Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgebrev til BUU.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l42/bilag/1/2914943.pdf
03. oktober 2024 Sagsnr.: 24/28184 Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Telefon: +45 33 92 50 00 Mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Orientering om høringsmateriale til lovforslag, som udmønter dele af aftale om folkeskolens kvalitetsprogram mv. Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar vedrø- rende L 41 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om er- hvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro- gram m.v.) og L 42 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Mu- lighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin), som begge er fremsat den 3. oktober 2024. Lovforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt L 42 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
BUU L 42 - høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l42/bilag/1/2915777.pdf
3. oktober 2024 Sagsnr.: 24/16822 Juridisk Kontor RNH Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Telefon: +45 33 92 50 00 Mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) Indholdsfortegnelse 1. Høringen 1.1. Høringsperiode 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Frisættelse af folkeskole og mere indflydelse til sko- lebestyrelserne 2.2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens lære- planer 2.2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning 2.2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og be- vægelse 2.2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse 2.2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompeten- cedækning i indskolingen 2.2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske pro- jektopgave i 9. klasse 2.2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen 2.2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation 2.2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen 2.2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleud- viklingssamtalen 2.2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de æld- ste elever 2.2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen Offentligt L 42 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 2.2.2.1.1. Generelt 2.2.2.1.2. Målgruppe, segregeringsrisiko, klassefæl- lesskab og deltagelse 2.2.2.1.3. Sammenhæng med eksisterende ordnin- ger 2.2.2.1.4. Elever, der er henvist til specialundervis- ning og anden specialpædagogisk bistand 2.2.2.1.5. Indholdet af undervisningen i fagene 2.2.2.1.6. Praktik i virksomheder 2.2.2.1.7. Praktiske undervisningsforløb på er- hvervsskoler, FGU og ungdomsskoler 2.2.2.1.8. Folkeskolens afgangseksamen med juni- ormesterlære 2.2.2.1.9. Tilbagevenden til den almene undervis- ning 2.2.2.1.10. Adgang til ungdomsuddannelser 2.2.2.1.11. Tilrettelæggelse, administration og tilsyn 2.2.2.1.12. Evaluering mv. 2.2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i ud- skolingen 2.2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folke- skolen 2.2.2.4. Ny timetalsfordeling 2.2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen 2.2.2.6. Erhvervspraktik til alle 2.2.3. Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle 2.2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik 2.2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen 2.2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest 2.2.4. Konsekvenser i anden lovgivning 2.2.5. Øvrige ændringer i lovforslaget om ændringer om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannel- ser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro- gram m.v.) 2.2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer 2.2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud 2.2.6. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) 2.2.7. Ekspertgruppe vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk støtte 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 1. Høringen 1.1. Høringsperiode To udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om er- hvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro- gram m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) har i perioden fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Udkastene til lovforslag blev den 31. maj 2024 endvidere sendt til Børne- og Undervisningsudvalget til orientering. Herudover blev udkastene til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 31. maj 2024. 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga- nisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modta- get høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastene til lovforslag. Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastene til lovforslag. Sådanne interessenter er i over- sigten markeret med *. Derudover er der visse organisationer mv, der har afgivet fælles høringssvar og kan derfor ikke findes særskilt. Sådanne er markeret med **. Høringspart Høringssvar modtaget Bemærk- ninger Ingen be- mærkninger ADHD-Foreningen Advokatsamfundet *Angela Juhlin X X Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord- ninger X X Ankestyrelsen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Arbejdsgivernes Uddan- nelsesbidrag Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sund- hed Autismeforeningen X X Beskæftigelsesrådet *Billedkunstnernes For- bund X X *Biologiforbundet X X Børne- og Ungdomspæ- dagogernes Landsfor- bund (BUPL) X X Børne- og Ungdomspæ- dagogernes Landsfor- bund (BUPL) – Lederfor- ening X X Børnenes Bureau **Børnehaveklassefor- eningen X X Børne- og kulturcheffor- eningen X X Børnerådet X X Børnesagens Fællesråd Børns Vilkår X X *Center for Digital Pæda- gogik X X CEPOS Cevea *Danmarks Billedkunst- lærere X X Danmarks Fiskerifor- ening Producent Organi- sation Danmarks Idrætsfor- bund X X **Danmarks IT- og Me- dievejlederforening X X Danmarks Lærerforening X X *Danmarks Matematik- lærerforening X X *Danmarks Naturfagslæ- rerforening X X Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymna- sier X X **Danmarks Specialpæ- dagogiske Forening X X Danmarks Statistik Danmarks Vejlederfor- ening X X Dansk Arbejdsgiverfor- ening X X Dansk Blindesamfund Dansk Center for Under- visningsmiljø Dansk Erhverv Dansk Flygtningehjælp Dansk Folkeoplysnings Samråd X X Dansk Handicap For- bund Dansk Industri X X *Dansklærerforeningen X X Dansk Metal X X Dansk Psykolog For- ening X X Dansk Skoleforening for Sydslesvig Dansk Skoleidræt X X Dansk Socialrådgiverfor- ening Dansk Ungdoms Fælles- råd Danske Advokater Danske Dagbehand- lingstilbuds Netværk Danske Døves Landsfor- bund Danske Erhvervsakade- mier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty- relserne Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne X X Danske Forlag Danske Gymnasieelevers Sammenslutning X X Danske Gymnasier X X DGI X X Danske Handicaporgani- sationer X X Danske HF & VUC Danske HF og VUC - Be- styrelserne Danske Landbrugsskoler Danske Musik- og Kul- turskoler Danske Professionshøj- skoler X X Danske Regioner Danske Revisorer Danske seniorer Danske Skoleelever X X Danske SOSU-skoler X X Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne X X Datatilsynet X X De Anbragtes Vilkår X X DEA *Den faglige forening Håndværk og Design X X Den uvildige konsulent- ordning på handicapom- rådet (DUKH) Det Centrale Handicap- råd Det Kriminalpræventive Råd Det Nationale Integrati- onsråd **Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig X X Digitaliseringsstyrelsen X X Efterskoleforeningen X X Engineer the Future Erhvervsskolernes Elev- organisation Erhvervsskolelederne EVA – Danmarks Evalue- ringsinstitut Fagbevægelsens Hoved- organisation X X Fagligt Fælles Forbund (3F) X X FGU Danmark X X Finans Danmark X X Finansforbundet Finanstilsynet X X Firmaidrætten Folkehøjskolernes For- ening i Danmark Fora FOA X X Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD) Foreningen af katolske skoler i Danmark **Foreningen af Kristne Friskoler X X **Foreningen af lærere i historie og samfundsfag (FALIHOS) X X Foreningen af Private Udbydere Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privat- skoler Foreningen af Frie Fag- skoler X X Foreningen til gavn for børn og unge (fobu) Foreningsfællesskabet Ligeværd Forhandlingsfællesska- bet **Fransklærerforeningen X X Frie Skolers Lærerfor- ening X X **Friskolerne X X FSR – danske revisorer *Geografforbundet X X Gymnasiernes Bestyrel- sesforening Gymnasieskolernes Læ- rerforening X X *Henrik Bjørnemose An- dersen X X HK/Kommunal HK/Stat IFFD – Idræts- og Fritids- faciliteter i Danmark Industriens Fond Institut for Menneskeret- tigheder Justitia KL X X Klagenævnet for Special- undervisning Kommunale Velfærds- chefer Kraka *Københavns Tegnelæ- rerforening X X LandboUngdom Landbrug & Fødevarer Landdistrikternes Fælles- råd *Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billed- kunst X X Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark **Landsforeningen af Læsepædagoger X X Landsforeningen af Ung- domsskoleledere X X Landsforeningen for So- cialpædagoger Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) X X Landssammenslutningen af Handelsskoleelever Landssamråd for PPR- chefer Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark **Lilleskolerne X X *Line Frøslev X X LOF **Logopædisk Forum X X Lærernes Centralorgani- sation Lær for Livet *Lærerstuderendes Landskreds X X Læsekonsulenternes Landsforening X X Læse- og Matematikvej- lederforeningen Manderådet *Maria Sandbjerg Mor- tensen X X Medierådet for Børn og Unge X X *Mette Eis-Hansen X X *Mie Buhl X X Modstrøm – Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU *Musiklærerforeningen X X Nationalt Center for kompetenceudvikling Nationalt Videncenter for Ordblindhed og an- dre Læsevanskeligheder Naturvidenskabernes Hus NOTA – Nationalbiblio- tek for mennesker med læsevanskeligheder OpenDenmark Ordblindeforeningen **Pædagogisk Lærings- CenterForening X X Red Barnet X X Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser **Religionslærerforenin- gen X X Rigsrevisionen X X ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder Rådet for Børns Læring Rådet for de Grundlæg- gende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) X X Rådet for Erhvervsakade- miuddannelser og Pro- fessionsbacheloruddan- nelser Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Voksen og Ef- teruddannelse (VEU-rå- det) Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark Sammenslutningen af Unge Med Handicap Samrådet af Specialsko- leledere Sekretariatet for Er- hvervsrettede Velfærds- uddannelser Selveje Danmark Sjældne Diagnoser Skole og Forældre X X Skolelederforeningen X X SMVdanmark X X Socialpædagogernes Landsforbund *Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk X X Studievalg Danmark TABUKA - Landsforeningen for nu- værende og tidligere an- bragte Tekniq *Team Danmark X X **Tysklærerforeningen for Grundskolen X X Uddannelsesforbundet Uddannelseslederne Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) Ungdomsringen Ungdomsskoleforenin- gen X X Ungdomsuddannelser- nes Vejlederforening X X Unicef X X VUC Bestyrelsesforenin- gen 2. Høringssvarene Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastene til lovforslag. De dele af høringssvar, som ikke angår lov- forslaget, er ikke gengivet. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv. Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i for- hold til de udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også æn- dringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning. 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslagene Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Finanstilsynet, Finans Danmark og Fagligt Fælles Forbund (3F) har ingen bemærknin- ger. Autismeforeningen anfører, at regeringens udspil tilsyneladende ude- lukkende omhandler almenskolen, og at der dermed ikke synes at være samme ambitioner om kvalitet for alle børnene i hele folkets skole, som også er specialklasser og specialskoler. Foreningen anfører videre, at det kan være en fejl, når denne begrebsforvirring har sneget sig ind i forsla- get, men at foreningen kan frygte, det er et udtryk for, at forligskredsen ikke har de samme ambitioner om trivsel og læring for elever med sær- lige behov, som for alle andre elever. Autismeforeningen anfører videre, at foreningen desværre ser, at alt for mange autistiske børn ikke kan gå i skole, fordi rammerne i folkeskolen fortsat ikke matcher deres behov, bl.a. fordi der er akut mangel på viden om autisme i skolen. Foreningen er dog glad for, at budskabet ”Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle” er en del af forslaget om folkeskolens kvalitetsprogram, da de rammer for læring, der matcher auti- stiske børn og unge, hvor der er fokus på forberedelse, struktur, ro og overskuelighed, kommer alle børn og unge til gode og vil øge trivslen hos alle børn. Autismeforeningen opfordrer til, at man i langt højere grad har blik for den enkelte elev frem for at stræbe efter, at alle forlader folkeskolen med samme viden og kompetencer. Der skal ifølge Autismeforeningen skabes mulighed for at dygtiggøre sig inden for de områder, hvor man har inte- resse og dermed motivation. Foreningen mener også, det er fatalt, at man kan have en tro på, at folkeskolens udfordringer løses uden et reelt øko- nomisk løft, når foreningen i over et årti har kunnet konstatere, at de kommunale budgetter har udhulet skoleområdet. Autismeforeningen bakker op om flere midler til undervisningsmaterialer generelt og opfordrer til mere opmærksomhed og kvalitativ brug af skærme og til, at der laves en undersøgelse af, hvornår og hvordan læring gennem skærme er en fordel. BUPL anerkender, at en del af initiativerne i lovforslaget er rigtige skridt til at indfri ambitionen. Det drejer sig bl.a. om mere frihed til at kunne skabe en skole med mere varieret undervisning med afsæt i bl.a. børnenes og de un- ges interesser og motivation, slankere læreplaner, øget valgfrihed i udsko- lingen og et skridt på vejen mod færre prøver. BUPL finder imidlertid også den politiske aftale og finansieringen heraf pro- blematisk på en række punkter. Foreningen finder, at det vil blive svært at indfri de mange politiske ambitioner inden for de forudsatte økonomiske rammer. Det gælder især for ambitionerne inden for rammerne af timeban- ken, som trods sine mange formål, heraf flere nye om bl.a. kompetenceudvik- ling og undervisningsmidler, kun i begrænset omfang tilføres nye midler. Det vil medføre udfordringer ift. den konkrete finansiering af de samlede initiativer på den enkelte skole, herunder også i forhold til den nødvendige kompensa- tion for længere åbningstid i SFO og brugen af to-voksenordninger med en lærer og en pædagog. BUPL finder således ikke, at aftalens ambitioner om en inkluderende folkeskole underbygges tilstrækkeligt af den afsatte øko- nomi. I en situation med høj segregering af børn og unge til specialtilbud, som binder mange ressourcer og derved giver svære betingelser for at prio- ritere stærke almentilbud og forebyggelse i almenrådet, er det problematisk, at der endnu ikke er fundet flere nye midler. Danmarks Lærerforening er enig i de overordnede ambitioner bag afta- len, som foreningen ønsker at være med til at gøre til virkelighed. Dan- marks Lærerforening har imidlertid kritiseret finansieringen, som ligger til grund for aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram. Lovudkastets tekst giver ikke anledning til at dæmpe denne kritik. Foreningen finder det urimeligt, at de nye ambitioner i aftalen i vidt om- fang finansieres inden for de eksisterende rammer. Den primære finansie- ringskilde er midler, som hidrører fra afskaffelsen af den understøttende undervisning – og der tilføres kun i begrænset omfang nye penge. Mid- lerne fra den understøttende undervisning er i en presset lokal økonomi gennem de senere år allerede disponeret til undervisning med hjemmel i aftaler om øgede frihedsgrader m.v. Det medfører, at den enkelte skole i realiteten vil mangle finansiering til at realisere lovens nye krav. Danmarks Lærerforening anfører, at med timebanken åbnes der for, at midler, der hidtil er anvendt til konvertering i undervisning, nu også kan anvendes til kompetenceudvikling, undervisningsmidler og SFO-tid. Dan- marks Lærerforening finder, at timebanken er en god nyskabelse, men den skal bruges til at prioritere indsatser i undervisningen. Der skal afsæt- tes særskilte midler til de øvrige områder. Mange skoler vil være nødsa- get til at gennemføre besparelser på undervisningen for at indfri andre mål med aftalen. Det vil ikke mindst betyde, at eksisterende forebyg- gende indsatser, der er sat i værk for at fastholde udsatte elever i almen- undervingen, kommer under pres. Den manglende finansiering af aftalen vil således medføre, at nogle elever vil opleve, at konsekvensen af lovæn- dringerne er en forringelse af deres undervisning. Danmarks Lærerforening ser endvidere positivt på, at der bliver taget nogle skridt hen imod et styrket almenområde, men lovforslaget tager ikke grundlæggende livtag med inklusionsudfordringerne i folkeskolen. Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at de store ændringer, som aftale om folkeskolens kvalitetsprogram lægger op til, vil komme til at omfatte og påvirke hele folkeskolen og alle skolens børn og unge, her- under også elever med særlige behov som følge af handicap. DH ser dog flere initiativer i aftalen, der forhåbentlig også vil gavne gruppen af elever med særlige behov som følge af handicap, men overordnet set havde DH ønsket et kvalitetsprogram med initiativer, der i højere grad adresserer folkeskolens meget store udfordringer med at inkludere elever med sær- lige behov i skolen. DH bemærker også, at de fleste af initiativerne i kvalitetsprogrammet ikke specifikt er målrettet elever med særlige behov, men at denne gruppe elever alligevel vil blive omfattet af initiativerne. DH ønsker generelt at tænkes ind i den videre proces med at udmønte og følge op på initiati- verne. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at lovforslaget ikke nævner behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialun- dervisningstilbud på børne- og ungehjem, som begge er omfattet af fol- keskoleloven. LOS finder det problematisk, at lovforslaget konsekvent henviser til den almene folkeskole, da dette skaber uklarhed om, at reg- lerne også gælder for de nævnte specialtilbud. LOS undrer sig over den manglende omtale af disse tilbud i lovforslaget, især når der er ny lovgiv- ning, der henviser til folkeskoleloven for disse tilbud. LOS anbefaler, at lovforslaget tydeligt forholder sig til behandlings- og specialundervis- ningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem for at sikre kvaliteten og klare rammer for disse skoler. Uden denne tydelig- gørelse kan der opstå tvivl om, hvad der er gældende ret for tilbuddene. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne for så vidt angår indsats for elever med særlige behov. Som bekendt er der i for- bindelse med aftale om folkeskolens kvalitetsprogram nedsat en lovforbere- dende ekspertgruppe, der skal udarbejde konkrete forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og an- den specialpædagogisk bistand. Formålet er at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025. Her vil der bl.a. ses nærmere på reg- lerne for henvisning til specialundervisning. Derfor handler lovforslagene ikke konkret om denne målgruppe, men rummer til gengæld initiativer som er til gavn til alle elever, herunder også elever med særlige behov. Det be- mærkes endvidere, at børne- og undervisningsministeren har nedsat Vi- densenhed for børn og unge med særlige behov (VIBUS), som i løbet af 2025 kommer med anbefalinger til, hvordan stat, kommuner og skoler bedre kan arbejde med, at elever med særlige behov får indsatser eller til- bud i regi af undervisningsområdet, der modsvarer deres behov. Samtidig er det nedsat Trivselskommissionen, hvis opgave er at komme med anbefa- linger, der understøtter børn og unges trivsel. For så vidt angår bemærkningerne vedrørende specialundervisning og an- den specialundervisningsbistand i børne- og ungehjem samt i behandlings- og specialundervisningstilbud, bemærker Børne- og Undervisningsministe- riet, at regler om undervisning i folkeskoleloven som udgangspunkt også gælder for undervisning i disse institutioner. Det betyder, at de regler, der foreslås ændret ved lovforslagene, også gælder for specialundervisning i børne- og ungehjem eller i behandlings- og specialundervisningstilbud, medmindre andet følger af lovforslaget. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.4 og pkt. 2.2.6. For så vidt angår den økonomiske ramme af aftalen/lovforslagene bemær- ker Børne- og Undervisningsministeriet, at der er afsat finansiering til at dække de kommunale og statslige merudgifter forbundet med lovforslaget om folkeskolens kvalitetsprogram m.v. Lovforslaget indfases i årene 2025- 2030, og der er afsat ca. 535 mio. kr. årligt efter fuld indfasning. Der er her- udover afsat 2.600 mio. kr. i perioden 2025-2027 til kommunale anlægsud- gifter, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler som følge af flere ti- mer i praktiske/musiske valgfag. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med KL. Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. Børns Vilkår støtter overordnet formålet om at frisætte folkeskolen, så skolerne fremover får frihed til at indrette sig og drive skole, så den pas- ser til netop de elever, familier og omgivelser, der er til stede i nærområ- det og skoledistriktet, men bemærker samtidig bl.a., at det også stiller krav til de enkelte skoler og kommuner om, at de enkelte skoler aktivt og systematisk arbejder med at drive god skole ud fra, det man ved, der vir- ker, som bl.a. tydelig klasseledelse, meningsfuld og varieret undervisning, der understøtter elevernes faglige udvikling, et konstruktivt skole-hjem- samarbejde m.m. Børns Vilkår opfordrer til, at lovændringernes imple- mentering og virkning monitoreres og evalueres løbende. Børns Vilkår skriver herudover bl.a., at det er vigtigt for organisationen, at der ved alle lovændringer, der vedrører folkeskolen, indgår indsatser, der har blik for udsatte børn og unge. Børnerådet ser overordnet positivt på ambitionen om at give skolerne øget frihed til at lave god skole med mulighed for at tilgodese lokale for- hold og elevgrupper samt ambitionen om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen til gavn for elevernes trivsel og udvikling. Børnerådet anfører dog også, at rådet ud fra et elev- og børnerettighedsperspektiv er skepti- ske over for en række elementer i lovforslagene. Rådet bemærker bl.a., at forudsætningerne for at holde skole er forskellige fra skole til skole, og at øget frihed giver dem, der er tættest på skolens hverdag, mulighed for at indrette og tilpasse skolelivet, så elevernes behov tilgodeses på den mest meningsfulde måde lokalt, hvilket ifølge rådet er positivt. Rådet peger samtidig på, at færre centrale krav og mål for skolen også kræver, at der både er kompetencer og ressourcer til at udfylde de øgede frihedsgrader på en måde, der imødekommer elevernes behov og ret til en god skole. Rådet anfører, at skolerne vil have forskellige forudsætninger for at ud- fylde de nye frihedsgrader, og at rådet derfor har en særlig opmærksom- hed på, at de øgede frihedsgrader ikke resulterer i A- og B-skoler med store forskelle i elevernes trivsel og læring til følge. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne anerken- der fuldt ud behovet for en markant styrkelse af folkeskolen og hilser der- for dette initiativ velkomment. Herunder især, at der med lovforslaget skabes grundlag for øget lokal frihed til at fremme faglig udvikling, dan- nelse og trivsel. Foreningerne er positive over for ønskerne om slankere læreplaner, øget valgfrihed og styrket praksisfaglighed i udskolingen og mener, at mulighederne for udvidet lokal frihed til tilrettelæggelse af sko- letiden også er hensigtsmæssig. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det overordnet positivt, at lov- forslaget bl.a. har til hensigt at fremme en mere motiverende skoledag gennem praksisfaglighed i folkeskolen. DA deler til fulde den betragtning, at aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige for nogen og gode for alle. DA mener, at fokus på praksisfaglig læring kan være med til at øge elevernes motivation for læring, fremme deres færdigheder og forberede dem bedre til fremtidens arbejdsmarked. DA ser gerne, at praksisfaglighed bliver udbredt mere som grundlæggende element i folkeskolen i stedet for primært at være henvist til udskolingens valgfag. DA bemærker desuden, at det er positivt, at der er fokus på at sikre bedre faglokaler til praktiske valgfag, og hvordan valgfagene kan udvikles i samarbejde med erhvervsskoler. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne udtrykker sin gene- relle opbakning til kvalitetsprogrammet og aftalen, som bidrager til en mere fri og praksisorienteret folkeskole. I den forbindelse håber DEG-L også, at fornyelsen og slankningen af læreplanerne giver den ønskede plads til at understøtte fordybelse – både i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske anvendelse. Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) ser mange gode takter i lovudka- stet, herunder mere frihed til folkeskolerne, færre læreplaner, mere prak- tisk undervisning og valgfrihed i udskolingen, der skal understøtte elevers motivation og lyst til at lære. De frihedsgrader, der tilfalder folkeskolen, bør også gælde for de frie og folkeoplysende skoleformer. Det gælder bl.a. i forhold til forslaget om afskaffelse af læseplaner i folkeskolen. Her bør frie grundskoler opnå samme frihed i forhold til friskolelovens krav om undervisningsplaner. I arbejdet med at skabe motivation for læring hos den gruppe af unge, som har interesse i en mere praktisk orienteret undervisning, er der gode perspektiver i juniormesterlæreordningen. DFS er glad for, at ungdomsskolerne indgår i muligheden, da ungdomssko- lerne har stor erfaring med den gruppe af unge, der har brug for andre og mere målrettede tilbud. Danmarks Idrætsforbund (DIF) mener, at idræt og bevægelse bør spille en stor rolle for alle elever, da folkeskolen derved sikrer, at også de mest udsatte og de, der er uvant med bevægelse og motion, får en reel berø- ring med motion og bevægelse. DIF bemærker bl.a. de sundhedsmæssige fordele ved idrætsundervisning, som fx at børn, der deltager i ekstra idrætsundervisning, har nedsat risiko for type II diabetes med 50 %, lavere risiko for hjertekarsygdomme, bedre kondition og balance samt stærkere fysik. DIF foreslår endvidere at investere i moderne idrætsfaciliteter samt udvide idrætsvalgfag, der appellerer til elever, som ikke normalt dyrker idræt, for at øge deres engagement og deltagelse i fysisk aktivitet. Dansklærerforeningen anfører, at der ikke er nogen tvivl om, at folke- skolen ”trænger til at få luft under vingerne” og til mindre central styring og mere lokal styring, og at folkeskoleforliget er et fint første trin på vej mod det. Dansk Metal tilkendegiver sin generelle opbakning til kvalitetsprogram- met, som prioriterer en mere praksisfaglig folkeskole, hvor eleverne gen- nem erhvervspraktik, skole-virksomhedssamarbejde og praksisnær under- visning i bl.a. naturfag, håndværk og design, teknologiforståelse i mo- derne værksteder gerne skulle blive begejstrede for fagenes praktiske an- vendelse. Dansk Industri (DI) mener, at lovforslaget har mange positive initiativer og hensigter, der lægger op til en mere motiverende, varieret og anven- delsesorienteret undervisning i folkeskolen samt en tættere kobling mel- lem folkeskoler og erhvervsliv. Dansk Industri er desuden positive over særligt praksisfaglighed og variation i undervisningen. Dansk Industri ser gerne, at praksisfagligheden bliver udbredt yderligere og indskrevet som formål i alle fag, således, at det ikke blot foregår primært i udskolingens valgfag, som forslaget lægger op til. De Anbragtes Vilkår (DAV) giver udtryk for, at de generelt ønsker et sko- lesystem, som møder alle børn og unge, uanset deres baggrund, med po- sitive forventninger, som kan sætte elevernes eventuelle udfordringer i relation til den kontekst og livssituation, de befinder sig i, og som hjælper alle elever med at blive en del af skolefællesskabet. DAV finder det bl.a. positivt, at lovændringerne lægger op til at styrke fællesskabet i klasserne og styrke inkluderende tiltag som fx tolærerordninger og øget holddan- nelse. DGI bakker grundlæggende op om den politiske aftale og lovudkastets formål om en større frisættelse af folkeskolen, mere valgfrihed til de æld- ste elever, et reduceret prøvepres og en mere lokal skole tæt på det om- kringliggende samfund. DGI mener dog også, at der er behov for en række præciseringer i lovudkastet. Efterskoleforeningen bakker overordnet op om mange af elementerne i kvalitetsprogramment, hvis formål er at sætte folkeskolen fri. Foreningen ser frem til, at de frihedsgrader, der tilfalder folkeskolen, også smitter af på den frie sektor. Foreningen anfører, at den ind imellem oplever en stram styring af de frie skoler, bl.a. i forbindelse med tilsyn, hvor STUK går meget tæt på skolernes pædagogiske praksis, planer og evalueringer i deres tilsyn. Der er også elementer i lovforslaget, hvor det er uklart, hvor- vidt den øgede frihed overføres til de frie skoler. Foreningen bemærker, at det er afgørende, at de frie skoleforeninger inddrages i det videre ar- bejde med frisættelsen, herunder ikke mindst arbejdet omkring erstatnin- gen af Fælles Mål. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om den politiske aftale, som ifølge FH indeholder mange gode intentioner som bl.a. hjælp til de svageste elever, juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik. FH bemærker, at det er helt afgørende, at den samlede økonomi i aftalen passer, da kommunerne og folkeskolerne ellers ikke vil kunne løfte opga- ven og indfri aftalens ambitioner. FH bemærker hertil, at dette gælder både i forhold til den opgave, folkeskolerne skal løfte, men også i forhold til fritidsordning og SFO, som skal løfte en større opgave i det omfang, skoledagen bliver kortere og behovet for fritidstilbud større. Foreningen af Frie Fagskoler (FaFF) hilser overordnet folkeskoleaftalen velkommen og ser mange af de foreslåede tiltag som vigtige skridt i den rigtige retning. FaFF finder det især glædeligt med det øgede fokus på praktiske fag og styrkelsen af faglokaler, flere frihedsgrader for skolerne, slankning af læ- replaner, indførelsen af juniormesterlæreordningen og det nye fag tekno- logiforståelse. FaFF finder disse elementer essentielle for at skabe en mere mangfoldig og stærkere folkeskole, der balancerer teori og praksis og anerkender de unges praktiske potentialer. FGU Danmark finder det positivt, at der er fokus på at skabe en bedre sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen i folkeskolen, og at der gives større frihedsgrader til tilrettelæggelse af undervisningen ef- ter lokale forhold. FGU Danmark finder det endvidere positivt, at der gives mulighed for tættere samarbejde mellem folkeskolen og Forberedende Grunduddannelse og anfører, at der er mange vigtige og oplagte samar- bejdsmuligheder mellem folkeskolen og FGU, som med fordel kan udfol- des og udvides. FGU Danmark anfører, at det er afgørende med et tæt samarbejde for at sikre kædeansvaret om børn og unge, så de får de bed- ste forudsætninger for at klare sig godt i livet. FGU Danmark bakker op om, at skolerne får større frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningen efter lokale forhold, herunder i forhold til bevægelse, lektiehjælp, understøttende undervisning, støtte til den enkelte og klasse mv. FGU Danmark bemærker, at det dog er elementer, som kan være med til at understøtte elevens personlige og sociale kompetencer, som også er helt afgørende for elevens overgang til uddannelse og job. FGU Danmark bemærker endvidere, at der skal nedsættes en lovforbere- dende ekspertgruppe om justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenunder- visningen, og at ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i før- ste kvartal 2025. FGU Danmark opfordrer til, at støttemulighederne gennem hele uddan- nelsessystemet sammentænkes, så eleverne ikke oplever brudt støtte un- dervejs. FGU Danmark bemærker, at FGU-loven ikke er indskrevet i de særlige bemærkninger i forhold til, at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og Grønland. KL vil gerne kvittere for den gode dialog og det konstruktive samarbejde, der har været undervejs i Sammen om skolen og i forbindelse med drøf- telserne af initiativerne i lovforslaget. KL ser frem til fortsat godt samar- bejde om at realisere elementerne i folkeskolens kvalitetsprogram og styrke folkeskolen, så endnu flere børn trives, lærer og udvikler sig. Afta- len om folkeskolens kvalitetsprogram og lovforslaget afspejler, at kom- muner og skoler får større frihed til at tilrettelægge den lokale folkeskole, som det giver bedst mening lokalt, og så flere børn og unge trives og læ- rer i folkeskolen. Den opgave tager KL og kommunerne alvorligt og ser frem til lokale dialoger om, hvordan vi styrker folkeskolen fremover. KL opfordrer til, at der generelt sikres fleksible rammer for de enkelte ele- menter i kvalitetsprogrammet, så kommuner og skoler har mulighed for at tilrettelægge indsatser bedst muligt efter lokale behov og forhold. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere bakker fuldt ud op omkring lovforslagets intentioner i forhold til såvel mere praktisk undervisning for de ældste elever som praktiske perspektiver på de boglige fag. Landsfor- eningen bemærker, at de kommunale ungdomsskoler har meget stor er- faring med unge, der af den ene eller anden årsag måske ikke lige passer ind i en traditionel skoledag. Landsforeningen finder det derfor positivt, at forslaget giver kommunerne mulighed for at lade folkeskolerne arbejde sammen med andre aktører, herunder de kommunale ungdomsskoler, og bemærker samtidig, at kommunens folkeskoler og den kommunale ung- domsskole i forvejen arbejder tæt sammen i mange kommuner inden for rammerne af ungdomsskolelovens og folkeskolelovens bestemmelser. Foreningen finder det bl.a. også positivt, at lovforslaget tilgodeser sam- spillet mellem skole og fritid og bemærker, at efter foreningens opfattelse er kvalitetsbårne fritidstilbud vigtige for kommunens unge, herunder ikke mindst både de praktiske og boglige tilbud i ungdomsskolernes almene fritidsundervisning. Lederforeningen i BUPL tilslutter sig BUPL’s høringssvar og gør op- mærksom på, at den forventede øgede åbningstid i SFO og pædagoger- nes opgaver i den samlede skoledag forstærker behovet for pædagog- faglig ledelse. Rigsrevisionen bemærker, at de har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- og regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, og at Rigsrevisionen derfor ikke har behandlet høringen yderligere. SMVdanmark bemærker, at de generelt er meget positive over for inten- tionerne om mere fokus på kerneopgaven i folkeskolen og et opgør med unødvendige mål. Skolelederforeningen ser mange gode elementer i lovforslaget om fol- keskolens kvalitetsprogram. Foreningen anfører bl.a., at der i kvalitetspro- grammet er lagt op til flere processpor, hvor der bl.a. skal ses på mulighe- derne for et mindre prøvetryk, et ændret tilsyn og en skole, der kan mere for flere børn og unge, at foreningen ser frem til at blive inddraget i disse drøftelser og håber, at der med de to lovforslag ikke spændes ben for de næste skridt i arbejdet med at sikre et styrket almenområde. Foreningen bemærker endvidere bl.a., at der med lovforslagene er lagt op til mange ændringer i folkeskoleloven, og at der venter mange opgaver for skolerne og særligt skolelederne ift. at realisere intentionerne i kvalitetsprogram- met. For Skolelederforeningen er det vigtigt, at afbureaukratisering og øget frihed for lederne og skolerne vægtes højt også i næste fase af ar- bejdet med Kvalitetsprogrammet. Sproglærerforeningen udtrykker sin største misbilligelse mod lovforsla- get, hvor man i en tid, hvor der bruges mere og mere engelsk i samfun- det, vil nedgradere engelsk, som det gøres i udspil og lovforslag. Team Danmark har med stor interesse læst den politiske aftale og har særligt fokuseret på at identificere mulige konsekvenser og potentialer i relation til de talentidrætsklasser, som er etableret på en lang række sko- ler i landet. Team Danmark finder, at det er afgørende for talentidræts- klassernes fremtidige eksistens, at der både i bekendtgørelser og i praksis fortsat er det nødvendige rum til dette særlige udskolingstilbud. Ungdomsskoleforeningen bemærker, at foreningen overordnet set bak- ker op om forslagets intentioner om mulighed for mere praktisk undervis- ning for de ældste elever – både den erhvervsrettede (praktik/værksted), men også praktiske perspektiver på de boglige fag. Ungdomsskoleforeningen bemærker, at ungdomsskolerne har stor erfa- ring med unge, som har brug for noget ekstra og andet for at nå i mål med uddannelse og job. Foreningen bemærker videre, at foreningen ved, at det ikke er en homogen målgruppe, da den dækker alt fra unge med mere praktisk orienterede læringsstile til unge med faktiske indlærings- vanskeligheder. Fra skoletrætte unge, der bare er klar til en anderledes hverdag, til unge med store sociale og/eller personlige udfordringer, fx mobbeofre eller ligefrem unge i alvorlig mistrivsel og med diagnoser. Ungdomsskoleforeningen er glad for lovforslagets åbninger for, at kom- munerne kan vælge at lade folkeskolerne arbejde sammen med andre ak- tører, herunder ungdomsskoler, men vil opfordre til at gå skridtet videre og i lige så høj grad frisætte kommuner og ikke alene deres folkeskoler. Foreningen bemærker, at i mange kommuner vil der allerede være tilbud i andet regi – fx ungdomsskoler – der bygger på nogle af de principper, forslaget ønsker at fremme, som det ses fx fra nogle af de eksempler, Re- formkommissionen fremhævede i sine rapporter. Foreningen bemærker, at det vil være kontraproduktivt ikke at lade kom- munerne trække på disse erfaringer, hvorfor de foreslår, at det gøres til en kommunal forpligtelse, men at ministeriet samtidig lader det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvordan organiseringen og opgaveløsningen lokalt bedst kan lade sig gøre inden for skolevæsenets rammer. Ungdomsskoleforeningen bemærker videre, at især gruppen af unge med massive udfordringer har behov for erfarne brobyggere, som kan over- sætte og forstå både den unges og virksomhedens situation. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening støtter overordnet formålet med kvalitetsprogrammet. Programmet giver større lokal indflydelse på folkeskolens undervisning og folkeskolens sideløbende rolle som ramme for elevernes vigtigste sociale fællesskab. UNICEF Danmark bemærker, at der er flere positive elementer i aftalen og lovforslagene, bl.a. nye fagplaner med færre mål, lettelsen af prøve- trykket og mulighed for en kortere skoledag. UNICEF Danmark finder, at det er af stor vigtighed, at børn får de bedst mulige rammer for både un- dervisning, fritid og leg, hvilket stemmer godt overens med rettighederne som beskrevet og beskyttet i FN’s Børnekonventions artikel 28 (ret til ud- dannelse), 29 (hensigt med uddannelse) og 31 (ret til fritid og leg). Derud- over finder UNICEF Danmark det positivt, at det med lovudkastet mulig- gøres, at støtte til den enkelte elev også kan ske gennem fællesskabsret- tede aktiviteter i klassen, og at der skabes mulighed for at adressere mis- trivsel også i et mere bredt perspektiv med fokus på trivsel i klassefælles- skabet. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne. Børne- og Undervisningsministeriet oplyser endvidere, at bemærkninger, som ikke direkte angår lovforslagene eller aftale om folkeskolelovens kvali- tetsprogram, ikke er medtaget i høringsnotatet. Dette gælder fx FGU Dan- marks bemærkning om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen samt bemærkning fra Børnerådet om elevrådets inddragelse i skolebesty- relsen. Alle høringssvar bliver dog oversendt til Folketinget i deres fulde omfang. Børne- og Undervisningsministeriet takker for FGU Danmarks bemærkning om, at FGU-loven ikke er indskrevet i de særlige bemærkninger i forhold til, at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette er tilføjet i lov- forslaget. Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. Datatilsynet anfører, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag, mv, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med be- handling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold, der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i for- bindelse med behandling af personoplysninger, at Datatilsynet skal høres. Hvis ministeriet ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den frem- sendte høring, bedes ministeriet i en ny henvendelse til Datatilsynet an- give, hvilke dele af forslaget m.v. det er relevant for Datatilsynet at for- holde sig til. Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det er vurderet, at der ikke er specifikke dele af lovforslagene, der er relevant i denne hen- seende. Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at Børne- og Undervisningsministe- riet ikke har angivet en vurdering af, om forslaget har implementerings- konsekvenser for det offentlige. Dele af initiativerne indebærer positive implementeringskonsekvenser for borgerne. Sekretariatet finder det posi- tivt, at initiativet om en ny juniormesterlæreordning og ordningens regi- strering af kvalifikationer lægger sig inden for rammerne af den eksiste- rende infrastruktur for kvalifikationer erhvervet i folkeskolen, bl.a. ved at tilpasse karakterdatabasen, så der kan modtages en ny bevistype. I for- længelse heraf anbefales, at ministeriet beskriver lovforslagets implemen- teringskonsekvenser i relation til it-styring og risiko. Herunder kan mini- steriet overveje at beskrive det tidsmæssige og økonomiske omfang af tilpasningen i de berørte systemer, herunder ifm. tilpasning af karakterda- tabasen og på optagelse.dk. Digitaliseringsstyrelsen finder desuden, at ministeriet bør beskrive, hvordan en række af initiativerne forventes at have implementeringskonsekvenser i relation til organisatoriske forhold, navnlig mht. ændrede arbejdsgange på skolerne og evt. brug for kompe- tenceudvikling hos skoleledere og undervisende personale. Det drejer sig bl.a. om initiativerne, som relaterer sig til at udbyde flere praktiske fag på skolerne, at skulle udbyde teknologiforståelse som ny faglighed, junior- mesterlæreordningen og at sikre erhvervspraktik til alle. Digitaliseringsstyrelsen bemærker endvidere, at flere af initiativerne rum- mer mange elementer af regelforenklinger i overensstemmelse med prin- cip #1 om enkle og klare regler, f.eks. frihed til kortere skoledage og af- skaffelse af understøttende undervisning, afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse og afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse. Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at lovforslaget, som udmønter aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, efterlever de syv prin- cipper for digitaliseringsklar lovgivning. I lovarbejdet har der været fokus på behov for digitalisering af den politiske aftale. Samtidig bemærkes det, at der har været stort fokus på at mindske administrative byrder for kommu- ner og skoler omfattet af lovforslaget, fx ved ikke at forøge registreringskrav i forbindelse med krav om indberetninger af oplysninger og data. Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet på flere områder. Lovforslaget indeholder forslag om at reducere centralt fastsatte regler og give mere frihed til, at regler i højere grad fastsættes lokalt. Dette gælder fx frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning, afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse, afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse, indførelse af lokale valgfag samt afskaffelse af krav om intelligenstest. Desuden er ændring af reglerne for reduktion af prøvetrykket og forenkling af reglerne om udtræksprøver me- get præcist angivet med henblik på at understøtte implementeringen. En- delig reduceres administrative processer hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved at lægge oplysninger om prøveterminer og prøveplaner på mi- nisteriets hjemmeside frem for årligt at udstede bekendtgørelser herom. Efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation er med lovforslaget uændret. Dog lægger forslaget op til lokalt fastsatte principper for digital kommunikation mellem skole og hjem, så den digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde. Princip 3, der vedrører automatisk sagsbehandling, understøttes og efterle- ves med lovforslaget. Lovforslaget lægger op til indberetning af de nye be- viser for folkeskolernes afgangseksamen med juniormesterlære. Derved kan disse beviser understøtte en digital sagsgang ved ansøgning til ungdoms- uddannelser på samme vis som øvrige prøveresultater fra folkeskolens af- gangseksamen. I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data – vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at princip- pet efterleves. Oplysninger om fx beviser indberettes i dag til Børne- og Un- dervisningsministeriets karakterdatabase, hvorfra data genbruges til bl.a. digital sagsgang ved ansøgning til ungdomsuddannelser, statistiske opgø- relser og udstilling af opgørelser på uddannelsesstatistik.dk. Med lovforsla- get ændres ikke på den allerede digitalt understøttede proces vedrørende minimumstimetal. Som hidtil vil disse oplysninger om timetal blive overført fra de elevadministrative systemer til Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus. Oplysninger om timetal valideres i den forbindelse og vil her- fra tilgå Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med områ- det, og statistiske opgørelsen vil blive udstillet på uddannelsesstatistik.dk. Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er med lovforslaget uændret. De områder, hvor der skal indberettes nye oplysninger fra skolerne som følge af de ændrede regler, fx beviser med nye fag eller oplysninger om skolernes planlagte timetal, vil ske via eksisterende lokale systemer (fx elev- administrative systemer) til centrale systemer (fx Børne- og Undervisnings- ministeriets karakterdatabase). Dette sker i dag i overensstemmelse med princippet. Børne- og Undervisningsministeriet foretager i dag allerede vali- dering og kontrol af digitale beviser fra skolernes studieadministrative sy- stemer til fx Karakterdatabasen, så gældende lovgivning understøttes og sikres. Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl kan understøttes ved, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes krav om fx indberetning af beviser for fol- keskolens afgangseksamen (både med og uden juniormesterlære), hvilket muliggør, at Styrelsen for It og Læring i samarbejde med institutionerne kan reducere manglende indberetninger. Et digitalt bevis i en central bevis- database reducerer risikoen for snyd med manuelt indsendte beviser i for- bindelse med ansøgning til ungdomsuddannelser. Bemærkningerne har således givet anledning til ændringer i lovforslaget, hvor ovenstående om principper om digitaliseringsklar lovgivning er tilføjet. Frie Skolers Lærerforening bemærker, at lovændringer ikke må be- grænse de frie skolers frihed. Lovforslagets ændringer vedrørende lettelse af prøvetrykket og præciseringen af, at støtte kan gives til hele klassen, vedrører også de frie skoler, og der vil være konsekvensændringer i lov- bekendtgørelserne vedrørende såvel efterskoler som friskoler og private grundskoler mv. Frie Skolers Lærerforening er dog usikre på, i hvilket om- fang de ændringer, der alene angår folkeskoleloven, alligevel vil få afledt betydning for de frie skoler som en konsekvens af stå mål med-kravet og STUK’s tilsynspraksis. Samtidig er det Frie Skolers Lærerforenings ønske, at de frie skoler ikke afskæres fra de muligheder, som lovforslaget giver folkeskolen. Et konkret eksempel herpå er muligheden for at tilbyde juniormesterlære og er- hvervspraktik i udskolingen. Foreningen bifalder dog, at flere elementer, herunder projektopgaven, med aftalen går fra at være obligatorisk til fri- villig. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at foreningerne er optimistiske over for folkeskolens reform med fokus på frihed, men beklager, at samme frihed ikke er blevet prioriteret for de frie grundskoler. Forenin- gerne anfører, at de frie grundskoler oplever øget regulering, som be- grænser friheden og forskelligheden fra det offentlige skolesystem. Det er nødvendigt at sikre, at lovændringer for folkeskolerne ikke yderligere re- ducerer de frie grundskolers evne til at operere frit og bevare deres pæ- dagogiske unikke tilbud. Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at lovforslagene im- plementerer en politisk aftale af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitets- program – frihed og fordybelse. Aftalen vedrører således som udgangs- punkt alene folkeskolen. Ændringer medtaget på det frie område er således alene afledte konsekvensrettelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i høringsnotatets pkt. 2.2.4. 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslagene 2.2.1. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne Autismeforeningen peger på, at med frihed kommer øget ansvar til den enkelte skolebestyrelse, og at det kræver viden om behov hos en mang- foldig elevgruppe, samt at forældre til børn med handicap sjældent har overskud til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet og derfor sjældent vil være repræsenteret. Danske Skoleelever (DSE) bemærker, at eleverne bør indgår i drøftel- serne, der har til formål at slanke og forny folkeskolens læreplaner for at sikre den bedst mulige implementering i praksis. DSE ser således positivt på den fremlagte model og mener, at der løbende bør foretages evalue- ringer blandt skolerne lokalt, så en slankning af læreplaner ikke bevirker en mindsket faglighed blandt elever og større demografiske forskelle blandt skolerne. Dansklærerforeningen mener, det er vigtigt at understrege, at de fri- gjorte ressourcer, som kommer med afskaffelsen af den understøttende undervisning, kravet om bevægelse og kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse, skal være sikret til en bedring af elevernes undervisning, fx to- lærertimer, da man ellers ikke kan undgå at få den tanke, at der er tale om en spareøvelse pakket ind i frisættelse og en måde at skaffe ressour- cer til andre initiativer i forliget, så de mange tiltag bliver selvfinansie- rende. Efterskoleforeningen bakker op om, at færdigheds- og vidensområder gøres vejledende i folkeskolen og dermed også for de efterskoler, der un- derviser elever i den undervisningspligtige alder. Efterskoler har mulighed for som alternativ til at følge folkeskolens Fælles Mål at opstille egne slut- og delmål. Det bør fremgå klart af lovbemærkningerne, at de frihedsgra- der, der naturligt gives til efterskoler, der følger folkeskolens Fælles Mål, også kommer til at gælde for efterskoler, der opstiller egne slut- og del- mål. SMVdanmark bifalder muligheden for at inkludere en repræsentant for det lokale erhvervsliv i de lokale skolebestyrelser. SMVdanmark bemær- ker, at det bør være op til den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang muligheden udnyttes. SMVdanmark bemærker hertil, at det ligeledes bør være op til den enkelte skole at afgøre, hvilken repræsentant der vil være relevant i den specifikke lokale kontekst. SMVdanmark opfordrer til, at skolerne overvejer at rette henvendelse til de lokale håndværks- og industriforeninger eller lignende foreninger for det lokale erhvervsliv med henblik på udpegning af en repræsentant. SMVdanmark opfordrer desuden til, at muligheden formuleres således, at den enkelte skole har mulighed for at udpege 0-1 repræsentant for det lokale erhvervsliv og ikke som i udkastet, hvor to pladser skal deles med lokale uddannelsesinstitutioner og foreningsliv. FGU Danmark finder det positivt, at der med lovforslaget sikres repræ- sentation af det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser eller foreningsliv i skolebestyrelserne. Det kan være med til at forbedre samarbejdet på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet lokalt og dermed de unges overgang. FGU Danmark opfordrer til, at FGU indskrives som mulig repræsentant på linje med erhvervsliv, ungdomsuddannelser og foreningsliv i loven, så kommunalbestyrelsen også har mulighed for at udpege en FGU-re- præsentant til skolebestyrelserne. FGU Danmark bemærker, at det kan være med til at understøtte samar- bejde mellem folkeskolen og FGU, fx i forhold til, at FGU kan dele erfarin- ger med det inkluderende og praksisrettede undervisningsmiljø samt elevgruppen med særlige behov samt understøtte, at kendskabet til FGU udbredes i folkeskolen og blandt forældre og elever. Frie Fagskolers Lærerforening anfører, at ændringer i folkeskolens lære- planer har direkte betydning for de frie skoler, der vælger at følge disse. Her betyder lempelsen, hvor færdigheds- og vidensområderne gøres vej- ledende i stedet for bindende, at lærerne får et øget fagligt råderum. Og det er positivt. For de frie skoler, der bruger deres grundlovssikrede ret til at være et reelt alternativ til folkeskolen, og som formulerer egne mål, er der beklageligvis ikke udsigt til øgede frihedsgrader. Hvor kravet om ud- arbejdelse af læseplaner erstattes af en ministeriel vejledning på folkesko- leområdet, skal de frie skoler fortsat bruge enorme ressourcer på at udar- bejde undervisningsplaner. Med lempelsen favoriserer lovgivningen de frie skoler, som vælger at følge folkeskolens mål og læreplaner, og det bliver mere besværligt for de frie skoler, der ønsker at gøre brug af frihe- den til at vælge alternative fag og planer. Frisættelsen af folkeskolen og de frie skoler, som følger folkeskolens Fælles Mål, bør følges af en tilsva- rende lempelse for de frie skolers arbejde med egne mål og læreplaner. De Anbragtes Vilkår anfører, at de finder det positivt, at skolebestyrelsen får mere indflydelse, men er bekymrede for, at elevernes stemme i denne sammenhæng risikerer at blive overset, hvilket vil være meget problema- tisk for elevdemokratiet på skolerne. De Anbragtes Vilkår anfører, at børn og unge i medfør af børnekonventi- onen har ret til at have medbestemmelse og få indflydelse på ting, der omhandler dem. De Anbragtes Vilkår mener, at elevernes stemme i skolebestyrelserne der- for bør prioriteres og understøttes aktivt, og at skolen er til for eleverne. Indflydelse på eget skoleliv er tæt forbundet med god trivsel. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig disse bemærkninger og henviser til de særskilte punkter nedenfor. 2.2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner Børnehaveklasseforeningen bemærker, at fagplanen for børnehaveklas- sen er afgørende, da den ikke kun omhandler de specifikke områder for børnehaveklassen, men også er en introduktion til skolekulturen generelt. Børnehaveklassens fagplan beskriver ikke kun de obligatoriske områder, men også børnehaveklasselederens opgaver og ansvar. Foreningen næv- ner i forlængelse heraf en række væsentlige punkter, herunder skolestart, forældresamarbejde, overgange, leg, engagement og fællesskab, skole- start, dialog i fagteamet mv. Foreningen bemærker, at den opfatter Fælles Mål for børnehaveklassen som meget brugbare og som et godt udgangs- punkt til at snakke om fagfornyelse. Børnerådet mener, at de nye fagplaner bør inkludere et stærkt fokus på inddragelsesdidaktik, så eleverne opnår større indflydelse på undervisning i fagene, og så lærerne får tid og rammer til at følge elevernes iboende nysgerrighed og interesser og dermed kan leve op til folkeskolelovens § 18, stk. 4. Danmarks Lærerforening bemærker, at selvom lovforslaget lægger op til at gøre færdigheds-og vidensområderne i Fælles Mål vejledende, vil de i praksis fortsat være bindende, da færdigheds- og vidensområder og - mål er udgangspunkt for prøverne. Det er derfor prøvekravene, der skal lempes. Foreningen er optaget af, at arbejdet med at udvikle nye fagplaner for folkeskolen skal have en tæt kobling til drøftelser om prøver. Eventuelle prøver skal være i overensstemmelse med fagets formål og indhold, og vejledning om prøven skal integreres i fagplanen. Det er afgørende, at de kommende fagplaner udvikles i tæt dialog med det størst mulige antal lærere og skoler med henblik på at fremme opbakning og bredt ejerskab. Danmarks Lærerforening finder således, at udviklingsprogrammet for fag- fornyelsen derfor skal have en volumen, så alle kommuner kan deltage, og der skal være en gennemgående opmærksomhed på koblinger også til de skoler, som ikke direkte er en del af udviklingsprogrammet. Udvik- lingsprogrammet må ikke få karakter af, at det blot er en afprøvning af udkast til nye fagplaner. Der er behov for et program, hvor skolerne også kan udfordre faggrupperne i deres arbejde. Foreningen bemærker, at det er stærkt bekymrende, at hensigten er, at de nye fagplaner for folkesko- len skal være gældende fra skoleåret 2027/2028, da det giver meget be- grænset tid til udviklingsarbejdet. Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at det er centralt, at arbejdet med fagfornyelsen sker med et reelt blik for øget praksisfaglighed i de enkelte fag. Dansklærerforeningen er begejstret for, at der laves nye fagplaner for alle fag. Foreningen bemærker bl.a., at der med de nye fagplaner skal være et mulighedsrum for undervisning i folkeskolen, som fordrer et langsommere tempo, ro og fordybelse, så der bliver plads til undervis- ning, der er bl.a. er dannende, fællesskabende, kreativ og improviserende. Foreningen mener desuden, at det giver god mening, indtil de nye fag- planer er klar, at gøre fagenes bindende færdigheds- og vidensområder vejledende, så kun fagenes formål og kompetencemål er bindende. For- eningen ser det også som positivt, at det centrale krav om læseplaner af- skaffes, men bemærker dog, at der ville have været en reel mulighed for faktisk at have en didaktisk og pædagogisk samtale ude på skolerne, som man havde i tidligere tider i lokale læreplansudvalg, som arbejdede med læseplanerne helt lokalt. Dansklærerforeningen tilkendegiver endvidere, at det er vigtigt, at der bli- ver set på de obligatoriske emner i forbindelse med fagfornyelsen, og at de obligatoriske emner enten ”får et hjemsted” eller bliver afskaffet, når man har haft en grundig dialog om, hvad der egentlig er skolens opgave i dag. Foreningen mener dog, at beslutningen om, at ”job og uddannelse” skal integreres i danskfaget er hovedrystende, og at begrundelsen om, at dansklæreren kender sine elever godt, ikke er en saglig begrundelse for, at dansklæreren nu skal lave uddannelsesvejledning, da det ikke er dansk- læreren eller fagets opgave. Danske Professionshøjskoler finder det positivt, at folkeskolens nuvæ- rende fælles mål erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folke- skolens fag. Danske Professionshøjskoler gør opmærksom på, at en re- duktion af læringsmål vil betyde, at læreruddannelsen ser et øget behov for at styrke de lærerstuderendes kompetencer til at lede på den professi- onelle dømmekraft, idet de nye fagbeskrivelser må forventes at blive væ- sentligt mindre stilladserede. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter fuldt ud forslaget om lade Fælles Mål erstatte af mere enkle læreplaner for folkeskolens fag – indeholdende få præcise mål, der kan understøtte fokus på kernestof og facilitere en tydelig progression i læringen. Herun- der at de eksisterende viden- og færdighedsmål gøres vejledende, så det fremover alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende. Den Faglige forening Håndværk og Design bifalder, at folkeskolens læ- replaner i de enkelte fag gøres præcise og overskuelige, så der både sik- res en øget frihed til undervisningens organisering og gennemførelse samt faglig progression. FGU Danmark finder det positivt, at der er fokus på at skabe enklere læreplaner i folkeskolens fag, og at der er nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde et beslutningsgrundlag med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen og et enkelt format for folkeskolens fagplaner. FGU Danmark bemærker, at der parallelt med nedsættelsen af ekspert- gruppen til fagfornyelse i folkeskolen er nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med anbefalinger til en revision af læreplaner og fagbilag i FGU. FGU Danmark bemærker, at arbejdsgruppen har haft tre måneder frem til maj 2024 til at udarbejde sine anbefalinger til børne- og undervisningsmi- nisteren. FGU Danmark opfordrer kraftigt til, at en beslutning om revision af FGU’s læreplaner og fagbilag og formuleringen af de faglige mål afventer anbe- falingerne fra ekspertgruppen på folkeskoleområdet for at sikre den helt afgørende sammenhæng i tilgangen til mål og læringssyn på tværs af ud- dannelsesområderne, så områderne taler bedst muligt sammen i arbejdet om at gøre de unge så dygtige som muligt. Geografforbundet hilser forslaget om fornyelse og slankning af folke- skolens læreplaner velkommen og har vedlagt et detaljeret forslag til et udspil – ”Om geografi i folkeskoleudspillet”. Forslaget indeholder overve- jelser om fornyelser af fagets formål, fagets identitet, geografiske kompe- tenceområder, prøveformer mv. KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret. Mere speci- fikt, men grundlæggende, bemærker KL, at det på side 3 under afsnit 19 i lovforslaget fremgår, at det er ”Børne- og undervisningsministeren, der fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolen. KL be- mærker, at det ifølge § 10 i folkeskoleloven altid har været sådan, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om formålet i fol- keskolens fag, men ikke formålet med undervisningen i folkeskolen. KL forudsætter, at der er tale om en teknisk fejl i lovforslaget. KL vil gerne kvittere for, at børne- og undervisningsministeren og forligs- kredsen har lyttet til skolens parter om behovet for udvikling af nye lære- planer. Det er positivt, at der nu er sat gang i en proces, hvor der skal ud- vikles nye fagplaner, der skal bidrage til en mere formåls- og indholdsori- enteret undervisning i et samarbejde med skolens parter, eksperter og fagpersoner. KL mener, det er helt afgørende, at der i arbejdet med at få udviklet nye læreplaner afsættes god tid til en åben, inddragende og grundig proces, bl.a. i form af et udviklingsprogram, hvor skoler får mu- lighed for at kvalificere fagplanerne i en undersøgende og eksplorativ proces. Det fremgår af lovforslaget, at de nye fagplaner skal være klar fra skoleåret 2027/2028. KL opfordrer til, at rammerne for ikrafttrædelse i skoleåret 2027/2028 blødes op, så det er en foreløbig ramme, der træder i kraft i skoleåret 2027/2028, og der herefter bliver en længere indfas- ningsperiode, hvor skolerne får mulighed for at afprøve rammen for fag- planerne, som så efterfølgende evt. kan tilpasses og justeres. KL mener, at det er afgørende, at det udviklingsprogram, som er planlagt som en del af fagfornyelsen, både får en bredde og en dybde, så alle kommuner og flest mulige skoler får mulighed for at deltage, så der på den måde kan skabes et bredt kendskab og ejerskab. Lærerstuderendes Landskreds finder det rigtigt med en fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner og bemærker, at nye og slankede fagplaner stiller større krav til lærerstuderendes og nyuddannedes kom- petencer ift. at foretage professionelle skøn. Nyuddannede lærere skal have den rette støtte til at planlægge og gennemføre undervisning samt lede på det professionelle skøn, og dette vil ifølge Lærerstuderendes Landskreds kræve en god læsevejledning el lign. til fagplanerne og en styrkelse af rammerne for pædagogiske og didaktiske debatter på de en- kelte skoler og i fagteams. Lærerstuderendes Landskreds understreger samtidig, at nye fagplaner og færre mål ikke kan stå alene, hvis ønskerne for undervisningen i den poli- tiske aftale skal indfries, og anfører, at undervisningen særligt i udskolin- gen er enormt styret af prøverne, og at der derfor er brug for nye prøver, som hænger sammen med fagplanerne og understøtter det fokus, der ønskes i undervisningen. Red Barnet ser positivt på intentionerne om at forny og slanke folkesko- lens læreplaner med henblik på at give underviserne større fleksibilitet og bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning, der understøtter ele- vernes motivation, skoleglæde og trivsel. Red Barnet anfører, at i deres trivselsindsatser på landets skoler er det deres generelle oplevelse, at læ- rerne er pressede ift. at skulle løfte de mange bundne mål. Opgaven løf- tes til tider på bekostning af tid, der kunne bruges på at understøtte ele- vernes sociale og emotionelle behov i klasserne. Red Barnet anbefaler, at ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus på at sikre, at de mål, der understøtter elevernes sociale færdigheder, rettighedskendskab og digitale kompetencer, består. Derudover anbefaler de, at Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) bevares, når ekspertgrup- pen skal vurdere, om og hvordan de obligatoriske emner og tværgående temaer skal indgå i fagplanerne. Skole og Forældre bakker op om arbejdet med fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, og at fagenes bindende færdigheds- og videns- områder gøres vejledende, så det alene er fagenes formål og kompeten- cemål, der er bindende, mens arbejdet med udvikling af de nye lærepla- ner står på. I forhold til dette arbejde er det i øvrigt vigtigt løbende at for- midle formålet med arbejdet med læreplanerne til blandt andre forældre og skolebestyrelser, som ellers risikerer at blive glemt i denne proces. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at lovforslaget følger beslutnin- gen om at erstatte "Fælles Mål" med "Folkeskolens Fagplaner". Forenin- gerne anfører, at de frie grundskoler historisk set aldrig har været så bun- det til folkeskolens mål som nu, hvilket begrænser skolernes pædagogi- ske frihed. Foreningerne påpeger, at fokus bør være på elevernes udbytte af undervisningen, ikke på at gøre de frie grundskolers undervisning iden- tisk med folkeskolens. Foreningerne finder derfor ikke, at de nye fagpla- ner bør binde de frie grundskoler til folkeskolens formålsparagraf, under- visningsprogression eller evaluering, hvilket der er risiko for på baggrund af de politiske pejlemærker for de nye fagplaner. I forbindelse med over- gangen fra ”Fælles Mål” til ”Folkeskolens fagplaner” ønsker foreningerne således en regelforenkling – en opblødning af de strukturelle forpligtel- ser, som de frie grundskoler pt. er underlagt. Skolelederforeningen bakker op om, at de nuværende Fælles Mål skal erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag, og foreningen synes, det er positivt, at der gives øget frihed til skolerne frem mod ikrafttrædelsen af de nye fagplaner. Ifølge foreningen er det helt af- gørende at lempe prøvekravene, da færdigheds- og vidensområderne fortsat er bindende, og arbejdet med de nye læreplaner skal ifølge for- eningen have en tæt kobling til drøftelser om prøver og andre evalue- ringsformer, da disse skal afspejle læreplanerne Det er endvidere ifølge foreningen af afgørende betydning, at udviklingsprogrammet får en volu- men, så alle kommuner kan deltage med lokalt besluttede indsatser på forskellige niveauer, og at der kan opbygges et bredt ejerskab til de kom- mende fagplaner. Foreningen er dog kritisk ift. tidsplanen og mener, at tre år er en alt for kort periode ift. at få skabt en bred og inddragende proces. Skolelederforeningen anfører herudover, at foreningen antager, at der må være tale om en teknisk fejl, når det af høringsmaterialet pkt. 19 s. 3 fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ”formålet med undervisningen i folkeskolen”. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at det er vigtigt at der fortsat vil være centralt udviklede læreplaner fra ministeriet, som derefter kan danne baggrund og inspiration for lokalt udviklede lærepla- ner. UNICEF Danmark ser positivt på forligspartiernes ambition om at forny folkeskolens læreplaner (nu Folkeskolens Fagplaner) med henblik på at give underviserne bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning, der understøtter elevernes motivation, skoleglæde og trivsel. UNICEF Dan- mark vil i den anledning henlede opmærksomheden på, at mål for ret- tighedsundervisning stort set er fraværende i de obligatoriske fag i dag. UNICEF anbefaler, at ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus på rettighedsperspektivet og elevernes kendskab til rettigheder, og at dette i langt højere grad forankres med konkrete faglige mål i relevante obligatoriske fag, fx historie og samfundsfag. Dette vil være i overens- stemmelse med det politiske besluttede pejlemærke om, at Folkeskolens Fagplaner skal formuleres ud fra folkeskolens formål, da folkeskolens for- målsparagraf 1, stk. 3, understreger, at ”Folkeskolen skal forberede ele- verne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. I tilfælde af, at mål for kendskab til rettigheder ikke integreres i relevante obligatoriske fag i de nye lærerplaner, anbefaler UNICEF Danmark, at Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekund- skab (SSF) bevares, når ekspertgruppen skal vurdere, om og hvordan de obligatoriske emner og tværgående temaer skal indgå i fagplanerne. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for de mange gode input og forslag i forhold til arbejdet med folkeskolens læreplaner – herunder kon- krete udspil i forhold til enkelte fag. Som bekendt er der nedsat en ekspertgruppe (Ekspertgruppen for Fagforny- elsen), som med afsæt i de politisk besluttede pejlemærker, der i overskrifts- form er gengivet i lovforslagets bemærkninger, skal udarbejde et beslut- ningsgrundlag til ministeren og folkeskoleforligskredsen med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen, herunder et udviklings- program, der igangsættes som en del af fagfornyelsen. For at kvalificere ekspertgruppens arbejde vil alle landets folkeskoler blive inviteret til at give deres input til udviklingen af folkeskolens fagplaner. Ek- spertgruppen kan i øvrigt invitere relevante aktører, fx interesseorganisatio- ner og øvrige eksperter mv., til at kvalificere arbejdet. Ministeriet vil sørge for, at alle indkomne høringssvar, som adresserer spørgsmålet om fornyel- sen af folkeskolens fagplaner, oversendes til ekspertgruppen for Fagfornyel- sen til baggrund for ekspertgruppens videre arbejde. For så vidt angår spørgsmålet om sammenhængen til prøveområdet be- mærkes, at ekspertgruppen skal aflevere et beslutningsgrundlag, i hvilket ekspertgruppen bl.a. skal give anbefalinger til sammenhængen mellem ind- holdet i folkeskolens fagplaner og folkeskolens test og prøver med henblik på videre drøftelser af prøvetryk og prøveformer i Sammen om Skolen. For så vidt angår bemærkningen om, at selvom lovforslaget lægger op til at gøre færdigheds-og vidensområderne i Fælles Mål vejledende, vil de i prak- sis fortsat være bindende, da færdigheds- og vidensområder og -mål er ud- gangspunkt for prøverne, hvorfor det derfor er prøvekravene, der skal lem- pes, bemærkes, at dette forhold falder uden for aftalens rammer. Det skal dog samtidig bemærkes, at antallet af prøver reduceres med aftalen, hvor- for der samlet set bliver tale om et mindre pres for elever og lærere. Det be- mærkes yderligere, at det følger af aftalen om Folkeskolens Kvalitetspro- gram, at der nedsættes en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Ekspert- gruppen skal bl.a. komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan vide- reudvikles, og hvordan prøvetrykket kan justeres yderligere på lang sigt. For så vidt angår bemærkningen fra enkelte høringsparter om fejl i lov- forslaget bemærkes det, at der i folkeskolelovens § 10 står, at ministeren fastsætter regler om ”formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9.” – dvs. det, som høringsparterne også angiver er retstilstanden. Der er således enighed om, at ministeren fastsætter formålet med undervisningen i fagene, men ikke formålet med undervisningen i folkeskolen. For så vidt angår opfordringen til, at rammerne for ikrafttrædelse i skole- året 2027/28 blødes op, fastholdes det, at de nye læreplaner forventes at træde i kraft i skoleåret 2027/28. Det bemærkes, at der forventeligt vil blive udarbejdet en model for varig udvikling af læreplanerne, som vil give mu- lighed for justeringer som følge af erfaringer fra implementeringen af lære- planerne fra skoleåret 2027/28. Spørgsmål om den videre håndtering af anbefalingerne fra arbejdsgruppen, som er kommet med anbefalinger til en revision af læreplaner og fagbilag i FGU, falder uden for rammerne af aftalen, som kun vedr. folkeskolen, og der- med dette lovforslag. Drøftelser om spørgsmålet må derfor foregå i et andet regi. Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning Autismeforeningen hilser afskaffelsen af den understøttende undervis- ning velkommen, men finder det bekymrende, at de frigjorte ressourcer, der bindes til den såkaldte timebank, kan anvendes til så forskellige ting som kvalitetsløft i undervisningen og/eller fritidstilbud, trivselsrettede ak- tiviteter, kompetenceudvikling eller indkøb af materialer. Autismeforenin- gen anfører bl.a., at mange skoler vil have brug for flere ressourcer end dem, der frigøres fra afskaffelsen af den understøttende undervisning, og at der endnu engang er der tale om en underfinansiering af folkeskolen, der italesættes som lokale muligheder. Autismeforeningen frygter, at den enkelte skoleleder, som skal prioritere midlerne, underlægges flertallets pres på bekostning af børn med særlige behov. Autismeforeningen be- mærker bl.a., at tovoksenordninger er gode muligheder, hvis begge voksne kan tilbyde de nødvendige kompetencer. Derudover bemærker foreningen, at der er brug for viden om autisme og kompetencer inden for relationsarbejde på folkeskolerne. BUPL ser positivt på, at det med etableringen af skolens timebank sikres, at de formål og opgaver, der hidtil har ligget i den understøttende under- visning, fortsat prioriteres. Det gælder bl.a. den fortsatte mulighed for at styrke kvaliteten i undervisningen gennem tovoksenordninger med fx en lærer og en pædagog og den fortsatte mulighed for at bruge ressourcer på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, fx klassens tid og andre trivselsrettede og pædagogiske aktivite- ter. Det er vigtige fokusområder, ikke mindst i en tid, hvor trivslen og fæl- lesskaberne er udfordret. I samme forbindelse ser BUPL positivt på, at pædagogerne med lovforslaget fortsat vil kunne varetage en række af- grænsede opgaver i undervisningen, og at dette underbygges af opret- holdelsen af de økonomiske forudsætninger fra understøttende undervis- ning om en 50/50-fordeling mellem lærere og pædagoger. BUPL havde gerne set, at man lokalt var forpligtet til at kompensere fri- tidsinstitutionerne for øget åbningstid ved forkortelse af skoledagen. BUPL finder endvidere, at det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, at ressourcerne i skolens timebank kan bruges til styrkede pædagogiske indsatser i SFO, og at timerne til klassens tid bør indgå i det lovmæssige minimumstimetal. Ellers bør det fremgå tydeligt, om det også vil være muligt for kommunalbestyrelsen (eller den enkelte skoleleder) at erstatte nogle af fagtimerne i henhold til §16, stk. 1, inden for rammen af mini- mumstimetallet med timer til klassens tid. BUPL finder desuden, at lovforslaget af administrative grunde bør give kommunalbestyrelserne mulighed for at sikre en fælles og ensartet linje for balancen mellem undervisningstid og fritid for børnene i kommunen. Samtidig kan forskelle mellem skolerne føre til forskelle i forældrebetalin- gen, men det er uklart, om der er lovmæssig hjemmel til en sådan fast- sættelse af forældretakst for SFO på forskelligt niveau, der i princippet vil kunne være forskellig helt ned på klasseniveau. BUPL vurderer derfor, at der er behov for en tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen har mulig- hed for at fastsætte politiske retningslinjer for ansøgninger fra skolerne. Børne- og Kulturchefforeningen stiller spørgsmål til, hvilke indsigelses- muligheder eller hvilket handlerum der er i forbindelse med beslutning om afkortning af skoledagens længde, hvis der ikke stilles krav om en pædagogisk begrundelse. Foreningen finder det bemærkelsesværdigt, at en folkeskoleleder uden inddragelse kan ansøge kommunalbestyrelsen om muligheden for at allokere ressourcer til indsatser i et andet fritidstil- bud ud over skolefritidsordningen og spørger til, om ressourcer i denne henseende også kan forstås som personaler fra skolen, eller om der er tale om de frigivne økonomiske ressourcer. Børnerådet er ærgerlig over, at man fra politisk hold ikke har taget et po- litisk og lovgivningsmæssigt ansvar for at løfte kvaliteten af børnenes fri- tidstilbud generelt, men derimod kun har taget højde for ”et øget pas- ningsbehov”, som det fremgår af et faktaark om økonomien bag den po- litiske aftale. Rådet henviser bl.a. til, at de fysiske rammer, åbningstider og ikke mindst personaleressourcer er helt afgørende for at kunne levere fri- tidstilbud af god kvalitet. Danmarks Lærerforening ser positivt på, at kommunalbestyrelsen med lovforslaget kan beslutte at forkorte skoledagen. Foreningen finder det li- geledes godt, at det er skolens leder, som kan beslutte, hvordan de fri- givne ressourcer anvendes på den enkelte skole. Danmarks Lærerforening understreger, at det er vigtigt, at man fra cen- tralt hold følger, hvor ressourcerne bliver brugt på den enkelte skole. Res- sourcerne skal forblive i undervisningen. Ressourcerne i timebanken bør ikke kunne anvendes til SFO, undervisningsmaterialer og kompetenceud- vikling, da dette vil betyde langt færre muligheder for skolen til at styrke almenundervisningen med to-lærere, co-teaching, tidlige specialpædago- giske indsatser mv. Endelig bemærker Danmarks Lærerforening, at det fremgår af lovforsla- get, at i § 30 og § 30 b ændres understøttende undervisning til ”undervis- ningsopgaver efter § 16 a”. Foreningen understreger, at loven bør formu- leres, så den understøttende undervisning de facto bliver afskaffet – og at undervisning ikke defineres som andet end undervisning. Danske Skoleelever anfører, at understøttende undervisning er centralt for, at alle elever møder en varieret og anvendelsesorienteret undervis- ning. Derfor mener Danske Skoleelever, at en afskaffelse af understøt- tende undervisning er problematisk, idet mange elever oplever under- støttende undervisning som et pusterum, der giver mulighed for fokus på den individuelle elevs trivsel og motivation gennem variation i skoleda- gen. De mener derfor, at de øgede frihedsgrader til skolerne, bør benyt- tes lokalt til at inddrage civilsamfundet samt styrke elevers livsdueligheds- kompetencer. Derudover mener foreningen, at der kommunalt bør være en generel opmærksomhed på og tages højde for, at de øgede friheds- grader ikke bidrager til sociale og geografiske skel blandt elever. Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at skolerne fremover får frihed til at tilrettelægge denne del af skoledagen. DH ønsker, at sko- lerne bl.a. vil bruge denne frihed til at iværksætte initiativer, der kan være med til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø i skolen. DH er dog bekymrede over, at der ikke stilles krav om, at det er lærere, der skal fore- stå den styrkede indsats for de mest udfordrede elever i dansk og mate- matik. DH så gerne, at opgaven løses af lærere med specialpædagogiske kompetencer. De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at der bl.a. lægges op til, at sko- lerne skal binde de ressourcer, som frigøres ved afskaffelsen af den un- derstøttende undervisning, til en timebank, som bl.a. kan bruges til at etablere tolærerordninger, holddannelse, co-teaching mv. samt til indsat- ser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud. De Anbragtes Vilkår finder det be- kymrende, at der lægges op til, at en del af de frigjorte ressourcer også vil kunne bruges til indkøb af materialer. De Anbragtes Vilkår bemærker, at de ressourcer, der frigøres ved afskaffelsen af den understøttende under- visning, skal bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen samt til triv- selsrettede og pædagogiske aktiviteter. De Anbragtes Vilkår mener, at det er bekymrende, hvis ressourcerne fra den understøttende undervisning ender med at blive brugt til at få skolernes budget til at hænge sammen. Den Faglige forening Håndværk og Design bemærker for så vidt angår de frigivne midler ved afkortning af skoledagen, at det ikke må være mu- ligt at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller ind- køb af materialer mv. Midlerne skal blive helt tæt på eleverne i form af personale (lærere/pædagoger). FOA bakker op om forslaget om at gøre de udvidede frihedsgrader til af- kortning af skoledagens længde permanente. Og FOA hilser det velkom- men, at ressourcer, der frigives ved kortere skoledag, nu også kan alloke- res til øget åbningstid og aktiviteter i SFO via skolens timebank. FOA kan dog være bekymret for, at det i praksis vil betyde langt færre muligheder for skolen til at styrke almenundervisningen med to-lærere, co-teaching mm. FOA er bekymret for, hvorvidt der med lovændringen reelt set frigives økonomi til skolens timebank, eller om ressourcerne allerede er allokeret til andre formål. For FOA er det centralt, at der sikres tilstrækkelig finan- siering af øget åbningstid i SFO, når skoledagen afkortes, så den øgede åbningstid ikke finansieres af en stigning i forældrebetalingen eller kvali- tetsforringelser. FOA foreslår, at de hidtidige bestemmelser fastholdes, så afkortning af skoledagen ikke fører til stigning i forældrebetaling i fritids- tilbud, der i mange kommuner i forvejen er høj. For FOA er det helt centralt, at intentionerne i understøttende undervis- ning videreføres. FOA kan dog være bekymret for, i hvilket omfang sko- lerne vil vælge at prioritere ressourcer fra skolens timebank til tværfagligt samarbejde i undervisningen og til pædagogiske indsatser og aktiviteter, der ligger uden for fagene, set i lyset af de mange andre formål, timeban- kens ressourcer kan anvendes til. FOA bemærker, at både pædagoger, pædagogiske assistenter og pæda- gogmedhjælpere varetager understøttende undervisningsopgaver i dag. For FOA er det helt afgørende, at der forsat er hjemmel til, at alle tre pæ- dagogiske faggrupper kan varetager trivsels- og pædagogiske opgaver i skolen selvstændigt og i samarbejde med lærere efter omlægningen af understøttende undervisning til skolens timebank. KL bakker op om, at den understøttende undervisning afskaffes, og at timebanken indføres. KL mener, at timebanken vil give skoler og kommu- ner frihed til at tilrettelægge skoledagen bedst muligt ud fra lokale for- hold og hensyn. Det giver skolerne mulighed for at prioritere, om frigivne ressourcer ved eventuel reducering af undervisningstiden skal bruges til at styrke undervisningen i de enkelte fag, fx ved tovoksenordninger, hold- dannelse og co-teaching eller andre trivselsrettede eller pædagogiske ak- tiviteter, herunder klassens tid. I den forbindelse mener KL, det er vigtigt, at der ikke indføres krav til dokumentation/indberetning af, hvad time- banken bruges til. I stedet kan dialogen om timebanken fx indgå i skole- udviklingssamtalen lokalt. KL er enig i, at prioriteringen af skolens time- bank skal foretages af skolelederen ud fra en pædagogisk vurdering af, hvad der vil bidrage til at understøtte folkeskolens formål. KL bakker op om, at ressourcerne fra timebanken også skal kunne bruges til kompeten- ceudvikling og indkøb af materialer, finder det positivt, at ressourcer fra timebanken kan bruges til at styrke kvaliteten i fritidstilbuddene og bak- ker generelt op om den fleksibilitet, der lægges op til i forhold til, hvor- dan man lokalt ønsker at prioritere fritidsområdet. KL er enig i, at det fort- sat skal være kommunalbestyrelsen, der, efter ansøgning fra skolens le- der, kan beslutte at reducere undervisningstiden, og at skolens leder skal indhente udtalelse fra skolebestyrelsen forud for ansøgningen, og kvitte- rer for, at der lægges op til, at kommunalbestyrelsen ikke skal forholde sig til spørgsmålet årligt, men kan opretholde sin beslutning på baggrund af den oprindelige ansøgning. KL noterer sig, at kommunalbestyrelsen ikke kan forlænge en beslutning om reduktion i undervisningstiden, hvis skolelederen trækker sin ansøgning tilbage inden for den frist, som kom- munalbestyrelsen har fastsat. KL støtter desuden, at skolebestyrelsens principper for skolens virksom- hed fremover omfatter undervisningstiden i timebanken. KL bakker op om, at midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik bliver en del af skolens timebank. KL er enig i, at det skal være skolens leder, der vurderer, hvilke elever der har størst behov for indsatsen, og at undervisningen tilrettelægges ud fra skolele- derens vurdering af lokale behov. KL forstår det sådan, at uddannelses- kravet i medfør af paragraf 28 fortsat er gældende i det omfang, timeban- ken anvendes til regulær undervisning i folkeskolens fag. KL bemærker, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der i offentligheden kan være en forventning om, at folkeskolens kvalitetsprogram – herunder særligt time- banken og midlerne til styrket indsats i dansk og matematik til de mest udfordrede elever – vil betyde markant flere lærere og pædagoger i un- dervisningen, end det er tilfældet i dag. Det mener KL ikke er tilfældet, da mange skoler allerede har afkortet skoledagen, og mange af medarbej- derressourcerne derfor er i brug i undervisningen i dag. Desuden vil en del af ressourcerne fra timebanken formentlig blive brugt til at finansiere kompetenceudvikling, materialer og fritidstilbud. Derfor mener KL, at det er vigtigt at kommunikere den forventningsafstemning bredt ud fra både staten og folkeskolens parters side. Red Barnet bifalder den øgede mulighed for at afkorte skoledagen. Det er afgørende for børns alsidige udvikling og trivsel, at der er plads i hver- dagen til fritid med mulighed for leg, bevægelse, fordybelse og selvbe- stemmelse. Red Barnet kan desuden bakke op om, at skolerne får øget frihed lokalt til at beslutte, om timerne i timebanken skal bruges til initia- tiver såsom tovoksenordninger, holddannelse, aktiviteter og kompetence- udvikling af skolens personale. Red Barnet er dog bekymret for, om de mange initiativer kan dækkes af skolernes timebank. Herudover er Red Barnet bekymret for, at afskaffelsen af understøttende undervisning bety- der, at der bliver mindre tid og mulighed for at sætte fokus på klassens trivsel. Endelig er Red Barnet bekymret for, om der lokalt tildeles de for- nødne ressourcer til at styrke skolernes fritidstilbud. Skole og Forældre støtter intentionen om at give mere frihed til skoler til at afkorte og tilrettelægge skoledagen ud fra lokale forhold og hensyn. Og det er godt, at skolens leder skal indhente en udtalelse fra skolebesty- relsen, inden ansøgning om at reducere undervisningstiden sendes til kommunalbestyrelsen. Men det er modsætningsfyldt på den ene side at sige, at frigivne ressourcer kan anvendes til indsatser, der styrker kvalite- ten i undervisningen i fagene, når der på den anden side samtidig åbnes op for, at de samme ressourcer kan bruges til at finansiere øget åbnings- tid i skolens skolefritidsordning eller endda også fritidstilbud uden for skolen. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen sikrer rammer og ressourcer til tilstrækkelig bemanding til bl.a. tovoksenordninger. Skole og Forældre bifalder i øvrigt, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens anvendelse af den tid og de ressourcer, der indgår i skolens timebank Skolelederforeningen bakker op om at afskaffe den understøttende un- dervisning, forudsat at ressourcerne derfra fastholdes i skolen. Ifølge for- eningen er det vigtigt, at den enkelte skole har mulighed for lokalt at pri- oritere ressourcerne, og foreningen ser derfor positivt på timebanken som en model, der skal bidrage til, at ressourcer fastholdes i skolen. For- eningen foreslår, at ressourcerne til det sænkede klasseloft i børnehave- klassen og på 1. og 2. klassetrin også bindes til timebanken. Foreningen bemærker, at ressourcerne i timebanken for de fleste skolers vedkom- mende allerede vil være brugt i lokale meningsgivende indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen og i fritidstilbud såvel som indsatser og aktiviteter, som ligger ud over undervisningen i fagene. Efter forenin- gens opfattelse giver det ikke mening også at omtale timebanken som indeholdende kompetenceudvikling og indkøb af undervisningsmateria- ler, da det sjældent kan lade sig gøre i praksis. Foreningen opfordrer til, at der fastsættes et tidspunkt for evaluering af, hvordan midler i timebanken anvendes. Ungdomsskoleforeningen er glad for, at forslaget har øje for samspillet mellem skole og fritid og åbner for, at frigivne ressourcer ved den ned- satte undervisningstid vil kunne anvendes til at medfinansiere kommu- nens fritidstilbud. Ungdomsskoleforeningen vil dog opfordre til, at det sker på samlet kommunalt plan, så også andre lokale fritidsaktørers tilbud kan komme i spil, ikke mindst for gruppen af ældre unge, der efterspør- ger fritid med andet indhold. Ungdomsskoleforeningen bemærker hertil, at ungdomsskolernes almene fritidsundervisning, hvor mange aktiviteter har praktisk rettet indhold, kunne bidrage. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker til forslaget om at afskaffe den understøttende undervisning, at foreningen er bekymret for denne udvikling, der konflikter med hele inklusionstankegangen og med, at eleverne uanset baggrund evner og potentiale kan støttes efter behov og inden for klassens skematid og fysiske rammer. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den generelle opbakning til afskaffelsen af den understøttende undervisning. Ministeriet har noteret sig, at bl.a. Danske Skoleelever finder afskaffelsen problematisk, fordi mange elever oplever understøttende undervisning som et pusterum, der giver mulighed for fokus på den individuelle elevs trivsel og motivation gennem variation i skoledagen. Ministeriet bemærker hertil, at skolens timebank som udgangspunkt skal anvendes til undervisningsfor- løb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og sup- plerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt til klassens tid. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42, vil skolens timebank dermed som udgangspunkt skulle anvendes til de formål, som tidligere lå i den understøttende under- visning. Der vil således også fremover være mulighed for lokalt at prioritere ressourcerne i skolens timebank til aktiviteter, som understøtter elevernes trivsel og motivation gennem variation i skoledagen. Ministeriet er opmærksom på, at ressourcerne i skolens timebank vil kunne få en bredere anvendelse, hvis det besluttes at reducere den samlede årlige undervisningstid, end det tidligere har været muligt efter reglerne om af- kortning af skoleugens længde. Det bemærkes hertil, at der til skolens timebank først og fremmest er afsat ressourcer svarende til de opgaver, der skal løses inden for timebankens rammer. Det inkluderer fx ressourcer til en styrket indsats i dansk og mate- matik. Med oprettelsen af skolens timebank vil der være 2.730 mio. kr. år- ligt til lokal prioritering, mens der i dag er bundet ressourcer til understøt- tende undervisning svarende til 2.495 mio. kr. årligt. Skolens timebank in- deholder således flere ressourcer end minimumstimetallet pr. klassetrin uden reduktion. Den anvendelsesmulighed, som ikke er finansieret på forhånd, er således udelukkende øget åbningstid og aktiviteter i elevernes fritidstilbud. Det skyldes for det første, at den ændrede åbningstid forudsætter, at den en- kelte kommunalbestyrelse træffer beslutning om reduktion af undervis- ningstiden. Derudover vil kommunalbestyrelsen for det andet få mulighed for at øge forældrebetalingen for de elever, der i forvejen er indskrevet i et fritidstilbud, så kommunerne ikke skal administrere forskellige takster alt efter elevernes indskrivningstidspunkt. Omfanget af kommunalbestyrelser- nes beslutning herom er ikke kendt på forhånd. Det vil derfor fortsat være kommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne finansiering af både folkeskolen og fritidstilbuddene. Spørgsmålet om, hvilke personalegrupper der skal kunne varetage den styr- kede indsats i dansk og matematik, er behandlet i høringsnotatets pkt. 2.2.3.1. De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse Børns Vilkår er som udgangspunkt positivt stemt over for forslaget om at afskaffe kravet om motion og bevægelse, da dette ifølge organisatio- nen vil kunne bidrage til at skabe bedre mulighed for, at skoledagen kan tilrettelægges lokalt i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Børns Vilkår er dog bekymrede for, at afskaffelse af det centrale krav om bevægelse kan betyde, at eleverne får mindre bevægelse i løbet af skole- dagen, særligt i udskolingen, hvor der også er lagt op til at reducere idræt med 90 timer. Organisationen bemærker, at der med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om, at ”skolebestyrelsen kan fast- sætte principper for motion og bevægelse i undervisningen”. Med henblik på at sikre, at motion og bevægelse fortsat er en integreret og central del af alle børn og unges skolegang, anbefaler Børns Vilkår, at skolebestyrel- sen i medfør af den forslåede bestemmelse skal fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen. Børnerådet anfører, at afskaffelse af kravet om 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag sammen med forslaget om at nedsætte timetallet for idrætsfaget i udskolingen samlet vil betyde, at eleverne risikerer at møde ind til en mindre aktiv skoledag, hvilket ifølge rådet er den forkerte vej at gå, når alle de positive effekter af bevægelse er velkendte. Det er derfor Børnerådets anbefaling, at det i stedet gøres obligatorisk for skolebesty- relsen at fastlægge principper for motion og bevægelse, så eleverne sik- res, at man i regi af skolebestyrelsen skal forholde sig til, hvordan bevæ- gelse bliver en del af skolelivet. Derudover støtter Børnerådet ministeriets hensigt om at udarbejde en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører, så bevægelsesdi- daktik bliver en fast del af lærerens værktøjskasse og dermed en integre- ret del af elevernes skoleliv. Det bør desuden ifølge rådet også tænkes med i udviklingen af de nye fagplaner, hvordan bevægelse bidrager posi- tivt til opfyldelsen af folkeskolens formål. Danmarks Lærerforening bakker op om, at lovkravet om 45 minutters bevægelse og motion bortfalder. Dansk Skoleidræt ærgrer sig over afskaffelsen af kravet om motion og bevægelse og bemærker, at lovkravet har været med til at skabe en for- pligtelse ved skolebestyrelser og ledelser for at bringe emnet på dagsor- denen og skabe strukturelle understøttende indsatser. Foreningen aner- kender dog, at de 45 minutters bevægelse ikke har virket efter hensigten på alle skoler – men det har det dog mange steder. Loven har således ef- ter foreningens opfattelse skabt et grundlag for strukturer, kulturer, nye didaktiker og nye indsatser inden for bevægelse i skolen. Dansk Skoleidræt finder det derfor vigtigt, at regeringen lægger op til nye initiativer, som skal sikre, at bevægelse i skolen fortsat er på både skoler- nes og den politiske dagsorden. Foreningen konstaterer i udkastet til lov- forslaget, at det i fremtiden skal være en lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Dansk Skoleidræt bakker op herom og vur- derer i den sammenhæng, at bevægelse bl.a. på grund af lovkravet er kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er et udgangspunkt at arbejde videre fra. Derudover er det vigtigt, at der er nationale ambitio- ner og strukturelle tiltag. Foreningen bifalder, når forligskredsen er enig om, at bevægelse skal in- tegreres som et særskilt tema i udviklingsprogrammet som led i fagforny- elsen. Ligeledes finder foreningen det positivt, at skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne. Foreningen bifalder også, at der skal udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samar- bejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører på områ- det. Dansk Skoleidræt vil som en central aktør på området tilbyde sin vi- den, erfaringer og praksis på alle tre ovenstående elementer. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne ser posi- tivt på afskaffelsen det centrale krav om 45 minutters motion og bevæ- gelse til fordel for øget frivillighed og større lokal selvbestemmelse. Danmarks Idrætsforbund (DIF) finder det dybt bekymrende, at det nu skal være op til den enkelte skolebestyrelse at beslutte, om og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. At fjerne det centrale krav øger risikoen for A- og B-skoler afhængig af den lokale be- styrelse. Ifølge lovforslaget kan skolebestyrelsen vælge at fastsætte prin- cipper for, om motion og bevægelse skal indgå i undervisningen, men dette er langt fra tilstrækkeligt til at sikre, at alle elever får den nødven- dige daglige motion. Lovforslaget nævner, at bevægelse i skoledagen fortsat er vigtigt og skal understøttes fra centralt hold, men på frivillig basis. Dette er en klar mod- sætning, da noget, der er frivilligt, sjældent bliver prioriteret tilstrækkeligt. Derudover er det svært at sikre, at alle skoler implementerer en frivillig strategi for bevægelse, når der ikke afsættes timer til det. DIF foreslår dermed, at for at sikre, at alle elever får tilstrækkelig motion og bevægelse, bør kravet om 45 minutters daglig bevægelse bevares. Danske Skoleelever anfører, at integreret bevægelse i folkeskolen er en central faktor for folkesundheden, fagligheden og trivslen blandt skole- elever. Dét fastslår både forskning og elevernes erfaringer. Derfor er de også bekymrede for, hvordan man vil sikre en stærk bevægelseskultur ude på skolerne, hvis man afskaffer lovkravet uden at erstatte det med andre rammer. Derfor bør afskaffelsen erstattes af tiltag, der bidrager til en generel bevægelseskultur og sikrer, at bevægelse ikke kan fravælges i undervisningen, fordi det er tidskrævende eller upraktisk. Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at skolerne fremover får frihed til at tilrettelægge denne del af skoledagen. DH ønsker, at sko- lerne bl.a. vil bruge denne frihed til at iværksætte initiativer, der kan være med til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø i skolen. FOA deler Danske Skoleelevers synspunkter om, at bevægelse i folkesko- len har flere formål og gevinster: Bevægelse er et vigtigt element i folke- skolen i en tid, hvor mange elever keder sig i skolen, og flere elever mis- trives. Og ifølge artiklen ’Idræt og bevægelse i skolen’, der findes på EMU’en, siger forskningen med stor sikkerhed fra tværsnitsstudier, at der er en sammenhæng mellem det at være i god form og læring. FOA deler ambitionen om, at skolerne får mere frihed til at indrette og tilrettelægge skoledagen efter de lokale behov. Men FOA er betænkelig ved forslaget om at afskaffe krav om bevægelse i skolen. Når bevægelse går fra at være en skal-opgave til en kan opgave, kan vi ikke sikre, at alle elever tilbydes bevægelse i skolen. Forslaget indeholder potentielt ulighedsskabende ef- fekter, hvis det er skoler i bestemte områder eller med bestemte elevsam- mensætninger, der vælger at prioritere tid og ressourcer til bevægelse i skolen. KL bakker op om, at lovkravet om, at undervisningstiden skal tilrettelæg- ges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, ophæves, så det fremover er op til lokal beslutning, hvordan motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. KL bakker også op om, at det tilføjes til § 44, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper for mo- tion og bevægelse i undervisningen. KL opfordrer til, at parterne omkring folkeskolen involveres i arbejdet med at formulere og realisere bevægel- sesstrategien sammen med professionshøjskolerne, så skoler og kommu- ner får inspiration og støtte til det videre arbejde med at inddrage bevæ- gelse i undervisningen, der understøtter varieret og motiverende under- visning. Skole og Forældre bemærker, at tilføjelsen i folkeskolelovens § 44 om ”Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper for motion og be- vægelse i undervisningen” er uheldig, fordi den risikerer at skabe usikker- hed om skolebestyrelsens generelle adgang til at formulere principper for skolens virksomhed. Skole og Forældre foreslår derfor, at man enten slet- ter bestemmelsen, eller at man flytter bestemmelsen til § 44, stk. 2, og gør principområdet obligatorisk, hvilket vil styrke hensigten om at få bestyrel- serne til at fastsætte princippet. Og hvis ingen af de forslag kan imøde- kommes, opfordrer de til, at det skrives ind i lovens bemærkninger, at be- stemmelsen gør skolebestyrelsen opmærksom på, at man kan fastsætte et princip for motion og bevægelse, ligesom skolebestyrelsen i øvrigt har mulighed for at fastsætte principper for ethvert område af skolens virk- somhed, når skolebestyrelsen finder det påkrævet. DGI hilser overordnet den politiske aftale og lovudkastets understregning af vigtigheden af bevægelse i dagligdagen velkommen og er enig i, at omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen ikke skal reguleres gennem minuttal fra centralt hold. DGI hilser det end- videre velkommen, at der lægges op til, at motion og bevægelse forsat er vigtigt og fortsat skal understøttes. Det kan ifølge DGI ske i mange sam- menhænge gennem en mere åben og lokal skole, herunder ved bevæ- gelse særligt integreret i undervisningen (bl.a. i uderum og naturen), gen- nem temauger og aktiviteter i frikvarterer, ligesom det er vigtigt, at ele- verne introduceres til aktive fritidsaktiviteter gennem skole/foreningssam- arbejder. Konkret hilser DGI derfor de forskellige initiativer for bevægelse og motion velkommen, herunder at der udarbejdes en strategi for bevæ- gelse i skolen, som i samspil med centrale aktører og foreninger også skal understøtte lokale samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i sko- ledagen, fx i de lokale valgfag. DGI anfører bl.a. også, at det er positivt, at aftaleteksten lægger op til at inddrage frivillige foreninger i skolen som et potentiale til at understøtte motion og bevægelse. DGI ser dog gerne, at dette skrives tydeligere ind i lovteksten. DGI er tilfreds med, at den politiske aftale rummer et markant løft på 2.6 mia. kroner af faglokaler, der også kan anspore til leg og be- vægelse. Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af centralt krav om motion og bevægelse. SMVdanmark anfører, at det generelt er deres opfattelse, at der er væ- sentlig forskel på, i hvilken grad skolerne har implementeret det centrale krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. SMVdanmark bemærker hertil, at det derfor kan være fornuftigt med en anden tilgang på området, men at det dog er af- gørende, at det samlede fokus på motion og bevægelse i skolen ikke mindskes. SMVdanmark bemærker, at de har en bekymring for, hvad der skal træde i stedet for det hidtidige, og at denne bekymring skal ses på baggrund af, at 3 ud af 4 skolebørn i dag ikke får den mængde motion, som sundhedsmyndighederne anbefaler. SMVdanmark finder, at det umiddelbart er svært at identificere håndgri- belige tiltag i lovforslaget, der for alvor vil bidrage til at løse denne pro- blemstilling. SMVdanmark foreslår konkret, at de hidtidige mål ophæves, og at det fremover bliver en lokal beslutning “om og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen og i løbet af skoleda- gen”. SMVdanmark finder, at i lyset af de store udfordringer Danmark står over- for med stigende andel inaktive, overvægtige og svært overvægtige, ville det være ønskværdigt med et stærkere fokus på at grundlægge gode motionsvaner i løbet af skoletiden. SMVdanmark foreslår, at de hidtidige centrale mål for bevægelse bliver erstattet af en række tiltag, der bl.a. inkluderer en strategi for bevægelse samt indførelsen af et lokalt valgfag i 7-9. klasse. SMVdanmark bemærker hertil, at sidstnævnte bl.a. skal give skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter motion og bevægelse i udskolingen. SMVdanmark giver udtryk for at have en umiddelbar bekymring om, at disse initiativer ikke giver en garanti for, at eleverne i alle dele af landet vil kunne vælge et valgfag med fokus på motion, da det er afhængigt af, hvad man beslutter at oprette lokalt, ligesom lokale mål om motion også er frivillige for skolerne. SMVdanmark anbefaler på den baggrund, at alle elever som udgangs- punkt skal have mulighed for at vælge et valgfag med fokus på motion og bevægelse, og at dette bør sikres fra centralt hold. SMVdanmark finder det desuden positivt, at der er lagt op til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere omkring bevægelse og motion. SMV- danmark mener, at det dog er afgørende, at der bliver mulighed for i alle kommuner at samarbejde med private virksomheder og ikke kun forenin- ger. SMVdanmark bemærker, at relevante private virksomheder eksem- pelvis kan være motionscentre, danseskoler, personlige trænere, fysiote- rapeuter mv. SMVdanmark giver udtryk for, at det også er vigtigt, at de økonomiske rammer for eksterne samarbejder er på plads. SMVdanmark foreslår dels, at der etableres en øremærket pulje, der kan gå til folkeskolers eksterne samarbejde med aktører ift. motionstilbud. SMVdanmark bemærker, at private virksomheder, eksempelvis danseskoler, konkret og formelt bør kunne stå for udbud af valgfag på linje med den mulighed, kommunale ungdomsskoler i dag har. På denne måde styrkes den lokale frihed til at vælge de samarbejdspartnere, der er mest relevante i det enkelte lokal- samfund. SMVdanmark anbefaler desuden af hensyn til den lokale fleksi- bilitet, at der lokalt bliver mulighed for at udbyde 3-årige valgfag i både 7., 8. og 9. klasse og således ikke kun på to af klassetrinnene. Team Danmark finder, at det er vigtigt, at der fremadrettet fortsat er rum for idrætstræning i skoletiden, uden at skoledagene bliver længere. Team Danmark anbefaler, at rammer for brug af skolens timebank til bl.a. idrætstræning bliver en mulighed i den endelige lovgivning og bekendt- gørelse. Team Danmark anbefaler også, at bekendtgørelsen danner rum for, at timebanken kan bruges til aktiviteter i samarbejde med lokale for- eninger. Dette vil ifølge Team Danmark kunne understøtte både idrætsta- lenter og andre børns deltagelse i idræt samt styrke det lokale samar- bejde mellem skoler og foreninger. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at de unge i for- vejen får for lidt motion og bevægelse uden for skoletiden, og foreningen finder ikke, at begrundelsen for at afskaffe kravet harmonerer med den overordnede sundhedspolitik. At det er kravet og ikke muligheden der bortfalder giver dog mulighed for lokale løsninger, fx i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for- mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo- kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen. Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om motion og bevægelse skal ses i denne sammenhæng. Kravet om 45 minutters bevægelse er blevet op- fattet som et unødvendigt krav på det lokale niveau. På denne baggrund er det vurderingen, at omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen ikke skal reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Det ændrer dog ikke ved, at forligskredsen i forbindelse med aftaleindgåel- sen er enige om, at bevægelse i løbet af skoledagen fortsat er vigtig og der- for skal understøttes på anden vis. Det er således i forbindelse med aftaleindgåelsen bl.a. besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professi- onshøjskolerne og andre relevante aktører på området. Strategien skal sikre understøttelse af bevægelse i undervisning og pauser samt fremme bevæ- gelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb. Strategien skal i samspil med centrale aktører og foreninger også understøtte lokale samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i skoledagen, fx i de lokale valgfag. Det kan være med til at styrke elevernes deltagelse i et aktivt fritidsliv og dermed bidrage til at få flere med i fællesskaber. Som led i Fagfornyelsen igangsættes et udviklingsprogram, der skal under- støtte en fornyelse af folkeskolens fag og undervisning. Forligskredsen er enig om, at bevægelse skal integreres som et særskilt tema i udviklingspro- grammet. Skolebestyrelsen kan i henhold til lovforslaget vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne. Samlet set er det derfor ministeriets opfattelse, at en ophævelse af det cen- trale krav om motion og bevægelse ikke vil medføre en svækkelse i forhold til målet om mere bevægelse i løbet af skoledagen. Det vil derimod give mere ejerskab i forhold til tilrettelæggelse mv. lokalt. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse BUPL finder, at afskaffelsen af kravet om lektiehjælp er et eksempel på et uhensigtsmæssigt skridt, når vi ønsker en inkluderende folkeskole, der bidrager til at skabe gode muligheder for alle børn og unge uanset baggrund m.v. Børns Vilkår er positivt stemt over for forslaget om at afskaffe kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden, da dette i nogle til- fælde har været en hindring for fx etablering lektiefrie skoler, hvor det faglige arbejde tilrettelægges på en måde, så det ikke rækker ud over fagtimerne, og det kan være en hindring for at tilrettelægge en mere vari- eret skoledag. Børns Vilkår mener dog ikke, at lektiehjælpen kan afskaffes uden at sætte noget andet i stedet, da det i så fald vil få negative konse- kvenser fx for de børn, der af forskellige årsager ikke kan få hjælp hjemme. Det kan fx være børn af forældre, der ikke selv har ressourcer og faglig viden til at støtte deres børns faglige udvikling, og anbragte børn og unge og andre børn og unge i udsatte positioner, der ofte mangler hjælp til netop lektier. Organisationen bemærker i den forbindelse, at disse børn og unge vil blive overladt til sig selv, hvis der ikke længere er lektiehjælp i skolen, og det vil få konsekvenser for deres oplevelse af at kunne mestre de faglige krav, samt det kan få fatale konsekvenser for børnenes trivsel og faglige udvikling og vil bidrage til øget social ulighed. Organisationen finder det derfor helt afgørende, at det også med den nye aftale omkring skolen bliver en garanti for, at alle elever får mulighed for at få støtte til det faglige arbejde, der rækker ud over fagtimerne. Børns Vilkår anfører bl.a., at det er deres og andre organisationer på områdets erfaring, at kravet om, at skolerne har skullet etablere lektiehjælp og fag- lig fordybelsestid, har været en stor støtte for mange elever i udsatte po- sitioner, der ikke har haft mulighed for at få hjælp hjemmefra eller gen- nem frivillige lektiehjælpsorganisationer. Det er på den baggrund Børns Vilkårs bekymring, at afskaffelse af krav om lektiehjælp og faglig fordybelse vil kunne medføre, at nogle elever vil kunne få mindre hjælp og støtte end efter de gældende regler. Børns Vil- kår anbefaler på den baggrund, at det fastsættes som et krav, at skolens leder i samarbejde med skolebestyrelsen skal fastsætte principper for, i hvilket omfang der skal tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse i under- visningstiden ud fra en lokal vurdering af, hvordan man bedst tilrettelæg- ger skoledagen, så alle elever får den nødvendige faglig hjælp og støtte. Organisationen anfører videre, at elevernes perspektiver løbende skal ind- drages for at sikre, at eleverne oplever at få den faglige støtte, som de har brug for til at lykkes og mestre de opgaver, skolen kræver. Børnerådet mener, at støtte til lektier fortsat bør være en del af skoleda- gen og anbefaler, at det fortsat fremstår tydeligt, at skolerne har ansvaret for at give eleverne den støtte, de har brug for, herunder støtte til eventu- elle lektier. Rådet henviser bl.a. til, at lektier ikke er lig med mere læring og samtidig har en social slagside. Danmarks Lærerforening tilslutter sig, at lovkravet om lektiehjælp og faglig fordybelse bortfalder. Danske Skoleelever anfører, at lektiehjælp er et af de stærkeste værktø- jer, når der skal opbygges en lighedsskabende skole, der sikrer alle elever forudsætninger for at lykkes. Når det kommer til faglig udvikling, bør alle elever have lige gode forudsætninger. Derfor bør man ikke afskaffe det centrale krav om lektiehjælp uden at erstatte det med et alternativ, som kan understøtte de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektier. Danske Skoleelever mener ydermere, at dette er en vigtig opmærksom- hed i regi af de seneste PISA-målinger. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne er til- freds med at forslaget søger at styrke mulighederne for lokal tilrettelæg- gelse af tilbud om både lektiehjælp og faglig fordybelse. Det kan bidrage til at frisætte både elever, lærere og ledelser. FOA kan ikke bakke op om forslaget om afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp. FOA mener, at alle børn i den danske folkeskole skal have ad- gang til lektiehjælp, og at dette skal være en lovbestemt rettighed. Tilbud om lektiehjælp i folkeskolen må ikke være op til den enkelte kommune eller skoles prioritering eller økonomi. FOA bemærker, at familier har for- skellige forudsætninger for at kunne hjælpe deres børn med lektier, og det er ikke alle familier, der har råd til at tilkøbe lektiehjælp på det private marked. FOA frygter, at der med afskaffelsen af centralt krav om lektie- hjælp vil blive skabt et A og B-hold. KL bakker op om, at lovkravet om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, ophæves, så det fremover vil være op til lokal beslutning, om der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole. Skole og Forældre bakker op om forslaget. De Anbragtes Vilkår anfører, at de ser med stor bekymring på afskaffel- sen af et centralt krav om lektiehjælp. De Anbragtes Vilkår mener, at lek- tiehjælp er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at sikre elever lige mulig- heder for at kunne lykkes i skolen. De Anbragtes Vilkår bemærker, at mange anbragte børn og unge mang- ler voksne i deres nærhed, som kan hjælpe med lektier. De Anbragtes Vil- kår bemærker hertil, at hvis det centrale krav om lektiehjælp afskaffes, ri- sikerer man, at mens nogle elever kan få hjælp af mor og far, er andre elever i udsatte positioner overladt til sig selv. De Anbragtes Vilkår mener, at alle elever skal have mulighed for at få den hjælp, de har brug for. De Anbragtes Vilkår anfører, at det centrale krav om lektiehjælp derfor ikke bør afskaffes uden at erstatte det med et alternativ, som kan under- støtte de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektier der- hjemme. Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af det centrale krav om lektiehjælp og faglig fordybelse. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at ved at er- statte det centrale krav med mulighed for skoleledelsens/kommunalbe- styrelsens mulighed for at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse, er man på vej ind i en postnummer-styret folkeskole, hvor elevens mulig- hed for at modtage disse tilbud kan blive begrænset af skolens/kommu- nens økonomi. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for- mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo- kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen. Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om lektiehjælp og faglig fordy- belse skal ses i denne sammenhæng. Hensigten med forslaget er således at give skolerne en større grad af frihed til at tilrettelægge skoledagen lokalt i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Det vil således fremover være op til en lokal beslutning, hvordan og i hvil- ket omfang der evt. skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i under- visningstiden. Hvorvidt dette vil være relevant, vil bl.a. bero på en vurdering af den enkelte skoles elevgrundlag, hvor det på skoler med flere bogligt svage elever fx kan være relevant fortsat at tilbyde lektiehjælp, mens skoler med en anden elevprofil kan have større nytte af at prioritere ressourcerne på en anden måde. Forslaget skal derfor ikke opfattes som udtryk for manglende opmærksom- hed på fx udsatte elever, men som en erkendelse af, at folkeskolen ikke nødvendigvis er tjent med centralt fastsatte rammer, som betyder, at for- skellige elever med forskellige behov på forskellige skoler altid skal behand- les ens. Det skal i øvrigt afslutningsvis bemærkes, at skolebestyrelsen lokalt kan be- slutte at fastsætte principper for lektiehjælp mv., hvis det konkret findes re- levant. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen Danmarks Lærerforening er enig i at tilgodese få-lærerprincippet i de yngste klasser. Det bør imidlertid præciseres, at uddannelseskravet til at forestå undervisning fastholdes på alle klassetrin. Danmarks Billedkunstlærere mener ikke, at man må gå på kompromis med kompetencekravene for at kunne praktisere få-lærer-princippet i indskolingen. Foreningen bemærker i den forbindelse bl.a., at børn i ind- skolingen også har krav på kvalificeret undervisning af lærere, som bræn- der for deres fag, og at de godt kan rumme flere voksne. Det er sundt for børn at møde forskellige fagligt kompetente voksne, som har forskellige måder at tilgå undervisning på. Danmarks Matematiklærerforening er bekymrede over at fjerne kravet om fuld kompetencedækning i indskolingen. Foreningen anerkender, at det er en god idé med færre voksne omkring klasserne, men det må ikke blive på bekostning af det faglige niveau. Danske Skoleelever anerkender, at der er et behov for, at skolerne får mere fleksible rammer til at prioritere ressourcer lokalt. Alligevel mener de, at fokus i højere grad bør være at sikre nok lærere i lokalområderne, fremfor at gå på kompromis med læreres undervisningskompetence i indskolingen. Indskolingen er dér, de fleste elever oplever reel faglig suc- ces og får mod på det faglige i resten af deres skoletid. Dansklærerforeningen anfører, at afskaffelsen af kravet om fuld kompe- tencedækning er en god idé, hvis det medfører, at indskolingseleverne møder færre forskellige voksne, men at det vil være katastrofalt, hvis det betyder, at der i indskolingen bliver undervist i dansk uden kompetence- dækning. Foreningen mener, at indskolingen burde være omfattet af et princip om ”to-lærer” og ”få-lærer-dækning. Danske Professionshøjskoler udtrykker bekymring for forslag om afskaf- felse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen. Danske Professionshøjskoler forventer, at afskaffelsen vil gøre det vanskeligt at oprette fag på læreruddannelsen rettet mod indskolingen, idet der forud- ses en dalende interesse for disse fag. Afskaffelse af kompetencedækning i indskolingen vil betyde, at nyuddannede lærere skal kunne undervise bredere, og der ses i den sammenhæng en modsætning mellem frisæt- telse for kompetencedækning og krav om fagfaglig kvalitet FOA ser et stort potentiale i at øge den lokale frihed og fleksibilitet i til- rettelæggelsen af personaleressourcerne, så det fx er muligt at etablere faste voksenteams i indskolingen med gennemgående personale, som det anbefales i formandskabet for Rådet for Børns Lærings beretning 2023. FOA bakker derfor op om forslaget om at afskaffe fuld kompeten- cedækning i indskolingen. Det må dog ikke betyde et fald i andelen af uddannede lærere. Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at undervisning i et fag af en ikke-linjefagsuddannet lærer kan på såvel kort som på lang sigt give udfordringer på senere klassetrin, da underviseren måske ikke har fagets progression for øje. Geografforbundet finder det betænkeligt, at lærerkræfterne i de år, der lægger grunden til elevernes fremtidige uddannelse, fremover ikke behø- ver at være undervisningskompetente i de fag, de underviser i. Det er nødvendigt, at lærerne er uddannet i at undervise indskolingselever. For- eningen finder, at få-lærer-princippet, som er en del af forligskredsens ar- gumentation for at lempe vilkårene, kan opfyldes ved efteruddannelse i de fag, lærerne sættes til at undervise i, så de på kvalificeret vis kan vare- tage undervisningen i flere fag. Særligt i naturfag, der er todelt i n/t 1.-6. klasse efterfulgt af udskolingsfagene biologi, fysik/kemi og geografi, hvor man kæmper med en mangelfuld overgang fra mellemtrin til udskoling tillige med en i forvejen lav kompetencedækning i n/t, er det af stor be- tydning, at ikke hvem som helst varetager undervisningen i indskolingen. Lærerstuderendes Landskreds anerkender fordelene ved et få-lærer- princip i indskolingen og mener, det er positivt ud fra et elevperspektiv. Lærerstuderendes Landskreds er dog bekymret for, hvordan det vil på- virke søgningen mod indskolingens fagrække på læreruddannelsen, og for om nyuddannede vil opleve, at de har rammerne til at lykkedes, når mange nyuddannede ikke vil have undervisningskompetence i de fag, de skal undervise i. Lærerstuderendes Landskreds anfører, at fjernelsen af kompetencekravet i indskolingen gør det endnu mere nødvendigt at skabe gode lærerstartsordninger i hele Danmark, der bl.a. skal give øget forberedelsestid til nyuddannede lærere. Der bør ifølge Lærerstuderendes Landskreds være en opmærksomhed på, hvilke nye krav dette stiller til bredden i undervisningen på læreruddannelsen. KL støtter, at målsætningen om fuld kompetencedækning ophæves i ind- skolingen, idet det øger skolernes mulighed for at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt. KL mener, at der også er behov for at opbløde kra- vene til kompetencedækning på mellemtrinnet og udskolingen. Det har KL tidligere gjort opmærksom på både alene og sammen med de øvrige parter på folkeskoleområdet. Mere fleksible rammer vil give skoleledelsen mulighed for at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt med målet om at lave den bedst mulige undervisning. Musiklærerforeningen er bekymrede over afskaffelsen af det centrale krav om fuld kompetencedækning i indskolingen. Det er foreningens op- fattelse, at dette set i sammenhæng med, at der med flere timer med mu- lighed for musikvalgfag i udskolingen samt mangel på musiklærere gene- relt, vil kunne medføre flere uuddannede musiklærere i de vigtige indsko- lingsår. Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af det centrale krav om fuld kompetencedækning i indskolingen og mener, at det også bør gælde fra 4.-9. klasse. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for- mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo- kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen. Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om fuld kompetencedækning i indskolingen skal ses i denne sammenhæng. Forslaget skal ikke ses som udtryk for, at det ikke fortsat er vigtigt, at elever i indskolingen undervises af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Hensigten med forslaget er således alene at give skolerne lokalt en større grad af fri- hed til at prioritere mellem de forskellige pædagogiske hensyn, som særligt gør sig gældende for elever i indskolingen. Forslaget vil således give sko- lerne mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lo- kalt, herunder fx mulighed for at prioritere ”få-lærere princippet”, så klas- serne i indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af sko- ledagen. Det vil således fremover bero på en lokal vurdering på den enkelte skole, om der i nogle tilfælde kan være behov for at prioritere andre hensy- net end hensynet til lærernes undervisningskompetence i de fag, de under- viser i, fx hensynet til at indskolingsbørnene møder få voksne i løbet af sko- ledagen, som kan være med til at skabe et trygt læringsmiljø og gode ram- mer for relationsdannelsen mellem lærer og elev. Det skal samtidig understreges, at forslaget ikke ændrer på de generelle kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det vil således fortsat være et krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennemført læ- reruddannelsen for at varetage undervisningen i folkeskolens 1.-9. klasse. Forslaget ændrer heller ikke på, at Børne- og Undervisningsministeriet fort- sat vil følge udviklingen i kompetencedækningsgraden i folkeskolen, og at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat mener, at det er vigtigt, at ele- verne i videst muligt omfang bliver undervist af lærere med undervisnings- kompetence i de fag, de underviser, også i indskolingen. 2.2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse Biologiforbundet, Børnehaveklasseforeningen, Danmarks billed- kunstlærer, Danmarks IT- og Medievejlederforening, Dansk Matema- tiklærerforening, Danmarks Naturfagslærerforening, Danmarks Spe- cialpædagogiske Forening, Dansklærerforeningen, Dansk Skole- idræts idrætsfaglige udvalg, Den Faglige forening for Håndværk og Design, FALIHOS – Foreningen af lærer i historie og samfundsfag, Fransklærerforeningen, Landsforeningen af læsepædagoger, Logo- pædisk Forum, Læsekonsulenternes Landsforening, Musiklærerfor- eningen, Pædagogisk LæringsCenterForening, Religionslærerfor- ening, Sproglærerforeningen og Tysklærerforening for Grundskolen udtrykker kritik af, at projektopgaven i 9. klasse afskaffes som obligatorisk element i den danske folkeskole, da de mener, at forslaget modarbejder centrale hensigter med den nye folkeskoleaftale, herunder øget frihed og en mere praksisorienteret undervisning. Foreningerne er bekymrede for, om projektarbejdet vil blive nedprioriteret i den enkelte skole. Samtidig tilkendegiver foreningerne bl.a., at projektopgaven måske er den del af udskolingen, hvor den praktisk orienterede undervisning står stærkest på tværs af fagene, og hvor eleverne kan kombinere deres viden og færdig- heder fra forskellige fag til at skabe kreative og relevante produkter. For- eningerne vil gerne være med til at gentænke projektopgaven og aner- kender, at projektopgaven nogle steder er blevet for teoretisk. Forenin- gerne foreslår derfor, at fokus flyttes tilbage til arbejdsprocessen, fordy- belsen og produktet. Foreningen ønsker en projektopgave, hvor eleverne formidler deres emner kreativt og nuanceret. Børne- og Kulturchefforeningen har som sådan ingen bemærkninger til forslaget, men anfører dog, at der er en bemærkelsesværdig sammen- hæng mellem ønsket om en mere praksisfaglig udskoling og afskaffelsen af projektopgaven. Børnerådet skriver bl.a., at rådet havde håbet, at man med aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen havde styrket elevernes inddragelse i un- dervisningen, men at lovforslaget desværre i stedet lægger op til at af- skaffe den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som ellers for mange elever er det eneste tidspunkt, hvor de selv vælger, hvad de vil fordybe sig i. Af den grund anbefaler rådet, at elevinddragelsen prioriteres og styrkes generelt, dels ved at prioritere et løft af lærere og pædagogers kompetencer inden for elevinddragelse og dels ved at vægte elevinddra- gelsen højt i udviklingen af de nye fagplaner, som er næste skridt i ud- møntningen af aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen. Danmarks Lærerforening finder principielt set, at det er rigtig at afskaffe det centrale krav om en projektopgave i 9. klasse, da det bør være et lo- kalt anliggende at beslutte, hvordan og hvornår der skal arbejdes projekt- orienteret i undervisningen. Foreningen vil dog opfordre til, at skolerne lokalt beslutter, hvordan der skal arbejdes projektorienteret i undervisnin- gen. Danmarks Billedkunstlærere bemærker, at de står som medunderskri- vere på høringssvar om projektopgaven, som ”Falihos” har indsendt. Danmarks Matematiklærerforening bemærker, at afgangsprøverne er meget styrende for skolens praksis, hvorfor det er vigtigt at sikre stor vari- ation i prøveformerne. I denne forbindelse bemærker foreningerne, at va- riationerne i arbejdsformerne vil blive reduceret, hvis projektopgaven for- svinder. Danske Skoleelever bemærker, at Danmark har et stort prøvetryk. Det er styrende for vores skolegang på en ukonstruktiv måde. Derfor er tanken om færre prøver positiv. Alligevel opfatter Danske Skoleelever det som meget problematisk, at den mest praksisfaglige prøve skal være den før- ste, som afskaffes. Projektopgaven er nemlig et pragteksempel på, hvor- dan praksisfaglighed, innovation og åben skole kan integreres i prøvefor- mer. Dansklærerforeningen bifalder i det store hele idéen med mere frihed til den enkelte skole, men ærgrer sig over afskaffelsen af projektopgavens status som obligatorisk i 9. klasse og udtrykker bekymring for, om pro- jektarbejdet, når det ikke længere er obligatorisk, vil blive nedprioritet på den enkelte skole både på mellemtrinnet og i udskolingen. Foreningen mener, at projektopgaven er et afgørende element i at skabe et varieret og praktisk orienteret skoleforløb, og det er ikke foreningens indtryk, at den opleves som en unødvendig og ubelejlig binding i folkeskolen. KL deler opfattelsen af, at det er vigtigt at reducere i den samlede mængde af krav til folkeskolen, herunder krav der begrænser de lokale muligheder for at tilrettelægge undervisningen efter elevernes behov. KL gør opmærksom på, at det ved en afskaffelse af krav om projektopgaven er vigtigt, at intentionerne i folkeskolelovens § 5, stk. 1, om, at eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problem- stillinger – samt fokus på elevernes projektfaglige kompetencer, som fast- sat i bekendtgørelse om projektopgaven – afspejles i de nye kommende fagplaner. Red Barnet finder det problematisk at fjerne kravet om projektopgaven. Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse giver eleverne mulighed for fordybelse i en problemstilling, som de selv er med til at vælge. Eleverne har endvidere mulighed for at arbejde sammen i grupper. Det, at eleverne selv er med til at vælge deres problemstilling i projektopgaven, er en cen- tral del af læringsprocessen og hjælper til at øge motivation. Den natio- nale trivselsmåling viser, at elevers trivsel inden for området ”støtte og motivation” er markant lavere, end det ses inden for de øvrige trivselsin- dikatorer. Den fordybelse, som det projektorienterede arbejde lægger op til, styrker både elevernes læring og relationerne i klassen. Red Barnet an- befaler derfor, at man bibeholder kravet om en obligatorisk projektop- gave i 9. klasse. Skole og Forældre beklager forslaget om, at projektopgaven i 9. klasse ikke længere skal være obligatorisk. Projektopgaven er et de meget få steder, hvor skolen viser eleverne, at virkeligheden uden for skolen ikke er opdelt i fag, og hvor eleverne i øvrigt skal arbejde praksisfagligt. Det fore- kommer derfor paradoksalt, at forslaget om at projektopgaven ikke læn- gere skal være obligatorisk, kommer i et lovforslag, som ellers har til hen- sigt at styrke praksisfagligheden. Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at der fortsat bør være et krav om at arbejde projektorienteret og tværfagligt i skolen. Ved at bibeholde projektopgaven på 9. klassetrin er der en afsmittende effekt på de yngre klassetrin, således at den tværfaglige arbejdsform træ- nes også på disse klassetrin. Projektopgaven er en arbejdsform, der bidra- ger til elevernes dannelse. Geografforbundet bemærker, at det er positivt, at det fortsat er en mu- lighed for den enkelte skole, at eleverne kan gennemføre projektopgaver. Samtidig understreger foreningen, at det fortsat bør være et krav, at un- dervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at anvende og udbygge deres erhvervede kundskaber og færdigheder gennem arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af kravet om den obli- gatoriske projektopgave i 9. klasse. Sproglærerforeningen bemærker, at foreningen er imod afskaffelsen af den obligatoriske projektopgave, da opgaven sammenkobler de forskel- lige fag og giver en mulighed for at kombinere innovation, kreativitet og faglig fordybelse. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at projektopga- ven har været kendt som “den obligatoriske forældreopgave”. Men den indeholder mange didaktiske elementer, som også vil være nødvendige på den efterfølgende ungdomsuddannelse. Imidlertid vil udvikling inden for AI og chatbot gøre selve produktet tvivlsomt som evalueringsværktøj. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for- mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo- kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen. Forslaget om at afskaffe det centrale krav om en obligatorisk projektopgave på 9. klassetrin skal ses i denne sammenhæng og ikke som et udtryk for en nedprioritering af projektorienteret undervisning. Formålet med forslaget om at afskaffe kravet om en obligatorisk projektop- gave på 9. klassetrin er således at mindske mængden af krav til undervis- ningen og dermed øge det lokale råderum, så skolerne får mere frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat vil være muligt for eleverne på 9. klassetrin at udarbejde en fri, selvvalgt opgave, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 6, ligesom man lokalt på den enkelte skole fremadrettet kan beslutte, at eleverne på 9. klassetrin fortsat skal udarbejde en projektopgave. Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det er glædeligt, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer for undervisningen. Danmarks Matematiklærerforening er bekymrede for afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen. Foreningen bemærker, at læseplanerne er et af de vigtigste styringsredskaber i folkeskolen, som er med til at sikre pro- gressionen, og at undervisninger er relevant mv. Uden læseplanerne fryg- ter foreningen, at vi vil få en fragmenteret folkeskole og ikke en folkets skole. Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at en læseplan, der udfolder en læreplan til et brugbart og anvendeligt hjælpemiddel, fortsat vil være en god støtte til såvel lærer som skoleleder. Det vil samti- dig understøtte en ensartethed i fagets forståelse. Dette bl.a. set i lyset af, at kompetencedækningen fortsat er en udfordring i mange af skolens fag. Foreningen finder det derfor positivt, at BUVM fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådighed. Foreningen vil foretrække, at kravet om læsepla- ner fastholdes. Efterskoleforeningen anfører, at efterskoler i modsætning til frie grund- skoler er undtaget fra at udarbejde undervisningsplaner. Foreningen bak- ker dog de øvrige frie skoleforeninger op i, man som konsekvens af, at læseplanerne afskaffes i folkeskolen, også bør afskaffe de frie grundsko- lers undervisningsplaner. KL bakker op om lempelserne af kravet til læseplanerne og deler antagel- sen om, at langt størstedelen af skolerne og kommunerne anvender Børne- og Undervisningsministeriets vejledende læseplaner. Derfor er KL også positiv over for, at ministeriet stadig vil udsende vejledende læse- planer, som skolerne kan vælge at benytte. KL noterer sig desuden, at ek- spertgruppen for fagfornyelsen skal drøfte forholdet mellem læreplaner og læseplaner som en del af deres opgave. Geografforbundet bemærker, at foreningen er enig i at afskaffe kravet om læseplaner, men udtrykker samtidig tilfredshed med, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådig- hed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fast- lægge rammer for undervisningen. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at lovforslaget fjerner kravet om læseplaner for folkeskolerne, men at det ikke adresserer konsekvenserne for de frie grundskoler, som fortsat vil være bundet af de nuværende lov- krav om de tilsvarende ’undervisningsplaner’. Foreningerne anfører, at hvis de frie grundskoler ikke fritages for kravet om undervisningsplaner, vil de fortsat være nødt til at bruge tid og ressourcer på en opgave, som, jf. lovbemærkningerne, anses for mindre væsentlig og begrænsende for folkeskolerne. Dette vil hindre de frie grundskoler i at kunne træffe lokale beslutninger og prioritere ud fra deres konkrete behov, hvilket folkesko- lerne får mulighed for. Det vil efter foreningernes opfattelse også skabe en ulighed i friheden mellem de to skolesystemer, hvor de frie grundsko- ler fortsat vil opleve en unødvendig administrativ byrde og mindre lokalt råderum sammenlignet med folkeskolerne, der får større fleksibilitet til at fokusere på det, de anser som væsentligt. Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af læseplaner. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten med at afskaffe kravet om læseplaner i folkeskolen er et ønske om at understøtte skolernes oplevelse af at træffe lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangs- punkt i et konkret vurderet behov. Lempelsen af kravet om læseplanerne skal give skolerne mulighed for selv at vurdere og prioritere tiden på det, der lokalt vurderes væsentligt. Dette ændrer dog ikke ved, at ministeriet har forståelse for, at læseplanerne kan opfattes som et relevant styringsredskab lokalt, og det fastholdes derfor også, at ministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer for undervisningen. Det bemærkes, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen skal vurdere og give anbefalinger til sammenhængen mellem folkeskolens fagplaner, der forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028, og vejle- dende materiale. For så vidt angår det frie område bemærkes, at spørgsmål om det frie om- rådes rammevilkår mv. falder uden for rammerne af aftalen, som kun vedr. folkeskolen, og dermed dette lovforslag. Drøftelser om spørgsmålet må der- for foregå i et andet regi. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation Børne- og Kulturchefforeningen stiller spørgsmålstegn ved, om denne del af aftalen harmonerer med frisættelseselementet i aftalen. Danmarks Lærerforening ser positivt på, at skolebestyrelsen skal fast- sætte principper for den digitale kommunikation mellem skole og hjem. Dansklærerforeningen anfører, at det er en reel frisættelse, at skolebe- styrelsen kan fastsætte principper for organisering af skolens hverdag, herunder digital kommunikation, og bemærker, at det giver elever, læ- rere, skoleledere og skolebestyrelser mulighed for at forme skolen i langt højere grad lokalt og ikke på kommunalt plan. KL ser tilføjelsen af ”den digitale kommunikation” som en naturlig moder- nisering af gældende rammer for skolebestyrelsens arbejde med skole- hjem-samarbejdet. KL bemærker, at skolebestyrelserne inden for gæl- dende lov allerede har mulighed for at formulere principper om kommu- nikationen mellem skolen og hjemmet og anvendelsen af forskellige digi- tale kommunikationsplatforme. Red Barnet ser særdeles positivt på forslaget om at udvide bestemmel- sen i § 44, stk. 2, nr. 4, om, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejdet mellem skole og hjem og digital kommunikation i den forbindelse. Red Barnet anfører, at de oplever i stigende grad, at skoler efterspørger vejledning til samarbejdet med forældre – herunder også den digitale kommunikation. Skolebestyrelsernes mulighed for at fast- sætte retningslinjer herfor bør derfor tydeliggøres. Red Barnet anbefaler samtidig, at der udvikles vejledende retningslinjer for den digitale kom- munikation mellem skole og hjem, som skolebestyrelserne kan læne sig op ad. Skole og Forældre bemærker, at forslaget er godt og opfordrer generelt skolebestyrelserne til også at forholde sig til kommunikation i skolens princip for samarbejdet mellem skole og hjem. Skolelederforeningen bakker op om, at skolebestyrelsen inddrager digi- tal kommunikation i princippet vedr. samarbejdet mellem skole og hjem, da det kan være med til at sikre en god digital adfærd og god praksis for kommunikation mellem forældrene og skolen. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at der har været masser af forsøg med regulering af digital kommunikation, nogle mere vellykkede end andre, og at der må læres af de bedste. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det med lovforslaget skri- ves ind i folkeskoleloven, at skolebestyrelserne som led i det eksisterende krav til fastsættelse af principper for samarbejdet mellem skole og hjem kan fastsætte principper om lokal praksis for digital kommunikation, fx via Aula, så den digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde. Der er således ikke tale om et nyt krav eller indskrænkning i skolebestyrel- sens nuværende ret til at vælge at fastsætte principper herom. Lovforslaget vil blive præciseret, så det tydeligt fremgår, at der ikke er tale om et nyt krav. Derimod er der tale om et forslag, som har til hensigt generelt at henlede skolebestyrelserne opmærksomhed på, at det kan være hensigtsmæssigt at forholde sig til kommunikation i skolens princip for samarbejdet mellem skole og hjem. Ministeriet bemærker hertil, at det følger af aftalen om folkeskolens kvali- tetsprogram, at folkeskoleforligskredsen vil nedsætte en arbejdsgruppe i regi af Sammen om Skolen, som skal komme med anbefalinger til det gode digitale skole-hjem-samarbejde. Arbejdsgruppen kan med deres anbefalin- ger fx fungere som inspiration til skolebestyrelsens videre arbejde på den enkelte skole. Ud over det ovenstående har bemærkningerne ikke givet anledning til æn- dringer i lovforslaget. 2.2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det er positivt, at ordnin- gen er valgfri. Dansklærerforeningen er af den overbevisning, at skolebestyrelsen skal være repræsenteret af de mennesker, som har direkte kontakt til skolen, og mener, at der sagtens kan etableres samarbejder til lokale virksomhe- der, uden at der sidder repræsentanter i skolebestyrelsen. DGI anser forslaget om at sikre ekstern repræsentation fra det lokale er- hvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser eller lokale foreninger som me- get positivt, da det understøtter ambitionen om en mere lokal skole, her- under muligheden for også her at inddrage det lokale foreningsliv. DGI ønsker, at alle de foreslåede grupper af eksterne repræsentanter, som er fremhævet i den politiske aftale, tilsvarende fremhæves i lovudka- stets overskrifter og endelige vedtagelse (lovudkastets indledning og af- snit 2.1.9.1). DGI opfordrer udvalgets børne- og undervisningsordførere til at bemærke dette i udvalgets endelige betænkning. DGI peger på, at det gerne må tydeliggøres endnu mere, at der både i den politiske aftale fra marts 2024 samt i lovudkastet lægges op til, at en lang række forskellige aktører kan have sæde i en skolebestyrelse, herunder også idrætsforenin- ger. DGI foreslår derudover, at Børne- og Undervisningsministeriet sammen med skolens organisationer, erhvervsorganisationer og bl.a. DGI som re- præsentanter for det lokale foreningsliv udarbejder inspirationsmateriale med viden om handlerummet for en forældrebestyrelse og gode eksem- pler på, hvordan en ekstern repræsentation har bidraget til en mere varie- ret og praksisnær undervisning, herunder samspil med det lokale for- eningsliv, og bemærker, at dette evt. kan ske i samarbejde med de afsatte midler for kompetenceudvikling af skolebestyrelserne. KL bakker op om, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale er- hvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Et godt samarbejde mellem den lokale folkeskole og erhvervsliv og ud- dannelsesinstitutioner kan være med til at understøtte bl.a. åben skole og juniormesterlæreordningen. Skole og Forældre bemærker, at det er godt, at ordningen med repræ- sentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutio- ner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen med forslaget fastslås som en mulighed for alle skolebestyrelser, og at det med forslaget bliver op til skolebestyrelserne at beslutte, om man vil rekruttere og udpege sådanne repræsentanter til skolebestyrelsen. Skolelederforeningen bakker op om, at skolebestyrelsen har mulighed for at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Forenin- gen har dog fra praksis erfaret, at skolebestyrelserne har haft svært ved at rekruttere til skolebestyrelsen, og dette gælder både forældrerepræsen- tanter, erhvervsliv, foreninger mv. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at denne repræ- sentation må være en selvfølge, ikke mindst i forhold til etableringen af juniormesterlære. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår direkte af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at skolebestyrel- sen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale er- hvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage i skolebestyrelsen. ”Lokale foreninger” dækker bredt og omfatter således også fx idrætsfor- eninger. Ministeriet udvider gerne, som ønsket i et høringssvar, overskriften fra ”Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen” til: ”Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelses- institutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen”. Der er tale om et tilbud til skolebestyrelsen, som får en ret til at udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesin- stitutioner eller lokale foreninger, men ikke en pligt. Om retten udnyttes, og hvem den enkelte skolebestyrelse i givet fald ønsker at udpege, er således op til lokale ønsker og behov i den enkelte skolebestyrelse. Det er på den baggrund ikke umiddelbart ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæs- sigt at udarbejde vejledningsmateriale mv., som kan virke normerende for de enkelte skolebestyrelsers adfærd, da meget forskellige lokale behov kan gøre sig gældende. Ud over det ovenstående har bemærkningerne ikke givet anledning til æn- dringer i lovforslaget. 2.2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen Børne- og Kulturchefforeningen finder, at det er positivt, at skolebesty- relsen nu får krav på deltagelse i skoleudviklingssamtalen. Børns Vilkår er positivt stemt overfor, at kommunalbestyrelsen skal til- byde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler. Organisationen er imidlertid bekymret for, at den foreslåede tilføjelse til § 40, stk. 1, kan medføre, at en elevrepræ- sentation i skolebestyrelsen i mindre omfang end i dag vil deltage i skole- udviklingssamtalerne. Organisationen bemærker, at børn og unges ind- dragelse i forhold, der vedrører dem, herunder forhold på deres skole, er sikret i Børnekonventionens artikel 12, og organisationen foreslår på den baggrund, at elevrepræsentanter på lige fod med forældre skal have ret til at give deres perspektiver på skolens udvikling for at sikre, at elevernes perspektiv er med til at sætte retning for skolens udvikling. Danmarks Lærerforening bemærker, at det er vigtigt at skabe ejerskab til skolens udvikling. Foreningen støtter derfor, at en forældrerepræsen- tant fra skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen. Foreningen finder imidlertid, at dette krav også skal omfatte lærernes repræsentant. Det styrker ikke tilliden til lærerne, hvis deres fagprofessionelle perspektiv bliver tilsidesat til fordel for øget forældreindflydelse. Foreningen tilslutter sig, at forældre ikke skal deltage i drøftelser af personale- og elevsager. Foreningen finder det således vigtigt, at der skelnes mellem, hvad der er skoleledelsens opgave og ansvar, og hvad som ligger hos skolebestyrel- sen. Dansklærerforeningen synes, det er meget positivt, at skolebestyrelsen får ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen, som foreningen håber vil betyde en større indflydelse for den enkelte skole, hvis skolebestyrelsens input også imødekommes af kommunen. Red Barnet ser positivt på forslaget om at styrke skolebestyrelsens indfly- delse, men finder det problematisk, at retten til at deltage i skoleudvik- lingssamtalen alene gives til forældrerepræsentanten i skolebestyrelsen, frem for at udvide retten til også at gælde elevrepræsentanten og der- med sikre elevinddragelse og elevernes perspektiver på, hvordan skolen kan udvikles og forberedes. Red Barnet anbefaler, at retten til at deltage i skoleudviklingssamtalen udvides til også at gælde elevrepræsentanten. Skole og Forældre bifalder forslaget, men bemærker, at formuleringerne i lovforslaget er uhensigtsmæssigt stramme, når der konsekvent tales om skolebestyrelsens repræsentant i ental. Med de formuleringer vil bestem- melsen i nogle kommuner indskrænke skolebestyrelsens deltagelse, da man allerede har etableret en praksis for skoleudviklingssamtalerne, hvor flere repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager i samtalen. Skole og Forældre foreslår derfor, at forslaget ændres, så der kommer til at stå ”mindst en” i stedet for ”en”, eller subsidiært at bemærkningerne ændres, så der kommer til at stå, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler, og at skolebestyrelsen selv vælger, hvilket eller hvilke af de forældrevalgte medlemmer den vil lade sig repræsentere af. Skolelederforeningen bakker op om, at ét forældrevalgt bestyrelses- medlem deltager i skoleudviklingssamtalen for at supplere samtalen med de forældrevalgtes perspektiver. Dog er det ifølge foreningen vigtigt, at der skelnes mellem skolebestyrelsens kompetence og skoleledelsens kompetence ift. skolens virksomhed, og at parternes rolle i skoleudvik- lingssamtalen forlods er forventningsafstemt. UNICEF Danmark støtter forslaget om at give skolebestyrelsen mere ind- flydelse ved bl.a. at tilbyde en repræsentant fra bestyrelsen at deltage i skoleudviklingssamtalen (s. 40 ff.). Men samtidig er UNICEF Danmark uforstående over for, at det blot er en forældrerepræsentant og ikke også en elevrepræsentant, der tilbydes at deltage i skoleudviklingssamtalen. Skoleudviklingssamtalen handler om skolens udviklings- og indsatsområ- der og påvirker derfor i høj grad også elevernes dagligdag og deres moti- vation for undervisning og skolegang. Eleverne har unikke perspektiver på deres skolegang, som ofte bliver overset i beslutningerne om, hvordan skolen kan udvikles og forbedres. Derfor vil det være helt oplagt, at en af skolebestyrelsens elevrepræsentanter tilbydes at deltage i skoleudvik- lingssamtalen på lige fod med en forældrerepræsentant. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget om skolebestyrelsernes ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen er, at skolebestyrelsen i henhold til folkeskoleloven bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen vurderes derfor som en relevant deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling. Både det undervisende personale og eleverne er repræsenteret i skolebestyrelsen. Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til bestemmelsen, at repræsen- tanten for skolebestyrelsen skal repræsentere hele skolebestyrelsen, og at skolebestyrelsen kan give repræsentanten et mandat, som repræsentanten vil være forpligtet til at arbejde for opfyldelsen af. Ministeriet vurderer der- for ikke, at det er nødvendigt at udvide deltagerkredsen ved skoleudvik- lingssamtalerne yderligere. For så vidt angår antallet af deltagere fra skolebestyrelsen er der foreslået én repræsentant fra skolebestyrelsen for at sikre, at det fortsat vil være et forum, som egner sig til en mere uformel samtale med skolelederen, men der kan lokalt aftales yderligere deltagelse. 2.2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever Den faglige forening Håndværk og Design bifalder mere praktisk un- dervisning og valgfrihed til de ældste elever. Dansklærerforeningen anfører, at det er dejligt, at der er en ambition om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, men at det er kedeligt, at det sker på bekostning af billedkunst og engelsk i indskolin- gen. Foreningen bemærker endvidere, at de ældste elever har brug for færre afgangsprøver og mere reel indflydelse på den daglige undervis- ning, og at dette ikke løses med indførelsen af juniormesterlære, er- hvervspraktik til alle og et ekstra valgfag. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) bakker op om lovforslagets hensigt ift. at fremme en mere motiverende skoledag gennem praksisfaglighed i folkeskolen og det anførte om, at ”Aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige for nogen og gode for alle”. REU mener derfor også, at praksisfaglighed bør udbredes som et mere grundlæggende element i folkeskolen i stedet for primært at være henvist til udskolingens valgfag. Praksisfaglighed bør ifølge REU integreres som et aspekt i fagenes kerne, og det bør betones, at det har en værdi i sig selv, som ikke står i modsætning til boglige fær- digheder. REU ser formålet med praktiske fag og praksisfaglighed i folke- skolen som værende bredere end at få flere unge til at søge ind på en er- hvervsuddannelse, og anfører, at praksisfaglighed også knytter sig til alle elevers almene dannelse, og at det kan være medvirkende til at sikre, at skolens undervisning passer til flere elever. REU finder dog, at det er positivt, at der i den politiske aftale er fokus på at sikre bedre faglokaler til praktiske valgfag, og hvordan valgfagene kan udvikles i samarbejde med erhvervsskoler. REU skriver endvidere, at det er centralt, at arbejdet med fagfornyelsen sker med et reelt blik for øget praksisfaglighed i de enkelte fag, ligesom det er vigtigt for en succesfuld implementering af obligatorisk erhvervspraktik og juniormesterlære, at arbejdsmarkedets behov inddrages. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig disse bemærkninger og henviser til de særskilte punkter nedenfor. 2.2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen 2.2.2.1.1. Generelt Autismeforeningen er positiv over for varierede skoleforløb med forskel- lige valgmuligheder, men mener, at den foreslåede ordning med junior- mesterlære giver anledning til to bekymringer. BUPL deler den politiske intention bag lovforslagets del om juniormester- lære: Folkeskolen skal udvikles og gøres mere rummelig, så den giver gode deltagelses- og udviklingsmuligheder for langt de fleste børn og unge uanset disses interesser og forudsætninger. Børns Vilkår anerkender formålet med at koble folkeskolens undervis- ning tættere på praksis, herunder også at give udskolingselever større valgfrihed, men ser med bekymring på forslaget om at indføre juniorme- sterlære i udskolingen, idet det kan bidrage til en yderligere opdeling af børnene i de ”boglige” og de ”mindre boglige”, og derved modvirke den almene, demokratiske dannelse, som fortsat skal være folkeskolens kerne- opgave. Børns Vilkår vurderer, at man i skolen skal opspore evt. mistrivsel mere systematisk, end det sker i dag, og langt tidligere. Børns Vilkår be- mærker hertil, at man således ikke først i 7. klasse skal finde ud af, om en elev har brug for at lære på en anden måde eller for at have et ekstra eller tidligere praktikophold. Derfor anbefaler Børns Vilkår, at muligheden for juniormesterlære bortfalder. Børnerådet støtter ambitionen om en folkeskole med større fokus på praksisfaglighed og øget valgfrihed til de ældste elever, og det er rådets opfattelse, at folkeskolen grundlæggende bør være et lige så naturligt springbræt til erhvervsuddannelserne som til de gymnasiale uddannelser. Dansklærerforeningen mener, at juniormesterlære er en rigtig god måde at imødekomme behovet hos nogle af de elever, der efter 8-9 års undervisning er ”gået kold i oplevelsen” og har brug for et andet og bedre tilbud. Dansk Metal anfører, at de ser positivt på den foreslåede juniormester- læreordning, og at den skal være et tiltag for at sikre mere varierede un- dervisningsforløb, hvor elever får mulighed for at afslutte folkeskolen med et mere praktisk sigte. Dansk Industri (DI) støtter op om muligheden for, at elever fremover kan komme i juniormesterlære. DI mener overordnet set, at juniormesterlære- ordningen er et oplagt værktøj til at gøre nogle unge opmærksomme på de faglærte muligheder, der findes, og at nogle elever har behov for et al- ternativ til folkeskolens primært boglige undervisning, og her er junior- mesterlæren en god mulighed. DI bemærker, at flere virksomheder alle- rede i dag træder til og byder disse elever velkomne, og det skal disse virksomheder blive ved med. Danske Skoleelever er ikke klar til at opgive en skole, hvor elever mødes og er sammen på tværs, og Danske Skoleelever opfatter derfor ikke juni- ormesterlæren som et positivt tiltag for eleverne. Danske Handicaporganisationer (DH) er positiv over for ordningen og forudser, at det bl.a. vil kunne gavne elever, der af forskellige årsager ikke trives i skolen. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bemær- ker, at indførelse af juniormesterlære med en reduceret fagrække, som en mulighed for elever, der har behov for en anden tilrettelæggelse af ud- skolingen, findes positivt, og bakker op om, at ordningen også kan afvik- les som særligt tilrettelagte forløb på en erhvervsuddannelse eller i FGU- regi. Efterskoleforeningen bakker op om intentionen med juniormesterlærer- ordningen og bemærker, at lovforslaget ikke forpligter efterskoler til at tilbyde ordningen. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om ambitionerne med juniormesterlæreordningen. FOA bakker op om oprettelse af juniormesterlæreordning i 8. og 9. klasse, og at det sker samtidig med, at de eksisterende muligheder for, at skole- lederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret. KL er enig i intentionen om at imødekomme flere elevers behov for en mere praksisrettet skole og i at øge mulighederne for at tilbyde særligt tilrettelagte forløb for elever med behov herfor. Skole og Forældre bakker op om den nye ordning med juniormester- lære. FGU Danmark finder det generelt positivt, at der indføres juniormester- lære i folkeskolens 8. og 9. klasse. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere henleder opmærksomheden på ungdomsskolernes lange tradition for praktisk boglige forløb for unge, der ifølge foreningen falder fint i tråd med lovforslagets gode tanker bag juniormesterlæren. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) er positive over for lov- forslagets hensigt om at styrke borgernes rettigheder ved at give elever mulighed for at vælge retning i deres skolegang samt vælge flere prakti- ske fag og større valgfrihed i udskolingen og dermed større mulighed for at påvirke deres eget skoleskema. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at hensigten med forslaget om juniormesterlæreordning er sympatisk, men at foreningerne overordnet er bekymrede for, at ordningen vil medføre, at der tillægges skoleledere i folkeskolerne og kommuner regler og kompleksitet, der ikke svarer til ud- byttet. Skolelederforeningen anbefaler, at den eksisterende § 33 i folkeskolelo- ven udvides i stedet for at oprette juniormesterlæreordning som en selv- stændig paragraf og dermed øge antallet af paragraffer i loven. SMVdanmark finder det meget positivt, at kommunerne fremover skal tilbyde juniormesterlære i 8. og 9. klasse. SMVdanmark opfordrer til, at det på sigt lokalt bliver muligt for den enkelte kommune eller skole at ud- byde juniormesterlære fra 7. klasse. Ungdomsskoleforeningen bemærker, at de hilser tankerne bag junior- mesterlæren velkommen og vil fremhæve ungdomsskolernes erfaringer med lignende kombi-tiltag med praktisk og bogligt indhold, fx heltidsun- dervisninger for 8.-9. årgange, som kan noget af det samme. Ungdoms- skoleforeningen anfører, at de – i lyset af de kommende års små unge-år- gange, der vil lægge yderligere pres på en i forvejen voldsom stram kom- munal økonomi – opfordrer regeringen til at sikre optimale rammer for udbygget samarbejde mellem eksisterende aktører lokalt – og ikke ude- lukkende fokusere på oprettelse af nye tiltag, der risikere at øge den in- terne “konkurrence” om elever og dermed suboptimering af institutioner fremfor at have fokus på den enkelte unge og dennes behov. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser vedrørende lovforslagets del om juniormesterlæreordningen og noterer sig samtidig de konstruktive bemærkninger og forslag til ændringer og præci- seringer. 2.2.2.1.2. Målgruppe, segregeringsrisiko, klassefællesskab og deltagelse Autismeforeningen anfører, at ordningen aldrig må blive et påtvunget valg til de elever og deres forældre, som af mange forskellige grunde ikke trives i de almene rammer. Et miljøskifte er ifølge foreningen sjældent løs- ningen på ufrivilligt skolefravær, da det ofte er forhold i forbindelse med de skolemæssige rammer og dermed ikke nødvendigvis indholdet i un- dervisningen, der er årsagen til fraværet. BUPL er bekymret for, at der med etableringen af juniormesterlære i ste- det skabes et parallelspor til den øvrige undervisning, der vil svække den enkelte unge i juniormesterlæres tilknytning til skolens fællesskaber. Det er derfor afgørende, at nogle af de ressourcer, der følger med juniorme- sterlæreordningen, går til at støtte elevernes tilknytning til bl.a. klassefæl- lesskabet. Børne- og Kulturchefforeningen finder, at bestemmelserne lægger op til en relativ fri optagelse af elever efter ønske fra eleven selv samt foræl- dre. Foreningen påpeger i den forbindelse, at det er svært at læse sig til, om skolen forpligtes på at afsøge øvrige muligheder for motivations- fremme eller andre støttemuligheder, inden juniormesterlære iværksæt- tes. Foreningen er bekymret for, at de lempelige optagelseskriterier kan betyde, at en skoles incitament til at fremme motivationen hos ikke-moti- verede elever mindskes og desuden skaber en mulighed for juniormester- lære som en segregeringsmulighed for umotiverede elever. I forbindelse med valg og vurdering af praktiksted påpeger foreningen, at det er posi- tivt, at skolens ansvar er betonet tydeligere i forhold til aftaleteksten, da der ellers kan være bekymring for social skævvridning, hvis ansvaret for praktikpladsen påhviler elev og forældre. Børnerådet anser det som problematisk, at juniormesterlærerordningen etableres som et svar på ”skoletræthed”, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger. Rådet mener, at ”præmissen bør vendes om”, og at ambi- tionen bør være at forebygge ”skoletræthed” med mere praksisfaglighed, fordi det er en vigtig del af en motiverende og varieret undervisning. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at lovforslaget rummer en ny ordning kaldet juniormesterlære i udskolingen, som kan vælges af alle elever. Det er for DA vigtigt, at rammerne for ordningen ikke bevirker, at der kommer uheldige incitamenter til, at nogle elever vil blive ekskluderet af klassefællesskabet for i stedet at være i juniormesterlære. Det kan have den konsekvens, at udskolingen kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklasser, som kan blive oplevet som “specialklasser”. DA mener, at praksisfaglighed er til gavn for alle elever, og derfor vil det være den forkerte vej at gå. Det bør desuden præciseres i implementerin- gen, hvordan en elev, der fortryder valget af juniormesterlære, vil kunne vende tilbage til ordinær skolegang mhp. at tage en fuld afgangseksa- men. DA mener, at det er en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervs- uddannelserne, som ministeriet formulerer i sin tilgang til juniormester- lære, ved at se ordningen som et tilbud til elever, som “overvejer at påbe- gynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skole- trætte”. DA bemærker, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendigvis skal være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at EUD er en krævende uddannelse, der ikke alene bør kobles med skole- trætte elever. Danmarks Lærerforening er bekymret for, at juniormesterlære vil bi- drage til yderligere segregering af eleverne og modvirke den almene dannelse, som undervisningen i folkeskolen sigter imod. Lovforslaget bry- der således med et bærende princip i folkeskolen om, at der ligger en vurdering fra både skole, forældre og elev til grund for særlige undervis- ningstilbud. Danmarks Lærerforening finder, at en væsentlig del af de nye ressourcer, der følger med juniormesterlæreordningen, derfor skal gå til at støtte ele- vernes tilknytning til klassefællesskabet. Danmarks Lærerforening understreger, at juniormesterlære skal være en styrkelse af den fælles folkeskole og ikke en ramme for udlicitering af op- gaver til ungdomsskolen eller erhvervsskolen. Foreningen finder, at det ri- sikerer at blive endnu et tiltag, der svækker folkeskolen som samfunds- bærende institution. Muligheden for at tilrettelægge praktikforløb som halve skoledage bør tydeliggøres med henblik på at fremme fleksibilitet i ordningen og elevens tilknytning til klassefællesskabet. Dansklærerforeningen peger på, at der vil blive skabt et A- og et B-hold og således en kløft mellem de elever, som tager juniormesterlære, og de som ikke gør, hvilket ikke er meningen med folkeskolen. Dansk Industri (DI) mener, at juniormesterlæren kan være et yderst brugbart tilbud til den rette gruppe af elever. DI understreger, at det er vigtigt, at der fastholdes et overordnet mål om, at flest mulige elever gen- nemfører folkeskolen med den fulde fagpakke. DI har derfor en bekymring for, at der med lovforslaget lægges op til, at beslutningen om, hvorvidt en elev skal i juniormesterlære eller ej, er ele- vens og forældrenes beslutning alene. DI mener, at der bør være en fagprofessionel vurdering ind over beslut- ningen, hvor en lærer med kendskab til elevens faglighed er med til at træffe beslutning om, hvorvidt dette vil være den mest gunstige vej for eleven. DI mener, at den manglende visitation kan føre til, at den forkerte gruppe elever tilvælger juniormesterlæren og utilsigtet fravælger folkeskolens fulde fagpakke, som er den basiskompetence, som samfundet finder vig- tig for alle børns muligheder. De Anbragtes Vilkår anfører, at juniormesterlære måske kan være en løsning for nogle elever, som ikke trives i skolen, men de ser en risiko for, at der med juniormesterlæreordningen kan skabes et B-hold. De Anbragtes Vilkår bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at elever i et juniormesterlæreforløb skal få en anden afgangseksamen end de øvrige elever, og at elever i juniormesterlære således kun vil aflægge de obligatoriske bundne 9.-klasseprøver i dansk og matematik. De Anbragtes Vilkår anfører, at de er bekymrede for, at man med forsla- get om juniormesterlære medvirker til, at nogle elevgrupper skubbes ud af deres klassefællesskab, idet de vil være fraværende flere dage om ugen. De Anbragtes Vilkår bemærker, at folkeskolen i stedet bør arbejde for at kunne rumme flere elever i fællesskabet. De Anbragtes Vilkår me- ner, at fællesskabet styrkes, når elever på tværs af baggrund og kompe- tencer mødes og har en skolehverdag sammen. De Anbragtes Vilkår me- ner, at der skal arbejdes med at styrke folkeskolens evne til at øge den sociale mobilitet. De Anbragtes Vilkår giver udtryk for, at mange børn og unge har et liv, hvor deres hjem og hverdag uden for skolen kræver ekstra energi og kan fylde så meget, at det i perioder udfordrer deres mulighed for at følge undervisningen, og at deres vilkår for trivsel og læring dermed ofte er ekstra svære, De Anbragtes Vilkår anfører, at de er bekymrede for, at disse elever i ste- det for at få den ekstra støtte i klassen, som de har brug for til at trives, udvikle sig fagligt og få deres eksamen, vurderes egnede til at komme i juniormesterlære. De Anbragtes Vilkår anfører, at der skal gøres en ind- sats for, at alle elever kan tage folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. De Anbragtes Vilkår giver udtryk for, at hvis udfordringer i skolen handler om manglende opbakning og lave positive forventninger, da løses det ikke af et juniormesterlæreforløb, og at mange anbragte børn og unge samt børn og unge i udsatte positioner kæmper med, at voksne har lave forventninger til dem. De Anbragtes Vilkår mener, at valget om at komme i juniormesterlære skal være et reelt eget valg og ikke en konsekvens af lave forventninger og dårlig vejledning, som anbragte børn og unge ofte oplever og udsæt- tes for. De Anbragtes Vilkår anfører, at de er fortalere for, at der generelt kommer mere praksislæring for alle elever i folkeskolen, idet det giver mulighed for at skabe en mere varieret og virkelighedsnær undervisning for alle, men at en stærk praksisfaglighed ikke må ende med kun at blive et tilbud for skoletrætte elever. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) problematise- rer, at det bl.a. i ministeriets overvejelser om juniormesterlærerordningen fremstår som om, at det kun er skoletrætte elever, som måtte ønske sig en mere praktisk afslutning på grundskolen. DEG-L mener at det er gæl- dende for alle elever i folkeskolen, at det praksisfaglige kan bidrage med en anden vinkel og skabe meningsfuldhed ift. det, der undervises i. Der- udover er det en ekstra styrke, at undervisningsformen også kan bruges til at genfinde skoleglæden hos ellers skoletrætte unge. Det mener DEG-L også, at aftaleteksten og loven generelt anerkender, i og med at alle ele- ver i folkeskolen med forældrenes samtykke vil kunne deltage i ordnin- gen, men det betyder også, at bemærkningen giver et uheldigt indtryk af ordningen og praksisfaglighed generelt. Danske Skoleelever anfører, at juniormesterlærerens intention om at skabe en hverdag fyldt med motivation og gå-på-mod er vigtig, men til- taget er aktuelt forbeholdt et mindretal af elever, der risikerer at være fra- værende i klassefællesskabet flere dage om ugen. Danske Skoleelever er ikke klar til at opgive en skole, hvor elever mødes og er sammen på tværs, og Danske Skoleelever opfatter derfor ikke juniormesterlæren som et po- sitivt tiltag for eleverne. Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at juniormesterlæren ikke må træde i stedet for skolens arbejde med inkluderende undervisning og de enkelte elevers trivsel. DH er tilfredse med, at alle elever, herunder også elever, der modtager specialundervisning, vil kunne vælge ordnin- gen med samtykke fra forældrene, og at der ikke er tale om en visitions- ordning. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er bekymret for, at ordningen kan have den konsekvens, at udskolingen af logistiske grunde bliver op- delt og kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklas- ser, hvor dem, der vælger juniormesterlæreordningen, risikerer at blive ekskluderet fra deres klassefællesskab. Ifølge FH er det derfor vigtigt, at skolerne ved den konkrete tilrettelæggelse af juniormesterlæreordningen også har fokus på at støtte elevernes tilknytning til klassefællesskabet, ek- sempelvis ved at tilrettelægge praktikforløb som halve skoledage. FOA anfører, at juniormesterlæreordning ikke må blive folkeskolens løs- ning på elever, der kan være sværere at rumme i klassen socialt eller fag- ligt, eller som er skoletrætte. Folkeskolen skal være for alle børn og konti- nuerligt arbejde på, at alle børn trives og lærer i folkeskolen. KL vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at elever får retskrav på junior- mesterlæreordningen. I stedet bør juniormesterlæreordningen tilbydes på samme vilkår som i bestemmelserne i § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4-7, hvor det er skolelederen i dialog med eleven og elevens forældre, som træffer af- gørelsen. KL er af den opfattelse, at tilbud uden for folkeskolens alminde- lige rammer bør tildeles på grundlag af en pædagogisk vurdering af, hvad der er elevens tarv. KL anerkender, at den vurdering skal ske i samarbejde med eleven og dens forældre. Skole og Forældre bifalder, at ordningen bliver en ret for elev og foræl- dre og altså ikke noget, eleven skal visiteres til. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) er positive over for lov- forslagets hensigt om at styrke borgernes rettigheder ved at give elever mulighed for at vælge retning i deres skolegang samt vælge flere prakti- ske fag og større valgfrihed i udskolingen og dermed større mulighed for at påvirke deres eget skoleskema. LOS bemærker, at lovforslaget anfører, at alle elever i 8.-9. klasse, herunder elever, der modtager specialundervis- ning, vil kunne vælge ordningen med samtykke fra forældre, hvorefter det vil være eleven i samråd med forældrene, der træffer beslutning om del- tagelse, og at det foreslåede vil betyde, at juniormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og dermed ikke en visita- tionsordning. LOS bemærker, at hensigten med ordningen er, at den skal være relevant for de elever, “der er kørt trætte i folkeskolen, og har brug for en ny start”, og dem, “der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfag- lig vej efter folkeskolen”. LOS er bekymret for, at elever i folkeskolens 8.-9. klasse, som har svært ved at være i rammen af folkeskolen, bliver oplyst om juniormesterlærerordningen fremfor at blive henvist til et skoletilbud, som rummer eleven, og som kunne være det rette for eleven. Eleven kan hermed potentielt blive frarøvet muligheden for en gymnasial uddan- nelse. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) me- ner, at juniormesterlæreordningen ikke må blive folkeskolens løsning for elever, der kan være sværere at rumme i klassen socialt eller fagligt, eller som er skoletrætte. REU bemærker, at det er vigtigt, at rammerne for ord- ningen ikke bevirker, at der kommer uheldige incitamenter til, at nogle elever vil blive ekskluderet af klassefællesskabet for i stedet at være i juni- ormesterlære. Dette kan ifølge REU have den konsekvens, at udskolingen kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklasser, som kan blive oplevet som ”specialklasser”, hvilket ikke vil tale erhvervsuddan- nelserne op, som det ellers ønskes. REU mener desuden, at det er en uhensigtsmæssig italesættelse af er- hvervsuddannelserne, som ministeriet formulerer i sin tilgang til junior- mesterlære ved at se ordningen som et tilbud til elever, som ”overvejer at påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skole- trætte”. REU anfører, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendigvis skal være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at i det tilfælde kan FGU være et relevant tilbud, mens EUD er en krævende ud- dannelse, der ikke alene bør kobles med skoletrætte elever. Skolelederforeningen anfører, at praktisk orienterede forløb uden for al- menskolen altid beror på en faglig vurdering i skolens dialog med hjem- met og med inddragelse af andre faggrupper af relevans for elevens ud- vikling og læring, fx PPR-psykolog, UU-vejledning, støtte- og kontaktper- son m.fl. Foreningen tager derfor afstand fra, at der med lovforslaget nu ses bort fra denne faglige vurdering ved at give alle elever i folkeskolen ret til at tilvælge ordningen med samtykke fra forældrene. SMVdanmark mener, at det er afgørende, at deltagelse i juniormesterlæ- reordningen er frivillig og ikke pålægges eleven. SMVdanmark giver ud- tryk for, at det ikke må blive stigmatiserende at indgå i juniormesterlære- ordningen. Det er derfor afgørende at fastholde formuleringen om, at “alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra foræl- dre”. SMVdanmark opfordrer til, at Børne- og Undervisningsministeriet afhol- der sig fra at bruge betegnelsen “skoletrætte” om målgruppen for junior- mesterlære. SMVdanmark giver udtryk for, at det muligvis er betegnende for en del af eleverne, men ikke for alle, og at en del af målgruppen også bare vil være elever, der har et ønske om eller behov for et mere praktisk sigte i folkeskolens udskoling. Ungdomsskoleforeningen bemærker, at der er mange forskellige mål- grupper, som har behov for forskellige tilbud – den enkelte unges behov skal i centrum, ikke kassetænkning. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en bekymring om, at beslut- ning om deltagelse hviler på forældrene og eleven alene, og at der for sko- ler kan være et incitament til at tilbyde bestemte elevgrupper ordningen. Ministeriet noterer sig også en bekymring om, at ordningen bliver et segre- gerende tilbud. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig endvidere et ønske om, at ordningen bliver en visitationsordning. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af afta- len om folkeskolens kvalitetsprogram, at alle elever i folkeskolen kan til- vælge ordningen med samtykke fra forældre. Det fremgår også af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i fol- keskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at juni- ormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og dermed ikke en visitationsordning. Endvidere fremgår det, at det er eleven, der med forældrenes samtykke træffer beslutning om deltagelse i ordnin- gen. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne afvise at lade en elev del- tage i ordningen, hvis eleven har truffet beslutningen med forældrenes samtykke. Der vil således ikke kunne stilles krav om fx, at eleven skal have et særligt behov for at deltage i juniormesterlære. Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke vil være noget til hinder for efter aftale med eleven og forældrene at inddrage elevens lærere eller den kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne opstilles som en forudsætning, at eleven træffer sin beslutning efter inddra- gelse af den kommunale ungeindsats i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Der vil heller ikke kunne stilles krav om, at eleven f.eks. ikke må være henvist til specialundervisning og anden specialpæda- gogisk bistand eller have behov for personlig assistance. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at ordningen ikke er et segregeret tilbud for elever, der af forskellige årsager ikke trives i den almene folkeskole. Ministeriet har af samme årsag valgt at følge opfordrin- gen fra nogle af høringsparterne om at undlade at angive målgruppen som skoletrætte elever og har derfor slettet sætningen. Efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse er det særlig essentielt, at undervisning og vejledning i folkeskolen tilsammen danner afsæt for, at eleverne kan træffe valg om uddannelsesveje, heriblandt juniormesterlære. Undervisningen i det obligatoriske emne uddannelse og job skal sammen med vejledningsindsatsen på 7. klassetrin give eleverne kendskab til ord- ningen, dem selv og deres styrker i relation hertil. Det skal sikre eleverne et oplyst og kvalificeret grundlag for at tilvælge ordningen og de muligheder, som ordningen giver. Vedrørende tilknytningen til klassefællesskabet bemærker Børne- og Un- dervisningsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at det vil være op til en lokal beslutning, hvorvidt elever, som har valgt juniormesterlære, skal samles i én klasse, herunder på tværs af skoler, eller fortsat skal gå i deres oprindelige klasse. Dermed vil kommunalbesty- relsen kunne fravige udgangspunktet om, at eleverne i juniormesterlære bliver undervist sammen med deres klasse på den folkeskole, de er indskre- vet på, således at kun klassen med juniormesterlæreelevers undervisning skal tilrettelægges rundt om ordningen. Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i skole i dennes oprindelige klasse, skal hele klassen have ugens samlede matematik- og dansktimer og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlæ- reforløb undervises i. For Børne- og Undervisningsministeriet er det afgørende, at tilrettelæggel- sen af undervisningen sker rundt om ordningen af hensyn til elevernes til- knytning til det klassefællesskab, de er en del af. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en grundlæggende bekym- ring om at indføre juniormesterlære i udskolingen, hvis det mod intentio- nerne bidrager til en opdeling af elever i de ”boglige” og de ”mindre bog- lige” eller sågar A- og B-hold. Børne- og Undervisningsministeriet anerkender bekymringen, men påpe- ger, at det fremgår af aftalen, at kommunerne forpligtes til at oprette juni- ormesterlære i 8. og 9. klasse. Det fremgår også af aftalen, at det er afgø- rende at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever har mulig- hed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere prak- tisk sigte. Målet med indførelse af juniormesterlære er at sikre mere varierede under- visningsforløb, hvor elever har mulighed for at vælge en alternativ afslut- ning på folkeskolen med et mere praktisk sigte. Det er ikke i aftalen forudsat, at ordningen skal være et incitament for sko- lerne til at dæmme op for skolefravær hos den enkelte elev. Det er ej heller forudsat i aftalen, at ordningen er et alternativ til at give elever den for- nødne undervisning og støtte samt andre foranstaltninger, som vil kunne give eleven de fornødne muligheder for at deltage i skolens faglige og soci- ale fællesskab, højne elevens trivsel eller motivationsfremme. Tværtimod vil kommuner og skoler fortsat være forpligtede til at tilbyde eleverne fyldest- gørende undervisning, som elever og forældre kan tage afsæt i ved deres beslutning om valg af juniormesterlære. Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.2.2.1.3. Sammenhæng med eksisterende ordninger Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at man skal være påpasselig med anvendelse af erfaringerne fra “eud 8/9”, da det er en visitationsord- ning, og elevgrundlaget er meget lille (over en treårig periode har 101 elever deltaget i ordningen ifølge evaluering foretaget i 2023 af EVA). Dansk Industri (DI) bemærker, at folkeskoleloven allerede indeholder ordninger, der ligner juniormesterlære, hvorfor man med fordel kunne re- videre de eksisterende, så de stemmer overens med den politiske aftale frem for at tilføje nye ordninger til en allerede omfattende lovgivning. DI henviser til regeringens ønske om generel afbureaukratisering og forsim- pling af folkeskoleloven. De Anbragtes Vilkår bemærker, at i folkeskolelovens § 9, stk. 4, findes der allerede mulighed for at kunne tilbyde undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted uden for skolen, og mener derfor ikke, at der er behov for at udvide ordningen. FOA bakker op om oprettelse af juniormesterlæreordning i 8. og 9. klasse, og at det sker samtidig med, at de eksisterende muligheder for, at skole- lederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret. Det er KL’s opfattelse, at der allerede i dag er gode muligheder i eksiste- rende lov for at tilrettelægge fleksible forløb for elever med helt eller del- vist behov for anden skolegang end folkeskolens almene tilbud. FGU Danmark bemærker, at erfaringerne fra FGU-institutionerne er, lige- som erfaringerne fra rammeforsøget om eud 8/9, at en mere virksom- hedsorienteret undervisningstilgang kan give ny motivation for læring for mange elever. FGU Danmark bemærker, at der via folkeskolelovens § 33, stk. 4, allerede i dag er mulighed for, at en elev efter afslutning af 7. klasse kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte for- løb eller i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse. FGU Danmark har en opmærksomhed på, at juniormesterlæreordningen skal kunne no- get andet end de eksisterende muligheder og i højere grad blive brugt, så der ikke indføres flere regler og administrative procedurer for det samme. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til erfaringerne fra rammeforsøget eud 8/9, at lovforslagets bemærkninger er skrevet med øje for, at erfaringsopsamlingens resultater skal ses i lyset af, at rammefor- søgene kun er afprøvet i tre kommuner (fire skoler), og at der inden for de deltagende kommuner og skoler er variationer ift. lokale forhold, organise- ring og tilrettelæggelse af udskolingslinjen. Ministeriet er således opmærk- som på, at erfaringerne fra disse kommuner derfor ikke nødvendigvis kan overføres en-til-en til andre kommuner og skoler. Efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse er det særlig essentielt, at erfaringsopsamlingen viser, at eud 8/9 kan medvirke til, at elever, som før har haft svært ved at fastholde motivationen i et almindeligt skoletil- bud, gennemfører folkeskolen med et resultat, som giver dem adgang til at begynde på en erhvervsuddannelse. Børne- og Undervisningsministeriets noterer sig udfordringer med at ad- skille eksisterende muligheder for anderledes udskolingsforløb fra lovforsla- gets juniormesterlæreordning samt ønske om ikke at udvide disse eksiste- rende muligheder med en sammenlignelig juniormesterlæreordning. Det fremgår af aftalen, at de eksisterende muligheder for, at skolelederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkesko- lelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at juniormesterlære- ordningen er tænkt som en mellemvej mellem særligt tilrettelagte forløb, hvor eleven bevarer sin tilknytning til sin eksisterende klasse, men kan få reduceret fagrækken til dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi (folkesko- lelovens § 9, stk. 4) og hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor ele- ven som regel ikke længere vil være indskrevet i folkeskolen og oftest kun vil modtage undervisning i dansk og matematik (folkeskolelovens § 33, stk. 4). Børne- og Undervisningsministeriet bemærker slutteligt, at juniormester- lære således er en integreret del af folkeskolens udskoling, som i modsæt- ning til de øvrige ordninger resulterer i et særligt afgangsbevis – med de muligheder for videre uddannelse dette fører med sig. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.2.1.4. Elever, der er henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Autismeforeningen anfører, at foreningen har en bekymring vedrørende de specialpædagogiske kompetencer og ansvaret herfor ifm. et forløb i juniormesterlære på en arbejdsplads. Foreningen anfører, at autister ge- nerelt er sent mentalt modnede, og at et tidligt møde med voksenlivet på en arbejdsplads derfor kan få alvorlige konsekvenser og medvirke til ne- derlag og følelsen af utilstrækkelighed, idet barnet ikke er lykkedes i sko- lerammen og møder endnu et nederlag på arbejdspladsen. Dette kræver ifølge foreningen håndholdte forløb for den enkelte for, at juniormester- læren bliver en succesoplevelse. Autismeforeningen gør herudover opmærksom på, at autister ikke trives med mange skift, og at en uge, der deles mellem skolen og en arbejds- plads, i en tidlig alder for de fleste vil være et uoverstigeligt krav. Forenin- gen opfordrer til, at man lytter til de erfaringer, erhvervsskolerne har ifm. elever med særlige behov, og anfører, at det kræver særlig viden og en særlig indsats at få elever med handicap til at trives også på arbejdsplad- sen. Foreningen er bekymrede for, at de fem års prøvetid igen bliver dyrt for en gruppe elever, og anfører, at børn ikke skal sendes ud af folkesko- len, fordi de ikke kan tilpasse sig den gængse ramme, og at folkeskolen i stedet skal tilpasses, så den passer til mangfoldigheden af børn og unge. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) henviser til, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at elever, som har været henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, eller som har behov for personlig assistance, også kan tilbydes ordningen. Her opfordrer DEG-L til, at man får klarlagt rammer ift., hvem der sikrer støtte til eleven, når vedkommende enten er på erhvervsskolen eller virksomhe- den/arbejdspladspladsen. Danske Handicaporganisationer (DH) fremhæver, at det er vigtigt, at re- levant viden om elevens eventuelle særlige behov formidles til virksomhe- den. Uanset om det er skolen eller fx den kommunale ungeindsats, der forestår praktikformidlingen, skal dette ske i tæt dialog og overensstem- melse med eleven (og dennes forældre). DH bemærker, at det skal afkla- res, hvem der er ansvarlig for at stille hjælpemidler såsom fx ordblinde- pakker, skærmlæsere eller mentorstøtte til rådighed, hvis eleven har be- hov for dette i forbindelse med juniormesterlæren. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at folkeskole- loven er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, hvorfor man i lov- forslaget bør forholde sig til, hvordan juniormesterlærerordningen skal se ud for denne type skoletilbud. Derudover har de to førnævnte skoletilbud indgået kvalitetsaftaler med deres beliggenhedskommune, hvori det fremgår, at ved elevers fritagelse fra fag skal der indgås aftale med en lo- kal skoleleder, som kan godkende dette. LOS ønsker, at det i lovgivningen tydeliggøres, hvorvidt juniormesterlærerordningen trumfer, hvad der er gældende ret for behandlings- og specialundervisningstilbud mht. frita- gelse fra fag, eller hvordan juniormesterlærerordningen skal organiseres på disse typer af skoletilbud. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever, der er henvist til segregerede specialundervisningstilbud, vil også kunne vælge juniormester- læreordning. Det bemærkes dog, at beslutningen om tilrettelæggelsen af elevens juniormesterlæreordning, herunder eventuel godkendelse af prak- tiksted, vil skulle træffes af en skoleleder ved en folkeskole. Det betyder for elever på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervis- ningstilbud på børne- og ungehjem, at tilrettelæggelsen skal drøftes med den skoleleder, som også træffer beslutninger om fritagelse fra fag og prø- ver for specialundervisningstilbuddets elever. Dette er præciseret i lovforsla- get. Med hensyn til, om der er de fornødne specialpædagogiske kompetencer på virksomhederne og ansvaret herfor, bemærker Børne- og Undervisningsmi- nisteriet, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, og at elever med sær- lige behov tilbydes supplerende undervisning, anden faglig støtte og per- sonlig assistance i overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at der tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske rådgivning i forbin- delse hermed. Det er således skolens ansvar at stille den nødvendige speci- alpædagogiske bistand mv. til rådighed i den tid, hvor eleven er i virksom- hedspraktik. Det samme gælder for elever, der deltager i praktiske under- visningsforløb på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse eller ungdomsskolen. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i folkesko- lelovens § 9 a, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at der skal indgås en aftale mellem eleven og elevens forældre på den ene side og en virksomhed på den anden side om praktikforløbet, som kan danne grundlag for skolelederens vurdering af, om praktikken lever op til kravene i loven. Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at de un- dervisningsmæssige behov hos den elev, der skal i praktik, vil have betyd- ning for kravene til praktikstedet. Der vil bl.a. skulle lægges vægt på, om det fx er en elev med behov for et praktiksted med særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer. Det vil ikke være en betingelse, at aftalen med virksomheden lever op til alle de samme krav som en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en uddannelsesinstitution, men mangler i aftalen vil kunne føre til, at skole- lederen ikke kan foretage den nødvendige godkendelse af praktikken. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en praktikaftale, der ikke indeholder de nødvendige oplysninger eller ikke kan antages at ville give eleven det krævede udbytte, vil skulle afvises af skolelederen. I så fald vil skolelederen skulle finde et egnet tilbud på baggrund af pædagogisk-psy- kologisk rådgivning på samme måde, som når det er nødvendigt at henvise til en specialskole osv., fordi den almindelige undervisning på skolen ikke kan imødekomme elevens særlige behov. Det fremgår i øvrigt af de indledende bemærkninger i lovudkastet, at der forventes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde for- slag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens speci- alundervisning og anden specialpædagogisk bistand med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspert- gruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter forligskredsen vil tage stilling til dette. Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.2.2.1.5. Indholdet af undervisningen i fagene Danmarks Vejlederforening påpeger, at der vil være erhvervsuddannel- ser, der vil være svære for elever at gennemføre, hvis de alene har haft dansk og matematik. Foreningen opfatter lovforslaget sådan, at det vil være hensigtsmæssigt, at der undervises i engelsk og fysik/kemi, men at det ikke bliver et krav at det udbydes. Danmarks Vejlederforeningen me- ner derfor, at der skal en grundig information til, inden samtykket gives, om lokale forhold i forhold til fag og videre muligheder. Denne informa- tion kunne med fordel gives i forbindelse med inddragelse af en lokal KUI-vejleder i beslutningsfasen. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne finder, at det er afgørende, at disse elever fortsat opnår muligheden for at opnå ni- veau i fagene dansk og matematik mhp. fortsat uddannelse. Og gerne ved, at den øgede frihed til lokal tilrettelæggelse af tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse aktivt bringes i spil for netop denne målgruppe. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) vil løfte en bekymring om den reducerede fagrække, som eleverne i ordningen skal undervises i. Der står i lovforslaget, at denne fagrække kun som minimum skal omfatte dansk og matematik, selvom der i forsøgsordningen med EUD 8/9 også var undervisning i engelsk og fysik/kemi. Fagrækken i for- søgsordningen hang således bedre sammen med det faglige niveau i en række fag, som eleverne senere ville møde på de fleste erhvervsuddan- nelser. Trods opfordringen til kommunerne i bemærkningerne til lov- forslagets enkelte bestemmelser om, at de i videst muligt omfang skal undervise i engelsk og fysik/kemi i juniormesterlæreordningen, skaber det bekymring hos DEG-L, at det er valgfrit. DEG-L finder det uhensigtsmæssigt, at eleverne fra juniormesterlærerord- ningen, hvis de vælger at tage 10. klasse, ikke her får krav på muligheden for at genoptage faget engelsk. Engelsk er et fag på mange erhvervsud- dannelser, hvorfor det er en stor fordel, hvis eleverne har haft det i de ældste klasser, så det faglige spring i overgangen til ungdomsuddannelse mindskes. Hvis juniormesterlæreordningen ikke skal kunne give adgang til EUX, jf. § 2 ændring 2, kunne 10. klasse være muligheden for eleven til at tage de fag, som kunne forberede dem på optagelsesprøve og -sam- tale samt deres generelle videre færd i uddannelsessystemet. Efterskoleforeningen er interesseret i at få de frihedsgrader, der ligger i ordningen med bl.a. reduceret fagrække. Efterskoler har efter gældende regler mulighed for, at brobygning, studie- og erhvervspraktik kan ud- gøre op til 1/7 af kursustiden, men der er ingen særskilte undtagelsesbe- stemmelser omkring reduceret skema eller færre prøver. Det udfordrer ef- terskolernes mulighed for at udvikle relevante forløb for fx elever, der har været skolevægrede i folkeskolen. KL opfordrer til, at rammerne for placering af almenundervisningen bliver så fleksible for kommunerne og skolerne som muligt. Det vil være hen- sigtsmæssigt for kommunerne at kunne udbyde juniormesterlæres al- menundervisning i regi af ungdomsskolen i lighed med det, der er muligt i dag med § 33. Det vil lette kommunerne væsentligt i oprettelsen af til- bud og have betydning for ordningens attraktivitet, at elever, som modta- ger den praktiske del af juniormesterlære på en ungdomsskole, også kan modtage almenundervisningen på ungdomsskolen. FGU Danmark bemærker, at det fremgår, at folkeskolelederen kan til- byde elever, som har været i juniormesterlære, brobygning til bl.a. en ungdomsuddannelse i 10. klasse. FGU Danmark informerer om, at elever i folkeskolens 10. klasse pr. 1. januar 2025 får mulighed for at komme i brobygning på FGU i op til 10 dage, og at dette også bør være en mulig- hed for elever, som har været i juniormesterlære. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) an- fører, at det er uklart, om eleverne i juniormesterlære er fritaget fra obli- gatorisk erhvervspraktik, og at dette bør præciseres. Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er vigtigt med grundig information til eleverne og deres forældre forud for beslutning om delta- gelse i juniormesterlæreordningen, således at deres samtykke gives på et frivilligt og oplyst grundlag. Det fremgår derfor også af lovudkastets be- mærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at den kommunale ungeindsats vil få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8. klasse. Det fremgår endvidere samme sted, at der ikke vil være noget til hinder for efter aftale med eleven og forældrene at inddrage elevens lærere eller den kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne opstilles som en forudsæt- ning, at eleven træffer sin beslutning efter inddragelse af den kommunale ungeindsats i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Vedrørende undervisning i en reduceret fagrække bestående af (minimum) dansk og matematik bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det er den politiske intention med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, som ligger til grund for lovforslaget, at eleverne skal undervises i en reduce- ret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Samtidig lægger juniormesterlæreordningen op til et kontinuum af muligheder for en alternativ tilrettelæggelse af udskolingen, hvor mulighederne for reduk- tion af fagrækken varierer, jf. hertil høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.3. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en reduceret fagrække, hvor engelsk ikke indgår, vil betyde, at elevens muligheder for at deltage i engelskundervisningen i 10. klasse ikke nødvendigvis vil svare til det niveau, som undervisningen forudsætter. Det vil betyde, at den enkelte elev vil skulle modtage supplerende undervisning for at kunne opnå denne samme faglige niveau som de øvrige elever i 10. klasse. De økonomiske forudsæt- ninger bag juniormesterlæreordningen rummer ikke muligheden for at give eleven krav på engelskundervisning i 10. klasse. Det fremgår dog af lovud- kastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., som affattet ved lovudkastets § 1, nr. 43 (se lov- forslagets § 1, nr. 44), at skolelederen vil kunne vælge at give eleven under- visning i engelsk med den fornødne supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 19 i, stk. 2, men eleven vil ikke have krav herpå. Børne- og Undervisningsministeriet anerkender endvidere bekymringen for, at den reducerede fagrække kan have indflydelse på elevernes mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, idet der på nogle erhvervsuddannel- ser stilles krav om, at eleverne skal gennemføre eller bestå eksempelvis en- gelsk og fysik/kemi på bestemte niveauer. Det fremgår derfor også af lov- udkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at det vil være hen- sigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang underviser i engelsk og fysik/kemi. Intentionen med erhvervspraktik til alle er at gøre erhvervspraktik obligato- risk for alle elever. For elever i juniormesterlæreordningen er der dog lagt op til, at skolens leder vil kunne vælge om, at eleverne skal modtage under- visning i valgfag, herunder obligatoriske praktiske/musiske valgfag, eller deltage i erhvervspraktik. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen. For nogle elever vil det betyde, at de kan supplere deres praktiske undervisningsforløb på eksempelvis en institution for erhvervsret- tet uddannelse med fem dages praktik. Vedr. fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen fremgår det af den fore- slåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lov- forslagets § 1, nr. 14, at forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor eleven bli- ver i sit klassefællesskab, vil skemaet for hele klassen skulle tage højde for eleven i juniormesterlære. Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i skole, skal hele klassen have ugens samlede mate- matik- og dansktimer, og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlærefor- løb undervises i. Vedr. ungdomsskolens muligheder for at udbyde juniormesterlæreordnin- gens almindelige undervisning bemærker Børne- og Undervisningsministe- riet, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ung- domsskole, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 8. Ungdomsskolens adgang til at give undervisningen er reguleret i ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 5, hvorefter ungdomsskoletilbuddet kan omfatte undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskole- lovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8. Det fremgår af forarbejderne til bestem- melsen i ungdomsskoleloven, at ”bestemmelsen vil kunne anvendes i for- hold til kortere eller længere varende forløb inden for et eller flere fag eller stofområde for enkelte elever”, jf. Folketingstidende 2013-14, L 51 som fremsat, side 65f. Bestemmelserne giver således ikke mulighed for, at ung- domsskolen kan varetage undervisningen i hele fag inden for folkeskolens fagrække, eller at beslutningen herom træffes for en større gruppe elever eller på skolens foranledning. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever, som har deltaget i juniormesterlæreordningen, får de samme brobygningsmuligheder som øv- rige elever i 10. klasse. Det betyder, at brobygning til FGU også vil blive en mulighed. Det skal hertil bemærkes, at brobygning til FGU kun er målrettet en lille andel elever, som vurderes ikke at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. En elevs deltagelse i juniormesterlæreordningen vil ikke få indflydelse på, om eleven får tilbud om brobygning til FGU, men kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilbyde en elev brobygning til FGU, hvis eleven vurderes at være i målgruppen for forberedende grunduddannelse. Eleven får herved ikke ret til at blive tilbudt dette. Vedr. frie skoler – det vil sige frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler – bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at tilbyde juniormesterlæreordningen. Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.2.2.1.6. Praktik i virksomheder Børnerådet anfører, at såfremt en del af elevens undervisning varetages i en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at der stilles høje krav til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virksomhed og sko- leleder. Rådet bemærker, at skolelederen ikke alene skal føre tilsyn med, at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens formål, men også at virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv, og at dette bl.a. betyder, at de fornødne pædagogiske kompetencer er til stede, og at elevens ret til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø efterleves. Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at for virksomhederne er det af- gørende for udbredelse af juniormesterlære, at der sikres tydelighed i ar- bejdsmiljøreglerne om, hvad eleverne må lave. DA finder, at det er positivt, at det i bemærkningerne til lovforslaget er beskrevet, at elever i juniormesterlære vil være dækket af statens erstat- ningsordning. DA kvitterer for den rolle, som i lovforslaget tilskrives arbejdsgiverorgani- sationerne ift. samarbejde om initiativet og ser frem til at blive inddraget i implementeringen. Dansk Metal giver udtryk for, at juniormesterlæren vil være relevant og meningsfuld for industrien, hvis eleverne får lov til at udføre flere opgaver under fuldt forsvarlige arbejdsmiljøforhold. Dansk Metal bemærker hertil, at den teknologiske udvikling inden for maskiner og håndværktøjer har udviklet sig markant, siden de oprindelige arbejdsmiljøregler blev fastlagt. Dansk Metal anfører, at på en lang række områder er sikkerheden blevet en integreret del af maskiner og værktøj, men at det ikke ændrer på, at det stadig er yderst vigtigt, at anvendelsen af maskiner og værktøj fore- går under betryggende forhold. Dansk Metal bemærker, at sikkerhed og arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder både handler om sikre maskiner og værktøj, men også om introduktion, instruktion, oplæring, opsyn og tilsyn – i den rækkefølge. Dansk Metal og Dansk Industri har i fælles- skab udarbejdet forslag om ændringer af arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde i industrien. Dansk Metal anfører desuden, at relevante arbejdstagerorganisationer ifølge Dansk Metal skal inddrages på lige fod med arbejdsgiverorganisati- onerne i arbejdet med at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og virksomheder, så vidt muligt lever op til lovens krav. Dansk Industri (DI) mener, at rollen som erhvervsplaymaker, der bør etableres i forbindelse med den obligatoriske erhvervspraktik, endvidere kan anvendes til at finde egnede virksomheder til den elev, der måtte have behov for at finde et sted at komme i juniormesterlære. DI bemærker, at det er en kendsgerning, at en stor del af de elever, der har udfordringer med den klassiske skolegang, har forældre, der er min- dre ressourcestærke. Derfor mener DI, at det er særligt vigtigt, at kommu- nerne understøtter skoler og elever i at finde en virksomhed til eleven, der skal i juniormesterlære. DI mener, at mulighederne for at indfri intentionerne med juniormester- læren er betinget af, at der åbnes op for, at de unge kan udføre andre og nye arbejdsopgaver end de nuværende arbejdsmiljøregler giver mulighed for. DI mener endvidere, at reglerne reelt set betyder, at de unge fasthol- des i en tilskuerrolle på de virksomheder, som kunne være interesserede i at åbne dørene for de unge. DI bemærker hertil, at hvis eleverne i junior- mesterlære kun passivt kan iagttage ansatte på virksomheden, vil det ikke være noget, som bidrager til elevens (eller virksomhedens) motivation og dermed også læringsudbytte. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at kun ”arbejdsgi- verorganisationer” og ”virksomheder” er nævnt i forhold til juniormester- læreordningen. FH opfordrer til, at disse udtryk erstattes af hhv. ”arbejds- markedets parter” og ”arbejdspladser”, dels for at sikre arbejdsmarkeds- mæssig ligestilling, dels for ikke at udelukke juniormesterlære på offent- lige arbejdspladser. Foruden denne ligestilling er det efter FH’s opfattelse uklart, hvordan det sikres, og hvem der sikrer elevernes vilkår og rettighe- der, når de er i juniormesterlære på en arbejdsplads. FH anfører, at der fx bør sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift., hvad eleverne i juniorme- sterlære må arbejde med, og at det fx kan gøres ved at indskrive junior- mesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på en måde, der under- støtter elevens mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på virksomhe- den på en forsvarlig måde. Der kan også skeles til vilkårene for ’trainee- ordninger’, fx på industriens område, eller de gældende regler for fritids- job/spire-jobordninger, da aldersgruppen er tilsvarende. FH mener, at juniormesterlære som udgangspunkt bør bygge på praktik- forløb på arbejdspladser, og at det i den forbindelse er vigtigt, at kommu- nen etablerer et samarbejde med lokale virksomheder og offentlige ar- bejdspladser, fx gennem en praktikformidling forankret i den kommunale ungeindsats. FOA foreslår, at ”virksomhed” ændres til ”offentlig eller privat arbejds- plads”. Der skal også være adgang til, at kommunerne kan oprette junior- mesterlærepladser på kommunale arbejdspladser, og at der skal være krav om en fast juniormesterlære-mentor på arbejdspladsen. FOA anfører endvidere, at det er helt centralt at sikre vilkårene for ele- verne i juniormesterlære, når de er i praktik, herunder bl.a. arbejdsmiljø- regler for alenearbejde, betjening af maskiner, brug af kemikalier mv. Reglerne for hvilke opgaver elever i juniormesterlære kan varetage, kan med fordel følge reglerne for fritidsjob/spire-ordninger, da aldersgruppen er tilsvarende. Der bør være stort fokus på, at juniormesterlæreordningen ikke udvikler sig til at blive ulønnede fritidsjob/spireordninger. FOA tilkendegiver, at arbejdstagerorganisationer skal inddrages på linje med arbejdsgiverorganisationer. FGU Danmark informerer om, at i forbindelse med FGU’s egu-spor kan den kommunale ungeindsats (KUI) uddelegere den praktikpladsopsø- gende indsats til en FGU-institution på baggrund af en Lokal samarbejds- aftale, og at erfaringerne fra FGU er, at der indgås meget forskellige sam- arbejdsaftaler, herunder omkring økonomi, hvilket kan skabe forskellige incitamenter og muligheder for at etablere praktikpladser og praktiske undervisningsforløb. FGU Danmark bemærker, at en undersøgelse af anvendelse af erhvervs- praktik i folkeskolen fra 2021 viste, at nogle unge oplever det som en ud- fordring selv at skulle finde praktikplads pga. manglende ressourcer og netværk. FGU Danmark har i den forbindelse en opmærksomhed på, at bestemmelsen ikke må skævvride de unges muligheder, så det kun er res- sourcestærke elever (og forældre), som kan komme i praktik i virksomhe- der, mens de elever, som ikke finder en praktikplads, kun kan komme i et praktisk undervisningsforløb, fx på en FGU-institution via kommunen. FGU finder, at det er vigtigt, at der ikke skabes en stigmatisering af de unge. FGU Danmark opfordrer til, at der udarbejdes en standardskabelon for praktikaftalen, som stilles til rådighed i forbindelse med indgåelse af praktikaftaler. FGU Danmark finder det positivt, at arbejdsgiverorganisationerne inddra- ges i arbejdet for at understøtte implementeringen af initiativet. FGU Danmark stiller sig også til rådighed, fx i forhold til at udbrede og dele FGU-institutionernes erfaringer med at skabe individuelt tilrettelagte for- løb, der veksler mellem skoleforløb og praktik samt prøveafholdelse. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) an- fører, at der bør sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift., hvad eleverne i juniormesterlære må arbejde med, herunder regler for alenearbejde, be- tjening af maskiner, brug af kemikalier mv. Det kan fx gøres ved at ind- skrive juniormesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på en måde, som understøtter elevens mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på arbejdspladsen på en forsvarlig måde, og dette er ligeledes relevant at præcisere for elever, der deltager i juniormesterlære på en uddannelses- institution. Skolelederforeningen bemærker, at der bør være en opmærksomhed på, hvorvidt der er lovgivningsmæssige barrierer ift., at eleverne kan få meningsfulde og motiverende opgaver i deres juniormesterlæreforløb i virksomhederne. SMVdanmark bifalder den politiske beslutning om, at juniormesterlære skal kunne afvikles henholdsvis i en virksomhed, på en erhvervsskole eller på en FGU-institution eller en kombination af disse. SMVdanmark mener, at denne bredde i mulighederne er afgørende for, at tilbuddet kan imø- dekomme de individuelle behov hos den enkelte elev. SMVdanmark bemærker, at det er afgørende at få afklaret arbejdsmiljø- regler ift. elevernes ophold på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvis ordningen skal blive en succes, er det afgørende, at der er klare ram- mer for, hvad eleverne må lave, samt at eleverne rent faktisk får mulighed for at prøve kræfter med reelle praksisfaglige opgaver. Dette kræver et tværministerielt arbejde med inddragelse af som minimum Beskæftigel- sesministeriet. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at forslaget vil forudsætte et stærkt udvidet samarbejde med KUI, som i forvejen har tætte kontakter til kommunens og de omkringliggende kommuners virk- somheder, og øvrige uddannelsesinstitutioner. Deltagelse i juniormester- lærepraktikken må ikke medføre udgifter for elever eller forældre i for- hold til transport, værnemidler etc. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til forslaget om, at adgan- gen til at komme i virksomhedspraktik udvides til offentlige arbejdsgivere, at der med en virksomhed menes en juridisk enhed eller produktionsenhed, der er registreret i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven). Efter CVR-lovens § 3, nr. 4-7, omfatter dette også en statslig administrativ enhed, en region, en kommune og et kommunalt fællesskab. Dette er tilføjet i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lov- forslagets § 1, nr. 14. Vedrørende godkendelse af praktikplads og skolens ansvar ift. vurdering af praktikplads og mulighed for at følge med i elevens forløb bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at skolelederen i dialog med foræl- drene skal godkende praktikpladsen. Det er også ministeriets opfattelse, at skolens ansvar og mulighed for at følge med i elevens praktikforløb er tyde- ligt beskrevet i lovudkastets bemærkninger. Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer til, at kommuner og skoler undersøger om virksomheden i forvejen indgår i samarbejder med offent- lige uddannelsesinstitutioner. Flere høringsparter har opfordret til, at lovforslaget i højere grad forholder sig til kravene til elevernes arbejds- og undervisningsmiljø, herunder at lov- forslaget indeholder ændringer af arbejdsmiljøreglerne for elever i junior- mesterlæreordning, så de kan mere, end de aktuelt vil kunne. Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram behandler ikke disse emner, hvorfor spørgs- målene ligger uden for lovforslaget. Børne- og Undervisningsministeriet er dog opmærksom på behovet og vil arbejde for at kunne foretage de nød- vendige ændringer, før juniormesterlæreordningen træder i kraft. Flere høringsparter har tilkendegivet ønske om inddragelse af både arbejds- tager- og arbejdsgiverorganisationer i arbejdet med at understøtte indgåel- sen af praktikaftaler for elever i juniormesterlære. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at det er centralt, at initiativet løftes i samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne for at understøtte imple- menteringen af initiativet. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, som skal være med til at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og virk- somheder, så vidt muligt lever op til lovens krav. Arbejdsgruppen får også til opgave at kvalificere realiseringen af juniormesterlæreordningen, er- hvervspraktik, lokale valgfag og erhvervslivets indtræden i skolebestyrel- serne. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra DA, KL, Danske Regioner, parter fra Sammen om Skolen, FH og Børne- og Undervisnings- ministeriet. Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.2.2.1.7. Praktiske undervisningsforløb på erhvervsskoler, fgu og ungdomsskoler som led i juniormesterlæreordningen Danmarks Lærerforening finder, at hvis juniormesterlære delvist kan be- stå af forløb på erhvervsskoler, finder foreningen, at børne- og under- visningsministeren bør bruge lovforslagets bemyndigelser aktivt til at sætte rammer for de priser, som erhvervsskoler må kræve af kommunen for betaling af undervisningsforløb og undervisningsmidler. Det skal ske for at sikre et ensartet og rimeligt prisniveau for juniormesterlære og for at undgå yderligere økonomisk udhuling af folkeskolens almenområde. Dansk Industri (DI) foreslår, at frie fagskoler tilføjes til juniormesterlære- ordningen på lige fod med institutioner for erhvervsrettet uddannelse, FGU-institutioner og ungdomsskoler. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at kommuner og erhvervsskoler skal indgå driftsoverenskomst i forhold til de juniormesterlærerforløb der gen- nemføres på eller i samarbejde med en erhvervsskole. DEG-L foreslår her, at der igangsættes et arbejde mellem DEG-L og KL med Børne- og Un- dervisningsministeriet for bordenden med henblik på, at der udarbejdes en skabelon for en standardaftale mellem kommuner og erhvervsskoler. Mange erhvervsskoler samarbejder i dag med flere forskellige kommuner, og en skabelon for en standardaftale vil lette arbejdet for både kommu- ner og erhvervsskole. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bakker op om, at ordningen også kan afvikles som særligt tilrettelagte forløb på en erhvervsuddannelse eller i FGU-regi. Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) opfordrer til, at også Frie Fagsko- ler indgår som udbyder af juniormesterlæreordningen. Frie Fagskoler har i dag god erfaring med at styrke skoletrætte og praktisk orienterede unge både fagligt, socialt og personligt, og samtidig har skolerne de nødven- dige værksteder og undervisere til at varetage opgaven. Som Ungdoms- skoleforeningen fremhæver i deres høringssvar, må juniormesterlæreord- ningen dog ikke erstatte eller udskyde muligheden for at deltage i hel- tidsundervisning i ungdomsskolen på 8. eller 9. klassetrin. DFS finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at unge, der har gen- nemført juniormesterlære, får adgang til erhvervsuddannelserne med en adgangseksamen, som ikke kræver aflæggelse af prøver i alle fag. Lige- som Ungdomsskoleforeningen vil DFS opfordre til, at denne mulighed også kan komme til at gælde for ungdomsskolernes heltidsundervisning. KL hilser muligheden for at placere undervisningen i de praktiske forløb på erhvervsskoler, ungdomsskoler og FGU velkommen. Foreningen af Frie Fagskoler (FaFF) undrer sig over, at frie fagskoler ikke er blevet ligestillet med andre institutioner såsom FGU og den kommu- nale ungdomsskole i forhold til at udbyde praktiske undervisningsforløb. FaFF beskriver i denne forbindelse til de frie fagskolers gode erfaring på området, og bemærker, at ved at inddrage de frie fagskoler i juniorme- sterlæreordningen kan elever og forældre og kommuner drage nytte af en bredere vifte af tilbud med praktiske undervisningsforløb, hvilket bl.a. kan understøtte eleverne og deres valg af erhvervsuddannelse og over- gang til en læreplads. FaFF bemærker, at denne udvidelse yderligere vil styrke samarbejdet mellem folkeskoler og de frie fagskoler samt skabe mere varierede læringsmiljøer, hvilket i sidste ende kan understøtte ele- vernes læring, motivation og trivsel samt valg af en praktisk orienteret uddannelsesretning. FGU Danmark finder det generelt positivt, at der indføres juniormester- lære i folkeskolens 8. og 9. klasse, og at der gives mulighed for, at junior- mesterlæren kan ske på en FGU-institution. FGU Danmark bemærker, at det ikke fremgår, hvordan det sikres, at po- tentielt alle 8. og 9. klasseelever kan komme i juniormesterlære, herunder om de mulige aftagerinstitutioner er forpligtet til at tage folkeskoleelever i juniormesterlære. FGU Danmark giver udtryk for, at det er afgørende, at de aftagende institutioner får mulighed for at tilrettelægge juniormester- læren efter lokale forhold og får medbestemmelse på indholdet af ord- ningen, så det både bliver meningsfuldt for eleverne i juniormesterlære, men også for skolens egne elever. FGU Danmark bemærker, at det ikke fremgår, at der er særlige kompe- tencekrav til medarbejdere, som skal forestå juniormesterlæren. FGU Danmark bemærker, at der bør være fokus på at understøtte over- enskomster på juniormesterlæreområdet, og der bør laves en rettesnor for økonomisk kompensation for at tage elever i juniormesterlære for at understøtte ensretning af tilbuddet på landsplan. SMVdanmark bifalder den politiske beslutning om, at juniormesterlære skal kunne afvikles henholdsvis i en virksomhed, på en erhvervsskole eller på en FGU-institution eller en kombination af disse. SMVdanmark mener, at denne bredde i mulighederne er afgørende for, at tilbuddet kan imø- dekomme de individuelle behov hos den enkelte elev. SMVdanmark me- ner desuden, at det konkret også er afgørende, at muligheden for at af- vikle juniormesterlære på en erhvervsskole eller FGU i udgangspunktet bliver en ret for alle elever og ikke kun de elever, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed. SMVdanmark påpeger, at det er uklart, om den lokale skoleledelse skal godkende, at juniormesterlæreforløb kan afvikles på en erhvervsskole el- ler EGU lokalt. SMVdanmark opfordrer til, at det tydeligt skal fremgå, at elever altid vil kunne afvikle juniormesterlære på en erhvervsskole eller FGU. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig både ungdomsskolernes og de frie fagskolers gode erfaringer med særlige elevgrupper og praktiske un- dervisningsforløb. Ministeriet noterer sig endvidere et ønske om, at frie fagskoler bliver tilføjet til opregningen af institutioner, hvor elever i juniormesterlære kan deltage i praktiske undervisningsforløb. Ministeriet skal hertil bemærke, at det frem- går af aftalen, at der fremover skal være mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever, og at elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller eventuelt den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen i et praktikforløb. Efter ministeriets opfattelse er det således forudsat i aftalen, at praktikforløbene vil skulle foregå på en af de nævnte uddannelsesinstitu- tioner, hvorfor frie fagskoler af den årsag ikke er medtaget i opregningen i lovudkastet. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at den enkelte uddannelses- institution kan sige nej til en elev i juniormesterlæreordningen, hvis det i praksis er uladsiggørligt at etablere et forløb. En selvejende uddannelsesin- stitution kan også afvise at indgå overenskomst med en kommune, hvis de tilbudte vilkår ikke giver institutionen mulighed for at varetage sin samlede opgave, herunder hvis finansieringen heraf ikke er tilstrækkelig. Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere bemærke, at den fore- slåede bemyndigelsesbestemmelse forventes at blive anvendt til at fast- sætte nærmere regler om indholdet af de overenskomster, der skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner. I disse regler vil ministeriet fastlægge rammerne for uddannelsesinstitutionernes mulighed for at sætte deres eget præg på juniormesterlæreforløbet, ligesom overens- komsterne vil være grundlaget for et tæt samarbejde mellem skole og ud- dannelsesinstitution. Ministeriet kan oplyse, at ministeriet i anden sammenhæng udarbejder et vejledende takstkatalog for samarbejde mellem erhvervsskoler og grund- skoler om undervisning i valgfag. Takstkataloget er tilgængeligt på hjem- mesiden: https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/re- gulerede-institutioner/takstkatalog-og-finanslov/takstkatalog. Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2, at der er lagt vægt på, at der skal være en vis fleksibilitet i forhold til kommuner- nes adgang til at planlægge tilbuddet efter lokale hensyn. Vedr. forholdet mellem praktik i en virksomhed og praktiske undervisnings- forløb bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at begge forløb kan være gavnlige, og at det afhænger af den enkelte elev, hvilket forløb der vil være mest gavnligt. Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at for elever, der ønsker juniormesterlære, men som ikke kan finde en virksom- hed, som vil tilbyde praktik, vil kommunen skulle sørge for, at eleven kan komme i praktiske undervisningsforløb i form af et forløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, en FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole. I lovforslaget er der foretaget en terminologisk opdatering. Derved lægges op til, at muligheden for praktik i en virksomhed afsøges først, hvorefter de øvrige muligheder aktualiseres. En elev kan dog godt konkret ønske at komme i et praktisk undervisningsforløb på en uddannel- sesinstitution frem for en virksomhed. Børne- og Undervisningsministeriet skal videre bemærke, at vedr. erstat- ningssager mod eleverne fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som praktiksted, vil være et forhold mellem uddannelsesinstitutionen og eleven, fordi eleven her ikke vil deltage i praktisk erhvervsorientering m.v., men i praktiske undervisningsforløb. Dette fremgår også af lovudkastets bemærk- ninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 6, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14. Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.2.1.8. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anfører ift. afslutningen af et junior- mesterlæreforløb (lovforslagets § 1, stk. 15), at det ikke er tilstrækkeligt, at der står, at repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage. DA mener, at det skal gøres eksplicit ifm. implementeringen, at skolen skal invitere virksomheden til at deltage. I forlængelse heraf vil DA gerne bemærke, at det bliver afgørende for vellykkede juniormesterlæreforløb, at der sikres rammer for en god og kontinuerlig dialog mellem skole og virksomhed om, hvordan det går med eleven og eventuelle udfordringer. FOA tilkendegiver, at evalueringssamtalen efter 9. klasse bør suppleres med krav om løbende opfølgning mellem skole, elev og praktiksted. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier anmoder om, at der tages særskilt stilling til de frie grundskolers position, når der etableres en afgangseksamen for elever i juniormesterlære. Foreningerne anfører i denne forbindelse, at prøvebekendtgørelsen gælder alle skoler, der fører til prøve, hvorfor bor- det fanger for de frie grundskoler, når beslutninger om folkeskolen ud- lægges i prøvebekendtgørelsen, hvis der ikke heri indføres særlige be- mærkninger om de frie grundskoler. Skolelederforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at elever i juniorme- sterlæreordningen kan bede om at gå til prøve i 8. og 9. klasse i andre fag, end dem der indgår i det samlede juniormesterlæreforløb, da de ikke har modtaget undervisning i disse fag. Foreningen bemærker desuden, at med det nuværende prøvetryk vil en elev i 9. klasse, som afbryder junior- mesterlæreordningen, skulle gå til prøve i fuldt pensum, til trods for kun at have modtaget undervisning i få fag. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at evalueringssamtalen er tænkt som en obligatorisk afsluttende evalueringssamtale med en lærer fra folkeskolen om elevens oplevelse af læringsudbytte og overvejelser om vi- dere uddannelse og job. Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at samtalen vil skulle dreje sig om elevens erfaringer og læringsudbytte fra det praktiske forløb i juniormesterlære. Samtalen vil kunne have karakter af en portfoliosamtale, hvor eleven medbringer eksempler på udvalgte opgaver, eleven har arbejdet med i praktikforløbet. Det er muligt, at repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage i evalueringssamtalen. Det vil være sko- lelederen, som skal invitere praktikstedet til samtalen. Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det ikke er afgø- rende for samtalen, at repræsentanter fra elevens praktiksted deltager i samtalen, eftersom det ikke er eleven, der skal vurderes, men elevens ople- vede forløb. Der er dog intet til hinder for, at det aftales i overenskomsten med en uddannelsesinstitution eller i forbindelse med godkendelsen af en praktikaftale med en virksomhed, at praktikstedet deltager i evaluerings- samtalen. Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at evalueringssamtalen skal afholdes inden for rammerne af de eksisterende ressourcer afsat til undervisningen i fagene. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.2.1.9. Tilbagevenden til den almene undervisning Danmarks Lærerforening finder det vigtigt, at forslaget lægger op til, at eleverne kan vende tilbage til fuld fagrække, men bemærker, at det i praksis vil give store logistiske udfordringer i forhold til skemalægning og planlægning af undervisning. Ligesom det forudsætter, at der afsættes til- strækkelige ressourcer i skolen til supplerende undervisning til disse ele- ver. Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) finder, at det er centralt, som på- peget af både Efterskoleforeningen og de frie grundskoler, der overtager elever, der har gennemført juniormesterlæreordningen eller er sprunget fra, at de frie skoler får samme fleksible muligheder som folkeskolen til at tilrettelægge undervisning og prøver i relation til, at eleven har været om- fattet af mindre undervisning. Danske Handicaporganisationer (DH) finder, at det er godt, at skolen skal tilbyde undervisning efter de gældende regler i folkeskoleloven med henblik på, at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen, hvis eleven ikke ønsker at fortsætte i juniormesterordningen. Efterskoleforeningen bemærker, at det er vigtigt, at efterskoler, der overtager elever, som enten har gennemført eller er sprunget fra junior- mesterlæreordningen, får samme fleksible mulighed som folkeskoler for at tilrettelægge undervisning og prøver. FOA bemærker, at elever i juniormesterlære skal sikres en reel mulighed for at afbryde juniormesterlæren og vende tilbage til folkeskolen. FOA er bekymret for, at forslaget i sin nuværende form ikke indeholder præcise- ringer af, hvordan der sikres en tilstrækkelig opsamling på de fag/timer, som eleven har været fritaget fra under juniormesterlæren, så det sikres, at eleven kan vende tilbage og tage aktiv del i undervisningen og bestå afgangsprøver. KL mener, at elevers eventuelle frafald fra juniormesterlære og tilbage- venden til almenskolen bør tilrettelægges ud fra lokale forhold og en konkret pædagogisk vurdering af den enkelte elev og i dialog med eleven og elevens forældre. Skole og Forældre er tilfreds med, at skolen skal tilbyde eleven undervis- ning efter de almindelige regler i folkeskoleloven, i fornødent omfang også give supplerende undervisning og eventuelt med forældrenes sam- tykke indplaceres på et andet klassetrin, hvis eleven ikke ønsker at fort- sætte i juniormesterlæreordningen. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at det for de frie grundskoler er vigtigt, at ordningen med juniormesterlære indtænker scenariet, hvor ele- ver, der frafalder folkeskolens juniormesterlæreordning, kan fortsætte un- dervisningen på en fri grundskole. Ligeledes at ordningen indtænker sce- nariet, hvor eleven efterfølgende vil tage 10. klasse på en fri grundskole. Dette indebærer mulige undtagelser, såsom fritagelse for visse fag eller særlige støtteordninger. Skolelederforeningen bemærker, at det kan medføre et behov for sup- plerende undervisning eller specialundervisning og anden specialpæda- gogisk bistand, hvis muligheden for at indskrive eleven på et lavere klas- setrin ikke er mulig grundet tidligere brug af det ekstra år, og tilmed kan mængden af ansøgninger om fritagelse fra prøver øges. SMVdanmark anfører, at deltagelse i juniormesterlære ikke må blive en barriere for, at elever senere kan få undervisning, fx for at eleven kan modtage undervisning i engelsk i 10. klasse. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om ressour- cer i forbindelse med supplerende undervisning og tilbagevenden til almen- undervisningen, at en elev har ret til at vende tilbage til folkeskolens al- mene undervisning, og at forudsætningen for at kunne gå til prøve i et fag i folkeskolen er, at eleven har fulgt undervisningen i faget. Hvis en elev undervejs i sit juniormesterlæreforløb ønsker at vende tilbage til almenundervisningen, vil skolelederen skulle foretage en vurdering af elevens faglige niveau og træffe beslutning om at give eleven supplerende undervisning eller lade eleven gå et klassetrin om. Sidstnævnte vil navnlig gøre sig gældende for elever, der meget sent i forløbet beslutter sig for at vende tilbage til almenundervisningen. Der kan træffes beslutning om, at en elev kan gå klassetrin om flere gange. Det gælder også, hvis en elev, der allerede har gået i 8. klasse 2 år, meget sent i 9. klasse beslutter sig for at springe fra juniormesterlæreordningen. Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 1, 2. pkt., at skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Der kan træffes beslutning efter bestemmelsen flere gange. Det betyder, at der vil kunne træffes en ny beslutning om, at eleven undervises på 8. klassetrin, selvom der tidligere har været truffet beslutning om, at eleven skulle gå i 8. klasse igen. Det er – som det også fremgår af bestemmelsen – en betin- gelse, at beslutning herom er til elevens bedste. Skolelederen bør her være opmærksom på, at elevens behov for at få forlænget sin skolegang vil blive svækket i takt med, at eleven bliver ældre. Det er almindeligvis skolelederen, der træffer beslutning om supplerende undervisning og indplacering på klassetrin, fordi det er en beslutning, der kræver en pædagogisk vurdering. Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt., kan skolelederens konkrete beslutninger om skolens elever ikke behandles af kommunalbestyrelsen, det vil sige heller ikke den kommunale forvalt- ning. Det betyder, at det vil kræve lovændring, hvis den slags beslutninger skal træffes af andre end skolelederen. Der er rejst spørgsmål om, hvordan frie skoler – dvs. frie grundskoler, efter- skoler og frie fagskoler – skal forholde sig, hvis en elev, der har gået i juni- ormesterlæreordning, skifter til en fri skole, herunder ift. elevens prøveaf- læggelse. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at en fri skole vil skulle tilbyde en undervisning, der opfylder stå mål med-kravet. Det vil sige, at eleven – som følge af skoleskiftet – skal modtage en under- visning, der står mål med, men ikke er identisk med den undervisning, der gives i folkeskolen. På frie skoler er der frihed til at planlægge og gennemføre undervisningen på en anden måde end i folkeskolen. Den frie skole kan vælge at sige nej til en elev, hvis de vurderer, at det vil kræve for mange ressourcer at give ele- ver den nødvendige supplerende undervisning til at sætte eleven i stand til at gennemføre skolegangen på almindelige vilkår. Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.2.1.10. Adgang til ungdomsuddannelser Dansklærerforeningen mener, at det er problematisk, at en afgangs- prøve med juniormesterlære ikke er adgangsgivende til STX og EUX. For- eningen begrunder dette med, at det vil mindske elevernes fremtidsmu- ligheder, og at der vil være flere elever, som gerne vil og sagtens kan tage en gymnasial uddannelse, som er blevet skoletrætte i slutningen af deres skoleforløb. DA er stærkt kritisk overfor, at man slækker på adgangskravene til er- hvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juniormesterlære. DA be- mærker, at det er afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at der holdes et fagligt niveau, hvilket DA ikke ønsker at gå på kompromis med. DA giver udtryk for, at det derfor heller ikke er hensigtsmæssigt, hvis ele- ver kan optages på en erhvervsuddannelse uden at have grundlaget for senere at bestå overgangskravene, herunder fx ift. engelsk og fysik/kemi. Dansk Industri (DI) mener, at ministeriet i sin tilgang til juniormesterlære formulerer en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervsuddannel- serne, idet ministeret ser ordningen som et tilbud til elever, som “overve- jer at påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skoletrætte”. DI bemærker, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendig- vis skal være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at en erhvervsuddannelse er en krævende uddannelse, der ikke alene bør kobles med skoletrætte elever. Dl giver udtryk for, at de er stærkt kritiske overfor, at man slækker på ad- gangskravene til erhvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juni- ormesterlæreordningen. DI påpeger, at det er afgørende for erhvervsud- dannelsernes attraktivitet, at der holdes et fagligt højt niveau, hvilket DI ikke ønsker at gå på kompromis med. DI mener derfor, at det ikke er hen- sigtsmæssigt, hvis elever kan optages på en erhvervsuddannelse uden at have grundlaget for senere at bestå overgangskravene, herunder f.eks. ift. engelsk og fysik/kemi. Danmarks Vejlederforening ser juniormesterlære som et godt tilbud og finder det relevant, at den kan give adgang til en erhvervsuddannelse, uden en fuld afgangseksamen. Foreningen ser det som hensigtsmæssigt, at der er en grundig information til elever og forældre, omkring uddan- nelsesmuligheder efter endt juniormesterlære. Danmarks Lærerforening understreger, at juniormesterlære ikke må lukke døre i forhold til ungdomsuddannelserne. Foreningen finder imid- lertid, at det med den foreslåede ordning med en særlig prøve målrettet elever i juniormesterlære bliver unødigt kompliceret at gå videre til andet end erhvervsuddannelserne. Den særlige prøve omfatter som minimum alene dansk og matematik, hvilket ikke altid vil være tilstrækkeligt for op- tagelse på alle erhvervsuddannelser. Juniormesterlæren kan potentielt stille elever med faglige, sociale og personlige udfordringer overfor langt større uoverskuelighed og sværere valg end andre elever. Foreningen finder derfor på den baggrund, at hvis juniormesterlære skal lykkes forudsætter det, at der er en stærk 10. klasse i folkeskolen til at samle op på de unge, der har behov for et fagligt løft for at komme vi- dere med deres uddannelsesønsker. De Anbragtes Vilkår bemærker videre, at denne afgangseksamen kun vil give adgang til erhvervsuddannelserne og ikke til en erhvervsfaglig stu- dentereksamen (eux) eller til de gymnasiale uddannelser. De Anbragtes Vilkår bemærker, at elever i juniormesterlæreordningen, som finder ud af, at de gerne vil fortsætte i eux eller på en af de gymnasiale uddannelser efter 9. klasse, derfor vil skulle gå til optagelsesprøve og samtale, hvilket ikke giver denne gruppe af elever de samme muligheder som deres klas- sekammerater. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) er bekymret over, at det er valgfrit, om eleverne skal undervises i engelsk og fy- sik/kemi. Valgfriheden kan nemlig betyde, at elever fra juniormesterlærer- ordningen i nogen kommuner vil kunne opleve et uhensigtsmæssigt spring i det faglige niveau ift. fagene engelsk og fysik/kemi, når de starter på deres ønskede uddannelse. Dette vil, foruden udfordringer for den en- kelte ift. en øget frafaldsrisiko, også give erhvervsskolerne nye opgaver ift. at løfte eleverne i fag, mere end det er tilfældet i dag. DEG-L bemærker i øvrigt, at det bl.a. er den reducerede fagrække, som gør, at elever, som har færdiggjort folkeskolen i ordningen, ikke kan opta- ges på EUX. Det kan virke fornuftigt, men det betyder også, at eleverne i ordningen hurtigt lukker døre, som kan være svære at åbne igen. Her op- fordrer DEG-L til, at man kigger på rammen for fag og målgruppe for ad- gangskurser til erhvervsuddannelser, ift. om denne kan udvides, så det meget specifikt kan bruges til at løfte elever fra juniormesterlæreordnin- gen, så de har mulighed for at starte på eux. DEG-L foreslår denne løs- ning, da det er DEG-L’s forståelse, at aktiviteten på adgangskurserne, som blev indført med EUD-aftalen af 2018, er relativt lav, hvorfor der må tæn- kes at være plads på den ramme, der er afsat til kurserne. Danske Gymnasier bemærker, at det foreslås, at eleven alene aflægger de obligatoriske 9.-klasseprøver i dansk og matematik under juniorme- sterlærerordningen. Det betyder, at elever i juniormesterlære skal gå til optagelsesprøve og -samtale, hvis de ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, fordi de ikke længere vil opfylde adgangskravene til disse ungdomsuddannelser med den tilpassede afgangseksamen. I den forbin- delse ønsker Danske Gymnasier at understrege behovet for grundig, uvil- dig vejledning til elever, der måtte vælge denne vej, forud for at de skal træffe et valg herom, så eleverne på forhånd kender til deres efterføl- gende muligheder for valg af ungdomsuddannelse. Endvidere er det vig- tigt, at Børne- og Undervisningsministeriet har denne gruppe for øje i en eventuel, kommende skærpelse af adgangskravene til de gymnasiale ud- dannelser, således at der ikke skabes uhensigtsmæssige uddannelses- blindgyder for nogle unge allerede efter folkeskolen. Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at ministeriet med fordel kan under- søge, om eksisterende samarbejder og standarder for udveksling af op- lysninger om kvalifikationer (ECTS/Erasmus) allerede giver mulighed for udveksling af oplysninger om merit for gennemført juniormesterlære, el- ler om der vil være behov for tiltag til at sikre, at disse oplysninger også kan modtages og oversættes i udlandet. Det kan f.eks. gøres ved at fore- tage en interoperabilitetsvurdering i overensstemmelse med artikel 3 i rå- dets og parlamentets forordning om et interoperabelt Europa, som træ- der i kraft den 9. juli 2024. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at der med den foreslåede ordning lægges op til, at de unge, der benytter sig af junior- mesterlæreordningen, skal til eksamen i færre fag og som minimum dansk og matematik, og anfører, at det ikke altid vil være tilstrækkeligt fagligt niveau til at gennemføre alle erhvervsuddannelser eller til at blive optaget på en gymnasial uddannelse. Ifølge FH kan dette være problema- tisk eksempelvis for den unge, der efter et par år på arbejdsmarkedet om- bestemmer sig og gerne vil starte på en ungdomsuddannelse. Derfor me- ner FH, at det er vigtigt, at der er en vej tilbage til uddannelsessystemet for de unge, der vælger juniormesterlærerordningen. Ordningen må ifølge FH ikke ende med at begrænse de unges muligheder. For FOA er det afgørende, at elever i juniormesterlære sikres flere mulig- heder for uddannelsesveje efter endt juniormesterlære. Herunder at det sikres, at juniormesterlæreordningen er adgangsgivende til erhvervsud- dannelser og den ny ungdomsuddannelse eller lign. (såfremt denne ved- tages). Juniormesterlæreordningen må ikke i væsentlig grad begrænse eleverne i deres uddannelsesmuligheder. FOA bemærker også, at elever i juniormesterlære bør undervises i engelsk og evt. fysik/kemi, ligesom de skal sikres ordentlige vilkår for optagelses- og overgangsfag i forbindelse med optag på erhvervsuddannelse. KL bemærker, at der etableres en afgangseksamen for elever, der er i ju- niormesterlære. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give ad- gang til erhvervsuddannelserne (ikke eux) ved at ændre adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære. KL opfordrer til, at erhvervsuddannelserne forpligtes til at tage et ansvar for at fastholde de elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse efter endt juniormester- lære. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) anfører, at elevens adgang til en gymnasial uddannelse er begrænset til at blive en konkret vurde- ring, og en optagelsesprøve er uhensigtsmæssigt begrænsende for ele- ven, hvis eleven alene er i denne situation pga. manglende visitation til det rette skoletilbud. LOS finder det væsentligt at nævne, at det er tidligt for en elev i 8.-9. klasse, at skulle træffe beslutninger, som potentielt kan have konsekvenser for deres uddannelsesmæssige muligheder i fremti- den. LOS er bekymrede for, at eleverne og forældrene i praksis ikke bliver op- lyst tilstrækkeligt om, hvad valget af juniormesterlærerordningen medfø- rer og kan have af potentielle negative konsekvenser, hvis eleven senere ønsker at tage en gymnasial uddannelse, da eleven ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse, såfremt eleven vælger juniormesterlærerord- ningen. LOS bemærker, at det fremgår af forslaget, at den kommunale ungeindsats vil få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8. klasse. LOS anbefaler, at man i lovgivningen indsætter formuleringer, som sikrer, at der stilles krav til det oplysningsgrundlag, som eleven og foræl- drene skal træffe beslutning om juniormesterlæreordning på baggrund af, således at man ikke risikerer, at elever for tidligt træffer beslutninger, som kan begrænse deres uddannelsesvalg fremadrettet. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) me- ner ikke, at man skal slække på adgangskravene til erhvervsuddannel- serne for elever, der kommer fra juniormesterlære, og bemærker, at det er afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at der holdes et fagligt højt niveau. REU mener ligeledes, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis elever kan optages på en erhvervsuddannelse uden at have et til- strækkeligt grundlag for senere at bestå overgangskravene, herunder fx ift. engelsk og fysik/kemi. Rådet mener derfor, der bør sikres ordentlige vilkår for, at elever fra juniormesterlæreordningen kan tage evt. optagel- ses- og overgangsfag i forbindelse med deres optag på erhvervsuddan- nelse. For REU er det afgørende, at juniormesterlæreordningen ikke i væ- sentlig grad må begrænse eleverne i deres uddannelsesmuligheder, og ordningen bør ifølge REU derfor ikke forhindre adgang til erhvervsuddan- nelser eller til en evt. ny ungdomsuddannelse. SMVdanmark bemærker, at det er vigtigt at sikre en videre overgang til ungdomsuddannelser. Elever fra juniormesterlæreordningen bør altid kunne gå til prøve i de fag, eleven mangler at bestå med henblik på opta- gelse på en ungdomsuddannelse. SMVdanmark anfører, at det rent kom- munikativt er vigtigt at understrege over for elever og forældre, at delta- gelse i juniormesterlære ikke på forhånd udelukker elever fra senere at søge om optagelse på en gymnasial uddannelse, men at optagelse kan ske eksempelvis gennem bestået optagelsesprøve. Ungdomsskoleforeningen finder, at lovforslagets pointe om at sikre at unge, der har været i juniormesterlæren, kan optages på erhvervsuddan- nelser uden at have aflagt folkeskolens afgangsprøve i samtlige fag, er en vigtig pointe. Ungdomsskoleforeningen opfordrer kraftigt til at lave det til en generel mulighed, således at unge, der har gået i lignende undervis- ningstilbud med en kombination af praktik og teori, har tilsvarende mu- lighed – på ungdomsskoleområdet vil det gælde for heltidsundervisning efter folkeskolelovens § 33, stk. 3. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en bekymring om lempede adgangskrav til erhvervsuddannelserne for elever med folkeskolens af- gangseksamen med juniormesterlære, og at de lempede adgangskrav kan influere på erhvervsuddannelsernes faglige niveau og anseelse. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig endvidere bemærkninger om, at juni- ormesterlæreordningen ikke må begrænse adgangen til ungdomsuddan- nelserne, og at juniormesterlæreordningen af sociale, faglige og personlige årsager kan stille disse elever over for et svært valg, hvorfor det forudsætter et solidt 10. klassetilbud. Det fremgår af aftalen, at det er hensigten, at folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal give adgang til erhvervsuddannelserne (uden eux) ved at ændre på adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære. Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget gi- ver elever med bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære direkte adgang til eud – uden eux – i overensstemmelse med aftalen. Elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil således få samme direkte adgang til at blive optaget på erhvervsuddan- nelserne som elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Elever, som kan have udfordringer med at gennemføre eud, vil have samme ad- gang som øvrige elever til at anvende de støttemuligheder, der allerede fin- des på erhvervsuddannelserne i dag. Ministeriet kan endvidere oplyse, at der allerede i dag er adgang til er- hvervsuddannelserne med fravigelse af kravet om optagelsesprøve for ele- ver, der har opnået mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folke- skolens prøver i 9. klasse. I så fald skal der foretages en helhedsvurdering på baggrund af en samtale med den pågældende erhvervsskole. For at be- stå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære vil eleverne skulle have opnået mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse og have deltaget i en evalueringssamtale. Elever med juni- ormesterlæreordning vil derfor blive mødt med adgangskrav, som ligner dem, der gælder for andre elever, der ikke har fulgt hele fagrækken, og som de ellers var blevet omfattet af. Børne- og Undervisningsministeriet anerkender den betydning, faglige for- udsætninger i øvrige fag som f.eks. engelsk og fysik/kemi kan have for ele- vernes videre færd på erhvervsuddannelserne. Efter Børne- og Under- visningsministeriets opfattelse er det dog ikke ensbetydende med at lempe adgangskrav til eud eller en svækkelse af erhvervsuddannelserne. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at elever, som har gennemført et prak- tisk orienteret og relativt krævende udskolingsforløb, der kombinerer un- dervisning i folkeskolens fag (minimum dansk og matematik) og praktik el- ler praktiske undervisningsforløb, kan tilegne sig en række andre og mere praktiske forudsætninger, end hvis de blot havde fulgt den almindelig un- dervisning. Dertil kommer, at lovudkastets forslag om at give elever med folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære adgang til eud med eux-forløb via en optagelsesprøven til eud (i dansk og matematik) i kombination med en samtale sikrer, at juniormesterlæreeleverne bliver ligestillet med andre ele- ver, der ikke har fulgt hele fagrækken. Den eksisterende optagelsesprøve til eud, som også giver adgang til eud med eux-forløb, anvendes i dag for ele- ver, der ikke opfylder optagelseskravet til eud, herunder eksempelvis elever, der ikke har fulgt hele fagrækken. Tilsvarende vil eleverne have samme adgang til andre ungdomsuddannel- ser som andre elever, der ikke har fulgt hele fagrækken. En elev, der afslut- ter folkeskolens 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen med juniorme- sterlære, vil således f.eks. ikke opfylde forudsætningerne for at opnå rets- krav på optagelse på en gymnasial uddannelse i forlængelse af 9. klasse. Eleven vil i forlængelse af 9. klasse have mulighed for at blive optaget på en treårig gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve. Tilsvarende vil eleven, hvis den pågældende er fortsat i 10. klasse, have mulighed for at blive optaget på såvel en treårig gymnasial uddannelse som den toårige uddannelse til hf-eksamen via en optagelsesprøve. Vedr. eksisterende samarbejder og standarder for udveksling af oplysninger om kvalifikationer (ECTS/Erasmus) skal Børne- og Undervisningsministeriet efter dialog med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) bemærke, at der generelt altid kan være behov for, at oplysninger om danske uddannel- seskvalifikationer sendes til og forstås i udlandet til brug for anerkendelse og optag på udenlandske uddannelser med videre. UFS har til opgave at vurdere og anerkende udenlandske uddannelseskvali- fikationer i Danmark samt informere relevante myndigheder og institutio- ner i udlandet om danske uddannelser og uddannelsesinstitutioners niveau og status. Børne- og Undervisningsministeriet kan derfor oplyse, at hvis en ny junior- mesterlære vedtages og implementeres, vil UFS inkorporere uddannelsen i deres beskrivelse af det danske uddannelsessystem på styrelsens hjemme- side samt besvare henvendelser om uddannelsen på samme måde, som er beskrevet for de øvrige offentligt anekendte uddannelser. Hvis en afsluttet juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelser i Danmark, vil det indgå i informationen til udenlandske myndigheder og institutioner. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.2.1.11. Tilrettelæggelse, administration og tilsyn ad juniormesterlæreordningen Børne- og Kulturchefforeningen finder, at der pålægges skolelederne et bemærkelsesværdigt ansvar, herunder ansvar for tilrettelæggelsen, bl.a. hvornår på skoleåret elever kan tilmeldes ordningen, og på hvilke dage praktikforløbet skal gennemføres, samt godkende og sikre opsyn med praktikforløbet. Foreningen finder det dog svært at genfinde intentio- nerne om skolelederens ansvar i ordningen i de foreslåede formuleringer i loven. Børnerådet anfører endvidere, at såfremt en del af elevens undervisning varetages i en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at der stil- les høje krav til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virk- somhed og skoleleder. Rådet bemærker, at skolelederen ikke alene skal føre tilsyn med, at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens for- mål, men også at virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv, og at dette bl.a. betyder, at de fornødne pædagogiske kompetencer er til stede, og at elevens ret til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø efterleves. Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det bliver afgørende for vel- lykkede juniormesterlæreforløb, at der sikres rammer for en god og kon- tinuerlig dialog mellem skole og virksomhed om, hvordan det går med eleven og eventuelle udfordringer. Det er i dag på erhvervsuddannelserne en dialog, der udfordres af fx GDPR-regler. Danmarks Lærerforening anfører, at skolen har en central opgave i at få helheden i et juniormesterlæreforløb til at hænge sammen, herunder samarbejde, vejledning og opfølgning omkring elevens praktikforløb og sammenhængen til undervisningen. Det er foreningens opfattelse, at juniormesterlære skal bygge på praktik- forløb i virksomheder og ikke på skoleforløb på en erhvervsskole, FGU-in- stitution eller ungdomsskole. Her er det vigtigt, at kommunen etablerer et samarbejde med lokale virksomheder, fx gennem en praktikformidling forankret i den kommunale ungeindsats. Som led i implementeringen bør der etableres en udbredelse af gode erfaringer på tværs af kommunerne. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) kan godt være bekymret for implementeringshorisonten af forslaget om juniorme- sterlære. Foreningens forståelse er, at den skal træde i kraft fra næste skoleår, men da høringen vedrørende lovprocessen først er i gang nu, og der dernæst skal laves en bekendtgørelse, som beskriver de nærmere rammer, er der ikke lang tid for folkeskoler, kommuner, erhvervsskoler, virksomheder m.fl. til at sætte sig ind i den konkrete udmøntning af ord- ningen, før den træder i kraft. KL mener, at det er afgørende, at skolen får oplysninger og tilbagemel- dinger om elever, hvor den praktiske del er på en virksomhed, erhvervs- uddannelse mv., så skolen har mulighed for at følge med i elevernes ud- vikling. FGU Danmark har generelt en opmærksomhed på organiseringen og sa- marbejdsprocesserne omkring juniormesterlæreordningen mellem folke- skole, kommune og aftagerinstitution. FGU bemærker, at erfaringerne fra FGU’s erhvervsgrunduddannelsesspor, hvor 2/3 af forløbet gennemføres som virksomhedspraktik er, at det er meget ressourcekrævende, både hvad angår medarbejderressourcer, vejledningsopgaven, administration og koordinering. Det er vigtigt, at aftagerinstitutionerne har de nødven- dige ressourcer til, at håndtere juniormesterordningen, så det ikke tager ressourcer fra skolens andre elever. FGU Danmark giver udtryk for, at det er afgørende, at der skabes et tæt samarbejde mellem folkeskolen, kommunen og aftagerinstitutionen om forløbet, bl.a. for at sikre, at eleven bliver støttet i overgangene mellem skoleforløb og juniormesterlæren, at aftagerinstitutionerne får viden om elevens behov og generelt klædes på til at håndtere opgaven mv. FGU Danmark er bekymret for ressourcetrækket i forbindelse med indgå- else af overenskomster og tilsyn hermed og opfordrer til, at der arbejdes for så smidige og nemme arbejdsgange forbundet hermed som muligt. FGU Danmark bemærker, at det fremgår, at børne- og undervisningsmini- steren kan fastsætte nærmere regler om tilmeldingsfrister, framelding mv. til juniormesterlæreordningen. FGU Danmark henviser til en opmærksom- hed på overenskomstreglerne for ansatte i FGU, der indeholder regler om varsling om de ansattes opgaver. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at der vil være skoleledere, lærere og kommunalbestyrelser, som skal sikre kvaliteten af samt organisere juniormesterlærerordningsforløb for 100 elever på én gang, mens andre vil skulle gøre det samme for én elev. LOS bemærker, at det derfor kan medføre store administrative opgaver samt en stor ar- bejdsbyrde for lærere m.fl. LOS anbefaler derfor, at der sikres ressourcer hertil for at sikre, at dette ikke går ud over kvaliteten og dermed børnene. Skolelederforeningen anbefaler, at der sikres ressourcer til pædagogisk opsyn med, hvorvidt juniormesterlæreforløbet for den enkelte elev lever op til kravene i folkeskoleloven, herunder koordinering mellem skole og praktikvirksomhed. SMVdanmark anfører, at juniormesterlære bør afvikles med mindst mu- ligt bureaukrati for de deltagende virksomheder med henvisning til, at der er nævnt en række dokumentationskrav. SMVdanmark foreslår, at der så vidt muligt anvendes stikprøvekontrol og ikke systematiske dokumen- tationskrav. Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er væsentligt, at der etableres gode samarbejder mellem kommuner, skoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så det sikres, at eleverne får størst muligt glæde og udbytte af juniormesterlæreordningen. Der etableres en arbejdsgruppe med erhvervsorganisationer om realiseringen af juniormesterlære, er- hvervspraktik m.v. Arbejdsgruppen skal medvirke til udvikling af den rette understøttelse af og kommunikation til virksomhederne og for at under- støtte videndeling om god praksis på tværs af kommuner og skoler. Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at spørgsmål om skolens ansvar for godkendelse af og tilsyn med praktikaftaler med virksomheder er behandlet i høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.6 ovenfor. Spørgsmål om en central understøttelse af indgåelsen af praktikaftaler og om kravene til elevernes arbejds- og undervisningsmiljø er behandlet samme sted. Spørgsmål om indholdet af de overenskomster, der skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner, er behandlet i hørings- notatets pkt. 2.2.2.1.7 ovenfor. Det bemærkes generelt, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i fol- keskolelovens § 9 a, stk. 6, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og prakti- ske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Indholdet af tilsynsfor- pligtelsen og kommunalbestyrelsens muligheder for at gennemføre tilsynet er nærmere beskrevet i lovudkastets bemærkninger hertil. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.2.1.12. Evaluering mv. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) opfordrer til, at den evaluering af juniormesterlærerordningen, der lægges op til, også indeholder et afsnit om juniormesterlærerelevernes videre færd i uddan- nelsessystemet. Herunder at der ses på, hvordan de klarer sig i grundfor- løbet med hensyn til frafald og faglig trivsel. På den baggrund kan forligs- kredsen i deres drøftelse af evt. justeringer af ordningen også tage stilling til, om der bør ske en justering af fagrækken. FOA foreslår, at der kommer en løbende monitorering af, hvilke elever der vælger juniormesterlæreordning, så den sociale profil kan følges tæt. FGU Danmark opfordrer til, at der igangsættes en kommunikationsind- sats for at udbrede kendskabet til juniormesterlæreordningen, og at ord- ningen følges og evalueres med henblik på at samle op på erfaringerne. FGU Danmark opfordrer til, at der igangsættes forsøgsvirksomhed med ordningen inden ikrafttrædelse, som kan udbredes til folkeskoler, virk- somheder og aftagerinstitutioner som inspiration. SMVdanmark bemærker, at der bør etableres følgeforskning af refor- mens effekter, herunder effekten af juniormesterlære og konkret effekten af, at elever i juniormesterlære hhv. samles i dedikerede (nye) klasser hhv. fortsat går i deres oprindelige klasse. SMVdanmark opfordrer til, at ministeriet udvikler materiale målrettet virk- somheder for at sikre udbredelsen af ordningen, herunder oprettelse af tilstrækkeligt antal juniormesterlære-praktikker i virksomheder. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der gennemføres en eva- luering af juniormesterlære i udskolingen, når ordningen har virket i tre-fire skoleår. Børne- og undervisningsministeren vil på baggrund af evaluerin- gen drøfte eventuelle justeringer af et eller flere elementer af ordningen med folkeskoleforligskredsen. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker herudover, at ministeriet ikke har hjemmel til at udbyde juniormesterlæreordningen som forsøg, samt at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at forligs- kredsen er enig om at forpligte kommunerne til at oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse. Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen Danmarks Idrætsforbund (DIF) anbefaler, at der foretages en udvidelse af idrætsvalgfag, så der tilbydes idrætsvalgfag, som appellerer til elever, der ikke normalt dyrker idræt, for at øge deres engagement og deltagelse i fysiske aktiviteter. Dansk Skoleidræt glæder sig over, at indførelsen af et lokalt valgfag i 7.- 9. klasse bl.a. giver skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøt- ter motion og bevægelse i udskolingen, alt efter hvad der er særlige lo- kale forudsætninger for. Dansk Skoleidræt vil byde ind med junioridræts- lederuddannelsen i den sammenhæng og noterer sig med tilfredshed, at denne er fremhævet i udkastet til aftaleteksten, som ligger forud for selve lovforslaget. Valgfaget har oplevet stor tilslutning de steder, hvor forenin- gen har kørt det, og foreningen har oplevet elever, der har gået til under- visningen med stor entusiasme for at lære noget, de senere kan bruge i deres virke som træner, leder eller instruktør i foreningslivet efter skole. Dansk Skoleidræt byder også gerne ind med andre valgfag, hvor bevæ- gelse er det centrale element. Det fremhæves, at foreningen har 15 kredse fordelt på hele landet, som giver mulighed for at byde ind med idrætsaktiviteter mm., der kan passes ind i idrætsundervisningen og i valgfagsstrukturerne. Danmarks Lærerforening anfører, at ambitionen om flere praktiske fag og større valgfrihed i skolen kun kan lykkes med et samtidigt fokus på forudsætningerne. Kvalitet i undervisningen kræver, at det er uddannede lærere, som står for tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningen. De involverede lærere skal tilbydes den fornødne kompetenceudvikling og efteruddannelse i de specifikke valgfag. Samtidig skal der være økonomi til at indkøbe undervisningsmidler. Danmarks Lærerforening finder, at valgfag skal medvirke til at styrke fol- keskolens samlede undervisning og ske i sammenhæng med elevernes øvrige undervisning. Valgfag skal derfor udbydes af folkeskolen og ikke udliciteres til ungdomsskolen eller erhvervsskolen. Danmarks Lærerfor- ening er af den opfattelse, at det bør være en lokal opgave at sammen- sætte udbuddet af valgfag i udskolingen, og hvordan valgfagstimerne kan indgå i den samlede skoledag. Det vil styrke skolernes mulighed for at udnytte de lokale muligheder og imødekomme elevernes interesser uden, at skoledagen bliver for lang. Flere praktiske/musiske valgfag kan ikke alene styrke den praktiske og anvendelsesorienterede dimension i folkeskolen. Der bør ske en styrkelse af de praktiske/musiske elementer i alle fagene, på alle klassetrin, jf. kvalitetsprogrammets initiativ om fagfor- nyelse. Danmarks Matematiklærerforening anfører, at det koster at indføre flere fag i folkeskolen – og særligt praktiske fag. Foreningen er derfor be- kymret over økonomien i ønsket om at indføre flere praktiske fag. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bemær- ker, at mulighederne for større valgfrihed og mere praktisk undervisning i udskolingen har foreningernes særlige bevågenhed. Foreningen anser disse tiltag for helt afgørende, hvis rekrutteringen til erhvervsuddannel- serne skal øges med afsæt i, at eleverne i udskolingen har et bedre og bredere kendskab til indhold og muligheder i de erhvervsrettede uddan- nelser. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bakker op om forslaget om indførelse af yderligere praktiske/musiske valgfag – her- under et lokalt valgfag. Det samme gælder permanentgørelsen af mulig- hederne for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig un- dervisning. De mener dog, at udbuddet af praktiske/musiske valgfag skal række ud over de specifikt håndværksrettede fag. Det skal sikres, at fag- rækken også omfatter fag og fagligheder, der retter sig mod udvikling af de kompetencer, der efterspørges på velfærdsområdet og i dele af ser- viceerhvervene. Det kalder på et udbud af fag, hvor relationsdannelse og sociale kompetencer bringes i fokus. I den forbindelse bør det udnyttes, at erhvervsuddannelserne kan bidrage med flere praksisrettede fag, der kan indgå i den lokale udbud af valgfag – både i folkeskolen og i regi af ungdomsskole. Den faglige forening Håndværk & Design bifalder forslaget om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen. DGI bakker varmt op om, at der indføres et lokalt valgfag, og at det i lov- udkastet understreges, at det kan være i et lokalt samarbejde med idrætsforeningerne. DGI bemærker bl.a., at valgfagene netop er lokale og derfor kan have mange forskellige udtryk alt efter det nærmiljø, valgfa- gene skal udleves i. Det er dog ifølge DGI afgørende, at der erfaringsop- samles på tværs af kommuner, og at udviklingen af lokale valgfag følges tæt, herunder nye former for samarbejde med bl.a. foreningslivet. DGI mener derudover, at det er rigtigt positivt, at hidtidige forsøg med mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig un- dervisningstid gøres til en permanent mulighed. DGI mener dog, at det er helt afgørende, at det i lovforslaget tydeliggøres/præciseres, at en perma- nentgørelse af muligheden for undervisning i valgfag uden for almindelig undervisningstid også kan omfatte valgfag i samarbejde med det lokale foreningsliv. DGI mener, at dette er afgørende for at styrke særligt læ- ringstilbud, i lighed med det lokale valgfag i undervisningstiden, til børn, der typisk i dag står uden for foreningsfællesskaberne. Efterskoleforeningen bakker op om intentionen med flere praktiske fag og større valgfrihed i folkeskolens udskoling, som i høj grad allerede er noget af det, der karakteriserer efterskolerne. Det er positivt, at der ikke lægges op til yderligere bindinger omkring valgfag på efterskolerne. FGU Danmark bemærker, at nye og flere valgfag stiller krav til de fysiske rammer på folkeskolerne, da mange praktiske fag kræver værkstedsfacili- teter. FGU institutionerne udbyder 12 forskellige værkstedstyper på landsplan, som afspejler forskellige erhvervsuddannelsesspor. FGU Dan- mark bemærker, at der med fordel kan gives mulighed for at etablere lo- kale samarbejder omkring brug af værkstedsfaciliteter på FGU, erhvervs- skoler mv. i forbindelse med valgfagsundervisningen i folkeskolen, så ele- verne oplever undervisning i autentiske værkstedsmiljøer. FOA bakker op om forslaget, der sigter mod at sikre en bedre sammen- hæng mellem det boglige, praktiske og kreative indhold i skolen og større valgfrihed til eleven. FOA ser det pædagogiske personale spille en central rolle i flere praktiske fag i folkeskolen. Pædagogiske assistenter har fra uddannelsen fået kompetencerne til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre differentierede, fagligt velbegrundede aktiviteter med indivi- det og fællesskabet i centrum. Og flere pædagogmedhjælpere har andre uddannelser, fx erhvervsuddannelser inden for byggeri og håndværk, som kvalificerer dem til at undervise i praktiske fag i folkeskolen. FOA ser for- målet med praktiske fag og praksisfaglighed i folkeskolen som værende bredere end at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Praksisfaglighed knytter sig også til alle elevers almene dannelse, og det kan være medvirkende til at sikre, at skolens undervisning passer til flere elever. KL anfører, at de gerne så, at bindingerne på praktiske/musiske valgfag var blevet afskaffet og erstattet af bedre muligheder for den enkelte skole til at tilpasse og tone undervisningen i udskolingen med udgangspunkt i lokale behov og muligheder. Bindingerne begrænser skolernes mulighed for at skabe den skole, der bedst møder de lokale behov, muligheder og ønsker, herunder også mulighederne for at skabe mere sammenhæn- gende udskolinger i form af profillinjer og lignende. KL er optaget af at fremme en skole med en øget praktisk og varieret undervisning. Den praktiske/musiske dimension og den varierede undervisning er væsentlig i alle fag. KL vurderer, at de foreslåede ændringer i de praktiske/musiske fags placering ikke understøtter kontinuiteten i fagene og fagenes mulig- hed for at indgå i tværfaglige forløb. Der ligger desuden en opgave i at sikre undervisere til de praktiske/musiske fag, som har de relevante kom- petencer, hvilket allerede i dag er en udfordring mange steder. KL ser det bl.a. derfor som positivt, at erfaringer med forsøgsordningen med under- visning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid er en del af lovforslaget. Skole og Forældre bifalder forslaget om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, og at teknologiforståelse indføres som en ny faglighed i folkeskolen. Skole og Forældre finder det dog problematisk, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan elever er stillet – ikke mindst i forhold til prøven i faget, som er afgørende i forhold til at bestå folkesko- lens afgangseksamen – hvis de flytter til en anden skole eller kommune, som ikke kan tilbyde det valgfag, eleven har valgt. Det bør præciseres. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at lovforslaget introducerer flere valgfag i folkeskolens udskoling. Det er vigtigt for de frie grundsko- ler at bevare friheden til at beslutte, om undervisningen på de frie skoler skal udbydes som valgfag. Der foreslås i lovforslaget et femte obligatorisk valgfag (teknologiforståelse) i 7./8. klasse i folkeskolen. Det foreslås, at der suppleres med et påkrævet ”2. praktisk/musisk valgfag” i 8./9. klasse i folkeskolen. De frie grundskoler forventer fortsat kun at skulle tilbyde un- dervisning, der står mål med ét af de praktiske/musiske valgfag. Skolelederforeningen anfører, at foreningen grundlæggende er imod den toårige praktiske/musiske valgfagsordning, da valgfag og obligato- risk er modsætningsfyldt. Foreningen mener derfor ikke, at ordningen skal udvides med yderligere et fag og heller ikke, at eleverne skal gå til en obligatorisk prøve i et valgfag. Foreningen mener endvidere, at det bør være op til skolerne selv at sammensætte udbuddet af valgfag i udskolin- gen, da det ifølge foreningen vil styrke skolernes mulighed for at udnytte de lokale muligheder, mindske rekrutteringsudfordringerne, imøde- komme elevernes interesser og undgå demotivation. Foreningen anfører videre, at skolerne i den forbindelse kan forpligtes på, at valgfagene tager afsæt i den eksisterende fagrække og indeholder en praktisk dimension. SMVdanmark bemærker, at regeringen og et flertal i Folketinget den 21. juni 2024 er blevet enig om en iværksætterpakke, der skal styrke iværk- sætternet i Danmark. SMVdanmark bemærker, at som en del af pakken skal iværksætterundervisningen i folkeskolen styrkes. SMVdanmark finder, at det er oplagt at udnytte potentialet i de nye lokale valgfag. SMVdan- mark opfordrer til, at Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med relevante parter arbejder for, at iværksætteri bliver udbredt som en lokalt valgfag så mange steder som muligt. SMVdanmark giver udtryk for, at ministeret kan gøre en del ift. at sikre udbredelse af særlige emner som lokale valgfag, fx ved at udvikle fagmaterialer og orientere om mulighe- derne samt facilitere samarbejder. Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk bemærker, at ele- verne med lovforslaget skal have mulighed for at vælge et ekstra valgfag, men at de tilsyneladende kun kan vælge mellem teknologiforståelse og praktiske/musiske fag, hvorefter muligheden for at kunne vælge tysk/fransk eller spansk som tredje fremmedsprog er forsvundet. Team Danmark anfører bl.a., at der i talentidrætsklasser undervises i den såkaldte ’atletuddannelse’ for at give eleverne et stærkt fundament for deres videre idrætskarriere, personlige udvikling og trivsel, og at indhol- det i uddannelsen især relaterer sig til sportspsykologi, skadesforebyg- gelse, ernæring, fysisk træning, foreningslære og træneruddannelse, samt at undervisningen ofte er forankret i lokale valgfag og/eller understøt- tende undervisning. Team Danmark mener, at det er vigtigt for idrætsele- vernes udvikling, at den nye lovgivning indeholder rum til at udvikle lo- kale valgfag med udgangspunkt i det beskrevne indhold. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der generelt er opbak- ning til at styrke den praktiske undervisning i folkeskolen og til at give ele- verne i udskolingen større valgfrihed, herunder i form af lokale valgfag. Der er endvidere opbakning til, at det hidtidige forsøg med mulighed for under- visning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid gøres til en permanent mulighed. Der er derimod nogen modstand mod at øge det praktiske indhold og valg- friheden ved at stille krav om, at eleverne vælger mellem et mindre antal praktiske/musiske valgfag. Det er bl.a. fremhævet, at begrænsningen af elevernes valgfrihed reducerer mulighederne for at indrette den samlede undervisning i udskolingen, så den tones med udgangspunkt i lokale behov og muligheder. Ministeriet bemærker hertil, at der med lovforslaget afsættes dobbelt så lang tid til undervisning i valgfag, som der hidtil har været. Det betyder, at der afsættes dobbelt så mange timer til obligatoriske praktiske/musiske valgfag i udskolingen, men det betyder også, at der afsættes dobbelt så mange timer til lokale valgfag i løbet af udskolingen. Dermed vil skolernes muligheder for at tone undervisningen blive tilsvarende forøget. Herudover fastholdes skolernes pligt til at tilbyde eleverne yderligere 60 undervisnings- timer i valgfag, som kan ligge uden for den almindelige skoledag. Ministeriet er opmærksom på, at placeringen af det 2. praktiske/musiske valgfag i 8. og 9. klasse vil indebære, at eleverne i det fag, de måtte vælge, kan opleve at have et slip i progressionen i 7. klasse. Flere høringssvar peger på mulighederne for at tilrettelægge valgfag med et andet praktisk/musisk indhold end de fem obligatoriske praktiske/musi- ske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab og tek- nologiforståelse), fx forskellige valgfag med idræt, iværksætteri eller inspi- ration fra erhvervsuddannelserne på velfærdsområdet, eller ved at stille krav om, at valgfag tager afsæt i den eksisterende fagrække og har et prak- tisk indhold. Ministeriet bemærker hertil, at skolerne er velkomne til at udbyde sådanne fag som lokale valgfag. Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovudkastet, side 87 og 92, om lokale valgfag, at ”Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk eller spansk) som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes.” Ministeriet kan herudover oplyse, at det er ministeriets opfattelse, at kravet om, at undervisningen i frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler mv. skal stå mål med den undervisning, der almindeligvis gives i folkeskolen, indebærer, at disse skolers undervisning skal stå mål med mindst ét af de fremover fem praktiske/musiske valgfag, og – hvis skolen er prøveafhol- dende – føre eleverne til prøve i dette fag på 8. klassetrin. Indførelsen af det 2. praktiske/musiske valgfag ændrer ikke ved omfanget af denne forplig- telse. Der er fra flere sider rejst spørgsmål om, hvorvidt undervisningen i valgfag alene bør varetages af folkeskolen, eller om den også skal kunne varetages af ungdomsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forbere- dende grunduddannelse. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke in- deholder ændringer til de gældende regler om, hvor undervisningen i valg- fag kan gennemføres. Undervisningen vil således som udgangspunkt skulle gennemføres i folkeskolen, men kan under visse betingelser være fælles for elever fra flere skoler i ungdomsskolen eller på en institution for erhvervs- rettet uddannelse. Folkeskolen vil kunne udbyde valgfag i samarbejde med det lokale foreningsliv efter reglerne om åben skole. Enkelte høringsparter har stillet sig tvivlende over for hensigtsmæssigheden af at afholde en obligatorisk prøve i et valgfag. Ministeriet bemærker hertil, at der ikke ændres ved indholdet af det 1. praktiske/musiske valgfag, herunder at dette er prøvefag. Det vil således også være de hidtil gældende regler om fortsættelse af undervisningen og prøveaflæggelse ved skoleskift, der finder anvendelse. Derimod følger det af lovforslaget, at der ikke vil skulle aflægges obligato- risk prøve i elevens 2. praktiske/musiske valgfag. Her vil prøveaflæggelsen være frivillig for eleven. Ved skoleskift vil det dog vil være de samme ram- mer for fortsættelse af undervisningen, der finder anvendelse, som for 1. praktiske/musiske valgfag. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der med aftalen er afsat midler til finansiering af flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolin- gen, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler og materialeanskaf- felser mv. Lovforslaget giver derudover muligheder for lokalt at prioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling af det undervisende personale via skolens timebank. Ministeriet vil sørge for, at alle indkomne høringssvar, som adresserer spørgsmålet om teknologiforståelse, oversendes til ekspert- gruppen for Fagfornyelsen til baggrund for ekspertgruppens videre arbejde. De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det ikke er så tydeligt, hvilken praktisk betydning teknologiforståelse i udvalgte fag har. Børnerådet ser positivt på, at der i lovforslaget indføres teknologiforstå- else som et nyt valgfag, og at det beskrives, hvordan teknologiforståelse som faglighed skal integreres i udvalgte eksisterende fag som led i arbej- det med de nye fagplaner. Rådet mener, det er helt afgørende, at børn får redskaber og viden til at anvende og skabe med digitale teknologier, og at det derfor er positivt, at teknologiforståelse integreres som en ny fag- lighed i skolen. Rådet bemærker, at børn og unge bl.a. skal klædes på til at forstå digitalisering og dynamikker på digitale platforme, at børn skal dannes til at kunne navigere og tage aktive valg ift. teknologiens indfly- delse på deres liv og hverdag, samt at børn har brug for voksne, der er di- gitalt kompetente, hvis de skal understøttes i kritisk og kontrolleret brug af teknologi og digitale redskaber. Rådet anfører, at det skal skolen un- derstøtte. Børns Vilkår ser overordnet positivt på indførelse af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen. I implementeringen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen lægger organisationen særligt vægt på, at undervisningen i faglighed inden for teknologiforståelse og digital dan- nelse skal være obligatorisk for alle børn og unge for at undgå risikoen for en stor ulighed i, hvem der kan gennemskue og agere i det digitale, og hvem der ikke kan, at undervisningen i fagligheden inden for teknolo- giforståelse og digital dannelse får et tilstrækkeligt omfang og priorite- ring til, at der er tid til læring i dybden, og at der sættes tidligt ind med undervisning i teknologiforståelse og digital dannelse, dvs. allerede i ind- skolingen, da børn debuterer tidligt på sociale medier. Børns Vilkår er bekymret for, at der bliver for stor forskel på, i hvilket om- fang børn modtager undervisning i teknologiforståelse, og at fagligheden ikke bliver løftet tilstrækkeligt for alle børn, når det foreslås at integrere teknologiforståelse i udvalgte eksisterende fag på udvalgte klassetrin samt som et nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen. Ifølge Børns Vilkår er det vigtigt, at der i den løbende fagudvikling i de eksisterende fag inddrages digital dannelse og teknologiforståelse, og organisationen er bekymret for, at teknologiforståelse og digital dannelse som obligatorisk faglighed ikke får nok selvstændig vægt alene gennem integration i eksisterende fag. Organisationen bemærker hertil, at der kan være stor forskel på lærernes motivation og kompetencer til at undervise i fagligheden i konkurrence med de øvrige vigtige formål i fagene. Børns Vilkår mener derfor, at forslaget om teknologiforståelse integreret i ud- valgte fag samt som et valgfag i udskolingen bør suppleres med teknolo- giforståelse som selvstændigt fag. Børns Vilkår understreger derudover vigtigheden af, at der prioriteres res- sourcer til et bredt kompetenceløft af det pædagogiske personale inden for teknologiforståelse og digital dannelse samt et mere omfattende kompetenceløft af ressourcepersoner med særligt ansvar for fagligheden inden for teknologiforståelse og digital dannelse på skolerne. Børns Vilkår bemærker, at det i den sammenhæng er det vigtigt at prioritere digital myndiggørelse som et kompetenceområde, hvor der er brug for kompe- tenceløft af lærerne. Center for Digital Pædagogik finder det overordnet positivt, at teknolo- giforståelse præsenteres som faglighed i den danske grundskole, og be- mærker, at centret er opmærksomt på den komplekse opgave, som fag- personer i praksis bliver stillet overfor, når der skal undervises i en ny fag- lighed, som de ikke nødvendigvis føler sig klædt på til. Centret bemærker endvidere, at de senere års udvikling omkring kunstig intelligens og algo- ritmisk design alene kalder på en betydelig indsats hos eleverne samt et stort behov for opkvalificering af underviserne, og dette i en udstrækning, der ideelt set rækker ud over et valgfags rammer. Centret vurderer, at der i Danmark eksisterer en god tradition for at producere relevante og an- vendelige undervisningsmaterialer af høj kvalitet, som kan bidrage til at løfte teknologiforståelsen ud til flere elever i grundskolen, og peger på, at konsortiet “On - sammen om digital dannelse” har en igangværende ind- sats, der har til formål at styrke børn og unges digitale dannelse gennem uddannelsessystemet. Center for Digital Pædagogik ønsker derudover at gøre opmærksom på en risiko for digitale A- og B-hold, som der bør tages højde for i imple- menteringen af teknologiforståelse som faglighed. Det er centrets vurde- ring, at når teknologiforståelse introduceres som et valgfag frem for et obligatorisk fag, er der en risiko for, at det vil tiltrække de børn og unge, der i forvejen har en interesse i digitale medier, fx kodning, eller som i forvejen er bedst klædt på til at kunne færdes trygt og sikkert online. Når faget skal vælges til, indebærer det ifølge centret en risiko for, at de børn og unge, der har mest brug for at blive klædt på til den digitale verdens muligheder og skyggesider, vil gå glip af den læring, som faget tilbyder, og ender som digitalt udsatte. Centret anfører bl.a., at hvis teknologifor- ståelse udelukkende tilbydes som et valgfag, risikerer vi med andre ord at ende med et digitalt A- og B-hold, der afhænger af, om man som barn el- ler ung kan få hjælp til teknologi hjemmefra, eller om man har en inte- resse i det digitale. Danmarks Lærerforening finder, at teknologiforståelse bør blive et selv- stændigt fag for alle elever. Foreningen anfører, at det er et centralt ele- ment af den almene dannelse som folkeskolen bør give fremtidens med- borgere i en verden, hvor digitale teknologier fylder mere og mere. Indfø- relsen af teknologiforståelse som obligatorisk valgfag vil afstedkomme et stort behov for kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning blandt læ- rerne. I dag skal læreruddannelserne ansøge om at udbyde undervisning af kommende lærere i teknologiforståelse. Dette bør selvsagt blive en fast del af læreruddannelsen. Foreningen anfører desuden, at ministeriet bør følge udviklingen af kompetencedækningen på samme måde, som man monitorerer kompetencedækningen i øvrige valgfag Danmarks Matematiklærerforening beklager, at tankerne bag teknolo- giforståelse som ny faglighed i folkeskolen kun har fokus på den digitale del. Foreningen bemærker således, at teknologiforståelse ikke kun er digi- tal, men også analog. Derudover finder foreningen, at teknologiforståelse både skal integreres i alle fag, men også indføres som et selvstændigt fag. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anfører, at DA havde fundet det mere hensigtsmæssigt, at teknologiforståelse havde fået status som et obliga- torisk selvstændigt fag i folkeskolen. DA bemærker, at selvom faget alene indarbejdes i eksisterende fag samt udbydes som et nyt femte toårigt valgfag i udskolingen, er det alligevel vigtigt at sikre opkvalificering af læ- rerne, så de er i stand til at undervise eleverne i faget på et højt niveau. DA bemærker videre, at forståelse og anvendelse af moderne teknologi ikke skal risikere at blive nedprioriteret i undervisningen, da det vil være en grundlæggende del af elevernes fremtidige arbejdsliv. DA ser frem til at blive inddraget i et fremtidigt arbejde med evaluering af de beskrevne nye ordninger i samarbejde med alle involverede mhp. lø- bende justeringer og forbedringer. DA bemærker, at foreningen gerne bi- drager med yderligere inputs og samarbejde for at sikre, at danske folke- skoleelever får en skoledag, der både motiverer dem og ruster dem til fremtidens udfordringer. Dansk Industri (DI) bemærker, at det er positivt, at teknologiforståelses- fagligheden med lovforslaget lægges op til at spille en større rolle i grundskolen. Dog bemærker DI, at det med forslaget fastlægges, at tek- nologiforståelse bliver etableret som et valgfag, som eleven kan tilvælge, hvis dette udbydes på elevens skole. Dl giver desuden udtryk for, at de er bekymret over, at udviklingen af fag- lige kompetencer inden for teknologiforståelse går for langsomt, og at valgfagsmodellen, som forslaget lægger op til, reelt vil risikere at betyde, at der i højere grad kommer et teknologisk A- og B-hold i den unge ge- neration. DI peger på, at der samtidig er en risiko for, at valgfaget ikke udbydes mange steder og særligt på de mindre skoler, hvorfor der her ikke vil blive foretaget et egentligt løft af disse vigtige kompetencer. DI understreger, at dette kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks fremti- dige konkurrenceevne i det teknologiske kapløb samt muligheder for at finde de stærkeste og mest bæredygtige løsninger på samfundets i sti- gende grad komplekse udfordringer. DI bemærker derfor, at foreningen ser et behov for, at der i den kommende tid arbejdes videre henimod, at teknologiforståelse hurtigst muligt indføres som et selvstændigt, obliga- torisk fag i folkeskolen. I forlængelse heraf bemærker DI, at det er afgørende, at der allerede nu afsættes tilstrækkelige midler til et reelt kompetenceløft ved uddannelse og efteruddannelse af lærere i denne nye faglighed i folkeskolen. Det er helt afgørende at sikre et reelt løft af elevers kompetencer i teknologifor- ståelse gennem kompetente og motiverede undervisere. Dansk Metal roser, at teknologiforståelse integreres i andre fag, således at eleverne lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens indflydelse på diverse fag. Dansk Metal mener imidlertid også, at (digital) teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dansk Me- tal anfører, at dette både skal sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, give elever et grundlag for at forstå teknologiens indflydelse samt ikke mindst understøtte den nationale STEM-strategi/na- turvidenskabsstrategi. Dansk Metal påpeger, at der skal ske den nødven- dige opkvalificering af lærerne, så der kan undervises på et højt niveau og sikres prioritering af fagligheden på området – fsva. teknologiforståelse som integreret faglighed i alle fag. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) roser, at det foreslås, at teknologiforståelse integreres i andre fag, således at eleverne lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens indflydelse på diverse fag. DEG-L mener imidlertid også, at (digital) teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dette skal både sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, give elever et grundlag for at forstå teknologiens indflydelse, samt ikke mindst understøtte den nationale STEM-strategi/naturvidenskabsstrategi. Derudover kan navnet "Teknologiforståelse" være problematisk, hvis det kun dækker digital og ikke den analog teknologiforståelse. På HTX har man nemlig faget "Tek- nologi," som omfatter analog, men ikke digital teknologiforståelse. Hvis faget i folkeskolen skal hedde Teknologiforståelse, er det DEG-L’s hold- ning, at læreplanen bør inkludere begge aspekter. Alternativt kan man overveje et andet navn, hvis fokus kun er på digital teknologiforståelse. Danske Gymnasier bemærker, at udviklingen har accelereret behovet for, at børn og unge klædes på til at navigere i teknologiens muligheder og udfordringer, og at uddannelsessystemet har en helt særlig rolle i at sikre, at børn og unge og samfundet som helhed kan forholde sig kritisk og re- flekteret til teknologien. Derfor vurderer foreningen, at det ikke er til- strækkeligt at lade teknologiforståelse være et valgfag i folkeskolen. Da det er kompetencer, alle har brug for, bør det være et obligatorisk fag, så ansvaret for at opnå disse kompetencer ikke bliver lagt hos den enkelte elev eller bliver begrænset af, om valgfaget udbydes lokalt på skolen. Danske Gymnasier mener, at der er behov for et tilsvarende, obligatorisk fag i gymnasiet. Foreningen har derfor sammen med 20 stx-skoler netop ansøgt børne- og undervisningsministeren om at godkende et forsøg med digital teknologiforståelse som nyt fag på stx fra skoleåret 2025/26. Selv om Danske Gymnasier gerne ser digital teknologiforståelse som et nyt, obligatorisk fag på stx, er det vigtigt, at Børne- og Undervisningsmi- nisteriet i mellemtiden har øje for at sikre sammenhæng og faglig pro- gression mellem det nye fag i folkeskolen og informatik C, der er beslæg- tet, men dog udtryk for en mere snæver faglighed. Danske Professionshøjskoler ser en særlig udfordring ved Teknologifor- ståelse som ny faglighed i folkeskolen, når lærere kan undervise i både fag og ind i udvalgte fag uden at have kompetencer hertil. Danske Profes- sionshøjskoler vurderer derfor, at der med indførelsen af Teknologiforstå- else som ny faglighed i folkeskolen vil være et stort behov for at udvikle faget på læreruddannelsen for at opbygge kapacitet blandt nye lærere til at varetage undervisning i teknologiforståelse, hvilket bør foregå i tæt samarbejde med kompetence- og fagudvikling på skolerne. Danske Skoleelever bemærker, at teknologiforståelse som ny faglighed er vigtigt, hvis elevers generelle livskompetencer skal styrkes. Dog proble- matiserer de, at faget kun indføres som valgfag, idet de er bekymrede for et digitalt A- og B-hold, hvor nogle elever får værktøjer til at begå sig di- gitalt, mens andre overlades til sig selv på platforme, hvor både konstruk- tive meningsfulde fællesskaber og digitale krænkelser kan opleves af ele- ver. Bekymringen består i, at det kan ses i de forsøgsordninger, der har været med teknologiforståelse i skolerne, at det primært er drenge, der vælger faget til. Dermed er der et behov for obligatorisk teknologiforståelse for alle elever, hvis den digitale udviklings konsekvenser for børn og unge skal tøjles i tide. Her er elevernes erfaring fra praksis, at et valgfag ikke er nok. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter forslaget om at teknologiforståelse integreres i en række fag fra 1. til 9. klasse. Med en stadigt tidligere eksponering til digitale teknologier og medier er det helt afgørende, at eleverne også får mulighed for at tilegne sig, evner til kritisk at vurdere, vælge og anvende teknologierne. De ser gerne, at begrebet digital dannelse også introduceres som et obligatorisk element i denne faglighed, så fagligheden ikke alene er bliver færdig- hedspræget. Dansklærerforeningen mener, at det er ærgerligt, at teknologiforståelse ikke indføres som et selvstændigt fag, idet man i så fald ifølge foreningen samtidig var blevet nødt til at sikre, at der ville følge efteruddannelse og kompetenceudvikling med. Foreningen anser det desuden som en udfor- dring, at teknologiforståelse skal integreres i andre fag, fordi faget ifølge foreningen på den måde bliver ujævnt og personbåret. Foreningen anfø- rer desuden bl.a., at det er vigtigt, at der følger kompetenceudvikling med, og at det ikke bliver en konceptløsning uden sans for danskunder- visning, elever og lærerliv. Foreningen havde gerne set, at det havde væ- ret muligt at udfolde teknologiforståelse som et tværfagligt fag, men an- fører, at dette bliver vanskeligt, når teknologiforståelse skal integreres i eksisterende fag, der allerede er belastede af stoftrængsel. Den faglige forening Håndværk og Design bifalder forslaget om tekno- logiforståelse som valgfag. Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at fsva. initiativet om at integrere teknologiforståelse i udvalgte eksisterende fag samt at udbyde faget som et toårigt valgfag i folkeskolen gør de opmærksom på, at ministeriet kan lade sig inspirere af eksisterende værktøjer og undervisningsmateriale til faget, herunder digitalstart.dk. Efterskoleforeningen bakker op om det øgede fokus på teknologiforstå- else og bidrager gerne med erfaringer i det videre arbejde. Det bør præ- ciseres, at efterskolerne fortsat alene skal stå mål med (og evt. føre til prøve) i et af de fremover 5 obligatoriske fag. Foreningen af Frie Fagskoler finder det glædeligt, at teknologiforståelse kan komme på skoleskemaet og havde gerne set, at teknologiforståelse bliver et obligatorisk fag for alle elever. Geografforbundet har forståelse for, at modellen med at integrere tek- nologiforståelse giver nogle udfordringer for lærerne i de enkelte fag, og derfor stiller foreningen sig gerne til rådighed med ideer til, hvordan geo- grafi kan integrere teknologiforståelse med henblik på at kvalificere læ- rerne til at kunne understøtte eleverne i at anvende, forstå og kritisk vur- dere den teknologi, de møder og bruger i faget. Teknologiforståelse som valgfag finder foreningen uheldigt i den foreslåede form, idet denne mo- del for det første ikke har været afprøvet i forbindelse med forsøg, og for det andet harmonerer det ikke med ønsket om færre prøver at afslutte det med en sådan. Indholdet i valgfaget teknologiforståelse er reduceret til to kompetenceområder, design og programmering, og det retter sig mod arbejdet med digitale produkter. Foreningen foreslår derfor, at fa- gets navn ændres til digital forståelse e.l., da det i højere grad signalerer, hvad faget drejer sig om. KL er positiv over, at teknologiforståelse indføres som valgfag og integre- res i udvalgte fag. KL mener fortsat, at der bør være et selvstændig obli- gatorisk fag, så alle børn og unge – uanset baggrund og interesser – får grundlæggende kompetencer inden for teknologiforståelse. KL gør der- udover opmærksom på nødvendigheden af kapacitetsopbygning i for- hold til kompetenceudvikling af lærerne, så der ikke kommer store for- skelle på tværs af landet. Det forudsætter investeringer i forskning, og læ- rere og undervisere skal uddannes og efteruddannes. Der er ikke afsat midler til denne kapacitetsopbygning og udvikling af en teknologiforstå- elsesfaglighed i aftalen. Lærerstuderendes Landskreds mener, at det er positivt, at teknologifor- ståelse bliver en del af folkeskolen, men at det er for uambitiøst kun at indføre det som valgfag, da det er en afgørende del af dannelsesopgaven i det 21. århundrede, og da alle elever bør stifte bekendtskab med faget. Lærerstuderendes Landskreds er samtidig bekymrede for, at oprettelsen af faget som valgfag kan betyde en skæv kønsfordeling og opfordrer til en opmærksomhed herpå. Lærerstuderendes Landskreds appellerer der- for til, at teknologiforståelse indføres som et selvstændigt fag på sigt. Lærerstuderendes Landskreds tilkendegiver herudover, at et nyt fag og en ny faglighed i fagene kræver de rette kompetencer hos lærerne, og at teknologiforståelse således skal være et fag på læreruddannelser i hele Danmark. Konkret bør det ifølge Lærerstuderendes Landskreds indføres som et valgfag svarende til 2,5 ECTS-point samt et undervisningsfag sva- rende til 35 ECTS-point på alle landets læreruddannelser for derved at sikre kompetencerne til at undervise i teknologiforståelse både som fag og integreret i fagene i folkeskolen. Medierådet for Børn og Unge ser positivt på, at teknologiforståelsesfa- get får en central rolle i folkeskolens ærinde, hvor børn og unge klædes på til at forstå betydningen af digitale teknologier for hverdagen og sam- fundet, og at de samtidig får viden og kompetencer til at udvikle og an- vende disse. Medierådet mener dog samtidig, at alle børn og unge har ret til at modtage og deltage i undervisning i teknologiforståelse, og det er medierådets vurdering, at det ikke vil opfylde behovet tilstrækkeligt, hvis fagligheden blot integreres i eksisterende fag på udvalgte klassetrin og udelukkende udbydes som selvstændigt valgfag i udskolingen, da dette kun vil uddanne en begrænset andel af danske børn og unge. Efter Me- dierådets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at teknologiforståelse implementeres som et selvstændigt obligatorisk fag på alle klassetrin, hvilket vil sikre kontinuerlig viden og læring om digitale teknologier samt sikre alle elever de bedste muligheder for at deltage i samfundet. Medierådet for Børn og Unge anbefaler, at man i udviklingen af teknolo- giforståelse som faglighed, herunder de fire kompetenceområder, har fo- kus på balancen mellem teoretiske og praktiske elementer i faget, og at der indtænkes et fokus på forskellige facetter af digital dannelse. Medie- rådet anfører bl.a., at emner som digitale fællesskaber, balance med digi- tale medier og digitale krænkelser er vigtige for børn og unges forståelse af digitale teknologier, og at disse emner derfor også bør indtænkes i teknologiforstående som faglighed. Medierådet vil gerne bidrage med vi- den og erfaringer til udviklingen af fagligheden, herunder også til en eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse, som er ble- vet udformet i projektet ’On’, der er udviklet af konsortiet ”Sammen om digital dannelse” bestående af Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik. Medierådet gør derudover opmærksom på, at fagpersoner spiller en afgørende rolle i at sikre en kvalitetsfuld implementering af teknologiforståelsesfaget i folkeskolens praksis, og at det derfor er essentielt, at de har de nødvendige kompeten- cer og rammer for at varetage opgaven. Disse elementer, mener Medierå- det, sikres bedst gennem adgang til kontinuerlig opkvalificering, lettil- gængelige undervisningsressourcer og tilstrækkelig forberedelsestid. Me- dierådet stiller sig til rådighed for at dele viden og erfaringer angående opkvalificering af fagpersoner og udvikling af didaktiske prototyper, som er formuleret i øjenhøjde med den tænkte bruger. Red Barnet bakker op om, at teknologiforståelse bliver en ny faglighed i folkeskolen i lyset af, at man i den politiske aftale valgte ikke at gøre tek- nologiforståelsesfaget obligatorisk for landets folkeskoleelever, som Red Barnet, Danske Skoleelever m.fl. tidligere har anbefalet. Det er væsentligt, at det sikres, at alle børn kontinuerligt får viden og handlekompetencer til at begå sig i en digitaliseret hverdag. Red Barnet anbefaler derfor, at tek- nologiforståelse integreres i fagene på alle klassetrin i grundskolen, og at faget integreres i en lang række fag. Udover dansk og matematik kan tek- nologiforståelse fx integreres i fag som natur/teknologi, kristendoms- kundskab, historie, samfundsfag, biologi, idræt og billedkunst. Derudover vil det være særdeles relevant at integrere faget i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Red Barnet anbefaler, at tekno- logiforståelsesfaget formuleres bredere, end det er tilfældet i formålsbe- skrivelsen og kompetencemålene for forsøgsfaget fra 2018-2021. Konkret anbefaler Red Barnet, at der i faget indskrives emner og vinkler, der har betydning for børn og unges trivsel. Det gælder bl.a. emner som digital mobning, demokratisk deltagelse, digitale fællesskaber, selvfremstillinger, beskyttelse af privatliv, digitale krænkelser, sammenligningskultur, søvn og hensigtsmæssige mobilvaner. Red Barnet vil i den forbindelse henvise til projektet ’On’, hvor Red Barnet, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår og Center for Digital Pædago- gik sammen har udformet syv principper for digital dannelse. Princip- perne kan med fordel anvendes i udviklingen af teknologiforståelsesfaget. Red Barnet står til rådighed i udviklingen af fagligheden, herunder også til en eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse. Red Bar- net anser det som helt afgørende, at det sikres, at lærere og andre rele- vante fagpersoner i folkeskolen uddannes og løbende efteruddannes i at undervise i faget. Red Barnet står til rådighed for at bidrage til udviklin- gen af opkvalificeringsforløb til fagpersoner. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) an- fører, at forståelse og anvendelse af moderne teknologi er en grundlæg- gende del af elevernes fremtid og arbejdsliv, og at når teknologiforståelse alene indarbejdes i eksisterende fag samt udbydes som et nyt femte to- årigt valgfag i udskolingen, er det derfor også vigtigt at sikre opkvalifice- ring af lærerne, så de er i stand til at undervise eleverne i faget på et højt niveau. Skole og Forældre er enig i, at teknologiforståelse skal integreres i ud- valgte eksisterende fag og bakker også op om, at det udbydes som et nyt femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen. I forhold til valgfaget udtryk- ker foreningen bekymring for situationen for elever, som skal til prøve i valgfaget, men i perioden med valgfaget flytter til en skole eller en kom- mune, som ikke udbyder det fag, eleven har valgt. Skolelederforeningen bakker op om, at teknologiforståelse skal ind som faglighed i folkeskolen, enten som et fag og/eller integration i eksiste- rende fag, så børn og unge klædes på til at begå sig i et digitaliseret sam- fund. Foreningen mener, at teknologiforståelse skal udvikles som en grundfaglighed til folkeskolen samt indgå som faglighed på læreruddan- nelsen. Foreningen bemærker samtidig, at der er et presserende behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse i folkeskolen ift. at kunne gennemføre undervisning i teknologiforståelse. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at teknologifor- ståelse bør være et obligatorisk fag og ikke kun tilbydes som valgfag. UNICEF Danmark finder forslaget positivt. UNICEF Danmarks anbefaler, at udviklingen af teknologiforståelsesfagligheden baseres på et rettig- hedsbaseret børnesyn, hvor der især er fokus på Børnekonventionens grundlæggende principper: Ikke-diskrimination (artikel 2), barnets bedste (artikel 3), barnets udvikling (artikel 6) og inddragelse (artikel 12). UNICEF Danmark anbefaler også, at formålsbeskrivelsen udvides og omfatter en mere bred og samfunds- og trivselsorienteret tilgang til teknologiforstå- elsesbegrebet med særligt fokus på de særlige rettighedsmæssige udfor- dringer, der især har betydning for børn og unges sundhed. UNICEF Dan- mark anbefaler endvidere, at opmærksomheden øges på at involvere bør- nene selv i identifikation af emner, samt at der sikres løbende efteruddan- nelse af fagpersoner og undervisere i identifikation og håndtering af presserende digitale udfordringer. Endelig anbefaler UNICEF, at måden hvorpå faget teknologiforståelse integreres i fagene, baseres på en bred forståelse af digital dannelse, der vægter digital myndiggørelse højt, samt tager hensyn til alder, modenhed, udvikling og voksende evner og ret til selvbestemmelse og kritisk informationssøgning. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der generelt er stor op- bakning til at indføre teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen. Der er dog en række høringsparter, som efterlyser, at teknologiforståelse bliver et selvstændigt, obligatorisk fag på alle klassetrin. Mange høringsparter fremhæver i denne forbindelse, at der er risiko for, at eleverne deles i et digitalt A- og B-hold, når det kun udbydes som valgfag. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den politiske aftale, at teknologiforståelse både integreres i udvalgte eksiste- rende fag i 1. til 9. klasse og udbydes som et nyt femte toårigt praktisk/mu- sisk valgfag i udskolingen i 7.-8. og 8.-9. klasse. Alle elever vil således skulle modtage undervisning i teknologiforståelse. Og for elever med en særlig in- teresse vil der herudover blive mulighed for at vælge faget som valgfag, hvis skolen udbyder faget. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for, at flere høringsparter har gjort sig overvejelser om, hvad indholdet af og målene for fagligheden skal være. Ministeriet henviser i denne forbindelse til, at teknologiforståelse – både som integreret element i udvalgte eksisterende fag og som valgfag – først vil skulle implementeres fra skoleåret 2027/28. Aktuelt afventer ministeriet således at modtage anbefalingerne fra ekspertgruppen, der er nedsat i regi af Fagfornyelsen, som skal udarbejde et konkret oplæg til, i hvilke fag og på hvilke klassetrin teknologiforståelse skal integreres. Fagfornyelsen omfatter også den kommende læreplan for undervisningen i valgfaget i teknologi- forståelse. Ministeriet vil sikre, at de mange forslag indgår i arbejdet. Ministeriet er enig i vigtigheden af at sikre, at det undervisende personale har de fornødne kompetencer til at varetage undervisningen i teknologifor- ståelse. Ministeriet bemærker i denne forbindelse, at undervisningen i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i teknologiforståelse vil blive om- fattet af kravet om fuld kompetencedækning. Ministeriet vil gå i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har ressort på læreruddannel- sen, om betydningen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen ift. det undervisende personales kompetencer til at undervise i fagligheden. Ministeriet gør opmærksom på, at der med lovforslaget gives muligheder for lokalt at prioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling af det un- dervisende personale via skolens timebank. Spørgsmålet om fortsættelse af undervisningen i praktiske/musiske valgfag og prøveaflæggelse ved skoleskift er behandlet i høringsnotatets pkt. 2.2.2.2. De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.2.2.4. Ny timetalsfordeling Danmarks Lærerforening ønsker, at kravene til, hvor mange timer de enkelte fag skal fylde, erstattes af vejledende timetal for henholdsvis den humanistiske, naturfaglige og praktiske/musiske blok. I den forbindelse bør der tilstræbes en balance i timetallet til henholdsvis den humanistiske, naturfaglige og praktiske/musiske fagblok igennem hele skoleforløbet. Det anføres således, at den centrale styring af, hvor mange timer de en- kelte fag skal fylde på de forskellige klassetrin, spænder ben for skolernes mulighed for at tilrettelægge skoledagen fleksibelt med afsæt i elevernes motivation, pædagogiske overvejelser og lokale forhold. I forbindelse med realiseringen af aftalen finder foreningen, at det bør ty- deliggøres i kommunikationen til skolerne, at der er tale om vejledende timetal, og hvilke muligheder dette giver lokalt. Antallet af vejledende ti- mer skal afhænge af ambitionerne for, hvad eleverne skal nå igennem i løbet af deres skolegang. Derfor opfordres der til, at der sker en drøftelse af det samlede timetal igen i forbindelse med fagfornyelsen. Dansklærerforeningen mener, at det er en uambitiøs timetalsfordeling, fordi der rykkes rundt på de små fags timer og tages timer fra ét valgfag for et give dem til et andet valgfag. Foreningen mener, at det er på tide, at der kigges på de store fag, dansk og matematik, så man ikke i sin iver efter at komme flere fagligheder eller obligatoriske emner ind i de to fag ender med at udvande dem. Foreningen synes derimod, det er glædeligt, at der skal være mulighed for flere valgfag i udskolingen, men bemærker samtidig, at det er underligt, at der tages timer fra idrætsundervisningen i udskolingen set i lyset af dagsordenen om mere praktisk undervisning for de ældste. Digitaliseringsstyrelsen finder det positivt, at der med initiativet om ny timetalsfordeling – i overensstemmelse med princip #3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling – anvendes objektive kriterier i udarbejdelsen af den nye timetalsmodel. Ministeriet kan hertil overveje at beskrive, hvor- dan udvekslingen af oplysningerne vedrørende overholdelsen af mini- mumstimetal mellem skoler og myndighed påtænkes understøttet digi- talt, jf. princip #4 om sammenhæng på tværs. KL noterer sig, at der med lovforslaget sker en reducering af skoledagens længde i indskolingen og på mellemtrinnet ved at reducere antallet af fagtimer og dermed også antallet af de skift, de yngste elever møder i lø- bet af deres skoledag. KL kunne have ønsket, at man med lovforslaget og som led i frisættelsesdagsordenen havde lempet de nuværende timetals- bindinger for de enkelte fag og erstattet dem med vejledende timetal for hver af de tre fagblokke og i stedet indført bindende årlige minimums- timetal samlet set for fagblokken. KL havde ligeledes ønsket, at der med lovforslaget var sket en lempelse af reglerne for indberetning af timetal. KL konstaterer i øvrigt, at indfasningen af nye timetal for fag og valgfag er kompleks og opfordrer til god vejledning til skolerne om ikrafttrædelse. Skolelederforeningen har forståelse for, at der ændres i den vejledende timefordelingsplan som følge af politiske interesser og mærkesager. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at både Danmarks Lærer- forening og KL argumenterer for en timetalsmodel, hvor fokus er på forde- lingen af undervisningstimer mellem de tre fagblokke, og ikke på enkelte fag. Ministeriet bemærker hertil, at det med aftalen er valgt at opretholde en timetalsmodel, hvor timetallene fastsættes for de enkelte fag, men hvor de fleste af disse timetal er vejledende og derfor kan indgå i en lokal afvejning af, hvordan vægtningen mellem fagene mest hensigtsmæssigt foretages i lyset af lokale ønsker, behov og muligheder, herunder også på tværs af de tre fagblokke. KL rejser endvidere spørgsmålet om indberetning af timetal. Børne- og Un- dervisningsministeriet bemærker hertil, at der ikke med aftalen om folke- skolens kvalitetsprogram er taget stilling til en reduktion af det statslige til- syn med timetallene. Det fremgår dog af aftale om kommunernes økonomi for 2025, at det som led i det flerårige samarbejdsprogram er udarbejdet en oversigt over for- enklingsforslag, som der er enighed mellem regeringen og KL om at gen- nemføre, i aftalens bilag 2. Heri indgår bl.a. en forenkling af grundskoleind- beretningen (97), hvori indgår, at det undersøges, om det lovbestemte time- talstilsyn kan afvikles, og om indberetningen kan afskaffes helt eller delvist. Lovforslaget er derfor ændret, således at det fremgår, at der ikke fremover skal gennemføres et lovbestemt timetalstilsyn med skolernes planlagte timetal. Herved vil det statslige tilsyn med kommunernes indberetninger af planlagte timetal ikke længere være lovfæstet. Det bemærkes dog, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag har en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for mini- steriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overhol- des, og om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn). Børne- og Under- visningsministeriet vil derfor fortsat have behov for at modtage oplysninger fra kommuner og skoler om omfanget af undervisningen, som kan danne grundlag herfor, og som tager hensyn til at begrænse de administrative byrder, der er forbundet med indsamlingen af oplysningerne. Ministeriet er enig med KL i, at indfasningen af nye timetal for fag og valg- fag er meget kompleks. Ministeriet agter derfor at offentliggøre timetalso- versigter for samtlige skoleår i overgangsperioden, ligesom der blev gjort på hjemmesiden https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-over- gange/timetal i forlængelse af den seneste ændring af timetallene i 2019. Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov- forslaget. Billedkunstnernes Forbund mener, at fjernelse af billedkunst i 1. klasse er en helt forkert vej at gå og anfører, at forslaget rimer meget dårligt med at ville styrke børns dannelse og sænke deres skærmforbrug. Faget billedkunst er ifølge forbundet et helt centralt dannelsesfag med mange muligheder for fordybelse, for dybere erfaring med at koble sanser og sind, og for tværfaglige samarbejder, og forbundet mener derfor, at faget skal styrkes både kvalitativt og timemæssigt ikke bare i folkeskolen, men også i læreruddannelsen. Forbundet mener, at det er vigtigt at prioritere og opretholde billedkunst- undervisning som en integreret del af børns uddannelse, og bemærker, at undervisningen i billedkunst giver børn mulighed for at udforske deres kreativitet og udtrykke sig selv og har positive indvirkninger på læringen i andre fag. Ifølge forbundet vil man, hvis man fratager 1. klasse-eleverne for et års billedkunstundervisning og bryder den kontinuerlige læring i fa- get fra børnehave, børnehaveklassen og videre i skolen, risikere en nega- tiv indvirkning på både børnenes kreative udvikling og deres generelle engagement i skolen, ikke bare i 1. klasse, men også senere. Forbundet vil dog samtidig rose forslaget om, at elever i udskolingen nu får mulighed for at tage billedkunst som valgfag. Børnerådet er kritisk over for reduktionen i antallet af timer i de prakti- ske/musiske fag, som bl.a. idræt, billedkunst, håndværk og design samt natur og teknologi, da det er fag, som eleverne på tværs af klassetrin fin- der særligt motiverende, og som bidrager til en varieret skoledag. Danmarks Billedkunstlærere kvitterer for, at der er prioriteret et øget timetale til de praktiske/musiske fag i udskolingen samt afsat økonomiske ressourcer til faglokaler mv. Foreningen finder i modsætning hertil ikke, at billedkunst skal fjernes i 1. klasse, fordi de fagligheder, som billedkunst repræsenterer, og som faget giver eleverne kompetencer i, er nødvendige at udvikle helt fra bh. kl. uden huller i progressionen. Foreningen anfører i den forbindelse bl.a., at det lyder hult, når man taler om øget praktiskfag- lighed og booster de praktiske/musiske fag i udskolingen, hvis man sam- tidig fratager eleverne i 1. klasse et af de få praktiske fag, de har. Den bil- ledfaglige værktøjskasse er vigtig og nyttig for at kunne arbejde praktisk- fagligt i andre fag. Foreningen understreger, at det ikke er et sagligt argu- ment at afskaffe billedkunst, fordi det ”ikke kan betale sig”, når faget kun er en time. Foreningen anbefaler derfor på det kraftigste, at forligskred- sen genovervejer afskaffelsen af billedkunst i 1. klasse. Danmark Billedkunstlærerforening, kreds 3 Østjylland mener, at det er uhensigtsmæssigt, at man afskaffer billedkunst på 1. årgang, da billed- kunst i 1. klasse tilbyder alle børn et billedsprog frem for ensidigt fokus på skriftsproget i dansk. Det er ikke alle børn, som kan læse og skrive i 1. klasse, hvorfor billedsproget giver alle børn mulighed for at kunne ud- trykke sig igennem et praktisk billedskabende arbejde. Foreningen mener også, at billedkunst har fået en større vægt i den praksisfaglighed, som vægtes i udskolingen i den nye lovgivning, hvorfor det virker uhensigts- mæssigt at fjerne praksisfagligheden fra børns skolestart. Billedkunst bør have et kontinuerligt forløb i folkeskolen på linje med de øvrige prakti- ske/musiske fag som idræt og musik, der stadig bevarer deres timetal på 1. årgang. Foreningen tilkendegiver, at billedkunst betyder meget for børns motiva- tion for at lære, hvilket de som erfarne billedkunstlærere har oplevet, at mange børn har for billedkunst i 1. klasse. Faget spiller derfor en stor rolle i børns lyst til at lære og dermed for generel trivsel i skoledagen. Dertil kommer, at billedkunst har en stor betydning for børn og unges mulighe- der for at kunne aflæse og forstå de sociale mediers brug af billedsprog både ved det billedskabende med fagets udtryksformer, såvel som at kunne arbejde med billedanalyse og billedkommunikation. Danmarks Lærerforening finder, at det er godt med en styrkelse af de praktiske/musiske fag i udskolingen. Danmarks Matematiklærerforening er bekymrede over reduktionen af timetallet i billedkunst i 1. klasse, da faget er med til at give mulighed for at udtrykke sig på en kreativ og engageret måde i en ellers akademiseret folkeskole. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det problematisk, at 30 timer fra faget håndværk og design flyttes til et senere valgfag. DA bemærker, at risikoen er, at valget ikke falder på noget praktisk, hvilket ikke under- bygger intentionerne om mere praksisfaglighed i folkeskolen. Dansklærerforeningen mener, at billedkunst i 1. klasse skal bevares, og at det er svært at forstå, at man netop vælger at fjerne dette praktiske fag samtidig med en skoledagsorden om mere praksisfaglighed, mindre skærm og bedre trivsel. Foreningen anfører bl.a., at børn har brug for mere end det talte og skrevne sprog, og at der ikke er noget tvivl om, at bevaring af billedkunst styrker fagligheden i dansk og andre boglige sprog. Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at det er klart, at en reduktion af skoledagens længde nødvendigvis må medføre ændrin- ger af timefordelingen for nogle fag. Da der fjernes en lektion i billed- kunst på 1. klassetrin og en lektion i håndværk og design på 4. klassetrin, bliver mængden af praktiske/musiske fag i indskolingen og på mel- lemtrinnet mindre, og det strider mod intentionerne i “Kvalitetsprogram for folkeskolen”. Det er på indskolings- og mellemtrinnet, at elevernes le- gende tilgang til læring er størst. Der bør skæres ligeligt i de tre fag- blokke: Humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag. KL er positiv over for, at der generelt sker en styrkelse af den prakti- ske/musiske dimension, men konstaterer, at der i indskolingen og på mel- lemtrinnet sker en reduktion i timetallet i de praktiske/musiske fag. Skole og Forældre støtter intentionen om at undgå, at skoledagen bliver for lang, men er ikke enig i den prioritering, der ligger bag ændringerne i timetalsmodellen. Forslaget om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin er meget uheldigt. Det er positivt, at lovforslaget vil gøre det muligt for ele- ver i udskolingen at vælge billedkunst som valgfag, men samlet set en dårlig handel at afskaffe faget i 1. klasse, hvor det bryder kontinuiteten i læringen fra børnehave, børnehaveklasse og videre i skolen. Forligskred- sen kunne overveje i stedet at tage de 30 timer på 1. klassetrin fra det meget store minimumstimetal i dansk. Skolelederforeningen bemærker, at der i kvalitetsprogrammet er lagt op til at skabe en mere praktisk og varieret skoledag og anfører, at dette ikke harmonerer med, at der skæres i de praktiske/musiske fag og natur og teknologi, som er fag, som særligt lægger op til og understøtter en mere praktisk orienteret skole. Foreningen håber dog på, at processen ifm. fag- fornyelsen vil indeholde dimensionen vedr. praktisk skole i fagene. Angela Juhlin bemærker, at det at afskaffe billedkunst i 1. klasse er at skyde sig selv i foden som samfund, da samfundet trænger til flere krea- tive hjerner. Hun anfører, at det ikke er det samme at sidde og tegne i en dansktime, som det er at udfolde sig kreativt i en eller flere billedkunstti- mer. Henrik Bjørnemose Andersen mener, at forslaget om udskydelse af un- dervisningen i billedkunst til 2. klasse er ubegribeligt og peger bl.a. på, at der allerede er arbejdet målrettet med børnenes billedsproglige udvikling i daginstitutioner og op i børnehaveklassen, hvilket der arbejdes målrettet videre med i billedkunstfaget, som ikke bør sættes på pause indtil 2. klasse, men besvares i 1. klasse og i et ubrudt forløb fremadrettet. Henrik Bjørnemose Andersen anfører bl.a. også, at ved at fratage skolerne den dannelse, det er at forlade et klasselokale for at gå i et værksted eller et andet læringsrum, er uundværlig, og at skiftet af læringsrum er en del af fundamentet for at gå i skole, hvis man gerne vil have en mere praktisk skole, hvor læringsrummet skal udvides til at være et praksisfagligt læ- ringsrum. Henrik Bjørnemose Andersen peger desuden på, at billedkunst- lokalet bl.a. rummer et indblik i, hvordan materialer skal behandles sikker- hedsmæssig forsvarligt og giver plads til udfoldelser, der ikke lader sig gøre i et klasselokale eller andre steder, og hvor børnene dannes gennem at eksperimentere. Københavns Tegnelærerforening giver udtryk for bekymring over for- slaget om at fjerne billedkunst på 1. klassetrin i folkeskolen og foreslår, at billedkunst bevares på skemaet fra 1. til 9. klasse, og at faget fortsat har mindst en lektion om ugen i 1. klasse. Dette vil sikre en kontinuerlig ud- vikling af elevernes kreative og æstetiske kompetencer fra starten af de- res skoleforløb. Københavns Tegnelærerforening anfører bl.a., at ifølge Statens Kunstfond og andre autoritative kilder fremmer kunstnerisk udfoldelse sociale og emotionelle færdigheder, som er essentielle for børns overordnede ud- vikling. Derudover bemærker de, at den kreative sektor er en væsentlig og voksende del af vores økonomi, der bidrager til innovation og velfærd. Tidlig eksponering for billedkunst sikrer en fremtid med kreative tænkere og problemløsere, der kan bidrage positivt til samfundet. Københavns Tegnelærerforening bemærker også, at hvis der fratages 1. klasse eleverne et års billedkunstundervisning, og man dermed bryder den kontinuerlige læring i faget, risikerer man at få en negativ indvirkning på både børnenes kreative udvikling og deres generelle engagement i skolen. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst er uenig i at afskaffe faget billedkunst i 1. klasse, og henviser bl.a. til, at faget billedkunst har sin egen ret, og at det i en verden fuld af billeder er vigtigt at kunne forstå det visuelle sprog og selv at kunne udtrykke sig. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst anfører, at børn i 1. klasse er meget åbne for at lære billedsproget, og de tilegner sig allerede i den alder mange færdigheder, som man kan bygge videre på i de få år, faget er obligatorisk. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst er overrasket over forslaget netop nu, hvor børn og unges trivsel og mistrivsel er i fokus, og der er tale om et fag, hvor bør- nene foruden at lære færdigheder har et åndehul og en stund, hvor de kan udfolde sig med egne ideer og løsninger, hvor de kan lære at tro på, at de selv kan, og et fag, der lægger op til både individuel fordybelse, men også til samarbejde, som styrker de relationer, der er så vigtige for god trivsel. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecen- ter for børn, unge og billedkunst mener bl.a., at en folkeskole, hvor der ikke er plads til faget billedkunst hos de yngste, er en ”fattig institution”, og foreningen anser derfor forslaget som én stor misforståelse. Lise Frøslev bemærker bl.a., at man gennem billedkunsten kan styrke børnenes tillid til, at det er helt i orden ikke at være perfekt. Man kan være med til at skabe en tryg, modig og ”perfektionsfri” kultur blandt børnene, som kan gavne dem i alle andre sammenhænge – både socialt og fagligt. Lise Frøslev appellerer derfor til, at billedkunstundervisningen skal være så tidligt som muligt, og der er derfor ingen tvivl om, at det skal være i 1. klasse. Ud over at billedkunstfaget kan styrke elevernes mod og tillid til sig selv og andre, er endnu et vigtigt argument for at bevare den tidlige billedkunstundervisning hele aspektet omkring fantasi og kreativi- tet. Line Frøslev anfører endvidere, at ved forsat at styrke den udvikling fra 1. klasse, viser man både børnene og resten af verden, at denne men- neskelige og ikke nødvendigvis direkte målbare læring er både vigtig og værdifuld. Maria Sandbjerg Mortensen bemærker, at det er svært at argumentere imod billedkunstundervisningens vigtighed også i 1. klasse, hvorfor det vil give mere mening at bibeholde faget i 1. klasse og nedsætte timeantallet med 1 lektion for henholdsvis dansk og kristendomskundskab – hvis ikke, appellerer hun til, at der må være en mere faglig begrundelse. Det frem- går bl.a. af trivselsmålingerne, at ”en mere varieret og anvendelsesorien- teret undervisning kan motivere eleverne og give dem lyst til at lære mere”. Billedkunst må antages at være yderst relevant for elever at mod- tage undervisning i, for at forstå, skabe og ikke mindst være kritiske om- kring de visuelle udtryksformer, som man hver dag bombarderes med. Hun opfordrer også til at få gjort op med misforståelserne om, at billed- kunst blot er tegninger til en historie, julegaver til mor mv. og i stedet få sat stort tryk på fagets vigtighed i forhold til kreativitet og dannelse, samt at faget er med til at udvikle elevernes evner til at turde tænke ud af bok- sen, hvilket smitter af på resten af folkeskolens fag. Samtidig kan timerne i billedkunst være med til at løfte de elever, som kan viser andre evner og finde selvtilliden, som de ikke kan finde i andre fag. Mette Eis-Hansen anfører, at billedkunst skal fortsætte på skemaet i 1. klasse på grund af mange årsager, bl.a. fordi eleverne i denne alders- gruppe generelt kan godt lide at udtrykke sig kreativt, hvorfor de er me- get motiverede for at arbejde med faget, har gode tegnekundskaber, far- velære, materialelære og brug af redskaber grundlægges her. Hun be- mærker endvidere, at billedkunst er praksisfaglighed i grundskolen samt arbejde med designprocesser og innovation i grundskolen. Derudover er billedkunst et selvstændigt fag, der kræver faglige kompetencer at under- vise i, hvorfor det ikke skal lægges ind som element i dansktimer eller lig- nende, så det bliver et klippeklistrefag uden mål og retning. Mie Buhl anbefaler af forskellige grunde, at man ikke afskaffer billed- kunstundervisning i 1. klasse. Hun bemærker, at hullet mellem børneha- veklasse og 2. klasse fratager eleverne det sprog, de bruger til at skabe mening og kommunikere med. Hun bemærker også, at udvikling af en billedfaglig værktøjskasse er en forudsætning for at kunne arbejde prak- sisfagligt i andre fag, og en kontinuerlig faglig undervisning i billedfrem- stilling er et værn mod billedmanipulering. Derfor anmoder hun forligs- partierne om at genoverveje forslaget og bibeholde billedkunst i 1. klasse. Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at forslaget om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin har givet anledning til, at et antal høringsparter og et stort antal foreninger og personer, der ikke er høringsparter, har valgt at afgive høringssvar til lovforslaget med opfordring om, at billedkunst i 1. klasse bevares. Ministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitets- program, at billedkunst reduceres med 30 undervisningstimer i 1. klasse, hvormed opstart af undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, hvor der vil være 60 undervisningstimer, dvs. to ugentlige lektioner. Reduktionen af undervisningstiden i billedkunst i 1. klasse er bl.a. begrun- det i ønsket om en kortere skoleuge i indskolingen, og at eleverne skal op- leve færre skift i voksne og færre lokaleskift. Samtidig var der afsat så få ti- mer til faget på 1. klassetrin, at det var svært at sikre faglig fordybelse og solide lærer-elev relationer. Til sidst kan eleverne i indskolingen udforske deres kreativitet i andre fag som fx dansk. Herudover medfører de samlede ændringer i timetalsmodellen, at det bliver muligt for elever i udskolingen at vælge billedkunst som 2. praktiske/musi- ske valgfag, ligesom antallet af undervisningstimer i praktiske fag over et skoleforløb samlet set forøges. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til reduktionen af undervisningstiden i håndværk og design, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at antallet af fagtimer i indskolingen og på mellemtrinnet afkortes med 150 timer for at forkorte skoledagen, herunder håndværk og design der reduceres med 30 timer i 4. klasse. Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 163), at der med ændringen muliggøres en kortere skoledag for eleverne og en mere jævn fordeling af timerne i faget over skoleårene. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. Børnerådet anfører bl.a., at nedsættelse af timetallet for idrætsfaget i ud- skolingen sammen med en afskaffelse af kravet om 45 minutters bevæ- gelse i løbet af en skoledag samlet vil betyde, at eleverne risikerer at møde ind til en mindre aktiv skoledag, og at rådet mener, at det er den forkerte vej at gå, da alle de positive effekter af bevægelse er velkendte. Danmarks Idrætsforbund (DIF) er stærkt imod reduktionen af idrætsti- mer i udskolingen. Elever i denne aldersgruppe er allerede blandt dem, der dyrker mindst idræt. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever kun 6 % af piger i 9. klasse op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, en markant nedgang fra 20 % i 2018. At skære ned på idrætstimerne i udskolingen vil yderligere forværre denne situation. DIF foreslår at undgå reduktion af idrætstimer i udskolingen for at sikre, at eleverne får den nødvendige fysiske aktivitet, som er afgørende for deres sundhed og trivsel. Dansk Skoleidræt udtrykker bekymring for, at timetallet i idrætsfaget skæres fra tre til to ugentlige timer på 7.-9. klassetrin. Foreningen frygter, at en reduktion af undervisningstimer vil få konsekvenser for idrætsfagets status og prioritering i skoledagen, og at disse dannelsesdimensioner dermed vil gå tabt. Desuden finder foreningen, at det kan få samfunds- mæssige konsekvenser for børn og unges sundhed og trivsel, dårligere motorik samt vanskeligheder med at indgå i fællesskaber, fordi idrætsfa- get er ekstremt vigtigt for at forebygge disse udfordringer. Foreningen tror ikke, at indførelsen af et nyt, idrætspræget valgfag er tilstrækkeligt som erstatning for de færre idrætstimer på 7.-9. klassetrin, da faget næppe vil blive valgt af de elever, som vil have mest gavn af mere idræt. DGI kan på baggrund af flere af tiltagene i den politiske aftale og lovud- kastet, særligt indførslen af de lokale valgfag, bakke op om, at idrætsfa- get beskæres med 30 timer i udskolingen, da disse timer ofte bruges til teori og eksamensforberedelse i et praktisk fag med en omfattende eksa- men. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at for at undgå, at skoledagen bliver for lang i udskolingen som følge af de nye fagtimer, reduceres antallet af fagti- mer med 90 timer i idræt i udskolingen. Det fremgår endvidere af lovudka- stet (side 163), at det med ændringen sikres, at skoledagen ikke bliver for lang for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. prakti- ske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Samtidig foreslås prøven i idræt afskaffet, og reduktionen skal derfor også ses i lyset af, at den teoretiske del af faget skal fylde mindre. Samtidig giver det lokale valgfag, der med afta- len tilføres dobbelt så mange timer, også god mulighed for at udbyde valg- fag med fokus på motion og bevægelse i udskolingen. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. Biologiforbundet udtrykker bekymring over, at en lektion flyttes fra 8. til 9. klassetrin, hvilket i praksis vil det betyde, at en større del af undervis- ningstiden bruges på prøveforberedelse samt afgangsprøven og ikke på reel undervisning. Ved naturfagsprøven arbejder eleverne med selve prø- ven allerede fra 1. april. Derudover bliver der også brugt en del uger, især på 9. klassetrin, på at gennemføre de forløb, som eleverne skal trække imellem. At flytte en del af undervisningen over i prøve og prøveforbere- delse vil ikke være i overensstemmelse med intentionen om at lette prø- vepresset for folkeskolen, tværtimod. Biologiforbundet anfører, at det både i indskolingen, men især også i 4. klasse opleves, at natur/teknologi er et fag, mange elever er glade for – det kan noget andet end de mere boglige fag, og blandingen af praktisk arbejde både inde og i det fri er noget, der tiltrækker og motiverer en bred skare af elever. De er naturligt nysgerrige, elsker at bevæge sig rundt og er optaget af den verden, der omgiver dem. Samtidig er anderledes oplevelser i naturen med til at gøre eleverne mere robuste. Det undrer derfor foreningen, at man foreslår at fjerne lektioner fra faget. Det vil være at modarbejde intentionerne om mere praksisfaglighed i skolen. Samlet set anbefaler Biologiforbundet derfor kraftigt, at man ser på time- fordelingen i udskolingen og på nedjusteringen af timetallet i natur/tek- nologi, så der sikres biologifaget de nødvendige rammer, så eleverne bli- ver klædt på til at tage vare på deres eget liv, være ansvarsfulde borgere i et demokratisk samfund samt får åbnet øjnene op for, at et arbejdsliv med biologi – om det er sygeplejerske, feltbiolog eller vaccineforsker – bliver et fantastisk spændende og meningsfuldt liv. Børnerådet er kritisk over for reduktionen i antallet af timer i de prakti- ske/musiske fag, som bl.a. idræt, billedkunst, håndværk og design samt natur og teknologi, da det er fag, som eleverne på tværs af klassetrin fin- der særligt motiverende, og som bidrager til en varieret skoledag. Danske Professionshøjskoler finder det bekymrende, at der reduceres i timer i naturfag i indskolingen samtidig med ønsket om stærk naturfags- satsning og fokus på styrkelse af naturfag i indskolingen. Geografforbundet foreslår at naturfagene i udskolingen, biologi, fy- sik/kemi og geografi sidestilles i det vejledende timetal med 60 timer/år- gang eller mere, hvilket relaterer til foreningens forslag om ny prøveform for naturfagene (jf. det vedlagte udspil “Om geografi i folkeskoleudspil- let”). Foreningen vil advare imod at skære i n/t-timetallet på 2. og 4. klas- setrin, da det for det første er der, at grundlaget for forståelse af bl.a. års- tider, vejr (2. kl. og 4. kl.) og klima (4. kl.) lægges, og da det i medfør af lempelse af kravet om kompetencedækning i indskolingen yderligere kan svække de forudsætninger, eleverne starter med i geografi. Skolelederforeningen bemærker, at der i kvalitetsprogrammet er lagt op til at skabe en mere praktisk og varieret skoledag og anfører, at dette ikke harmonerer med, at der skæres i de praktiske/musiske fag og natur og teknologi, som er fag, som særligt lægger op til og understøtter en mere praktisk orienteret skole. Foreningen håber dog på, at processen ifm. fag- fornyelsen vil indeholde dimensionen vedr. praktisk skole i fagene. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at antallet af fagtimer i indskolingen og på mellemtrinnet afkortes med 150 timer for at forkorte skoledagen, herun- der natur/teknologi der reduceres med 30 timer i henholdsvis 2. og 4. klasse. Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 162), at der med ændrin- gen muliggøres en kortere skoledag for eleverne. Reduktion i natur/tekno- logi sikrer desuden, at faget kan fastholdes igennem hele indskolingen, dog med færre timer. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk beklager, at der ifølge forslaget kun skal være to lektioner engelsk om ugen i 8.-9. klasse. Timerne flyttes til 5.-6. klasse, hvilket ifølge foreningen ikke giver det samme udbytte, da eleverne på dette trin ikke lærer sprog lige så hurtigt. Foreningen er af den opfattelse, at forslaget vil gå ud over skriftligheden i undervisningen fremover, som ellers er med til at konsolidere elevernes sprog og gøre det mere korrekt. Foreningen finder det fuldstændigt ufor- ståeligt, at engelsk skal nedgraderes. Der henvises til, at det har været fuldstændigt tydeligt, at den tidligere sprogstart og indførelsen af skriftlig engelsk har øget elevernes kunnen. Foreningen henviser endvidere til, at alle undersøgelser viser, at det har været en succes med tidlig sprogstart, men det bliver ifølge forslaget ændret, således at starten i alle sprog ud- skydes et år. Sproglærerforeningen udtrykker for så vidt angår tysk og fransk som hel- hed tilfredshed med lovforslaget. Dog finder foreningen det uhensigts- mæssigt at flytte begyndertidspunktet fra 5. til 6. klasse, da den legende sprogstart i 5. klasse har været givende. Der henvises til, at der i øvrigt er forsøg med tysk/fransk fra 3. klasse, som ser lovende ud. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er enig i, at skoledagen for de yngste klasser er for lang. Men at udskyde undervisning i 2. og 3. sprog med et skoleår bør alene være med det formål at give tid til at styrke danskundervisningen. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at timetalsmodellen indebærer, at op- start af engelskundervisning og undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, og at opstart af undervisningen i tysk/fransk udskydes til 6. klasse. Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 161), at der sikres en kortere skoledag for eleverne i 1. klasse og en senere sprogstart, hvilket indebærer, at eleverne får færre fag, og dermed færre skift mellem fag og undervisere. Desuden sikrer omfordelingen af timer i engelsk mere sammenhængende tid til fordybelse på 5. og 6. klassetrin, og at skoledagen ikke bliver for lang for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. prakti- ske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Det fremgår herudover af lovud- kastet (side 161), at der sikres en senere sprogstart i tysk eller fransk, hvilket indebærer, at eleverne får færre fag og dermed færre skift mellem fag og undervisere. Desuden sikrer omfordelingen af timer i tysk eller fransk, at undervisningen komprimeres for at sikre sammenhængende tid til fordy- belse. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen Biologiforbundet ser positivt på, at man letter prøvepresset. Dog ser for- eningen den udfordring, at der er en betydelig ”washback-effekt”, idet den måde, man tester på, vil være styrende for undervisningen. Derfor anbefaler foreningen, at den fællesfaglige prøve ændres, så eleverne i stedet for at trække et fokusområde trækker et af de tre naturfag. For- eningen ønsker de samme praktiske rammer som den nuværende prøve, men der skal sikres en større sammenhæng mellem viden, færdigheder og kompetencer. En del af denne foreslåede prøveform vil være at per- spektivere til andre fag. Børns Vilkår bifalder, at antallet af prøver skal reduceres og bemærker, at organisationen forstår, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, der skal arbejde videre med at fastsætte prøvetrykket. Organisationen vil i den forbindelse gerne opfordre til, at antallet af prøver reduceres betydeligt, og at der skeles til internationale erfaringer i ligesindede lande og inddra- ges viden fra børn og unge. Børnerådet er positive over for forslaget om at lette prøvetrykket, og at der lægges op til et videre arbejde med at konsolidere viden om, hvordan prøverne virker, og om prøvetrykket bør justeres yderligere. Danmarks Lærerforening bakker til fulde op om, at prøvetrykket skal re- duceres. Siden indførelsen af obligatoriske prøver i 2006 er det forenin- gens opfattelse, at prøverne er blevet styrende for undervisningen, det har påvirket undervisningsmiljøet i en negativ retning, og ressourcetræk- ket til prøveafholdelse er blevet for stort. Foreningen anfører, at folkeskolen skal være båret af et undervisnings- miljø, som giver eleverne ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og tilegne sig viden uden konstant at skulle præstere eller forholde sig til en fremtid efter skolen. Der skal være rum til at turde fejle og lære af sine fejl i folkeskolen. Foreningen finder det derfor positivt, at der ned- sættes en ekspertgruppe, som skal arbejde videre med at justere prøve- trykket. Danmarks Lærerforening anfører, at et bærende princip, når der skal ud- vikles nationale rammer for vurdering og bedømmelse i folkeskolen, altid bør være, at det skal understøtte kvalitet i undervisningen og undgå at fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur i folkeskolen. Folkeskolen skal ikke være en eksamensskole. I forhold til den midlertidige justering i antallet af prøver finder forenin- gen det derfor centralt at bemærke, at udtræksprøver ikke bidrager til at reducere prøvetrykket. I praksis vil undervisningen i samtlige udtræksfag være prøveforberedende i tiden helt frem til offentliggørelse af udtræks- prøven. Foreningen forslår derfor, at tidspunkt for offentliggørelse af ud- træksprøver sker tidligere. Det vil bidrage til længere og mere menings- fulde undervisningsforløb, som ikke er rettet mod en evt. prøve i de fag, hvor der ikke skal være udtræk. Fjernelsen af idrætsprøven illustrerer di- lemmaet omkring prøverne. Når kun en enkelt prøve udgår, mister dette fag status blandt elever, forældre og ledere. Det er en skam at sende dette signal, når ønsket er en mere praksisfaglig skole. De samme balan- cer gælder prøver i forskellige dele af fagene. Der skal være balance mel- lem det skriftlige, det mundtlige og de praktiske/musiske indholdsdele i faget. Det vil med stor sandsynlighed rykke ved fagenes balancer, når de skriftlige prøver udgår og de mundtlige prøver bevares. Danmarks Billedkunstlærere mener, at prøven efter 8. klasse i de prakti- ske/musiske valgfag skal bibeholdes. Dog er der behov for justeringer og præciseringer i prøvebekendtgørelserne mv. Foreningen bemærker, at prøvetrykket er størst i 9. klasse, og at man her kunne overveje at ud- trække tre fag hvert år blandt alle fagene. Det ene fag kunne være mundtligt, det andet skriftligt, og det tredje fag kunne være et projekt. De resterende karakterer på afgangsbeviset kunne udgøres af årskarakterer. Danmarks Matematiklærerforening bakker op om, at prøvetrykket skal reduceres. Foreningen udtrykker ønske om, at de to skriftlige prøver i ma- tematik bliver erstattet af en mundtlig prøve, da den mundtlige dimen- sion af matematikken er vigtig. Det bemærkes, at det vil højne elevernes engagement og sikre mere varieret undervisning. Dansklærerforeningen mener, at der skal være færre prøver, og at prø- verne skal afspejle undervisningen og ikke styre den, hvorfor arbejdet med fagplaner og prøver skal ske i sammenhæng. Foreningen bemærker bl.a., at de nuværende prøver i dansk sagtens kan tænkes anderledes, både de skriftlige og mundtlige, og anfører, at der allerede er et spæn- dende forsøg i gang med mundtlig dansk, men at det er mindst lige så vigtigt, at der bliver kigget på de skriftlige prøver. Dansk Skoleidræt er bekymrede for, at afskaffelsen af afgangsprøven vil true idrætsfagets status og anerkendelse i skolen. Det kan således føre til, at idrætsundervisningen risikerer at blive nedprioriteret eller miste sin le- gitimitet som en værdifuld del af elevernes dannelse og uddannelse. Dansk Skoleidræt erkender dog også, at prøven i idræt har været for kompleks og teoritung. Afskaffelsen af afgangsprøven kan derfor også åbne døren for nye tilgange til undervisningen og sætte fokus på elever- nes individuelle udvikling og trivsel. Dansk Skoleidræt anfører hertil, at der også skal tages højde for de udfordringer, der følger med. Uden en standardiseret prøve kan bekymringer om evalueringens validitet og ob- jektivitet opstå. De færre timer og afskaffelsen af prøven gør, at Dansk Skoleidræt frygter, at det ender som en svækkelse af idrætsfaget. Dansk Skoleidræt håber, at man politisk vil gøre noget for at sikre, at idræt fort- sat er et fag med høj status både blandt elever, idrætslærere, skoleledere og alle andre aktører i og omkring skolen. Den faglige forening Håndværk og Design finder det positivt, at prø- ven efter 8. klasse i de praktiske/musiske valgfag bibeholdes, da de med- virker til en balancering af fagblokke. Geografforbundet foreslår bl.a., at de skriftlige monofaglige prøver af- skaffes, og at den fællesfaglige naturfagsprøve erstattes af monofaglige mundtlige/praktiske prøver i udskolingens tre naturfag. Samtidig foreslår foreningen, at prøverne gøres til udtræksprøver, således at der for den enkelte elev fortsat kun vil være én prøve i naturfag. Foreningen foreslår tillige, at der indføres krav om, at der i undervisningen i naturfagene gen- nemføres et antal forløb med tværgående emner og problemstillinger, og at der ved prøven er krav om at inddrage og/eller perspektivere til andre fag. Arbejdet med de tværgående emner og problemstillinger kan i prin- cippet omfatte alle folkeskolens obligatoriske fag. Det foreslås, at det i medfør af ønsket om mere frihed til skolen og lærerne, at det overlades til dem, hvilke fag der indgår i det tværgående samarbejde, som kan indgå i naturfagenes prøver. DGI kan bakke op om, at idrætsfaget ikke fremadrettet udtrækkes som prøvefag. Dansk Idrætsforbund (DIF) tilkendegiver, at idræt bør forblive som et muligt eksamensfag, da det er vigtigt for eleverne at vide, hvordan og hvorfor idræt og motion er vigtigt. Både for den enkelte og for samfun- det. DIF frygter også, at afskaffelsen af Idræt som eksamensfag betyder, at idrætsfaget vil blive nedprioriteret i såvel engagement hos eleverne og hos prioriteten af undervisere. Niveauet er ellers løftet betragteligt siden indførsel af idræt som eksamensfag. Danske Gymnasier bemærker, at da hele det danske uddannelsessystem på nuværende tidspunkt er påvirket af udviklingen inden for kunstig intel- ligens, er udviklingen af fremtidens prøver også en aktuel problemstilling på de gymnasiale uddannelser. Derfor appellerer Danske Gymnasier til, at Børne- og Undervisningsministeriet understøtter en samlet indsats på dette område, der sikrer et helhedsblik på og en sammenhæng i prøverne på tværs af grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Danske Skoleelever ser positivt på den fremlagte model i lovforslaget, men gør opmærksomme på, at det er af stor betydning for elever, hvilke prøver der fjernes. Prøvetrykket skal altså sænkes – men det er de mest demotiverende og uhensigtsmæssige prøver, der bør afskaffes først. Efterskoleforeningen bakker op om at lette prøvetrykket i udskolingen. Foreningen anfører hertil, at forligskredsen dog desværre ikke samtidig har ønsket at lempe på de mange karakterer, der gives i folkeskolen, idet man fastholder standpunktskaraktererne i de fag, der ikke længere vil være udtræksprøver i. Efterskoler har traditionelt set været undtaget fra krav om at afgive standpunktskarakter bortset fra i de fag, hvor der kan føres til prøve. Med bestemmelsen indføres der indirekte et krav om, at efterskoler fremover skal give standpunktskarakter i fag, som der ikke fø- res til prøve i. Det er en væsentlig ændring i skolernes frihed, som ikke bør “lempes igennem” via en ændring i folkeskoleloven. Efterskolefor- eningen opfordrer til, at det tydeligt fremgår, at frie skoler er undtaget herfor. KL er positiv over for at reducere prøvetrykket. Samtidig er udgangspunk- tet for KL, at der også i fremtiden vil være afgangsprøver. KL er optaget af prøvernes normerende effekt på undervisningen. KL opfordrer til sam- menhæng mellem arbejdet i ekspertgruppen for fagfornyelsen og ek- spertgruppen for prøver. Folkeskolens afsluttende prøver lægger i dag et stort prøvetryk på eleverne, men også lærere og skoleledere. De prøve- forberedende aktiviteter, kompetenceudvikling og materialer forskyder skolernes fokus og trækker på kommunernes økonomi. KL anerkender, at man gerne har ville håndtere prøvetrykket samtidig med udfordringer med tilsynet ved de skriftlige prøver forårsaget af risiko for elevers anven- delse af chatbot og lignende. Det er samtidig KL’s perspektiv, at kunstig intelligens bør medtænkes i den samlede udvikling af prøverne Red Barnet ser positivt på, at lovforslaget letter prøvetrykket i folkesko- len. Børn og unge oplever i dag et stort præstationspres. Nedsættelsen af antallet af afgangsprøver kan være med til at lette ydre pres på de unge og dermed have en positiv betydning for deres generelle trivsel. Skole og Forældre er enig i, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at frie grundskoler ikke skal på- lægges at give standpunktskarakterer, ej heller i fag, der ikke føres til prøve i. Skolelederforeningen mener, at valgfagene bør afsluttes på andre må- der end gennem en prøve og begrunder det med, at prøven dels akade- miserer de praktiske/musiske fag og dels skaber et undervisningsmiljø blandt undervisere og elever, der fokuserer på prøverne. Ifølge forenin- gen bør disse fag i stedet afsluttes med en fremvisning eller et produkt, hvor bedømmelsen indgår i standpunktskarakterer, og hvor det især er det praktiske håndværk, som vægtes i bedømmelsen. Foreningen mener desuden, at det bør indgå i den kommende drøftelse af prøvetryk, hvor- vidt der fremover skal gives standpunktskarakterer i alle fag og valgfag med tilknyttet prøve. Skolelederforeningen anfører herudover, at foreningen betragter den po- litiske aftale som et første skridt på vejen, men med forventninger til at arbejdet med fagfornyelsesproces og ekspertgruppens arbejde vedr. prø- ver fører til yderligere reduktion af antallet af prøver, så elever alene skal aflægge prøver i 2-3 fag, samt at der udvikles nye prøve- og evaluerings- former. Foreningen ønsker en drøftelse af formålet med folkeskolens prø- ver og herunder at drøfte sortering og optag til ungdomsuddannelser. Foreningen bifalder, at prøveekspertgruppens anbefalinger skal drøftes i Sammen om Skolen, men har også et ønske om løbende at blive inddra- get i processen. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for den overordnede positive modtagelse af forslaget om at reducere i antallet af prøver. Ift. det anførte om, hvorvidt der reelt er tale om en lettelse af prøvetrykket, når der fortsat vil være udtræksprøver og dermed en række fag, eleverne potentielt skal aflægge prøve i, og som der derfor skal undervises prøvefor- beredende i, skal ministeriet bemærke, at der med forslaget dels fjernes to ud af otte prøver, dels reduceres i antallet af mulige udtræksprøvefag. Derudover skal Børne- og Undervisningsministeriet bemærke, at der vil blive nedsat en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Ekspertgruppen skal bl.a. komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og hvordan prøvetrykket kan justeres yderligere på lang sigt. Ekspertgruppens anbefalinger skal både berøre prøvernes rammer, indhold og udformning, herunder mulighederne for øget fordybelse og bedre feedback. Den kom- mende ekspertgruppe for folkeskolens prøver skal dermed dels se på, om prøvetrykket skal reduceres yderligere, dels om prøverne i form og indhold skal skrues sammen på en anden måde. Ekspertgruppen vil også få til op- gave at se på og komme med anbefalinger til, om den fællesfaglige natur- fagsprøve skal videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selv- stændige prøver. Til bemærkningerne om bekymringerne for status i de fag, der ikke længere vil være prøvefag eller ikke længere vil have en skriftlig prøve, skal det be- mærkes, at forslaget ikke ændrer på, at der også fremadrettet vil skulle gi- ves standpunktskarakterer i fagene idræt, skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, biologi, geografi og fysik/kemi, selv om disse udgår som ud- træksprøver. Børne- og Undervisningsministeriet skal derudover bemærke, at spørgsmå- let om tidspunktet for offentliggørelse af udtræksprøverne falder uden for folkeskoleforligskredsens aftale og dermed uden for lovforslaget. For så vidt angår bemærkningerne fra Efterskoleforeningen og skolefor- eningerne for de frie grundskoler om standpunktskarakterer i andre fag end prøvefag bemærkes, at forslaget om fremadrettet at skulle give stand- punktskarakterer i idræt, skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, biologi, geo- grafi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i fa- gene, alene gælder for folkeskolen. Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.2.6. Erhvervspraktik til alle Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker ift. forslaget om, at alle ele- ver i løbet af 7.-9. klasse skal i erhvervspraktik, at det for DA er afgørende at pege på, at dette er en betydelig opgave at løfte fra virksomhedsside. Der må forventes en markant stigning i antallet af erhvervspraktikanter ift. i dag. DA understreger derfor vigtigheden af, at der etableres gode samarbejds- rammer ude i de enkelte kommuner – og at virksomhederne selvfølgelig medvirker på frivillig basis. DA bemærker, at det er positivt ift. både juniormesterlære og erhvervs- praktik, at det fremgår af aftalen, at koncepterne skal udvikles sammen med arbejdsgiverorganisationerne. Det er afgørende for, at der udvikles løsninger, der rent faktisk kan fungere i virkeligheden – både for virksom- hederne og eleverne. DA noterer sig, at dette også fremgår i bemærkningerne til lovforslaget ift. arbejdet med juniormesterlære, men dette er udeladt i bemærknin- gerne ift. erhvervspraktik. DA vil gerne henlede opmærksomheden på, at det er vigtigt, at arbejdsgiverorganisationerne også inddrages ift. er- hvervspraktik. DA bemærker ift. vurderingen af de økonomiske og administrative konse- kvenser ved lovforslaget, at det kommer til at kræve ressourcer af virk- somhederne dels at levere erhvervspraktikpladser og dels etablere lære- rige og udviklende juniormesterlæreforløb. DA undrer sig derfor over, at “Afregningen for undervisningsforløb og eventuel refusion af udgifter til eleverne i forbindelse med praktik på ud- dannelsesinstitutioner vil således skulle indgå i overenskomsten mellem praktikstedet og kommunalbestyrelsen”, mens der ikke lægges op til at kunne ske en afregning mellem virksomhed og skole. DA bemærker, at der i stedet lægges op til, at eleven eller virksomheden selv skal dække udgifter. DA mener, at praktik på uddannelsesinstitutioner og praktik på virksom- heder skal sidestilles ift. afregning. DA bemærker, at det er uklart og bør præciseres, om eleverne i juniorme- sterlære er fritaget fra obligatorisk erhvervspraktik. Dansk Industri bemærker, at det er positivt, at erhvervspraktik bliver ob- ligatorisk for alle elever i 7., 8. eller 9. klasse. Erhvervspraktik er et stærkt værktøj til at give eleverne mulighed for at afprøve hverdagen i en virk- somhed og giver erfaringer med jobfunktioner, arbejdsopgaver og mil- jøet på en arbejdsplads, der kan være med til at skabe afklaring omkring interesser og videre uddannelses- og karriereveje. Dl mener endvidere, at dette initiativ er et vigtigt skridt mod etableringen af en tættere kobling mellem skoler og erhvervsliv. Dl bemærker dog, at der er behov for en veltilrettelagt og struktureret koordinering mellem skoler og virksomhe- der, og at der er behov for, at kommunerne forpligtes til at arbejde med at skabe denne koordinering, således at samarbejdet forankres i kommu- nerne. DI bemærker, at forankringen eksempelvis kunne ske gennem ud- pegelse af mindst én erhvervsplaymaker i hver kommune, der har ansva- ret for at formidle kontakt mellem virksomheder, skoler og elever, skabe overblik over praktikpladser i kommunen, og som kan sikre, at erfaringer bringes videre fra år til år. Dl giver udtryk for, at de kan være bekymrede for, at en manglende koor- dinering kan skabe en uhensigtsmæssig stor byrde for lokale virksomhe- der. Dl understreger, at det er afgørende, at virksomhederne deltager på frivillig basis, da det hverken er muligt eller relevant for alle virksomheder at stille praktikpladser til rådighed. Dl er positiv over for, at erhvervspraktikken bliver indrettet fleksibelt over 7., 8. eller 9. klasse og mener, at det muliggør, at virksomhederne i højere grad har mulighed for at stå til rådighed og åbne dørene for skoleelever, end hvis erhvervspraktikken fastlåses til en bestemt uge. Erhvervspraktikken skal ifølge forslaget være af fem dages varighed og kan deles op i fx to dage et sted og tre dage et andet sted. Dl finder fleksibiliteten vedr. erhvervspraktikkens varighed og opdeling vigtig og ønsker yderligere, at det fremgår, at der skal være mulighed for at sprede erhvervspraktikken over en længere periode, hvor det er rele- vant. DI henviser til, at dette bl.a. er for at imødekomme ambitionen i for- slaget om at sikre sammenhæng med elevernes skoleundervisning, hvor erfaringerne fra praktikken løbende inddrages i undervisningen. DI anfø- rer, at det bør fremgå klart, om dette er muligt. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at FH har forstået den foreslåede ordning om obligatorisk erhvervspraktik således, at skole- lederen fremadrettet vil skulle spille en større rolle i forhold til at hjælpe de elever, der ikke selv har fundet en erhvervspraktikplads, med at finde en plads. Det er ifølge FH en god idé, fordi der i dag er mange ele- ver, der ikke kommer i erhvervspraktik, netop fordi de ikke kan finde en plads selv. Det er samtidig FH’s opfattelse, at der ikke lægges op til at ændre den nuværende ordning om retten til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt, hvis skolelederen også vil kunne hjælpe de elever, der gerne vil benytte deres ret til erhvervs- praktik, men som ikke kan finde en plads selv. Dansk Metal bemærker, at de bakker op om indførslen af den obligatori- ske erhvervspraktik, herunder også at det i bemærkningerne gøres klart, at folkeskolen gennem undervisningen skal understøtte erhvervspraktik- ken før, under og efter praktikken. Danmarks Vejlederforening anfører, at de i forbindelse med obligatorisk erhvervspraktik for alle er meget positive, da erhvervspraktik er en god måde at få indsigt i arbejdsmarkedet og sig selv. Foreningen mener dog, at det er vigtigt at have in mente, at det er begrænset, hvad elever i 7. klasse må lave i erhvervspraktik efter gældende lovgivning på grund af deres alder. Foreningen finder, at det derfor vil være relevant, at eleverne først kommer i erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse, hvis de kun skal i er- hvervspraktik én gang. Danmarks Vejlederforening bemærker, at hvis det ønskes, at eleverne skal ud i erhvervspraktik flere gange, er det relevant at inddrage 7. klasse. Danmarks Lærerforening bakker op om obligatorisk erhvervspraktik til alle elever, der ikke er afhængig af deres forældres kontakter. Foreningen anfører, at hvis den obligatoriske erhvervspraktik skal blive en gevinst for eleverne og folkeskolen, er det vigtigt, at der er et minimum af ensartethed i kvalitet og organisering på tværs af kommuner. Foreningen finder det er derfor positivt, at Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er nævnt som en vigtig samarbejdspartner for skolen omkring erhvervsprak- tikken. KUI er en vigtig samarbejdspartner for skolen omkring både juni- ormesterlære, Uddannelse og Job og erhvervspraktik. Det er foreningens vurdering, at lovforslaget ikke tydeligt nok afspejler aftalens intention om, at folkeskolerne skal understøtte erhvervspraktik- ken før, under og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Ud- dannelse og Job. Uddannelse og Job bør styrkes og opnå en mere ensar- tet kvalitet på tværs af skoler og kommuner. Når anbefalingerne fra ek- spertgruppen for fagfornyelsen er parat, bør sammenhængen mellem er- hvervspraktikken, juniormesterlæren og Uddannelse og Job genbesøges. Foreningen finder det er positivt, at eleven kan tage specialpædagogisk støtte med ud i erhvervspraktik. Det bør sikres, at ansvaret for sammen- hængen mellem undervisning, erhvervspraktik og specialpædagogisk støtte stadig ligger på skolen og i Den Kommunale Ungeindsats. Det er foreningens vurdering, at indførelsen af obligatorisk erhvervsprak- tik uundgåeligt vil medføre flere administrative opgaver på den enkelte skole. Det er i den forbindelse centralt, at det i lovteksten bemærkes, at de administrative opgaver ikke pålægges lærerne. Den faglige forening Håndværk og Design bifalder forslaget om er- hvervspraktik til alle. DEG-L bakker op om indførslen af den obligatoriske erhvervspraktik, her- under også at det i bemærkningerne gøres klart, at folkeskolen gennem undervisningen skal understøtte erhvervspraktikken før, under og efter praktikken. Efterskoleforeningen forventer, at den nye obligatoriske praktik i folke- skoleloven ikke gælder for efterskoler og har derfor ikke yderligere be- mærkninger. FOA bakker op om forslaget og ser positivt på, at forslaget ikke erstatter de eksisterende rettigheder for erhvervspraktik. FOA ser meget positivt på, at det primære formål med erhvervspraktikken ikke nødvendigvis er at afprøve et specifikt erhverv/fag, men at elever under erhvervspraktik kan prøve forskellige funktioner på en arbejdsplads, fx på et ældrecenter, hvor de både kan følge en social- og sundsassistent, teknisk servicepersonale, være i køkkenet m.v. KL er optaget af at styrke undervisningens og skolens samlede indsats for at fremme praktisk og varieret undervisning og den varierede skoledag. Derfor er det også vigtigt at øge skolernes mulighed for at understøtte dette perspektiv gennem øget adgang til erhvervspraktik. KL ser dog hel- lere, at adgang til praktik og øget brug heraf rammesættes som lokale muligheder frem for som krav om obligatorisk praktik. KL bakker op om, at det er eleverne selv, der står for at finde en praktikplads, hvis det er muligt. Derudover er det positivt, at de fem dages erhvervspraktik kan placeres, hvor det giver mening på den enkelte skole og kommune lokalt. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) no- terer sig, at der med indførslen af obligatorisk erhvervspraktik i løbet af 7.-9. klasse må forventes en markant stigning i antallet af erhvervsprakti- kanter ift. i dag. REU finder det afgørende for initiativets succes, at der etableres gode samarbejdsrammer ude i de enkelte kommuner og med arbejdspladserne, og at arbejdspladserne selvfølgelig medvirker på frivil- lig basis. Skole og Forældre støtter den foreslåede bestemmelse om at gøre er- hvervspraktik obligatorisk for alle elever og understreger, at det er vigtigt, at der er fleksibilitet i forhold til elever, der måtte have svært ved eller ikke kan have gavn af at deltage i ordinær praktik, og at der i den forbin- delse er et krav til kommunen om at etablere et alternativt praktikforløb med et klart erhvervsrettet sigte, og også en ret for elever med behov for specialpædagogisk støtte til at få denne støtte med ud i praktik. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier bemærker, at det er vigtigt, at det tydeligt anføres, at bestemmelsen om at gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever i folkeskolen ikke gælder de frie grundskoler, så deres pædagogi- ske frihed, herunder i relation til erhvervs- og vejledningsaktiviteter, re- spekteres. Skolelederforeningen bifalder, at alle elever fremover kan komme i er- hvervspraktik, men bemærker, at det dog ikke vil være muligt for skolerne at afsætte ressourcer til at sende specialpædagogisk støtte med eleverne ud i praktikken. SMVdanmark finder det meget positivt, at erhvervspraktik fremover bli- ver obligatorisk. SMVdanmark foreslår, at skolernes ansvar styrkes i for- hold til det foreslåede. SVMdanmark henviser til, at det fremgår, at det er skolens leder, der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder også, at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik. SMVdanmark opfordrer til at skærpe denne forpligtelse, så skolen er for- pligtet til at understøtte, at eleverne får udfordret deres nuværende kend- skab til arbejdsmarkedet. SMVdanmark opfordrer til at tilføje en sætning om, at skolens leder skal sikre (…), at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik, herunder at alle elever har ret til og mulighed for at vælge en praktikplads i en virksomhed på det private arbejdsmar- ked, og mener, at det er for at imødegå, at elever mod deres vilje vil være henvist til en praktikplads på fx det kommunale bibliotek eller lignende. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at dette forud- sætter et tæt samarbejde eller endda overdragelse af opgave til Den Kommunale Ungeindsats. Børne- og Undervisningsministeriet er enig i det anførte om, at forslaget om erhvervspraktik til alle er en stor opgave for både virksomheder og sko- ler. Deltagelse fra virksomhedernes side sker naturligvis på frivillig basis, men det er håbet, at de lokale virksomheder vil føle et medansvar for at få introduceret eleverne til arbejdsmarkedet. Det er centralt, at initiativet løf- tes i samarbejde mellem skoler og virksomheder. Erhvervsorganisationer (DA, FH, KL, Danske Regioner m.fl.) inviteres derfor til et samarbejde herom, fx i form af fælles kommunikation til offentlige og private virksomheder om hvordan pladser udbydes, regler for unge på arbejdspladsen etc. Ministeriet kan i forhold til bemærkningen om, at det skal være mulighed for at sprede erhvervspraktikken over en længere periode, hvor det er rele- vant, oplyse, at det allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ”er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske praktik skal placeres. Skolelederen har i øvrigt frihed til at organisere prak- tikken efter lokale ønsker og behov. Det kan være fem dage i træk et sted, eller fx to dage et sted og tre et andet sted.” For så vidt angår ønsket om, at der tilføjes en sætning i lovforslaget om, ”at skolens leder skal sikre (…), at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik, herunder at alle elever har ret til og mulighed for at vælge en praktikplads i en virksomhed på det private arbejdsmarked, og mener, at det er for at imødegå, at elever mod deres vilje vil være henvist til en praktikplads på fx det kommunale bibliotek eller lignende” bemærkes det, at udgangspunktet er, at eleven selv skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre, skole og/eller kom- mune. Der kan ikke stilles garanti om en praktikplads på en privat virksom- hed for en elev, som ikke selv kan finde en praktikplads, idet det er frivilligt for virksomhederne at stille praktikpladser til rådighed. Skolelederen kan derfor være nødsaget til at henvise til et alternativt praktikforløb, som fx kan etableres på en kommunal arbejdsplads, en institution for erhvervsret- tet uddannelse, en institution for forberedende grunduddannelse eller i den kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan i helt særlige tilfælde være på folkeskolen (fx hos skolens tekniske personale eller i kanti- nen), hvis det vurderes at være mest til gavn for eleven og fortsat har et klart erhvervsrettet sigte. Ministeriet kan tilslutte sig bemærkningen om, at lovforslaget ikke tydeligt nok afspejler aftalens intention om, at folkeskolerne skal understøtte er- hvervspraktikken før, under og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Uddannelse og Job. Der vil derfor blive indsat en direkte henvisning hertil i lovforslagets bemærkninger. Ministeriet noterer sig ønsket om, at sammenhængen mellem erhvervs- praktik, juniormesterlære og Uddannelse og Job bør genbesøges, når anbe- falingerne fra ekspertgruppen for fagfornyelsen er parat. For så vidt angår spørgsmålet om de frie skoler bemærkes det, at kravet om tilrettelæggelsen af obligatorisk erhvervspraktik alene gælder for folkesko- len. 2.2.3. Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle 2.2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik Autismeforeningen har med tilfredshed noteret sig, at forligskredsen sondrer mellem den styrkede indsats til fagligt udfordrede elever i dansk og matematik (de 10% fagligt mest udfordrede elever) og specialpæda- gogisk støtte, og dermed ikke forveksler de to indsatser i forsøget på at skabe stærkere, inkluderende læringsmiljøer. Børnerådet er positive over for forslaget om at styrke indsatsen i dansk og matematik for de mest udfordrede elever. Dansklærerforeningen anfører, at det er vigtigt med en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, hvis der følger res- sourcer med. De Anbragtes Vilkår bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at skoler kan etablere intensive undervisningsforløb for de mest fagligt ud- fordrede elever, og opfordrer til, at ordningen udvides, så skolerne også vil kunne lave intensive undervisningsforløb for elever som har haft me- get skolefravær, hvilket gør, at de er gået glip af meget undervisning og derfor har et fagligt efterslæb. De Anbragtes Vilkår mener, at det bl.a. vil komme flere elever, der er an- bragt, til gode, fordi de på denne måde relativt hurtigt vil komme på et fagligt niveau svarende til deres klassetrin og derved vil kunne blive i al- menskolen. Skole og Forældre bakker op om ordningen med en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse. Bestemmelsen om, at det er skolens leder, som skal vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik, er god, men kalder på, at skolebestyrelsen fastsætter principper for, hvordan der skal vurderes. Det kan således med fordel skrives ind i lovens bemærkninger, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at organisatio- nen generelt er positiv over for forslaget om en indsats, som skal hjælpe med at styrke de mest udfordrede elever. LOS bemærker, at lovforslaget indeholder et afsnit, hvor det står anført under Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser, at “forligskred- sen er enig om, at almene folkeskoler skal have bedre muligheder for at løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller regne.” LOS bemærker i forlængelse heraf, at det står anført, at “Målgruppen for forslaget er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte fol- keskoles almenklasser i 1.-9. klasse, når forslaget forventes fuldt indfaset i skoleåret 2028/29.” LOS under sig over målgruppen for denne indsats, samt at ministeriet di- rekte vælger, at denne indsats ikke skal kunne gøre sig gældende i speci- alundervisning eller specialpædagogisk bistand, da Børne- og Under- visningsministeriet uddyber, at et eksempel på de mest udfordrede elever her kan være ordblinde elever, hvorfor indsatsen også er relevant for an- dre elever end elever i almene folkeskoler. LOS er uforstående og undrende overfor, at der her sondres mellem sko- letilbud, fremfor at man ser på de enkelte elevers behov, uagtet hvilket skoletilbud eleven går i. LOS mener, at alle elever har ret til at modtage en styrket indsats, hvis eleven vurderes at have behov for dette. LOS bemærker, at der også er elever på behandlings- og specialundervis- ningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, som har udfordringer med ordblindhed mv., og disse elever bør have lige mu- ligheder for en styrket indsats, hvis der er behov for dette. LOS bemærker, at folkeskoleloven er gældende for behandlings- og spe- cialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og un- gehjem, og LOS anbefaler derfor, at det tydeliggøres, at elever på disse tilbud ligeledes er omfattet af indsatsen. Skolelederforeningen er positiv over for flere midler til de mest udfor- drede elever, og foreningen har fortsat et ønske om, at midlerne kan an- vendes mere fleksibelt bl.a. til styrkelse af de almene fællesskaber. For- eningen bifalder skolelederens mulighed for at tilrettelægge dansk- og matematikundervisningen efter lokale behov, og at det påhviler skolele- deren at vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft. Foreningen bemærker, at undervisningstid relateret til timebanken ikke er omfattet af kravet om kompetencedækning og bifalder fleksibilitet og tillid til skolens pædagogiske og faglige vurdering af elevernes behov. Samtidig gør for- eningen opmærksom på, at foreningen ikke ønsker at stille de mest ud- fordrede elever dårligere i undervisningssammenhænge end de øvrige elever. Foreningen ønsker, at Sammen om Skolen inddrages i STUK’s ar- bejde med at udvikle og afprøve metoder målrettet elever med de største udfordringer i dansk og matematik. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkninger for så vidt angår målgruppen af forslaget. Børne- og Undervisningsministeriet be- mærker i den forbindelse, at det følger af aftalen, at målgruppen for initia- tivet er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkesko- les almenklasser i 1.-9. klasse. Initiativet skal således være med til at skabe stærkere inkluderende læringsmiljøer på almene folkeskoler. Det bemær- kes, at en styrket indsats i dansk og matematik ikke vil være specialunder- visning eller specialpædagogisk bistand, og de intensive undervisningsfor- løb er dermed målrettet alle elever, der undervises i den almindelige klasse, i det omfang de hører til blandt de fagligt mest udfordrede elever. Det bety- der dermed også, at det ikke gælder for elever, der modtager specialunder- visning eller anden specialpædagogisk bistand i et børne- og ungehjem el- ler i behandlings- og specialundervisningstilbud. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det er skolens leder, der vurderer, hvilke elever der har behov for denne indsats. Dette in- debærer, at skolens leder kan beslutte, at elever, som af forskellige årsager har et fagligt efterslæb i dansk og/eller matematik, skal modtage indsatsen. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at vurderingen fx kan ske med afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller andre test af læse, skrive- og regnekompetencer. Hensigten er ikke, at der alene tages udgangspunkt i test, men test kan anvendes som en af de mange værktøjer, som skolens leder kan bruge til evaluering og vurdering af elevers under- visningsmæssige behov. Det er således skolens leder, der ud fra kendskab til elevens faglige niveau, kan vurdere, om eleven er i målgruppen for denne indsats. For så vidt angår bemærkningen om at arbejde med at udvikle og afprøve metoder målrettet elever med de største udfordringer i dansk og matema- tik, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at parterne i Sammen om Skolen inddrages i indfasningsperioden, jf. bemærkningerne til lov- forslaget. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. BUPL ser positivt på, at pædagogerne med lovforslaget fortsat vil kunne varetage en række afgrænsede opgaver i undervisningen, og at dette un- derbygges af opretholdelsen af de økonomiske forudsætninger fra un- derstøttende undervisning om en 50/50-fordeling mellem lærere og pæ- dagoger. Danmarks Lærerforening finder det positivt, at der kommer midler til de fagligt mest udfordrede elever. Skolerne skal have mulighed for at for- valte midlerne til en undervisning, der er tilpasset behovene blandt deres udfordrede elever. Foreningen finder det dog helt uacceptabelt, at der ved undervisning af de fagligt svageste elever ikke stilles krav om læreruddannelse, og derved stilles de svageste elever dårligst. Uanset hvordan man lokalt vælger at organisere undervisningen af de fagligt svageste elever, har særligt denne elevgruppe krav på en uddannet lærer. Målgruppen for indsatsen er både børn med og uden diagnoser, der er fagligt svagest i dansk og/eller matematik. For de elever fjerner man, hvis lovudkastet vedtages, den faktor, som forskningen viser, har størst betyd- ning for deres udbytte af undervisningen – nemlig en dygtig veluddannet lærer. Lovudkastet er således på dette punkt i direkte i modstrid med be- stræbelserne på at fremme en folkeskole med en styrket almenundervis- ning, der også kan rumme de svage elever. FN’s Verdensmål 4 handler om kvalitet i undervisningen og uddannede lærere (4c). Det er derfor for- kert, når det af høringsmaterialet fremgår, at man med lovudkastets tekst fremmer delmål 4.6.1. Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at alt for mange unge går ud af skolen uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik. Det gør det vanskeligt at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Derfor er der gode grund til at styrke indsatsen for de mest udfordrede elever. DH er dog bekymret, da det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der ikke stilles krav om, at det er lærere, der skal forestå undervisningen for de fagligt mest udfordrede elever. DH mener, at det bør være lærere med specialpædagogiske kompetencer, der skal bidrage til den styrkede indsats. FOA bakker op om forslaget om at give en styrket indsats i dansk og ma- tematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse. FOA mener dog, at forslaget bør betinges af, at indsatsen som udgangspunkt varetages af uddannede læ- rere med mulighed for tværfagligt samarbejde med pædagogisk perso- nale. Således at de børn, der har de største faglige udfordringer i dansk og matematik, modtager en styrket faglig indsats af uddannede lærere med mulighed for tværfagligt samarbejde med pædagogisk personale. FOA opfordrer desuden til at genbesøge principperne for udmøntning af de økonomiske midler til den styrkede indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik. AE-Rådet offentliggjorde i maj 2024 en ana- lyse, der viste, at hvis man målretter ressourcerne til de ca. ti pct. fagligt svageste elever på landsplan i stedet for på hver folkeskole, så ville man kunne hjælpe flere elever, der er i risiko for ikke at bestå dansk og mate- matik. KL bakker op om formuleringerne om en styrket indsats i dansk og mate- matik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse og henviser i øv- rigt til bemærkninger om initiativ vedr. ”Frihed til kortere skoledag og af- skaffelse af understøttende undervisning”. Under disse bemærker KL bl.a., at midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik bliver en del af skolens timebank. KL er enig i, at det skal være skolens leder, der vurderer, hvilke elever der har størst behov for indsat- sen, og at undervisningen tilrettelægges ud fra skolelederens vurdering af lokale behov. KL forstår det sådan, at uddannelseskravet i medfør af para- graf 28 fortsat er gældende i det omfang, timebanken anvendes til regu- lær undervisning i folkeskolens fag. KL vil gerne kvittere for, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil tilbyde at understøtte arbejdet med den styrkede indsats i indfasningsperioden, og KL indgår gerne i samarbejde om denne understøttelse. Lærerstuderendes Landskreds mener, at en indsats målrettet de fagligt svageste elever skal varetages af uddannede lærere og er meget kritisk overfor, at der ikke længere stilles krav om læreruddannelse for dem, der skal varetage undervisningen i denne indsats. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anbefaler ung-ung læring. De bedste elever i en klasse og elever fra ældre klasser kan tildeles roller som med-lærere for de udfordrede elever. Der er i høringssvarene uenighed om, hvorvidt pædagoger skal kunne vare- tage de undervisningsopgaver, der er knyttet til en styrket indsats i dansk og matematik, og som indgår i skolens timebank. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det har været en klar præmis for indgåelse af aftalen, at pædagoger kan varetage undervis- ningsopgaver, hvor ressourcerne hentes i skolens timebank, ligesom pæda- goger i dag kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Det bety- der, at det er forudsat, at pædagoger også kan – men ikke skal – indgå i skolernes gennemførelse af styrket indsats i dansk og matematik. Aftalen fastslår således – bl.a. efter ønske fra parterne i Sammen om Skolen – at skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Det indebærer lokal metodefrihed til skolens leder, som kan tilrettelægge de undervisningsind- satser, der giver bedst mening i forhold til den konkrete elevgruppe og det pædagogiske personales kompetencer. Det er op til den enkelte skoleleder at tilrettelægge indsatsen, og det står derfor også skolelederen frit for at til- rettelægge indsatsen, så den afhængig af det nærmere indhold gennemfø- res af pædagoger, lærere eller begge dele. Skolernes indsatser i kernefagene dansk og matematik er vigtige, da de også giver nøgler til, at elever kan få et fagligt udbytte. Ministeriet vurderer, at skoleledere og det pædagogiske personale kan tilrettelægge og gennem- føre en indsats for de ca. 10 pct. af eleverne, der modtager undervisning i den almindelige klasse, som har de største udfordringer i dansk og mate- matik. Det er således ikke hensigten, at disse elever får en dårligere undervisning, men at indsatsen bliver målrettet til disse elever af de relevante undervisere med de nødvendige kvalifikationer. På den baggrund bemærker Børne- og Undervisningsministeriet endvidere, at forslaget fremmer FN’s Verdensmål 4.6, hvorefter alle unge og en væ- sentlig del af voksne, både mænd og kvinder, skal have opnået færdigheder i at læse og regne inden 2030. Det skyldes, at forslaget fremmer en særlig indsats for elever i matematik og dansk, så dette vil hjælpe dem i at opnå færdigheder i at læse og regne. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen BUPL deler intentionen bag den foreslåede præcisering af, at støtte frem- over ikke alene kan gives rettet til den enkelte elev, men også kan gives i den almindelige klasse, fx i form af co-teaching til hele klassen. Foreningen finder imidlertid, at lovforslagets formuleringer og tilhørende bemærkninger fortsat alene tager afsæt i det enkelte barns støttebehov (”eleven”), hvorfor det vil være formålstjenligt, at formuleringerne udvi- des, så klasser og øvrige undervisningsfællesskaber ved behov kan mod- tage kollektiv støtte på en måde, hvor en enkelt elev ikke er udslagsgi- vende for støtten. Det kan fx være relevant i forbindelse med negative so- ciale dynamikker i en klasse. Herudover finder foreningen, at det vil være hensigtsmæssigt, at den foreslåede formulering udvides yderligere, så kollektiv støtte ikke kun kan bindes op på ”klassen”, men generelt til de sammenhænge og fællesskaber, som en elev med et givent støttebehov befinder sig i, eller hvor der generelt er behov for kollektiv støtte. På denne måde kan der bl.a. tages højde for bestemmelserne om holddan- nelse (§ 25 a), der muliggør, at undervisningen kan organiseres i hold in- den for den enkelte klasse og ”på tværs af klasser og klassetrin”. Endelig finder BUPL, at det i samme forbindelse vil være relevant, at støt- tebestemmelsen udvides til også at kunne finde anvendelse i skolefritids- ordninger (SFO) og øvrige fritidsinstitutioner. At dette ikke gælder i dag er en stor udfordring for at kunne skabe gode og relevante fritidstilbud også til børn og unge med støttebehov. Således vurderer 70 pct. af pæ- dagogerne, som arbejder på skole og/eller SFO/fritidshjem, i BUPL’s vil- kårsundersøgelse fra 2022, at der er børn, som modtager støtte i skolens undervisning, men ikke i SFO’en, selvom de har behov for det. Børnerådet bifalder, at reglerne for støtte i folkeskolelovens § 3 a præci- seres, så støtten kan gives som aktiviteter i klassen. Rådet bemærker dog samtidig bl.a., at de rammebetingelser, der måske før har betydet, at støtte ikke har været givet i klassen, eller ikke har været tilstrækkeligt, fortsat gør sig gældende. Efter rådets opfattelse er det derfor altafgø- rende, at der tilføres ressourcer, som kan bidrage til at få bremset segre- geringen og den udvikling, der aktuelt betyder, at ca. 25% af folkeskolens økonomi går til seks procent af folkeskolens elever. Rådet mener, at det er vigtigt, at der opbygges og investeres mere i rummelige skole og klas- semiljøer, fordi eleverne både har ret til støtte og ret til at være en del af fællesskabet. Dansklærerforeningen mener, at det giver god mening, at der kan gives støtte til hele klassen, så længe det ikke betyder, at der kan blive mindre støtte til de elever, der har særlige behov. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter forslagene til en styrket indsats for de mest udfordrede elever, herunder især at støtte kan adresseres til hele klassen og ikke alene til individuelle elever. Foreningerne opfordrer til, at en sådan bredere tilgang til støtte med stor fordel også vil kunne finde anvendelse i erhvervsuddannelserne. Danmarks Lærerforening finder det positivt, at der med lovforslaget gi- ves mulighed for at støtte også kan gives til hele klassen – fx igennem indsatser som co-teaching. Det styrker elevernes deltagelsesmuligheder i klassens fællesskab. Dansk Psykolog Forening bakker op om præciseringen og påpeger, at foreningen længe har gjort opmærksom på, at hvis støttesystemet ude- lukkende kan pege på individuelle foranstaltninger, så mangler PPR et mandat til at arbejde med forebyggende indsatser på klasseniveau. Der- for er denne lovændring ifølge Dansk Psykolog Forening et skridt i den rigtige retning, og foreningen håber, at langt flere skoler vil bede PPR om at forholde sig til mistrivsel, uro og uopmærksomhed o.lign. på klasseni- veau, frem for som nu primært at efterspørge individrettede vurderinger. Danske Handicaporganisationer (DH) bakker op om præcisering af reg- lerne med henblik på at gøre det muligt at tildele støtte til hele klassen. DH vil dog gøre opmærksom på, at støtte i klassen ikke kan erstatte den individuelle støtte, men at de to støtteformer skal understøtte inklusion i undervisningen. De Anbragtes Vilkår bemærker, at en del børn og unge med anbringel- sesbaggrund har brug for, at der er en voksen, som tager ansvar for at give dem en hånd ind i skolefællesskabet, og at det kan være svært som elev at føle sig som en del af fællesskabet, hvis man har mange skoleskift bag sig eller ofte har fravær pga. møder med kommunen, psykologsam- taler etc. De Anbragtes Vilkår finder det derfor positivt, at reglerne for støtte præci- seres, så der kommer fokus på hele klassen og fællesskabsrettede indsat- ser frem for fokus på enkelte elever. De Anbragtes Vilkår mener, at det derfor også er positivt, at støtten både kan have en faglig og social karak- ter. FOA bakker op om, at reglerne præciseres med henblik på, at støtte ikke kun gives individuelt til den enkelte elev, men at der også kan gives kol- lektiv støtte til en gruppe af elever. Den foreslåede ordning tager dog fortsat udgangspunkt i, at støtte tildeles til det enkelte barn, og det er dette barns støtte, der kan gives via tiltag rette mod hele klassen. FOA mener, at der også bør gives mulighed for at tildele kollektiv støtte til en gruppe af elever. Den kollektive støtte må ikke begrænses til at kun at kunne tildeles klassefællesskaber, den skal også kunne gives i forbindelse med andre organiseringer, fx alternativ holddannelse, mellemformer mv. Når der tildeles støtte i skolen til et eller flere børn, så bør støtten også følge med over i fritidstilbud, så det sikres, at børnenes støttebehov også bliver imødekommet i fritidstilbuddet. KL støtter, at reglerne præciseres, så det fremgår, at støtte kan gives til hele klassen. KL mener, at intentionerne i lovbemærkningerne går den rigtige vej. Derudover ser KL frem til, at den lovforberedende ekspert- gruppe vil pege på yderligere initiativer, som kan understøtte, at skolen kan mere for flere elever. Red Barnet bakker op om den foreslåede præcisering af regler med hen- blik på at muliggøre støtte til hele klassen og ikke kun til det enkelte barn. Red Barnet anfører, at indsatser og tiltag, der knytter sig til hele klassen og har fokus på, at alle skal have en værdig plads i fællesskabet, er dem, der virker. Red Barnet anbefaler, at støtte tildelt en klasse altid skal om- fatte sparring og vejledning. Derudover anbefaler Red Barnet, at støtten kan tildeles, når et klassefællesskab er i mistrivsel, således at det ikke kun er det enkelte barns mistrivsel, der kan udløse støtten. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier tager ændringen, der muliggør, at støtte også kan gives gennem tiltag rettet mod hele klassen, til efterretning, da det kan bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til undervisning og elevstøtte. Skolelederforeningen ser positivt på præciseringen af, at støtte til en- kelte børn også kan gives via tiltag til hele klassen. Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at der bør for alle klassetrin fra timerammen afsættes ressourcer til “klassens tid”. Der bør sikres at elever inddrages i arbejdet med dannelse af didaktiske fæl- lesskaber, også gerne på tværs af klasser. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne. For så vidt angår bemærkningerne om, at støtte også kan gives til andre fælleska- ber end alene klassen, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det fremgår af aftalen, at forligskredsen er enig om at tilføje til folkeskolelo- vens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen. Aktiviteter i klassen omfatter også fx holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. jf. folkeskolelovens § 25 a. Forslaget om at udvide folkeskolelovens § 3 a til også at gælde for SFO’er og øvrige fritidstilbud falder uden for lovforslaget. Børne- og Under- visningsministeriet skal i øvrigt bemærke, at det allerede følger af dagtil- budslovens § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Efterskoleforeningen bakker op om præciseringen. Der er dog en til- skudsteknisk implikation ved den præcisering, som er specifik for efter- skolerne, og som bør løses. Efterskoler kan til elever med behov for sup- plerende undervisning eller anden faglig støtte modtage et inklusionstil- skud, jf. efterskolelovens § 24 a. Tilskuddet anvendes i dag til støtte både i og uden for undervisningen, men ikke til de helt generelle inklusionstiltag og heller ikke til støtte af sociale færdigheder. De generelle inklusionstil- tag, som efterskoler også laver, dækkes via almindelige driftstakster. In- klusionstilskudsparagraffen refererer tilbage til efterskolelovens § 3 a, der igen refererer tilbage til folkeskolelovens § 3 a. Det betyder, at når man udvider definitionen på “inkluderende tiltag” i lovens § 3 a, kommer man automatisk til at udvide målgruppen af elever, der kan søges inklusionstil- skud til, hvilket med sikkerhed ikke har været hensigten. Det vil potentielt udvande inklusionstaksten og dermed muligheden for at hjælpe de elever med størst behov for støtte, som ikke er specialundervisningselever. Der- for bør § 24 a/§ 3 a formuleres på en måde, så det fremgår tydeligt, at in- klusionsmidlerne er tiltænkt samme målgruppe som tidligere og ikke en større målgruppe. På den måde kan man fastholde præciseringen af, hvad inklusion handler om, samtidig med gruppen af inklusionselever, der kan søges tilskud til ikke udvides. Efterskoleforeningen tilbyder at indgå i dia- log med ministeriet om bud på en konkret løsning. Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at bemærkningerne har givet anledning til ændringer i lovforslaget. De specielle bemærkninger til § 8, nr. 2, foreslås justeret med flg.: ”Med forslaget ændres der ikke ved de gældende betingelser for at en elev kan indgå i opgørelsen af årselever til tilskud til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Dvs. at tilskud til inklusion ydes fortsat individuelt til den enkelte elev med behov for støtte og ikke til de øvrige elever i klassen med hensyn til fx in- kluderende læringsfællesskaber med social og faglig deltagelse, som under- støtter, at eleven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt.” 2.2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest Autismeforeningen vil gerne byde ind til seminaret i andet halvår af 2024 om børn og unge med høj begavelse, der afholdes i regi af Sammen om Skolen. Danmarks Lærerforening finder det positivt, at kravet om intelligenstest bortfalder. Redskabet til screening af høj begavelse kan risikere at øge se- gregeringen og derved ikke understøtte ønsket om et styrket almenom- råde. Dansklærerforeningen mener, at det er godt, at kravet om intelligens- test afskaffes, fordi det vil ”tørlægge et allerede drænet PPR for ressour- cer.”. Foreningen synes, det vil være hensigtsmæssigt, at det beskrives i lovteksten, at det er skoleleder i samarbejde med lærer, der vurderer, om barnet skal tilbydes en test efter screening af faglige årsager. Dansk Psykolog Forening bakker op om, at der ikke skal være et rets- krav på intelligenstest af elever, der ved screening viser tegn på høj intel- ligens. Foreningen peger på, at PPR-ressourcer er knappe pga. det sti- gende antal henvendelser fra lærere, der har brug for hjælp pga. børn i mistrivsel, samtidig med at PPR skal varetage flere forebyggende indsat- ser. Foreningen mener også, at en intelligenstest ikke er nødvendig for at iværksætte initiativer, som kan understøtte børn med høj intelligens. For- eningen bakker derfor op om, at intelligenstest skal tilbydes, hvis skolele- der/lærer efter inddragelse af PPR vurderer, at det er relevant. KL ser med tilfredshed på, at retskravet for at få en intelligenstest gen- nem PPR ændres til at være på baggrund af en faglig vurdering på den enkelte skole. KL mener, det er vigtigt at præcisere, hvem der kan an- mode om en intelligenstest gennem PPR. Formuleringen kan præciseres, så den enkelte kommune kan udarbejde en proces for at bruge ressour- cerne i PPR på den mest hensigtsmæssige måde. KL opfordrer til, at ind- stillingen til intelligenstest følger den gængse praksis i kommunerne. KL bemærker, at pligten til at gennemføre intelligenstest først fjernes 1. januar 2025. KL gør opmærksom på, at vejledningsmaterialet vedr. scree- ning af elever for særlig intelligens opfordrer til, at skolen laver screenin- gen i løbet/slutningen af skoleåret. Derfor vil det forventeligt være ret få, der vil foretage screeningen og efterfølgende intelligenstest i efteråret 2024. Skolelederforeningen bifalder afskaffelsen af kravet om intelligenstest. Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne vedrø- rende afskaffelse af intelligenstest. For så vidt angår bemærkningen om der kan anmodes om intelligenstest gennem PPR, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det i lov- forslaget er lagt op til, at det er skolelederen, der vurderer, om eleven tilby- des en intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Skolerne har mulighed for i forbindelse med afdækning af elevens behov at inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet, ligesom forældrene kan henvende sig til skolen angående dette. For så vidt angår bemærkningerne om det vil være hensigtsmæssigt, at det beskrives i lovteksten, at det er skolelederen i samarbejde med lærerne, der vurderer, om barnet skal tilbydes en test efter screening, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det bl.a. følger af folkeskolelovens § 45, at det er skolens leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Derfor fremgår det af lovteksten til bestemmelsen, at det er skolens leder, der vurderer dette, da skolelederen har hovedansva- ret. Vurderingen vil dog typisk ske med inddragelse af lærere. Det findes dog ikke hensigtsmæssigt at specificere dette i lovteksten, da det sker i mange øvrige henseender i forbindelse med undervisning mv. Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.4. Konsekvenser i anden lovgivning Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier anfører, at det er vigtigt, at lovbemærknin- gerne klart angiver, at ændringen af § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og pri- vate grundskoler gælder for alle frie grundskoler, også dem, der udnytter retten til selv at beskrive slutmål, delmål og undervisningsplaner og ikke kun dem, der følger Fælles mål fuldt ud. Lempelsen af færdigheds- og vi- densområderne og den medfølgende frihed skal tydeligt gælde alle frie grundskoler for bl.a. at sikre klarhed i relation til "stå mål med-kravet". Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sam- menslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV - Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundsko- ler og gymnasier bemærker endvidere, at forligskredsen er enig om at re- ducere prøvetrykket i folkeskolen, hvilket medfører konsekvensændringer i lov om friskoler og private grundskolers § 8 a. Foreningerne anfører i denne forbindelse, at de frie grundskoler ønsker større frihed til at be- slutte, hvilke fag de vil føre til prøve i. Det bør sikres, at de frie grundsko- ler ikke mister deres pædagogiske frihed, når de vælger folkeskolens af- gangsprøver som evalueringsform i kraft af manglende hensyntagen i for- muleringen af prøvebekendtgørelsen. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at dette lovforslag imple- menterer en politisk aftale af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitetspro- gram – frihed og fordybelse. Aftalen, som ligger til grund for dette lovforslag, vedrører således som ud- gangspunkt alene folkeskolen. Ændringer medtaget på det frie område er således alene afledte konsekvensrettelser. Spørgsmål om det frie områdes rammevilkår mv. falder således uden for rammerne af aftalen, som kun vedrører folkeskolen, og dermed dette lov- forslag. Drøftelser om spørgsmålet må derfor foregå i et andet regi. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.5. Øvrige ændringer i lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) 2.2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer: KL anfører, at lovændringen vil fremme, at datoerne hurtigere kan offent- liggøres, og at behov for dialog med sektoren om prøveplan (datoer for prøverne) kan ske på anden vis, herunder via inddragelse af KL. Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte. 2.2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud: KL er enig i, at de foreslåede formuleringer i § 26, stk. 4, er dækkende i forhold til ordvalg og henvisning til barnets lov. KL mener desuden, at der med fordel kan ses på en mere fleksibel tilgang til befordring til særlige dag- og klubtilbud, fx hvor der ses på det enkeltes barns behov, hvor for- ældrenes egne muligheder for kørsel m.v. vurderes, eller der kan ses på en fleksibel kompensation afhængig af afstand til specialtilbuddet. Natur- ligvis under hensyn til, at reglerne ikke er i strid med kompensationsprin- cippet, hvor forældre til børn med handicap eller særlige behov ikke skal betale for udgifter, som skyldes barnets handicap, som forældre til børn uden handicap ikke har. Børne- og Undervisningsministeriet skal bemærke, at der alene er tale om en nødvendig konsekvensændring som følge af indførelsen af barnets lov og flytning af de pågældende regler hertil. Der er således ikke tale om en materiel ændring, og inden for rammerne af dette lovforslag vil der således ikke blive set nærmere på tilgangen til befordring mv. Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla- get. 2.2.6. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) Autismeforeningen advarer kraftigt imod muligheden for karakterer på 6. og 7. klassetrin, som foreningen mener, er i direkte modstrid med fo- kusset på at lette prøvetrykket. Foreningen anfører, at mange børn og unge i forvejen oplever et stort forventningspres, at der hersker en præ- stationskultur i vores samfund, og at det er nødvendigt at søge at mind- ske det pres så meget som muligt, så folkeskolen bliver mere rummelig. Ifølge foreningen bør fokus være på det enkelte barns trivsel og potenti- ale og ikke på karakterer. BUPL finder det problematisk, at der med aftalen om folkeskolens kvali- tetsprogram indføres mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klasse- trin. Folkeskolen skal give børnene ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og lære uden konstant at skulle præstere eller forholde sig til en fremtid efter skolen. Skolen skal være et trygt rum med plads til ek- sperimenter og til at turde at fejle. Dette udfordres af tidlig karaktergiv- ning, der lægger op til sammenligning og konkurrence mellem børnene og bidrager til en uhensigtsmæssig præstationskultur, som udfordrer trivslen og de positive fællesskaber i skolen. Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at skolens leder beslutter, sko- lebestyrelsen godkender, men det er uklart hvor mandatet til beslutnin- gen ligger. Børns Vilkår mener som det klare udgangspunkt ikke, at der skal gives mulighed for, at elever på 6. og 7. klassetrin kan evalueres ved karakterer, men hvis denne mulighed vedtages, er det efter organisationens vurde- ring afgørende, at skolerne forpligtes til lokalt at forholde sig til formålet med karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. Organisationen opfordrer der- for til, at man på skolerne overvejer, om systematisk, grundig feedback og formative evalueringsformer frem for karakterer er et bedre greb i forhold til at støtte den enkelte elevs faglige udvikling. Organisationen foreslår derfor, at der i tillæg til den foreslåede § 13, stk. 3, indsættes et stk. i § 13 med følgende indhold: ”En beslutning i henhold til § 13, stk. 3 skal indeholde en beskrivelse af for- målet med at indføre karakterer. Skolens leder og skolebestyrelsen skal lø- bende forholde sig til virkningen gennem inddragelse af elevernes perspek- tiver om og holdning til at få karakterer ledsaget af feedback på 6. og 7. klassetrin.” Børns Vilkår bemærker desuden, at det i lovforslaget nævnes, at feedback kan ske i forbindelse med skole-hjem-samtalen, og anfører, at om end or- ganisationen støtter, at feedback sker mundtligt snarere end skriftligt, er det samtidig vigtigt, at karakterer og feedback ikke skal afvente en skole- hjem-samtale og derfor skilles ad i tid. Organisationen anbefaler, at tekst- stykket i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser ændres således, at feedback i forbindelse med karaktergivning på 6. og 7. klasse- trin, herunder ved standpunktskarakterer, bør gives i umiddelbar forlæn- gelse af karaktergivningen. Organisationen mener derudover, at feedback så vidt muligt bør ske mundtligt, så eleven får mulighed for at forstå bag- grunden og stille opklarende spørgsmål, hvilket ifølge organisationen bedst sker i en dialog med eleven fremfor ved en skriftlig udtalelse i fx meddelelsesbogen. Børnerådet er stærkt bekymret for, at lovforslaget vil give mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin og mener, at der bør anvendes an- dre feedback- og evalueringsværktøjer end karakterer på de pågældende klassetrin. Rådet peger på, at særligt yngre børn kan have svært ved at skelne mellem, om en karakter gives som en vurdering af dem selv som person eller deres præstation i øjeblikket, samt at karaktergivning desu- den kan fordre usunde præstationsstrategier og have en direkte negativ effekt på elevernes selvtillid og selvopfattelse på den lange bane. Børne- rådet bemærker endvidere, at børn og unge skal føle, at de har værdi, fordi de er mennesker, og ikke i kraft af hvad de præsterer i undervisnin- gen. Det er derfor en vigtig del af underviserens værktøjskasse at have feedback- og evalueringsredskaber, der opbygger elevernes motivation, nysgerrighed og glæde ved at lære. Danmarks Lærerforening bemærker, at foreningen principielt set er til- hænger af, at beslutninger om, hvordan eleverne skal evalueres og vurde- res, træffes lokalt. Foreningen vil dog fraråde karakterer på 6. og 7. klas- setrin. Folkeskolen skal være båret af et undervisningsmiljø, som giver eleverne ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og tilegne sig viden uden konstant at skulle præstere eller forholde sig til en fremtid ef- ter skolen. Foreningen anfører bl.a. videre, at det bærende princip, når der skal udvikles nationale rammer for vurdering og bedømmelse i folkesko- len altid bør være, at det skal understøtte kvalitet i undervisningen og undgå at fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur i folkeskolen. Hvis nogle skolebestyrelser vælger at indføre karakterer, skal de gøres opmærksom på, at det vil kræve, at lærernes vurderingskompetencer styrkes på mellemtrinnet. Karaktergivning kræver tydelige nationale krite- rier for de faglige vurderinger i fagene samt gennemsigtighed i vurde- ringsgrundlaget, hvis de skal gives retfærdigt og på en fælles forståelse lærerne imellem lokalt og på tværs af landet. Danmarks Lærerforening mener, at der er behov for et mere motiverende karaktersystem, og at ka- rakterskalaen bør revideres i forlængelse af anbefalingerne fra karakter- kommissionen. Danmarks Naturlærerforening udtrykker bekymring over forslaget om karaktergivning i 6.-7. klasse. Foreningen peger på, at forskningen viser en lang række negative konsekvenser for elevernes motivation, læring og trivsel. Foreningen henviser bl.a. til, at det kan medføre tab af motivation i ikke-karaktergivende fag, ligesom det vil sætte fokus på præstation frem for mestring hos eleverne. Desuden kan det føre til mistrivsel blandt ele- ver, der ikke klarer sig godt samt øge konkurrencen blandt eleverne og give dårlig gruppedynamik. Endelig nævnes øget pres på lærernes ar- bejdstid, hvor karaktergivning vil betyde, at lærerne skal bruge tid på at sætte tal på hver elev, og herunder dokumentere det, frem for at bruge tiden på at undres og undersøge sammen med eleverne og udfordre hver enkelt elev på passende vis. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter ikke dette lovforslag. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning oplever i høj grad, at klassevæ- relserne er gået fra at være læringsrum til præstationsrum, hvilket er en tendens, man ser i hele uddannelsessystemet. Dette er et symptom på, at man i højere grad har testet elever og ladet de præstationer vægte mere i de unges uddannelsesforløb. Dansklærerforeningen mener, at det er vigtigere at arbejde med karak- terdannelsen end at give elever i 6. og 7. klasse karakterer i forskellige fag. Foreningen anfører bl.a., at det er sympatisk, at man vil frisætte sko- len ved at gøre dette til en mulighed på den enkelte skole og understre- ger, at der skal medfølge feedback mundtligt eller skriftligt, samt at der skal være enighed mellem skoleledelse og skolebestyrelsen om at gøre dette til virkelighed. Men foreningen vil på det kraftigste anbefale, at man ikke benytter sig af muligheden, bl.a. fordi karakterræs går ud over under- visningsmiljøet og elevernes trivsel, og da der findes mange andre og bedre pædagogiske og didaktiske værktøjer end karaktergivning, hvis man skal guide eleverne i deres faglige niveau. Den Faglige forening Håndværk og Design bemærker, at karakterer på 6. og 7. klassetrin vil motivere få elever og demotivere flere elever. Dette skyldes dels, at eleverne vil sammenligne sig direkte med hinanden, hvil- ket er uheldigt for den enkeltes elevs trivsel og motivation, men også at karaktergivning kan skævride elevernes fokus på undervisningsudbytte, hvor vægten vil blive lagt på let målbare færdigheder, og hvor elevens øvrige kompetencer og engagement ikke indgår i vurderingen. Danske Skoleelever gør opmærksom på de alvorlige trivselsmæssige konsekvenser, som karaktergivning i 6. og 7 klasse vil have for elever. De kan ikke se, hvordan de positive effekter beskrevet i lovforslaget vil kunne opveje de negative effekter for eleverne. Derfor bør det i ikrafttrædelsen og udmøntningen af tiltaget også tydeliggøres, at omfattende feedback og kompetenceudvikling stadig er lige så afgørende og bør prioriteres ressourcemæssigt trods mulighed for karaktergivning. Danske Skoleelever tror ikke på, at elever på 13 år bliver fagligt dygtigere, trives bedre eller udvikler sig i højere grad, fordi deres evner kvantificeres tidligere i skole- forløbet. Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bakker op om indførelsen af muligheden for karaktergivning også på 6. og 7. klassetrin, idet det er op til en lokal afgørelse om denne mulighed udnyt- tes. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at det kan være pro- blematisk at indføre karakterer allerede på 6. og 7. klassetrin, fordi karak- terer kan udfordre det trygge læringsrum, vil give anledning til sammen- ligning og konkurrence og i sidste ende en uhensigtsmæssig præstati- onskultur. For FH er det vigtigt, at folkeskolen giver børnene ro til at ud- vikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og til at tilegne sig viden, og der skal ifølge FH være rum til at turde fejle og lære af sine fejl i folkeskolen. FOA bakker ikke op om forslaget om at give mulighed for at give karak- terer i 6. og 7. klasse. Hvis forslaget gennemføres, vil det være centralt for FOA, at standpunktskaraktererne bruges i udviklingsøjemed. Karakterer i 6. og 7. klasse bør derfor altid følges op af både en begrundelse for selve karakteren samt en dialog med eleven og dennes forældre om elevens udviklingsmuligligheder, herunder hvilke indsatser skolen, eleven og fa- milien skal iværksætte på baggrund af karakteren. Red Barnet er bekymret for forslagets mulighed for at give elever på 6. og 7. klassetrin karakterer, da det i høj grad kan øge elevernes oplevelse af præstationspres og mistrivsel. Forskning har vist, at effekten af at give karakterer på 6. og 7. klassetrin generelt er dårligere faglige præstationer og forringede chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Risi- koen er altså, at karaktergivning i 6. og 7. klasse vil stigmatisere og margi- nalisere eleverne. Red Barnet mener, at der bør gives så få karakterer som muligt til børn, da det kan være kontraproduktivt at have fokus rettet mod karakterer i stedet for på den enkelte elevs læreproces og lærings- udbytte. Red Barnet støtter op om forslaget om, at det undervisende per- sonale skal arbejde med løbende at evaluere elevernes udbytte af under- visningen, og at eleverne skal modtage en skriftlig eller mundtlig feed- back og på den måde får en udtalelse vedrørende deres præstation. Skole og Forældre har ikke et ønske om at indføre standpunktskarakte- rer på lavere klassetrin. Men den foreslåede ordning, hvor indførelsen af karaktergivning på 6. og 7. klassetrin kræver enighed mellem skolens le- der og skolebestyrelsen, er udmærket. Det er også formildende, at lovtek- sten forudsætter, at standpunktskarakteren skal ledsages af anden feed- back til eleven. FGU Danmark anfører, at FGU-institutionerne oplever et stigende antal elever med skolevægring, psykiske udfordringer og mistrivsel uden for skoletiden. FGU Danmark er bekymrede for, at karaktergivning på 6. og 7. klassetrin kan påvirke elevernes trivsel negativt. Flere forskere peger på, at den øgede mistrivsel blandt børn og unge bl.a. skyldes oplevelse af pres, stress og angst på grund af et øget præsentationspres i ungdomslivet. Geografforbundet fraråder indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse. For- bundet bemærker bl.a., at karakterer som eneste udtryk for elevernes standpunkt og udbytte er fattigt, og at der derfor skal lægges vægt på at udvikle andre former for feedback, der udtrykker et bredere billede af, hvad eleverne ved og kan. I forhold til overgangen i naturfag bemærker forbundet, at det vil kunne give eleverne nogle uheldige oplevelser, hvis der karaktergives i 6 klasse i natur/teknologi og i 7. klasse i fx geografi, da overgangene ikke fungerer tilfredsstillende. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) anfører, at introduktionen af ka- rakterer på et tidligere tidspunkt i folkeskolen vil have direkte negative konsekvenser i forhold til mange gymnasiers fornuftige igangværende bestræbelser på at flytte noget fokus fra præstation til læring, mestring og dannelse. En del gymnasier arbejder i øjeblikket med at give så få ka- rakterer så sent i forløbene som muligt, fordi det er erfaringen, at karakte- rerne sjældent bidrager meget til læreprocesserne, men derimod medvir- ker til det præstationspres, som mange unge oplever i uhensigtsmæssig grad. Det arbejde bliver vanskeligere at udføre, hvis de kommende gym- nasieelever i højere grad er vænnet til karaktergivningen fra et tidligere tidspunkt i deres skolegang. GL vil på den baggrund opfordre til, at man undlader at gøre det muligt at give karakterer tidligere. Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at behand- lings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem er omfattet af folkeskoleloven, hvorfor LOS antager, at hensigten med forslaget om et nyt § 13, stk. 3, 2. pkt., som indebærer mulighed for, at eleverne kan få karakterer på 6. og 7. klassetrin, ligeledes er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og special- undervisningstilbud på børne- og ungehjem. LOS ønsker i denne forbindelse at betone, at hvis der gives karakterer i 6. og 7. klasse, skal karakteren gives i kombination med anden feedback til eleverne, således at karakteren ikke står alene. LOS bemærker ift. skolebestyrelser, at det følger af folkeskolelovens § 20, stk. 5, 3. pkt., at bestemmelserne i kapitel 6 bortset fra § 40, stk. 1, 3 og 7, ikke finder anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt., herunder behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstil- bud på børne- og ungehjem. Folkeskolelovens kapitel 6, §§ 42-44 vedrø- rer skolebestyrelsen og angiver bl.a., at der på hver skole oprettes en sko- lebestyrelse, jf. § 42, stk. 1. LOS bemærker videre, at ingen af bestemmelserne er gældende for be- handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5, 3. pkt., hvorfor disse typer af skoler ikke nødvendigvis har en skolebestyrelse, da behand- lings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, hvis deres virksomhedsform stiller krav til dette, i stedet har en bestyrelse, som skal varetage de samme funktioner som skolebestyrelserne. LOS anfører videre, at der derudover er indgået kvali- tetsaftaler med disse tilbud, hvori den kvalitetssikring, der varetages af skolebestyrelserne på de almene folkeskoler, jf. folkeskoleloven, ligger. LOS bemærker i forlængelse heraf, at der i lovgivningen skal tages stilling til organiseringen på behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, og LOS anbefaler, at bestyrelserne på behandlings- og specialundervisningstilbud og special- undervisningstilbud på børne- og ungehjem gives mandat til at træffe beslutning om, hvorvidt der skal kunne gives karakterer i 6. og 7. klasse efter henstilling fra skolelederen og eventuelt elevråd. LOS bemærker ift. elevinddragelse, at LOS tidligere har udtrykt ønske om, at der etableres et elevrådsformat på behandlings- og specialundervis- ningstilbud og på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, samt at disse i høj grad skal inddrages. LOS finder fortsat, at der bør etableres et elevrådsformat på behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem og bemærker i forlængelse heraf, at der i bestemmelsen bør indføres et krav om, at elevrådet skal inddrages i beslutningen om, hvorvidt der skal gives karakterer i 6. og 7. klasse – en beslutning, som i høj grad vedrører eleverne, hvorfor elevernes perspektiv og medbestem- melse i denne sammenhæng er væsentlige. Skolelederforeningen anerkender intentionen om at fremme en feed- backkultur via karakterer og anden feedback, men er af flere grunde kriti- ske og skeptiske over for indførelsen af karakterer på 6. og 7. klassetrin. Foreningen er for det første bekymret for, at det vil øge præstationspres- set på eleverne bl.a. med henvisning til, at børn i denne aldersgruppe er i en sårbar udviklingsfase, hvor de er særligt modtagelige over for stress og pres fra omverdenen, og at erfaringer og forskning peger på, at karak- tergivning kan bidrage til en øget følelse af utilstrækkelighed og konkur- rence blandt eleverne, hvilket i sidste ende kan føre til øget mistrivsel. Foreningen frygter også, at et øget fokus på karakterer vil føre til en nor- mering af undervisningen mod prøver og karaktergivning frem for en va- rieret og helhedsorienteret tilgang. Foreningen mener bl.a., at en ensidig fokusering på karakterer kan begrænse lærernes brug af at inddrage vari- erede undervisningsmetoder og praktiske elementer, som er vigtige for en alsidig udvikling af eleverne. Skolelederforeningen anfører derudover, at det fremgår af lovforslaget, at en beslutning om indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse skal ske efter en godkendelse af både skolens leder og skolebestyrelsen, og at en beslut- ning om at indføre karakterer således vil kræve enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen. Foreningen mener, at denne bestemmelse er uhensigtsmæssig og kan risikere at sætte skolelederen i en klemme ift. bestyrelsessamarbejdet, hvis der ikke er enighed ift. muligheden. Forenin- gen anbefaler, at det udelukkende er skoleledelsen, som i forvejen har an- svaret for den pædagogiske ledelse på skolen, der afgør, om der skal ind- føres karakterer. Skolelederforeningen opfordrer endelig til en grundig overvejelse af de potentielle negative konsekvenser for elevernes trivsel og udvikling samt til at bevare fokus på en alsidig og varieret undervisning. Foreningen ser frem til en konstruktiv dialog om, hvordan man bedst kan støtte og ud- vikle eleverne uden unødigt præstationspres. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget om at indføre mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin alene vil være en mu- lighed for skolerne – ikke en pligt. Det vil således være op til en lokal be- slutning på den enkelte skole, om man ønsker at supplere karaktergivnin- gen på 8. og 9. klassetrin med karakterer også på 6. og 7. klassetrin. Til bemærkningerne om, hvorvidt kompetencen til at træffe beslutning om at give karakterer på 6. og 7. klassetrin skal placeres hos skolens leder, sko- lebestyrelsen eller en kombination heraf, skal ministeriet bemærke, at det fremgår af aftalen om et kvalitetsprogram for folkesolen, at partierne bag forslaget ønsker, at det fremover skal være op til lokal beslutning efter god- kendelse af henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse, om man på den en- kelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin. I forlængelse heraf fremgår det af lovforslaget, at det foreslås at give beslutningskompetencen til skolens leder. Beslutningen herom vil dog skulle være initieret af et ønske fra skolebestyrelsen eller godkendes af skolebestyrelsen, hvilket betyder, at en beslutning om at indføre standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klasse- trin vil kræve enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen. Ministeriet skal derudover bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at even- tuelle karakterer på 6. og 7. klassetrin vil skulle ledsages af anden feedback, som kan være enten mundtlig eller skriftlig. Hensigten med at lade karak- tererne ledsage af anden feedback er at sikre, at karakterne på 6. og 7. klassetrin anvendes som et pædagogisk redskab, der kan understøtte det løbende arbejde med at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, og som dermed også vil kunne danne grundlag for underretningen af hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen. Der lægges ikke op til at fastsætte nærmere regler herom fra centralt hold, men derimod lade det være op til lokal beslutning, om en sådan feedback skal være skriftlig, fx i form af en udtalelse eller som en del af meddelelses- bogen, eller om det skal være mundtlig feedback fx i forbindelse med skole- hjem-samtalen. Det kan også lokalt besluttes, at det skal være en kombina- tion. Det vil også være op til lokal beslutning, om man på den enkelte skole vil lade skolebestyrelsen fastsætte principper for karaktergivning på 6. og/eller 7. klassetrin, herunder principper for den feedback, der vil skulle ledsage eventuelle standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klassetrin. Børne- og Undervisningsministeriet skal derudover bemærke, at regler om undervisning i folkeskoleloven som udgangspunkt også gælder for special- undervisningstilbud på børne- og ungehjem samt i behandlings- og speci- alundervisningstilbud. Det betyder, at det også fremadrettet vil være muligt at give karakterer på 6. og 7. klassetrin for elever, der modtager undervis- ning på børne- og ungehjem eller i behandlings- og specialundervisnings- tilbud. For disse institutioner vil en beslutning om at give karakterer på 6. og/eller 7. klassetrin på samme måde som i den almene folkeskole skulle træffes af tilbuddets ledelse, dvs. bestyrelse og daglig leder i fællesskab. Dette vil skulle indgå i tilbuddets kvalitetsaftale. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.7. Ekspertgruppe vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk støtte Danske Handicaporganisationer (DH) vil inddrages i og bidrage til arbejde, der handler om elever med særlige behov som følge af handicap i skolen, uanset om det handler om den almindelige undervisning, eller om det er specialundervisningsområdet. Det vil eksempelvis være helt oplagt, at vi inddrages i arbejdet med den lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen. FOA deler ambitionen om, at kvaliteten af almenområdet skal styrkes. Det vil være til gavn for alle børn – og særligt børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Og FOA ser det pædagogisk personale i folke- skolen spille en central rolle i at forebygge, at børn og unge får behov for et specialskoletilbud uden for folkeskolen. Det pædagogiske personale kan lave forebyggende indsatser i klassen for elever med særlige behov, ligesom de kan indgå i organiseringer af mellemformer, hvor almen- og specialundervisning flettes sammen på nye måder i folkeskolen. LOS bemærker, at der i lovforslagets indledning står anført, at der forven- tes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens special- undervisning og anden specialpædagogiske bistand med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen, og at ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter forligskredsen vil tage stilling dette. LOS bemærker hertil, at LOS meget gerne vil være en del af denne ek- spertgruppe, da LOS, der dækker godt halvdelen af området, kan bidrage med relevant faglig viden, kompetencer og indsigt i behandlings- og spe- cialundervisningstilbud, der kan bidrage konstruktivt til at kvalificere ek- spertgruppens arbejde. Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte i det videre arbejde om forslaget. Det bemærkes dog, at forslaget om ekspertgruppe vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk støtte ligger uden for lovforslagene. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. 3. Lovforslagene i forhold til lovudkastene I forhold til de udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde- holder de fremsatte lovforslag indholdsmæssige ændringer. Følgende ændringer er foranlediget af høringssvarene i lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.): • I § 1, nr. 64, om ændring af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, om skolebestyrelsens fastsættelse af principper for skole-hjem-sam- arbejdet, herunder konkret i henhold til lovforslaget om digital kommunikation, præciseres det, at det er frivilligt for skolebesty- relserne at fastsætte principper herom. Der er således ikke tale om et nyt krav eller indskrænkning i skolebestyrelsens nuvæ- rende ret til at vælge at fastsætte principper om emnet. Derimod er der tale om et forslag, som har til hensigt generelt at henlede skolebestyrelserne opmærksomhed på, at det kan være hensigts- mæssigt at forholde sig til kommunikation i skolens princip for samarbejdet mellem skole og hjem. Der henvises til høringsnota- tets pkt. 2.2.1.8. • I de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.1.2 udgår en sætning om målgruppen for juniormesterlæreordningen. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.2. • I de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.4.3 og i bemærknin- gerne til § 1, nr. 73, udgår afsnittet om, at der fremover fortsat vil være et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse af minimumstimetallene for undervisningstimer i fagene. Se hertil ændringen i bemærkningerne til § 1, nr. 39, om folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.4. • I bemærkninger til afsnit 5 om ”Økonomiske konsekvenser og im- plementeringskonsekvenser for det offentlige” er der tilføjet vur- dering af principper for digitaliseringsklar lovgivning. Der henvi- ses til høringsnotatets pkt. 2.1. • I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo- vens § 9 a, stk. 3, er tilføjet en beskrivelse af, hvilke fag m.v. skole- lederen vil kunne beslutte, at elever i juniormesterlære skal del- tage i. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.5. • I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo- vens § 9 a, stk. 4, er tilføjet en definition af begrebet ”virksom- hed”. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.6. • I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo- vens § 9 a, stk. 4, er tilføjet, hvem der har kompetence til at god- kende praktikaftaler for elever i behandlings- og specialundervis- ningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og unge- hjem. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.4. • I bemærkningerne til § 1, nr. 39, om folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, er det tilføjet, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke fremover vil skulle gennemføre et lovbestemt timetalstilsyn, men at der fortsat vil skulle føres sektortilsyn på ulovbestemt grund- lag. Se hertil ændringen i de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.4.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 73. Der henvises til hørings- notatets pkt. 2.2.2.4. • I bemærkningerne til § 8, nr. 2, præciseres, at der ikke ændres ved de gældende betingelser for at en elev kan indgå i opgørelsen af årselever til tilskud til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om eftersko- ler og frie fagskoler. Dvs. at tilskud til inklusion ydes fortsat indivi- duelt til den enkelte elev med behov for støtte og ikke til de øv- rige elever i klassen med hensyn til fx inkluderende læringsfælles- skaber med social og faglig deltagelse, som understøtter, at ele- ven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt. • I bemærkninger til § 12 præciseres, at lov om institutioner for for- beredende grunduddannelse ikke gælder for Færøerne og Grøn- land. • Overskriften til kapitel 2.1.9 ”Repræsentation af det lokale er- hvervsliv mv. i skolebestyrelsen” ændres til: ”Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutio- ner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen” for at understrege bredden i muligheden for udefrakommende repræsentation. • I bemærkningerne til bestemmelsen om erhvervspraktik til alle, kapitel 2.2.6 samt bemærkningerne til § 1, nr. 10, understreges, at folkeskolerne skal understøtte obligatorisk erhvervspraktik før, under og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Ud- dannelse og job. Følgende ændringer har ikke baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning: • § 1, nr. 25, om ændring af folkeskolelovens § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, om digitale prøvebeviser samt § 10 og § 12, stk. 5, er tilføjet af lovtekniske grunde. • § 1, nr. 35, om ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, om digitale prøvebeviser samt § 11 og § 12, stk. 5, er tilføjet af lovtekniske grunde. • § 1, nr. 42, om ændring af folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, om styr- ket indsats i dansk og matematik, præciseres det i et nyt 2. pkt., at skolens leder kan tilrettelægge indsatsen uden for almindelig undervisningstid. Der er således ikke tale om et nyt forslag, idet det i aftalen er forudsat, at der gives metodefrihed til at tilrette- lægge indsatsen for skolens leder. • I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo- vens § 9 a, stk. 5, er tilføjet en definition af begrebet ”praktiksted”. • Det er tilføjet en ligestillingsvurdering under de almindelige be- mærkninger. Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovtek- nisk karakter.