Svar på spm. nr. S 1791: Deler ministeren sin partifælle Lennart Damsbo-Andersens mangel på bekymring for forventningen til et eksplosivt stigende antal familiesammenføringsansøgninger i 2015?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1791

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1791/svar/1153300/1396183.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1791, som medlem af Folke-
tinget Karsten Lauritzen (V) har stillet til justitsministeren den 27. august
2014.
Karen Hækkerup
/
Anders Herping Nielsen
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 4. september 2014
Kontor: Udlændingekontoret
Sagsbeh: Anders Sparholt Jørgen-
sen
Sagsnr.: 2014-0033-0566
Dok.: 1287550
2013-14
S 1791 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 1791 fra medlem af Folketinget Karsten Lauritzen
(V):
”Deler ministeren sin partifælle Lennart Damsbo-Andersens
mangel på bekymring for forventningen til et eksplosivt sti-
gende antal familiesammenføringsansøgninger i 2015?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen fører en robust og rimelig
udlændingepolitik. Denne robuste og rimelige udlændingepolitik svarer i
øvrigt i store træk til den udlændingepolitik, som den daværende VK-
regering førte frem til 2010.
Der er sket en betydelig stigning i antallet af asylansøgere i Danmark over
de senere år, fordi der er flere, der flygter fra krig og ufred i verden. Dan-
marks procentvise stigning i antallet af asylansøgere fra 2012 til 2013 var
væsentligt lavere end den samlede procentvise stigning i Tyskland, Norge,
Sverige og Holland, men det ændrer ikke ved, at der kommer flere asylan-
søgere hertil, og at en betydelig del af disse asylansøgere, som kommer fra
bl.a. Syrien, vil have krav på beskyttelse.
Jeg vil i den forbindelse gerne fremhæve, at denne regering ikke har æn-
dret et komma i forhold til betingelserne for at opnå asyl i Danmark, og at
det således er præcis de samme regler, der er gældende i dag, som var gæl-
dende før regeringsskiftet i 2011.
Når der er flere, der opnår asyl i Danmark, vil der også komme flere an-
søgninger om familiesammenføring, men hvis man ser bort fra antallet af
ansøgninger om familiesammenføring fra de typiske asyllande, dvs. Af-
ghanistan, Irak, Somalia og Syrien, var der faktisk færre, der søgte om fa-
miliesammenføring i 2013 end i 2010. Eksempelvis faldt antallet af ansøg-
ninger fra tyrkiske statsborgere fra ca. 750 i 2010 til ca. 500 i 2013. Den
tendens er indtil videre fortsat i 2014.
Det stigende antal familiesammenføringsansøgninger fra de typiske asyl-
lande er forventeligt i lyset af stigningen i antallet af asylansøgere fra disse
lande. Eftersom denne regering som nævnt ikke har ændret betingelserne
for at opnå asyl her i landet, er det en udvikling, som formentligt ville have
fundet sted under alle omstændigheder.