Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/28171
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag nr. L 48 om ændring
af dagtilbudsloven
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar vedrø-
rende lovforslag nr. L 48 om ændring af dagtilbudsloven, som er fremsat
den 3. oktober 2024.
Et udkast til lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 24.
maj 2024 til den 24. juni 2024.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
L 48 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25


Den 15. august 2024
Sagsnr.: 24/22678
Juridisk Kontor
jgb
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i
samarbejdsprogram)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder m.v.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske
læreplan
2.2.2. Ophævelse af kravet om, arbejdet med den pædago-
giske læreplan skal evalueres hvert andet år
2.2.3. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive,
hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges
2.2.4. Forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn
2.2.5. Fjernelse af reglen om 30 timers plads til søskende
mod en reduceret forældrebetaling under forældres barsel
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Regelforenk-
linger aftalt i samarbejdsprogram) har i perioden fra den 24. maj til den
24. juni 2024 (32 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,
organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 24. maj 2024 endvidere sendt til Folketin-
gets Børne- og Undervisningsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 24. maj 2024.
Offentligt
L 48 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Side 2/18
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-
nisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modta-
get høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger
til udkastet til lovforslag.
Det bemærkes, at KL’s høringssvar er afgivet med forbehold for politisk
behandling.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærknin-
ger
ADHD-Foreningen
Advokatsamfundet
Ankestyrelsen X X
Autismeforeningen
Børne- og Ungdomspæda-
gogernes Landsforbund
(BUPL) (1)
X X
Børne- og Ungdomspæda-
gogernes Landsforbund
(BUPL) – Lederforening (1)
X X
Børnenes Bureau
Børne- og Kulturcheffor-
eningen
X X
Børnerådet
Børnesagens Fællesråd
Børns Vilkår
CEPOS
Cevea
Daginstitutionernes Lands-
Organisation (DLO) X X
Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier X X
Danmarks Statistik
Dansk Blindesamfund
Dansk Erhverv
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri X X
Danske Advokater
Danske Dagbehandlingstil-
buds Netværk
Danske Døves Landsfor-
bund
Danske Forlag
Side 3/18
Danske Handicaporganisati-
oner
De Anbragtes Vilkår
DEA
Det Centrale Handicapråd
Deutscher Schul- und Spra-
chverein für Nordschleswig
EVA - Danmarks Evalue-
ringsinstitut
Fag og Arbejde (FOA) X X
Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn
og unge (FADD)
Foreningen af katolske sko-
ler i Danmark
Foreningen af Kristne Fri-
skoler
Foreningen for Forældre til
Elever i Fri- og Privatskoler
Foreningen til gavn for børn
og unge (FOBU) X X
Foreningsfællesskabet Lige-
værd
Forældrenes Landsorgani-
sation (FOLA) X X
Frie Skolers Lærerforening
Friskolerne X X
Gentofte Børnevenner
HK/Kommunal
HvorErDerEnVoksen
Institut for Menneskeret-
tigheder
Justitia
KL X X
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen for Social-
pædagoger
Landsforeningen Livsværk
Landsorganisationen Dan-
ske Daginstitutioner (LDD) X X
Lilleskolerne
OpenDenmark
Ordblindeforeningen
Plejefamiliernes Landsfor-
ening
Red Barnet
Rigsrevisionen
Rådet for Børns Læring
Side 4/18
Rådet for Socialt Udsatte
Sammenslutningen af Stei-
nerskoler i Danmark
Selveje Danmark
Selvejende og private insti-
tutioners forening (Spifo)
Sjældne Diagnoser
SMVdanmark
Socialpædagogernes
Landsforbund
Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF)
(1) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforening i BUPL har givet udtryk for
deres respektive synspunkter i et fælles høringssvar.
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
om udkastet til lovforslag. Elementer i høringssvarene, som ikke angår
lovforslaget, er ikke medtaget i notatet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Leder-
foreningen i BUPL er overordnet enige i, at det er fornuftigt at se på reg-
lerne, så pædagoger i dagtilbud bruger deres tid på det rigtige, og par-
terne kan med enkelte forbehold derfor bakke op om de foreslåede æn-
dringer. BUPL og Lederforeningen i BUPL ser samtidig positivt på erklæ-
ringen om, at formålet med frisættelsen er, at man lokalt har frihed under
ansvar til at yde en faglig indsats. Det er dog BUPL og lederforeningens
opfattelse, at det kun i meget begrænset grad er centralt fastsatte regler,
men snarere kommunalt fastsatte regler, der gør det svært for pædago-
gerne at bruge deres faglighed i praksis. BUPL og lederforeningen i BUPL
mener derfor, at der er behov for, at regelforenklingsbestræbelserne også
kommer til at omfatte kommunerne, så kommunerne også forpligtes til at
reducere, forenkle og give rum til faglig frihed. Det vil desuden ifølge
BUPL og lederforeningen i BUPL være en fordel, at alle relevante parter
inddrages tidligt i kommende overvejelser, så det sikres, at forslagene
kvalificeres bedst muligt. BUPL og Lederforeningen i BUPL stiller sig gerne
til rådighed for dette arbejde.
Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) ser som udgangspunkt
positivt på tiltag, der skal reducere administrative opgaver i daginstitutio-
ner, hvor det pædagogiske arbejdes kerneopgave i direkte kontakt med
børnene bør gives bedst mulige rammebetingelser. DLO anbefaler, at den
lokale ledelse i videst muligt omgang gives rum og metodefrihed til selv
Side 5/18
at tilrettelægge, på hvilken måde den pædagogiske praksis planlægges,
udføres og evalueres.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) bakker op om, at de ansattes
tid alene skal bruges på arbejde, der kommer børnene til gode, men fin-
der ikke, at de foreslåede regelforenklinger, der angår ændring af form-
krav til pædagogiske læreplaner og bortfald af krav om beskrivelse af til-
rettelæggelsen af tilsyn, vil frigive tid og ressourcer for ledere og pæda-
gogisk personale i dagtilbuddene til andet og mere relevant arbejde.
KL, hvis høringssvar er afgivet med forbehold for politisk behandling,
kvitterer for, at regeringen har taget KL’s regelforenklingsforslag til efter-
retning, så kommuner og dagtilbud kan fokusere ressourcer på at drive
dagtilbud af høj pædagogisk kvalitet frem for at bruge ressourcer på
unødig administration og bureaukrati.
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) udtrykker bekym-
ring for, om frihed under ansvar til at yde en faglig indsats i tilstrækkelig
grad vil blive effektueret på kvalificeret måde ude i dagtilbuddene. Dagtil-
buddene oplever bl.a. rekrutteringsudfordringer ift. fagligt uddannet per-
sonale, en kompleks faglig ledelsesopgave, en stigning i antallet af børn i
udsatte positioner m.m. LLD anfører, at hvis dagtilbuddets arbejde, herun-
der løsning af kerneopgaven ift. børnene, skal ske indenfor en ramme
med frihed under ansvar, så kan dette let blive praktiseret væsentligt og
for forskelligt kommunalt og ude i de enkelte dagtilbud. LDD mener, at
intentionen fra regeringens side i udgangspunktet fremstår som positiv
og god, men at virkeligheden kan blive en ganske anden og føre til en
ringe kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø for børnene.
LDD anfører herudover bl.a., at regeringen og ministeriet givetvis har en
tillidsbaseret og anerkendende tilgang til dagtilbuddene. LDD er dog be-
kymret for, at dagtilbuddene i praksis kan have vidt forskellige opfattelser
af, hvordan frihed under ansvar praktiseres, og af hvad der er menings-
fuldt og relevant, herunder hvad der giver bedst mening og anfører, at
man derfor i fremtiden kan komme til at opleve meget forskellig kvalitet i
det pædagogiske arbejde og meget forskellige løsninger af kerneopga-
ven.
Friskolerne indgår meget gerne i det fortsatte arbejde med regelforenk-
linger på dagtilbudsområdet. Friskolerne imødeser administrative forenk-
linger, herunder at fjerne kravet om skriftlighed i såvel læreplaner som
evaluering, som positive og nødvendige tiltag, der kan sikre mere tid og
opmærksomhed til kerneopgaven i nærværet og arbejdet med børn i
dagtilbuddene. Friskolerne er optaget af, at flest mulige ressourcer rettes
mod en daglige pædagogiske praksis.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig de anførte bemærkninger
og henviser i øvrigt til gennemgangen af de enkelte punkter i lovforslaget,
jf. afsnit 2.2.
Side 6/18
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er positivt
indstillet over for afskaffelsen af det centrale krav om skriftlighed i arbej-
det med den pædagogisk læreplan og evaluering heraf. BUPL henviser
herved til, at omfanget af og formen på skriftlighed i det pædagogiske
arbejde skal være styret af lederes og pædagogers behov i forbindelse
med udviklingen af det pædagogiske arbejde, snarere end bureaukratisk
tænkning. BUPL mener dog samtidig, at det er vigtigt, at kommunerne
også fremover sikrer ressourcer i institutionerne til en skriftlig dimension i
arbejdet med den pædagogiske læreplan. BUPL skriver endvidere, at der
bør prioriteres ressourcer til at udvikle og evaluere den pædagogiske læ-
replan i det omfang og på de måder, ledere og medarbejdere vurderer, er
relevante for deres arbejde som led i den fortsatte udvikling af en praksis-
forankret evalueringskultur.
Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) i Dansk Industri ser positivt på for-
slaget om at afskaffe kravet om skriftlige pædagogiske læreplaner i dag-
tilbud og anfører, at forslaget kan skabe mere tid til børnene, da udform-
ningen af skriftlige lærerplaner kan være tidskrævende. DSV vurderer, at
lovforslaget vil give daginstitutionerne frihed til at arbejde med lærepla-
nerne i en form, der er meningsfuld for børn, forældre og personale, og
DSV understreger samtidig vigtigheden af at arbejde med pædagogiske
læreplaner i praksis, da disse planer øger kvaliteten i det pædagogiske ar-
bejde med børns trivsel og læring.
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) finder det positivt, at det
foreslås at fjerne formkravet om, at den pædagogiske læreplan skal udar-
bejdes skriftligt. FOBU bemærker, at foreningens erfaring er, at læreplaner
bedst lever på den eller de måder, som institutionerne i forvejen arbejder
på, og at en fjernelse af kravet om skriftlighed ikke betyder, at der ikke
skal udarbejdes læreplaner, men at metodefriheden gives tilbage til de
enkelte institutioner. FOBU bemærker desuden, at der er mulighed for at
indrette læreplanen i en form, der kan gøre den levende for børn, foræl-
dre og personale i stedet for, at den kun eksisterer på skrift af hensyn til
et formkrav.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) finder ikke, at det er afgørende,
om arbejdet med læreplanerne foreligger i skriftlig form, og organisatio-
nen kan derfor bakke op om, at formkravet ophæves, så der fremover er
frihed til, at de enkelte dagtilbud kan udtrykke den pædagogiske lære-
plan, som det lokalt giver mening. FOLA finder dog, at det vil være afgø-
rende, at bestyrelsen inddrages i dialogen herom. FOLA anfører, at det af-
gørende er, at de pædagogiske intentioner, som læreplanstemaerne an-
giver, indfries, og at det pædagogiske personale kan redegøre for arbej-
det hermed f.eks. over for forældrebestyrelsen i en form, der giver me-
ning også for forældrene.
Side 7/18
Friskolerne anser administrative forenklinger – herunder at fjerne kravet
om skriftlighed i såvel læreplaner som evaluering – som positive og nød-
vendige tiltag, der kan sikre mere tid og opmærksomhed til kerneopga-
ven i nærværet og arbejdet med børn i dagtilbuddene. Friskolerne er op-
taget af, at flest mulige ressourcer rettes mod en daglige pædagogiske
praksis.
KL er enig i, at den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, der
understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at
skabe læringsmiljøer, der styrker børns læring, trivsel, udvikling og dan-
nelse. Dagtilbudslovens skriftlige formkrav er ifølge KL ikke en forudsæt-
ning for dette arbejde. KL er derfor positiv overfor at fjerne det skriftlige
formkrav til det enkelte dagtilbuds læreplan, da det giver frihed til lokalt
at tilrettelægge arbejdet med den pædagogiske læreplan på en menings-
fuld måde og dermed i højere grad understøtte, at arbejdet med den pæ-
dagogiske læreplan sker i samspil med dagtilbuddets evalueringskultur.
KL bemærker, at dagtilbudslovens krav til det pædagogiske læringsmiljø i
dagtilbuddene er uændret, og afsættet for kvalitetsvurdering i tilsynet
dermed også er uændret.
Lederforeningen i BUPL mener, at det er problematisk at fjerne kravet
om skriftlighed til den pædagogiske læreplan og evalueringen af arbejdet
med planen. Lederforeningen peger bl.a. på, at en velfungerende skriftlig
praksis er en forudsætning for implementering af den styrkede pædago-
giske læreplan og høj faglig kvalitet.
Børne- og Kulturchefforeningen finder ikke, at det giver mening at
have en pædagogisk læreplan, der ikke er skriftlig. Skriftligheden er ifølge
Børne- og Kulturchefforeningen blevet et godt både samtale- og udvik-
lingsværktøj i de enkelte dagtilbud og deres pædagogiske praksis, lige-
som det er en måde til at sikre kvalitet og videndeling internt i en kom-
mune over tid.
Børne- og Kulturchefforeningen finder, at man bør holde fast i skriftlighe-
den i en eller anden form, gerne med plads til lokale tilpasninger, og fin-
der, at følgende forslag bør overvejes:
 Kan man vælge lokalt at bortlægge skabelonen, så det akademi-
ske krav bliver mindre?
 Kan man koble læreplan og evaluering på kravet til byrådene om
prioritering hvert andet år?
 Kan man lægge evalueringsdelen ind i de kommunale udviklings-
planer og -samtaler? (Der vil ifølge Børne- og Kulturchefforenin-
gen være kommuner, hvor man kan undvære læreplaner på
grund af disse udviklingssamtaler og den måde, de afholdes på).
Side 8/18
Fag og Arbejde (FOA) er bekymret for, at forslaget om at fjerne kravet
om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbej-
det med den pædagogiske læreplan, vil betyde en forringet kvalitet i det
pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Ifølge FOA har kravet om skriftlig-
heden betydet, at mange dagtilbud har fået drøftet alle hjørner af det
pædagogiske arbejde, herunder genoplivet den pædagogiske samtale og
fået øjnene op for blinde punkter i pædagogikken. FOA er bekymret for,
at disse afledte virkninger af kravet om skriftlighed forsvinder, hvis kravet
fjernes.
FOA har også svært ved at se, at skriftligheden i arbejdet med den styr-
kede pædagogiske læreplan er en stor administrativ opgave. FOA er helt
uforstående over for KL’s opfattelse af, at det kan være et stort arbejde
for det enkelte dagtilbud at udarbejde en skriftlig læreplan. FOA anfører,
at dette netop blev understreget i alle ministeriets udgivelser om den
styrkede pædagogiske læreplan og henviser til det daværende Børne- og
Socialministeriums publikation ”Den styrkede pædagogiske læreplan” fra
2018, hvor følgende er anført på side 10:
”Det er ikke hensigten, at den pædagogiske læreplan skal være en lang
rapport, som i detaljer beskriver dagtilbuddets arbejde med det pædago-
giske læringsmiljø og børns læring /…/
Læreplanen skal således indeholde nogle overordnede relevante refleksi-
oner over og eksempler på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dag-
tilbuddet inddrager børnenes perspektiv og børnefællesskabet og tager
højde for den konkrete børnegruppes sammensætning og børnenes for-
skellige forudsætninger og behov. Eksemplerne skal være retningsgi-
vende for personalet i det daglige pædagogiske arbejde med børnene.”
FOA mener, at man bør tydeliggøre, at en kortfattet, skriftlig læreplan er
tilstrækkelig snarere end ophæve kravet om skriftlighed.
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) udtrykker stor
forundring og dyb bekymring for fjernelsen formkravet vedr. en skriftlig-
pædagogisk Iæreplan og ”gøre den til en mundtlig form”. LDD anfører
herved, at alle danske dagtilbud allerede har udarbejdet en skriftlig pæ-
dagogisk Iæreplan, og at det således ikke giver mening at fjerne et krav,
der allerede er opfyldt. LDD anfører desuden, at en mundtlig faglig kon-
trakt i og omkring dagtilbuddets drift og virke både er vanskelig fagligt at
lede ud fra og effektstyre efter, og at dette på ingen måde har den
samme tyngde og værdi, som en skriftlig version har.
LDD er bekymrede over og uenige i samt sætter spørgsmålstegn ved det
anførte i lovforslaget om, at det kan være et stort arbejde for det enkelte
dagtilbud at udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, og at værdien
heraf kan være begrænset. Efter LDD’s opfattelse er den pædagogiske
læreplan i netop en skriftlig form en nødvendighed med meget høj værdi.
Side 9/18
LDD bemærker herudover bl.a., at ministeriet omtaler den pædagogiske
Iæreplan som et "pædagogisk redskab” i lovforslaget. Efter LDD’s opfat-
telse er dette ufyldestgørende og ikke en tilstrækkelig dækkende beteg-
nelse for Iæreplanens funktion. Ifølge LDD skal den pædagogiske Iære-
plan i stedet betegnes som en faglig kontrakt og således ”omtales med
en langt større værdifylde en, tilfældet er”.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget har til formål at
fjerne formkravet til den pædagogiske læreplan. Det vil herefter være op til
det enkelte dagtilbud at beslutte formen for arbejdet med den pædagogiske
læreplan inden for kommunalbestyrelsens rammer for dagtilbud, så den lo-
kalt giver mening, herunder om den skal udarbejdes skriftligt eller ej.
2.2.2. Ophævelse af kravet om, arbejdet med den pædagogiske læreplan
skal evalueres hvert andet år
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) er positivt
indstillet over for afskaffelsen kravet om, arbejdet med den pædagogiske
læreplan skal evalueres hvert andet år. BUPL finder samtidig, at der bør
prioriteres ressourcer til at udvikle og evaluere den pædagogiske lære-
plan i det omfang og på de måder, ledere og medarbejdere vurderer, er
relevante for deres arbejde som led i den fortsatte udvikling af en praksis-
forankret evalueringskultur.
Friskolerne anser administrative forenklinger – herunder at fjerne kravet
om skriftlighed i såvel læreplaner som evaluering – som positive og nød-
vendige tiltag, der kan sikre mere tid og opmærksomhed til kerneopga-
ven i nærværet og arbejdet med børn i dagtilbuddene. Friskolerne er op-
taget af, at flest mulige ressourcer rettes mod en daglige pædagogiske
praksis.
KL er positiv over for fjernelse af kravet om, at den pædagogiske lære-
plan skal evalueres hvert andet år. Etablering af en evalueringskultur i
dagtilbud er et vigtigt element i at udvikle pædagogiske læringsmiljøer,
der løbende kvalificeres. Evaluering og pædagogisk udvikling foregår lø-
bende i det enkelte dagtilbud og med understøttelse af kommunernes
pædagogiske konsulenter. KL vurderer, at et statsligt krav om at gennem-
føre og offentliggøre en evaluering af den pædagogiske læreplan mini-
mum hvert andet år ikke er afgørende for kvalitetsudviklingen. Derimod
fjerner reglerne tid fra lederne, der kunne anvendes bedre på at under-
støtte faglig kvalitetsudvikling.
Dansk Sundhed og Velfærd i Dansk Industri (DSV) finder, det er posi-
tivt at afskaffe kravet om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan
skal evalueres mindst hvert andet år, da det er dagtilbudsledernes opgave
at sikre en sund evalueringskultur. DSV anfører, at der derfor ikke er be-
hov for nidkære regler for evalueringen af lærerplaner, men understreger
samtidig vigtigheden af en løbende evaluering af læringsplaner, så de til-
passes det enkelte barn.
Side 10/18
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) finder, at det er helt i or-
den, at kravet om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan skal evalu-
eres mindst hvert andet år, foreslås fjernet. FOBU henviser til, at den pæ-
dagogiske læreplan evalueres som en naturlig del af institutionens lø-
bende evaluering af den pædagogiske praksis, og at ledelserne ude i de
enkelte dagtilbud i forvejen har fokus på en sund evalueringskultur.
Fag og Arbejde (FOA) er enig i, at kravet om evaluering minimum hvert
andet år ikke understøtter en evalueringskultur, hvor dagtilbuddene lø-
bende skal tilpasse den pædagogiske praksis efter børnegruppens sam-
mensætning og behov.
FOA anfører samtidig, at evalueringsopgaven måske har forekommet
mange for svær, fordi det ikke har været formidlet klart nok, at en evalue-
ring i form af et kort dokument, der ikke nødvendigvis dækker alt pæda-
gogisk arbejde, men fokuserer på en række relevante emner, vil være til-
strækkeligt. FOA har i den forbindelse henvist til Skrivbar skabelon til
skriftlig evaluering af arbejdet med læreplanen, som Danmarks Evalue-
ringsinstitut – EVA, udarbejdede for ministeriet til kommunerne, og til det
daværende Børne- og Socialministeriums publikation ”Den styrkede pæ-
dagogiske læreplan” fra 2018, hvor følgende er anført på side 51:
”Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske
læringsmiljø i dagtilbuddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og
dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø.
På den ene side fx, hvordan barnesynet, børneperspektivet og arbejdet
med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og
på den anden side eksempelvis:
 Børnegruppens trivsel og læring
 Børn i udsatte positioners trivsel og læring
 Tosprogede børns trivsel og læring
 Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse”.
Børne- og Kulturchefforeningen finder, at det bør overvejes at lægge
evaluering af den pædagogiske læreplan ind i de kommunale udviklings-
planer og -samtaler, og anfører i tilknytning hertil, at der vil være kommu-
ner, hvor man vil kunne undvære læreplaner på grund af disse udviklings-
samtaler og den måde, de afholdes på.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) bakker op om, at der ikke nød-
vendigvis behøver at foreligge en skriftlig evaluering af arbejdet med læ-
replanen, om end organisationen finder denne regelforenkling omsonst.
Organisationen anfører i den forbindelse, at alle dagtilbud i dag formodes
allerede at have beskrevet arbejdet med den pædagogiske læreplan, og
at det er organisationens erfaring, at evalueringen af arbejdet ikke er en
unødvendig tidsrøver. FOLA bemærker desuden, at det afgørende er, at
det pædagogiske arbejde jævnligt evalueres med henblik på at sikre dag-
tilbuddets kvalitet, og at bestyrelsen fortsat bør inddrages i afrapporte-
ring og evaluering af den pædagogiske læreplan.
Side 11/18
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) udtrykker
dyb bekymring over de påtænkte regelforenklinger i relation til evalue-
ringskulturen, hvor lederen af et dagtilbud ikke længere mindst hvert an-
det år vil skulle foretage en evaluering af arbejdet med den pædagogiske
læreplan samt offentliggøre planen, og hvor lederen heller ikke Iængere
vil være ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af
sammenhængen mellem det pædagogiske Iæringsmiljø og børnenes triv-
sel, dannelse, Iæring og udvikling. LDD anfører bl.a., at intervallet med
hvert andet år opleves som en rimelig tidsramme, inden for hvilken dag-
tilbuddet som minimum kan og bør udarbejde en evaluering af det pæ-
dagogiske arbejde, og at kravet er vigtigt. LDD spørger bl.a., hvorfor det
foreslås at fjerne en struktur, der netop nu er i gang med at blive etable-
ret og effektiviseret ude i dagtilbuddene, og bemærker, at man herved
endnu engang forstyrrer en igangværende proces i forhold til opbygning
af en evalueringskultur.
LDD påpeger desuden, at systematisk pædagogisk dokumentation er for-
udsætningen for en brugbar og valid faglig vurdering af kvaliteten af det
pædagogiske Iæringsmiljø, og at man ikke kan evaluere noget, der ikke er
dokumenteret, og som ej heller er skriftligt beskrevet i en pædagogisk
Iæreplan. LDD bemærker bl.a., at pædagogisk dokumentation i dagtil-
buddet foregår pa tre niveauer – mundtligt, skriftligt og visuelt – og både
med børnene, forældrene og det pædagogiske personale indbyrdes, her-
under i forholdet mellem leder og medarbejdere.
LDD mener desuden, det er modstridende, at det fremgår, at "[lov]forsla-
get [ikke] ændrer /…/ på, at lederen af dagtilbuddet efter gældende reg-
ler er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet", samti-
dig med, at "lederen ikke længere vil være ansvarlig for at sikre en lø-
bende pædagogisk dokumentation". LDD spørger bl.a., hvordan dette kan
forsvares i sammenhæng med den ønskede regelforenkling, og hvordan
lederen skal etablere og praktisere en evalueringskultur uden at sikre en
systematisk pædagogisk dokumentation, der er forudsætningen for i det
hele taget at foretage en evaluering. LDD spørger endvidere, hvordan en
kvalificeret evalueringskultur konkret skal se ud i dagtilbuddene med de
foreslåede ændringer, og hvad lederen i sin faglige ledelse ift. evalue-
ringskulturen konkret skal og ikke skal gøre.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lederen af dagtilbuddet
efter de gældende regler fortsat vil være forpligtet til at etablere en evalue-
ringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske
læringsmiljø. Forslaget om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan
ikke skal evalueres minimum hvert andet år, ændrer ikke herpå.
2.2.3. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan
tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges
Side 12/18
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) støtter principielt forsla-
get om at fjerne kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggel-
sen af kommunens tilsyn med dagtilbuddene.
KL er positiv over for ophævelsen af kravet om, at kommunen skal be-
skrive tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud. Beskrivelsen af de kom-
munale tilsynsmodeller har været en stor og ressourcekrævende opgave i
kommunerne, og det er unødvendig styring, at kommunerne skal be-
skrive, hvordan man lever op til lovgivningen. Derfor hilser KL det velkom-
ment, at der ikke fremover stilles krav om en sådan beskrivelse.
KL er enig i vigtigheden af en kommunal tilsynspraksis af høj kvalitet. Det
pædagogiske tilsyn spiller en vigtig rolle i en løbende kvalitetsudvikling af
kommunernes dagtilbud.
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Leder-
foreningen i BUPL mener, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til den
demokratiske dialog om kvaliteten og udviklingen i institutionerne at af-
skaffe det skriftlige grundlag for det kommunale tilsyn. BUPL og Lederfor-
eningen i BUPL bemærker, at uden et skriftligt tilsynsgrundlag vil det
være vanskeligt for samfundet at forvisse sig om, hvordan kommunerne
arbejder med at sikre kvaliteten, og det vil ikke være muligt for udenfor-
stående få indblik i, hvordan der føres tilsyn, og hvad der lægges vægt
på. BUPL og Lederforeningen i BUPL peger desuden på, at det er vigtigt,
at ledere og pædagoger ved, hvilke præmisser deres arbejde bliver vur-
deret på og ikke mindst hvordan, der vil blive arbejdet med at rette op på
evt. kvalitetsbrister.
BUPL og Lederforeningen i BUPL skriver videre, at offentliggørelse af et
skriftligt tilsynsgrundlag næppe heller repræsenterer en stor administrativ
byrde. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange kommuner allerede
har udarbejdet dette, og fordi det må formodes, at det også bidrager til
at lette det faktiske tilsynsarbejde at have et fælles, nedskrevet grundlag
for arbejdet. BUPL og Lederforeningen i BUPL finder, at en samlet afvej-
ning derfor bør falde ud til fordel for en fortsat gennemsigtighed i tilsyns-
arbejdet.
Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) finder det væsentligt at
sikre den pædagogisk kvalitet gennem et tilsyn, som er uvildigt, kvalifice-
ret og konsistent. Heri indgår blandt andet, at det pædagogiske tilsyn bør
tilrettelægges, så det er ens for alle typer af dagtilbud, og at man som le-
delse i en daginstitution eller i en privat pasningsordning kan få viden
om, hvad der nærmere føres tilsyn med, hvordan delene af tilsynet væg-
tes, samt hvordan et tilsynsbesøg vil forløbe.
Ifølge DLO er det af retssikkerhedsmæssige årsager helt afgørende for
selvejende og privatinstitutioner at få adgang til denne viden, eftersom et
tilsyn kan få konsekvenser for en driftsoverenskomst eller for fortsat god-
kendelse. DLO advarer derfor mod at fjerne kommunens pligt til at levere
oplysninger om indhold og proces for tilsyn.
Side 13/18
Den administrative byrde for kommunal forvaltning ved at skulle beskrive
nævnte kan ifølge DLO næppe være så overvældende i forhold til andre
forvaltningsopgaver, at det, sammenholdt med konsekvenserne for sam-
arbejdet med de enkelte dagtilbud, herunder landets over 1000 selv-
ejende og privatinstitutioner fremstår proportionelt at fjerne netop denne
opgave.
Det er efter DLO’s opfattelse ikke uvæsentligt i denne sammenhæng, at
kommunernes tilsyn over for selvejende og privatinstitutioner ifølge DLO
ikke er egnet til at fremstå som uvildigt, fordi det udføres af samme myn-
dighed, som er kontraktpart eller godkendelsesmyndighed af den ikke-
kommunale daginstitution, og som samtidig er ansvarlig for de kommu-
nale daginstitutioner, der kan opleve en slags konkurrent i den selvejende
eller privatinstitution.
DLO påpeger endvidere, at en væsentlig administrativ byrde for alle dag-
institutioner består i de dokumentationskrav, som indirekte pålægges via
tilsynets tilrettelæggelse gennem bl.a. skemaer mv. med snævert define-
rede kategorier for kvalitetsmåling. DLO anbefaler derfor, at der i dagtil-
budslovens rammer for tilsyn sker en tydeliggørelse af et grundlæggende
princip om metodefrihed, herunder at arbejdet med lovens læreplanste-
maer kan ske via en mangfoldighed af pædagogiske tilgange.
DLO har set eksempler på, at et dagtilbud får anmærkninger for en efter
tilsynets opfattelse utilstrækkelig mængde af legetøj, uagtet at det kon-
krete dagtilbud arbejdede kvalificeret med en pædagogik, som netop
vægter enkle og få legeredskaber i en understøttelse af børnenes fantasi.
DLO ser endvidere talrige eksempler på, at dagtilbud møder specifikke
konceptkrav gennem blandt andet tilsyn, hvor kravets bidrag til at højne
den pædagogiske kvalitet fremstår tvivlsom.
DLO finder en langt større mulighed for at reducere administrative opga-
ver – uden kompromis med en kvalificeret pædagogik – gennem en fjer-
nelse af disse dokumentationskrav, end ved at fjerne en samlet beskri-
velse af tilsynets gennemførelse.
Dansk Sundhed og Velfærd i Dansk Industri (DSV) er imod fjernelsen
af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med
dagtilbud og af de klare regler for inddragelse af data i tilsynet. DSV me-
ner, at forslaget er problematisk for dagtilbuddenes retssikkerhed, da til-
buddene bør kende rammerne for de tilsyn, de er underlagt. DSV anfører,
at for den enkelte institution kan tilsynet i sidste ende være afgørende
for, om man kan drive sit dagtilbud eller ej, og at det derfor kun er rime-
ligt, at dagtilbuddene er informeret om, hvordan tilsynene tilrettelægges,
og hvordan kommunen sikrer uvildighed i tilsynet.
Fag og Arbejde (FOA) har svært ved at forstå ophævelsen af dette krav.
Kommunerne kan efter FOA’s opfattelse ikke føre tilsyn efter loven uden
Side 14/18
at have en beskrivelse af, hvornår der føres hvilke tilsyn og i hvilke dagtil-
bud. FOA anfører, at det næppe er selve offentliggørelsen, der er admini-
strativt tung, og at der af samme årsag ingen lettelse er af den admini-
strative byrde i dette forslag. Beskrivelsen er desuden ifølge FOA statens
eneste mulighed for at føre tilsyn med tilsynet.
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) finder det beklageligt, at man
allerede inden arbejdet med tilsyn er velforankret i alle kommuner, vil
ændre i de foreliggende procedurer. Det er ifølge organisationen meget
beklageligt, hvis der fremover ikke skal være en nøje beskrevet procedure
i de enkelte kommuner for, hvorledes en proces for iværksættelse af
skærpet tilsyn og for udarbejdelsen af en handleplan tilrettelægges. FOLA
bemærker desuden, at der i situationer med skærpet tilsyn er brug for, at
forældre kan orientere sig i nøje beskrevne krav til, hvordan det skærpede
tilsyn udføres, og hvordan en handleplan tilrettelægges.
FOLA mener, at der er brug forklare retningslinjer i de enkelte kommuner,
som sikrer, at tilsynet udføres ensartet ude i dagtilbuddene. FOLA be-
mærker, at hvis det bliver op til de enkelte dagtilbud selv at tilrettelægge,
hvad og hvordan tilsynet udføres, kommer man ikke til at kunne bruge
data fra tilsynet i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunerne.
Ifølge FOLA vil den manglende skriftlighed i forhold til udførelse af tilsyn
for forældrene føre til, at procedurerne bliver ugennemsigtige, hvilket kan
gøre det vanskeligt for forældrene at forholde sig til tilsynets kvalitet.
FOLA mener, at forældre skal have adgang til tilsynet, så de også har mu-
lighed for at bruge disse i forhold til valg af dagtilbud.
FOLA bemærker herudover bl.a., at det må forventes, at alle kommuner
på nuværende tidspunkt har beskrevet procedurerne for arbejdet med til-
syn, og at der foreligger skriftlige vejledninger til arbejdet med disse,
samt at der i mange kommuner er udarbejdet vejledninger til såvel perso-
nale som forældre. FOLA finder derfor heller ikke, at ændringen er rele-
vant i forhold til intensionen om at regelforenkle for at ville frigive tid og
ressourcer for ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene til andet
og mere relevant arbejde.
Friskolerne kan ikke bakke op om ophævelse af kravet om ophævelse af
beskrivelse af tilsynet.
Det er Friskolernes erfaring, at der er meget stor kommunal variation i til-
synspraksis af de private dagtilbud. Det er endvidere Friskolernes erfaring,
at der kan opstå en interessekonflikt mellem kommunale dagtilbud og
private dagtilbud, og at tilsynet med private dagtilbud kan opleves som
mere omfangsrigt, end hvad der er tilfældet med kommunale dagtilbud.
Som mulig årsag hertil anfører Friskolerne, at private dagtilbud ses som
en konkurrent til de kommunale dagtilbud.
Side 15/18
Friskolerne finder det derfor vigtigt, at der sikres et princip om arms-
længde mellem tilsynsmyndighed og sanktionsmyndighed for på den
måde at skabe gennemsigtighed i tilsynet med private dagtilbud.
Friskolerne finder, at følgende tiltag er nødvendige og bør inddrages i det
videre arbejde med udvikling af tilsynet:
 Sikre uvildighed i tilsynet
 At tilsynet udfører et fagligt begrundet tilsyn.
 At tilsynets ærinde er, at undersøge pædagogisk kvalitet i dagtil-
buddet.
 At tilsynet understøtter dagtilbudslovens metodefrihed.
 At tilsynet er opmærksom på og tydelig omkring eget mandat.
Dette foreslår vi kommunikeres på kommunens hjemmeside.
 At det er gennemskueligt for dagtilbuddet, hvordan tilsynet skal
foregå, hvad tilsynet har som fokus og hvornår og hvordan man
får en tilbagemelding.
 At kommunikationen omkring tilsynet er tydelig, at dagtilbuddet
har mulighed for at forberede sig, og indgå i et konstruktivt og
fagligt samarbejde med tilsynet.
 At kommunen indkalder de private dagtilbud og orienterer om
tilsynet, hver gang der er en ny runde, et nyt koncept eller et nyt
fokusområde. På den må vil man styrke samarbejdet og sikre kva-
liteten af tilsynet.
 At der er lige adgang til de ressourcer (f.eks evalueringsværktø-
jer), som dagtilbuddet bliver målt på. Alternativt at man ikke må-
ler private dagtilbud på samme måde som kommunale tilbud.
 Vi opfordrer til en særlig opmærksomhed på, at finde en rimelig
balance mellem den administrative byrde og effekten af tilsynet.
 At der fremover vil være mulighed for at anke en tilsynserklæring
eller udtalelse.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at kommunalforvaltningen i
lighed med andre forvaltningsmyndigheder er underlagt de almindelige,
uskrevne regler om saglighed i forvaltningen, herunder kravet om iagtta-
gelse af principperne om sagsoplysning, proportionalitet og ligebehandling.
Sådanne regler gælder også for offentlige tilsynsmyndigheders varetagelse
af deres tilsynsforpligtelser.
Den foreslåede lovændring vil ikke afskære en kommune fra at nedfælde
og evt. offentliggøre retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, hvis den
måtte skønne dette formålstjenligt. Der vil blot ikke fremover gælde et krav
herom. Ligeledes vil en kommunen skulle redegøre for sin tilsynspraksis,
hvis der adspurgt af en institution er i tvivl om, hvordan et tilsyn tilrette-
lægges.
Side 16/18
2.2.4. Forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn
Fag og Arbejde (FOA) finder, at forenklingen af regler om inddragelse af
data er fin, eftersom data være relevante og ikke indsamles bare for at
leve op til et krav om både kvalitative og kvantitative data.
KL anfører, at dagtilbudsloven beskriver en lang række detaljerede krav til
den kommunale tilsynspraksis ud fra en tænkning om, at øget regulering
fører til styrket kvalitet i tilsynet. Der er ifølge KL behov for et grundlæg-
gende opgør med den form for detailstyring, særligt i en tid med et sti-
gende administrativt bureaukrati, der lægger beslag på vigtige ressourcer,
der bør anvendes til velfærdsservice. KL er derfor enig i behovet for at
forenkle reglerne for datainddragelse i tilsynet, sådan at kommunerne
fremadrettet inddrager relevante data.
BUPL og Lederforeningen i BUPL anfører, at en lempelse af datagrund-
laget for tilsyn forventeligt vil betyde, at kommuner i langt mindre grad
vil bruge observationer af praksis i forbindelse med tilsynsarbejdet, da det
er mere ressourcekrævende end kvantitative indberetninger. BUPL og Le-
derforeningen i BUPL anfører, at dette alt andet lige vil give kommunerne
et dårligere indblik i kvaliteten og udviklingsbehovet i institutionerne.
BUPL og Lederforeningen i BUPL bemærker samtidig, at dette næppe er
ønskeligt set i lyset af resultaterne af kvalitetsundersøgelsen af kommu-
nale dagtilbud for 0-2-årige børn fra 2023, hvoraf det fremgik, at det
netop var observationer af det pædagogiske arbejde, der viste, at kvalite-
ten var noget ringere end antaget. BUPL og Lederforeningen i BUPL fin-
der, at det desuden vil være afgørende for indsigten i kvaliteten, at struk-
turelle data såsom pædagogandel og normering fortsat indgår i tilsynet.
Dansk Sundhed og Velfærd i Dansk Industri (DSV) ser med stor be-
kymring på, at lovforslaget vil give de kommunale tilsyn frihed til at ind-
drage, hvad de vurderer er ”relevante data” uden yderligere gennemsig-
tighed. DSV anfører, at det kan betyde, at tilsynene tilrettelægges tilfæl-
digt alt efter, hvilken kommune man driver dagtilbud i.
DSV anfører ligeledes, at forslaget alt andet lige vil føre til uens tilsyns-
praksis, da fortolkningen af, hvad der er relevant at inddrage, kan variere
mellem tilsynsførende, fra kommune til kommune og fra år til år, og at
dette vil stille daginstitutionerne i en vanskelig situation. DSV mener der-
imod generelt, at der er behov for en ensretning af tilsynspraksis, da for-
skelligheder fører til unødig administration og øgede omkostninger for
dagtilbuddene, og at dette kan opnås gennem klare nationale tilsynsreg-
ler. DSV bemærker endvidere, at Børne- og Undervisningsministeriet med
fordel kunne se på den nye ældrereform, hvor tilsyn forenkles og samord-
nes.
Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU) bemærker, at der kan
ligge en fare i, at kommunerne fremover bliver bedt om at inddrage ”rele-
vante data”. Det skyldes, at der derved kan forekomme uens tilsynspraksis
indenfor og særligt på tværs af kommunegrænserne, da fortolkningen af,
Side 17/18
hvad der er relevant at inddrage, kan variere fx fra kommune til kommune
og fra år til år. Dermed bliver de enkelte institutioner i en svær situation,
da de ikke længere kender rammerne for de tilsyn, som de enkelte kom-
muner stadig er forpligtede til at gennemføre, hvilket risikerer at skabe
usikkerhed for de enkelte institutioner.
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) giver udtryk for
en dyb bekymring for, at de ønskede ændringer om regelforenklinger
vedrørende kommunernes tilsyn med dagtilbud. LDD anfører bl.a., at hvis
forslagene omsættes til konkret virkelighed kan man forestille sig, at der
dels opstår 98 forskellige kommunale tilsynskoncepter, og dels gives en
bred og for stor kommunal definitionsmagt ift. tilsynets ramme, retning,
råderum, relation og rolle, samt at det også kan være meget individuelt,
hvad der i de enkelte kommuner vurderes som værende "relevant" ifm.
data- inddragelse mv.
LDD mener, at der lægges op til en alvorlig og meget uhensigtsmæssig
ændring, som kan få store konsekvenser for dagtilbuddet og ikke mindst
lederen, da der med forslaget lægges op til, at kommunerne ikke Iængere
skal offentliggøre deres rammer for tilsynet, herunder beskrive selve til-
synsrammen for dagtilbuddet. LDD spørger, hvordan lederen i sin faglige
ledelse i givet fald skal kunne arbejde kvalificeret med tilsynets afsæt, ind-
hold, praksis og vurdering, hvis ændringerne gennemføres.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til BUPL og Leder-
foreningen i BUPL kommentar, at forslaget ikke ændrer ved, at kommu-
nerne som led i et tilsynsbesøg efter gældende regler skal foretage observa-
tioner i dagtilbuddet. Kommunalforvaltningen er i lighed med andre for-
valtningsmyndigheder underlagt de almindelige, uskrevne regler om sag-
lighed i forvaltningen, herunder kravet om iagttagelse af principperne om
sagsoplysning, proportionalitet og ligebehandling.
Sådanne regler gælder også for offentlige tilsynsmyndigheders varetagelse
af deres tilsynsforpligtelser.
2.2.3. Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret
forældrebetaling under forældres barsel
Forældrenes Landsorganisation (FOLA) kan bakke op om, at retten til
deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den nuværende form.
FOLA anfører bl.a., at organisationen i udgangspunktet bakker op om for-
ældres ret til deltidsplads i dagtilbud, men at organisationen er bekendte
med, at deltidspladserne skaber underskud i de enkelte dagtilbud og der-
for belaster institutionernes budgetter, da deltidspladsbørn oftest udnyt-
ter pladsen fuldt ud og er i dagtilbuddet i spidsbelastningstiden midt på
dagen.
KL bemærker, at reglen om, at forældre under barsel har ret til en deltids-
plads på 30 timer til en eventuel søskende i alderen 26 uger indtil skole-
Side 18/18
start mod reduceret forældrebetaling er administrativt tung for kommu-
nerne at løfte. Det skyldes, at kommunerne arbejder med forskellige time-
moduler for deltidspladser, f.eks. 25 timer og 32 timer. Konkret betyder et
fast defineret timemodul på 30 timer derfor, at der skal oprettes parallelle
deltidsmoduler i kommunens it-systemer, hvilket trækker administrative
ressourcer. KL er derfor positiv over for fjernelsen af retten til deltidsplad-
ser på et fast defineret timetal, da regelforenklingen vil frigive administra-
tive ressourcer i kommunerne.
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke bemærkninger hertil.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Det fremsatte lovforslag indeholder ikke indholdsmæssige ændringer i
forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring.
Der er foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.


Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 1 af 1
20. juni 2024
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for komme med høringssvar på forslag til lov
om ændring af dagtilbudsloven, der udspringer af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra 2022 om
frisættelse af den offentlige sektor.
Der er i forslaget til lovændring fremsat tre punkter:
1) Fjernelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig samt
evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan
2) Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud
3) Fjernelse af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-timersplads til søskende
mod nedsat forældrebetaling.
Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om punkt 2 og 3.
Punkt 1 er en anden sag, for det giver i vores optik ikke mening at have en læreplan, der ikke er skriftlig.
Skriftligheden er blevet både et godt samtale- og udviklingsværktøj i de enkelte dagtilbud og deres
pædagogiske praksis. Det er samtidig en måde at sikre kvalitet og videndeling internt i en kommune over
tid.
Vi mener, ideen om at fjerne den skriftlige læreplan, kommer af et behov for at lade det skriftlige finde et
andet niveau, og det vil vi gerne komme med forslag til her:
- Kan man vælge lokalt at bortlægge skabelonen, så det akademiske krav bliver mindre?
- Kan man koble læreplan og evaluering på kravet til byrådene om prioritering hvert andet år?
- Kan man lægge evalueringsdelen ind i de kommunale udviklingsplaner og -samtaler? Der vil være
kommuner, hvor man kan undvære læreplaner på grund af disse udviklingssamtaler, og den måde
de afholdes på.
Vi ser altså frem til at holde fast i skriftligheden i dagtilbudsloven i en eller anden form. Gerne med plads til
lokale tilpasninger.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Merete Villsen
Dagtilbudschef, Aalborg Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk
Offentligt
L 48 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
København 24.06.2024
Høringssvar fra BUPL og Lederforeningen i BUPL til udkast til forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram).
BUPL og Lederforeningen i BUPL takker for muligheden for at afgive høringssvar til den
påtænkte ændring af dagtilbudsloven som led i Regeringens samarbejdsprogram med KL.
Vi noterer os positivt erklæringen om, at formålet med frisættelsen er, at man lokalt har
frihed under ansvar til at yde en faglig indsats. Det er dog vores opfattelse, at det kun i meget
begrænset grad er centralt fastsatte regler, men snarere kommunalt fastsatte regler, der gør
det svært for pædagogerne at bruge deres faglighed i praksis.
Der er derfor behov for, at regelforenklingsbestræbelserne også kommer til at omfatte
kommunerne, så man også her forpligtes til at reducere, forenkle og give rum til faglig frihed.
For eksempel bruges der mange ressourcer på dokumentation af pædagogisk arbejde til den
kommunale forvaltning, som ikke udspringer af krav i lovgivningen, men af lokale
kommunale beslutninger. Det kan fx være div. indberetninger i systemer som ”Hjernen og
Hjertet” eller dokumentation foretaget i forbindelse med kommunalt pålagte koncepter som
fx ”Kompetencehjulet”.
Vi ved fra en undersøgelse blandt BUPL’s medlemmer, at nogle pædagoger pålægges at
arbejde med op til seks koncepter på samme tid, og at det opleves som spild af tid, fordi
koncepterne er overlappende, af dårlig kvalitet og skal bruges på målgrupper og i situationer,
som pædagogerne fagligt vurderer, ikke er relevante. Vi ved desuden, at lederne oplever, at
kommunerne sætter mange projekter i gang, som institutionerne skal arbejde med, og som
tager tid og fokus fra den meget vigtige pædagogfaglige ledelsesopgave på de enkelte
arbejdspladser.
Opfordringen fra BUPL og Lederforeningen i BUPL er derfor, at man fra politisk hold sikrer sig,
at frisættelsen ikke stopper ved rådhuset, men føres helt ud i de enkelte institutioner. Det vil
desuden være en fordel, at alle relevante parter inddrages tidligt i kommende overvejelser,
sådan at det sikres, at forslagene kvalificeres bedst muligt. BUPL og Lederforeningen i BUPL
stiller sig gerne til rådighed for dette arbejde.
2
Hvad angår de konkrete forslag til lovændringer, er BUPL og Lederforeningen i BUPL
overordnet enige i, at det er fornuftigt at se på reglerne, så pædagogerne bruger deres tid på
det rigtige. Med enkelte forbehold - som er nærmere beskrevet i det følgende - kan vi derfor
også bakke op om de foreslåede ændringer.
Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet
med den pædagogiske læreplan
Det er BUPL’s opfattelse, at omfanget af og formen på skriftlighed i det pædagogiske arbejde
skal være styret af lederes og pædagogers behov i forbindelse med udviklingen af det
pædagogiske arbejde snarere end bureaukratisk tænkning. Vi er derfor positivt indstillet
overfor en afskaffelse af det centrale krav om skriftlighed i arbejdet med pædagogisk
læreplan og evaluering heraf. Det er dog vigtigt, at kommunerne også fremover sikrer
ressourcer i institutionerne til en skriftlig dimension i arbejdet med den pædagogiske
læreplan, ligesom der bør prioriteres ressourcer til at udvikle og evaluere den pædagogiske
læreplan i det omfang og på de måder ledere og medarbejdere vurderer, er relevante for
deres arbejde som led i den fortsatte udvikling af en praksisforankret evalueringskultur.
Det er Lederforeningen i BUPL’s opfattelse, at det er problematisk at fjerne kravet om
skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den
pædagogiske læreplan. Forskeren Søren Voxted1 peger i sin bog ”Ledelse af dagtilbud” (2024)
på, at skriftlighed er udslagsgivende for den pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Han identificerer
i sin forskning mangelfuld eller behov for bedre skriftlighed i hvert tredje børnehus ud af
undersøgelsens i alt 126 børnehuse. Skriftlighed er måden, hvorpå både pædagoger og
pædagogfaglige ledere kan fastholde data som grundlag for egen og kollegial faglig refleksion.
Derudover er skriftlighed en vigtig del af formidlingen til egen leder, dagtilbuddets forældre,
bestyrelse og forvaltningen om dagtilbuddets udvikling og kvalitet. Voxted peger på, at
ledernes vurdering af høj kvalitet i eget børnehus er proportionelt med lederens vurdering af
de ansattes skriftlighed. En velfungerende skriftlig praksis er med andre ord en forudsætning
for implementering af den styrkede pædagogiske læreplan og høj faglig kvalitet. I den optik
1 Lektor ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Virksomhedsledelse, Syddansk Universitet
3
mener Lederforeningen i BUPL, at det er uhensigtsmæssigt at ophæve netop kravet om
skriftlighed.
Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene
tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn
BUPL og Lederforeningen i BUPL mener, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til den
demokratiske dialog om kvaliteten og udviklingen i institutionerne at afskaffe det skriftlige
grundlag for det kommunale tilsyn. Uden et skriftligt tilsynsgrundlag vil det være vanskeligt
for samfundet at forvisse sig om, hvordan kommunerne arbejder med at sikre kvaliteten -
tilsynet vil blive en ”black box”, hvor det ikke er muligt for udenforstående få indblik i,
hvordan der føres tilsyn, og hvad der lægges vægt på. Dertil kommer, at det er vigtigt at ledere
og pædagoger ved, hvilke præmisser deres arbejde bliver vurderet på og ikke mindst hvordan,
der vil blive arbejdet med at rette op på evt. kvalitetsbrister. Det er desuden vores opfattelse,
at offentliggørelse af et skriftligt tilsynsgrundlag næppe heller repræsenterer en stor
administrativ byrde – dels har mange kommuner allerede udarbejdet det, dels må det
formodes, at det også bidrager til at lette det faktiske tilsynsarbejde at have et fælles,
nedskrevet grundlag for arbejdet. En samlet afvejning bør derfor falde ud til fordel for en
fortsat gennemsigtighed i tilsynsarbejdet.
En lempelse af datagrundlaget for tilsyn vil forventeligt betyde, at kommuner i langt mindre
grad vil bruge observationer af praksis i forbindelse med tilsynsarbejdet, da det er mere
ressourcekrævende end kvantitative indberetninger. Det vil alt andet lige give kommunerne
et dårligere indblik i kvaliteten og udviklingsbehov i institutionerne, hvilket set i lyset af
resultaterne af kvalitetsundersøgelsen på 0-2-års-området, næppe er ønskeligt. Her var det
netop observationer af det pædagogiske arbejde, der viste, at kvaliteten var noget ringere end
antaget. Det vil desuden være afgørende for indsigten i kvaliteten, at strukturelle data såsom
pædagogandel og normering fortsat indgår i tilsynet.
Fjernelse af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-timersplads til
søskende mod nedsat forældrebetaling
Vi har ingen bemærkninger til den foreslåede ændring.
4
Afskaffelse af opgørelse af data om normeringer på institutionsniveau
Endelig bemærker vi, at en af de mest fremtrædende regelforenklinger ikke er en del af
høringen, nemlig afskaffelse af opgørelse af data om normeringer på institutionsniveau.
Denne regelforenkling er blevet gennemført uden inddragelse af Folketinget til trods for, at
den har vidtrækkende konsekvenser og kobler til den politiske aftale om
minimumsnormeringer. Selv om der ikke er truffet beslutning om normeringer på
institutionsniveau på nuværende tidspunkt, er en sådan opgørelse afgørende for
gennemsigtigheden for forældre og parter i forhold til den strukturelle kvalitet på området,
ligesom en opgørelse vil udgøre et kvalificeret beslutningsgrundlag både i den enkelte
kommune og på nationalt niveau. Da det desuden er stærkt tvivlsomt, hvor mange ressourcer
der ville skulle medgå i de enkelte kommuner for at tilvejebringe de nødvendige data, er det
svært ikke at se denne afskaffelse som en politisk manøvre, snarere end en reelt
betydningsfuld afbureaukratisering og forenkling.
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)
Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) modtog den 24. maj 2024 udkast til forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram). DSV, en branchesektion under
Dansk Industri (DI), repræsenterer private virksomheder inden for sundhed og velfærd.
Lovforslaget indeholder en række forenklinger på dagtilbudsområdet, som KL har anbefalet i
samarbejdsprogrammet. Lovudkastet foreslår:
• Afskaffelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig og
evalueres hvert andet år.
• Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med
dagtilbud.
• Afskaffelse af regler om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-timersplads til
søskende mod nedsat forældrebetaling.
Formålet med ændringerne er at reducere unødvendigt bureaukrati på dagtilbudsområdet, hvilket
giver mere lokal frihed under ansvar til at yde en faglig indsats.
DSV ser positivt på forslaget om at afskaffe kravet om skriftlige pædagogiske læreplaner i
dagtilbud. Lovforslaget kan skabe mere tid til børnene, da udformningen af skriftlige lærerplaner
kan være tidskrævende. DSV vurderer, at lovforslaget vil give daginstitutionerne frihed til at
arbejde med læreplanerne i en form, der er meningsfuld for børn, forældre og personale. Samtidig
vil DSV understrege vigtigheden af at arbejde med pædagogiske læreplaner i praksis, da disse
planer øger kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børns trivsel og læring.
DSV mener også, det er positivt at afskaffe kravet om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan
skal evalueres mindst hvert andet år, da det er dagtilbudsledernes opgave at sikre en sund
evalueringskultur. Der er derfor ikke behov for nidkære regler for evalueringen af lærerplaner. DSV
vil dog igen understrege vigtigheden af en løbende evaluering af læringsplaner, så de tilpasses det
enkelte barn.
DSV støtter principielt fjernelsen af unødig og ressourcekrævende administration i kommunerne.
Samtidig er DSV dog imod, at man vil fjerne kravet om, at kommunerne skal beskrive
tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud og at man vil fjerne de klare regler for inddragelse af data
i tilsynet. Forslaget er problematisk for dagtilbuddenes retssikkerhed, da de bør kende rammerne
for de tilsyn, de er underlagt. For den enkelte institution kan tilsynet i sidste ende være afgørende
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
for, om man kan drive sit dagtilbud eller ej. Derfor er det kun rimeligt, at dagtilbuddene er
informeret om, hvordan tilsynene tilrettelægges, og hvordan kommunen sikrer uvildighed i
tilsynet.
DSV ser med stor bekymring på, at lovforslaget vil give de kommunale tilsyn frihed til at inddrage,
hvad de vurderer er ”relevante data” uden yderligere gennemsigtighed. Det kan betyde, at
tilsynene tilrettelægges tilfældigt alt efter, hvilken kommune man driver dagtilbud i. Forslaget vil
alt andet lige føre til uens tilsynspraksis, da fortolkningen af, hvad der er relevant at inddrage, kan
variere mellem tilsynsførende, fra kommune til kommune og fra år til år. Det stiller
daginstitutionerne i en vanskelig situation. DSV mener derimod generelt, at der er behov for en
ensretning af tilsynspraksis, da forskelligheder fører til unødig administration og øgede
omkostninger for dagtilbuddene. Det kan opnås gennem klare nationale tilsynsregler. Ministeriet
kunne med fordel se til den nye ældrereform, hvor tilsyn forenkles og samordnes.
Med venlig hilsen
Astrid Standly Henriksen
Konsulent, Dansk Industri
Valby, 24. juni 2024
DLOs høringssvar angående udkast til lovforslag om ændring af dagtilbudsloven vedrørende
regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram
DLO ser som udgangspunkt positivt på tiltag, der skal reducere administrative opgaver i daginstitutioner,
hvor det pædagogiske arbejdes kerneopgave i direkte kontakt med børnene bør gives bedst mulige
rammebetingelser. DLO anbefaler, at den lokale ledelse i videst muligt omgang gives rum og metodefrihed
til selv at tilrettelægge, på hvilken måde den pædagogiske praksis planlægges, udføres og evalueres.
DLO finder det samtidig væsentligt at sikre den pædagogisk kvalitet gennem et tilsyn, som er uvildigt,
kvalificeret og konsistent. Heri indgår blandt andet, at det pædagogiske tilsyn bør tilrettelægges, så det er
ens for alle typer af dagtilbud, og at man som ledelse i en daginstitution eller i en privat pasningsordning
kan få viden om, hvad der nærmere føres tilsyn med, hvordan delene af tilsynet vægtes, samt hvordan et
tilsynsbesøg vil forløbe.
For selvejende og private daginstitutioner, hvor et tilsyn kan få konsekvenser for driftsoverenskomst eller
for fortsat godkendelse, er det af retssikkerhedsmæssige årsager helt afgørende at få adgang til
ovennævnte viden. DLO advarer derfor mod at fjerne kommunens pligt til at levere oplysninger om indhold
og proces for tilsyn.
Den administrative byrde for kommunal forvaltning ved at skulle beskrive nævnte kan næppe være så
overvældende i forhold til andre forvaltningsopgaver, at det, sammenholdt med konsekvenserne for
samarbejdet med de enkelte dagtilbud, herunder landets over 1000 selvejende og private dagtilbud,
fremstår proportionelt at fjerne netop denne opgave.
Det er i denne sammenhæng ikke uvæsentligt, at kommunernes tilsyn overfor selvejende og private
daginstitutioner ikke er egnet til at fremstå som uvildigt, allerede fordi det udføres af samme myndighed,
som er kontraktpart eller godkendelsesmyndighed af den ikke-kommunale daginstitution, og som samtidig
er ansvarlig for de kommunale daginstitutioner, der kan opleve en slags konkurrent i den selvejende eller
privat daginstitution.
Ydermere skal DLO gøre opmærksom på, at en væsentlig administrativ byrde for alle daginstitutioner
består i de dokumentationskrav, som indirekte pålægges via tilsynets tilrettelæggelse gennem bl.a.
skemaer mv. med snævert definerede kategorier for kvalitetsmåling. DLO anbefaler derfor, at der i
dagtilbudslovens rammer for tilsyn sker en tydeliggørelse af et grundlæggende princip om metodefrihed,
herunder at arbejdet med lovens læreplanstemaer kan ske via en mangfoldighed af pædagogiske tilgange.
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO
Høffdingsvej 34, 2500 Valby
Tlf. 70275520 * dlo@dlo.dk * www.dlo.dk
2
DLO har set eksempler på, at et dagtilbud får anmærkninger for en efter tilsynets opfattelse utilstrækkelig
mængde af legetøj, uagtet at det konkrete dagtilbud arbejdede kvalificeret med en pædagogik, som netop
vægter enkle og få legeredskaber i en understøttelse af børnenes fantasi. DLO ser endvidere talrige
eksempler på, at dagtilbud møder specifikke konceptkrav gennem blandt andet tilsyn, hvor kravets bidrag
til at højne den pædagogiske kvalitet fremstår tvivlsom.
DLO finder en langt større mulighed for at reducere administrative opgaver -uden kompromis med en
kvalificeret pædagogik- gennem en fjernelse af disse dokumentationskrav, end ved at fjerne en samlet
beskrivelse af tilsynets gennemførelse.
Venlig hilsen
Tanja Krabbe
Sekretariatschef
Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO
Tlf. 93399065
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)
FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til forslag
til lov om ændring af dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i
samarbejdsprogram).
Ad. 2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt
evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan.
Vi er bekymrede for, at forslaget om at fjerne kravet om skriftlighed til den
pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske
læreplan, vil betyde en forringet kvalitet i det pædagogiske arbejde i
dagtilbuddene. Vores bekymring bunder i at kravet om skriftligheden betød at
mange dagtilbud fik drøftet alle hjørner af det pædagogiske arbejde, og vi er
bekymrede for, at de drøftelser forsvinder, når kravet fjernes. Det er altså
systematikken i de pædagogiske drøftelser, der risikerer at gå tabt.
Vi er klar over, at dagtilbuddene stadig skal leve op til kravene i den styrkede
pædagogiske læreplan, men det er vores overbevisning, at mange fik øjnene op
for nogle blinde punkter i pædagogikken, da de begyndte at skulle skriftliggøre
deres pædagogiske arbejde. Da de første læreplaner kom for 20 år siden, var
reaktionen i mange dagtilbud, at de krav levede de da allerede op til.
Efterhånden som dagtilbuddene begyndte at skulle beskrive, hvordan de
arbejdede med temaerne i de pædagogiske læreplaner, gik det på for mange, at
de fik genoplivet den pædagogiske samtale. Det er altså ikke det at fjerne kravet
om skriftlighed i sig selv, der bekymrer os, men processen vi frygter går tabt.
Vi har også svært ved at se, at skriftligheden i arbejdet med den styrkede
pædagogiske læreplan er en stor administrativ opgave. Vi er helt uforstående
overfor KL’s opfattelse af, at det kan være et stort arbejde for det enkelte
dagtilbud at udarbejde en skriftlig læreplan. Det blev netop understreget i alle
Børn og Undervisningsministeriet
Dato:
17-06-2024
Dokumentnummer:
24/220107-3
Ref.:
Birgit Stechmann
FOA Politik, Strategi og
Ledelse
I202
Telefon:
46972506
- 2 -
ministeriets udgivelser om den styrkede pædagogiske læreplan. Fra side 10 i
publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan”:
”Det er ikke hensigten, at den pædagogiske læreplan skal være en lang rapport,
som i detaljer beskriver dagtilbuddets arbejde med det pædagogiske
læringsmiljø og børns læring…
… Læreplanen skal således indeholde nogle overordnede relevante refleksioner
over og eksempler på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet
inddrager børnenes perspektiv og børnefællesskabet og tager højde for den
konkrete børnegruppes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger
og behov. Eksemplerne skal være retningsgivende for personalet i det daglige
pædagogiske arbejde med børnene.”
Tilsvarende, stod der på side 51, om evalueringen:
”Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske
læringsmiljø i dagtilbuddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og
dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den
ene side fx, hvordan barnesynet, børneperspektivet og arbejdet med dannelse
kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side
eksempelvis:
• Børnegruppens trivsel og læring
• Børn i udsatte positioners trivsel og læring
• Tosprogede børns trivsel og læring
• Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse”.
Heller ikke her var kravet en evaluering af alt pædagogisk arbejde, hvilket også
var tydeligt i den skabelon til evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut –
EVA, udarbejdede for ministeriet til kommunerne.
Vi er enige i, at kravet om evaluering minimum hvert andet år ikke understøtter
en evalueringskultur, hvor dagtilbuddene løbende skal tilpasse den pædagogiske
praksis efter børnegruppens sammensætning og behov.
Måske er opgaven for svær for mange. Måske er det ikke tydeligt nok, at der
både med hensyn til læreplan og evaluering er tale om kortfattede dokumenter,
hvor der skal vælges noget ud fra praksis, som dagtilbuddet er nysgerrigt på, og
som det særlig vil arbejde med fx børn i udsatte positioners trivsel og læring.
Men, så var det dét arbejde, der skulle i gang i stedet for. Så skulle opgaven i
stedet gøres tydeligere.
- 3 -
Vi risikerer nu at smide barnet ud med badevandet. Hvis ikke det længere skal
skriftliggøres, hvordan der arbejdes med faglig udvikling i hvert dagtilbud, så
risikerer vi, at den pædagogiske samtale i dagtilbuddene bliver sat 20 år tilbage i
tiden, hvor der mange steder mest blev talt om det praktiske og om enkeltbørn
på personalemøderne. Det vil være rigtigt ærgerligt for børnene og personalet.
Og så vil det være tilsynets opgave at afdække manglende udvikling i det
pædagogiske arbejde. Det vil kræve langt hyppigere tilsyn og mere tid til tilsyn.
Ad. 2.2 Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret
forældrebetaling
FOA har ingen bemærkninger.
Ad. 2.3 Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet
med dagtilbuddene tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af
data i tilsyn
Vi har svært ved at forstå ophævelsen af dette krav. Kommunerne kan ikke føre
tilsyn efter loven uden at have en beskrivelse af, hvornår der føres hvilke tilsyn og
i hvilke dagtilbud. Det er næppe selve offentliggørelsen der er administrativt
tung. Så der er ingen lettelse af den administrative byrde i dette forslag.
Beskrivelsen er desuden statens eneste mulighed for at føre tilsyn med tilsynet.
Forenklingen af regler om inddragelse af data er fin. Data skal selvfølgelig være
relevant, og ikke indsamles bare for at leve op til et krav om både kvalitative og
kvantitative data.
Venlig hilsen
Kim Henriksen
Sektorformand
København, 1. august 2024
fobu
Enghavevej 31, 1
1674 København V
3324 8100
info@fobu.dk
fobu.dk
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
dagtilbudsloven
Fjernelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig samt evalueringen af
arbejdet med den pædagogiske læreplan
FOBU finder det positivt, at det foreslås at fjerne formkravet om, at den pædagogiske læreplan skal
udarbejdes skriftligt. FOBUs erfaring er, at læreplaner bedst lever på den eller de måder, som
institutionerne i forvejen arbejder på. At fjerne kravet om skriftlighed betyder jo ikke, at der ikke skal
udarbejdes læreplaner, men at metodefriheden gives tilbage til de enkelte institutioner, og der er mulighed
for at indrette læreplanen i en form, der kan gøre den levende for børn, forældre og personale i stedet for,
at den kun eksisterer på skrift af hensyn til et formkrav.
I FOBU står vi klar til at sparre med vores 150 medlemmer bestående af private og selvejende dagtilbud.
Deres ambition er fortsat at levere en høj pædagogisk kvalitet i den daglige praksis, og udsigten til at kunne
udarbejde deres pædagogiske læreplan på andre måder end den skriftlige vil kun være en velkommen
mulighed.
Ledelserne ude i de enkelte dagtilbud har i forvejen fokus på en sund evalueringskultur. Derfor finder FOBU
det helt i orden, at et ’dobbeltkrav’ foreslås fjernet, og at den pædagogiske læreplan evalueres som en
naturlig del af institutionens løbende evaluering af den pædagogiske praksis.
Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud samt
forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn
FOBU støtter principielt forslaget om at fjerne kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af
tilsyn, da FOBU er enige i, at det er kommunerne, der kender deres område bedst, og ved hvilke data det
giver mening at inddrage ved tilsyn. Faren ved at kommunerne fremover bliver bedt om at inddrage
”relevante data” åbner for, at der kan forekomme uens tilsynspraksis selv indenfor, men særligt på tværs af
kommunegrænserne, da fortolkningen af, hvad der er relevant at inddrage, kan variere fx kommune til
kommune og fra år til år, og dermed sætte de enkelte institutioner i en svær situation, da de ikke længere
kender rammerne for de tilsyn, som de enkelte kommuner stadig er forpligtede til at gennemføre.
Alle ønsker en høj kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer rundt omkring i landets institutioner – ikke
mindst institutionerne selv – så hvis man arbejder hårdt for at sikre udviklende læringsmiljøer for børnene,
blot for at blive mødt af en forvaltning med en uensartet fortolkning af ”relevante data”, så ender vi ikke
med at sætte kommunerne fri, men risikerer i stedet at skabe usikkerhed for de enkelte institutioner. Det er
som at sende studerende til eksamen uden at lade dem kende rammerne for, hvordan og på hvilke
parametre de vil blive bedømt på.
København d. 24-06-2024
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)
FOLA bakker naturligvis op om, at de ansattes tid alene skal bruges på arbejde, der kommer børnene til
gode. Der skal bruges tid med børn og tid om børn for at sikre den samlede kvalitet i det enkelte
dagtilbud.
Vi finder dog ikke at de foreslåede regelforenklinger, hvad angår ændring af formkrav til pædagogiske
læreplaner samt bortfald af krav om beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsyn vil frigive tid og ressourcer
for ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene til andet og mere relevant arbejde.
Ændring af procedurer for arbejdet med pædagogiske læreplaner
I FOLA bakker vi op om intentionerne, som ligger til grund for de pædagogiske læreplaner.
Det er vores erfaring, at arbejdet med læreplanerne - også i den skriftlige form - kan være et godt
redskab for forældrebestyrelserne i forhold til forståelse for den lokale pædagogiske praksis.
Det er ikke afgørende, om arbejdet med læreplanerne foreligger i skriftlig form. FOLA kan derfor bakke
op om at, ’fjernelse af formkrav til den pædagogiske læreplan ophæves’, så der fremover er frihed til, at
de enkelte dagtilbud kan udtrykke den pædagogiske læreplan, som det lokalt giver mening, dog finder
vi det afgørende at bestyrelsen inddrages i dialogen herom.
Det afgørende er, at de pædagogiske intentioner, som læreplanstemaerne angiver, indfries og at det
pædagogiske personale kan redegøre for arbejdet hermed f.eks. overfor forældrebestyrelsen i en form
der giver mening også for forældrene.
FOLA bakker op om, at der i samme tråd ikke nødvendigvis behøver at foreligge en skriftlig evaluering
af arbejdet med læreplanen. Det er afgørende, at det pædagogiske arbejde jævnligt evalueres med
henblik på at sikre dagtilbuddets kvalitet. Bestyrelsen bør fortsat inddrages i afrapportering og
evaluering af den pædagogiske læreplan.
Vi finder dog denne regelforenkling temmelig omsonst, da alle dagtilbud i dag formodes allerede at
have beskrevet arbejdet med den pædagogiske læreplan, og det er vores erfaring, at evalueringen af
arbejdet ikke just er en unødvendig tidsrøver.
Bortfald af krav om procedurebeskrivelse for tilsyn
Vi finder det beklageligt, at man allerede inden arbejdet med tilsyn er velforankret i alle kommuner, vil
ændre i de foreliggende procedurer. Der er brug for, at der er klare retningslinjer i de enkelte
kommuner, som sikrer at tilsynene udføres ensartet ude i dagtilbuddene. Hvis det bliver op til de enkelte
dagtilbud selv at tilrettelægge, hvad og hvordan tilsynet udføres, kommer man ikke til at kunne bruge
data fra tilsynene i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunerne.
For forældrene vil den manglende skriftlighed i forhold til udførelse af tilsyn føre til at procedurerne
bliver ugennemsigtige, hvilket kan gøre det vanskeligt at forholde sig til tilsynets kvalitet. I vores optik
skal tilsynene netop sikre forældrene en gennemsigtighed i forhold til kvaliteten. Forældre skal have
adgang til tilsynene, så de også har mulighed for at bruge disse i forhold til valg af dagtilbud.
Vi finder det meget beklageligt, hvis der fremover ikke skal være en nøje beskrevet procedure i de
enkelte kommuner for hvorledes en proces for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelsen af
en handleplan tilrettelægges. I situationer med skærpet tilsyn er der brug for, at forældre kan orientere
sig i nøje beskrevne krav til hvordan det skærpede tilsyn udføres og hvordan en handleplan
tilrettelægges.
Desuden må man forvente, at alle kommuner på nuværende tidspunkt har beskrevet procedurerne for
arbejdet med tilsyn, og at der foreligger skriftlige vejledninger til arbejdet med disse. I mange kommuner
har ændring af tilsynsprocedurer været i høring, og der er udarbejdet vejledninger til såvel personale
som forældre. Derfor finder vi heller ikke denne ændring relevant i forhold til intensionen om at
regelforenkle for at ville frigive tid og ressourcer for ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene til
andet og mere relevant arbejde.
Nedsat tid til forældre på barsel
I udgangspunktet bakker FOLA op om forældres ret til deltidsplads i dagtilbud. Men vi er bekendte med,
at deltidspladserne skaber underskud i de enkelte dagtilbud, og at de derfor belaster institutionernes
budgetter. Deltidspladsbørn udnytter oftest pladsen fuldt ud, og 'deltidsbørnene' er der midt på dagen,
hvor der er spidsbelastning. Hvis der skal være deltidspladser, så skal institutionerne modtage samme
beløb som til fuldtidspladserne; det bør alene være taksten, som er reduceret. Det er ikke forholdsvis
billigere for institutionerne at varetage pasning af et barn på deltid (der skal være det samme legetøj,
adgang til de samme udflugter, samme ledelse, samme husleje, etc.). Tværtimod er deltidspladserne
bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstiden ikke overskrider
deltidspladsens timetal.
FOLA kan derfor bakke op om, at retten til deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den
nuværende form.
Signe Nielsen, formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation
Høringssvar
FRISKOLERNE
AARJK@uvm.dk
Høring regelforenkling på Dagtilbudområdet
Jonas Barlyng.
FRISKOLERNE takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstående høring.
FRISKOLERNE imøderser adminstrative forenklinger – og herunder at fjerne kravet om
skriftlighed i såvel læreplaner som evaluering - som positive og nødvendige tiltag, der kan
sikre mere tid og opmærksomhed til kerneopgaven i nærværet og arbejdet med børn i
dagtilbuddene. Vi er optaget af, at flest mulige ressourcer rettes mod en daglige pædago-
giske praksis.
FRISKOLERNE er særligt optaget af ophævelsen af kravet om, at kommunerne skal beskrive
tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud:
Ud af FRISKOLERNES 280 medlemsskoler, fordelt ud over hele landet, primært i landdi-
striktern og mindre bysamfund, har de 122 tilknyttet et privat dagtilbud. Mange af vores
dagtilbud er tillige meget små.
Vi erfarer, at der er meget stor kommunal variation i tilsynspraksis af de private dagtilbud.
Vi erfarer, at der kan opstå en interessekonflikt ifht kommunale dagtilbud og private dag-
tilbud – at tilsynet med private dagtilbud kan opfattes mere omfangsrigt end, hvad der er
tilfældet med kommunale dagtilbud. Begrundelsen for forskelligtartet tilsyn kan skyldes,
at private dagtilbud ses om en konkurrent til de kommunale dagtilbud.
Vi finder det derfor vigtigt at sikre et princip om armslængde mellem tilsynsmyndighed, og
sanktionsmyndighed, for på den måde at skabe gennemsigtighed i tilsynet med private
dagtilbud.
FRISKOLERNE kan derfor ikke bakke op om ophævelse af kravet om ophævelse af beskri-
velse af tilsynet. Vi vil derimod pege på nødvendigheden af en række tiltag, der bør ind-
drages i det videre arbejde med udvikling af tilsynet:
• Sikre uvildighed i tilsynet
• At tilsynet udfører et fagligt begrundet tilsyn.
• At tilsynets ærinde er, at undersøge pædagogisk kvalitet i dagtilbuddet.
• At tilsynet understøtter dagtilbudslovens metodefrihed.
• At tilsynet er opmærksom på og tydelig omkring eget mandat. Dette foreslår vi kom-
munikeres på kommunens hjemmeside.
• At det er gennemskueligt for dagtilbuddet, hvordan tilsynet skal foregå, hvad tilsynet
har som fokus og hvornår og hvordan man får en tilbagemelding.
Friskolernes Hus
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
kontakt@friskolerne.dk
www.friskolerne.dk
• At kommunikationen omkring tilsynet er tydelig, at dagtilbuddet har mulighed for at
foreberede sig, og indgå i et konstruktivt og fagligt samarbejde med tilsynet.
• At kommunen indkalder de private dagtilbud og orienterer om tilsynet, hver gang der
er en ny runde, et nyt koncept eller et nyt fokusområde. På den må vil man styrke
samarbejdet og sikre kvaliteten af tilsynet.
• At der er lige adgang til de ressourcer (f.eks evalueringsværktøjer), som dagtilbuddet
bliver målt på. Alternativt at man ikke måler private dagtilbud på samme måde, som
kommunale tilbud.
• Vi opfordrer til en særlig opmærksomhed på, at finde en rimelig balance mellem den
administrative byrde og effekten af tilsynet.
• At der fremover vil være mulighed for at anke en tilsynserklæring eller udtalelse.
Vi indgår meget gerne i det fortsatte arbejde med regelforenklinger på dagtilbudsområdet.
Venlig hilsen
Peter Bendix Pedersen Maren Skotte
Formand for FRISKOLERNE Kommunikationschef
i Friskolernes hus.
Dato: 6. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02271
Dok. ID: 3465072
E-mail: STNL@kl.dk
Direkte: 3370 3693
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar vedr. regelforenkling i dagtilbudsloven
Børne- og Undervisningsministeriet har den 24. maj 2024 sendt forslag til lov
om ændring af dagtilbudsloven (Regelforenklinger i regi af
samarbejdsprogrammet) i høring. Lovændringen indebærer tre
regelforenklinger.
KL kvitterer for, at regeringen har taget KL’s regelforenklingsforslag til
efterretning, så kommuner og dagtilbud kan fokusere ressourcer på at drive
dagtilbud af høj pædagogisk kvalitet frem for at bruge ressourcer på unødig
administration og bureaukrati.
Fjernelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være
skriftlig samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan
KL er enige i, at den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, der
understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at skabe
læringsmiljøer, der styrker børns læring, trivsel, udvikling og dannelse.
Dagtilbudslovens skriftlige formkrav er ikke en forudsætning for dette
arbejde. KL er derfor positiv overfor at fjerne det skriftlige formkrav til det
enkelte dagtilbuds læreplan, da det giver frihed til lokalt at tilrettelægge
arbejdet med den pædagogiske læreplan på en meningsfuld måde og
dermed i højere grad understøtte, at arbejdet med den pædagogiske
læreplan sker i samspil med dagtilbuddets evalueringskultur. KL bemærker,
at dagtilbudslovens krav til det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddene er
uændret, og afsættet for kvalitetsvurdering i tilsynet dermed også er
uændret.
KL er ydermere positive overfor fjernelse af kravet om, at den pædagogiske
læreplan skal evalueres hvert andet år. Etablering af en evalueringskultur i
dagtilbud er et vigtigt element i at udvikle pædagogiske læringsmiljøer, der
løbende kvalificeres. Evaluering og pædagogisk udvikling foregår løbende i
det enkelte dagtilbud og med understøttelse af kommunernes pædagogiske
konsulenter. KL vurderer ikke, at et statsligt krav om at gennemføre og
offentliggøre en evaluering af den pædagogiske læreplan minimum hvert
andet år er afgørende for kvalitetsudviklingen. Derimod fjerner reglerne tid
fra lederne, der kunne anvendes bedre på at understøtte faglig
kvalitetsudvikling.
Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af
tilsyn med dagtilbud og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsynet
KL er positive overfor ophævelsen af kravet om, at kommunen skal beskrive
tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud. Beskrivelsen af de kommunale
tilsynsmodeller har været en stor og ressourcekrævende opgave i
kommunerne, og det er unødvendig styring, at kommunerne skal beskrive,
hvordan man lever op til lovgivningen. Derfor hilser KL det velkomment, at
der ikke fremover stilles krav om en sådan beskrivelse.
Dato: 6. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02271
Dok. ID: 3465072
E-mail: STNL@kl.dk
Direkte: 3370 3693
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
KL er enig i vigtigheden af en kommunal tilsynspraksis af høj kvalitet. Det
pædagogiske tilsyn spiller en vigtig rolle i en løbende kvalitetsudvikling af
kommunernes dagtilbud.
Dagtilbudsloven beskriver imidlertid en lang række detaljerede krav til den
kommunale tilsynspraksis ud fra en tænkning om, at øget regulering fører til
styrket kvalitet i tilsynet. Der er behov for et grundlæggende opgør med den
form for detailstyring, særligt i en tid med et stigende administrativt
bureaukrati, der lægger beslag på vigtige ressourcer, der bør anvendes til
velfærdsservice. KL er derfor enige i behovet for at forenkle reglerne for
datainddragelse i tilsynet, sådan at kommunerne fremadrettet inddrager
relevante data.
Fjernelse af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-
timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling.
Reglen om, at forældre under barsel har ret til en deltidsplads på 30 timer til
en eventuel søskende i alderen 26 uger indtil skolestart mod reduceret
forældrebetaling er administrativ tung for kommunerne at løfte. Det skyldes,
at kommunerne arbejder med forskellige timemoduler for deltidspladser, fx
25 timer og 32 timer. Konkret betyder et fast defineret timemodul på 30 timer
derfor, at der skal oprettes parallelle deltidsmoduler i kommunens it-
systemer, hvilket trækker administrative ressourcer. KL er derfor positiv
overfor fjernelsen af retten til deltidspladser på et fast defineret timetal, da
regelforenklingen vil frigive administrative ressourcer i kommunerne.
Høringssvaret afgives med forbehold for politisk behandling.
Med venlig hilsen
Peter Pannula Toft
Børn og Skolechef
KL
LANDS0RGANISATIONEN
DANSKE DAGINSTITUTIONER
Allerod d. 20-6-24
Borne- og Undervisningsministeriet
Att. Jonas Barlyng, Juridisk Chefradgiver
Horing - Regelforenkling pa dagtilbudsomradet
LIZ' s bemmrkninger til udkast til forslag til lov om cendring of dagtilbudsloven
(Regelforenklinger aftalt i samarbe jdsprogram)
Landsorganisationen banske baginstitutioner, LDD, har kommentarer til folgende to
ud of tre dots:
• Fjernelse of kravet om, at den pcedegogiske Icereplan i dagtilbud skal vicere
skriftlig saint evolueringen of arbejdet med den pcedagogiske Icereplan (2.1)
• Ophcevelse of kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelceggelsen of
ti Isyn med dagti Ibud (2.2)
LDD noterer sig, at ofscettet for horingsmaterialets indhold og onske om
effektuering er, som beskrevet i indledningen, at:
o "Regeringen vil gennemfore en omfottende friscettelse of den offentlige
sektor, som skal forandre den made, velfcerden i dog styres, dokumenteres,
kontrolleres og leveres og, hvor man lokolt har frihed under ansvar til at yde en
faglig indsats" (hoved-argument)
o "Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes okonomi for 2024 aftalt at
indga et flerarigt somarbejdsprogram, som skal understotte kommunernes
arbejde med at reducere udgifterne til administration og udvikle den
borgerncere velfcerd" (del-argument).
I forhold til disse to argumenter kan scerligt det forstncevnte udfordres ved at
udtrykke en bekymring om frihed under ansvar til at yde en faglig indsats vil blive
effektueret kvalificeret (nok) omsat konkret ude i dogtilbuddene.
Her tcenkes pa elementer vedr. det nuvicerende og eksisterende dagtilbudsomrade,
hvor der blandt andet hersker rekrutteringsudfordringer omkring den uddannede
P/Hejrevang 21 D ❑ Rolundvej 23,1, Telefon: 32 95 32 30 Idd@ldd.dk
3450 Allerod 5260 Odense S. Fax: 32 95 32 65 www.ldd.dl<
LAN DSORGANISATIONEN
DANSKE DAGINSTITUTIONER
foglighed, den komplekse faglige ledelsesopgave, stigning i antallet of barn i udsotte
positioner m.m., der alle toler ind i, at netop den faglige indsots krcever
prof essionalisme, malrettethed og et kontinuerligt, fokuseret pcedagogisk arbejde
for at kunne lykkes.
Hvis, dogtilbuddets arbejde herunder losning of kerneopgaven ift. bornene skal ske
indenfor en ramme med frihed under ansvar, so' kan den beskrevne kompleksitet let
blive praktiseret vicesentligt - og givetvis for - forskelligt ude i de respektive
dogtilbud, nar den ministerielle rammescetning generelt - men ogsa kommunalt- over-
og omsazttes ud i den lokale proksis.
Der kan med andre ord forventes og effektueres mange og meget forskellige
fortolkninger og udmontninger of "frihed under ansvar".
Intentionen fra Regeringens side fremstar i udgangspunktet positiv og god, men
virkeligheden kan pa bekymrende vis forudses at blive en ganske anden - med en
forudsigelig, mulig ringe kvolitet omkring det pcedagogiske Iceringsmiljo omkring
bornene ti folge.
Stor tilbagegang i en ellers positiv udvikling
Et skridt frem fra den oprindelige pcedagogiske Icereplan (2004) til den styrkede
pcedagogiske Icereplan (2018) - men to skridt tilbage, hvis den kommende (svage)
pcedagogiske Icereplan besluttes og effektueres med ofscet i de sakaldte
regelforenklinger (2025).
Dette er - groft sat op - en sommenfattende vurdering fra LDD of den ministerielle
ambition om den pcedagogisk Icereplan pa dagtilbudsomradet udsot for den vorslede
regelforenkling.
Begreber og formuleringer som "hvis vG-
-rdien of formkravet om skriftlighed opleves
at were begrcenset, vil det efter ministeriets opfattelse were hensigtsmcessigt at
fjerne formkravet" og "frihed under ansvar" og "det skal give lokol bedst mening"
saint "opleves relevant og meningsfuldt" prcesenteres i horingsmaterialet. Begreber
og formuleringer, der efter LDD' s vurdering, frembringer bekymring.
Regeringen (ministeriet) hor med ofsmt i de ovenfor beskrevne formuleringer og som
afsender of horingsmaterialet givetvis en tillidsbaseret og onerkende tilgang til
modtagerne (Ices: dagtilbuddet), men omsat til den virkelige proksis ligger der en
bekymring for, at modtagerne kan have vidt forskellige opfattelser of, hvordan
X/Hejrevang 21 D ❑ Rolundvej 23,1, Telefon: 32 95 32 30 Idd@ldd.dk
3450 Allerod 5260 Odense S. Fax: 32 95 32 65 www.ldd.dk
LAN DSORGANISATIONEN
DANSKE DAGINSTITUTIONER
frihed under onsvor praktiseres og, hvad der er meningsfuldt og relevant herunder,
hvad der giver bedst mening.
Med sa bred en ministeriel rommescetning og brug of formuleringer, kan en lige sa
bred over- og omscettelse blive en real itet lokolt, hvorfor vi i f remtidens dagtilbud
kan komme til at opleve meget forskellig kvalitet i det pcedagogiske arbejde rundt
omkring og med meget forskellige losninger of kerneopgaven.
Bekymring vedr. fjernelse of skriftlighed og formkrav
Den pcedagogiske Icereplan er efter LM)' s opfattelse en faglig kontrakt som,
dagtilbuddet i uprioriteret rcekkefolge:
✓ anscetter ledelse og ovrigt pcedagogisk personale pa
✓ etablerer et kvalif iceret pcedagogisk Iceringsmiljo omkring bornene pa
✓ bedriver pcedagogisk proksis med fokus pa barns leg, fcellesskaber, trivsel,
dannelse, Icering og udvikling pa
✓ samorbejder med forceldrene om bornenes brede Icering pa
✓ fares ti Isyn of kommunen pa.
Og sidst, men ikke mindst, er den styrkede pcl?dagogiske Icereplan ogsa en faglig
kontrakt som, dagtilbuddet har med det danske somfund, hvor Icereplanen er en vigtig
del of den borgerncere velfcerd. Denne kontrakt ma og skal sta pa et solidt fundament
med en klar og tydelig rommescetning, so den ikke risikerer at blive baseret pa
subjektivitet, antagelser formodninger, oplevelser og mundtlighed.
Scerligt sidstncevnte - der handler om fjernelse of formkravet vedr. en skriftlig
pcedagogisk Icereplan og gore den til en mundtlig form, udtrykker LDD en bade stor
forundring og dyb bekymring omkring.
Forundring, fordi alle danske dagtilbud i skrivende stund allerede har udarbejdet en
skriftlig pcedagogisk Icereplan, hvorfor det saledes ikke giver mening at fjerne et
krav, der allerede er opf yldt.
Bekymring, fordi en mundtlig faglig kontrakt i og omkring dogtilbuddets drift og virke
bade er vanskelig at fagligt lede ud fra, effektstyre efter saint pa ingen made har
den samme tyngde og vicerdi som, en skriftlig version har.
Argumenterne, der prcesenteres i horingsmaterialet (fro KL) om, at "det kan were et
stort arbejde for det enkelte dagtilbud at udarbejde en skriftlig pcedagogisk
I,i/Hejrevang 21 D ❑ Rolundvej 23,1, Telefon: 32 95 32 30 Idd@Idd.dk
3450 Allerod 5260 Odense S. Fax: 32 95 32 65 www.ldd.dk
LAN DSORGANISATIONEN
DANSKE DAGINSTITUTIONER
Icereplan" saint, at "vicerdien of den skrif tl ige pcedagogiske Icereplan kan were
begrcenset", stiller LDD stort sporgsmalstegn ved og udtrykker bade uenighed og
bekymring omkring.
Den pmdagogiske Icereplan i netop en skriftlig form er en bydende nodvendighed med
meget hoj vicerdi. Og, som ncevnt tidligere, har alle dagtilbud allerede udarbejdet en
skriftlig Icereplan, hvorfor dette specif ikke argument ikke giver mening.
LDD bemcerker i ovrigt, at Ministeriet omtoler den pcedagogiske Icereplan som et
"pcedagogisk redskab", hvilket efter LDD" s opfattelse fremstar ufyldestgorende og
ikke er en dcekkende (nok) betegnelse for Icereplanens virke. Efter LDD' s vurdering
burde den pcedogogiske Icereplan opkvalif iceres fra at betegnes som et redskab til at
vicere en (faglig) kontrakt. Og herof omtales med en langt storre vicerdifylde end,
tilfceldet er.
Sommenfattende onsker LDD hermed at udtrykke en dyb bekymring for, at bade
skriftlighed og formkrav if m. udarbejdelse of den pcedagogiske Icereplan lokalt ude i
dagtilbuddene onskes fjernet.
Evalueringskultur med en svicekket ramme samt kilde til indholdsforvirring
Horingsmaterialets argumenter byder if t. evalueringskulturen pa modscetningsfulde
perspektiver og en hoj grad of kompleksitet.
Pa den ene side onskes en fastholdelse of evalueringskulturen som en opgove for
lederen (lokalt) i og of dagtilbuddet, men samtidig star der, at "den foresldede
cendring vil medfore, at lederen of et dagtilbud ikke vil skulle foretage en evoluering
of arbejdet med den pcedagogiske Icereplan hvert andet or" og, at "lederen ikke vil
skulle offentligg:ore den pcedagogiske Icereplan" saint, at "lederen ikke Icengere vil
were onsvorlig for at sikre en lobende pcedagogisk dokumentation of sommenhcengen
mellem det pcedogogiske Iceringsmilj:o og b,ornenes trivsel, dannelse, Icering og
udvikling".
LDD" s onsker at udtrykke stor bekymring omkring det foresldede med folgende
kommentarer samt modargumenterende sporgsmal;
✓ Intervallet med hvert andet or opleves som en rimelig tidsromme, dagtilbuddet
som minimum kan og bor udarbejde en evaluering of det pcf✓dagogiske arbejde
omkring. Hvorfor fjerne et bade vigtigt krov og en rimelig tidsramme? Hvorfor
fjerne en struktur, der netop nu er i gang med at blive etableret og
g/Hejrevang 21 D ❑ Rolundvej 23,1, Telefon: 32 95 32 30 Idd@Idd.dk
3450 Allerod 5260 Odense S. Fax: 32 95 32 65 www.ldd.dk
LAN DSORGANISATIONEN
DANSKE DAGINSTITUTIONER
effektiviseret ude i dagtilbuddene - og herof (endnu engang) at forstyrre en
igangvicerende proces i opbygning of en evalueringskultur?
✓ Systematisk pcedagogisk dokumentation er forudscetningen for en brugbor og
valid foglig vurdering of kvaliteten ift. det pG--dagogiske Iceringsmil jo - man kon
ikke evaluere pa noget, der ikke er dokumenteret, og som ej heller er skriftligt
beskrevet i en pcedagogisk Icereplan. Pcedagogisk dokumentation i dogtilbuddet
foregar pa tre niveauer (mundtligt, skriftligt og visuelt), og det foregar med
bade bornene, forceldrene og det pcedagogiske personale indbyrdes herunder i
forholdet mellem leder og medarbejdere. Pa den ene side star der i
horingsmaterialet, at "forslaget cendrer ikke pa, at lederen of dogtilbuddet
efter gceldende regler er onsvorlig for at etablere en evalueringskultur i
dogtilbuddet" og pa den anden side star der, at "lederen ikke lo~!ngere vil were
ansvarl ig for at sikre en lobende pcedagogisk dokumentation".
Hvordan kan denne meget modstridende ordlyd og de forskelIige krav forsvares i
sammenhceng med den onskede regelforenkling?
Hvordan forestiller Ministeriet sig, at lederen skal etablere og praktisere en
evalueringskultur uden at sikre systematisk pcedagogisk dokumentation, der er
forudscetningen for i det hele taget at evaluere?
Hvordan forestiller Ministeriet sig, at en kvalificeret evalueringskultur konkret skal
se ud i dagtilbuddene med de foreslaede cendringer?
Hvad er det lederen i sin faglige ledelse omhandlende evalueringskulturen konkret
skal - og ikke skal?
5ammenfattende onsker LDD hermed at udtrykke en dyb bekymring for, at
ivicerkscette de onskede cendringer om regelforenkling if m. evalueringskulturen.
Kommunal definitionsmagt og uigennemsigtighed for dogtilbuddet
Ophcevelse of kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelceggelsen of tilsyn
med dogti Ibud (2.2).
Ministeriet argumenterer i horingsmaterialet for, at "det er kommunerne, der kender
de lokole forhold og derfor er bedst til at vurdere, hvilket datogrundlag der skol
donne udgangspunkt for det pcedagogiske tilsyn med dagtilbuddene", herunder at
kravet om tilsynet med dagtilbuddene skal cendres, "so kommunerne skal inddroge de
data i tilsynet med dagtilbuddene, der vurderes relevante".
X/Hejrevang 21 D ❑ Rolundvej 23,1, Telefon: 32 95 32 30 Idd@Idd.dk
3450 Allerod 5260 Odense S. Fax: 32 95 32 65 www.ldd.dk
LAN DSORGANISATIONEN
DANSKE DAGINSTITUTIONER
Ligeledes star der, at KL har foreslaet at cendre reglerne om kommunernes tilsyn med
dagtilbud med afscet i at "fjerne kravet om, at kommunerne skal fastscette og
offentliggore rammerne for kommunens tilsyn med dogtilbuddene og beskrive den
kommunale tilsynsramme og praksis pa dagtilbudsomradet".
De ovenfor ncevnte argumenter stiller LDD sig meget kritisk overf or, og LDD onsker
at udtrykke en dyb bekymring for, at det omscettes til konkret virkelighed.
Man kan som skrcekscenarie forestille sig, at der med landets 98 kommuner dels
opstar 98 forskellige kommunale tilsynskoncepter, at der dels gives en bred og (for)
stor kommunal definitionsmagt if t. tilsynets "ramme - retning - raderum - relation -
rolle" saint, at det dels kan vicere meget (kommunalt) individuelt, hvad der vurderes
som vicerende sakaldt "relevant" if m. data- inddragelse mv.
Der er lagt op til en alvorlig og meget uhensigtsmcessig cendring, som kan fa store
konsekvenser for dagtilbuddet og ikke mindst lederen, da der med forslaget Icegges
op til, at kommunerne ikke Icengere skal off entliggore deres rammer for tilsynet
herunder beskrive selve tilsynsrammen for dagtilbuddet.
Hvordan skal lederen i sin faglige ledelse kunne arbejde kvalificeret med tilsynets
afscet/indhold/praksis/vurdering, hvis dette effektueres?
Sammenfattende onsker LDD hermed at udtrykke en dyb bekymring for, at de
onskede mndringer om regelforenklinger vedr. tilsynet effektueres.
Med venlig hilsen
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD
. Dorthe Filtenborg, Pceda isk Udviklingskonsulent
Ni/Hejrevang 21 D ❑ Rolundvej 23,1, Telefon: 32 95 32 30 Idd@Idd.dk
3450 Allerod 5260 Odense S. Fax: 32 95 32 65 www.Idd.dk