Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

03. oktober 2024
Sagsnr.: 24/28184
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Orientering om høringsmateriale til lovforslag, som udmønter dele
af aftale om folkeskolens kvalitetsprogram mv.
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar vedrø-
rende L 41 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om er-
hvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro-
gram m.v.) og L 42 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Mu-
lighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin), som begge er fremsat
den 3. oktober 2024.
Lovforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 31. maj 2024
til den 28. juni 2024.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
L 41 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25


Rosa Navarro Hammer
( BER
Fra: AJ S <angelajuhlinGegmail.com>
Sendt: 9. juni 2024 16:44
Til: DEP -
AAR JK; Rosa Navarro Hammer
Emne: Høringsvar- Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
AppServerName: esdh-buvm-pb360
DocumentiD: 24/12472-87
DocumentisArchived: -1
At afskaffe billedkunst i 1.klasse er at skyde sig selv i foden som samfund
Vi trænger til flere kreative hjerner. Det får vi ikke ved at afskaffe billedkunst.
De små hjerner har brug for adspredelse i deres skoledag -
billedkunst er en tid væk fra at lære at læse og
skrive og en tid væk fra skærm.
En tid til at fordybe sig kreativt.
Skærm fylder idag alt for meget blandt børn og unge.
I børnehaverne er skærmene ved at gøre deres indtog og de kreative idéer forsvinder.
Det nytter ikke noget så OGSÅ at fjerne billedkunst fra 1.klasse.
Tværtimod skulle der indføres dobbeltleksion af billedkunst.
Man kunne fx droppe I eller 2 ud af de 11 dansk timer som er.
Og det er IKKE det samme "at sidde og tegne" i en dansktime, som det er at udfolde sig kreativt i en (gerne
flere) billedkunst time(r).
Folkeskolen skal være et sted for alle -
også de kreative.
Gør plads til det -
stop ikke udviklingen af kreativitet.
Med venlig hilsen
Angela Juhlin
2300 Kbh S
Tif 60205665
Offentligt
L
41
-
Bilag
1
Børne-
og
Undervisningsudvalget
2024-25
Ankenævnet for Statens
az Uddannelsesstøtteordninger
Børne- og Undervisnings-
ministeriet (BUVM)
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring: Lovforslag, som udmønter dele af aftale om folkeskolens 12. juni 2024
kvalitetsprogram mv.
J.nr. 24-54618
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har ingen Cpr.nr.
bemærkninger.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Venlig hilsen
Tel +45 3341 1200
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
ast&ast.dk
sikkermail&øast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
EN
of: AUTISM=
Autismeforeningens høringssvar til udkast til lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram
Vi har bemærket, at regeringens udspil tilsyneladende udelukkende omhandler almenskolen -
og dermed synes der altså ikke at være samme ambitioner om kvalitet for alle børnene i hele
folkets skole.
Vi vil gerne minde om, at folkeskolen ikke kun er almenskolen. Den er også specialklasser og
specialskoler. Det kan være en fejl, når denne begrebsforvirring har sneget sig ind i forslaget,
men vi kan frygte, det er et udtryk for, at forligskredsen ikke har de samme ambitioner om
trivsel og læring for elever med særlige behov, som for alle andre elever.
Vi ser desværre, at alt for mange autistiske børn ikke kan gå i skole, fordi rammerne i
folkeskolen fortsat ikke matcher deres behov. Blandt andet fordi der er akut mangel på viden
om autisme i skolen. Der mangler ganske enkelt forståelse for autistiske børns behov, og det
resulterer for mange børn i en oplevelse af misforståelser og nederlag.
Vi har alle lettere ved at tage imod læring, når der er fokus på forberedelse, struktur, ro og
overskuelighed. I Autismeforeningen gentager vi derfor igen og igen, at de rammer for læring,
der matcher autistiske børn og unge, kommer alle børn og unge til gode og vil øge trivslen hos
os alle.
Derfor glæder det os, at budskabet ”Ro og rammer -
nødvendigt for nogle, godt for alle” er en del
af forslaget om folkeskolens kvalitetsprogram.
Fordybelsefrem forforfladigelse
I Autismeforeningen er vi meget optaget af, at børn og unges interesser og kompetencer
forfølges. At man får mulighed for at bruge den stærke motivation og energi på at fordybe sigi
noget, man har en særlig interesse for, og hvor potentialet ligger. Vi opfordrer til, at man i langt
højere grad har blik for den enkelte elev frem for at stræbe efter, at alle forlader folkeskolen
med samme viden og kompetencer. Der skal skabes mulighed for at dygtiggøre sig inden for de
områder, man har interesse og dermed motivation.
Trængte kommunalbudgetter
Vi mener, det er fatalt, at man kan have en tro på, at man løser folkeskolens udfordringer uden
et reelt økonomisk løft, når vi i over et årti har kunnet konstatere, at de kommunale budgetter
har udhulet skoleområdet.
Resultatet ser vi hver eneste dag i form af børn og unge i mistrivsel, fordi de ikke mødes på
deres behov, og fordi der er en udtalt mangel på viden og kompetencer.
Banestrøget 19, 2630 Taastrup
Tlf: 70 25 30 65, Mail: kontorgautismeforening.dk Side 1 af
4
Lovforslag nr. 1:
Frisættelse affolkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
Vi har nogle bekymringer om frisættelsen af folkeskolen. Med frihed kommer øget ansvar til den
enkelte skolebestyrelse. Det kræver viden om behov hos en mangfoldig elevgruppe, og forældre
til børn med handicap har sjældent overskud til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet og vil
derfor sjældent være repræsenteret.
Mere frihed kan på mange måder være en fordel, men det skaber også en større usikkerhed. For
hvad bliver resultatet af den øgede frihed?
Afskaffelse af understøttende undervisning
Vi hilser afskaffelsen af den understøttende undervisning velkommen, men finder det
bekymrende, at de frigjorte ressourcer, der bindes til en såkaldt timebank, kan og dermed
tænkes anvendt til så forskellige ting som kvalitetsløft i undervisningen og/eller fritidstilbud,
trivselsrettede aktiviteter, kompetenceudvikling eller indkøb af materialer.
Midler kan kun bruges én gang. Mange skoler er i underskud på samtlige poster og vil have brug
for flere ressourcer end dem, der frigøres fra afskaffelsen af den understøttende undervisning.
Endnu en gang er der tale om en underfinansiering af folkeskolen, der italesættes som lokale
muligheder. Det er et stort ansvar for den enkelte skoleleder at prioritere midlerne, og vi
frygter, man underlægges flertallets pres. Særlige behov er ikkei flertal, og børns særlige behov
i mindretal risikerer at tabe til flertallets behov.
To-voksen-ordninger er gode muligheder, hvis begge voksne kan tilbyde de nødvendige
kompetencer. Der er brug for viden om autisme og kompetencer inden for relationsarbejde på
folkeskolerne. Uden den rette, specialfaglige viden oplever børn sig ikke mødt og forstået, og så
står man med samme udfordring som hidtil.
Frem for holddelinger ser vi hellere, at man laver klasser med betydeligt færre elever. På
nuværende tidspunkt matcher klassestørrelserne ikke autistiske børns behov for ro og
overskuelighed. En klassestørrelse på maksimum 20 elever vil skabe optimale rammer for alle
børn og unge. En klasse med færre elever vil på bedre vis imødekomme de sansemæssige
udfordringer, som optræder hos flertallet af autister.
Juniormesterlære i udskolingen
Vi er positive over for varierede skoleforløb med forskellige valgmuligheder. I forhold til den
foreslåede ordning med juniormesterlære har vi to bekymringer.
1) Det må aldrig blive et påtvunget valg til de elever (og deres forældre), som af mange
forskellige grunde ikke trives i de almene rammer. Ufrivilligt skolefravær ses blandt mange
autistiske børn og unge og kræver en nysgerrig tilgang for at få afdækket årsagen til
mistrivslen.
Det er ofte forhold i forbindelse med de skolemæssige rammer, og dermed ikke nødvendigvis
indholdet i undervisningen, der er årsagen. Det kan eks. skyldes sansemæssigt overload,
udfordringer i det kommunikative samspil, der leder til gensidige misforståelser mellem elev-
Side 2 af 4
AUTISME
lærer-klassekammerater, udmattelse pga. krav, som ikke er afstemt den enkeltes ressourcer
mv. Et miljøskifte er derfor sjældent løsningen på ufrivilligt skolefravær.
Den anden bekymring vi har, handler om de specialpædagogiske kompetencer og ansvaret
herfor ifm. et forløb i juniormesterlære, som foregår på en arbejdsplads. Autister er generelt
sent mentalt modnede, hvorfor et tidligt møde med voksenlivet på en arbejdsplads kan få
alvorlige konsekvenser og bevirke til nederlag og følelsen af utilstrækkelighed, idet man ikke
lykkedes i skolerammen og møder endnu et nederlag på arbejdspladsen. Det kræver
håndholdte forløb for den enkelte for at juniormesterlæren bliver en succesoplevelse.
Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at autister ikke trives med mange skift. En uge,
der deles mellem skolen og en arbejdspladsi en tidlig alder, vil for de fleste være et
uoverstigeligt krav.
Vi opfordrer til, at man lytter til de erfaringer, erhvervsskolerne har ifm. elever med særlige
behov. Det kræver særlig viden og en særlig indsats at få elever med handicap til at trives -
også
på arbejdspladsen. Vi er bekymrede for, at de fem års prøvetid igen bliver dyrt for en gruppe
elever. Børn skal ikke sendes ud af folkeskolen, fordi de ikke kan tilpasse sig den gængse
ramme.
I stedet skal folkeskolen tilpasses, så den passer til mangfoldigheden af børn og unge.
Mere bog, mindre skærm
Autismeforeningen bakker op om flere midler til undervisningsmaterialer generelt. Fremfor mål
om mindre skærmbrug opfordrer vi til mere opmærksomhed og kvalitativ brug af skærme. Vi
opfordrer til en undersøgelse af, hvornår og hvordan læring gennem skærme er en fordel.
Skærmbrug skal være et bevidst valg -
skærme giver samtidig mulighed for at differentiere og
tilpasse undervisningen til den enkelte og anvende opdateret og specifikt
undervisningsmateriale. Afstemt efter niveau og interesse hos den enkelte elev.
Ro og rammer -
nødvendigtfor nogle, godtfor alle
I Autismeforeningen har vi med tilfredshed noteret os, at forligskredsen sondrer mellem den
styrkede indsats til fagligt udfordrede elever i dansk og matematik (de 10% fagligt mest
udfordrede elever) og specialpædagogisk støtte -
og dermed ikke forveksler de to indsatser i
forsøget på at skabe stærkere, inkluderende læringsmiljøer.
Vi understreger for god ordens skyld, at læring forudsættes af trivsel. Uden trivsel, ingen læring.
Uagtet potentialet for at mestre det faglige stof.
Den specialpædagogiske indsats er undervurderet, og alt for mange steder mangelfuld i form af
utilstrækkelig viden og manglende praksisnære kompetencer. Specialisering er ikke et niveau,
der opnås på et kursus, eller ved at hente sparring ved en ressourceperson centralt placeret.
Specialisering kræver særlig viden, dybdefokus og praksisnære erfaringer over tid.
Side
3 af 4
of. AUTISME
Hvis skolen henvender sig til en mere mangfoldig gruppe af børn, vil færre børn mistrives, og
presset på psykiatrien vil dermed lettes.
PPR's mulighedfor at samarbejde med psykiatrien
Pædagogisk indsatsplan
Vi er bekymrede for, at en pædagogisk indsatsplan vil blive endnu en barriere for autister og
dermed en forlænget vej til udredning i psykiatrien. Hvis man er autist, har man brug for
afstemte rammer, der tilbyder struktur og forudsigelighed samt et fokus på sansemæssige
forhold. Det tager i forvejen i gennemsnit mellem 5-7 år, fra forældre første gang henvender sig
med en bekymring, til man får en diagnose. Den vej må ikke forlænges.
Afskaffelse afkrav om intelligenstest
Vi ser, at autister med høj begavelse ofte maskerer sig, hvilket kan udskyde en tidlig indsats
tilrettet autistiske behov. Det er vigtigt, at barnet mødes og forstås korrekt og ikke overvurderes
på baggrund af faglig intelligens, der kan ledsages af nedsat sociale kompetencer.
Autismeforeningen byder gerne ind til efterårets seminar om emnet.
Online undervisning som forsøg ifm. ufrivilligt skolefravær
Vi hilser tiltaget velkomment og anbefaler, at man i vid udstrækning indhenter allerede høstede
erfaringer fra aktører på området. Autismeforeningens medlemmer har gode erfaringer med
onlineundervisning som et alternativ og eller supplement til ordinær undervisning, idet
undervisningsformen adskiller de sociale og faglige krav. Der er dermed mulighed for at
fokusere mere ensidigt og øge chancen for succes.
Lovforslag nr. 2:
Karakterer på 6. og 7. klassetrin
Vi advarer kraftigt imod muligheden for karakterer på 6. og 7. skoletrin, som er i direkte
modstrid med fokus på at lette prøvetrykket. Mange børn og unge oplever i forvejen et stort
forventningspres, og at der hersker en præstationskultur i vores samfund. Vi mener, det er
nødvendigt at søge at mindske det pres så meget som muligt, så folkeskolen bliver mere
rummelig. Fokus bør være på det enkelte barns trivsel og potentiale og ikke på karakterer.
Venlig hilsen
Karina Bundgaard
Formand for Autismeforeningen
Side 4 af 4
BB.
€
Billedkunstnernes Forbund
Høringssvar fra Billedkunstnernes Forbund til:
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
Vedr. Ny timefordelingsplan 2.2.4.3 -
fjernelse af billedkunst i 1.klasse.
Drop ikke undervisningen i billedkunst i 1. klasse: Den nye aftale for Folkeskolen, der blev indgået af et
bredt flertal i Folketinget før påske, vil afskaffe undervisning i billedkunst i 1. klasse. Det er en helt
forkert vej at gå.
Folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus —
nemlig elevernes faglige
udvikling, dannelse og trivsel. Således hedder det i den nye folkeskoleaftale, der blandt andet har til
hensigt at holde eleverne væk fra skærmene.
Desværre har forligspartierne samtidig valgt at afskaffe billedkunstundervisningen i 1. klasse. Det
rimer meget dårligt med at ville styrke børns dannelse og sænke deres skærmforbrug,
Vi ser billedkunst som et helt centralt dannelsesfag med mange muligheder for fordybelse, for dybere
erfaring med at koble sanser og sind, og for tværfaglige samarbejder, og derfor mener vi, at faget skal
styrkes både kvalitativt og timemæssigt ikke bare i folkeskolen, men også i læreruddannelsen.
For os er det vigtigt at prioritere og opretholde billedkunstundervisning som en integreret del af børns
uddannelse; billedkunst giver børn mulighed for at udforske deres kreativitet og udtrykke sig selv, og
dertil ved vi også fra forskningen, at undervisning i billedkunst har positive indvirkninger på læringen i
andre fag: Fratager man 1. klasse-eleverne et års billedkunstundervisning og bryder den kontinuerlige
læring i faget fra børnehave, børnehaveklassen og videre i skolen, risikerer man, at det vil få en negativ
indvirkning på både børnenes kreative udvikling og deres generelle engagement i skolen —
ikke bare i 1.
klasse, men også senere.
Vi vil dog samtidig rose forliget for, at elever i udskolingen nu får mulighed for at tage billedkunst som
valgfag: Billedkunst har en vigtig rolle at spille i den danske folkeskole, og vi påskønner, at de ældste
elever nu selv kan vælge det til, og at kunstens alsidige udtryk kan foldes ud i udskolingen.
Billedkunstnernes Forbund udgav i 2019 "Handlingsplan for billedkunst”, hvori der blev fremsat en
række konkrete forslag til, hvordan man styrker børns og unges møde med billedkunsten. Blandt
andet: 1) styrk billedkunstskolerne, 2) lad alle børn møde en professionel billedkunstner i løbet af
deres skolegang, og 3) styrk billedkunstfaget både i folkeskolen og på læreruddannelsen.
Billedkunstnernes Forbund, 27. juni 2024
5220 Odense SØ
Tlf. 86 96 36 35
www.kaskelot.dk
kontakt& biologiforbundet.dk
Biologiforbundet
ON
Munkehatten
28
SAV
EL &
Odense, 14, juni 2024
Høringssvar: Folkeskoleaftale ”
Frihed og fordybelse"
I Biologiforbundets bestyrelse har vi med stor interesse læst folkeskoleaftalen "Frihed og fordybelse" og
bakker op om intentionerne om mere frihed, fordybelse samt en lettelse af prøvepresset. Vi har dog nogle
bekymringer om, at disse intentioner ikke bliver indfriet, men snarere det modsatte, når det kommer til
biologi- og natur/teknologifaget.
1: I Biologiforbundet udtrykker vi bekymring over, at en lektion flyttes fra 8. til 9. klassetrin. | praksis vil
det betyde, at en større del af undervisningstiden bruges på prøveforberedelse samt afgangsprøven
og ikke på reel undervisning. Ved naturfagsprøven arbejder eleverne med selve prøven allerede fra
1. april. Derudover bliver der også brugt en del uger, især i 9. klassetrin, på at gennemføre de
forløb, som eleverne skal trække imellem. At flytte en de! af undervisningen over i prøve og
prøveforberedelse vil ikke være i overensstemmelse med intentionen om at lette prøvepresset for
folkeskolen, tværtimod.
Mange lærere bruger netop 8. klassetrin til arbejdet med fysiologi, herunder krop, sundhed, køn,
seksualitet, generel forståelse af elevernes egen krop og forståelse af dem selv som mennesker,
Alle områder, som vi ved, at mange af vores elever er presset på, og som har stor betydning for
elevernes selvforståelse og trivsel.
Omkring fjernelsen af onlineprøven ser Biologiforbundet det positivt, at man letter prøvepresset.
Dog ser vi den bekymrende udfordring, at der er en betydelig washback-effekt: den måde, man
tester på, vil være styrende for undervisningen.
Ved at fjerne onlineprøven, der hovedsageligt tester, om eleverne har et solidt vidensgrundlag,
forstår grundlæggende processer og har indsigt i sammenhænge, kan man uforvarende komme til
at fjerne fundamentet for, at eleverne kan udvikle naturfaglige kompetencer —
at de kan agere på et
reflekteret vidensgrundlag. Samtidig sikrer onlineprøven, at hele faget kommer i fokus i
undervisningen og ikke kun den lille del, som er fællesfagligt med fysik/kemi og geografi.
Gennemføres dette, vil det kræve, at der bliver kigget på den nuværende kompetencebaserede
fællesfaglige prøve, hvor man sikrer, at den fremadrettet ikke kun tester de dele af de tre naturfag,
som er fællesfaglige, men også kommer ud i de monofaglige områder samt de områder, der er
fællesfaglige med andre af grundskolens fag.
Derfor anbefaler Biologiforbundet, at den fællesfaglige prøve ændres, så eleverne i stedet for at
trække et fokusområde trækker et af de tre naturfag. Vi ønsker stadig de samme praktiske rammer
som den nuværende prøve, men der skal sikres en større sammenhæng mellem viden, færdigheder
og kompetencer. En del af denne foreslåede prøveform vil naturligvis være at perspektivere til andre
fag. Mange biologiske problemstillinger belyses mere retfærdigt sammen med fx madkundskab,
idræt, matematik og samfundsfag end med kun fysik/kemi og geografi.
Faget natur/teknologi er grundlaget for at skabe interesse og kærlighed for naturfagene. Det er her,
eleverne skal ud at stifte de første erfaringer med naturen sammen med en fagprofessionel, og det
er her, de kan eksperimentere med teknologier og få ikke bare erfaringer, men også forståelse.
Natur/teknologi er et af grundskolens mest praksisfaglige fag.
I Natur/teknofogi er eleverne aktive i forhold til deres omverden. De handler, sanser, stiller
spørgsmål og undersøger både ude i naturen, i de nære lokale omgivelser og i klasselokaler.
Det kræver tid at tage ud af huset -
at besøge den "virkelige verden”, og give eleverne de
oplevelser, der findes uden for skolen og skærmen. Tid der på ingen måde kan skaffes, når der kun
er 1 lektion om ugen.
Det kræver tid at stille frem, få idéer, bygge, konstruere og eksperimentere for derefter at rydde op
og nå sprogligt at samle op på alt det nye eleverne opdager.
Både i indskolingen men især også i 4. klasse oplever vi at natur/teknologi er et fag, mange elever
er glade for -
det kan noget andet end de mere boglige fag og blandingen af praktisk arbejde både
inde og i det fri, er noget, der tiltrækker og motiverer en bred skare af elever. De er naturligt
nysgerrige, elsker at bevæge sig rundt og er optaget af den verden, der omgiver dem. Samtidig er
anderledes oplevelserinaturen med til at gøre eleverne mere robuste.
Det undrer os derfor meget, at man foreslår at fjerne lektioner fra faget. Det vil være at modarbejde
intentionerne om mere praksisfaglighed i skolen.
Fremtidens biologifag
Vi ser i dag et biologifag i rivende udvikling, og et fag, som fylder mere og mere i den offentlige debat, i den
almindelige hverdag samt som et erhvervsfelt. Noget af det mest debatterede i den offentlige debat de
seneste år har været forvaltningen af vores natur, produktion af fødevarer, klima- og miljøproblemer,
folkesundhed og ikke mindst dyreetikken. For at styrke den demokratiske dannelse, jf. folkeskolens
formålsparagraf, er det vigtigt, at vi klæder eleverne på til at deltage i debatten på et reflekteret
vidensgrundlag.
Vi hører, at der kommer til at mangle mange unge, der vælger at uddanne sig inden for sundhedsfagene,
Life Science, medicin og bioteknologiområdet, som man har kunnet læse i opråbet "Vi kan leve af sundhed"
fra Dansk Erhverv. Det er vigtigt, at unge kender disse områder allerede for folkeskolen, så områderne er
med i deres uddannelsesvalg.
Vi ser unge, der mistrives, bl.a. fordi de mangler forståelse og accept af, hvad der sker med og i deres krop
i puberteten.
Samtidig er biologien den grundfaglighed, der ligger bag at forstå og forholde sig kritisk til, hvordan de
digitale teknologier påvirker vores krop, mentalitet og valg. For slet ikke at tale om de store klima- og
miljøproblemer, vi som menneskehed står overfor.
Forrige århundrede var fysikken. Vi lever nu i biologiens århundrede, og de biologiske landvindinger sker
så hurtigt, at lærebøgerne ofte er forældede, inden de er trykt. Det ser vi fx med DNA-analyser, CRISPR-
Cas9, RNA-vacciner, hologenomik og epigenetik.
I Biologiforbundet vil vi kraftigt anbefale, at man ser på timefordelingen i udskolingen og på nedjusteringen
af timetallet i natur/teknologi, så vi sikrer biologifaget de nødvendige rammer, så eleverne bliver klædt på til
at tage vare på deres eget liv, være ansvarsfulde borgere i et demokratisk samfund samt får åbnet øjnene
op for, at et arbejdsliv med biologi —
om det er sygeplejerske, feltbiolog eller vaccineforsker —
bliver et
fantastisk spændende og meningsfuldt liv.
På vegne af Biologiforbundet
Jonam KavnberØ
Formand Brian Ravnbor
formand&é biologiforbundet.dk
7269 0855
"Nothing in biology makes sense except in the light of evolution”
-Theodosius Dobzhansky
Dato: 7/6-2024
Åbent brev til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Dette høringssvar er formuleret af en række faglige foreninger, der repræsenterer grundskolens
undervisningsfag og øvrige fagligheder. En liste over underskriverne forefindes i bunden.
Hensigten med høringssvaret er at udtrykke forundring over og kritik af, at projektopgaven i 9. klasse afskaffes
som obligatorisk element i den danske folkeskole. Vi opfordrer til, at beslutningen tages op til genovervejelse,
da vi mener, den modarbejder centrale hensigter med den nye folkeskoleaftale herunder øget frihed og en
mere praksisorienteret undervisning.
Vi bifalder i det store hele ideen med mere frihed til den enkelte skole, Det er ikke vores indtryk, at den
obligatoriske projektopgave opleves som en unødvendig og ubelejlig binding ude i folkeskolen. Vi er
indforståede med, at den enkelte skole fortsat gerne må afvikle en projektopgave, men vi er bekymrede for, om
projektarbejdet, når det ikke længere er obligatorisk, vil blive nedprioriteret på den enkelte skole både på
mellemtrinnet og i udskolingen.
Når vi ærgrer os over afskaffelsen af projektopgavens status som obligatorisk i 9. klasse, skyldes det, at
projektopgaven i vores øjne er et afgørende element i at skabe et varieret og praktisk orienteret skoleforløb.
I en udskoling, hvor prøvetrykket er en udfordring, skaber netop projektopgaven tiltrængt variation. Her har
undervisningen og læreprocesserne en anden form, hvilket giver mulighed for differentiering og tværfagligt
arbejde. Derfor bør projektopgaven prioriteres.
I projektopgaven prøver eleverne kræfter med selv at tilrettelægge deres arbejdsproces, søge og kritisk
udvælge information, samarbejde i en gruppe, ikke være begrænset af et bestemt fag, have mulighed for at
kombinere fag og valgfag, som er passende for projektet, og til slut at formidle deres viden, både mundtligt og
med en praktisk vinkel.
Disse kompetencer er afgørende både for videre uddannelse og det generelle arbejdsmarked, Projektopgaven
understøtter folkeskolens formål, som beskrevet i formålsparagraffen 82. "Folkeskolen skal udvikle
arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst …”.
I den nye folkeskoleaftale er praksisfaglighed desuden en høj prioritet. Vi mener, at praktisk orienteret
undervisning bør finde sted i alle fag. Projektopgaven er måske den del af udskolingen, hvor den praktisk
orienterede undervisning står stærkest på tværs af fagene og hvor eleverne kan kombinere deres viden og
færdigheder fra forskellige fag til at skabe kreative og relevante produkter.
Vi vil gerne være med til at gentænke projektopgaven: Vi anerkender, at projektopgaven nogle steder er blevet
for teoretisk og foreslår derfor, at fokus flyttes tilbage til arbejdsprocessen, fordybelsen og produktet. Vi
ønsker en projektopgave, hvor eleverne formidler deres emner kreativt og nuanceret.
Disse 20 faglige foreninger er underskrivere af høringssvaret:
Biologiforbundet, Børnehaveklasseforeningen, Danmarks bifledkunstlærer, Danmarks IT- og Medievejlederforening,
Danmarks Matematiklærerforening, Danmarks Nataurfagslærerforening
Danmarks Specialpædagogiske Forening, Dansklærerforeningen, Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg
Den Faglige Forening Håndværk & Design, FALIHOS -
Foreningen af lærere i historie og samfundsfagz,
Fransklærerforeningen, Landsforeningen af Læsepædagoger, Logopædisk Forum, Læsekonsulenternes Landsforening,
Musiklærerforeningen, Pædagogisk LæringsCenterForening, Religionslærerforeningen, Sproglærerforeningen,
Tysklærerforeningen for Grundskolen
BUPL
Børne- og Undervisningsministeriet Dato: 27-06-2024
Att:
Vores ref.: ORG-2024-00300
Sagsbehandler: Karen Boldt Aagaard
aarjkæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer&æuvm.dk
Høringssvar —
lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
BUPL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslaget til Lov om ændring af lov
om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvali-
tetsprogram m.v.) og forslaget til Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin).
Generelle opmærksomheder
BUPL deler folkeskoleforligskredsens ambition om, at folkeskolen skal udvikles, så deni
endnu højere grad end i dag bliver et rummeligt, dannende, udviklende og trivselsfremmende
fællesskab for langt de fleste børn og unge uanset deres forudsætninger, interesser og behov.
BUPL anerkender, at en del af initiativerne i lovforslaget er rigtige skridt til at indfri
ambitionen. Det drejer sig bl.a. om mere frihed til at kunne skabe en skole med mere varieret
undervisning med afsæt i bl.a. børnenes og de unges interesser og motivation, slankere
læreplaner, øget valgfrihed i udskolingen og et skridt på vejen mod færre prøver.
BUPL finder imidlertid også den politiske aftale og finansieringen heraf problematisk på en
række punkter. Det vil blive svært at indfri de mange politiske ambitioner inden for de
forudsatte økonomiske rammer. Det gælder især for ambitionerne inden for rammerne af
timebanken, som trods sine mange formål, heraf flere nye om bl.a. kompetenceudvikling og
undervisningsmidler, kun i begrænset omfang tilføres nye midler. Det vil medføre udfordringer
ift. den konkrete finansiering af de samlede initiativer på den enkelte skole, herunder også i
forhold til den nødvendige kompensation for længere åbningstid i SFO og brugen af
tovoksenordninger med en lærer og en pædagog.
BUPL Forbund Du kan også kontakte os fra
Sundkrogskaj 20 -
2100 KøbenhavnØ -
Tlf. 3546 5000 Mit BUPL på bupl.dk
buplæbupl.dk —
bupl.dk
Aftalens ambitioner om en inkluderende folkeskole underbygges ikke tilstrækkeligt af den
afsatte økonomi. I en situation med høj segregering af børn og unge til specialtilbud, som
binder mange ressourcer og derved giver svære betingelser for at prioritere stærke almentilbud
og forebyggelse i almenrådet, er det problematisk, at der endnu ikke er fundet flere nye midler.
Der er en overgang behov for en dobbeltinvestering, der kan sikre de rette betingelser for en
stærk folkeskole med højt til loftet og overskud til at møde børnenes og de unges behov, hvor
de er, samtidig med at der er finansiering til specialområdet. Kun igennem en sådan
dobbeltinvestering vil det reelt være muligt at udfordre retningen
iden negative spiral og skabe
det nødvendige overskud på aimenområdet, der på sigt kan mindske behovet for specialtilbud.
I det følgende kommenteres særskilt på lovforslagets formuleringer og bemærkninger ift.:
-…
Skolens timebank
-…
Kommunalbestyrelsens fastlæggelse af serviceniveauet/beslutning ift. skoledagens
længde
Støtte
Afskaffelse af krav om lektiehjælp
Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin
Juniormesterlære
Skolens timebank
BUPL ser positivt på, at det med etableringen af skolens timebank prioriteres, at de formål og
opgaver, der hidtil har ligget i den understøttende undervisning, fortsat prioriteres. Det gæl-
der bl.a. den fortsatte mulighed for at styrke kvaliteten i undervisningen gennem tovoksen-
ordninger med f.eks. en lærer og en pædagog og den fortsatte mulighed for at bruge ressour-
cer på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, f.eks. klas-
sens tid og andre trivselsrettede og pædagogiske aktiviteter. Det er vigtige fokusområder, ikke
mindst i en tid, hvor trivslen og fællesskaberne er udfordret.
I samme forbindelse ser BUPL positivt på, at pædagogerne med lovforslaget fortsat vil kunne
varetage en række afgrænsede opgaver i undervisningen, og at dette underbygges af opret-
holdelsen af de økonomiske forudsætninger fra understøttende undervisning om en 50/50-
fordeling mellem lærere og pædagoger.
BUPL finder, at der —
inden for de givne økonomiske rammer -
er rimelige principper i
lovforslagets formuleringer omkring timebanken (88 16a og 16b), herunder at
o… timebankens ressourcer (økonomien i timebanken) ikke kan reduceres til mindre end
økonomieni fuld årlig undervisningstid ud over minimumstimetallet, at
økonomien i timebanken kan anvendes til øget åbningstid i de fritidsinstitutioner,
som børnene går i, hvis skoledagen afkortes lokalt,
mens skoleleder (og skolebestyrelse) kan bruge de resterende ressourcer fleksibelt.
BUPL er tilfreds med, at det med lovforslaget således bliver muligt at anvende frigjorte
ressourcer (herefter 'timebanksressourcer') på øget åbningstid i fritidsinstitutionerne, hvis
man forkorter skoledagen lokalt. Det er sund fornuft, at den øgede åbningstid skal finansieres.
BUPL havde imidlertid gerne set, at man lokalt var forpligtet til at kompensere
fritidsinstitutionerne for øget åbningstid ved forkortelse af skoledagen, hvilket også havde
været rimeligt i lyset af folkeskolereformen fra 2014, hvor situationen var omvendt —
og
ressourcer fra fritidsinstitutionerne blev flyttet til brug for den længere undervisningsdag.
BUPL finder, at følgende ang. anvendelsen af timebanksressourcer er uklart formuleret i
bemærkningerne til lovforslaget:
0 Det fremgår ikke tydeligt af bemærkningerne, at skolelederen (og skolebestyrelsen)
kan vælge at anvende timebanksressourcer på øget aktivitet/kvalitet i skolens SFO i
henhold til folkeskolen formål. Det fremgår alene, at kommunalbestyrelsen kan vælge
at anvende frigjorte ressourcer til øget åbningstid eller aktiviteter i fritidsordninger.
Der er derfor behov for præcisering af, hvorvidt kommunalbestyrelsen skal give
særskilt muligheden for at, skolelederen kan anvende timebanksressourcer til
styrkede pædagogiske indsatser i SFO.
Det fremgår af lovforslaget, at klassens tid skal have et omfang på 30 timer årligt pr.
klasse, men disse timer medregnes ikke i det lovmæssige minimumstimetal. Det
fremgår samtidig, at en skoleleder vil kunne ansøge om at reducere skoledagen til det
lovmæssige minimumstimetal. Herefter vil skolelederen så kunne udvide skoledagen
igen med timer til klassens tid. BUPL finder, at denne procedure er uhensigtsmæssig.
Det bør i stedet fastsættes i loven, at en skoleleder maksimalt kan ansøge om en
forkortelse af undervisningstiden, der ligger i tråd med, at der skal anvendes 30
timebankstimer til klassens tid.
Det fremgår af lovforslaget, at klassens tid skal tages af undervisningstiden efter 8 16a.
Det er imidlertid uklart, hvorvidt det også vil være muligt for kommunalbestyrelsen
(eller den enkelte skoleleder) at erstatte nogle af fagtimerne i henhold til 816, stk 1,
inden for rammen af minimumstimetallet med timer til klassens tid. Dette bør
præciseres.
Kommunalbestyrelsens fastlæggelse af serviceniveauet/beslutning ift. skoledagens længde
BUPL anerkender intentionen i den politiske aftale om, at der skal sikres politisk stillingtagen
til skoledagens længde og bevillinger til skolen og de fritidstilbud, eleverne bruger efter
skoletid. Det har desværre mange steder været tilfældet, at økonomien i SFO er udhulet uden
politisk stillingtagen.
Imidlertid mener BUPL, at der er store administrative udfordringer (bureaukrati) og uafklarede
spørgsmål som følge af lovforslagets konkrete udformning. Det risikerer at stå i vejen for
aftalens intention, og der er derfor brug for præciseringer i lovforslagets bemærkninger.
Udfordringerne vedrører lovforslagets bemærkninger om, at
o aten skoleleder har mulighed for at ansøge om forkortelse af skoledagen for hele
skolen, for enkelte klasser eller klassetrin,
at kommunalbestyrelsen aldrig kan forkorte skoledagen mere end den enkelte skole
ansøger om,
at kommunalbestyrelsen kan fastsætte frister for, hvornår skolerne skal indmelde
ønsker om forkortet skoledag med henblik på, at det kan indgå i budgetlægningen, og
at kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende frigjorte ressourcer ved reduktion af
undervisningstiden på bl.a. øget åbningstidi fritidsinstitutionerne.
De nævnte formuleringer tager ikke højde for, at hvis kommunalbestyrelsen vil sikre en fælles
og ensartet linje for balancen mellem undervisningstid og fritid for børnene i kommunen, kan
det kun ske ved at afvise skolernes ansøgninger om forkortelse af undervisningstiden. Hvis
kommunalbestyrelsen ønsker at give skolerne mulighed for forkortelse af skoledagen, så kan
der være ansøgninger fra f.eks. otte skoler med forskellige ønsker til længde på
undervisningstiden, på forskellige klassetrin og i forskellige klasser —
og heraf følgende
forskellige ønsker til længde på fritidsinstitutionernes åbningstid. Hvis kommunalbestyrelsen
skal træffe budgetbeslutninger på den baggrund, så bliver det tungt administrativt.
Hertil kommer det forhold, at aftalen forudsætter, at kommunalbestyrelsen skal kunne finde
finansiering til den ekstra åbningstid i SFO ikke kun gennem timebanksressourcerne, men
også gennem forældrebetaling. Alternativt vil der blive brugt flere af timebanksressourcerne
til dette end forudsat i aftalen. I praksis vil dette dog kræve, at kommunalbestyrelsen vil
bruge administration på at fastsætte en skoleafhængig forældretakst for SFO. Samtidig er det
helt uklart, om der er lovmæssig hjemmel til en sådan fastsættelse af forældretakst for SFO på
forskelligt niveau, der i princippet vil kunne være forskellig helt ned på klasseniveau.
BUPL vurderer derfor, at der er behov for en tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen har
mulighed for at fastsætte politiske retningslinjer for ansøgninger fra skolerne med henblik på,
at kommunalbestyrelsen reelt og uden unødigt bureaukrati har mulighed for at tage politisk
stilling til øgede bevillinger til fritidsinstitutionerne som følge af behov for øget åbningstid
samt har mulighed for at fastlægge en ens forældretakst på tværs af alle SFO/skoler, som
tager højde for de faktiske udgifter i SFO/fritid.
En sådan tydeliggørelse af kommunalbestyrelsens adgang til at sætte retningslinjer for
ansøgningerne forhindrer ikke fleksibilitet for den enkelte skoleleder/skole, da skoleleder iht.
lovens bemærkninger har adgang til at anvende timebanksressourcer, herunder også til
ekstra undervisningstimer.
Støtte
BUPL deler intentionen bag den foreslåede præcisering af, at støtte fremover ikke alene kan
gives rettet til den enkelte elev, men også kan gives i den almindelige klasse, f.eks. i form af
Co-teaching til hele klassen.
Imidlertid tager lovforslagets formuleringer og tilhørende bemærkninger fortsat alene afsæt i
det enkelte barns støttebehov (”eleven”). Det vil være formålstjenligt, at formuleringerne
udvides, så klasser og øvrige undervisningsfællesskaber ved behov kan modtage kollektiv
støtte på en måde, hvor en enkelt elev ikke er udslagsgivende for støtten. Det kan f.eks. være
relevant i forbindelse med negative sociale dynamikker i en klasse.
Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at den foreslåede formulering udvides yderligere, så
kollektiv støtte ikke kun kan bindes op på ”klassen”, men generelt til de sammenhænge og
fællesskaber, som en elev med et givent støttebehov befinder sig i, eller hvor der generelt er
behov for kollektiv støtte. På denne måde kan der bl.a. tages højde for bestemmelserne om
holddannelse (8 25 a), der muliggør, at undervisningen kan organiseres i hold inden for den
enkelte klasse og ”på tværs af klasser og klassetrin”.
Det vil i samme forbindelse være relevant, at støttebestemmelsen udvides til også at kunne
finde anvendelse i skolefritidsordninger (SFO) og øvrige fritidsinstitutioner. At dette ikke
gælder i dag, er en stor udfordring for at kunne skabe gode og relevante fritidstilbud også til
børn og unge med støttebehov. Således vurderer 70 pct. af pædagogerne, som arbejder på
skole og/eller SFO/fritidshjem, i BUPL's vilkårsundersøgelse fra 2022, at der er børn, som
modtager støtte i skolens undervisning, men ikke i SFO'en, selvom de har behov for det.
Afskaffelse af krav om lektiehjælp
Afskaffelsen af kravet om lektiehjælp et eksempel på et uhensigtsmæssigt skridt, når vi
ønsker en inkluderende folkeskole, der bidrager til at skabe gode muligheder for alle børn og
unge uanset baggrund m.v.
Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin
BUPL finder det problematisk, at der med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram indføres
mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin. Folkeskolen skal give børnene ro til at
udvikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og lære uden konstant at skulle præstere eller
forholde sig til en fremtid efter skolen. Skolen skal være et trygt rum med plads til
eksperimenter og til at turde at fejle. Dette udfordres af tidlig karaktergivning, der lægger op
til sammenligning og konkurrence mellem børnene og bidrager til en uhensigtsmæssig
præstationskultur, som udfordrer trivslen og de positive fællesskaber i skolen.
Juniormesterlære
BUPL deler den politiske intention bag lovforslagets del om juniormesterlære: Folkeskolen
skal udvikles og gøres mere rummelig, så den giver gode deltagelses- og
udviklingsmuligheder for langt de fleste børn og unge uanset disses interesser og
forudsætninger. Imidlertid er BUPL bekymret for, at der med etableringen af
juniormesterlære i stedet skabes et parallelspor til den øvrige undervisning, der vil svække
den enkelte unge i juniorlæres tilknytning til skolens fællesskaber. Det er derfor afgørende, at
nogle af de ressourcer, der følger med juniormesterlæreordningen, går til at støtte elevernes
tilknytning til bl.a. klassefællesskabet.
Med venlig hilsen
Karen Boldt Aagaard
BUPL
LEDERFORENINGEN
Børne- og Undervisningsministeriet Dato: 26-06-2024
Att.
Vor ref.: ORG-2021-00995
Sagsbehandler: Aja Rosenquist
aarjkæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer&æuvm.dk
Høringssvar —
lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Lederforeningen i BUPL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til forslaget til Lov
om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og forslaget til Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin).
Lederforeningen i BUPL tilslutter sig BUPLs bemærkningerne til loven indsendt d. 27. juni
2024.
Lederforeningen i BUPL vil derudover gerne rette opmærksomheden på, at den forventede
øgede åbningstid i SFO og pædagogernes opgaver i den samlede skoledag forstærker behovet
for pædagogfaglig ledelse.
Med venlig hilsen Aja Rosenquist
Lederforeningen i BUPL Du kan også kontakte os fra
Sundkrogskaj 20 -
2100 Københavnø —
Tlf. 3546 5000 Mit BUPL på bupl.dk
lederforeningen&bupl.dk —
bupl.dk/leder
Høringssvar fra Børnehaveklasseforeningen i forbindelse med lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Fagplanen:
Fagplanen for børnehaveklassen er afgørende, da den Ikke kun omhandler de specifikke områder for
børnehaveklassen, men også er en introduktion til skolekulturen generelt.
Børnehaveklassens fagplan beskriver ikke kun de obligatoriske områder, men også børnehaveklasselederens
opgaver og ansvar.
Vi vil fremhæve følgende punkter:
Skolestart: Hvordan skaber vi en god start på skolelivet for de nye skolestartere?
Her spiller børnehaveklasselederen en vigtig rolle.
Forældresamarbejde: Det er afgørende at etablere et tæt samarbejde med forældrene for at sikre en tryg overgang
fra børnehave til skole og et solidt fundament for børnenes fremtidige skolegang og læring.
Overgange: Vi skal være opmærksomme på og støtte børnenes overgange fra hjem og dagtilbud til skolen og SFO,
samt mellem børnehaveklassen og de efterfølgende klassetrin.
På de skoler, der har forårs SFO skal vi være ekstra opmærksomme på ikke kun overgangen fra børnehave til
forårsSFO, men også den ekstra overgang fra forårsSFO til sommerSFO, hvor arbejdsgangen selvfølgelig er meget
anderledes end hverdagen -
da det sjældent er de kendte voksne, der er på arbejdet.
Leg: Legen skal være et centralt element i undervisningen, da den ikke kun har egen værdi, men også er en vigtig
kilde til læring og udvikling for børnene. Derudover skal vi være opmærksomme på at give plads til den frie leg, hvor
børnene får øvet sig i både det de lærer, men selvfølgelig også samarbejde, kommunikation, opbygning og
vedligeholdelse af kammeratskab og venskaber.
Engagement og fællesskab er et område, som også bør være en integreret del af hele indskolingen, hvor skolens
fagprofessionelle skal samarbejde omkring det,”
Dialog i fagteamet:
Først og fremmest skal børnehaveklassen tænkes ind i de forskellige fagteams —
Da børnehaveklasselederne skal
undervise i faget ”børnehaveklassen” med de 6 kompetenceområder, er det vigtigt at være bevidst om hvordan vi
ønsker fagene skal påbegyndes i børnehaveklassen på de enkelte skoler.
Fagplanen skal være dynamisk og åbenforjusteringer i takt med, at vi samler erfaringer og observerer børnenes
udvikling. Vi skal lægge vægt på legens betydning for læring samt skabe sammenhæng mellem børnehaveklassen
og de efterfølgende klassetrin.
Skoleudvikling: '
De nye fagplaner kan bidrage til skoleudviklingen ved at skabe en sammenhæng mellem børnenes oplevelse af
skolen som en tryg og stabil ramme og deres videre skolegang. Igen i forhold til skolestart, forældresamarbejde,
overgang og leg.
Det er afgørende, at fagplanerne er i tråd med skolens værdier og visioner samt støtter op om elevernes
engagement og motivation for at deltage i skolens indhold og sociale fællesskaber.
Udviklingsinitiativ
I et udviklingsinitiativ for børnehaveklassen kan være at vi fokusere på at udvikle og implementere differentierede
undervisningsmetoder, der støtter børnenes alsidige udvikling. Derudover bør vi sætte fokus på at integrere legen
som en central de! af læringen samt skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbuddet og skolen.
Vores fæliesmål for børnehaveklassen, synes vi, er meget brugbart og et godt udgangspunkt til at snakke
fagfornyelse.
Fælles Mål efter klassetrin
Efter børnehaveklassen
Kennet
.
one Kutryelanons faser Færdigheds- og vidensområder og mål
se Hevererarrære Sørtde Forterting Song beretter" Læneg j tog tyk meder
EH
sam på fonketge
krebs Cum tra
ærkker: i
Seer
dar rens værne [bom skr embede
zehet ar
merdkere msn .
fibre jr
=
kd om
DE >
É =
kærren
feet sært
forord og serne
ms -
fr
rss
darrrhe
ber s ævinet
Myteebå
— |Dmen
han nende frgures
og værste
fortelte [Fritte nn] -
2
Beer ta dene [Fernie er seree
me paretmar fesktekener
— ere
mernørkr
farm nement forterne met beer
ERE
ng
Aaetiggr enn
inudtre Hævnen
tærer
iron reen
færden lagtægeree .
-
Fr rtrwrr Un
non
mr amvesede
ce bers bmi
sg
LYNGE
SETEBERT EDTÆFER
(reg
nen kør me retibruden
satede tede
agtrånkber
ERE SEE
Adm
ra
hevægrbe — fvalg derstyrker
re ;
£. É
vrikker krøppen > Ere be erne fErentterontes
Bera brsikn
hi begef mær.Ferstsker me
mebåtere
er
er us
fryssmrerst |enrmintsne
mytens | Frk
ter i
frøinkginnettd, Bee ur
15n fær -
”" 2. FESTE
SESEES
frerermdr 5
maker |
ES -
ferm me Fake f Mlnbalgl sen
|
færre her:
Sar Detev.del
far agt adter:
Børne-
og Kulturchefforeningen
27. juni 2024
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Høringssvar
Børne og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høring udkast til lovforslag,
der udmønter de dele af aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, der handler om frihed og fordybelse.
Børne- og Kulturchefforeningen har følgende kommentarer:
Element Bemærkning
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
Fornyelse og slankning af
folkeskolens læreplaner
Frihed til kortere skoledage
og afskaffelse af
understøttende
undervisning
Afskaffelse af centralt krav
om motion og bevægelse
”
Afskaffelse af centralt krav
om lektiehjælp og faglig
fordybelse
i
Afskaffelse af centralt krav
om fuld kompetence-
dækning i indskolingen
”
Ingen bemærkninger.
Hvilke indsigelsesmuligheder eller hvilket handlerum er der ifm.
beslutning om afkortning af skoledagens længde, hvis der ikke stilles
krav om en pædagogisk begrundelse? Og vil skolebestyrelsens
udtalelse ikke automatisk omfatte en begrundelse?
Bestemmelsen er i høj grad videreførelse af praksis fra
bekendtgørelsen om udvidede frihedsrettigheder.
Det er bemærkelsesværdigt, at en folkeskoleleder uden inddragelse
kan ansøge kommunalbestyrelsen om muligheden for at allokere
ressourcer til indsatser i et andet fritidstilbud ud over
skolefritidsordningen.
Kan ressourcer i denne henseende også forstås som personaler fra
skolen? Eller er det frigivne økonomiske ressourcer?
”
Lovkravet ophæves og erstattes ikke. Ingen bemærkninger.
Lovkravet ophæves og erstattes ikke, Ingen bemærkninger.
»
Lovkravet ophæves og erstattes ikke. Ingen bemærkninger.
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune| Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 -
EAN 5797200112149 -
TLF 41 75 06 60 -
MAIL bkfæbkchefer.dk -
Side 1 af
3
!
Afskaffelse af krav om den
obligatoriske projektopgave
i 9. klasse
Afskaffelse af krav om
læseplaner i folkeskolen
Principper for brug af
digital kommunikation
Repræsentation af det
.
lokale erhvervsliv mv. i
skolebestyrelsen
Ret til at skolebestyrelsen
deltager i
skoleudviklingssamtalen
y
Børne-
og Kulturchefforeningen
Lovkravet ophæves og erstattes ikke. Ingen bemærkninger. Der er dog |
en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem ønsket om en mere
praksisfaglig udskoling og afskaffelsen af projektopgaven.
Ophæves og erstattes ikke. Det
er dog glædeligt, at Børne- og
'
Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til
rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med
at fastlægge rammer for undervisningen.
Hvordan harmonerer denne obligatoriske del med
frisættelseselementet i aftalen?
Positivt at ordningen er valgfri.
Positivt at skolebestyrelsen nu får krav på deltagelse i
skoleudviklingssamtalen.
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
juniormesterlære i
udskolingen
Der pålægges et bemærkelsesværdigt ansvar, der påtænkes
skolelederen, herunder ansvarlig for tilrettelæggelsen, bl.a. hvornår på
skoleåret elever kan tilmeldes ordningen og på hvilke dage,
praktikforløbet skal gennemføres samt godkende og sikre opsyn med
praktikforløbet.
Det er dog svært at genfinde intentionerne om skolelederens ansvar i
ordningen i de foreslåede formuleringer i loven.
Bestemmelserne ligger op til en relativ fri optagelse af elever efter
ønske fra eleven selv samt forældre. Det er svært at læse sig til om
skolens forpligtes på at afsøge øvrige muligheder for
motivationsfremme eller andre støttemuligheder, inden
juniormesterlære iværksættes. Vi er bekymrede for, at de lempelige
optagelseskriterier kan betyde, at en skoles incitament til at fremme
motivationen hos ikke-motiverede elever mindskes og desuden skaber
en mulighed for juniormesterlære som en segregeringsmulighed for
umotiverede elever.
I forbindelse med valg og vurdering af praktiksted er det positivt, at
skolens ansvar er betonet tydeligere i forhold til aftaleteksten. Ellers er
vi bekymrede for social skævvridning, hvis ansvaret for praktikpladsen
påhviler elev og forældre.
Flere praktiske fag og større "
Ingen bemærkninger.
| valgfrihed i udskolingen
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 -
EAN 5797200112149 -
TLF 41 75 06 60 -
MAIL bkfæbkchefer.dk -
Side 2 af
3
,
Børne-
og Kulturchefforeningen
Teknologiforståelse som ny | Det er ikke så tydeligt, hvilken praktisk betydning teknologiforståelse i
faglighed i folkeskolen udvalgte fag har.
Ny timetalsfordeling Ingen bemærkninger.
Justering i antallet af prøver Ingen bemærkninger.
i folkeskolen
Erhvervspraktik til alle Ingen bemærkninger.
Ro og rammer -
nødvendigt for nogle, godt for alle
”
Styrket indsats for de mest Ingen bemærkninger.
udfordrede elever i dansk
og matematik
”Præcisering af regler med Ingen bemærkninger.
henblik på at støtte kan
gives til hele klassen
Afskaffelse af krav om Ingen bemærkninger.
intelligenstest
Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Mulighed for karakterer på Skolens leder beslutter, skolebestyrelsen godkender. Det er uklart
6. og 7. klassetrin hvor mandatet til beslutningen ligger.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Michael Gravesen
Direktør, Kalundborg Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Skolenetværk
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune| Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 +
EAN 5797200112149 -
TLF 41 75 06 60 -
MAIL bkfæbkchefer.dk -
Side 3 af 3
—
BØRNE
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
RÅDET
28.06.2024
J.nr. 3.2.3/ALN
Fremtidens skole skal imødekomme børns ret til en god skole og
styrke inddragelsen af eleverne
Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen (Mulighedfor at give karakterer på 6. og 7. klassetrin).
Børnerådet ser overordnet positivt på ambitionen om at give skolerne øget frihed til at lave god skole
med mulighed for at tilgodese lokale forhold og elevgrupper samt ambitionen om at styrke
praksisfagligheden i folkeskolen til gavn for elevernes trivsel og udvikling.
Der er dog også en række elementer, som vi ud fra et elev- og børnerettighedsperspektiv er skeptiske
over for. Børnerådet vil derfor i dette høringssvar understrege, at:
alle børn har ret til en god skole —
større frihed må ikke føre til A- og B-skoler
bevægelse og støtte til lektier bør fortsat være en del af skoledagen
børn skal tilbydes fritidstilbud af høj kvalitet, når skoledagen afkortes
elevernes inddragelse i eget skoleliv bør styrkes
praksisfaglighed skaber motivation og bidrager til en varieret undervisning
børn skal understøttes i kritisk og kontrolleret brug af teknologi og digitale redskaber
alle elever har ret til den nødvendige støtte og til at være en del af et fællesskab
der bør anvendes andre feedback- og evalueringsværktøjer end karakterer på 6. og 7. klassetrin
Punkterne uddybes herunder.
Alle børn har ret til en god skole —
større frihed må ikke føre til A- og B-skoler
Forudsætningerne for at holde skole er forskellige fra skole til skole. Øget frihed giver dem, der er tættest
på skolens hverdag, mulighed for at indrette og tilpasse skolelivet, så elevernes behov tilgodeses på den
mest meningsfulde måde lokalt. Det er positivt.
Når det er sagt, kræver færre centrale krav og mål for skolen også, at der både er kompetencer og
ressourcer til at udfylde de øgede frihedsgrader på en måde, der imødekommer elevernes behov og ret til
Børnerådet -
3378 3300 -
brdæ&brd.dk -
www.børnerådet.dk
en god skole. På samme vis, som skolerne har haft forskellige forudsætninger for at
BØRNE
implementere elementerne i folkeskolereformen fra 2013, vil skolerne også have forskellige
RÅD ET
forudsætninger for at udfylde de nye frihedsgrader. | Børnerådet har vi derfor en særlig
opmærksomhed på, at de øgede frihedsgrader ikke resulterer i A-og B-skoler med store forskelle i
elevernes trivsel og læring til følge.
Bevægelse og støtte til lektier bør fortsat være en del af skoledagen
Vi ved meget om, hvad der bidrager til en god skole. Det var også i det lys, at en række tiltag blev indført
med folkeskolereformen af 2013, herunder bl.a. åben skole, bevægelse i løbet af skoledagen samt støtte
til lektier og faglig fordybelse.
'
For Børnerådet er det væsentligt at holde fast i, at fx bevægelse har en en positiv effekt på elevernes
sundhed, læring og trivsel.
Bevægelseskravet har også været højt prioriteret blandt eleverne selv, bl.a. fordi det ifølge eleverne kan
bidrage til mere ro i klassen, og fordi det styrker koncentration og indlæringsevne”, Afskaffelse af kravet
om 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag sammen med lovforslagets forslag til nedsættelse af
timetallet for idrætsfaget i udskolingen vil samlet betyde at eleverne risikerer at møde ind til en mindre
aktiv skoledag. Det er selvsagt den forkerte vej at gå, når vi kender til alle de positive effekter af
bevægelse.
Det er derfor Børnerådets anbefaling, at det i stedet gøres obligatorisk for skolebestyrelsen at fastlægge
principper for motion og bevægelse, så eleverne sikres, at man i regi af skolebestyrelsen skal forholde sig
til, hvordan bevægelse bliver en del af skolelivet.
Derudover støtter vi ministeriets hensigt til at udarbejde en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde
med professionshøjskolerne og andre relevante aktører, så bevægelsesdidaktik bliver en fast del af
lærens værktøjskasse og dermed en integreret del af elevernes skoleliv. Det bør desuden også tænkes
med i udviklingen af de nye fagplaner, hvordan bevægelse bidrager positivt til opfyldelsen af folkeskolens
formål.
Med lovforslaget vil tid til lektiehjælp og faglig fordybelse ligeledes blive afskaffet.
Vi ved fra forskning, at lektier ikke som udgangspunkt resulterer i bedre læring, og at lektier er
ulighedsskabende, fordi der er store forskelle i, hvor meget hjælp eleverne kan få i hjemmet”,
Intentionen med indførelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse i skoletiden var derfor som udgangspunkt
god, fordi det tydeliggjorde skolernes ansvar for, at eleverne får den nødvendige hjælp og støtte til at
kunne færdiggøre skolearbejde inden for skolens rammer.
Når vi ved, at lektier ikke er lig med mere læring og samtidig har en socialslagside, er det Børnerådets
anbefaling, at det fortsat står tydeligt frem, at skolerne har ansvaret for at give eleverne den støtte, de
har brug for. Det indebærer bla. støtte til eventuelle lektier.
1
En længere og mere varieret skoledag —
Implementerings- og effektundersøgelse, KORA (2017)
2
Lektier, Søndergaard Gregersen (2023)
Børnerådet -
3378 3300 -
brdæ&æbrd.dk -
www.børnerådet.dk
Børn skal tilbydes fritidstilbud af høj kvalitet, når skoledagen afkortes
Med lovforslaget afskaffes den understøttende undervisning med en central afkortning af
skoledagen til følge. Det vil bl.a. betyde, at mange børn kommer til at tilbringe mere tid i
skolefritidsordninger og klubtilbud.
Vi ved, at skolefritidsordninger og klubtilbud har et stort potentiale ift. at styrke inkluderende
fællesskaber og relationer. Men vi ved også, at de fysiske rammer, åbningstider og ikke mindst personale-
ressourcer er helt afgørende for at kunne levere fritidstilbud af god kvalitet,
Børn udvikler sig ikke kun i løbet af skoledagen, meni ligeså høj grad i løbet af deres fritid. Derfor er vi i
Børnerådet ærgerlige over, at man fra politisk hold ikke har taget et politisk og lovgivningsmæssigt ansvar
for at løfte kvaliteten af børnenes fritidstilbud generelt —
men derimod kun har taget højde for ”et øget
pasningsbehov”, som det fremgår af faktaark om økonomien bag aftalen”,
Elevernes inddragelse i eget skoleliv bør styrkes
Børnerådet mener, at det er helt afgørende, at eleverne involveres i at udfylde de nye og friere rammer,
når centrale krav fjernes og veksles til større lokal frihed på skolerne.
Skolebestyrelserne vil fremadrettet få større indflydelse på indretningen af skoledagen og udviklingen af
skolen i det hele taget, som led i deltagelse i skoleudviklingssamtaler.
Som det er i dag, har elevrådet en plads i skolebestyrelsen, men vi ved desværre også, at kvaliteten af
elevinddragelsen i skolebestyrelsesarbejdet er svingende”, Børnerådet er derfor kritisk over for, at
elevrådsarbejdet, herunder elevrådets deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet, ikke berøres i lovforslaget.
Rigtig mange af de beslutninger, der fremadrettet skal eller kan besluttes i skolebestyrelsen, er af stor
betydning for elevernes hverdag. Derfor mener Børnerådet, at der bør afsættes ressourcer til et
kompetenceløft af elevrådsansvarlige og af elevrådsrepræsentanter. Hvis elevernes deltagelse i
skolebestyrelsesarbejdet skal være trygt og reelt, kræver det, at de elevrådsansvarlige bliver dygtige til at
facilitere inddragelsen, og at eleverne bliver klædt godt på.
Elevrådets indflydelse via skolebestyrelsesarbejdet er én vej til inddragelse af eleverne. Skolen er
grundlæggende til for eleverne, og eleverne bør overalt i skolen mødes af et tidssvarende børnesyn. Det
betyder bl.a., at eleverne skal lyttes til, forstås og aktivt skal inddrages og engageres i deres skoleliv.
I Børnerådet havde vi håbet, at man med aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen havde styrket
elevernes inddragelse i undervisningen. Desværre lægger lovforslaget i stedet op til at afskaffe den
obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som ellers for mange elever er det eneste tidspunkt, hvor de selv
vælger, hvad de vil fordybe sig i.
Af den grund er det også Børnerådets anbefaling, at elevinddragelsen prioriteres og styrkes generelt. Dels
ved at prioritere et løft af lærere og pædagogers kompetencer inden for elevinddragelse. Dels ved at
vægte elevinddragelsen højt i udviklingen af de nye fagplaner, som er næste skridt i udmøntningen af
aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen. Fagplanerne bør inkludere et stærkt fokus på
3
Indhold og kvalitet i klubtilbud, EVA (2023)
4
Faktaark: Investeringer i folkeskolen, BUVM (2024)
5
Elevers rolle og indflydelse i skolebestyrelsen, UNICEF Danmark & Danske Skoleelever (2022)
Børnerådet -
3378 3300 -
brdæ&æbrd.dk -
www.børnerådet.dk
——
inddragelsesdidaktik, så eleverne opnår større indflydelse på undervisning i fagene, og lærerne
g
BØRNE
RÅDET
får tid og rammer til at følge elevernes iboende nysgerrighed og interesser og dermed kan leve
op til folkeskolelovens & 18, stk. 4.
Praksisfaglighed skaber motivation og bidrager til en varieret undervisning
Børnerådet støtter ambitionen om en folkeskole med mere større fokus på praksisfaglighed og øget
valgfrihed til de ældste elever.
Det er vores klare opfattelse, at folkeskolen grundlæggende bør være et lige så naturligt springbræt til
erhvervsuddannelserne som til de gymnasiale uddannelser. Derfor er det problematisk, at
juniormesterlærerordningen etableres som et svar på ”skoletræthed”, som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger. Præmissen bør vendes om, og ambitionen bør være at forebygge ”skoletræthed” med
mere praksisfaglighed, fordi vi ved, at det er en vigtig del af en motiverende og varieret undervisning.
Såfremt en del af elevens undervisning varetages i en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at
der stilles høje krav til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virksomhed og skoleleder.
Skolelederen skal ikke alene føre tilsyn med, at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens formål,
men også at virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv. Det betyder bl.a., at de fornødne
pædagogiske kompetencer er tilstede, og at elevens ret til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø
efterleves.
Ud over juniormesterlærerordningen lægger lovforslaget også op at indføre obligatorisk erhvervspraktik
for alle elever. I Børnerådet anser vi det for et godt bidrag til at eleverne opnår større indsigt i bredden af
veje at gå ift. job og uddannelse.
Med lovforslaget vil der ligeledes blive indført større valgfrihed i udskolingen. Det er grundlæggende
positivt. Dels kan mere valgfrihed øge elevernes motivation, som det også adresseres i lovforslaget. Dels
ved vi, at det betyder meget for unge, at de har indflydelse på deres eget skolelivé.
Det virker dog parakdoksalt, at man samtidig vil reducere antallet af timer i de praktisk-musiske fag, bl.a.
idræt, billedkunst, håndværk og design samt natur og teknologi. Det er fag, som eleverne på tværs af
klassetrin finder særligt motiverende og som bidrager til en varieret skoledag”.
Børn skal understøttes i kritisk og kontrolleret brug af teknologi og digitale redskaber
I lovforslaget indføres teknologiforståelse som et nyt valgfag, og det beskrives, hvordan
teknologiforståelse som faglighed skal integreres i udvalgte eksisterende fag som led i arbejdet med de
nye fagplaner. Det er godt.
I Børnerådet mener vi, at det er helt afgørende, at børn får redskaber og viden til at anvende og skabe
med digitale teknologier. Derfor er det positivt, at teknologiforståelse integreres som en ny faglighed i
skolen. Børn og unge skal bl.a. klædes på til at forstå digitalisering og dynamikker på digitale platforme,
og børn skal dannes til at kunne navigere og tage aktive valg ift. teknologiens indflydelse på deres liv og
hverdag. For at understøtte kritisk og kontrolleret brug af teknologi og digitale redskaber har børn brug
for voksne, der er digitalt kompetente. Det skal skolen understøtte.
$
Ungeanalyse, Dansk Ungdoms Fællesråd (2023)
7
Kortlægning af folkeskolers arbejde med praksisfaglighed, EVA (2023)
Børnerådet -
3378 3300 -
brdæbrd.dk -
www.børnerådet.dk
——
BØRNE
RÅDET
Alle elever har ret til den nødvendige støtte og til at være en del af et fællesskab
Alle elever skal have den støtte, de har brug for, for at være en del af et skolefællesskab.
I Børnerådet er vi derfor positive over for forslaget om at styrke indsatsen i dansk og matematik for de
mest udfordrede elever. Rådet bifalder desuden, at reglerne for støtte (folkeskolelovens & 3a) præciseres,
så støtten kan gives som aktiviteter i klassen.
Vi hæfter os imidlertid ved, at det alene er en præcisering af reglerne. Rammebetingelser, der måske før
har betydet at støtte i form af fx undervisningsdifferentiering, holddannelse, supplerende undervisning,
anden faglig støtte eller anvendelse af tolærerordninger eller undervisningsassistenter ikke har været
givet i klassen eller ikke har været tilstrækkeligt, fortsæt gør sig gældende.
Efter Børnerådets opfattelse er det derfor altafgørende, at der tilføres ressourcer, som kan bidrage til at
få bremset segregeringen og den udvikling, der aktuelt betyder, at ca. 25% af folkeskolens økonomi går til
seks procent af folkeskolens elever. Det er vigtigt, at der opbygges og investeres mere i rummelige skole-
og klassemiljøer. Fordi eleverne både har ret til støtte og ret til at være en del af fællesskabet.
Der bør anvendes andre feedback- og evalueringsværktøjer end karakterer på 6. og 7. klassetrin
Prøver og karakterer er for mange elever forbundet med et pres. Børnerådets egen undersøgelse fra
2018 viser en stærk sammenhæng mellem oplevelsen af pres og mistrivsel blandt de helt unge. De
pressede unge lider under symptomer på fysisk, psykisk og social mistrivsel som fx hovedpine,
søvnmangel, lav livstilfredshed og ensomhed. Undersøgelsen viser, at 61% af unge i 8. klasse peger på, at
presset kommer fra skolen, hvor karakterer, prøver og fremlæggelser fylder meget.
Derfor er vi i Børnerådet positive over forslaget om at lette prøvetrykket, og at der lægges op til et videre
arbejde med at konsolidere viden om, hvordan prøverne virker, og om prøvetrykket børjusteres
yderligere. | Børnerådet hæfter vi os ved de negative konsekvenser, prøverne kan have -
og den
omstændighed, at man i 2016 indførte en decideret afgangseksamen, som kan påvirke undervisning og
aktiviteter negativt langt ned i klassetrinene, og som lukker døren til både erhvervs- og
studieforberedende uddannelser for mere end hver 10. ung?.
Rådet er tilmed stærkt bekymret for, at lovforslaget vil give mulighed for at give karakterer på 6. og 7.
klassetrin.
Vi ved, at særligt yngre børn kan have svært ved at skelne mellem, om en karakter gives som vurdering af
dem selv som person, eller deres præstation i øjeblikket?”, Karaktergivning kan desuden fordre usunde
præstationsstrategier” og have en direkte negativ effekt på elevernes selvtillid og selvopfattelse på den
lange bane”,
Børn og unge skal føle, at de har værdi, fordi de er mennesker -
og ikke i kraft af hvad de præsterer i
undervisningen. Det er derforen vigtig del af underviserens værktøjskasse at have feedback- og
evalueringsredskaber, der opbygger elevernes motivation, nysgerrighed og glæde ved at lære.
8
Pres på ungdomslivet, Børnerådet (2018)
9
Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2024)
10
Effects of student characteristics on grades in compulsory school, Cliffordsen, C. (2009)
11
Karakterbogen: Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur, Katznelsen, N m.fl. (2018)
12
Asterisk Nr. 76, DPU AU (December 2015)
Børnerådet -
3378 3300 -
bråd&brd.dk -
www.børnerådet.dk
—
BØRNE
RÅDET
I Børnerådet vil vi følge den fortsatte udmøntning af aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen
og ikke mindst implementeringen heraf ude på skolerne. Fordi alle børn har ret til en god skole.
Med venlig hilsen
Bede "bowmp
Bente Boserup Viaja Olesen
Forperson Sekretariatschef
Børnerådet -
3378 3300 -
brdæ&brd.dk -
www.børnerådet.dk
Børne —
og Undervisningsministeriet
Att. Chefkonsulent, Rosa Navarro Hammer
Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk
aarjk&auvm.dk
Høringssvar fra Børns Vilkår om udkast til lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram.
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. de to
lovudkast:
1. Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens
kvalitetsprogram mv.).
Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give
karakterer på 6. og 7. klassetrin).
Indledning
Overordnet støtter Børns Vilkår formålet om at frisætte folkeskolen, så
skolerne fremover får frihed til at indrette sig og drive skole, så den passer
til netop de elever, familier og omgivelser, der er til stede i nærområdet og
skoledistriktet. Men det stiller også krav til de enkelte skoler og kommuner.
Krav om at de enkelte skoler aktivt arbejder med at drive god skole ud fra,
hvad vi ved, virker. Det betyder, at skolerne bl.a. skal arbejde systematisk
med at understøtte:
Trygge børnefællesskaber og en tryg hverdag for den enkelte elev
Tydelig klasseledelse
Meningsfuld og varieret undervisning, der understøtter elevernes
faglige udvikling
Inddragelse af eleverne i skolens udvikling
BØRNS
VILKÅR
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
bv&Ææbornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
28. juni 2024
Side 1
BØRNS
VILKÅR
Elevmedbestemmelse i undervisningen
En høj grad af relationskompetence hos det pædagogiske
personale
Ettidssvarende og moderne børnesyn som afsæt for den
pædagogiske praksis
-…
Et konstruktivt skole/hjemsamarbejde
Børns Vilkår anerkender forligskredsens indsats for at etablere rammer for
folkeskolen, der tager højde for de mange strukturelle udfordringer, som
folkeskolen er ramt af. Børns Vilkår støtter ligeledes ønsket om at styrke
skolens fællesskaber og mere brug af to-lærerordninger. Vi ønsker nogle
bæredygtige rammer og indsatser, så vi ikke om et årti igen må konkludere,
at folkeskolens rammer ikke passede til de børn den er sat i verden for at
udvikle og drage omsorg for.
Derfor vil vigerne opfordre til, at lovændringernes implementering og
virkning monitoreres og evalueres løbende.
Børns Vilkår arbejder overordnet for at stoppe svigt af børn, herunder også
på skoleområdet. Derfor arbejder vi for, at alle børn trives og udvikler sig
fagligt og socialt i skolen. Desværre er der alt for mange børn, der slår sig
på folkeskolens rammer —
og mange i en sådan grad, at børnenes løsning
på et ubærligt problem bliver ikke at komme i skole.
Børn med særlige behov trives dårligere i skolen end deres kammerater,
ligesom vi ved, at børn og unge med anbringelsesbaggrund i langt mindre
grad end børn uden anbringelsesbaggrund gennemfører folkeskolens
afgangsprøve.
Derfor er det vigtigt for Børns Vilkår, at der ved alle lovændringer, der
vedrører folkeskolen, indgår indsatser, der har blik for udsatte børn og
unge.
Side 2 af 9
Børns Vilkår +
Trekronergade 26 + 2500 Valby « Danmark + M +45 3555 5559
Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens
kvalitetsprogram mv.):
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne:
Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
Børns Vilkår er som udgangspunkt positivt stemt overfor forslaget om at
afskaffe kravet om motion og bevægelse, da dette vil kunne bidrage til at
skabe bedre mulighed for at skoledagen kan tilrettelægges lokalt i
overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Motion og bevægelse er efter Børns Vilkårs opfattelse helt afgørende for
børn og unges udvikling og trivsel. Vived både fra forskning og fra børnene
selv (bl.a. Det gode skoleliv, Mandag Morgen og Lego Fonden 2024), at
bevægelse, Motion og en varieret skoledag motiverer og fremme læring og
trivsel. Desuden kan bevægelse som didaktisk redskab bruges til at styrke
elevernes bevægelse samtidig med, at det fremmer elevernes muligheder
for at lære”.
Børns Vilkår er vi derfor bekymrede for, at afskaffelse af det centrale krav
om bevægelse kan betyde, at eleverne får mindre bevægelse i løbet af
skoledagen. Denne bekymring bliver særlig forstærket i udskolingen, hvor
der også er lagt op at reducere idræt med 90 timer.
Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter
”skolebestyrelsen kan fastsætte principper for motion og bevægelse i
undervisningen. (vores understregning)”.
Med henblik på at sikre, at motion og bevægelse fortsat er en integreret og
central del af alle børn og unges skolegang, anbefaler Børns Vilkår, at
skolebestyrelsen i medfør af den forslåede bestemmelse skal fastsætte
principper
formotion og bevægelse i undervisningen.
1
Sundhedsstyrelsen (2005): ”Fakta -
Børn og bevægelse”. VIA UC (2020):
Bevægelsesdidaktik
i skolen. Liv i skolen 4
Børns Vilkår +
Trekronergade 26 + 2500 Valby + Danmark + M +45 3555 5559
BØRNS
VILKÅR
Side 3 af 9
BØRNS
VILKÅR
Afskaffelse af krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Børns Vilkår er også positivt stemt overfor forslaget om at afskaffe kravet
om lektiehjælp og faglig fordybelsestid i undervisningstiden, da dette i
nogle tilfælde har været en hindring for f.eks. etablering lektiefrie skoler,
hvor det faglige arbejde tilrettelægges på en måde, så det ikke rækker
udover fagtimerne, og det kan være en hindring for at tilrettelægge en mere
varieret skoledag.
Børns Vilkår mener ikke, at lektiehjælpen kan afskaffes uden at sætte
noget andet i stedet. Hvis det sker, vil det fx få negative konsekvenser for
de børn, der af forskellige årsager ikke kan få hjælp hjemme. Det kan fx
være børn af forældre, der ikke selv har ressourcer og faglig viden til at
støtte deres børns faglige udvikling. Vi ved, at anbragte børn og unge og
andre børn og unge i udsatte positioner ofte mangler hjælp til netop lektier.
De børn og unge vil blive overladt til sig selv, hvis der ikke længere er
lektiehjælp i skolen, og det vil få konsekvenser for deres oplevelse af at
kunne mestre de faglige krav. Det kan få fatale konsekvenser for børnenes
trivsel og faglige udvikling og vil bidrage til øget social ulighed.
Derfor er det helt afgørende, at det også med den nye aftale omkring
skolen bliver en garanti for, at alle elever får mulighed for at få støtte til det
faglige arbejde, der rækker udover fagtimerne. Erfaringen fra os og andre
organisationer på området er, at kravet om, at skolerne har skullet etablere
lektiehjælp og faglig fordybelsestid har været en stor støtte for mange
elever i udsatte positioner, der ikke har haft mulighed for at få hjælp
derhjemmefra eller gennem frivillige lektiehjælpsorganisationer.
Det er på den baggrund Børns Vilkårs bekymring, at afskaffelse af krav om
lektiehjælp og faglig fordybelse vil kunne medføre, at nogle elever vil kunne
få mindre hjælp og støtte end efter de gældende regler.
Side 4 af 9
Børns Vilkår »
Trekronergade 26 + 2500 Valby +
Danmark «
M +45 3555 5559
BØRNS
VILKÅR
Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at det fastsættes som et krav, at
skolens leder i samarbejde med skolebestyrelsen skal fastsætte
principper for i hvilket omfang, der skal tilbydes lektiehjælp og faglig
fordybelse i undervisningstiden ud fra en lokal vurdering af, hvordan man
bedst tilrettelægger skoledagen, så alle elever får den nødvendige faglig
hjælp og støtte. For at sikre at elever oplever at få den faglige støtte, som
de har brug for at lykkes og mestre de opgaver, skolen kræver, skal
elevernes perspektiver løbende inddrages.
Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Børns Vilkår er positivt stemt overfor, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige
skoleudviklingssamtaler.
Børns Vilkår er imidlertid bekymret for, den foreslåede tilføjelse til 8 40, stk.
1 kan medføre, at en elevrepræsentation i skolebestyrelsen i mindre
omfang end i dag vil deltage skoleudviklingssamtalerne.
Børn og unges inddragelse i forhold der vedrører dem, herunder forhold på
deres skole, er sikretiBørnekonventionens artikel 12.
Børns Vilkår foreslår på den baggrund, at elevrepræsentanter på lige fod
med forældre skal have ret til at give deres perspektiver på skolens
udvikling for at sikre, at elevernes perspektiv er med til at sætte retning for
skolens udvikling.
Juniormesterlære i udskolingen
Børns Vilkår anerkender formålet med at koble folkeskolens undervisning
tættere på praksis, herunder også at give udskolingselever større
valgfrihed.
Børns Vilkår ser imidlertid med bekymring på forslaget om at indføre
juniormesterlære i udskolingen, idet det kan bidrage til en yderligere
opdeling af børnene i de ”boglige” og de ”mindre boglige”, og derved
Side 5 af 9
Børns Vilkår «
Trekronergade 26 " 2500 Valby » Danmark » M +45 3555 5559
BØRNS
VILKÅR
modvirke den almene, demokratiske dannelse, som fortsat skal være
folkeskolens kerneopgave.
Børns Vilkår vurderer, at man i skolen skal opspore evt. mistrivsel mere
systematisk end det sker i dag. Det skal naturligvis også ske langt tidligere.
Man skal med andre ord ikke først i 7. klasse finde ud af, om en elev har
brug for at lære på en anden måde eller for at have en ekstra eller tidligere
praktikophold.
Derfor anbefaler Børns Vilkår, at muligheden for juniormesterlære
bortfalder.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
| Børns Vilkår ser vi dagligt, hvor stor betydning den digitale udvikling har for
børn og unges liv og trivsel. Børns Vilkår arbejder for bedre beskyttelse af
børn og unges digitale trivsel gennem regulering af tech-industrien.
Samtidig er det helt afgørende, at der satses massivt gennem hele
uddannelsessystemet på at give alle børn og unge de bedst mulige
forudsætninger for selv at forstå konsekvenser og træffe valg i mødet med
de mange digitale muligheder.
Børns Vilkårs nyeste undersøgelse Børns liv med sociale medier viser fx
behovet for, at børn og unge klædes på til kritisk refleksion og
handlemuligheder i relation til udviklingen inden for sociale medier,
videoindhold, influencere og generativ kunstig intelligens. Derfor ser Børns
Vilkår overordnet positivt på indførelse af teknologiforståelse som ny
faglighed i folkeskolen.
I implementeringen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
lægger Børns Vilkår særligt vægt på følgende:
-…
Atundervisningeni faglighed inden for teknologiforståelse og digital
dannelse skal være obligatorisk for alle børn og unge, da vi ikke kan
Side 6 af 9
Børns Vilkår "
Trekronergade 26 + 2500 Valby + Danmark + M +45 3555 5559
BØRNS
VILKÅR
risikere en stor ulighed i, hvem der kan gennemskue og agere i det
digitale, og hvem der ikke kan
At undervisningen i faglighed inden for teknologiforståelse og digital
dannelse får et tilstrækkeligt omfang og prioritering til, at der er tid
til læring i dybden
At der sættes tidligt ind med undervisning i teknologiforståelse og
digital dannelse dvs. allerede i indskolingen, da vi kan se, at børn
debuterer tidligt på sociale medier (næsten halvdelen af børnene i
Børns Vilkårs seneste analyse Børns liv med sociale medier, har
ifølge eget udsagn fået en profil på et socialt medie, inden de fyldte
10 år).
Med forslaget om at integrere teknologiforståelse i udvalgte eksisterende
fag på udvalgte klassetrin samt som et nyt femte toårigt praktisk/musisk
valgfag i udskolingen, er det Børns Vilkårs bekymring, at der bliver for stor
forskel på, i hvilket omfang børn modtager undervisning i
teknologiforståelse, og at fagligheden ikke bliver løftet tilstrækkeligt for alle
børn.
Det er vigtigt, at der i den løbende fagudvikling i de eksisterende fag
inddrages digital dannelse og teknologiforståelse, men Børns Vilkår er
bekymrede for, at teknologiforståelse og digital dannelse som obligatorisk
faglighed ikke får nok selvstændig vægt alene gennem integration i
eksisterende fag. Der kan være stor forskel på lærernes motivation og
kompetencer til at undervise i fagligheden i konkurrence med de øvrige
vigtige formål i fagene.
Derfor mener Børns Vilkår, at forslaget om teknologiforståelse integreret i
udvalgte fag, samt som et valgfag i udskolingen bør suppleres med
teknologiforståelse som selvstændigt fag.
Endelig vil Børns Vilkår gerne understrege vigtigheden af, at der prioriteres
ressourcer til et bredt kompetenceløft af det pædagogiske personale inden
for teknologiforståelse og digital dannelse samt et mere omfattende
Side 7 af 9
Børns Vilkår «
Trekronergade 26 + 2500 Valby »
Danmark » M +45 3555 5559
BØRNS
VILKÅR
kompetenceløft af ressourcepersoner med særligt ansvar for fagligheden
inden for teknologiforståelse og digital dannelse på skolerne. I den
sammenhæng er det vigtigt at prioritere digital myndiggørelse som et
kompetenceområde, hvor der er brug for kompetenceløft af lærerne.
Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Børns Vilkår bifalder, at antallet af prøver skal reduceres. Det lægger et
stort pres på børn og unge, at de skal aflægge historisk mange prøver, som
samtidig har stor betydning for deres muligheder for optagelse på
ungdomsuddannelserne. Vi forstår, at der skal nedsættes en
ekspertgruppe, der skal arbejde videre med at fastsætte prøvetrykket.
I den forbindelse vil vi opfordre til, at antallet af prøver reduceres
betydeligt, og at der skeles til internationale erfaringer i ligesindede lande
og selvfølgelig inddrages viden fra børn og unge.
Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin):
Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Med lovforslaget vil standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin skulle
ledsages af anden feedback enten mundtlig eller skriftlig feedback. Det kan
fx være en skriftlig udtalelse, hvor der sættes ord på karakteren, eller det
kan være mundtligt i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Det kan
også være i form af beskrivelse af fokuspunkter i meddelelsesbogen, jf.
folkeskolelovens 8 13b.
Børns Vilkår ser som det klare udgangspunkt ikke, at der skal gives
mulighed for at elever på 6. og 7. klassetrin kan evalueres ved karakterer.
Såfremt denne mulighed vedtages, så er det efter Børns Vilkårs vurdering
afgørende, at skolerne forpligtes til lokalt at forholde sig til formålet med
karaktergivning på 6. og 7. klassetrin.
Side 8 af 9
Børns Vilkår +
Trekronergade 26 « 2500 Valby +» Danmark + M +45 3555 5559
BØRNS
VILKÅR
Børns Vilkår vil derfor gerne opfordre til, at man på skolerne overvejer om
systematisk, grundig feedback og formative evalueringsformer fremfor
karakter, er et bedre greb i forhold til at støtte den enkelte elevs faglige
udvikling.
Derfor forslår Børns Vilkår ligeledes, at der i tillæg til den foreslåede 8 13,
stk. 3 indsættes et stk. i 8 13 med flg.:
En beslutning i henhold til $ 13, stk. 3 skal indeholde en beskrivelse af
formålet med at indføre karakterer. Skolens leder og skolebestyrelsen skal
løbende forholde sig til virkningen gennem inddragelse af elevernes
perspektiver om og holdning til at få karakterer ledsaget af feedback på 6.
og 7. klassetrin.
I lovforslaget nævnes endvidere, at feedback kan ske i forbindelse med
skole-hjem-samtalen. Om end Børns Vilkår støtter, at feedback sker
mundtligt snarere end skriftligt, er det samtidig vigtigt, at karakterer og
feedback ikke skal afvente en skole-hjem-samtale og derfor skilles adi tid.
Med udgangspunkt i Børns Vilkårs viden om børns trivsel og udvikling samt,
hvordan man arbejder med meningsfuld feedback
i børnehøjde, anbefaler
Børns Vilkår, at tekststykket i bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelse ændres således, at, at feedback i forbindelse med
karaktergivning på 6. og 7. klassetrin, herunder ved standpunktskarakterer,
bør gives i umiddelbar forlængelse af karaktergivningen. Derudover bør
feedback så vidt muligt ske mundtligt, så eleven får mulighed for at forstå
baggrunden og stille opklarende spørgsmål. Dette sker bedst i en dialog
med eleven fremfor ved en skriftlig udtalelse i fx meddelelsesbogen.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl, direktør
Side 9 af 9
Børns Vilkår "
Trekronergade 26 « 2500 Valby + Danmark + M +45 3555 5559
Center for
Digital Pædagogik
Børne- og Undervisningsministeriet
Juridisk Kontor
Sagsnr.: 24/12472
Høringssvar -—
Lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram (Teknologiforståelse som
ny faglighed)
Center for Digital Pædagogik takker for muligheden for at kunne komme
med vores synspunkter til høringen. | vores høringssvar forholder Center for
Digital Pædagogik sig udelukkende til den pædagogiske faglighed
relateret til teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen.
Overordnede bemærkninger
| Center for Digital Pædagogik anerkender vi, at der ligger et stort ansvar
hos techindustrien for at Minimere tilstedeværelsen af skadeligt indhold;
men vi er også af den opfattelse, at der sideløbende bør tilbydes
træningsbaner til og refleksion over teknologiernes design og hensigter.
Vi finder det derfor overordnet positivt, at teknologiforståelse præsenteres
som faglighed i den danske grundskole. Vi er i den forbindelse
opmærksomme på den komplekse opgave, som fagpersoner i praksis
bliver stillet overfor, når der skal undervises i en ny faglighed, som de ikke
nødvendigvis føler sig klædt på til. De senere års udvikling omkring kunstig
intelligens og algoritmisk design alene kalder på en betydelig indsats hos
eleverne samt et stort behov for opkvalificering af underviserne. Dette i en
udstrækning, der ideelt set rækker ud over et valgfags rammer. Vi vurderer,
at der i Danmark eksisterer en god tradition for at producere relevante og
anvendelige undervisningsmaterialer af høj kvalitet, som kan bidrage til at
løfte teknologiforståelsen ud til flere elever i grundskolen.
Vi ønsker i den forbindelse at påpege, at konsortiet "On -
sammen om
digital dannelse" har en igangværende indsats, der har til formål at styrke
børn og unges digitale dannelse gennem uddannelsessystemet'. On har
udarbejdet syv principper for digital dannelse, der med et fælles sprog
sætter en fælles retning for, hvad børn og unge bør lære i en hverdag med
digitale medier. Konsortiet har desuden kortlagt eksisterende
undervisningsmateriale af høj kvalitet, som sfagpersoner i
uddannelsessystemet har Mulighed for at inddrage i den eksisterende
undervisning. Herunder materialer, der kan styrke den digitale
myndiggørelse.
I vores høringssvar ønsker vi at gøre opmærksom på en risiko for digitale A-
og B-hold, man bør tage højde for i implementeringen af
teknologiforståelse som faglighed.
Digitale A- og B-hold
Center for Digital Pædagogik vurderer, at der kan være en risiko for, at
mange elever går glip af vigtig læring og relevante kompetencer, der er
nødvendige i en hverdag, hvor digitale medier på godt og ondt indgår, når
teknologiforståelse introduceres som et valgfag frem for et obligatorisk
selvstændigt fag på alle årgange.
Danske børn og unge bruger meget tid på deres telefoner og computere,
og mens meget ifølge børnene selv er godt og spændende, byder den
digitale verden også på Mange risici og skyggesider. Ligesom i andre dele
af livet har børn og unge brug for voksne til at lære dem, hvordan de skal
færdes på nettet.
Vi vurderer, at der er en risiko for, at teknologiforståelse som et valgfag vil
tiltrække de børn og unge, der i forvejen har en interesse i digitale medier,
f.eks. kodning, eller som i forvejen er bedst klædt på til at kunne færdes
trygt og sikkert online. Når faget skal vælges til, risikerer vi, at de børn og
unge, der har mest brug for at blive klædt på til den digitale verdens
muligheder og skyggesider, vil gå glip af den læring, som faget faktisk
tilbyder.
Gøres teknologiforståelse til et valgfag, risikerer vi på den måde en
skævhed i, hvem der ender som digitalt udsatte. Vi er derfor bekymrede for,
at teknologiforståelse som valgfag kan forstærke eksisterende udsatheder i
børnelivet. Hvis teknologiforståelse udelukkende tilbydes som et valgfag,
risikerer vi med andre ord at ende med et digitalt A- og B-hold, der
afhænger af, om man som barn eller ung kan få hjælp til teknologi
hjemmefra, eller om man har en interesse i det digitale.
]
https:/on-undervisning.dk/dannelsesprincipper
Center for Digital Pædagogik håber, at nogle af ovenstående perspektiver kan
bidrage til det fremadrettede arbejde med at sikre, at børn og unge får den
nødvendige beskyttelse online.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venligejhilsner
C
nter for
hu
Pa
(
nni Marquard
Adm. Direktør
DANMARKS
BILLED
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.
KUNST
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
Danmarks Billedkunstlæreres høringssvar til:
LÆRERE
Danmarks Billedkunstlærere vil som det første gerne kvittere for, at man har prioriteret et øget timetal til de prak-
tiskmusiske fag i udskolingen, samt afsat økonomiske ressourcer til at få renoveret og udbygget disse fags fagloka-
ler.
Derimod er vi ikke enige i følgende:
2.2.4.3 At afskaffe billedkunst i 1. klasse
Vi mener ikke, at billedkunst skal fjernes i 1.klasse, fordi de fagligheder som billedkunst repræsenterer og faget gi-
ver eleverne kompetencer i, er nødvendige at udvikle helt fra bh.kl. uden huller i progressionen. Man glemmer, at
der allerede i bh.kl. bliver arbejdet med billedsproget. Det bevidste arbejde med børnenes billedsprog i børnehaven
og i bh.kl. sættes på pause og man afbryder elevernes aktive billedsprog, et sprog som de allerede har, og det gør
man, før de har udviklet et skriftsprog. Man fratager dem dermed muligheden for, at kunne kommunikere og vide-
reudvikle det sprog de kender, før de har udviklet deres skriftsprog.
Vi lever i en billedkultur, hvor størstedelen af al kommunikation er visuel. Det betyder at børn både røres af bille-
der, manipuleres af billeder og væmmes ved billeder. At se på billeder, at forstå billeder og selv udtrykke sig i bille-
der er derfor af afgørende betydning helt fra 1.klasse, som en måde at deltage i og begribe verden på. Den der kan
visualisere sine ideer og kan kommunikere med billeder, kan være med til at tegne fremtiden. Håndværkere skal
kunne tegne. Skal man pitche en ide som iværksætter, er billedkommunikation en uundværlig kompetence. Derfor
skal børn helt fra 1.klasse lære mere end det talte og skrevne sprog. Vil vi have robuste børn, som tør tænke selv,
kan få ideer, tør være kreative og eksperimenterende, skal de have et solidt fundament og en bred palet at arbejde
med. Billeder skal læres på linje med alfabetet og talrækken.
Vi mener, det lyder hult, når man taler om øget praksisfaglighed og booster de praktiskmusiske fag i udskolingen,
hvis man samtidig fratager eleverne i 1.klasse, et af de få praktiske fag de har. Den billedfaglige værktøjskasse er
vigtig og nyttig for at kunne arbejde praksisfagligt i andre fag. At argumentere for, at ”det kan dansklæreren bare
tage sig af”, er en hån mod billedkunstfaget og den kompetente billedkunstlærer. Det siger desværre kun noget
om, hvor lidt man værdsætter børns lyst til at udtrykke sig visuelt og deres lyst til at udvikle deres billedsprog.
Ligeledes mener vi heller ikke, at man kan argumentere med ”at det ikke kan betale sig at have billedkunst, når det
kun er én time. Man kan jo ikke nå noget på en time.” Desværre er det et argument, som blev udslagsgivende i for-
ligskredsen for, at det blev billedkunst, som skulle fjernes. Det er rigtigt, at én lektion ikke er nok til et praktisk fag,
og vi så helst, at faget havde mindst to lektioner hele vejen op. Men enhver skole ved, at man lægger billedkunst
som dobbeltlektion i et halvt år på de årgange, hvor faget desværre kun har én lektion.
Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at forligskredsen genovervejer afskaffelsen af billedkunst i 1.klasse. Vi vil
foreslå, at I kun fjerner én lektion i 1. klasse og bibeholder billedkunst. Det vil betyde, nu hvor de fleste skoler alle-
rede har fjernet den understøttende undervisning, og forligskredsen selv ønsker at fjerne den permanent, at elever
i 1. klasse vil have en skoledag fra kl. 8.00 -
13.00 hver dag. Forligskredsen har dermed stadig sørget for en kortere
skoledag, men nu med én lektion i stedet for to.
Alle vi har talt med på gader og stræder, er forundret over, at man kan finde på at fjerne billedkunst i 1.klasse. Bil-
ledkunst burde være et fag der blev fredet, på lige fod med de andre fag folkeskoleforligskredsen ikke ville røre ved.
Billedkunstfaget er et kultur og dannelsesfag, som har en historie på over 200 år. Hvordan kan det være, at forligs-
kredsen er parate til at fjerne et billedfag, hvor billeder anno 2024 er det vigtigste kommunikationsmiddel og Al
allerede er en realitet for børn i 2.klasse? Billedkunst bidrager til fordybelsen, virkelysten, trivslen og det gode sko-
leliv. Billedkunst giver børn i 1. klasse og i hele skoleforløbet andre muligheder for succesoplevelser.
Behold billedkunst i 1. klasse. Børn har brug for billedkunst.
u
3
/
0
4
S
3
4
9
9
/
O
H
a
s
s
e
]
N
'
T
D
=
[sd]
SI
Hey
413
Jag
1. klasse Holbergskolen Tema: Det gik helt i FISK
Eleverne har arbejdet med iagttagelse —
og fantasitegning af fisk. De kunne også vælge at udvikle en ny fisk med
inspiration fra billeder af fisk. Tegningerne blev forstørret med en overheadprojektor. Herefter blev de malet og
gennemarbejdet med oliekridt ovenpå. Billederne er 70 x 100. De har lært, hvordan man kan gå fra A4 tegning til
A1. Fantasi, fordybelse, grundighed, fremhævning af detaljer, farveblanding, overlapning, forgrund og baggrund.
Kommunikation gennem udstilling på skolens trappe og bagefter hjem på væggen i stuen.
Kan og vil man arbejde i så stort format i dansk i et klasseværelse? Har man redskaber og materialer til det i et
klasseværelse? Den billedfaglige værktøjskasse kan kvalificere praksisfagligheden i andre fag og i tværfaglige
projekter. Det ska! opøves helt fra 1. klasse i et kontinuerligt forløb uden huller i progressionen.
1. klasse Holbergskolen Tema: Mig og mit hus
1.klasse Holbergskolen Tema: Mig og mit hus
Hvordan skal mit hus se ud, så det viser noget om mig selv? Skitser og rentegning af deres ide, sammenføjningstek-
nikker, udskæringer og anvendelse af redskaber som fx hobbykniv, limpistol, saks. indtænke vinduer, døråbninger,
trappeløsninger, altaner. Få viden om arkitektur. Kendskab til materialernes muligheder. Formgivning af menne-
sker i ostevoks i forhold til skala. Vi arbejder med ideudvikling og problemløsninger, som fx hvordan kan man lave
en trappe? Hvordan kan et skateboard blive til et hus? Det eksperimenterende og undersøgende er i fokus, samt
anvendelse af nye redskaber.
Bevidst brug af materialer, skaber konkrete taktile og sanselige erfaringer med materialernes udtryksmulighe-
der. Materialer kan stimulere til forskellige udtryk, der beriger og nuancerer elevernes skelneevne.
1.klasse Holbergskolen Tema: Opfindelser til gavn for landet
Nod på Kkem
osv
Bl: Sapa
Selv SKR o ac TØN K
1.klasse Holbergskolen Tema: Opfindelser til gavn for landet
Her arbejder 1,klasse med ideudvikling. Visualisering af deres opfindelse til gavn for landet. Først som små skitser, derefter
tegnes de i stort format på A2 karton. De lærer at udnytte hele papiret og grundig farvelægning af deres A2 tegning. Herefter
fremstilles maskinen i 3D med genbrugsmaterialer. De lærer at anvende limpistoler, forskellige sammenføjningsteknikker, de
lærer at eksperimentere og finde på løsninger, så deres modelmaskine kommer så tæt på det, de har tegnet. De lærer at visua-
lisere deres ide i 2D og derefter transformere til 3D. De arbejder med rumlig forståelse, øver hånden i at bruge forskellige red-
skaber. De får viden om Storm P's ”opfindelser” og virkelige opfindelser.
Fordybelse, flow og virkelyst over længere tid. De elsker det. Det kræver et billedkunstværksted, hvor materialer og redska-
ber er til rådighed, en uddannet lærer i billedkunst, som kan undervise eleverne i billedkunstfagets særlige fagligheder.
Øvelse i at billedeksperimentere og arbejde visuelt undersøgende skaber handlingsduelige og løsningsorienterede elever.
Praktisk og teoretisk fordybelse, som er nødvendigt og godt for alle.
1. Klasse Holbergskolen Tema: Hvad er jeg god til?
I begyndelsen af 1.klasse har de tegnet, hvad de var gode til. De lærer at tegne stort på A3 papir og udnytte hele pa-
piret. De arbejder med at mætte farvelægning. At himlen går ned til jorden. Blanding af farver. Lære at anvende og
udnytte Caran D'arches farvernes muligheder og at fremhæve deres motiv med konturstreger.
Skal eleverne i 1.klasse snydes for at udvikle deres visuelle billedsprog? Billedfremstilling er en proces -
hvor for-
skellige erkendelser opstår undervejs, når man fortæller og kommunikerer med det sprog man magter at bruge.
Pigen som har lagt tegning til vores plakat ”Behold billedkunst i 1. klasse” hedder Vår.
Je ergod tit aba de
ego! iulesl
"LE Jen er4 Je
ma vet erår d LE Seti at 3
-EP Jod-tiL-at
Kr ioR' He Pa
EN er SIbE SaroLjlte stå På Mål Nøds
Stå få foler SKø Je
lorar UPPtat Henrik
VARE
LS
enri
TESE PIO TILAT
TEJNE OLIVIA
Jeg er god til at
Stå På pander
Anders
eger god Ti ag .
ie ej er
på ti at
Jeg
Så mened
øt Be M;
v
y
I inn Ll SPiie Gomøper — uivin
Danmarks Billedkunstlæreres underskriftindsamling
Vi har i skrivende stund indsamlet 2263 under
”Behold billedkunst i 1.klasse” Behold billedkunst
i 1.klasse -
Skrivunder.net
rifter via vores undersk iftindsamling
Nedenfor ses et lille udsnit af de mange kommentarer fra folk, som har skrevet under.
442232
Jeg skriver under fordi det er utrolig vigtigt at
understøtte børns kreativitet, da det eren
kompetence, der bidrager og understøtter andre
kompetencer. Derudover har kunst og det
kreative værdi
i sig selv.
Sara Paasch Knudsen (København, 2024-06-
26)
42234
Har fulgt alt det gode ved billedkunst i Esbjerg
Fantastiske oplevelse har jeg seet gennem vores
barnebarn
Anna Højmark (Esbjerg, 2024-06-26)
42237
Ar der skal være noget i skolen hvor børn kan
udfolde sig og være gode til fra en tidlig alder.
Min datter skal starte i 0 klasse efter sommer og
hun skal da ha et fag på sigt hvor hun ved at det
er den kreative side hvor hun brillier gx
Renate Dupont (Bramming, 2024-06-26)
1975
Fordi kunsten er hjertet som pumper sjæl og
skønhed ind i systemet.
Kasper Zederkof (København, 2024-06-16)
441977
De kreative fag er med til at udvikle hjernen, til
at forstå og se på verden, problematikker og
opgaver mere helhedsorienteret, samtidig med
at det giver gfæde, og mulighed for at udtrykke
sig frit ag på sin helt egen måde.
Joan Jahn (Ballerup, 2024-06-16)
413
Selvfølgelig skal der være billedkunst i 1. klasse.
Billedkunst i 1. klasse skal ikke fjernes, men
fordobles!
Kom godt og tidlig i gang. 11. klasse er
eleverne umiddelbare og impulsive og har let
ved at bringe deres kreative kompetencer
i spil,
deres tro på dem selv er stor og den ressource
giver dem virkelyst og fantasi.
Billedkunst =
virkelyst og fantasi
Husk: Folkeskolens formålsparagraf, stk. 2
”Sik. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder
og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og
virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og
fantasi og får tillid til egne muligheder og
baggrund for at tage stilling og handle”
Tidlig start er vigtig, da billedforståelse og
billedkommunikation er en integreret del af et
moderne børneliv i dag.
At fjerne billedkunst
i 1. klasse vil være at
begrænse den kreative vinkel og udvikling for
vores små elever, på et tidspunkt i deres
opvækst hvor virkelyst, kreativitet og fantasi
styrker dem og deres personlighed, -
på deres
vej fremi livet.
Hanne Bindslev Gregersen (Viby S, 2024-03-
27)
+2030
Vigtigt at børn får lov til at være kreative og får
lov tit at arbejde m forskellige materialer og
emner.
Har selv barnebarn i 1 klasse som elsker
billedkunst og altid glæder sig til at vise hvad
hun nu har lært at lave
Lolita Nielsen (Ry, 2024-06-17)
2048
Det er så vigtigt at børnene i skoletiden har tid
til praksisnær undervisning og at være kreative.
Motorikken ska! også styrkes og kendskabet til
former og farver,
Karin Freil (Århus, 2024-06-18)
42110
Billedkunst, musik, teater og andre kunstformer
er med til udvikle hjernen og kognitiv tænkning.
Det kan man ikke vente med at udvikle!
Billedkunst er muligheden for et barn at
udtrykke noget selvom barnet måske ikke helt
har fanget det med bogstaver og ord endnu.
Det er et sprog.
Det er en del vores kultur.
Sidsel Vadsholt Jønck (Sakskøbing, 2024-06-
20)
42244
Fordi børn i indskolingen er vant til at tegne,
male, modellere mm. Hvorfor skal det tages fra
demi 1. klasse -
helt uforståeligt. Dels er der en
risiko for at den praktisk musiske del ikke bliver
prioriteret, og dels giver det jø heller ikke
mening når faget er blevet et eksamensfag.
Lærer børn da ikke nogeti 1. klasse i de andre
fag -”. hvorfor har billedkunst så åbenbart ingen
betydning i et år. Billedkunst er et fag i sig seiv,
og faget skal ikke bare være en lille tegning i ny
og næ i et arbejdshæfte.
Pia Hansen (Farum, 2024-06-26)
42260
Det siger sig selv; vi skal absolut holde fast idet
kreative, den farverige formidling og et stykke
vigtig undervisning i folkeskolerne!
Susi Dyrehauge (Kerteminde, 2024-06-27)
41
ten visuel kultur er det SÅ vigtigt, at vi uddanner
vores børn i den og med en hvis faglig tyngde.
Sahra Gille (Charlottenlund, 2024-03-27)
H4
Er selv underviser i billedkunst, og har et barni
første klasse, der ikke er særlig boglig. Han er til
gengæld mega kreativ, og nyder faget, og at han
kan shine i noget andet i skolen.
Morten Fosgaard (Viborg ,
2024-03-27)
2015
Billeder er et sprog på lige fod med skrift og
tale. Uden billeder og arbejdet med streger,
farm, farve mister børn betydningsfulde
udtryksmuligheder/paetiske kompetencer.
Æstetiske læreprocesser er alfa og omega.
Mette Jensen (7950 Erslev, 2024-06-17)
42019
Kunst og kreativitet er dannelse.
Trine Christensen (Kolding, 2024-06-17)
2026
Æstetik er også en kulturet dannelses og en
udtryksform
Pia Christensen (Randers, 2024-06-17)
42072
Børn har brug for mange måder at kunne
udtrykke sig på og lykkes!
Rikke Marie Holst (Risskov, 2024-06-18)
2074
Det er vigtigt med nogle fag, som ikke er
boglige. Vi har et stigende antal af børn med
ADHD, og de har kæmpe gavn af at få lov til at
bruge deres hænder og fantasi i skolen.
Kat ilfum (Dyssegård, 2024-06-18)
42078
At de æstetiske fag er helt essentielle for børns
tæring, forståelse og dannelse.
At børn får et billedskabende sprog muliggør, at
de kan udtrykke mere komplekse ting, som de
ikke har ord for.
At de kan blive spejlet og mødt i deres
billedsprog, er med til at de føler sig anerkendt
og øger deres trivsel.
Rebecca Boye Bang (Glostrup, 2024-06-19)
+2056
Jeg skriver under fordi billedkunst er et enormt
vigtigt fag. Jeg er 30 år, og jeg husker stadig
det indtryk, billedkunst gjorde på mig dengang.
Jeg mener også, at billedkunst er godt og
inkluderende for de børn, som ikke
nødvendigvis er stærke i andre fag. Generelt er
kreativitet godt for alle børn! Man mister intet,
men får en masse ud af det. Et frirum, en
stemme, en ny side af dig. Konklusion: GIV 1,
KLASSERNE BILLEDKUNST
ØØ
Mathilde Lundberg (København, 2024-06-18)
22061
Billedkunst er et vigtigt udviklings/dannelsesfag!
Jette Banke (Vanløse, 2024-06-18)
&2213
Billedkunst var mit ynglingsfag,dengang det hed
formning. Og bestemt et åndehul fra det faglige,
også den retning mit liv tog i mit fremtidige
arbejdsvalg.… at skabe noget.
Pia Haaning (Randbøldal, 2024-06-25)
112216
Det er vigtigt at styrke de kreative sider i børn,
som de kan bruge på at gå igennem livet med et
bredere syn på tilværelsen.
Malthe Mortensen (Kbh Ø, 2024-06-25)
42222
Jeg er pensioneret billedkunstlærer og kan ikke
godkende, at et så vigtigt og dannende fag
nedprioriteres!
Solvej Mohr (Ribe, 2024-06-25)
2096
Jeg er skolelærer, og har billedkunst på linje. Et
fag jeg elsker at undervise i, og et fag alle børn
elsker. Et frirum for mange børn, hvor man
tænker anderledes. Nogle børn blomstre netop
her fordi her ligger deres styrke.
Cecillie Carlsen (Hundested, 2024-06-19)
42097
Jeg skriver under, fordi de ikke skal tage det fag,
hvor alle kan være med, væk fra 1.kasserne (byt
det ud med kristendom).
Anja Kongsfelt (Brønshøj, 2024-06-19)
42109
Selvfølgelig skal de have billedkunst -
og
generelt bare kreative fag i 1. klasse.
Det burde slet ikke være en overvejelse.
Tak for at tage kampen på vegne af os alle.
Sanne Nebbegaard (Galten, 2024-06-20)
$1952
Det er helt afgørende, at børn møder forskellige
måder at udtrykke sig på, selv får muligheden
for at være medskabende, kan give udtryk for
deres indtryk i en vild, vild verden, der
bestormer os med viden, billeder og
information, som vi ikke altid setv kan vælge
imellem. Og så siger mange børn også selv, at
"billedkunst er mit åndehul. Hvilket er nok så
vigtigt for ethvert menneske at have og ikke
mindst børn, hvis dage og liv er fyldt med alt
muligt andet end åndehuller. Et barn i 1. klasse,
dvs. på cirka 7 år, er så klar til at indtage
billedkunstens verden. Lad ikke det ryge med ud
med badevandet.
Liv Vestbjerg (Fredericia, 2024-06-15)
2.1.5 At afskaffe fuld kompetencedækning i indskolingen
Vi mener ikke, at man skal gå på kompromis med kompetencekravene for at kunne praktisere få-lærer-
princippet i indskolingen. Børn i indskolingen har også krav på kvalificeret undervisning af lærere, som
brænder for deres fag. Det er et spørgsmål om god ledelse, der sørger for at ansætte og sammensætte
teams, som har deres fagligheder i orden. Vi mener, at elever i indskolingen godt kan rumme flere voks-
ne. Med det mener vi fx et team på fire lærere om en årgang, som tilsammen har kompetencer til at dæk-
ke samtlige fag på årgangen. Det er sundt for børn i indskolingen at møde forskellige faglige kompetente
voksne, som harforskellige måder at tilgå undervisning på. Men vi medgiver, at syv til otte forskellige læ-
rere i en klasse er for meget, hvis det er praksis ude på skolerne.
2.1.6 At afskaffe projektopgaven
Vi står som medunderskriver på det høringssvar om projektopgaven den faglige forening Falihos har ind-
sendt.
2.2.5 Justering i antallet af prøver i folkeskolen
Derudover har vi nedenstående holdning og forslag til at lette prøvetrykket i udskolingen. Danmarks Bil-
ledkunstlærere mener ligesom forligskredsen, at vi skal fastholde prøverne i de praktiskmusiske valgfag i
8.klasse. Det er på tide, at vi får et særligt fokus på kvaliteterne i de praktiskmusiske fag, og giver eleverne
mulighed for at shine til en prøve inden for andre fagområder og udtryksmåder end de sædvanlige prøver
i 9. klasse. Dog vil der være brug for justeringer og præciseringeriprøvebekendtgørelserne og prøvevej-
ledningerne i de praktiskmusiske valgfag. Prøverne i de praktiskmusiske valgfag i 8.klasse er elevernes før-
ste møde med at gå til prøve, og i den kontekst er prøverne i 8. klasse en blid indflyvning til prøverne i
9.klasse.
Der hvor prøvetrykket er størst, er i 9.klasse. I 9.klasse kunne man overveje at udtrække tre fag hvert år
blandt alle fagene. På landsplan skulle alle elever op i de samme tre fag det pågældende år. Det ene fag
kunne være skriftlig, et andet mundtligt, det tredje fag skulle være et projekt med afsæti et eller flere fag
a la projektopgaven. Derudover vil årskarakteren i de andre fag indgå i folkeskolens afgangsbevis.
Med venlig hilsen
Danmarks Billedkunstlærere
Landsformand
Lykke Østrup Andersen
Stjerneborg Alle 7, 2870 Dyssegård
Mobil: 2272 8946
3SSVIY
"T
I
LSNNXG3TIIS
GTOHig
LÆRERE
Rosa Navarro Hammer
( (I
Fra: Lisbeth Fuglsang-Nielsen <lisbethfuglsangnielsenØgmail.com>
Sendt: 29. juni 2024 07:56
Til: Rosa Navarro Hammer; DEP -
AAR JK
Emne: Høringssvar
Kategorier: Blå kategori
AppServerName: esdh-buvm-pb360
DocumentliD: 24/12472-182
DocumentisArchived: -1
Hadsten den 28. juni 2024
Danmark Billedkunstlærerforeningens, kreds 3 Østjylland
Høringssvar ang. lovforslag om ændring af lov om folkeskolen m.f1. (Folkeskolens kvalitetsprogram
m.v.) og ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)
Nærmere bestemt om afskaffelsen af billedkunst på 1. årgang: Stk. 7. Det vejledende timetal for billedkunst,
som affattet ved $ 1, nr. 65, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 1.
klassetrin ved lovens ikrafttræden, jf. $ 10, stk. 1. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Billedkunstlærerforeningen takker for høringssvar ang. denne lovændring.
Foreningen har fig. kommentarer:
Foreningen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at man afskaffer faget udfra følgende begrundelser:
1. Billedkunst i 1. klasse tilbyder alle børn et billedsprog fremfor ensidigt fokus på skriftsproget i dansk. Det
er ikke alle børn, som kan læse og skrive i 1. klasse, hvorfor billedsproget giver alle børn mulighed for at
kunne udtrykke sig igennem et praktisk billedskabende arbejde.
2. Billedkunst har fået en større vægt i den praksisfaglighed, som vægtes i udskolingen i den nye
lovgivning, hvorfor det virker uhensigtsmæssigt at fjerne praksisfagligheden fra børns skolestart.
3. Billedkunst bør have et kontinuerligt forløb i folkeskolen på linje med de øvrige praktisk musiske fag,
som idræt og musik, der stadig bevarer deres timetal på 1. årgang
4. Billedkunst betyder meget for børns motivation for at lære, hvilket vi som erfarne billedkunstlærere har
oplevet, at mange børn har for billedkunst i I. klasse, hvorfor faget har en stor rolle i børns lyst til at lære og
dermed for generel trivsel i skoledagen.
5. Billedkunst har en stor betydning for børn og unges mulighed for at kunne aflæse og forstå de sociale
mediers brug af billedsprog både ved at billedskabende med fagets udtryksformer, såvel som at kunne
arbejde med billedanalyse og billedkommunikation
Med venlig hilsen
Danmarks billedkunstlærere, Kreds 3 Østjylland
Skrevet af bestyrelsesmedlem Lisbeth Staack Fuglsang-Nielsen på vegne af hele bestyrelsen
Sendt fra min iPhone
Høringssvar fra Danmarks Idrætsforbund vedrørende udkast til
lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Danmarks Idrætsforbund (DIF) vil gerne takke for muligheden for at afgive
høringssvar til udkastet til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram. Vi har
gennemgået forslaget grundigt og har flere bekymringer vedrørende de foreslåede
ændringer, især afskaffelsen af det centrale krav om motion og bevægelse i skolen
samt nedskæring i antallet af idrætstimer i udskolingen. Hos DIF mener vi, at idræt
og bevægelse bør spille en stor rolle for alle elever, da folkeskolen derved sikre at
også de mest udsatte og de, der er uvant for bevægelse og motion, får sikre en
reel berøring med motion og bevægelse.
1. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
DIF finder det dybt bekymrende, at det nu skal være op til den enkelte
skolebestyrelse at beslutte, om og i hvilket omfang motion og bevægelse skal
indgå i undervisningen. At fjerne det centrale krav øger risikoen for A- og B-skoler
afhængig af den lokale bestyrelse. Ifølge lovforslaget kan skolebestyrelsen vælge
at fastsætte principper for, om motion og bevægelse skal indgå i undervisningen,
men dette er langt fra tilstrækkeligt til at sikre, at alle elever får den nødvendige
daglige Motion.
Lovforslaget nævner, at bevægelse i skoledagen fortsat er vigtigt og skal
understøttes fra centralt hold, men på frivillig basis. Dette er en klar modsætning,
da noget, der er frivilligt, sjældent bliver prioriteret tilstrækkeligt. Derudover er
det svært at sikre, at alle skoler implementerer en frivillig strategi for bevægelse,
når der ikke afsættes timer til det.
2. Reduktion af idrætstimer i udskolingen
DIF er stærkt imod reduktionen af idrætstimer i udskolingen. Elever i denne
aldersgruppe er allerede blandt dem, der dyrker mindst idræt. Ifølge
Sundhedsstyrelsen lever kun 6 % af piger i 9. klasse op til anbefalingerne for fysisk
aktivitet, en markant nedgang fra 20 % i 2018. At skære ned på idrætstimerne i
udskolingen vil yderligere forværre denne situation.
3. Betydning af bevægelse for læring og trivsel
Forskning viser, at bevægelse har en positiv effekt på elevernes kognitive
præstationer og akademiske succes. For eksempel viser EDUFIT-studiet, at fysisk BEVÆGER DANMARK
aktivitet med høj intensitet forbedrer unges kognitive præstationer og akademiske
resultater (Ardoy et al., 2013). Derudover viser undersøgelser, at 68,8 % af
eleverne mener, at bevægelse gør dem mere klar til undervisningen, og 67,6 %
siger, at bevægelse hjælper dem med at koncentrere sig bedre (Østergaard, 2016).
4. Idræt som eksamensfag
Hos DIF mener vi, at idræt skulle forblive som et muligt eksamensfag, da det er
vigtigt for eleverne at vide, hvordan og hvorfor idræt og motion er vigtigt. Både for
den enkelte og for samfundet. Vi frygter også, at afskaffelsen af Idræt som
eksamensfag betyder, at idrætsfaget vil blive nedprioriteret i såvel engagement
hos eleverne og hos prioriteten af undervisere. Niveauet er ellers løftet
betragteligt siden indførsel af idræt som eksamensfag. Vi er dog glade for, at det
fortsat er et karakterfag i folkeskolen.
5. Sundhedsmæssige fordele ved idrætsundervisning
Børn, der deltager i ekstra idrætsundervisning, har nedsat risiko for type II
diabetes med 50 %, lavere risiko for hjertekarsygdomme, bedre kondition og
balance samt stærkere fysik. De er også mere fysisk aktive i deres fritid
(Svendborgprojektet). Dertil har bevægelse og Motion både betydning for
indlæring, trivsel og sundheden blandt børnene. Samtidig er idrætstimerne og de
45 minutters bevægelse om dagen den eneste tid i folkeskoleelevernes hverdag,
hvor de med sikkerhed ikke har en skærm foran øjnene. Det mener vi også er et
positivt element, der skal huskes.
Forslag til ændringer
1. Bevar kravet om 45 minutters daglig bevægelse: For at sikre at alle elever
får tilstrækkelig motion og bevægelse, bør kravet om 45 minutters daglig
bevægelse bevares.
Fasthold idrætstimerne i udskolingen: Undgå reduktion af idrætstimer i
udskolingen for at sikre, at eleverne får den nødvendige fysiske aktivitet,
som er afgørende for deres sundhed og trivsel.
Udvikling af idrætsfaciliteter: Investér i moderne idrætsfaciliteter, der
fremmer spontan bevægelse og fysisk aktivitet i skolernes dagligdag.
Udvid idrætsvalgfag: Tilbyd idrætsvalgfag, der appellerer til elever, som
ikke normalt dyrker idræt, for at øge deres engagement og deltagelse i
fysisk aktivitet.
BEVÆGER DANMARK
DIF opfordrer til, at disse forslag overvejes nøje for at sikre en sund og aktiv
skolehverdag for alle elever.
Med venlig hilsen,
Danmarks Idrætsforbund
Litteratur:
Ardoy 2013: D. N., Fernåndez-Rodriguex, J. M., Jiméndez-Pavdn, D., Castillo, R., Ruiz, J. R.,
& Ortega, F. B. (2013). A Physical Education trial improves adolescents' cognitive
performance and academic achievement: the EDUFIT study. Scandinavian Journal of
Medicine & Science in Sports 2014: 24: e52-e61
Østergaard, 2016: Børns og unges Motionsvaner og skole-forenings-samarbejder i otte
kommuner
— Oktober 2016 (Søren Østergaard / CUR for DIF, DGI og Nordea-fonden)
Skriv til jrsædif.dk hvis du ønsker at modtage vores samlede videns overblik over, hvilke
effekter idræt og bevægelse har for børn og unge indenfor indlæring, trivsel og sundhed.
BEVÆGER DANMARK
27. juni 2024
Høringssvar fra Danmarks Lærerforening over udkast til lovforslag om S2023-012599
folkeskolens kvalitetsprogram D2024-231801
Danmarks Lærerforening vil gerne takke for muligheden for at afgive
høringssvar til udkastet til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram.
Med forligskredsens folkeskoleaftale ”Frihed og fordybelse” er det ambitionen
at bane vejen for en endnu stærkere folkeskole. En folkeskole, hvor endnu flere
elever trives, lærer og udvikler sig. Hvor fagplaner og prøver ikke spænder ben
for fordybelse, variation og kreativitet i undervisningen. En folkeskole, hvor
tilliden til lærerne styrkes og de pædagogiske og didaktiske beslutninger i langt
højere grad træffes lokalt, på den enkelte skole, tættere på eleverne.
Ambitioner som Danmarks Lærerforening er enig i og ønsker at være med til at
gøre til virkelighed.
Med frihed kommer ansvar. Et ansvar vi som profession er klar til at tage. Skal
det være muligt at løfte ansvaret, skal det gå hånd i hånd med tiltag, der styrker
og værner om lærerprofessionen og folkeskolen som en samfundsbærende
institution.
Hvis intentionen om en endnu stærkere folkeskole skal realiseres, er det
afgørende for Danmarks Lærerforening, at følgende elementer i lovforslaget
ændres:
e I forbindelse med en styrket indsats i dansk og matematik er det
uacceptabelt, at der ikke stilles krav om, at undervisningen målrettet de
fagligt svageste elever, skal varetages af personer med en
læreruddannelse.
Det fremmer respekten for undervisningen, at forligskredsen har
besluttet at fjerne begrebet understøttende undervisning. Denne
respekt bliver imidlertid undermineret af at det i lovudkastet fremgår
at understøttende undervisning blot omdøbes til
”undetvisningsopgaver”, Skal den politiske intention og respekt for
undervisning efterleves, så skal undervisning være undervisning og
ikke opdeles i tekniske begreber, der ikke giver didaktisk mening.
Lærernes fagprofessionelle stemme er central for skolens udvikling.
Hvis tilliden til lærerne og deres autoritet skal styrkes, skal lærerne
være repræsenteretiskoleudviklingssamtalen på lige fod med
forældrerene.
Danmarks Lærerforening -
Vandkunsten 12 -
1467 København K -
33 69 63 00 .
dlifealf.org -
www.dlf.org
Hvis juniormesterlære skal lykkes —
og ikke blive endnu et
segregerende tilbud -
er det afgørende, at en betydelig del af de tilførte
nye ressourcer bruges til at sikre, at elever i juniormesterlære bevarer
deres tilknytning til folkeskolens almene undervisning og
klassefællesskabet. Skal folkeskolen være en samfundsbærende
institution forudsætter det, at der gives rammer
og vises tillid til, at
folkeskolen kan løfte opgaven. Eleverne har ret til undervisning
i
folkeskolen af uddannede lærere, derfor bør opgaven ikke flyttes til
ungdoms- og erhvervsskoler.
Det er urimeligt, at der med timebanken åbnes op for at de midler, der
allerede er anvendt til konvertering af den understøttende
undervisning på mange skoler, nu kan fjernes og anvendes til andre
formål.
Nedenfor fremgår bemærkninger vedrørende de specifikke ændringer
i
lovforslaget.
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
Fornyelse og slankning af folkeskolens fagplaner
Lovforslaget lægger op til at gøre færdigheds-og vidensområderne i Fælles Mål
vejledende, men i praksis vil de fortsat være bindende, da færdigheds-
/vidensområder og -mål er udgangspunkt for prøverne. Det er derfor
prøvekravene, der skal lempes.
Foreningen er optaget af, at arbejdet med at udvikle nye fagplaner for
folkeskolen skal have en tæt kobling til drøftelser om prøver. Eventuelle prøver
skal være i overensstemmelse med fagets formål og indhold og vejledning om
prøven skal integreres i fagplanen.
Det er afgørende, at de kommende fagplaner udvikles i tæt dialog med det
størst mulige antal lærere og skoler med henblik på at fremme opbakning og
bredt ejerskab.
Udviklingsprogrammet for fagfornyelsen skal derfor have en volumen, så alle
kommuner kan deltage, og der skal være en gennemgående opmærksomhed på
koblinger også til de skoler, som ikke direkte er en del af
udviklingsprogrammet. Udviklingsprogrammet må ikke få karakter af, at det
blot er en afprøvning af udkast til nye fagplaner. Der er behov for et program,
hvor skolerne også kan udfordre faggrupperne i deres arbejde.
Det er hensigten, at de nye fagplaner for folkeskolen skal være gældende fra
skoleåret 2027/2028. Det giver meget begrænset tid til udviklingsarbejdet, og
det er stærkt bekymrende.
Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende
undervisning
Danmarks Lærerforening ser positivt på, at kommunalbestyrelsen nu kan
beslutte at forkorte skoledagen. Det er ligeledes godt, at det er skolens leder,
Side 2 af 9
som kan beslutte, hvordan de frigivne ressourcer anvendes på den enkelte
skole.
Det er vigtigt, at man fra centralt hold følger, hvor ressourcerne bliver brugt på
den enkelte skole. Ressourcerne skal forblive i undervisningen. Ressourcerne i
timebanken bør ikke kunne anvendes til SFO, undetrvisningsmaterialer og
kompetenceudvikling, da dette vil betyde langt færre muligheder for skolen ti
at styrke almenundervisningen med to-lærere, co-teaching, tidlige
specialpædagogiske indsatser mv.
Det fremgår videre, ati$30 og $30 b ændres understøttende undervisning til
”undervisningsopgaver efter å 16 a”, Loven bør formuleres, så den
understøttende undervisning de facto bliver afskaffet —
og at undervisning ikke
defineres som andet end undervisning.
Afskaffelse af krav om motion og bevægelse
Foreningen bakker op om, at lovkravet om 45 minutters bevægelse og motion
bortfalder.
Afskaffelse af krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Ligeledes tilslutter foreningens sig, at lovkravet om lektiehjælp og faglig
fordybelse bortfalder.
Afskaffelse af krav om fuld kompetencedækning i de yngre klasser
Foreningen er enig i at tilgodese få-lærerprincippet i de yngste klasser. Det bør
imidlertid præciseres, at uddannelseskravet til at forestå undervisning fastholdes
på alle klassetrin.
Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Principielt set finder foreningen det rigtig at afskaffe det centrale krav om en
projektopgave i 9. klasse, da det bør være et lokalt anliggende at beslutte,
hvordan og hvornår der skal arbejdes projektorienteret i undervisningen.
Foreningen vil dog opfordre til, at skolerne lokalt beslutter, hvordan der skal
arbejdes projektorienteret i undervisningen.
Principper fot digital kommunikation
Foreningen ser positivt på, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for den
digitale kommunikation mellem skole og hjem.
Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Det er vigtigt at skabe ejerskab til skolens udvikling. Foreningen støtter derfor,
at en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen deltager i
skoleudviklingssamtalen. Dette krav skal imidlertid også omfatte lærernes
repræsentant. Det styrker ikke tilliden til lererne, hvis deres fagprofessionelle
perspektiv bliver tilsidesat til fordel for øget forældreindflydelse.
Foreningen tilslutter sig, at forældre ikke skal deltage i drøftelser af personale
og elevsager. Det er vigtigt at skelne mellem hvad, der er skoleledelsen opgave
og ansvar, og hvad som ligger hos skolebestyrelsen.
Side 3 af 9
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
Juniormesterlære
Foreningen er bekymret for, at juniormesterlære vil bidrage til yderligere
segregering af eleverne og modvirke den almene dannelse, som undervisningen
i folkeskolen sigter imod.
Indføres juniormesterlære er det vigtigt, at forslaget lægger op til, at den
samlede undervisning
i juniormesterlære skal stå mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen -
og at praktikken og praktiske forløb skal
tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formålsparagraf.
Af praktiske og logistiske grunde vil løsningen nogle steder blive særlige klasser
for elever i juniormesterlære, Det er undergravende for enhedsskolen og
klassefællesskabet, hvis eleverne bliver opdelt i et a-hold i klassefællesskabet -
og et b-hold, der er segregeret i en juniormesterlære, som er mere eller mindre
afkoblet folkeskolen.
Lovforslaget bryder desværre med et bærende princip i folkeskolen om, at der
ligger en vurdering fra både skole, forældre og elev til grund for særlige
undetrvisningstilbud.
Det er vigtigt, at forslaget lægger op til, at eleverne kan vende tilbage til fuld
fagrække. Det vil dog i praksis give store logistiske udfordringer
i forhold til
skemalægning og planlægning af undervisning. Ligesom det forudsætter, at der
afsættes tilstrækkelige ressourcer i skolen til supplerende undervisning til disse
elever.
En væsentlig del af de nye ressourcer, der følger med juniormesterlære-
ordningen, skal derfor gå til at støtte elevernes tilknytning til klassefællesskabet.
Skolen har en central opgave i at få helheden i et juniormesterlæreforløb til at
hænge sammen, herunder samarbejde, vejledning og opfølgning omkring
elevens praktikforløb og sammenhængen til undervisningen. Denne opgave
kræver selvsagt ressourcer.
Juniormesterlære skal være en styrkelse af den fælles folkeskole og ikke en
ramme for udlicitering af opgaver til ungdomsskolen eller erhvervsskolen. Det
risikerer at blive endnu et tiltag, der svækker folkeskolen som
samfundsbærende institution.
Muligheden for at tilrettelægge praktikforløb som halve skoledage bør
tydeliggøres med henblik på at fremme fleksibilitet i ordningen og elevens
tilknytning til klassefællesskabet.
Juniormesterlære må ikke lukke døre i forhold til ungdomsuddannelserne. Med
den foreslåede ordning med en særlig prøve målrettet elever i juniormesterlære
bliver det imidlertid unødigt kompliceret at gå videre til andet end
erhvervsuddannelserne. Den særlige prøve omfatter som minimum alene dansk
og matematik, hvilket ikke altid vil være tilstrækkeligt for optagelse på alle
erhvervsuddannelser, Juniormesterlæren kan potentielt stille elever med faglige,
Side 4 af 9
sociale og personlige udfordringer overfor langt større uoverskuelighed og
sværere valg end andre elever.
Skal juniormesterlære lykkes forudsætter det, at der er en stærk 10. klasse i
folkeskolen til at samle op på de unge, der har behov for et fagligt løft for at
komme videre med deres uddannelsesønsker.
Det er foreningens opfattelse, at juniormesterlære skal bygge på praktikforløb i
virksomheder og ikke på skoleforløb på en erhvervsskole, FGU-institution eller
ungdomsskole, Her er det vigtigt at kommunen etablerer et samarbejde med
lokale virksomheder, fx gennem en praktikformidling forankret i den
kommunale ungeindsats. Som led i implementeringen bør der etableres en
udbredelse af gode erfaringer på tværs af kommunerne.
Hvis juniormesterlære delvist kan bestå af forløb på erhvervsskoler, bør Børne-
og Undervisningsministeren bruge lovforslagets bemyndigelser aktivt til at
sætte rammer for de priser som erhvervsskoler, må kræve af kommunen for
betaling af undervisningsforløb og undervisningsmidler. Det skal ske for at
sikre et ensartet og rimeligt prisniveau for juniormesterlære og for at undgå
yderligere økonomisk udhuling af folkeskolens almenområde.
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Ambitionen om flere praktiske fag og større valgfrihed i skolen kan kun lykkes
med et samtidigt fokus på forudsætningerne. Kvalitet i undervisningen kræver,
at det er uddannede lærere, som står for tilrettelæggelsen og udførelsen af
undervisningen. De involverede lærere skal tilbydes den fornødne
kompetenceudvikling og efteruddannelse i de specifikke valgfag. Samtidig skal
der være økonomi til at indkøbe undervisningsmidler. Dette bliver en
udfordring for mange skoler.
Valgfag skal medvirke til at styrke folkeskolens samlede undervisning og ske i
sammenhæng med elevernes øvrige undervisning. Valgfag skal derfor udbydes
af folkeskolen og ikke udliciteres til ungdomsskolen eller erhvervsskolen.
Det bør være en lokal opgave at sammensætte udbuddet af valgfag
i
udskolingen, og hvordan valgfagstimerne kan indgå i den samlede skoledag.
Det vil styrke skolernes mulighed for at udnytte de lokale muligheder og
imødekomme elevernes interesser uden, at skoledagen bliver for lang.
Flere praktisk/musiske valgfag kan ikke alene styrke den praktisk og
anvendelsesorienterede dimension i folkeskolen. Der bør ske en styrkelse af de
praktisk/musiske elementer i alle fagene, på alle klassetrin, jf.
kvalitetsprogrammets initiativ om fagfornyelse.
Teknologiforståelse
Teknologiforståelse bør blive et selvstændigt fag for alle elever. Det er et
centralt element af den almene dannelse som folkeskolen bør give fremtidens
medborgere i en verden, hvor digitale teknologier fylder mere og mere.
Side 5 af 9
Indførelsen af teknologiforståelse som obligatorisk valgfag vil afstedkomme et
stort behov for kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning blandt lærerne.
Foreningen er optaget af, at udvikling af fagligheden sker i og med praksis. I
dag skal læreruddannelserne ansøge om at udbyde undervisning af kommende
lærere i teknologiforståelse, dette bør selvsagt blive en fast del af
læreruddannelsen.
Ministeriet bør ligeledes følge udviklingen af kompetencedækningen på samme
måde, som man monitorerer kompetencedækningen i øvrige valgfag.
Ny timetalsfordeling
Det er godt med en styrkelse af de praktisk/musiske fag i udskolingen.
Det er foreningens ønske, at kravene til, hvor mange timer de enkelte fag skal
fylde, erstattes af vejledende timetal for henholdsvis den humanistiske,
naturfaglige og praktisk/musiske blok. I den forbindelse bør der tilstræbes en
balance i timetallet til henholdsvis den humanistiske, naturfaglige og praktisk-
musiske fagblok igennem hele skoleforløbet. Hermed kan det undgås, at
enkeltfag fjernes fra klassetrin.
Den centrale styring af, hvor mange timer de enkelte fag skal fylde på de
forskellige klassetrin, spænder ben for skolernes mulighed for at tilrettelægge
skoledagen fleksibelt med afsæt i elevernes motivation, pædagogiske
overvejelser og lokale forhold.
I forbindelse med realiseringen af aftalen, bør det tydeliggøres i
kommunikationen til skolerne, at der er tale om vejledende timetal og hvilke
muligheder dette giver lokalt.
Antallet af vejledende timer skal afhænge af, ambitionerne for, hvad eleverne
skal nå igennemi løbet af deres skolegang. Derfor opfordres der til, at der sker
en drøftelse af det samlede timetal igen i forbindelse med fagfornyelsen.
Justering i antallet af prøver
Foreningen bakker til fulde op om, at prøvetrykket skal reduceres.
Siden indførelsen af obligatoriske prøver i 2006 er kravene til både prøvernes
indhold og form blevet stadig mere specifikke og omfattende. I samme
periode, har prøverne fået afgørende betydning for elevernes optagelse på en
ungdomsuddannelse. Det har betydet, at prøverne er blevet styrende for
undervisningen, det har påvirket undervisningsmiljøet i en negativ retning og
ressourcetrækket til prøveafholdelse er blevet for stort.
Når prøvernes indhold og form bliver styrende for undervisningen, risikerer vi
at miste blikket for folkeskolens dannelsesopgave og bredere formål, og
undervisningen bliver fattigere.
Folkeskolen skal være båret af et undervisningsmiljø, som giver eleverne ro til
at udvikle sigi eget tempo, til at fordybe sig og tilegne sig viden uden konstant
at skulle præstere eller forholde sig til en fremtid efter skolen. Der skal være
rum til at turde fejle og lære af sine fejl i folkeskolen. Det er derfor positivt, at
der nedsættes en ekspertgruppe, som skal arbejde videre med at justere
prøvetrykket.
Side 6 af 9
Det bærende princip, når der skal udvikles nationale rammer for vurdering og
bedømmelse i folkeskolen, bør altid være, at det skal understøtte kvalitet i
undervisningen og undgå at fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur
i
folkeskolen. Folkeskolen skal ikke være en eksamensskole.
I forhold til den midlertidige justering i antallet af prøver er det derfor centralt
at bemærke, at udtræksprøver ikke bidrager til at reducere prøvetrykket.
I praksis vil undervisningen i samtlige udtræksfag være prøveforberedende i
tiden helt frem til offentliggørelse af udtræksprøven. Foreningen forslår derfor,
at tidspunkt for offentliggørelse af udtræksprøver sker tidligere. Det vil bidrage
til længere og mere meningsfulde undervisningsforløb, som ikke er rettet mod
en evt. prøve i de fag, hvor der ikke skal være udtræk.
Fjernelsen af idrætsprøven illustrerer dlemmaet omkring prøverne. Når kun en
enkelt prøve udgår, mister dette fag status blandt elever, forældre og ledere.
Det er en skam at sende dette signal, når ønsket er en mere praksisfaglig skole.
De samme balancer gælder prøver i forskellige dele af fagene. Der skal være
balance mellem det skriftlige, det mundtlige og de praktisk/musiske
indholdsdele i faget. Det vil med stor sandsynlighed rykke ved fagenes
balancer, når de skriftlige prøver udgår og de mundtlige prøver bevares.
Erhvervspraktik til alle
Foreningen bakker op om obligatorisk erhvervspraktik til alle elever, der ikke er
afhængig af deres forældres kontakter,
Hvis den obligatoriske erhvervspraktik skal blive en gevinst for eleverne og
folkeskolen, er det vigtigt, at der er et minimum af ensartethed i kvalitet og
organisering på tværs af kommuner. Det er derfor positivt at Den Kommunale
Ungeindsats (KUI) er nævnt som en vigtig samarbejdspartner for skolen
omkring erhvervspraktikken. KUI er en vigtig samarbejdspartner for skolen
omkring både juniormesterlære, Uddannelse og Job og erhvervspraktik.
Det er foreningens vurdering, at lovforslaget ikke tydeligt nok afspejler aftalens
intention om at folkeskolerne skal understøtte erhvervspraktikken før, under
og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Uddannelse og
Job.
Uddannelse og Job bør styrkes og opnå en mere ensartet kvalitet på tværs af
skoler og kommuner.
Når anbefalingerne fra ekspertgruppen for fagfornyelsen er parat, bør
sammenhængen mellem erhvervspraktikken, juniormesterlæren og Uddannelse
og Job genbesøges.
Det er positivt, at eleven kan tage specialpædagogisk støtte med ud i
erhvervspraktik. Det bør sikres, at ansvaret for sammenhængen mellem
undervisning, erhvervspraktik og specialbædagogisk støtte stadig ligger på
skolen og i Den Kommunale Ungeindsats.
Det er foreningens vurdering at indførelsen af obligatorisk erhvervspraktik
uundgåeligt vil medføre flere administrative opgaver på den enkelte skole. Det
Side 7 af 9
er i den forbindelse centralt, at det i lovteksten bemærkes, at de administrative
opgaver ikke pålægges lærerne.
Ro og rammer —
nødvendigt for nogle, godt for alle
Danmarks Lærerforening ser positivt på, at der bliver taget nogle skridt imod et
styrket aimenområde, men lovforslaget tager ikke grundlæggende livtag med
inklusionsudfordringerne i folkeskolen.
Styrket indsats for de mest udfordrede elever
idansk og matematik
Det er positivt, at der kommer midler til de fagligt mest udfordrede elever.
Skolerne skal have mulighed for at forvalte midlerne til en undervisning, der er
tilpasset behovene blandt deres udfordrede elever.
Det er dog helt uacceptabelt, at der ved undervisning af de fagligt svageste
elever ikke stilles krav om læreruddannelse og derved stilles de svageste elever
dårligst. Uanset, hvordan man lokalt vælger at organisere undervisningen af de
fagligt svageste elever, har særligt denne elevgruppe krav på en uddannet lærer.
Målgruppen for indsatsen er både børn med og uden diagnoser, der er fagligt
svagest i dansk- og/eller matematik. For de elever fjerner man, hvis lovudkastet
vedtages, den faktor, som forskningen viser, har størst betydning for deres
udbytte af undervisningen. Nemlig en dygtig veluddannet lærer.
Lovudkastet er således på dette punkt i direkte i modstrid med bestræbelserne
på at fremme en folkeskole med en styrket almenundervisning, der også kan
rumme de svage elever.
FNs Verdensmål 4 handler om kvalitet i undervisningen og uddannede lærere
(4c). Det er derfor forkert, når det af høringsmaterialet fremgår, at man med
lovudkastet tekst fremmer delmål 4.6.1.
Den seneste PISA Etnisk rapport viser, at to ud af fem elever med
indvandrerbaggrund præsterer lavt i lesning. Ministeren pegede i den
forbindelse på lovforslagets styrkede indsats i dansk og matematik som en
løsning på det problem. I den forbindelse vil Danmarks Lærerforening pege på,
at elever med dansk som andetsprog
i lovgivningen er sikret undervisning af
lærere med dansk som andetsprog. Dette må også gælde for de tiltag, der nu
bliver afsat midler til.
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at der med lovforslaget gives
mulighed for at støtte også, kan gives til hele klassen -
fx igennem indsatser
som co-teaching. Det styrker elevernes deltagelsesmuligheder i klassens
fællesskab.
Side 8 af 9
Afskaffelse af krav om intelligenstest
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at kravet om intelligenstest
bortfalder. Redskabet til screening af høj begavelse kan risikere at øge
segregeringen og derved ikke understøtter ønsket om et styrket almenområde.
Manglende finansiering
Danmarks Lærerforening har kritiseret finansieringen, som ligger til grund for
aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram. Lovudkastets tekst giver ikke
anledning til at dempe denne kritik.
Det er urimeligt, at de nye ambitioner i aftalen i vidt omfang finansieres inden
for de eksisterende rammer. Den primære finansieringskilde er midler, som
hidrører fra afskaffelsen af den understøttende undervisning -
og der tilføres
kun i begrænset omfang nye penge. Midlerne fra den understøttende
undervisning er i en presset lokal økonomi gennem de senere år allerede
disponeret til undervisning med hjemmel i aftaler om øgede frihedsgrader m.v.
Det medfører, at den enkelte skole i realiteten vil mangle finansiering til at
realisere lovens nye krav.
Med timebanken åbnes der for, at midler, der hidtil er anvendt til konvertering
i
undervisning, nu også kan anvendes til kompetenceudvikling,
undervisningsmidler og SFO-tid. Danmarks Lærerforening finder, at
timebanken er en god nyskabelse, men den skal bruges til at prioritere indsatser
i undervisningen. Der skal afsættes særskilte midler til de øvrige områder.
Mange skoler vil være nødsaget til at gennemføre besparelser på
undervisningen for at indfri andre mål med aftalen. Det vil ikke mindst betyde,
at eksisterende forebyggende indsatser, der er sat i værk for at fastholde udsatte
elever i almenundervingen, kommer under pres. Den manglende finansiering af
aftalen vil således medføre, at nogle elever vil opleve, at konsekvensen af
lovændringerne er en forringelse af deres undervisning.
Som bilag er vedlagt selvstændige høringssvar fra de faglige foreninger.
Med venlig hilsen
Ånder
føde hr—
Gordon Ørskov Madsen
Side 9 af 9
Høringssvar fra Danmarks Lærerforening over udkast til lovforslag om 28. juni 2024
ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7.
klassetrin) S2023-012599
D2024-232183
Danmarks Lærerforening vil gerne takke for muligheden for at afgive
høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin).
Principielt set er foreningen tilhænger af, at beslutninger om, hvordan eleverne
skal evalueres og vurderes, træffes lokalt. Foreningen vil dog fraråde karakterer
på 6. og 7. klassetrin.
Folkeskolen skal være båret af et undervisningsmiljø, som giver eleverne ro til
at udvikle sig
ieget tempo, til at fordybe sig og tilegne sig viden uden konstant
at skulle præstere eller forholde sig til en fremtid efter skolen. Der skal være
rum til at turde fejle og lære af sine fejl i folkeskolen.
Når elever modtager karakterer, har det tendens til at overskygge den formative
feedback, hvorved eleverne ikke får det samme udbytte af undervisningen.
Karakterer lægger op til sammenligning og konkurrence mellem eleverne og
dermed til en uhensigtsmæssig præstationskultur, der ikke fordrer tryghed,
eksperimenter og fejl i læringsprocessen.
Det bærende princip, når der skal udvikles nationale rammer for vurdering og
bedømmelse i folkeskolen bør altid være, at det skal understøtte kvalitet i
undervisningen og undgå at fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur
i
folkeskolen.
Hvis nogle skolebestyrelser vælger at indføre karakterer, skal de gøres
opmærksom på, at det vil kræve, at lærernes vurderingskompetencer styrkes på
mellemtrinnet. Karaktergivning kræver tydelige nationale kriterier for de faglige
vurderinger i fagene samt gennemsigtighed i vurderingsgrundlaget, hvis de skal
gives retfærdigt og på en fælles forståelse lærerne imellem lokalt og på tværs af
landet.
Danmarks Lærerforening mener, at der er behov for et mere motiverende
karaktersystem, og at karakterskalaen bør revideres i forlængelse af
anbefalingerne fra karakterkommissionen.
Med venlig hilsen
Ånder hahør fr
Gordon Ørskov Madsen
Danmarks Lærerforening -
Vandkunsten 12 -
1467 København K -
33 69 63 00 +.
dlfealf.org -
www.dlf.org
Danmarks
Matematiklærerforening
Formand: Jens Peter Christensen —
Elmevej 28 —
9500 Hobro
TIF. 4081 4027 -
www.dkmat.dk —
mail: jenspeterædkmat.dk
Hobro, den 16. juni 2024
Vedrørende høring over udkast til lovforslag om kvalitetsprogram til folkeskolen mv.
Hermed bemærkninger fra Danmarks Matematiklærerforening
Vi Finder det bekymrende, at fjerne kompetencedækningen i indskolingen. Vi anerkender, at
det er en god idé at have færre voksne omkring klasserne, men det må ikke blive på
bekostning af det faglige niveau. Selvom matematik fagligt set er nemt på indskolingsniveau,
er det nødvendigvis ikke nemt at undervise i og vigtige faglige pointer risikerer at gå tabt.
Projektopgaven giver i dag eleverne mulighed for at prøve at arbejde projektorienteret, som
den eneste afgangsprøve. Da afgangsprøverne i folkeskolen er meget styrende for skolernes
praksis, er det vigtigt at sikre en stor variation i prøveformerne. Hvis den obligatoriske
projektopgave forsvinder, vil variationerne i arbejdsformer også blive reduceret.
Læseplanerne er et af folkeskolens vigtigste styredokumenter. I Ffaghæftet for matematik står
der: ”Læseplanen beskriver grundlaget for undervisning i faget.” Frihed er godt, men
læseplanen er med til at sikre progressionen og at undervisningen er relevant, indholdet er
opdateret og giver os et fælles hele. Uden dette risikerer vi at Få en fragmenteret folkeskole
og ikke folkets skole.
Det koster at indføre flere fag i folkeskolen —
især hvis det er praktiske fag. Derfor er vi
bekymrede over økonomien i ønsket om at indføre flere praktiske fag.
Vi beklager, at tankerne om teknologiforståelse i Folkeskolen kun har fokus på den digitale
del. Teknologiforståelsen er vigtig for at forstå samfundet omkring os, men den er ikke kun
digital —
den er også analog. Selvom forsøgene med faget ikke gav en entydig konklusion,
mener vi, at undervisningen i teknologiforståelse bedst klares ved at undervise i og med
faget. Altså skal teknologiforståelsen integreres i alle fag, men skal også indføres som et
særskilt fag.
Vi er bekymrede over reduktionen af timetallet i billedkunst i 1. klasse. Billedkunst er med til
at give eleverne en mulighed for at udtrykke sig på en kreativ og engagerende måde i en
ellers akademiseret folkeskole. Derfor er det vigtigt, at økonomien følger med et nyt fag.
En reduktion i antallet af afgangsprøver i folkeskolen ser vi positivt på. Vi ville bare ønske, at
de to skriftlige prøver i matematik blev erstattet af en obligatorisk mundtlig prøve. De
kompetencer, der testes i de skriftlige prøver, testes der også for i den mundtlige prøve. Den
mundtlige dimension af matematikken er vigtig. Elevernes engagement højnes og det er med
til at sikre en mere varieret undervisning.
Det er helt Fint, at der skal fokus på ro og rammer, men der skal ikke kun være fokus på
regnekompetencer, men også på talmæssige og algebraiske kompetencer.
På vegne af Danmarks Matematiklærerforening
16. juni 2024
Med venlig hilsen
Jens Peter Christensen
Formand for Danmarks Matematiklærerforening
Høringssvar 1: Høringssvar fra Danmarks Naturfagslærerforening til Undervisningsministeriet
Kære Undervisningsministerium
Danmarks Naturfagslærerforening vil gerne fremføre vores bekymringer over de foreslåede ændringer i
timetallet for natur/teknologi i indskolingen samt andre relevante aspekter af naturfagsundervisningen. Vi ser
en række problematiske konsekvenser, som disse ændringer kan medføre, og vi ønsker at komme med
forslag til forbedringer.
Nedprioritering af Natur/teknologi
Hvis natur/teknologi nedprioriteres, risikerer vi at miste muligheden for at dyrke og udvikle elevernes naturlige
interesse og undren omkring teknologi og naturen. Børn er naturligt nysgerrige og har en medfødt lyst til at
udforske deres omgivelser, Natur/teknologi skal understøtte og stimulere denne nysgerrighed, hvilket kræver
tilstrækkelig tid og ressourcer.
Hvis den effektive undervisningstid reduceres, går det ud over elevernes mulighed for faglig fordybelse.
Dybere læring sker, når eleverne har tid til at stille spørgsmål, gennemføre eksperimenter, observere
resultater, og reflektere over deres erfaringer. Uden tilstrækkelig tid bliver denne proces fragmenteret, og
elevernes forståelse af de komplekse naturfaglige sammenhænge bliver overfladisk.
Praktisk arbejde I natur/teknologi er ikke blot supplement til teoretisk læring, men en essentiel del af at
udvikle elevernes evne til at tænke kritisk og kreativt. Det hjælper eleverne med at forbinde teoretisk viden
med virkelige situationer, hvilket gør læringen mere meningsfuld og engagerende. Dette kræver dog tid, som
ikke kan komprimeres uden at kompromittere læringens kvalitet.
Projektopgaven i 9. klasse
Vi mener, at projektopgaven i 9. klasse skal prioriteres højt. Denne opgave er den eneste eksamen, der har
fokus på praksisfaglighed og tværfaglighed, hvor eleverne kan arbejde selvstændigt med et projekt af eget
valg. Det er en unik mulighed for eleverne at anvende deres viden i praksis og udvikle deres kompetencer på
tværs af fagene. Vi er også med i det større skriv fra de 21 foreninger omkring dette emne.
Afvikling af Skriftlige Prøver i Naturfagene
Vi er meget glade for afskaffelsen af de skriftlige prøverinaturfagene, da de kun banede vej for et
curriculum-baseret undervisning frem for en kompetenceorienteret og tværfaglig tilgang. Den nuværende
fælles faglige naturfagsprøve, som går på tværs af fagene, er et stort skridt i den rigtige retning. Vi håber, at
denne prøve ikke ændres til at være curriculum-båret i fremtiden, da den nuværende form styrker elevernes
forståelse og anvendelse af naturvidenskabelige kompetencer.
Prøven i 10. klasse i Fysik/Kemi
Vi ønsker at opfordre til, at prøven i fysik/kemi i 10. klasse fjernes for at mindske prøvepresset. Dette vil gøre
fysik/kemi til et fag, som eleverne tilvælger af nysgerrighed og interesse. Alle elever i Danmark har allerede
været oppe til den fællesfaglige prøve i naturfagene og har generelt en rigtig god oplevelse med sig fra den.
Som det er i dag, er prøven i 10. klasse ikke obligatorisk, hvorfor eleverne i teorien godt kan have faget uden
at skulle til prøve. Nogle skoler forventer dog, at eleverne går til prøve i de fag, de har -
og der ligger også et
forholdsvist stort forældre pres på nogle elever om at gå op, selvom de egentlig ikke behøver.
På vegne af Danmarks Naturfagslærerforening håber vi, at vores bekymringer og forslag vil blive taget i
betragtning, og at der vil blive arbejdet for at sikre en stærk og engagerende undervisning i natur/teknologi
for alle elever i indskolingen.
Med venlig hilsen, Danmarks Naturfagslærerforening
Høringssvar vedrørende karaktergivning i 6.-
7. klasse
Kære Børne- og Undervisningsministeriet
Danmarks Naturfagslærerforening skriver for at udtrykke vores bekymring over beslutningen om at indføre
karaktergivning for elever i 6.-7. klasse. Forskningen peger på en lang række af negative konsekvenser for
elevernes motivation, læring og trivsel. Her er nogle af de vigtigste argumenter mod karaktergivning i disse
aldersgrupper:
1. Tab af motivation i ikke-karaktergivende fag
Når elever i 6.-7. klasse begynder at modtage karakterer, er der en risiko for, at deres motivation for fag, der
ikke er karaktergivende, vil falde. Eleverne vil naturligt fokusere deres indsats på de fag, hvor de bliver
bedømt med karakterer, og dermed nedprioritere andre vigtige fag. Dette kan føre til en ubalance i deres
uddannelse og en reduktion i deres generelle interesse for læring.
2. Præstationsfokus frem for mestring
Karaktergivning i en tidlig alder kan føre til, at eleverne bliver mere målstyrede og fokuserede på at præstere
frem for at mestre de færdigheder og kompetencer, de undervises i. Dette præstationsfokus kan hæmme en
dybere forståelse af fagene og begrænse elevernes evne til at anvende deres viden i nye og komplekse
sammenhænge. | stedet for at se læring som en proces, ser eleverne det som et middel til at opnå høje
karakterer.
3. Mistrivsel blandt elever der ikke klarer sig godt
For elever, der har svært ved at opnå høje karakterer, kan karaktergivning føre til øget stress og mistrivsel.
Disse elever kan miste selvtillid og motivation, hvilket kan påvirke deres læring negativt. Den konstante
bedømmelse og sammenligning med deres jævnaldrende kan være demotiverende og føre til en følelse af
utilstrækkelighed.
4. Øget konkurrence og dårligere gruppedynamik
I de pågældende aldersgrupper er eleverne særligt modtagelige over for social sammenligning. Indførelse af
karakterer kan øge konkurrencefølelsen blandt eleverne, hvilket kan skade gruppedynamikken og reducere
trivslen i klassen. Eleverne begynder at måle sig op mod hinanden i stedet for at samarbejde og støtte
hinandens læring. Dette kan føre til klikedannelser og dårligere sociale relationer
i klassen.
5, Øget pres på lærernes arbejdstid
Mange undervisningssituationer er også bedømmelsessituationer, men hvis vi virkelig vil øge elevernes lyst
til og motivation for naturfagene, så skal vi have et helt andet fokus i undervisningen. Lærerne skal bruge
deres tid i undervisningen på at undres og undersøge sammen med eleverne, og de skal bruge deres
forberedelse på at finde muligheder til at udfordre hver enkelt elev på passende vis. Lærere skal ikke bruge
deres tid på at sætte et tal på hver elev og ej heller på at indsamle dokumentation for det valgte tal, således
at de til enhver tid kan give forældrene (og eleven) en længere redegørelse for, hvorfor en elev har fået en
given karakter. Lige så snart der sættes et tal på en elev, så er der risiko for, at fokus flyttes fra, hvad eleven
kan lære, til hvad eleven (ikke) har lært, hvilket i bedste fald er spild af lærerens dyrebare tid og i værste fald
kan ødelægge både elevens selvbillede og elevens lyst til at lære.
Af ovenstående grunde mener vi i Danmarks Naturfagslærerforening, at det er uhensigtsmæssigt at indføre
karaktergivning i 6.-7. klasse. Det er vigtigt, at vi understøtter en læringskultur, hvor eleverne er motiverede
af nysgerrighed og lyst til at lære, frem for frygt for at få dårlige karakterer. Vi håber, at der vil blive taget
hensyn til disse bekymringer i de videre overvejelser om karaktergivning i Folkeskolen.
Med venlig hilsen,
Danmarks Naturfagslærerforening
København d. 27. juni 2024
Til
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Fremsendt som e-mail til aarik&uvm.dk og Rosa.Navarro.Hammer(duvm.dk med følgende angivelse i emnefeltet: "Høringssvar —
Lovforslag om folke-
skolens kvalitetsprogram. Skoleforeningerne for de frie grundskoler”.
Vedr. høringssvar om lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Indledning
I høringsbrev af 31. maj 2024 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger ved-
rørende ovenstående. Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sammenslutning,
Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV -
Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private
Skoler —
grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende. Høringssva-
ret adresserer og fremhæver de potentielle udfordringer og bekymringer, som vi ser i forbindelse med den
politiske aftale og lovforslaget.
Vi er overordnet optimistiske på folkeskolens vegne, da den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
og det konkrete lovforslag har til hensigt at reformere folkeskolen med fokus på "frihed'.
Mere frihed til de frie grundskoler har desværre ikke i samme ombæring været på den politiske dagsorden.
Vi anmoder derfor politikere og embedsværk om, i forbindelse med dette lovforslag og fremadrettet, at
være opmærksomme på de mange punkter og hensigter i den politiske aftale om folkeskolens kvalitetspro-
gram, der har betydning for de frie grundskoler. Der er lige nu udsigt til, at der tilfalder folkeskolerne nogle
håndgribelige frihedsgrader, som ikke automatisk får afsmittende effekt på de frie grundskoler, hvilket natur-
ligvis er vacceptabelt.
Det er generelt blevet vigtigere, at forventninger til og undtagelser for de frie grundskoler eksplicit kan do-
kumenteres. De frie grundskoler oplever en udvikling med øget regulering og en fortolkningspraksis, der
trækker de frie grundskoler mere i retningen af den offentlige skole og redefinerer de rammer, der traditio-
nelt har understøttet de frie grundskolers handlefrihed og pædagogiske og ideologiske frihed. For at modstå
denne tendens og beskytte de frie grundskolers særpræg, er det essentielt for de frie grundskoler at kunne
underbygge og bevise deres frihedsrettigheder.
Der er altså behov for at sikre, at de frie grundskoler får mindst de samme frihedsgrader som folkeskolerne
gør med dette lovforslag. Der er behov for at sikre, at man med lovændringerne for folkeskolerne ikke risike-
rer at mindske de frie grundskolers evne og mulighed til at operere som ”frie” frie grundskoler. De frie grund-
skoler har brug for at sikre samme frihedsrettigheder, men også for at kunne henvise tydeligt til, at konkrete
initiativer ikke gælder de frie grundskoler, så senere fortolkning af lovgrundiaget ikke utilsigtet svækker fun-
damentale principper; i den konkrete kontekst forståelsen af ”stå mål med-kravet” samt de frie grundskolers
pædagogiske frihed, friheden til at tilbyde et pædagogisk unikt eller anderledes undervisningstilbud.
Vores høringssvar indledes med en kort beskrivelse af vores overordnede pointer, hvorefter der gives uddy-
bende kommentarer til lovforslaget og argumentation for vores position.
(Se indholdsfortegnelsen på næste side)
Indhold
Indledning M….…...sssusesesesereesserssessseneneeeseseseesnsss
sensesetesenseesskeserene seeEesse DSEESEDDEDEDSE Eses E KGLDSA ERA MESS seRennenessenenhenvereeveserereversneseneerenesee 1
1. Opsummering af høringssvarets vigtigste budskaber (punktform)
2. Kommentarer til lovforslaget | Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner samt afskaffelse af krav om læseplaner
i folkeskolen
2.1. Frie grundskolers nuværende binding til Fælles mål M.V.......sersreresenereeereneesesseeesseneen
essenstendensensensaneNESS LEDrese D see5
VARE Stå mål med-kravet
2.1.2. Strukturelle forpligtelser
2.1.3. Relationen mellem Fælles mål og frie grundskolers slutmål
2.1.4. Relationen mellem Fælles mål og frie grundskolers delmål.
2.1.5. Relationen mellem Fælles mål og frie grundskolers undervisningsplaner
2.1.6. Mange måder at fastlægge undervisningsmål og planer.
Kommentarer til lovforslaget | Færdigheds- og vidensområder gøres vejledende
VÆRE Formuleringen af $ la, stk. 4 har betydning for samtlige frie grundskoler .…
2.2.2. $1a, stk. 4 -
”tilbagefaldsreglen” —
rummer to situationer
2.2.3. Fra 'færdigheds- og vidensmål' til 'færdigheds- og vidensområde
2.2.4. Enhver tvivl om koblingen til færdigheds- og vidensområderne må fjernes
Kommentarer til lovforslaget | Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolerne
VÆR ER
Folkeskolens ”læseplaner” og frie grundskolers ”undervisningsplaner” er det samme
VÆR Samme argumenter må gælde
Kommentarer til lovforslaget | Erstatning af "Fælles mål" med nye "Folkeskolens fagplaner”
2.4.1. De politiske pejlemærker -
bekymringspunkter
2.4.2. Ønske om regelforenkling
Kommentarer til lovforslaget | Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
3.1. Nyt obligatorisk valgfag i 7./8. klasse
3.2. Det 2. praktiske/musiske valgfag
Kommentarer til lovforslaget | Justering af antallet af prøver i folkeskolen
41. Ønske om større fleksibilitet
4.2. Fokus på de frie grundskoler i prøvebekendtgørelsen
4.3. Standpunktskarakterer i alle fag
4.4. De frie grundskoler vil gerne bidrage med erfaringer
Kommentarer til lovforslaget | Erhvervspraktik til alle …........ssssscseseseseeessesseeessensenenseneresennenessen
sener senerems
Kommentarer til lovforslaget | Juniormesterlære i udskolingen
6.1. Overvejelser om ordningen
6.2. De frie grundskoler i relation til ordningen
Kommentarer til lovforslaget | Præcisering af regler med henblik på støtte kan gives til hele klassen ….......... seveevernes …16
Afslutning og opsummering
1. Opsummering af høringssvarets vigtigste budskaber (punktform)
Færdigheds- og vidensområder gøres vejledende:
Det er vigtigt, at lovbemærkningerne klart angiver, at ændringen af & 1 a, stk. 4, i Lov om friskoler og pri-
vate grundskoler gælder for alle frie grundskoler, også dem, der udnytter retten til selv at beskrive slutmål,
delmål og undervisningsplaner og ikke kun dem, der følger Fælles mål fuldt ud.
Lempelsen af færdigheds- og vidensområderne og den medfølgende frihed skal tydeligt gælde alle frie
grundskoler for bl.a. at sikre klarhed i relation til "stå mål med-kravet”".
(For uddybning læs høringssvarets punkt 2.2.)
Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolerne:
Lovforslaget fjerner kravet om læseplaner for folkeskolerne, men adresserer ikke konsekvenserne for de frie
grundskoler, som fortsat vil være bundet af de nuværende lovkrav om de tilsvarende ”undervisningsplaner”.
Hvis de frie grundskoler ikke fritages for kravet om undervisningsplaner, vil de fortsat være nødt til at bruge
tid og ressourcer på en opgave, som, jf. lovbemærkningerne, anses for mindre væsentlig og begrænsende for
folkeskolerne. Dette vil hindre de frie grundskoler i at kunne træffe lokale beslutninger og prioritere ud fra
deres konkrete behov, hvilket folkeskolerne får mulighed for. Det vil også skabe en ulighed i friheden mellem
de to skolesystemer, hvor de frie grundskoler fortsat vil opleve en unødvendig administrativ byrde og mindre
lokalt råderum, sammenlignet med folkeskolerne, der får større fleksibilitet til at fokusere på det, de anser
som væsentligt.
(For uddybning læs høringssvarets punkt 2.3.)
Erstatning af ”Fælles mål” med nye ”Folkeskolens fagplaner”:
Lovforslaget følger beslutningen om at erstatte "Fælles Mål" med "Folkeskolens Fagplaner". Historisk set har
frie grundskoler aldrig været så bundet til folkeskolens mål som nu, hvilket begrænser skolernes pædagogi-
ske frihed. Fokus bør være på elevernes udbytte af undervisningen, ikke på at gøre de frie grundskolers un-
dervisning identisk med folkeskolens.
De nye fagplaner bør ikke binde de frie grundskoler til folkeskolens formålsparagraf, undervisningsprogres-
sion eller evaluering, hvilket der er risiko for på baggrund af de politiske pejlemærker for de nye fagplaner.
I forbindelse med overgangen fra ”Fælles” mål til ”Folkeskolens fagplaner” ønskes en regelforenkling —
en
opblødning af de strukturelle forpligtelser, som de frie grundskoler pt. er underlagt.
(For uddybning læs høringssvarets punkt 2.4.)
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen:
Lovforslaget introducerer flere valgfag i folkeskolens udskoling. Det er vigtigt for de frie grundskoler at be-
vare friheden til at beslutte, om undervisningen skal udbydes som valgfag.
Der foreslås et femte obligatorisk valgfag (teknologiforståelse) i 7./8. —
klasse i folkeskolen. Der foreslås, at
der suppleres med et påkrævet ”2. praktisk/musisk valgfag” i 8./9. —
klasse i folkeskolen. De frie grundsko-
ler forventer fortsat kun at skulle tilbyde undervisning, der står mål med ét af de praktiske/musiske valgfag.
(For uddybning læs høringssvarets punkt 3)
Justering af antallet af prøver i folkeskolen:
Forligskredsen er enig om at reducere prøvetrykket i folkeskolen, hvilket medfører konsekvensændringer i Lov
om friskoler og private grundskolers 8$8.a.
De frie grundskoler ønsker større frihed til at beslutte, hvilke fag de vil føre til prøve i.
Det bør sikres, at de frie grundskoler ikke mister deres pædagogiske frihed, når de vælger folkeskolens af-
gangsprøver som evaluveringsform i kraft af manglende hensyntagen i formuleringen af prøvebekendtgørel-
sen.
Frie grundskoler skal ikke pålægges at give standpunktskarakterer, ej heller i fag, der ikke føres til prøve i.
(For uddybning læs høringssvarets punkt 4)
Erhvervspraktik til alle:
Forligskredsen vil gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever i folkeskolen. Det er vigtigt, at det tydeligt
anføres, at dette ikke gælder de frie grundskoler, så deres pædagogiske frihed, herunderi relation til er-
hvervs- og vejledningsaktiviteter, respekteres.
(For uddybning læs høringssvarets punkt 5)
Juniormesterlære i udskolingen
For de frie grundskoler er det vigtigt, at ordningen indtænker scenariet, hvor elever, der frafalder folkesko-
lens juniormesterlæreordning, kan fortsætte undervisningen på en fri grundskole. Ligeledes at ordningen ind-
tænker scenariet, hvor eleven efterfølgende vil tage 10. klasse på en fri grundskole. Dette indebærer mulige
undtagelser, såsom fritagelse for visse fag eller særlige støtteordninger.
Der skal tages stilling til de frie grundskolers position, når der etableres en afgangseksamen for eleveri juni-
ormesterlære. Der skal være særlig opmærksomhed på formuleringen i prøvebekendtgørelsen.
(For uddybning læs høringssvarets punkt 6)
Støtte til hele klassen
Lovforslaget indebærer en ændring af reglerne, der muliggør, at støtte også kan gives gennem tiltag rettet
mod hele klassen. Dette kan være faglige tiltag eller støtte til udvikling af sociale færdigheder. De frie
grundskoler tager denne ændring til efterretning, da det kan bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til
undervisning og elevstøtte.
(For uddybning læs høringssvarets punkt 7)
2. Kommentarer til lovforslaget | Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
samt afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
Lovforslaget afspejler forligskredsens enighed om, at folkeskolens nuværende Fælles Mål ska! erstattes af
slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag. De nye læreplaner (Folkeskolens Fagplaner) skal
understøtte, at folkeskolens formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for folkeskolens undervisning.
Lovforslaget afspejler tillige forligskredsens enighed om, at fagenes bindende færdigheds- og vidensområ-
der gøres vejledende.
Lovforslaget afspejler desuden forligskredsens enighed om, at det skal være op til lokal vurdering på folke-
skolerne, om der fremover er behov for at udarbejde læseplaner.
Der er lige nu udsigt til, at der tilfalder folkeskolerne nogle håndgribelige frihedsgrader. Der er ikke fuldt ud
taget stilling til konsekvenserne af dette for de frie grundskoler. Frie grundskoler fastholdes hermed i ”de tid-
ligere krav til folkeskolen” bl.a. pga. af en række strukturelle forpligtelser designet til at sikre sammenhæn-
gen til folkeskolens undervisningsmål og planer.
Den krævede relationen mellem folkeskolens undervisningsmål og planer og den frie grundskoles under-
visningsmål og planer er teknisk og kompleks —
hvilket i sig selv taler for, at der bør løsnes op. For at sikre, at
alle, der har interesse i dette høringssvar, har indsigt i den krævede relation, vælger vi her at uddybe sam-
menhængen og den krævede relation mellem folkeskolens undervisningsmål og planer og den frie grundsko-
les undervisningsmål og planer.
Det er centralt for de frie grundskoler, at der er opmærksomhed på denne forbundethed, så det minimum sik-
res, at frie grundskoler opnår samme niveau af frihed og lokal fleksibilitet som folkeskolerne.
2.1. Frie grundskolers nuværende binding til Fælles mål m.v.
2.1.1. Stå mål med-kravet
Stå mål med-kravet er centralt for frie grundskoler og kan findes i det betydende lovgrundlag for frie grund-
skoler; Grundlovens 876 og Lov om friskoler og private grundskoler. Der er ikke én, men mange forskellige
muligheder for at organisere, planlægge, gennemføre og evalvere undervisningen på en fri grundskole og
samtidig leve op til stå mål med-kravet. Stå mål med-kravet forstås således, at elever, der går på en fri
grundskole, skal have mulighed for at nå til det samme niveau af viden, færdigheder og kompetencer efter
endt skolegang, som hvis de havde gået i en folkeskole.
2.1.2. Strukturelle forpligtelser
Betydningen af stå mål med kravet har, historisk, været meget lidt konkretiseret, men med en ændring i Lov
om friskoler og private grundskoler i 2005 (L 2005-05-18 nr. 336) blev der fastsat en række strukturelle for-
pligtelser (Lov om friskoler og private grundskolers $1a, &1b og &1c) designet til at sikre sammenhængen til
folkeskolens undervisningsmål og planer. Disse strukturelle forpligtelser er tæt forbundne med enkeltelementer
i Fælles mål for folkeskolen.
Siden 2005 er der i Lov om friskoler og private grundskolers &$1a, $1b og &1c kun sket konsekvensrettelser.
Udover lovbemærkninger m.v. i forbindelse med $1a,81b og &1c henvises der i forbindelse med dette hø-
ringssvar til "Vejledning om udarbejdelse af del- og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private
grundskoler" (VEJ nr. 9732 af 21/11/2005). Det skal her noteres, at vejledningen i 2022 er gjort historisk,
da en række begreber og benævnelser i vejledningen relaterer sig til Fælles mål, som de lød i 2005. Vejled-
ningen er fortsat relevant, når man skal forklare den krævede relation mellem Fælles mål og den frie grund-
skoles undervisningsmål og undervisningsplaner. Der findes ingen andre, nyere vejledninger.
2.1.3. Relationen mellem Fælles mål og frie grundskolers slutmål
Den frie grundskole skal beskrive, hvilke mål undervisningen i sidste ende skal lede hen imod.
Hvis den frie grundskole fastlægger egne undervisningsmål for al dens undervisning, er minimumskravet, at
skolen skal formulere slutmål for de tre fagkredse/fagområder, som folkeskolens fag inddeles i, altså mini-
mum tre slutmål for henholdsvis: De humanistiske fag -
Naturfagene -
De praktisk/musiske fag.
Hvis et slutmål indeholder et obligatorisk fag, skal de helt grundlæggende faglige områder i faget, kompe-
tenceområderne (Fælles mål), kunne genkendes.
Fælles mål | Kompetenceområder
Kompetenceområderne er de helt grundlæggende faglige områder i det enkelte fag og emner. F.eks. er kompetenceområderne i
faget dansk: Læsning —
Fremstilling —
Fortolkning -
Kommunikation
Et slutmål, der indeholder et obligatorisk fag, skal kunne sammenlignes med de afsluttende kompetencemål i
faget i Fælles mål. Der er en forventning om, at slutmålet indebærer det samme faglige niveau.
Fælles mål | Kompetencemål (afsluttende)
—
De afsluttende kompetencemål er de mål, der er fastsat efter det klassetrin, hvor undervisningen i faget afsluttes i folkeskolen.
2.1.4. Relationen mellem Fælles mål og frie grundskolers delmål
Hvis den frie grundskole fastlægger egne undervisningsmål, skal den beskrive hvilke mål, undervisningeni sid-
ste ende skal lede hen imod (slutmål). For nogle fag skal den også beskrive delmål.
En fri grundskole skal udarbejde delmål for undervisningen i: Dansk, Matematik, Engelsk, Geografi, Biologi og
Fysik/kemi.
Delmålene skal lede frem til skolens beskrevne slutmål som de endelige pejlemærker for undervisningen.
Ligesom i slutmålene, skal man i beskrivelserne af delmålene kunne genkende de helt grundlæggende faglige
områder i faget; kompetenceområderne (fra Fælles mål). Delmålene skal som minimum beskrive, hvornår del-
målet skal være opfyldt, og hvilke kompetencer eleven skal have tilegnet sig for at have opfyldt delmålet.
Fælles mål | Kompetenceområder
Kompetenceområderne er de helt grundlæggende faglige områder i det enkelte fag og emner. F.eks. er kompetenceområderne i
faget dansk: Læsning —
Fremstilling —
Fortolkning -
Kommunikation
Den frie grundskole skal IKKE fastsætte delmål, der er sammenlignelige med kompetencemålene på trinniveau.
Da der ikke stilles krav til frie grundskoler om en bestemt klassetrinsopdeling (organisering af undervisningen),
kan den enkelte frie grundskole selv beslutte, hvor mange delmål, der skal være for fagene, og på hvilket
trinniveau (tidspunkt i undervisningsforløbet) delmålene ska! placeres.
Fælles mål | Kompetencemål på trinniveau
Kompetencemålene er mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin i hvert fag
eller emne. Hvert fag eller emne i folkeskolens Fælles Mål er opdelt i kompetencemål på trinniveau.
2.1.5. Relationen mellem Fælles mål og frie grundskolers undervisningsplaner
Den frie grundskole skal via beskrivelser sandsynliggøre, at den når de mål, undervisningen i sidste ende skal
lede hen imod. Hvor skolens undervisningsmål (slutmål og delmål) beskriver, ”hvor” skolen vil hen med sin un-
dervisning, beskriver undervisningsplanerne, ”hvordan” skolen vil nå derhen.
Minimumskravet er, at skolen skal formulere undervisningsplaner for de tre fagkredse/fagområder, som fol-
keskolens fag inddeles i, altså minimum tre undervisningsplaner for henholdsvis: De humanistiske fag -
Natur-
fagene -
De praktisk/musiske fag. Kravene til beskrivelserne af undervisningsplaner gør det i praksis ekstremt
komplekst at lave dem -
og især at nøjes med at beskrive få undervisningsplaner. De fleste frie grundskoler
må beskrive mange undervisningspianer, og nogle skoler må lave undervisningsplaner til alle obligatoriske
fag og emner.
Frie grundskolers undervisningsplaner skal beskrive udviklingen i undervisningen, der tilrettelægges med hen-
blik på at nå fagenes og emnernes slutmål og for nogle fag delmål.
Undervisningsplanerne skal beskrive på hvilke klasse- eller alderstrin, der arbejdes med de forskellige fær-
digheds- og vidensområder. Man skal kunne genkende fagene/emnernes færdigheds- og vidensområder (Fæl-
les mål) i den frie grundskoles undervisningsplaner.
Fælles mål | Færdigheds- og vidensområder
De grundlæggende faglige kompetenceområder i de enkelte fag og emner er (yderligere) brudt ned i færdigheds- og vidensområ-
der. Færdigheds- og vidensområderne repræsenterer det grundlæggende faglige indhold i de enkelte fag og emner. F.eks. er et af
de grundlæggende kompetenceområder i dansk ”læsning” brudt ned i seks færdigheds- og vidensområder: Finde tekst —
Forberedelse
—
Afkodning —
Sprogforståelse -
Tekstforståelse —
Sammenhæng.
Den frie grundskoles undervisningsplaner skal også beskrive, hvordan det samlede undervisningstilbud giver
mulighed for elevernes alsidige personlige udvikling.
2.1.6. Mange måder at fastlægge undervisningsmål og planer
Det vil være en forsimpling af hævde, at der kun er to muligheder, når en fri grundskole skal fastlægge dens
undervisningsmål og undervisningsplaner. Der er mange forskellige kombinationsmuligheder. Der er to mar-
kante yderpoler og en lang række muligheder imellem disse.
Den ene markante yderpol er så at sige der, hvor skolen vælger at lægge sig helt op ad folkeskolens under-
visning. Det vil sige, at den frie grundskole følger folkeskolens Fælles mål fuldt ud samt ministeriets vejle-
dende læseplaner fuldt ud. Denne markante yderpol, hvor den frie grundskole lægger sig helt op ad folke-
skolens Fælles mål m.v., er samtidig den lovgivningsmæssige ”tilbagefaldsregel” (Lov om friskoler og private
grundskolers $1a, stk. 4). Det betyder, at hvis skolen ikke fastlægger og offentliggør dens afvigelser (via be-
skrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner) fra folkeskolens Fælles mål samt ministeriets vejledende
læseplaner, så vil det være disse, som skolen bliver vurderet på og holdt op på i bl.a. tilsynssammenhæng.
Tilbagefaldsreglen ($1a, stk. 4) gælder også, hvis skolens beskrivelse af dens egne slutmål, delmål og under-
visningsplaner ikke lever op til kravene til disse beskrivelser (dette uddybes i afsnit 2.2.2.)
Den anden markante yderpol er der, hvor skolen vælger at formulere helt egne slutmål, delmål og undervis-
ningsplaner. Der er en række krav om relation til folkeskolens undervisningsmål og planer (Fælles mål) i sko-
lens beskrivelser af disse (som beskrevet i afsnit 2.1.3. —
2.1.5.).
Frie grundskoler kan også vælge ”mellemveje”, f.eks. når de for visse fag eller emner følger folkeskolens
Fælles mål og vejledende læseplaner, men samtidig fastlægger og beskriver egne slutmål, delmål og under-
visningsplaner for andre fag eller emner.
Eventuelle afvigelser fra "Fælles mål" og de vejledende læseplaner skal klart dokumenteres og offentliggø-
res på skolens hjemmeside for at opfylde lovkrav og facilitere tilsyn.
2.2... Kommentarer til lovforslaget | Færdigheds- og vidensområder gøres vejledende
Det er afgørende for de frie grundskoler, at der i bemærkningerne til loven præciseres, at ændringen af $ 1
a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler mv. har betydning for alle frie grundskoler, uanset om de
følger folkeskoles fælles målt eller selv, helt eller delvist, fastsætter og beskriver egne slutmål, delmål og un-
dervisningsplaner.
Det bør tydeligt fremgå, at lempelsen af færdigheds- og vidensområderne, og den frihed, der medfølger,
både gælder folkeskolerne samt alle frie grundskoler. Det er muligt, at dette ønske kan fremstå som unødven-
digt, idet tænkningen i lovforslaget måske ér, at det gælder alle frie grundskoler, men der bør ikke være
grobund for tvivlsspørgsmål, da det er afgørende i relation til stå mål med-kravet:
2.2.1. Formuleringen af & la, stk. 4 har betydning for samtlige frie grundskoler
Lovforslaget imødekommer forligskredsens vedtagelse om at lempe de bindende færdigheds- og vidensom-
råder, så de kun skal være vejledende i folkeskolerne. | det udarbejdede lovforslag er der også lagt op til,
at færdigheds- og vidensområderne gøres vejledende for de frie grundskoler, men umiddelbart formuleret
med den forståelse, at det kun gælder de frie grundskoler, der har fastlagt, at deres undervisning er i over-
ensstemmelse med folkeskolens Fælles mål m.m. Det fremgår konkret af lovforslagets bemærkninger;
”at forslaget om at ændre $ 1 a, sik. 4, i lov om friskoler og private grundskoler mv. vil betyde,
at henvisningen til fagenes færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmelsen. For de skoler,
der vælger ikke at fastsætte egne slutmål og delmål, jf. $ 1 a, sik. 1 og 3, gælder de kompeten-
cemål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen, mens fagenes færdigheds- og
vidensområder alene vil være vejledende for undervisningen.”
8$1a, stk. 4 rummer både skoler, der ikke fastsætter egne slutmål, delmål m.v. og skoler, der fastsætter egne
slutmål, delmål m.v., men ovenstående formulering i lovforslagets bemærkninger må forstås sådan, at ”lem-
pelsen” ift. færdigheds-og vidensområderne kun gælder for de frie grundskoler, der ikke vælger at fast-
sætte egne slutmål, delmål m.v.
Frie grundskoler, der fastsætter egne delmål, slutmål m.v. er også bundet til færdigheds- og vidensområ-
derne i kraft af kravene til beskrivelserne af slutmål, delmål og undervisningsplaner. $1a, stk. 4 adresserer
nemlig både den frie grundskoles ”fastlæggelse” af undervisningsmål og planer og ”kvaliteten” af den frie
grundskoles beskrivelser af slutmål, delmål og undervisningsplaner i relation til strå mål med-kravet. Dette ud-
dybes her:
2.2.2. &$1a, stk. 4 -
”tilbagefaldsreglen” —
rummer to situationer
$1a, stk. 4 beskriver ”tilbagefaldsreglen” og rummer pt. to situationer:
1) Tilbagefaldsreglen, hvis den frie grundskole ikke har fastlagt og offentliggjort egne slutmål delmål og un-
dervisningsplaner, og 2) Tilbagefaldsreglen, hvis den frie grundskoles egne slutmål, delmål og undervisnings-
planer ikke lever op til den krævede relation til folkeskolens Fælles mål (i paragraffen formuleret; ”der (ikke)
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, …).
Af &1a, stk. 4 fremgår det altså implicit, at den frie grundskoles egne slutmål, delmål og undervisningsplaner
skal have en bestemt ”kvalitet” for at kunne sandsynliggøre, at undervisningen ”står mål med”. Dette forstås i
praksis sådan, at beskrivelserne af mål og planer skal leve op til nogle bestemte krav, herunder en bestemt
relation til folkeskolens Fælles mål. I 2005 blev disse krav uddybet i Vejledning om udarbejdelse af del- og
slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler' (VEJ nr. 9732 af 21/11/2005). (Læs
mere om vejledningen i nærværende høringssvars afsnit 2.1.2.).
Færdigheds- og vidensområderne er knyttet til kravene til den frie grundskolers beskrivelser af undervisnings-
planer. Her følger baggrunden for dette:
2.2.3. Fra "færdigheds- og vidensmål' til ”færdigheds- og vidensområder"'
Færdigheds- og vidensområderne er knyttet til kravene til den frie grundskolers beskrivelser af undervisnings-
planer. Før 2017 henviste &1a, stk. 4 i Lov om friskoler og private grundskoler ikke til ”færdigheds- og vi-
densområderne”, men til ”færdigheds- og vidensmålene”. Ved ”L 2017 1445” blev henvisningen til 'færdig-
heds- og vidensmål” i $1a, stk. 4 erstattet af henvisningen til "færdigheds- og vidensområderne” som en konse-
kvens af ændringer i Folkeskoleloven (færdigheds- og vidensmålene blev gjort vejledende).
Med denne ændring skabtes der en tydelig relation mellem færdigheds- og vidensområderne og den frie
grundskoles egne formulerede slutmål, delmål og undervisningsplaner. Færdigheds- og vidensområderne
måtte herefter kunne genkendes, for at den frie grundskole kunne dokumentere, at ”den står mål med”.
Da færdigheds- og vidensområderne netop ikke er mål for undervisningen, men derimod repræsenterer det
grundlæggende faglige indhold
ide enkelte fag og emner, blev konsekvensen af lovændringen omsat til den
forståelse, at færdigheds- og vidensområderne måtte kunne genkendes i den frie grundskoles formulerede
undervisningsplaner (svarende til kravene til folkeskolernes læseplaner), der netop beskriver indholdet, der
skal arbejdes med og progressionen i forhold til indholdet.
2.2.4. Enhver tvivl om koblingen til færdigheds- og vidensområderne må fjernes
Det er essentielt for de frie grundskoler, at bemærkningerne til loven klart angiver, at ændringen af 8 1 a,
stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler mv., påvirker alle frie grundskoler, uanset om de følger folke-
skolens Fælles mål eller fastsætter deres egne slutmål, delmål og undervisningsplaner.
Som belyst i afsnit 2.1.5. er færdigheds- og vidensområderne specifikt bundet til kravene til beskrivelsen af
de frie grundskolers undervisningsplaner. Betydningen af at få præciseret, at færdigheds- og vidensområ-
derne gøres vejledende for alle frie grundskoler, uanset om de følger folkeskoles Fælles mål eller selv helt -
eller delvist -
fastsætter og beskriver egne slutmål, delmål og undervisningsplaner, bliver uoverstigelig vigtig
for de frie grundskoler, hvis der ikke tages beslutning om at ændre lovforslaget, så frie grundskoler også fri-
tages for at udarbejde undervisningsplaner, ligesom folkeskolerne vil blive fritaget for at udarbejde læse-
planer. Denne problemstilling uddybes i næste afsnit (2.3).
2.3... Kommentarer til lovforslaget | Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolerne
Lovforslaget imødekommer forligskredsens beslutning om, at læseplaner afskaffes for folkeskolerne. Der er
ikke taget stilling til konsekvensen af dette for de frie grundskoler i lovforslaget. De frie grundskoler vil, som
det ser ud nu, stadigt være bundet af nuværende lovkrav relateret til disse.
Hvis det ikke indarbejdes i lovforslaget, at frie grundskoler -
på samme vis som folkeskolerne -
får mulighed
for at gøre det til en lokal beslutning, hvorvidt der skal udarbejdes tilsvarende undervisningsplaner, så får
folkeskolerne de facto mere frihed end de frie grundskoler.
2.3.1. Folkeskolens ”læseplaner” og frie grundskolers ”undervisningsplaner” er det samme
Folkeskolernes læseplaner uddyber Fælles Mål for folkeskolens fag og emner. Det fremgår af Folkeskoleloven,
at folkeskolernes læseplaner skal godkendes af kommunalbestyrelserne. Ministeriet udstikker vejledende læ-
seplaner.
Folkeskolernes læseplaner skal beskrive udviklingen i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå
fagenes og emnernes kompetencemål. Læseplanerne skal beskrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggei-
sen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal beskrive, hvad der skal ar-
bejdes med i fagene og progressionen i forhold til indholdet.
Undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling skal tilgodeses gennem beskrivelser i læseplanerne.
Tilsvarende er kravene til den frie grundskoles undervisningsplaner, at de skal beskrive udviklingen i undervis-
ningen, der tilrettelægges med henblik på at nå fagenes og emnernes slutmål og for nogle fag delmål.
Undervisningsplanerne skal beskrive på hvilke klasse- eller alderstrin, der arbejdes med de forskellige fær-
digheds- og vidensområder, altså hvad (indholdet), der skal arbejdes med og progressionen i forhold til ind-
holdet. Man skal kunne genkende fagene/emnernes færdigheds- og vidensområder (Fælles mål) i den frie
grundskoles undervisningsplaner.
Den frie grundskoles undervisningsplaner skal også beskrive, hvordan det samlede undervisningstilbud giver
mulighed for elevernes alsidige personlige udvikling.
2.3.2. Samme argumenter må gælde
I lovforslaget kan man læse Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning samt
en uddybning af forligskredsens ønsker. Med henvisning til ovenstående sammenligning mellem folkeskolens
læseplaner og de frie grundskolers undervisningsplaner er det vanskeligt at forstå, at ministerie og politikere
ikke kan se, at de samme argumenter må gælde i forhold til de frie grundskoler. Det er næppe hensigten at
skabe benspænd for disse?
9
I lovforslaget kan man læse, at det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at langt størstedelen af
folkeskolerne og kommunerne anvender ministeriets vejledende læseplaner, idet det vurderes ”at være en
forholdsmæssig stor opgave at udarbejde egne læseplaner i alle fag”. Det er tilsvarende en stor opgave for
frie grundskoler jf. afsnit 2.1.5.
Forligskredsen finder, at de mange krav til folkeskolens undervisning reducerer det lokale råderum og risike-
rer at fjerne fokus fra ”det væsentlige”. Afskaffelsen af kravet om læseplaner vurderes at understøtte folke-
skolernes oplevelse af at træffe lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangspunkt i et konkret vur-
deret behov. Afskaffelsen af kravet til læseplanerne skal give folkeskolerne mulighed for selv at vurdere og
prioritere tiden på det, der lokalt vurderes væsentligt.
Hvis man har respekt for den frie skolesektor, byder man ikke de frie grundskoler forsat at skulle bruge tid
og kræfter på noget, som man for folkeskolerne finder "mindre væsentligt" og som ”et udtryk for ufrihed og
manglende lokalt råderum'.
Det er ikke respektfuldt over for den frie skolesektor og den frie skoletradition, hvis kravet om læseplaner
afskaffes for folkeskolerne, mens de frie grundskoler stadig er bundet af nuværende lovkrav om udarbejdel-
sen af tilsvarende undervisningsplaner. Det afgørende at sikre, at de frie grundskoler opnår mindst samme
frihedsgrader som folkeskolerne.
2.4. Kommentarer til lovforslaget | Erstatning af ”Fælles mål”? med nye "Folkeskolens
fagplaner”
Lovforslaget følger forligskredsens beslutning om at erstatte de nuværende "Fælles Mål” i folkeskolen med
"Folkeskolens Fagplaner,” som skal være mere fokuserede og enklere. De nye fagplaner skal centrere under-
visningen om folkeskolens formål og fagenes indhold.
Det er vigtigt at diskutere sammenhængen mellem de nye fagplaner og kravene til de frie grundskoler i tide,
med særlig opmærksomhed på de frie grundskolers frihed til at organisere undervisningen på alternative
måder.
En ekspertgruppe, nedsat i januar 2024, skal lede udviklingen af Folkeskolens Fagplaner, der forventes at
træde i kraft i skoleåret 2027/28. De frie grundskolers foreninger burde være involveret i dette arbejde.
Alternativt bør der nedsættes en arbejdsgruppe, der inkluderer de frie grundskolers foreninger, der har fokus
på betydningen af Folkeskolens Fagplaner for de frie grundskoler.
Skrækscenariet for de frie grundskoler er, at man etablerer nye fagplaner for folkeskolen og herefter, som
en slags eftertanke, forsøger at stoppe de frie grundskoler ned i samme model (som at stoppe en brik, der
ikke passer ned i et puslespil). Skrækscenariet er, at man ikke rettidigt og med omtanke og respekt vurderer
betydningen for de frie grundskoler i relation til stå mål med-kravet. ”Stå mål med” handler om frihedens mu-
ligheder, ikke om dens afgrænsning. | næsten 20 år har man fokuseret på det modsatte. Det er også tid til at
give de frie grundskoler fri.
Frie grundskoler har på intet tidspunkt, historisk været mere bundet til de konkrete mål for folkeskolens under-
visning, end de er nu. Det har de frie grundskoler været, siden man i 2005 følte sig foranlediget til at ”sikre
kvaliteten” af de frie grundskolers undervisning ved at fastsatte en række forpligtelser for at sikre sammen-
hængen til folkeskolens undervisningsmål og planer (jf. afsnit 2.1.2. —
2.1.6.).
”Frihed” ér dagsordenen i aftalen om folkeskolen. Det må i forlængelse af den dagsorden være naturligt, at
frie grundskoler igen skal have mere autonomi og frihed. Hvis man har veneration for de grundlæggende (og
grundlovssikrede) principper bag de frie grundskoler, nemlig friheden til at drive skole, herunder muligheden
for at tilbyde et pædagogisk unikt eller anderledes undervisningstilbud, så sætter man også friheden på
dagsordenen for de frie grundskoler.
10
Skoleforeningerne for de frie grundskolers h«
Vi ønsker en tilbagevenden til den oprindelige hensigt med stå mål med-kravet. Stå mål med-begrebet har
fra det tidligste lovmateriale handlet om selve målene for undervisningen og elevernes udbytte af undervis-
ningen. Historisk tales der om den enkelte elevs kundskaber og færdigheder, og senere om elevernes stand-
punkt som et gennemsnit af det, som folkeskolens elever opnår. I 1915, hvor skolefriheden blev grundlovsfæ-
stet, blev det bl.a. udtalt, at:
”Vi har ikke skoletvang, vi har undervisningspligt, pligt for enhver fader eller værge til at sørge for sine børns
forsvarlige undervisning, men ved hvem det sker, og hvor det sker, samt på hvad måde det sker, er det de en-
kelte forældres eller værges sag at tage beslutning om.” (Rigsdagstidende, 1914-1915, spg. 3942)
Med andre ord: Udbyttet af undervisningen er kernen. Elever, der modtager fri og privat undervisning skal
have mulighed for at nå slutmål, der er sammenlignelige med dem, som elever skal have mulighed for i folke-
skolen. Vejen ad hvilken (hvorved disse mål opnås) er op til den enkelte frie grundskole. At gøre ”Stå mål
med-kravet” til et indholdskrav til undervisningen, der rækker videre end til sammenhængen mellem selve må-
lene for folkeskolens undervisning gør reelt bestemmelsen i grundlovens 876, 2. pkt. formålsløs som frihedsret-
tighed. Der kan ikke stilles krav om, at den frie og private undervisning i indhold, metode, form og rammer
skal være identisk med folkeskolens.
2.4.1. De politiske pejlemærker -
bekymringspunkter
Ekspertgruppen for Fagfornyelsen skal med afsæt i de politiske pejlemærker, besluttet af forligskredsen, ud-
arbejde et beslutningsgrundlag med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og et
enkelt format for folkeskolens fagplaner. Der er en række af disse pejlemærker, der særligt vækker bekym-
ring hos de frie grundskoler, hvis der ikke tages særligt hensyn:
Tilknytning til folkeskolens formål
De nye fagplaner skal ifølge pejlemærkerne understøtte folkeskolens formål og fagenes indhold som kerne i
undervisningen. Folkeskolens formålsparagraf gælder ikke for de frie grundskoler, og fagene (undervisnin-
gen) på en fri grundskole skal derfor ikke bidrage til opfyldelse af folkeskolens formålsparagraf.
Den frie grundskole har ret til at bygge sin undervisning og sit virke på egne idéer, holdninger etc., jf. 81, stk.
1 i Lov om friskoler og private grundskoler m.v., og er ikke bundet op på folkeskolens formålsparagraf.
De frie grundskoler bør ikke bindes op på folkeskolens formål via et krav om en relation til de nye fagplaner.
Undervisningens progression
Det fremgår bl.a. af de politiske pejlemærker, at folkeskolens fagplaner understøttes af få, præcise mål, som
skal sikre progression. De nye fagplaner skal tillige sikre, at eleverne stilles lige ved skoleskift og overgang til
videre uddannelse eller arbejde.
De frie grundskoler har ret til at sammensætte undervisningstilbuddet på anderledes måder end i folkeskolen,
herunder at have en anden progression i undervisningen. Undervisningen på frie grundskoler skal ikke være
identisk med folkeskolens i indhold, metode, form og rammer. Der er ikke noget krav om, at folkeskolens fag
eller emner direkte kan identificeres på den frie grundskoles skema med navns nævnelse. De enkelte fag og
emner kan derfor indgå i tværfaglige undervisningsforløb, projektorienteret undervisning mv. Skolen kan selv
beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og hvilke undervis-
ningsmidler, der skal anvendes.
I den politiske aftale er der lagt op til, at der skal være nyt opstartstidspunkt for visse fag i folkeskolen, lige-
som der tilføres eller reduceres i timetal i visse fag i folkeskolen. Frie grundskoler beslutter, som ovenfor
nævnt, hvordan og hvornår i forløbet der undervises i et fag eller fagområder. Der er ingen krav om mini-
mumstimetal eller timetal. Der er krav om, at eleverne skal nå det samme niveau af viden, færdigheder og
kompetencer ved afslutningen af skoleforløbet (slutmål), som eleverne i folkeskolens skal.
De frie grundskoler bør ikke bindes op på en bestemt progression via et krav om en relation til de nye fag-
planer.
Løbende evaluering
Det fremgår bl.a. af de politiske pejlemærker, at Folkeskolens fagplaner skal understøtte den løbende evalu-
ering af elevernes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af faget.
Frie grundskoler skal evalvere elevernes udbytte af undervisningen, men kan naturligvis tilpasse denne evalu-
ering, så den svarer til skolens sammensætning af undervisningen, herunder hvornår den frie grundskole un-
derviser i hvad og sætter mål for undervisningen.
De frie grundskoler bør ikke bindes op på en bestemt sammensætning af undervisningen via et krav om en
relation til de nye fagplaner.
2.4.2. Ønske om regelforenkling
I forbindelse med overgangen fra ”Fælles” mål til ”Folkeskolens fagplaner” ønsker vi ikke at bevare status
quo, men derimod en regelforenkling —
en opblødning af de strukturelle forpligtelser, som de frie grundskoler
er underlagt, designet til at sikre sammenhængen til folkeskolens undervisningsmål og planer. Vi ønsker en
opblødning, så de frie grundskoler reelt har mulighed for at tilrettelægge undervisningen på deres egen
måde, med deres egen progression og evalvering -
og hvor pejlemærkerne er fagenes slutmål —
de afslut-
tende kompetencemål, der afspejler det niveau, som man forventer, at eleverne i folkeskolen skal opnå, og
som den frie grundskole derfor skal ”stå mål med”.
Hvis ikke ”mere frihed til de frie grundskoler” er på den politiske dagsorden, må man som minimum håbe på,
at politikere og embedsværk er opmærksomme på de mange punkter og hensigter i den politiske aftale om
folkeskolen, der har betydning for de frie grundskoler, især de punkter i aftalen, der relaterer sig til de frie
grundskolers pædagogiske frihed samt det centrale ”stå mål med-krav” og forståelsen af dette.
3. Kommentarer til lovforslaget | Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Lovforslaget adresserer forligskredsens enighed om, at der skal indføres flere valgfag i udskolingen i folke-
skolen.
Den frie grundskole skal 'stå mål med' de obligatoriske fag og emner i folkeskolen. For de frie grundskoler er
det afgørende, at den pædagogiske frihed til selv at beslutte om undervisningen skal udbydes som valgfag
bevares.
3.1. Nyt obligatorisk valgfag i 7./8. klasse
Med EUD-aftalen i 2018 ”Fra folkeskole til faglært —
Erhvervsuddannelser til fremtiden” gjorde man det obli-
gatorisk med et praktisk/musisk valgfag i 7. —
8. klasse i folkeskolen. Det blev desuden besluttet, at der skulle
laves en prøve i 8. klasse i elevens praktisk/musiske valgfag. Dette fik konsekvenser for de frie grundskoler.
I fortolkningen af betydningen for de frie grundskoler fastholdt man, at frie grundskoler ikke er forpligtet til
at udbyde valgfag. Alligevel fangede bordet. De frie grundskoler blev forpligtet til at tilbyde eleverne i ud-
skolingen undervisning, der 'står mål med” ét af folkeskolens obligatoriske praktisk/musiske valgfag: Hånd-
værk og design, billedkunst, musik eller madkundskab.
Det affødte stor frustration i den frie skolesektor, at man på den måde yderligere tvang de frie grundskoler
tættere på folkeskolens undervisning og, efter mange frie grundskolers opfattelse, ned i en meget snæver
ramme. Der fandtes allerede mange initiativer på de frie grundskoler, hvor man arbejdede med praktiskfag-
lige kompetencer. Flere af disse initiativer blev afviklet for at skabe plads til at udbyde undervisning sva-
rende til ét af de obligatoriske valgfag i folkeskolen. Den frie grundskoles mulighed for en innovativ, anderle-
des praksisfaglig undervisning blev begrænset, fordi den skulle adoptere folkeskolens undervisning.
Det var et plaster på såret, at man fastholdt respekten for at de frie grundskolers pædagogiske frihed, så
det ikke blev besluttet, at undervisningen skulle udbydes som deciderede valgfag.
Med den politiske aftale og nærværende lovforslag suppleres de eksisterende obligatoriske praktiske /musi-
ske valgfag i 7. og 8. klasse i folkeskolen af "teknologiforståelse'.
Vi forventer, at det fortsat vil blive fortolket sådan, at de frie grundskoler skal stå mål med mindst ét af de
obligatoriske valgfag, altså enten håndværk og design, musik, billedkunst, madkundskab eller (fremadrettet)
teknologiforståelse.
3.2. Det 2. praktiske/musiske valgfag
I det nærværende lovforslag foreslås det, at eleverne i folkeskolen på 8. og 9. klassetrin skal tilbydes mindst
et af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse, håndværk og design eller madkundskab, som de ikke
allerede har haft på 7. / 8. klassetrin. Man betegner det som ”2. praktisk/musiske valgfag”. Det 2. prakti-
ske/musiske valgfag vil ikke blive omfattet af et krav om obligatorisk prøveaflæggelse.
Vi forudsætter, at eleverne på frie grundskoler forsat udelukkende skal tilbydes undervisning, der står mål
med ét af de praktisk / musiske valgfag og ikke vil blive tvunget til at skulle tilbyde undervisning, der står
mål med endnu et praktisk / musisk valgfag.
Vi forudsætter, at man forsat respekterer de frie grundskolers frihed og ikke de facto tvinger de frie grund-
skoler til at udbyde undervisning som valgfag, og i øvrigt under andre vilkår end folkeskolerne, der f.eks. har
mulighed for at udbyde valgfag i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole.
4. Kommentarer til lovforslaget | Justering af antallet af prøver i folkeskolen
Med den politiske aftale er forligskredsen enig om, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes. Det sker på kort
sigt ved, at der foretages følgende ændringer: Mundtlig engelsk ændres fra at være en bunden prøve til en
udtræksprøve, antallet af udtræksprøver reduceres fra to til én, de skriftlige udtræksprøver fjernes, og de to
udtræksblokke sammenlægges til én udtræksblok. Samtidig fjernes prøven i idræt fra udtræksblokken, hvor-
med idræt bliver et prøveløst fag.
Konkret betyder det, at den nye, sammenlagte udtræksblok alene består af mundtlige prøver i engelsk,
tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik.
Ovenstående medfører konsekvensrettelser i Lov om friskoler og private grundskolers 88.a.
4.1. Ønske om større fleksibilitet
Folkeskolens prøver på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver er en evalveringsform. Der er i princippet ikke krav
om, at den frie grundskoles undervisning skal føre frem til Folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klasse-
trin og 9.-klasseprøver, men det forudsættes, at den frie grundskole fører til disse iht. Lov om friskoler og pri-
vate grundskoler og den gældende prøvebekendtgørelse. Således skal den frie grundskole meddele ministe-
riet, hvis den ikke fører til folkeskolens prøver, og den skat offentliggøre det på skolens hjemmeside.
Vi har ikke overordnet indvendinger imod et reduceret antal prøver. Da de frie grundskoler er vidt forskel-
lige -
og lægger vægt på forskellige ting i deres undervisningstilbud -
vil der helt givet være frie grundsko-
ler, der begræder, at visse prøver udgår.
Grundlæggende ønsker de frie grundskoler større frihed i forhold til, om de tilbyder folkeskolens afgangs-
prøver som skolens afsluttende evalveringsform. Ligesom frie grundskoler har mulighed for at sammensætte
undervisningstilbuddet på anderledes måder, bør frie grundskoler også mere fleksibelt kunne beslutte, hvilke
13
fag, den fører til folkeskolens afgangsprøve i. Det kan være meningsfyldt for en fri grundskole, at den afslut-
tende evalvering af nogle fag eller fagområder sker på en anderledes måde, mens det i forhold til andre
fag eller fagområder kan give mening af føre til afgangsprøven. | dag er der kun mulighed for begrænsede
afvigelser (se skema nedenfor).
Mange skoler —
her især de prøvefri frie grundskoler —
har stor erfaring med anderledes og meningsfulde
måder at evalvere elevernes udbytte af undervisningen på.
Der er i udgangspunktet fire
muligheder for at afvige kravene til folkeskolens prøver:
Helt prøvefri
Den frie grundskole meddeler mi-
nisteriet og offentliggør på dens
hjemmeside, at den er helt prøve-
fri i henhold til folkeskolens prø-
ver,
Skolen har en anden måde at
evaluere elevernes udbytte af un-
dervisningen på.
Prøvefri i kristendomskundskab
Den frie grundskole meddeler mi-
nisteriet og offentliggør på dens
hjemmeside, at den tilbyder alle
folkeskolens prøver undtagen kri-
stendomskundskab.
Eleverne aflægger
i stedet prøve
i et andet fag, der pt. udtrækkes
inden for den humanistiske fag-
blok.
Prøvefri i historie
Den frie grundskole meddeler mi-
nisteriet og offentliggør på dens
hjemmeside, at den tilbyder alle
folkeskolens prøver undtagen hi-
storie.
Eleverne aflægger i stedet prøve
i et andet fag, der pt. udtrækkes
inden for den humanistiske fag-
blok.
Prøvefri i kristendomskundskab og
historie
Den frie grundskole meddeler mi-
nisteriet og offentliggør på dens
hjemmeside, at den tilbyder alle
folkeskolens prøver undtagen kri-
stendomskundskab og historie.
Eleverne affægger i stedet prøve
i andre fag, der pt. udtrækkes in-
den for den humanistiske fagbtok.
4.2.
Ændringerne i prøverne giver særskilt anledning til at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er konkret at til-
føje frie grundskolers frihedsgrader og undtagelsesmuligheder i selve prøvebekendtgørelsen.
Fokus på de frie grundskoler i prøvebekendtgørelsen
Prøvebekendtgørelsen gælder for alle skoler, der fører til prøve. Når beslutninger om folkeskolen udlægges
i
prøvebekendtgørelsen, bliver dette uigenkaldeligt og bindende for de frie grundskoler. Det er ikke rimeligt,
at den frie grundskoles pædagogiske frihed skal ophøre, fordi den vælger folkeskolens afgangsprøver som
afsluttende evalveringsform.
4.3.
Hvis nærværende lovsforlags hensigt, om at der fortsat skal gives standpunktskarakter i skriftlig engelsk,
skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi (selvom der ikke længere er udtræksprøver i disse
fag), bliver udfoldet via prøvebekendtgørelsen, er det væsentligt at gøre opmærksom på, at frie grundskoler
ikke er forpligtede på at give standpunktskarakterer.
Standpunktskarakterer i alle fag
Frie grundskoler har pædagogisk frihed og beslutter selv, hvordan de vil underrette forældre og elever om
elevernes udbytte af undervisningen. Elevernes standpunkt set i forhold til de fastsatte mål for undervisningen
kan beskrives på andre måder end ved en talkarakter.
I øjeblikket fanger bordet for de frie grundskoler, der vælger at føre til folkeskolens prøver i kraft af prøve-
bekendtgørelsen og kravene til prøvebeviset, der ud over prøvekarakteren skal beskrive en standpunktska-
rakter.
Frie grundskoler er ikke underlagt samme krav om afgivelse af standpunktskarakterer som folkeskolerne er.
Frie grundskoler skal ikke underlægges krav om at benytte standpunktskarakterer til at beskrive elevernes
udbytte af undervisningen. Frie grundskoler skal ikke fremadrettet underlægges krav om at give standpunkts-
karakterer i fag, der ikke føres til prøve i, som det foreslås for folkeskolerne.
4.4.
En ekspertgruppe for folkeskolens prøver skal bidrage til mere konsolideret viden om prøverne og anbefale,
hvordan prøverne kan videreudvikles, og hvordan prøvetrykket justeres yderligere på lang sigt. Der er åben-
lyst erfaringer fra de frie grundskoler, der kan inddrages. Frie grundskoler er dog ikke inviteret med i hver-
ken ekspertgruppe eller i drøftelserne af anbefalinger. Det skal ske i ”Sammen om skolen”, et samarbejde
De frie grundskoler vil gerne bidrage med erfaringer
som de frie grundskoler ikke er inviteret ind i. Frie grundskoler har masser af erfaringer at byde ind med,
både i forhold til folkeskolens prøver, men også i forhold til alternative måder at tænke evaluering af elever-
nes udbytte af undervisningen.
5. Kommentarer til lovforslaget | Erhvervspraktik til alle
Forligskredsen vil gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever i folkeskolen. Det foreslås derfor at sup-
plere de gældende regler i folkeskoleloven, så det fremgår, at eleverne på 7., 8. eller 9. klassetrin skal ud-
sendes i praktik i fem dage.
Det er væsentligt for de frie grundskoler, at de tydeligt anføres i lovbemærkningerne, at dette ikke gælder
de frie grundskoler under hensyn til de frie grundskolers pædagogiske frihed.
Frie grundskoler har pædagogisk frihed på en lang række områder. Dette gælder også i relation til aktivite-
ter relateret til uddannelses- og erhvervsvejledning.
Frie grundskoler skal stå mål med det obligatoriske emne "Uddannelse og job”, men er derudover ikke for-
pligtet til bestemte vejledningsaktiviteter, heller ikke selv om skolen anmoder kommunen om at give vejledning
if. 83, stk. 5 i Lov om friskoler og private grundskoler. Der er f.eks. ikke krav om, at frie grundskoler skal til-
byde introduktionskurser og brobygning til eleverne i udskolingen. Skolen kan vælge at tilbyde disse aktivite-
ter under samme vilkår som folkeskolerne.
6. Kommentarer til lovforslaget | Juniormesterlære i udskolingen
Forligskredsen har fundet det er afgørende at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever har mu-
lighed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere praktisk sigte. Via lovforslaget for-
pligtes kommunerne derfor til at oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksom-
hed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse i 1-2 dage om ugen.
Alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra forældre.
6.1. Overvejelser om ordningen
Det er tydeligt, at man ønsker at give ordningen fuld styrke, hvilket må forudsiges at have effekt for øvrige
elever og for kommunernes og folkeskolernes ressourcer i øvrigt.
Folkeskolerne vil ikke kunne afvise at lade en elev deltage i juniormesterlæreordning. Der vil således ikke
kunne stilles krav om, at eleven skal have et særligt behov for at blive undervist i juniormesterlæreordning.
Der vil heller ikke kunne stilles krav om, at eleven f.eks. ikke må være henvist til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand eller have behov for personlig assistance.
Juniormesterlæreordning kan stilles som et krav fra forældre og elev. Drøftelsen af om det er en god idé
kommer ikke nødvendigvis til at ske i en dialog med repræsentanter fra folkeskolen eller andre professionelle
fagpersoner.
Hvis eleven ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordning, skal eleven tilbydes undervisning efter de al-
mindelige regler, inkluderende den nødvendige støtteundervisning, der skal til, med henblik på, at eleven kan
nå undervisningens mål, så eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen.
Forslaget vil også betyde, at hvis kommunalbestyrelsen ikke beslutter at samle eleverne i juniormesterlære på
en af kommunens skoler, så vil skemaet for hele elevens klasse skulle tage højde for eleven i juniormesterlære,
hvilket i praksis vil betyde, at hele klassen skal have ugens samlede matematik- og dansktimer, og evt. andre
fag, som eleven i juniormesterlæreforløb undervises i, de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i skole.
Hensigten med forslaget om juniormesterlæreordning er sympatisk, men vi er overordnet bekymrede for, at
ordningen vil medføre, at der tillægges skoleledere i folkeskolerne og kommuner regler og kompleksitet, der
ikke svarer til udbyttet.
Som et mindre ambitiøst alternativ til den omsiggribende juniormesterlæreordning, kunne man i stedet vælge
at fremme brugen af de eksisterende muligheder for, at skolelederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et an-
derledes udskolingsforløb (jf. folkeskolelovens 8 9, stk. 4, og & 33, stk. 4).
6.2. De frie grundskoler i relation til ordningen
Vi forudsætter, at frie grundskoler ikke vil være forpligtet til at tilbyde juniormesterlæreordning. Det over-
ordnede argument findes i de frie grundskolers pædagogiske frihed. De specifikke argumenter i nogle af de
krav, der stilles til kommunalbestyrelserne, som vil være særdeles vanskelige at efterkomme for en enkelt
selvejende, fri skoleinstitution. Her kan nævnes indgåelse af overenskomster med praktiksteder, der bl.a.
dækker afregningen for undervisningsforløb og eventuel refusion af udgifter til eleverne i forbindelse med
praktik på uddannelsesinstitutioner, befordringsordninger og forpligtelsen til at føre tilsyn med praktik i virk-
somheder og praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Frie grundskoler har heller ikke de
samme lovgivningsmæssige muligheder som folkeskoler til f.eks. at samarbejde om undervisningen med andre
institutioner.
For de frie grundskoler er det vigtigt, at der i ordningen indtænkes det scenarie, at elever, der frafalder juni-
ørmesterlæreordningen i 8.-9. klasse kan ønske at fortsætte undervisningen på en fri grundskole -
eller efter-
følgende ønske at tage en 10. klasse på en fri grundskole. De hensyn, der i ordningen vil blive taget til folke-
skoler ifm. elever, der frafalder ordningen eller ønsker at tage 10. klasse bør også indtænkes i forhold til de
frie grundskoler. Dette drejer sig især om mulige undtagelsesordninger, f.eks. fritagelse for fag eller mulighe-
der for særlige støtteordninger.
I tråd med dette bedes der også tages stilling til de frie grundskolers position, når der etableres en afgangs-
eksamen for elever i juniormesterlære. Som bemærket i nærværende høringssvars afsnit 4.2. gælder prøve-
bekendtgørelsen alle skoler, der fører til prøve, hvorfor bordet fanger for de frie grundskoler, når beslutnin-
ger om folkeskolen udlægges i prøvebekendtgørelsen, hvis der ikke heri indføres særlige bemærkninger om
de frie grundskoler.
7. Kommentarer til lovforslaget | Præcisering af regler med henblik på støtte kan gives
til hele klassen
Forligskredsen ønsker, at almenområdet skal styrkes. Forligskredsen mener, at reglerne ikke i tilstrækkelig
grad afspejler ambitionen om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene undervisning og
fællesskabet. Lovforslaget indebærer derfor et forslag til ændring af reglerne, der medfører, at støtte også
kan gives gennem klassen, dvs. tiltag rettet mod hele klassen, f.eks. af faglig karakter eller som støtte til udvik-
ling af sociale færdigheder.
Ændringen af reglerne, der tillader støtte gennem klassen, muliggør en helhedsorienteret tilgang til undervis-
ning. Dette betyder, at ikke kun enkelte elever, men hele klassen kan drage fordel af faglige tiltag og støtte
til udvikling af sociale færdigheder. Regelændringen giver større fleksibilitet til at tilpasse undervisningsmeto-
der og støtteforanstaltninger. At rette støtte mod hele klassen kan være en mere effektiv måde at anvende
ressourcer på. | stedet for at allokere tid og personale til individuel støtte, kan man med klassebaserede til-
tag nå flere elever på én gang og dermed opnå større effekt med de samme ressourcer.
Med lovforslaget præciseres altså reglerne for elever med et støttebehov under 9 timer ugentligt (altså de
elever, der falder uden for kategorien ”specialundervisningselever”). Præciseringen medfører
konsekvensrettelser i Lov om friskoler og private grundskoler 83, punkt 2 og er dermed gældende for de frie
grundskoler. Vi tager denne ændring til efterretning.
8. Afslutning og opsummering
Foreningerne for de frie grundskoler er blevet bedt om at give bemærkninger til den politiske aftale og lov-
forslaget. Vi er taknemmelige for muligheden for at fremføre vores synspunkter og adressere potentielle ud-
fordringer og bekymringer.
Der er behov for at sikre, at de frie grundskoler får samme frihedsgrader som folkeskolerne med dette lov-
forslag. Vi er bekymrede for, at lovændringerne for folkeskolerne kan reducere de frie grundskolers pæda-
gogiske frihed.
Vores høringssvar understreger vigtigheden af at bevare de frie grundskolers frihedsrettigheder.
Opsummerende kan opmærksomheden henledes på følgende:
Færdigheds- og vidensområder gøres vejledende
| Det er vigtigt, at lovbemærkningerne klart angiver, at æn-
dringen af & 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler retfærdigvis gælder for alle frie grundsko-
ler. Lempelsen af færdigheds- og vidensområderne for alle frie grundskoler skal tydeligt fremgå for at sikre
klarhed i relation til "stå mål med-kravet”,
Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolerne| Lovforslaget fjerner kravet om læseplaner for folkesko-
lerne, men tager ikke stilling til konsekvenserne for de frie grundskoler, som fortsat vil være bundet af de nu-
værende lovkrav. Hvis de frie grundskoler ikke også får friheden til at beslutte, om de vil udarbejde under-
visningsplaner, vil folkeskolerne reelt få mere frihed end de frie grundskoler.
Erstatning af ”Fælles mål” med nye ”Folkeskolens fagplaner”| Lovforslaget erstatter "Fælles Mål" med "Folke-
skolens Fagplaner". Historisk set har frie grundskoler aldrig været så bundet til folkeskolens mål som nu, hvil-
ket begrænser deres pædagogiske frihed. Fokus bør være på elevernes udbytte af undervisningen, ikke på
at gøre de frie grundskolers undervisning identisk med folkeskolens. Der ønskes en regelforenkling -
en op-
blødning af de strukturelle forpligtelser, som de frie grundskoler pt. er underlagt. De frie grundskoler skal
kunne sammensætte undervisningen på deres egen måde, med deres egen progression og evaluering.
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen| Lovforslaget indfører flere valgfag i folkeskolens ud-
skoling. De frie grundskoler skal bevare friheden til at beslutte, om undervisningen skal udbydes som valgfag.
Det forventes, at frie grundskoler kun skal stå mål med ét af de praktiske/musiske valgfag, ikke flere.
Justering af antallet af prøver i folkeskolen
| Forligskredsen vil lette prøvetrykket i folkeskolen, hvilket også
medfører ændringer for frie grundskoler. De frie grundskoler ønsker større frihed til at beslutte, hvilke fag
der skal føres til prøve i. Ændringerne bør ikke pålægge frie grundskoler at give standpunktskarakterer i fag
uden prøve.
Erhvervspraktik til alle| Forligskredsen vil gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle folkeskolens elever. Det er
vigtigt, at det i lovbemærkningerne præciseres, at dette ikke gælder de frie grundskoler, så deres pædago-
giske frihed respekteres.
Juniormesterlære i udskolingen| Ordningen skal tage højde for scenarier, hvor elever, der frafalder juniorme-
sterlæreordningen i 8.-9. klasse, ønsker at fortsætte på en fri grundskole eller tage en 10. klasse der. Dette
kan indebære undtagelser som fritagelse for fag eller særlige støtteordninger. Der skal også tages stilling til
de frie grundskolers rolle, når der etableres en afgangseksamen for juniormesterlære.
Præcisering af regler for støtte til hele klassen | Lovforslaget foreslår ændringer, der gør det muligt at give
støtte til hele klassen, enten fagligt eller til udvikling af sociale færdigheder. Dette accepteres af de frie
grundskoler.
Vi er optimistiske over for folkeskolens reform med fokus på frihed, men beklager, at samme frihed ikke er
blevet prioriteret for de frie grundskoler.
Vi opfordrer politikere og embedsværk til at være opmærksomme på, at de frihedsgrader, som tilfalder fol-
keskolerne, også bør gælde for de frie grundskoler.
De frie grundskoler oplever øget regulering, som begrænser friheden og forskelligheden fra det offentlige
skolesystem. Det er nødvendigt at sikre, at lovændringer for folkeskolerne ikke yderligere reducerer de frie
grundskolers evne til at operere frit og bevare deres pædagogiske unikke tilbud, hvilket høringssvaret har
fremhævet.
Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret
A
FRISKOLERNE
Peter Bendix Pedersen, formand
peterØfriskolerne.dk
nttånthaM
Lilleskolernes Sammenslutning
Peter Leth Andresen, næst-forperson
pete0819WDboernenesfriskole.dk
FORENINGEN AF
? KRISTNE FRISKOLER
wii BASE
Mirjam Fibiger, formand
mf ØDhkf.dk
Hr
Deutscher Schul. und Sprachveren
fur Nordschleswig
Anke Tåstensen, Dienststellenleiterin und Schulråtin
anke (Ddssv.dk
Danmarks Private
Skoler»
grundskoler & gymnasier
Karsten Suhr, formand
ks rivateskoler.dk
Danmarks
gg
Vejlederforening
Til
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
København den 26. juni 2024
Høring over udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslag om
folkeskolens kvalitetsprogram.
I forbindelse med Juniormesterlære har vi følgende kommentarer:
Vi ser Juniormesterlære som et godt tilbud og finder det relevant at den kan give adgang til en
erhvervsuddannelse, uden en fuld afgangseksamen.
Vi ser det som hensigtsmæssigt at der er en grundig information til elever og forældre, omkring
uddannelsesmuligheder efter endt Juniormesterlære, Der vil være erhvervsuddannelser, der vil
være svære for elever at gennemføre, hvis de alene har haft dansk og matematik. Der skrives at
det vil være hensigtsmæssigt at der undervises i engelsk og fysik/kemi, men som vi læser det,
bliver det ikke et krav at det udbydes. Vi mener derfor at der skal en grundig information til, inden
samtykket gives, om lokale forhold i forhold til fag og videre muligheder. Denne information kunne
med fordel gives i forbindelse med inddragelse af en lokal KUl-vejleder i beslutningsfasen.
I forbindelse med obligatorisk erhvervspraktik for alle, er vi også meget positive, da
erhvervspraktik er en god måde at få indsigt i arbejdsmarkedet og sig selv. Vi mener dog det er
vigtigt at have i mente, at det er begrænset hvad elever i 7. klasse må lave i erhvervspraktik efter
gældende lovgivning, på grund af deres alder. Det vil derfor være relevant at eleverne først
kommer i erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse, hvis de kun skal i erhvervspraktik en gang. Ønsker
man at eleverne skal ud i erhvervspraktik flere gange, er det relevant at inddrage 7. klasse.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Karina Meinecke
Formand
DAÅ DANSK
ÅRBEJDSGIVERFORENING
Børne- og Undervisningsministeriet
Att.: Att. Rosa Navarro Hammer
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 25
Høringssvar vedr. lovforslag, som udmønter 27.
juni 2024
dele af aftale af 19. marts 2024 om folkesko- 125068
lens kvalitetsprogram —
frihed og fordybelse
Dansk Arbejdsgiverforening har den 31. maj 2024 modtaget høring vedr.
udkast til lovforslag, der udmønter dele af aftale af 19. marts 2024 om fol-
keskolens kvalitetsprogram.
DA kvitterer for høringen og takker for muligheden for at afgive hørings-
svar.
DA finder det overordnet positivt, at lovforslaget blandt andet har til hen-
sigt at fremme en mere motiverende skoledag gennem praksisfaglighed i
folkeskolen. DA deler til fulde den betragtning, som fremgår af aftalen, at
”
Aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige
for nogen og gode for alle”.
DA mener, at den indgåede aftales fokus på praksisfaglig læring kan være
med til at øge elevernes motivation for læring, fremme deres færdigheder
og forberede dem bedre til fremtidens arbejdsmarked. Derfor havde DA
også gerne set, at praksisfaglighed blev udbredt mere som grundlæg-
gende element i folkeskolen i stedet for primært at være henvist til udsko-
lingens valgfag. I forlængelse heraf finder DA det problematisk, at 30 ti-
mer fra faget "håndværk og design" flyttes til et senere valgfag. Risikoen
er, at valget ikke falder på noget praktisk, hvilket ikke underbygger inten-
tionerne om mere praksisfaglighed i folkeskolen
Det er dog positivt, at der er fokus på at sikre bedre faglokaler til praktiske
valgfag, og hvordan valgfagene kan udvikles i samarbejde med erhvervs-
skoler. Dertil kommer, at det er centralt, at arbejdet med fagfornyelsen Vester Voldgade 113
sker med et reelt blik for øget praksisfaglighed i de enkelte fag. 1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
DA har følgende bemærkninger til udmøntningen af konkrete initiativer
CVR 16834017
i lovforslaget.
daéda.dk
da.dk
Juniormesterlære
Lovforslaget rummer en
ny ordning kaldet juniormesterlære i udskolin-
gen, som kan vælges af alle elever. Det er for DA vigtigt, at rammerne for
ordningen ikke bevirker, at der kommer uheldige incitamenter til, at nogle
elever vil blive ekskluderet af klassefællesskabet for i stedet at være i ju-
niormesterlære. Det kan have den konsekvens, at udskolingen kommer til
at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklasser, som kan blive op-
levet som ”specialklasser”. DA mener, at praksisfaglighed er til gavn for
alle elever, og derfor vil det være den forkerte vej at gå. Det bør desuden
præciseres i implementeringen, hvordan en elev, der fortryder valget af
juniormesterlære, vil kunne vende tilbage til ordinær skolegang mhp. at
tage en fuld afgangseksamen.
DA mener, at man skal være påpasselig med anvendelse af erfaringerne
fra ”eud 8/9”, da det er en visitationsordning, og elevgrundlaget er meget
lille (over en treårig periode har 101 elever deltaget i ordningen ifølge eva-
luering foretaget i 2023 af EVA).
For virksomhederne er det afgørende for udbredelse af juniormesterlære,
at der sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne om, hvad eleverne må lave.
Det skal også ses i lyset af regeringens nuværende overvejelser om at re-
videre reglerne for unges arbejde, herunder bilag 1, 7 og 8 i bekendtgørel-
sen om unges arbejde. Hvis ikke eleverne må gå til hånde, men kun pas-
sivt iagttage ansatte på virksomheden, så vil det være ikke noget, som bi-
drager til elevens (eller virksomhedens) motivation. DA vil derfor opfor-
dre til, at man i bekendtgørelsen om unges arbejde tydeliggør, at 8 30 også
gælder for elever i juniormesterlære, og indtænker juniormesterlære i ju-
steringen af de relevante bilag. Det er positivt, at det i bemærkningerne til
lovforslaget er beskrevet, at elever i juniormesterlære vil være dækket af
statens erstatningsordning. Det bør i forlængelse heraf tydeliggøres, hvor-
dan elever, der deltager i juniormesterlære på en uddannelsesinstitution,
er dækket.
Vedr. afslutningen af et juniormesterlæreforløb (lovforslagets 8 1 stk. 15)
mener DA ikke, at det er tilstrækkeligt, at der står, at repræsentanter fra
elevens praktiksted kan deltage. Det skal gøres eksplicit ifm. implemente-
ringen, at skolen skal invitere virksomheden til at deltage. I forlængelse
heraf vil DA gerne bemærke, at det bliver afgørende for vellykkede juni-
ormesterlæreforløb, at der sikres rammer for en god og kontinuerlig dia-
log mellem skole og virksomhed om, hvordan det går med eleven og
eventuelle udfordringer. Det er i dag på erhvervsuddannelserne en dia-
log, der udfordres af f.eks. GDPR-regler.
DA mener, at det en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervsud-
dannelserne, som ministeriet formulereri sin tilgang til juniormesterlære
ved at se ordningen som et tilbud til elever, som ”overvejer at påbegynde
Side 2/4
en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skoletrætte”. Sigtet for
en skoletræt elev skal ikke nødvendigvis være en ungdomsuddannelse
umiddelbart efter folkeskolen —
og EUD er en krævende uddannelse, der
ikke alene bør kobles med skoletrætte elever.
DA er derfor også stærkt kritisk overfor, at man slækker på adgangskra-
vene til erhvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juniormester-
lære. Det er afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at der
holdes et fagligt højt niveau. Det ønsker DA ikke at gå på kompromis med.
Derfor er det heller ikke hensigtsmæssigt, hvis elever kan optages på en
erhvervsuddannelse uden at have grundlaget for senere at bestå over-
gangskravene, herunder fx ift. engelsk og fysik/kemi.
DA kvitterer for den rolle, som i lovforslaget tilskrives arbejdsgiverorga-
nisationerne ift. samarbejde om initiativet og ser frem til at bliveinddraget
i implementeringen.
Obligatorisk erhvervspraktik
Ift. forslaget om at alle elever i løbet af 7.-9. klasse skal i erhvervspraktik,
er det for DA afgørende at pege på, at dette er en betydelig opgave at løfte
fra virksomhedsside. Der må forventes en markant stigning i antallet af
erhvervspraktikanter ift. i dag. DA understreger derfor vigtigheden af, at
der etableres gode samarbejdsrammer ude i de enkelte kommuner —
og at
virksomhederne selvfølgelig medvirker på frivillig basis.
Det er positivt ift. både juniormesterlære og erhvervspraktik, at det frem-
går af aftalen, at koncepterne skal udvikles sammen med arbejdsgiveror-
ganisationerne. Det er afgørende for, at der udvikles løsninger, der rent
faktisk kan fungere i virkeligheden —
både for virksomhederne og ele-
verne. DA noterer sig, at dette også fremgår i bemærkningerne til lov-
forslaget ift. arbejdet med juniormesterlære, men dette er udeladt i be-
mærkningerne ift. erhvervspraktik. DA vil gerne henlede opmærksomhe-
den på, at det er vigtigt, at arbejdsgiverorganisationerne også inddrages
ift. erhvervspraktik.
I forlængelse af ovenstående vil DA gerne knytte en kommentar til vur-
deringen af de økonomiske og administrative konsekvenser ved lovforsla-
get, hvor det fremgår, at det vurderes ikke at have økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Det kommer til at kræve res-
sourcer af virksomhederne dels at levere erhvervspraktikpladser og dels
etablere lærerige og udviklende juniormesterlæreforløb. DA undrer sig
derfor over, at ”Afregningen for undervisningsforløb og eventuel refusion af
udgifter til eleverne i forbindelse med praktik på uddannelsesinstitutioner vil så-
ledes skulle indgå i overenskomsten mellem praktikstedet og kommunalbestyrel-
sen”, mens der ikke lægges op til at kunne ske en afregning mellem virk-
somhed og skole. I stedet lægges der op til, at eleven eller virksomheden
Side 3/4
selv skal dække udgifter. DA mener, at praktik på uddannelsesinstitutio-
ner og praktik på virksomheder skal sidestilles ift. afregning.
DA bemærker, at det er uklart, om eleverne i juniormesterlære er fritaget
fra obligatorisk erhvervspraktik. Dette bør præciseres.
Teknologiforståelse
Ift. faget ”Teknologiforståelse” havde DA fundet det mere hensigtsmæs-
sigt, at Teknologiforståelse havde fået status som et obligatorisk selvstæn-
digt fag i folkeskolen.
Selvom faget alene indarbejdes i eksisterende fag samt udbydes som et
nyt femte toårigt valgfag i udskolingen, er det alligevel vigtigt at sikre op-
kvalificering af lærerne, så de er i stand til at undervise eleverne i faget på
et højt niveau. Forståelse og anvendelse af moderne teknologi skal ikke
risikere at blive nedprioriteret i undervisningen, da det vil være en grund-
læggende del af elevernes fremtidige arbejdsliv.
DA ser frem til at blive inddraget i et fremtidigt arbejde med evaluering
af de beskrevne nye ordninger i samarbejde med alle involverede mhp.
løbende justeringer og forbedringer.
DA bidrager gerne med yderligere inputs og samarbejde for at sikre, at
danske folkeskoleelever får en skoledag, der både motiverer dem og ru-
ster dem til fremtidens udfordringer.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Elisabeth Lund Nyborg
Side 4/4
oo:
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
Børne- og Undervisningsministeriet
aarkjæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer(Øuvm.dk
Høring over udkast til lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram
28.06.2024
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag til
lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre lov
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.). Som paraplyorganisation for landsdækkende folkeoplysende
foreninger og skoleformer henviser DFS til medlemsorganisationernes høringssvar;
Ungdomsskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler, Efterskoleforeningen og Friskolerne, der er
medafsender af et høringssvar indsendt af skoleforeningerne for de frie grundskoler.
Generelle bemærkninger
DFS ser mange gode takter i lovudkastet, herunder mere frihed til folkeskolerne, færre læreplaner,
mere praktisk undervisning og valgfrihed i udskolingen, der skal understøtte elevers motivation og
lyst til at lære.
De frihedsgrader, der tilfalder folkeskolen, bør også gælde for de frie og folkeoplysende
skoleformer. Det gælder bl.a. i forhold til forslaget om afskaffelse af læseplaner i folkeskolen. Her
bør frie grundskoler opnå samme frihed i forhold til friskolelovens krav om undervisningsplaner.
I arbejdet med at skabe Motivation for læring hos den gruppe af unge, som har interesse i en mere
praktisk orienteret undervisning, er der gode perspektiver i juniormesterlæreordningen. DFS er glad
for, at ungdomsskolerne indgår i muligheden, da ungdomsskolerne har stor erfaring med den
gruppe af unge, der har brug for andre og mere målrettede tilbud.
DFS vil dog opfordre til, at også Frie Fagskoler indgår som udbyder af juniormesterlæreordningen.
Frie Fagskoler har i dag god erfaring med at styrke skoletrætte og praktisk orienterede unge både
fagligt, socialt og personligt, og samtidig har skolerne de nødvendige værksteder og undervisere til
at varetage opgaven.
Som Ungdomsskoleforeningen fremhæver i deres høringssvar, må juniormesterlæreordningen dog
ikke erstatte eller udskyde muligheden for at deltage i heltidsundervisning i ungdomsskolen på 8.
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
eller 9. klassetrin. Fordi de unge er forskellige, er det vigtigt, at forskellige tilbud er tilgængelige.
DFS finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at unge, der har gennemført juniormesterlære,
får adgang til erhvervsuddannelserne med en adgangseksamen, som ikke kræver aflæggelse af
prøver i alle fag. Ligesom Ungdomsskoleforeningen vil DFS opfordre til, at denne mulighed også kan
komme til at gælde for ungdomsskolernes heltidsundervisning, jvf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29.
januar 2024, & 33, stk. 3.
Som påpeget af både Efterskoleforeningen og de frie grundskoler, der overtager elever, der har
gennemført juniormesterlæreordningen eller er sprunget fra, er det centralt, at de får samme
fleksible muligheder som folkeskolen til at tilrettelægge undervisning og prøver i relation til, at
eleven har været omfattet af mindre undervisning.
Konkrete bemærkninger
Til $9 i lov om folkeskolen:
Med tilføjelsen af 8 9 a, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, bliver det muligt for
elever på 8. og 9. klassetrin at deltage i juniormesterlæreordningen i indtil to femtedele af
undervisningstiden på en virksomhed eller på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en
FGU-institution eller på en ungdomsskole.
DFS foreslår, som også fremhævet af Foreningen af Frie Fagskoler, at det i lovforslaget tilføjes, at
juniormesterlæreordningen også bliver en mulighed på frie fagskoler. Frie fagskoler tilbyder i dag
praktiske og erhvervsrettede camp-forløb til 8.-9. klasser, og har derfor allerede erfaring med at give
elever mulighed for at arbejde med praktiske fag som et led i afklaring af deres uddannelsesvalg.
Med venlig hilsen
Ulrik Kampmann
Sekretariatschef
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Fr)e
28. juni 2024
e
MHO
Dansk Industri
DI-2024-03369
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att.: Rosa Navarro Hammer
Høringssvar fra Dansk Industri -
Lovforslag om folkeskolens kvalitetspro-
gram
Dansk Industri (DI) har 31. maj 2024 modtaget høring vedr. udkast til lovforslag, der udmønter
dele af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blev indgået 19. marts 2024. DI takker for
muligheden for at give bemærkninger til forslaget.
Overordnet set mener Dl, at lovforslaget har mange positive initiativer og hensigter, der lægger op
til en mere motiverende, varieret og anvendelsesorienteret undervisning i folkeskolen, samt en
tættere kobling mellem folkeskoler og erhvervsliv. DI er desuden positive over anerkendelsen af,
at særligt praksisfaglighed og variation i undervisningen er positivt for de fleste elevers læringsud-
bytte, og ikke blot de elever, der har udfordringer med den traditionelle klasseundervisning. Dog
så DI gerne, at praksisfagligheden blev udbredt yderligere og indskrevet som formål i alle fag, såle-
des at det ikke blot foregår primært i udskolingens valgfag, som forslaget lægger op til.
Teknologiforståelse
DI bemærker, at det er positivt, at teknologiforståelsesfagligheden med lovforslaget lægges op til
at spille en større rolle i grundskolen. Dog bemærker DI, at det med forslaget fastlægges, at tekno-
logiforståelse bliver etableret som et valgfag, som eleven kan tilvælge, såfremt dette udbydes på
elevens skole. DI vil gerne udtrykke bekymring over, at udviklingen af faglige kompetencer inden-
for teknologiforståelse går for langsomt, og at valgfagsmodellen, som forslaget lægger op til, reelt
vil risikere at betyde, at vi i højere grad får et teknologisk A og B hold i den unge generation. Samti-
dig er der en risiko for, at valgfaget ikke udbydes mange steder og særligt på de mindre skoler,
hvorfor der her ikke vil blive foretaget et egentligt løft af disse vigtige kompetencer. Dette kan få
alvorlige konsekvenser for Danmarks fremtidige konkurrenceevne i det teknologiske kapløb samt
vores muligheder for at finde de stærkeste og mest bæredygtige løsninger på samfundetsi sti-
gende grad komplekse udfordringer.
Di ser derfor et behov for, at der iden kommende tid arbejdes videre henimod, at teknologiforstå-
else hurtigst muligt indføres som et selvstændigt, obligatorisk fag i folkeskolen. I forlængelse heraf
bemærker DI, at det er afgørende, at der allerede nu afsættes tilstrækkelige midler til et reelt
kompetenceløft ved uddannelse og efteruddannelse af lærere i denne nye faglighed i folkeskolen.
Det er helt afgørende at sikre et reelt løft af elevers kompetencer i teknologiforståelse gennem
kompetente og motiverede undervisere.
Erhvervspraktik
Det er positivt, at erhvervspraktik bliver obligatorisk for alle elever i 7., 8. eller 9. klasse. Erhvervs-
praktik er et stærkt værktøj til at give eleverne mulighed for at afprøve hverdagen i en virksomhed
og giver erfaringer med jobfunktioner, arbejdsopgaver og miljøet på en arbejdsplads, der kan være
med til at skabe afklaring omkring interesser og videre uddannelses- og karriereveje. DI mener
endvidere, at dette initiativ er et vigtigt skridt mod etableringen af en tættere kobling mellem sko-
ler og erhvervsliv.
DI bemærker dog, at der er behov for en veltilrettelagt og struktureret koordinering mellem skoler
og virksomheder. Der er behov for, at kommunerne forpligtes til at arbejde med at skabe denne
koordinering, således at samarbejdet forankres i kommunerne. Dette kunne eksempelvis ske gen-
nem udpegelse af mindst én erhvervsplaymaker i hver kommune, der har ansvaret for at formidle
kontakt mellem virksomheder, skoler og elever, skaber overblik over praktikpladser i kommunen
og som kan sikre, at erfaringer bringes videre fra år til år.
DI kan være bekymrede for, at en manglende koordinering kan skabe en uhensigtsmæssig stor be-
byrdelse af lokale virksomheder. Di vil endvidere understrege, at det er afgørende, at virksomhe-
derne deltager på frivillig basis, da det hverken er muligt eller relevant for alle virksomheder at
stille praktikpladser til rådighed. Dl er positive overfor, at erhvervspraktikken bliver indrettet flek-
sibelt over 7., 8. eller 9.klasse. Dette muliggør, at virksomhederne i højere grad har mulighed for at
stå til rådighed og åbne dørene for skoleelever, end hvis erhvervspraktikken fastlåses til en be-
stemt uge.
Erhvervspraktiktikken skal ifølge forslaget være af fem dages varighed og kan deles op i f.eks. to
dage et sted og tre dage et andet sted. DI finder den fleksibilitet vigtig og ønsker yderligere, at det
fremgår, at der skal være mulighed for at sprede erhvervspraktikken over en længere periode,
hvor det er relevant. Dette blandt andet for at imødekomme ambitionen i forslaget om at sikre
sammenhæng med elevernes skoleundervisning, hvor erfaringerne fra praktikken løbende inddra-
ges i undervisningen. Det bør fremgå klart, om dette er muligt.
Juniormesterlære
DI støtter op om muligheden for, at elever fremover kan komme i juniormesterlære. Indlednings-
vis bemærker DI dog, at folkeskoleloven allerede indeholder ordninger, der ligner juniormester-
lære, hvorfor man med fordel kunne revidere de eksisterende, så de stemmer overens med den
politiske aftale frem for at tilføje nye ordninger til en allerede omfattende lovgivning. Dette bør
også ses i lyset af regeringens ønske om generel afbureaukratisering og forsimpling af folkeskolelo-
ven.
DI mener dog overordnet set, at juniormesterlæreordningen er et oplagt værktøj til at gøre nogle
unge opmærksomme på de faglærte muligheder, der findes. Nogle elever har behov for et alterna-
tiv til folkeskolens primært boglige undervisning, og her er juniormesterlæren en god mulighed.
Flere virksomheder træder allerede i dag til og byder disse elever velkomne, og det skal vi blive
ved med.
DI bakker op om, at juniormesterlæren kan være et yderst brugbart tilbud til den rette gruppe af
elever, men vil gerne benytte anledningen til at understrege vigtigheden af, at der fastholdes et
overordnet mål om, at flest muligt elever gennemfører folkeskolen med den fulde fagpakke.
Di har derfor en bekymring for, at der med lovforslaget lægges op til, at beslutningen om, hvorvidt
en elev skal i juniormesterlære eller ej, er elevens og forældrenes beslutning alene. DI mener, at
der bør være en fagprofessionel vurdering indover beslutningen, hvor en lærer med kendskab til
elevens faglighed er med til at træffe beslutning om, hvorvidt dette vil være den mest gunstige vej
for eleven. Den manglende visitation kan føre til, at den forkerte gruppe elever tilvælger juniorme-
sterlæren og utilsigtet fravælger folkeskolens fulde fagpakke, som jo er den basiskompetence, vi
som samfund er enig om, er vigtig for alle børns muligheder. Samtidig skal det understreges, at Dl i
forlængelse heraf mener, at praksisfaglighed, som nævnt, generelt bør udbredes i folkeskolen ved
konkret at blive indskrevet som formål i alle fag.
DI mener, at det er en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervsuddannelserne, som mini-
steriet formulereri sin tilgang til juniormesterlære ved at se ordningen som et tilbud til elever,
som ”overvejer at påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skoletrætte”,
jf. s. 46 i bemærkninger til lovforslaget. Sigtet for en skoletræt elev skal ikke nødvendigvis være en
ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen —
og en erhvervsuddannelse er en krævende
uddannelse, der ikke alene bør kobles med skoletrætte elever.
Di er derfor også stærkt kritisk overfor, at man slækker på adgangskravene til erhvervsuddannel-
serne for elever, der kommer fra juniormesterlæreordningen. Det er afgørende for erhvervsud-
dannelsernes attraktivitet, at der holdes et fagligt højt niveau. Det ønsker DI ikke at gå på kompro-
mis med. Derfor er det heller ikke hensigtsmæssigt, hvis elever kan optages på en erhvervsuddan-
nelse uden at have grundlaget for senere at bestå overgangskravene, herunder f.eks. ift. engelsk
og fysik/kemi.
Derudover foreslår Dl, at frie fagskoler tilføjes til juniormesterlæreordningen på lige fod med insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse, FGU-institutioner og ungdomsskoler.
Rollen som erhvervsplaymaker, der bør etableres i forbindelse med den obligatoriske erhvervs-
praktik, kan endvidere anvendes til at finde egnede virksomheder til den elev, der måtte have be-
hov for at finde et sted at komme i juniormesterlære. Det er en kendsgerning, at en stor del af de
elever, der har udfordringer med den klassiske skolegang, har forældre, der er mindre ressource-
stærke. Derfor er der også særligt vigtigt, at kommunerne understøtter skoler og elever i at finde
en virksomhed til eleven, der skal i juniormesterlære.
DI mener endvidere, at mulighederne for at indfri intentionerne med juniormesterlæren er betin-
get af, at der åbnes op for, at de unge kan udføre andre og nye arbejdsopgaver, end de nuvæ-
rende arbejdsmiljøregler giver mulighed for. Reglerne betyder reelt set, at de unge fastholdes i en
tilskuerrolle på de virksomheder, som kunne være interesserede i at åbne dørene for de unge.
Hvis eleverne i juniormesterlære kun passivt kan iagttage ansatte på virksomheden, vil det ikke
være noget, som bidrager til elevens (eller virksomhedens) motivation og dermed også læringsud-
bytte.
Dansk Metal og DI har drøftet de udfordringer, som industrivirksomheder med relevans for junior-
mesterlæreordningen står overfor, og DI skal på den baggrund opfordre regeringen til at frem-
lægge forslag om at ændre arbejdsmiljølovens regler om unges arbejde i industrien, så det bliver
muligt for de unge at udføre flere håndværksmæssige opgaver. Overordnet er det væsentligt for
Di, at der arbejdes for ensartede og dermed overskuelige regler for alle grupper af elever, der som
en del af deres uddannelse skal være på en arbejdsplads.
Dansk Metal og DI foreslår, at reglerne ændres, så der i princippet kun skelnes mellem to grupper
af unge, som omfatter de 13 til 17-årige:
e
Unge, som er undervisningspligtige, og som kun udfører arbejde i meget lille grad. Det vil
sige fritidsjobbere og erhvervspraktikanter.
.& Andre undervisningspligtige unge, hvor arbejde på en virksomhed udgør en betydelig del af
deres uddannelse. De omfatter unge på trainee-ordninger, lærlinge, unge i juniormester-
lære samt unge, der af en eller anden grund ikke opfylder den fulde undervisningspligt.
Derudover bemærker DI, at vi er enige i Dansk Metals uddybende betragtninger om arbejdsmiljø i
deres høringssvar.
DI står til rådighed og bidrager gerne med sparring og samarbejde i arbejdet med at få skabt en
motiverende folkeskole af høj kvalitet og med et tæt og konstruktivt samarbejde med dansk er-
hvervsliv.
PI
med veflji hilsen
— | 10) [I
MiKKeT fraarder
Underdirektør, Forskning, Uddannelse og Mangfoldighed
Dansk Industri
DANSK
LÆRER
foreningen mmm
ik FOLKESKOLESEKTIONEN
Vedr: Høring over udkast til lovforslag om folkeskolens Kvalitetsprogram —
frihed og fordybelse.
Initiativer til Lovforslag nr. 1 om folkeskolens kvalitetsprogram
Generelle overvejelser
Vi er af den overbevisning, at skolebestyrelsen skal være repræsenteret af de
mennesker, som har direkte kontakt til skolen. Der kan sagtens etableres
samarbejder til lokale virksomheder, uden at der sidder repræsentanter i
skolebestyrelsen. Det er til gengæld meget positivt, at skolebestyrelsen får ret til
at deltage i skoleudviklingssamtalen. Det vil forhåbentlig betyde en større
indflydelse for den enkelte skole, hvis deres input også imødekommes af
kommunen. Det er også en reel frisættelse, at skolebestyrelsen kan fastsætte
principper for organisering af skolens hverdag, herunder digital kommunikation
.
JE 8 44, stk. 2. Det giver elever, lærere, skoleledere og skolebestyrelser mulighed
for at forme skolen i langt højere grad lokalt og ikke på kommuneplan.
Det er vigtigt med en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og
matematik, hvis altså der følger ressourcer med, Det giver god mening, at der kan
gives støtte til hele klassen, så længe det ikke betyder, der kan blive mindre støtte
til de elever, som har særlige behov. Mht. afskaffelse af krav om intelligenstest er
det godt, fordi det vil tørlægge et allerede drænet PPR for ressourcer. Det vil være
hensigtsmæssigt, at det beskrives i lovteksten, at det er skoleleder i samarbejde
med lærer, der vurderer, om barnet skal tilbydes en test efter screening af faglige
årsager.
Når man vælger at afskaffe den understøttende undervisning, kravet om bevægelse
og kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse, kan det ikke undgås, at man får den
tanke, at der er tale om en spareøvelse pakket ind i frisættelse. Det kan være en
måde at skaffe ressourcer til andre initiativer i forliget, sådan at de mange tiltag
H DANSKLÆRERFORENINGEN RATHSACKSVEJ 7 DANSKLFÆØDANSKLF.DK
GVR 13612528 1862 FREDERIKSBERG C DANSKLF.DK
TLF.: 33 79 00 10
bliver selvfinansierende, Det er vigtigt at understrege, at de frigjorte ressourcer
skal være sikret til en forbedring af elevernes undervisning, fx to-lærertimer.
Der er ingen tvivl om, at folkeskolen trænger til at få luft under vingerne og have
mindre central styring mere lokal styring. Folkeskoleforliget er et fint første trin
på vej mod det.
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Vi er i Dansklærerforeningen begejstrede for, at der skal laves nye Fagplaner for
alle fag. At vi igen skal til at tale om, hvad det er undervisning kan og skal. At vi
kan sige farvel til 18 siders matrix med 3000 læringsmål og sætningen ”Eleven
kan” og goddag til undervisningsformål og ”Undervisningen skal..”, Der skal med
de nye fagplaner være et mulighedsrum for undervisning i folkeskolen, som
fordrer et langsommere tempo, ro og fordybelse. Så der bliver plads til
undervisning, som er dannende, fællesskabende, vedkommende, uforudsigelig,
kreativ og improviserende,
I den forbindelse er det vigtigt at tænke stort, både for fag og prøver. Uden
omsvøb, så er den reelle magt for undervisning i fagene i udskolingen lige nu styret
af afgangsprøverne. Det farver fagene, om vi vil det eller ej. Derfor skal arbejdet
med fagplaner og prøver ske i sammenhæng. Vi kan ikke skabe grundlag for en
nytænkning af fagene, hvis vi stadig skal til de samme prøver, Hvis der kun er
plads til at fjerne nogle mål og rette kommaer, hvor stor en fagfornyelse er der så
egentlig tale om?
Eleverne i folkeskolen bliver ikke dygtigere til dansk, og det fremmer ikke
børnenes glæde ved at gå i skole, når de bliver undervist med prøven som mål, Det
mest brugte argument for, hvorfor det er vigtigt med prøver i 9. klasse, er, at så
har eleverne ”prøvet at gå til prøve”. Vi vil gerne understrege, at det er en forfejlet
Side 2/8
opfattelse, Prøvegenren ændrer sig, når de kommer på ungdomsuddannelserne, Og
det giver bestemt ikke elever lyst til videre uddannelse at være blevet halet
igennem en læseprøve, retskrivningsprøve, skriftlig fremstilling og mundtlig
prøve i dansk. Vi skal have færre prøver! Og de prøver, vi skal have, skal afspejle
undervisningen og ikke styre den. Når vi taler om færdigheder i dansk er det ikke
interessant, hvordan det ser ud til allersidst, hvor eleverne bliver prøvet ved prøver,
hvor man skal læse noveller på tid og gætte på, hvilke ord, der mangler på den
tomme linje. Det er derimod interessant at bruge diagnostiske læsetest og
staveprøver undervejs i skoleforløbet, så læreren kan planlægge sin undervisning
efter det. Det er ligeledes interessant at se, hvordan de kan bruge de færdigheder i
en kontekst til sidst i skoleforløbet. De prøver, der er i dansk i dag, kan sagtens
tænkes anderledes, både de skriftlige og de mundtlige. Der er allerede spændende
forsøg i gang med mundtlig dansk, men det er mindst lige så vigtigt, at vi kigger
på de skriftlige prøver.
At man i mellemtiden vælger at fagenes bindende færdigheds- og vidensområder
gøres vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og
kompetencemål, der er bindende, giver god mening som en løsning, indtil de nye
fagplaner er klar. Det vil også give mulighed for at man ude på de enkelte skoler
kan få gang i den pædagogiske og didaktiske samtale om, hvad det egentlig er der
er vigtigt i undervisningen i de enkelte fag.
Det er også positivt, at man afskaffer centralt krav om læseplaner. Dog skal det
nævnes, at der her ville have været en reel mulighed for faktisk at have en didaktisk
og pædagogisk samtale ude på skolerne, som man havdei tidligere tider, hvor man
havde lokale læreplansudvalg, som arbejdede med læreplanerne helt lokalt.
Det er vigtigt, at man får kigget på de obligatoriske emner i forbindelse med
fagfornyelse, og at de enten får et hjemsted eller bliver droppet, når man har haft
Side 3/8
en grundig dialog om, hvad der egentlig er skolens opgave i dag. Men beslutningen
om, at ”Job og uddannelse” skal integreres i danskfaget er hovedrystende. Det er
åbenlyst, at dansklæreren kender sine elever godt pga. de mange timer man er
sammen med dem, men at det skulle være begrundelsen for, at dansklæreren nu
skal lave uddannelsesvejledning, er ikke sagligt. Det er ikke dansklærerens eller
fagets opgave. Danskfaget kan fx tilbyde en forståelse af eleverne selv, relationer
og hvordan man skriver en ansøgning, men det er ikke danskfagets opgave, at
uddannelsesrette eleverne, Det giver mening, hvis job og uddannelse fx også bliver
en del af historie og samfundsfag, da der er nogle klare overlap i fagligheden der
er tænkt med emnet og emner der allerede diskuteres i kulturfagene.
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Indskolingen burde være omfattet af et princip om ”to-lærer” og ”få-lærer”-
dækning. Hvis afskaffelsen af fuld kompetencedækning medfører, at
indskolingseleverne møder færre forskellige voksne, er det en god idé. Men hvis
det betyder, at der bliver undervist i dansk uden kompetencedækning i
indskolingen, vil det være katastrofalt. Det vil kunne ses på læseresultaterne om
få år.
Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Vi bifalder i det store hele ideen med mere frihed til den enkelte skole, Det er ikke
vores indtryk, at den obligatoriske projektopgave opleves som en unødvendig og
ubelejlig binding ude i folkeskolen. Vi er indforståede med, at den enkelte skole
fortsat gerne må afvikle en projektopgave, men vi er bekymrede for, om
projektarbejdet, når det ikke længere er obligatorisk, vil blive nedprioriteretpå den
enkelte skole både på mellemtrinnet og i udskolingen.
Når vi ærgrer os over afskaffelsen af projektopgavens status som obligatorisk i 9.
klasse, skyldes det, at projektopgaven i vores øjne er et afgørende element i at
skabe et varieret og praktisk orienteret skoleforløb. I en udskoling, hvor
Side 4/8
prøvetrykket er en udfordring, skaber netop projektopgaven tiltrængt variation.
Her har undervisningen og læreprocesserne en anden form, hvilket giver mulighed
for differentiering og tværfagligt arbejde. Derfor bør projektopgaven prioriteres. I
den nye folkeskoleaftale er praksisfaglighed desuden en høj prioritet. Vi mener, at
praktisk orienteret undervisning bør finde sted i alle fag. Projektopgaven er måske
den del af udskolingen, hvor den praktisk orienterede undervisning står stærkest
på tværs af fagene og hvor eleverne kan kombinere deres viden og færdigheder fra
forskellige fag til at skabe kreative og relevante produkter,
Juniormesterlære i udskolingen
Det er dejligt, at der er en ambition om flere praktiske fag og større valgfrihed i
udskolingen, men det er kedeligt, at det sker på bekostning af billedkunst og
engelsk i indskolingen, Dét de ældste elever har brug for er færre afgangsprøver
og mere reel indflydelse på den daglige undervisning. Det løser juniormesterlære,
erhveryspraktik til alle og et ekstra valgfag ikke.
Der er i den grad elever, som efter 8-9 års skolegang er gået kold i oplevelsen og
som har brug for et andet og bedre tilbud. Juniormesterlære er en rigtig god måde
at imødekomme nogle af disse elever på, og det findes allerede i dag i mindre
praktikforløb, som også nu er en mulighed. Det er imidlertid problematisk, at en
afgangsprøve med juniormesterlære ikke er adgangsgivende til STX og EUX. Det
er at mindske elevernes fremtidsmuligheder. Og det er ikke, fordi vi i
Dansklærerforeningen mener, at alle børn skal på gymnasiet eller lignende, men
der er flere elever, som gerne vil og sagtens kan tage en gymnasial uddannelse,
som er blevet umanerligt skoletrætte i slutningen af deres grundskoleforløb. En
anden konsekvens ved idéen, som den ser ud nu er, at der vil blive skabt en kløft
mellem de elever, som tager juniormesterlære og de som ikke gør, Der vil blive
skabt et A og et B-hold. Det er ikke meningen med folkeskolen.
Side 5/8
Ny timetalsfordeling
Det er en uambitiøs timetalsfordeling, da man rykker rundt på de små fags timer
og tager fra ét valgfag for at give til et andet valgfag. Det er på tide, at man kigger
på de store fag, dansk og matematik, så man ikke i sin iver efter at komme flere
fagligheder eller obligatoriske emner ind i de to fag ender med at udvande dem.
Det er glædeligt, at der skal være mulighed for flere valgfag i udskolingen, men at
der tages timer fra idrætsundervisningen i udskolingen, er underligt i denne
dagsorden med mere praktisk undervisning for de ældste.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Det er ærgerligt, at man har vurderet, at Teknologiforståelse ikke skal være et
selvstændigt fag. Det havde givet rigtig god mening, da man i samme åndedrag
var blevet nødt til at sikre, at der ville følge efteruddannelse og
kompetenceudvikling med. Nu skal faget integreres i andre fag på bestemte
klassetrin og det bliver højst sandsynlig dansk mfl., fordi det er faget med flest
timer,
Der er ingen tvivl om der er brug for teknologiforståelse i forhold til den verden
eleverne lever i. Det er imidlertid en udfordring, at det nu skal integreres i andre
fag, fordi faget på den måde bliver ujævnt og personbåret, Det er vigtigt, at der
følger kompetenceudvikling med og at det ikke bliver en konceptløsning uden sans
for danskundervisning, elever og lærerliv. Og hvor ville det have været skønt, hvis
det havde været muligt at udfolde teknologiforståelse som et tværfagligt fag. Det
bliver vanskeligt, når det skal integreres i eksisterende fag, der allerede er
belastede af stoftrængsel.
Billedkunst i 1. klasse skal bevares
Side 6/8
Det er helt uforståeligt og utænkeligt, at børn ikke skal have mulighed for at
udtrykke sig praktisk, kreativt, eksperimenterende og innovativt helt fra 1.klasse,
samt lære at reflektere over den billedkultur, de selv står midt i. Evnen til at kunne
begå sig i en billedverden er ikke noget man er født med, det skal øves og læres
igennem hele skoleforløbet. I billedkunst kvalificeres og udvikles elevernes
billedsprog både analogt og digitalt, som er færdigheder der rækker langt ud over
faget selv, Med en skoledagsorden om mere praksisfaglighed, mindre skærm og
bedre trivsel, har vi svært ved at forstå, at man netop vælger at fjerne et praktisk
fag som billedkunst i 1.klasse, hvor deres virkelyst, kreativitet og fantasi står på
spring til at blive sat i spil og udfordret af en kvalificeret billedkunstundervisning.
Det er ikke billedkunstundervisning, når der tegnes en umiddelbar tegning til en
tekst, klippes et gækkebrev eller laves en foldebog i dansk. Det er praktisk dansk.
I billedkunst lærer eleverne at tænke med hænderne inden for flere forskellige
udtryksformer og materialer i et billedkunstværksted, modsat hvad der er
mulighed for i et almindeligt klasseværelse, Børn har brug for mere end det talte
og skrevne sprog. Der er ingen tvivl om at bevaringen af billedkunst styrker
fagligheden i dansk og de andre boglige fag.
På vegne af Dansklærerforeningens bestyrelse,
Med venlig hilsen
Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem
Katja Gottlieb, næstformand
Ida Geertz-Jensen, formand
Side 7/8
DANSK
LÆRER Je
foreningen mmm
kt FOLKESKOLESEKTIONEN
Vedr: Høring over udkast til lovforslag om folkeskolens Kvalitetsprogram —
frihed og fordybelse.
Lovforslag nr. 2 om mulighed for karaktergivning på 6. og 7. klassetrin.
Det er vigtigere at arbejde med karakterdannelsen end at give elever i 6. og 7.
klasse karakterer i forskellige fag. Det er sympatisk, at man vil frisætte skolen ved
at gøre dette til en mulighed på den enkelte skole, samt at man understreger, at der
skal medfølge feedback mundtlig eller skriftlig og være enighed mellem
skoleledelse og skolebestyrelsen om at gøre dette til virkelighed.
Vi vil på det kraftigste anbefale, at man ikke benytter sig af denne mulighed.
Karakterræs går ud over undervisningsmiljøet og elevernes trivsel. Det flytter
elevernes fokus fra dét, der er vigtigt, nemlig selve undervisningen, som vi er
fælles, om til det lille tal, og fra vigtigheden af at lære og være nysgerrig på nyt
stof, til det at være strategisk 1 forhold til karakterer; man bliver på den
banehalvdel, man spiller sikkert på. Der findes mange andre og bedre pædagogiske
og didaktiske værktøjer end karaktergivning, hvis man skal guide eleverne i deres
faglige niveau.
På vegne af Dansklærerforeningens bestyrelse,
Med venlig hilsen
Jens Raahauge, bestyrelsesmedlem
Katja Gottlieb, næstformand
Ida Geertz-Jensen, formand
fk DANSKLÆRERFORENINGEN RATHSACKSVEJ 7 DANISKLFÆDAMSKLF.DK TLF... 33 79 00 10
CVR 13412528 1852 FREDERIKSBERG C DANSKLF.DK
DANSK
METAL
Uddannelses- og IKT-sekretariatet
Børne- og Undervisningsministeriet Molestien 7
2450 København Sv
Departementet Telefon 33 63 20 00
Frederiksholms Kanal 25 metalædanskmetal.dk
danskmetal.dk
1220 København K
Deres ref: MELY
27-06-2024
HØRINGSSVAR VEDR. HØRING OVER LOVFORSLAG, SOM UDMØNTER DELE AF AFTALE OM FOL-
KESKOLENS KVALITETSPROGRAM MV.
Dansk Metal takker for muligheden for at indgive høringssvar ifm. ovenstående hø-
ring.
Indledningsvist vil Dansk Metal tilkendegive sin generelle opbakning til kvalitetspro-
grammet, som prioriterer en mere praksisfaglig folkeskole, hvor eleverne gennem er-
hvervspraktik, skole-virksomhedssamarbejde og praksisnær undervisningi bla. natur-
fag, håndværk og design, teknologiforståelse i moderne værksteder gerne skulle
blive begejstrede for fagenes praktiske anvendelse.
Herudover har Dansk Metal følgende bemærkninger vedr. de enkelte initiativer, som
fremgår af "Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og
forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram M.v.)”.
Juniormesterlære
Dansk Metal ser positivt på den foreslåede juniormesterlæreordning og at den skal
være et tiltag for at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever får mulighed
for at afslutte folkeskolen med et mere praktisk sigte.
Det er imidlertid Dansk Metals vurdering, at mulighederne for at indfri intentionerne
med juniormesterlæren er betinget af, at der åbnes op for, at de unge kan udføre an-
dre og nye arbejdsopgaver end de nuværende arbejdsmiljøregler giver mulighed for.
Reglerne betyder reelt set, at de unge fastholdes i en tilskuerrolle på de virksomheder,
som kunne være interesserede i at åbne dørene for de unge.
For industrien, som Dansk Metal repræsenterer, vil juniormesterlæren være relevant
og meningsfuld, hvis eleverne får lov til at udføre flere opgaver under fuldt forsvarlige
arbejdsmiljøforhold. Den teknologiske udvikling indenfor maskiner og håndværktøjer
har udviklet sig markant, siden de oprindelige arbejdsmiljøregler blev fastlagt. På en
lang række områder er sikkerheden blevet en integreret del af maskiner og værktøj.
Det ændrer dog ikke ved, at det stadig er yderst vigtigt, at anvendelsen af maskiner og
værktøj foregår under betryggende forhold. Sikkerhed og arbejdsmiljø på de enkelte
virksomheder handler både om sikre maskiner og værktøj men også om introduktion,
instruktion, oplæring, opsyn og tilsyn —
i den rækkefølge.
d7TAC DK 3054
Dansk Metal og Dansk Industri har drøftet de udfordringer, som industrivirksomheder
med relevans for juniormesterlæreordningen står overfor, og Dansk Metal skal på den
baggrund opfordre regeringen til at fremlægge forslag om at ændre arbejdsmiljølo-
vens regler om unges arbejde i industrien, så det bliver muligt for de unge at udføre
flere håndværksmæssige opgaver.
Overordnet er det væsentligt for Dansk Metal, at der arbejdes for ensartede og der-
med overskuelige regler for alle grupper af elever, der som en del af deres uddan-
nelse skal være på en arbejdsplads.
Dansk Metal og Dansk Industri foreslår, at reglerne ændres, så der
i princippet kun
skelnes mellem 2 grupper af unge som omfatter de 13 til 17-årige:
«+
Unge som er undervisningspligtige og som kun udfører arbejde i meget lille
grad. Det vil sige fritidsjobbere og erhvervspraktikanter.
Andre undervisningspligtige unge, hvor arbejde på en virksomhed udgør en
betydelig del af deres uddannelse. De omfatter unge på trainee-ordninger,
lærlinge, unge i juniormesterlære samt unge, der af en eller anden grund ikke
opfylder den fulde undervisningspligt.
Dansk Metal og Dansk Industri foreslår, at de regler efter arbejdsmiljøloven som gæl-
der for unge i erhvervspraktik, også kommer til at gælde for fritidsjobbere. Der er i dag
flere restriktioner for fritidsjobbere end for unge i samme alder, som er i erhvervsprak-
tik.
Derudover foreslås det, at de regler, der i dag gælder for lærlinge på erhvervsuddan-
nelser, skal udvides til også at gælde for den kommende juniormesterlære, unge i
trainee-ordning og alle andre unge som af en eller anden grund ikke opfylder den
fulde undervisningspligt.
Lovforslaget er i Dansk Metals optik ikke tilstrækkelig tydelig om, hvordan en virksom-
hed godkendes til at være oplæringssted. Her forestår Dansk Metal, at muligheden for
at være oplæringssted for juniormesterlærlinge skal være forbeholdt virksomheder,
der er godkendte til at have lærlinge eller elever på erhvervsuddannelserne. Hermed
har der allerede været en formel vurdering og godkendelse af, at virksomheden leve-
rer forsvarlige oplæringsforhold.
Virksomheder, der beskæftiger unge i aldersgruppen skal allerede efter de gældende
regler udarbejde en særlig arbejdspladsvurdering (APV) af de unges arbejde. Det skal
være virksomhedens interne dokumentation for, at virksomheden opfylder de krav,
der gælder om unges arbejdsmiljø. Virksomheder, som ønsker hjælp til dette, kan få
hjælp af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver (eller af parternes fælles konsulenttjene-
ste).
For at sikre at arbejdsmiljøet på virksomheder er forsvarligt, skal der fastsættes krav til,
hvilke forhold unge APV'en skal redegøre for. Det omfatter bl.a. introduktion, instruk-
tion, opsyn og tilsyn med de unge under arbejdet og hvem, der har ansvaret for at
give de unge instruktion til de enkelte opgaver, holde opsyn med dem og føre tilsyn
med dem, herunder hvordan virksomheden har sikret sig, at de pågældende har de
Side 2 af 3
nødvendige kompetencer. Men også at virksomhedens maskiner og udstyr er sikret
mindst efter arbejdsmiljølovens og Maskindirektivets bestemmelser. Der kan bl.a.
henvises til en lang række vejledninger fra 8£A /ndustri, som gennemdår krav og prak-
tiske løsninger.
Selvom fokus i lovforslaget er på de 15 til 17 årige kan der være behov for at under-
søge behovet for også at lade unge på 13 og 14 år udføre andre og flere opgaver end
reglerne i øjeblikket giver mulighed for.
Endeligt bemærker Dansk Metal, at det fremføres (side 47), at "det er centralt, at initia-
tivet løftes i samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne for at understøtte imple-
menteringen afinitiativet”, og at ”Arbejdsgiverorganisationerne vil derfor blive inddra-
get i arbejdet med at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og virksomheder, så
vidt muligt lever op til lovens krav". Her bør relevante arbejdstagerorganisationer
ifølge Dansk Metal inddrages på lige fod.
Erhvervspraktik
Dansk Metal bakker op om indførslen af den obligatoriske erhvervspraktik, herunder
også at det i bemærkningerne (side 62) gøres klart, at folkeskolen gennem undervis-
ningen skal understøtte erhvervspraktikken før, under og efter praktikken.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Dansk Metal vil at rose, at det foreslås, at teknologiforståelse integreres i andre fag —
således at eleverne lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens indfly-
delse på diverse fag. Dansk Metal mener imidlertid også, at (digital) teknologiforstå-
else bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dette skal både sikre en god overgang
fra grundskole tilungdomsuddannelse, give elever et grundlag for at forstå teknologi-
ens indflydelse, samt ikke mindst understøtte den nationale STEM- strategi/naturvi-
denskabsstrategi.
Fsva. teknologiforståelse som integreret faglighed i alle fag vil Dansk Metal påpege, at
der skal ske den nødvendige opkvalificering af lærerne, så der kan undervises på et
højt niveau og sikres prioritering af fagligheden på området.
På vegne af Dansk Metal
Mette Lyshøj, souschef
Mail: melyadanskmetal.dk
Tlf: 20367553
Side3af 3
e FR DANSK
27. juni 2024 PSYKOLOG
FORENING
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over udkast til lov-
forslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Fokus i høringssvar vedrører PPR
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at give høringssvar til ”Høring over udkast til lov-
forslag om folkeskolens kvalitetsprogram”.
Dansk Psykolog Forening har valgt at kommentere på den del af lovforslaget, som vedrører PPR-om-
rådet, hvor psykologer er den største faggruppe.
Ændring af støtteregler
For så vidt angår forslaget om ”Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klas-
sen”, så bakker Dansk Psykolog Forening fuldtonet op om denne præcisering. Dansk Psykolog For-
ening har længe gjort opmærksom på, at hvis støttesystemet udelukkende kan pege på individuelle
foranstaltninger, så mangler PPR et mandat til at arbejde med forebyggende indsatser på klasseni-
veau. Derfor er denne lovændring et skridt i den rigtige retning, og Dansk Psykolog Forening håber at
langt flere skoler vil bede PPR om at forholde sig til mistrivsel, uro og uopmærksomhed o.lign. på
klasseniveau, frem for -
som nu -
primært at efterspørge individrettede vurderinger.
Afskaffelse af krav om intelligenstest
Dansk Psykolog Forening bakker op om, at der ikke skal være et retskrav på intelligenstest af elever,
der ved screening, viser tegn på høj intelligens. PPR-ressourcer er knappe pga. det stigende antal
henvendelser fra lærere, der har brug for hjælp pga. børn i mistrivsel, samtidig med at PPR skal vare-
tage flere forebyggende indsatser.
Dertil kommer, at en intelligenstest ikke er nødvendig for at iværksætte initiativer, som kan under-
støtte børn med høj intelligens. Derfor bakker Dansk Psykolog Forening op om at intelligenstest skal
tilbydes, hvis skoleleder/lærer efter inddragelse af PPR vurderer, at det er relevant.
Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
Dansk Psykolog Forening hilser undersøgelsen af langvarigt bekymrende fravær velkommen, og ser
frem til at blive inddraget i det kommende arbejde qua PPR psykologernes rolle og ekspertviden om
denne målgruppe. Det samme gælder forsøg med online-undervisning for denne målgruppe.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at online-undervisning altid skal være et mid-
lertidigt tilbud. Der kan være en bekymring for, at børn der har brug for et specialtilbud eller støtte i
folkeskolen, ender med at blive parkeret bag skærmen med online-undervisning. Dansk Psykolog
Forening ser ligeledes frem til at blive inddraget i dette forsøg.
Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Dansk Psykolog Forening forholder sig positivt overfor initiativet med at tilføre flere midler til efter-
uddannelse eller praksisnær kompetenceudvikling. Særligt ønsker Dansk Psykolog Forening at frem-
hæve, at midlerne kan gå til at styrke den lokale praksisnære kompetenceudvikling, ved at PPR-med-
arbejderne sparrer direkte med lærere og pædagoger om undervisningen og tilbyder på-jobbet-
e Æ DANSK
27. juni 2024 PSYKOLOG
FORENING
træning mv. for at understøtte skolernes arbejde med inkluderende lærings-
miljøer. Det er en opgave, som PPR allerede arbejder med, men som mange
steder er vanskelig at prioritere tilstrækkeligt pga. den stigende mistrivsel, som har skabt et pres på
PPR, uden at der tilsvarende er fulgt flere ressourcer med. Den udvikling har skabt en ond spiral,
hvor PPRs ressourcer i vidt omfang bruges til individuelle vurderinger af børn i svær mistrivsel,
mens det forebyggende og konsultative arbejde må nedprioriteres.
Det er også positivt, at midlerne kan anvendes til opbygningen af specialpædagogisk kompetenceud-
vikling på skolerne, da analyseinstituttet EVA's rapport om PPR netop viste, at disse kompetencer
mangler på skolerne.
Dansk Psykolog Forening ønsker vedrørende den kommende psykologfaglige overbygningsuddan-
nelse at bemærke, at EVAs analyse konkluderede, at der ikke mangler kompetencer i PPR. Dansk Psy-
kolog Forening ønsker også at anføre, at psykolog er en beskyttet titel, og at den nye uddannelse såle-
des ikke kan føre til en titel som inkluderer ”psykolog”; f.eks. skolepsykolog.
Nyborg, juni 2024 Jour.nr: 24-040U/BFN/fk
Høringssvar fra Dansk Skoleidræt om ny skoleaftale
Dansk Skoleidræt takker for muligheden for at indgive høringssvar.
Vi har med interesse fulgt den politiske proces om kvalitetsprogrammet for folkeskolen og
ligeledes forholdt os til udkastet for aftaleteksten om den nye folkeskoleaftale. Vi vil i følgende
høringssvar give vores kommentarer før udmøntning af dele af aftalen. Vi vil særligt fokusere på
bevægelse i skoledagen og idrætsfaget, da det er der, at vi har vores virke.
Dansk Skoleidræts høringssvar orienterer sig således om del 1 af høringsmaterialet:
1. Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige
andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram M.v.)
Dansk Skoleidræt bemærker i den sammenhæng:
Ny timetalsfordeling
Det fremgår, at timetallet i idrætsfaget skæres fra tre til to ugentlige timer på 7.-9. klassetrin, så
det bliver det samme som på skolens øvrige klassetrin. Det ærgrer og bekymrer grundlæggende
set Dansk Skoleidræt som idrætsfagets interesseorganisation.
Vi ser idrætsfaget som et fag, der styrker de personlige, sociale og kropslige kompetencer.
Gennem en lang årrække har vi sammen med idrætsfagets parter arbejdet hårdt og målrettet
for, at idrætsundervisningen i den danske skole både skal være et aktivitetsfag såvel som et
dannelses- og læringsfag. Derfor er vi også glade for, at faget i dag har tydelige kompetencemål
-
ikke bare for elevernes idrætsfag-faglige færdigheder, men også for deres kompetencer i at
indgå i fælles læringsprocesser såvel som personlige kompetencer. Dette er færdigheder, der er
vigtige i dagens samfund.
Vi frygter, at en reduktion af undervisningstimer vil få konsekvenser for idrætsfagets status og
prioritering i skoledagen og at disse dannelsesdimensioner dermed vil gå tabt.
Dette kan desuden få samfundsmæssige konsekvenser for børn og unges sundhed og trivsel,
dårligere motorik samt vanskeligheder med at indgå i fællesskaber, fordi idrætsfaget er ekstremt
vigtigt for at forebygge disse udfordringer. Sidstnævnte er kun blevet endnu vigtigere, efter at vi
kan konstatere, at de børn, der starter i skolen, starter med større motoriske udfordringer end
tidligere. Det kan hænge sammen med det stigende skærmforbrug.
Vi er -
som vi også vil vende tilbage til -
glade for indførelsen af et nyt, idrætspræget valgfag, men
vi er virkelig bekymrede for, om det er tilstrækkeligt som erstatning for de færre idrætstimer på
7.-9. klassetrin, Det tror vi ikke, at det kommer til at være. Når der er tale om et valgfag, så får
nogle elever -
de formentlig allermest idrætsinteresserede -
måske mere bevægelse end
+?
dansk
Skoleidræt
Nyborg, juni 2024 Jour.nr: 24-040u/BFN/fk
tidligere, mens andre elever ikke vælger valgfaget. Det er et opmærksomhedspunkt, at det på
den måde er de elever, som ville have allermest gavn af ekstra idræt, som ikke får det.
Vi håber derfor, at man i det videre arbejde med folkeskolen vil tage denne konsekvens op, og
at man får overvejet, hvordan man kan tage flere initiativer, der kan forebygge de
samfundsmæssige udfordringer for børn og unge på en måde, som vi ser, at reduktionen af
timetallet kan skabe.
Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Dansk Skoleidræt har konstateret, at prøven i idræt har været med til at højne fagets status og
har skabt en klar læringsretning for idrætsfaget de senere år. Populært sagt har det været med
til at sikre, at faget ikke bare er et ”vikarfag med rundbold”, men et fag, som inkluderer alle
elever, og hvor det ikke kun er de elever med stærke færdigheder i de idrætsspecifikke
discipliner, som kan opleve succes.
Det må ikke gå tabt, når der ikke længere er en afgangsprøve. Selvfølgelig er idræt et praktisk
orienteret aktivitetsfag, men det er også et dannelsesfag med tydelige mål inden for de kropslige
og sociale dimensioner. Det har både den øgede mængde undervisning på 7.-9. klassetrin samt
prøven været med til at sikre. Mange idrætslærere er bekymrede for, at afskaffelsen af
afgangsprøven vil true idrætsfagets status og anerkendelse i skolen. Det handler ikke for alt i
verden om at beholde en afgangsprøve, det er mere et udtryk for en dyb bekymring for, at
idrætsundervisningen risikerer at blive nedprioriteret eller miste sin legitimitet som en værdifuld
del af elevernes dannelse og uddannelse.
Dansk Skoleidræt erkender dog også, at prøven i idræt har været for kompleks og teoritung.
Afskaffelsen af afgangsprøven kan derfor også åbne døren for nye tilgange til undervisningen og
sætte fokus på elevernes individuelle udvikling og trivsel. Men vi må også tage højde for de
udfordringer, der følger med. Uden en standardiseret prøve kan bekymringer om evalueringens
validitet og objektivitet opstå. De færre timer og afskaffelsen af prøven gør, at Dansk Skoleidræt
frygter, at det ender som en svækkelse af idrætsfaget. Vi håber, at man politisk vil gøre noget
for at sikre, at idræt fortsat er et fag med høj status både blandt elever, idrætslærere, skoleledere
og alle andre aktører i og omkring skolen.
Afskaffelse af centralt krav om Motion og bevægelse
Dansk Skoleidræt noterer sig, at der ikke længere skal være et reguleret minutkrav vedrørende
gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse, men at det stadig er aftaleparternes
ønske, at bevægelse er en central del af fremtidens skolevirkelighed. Det ærgrer os, da vi har
set, at lovkravet har været med til at skabe en forpligtelse ved skolebestyrelser og ledelser for
at bringe emnet på dagsordenen og skabe strukturelle understøttende indsatser. Vi anerkender
dog, at de 45 minutters bevægelse ikke har virket efter hensigten på alle skoler -
men det har
det dog mange steder. Over halvdelen af landets skoler har arbejdet målrettet og vurderer, at de
+
dansk
Skoleidræt
Nyborg, juni 2024 Jour.nr: 24-040U/BFN/fk
er i mål. Det er flot, da vi fra implementeringsforskningen ved, at en sådan kulturændring tager
mellem 10-15 år at implementere. Loven har med andre ord skabt et grundlag for strukturer,
kulturer, nye didaktiker og nye indsatser indenfor bevægelse i skolen.
Derfor er det også vigtigt for Dansk Skoleidræt, at regeringen lægger op til nye initiativer, som
skal sikre, at bevægelse i skolen fortsat er på både skolernes og den politiske dagsorden. Vi
konstaterer i udkastet til lovforslaget, at det i fremtiden skal være en lokal beslutning på den
enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i
undervisningen. Dansk Skoleidræt bakker op herom, og vi vurderer i den sammenhæng, at
bevægelse bl.a. på grund af lovkravet er kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er
et udgangspunkt at arbejde videre fra. Loven har skabt kimen til en bevægelseskultur, skolerne
skal holde fast i.
Derudover er det vigtigt, at der er nationale ambitioner og strukturelle tiltag. Vi ser i den
sammenhæng positive elementer:
. Som led i Fagfornyelsen igangsættes et udviklingsprogram, der skal understøtte en
fornyelse af folkeskolens fag og undervisning. Forligskredsen er enig om, at bevægelse
skal integreres som et særskilt tema i udviklingsprogrammet.
Skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for
de mål og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne.
Der skal udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med
professionshøjskolerne og andre relevante aktører på området.
Dansk Skoleidræt bifalder alle tre ovenstående elementer, da de er med til at skabe en struktur
omkring praksis ude på skolerne.
Dansk Skoleidræt vil som en central aktør på området tillade os til at tilbyde vores viden,
erfaringer og praksis på alle tre ovenstående elementer. Vi har en stor og velafprøvet praksis på
alle niveauer og understøtter fx med vores ”Aktivitetsdatabase”, hvor over 900 øvelser er samlet
med læringsaktiviteter til alle skolens fag, arenaer og klassetrin. Ligeledes byder vi gerne ind til
strategiarbejdet, som skal sikre understøttelse af bevægelse i undervisning og pauser samt
fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb. Vi har allerede gennemført
adskillige strategiprocesser i samarbejde med flere kommuner, som netop sigter på lokale
strategier for bevægelse. Slutteligt vil vi nævne, at visammen med Skole og Forældre allerede
har udviklet en værktøjskasse til skolebestyrelsens arbejde omkring idræt og bevægelse. Her
kan man bl.a. finde en skabelon til inspirationsprincip for skolens arbejde med bevægelse.
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Dansk Skoleidræt glæder sig over, at indførelsen af et lokalt valgfag i 7.-9. klasse bl.a. giver
skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter motion og bevægelse i udskolingen, alt
efter hvad der er særlige lokale forudsætninger for. Vi kommer til at byde ind med vores
dansk
Skoleidræt
Nyborg, juni 2024 Jour.nr: 24-040u/BFN/fk
junioridrætslederuddannelse i den sammenhæng, og vi noterer med tilfredshed, at denne er
fremhævet i udkastet til aftaleteksten, som ligger forud for selve lovforslaget. Vi byder os dog
også gerne til med andre valgfag, hvor bevægelse er det centrale element. Vi har via vores 15
kredse fordelt på hele landet mulighed for at byde ind med idrætsaktiviteter mm., der kan passes
ind i idrætsundervisningen og i valgfagsstrukturerne
Junioridrætslederuddannelsen er et valgfag, vi har oplevet stor tilslutning til de steder, hvor vi
har kørt det, og vi har oplevet elever, der har gået til undervisningen med stor entusiasme for at
lære noget, de senere kan bruge i deres virke som træner, leder eller instruktør i foreningslivet
efter skole. Vi har eksempler på, at halvdelen af eleverne allerede i løbet af den tid, hvor de har
valgfaget, får et ansvar som træner, leder eller instruktør i den lokale forening. Det glæder os,
og det glæder os derfor også, at der fremadrettet er mulighed for, at faget kan blive tilbudt til
flere skoler som konsekvens af lovforslagets større valgfrihed i udskolingen.
Afsluttende bemærkning
Dansk Skoleidræt ser overordnet frem mod at understøtte implementeringen af den nye
skoleaftale. Vi glæder os over, at der allerede er lyttet til vores inputs i den forberedende fase,
og vi ser frem til fortsat at kunne bidrage i mange sammenhænge med vores store viden og
erfaring på området
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi sammen med de forskellige parter -
politikere,
skolebestyrelser, skoler, kommuner mm. -
vil gøre alt for at få lavet en god skole, og at vi i Dansk
Skoleidræt vil arbejde intenst for at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og
bevægelse i en varieret skoledag.
dansk
Skoleidræt
av
4
'g
| ERHVERVSSKOLER
g OG -GYMNASTER
! LEDERNE
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Den 28. juni 2024
Vedrørende sagsnr.: 24/12472
Høringssvar vedr. høring over lovforslag, som udmønter dele af aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram mv.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -
Lederne (DEG-L) takker for muligheden for at indgive høringssvar
ifm. ovenstående høring.
DEG-L vil indledningsvist udtrykke sin generelle opbakning til kvalitetsprogrammet og aftalen, som
bidrager til en mere fri og praksisorienteret folkeskole. I den forbindelse håber DEG-L også, at fornyelsen
og slankningen af lærerplanerne giver den,
jf.de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2, ønskede plads
til at understøtte fordybelse -—
både i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske anvendelse.
Herudover har foreningen følgende bemærkninger vedr. de enkelte initiativer, som fremgår af ”Lov om
ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens
kvalitetsprogram m.v.)”.
Den foreslåede juniormesterlærerordning
DEG-L vil indledningsvist gøre opmærksom på, at man over tid skal passe på med at slække på
adgangskravene til erhvervsuddannelserne, da disse er med til at sikre det fagligt høje niveau, som
kræves af fremtidens faglærte.
DEG-L vil desuden problematisere, at det bl.a. i ministeriets overvejelser om juniormesterlærerordningen
(side 46) fremstår som om, at det kun er skoletrætte elever, som måtte ønske sig en mere praktisk
afslutning på grundskolen. DEG-L mener at det er gældende for alle elever i folkeskolen, at det
praksisfaglige kan bidrage med en anden vinkel og skabe meningsfuldhed ift. det, der undervises i.
Derudover er det en ekstra styrke, at undervisningsformen også kan bruges til at genfinde skoleglæden
hos ellers skoletrætte unge. Det mener DEG-L også, at aftaleteksten og loven generelt anerkender, i og
med at alle elever i folkeskolen med forældrenes samtykke vil kunne deltage i ordningen, men det
et, :ERHVERYSSKOLER
eg = OG -GYMNASTER
LEDERNE
betyder også, at bemærkningen på side 46 giver et uheldigt indtryk af ordningen og praksisfaglighed
generelt.
Derudover kan DEG-L godt være bekymret for implementeringshorisonten af forslaget om
juniormesterlære. Foreningens forståelse er, at den skal træde i kraft fra næste skoleår, men da høringen
vedrørende lovprocessen først er igang nu og der dernæst skal laves en bekendtgørelse, som beskriver
de nærmere rammer, er der ikke lang tid for folkeskoler, kommuner, erhvervsskoler, virksomheder m.fl.
til at sætte sig ind i den konkrete udmøntning af ordningen, før den træderi kraft.
Ad. $1 ændring 15
DEG-L vil desuden løfte en bekymring om den reducerede fagrække, som eleverne i ordningen skal
undervisesijf. ændring 15 i lov om folkeskolen, 89 a, stk. 3, og som også hænger sammen med
bemærkningerne på side 98. Der står
i lovforslaget, at denne fagrække kun som minimum skal omfatte
dansk og matematik, selvom der i forsøgsordningen med EUD 8/9 også var undervisning i engelsk og
fysik/kemi. Fagrækken i forsøgsordningen hang således bedre sammen med det faglige niveau i en række
fag, som eleverne senere ville møde på de fleste erhvervsuddannelser. Trods opfordringen til
kommunerne i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser (side 98) om, at de i videst muligt
omfang skal undervise i engelsk og fysik/kemi i juniormesterlæreordningen, skaber det bekymring hos
DEG-L, at det er valgfrit. Valgfriheden kan nemlig betyde, at elever fra juniormesterlærerordningen i
nogen kommuner vil kunne opleve et uhensigtsmæssigt spring i det faglige niveau ift. fagene engelsk og
fysik/kemi, når de starter på deres ønskede uddannelse. Dette vil, foruden udfordringer for den enkelte
ift. en øget frafaldsrisiko, også give erhvervsskolerne nye opgaver ift. at løfte eleverne i fag, mere end det
er tilfældet i dag. Derfor vil DEG-L opfordrer til, at den evaluering af juniormesterlærerordningen, der
lægges op til!, også indeholder et afsnit om juniormesterlærerelevernes videre færd i
uddannelsessystemet. Herunder at der ses på, hvordan de klarer sigigrundforløbet med hensyn tit
frafald og faglig trivsel. På den baggrund kan forligskredsen i deres drøftelse af evt. justeringer af
ordningen også tage stilling til, om der bør ske en justering af fagrækken.
Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser vedr. ændringen (side 95) fremgår det desuden,
at elever, som har været henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, eller som
har behov for personlig assistance, også kan tilbydes ordningen. Her opfordrer DEG-L til, at man får
klarlagt rammer, ift. hvem der sikrer støtte til eleven, når vedkommende enten er på erhvervsskolen eller
virksomheden/arbejdspladspladsen.
Ad. $1 ændring 43
DEG-L forstår ændringen sådan, at eleverne fra juniormesterlærerordningen, hvis de vælger at tage 10.
klasse, ikke her får krav på muligheden for at genoptage faget engelsk. Dette finder DEG-L
uhensigtsmæssigt af flere årsager. Den første er beskrevet ovenfor og handler om, at engelsk er et fag på
mange erhvervsuddannelser, hvorfor det er en stor fordel, hvis eleverne har haft det i de ældste klasser,
så det faglige springiovergangen til ungdomsuddannelse mindskes. Den anden handler om, at hvis
juniormesterlæreordningen ikke skal kunne give adgang til EUX jf. $2 ændring 2, kunne 10. klasse være
1
Jf. aftaletekstens side 7
% SJERHVERVSSKOLER
e
510G -GYMNASTER
LEDERNE
muligheden for eleven til at tage de fag, som kunne forberede dem på optagelsesprøve og -samtale samt
deres generelle videre færd i uddannelsessystemet.
Ad. $2 ændring 2
DEG-L forstår, at det bl.a. er den reducerede fagrække som gør at elever, som har færdiggjort folkeskolen
i ordningen, ikke kan optages på EUX. Det kan virke fornuftigt, også med ovenstående faglige
betragtninger in mente, men det betyder også, at eleverne i ordningen hurtigt lukker døre, som kan være
svære at åbne igen. Her opfordrer DEG-L til, at man kigger på rammen for fag og målgruppe for
adgangskurser til erhvervsuddannelser, ift. om denne kan udvides, så det meget specifikt kan bruges til
at løfte elever fra juniormesterlæreordningen, så de har mulighed for at starte på eux. DEG-L foreslår
denne løsning, da det er DEG-L's forståelse, at aktiviteten på adgangskurserne, som blev indført med
EUD-aftalen af 2018, er relativt lav, hvorfor der må tænkes at være plads på den ramme, der er afsat til
kurserne.
Ad. $3 ændring 1
Der lægges med lovforslaget op til, at kommuner og erhvervsskoler skal indgå driftsoverenskomst i
forhold til de juniormesterlærerforløb der gennemføres på eller i samarbejde med en erhvervsskole. DEG-
L forestår her, at der igangsættes et arbejde mellem DEG-L og KL med Børne- og undervisningsministeriet
for bordenden med henblik på, at der udarbejdes en skabelon for en standardaftale mellem kommuner
og erhvervsskoler. Mange erhvervsskoler samarbejder i dag med flere forskellige kommuner og en
skabelon for en standartaftale vil lette arbejdet for både kommuner og erhvervsskoler.
Erhvervspraktik
DEG-L bakker op om indførslen af den obligatoriske erhvervspraktik, herunder også, at det i
bemærkningerne (side 62) gøres klart, at folkeskolen gennem undervisningen skal understøtte
erhvervspraktikken før, under og efter praktikken.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
DEG-L vil indledningsvis at rose, at det foreslås, at teknologiforståelse integreres i andre fag -
således at
eleverne lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens indflydelse på diverse fag. DEG-L
mener imidlertid også, at (digital) teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dette
skal både sikre en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, give elever et grundlag for at
forstå teknologiens indflydelse, samt ikke mindst understøtte den nationale STEM
strategi/naturvidenskabsstrategi.
Derudover kan navnet "Teknologiforståelse" være problematisk, hvis det kun dækker digital og ikke den
analog teknologiforståelse. På HTX har man nemlig faget "Teknologi," som omfatter analog, men ikke
digital teknologiforståelse. Hvis faget i folkeskolen skal hedde Teknologiforståelse, er det DEG-L's
holdning, at læreplanen bør inkludere begge aspekter. Alternativt kan man overveje et andet navn, hvis
fokus kun er på digital teknologiforståelse.
SVSERYSKOLER
9 ha
LEDERNE
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier -
Lederne
Mie Hovmark
Teamkoordinator og chefkonsulent
Departementet danske
Frederiksholms Kanal 25 gymnasieelevers
1220 København K sammenslutning
København, 28. juni 2024
Høringssvar fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, vedrørende høring
over udkast til 2. lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen, og har følgende
bemærkninger:
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at fokuset i folkeskolen bør ligge på
almen dannelse frem for gymnasieforberedelse. Vi oplever i høj grad at klasseværelserne
er gået fra at være læringsrum til præstationsrum, hvilket er en tendens vi ser i hele
uddannelsessystemet. Dette er symptom for at man i højere grad har testet elever, og
ladet de præstationer vægte mere i de unges uddannelsesforløb.
Derfor støtter Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ikke 2. lovforslag om ændring
af lov om folkeskolen, der vil give skolerne mulighed for at give eleverne karakterer på
6. og 7. klassetrin.
Med venlig hilsen
døger
Kjær Sørensen,
Asger Kjær Sørensen
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Vibevej 31, 3. sal, 2400 København NV
Tlf. + 45 50 77 48 03
Mail: kontaktædgsnet.dk
Danske Gymnasier mailedanskegymnasier.dk
Ny Vestergade 13, st. +45 33 18 82 60
1471 København K danskegymnasier.dk
DANSKE
GYMNASIER
28. juni 2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Att. Rosa Navarro Hammer
Høring vedr. lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Danske Gymnasier har den 31. maj modtaget høring over udkast til lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram -
frihed og fordybelse, der består af to lovforslag og udmønter en lang række
initiativer, der blandt andet har til formål at frisætte folkeskolen og skabe mere praktisk
undervisning og valgfrihed til de ældste elever.
Danske Gymnasier har følgende bemærkninger til udvalgte initiativer med relation til de
gymnasiale uddannelser:
Teknologiforståelse som ny faglighed
Udviklingen inden for digital teknologi er en grundlæggende forandring af den måde, mennesker
tænker, forstår og organiserer verden på. Den åbner op for nye måder at lære og arbejde på og
skaber nye potentialer
iforhold til at løse samfundsmæssige problemer. Samtidig rummer den
en række udfordringer som misinformation og desinformation i form af både tekst, videoer og
billeder.
Danske Gymnasier mener, at udviklingen har accelereret behovet for, at børn og unge klædes på
til at navigere i teknologiens muligheder og udfordringer, og at uddannelsessystemet har en helt
særlig rolle i at sikre, at børn og unge og samfundet som helhed kan forholde sig kritisk og
reflekteret til teknologien. Derfor vurderer foreningen, at det ikke er tilstrækkeligt at lade
teknologiforståelse være et valgfag i folkeskolen. Da det er kompetencer, alle har brug for, bør
det være et obligatorisk fag, så ansvaret for at opnå disse kompetencer ikke bliver lagt hos den
enkelte elev eller bliver begrænset af, om valgfaget udbydes lokalt på skolen.
Danske Gymnasier mener, at der er behov for et tilsvarende, obligatorisk fag i gymnasiet.
Foreningen har derfor sammen med 20 stx-skoler netop ansøgt børne- og
undervisningsministeren om at godkende et forsøg med digital teknologiforståelse som nyt fag på
stx fra skoleåret 2025/26. Videnscenter for Digital Teknologiforståelse har til formålet
udarbejdet en læreplan for digital teknologiforståelse på c-niveau på stx, som tager afsæt i
teknologiforståelse i grundskolen, informatik i ungdomsuddannelserne og internationale
anbefalinger, Selv om Danske Gymnasier gerne ser digital teknologiforståelse som et nyt,
obligatorisk fag på stx, er det vigtigt, at Børne- og Undervisningsministeriet i mellemtiden har
øje for at sikre sammenhæng og faglig progression mellem det nye fag i folkeskolen og
informatik C, der er beslægtet, men dog udtryk for en mere snæver faglighed.
Fremtidens prøver
Med folkeskolens kvalitetsprogram er det aftalt at nedsætte en ekspertgruppe for folkeskolens
prøver, som skal bidrage til mere konsolideret viden om, hvordan prøverne virker
i dag og
komme med deres anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og prøvetrykket
justeres yderligere på lang sigt.
Danske Gymnasier noterer sig, at ekspertgruppen skal forholde sig til anbefalingerne fra
ekspertgruppen om ChatGPT. Da hele det danske uddannelsessystem på nuværende tidspunkt er
påvirket af udviklingen inden for kunstig intelligens, er udviklingen af fremtidens prøver også en
aktuel problemstilling på de gymnasiale uddannelser. Derfor appellerer Danske Gymnasier til, at
Børne- og Undervisningsministeriet understøtter en samlet indsats på dette område, der sikrer et
helhedsblik på og en sammenhæng i prøverne på tværs af grundskole- og
ungdomsuddannelsesområdet.
Juniormesterlære
Det foreslåede initiativ om juniormesterlære indebærer, at der etableres en afgangseksamen for
elever i juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske 9.-klasseprøver i dansk
og matematik. Det betyder, at elever i juniormesterlære skal gå til optagelsesprøve og -samtale,
hvis de ønsker at fortsætte på en gymnasial uddannelse, fordi de ikke længere vil opfylde
adgangskravene til disse ungdomsuddannelser med den tilpassede afgangseksamen.
I den forbindelse ønsker Danske Gymnasier at understrege behovet for grundig, uvildig
vejledning til elever, der måtte vælge denne vej, forud for at de skal træffe et valg herom, så
eleverne på forhånd kender til deres efterfølgende muligheder for valg af ungdomsuddannelse.
Endvidere er det vigtigt, at Børne- og Undervisningsministeriet har denne gruppe for øje i en
eventuel, kommende skærpelse af adgangskravene til de gymnasiale uddannelser, således at der
ikke skabes uhensigtsmæssige uddannelses-blindgyder for nogle unge allerede efter folkeskolen.
Med venlig hilsen
Gfjabydkherftensenl
Maja Bødtcher-Hansen
Formand
Den 27. juni 2024
DGP's høringssvar til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om
erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvali-
tetsprogram m.v.)
DGI er Danmarks breddeidrætsorganisation med 6.700 lokale idrætsforeninger som medlemmer og 13 landsdele
i tæt samarbejde med landets kommuner. DGI arbejder tæt sammen med en række kommuner om at styrke be-
vægelse, motion og trivsel i landets folkeskoler.
DGI arbejder for at styrke de frivillige lokale foreninger og arbejder for at engagere flest mulige i idræt og motion.
Her er samspillet med den danske folkeskole en vigtig daglig arena for børn og unge for at bygge bro mellem
foreningsliv og en dagligdag i skolen samt for at børn og unge med bevægelse i skolen oplever en bedre under-
visning og større trivsel.
Lovudkastet udmønter den politiske aftale fra den 19. marts 2024 om ”Folkeskolens kvalitetsprogram -
frihed og
fordybelse”. DGI! bakker grundlæggende op om aftalen, og dermed også lovudkastets, formål om en større fri-
sættelse af folkeskolen, mere valgfrihed til de ældste elever, et reduceret prøvepres og en mere lokale skole tæt
på det omkringliggende samfund.
DGI hilser overordnet den politiske aftale samt lovudkastets understregning af vigtigheden af bevægelse i daglig-
dagen velkommen.
DGI peger dog også på behovet for en række præciseringer
i lovudkastet inden fremsættelsen i Folketinget. Det
gælder særligt behovet for at præcisere muligheden, at en permanentgørelse af muligheden for undervisning i
valgfag uden for almindelig undervisningstid også kan omfatte valgfag i samarbejde med det lokale foreningsliv.
Det mener DGI er afgørende for at styrke særligt læringstiibud, i lighed med det lokale valgfag i undervisningsti-
den, til børn, der typisk i dag står uden for foreningsfællesskaberne. Dette uddybes i dette høringssvars gene-
relle og særlige bemærkninger.
På den baggrund har DGI følgende generelle bemærkninger
Generelle bemærkninger
Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
DGI er indledningsvist enig i, at omfanget og tilretteræggelsen af motion og bevægelse i undervisningen ikke skal
reguleres på gennem minuttal fra centralt hold. Det nuværende lovkrav om 45 minutters daglig motion har langt
fra vist sig alle steder at have opbakning i skolen eller alle steder virke efter hensigten. Det gælder særligt udsko-
lingen (VIVE samt SDU,2020), hvor den praksisfaglige undervisning også generelt er lav (EVA, 2023). Der er
ligeledes heller ikke belæg for at antage at kvaliteten af bevægelse i skolen som et vigtigt element i kropslig dan-
nelse, leg og understøttelse af trivsel og læring alene bliver bedre af et centralfastsat lovkrav opgjort i minutter.
DGI hilser det derfor velkommen, at der med den politiske aftale, og lovudkastet, lægges op til at motion og be-
vægelse forsat er vigtigt og forsat skal understøttes. Det kan ske i mange sammenhænge gennem en mere åben
og lokal skole, herunder bevægelse særligt integreret i undervisningen (bl.a. i uderum og naturen), gennem te-
mauger og aktiviteter i frikvarterer. En selvstændig pointe er også vigtigheden af at introducere elever til aktive
fritidsaktiviteter gennem skole/forenings samarbejder.
Konkret hilser DGI derfor de forskellige initiativer for bevægelse og motion velkommen, herunder at der udarbej-
des en strategi for bevægelse i skolen og at strategien i samspil med centrale aktører og foreninger også skal
understøtte lokale samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i skoledagen, fx i de lokale valgfag (jf. Børne-
og undervisningsministeriets overvejelser med forslaget afsnit 2.1.3.2).
DGI bakker derfor også tilsvarende varmt op om, at der indføres et lokalt valgfag og at det understreges, at det
kan være i et lokalt samarbejde med idrætsforeningerne. Det kan fx være, gennem DGI's trænerspirer, som un-
derstøtter ikke alene motion og bevægelse for elever i de ældste klasser, men også fremmer nye veje til unges
deltagelse, demokratisk dannelse og medbestemmelse i foreningslivet.
Tilsvarende er det også positivt, at aftaleteksten lægger op til at inddrage frivillige foreninger i skolen som et po-
tentiale til at understøtte motion og bevægelse. DGI ser dog gerne, at dette skrives tydeligere ind i lovteksten.
Dette synspunkt uddybes i høringssvarets specifikke bemærkninger til lovudkastets enkelte dele.
Slutteligt er DGI tilfredse med, at der aftalen rummer et markant løft på 2.6 mia. kroner af også faglokaler, der
også kan anspore til leg og bevægelse (jf. den politiske aftale, side 7 samt økonomiske konsekvensberegninger i
det sammenfattende skema i lovudkastet, tabel 11 side 77).
Eksterne pladser
iskolebestyrelserne
Med lovudkastet (Lovudkastets punkt 59 jf. & 42, stk. 2) sikres der, at indtil to pladser kan tildeles eksterne repræ-
senter for ”det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser eller lokale foreninger”. I forlængelse af oven-
nævnte forslag pm nye veje til bevægelse og motion i skolen, ser DGI dette forslag, der sikrer ekstern repræsen-
tation i skolebestyrelserne, som meget positivt. Det understøtter ambitionen om en mere lokal skole, herunder
muligheden for også her at inddrage det lokale foreningsliv.
DGI ønsker, at alle de foreslåede grupper af eksterne repræsentanter, som er fremhævet i den politiske aftale,
kvalitetsprogrammet, tilsvarende fremhæves i lovudkastets overskrifter og endelige vedtagelse (Ilovudkastets ind-
ledning og afsnit 2.1.9.1). DGI opfordrer udvalgets børne- og undervisningsordførere til at bemærke dette i udval-
gets endelige betænkning.
DGI foreslår derudover, at Børne- og Undervisningsministeriet sammen med skolens organisationer, erhvervsor-
ganisationer og bl.a. DGI som repræsentanter for det lokale foreningsliv udarbejder inspirationsmateriale med
viden om handlerummet for en forældrebestyrelse og gode eksempler på, hvordan en ekstern repræsentation har
bidraget til en mere varieret og praksisnær undervisning, herunder samspil med det lokale foreningsliv. Dette kan
evt. ske i samarbejde med de afsatte midler for kompetenceudvikling af skolebestyrelserne.
Mere valgfrihed og praktisk undervisning tilde ældste elever
Med lovudkastet forslås det at give de ældste elever langt mere selvbestemmelse i undervisningen. DGI bakker
varmt op om lovudkastets forslag om et lokalt valgfag. DGI har stærke erfaringer i inddragelse af børn og unge i
samspil med skolen. Et valgfag kan f.eks. være forløbet Træner-, leder- og eventspirer, som DGI i dag samarbej-
der med en række skoler om [data indsættes]. Det giver eleverne en mulighed for, også i skoletiden, at opnå læ-
ring, medbestemmelse og indsigt i det lokale foreningsdemokrati.
Valgfagene er netop lokale og kan derfor have mange forskellige udtryk alt efter det nærmiljø valgfagene skal
udleves i. Det er dog afgørende, at der erfaringsopsamles på tværs af kommuner og at udviklingen af lokalevalg-
fag følges tæt, herunder nye former for samarbejde med bl.a. foreningslivet.
Ny timetalsfordeling
På baggrund af flere af de ovenstående tiltag, særligt indførslen af de lokale valgfag, kan DGI bakke op om, at
idrætsfaget beskæres med 30 timer i udskolingen. Dette da de timer ofte bruges til teori og eksamensforbere-
delse i et praktisk fag med en omfattende eksamen. Tilsvarende kan DGI også bakke op om, at idrætsfaget ikke
fremadrettet udtrækkes som prøvefag. Idræt- og motion handler primært om at bevæge sig sammen og opleve
en glæde ved at bevæge sig. Begge dele elementer, som understøtter kropslig dannelse og trivsel.
Valgfag uden for almindelig undervisningstid
Forligskredsen er enig om at permanentgøre hidtidige forsøg med mulighed for undervisning i kommunale valg-
fag uden for almindelig undervisningstid. Det er rigtigt positivt.
Jf. DGI's indledende bemærkninger er det dog helt afgørende, at muligheden for at også foreninger i samar-
bejde med skolen tydeliggøres i det endelige lovforslag, der fremsættes i folketinget.
Specifikke bemærkninger til lovudkastets enkelte dele
Vedrørende ekstern repræsentation i skolebestyrelserne og til Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Jf. afsnit 2.1.9.1 (side 154)
DGI peger på, at det gerne må tydeliggøres endnu mere, at der både i den politiske aftale fra marts 2024 samt i
lovudkastet lægges op til, at en lang række forskeliige aktører kan have sæde i en skolebestyrelse, herunder
også idrætsforeninger.
DANSKE HANDICAPORGANISATIONER
Børne- og Undervisningsministeriet Blekinge Boulevard 2
aarjk& uvm.dk; Rosa.Navarro.Hammer& 2630 Taastrup, Danmark
Line; .
”
Tlf.: +45 3675 1777
Høringssvar —
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram dhe handicap.dk
www.handicap.dk
27. juni 2024 / kwk dh
Sag 20-2024-00202
Dok. 653918
Høringssvar over lovforslag, der udmønter dele af aftale om folkesko-
lens kvalitetsprogram
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:
De store ændringer, som aftalen om kvalitetsprogrammet for folkeskolen lægger op til, vil komme til at om-
fatte og påvirke hele folkeskolen og alle skolens børn og unge, herunder også elever med særlige behov
som følge af handicap. Det er børn og unge, der enten er inkluderet i skolens almindelige undervisning eller
som modtager specialundervisning i en specialklasse eller specialskole. Vi savner dog i høj grad at se initia-
tiver, der har til formål at løfte kvaliteten på specialundervisningsområdet.
Vi ser flere initiativer i aftalen, der forhåbentlig også vil gavne gruppen af elever med særlige behov som
følge af handicap, men overordnet set havde vi ønsket et kvalitetsprogram med initiativer, der i højere grad
adresserer folkeskolens meget store udfordringer med at inkludere elever med særlige behov i skolen.
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Alt for mange unge går ud af skolen uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik. Det gør det van-
skeligt at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Derfor er der gode grund til at styrke indsatsen for de mest ud-
fordrede elever. Det bekymrer os dog, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der ikke stilles
krav om, at det er lærere, der skal forestå undervisningen for de fagligt mest udfordrede elever. Vi mener, at
det bør være lærere med specialpædagogiske kompetencer, der skal bidrage til den styrkede indsats.
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
I DH bakker vi op om præcisering af reglerne med henblik på at gøre det muligt at tildele støtte til hele klas-
sen. Det håber vi kan bidrage til at skabe en mere inkluderende undervisning. Vi vil dog gøre opmærksom
på, at støtte i klassen ikke kan erstatte den individuelle støtte, men at de to støtteformer skal understøtte in-
klusion i undervisningen.
Afskaffelse af understøttende undervisning og centralt krav om motion og bevægelse
Der var mange gode intentioner bag folkeskolereformen, der indførte understøttende undervisning og kravet
om bevægelse i løbet af skoledagen, og vi ved, at mange elever med særlige behov har haft nytte af en sko-
ledag med mere bevægelse og mentale pauser.
Fremover får skolerne frihed til at tilrettelægge denne del af skoledagen. Vi ønsker, at skolerne blandt andet
vil bruge denne frihed til at iværksætte initiativer, der kan være med til at skabe et mere inkluderende læ-
ringsmiljø i skolen.
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap -
fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Juniormesterlære i udskolingen
I DH finder vi, at det er et udmærket initiativ. Vi forudser, at det blandt andet vil kunne gavne elever, der af
forskellige årsager ikke trives i skolen. Juniormesterlæren må dog ikke træde i stedet for skolens arbejde
med inkluderende undervisning og de enkelte elevers trivsel. | DH er vi tilfredse med, at alle elever, herunder
også elever, der modtager specialundervisning, vil kunne vælge ordningen med samtykke fra forældrene, og
at der ikke er tale om en visitionsordning. Det er godt, at skolen skal tilbyde undervisning efter de gældende
regler i folkeskoleloven med henblik på, at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen, hvis eleven ikke
ønsker at fortsætte i juniormesterordningen.
For at juniormesterlæren bliver en god oplevelse for den unge (såvel som for virksomheden, hvor eleven er i
lære) er det vigtigt at relevant viden om elevens eventuelle særlige behov formidles til virksomheden. Uanset
om det er skolen eller fx den kommunale ungeindsats, der forestår praktikformidlingen skal dette ske i tæt
dialog og overensstemmelse med eleven (og dennes forældre). Det skal afklares, hvem der er ansvarlig for
at stille hjælpemidler såsom fx ordblindepakker, skærmlæsere eller mentorstøtte til rådighed, hvis eleven har
behov for dette i forbindelse med juniormesterlæren. Er det skolen, den kommunale ungeindsats eller job-
centret, der har ansvar for at sikre dette?
Afslutningsvist vil jeg understrege, at vi meget gerne vil inddrages i og bidrage til arbejde, der handler om
elever med særlige behov som følge af handicap i skolen, uanset om det handler om den almindelige under-
visning, eller om det er specialundervisningsområdet. Det vil eksempelvis være helt oplagt, at vi inddrages i
arbejdet med den lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af de lovgivnings-
mæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med formålet
om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i aimenundervisningen.
De fleste af initiativerne i kvalitetsprogrammet er ikke specifikt er målrettet elever med særlige behov, men
denne gruppe elever vil alligevel blive omfattet af initiativerne. Jeg vil derfor ønske, at handicaporganisatio-
nerne generelt tænkes ind i den videre proces med at udmønte og følge op på initiativerne.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent Karen II Wol Knudsen på
kwk& handicap.dk eller tlf. 51 32 86 88.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 2 af 2
Høringssvar DANSKE
| É
'
PROFESSIONSHØJSKOLER| Fx
25. juni 2024
Ref.: MT
J.NR.: 2015-0073/249278
i
ag 4 2
Danske Professionshøjskoler
Børne- og Undervisningsministeriet
Vester Voldgade 107
Departementet 1552 København K
Frederiksholms Kanal 25 Tel. 9292 3575
1220 København K infogædkprof.dk
Att. aarjkæuvm.dk og
Rosa.Navarro.Hammer&æuvm.dk
Høringssvar: Udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag, der udmønter de
dele af aftale af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitetsprogram —
frihed og fordybelse, som kræver lovæn-
dringer. Lovudkastet vedrører to lovforslag:
1... Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
2. Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin).
Danske Professionshøjskoler har følgende bemærkninger til 'Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen,
lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre lov (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.Y':
Lovforslagets hovedpunkt 2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Danske Professionshøjskoler finder det positivt, at folkeskolens nuværende fælles mål erstattes af slankere
og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag.
Danske Professionshøjskoler gør opmærksom på, at en reduktion af læringsmål vil betyde, at læreruddan-
nelsen ser et øget behov for at styrke de lærerstuderendes kompetencer til at lede på den professionelle
dømmekraft, idet de nye fagbeskrivelser må forventes at blive væsentligt mindre stilladserede.
Lovforslagets hovedpunkt 2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indsko-
lingen
Danske Professionshøjskoler udtrykker bekymring for forslag om afskaffelse af centralt krav om fuld kompe-
tencedækning i indskolingen. Danske Professionshøjskoler forventer, at afskaffelsen vil gøre det vanskeligt
at oprette fag på læreruddannelsen rettet mod indskolingen, idet der forudses en dalende interesse for disse
fag. Afskaffelse af kompetencedækning i indskolingen vil betyde, at nyuddannede lærere skal kunne under-
vise bredere, og der ses i den sammenhæng en modsætning mellem frisættelse for kompetencedækning og
krav om fagfaglig kvalitet.
Lovforslagets hovedpunkt 2.2.3 Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Danske Professionshøjskoler ser en særlig udfordring ved Teknologiforståelse som ny faglighed i folkesko-
len, når lærere kan undervise i både fag og ind i udvalgte fag uden at have kompetencer hertil.
Danske Professionshøjskoler vurderer derfor, at der med indførelsen af Teknologiforståelse som ny faglig-
hed i folkeskolen vil være et stort behov for at udvikle faget på læreruddannelsen for at opbygge kapacitet
blandt nye lærere til at varetage undervisning i teknologiforståelse, hvilket bør foregå i tæt samarbejde med
kompetence- og fagudvikling på skolerne.
Lovforslagets hovedpunkt 2.2.4. Ny timetalsfordeling
Danske Professionshøjskoler finder det bekymrende, at der reduceres i timer i naturfag i indskolingen, sam-
tidigt med ønsket om stærk naturfagssatsning og fokus på styrkelse af naturfag i indskolingen.
Med venlig hilsen
Fl
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
Danske
Skoleelever
Indholdsfortegnelse
Høringssvar fra Danske Skoleelever til høring over udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
1. Lovforslag om ændring aflov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser ogforskellige andre love (Folkeskolens
kvalitetsprogram M.V.) scene
eurereennerrreer
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne….
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
Lovforslag nr. 2
Bemærkninger til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) .5
Danske
Skoleelever
Høringssvar fra Danske Skoleelever til høring over udkast
til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
1. Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om
erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens
kvalitetsprogram m.v.)
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
Danske Skoleelever anser tiltagende, beskrevet i lovforslaget, der har til henblik at styrke
skolebestyrelsernes indflydelse, som meget positive, men gør opmærksomme på elevers ret til at
sidde i skolebestyrelserne, og mener således, at det bør fremgå tydeligere, at eleverne også bør tage
aktiv del i skolebestyrelsesarbejdet.
Bemærkninger til udmøntningen af initiativer af folkeskolens kvalitetsprogram beskrevet i
lovforslag 1.
Danske skoleelever betragter det som nødvendigt, at eleverne indgår i drøftelserne, der har til
formål at slanke og fornye folkeskolens læreplaner, for at sikre den bedst mulige implementering i
praksis. Vi ser således positivt på den fremlagte model. Vi mener, at der løbende bør foretages
evalueringer blandt skolerne lokalt, så en slankning af læreplaner ikke bevirker en mindsket
faglighed blandt elever og større demografiske forskelle blandt skolerne.
Afskaffelse af understøttende undervisning
Understøttende undervisning er centralt for, at alle elever møder en varieret og
anvendelsesorienteret undervisning. Derfor mener Danske Skoleelever, at en afskaffelse af
understøttende undervisning er problematisk, idet mange elever oplever understøttende
undervisning som et pusterum, der giver mulighed for fokus på den individuelle elevs trivsel og
2 Danske
Skoleelever
motivation gennem variation i skoledagen. Vi mener derfor, at de øgede frihedsgrader til skolerne,
bør benyttes lokalt til at inddrage civilsamfundet samt styrke elevers livsdueligheds kompetencer.
Derudover mener vi, at der er en generel afgørende opmærksomhed i, at de øgede frihedsgrader
ikke bidrager til sociale og geografiske skel blandt elever, der kommunalt bør tages højde for.
Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
Integreret bevægelse i folkeskolen er en central faktor for folkesundheden, fagligheden og trivslen
blandt skoleelever. Dét fastslår både forskning og vores erfaringer. Derfor er vi også bekymrede for,
hvordan man vil sikre en stærk bevægelseskultur ude på skolerne, hvis man afskaffer lovkravet
uden at erstatte det med andre rammer. Derfor bør afskaffelsen erstattes af tiltag, der bidrager til en
generel bevægelseskultur, og sikrer, at bevægelse ikke kan fravælges i undervisningen, fordi det er
tidskrævende eller upraktisk.
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Lektiehjælp er et af de stærkeste værktøjer, vi har i kassen, når vi skal bygge en lighedsskabende
skole, der sikrer alle elever forudsætninger for at lykkes. Når det kommer til faglig udvikling, bør
alle elever have lige gode forudsætninger. Alle elever skal have mulighed for at få den hjælp de har
brug for og at kunne række hånden op i timen dagen efter. Derfor bør man ikke afskaffe det centrale
krav om lektiehjælp uden at erstatte det med et alternativ, som kan understøtte de elever, der ikke
har mulighed for at få hjælp til lektier. Vi mener ydermere, at dette er en vigtig opmærksomhed i
regi af de seneste PISA-målinger.
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Danske Skoleelever anerkender, at der er et behov for, at skolerne får mere fleksible rammer til at
prioritere ressourcer lokalt. Alligevel mener vi, at fokusset i højere grad bør være at sikre nok, lærer
i lokalområderne, fremfor at gå på kompromis med lærers undervisningskompetence i indskolingen.
Indskolingen er dér, de fleste elever oplever reel faglig succes, og får mod på det faglige i resten af
deres skoletid.
Afskaffelse af krav om denobligatoriske projektopgave i 9. klasse
Danmark har et stort prøvetryk. Det er styrende for vores skolegang på en ukonstruktiv måde.
Derfor er tanken om færre prøver positiv. Alligevel opfatter Danske Skoleelever det som meget
2 Danske
Skoleelever
problematisk, at den mest praksisfaglige prøve at være den første, som skal afskaffes. Vi elever vil
langt hellere slippe for en af de fire prøver, vi har i dansk, og holde fast i dén kreativitet og
variation, som projektopgaven tilbyder. Projektopgaven er nemlig et pragteksempel på, hvordan
praksisfaglighed, innovation og åben skole kan integreres i prøveformer.
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
Juniormesterlære i udskolingen
Juniormesterlærerens intention om at skabe en hverdag fyldt med motivation og gåpå-mod er vigtig,
men tiltaget er aktuelt forbeholdt et mindretal af elever, der risikerer at være fraværende i
klassefællesskabet flere dage om ugen. Danske Skoleelever er ikke klar til at opgive en skole, hvor
vi elever mødes, og er sammen på tværs, og derfor opfatter vi ikke juniormesterlæren som et
positivt tiltag for eleverne.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Teknologiforståelse som ny faglighed er vigtigt, hvis elevers generelle livskompetencer skal
styrkes. Dog problematiserer vi, at faget kun indføres som valgfag, idet vi er bekymrede for et
digitalt A- og B-hold, hvor nogle elever får værktøjer til at begå sig digitalt og andre overlades til
sig selv på platforme, hvor både konstruktive meningsfulde fællesskaber og digitale krænkelser kan
opleves af elever. Vores særlige bekymring består i, at vi kan se i de forsøgsordninger, der har været
med teknologiforståelse i skolerne, at det primært er drenge, der i forvejen synes, at teknologi er
fedt, der vælger faget til. Dermed er der et behov for obligatorisk teknologiforståelse for alle elever,
hvis den digitale udviklings konsekvenser for børn og unge skal tøjles i tide. Her er elevernes
erfaring fra praksis, at et valgfag ikke er nok.
Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Danske Skoleever ser positivt på den fremlagte model i lovforslaget, men gør opmærksomme på, at
det er af stor betydning for elever, hvilke prøver der fjernes. Prøvetrykket skal altså sænkes —
men
det er de mest demotiverende og uhensigtsmæssige prøver, der bør afskaffes først.
ske
eelever
Lovforslag nr. 2
Bemærkninger til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give
karakterer på 6. og 7. klassetrin)
Danske Skoleelever gør opmærksom på de alvorlige trivselsmæssige konsekvenser, som
karaktergivning i 6. og 7 klasse vil have for elever. Aktuelt er mistrivslen blandt børn og unge
stigende, og særligt pres i uddannelsessystemet er en afgørende faktor. I Danske Skoleelever
oplever mange af vores medlemmer et fremdriftspræget uddannelsessystem, hvor fordybelse og
udvikling træder i baggrunde, allerede tidligt i vores skolegang. Vi kan ikke se, hvordan de positive
effekter beskrevet i lovforslaget vil kunne opveje de negative effekter for eleverne.
Derfor bør det i ikrafttrædelsen og udmøntningen af tiltaget også tydeliggøres, at omfattende
feedback og kompetenceudvikling stadig er lige så afgørende, og bør prioriteres ressourcemæssigt
trods mulighed for karaktergivning. Vi tror ikke på, at elever på 13 år bliver fagligt dygtigere, trives
bedre eller udvikler sig i højere grad, fordi deres evner kvantificeres tidligere i skoleforløbet.
Med venlig hilsen,
Laura Drachmann Poulsen
Formand for Danske Skoleelever
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet —
Juridisk Kontor
Att.: AARIKÆuvm.dk
Rosa.Navarro.HammerØuvm.dk
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
København den 28. juni 2024
Høring over udkast til lovforslag
om folkeskolens kvalitetsprogram
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler -
Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive
høringssvar i høring over udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram.
Foreningerne anerkender fuldt ud behovet for en markant styrkelse af folkeskolen og hilser derfor dette
initiativ velkomment. Herunder især, at der med lovforslaget skabes grundlag for øget lokal frihed til at
fremme faglig udvikling, dannelse og trivsel. Vi er positive overfor ønskerne om slankere læreplaner, øget
valgfrihed og styrket praksisfaglighed i udskolingen. Mulighederne for udvidet lokal frihed til tilrettelæg-
gelse af skoletiden finder vi også hensigtsmæssig.
Vi har derudover følgende bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget:
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
Foreningerne støtter fuldt ud forslaget om lade Fælles Mål erstatte af mere enkle læreplaner for folkesko-
lens fag —
indeholdende få præcise mål, der kan understøtte fokus på kernestof og facilitere en tydelig pro-
gression i læringen. Herunder at de eksisterende viden- og færdighedsmål gøres vejledende, så det frem-
over alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende. Vi noterer os i forlængelse heraf med
tilfredshed, at forslaget søger at styrke mulighederne for lokal tilrettelæggelse af tilbud om både lektie-
hjælp og faglig fordybelse. Det kan bidrage til at frisætte både elever, lærere og ledelser.
Foreningerne ser positivt på afskaffelsen det centrale krav om 45 minutters motion og bevægelse til fordel
for øget frivillighed og større lokal selvbestemmelse. Det er vores anbefaling at følge en tilsvarende tilgang
på erhvervsuddannelsesområdet, så det i langt højere grad bliver op til den enkelte skole at tilrettelægge,
hvordan behovet for motion og bevægelse imødekommes.
Vi har ingen yderligere bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Danske SOSU-skoler Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne .
En uddannelsei livskvalitet
Ny Vestergade 17, 2. sal . 1471 København K
42 41 35 01 -
sosuæØsosu.dk
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
Mulighederne for større valgfrihed og mere praktisk undervisning i udskolingen har foreningernes særlige
bevågenhed. Vi anser disse tiltag for helt afgørende, hvis rekrutteringen til erhvervsuddannelserne skal
øges med afsæt i, at eleverne i udskolingen har et bedre og bredere kendskab til indhold og muligheder i de
erhvervsrettede uddannelser.
Vi har især fokus på, at mulighederne for at erhvervsuddannelserne allerede i udskoling kan bidrage med
tilbud fag og faglighed i udskolingen —
og naturligvis, at dette foldes ud så også de sociale og relationelle
kompetencer, der er bærende for velfærdsuddannelserne, får en tydelig profil.
Indførelse af juniormesterlære med en reduceret fagrække, som en mulighed for elever, der har behov for
en anden tilrettelæggelse af udskolingen, finder vi er et positivt tiltag. Vi noterer os i forlængelse heraf med
tilfredshed at juniormesterlære efter forslaget også kan afvikles som særligt tilrettelagte forløb på en er-
hvervsuddannelse eller i FGU-regi.
Det er dog for os helt afgørende, at disse elever fortsat opnår muligheden for at opnå niveau i fagene dansk
og matematik mhp. fortsat uddannelse. Og gerne ved, at den øgede frihed til lokal tilrettelæggelse af
tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse aktivt bringes i spil for netop denne målgruppe.
Forslaget om indførelse af yderligere praktisk/musiske valgfag —
herunder et lokalt valgfag —
har vores fulde
opbakning. Det samme gælder permanentgørelsen af mulighederne for undervisning i kommunale valgfag
udenfor almindelig undervisning.
Vi understreger dog, at udbuddet af praktisk/musiske valgfag skal række ud over de specifikt håndværksret-
tede fag. Det skal sikres, at fagrækken også omfatter fag og fagligheder, der retter sig mod udvikling af de
kompetencer, der efterspørges på velfærdsområdet og i dele af serviceerhvervene. Det kalder på et udbud
af fag, hvor relationsdannelse og sociale kompetencer bringes i fokus.
I den forbindelse bør det udnyttes, at erhvervsuddannelserne kan bidrage med flere praksisrettede fag, der
kan indgå i den lokale udbud af valgfag —
både i folkeskolen og i regi af ungdomsskole.
Foreningerne støtter forslaget om at teknologiforståelse integreres i en række fag fra 1. til 9. klasse. Med
en stadigt tidligere eksponering til digitale teknologier og medier er det helt afgørende, at eleverne også får
mulighed for at tilegne sig, evner til kritisk at vurdere, vælge og anvende teknologierne. Vi ser gerne, at be-
grebet digital dannelse også introduceres som et obligatorisk element i denne faglighed, så fagligheden ikke
alene er bliver færdighedspræget.
Ro og rammer
Foreningerne støtter helhjertet forslagene til en styrket indsats for de mest udfordrede elever herunder
især at støtte kan adresseres til hele klassen og ikke alene til individuelle elever.
Vi mener, at en sådan bredere tilgang til støtte med stor fordel også vil kunne finde anvendelse i erhvervs-
uddannelserne, hvor vi ofte konstaterer stærkt differentierede støttebehov, der i mange tilfælde bedre vil
Danske SOSU-skoler Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne En uddannelsei livskvalitet
Ny Vestergade 17, 2. sal . 1471 København K
42 41 35 01 -
sosuæsosu.dk
kunne løses ved en samlet indsats målrettet klassen —
fremfor en snæver indsats alene målrettet den en-
kelte elev.
Lovforslag 2 om muligheden for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Foreningen bakker op om indførelsen af muligheden for karaktergivning også på 6. og 7. klassetrin, idet vi
med glæde noterer os, at det er op til en lokal afgørelse om denne mulighed udnyttes.
Herudover har vi ingen bemærkninger det fremsendte udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kummel
chefkonsulent
Danske SOSU-skoler
|
|
Danske SOSU-skoler
Bestyrelserne En uddannelsei livskvalitet
Ny Vestergade 17, 2. sal . 1471 København K
42 41 35 01 »
sosuØsosu.dk
Rosa Navarro Hammer
UJ Ll
Fra: Birgit Kleis
Sendt: 4. juni 2024 11:50
Til: DEP -
AAR JK
Emne: Vedr. Sagsnr.: 24/12472
Vedhæftede filer: Brev til samtlige Ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet (003).PDF
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Datatilsynet har modtaget Ministeriets høring over udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram.
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens & 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige Ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en
ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. det er relevant for Datatilsynet at forholde sig
til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente
at modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Birgit Kleis
Kommitteret
bkædatatilsynet.dk
sår
DATATILSYNET
Carl Jacobsens Vej 35
NA
De
De Anbragtes Vilkår 27. juni 2024
DA Anbragtes
Vilkår
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høringssvar fra De Anbragtes Vilkår
De Anbragtes Vilkår (DAV) har den 31. maj 2024 modtaget et høringsbrev vedrørende udkast til Lov
om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram) samt et udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (mulighed for
at give karakterer på 6. og 7. klassetrin).
De Anbragtes Vilkår vil indledningsvis gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringerne. DAV ønsker generelt et skolesystem som møder alle børn og unge, uanset deres
baggrund, med positive forventninger, som kan sætte elevernes eventuelle udfordringer
i relation til
den kontekst og livssituation de befinder sig i, og som hjælper alle elever med at blive en del af
skolefællesskabet.
De Anbragtes Vilkår finder det bl.a. positivt at lovændringerne lægger op til at:
. styrke fællesskabet i klasserne
.
styrke inkluderende tiltag som fx tolærerordninger og øget holddannelse
De Anbragtes Vilkår har dog nogle bemærkninger til udvalgte dele af lovforslag nr. 1 (Folkeskolens
kvalitetsprogram). DAV forholder sig således ikke til hele lovforslag nr. 1. DAV har derudover et par
generelle pemærkninger til det politiske udspil, som ikke er kommet medi lovforslaget. DAV har ingen
bemærkninger til lovforslag nr. 2. DAVS bemærkninger uddybes i det følgende.
Afskaffelse af understøttende undervisning
| De Anbragtes Vilkår finder vi det positivt, at der bl.a. lægges op til at skolerne skal binde de
ressourcer som frigøres ved afskaffelsen af den understøttende undervisning til en timebank, som
bl.a. kan bruges til at etablere tolærerordninger, holddannelse, co-teaching mv. samt til indsatser,
der styrker kvaliteteni fritidstilbud. Vi finder det dog bekymrende, at der lægges op til, at en del af
de frigjorte ressourcer også vil kunne bruges til indkøb af materialer, De ressourcer der frigøres ved
afskaffelsen af den understøttende undervisning skal bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen
samt til trivselsrettede og pædagogiske aktiviteter. Det er bekymrende, hvis ressourcerne fra den
understøttende undervisning ender med at blive brugt til at få skolernes budget til at hænge
sammen.
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp
I De Anbragtes Vilkår ser vi med stor bekymring på afskaffelsen af et centralt krav om lektiehjælp.
Lektiehjælp er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at sikre elever lige muligheder for at kunne lykkes
i skolen. Mange anbragte børn og unge mangler voksne i deres nærhed, som kan hjælpe med
lektier. Hvis det centrale krav om lektiehjælp afskaffes risikerer man, at mens nogle elever kan få
Side 1 af 3
NA
De
De Anbragtes Vilkår 27. juni 2024
DA Anbragtes
Vilkår
hjælp af mor og far, er andre elever i udsatte positioner overladt til sig selv. Alle elever skal have
mulighed for at få den hjælp de har brug for. Derfor bør det centrale krav om lektiehjælp ikke
afskaffes uden at erstatte det med et alternativ, som kan understøtte de elever, der ikke har
mulighed for at få hjælp til lektier derhjemme.
Juniormesterlæreforløb i udskolingen
Juniormesterlære kan måske være en løsning for nogle elever, som ikke trives i skolen, men vi ser
desværre en risiko for at der med juniormesterlæreordningen kan skabes et B-hold. Der lægges med
lovforslaget op til, at elever i et juniormesterlæreforløb skal få en anden afgangseksamen end de
øvrige elever. Elever i juniormesterlære vil således kun aflægge de obligatoriske bundne 9.-
klasseprøver i dansk og matematik. Denne afgangseksamen vil kun give adgang til
erhvervsuddannelserne, og ikke til en erhvervsfaglig studentereksamen (eux) eller til de gymnasiale
uddannelser. Elever i juniormesterlæreordningen som finder ud af, at de gerne vil fortsætte i eux eller
på en af de gymnasiale uddannelser efter 9. klasse, vil derfor skulle gå til optagelsesprøve og
samtale. Det giver ikke denne gruppe af elever de samme muligheder som deres klassekammerater.
Vi er bekymrede for, at man med forslaget om juniormesterlære medvirker til, at nogle elevgrupper
skubbes ud af deres klassefællesskab idet de vil være fraværende flere dage om ugen. Folkeskolen
bør i stedet arbejde for at kunne rumme flere elever i fællesskabet. I DAV mener vi, at fællesskabet
styrkes, når elever på tværs af baggrunde og kompetencer mødes og har en skolehverdag sammen.
Vi skal arbejde med at styrke folkeskolens evne til at øge den sociale mobilitet. Mange børn og unge
har et liv, hvor deres hjem og hverdag uden for skolen kræver ekstra energi og kan fylde så meget,
at det i perioder udfordrer deres mulighed for at følge undervisningen. Deres vilkår for trivsel og læring
er dermed ofte ekstra svære. I DAV er vi bekymrede for, at disse elever i stedet for at få den ekstra
støtte i klassen som de har brug for til at trives, udvikle sig fagligt og få deres eksamen vurderes
egnede til at komme i juniormesterlære.
Der skal gøres en indsats for, at alle elever kan tage folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Hvis
udfordringer
iskolen handler om manglende opbakning og lave positive forventninger, så løses det
ikke af et juniormesterlæreforløb. Mange anbragte børn og unge samt børn og unge i udsatte
positioner kæmper med, at voksne har lave forventninger til dem. Valget om at komme i
juniormesterlære skal være et reelt eget valg og ikke en konsekvens af lave forventninger og dårlig
vejledning, som anbragte børn og unge ofte oplever og udsættes for.
Vi er fortalere for, at der generelt kommer mere praksislæring for alle elever
i folkeskolen. Det giver
mulighed for at skabe en mere varieret og virkelighedsnær undervisning for alle. En stærk
praksisfaglighed må ikke ende med kun at blive et tilbud for skoletrætte elever.
I folkeskolelovens 8 9 stk. 4 findes der allerede mulighed for at kunne tilbyde undervisningsforløbi 8.
og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted uden
for skolen. Vi mener derfor ikke, at der er behov for at udvide ordningen.
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
I lovforslaget lægges der op til, at skoler kan etablere intensive undervisningsforløb for de mest fagligt
udfordrede elever. Vi vil i denne forbindelse opfordre til aft ordningen udvides, så skolerne også vil
kunne lave intensive undervisningsforløb for elever som har haft meget skolefravær hvilket gør, at de
Side 2 af 3
LA
De
De Anbragtes Vilkår 27. juni 2024
DA Anbragtes
Vilkår
er gået glip af meget undervisning og derfor har et fagligt efterslæb. Det vil bl.a. komme flere elever
der er anbragt til gode, fordi de på denne måde relativt hurtigt vil komme på et fagligt niveau
svarende til deres klassetrin og derved vil kunne blive i almenskolen.
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
En del børn og unge med anbringelsesbaggrund har brug for at der er en voksen, som tager ansvar
for at give dem en hånd ind i skolefællesskabet. Det kan svære svært som elev at føle sig som en del
af fællesskabet, hvis man har mange skoleskift bag sig eller ofte har fravær pga. møder med
kommunen, psykologsamtaler etc. Vi finder det derfor positivt, at reglerne for støtte præciseres, så
der kommer fokus på hele klassen og fællesskabsrettede indsatser fremfor fokus på enkelte elever.
Det er derfor også positivt, at støtten både kan have en faglig og social karakter.
Generelle bemærkninger
i forbindelse med lovændringerne
12. skoleår gøres til en ret for elever med stort skolefravær
I dag står der i folkeskoleloven 8 4, stk. 2 at Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig
vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år. Vi opfordrer til, at muligneden for et 12.
skoleår gøres til en ret for elever med et stort skolefravær eller stort fagligt efterskæb fx på grund af
mange skoleskift, hvis PPR vurderer, at eleven på denne måde vil kunne indhente forsømte timer og
derved styrke muligheden for at gennemføre folkeskolens afgangseksamen og lykkedes i
uddannelsessystemet. Retten til et 12 skoleår skal således supplere 8 5 stk. 5 i folkeskoleloven.
Mange børn og unge med anbringelsesbaggrund kæmper med en manglende sammenhæng i
deres skolegang. En stor del har mange skoleskift bag sig, og mange har
i perioder ikke haft adgang
til at gå i skole pga. deres særlige livsomstændigheder. Hvis en elev fx er gået glip af mange timer
i
3. klasse, så er det et højt krav at stille, at eleven skal indhente alle de forsømte timer i 4. klasse —
også
selvom de vil kunne få supplerende undervisning oveni den øvrige undervisning.
Elevernes rolle i skolebestyrelser og indflydelse på egen skolegang
| De Anbragtes Vilkår finder vi det positivt, at skolebestyrelsen får mere indflydelse. Men vi er
bekymrede for, at elevernes stemme i denne sammenhæng risikerer at blive overset. Dette vil være
meget problematisk for elevdemokratiet på skolerne. Børn og unge har jf. børnekonventionen ret til
at have medbestemmelse og få indflydelse på ting der omhandler dem. Elevernes stemme i
skolebestyrelserne bør derfor prioriteres og understøttes aktivt. Skolen er til for eleverne, og indflydelse
på eget skoleliv er tæt forbundet med god trivsel.
Med venlig hilsen
Camilla M. Kronborg
SekretariatslederiDe Anbragtes Vilkår
Side 3 af 3
Høringssvar til Udkast til lovforslag om kvalitetsprogram for folkeskolen
indsendt af Den faglige forening Håndværk og Design
Høringssvar til
DEM
Udkast tillovforslag om kvalitetsprogram for folkesko-
HAN
ÅN
E
DVÆRK
em
& DESIGN
(høringssvar med kursiv)
Åd 2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Det bifaldes, at folkeskolens læreplaner ide enkelte faggøres præcise og overskuelige, så der både
sikres en øget frihed til undervisningens organisering og gennemførelse samt fagligprogression.
Ad 2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
De frigivne midler ved afkortning af skoledagen. Her må det ikke være muligt ”… at anvende en det af
ressourcerne tilkompetenceudvikling eller indkøb af materialer m.v.
”
(side 28). Midlerne skal blive helt
tæt på eleverne i form af personale (lærere/pædagoger).
Ad 2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Undervisning
i et fag af en ikke-linjefagsuddannet lærer, kan, på såvel kort som på lang sigt, give udfor-
dringer på senere klassetrin, da underviseren måske ikke har fagets progression for øje.
Ad 2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Der bør fortsat være et krav om at arbejde projektorienteret og tværfagtigt i skolen. Ved at bibeholde
projektopgaven på 9. kl, er der en afsmittende effekt på de yngre klassetrin, således at den tværfaglige
arbejdsform trænes også på disse klassetrin. Projektopgaven er en arbejdsform, der bidrager tit elever-
nes dannelse.
Ad 2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
En læseplan, der udfolder en læreplan, til et brugbart og anvendeligt hjælpemiddel, vil fortsat være en
god støtte til såvel lærer som skoleleder. Det vil samtidig understøtte en ensartethed i fagets forstå-
else. Dette bl. a. set
i lyset af, at kompetencedækningen fortsat er en udfordring i mange afskolens fag.
Det er positivt, at BUVM fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådighed. Vivil foretrække, at kravet
om læseplaner fastholdes.
Ad 2.2,1. Juniormesterlære i udskolingen
Ingen bemærkninger,
Høringssvar til Udkast til lovforslag om kvalitetsprogram for folkeskolen
Indsendt af Den faglige forening Håndværk og Design
Ad 2.2.2, Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Forslaget bifaldes.
Ad 2.2.3 Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Forslaget om teknologiforståelse som valgfag støttes,
Ad 2.2.4. Ny timetalsfordeling
Deter klart, at en reduktion af skoledagens længde nødvendigvis på medføre ændringer af timeforde-
lingen for nogle fag.
Da der fjernes en lektion i billedkunst på 1. klassetrin og en lektion i håndværk og design på 4. klasse-
trin, bliver mængden afpraktisk/musiske fag i indskoling og mellemtrin mindre og det strider mod in-
tentionerne i ”Kvalitetsprogram for folkeskolen”, Det er på indskolings- og mellemtrinnet, at elevernes
legende tilgang til læring er størst.
Der bør skæres ligeligt ide tre fagblokke: Humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag.
Ad 2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen
Positivt, at prøven efter 8. kl. ide praktisk/musiske valgfag bibeholdes, da det medvirker tilen balance-
ring af de tre fagblokke.
Ad 2.2.6. Erhvervspraktik til alle
Forslaget bifaldes.
(Undringsspørgsmål: På side 160 er et skema med timetal for de fag, der foreslås ændrede i forhold til
nugældende timefordelingslan. Det ser ud til, at tallene i skemaet er de nugældende timetal og ikke de
fremtidige timetal, der bliver konsekvensen af forslagets vedtagelse?)
Irene Egeskov Andersen
Formand
Den faglige forening Håndværk og Design
Høringssvar til
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
Å
DEN
FAGLIGE FORENING
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7.
klassetrin)
Høringssvar:
Standpunktskarakterer til elever på 6. og 7. klassetrin:
Det vil motivere få elever og demotivere flere elever. Det vil give eleverne direkte sammenligninger
med hinanden, hvilket er uheldigt for den enkelte elevs trivsel og faglige motivation. Dette også
selvom der følger en yderligere feedback med karaktertallet. Karaktergivning på disse klassetrin vil
modarbejde elevernes lyst til at være undersøgende i undervisningssituationen. Desuden er der
risiko for, at karaktergivning kan skævvride elevernes fokus på undervisningsudbytte, hvor vægten
vil blive lagt på let målbare færdigheder og hvor elevens øvrige kompetencer og engagement i
undervisningen ikke indgår i vurderingen.
Istedet bør den løbende evaluering i undervisningen, hvor eleven opmuntres og vejledes til at yde
sit bedste, prioriteres højt.
På vegne af Den faglige forening håndværk og design
Irene Egeskov Andersen
Formand
Formand: Irene Egeskov Andersen, Puggårdsvej 10, Sejstrup, 6740 Bramming
Mail: ireneeaGoutlook.dk Tlf: 61 50 44 26
&
(CD) Digitaliserings-
styrelsen
Chefkonsulent Rosa Navarro Hammer 26. juni 2024
Børne- og Undervisningsministeriet KAS/stnkha
Juridisk kontor J.nr. 2024 -
1809
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Kære Rosa Navarro Hammer
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til for-
slag til lov om Folkeskolens kvalitetsprogram i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis
har beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforsla-
get efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen
af lovforslaget giver på det foreliggende grundlag anledning til følgende be-
mærkninger:
Sekretariatet skal indledningsvist kvittere for den tidlige dialog om lov-
forslaget til brug for belysning af forhold vedrørende forventninger til tilpas-
ningen af it-systemer, bl.a. i forbindelse med lettelse af prøvetryk og indfø-
relse af en ny juniormesterlæreordning.
Fsva. initiativet om at integrere teknologiforståelse i udvalgte eksisterende
fag samt at udbyde faget som et toårigt valgfag i folkeskolen gør sekretaria-
tet opmærksom på, at Ministeriet kan lade sig inspirere af eksisterende
værktøjer og undervisningsmateriale til faget, herunder digitalstart.dk.
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med hen-
blik på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres
hensigtsmæssigt og understøttes digitalt.
Sekretariatet bemærker, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har an-
givet en vurdering af, om forslaget har implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
Dele af initiativerne indebærer positive implementeringskonsekvenser for
borgerne. Sekretariatet finder det positivt, at initiativet om en ny juniorme-
sterlæreordning og ordningens registrering af kvalifikationer lægger sig in-
Side 2 af 3
den for rammerne af den eksisterende infrastruktur for kvalifikationer er-
hvervet i folkeskolen, bl.a. ved at tilpasse karakterdatabasen, så der kan
modtages en ny bevistype.
I forlængelse heraf anbefaler sekretariatet, at ministeriet beskriver lov-
forslagets implementeringskonsekvenseri relation til it-styring og risiko.
Herunder kan ministeriet overveje at beskrive det tidsmæssige og økonomi-
ske omfang af tilpasningen i de berørte systemer, herunder ifm. tilpasning
af karakterdatabasen og på optagelse.dk.
Hertil bemærker sekretariatet, at ministeriet med fordel kan undersøge, om
eksisterende samarbejder og standarder for udveksling af oplysninger om
kvalifikationer (ECTS/Erasmus) allerede giver mulighed for udveksling af
oplysninger om merit for gennemført juniormesterlære, eller om der vil
være behov for tiltag til at sikre, at disse oplysninger også kan modtages og
oversættes i udlandet. Det kan f.eks. gøres ved at foretage en interoperabi-
litetsvurdering i overensstemmelse med artikel 3 i rådets og parlamentets
forordning om et interoperabelt Europa, som træder i kraft den 9. juli 2024.
Sekretariatet finder desuden, at Ministeriet bør beskrive, hvordan en række
af initiativerne forventes at have implementeringskonsekvenseri relation til
organisatoriske forhold, navnlig mht. ændrede arbejdsgange på skolerne
og evt. brug for kompetenceudvikling hos skoleledere og undervisende per-
sonale. Det drejer sig bl.a. om initiativerne, som relaterer sig til at udbyde
flere praktiske fag på skolerne, at skulle udbyde teknologiforståelse som ny
faglighed, juniormesterlæreordningen og at sikre erhvervspraktik til alle.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravi-
gelse af principperne skal begrundes.
Sekretariatet bemærker, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har an-
givet en vurdering af lovforslagets udformning i overensstemmelse med de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Sekretariatet vurderer, at flere af initiativerne rummer mange elementer af
regelforenklinger i overensstemmelse med princip £1 om enkle og klare
regler, f.eks. frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende
undervisning, afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse og af-
skaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse.
Sekretariatet finder det positivt, at der med initiativet om ny timetalsforde-
ling -
i overensstemmelse med princip 3 om at muliggøre automatisk
sagsbehandling -
anvendes objektive kriterier i udarbejdelsen af den nye
timetalsmodel.
Side 3 af 3
Ministeriet kan hertil overveje at beskrive, hvordan udvekslingen af oplys-
ningerne vedrørende overholdelsen af minimumstimetal mellem skoler og
myndighed påtænkes understøttet digitalt, jf. princip £4 om sammenhæng
på tværs.
Der henvises i øvrigt til digst.dk/dk! samt Vejledning om digitaliseringsklar
lovgivning, ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for
råd og vejledning.
Med venlig hilsen
Stine Nygaard Kjerulf Hansen
Fuldmægtig
T +45 29 62 19 24
E stnkhaGdigst.dk
v
Til Børne- og Undervisningsministeriet Efterskolerne
aarjkæuvm.dk Farvergade 27H, 2. sal
Rosa.Navarro.HammerØuvm.dk 1463 København K
+45 33 12 86 80
www.efterskolerne.dk
København d. 28.06.2024
Høringssvar om lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Efterskoleforeningen takker for muligheden for at kommentere på høringsudkastet til
lovforslaget om folkeskolens kvalitetsprogram.
Efterskoleforeningen bakker overordnet op om mange af elementerne i kvalitetspro-
grammet, hvis formål er at sætte folkeskolen fri. Efterskolerne er en naturlig og inte-
greret del af grundskolen og vi ser frem til, at de frihedsgrader, der tilfalder folkesko-
len, også smitter af på den frie sektor. Vi oplever indimellem en stram styring af de
frie skoler, bl.a. i forbindelse med tilsyn, hvor STUK går meget tæt på skolernes pæ-
dagogiske praksis, planer og evalueringer i deres tilsyn. Der er også elementer i lov-
forslaget, hvor det er uklart, hvorvidt den øgede frihed overføres til de frie skoler.
Vi ser frem til fortsat dialog om, hvordan skolernes frihed til at drive skole inden for
deres eget selvvalgte værdigrundlag styrkes, samtidig med, at vi er med til at danne
og uddanne unge mennesker.
I den forbindelse er det også afgørende, at de frie skoleforeninger inddrages i det vi-
dere arbejde med frisættelsen, herunder ikke mindst arbejdet omkring erstatningen
af fælles mål med fagplaner. ”Stå-mål-med-kravet, som efterskoler er underlagt for
de undervisningspligtige elever gør, at det arbejde er helt centralt for den måde vi
kan og skal drive undervisning på. Derfor bidrager vi meget gerne med viden og erfa-
ring —
og tænker det helt naturligt at vi sammen med de øvrige frie foreninger indgår
i arbejdet, eventuelt i en ministerielt forankret arbejdsgruppe alene for de frie skoler.
Vi har desuden følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Fornyelse og
slankning af folkeskolens læreplaner
Efterskoleforeningen bakker op om, at færdigheds- og vidensområder gøres vejle-
dende i folkeskolen og dermed også for de efterskoler, der underviser elever i den
undervisningspligtige alder.
Efterskoler har mulighed for som alternativ til at følge folkeskolens fælles mål at op-
stille egne slut- og delmål jf. efterskolelovens & 3. Det bør i den forbindelse fremgå
klart af lovbemærkningerne, at de frihedsgrader, der naturligt gives til efterskoler,
efterskolerne
der følger folkeskolens fælles mål, også kommer til at gælde for efterskoler, der op-
stiller egne slut— og delmål.
Afskaffelse af læseplaner
Efterskoler er i modsætning til frie grundskoler undtaget fra at udarbejde undervis-
ningsplaner
jf. friskolelovens 8 1a, stk. 2. Derfor vedrører denne bemærkning ikke di-
rekte os. Men vi vil gerne bakke de øvrige frie skoleforeninger op i, at man som en
naturligvis konsekvens af, at læseplanerne afskaffes i folkeskolen, også afskaffer de
frie grundskolers undervisningsplaner.
Det fremgår af lovbemærkningerne til denne ændring, at ”Forligskredsen har et øn-
ske om at sætte folkeskolen fri, så skolerne kan rette fokus på det væsentlige. Forligs-
kredsen finder, at de mange krav til skolens undervisning reducerer det lokale råde-
rum og risikerer at fjerne fokus fra det væsentlige”. Samme argumentation må gælde
for de frie grundskoler, og derfor vil det være helt naturligt, at man i forbindelse med
det fremsatte lovforslag fjerner friskolelovens krav om undervisningsplaner.
Juniormesterlære
i udskolingen
Efterskoleforeningen bakker op om intentionen med juniormesterlærerordningen,
hvorefter folkeskolen får mulighed for at tilbyde forløb med praktik m.v. i kombina-
tion med mindre boglig undervisning, evt. kun undervisning i dansk og matematik.
Lovforslaget forpligter ikke efterskoler til at tilbyde juniormesterlærerordning, hvilket
heller ikke giver mening, da ordningen er tænkt ind i en større kommunal kontekst.
Men de frihedsgrader, der ligger i ordningen med bl.a. reduceret fagrække, er vi me-
get interesseret i at få indarbejdet i vores lovgivning.
Efterskoler har efter gældende regler mulighed for, at brobygning, studie- og er-
hvervspraktik kan udgøre op til 1/7 af kursustiden, men der er ingen undtagelsesbe-
stemmelser omkring reduceret skema/færre prøver bortset fra de alm. bestemmel-
ser i folkeskoleloven/specialundervisningsbekendtgørelse m.v., som er forholdsvis
snævre. Det udfordrer efterskolernes mulighed for at udviklerelevante forløb for
f.eks. elever, der har været skolevægrede i folkeskolen, som en del efterskoler ople-
ver at modtage flere og flere af.
Specifikt i forhold til, at ordningen nu indføres i folkeskolen, er det under alle om-
stændigheder vigtigt, at efterskoler, der i enten 9. klasse eller 10. klasse overtager
elever, der har gennemført (eller evt. sprunget fra) et juniormesterlæreforløb får de
samme fleksible muligheder som folkeskolen for at tilrette undervisning og prøver i
relation til, at eleven har været omfattet af et forløb med mindre undervisning, så de
ikke skal indhente huller fra tidligere skolegang.
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Vi bakker op om intentionen med flere praktiske fag og større valgfrihed i folkesko-
lens udskoling, som i høj grad allerede er noget af det, der karakteriserer eftersko-
lerne. Der lægges ikke op til yderligere bindinger omkring valgfag på efterskolerne,
hvilket fortsat giver efterskolerne mulighed for at tone deres valgfag i respekt for
både det almendannende og skolernes specifikke profiler. Det er positivt.
efterskolerne
Teknologiforståelse som nyfaglighed i udskolingen
Foreningen bakker op om det øgede fokus på teknologiforståelse og bidrager gerne
med erfaringer i det videre arbejde. Her og nu indføres der et 5. praktisk/musisk valg-
fag i 7.-8. klasse i form af teknologiforståelse. Der bør præciseres, at efterskolerne
fortsat alene skal stå mål med (og eventuelt føre til prøve) i ét af de (fremover) 5 obli-
gatoriske valgfag.
Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Efterskoleforeningen bakker op om at lette prøvetrykket i udskolingen. Mange efter-
skoler oplever, at prøverne i 9. klasse fylder meget, og med forslaget her, bliver prø-
vetrykket lettet en smule.
Forligskredsen har dog desværre ikke samtidig ønsket at lempe på de mange karakte-
rer, der gives i folkeskolen, idet man fastholder standpunktskaraktererne i de fag, der
ikke længere vil være udtræksprøver i.
Efterskoler har traditionelt set været undtaget fra krav om at afgive standpunktska-
rakter bortset fra i de fag, hvor der kan føres til prøve. Med bestemmelsen her indfø-
res der indirekte et krav, om at efterskoler fremover skal give standpunktskarakter i
fag, som der ikke føres til prøve i. Det er en væsentlig ændring i skolernes frihed,
som ikke bør ”lempes igennem” via en ændring i folkeskoleloven. Vi opfordrer til, at
det tydeligt fremgår, at de frie skoler er undtaget herfor.
Vi indgår i øvrigt meget gerne i arbejdet med at se på fremtidens prøver, hvor vi har
mange erfaringer med alternative prøver m.v.
Erhvervspraktik til alle
Med lovforslaget gøres erhvervspraktikken obligatorisk for alle elever i folkeskolen
(7., 8. eller 9. klasse). Vi forventer, at den nye obligatoriske praktik i folkeskolen ikke
gælder for efterskoler og har derfor ikke yderligere bemærkninger hertil.
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
Med lovforslaget præciseres det, at støtte under 9 timer kan gives til den enkelte
elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen, herunder tiltag rettet mod
hele klassen (både fagligt og socialt). Det er en fin præcisering, som vi bakker op om.
Der er dog en tilskudsteknisk implikation ved den præcisering, som er specifik for ef-
terskolerne, og som bør løses. Efterskoler kan til elever med behov for supplerende
undervisning eller anden faglig støtte modtage et inklusionstilskud jf. efterskolelo-
vens & 24a. Tilskuddet anvendes i dag til støtte både i og uden for undervisningen,
men ikke til de helt generelle inklusionstiltag og heller ikke til støtte af sociale færdig-
heder. De generelle inklusionstiltag, som efterskoler også laver, dækkes via alminde-
lige driftstakster.
Inklusionstilskuds-paragraffen (& 24a) refererer tilbage til lovens 3a, der igen refere-
rer tilbage til folkeskolelovens 8 3a. Det betyder, at når man udvider definitionen på
”inkluderende tiltag” i lovens 3a, kommer man automatisk til at udvide målgruppen
af elever, der kan søges inklusionstilskud til, hvilket med sikkerhed ikke har været
hensigten. Det vil potentielt udvande inklusionstaksten, og dermed muligheden for
efterskolerne
at hjælpe de elever med størst behov for støtte, som ikke er specialundervisningsele-
ver.
Derfor bør &$ 24a/8 3a formuleres på en måde, så det fremgår tydeligt, at inklusions-
midlerne er tiltænkt samme målgruppe som tidligere og ikke en større målgruppe. På
den måde kan man fastholde præciseringen af, hvad inklusion handler om, samtidig
med gruppen af inklusionselever, der kan søges tilskud til ikke udvides. Vi indgår me-
get gerne i dialog med ministeriet om bud på en konkret løsning.
Med venlig hilsen
Helene Valgreen
Vicedirektør
+45 33 17 97 64
hvæefterskolerne.dk
efterskolerne
FAGBEVÆGELSENS Islands Brygge 32D
HOVEDORGANISATION 2300 København S
Tif, 3524 6000
Mail: FHOfho.dk
Til Undervisningsministeriet Sagsnr. 24-1456
Att.: aarjk&uvm.dk, Rosa.Navarro.HammerGuvm.dk Vores ref. RLA/Ibs
Den 28. juni 2024
Høring vedrørende lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om erhvervsuddannelser og forskellige andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), samt ændring af lov om
folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7.
klassetrin)
FH takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om folkeskolens
kvalitetsprogram.
FH bakker op om den politiske aftale, som indeholder mange gode intentioner —
blandt andet
hjælp til de svageste elever, juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik. Dog bemærker
FH, at det er helt afgørende, at den samlede økonomi i aftalen passer, ellers vil kommunerne
og folkeskolerne ikke kunne løfte opgaven og indfri aftalens ambitioner. Det gælder både i
forhold til den opgave, folkeskolerne skal løfte, men det gælder også i forhold til fritidsordning
og SFO, som skal løfte en større opgave i det omfang, skoledagen bliver kortere og behovet
for fritidstilbud større.
Juniormesterlære
FH bakker op om ambitionerne med juniormesterlære-ordningen, men er samtidig bekymret
for, at ordningen kan have den konsekvens, at udskolingen af logistiske grunde bliver opdelt
og kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklasser, hvor dem der vælger
juniormesterlæreordningen, risikerer at blive ekskluderet fra deres klassefællesskab. Derfor er
det vigtigt, at skolerne ved den konkrete tilrettelæggelse af juniormesterlæreordningen, også
har fokus på at støtte elevernes tilknytning til klassefællesskabet, eksempelvis ved at
tilrettelægge praktikforløb som halve skoledage.
FH bemærker, at kun ”arbejdsgiverorganisationer” og ”virksomheder” er nævnt i forhold til
ordningen. FH opfordrer til, at disse udtryk erstattes af hhv. ”arbejdsmarkedets parter” og
”arbejdspladser”, dels for at sikre arbejdsmarkedsmæssig ligestilling, dels for ikke at udelukke
juniormesterlære på offentlige arbejdspladser. Foruden denne ligestilling er det uklart,
hvordan det sikres og hvem der sikrer elevernes vilkår og rettigheder, når de er i
juniormesterlære på en arbejdsplads. Der bør fx sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift.,
hvad eleverne i juniormesterlære må arbejde med. Det kan f.eks. gøres ved at indskrive
juniormesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på en måde, der understøtter elevens
mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på virksomheden på en forsvarlig måde. Der kan
også skeles til vilkårene for 'trainee-ordninger”, fx på industriens område, eller de gældende
regler for fritidsjob/spire-jobordninger, da aldersgruppen er tilsvarende.
Herudover mener FH at juniormesterlære som udgangspunkt bør bygge på praktikforløb på
arbejdspladser. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunen etablerer et samarbejde med
lokale virksomheder og offentlige arbejdspladser, fx gennem en praktikformidling forankret i
den kommunale ungeindsats.
Med den foreslåede ordning lægges der op til at de unge, der benytter sig af
juniormesterlæreordningen, skal til eksamen i færre fag og som minimum dansk og
matematik, hvilket ikke altid vil være tilstrækkeligt fagligt niveau til at gennemføre alle
erhvervsuddannelser eller til at blive optaget på en gymnasial uddannelse, og det kan være
problematisk eksempelvis for den unge, der efter et par år på arbejdsmarkedet ombestemmer
sig og gerne vil starte på en ungdomsuddannelse. Derfor mener FH, at det er vigtigt, at der er
en vej tilbage til uddannelsessystemet for de unge, der vælger juniormesterlærerordningen.
Ordningen må ikke ende med at begrænse de unges muligheder.
Obligatorisk erhvervspraktik
Som FH forstår den foreslåede ordning, vil skolelederen fremadrettet skulle spille en større
rolle i forhold til at hjælpe de elever, der ikke selv har fundet en erhvervspraktikplads, med at
finde en plads. Det er en god idé, fordi der i dag er mange elever, der ikke kommer i
erhvervspraktik, netop fordi de ikke kan finde en plads selv. Det er samtidig FH's opfattelse, at
der ikke lægges op til at ændre den nuværende ordning om retten til erhvervspraktik i 8. og 9.
klasse, og derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis skolelederen også vil kunne hjælpe de
elever, der gerne vil benytte deres ret til erhvervspraktik, men som ikke kan finde en plads
selv.
Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
FH mener, at det kan være problematisk at indføre karakterer allerede på 6. og 7. klassetrin,
fordi karakterer kan udfordre det trygge læringsrum og fordi karakterer vil give anledning til
sammenligning og konkurrence, og i sidste ende en uhensigtsmæssig præstationskultur. For
FH er det vigtigt, at folkeskolen giver børnene ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe
sig og til at tilegne sig viden. Der skal være rum til at turde fejle og lære af sine fejl i
folkeskolen.
Med venlig hilsen
nd
Nanna Højlund
Side 2 af 2
Rosa Navarro Hammer
mm
Fra: Dorte Salomon Fredborg, Fagpolitisk Center <dorte.fredborgE3f.dk>
Sendt: 2. juli 2024 09:20
Til: DEP -
AAR JK; Rosa Navarro Hammer
Cc: Anne Katrine Dalsgaard, Center for Organisation; Benedikte Maul Andersen,
Industrigruppen; Bettina Vejen Vig, Fagpolitisk Center; Casper Abildstrøm Vildbech,
Industrigruppen; Claus Eskesen, Fagpolitisk Center; Dorte Salomon Fredborg,
Fagpolitisk Center; Elise Andsager, Industrigruppen; Eva Jahnsen, Fagpolitisk
Center; Gry Brinchmann Holm, Fagpolitisk Center; Henriette Ganderup, Fagpolitisk
Center; Jens Kirkegaard, Fagpolitisk Center; Jon Lausten Vilsen, Fagpolitisk Center;
Kaj Andersen, Fagpolitisk Center; Karin Olsen, Fagpolitisk Center; Kim Them Serup,
Formandssekretariatet; Leif Michael Larsen, Transportgruppen; Mette Jensen, Privat
Service, Hotel og Restauration; Michael Jørgensen, Privat Service, Hotel og
Restauration; Morten Lehmann, Byggegruppen; Nadia Trier, Fagpolitisk Center;
Pernille Mørch Christensen, Formandssekretariatet; Pia Maul Andersen,
Industrigruppen; Sune Schou Holm, Center for organisation; Susanne Ovesen,
Fagpolitisk Center; Thomas Klimek, Fagpolitisk Center
Emne: VS: Høringssvar —
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram, STAR Id nr.:
4037717
Vedhæftede filer: Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag om kvalitetsprogram for folkeskolen mv. til
ekstern høring.pdf; Udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen, karakterer 6 og 7 til ekstern høring.pdf; Høringsbrev.pdf
Kategorier: Blå kategori
AppServerName: esdh-buvm-pb360
DocumentiD: 24/12472-185
DocumentisArchived: -1
3F har ingen bemærkninger til høring til ovennævnte høring (STAR Id nr.: 4037717).
Venlig hilsen
Dorte Salomon Fredborg
Sekretær
Sø Engligt Fælles
borbund
3F Fagligt Fælles Forbund
Fagpolitisk Center
Arbejdsmarked og Uddannelse
Kampmannsgade 4
1790 København V
Telefon: 88 92 10 97
E-mail: dorte.fredborg
& 3f.dk
www. Jf.dk
Fra: Theis Moltke Jensen <TMJæstar.dk>
Sendt: 25. juni 2024 15:06
Til: AC <acØac.dk>; Allan S, Andersen <asa.ofætaarnby.dk>; Anders Daugberg Stryhn <andsØstar.dk>; Anne
Gatzwiller Wendelboe-Jensen <komsekætaarnby.dk>; Anne Sofie Fogtmann <asf&ac.dk>; Bent Nielsen
<bent&bm.dk>; Berit Toft Fihl <btfælho.dk>; Betina Højreby Johnsen <bho&fho.dk>; Bodil Egelund Christensen
<becæøregioner.dk>; Christina Borries <chboEfho.dk>; Christine Schmitz <ACSØÆstar.dk>; christoffer Lilleholt
<lilleholt&odense.dk>; David Hedegaard Andersen <dahaÆdanskmetal.dk>; Dea Donkin <Dea.Donkin&hk.dk>;
Dorte Salomon Fredborg, Fagpolitisk Center <dorte.fredborg&3f.dk>; Emma Barslund Fosse <embfædi.dk>; Erik
1
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | staræstar.dk | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Go to star.dk to learn how we process your personal information
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København
Att: aarjkæuvm.dk og rosa.navarro.hammerØuvm.dk
Vedrørende høring over udkast til lovforslag om
folkeskolens kvalitetsprogram
Børne- og Undervisningsministeriet har ved mail af 31. maj 2024
anmodet FGU Danmark om at afgive bemærkninger til høring over
udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram.
FGU Danmark finder det positivt, at der er fokus på at skabe en bedre
sammen mellem teori og praksis i undervisningen i folkeskolen, at der
gives større frihedsgrader til at tilrettelægge undervisningen efter lokale
forhold, og at der med lovforslaget gives mulighed for tættere
samarbejde mellem folkeskolen og Forberedende Grunduddannelse
(FGU). Der er mange vigtige og oplagte samarbejdsmuligheder mellem
folkeskolen og FGU, som med fordel kan udfoldes og udvides, og som
flere af elementerne i lovforslaget taler ind i. Det er afgørende med et
tæt samarbejde for at sikre kædeansvaret om børn og unge, så de får
de bedste forudsætninger for at klare sig godti livet.
Herunder er FGU Danmarks bemærkninger til de enkelte elementer i
lovforslaget.
Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.
Vedr. fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
FGU Danmark finder det positivt, at der er fokus på at skabe enklere
læreplaner i folkeskolens fag, og at der er nedsat en ekspertgruppe,
som skal udarbejde et beslutningsgrundlag med anbefalinger til den
konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen og et enkelt format for
folkeskolens fagplaner.
Parallelt med nedsættelsen af ekspertgruppentil fagfornyelse i
folkeskolen er der nedsat en arbejdsgruppe, som er kommet med
anbefalinger til en revision af læreplaner og fagbilag i FGU.
FGU DANMARK
FGU Danmark
26-06-2024
Ny Vestergade 17,
2. sal
1471 København K.
Tlf. 3044 4033
Mail: fguEfgu.dk
www.fgu.dk
CVR: 40842357
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København
Att: aarjkæuvm.dk og rosa.navarro.hammerGØuvm.dk
Arbejdsgruppen har haft tre måneder frem til maj 2024 til at udarbejde
sine anbefalinger til børne- og undervisningsministeren.
FGU Danmark opfordrer kraftigt til, at en beslutning om revision af
FGU's læreplaner og fagbilag og formuleringen af de faglige mål
afventer anbefalingerne fra ekspertgruppen på folkeskoleområdet for at
sikre den helt afgørende sammenhængi tilgangen til mål og læringssyn
på tværs af uddannelsesområderne, så områderne taler bedst muligt
sammeni arbejdet om at gøre de unge så dygtige som muligt.
Vedr. juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klassetrin
FGU Danmark finder det generelt positivt, at der indføres
juniormesterlære i folkeskolens 8. og 9. klasse, og at der gives
mulighed for, at juniormesterlæren kan ske på en FGU-institution.
Erfaringerne fra FGU-institutionerne er, ligesom erfaringerne fra
rammeforsøget om eud 8/9, at en mere virksomhedsorienteret
undervisningstilgang kan give ny Motivation for læring for mange elever.
FGU Danmark bemærker, at der via folkeskolelovens 8 33, stk. 4,
allerede i dag er mulighed for, at en elev efter afslutning af 7. klasse,
kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte
forløb eller i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse. FGU
Danmark har en opmærksomhed på, at juniormesterlæreordningen
skal kunne noget andet end de eksisterende muligheder og i højere
grad bliver brugt, så der ikke indføres flere regler og administrative
procedurer for det samme. FGU Danmark opfordrer til, at der
igangsættes en kommunikationsindsats for at udbrede kendskabet til
juniormesterlæreordningen, og at ordningen følges og evalueres med
henblik på at samle op på erfaringerne.
FGU Danmark har generelt en opmærksomhed på organiseringen og
samarbejdsprocesserne omkring juniormesterlæreordningen mellem
folkeskole, kommune og aftagerinstitution. Erfaringerne fra FGU's
erhvervsgrunduddannelsesspor, hvor 2/3 af forløbet gennemføres som
virksomhedspraktik er, at det er meget ressourcekrævende både hvad
angår medarbejderressourcer, vejledningsopgaven, administration og
koordinering. Det er vigtigt, at aftagerinstitutionerne har de nødvendige
ressourcer til at håndtere juniormesterordningen, så det ikke tager
ressourcer fra skolens andre elever.
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København
Att: aarijkæuvm.dk og rosa.navarro.hammerØuvm.dk
Herunder er FGU Danmark opmærksomhedspunkter beskrevet
nærmere:
e Det fremgår, at alle elever i folkeskolens 8. og 9. klasse har
mulighed for at tilvælge juniormesterlære med samtykke fra
forældrene. Det fremgår ikke, hvordan det sikres, at potentielt
alle 8. og 9. klasseelever kan kommeijuniormesterlære,
herunder om de mulige aftagerinstitutioner er forpligtet til at
tage folkeskoleelever i juniormesterlære.
Det fremgår, at folkeskolelederen vil være ansvarlig for
tilrettelæggelsen af juniormesterlæreordningen, at
aftagerinstitutionen påtager sig at planlægge og gennemføre
undervisningen efter folkeskoleloven på vegne af
kommunalbestyrelsen og at børne- og undervisningsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om indhold mv. af ordningen.
Det er afgørende, at de aftagende institutioner får mulighed for
at tilrettelægge juniormesterlæren efter lokale forhold og får
medbestemmelse på indholdet af ordningen, så det både bliver
meningsfuldt for eleverne i juniormesterlære, men også for
skolens egne elever. Deter i den forlængelse afgørende, at der
skabes et tæt samarbejde mellem folkeskolen, kommunen og
aftagerinstitutionen om forløbet, bl.a. for at sikre, at eleven
bliver støttet i overgangene mellem skoleforløb og
juniormesterlæren, at aftagerinstitutionerne får viden om
elevens behov og generelt klædes på til at håndtere opgaven mv.
Det fremgår, at kommunen skal påse, at de medarbejdere, som
skal omgås eleven på praktikstedet, har de fornødne faglige og
pædagogiske kompetencer. Det fremgår dog ikke, at der er
særlige kompetencekrav til medarbejdere, som skal forestå
juniormesterlæren.
Det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal indgå
overenskomster med hver af de uddannelsesinstitutioner, som
gennemfører de praktiske undervisningsforløb. FGU Danmark er
bekymret for ressourcetrækket i forbindelse med indgåelse af
overenskomster og tilsyn hermed og opfordrer til, at der
arbejdes for så smidige og nemme arbejdsgange forbundet
hermed som muligt.
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København
Att: aarjkæ&uvm.dk og rosa.navarro.hammerØuvm.dk
Det fremgår, at finansieringen af de praktiske
undervisningsforløb er et anliggende mellem
kommunalbestyrelsen og den pågældende
uddannelsesinstitution. I forbindelse med FGU's egu-spor kan
den kommunale ungeindsats (KUI) uddelegere den
praktikpladsopsøgende indsats til en FGU-institution på
baggrund af en lokal samarbejdsaftale. Erfaringerne fra FGU er,
at der indgås meget forskellige samarbejdsaftaler, herunder
omkring økonomi, hvilket kan skabe forskellige incitamenter og
muligheder for at etablere praktikpladser og praktiske
undervisningsforløb. Der bør være fokus på at understøtte
overenskomster på juniormesterlæreområdet, og der bør laves
en rettesnor for økonomisk kompensation for at tage elever i
juniormesterlære for at understøtte ensretning af tilbuddet på
landsplan.
Det fremgår, at elever og forældre som udgangspunkt selv skal
finde en praktikvirksomhed, som godkendes af skolelederen. En
undersøgelse af anvendelse af erhvervspraktik i folkeskolen fra
2021 viste, at nogle unge oplever det som en udfordring selv at
skulle finde praktikplads pga. manglende ressourcer og
netværk. FGU Danmark har i den forbindelse en
opmærksomhed på, at bestemmelsen ikke må skævvride de
unges muligheder, så det kun er ressourcestærke elever (og
forældre), som kan kommei praktik i virksomheder, mens de
elever, som ikke finder en praktikplads kun kan kommei et
praktisk undervisningsforløb, fx på en FGU-institution via
kommunen. Det er vigtigt, at der ikke skabes en stigmatisering af
de unge.
Det fremgår, at der skal indgås en praktikaftale mellem elev,
forældre og praktiksted. FGU Danmark opfordrer til, at der
udarbejdes en standardskabelon for praktikaftalen, som stilles
tilrådighed i forbindelse med indgåelse af praktikaftaler.
Det fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilmeldingsfrister, framelding mv.
tiljuniormesterlæreordningen. FGU Danmark henviser til en
opmærksomhed på overenskomstreglerne for ansatte i FGU, der
indeholder regler om varsling om de ansattes opgaver.
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København
Att: aarjkæuvm.dk og rosa.navarro.hammerGduvm.dk
e Det fremgår, at folkeskolelederen kan tilbyde elever, som har
været i juniormesterlære brobygning til bl.a. en
ungdomsuddannelse i 10. klasse. Elever i folkeskolens 10.
klasse får pr. 1. januar 2025 mulighed for at komme i brobygning
på FGU i op til 10 dage. Dette bør også være en mulighed for
elever, som har været i juniormesterlære.
FGU Danmark finder det positivt, at arbejdsgiverorganisationerne
inddrages i arbejdet for at understøtte implementeringen af initiativet.
FGU Danmark stiller sig også til rådighed, fx i forhold til at udbrede og
dele FGU-institutionernes erfaringer med at skabe individuelt
tilrettelagte forløb, der veksler mellem skoleforløb og praktik samt
prøveafholdelse.
Endelig opfordrer FGU Danmark til, at der igangsættes
forsøgsvirksomhed med ordningen inden ikrafttrædelse, som kan
udbredes til folkeskoler, virksomheder og aftagerinstitutioner som
inspiration.
Vedr. flere praktiske valgfag og større valgfrihed
iudskolingen
Nye og flere valgfag stiller krav til de fysiske rammer på folkeskolerne,
da mange praktiske fag kræver værkstedsfaciliteter. FGU-
institutionerne udbyder 12 forskellige værkstedstyper på landsplan,
som afspejler forskellige erhvervsuddannelsesspor. Der kan med fordel
gives mulighed for at etablere lokale samarbejder omkring brug af
værkstedsfaciliteter på FGU, erhvervsskoler mv. i forbindelse med
valgfagsundervisningen i folkeskolen, så eleverne oplever undervisning
i autentiske værkstedsmiljøer.
Vedr. repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i
skolebestyrelsen
FGU Danmark finder det positivt, at der med lovforslaget sikres
repræsentation af det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser eller
foreningsliv i skolebestyrelserne. Det kan være med til at forbedre
samarbejdet på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet
lokalt og dermed de unges overgang.
FGU Danmark opfordrer til, at FGU indskrives som mulig repræsentant
på linje med erhvervsliv, ungdomsuddannelser og foreningsliv i loven,
så kommunalbestyrelsen også har mulighed for at udpege en FGU-
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København .
Att: aarikæuvm.dk og rosa.navarro.hammer&uvm.dk
repræsentant til skolebestyrelserne. Det kan være med til at
understøtte samarbejde mellem folkeskolen og FGU, fx i forhold til, at
FGU kan dele erfaringer med det inkluderende og praksisrettede
undervisningsmiljø samt elevgruppen med særlige behov samt
understøtte, at kendskabet til FGU udbredes i folkeskolen og blandt
forældre og elever.
Generelt om faglig, personlig og social støtte til eleverne
FGU Danmark bakker op om, at skolerne får større frihedsgrader til at
tilrettelægge undervisningen efter lokale forhold, herunder i forhold til
bevægelse, lektiehjælp, understøttende undervisning, støtte til den
enkelte og klasse mv. Det er dog elementer, som kan være med til at
understøtte elevens personlige og sociale kompetencer, som også er
helt afgørende for elevens overgang til uddannelse ogjob.
Med fjernelsen af uddannelsesparathedsvurderingen har man fjernet
vurderingen af elevens sociale og personlige forudsætninger, så det
alene er de gældende karakterkrav, der indgår i vurderingen.
Erfaringerne fra FGU-sektoren er, at mange af eleverne netop har behov
for at arbejde med personlige og sociale udfordringer for at blive klar til
en ungdomsuddannelseeller job, og der er derfor fortsat behov for, at
folkeskolen har et stærkt fokus på styrke elevernes sociale og
personlige kompetencer.
FGU Danmark bemærker endvidere, at der skal nedsættes en
lovforberedende ekspertgruppe om justeringer af de
lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og
specialpædagogisk bistand med formålet om at styrke inklusionen, så
flere elever kan blive i aimenundervisningen, som skal komme med
sine anbefalinger i første kvartal 2025. FGU Danmark opfordrer til, at
støttemulighederne gennem hele uddannelsessystemet samtænkes,
så eleverne ikke oplever brudt støtte undervejs.
Tekniske bemærkninger
FGU Danmark bemærker, at FGU-loven ikke er indskrevet i de særlige
bemærkninger i forhold til, at lovforslaget ikke gælder
forFærøerne og
Grønland (s. 178).
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København
Att: aarjkæuvm.dk og rosa.navarro.hammerØuvm.dk
Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin
FGU-institutionerne oplever et stigende antal elever med skolevægring,
psykiske udfordringer og mistrivsel uden for skoletiden. FGU Danmark
er bekymrede for, at karaktergivning på 6. og 7. klassetrin kan påvirke
elevernes trivsel negativt. Flere forskere peger på, at den øgede
mistrivsel blandt børn og unge blandt andet skyldes oplevelse af pres,
stress og angst på grund af et øget præsentationspres i ungdomslivet.
Derudover har FGU Danmark ikke nogen bemærkninger.
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Lisa Goth
Sekretariatschef i FGU Danmark
Rosa Navarro Hammer
( I (0
0.Æ,;,.€0
Fra: Lars Djernæs <ldjæfida.dk>
Sendt: 26. juni 2024 14:59
Til: DEP -
AAR JK; rosa.navorro.hammer&uvm.dk
Cc: Martin Steen Kabongo
Emne: Høringssvar -
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag om kvalitetsprogram for
folkeskolen mv.
tilekstern høring.pdf; Udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen karakterer 6 og 7 til ekstern høring.pdf
Til BUVM
Finans Danmark takker for modtagelsen af nedenstående høring.
Finans Danmark Arbejdsgiver har ingen bemærkninger til udkastet.
Venlig hilsen
Lars Djernæs
Chefkonsulent
Direkte nr: +45 2339 9240
Idjefida.dk
Fra: Rosa Navarro Hammer <Rosa.Navarro.HammerGuvm.dk>
Sendt: 31. maj 2024 14:45
Til: infoæadhd.dk; Advoksamfundet <samfund&advokatsamfundet.dk>; Ankestyrelsen <astØast.dk>; Ankestyrelsen
<astØast.dk>; aeQae.dk; ATP <poteEatp.dk>; astra&astra.dk; kontorædautismeforening.dk; Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering <starÆstar.dk>; buplæbupl.dk; lederforeningen&Ebupl.dk;
ptmæboernenesbureau.dk; bkfæbkchefer.dk; Børnerådet <brdæbrd.dk>; bfæboernesagen.dk; bvæbornsvilkar.dk;
infoæcepos.dk; ceveaØcevea.dk; Danmarks Fiskeriforening (mail) <mailædkfisk.dk>; difÆdif.dk; dilfædif.org;
info&privateskoler.dk; dstædst.dk; formandæ&danmarksvejlederforening.dk; daæda.dk; info&æblind.dk;
dcumÆdcum.dk; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager&danskerhverv.dk>; drcÆdrc.ngo; dfsædfs.dk; dhfædhf-
net.dk; Emballageindustrien <hoeringEdi.dk>; metalædanskmetal.dk; dpEÆdp.dk; postæskoleforeningen.org;
skoleidraetæskoleidraet.dk; adæskoleidraet.dk; malene vsæhotmail.com; ds&socialrdg.dk;
dsæsocialraadgiverne.dk; dufæduf.dk; Danske Advokater <mailæædanskeadvokater.dk>; kontorædadanet.dk;
ddlæddl.dk; Danske Erhvervsakademier <info&danskeerhvervsakademier.dk>; bestyrelserneEdeg.dk;
lederne&Ødeg.dk; infoædanskeforlag.dk; kontaktædgsnet.dk; mailødanskegymnasier.dk; infoædgi.dk;
dhæhandicap.dk; vucÆvuc.dk; bestyrelsesforeningenAvuc.dk; cscØlf.dk; infoædmkskoler.dk; Danske
Professionshøjskoler <Uc-dkæuc-dk.dk>; Danske Regioner <regionerØregioner.dk>; fdræfdr.dk; info danske-
seniorer.dk; dseØskoleelever.dk; lederforeningenØsosu.dk; bestyrelserne&sosu.dk; Datatilsynet
<dtÆdatatilsynet.dk>; formand&deanbragtesvilkar.dk; dea&dea.nu; mailædukh.dk; dcehædch.dk; Anna Karina
Nickelsen | Det Kriminalpræventive Råd <aknÆdkr.dk>; dnirøsiri.dk; dssvædssv.dk; infoGefterskoleforeningen.dk;
info&engineerthefuture.dk; kontaktæeeo.dk; Ibhæsde.dk; Danmarks Evalueringsinstitut <evaGeva.dk>; fhæfho.dk;
Faglig Fælles Forbund 3F <3fÆ3f.dk>; fguEfgu.dk; Central Postkasse <føfida.dk>; postæfinansforbundet.dk;
finanstilsynetæftnet.dk; kontaktæfirmaidraet.dk; kontorAffd.dk; ngEffd.dk; info&æfora.dk; foaEfoa.dk;
info&æfadd.dk; djæsctib.dk; fkfækristne-friskoler.dk; jakob.thykier&arriva.dk; infoefffp.dk; hejofriefagskoler.dk;
info&æfobu.dk; ligevaerdæ&ligevaerd.dk; postæforhandlingsfaellesskabet.dk; fslæfsl.dk; kontaktæfriskolerne.dk;
fsræfsr.dk; gymbfægymbf.dk; glægl.org; HK Service <hkæhk.dk>; hkstatæhk.dk; postæiffd.dk;
infoQindustriensfond.dk; infoæ&humanrights.dk; infoQjustitia-int.org; KL <klækl.dk>; Ankestyrelsen <astØast.dk>;
info6ævelfaerdschefer.dk; Henrik Mulvad | Kraka <kontaktækraka.org>; info&landboungdom.dk; Landbrug &
Førevarer <hoering&lf.dk>; mailælanddistrikterne.dk; Formand&l1a10.dk; herasæslagelse.dk;
lu&ungdomsskoleledere.dk; IfsElfs.dk; losælos.dk; Ih&handelselever.dk; chrvæsyddjurs.dk; jegpe Evejle.dk;
postØlilleskolerne.dk; lofeælof.dk; Ic&Æskaf-net.dk; kontaktælaerforlivet.dk; hansa&æsyddjurs.dk; maabOtradium.dk;
1
Rosa Navarro Hammer
(
oo
Fra: Finanstilsynet -
Ministerbetjening <ministerbetjeningGftnet.dk>
Sendt: 3. juni 2024 13:24
Til: DEP -
AAR JK
Cc: ministerbetjening&ftnet.dk; Rosa Navarro Hammer
Emne: VS: Høring: Lovforslag, som udmønter dele af aftale om folkeskolens
kvalitetsprogram mv.
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag om kvalitetsprogram for
folkeskolen mv.
tilekstern høring. pdf; Udkast til lovforslag om ændring af lov om
folkeskolen karakterer 6 og 7 til ekstern høring.pdf
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Afmærket
AppServerName: esdh-buvm-pb360
DocumentiD: 24/12472-101
DocumentlisArchived: -1
Kære Rosa Navarro Hammer
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente I. Johansen
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
ddr FINANSTILSYNET
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tif.: +45 33 55 84 27
mailto:bijØftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsvnet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra: Rosa Navarro Hammer <Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk>
Sendt: 31. maj 2024 14:45
Til: infoæ&adhd.dk; Advoksamfundet <samfund&æadvokatsamfundet.dk>; Ankestyrelsen <astÆast.dk>; Ankestyrelsen
<astØast.dk>; ae&ae.dk; ATP <poteGatp.dk>; astraQastra.dk; kontoræautismeforening.dk; Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering <starØstar.dk>; buplæbupl.dk; lederforeningen&bupl.dk;
ptmæboernenesbureau.dk; bkfæbkchefer.dk; Børnerådet <brdæbrd.dk>; bfæboernesagen.dk; bv&Æbornsvilkar.dk;
info&æcepos.dk; ceveaØcevea.dk; Danmarks Fiskeriforening (mail) <mailædkfisk.dk>; difædif.dk; difædlf.org;
info&privateskoler.dk; dstædst.dk; formand&ædanmarksvejlederforening.dk; da&æda.dk; infoÆblind.dk;
1
FOAs høringssvar om Lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram
FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslag om folkesko-
lens kvalitetsprogram. FOAs høringssvar tager afsæt i, at:
1): FOA arbejder for børns chancelighed og en folkeskole, der giver alle
børn lige muligheder. Børn af ufaglærte eller faglærte forældre får i gen-
nemsnit lavere karakterer end børn, hvor mindst én forælder har en lang
videregående uddannelse, og karaktergabet mellem børn med ufaglærte
og akademiker-forældre er vokset de sidste 20 år. Der er også flere børn
af ufaglærte, der forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matema-
tik'. Dette er bl.a. FOAs medlemmers børn.
FOA er part i folkeskolen, da halvdelen af det pædagogiske personale
i folkeskolen er ansat på FOAs overenskomster. Herudover organiserer
FOA pædagogisk personale på specialskoler, pædagogisk personale an-
sat i SFO, fritidstilbud og ungdomsskoler samt teknisk personale og køk-
ken- og rengøringspersonale ansat på skoler.
FOA som arbejdstagerorganisation bidrager til udviklingen af det
danske arbejdsmarked, herunder rekruttering til FOAs uddannelser og
arbejdsomområder samt at sikre, at juniormesterlæreordningen udfor-
mes på måder, så den både sikrer vilkårene for eleverne og medarbej-
dere på arbejdspladser med juniormesterlære.
Lovforslagene, der er sendt i høring, er omfattende, FOA kommenterer på føl-
gende dele:
wWNØMSBRBØÆØN
DD Frihed til at afkorte skoledagen —
øget åbningstid i SFO
Afskaffelse af understøttende undervisning
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp
Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives hele klassen
Ekspertgruppe om specialundervisning og specialpædagogisk støtte
Flere praktiske fag og mere valgfrihed i udskolingen
.
Erhvervspraktik
for alle
. Oprettelse af juniormesterlæreordning i udskolingen
.
Mulighed for at give karakterer på 6.-7. klassetrin
FON
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
Dato:
26. juni 2024
Politisk ansvarlig:
Helena Mikkelsen
Kim Henriksen
Sekretariat:
Cæcilie Saul
Cecilie Fruhstuck
Kasper Manniche
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.:
+45 46 97 26 26
Fax:
+45 46 97 23 00
Kontonr.:
5301-0476807
Mail:
foag&foa.dk
a-kassenØfoa.dk
www.foa.dk
OBS! OBS! OBS!
x
Fron
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
Frihed til kortere skoledage -
øget åbningstid i SFO
FOA bakker op om forslaget om at gøre de udvidede frihedsgrader til af-
kortning af skoledagens længde permanente. Og FOA hilser det velkom-
men, at ressourcer der frigives ved kortere skoledag nu også kan alloke-
res til øget åbningstid og aktiviteter i SFO via skolens timebank. FOA kan
dog være bekymret for, at det i praksis vil betyde langt færre muligheder
for skolen til at styrke alimenundervisningen med to-lærere, co-teaching
mm.
Skolens timebank har mange formål i folkeskolen, og FOA kan derfor
være bekymret for, hvor mange skoler, der vil allokere midler til SFO.
Mange kommuner og skoler har desuden allerede afkortet skoleugen
som følge af de udvidede frihedsgrader siden skoleåret 2020/21. FOA er
bekymret for, hvorvidt der med lovændringen reelt set frigives økonomi til
skolens timebank, eller om ressourcerne allerede er allokeret til andre
formål.
For FOA er det centralt, at der sikres tilstrækkelig finansiering af øget åb-
ningstid i SFO, når skoledagen afkortes, så den øgede åbningstid ikke fi-
nansieres af en stigning i forældrebetalingen eller kvalitetsforringelser.
FOA er derfor stærkt bekymret for, at forslaget ikke fastholder, at udgif-
terne tilden øgede åbningstid i SFO som følge af kortere skoledag ikke
må pålægges forældrene til de børn, der er indskreveti fritidstilbuddene.
Kommunalbestyrelsen vil således fremover kunne finansiere den øgede
åbningstid med en stigning i forældrebetalingen. FOA foreslår, at de hidti-
dige bestemmelser fastholdes, så afkortning af skoledagen ikke fører til
stigning i forældrebetalingi fritidstilbud, der i mange kommuner i forve-
jen er høj.
Afskaffelse af understøttende undervisning
Indførsel af understøttende undervisning har skabt nye muligheder
for
tværfagligt samarbejde mellem lærere og pædagogisk personate i sko-
len. Pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere spil-
ler i dag en langt større rolle i folkeskolen end for 10 år siden. Evaluerin-
ger fra bl.a. EVA har vist, at det tværfaglige samarbejde mellem lærere og
pædagogisk personale har positive effekter på elevernes trivsel og læring
og læringsmiljøet i undervisningen".
For FOA er det derfor helt centralt, at intentionerne i understøttende un-
dervisning videreføres. I en tid med stigende mistrivsel og et politisk øn-
ske om inklusion, er der et stort behov for det pædagogiske personales
kompetencer som supplement ind i skolen.
Side 2 af 11
FONA
SAMMEN
GØR Vi FORSKELLEN
FOA kan dog være bekymret for, i hvilket omfang skolerne vil vælge at pri-
oritere ressourcer fra skolens timebank til tværfagligt samarbejde i un-
dervisningen og til pædagogiske indsatser og aktiviteter, der ligger uden
for fagene, set i lyset af de mange andre formål, timebankens ressourcer
kan anvendes til.
FOA er i tvivl om, hvilken betydning afskaffelsen af understøttende un-
dervisning vil få på lovhjemlen til alle pædagogiske faggruppers arbejde i
skolen. Praksis i dag er, at både pædagoger, pædagogiske assistenter og
pædagogmedhjælpere varetager understøttende undervisningsopgaver.
For FOA er det helt afgørende, at der forsat er hjemmel til at alle tre pæ-
dagogiske faggrupper kan varetager trivsels- og pædagogiske opgaver i
skolen selvstændigt og i samarbejde med lærere efter omlægningen af
understøttende undervisning til skolens timebank. Således at det sikres,
at ny lovgivning er i overensstemmelse med gældende praksis på områ-
det.
FOA kan bakke op om forslaget om, at understøttende undervisning om-
lægges og bliver en del af skolens timebank. FOAs opbakning er dog be-
tinget af, at forslaget ikke sigter mod at afskaffe de mange relevante ind-
satser og metoder
fraden understøttende undervisning, men at det
alene er et spørgsmål om at omlægge timer og ressourcer fra den under-
støttende undervisning til skolens timebank. Opbakningen betinges også
af, at der fremover fortsat er lovhjemmel til at alle tre pædagogiske fag-
grupper kan varetager trivsels- og pædagogiske opgaver i skolen selv-
stændigt og i samarbejde med lærere.
For FOA er det afgørende, at timerne i skolens timebank både kan anven-
des til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene og til ind-
satser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene,
herunder andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter. Også
selvom brug af timebankens ressourcer til aktiviteter i skolen der ligger
ud over undervisningen i fagene, vil betyde, at de omfattede elever vil få
en længere skoledag.
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp
At alle folkeskoler tilbyder eleverne lektiehjælp, er medvirkende til at
modvirke social ulighed og øger børns chancelighed. FOA kan derfor ikke
bakke op om forslaget om afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp.
FOA mener, at alle børn i den danske folkeskole skal have adgang til lek-
tiehjælp, og at dette skal være en lovbestemt rettighed. Tilbud om lektie-
hjælp i folkeskolen må ikke være op til den enkelte kommune eller skoles
prioritering eller økonomi.
Side3af 11
Familier har forskellige forudsætningen for at kunne hjælpe deres børn
med lektier, og det er ikke alle familier, der har råd til at tilkøbe lektie-
hjælp på det private marked. FOA frygter, at der med afskaffelsen af cen-
tralt krav om lektiehjælp vil blive skabt et A og B-hold mellem børn af fa-
milier, der selv kan stå for lektiehjælp eller tilkøbe det, og børn af fami-
lier, der ikke kan, hvis ikke alle skoler er forpligtet til at tilbyde lektie-
hjælp. FOA ser også en risiko for, at afskaffelsen af centralt krav om lek-
tiehjælp kan betyde, at det vil være skoler i bestemte områder eller sko-
ler med særlige elevsammensætninger, der hhv. tilbyder og ikke tilbyder
lektiehjælp.
Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
FOA deler Danske Skoleelevers synspunkter om, at bevægelse i folke-
skolen har flere formål og gevinster: Bevægelse er vigtigt element i folke-
skolen i en tid, hvor mange elever keder sig i skolen, og flere elever mis-
trives. Brugen af motion og bevægelse i undervisningen medvirker til at
folkeskolen kan tage hånd om en bredere elevgruppe. Og bevægelse kan
medvirke til at skabe trivsel, da bevægelsesaktiviteter bidrager til at
styrke fællesskaber og elevernes relationer til hinanden, Og ifølge artik-
len ”Idræt og bevægelse i skolen” på fra EMU, siger forskningen med stor
sikkerhed fra tværsnitsstudier, at der er en sammenhæng mellem det at
være i god form og læring”.
FOA deler ambitionen om, at skolerne får mere frihed til at indrette og til-
rettetægge skoledagen efter de lokale behov. Men FOA er betænkelig ved
forslaget om at afskaffe krav om bevægelse i skolen. Når bevægelse går
fra at være en skal-opgave til en kan opgave, kan vi ikke sikre, at alle ele-
ver tilbydes bevægelse i skolen. Eleverne på skoler, der vælger ikke at til-
byde bevægelse i skolen, vil dermed ikke få mulighed for at få de positive
effekter af bevægelse for elevernes sundhed, trivsel, læring og fælles-
skaber. Forslaget indeholder potentielt ulighedsskabende effekter, hvis
det er skoler i bestemte områder eller med bestemte elevsammensæt-
ninger, der vælger at prioritere tid og ressourcer til bevægelse i skolen.
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolin-
gen
FOA ser et stort potentiale i at øge den lokale frihed og fleksibilitet i tilret-
telæggelsen af personaleressourcerne, så det fx er muligt at etablere fa-
ste voksenteams i indskolingen med gennemgående personale, som det
anbefales i formandskabet af Rådet for Børns Læring beretning 2023".
FOA bakker derfor op om forslaget om at afskaffe fuld kompetencedæk-
ning
iindskolingen. Det må dog ikke betyde et fald i andelen af uddan-
nede lærere.
FONA
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
Side 4 af 11
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
FOA bakker op om forslaget om at give en styrket indsats i dansk og ma-
tematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager
undervisning i den almindelige klasse.
FOA mener dog, at forslaget bør betinges af, at indsatsen som udgangs-
punkt varetages af uddannede lærere med mulighed for tværfagligt sam-
arbejde med pædagogisk personale. Således at de børn, der har de stør-
ste faglige udfordringer i dansk og matematik modtager en styrket faglig
indsats af uddannede lærere med mulighed for tværfagligt samarbejde
med pædagogisk personale.
FOA opfordrer desuden til at genbesøge principperne for udmøntning af
de økonomiske midler
tilden styrkede indsats for de mest udfordrede
elever i dansk og matematik. AE-Rådet offentliggjorde i maj 2024 en ana-
lyse, der viste, at hvis man målretter ressourcerne til de ca. ti pct. fagligt
svageste elever på landsplan i stedet for på hver folkeskole, så ville man
kunne hjælpe flere elever, der er i risiko for ikke at bestå dansk og mate-
matik',
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klas-
sen
FOA bakker op om, at reglerne præciseres med henblik på, at støtte ikke
kun gives individuett til den enkelte elev, men at der også kan gives kol-
lektiv støtte til en gruppe af elever. Den foreslåede ordning tager dog fort-
sat udgangspunkt i, at støtte tildeles til det enkelte barn, og det er dette
barns støtte, der kan gives via tiltag rette mod hele klassen. FOA mener,
at der også bør gives mulighed for at tildele kollektiv støtte til en gruppe
af elever.
Den kollektive støtte må ikke begrænses til at kun at kunne tildeles klas-
sefællesskaber, den skal også kunne gives i forbindelse med andre orga-
niseringer, fx alternative holddannelse, mellemformer mv.
Når der tildeles støtte i skolen til et eller flere børn, så bør støtten også
følge med overi fritidstilbud, så det sikres, at børnenes støttebehov også
bliver imødekommeti fritidstilbuddet.
Ekspertgruppe specialundervisning og specialpædagogisk støtte
Af høringsmaterialet fremgår, at der forventes nedsat en lovforbere-
dende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af de lov-
givningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand med formålet om at styrke inklusionen,
så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal
FON
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
Side5 af 11
FON
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter forligs-
kredsen vil tage stilling til dette.
FOA deler ambitionen om, at kvaliteten af almenområdet skal styrkes.
Det vil være til gavn for alle børn —
og særligt børn i udsatte positioner og
børn med særlige behov. Og FOA ser det pædagogisk personale i folke-
skolen spille en central rolle i at forebygge, at børn og unge får behov for
et specialskoletilbud uden for folkeskolen. Det pædagogiske personale
kan lave forebyggende indsatser i klassen for elever med særlige behov,
ligesom de kan indgå i organiseringer af mellemformer, hvor almen- og
specialundervisning flettes sammen på nye måder i folkeskolen.
FOA organiserer både pædagogisk personale i specialklasser og special-
skoler og det pædagogiske personale på almenskoleområdet. FOA øn-
sker derfor at blive inddraget i og bidrage til arbejdet i forbindelse med
ekspertgruppen, selvom FOA for nuværende ikke er en del af Sammen
om Skolen.
I arbejdet med en folkeskole, der kan mere for flere, lægger FOA vægt på,
at der skal findes en balance, så almenskolen ikke omdannes til special-
skoler (fx med piktogrammer, time timere mv.). FOA mener, at eleverne
også har brug for at blive klædt på til en verden, der ikke altid er forudsi-
gelig. Et andet opmærksomhedspunkt går på, hvad de definerer special-
pædagogik, og hvordan denne adskiller sig fra almenpædagogik. Og i
hvilket omfang de problemstillinger, specialpædagogikken skal løse,
også ville kunne løses med almenpædagogik.
Det er FOAs holdning, at en styrkelse af aimenområdet ikke må betyde,
at specialskoleområdet lukkes eller nedprioriteres. Der er brug for en to-
delt indsats, hvor visom samfund både sikrer udviklingen af alimenområ-
det samtidig med at vi sikrer, at der fortsat er et udbud og løbende udvik-
ling af gode specialtilbud til de børn, der har brug for det.
Erhvervspraktik til alle
FOA bakker op om forslaget, og ser positivt på, at forslaget ikke erstatter
de eksisterende rettigheder for erhvervspraktik.
FOA ser meget positivt på, at primære formål med erhvervspraktikken
ikke nødvendigvis er at afprøve et specifikt erhverv/fag, men at elever un-
der erhvervspraktik kan prøve forskellige funktioner på en arbejdsplads,
fx på et ældrecenter både kan følge en social- og sundsassistent, teknisk
servicepersonale, være i køkkenet m.v...
10. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Side 6 af 11
FON
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
FOA bakker op om forslaget, der sigter mod at sikre en bedre sammen-
hæng mellem det boglige, praktiske og kreative indhold i skolen og større
valgfrihed til eleven.
FOA ser det pædagogiske personale spille en central rolle i flere prakti-
ske fag i folkeskolen. Pædagogiske assistenter har fra uddannelsen fået
kompetencerne til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre differentie-
rede, fagligt velbegrundede aktiviteter med individet og fællesskabet i
centrum. Og flere pædagogmedhjælpere har andre uddannelser, fx er-
hvervsuddannelser inden for byggeri og håndværk, som kvalificerer dem
tilat undervise i praktiske fag i folkeskolen.
For FOA er det centralt, at praksis integreres som et aspekt i fagenes
kerne. Praksisfaglighed må ikke udgrænses til kun at være et elementi
valgfag. Og praksisfaglighed skat ikke komme til at stå i modsætning til
boglige færdigheder. Det skal også betones, at praksis har en værdi i sig
selv. Praksis må ikke reduceres til ”glasur på den boglige pille”, forstået
som et middel til at få det boglige til at glide lettere ned eller til at sætte
sig fast.
FOA ser formålet med praktiske fag og praksisfaglighed i folkeskolen
som værende bredere end at få flere unge til at søge ind på en erhvervs-
uddannelse. Praksisfaglighed knytter sig også til alle elevers almene
dannelse, og det kan være medvirkende til at sikre, at skolens undervis-
ning passer til flere elever.
11. Oprettelse af juniormesterlæreordning
FOA bakker op om oprettelse af juniormesterlæreordning i 8. og 9. klasse, og at
det sker samtidig med, at de eksisterende muligheder for, at skolelederen kan
give en elev
i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens
89, stk. 4, og 8 33, stk. 4, opretholdes uændret. Så det fortsat vilvære muligt
f.eks. at lave forløb, hvor den enkelte elev kun modtager undervisning i udvalgte
fag, og/eller at undervisningen gennemføres som praktiske opgaver på eller
uden for skolen.
FOA har dog en række bemærkninger tiljuniormesterlæreordningen.
Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om juniormesterlæreordningen. FOA mener, at de nedenstå-
ende elementer bør indgå i de nærmere regler om juniormesterlæreordningen.
Nogle bemærkninger sigter på en ændring af forslag til lovtekst, mens andre er
rettet mod bekendtgørelsen, der skal udarbejdes på baggrund af lovændringen.
Der er en afvejning af, hvilke elementer, der bør fastsættes i lovteksten og hvilke
dele der bedst fastsættes i bekendtgørelsen til loven.
Side 7 af 11
FON
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
FOAs bemærkninger og forslag til udformning af juniormesterlæreordningen:
1) Den sociale profil skal følges tæt: Det skal sikres, at de elever der kommer i
juniormesterlæreordning, ikke har en særlig social profil på fx køn, etnicitet,
forældrenes uddannelsesniveau, fagligt niveau eller adfærd i skolen (fx uro-
lige elever). Juniormesterlæreordningen må ikke blive folkeskolens løsning
på elever, der kan være sværere at rumme i klassen socialt eller fagligt, eller
som er skoletrætte. Folkeskolen skal være for alle børn og kontinuerligt ar-
bejde på, at alle børn trives og lærer i folkeskolen. FOA forestår, at der kom-
mer en løbende monitorering af hvilke elever, der vælger juniormesterlære-
ordning, så den sociale profil kan følges tæt.
Elever i juniormesterlære skal sikres en reel mulighed for at afbryde juni-
ormesterlæren og vende tilbage til folkeskolen: Det fremgår af lovforsla-
get, at hvis eleven ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordningen, skal
eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler. Denne rettighed eri
forslaget ikke begrænset af hvor længe eleven har været i juniormesterlære-
ordningen. For FOA er det centralt, at eleverne har mulighed for at træde ud
af juniormesterlæreordningen og vende tilbage til folkeskolens efter de al-
mindelige regler, og det skal sikres, at det reelt er og opleves som en mulig-
hed for eleven. Det handler både om tilbagevenden til det sociale og faglige
fællesskab. FOA er bekymret for, at forslaget i sin nuværende form ikke inde-
holder præciseringer af, hvordan der sikres en tilstrækkelig opsamling på de
fag/timer, som eleven har været fritaget fra under juniormesterlæren, så det
sikres, at eleven kan vende tilbage og tage aktiv del af undervisningen og be-
stå afgangsprøver.
Juniormesterlære på offentlige arbejdspladser: Forslaget beskriver, at
praktikken i juniormesterlære bl.a. kan foregå i ”en virksomhed”. FOA finder
det særdeles relevant, at eleverne også kan være i juniormesterlære på of-
fentlige arbejdspladser, herunder på velfærdsområderne. FOA foreslår der-
for, at ”virksomhed” ændres til ”offentlig eller privat arbejdsplads”. Der skal
også være adgang til, at kommunerne kan oprette juniormesterlærepladser
på kommunale arbejdspladser.
Uddannelsesveje efter endt juniormesterlære: For FOA er det afgørende,
at elever i juniormesterlære sikres flere muligheder for uddannelsesveje ef-
ter endt juniormesterlære. Herunder at det sikres, at juniormesterlæreord-
ningen er adgangsgivende til erhvervsuddannelser og den ny ungdomsud-
dannelse eller ling. (såfremt denne vedtages). Juniormesterlæreordningen
må ikke i væsentlig grad begrænse eleverne i deres uddannelsesmuligheder.
Det er FOAs holdning, at 8. klasse er for ung en alder at afgrænse sig uddan-
nelsesmuligheder senerei livet. Og at det ikke vil være alle elever i 8. klasse,
Side8af 11
FON
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
der i tilstrækkeliggrad vil kunne forstå konsekvenserne for et fremtidigt ud-
dannelsesvalg.
Elever i juniormesterlære bør undervises i engelsk og evt. fysik/kemi, li-
gesom de skal sikres ordentlige vilkår for optagelses- og overgangsfag i
forbindelse med optag på erhvervsuddannelse: Det er helt afgørende for
FOA, at eleverne i juniormesterlære får de fag, der er adgangsgivende til er-
hvervsuddannelser og en ny ungdomsuddannelse (såfremt denne vedtages).
FOA anbefaler derfor, at elever i juniormesterlære undervises i engelsk og
evt. fysik/kemi. Herudover er der behov for at sikre ordentlige vilkår for, at
elever fra juniormesterlæreordningen kan tage evt. optagelses- og over-
gangsfag i forbindelse med deres optag på erhvervsuddannelse —
med
samme vilkår og forsørgelsesgrundlag.
Krav om en fast juniormesterlære-mentor på arbejdspladsen: FOA me-
ner, der skal være krav om, at elever, der er i praktik på arbejdspladser, til-
knyttes en fast medarbejder på arbejdspladsen med ansvar for elevens op-
gaver, instruktion og vejledning, trivsel og læring. Mentormodellen forjunior-
mesterlære kan bygges op med inspiration fra modellerne med oplæringsvej-
ledere og praktikvejledere. Der bør udarbejdes en beskrivelse af mentorrol-
len for elever i juniormesterlære. Samt være en opmærksomhed på, at men-
toropgaven ikke automatisk kun pålægges eksisterende oplærings- og prak-
tikvejledere, da disse i forvejen er presset på tid og vilkår til opgaven. Der kan
med fordel udvikles AMU-kurser til sådanne mentorroller. Juniormesterlære-
mentoren vil også kunne fungere som bindeled mellem skolen og arbejds-
pladsen.
Kontrakt med virksomheder: | udkast til lovforslag skal kommunalbestyrel-
sen indgå overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner udenfor
den kommunale forvaltning, som er praktiksteder for etever i juniormester-
lære. Af lovforslagets bemærkningen fremgår det, at ved praktik i virksomhe-
der indgås der aftale med eleven og dennes forældre på den ene side og virk-
somheden på den anden. Aftalen danner baggrund for skolelederens vurde-
ring af, om praktikforløbet lever op til kravene i loven, herunder også krav til
elevens arbejdsmiljø. Skolelederen vil kunne afvise praktikaftaler, der ikke in-
deholder de nødvendige oplysninger eller som ikke antages at give eleven
det krævede udbytte. Arbejdsmarkedsparter eller de faglige udvalg bør desu-
den inddrages i udarbejdelsen af vilkår og kontrakter.
Klar afgrænsning af, hvilke opgaver elever i juniormesterlære kan udføre
på arbejdspladsen: For FOA er det helt centralt at sikre vilkårene for ele-
verne i juniormesterlære, når de er i praktik, herunder bl.a. arbejdsmiljøreg-
ler for alenearbejde, betjening af maskiner, brug af kemikalier mv. Reglerne
for hvilke opgaver elever i juniormesterlære kan varetage kan med fordel
Side9 af 11
FON
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
følge reglerne forfritidsjob/spire-ordninger, da aldersgruppen er tilsvarende.
Der bør være stort fokus på, at juniormesterlæreordningen ikke udvikler sig
til at blive ulønnede fritidsjob/spireordninger.
Evalueringssamtalen efter 9. klasse bør suppleres med krav om løbende
opfølgning mellem skole, elev og praktiksted
10) Arbejdstagerorganisationer skal inddrages på linje med arbejdsgiveror-
ganisationer: Af høringsmaterialet s. 47 står: ”Det fremgår afaftalen, at det
er centralt, at initiativet løftes isamarbejde med arbejdsgiverorganisatio-
nerne for at understøtte implementeringen af initiativet. Arbejdsgiverorgani-
sationerne vil derfor blive inddraget i arbejdet med at sikre, at de aftaler, der
indgås mellem elever og virksomheder, så vidt muligt lever op til lovens krav.”
FOA mener, at arbejdstagerorganisationerne skal inddrages på linje med ar-
bejdsgiverorganisationer. Det bør også overvejes, om de faglige udvalg bør
inddrages.
12. Mulighed for at give standpunktskarakterer til elever på
6. og 7. klassetrin
Il en tid med stigende mistrivsel, mener FOA ikke, at standpunktskarakte-
rer i 6. og 7. klasse er vejen at gå. FOA er bekymret for, at det vil bidrage til
børnenes oplevelse af et præstationspres og til en usund konkurrence
mellem elever. Karaktererne vil give børn endnu et domæne, hvordei en
ung alder kan opleve, at de ikke lykkes eller at de ikke er som de andre.
Dette selvom karakterer på disse klassetrin, i følge bemærkninger til lov-
forslaget, vil skulle ses som et pædagogisk redskab og derfor skal ledsa-
ges af anden feedback enten mundtligt eller skriftligt fx i form af en udta-
lelse.
Karaktergivningen i 6. 7. klasse kan påvirke elevens resultater på sigt. En
dårlig karakter i 6, eller 7. klasse kan føre til, at elever allerede tidligt i de-
res udvikling mister modet og troen på, at de kan lære og udvikle deres
færdigheder. Og forskning på danske data har vist, at læreres forventning
til børn har betydning for deres karakterer. Eleverne klarer sig bedre fag-
ligt, hvis deres lærer har høje forventninger tildemY', Standpunktskarak-
tererne fra 6. —
7. klasse kan potentielt påvirke elevens nuværende og
kommende læreres forventning til dem.
FOA kan derfor ikke bakke op om forslaget om at give mulighed for at give
karakterer i 6. og 7. klasse. Hvis forslaget gennemføres, vil det være cen-
tralt for FOA, at standpunktskaraktererne bruges i udviklingsøjemed. Ka-
rakterer i 6. og 7. klasse bør derfor altid følges op af både en begrundelse
for selve karakteren samt en dialog med eleven og dennes forældre om
elevens udviklingsmuligligheder, herunder hvilke indsatser skolen, ele-
ven og familien skal iværksætte på baggrund af karakteren.
Side 10 af 11
FOA
SAMMEN
GØR VI FORSKELLEN
Kilder:
DA, 2022: https://www.da.dk/politik-og-analyser/uddannelse-og-kompetencer/
muligheder-i-folkeskolen/ & UVM, 2024: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktu-
elt/pdf24/april/240416-statusredegoerelse-for-folkeskolens-udvik
i
Kilder: EVA 2017: https://eva.dk/Media/638366726296503708/Laerere%200g8%20paedago-
gers%20samarbejde%200m%20undervisningen.pdf
& Trygfondens Børneforskningscenter og Rambøll 2014: https://childresearch.au.dk/filead-
min/childresearch/dokumenter/Publikationer/Rapport
om, forsoeg med tolaererordnin-
ger 3 .pdf
it
Kilde: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/danske-skoleelever-ud
daglig-bevaegelse-risikerer-vi-at-producere-en-epidemi-af-elever
v
Kilde: https://emu.dk/grundskole/varieret-undervisning/bevaegelse/idrae
skolen
V
Rådet for Børns Læring, 2023: https://www.xn--brns-iring-i6a4s.dk/-/media/filer/uvm/aktu-
elt/pdf23/dec/231204-aarsberetning-2023-for-rbl.
pdf
vi
Kilde: AE-rådet, maj 2024: https://www.ae.dk/analyse/2024-05-folkeskoleaftale-lige-forde-
ling-af-intensiv-undervisning-rammer-skaevt
vii
Kilde: Det Økonomiske Råd 2022: Lærerbidrag i folkeskolen: https://dors.dk/vismandsrap-
porter/dansk-oekonomi-efteraar-2022/kapitel-iv-taererbidrag-folk
Side 11 af 11
Friefagskoler
Faglighed i praksis
Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal
21
1220 København K
25. juni 2024
Høringssvar vedrørende forslag til lov om folkeskolens kvalitetsprogram
Foreningen af Frie Fagskoler (FaFF) takker for muligheden for at indgive høringssvar til udkast til forslag
til lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens
kvalitetsprogram m.v.).
Generelle bemærkninger
FaFF hilser overordnet folkeskoleaftalen velkommen og ser mange af de foreslåede tiltag som vigtige
skridt i den rigtige retning. FaFF finder det især glædeligt med det øgede fokus på praktiske fag og
styrkelsen af faglokaler, flere frihedsgrader for skolerne, slankning af læreplaner, indførelsen af
juniormesterlæreordningen og det nye fag teknologiforståelse. Disse elementer er essentielle for at
skabe en mere mangfoldig og stærkere folkeskole, der balancerer teori og praksis og anerkender de
unges praktiske potentialer.
Aftalen introducerer således teknologiforståelse som et nyt valgfag. FaFF finder det glædeligt, at
teknologiforståelse kan komme på skoleskemaet, og vi havde gerne set, at teknologiforståelse var
blevet et obligatorisk fag for alle elever.
I forhold til indførelsen af juniormesterlæreordningen undrer det imidlertid foreningen, at Frie
Fagskoler ikke er blevet ligestillet med andre institutioner såsom FGU og den kommunale
ungdomsskole.
FaFF har tidligere gjort opmærksom på, at de frie fagskoler gerne stiller sig til rådighed som
skoler/institutioner, der kan tilbyde juniormesterlære. Frie Fagskoler har i forvejen gode erfaringer med
den tiltænkte målgruppe af skoletrætte og praktisk interesserede unge, og skolerne har de nødvendige
værksteder og dygtige faglærere.
For mange unge er det netop Frie Fagskolers kombination af et kostskolemiljø og erhvervsrettet
praktisk undervisning, der gør forskellen. Som erhvervsrettede ”kostskoler” kan Frie Fagskoler tilbyde
elever på 8. og 9. klassetrin (som dagelever) praktiske undervisningsforløb med en helhedsorienteret
pædagogisk tilgang og et ungemiljø, der udover at styrke de faglige aspekter også har fokus på unges
sociale og personlige udfordringer.
Friefagskoler
Faglighed i praksis
Frie Fagskoler tilbyder allerede i dag praktiske og erhvervsrettede camp-forløb til 8. og 9. klasser, hvor
eleverne får mulighed for at afprøve forskellige håndværksfag som en del af deres
uddannelsesafklaring.
Frie Fagskoler har således gode erfaringer med at åbne elevernes øjne for de praktiske fag og
karrieremuligheder på arbejdsmarkedet. Det sker bl.a. via praktiske undervisningsforløb på
erhvervsrettede branchelinjer med afsluttende linjefagsprøver, der er inspireret af de traditionelle
svendeprøver, der kendes fra erhvervsuddannelserne.
Bemærkninger til de respektive love mv.
Til 89 i lov om folkeskolen:
Indførelse afjuniormesterlæreordning
Med tilføjelsen af 89 a, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, bliver det muligt for elever
på 8. og 9. klassetrin at deltage i juniormesterlæreordningen i indtil to femtedele af undervisningstiden
på en virksomhed eller på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en FGU-institution eller på
en ungdomsskole.
FaFF foreslår, at det i lovforslaget tilføjes, at juniormesterlæreordningen også kan være en mulighed på
Frie Fagskoler. Ved at inddrage de frie fagskoler i juniormesterlæreordningen kan elever og forældre og
kommuner drage nytte af en bredere vifte af tilbud med praktiske undervisningsforløb, hvilket bl.a. kan
understøtte eleverne og deres valg af erhvervsuddannelse og overgang til en læreplads.
FaFF bemærker, at denne udvidelse yderligere vil styrke samarbejdet mellem folkeskoler og de frie
fagskoler samt skabe mere varierede læringsmiljøer, hvilket i sidste ende kan understøtte elevernes
læring, motivation og trivsel, samt valg af en praktisk orienteret uddannelsesretning.
Med venlig hilsen
Jesper Bienkowski
Formand
Risskov den 28. juni 2024
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening
Vedr. Høring over udkast til lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at kommentere på
lovforslaget.
Øgede frihedsgrader til folkeskolen bør medføre en tilsvarende
frisættelse af de frie skoler, både i forhold til lovgivning og
tilsynspraksis.
Ændringer i folkeskolens læreplaner har direkte betydning for de frie
skoler, der vælger at følge disse. Her betyder lempelsen, hvor
færdigheds- og vidensområderne gøres vejledende i stedet for
bindende, at lærerne får et øget fagligt råderum. Og det er positivt.
-"
For de frie skoler, der bruger deres grundlovssikrede ret til at være
et reelt alternativ til folkeskolen, og som formulerer egne mål, er der
beklageligvis ikke udsigt til øgede frihedsgrader. Hvor kravet om
udarbejdning af læseplaner erstattes af en ministeriel vejledning på
folkeskoleområdet, skal de frie skoler fortsat bruge enorme ressourcer
på at udarbejde undervisningsplaner.
Med lempelsen favoriserer lovgivningen de frie skoler, som vælger
at følge folkeskolens mål og læreplaner, og det bliver mere besværligt
for de frie skoler, der ønsker at gøre brug af friheden til at vælge
alternative fag og planer.
Frisættelsen af folkeskolen og de frie skoler, som følger
folkeskolens Fælles Mål, bør følges af en tilsvarende lempelse for de
frie skolers arbejde med egne mål og læreplaner.
RAVNSØVEJ 6
8240 RISSKOV
FSLØFSL.DK
+45 87 46 9110
Lovændringer må ikke begrænse de frie skolers frihed
Lovforslagets ændringer vedrørende lettelse af prøvetrykket og
præciseringen af, at støtte kan gives til hele klassen, vedrører også de
frie skoler, og der vil være konsekvensændringer i
lovbekendtgørelserne vedrørende såvel efterskoler som friskole og
private grundskoler mv.
I Frie Skolers Lærerforening er vi imidlertid usikre på, i hvilket
omfang de ændringer, der alene angår Folkeskoleloven, alligevel vil
få afledt betydning for de frie skoler som en konsekvens af stå mål
med-kravet og STUK's tilsynspraksis.
Det er afgørende, at de frie skolers frihed respekteres, så krav og
obligatoriske elementer i og omkring undervisningen holdes på et
absolut minimum. Samtidig er det Frie Skolers Lærerforenings ønske,
at de frie skoler ikke afskæres fra de muligheder, som lovforslaget
giver folkeskolen. Et konkret eksempel herpå, er muligheden for at
tilbyde juniormesterlære og erhvervspraktik i udskolingen.
Afslutningsvis ønsker vi at bifalde, at flere elementer, herunder
projektopgaven, med aftalen går fra at være obligatorisk til frivillig.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere
kommentarer eller for evt. spørgsmål.
N.
Formand for Frie Skolers Lærerforening
M: 2758 1384
E: mljæfsl.dk
Folkeskoleudspillet —
høringssvar juni 2024 fra Geografforbundet
2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Det hilser vivelkommen, se vores udspil ”Om geografi i folkeskoleudspillet”,
2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetence-dækning i indskolingen
Det er betænkeligt at lærerkræfterne i de år der lægger grunden til elevernes fremtidige uddannelse,
fremover ikke behøver at være undervisningskompetente i de fag de underviser i. En metafor: når et hus
skal opføres, er det afgørende vigtigt at fundamentet er solidt —
jo flere etager, der skal ovenpå, des
vigtigere. Derfor er det nødvendigt at lærerne er uddannet i at undervise indskolingselever.
Få-lærer-princippet, som er en del afforligskredsens argumentation for at lempe vilkårene, kan opfyldes ved
efteruddannelse i de fag, lærerne sættes til at undervise i, så de på kvalificeret vis kan varetage
undervisningeni flere fag.
Særligt i naturfag, der er todelt i n/t 1,-6.klasse efterfulgt af udskolingsfagene biologi, fysik/kemi og geografi,
og her kæmper med en mangelfuld overgang fra mellemtrin til udskoling, tillige med en i forvejen lav
kompetencedækning i n/t, er det af stor betydning at ikke hvem som helst varetager undervisningen i
indskolingen.
2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Det ligger efter vores opfattelse dybt i folkeskolens dna at eleverne arbejder med tværgående emner og
problemstillinger, jf. 85.1 i folkeskoleloven. Det behøver dog ikke at ske i form af et formaliseret
projektarbejde, der i 9.kl. afsluttes som en selvstændig prøve. Vi ser positivt på at det fortsat er muligt for
den enkelte skole, at eleverne kan gennemføre en projektopgave. Samtidig vil vigerne understrege
vigtigheden af at det fortsat skal være et krav, at undervisningen tilrettelægges så eleverne har muligheder
for at anvende og udbygge deres erhvervede kundskaber og færdigheder gennem arbejdet med
tværgående emner og problemstillinger.
2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
Vier enige i at afskaffe kravet om læseplaner og noterer os med tilfredshed at Børne- og
Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at
anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer for undervisningen.
2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Resultaterne af den treårige afprøvning af teknologiforståelse peger bl.a. på at det pædagogiske personale
finder det uhensigtsmæssigt at (...) synergieffekterne mellem teknologiforståelse og de eksisterende fag i
mindre grad kommer i spil, når teknologiforståelse afprøves som selvstændigtfag. Ligesom det fremhæves
at teknologiforståelse integreret ifag fremmer udviklingen af eksisterendefag (...) og at Der opstår et bredt
ejerskab
for fagligheden på skolen (...) ved denne måde at indføre den ny faglighed på (BUVM 2021, s.8).
Vi er klar over, at modellen med at integrere teknologiforståelse giver nogle udfordringer for lærerne i de
enkelte fag og derfor stiller vi os gerne til rådighed med ideer til hvordan geografi kan integrere
teknologiforståelse med henblik på at kvalificere lærerne til at kunne understøtte eleverne i at anvende,
forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder og bruger i faget.
Teknologiforståelse som valgfag finder vi uheldigt i den foreslåede form, idet denne model for det første
ikke har været afprøvet i det treårige forsøg og for det andet harmonerer det ikke med ønsket om færre
prøver at afslutte det med en sådan.
Indholdet i valgfaget teknologiforståelse er i forhold til forsøgsfaget reduceret til to kompetenceområder,
design og programmering, og det retter sig mod arbejdet med digitale produkter (BUVM 2018, s.4 ff.).
Derfor foreslår vi at faget ændrer navn til Digital forståelse el.lign., da det i højere grad signalerer hvad faget
drejer sig om.
2.2.4. Ny timetalsfordeling
Vi foreslår at naturfagene i udskolingen, biologi, fysik/kemi og geografi sidestilles i det vejledende timetal
med 60 timer/årgang eller mere, hvilket relaterer til vores forslag om ny prøveform for naturfagene, se
vores udspil ”Om geografi i folkeskoleudspillet”,
Vi vilgerne advare imod at skære i n/t-timetallet på 2. og 4. klassetrin, da det …
« for det første er der grundlaget for forståelse af bl.a. årstider, vejr (2.kl. og 4. kl.) og klima (4. kl.)
lægges, og …
det i medfør af lempelse af kravet om kompetencedækning i indskolingen, yderligere kan svække de
forudsætninger eleverne starter med i geografi.
2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen
Jf. vores udspil ”Om geografi i folkeskoleudspillet” foreslår vi, bl.a. i medfør af at de skriftlige monofaglige
prøver afskaffes, at den fællesfaglige naturfagsprøve erstattes af monofaglige mundtlige/praktiske prøver i
udskolingens tre naturfag biologi, fysik/kemi og geografi. Samtidigt foreslår vi at prøverne gøres til
udtræksprøver således at der for den enkelte elev fortsat kun er en prøve i naturfag.
Vi foreslår tillige, at der indføres krav om at der i undervisningen i naturfagene gennemføres et antal forløb
med tværgående emner og problemstillinger og at der ved prøven er krav om at inddrage og/eller
perspektivere til andre fag. Arbejdet med de tværgående emner og problemstillinger kan i princippet
omfatte alle folkeskolens obligatoriske fag. Vi foreslår, at det i medfør af ønsket om mere frihed til skolen og
lærerne, at det overlades til dem hvilke fag der indgår i det tværgående samarbejde, som kan indgå i
naturfagenes prøver.
Referencer
BUVM (2021): Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning,
https://emu.dk/sites/default/files/2021-09/gsk teknologiforst%C3%A5else evalueringsrapport.pdf
BUVM (2018): Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg),
https://www.emu.dk/sites/default/files/2020-
09/GSK L%C3%A6seplan Teknologiforst%C3%A5else Valgfag.pdf
Om geografi i Folkeskoleudspillet 2024
I Geografforbundet har vi siden 2019 arbejdet med at gøre beskrivelsen af geografi som undervisningsfag i
grundskolen tydeligere. Det mundede, bl.a. ud i en række artikler i Geografisk Orientering som optakt til
jubilæumskonferencen i november 2021 og med erfaringerne herfra har vi arbejdet videre med
formuleringerne. Da den politiske aftale om ”Folkeskolens kvalitetsprogram —
frihed og fordybelse” blev
offentliggjort og vi med oplægget og efterfølgende dialog på de faglige foreningers møde hos DLF 12/4 2024
blev yderligere orienteret om hensigter og forløb af formanden for ekspertgruppen, Lise Tingleff Nielsen,
har vi med dette udgangspunkt udarbejdet forslag til en beskrivelse af geografifaget i folkeskolen. Forslaget
indeholder overvejelser om fornyelser af…
.
Fagets formål
e
Fagets identitet, herunder en skematisk fremstilling af fagets indre sammenhænge
& Seks geografiske kompetenceområder
En udfoldning af begreberne naturlige kredsløb og humane systemer som udgangspunkt for
beskrivelse af faglige indholdsområder
Prøveformer
Geografforbundet, juni 2024
Lars Bo Kinnerup, formand.
fh ==
Geografi -
Fagets formål, forslag maj 2024
I løbet af de seneste 10 år har geografi haft enslydende kompetenceområder med de tre andre naturfag i
folkeskolen. Siden 2016 har der været et formaliseret samarbejde mellem naturfagene i udskolingen, som
har givet udfordringer for geografi, dels fordi det fællesfaglige har taget tid og kræfter fra det monofaglige,
dels fordi lærerne har haft svært ved at se geografien i de fællesfaglige temaer. I løbet af de seneste 6-8 år
har geopolitik i stigende grad været en del af den politiske agenda og i medierne. Særligt pandemien og ikke
mindst begivenhederne i Europa de seneste to år har givet anledning til nye samarbejder og man aner
konturerne af ændringer i verdensordenen. Dette sker oven i globale klimaforandringer og grøn omstilling.
Derfor mener vi i Geografforbundet at der er brug for et revideret fagformål for geografi således, at faget
tydeliggøres i sig selv og således at det ændrede verdensbillede -
natur-, kultur- og samfundsmæssigt -
kan
tages under behandling i geografiundervisningen så eleverne får mulighed for at forstå baggrunde og mulige
scenarier. Fagets spændvidde, dets metoder, indre sammenhænge og dynamik egner sig til analyse og
forståelse af komplicerede sammenhænge. Nedenstående skema er et bud på et ændret formål for geografi
—
det nugældende fra det reviderede faghæfte fra 2019 til venstre og vores forslag til højre.
Forslag 2024
Eleverne skal tilegne sig geografiske erkendelses-
og udtryksformer samt arbejdsmåder og
tankegange så de opnår indblik i hvordan geografi
bidrager til forståelse af vores verden. Eleverne skal
i geografi tilegne sig viden om grundlæggende
naturgivne og menneskeskabte forudsætninger for
levevilkår i Danmark og den øvrige verden og
kunne anvende denne med vægt på forståelse af
grundlæggende geografiske begreber, mønstre,
sammenhænge og samfundenes udnyttelse af
naturgrundlag og ressourcer.
| Nu gældende
Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige
kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
geografi —
og geografisk forskning —
i samspil med
de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af
verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig
færdigheder og viden om grundlæggende
naturgivne og kulturskabte forudsætninger for
levevilkåriDanmark og den øvrige verden med
vægt på forståelse af grundlæggende geografiske
begreber, sammenhænge og samfundenes
udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
HERE
Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på brug af
arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres
egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet
ved feltarbejde og brug af geografiske kilder.
Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur-
og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal
udvikles, så de får lyst til at lære mere.
Stk. 3. Eleverne skal tilegne sig forståelse af
'
fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og
kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede.
Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen
af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles,
så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen
og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og
menneskets samspil med naturen —
lokalt og
globalt.
geografiske kilder og varierede arbejdsformer, som
i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og
undersøgelser blandt andet ved feltarbejde.
Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur-
og kulturgeografi samt brug af teknologi skal
udvikles, så de får lyst til at lære mere,
Stk. 3. Eleverne skal tilegne sig forståelse af egen
og fremmede kulturer, opnå erkendelse af
geografifagets bidrag til vores verdensbillede, samt
videreudvikle ansvarlighed over for naturen og
brugen af naturressourcer og teknologi, så de får
tillid til egne muligheder for stillingtagen og
handlen i forhold til menneskenes samspil med
, Naturen og hinanden —
lokalt og globalt i et
bæredygtighedsperspektiv.
I forlængelse af formålet følger herunder et forslag til faget identitet, som er meget lidt ændret i forhold til
det nugældende. Det drejer sig om tilføjelsen af samfundsgeografiske og ændring af udtrykket (...) natur- og
!
samfundsfaglige måder (...) til natur., kultur- og samfundsvidenskabelige måder (...). Desuden er
formuleringerne i forhold til det fællesfaglige ændret i medfør af vores forslag om at ophæve det
formaliserede fællesfaglige samarbejde mellem naturfagene og erstatte det med et generelt krav om at
arbejde med tværgående emner og problemstillinger, jf. forslaget til prøveformer.
Geografi -
Fagets identitet, forslag juni 2024
I faget geografi lærer eleverne om natur- og kulturgeografiske fænomener, processer og mønstre samt deres
rumlige lokalisering og udbredelse. I folkeskolens fagrække er geografi forankret blandt naturfagene og
bidrager med både natur-, kultur- og samfundsvidenskabelige måder at arbejde og tænke på. Dette samspil
er centralt for undervisningen, idet det giver afsæt til at forstå, hvordan naturlige kredsløb og humane
systemer gensidigt påvirker hinanden og dermed også levevilkårene i Jordens forskellige egne.
Geografi tegner et billede af Jorden og dens mangfoldighed. Faget beskæftiger sig med naturgrundlaget og
menneskenes forskellige muligheder og vilkår, hvor de lever. Geografi bidrager til elevernes forståelse af
sammenhænge fra det globale til det lokale og fra det lokale til det globale, samt hvordan Jorden og dens
samfund har udviklet og stadig udvikler sig. Dermed bidrager geografi til elevernes verdensbillede i rum- og
tidsperspektiv.
En del af undervisningens indhold må nødvendigvis tage afsæt og foregå i lokalområdet. Elevernes
oplevelser og erfaringer herfra bidrager til deres rumlige forståelse og evne til at orientere sig. Ligeledes
giver det mulighed for at afprøve nogle af fagets praktiske og konkrete omverdensorienterede
erkendelsesformer og undersøgelsesmetoder. Eleverne stifter bekendtskab med geografiske kilder og fagets
forskellige former for bearbejdning, herunder arbejde med forandring over tid, afdække mønstre og
modellering.
I geografi stimuleres og udvikles elevernes selvvirksomhed og personlige engagement samt faglige
refleksioner og ræsonnementer gennem problembaserede forløb. Eleverne får indblik i, hvordan geografisk
viden udvikles, hvilken betydning det har for at kunne forstå deres omverden, og hvordan man kan
argumentere for og formidle bæredygtige løsninger på natur-, kulturgeografiske problemstillinger.
Gennem arbejdet med tværgående emner og problemstillinger, herunder i samarbejde med andre fag,
understøttes elevernes fordybelse og oplevelse af sammenhænge. Derved udvides deres muligheder for at
tage stilling og handle på lokalt, nationalt og globalt plan.
Undervisningen i geografi bidrager således til at udfolde centrale og fagoverskridende dimensioner i
folkeskolens formål: demokratisk dannelse, ansvarlighed over for naturen samt forståelse af egen og andre
kulturer.
Den indre sammenhæng i faget geografi
let forsøg på at tydeliggøre geografifagets vidensdomæner, arbejdsmåder og tankegange samt fagets
overordnede mål har vi udarbejdet en skematisk fremstilling af indre sammenhænge mellem disse
elementer. Den tager udgangspunkt i det udviklingsarbejde Geografforbundet har været i gang med i form
af de fem dimensioner i faget: Rumlighed, At afdække mønstre, Arbejde med forandring over tid, Forstå
sammenhænge og Levevilkår. Den første dimension er hvad man kan kalde klassisk geografisk viden om
fænomener og processer og deres rumlige lokalisering og udbredelse. Det tre næste udfolder fagets
arbejdsmåder og tankegange, mens den sidste dimension, levevilkår, er fagets overordnede mål, nemlig
viden om og forståelse af de faktorer der skaber menneskenes levevilkår i jordens forskellige egne. Dette
he sli
med henblik på stillingtagen til og vurdering af handlemuligheder for udvikling af menneskenes levevilkår i
et bæredygtighedsperspektiv. Det er sat ind i rammerne af undervisningens hvad, hvordan og hvorfor:
Hvad Jorden som bosted og
virkeplads for mennesker
Hvordan
|
Arbejdsmåder og
i tankegange
Forstå og forklare hvordan
naturforhold, herunder
naturlige kredsløb, og
humane systemer
interagerer og gensidigt
påvirker hinanden
Metoder til lokalisering og brug af skala samt kilder til"
kobling af grundviden om naturlige kredsløb og
"humane systemer
Empiriske undersøgelser
Statistiske undersøgelser
Kørt- og modelbaserede
undersøgelser
Alm. informationssøgning
Fortolkning, forståelse og forklaring (modellering) med
brug af repræsentationer af data og info samt kobling
NNE af grundviden.
Beskrivelse af levevilkår
og forklaring af de
faktorer, der påvirker
dem
—.
Lokalisering (hvor)
Hvilket område
Hvordan er der dér
Anvendelse af
geografiske metoder til
dataproduktion og info-
søgning samt til
repræsentation af disse
Rumlighed
SEEREN
Afdække mønstre Repræsentation
med tabeller,
grafer, kort,
modeller og tekst
Geografisk analyse
Levevilkår
NES
Stillingtagen og handlemuligheder for udvikling af
menneskenes levevilkår i jordens forskellige egne i et
bæredygtighedsperspektiv
L
Seks geografiske kompetenceområder
Med udgangspunkt i beskrivelsen af fagets identitet samt skemaet med de indre sammenhænge har vi
formuleret seks geografiske kompetencer vi mener er centrale i faget. Tilsammen udfolder de fagets fem
dimensioner med den tilføjelse at formidling med brug af fagsprog og fagets udtryksformer i øvrigt samles
under ”Kommunikation”. Det første tre er naturligvis stærkt prægede af geografi i bred forstand om en
rumlig videnskab, hvilket giver ”Rumlig orientering” og ”Faglig viden”. Det tredje område er ”Arbejdsmåder
og tankegange”, der omfatter fagets undersøgelses- og bearbejdningsmetoder. De tre sidste
kompetenceområder ”Vurdering”, ”Handling” (begge formuleret med et bæredygtighedsperspektiv) og
”Kommunikation”, er mere almene
i deres karakter, selvom de også er præget af de emner og problemstiller
der arbejdes med samt fagets udtryksformer.
Rumlig
—
orientering.
Faglig viden. Em
—
Arbejdsmåder og
; tankegange
|
|;
Vurdering
. Handling
Kommunikation
kompetenceområder
|
Beskrivelse
|
Atkunne orienteresig i geografiske ri
rum
m
(kortkompetence, orientering i fysiske omgivelser
|
samt bevidsthed om rumlig opfattelse). —
|
På forskellige skalaer, at forstå fysiske rum som naturlige kre
kredsløb og humane"systemer,
i At kunne erhverve sig og vurdere geografisk relevant information ved brug af geografiske
, kilder, herunder feltarbejde og med denne information at kunne afdække mønstre, arbejde
med forandring over tid og at analysere faktorer i og samspillet mellem naturlige kredsløb og
”
humane systemer samt at forklare hvordan geografisk viden bliver til,
Me
i
Vurdere rumligt relaterede forhold og udfordringer, information
i medierog geografisk viden
|
og indsigt
i øvrigt samt at tage stilling til muligheder for udvikling af menneskenes levevilkår
i
ret bæredygtighedsperspektiv.
| Beredskab til at kunne bidrage med problemløsning og handlemuligheder ii forhold til
udviklingafmenneskenes levevilkåriet bæredygtighedsperspektiv.
.
Forstå, udtrykke sig om og præsentere geografiske forhold samt at kunne kommunikere om
dette
i
i
et passende fagsprog og |
med fagetsudtryksformer, herunder med kortt
og modelle
Naturlige kredsløb og humane systemer
Den rumlige dimension faget indeholder kan betegnes som klassisk geografisk viden. Det er udtrykt gennem
begreberne naturlige kredsløb og humane systemer, som er meget overordnede kategorier. Derfor har vi
udarbejdet et forslag til hvad disse to begreber konkret kan indeholde og det ses på næste side. Denne
GO
Naturlige kredsløb
Astronomiske kredsløb
-
Dag og nat samt årstider
Atmosfæriske kredsløb
-……
Globale vindsystem, Monsun og vejr
-…
Klimazoner og plantebælter
Hydrologiske kredsløb
-…
Havstrømme og tidevand
-…
Den termohaline cirkulation
-……
Vandets kredsløb
Geomorfologi
-……
Glacia!-, kyst-, klit- og vandløbsmorfologi
Karboniske kredsløb
-……
Organisk, atmosfærisk, hydrologisk og
geologisk samt indbyrdes udveksling
Geologisk kredsløb
Bjergarter
Opløft/indsynkning (isostasi)
Foldekæder
Vulkaner
Forvitring og erosion
Pladetektoniske kredsløb
Jordens opbygning
Subduktion, rifting og hotspots
Magma og lava
Jordskælv og seismologi
Humane systemer
Befolkning
-……
Menneskets kolonisering af Jorden
-—
Befolkningssammensætning og -udvikling
-…
Migration, push-pull faktorer
Udnyttelsessystemer
Fødevareproduktion
-…
Naturlige
Manipulerede
Transformerede
Energisubsidierede transformerede
Digitaliserede/denaturerede
Råstofindvinding
-—
Åbne- og dybe miner
-
Boringer og havbundsindvinding
Arealanvendelse
-…
Land/by, produktion/rekreation og natur/ikke
natur
-
Fysisk planlægning
Urbane systemer
-……
Urbanisering, metropoler og megabyer
-…
Bymodeller, opland og byudvikling
-
Byens rum - planlagte og levede
Erhvervs-, forsynings- og produktionssystemer
Primære, sekundære og tertiære erhverv
Energikilder og -forsyning
Lokaliseringsfaktorer for finans, energi og
produktion
Transportsystemer og infrastruktur
Forsynings- og værdikæder
Globale nord og -syd
Fordeling af og deltagelse i den globale
økonomi samt udveksling af varer og
tjenesteydelser
Ernæring, sundhed og uddannelse samt
adgang til andre velfærdsydelser
Kultur og levemåder
Rettigheder —
køn, etnicitet og religion
Udviklingsmuligheder og teorier herom
Geopolitik og
internationale organisationer
Alliancer, interesser og konflikter
Politiske-, økonomiske-, forsvars- og
sikkerhedsorganisationer
FN-systemet og verdensmålene
oplistning er ganske omfattende og giver et godt indtryk af fagets spændvidde. Centralt i faget er samspillet
mellem det naturgivne, de måder menneskene udnytter dette på og hvordan de indretter deres samfund,
samt hvilken betydning det har eller kan have for levevilkårene i Jordens forskellige egne. Når læreren
træffer valg om indholdet i undervisningen er det altid med dette samspil bagvedliggende og med
bæredygtighed som perspektiv. Dette giver læreren mulighed for at udvælge og kombinere så det giver
mening i forhold til undervisningens temaer. Faglig viden er kun en del af de kompetencer eleverne udvikler
gennem undervisningen i geografi. Metoder til indsamling af data og information ved brug af geografiske
kilder, herunder kort, modeller, statistik og feltgeografiske metoder (fx kartering i byen, undersøgelse af
kystprocesser, jordprøvetagning og landmåling mm.) og laboratoriearbejde (fx jordbundsanalyse,
nedsivnings- og sedimentationsundersøgelser mm.) samt måder at bearbejde data og information til
meningsfulde sammenhænge mellem fænomener, processer og mønstre (fx ved regionalgeografiske og
komparative tilgange, kortanalyser og brug afGIS-tilgange samt modellering) er en uundværlig del af
elevernes faglige udvikling. Perspektivet på dette er at forstå og forklare de faktorer, der betyder noget for
menneskenes levevilkår i et bæredygtighedsperspektiv samt at kunne kommunikere om det i et passende
fagsprog og med brug af fagets udtryksformer. Det er det samlede grundlag, som elevernes udbytte af
undervisningen skal bedømmes på.
Udkast til ny prøve for geografi i grundskolen (FAP)
Siden 2016 har der været et formaliseret samarbejde mellem naturfagene i folkeskolen. Dette samarbejde
har ledt frem til afholdelse af en fællesfaglig praktisk-/mundtlig prøve —
med virkning fra og med
eksamensterminen sommer 2017 -
med krav om, at alle tre fag skal være repræsenteret, mens det er op til
eleven hvor meget de enkelte fag skal vægtes.
I det aktuelle folkeskoleudspil (marts 2024) lægges der op til at de digitale monofaglige prøver, som har
været udtræksprøver, nu afskaffes, og der planlægges igangsat et arbejde med at foreslå nye prøveformer.
Ånden i følkeskoleudspillet
Det er vores (Geografforbundets) opfattelse, at
Boks 1. & 5. Indholdet i undervisningen vælges
|
naturfagslærerne i folkeskolen oplever, at det
fællesfaglige kræver meget tid, reducerer
fagligheden i fagene og at især geografisk indhold
kan være svært at se i de fællesfaglige forløb.
Geografi står med sine ben i natur-, kultur- og
samfundsvidenskabelige traditioner og har derfor
samarbejdsflader til flere andre fag
end de mulighed for at anvende og udbygge de
naturfaglige. Derfor mener vi, at det i tråd med ”
tilegnede kundskaber og færdigheder gennem
folkeskoleudspillets anbefaling om mere autonomi til .
undervisningen i tværgående emner og
skolerne, vil være en god ide at afskaffe det
"
problemstillinger.
formaliserede fællesfaglige samarbejde mellem de
tre naturfag i udskolingen og erstatte det med et Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/90
og tilrettelægges, så det giver eleverne
mulighed for faglig fordybelse, overblik og
…
oplevelse af sammenhænge. Undervisningen
skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de
enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I
vekselvirkning hermed skal eleverne have
generelt, og mindre omfattende, krav om
tværgående forløb, så lovens 85 stk.1 kan udfoldes på meningsfuld vis på den enkelte skole og for det
enkelte lærerteam. Formålet med tværgående forløb er stadigt at eleverne får muligheder for at fordybe
sig, opleve sammenhænge og udvikler evnen til at identificere og behandle problemstillinger.
En passende prøve
Siden skolereformen i 2013 har prøverne eksplicit været normgivende for undervisningen. Det mener vi
med fordel kan blødes op så prøven i højere grad kommer til at afspejle hvad eleverne har arbejdet med og
flbesz=…
==
hvordan, samtidigt med at eleverne kan bedømmes ud fra nationalt fastsatte kriterier; de seks geografiske
kompetencer. Dette vil give både elever og lærer mere ro til fordybelse, hvilket fremmer
mestringsorientering, giver en mindre stresset skolegang og dermed bedre trivsel og derfor mere læring.
Geografforbundet foreslår på baggrund af ovenstående samt som konsekvens af ønsket om at afskaffe de
skriftlige monofaglige prøver i naturfag, følgende som fremtidig prøveform:
Summativ bedømmelse med formativ tilføjelse. Den praktisk/mundtlige prøve i naturfagene gøres
til en monofaglig praktisk/mundtlig prøve med krav om at skulle inddrage/perspektivere til andre
fag, som eleverne i prøveperioden (fra 1. april) og evt. gennem tidligere forløb har samarbejdet
med. Prøven foreslås at blive udtræksprøve på klassebasis.
Forudsætningerne for denne prøveform er, at
-…
De tre naturfag i udskolingen sidestilles i det vejledende timetal, fx 60 timer om året, eller
derover, i hvert af de tre naturfag biologi, fysik/kemi og geografi
-
Der i løbet af de tre udskolingsår arbejdes med et antal tværgående forløb med andre fag
Bedømmelse af eleven foretages af eksaminator, der er klassens lærer og vejleder, samt af censor.
De er begge kvalificerede undervisere i udtræksfaget. Andre fag repræsenteres gennem inddragelse
og perspektivering og det vil være eksaminators ansvar at få eleverne til at inddrage disse.
Bedømmelser af tidligere gennemførte tværgående forløb i 8.- og 9.klasse føres med på
afgangsbeviset som en samlet bedømmelse. Bedømmelseskriterierne ved de tværgående forløb og
den praktisk/mundtlige prøve tager naturligvis udgangspunkt i de seks geografiske
kompetenceområder.
Geografforbundet
Folkeskoleudspillet -
høringssvar karakterer udkast Ibk
Generelt om karakterer
Folkeskolen er for læring, og der er ikke noget der særskilt taler for at karakterer understøtter dette. Et
tydeligt fokus på vurdering på baggrund af formativ evaluering er at foretrække da forskning viser, at
formativ evaluering af elevernes faglige udvikling er befordrende for deres læring (Lauvås & Bruun 2021,
Dolin & Nielsen 2017).
Karakterer som eneste udtryk for elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen er fattigt. Derfor skal
der lægges vægt på at udvikle andre former for feedback, der udtrykker et bredere billede af hvad eleverne
ved og kan.
Overgangen i naturfag
Karaktergivning i naturfagsundervisningen har indtil nu begrænset sig til udskolingens 8. og 9. klasse.
Derved har naturfagslærerne haft et helt år til at lære eleverne at kende og til at opbygge et grundlag at
bedømme deres standpunkt ud fra. Overgangen fra n/t til udskolingsfagene har siden n/t's indførelse i 1994
(/93-loven) været problematisk, og fungerer stadig ikke tilfredsstillende. Kompetencedækningen hos n/t
lærerne er den laveste af de fire naturfag (BUVM 2023) og derfor forudser vi, at det kan give eleverne nogle
uheldige oplevelser, hvis der karaktergives i 6. klasse i n/t og 7. klasse i fx geografi. Det vil kræve et meget
tæt samarbejde mellem n/t lærerne og udskolingslærerne at skabe et rimeligt grundlag for en glidende
overgang mellem 6. og 7. klasse i naturfagsundervisningen. Tid, kræfter og vilje der ikke alle steder er der.
Anbefaling
Med andre ord vil vi i Geografforbundet fraråde indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse.
Referencer
BUVM 2023: https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Topics/20.aspx?dashboard=1
Dolin, J. og Nielsen, J. A. (2017): Evaluering af naturfaglige kompetencer, i; Acta Didactica Norge,
DOf: http://dx.doi.org/10.5617/adno.4702
Lauvås, P. & Bruun, J. (2021): Ren formativ evaluering i skolen, 1. udgave, Klim, Århus 2021
GL
SYS MASIESKOLERNES LÆRERFORENINC 18. juni 2024
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Høringssvar fra Gymnasieskolernes Lærerforening
-
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) organiserer lærere og ledere i de gymnasiale uddannelser (og eux). GL's
medlemmer har således ikke deres primære virke i folkeskolen.
GL vil således takke for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslagene men også begrænse sig til at kom-
mentere den del af forslagene, der gør det muligt at give karakterer fra 6. og 7. klassetrin.
Det er GL's vurdering, at introduktionen af karakterer på et tidligere tidspunkt i folkeskolen vil have direkte ne-
gative konsekvenser i forhold til mange gymnasiers fornuftige igangværende bestræbelser på at flytte noget
fokus fra præstation til læring, mestring og dannelse.
En del gymnasier arbejder i øjeblikket med at give så få karakterer så sent i forløbene som muligt, fordi det er
erfaringen, at karaktererne sjældent bidrager meget til læreprocesserne men derimod medvirker til det præ-
stationspres, som mange unge oplever i uhensigtsmæssig grad.
Det arbejde bliver vanskeligere at udføre, hvis de kommende gymnasieelever i højere grad er vænnet til karak-
tergivningen fra et tidligere tidspunkt i deres skolegang.
GL vil på den baggrund opfordre til, at man undlader at gøre det muligt at give karakterer tidligere.
Med venlig hilsen
Gymnasieskolernes Lærerforening
Vesterbrogade 16 -DK-1620 KøbenhavnV -
Tel. +45 3329 0900 -
E-Mail: glægl.org -
www.gl.org
Lektor Henrik Bjørnemose Andersen
Tidligere lærer og billedkunstlærer
Forperson for den faglige forening Læreruddannere i billedkunst LUB
Forperson for netværket af billedkunstundervisere på læreruddannelsen
Medlem affaggruppen i billedkunst BUVM
Medforfatter til bogen: Praksisfaglighed i skolen. Anvendelsesorienteret undervisning. Hans
Reitzels forlag
Høringssvar
! det fremlagte forslag til fornyelse af Folkeskolen findes mange gode takter, som jeg ikke vil komme ind på
her udover dem, der er i direkte forbindelse med mine indsigelser og i modstrid med andre
ændringsforslag.
Fjernelse af billedkunsti 1. kl.
Når et barn bliver til elev ved starten af 1. klasse, så ankommer de med en værktøjskasse. Der er arbejdet
målrettet med den billedsproglige udvikling fra første færd i daginstitutioner og op i 0.kl. Børnene har
dermed et kvalitativt afsæt til at behandle den verden, de er en del af. Nemlig gennem billeder. Denne
kommunikationsform arbejder vi målrettet med i billedkunstfaget. Det er derfor ubegribeligt, hvorfor så
vigtigt et fag sættes på pause indtil 2. kl.
Der er røster, der vil hævde, at det ikke kan betale sig at gå i billedkunstlokalet for 1 time. Kan det betale sig
at lade være? Ved at fratage skolerne den dannelse det er at forlade et klasselokale for at gå i et værksted,
eller et andet læringsrum er uundværlig. Dette skift af læringsrum er en del af fundamentet for at gå i
skole, hvis man gerne vil have en mere praktisk skole, hvor læringsrummet skal udvides til at være et
praksisfagligt læringsrum. Billedkunstlokalet rummer et indblik i hvordan materialer skal behandles
sikkerhedsmæssig forsvarligt og giver plads til udfoldelser der ikke lader sig gøre i et klasselokale eller andre
steder overhovedet. Det er et læringsrum hvor bæredygtigheden er prioriteret netop gennem valg og
fravalg, så eleverne styrkes i at træffe beslutninger og overskue konsekvensen af disse. Samtidig er det den
spæde start på at lære, hvordan man er som klasse og elev i et hvilket som helst andet læringsrum. Det er
et sikkert øvelsesrum i at være lærende i verden. Samtidig er det også et fag, der lægger op til
udeskoleundervisning og den åbne skole. I parentes kan det bemærkes, at de fleste skoler, jeg kender til,
har en model, hvor der undervises efter et skema, hvor eleverne har to sammenhængende timer i
billedkunst, enten halvårligt eller på skift med andre fagligheder. Det er derfor ikke et argument, at man
ikke kan bruge1 time til noget —
det kan løses skemateknisk.
Der er røster der vil hævde, at billedkunst også findes i andre fag. I dansk beskæftiger eleverne sig også
med billeder. Det er rigtigt, at elever klipper med saks og bruger farver og blyanter, men når det er sagt, så
er det på et andet fags grundlag. Dette kan jeg kun bifalde og ser som en uundgåelig måde at bedrive
moderne praksisfaglig undervisning på i alle fag. Det kan dog kategoriseres som praktisk matematik,
praktisk dansk eller praktisk historie mm. | billedkunstfaget arbejder vi med materialer og udtryk på
grundlaget af det visuelle og det at eleven gennem visualiteter forholder sig til verden. Det er netop denne
måde at kommunikere på, som børnene har med fra deres tid før skolen. Det at lære og arbejde med at
producere billeder selv, øger forståelsen for hvordan verdens billeder er blevet skabt, hvis dette sættes i
forhold til hinanden gennem billedsamtaler. Det gør vi i billedkunst, hvor billedsamtalen er den samtale,
der foregår i processen med at skabe et visuelt udtryk. Her er rum for at eleven støttes i arbejdet med de
helt formelle udtryksmuligheder, men samtidig også støttes i og øver sig på at udtrykke det, som man gerne
vil fortælle. Det at sanse verden, opleve verden og analysere verden. Det er den skabende proces og
billedkunstfaget båret af.
Børn overlæsses med billeder fra især skærme, der signalerer normer for udseende og ageren i verden. Det
kan vi ikke ændre på, men det vi kan gøre er, at lade eleverne beskæftige sig med disse præsentationer på
en helt jordnær måde. Det handler ikke om at de skal analysere omverden som det eneste. Det handler om
at kunne udtrykke sig om hvordan man ser sig selv. Fx gennem et forløb med skildringer af sig selv i form af
portrætter eller de nære omgivelser man færdes i. Hvad er den normale familie —
den findes ikke, men der
findes en mangfoldighed af familieformer, der kan skildres gennem det selv at skabe visuelle udtryk og
dermed gøre eleven interkulturelt kompetent i samspillet med andre og sig selv.
Vi vil gerne have en skole, hvor børn dannes gennem at eksperimentere. At kunne eksperimentere kræver
øvelse og et udviklende mindset, hvor fejl ikke er fejl, men er vejen til at blive klogere. Det gør vi i
billedkunst og det gør vi også i billedkunst i 1. klasse. Hvad kan lade sig gøre med de materialer og
redskaber, som man har til rådighed. Hvem udvælger disse materialer og redskaber? Det skal en
faguddannet billedkunstlærer, der ved at papir ikke bare er papir, men har forskellige egenskaber. Det kan
styrke elevernes egne eksperimenter og bidrage til en øget forståelse af, hvordan verden hænger sammen.
At eksperimentere er altså en progression, der ikke skal sættes på pause i et år. Den umiddelbare tilgang til
eksperimenter bliver ødelagt ved at stoppe dem. I stedet skal vi sørge for rammer og timer, der
understøtter den progression, der er nødvendig for, at eleverne i udskolingen kan stå og blive prøvet i
netop at eksperimentere. Det gør vi ved at bevare billedkunst som en ubrudt progression i skoleforløbet.
Folkeskolen er på vej mod en mere praktisk skole -
lad os sikre grundlaget for at dette kan lykkes —
bevar
billedkunst i 1. klasse og i et ubrudt forløb fremadrettet.
KL's Høringssvar vedr. Lovforslag om ændring af lov om folke-
skolen m.fl. (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
KL har den 31. maj 2024 modtaget høring vedr. Lovforslag om ændring i
lov om folkeskolen m.fl. (Folkeskolens kvalitetsprogram M.v.).
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende be-
mærkninger til lovforslaget:
Generelle bemærkninger
KL vil gerne kvittere for den gode dialog og det konstruktive samarbejde,
der har været undervejs i Sammen om skolen og i forbindelse med drøf-
telserne af initiativerne i lovforslaget.
KL ser frem til fortsat godt samarbejde om at realisere elementernei fol-
keskolens kvalitetsprogram og styrke folkeskolen, så endnu flere børn tri-
ves, lærer og udvikler sig.
Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram og lovforslaget afspejler, at
kommuner og skoler får større frihed til at tilretterægge den lokale folke-
skole, som det giver bedst mening lokalt, og så flere børn og unge trives
og lærer i folkeskolen. Den opgave tager KL og kommunerne alvorligt og
ser frem til lokale dialoger om, hvordan vi styrker folkeskolen fremover.
KL opfordrer til, at der generelt sikres fleksible rammer for de enkelte ele-
menter i kvalitetsprogrammet, så kommuner og skoler har mulighed for at
tilrettelægge indsatser bedst muligt efter lokale behov og forhold. Det
gælder bl.a. juniormesterlæreordningen, som bør kunne tilrettelægges
med afsæt i lokale forhold som geografi, demografi, erhvervsstruktur mm.
KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Mere specifikt, men grundlæggende, skal KL bemærke, at det på side 3
under afsnit 19 i lovforslaget fremgår, at det er ”Børne- og undervisnings-
ministeren, der fastsætter regler om formålet med undervisningen i folke-
skolen. KL bemærker, at det ifølge & 10 i folkeskoleloven altid har været
sådan, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om for-
målet i folkeskolens fag, men ikke formålet med undervisningenifolke-
skolen. KL forudsætter, at der er tale om en teknisk fejl i lovforslaget.
Konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte afsnit
2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
KL vil gerne kvittere for, at børne- og undervisningsministeren og forligs-
kredsen har lyttet til skolens parter om behovet for udvikling af nye lære-
planer. Det er positivt, at der nu er sat gang i en proces, hvor der skal ud-
vikles nye fagplaner, der skal bidrage til en mere formåls- og indholdsori-
enteret undervisning i et samarbejde med skolens parter, eksperter og
fagpersoner.
KL mener, det er helt afgørende, at deriarbejdet med at få udviklet nye
læreplaner afsættes god tid til en åben, inddragende og grundig proces,
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJØKkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 9
bl.a. i form af et udviklingsprogram, hvor skoler får mulighed for at kvalifi-
cere fagplanerne i en undersøgende og eksplorativ proces.
Det fremgår af lovforslaget, at de nye fagplaner skal være klar fra skole-
året 2027/2028. KL opfordrer til, at rammerne for ikrafttrædelse i skole-
året 2027/2028 blødes op så, det er en foreløbig ramme, der træder i
kraft i skoleåret 2027/2028, og der herefter bliver en længere indfas-
ningsperiode, hvor skolerne får mulighed for at afprøve rammen for fag-
planerne, som så efterfølgende evt. kan tilpasses og justeres.
KL mener, at det er afgørende, at det udviklingsprogram, som er planlagt
som en del af fagfornyelsen, både får en bredde og en dybde, så alle
kommuner og flest mulige skoler får mulighed for at deltage, så der på
den måde kan skabes et bredt kendskab og ejerskab.
2.1.2. Frihed til kortere skoledag og afskaffelse af understøttende under-
visning
KL bakker op om, at den understøttende undervisning afskaffes, og at
timebanken indføres.
KL mener, at timebanken vil give skoler og kommuner frihed til at tilrette-
lægge skoledagen bedst muligt ud fra lokale forhold og hensyn. Det giver
skolerne mulighed for at prioritere, om frigivne ressourcer ved eventuel!
reducering af undervisningstiden skal bruges til at styrke undervisningen i
de enkelte fag, fx ved to-voksenordninger, holddannelse og co-teaching
eller andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter, herunder klas-
sens tid.
I den forbindelse mener KL, det er vigtigt, at der ikke indføres krav til do-
kumentation/indberetning af, hvad timebanken bruges til. Det vil påføre
skolerne unødig administration, som er i strid med intentionerne om fri-
sættelse og mindre bureaukrati i den politiske aftale om folkeskolens kva-
litetsprogram. I stedet kan dialogen om timebanken fx indgå i skoleudvik-
lingssamtalen lokalt.
KL er enig i, at prioriteringen af skolens timebank skal foretages af skole-
lederen ud fra en pædagogisk vurdering af, hvad der vil bidrage til at un-
derstøtte folkeskolens formål.
KL bakker op om, at ressourcerne fra timebanken også skal kunne bru-
ges til kompetenceudvikling og indkøb af materialer.
KL mener desuden, at det er positivt, at ressourcer fra timebanken kan
bruges til at styrke kvaliteten i fritidstilbuddene og bakker generelt op om
den fleksibilitet, der lægges op til i forhold til, hvordan man lokalt ønsker
at prioritere fritidsområdet.
KL bakker op om, at undervisningstiden i timebanken ikke er omfattet af
reglerne for holddannelse og kompetencedækning.
KL er enig i, at det fortsat skal være kommunalbestyrelsen, der, efter an-
søgning fra skolens leder, kan beslutte at reducere undervisningstiden,
og at skolens leder skal indhente udtalelse fra skolebestyrelsen forud for
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJÆkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 9
ansøgningen. KL støtter desuden, at skolebestyrelsens principper for
skolens virksomhed fremover omfatter undervisningstiden i timebanken
KL vil gerne kvittere for, at der lægges op til, at kommunalbestyrelsen
ikke skal forholde sig til spørgsmålet årligt, men kan opretholde sin be-
slutning på baggrund af den oprindelige ansøgning.
KL noterer sig, at kommunalbestyrelsen ikke kan forlænge en beslutning
om reduktion i undervisningstiden, hvis skolelederen trækker sin ansøg-
ning tilbage inden for den frist, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
KL bakker op om, at midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede
elever i dansk og matematik bliver en del af skolens timebank. KL er enig
i, at det skal være skolens leder, der vurderer hvilke elever, der har størst
behov for indsatsen, og at undervisningen tilrettelægges ud fra skolelede-
rens vurdering af lokale behov. KL forstår det sådan, at uddannelseskra-
vet i medfør af paragraf 28 fortsat er gældende i det omfang timebanken
anvendes til regulær undervisning i folkeskolens fag.
KL vil gerne kvittere for, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil til-
byde at understøtte arbejdet med den styrkede indsats i indfasningsperi-
oden, og KL indgår gerne i samarbejde om denne understøttelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i offentligheden kan være en
forventning om, at folkeskolens kvalitetsprogram —
herunder særligt time-
banken og midlerne til styrket indsats i dansk og matematik til de mest
udfordrede elever —
vil betyde markant flere lærere og pædagoger i un-
dervisningen, end det er tilfældet i dag. Det mener KL ikke er tilfældet, da
mange skoler allerede har afkortet skoledagen, og mange af medarbej-
derressourcerne derfor er
i brug i undervisningen i dag. Desuden vil en
del af ressourcerne fra timebanken formentlig blive brugt til at finansiere
kompetenceudvikling, materialer og fritidstilbud. Derfor mener KL, at det
er vigtigt at kommunikere den forventningsafstemning bredt ud fra både
staten og folkeskolens parters side.
2.1.3. Afskaffelse af centralt krav til om motion og bevægelse
KL bakker op om, at lovkravet om, at undervisningstiden skal tilrettelæg-
ges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter
om dagen ophæves, så det fremover er op til lokal beslutning, hvordan
motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.
KL bakker også op om, at det tilføjes 844, at skolebestyrelsen kan fast-
sætte principper for motion og bevægelse i undervisningen.
KL opfordrer til, at parterne omkring folkeskolen involveres i arbejdet med
at formulere og realisere bevægelsesstrategien sammen med professi-
onshøjskolerne, så skoler og kommuner får inspiration og støtte til det vi-
dere arbejde med at inddrage bevægelse i undervisningen, der under-
støtter varieret og motiverende undervisning.
2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
KL bakker op om, at lovkravet om, at der skal etableres lektiehjælp og
faglig fordybelse inden for undervisningstiden ophæves, så det fremover
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJØÆkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 9
vil være op til lokal beslutning, om der skal etableres lektiehjælp og faglig
fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole.
2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indsko-
ling
KL støtter, at målsætningen om fuld kompetencedækning ophævesi ind-
skolingen, idet det øger skolernes mulighed for at prioritere kompetencer
og ressourcer lokalt.
KL mener, at der også er behov for at opbløde kravene til kompetence-
dækning på mellemtrinnet og udskolingen. Det har KL tidligere gjort op-
mærksom på både alene og sammen med de øvrige parter på folkeskole-
området. Mere fleksible rammer vil give skoleledelsen mulighed for at pri-
oritere kompetencer og ressourcer lokalt med målet om at lave den bedst
mulige undervisning.
2.1.6. Afskaffelse af krav om obligatorisk projektopgave i 9. kl.
KL deler opfattelsen af, at det er vigtigt at reducere i den samlede
mængde af krav til folkeskolen, herunder krav der begrænser de lokale
muligheder for at tilrettelægge undervisningen efter elevernes behov.
KL gør opmærksom på, at det ved en afskaffelse af krav om projektopga-
ven er vigtigt, at intentionerne i folkeskolelovens 8& 5, stk. 1 om, at ele-
verne skal have mulighed for at anvende og udbygge tilegnede kundska-
ber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og pro-
blemstillinger —
samt fokus på elevernes projektfaglige kompetencer, som
fastsat i bekendtgørelse om projektopgaven —
afspejles i de nye kom-
mende fagplaner.
2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
KL bakker op om lempelserne af kravet til læseplanerne og deler
antagelsen om, at langt størstedelen af skolerne og kommunerne anven-
der Børne- og Undervisningsministeriets vejledende læseplaner. Derfor
er KL også positiv over for, at ministeriet stadig vil udsende vejledende
læseplaner, som skolerne kan vælge at benytte.
KL noterer sig desuden, at ekspertgruppen for fagfornyelsen skal drøfte
forholdet mellem læreplaner og læseplaner som en del af deres opgave.
2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation
KL ser tilføjelsen af ”den digitale kommunikation” som en naturlig moder-
nisering af gældende rammer for skolebestyrelsens arbejde med skole-
hjemsamarbejdet. KL bemærker, at skolebestyrelserne inden for gæl-
dende lov allerede har mulighed for at formulere principper om kommuni-
kationen mellem skolen og hjemmet og anvendelsen af forskellige digi-
tale kommunikationsplatforme.
2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
KL bakker op om, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at indtil to
pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale er-
hvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJÆKkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side4 af 9
Et godt samarbejde mellem den lokale folkeskole og erhvervsliv og ud-
dannelsesinstitutioner kan være med til at understøtte bl.a. åben skole og
juniormesterlæreordningen.
2.1.10: Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtale
KL anser deltagelse af forældre i skoleudviklingssamtalerne som et godt
sted at få skolebestyrelserne konstruktivt i spil i dialogen om skolernes
udvikling. Derfor bakker KL op om, at en forældrerepræsentant for skole-
bestyrelsen fremover har ret til at blive inviteret til at deltage i skoleudvik-
lingssamtalen på vegne af hele skolebestyrelsen. Det forudsættes, at
skolelederen fortsat har initiativretten til at beskrive de udviklings- og ind-
satsområder, samtalen skal fokusere på jf. aftalen om evaluerings- og
bedømmelsessystemet.
2.2.1: Juniormesterlære i udskoling
KL er enig i intentionen om at imødekomme flere elevers behov for en
mere praksisrettet skole og i at øge mulighederne for at tilbyde særligt til-
rettelagte forløb for elever med behov herfor.
Det er KL's opfattelse, at der allerede i dag er gode muligheder i eksiste-
rende lov for at tilrettelægge fleksible forløb for elever med helt eller del-
vist behov for anden skolegang end folkeskolens almene tilbud.
KL vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at elever får retskrav på junior-
mesterlæreordningen. | stedet bør juniormesterlæreordningen tilbydes på
samme vilkår som i bestemmelserne i & 9, stk. 4 og & 33, 4-7, hvor det er
skolelederen i dialog med eleven og elevens forældre, som træffer afgø-
relsen. KL er af den opfattelse, at tilbud uden for folkeskolens almindelige
rammer bør tildeles på grundlag af en pædagogisk vurdering af, hvad der
er elevens tarv. KL anerkender, at den vurdering skal ske i samarbejde
med eleven og dens forældre.
I forhold til placering af almenundervisningen opfordrer KL til, at ram-
merne bliver så fleksible for kommunerne og skolerne som muligt. Det vil
være hensigtsmæssigt for kommunerne at kunne udbyde juniormesterlæ-
res almenundervisning i regi af ungdomsskoleni lighed med det, der er
muligt i dag med & 33. Det vil lette kommunerne væsentligt i oprettelsen
af tilbud og have betydning for ordningens attraktivitet, at elever, som
modtager den praktiske del af juniormesterlære på en ungdomsskole,
også kan modtage almenundervisningen på ungdomsskolen.
KL hilser muligheden for at placere undervisningen i de praktiske forløb
på erhvervsskoler, ungdomsskoler og FGU velkommen. Desuden mener
KL, at det er afgørende, at skolen får oplysninger og tilbagemeldinger om
elever, hvor den praktiske del er på en virksomhed, erhvervsuddannelse
mv., så skolen har mulighed for at følge med i elevernes udvikling.
Endelig mener KL, at elevers eventuelle frafald fra juniormesterlære og
tilbagevenden til almenskolen bør tilrettelægges ud fra lokale forhold og
en konkret pædagogisk vurdering af den enkelte elev og i dialog med ele-
ven og elevens forældre.
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJÆkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 9
2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskoling
I forlængelse af de øgede frihedsgrader til kommuner og skoler havde KL
gerne set, at bindingerne på praktisk/musiske valgfag var blevet afskaffet
og erstattet af bedre muligheder for den enkelte skole til at tilpasse og
tone undervisningen i udskolingen med udgangspunkt i lokale behov og
muligheder. Bindingerne begrænser skolernes mulighed for at skabe den
skole, der bedst møder de lokale behov, muligheder og ønsker, herunder
også mulighederne for at skabe mere sammenhængende udskolinger i
form af profillinjer og lignende.
KL er optaget af at fremme en skole med en øget praktisk og varieret un-
dervisning. Den praktisk/musiske dimension og den varierede undervis-
ning er væsentlig i alle fag. KL vurderer, at de foreslåede ændringer i de
praktisk/musiske fags placering ikke understøtter kontinuiteten i fagene
og fagenes mulighed for at indgå i tværfaglige forløb.
Der ligger desuden en opgavei at sikre undervisere til de praktisk-musi-
ske fag, som har de relevante kompetencer, hvilket allerede i dag er en
udfordring mange steder. KL ser det blandt andet derfor som positivt, at
erfaringer med forsøgsordningen med undervisning i kommunale valgfag
uden for almindelig undervisningstid er en del af lovforslaget.
2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
KL er positiv over, at teknologiforståelse indføres som valgfag og integre-
res i udvalgte fag. KL mener fortsat, at der bør være et selvstændig obli-
gatorisk fag, så alle børn og unge —
uanset baggrund og interesser —
får
grundlæggende kompetencer inden for teknologiforståelse.
KL gør derudover opmærksom på nødvendigheden af kapacitetsopbyg-
ning i forhold til kompetenceudvikling af lærerne, så der ikke kommer
store forskelle på tværs af landet. Det forudsætter investeringer i forsk-
ning og lærere og undervisere skal uddannes og efteruddannes. Der er
ikke afsat midler til denne kapacitetsopbygning og udvikling af en tekno-
logiforståelsesfaglighed i aftalen.
2.2.4: Ny timetalsfordeling
KL noterer, at der med lovforslaget sker en reducering af skoledagens
længde i indskolingen og på mellemtrinnet ved at reducere antallet af
fagtimer og dermed også antallet af de skift, de yngste elever møderi lø-
bet af deres skoledag.
KL er positive over, at der generelt sker en styrkelse af den praktisk/mu-
siske dimension, men konstaterer, at der i indskolingen og på mellemtrin-
net sker en reduktion i timetallet i de praktisk/musiske fag.
KL kunne have ønsket, at man med lovforslaget og som led i frisættelses-
dagsordenen havde lempet de nuværende timetalsbindinger for de en-
kelte fag og erstattet dem med vejledende timetal for hver af de tre fag-
blokke og i stedet indført bindende årlige minimumstimetal samlet set for
fagblokken. KL havde ligeledes ønsket, at der med lovforslaget var sket
en lempelse af reglerne for indberetning af timetal.
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJÆKkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 9
2.2.5. Justering af antallet af prøver i folkeskolen:
KL er positiv over for at reducere prøvetrykket, samtidig er udgangspunk-
tet for KL, at der også i fremtiden er afgangsprøver.
KL er optaget af prøvernes normerende effekt på undervisningen. I den
sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at KL opfordrer til sammen-
hæng mellem arbejdet i ekspertgruppen for fagfornyelsen og ekspert-
gruppen for prøver. Folkeskolens afsluttende prøver lægger i dag et stort
prøvetryk på eleverne, men også lærere og skoleledere. De prøveforbe-
redende aktiviteter, kompetenceudvikling, og materialer forskyder skoler-
nes fokus, og trækker på kommunernes økonomi.
KL anerkender, at man gerne har ville håndtere prøvetrykket samtidig
med udfordringer med tilsynet ved de skriftlige prøver forårsaget af risiko
for elevers anvendelse af chatbot og lignende. Det er samtidig KL's per-
spektiv, at kunstig intelligens bør medtænkes i den samlede udvikling af
prøverne.
2.2.6. Erhvervspraktik til alle
KL er optaget af at styrke undervisningens og skolens samlede indsats
for at fremme praktisk og varieret undervisning og den varierede skole-
dag. Derfor er det også vigtigt at øge skolernes mulighed for at under-
støtte dette perspektiv gennem øget adgang til erhvervspraktik. KL ser
dog hellere, at adgang til praktik og øget brug heraf rammesættes som
lokale muligheder frem for som krav om obligatorisk praktik.
KL bakker op om, at det er eleverne selv, der står for at finde en praktik-
plads, hvis det er muligt. Derudover er det positivt, at de fem dages er-
hvervspraktik kan placeres, hvor det giver mening på den enkelte skole
og kommune lokalt.
2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
KL bakker op om formuleringerne om en styrket indsats i dansk og mate-
matik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse. Se i øvrigt be-
mærkningerne under afsnit 2.1.2.
2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele
klassen
KL støtter, at reglerne med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
præciseres. Det er vigtigt, at det bliver tydeliggjort i lovgivningen, og KL
mener, at intentionerne i lovbemærkningerne går den rigtige vej.
Derudover ser KL frem til, at den lovforberedende ekspertgruppe vil pege
på yderligere initiativer, som kan understøtte, at skolen kan mere for flere
elever.
2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest
KL ser med tilfredshed på, at retskravet for at få en intelligenstest gen-
nem PPR ændres til at være på baggrund af en faglig vurdering på den
enkelte skole. KL mener, det er vigtigt at præcisere, hvem der kan an-
mode om en intelligenstest gennem PPR. Formuleringen kan præciseres,
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJÆKkI.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 9
så den enkelte kommune kan udarbejde en proces for at bruge ressour-
cerne i PPR på den mest hensigtsmæssige måde. KL opfordrer til, at ind-
stillingen til intelligenstest følger den gængse praksis i kommunerne.
2.4.1 Adgang til ungdomsuddannelserne
KL bemærker, at der etableres en afgangseksamen for elever, der er i ju-
niormesterlære. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give
adgang til erhvervsuddannelserne (ikke eux) ved at ændre adgangskra-
vene til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære. KL opfor-
drer til, at erhvervsuddannelserne forpligtes til at tage et ansvar for at
fastholde de elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse efter endt
juniormesterlære.
2.5.1. Adm. fastsættelse af prøveterminer
Prøvedatoerne fastsættes i dag i en bekendtgørelse med tilhørende krav
om høring mv. Det er KL's vurdering, at lovændringen vil fremme, at da-
toerne hurtigere kan offentliggøres, og at behov for dialog med sektoren
om prøveplan (datoer for prøverne) kan ske på anden vis, herunder via
inddragelse af KL.
2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud
KL er enig i, at de foreslåede formuleringer i 826, stk. 4 er dækkende i
forhold til ordvalg og henvisning til barnets lov.
KL mener desuden, at der med fordel kan ses på en mere fleksibel til-
gang til befordring til særlige dag- og klubtilbud, fx hvor der ses på det
enkeltes barns behov, forældrenes egne muligheder for kørsel m.v. vur-
deres, eller der kan ses på en fleksibel kompensation afhængig af af-
stand til specialtilbuddet. Naturligvis under hensyn til, at reglerne ikke er i
strid med kompensationsprincippet, hvor forældre til børn med handicap
eller særlige behov ikke skal betale for udgifter, som skyldes barnets
handicap, som forældre til børn uden handicap ikke har.
Ikrafttrædelse
Pligten til at gennemføre intelligenstest fjernes først 1. januar 2025. KL
gør opmærksom på, at vejledningsmaterialet vedr. screening af elever for
særlig intelligens opfordrer til, at skolen laver screeningen i løbet/slutnin-
gen af skoleåret. Derfor vil det forventeligt være ret få der vil foretage
screeningen og efterfølgende intelligenstest i efteråret 2024.
Endelig bemærker KE, at ikrafttrædelsen af nye fagplaner per 1. august
2027 ikke giver lang tid til udviklingsarbejdet i forbindelse med udarbej-
delse af de nye fagplaner, herunder skolernes mulighed for at realisere
dem og inddrage dem i planlægningen af skoleåret 2027/28.
Overgang
KL konstaterer, at indfasningen af nye timetal for fag og valgfag er kom-
pleks og opfordrer til god vejledning til skolerne om ikrafttrædelse.
Med venlig hilsen
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. iD: 3465846
E-mail: CRSJØÆkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 9
Peter Pannula Toft
Børn og skolechef
KL's kontor for Børn, Unge & Folkeskole
Dato: 28. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02375
Dok. ID: 3465846
E-mail: CRSJÆkl.dk
Direkte: 3370 3075
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 9
Til Børne- og Undervisningsministeriet
24. juni 2024
Høringssvar til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram.
Vi skriver dette høringssvar for at udtrykke vores dybe bekymring over det foreslåede lovforslag, der vil
ændre& 5, stk. 2, nr. 1, litra b og nr. 2, litra c. Dette forslag indebærer at fjerne billedkunst på 1. klassetrin i
folkeskolen. Vi anerkender dog de mange positive tiltag i det foreslåede kvalitetsprogram, som indebærer
mere billedkunst i udskolingen.
1. Betydningen af billedkunst fra skolestart:
Billedkunst spiller en uerstattelig rolle i udviklingen af børns kreative og kritiske tænkeevner fra en tidlig
alder. Faget tilbyder en platform for visuel og emotionel udtryksform, hvilket er afgørende for børns
samlede udvikling. Ifølge Statens Kunstfond ?
og andre autoritative kilder fremmer kunstnerisk udfoldelse
sociale og emotionelle færdigheder, som er essentielle for børns overordnede udvikling. Som et
dannelsesfag bidrager billedkunst til fordybelse og kobler sanser med sind, hvilket styrker elevernes evne til
at integrere og reflektere over deres oplevelser og læring. Denne kompetence understreger betydningen af
at bevare billedkunst i undervisningen fra 1. klasse ved at fokusere på, hvordan det bidrager til elevernes
evne til refleksion og integration af læring.
2. Langsigtede fordele for samfundet:
Den kreative sektor er en væsentlig og voksende del af vores økonomi, der bidrager til innovation og
velfærd. Tidlig eksponering for billedkunst sikrer en fremtid med kreative tænkere og problemløsere, der
kan bidrage positivt til samfundet. Dette er fundamentalt for at udvikle kompetencer inden for kreativ
problemløsning og innovation, som er essentielle i det 21. århundrede. Forskning viser, at
billedkunstundervisning har positive indvirkninger på læring i andre fag, hvilket understreger dens vigtighed
i balanceret af ens uddannelsesliv.
3. Konsekvenser af at fjerne billedkunst fra 1. klasse:
Fjernelse af billedkunst fra 1. klasse skaber et betydeligt hul i børnenes skoleforløb, der strider imod det
grundlæggende arbejde udført i børnehaven og før skolestart, hvor billedsproglige færdigheder allerede
begynder at udvikles før det skriftlige sprog. Fratager man 1. klasse-eleverne et års billedkunstundervisning
og bryder den kontinuerlige læring i faget, risikerer man at få en negativ indvirkning på både børnenes
kreative udvikling og deres generelle engagement i skolen.
4. Nødvendigheden af billedkunst som et selvstændigt fag i 1.klasse:
Billedkunstundervisningen går ud over simpelt håndværk som tegning og papirklip og kræver forståelse
samt anvendelse af kunstneriske teknikker og tankeprocesser. Mens fag som dansk og matematik også
involverer kreativ tænkning og refleksion, tilbyder billedkunst en særlig dyb og praktisk tilgang. Kreativ
1. Kortlægning af forskning i effekten af børns møde med kunst Kortlægning af forskning i effekten af børns møde med
kunst
2. PISA 2022 —
Kreativ tænkning (uvm.dk)
tænkning i billedkunst opmuntrer eleverne til at udforske og eksperimentere med visuelle og fysiske
medier, hvilket giver mulighed for ikke-verbalt udtryk af komplekse følelser og tanker. Denne tilgang
tillader udforskning af forskellige udtryksformer gennem æstetiske og meningsfulde skabelser, der adskiller
sig fra traditionel tekst- og dataanalyse i dansk og matematik.
Refleksion i billedkunst indebærer, at eleverne vurderer deres egne værker og kunstneriske valg, hvilket
bidrager til en dybere forståelse af kunstens virkning og betydning. Som selvstændigt fag i 1. klasse giver
eleverne mulighed for at udvikle personlig og emotione! intelligens gennem kunstnerisk skabelse.
Undervisningen fremmer kognitiv, social og personlig vækst gennem eksperimenter og risikotagning i et
trygt miljø. Billedkunstens unikke bidrag til elevernes udvikling af kreative tænkemåder og selvudfoldelse er
afgørende.
Billedkunst skaber et rum for eksperimenter og risikotagning, som er essentielt for at udvikle kreative
tænkere. Dette kan ikke opnås ved at integrere billedkunst i dansk og matematik. Derfor bør billedkunst
bevares som et selvstændigt fag i folkeskolens 1. klasse.
5. PISA-undersøgelse fremhæver behovet for mere billedkunst
Det er afgørende at bevare billedkunst som en fast del af undervisningen i 1. klasse. Den seneste PISA-
undersøgelse
7?
om kreativ tænkning viser, at Danmark ligger under gennemsnittet, når det gælder
undervisning i kreative fag som billedkunst. Rapporten angiver, at kun 9% af danske elever har modtaget
undervisning i billedkunst inden for den seneste uge, sammenlignet med OECD-gennemsnittet på 27%.
Selvom der senest har været fokus på at øge kreativiteten i udskolingen, understreger dette behovet for
fortsat at prioritere kreative fag fra en tidlig alder. Undervisning i kreative fag er ikke kun vigtig for
elevernes kreative udvikling, men også for at styrke deres evne til at tænke innovativt og nyt. Derfor er det
nødvendigt at opretholde undervisning i billedkunst og andre kreative fag fra 1. klasse.
Forslag:
Vi foreslår, at lovforslagets formulering ændres, således at billedkunst bevares i skemaet fra 1. til 9. klasse,
og at faget fortsat har mindst én lektion om ugeni 1. klasse. Dette vil sikre en kontinuerlig udvikling af
elevernes kreative og æstetiske kompetencer fra starten af deres skoleforløb.
Med venlig hilsen
Københavns Tegnelærerforening
Søren Lau Rasmussen Knud Andersen Lykke Andersen
Maria Kruse Jane Pejtersen
Trille Sylvest
. .
Ulla Fricke
Ulla Fog Gitte Winther
Annette Preisler
Kortlægning af forskning i effekten af børns møde med kunst Kortlægning af forskning i effekten af børns møde med
kunst
PISA 2022 —
Kreativ tænkning (uvm.dk)
KUNST
NR > =
JR
i
i
;
=== HM m
Se 8
P: Æ
Høringssvar fra landsforeningen Børn, Kunst og Billeder
og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst til:
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
Vedr. Ny timefordelingsplan 2.2.4.3 og fjernelse af billedkunst i 1.klasse.
I landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst ønsker vi at
begrunde, hvorfor vi mener, at lovforslaget om at afskaffe faget billedkunst på 1. årgang i Folkeskolen
bør forkastes.
Faget billedkunst har sin egen ret. | en verden fuld af billeder, som vi alle dagligt må forholde os til, er det
vigtigt at kunne forstå det visuelle sprog, men også selv at kunne udtrykke sig. Børn i 1. klasse er meget
åbne for at lære billedsproget, og de tilegner sig allerede i den alder mange færdigheder, som man kan
bygge videre på i de få år, faget er obligatorisk.
Vi lever i en visuel verden —
og alligevel er billedkunst underprioriteret på alle niveauer i undervisnings- og
kulturlivet.
At man foreslår at slette faget netop nu, hvor børn og unges trivsel og mistrivsel er i fokus, er en stor
overraskelse for os. For ud over at børnene i dette fag lærer færdigheder, så er det også i disse timer, de
har et åndehul, en stund, hvor de kan udfolde sig med egne ideer og løsninger. Det er her, de kan lære at
tro på, at de selv kan. Faget lægger op til både individuel fordybelse, men også til samarbejde, som
styrker de relationer, der er så vigtige for god trivsel.
Man kunne indvende, at det vigtigste er, at børnene får lært at læse og regne, men det er hele
mennesker, vi har med at gøre. Gennem årtier har man talt om betydningen af at styrke de praktisk-
musiske fag i folkeskolen, og forskning har underbygget, at disse fag har stor indflydelse på, hvordan
børn og unge udvikler sig, og hvordan de trives. Hvert menneske skal finde sin egen vej —
derfor skal vi fra
barnsben kontinuerligt møde forskellige muligheder og forskellige kunstarter. Børn skal have muligheder
for at eksperimentere og for at udtrykke sig —
ikke blot verbalt. Både som individ og som samfund har vi
brug for at udvikle kreativitet, fantasi og iderigdom.
Vi har brug for både kloge hænder og kloge hoveder. Børn lærer —
nok bedre end voksne -
gennem alle
sanser. Derfor er mere kontinuerlig praksisfaglighed i skoler såvel som i daginstitutioner en nødvendig
tilgang til læring. Det er vigtigt, at børn lærer elementære praktiske færdigheder. Børns mange timer på
skærmen har fx medført, at mange børn ikke kan bruge en saks. I faget billedkunst får eleverne kendskab til
materialitet og bæredygtighed i bred forstand. De møder andet og mere end A4-papir og skærm. Ud over
de gængse billedkunstfaglige materialer lægger faget også op til at anvende naturens egne materialer og til
at give genbrugsting nyt liv.
Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder, Kompetencecenter før børn, unge og billedkunst
Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C, Tlf. 61 99 90 82
e-mail: infoæ&bornkunstogbilleder.døk.. www.KBUB.dk www.bornkunstogbilleder.dk
KUNST
&
2
Ø=
== Mm
Ø
Set i forhold til, at børn kan koncentrere sig i ret kort tid ad gangen, når det drejer sig om læring, er det
vigtigt, at skoledagen tilrettelægges, så fagene er med til at styrke glæden ved at gå i skole og glæden
ved at lære.
En folkeskole, hvor der ikke er plads til faget billedkunst hos de yngste, er efter vores mening en fattig
institution. Vi ser dette lovforslag som én stor misforståelse —
og derfor håber vi, at vores høringssvar kan
være med til at uddybe det grundlag, forslaget bliver behandlet ud fra.
Med venlig hilsen
Karen Marie Demuth, sekretariatsleder for Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst
www.KBUB.dk Tlf.: 61999082 info&bornkunstogbilleder.dk
og Eva Lillegaard Hansen, forperson for landsforeningen Børn, Kunst og Billeder
www.bornkunstogbilleder.dk Tlf.: 21628303 bestyrelse&bornkunstogbilleder.dk
HVORFOR ER BILLEDKUNST FOR BØRN OG UNGE VIGTIG?
Billedkunst har først og fremmest en egenværdi, men derudover er der en række positive virkninger.
-
Udsagn fra billedkunstundervisere og formidlere
Il en visuel verden skal børn og unge tilegne sig visuelle kompetencer:
. Børn og unge lærer den visuelle kulturarv —
vores fælles fortælling —
at kende
+
Børn og unge oplever billedkunst som et sprog på tværs af grænser
.
Børn og unge lærer at opleve verden gennem alle deres sanser
.
Børn og unge får åbnet deres sanser og skærpet deres opmærksomhed over for omverdenen på en refleksiv
måde —
og er dermed åbne for tilegnelse af ny viden
.
Børn og unge lærer at se —
og at aflæse billeder
e
Børn og unge lærer at være skabende, medskabende, kreative og innovative
e Børn og unge lærer at tænke hypotetisk og reflektere gennem kunsten
+ Børn lærer at se tingene fra et andet sted, en anden tid og en anden social kontekst
. Børn og unge får taktile oplevelser, får brugt deres hænder og får kendskab til materialer og håndværk
. Børn og unge får mulighed for fordybelse og dygtiggørelse
e Børn og unge møder billedkunsten og kunstnere, der brænder for og kan formidle deres felt
+ Børn og unges arbejde med billedkunst styrker den enkeltes personlige udvikling, selvopfattelse og identitet
.
Børn og unges arbejde med billedkunst kan styrke trivsel, overskud og samarbejde
Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder, Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst
Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C, Tlf. 61 99 90 82
e-mail: info&bornkunstogbilleder.dk www.KBUB.dk www.bornkunstogbilleder.dk
KUNST
å&
Har man blot én gang deltaget i et projekt i billedkunst, arkitektur eller andre musiske fagområder, er
man ikke i tvivl om, at deltagelse i disse fag flytter børn og unge ud af vanlige og fastlåste roller.
Børn og unge udfordres til at gå på opdagelse i omgivelserne og i sig selv, de får mulighed for og redskaber til at
finde deres egen udtryksform, og de oplever glæde ved at skabe, udtrykke sig og dygtiggøre sig.
Børn og unge kan gennem billedkunsten få ny indsigt i, perspektiver på og fortolkninger af verden, ligesom
billedkunsten kan give underviserne anledning til at se på børn, unge og omgivelser på nye måder.
Børn og unge er fremtidens kulturelle aktører, innovatører og forbrugere. De skal have adgang til og mulighed for
at gå i dialog med billedkunsten og dens koder —
på lige fod med andre kunstarter og på lige fod med andre
medborgere. At bruge sine sanser, arbejde med sine hænder og opdage nye materialer og arbejdsmetoder åbner
børns og unges øjne for at bruge deres kompetencer på nye måder.
Praksiselementet er vigtigt i arbejdet med børn, unge og billedkunst, fordi processen kan føre til erkendelse,
indsigt og kritisk tænkning. Her opøves metoder og færdigheder, der styrker det eksperimenterende og
undersøgende, nysgerrigheden, forundringen og sanseligheden.
Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder, Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst
Valdemarsgade 1F, 8000 Aarhus C, Tlf. 61 99 90 82
e-mail: infoæ&bornkunstogbilleder.dk. www.KBUB.dk www.bornkunstogbilleder.dk
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
Borgergade 36, st 1300 København K.
Tif. 3393 2119
ludungdomsskoleledere.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
København, den 28. juni 2024
Høringssvar -
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
LU sender hermed sit høringssvar til ovenstående lovforslag.
LU bakker fuldt ud op omkring lovforslagets intentioner i forhold til såvel mere praktisk undervisning for
de ældste elever som praktiske perspektiver på de boglige fag.
De kommunale ungdomsskoler har meget stor erfaring med unge, der af den ene eller anden årsag
måske ikke lige passer ind i en traditionel skoledag. Vi finder det derfor positivt, at forslaget giver
kommunerne mulighed for at lade folkeskolerne arbejde sammen med andre aktører, herunder de
kommunale ungdomsskoler. Kommunens folkeskoler og den kommunale ungdomsskole arbejder i
forvejen tæt sammen i mange kommuner inden for rammerne af ungdomsskolelovens og
folkeskolelovens bestemmelser.
Vi tillader os i øvrigt at henlede opmærksomheden på ungdomsskolernes lange tradition for praktisk/
boglige forløb for unge, der falder fint i tråd med lovforslagets gode tanker bag juniormesterlæren, jf.
ungdomsskolelovens8 3, stk. 2, nr. 2) og 3).
Endvidere finder LU det positivt, at forslaget tilgodeser samspillet mellem skole og fritid. Efter
foreningens opfattelse er kvalitetsbårne fritidstilbud vigtige for kommunens unge, herunder ikke
mindst både de praktiske og boglige tilbud i ungdomsskolernes almene fritidsundervisning.
Med venlig hilsen
W NV !
Øg ÅR NYN
KEN
Pr Nielsen
Formand
LU —
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere er aftale- og forhandlingsberettiget organisation
for ledere i den kommunale ungdomsskole
O Landsorganisationen
for sociale tilbud Den 26. juni 2024
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
LOS —
Landsorganisationen for sociale tilbud takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til
lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folke-
skolens kvalitetsprogram m.v.) og udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at
give karakterer på 6. og 7. klassetrin).
1. Vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervs-
uddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
1.1. Generelle bemærkninger
LOS bemærker, at lovforslaget i sit indhold ikke nævner behandlings- og specialundervisningstilbud eller special-
undervisningstilbud på børne- og ungehjem, og heller ikke forholder sig til de to undervisningstilbud i bemærk-
ningerne og overvejelserne i udkastet. Behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud
på børne- og ungehjem er begge undervisningstilbud, som er omfattet af folkeskolelovens regler.
LOS finder ikke, at det er hensigtsmæssigt, at der konsekvent i lovforslaget henvises til den almene folkeskole, da
det dermed ikke tydeliggøres, at reglerne også er gældende for de førnævnte typer af skoler. Flere steder i udka-
stet henvender tekstens ordlyd sig alene til ”almene folkeskoler”, hvilket er misvisende og problematisk, når
gældende ret er, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og unge-
hjem er omfattet af folkeskoleloven.
LOS kan undre sig over den manglende omtaleaftilbuddene i lovforslaget, da der på den ene side er et ønske
om, at sikre kvaliteten på at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne-
og ungehjem, hvorfor der er indført ny lovgivning på området, som flere steder henviser til folkeskoleloven, her-
under til at tilbuddene skal følge folkeskolelovens regler hvad angår blandt andet indhold i undervisningen. På
den anden side forholder udkastet til ændring af lov om folkeskolen sig ikke til retstillingen for de to førnævnte
skoletyper. For at sikre kvaliteten er det hensigtsmæssigt at sikre, at der er en tydelig ramme for, hvad der er
gældende for tilbuddene, hvorfor LOS anbefaler, at der tages stilling til behandlings- og specialundervisningstil-
bud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem generelt i lovforslaget.
Et eksempel på en udfordring ved ikke at forhold sig til behandlings- og specialundervisningstilbud og specialun-
dervisningstilbud på børne- og ungehjemi dette lovforslag er, at det fremgår af skolernes kvalitetsaftaler, at der
skal undervises i fuld fagrække, mens det andre steder fremgår, at kvalitetsaftalen følger folkeskoleloven. Dette
kan, sammenholdt med lovforslaget, medføre, at der skabes tvivl om, hvad der er gældende ret for tilbuddene. I
den forbindelse vil LOS opfordre til, at man tydeliggør i henholdsvis folkeskoleloven samt kvalitetsaftalen, hvad
der er gældende ret for behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og
ungehjem, herunder ændre folkeskoleloven, såfremt der er bestemmelser, som ikke skal være gældende for be-
handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.
LOS -
Nørre Voldgade 88, 4. sa! | 1358 KøbenhavnK | T: +45 70 23 34 00 | E: losådlos.dk | Cvr: 15890 6987 | www.los.dk
O Landsorganisationen
for sociale tilbud
1.1.1. Vedr. den kommende lovforberedende ekspertgruppe
I udkastets indledning står anført, at der forventes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udar-
bejde forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og anden spe-
cialpædagogiske bistand med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i a:menundervisningen.
Derudover står der anført, at ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter
forligskredsen vil tage stilling dette.
LOS bemærker hertil, at LOS meget gerne vil være en del af denne ekspertgruppe, da LOS, der dækker godt halv-
delen af området, kan bidrage med relevant faglig viden, kompetencer og indsigt i behandlings- og specialunder-
visningstilbud, der kan bidrage konstruktivt til at kvalificere ekspertgruppens arbejde.
1.2. Vedr. juniormesterlærerordningen, jf. $ 9 a
LOS er positive over for lovforslagets hensigt om at styrke borgernes rettigheder ved at give elever mulighed for
at vælge retning i deres skolegang samt vælge flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen og dermed
større mulighed for at påvirke deres eget skoleskema.
Lovforslaget anfører, at alle elever i 8.-9. klasse, herunder elever der modtager specialundervisning, vil kunne
vælge ordningen med samtykke fra forældre, jf. den foreslåede bestemmelse i & 9 a, stk. 2, hvorefter det vil
være eleven i samråd med forældrene, der træffer beslutning om deltagelse. Det foreslåede vil således betyde,
at juniormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og dermed ikke en visitationsord-
ning.
LOS bemærker hertil, at folkeskoleloven ligeledes er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og
specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, hvorfor man i lovforslaget bør forholde sig til, hvordan juni-
ormesterlærerordningen skal se ud for denne type skoletilbud. Derudover har de to førnævnte skoletilbud ind-
gået kvalitetsaftaler med deres beliggenhedskommune, hvori det fremgår, at ved elevers fritagelse fra fag, skal
der indgås aftale med en lokalskoleleder, som kan godkende dette.
LOS ønsker, at det i lovgivningen tydeliggøres, hvorvidt juniormesterlærerordningen trumfer, hvad der er gæl-
dende ret for behandlings- og specialundervisningstilbud mht. fritagelse fra fag, eller hvordan juniormesterlæ-
rerordningen skal organiseres på disse typer af skoletilbud.
Det står anført i regeringens materiale vedr. "Frihed og fordybelse —
et kvalitetsprogram for folkeskolen”, at hen-
sigten med ordningen er, at den skal være relevant for de elever ”der er kørt trætte ifolkeskolen, og har brug for
en ny start” og dem ”der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efterfolkeskolen”,
I forlængelse heraf er LOS bekymrede for, at elever i folkeskolens 8.-9. klasse, som har svært ved at være i ram-
men af folkeskolen, bliver oplyst om juniormesterlærerordningen fremfor at blive henvist til et skoletilbud, som
rummer eleven, og som kunne være det rette for eleven. Elever, som måske ønsker sig en 9. klasses afgangsek-
samen med mulighed for blandt andet at tage en gymnasial uddannelse efterfølgende, kan hermed potentielt
blive frarøvet denne mulighed, hvis eleverne ikke bliver tilbudt det rette skoletilbud, men i stedet for bliver rum-
met i folkeskolen ved at blive opfordret til at vælge juniormesterlærerordningen. At elevens adgang til en gym-
nasialuddannelse er begrænset til at blive en konkret vurdering og en optagelsesprøve er uhensigtsmæssigt be-
grænsende for eleven, hvis eleven alene er i denne situation pga. manglende visitation til det rette skoletilbud.
LOS har høje forventninger til alle elever og børn, hvilket lovgivningen ligeledes bør have. LOS ønsker derfor ty-
deliggjort, hvordan man sikrer sig, at juniormesterlærerordningen ikke frarøver elever muligheden for at blive
visiteret til det rette skoletilbud.
O Landsorganisationen
for sociale tilbud
Derudover er det væsentligt at nævne, at det er tidligt for en elev i 8.-9. klasse, at skulle træffe beslutninger,
som potentielt kan have konsekvenser for deres uddannelsesmæssige muligheder i fremtiden. LOS kan være be-
kymrede for, at eleverne og forældrene i praksis ikke bliver oplyst tilstrækkeligt om, hvad valget af juniormester-
lærerordningen medfører og kan have af potentielle negative konsekvenser, hvis eleven senere ønsker at tage
en gymnasial uddannelse, da eleven ikke har retskrav på en gymnasialuddannelse, såfremt eleven vælger junior-
mesterlærerordningen.
Udgangspunktet er, at studievejledning i folkeskolen starter i 8. klasse, hvor elever bliver gjort bekendt med,
samt har mulighed for at besøge forskellige veje at gå efter folkeskolen, hvorfor eleverne først her bliver be-
kendt med samt klogere på, hvilke valgmuligheder de har, samt forhåbentligt bliver klogere på, hvilket valg de
selv ønsker at træffe.
LOS anbefaler derfor, at man med juniormesterlærerordningen nytænker studievejledningen, så den eventuelt
starter allerede i mellemtrinnet eller i 7. klasse, hvilket vil sikre, at elever og forældrene rettidigt bliver klædt på
til at træffe beslutningen. Det fremgår af forslaget, at ”den kommunale ungeindsats vil dermedfå en særlig vej-
ledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningeni 8.
klasse.” LOS anbefaler derfor endvidere, at rammerne for vejledningsforpligtelsen for den kommunale ungeind-
sats tydeliggøres for at sikre elevernes rettigheder.
LOS anbefaler i forlængelse heraf, at man i lovgivningen indsætter formuleringer, som sikrer, at der stilles krav til
det oplysningsgrundlag, som eleven og forældrene skal træffe beslutning om juniormesterlæreordning på bag-
grund af, således man ikke risikerer, at elever for tidligt træffer beslutninger, som kan begrænse deres uddannel-
sesvalg fremadrettet.
LOS vil afslutningsvis vedrørende juniormesterlærerordningen bemærke, at der vil være skoleledere, lærere og
kommunalbestyrelser, som skal sikre kvaliteten af samt organisere juniormesterlærerordningsforløb for 100 ele-
ver på én gang, mens andre vil skulle gøre det samme for én elev. Det kan derfor medføre store administrative
opgaver, samt en stor arbejdsbyrde for lærere m.fl. LOS anbefaler derfor, at der sikres ressourcer hertil for at
sikre, at dette ikke går ud over kvaliteten og dermed børnene.
1.3... Vedr. styrket indsats for de mest udfordrede elever
Lovforslaget indeholder et forslag om en indsats, som skal hjælpe med at styrke de mest udfordrede elever, hvil-
ket LOS generelt er positiv over for.
Lovforslaget indeholder et afsnit vedr. styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, hvor
det står anført under børne- og undervisningsministeriets overvejelser, at ”forligskredsen er enig om, at almene
folkeskoler skal have bedre mulighederfor at løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller regne.” /
forlængelse heraf står der anført, at ”Målgruppen for forslaget er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever
i
den enkelte folkeskoles almenklasser i 1.-9. klasse, nårforslagetforventes fuldt indfaset i skoleåret 2028/29.”
LOS under sig dog over målgruppen for denne indsats, samt at man direkte vælger, at denne indsats ikke skal
kunne gøre sig gældende i specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, da børne- og undervisningsmini-
steriet uddyber, at et eksempel på de mest udfordrede elever her kan være ordblinde elever, hvorfor indsatsen
også er relevant for andre elever end elever i almene folkeskoler. LOS er uforstående og undrende overfor, at
der her sondres mellem skoletilbud, fremfor at man ser på de enkelte elevers behov, uagtet hvilket skoletilbud
eleven går i. LOS mener, at alle elever har ret til at modtage en styrket indsats, hvis eleven vurderes at have
O Landsorganisationen
for sociale tilbud
behov for dette. Der er også elever på behandtfings- og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstil-
bud på børne- og ungehjem, som har udfordringer med ordblindhed mv., og disse elever bør have lige mulighe-
der for en styrket indsats, hvis der er behov for dette.
Som tidligere nævnt er folkeskoleloven gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud samt specialun-
dervisningstilbud på børne- og ungehjem, og LOS anbefaler derfor, at det tydeliggøres, at elever på disse tilbud
ligeledes er omfattet af indsatsen.
2. Vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at
give karakterer på 6. og 7. klassetrin)
2.1. Generelle bemærkninger
LOS bemærker igen, at behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og
ungehjem er omfattet af folkeskoleloven, hvorfor LOS antager at hensigten med forslaget om nyt & 13, stk. 3, 2.
pkt., som indebærer mulighed for, at eleverne kan få karakterer på 6. og 7. klassetrin, ligeledes er gældende for
behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem.
LOS ønsker i denne forbindelse at betone, at såfremt der gives karakterer i 6. og 7. klasse, skal karakteren gives i
kombination med anden feedback til eleverne, således karakteren ikke står alene.
2.2. Skolebestyrelser
Det følger af folkeskolelovens & 20, stk. 5, 3. pkt., at bestemmelserne i kapitel 6 bortset fra & 40, stk. 1,3 og 7
ikke finder anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt., herunder behandflings- og specialundervisnings-
tilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem. Folkeskolelovens kapitel 6 88 42-44 vedrører skole-
bestyrelsen og angiver blandt andet, at der på hver skole oprettes en skolebestyrelse, jf. & 42, stk. 1. Ingen af
bestemmelserne er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på
børne- og ungehjem, jf. 8 folkeskolelovens & 20, stk. 5, 3. pkt., hvorfor disse typer af skoler ikke nødvendigvis har
en skolebestyrelse, da behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og
ungehjem, hvis deres virksomhedsform stiller krav til dette, i stedet har en bestyrelse, som skal varetage de
samme funktioner som skolebestyrelserne. Derudover er der indgået kvalitetsaftaler med disse tilbud, hvori den
kvalitetssikring, der varetages af skolebestyrelserne på de almene folkeskoler, jf. folkeskoleloven, ligger.
LOS bemærker i forlængelse heraf, at der
i lovgivningen skal tages stilling til organiseringen på behandlings- og
specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, og LOS anbefaler, bestyrel-
serne på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem gives
mandat til at træffe beslutning om, hvorvidt der skal kunne gives karakterer i 6. og 7. klasse efter henstilling fra
skolelederen og eventuelt elevråd.
O Landsorganisationen
for sociale tilbud
2.3. Elevinddragelse
LOS har tidligere udtrykt ønske om, at der etableres et elevrådsformat på behandlings- og specialundervisnings-
tilbud og på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, samt at disse i høj grad skal inddrages.
LOS finder fortsat, at der bør etableres et elevrådsformat på behandlings- og specialundervisningstilbud samt
specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem og bemærker i forlængelse heraf, at der i bestemmelsen bør
indføres et krav om, at elevrådet skal inddrages i beslutningen om, hvorvidt der skal gives karakterer i 6. og 7.
klasse. Det er en beslutning, som i høj grad vedrører eleverne, hvorfor elevernes perspektiv og medbestemmelse
idenne sammenhæng er væsentlig.
Jeg håber, at bemærkningerne giver anledning til ændringer til udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetspro-
gram og udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen. Politisk chef Trine Schaldemose, tscØlos.dk eller
tlf. 3118 4215 står til rådighed ved eventuelle spørgsmål.
Line Frøslev www.linefroeslev.dk TLF:2860-4767 mMail&linefroeslev.dk
Hinnerup d. 28/6 2024
Line Frøslevs høringssvar til:
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
Vedr. Ny timefordelingsplan 2.2.4.3 og fjernelse af billedkunst i 1.klasse.
Desværre er der mange børn og unge, som mistrives og er usikre på sig selv. Gennem mit lange
virke som kunstformidler og billedkunstunderviser for tusinder af børn, har jeg gang på gang set
hvordan både de usikre og udsatte børn og de børn, der er tyngede af høje krav til sig selv,
gennem billedkunsten lader sig invitere ind i et rum, et fællesskab, hvor der også er plads til dem.
Plads til deres usikkerhed, til deres forsigtige nysgerrighed, til deres famlende eksperimenter og
også til deres fiaskoer. Her er plads til at prøve igen og blive ved for til sidst at lykkes.
At lykkes i billedkunstsammenhæng er lig med at turde. Gennem billedkunsten kan vi styrke
børnenes tillid til at det er helt i orden ikke at være perfekt. Fx ved at give plads til fiaskoer og fejl,
til latter og undren og til det skæve og krøllede, gennem forløb som udelukkende fokuserer på
processen. Her kan vi være med til at skabe en tryg, modig og ”perfektionsfri” kultur blandt
børnene, som kan gavne demi alle de andre sammenhænge -
både socialt og fagligt.
Fordi den brede vifte af kompetencer som børnene tilegner sig gennem
billedkunstundervisningen, er grundlæggende for hele deres tilgang til læring og til egen og andres
trivsel, handler det selvfølgelig om fortsat at starte billedkunstundervisningen så tidligt som
muligt. I mine øjne er der derfor ingen tvivl om at det skal være i første klasse.
Ud over at billedkunstfaget kan styrke elevernes mod og tillid til sig selv og andre, er endnu et
vigtigt argument for at bevare den tidlige billedkunstundervisning hele aspektet omkring fantasi og
kreativitet. Som alle ved, lever fantasien i bedste velgående hos de helt små børn.
Jeg hører ofte fra billedkunstlærere under mine kurser og besøg i folkeskolen, at skolebørnene og
særligt de ældste har svært ved at bruge deres fantasi. De tyer hurtigt til de sociale medier i stedet
for selv at finde på. Derfor er det ekstra vigtigt ikke at slippe arbejdet med fantasien i skolestarten.
Fantasien skal vi derimod værne om, for den er en drivkraft, som både børn og voksne har brug
for.
Fantasien er forudsætningen for at finde på og tænke nyt. For at kunne forestille sig forandringer
og nye måder at gøre tingene på. Det kræver fantasi at forme fremtiden -
både i det lille og i det
store perspektiv. Kreativiteten fødes af fantasien. Fantasi og kreativitet er vigtige ressourcer som
vi har vi stærkt brug for på individ -
såvel som på samfundsplan.
Når det handler om fantasi, er der intet, der er givet på forhånd og hverken noget, som er som er
rigtigt eller forkert, Her har børnene den suveræne ret til at udvikle noget som aldrig før er set. De
hver især en helt personlig stemme, og indenfor de rette rammer, kan den udvikle sig til et sprog.
Det er både en stor frihed og en vigtig læringsproces. Ved, kontinuerligt, og fra børnene er helt
Line Frøslev www.linefroeslev.dk TLF:2860-4767 mailælinefroeslev.dk
små, kan vi gennem procesorienterede, eksperimenterende forløb og forløb, der tager
udgangspunkt i børnenes fantasi og forestillingsevne, skabe et rum for refleksion, udvikling samt
kulturel og menneskelig dannelse. Et rum, hvor der er plads til ALLE børn.
Ved forsat at styrke den udvikling fra første klasse, viser vi både børnene og resten af verden at
denne menneskelige og ikke nødvendigvis direkte målbare læring er både vigtig og værdifuld.
Med venlig hilsen
Line Frøslev
Billedkunstner og kunstformidler
Vestervej 5
8382 Hinnerup
TLF: 28604767
mailælinefroeslev.dk
www.linefroeslev.dk
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
København, den 28. juni 2024
Til: Børne- og undervisningsministeriet
Høringssvar fra Lærerstuderendes Landskreds over udkast til lovforslag
om folkeskolens kvalitetsprogram
Lærerstuderendes Landskreds mener, at der skal være en tæt kobling mellem
læreruddannelsen og folkeskolen. Vi ønsker at flere lærerstuderende tilvælger
folkeskolen som nyuddannede. Det kræver at læreruddannelsen ruster os til det job vi
skal ud og varetage. Derfor mener vi, at det er vigtigt altid at overveje, hvordan
ændringer i folkeskolen påvirker -
eller skal påvirke læreruddannelsen.
| den politiske aftale ”En ambitiøs læreruddannelse tæt på folkeskolen og til gavn for
folkeskolen” fra 2022 blev aftalepartierne enige om tre overordnede mål for en ny
læreruddannelse herunder:
-…
”Mere praktik og bedre sammenhæng til hverdagen som lærer
i folkeskolen.”
Vi mener derfor at det er afgørende at have blik for læreruddannelsens rolle og
udvikling hver eneste gang, der laves ændringer i folkeskolen.
Derfor har vi i Lærerstuderendes Landskreds med interesse læst lovforslag om
folkeskolens kvalitetsprogram og har hertil følgende bemærkninger:
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Lærerstuderendes Landskreds finder det rigtigt med en fornyelse og slankning af
folkeskolens læreplaner.
Nye og slankede fagplaner stiller større krav til lærerstuderendes og nyuddannedes
kompetencer ift. at foretage professionelle skøn.
Vi er derfor opmærksomme på at nyuddannede lærere skal have den rette støtte til at
planlægge og gennemføre undervisning samt lede på det professionelle skøn. Dette vil
Sidelaf 3
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
kræve en god læsevejledning el lign. til fagplanerne samt en styrkelse af rammerne for
pædagogiske og didaktiske debatter på de enkelte skoler og i fagteams.
Lærerstuderendes Landskreds vil gerne understrege at nye fagplaner og færre mål ikke
kan stå alene, hvis ønskerne for undervisningen i den politiske aftale skal indfries.
Undervisningen særligt i udskolingen er enormt styret af prøverne og derfor er der brug
for nye prøver, som hænger sammen med fagplanerne og understøtter det fokus der
ønskes i undervisningen.
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i
indskolingen
Lærerstuderendes Landskreds anerkender fordelene ved et få-lærerprincip i
indskolingen og mener det er positivt ud fra et elevperspektiv.
Vi er dog bekymrede over, hvordan det vil påvirke søgningen mod indskolingens
fagrække på læreruddannelsen samt om nyuddannede vil opleve at have rammerne til
at lykkedes, når mange ikke vil have undervisningskompetence i de fag, de skal
undervise i. Fjernelsen af kompetencekravet i indskolingen gør det endnu mere
nødvendigt at skabe gode lærerstartsordninger
i hele Danmark, der bl.a. skal give øget
forberedelsestid til nyuddannede lærere.
Vi mener, at der bør være en opmærksomhed på, hvilke nye krav det stiller
tilbredden i
undervisningen på læreruddannelsen.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Det er positivt at teknologiforståelse bliver en del af folkeskolen. Vi mener dog at det er
for uambitiøst kun at indføre det som valgfag, da det er en afgørende del af
dannelsesopgaven i det 21. århundrede og alle elever bør stifte bekendtskab med faget.
Derfor appellerer vi til at det indføres som et selvstændigt fag på sigt.
Når det for nu, kun oprettes som valgfag er vi bl.a. bekymrede for en skæv
kønsfordeling og opfordrer
tilen opmærksomhed herpå.
Side 2 af 3
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
Teknologiforståelse skal være et fag på læreruddannelser i hele Danmark
Et nyt fag og en ny faglighed i fagene kræver de rette kompetencer hos lærerne. For at
sikre kompetencerne til at undervise i teknologiforståelse både som fag og integreret i
fagene i folkeskolen, mener vi at det bør indføres som et valgfag svarende til 2,5 ECTS-
point samt et undervisningsfag svarende til 35 ECTS-point på alle landets
læreruddannelser.
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Alle elever skal i deres folkeskoletid opnå grundlæggende færdigheder
ibåde dansk og
matematik. Vi mener at en indsats målrettet de fagligt svageste elever, skal varetages
af uddannede lærere. Derfor stiller vi os enormt kritiske overfor, at der ikke længere
stilles krav om læreruddannelse, for dem der skal varetage undervisningen i denne
indsats.
Med venlig hilsen
Anneline Larsen
Forperson
Tif.: 3092 5615
Mail: ALAÆdif.org
LÆRERSTUDERENDES
LANDSKREDS
Sidedaf 3
København 26.juni 2024
Maria Sandbjerg Mortensens høringssvar til:
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love.
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
Jeg har nedenstående indvendinger til;
Ny timetalsfordeling under punkt 2.2.4.3.
Under dette punkt foreslås det, at man reducerer billedkunst med 30 timer i 1.klasse, hvilket
bevirker, at det vejledende timeantal for billedkunst er 0.
Dette er jeg utrolig uforstående overfor, da der under punkt 2.2.4.2 i Børne- og
Undervisningsministeriets overvejelser står følgende om trivselsmålingerne som viser flg.:
”at mere end hverfjerde elev i 4.-9. klasse ikke synes, at undervisningen giver dem lyst til at lære
mere. Udviklingen går den forkerte vej. 1 2018/19 var 37 pct. af eleverne helt enige eller enige i, at
undervisningen giver dem lyst til at lære mere. I 2022/23 var andelen faldet til 30 pct. Samtidig
pegerflere undersøgelser, herunder Danmarks Evalueringsinstituts Kortlægning affolkeskolers
arbejde med praksisfaglighedfra 2023, på, UDKAST 56 at en mere varieret og
anvendelsesorienteret undervisning kan motivere eleverne og give dem lyst til at lære mere.
Aktiviteter, der kobler praktisk og teoretiskfordybelse, er nødvendige for nogen og gode for alle.
Der skal derfor sikres en bedre sammenhæng mellem det boglige, praktiske og kreative indhold
i
skolen og større valgfrihed til eleven.”
Den eneste begrundelse jeg finder for at reducere timeantallet for billedkunst i 1. klasse er, at
kunne afkorte skoledagen. Jeg finder ingen andre begrundelser, men tværtimod en direkte
modsigelse i forhold til ovenstående citat. Hvilket fag er bedre til at binde praksis og teori sammen
end billedkunst; ydermere at skabe og være kreative, som ud fra undersøgelsen er relevant i
forhold til elevers motivation for undervisningen.
Ydermere er samfundet blevet mere og mere visuelt; gennem diverse medier, i gadebilledet, via
reklamer etc., hvorfor billedkunst må antages at være yderst relevant for elever at modtage
undervisning i, for at forstå, skabe og ikke mindst være kritiske omkring de visuelle udtryksformer,
som vi hver dag bombarderes med.
Ved at fjerne billedkunst i 1.klasse, fjernes også en stor del af dannelsen. Børn i dag er mere end
nogensinde eksponeret for forskellige visuelle udtryksformer, hvorfor skolen også må følge med.
Lad os nu få gjort op med misforståelserne om at billedkunst blot er tegninger til en historie,
julegaver til mor og far eller en skrammelfigur af gamle mælkekartoner og i stedet få sat stort tryk
på fagets vigtighed i forhold til kreativitet og dannelse. Ej at forglemme at billedkunstfaget i høj
grad udvikler elevernes evner til at turde tænke ud af boksen, hvilket smitter af på resten af
folkeskolens fag.
Samtidig kan timerne i billedkunst være med til at løfte de elever, som kan viser andre evner og
finde selvtilliden, som de ikke kan finde i andre fag. Det er kun ren win-win at beholde billedkunst i
1.klasse.
To lektioner i billedkunst om ugen i 1.klasse er minimum for et praktisk fag som billedkunst. Vi kan
stadig afkorte dagen ved at bruge én lektion fra dansk, som der er sat utrolig mange timer af til;
bevares, dansk er et vigtigt fag og grundsten til resten af skolen, men at undvære 1 lektion i dansk
til et lige så vigtigt fag som billedkunst, kan der sagtens argumenteres for.
Ligeledes er jeg uforstående over for det vejledende timeantal for kristendomskundskab, som er
på 60 timer; altså 2 lektioner ugentligt. Jeg mangler en faglig begrundelse for hvorfor børni 1.
klasse skal have to lektioner i kristendomskundskab, når man i resten af skoleforløbet kun har én
lektion.
Opsummering. Det er svært at argumentere imod billedkunstundervisningens vigtighed ogsåi 1.
klasse, hvorfor det vil give mere mening at bibeholde faget i 1.klasse, og nedsætte timeantallet
med 1 lektion for henholdsvis dansk og kristendomskundskab —
hvis ikke, må der altså en mere
faglig begrundelse til.
Med venlig hilsen
Maria Sandbjerg Mortensen
Billedkunstlærere, dansklærer, matematiklærer
i folkeskolen
tiv
Børne- og Undervisningsministeriet
Sendt til: aarjkæuvm.dk
Høring over udkast til lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram (Teknologiforståelse som ny faglighed)
Børne- og Undervisningsministeriet har den 31. maj 2024 fremsendt høring over
udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram (Teknologiforståelse som
ny faglighed i folkeskolen).
Medierådet for Børn og Unge mener, at børn og unge er berettiget til at modtage
viden og besidde kompetencer til at handle og reflektere kritisk over digitale tek-
nologiers betydning for deres liv. Ansvaret for at sikre grundlæggende børnebe-
skyttelse på de digitale tjenester er tjenesternes, og der er brug for, at lovgiverne
styrker niveauet for børnebeskyttelse og børns rettigheder på nettet. Medierådet
for Børn og Unge mener, at børn og unges deltagelse og brug af digitale teknolo-
gier, samt læringsindsatser om dette skal ledsages af styrkede rammer for sikker
og tryg deltagelse.
Endvidere er det ikke kun vigtigt at etablere teknologiforståelse som faglighed hos
børn og unge i folkeskolen, men også hos de voksne i deres liv, så de har den
rette viden om digitale teknologier og er klædt på til at forstå dem, indgå i dialog
med deres børn og på denne baggrund træffe gode beslutninger for børnenes
bedste.
Medierådet for Børn og Unge skal derfor fremkomme med følgende
bemærkninger:
Implementering af fagligheden
Medierådet noterer sig, at der i udkastet til lovforslaget om folkeskolens kvalitets-
program lægges op til at implementeringen af teknologiforståelse som ny faglig-
hed foretages gennem en integrering i eksisterende fag og som valgfag i udsko-
lingen.
Medierådet ser positivt på, at teknologiforståelsesfaget får en central rolle i folke-
skolens ærinde, hvor børn og unge klædes på til at forstå betydningen af digitale
teknologier for hverdagen og samfundet, og at de samtidig får viden og kompe-
tencer til at udvikle og anvende disse.
Grundet fagets store relevans for børn og unges liv og deres deltagelse i samfun-
det, mener Medierådet, at alle børn og unge har ret til at modtage og deltage i
undervisning i teknologiforståelse. Det vurderes derfor, at det ikke vil opfylde be-
hovet tilstrækkeligt, hvis fagligheden blot integreres i eksisterende fag på ud-
valgte klassetrin og udelukkende udbydes som selvstændigt valgfag i udskolingen,
da dette kun vil uddanne en begrænset andel af danske børn og unge. Det vil i
stedet være hensigtsmæssigt, at teknologiforståelse implementeres som et selv-
stændigt obligatorisk fag på alle klassetrin. Dette vil sikre kontinuerlig viden og
læring om digitale teknologier, samt sikre de bedste deltagelsesmuligheder for
alle elever.
-
407
pede omme
MINISTERIET
SLOTS-OG KULTURSTYRELSEN
Medierådet for Børn og
Unge
27. juni 2024
Fokusområder i fagligheden
Medierådet anbefaler, at man i udviklingen af teknologiforståelse som faglighed,
herunder de fire kompetenceområder, har fokus på balancen mellem teoretiske
og praktiske elementer i faget, og at der indtænkes et fokus på forskellige facetter
af digital dannelse. Medierådet forstår digital dannelse som evnen til at kunne
forstå og reflektere kritisk over mødet med det digitale samt handlei relation til
sig selv og andre i en verden og et samfund, der i stadig stigende grad påvirkes
af digitale teknologier.
Digital dannelse hører naturligt under kompetenceområdet digital myndiggørelse,
der netop ”… omhandler evnen til analytisk og refleksivt at forstå digitale artefak-
ters betydning i hverdags- og arbejdslivet” Jf. ”Teknologiforståelse -
præsentation
af faglighed og pædagogik”, tekforsøget.dk/faglig-stoette/, side 2. Ud fra beskri-
velsen af kompetenceområdet fra forsøgsfagligheden, er der dog risiko for, at man
overser emner som digitale fællesskaber, balance med digitale medier og digitale
krænkelser. Disse emner er også vigtige for børn og unges forståelse af digitale
teknologier, og bør derfor også indtænkes i fagligheden.
I denne henseende vil Medierådet henvise til projektet On, der er udviklet af kon-
sortiet ”Sammen om digital dannelse” bestående af Medierådet for Børn og Unge,
Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik. Der er i projektet ud-
formet syv principper for digital dannelse. Principperne fungerer som et fælles
sprog, der beskriver de vigtigste fokuspunkter i det digitale dannelsesarbejde,
hvorfor de kan bruges direkte i udformningen af teknologiforståelse som ny fag-
lighed.
Medierådet bidrager gerne med viden og erfaringer til udviklingen af fagligheden,
herunder også til en eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse.
Opkvalificering af fagpersoner
Medierådet hæfter sig ved de overordnede resultater af slutevalueringsrapporten
fra forsøgsordningen vedrørende teknologiforståelse som ny faglighed, som
Børne- og Undervisningsministeriet udgav i 2021. I denne fremhæves det af de
adspurgte fagpersoner, at teknologiforståelse som faglighed opleves som vigtig
og relevant, men samtidig er svær at omsætte til praksis. Derudover oplever fler-
tallet, at de kun i varierende grad har kompetencerne til at gennemføre undervis-
ningen i teknologiforståelse.
Da fagpersoner spiller en afgørende rolle i at sikre en kvalitetsfuld implementering
af teknologiforståelsesfaget i folkeskolens praksis, er det essentielt, at de har de
nødvendige kompetencer og rammer for at varetage opgaven. Disse elementer
mener Medierådet bedst sikres bedst gennem adgang til kontinuerlig opkvalifice-
ring, lettilgængelige undervisningsressourcer og tilstrækkelig forberedelsestid.
Medierådet stiller sig til rådighed for at dele viden og erfaringer angående opkva-
lificering af fagpersoner og udvikling af didaktiske prototyper, som er formuleret
i øjenhøjde med den tænkte bruger.
Medierådet har ikke yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Miriam Michaelsen
Forperson, Medierådet for Børn og Unge
Rosa Navarro Hammer
l (ll
Fra: Mette Eis-Hansen <eishansenØgmail.com>
Sendt: 13. juni 2024 17:52
Til: Rosa Navarro Hammer
Emne: Høringssvar Billedkunst
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Afmærket
AppServerName: esdh-buvm-pb360
Document!D: 24/12472-96
DocumentlisArchived: -1
Til Undervisningsministeriet
Dette er er meget kort og præcist høringssvar om, hvorfor billedkunst skal fortsætte på skemaet i 1. klasse:
-
Eleverne i denne aldersgruppe kan generelt godt lide at udtrykke sig kreativt, hvorfor de er meget
motiverede for at arbejde med faget.
-
Gode tegnekundskaber, farvelære, materialelære og brug af redskaber grundlægges her.
-
Billedkunst er praksisfaglighed i grundskolen.
-
Billedkunst er arbejde med designprocesser og innovation i grundskolen.
-
Billedkunst er arbejde med visuelle udtryksformer og komposition.
-
Billedkunst er et oplagt element i projektorienteret arbejde.
-
Billedkunst stimulerer alle sanser.
-
Billedkunst er både teori og praksis
-
I en verden, hvor billedmediet dominerer, så er det vigtigt at kunne afkode dette sprog
Derudover er billedkunst et selvstændigt fag, der kræver faglige kompetencer at undervise i, hvorfor det
ikke skal lægges ind som element i dansktimer eller lignende, så det bliver et klippeklistrefag uden mål og
retning!
Med venlig hilsen
Mette Eis-Hansen
Lærer med linjefag i matematik og billedkunst
Mette Eis-Hansen
Henriettevej 100
5000 Odense C
eishansen & gmail.com
Høringssvar vedr.
Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen m.fl. (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og ændring af lov om
folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)
Høringssvaret vedrører det fremlagte lovforslag 1's sigte på at øge kvaliteten i Folkeskolen passus:
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
”Både engelsk og billedkunst foreslås reduceret med 30 timer
i 1. klasse, håndværk og design
reduceres med 30 timer i 4. klasse, og natur/teknologi reduceres med 30 timer i henholdsvis
2. og 4. klasse. Den foreslåede timetalsmodel indebærer, at opstart af engelskundervisning og
undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, og at opstart af undervisningen i
tysk/fransk udskydes til 6. klasse. Herudover forskydes nogle af undervisningstimerne i de to
fag og i biologi mellem klassetrinnene.” (lovforslag 1, s. 56)
I lyset af målsætningen om at øge kvaliteten, omhandler nedenstående høringssvar en anbefaling mod
at afskaffe billedkunstundervisning i 1. klasse: Begrundelserne er følgende:
”Hullet' mellem bh.k og 2. klasse fratager eleverne det sprog, de bruger til at skabe mening og
kommunikere med
I 1. klasse er børn i fuld gang med at skabe mening i deres mange erfaringer som deltagere i hverdagslivet
og deres omverden. I billedkunst gør de det ved at give erfaringerne form og udtryk, der gør demi stand til at
forstå og kommunikere.
Børn i 1. klasse bruger billedfremstilling:
til at skabe mening i erfaringer med deres nære omgivelser (familieformer, vennerelationer,
boforhold),
til at skabe mening i medieerfaringer fra møder med skærme (i-pad'en med spil i ulvetimen,
filmsening med forældre, børneprogrammer enten slow eller stream),
til at skabe mening som deltagere i en offentlighed, hvor de gør erfaringer med at skulle fungere
sammen med andre (i skolen, i SFO'en, i gymnastikforeningen, til fod- og håndbold),
til at øve sig i at navigere i en mangfoldig visuel kultur (streameren på bussen, bygadens
juleudsmykning, forsamlingshusets loppemarked, kunstmuseets udstilling eller turen til vandland).
Når de giver erfaringerne form og udtryk er det en måde at skabe orden i deres omverden på, som hjælper
deres "erkendeapparat' med at bearbejde og kategorisere:
+ "mine familiekonstellationer' i fædre, mødre, søskende, bedsteforældre”,
+
dyrearter
i ”min kat, hund, ko, giraf',
. boformer i vores gård, vores hus, vores/mit værelse, min skole, mit supermarked osv.).
På den måde bliver omverdensindtryk håndterbare at navigere i, samtidigt med at billedudtrykkene bidrager
til det kulturfællesskab børn deler med voksne.
Børnene finder en form og et udtryk for følelser knyttet til det vigtige i livet -
gvæden ved at lege, tristheden
over at mangle legekammerater, nysgerrighed efter at følge sin usynlige ven, spændingen ved at kravle lidt
længere op i træet, stoltheden ved at hjælpe den voksne med rive i haven, selvtilliden ved at mestre en
færdighed i at cykle til skole.
I! billedkunst lærer eleverne at blive bedre til give erfaringer form og udtryk gennem det sprog de allerede
kender: billedets sprog.
Hvis et professionelt arbejde med at udvikle elevernes billedsprog sættes på pausei 1. klasse, fratages de
mulighed for skabe mening, udtrykke sig og kommunikere. I 1. klasse er der lang tid til, at: man kommer
i
nærheden af at kunne mestre det skrevne sprog til at skabe mening med.
Udvikling af en billedfaglig værktøjskasse er en forudsætning for at kunne arbejde praksisfagligt i
andre fag
For at børn kan skabe mening gennem udtryk og form skal de kunne bruge billedsprogets værktøjskasse.
Dette gælder både inden for billedkunstfagets rammer, og det gælder når faget er på arbejde andre fag.
Værktøjskassen består af kendskab til og mestring af materialer, udtryksmedier og metoder, den består af
kompetence i at undres, eksperimentere og turde.
Værktøjskassen etableres i et billedværksted —
med plads til at eksperimentere med materialer, stimulere
håndens klogskab med 3D formater som ler, der giver rumlig forståelse, arbejde i store formater, øve hånden
i bruge forskellige redskaber, blive udfordret af smartboardets adgang til en bred visuel kultur. Der er læring i
at være i et faglokale, som tilbyder andre arbejdsformer end hjemklassen. Værktøjskassen skal udvikles i
faget for at kunne virke som praksisfaglig dimension i andre fag.
Billedværkstedet som fysisk ramme skaber plads til at afprøve og konkretisere:
1... nye forestillinger om verden med fiktive scenarier ”hvordan er det at bo i rummet eller på månen —
stimulering af fantasi,
2. sammenstillinger af kendte fænomener til nye ”hvad nu hvis min bamse havde vinger og kunne
flyve” -
praktiserer kreativitet
3. hitter-på-noget-aldrig-prøvet-før ”kunne jeg mon lave en maskine, der kan hjælpe med at rydde op”
—
påbegynder innovation
De tre eksempler på 1) fantasi, 2) kreativitet og 3) innovation er ikke alene skolens langtidsinvestering i
skabelse af et dueligt arbejdsmarked og forberedelse af medborgerlig deltagelse, det er også en her-og-nu-
nødvendighed for at kunne trives og mestre sin deltagelse i hverdagslivet.
Kontinuerlig faglig undervisning i billedfremstilling er et værn mod billedmanipulering
En ubrudt undervisning i at lære at blive bedre til at skabe billeder selv, er en forudsætning for at navigere i
de massive billedindtryk, børn får via digitale skærme. At få erfaringer med visuelle og æstetiske virkemidler i
fremstillingen af for eksempel at male et selvportræt, giver børn førstehåndserfaringer med, hvordan munde,
øjne, kinder, hår kan fremstilles på forskellige måder. På sigt vil kontinuerlige erfaringer med at bruge og
forstå visuelle virkemidler være et værn mod at tro på manipulere(n)de billeder eller deep fake videoer, fordi
man selv har erfaringer med, at visuelle udtryk er noget, der kan ændres i det uendelige. Dette gælder både
de virkemidler man magter i 1. klasse og kan tage med sig som erfaring på sin videre færd på kommende
klassetrin. Sandsynligheden for at lykkes med kunne håndtere skærme er større, hvis digital myndighed
baseres på egen mestring af billedfremstillingens visuelle virkemidler end alene på ydre forbud: der er altid
endnu et manipuleret billede, der finder vej til vores skærme.
Jeg anmoder forligspartierne om at genoverveje forslaget og bibeholde billedkunst i 1. klasse.
Venlig hilsen
Mie Buhl, Ph.d., Professor i visuel kultur, it og læringsdesign
Director of Research Center Visual Studies and Learning Design (VILD). www.vild.aau.dk
Institut for kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet
mib&Qikp.aau.dk
Tidligere:
folkeskolelærer i billedkunst,
billedskoleleder af kommunal billedskole
lektor på læreruddannelseni billedkunst
Høringssvar Musiklærerforeningen
Musiklærerforeningen er bekymrede over frafaldet af fuld kompetencedækning i indskolingen. I kraft med flere
timer med mulighed for musikvalgfag i udskolingen samt mangel på musiklærere på landets skoler, skaber det en
bekymring at afskaffe den fulde kompetencedækning i musik i indskolingen, da det vil medføre flere u-uddannede
musiklærere i de vigtige indskolingsår.
VO Red Barnet
Børne og undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
København, 27. juni 2024
Høring over udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Børne- og Undervisningsministeriet har ved e-mail af 31. maj 2024 anmodet om Red Barnets eventuelle
bemærkninger til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram. Høringen vedrører to lovudkast:
1... Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre
love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
2. Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klasse-
trin).
Red Barnet har følgende bemærkninger
tillovudkastene:
1. Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre
love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
Fornyelse og slankninq af folkeskolens læreplaner
Red Barnet ser positivt på intentionerne om at forny og slanke folkeskolens læreplaner med henblik på at
give underviserne større fleksibilitet og bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning, der understøtter
elevernes motivation, skoleglæde og trivsel. | vores trivselsindsatser på landets skoler er det vores gene-
relle oplevelse, at lærerne er pressede ift. at skulle løfte de mange bundne mål. Opgaven løftes til tider på
bekostning af tid, der kunne bruges på at understøtte elevernes sociale og emotionelle behov i klasserne.
Red Barnet anbefaler, at ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus på at sikre, at de mål, der
understøtter elevernes sociale færdigheder, rettighedskendskab og digitale kompetencer, består.
Derudover anbefaler vi, at Sundheds- og Seksualundervisnings og Familiekundskab (SSF) bevares, når
ekspertgruppen skal vurdere, om og hvordan de obligatoriske emner og tværgående temaer skal indgå i
fagplanerne.
Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
Red Barnet bifalder den øgede mulighed for at afkorte skoledagen. Det er afgørende for børns alsidige
udvikling og trivsel, at der er plads i hverdagen til fritid med mulighed for leg, bevægelse, fordybelse og
selvbestemmelse.
Red Barnet kan desuden bakke op om, at skolerne får øget frihed lokalt til at beslutte, om timerne i time-
banken skal bruges til initiativer såsom to-voksen-ordninger, holddeling, aktiviteter og kompetenceudvik-
ling af skolens personale. Flere af disse initiativer understøtter børns faglige- og alsidige udvikling og triv-
sel.
Red Barnet er dog bekymret for, om de mange initiativer kan dækkes af skolernes timebank. Herudover
er Red Barnet bekymret for, at afskaffelsen af understøttende undervisning betyder, at der bliver mindre
Red Barnet Telefon 35 36 55 55
Gammel Kongevej 60 redbamet&redbarnet.dk Red Barnet —
altid på børnenes side
1850 Frederiksberg C www.redbarnet.dk
tid og mulighed for at sætte fokus på klassens trivsel. Endelig er Red Barnet bekymret for, om der lokalt
tildeles de fornødne ressourcer til at styrke skolernes fritidstilbud.
Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Red Barnet finder det problematisk at fjerne kravet om projektopgaven.
Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse giver eleverne mulighed for fordybelse i en problemstilling,
som de selv er med til at vælge. Eleverne har endvidere mulighed for at arbejde sammen i grupper. Det,
at eleverne selv er med til at vælge deres problemstilling i projektopgaven, er en central del af læringspro-
cessen og hjælper til at øge motivation. Den nationale trivselsmåling viser, at elevers trivsel inden for om-
rådet ”støtte og motivation” er markant lavere, end det ses inden for de øvrige trivselsindikatorer. Den for-
dybelse, som det projektorienterede arbejde lægger op til, styrker både elevernes læring og relationerne i
klassen.
Red Barnet anbefaler derfor, at man bibeholder kravet om en obligatorisk projektopgave i 9. klasse.
Principper for brug af digital kommunikation
Red Barnet ser særdeles positivt på forslaget om at udvide bestemmelsen i & 44, stk. 2, nr. 4, om at sko-
lebestyrelsen skal fastsætte samarbejdet mellem skole og hjem og digital kommunikation i den forbin-
delse. I vores indsatser på skoler oplever vi i stigende grad, at skoler efterspørger vejledning til samarbej-
det med forældre —
herunder også den digitale kommunikation. Skolebestyrelsernes mulighed for at
fastsætte retningslinjer herfor bør derfor tydeliggøres.
Red Barnet anbefaler samtidigt, at der udvikles vejledende retningslinjer for den digitale kommunikation
mellem skole og hjem, som skolebestyrelserne kan læne sig op ad.
Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Red Barnet ser positivt på forslaget om at styrke skolebestyrelsens indflydelse, men finder det problema-
tisk, at retten til at deltage i skoleudviklingssamtalen alene gives til forældrerepræsentanten i skolebesty-
relsen, fremfor at udvide retten til også at gælde elevrepræsentanten og dermed sikre elevinddragelse og
elevernes perspektiver på hvordan skolen kan udvikles og forberedes.
Red Barnet anbefaler, at retten til at deltage i skoleudviklingssamtalen udvides til også at gælde elevre-
præsentanten.
Teknoloqiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Red Barnet bakker op om, at teknologiforståelse bliver en ny faglighed i folkeskolen -
i lyset af, at man i
den politiske aftale valgte ikke at gøre teknologiforståelsesfaget obligatorisk for landets folkeskoleelever,
som Red Barnet, Danske Skoleelever m.fl. tidligere har anbefalet.
Det er væsentligt, at det sikres, at alle børn kontinuerligt får viden og handlekompetencer til at begå sig i
en digitaliseret hverdag. Red Barnet anbefaler derfor, at teknologiforståelse integreres i fagene på alle
klassetrin i grundskolen, og at faget integreres i en lang række fag. Udover dansk og matematik kan tek-
nologiforståelse fx integreres i fag som natur/teknologi, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, bio-
logi, idræt og billedkunst. Derudover vil det være særdeles relevant at integrere faget i emnet sundheds-
og seksualundervisning og familiekundskab.
Red Barnet anbefaler, at teknologiforståelsesfaget formuleres bredere, end det er tilfældet i formålsbe-
skrivelsen og kompetencemålene for forsøgsfaget fra 2018-2021. Konkret anbefaler Red Barnet, at der i
faget indskrives emner og vinkler, der har betydning for børn og unges trivsel. Det gælder bl.a. emner
som digital mobning, demokratisk deltagelse, digitale fællesskaber, selvfremstillinger, beskyttelse af pri-
vatliv, digitale krænkelser, sammenligningskultur, søvn og hensigtsmæssige mobilvaner mv. Red Barnet
Vo Red Barnet
vil i den forbindelse henvise til projektet On, hvor Red Barnet, Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår
og Center for Digital Pædagogik sammen har udformet syv principper for digital dannelse. Principperne
kan med fordel anvendes i udviklingen af teknologiforståelsesfaget. Red Barnet står til rådighed i udviklin-
gen af fagligheden, herunder også til en eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse.
Red Barnet anser det som helt afgørende, at det sikres, at lærere og andre relevante fagpersoner i folke-
skolen uddannes og løbende efteruddannes i at undervise i faget. Red Barnet står til rådighed for at bi-
drage til udviklingen af opkvalificeringsforløb til fagpersoner.
Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Red Barnet ser positivt på, at lovforslaget letter prøvetrykket i folkeskolen. Børn og unge oplever i dag et
stort præstationspres. Nedsættelsen af antallet af afgangsprøver kan være med til at lette ydre pres på de
unge og dermed have en positiv betydning for deres generelle trivsel.
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan qives til hele klassen
Red Barnet bakker op om den foreslåede præcisering af regler med henblik på at muliggøre støtte til hele
klassen og ikke kun til det enkelte barn. Vi ved fra vores mangeårige arbejde på trivsels- og mobbeområ-
det, at indsatser og tiltag der knytter sig til hele klassen og har fokus på, at alle skal have en værdig plads
i fællesskabet, er dem, der virker.
Red Barnet anbefaler, at støtte tildelt en klasse altid skal omfatte sparring og vejledning.
Derudover anbefaler Red Barnet, at støtten kan tildeles, når et klassefællesskab er i mistrivsel, således at
det ikke kun er det enkelte barns mistrivsel, der kan udløse støtten.
2. Lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klas-
setrin).
Red Barnet er bekymret for forslagets mulighed for at give elever på 6. og 7. klassetrin karakterer, da det
i høj grad kan øge elevernes oplevelse af præstationspres og mistrivsel. Forskning har vist, at effekten af
at give karakterer på 6. og 7. klassetrin generelt er dårligere faglige præstationer og forringede chancer
for at gennemføre en ungdomsuddannelse.? Vores bekymring vedrører især de elever, der klarer sig dår-
ligere fagligt, da lave karakterer kan have betydning for motivationen for at gå i skole. Risikoen er altså, at
karaktergivning i 6. og 7. klasse vil stigmatisere og marginalisere eleverne.
I Red Barnet mener vi, at der bør gives så få karakterer som muligt til børn, da det kan være kontrapro-
duktivt at have fokus rettet mod karakterer i stedet for på den enkelte elevs læreproces og læringsud-
bytte. Vi støtter op om forslaget om, at det undervisende personale skal arbejde med løbende at evaluere
elevernes udbytte af undervisningen, og at eleverne skal modtage en skriftlig eller mundtlig feedback og
på den måde får en udtalelse vedrørende deres præstation.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt politisk seniorkonsulent,
Tashi Andersen, taanØredbarnet.dk
Med venlig hilsen
> 2/4dl
ohanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
1
Alli Kapp, Does grading affect educational attainment? A longitudinal study, p. 302-232, 6. januar 2015.
VO Red Barnet
sa Navarro Hammer
PP I 1 0 I
Fra: 19kontorærigsrevisionen.dk
Sendt: 17. juni 2024 08:20
Til: DEP -
AAR JK; Rosa Navarro Hammer
Emne: Høringssvar -
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram mv.
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Afmærket
AppServerName: esdh-buvm-pb360
Document!iD: 24/12472-102
DocumentisArchived: -1
Børne- og Undervisningsministeriet har den 31. maj 2024 sendt lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram mv. i
høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, 88 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
FOLKETINGET
RIGSREVISIONEN
w
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
mem
& rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Rosa Navarro Hammer <Rosa.Navarro.HammerØuvm.dk>
Sendt: 31. maj 2024 14:45
Til: info&æ&adhd.dk; Advoksamfundet <samfund&advokatsamfundet.dk>; Ankestyrelsen <astÆast.dk>; Ankestyrelsen
<astQast.dk>; aeQae.dk; ATP <poteQatp.dk>; astra&astra.dk; kontore&autismeforening.dk; Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering <starØstar.dk>; buplæbupl.dk; lederforeningen&Ebupl.dk;
ptmÆboernenesbureau.dk; bkfæbkchefer.dk; Børnerådet <brdæbrd.dk>; bfæboernesagen.dk; bvæbornsvilkar.dk;
info&cepos.dk; ceveaØcevea.dk; Danmarks Fiskeriforening (mail) <mailædkfisk.dk>; difædif.dk; difædlf.org;
info&privateskoler.dk; dstædst.dk; formandædanmarksvejlederforening.dk; da&da.dk; info&æblind.dk;
dcum&Ædcum.dk; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssagerædanskerhverv.dk>; drcÆædrc.ngo; dfsædfs.dk; dhfædhf-
1
REU
Rådet for de grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser
Børne- og Undetvisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
(Sendt pr. e-mail til: aarjk(d&uvm.dk)
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers
(REUs) høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om folkeskolens
kvalitetsprogram
Børne- og Undervisningsministeriet har ved brev 31. maj 2024 sendt
nævnte lovforslag i høring i REU.
REU behandlede udkastet på rådets møde den 21. juni 2024 og har føl-
gende bemærkninger hertil:
REU bakker op om lovforslagets hensigt ift. at fremme en mere motive-
rende skoledag gennem praksisfaglighed i folkeskolen, og at ”Aktiviteter,
der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige for nogen og
gode for alle”.
Derfor mener REU også, at praksisfaglighed bør udbredes som et mere
grundlæggende element i folkeskolen i stedet for primært at være henvist
til udskolingens valgfag. Praksisfaglighed bør integreres som et aspekt i
fagenes kerne, og det bør betones, at det har en værdi i sig selv, som ikke
står i modsætning til boglige færdigheder. REU ser formålet med prakti-
ske fag og praksisfaglighed i folkeskolen som værende bredere end at få
flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Praksisfaglighed
knytter sig også til alle elevers almene dannelse, og det kan være medvir-
kende til at sikre, at skolens undervisning passer til flere elever.
Det er dog positivt, at der i aftalen er fokus på at sikre bedre faglokaler til
praktiske valgfag, og hvordan valgfagene kan udvikles i samarbejde med
erhvervsskoler. Dertil kommer, at det er centralt, at arbejdet med fagfor-
nyelsen sker med et reelt blik for øget praksisfaglighed i de enkelte fag,
ligesom det er vigtigt for en succesfuld implementering af obligatorisk er-
hvervspraktik og juniormesterlære, at arbejdsmarkedets behov inddrages.
Juniormesterlære
REU mener, at folkeskolen skal være for alle børn og kontinuerligt ar-
bejde for, at alle børn trives og lærer i folkeskolen. Juniormesterlæreord-
ningen må ikke blive folkeskolens løsning for elever, der kan være svæ-
rere at rumme i klassen socialt eller fagligt, eller som er skoletrætte.
REU bemærker, at det er vigtigt, at rammerne for ordningen ikke bevir-
ker, at der kommer uheldige incitamenter til, at nogle elever vil blive eks-
kluderet af klassefællesskabet for i stedet at være i juniormesterlære. Det
Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU)
Rådssekretær
Per Pagh Aarestrup
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf 3392 7332
e-mail: reu(duvm.dk
28. juni 2024
kan have den konsekvens, at udskolingen kommer til at bestå af ordinære
klasser og juniormesterlæreklasser, som kan som kan blive oplevet som
”specialklasser”. Dette vil ikke tale erhvervsuddannelserne op, som det
ellers ønskes.
REU mener, at det er en uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervsuddan-
nelserne, som ministeriet formulereri sin tilgang til juniormesterlære ved
at se ordningen som et tilbud til elever, som ”overvejer atpåbegynde en er-
hvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skoletrætte”, Sigtet for en skoletræt
elev skal ikke nødvendigvis være en ungdomsuddannelse umiddelbart ef-
ter folkeskolen. I det tilfælde kan FGU være et relevant tilbud. EUD er
en krævende uddannelse, der ikke alene bør kobles med skoletrætte ele-
vet.
REU mener heller ikke, at man skal slække på adgangskravene til er-
hvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juniormesterlære. Det er
afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at der holdes et fag-
ligt højt niveau. Det er ligeledes ikke hensigtsmæssigt, hvis elever kan op-
tages på en erhvervsuddannelse uden at have et tilstrækkeligt grundlag
for senere at bestå overgangskravene, herunder fx ift. engelsk og fy-
sik/kemi. Rådet mener derfor, der bør sikres ordentlige vilkår for, at ele-
ver fra juniormesterlæreordningen kan tage evt. optagelses- og over-
gangsfag i forbindelse med deres optag på erhvervsuddannelse
Derudover, bør der sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift., hvad ele-
verne i juniormesterlære må arbejde med, herunder regler for alenear-
bejde, betjening af maskiner, brug af kemikalier mv. Det kan f.eks. gøres
ved indskrive juniormesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på
en måde, som understøtter elevens mulighed for at prøve kræfter med
arbejdet på arbejdspladsen på en forsvarlig måde. Dette er ligeledes rele-
vant at præcisere for elever, der deltager i juniormesterlære på en uddan-
nelsesinstitution.
For REU er det afgørende, at juniormesterlæreordningen ikke i væsentlig
grad må begrænse eleverne i deres uddannelsesmuligheder. Juniormester-
læreordningen bør derfor ikke forhindre adgang til erhvervsuddannelser
eller til en evt. ny ungdomsuddannelse.
Slutteligt bemærker REU, at det er uklart, om eleverne i juniormesterlære
er fritaget fra obligatorisk erhvervspraktik, men dette bør præciseres.
Obligatorisk erhvervspraktik
REU noterer sig, at der med indførslen af obligatorisk erhvervspraktik i
løbet af 7.-9. klasse må forventes en markant stigning
i antallet af er-
hvervspraktikanter ift. i dag. REU finder det afgørende for initiativets
succes, at der etableres gode samarbejdsrammer ude i de enkelte kom-
muner og med arbejdspladserne —
og at arbejdspladserne selvfølgelig
medvirker på frivillig basis.
Teknologiforståelse
Forståelse og anvendelse af moderne teknologi er en grundlæggende del
af elevernes fremtid og arbejdsliv. Når teknologiforståelse alene indarbej-
des i eksisterende fag samt udbydes som et nyt femte toårigt valgfag
iud-
skolingen, er det derfor også vigtigt at sikre opkvalificering af lærerne, så
de er i stand til at undervise eleverne i faget på et højt niveau.
Der henvises derudover til organisationernes selvstændige høringssvar.
Venlig hilsen
Stina Vrang Elias
Formand
SsKC LE
'
Skole og Forældre
Valdemarsgade 8, 2. sal
1665 København V
Ci
FC ȮLD R= Tlf. 3326 1721
post&skole-foraeldre.dk
www.skole-foraeldre.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
aarjkæuvm.dk
rosa.navarro.hammer(duvm.dk
Dato: 28. juni 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Vi bakker generelt op om intentionerne og de foreslåede bestemmelser og fokuserer i det følgende på
de steder i lovforslagene, som vi har særlige kommentarer til.
Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
I lovforslagets punkt 62 står der, at der skal indføjes et nyt pkt. 3 i folkeskolelovens & 44 med ordlyden
”Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen.”
Denne tilføjelse er uheldig, fordi den risikerer at skabe usikkerhed om skolebestyrelsens generelle
adgang til at formulere principper for skolens virksomhed. Den almindelige forståelse af gældende lov
er, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens virksomhed og herunder som minimum for
de principområder, der er oplistet i &$ 44, stk. 2. At tilføje et stk. 3, som siger, at skolebestyrelsen kan
formulere principper for motion og bevægelse i undervisningen, tilføjer således ikke noget nyt —
udover at det giver næring til den misforståelse, at skolebestyrelsen ikke kan formulere principper for
noget, som ikke fremgår eksplicit af folkeskoleloven. Det er meget uheldigt.
Skole og Forældre foreslår derfor, at man enten sletter bestemmelsen, eller at man flytter
bestemmelsen til 8 44, stk. 2 og gør principområdet obligatorisk, hvilket vil styrke hensigten om at få
bestyrelserne til at fastsætte princippet. Og hvis ingen af de forslag kan imødekommes, vil vi opfordre
til, at det skrives ind i lovens bemærkninger, at bestemmelsen gør skolebestyrelsen opmærksom på,
at man kan fastsætte et princip for bevægelse og kommunikation, ligesom skolebestyrelsen i øvrigt
har mulighed for at fastsætte principper for ethvert område af skolens virksomhed, når
skolebestyrelsen finder det påkrævet.
Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Skole og Forældre bifalder forslaget om at give skolebestyrelsen som en relevant part ret til at deltage
i skoleudviklingssamtalen. Formuleringerne i lovforslaget er dog uhensigtsmæssigt stramme, når der
konsekvent tales om skolebestyrelsens repræsentant i ental. Med de formuleringer vil bestemmelsen i
nogle kommuner indskrænke skolebestyrelsens deltagelse, da man allerede har etableret en praksis
for skoleudviklingssamtalerne, hvor flere repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager i samtalen.
Skole og Forældre foreslår derfor, at forslaget ændres, så der kommer til at stå ”Mindst en” i stedet for
”en”, eller subsidiært at bemærkningerne ændres, så der kommer til at stå, at kommunalbestyrelsen
skal tilbyde mindst en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige
skoleudviklingssamtaler, og at skolebestyrelsen selv vælger hvilket eller hvilke af de forældrevalgte
medlemmer, den vil lade sig repræsentere af.
LANDSORGANISATION FOR FORÆLDRE I FOLKESKOLEN
Skole og Forældre ser frem til at fortsat at bidrage til udviklingen af ministeriets vejledningsmateriale til
skoleudviklingssamtalen, hvor der blandt andet er behov for vejledning til kommunerne i det
opfølgende arbejde.
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Det er oplagt at gøre det til en lokal beslutning, hvorvidt skolen skal tilbyde lektiehjælp og faglig
fordybelse. Skole og Forældre bakker derfor op om bestemmelsen.
Afskaffelse af understøttende undervisning
Skole og Forældre støtter intentionen om at give mere frihed til skoler til at afkorte og tilrettelægge
skoledagen ud fra lokale forhold og hensyn. Og det er godt, at skolens leder skal indhente en
udtalelse fra skolebestyrelsen, inden ansøgning om at reducere undervisningstiden sendes til
kommunalbestyrelsen. Men det er modsætningsfyldt på den ene side at sige, at frigivne ressourcer
kan anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, når der på den anden side
samtidig åbnes op for, at de samme ressourcer kan bruges til at finansiere øget åbningstid i skolens
skolefritidsordning eller endda også fritidstilbud uden for skolen. Den sidste mulighed, som loven her
åbner for, risikerer at dræne skolen for ressourcer. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen sikrer
rammer og ressourcer til tilstrækkelig bemanding til bl.a. to-voksen-ordninger.
Skole og Forældre bifalder i øvrigt, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens
anvendelse af den tid og de ressourcer, der indgår i skolens timebank.
Ny timetalsfordeling
Skole og Forældre støtter intentionen om at undgå, at skoledagen bliver for lang, men er ikke enig i
den prioritering, der ligger bag ændringerne i timetalsmodellen. Vi finder således forslaget om at
afskaffe billedkunst på 1. klassetrin meget uheldigt. Vi anser faget for at være vigtigt i betragtning af
en stadig stigende brug af visuelle virkemidler i enhver kommunikation, som børnene møder, og ikke
mindst fordi, vi finder det vigtigt, at børns fantasi og kreativitet styrkes løbende og har rum til
udfoldelse i skolen. Det er således positivt, at lovforslaget vil gøre det muligt for elever i udskolingen at
vælge billedkunst som valgfag, men samlet set en dårlig handel at afskaffe faget i 1. klasse, hvor det
bryder kontinuiteten i læringen fra børnehave, børnehaveklasse og videre i skolen. Forligskredsen
kunne overveje i stedet at tage de 30 timer på 1. klassetrin fra det meget store minimumstimetal i
dansk.
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Skole og Forældre bifalder forslaget om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, og at
teknologiforståelse indføres som en ny faglighed i folkeskolen. Vi finder det dog problematisk, at
lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan elever er stillet —
ikke mindst i forhold til prøven i faget, som
er afgørende i forhold til at bestå folkeskolens afgangseksamen —
hvis de flytter til en anden skole eller
kommune, som ikke kan tilbyde det valgfag, eleven har valgt. Det bør præciseres.
Principper for brug af digital kommunikation
Forslaget om at udvide bestemmelsen i & 44, stk. 2, nr. 4 til, at skolebestyrelsen skal fastsætte
principper for samarbejdet mellem skole og hjem og for digital kommunikation i den forbindelse, er
godt. Skole og Forældre opfordrer generelt skolebestyrelserne til også at forholde sig til
kommunikation i skolens princip for samarbejdet mellem skole og hjem. Vi bakker derfor op om
forslaget med de formuleringer, bestemmelserne er givet.
Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
Det er godt, at ordningen med repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen med forslaget fastslås som
en mulighed for alle skolebestyrelser, og at det med forslaget bliver op til skolebestyrelserne at
beslutte, om man vil rekruttere og udpege sådanne repræsentanter til skolebestyrelsen.
Muligheder for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Skole og Forældre har ikke et ønske om at indføre standpunktskarakterer på lavere klassetrin. Men
den foreslåede ordning, hvor indførelsen af karaktergivning på 6. og 7. klassetrin kræver enighed
mellem skolens leder og skolebestyrelsen, er udmærket. Det er også formildende, at lovteksten
forudsætter, at standpunktskarakteren skal ledsages af anden feedback til eleven.
Juniormesterlære i udskolingen
Skole og Forældre bakker op om den nye ordning med juniormesterlære, som vi tror kan være et godt
alternativ for elever med meget lav motivation for at gå i skole og tage en uddannelse. Vi bifalder, at
ordningen bliver en ret for elev og forældre og altså ikke noget, eleven skal visiteres til. Samtidig
noterer vi også med tilfredshed, at skolen skal tilbyde eleven undervisning efter de almindelige regler i
folkeskoleloven, i fornødent omfang også give supplerende undervisning og eventuelt med
forældrenes samtykke indplaceres på et andet klassetrin, hvis eleven ikke ønsker at fortsætte i
juniormesterlæreordningen.
Justering i antallet af prøver i folkeskolen
Skole og Forældre er enig i, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes, og Skole og Forældre ser frem til
at bidrage til det videre arbejde med udvikling af folkeskolens prøver.
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Skole og Forældre bakker op om arbejdet med fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, og
at fagenes bindende færdigheds- og vidensområder gøres vejledende, så det alene er fagenes formål
og kompetencemål, der er bindende, mens arbejdet med udvikling af de nye læreplaner står på. I
forhold til dette arbejde er det i øvrigt vigtigt løbende at formidle formålet med arbejdet med
læreplanerne til blandt andre forældre og skolebestyrelser, som ellers risikerer at blive glemt i denne
proces. Her står Skole og Forældre til rådighed, og vi bidrager også gerne til arbejdet via samarbejdet
i Sammen om skolen.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Skole og Forældre er enig i, at teknologiforståelse skal integreres i udvalgte eksisterende fag og
bakker også op om, at det udbydes som et nyt femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen. I forhold til
valgfaget har vi dog stadig en bekymring om situationen for elever, som skal til prøve i valgfaget, men
i perioden med valgfaget flytter til en skole eller en kommune, som ikke udbyder det fag, eleven har
valgt.
Erhvervspraktik for alle
Skole og Forældre støtter den foreslåede bestemmelse om at gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle
elever, så eleverne kan få et konkret indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer. Vi mener også, at
det er godt at få bestemmelser med, som siger at folkeskolerne gennem undervisningen skal
understøtte erhvervspraktikken før, under og efter praktikken for at bidrage til elevernes udbytte af
praktikken. Det er også vigtigt og godt, at der er fleksibilitet i forhold til etever, der måtte have svært
ved eller ikke kan have gavn af at deltage i ordinær praktik, og at der i den forbindelse er et krav til
kommunen om at etablere et alternativt praktikforløb med et klart erhvervsrettet sigte, og også en ret
for elever med behov for specialpædagogisk støtte til at få denne støtte med ud i praktik.
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Skole og Forældre bakker op om ordningen med en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt
mest udfordrede elever i 1.-9. klasse. Bestemmelsen om, at det er skolens leder, som skal vurdere,
hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik, er god, men kalder på, at
skolebestyrelsen fastsætter principper for, hvordan der skal vurderes. Det kan således med fordel
skrives ind i lovens bemærkninger, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor.
Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Skole og Forældre beklager forslaget om, at projektopgaven i 9. klasse ikke længere skal være
obligatorisk. Vi noterer os, at det med forslaget stadig er muligt med en lokal beslutning af fastholde
projektopgaven som obligatorisk på den enkelte skole, men forudser også, at mange elever, som
kunne have stor glæde af det praksis tværfaglige arbejde med projektopgaven, fremover vil gå glip af
det, når det ikke længere er obligatorisk. Projektopgaven er et de meget få steder, hvor skolen viser
eleverne, at virkeligheden uden for skolen ikke er opdelt i fag, og hvor eleverne i øvrigt skal arbejde
praksisfagligt. Det forekommer derfor paradoksalt, at forslaget om at projektopgaven ikke længere
skal være obligatorisk, kommer i en lovforslag, som ellers har til hensigt at styrke praksisfagligheden.
Med venlig hilsen
PLA ,
Rasmus Éd iIberg Regitze Spen
Formand før Skole og Forældre Næstformand for Skole og Forældre
Dir. tif. 2327 0538 Dir, tif. 2989 7267
raeQskote-foraeldre.dk rsiaskole-foraeldre.dk
då ) SKOLELEDER
SØ FORENINGEN
28. juni 2024
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høringssvar —
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. lovforslag om
folkeskolens kvalitetsprogram, som vi ser mange gode elementer i.
I kvalitetsprogrammet er der lagt op til flere processpor, hvor der bl.a. skal ses på mulighederne for
et mindre prøvetryk, et ændret tilsyn og en skole, der kan mere for flere børn og unge.
Skolelederforeningen ser frem til at blive inddraget i disse drøftelser, og håber, at der med
nærværende to lovforslag ikke spændes ben for de næste skridt i arbejdet med at sikre et styrket
almenområde.
Der er med lovforslagene her lagt op til ganske mange ændringer i Folkeskoleloven, og der er taget
skridt i retning af større frihed. Der venter dog mange opgaver for skolerne og særligt skolelederne
ift. at realisere intentionerne i kvalitetsprogrammet. For Skolelederforeningen er det vigtigt, at
afbureaukratisering og øget frihed for lederne og skolerne vægtes højt også i næste fase af
arbejdet med Kvalitetsprogrammet.
Høringssvaret afgives punktvis jf. det fremsendte høringsbrev.
Lovforslag nr. 1 om folkeskolens kvalitetsprograms initiativer
Vi antager, at der må være tale om en teknisk fejl når det af høringsmaterialet pkt. 19 s. 3 fremgår,
at Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om formålet med undervisningen i
folkeskolen?
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne:
«+
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
0 Vi bakker op om, at de nuværende Fælles Mål skal erstattes af slankere og mere
enkle læreplaner for folkeskolens fag.
Det er samtidig positivt, at der gives øget frihed til skolerne frem mod
ikrafttrædelsen af de nye fagplaner.
Det er helt afgørende at lempe prøvekravene, da færdigheds- og vidensområderne
fortsat er bindende.
Arbejdet med de nye læreplaner skal have en tæt kobling til drøftelser om prøver
og andre evalueringsformer, da disse skal afspejle læreplanerne.
Det er af afgørende betydning, at udviklingsprogrammet får et volumen, så alle
kommuner kan deltage med lokalt besluttede indsatser på forskellige niveauer, og
der kan opbygges et bredt ejerskab tilde kommende fagplaner.
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A -
1205 København K + Tlf. 7025 1008 -
CVR 25062825 -
skolelederneøskolelederne.org
oo. Vi er kritiske ift. tidsplanen —
3 år er en alt for kort periode ift. at få skabt en bred
og inddragende proces.
. Afskaffelse af understøttende undervisning
o Vi bakker op om at afskaffe den understøttende undervisning, forudsat at
ressourcerne derfra fastholdes i skolen. Det er vigtigt, at den enkelte skole har
mulighed for lokalt at prioritere ressourcerne.
Vi ser derfor positivt på timebanken som en model, der skal bidrage til at
ressourcer fastholdes i skolen.
Vi vil foreslå, at ressourcerne til det sænkede klasseloft i børnehaveklassen og på
1. og 2. klassetrin, også bindes til timebanken.
Ressourcerne i timebanken vil for de fleste skolers vedkommende allerede være
brugt i lokale meningsgivende indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen og i
fritidstilbud såvel som indsatser og aktiviteter, som ligger ud over undervisningen i
fagene.
På den baggrund giver det ikke mening også at omtale timebanken som
indeholdende kompetenceudvikling og indkøb af undervisningsmaterialer —
det vil
sjældent kunne lade sig gøre i praksis.
Vi opfordrer til, at der fastsættes et tidspunkt for evaluering af, hvordan midler i
timebanken anvendes.
Vi bakker op om afskaffelse af nedenstående centrale krav og en øget frisættelse af
skolen, da vi ønsker mindst muligt bureaukrati, plads til lokal prioritering og fleksibilitet, og
mere tid til ledelse.
Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
o Bør også gælde fra 4. —
9.kl.
Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Afskaffelse af læseplaner
Principper for brug af digital kommunikation
o Vi bakker op om, at skolebestyrelsen inddrager digital kommunikation i princippet
vedr. samarbejdet mellem skole og hjem, da det kan være med til at sikre en god
digital adfærd og god praksis for kommunikation mellem forældrene og skolen.
Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
o Vi bakker op om, at skolebestyrelsen har mulighed for at rekruttere og udpege 1-2
repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner
eller lokale foreninger.
Vi har dog fra praksis erfaret, at skolebestyrelserne har haft svært ved at rekruttere
til skolebestyrelsen —
dette gældende både forældrerepræsentanter, erhvervsliv,
foreninger mv., jf. muligheden som blev givet med skolereformen fra 2013.
« Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
o Vi bakker op om, at ét forældrevalgt bestyrelsesmedlem deltager i
skoleudviklingssamtalen for at supplere samtalen med de forældrevalgtes
perspektiver.
Det er dog vigtigt at der skelnes mellem skolebestyrelsens kompetence og
skoleledelsens kompetence ift. skolens virksomhed, og at parternes rolle i
skoleudviklingssamtalen forlods er forventningsafstemt.
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever:
.+ Juniormesterlære i udskolingen
o Vi anbefaler, at den eksisterende & 33 i folkeskoleloven udvides, i stedet for at
oprette juniormesterlæreordning som en selvstændig paragraf og dermed øge
antallet af paragraffer i loven.
Der bør være en opmærksomhed på, hvorvidt der er lovgivningsmæssige barrierer
ift. at eleverne kan få meningsfulde og motiverende opgaver i deres
juniormesterlæreforløb i virksomhederne.
Praktisk orienterede forløb udenfor almenskolen beror altid på en faglig vurdering i
skolens dialog med hjemmet og med inddragelse af andre faggrupper af relevans
for elevens udvikling og læring, fx PPR-psykolog, UU-vejledning, støtte- og kontakt-
person m.fl. Vi tager derfor afstand fra, at der med loven nu ses bort fra denne
faglige vurdering ved at give alle elever i folkeskolen ret til at tilvælge ordningen
med samtykke fra forældrene.
Vi finder det uhensigtsmæssigt, at elever i juniormesterlæreordningen kan bede
om at gå til prøve i 8. og 9. klasse i andre fag, end dem der indgår i det samlede
juniormesterlæreforløb, da de ikke har modtaget undervisning i disse fag.
Med det nuværende prøvetryk vil en elev i 9. klasse, som afbryder
juniormesterlæreordningen, skulle gå til prøve i fuldt pensum, til trods for kun at
have modtaget undervisning i få fag. Det kan medføre et behov for supplerende
undervisning eller specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvis
muligheden for at indskrive eleven på et lavere klassetrin ikke er mulig grundet
tidligere brug af det ekstra år. Tilmed kan mængden af ansøgninger om fritagelse
fra prøver øges.
Vi anbefaler, at der sikres ressourcer til pædagogisk opsyn med, hvorvidt
juniormesterlæreforløbet for den enkelte elev, lever op til kravene i folkeskoleloven,
herunder koordinering mellem skole og praktikvirksomhed.
+ Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
o Valgfagene bør afsluttes på andre måder end gennem en prøve, da prøven dels
akademiserer de praktisk-musiske fag og dels skaber et undervisningsmiljø blandt
undervisere og elever, der fokuserer på prøverne. Afslut i stedet disse fag med en
fremvisning eller et produkt, hvor bedømmelsen indgår i standpunktskarakterer, og
hvor det især er det praktiske håndværk, som vægtes i bedømmelsen.
Hvorvidt der fremover skal gives standpunktskarakterer i alle fag og valgfag med
tilknyttet prøve, bør indgå i den kommende drøftelse af prøvetryk.
Vi er af den opfattelse, at det bør være op til skolerne selv at sammensætte
udbuddet af valgfag i udskolingen. Det vil styrke skolernes mulighed for at udnytte
de lokale muligheder, mindske rekrutteringsudfordringerne og imødekomme
elevernes interesser / undgå demotivation. Skolerne kan i den forbindelse
forpligtes på, at valgfagene tager afsæt i den eksisterende fagrække og indeholde
en praktisk dimension.
.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
oOo Vi bakker op om, at teknologiforståelse skal ind som faglighed i folkeskolen, så vi
klæder vores børn og unge på til at begå sig i et digitaliseret samfund —
enten som
et fag og / eller integration i eksisterende fag.
I den forbindelse skal teknologiforståelse udvikles som en grundfaglighed til
folkeskolen samt indgå som faglighed på læreruddannelsen.
Der er et presserende behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling af
medarbejdere og ledelse i folkeskolen ift. at kunne gennemføre undervisning i
teknologiforståelse.
Vi er grundlæggende imod den toårige praktisk / musiske valgfagsordning, da
valgfag og obligatorisk er modsætningsfyldt. På den baggrund mener vi ikke at
ordningen skal udvides med yderligere et fag. Tilsvarende mener vi ikke, at
eleverne skal gå til en obligatorisk prøve i et valgfag.
+
Ny timetalsfordeling
o Vi har forståelse for, at der ændres i den vejledende timefordelingsplan som følge
af politiske interesser og mærkesager. | kvalitetsprogrammet er der lagt op til at
skabe en mere praktisk og varieret skoledag. Det harmonerer ikke med, at der
skæres i de praktiske / musiske fag og natur / teknologi —
fag som særligt lægger
op til og understøtter en mere praktisk orienteret skole.
Vi håber dog på, at processen ifm. fagfornyelsen vil indeholde dimensionen vedr.
praktisk skole i fagene.
+ Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
o Vi betragter aftalen som et første skridt på vejen, men med forventninger til at
arbejdet med fagfornyelsesproces og ekspertgruppens arbejde vedr. prøver fører
til yderligere reduktion, så elever alene skal aflægge prøver i 2-3 fag samt at der
udvikles nye prøve- og evalueringsformer.
Vi ønsker en drøftelse af formålet med folkeskolens prøver og herunder at drøfte
sortering / optag til ungdomsuddannelser.
Vi bifalder, at prøveekspertgruppens anbefalinger skal drøftes i Sammen om
Skolen, men har også et ønske om løbende at blive inddraget i processen.
«+ Erhvervspraktik til alle
o Vi bifalder, at alle elever fremover kan komme i erhvervspraktik. Det vil dog ikke
være muligt for skolerne at afsætte ressourcer til at sende specialpædagogisk
støtte med eleverne ud i praktikken.
Ro og rammer —
nødvendigt for nogle, godt for alle:
.
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
oOo Vi er positive overfor flere midler til de mest udfordrede elever. Vi har fortsat et
ønske om, at midlerne kan anvendes mere fleksibelt bl.a. til styrkelse af de almene
fællesskaber.
Vi bifalder skolelederens mulighed for at tilrettelægge dansk- og
matematikundervisningen efter lokale behov, samt at det påhviler skolelederen at
vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft.
Vi bemærker, at undervisningstid relateret til titmebanken ikke er omfattet af kravet
om kompetencedækning og bifalder fleksibilitet og tillid til skolens pædagogiske
og faglige vurdering af elevernes behov. Samtidig gør vi opmærksom på, at vi ikke
ønsker at stille de mest udfordrede elever dårligere i undervisningssammenhænge
end de øvrige elever.
Vi ønsker, at Sammen om Skolen inddrages i STUKs arbejde med at udvikle og
afprøve metoder målrettet elever med de største udfordringer i dansk og
matematik.
+
Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen
Vi ser positivt på præciseringen af, at støtte til enkelte børn også kan gives via
tiltag til hele klassen.
o
. Afskaffelse af krav om intelligenstest
o Vi bifalder ændringen.
Lovforslag nr. 2 om mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin
Vi anerkender intentionen om at fremme en feedbackkultur via karakterer og anden feedback, men
vi er kritiske over for forslaget af flere grunde, som vi uddyber nedenfor.
Tilsvarende finder vi mange argumenter imod at indføre karakterer på 6. og 7. klassetrin i Notat 7:
Notat om karakterer, læring og motivation udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet september 2020.
Øget præstationspres og mistrivsel
Vi er bekymret for, at indførelsen af karakterer på 6. og 7. klassetrin vil øge præstationspresset på
eleverne. Børn i denne aldersgruppe er i en sårbar udviklingsfase, hvor de er særligt modtagelige
over for stress og pres fra omverdenen. Erfaringer og forskning peger på, at karaktergivning kan
bidrage til en øget følelse af utilstrækkelighed og konkurrence blandt eleverne, hvilket i sidste ende
kan føre til øget mistrivsel. En sådan udvikling er uønsket og i strid med målet om at skabe et trygt
og støttende læringsmiljø for alle elever.
Normering af undervisningen
Vi frygter, at et øget fokus på karakterer vil føre til en normering af undervisningen mod prøver og
karaktergivning frem for en varieret og helhedsorienteret tilgang. Vi mener, at undervisningen bør
tilrettelægges, så den fremmer elevernes kreativitet, kritiske tænkning og praktiske færdigheder. En
ensidig fokusering på karakterer, kan begrænse lærernes brug af at inddrage varierede
undervisningsmetoder og praktiske elementer, som er vigtige for en alsidig udvikling af eleverne.
Enighed mellem skolebestyrelse og skoleleder
Det fremgår af lovforslaget, at beslutning om indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse skal ske efter
en godkendelse af både skolens leder og skolebestyrelsen, og at en beslutning om at indføre
karakterer således vil kræve enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen. Vi mener, at denne
bestemmelse er uhensigtsmæssig og kan risikere at sætte skolelederen i en klemme ift.
bestyrelsessamarbejdet, hvis der ikke er enighed ift. muligheden.
Vi anbefaler, at det udelukkende er skoleledelsen, som i forvejen har ansvaret for den pædagogiske
ledelse på skolen, der afgør, om der skal indføres karakterer.
På baggrund af ovenstående er vi skeptiske over for indførelsen af karakterer på 6. og 7. klassetrin.
Vi opfordrer til en grundig overvejelse af de potentielle negative konsekvenser for elevernes trivsel
og udvikling samt til at bevare fokus på en alsidig og varieret undervisning. Vi ser frem til en
konstruktiv dialog om, hvordan vi bedst kan støtte og udvikle vores elever uden unødigt
præstationspres.
Med venlig hilsen
Claus Hjortdal
Formand
SMYVYdanmeark
Sendt til:
aarjkæuvm.dk
Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk
Høringssvar fra SMVdanmark ift. lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
SMVdanmark kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi er generelt meget positive overfor aftalens intentioner om mere fokus på kerneopgaven i Folke-
skolen og et opgør med unødvendige mål.
| nedenstående er der mere uddybende bemærkninger til de enkelte delte af forslaget.
Indledende bemærkninger
Generelt er der i forslaget fundet en god balance ift. at sikre lokal fleksibilitet og dermed sikre den
praktiske afvikling lokalt. Vi ønsker endvidere at kvittere for, at den øgede fleksibilitet giver mulighed
for at differentiere undervisning og skoledag, så den passer bedre til den store forskellighed, der er
blandt eleverne, herunder eksempelvis elever, der lærer bedre gennem praktisk læring og undervis-
ning. Dette gælder eksempelvis bedre mulighed for afkortning af skoledage, som dels vil imøde-
komme ovenstående behov for differentiering og udover vil gøre det muligt, at flere unge får et fri-
tidsjob, hvilket giver de unge kompetencer, erfaringer og selvtillid, der styrker dem i fremtidig uddan-
nelse og job”, Fritidsjob har dermed en selvstændig værdi, også i en uddannelses- og undervisnings-
mæssig kontekst.
SMVdanmark ønsker desuden at kvittere for, at elevernes teknologiforståelse styrkes som følge af
lovforslaget og de foreslåede ændringer.
Erhvervspraktik
SMVdanmark finder det meget positivt, at erhvervspraktik fremover bliver obligatorisk. SMVdanmark
foreslår, at skolernes ansvar styrkes i forhold til det foreslåede.
Det fremgår at ”det er skolens leder, der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder
også, at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik”. Her
opfordrer vi at skærpe denne forpligtelse, så skolen er forpligtet til at understøtte, at eleverne får
udfordret deres nuværende kendskab til arbejdsmarkedet. SMVdanmark opfordrer til at tilføje føl-
gende markeret med understregning, at ”skolens leder skal sikre [...] at alle elever får adgang til en
praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik, herunder at alle elever har ret tiloq mulighed
for at vælge en praktikplads i en virksomhed på det private arbejdsmarked”. Dette for at imødegå, at
elever mod deres vilje vil være henvist til en praktikplads på fx det kommunale bibliotek eller lig-
nende.
Juniormesterlære
7
https://star.dk/media/15419/inspirationshaefte fritidsiobs.pdf
Det er meget positivt, at kommunerne fremover skal tilbyde juniormesterlære i 8. og 9. klasse. Det
bemærkes i den henseende, at lærere i evalueringen af det rammeforsøg, som ordningen bygger på
anbefaler, at ordningen starter tidligere, eksempelvis fra 7. klasse, hvor der er naturlig overgang til
udskolingen?. På den baggrund opfordrer SMVdanmark til, at det på sigt lokalt bliver muligt for den
enkelte kommune eller skole at udbyde juniormesterlære fra 7. klasse.
SMVdanmark bifalder den politiske beslutning om, at juniormesterlære skal kunne afvikles hhv. i en
virksomhed, på en erhvervsskole eller på en FGU-institution eller en kombination af disse. Denne
bredde i mulighederne er afgørende for, at tilbuddet kan imødekomme de individuelle behov hos
den enkelte elev.
Konkret er det også afgørende, at muligheden for at afvikle juniormesterlære på en erhvervsskole
eller FGU i udgangspunktet bliver en ret for alle elever og ikke kun de elever, der ikke kan finde en
praktikplads i en virksomhed.
Her skaber følgende formulering side 101 tvivl om dette:
”
For elever, der ønsker juniormesterlære-
ordningen, men som ikke kanfinde en virksomhedspraktikplads, vil kommunen skulle sørge for, at
eleven kan komme i praktiske undervisningsforløb i form af et forløb på en institution for erhvervsret-
tet uddannelse, en FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole”. Det er uklart, om den lokale
skoleledelse skal godkende at juniormesterlære forløb kan afvikles på en erhvervsskole eller FGU lo-
kalt. SMVdanmark opfordrer til, at det tydeligt skal fremgå, at elever altid vil kunne afvikle juniorme-
sterlære på en erhvervsskole eller FGU.
Det er afgørende, at deltagelse i juniormesterlære-ordningen er frivillig og ikke pålægges eleven. Det
må ikke blive stigMatiserende at indgå i juniormesterlære-ordningen. Det er derfor afgørende at fast-
holde formuleringen om, at ”alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra foræl-
EZ4
dre”.
På side 46 bruges formuleringen
”
Der er behov for at etablere muligheder
for folkeskoleelever, som
overvejer at påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skoletrætte.” Det skal i
den sammenhæng bemærkes, at den politiske aftale ikke bruger begrebet skoletrætte, og at der ikke
er dækning bredt set i aftalekredsen for, at juniormesterlære skal være for skoletrætte elever.
Derfor opfordrer SMVdanmark til, at Børne- og Undervisningsministeriet afholder sig fra at bruge
betegnelsen ”skoletrætte” om målgruppen for juniormesterlære. Det er muligvis betegnende for en
del af eleverne, men ikke for alle. En del af målgruppen vil også bare være elever, der har et ønske
om eller behov for et mere praktisk sigte i folkeskolens udskoling. SMVdanmark opfordrer til, at mi-
nisteriet lægger sig op af den mere neutrale sprogbrug i den politiske aftale, hvori det fremgår, at
2
https://eva.dk/udgivelser/2023/mar/rammeforsoeg-med-udskolingsli
”Det er afgørende at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever har mulighedfor at vælge
en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere praktisk sigte”,
Herudover gøres opmærksom på to problemstillinger, det er afgørende at få afklaret.
Dels arbejdsmiljøregler ift. elevernes ophold på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Hvis ord-
ningen skal blive en succes, er det afgørende, at der er klare rammer for, hvad eleverne må lave, samt
at eleverne rent faktisk får mulighed for at prøve kræfter med reelle praksisfaglige opgaver. Dette
kræver et tværministerielt arbejde med inddragelse af som minimum Beskæftigelsesministeriet. Det
er vigtigt, at dette er på plads i god tid og prioriteres i implementeringen af aftalen. Det skal under-
søges, om der kan gives en generel dispensation til juniormesterlæreelever på linje med den dispen-
sation, der gives fra Arbejdstilsynet ift. ”den særlige trainee-ordning”, der blandt andet eksisterer på
industri- og autoområdet.
En anden afgørende problemstilling vedrør overgangen til ungdomsuddannelse og folkeskolens af-
sluttende prøver. Her bifalder vi den løsningsmodel og de formuleringer, der er valgt for 814 stk. 5
og 6. Det er vigtigt at sikre en videre overgang til ungdomsuddannelser. Elever fra juniormesterlære-
ordingen bør altid kunne gå til prøve i de fag eleven mangler at bestå med henblik på optagelse på
en ungdomsuddannelse. Det er rent kommunikativt vigtigt at understrege overfor elever og forældre,
at deltagelse i jJuniormesterlære ikke på forhånd udelukker elever fra senere at søge om optagelse på
en gymnasial uddannelse, men at optagelse kan ske eksempelvis gennem bestået optagelsesprøve.
Deltagelse i juniormesterlære må ikke blive en barriere for, at elever senere kan få undervisning, fx
for at eleven kan modtage undervisning i engelsk i 10. klasse. | så fald må der findes et alternativ
tilbud om dette, hvis eleven måtte ønske dette. Eksempelvis uden for normal skoletid i samarbejde
med HF/VUC institutioner eller lignende.
Der bør etableres følgeforskning af reformens effekter herunder effekten af juniormesterlære og
konkret effekten af, at elever i juniormesterlære hhv. samles i dedikerede (nye) klasser
jf.side 94 hhv.
fortsat går i deres oprindelige klasse.
Der opfordres til, at ministeriet udvikler materiale målrettet virksomheder for at sikre udbredelsen af
ordningen herunder oprettelse af tilstrækkeligt antal juniormesterlære-praktikker i virksomheder. I
tillæg bør juniormesterlære afvikles med mindst muligt bureaukrati for de deltagende virksomheder.
Her er der nævnt en række dokumentationskrav. Det foreslås, at der så vidt muligt anvendes stikprø-
vekontrol og ikke systematiske dokumentationskrav.
3
Side 6: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/mar/240320-af
%E2%80%93-frihed-og-fordybelse.
pdf
Motion
Det er generelt vores opfattelse, at der er væsentlig forskel på, i hvilken grad skolerne har implemen-
teret det centrale krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter
om dagen. Det kan derfor være fornuftigt med en anden tilgang på området. Det er dog afgørende,
at det samlede fokus på Motion og bevægelse i skolen ikke mindskes.
Her har vi en bekymring for, hvad der skal træde i stedet for det hidtidige. Denne bekymring skal ses
på baggrund af, at 3 ud af 4 skolebørn i dag ikke får den mængde motion, som sundhedsmyndighe-
derne anbefaler”. Det er umiddelbart svært at identificere håndgribelige tiltag i lovforslaget, der for
alvor vil bidrage til at løse denne problemstilling.
Konkret forslås det i lovforslaget, at de hidtidige mål ophæves, og at det fremover bliver en lokal
beslutning ”om og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen og i løbet af
skoledagen”. Set i lyset af de store udfordringer Danmark står overfor med stigende andel inaktive,
overvægtige og svært overvægtige, så ville det være ønskværdigt med et stærkere fokus på at grund-
lægge gode motionsvaneri løbet af skoletiden.
Det foreslås i lovforslaget, at de hidtidige centrale mål for bevægelse bliver erstattet af en række
tiltag, der blandt andet inkluderer en strategi for bevægelse samt af indførelsen af et lokalt valgfag i
7.-9. klasse. Sidstnævnte skal bl.a. give skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter mo-
tion og bevægelse i udskolingen.
I denne forbindelse har vi SMVdanmark en umiddelbart bekymring om, at disse initiativer ikke giver
en garanti for, at elevernei alle dele af landet vil kunne vælge et valgfag med fokus på motion, da det
er afhængigt af, hvad man beslutter at oprette lokalt, ligesom lokale mål om Motion også er frivillige
for skolerne.
På den baggrund anbefales, at alle elever som udgangspunkt skal have mulighed for at vælge et valg-
fag med fokus på motion og bevægelse, og at dette bør sikres fra centralt hold.
Vi finder det desuden positivt, at der er lagt op til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
omkring bevægelse og motion. Det er dog afgørende, at der bliver mulighed for i alle kommuner at
samarbejde med private virksomheder og ikke kun foreninger. Relevante private virksomheder kan
eksempelvis være motionscentre, danseskoler, personlige trænere, fysioterapeuter mv.
Det er også vigtigt, at de økonomiske rammer for eksterne samarbejder, er på plads. Dels foreslår vi,
at der etableres en øremærket pulje, der kan gå til folkeskolers eksterne samarbejde med aktører ift.
motionstilbud. Private virksomheder, eksempelvis danseskoler, bør konkret og formelt kunne stå for
udbud af valgfag på linje med den mulighed kommunale ungdomsskoler i dag har. På denne måde
styrkes den lokale frihed til at vælge de samarbejdspartnere, der er mest relevante i det enkelte lo-
kalsamfund.
1
https://www.sdu.dk/da/sif/ugens tal/ut 35 skoleboern bevaeger sig for lidt
Vi anbefaler desuden, af hensyn til den lokale fleksibilitet, at der lokalt bliver mulighed for at udbyde
3-årige valgfag i både 7., 8. og 9. klasse og således ikke kuni to af klassetrinene.
Øvrigt i forhold til lokale valgfag
Regeringen og et flertal i Folketinget er den 21. juni 2024 blevet enig om en iværksætterpakke, der
skal styrke iværksætteriet i Danmark.
Som en del af pakken skal iværksætterundervisningen i Folkeskolen styrkes. Det er oplagt at udnytte
potentialet i de nye lokale valgfag.
SMVdanmark opfordrer her til, at Børne- og undervisningsministeriet i samarbejde med relevante
parter arbejder for, at iværksætteri bliver udbredt som en lokalt valgfag så mange steder som muligt.
Som med motion kan ministeriet gøre en del ift. at sikre udbredelse af særlige emner som lokale
valgfag fx ved at udvikle fagmaterialer og orientere om mulighederne samt facilitere samarbejder.
Involvering af det lokale erhvervsliv i bestyrelser
SMVdanmark bifalder muligheden for at inkludere en repræsentant for det lokale erhvervsliv i de
lokale skolebestyrelser.
Det bør være op til den enkelte skole hvordan, og i hvilket omfang muligheden udnyttes. Ligeledes
bør det være op til den enkelte skole at afgøre, hvilken repræsentant, der vil være relevant i den
specifikke lokale kontekst.
SMVdanmark opfordrer til, at skolerne overvejer, om at rette henvendelse til de lokale håndværks-
og industriforeninger eller lignende foreninger for det lokale erhvervsliv med henblik på udpegning
af en repræsentant. SMVdanmark opfordrer desuden til, at muligheden formuleres således, at den
enkelte skole har mulighed for at udpege 0-1 repræsentant for det lokale erhvervsliv og ikke som i
udkastet, hvor to pladser skal deles med lokale uddannelsesinstitutioner og foreningsliv.
Vh.
Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef, SMVdanmark.
København den 28. juni 2024.
SPR' GES
SPROGLÆRERFORENINGEN
E2£
formand: Rita Mogensen, Karsholtevej 22, 4293 Dianalund
+45 30274091
formand&sproglaererforeningen.dk
Høringssvar fra Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og
fransk
Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk udtrykker sin største misbilligelse mod dette
lovforslag, hvor man i en tid hvor der bruges mere og mere engelsk i samfundet, vil nedgradere
engelsk på den måde, som det gøres i lovforslaget.
Folkeskoleudspillet indeholder følgende vedrørende engelsk:
. En decimering af timetallet på 30 timer
. En udskydelse af tidlig sprogstart fra 1. til 2. kl
te En uforståelig omrokering på timer fra 8.-9. kl til 5.-6. kl
+ En degradering af den obligatoriske mundtlige prøve til en udtræksprøve
e En fjernelse af den skriftlige prøve
Engelsk er ikke blot et færdighedsfag, men tværtimod også et fag, der skal skabe international
forståelse og globalt udsyn. Engelsk har netop til formål at give eleverne interkulturel kompetence.
Engelsklærere er kede af, at der ifølge forslaget kun skal være to lektioner i engelsk om ugeni 8.-9.
kl. Da langt de fleste skoler kører med dobbelttimer, vil det sige, at eleverne kun kommer til at
beskæftige sig med faget engelsk en gang om ugen i 90 minutter. Man skal ikke gå mange år tilbage
for at se, at engelsk i overbygningen havde fire lektioner om ugen.
Timerne fra 8.-9. kl er blevet flyttet til 5,-6. kl., hvilket ikke giver det samme udbytte, da elever på
dette trin ikke lærer sprog lige så hurtigt.
Den skriftlige prøve i engelsk blev indført i 2007 med den begrundelse, at det kunne give en wash
back effect på undervisningen. Få år efter fulgte den skriftlige prøve i tysk/fransk. Jeg tør godt
gætte på, hvordan det vil gå med skriftligheden i undervisningen fremover. Skriftligheden er med
til at konsolidere elevernes sprog og gøre det mere korrekt.
Det er fuldstændig uforståeligt, at engelsk skal nedgraderes. Det er et fag, som de fleste elever er
glade for, og et af de fag, som har det højeste gennemsnit ved prøverne. Det har desuden været
tydeligt, at den tidligere sprogstart og indførelsen af skr. engelsk har øget elevernes kunnen. Hvis
vi sammenligner karaktergennemsnittet i engelsk fra 2012/13, hvor det lå på 6,8, med snittet
for2022/23, hvor det lå på 8,3, kan man se en markant forbedring.
SPR" GIS:
SPROGLÆRERFORENINGEN
BE
formand: Rita Mogensen, Karsholtevej 22, 4293 Dianalund
+4530274091
formand&sproglaererforeningen.dk
Nogle vil måske sige: Det er ikke nødvendigt med engelsk, for det kan alle. Det er så ikke rigtigt. |
alle engelskklasser er der en stor spredning på elevernes kundskaber, som går fra kun at kunne
sige få ord til flydende engelsk.
Alle undersøgelser viser, at det har været en succes med tidlig sprogstart, men det bliver ifølge
forslaget ændret, således at starten i alle sprog udskydes med et år.
Eleverne skal have mulighed for at vælge et ekstra valgfag, men de kan tilsyneladende kun vælge
mellem teknologiforståelse og praktisk-musiske fag. Muligheden for at kunne vælge tysk/fransk
eller spansk som tredje fremmedsprog er dermed forsvundet.
Vedrørende andet fremmedsprog, tysk og fransk, er foreningen som helhed tilfreds med
lovforslaget. Dog er det uhensigtsmæssigt at flytte begyndertidspunktet fra 5. til 6. klasse. Den
legende sprogstart i 5. kl har været givende. Der udføres endog forsøg med tysk/fransk fra 3. kl.
Disse forsøg ser lovende ud.
Vedrørende afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. kl. er foreningen imod dette, da
projektopgaven sammenkobler de forskellige fag og giver en mulighed for at kombinere innovation,
kreativitet og faglig fordybelse.
Venlig hilsen
Rita Mogensen
Formand for Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk
Rosa Navarro Hammer
(I (I
Fra: Christina Teller <chte&teamdanmark.dk>
Sendt: 27. juni 2024 11:11
Til: Rosa Navarro Hammer; DEP -
AARJK
Cc: Morten Brammer Olesen; Magnus Wonsyld
Emne: "Høringssvar —
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram”
Kategorier: Blå kategori
AppServerName: esdh-buvm-pb360
Document!iD: 24/12472-130
DocumentisArchived: -1
Kære Børne- og Undervisningsministeriet samt departementet,
Vi takker for muligheden for at udarbejde et høringsforslag og sender hermed vores svar på det første
lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, Folkeskolens kvalitetsprogram.
I Team Danmark har vi med stor interesse læst den politiske aftale om Folkeskolen. Vi har særligt fokuseret
på at identificere mulige konsekvenser og potentialer i relation til de talentidrætsklasser, som er etableret
på en lang række skoler i landet. Det er afgørende for talentidrætsklassernes fremtidige eksistens, at der
både i bekendtgørelser og i praksis fortsat er det nødvendige rum til dette særlige udskolingstilbud.
Det er vigtigt, at der fremadrettet fortsat er rum for idrætstræning i skoletiden, uden at skoledagene bliver
længere. Team Danmark anbefaler, at rammer for brug af skolens timebank til bl.a. idrætstræning bliver
en mulighed i den endelige lovgivning og bekendtgørelse. Team Danmark anbefaler også, at
bekendtgørelsen danner rum for, at timebanken kan bruges til aktiviteter i samarbejde med lokale
foreninger. Dette vil kunne understøtte både idrætstalenter og andre børns deltagelse i idræt samt styrke
det lokale samarbejde mellem skoler og foreninger.
For at give eleverne et stærkt fundament for deres videre idrætskarriere, personlige udvikling og trivsel,
undervises der i talentidrætsklasserne i det, vi kalder ”atletuddannelse'. Indholdet i denne uddannelse
relaterer sig især til sportspsykologi, skadesforebyggelse, ernæring, fysisk træning, foreningslære og
træneruddannelse. Undervisningen er ofte forankret i lokale valgfag og/eller understøttende undervisning.
Det er vigtigt for idrætselevernes udvikling, at den nye lovgivning indeholder rum til at udvikle lokale
valgfag med udgangspunkt i det beskrevne indhold.
En væsentlig del af de atleter, som kæmper om guld til Danmark ved EM, VM og OL, har gået i
talentidrætsklasser. Vores erfaring er, at disse klasser i høj grad bidrager til elevernes sportslige, faglige og
menneskelige udvikling. Team Danmark har elitekommunesamarbejdsaftaler med 23 kommuner, hvor en
væsentlig del af indholdet er talentidrætsklasser på 7.-9. klassetrin. Derudover er der et tilsvarende antal
kommuner, som uden samarbejdsaftaler med Team Danmark har et lignende skoletilbud.
Med venlig hilsen
Christina Teller
Afdelingsleder & Dual career konsulent
ONN
7 me
M: (+45) 23 26 76 10
TEAM DANMARK E: chte&teamdanmark.dk
VI STÅR BAG DE DANSKE ATLETER 7 pars 2024. WWW .teamdanmark.dk | Gteamdanmark
Ungdomsskole ungen
Børne- og Undervisningsministeriet sumbyvej
19 D
aarjk&æuvm.dk 66 14 91 49
ung&ungdomsskoleforeningen.dk
Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk ungdomsskoleforeningen.dk
Odense 25. juni 2024
Vedr.: Høringssvar —
Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Ungdomsskoleforeningen takker for muligheden for at blive hørt i denne hørings-
runde om folkeskolens kvalitetsprogram. Overordnet set bakker Ungdomsskole-
foreningen op om forslagets intentioner om mulighed for mere praktisk undervis-
ning for de ældste elever -
både den erhvervsrettede (praktik/værksted), men
også praktiske perspektiver på de boglige fag.
Ungdomsskolerne har stor erfaring med unge, som har brug for noget ekstra og
andet for at nå i mål med uddannelse og job. Og vi ved at det ikke er en homo-
gen målgruppe. Der dækker alt fra unge med mere praktisk orienterede lærings-
stile til unge med faktiske indlæringsvanskeligheder. Fra skoletrætte unge, der
bare er så klar til en anderledes hverdag end røv-til-sæde til unge med store so-
ciale og/eller personlige udfordringer, fx mobbeofre eller ligefrem unge i alvorlig
mistrivsel og med diagnoser.
Vi er glade for forslagets åbninger for, at kommunerne kan vælge at lade folke-
skolerne arbejde sammen med andre aktører- herunder ungdomsskoler; men vi
vil opfordre til at gå skridtet videre og i lige så høj grad frisætte kommuner og
ikke alene deres folkeskoler. I mange kommuner vil der allerede være tilbud i an-
det regi -
fx ungdomsskoler -
der bygger på nogle af de principper, forslaget øn-
sker at fremme, som det ses fx fra nogle af de eksempler, reformkommissionen
fremhævede i sine rapporter. Det vil være kontraproduktivt ikke at lade kommu-
nerne trække på disse erfaringer. Derfor: gør det til en kommunal forpligtelse,
men lad det være op til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvordan or-
ganiseringen og opgaveløsningen lokalt bedst kan lade sig gøre indenfor skole-
væsenets rammer. Især gruppen af unge med massive udfordringer har behov
for erfarne brobyggere, som kan oversætte og forstå både den unges og virk-
somhedens situation.
Vi hilser tankerne bag juniormesterlæren velkommen, og vil fremhæve ungdoms-
skolernes erfaringer med lignende kombi-tiltag med praktisk og bogligt indhold,
fx heltidsundervisninger for 8.- 9. årgange (8 33,3 i folkeskoleloven) som kan no-
get af det samme. Målgruppen her er blevet unge med massive udfordringer. Det
nye tiltag bør klart ses som et supplement hertil —
ikke som en erstatning eller en
mulighed for udskydelse heraf. Der er mange forskellige målgrupper, som har
behov for forskellige tilbud -
den enkelte unges behov skal i centrum, ikke kasse-
tænkning.
Lovforslaget vil også sikre at unge, der har været i juniormesterlæren kan opta-
ges på erhvervsuddannelser uden at have aflagt Folkeskolens afgangsprøve i
samtlige fag. En vigtig pointe. Vi opfordrer kraftigt til at lave det til en generel
mulighed således at unge, der har gået i lignende undervisningstilbud med en
kombination af praktik og teori, har tilsvarende mulighed. På ungdomsskoleom-
rådet vil det gælde for Heltidsundervisning efter 833,3.
Vi er også glade for, at forslaget har øje for samspillet mellem skole og fritid og
åbner for, at frigivne ressourcer ved den nedsatte undervisningstid vil kunne an-
vendes til at medfinansiere kommunens fritidstilbud. Vi vil dog opfordre til, at det
sker på samlet kommunalt plan, så også andre lokale fritidsaktører tilbud kan
kommei spil, ikke mindst for gruppen af ældre unge, der efterspørger fritid med
andet indhold. Her kunne ungdomsskolernes almene fritidsundervisning, hvor
mange aktiviteter har praktisk rettet indhold, bidrage.
Forslaget indeholder mange gode tiltag, som vi håber vil blive realiseret ud udfol-
det til fordel for de mange unge, der i dag slår sig på den ordinære grundskole. I
lyset af de kommende års små unge-årgange, der vil lægge yderligere pres på en
i forvejen voldsom stram kommunal økonomi, opfordrer vi derfor Regeringen til
at sikre optimale rammer for udbygget samarbejde mellem eksisterende aktører
lokalt -
og ikke udelukkende fokusere på oprettelse af nye tiltag, der risikere at
øge den interne ”konkurrence” om elever og dermed suboptimering af institutio-
ner fremfor at have fokus på den enkelte unge og dennes behov For det er jo til
syvende og sidst hverken ungdomsskolernes eller folkeskolernes unge, men vo-
res fælles unge.
Mange hilsner
Mikkel Holst Villadsen Ejnar Bo Pedersen
Kst. formand for bestyrelsen Sekretariatschef
miviØkolding.dk ebpQungdomsskoleforeningen.dk
Side 2 af 2
Høringssvar Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Til aarjkæuvm.dk og Rosa.Navarro.Hammer&uvm.dk
Høringssvar —Lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram
Overordnet støtter vi formålet med kvalitetsprogrammet .
Programmet giver større lokal indflydelse
på folkeskolens undervisning og folkeskolens sideløbende rolle som ramme for elevernes vigtigste
sociale fællesskab
Herunder er vores betragninger, der bl a.bygger på tilbagemelding fra vores medlemmer
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Det er vigtigt at der fortsat vil være centralt udviklede læreplaner fra ministeriet, som derefter kan
danne baggrund og inspiration for lokalt udviklede læreplaner.
Afskaffelse af understøttende undervisning
Vi er bekymret for denne udvikling ,der konflikter med hele inklusionstankegangen og med at
eleverne uanset baggrund evner og potentiale kan støttes efter behov og indenfor klassens skematid
og fysiske rammer
Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
Dette ser vi med bekymring på. De unge får i forvejen for lidt motion og bevægelse UDENFOR
skoletiden. Vi finder ikke at begrundelse for at afskaffe kravet harmonerer med vores overordnede
sundhedspolitik. At det er kravet og ikke muligheden der bortfalder giver dog mulighed for lokale
løsninger, f. Eks i samarbejde med lokale idrætsforeninger.
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Ved at erstatte det centrale krav det med MULIGHED for skoleledelsens/kommunalbestyrelsens
mulighed for at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse. er vi på vej ind i en postnummer-styret
folkeskole hvor elevens mulighed for at modtage disse tilbud kan blive begrænset af
skolens/kommunens økonomi
Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. Klasse
DOSOen har været kendt som "den obligatoriske forældreopgave”. Men den indeholder mange
didaktiske elementer som også vil være nødvendige på den efterfølgende ungdomsuddannelse.
Imidlertid vil udvikling indenfor Al og chatbot gøre selve produktet tvivlsomt som evalueringsværktøj.
Principper for brug af digital kommunikation
Der har været masser af forsøg med regulering af digital kommunikation, nogle mere vellykkede nde
andre. Lær af de bedste.
Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. I skolebestyrelsen
Denne repræsentation må være en selvfølge, ikke mindst i forhold til etableringen af
juniormesterlære
Juniormesterlære i udskolingen
Dette vil forudsætte et stærkt udvidet samarbejde med KUI som i forvejen har tætte kontakter til
kommunens og de omkringliggende kommuners virksomheder og øvrige uddannelsesinstitutioner.
Deltagelse i juniormesterlærepraktikken må ikke medføre udgifter for elever eller forældre i forhold
til transport,værnemidler etc.
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Vi mener afgjort at teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag og ikke kun tilbydes som valgfag
Ny timetalsfordeling
Vi er enige i at skoledagen for de yngste klasser er for lang. Men af udskyde undervisning i 2. Og
3.sprog med et skoleår bør alene være med det formål at give tid til at styrke Danskundervisningen
Erhvervspraktik til alle
Somforjuniormesterlæren forudsætter dette et tæt samarbejde eller endda overdragelse af opgave
til Den Kommunale Ungeindsats
Ro og rammer —
nødvendigt for nogle, godt for alle:
Der bør for alle klassetrin fra titmerammen afsættes ressurcer til ”klassens tid”, Der bør sikres at
elever inddrages i arbejdet med dannelse af didaktiske fællesskaber, også gerne på tværs af klasser.
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Vi tror meget på ung-ung læring. De bedste elever i en klasse, og elever fra ældre klasser, kan tildeles
roller som med-lærere for de udfordrede elever
For Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Lotte Klein (formand) og Benny Wielandt (næstformand)
Virum 27.juni 2024
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV unicef &
Telefon 35 27 38 00 .
for alle verdens børn |
www.unicef.dk
'
Børne- og
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
E-mail: aarikæuvm.dk
;
Rosa.Navarro.HammerQuvm.dk
Reference: sagsnr.: 24 -
12472 28. juni 2024
Bemærkninger til udkast til lovforslag, der udmønter de dele af folkeskoleforligskredsens aftale
af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitetsprogram —
frihed og fordybelse, som kræver
lovændringer.
Børne- og Undervisningsministeriet har den 31. maj 2024 sendt udkast til lovforslag i høring, og
anmodet om eventuelle bemærkninger.
Indledningsvist ser UNICEF Danmark flere positive elementer i aftalen og lovforslagene, bl.a. nye
fagplaner med færre mål, lettelsen af prøvetrykket og mulighed for en kortere skoledag. UNICEF
Danmark finder at det er af stor vigtighed, at børn får de bedst mulige rammer for både
undervisning, fritid og leg, hvilket stemmer godt overens med rettighederne som beskrevet og
beskyttet i FN's Børnekonventions artikel 28 (ret til uddannelse), 29 (hensigt med uddannelse) og
31 (ret til fritid og leg). Derudover finder UNICEF Danmark det positivt, at det med lovudkastet
muliggøres, at støtte til den enkelte elev også kan ske gennem fællesskabsrettede aktiviteter i
klassen, og at der skabes mulighed for at adressere mistrivsel også i et mere bredt perspektiv med
fokus på trivsel i klassefællesskabet.
UNICEF Danmark har dog også forslag til forbedringer på en række områder. UNICEF Danmark har
inærværende høringssvar valgt at fokusere sine bemærkninger på Lovforslag nr. 1 (Lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), og særligt på følgende elementer i denne: frisættelse af
folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne, på fornyelse og slankning af folkeskolens
læreplaner, elevinddragelse, herunder særligt på elevkompetencerne i skolebestyrelsen, ret til at
skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen, samt introduktion af faget
teknologiforståelse.
Sammenfattende anbefaler UNICEF Danmark, Børne- og Undervisningsministeriet følgende:
Om Elevinddragelse
At styrke elevrådet, fx ved at allokere flere timer til elevrådskontaktlæreren, og ved at
give elevrådskontaktlæreren passende kompetenceudvikling i forhold til opgaven.
At gøre det obligatorisk for skolerne at udpege og uddanne elever som
undervisningsmiljørepræsentanter, så eleverne får samme ret som voksne til at få
indflydelse på hverdagsmiljøet i skolen.
At sætte ind med styrket kompetenceudvikling ift. elevinddragelse på læreruddannelsen,
herunder efter- videreuddannelse. Her er det vigtigt, at der også er fokus på kompetencer
til inddragelse af de elever, som ikke i de nuværende strukturer (f.eks. elevråd) naturligt
ses, høres eller inddrages.
At der i lovudkastets & 40 a, stk. 1, 2 pkt. tilføjes ”og en elevrepræsentant fra
skolebestyrelsen”, så både forældrerepræsentanter og elevrepræsentanter fra
skolebestyrelsen har ret til at deltage i samtalen.
At det gøres til et krav, at kompetenceudviklingen af skolebestyrelserne skal fokusere
specifikt på kompetenceudvikling af elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen, og specifikt
på, hvordan skoleledelsen og den øvrige skolebestyrelse kan involvere elevernes
perspektiver mere og bedre i skolebestyrelsesarbejdet.
Om Rettighedsundervisning
At forligspartierne genoptager drøftelserne om en rettighedskanon og indarbejder det i
nærværende lovforslag om folkeskolens kvalitetsprogram.
At ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus på rettighedsperspektivet og
elevernes kendskab til rettigheder, og at dette i langt højere grad forankres med konkrete
faglige mål i relevante obligatoriske fag, fx historie og samfundsfag. Dette vil være i
overensstemmelse med det politiske besluttede pejlemærke om, at Folkeskolens
Fagplaner skal formuleres ud fra folkeskolens formål, da Folkeskolens formålsparagraf & 1,
stk. 3 understreger, at ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
At Sundheds- og Seksualundervisnings og Familiekundskab (SSF) bevares, når
ekspertgruppen skal vurdere, om og hvordan de obligatoriske emner og tværgående
temaer skal indgå i fagplanerne.
Om Teknologiforståelse
At udviklingen af teknologiforståelsesfagligheden baseres på et rettighedsbaseret
børnesyn, hvor der især er fokus på Børnekonventionens grundlæggende principper: ikke-
diskrimination (artikel 2), barnets bedste (artikel 3), barnets udvikling (artikel 6) og
inddragelse (artikel 12).
At formålsbeskrivelsen udvides og omfatter en mere bred og samfunds- og
trivselsorienteret tilgang til teknologiforståelsesbegrebet, med særligt fokus på de særlige
rettighedsmæssige udfordringer, der især har betydning for børn og unges sundhed.
At opmærksomheden øges på at involvere børnene selv i identifikation af emner, samt at
der sikres løbende efteruddannelse af fagpersoner og undervisere i identifikation og
håndtering af presserende digitale udfordringer.
At måden hvorpå faget teknologiforståelse integreres i fagene, baseres på en bred
forståelse af digital dannelse, der vægter digital myndiggørelse højt, samt tager hensyn til
alder, modenhed, udvikling og voksende evner og ret til selvbestemmelse og kritisk
informationssøgning.
Nedenfor begrunder og uddyber UNICEF Danmark de ovennævnte anbefalinger.
1. UNICEF Danmarks uddybende bemærkninger
UNICEF Danmark har kommentarer og anbefalinger til følgende tematikker i lovforslaget:
1) Elevinddragelse, 2) Rettighedsundervisning, og 3) Teknologiforståelse som ny faglighed.
1.1 Elevinddragelse
Generelle bemærkninger og anbefalinger
UNICEF Danmark ønsker at henlede opmærksomheden på artikel 12 i FN's Børnekonvention.
Ifølge artikel 12 har børn og unge ret til at blive lyttet til og taget alvorligt af voksne. Indflydelsen
skal ske med respekt for børns og unges forskellighed, og skat ske under hensyntagen til det
enkelte barn, og den enkelte unges modenhed og alder.
Viden og praksis
Fra både forskning og praksis er det velkendt, at det skaber stor værdi, når elevers inddragelse og
medbestemmelse i skolen styrkes, idet:
0. Inddragelse og medindflydelse i skolen skaber mere aktive og demokratiske medborgere,
som er i stand til at præge deres hverdag og yde et bidrag til fællesskabet.
Elever, der føler sig inddraget og har medbestemmelse, er mere motiverede og
engagerede i skolen —
med øget trivsel og læring som resultat.
Beslutninger i skolen bliver bedre og mere effektive, når elever inddrages, bl.a. fordi
elever i højere grad er motiverede til at efterleve de rammer, regler og kulturforandringer,
de selv har været med til at udforme.
UNICEF Danmark og en række andre organisationer har inden for de seneste år dokumenteret
følgende:
0 Andelen af elever, der ikke føler sig lyttet til, når der træffes beslutninger i skolen, er
stigende fra 2021 til 2023. I 2023 svarer 12 procent af eleverne, at de ”aldrig” føler sig
lyttet til.
80 procent af elever svarer, at de ikke er med til at bestemme, hvilke emner de lærer om i
skolen.
Andelen af elever, der mener, at de voksne ikke lytter til elevrådet, er stigende —
fra 11
procent i 2021 til 19 procent i 2023.
Hver fjerde elevrepræsentant i skolebestyrelsen føler sig ikke klædt ordentlig på til
bestyrelsesmøderne, og 1 ud af 3 oplever ikke, at de har indflydelse på skolebestyrelsen
beslutninger.
Danmark ligger —
sammenlignet med 23 andre lande/regioner —
under gennemsnittet, når
det kommer til elevers demokratiske deltagelse på skolen. Når det kommer til elevernes
oplevelse af faktisk indflydelse i skolen, ligger Danmark næstsidst —
nummer 23 ud af 24
lande/regioner.
Overordnet anbefaler UNICEF Danmark et langt stærkere fokus på elevernes inddragelse og
muligheder for medbestemmelse over deres skolegang. Særligt da medbestemmelse og
elevinddragelse er et helt centralt fundament i Folkeskoleloven. Forligskredsens forhandlinger om
folkeskolen havde været en oplagt anledning til at fremme elevdemokratiet og elevinddragelsen
f.eks. ved at:
Styrke elevrådet, fx ved at allokere flere timer til elevrådskontaktlæreren, og ved at give
elevrådskontaktlæreren passende kompetenceudvikling i forhold til opgaven.
Gøre det obligatorisk for skolerne at udpege og uddanne elever som
undervisningsmiljørepræsentanter, så eleverne får samme ret som voksne til at få
indflydelse på hverdagsmiljøet i skolen.
Sætte ind med styrket kompetenceudvikling ift. elevinddragelse på læreruddannelsen,
herunder efter- videreuddannelse. Her er det vigtigt, at der også er fokus på kompetencer
til inddragelse af elever, som ikke i de nuværende strukturer (f.eks. elevråd) naturligt ses,
høres eller inddrages.
UNICEF Danmark bemærker desuden, at den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram
indebærer mere delegeret beslutningskompetence til skolebestyrelsen, og at Forligskredsen
derfor er enige i, at Skole og Forældre, som allerede understøtter skolebestyrelsens arbejde, får
samlet 5 mio. kr. i 2025-27 til at gennemføre aktiviteter inden for organisationens formål.
e UNICEF Danmark anbefaler, at det gøres til et krav, at kompetenceudviklingen af
1
skoleelever har begrænset kendskab til deres rettigheder, UNICEF Danmark, 2023;
En temperaturmåling af grunskoleelevers drømme og interesser, Forstå. Viden og Epinion, 2022;
Elevers rolle og indflydelse i skolebestyrelsen”, UNICEF Danmark, 2023;
The International Civic and Citizenship Education Study, the international Association for the Evaluation of
Educational Achievement, 2022
skolebestyrelserne skal fokusere specifikt på kompetenceudvikling af
elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen og specifikt på, hvordan skoleledelsen og den
øvrige skolebestyrelse kan involvere elevernes perspektiver mere og bedre i
skolebestyrelsesarbejdet.
Dette er ikke tilfældet for de kompetenceudviklingsaktiviteter, som udbydes i dag. En
undersøgelse af UNICEF Danmark og Danske Skoleelever fra 2023? viser, at mange
elevrepræsentanter i skolebestyrelsen ikke bliver klædt tilstrækkeligt på til bestyrelsesmøderne
og savner indflydelse på de beslutninger, der træffes i skolebestyrelsen.
1.1.1 Elevinddragelse
Specifikke bemærkninger og anbefalinger om skolebestyrelsens ret til at deltage i
skoleudviklingssamtaler
UNICEF Danmark har følgende specifikke bemærkninger og forslag til ændringer til de dele af
lovforslaget, som vedrører skolebestyrelsens ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler.
Det fremgår af & 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen årligt skal gennemføre en
skoleudviklingssamtale med skolens leder. Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen
invitere skolebestyrelsen med til samtalen, men skolebestyrelsen har ikke krav på at blive inviteret
med. Skoleudviklingssamtalen skal sikre dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen og
skabe en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder (s. 39).
Som led i ambitionen om at give skolebestyrelsen mere indflydelse er Forligskredsen enig om, at
kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i
de årlige skoleudviklingssamtaler. Det skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for at bidrage
med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen.
UNICEF Danmark støtter forslaget om at give skolebestyrelsen mere indflydelse ved bl.a. at tilbyde
en repræsentant fra bestyrelsen at deltage i skoleudviklingssamtalen (s. 40 ff.). Men samtidig er
UNICEF Danmark uforstående over for, at det blot er en forældrerepræsentant og ikke også en
elevrepræsentant, der tilbydes at deltage i skoleudviklingssamtalen. Skoleudviklingssamtalen
handler om skolens udviklings- og indsatsområder og påvirker derfor i høj grad også elevernes
dagligdag og deres motivation for undervisning og skolegang. Eleverne har unikke perspektiver på
deres skolegang, som ofte bliver overset i beslutningerne om, hvordan skolen kan udvikles og
forbedres. Derfor vil det være helt oplagt, at en af skolebestyrelsens elevrepræsentanter tilbydes
at deltage i skoleudviklingssamtalen på lige fod med en forældrerepræsentant.
I lovudkastet (s. 40 ff.) skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at "Det foreslås derfor, at der
tilføjes et nyt punktum, som & 40 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en forældrerepræsentant fra
skolebestyrelsen har ret til at deltage i samtalen”.
e& UNICEF Danmark anbefaler, at der tilføjes "og en elevrepræsentant fra skolebestyrelsen”
2Elevers rolle og indflydelse i skolebestyrelse, UNICEF Danmark & Danske Skoleelever, 2022
https://www.unicef.dk/wp-content/uploads/2024/01/elevers-rolie-o
pdf
under det foreslåede stk. 1, 2. pkt. i lovudkastets & 40.
1.2 Rettighedsundervisning
Generelle bemærkninger
UNICEF Danmark ønsker at henlede opmærksomheden på artikel 29 i FN's Børnekonvention, der
beskytter børns ret til uddannelse, og b.la. har til hensigt at udvikle barnets muligheder i relation
til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud. Endvidere er der udarbejdet en
Generel Bemærkning om Retten til Uddannelse (General Comment no. 1 (2001)), hvor FN's
Børnekomité uddyber omfanget og bidrager til fortolkningen af forpligtelsen. Særligt ønsker
UNICEF Danmark at henlede opmærksomhed på forpligtelsen til at undervise børn om, gennem og
til menneskerettigheder.
Menneskerettighedsuddannelsens primære formål er at styrke viden, selvforståelse og indsigt hos
børn selv om egne og andres rettigheder, og anvende rettighederne til at kræve deres rettigheder
og respektere andres rettigheder, samt til at løse de udfordringer de møder i overensstemmelse
med menneskeretlige værdier og standarder.
UNICEF Danmark ønsker desuden at henlede opmærksomheden på artikel 42 i FN's
Børnekonvention, der forpligter Danmark til at gøre principperne og bestemmelserne i
konventionen almindeligt bekendt for alle, herunder især børn.
Viden og praksis
Fra både forskning og praksis ved vi, at der er store gevinster for både børn og samfund ved, at
børn kender deres rettigheder.
0. Børn, der kender deres rettigheder, er bedre i stand til at sige fra og søge hjælp, når de
oplever at egne eller andres rettigheder udfordres eller krænkes.
Børn, der kender deres rettigheder, har mere respekt for de demokratiske værdier. En
undersøgelse af UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder? viser f.eks., at
børn, som har lavere kendskab til rettigheder, i højere grad accepterer bl.a.
kønsdiskrimination og politiets brug af tortur.
Fra UNICEFs Rettighedsskoler ved vi, at skoler, der arbejder systematisk med
Børnekonventionen og børns rettigheder —
herunder retten til inddragelse —
kan skabe
positive fællesskaber og løfte elevernes skoletrivsel.
På trods af ovenstående går det den forkerte vej med børns kendskab til og respekt for deres
rettigheder. En undersøgelse af UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder fra 20237,
som tager temperaturen på skoleelevers viden om og holdning til børns rettigheder viser flere
bekymrende tendenser, bl.a.:
0 Atandelen af elever, der ved ”noget” eller ”meget” om deres rettigheder, er faldet med
15 pct. Fra 2021 til 2023.
3
"Børn kender ikke deres rettigheder”, UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder, 2023
4
"Børn kender ikke deres rettigheder”, UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder, 2023
At 1 ud af 5 elever i 6.-10. accepterer rettighedskrænkelser fx, at politiet bruger tortur i
særlige tilfælde, Blandt drenge er det mere end 1 ud af 4.
At andelen af elever, der svarer, at de i skolen lærer at respektere hinandens rettigheder,
er faldet fra med 36 pct. Fra 2021 til 2023.
UNICEF Danmark er ærgerlige over, at lovforslaget ikke indeholder konkrete initiativer, som
adresserer udfordringen med elevernes faldende kendskab til og respekt for rettigheder. UNICEF
Danmark vil i den forbindelse gøre opmærksomhed på den tidligere S-regerings udspil 'Børnene
Først”, hvor det under initiativ 19 ”Alle børn skal kende deres rettigheder” blev fremhævet
følgende: Et stigende antal børn synes, at det er i orden, at forældre slår og bruger vold som en del
af opdragelsen. Børn, der vokser op i hjem med vold, misbrug og omsorgssvigt ved ofte ikke, at det
kan være anderledes, og at de har ret til at blive beskyttet mod det.
På den baggrund foreslog den daværende regering at udarbejde en rettighedskanon i folkeskolen,
der skulle sikre, at børn igennem deres skoletid undervises i centrale tekster om børnerettigheder,
der understøtter rettighedsundervisningen i folkeskolen. Den politiske aftale om "Børnene Først”
så bort fra dette forslag.
e UNICEF Danmark anbefaler, at forligspartierne genoptager drøftelserne om en
rettighedskanon og indarbejder det i nærværende lovforslag om folkeskolens
kvalitetsprogram.
1.2.1 Rettighedsundervisning
Specifikke bemærkninger og anbefalinger om forankring af rettighedsundervisning i Folkeskolens
Fagplaner.
UNICEF Danmark ser positivt på forligspartiernes ambition om at forny folkeskolens læreplaner
(nu Folkeskolens Fagplaner) med henblik på at give underviserne og bedre mulighed for at
tilrettelægge undervisning, der understøtter elevernes motivation, skoleglæde og trivsel. UNICEF
Danmark noterer sig desuden —
og ser positivt på -
at arbejde med de nye fagplaner skal tage
udgangspunkt i en række politiske pejlemærker, bl.a. at folkeskolens fagplaner skal formuleres ud
fra folkeskotens formål (s. 22 i lovforslaget).
UNICEF Danmark vil i den anledning henlede opmærksomheden på, at mål for rettigheds-
undervisning stort set er fraværende i de obligatoriske fag i dag. Ud over ganske få færdighedsmål
i samfundsfag, optræder viden om og handlekompetencer ift. børns rettigheder blot som
færdigheds- og vidensområder og -mål i det timeløse fag (obligatoriske emne) Sundheds- og
seksual- undervisning og familiekundskab (SSF).
Med lovforslaget lægger forligspartierne op til, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen bl.a. skal
vurdere, om de nuværende obligatoriske emner
— dermed også SSF —
fortsat skal indgå i
fagplanerne og i givet fald hvordan. UNICEF Danmark er bekymrede for, at de få mål om kendskab
til rettigheder, der i dag hovedsageligt findes i SSF, risikerer helt at forsvinde.
På baggrund af ovenstående anbefaler UNICEF Danmark:
At ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus på rettighedsperspektivet og
elevernes kendskab til rettigheder, og at dette i langt højere grad forankres med konkrete
faglige mål i relevante obligatoriske fag, fx historie og samfundsfag. Dette vil være i
overensstemmelse med det politiske besluttede pejlemærke om, at Folkeskolens
Fagplaner skal formuleres ud fra folkeskolens formål, da Folkeskolens formålsparagraf 1,
stk. 3 understreger, at ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
I tilfælde af, at mål for kendskab til rettigheder ikke integreres i relevante obligatoriske fag i de
nye lærerplaner, anbefaler UNICEF Danmark:
e At Sundheds- og Seksualundervisnings og Familiekundskab (SSF) bevares, når
ekspertgruppen skal vurdere, om og hvordan de obligatoriske emner og tværgående
temaer skal indgå i fagplanerne.
1.3 Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Specifikke bemærkninger og anbefalinger om faget teknologiforståelse
Lovforslaget indebærer, at der indføres et nyt valgfag i teknologiforståelse, som skolerne kan
tilbyde eleverne i 7.-9. klasse (lovens & 9, stk. 1, udvides med faget teknologiforståelse).
Børne- og Undervisningsministeriets gør i lovforslaget rede for de overvejelser forud for
introduktion af faget teknologiforståelse (s. 52 ff).
UNICEF Danmark noterer sig, at ambitionen med teknologiforståelse som valgfag er, at børn og
unge får de nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, som f.eks. kodning, så de
konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres
betydning. Dette finder UNICEF Danmark positivt.
& UNICEF Danmarks anbefaler, at udviklingen af teknologiforståelsesfagligheden baseres på
et rettighedsbaseret børnesyn, hvor der især er fokus på Børnekonventionens
grundlæggende principper: Ikke-diskrimination (artikel 2), barnets bedste (artikel 3),
barnets udvikling (artikel 6) og inddragelse (artikel 12).
UNICEF Danmark ønsker at henlede opmærksomheden på General Comment (2021) No. 25 on
children's rights in relation to the digital environment”, fra FN's Børnekomité, hvoraf det fremgår,
at ”Meningsfuld adgang til digitale teknologier kan støtte børn til at realisere hele spektret af
deres civile, politiske, kulturelle, økonomiske og sociale rettigheder. Hvis digital inklusion ikke
opnås, vil eksisterende uligheder imidlertid sandsynligvis stige og nye vil opstå.” (j.f.8 4 G.C 25).
UNICEF Danmark vurderer, at introduktionen af teknologiforståelse som valgfag støtter de
hensyn, der nævnes i De Generelle Bemærkninger fra FN's Børnekomité.
UNICEF Danmark finder det vigtigt, at man målrettet styrker børn og unges digitale dannelse
uanset alder. Fra et rettighedsperspektiv handler dette efter UNICEF Danmarks opfattelse ikke
blot om at kunne bruge digitale teknologier (brugsfærdigheder), men også om at kunne forstå og
kritisk reflektere over teknologier (refleksive færdigheder).
UNICEF Danmark anbefaler, at formålsbeskrivelsen udvides og omfatter en mere bred og
samfunds- og trivselsorienteret tilgang til teknologiforståelsesbegrebet med særligt fokus
på de særlige rettighedsmæssige udfordringer, der især har betydning for børn og unges
sundhed.
Konkret bør fagligheden omfatte emner som digitale krænkelser, hadtale og mobning,
demokratiske fællesskaber og desinformation, overvejelser om sunde digitale vaner og adfærd,
samt diskussion og opmærksomhed om kønsmæssige stereotyper, skønhedsidealer,
afhængighedsskabende og skadelige algoritmer m.v.
e& UNICEF Danmark anbefaler, at opmærksomheden øges på at involvere børnene selv i
identifikation af emner, samt at der sikres løbende efteruddannelse af fagpersoner og
undervisere i identifikation og håndtering af presserende digitale udfordringer.
UNICEF Danmark vurderer, at den mest effektive måde at styrke børns digitale beredskab og
værktøjskasse, havde været at introducere faget teknologiforståelse som selvstændigt
obligatorisk fag på alle klassetrin målrettet de udfordringer, der er væsentlige i forhold til
børnenes alder. UNICEF Danmark noterer, at dette ikke er en del af lovudkastet.
UNICEF Danmark vurderer, at introduktionen af faget teknologiforståelse som valgfag for
klassetrinene 7. —
9. klasse, er et væsentligt og positivt første skridt for at øge bevidstheden blandt
børn om mulighederne og udfordringerne i det digitale miljø, og ser frem til at teknologiforståelse
integreres i udvalgte eksisterende fag på udvalgte klassetrin i 1. til 9. klasse snarest muligt, samt at
der foretages en evaluering af ordningen.
e& UNICEF Danmark anbefaler, at måden hvorpå faget teknologiforståelse integreres i
fagene, baseres på en bred forståelse af digital dannelse, der vægter digital myndiggørelse
højt, samt tager hensyn til alder, modenhed, udvikling og voksende evner og ret til
selvbestemmelse og kritisk informationssøgning.
Dette vil dels bidrage til, at alle børn og unge får redskaber til at begå og udvikle sig i et tiltagende
digitaliseret samfund, og dels bidrage til, at der ikke skabes digitale A- og B-hold afhængigt af,
hvem der vælger teknologiforståelse som valgfag eller kan få hjælp derhjemme.
Der henvises til sagsnr.: 24 —
12472.
Med venlig hilsen
Christoffer Badse
Juridisk Seniorrådgiver
UNICEF Danmark
Mobil: +45 25708820
E-mail: cubadse&unicef.dk


3. oktober 2024
Sagsnr.: 24/16822
Juridisk Kontor
RNH
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige
andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.) og
forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Frisættelse af folkeskole og mere indflydelse til sko-
lebestyrelserne
2.2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens lære-
planer
2.2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af
understøttende undervisning
2.2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og be-
vægelse
2.2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og
faglig fordybelse
2.2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompeten-
cedækning i indskolingen
2.2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske pro-
jektopgave i 9. klasse
2.2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
2.2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation
2.2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i
skolebestyrelsen
2.2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleud-
viklingssamtalen
2.2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de æld-
ste elever
2.2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen
Offentligt
L 41 - Bilag 1
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
2.2.2.1.1. Generelt
2.2.2.1.2. Målgruppe, segregeringsrisiko, klassefæl-
lesskab og deltagelse
2.2.2.1.3. Sammenhæng med eksisterende ordnin-
ger
2.2.2.1.4. Elever, der er henvist til specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand
2.2.2.1.5. Indholdet af undervisningen i fagene
2.2.2.1.6. Praktik i virksomheder
2.2.2.1.7. Praktiske undervisningsforløb på er-
hvervsskoler, FGU og ungdomsskoler
2.2.2.1.8. Folkeskolens afgangseksamen med juni-
ormesterlære
2.2.2.1.9. Tilbagevenden til den almene undervis-
ning
2.2.2.1.10. Adgang til ungdomsuddannelser
2.2.2.1.11. Tilrettelæggelse, administration og tilsyn
2.2.2.1.12. Evaluering mv.
2.2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i ud-
skolingen
2.2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folke-
skolen
2.2.2.4. Ny timetalsfordeling
2.2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen
2.2.2.6. Erhvervspraktik til alle
2.2.3. Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
2.2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i
dansk og matematik
2.2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte
kan gives til hele klassen
2.2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest
2.2.4. Konsekvenser i anden lovgivning
2.2.5. Øvrige ændringer i lovforslaget om ændringer om
ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannel-
ser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro-
gram m.v.)
2.2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer
2.2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud
2.2.6. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)
2.2.7. Ekspertgruppe vedrørende specialundervisning og
specialpædagogisk støtte
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
To udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om er-
hvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetspro-
gram m.v.) og forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed
for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin) har i perioden fra den 31. maj
2024 til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Udkastene til lovforslag blev den 31. maj 2024 endvidere sendt til Børne-
og Undervisningsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastene til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 31. maj 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-
nisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modta-
get høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger
til udkastene til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastene til lovforslag. Sådanne interessenter er i over-
sigten markeret med *. Derudover er der visse organisationer mv, der har
afgivet fælles høringssvar og kan derfor ikke findes særskilt. Sådanne er
markeret med **.
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærkninger
ADHD-Foreningen
Advokatsamfundet
*Angela Juhlin X X
Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteord-
ninger
X X
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag
Astra – Center for Læring
i Natur, Teknik og Sund-
hed
Autismeforeningen X X
Beskæftigelsesrådet
*Billedkunstnernes For-
bund
X X
*Biologiforbundet X X
Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsfor-
bund (BUPL)
X X
Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsfor-
bund (BUPL) – Lederfor-
ening
X X
Børnenes Bureau
**Børnehaveklassefor-
eningen
X X
Børne- og kulturcheffor-
eningen
X X
Børnerådet X X
Børnesagens Fællesråd
Børns Vilkår X X
*Center for Digital Pæda-
gogik
X X
CEPOS
Cevea
*Danmarks Billedkunst-
lærere
X X
Danmarks Fiskerifor-
ening Producent Organi-
sation
Danmarks Idrætsfor-
bund
X X
**Danmarks IT- og Me-
dievejlederforening X X
Danmarks Lærerforening X X
*Danmarks Matematik-
lærerforening X X
*Danmarks Naturfagslæ-
rerforening
X X
Danmarks Private Skoler
– grundskoler & gymna-
sier
X X
**Danmarks Specialpæ-
dagogiske Forening X X
Danmarks Statistik
Danmarks Vejlederfor-
ening
X X
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
X X
Dansk Blindesamfund
Dansk Center for Under-
visningsmiljø
Dansk Erhverv
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Folkeoplysnings
Samråd
X X
Dansk Handicap For-
bund
Dansk Industri X X
*Dansklærerforeningen X X
Dansk Metal X X
Dansk Psykolog For-
ening
X X
Dansk Skoleforening for
Sydslesvig
Dansk Skoleidræt X X
Dansk Socialrådgiverfor-
ening
Dansk Ungdoms Fælles-
råd
Danske Advokater
Danske Dagbehand-
lingstilbuds Netværk
Danske Døves Landsfor-
bund
Danske Erhvervsakade-
mier
Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier – Besty-
relserne
Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier – Lederne X X
Danske Forlag
Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning X X
Danske Gymnasier X X
DGI X X
Danske Handicaporgani-
sationer
X X
Danske HF & VUC
Danske HF og VUC - Be-
styrelserne
Danske Landbrugsskoler
Danske Musik- og Kul-
turskoler
Danske Professionshøj-
skoler
X X
Danske Regioner
Danske Revisorer
Danske seniorer
Danske Skoleelever X X
Danske SOSU-skoler X X
Danske SOSU-skoler –
Bestyrelserne
X X
Datatilsynet X X
De Anbragtes Vilkår X X
DEA
*Den faglige forening
Håndværk og Design
X X
Den uvildige konsulent-
ordning på handicapom-
rådet (DUKH)
Det Centrale Handicap-
råd
Det Kriminalpræventive
Råd
Det Nationale Integrati-
onsråd
**Deutscher Schul- und
Sprachverein für
Nordschleswig
X X
Digitaliseringsstyrelsen X X
Efterskoleforeningen X X
Engineer the Future
Erhvervsskolernes Elev-
organisation
Erhvervsskolelederne
EVA – Danmarks Evalue-
ringsinstitut
Fagbevægelsens Hoved-
organisation X X
Fagligt Fælles Forbund
(3F)
X X
FGU Danmark X X
Finans Danmark X X
Finansforbundet
Finanstilsynet X X
Firmaidrætten
Folkehøjskolernes For-
ening i Danmark
Fora
FOA X X
Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD)
Foreningen af katolske
skoler i Danmark
**Foreningen af Kristne
Friskoler
X X
**Foreningen af lærere i
historie og samfundsfag
(FALIHOS)
X X
Foreningen af Private
Udbydere
Foreningen for Forældre
til Elever i Fri- og Privat-
skoler
Foreningen af Frie Fag-
skoler
X X
Foreningen til gavn for
børn og unge (fobu)
Foreningsfællesskabet
Ligeværd
Forhandlingsfællesska-
bet
**Fransklærerforeningen X X
Frie Skolers Lærerfor-
ening
X X
**Friskolerne X X
FSR – danske revisorer
*Geografforbundet X X
Gymnasiernes Bestyrel-
sesforening
Gymnasieskolernes Læ-
rerforening
X X
*Henrik Bjørnemose An-
dersen
X X
HK/Kommunal
HK/Stat
IFFD – Idræts- og Fritids-
faciliteter i Danmark
Industriens Fond
Institut for Menneskeret-
tigheder
Justitia
KL X X
Klagenævnet for Special-
undervisning
Kommunale Velfærds-
chefer
Kraka
*Københavns Tegnelæ-
rerforening X X
LandboUngdom
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fælles-
råd
*Landsforeningen Børn,
Kunst og Billeder og
Kompetencecenter for
børn, unge og billed-
kunst
X X
Landsforeningen af 10.
Klasseskoler i Danmark
**Landsforeningen af
Læsepædagoger X X
Landsforeningen af Ung-
domsskoleledere X X
Landsforeningen for So-
cialpædagoger
Landsorganisationen for
sociale tilbud (LOS) X X
Landssammenslutningen
af Handelsskoleelever
Landssamråd for PPR-
chefer
Ledersamrådet for STU
og VSU i Danmark
**Lilleskolerne X X
*Line Frøslev X X
LOF
**Logopædisk Forum X X
Lærernes Centralorgani-
sation
Lær for Livet
*Lærerstuderendes
Landskreds
X X
Læsekonsulenternes
Landsforening
X X
Læse- og Matematikvej-
lederforeningen
Manderådet
*Maria Sandbjerg Mor-
tensen
X X
Medierådet for Børn og
Unge
X X
*Mette Eis-Hansen X X
*Mie Buhl X X
Modstrøm – Foreningen
for FGU-elever og unge
omkring FGU
*Musiklærerforeningen X X
Nationalt Center for
kompetenceudvikling
Nationalt Videncenter
for Ordblindhed og an-
dre Læsevanskeligheder
Naturvidenskabernes
Hus
NOTA – Nationalbiblio-
tek for mennesker med
læsevanskeligheder
OpenDenmark
Ordblindeforeningen
**Pædagogisk Lærings-
CenterForening X X
Red Barnet X X
Rektorkollegiet for de
Martime Uddannelser
**Religionslærerforenin-
gen
X X
Rigsrevisionen X X
ROAL – Samrådet for
Ordblindhed og andre
Læsevanskeligheder
Rådet for Børns Læring
Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede
Uddannelser (REU) X X
Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Pro-
fessionsbacheloruddan-
nelser
Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Voksen og Ef-
teruddannelse (VEU-rå-
det)
Sammenslutningen af
Steinerskoler i Danmark
Sammenslutningen af
Unge Med Handicap
Samrådet af Specialsko-
leledere
Sekretariatet for Er-
hvervsrettede Velfærds-
uddannelser
Selveje Danmark
Sjældne Diagnoser
Skole og Forældre X X
Skolelederforeningen X X
SMVdanmark X X
Socialpædagogernes
Landsforbund
*Sproglærerforeningen
for engelsk, tysk og
fransk
X X
Studievalg Danmark
TABUKA -
Landsforeningen for nu-
værende og tidligere an-
bragte
Tekniq
*Team Danmark X X
**Tysklærerforeningen
for Grundskolen X X
Uddannelsesforbundet
Uddannelseslederne
Uddannelsesrådet for de
maritime uddannelser
Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF)
Ungdomsringen
Ungdomsskoleforenin-
gen
X X
Ungdomsuddannelser-
nes Vejlederforening X X
Unicef X X
VUC Bestyrelsesforenin-
gen
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
om udkastene til lovforslag. De dele af høringssvar, som ikke angår lov-
forslaget, er ikke gengivet.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i for-
hold til de udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også æn-
dringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget
på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslagene
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Finanstilsynet,
Finans Danmark og Fagligt Fælles Forbund (3F) har ingen bemærknin-
ger.
Autismeforeningen anfører, at regeringens udspil tilsyneladende ude-
lukkende omhandler almenskolen, og at der dermed ikke synes at være
samme ambitioner om kvalitet for alle børnene i hele folkets skole, som
også er specialklasser og specialskoler. Foreningen anfører videre, at det
kan være en fejl, når denne begrebsforvirring har sneget sig ind i forsla-
get, men at foreningen kan frygte, det er et udtryk for, at forligskredsen
ikke har de samme ambitioner om trivsel og læring for elever med sær-
lige behov, som for alle andre elever.
Autismeforeningen anfører videre, at foreningen desværre ser, at alt for
mange autistiske børn ikke kan gå i skole, fordi rammerne i folkeskolen
fortsat ikke matcher deres behov, bl.a. fordi der er akut mangel på viden
om autisme i skolen. Foreningen er dog glad for, at budskabet ”Ro og
rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle” er en del af forslaget om
folkeskolens kvalitetsprogram, da de rammer for læring, der matcher auti-
stiske børn og unge, hvor der er fokus på forberedelse, struktur, ro og
overskuelighed, kommer alle børn og unge til gode og vil øge trivslen hos
alle børn.
Autismeforeningen opfordrer til, at man i langt højere grad har blik for
den enkelte elev frem for at stræbe efter, at alle forlader folkeskolen med
samme viden og kompetencer. Der skal ifølge Autismeforeningen skabes
mulighed for at dygtiggøre sig inden for de områder, hvor man har inte-
resse og dermed motivation. Foreningen mener også, det er fatalt, at man
kan have en tro på, at folkeskolens udfordringer løses uden et reelt øko-
nomisk løft, når foreningen i over et årti har kunnet konstatere, at de
kommunale budgetter har udhulet skoleområdet.
Autismeforeningen bakker op om flere midler til undervisningsmaterialer
generelt og opfordrer til mere opmærksomhed og kvalitativ brug af
skærme og til, at der laves en undersøgelse af, hvornår og hvordan læring
gennem skærme er en fordel.
BUPL anerkender, at en del af initiativerne i lovforslaget er rigtige skridt til at
indfri ambitionen. Det drejer sig bl.a. om mere frihed til at kunne skabe en
skole med mere varieret undervisning med afsæt i bl.a. børnenes og de un-
ges interesser og motivation, slankere læreplaner, øget valgfrihed i udsko-
lingen og et skridt på vejen mod færre prøver.
BUPL finder imidlertid også den politiske aftale og finansieringen heraf pro-
blematisk på en række punkter. Foreningen finder, at det vil blive svært at
indfri de mange politiske ambitioner inden for de forudsatte økonomiske
rammer. Det gælder især for ambitionerne inden for rammerne af timeban-
ken, som trods sine mange formål, heraf flere nye om bl.a. kompetenceudvik-
ling og undervisningsmidler, kun i begrænset omfang tilføres nye midler. Det vil
medføre udfordringer ift. den konkrete finansiering af de samlede initiativer på
den enkelte skole, herunder også i forhold til den nødvendige kompensa-
tion for længere åbningstid i SFO og brugen af to-voksenordninger med en
lærer og en pædagog. BUPL finder således ikke, at aftalens ambitioner om
en inkluderende folkeskole underbygges tilstrækkeligt af den afsatte øko-
nomi. I en situation med høj segregering af børn og unge til specialtilbud,
som binder mange ressourcer og derved giver svære betingelser for at prio-
ritere stærke almentilbud og forebyggelse i almenrådet, er det problematisk,
at der endnu ikke er fundet flere nye midler.
Danmarks Lærerforening er enig i de overordnede ambitioner bag afta-
len, som foreningen ønsker at være med til at gøre til virkelighed. Dan-
marks Lærerforening har imidlertid kritiseret finansieringen, som ligger til
grund for aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram. Lovudkastets tekst
giver ikke anledning til at dæmpe denne kritik.
Foreningen finder det urimeligt, at de nye ambitioner i aftalen i vidt om-
fang finansieres inden for de eksisterende rammer. Den primære finansie-
ringskilde er midler, som hidrører fra afskaffelsen af den understøttende
undervisning – og der tilføres kun i begrænset omfang nye penge. Mid-
lerne fra den understøttende undervisning er i en presset lokal økonomi
gennem de senere år allerede disponeret til undervisning med hjemmel i
aftaler om øgede frihedsgrader m.v. Det medfører, at den enkelte skole i
realiteten vil mangle finansiering til at realisere lovens nye krav.
Danmarks Lærerforening anfører, at med timebanken åbnes der for, at
midler, der hidtil er anvendt til konvertering i undervisning, nu også kan
anvendes til kompetenceudvikling, undervisningsmidler og SFO-tid. Dan-
marks Lærerforening finder, at timebanken er en god nyskabelse, men
den skal bruges til at prioritere indsatser i undervisningen. Der skal afsæt-
tes særskilte midler til de øvrige områder. Mange skoler vil være nødsa-
get til at gennemføre besparelser på undervisningen for at indfri andre
mål med aftalen. Det vil ikke mindst betyde, at eksisterende forebyg-
gende indsatser, der er sat i værk for at fastholde udsatte elever i almen-
undervingen, kommer under pres. Den manglende finansiering af aftalen
vil således medføre, at nogle elever vil opleve, at konsekvensen af lovæn-
dringerne er en forringelse af deres undervisning.
Danmarks Lærerforening ser endvidere positivt på, at der bliver taget
nogle skridt hen imod et styrket almenområde, men lovforslaget tager
ikke grundlæggende livtag med inklusionsudfordringerne i folkeskolen.
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at de store ændringer,
som aftale om folkeskolens kvalitetsprogram lægger op til, vil komme til
at omfatte og påvirke hele folkeskolen og alle skolens børn og unge, her-
under også elever med særlige behov som følge af handicap. DH ser dog
flere initiativer i aftalen, der forhåbentlig også vil gavne gruppen af elever
med særlige behov som følge af handicap, men overordnet set havde DH
ønsket et kvalitetsprogram med initiativer, der i højere grad adresserer
folkeskolens meget store udfordringer med at inkludere elever med sær-
lige behov i skolen.
DH bemærker også, at de fleste af initiativerne i kvalitetsprogrammet ikke
specifikt er målrettet elever med særlige behov, men at denne gruppe
elever alligevel vil blive omfattet af initiativerne. DH ønsker generelt at
tænkes ind i den videre proces med at udmønte og følge op på initiati-
verne.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at lovforslaget
ikke nævner behandlings- og specialundervisningstilbud eller specialun-
dervisningstilbud på børne- og ungehjem, som begge er omfattet af fol-
keskoleloven. LOS finder det problematisk, at lovforslaget konsekvent
henviser til den almene folkeskole, da dette skaber uklarhed om, at reg-
lerne også gælder for de nævnte specialtilbud. LOS undrer sig over den
manglende omtale af disse tilbud i lovforslaget, især når der er ny lovgiv-
ning, der henviser til folkeskoleloven for disse tilbud. LOS anbefaler, at
lovforslaget tydeligt forholder sig til behandlings- og specialundervis-
ningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem for
at sikre kvaliteten og klare rammer for disse skoler. Uden denne tydelig-
gørelse kan der opstå tvivl om, hvad der er gældende ret for tilbuddene.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne for så
vidt angår indsats for elever med særlige behov. Som bekendt er der i for-
bindelse med aftale om folkeskolens kvalitetsprogram nedsat en lovforbere-
dende ekspertgruppe, der skal udarbejde konkrete forslag til justeringer af
de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand. Formålet er at styrke inklusionen, så flere
elever kan blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal komme med
sine anbefalinger i første kvartal 2025. Her vil der bl.a. ses nærmere på reg-
lerne for henvisning til specialundervisning. Derfor handler lovforslagene
ikke konkret om denne målgruppe, men rummer til gengæld initiativer som
er til gavn til alle elever, herunder også elever med særlige behov. Det be-
mærkes endvidere, at børne- og undervisningsministeren har nedsat Vi-
densenhed for børn og unge med særlige behov (VIBUS), som i løbet af
2025 kommer med anbefalinger til, hvordan stat, kommuner og skoler
bedre kan arbejde med, at elever med særlige behov får indsatser eller til-
bud i regi af undervisningsområdet, der modsvarer deres behov. Samtidig
er det nedsat Trivselskommissionen, hvis opgave er at komme med anbefa-
linger, der understøtter børn og unges trivsel.
For så vidt angår bemærkningerne vedrørende specialundervisning og an-
den specialundervisningsbistand i børne- og ungehjem samt i behandlings-
og specialundervisningstilbud, bemærker Børne- og Undervisningsministe-
riet, at regler om undervisning i folkeskoleloven som udgangspunkt også
gælder for undervisning i disse institutioner. Det betyder, at de regler, der
foreslås ændret ved lovforslagene, også gælder for specialundervisning i
børne- og ungehjem eller i behandlings- og specialundervisningstilbud,
medmindre andet følger af lovforslaget. Der henvises til høringsnotatets
pkt. 2.2.2.1.4 og pkt. 2.2.6.
For så vidt angår den økonomiske ramme af aftalen/lovforslagene bemær-
ker Børne- og Undervisningsministeriet, at der er afsat finansiering til at
dække de kommunale og statslige merudgifter forbundet med lovforslaget
om folkeskolens kvalitetsprogram m.v. Lovforslaget indfases i årene 2025-
2030, og der er afsat ca. 535 mio. kr. årligt efter fuld indfasning. Der er her-
udover afsat 2.600 mio. kr. i perioden 2025-2027 til kommunale anlægsud-
gifter, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler som følge af flere ti-
mer i praktiske/musiske valgfag. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
for kommunerne skal forhandles med KL.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
Børns Vilkår støtter overordnet formålet om at frisætte folkeskolen, så
skolerne fremover får frihed til at indrette sig og drive skole, så den pas-
ser til netop de elever, familier og omgivelser, der er til stede i nærområ-
det og skoledistriktet, men bemærker samtidig bl.a., at det også stiller
krav til de enkelte skoler og kommuner om, at de enkelte skoler aktivt og
systematisk arbejder med at drive god skole ud fra, det man ved, der vir-
ker, som bl.a. tydelig klasseledelse, meningsfuld og varieret undervisning,
der understøtter elevernes faglige udvikling, et konstruktivt skole-hjem-
samarbejde m.m. Børns Vilkår opfordrer til, at lovændringernes imple-
mentering og virkning monitoreres og evalueres løbende. Børns Vilkår
skriver herudover bl.a., at det er vigtigt for organisationen, at der ved alle
lovændringer, der vedrører folkeskolen, indgår indsatser, der har blik for
udsatte børn og unge.
Børnerådet ser overordnet positivt på ambitionen om at give skolerne
øget frihed til at lave god skole med mulighed for at tilgodese lokale for-
hold og elevgrupper samt ambitionen om at styrke praksisfagligheden i
folkeskolen til gavn for elevernes trivsel og udvikling. Børnerådet anfører
dog også, at rådet ud fra et elev- og børnerettighedsperspektiv er skepti-
ske over for en række elementer i lovforslagene. Rådet bemærker bl.a., at
forudsætningerne for at holde skole er forskellige fra skole til skole, og at
øget frihed giver dem, der er tættest på skolens hverdag, mulighed for at
indrette og tilpasse skolelivet, så elevernes behov tilgodeses på den mest
meningsfulde måde lokalt, hvilket ifølge rådet er positivt. Rådet peger
samtidig på, at færre centrale krav og mål for skolen også kræver, at der
både er kompetencer og ressourcer til at udfylde de øgede frihedsgrader
på en måde, der imødekommer elevernes behov og ret til en god skole.
Rådet anfører, at skolerne vil have forskellige forudsætninger for at ud-
fylde de nye frihedsgrader, og at rådet derfor har en særlig opmærksom-
hed på, at de øgede frihedsgrader ikke resulterer i A- og B-skoler med
store forskelle i elevernes trivsel og læring til følge.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne anerken-
der fuldt ud behovet for en markant styrkelse af folkeskolen og hilser der-
for dette initiativ velkomment. Herunder især, at der med lovforslaget
skabes grundlag for øget lokal frihed til at fremme faglig udvikling, dan-
nelse og trivsel. Foreningerne er positive over for ønskerne om slankere
læreplaner, øget valgfrihed og styrket praksisfaglighed i udskolingen og
mener, at mulighederne for udvidet lokal frihed til tilrettelæggelse af sko-
letiden også er hensigtsmæssig.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det overordnet positivt, at lov-
forslaget bl.a. har til hensigt at fremme en mere motiverende skoledag
gennem praksisfaglighed i folkeskolen. DA deler til fulde den betragtning,
at aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige
for nogen og gode for alle. DA mener, at fokus på praksisfaglig læring
kan være med til at øge elevernes motivation for læring, fremme deres
færdigheder og forberede dem bedre til fremtidens arbejdsmarked. DA
ser gerne, at praksisfaglighed bliver udbredt mere som grundlæggende
element i folkeskolen i stedet for primært at være henvist til udskolingens
valgfag. DA bemærker desuden, at det er positivt, at der er fokus på at
sikre bedre faglokaler til praktiske valgfag, og hvordan valgfagene kan
udvikles i samarbejde med erhvervsskoler.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne udtrykker sin gene-
relle opbakning til kvalitetsprogrammet og aftalen, som bidrager til en
mere fri og praksisorienteret folkeskole. I den forbindelse håber DEG-L
også, at fornyelsen og slankningen af læreplanerne giver den ønskede
plads til at understøtte fordybelse – både i fagenes teoretiske grundlag
og deres praktiske anvendelse.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) ser mange gode takter i lovudka-
stet, herunder mere frihed til folkeskolerne, færre læreplaner, mere prak-
tisk undervisning og valgfrihed i udskolingen, der skal understøtte elevers
motivation og lyst til at lære. De frihedsgrader, der tilfalder folkeskolen,
bør også gælde for de frie og folkeoplysende skoleformer. Det gælder
bl.a. i forhold til forslaget om afskaffelse af læseplaner i folkeskolen. Her
bør frie grundskoler opnå samme frihed i forhold til friskolelovens krav
om undervisningsplaner. I arbejdet med at skabe motivation for læring
hos den gruppe af unge, som har interesse i en mere praktisk orienteret
undervisning, er der gode perspektiver i juniormesterlæreordningen. DFS
er glad for, at ungdomsskolerne indgår i muligheden, da ungdomssko-
lerne har stor erfaring med den gruppe af unge, der har brug for andre
og mere målrettede tilbud.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) mener, at idræt og bevægelse bør spille
en stor rolle for alle elever, da folkeskolen derved sikrer, at også de mest
udsatte og de, der er uvant med bevægelse og motion, får en reel berø-
ring med motion og bevægelse. DIF bemærker bl.a. de sundhedsmæssige
fordele ved idrætsundervisning, som fx at børn, der deltager i ekstra
idrætsundervisning, har nedsat risiko for type II diabetes med 50 %, lavere
risiko for hjertekarsygdomme, bedre kondition og balance samt stærkere
fysik. DIF foreslår endvidere at investere i moderne idrætsfaciliteter samt
udvide idrætsvalgfag, der appellerer til elever, som ikke normalt dyrker
idræt, for at øge deres engagement og deltagelse i fysisk aktivitet.
Dansklærerforeningen anfører, at der ikke er nogen tvivl om, at folke-
skolen ”trænger til at få luft under vingerne” og til mindre central styring
og mere lokal styring, og at folkeskoleforliget er et fint første trin på vej
mod det.
Dansk Metal tilkendegiver sin generelle opbakning til kvalitetsprogram-
met, som prioriterer en mere praksisfaglig folkeskole, hvor eleverne gen-
nem erhvervspraktik, skole-virksomhedssamarbejde og praksisnær under-
visning i bl.a. naturfag, håndværk og design, teknologiforståelse i mo-
derne værksteder gerne skulle blive begejstrede for fagenes praktiske an-
vendelse.
Dansk Industri (DI) mener, at lovforslaget har mange positive initiativer
og hensigter, der lægger op til en mere motiverende, varieret og anven-
delsesorienteret undervisning i folkeskolen samt en tættere kobling mel-
lem folkeskoler og erhvervsliv. Dansk Industri er desuden positive over
særligt praksisfaglighed og variation i undervisningen. Dansk Industri ser
gerne, at praksisfagligheden bliver udbredt yderligere og indskrevet som
formål i alle fag, således, at det ikke blot foregår primært i udskolingens
valgfag, som forslaget lægger op til.
De Anbragtes Vilkår (DAV) giver udtryk for, at de generelt ønsker et sko-
lesystem, som møder alle børn og unge, uanset deres baggrund, med po-
sitive forventninger, som kan sætte elevernes eventuelle udfordringer i
relation til den kontekst og livssituation, de befinder sig i, og som hjælper
alle elever med at blive en del af skolefællesskabet. DAV finder det bl.a.
positivt, at lovændringerne lægger op til at styrke fællesskabet i klasserne
og styrke inkluderende tiltag som fx tolærerordninger og øget holddan-
nelse.
DGI bakker grundlæggende op om den politiske aftale og lovudkastets
formål om en større frisættelse af folkeskolen, mere valgfrihed til de æld-
ste elever, et reduceret prøvepres og en mere lokal skole tæt på det om-
kringliggende samfund. DGI mener dog også, at der er behov for en
række præciseringer i lovudkastet.
Efterskoleforeningen bakker overordnet op om mange af elementerne i
kvalitetsprogramment, hvis formål er at sætte folkeskolen fri. Foreningen
ser frem til, at de frihedsgrader, der tilfalder folkeskolen, også smitter af
på den frie sektor. Foreningen anfører, at den ind imellem oplever en
stram styring af de frie skoler, bl.a. i forbindelse med tilsyn, hvor STUK går
meget tæt på skolernes pædagogiske praksis, planer og evalueringer i
deres tilsyn. Der er også elementer i lovforslaget, hvor det er uklart, hvor-
vidt den øgede frihed overføres til de frie skoler. Foreningen bemærker,
at det er afgørende, at de frie skoleforeninger inddrages i det videre ar-
bejde med frisættelsen, herunder ikke mindst arbejdet omkring erstatnin-
gen af Fælles Mål.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om den politiske
aftale, som ifølge FH indeholder mange gode intentioner som bl.a. hjælp
til de svageste elever, juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik.
FH bemærker, at det er helt afgørende, at den samlede økonomi i aftalen
passer, da kommunerne og folkeskolerne ellers ikke vil kunne løfte opga-
ven og indfri aftalens ambitioner. FH bemærker hertil, at dette gælder
både i forhold til den opgave, folkeskolerne skal løfte, men også i forhold
til fritidsordning og SFO, som skal løfte en større opgave i det omfang,
skoledagen bliver kortere og behovet for fritidstilbud større.
Foreningen af Frie Fagskoler (FaFF) hilser overordnet folkeskoleaftalen
velkommen og ser mange af de foreslåede tiltag som vigtige skridt i den
rigtige retning.
FaFF finder det især glædeligt med det øgede fokus på praktiske fag og
styrkelsen af faglokaler, flere frihedsgrader for skolerne, slankning af læ-
replaner, indførelsen af juniormesterlæreordningen og det nye fag tekno-
logiforståelse. FaFF finder disse elementer essentielle for at skabe en
mere mangfoldig og stærkere folkeskole, der balancerer teori og praksis
og anerkender de unges praktiske potentialer.
FGU Danmark finder det positivt, at der er fokus på at skabe en bedre
sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen i folkeskolen, og
at der gives større frihedsgrader til tilrettelæggelse af undervisningen ef-
ter lokale forhold. FGU Danmark finder det endvidere positivt, at der gives
mulighed for tættere samarbejde mellem folkeskolen og Forberedende
Grunduddannelse og anfører, at der er mange vigtige og oplagte samar-
bejdsmuligheder mellem folkeskolen og FGU, som med fordel kan udfol-
des og udvides. FGU Danmark anfører, at det er afgørende med et tæt
samarbejde for at sikre kædeansvaret om børn og unge, så de får de bed-
ste forudsætninger for at klare sig godt i livet.
FGU Danmark bakker op om, at skolerne får større frihedsgrader til at
tilrettelægge undervisningen efter lokale forhold, herunder i forhold til
bevægelse, lektiehjælp, understøttende undervisning, støtte til den
enkelte og klasse mv.
FGU Danmark bemærker, at det dog er elementer, som kan være med til
at understøtte elevens personlige og sociale kompetencer, som også er
helt afgørende for elevens overgang til uddannelse og job.
FGU Danmark bemærker endvidere, at der skal nedsættes en lovforbere-
dende ekspertgruppe om justeringer af de lovgivningsmæssige rammer
for folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand med
formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenunder-
visningen, og at ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i før-
ste kvartal 2025.
FGU Danmark opfordrer til, at støttemulighederne gennem hele uddan-
nelsessystemet sammentænkes, så eleverne ikke oplever brudt støtte un-
dervejs.
FGU Danmark bemærker, at FGU-loven ikke er indskrevet i de særlige
bemærkninger i forhold til, at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
KL vil gerne kvittere for den gode dialog og det konstruktive samarbejde,
der har været undervejs i Sammen om skolen og i forbindelse med drøf-
telserne af initiativerne i lovforslaget. KL ser frem til fortsat godt samar-
bejde om at realisere elementerne i folkeskolens kvalitetsprogram og
styrke folkeskolen, så endnu flere børn trives, lærer og udvikler sig. Afta-
len om folkeskolens kvalitetsprogram og lovforslaget afspejler, at kom-
muner og skoler får større frihed til at tilrettelægge den lokale folkeskole,
som det giver bedst mening lokalt, og så flere børn og unge trives og læ-
rer i folkeskolen. Den opgave tager KL og kommunerne alvorligt og ser
frem til lokale dialoger om, hvordan vi styrker folkeskolen fremover. KL
opfordrer til, at der generelt sikres fleksible rammer for de enkelte ele-
menter i kvalitetsprogrammet, så kommuner og skoler har mulighed for
at tilrettelægge indsatser bedst muligt efter lokale behov og forhold.
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere bakker fuldt ud op omkring
lovforslagets intentioner i forhold til såvel mere praktisk undervisning for
de ældste elever som praktiske perspektiver på de boglige fag. Landsfor-
eningen bemærker, at de kommunale ungdomsskoler har meget stor er-
faring med unge, der af den ene eller anden årsag måske ikke lige passer
ind i en traditionel skoledag. Landsforeningen finder det derfor positivt, at
forslaget giver kommunerne mulighed for at lade folkeskolerne arbejde
sammen med andre aktører, herunder de kommunale ungdomsskoler, og
bemærker samtidig, at kommunens folkeskoler og den kommunale ung-
domsskole i forvejen arbejder tæt sammen i mange kommuner inden for
rammerne af ungdomsskolelovens og folkeskolelovens bestemmelser.
Foreningen finder det bl.a. også positivt, at lovforslaget tilgodeser sam-
spillet mellem skole og fritid og bemærker, at efter foreningens opfattelse
er kvalitetsbårne fritidstilbud vigtige for kommunens unge, herunder ikke
mindst både de praktiske og boglige tilbud i ungdomsskolernes almene
fritidsundervisning.
Lederforeningen i BUPL tilslutter sig BUPL’s høringssvar og gør op-
mærksom på, at den forventede øgede åbningstid i SFO og pædagoger-
nes opgaver i den samlede skoledag forstærker behovet for pædagog-
faglig ledelse.
Rigsrevisionen bemærker, at de har gennemgået lovforslaget og kan
konstatere, at det ikke omhandler revisions- og regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, og at
Rigsrevisionen derfor ikke har behandlet høringen yderligere.
SMVdanmark bemærker, at de generelt er meget positive over for inten-
tionerne om mere fokus på kerneopgaven i folkeskolen og et opgør med
unødvendige mål.
Skolelederforeningen ser mange gode elementer i lovforslaget om fol-
keskolens kvalitetsprogram. Foreningen anfører bl.a., at der i kvalitetspro-
grammet er lagt op til flere processpor, hvor der bl.a. skal ses på mulighe-
derne for et mindre prøvetryk, et ændret tilsyn og en skole, der kan mere
for flere børn og unge, at foreningen ser frem til at blive inddraget i disse
drøftelser og håber, at der med de to lovforslag ikke spændes ben for de
næste skridt i arbejdet med at sikre et styrket almenområde. Foreningen
bemærker endvidere bl.a., at der med lovforslagene er lagt op til mange
ændringer i folkeskoleloven, og at der venter mange opgaver for skolerne
og særligt skolelederne ift. at realisere intentionerne i kvalitetsprogram-
met. For Skolelederforeningen er det vigtigt, at afbureaukratisering og
øget frihed for lederne og skolerne vægtes højt også i næste fase af ar-
bejdet med Kvalitetsprogrammet.
Sproglærerforeningen udtrykker sin største misbilligelse mod lovforsla-
get, hvor man i en tid, hvor der bruges mere og mere engelsk i samfun-
det, vil nedgradere engelsk, som det gøres i udspil og lovforslag.
Team Danmark har med stor interesse læst den politiske aftale og har
særligt fokuseret på at identificere mulige konsekvenser og potentialer i
relation til de talentidrætsklasser, som er etableret på en lang række sko-
ler i landet. Team Danmark finder, at det er afgørende for talentidræts-
klassernes fremtidige eksistens, at der både i bekendtgørelser og i praksis
fortsat er det nødvendige rum til dette særlige udskolingstilbud.
Ungdomsskoleforeningen bemærker, at foreningen overordnet set bak-
ker op om forslagets intentioner om mulighed for mere praktisk undervis-
ning for de ældste elever – både den erhvervsrettede (praktik/værksted),
men også praktiske perspektiver på de boglige fag.
Ungdomsskoleforeningen bemærker, at ungdomsskolerne har stor erfa-
ring med unge, som har brug for noget ekstra og andet for at nå i mål
med uddannelse og job. Foreningen bemærker videre, at foreningen ved,
at det ikke er en homogen målgruppe, da den dækker alt fra unge med
mere praktisk orienterede læringsstile til unge med faktiske indlærings-
vanskeligheder. Fra skoletrætte unge, der bare er klar til en anderledes
hverdag, til unge med store sociale og/eller personlige udfordringer, fx
mobbeofre eller ligefrem unge i alvorlig mistrivsel og med diagnoser.
Ungdomsskoleforeningen er glad for lovforslagets åbninger for, at kom-
munerne kan vælge at lade folkeskolerne arbejde sammen med andre ak-
tører, herunder ungdomsskoler, men vil opfordre til at gå skridtet videre
og i lige så høj grad frisætte kommuner og ikke alene deres folkeskoler.
Foreningen bemærker, at i mange kommuner vil der allerede være tilbud
i andet regi – fx ungdomsskoler – der bygger på nogle af de principper,
forslaget ønsker at fremme, som det ses fx fra nogle af de eksempler, Re-
formkommissionen fremhævede i sine rapporter.
Foreningen bemærker, at det vil være kontraproduktivt ikke at lade kom-
munerne trække på disse erfaringer, hvorfor de foreslår, at det gøres til
en kommunal forpligtelse, men at ministeriet samtidig lader det være op
til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvordan organiseringen og
opgaveløsningen lokalt bedst kan lade sig gøre inden for skolevæsenets
rammer.
Ungdomsskoleforeningen bemærker videre, at især gruppen af unge med
massive udfordringer har behov for erfarne brobyggere, som kan over-
sætte og forstå både den unges og virksomhedens situation.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening støtter overordnet formålet
med kvalitetsprogrammet. Programmet giver større lokal indflydelse på
folkeskolens undervisning og folkeskolens sideløbende rolle som ramme
for elevernes vigtigste sociale fællesskab.
UNICEF Danmark bemærker, at der er flere positive elementer i aftalen
og lovforslagene, bl.a. nye fagplaner med færre mål, lettelsen af prøve-
trykket og mulighed for en kortere skoledag. UNICEF Danmark finder, at
det er af stor vigtighed, at børn får de bedst mulige rammer for både un-
dervisning, fritid og leg, hvilket stemmer godt overens med rettighederne
som beskrevet og beskyttet i FN’s Børnekonventions artikel 28 (ret til ud-
dannelse), 29 (hensigt med uddannelse) og 31 (ret til fritid og leg). Derud-
over finder UNICEF Danmark det positivt, at det med lovudkastet mulig-
gøres, at støtte til den enkelte elev også kan ske gennem fællesskabsret-
tede aktiviteter i klassen, og at der skabes mulighed for at adressere mis-
trivsel også i et mere bredt perspektiv med fokus på trivsel i klassefælles-
skabet.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser endvidere, at bemærkninger,
som ikke direkte angår lovforslagene eller aftale om folkeskolelovens kvali-
tetsprogram, ikke er medtaget i høringsnotatet. Dette gælder fx FGU Dan-
marks bemærkning om afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen
samt bemærkning fra Børnerådet om elevrådets inddragelse i skolebesty-
relsen. Alle høringssvar bliver dog oversendt til Folketinget i deres fulde
omfang.
Børne- og Undervisningsministeriet takker for FGU Danmarks bemærkning
om, at FGU-loven ikke er indskrevet i de særlige bemærkninger i forhold til,
at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette er tilføjet i lov-
forslaget.
Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
Datatilsynet anfører, at det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der
skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag,
mv, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med be-
handling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der
er forhold, der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i for-
bindelse med behandling af personoplysninger, at Datatilsynet skal høres.
Hvis ministeriet ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den frem-
sendte høring, bedes ministeriet i en ny henvendelse til Datatilsynet an-
give, hvilke dele af forslaget m.v. det er relevant for Datatilsynet at for-
holde sig til.
Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det er vurderet, at
der ikke er specifikke dele af lovforslagene, der er relevant i denne hen-
seende.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at Børne- og Undervisningsministe-
riet ikke har angivet en vurdering af, om forslaget har implementerings-
konsekvenser for det offentlige. Dele af initiativerne indebærer positive
implementeringskonsekvenser for borgerne. Sekretariatet finder det posi-
tivt, at initiativet om en ny juniormesterlæreordning og ordningens regi-
strering af kvalifikationer lægger sig inden for rammerne af den eksiste-
rende infrastruktur for kvalifikationer erhvervet i folkeskolen, bl.a. ved at
tilpasse karakterdatabasen, så der kan modtages en ny bevistype. I for-
længelse heraf anbefales, at ministeriet beskriver lovforslagets implemen-
teringskonsekvenser i relation til it-styring og risiko. Herunder kan mini-
steriet overveje at beskrive det tidsmæssige og økonomiske omfang af
tilpasningen i de berørte systemer, herunder ifm. tilpasning af karakterda-
tabasen og på optagelse.dk. Digitaliseringsstyrelsen finder desuden, at
ministeriet bør beskrive, hvordan en række af initiativerne forventes at
have implementeringskonsekvenser i relation til organisatoriske forhold,
navnlig mht. ændrede arbejdsgange på skolerne og evt. brug for kompe-
tenceudvikling hos skoleledere og undervisende personale. Det drejer sig
bl.a. om initiativerne, som relaterer sig til at udbyde flere praktiske fag på
skolerne, at skulle udbyde teknologiforståelse som ny faglighed, junior-
mesterlæreordningen og at sikre erhvervspraktik til alle.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker endvidere, at flere af initiativerne rum-
mer mange elementer af regelforenklinger i overensstemmelse med prin-
cip #1 om enkle og klare regler, f.eks. frihed til kortere skoledage og af-
skaffelse af understøttende undervisning, afskaffelse af centralt krav om
motion og bevægelse og afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og
faglig fordybelse.
Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at lovforslaget, som
udmønter aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, efterlever de syv prin-
cipper for digitaliseringsklar lovgivning. I lovarbejdet har der været fokus på
behov for digitalisering af den politiske aftale. Samtidig bemærkes det, at
der har været stort fokus på at mindske administrative byrder for kommu-
ner og skoler omfattet af lovforslaget, fx ved ikke at forøge registreringskrav
i forbindelse med krav om indberetninger af oplysninger og data.
Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet på flere områder.
Lovforslaget indeholder forslag om at reducere centralt fastsatte regler og
give mere frihed til, at regler i højere grad fastsættes lokalt. Dette gælder fx
frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning,
afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse, afskaffelse af centralt
krav om lektiehjælp og faglig fordybelse, indførelse af lokale valgfag samt
afskaffelse af krav om intelligenstest. Desuden er ændring af reglerne for
reduktion af prøvetrykket og forenkling af reglerne om udtræksprøver me-
get præcist angivet med henblik på at understøtte implementeringen. En-
delig reduceres administrative processer hos Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet ved at lægge oplysninger om prøveterminer og prøveplaner på mi-
nisteriets hjemmeside frem for årligt at udstede bekendtgørelser herom.
Efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation er med lovforslaget
uændret. Dog lægger forslaget op til lokalt fastsatte principper for digital
kommunikation mellem skole og hjem, så den digitale kommunikation i
højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde.
Princip 3, der vedrører automatisk sagsbehandling, understøttes og efterle-
ves med lovforslaget. Lovforslaget lægger op til indberetning af de nye be-
viser for folkeskolernes afgangseksamen med juniormesterlære. Derved kan
disse beviser understøtte en digital sagsgang ved ansøgning til ungdoms-
uddannelser på samme vis som øvrige prøveresultater fra folkeskolens af-
gangseksamen.
I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og
genbrug af data – vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at princip-
pet efterleves. Oplysninger om fx beviser indberettes i dag til Børne- og Un-
dervisningsministeriets karakterdatabase, hvorfra data genbruges til bl.a.
digital sagsgang ved ansøgning til ungdomsuddannelser, statistiske opgø-
relser og udstilling af opgørelser på uddannelsesstatistik.dk. Med lovforsla-
get ændres ikke på den allerede digitalt understøttede proces vedrørende
minimumstimetal. Som hidtil vil disse oplysninger om timetal blive overført
fra de elevadministrative systemer til Børne- og Undervisningsministeriets
datavarehus. Oplysninger om timetal valideres i den forbindelse og vil her-
fra tilgå Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der fører tilsyn med områ-
det, og statistiske opgørelsen vil blive udstillet på uddannelsesstatistik.dk.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er med lovforslaget uændret.
De områder, hvor der skal indberettes nye oplysninger fra skolerne som
følge af de ændrede regler, fx beviser med nye fag eller oplysninger om
skolernes planlagte timetal, vil ske via eksisterende lokale systemer (fx elev-
administrative systemer) til centrale systemer (fx Børne- og Undervisnings-
ministeriets karakterdatabase). Dette sker i dag i overensstemmelse med
princippet. Børne- og Undervisningsministeriet foretager i dag allerede vali-
dering og kontrol af digitale beviser fra skolernes studieadministrative sy-
stemer til fx Karakterdatabasen, så gældende lovgivning understøttes og
sikres.
Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl kan understøttes ved, at der på
bekendtgørelsesniveau fastsættes krav om fx indberetning af beviser for fol-
keskolens afgangseksamen (både med og uden juniormesterlære), hvilket
muliggør, at Styrelsen for It og Læring i samarbejde med institutionerne
kan reducere manglende indberetninger. Et digitalt bevis i en central bevis-
database reducerer risikoen for snyd med manuelt indsendte beviser i for-
bindelse med ansøgning til ungdomsuddannelser.
Bemærkningerne har således givet anledning til ændringer i lovforslaget,
hvor ovenstående om principper om digitaliseringsklar lovgivning er tilføjet.
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at lovændringer ikke må be-
grænse de frie skolers frihed. Lovforslagets ændringer vedrørende lettelse
af prøvetrykket og præciseringen af, at støtte kan gives til hele klassen,
vedrører også de frie skoler, og der vil være konsekvensændringer i lov-
bekendtgørelserne vedrørende såvel efterskoler som friskoler og private
grundskoler mv. Frie Skolers Lærerforening er dog usikre på, i hvilket om-
fang de ændringer, der alene angår folkeskoleloven, alligevel vil få afledt
betydning for de frie skoler som en konsekvens af stå mål med-kravet og
STUK’s tilsynspraksis.
Samtidig er det Frie Skolers Lærerforenings ønske, at de frie skoler ikke
afskæres fra de muligheder, som lovforslaget giver folkeskolen. Et konkret
eksempel herpå er muligheden for at tilbyde juniormesterlære og er-
hvervspraktik i udskolingen. Foreningen bifalder dog, at flere elementer,
herunder projektopgaven, med aftalen går fra at være obligatorisk til fri-
villig.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at foreningerne er optimistiske
over for folkeskolens reform med fokus på frihed, men beklager, at
samme frihed ikke er blevet prioriteret for de frie grundskoler. Forenin-
gerne anfører, at de frie grundskoler oplever øget regulering, som be-
grænser friheden og forskelligheden fra det offentlige skolesystem. Det er
nødvendigt at sikre, at lovændringer for folkeskolerne ikke yderligere re-
ducerer de frie grundskolers evne til at operere frit og bevare deres pæ-
dagogiske unikke tilbud.
Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at lovforslagene im-
plementerer en politisk aftale af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitets-
program – frihed og fordybelse. Aftalen vedrører således som udgangs-
punkt alene folkeskolen. Ændringer medtaget på det frie område er således
alene afledte konsekvensrettelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
i høringsnotatets pkt. 2.2.4.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslagene
2.2.1. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
Autismeforeningen peger på, at med frihed kommer øget ansvar til den
enkelte skolebestyrelse, og at det kræver viden om behov hos en mang-
foldig elevgruppe, samt at forældre til børn med handicap sjældent har
overskud til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet og derfor sjældent vil
være repræsenteret.
Danske Skoleelever (DSE) bemærker, at eleverne bør indgår i drøftel-
serne, der har til formål at slanke og forny folkeskolens læreplaner for at
sikre den bedst mulige implementering i praksis. DSE ser således positivt
på den fremlagte model og mener, at der løbende bør foretages evalue-
ringer blandt skolerne lokalt, så en slankning af læreplaner ikke bevirker
en mindsket faglighed blandt elever og større demografiske forskelle
blandt skolerne.
Dansklærerforeningen mener, det er vigtigt at understrege, at de fri-
gjorte ressourcer, som kommer med afskaffelsen af den understøttende
undervisning, kravet om bevægelse og kravet om lektiehjælp og faglig
fordybelse, skal være sikret til en bedring af elevernes undervisning, fx to-
lærertimer, da man ellers ikke kan undgå at få den tanke, at der er tale
om en spareøvelse pakket ind i frisættelse og en måde at skaffe ressour-
cer til andre initiativer i forliget, så de mange tiltag bliver selvfinansie-
rende.
Efterskoleforeningen bakker op om, at færdigheds- og vidensområder
gøres vejledende i folkeskolen og dermed også for de efterskoler, der un-
derviser elever i den undervisningspligtige alder. Efterskoler har mulighed
for som alternativ til at følge folkeskolens Fælles Mål at opstille egne slut-
og delmål. Det bør fremgå klart af lovbemærkningerne, at de frihedsgra-
der, der naturligt gives til efterskoler, der følger folkeskolens Fælles Mål,
også kommer til at gælde for efterskoler, der opstiller egne slut- og del-
mål.
SMVdanmark bifalder muligheden for at inkludere en repræsentant for
det lokale erhvervsliv i de lokale skolebestyrelser. SMVdanmark bemær-
ker, at det bør være op til den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang
muligheden udnyttes. SMVdanmark bemærker hertil, at det ligeledes bør
være op til den enkelte skole at afgøre, hvilken repræsentant der vil være
relevant i den specifikke lokale kontekst.
SMVdanmark opfordrer til, at skolerne overvejer at rette henvendelse til
de lokale håndværks- og industriforeninger eller lignende foreninger for
det lokale erhvervsliv med henblik på udpegning af en repræsentant.
SMVdanmark opfordrer desuden til, at muligheden formuleres således, at
den enkelte skole har mulighed for at udpege 0-1 repræsentant for det
lokale erhvervsliv og ikke som i udkastet, hvor to pladser skal deles med
lokale uddannelsesinstitutioner og foreningsliv.
FGU Danmark finder det positivt, at der med lovforslaget sikres repræ-
sentation af det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser eller foreningsliv
i skolebestyrelserne. Det kan være med til at forbedre samarbejdet på
tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet lokalt og dermed de
unges overgang.
FGU Danmark opfordrer til, at FGU indskrives som mulig repræsentant
på linje med erhvervsliv, ungdomsuddannelser og foreningsliv i loven,
så kommunalbestyrelsen også har mulighed for at udpege en FGU-re-
præsentant til skolebestyrelserne.
FGU Danmark bemærker, at det kan være med til at understøtte samar-
bejde mellem folkeskolen og FGU, fx i forhold til, at FGU kan dele erfarin-
ger med det inkluderende og praksisrettede undervisningsmiljø samt
elevgruppen med særlige behov samt understøtte, at kendskabet til FGU
udbredes i folkeskolen og blandt forældre og elever.
Frie Fagskolers Lærerforening anfører, at ændringer i folkeskolens lære-
planer har direkte betydning for de frie skoler, der vælger at følge disse.
Her betyder lempelsen, hvor færdigheds- og vidensområderne gøres vej-
ledende i stedet for bindende, at lærerne får et øget fagligt råderum. Og
det er positivt. For de frie skoler, der bruger deres grundlovssikrede ret til
at være et reelt alternativ til folkeskolen, og som formulerer egne mål, er
der beklageligvis ikke udsigt til øgede frihedsgrader. Hvor kravet om ud-
arbejdelse af læseplaner erstattes af en ministeriel vejledning på folkesko-
leområdet, skal de frie skoler fortsat bruge enorme ressourcer på at udar-
bejde undervisningsplaner. Med lempelsen favoriserer lovgivningen de
frie skoler, som vælger at følge folkeskolens mål og læreplaner, og det
bliver mere besværligt for de frie skoler, der ønsker at gøre brug af frihe-
den til at vælge alternative fag og planer. Frisættelsen af folkeskolen og
de frie skoler, som følger folkeskolens Fælles Mål, bør følges af en tilsva-
rende lempelse for de frie skolers arbejde med egne mål og læreplaner.
De Anbragtes Vilkår anfører, at de finder det positivt, at skolebestyrelsen
får mere indflydelse, men er bekymrede for, at elevernes stemme i denne
sammenhæng risikerer at blive overset, hvilket vil være meget problema-
tisk for elevdemokratiet på skolerne.
De Anbragtes Vilkår anfører, at børn og unge i medfør af børnekonventi-
onen har ret til at have medbestemmelse og få indflydelse på ting, der
omhandler dem.
De Anbragtes Vilkår mener, at elevernes stemme i skolebestyrelserne der-
for bør prioriteres og understøttes aktivt, og at skolen er til for eleverne.
Indflydelse på eget skoleliv er tæt forbundet med god trivsel.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig disse bemærkninger og
henviser til de særskilte punkter nedenfor.
2.2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Børnehaveklasseforeningen bemærker, at fagplanen for børnehaveklas-
sen er afgørende, da den ikke kun omhandler de specifikke områder for
børnehaveklassen, men også er en introduktion til skolekulturen generelt.
Børnehaveklassens fagplan beskriver ikke kun de obligatoriske områder,
men også børnehaveklasselederens opgaver og ansvar. Foreningen næv-
ner i forlængelse heraf en række væsentlige punkter, herunder skolestart,
forældresamarbejde, overgange, leg, engagement og fællesskab, skole-
start, dialog i fagteamet mv. Foreningen bemærker, at den opfatter Fælles
Mål for børnehaveklassen som meget brugbare og som et godt udgangs-
punkt til at snakke om fagfornyelse.
Børnerådet mener, at de nye fagplaner bør inkludere et stærkt fokus på
inddragelsesdidaktik, så eleverne opnår større indflydelse på undervisning
i fagene, og så lærerne får tid og rammer til at følge elevernes iboende
nysgerrighed og interesser og dermed kan leve op til folkeskolelovens §
18, stk. 4.
Danmarks Lærerforening bemærker, at selvom lovforslaget lægger op
til at gøre færdigheds-og vidensområderne i Fælles Mål vejledende, vil de
i praksis fortsat være bindende, da færdigheds- og vidensområder og -
mål er udgangspunkt for prøverne. Det er derfor prøvekravene, der skal
lempes.
Foreningen er optaget af, at arbejdet med at udvikle nye fagplaner for
folkeskolen skal have en tæt kobling til drøftelser om prøver. Eventuelle
prøver skal være i overensstemmelse med fagets formål og indhold, og
vejledning om prøven skal integreres i fagplanen. Det er afgørende, at de
kommende fagplaner udvikles i tæt dialog med det størst mulige antal
lærere og skoler med henblik på at fremme opbakning og bredt ejerskab.
Danmarks Lærerforening finder således, at udviklingsprogrammet for fag-
fornyelsen derfor skal have en volumen, så alle kommuner kan deltage,
og der skal være en gennemgående opmærksomhed på koblinger også
til de skoler, som ikke direkte er en del af udviklingsprogrammet. Udvik-
lingsprogrammet må ikke få karakter af, at det blot er en afprøvning af
udkast til nye fagplaner. Der er behov for et program, hvor skolerne også
kan udfordre faggrupperne i deres arbejde. Foreningen bemærker, at det
er stærkt bekymrende, at hensigten er, at de nye fagplaner for folkesko-
len skal være gældende fra skoleåret 2027/2028, da det giver meget be-
grænset tid til udviklingsarbejdet.
Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at det er centralt, at arbejdet med
fagfornyelsen sker med et reelt blik for øget praksisfaglighed i de enkelte
fag.
Dansklærerforeningen er begejstret for, at der laves nye fagplaner for
alle fag. Foreningen bemærker bl.a., at der med de nye fagplaner skal
være et mulighedsrum for undervisning i folkeskolen, som fordrer et
langsommere tempo, ro og fordybelse, så der bliver plads til undervis-
ning, der er bl.a. er dannende, fællesskabende, kreativ og improviserende.
Foreningen mener desuden, at det giver god mening, indtil de nye fag-
planer er klar, at gøre fagenes bindende færdigheds- og vidensområder
vejledende, så kun fagenes formål og kompetencemål er bindende. For-
eningen ser det også som positivt, at det centrale krav om læseplaner af-
skaffes, men bemærker dog, at der ville have været en reel mulighed for
faktisk at have en didaktisk og pædagogisk samtale ude på skolerne, som
man havde i tidligere tider i lokale læreplansudvalg, som arbejdede med
læseplanerne helt lokalt.
Dansklærerforeningen tilkendegiver endvidere, at det er vigtigt, at der bli-
ver set på de obligatoriske emner i forbindelse med fagfornyelsen, og at
de obligatoriske emner enten ”får et hjemsted” eller bliver afskaffet, når
man har haft en grundig dialog om, hvad der egentlig er skolens opgave i
dag. Foreningen mener dog, at beslutningen om, at ”job og uddannelse”
skal integreres i danskfaget er hovedrystende, og at begrundelsen om, at
dansklæreren kender sine elever godt, ikke er en saglig begrundelse for,
at dansklæreren nu skal lave uddannelsesvejledning, da det ikke er dansk-
læreren eller fagets opgave.
Danske Professionshøjskoler finder det positivt, at folkeskolens nuvæ-
rende fælles mål erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folke-
skolens fag. Danske Professionshøjskoler gør opmærksom på, at en re-
duktion af læringsmål vil betyde, at læreruddannelsen ser et øget behov
for at styrke de lærerstuderendes kompetencer til at lede på den professi-
onelle dømmekraft, idet de nye fagbeskrivelser må forventes at blive væ-
sentligt mindre stilladserede.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter
fuldt ud forslaget om lade Fælles Mål erstatte af mere enkle læreplaner
for folkeskolens fag – indeholdende få præcise mål, der kan understøtte
fokus på kernestof og facilitere en tydelig progression i læringen. Herun-
der at de eksisterende viden- og færdighedsmål gøres vejledende, så det
fremover alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende.
Den Faglige forening Håndværk og Design bifalder, at folkeskolens læ-
replaner i de enkelte fag gøres præcise og overskuelige, så der både sik-
res en øget frihed til undervisningens organisering og gennemførelse
samt faglig progression.
FGU Danmark finder det positivt, at der er fokus på at skabe enklere
læreplaner i folkeskolens fag, og at der er nedsat en ekspertgruppe,
som skal udarbejde et beslutningsgrundlag med anbefalinger til den
konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen og et enkelt format for
folkeskolens fagplaner.
FGU Danmark bemærker, at der parallelt med nedsættelsen af ekspert-
gruppen til fagfornyelse i folkeskolen er nedsat en arbejdsgruppe, som er
kommet med anbefalinger til en revision af læreplaner og fagbilag i FGU.
FGU Danmark bemærker, at arbejdsgruppen har haft tre måneder frem til
maj 2024 til at udarbejde sine anbefalinger til børne- og undervisningsmi-
nisteren.
FGU Danmark opfordrer kraftigt til, at en beslutning om revision af FGU’s
læreplaner og fagbilag og formuleringen af de faglige mål afventer anbe-
falingerne fra ekspertgruppen på folkeskoleområdet for at sikre den helt
afgørende sammenhæng i tilgangen til mål og læringssyn på tværs af ud-
dannelsesområderne, så områderne taler bedst muligt sammen i arbejdet
om at gøre de unge så dygtige som muligt.
Geografforbundet hilser forslaget om fornyelse og slankning af folke-
skolens læreplaner velkommen og har vedlagt et detaljeret forslag til et
udspil – ”Om geografi i folkeskoleudspillet”. Forslaget indeholder overve-
jelser om fornyelser af fagets formål, fagets identitet, geografiske kompe-
tenceområder, prøveformer mv.
KL tager forbehold for politisk behandling af høringssvaret. Mere speci-
fikt, men grundlæggende, bemærker KL, at det på side 3 under afsnit 19 i
lovforslaget fremgår, at det er ”Børne- og undervisningsministeren, der
fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolen. KL be-
mærker, at det ifølge § 10 i folkeskoleloven altid har været sådan, at
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om formålet i fol-
keskolens fag, men ikke formålet med undervisningen i folkeskolen. KL
forudsætter, at der er tale om en teknisk fejl i lovforslaget.
KL vil gerne kvittere for, at børne- og undervisningsministeren og forligs-
kredsen har lyttet til skolens parter om behovet for udvikling af nye lære-
planer. Det er positivt, at der nu er sat gang i en proces, hvor der skal ud-
vikles nye fagplaner, der skal bidrage til en mere formåls- og indholdsori-
enteret undervisning i et samarbejde med skolens parter, eksperter og
fagpersoner. KL mener, det er helt afgørende, at der i arbejdet med at få
udviklet nye læreplaner afsættes god tid til en åben, inddragende og
grundig proces, bl.a. i form af et udviklingsprogram, hvor skoler får mu-
lighed for at kvalificere fagplanerne i en undersøgende og eksplorativ
proces. Det fremgår af lovforslaget, at de nye fagplaner skal være klar fra
skoleåret 2027/2028. KL opfordrer til, at rammerne for ikrafttrædelse i
skoleåret 2027/2028 blødes op, så det er en foreløbig ramme, der træder
i kraft i skoleåret 2027/2028, og der herefter bliver en længere indfas-
ningsperiode, hvor skolerne får mulighed for at afprøve rammen for fag-
planerne, som så efterfølgende evt. kan tilpasses og justeres. KL mener, at
det er afgørende, at det udviklingsprogram, som er planlagt som en del
af fagfornyelsen, både får en bredde og en dybde, så alle kommuner og
flest mulige skoler får mulighed for at deltage, så der på den måde kan
skabes et bredt kendskab og ejerskab.
Lærerstuderendes Landskreds finder det rigtigt med en fornyelse og
slankning af folkeskolens læreplaner og bemærker, at nye og slankede
fagplaner stiller større krav til lærerstuderendes og nyuddannedes kom-
petencer ift. at foretage professionelle skøn. Nyuddannede lærere skal
have den rette støtte til at planlægge og gennemføre undervisning samt
lede på det professionelle skøn, og dette vil ifølge Lærerstuderendes
Landskreds kræve en god læsevejledning el lign. til fagplanerne og en
styrkelse af rammerne for pædagogiske og didaktiske debatter på de en-
kelte skoler og i fagteams.
Lærerstuderendes Landskreds understreger samtidig, at nye fagplaner og
færre mål ikke kan stå alene, hvis ønskerne for undervisningen i den poli-
tiske aftale skal indfries, og anfører, at undervisningen særligt i udskolin-
gen er enormt styret af prøverne, og at der derfor er brug for nye prøver,
som hænger sammen med fagplanerne og understøtter det fokus, der
ønskes i undervisningen.
Red Barnet ser positivt på intentionerne om at forny og slanke folkesko-
lens læreplaner med henblik på at give underviserne større fleksibilitet og
bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning, der understøtter ele-
vernes motivation, skoleglæde og trivsel. Red Barnet anfører, at i deres
trivselsindsatser på landets skoler er det deres generelle oplevelse, at læ-
rerne er pressede ift. at skulle løfte de mange bundne mål. Opgaven løf-
tes til tider på bekostning af tid, der kunne bruges på at understøtte ele-
vernes sociale og emotionelle behov i klasserne. Red Barnet anbefaler, at
ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus på at sikre, at de mål,
der understøtter elevernes sociale færdigheder, rettighedskendskab og
digitale kompetencer, består. Derudover anbefaler de, at Sundheds- og
Seksualundervisning og Familiekundskab (SSF) bevares, når ekspertgrup-
pen skal vurdere, om og hvordan de obligatoriske emner og tværgående
temaer skal indgå i fagplanerne.
Skole og Forældre bakker op om arbejdet med fornyelse og slankning af
folkeskolens læreplaner, og at fagenes bindende færdigheds- og videns-
områder gøres vejledende, så det alene er fagenes formål og kompeten-
cemål, der er bindende, mens arbejdet med udvikling af de nye lærepla-
ner står på. I forhold til dette arbejde er det i øvrigt vigtigt løbende at for-
midle formålet med arbejdet med læreplanerne til blandt andre forældre
og skolebestyrelser, som ellers risikerer at blive glemt i denne proces.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at lovforslaget følger beslutnin-
gen om at erstatte "Fælles Mål" med "Folkeskolens Fagplaner". Forenin-
gerne anfører, at de frie grundskoler historisk set aldrig har været så bun-
det til folkeskolens mål som nu, hvilket begrænser skolernes pædagogi-
ske frihed. Foreningerne påpeger, at fokus bør være på elevernes udbytte
af undervisningen, ikke på at gøre de frie grundskolers undervisning iden-
tisk med folkeskolens. Foreningerne finder derfor ikke, at de nye fagpla-
ner bør binde de frie grundskoler til folkeskolens formålsparagraf, under-
visningsprogression eller evaluering, hvilket der er risiko for på baggrund
af de politiske pejlemærker for de nye fagplaner. I forbindelse med over-
gangen fra ”Fælles Mål” til ”Folkeskolens fagplaner” ønsker foreningerne
således en regelforenkling – en opblødning af de strukturelle forpligtel-
ser, som de frie grundskoler pt. er underlagt.
Skolelederforeningen bakker op om, at de nuværende Fælles Mål skal
erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag, og
foreningen synes, det er positivt, at der gives øget frihed til skolerne frem
mod ikrafttrædelsen af de nye fagplaner. Ifølge foreningen er det helt af-
gørende at lempe prøvekravene, da færdigheds- og vidensområderne
fortsat er bindende, og arbejdet med de nye læreplaner skal ifølge for-
eningen have en tæt kobling til drøftelser om prøver og andre evalue-
ringsformer, da disse skal afspejle læreplanerne Det er endvidere ifølge
foreningen af afgørende betydning, at udviklingsprogrammet får en volu-
men, så alle kommuner kan deltage med lokalt besluttede indsatser på
forskellige niveauer, og at der kan opbygges et bredt ejerskab til de kom-
mende fagplaner. Foreningen er dog kritisk ift. tidsplanen og mener, at
tre år er en alt for kort periode ift. at få skabt en bred og inddragende
proces. Skolelederforeningen anfører herudover, at foreningen antager, at
der må være tale om en teknisk fejl, når det af høringsmaterialet pkt. 19 s.
3 fremgår, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om
”formålet med undervisningen i folkeskolen”.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at det er vigtigt
at der fortsat vil være centralt udviklede læreplaner fra ministeriet, som
derefter kan danne baggrund og inspiration for lokalt udviklede lærepla-
ner.
UNICEF Danmark ser positivt på forligspartiernes ambition om at forny
folkeskolens læreplaner (nu Folkeskolens Fagplaner) med henblik på at
give underviserne bedre mulighed for at tilrettelægge undervisning, der
understøtter elevernes motivation, skoleglæde og trivsel. UNICEF Dan-
mark vil i den anledning henlede opmærksomheden på, at mål for ret-
tighedsundervisning stort set er fraværende i de obligatoriske fag i dag.
UNICEF anbefaler, at ekspertgruppen for fagfornyelse har skærpet fokus
på rettighedsperspektivet og elevernes kendskab til rettigheder, og at
dette i langt højere grad forankres med konkrete faglige mål i relevante
obligatoriske fag, fx historie og samfundsfag. Dette vil være i overens-
stemmelse med det politiske besluttede pejlemærke om, at Folkeskolens
Fagplaner skal formuleres ud fra folkeskolens formål, da folkeskolens for-
målsparagraf 1, stk. 3, understreger, at ”Folkeskolen skal forberede ele-
verne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med
frihed og folkestyre. I tilfælde af, at mål for kendskab til rettigheder ikke
integreres i relevante obligatoriske fag i de nye lærerplaner, anbefaler
UNICEF Danmark, at Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekund-
skab (SSF) bevares, når ekspertgruppen skal vurdere, om og hvordan de
obligatoriske emner og tværgående temaer skal indgå i fagplanerne.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for de mange gode input og
forslag i forhold til arbejdet med folkeskolens læreplaner – herunder kon-
krete udspil i forhold til enkelte fag.
Som bekendt er der nedsat en ekspertgruppe (Ekspertgruppen for Fagforny-
elsen), som med afsæt i de politisk besluttede pejlemærker, der i overskrifts-
form er gengivet i lovforslagets bemærkninger, skal udarbejde et beslut-
ningsgrundlag til ministeren og folkeskoleforligskredsen med anbefalinger
til den konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen, herunder et udviklings-
program, der igangsættes som en del af fagfornyelsen.
For at kvalificere ekspertgruppens arbejde vil alle landets folkeskoler blive
inviteret til at give deres input til udviklingen af folkeskolens fagplaner. Ek-
spertgruppen kan i øvrigt invitere relevante aktører, fx interesseorganisatio-
ner og øvrige eksperter mv., til at kvalificere arbejdet. Ministeriet vil sørge
for, at alle indkomne høringssvar, som adresserer spørgsmålet om fornyel-
sen af folkeskolens fagplaner, oversendes til ekspertgruppen for Fagfornyel-
sen til baggrund for ekspertgruppens videre arbejde.
For så vidt angår spørgsmålet om sammenhængen til prøveområdet be-
mærkes, at ekspertgruppen skal aflevere et beslutningsgrundlag, i hvilket
ekspertgruppen bl.a. skal give anbefalinger til sammenhængen mellem ind-
holdet i folkeskolens fagplaner og folkeskolens test og prøver med henblik
på videre drøftelser af prøvetryk og prøveformer i Sammen om Skolen.
For så vidt angår bemærkningen om, at selvom lovforslaget lægger op til at
gøre færdigheds-og vidensområderne i Fælles Mål vejledende, vil de i prak-
sis fortsat være bindende, da færdigheds- og vidensområder og -mål er ud-
gangspunkt for prøverne, hvorfor det derfor er prøvekravene, der skal lem-
pes, bemærkes, at dette forhold falder uden for aftalens rammer. Det skal
dog samtidig bemærkes, at antallet af prøver reduceres med aftalen, hvor-
for der samlet set bliver tale om et mindre pres for elever og lærere. Det be-
mærkes yderligere, at det følger af aftalen om Folkeskolens Kvalitetspro-
gram, at der nedsættes en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Ekspert-
gruppen skal bl.a. komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan vide-
reudvikles, og hvordan prøvetrykket kan justeres yderligere på lang sigt.
For så vidt angår bemærkningen fra enkelte høringsparter om fejl i lov-
forslaget bemærkes det, at der i folkeskolelovens § 10 står, at ministeren
fastsætter regler om ”formålet med undervisningen i folkeskolens fag og
obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9.” – dvs. det, som høringsparterne
også angiver er retstilstanden. Der er således enighed om, at ministeren
fastsætter formålet med undervisningen i fagene, men ikke formålet med
undervisningen i folkeskolen.
For så vidt angår opfordringen til, at rammerne for ikrafttrædelse i skole-
året 2027/28 blødes op, fastholdes det, at de nye læreplaner forventes at
træde i kraft i skoleåret 2027/28. Det bemærkes, at der forventeligt vil blive
udarbejdet en model for varig udvikling af læreplanerne, som vil give mu-
lighed for justeringer som følge af erfaringer fra implementeringen af lære-
planerne fra skoleåret 2027/28.
Spørgsmål om den videre håndtering af anbefalingerne fra arbejdsgruppen,
som er kommet med anbefalinger til en revision af læreplaner og fagbilag i
FGU, falder uden for rammerne af aftalen, som kun vedr. folkeskolen, og der-
med dette lovforslag. Drøftelser om spørgsmålet må derfor foregå i et andet
regi.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende
undervisning
Autismeforeningen hilser afskaffelsen af den understøttende undervis-
ning velkommen, men finder det bekymrende, at de frigjorte ressourcer,
der bindes til den såkaldte timebank, kan anvendes til så forskellige ting
som kvalitetsløft i undervisningen og/eller fritidstilbud, trivselsrettede ak-
tiviteter, kompetenceudvikling eller indkøb af materialer. Autismeforenin-
gen anfører bl.a., at mange skoler vil have brug for flere ressourcer end
dem, der frigøres fra afskaffelsen af den understøttende undervisning, og
at der endnu engang er der tale om en underfinansiering af folkeskolen,
der italesættes som lokale muligheder. Autismeforeningen frygter, at den
enkelte skoleleder, som skal prioritere midlerne, underlægges flertallets
pres på bekostning af børn med særlige behov. Autismeforeningen be-
mærker bl.a., at tovoksenordninger er gode muligheder, hvis begge
voksne kan tilbyde de nødvendige kompetencer. Derudover bemærker
foreningen, at der er brug for viden om autisme og kompetencer inden
for relationsarbejde på folkeskolerne.
BUPL ser positivt på, at det med etableringen af skolens timebank sikres,
at de formål og opgaver, der hidtil har ligget i den understøttende under-
visning, fortsat prioriteres. Det gælder bl.a. den fortsatte mulighed for at
styrke kvaliteten i undervisningen gennem tovoksenordninger med fx en
lærer og en pædagog og den fortsatte mulighed for at bruge ressourcer
på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i
fagene, fx klassens tid og andre trivselsrettede og pædagogiske aktivite-
ter. Det er vigtige fokusområder, ikke mindst i en tid, hvor trivslen og fæl-
lesskaberne er udfordret. I samme forbindelse ser BUPL positivt på, at
pædagogerne med lovforslaget fortsat vil kunne varetage en række af-
grænsede opgaver i undervisningen, og at dette underbygges af opret-
holdelsen af de økonomiske forudsætninger fra understøttende undervis-
ning om en 50/50-fordeling mellem lærere og pædagoger.
BUPL havde gerne set, at man lokalt var forpligtet til at kompensere fri-
tidsinstitutionerne for øget åbningstid ved forkortelse af skoledagen.
BUPL finder endvidere, at det bør fremgå tydeligere af lovforslaget, at
ressourcerne i skolens timebank kan bruges til styrkede pædagogiske
indsatser i SFO, og at timerne til klassens tid bør indgå i det lovmæssige
minimumstimetal. Ellers bør det fremgå tydeligt, om det også vil være
muligt for kommunalbestyrelsen (eller den enkelte skoleleder) at erstatte
nogle af fagtimerne i henhold til §16, stk. 1, inden for rammen af mini-
mumstimetallet med timer til klassens tid.
BUPL finder desuden, at lovforslaget af administrative grunde bør give
kommunalbestyrelserne mulighed for at sikre en fælles og ensartet linje
for balancen mellem undervisningstid og fritid for børnene i kommunen.
Samtidig kan forskelle mellem skolerne føre til forskelle i forældrebetalin-
gen, men det er uklart, om der er lovmæssig hjemmel til en sådan fast-
sættelse af forældretakst for SFO på forskelligt niveau, der i princippet vil
kunne være forskellig helt ned på klasseniveau. BUPL vurderer derfor, at
der er behov for en tydeliggørelse af, at kommunalbestyrelsen har mulig-
hed for at fastsætte politiske retningslinjer for ansøgninger fra skolerne.
Børne- og Kulturchefforeningen stiller spørgsmål til, hvilke indsigelses-
muligheder eller hvilket handlerum der er i forbindelse med beslutning
om afkortning af skoledagens længde, hvis der ikke stilles krav om en
pædagogisk begrundelse. Foreningen finder det bemærkelsesværdigt, at
en folkeskoleleder uden inddragelse kan ansøge kommunalbestyrelsen
om muligheden for at allokere ressourcer til indsatser i et andet fritidstil-
bud ud over skolefritidsordningen og spørger til, om ressourcer i denne
henseende også kan forstås som personaler fra skolen, eller om der er
tale om de frigivne økonomiske ressourcer.
Børnerådet er ærgerlig over, at man fra politisk hold ikke har taget et po-
litisk og lovgivningsmæssigt ansvar for at løfte kvaliteten af børnenes fri-
tidstilbud generelt, men derimod kun har taget højde for ”et øget pas-
ningsbehov”, som det fremgår af et faktaark om økonomien bag den po-
litiske aftale. Rådet henviser bl.a. til, at de fysiske rammer, åbningstider og
ikke mindst personaleressourcer er helt afgørende for at kunne levere fri-
tidstilbud af god kvalitet.
Danmarks Lærerforening ser positivt på, at kommunalbestyrelsen med
lovforslaget kan beslutte at forkorte skoledagen. Foreningen finder det li-
geledes godt, at det er skolens leder, som kan beslutte, hvordan de fri-
givne ressourcer anvendes på den enkelte skole.
Danmarks Lærerforening understreger, at det er vigtigt, at man fra cen-
tralt hold følger, hvor ressourcerne bliver brugt på den enkelte skole. Res-
sourcerne skal forblive i undervisningen. Ressourcerne i timebanken bør
ikke kunne anvendes til SFO, undervisningsmaterialer og kompetenceud-
vikling, da dette vil betyde langt færre muligheder for skolen til at styrke
almenundervisningen med to-lærere, co-teaching, tidlige specialpædago-
giske indsatser mv.
Endelig bemærker Danmarks Lærerforening, at det fremgår af lovforsla-
get, at i § 30 og § 30 b ændres understøttende undervisning til ”undervis-
ningsopgaver efter § 16 a”. Foreningen understreger, at loven bør formu-
leres, så den understøttende undervisning de facto bliver afskaffet – og at
undervisning ikke defineres som andet end undervisning.
Danske Skoleelever anfører, at understøttende undervisning er centralt
for, at alle elever møder en varieret og anvendelsesorienteret undervis-
ning. Derfor mener Danske Skoleelever, at en afskaffelse af understøt-
tende undervisning er problematisk, idet mange elever oplever under-
støttende undervisning som et pusterum, der giver mulighed for fokus på
den individuelle elevs trivsel og motivation gennem variation i skoleda-
gen. De mener derfor, at de øgede frihedsgrader til skolerne, bør benyt-
tes lokalt til at inddrage civilsamfundet samt styrke elevers livsdueligheds-
kompetencer. Derudover mener foreningen, at der kommunalt bør være
en generel opmærksomhed på og tages højde for, at de øgede friheds-
grader ikke bidrager til sociale og geografiske skel blandt elever.
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at skolerne fremover
får frihed til at tilrettelægge denne del af skoledagen. DH ønsker, at sko-
lerne bl.a. vil bruge denne frihed til at iværksætte initiativer, der kan være
med til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø i skolen. DH er dog
bekymrede over, at der ikke stilles krav om, at det er lærere, der skal fore-
stå den styrkede indsats for de mest udfordrede elever i dansk og mate-
matik. DH så gerne, at opgaven løses af lærere med specialpædagogiske
kompetencer.
De Anbragtes Vilkår finder det positivt, at der bl.a. lægges op til, at sko-
lerne skal binde de ressourcer, som frigøres ved afskaffelsen af den un-
derstøttende undervisning, til en timebank, som bl.a. kan bruges til at
etablere tolærerordninger, holddannelse, co-teaching mv. samt til indsat-
ser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud. De Anbragtes Vilkår finder det be-
kymrende, at der lægges op til, at en del af de frigjorte ressourcer også vil
kunne bruges til indkøb af materialer. De Anbragtes Vilkår bemærker, at
de ressourcer, der frigøres ved afskaffelsen af den understøttende under-
visning, skal bruges til at styrke kvaliteten i undervisningen samt til triv-
selsrettede og pædagogiske aktiviteter. De Anbragtes Vilkår mener, at det
er bekymrende, hvis ressourcerne fra den understøttende undervisning
ender med at blive brugt til at få skolernes budget til at hænge sammen.
Den Faglige forening Håndværk og Design bemærker for så vidt angår
de frigivne midler ved afkortning af skoledagen, at det ikke må være mu-
ligt at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller ind-
køb af materialer mv. Midlerne skal blive helt tæt på eleverne i form af
personale (lærere/pædagoger).
FOA bakker op om forslaget om at gøre de udvidede frihedsgrader til af-
kortning af skoledagens længde permanente. Og FOA hilser det velkom-
men, at ressourcer, der frigives ved kortere skoledag, nu også kan alloke-
res til øget åbningstid og aktiviteter i SFO via skolens timebank. FOA kan
dog være bekymret for, at det i praksis vil betyde langt færre muligheder
for skolen til at styrke almenundervisningen med to-lærere, co-teaching
mm.
FOA er bekymret for, hvorvidt der med lovændringen reelt set frigives
økonomi til skolens timebank, eller om ressourcerne allerede er allokeret
til andre formål. For FOA er det centralt, at der sikres tilstrækkelig finan-
siering af øget åbningstid i SFO, når skoledagen afkortes, så den øgede
åbningstid ikke finansieres af en stigning i forældrebetalingen eller kvali-
tetsforringelser. FOA foreslår, at de hidtidige bestemmelser fastholdes, så
afkortning af skoledagen ikke fører til stigning i forældrebetaling i fritids-
tilbud, der i mange kommuner i forvejen er høj.
For FOA er det helt centralt, at intentionerne i understøttende undervis-
ning videreføres. FOA kan dog være bekymret for, i hvilket omfang sko-
lerne vil vælge at prioritere ressourcer fra skolens timebank til tværfagligt
samarbejde i undervisningen og til pædagogiske indsatser og aktiviteter,
der ligger uden for fagene, set i lyset af de mange andre formål, timeban-
kens ressourcer kan anvendes til.
FOA bemærker, at både pædagoger, pædagogiske assistenter og pæda-
gogmedhjælpere varetager understøttende undervisningsopgaver i dag.
For FOA er det helt afgørende, at der forsat er hjemmel til, at alle tre pæ-
dagogiske faggrupper kan varetager trivsels- og pædagogiske opgaver i
skolen selvstændigt og i samarbejde med lærere efter omlægningen af
understøttende undervisning til skolens timebank.
KL bakker op om, at den understøttende undervisning afskaffes, og at
timebanken indføres. KL mener, at timebanken vil give skoler og kommu-
ner frihed til at tilrettelægge skoledagen bedst muligt ud fra lokale for-
hold og hensyn. Det giver skolerne mulighed for at prioritere, om frigivne
ressourcer ved eventuel reducering af undervisningstiden skal bruges til
at styrke undervisningen i de enkelte fag, fx ved tovoksenordninger, hold-
dannelse og co-teaching eller andre trivselsrettede eller pædagogiske ak-
tiviteter, herunder klassens tid. I den forbindelse mener KL, det er vigtigt,
at der ikke indføres krav til dokumentation/indberetning af, hvad time-
banken bruges til. I stedet kan dialogen om timebanken fx indgå i skole-
udviklingssamtalen lokalt. KL er enig i, at prioriteringen af skolens time-
bank skal foretages af skolelederen ud fra en pædagogisk vurdering af,
hvad der vil bidrage til at understøtte folkeskolens formål. KL bakker op
om, at ressourcerne fra timebanken også skal kunne bruges til kompeten-
ceudvikling og indkøb af materialer, finder det positivt, at ressourcer fra
timebanken kan bruges til at styrke kvaliteten i fritidstilbuddene og bak-
ker generelt op om den fleksibilitet, der lægges op til i forhold til, hvor-
dan man lokalt ønsker at prioritere fritidsområdet. KL er enig i, at det fort-
sat skal være kommunalbestyrelsen, der, efter ansøgning fra skolens le-
der, kan beslutte at reducere undervisningstiden, og at skolens leder skal
indhente udtalelse fra skolebestyrelsen forud for ansøgningen, og kvitte-
rer for, at der lægges op til, at kommunalbestyrelsen ikke skal forholde
sig til spørgsmålet årligt, men kan opretholde sin beslutning på baggrund
af den oprindelige ansøgning. KL noterer sig, at kommunalbestyrelsen
ikke kan forlænge en beslutning om reduktion i undervisningstiden, hvis
skolelederen trækker sin ansøgning tilbage inden for den frist, som kom-
munalbestyrelsen har fastsat.
KL støtter desuden, at skolebestyrelsens principper for skolens virksom-
hed fremover omfatter undervisningstiden i timebanken.
KL bakker op om, at midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede
elever i dansk og matematik bliver en del af skolens timebank. KL er enig
i, at det skal være skolens leder, der vurderer, hvilke elever der har størst
behov for indsatsen, og at undervisningen tilrettelægges ud fra skolele-
derens vurdering af lokale behov. KL forstår det sådan, at uddannelses-
kravet i medfør af paragraf 28 fortsat er gældende i det omfang, timeban-
ken anvendes til regulær undervisning i folkeskolens fag. KL bemærker, at
det er vigtigt at være opmærksom på, at der i offentligheden kan være en
forventning om, at folkeskolens kvalitetsprogram – herunder særligt time-
banken og midlerne til styrket indsats i dansk og matematik til de mest
udfordrede elever – vil betyde markant flere lærere og pædagoger i un-
dervisningen, end det er tilfældet i dag. Det mener KL ikke er tilfældet, da
mange skoler allerede har afkortet skoledagen, og mange af medarbej-
derressourcerne derfor er i brug i undervisningen i dag. Desuden vil en
del af ressourcerne fra timebanken formentlig blive brugt til at finansiere
kompetenceudvikling, materialer og fritidstilbud. Derfor mener KL, at det
er vigtigt at kommunikere den forventningsafstemning bredt ud fra både
staten og folkeskolens parters side.
Red Barnet bifalder den øgede mulighed for at afkorte skoledagen. Det
er afgørende for børns alsidige udvikling og trivsel, at der er plads i hver-
dagen til fritid med mulighed for leg, bevægelse, fordybelse og selvbe-
stemmelse. Red Barnet kan desuden bakke op om, at skolerne får øget
frihed lokalt til at beslutte, om timerne i timebanken skal bruges til initia-
tiver såsom tovoksenordninger, holddannelse, aktiviteter og kompetence-
udvikling af skolens personale. Red Barnet er dog bekymret for, om de
mange initiativer kan dækkes af skolernes timebank. Herudover er Red
Barnet bekymret for, at afskaffelsen af understøttende undervisning bety-
der, at der bliver mindre tid og mulighed for at sætte fokus på klassens
trivsel. Endelig er Red Barnet bekymret for, om der lokalt tildeles de for-
nødne ressourcer til at styrke skolernes fritidstilbud.
Skole og Forældre støtter intentionen om at give mere frihed til skoler til
at afkorte og tilrettelægge skoledagen ud fra lokale forhold og hensyn.
Og det er godt, at skolens leder skal indhente en udtalelse fra skolebesty-
relsen, inden ansøgning om at reducere undervisningstiden sendes til
kommunalbestyrelsen. Men det er modsætningsfyldt på den ene side at
sige, at frigivne ressourcer kan anvendes til indsatser, der styrker kvalite-
ten i undervisningen i fagene, når der på den anden side samtidig åbnes
op for, at de samme ressourcer kan bruges til at finansiere øget åbnings-
tid i skolens skolefritidsordning eller endda også fritidstilbud uden for
skolen. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen sikrer rammer og
ressourcer til tilstrækkelig bemanding til bl.a. tovoksenordninger. Skole
og Forældre bifalder i øvrigt, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper
for skolens anvendelse af den tid og de ressourcer, der indgår i skolens
timebank
Skolelederforeningen bakker op om at afskaffe den understøttende un-
dervisning, forudsat at ressourcerne derfra fastholdes i skolen. Ifølge for-
eningen er det vigtigt, at den enkelte skole har mulighed for lokalt at pri-
oritere ressourcerne, og foreningen ser derfor positivt på timebanken
som en model, der skal bidrage til, at ressourcer fastholdes i skolen. For-
eningen foreslår, at ressourcerne til det sænkede klasseloft i børnehave-
klassen og på 1. og 2. klassetrin også bindes til timebanken. Foreningen
bemærker, at ressourcerne i timebanken for de fleste skolers vedkom-
mende allerede vil være brugt i lokale meningsgivende indsatser, der
styrker kvaliteten i undervisningen og i fritidstilbud såvel som indsatser
og aktiviteter, som ligger ud over undervisningen i fagene. Efter forenin-
gens opfattelse giver det ikke mening også at omtale timebanken som
indeholdende kompetenceudvikling og indkøb af undervisningsmateria-
ler, da det sjældent kan lade sig gøre i praksis. Foreningen opfordrer til, at
der fastsættes et tidspunkt for evaluering af, hvordan midler i timebanken
anvendes.
Ungdomsskoleforeningen er glad for, at forslaget har øje for samspillet
mellem skole og fritid og åbner for, at frigivne ressourcer ved den ned-
satte undervisningstid vil kunne anvendes til at medfinansiere kommu-
nens fritidstilbud. Ungdomsskoleforeningen vil dog opfordre til, at det
sker på samlet kommunalt plan, så også andre lokale fritidsaktørers tilbud
kan komme i spil, ikke mindst for gruppen af ældre unge, der efterspør-
ger fritid med andet indhold. Ungdomsskoleforeningen bemærker hertil,
at ungdomsskolernes almene fritidsundervisning, hvor mange aktiviteter
har praktisk rettet indhold, kunne bidrage.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker til forslaget om
at afskaffe den understøttende undervisning, at foreningen er bekymret
for denne udvikling, der konflikter med hele inklusionstankegangen og
med, at eleverne uanset baggrund evner og potentiale kan støttes efter
behov og inden for klassens skematid og fysiske rammer.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den generelle opbakning til
afskaffelsen af den understøttende undervisning.
Ministeriet har noteret sig, at bl.a. Danske Skoleelever finder afskaffelsen
problematisk, fordi mange elever oplever understøttende undervisning som
et pusterum, der giver mulighed for fokus på den individuelle elevs trivsel
og motivation gennem variation i skoledagen. Ministeriet bemærker hertil,
at skolens timebank som udgangspunkt skal anvendes til undervisningsfor-
løb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og sup-
plerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske
emner, jf. § 7, samt til klassens tid. Som det fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 42, vil skolens timebank dermed som udgangspunkt
skulle anvendes til de formål, som tidligere lå i den understøttende under-
visning. Der vil således også fremover være mulighed for lokalt at prioritere
ressourcerne i skolens timebank til aktiviteter, som understøtter elevernes
trivsel og motivation gennem variation i skoledagen.
Ministeriet er opmærksom på, at ressourcerne i skolens timebank vil kunne
få en bredere anvendelse, hvis det besluttes at reducere den samlede årlige
undervisningstid, end det tidligere har været muligt efter reglerne om af-
kortning af skoleugens længde.
Det bemærkes hertil, at der til skolens timebank først og fremmest er afsat
ressourcer svarende til de opgaver, der skal løses inden for timebankens
rammer. Det inkluderer fx ressourcer til en styrket indsats i dansk og mate-
matik. Med oprettelsen af skolens timebank vil der være 2.730 mio. kr. år-
ligt til lokal prioritering, mens der i dag er bundet ressourcer til understøt-
tende undervisning svarende til 2.495 mio. kr. årligt. Skolens timebank in-
deholder således flere ressourcer end minimumstimetallet pr. klassetrin
uden reduktion.
Den anvendelsesmulighed, som ikke er finansieret på forhånd, er således
udelukkende øget åbningstid og aktiviteter i elevernes fritidstilbud. Det
skyldes for det første, at den ændrede åbningstid forudsætter, at den en-
kelte kommunalbestyrelse træffer beslutning om reduktion af undervis-
ningstiden. Derudover vil kommunalbestyrelsen for det andet få mulighed
for at øge forældrebetalingen for de elever, der i forvejen er indskrevet i et
fritidstilbud, så kommunerne ikke skal administrere forskellige takster alt
efter elevernes indskrivningstidspunkt. Omfanget af kommunalbestyrelser-
nes beslutning herom er ikke kendt på forhånd. Det vil derfor fortsat være
kommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne finansiering af både
folkeskolen og fritidstilbuddene.
Spørgsmålet om, hvilke personalegrupper der skal kunne varetage den styr-
kede indsats i dansk og matematik, er behandlet i høringsnotatets pkt.
2.2.3.1.
De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
Børns Vilkår er som udgangspunkt positivt stemt over for forslaget om
at afskaffe kravet om motion og bevægelse, da dette ifølge organisatio-
nen vil kunne bidrage til at skabe bedre mulighed for, at skoledagen kan
tilrettelægges lokalt i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker
og behov.
Børns Vilkår er dog bekymrede for, at afskaffelse af det centrale krav om
bevægelse kan betyde, at eleverne får mindre bevægelse i løbet af skole-
dagen, særligt i udskolingen, hvor der også er lagt op til at reducere idræt
med 90 timer. Organisationen bemærker, at der med lovforslaget foreslås,
at der indsættes en ny bestemmelse om, at ”skolebestyrelsen kan fast-
sætte principper for motion og bevægelse i undervisningen”. Med henblik
på at sikre, at motion og bevægelse fortsat er en integreret og central del
af alle børn og unges skolegang, anbefaler Børns Vilkår, at skolebestyrel-
sen i medfør af den forslåede bestemmelse skal fastsætte principper for
motion og bevægelse i undervisningen.
Børnerådet anfører, at afskaffelse af kravet om 45 minutters bevægelse i
løbet af en skoledag sammen med forslaget om at nedsætte timetallet for
idrætsfaget i udskolingen samlet vil betyde, at eleverne risikerer at møde
ind til en mindre aktiv skoledag, hvilket ifølge rådet er den forkerte vej at
gå, når alle de positive effekter af bevægelse er velkendte. Det er derfor
Børnerådets anbefaling, at det i stedet gøres obligatorisk for skolebesty-
relsen at fastlægge principper for motion og bevægelse, så eleverne sik-
res, at man i regi af skolebestyrelsen skal forholde sig til, hvordan bevæ-
gelse bliver en del af skolelivet. Derudover støtter Børnerådet ministeriets
hensigt om at udarbejde en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde
med professionshøjskolerne og andre relevante aktører, så bevægelsesdi-
daktik bliver en fast del af lærerens værktøjskasse og dermed en integre-
ret del af elevernes skoleliv. Det bør desuden ifølge rådet også tænkes
med i udviklingen af de nye fagplaner, hvordan bevægelse bidrager posi-
tivt til opfyldelsen af folkeskolens formål.
Danmarks Lærerforening bakker op om, at lovkravet om 45 minutters
bevægelse og motion bortfalder.
Dansk Skoleidræt ærgrer sig over afskaffelsen af kravet om motion og
bevægelse og bemærker, at lovkravet har været med til at skabe en for-
pligtelse ved skolebestyrelser og ledelser for at bringe emnet på dagsor-
denen og skabe strukturelle understøttende indsatser. Foreningen aner-
kender dog, at de 45 minutters bevægelse ikke har virket efter hensigten
på alle skoler – men det har det dog mange steder. Loven har således ef-
ter foreningens opfattelse skabt et grundlag for strukturer, kulturer, nye
didaktiker og nye indsatser inden for bevægelse i skolen.
Dansk Skoleidræt finder det derfor vigtigt, at regeringen lægger op til nye
initiativer, som skal sikre, at bevægelse i skolen fortsat er på både skoler-
nes og den politiske dagsorden. Foreningen konstaterer i udkastet til lov-
forslaget, at det i fremtiden skal være en lokal beslutning på den enkelte
skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse
skal indgå i undervisningen. Dansk Skoleidræt bakker op herom og vur-
derer i den sammenhæng, at bevægelse bl.a. på grund af lovkravet er
kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er et udgangspunkt
at arbejde videre fra. Derudover er det vigtigt, at der er nationale ambitio-
ner og strukturelle tiltag.
Foreningen bifalder, når forligskredsen er enig om, at bevægelse skal in-
tegreres som et særskilt tema i udviklingsprogrammet som led i fagforny-
elsen. Ligeledes finder foreningen det positivt, at skolebestyrelsen kan
vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse inden for de mål
og rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelserne. Foreningen bifalder
også, at der skal udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samar-
bejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører på områ-
det. Dansk Skoleidræt vil som en central aktør på området tilbyde sin vi-
den, erfaringer og praksis på alle tre ovenstående elementer.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne ser posi-
tivt på afskaffelsen det centrale krav om 45 minutters motion og bevæ-
gelse til fordel for øget frivillighed og større lokal selvbestemmelse.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) finder det dybt bekymrende, at det nu
skal være op til den enkelte skolebestyrelse at beslutte, om og i hvilket
omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. At fjerne det
centrale krav øger risikoen for A- og B-skoler afhængig af den lokale be-
styrelse. Ifølge lovforslaget kan skolebestyrelsen vælge at fastsætte prin-
cipper for, om motion og bevægelse skal indgå i undervisningen, men
dette er langt fra tilstrækkeligt til at sikre, at alle elever får den nødven-
dige daglige motion.
Lovforslaget nævner, at bevægelse i skoledagen fortsat er vigtigt og skal
understøttes fra centralt hold, men på frivillig basis. Dette er en klar mod-
sætning, da noget, der er frivilligt, sjældent bliver prioriteret tilstrækkeligt.
Derudover er det svært at sikre, at alle skoler implementerer en frivillig
strategi for bevægelse, når der ikke afsættes timer til det.
DIF foreslår dermed, at for at sikre, at alle elever får tilstrækkelig motion
og bevægelse, bør kravet om 45 minutters daglig bevægelse bevares.
Danske Skoleelever anfører, at integreret bevægelse i folkeskolen er en
central faktor for folkesundheden, fagligheden og trivslen blandt skole-
elever. Dét fastslår både forskning og elevernes erfaringer. Derfor er de
også bekymrede for, hvordan man vil sikre en stærk bevægelseskultur
ude på skolerne, hvis man afskaffer lovkravet uden at erstatte det med
andre rammer. Derfor bør afskaffelsen erstattes af tiltag, der bidrager til
en generel bevægelseskultur og sikrer, at bevægelse ikke kan fravælges i
undervisningen, fordi det er tidskrævende eller upraktisk.
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at skolerne fremover
får frihed til at tilrettelægge denne del af skoledagen. DH ønsker, at sko-
lerne bl.a. vil bruge denne frihed til at iværksætte initiativer, der kan være
med til at skabe et mere inkluderende læringsmiljø i skolen.
FOA deler Danske Skoleelevers synspunkter om, at bevægelse i folkesko-
len har flere formål og gevinster: Bevægelse er et vigtigt element i folke-
skolen i en tid, hvor mange elever keder sig i skolen, og flere elever mis-
trives. Og ifølge artiklen ’Idræt og bevægelse i skolen’, der findes på
EMU’en, siger forskningen med stor sikkerhed fra tværsnitsstudier, at der
er en sammenhæng mellem det at være i god form og læring. FOA deler
ambitionen om, at skolerne får mere frihed til at indrette og tilrettelægge
skoledagen efter de lokale behov. Men FOA er betænkelig ved forslaget
om at afskaffe krav om bevægelse i skolen. Når bevægelse går fra at være
en skal-opgave til en kan opgave, kan vi ikke sikre, at alle elever tilbydes
bevægelse i skolen. Forslaget indeholder potentielt ulighedsskabende ef-
fekter, hvis det er skoler i bestemte områder eller med bestemte elevsam-
mensætninger, der vælger at prioritere tid og ressourcer til bevægelse i
skolen.
KL bakker op om, at lovkravet om, at undervisningstiden skal tilrettelæg-
ges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter
om dagen, ophæves, så det fremover er op til lokal beslutning, hvordan
motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. KL bakker også op om,
at det tilføjes til § 44, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper for mo-
tion og bevægelse i undervisningen. KL opfordrer til, at parterne omkring
folkeskolen involveres i arbejdet med at formulere og realisere bevægel-
sesstrategien sammen med professionshøjskolerne, så skoler og kommu-
ner får inspiration og støtte til det videre arbejde med at inddrage bevæ-
gelse i undervisningen, der understøtter varieret og motiverende under-
visning.
Skole og Forældre bemærker, at tilføjelsen i folkeskolelovens § 44 om
”Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper for motion og be-
vægelse i undervisningen” er uheldig, fordi den risikerer at skabe usikker-
hed om skolebestyrelsens generelle adgang til at formulere principper for
skolens virksomhed. Skole og Forældre foreslår derfor, at man enten slet-
ter bestemmelsen, eller at man flytter bestemmelsen til § 44, stk. 2, og gør
principområdet obligatorisk, hvilket vil styrke hensigten om at få bestyrel-
serne til at fastsætte princippet. Og hvis ingen af de forslag kan imøde-
kommes, opfordrer de til, at det skrives ind i lovens bemærkninger, at be-
stemmelsen gør skolebestyrelsen opmærksom på, at man kan fastsætte
et princip for motion og bevægelse, ligesom skolebestyrelsen i øvrigt har
mulighed for at fastsætte principper for ethvert område af skolens virk-
somhed, når skolebestyrelsen finder det påkrævet.
DGI hilser overordnet den politiske aftale og lovudkastets understregning
af vigtigheden af bevægelse i dagligdagen velkommen og er enig i, at
omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen
ikke skal reguleres gennem minuttal fra centralt hold. DGI hilser det end-
videre velkommen, at der lægges op til, at motion og bevægelse forsat er
vigtigt og fortsat skal understøttes. Det kan ifølge DGI ske i mange sam-
menhænge gennem en mere åben og lokal skole, herunder ved bevæ-
gelse særligt integreret i undervisningen (bl.a. i uderum og naturen), gen-
nem temauger og aktiviteter i frikvarterer, ligesom det er vigtigt, at ele-
verne introduceres til aktive fritidsaktiviteter gennem skole/foreningssam-
arbejder. Konkret hilser DGI derfor de forskellige initiativer for bevægelse
og motion velkommen, herunder at der udarbejdes en strategi for bevæ-
gelse i skolen, som i samspil med centrale aktører og foreninger også skal
understøtte lokale samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i sko-
ledagen, fx i de lokale valgfag.
DGI anfører bl.a. også, at det er positivt, at aftaleteksten lægger op til at
inddrage frivillige foreninger i skolen som et potentiale til at understøtte
motion og bevægelse. DGI ser dog gerne, at dette skrives tydeligere ind i
lovteksten. DGI er tilfreds med, at den politiske aftale rummer et markant
løft på 2.6 mia. kroner af faglokaler, der også kan anspore til leg og be-
vægelse.
Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af centralt krav om
motion og bevægelse.
SMVdanmark anfører, at det generelt er deres opfattelse, at der er væ-
sentlig forskel på, i hvilken grad skolerne har implementeret det centrale
krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45
minutter om dagen. SMVdanmark bemærker hertil, at det derfor kan
være fornuftigt med en anden tilgang på området, men at det dog er af-
gørende, at det samlede fokus på motion og bevægelse i skolen ikke
mindskes. SMVdanmark bemærker, at de har en bekymring for, hvad der
skal træde i stedet for det hidtidige, og at denne bekymring skal ses på
baggrund af, at 3 ud af 4 skolebørn i dag ikke får den mængde motion,
som sundhedsmyndighederne anbefaler.
SMVdanmark finder, at det umiddelbart er svært at identificere håndgri-
belige tiltag i lovforslaget, der for alvor vil bidrage til at løse denne pro-
blemstilling. SMVdanmark foreslår konkret, at de hidtidige mål ophæves,
og at det fremover bliver en lokal beslutning “om og i hvilket omfang
motion og bevægelse skal indgå i undervisningen og i løbet af skoleda-
gen”.
SMVdanmark finder, at i lyset af de store udfordringer Danmark står over-
for med stigende andel inaktive, overvægtige og svært overvægtige, ville
det være ønskværdigt med et stærkere fokus på at grundlægge gode
motionsvaner i løbet af skoletiden.
SMVdanmark foreslår, at de hidtidige centrale mål for bevægelse bliver
erstattet af en række tiltag, der bl.a. inkluderer en strategi for bevægelse
samt indførelsen af et lokalt valgfag i 7-9. klasse. SMVdanmark bemærker
hertil, at sidstnævnte bl.a. skal give skolen mulighed for at tilbyde valgfag,
der understøtter motion og bevægelse i udskolingen.
SMVdanmark giver udtryk for at have en umiddelbar bekymring om, at
disse initiativer ikke giver en garanti for, at eleverne i alle dele af landet vil
kunne vælge et valgfag med fokus på motion, da det er afhængigt af,
hvad man beslutter at oprette lokalt, ligesom lokale mål om motion også
er frivillige for skolerne.
SMVdanmark anbefaler på den baggrund, at alle elever som udgangs-
punkt skal have mulighed for at vælge et valgfag med fokus på motion
og bevægelse, og at dette bør sikres fra centralt hold.
SMVdanmark finder det desuden positivt, at der er lagt op til samarbejde
med eksterne samarbejdspartnere omkring bevægelse og motion. SMV-
danmark mener, at det dog er afgørende, at der bliver mulighed for i alle
kommuner at samarbejde med private virksomheder og ikke kun forenin-
ger. SMVdanmark bemærker, at relevante private virksomheder eksem-
pelvis kan være motionscentre, danseskoler, personlige trænere, fysiote-
rapeuter mv.
SMVdanmark giver udtryk for, at det også er vigtigt, at de økonomiske
rammer for eksterne samarbejder er på plads. SMVdanmark foreslår dels,
at der etableres en øremærket pulje, der kan gå til folkeskolers eksterne
samarbejde med aktører ift. motionstilbud. SMVdanmark bemærker, at
private virksomheder, eksempelvis danseskoler, konkret og formelt bør
kunne stå for udbud af valgfag på linje med den mulighed, kommunale
ungdomsskoler i dag har. På denne måde styrkes den lokale frihed til at
vælge de samarbejdspartnere, der er mest relevante i det enkelte lokal-
samfund. SMVdanmark anbefaler desuden af hensyn til den lokale fleksi-
bilitet, at der lokalt bliver mulighed for at udbyde 3-årige valgfag i både
7., 8. og 9. klasse og således ikke kun på to af klassetrinnene.
Team Danmark finder, at det er vigtigt, at der fremadrettet fortsat er rum
for idrætstræning i skoletiden, uden at skoledagene bliver længere. Team
Danmark anbefaler, at rammer for brug af skolens timebank til bl.a.
idrætstræning bliver en mulighed i den endelige lovgivning og bekendt-
gørelse. Team Danmark anbefaler også, at bekendtgørelsen danner rum
for, at timebanken kan bruges til aktiviteter i samarbejde med lokale for-
eninger. Dette vil ifølge Team Danmark kunne understøtte både idrætsta-
lenter og andre børns deltagelse i idræt samt styrke det lokale samar-
bejde mellem skoler og foreninger.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at de unge i for-
vejen får for lidt motion og bevægelse uden for skoletiden, og foreningen
finder ikke, at begrundelsen for at afskaffe kravet harmonerer med den
overordnede sundhedspolitik. At det er kravet og ikke muligheden der
bortfalder giver dog mulighed for lokale løsninger, fx i samarbejde med
lokale idrætsforeninger.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-
mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-
kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.
Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om motion og bevægelse skal
ses i denne sammenhæng. Kravet om 45 minutters bevægelse er blevet op-
fattet som et unødvendigt krav på det lokale niveau.
På denne baggrund er det vurderingen, at omfanget og tilrettelæggelsen af
motion og bevægelse i undervisningen ikke skal reguleres på minuttet fra
centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte
skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal
indgå i undervisningen.
Det ændrer dog ikke ved, at forligskredsen i forbindelse med aftaleindgåel-
sen er enige om, at bevægelse i løbet af skoledagen fortsat er vigtig og der-
for skal understøttes på anden vis.
Det er således i forbindelse med aftaleindgåelsen bl.a. besluttet, at der skal
udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professi-
onshøjskolerne og andre relevante aktører på området. Strategien skal sikre
understøttelse af bevægelse i undervisning og pauser samt fremme bevæ-
gelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb. Strategien skal i samspil med
centrale aktører og foreninger også understøtte lokale samarbejder mellem
skoler og idrætsforeninger i skoledagen, fx i de lokale valgfag. Det kan
være med til at styrke elevernes deltagelse i et aktivt fritidsliv og dermed
bidrage til at få flere med i fællesskaber.
Som led i Fagfornyelsen igangsættes et udviklingsprogram, der skal under-
støtte en fornyelse af folkeskolens fag og undervisning. Forligskredsen er
enig om, at bevægelse skal integreres som et særskilt tema i udviklingspro-
grammet.
Skolebestyrelsen kan i henhold til lovforslaget vælge at fastsætte principper
for motion og bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af
kommunalbestyrelserne.
Samlet set er det derfor ministeriets opfattelse, at en ophævelse af det cen-
trale krav om motion og bevægelse ikke vil medføre en svækkelse i forhold
til målet om mere bevægelse i løbet af skoledagen. Det vil derimod give
mere ejerskab i forhold til tilrettelæggelse mv. lokalt.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
BUPL finder, at afskaffelsen af kravet om lektiehjælp er et eksempel på
et uhensigtsmæssigt skridt, når vi ønsker en inkluderende folkeskole,
der bidrager til at skabe gode muligheder for alle børn og unge uanset
baggrund m.v.
Børns Vilkår er positivt stemt over for forslaget om at afskaffe kravet om
lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden, da dette i nogle til-
fælde har været en hindring for fx etablering lektiefrie skoler, hvor det
faglige arbejde tilrettelægges på en måde, så det ikke rækker ud over
fagtimerne, og det kan være en hindring for at tilrettelægge en mere vari-
eret skoledag. Børns Vilkår mener dog ikke, at lektiehjælpen kan afskaffes
uden at sætte noget andet i stedet, da det i så fald vil få negative konse-
kvenser fx for de børn, der af forskellige årsager ikke kan få hjælp
hjemme. Det kan fx være børn af forældre, der ikke selv har ressourcer og
faglig viden til at støtte deres børns faglige udvikling, og anbragte børn
og unge og andre børn og unge i udsatte positioner, der ofte mangler
hjælp til netop lektier. Organisationen bemærker i den forbindelse, at
disse børn og unge vil blive overladt til sig selv, hvis der ikke længere er
lektiehjælp i skolen, og det vil få konsekvenser for deres oplevelse af at
kunne mestre de faglige krav, samt det kan få fatale konsekvenser for
børnenes trivsel og faglige udvikling og vil bidrage til øget social ulighed.
Organisationen finder det derfor helt afgørende, at det også med den nye
aftale omkring skolen bliver en garanti for, at alle elever får mulighed for
at få støtte til det faglige arbejde, der rækker ud over fagtimerne. Børns
Vilkår anfører bl.a., at det er deres og andre organisationer på områdets
erfaring, at kravet om, at skolerne har skullet etablere lektiehjælp og fag-
lig fordybelsestid, har været en stor støtte for mange elever i udsatte po-
sitioner, der ikke har haft mulighed for at få hjælp hjemmefra eller gen-
nem frivillige lektiehjælpsorganisationer.
Det er på den baggrund Børns Vilkårs bekymring, at afskaffelse af krav
om lektiehjælp og faglig fordybelse vil kunne medføre, at nogle elever vil
kunne få mindre hjælp og støtte end efter de gældende regler. Børns Vil-
kår anbefaler på den baggrund, at det fastsættes som et krav, at skolens
leder i samarbejde med skolebestyrelsen skal fastsætte principper for, i
hvilket omfang der skal tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse i under-
visningstiden ud fra en lokal vurdering af, hvordan man bedst tilrettelæg-
ger skoledagen, så alle elever får den nødvendige faglig hjælp og støtte.
Organisationen anfører videre, at elevernes perspektiver løbende skal ind-
drages for at sikre, at eleverne oplever at få den faglige støtte, som de har
brug for til at lykkes og mestre de opgaver, skolen kræver.
Børnerådet mener, at støtte til lektier fortsat bør være en del af skoleda-
gen og anbefaler, at det fortsat fremstår tydeligt, at skolerne har ansvaret
for at give eleverne den støtte, de har brug for, herunder støtte til eventu-
elle lektier. Rådet henviser bl.a. til, at lektier ikke er lig med mere læring
og samtidig har en social slagside.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig, at lovkravet om lektiehjælp og
faglig fordybelse bortfalder.
Danske Skoleelever anfører, at lektiehjælp er et af de stærkeste værktø-
jer, når der skal opbygges en lighedsskabende skole, der sikrer alle elever
forudsætninger for at lykkes. Når det kommer til faglig udvikling, bør alle
elever have lige gode forudsætninger. Derfor bør man ikke afskaffe det
centrale krav om lektiehjælp uden at erstatte det med et alternativ, som
kan understøtte de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektier.
Danske Skoleelever mener ydermere, at dette er en vigtig opmærksom-
hed i regi af de seneste PISA-målinger.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne er til-
freds med at forslaget søger at styrke mulighederne for lokal tilrettelæg-
gelse af tilbud om både lektiehjælp og faglig fordybelse. Det kan bidrage
til at frisætte både elever, lærere og ledelser.
FOA kan ikke bakke op om forslaget om afskaffelse af centralt krav om
lektiehjælp. FOA mener, at alle børn i den danske folkeskole skal have ad-
gang til lektiehjælp, og at dette skal være en lovbestemt rettighed. Tilbud
om lektiehjælp i folkeskolen må ikke være op til den enkelte kommune
eller skoles prioritering eller økonomi. FOA bemærker, at familier har for-
skellige forudsætninger for at kunne hjælpe deres børn med lektier, og
det er ikke alle familier, der har råd til at tilkøbe lektiehjælp på det private
marked. FOA frygter, at der med afskaffelsen af centralt krav om lektie-
hjælp vil blive skabt et A og B-hold.
KL bakker op om, at lovkravet om, at der skal etableres lektiehjælp og
faglig fordybelse inden for undervisningstiden, ophæves, så det fremover
vil være op til lokal beslutning, om der skal etableres lektiehjælp og faglig
fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole.
Skole og Forældre bakker op om forslaget.
De Anbragtes Vilkår anfører, at de ser med stor bekymring på afskaffel-
sen af et centralt krav om lektiehjælp. De Anbragtes Vilkår mener, at lek-
tiehjælp er et af de vigtigste værktøjer, vi har til at sikre elever lige mulig-
heder for at kunne lykkes i skolen.
De Anbragtes Vilkår bemærker, at mange anbragte børn og unge mang-
ler voksne i deres nærhed, som kan hjælpe med lektier. De Anbragtes Vil-
kår bemærker hertil, at hvis det centrale krav om lektiehjælp afskaffes, ri-
sikerer man, at mens nogle elever kan få hjælp af mor og far, er andre
elever i udsatte positioner overladt til sig selv.
De Anbragtes Vilkår mener, at alle elever skal have mulighed for at få den
hjælp, de har brug for.
De Anbragtes Vilkår anfører, at det centrale krav om lektiehjælp derfor
ikke bør afskaffes uden at erstatte det med et alternativ, som kan under-
støtte de elever, der ikke har mulighed for at få hjælp til lektier der-
hjemme.
Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af det centrale krav om
lektiehjælp og faglig fordybelse.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at ved at er-
statte det centrale krav med mulighed for skoleledelsens/kommunalbe-
styrelsens mulighed for at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse,
er man på vej ind i en postnummer-styret folkeskole, hvor elevens mulig-
hed for at modtage disse tilbud kan blive begrænset af skolens/kommu-
nens økonomi.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-
mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-
kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.
Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om lektiehjælp og faglig fordy-
belse skal ses i denne sammenhæng. Hensigten med forslaget er således at
give skolerne en større grad af frihed til at tilrettelægge skoledagen lokalt i
overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Det vil således fremover være op til en lokal beslutning, hvordan og i hvil-
ket omfang der evt. skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i under-
visningstiden. Hvorvidt dette vil være relevant, vil bl.a. bero på en vurdering
af den enkelte skoles elevgrundlag, hvor det på skoler med flere bogligt
svage elever fx kan være relevant fortsat at tilbyde lektiehjælp, mens skoler
med en anden elevprofil kan have større nytte af at prioritere ressourcerne
på en anden måde.
Forslaget skal derfor ikke opfattes som udtryk for manglende opmærksom-
hed på fx udsatte elever, men som en erkendelse af, at folkeskolen ikke
nødvendigvis er tjent med centralt fastsatte rammer, som betyder, at for-
skellige elever med forskellige behov på forskellige skoler altid skal behand-
les ens.
Det skal i øvrigt afslutningsvis bemærkes, at skolebestyrelsen lokalt kan be-
slutte at fastsætte principper for lektiehjælp mv., hvis det konkret findes re-
levant.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i
indskolingen
Danmarks Lærerforening er enig i at tilgodese få-lærerprincippet i de
yngste klasser. Det bør imidlertid præciseres, at uddannelseskravet til at
forestå undervisning fastholdes på alle klassetrin.
Danmarks Billedkunstlærere mener ikke, at man må gå på kompromis
med kompetencekravene for at kunne praktisere få-lærer-princippet i
indskolingen. Foreningen bemærker i den forbindelse bl.a., at børn i ind-
skolingen også har krav på kvalificeret undervisning af lærere, som bræn-
der for deres fag, og at de godt kan rumme flere voksne. Det er sundt for
børn at møde forskellige fagligt kompetente voksne, som har forskellige
måder at tilgå undervisning på.
Danmarks Matematiklærerforening er bekymrede over at fjerne kravet
om fuld kompetencedækning i indskolingen. Foreningen anerkender, at
det er en god idé med færre voksne omkring klasserne, men det må ikke
blive på bekostning af det faglige niveau.
Danske Skoleelever anerkender, at der er et behov for, at skolerne får
mere fleksible rammer til at prioritere ressourcer lokalt. Alligevel mener
de, at fokus i højere grad bør være at sikre nok lærere i lokalområderne,
fremfor at gå på kompromis med læreres undervisningskompetence i
indskolingen. Indskolingen er dér, de fleste elever oplever reel faglig suc-
ces og får mod på det faglige i resten af deres skoletid.
Dansklærerforeningen anfører, at afskaffelsen af kravet om fuld kompe-
tencedækning er en god idé, hvis det medfører, at indskolingseleverne
møder færre forskellige voksne, men at det vil være katastrofalt, hvis det
betyder, at der i indskolingen bliver undervist i dansk uden kompetence-
dækning. Foreningen mener, at indskolingen burde være omfattet af et
princip om ”to-lærer” og ”få-lærer-dækning.
Danske Professionshøjskoler udtrykker bekymring for forslag om afskaf-
felse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen. Danske
Professionshøjskoler forventer, at afskaffelsen vil gøre det vanskeligt at
oprette fag på læreruddannelsen rettet mod indskolingen, idet der forud-
ses en dalende interesse for disse fag. Afskaffelse af kompetencedækning
i indskolingen vil betyde, at nyuddannede lærere skal kunne undervise
bredere, og der ses i den sammenhæng en modsætning mellem frisæt-
telse for kompetencedækning og krav om fagfaglig kvalitet
FOA ser et stort potentiale i at øge den lokale frihed og fleksibilitet i til-
rettelæggelsen af personaleressourcerne, så det fx er muligt at etablere
faste voksenteams i indskolingen med gennemgående personale, som
det anbefales i formandskabet for Rådet for Børns Lærings beretning
2023. FOA bakker derfor op om forslaget om at afskaffe fuld kompeten-
cedækning i indskolingen. Det må dog ikke betyde et fald i andelen af
uddannede lærere.
Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at undervisning i
et fag af en ikke-linjefagsuddannet lærer kan på såvel kort som på lang
sigt give udfordringer på senere klassetrin, da underviseren måske ikke
har fagets progression for øje.
Geografforbundet finder det betænkeligt, at lærerkræfterne i de år, der
lægger grunden til elevernes fremtidige uddannelse, fremover ikke behø-
ver at være undervisningskompetente i de fag, de underviser i. Det er
nødvendigt, at lærerne er uddannet i at undervise indskolingselever. For-
eningen finder, at få-lærer-princippet, som er en del af forligskredsens ar-
gumentation for at lempe vilkårene, kan opfyldes ved efteruddannelse i
de fag, lærerne sættes til at undervise i, så de på kvalificeret vis kan vare-
tage undervisningen i flere fag. Særligt i naturfag, der er todelt i n/t 1.-6.
klasse efterfulgt af udskolingsfagene biologi, fysik/kemi og geografi, hvor
man kæmper med en mangelfuld overgang fra mellemtrin til udskoling
tillige med en i forvejen lav kompetencedækning i n/t, er det af stor be-
tydning, at ikke hvem som helst varetager undervisningen i indskolingen.
Lærerstuderendes Landskreds anerkender fordelene ved et få-lærer-
princip i indskolingen og mener, det er positivt ud fra et elevperspektiv.
Lærerstuderendes Landskreds er dog bekymret for, hvordan det vil på-
virke søgningen mod indskolingens fagrække på læreruddannelsen, og
for om nyuddannede vil opleve, at de har rammerne til at lykkedes, når
mange nyuddannede ikke vil have undervisningskompetence i de fag, de
skal undervise i. Lærerstuderendes Landskreds anfører, at fjernelsen af
kompetencekravet i indskolingen gør det endnu mere nødvendigt at
skabe gode lærerstartsordninger i hele Danmark, der bl.a. skal give øget
forberedelsestid til nyuddannede lærere. Der bør ifølge Lærerstuderendes
Landskreds være en opmærksomhed på, hvilke nye krav dette stiller til
bredden i undervisningen på læreruddannelsen.
KL støtter, at målsætningen om fuld kompetencedækning ophæves i ind-
skolingen, idet det øger skolernes mulighed for at prioritere kompetencer
og ressourcer lokalt. KL mener, at der også er behov for at opbløde kra-
vene til kompetencedækning på mellemtrinnet og udskolingen. Det har
KL tidligere gjort opmærksom på både alene og sammen med de øvrige
parter på folkeskoleområdet. Mere fleksible rammer vil give skoleledelsen
mulighed for at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt med målet
om at lave den bedst mulige undervisning.
Musiklærerforeningen er bekymrede over afskaffelsen af det centrale
krav om fuld kompetencedækning i indskolingen. Det er foreningens op-
fattelse, at dette set i sammenhæng med, at der med flere timer med mu-
lighed for musikvalgfag i udskolingen samt mangel på musiklærere gene-
relt, vil kunne medføre flere uuddannede musiklærere i de vigtige indsko-
lingsår.
Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af det centrale krav om
fuld kompetencedækning i indskolingen og mener, at det også bør gælde
fra 4.-9. klasse.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-
mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-
kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.
Forslaget om afskaffelse af det centrale krav om fuld kompetencedækning i
indskolingen skal ses i denne sammenhæng. Forslaget skal ikke ses som
udtryk for, at det ikke fortsat er vigtigt, at elever i indskolingen undervises
af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Hensigten
med forslaget er således alene at give skolerne lokalt en større grad af fri-
hed til at prioritere mellem de forskellige pædagogiske hensyn, som særligt
gør sig gældende for elever i indskolingen. Forslaget vil således give sko-
lerne mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lo-
kalt, herunder fx mulighed for at prioritere ”få-lærere princippet”, så klas-
serne i indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af sko-
ledagen. Det vil således fremover bero på en lokal vurdering på den enkelte
skole, om der i nogle tilfælde kan være behov for at prioritere andre hensy-
net end hensynet til lærernes undervisningskompetence i de fag, de under-
viser i, fx hensynet til at indskolingsbørnene møder få voksne i løbet af sko-
ledagen, som kan være med til at skabe et trygt læringsmiljø og gode ram-
mer for relationsdannelsen mellem lærer og elev.
Det skal samtidig understreges, at forslaget ikke ændrer på de generelle
kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det vil således fortsat
være et krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennemført læ-
reruddannelsen for at varetage undervisningen i folkeskolens 1.-9. klasse.
Forslaget ændrer heller ikke på, at Børne- og Undervisningsministeriet fort-
sat vil følge udviklingen i kompetencedækningsgraden i folkeskolen, og at
Børne- og Undervisningsministeriet fortsat mener, at det er vigtigt, at ele-
verne i videst muligt omfang bliver undervist af lærere med undervisnings-
kompetence i de fag, de underviser, også i indskolingen.
2.2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Biologiforbundet, Børnehaveklasseforeningen, Danmarks billed-
kunstlærer, Danmarks IT- og Medievejlederforening, Dansk Matema-
tiklærerforening, Danmarks Naturfagslærerforening, Danmarks Spe-
cialpædagogiske Forening, Dansklærerforeningen, Dansk Skole-
idræts idrætsfaglige udvalg, Den Faglige forening for Håndværk og
Design, FALIHOS – Foreningen af lærer i historie og samfundsfag,
Fransklærerforeningen, Landsforeningen af læsepædagoger, Logo-
pædisk Forum, Læsekonsulenternes Landsforening, Musiklærerfor-
eningen, Pædagogisk LæringsCenterForening, Religionslærerfor-
ening, Sproglærerforeningen og Tysklærerforening for Grundskolen
udtrykker kritik af, at projektopgaven i 9. klasse afskaffes som obligatorisk
element i den danske folkeskole, da de mener, at forslaget modarbejder
centrale hensigter med den nye folkeskoleaftale, herunder øget frihed og
en mere praksisorienteret undervisning. Foreningerne er bekymrede for,
om projektarbejdet vil blive nedprioriteret i den enkelte skole. Samtidig
tilkendegiver foreningerne bl.a., at projektopgaven måske er den del af
udskolingen, hvor den praktisk orienterede undervisning står stærkest på
tværs af fagene, og hvor eleverne kan kombinere deres viden og færdig-
heder fra forskellige fag til at skabe kreative og relevante produkter. For-
eningerne vil gerne være med til at gentænke projektopgaven og aner-
kender, at projektopgaven nogle steder er blevet for teoretisk. Forenin-
gerne foreslår derfor, at fokus flyttes tilbage til arbejdsprocessen, fordy-
belsen og produktet. Foreningen ønsker en projektopgave, hvor eleverne
formidler deres emner kreativt og nuanceret.
Børne- og Kulturchefforeningen har som sådan ingen bemærkninger til
forslaget, men anfører dog, at der er en bemærkelsesværdig sammen-
hæng mellem ønsket om en mere praksisfaglig udskoling og afskaffelsen
af projektopgaven.
Børnerådet skriver bl.a., at rådet havde håbet, at man med aftalen om
kvalitetsprogram for folkeskolen havde styrket elevernes inddragelse i un-
dervisningen, men at lovforslaget desværre i stedet lægger op til at af-
skaffe den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som ellers for mange
elever er det eneste tidspunkt, hvor de selv vælger, hvad de vil fordybe
sig i. Af den grund anbefaler rådet, at elevinddragelsen prioriteres og
styrkes generelt, dels ved at prioritere et løft af lærere og pædagogers
kompetencer inden for elevinddragelse og dels ved at vægte elevinddra-
gelsen højt i udviklingen af de nye fagplaner, som er næste skridt i ud-
møntningen af aftalen om kvalitetsprogram for folkeskolen.
Danmarks Lærerforening finder principielt set, at det er rigtig at afskaffe
det centrale krav om en projektopgave i 9. klasse, da det bør være et lo-
kalt anliggende at beslutte, hvordan og hvornår der skal arbejdes projekt-
orienteret i undervisningen. Foreningen vil dog opfordre til, at skolerne
lokalt beslutter, hvordan der skal arbejdes projektorienteret i undervisnin-
gen.
Danmarks Billedkunstlærere bemærker, at de står som medunderskri-
vere på høringssvar om projektopgaven, som ”Falihos” har indsendt.
Danmarks Matematiklærerforening bemærker, at afgangsprøverne er
meget styrende for skolens praksis, hvorfor det er vigtigt at sikre stor vari-
ation i prøveformerne. I denne forbindelse bemærker foreningerne, at va-
riationerne i arbejdsformerne vil blive reduceret, hvis projektopgaven for-
svinder.
Danske Skoleelever bemærker, at Danmark har et stort prøvetryk. Det er
styrende for vores skolegang på en ukonstruktiv måde. Derfor er tanken
om færre prøver positiv. Alligevel opfatter Danske Skoleelever det som
meget problematisk, at den mest praksisfaglige prøve skal være den før-
ste, som afskaffes. Projektopgaven er nemlig et pragteksempel på, hvor-
dan praksisfaglighed, innovation og åben skole kan integreres i prøvefor-
mer.
Dansklærerforeningen bifalder i det store hele idéen med mere frihed til
den enkelte skole, men ærgrer sig over afskaffelsen af projektopgavens
status som obligatorisk i 9. klasse og udtrykker bekymring for, om pro-
jektarbejdet, når det ikke længere er obligatorisk, vil blive nedprioritet på
den enkelte skole både på mellemtrinnet og i udskolingen. Foreningen
mener, at projektopgaven er et afgørende element i at skabe et varieret
og praktisk orienteret skoleforløb, og det er ikke foreningens indtryk, at
den opleves som en unødvendig og ubelejlig binding i folkeskolen.
KL deler opfattelsen af, at det er vigtigt at reducere i den samlede
mængde af krav til folkeskolen, herunder krav der begrænser de lokale
muligheder for at tilrettelægge undervisningen efter elevernes behov. KL
gør opmærksom på, at det ved en afskaffelse af krav om projektopgaven
er vigtigt, at intentionerne i folkeskolelovens § 5, stk. 1, om, at eleverne
skal have mulighed for at anvende og udbygge tilegnede kundskaber og
færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problem-
stillinger – samt fokus på elevernes projektfaglige kompetencer, som fast-
sat i bekendtgørelse om projektopgaven – afspejles i de nye kommende
fagplaner.
Red Barnet finder det problematisk at fjerne kravet om projektopgaven.
Den obligatoriske projektopgave i 9. klasse giver eleverne mulighed for
fordybelse i en problemstilling, som de selv er med til at vælge. Eleverne
har endvidere mulighed for at arbejde sammen i grupper. Det, at eleverne
selv er med til at vælge deres problemstilling i projektopgaven, er en cen-
tral del af læringsprocessen og hjælper til at øge motivation. Den natio-
nale trivselsmåling viser, at elevers trivsel inden for området ”støtte og
motivation” er markant lavere, end det ses inden for de øvrige trivselsin-
dikatorer. Den fordybelse, som det projektorienterede arbejde lægger op
til, styrker både elevernes læring og relationerne i klassen. Red Barnet an-
befaler derfor, at man bibeholder kravet om en obligatorisk projektop-
gave i 9. klasse.
Skole og Forældre beklager forslaget om, at projektopgaven i 9. klasse
ikke længere skal være obligatorisk. Projektopgaven er et de meget få
steder, hvor skolen viser eleverne, at virkeligheden uden for skolen ikke er
opdelt i fag, og hvor eleverne i øvrigt skal arbejde praksisfagligt. Det fore-
kommer derfor paradoksalt, at forslaget om at projektopgaven ikke læn-
gere skal være obligatorisk, kommer i et lovforslag, som ellers har til hen-
sigt at styrke praksisfagligheden.
Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at der fortsat
bør være et krav om at arbejde projektorienteret og tværfagligt i skolen.
Ved at bibeholde projektopgaven på 9. klassetrin er der en afsmittende
effekt på de yngre klassetrin, således at den tværfaglige arbejdsform træ-
nes også på disse klassetrin. Projektopgaven er en arbejdsform, der bidra-
ger til elevernes dannelse.
Geografforbundet bemærker, at det er positivt, at det fortsat er en mu-
lighed for den enkelte skole, at eleverne kan gennemføre projektopgaver.
Samtidig understreger foreningen, at det fortsat bør være et krav, at un-
dervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at anvende og
udbygge deres erhvervede kundskaber og færdigheder gennem arbejdet
med tværgående emner og problemstillinger.
Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af kravet om den obli-
gatoriske projektopgave i 9. klasse.
Sproglærerforeningen bemærker, at foreningen er imod afskaffelsen af
den obligatoriske projektopgave, da opgaven sammenkobler de forskel-
lige fag og giver en mulighed for at kombinere innovation, kreativitet og
faglig fordybelse.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at projektopga-
ven har været kendt som “den obligatoriske forældreopgave”. Men den
indeholder mange didaktiske elementer, som også vil være nødvendige
på den efterfølgende ungdomsuddannelse. Imidlertid vil udvikling inden
for AI og chatbot gøre selve produktet tvivlsomt som evalueringsværktøj.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at et af de overordnede for-
mål med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er at give øget frihed lo-
kalt, således at der bl.a. skrues ned for den centrale styring af folkeskolen.
Forslaget om at afskaffe det centrale krav om en obligatorisk projektopgave
på 9. klassetrin skal ses i denne sammenhæng og ikke som et udtryk for en
nedprioritering af projektorienteret undervisning.
Formålet med forslaget om at afskaffe kravet om en obligatorisk projektop-
gave på 9. klassetrin er således at mindske mængden af krav til undervis-
ningen og dermed øge det lokale råderum, så skolerne får mere frihed til at
tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.
Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat vil være muligt for eleverne på 9.
klassetrin at udarbejde en fri, selvvalgt opgave, jf. folkeskolelovens § 9, stk.
6, ligesom man lokalt på den enkelte skole fremadrettet kan beslutte, at
eleverne på 9. klassetrin fortsat skal udarbejde en projektopgave.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det er glædeligt, at
Børne- og Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner
til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at
fastlægge rammer for undervisningen.
Danmarks Matematiklærerforening er bekymrede for afskaffelse af krav
om læseplaner i folkeskolen. Foreningen bemærker, at læseplanerne er et
af de vigtigste styringsredskaber i folkeskolen, som er med til at sikre pro-
gressionen, og at undervisninger er relevant mv. Uden læseplanerne fryg-
ter foreningen, at vi vil få en fragmenteret folkeskole og ikke en folkets
skole.
Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at en læseplan,
der udfolder en læreplan til et brugbart og anvendeligt hjælpemiddel,
fortsat vil være en god støtte til såvel lærer som skoleleder. Det vil samti-
dig understøtte en ensartethed i fagets forståelse. Dette bl.a. set i lyset af,
at kompetencedækningen fortsat er en udfordring i mange af skolens fag.
Foreningen finder det derfor positivt, at BUVM fortsat vil stille vejledende
læseplaner til rådighed. Foreningen vil foretrække, at kravet om læsepla-
ner fastholdes.
Efterskoleforeningen anfører, at efterskoler i modsætning til frie grund-
skoler er undtaget fra at udarbejde undervisningsplaner. Foreningen bak-
ker dog de øvrige frie skoleforeninger op i, man som konsekvens af, at
læseplanerne afskaffes i folkeskolen, også bør afskaffe de frie grundsko-
lers undervisningsplaner.
KL bakker op om lempelserne af kravet til læseplanerne og deler antagel-
sen om, at langt størstedelen af skolerne og kommunerne anvender
Børne- og Undervisningsministeriets vejledende læseplaner. Derfor er KL
også positiv over for, at ministeriet stadig vil udsende vejledende læse-
planer, som skolerne kan vælge at benytte. KL noterer sig desuden, at ek-
spertgruppen for fagfornyelsen skal drøfte forholdet mellem læreplaner
og læseplaner som en del af deres opgave.
Geografforbundet bemærker, at foreningen er enig i at afskaffe kravet
om læseplaner, men udtrykker samtidig tilfredshed med, at Børne- og
Undervisningsministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådig-
hed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fast-
lægge rammer for undervisningen.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at lovforslaget fjerner kravet om
læseplaner for folkeskolerne, men at det ikke adresserer konsekvenserne
for de frie grundskoler, som fortsat vil være bundet af de nuværende lov-
krav om de tilsvarende ’undervisningsplaner’. Foreningerne anfører, at
hvis de frie grundskoler ikke fritages for kravet om undervisningsplaner,
vil de fortsat være nødt til at bruge tid og ressourcer på en opgave, som,
jf. lovbemærkningerne, anses for mindre væsentlig og begrænsende for
folkeskolerne. Dette vil hindre de frie grundskoler i at kunne træffe lokale
beslutninger og prioritere ud fra deres konkrete behov, hvilket folkesko-
lerne får mulighed for. Det vil efter foreningernes opfattelse også skabe
en ulighed i friheden mellem de to skolesystemer, hvor de frie grundsko-
ler fortsat vil opleve en unødvendig administrativ byrde og mindre lokalt
råderum sammenlignet med folkeskolerne, der får større fleksibilitet til at
fokusere på det, de anser som væsentligt.
Skolelederforeningen bakker op om afskaffelsen af læseplaner.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten med at afskaffe
kravet om læseplaner i folkeskolen er et ønske om at understøtte skolernes
oplevelse af at træffe lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangs-
punkt i et konkret vurderet behov. Lempelsen af kravet om læseplanerne
skal give skolerne mulighed for selv at vurdere og prioritere tiden på det,
der lokalt vurderes væsentligt.
Dette ændrer dog ikke ved, at ministeriet har forståelse for, at læseplanerne
kan opfattes som et relevant styringsredskab lokalt, og det fastholdes derfor
også, at ministeriet fortsat vil stille vejledende læseplaner til rådighed, som
skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer
for undervisningen. Det bemærkes, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen
skal vurdere og give anbefalinger til sammenhængen mellem folkeskolens
fagplaner, der forventes at træde i kraft fra skoleåret 2027/2028, og vejle-
dende materiale.
For så vidt angår det frie område bemærkes, at spørgsmål om det frie om-
rådes rammevilkår mv. falder uden for rammerne af aftalen, som kun vedr.
folkeskolen, og dermed dette lovforslag. Drøftelser om spørgsmålet må der-
for foregå i et andet regi.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation
Børne- og Kulturchefforeningen stiller spørgsmålstegn ved, om denne
del af aftalen harmonerer med frisættelseselementet i aftalen.
Danmarks Lærerforening ser positivt på, at skolebestyrelsen skal fast-
sætte principper for den digitale kommunikation mellem skole og hjem.
Dansklærerforeningen anfører, at det er en reel frisættelse, at skolebe-
styrelsen kan fastsætte principper for organisering af skolens hverdag,
herunder digital kommunikation, og bemærker, at det giver elever, læ-
rere, skoleledere og skolebestyrelser mulighed for at forme skolen i langt
højere grad lokalt og ikke på kommunalt plan.
KL ser tilføjelsen af ”den digitale kommunikation” som en naturlig moder-
nisering af gældende rammer for skolebestyrelsens arbejde med skole-
hjem-samarbejdet. KL bemærker, at skolebestyrelserne inden for gæl-
dende lov allerede har mulighed for at formulere principper om kommu-
nikationen mellem skolen og hjemmet og anvendelsen af forskellige digi-
tale kommunikationsplatforme.
Red Barnet ser særdeles positivt på forslaget om at udvide bestemmel-
sen i § 44, stk. 2, nr. 4, om, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper
for samarbejdet mellem skole og hjem og digital kommunikation i den
forbindelse. Red Barnet anfører, at de oplever i stigende grad, at skoler
efterspørger vejledning til samarbejdet med forældre – herunder også
den digitale kommunikation. Skolebestyrelsernes mulighed for at fast-
sætte retningslinjer herfor bør derfor tydeliggøres. Red Barnet anbefaler
samtidig, at der udvikles vejledende retningslinjer for den digitale kom-
munikation mellem skole og hjem, som skolebestyrelserne kan læne sig
op ad.
Skole og Forældre bemærker, at forslaget er godt og opfordrer generelt
skolebestyrelserne til også at forholde sig til kommunikation i skolens
princip for samarbejdet mellem skole og hjem.
Skolelederforeningen bakker op om, at skolebestyrelsen inddrager digi-
tal kommunikation i princippet vedr. samarbejdet mellem skole og hjem,
da det kan være med til at sikre en god digital adfærd og god praksis for
kommunikation mellem forældrene og skolen.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at der har været
masser af forsøg med regulering af digital kommunikation, nogle mere
vellykkede end andre, og at der må læres af de bedste.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det med lovforslaget skri-
ves ind i folkeskoleloven, at skolebestyrelserne som led i det eksisterende
krav til fastsættelse af principper for samarbejdet mellem skole og hjem
kan fastsætte principper om lokal praksis for digital kommunikation, fx via
Aula, så den digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt
skole-hjem-samarbejde.
Der er således ikke tale om et nyt krav eller indskrænkning i skolebestyrel-
sens nuværende ret til at vælge at fastsætte principper herom. Lovforslaget
vil blive præciseret, så det tydeligt fremgår, at der ikke er tale om et nyt
krav.
Derimod er der tale om et forslag, som har til hensigt generelt at henlede
skolebestyrelserne opmærksomhed på, at det kan være hensigtsmæssigt at
forholde sig til kommunikation i skolens princip for samarbejdet mellem
skole og hjem.
Ministeriet bemærker hertil, at det følger af aftalen om folkeskolens kvali-
tetsprogram, at folkeskoleforligskredsen vil nedsætte en arbejdsgruppe i
regi af Sammen om Skolen, som skal komme med anbefalinger til det gode
digitale skole-hjem-samarbejde. Arbejdsgruppen kan med deres anbefalin-
ger fx fungere som inspiration til skolebestyrelsens videre arbejde på den
enkelte skole.
Ud over det ovenstående har bemærkningerne ikke givet anledning til æn-
dringer i lovforslaget.
2.2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det er positivt, at ordnin-
gen er valgfri.
Dansklærerforeningen er af den overbevisning, at skolebestyrelsen skal
være repræsenteret af de mennesker, som har direkte kontakt til skolen,
og mener, at der sagtens kan etableres samarbejder til lokale virksomhe-
der, uden at der sidder repræsentanter i skolebestyrelsen.
DGI anser forslaget om at sikre ekstern repræsentation fra det lokale er-
hvervsliv, de lokale ungdomsuddannelser eller lokale foreninger som me-
get positivt, da det understøtter ambitionen om en mere lokal skole, her-
under muligheden for også her at inddrage det lokale foreningsliv.
DGI ønsker, at alle de foreslåede grupper af eksterne repræsentanter,
som er fremhævet i den politiske aftale, tilsvarende fremhæves i lovudka-
stets overskrifter og endelige vedtagelse (lovudkastets indledning og af-
snit 2.1.9.1). DGI opfordrer udvalgets børne- og undervisningsordførere til
at bemærke dette i udvalgets endelige betænkning. DGI peger på, at det
gerne må tydeliggøres endnu mere, at der både i den politiske aftale fra
marts 2024 samt i lovudkastet lægges op til, at en lang række forskellige
aktører kan have sæde i en skolebestyrelse, herunder også idrætsforenin-
ger.
DGI foreslår derudover, at Børne- og Undervisningsministeriet sammen
med skolens organisationer, erhvervsorganisationer og bl.a. DGI som re-
præsentanter for det lokale foreningsliv udarbejder inspirationsmateriale
med viden om handlerummet for en forældrebestyrelse og gode eksem-
pler på, hvordan en ekstern repræsentation har bidraget til en mere varie-
ret og praksisnær undervisning, herunder samspil med det lokale for-
eningsliv, og bemærker, at dette evt. kan ske i samarbejde med de afsatte
midler for kompetenceudvikling af skolebestyrelserne.
KL bakker op om, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at indtil to
pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale er-
hvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
Et godt samarbejde mellem den lokale folkeskole og erhvervsliv og ud-
dannelsesinstitutioner kan være med til at understøtte bl.a. åben skole og
juniormesterlæreordningen.
Skole og Forældre bemærker, at det er godt, at ordningen med repræ-
sentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen med forslaget fastslås som
en mulighed for alle skolebestyrelser, og at det med forslaget bliver op til
skolebestyrelserne at beslutte, om man vil rekruttere og udpege sådanne
repræsentanter til skolebestyrelsen.
Skolelederforeningen bakker op om, at skolebestyrelsen har mulighed
for at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv,
lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Forenin-
gen har dog fra praksis erfaret, at skolebestyrelserne har haft svært ved at
rekruttere til skolebestyrelsen, og dette gælder både forældrerepræsen-
tanter, erhvervsliv, foreninger mv.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at denne repræ-
sentation må være en selvfølge, ikke mindst i forhold til etableringen af
juniormesterlære.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår direkte af
lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at skolebestyrel-
sen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale er-
hvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger
til at deltage i skolebestyrelsen.
”Lokale foreninger” dækker bredt og omfatter således også fx idrætsfor-
eninger. Ministeriet udvider gerne, som ønsket i et høringssvar, overskriften
fra ”Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen” til:
”Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelses-
institutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen”.
Der er tale om et tilbud til skolebestyrelsen, som får en ret til at udpege 1-2
repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesin-
stitutioner eller lokale foreninger, men ikke en pligt. Om retten udnyttes, og
hvem den enkelte skolebestyrelse i givet fald ønsker at udpege, er således
op til lokale ønsker og behov i den enkelte skolebestyrelse. Det er på den
baggrund ikke umiddelbart ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæs-
sigt at udarbejde vejledningsmateriale mv., som kan virke normerende for
de enkelte skolebestyrelsers adfærd, da meget forskellige lokale behov kan
gøre sig gældende.
Ud over det ovenstående har bemærkningerne ikke givet anledning til æn-
dringer i lovforslaget.
2.2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Børne- og Kulturchefforeningen finder, at det er positivt, at skolebesty-
relsen nu får krav på deltagelse i skoleudviklingssamtalen.
Børns Vilkår er positivt stemt overfor, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de
årlige skoleudviklingssamtaler. Organisationen er imidlertid bekymret for,
at den foreslåede tilføjelse til § 40, stk. 1, kan medføre, at en elevrepræ-
sentation i skolebestyrelsen i mindre omfang end i dag vil deltage i skole-
udviklingssamtalerne. Organisationen bemærker, at børn og unges ind-
dragelse i forhold, der vedrører dem, herunder forhold på deres skole, er
sikret i Børnekonventionens artikel 12, og organisationen foreslår på den
baggrund, at elevrepræsentanter på lige fod med forældre skal have ret
til at give deres perspektiver på skolens udvikling for at sikre, at elevernes
perspektiv er med til at sætte retning for skolens udvikling.
Danmarks Lærerforening bemærker, at det er vigtigt at skabe ejerskab
til skolens udvikling. Foreningen støtter derfor, at en forældrerepræsen-
tant fra skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen. Foreningen
finder imidlertid, at dette krav også skal omfatte lærernes repræsentant.
Det styrker ikke tilliden til lærerne, hvis deres fagprofessionelle perspektiv
bliver tilsidesat til fordel for øget forældreindflydelse. Foreningen tilslutter
sig, at forældre ikke skal deltage i drøftelser af personale- og elevsager.
Foreningen finder det således vigtigt, at der skelnes mellem, hvad der er
skoleledelsens opgave og ansvar, og hvad som ligger hos skolebestyrel-
sen.
Dansklærerforeningen synes, det er meget positivt, at skolebestyrelsen
får ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen, som foreningen håber vil
betyde en større indflydelse for den enkelte skole, hvis skolebestyrelsens
input også imødekommes af kommunen.
Red Barnet ser positivt på forslaget om at styrke skolebestyrelsens indfly-
delse, men finder det problematisk, at retten til at deltage i skoleudvik-
lingssamtalen alene gives til forældrerepræsentanten i skolebestyrelsen,
frem for at udvide retten til også at gælde elevrepræsentanten og der-
med sikre elevinddragelse og elevernes perspektiver på, hvordan skolen
kan udvikles og forberedes. Red Barnet anbefaler, at retten til at deltage i
skoleudviklingssamtalen udvides til også at gælde elevrepræsentanten.
Skole og Forældre bifalder forslaget, men bemærker, at formuleringerne
i lovforslaget er uhensigtsmæssigt stramme, når der konsekvent tales om
skolebestyrelsens repræsentant i ental. Med de formuleringer vil bestem-
melsen i nogle kommuner indskrænke skolebestyrelsens deltagelse, da
man allerede har etableret en praksis for skoleudviklingssamtalerne, hvor
flere repræsentanter fra skolebestyrelsen deltager i samtalen. Skole og
Forældre foreslår derfor, at forslaget ændres, så der kommer til at stå
”mindst en” i stedet for ”en”, eller subsidiært at bemærkningerne ændres,
så der kommer til at stå, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst en
forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige
skoleudviklingssamtaler, og at skolebestyrelsen selv vælger, hvilket eller
hvilke af de forældrevalgte medlemmer den vil lade sig repræsentere af.
Skolelederforeningen bakker op om, at ét forældrevalgt bestyrelses-
medlem deltager i skoleudviklingssamtalen for at supplere samtalen med
de forældrevalgtes perspektiver. Dog er det ifølge foreningen vigtigt, at
der skelnes mellem skolebestyrelsens kompetence og skoleledelsens
kompetence ift. skolens virksomhed, og at parternes rolle i skoleudvik-
lingssamtalen forlods er forventningsafstemt.
UNICEF Danmark støtter forslaget om at give skolebestyrelsen mere ind-
flydelse ved bl.a. at tilbyde en repræsentant fra bestyrelsen at deltage i
skoleudviklingssamtalen (s. 40 ff.). Men samtidig er UNICEF Danmark
uforstående over for, at det blot er en forældrerepræsentant og ikke også
en elevrepræsentant, der tilbydes at deltage i skoleudviklingssamtalen.
Skoleudviklingssamtalen handler om skolens udviklings- og indsatsområ-
der og påvirker derfor i høj grad også elevernes dagligdag og deres moti-
vation for undervisning og skolegang. Eleverne har unikke perspektiver på
deres skolegang, som ofte bliver overset i beslutningerne om, hvordan
skolen kan udvikles og forbedres. Derfor vil det være helt oplagt, at en af
skolebestyrelsens elevrepræsentanter tilbydes at deltage i skoleudvik-
lingssamtalen på lige fod med en forældrerepræsentant.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget
om skolebestyrelsernes ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen er, at
skolebestyrelsen i henhold til folkeskoleloven bl.a. har til opgave at sætte
retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen
personale- og elevsager. Skolebestyrelsen vurderes derfor som en relevant
deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling. Både det undervisende
personale og eleverne er repræsenteret i skolebestyrelsen.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til bestemmelsen, at repræsen-
tanten for skolebestyrelsen skal repræsentere hele skolebestyrelsen, og at
skolebestyrelsen kan give repræsentanten et mandat, som repræsentanten
vil være forpligtet til at arbejde for opfyldelsen af. Ministeriet vurderer der-
for ikke, at det er nødvendigt at udvide deltagerkredsen ved skoleudvik-
lingssamtalerne yderligere.
For så vidt angår antallet af deltagere fra skolebestyrelsen er der foreslået
én repræsentant fra skolebestyrelsen for at sikre, at det fortsat vil være et
forum, som egner sig til en mere uformel samtale med skolelederen, men
der kan lokalt aftales yderligere deltagelse.
2.2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
Den faglige forening Håndværk og Design bifalder mere praktisk un-
dervisning og valgfrihed til de ældste elever.
Dansklærerforeningen anfører, at det er dejligt, at der er en ambition
om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, men at det er
kedeligt, at det sker på bekostning af billedkunst og engelsk i indskolin-
gen. Foreningen bemærker endvidere, at de ældste elever har brug for
færre afgangsprøver og mere reel indflydelse på den daglige undervis-
ning, og at dette ikke løses med indførelsen af juniormesterlære, er-
hvervspraktik til alle og et ekstra valgfag.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
bakker op om lovforslagets hensigt ift. at fremme en mere motiverende
skoledag gennem praksisfaglighed i folkeskolen og det anførte om, at
”Aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige for
nogen og gode for alle”. REU mener derfor også, at praksisfaglighed bør
udbredes som et mere grundlæggende element i folkeskolen i stedet for
primært at være henvist til udskolingens valgfag. Praksisfaglighed bør
ifølge REU integreres som et aspekt i fagenes kerne, og det bør betones,
at det har en værdi i sig selv, som ikke står i modsætning til boglige fær-
digheder. REU ser formålet med praktiske fag og praksisfaglighed i folke-
skolen som værende bredere end at få flere unge til at søge ind på en er-
hvervsuddannelse, og anfører, at praksisfaglighed også knytter sig til alle
elevers almene dannelse, og at det kan være medvirkende til at sikre, at
skolens undervisning passer til flere elever.
REU finder dog, at det er positivt, at der i den politiske aftale er fokus på
at sikre bedre faglokaler til praktiske valgfag, og hvordan valgfagene kan
udvikles i samarbejde med erhvervsskoler. REU skriver endvidere, at det er
centralt, at arbejdet med fagfornyelsen sker med et reelt blik for øget
praksisfaglighed i de enkelte fag, ligesom det er vigtigt for en succesfuld
implementering af obligatorisk erhvervspraktik og juniormesterlære, at
arbejdsmarkedets behov inddrages.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig disse bemærkninger og
henviser til de særskilte punkter nedenfor.
2.2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen
2.2.2.1.1. Generelt
Autismeforeningen er positiv over for varierede skoleforløb med forskel-
lige valgmuligheder, men mener, at den foreslåede ordning med junior-
mesterlære giver anledning til to bekymringer.
BUPL deler den politiske intention bag lovforslagets del om juniormester-
lære: Folkeskolen skal udvikles og gøres mere rummelig, så den giver
gode deltagelses- og udviklingsmuligheder for langt de fleste børn og
unge uanset disses interesser og forudsætninger.
Børns Vilkår anerkender formålet med at koble folkeskolens undervis-
ning tættere på praksis, herunder også at give udskolingselever større
valgfrihed, men ser med bekymring på forslaget om at indføre juniorme-
sterlære i udskolingen, idet det kan bidrage til en yderligere opdeling af
børnene i de ”boglige” og de ”mindre boglige”, og derved modvirke den
almene, demokratiske dannelse, som fortsat skal være folkeskolens kerne-
opgave. Børns Vilkår vurderer, at man i skolen skal opspore evt. mistrivsel
mere systematisk, end det sker i dag, og langt tidligere. Børns Vilkår be-
mærker hertil, at man således ikke først i 7. klasse skal finde ud af, om en
elev har brug for at lære på en anden måde eller for at have et ekstra eller
tidligere praktikophold. Derfor anbefaler Børns Vilkår, at muligheden for
juniormesterlære bortfalder.
Børnerådet støtter ambitionen om en folkeskole med større fokus på
praksisfaglighed og øget valgfrihed til de ældste elever, og det er rådets
opfattelse, at folkeskolen grundlæggende bør være et lige så naturligt
springbræt til erhvervsuddannelserne som til de gymnasiale uddannelser.
Dansklærerforeningen mener, at juniormesterlære er en rigtig god
måde at imødekomme behovet hos nogle af de elever, der efter 8-9 års
undervisning er ”gået kold i oplevelsen” og har brug for et andet og
bedre tilbud.
Dansk Metal anfører, at de ser positivt på den foreslåede juniormester-
læreordning, og at den skal være et tiltag for at sikre mere varierede un-
dervisningsforløb, hvor elever får mulighed for at afslutte folkeskolen
med et mere praktisk sigte.
Dansk Industri (DI) støtter op om muligheden for, at elever fremover kan
komme i juniormesterlære. DI mener overordnet set, at juniormesterlære-
ordningen er et oplagt værktøj til at gøre nogle unge opmærksomme på
de faglærte muligheder, der findes, og at nogle elever har behov for et al-
ternativ til folkeskolens primært boglige undervisning, og her er junior-
mesterlæren en god mulighed. DI bemærker, at flere virksomheder alle-
rede i dag træder til og byder disse elever velkomne, og det skal disse
virksomheder blive ved med.
Danske Skoleelever er ikke klar til at opgive en skole, hvor elever mødes
og er sammen på tværs, og Danske Skoleelever opfatter derfor ikke juni-
ormesterlæren som et positivt tiltag for eleverne.
Danske Handicaporganisationer (DH) er positiv over for ordningen og
forudser, at det bl.a. vil kunne gavne elever, der af forskellige årsager ikke
trives i skolen.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bemær-
ker, at indførelse af juniormesterlære med en reduceret fagrække, som en
mulighed for elever, der har behov for en anden tilrettelæggelse af ud-
skolingen, findes positivt, og bakker op om, at ordningen også kan afvik-
les som særligt tilrettelagte forløb på en erhvervsuddannelse eller i FGU-
regi.
Efterskoleforeningen bakker op om intentionen med juniormesterlærer-
ordningen og bemærker, at lovforslaget ikke forpligter efterskoler til at
tilbyde ordningen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om ambitionerne
med juniormesterlæreordningen.
FOA bakker op om oprettelse af juniormesterlæreordning i 8. og 9. klasse,
og at det sker samtidig med, at de eksisterende muligheder for, at skole-
lederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb,
jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret.
KL er enig i intentionen om at imødekomme flere elevers behov for en
mere praksisrettet skole og i at øge mulighederne for at tilbyde særligt
tilrettelagte forløb for elever med behov herfor.
Skole og Forældre bakker op om den nye ordning med juniormester-
lære.
FGU Danmark finder det generelt positivt, at der indføres juniormester-
lære i folkeskolens 8. og 9. klasse.
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere henleder opmærksomheden
på ungdomsskolernes lange tradition for praktisk boglige forløb for unge,
der ifølge foreningen falder fint i tråd med lovforslagets gode tanker bag
juniormesterlæren.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) er positive over for lov-
forslagets hensigt om at styrke borgernes rettigheder ved at give elever
mulighed for at vælge retning i deres skolegang samt vælge flere prakti-
ske fag og større valgfrihed i udskolingen og dermed større mulighed for
at påvirke deres eget skoleskema.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at hensigten med forslaget om
juniormesterlæreordning er sympatisk, men at foreningerne overordnet
er bekymrede for, at ordningen vil medføre, at der tillægges skoleledere i
folkeskolerne og kommuner regler og kompleksitet, der ikke svarer til ud-
byttet.
Skolelederforeningen anbefaler, at den eksisterende § 33 i folkeskolelo-
ven udvides i stedet for at oprette juniormesterlæreordning som en selv-
stændig paragraf og dermed øge antallet af paragraffer i loven.
SMVdanmark finder det meget positivt, at kommunerne fremover skal
tilbyde juniormesterlære i 8. og 9. klasse. SMVdanmark opfordrer til, at
det på sigt lokalt bliver muligt for den enkelte kommune eller skole at ud-
byde juniormesterlære fra 7. klasse.
Ungdomsskoleforeningen bemærker, at de hilser tankerne bag junior-
mesterlæren velkommen og vil fremhæve ungdomsskolernes erfaringer
med lignende kombi-tiltag med praktisk og bogligt indhold, fx heltidsun-
dervisninger for 8.-9. årgange, som kan noget af det samme. Ungdoms-
skoleforeningen anfører, at de – i lyset af de kommende års små unge-år-
gange, der vil lægge yderligere pres på en i forvejen voldsom stram kom-
munal økonomi – opfordrer regeringen til at sikre optimale rammer for
udbygget samarbejde mellem eksisterende aktører lokalt – og ikke ude-
lukkende fokusere på oprettelse af nye tiltag, der risikere at øge den in-
terne “konkurrence” om elever og dermed suboptimering af institutioner
fremfor at have fokus på den enkelte unge og dennes behov.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser
vedrørende lovforslagets del om juniormesterlæreordningen og noterer sig
samtidig de konstruktive bemærkninger og forslag til ændringer og præci-
seringer.
2.2.2.1.2. Målgruppe, segregeringsrisiko, klassefællesskab og deltagelse
Autismeforeningen anfører, at ordningen aldrig må blive et påtvunget
valg til de elever og deres forældre, som af mange forskellige grunde ikke
trives i de almene rammer. Et miljøskifte er ifølge foreningen sjældent løs-
ningen på ufrivilligt skolefravær, da det ofte er forhold i forbindelse med
de skolemæssige rammer og dermed ikke nødvendigvis indholdet i un-
dervisningen, der er årsagen til fraværet.
BUPL er bekymret for, at der med etableringen af juniormesterlære i ste-
det skabes et parallelspor til den øvrige undervisning, der vil svække den
enkelte unge i juniormesterlæres tilknytning til skolens fællesskaber. Det
er derfor afgørende, at nogle af de ressourcer, der følger med juniorme-
sterlæreordningen, går til at støtte elevernes tilknytning til bl.a. klassefæl-
lesskabet.
Børne- og Kulturchefforeningen finder, at bestemmelserne lægger op
til en relativ fri optagelse af elever efter ønske fra eleven selv samt foræl-
dre. Foreningen påpeger i den forbindelse, at det er svært at læse sig til,
om skolen forpligtes på at afsøge øvrige muligheder for motivations-
fremme eller andre støttemuligheder, inden juniormesterlære iværksæt-
tes. Foreningen er bekymret for, at de lempelige optagelseskriterier kan
betyde, at en skoles incitament til at fremme motivationen hos ikke-moti-
verede elever mindskes og desuden skaber en mulighed for juniormester-
lære som en segregeringsmulighed for umotiverede elever. I forbindelse
med valg og vurdering af praktiksted påpeger foreningen, at det er posi-
tivt, at skolens ansvar er betonet tydeligere i forhold til aftaleteksten, da
der ellers kan være bekymring for social skævvridning, hvis ansvaret for
praktikpladsen påhviler elev og forældre.
Børnerådet anser det som problematisk, at juniormesterlærerordningen
etableres som et svar på ”skoletræthed”, som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger. Rådet mener, at ”præmissen bør vendes om”, og at ambi-
tionen bør være at forebygge ”skoletræthed” med mere praksisfaglighed,
fordi det er en vigtig del af en motiverende og varieret undervisning.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at lovforslaget rummer en
ny ordning kaldet juniormesterlære i udskolingen, som kan vælges af alle
elever. Det er for DA vigtigt, at rammerne for ordningen ikke bevirker, at
der kommer uheldige incitamenter til, at nogle elever vil blive ekskluderet
af klassefællesskabet for i stedet at være i juniormesterlære. Det kan have
den konsekvens, at udskolingen kommer til at bestå af ordinære klasser
og juniormesterlæreklasser, som kan blive oplevet som “specialklasser”.
DA mener, at praksisfaglighed er til gavn for alle elever, og derfor vil det
være den forkerte vej at gå. Det bør desuden præciseres i implementerin-
gen, hvordan en elev, der fortryder valget af juniormesterlære, vil kunne
vende tilbage til ordinær skolegang mhp. at tage en fuld afgangseksa-
men.
DA mener, at det er en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervs-
uddannelserne, som ministeriet formulerer i sin tilgang til juniormester-
lære, ved at se ordningen som et tilbud til elever, som “overvejer at påbe-
gynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skole-
trætte”. DA bemærker, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendigvis
skal være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at
EUD er en krævende uddannelse, der ikke alene bør kobles med skole-
trætte elever.
Danmarks Lærerforening er bekymret for, at juniormesterlære vil bi-
drage til yderligere segregering af eleverne og modvirke den almene
dannelse, som undervisningen i folkeskolen sigter imod. Lovforslaget bry-
der således med et bærende princip i folkeskolen om, at der ligger en
vurdering fra både skole, forældre og elev til grund for særlige undervis-
ningstilbud.
Danmarks Lærerforening finder, at en væsentlig del af de nye ressourcer,
der følger med juniormesterlæreordningen, derfor skal gå til at støtte ele-
vernes tilknytning til klassefællesskabet.
Danmarks Lærerforening understreger, at juniormesterlære skal være en
styrkelse af den fælles folkeskole og ikke en ramme for udlicitering af op-
gaver til ungdomsskolen eller erhvervsskolen. Foreningen finder, at det ri-
sikerer at blive endnu et tiltag, der svækker folkeskolen som samfunds-
bærende institution. Muligheden for at tilrettelægge praktikforløb som
halve skoledage bør tydeliggøres med henblik på at fremme fleksibilitet i
ordningen og elevens tilknytning til klassefællesskabet.
Dansklærerforeningen peger på, at der vil blive skabt et A- og et B-hold
og således en kløft mellem de elever, som tager juniormesterlære, og de
som ikke gør, hvilket ikke er meningen med folkeskolen.
Dansk Industri (DI) mener, at juniormesterlæren kan være et yderst
brugbart tilbud til den rette gruppe af elever. DI understreger, at det er
vigtigt, at der fastholdes et overordnet mål om, at flest mulige elever gen-
nemfører folkeskolen med den fulde fagpakke.
DI har derfor en bekymring for, at der med lovforslaget lægges op til, at
beslutningen om, hvorvidt en elev skal i juniormesterlære eller ej, er ele-
vens og forældrenes beslutning alene.
DI mener, at der bør være en fagprofessionel vurdering ind over beslut-
ningen, hvor en lærer med kendskab til elevens faglighed er med til at
træffe beslutning om, hvorvidt dette vil være den mest gunstige vej for
eleven.
DI mener, at den manglende visitation kan føre til, at den forkerte gruppe
elever tilvælger juniormesterlæren og utilsigtet fravælger folkeskolens
fulde fagpakke, som er den basiskompetence, som samfundet finder vig-
tig for alle børns muligheder.
De Anbragtes Vilkår anfører, at juniormesterlære måske kan være en
løsning for nogle elever, som ikke trives i skolen, men de ser en risiko for,
at der med juniormesterlæreordningen kan skabes et B-hold.
De Anbragtes Vilkår bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at
elever i et juniormesterlæreforløb skal få en anden afgangseksamen end
de øvrige elever, og at elever i juniormesterlære således kun vil aflægge
de obligatoriske bundne 9.-klasseprøver i dansk og matematik.
De Anbragtes Vilkår anfører, at de er bekymrede for, at man med forsla-
get om juniormesterlære medvirker til, at nogle elevgrupper skubbes ud
af deres klassefællesskab, idet de vil være fraværende flere dage om
ugen. De Anbragtes Vilkår bemærker, at folkeskolen i stedet bør arbejde
for at kunne rumme flere elever i fællesskabet. De Anbragtes Vilkår me-
ner, at fællesskabet styrkes, når elever på tværs af baggrund og kompe-
tencer mødes og har en skolehverdag sammen. De Anbragtes Vilkår me-
ner, at der skal arbejdes med at styrke folkeskolens evne til at øge den
sociale mobilitet.
De Anbragtes Vilkår giver udtryk for, at mange børn og unge har et liv,
hvor deres hjem og hverdag uden for skolen kræver ekstra energi og kan
fylde så meget, at det i perioder udfordrer deres mulighed for at følge
undervisningen, og at deres vilkår for trivsel og læring dermed ofte er
ekstra svære,
De Anbragtes Vilkår anfører, at de er bekymrede for, at disse elever i ste-
det for at få den ekstra støtte i klassen, som de har brug for til at trives,
udvikle sig fagligt og få deres eksamen, vurderes egnede til at komme i
juniormesterlære. De Anbragtes Vilkår anfører, at der skal gøres en ind-
sats for, at alle elever kan tage folkeskolens obligatoriske afgangsprøver.
De Anbragtes Vilkår giver udtryk for, at hvis udfordringer i skolen handler
om manglende opbakning og lave positive forventninger, da løses det
ikke af et juniormesterlæreforløb, og at mange anbragte børn og unge
samt børn og unge i udsatte positioner kæmper med, at voksne har lave
forventninger til dem.
De Anbragtes Vilkår mener, at valget om at komme i juniormesterlære
skal være et reelt eget valg og ikke en konsekvens af lave forventninger
og dårlig vejledning, som anbragte børn og unge ofte oplever og udsæt-
tes for.
De Anbragtes Vilkår anfører, at de er fortalere for, at der generelt kommer
mere praksislæring for alle elever i folkeskolen, idet det giver mulighed
for at skabe en mere varieret og virkelighedsnær undervisning for alle,
men at en stærk praksisfaglighed ikke må ende med kun at blive et tilbud
for skoletrætte elever.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) problematise-
rer, at det bl.a. i ministeriets overvejelser om juniormesterlærerordningen
fremstår som om, at det kun er skoletrætte elever, som måtte ønske sig
en mere praktisk afslutning på grundskolen. DEG-L mener at det er gæl-
dende for alle elever i folkeskolen, at det praksisfaglige kan bidrage med
en anden vinkel og skabe meningsfuldhed ift. det, der undervises i. Der-
udover er det en ekstra styrke, at undervisningsformen også kan bruges
til at genfinde skoleglæden hos ellers skoletrætte unge. Det mener DEG-L
også, at aftaleteksten og loven generelt anerkender, i og med at alle ele-
ver i folkeskolen med forældrenes samtykke vil kunne deltage i ordnin-
gen, men det betyder også, at bemærkningen giver et uheldigt indtryk af
ordningen og praksisfaglighed generelt.
Danske Skoleelever anfører, at juniormesterlærerens intention om at
skabe en hverdag fyldt med motivation og gå-på-mod er vigtig, men til-
taget er aktuelt forbeholdt et mindretal af elever, der risikerer at være fra-
værende i klassefællesskabet flere dage om ugen. Danske Skoleelever er
ikke klar til at opgive en skole, hvor elever mødes og er sammen på tværs,
og Danske Skoleelever opfatter derfor ikke juniormesterlæren som et po-
sitivt tiltag for eleverne.
Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at juniormesterlæren ikke
må træde i stedet for skolens arbejde med inkluderende undervisning og
de enkelte elevers trivsel. DH er tilfredse med, at alle elever, herunder
også elever, der modtager specialundervisning, vil kunne vælge ordnin-
gen med samtykke fra forældrene, og at der ikke er tale om en visitions-
ordning.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er bekymret for, at ordningen
kan have den konsekvens, at udskolingen af logistiske grunde bliver op-
delt og kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklas-
ser, hvor dem, der vælger juniormesterlæreordningen, risikerer at blive
ekskluderet fra deres klassefællesskab. Ifølge FH er det derfor vigtigt, at
skolerne ved den konkrete tilrettelæggelse af juniormesterlæreordningen
også har fokus på at støtte elevernes tilknytning til klassefællesskabet, ek-
sempelvis ved at tilrettelægge praktikforløb som halve skoledage.
FOA anfører, at juniormesterlæreordning ikke må blive folkeskolens løs-
ning på elever, der kan være sværere at rumme i klassen socialt eller fag-
ligt, eller som er skoletrætte. Folkeskolen skal være for alle børn og konti-
nuerligt arbejde på, at alle børn trives og lærer i folkeskolen.
KL vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at elever får retskrav på junior-
mesterlæreordningen. I stedet bør juniormesterlæreordningen tilbydes på
samme vilkår som i bestemmelserne i § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4-7, hvor det
er skolelederen i dialog med eleven og elevens forældre, som træffer af-
gørelsen. KL er af den opfattelse, at tilbud uden for folkeskolens alminde-
lige rammer bør tildeles på grundlag af en pædagogisk vurdering af, hvad
der er elevens tarv. KL anerkender, at den vurdering skal ske i samarbejde
med eleven og dens forældre.
Skole og Forældre bifalder, at ordningen bliver en ret for elev og foræl-
dre og altså ikke noget, eleven skal visiteres til.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) er positive over for lov-
forslagets hensigt om at styrke borgernes rettigheder ved at give elever
mulighed for at vælge retning i deres skolegang samt vælge flere prakti-
ske fag og større valgfrihed i udskolingen og dermed større mulighed for
at påvirke deres eget skoleskema. LOS bemærker, at lovforslaget anfører,
at alle elever i 8.-9. klasse, herunder elever, der modtager specialundervis-
ning, vil kunne vælge ordningen med samtykke fra forældre, hvorefter det
vil være eleven i samråd med forældrene, der træffer beslutning om del-
tagelse, og at det foreslåede vil betyde, at juniormesterlæreordningen
skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og dermed ikke en visita-
tionsordning.
LOS bemærker, at hensigten med ordningen er, at den skal være relevant
for de elever, “der er kørt trætte i folkeskolen, og har brug for en ny
start”, og dem, “der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfag-
lig vej efter folkeskolen”. LOS er bekymret for, at elever i folkeskolens 8.-9.
klasse, som har svært ved at være i rammen af folkeskolen, bliver oplyst
om juniormesterlærerordningen fremfor at blive henvist til et skoletilbud,
som rummer eleven, og som kunne være det rette for eleven. Eleven kan
hermed potentielt blive frarøvet muligheden for en gymnasial uddan-
nelse.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) me-
ner, at juniormesterlæreordningen ikke må blive folkeskolens løsning for
elever, der kan være sværere at rumme i klassen socialt eller fagligt, eller
som er skoletrætte. REU bemærker, at det er vigtigt, at rammerne for ord-
ningen ikke bevirker, at der kommer uheldige incitamenter til, at nogle
elever vil blive ekskluderet af klassefællesskabet for i stedet at være i juni-
ormesterlære. Dette kan ifølge REU have den konsekvens, at udskolingen
kommer til at bestå af ordinære klasser og juniormesterlæreklasser, som
kan blive oplevet som ”specialklasser”, hvilket ikke vil tale erhvervsuddan-
nelserne op, som det ellers ønskes.
REU mener desuden, at det er en uhensigtsmæssig italesættelse af er-
hvervsuddannelserne, som ministeriet formulerer i sin tilgang til junior-
mesterlære ved at se ordningen som et tilbud til elever, som ”overvejer at
påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være skole-
trætte”. REU anfører, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendigvis skal
være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at i det
tilfælde kan FGU være et relevant tilbud, mens EUD er en krævende ud-
dannelse, der ikke alene bør kobles med skoletrætte elever.
Skolelederforeningen anfører, at praktisk orienterede forløb uden for al-
menskolen altid beror på en faglig vurdering i skolens dialog med hjem-
met og med inddragelse af andre faggrupper af relevans for elevens ud-
vikling og læring, fx PPR-psykolog, UU-vejledning, støtte- og kontaktper-
son m.fl. Foreningen tager derfor afstand fra, at der med lovforslaget nu
ses bort fra denne faglige vurdering ved at give alle elever i folkeskolen
ret til at tilvælge ordningen med samtykke fra forældrene.
SMVdanmark mener, at det er afgørende, at deltagelse i juniormesterlæ-
reordningen er frivillig og ikke pålægges eleven. SMVdanmark giver ud-
tryk for, at det ikke må blive stigmatiserende at indgå i juniormesterlære-
ordningen. Det er derfor afgørende at fastholde formuleringen om, at
“alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra foræl-
dre”.
SMVdanmark opfordrer til, at Børne- og Undervisningsministeriet afhol-
der sig fra at bruge betegnelsen “skoletrætte” om målgruppen for junior-
mesterlære. SMVdanmark giver udtryk for, at det muligvis er betegnende
for en del af eleverne, men ikke for alle, og at en del af målgruppen også
bare vil være elever, der har et ønske om eller behov for et mere praktisk
sigte i folkeskolens udskoling.
Ungdomsskoleforeningen bemærker, at der er mange forskellige mål-
grupper, som har behov for forskellige tilbud – den enkelte unges behov
skal i centrum, ikke kassetænkning.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en bekymring om, at beslut-
ning om deltagelse hviler på forældrene og eleven alene, og at der for sko-
ler kan være et incitament til at tilbyde bestemte elevgrupper ordningen.
Ministeriet noterer sig også en bekymring om, at ordningen bliver et segre-
gerende tilbud. Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig endvidere et
ønske om, at ordningen bliver en visitationsordning.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af afta-
len om folkeskolens kvalitetsprogram, at alle elever i folkeskolen kan til-
vælge ordningen med samtykke fra forældre.
Det fremgår også af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i fol-
keskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at juni-
ormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og
dermed ikke en visitationsordning. Endvidere fremgår det, at det er eleven,
der med forældrenes samtykke træffer beslutning om deltagelse i ordnin-
gen. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne afvise at lade en elev del-
tage i ordningen, hvis eleven har truffet beslutningen med forældrenes
samtykke. Der vil således ikke kunne stilles krav om fx, at eleven skal have
et særligt behov for at deltage i juniormesterlære.
Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke vil
være noget til hinder for efter aftale med eleven og forældrene at inddrage
elevens lærere eller den kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne
opstilles som en forudsætning, at eleven træffer sin beslutning efter inddra-
gelse af den kommunale ungeindsats i medfør af lov om kommunal indsats
for unge under 25 år. Der vil heller ikke kunne stilles krav om, at eleven
f.eks. ikke må være henvist til specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand eller have behov for personlig assistance.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at ordningen ikke
er et segregeret tilbud for elever, der af forskellige årsager ikke trives i den
almene folkeskole. Ministeriet har af samme årsag valgt at følge opfordrin-
gen fra nogle af høringsparterne om at undlade at angive målgruppen som
skoletrætte elever og har derfor slettet sætningen.
Efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse er det særlig essentielt,
at undervisning og vejledning i folkeskolen tilsammen danner afsæt for, at
eleverne kan træffe valg om uddannelsesveje, heriblandt juniormesterlære.
Undervisningen i det obligatoriske emne uddannelse og job skal sammen
med vejledningsindsatsen på 7. klassetrin give eleverne kendskab til ord-
ningen, dem selv og deres styrker i relation hertil. Det skal sikre eleverne et
oplyst og kvalificeret grundlag for at tilvælge ordningen og de muligheder,
som ordningen giver.
Vedrørende tilknytningen til klassefællesskabet bemærker Børne- og Un-
dervisningsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 14, at det vil være op til en lokal beslutning, hvorvidt elever, som har
valgt juniormesterlære, skal samles i én klasse, herunder på tværs af skoler,
eller fortsat skal gå i deres oprindelige klasse. Dermed vil kommunalbesty-
relsen kunne fravige udgangspunktet om, at eleverne i juniormesterlære
bliver undervist sammen med deres klasse på den folkeskole, de er indskre-
vet på, således at kun klassen med juniormesterlæreelevers undervisning
skal tilrettelægges rundt om ordningen.
Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i
skole i dennes oprindelige klasse, skal hele klassen have ugens samlede
matematik- og dansktimer og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlæ-
reforløb undervises i.
For Børne- og Undervisningsministeriet er det afgørende, at tilrettelæggel-
sen af undervisningen sker rundt om ordningen af hensyn til elevernes til-
knytning til det klassefællesskab, de er en del af.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en grundlæggende bekym-
ring om at indføre juniormesterlære i udskolingen, hvis det mod intentio-
nerne bidrager til en opdeling af elever i de ”boglige” og de ”mindre bog-
lige” eller sågar A- og B-hold.
Børne- og Undervisningsministeriet anerkender bekymringen, men påpe-
ger, at det fremgår af aftalen, at kommunerne forpligtes til at oprette juni-
ormesterlære i 8. og 9. klasse. Det fremgår også af aftalen, at det er afgø-
rende at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever har mulig-
hed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere prak-
tisk sigte.
Målet med indførelse af juniormesterlære er at sikre mere varierede under-
visningsforløb, hvor elever har mulighed for at vælge en alternativ afslut-
ning på folkeskolen med et mere praktisk sigte.
Det er ikke i aftalen forudsat, at ordningen skal være et incitament for sko-
lerne til at dæmme op for skolefravær hos den enkelte elev. Det er ej heller
forudsat i aftalen, at ordningen er et alternativ til at give elever den for-
nødne undervisning og støtte samt andre foranstaltninger, som vil kunne
give eleven de fornødne muligheder for at deltage i skolens faglige og soci-
ale fællesskab, højne elevens trivsel eller motivationsfremme. Tværtimod vil
kommuner og skoler fortsat være forpligtede til at tilbyde eleverne fyldest-
gørende undervisning, som elever og forældre kan tage afsæt i ved deres
beslutning om valg af juniormesterlære.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2.2.1.3. Sammenhæng med eksisterende ordninger
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at man skal være påpasselig
med anvendelse af erfaringerne fra “eud 8/9”, da det er en visitationsord-
ning, og elevgrundlaget er meget lille (over en treårig periode har 101
elever deltaget i ordningen ifølge evaluering foretaget i 2023 af EVA).
Dansk Industri (DI) bemærker, at folkeskoleloven allerede indeholder
ordninger, der ligner juniormesterlære, hvorfor man med fordel kunne re-
videre de eksisterende, så de stemmer overens med den politiske aftale
frem for at tilføje nye ordninger til en allerede omfattende lovgivning. DI
henviser til regeringens ønske om generel afbureaukratisering og forsim-
pling af folkeskoleloven.
De Anbragtes Vilkår bemærker, at i folkeskolelovens § 9, stk. 4, findes
der allerede mulighed for at kunne tilbyde undervisningsforløb i 8. og 9.
klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning,
der kan finde sted uden for skolen, og mener derfor ikke, at der er behov
for at udvide ordningen.
FOA bakker op om oprettelse af juniormesterlæreordning i 8. og 9. klasse,
og at det sker samtidig med, at de eksisterende muligheder for, at skole-
lederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb,
jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret.
Det er KL’s opfattelse, at der allerede i dag er gode muligheder i eksiste-
rende lov for at tilrettelægge fleksible forløb for elever med helt eller del-
vist behov for anden skolegang end folkeskolens almene tilbud.
FGU Danmark bemærker, at erfaringerne fra FGU-institutionerne er, lige-
som erfaringerne fra rammeforsøget om eud 8/9, at en mere virksom-
hedsorienteret undervisningstilgang kan give ny motivation for læring for
mange elever. FGU Danmark bemærker, at der via folkeskolelovens § 33,
stk. 4, allerede i dag er mulighed for, at en elev efter afslutning af 7. klasse
kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte for-
løb eller i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse. FGU Danmark
har en opmærksomhed på, at juniormesterlæreordningen skal kunne no-
get andet end de eksisterende muligheder og i højere grad blive brugt, så
der ikke indføres flere regler og administrative procedurer for det samme.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til erfaringerne
fra rammeforsøget eud 8/9, at lovforslagets bemærkninger er skrevet med
øje for, at erfaringsopsamlingens resultater skal ses i lyset af, at rammefor-
søgene kun er afprøvet i tre kommuner (fire skoler), og at der inden for de
deltagende kommuner og skoler er variationer ift. lokale forhold, organise-
ring og tilrettelæggelse af udskolingslinjen. Ministeriet er således opmærk-
som på, at erfaringerne fra disse kommuner derfor ikke nødvendigvis kan
overføres en-til-en til andre kommuner og skoler.
Efter Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse er det særlig essentielt,
at erfaringsopsamlingen viser, at eud 8/9 kan medvirke til, at elever, som
før har haft svært ved at fastholde motivationen i et almindeligt skoletil-
bud, gennemfører folkeskolen med et resultat, som giver dem adgang til at
begynde på en erhvervsuddannelse.
Børne- og Undervisningsministeriets noterer sig udfordringer med at ad-
skille eksisterende muligheder for anderledes udskolingsforløb fra lovforsla-
gets juniormesterlæreordning samt ønske om ikke at udvide disse eksiste-
rende muligheder med en sammenlignelig juniormesterlæreordning.
Det fremgår af aftalen, at de eksisterende muligheder for, at skolelederen
kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkesko-
lelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at juniormesterlære-
ordningen er tænkt som en mellemvej mellem særligt tilrettelagte forløb,
hvor eleven bevarer sin tilknytning til sin eksisterende klasse, men kan få
reduceret fagrækken til dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi (folkesko-
lelovens § 9, stk. 4) og hel eller delvis opfyldelse af undervisningspligten i
erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor ele-
ven som regel ikke længere vil være indskrevet i folkeskolen og oftest kun
vil modtage undervisning i dansk og matematik (folkeskolelovens § 33, stk.
4).
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker slutteligt, at juniormester-
lære således er en integreret del af folkeskolens udskoling, som i modsæt-
ning til de øvrige ordninger resulterer i et særligt afgangsbevis – med de
muligheder for videre uddannelse dette fører med sig.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.2.1.4. Elever, der er henvist til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand
Autismeforeningen anfører, at foreningen har en bekymring vedrørende
de specialpædagogiske kompetencer og ansvaret herfor ifm. et forløb i
juniormesterlære på en arbejdsplads. Foreningen anfører, at autister ge-
nerelt er sent mentalt modnede, og at et tidligt møde med voksenlivet på
en arbejdsplads derfor kan få alvorlige konsekvenser og medvirke til ne-
derlag og følelsen af utilstrækkelighed, idet barnet ikke er lykkedes i sko-
lerammen og møder endnu et nederlag på arbejdspladsen. Dette kræver
ifølge foreningen håndholdte forløb for den enkelte for, at juniormester-
læren bliver en succesoplevelse.
Autismeforeningen gør herudover opmærksom på, at autister ikke trives
med mange skift, og at en uge, der deles mellem skolen og en arbejds-
plads, i en tidlig alder for de fleste vil være et uoverstigeligt krav. Forenin-
gen opfordrer til, at man lytter til de erfaringer, erhvervsskolerne har ifm.
elever med særlige behov, og anfører, at det kræver særlig viden og en
særlig indsats at få elever med handicap til at trives også på arbejdsplad-
sen. Foreningen er bekymrede for, at de fem års prøvetid igen bliver dyrt
for en gruppe elever, og anfører, at børn ikke skal sendes ud af folkesko-
len, fordi de ikke kan tilpasse sig den gængse ramme, og at folkeskolen i
stedet skal tilpasses, så den passer til mangfoldigheden af børn og unge.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) henviser til, at
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at elever, som har været
henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, eller
som har behov for personlig assistance, også kan tilbydes ordningen. Her
opfordrer DEG-L til, at man får klarlagt rammer ift., hvem der sikrer støtte
til eleven, når vedkommende enten er på erhvervsskolen eller virksomhe-
den/arbejdspladspladsen.
Danske Handicaporganisationer (DH) fremhæver, at det er vigtigt, at re-
levant viden om elevens eventuelle særlige behov formidles til virksomhe-
den. Uanset om det er skolen eller fx den kommunale ungeindsats, der
forestår praktikformidlingen, skal dette ske i tæt dialog og overensstem-
melse med eleven (og dennes forældre). DH bemærker, at det skal afkla-
res, hvem der er ansvarlig for at stille hjælpemidler såsom fx ordblinde-
pakker, skærmlæsere eller mentorstøtte til rådighed, hvis eleven har be-
hov for dette i forbindelse med juniormesterlæren.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at folkeskole-
loven er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og
specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, hvorfor man i lov-
forslaget bør forholde sig til, hvordan juniormesterlærerordningen skal se
ud for denne type skoletilbud. Derudover har de to førnævnte skoletilbud
indgået kvalitetsaftaler med deres beliggenhedskommune, hvori det
fremgår, at ved elevers fritagelse fra fag skal der indgås aftale med en lo-
kal skoleleder, som kan godkende dette. LOS ønsker, at det i lovgivningen
tydeliggøres, hvorvidt juniormesterlærerordningen trumfer, hvad der er
gældende ret for behandlings- og specialundervisningstilbud mht. frita-
gelse fra fag, eller hvordan juniormesterlærerordningen skal organiseres
på disse typer af skoletilbud.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever, der er henvist til
segregerede specialundervisningstilbud, vil også kunne vælge juniormester-
læreordning. Det bemærkes dog, at beslutningen om tilrettelæggelsen af
elevens juniormesterlæreordning, herunder eventuel godkendelse af prak-
tiksted, vil skulle træffes af en skoleleder ved en folkeskole. Det betyder for
elever på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervis-
ningstilbud på børne- og ungehjem, at tilrettelæggelsen skal drøftes med
den skoleleder, som også træffer beslutninger om fritagelse fra fag og prø-
ver for specialundervisningstilbuddets elever. Dette er præciseret i lovforsla-
get.
Med hensyn til, om der er de fornødne specialpædagogiske kompetencer på
virksomhederne og ansvaret herfor, bemærker Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet, at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at elever med behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den
fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, og at elever med sær-
lige behov tilbydes supplerende undervisning, anden faglig støtte og per-
sonlig assistance i overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at
der tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske rådgivning i forbin-
delse hermed. Det er således skolens ansvar at stille den nødvendige speci-
alpædagogiske bistand mv. til rådighed i den tid, hvor eleven er i virksom-
hedspraktik. Det samme gælder for elever, der deltager i praktiske under-
visningsforløb på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner
for forberedende grunduddannelse eller ungdomsskolen.
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i folkesko-
lelovens § 9 a, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at der
skal indgås en aftale mellem eleven og elevens forældre på den ene side og
en virksomhed på den anden side om praktikforløbet, som kan danne
grundlag for skolelederens vurdering af, om praktikken lever op til kravene
i loven. Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at de un-
dervisningsmæssige behov hos den elev, der skal i praktik, vil have betyd-
ning for kravene til praktikstedet. Der vil bl.a. skulle lægges vægt på, om
det fx er en elev med behov for et praktiksted med særlige didaktiske og
pædagogiske kompetencer.
Det vil ikke være en betingelse, at aftalen med virksomheden lever op til
alle de samme krav som en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og
en uddannelsesinstitution, men mangler i aftalen vil kunne føre til, at skole-
lederen ikke kan foretage den nødvendige godkendelse af praktikken.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en praktikaftale, der ikke
indeholder de nødvendige oplysninger eller ikke kan antages at ville give
eleven det krævede udbytte, vil skulle afvises af skolelederen. I så fald vil
skolelederen skulle finde et egnet tilbud på baggrund af pædagogisk-psy-
kologisk rådgivning på samme måde, som når det er nødvendigt at henvise
til en specialskole osv., fordi den almindelige undervisning på skolen ikke
kan imødekomme elevens særlige behov.
Det fremgår i øvrigt af de indledende bemærkninger i lovudkastet, at der
forventes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde for-
slag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens speci-
alundervisning og anden specialpædagogisk bistand med formålet om at
styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspert-
gruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter
forligskredsen vil tage stilling til dette.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2.2.1.5. Indholdet af undervisningen i fagene
Danmarks Vejlederforening påpeger, at der vil være erhvervsuddannel-
ser, der vil være svære for elever at gennemføre, hvis de alene har haft
dansk og matematik. Foreningen opfatter lovforslaget sådan, at det vil
være hensigtsmæssigt, at der undervises i engelsk og fysik/kemi, men at
det ikke bliver et krav at det udbydes. Danmarks Vejlederforeningen me-
ner derfor, at der skal en grundig information til, inden samtykket gives,
om lokale forhold i forhold til fag og videre muligheder. Denne informa-
tion kunne med fordel gives i forbindelse med inddragelse af en lokal
KUI-vejleder i beslutningsfasen.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne finder, at
det er afgørende, at disse elever fortsat opnår muligheden for at opnå ni-
veau i fagene dansk og matematik mhp. fortsat uddannelse. Og gerne
ved, at den øgede frihed til lokal tilrettelæggelse af tilbud om lektiehjælp
og faglig fordybelse aktivt bringes i spil for netop denne målgruppe.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) vil løfte en
bekymring om den reducerede fagrække, som eleverne i ordningen skal
undervises i. Der står i lovforslaget, at denne fagrække kun som minimum
skal omfatte dansk og matematik, selvom der i forsøgsordningen med
EUD 8/9 også var undervisning i engelsk og fysik/kemi. Fagrækken i for-
søgsordningen hang således bedre sammen med det faglige niveau i en
række fag, som eleverne senere ville møde på de fleste erhvervsuddan-
nelser. Trods opfordringen til kommunerne i bemærkningerne til lov-
forslagets enkelte bestemmelser om, at de i videst muligt omfang skal
undervise i engelsk og fysik/kemi i juniormesterlæreordningen, skaber det
bekymring hos DEG-L, at det er valgfrit.
DEG-L finder det uhensigtsmæssigt, at eleverne fra juniormesterlærerord-
ningen, hvis de vælger at tage 10. klasse, ikke her får krav på muligheden
for at genoptage faget engelsk. Engelsk er et fag på mange erhvervsud-
dannelser, hvorfor det er en stor fordel, hvis eleverne har haft det i de
ældste klasser, så det faglige spring i overgangen til ungdomsuddannelse
mindskes. Hvis juniormesterlæreordningen ikke skal kunne give adgang
til EUX, jf. § 2 ændring 2, kunne 10. klasse være muligheden for eleven til
at tage de fag, som kunne forberede dem på optagelsesprøve og -sam-
tale samt deres generelle videre færd i uddannelsessystemet.
Efterskoleforeningen er interesseret i at få de frihedsgrader, der ligger i
ordningen med bl.a. reduceret fagrække. Efterskoler har efter gældende
regler mulighed for, at brobygning, studie- og erhvervspraktik kan ud-
gøre op til 1/7 af kursustiden, men der er ingen særskilte undtagelsesbe-
stemmelser omkring reduceret skema eller færre prøver. Det udfordrer ef-
terskolernes mulighed for at udvikle relevante forløb for fx elever, der har
været skolevægrede i folkeskolen.
KL opfordrer til, at rammerne for placering af almenundervisningen bliver
så fleksible for kommunerne og skolerne som muligt. Det vil være hen-
sigtsmæssigt for kommunerne at kunne udbyde juniormesterlæres al-
menundervisning i regi af ungdomsskolen i lighed med det, der er muligt
i dag med § 33. Det vil lette kommunerne væsentligt i oprettelsen af til-
bud og have betydning for ordningens attraktivitet, at elever, som modta-
ger den praktiske del af juniormesterlære på en ungdomsskole, også kan
modtage almenundervisningen på ungdomsskolen.
FGU Danmark bemærker, at det fremgår, at folkeskolelederen kan til-
byde elever, som har været i juniormesterlære, brobygning til bl.a. en
ungdomsuddannelse i 10. klasse. FGU Danmark informerer om, at elever i
folkeskolens 10. klasse pr. 1. januar 2025 får mulighed for at komme i
brobygning på FGU i op til 10 dage, og at dette også bør være en mulig-
hed for elever, som har været i juniormesterlære.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) an-
fører, at det er uklart, om eleverne i juniormesterlære er fritaget fra obli-
gatorisk erhvervspraktik, og at dette bør præciseres.
Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er vigtigt med grundig
information til eleverne og deres forældre forud for beslutning om delta-
gelse i juniormesterlæreordningen, således at deres samtykke gives på et
frivilligt og oplyst grundlag. Det fremgår derfor også af lovudkastets be-
mærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 2,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at den kommunale ungeindsats vil
få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer
at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8. klasse.
Det fremgår endvidere samme sted, at der ikke vil være noget til hinder for
efter aftale med eleven og forældrene at inddrage elevens lærere eller den
kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne opstilles som en forudsæt-
ning, at eleven træffer sin beslutning efter inddragelse af den kommunale
ungeindsats i medfør af lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Vedrørende undervisning i en reduceret fagrække bestående af (minimum)
dansk og matematik bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det
er den politiske intention med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram,
som ligger til grund for lovforslaget, at eleverne skal undervises i en reduce-
ret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Samtidig
lægger juniormesterlæreordningen op til et kontinuum af muligheder for
en alternativ tilrettelæggelse af udskolingen, hvor mulighederne for reduk-
tion af fagrækken varierer, jf. hertil høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.3.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en reduceret fagrække,
hvor engelsk ikke indgår, vil betyde, at elevens muligheder for at deltage i
engelskundervisningen i 10. klasse ikke nødvendigvis vil svare til det niveau,
som undervisningen forudsætter. Det vil betyde, at den enkelte elev vil
skulle modtage supplerende undervisning for at kunne opnå denne samme
faglige niveau som de øvrige elever i 10. klasse. De økonomiske forudsæt-
ninger bag juniormesterlæreordningen rummer ikke muligheden for at give
eleven krav på engelskundervisning i 10. klasse. Det fremgår dog af lovud-
kastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens §
19 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., som affattet ved lovudkastets § 1, nr. 43 (se lov-
forslagets § 1, nr. 44), at skolelederen vil kunne vælge at give eleven under-
visning i engelsk med den fornødne supplerende undervisning eller anden
faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 19 i, stk. 2, men eleven vil ikke have krav
herpå.
Børne- og Undervisningsministeriet anerkender endvidere bekymringen for,
at den reducerede fagrække kan have indflydelse på elevernes mulighed for
at gennemføre en erhvervsuddannelse, idet der på nogle erhvervsuddannel-
ser stilles krav om, at eleverne skal gennemføre eller bestå eksempelvis en-
gelsk og fysik/kemi på bestemte niveauer. Det fremgår derfor også af lov-
udkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens
§ 9 a, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at det vil være hen-
sigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang underviser i engelsk
og fysik/kemi.
Intentionen med erhvervspraktik til alle er at gøre erhvervspraktik obligato-
risk for alle elever. For elever i juniormesterlæreordningen er der dog lagt
op til, at skolens leder vil kunne vælge om, at eleverne skal modtage under-
visning i valgfag, herunder obligatoriske praktiske/musiske valgfag, eller
deltage i erhvervspraktik. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger
til bestemmelsen. For nogle elever vil det betyde, at de kan supplere deres
praktiske undervisningsforløb på eksempelvis en institution for erhvervsret-
tet uddannelse med fem dages praktik.
Vedr. fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen fremgår det af den fore-
slåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 1, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 14, at forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor eleven bli-
ver i sit klassefællesskab, vil skemaet for hele klassen skulle tage højde for
eleven i juniormesterlære. Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om
ugen, hvor eleven er i skole, skal hele klassen have ugens samlede mate-
matik- og dansktimer, og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlærefor-
løb undervises i.
Vedr. ungdomsskolens muligheder for at udbyde juniormesterlæreordnin-
gens almindelige undervisning bemærker Børne- og Undervisningsministe-
riet, at skolens leder efter anmodning fra forældrene kan tillade, at en elev
på 7.-9. klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i
undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ung-
domsskole, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 8. Ungdomsskolens adgang til at
give undervisningen er reguleret i ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 5,
hvorefter ungdomsskoletilbuddet kan omfatte undervisning i folkeskolens
fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskole-
lovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8. Det fremgår af forarbejderne til bestem-
melsen i ungdomsskoleloven, at ”bestemmelsen vil kunne anvendes i for-
hold til kortere eller længere varende forløb inden for et eller flere fag eller
stofområde for enkelte elever”, jf. Folketingstidende 2013-14, L 51 som
fremsat, side 65f. Bestemmelserne giver således ikke mulighed for, at ung-
domsskolen kan varetage undervisningen i hele fag inden for folkeskolens
fagrække, eller at beslutningen herom træffes for en større gruppe elever
eller på skolens foranledning.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at elever, som har deltaget i
juniormesterlæreordningen, får de samme brobygningsmuligheder som øv-
rige elever i 10. klasse. Det betyder, at brobygning til FGU også vil blive en
mulighed. Det skal hertil bemærkes, at brobygning til FGU kun er målrettet
en lille andel elever, som vurderes ikke at kunne påbegynde og gennemføre
en ungdomsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. En elevs
deltagelse i juniormesterlæreordningen vil ikke få indflydelse på, om eleven
får tilbud om brobygning til FGU, men kommunalbestyrelsen får mulighed
for at tilbyde en elev brobygning til FGU, hvis eleven vurderes at være i
målgruppen for forberedende grunduddannelse. Eleven får herved ikke ret
til at blive tilbudt dette.
Vedr. frie skoler – det vil sige frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler –
bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at en fri grundskole ikke er
forpligtet til at tilbyde juniormesterlæreordningen.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2.2.1.6. Praktik i virksomheder
Børnerådet anfører, at såfremt en del af elevens undervisning varetages i
en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at der stilles høje krav
til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virksomhed og sko-
leleder. Rådet bemærker, at skolelederen ikke alene skal føre tilsyn med,
at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens formål, men også at
virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv, og at dette bl.a. betyder,
at de fornødne pædagogiske kompetencer er til stede, og at elevens ret
til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø efterleves.
Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at for virksomhederne er det af-
gørende for udbredelse af juniormesterlære, at der sikres tydelighed i ar-
bejdsmiljøreglerne om, hvad eleverne må lave.
DA finder, at det er positivt, at det i bemærkningerne til lovforslaget er
beskrevet, at elever i juniormesterlære vil være dækket af statens erstat-
ningsordning.
DA kvitterer for den rolle, som i lovforslaget tilskrives arbejdsgiverorgani-
sationerne ift. samarbejde om initiativet og ser frem til at blive inddraget i
implementeringen.
Dansk Metal giver udtryk for, at juniormesterlæren vil være relevant og
meningsfuld for industrien, hvis eleverne får lov til at udføre flere opgaver
under fuldt forsvarlige arbejdsmiljøforhold. Dansk Metal bemærker hertil,
at den teknologiske udvikling inden for maskiner og håndværktøjer har
udviklet sig markant, siden de oprindelige arbejdsmiljøregler blev fastlagt.
Dansk Metal anfører, at på en lang række områder er sikkerheden blevet
en integreret del af maskiner og værktøj, men at det ikke ændrer på, at
det stadig er yderst vigtigt, at anvendelsen af maskiner og værktøj fore-
går under betryggende forhold. Dansk Metal bemærker, at sikkerhed og
arbejdsmiljø på de enkelte virksomheder både handler om sikre maskiner
og værktøj, men også om introduktion, instruktion, oplæring, opsyn og
tilsyn – i den rækkefølge. Dansk Metal og Dansk Industri har i fælles-
skab udarbejdet forslag om ændringer af arbejdsmiljølovens regler om
unges arbejde i industrien.
Dansk Metal anfører desuden, at relevante arbejdstagerorganisationer
ifølge Dansk Metal skal inddrages på lige fod med arbejdsgiverorganisati-
onerne i arbejdet med at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og
virksomheder, så vidt muligt lever op til lovens krav.
Dansk Industri (DI) mener, at rollen som erhvervsplaymaker, der bør
etableres i forbindelse med den obligatoriske erhvervspraktik, endvidere
kan anvendes til at finde egnede virksomheder til den elev, der måtte
have behov for at finde et sted at komme i juniormesterlære.
DI bemærker, at det er en kendsgerning, at en stor del af de elever, der
har udfordringer med den klassiske skolegang, har forældre, der er min-
dre ressourcestærke. Derfor mener DI, at det er særligt vigtigt, at kommu-
nerne understøtter skoler og elever i at finde en virksomhed til eleven,
der skal i juniormesterlære.
DI mener, at mulighederne for at indfri intentionerne med juniormester-
læren er betinget af, at der åbnes op for, at de unge kan udføre andre og
nye arbejdsopgaver end de nuværende arbejdsmiljøregler giver mulighed
for. DI mener endvidere, at reglerne reelt set betyder, at de unge fasthol-
des i en tilskuerrolle på de virksomheder, som kunne være interesserede i
at åbne dørene for de unge. DI bemærker hertil, at hvis eleverne i junior-
mesterlære kun passivt kan iagttage ansatte på virksomheden, vil det ikke
være noget, som bidrager til elevens (eller virksomhedens) motivation og
dermed også læringsudbytte.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at kun ”arbejdsgi-
verorganisationer” og ”virksomheder” er nævnt i forhold til juniormester-
læreordningen. FH opfordrer til, at disse udtryk erstattes af hhv. ”arbejds-
markedets parter” og ”arbejdspladser”, dels for at sikre arbejdsmarkeds-
mæssig ligestilling, dels for ikke at udelukke juniormesterlære på offent-
lige arbejdspladser. Foruden denne ligestilling er det efter FH’s opfattelse
uklart, hvordan det sikres, og hvem der sikrer elevernes vilkår og rettighe-
der, når de er i juniormesterlære på en arbejdsplads. FH anfører, at der fx
bør sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift., hvad eleverne i juniorme-
sterlære må arbejde med, og at det fx kan gøres ved at indskrive junior-
mesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på en måde, der under-
støtter elevens mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på virksomhe-
den på en forsvarlig måde. Der kan også skeles til vilkårene for ’trainee-
ordninger’, fx på industriens område, eller de gældende regler for fritids-
job/spire-jobordninger, da aldersgruppen er tilsvarende.
FH mener, at juniormesterlære som udgangspunkt bør bygge på praktik-
forløb på arbejdspladser, og at det i den forbindelse er vigtigt, at kommu-
nen etablerer et samarbejde med lokale virksomheder og offentlige ar-
bejdspladser, fx gennem en praktikformidling forankret i den kommunale
ungeindsats.
FOA foreslår, at ”virksomhed” ændres til ”offentlig eller privat arbejds-
plads”. Der skal også være adgang til, at kommunerne kan oprette junior-
mesterlærepladser på kommunale arbejdspladser, og at der skal være
krav om en fast juniormesterlære-mentor på arbejdspladsen.
FOA anfører endvidere, at det er helt centralt at sikre vilkårene for ele-
verne i juniormesterlære, når de er i praktik, herunder bl.a. arbejdsmiljø-
regler for alenearbejde, betjening af maskiner, brug af kemikalier mv.
Reglerne for hvilke opgaver elever i juniormesterlære kan varetage, kan
med fordel følge reglerne for fritidsjob/spire-ordninger, da aldersgruppen
er tilsvarende. Der bør være stort fokus på, at juniormesterlæreordningen
ikke udvikler sig til at blive ulønnede fritidsjob/spireordninger.
FOA tilkendegiver, at arbejdstagerorganisationer skal inddrages på linje
med arbejdsgiverorganisationer.
FGU Danmark informerer om, at i forbindelse med FGU’s egu-spor kan
den kommunale ungeindsats (KUI) uddelegere den praktikpladsopsø-
gende indsats til en FGU-institution på baggrund af en Lokal samarbejds-
aftale, og at erfaringerne fra FGU er, at der indgås meget forskellige sam-
arbejdsaftaler, herunder omkring økonomi, hvilket kan skabe forskellige
incitamenter og muligheder for at etablere praktikpladser og praktiske
undervisningsforløb.
FGU Danmark bemærker, at en undersøgelse af anvendelse af erhvervs-
praktik i folkeskolen fra 2021 viste, at nogle unge oplever det som en ud-
fordring selv at skulle finde praktikplads pga. manglende ressourcer og
netværk. FGU Danmark har i den forbindelse en opmærksomhed på, at
bestemmelsen ikke må skævvride de unges muligheder, så det kun er res-
sourcestærke elever (og forældre), som kan komme i praktik i virksomhe-
der, mens de elever, som ikke finder en praktikplads, kun kan komme i et
praktisk undervisningsforløb, fx på en FGU-institution via kommunen.
FGU finder, at det er vigtigt, at der ikke skabes en stigmatisering af de
unge. FGU Danmark opfordrer til, at der udarbejdes en standardskabelon
for praktikaftalen, som stilles til rådighed i forbindelse med indgåelse af
praktikaftaler.
FGU Danmark finder det positivt, at arbejdsgiverorganisationerne inddra-
ges i arbejdet for at understøtte implementeringen af initiativet. FGU
Danmark stiller sig også til rådighed, fx i forhold til at udbrede og dele
FGU-institutionernes erfaringer med at skabe individuelt tilrettelagte for-
løb, der veksler mellem skoleforløb og praktik samt prøveafholdelse.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) an-
fører, at der bør sikres tydelighed i arbejdsmiljøreglerne ift., hvad eleverne
i juniormesterlære må arbejde med, herunder regler for alenearbejde, be-
tjening af maskiner, brug af kemikalier mv. Det kan fx gøres ved at ind-
skrive juniormesterlære i bekendtgørelsen om unges arbejde på en måde,
som understøtter elevens mulighed for at prøve kræfter med arbejdet på
arbejdspladsen på en forsvarlig måde, og dette er ligeledes relevant at
præcisere for elever, der deltager i juniormesterlære på en uddannelses-
institution.
Skolelederforeningen bemærker, at der bør være en opmærksomhed
på, hvorvidt der er lovgivningsmæssige barrierer ift., at eleverne kan få
meningsfulde og motiverende opgaver i deres juniormesterlæreforløb i
virksomhederne.
SMVdanmark bifalder den politiske beslutning om, at juniormesterlære
skal kunne afvikles henholdsvis i en virksomhed, på en erhvervsskole eller
på en FGU-institution eller en kombination af disse. SMVdanmark mener,
at denne bredde i mulighederne er afgørende for, at tilbuddet kan imø-
dekomme de individuelle behov hos den enkelte elev.
SMVdanmark bemærker, at det er afgørende at få afklaret arbejdsmiljø-
regler ift. elevernes ophold på virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Hvis ordningen skal blive en succes, er det afgørende, at der er klare ram-
mer for, hvad eleverne må lave, samt at eleverne rent faktisk får mulighed
for at prøve kræfter med reelle praksisfaglige opgaver. Dette kræver et
tværministerielt arbejde med inddragelse af som minimum Beskæftigel-
sesministeriet.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at forslaget vil
forudsætte et stærkt udvidet samarbejde med KUI, som i forvejen har
tætte kontakter til kommunens og de omkringliggende kommuners virk-
somheder, og øvrige uddannelsesinstitutioner. Deltagelse i juniormester-
lærepraktikken må ikke medføre udgifter for elever eller forældre i for-
hold til transport, værnemidler etc.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til forslaget om, at adgan-
gen til at komme i virksomhedspraktik udvides til offentlige arbejdsgivere,
at der med en virksomhed menes en juridisk enhed eller produktionsenhed,
der er registreret i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR-loven). Efter CVR-lovens § 3, nr. 4-7, omfatter
dette også en statslig administrativ enhed, en region, en kommune og et
kommunalt fællesskab. Dette er tilføjet i lovforslagets bemærkninger til den
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 14.
Vedrørende godkendelse af praktikplads og skolens ansvar ift. vurdering af
praktikplads og mulighed for at følge med i elevens forløb bemærker
Børne- og Undervisningsministeriet, at skolelederen i dialog med foræl-
drene skal godkende praktikpladsen. Det er også ministeriets opfattelse, at
skolens ansvar og mulighed for at følge med i elevens praktikforløb er tyde-
ligt beskrevet i lovudkastets bemærkninger.
Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer til, at kommuner og skoler
undersøger om virksomheden i forvejen indgår i samarbejder med offent-
lige uddannelsesinstitutioner.
Flere høringsparter har opfordret til, at lovforslaget i højere grad forholder
sig til kravene til elevernes arbejds- og undervisningsmiljø, herunder at lov-
forslaget indeholder ændringer af arbejdsmiljøreglerne for elever i junior-
mesterlæreordning, så de kan mere, end de aktuelt vil kunne. Aftalen om
folkeskolens kvalitetsprogram behandler ikke disse emner, hvorfor spørgs-
målene ligger uden for lovforslaget. Børne- og Undervisningsministeriet er
dog opmærksom på behovet og vil arbejde for at kunne foretage de nød-
vendige ændringer, før juniormesterlæreordningen træder i kraft.
Flere høringsparter har tilkendegivet ønske om inddragelse af både arbejds-
tager- og arbejdsgiverorganisationer i arbejdet med at understøtte indgåel-
sen af praktikaftaler for elever i juniormesterlære.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen
om folkeskolens kvalitetsprogram, at det er centralt, at initiativet løftes i
samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne for at understøtte imple-
menteringen af initiativet. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe, som
skal være med til at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og virk-
somheder, så vidt muligt lever op til lovens krav. Arbejdsgruppen får også
til opgave at kvalificere realiseringen af juniormesterlæreordningen, er-
hvervspraktik, lokale valgfag og erhvervslivets indtræden i skolebestyrel-
serne. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra DA, KL, Danske
Regioner, parter fra Sammen om Skolen, FH og Børne- og Undervisnings-
ministeriet.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2.2.1.7. Praktiske undervisningsforløb på erhvervsskoler, fgu og
ungdomsskoler som led i juniormesterlæreordningen
Danmarks Lærerforening finder, at hvis juniormesterlære delvist kan be-
stå af forløb på erhvervsskoler, finder foreningen, at børne- og under-
visningsministeren bør bruge lovforslagets bemyndigelser aktivt til at
sætte rammer for de priser, som erhvervsskoler må kræve af kommunen
for betaling af undervisningsforløb og undervisningsmidler. Det skal ske
for at sikre et ensartet og rimeligt prisniveau for juniormesterlære og for
at undgå yderligere økonomisk udhuling af folkeskolens almenområde.
Dansk Industri (DI) foreslår, at frie fagskoler tilføjes til juniormesterlære-
ordningen på lige fod med institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
FGU-institutioner og ungdomsskoler.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) bemærker, at
der med lovforslaget lægges op til, at kommuner og erhvervsskoler skal
indgå driftsoverenskomst i forhold til de juniormesterlærerforløb der gen-
nemføres på eller i samarbejde med en erhvervsskole. DEG-L foreslår her,
at der igangsættes et arbejde mellem DEG-L og KL med Børne- og Un-
dervisningsministeriet for bordenden med henblik på, at der udarbejdes
en skabelon for en standardaftale mellem kommuner og erhvervsskoler.
Mange erhvervsskoler samarbejder i dag med flere forskellige kommuner,
og en skabelon for en standardaftale vil lette arbejdet for både kommu-
ner og erhvervsskole.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bakker
op om, at ordningen også kan afvikles som særligt tilrettelagte forløb på
en erhvervsuddannelse eller i FGU-regi.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) opfordrer til, at også Frie Fagsko-
ler indgår som udbyder af juniormesterlæreordningen. Frie Fagskoler har i
dag god erfaring med at styrke skoletrætte og praktisk orienterede unge
både fagligt, socialt og personligt, og samtidig har skolerne de nødven-
dige værksteder og undervisere til at varetage opgaven. Som Ungdoms-
skoleforeningen fremhæver i deres høringssvar, må juniormesterlæreord-
ningen dog ikke erstatte eller udskyde muligheden for at deltage i hel-
tidsundervisning i ungdomsskolen på 8. eller 9. klassetrin.
DFS finder det positivt, at lovforslaget lægger op til, at unge, der har gen-
nemført juniormesterlære, får adgang til erhvervsuddannelserne med en
adgangseksamen, som ikke kræver aflæggelse af prøver i alle fag. Lige-
som Ungdomsskoleforeningen vil DFS opfordre til, at denne mulighed
også kan komme til at gælde for ungdomsskolernes heltidsundervisning.
KL hilser muligheden for at placere undervisningen i de praktiske forløb
på erhvervsskoler, ungdomsskoler og FGU velkommen.
Foreningen af Frie Fagskoler (FaFF) undrer sig over, at frie fagskoler ikke
er blevet ligestillet med andre institutioner såsom FGU og den kommu-
nale ungdomsskole i forhold til at udbyde praktiske undervisningsforløb.
FaFF beskriver i denne forbindelse til de frie fagskolers gode erfaring på
området, og bemærker, at ved at inddrage de frie fagskoler i juniorme-
sterlæreordningen kan elever og forældre og kommuner drage nytte af
en bredere vifte af tilbud med praktiske undervisningsforløb, hvilket bl.a.
kan understøtte eleverne og deres valg af erhvervsuddannelse og over-
gang til en læreplads. FaFF bemærker, at denne udvidelse yderligere vil
styrke samarbejdet mellem folkeskoler og de frie fagskoler samt skabe
mere varierede læringsmiljøer, hvilket i sidste ende kan understøtte ele-
vernes læring, motivation og trivsel samt valg af en praktisk orienteret
uddannelsesretning.
FGU Danmark finder det generelt positivt, at der indføres juniormester-
lære i folkeskolens 8. og 9. klasse, og at der gives mulighed for, at junior-
mesterlæren kan ske på en FGU-institution.
FGU Danmark bemærker, at det ikke fremgår, hvordan det sikres, at po-
tentielt alle 8. og 9. klasseelever kan komme i juniormesterlære, herunder
om de mulige aftagerinstitutioner er forpligtet til at tage folkeskoleelever
i juniormesterlære. FGU Danmark giver udtryk for, at det er afgørende, at
de aftagende institutioner får mulighed for at tilrettelægge juniormester-
læren efter lokale forhold og får medbestemmelse på indholdet af ord-
ningen, så det både bliver meningsfuldt for eleverne i juniormesterlære,
men også for skolens egne elever.
FGU Danmark bemærker, at det ikke fremgår, at der er særlige kompe-
tencekrav til medarbejdere, som skal forestå juniormesterlæren.
FGU Danmark bemærker, at der bør være fokus på at understøtte over-
enskomster på juniormesterlæreområdet, og der bør laves en rettesnor
for økonomisk kompensation for at tage elever i juniormesterlære for at
understøtte ensretning af tilbuddet på landsplan.
SMVdanmark bifalder den politiske beslutning om, at juniormesterlære
skal kunne afvikles henholdsvis i en virksomhed, på en erhvervsskole eller
på en FGU-institution eller en kombination af disse. SMVdanmark mener,
at denne bredde i mulighederne er afgørende for, at tilbuddet kan imø-
dekomme de individuelle behov hos den enkelte elev. SMVdanmark me-
ner desuden, at det konkret også er afgørende, at muligheden for at af-
vikle juniormesterlære på en erhvervsskole eller FGU i udgangspunktet
bliver en ret for alle elever og ikke kun de elever, der ikke kan finde en
praktikplads i en virksomhed.
SMVdanmark påpeger, at det er uklart, om den lokale skoleledelse skal
godkende, at juniormesterlæreforløb kan afvikles på en erhvervsskole el-
ler EGU lokalt. SMVdanmark opfordrer til, at det tydeligt skal fremgå, at
elever altid vil kunne afvikle juniormesterlære på en erhvervsskole eller
FGU.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig både ungdomsskolernes og
de frie fagskolers gode erfaringer med særlige elevgrupper og praktiske un-
dervisningsforløb.
Ministeriet noterer sig endvidere et ønske om, at frie fagskoler bliver tilføjet
til opregningen af institutioner, hvor elever i juniormesterlære kan deltage i
praktiske undervisningsforløb. Ministeriet skal hertil bemærke, at det frem-
går af aftalen, at der fremover skal være mere praktisk undervisning og
valgfrihed til de ældste elever, og at elever tilknyttes en virksomhed eller
praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-institution
eller eventuelt den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen i et
praktikforløb. Efter ministeriets opfattelse er det således forudsat i aftalen,
at praktikforløbene vil skulle foregå på en af de nævnte uddannelsesinstitu-
tioner, hvorfor frie fagskoler af den årsag ikke er medtaget i opregningen i
lovudkastet.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at den enkelte uddannelses-
institution kan sige nej til en elev i juniormesterlæreordningen, hvis det i
praksis er uladsiggørligt at etablere et forløb. En selvejende uddannelsesin-
stitution kan også afvise at indgå overenskomst med en kommune, hvis de
tilbudte vilkår ikke giver institutionen mulighed for at varetage sin samlede
opgave, herunder hvis finansieringen heraf ikke er tilstrækkelig.
Børne- og Undervisningsministeriet skal endvidere bemærke, at den fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelse forventes at blive anvendt til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af de overenskomster, der skal indgås
mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner. I disse regler vil
ministeriet fastlægge rammerne for uddannelsesinstitutionernes mulighed
for at sætte deres eget præg på juniormesterlæreforløbet, ligesom overens-
komsterne vil være grundlaget for et tæt samarbejde mellem skole og ud-
dannelsesinstitution.
Ministeriet kan oplyse, at ministeriet i anden sammenhæng udarbejder et
vejledende takstkatalog for samarbejde mellem erhvervsskoler og grund-
skoler om undervisning i valgfag. Takstkataloget er tilgængeligt på hjem-
mesiden: https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/oekonomi-og-drift/re-
gulerede-institutioner/takstkatalog-og-finanslov/takstkatalog.
Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.2, at der
er lagt vægt på, at der skal være en vis fleksibilitet i forhold til kommuner-
nes adgang til at planlægge tilbuddet efter lokale hensyn.
Vedr. forholdet mellem praktik i en virksomhed og praktiske undervisnings-
forløb bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at begge forløb kan
være gavnlige, og at det afhænger af den enkelte elev, hvilket forløb der vil
være mest gavnligt.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i
folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at for
elever, der ønsker juniormesterlære, men som ikke kan finde en virksom-
hed, som vil tilbyde praktik, vil kommunen skulle sørge for, at eleven kan
komme i praktiske undervisningsforløb i form af et forløb på en institution
for erhvervsrettet uddannelse, en FGU-institution eller den kommunale
ungdomsskole. I lovforslaget er der foretaget en terminologisk opdatering.
Derved lægges op til, at muligheden for praktik i en virksomhed afsøges
først, hvorefter de øvrige muligheder aktualiseres. En elev kan dog godt
konkret ønske at komme i et praktisk undervisningsforløb på en uddannel-
sesinstitution frem for en virksomhed.
Børne- og Undervisningsministeriet skal videre bemærke, at vedr. erstat-
ningssager mod eleverne fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som
praktiksted, vil være et forhold mellem uddannelsesinstitutionen og eleven,
fordi eleven her ikke vil deltage i praktisk erhvervsorientering m.v., men i
praktiske undervisningsforløb. Dette fremgår også af lovudkastets bemærk-
ninger til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 6, 2. pkt.,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.
Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
2.2.2.1.8. Folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anfører ift. afslutningen af et junior-
mesterlæreforløb (lovforslagets § 1, stk. 15), at det ikke er tilstrækkeligt, at
der står, at repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage. DA mener,
at det skal gøres eksplicit ifm. implementeringen, at skolen skal invitere
virksomheden til at deltage. I forlængelse heraf vil DA gerne bemærke, at
det bliver afgørende for vellykkede juniormesterlæreforløb, at der sikres
rammer for en god og kontinuerlig dialog mellem skole og virksomhed
om, hvordan det går med eleven og eventuelle udfordringer.
FOA tilkendegiver, at evalueringssamtalen efter 9. klasse bør suppleres
med krav om løbende opfølgning mellem skole, elev og praktiksted.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier anmoder om, at der tages særskilt stilling
til de frie grundskolers position, når der etableres en afgangseksamen for
elever i juniormesterlære. Foreningerne anfører i denne forbindelse, at
prøvebekendtgørelsen gælder alle skoler, der fører til prøve, hvorfor bor-
det fanger for de frie grundskoler, når beslutninger om folkeskolen ud-
lægges i prøvebekendtgørelsen, hvis der ikke heri indføres særlige be-
mærkninger om de frie grundskoler.
Skolelederforeningen finder det uhensigtsmæssigt, at elever i juniorme-
sterlæreordningen kan bede om at gå til prøve i 8. og 9. klasse i andre
fag, end dem der indgår i det samlede juniormesterlæreforløb, da de ikke
har modtaget undervisning i disse fag. Foreningen bemærker desuden, at
med det nuværende prøvetryk vil en elev i 9. klasse, som afbryder junior-
mesterlæreordningen, skulle gå til prøve i fuldt pensum, til trods for kun
at have modtaget undervisning i få fag.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at evalueringssamtalen er
tænkt som en obligatorisk afsluttende evalueringssamtale med en lærer fra
folkeskolen om elevens oplevelse af læringsudbytte og overvejelser om vi-
dere uddannelse og job.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i
folkeskolelovens § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at
samtalen vil skulle dreje sig om elevens erfaringer og læringsudbytte fra det
praktiske forløb i juniormesterlære. Samtalen vil kunne have karakter af en
portfoliosamtale, hvor eleven medbringer eksempler på udvalgte opgaver,
eleven har arbejdet med i praktikforløbet. Det er muligt, at repræsentanter
fra elevens praktiksted kan deltage i evalueringssamtalen. Det vil være sko-
lelederen, som skal invitere praktikstedet til samtalen.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det ikke er afgø-
rende for samtalen, at repræsentanter fra elevens praktiksted deltager i
samtalen, eftersom det ikke er eleven, der skal vurderes, men elevens ople-
vede forløb. Der er dog intet til hinder for, at det aftales i overenskomsten
med en uddannelsesinstitution eller i forbindelse med godkendelsen af en
praktikaftale med en virksomhed, at praktikstedet deltager i evaluerings-
samtalen.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i
folkeskolelovens § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, at
evalueringssamtalen skal afholdes inden for rammerne af de eksisterende
ressourcer afsat til undervisningen i fagene.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.2.1.9. Tilbagevenden til den almene undervisning
Danmarks Lærerforening finder det vigtigt, at forslaget lægger op til, at
eleverne kan vende tilbage til fuld fagrække, men bemærker, at det i
praksis vil give store logistiske udfordringer i forhold til skemalægning og
planlægning af undervisning. Ligesom det forudsætter, at der afsættes til-
strækkelige ressourcer i skolen til supplerende undervisning til disse ele-
ver.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) finder, at det er centralt, som på-
peget af både Efterskoleforeningen og de frie grundskoler, der overtager
elever, der har gennemført juniormesterlæreordningen eller er sprunget
fra, at de frie skoler får samme fleksible muligheder som folkeskolen til at
tilrettelægge undervisning og prøver i relation til, at eleven har været om-
fattet af mindre undervisning.
Danske Handicaporganisationer (DH) finder, at det er godt, at skolen
skal tilbyde undervisning efter de gældende regler i folkeskoleloven med
henblik på, at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen, hvis eleven
ikke ønsker at fortsætte i juniormesterordningen.
Efterskoleforeningen bemærker, at det er vigtigt, at efterskoler, der
overtager elever, som enten har gennemført eller er sprunget fra junior-
mesterlæreordningen, får samme fleksible mulighed som folkeskoler for
at tilrettelægge undervisning og prøver.
FOA bemærker, at elever i juniormesterlære skal sikres en reel mulighed
for at afbryde juniormesterlæren og vende tilbage til folkeskolen. FOA er
bekymret for, at forslaget i sin nuværende form ikke indeholder præcise-
ringer af, hvordan der sikres en tilstrækkelig opsamling på de fag/timer,
som eleven har været fritaget fra under juniormesterlæren, så det sikres,
at eleven kan vende tilbage og tage aktiv del i undervisningen og bestå
afgangsprøver.
KL mener, at elevers eventuelle frafald fra juniormesterlære og tilbage-
venden til almenskolen bør tilrettelægges ud fra lokale forhold og en
konkret pædagogisk vurdering af den enkelte elev og i dialog med eleven
og elevens forældre.
Skole og Forældre er tilfreds med, at skolen skal tilbyde eleven undervis-
ning efter de almindelige regler i folkeskoleloven, i fornødent omfang
også give supplerende undervisning og eventuelt med forældrenes sam-
tykke indplaceres på et andet klassetrin, hvis eleven ikke ønsker at fort-
sætte i juniormesterlæreordningen.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at det for de frie grundskoler er
vigtigt, at ordningen med juniormesterlære indtænker scenariet, hvor ele-
ver, der frafalder folkeskolens juniormesterlæreordning, kan fortsætte un-
dervisningen på en fri grundskole. Ligeledes at ordningen indtænker sce-
nariet, hvor eleven efterfølgende vil tage 10. klasse på en fri grundskole.
Dette indebærer mulige undtagelser, såsom fritagelse for visse fag eller
særlige støtteordninger.
Skolelederforeningen bemærker, at det kan medføre et behov for sup-
plerende undervisning eller specialundervisning og anden specialpæda-
gogisk bistand, hvis muligheden for at indskrive eleven på et lavere klas-
setrin ikke er mulig grundet tidligere brug af det ekstra år, og tilmed kan
mængden af ansøgninger om fritagelse fra prøver øges.
SMVdanmark anfører, at deltagelse i juniormesterlære ikke må blive en
barriere for, at elever senere kan få undervisning, fx for at eleven kan
modtage undervisning i engelsk i 10. klasse.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker ift. spørgsmålet om ressour-
cer i forbindelse med supplerende undervisning og tilbagevenden til almen-
undervisningen, at en elev har ret til at vende tilbage til folkeskolens al-
mene undervisning, og at forudsætningen for at kunne gå til prøve i et fag i
folkeskolen er, at eleven har fulgt undervisningen i faget.
Hvis en elev undervejs i sit juniormesterlæreforløb ønsker at vende tilbage
til almenundervisningen, vil skolelederen skulle foretage en vurdering af
elevens faglige niveau og træffe beslutning om at give eleven supplerende
undervisning eller lade eleven gå et klassetrin om. Sidstnævnte vil navnlig
gøre sig gældende for elever, der meget sent i forløbet beslutter sig for at
vende tilbage til almenundervisningen.
Der kan træffes beslutning om, at en elev kan gå klassetrin om flere gange.
Det gælder også, hvis en elev, der allerede har gået i 8. klasse 2 år, meget
sent i 9. klasse beslutter sig for at springe fra juniormesterlæreordningen.
Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 1, 2. pkt., at skolens leder kan efter
samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller
undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Der kan
træffes beslutning efter bestemmelsen flere gange. Det betyder, at der vil
kunne træffes en ny beslutning om, at eleven undervises på 8. klassetrin,
selvom der tidligere har været truffet beslutning om, at eleven skulle gå i 8.
klasse igen. Det er – som det også fremgår af bestemmelsen – en betin-
gelse, at beslutning herom er til elevens bedste. Skolelederen bør her være
opmærksom på, at elevens behov for at få forlænget sin skolegang vil blive
svækket i takt med, at eleven bliver ældre.
Det er almindeligvis skolelederen, der træffer beslutning om supplerende
undervisning og indplacering på klassetrin, fordi det er en beslutning, der
kræver en pædagogisk vurdering. Efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt.,
kan skolelederens konkrete beslutninger om skolens elever ikke behandles
af kommunalbestyrelsen, det vil sige heller ikke den kommunale forvalt-
ning. Det betyder, at det vil kræve lovændring, hvis den slags beslutninger
skal træffes af andre end skolelederen.
Der er rejst spørgsmål om, hvordan frie skoler – dvs. frie grundskoler, efter-
skoler og frie fagskoler – skal forholde sig, hvis en elev, der har gået i juni-
ormesterlæreordning, skifter til en fri skole, herunder ift. elevens prøveaf-
læggelse. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at en fri
skole vil skulle tilbyde en undervisning, der opfylder stå mål med-kravet.
Det vil sige, at eleven – som følge af skoleskiftet – skal modtage en under-
visning, der står mål med, men ikke er identisk med den undervisning, der
gives i folkeskolen.
På frie skoler er der frihed til at planlægge og gennemføre undervisningen
på en anden måde end i folkeskolen. Den frie skole kan vælge at sige nej til
en elev, hvis de vurderer, at det vil kræve for mange ressourcer at give ele-
ver den nødvendige supplerende undervisning til at sætte eleven i stand til
at gennemføre skolegangen på almindelige vilkår.
Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
2.2.2.1.10. Adgang til ungdomsuddannelser
Dansklærerforeningen mener, at det er problematisk, at en afgangs-
prøve med juniormesterlære ikke er adgangsgivende til STX og EUX. For-
eningen begrunder dette med, at det vil mindske elevernes fremtidsmu-
ligheder, og at der vil være flere elever, som gerne vil og sagtens kan tage
en gymnasial uddannelse, som er blevet skoletrætte i slutningen af deres
skoleforløb.
DA er stærkt kritisk overfor, at man slækker på adgangskravene til er-
hvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juniormesterlære. DA be-
mærker, at det er afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at
der holdes et fagligt niveau, hvilket DA ikke ønsker at gå på kompromis
med.
DA giver udtryk for, at det derfor heller ikke er hensigtsmæssigt, hvis ele-
ver kan optages på en erhvervsuddannelse uden at have grundlaget for
senere at bestå overgangskravene, herunder fx ift. engelsk og fysik/kemi.
Dansk Industri (DI) mener, at ministeriet i sin tilgang til juniormesterlære
formulerer en meget uhensigtsmæssig italesættelse af erhvervsuddannel-
serne, idet ministeret ser ordningen som et tilbud til elever, som “overve-
jer at påbegynde en erhvervsuddannelse, og som oveni oplever at være
skoletrætte”. DI bemærker, at sigtet for en skoletræt elev ikke nødvendig-
vis skal være en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen, og at
en erhvervsuddannelse er en krævende uddannelse, der ikke alene bør
kobles med skoletrætte elever.
Dl giver udtryk for, at de er stærkt kritiske overfor, at man slækker på ad-
gangskravene til erhvervsuddannelserne for elever, der kommer fra juni-
ormesterlæreordningen. DI påpeger, at det er afgørende for erhvervsud-
dannelsernes attraktivitet, at der holdes et fagligt højt niveau, hvilket DI
ikke ønsker at gå på kompromis med. DI mener derfor, at det ikke er hen-
sigtsmæssigt, hvis elever kan optages på en erhvervsuddannelse uden at
have grundlaget for senere at bestå overgangskravene, herunder f.eks. ift.
engelsk og fysik/kemi.
Danmarks Vejlederforening ser juniormesterlære som et godt tilbud og
finder det relevant, at den kan give adgang til en erhvervsuddannelse,
uden en fuld afgangseksamen. Foreningen ser det som hensigtsmæssigt,
at der er en grundig information til elever og forældre, omkring uddan-
nelsesmuligheder efter endt juniormesterlære.
Danmarks Lærerforening understreger, at juniormesterlære ikke må
lukke døre i forhold til ungdomsuddannelserne. Foreningen finder imid-
lertid, at det med den foreslåede ordning med en særlig prøve målrettet
elever i juniormesterlære bliver unødigt kompliceret at gå videre til andet
end erhvervsuddannelserne. Den særlige prøve omfatter som minimum
alene dansk og matematik, hvilket ikke altid vil være tilstrækkeligt for op-
tagelse på alle erhvervsuddannelser. Juniormesterlæren kan potentielt
stille elever med faglige, sociale og personlige udfordringer overfor langt
større uoverskuelighed og sværere valg end andre elever.
Foreningen finder derfor på den baggrund, at hvis juniormesterlære skal
lykkes forudsætter det, at der er en stærk 10. klasse i folkeskolen til at
samle op på de unge, der har behov for et fagligt løft for at komme vi-
dere med deres uddannelsesønsker.
De Anbragtes Vilkår bemærker videre, at denne afgangseksamen kun vil
give adgang til erhvervsuddannelserne og ikke til en erhvervsfaglig stu-
dentereksamen (eux) eller til de gymnasiale uddannelser. De Anbragtes
Vilkår bemærker, at elever i juniormesterlæreordningen, som finder ud af,
at de gerne vil fortsætte i eux eller på en af de gymnasiale uddannelser
efter 9. klasse, derfor vil skulle gå til optagelsesprøve og samtale, hvilket
ikke giver denne gruppe af elever de samme muligheder som deres klas-
sekammerater.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) er bekymret
over, at det er valgfrit, om eleverne skal undervises i engelsk og fy-
sik/kemi. Valgfriheden kan nemlig betyde, at elever fra juniormesterlærer-
ordningen i nogen kommuner vil kunne opleve et uhensigtsmæssigt
spring i det faglige niveau ift. fagene engelsk og fysik/kemi, når de starter
på deres ønskede uddannelse. Dette vil, foruden udfordringer for den en-
kelte ift. en øget frafaldsrisiko, også give erhvervsskolerne nye opgaver ift.
at løfte eleverne i fag, mere end det er tilfældet i dag.
DEG-L bemærker i øvrigt, at det bl.a. er den reducerede fagrække, som
gør, at elever, som har færdiggjort folkeskolen i ordningen, ikke kan opta-
ges på EUX. Det kan virke fornuftigt, men det betyder også, at eleverne i
ordningen hurtigt lukker døre, som kan være svære at åbne igen. Her op-
fordrer DEG-L til, at man kigger på rammen for fag og målgruppe for ad-
gangskurser til erhvervsuddannelser, ift. om denne kan udvides, så det
meget specifikt kan bruges til at løfte elever fra juniormesterlæreordnin-
gen, så de har mulighed for at starte på eux. DEG-L foreslår denne løs-
ning, da det er DEG-L’s forståelse, at aktiviteten på adgangskurserne, som
blev indført med EUD-aftalen af 2018, er relativt lav, hvorfor der må tæn-
kes at være plads på den ramme, der er afsat til kurserne.
Danske Gymnasier bemærker, at det foreslås, at eleven alene aflægger
de obligatoriske 9.-klasseprøver i dansk og matematik under juniorme-
sterlærerordningen. Det betyder, at elever i juniormesterlære skal gå til
optagelsesprøve og -samtale, hvis de ønsker at fortsætte på en gymnasial
uddannelse, fordi de ikke længere vil opfylde adgangskravene til disse
ungdomsuddannelser med den tilpassede afgangseksamen. I den forbin-
delse ønsker Danske Gymnasier at understrege behovet for grundig, uvil-
dig vejledning til elever, der måtte vælge denne vej, forud for at de skal
træffe et valg herom, så eleverne på forhånd kender til deres efterføl-
gende muligheder for valg af ungdomsuddannelse. Endvidere er det vig-
tigt, at Børne- og Undervisningsministeriet har denne gruppe for øje i en
eventuel, kommende skærpelse af adgangskravene til de gymnasiale ud-
dannelser, således at der ikke skabes uhensigtsmæssige uddannelses-
blindgyder for nogle unge allerede efter folkeskolen.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at ministeriet med fordel kan under-
søge, om eksisterende samarbejder og standarder for udveksling af op-
lysninger om kvalifikationer (ECTS/Erasmus) allerede giver mulighed for
udveksling af oplysninger om merit for gennemført juniormesterlære, el-
ler om der vil være behov for tiltag til at sikre, at disse oplysninger også
kan modtages og oversættes i udlandet. Det kan f.eks. gøres ved at fore-
tage en interoperabilitetsvurdering i overensstemmelse med artikel 3 i rå-
dets og parlamentets forordning om et interoperabelt Europa, som træ-
der i kraft den 9. juli 2024.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at der med den
foreslåede ordning lægges op til, at de unge, der benytter sig af junior-
mesterlæreordningen, skal til eksamen i færre fag og som minimum
dansk og matematik, og anfører, at det ikke altid vil være tilstrækkeligt
fagligt niveau til at gennemføre alle erhvervsuddannelser eller til at blive
optaget på en gymnasial uddannelse. Ifølge FH kan dette være problema-
tisk eksempelvis for den unge, der efter et par år på arbejdsmarkedet om-
bestemmer sig og gerne vil starte på en ungdomsuddannelse. Derfor me-
ner FH, at det er vigtigt, at der er en vej tilbage til uddannelsessystemet
for de unge, der vælger juniormesterlærerordningen. Ordningen må
ifølge FH ikke ende med at begrænse de unges muligheder.
For FOA er det afgørende, at elever i juniormesterlære sikres flere mulig-
heder for uddannelsesveje efter endt juniormesterlære. Herunder at det
sikres, at juniormesterlæreordningen er adgangsgivende til erhvervsud-
dannelser og den ny ungdomsuddannelse eller lign. (såfremt denne ved-
tages). Juniormesterlæreordningen må ikke i væsentlig grad begrænse
eleverne i deres uddannelsesmuligheder. FOA bemærker også, at elever i
juniormesterlære bør undervises i engelsk og evt. fysik/kemi, ligesom de
skal sikres ordentlige vilkår for optagelses- og overgangsfag i forbindelse
med optag på erhvervsuddannelse.
KL bemærker, at der etableres en afgangseksamen for elever, der er i ju-
niormesterlære. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give ad-
gang til erhvervsuddannelserne (ikke eux) ved at ændre adgangskravene
til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære. KL opfordrer til, at
erhvervsuddannelserne forpligtes til at tage et ansvar for at fastholde de
elever, som påbegynder en erhvervsuddannelse efter endt juniormester-
lære.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) anfører, at elevens adgang
til en gymnasial uddannelse er begrænset til at blive en konkret vurde-
ring, og en optagelsesprøve er uhensigtsmæssigt begrænsende for ele-
ven, hvis eleven alene er i denne situation pga. manglende visitation til
det rette skoletilbud. LOS finder det væsentligt at nævne, at det er tidligt
for en elev i 8.-9. klasse, at skulle træffe beslutninger, som potentielt kan
have konsekvenser for deres uddannelsesmæssige muligheder i fremti-
den.
LOS er bekymrede for, at eleverne og forældrene i praksis ikke bliver op-
lyst tilstrækkeligt om, hvad valget af juniormesterlærerordningen medfø-
rer og kan have af potentielle negative konsekvenser, hvis eleven senere
ønsker at tage en gymnasial uddannelse, da eleven ikke har retskrav på
en gymnasial uddannelse, såfremt eleven vælger juniormesterlærerord-
ningen. LOS bemærker, at det fremgår af forslaget, at den kommunale
ungeindsats vil få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7.
klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8.
klasse. LOS anbefaler, at man i lovgivningen indsætter formuleringer, som
sikrer, at der stilles krav til det oplysningsgrundlag, som eleven og foræl-
drene skal træffe beslutning om juniormesterlæreordning på baggrund
af, således at man ikke risikerer, at elever for tidligt træffer beslutninger,
som kan begrænse deres uddannelsesvalg fremadrettet.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) me-
ner ikke, at man skal slække på adgangskravene til erhvervsuddannel-
serne for elever, der kommer fra juniormesterlære, og bemærker, at det
er afgørende for erhvervsuddannelsernes attraktivitet, at der holdes et
fagligt højt niveau. REU mener ligeledes, at det ikke er hensigtsmæssigt,
hvis elever kan optages på en erhvervsuddannelse uden at have et til-
strækkeligt grundlag for senere at bestå overgangskravene, herunder fx
ift. engelsk og fysik/kemi. Rådet mener derfor, der bør sikres ordentlige
vilkår for, at elever fra juniormesterlæreordningen kan tage evt. optagel-
ses- og overgangsfag i forbindelse med deres optag på erhvervsuddan-
nelse. For REU er det afgørende, at juniormesterlæreordningen ikke i væ-
sentlig grad må begrænse eleverne i deres uddannelsesmuligheder, og
ordningen bør ifølge REU derfor ikke forhindre adgang til erhvervsuddan-
nelser eller til en evt. ny ungdomsuddannelse.
SMVdanmark bemærker, at det er vigtigt at sikre en videre overgang til
ungdomsuddannelser. Elever fra juniormesterlæreordningen bør altid
kunne gå til prøve i de fag, eleven mangler at bestå med henblik på opta-
gelse på en ungdomsuddannelse. SMVdanmark anfører, at det rent kom-
munikativt er vigtigt at understrege over for elever og forældre, at delta-
gelse i juniormesterlære ikke på forhånd udelukker elever fra senere at
søge om optagelse på en gymnasial uddannelse, men at optagelse kan
ske eksempelvis gennem bestået optagelsesprøve.
Ungdomsskoleforeningen finder, at lovforslagets pointe om at sikre at
unge, der har været i juniormesterlæren, kan optages på erhvervsuddan-
nelser uden at have aflagt folkeskolens afgangsprøve i samtlige fag, er en
vigtig pointe. Ungdomsskoleforeningen opfordrer kraftigt til at lave det til
en generel mulighed, således at unge, der har gået i lignende undervis-
ningstilbud med en kombination af praktik og teori, har tilsvarende mu-
lighed – på ungdomsskoleområdet vil det gælde for heltidsundervisning
efter folkeskolelovens § 33, stk. 3.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig en bekymring om lempede
adgangskrav til erhvervsuddannelserne for elever med folkeskolens af-
gangseksamen med juniormesterlære, og at de lempede adgangskrav kan
influere på erhvervsuddannelsernes faglige niveau og anseelse. Børne- og
Undervisningsministeriet noterer sig endvidere bemærkninger om, at juni-
ormesterlæreordningen ikke må begrænse adgangen til ungdomsuddan-
nelserne, og at juniormesterlæreordningen af sociale, faglige og personlige
årsager kan stille disse elever over for et svært valg, hvorfor det forudsætter
et solidt 10. klassetilbud.
Det fremgår af aftalen, at det er hensigten, at folkeskolens afgangseksamen
med juniormesterlære skal give adgang til erhvervsuddannelserne (uden
eux) ved at ændre på adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i
juniormesterlære.
Børne- og Undervisningsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget gi-
ver elever med bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære
direkte adgang til eud – uden eux – i overensstemmelse med aftalen.
Elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære,
vil således få samme direkte adgang til at blive optaget på erhvervsuddan-
nelserne som elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Elever,
som kan have udfordringer med at gennemføre eud, vil have samme ad-
gang som øvrige elever til at anvende de støttemuligheder, der allerede fin-
des på erhvervsuddannelserne i dag.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at der allerede i dag er adgang til er-
hvervsuddannelserne med fravigelse af kravet om optagelsesprøve for ele-
ver, der har opnået mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folke-
skolens prøver i 9. klasse. I så fald skal der foretages en helhedsvurdering
på baggrund af en samtale med den pågældende erhvervsskole. For at be-
stå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære vil eleverne skulle
have opnået mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens
prøver i 9. klasse og have deltaget i en evalueringssamtale. Elever med juni-
ormesterlæreordning vil derfor blive mødt med adgangskrav, som ligner
dem, der gælder for andre elever, der ikke har fulgt hele fagrækken, og som
de ellers var blevet omfattet af.
Børne- og Undervisningsministeriet anerkender den betydning, faglige for-
udsætninger i øvrige fag som f.eks. engelsk og fysik/kemi kan have for ele-
vernes videre færd på erhvervsuddannelserne. Efter Børne- og Under-
visningsministeriets opfattelse er det dog ikke ensbetydende med at lempe
adgangskrav til eud eller en svækkelse af erhvervsuddannelserne. Børne- og
Undervisningsministeriet vurderer, at elever, som har gennemført et prak-
tisk orienteret og relativt krævende udskolingsforløb, der kombinerer un-
dervisning i folkeskolens fag (minimum dansk og matematik) og praktik el-
ler praktiske undervisningsforløb, kan tilegne sig en række andre og mere
praktiske forudsætninger, end hvis de blot havde fulgt den almindelig un-
dervisning.
Dertil kommer, at lovudkastets forslag om at give elever med folkeskolens
afgangseksamen med juniormesterlære adgang til eud med eux-forløb via
en optagelsesprøven til eud (i dansk og matematik) i kombination med en
samtale sikrer, at juniormesterlæreeleverne bliver ligestillet med andre ele-
ver, der ikke har fulgt hele fagrækken. Den eksisterende optagelsesprøve til
eud, som også giver adgang til eud med eux-forløb, anvendes i dag for ele-
ver, der ikke opfylder optagelseskravet til eud, herunder eksempelvis elever,
der ikke har fulgt hele fagrækken.
Tilsvarende vil eleverne have samme adgang til andre ungdomsuddannel-
ser som andre elever, der ikke har fulgt hele fagrækken. En elev, der afslut-
ter folkeskolens 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen med juniorme-
sterlære, vil således f.eks. ikke opfylde forudsætningerne for at opnå rets-
krav på optagelse på en gymnasial uddannelse i forlængelse af 9. klasse.
Eleven vil i forlængelse af 9. klasse have mulighed for at blive optaget på
en treårig gymnasial uddannelse via en optagelsesprøve. Tilsvarende vil
eleven, hvis den pågældende er fortsat i 10. klasse, have mulighed for at
blive optaget på såvel en treårig gymnasial uddannelse som den toårige
uddannelse til hf-eksamen via en optagelsesprøve.
Vedr. eksisterende samarbejder og standarder for udveksling af oplysninger
om kvalifikationer (ECTS/Erasmus) skal Børne- og Undervisningsministeriet
efter dialog med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) bemærke, at
der generelt altid kan være behov for, at oplysninger om danske uddannel-
seskvalifikationer sendes til og forstås i udlandet til brug for anerkendelse
og optag på udenlandske uddannelser med videre.
UFS har til opgave at vurdere og anerkende udenlandske uddannelseskvali-
fikationer i Danmark samt informere relevante myndigheder og institutio-
ner i udlandet om danske uddannelser og uddannelsesinstitutioners niveau
og status.
Børne- og Undervisningsministeriet kan derfor oplyse, at hvis en ny junior-
mesterlære vedtages og implementeres, vil UFS inkorporere uddannelsen i
deres beskrivelse af det danske uddannelsessystem på styrelsens hjemme-
side samt besvare henvendelser om uddannelsen på samme måde, som er
beskrevet for de øvrige offentligt anekendte uddannelser. Hvis en afsluttet
juniormesterlære giver adgang til erhvervsuddannelser i Danmark, vil det
indgå i informationen til udenlandske myndigheder og institutioner.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.2.1.11. Tilrettelæggelse, administration og tilsyn ad
juniormesterlæreordningen
Børne- og Kulturchefforeningen finder, at der pålægges skolelederne
et bemærkelsesværdigt ansvar, herunder ansvar for tilrettelæggelsen, bl.a.
hvornår på skoleåret elever kan tilmeldes ordningen, og på hvilke dage
praktikforløbet skal gennemføres, samt godkende og sikre opsyn med
praktikforløbet. Foreningen finder det dog svært at genfinde intentio-
nerne om skolelederens ansvar i ordningen i de foreslåede formuleringer
i loven.
Børnerådet anfører endvidere, at såfremt en del af elevens undervisning
varetages i en juniormesterlærerordning, bliver det afgørende, at der stil-
les høje krav til procedurer og rammer for samarbejdet mellem fx virk-
somhed og skoleleder. Rådet bemærker, at skolelederen ikke alene skal
føre tilsyn med, at ordningen bidrager til opfyldelse af folkeskolens for-
mål, men også at virksomheden er i stand til at sikre barnets tarv, og at
dette bl.a. betyder, at de fornødne pædagogiske kompetencer er til stede,
og at elevens ret til et godt undervisnings- og arbejdsmiljø efterleves.
Dansk Arbejdsgiverforening bemærker, at det bliver afgørende for vel-
lykkede juniormesterlæreforløb, at der sikres rammer for en god og kon-
tinuerlig dialog mellem skole og virksomhed om, hvordan det går med
eleven og eventuelle udfordringer. Det er i dag på erhvervsuddannelserne
en dialog, der udfordres af fx GDPR-regler.
Danmarks Lærerforening anfører, at skolen har en central opgave i at få
helheden i et juniormesterlæreforløb til at hænge sammen, herunder
samarbejde, vejledning og opfølgning omkring elevens praktikforløb og
sammenhængen til undervisningen.
Det er foreningens opfattelse, at juniormesterlære skal bygge på praktik-
forløb i virksomheder og ikke på skoleforløb på en erhvervsskole, FGU-in-
stitution eller ungdomsskole. Her er det vigtigt, at kommunen etablerer et
samarbejde med lokale virksomheder, fx gennem en praktikformidling
forankret i den kommunale ungeindsats. Som led i implementeringen bør
der etableres en udbredelse af gode erfaringer på tværs af kommunerne.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) kan godt
være bekymret for implementeringshorisonten af forslaget om juniorme-
sterlære. Foreningens forståelse er, at den skal træde i kraft fra næste
skoleår, men da høringen vedrørende lovprocessen først er i gang nu, og
der dernæst skal laves en bekendtgørelse, som beskriver de nærmere
rammer, er der ikke lang tid for folkeskoler, kommuner, erhvervsskoler,
virksomheder m.fl. til at sætte sig ind i den konkrete udmøntning af ord-
ningen, før den træder i kraft.
KL mener, at det er afgørende, at skolen får oplysninger og tilbagemel-
dinger om elever, hvor den praktiske del er på en virksomhed, erhvervs-
uddannelse mv., så skolen har mulighed for at følge med i elevernes ud-
vikling.
FGU Danmark har generelt en opmærksomhed på organiseringen og sa-
marbejdsprocesserne omkring juniormesterlæreordningen mellem folke-
skole, kommune og aftagerinstitution. FGU bemærker, at erfaringerne fra
FGU’s erhvervsgrunduddannelsesspor, hvor 2/3 af forløbet gennemføres
som virksomhedspraktik er, at det er meget ressourcekrævende, både
hvad angår medarbejderressourcer, vejledningsopgaven, administration
og koordinering. Det er vigtigt, at aftagerinstitutionerne har de nødven-
dige ressourcer til, at håndtere juniormesterordningen, så det ikke tager
ressourcer fra skolens andre elever.
FGU Danmark giver udtryk for, at det er afgørende, at der skabes et tæt
samarbejde mellem folkeskolen, kommunen og aftagerinstitutionen om
forløbet, bl.a. for at sikre, at eleven bliver støttet i overgangene mellem
skoleforløb og juniormesterlæren, at aftagerinstitutionerne får viden om
elevens behov og generelt klædes på til at håndtere opgaven mv.
FGU Danmark er bekymret for ressourcetrækket i forbindelse med indgå-
else af overenskomster og tilsyn hermed og opfordrer til, at der arbejdes
for så smidige og nemme arbejdsgange forbundet hermed som muligt.
FGU Danmark bemærker, at det fremgår, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om tilmeldingsfrister, framelding mv.
til juniormesterlæreordningen. FGU Danmark henviser til en opmærksom-
hed på overenskomstreglerne for ansatte i FGU, der indeholder regler om
varsling om de ansattes opgaver.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at der vil være
skoleledere, lærere og kommunalbestyrelser, som skal sikre kvaliteten af
samt organisere juniormesterlærerordningsforløb for 100 elever på én
gang, mens andre vil skulle gøre det samme for én elev. LOS bemærker,
at det derfor kan medføre store administrative opgaver samt en stor ar-
bejdsbyrde for lærere m.fl. LOS anbefaler derfor, at der sikres ressourcer
hertil for at sikre, at dette ikke går ud over kvaliteten og dermed børnene.
Skolelederforeningen anbefaler, at der sikres ressourcer til pædagogisk
opsyn med, hvorvidt juniormesterlæreforløbet for den enkelte elev lever
op til kravene i folkeskoleloven, herunder koordinering mellem skole og
praktikvirksomhed.
SMVdanmark anfører, at juniormesterlære bør afvikles med mindst mu-
ligt bureaukrati for de deltagende virksomheder med henvisning til, at
der er nævnt en række dokumentationskrav. SMVdanmark foreslår, at der
så vidt muligt anvendes stikprøvekontrol og ikke systematiske dokumen-
tationskrav.
Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er væsentligt, at der
etableres gode samarbejder mellem kommuner, skoler, virksomheder og
uddannelsesinstitutioner, så det sikres, at eleverne får størst muligt glæde
og udbytte af juniormesterlæreordningen. Der etableres en arbejdsgruppe
med erhvervsorganisationer om realiseringen af juniormesterlære, er-
hvervspraktik m.v. Arbejdsgruppen skal medvirke til udvikling af den rette
understøttelse af og kommunikation til virksomhederne og for at under-
støtte videndeling om god praksis på tværs af kommuner og skoler.
Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at spørgsmål om skolens
ansvar for godkendelse af og tilsyn med praktikaftaler med virksomheder er
behandlet i høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.6 ovenfor. Spørgsmål om en central
understøttelse af indgåelsen af praktikaftaler og om kravene til elevernes
arbejds- og undervisningsmiljø er behandlet samme sted.
Spørgsmål om indholdet af de overenskomster, der skal indgås mellem
kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner, er behandlet i hørings-
notatets pkt. 2.2.2.1.7 ovenfor.
Det bemærkes generelt, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i fol-
keskolelovens § 9 a, stk. 6, 3. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14,
at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og prakti-
ske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Indholdet af tilsynsfor-
pligtelsen og kommunalbestyrelsens muligheder for at gennemføre tilsynet
er nærmere beskrevet i lovudkastets bemærkninger hertil.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.2.1.12. Evaluering mv.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) opfordrer til,
at den evaluering af juniormesterlærerordningen, der lægges op til, også
indeholder et afsnit om juniormesterlærerelevernes videre færd i uddan-
nelsessystemet. Herunder at der ses på, hvordan de klarer sig i grundfor-
løbet med hensyn til frafald og faglig trivsel. På den baggrund kan forligs-
kredsen i deres drøftelse af evt. justeringer af ordningen også tage stilling
til, om der bør ske en justering af fagrækken.
FOA foreslår, at der kommer en løbende monitorering af, hvilke elever
der vælger juniormesterlæreordning, så den sociale profil kan følges tæt.
FGU Danmark opfordrer til, at der igangsættes en kommunikationsind-
sats for at udbrede kendskabet til juniormesterlæreordningen, og at ord-
ningen følges og evalueres med henblik på at samle op på erfaringerne.
FGU Danmark opfordrer til, at der igangsættes forsøgsvirksomhed med
ordningen inden ikrafttrædelse, som kan udbredes til folkeskoler, virk-
somheder og aftagerinstitutioner som inspiration.
SMVdanmark bemærker, at der bør etableres følgeforskning af refor-
mens effekter, herunder effekten af juniormesterlære og konkret effekten
af, at elever i juniormesterlære hhv. samles i dedikerede (nye) klasser hhv.
fortsat går i deres oprindelige klasse.
SMVdanmark opfordrer til, at ministeriet udvikler materiale målrettet virk-
somheder for at sikre udbredelsen af ordningen, herunder oprettelse af
tilstrækkeligt antal juniormesterlære-praktikker i virksomheder.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der gennemføres en eva-
luering af juniormesterlære i udskolingen, når ordningen har virket i tre-fire
skoleår. Børne- og undervisningsministeren vil på baggrund af evaluerin-
gen drøfte eventuelle justeringer af et eller flere elementer af ordningen
med folkeskoleforligskredsen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker herudover, at ministeriet
ikke har hjemmel til at udbyde juniormesterlæreordningen som forsøg,
samt at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, at forligs-
kredsen er enig om at forpligte kommunerne til at oprette juniormesterlære
i 8. og 9. klasse.
Bemærkningerne har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i
lovforslaget.
2.2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Danmarks Idrætsforbund (DIF) anbefaler, at der foretages en udvidelse
af idrætsvalgfag, så der tilbydes idrætsvalgfag, som appellerer til elever,
der ikke normalt dyrker idræt, for at øge deres engagement og deltagelse
i fysiske aktiviteter.
Dansk Skoleidræt glæder sig over, at indførelsen af et lokalt valgfag i 7.-
9. klasse bl.a. giver skolen mulighed for at tilbyde valgfag, der understøt-
ter motion og bevægelse i udskolingen, alt efter hvad der er særlige lo-
kale forudsætninger for. Dansk Skoleidræt vil byde ind med junioridræts-
lederuddannelsen i den sammenhæng og noterer sig med tilfredshed, at
denne er fremhævet i udkastet til aftaleteksten, som ligger forud for selve
lovforslaget. Valgfaget har oplevet stor tilslutning de steder, hvor forenin-
gen har kørt det, og foreningen har oplevet elever, der har gået til under-
visningen med stor entusiasme for at lære noget, de senere kan bruge i
deres virke som træner, leder eller instruktør i foreningslivet efter skole.
Dansk Skoleidræt byder også gerne ind med andre valgfag, hvor bevæ-
gelse er det centrale element. Det fremhæves, at foreningen har 15
kredse fordelt på hele landet, som giver mulighed for at byde ind med
idrætsaktiviteter mm., der kan passes ind i idrætsundervisningen og i
valgfagsstrukturerne.
Danmarks Lærerforening anfører, at ambitionen om flere praktiske fag
og større valgfrihed i skolen kun kan lykkes med et samtidigt fokus på
forudsætningerne. Kvalitet i undervisningen kræver, at det er uddannede
lærere, som står for tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningen. De
involverede lærere skal tilbydes den fornødne kompetenceudvikling og
efteruddannelse i de specifikke valgfag. Samtidig skal der være økonomi
til at indkøbe undervisningsmidler.
Danmarks Lærerforening finder, at valgfag skal medvirke til at styrke fol-
keskolens samlede undervisning og ske i sammenhæng med elevernes
øvrige undervisning. Valgfag skal derfor udbydes af folkeskolen og ikke
udliciteres til ungdomsskolen eller erhvervsskolen. Danmarks Lærerfor-
ening er af den opfattelse, at det bør være en lokal opgave at sammen-
sætte udbuddet af valgfag i udskolingen, og hvordan valgfagstimerne
kan indgå i den samlede skoledag. Det vil styrke skolernes mulighed for
at udnytte de lokale muligheder og imødekomme elevernes interesser
uden, at skoledagen bliver for lang. Flere praktiske/musiske valgfag kan
ikke alene styrke den praktiske og anvendelsesorienterede dimension i
folkeskolen. Der bør ske en styrkelse af de praktiske/musiske elementer i
alle fagene, på alle klassetrin, jf. kvalitetsprogrammets initiativ om fagfor-
nyelse.
Danmarks Matematiklærerforening anfører, at det koster at indføre
flere fag i folkeskolen – og særligt praktiske fag. Foreningen er derfor be-
kymret over økonomien i ønsket om at indføre flere praktiske fag.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bemær-
ker, at mulighederne for større valgfrihed og mere praktisk undervisning i
udskolingen har foreningernes særlige bevågenhed. Foreningen anser
disse tiltag for helt afgørende, hvis rekrutteringen til erhvervsuddannel-
serne skal øges med afsæt i, at eleverne i udskolingen har et bedre og
bredere kendskab til indhold og muligheder i de erhvervsrettede uddan-
nelser.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bakker op
om forslaget om indførelse af yderligere praktiske/musiske valgfag – her-
under et lokalt valgfag. Det samme gælder permanentgørelsen af mulig-
hederne for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig un-
dervisning. De mener dog, at udbuddet af praktiske/musiske valgfag skal
række ud over de specifikt håndværksrettede fag. Det skal sikres, at fag-
rækken også omfatter fag og fagligheder, der retter sig mod udvikling af
de kompetencer, der efterspørges på velfærdsområdet og i dele af ser-
viceerhvervene. Det kalder på et udbud af fag, hvor relationsdannelse og
sociale kompetencer bringes i fokus. I den forbindelse bør det udnyttes,
at erhvervsuddannelserne kan bidrage med flere praksisrettede fag, der
kan indgå i den lokale udbud af valgfag – både i folkeskolen og i regi af
ungdomsskole.
Den faglige forening Håndværk & Design bifalder forslaget om flere
praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen.
DGI bakker varmt op om, at der indføres et lokalt valgfag, og at det i lov-
udkastet understreges, at det kan være i et lokalt samarbejde med
idrætsforeningerne. DGI bemærker bl.a., at valgfagene netop er lokale og
derfor kan have mange forskellige udtryk alt efter det nærmiljø, valgfa-
gene skal udleves i. Det er dog ifølge DGI afgørende, at der erfaringsop-
samles på tværs af kommuner, og at udviklingen af lokale valgfag følges
tæt, herunder nye former for samarbejde med bl.a. foreningslivet.
DGI mener derudover, at det er rigtigt positivt, at hidtidige forsøg med
mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig un-
dervisningstid gøres til en permanent mulighed. DGI mener dog, at det er
helt afgørende, at det i lovforslaget tydeliggøres/præciseres, at en perma-
nentgørelse af muligheden for undervisning i valgfag uden for almindelig
undervisningstid også kan omfatte valgfag i samarbejde med det lokale
foreningsliv. DGI mener, at dette er afgørende for at styrke særligt læ-
ringstilbud, i lighed med det lokale valgfag i undervisningstiden, til børn,
der typisk i dag står uden for foreningsfællesskaberne.
Efterskoleforeningen bakker op om intentionen med flere praktiske fag
og større valgfrihed i folkeskolens udskoling, som i høj grad allerede er
noget af det, der karakteriserer efterskolerne. Det er positivt, at der ikke
lægges op til yderligere bindinger omkring valgfag på efterskolerne.
FGU Danmark bemærker, at nye og flere valgfag stiller krav til de fysiske
rammer på folkeskolerne, da mange praktiske fag kræver værkstedsfacili-
teter. FGU institutionerne udbyder 12 forskellige værkstedstyper på
landsplan, som afspejler forskellige erhvervsuddannelsesspor. FGU Dan-
mark bemærker, at der med fordel kan gives mulighed for at etablere lo-
kale samarbejder omkring brug af værkstedsfaciliteter på FGU, erhvervs-
skoler mv. i forbindelse med valgfagsundervisningen i folkeskolen, så ele-
verne oplever undervisning i autentiske værkstedsmiljøer.
FOA bakker op om forslaget, der sigter mod at sikre en bedre sammen-
hæng mellem det boglige, praktiske og kreative indhold i skolen og
større valgfrihed til eleven. FOA ser det pædagogiske personale spille en
central rolle i flere praktiske fag i folkeskolen. Pædagogiske assistenter
har fra uddannelsen fået kompetencerne til at udvikle, tilrettelægge og
gennemføre differentierede, fagligt velbegrundede aktiviteter med indivi-
det og fællesskabet i centrum. Og flere pædagogmedhjælpere har andre
uddannelser, fx erhvervsuddannelser inden for byggeri og håndværk, som
kvalificerer dem til at undervise i praktiske fag i folkeskolen. FOA ser for-
målet med praktiske fag og praksisfaglighed i folkeskolen som værende
bredere end at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse.
Praksisfaglighed knytter sig også til alle elevers almene dannelse, og det
kan være medvirkende til at sikre, at skolens undervisning passer til flere
elever.
KL anfører, at de gerne så, at bindingerne på praktiske/musiske valgfag
var blevet afskaffet og erstattet af bedre muligheder for den enkelte skole
til at tilpasse og tone undervisningen i udskolingen med udgangspunkt i
lokale behov og muligheder. Bindingerne begrænser skolernes mulighed
for at skabe den skole, der bedst møder de lokale behov, muligheder og
ønsker, herunder også mulighederne for at skabe mere sammenhæn-
gende udskolinger i form af profillinjer og lignende. KL er optaget af at
fremme en skole med en øget praktisk og varieret undervisning. Den
praktiske/musiske dimension og den varierede undervisning er væsentlig
i alle fag. KL vurderer, at de foreslåede ændringer i de praktiske/musiske
fags placering ikke understøtter kontinuiteten i fagene og fagenes mulig-
hed for at indgå i tværfaglige forløb. Der ligger desuden en opgave i at
sikre undervisere til de praktiske/musiske fag, som har de relevante kom-
petencer, hvilket allerede i dag er en udfordring mange steder. KL ser det
bl.a. derfor som positivt, at erfaringer med forsøgsordningen med under-
visning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid er en
del af lovforslaget.
Skole og Forældre bifalder forslaget om flere praktiske fag og større
valgfrihed i udskolingen, og at teknologiforståelse indføres som en ny
faglighed i folkeskolen. Skole og Forældre finder det dog problematisk, at
lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan elever er stillet – ikke mindst i
forhold til prøven i faget, som er afgørende i forhold til at bestå folkesko-
lens afgangseksamen – hvis de flytter til en anden skole eller kommune,
som ikke kan tilbyde det valgfag, eleven har valgt. Det bør præciseres.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at lovforslaget introducerer
flere valgfag i folkeskolens udskoling. Det er vigtigt for de frie grundsko-
ler at bevare friheden til at beslutte, om undervisningen på de frie skoler
skal udbydes som valgfag. Der foreslås i lovforslaget et femte obligatorisk
valgfag (teknologiforståelse) i 7./8. klasse i folkeskolen. Det foreslås, at
der suppleres med et påkrævet ”2. praktisk/musisk valgfag” i 8./9. klasse i
folkeskolen. De frie grundskoler forventer fortsat kun at skulle tilbyde un-
dervisning, der står mål med ét af de praktiske/musiske valgfag.
Skolelederforeningen anfører, at foreningen grundlæggende er imod
den toårige praktiske/musiske valgfagsordning, da valgfag og obligato-
risk er modsætningsfyldt. Foreningen mener derfor ikke, at ordningen
skal udvides med yderligere et fag og heller ikke, at eleverne skal gå til en
obligatorisk prøve i et valgfag. Foreningen mener endvidere, at det bør
være op til skolerne selv at sammensætte udbuddet af valgfag i udskolin-
gen, da det ifølge foreningen vil styrke skolernes mulighed for at udnytte
de lokale muligheder, mindske rekrutteringsudfordringerne, imøde-
komme elevernes interesser og undgå demotivation. Foreningen anfører
videre, at skolerne i den forbindelse kan forpligtes på, at valgfagene tager
afsæt i den eksisterende fagrække og indeholder en praktisk dimension.
SMVdanmark bemærker, at regeringen og et flertal i Folketinget den 21.
juni 2024 er blevet enig om en iværksætterpakke, der skal styrke iværk-
sætternet i Danmark. SMVdanmark bemærker, at som en del af pakken
skal iværksætterundervisningen i folkeskolen styrkes. SMVdanmark finder,
at det er oplagt at udnytte potentialet i de nye lokale valgfag. SMVdan-
mark opfordrer til, at Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde
med relevante parter arbejder for, at iværksætteri bliver udbredt som en
lokalt valgfag så mange steder som muligt. SMVdanmark giver udtryk for,
at ministeret kan gøre en del ift. at sikre udbredelse af særlige emner som
lokale valgfag, fx ved at udvikle fagmaterialer og orientere om mulighe-
derne samt facilitere samarbejder.
Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk bemærker, at ele-
verne med lovforslaget skal have mulighed for at vælge et ekstra valgfag,
men at de tilsyneladende kun kan vælge mellem teknologiforståelse og
praktiske/musiske fag, hvorefter muligheden for at kunne vælge
tysk/fransk eller spansk som tredje fremmedsprog er forsvundet.
Team Danmark anfører bl.a., at der i talentidrætsklasser undervises i den
såkaldte ’atletuddannelse’ for at give eleverne et stærkt fundament for
deres videre idrætskarriere, personlige udvikling og trivsel, og at indhol-
det i uddannelsen især relaterer sig til sportspsykologi, skadesforebyg-
gelse, ernæring, fysisk træning, foreningslære og træneruddannelse, samt
at undervisningen ofte er forankret i lokale valgfag og/eller understøt-
tende undervisning. Team Danmark mener, at det er vigtigt for idrætsele-
vernes udvikling, at den nye lovgivning indeholder rum til at udvikle lo-
kale valgfag med udgangspunkt i det beskrevne indhold.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der generelt er opbak-
ning til at styrke den praktiske undervisning i folkeskolen og til at give ele-
verne i udskolingen større valgfrihed, herunder i form af lokale valgfag. Der
er endvidere opbakning til, at det hidtidige forsøg med mulighed for under-
visning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid gøres til
en permanent mulighed.
Der er derimod nogen modstand mod at øge det praktiske indhold og valg-
friheden ved at stille krav om, at eleverne vælger mellem et mindre antal
praktiske/musiske valgfag.
Det er bl.a. fremhævet, at begrænsningen af elevernes valgfrihed reducerer
mulighederne for at indrette den samlede undervisning i udskolingen, så
den tones med udgangspunkt i lokale behov og muligheder.
Ministeriet bemærker hertil, at der med lovforslaget afsættes dobbelt så
lang tid til undervisning i valgfag, som der hidtil har været. Det betyder, at
der afsættes dobbelt så mange timer til obligatoriske praktiske/musiske
valgfag i udskolingen, men det betyder også, at der afsættes dobbelt så
mange timer til lokale valgfag i løbet af udskolingen. Dermed vil skolernes
muligheder for at tone undervisningen blive tilsvarende forøget. Herudover
fastholdes skolernes pligt til at tilbyde eleverne yderligere 60 undervisnings-
timer i valgfag, som kan ligge uden for den almindelige skoledag.
Ministeriet er opmærksom på, at placeringen af det 2. praktiske/musiske
valgfag i 8. og 9. klasse vil indebære, at eleverne i det fag, de måtte vælge,
kan opleve at have et slip i progressionen i 7. klasse.
Flere høringssvar peger på mulighederne for at tilrettelægge valgfag med
et andet praktisk/musisk indhold end de fem obligatoriske praktiske/musi-
ske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab og tek-
nologiforståelse), fx forskellige valgfag med idræt, iværksætteri eller inspi-
ration fra erhvervsuddannelserne på velfærdsområdet, eller ved at stille
krav om, at valgfag tager afsæt i den eksisterende fagrække og har et prak-
tisk indhold.
Ministeriet bemærker hertil, at skolerne er velkomne til at udbyde sådanne
fag som lokale valgfag. Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af
lovudkastet, side 87 og 92, om lokale valgfag, at ”Eleverne vil således ikke
blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk
eller spansk) som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes.”
Ministeriet kan herudover oplyse, at det er ministeriets opfattelse, at kravet
om, at undervisningen i frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler mv.
skal stå mål med den undervisning, der almindeligvis gives i folkeskolen,
indebærer, at disse skolers undervisning skal stå mål med mindst ét af de
fremover fem praktiske/musiske valgfag, og – hvis skolen er prøveafhol-
dende – føre eleverne til prøve i dette fag på 8. klassetrin. Indførelsen af det
2. praktiske/musiske valgfag ændrer ikke ved omfanget af denne forplig-
telse.
Der er fra flere sider rejst spørgsmål om, hvorvidt undervisningen i valgfag
alene bør varetages af folkeskolen, eller om den også skal kunne varetages
af ungdomsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forbere-
dende grunduddannelse.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke in-
deholder ændringer til de gældende regler om, hvor undervisningen i valg-
fag kan gennemføres. Undervisningen vil således som udgangspunkt skulle
gennemføres i folkeskolen, men kan under visse betingelser være fælles for
elever fra flere skoler i ungdomsskolen eller på en institution for erhvervs-
rettet uddannelse. Folkeskolen vil kunne udbyde valgfag i samarbejde med
det lokale foreningsliv efter reglerne om åben skole.
Enkelte høringsparter har stillet sig tvivlende over for hensigtsmæssigheden
af at afholde en obligatorisk prøve i et valgfag.
Ministeriet bemærker hertil, at der ikke ændres ved indholdet af det 1.
praktiske/musiske valgfag, herunder at dette er prøvefag. Det vil således
også være de hidtil gældende regler om fortsættelse af undervisningen og
prøveaflæggelse ved skoleskift, der finder anvendelse.
Derimod følger det af lovforslaget, at der ikke vil skulle aflægges obligato-
risk prøve i elevens 2. praktiske/musiske valgfag. Her vil prøveaflæggelsen
være frivillig for eleven. Ved skoleskift vil det dog vil være de samme ram-
mer for fortsættelse af undervisningen, der finder anvendelse, som for 1.
praktiske/musiske valgfag.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der med aftalen er afsat
midler til finansiering af flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolin-
gen, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler og materialeanskaf-
felser mv. Lovforslaget giver derudover muligheder for lokalt at prioritere
efteruddannelse og kompetenceudvikling af det undervisende personale via
skolens timebank. Ministeriet vil sørge for, at alle indkomne høringssvar,
som adresserer spørgsmålet om teknologiforståelse, oversendes til ekspert-
gruppen for Fagfornyelsen til baggrund for ekspertgruppens videre arbejde.
De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det ikke er så tydeligt,
hvilken praktisk betydning teknologiforståelse i udvalgte fag har.
Børnerådet ser positivt på, at der i lovforslaget indføres teknologiforstå-
else som et nyt valgfag, og at det beskrives, hvordan teknologiforståelse
som faglighed skal integreres i udvalgte eksisterende fag som led i arbej-
det med de nye fagplaner. Rådet mener, det er helt afgørende, at børn får
redskaber og viden til at anvende og skabe med digitale teknologier, og
at det derfor er positivt, at teknologiforståelse integreres som en ny fag-
lighed i skolen. Rådet bemærker, at børn og unge bl.a. skal klædes på til
at forstå digitalisering og dynamikker på digitale platforme, at børn skal
dannes til at kunne navigere og tage aktive valg ift. teknologiens indfly-
delse på deres liv og hverdag, samt at børn har brug for voksne, der er di-
gitalt kompetente, hvis de skal understøttes i kritisk og kontrolleret brug
af teknologi og digitale redskaber. Rådet anfører, at det skal skolen un-
derstøtte.
Børns Vilkår ser overordnet positivt på indførelse af teknologiforståelse
som ny faglighed i folkeskolen. I implementeringen af teknologiforståelse
som ny faglighed i folkeskolen lægger organisationen særligt vægt på, at
undervisningen i faglighed inden for teknologiforståelse og digital dan-
nelse skal være obligatorisk for alle børn og unge for at undgå risikoen
for en stor ulighed i, hvem der kan gennemskue og agere i det digitale,
og hvem der ikke kan, at undervisningen i fagligheden inden for teknolo-
giforståelse og digital dannelse får et tilstrækkeligt omfang og priorite-
ring til, at der er tid til læring i dybden, og at der sættes tidligt ind med
undervisning i teknologiforståelse og digital dannelse, dvs. allerede i ind-
skolingen, da børn debuterer tidligt på sociale medier.
Børns Vilkår er bekymret for, at der bliver for stor forskel på, i hvilket om-
fang børn modtager undervisning i teknologiforståelse, og at fagligheden
ikke bliver løftet tilstrækkeligt for alle børn, når det foreslås at integrere
teknologiforståelse i udvalgte eksisterende fag på udvalgte klassetrin
samt som et nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen.
Ifølge Børns Vilkår er det vigtigt, at der i den løbende fagudvikling i de
eksisterende fag inddrages digital dannelse og teknologiforståelse, og
organisationen er bekymret for, at teknologiforståelse og digital dannelse
som obligatorisk faglighed ikke får nok selvstændig vægt alene gennem
integration i eksisterende fag. Organisationen bemærker hertil, at der kan
være stor forskel på lærernes motivation og kompetencer til at undervise
i fagligheden i konkurrence med de øvrige vigtige formål i fagene. Børns
Vilkår mener derfor, at forslaget om teknologiforståelse integreret i ud-
valgte fag samt som et valgfag i udskolingen bør suppleres med teknolo-
giforståelse som selvstændigt fag.
Børns Vilkår understreger derudover vigtigheden af, at der prioriteres res-
sourcer til et bredt kompetenceløft af det pædagogiske personale inden
for teknologiforståelse og digital dannelse samt et mere omfattende
kompetenceløft af ressourcepersoner med særligt ansvar for fagligheden
inden for teknologiforståelse og digital dannelse på skolerne. Børns Vilkår
bemærker, at det i den sammenhæng er det vigtigt at prioritere digital
myndiggørelse som et kompetenceområde, hvor der er brug for kompe-
tenceløft af lærerne.
Center for Digital Pædagogik finder det overordnet positivt, at teknolo-
giforståelse præsenteres som faglighed i den danske grundskole, og be-
mærker, at centret er opmærksomt på den komplekse opgave, som fag-
personer i praksis bliver stillet overfor, når der skal undervises i en ny fag-
lighed, som de ikke nødvendigvis føler sig klædt på til. Centret bemærker
endvidere, at de senere års udvikling omkring kunstig intelligens og algo-
ritmisk design alene kalder på en betydelig indsats hos eleverne samt et
stort behov for opkvalificering af underviserne, og dette i en udstrækning,
der ideelt set rækker ud over et valgfags rammer. Centret vurderer, at der
i Danmark eksisterer en god tradition for at producere relevante og an-
vendelige undervisningsmaterialer af høj kvalitet, som kan bidrage til at
løfte teknologiforståelsen ud til flere elever i grundskolen, og peger på, at
konsortiet “On - sammen om digital dannelse” har en igangværende ind-
sats, der har til formål at styrke børn og unges digitale dannelse gennem
uddannelsessystemet.
Center for Digital Pædagogik ønsker derudover at gøre opmærksom på
en risiko for digitale A- og B-hold, som der bør tages højde for i imple-
menteringen af teknologiforståelse som faglighed. Det er centrets vurde-
ring, at når teknologiforståelse introduceres som et valgfag frem for et
obligatorisk fag, er der en risiko for, at det vil tiltrække de børn og unge,
der i forvejen har en interesse i digitale medier, fx kodning, eller som i
forvejen er bedst klædt på til at kunne færdes trygt og sikkert online. Når
faget skal vælges til, indebærer det ifølge centret en risiko for, at de børn
og unge, der har mest brug for at blive klædt på til den digitale verdens
muligheder og skyggesider, vil gå glip af den læring, som faget tilbyder,
og ender som digitalt udsatte. Centret anfører bl.a., at hvis teknologifor-
ståelse udelukkende tilbydes som et valgfag, risikerer vi med andre ord at
ende med et digitalt A- og B-hold, der afhænger af, om man som barn el-
ler ung kan få hjælp til teknologi hjemmefra, eller om man har en inte-
resse i det digitale.
Danmarks Lærerforening finder, at teknologiforståelse bør blive et selv-
stændigt fag for alle elever. Foreningen anfører, at det er et centralt ele-
ment af den almene dannelse som folkeskolen bør give fremtidens med-
borgere i en verden, hvor digitale teknologier fylder mere og mere. Indfø-
relsen af teknologiforståelse som obligatorisk valgfag vil afstedkomme et
stort behov for kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning blandt læ-
rerne. I dag skal læreruddannelserne ansøge om at udbyde undervisning
af kommende lærere i teknologiforståelse. Dette bør selvsagt blive en fast
del af læreruddannelsen. Foreningen anfører desuden, at ministeriet bør
følge udviklingen af kompetencedækningen på samme måde, som man
monitorerer kompetencedækningen i øvrige valgfag
Danmarks Matematiklærerforening beklager, at tankerne bag teknolo-
giforståelse som ny faglighed i folkeskolen kun har fokus på den digitale
del. Foreningen bemærker således, at teknologiforståelse ikke kun er digi-
tal, men også analog. Derudover finder foreningen, at teknologiforståelse
både skal integreres i alle fag, men også indføres som et selvstændigt fag.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anfører, at DA havde fundet det mere
hensigtsmæssigt, at teknologiforståelse havde fået status som et obliga-
torisk selvstændigt fag i folkeskolen. DA bemærker, at selvom faget alene
indarbejdes i eksisterende fag samt udbydes som et nyt femte toårigt
valgfag i udskolingen, er det alligevel vigtigt at sikre opkvalificering af læ-
rerne, så de er i stand til at undervise eleverne i faget på et højt niveau.
DA bemærker videre, at forståelse og anvendelse af moderne teknologi
ikke skal risikere at blive nedprioriteret i undervisningen, da det vil være
en grundlæggende del af elevernes fremtidige arbejdsliv.
DA ser frem til at blive inddraget i et fremtidigt arbejde med evaluering af
de beskrevne nye ordninger i samarbejde med alle involverede mhp. lø-
bende justeringer og forbedringer. DA bemærker, at foreningen gerne bi-
drager med yderligere inputs og samarbejde for at sikre, at danske folke-
skoleelever får en skoledag, der både motiverer dem og ruster dem til
fremtidens udfordringer.
Dansk Industri (DI) bemærker, at det er positivt, at teknologiforståelses-
fagligheden med lovforslaget lægges op til at spille en større rolle i
grundskolen. Dog bemærker DI, at det med forslaget fastlægges, at tek-
nologiforståelse bliver etableret som et valgfag, som eleven kan tilvælge,
hvis dette udbydes på elevens skole.
Dl giver desuden udtryk for, at de er bekymret over, at udviklingen af fag-
lige kompetencer inden for teknologiforståelse går for langsomt, og at
valgfagsmodellen, som forslaget lægger op til, reelt vil risikere at betyde,
at der i højere grad kommer et teknologisk A- og B-hold i den unge ge-
neration. DI peger på, at der samtidig er en risiko for, at valgfaget ikke
udbydes mange steder og særligt på de mindre skoler, hvorfor der her
ikke vil blive foretaget et egentligt løft af disse vigtige kompetencer. DI
understreger, at dette kan få alvorlige konsekvenser for Danmarks fremti-
dige konkurrenceevne i det teknologiske kapløb samt muligheder for at
finde de stærkeste og mest bæredygtige løsninger på samfundets i sti-
gende grad komplekse udfordringer. DI bemærker derfor, at foreningen
ser et behov for, at der i den kommende tid arbejdes videre henimod, at
teknologiforståelse hurtigst muligt indføres som et selvstændigt, obliga-
torisk fag i folkeskolen.
I forlængelse heraf bemærker DI, at det er afgørende, at der allerede nu
afsættes tilstrækkelige midler til et reelt kompetenceløft ved uddannelse
og efteruddannelse af lærere i denne nye faglighed i folkeskolen. Det er
helt afgørende at sikre et reelt løft af elevers kompetencer i teknologifor-
ståelse gennem kompetente og motiverede undervisere.
Dansk Metal roser, at teknologiforståelse integreres i andre fag, således
at eleverne lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens
indflydelse på diverse fag. Dansk Metal mener imidlertid også, at (digital)
teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dansk Me-
tal anfører, at dette både skal sikre en god overgang fra grundskole til
ungdomsuddannelse, give elever et grundlag for at forstå teknologiens
indflydelse samt ikke mindst understøtte den nationale STEM-strategi/na-
turvidenskabsstrategi. Dansk Metal påpeger, at der skal ske den nødven-
dige opkvalificering af lærerne, så der kan undervises på et højt niveau og
sikres prioritering af fagligheden på området – fsva. teknologiforståelse
som integreret faglighed i alle fag.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) roser, at det
foreslås, at teknologiforståelse integreres i andre fag, således at eleverne
lærer at forholde sig kritisk og demokratisk til teknologiens indflydelse på
diverse fag. DEG-L mener imidlertid også, at (digital) teknologiforståelse
bør være et obligatorisk fag i folkeskolen. Dette skal både sikre en god
overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, give elever et grundlag
for at forstå teknologiens indflydelse, samt ikke mindst understøtte den
nationale STEM-strategi/naturvidenskabsstrategi. Derudover kan navnet
"Teknologiforståelse" være problematisk, hvis det kun dækker digital og
ikke den analog teknologiforståelse. På HTX har man nemlig faget "Tek-
nologi," som omfatter analog, men ikke digital teknologiforståelse. Hvis
faget i folkeskolen skal hedde Teknologiforståelse, er det DEG-L’s hold-
ning, at læreplanen bør inkludere begge aspekter. Alternativt kan man
overveje et andet navn, hvis fokus kun er på digital teknologiforståelse.
Danske Gymnasier bemærker, at udviklingen har accelereret behovet for,
at børn og unge klædes på til at navigere i teknologiens muligheder og
udfordringer, og at uddannelsessystemet har en helt særlig rolle i at sikre,
at børn og unge og samfundet som helhed kan forholde sig kritisk og re-
flekteret til teknologien. Derfor vurderer foreningen, at det ikke er til-
strækkeligt at lade teknologiforståelse være et valgfag i folkeskolen. Da
det er kompetencer, alle har brug for, bør det være et obligatorisk fag, så
ansvaret for at opnå disse kompetencer ikke bliver lagt hos den enkelte
elev eller bliver begrænset af, om valgfaget udbydes lokalt på skolen.
Danske Gymnasier mener, at der er behov for et tilsvarende, obligatorisk
fag i gymnasiet. Foreningen har derfor sammen med 20 stx-skoler netop
ansøgt børne- og undervisningsministeren om at godkende et forsøg
med digital teknologiforståelse som nyt fag på stx fra skoleåret 2025/26.
Selv om Danske Gymnasier gerne ser digital teknologiforståelse som et
nyt, obligatorisk fag på stx, er det vigtigt, at Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet i mellemtiden har øje for at sikre sammenhæng og faglig pro-
gression mellem det nye fag i folkeskolen og informatik C, der er beslæg-
tet, men dog udtryk for en mere snæver faglighed.
Danske Professionshøjskoler ser en særlig udfordring ved Teknologifor-
ståelse som ny faglighed i folkeskolen, når lærere kan undervise i både
fag og ind i udvalgte fag uden at have kompetencer hertil. Danske Profes-
sionshøjskoler vurderer derfor, at der med indførelsen af Teknologiforstå-
else som ny faglighed i folkeskolen vil være et stort behov for at udvikle
faget på læreruddannelsen for at opbygge kapacitet blandt nye lærere til
at varetage undervisning i teknologiforståelse, hvilket bør foregå i tæt
samarbejde med kompetence- og fagudvikling på skolerne.
Danske Skoleelever bemærker, at teknologiforståelse som ny faglighed
er vigtigt, hvis elevers generelle livskompetencer skal styrkes. Dog proble-
matiserer de, at faget kun indføres som valgfag, idet de er bekymrede for
et digitalt A- og B-hold, hvor nogle elever får værktøjer til at begå sig di-
gitalt, mens andre overlades til sig selv på platforme, hvor både konstruk-
tive meningsfulde fællesskaber og digitale krænkelser kan opleves af ele-
ver.
Bekymringen består i, at det kan ses i de forsøgsordninger, der har været
med teknologiforståelse i skolerne, at det primært er drenge, der vælger
faget til. Dermed er der et behov for obligatorisk teknologiforståelse for
alle elever, hvis den digitale udviklings konsekvenser for børn og unge
skal tøjles i tide. Her er elevernes erfaring fra praksis, at et valgfag ikke er
nok.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter
forslaget om at teknologiforståelse integreres i en række fag fra 1. til 9.
klasse. Med en stadigt tidligere eksponering til digitale teknologier og
medier er det helt afgørende, at eleverne også får mulighed for at tilegne
sig, evner til kritisk at vurdere, vælge og anvende teknologierne. De ser
gerne, at begrebet digital dannelse også introduceres som et obligatorisk
element i denne faglighed, så fagligheden ikke alene er bliver færdig-
hedspræget.
Dansklærerforeningen mener, at det er ærgerligt, at teknologiforståelse
ikke indføres som et selvstændigt fag, idet man i så fald ifølge foreningen
samtidig var blevet nødt til at sikre, at der ville følge efteruddannelse og
kompetenceudvikling med. Foreningen anser det desuden som en udfor-
dring, at teknologiforståelse skal integreres i andre fag, fordi faget ifølge
foreningen på den måde bliver ujævnt og personbåret. Foreningen anfø-
rer desuden bl.a., at det er vigtigt, at der følger kompetenceudvikling
med, og at det ikke bliver en konceptløsning uden sans for danskunder-
visning, elever og lærerliv. Foreningen havde gerne set, at det havde væ-
ret muligt at udfolde teknologiforståelse som et tværfagligt fag, men an-
fører, at dette bliver vanskeligt, når teknologiforståelse skal integreres i
eksisterende fag, der allerede er belastede af stoftrængsel.
Den faglige forening Håndværk og Design bifalder forslaget om tekno-
logiforståelse som valgfag.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at fsva. initiativet om at integrere
teknologiforståelse i udvalgte eksisterende fag samt at udbyde faget som
et toårigt valgfag i folkeskolen gør de opmærksom på, at ministeriet kan
lade sig inspirere af eksisterende værktøjer og undervisningsmateriale til
faget, herunder digitalstart.dk.
Efterskoleforeningen bakker op om det øgede fokus på teknologiforstå-
else og bidrager gerne med erfaringer i det videre arbejde. Det bør præ-
ciseres, at efterskolerne fortsat alene skal stå mål med (og evt. føre til
prøve) i et af de fremover 5 obligatoriske fag.
Foreningen af Frie Fagskoler finder det glædeligt, at teknologiforståelse
kan komme på skoleskemaet og havde gerne set, at teknologiforståelse
bliver et obligatorisk fag for alle elever.
Geografforbundet har forståelse for, at modellen med at integrere tek-
nologiforståelse giver nogle udfordringer for lærerne i de enkelte fag, og
derfor stiller foreningen sig gerne til rådighed med ideer til, hvordan geo-
grafi kan integrere teknologiforståelse med henblik på at kvalificere læ-
rerne til at kunne understøtte eleverne i at anvende, forstå og kritisk vur-
dere den teknologi, de møder og bruger i faget. Teknologiforståelse som
valgfag finder foreningen uheldigt i den foreslåede form, idet denne mo-
del for det første ikke har været afprøvet i forbindelse med forsøg, og for
det andet harmonerer det ikke med ønsket om færre prøver at afslutte
det med en sådan. Indholdet i valgfaget teknologiforståelse er reduceret
til to kompetenceområder, design og programmering, og det retter sig
mod arbejdet med digitale produkter. Foreningen foreslår derfor, at fa-
gets navn ændres til digital forståelse e.l., da det i højere grad signalerer,
hvad faget drejer sig om.
KL er positiv over, at teknologiforståelse indføres som valgfag og integre-
res i udvalgte fag. KL mener fortsat, at der bør være et selvstændig obli-
gatorisk fag, så alle børn og unge – uanset baggrund og interesser – får
grundlæggende kompetencer inden for teknologiforståelse. KL gør der-
udover opmærksom på nødvendigheden af kapacitetsopbygning i for-
hold til kompetenceudvikling af lærerne, så der ikke kommer store for-
skelle på tværs af landet. Det forudsætter investeringer i forskning, og læ-
rere og undervisere skal uddannes og efteruddannes. Der er ikke afsat
midler til denne kapacitetsopbygning og udvikling af en teknologiforstå-
elsesfaglighed i aftalen.
Lærerstuderendes Landskreds mener, at det er positivt, at teknologifor-
ståelse bliver en del af folkeskolen, men at det er for uambitiøst kun at
indføre det som valgfag, da det er en afgørende del af dannelsesopgaven
i det 21. århundrede, og da alle elever bør stifte bekendtskab med faget.
Lærerstuderendes Landskreds er samtidig bekymrede for, at oprettelsen
af faget som valgfag kan betyde en skæv kønsfordeling og opfordrer til
en opmærksomhed herpå. Lærerstuderendes Landskreds appellerer der-
for til, at teknologiforståelse indføres som et selvstændigt fag på sigt.
Lærerstuderendes Landskreds tilkendegiver herudover, at et nyt fag og en
ny faglighed i fagene kræver de rette kompetencer hos lærerne, og at
teknologiforståelse således skal være et fag på læreruddannelser i hele
Danmark. Konkret bør det ifølge Lærerstuderendes Landskreds indføres
som et valgfag svarende til 2,5 ECTS-point samt et undervisningsfag sva-
rende til 35 ECTS-point på alle landets læreruddannelser for derved at
sikre kompetencerne til at undervise i teknologiforståelse både som fag
og integreret i fagene i folkeskolen.
Medierådet for Børn og Unge ser positivt på, at teknologiforståelsesfa-
get får en central rolle i folkeskolens ærinde, hvor børn og unge klædes
på til at forstå betydningen af digitale teknologier for hverdagen og sam-
fundet, og at de samtidig får viden og kompetencer til at udvikle og an-
vende disse. Medierådet mener dog samtidig, at alle børn og unge har ret
til at modtage og deltage i undervisning i teknologiforståelse, og det er
medierådets vurdering, at det ikke vil opfylde behovet tilstrækkeligt, hvis
fagligheden blot integreres i eksisterende fag på udvalgte klassetrin og
udelukkende udbydes som selvstændigt valgfag i udskolingen, da dette
kun vil uddanne en begrænset andel af danske børn og unge. Efter Me-
dierådets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at teknologiforståelse
implementeres som et selvstændigt obligatorisk fag på alle klassetrin,
hvilket vil sikre kontinuerlig viden og læring om digitale teknologier samt
sikre alle elever de bedste muligheder for at deltage i samfundet.
Medierådet for Børn og Unge anbefaler, at man i udviklingen af teknolo-
giforståelse som faglighed, herunder de fire kompetenceområder, har fo-
kus på balancen mellem teoretiske og praktiske elementer i faget, og at
der indtænkes et fokus på forskellige facetter af digital dannelse. Medie-
rådet anfører bl.a., at emner som digitale fællesskaber, balance med digi-
tale medier og digitale krænkelser er vigtige for børn og unges forståelse
af digitale teknologier, og at disse emner derfor også bør indtænkes i
teknologiforstående som faglighed. Medierådet vil gerne bidrage med vi-
den og erfaringer til udviklingen af fagligheden, herunder også til en
eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse, som er ble-
vet udformet i projektet ’On’, der er udviklet af konsortiet ”Sammen om
digital dannelse” bestående af Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet,
Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik. Medierådet gør derudover
opmærksom på, at fagpersoner spiller en afgørende rolle i at sikre en
kvalitetsfuld implementering af teknologiforståelsesfaget i folkeskolens
praksis, og at det derfor er essentielt, at de har de nødvendige kompeten-
cer og rammer for at varetage opgaven. Disse elementer, mener Medierå-
det, sikres bedst gennem adgang til kontinuerlig opkvalificering, lettil-
gængelige undervisningsressourcer og tilstrækkelig forberedelsestid. Me-
dierådet stiller sig til rådighed for at dele viden og erfaringer angående
opkvalificering af fagpersoner og udvikling af didaktiske prototyper, som
er formuleret i øjenhøjde med den tænkte bruger.
Red Barnet bakker op om, at teknologiforståelse bliver en ny faglighed i
folkeskolen i lyset af, at man i den politiske aftale valgte ikke at gøre tek-
nologiforståelsesfaget obligatorisk for landets folkeskoleelever, som Red
Barnet, Danske Skoleelever m.fl. tidligere har anbefalet. Det er væsentligt,
at det sikres, at alle børn kontinuerligt får viden og handlekompetencer til
at begå sig i en digitaliseret hverdag. Red Barnet anbefaler derfor, at tek-
nologiforståelse integreres i fagene på alle klassetrin i grundskolen, og at
faget integreres i en lang række fag. Udover dansk og matematik kan tek-
nologiforståelse fx integreres i fag som natur/teknologi, kristendoms-
kundskab, historie, samfundsfag, biologi, idræt og billedkunst. Derudover
vil det være særdeles relevant at integrere faget i emnet sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab. Red Barnet anbefaler, at tekno-
logiforståelsesfaget formuleres bredere, end det er tilfældet i formålsbe-
skrivelsen og kompetencemålene for forsøgsfaget fra 2018-2021. Konkret
anbefaler Red Barnet, at der i faget indskrives emner og vinkler, der har
betydning for børn og unges trivsel. Det gælder bl.a. emner som digital
mobning, demokratisk deltagelse, digitale fællesskaber, selvfremstillinger,
beskyttelse af privatliv, digitale krænkelser, sammenligningskultur, søvn
og hensigtsmæssige mobilvaner.
Red Barnet vil i den forbindelse henvise til projektet ’On’, hvor Red Barnet,
Medierådet for Børn og Unge, Børns Vilkår og Center for Digital Pædago-
gik sammen har udformet syv principper for digital dannelse. Princip-
perne kan med fordel anvendes i udviklingen af teknologiforståelsesfaget.
Red Barnet står til rådighed i udviklingen af fagligheden, herunder også til
en eventuel uddybning af de syv principper for digital dannelse. Red Bar-
net anser det som helt afgørende, at det sikres, at lærere og andre rele-
vante fagpersoner i folkeskolen uddannes og løbende efteruddannes i at
undervise i faget. Red Barnet står til rådighed for at bidrage til udviklin-
gen af opkvalificeringsforløb til fagpersoner.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) an-
fører, at forståelse og anvendelse af moderne teknologi er en grundlæg-
gende del af elevernes fremtid og arbejdsliv, og at når teknologiforståelse
alene indarbejdes i eksisterende fag samt udbydes som et nyt femte to-
årigt valgfag i udskolingen, er det derfor også vigtigt at sikre opkvalifice-
ring af lærerne, så de er i stand til at undervise eleverne i faget på et højt
niveau.
Skole og Forældre er enig i, at teknologiforståelse skal integreres i ud-
valgte eksisterende fag og bakker også op om, at det udbydes som et nyt
femte praktisk/musisk valgfag i udskolingen. I forhold til valgfaget udtryk-
ker foreningen bekymring for situationen for elever, som skal til prøve i
valgfaget, men i perioden med valgfaget flytter til en skole eller en kom-
mune, som ikke udbyder det fag, eleven har valgt.
Skolelederforeningen bakker op om, at teknologiforståelse skal ind som
faglighed i folkeskolen, enten som et fag og/eller integration i eksiste-
rende fag, så børn og unge klædes på til at begå sig i et digitaliseret sam-
fund. Foreningen mener, at teknologiforståelse skal udvikles som en
grundfaglighed til folkeskolen samt indgå som faglighed på læreruddan-
nelsen. Foreningen bemærker samtidig, at der er et presserende behov
for efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse
i folkeskolen ift. at kunne gennemføre undervisning i teknologiforståelse.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at teknologifor-
ståelse bør være et obligatorisk fag og ikke kun tilbydes som valgfag.
UNICEF Danmark finder forslaget positivt. UNICEF Danmarks anbefaler,
at udviklingen af teknologiforståelsesfagligheden baseres på et rettig-
hedsbaseret børnesyn, hvor der især er fokus på Børnekonventionens
grundlæggende principper: Ikke-diskrimination (artikel 2), barnets bedste
(artikel 3), barnets udvikling (artikel 6) og inddragelse (artikel 12). UNICEF
Danmark anbefaler også, at formålsbeskrivelsen udvides og omfatter en
mere bred og samfunds- og trivselsorienteret tilgang til teknologiforstå-
elsesbegrebet med særligt fokus på de særlige rettighedsmæssige udfor-
dringer, der især har betydning for børn og unges sundhed. UNICEF Dan-
mark anbefaler endvidere, at opmærksomheden øges på at involvere bør-
nene selv i identifikation af emner, samt at der sikres løbende efteruddan-
nelse af fagpersoner og undervisere i identifikation og håndtering af
presserende digitale udfordringer. Endelig anbefaler UNICEF, at måden
hvorpå faget teknologiforståelse integreres i fagene, baseres på en bred
forståelse af digital dannelse, der vægter digital myndiggørelse højt, samt
tager hensyn til alder, modenhed, udvikling og voksende evner og ret til
selvbestemmelse og kritisk informationssøgning.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der generelt er stor op-
bakning til at indføre teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen.
Der er dog en række høringsparter, som efterlyser, at teknologiforståelse
bliver et selvstændigt, obligatorisk fag på alle klassetrin.
Mange høringsparter fremhæver i denne forbindelse, at der er risiko for, at
eleverne deles i et digitalt A- og B-hold, når det kun udbydes som valgfag.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den
politiske aftale, at teknologiforståelse både integreres i udvalgte eksiste-
rende fag i 1. til 9. klasse og udbydes som et nyt femte toårigt praktisk/mu-
sisk valgfag i udskolingen i 7.-8. og 8.-9. klasse. Alle elever vil således skulle
modtage undervisning i teknologiforståelse. Og for elever med en særlig in-
teresse vil der herudover blive mulighed for at vælge faget som valgfag,
hvis skolen udbyder faget.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for, at flere høringsparter har
gjort sig overvejelser om, hvad indholdet af og målene for fagligheden skal
være.
Ministeriet henviser i denne forbindelse til, at teknologiforståelse – både
som integreret element i udvalgte eksisterende fag og som valgfag – først
vil skulle implementeres fra skoleåret 2027/28. Aktuelt afventer ministeriet
således at modtage anbefalingerne fra ekspertgruppen, der er nedsat i regi
af Fagfornyelsen, som skal udarbejde et konkret oplæg til, i hvilke fag og på
hvilke klassetrin teknologiforståelse skal integreres. Fagfornyelsen omfatter
også den kommende læreplan for undervisningen i valgfaget i teknologi-
forståelse. Ministeriet vil sikre, at de mange forslag indgår i arbejdet.
Ministeriet er enig i vigtigheden af at sikre, at det undervisende personale
har de fornødne kompetencer til at varetage undervisningen i teknologifor-
ståelse. Ministeriet bemærker i denne forbindelse, at undervisningen i det
obligatoriske praktiske/musiske valgfag i teknologiforståelse vil blive om-
fattet af kravet om fuld kompetencedækning. Ministeriet vil gå i dialog med
Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har ressort på læreruddannel-
sen, om betydningen af teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
ift. det undervisende personales kompetencer til at undervise i fagligheden.
Ministeriet gør opmærksom på, at der med lovforslaget gives muligheder
for lokalt at prioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling af det un-
dervisende personale via skolens timebank.
Spørgsmålet om fortsættelse af undervisningen i praktiske/musiske valgfag
og prøveaflæggelse ved skoleskift er behandlet i høringsnotatets pkt.
2.2.2.2.
De afgivne høringssvar har derfor ikke givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
2.2.2.4. Ny timetalsfordeling
Danmarks Lærerforening ønsker, at kravene til, hvor mange timer de
enkelte fag skal fylde, erstattes af vejledende timetal for henholdsvis den
humanistiske, naturfaglige og praktiske/musiske blok. I den forbindelse
bør der tilstræbes en balance i timetallet til henholdsvis den humanistiske,
naturfaglige og praktiske/musiske fagblok igennem hele skoleforløbet.
Det anføres således, at den centrale styring af, hvor mange timer de en-
kelte fag skal fylde på de forskellige klassetrin, spænder ben for skolernes
mulighed for at tilrettelægge skoledagen fleksibelt med afsæt i elevernes
motivation, pædagogiske overvejelser og lokale forhold.
I forbindelse med realiseringen af aftalen finder foreningen, at det bør ty-
deliggøres i kommunikationen til skolerne, at der er tale om vejledende
timetal, og hvilke muligheder dette giver lokalt. Antallet af vejledende ti-
mer skal afhænge af ambitionerne for, hvad eleverne skal nå igennem i
løbet af deres skolegang. Derfor opfordres der til, at der sker en drøftelse
af det samlede timetal igen i forbindelse med fagfornyelsen.
Dansklærerforeningen mener, at det er en uambitiøs timetalsfordeling,
fordi der rykkes rundt på de små fags timer og tages timer fra ét valgfag
for et give dem til et andet valgfag. Foreningen mener, at det er på tide,
at der kigges på de store fag, dansk og matematik, så man ikke i sin iver
efter at komme flere fagligheder eller obligatoriske emner ind i de to fag
ender med at udvande dem. Foreningen synes derimod, det er glædeligt,
at der skal være mulighed for flere valgfag i udskolingen, men bemærker
samtidig, at det er underligt, at der tages timer fra idrætsundervisningen i
udskolingen set i lyset af dagsordenen om mere praktisk undervisning for
de ældste.
Digitaliseringsstyrelsen finder det positivt, at der med initiativet om ny
timetalsfordeling – i overensstemmelse med princip #3 om at muliggøre
automatisk sagsbehandling – anvendes objektive kriterier i udarbejdelsen
af den nye timetalsmodel. Ministeriet kan hertil overveje at beskrive, hvor-
dan udvekslingen af oplysningerne vedrørende overholdelsen af mini-
mumstimetal mellem skoler og myndighed påtænkes understøttet digi-
talt, jf. princip #4 om sammenhæng på tværs.
KL noterer sig, at der med lovforslaget sker en reducering af skoledagens
længde i indskolingen og på mellemtrinnet ved at reducere antallet af
fagtimer og dermed også antallet af de skift, de yngste elever møder i lø-
bet af deres skoledag. KL kunne have ønsket, at man med lovforslaget og
som led i frisættelsesdagsordenen havde lempet de nuværende timetals-
bindinger for de enkelte fag og erstattet dem med vejledende timetal for
hver af de tre fagblokke og i stedet indført bindende årlige minimums-
timetal samlet set for fagblokken. KL havde ligeledes ønsket, at der med
lovforslaget var sket en lempelse af reglerne for indberetning af timetal.
KL konstaterer i øvrigt, at indfasningen af nye timetal for fag og valgfag er
kompleks og opfordrer til god vejledning til skolerne om ikrafttrædelse.
Skolelederforeningen har forståelse for, at der ændres i den vejledende
timefordelingsplan som følge af politiske interesser og mærkesager.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at både Danmarks Lærer-
forening og KL argumenterer for en timetalsmodel, hvor fokus er på forde-
lingen af undervisningstimer mellem de tre fagblokke, og ikke på enkelte
fag.
Ministeriet bemærker hertil, at det med aftalen er valgt at opretholde en
timetalsmodel, hvor timetallene fastsættes for de enkelte fag, men hvor de
fleste af disse timetal er vejledende og derfor kan indgå i en lokal afvejning
af, hvordan vægtningen mellem fagene mest hensigtsmæssigt foretages i
lyset af lokale ønsker, behov og muligheder, herunder også på tværs af de
tre fagblokke.
KL rejser endvidere spørgsmålet om indberetning af timetal. Børne- og Un-
dervisningsministeriet bemærker hertil, at der ikke med aftalen om folke-
skolens kvalitetsprogram er taget stilling til en reduktion af det statslige til-
syn med timetallene.
Det fremgår dog af aftale om kommunernes økonomi for 2025, at det som
led i det flerårige samarbejdsprogram er udarbejdet en oversigt over for-
enklingsforslag, som der er enighed mellem regeringen og KL om at gen-
nemføre, i aftalens bilag 2. Heri indgår bl.a. en forenkling af grundskoleind-
beretningen (97), hvori indgår, at det undersøges, om det lovbestemte time-
talstilsyn kan afvikles, og om indberetningen kan afskaffes helt eller delvist.
Lovforslaget er derfor ændret, således at det fremgår, at der ikke fremover
skal gennemføres et lovbestemt timetalstilsyn med skolernes planlagte
timetal. Herved vil det statslige tilsyn med kommunernes indberetninger af
planlagte timetal ikke længere være lovfæstet. Det bemærkes dog, at
Børne- og Undervisningsministeriet fortsat på ulovbestemt grundlag har en
generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for mini-
steriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overhol-
des, og om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn). Børne- og Under-
visningsministeriet vil derfor fortsat have behov for at modtage oplysninger
fra kommuner og skoler om omfanget af undervisningen, som kan danne
grundlag herfor, og som tager hensyn til at begrænse de administrative
byrder, der er forbundet med indsamlingen af oplysningerne.
Ministeriet er enig med KL i, at indfasningen af nye timetal for fag og valg-
fag er meget kompleks. Ministeriet agter derfor at offentliggøre timetalso-
versigter for samtlige skoleår i overgangsperioden, ligesom der blev gjort på
hjemmesiden https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-over-
gange/timetal i forlængelse af den seneste ændring af timetallene i 2019.
Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lov-
forslaget.
Billedkunstnernes Forbund mener, at fjernelse af billedkunst i 1. klasse
er en helt forkert vej at gå og anfører, at forslaget rimer meget dårligt
med at ville styrke børns dannelse og sænke deres skærmforbrug. Faget
billedkunst er ifølge forbundet et helt centralt dannelsesfag med mange
muligheder for fordybelse, for dybere erfaring med at koble sanser og
sind, og for tværfaglige samarbejder, og forbundet mener derfor, at faget
skal styrkes både kvalitativt og timemæssigt ikke bare i folkeskolen, men
også i læreruddannelsen.
Forbundet mener, at det er vigtigt at prioritere og opretholde billedkunst-
undervisning som en integreret del af børns uddannelse, og bemærker, at
undervisningen i billedkunst giver børn mulighed for at udforske deres
kreativitet og udtrykke sig selv og har positive indvirkninger på læringen i
andre fag. Ifølge forbundet vil man, hvis man fratager 1. klasse-eleverne
for et års billedkunstundervisning og bryder den kontinuerlige læring i fa-
get fra børnehave, børnehaveklassen og videre i skolen, risikere en nega-
tiv indvirkning på både børnenes kreative udvikling og deres generelle
engagement i skolen, ikke bare i 1. klasse, men også senere. Forbundet vil
dog samtidig rose forslaget om, at elever i udskolingen nu får mulighed
for at tage billedkunst som valgfag.
Børnerådet er kritisk over for reduktionen i antallet af timer i de prakti-
ske/musiske fag, som bl.a. idræt, billedkunst, håndværk og design samt
natur og teknologi, da det er fag, som eleverne på tværs af klassetrin fin-
der særligt motiverende, og som bidrager til en varieret skoledag.
Danmarks Billedkunstlærere kvitterer for, at der er prioriteret et øget
timetale til de praktiske/musiske fag i udskolingen samt afsat økonomiske
ressourcer til faglokaler mv. Foreningen finder i modsætning hertil ikke, at
billedkunst skal fjernes i 1. klasse, fordi de fagligheder, som billedkunst
repræsenterer, og som faget giver eleverne kompetencer i, er nødvendige
at udvikle helt fra bh. kl. uden huller i progressionen. Foreningen anfører i
den forbindelse bl.a., at det lyder hult, når man taler om øget praktiskfag-
lighed og booster de praktiske/musiske fag i udskolingen, hvis man sam-
tidig fratager eleverne i 1. klasse et af de få praktiske fag, de har. Den bil-
ledfaglige værktøjskasse er vigtig og nyttig for at kunne arbejde praktisk-
fagligt i andre fag. Foreningen understreger, at det ikke er et sagligt argu-
ment at afskaffe billedkunst, fordi det ”ikke kan betale sig”, når faget kun
er en time. Foreningen anbefaler derfor på det kraftigste, at forligskred-
sen genovervejer afskaffelsen af billedkunst i 1. klasse.
Danmark Billedkunstlærerforening, kreds 3 Østjylland mener, at det er
uhensigtsmæssigt, at man afskaffer billedkunst på 1. årgang, da billed-
kunst i 1. klasse tilbyder alle børn et billedsprog frem for ensidigt fokus
på skriftsproget i dansk. Det er ikke alle børn, som kan læse og skrive i 1.
klasse, hvorfor billedsproget giver alle børn mulighed for at kunne ud-
trykke sig igennem et praktisk billedskabende arbejde. Foreningen mener
også, at billedkunst har fået en større vægt i den praksisfaglighed, som
vægtes i udskolingen i den nye lovgivning, hvorfor det virker uhensigts-
mæssigt at fjerne praksisfagligheden fra børns skolestart. Billedkunst bør
have et kontinuerligt forløb i folkeskolen på linje med de øvrige prakti-
ske/musiske fag som idræt og musik, der stadig bevarer deres timetal på
1. årgang.
Foreningen tilkendegiver, at billedkunst betyder meget for børns motiva-
tion for at lære, hvilket de som erfarne billedkunstlærere har oplevet, at
mange børn har for billedkunst i 1. klasse. Faget spiller derfor en stor rolle
i børns lyst til at lære og dermed for generel trivsel i skoledagen. Dertil
kommer, at billedkunst har en stor betydning for børn og unges mulighe-
der for at kunne aflæse og forstå de sociale mediers brug af billedsprog
både ved det billedskabende med fagets udtryksformer, såvel som at
kunne arbejde med billedanalyse og billedkommunikation.
Danmarks Lærerforening finder, at det er godt med en styrkelse af de
praktiske/musiske fag i udskolingen.
Danmarks Matematiklærerforening er bekymrede over reduktionen af
timetallet i billedkunst i 1. klasse, da faget er med til at give mulighed for
at udtrykke sig på en kreativ og engageret måde i en ellers akademiseret
folkeskole.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det problematisk, at 30 timer
fra faget håndværk og design flyttes til et senere valgfag. DA bemærker,
at risikoen er, at valget ikke falder på noget praktisk, hvilket ikke under-
bygger intentionerne om mere praksisfaglighed i folkeskolen.
Dansklærerforeningen mener, at billedkunst i 1. klasse skal bevares, og
at det er svært at forstå, at man netop vælger at fjerne dette praktiske fag
samtidig med en skoledagsorden om mere praksisfaglighed, mindre
skærm og bedre trivsel. Foreningen anfører bl.a., at børn har brug for
mere end det talte og skrevne sprog, og at der ikke er noget tvivl om, at
bevaring af billedkunst styrker fagligheden i dansk og andre boglige
sprog.
Den faglige forening Håndværk og Design bemærker, at det er klart, at
en reduktion af skoledagens længde nødvendigvis må medføre ændrin-
ger af timefordelingen for nogle fag. Da der fjernes en lektion i billed-
kunst på 1. klassetrin og en lektion i håndværk og design på 4. klassetrin,
bliver mængden af praktiske/musiske fag i indskolingen og på mel-
lemtrinnet mindre, og det strider mod intentionerne i “Kvalitetsprogram
for folkeskolen”. Det er på indskolings- og mellemtrinnet, at elevernes le-
gende tilgang til læring er størst. Der bør skæres ligeligt i de tre fag-
blokke: Humanistiske fag, naturfag og praktiske/musiske fag.
KL er positiv over for, at der generelt sker en styrkelse af den prakti-
ske/musiske dimension, men konstaterer, at der i indskolingen og på mel-
lemtrinnet sker en reduktion i timetallet i de praktiske/musiske fag.
Skole og Forældre støtter intentionen om at undgå, at skoledagen bliver
for lang, men er ikke enig i den prioritering, der ligger bag ændringerne i
timetalsmodellen. Forslaget om at afskaffe billedkunst på 1. klassetrin er
meget uheldigt. Det er positivt, at lovforslaget vil gøre det muligt for ele-
ver i udskolingen at vælge billedkunst som valgfag, men samlet set en
dårlig handel at afskaffe faget i 1. klasse, hvor det bryder kontinuiteten i
læringen fra børnehave, børnehaveklasse og videre i skolen. Forligskred-
sen kunne overveje i stedet at tage de 30 timer på 1. klassetrin fra det
meget store minimumstimetal i dansk.
Skolelederforeningen bemærker, at der i kvalitetsprogrammet er lagt op
til at skabe en mere praktisk og varieret skoledag og anfører, at dette ikke
harmonerer med, at der skæres i de praktiske/musiske fag og natur og
teknologi, som er fag, som særligt lægger op til og understøtter en mere
praktisk orienteret skole. Foreningen håber dog på, at processen ifm. fag-
fornyelsen vil indeholde dimensionen vedr. praktisk skole i fagene.
Angela Juhlin bemærker, at det at afskaffe billedkunst i 1. klasse er at
skyde sig selv i foden som samfund, da samfundet trænger til flere krea-
tive hjerner. Hun anfører, at det ikke er det samme at sidde og tegne i en
dansktime, som det er at udfolde sig kreativt i en eller flere billedkunstti-
mer.
Henrik Bjørnemose Andersen mener, at forslaget om udskydelse af un-
dervisningen i billedkunst til 2. klasse er ubegribeligt og peger bl.a. på, at
der allerede er arbejdet målrettet med børnenes billedsproglige udvikling
i daginstitutioner og op i børnehaveklassen, hvilket der arbejdes målrettet
videre med i billedkunstfaget, som ikke bør sættes på pause indtil 2.
klasse, men besvares i 1. klasse og i et ubrudt forløb fremadrettet. Henrik
Bjørnemose Andersen anfører bl.a. også, at ved at fratage skolerne den
dannelse, det er at forlade et klasselokale for at gå i et værksted eller et
andet læringsrum, er uundværlig, og at skiftet af læringsrum er en del af
fundamentet for at gå i skole, hvis man gerne vil have en mere praktisk
skole, hvor læringsrummet skal udvides til at være et praksisfagligt læ-
ringsrum. Henrik Bjørnemose Andersen peger desuden på, at billedkunst-
lokalet bl.a. rummer et indblik i, hvordan materialer skal behandles sikker-
hedsmæssig forsvarligt og giver plads til udfoldelser, der ikke lader sig
gøre i et klasselokale eller andre steder, og hvor børnene dannes gennem
at eksperimentere.
Københavns Tegnelærerforening giver udtryk for bekymring over for-
slaget om at fjerne billedkunst på 1. klassetrin i folkeskolen og foreslår, at
billedkunst bevares på skemaet fra 1. til 9. klasse, og at faget fortsat har
mindst en lektion om ugen i 1. klasse. Dette vil sikre en kontinuerlig ud-
vikling af elevernes kreative og æstetiske kompetencer fra starten af de-
res skoleforløb.
Københavns Tegnelærerforening anfører bl.a., at ifølge Statens Kunstfond
og andre autoritative kilder fremmer kunstnerisk udfoldelse sociale og
emotionelle færdigheder, som er essentielle for børns overordnede ud-
vikling. Derudover bemærker de, at den kreative sektor er en væsentlig
og voksende del af vores økonomi, der bidrager til innovation og velfærd.
Tidlig eksponering for billedkunst sikrer en fremtid med kreative tænkere
og problemløsere, der kan bidrage positivt til samfundet.
Københavns Tegnelærerforening bemærker også, at hvis der fratages 1.
klasse eleverne et års billedkunstundervisning, og man dermed bryder
den kontinuerlige læring i faget, risikerer man at få en negativ indvirkning
på både børnenes kreative udvikling og deres generelle engagement i
skolen.
Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for
børn, unge og billedkunst er uenig i at afskaffe faget billedkunst i 1.
klasse, og henviser bl.a. til, at faget billedkunst har sin egen ret, og at det i
en verden fuld af billeder er vigtigt at kunne forstå det visuelle sprog og
selv at kunne udtrykke sig. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og
Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst anfører, at børn i 1.
klasse er meget åbne for at lære billedsproget, og de tilegner sig allerede
i den alder mange færdigheder, som man kan bygge videre på i de få år,
faget er obligatorisk.
Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecenter for børn,
unge og billedkunst er overrasket over forslaget netop nu, hvor børn og
unges trivsel og mistrivsel er i fokus, og der er tale om et fag, hvor bør-
nene foruden at lære færdigheder har et åndehul og en stund, hvor de
kan udfolde sig med egne ideer og løsninger, hvor de kan lære at tro på,
at de selv kan, og et fag, der lægger op til både individuel fordybelse,
men også til samarbejde, som styrker de relationer, der er så vigtige for
god trivsel. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder og Kompetencecen-
ter for børn, unge og billedkunst mener bl.a., at en folkeskole, hvor der
ikke er plads til faget billedkunst hos de yngste, er en ”fattig institution”,
og foreningen anser derfor forslaget som én stor misforståelse.
Lise Frøslev bemærker bl.a., at man gennem billedkunsten kan styrke
børnenes tillid til, at det er helt i orden ikke at være perfekt. Man kan
være med til at skabe en tryg, modig og ”perfektionsfri” kultur blandt
børnene, som kan gavne dem i alle andre sammenhænge – både socialt
og fagligt. Lise Frøslev appellerer derfor til, at billedkunstundervisningen
skal være så tidligt som muligt, og der er derfor ingen tvivl om, at det skal
være i 1. klasse. Ud over at billedkunstfaget kan styrke elevernes mod og
tillid til sig selv og andre, er endnu et vigtigt argument for at bevare den
tidlige billedkunstundervisning hele aspektet omkring fantasi og kreativi-
tet. Line Frøslev anfører endvidere, at ved forsat at styrke den udvikling
fra 1. klasse, viser man både børnene og resten af verden, at denne men-
neskelige og ikke nødvendigvis direkte målbare læring er både vigtig og
værdifuld.
Maria Sandbjerg Mortensen bemærker, at det er svært at argumentere
imod billedkunstundervisningens vigtighed også i 1. klasse, hvorfor det vil
give mere mening at bibeholde faget i 1. klasse og nedsætte timeantallet
med 1 lektion for henholdsvis dansk og kristendomskundskab – hvis ikke,
appellerer hun til, at der må være en mere faglig begrundelse. Det frem-
går bl.a. af trivselsmålingerne, at ”en mere varieret og anvendelsesorien-
teret undervisning kan motivere eleverne og give dem lyst til at lære
mere”. Billedkunst må antages at være yderst relevant for elever at mod-
tage undervisning i, for at forstå, skabe og ikke mindst være kritiske om-
kring de visuelle udtryksformer, som man hver dag bombarderes med.
Hun opfordrer også til at få gjort op med misforståelserne om, at billed-
kunst blot er tegninger til en historie, julegaver til mor mv. og i stedet få
sat stort tryk på fagets vigtighed i forhold til kreativitet og dannelse, samt
at faget er med til at udvikle elevernes evner til at turde tænke ud af bok-
sen, hvilket smitter af på resten af folkeskolens fag. Samtidig kan timerne
i billedkunst være med til at løfte de elever, som kan viser andre evner og
finde selvtilliden, som de ikke kan finde i andre fag.
Mette Eis-Hansen anfører, at billedkunst skal fortsætte på skemaet i 1.
klasse på grund af mange årsager, bl.a. fordi eleverne i denne alders-
gruppe generelt kan godt lide at udtrykke sig kreativt, hvorfor de er me-
get motiverede for at arbejde med faget, har gode tegnekundskaber, far-
velære, materialelære og brug af redskaber grundlægges her. Hun be-
mærker endvidere, at billedkunst er praksisfaglighed i grundskolen samt
arbejde med designprocesser og innovation i grundskolen. Derudover er
billedkunst et selvstændigt fag, der kræver faglige kompetencer at under-
vise i, hvorfor det ikke skal lægges ind som element i dansktimer eller lig-
nende, så det bliver et klippeklistrefag uden mål og retning.
Mie Buhl anbefaler af forskellige grunde, at man ikke afskaffer billed-
kunstundervisning i 1. klasse. Hun bemærker, at hullet mellem børneha-
veklasse og 2. klasse fratager eleverne det sprog, de bruger til at skabe
mening og kommunikere med. Hun bemærker også, at udvikling af en
billedfaglig værktøjskasse er en forudsætning for at kunne arbejde prak-
sisfagligt i andre fag, og en kontinuerlig faglig undervisning i billedfrem-
stilling er et værn mod billedmanipulering. Derfor anmoder hun forligs-
partierne om at genoverveje forslaget og bibeholde billedkunst i 1. klasse.
Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at forslaget om at afskaffe
billedkunst på 1. klassetrin har givet anledning til, at et antal høringsparter
og et stort antal foreninger og personer, der ikke er høringsparter, har valgt
at afgive høringssvar til lovforslaget med opfordring om, at billedkunst i 1.
klasse bevares.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen om folkeskolens kvalitets-
program, at billedkunst reduceres med 30 undervisningstimer i 1. klasse,
hvormed opstart af undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, hvor
der vil være 60 undervisningstimer, dvs. to ugentlige lektioner.
Reduktionen af undervisningstiden i billedkunst i 1. klasse er bl.a. begrun-
det i ønsket om en kortere skoleuge i indskolingen, og at eleverne skal op-
leve færre skift i voksne og færre lokaleskift. Samtidig var der afsat så få ti-
mer til faget på 1. klassetrin, at det var svært at sikre faglig fordybelse og
solide lærer-elev relationer. Til sidst kan eleverne i indskolingen udforske
deres kreativitet i andre fag som fx dansk.
Herudover medfører de samlede ændringer i timetalsmodellen, at det bliver
muligt for elever i udskolingen at vælge billedkunst som 2. praktiske/musi-
ske valgfag, ligesom antallet af undervisningstimer i praktiske fag over et
skoleforløb samlet set forøges.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til reduktionen
af undervisningstiden i håndværk og design, at det fremgår af aftalen om
folkeskolens kvalitetsprogram, at antallet af fagtimer i indskolingen og på
mellemtrinnet afkortes med 150 timer for at forkorte skoledagen, herunder
håndværk og design der reduceres med 30 timer i 4. klasse. Det fremgår
endvidere af lovudkastet (side 163), at der med ændringen muliggøres en
kortere skoledag for eleverne og en mere jævn fordeling af timerne i faget
over skoleårene.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
Børnerådet anfører bl.a., at nedsættelse af timetallet for idrætsfaget i ud-
skolingen sammen med en afskaffelse af kravet om 45 minutters bevæ-
gelse i løbet af en skoledag samlet vil betyde, at eleverne risikerer at
møde ind til en mindre aktiv skoledag, og at rådet mener, at det er den
forkerte vej at gå, da alle de positive effekter af bevægelse er velkendte.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) er stærkt imod reduktionen af idrætsti-
mer i udskolingen. Elever i denne aldersgruppe er allerede blandt dem,
der dyrker mindst idræt. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever kun 6 % af piger i
9. klasse op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, en markant nedgang fra
20 % i 2018. At skære ned på idrætstimerne i udskolingen vil yderligere
forværre denne situation. DIF foreslår at undgå reduktion af idrætstimer i
udskolingen for at sikre, at eleverne får den nødvendige fysiske aktivitet,
som er afgørende for deres sundhed og trivsel.
Dansk Skoleidræt udtrykker bekymring for, at timetallet i idrætsfaget
skæres fra tre til to ugentlige timer på 7.-9. klassetrin. Foreningen frygter,
at en reduktion af undervisningstimer vil få konsekvenser for idrætsfagets
status og prioritering i skoledagen, og at disse dannelsesdimensioner
dermed vil gå tabt. Desuden finder foreningen, at det kan få samfunds-
mæssige konsekvenser for børn og unges sundhed og trivsel, dårligere
motorik samt vanskeligheder med at indgå i fællesskaber, fordi idrætsfa-
get er ekstremt vigtigt for at forebygge disse udfordringer. Foreningen
tror ikke, at indførelsen af et nyt, idrætspræget valgfag er tilstrækkeligt
som erstatning for de færre idrætstimer på 7.-9. klassetrin, da faget
næppe vil blive valgt af de elever, som vil have mest gavn af mere idræt.
DGI kan på baggrund af flere af tiltagene i den politiske aftale og lovud-
kastet, særligt indførslen af de lokale valgfag, bakke op om, at idrætsfa-
get beskæres med 30 timer i udskolingen, da disse timer ofte bruges til
teori og eksamensforberedelse i et praktisk fag med en omfattende eksa-
men.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen
om folkeskolens kvalitetsprogram, at for at undgå, at skoledagen bliver for
lang i udskolingen som følge af de nye fagtimer, reduceres antallet af fagti-
mer med 90 timer i idræt i udskolingen. Det fremgår endvidere af lovudka-
stet (side 163), at det med ændringen sikres, at skoledagen ikke bliver for
lang for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. prakti-
ske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Samtidig foreslås prøven i idræt
afskaffet, og reduktionen skal derfor også ses i lyset af, at den teoretiske del
af faget skal fylde mindre. Samtidig giver det lokale valgfag, der med afta-
len tilføres dobbelt så mange timer, også god mulighed for at udbyde valg-
fag med fokus på motion og bevægelse i udskolingen.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
Biologiforbundet udtrykker bekymring over, at en lektion flyttes fra 8. til
9. klassetrin, hvilket i praksis vil det betyde, at en større del af undervis-
ningstiden bruges på prøveforberedelse samt afgangsprøven og ikke på
reel undervisning. Ved naturfagsprøven arbejder eleverne med selve prø-
ven allerede fra 1. april. Derudover bliver der også brugt en del uger, især
på 9. klassetrin, på at gennemføre de forløb, som eleverne skal trække
imellem. At flytte en del af undervisningen over i prøve og prøveforbere-
delse vil ikke være i overensstemmelse med intentionen om at lette prø-
vepresset for folkeskolen, tværtimod.
Biologiforbundet anfører, at det både i indskolingen, men især også i 4.
klasse opleves, at natur/teknologi er et fag, mange elever er glade for –
det kan noget andet end de mere boglige fag, og blandingen af praktisk
arbejde både inde og i det fri er noget, der tiltrækker og motiverer en
bred skare af elever. De er naturligt nysgerrige, elsker at bevæge sig rundt
og er optaget af den verden, der omgiver dem. Samtidig er anderledes
oplevelser i naturen med til at gøre eleverne mere robuste. Det undrer
derfor foreningen, at man foreslår at fjerne lektioner fra faget. Det vil
være at modarbejde intentionerne om mere praksisfaglighed i skolen.
Samlet set anbefaler Biologiforbundet derfor kraftigt, at man ser på time-
fordelingen i udskolingen og på nedjusteringen af timetallet i natur/tek-
nologi, så der sikres biologifaget de nødvendige rammer, så eleverne bli-
ver klædt på til at tage vare på deres eget liv, være ansvarsfulde borgere i
et demokratisk samfund samt får åbnet øjnene op for, at et arbejdsliv
med biologi – om det er sygeplejerske, feltbiolog eller vaccineforsker –
bliver et fantastisk spændende og meningsfuldt liv.
Børnerådet er kritisk over for reduktionen i antallet af timer i de prakti-
ske/musiske fag, som bl.a. idræt, billedkunst, håndværk og design samt
natur og teknologi, da det er fag, som eleverne på tværs af klassetrin fin-
der særligt motiverende, og som bidrager til en varieret skoledag.
Danske Professionshøjskoler finder det bekymrende, at der reduceres i
timer i naturfag i indskolingen samtidig med ønsket om stærk naturfags-
satsning og fokus på styrkelse af naturfag i indskolingen.
Geografforbundet foreslår at naturfagene i udskolingen, biologi, fy-
sik/kemi og geografi sidestilles i det vejledende timetal med 60 timer/år-
gang eller mere, hvilket relaterer til foreningens forslag om ny prøveform
for naturfagene (jf. det vedlagte udspil “Om geografi i folkeskoleudspil-
let”). Foreningen vil advare imod at skære i n/t-timetallet på 2. og 4. klas-
setrin, da det for det første er der, at grundlaget for forståelse af bl.a. års-
tider, vejr (2. kl. og 4. kl.) og klima (4. kl.) lægges, og da det i medfør af
lempelse af kravet om kompetencedækning i indskolingen yderligere kan
svække de forudsætninger, eleverne starter med i geografi.
Skolelederforeningen bemærker, at der i kvalitetsprogrammet er lagt op
til at skabe en mere praktisk og varieret skoledag og anfører, at dette ikke
harmonerer med, at der skæres i de praktiske/musiske fag og natur og
teknologi, som er fag, som særligt lægger op til og understøtter en mere
praktisk orienteret skole. Foreningen håber dog på, at processen ifm. fag-
fornyelsen vil indeholde dimensionen vedr. praktisk skole i fagene.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen
om folkeskolens kvalitetsprogram, at antallet af fagtimer i indskolingen og
på mellemtrinnet afkortes med 150 timer for at forkorte skoledagen, herun-
der natur/teknologi der reduceres med 30 timer i henholdsvis 2. og 4.
klasse. Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 162), at der med ændrin-
gen muliggøres en kortere skoledag for eleverne. Reduktion i natur/tekno-
logi sikrer desuden, at faget kan fastholdes igennem hele indskolingen, dog
med færre timer.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk beklager, at der
ifølge forslaget kun skal være to lektioner engelsk om ugen i 8.-9. klasse.
Timerne flyttes til 5.-6. klasse, hvilket ifølge foreningen ikke giver det
samme udbytte, da eleverne på dette trin ikke lærer sprog lige så hurtigt.
Foreningen er af den opfattelse, at forslaget vil gå ud over skriftligheden i
undervisningen fremover, som ellers er med til at konsolidere elevernes
sprog og gøre det mere korrekt. Foreningen finder det fuldstændigt ufor-
ståeligt, at engelsk skal nedgraderes. Der henvises til, at det har været
fuldstændigt tydeligt, at den tidligere sprogstart og indførelsen af skriftlig
engelsk har øget elevernes kunnen. Foreningen henviser endvidere til, at
alle undersøgelser viser, at det har været en succes med tidlig sprogstart,
men det bliver ifølge forslaget ændret, således at starten i alle sprog ud-
skydes et år.
Sproglærerforeningen udtrykker for så vidt angår tysk og fransk som hel-
hed tilfredshed med lovforslaget. Dog finder foreningen det uhensigts-
mæssigt at flytte begyndertidspunktet fra 5. til 6. klasse, da den legende
sprogstart i 5. klasse har været givende. Der henvises til, at der i øvrigt er
forsøg med tysk/fransk fra 3. klasse, som ser lovende ud.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er enig i, at skoledagen for
de yngste klasser er for lang. Men at udskyde undervisning i 2. og 3.
sprog med et skoleår bør alene være med det formål at give tid til at
styrke danskundervisningen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen
om folkeskolens kvalitetsprogram, at timetalsmodellen indebærer, at op-
start af engelskundervisning og undervisningen i billedkunst udskydes til 2.
klasse, og at opstart af undervisningen i tysk/fransk udskydes til 6. klasse.
Det fremgår endvidere af lovudkastet (side 161), at der sikres en kortere
skoledag for eleverne i 1. klasse og en senere sprogstart, hvilket indebærer,
at eleverne får færre fag, og dermed færre skift mellem fag og undervisere.
Desuden sikrer omfordelingen af timer i engelsk mere sammenhængende
tid til fordybelse på 5. og 6. klassetrin, og at skoledagen ikke bliver for lang
for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. prakti-
ske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Det fremgår herudover af lovud-
kastet (side 161), at der sikres en senere sprogstart i tysk eller fransk, hvilket
indebærer, at eleverne får færre fag og dermed færre skift mellem fag og
undervisere. Desuden sikrer omfordelingen af timer i tysk eller fransk, at
undervisningen komprimeres for at sikre sammenhængende tid til fordy-
belse.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen
Biologiforbundet ser positivt på, at man letter prøvepresset. Dog ser for-
eningen den udfordring, at der er en betydelig ”washback-effekt”, idet
den måde, man tester på, vil være styrende for undervisningen. Derfor
anbefaler foreningen, at den fællesfaglige prøve ændres, så eleverne i
stedet for at trække et fokusområde trækker et af de tre naturfag. For-
eningen ønsker de samme praktiske rammer som den nuværende prøve,
men der skal sikres en større sammenhæng mellem viden, færdigheder
og kompetencer. En del af denne foreslåede prøveform vil være at per-
spektivere til andre fag.
Børns Vilkår bifalder, at antallet af prøver skal reduceres og bemærker, at
organisationen forstår, at der skal nedsættes en ekspertgruppe, der skal
arbejde videre med at fastsætte prøvetrykket. Organisationen vil i den
forbindelse gerne opfordre til, at antallet af prøver reduceres betydeligt,
og at der skeles til internationale erfaringer i ligesindede lande og inddra-
ges viden fra børn og unge.
Børnerådet er positive over for forslaget om at lette prøvetrykket, og at
der lægges op til et videre arbejde med at konsolidere viden om, hvordan
prøverne virker, og om prøvetrykket bør justeres yderligere.
Danmarks Lærerforening bakker til fulde op om, at prøvetrykket skal re-
duceres. Siden indførelsen af obligatoriske prøver i 2006 er det forenin-
gens opfattelse, at prøverne er blevet styrende for undervisningen, det
har påvirket undervisningsmiljøet i en negativ retning, og ressourcetræk-
ket til prøveafholdelse er blevet for stort.
Foreningen anfører, at folkeskolen skal være båret af et undervisnings-
miljø, som giver eleverne ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe
sig og tilegne sig viden uden konstant at skulle præstere eller forholde
sig til en fremtid efter skolen. Der skal være rum til at turde fejle og lære
af sine fejl i folkeskolen. Foreningen finder det derfor positivt, at der ned-
sættes en ekspertgruppe, som skal arbejde videre med at justere prøve-
trykket.
Danmarks Lærerforening anfører, at et bærende princip, når der skal ud-
vikles nationale rammer for vurdering og bedømmelse i folkeskolen, altid
bør være, at det skal understøtte kvalitet i undervisningen og undgå at
fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur i folkeskolen. Folkeskolen
skal ikke være en eksamensskole.
I forhold til den midlertidige justering i antallet af prøver finder forenin-
gen det derfor centralt at bemærke, at udtræksprøver ikke bidrager til at
reducere prøvetrykket. I praksis vil undervisningen i samtlige udtræksfag
være prøveforberedende i tiden helt frem til offentliggørelse af udtræks-
prøven. Foreningen forslår derfor, at tidspunkt for offentliggørelse af ud-
træksprøver sker tidligere. Det vil bidrage til længere og mere menings-
fulde undervisningsforløb, som ikke er rettet mod en evt. prøve i de fag,
hvor der ikke skal være udtræk. Fjernelsen af idrætsprøven illustrerer di-
lemmaet omkring prøverne. Når kun en enkelt prøve udgår, mister dette
fag status blandt elever, forældre og ledere. Det er en skam at sende
dette signal, når ønsket er en mere praksisfaglig skole. De samme balan-
cer gælder prøver i forskellige dele af fagene. Der skal være balance mel-
lem det skriftlige, det mundtlige og de praktiske/musiske indholdsdele i
faget. Det vil med stor sandsynlighed rykke ved fagenes balancer, når de
skriftlige prøver udgår og de mundtlige prøver bevares.
Danmarks Billedkunstlærere mener, at prøven efter 8. klasse i de prakti-
ske/musiske valgfag skal bibeholdes. Dog er der behov for justeringer og
præciseringer i prøvebekendtgørelserne mv. Foreningen bemærker, at
prøvetrykket er størst i 9. klasse, og at man her kunne overveje at ud-
trække tre fag hvert år blandt alle fagene. Det ene fag kunne være
mundtligt, det andet skriftligt, og det tredje fag kunne være et projekt. De
resterende karakterer på afgangsbeviset kunne udgøres af årskarakterer.
Danmarks Matematiklærerforening bakker op om, at prøvetrykket skal
reduceres. Foreningen udtrykker ønske om, at de to skriftlige prøver i ma-
tematik bliver erstattet af en mundtlig prøve, da den mundtlige dimen-
sion af matematikken er vigtig. Det bemærkes, at det vil højne elevernes
engagement og sikre mere varieret undervisning.
Dansklærerforeningen mener, at der skal være færre prøver, og at prø-
verne skal afspejle undervisningen og ikke styre den, hvorfor arbejdet
med fagplaner og prøver skal ske i sammenhæng. Foreningen bemærker
bl.a., at de nuværende prøver i dansk sagtens kan tænkes anderledes,
både de skriftlige og mundtlige, og anfører, at der allerede er et spæn-
dende forsøg i gang med mundtlig dansk, men at det er mindst lige så
vigtigt, at der bliver kigget på de skriftlige prøver.
Dansk Skoleidræt er bekymrede for, at afskaffelsen af afgangsprøven vil
true idrætsfagets status og anerkendelse i skolen. Det kan således føre til,
at idrætsundervisningen risikerer at blive nedprioriteret eller miste sin le-
gitimitet som en værdifuld del af elevernes dannelse og uddannelse.
Dansk Skoleidræt erkender dog også, at prøven i idræt har været for
kompleks og teoritung. Afskaffelsen af afgangsprøven kan derfor også
åbne døren for nye tilgange til undervisningen og sætte fokus på elever-
nes individuelle udvikling og trivsel. Dansk Skoleidræt anfører hertil, at
der også skal tages højde for de udfordringer, der følger med. Uden en
standardiseret prøve kan bekymringer om evalueringens validitet og ob-
jektivitet opstå. De færre timer og afskaffelsen af prøven gør, at Dansk
Skoleidræt frygter, at det ender som en svækkelse af idrætsfaget. Dansk
Skoleidræt håber, at man politisk vil gøre noget for at sikre, at idræt fort-
sat er et fag med høj status både blandt elever, idrætslærere, skoleledere
og alle andre aktører i og omkring skolen.
Den faglige forening Håndværk og Design finder det positivt, at prø-
ven efter 8. klasse i de praktiske/musiske valgfag bibeholdes, da de med-
virker til en balancering af fagblokke.
Geografforbundet foreslår bl.a., at de skriftlige monofaglige prøver af-
skaffes, og at den fællesfaglige naturfagsprøve erstattes af monofaglige
mundtlige/praktiske prøver i udskolingens tre naturfag. Samtidig foreslår
foreningen, at prøverne gøres til udtræksprøver, således at der for den
enkelte elev fortsat kun vil være én prøve i naturfag. Foreningen foreslår
tillige, at der indføres krav om, at der i undervisningen i naturfagene gen-
nemføres et antal forløb med tværgående emner og problemstillinger, og
at der ved prøven er krav om at inddrage og/eller perspektivere til andre
fag. Arbejdet med de tværgående emner og problemstillinger kan i prin-
cippet omfatte alle folkeskolens obligatoriske fag. Det foreslås, at det i
medfør af ønsket om mere frihed til skolen og lærerne, at det overlades til
dem, hvilke fag der indgår i det tværgående samarbejde, som kan indgå i
naturfagenes prøver.
DGI kan bakke op om, at idrætsfaget ikke fremadrettet udtrækkes som
prøvefag.
Dansk Idrætsforbund (DIF) tilkendegiver, at idræt bør forblive som et
muligt eksamensfag, da det er vigtigt for eleverne at vide, hvordan og
hvorfor idræt og motion er vigtigt. Både for den enkelte og for samfun-
det. DIF frygter også, at afskaffelsen af Idræt som eksamensfag betyder,
at idrætsfaget vil blive nedprioriteret i såvel engagement hos eleverne og
hos prioriteten af undervisere. Niveauet er ellers løftet betragteligt siden
indførsel af idræt som eksamensfag.
Danske Gymnasier bemærker, at da hele det danske uddannelsessystem
på nuværende tidspunkt er påvirket af udviklingen inden for kunstig intel-
ligens, er udviklingen af fremtidens prøver også en aktuel problemstilling
på de gymnasiale uddannelser. Derfor appellerer Danske Gymnasier til, at
Børne- og Undervisningsministeriet understøtter en samlet indsats på
dette område, der sikrer et helhedsblik på og en sammenhæng i prøverne
på tværs af grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet.
Danske Skoleelever ser positivt på den fremlagte model i lovforslaget,
men gør opmærksomme på, at det er af stor betydning for elever, hvilke
prøver der fjernes. Prøvetrykket skal altså sænkes – men det er de mest
demotiverende og uhensigtsmæssige prøver, der bør afskaffes først.
Efterskoleforeningen bakker op om at lette prøvetrykket i udskolingen.
Foreningen anfører hertil, at forligskredsen dog desværre ikke samtidig
har ønsket at lempe på de mange karakterer, der gives i folkeskolen, idet
man fastholder standpunktskaraktererne i de fag, der ikke længere vil
være udtræksprøver i. Efterskoler har traditionelt set været undtaget fra
krav om at afgive standpunktskarakter bortset fra i de fag, hvor der kan
føres til prøve. Med bestemmelsen indføres der indirekte et krav om, at
efterskoler fremover skal give standpunktskarakter i fag, som der ikke fø-
res til prøve i. Det er en væsentlig ændring i skolernes frihed, som ikke
bør “lempes igennem” via en ændring i folkeskoleloven. Efterskolefor-
eningen opfordrer til, at det tydeligt fremgår, at frie skoler er undtaget
herfor.
KL er positiv over for at reducere prøvetrykket. Samtidig er udgangspunk-
tet for KL, at der også i fremtiden vil være afgangsprøver. KL er optaget af
prøvernes normerende effekt på undervisningen. KL opfordrer til sam-
menhæng mellem arbejdet i ekspertgruppen for fagfornyelsen og ek-
spertgruppen for prøver. Folkeskolens afsluttende prøver lægger i dag et
stort prøvetryk på eleverne, men også lærere og skoleledere. De prøve-
forberedende aktiviteter, kompetenceudvikling og materialer forskyder
skolernes fokus og trækker på kommunernes økonomi. KL anerkender, at
man gerne har ville håndtere prøvetrykket samtidig med udfordringer
med tilsynet ved de skriftlige prøver forårsaget af risiko for elevers anven-
delse af chatbot og lignende. Det er samtidig KL’s perspektiv, at kunstig
intelligens bør medtænkes i den samlede udvikling af prøverne
Red Barnet ser positivt på, at lovforslaget letter prøvetrykket i folkesko-
len. Børn og unge oplever i dag et stort præstationspres. Nedsættelsen af
antallet af afgangsprøver kan være med til at lette ydre pres på de unge
og dermed have en positiv betydning for deres generelle trivsel.
Skole og Forældre er enig i, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at frie grundskoler ikke skal på-
lægges at give standpunktskarakterer, ej heller i fag, der ikke føres til
prøve i.
Skolelederforeningen mener, at valgfagene bør afsluttes på andre må-
der end gennem en prøve og begrunder det med, at prøven dels akade-
miserer de praktiske/musiske fag og dels skaber et undervisningsmiljø
blandt undervisere og elever, der fokuserer på prøverne. Ifølge forenin-
gen bør disse fag i stedet afsluttes med en fremvisning eller et produkt,
hvor bedømmelsen indgår i standpunktskarakterer, og hvor det især er
det praktiske håndværk, som vægtes i bedømmelsen. Foreningen mener
desuden, at det bør indgå i den kommende drøftelse af prøvetryk, hvor-
vidt der fremover skal gives standpunktskarakterer i alle fag og valgfag
med tilknyttet prøve.
Skolelederforeningen anfører herudover, at foreningen betragter den po-
litiske aftale som et første skridt på vejen, men med forventninger til at
arbejdet med fagfornyelsesproces og ekspertgruppens arbejde vedr. prø-
ver fører til yderligere reduktion af antallet af prøver, så elever alene skal
aflægge prøver i 2-3 fag, samt at der udvikles nye prøve- og evaluerings-
former. Foreningen ønsker en drøftelse af formålet med folkeskolens prø-
ver og herunder at drøfte sortering og optag til ungdomsuddannelser.
Foreningen bifalder, at prøveekspertgruppens anbefalinger skal drøftes i
Sammen om Skolen, men har også et ønske om løbende at blive inddra-
get i processen.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for den overordnede positive
modtagelse af forslaget om at reducere i antallet af prøver.
Ift. det anførte om, hvorvidt der reelt er tale om en lettelse af prøvetrykket,
når der fortsat vil være udtræksprøver og dermed en række fag, eleverne
potentielt skal aflægge prøve i, og som der derfor skal undervises prøvefor-
beredende i, skal ministeriet bemærke, at der med forslaget dels fjernes to
ud af otte prøver, dels reduceres i antallet af mulige udtræksprøvefag.
Derudover skal Børne- og Undervisningsministeriet bemærke, at der vil
blive nedsat en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Ekspertgruppen skal
bl.a. komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og
hvordan prøvetrykket kan justeres yderligere på lang sigt. Ekspertgruppens
anbefalinger skal både berøre prøvernes rammer, indhold og udformning,
herunder mulighederne for øget fordybelse og bedre feedback. Den kom-
mende ekspertgruppe for folkeskolens prøver skal dermed dels se på, om
prøvetrykket skal reduceres yderligere, dels om prøverne i form og indhold
skal skrues sammen på en anden måde. Ekspertgruppen vil også få til op-
gave at se på og komme med anbefalinger til, om den fællesfaglige natur-
fagsprøve skal videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selv-
stændige prøver.
Til bemærkningerne om bekymringerne for status i de fag, der ikke længere
vil være prøvefag eller ikke længere vil have en skriftlig prøve, skal det be-
mærkes, at forslaget ikke ændrer på, at der også fremadrettet vil skulle gi-
ves standpunktskarakterer i fagene idræt, skriftlig engelsk, skriftlig
tysk/fransk, biologi, geografi og fysik/kemi, selv om disse udgår som ud-
træksprøver.
Børne- og Undervisningsministeriet skal derudover bemærke, at spørgsmå-
let om tidspunktet for offentliggørelse af udtræksprøverne falder uden for
folkeskoleforligskredsens aftale og dermed uden for lovforslaget.
For så vidt angår bemærkningerne fra Efterskoleforeningen og skolefor-
eningerne for de frie grundskoler om standpunktskarakterer i andre fag end
prøvefag bemærkes, at forslaget om fremadrettet at skulle give stand-
punktskarakterer i idræt, skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, biologi, geo-
grafi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i fa-
gene, alene gælder for folkeskolen.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.2.6. Erhvervspraktik til alle
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker ift. forslaget om, at alle ele-
ver i løbet af 7.-9. klasse skal i erhvervspraktik, at det for DA er afgørende
at pege på, at dette er en betydelig opgave at løfte fra virksomhedsside.
Der må forventes en markant stigning i antallet af erhvervspraktikanter ift.
i dag.
DA understreger derfor vigtigheden af, at der etableres gode samarbejds-
rammer ude i de enkelte kommuner – og at virksomhederne selvfølgelig
medvirker på frivillig basis.
DA bemærker, at det er positivt ift. både juniormesterlære og erhvervs-
praktik, at det fremgår af aftalen, at koncepterne skal udvikles sammen
med arbejdsgiverorganisationerne. Det er afgørende for, at der udvikles
løsninger, der rent faktisk kan fungere i virkeligheden – både for virksom-
hederne og eleverne.
DA noterer sig, at dette også fremgår i bemærkningerne til lovforslaget
ift. arbejdet med juniormesterlære, men dette er udeladt i bemærknin-
gerne ift. erhvervspraktik. DA vil gerne henlede opmærksomheden på, at
det er vigtigt, at arbejdsgiverorganisationerne også inddrages ift. er-
hvervspraktik.
DA bemærker ift. vurderingen af de økonomiske og administrative konse-
kvenser ved lovforslaget, at det kommer til at kræve ressourcer af virk-
somhederne dels at levere erhvervspraktikpladser og dels etablere lære-
rige og udviklende juniormesterlæreforløb.
DA undrer sig derfor over, at “Afregningen for undervisningsforløb og
eventuel refusion af udgifter til eleverne i forbindelse med praktik på ud-
dannelsesinstitutioner vil således skulle indgå i overenskomsten mellem
praktikstedet og kommunalbestyrelsen”, mens der ikke lægges op til at
kunne ske en afregning mellem virksomhed og skole. DA bemærker, at
der i stedet lægges op til, at eleven eller virksomheden selv skal dække
udgifter.
DA mener, at praktik på uddannelsesinstitutioner og praktik på virksom-
heder skal sidestilles ift. afregning.
DA bemærker, at det er uklart og bør præciseres, om eleverne i juniorme-
sterlære er fritaget fra obligatorisk erhvervspraktik.
Dansk Industri bemærker, at det er positivt, at erhvervspraktik bliver ob-
ligatorisk for alle elever i 7., 8. eller 9. klasse. Erhvervspraktik er et stærkt
værktøj til at give eleverne mulighed for at afprøve hverdagen i en virk-
somhed og giver erfaringer med jobfunktioner, arbejdsopgaver og mil-
jøet på en arbejdsplads, der kan være med til at skabe afklaring omkring
interesser og videre uddannelses- og karriereveje. Dl mener endvidere, at
dette initiativ er et vigtigt skridt mod etableringen af en tættere kobling
mellem skoler og erhvervsliv. Dl bemærker dog, at der er behov for en
veltilrettelagt og struktureret koordinering mellem skoler og virksomhe-
der, og at der er behov for, at kommunerne forpligtes til at arbejde med
at skabe denne koordinering, således at samarbejdet forankres i kommu-
nerne. DI bemærker, at forankringen eksempelvis kunne ske gennem ud-
pegelse af mindst én erhvervsplaymaker i hver kommune, der har ansva-
ret for at formidle kontakt mellem virksomheder, skoler og elever, skabe
overblik over praktikpladser i kommunen, og som kan sikre, at erfaringer
bringes videre fra år til år.
Dl giver udtryk for, at de kan være bekymrede for, at en manglende koor-
dinering kan skabe en uhensigtsmæssig stor byrde for lokale virksomhe-
der. Dl understreger, at det er afgørende, at virksomhederne deltager på
frivillig basis, da det hverken er muligt eller relevant for alle virksomheder
at stille praktikpladser til rådighed.
Dl er positiv over for, at erhvervspraktikken bliver indrettet fleksibelt over
7., 8. eller 9. klasse og mener, at det muliggør, at virksomhederne i højere
grad har mulighed for at stå til rådighed og åbne dørene for skoleelever,
end hvis erhvervspraktikken fastlåses til en bestemt uge.
Erhvervspraktikken skal ifølge forslaget være af fem dages varighed og
kan deles op i fx to dage et sted og tre dage et andet sted.
Dl finder fleksibiliteten vedr. erhvervspraktikkens varighed og opdeling
vigtig og ønsker yderligere, at det fremgår, at der skal være mulighed for
at sprede erhvervspraktikken over en længere periode, hvor det er rele-
vant. DI henviser til, at dette bl.a. er for at imødekomme ambitionen i for-
slaget om at sikre sammenhæng med elevernes skoleundervisning, hvor
erfaringerne fra praktikken løbende inddrages i undervisningen. DI anfø-
rer, at det bør fremgå klart, om dette er muligt.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at FH har forstået
den foreslåede ordning om obligatorisk erhvervspraktik således, at skole-
lederen fremadrettet vil skulle spille en større rolle i forhold til at hjælpe
de elever, der ikke selv har fundet en erhvervspraktikplads, med at
finde en plads. Det er ifølge FH en god idé, fordi der i dag er mange ele-
ver, der ikke kommer i erhvervspraktik, netop fordi de ikke kan finde en
plads selv. Det er samtidig FH’s opfattelse, at der ikke lægges op til at
ændre den nuværende ordning om retten til erhvervspraktik i 8. og 9.
klasse, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt, hvis skolelederen også
vil kunne hjælpe de elever, der gerne vil benytte deres ret til erhvervs-
praktik, men som ikke kan finde en plads selv.
Dansk Metal bemærker, at de bakker op om indførslen af den obligatori-
ske erhvervspraktik, herunder også at det i bemærkningerne gøres klart,
at folkeskolen gennem undervisningen skal understøtte erhvervspraktik-
ken før, under og efter praktikken.
Danmarks Vejlederforening anfører, at de i forbindelse med obligatorisk
erhvervspraktik for alle er meget positive, da erhvervspraktik er en god
måde at få indsigt i arbejdsmarkedet og sig selv. Foreningen mener dog,
at det er vigtigt at have in mente, at det er begrænset, hvad elever i 7.
klasse må lave i erhvervspraktik efter gældende lovgivning på grund af
deres alder. Foreningen finder, at det derfor vil være relevant, at eleverne
først kommer i erhvervspraktik i 8. eller 9. klasse, hvis de kun skal i er-
hvervspraktik én gang.
Danmarks Vejlederforening bemærker, at hvis det ønskes, at eleverne skal
ud i erhvervspraktik flere gange, er det relevant at inddrage 7. klasse.
Danmarks Lærerforening bakker op om obligatorisk erhvervspraktik til
alle elever, der ikke er afhængig af deres forældres kontakter.
Foreningen anfører, at hvis den obligatoriske erhvervspraktik skal blive en
gevinst for eleverne og folkeskolen, er det vigtigt, at der er et minimum af
ensartethed i kvalitet og organisering på tværs af kommuner. Foreningen
finder det er derfor positivt, at Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er
nævnt som en vigtig samarbejdspartner for skolen omkring erhvervsprak-
tikken. KUI er en vigtig samarbejdspartner for skolen omkring både juni-
ormesterlære, Uddannelse og Job og erhvervspraktik.
Det er foreningens vurdering, at lovforslaget ikke tydeligt nok afspejler
aftalens intention om, at folkeskolerne skal understøtte erhvervspraktik-
ken før, under og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Ud-
dannelse og Job. Uddannelse og Job bør styrkes og opnå en mere ensar-
tet kvalitet på tværs af skoler og kommuner. Når anbefalingerne fra ek-
spertgruppen for fagfornyelsen er parat, bør sammenhængen mellem er-
hvervspraktikken, juniormesterlæren og Uddannelse og Job genbesøges.
Foreningen finder det er positivt, at eleven kan tage specialpædagogisk
støtte med ud i erhvervspraktik. Det bør sikres, at ansvaret for sammen-
hængen mellem undervisning, erhvervspraktik og specialpædagogisk
støtte stadig ligger på skolen og i Den Kommunale Ungeindsats.
Det er foreningens vurdering, at indførelsen af obligatorisk erhvervsprak-
tik uundgåeligt vil medføre flere administrative opgaver på den enkelte
skole. Det er i den forbindelse centralt, at det i lovteksten bemærkes, at
de administrative opgaver ikke pålægges lærerne.
Den faglige forening Håndværk og Design bifalder forslaget om er-
hvervspraktik til alle.
DEG-L bakker op om indførslen af den obligatoriske erhvervspraktik, her-
under også at det i bemærkningerne gøres klart, at folkeskolen gennem
undervisningen skal understøtte erhvervspraktikken før, under og efter
praktikken.
Efterskoleforeningen forventer, at den nye obligatoriske praktik i folke-
skoleloven ikke gælder for efterskoler og har derfor ikke yderligere be-
mærkninger.
FOA bakker op om forslaget og ser positivt på, at forslaget ikke erstatter
de eksisterende rettigheder for erhvervspraktik. FOA ser meget positivt
på, at det primære formål med erhvervspraktikken ikke nødvendigvis er at
afprøve et specifikt erhverv/fag, men at elever under erhvervspraktik kan
prøve forskellige funktioner på en arbejdsplads, fx på et ældrecenter, hvor
de både kan følge en social- og sundsassistent, teknisk servicepersonale,
være i køkkenet m.v.
KL er optaget af at styrke undervisningens og skolens samlede indsats for
at fremme praktisk og varieret undervisning og den varierede skoledag.
Derfor er det også vigtigt at øge skolernes mulighed for at understøtte
dette perspektiv gennem øget adgang til erhvervspraktik. KL ser dog hel-
lere, at adgang til praktik og øget brug heraf rammesættes som lokale
muligheder frem for som krav om obligatorisk praktik. KL bakker op om,
at det er eleverne selv, der står for at finde en praktikplads, hvis det er
muligt. Derudover er det positivt, at de fem dages erhvervspraktik kan
placeres, hvor det giver mening på den enkelte skole og kommune lokalt.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) no-
terer sig, at der med indførslen af obligatorisk erhvervspraktik i løbet af
7.-9. klasse må forventes en markant stigning i antallet af erhvervsprakti-
kanter ift. i dag. REU finder det afgørende for initiativets succes, at der
etableres gode samarbejdsrammer ude i de enkelte kommuner og med
arbejdspladserne, og at arbejdspladserne selvfølgelig medvirker på frivil-
lig basis.
Skole og Forældre støtter den foreslåede bestemmelse om at gøre er-
hvervspraktik obligatorisk for alle elever og understreger, at det er vigtigt,
at der er fleksibilitet i forhold til elever, der måtte have svært ved eller
ikke kan have gavn af at deltage i ordinær praktik, og at der i den forbin-
delse er et krav til kommunen om at etablere et alternativt praktikforløb
med et klart erhvervsrettet sigte, og også en ret for elever med behov for
specialpædagogisk støtte til at få denne støtte med ud i praktik.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier bemærker, at det er vigtigt, at det tydeligt
anføres, at bestemmelsen om at gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle
elever i folkeskolen ikke gælder de frie grundskoler, så deres pædagogi-
ske frihed, herunder i relation til erhvervs- og vejledningsaktiviteter, re-
spekteres.
Skolelederforeningen bifalder, at alle elever fremover kan komme i er-
hvervspraktik, men bemærker, at det dog ikke vil være muligt for skolerne
at afsætte ressourcer til at sende specialpædagogisk støtte med eleverne
ud i praktikken.
SMVdanmark finder det meget positivt, at erhvervspraktik fremover bli-
ver obligatorisk. SMVdanmark foreslår, at skolernes ansvar styrkes i for-
hold til det foreslåede.
SVMdanmark henviser til, at det fremgår, at det er skolens leder, der skal
sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder også, at alle elever
får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik.
SMVdanmark opfordrer til at skærpe denne forpligtelse, så skolen er for-
pligtet til at understøtte, at eleverne får udfordret deres nuværende kend-
skab til arbejdsmarkedet.
SMVdanmark opfordrer til at tilføje en sætning om, at skolens leder skal
sikre (…), at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med
den obligatoriske praktik, herunder at alle elever har ret til og mulighed
for at vælge en praktikplads i en virksomhed på det private arbejdsmar-
ked, og mener, at det er for at imødegå, at elever mod deres vilje vil være
henvist til en praktikplads på fx det kommunale bibliotek eller lignende.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at dette forud-
sætter et tæt samarbejde eller endda overdragelse af opgave til Den
Kommunale Ungeindsats.
Børne- og Undervisningsministeriet er enig i det anførte om, at forslaget
om erhvervspraktik til alle er en stor opgave for både virksomheder og sko-
ler. Deltagelse fra virksomhedernes side sker naturligvis på frivillig basis,
men det er håbet, at de lokale virksomheder vil føle et medansvar for at få
introduceret eleverne til arbejdsmarkedet. Det er centralt, at initiativet løf-
tes i samarbejde mellem skoler og virksomheder. Erhvervsorganisationer
(DA, FH, KL, Danske Regioner m.fl.) inviteres derfor til et samarbejde herom,
fx i form af fælles kommunikation til offentlige og private virksomheder om
hvordan pladser udbydes, regler for unge på arbejdspladsen etc.
Ministeriet kan i forhold til bemærkningen om, at det skal være mulighed
for at sprede erhvervspraktikken over en længere periode, hvor det er rele-
vant, oplyse, at det allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det
”er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske
praktik skal placeres. Skolelederen har i øvrigt frihed til at organisere prak-
tikken efter lokale ønsker og behov. Det kan være fem dage i træk et sted,
eller fx to dage et sted og tre et andet sted.”
For så vidt angår ønsket om, at der tilføjes en sætning i lovforslaget om, ”at
skolens leder skal sikre (…), at alle elever får adgang til en praktikplads i
forbindelse med den obligatoriske praktik, herunder at alle elever har ret til
og mulighed for at vælge en praktikplads i en virksomhed på det private
arbejdsmarked, og mener, at det er for at imødegå, at elever mod deres
vilje vil være henvist til en praktikplads på fx det kommunale bibliotek eller
lignende” bemærkes det, at udgangspunktet er, at eleven selv skal finde en
praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre, skole og/eller kom-
mune. Der kan ikke stilles garanti om en praktikplads på en privat virksom-
hed for en elev, som ikke selv kan finde en praktikplads, idet det er frivilligt
for virksomhederne at stille praktikpladser til rådighed. Skolelederen kan
derfor være nødsaget til at henvise til et alternativt praktikforløb, som fx
kan etableres på en kommunal arbejdsplads, en institution for erhvervsret-
tet uddannelse, en institution for forberedende grunduddannelse eller i den
kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan i helt særlige
tilfælde være på folkeskolen (fx hos skolens tekniske personale eller i kanti-
nen), hvis det vurderes at være mest til gavn for eleven og fortsat har et
klart erhvervsrettet sigte.
Ministeriet kan tilslutte sig bemærkningen om, at lovforslaget ikke tydeligt
nok afspejler aftalens intention om, at folkeskolerne skal understøtte er-
hvervspraktikken før, under og efter praktikken igennem det obligatoriske
emne Uddannelse og Job. Der vil derfor blive indsat en direkte henvisning
hertil i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriet noterer sig ønsket om, at sammenhængen mellem erhvervs-
praktik, juniormesterlære og Uddannelse og Job bør genbesøges, når anbe-
falingerne fra ekspertgruppen for fagfornyelsen er parat.
For så vidt angår spørgsmålet om de frie skoler bemærkes det, at kravet om
tilrettelæggelsen af obligatorisk erhvervspraktik alene gælder for folkesko-
len.
2.2.3. Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
2.2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Autismeforeningen har med tilfredshed noteret sig, at forligskredsen
sondrer mellem den styrkede indsats til fagligt udfordrede elever i dansk
og matematik (de 10% fagligt mest udfordrede elever) og specialpæda-
gogisk støtte, og dermed ikke forveksler de to indsatser i forsøget på at
skabe stærkere, inkluderende læringsmiljøer.
Børnerådet er positive over for forslaget om at styrke indsatsen i dansk
og matematik for de mest udfordrede elever.
Dansklærerforeningen anfører, at det er vigtigt med en styrket indsats
for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, hvis der følger res-
sourcer med.
De Anbragtes Vilkår bemærker, at der i lovforslaget lægges op til, at
skoler kan etablere intensive undervisningsforløb for de mest fagligt ud-
fordrede elever, og opfordrer til, at ordningen udvides, så skolerne også
vil kunne lave intensive undervisningsforløb for elever som har haft me-
get skolefravær, hvilket gør, at de er gået glip af meget undervisning og
derfor har et fagligt efterslæb.
De Anbragtes Vilkår mener, at det bl.a. vil komme flere elever, der er an-
bragt, til gode, fordi de på denne måde relativt hurtigt vil komme på et
fagligt niveau svarende til deres klassetrin og derved vil kunne blive i al-
menskolen.
Skole og Forældre bakker op om ordningen med en styrket indsats i
dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse.
Bestemmelsen om, at det er skolens leder, som skal vurdere, hvilke elever
der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik, er god, men
kalder på, at skolebestyrelsen fastsætter principper for, hvordan der skal
vurderes. Det kan således med fordel skrives ind i lovens bemærkninger,
at skolebestyrelsen kan fastsætte principper herfor.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at organisatio-
nen generelt er positiv over for forslaget om en indsats, som skal hjælpe
med at styrke de mest udfordrede elever.
LOS bemærker, at lovforslaget indeholder et afsnit, hvor det står anført
under Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser, at “forligskred-
sen er enig om, at almene folkeskoler skal have bedre muligheder for at
løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller regne.”
LOS bemærker i forlængelse heraf, at det står anført, at “Målgruppen for
forslaget er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte fol-
keskoles almenklasser i 1.-9. klasse, når forslaget forventes fuldt indfaset i
skoleåret 2028/29.”
LOS under sig over målgruppen for denne indsats, samt at ministeriet di-
rekte vælger, at denne indsats ikke skal kunne gøre sig gældende i speci-
alundervisning eller specialpædagogisk bistand, da Børne- og Under-
visningsministeriet uddyber, at et eksempel på de mest udfordrede elever
her kan være ordblinde elever, hvorfor indsatsen også er relevant for an-
dre elever end elever i almene folkeskoler.
LOS er uforstående og undrende overfor, at der her sondres mellem sko-
letilbud, fremfor at man ser på de enkelte elevers behov, uagtet hvilket
skoletilbud eleven går i. LOS mener, at alle elever har ret til at modtage
en styrket indsats, hvis eleven vurderes at have behov for dette.
LOS bemærker, at der også er elever på behandlings- og specialundervis-
ningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, som
har udfordringer med ordblindhed mv., og disse elever bør have lige mu-
ligheder for en styrket indsats, hvis der er behov for dette.
LOS bemærker, at folkeskoleloven er gældende for behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne- og un-
gehjem, og LOS anbefaler derfor, at det tydeliggøres, at elever på disse
tilbud ligeledes er omfattet af indsatsen.
Skolelederforeningen er positiv over for flere midler til de mest udfor-
drede elever, og foreningen har fortsat et ønske om, at midlerne kan an-
vendes mere fleksibelt bl.a. til styrkelse af de almene fællesskaber. For-
eningen bifalder skolelederens mulighed for at tilrettelægge dansk- og
matematikundervisningen efter lokale behov, og at det påhviler skolele-
deren at vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft. Foreningen
bemærker, at undervisningstid relateret til timebanken ikke er omfattet af
kravet om kompetencedækning og bifalder fleksibilitet og tillid til skolens
pædagogiske og faglige vurdering af elevernes behov. Samtidig gør for-
eningen opmærksom på, at foreningen ikke ønsker at stille de mest ud-
fordrede elever dårligere i undervisningssammenhænge end de øvrige
elever. Foreningen ønsker, at Sammen om Skolen inddrages i STUK’s ar-
bejde med at udvikle og afprøve metoder målrettet elever med de største
udfordringer i dansk og matematik.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkninger for så vidt
angår målgruppen af forslaget. Børne- og Undervisningsministeriet be-
mærker i den forbindelse, at det følger af aftalen, at målgruppen for initia-
tivet er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkesko-
les almenklasser i 1.-9. klasse. Initiativet skal således være med til at skabe
stærkere inkluderende læringsmiljøer på almene folkeskoler. Det bemær-
kes, at en styrket indsats i dansk og matematik ikke vil være specialunder-
visning eller specialpædagogisk bistand, og de intensive undervisningsfor-
løb er dermed målrettet alle elever, der undervises i den almindelige klasse,
i det omfang de hører til blandt de fagligt mest udfordrede elever. Det bety-
der dermed også, at det ikke gælder for elever, der modtager specialunder-
visning eller anden specialpædagogisk bistand i et børne- og ungehjem el-
ler i behandlings- og specialundervisningstilbud.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det er skolens
leder, der vurderer, hvilke elever der har behov for denne indsats. Dette in-
debærer, at skolens leder kan beslutte, at elever, som af forskellige årsager
har et fagligt efterslæb i dansk og/eller matematik, skal modtage indsatsen.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at vurderingen fx kan ske med afsæt
i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller andre test af
læse, skrive- og regnekompetencer. Hensigten er ikke, at der alene tages
udgangspunkt i test, men test kan anvendes som en af de mange værktøjer,
som skolens leder kan bruge til evaluering og vurdering af elevers under-
visningsmæssige behov. Det er således skolens leder, der ud fra kendskab til
elevens faglige niveau, kan vurdere, om eleven er i målgruppen for denne
indsats.
For så vidt angår bemærkningen om at arbejde med at udvikle og afprøve
metoder målrettet elever med de største udfordringer i dansk og matema-
tik, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at parterne i Sammen
om Skolen inddrages i indfasningsperioden, jf. bemærkningerne til lov-
forslaget.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
BUPL ser positivt på, at pædagogerne med lovforslaget fortsat vil kunne
varetage en række afgrænsede opgaver i undervisningen, og at dette un-
derbygges af opretholdelsen af de økonomiske forudsætninger fra un-
derstøttende undervisning om en 50/50-fordeling mellem lærere og pæ-
dagoger.
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at der kommer midler til de
fagligt mest udfordrede elever. Skolerne skal have mulighed for at for-
valte midlerne til en undervisning, der er tilpasset behovene blandt deres
udfordrede elever.
Foreningen finder det dog helt uacceptabelt, at der ved undervisning af
de fagligt svageste elever ikke stilles krav om læreruddannelse, og derved
stilles de svageste elever dårligst. Uanset hvordan man lokalt vælger at
organisere undervisningen af de fagligt svageste elever, har særligt denne
elevgruppe krav på en uddannet lærer.
Målgruppen for indsatsen er både børn med og uden diagnoser, der er
fagligt svagest i dansk og/eller matematik. For de elever fjerner man, hvis
lovudkastet vedtages, den faktor, som forskningen viser, har størst betyd-
ning for deres udbytte af undervisningen – nemlig en dygtig veluddannet
lærer. Lovudkastet er således på dette punkt i direkte i modstrid med be-
stræbelserne på at fremme en folkeskole med en styrket almenundervis-
ning, der også kan rumme de svage elever. FN’s Verdensmål 4 handler
om kvalitet i undervisningen og uddannede lærere (4c). Det er derfor for-
kert, når det af høringsmaterialet fremgår, at man med lovudkastets tekst
fremmer delmål 4.6.1.
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at alt for mange unge
går ud af skolen uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik.
Det gør det vanskeligt at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Derfor er
der gode grund til at styrke indsatsen for de mest udfordrede elever. DH
er dog bekymret, da det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at
der ikke stilles krav om, at det er lærere, der skal forestå undervisningen
for de fagligt mest udfordrede elever. DH mener, at det bør være lærere
med specialpædagogiske kompetencer, der skal bidrage til den styrkede
indsats.
FOA bakker op om forslaget om at give en styrket indsats i dansk og ma-
tematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager
undervisning i den almindelige klasse. FOA mener dog, at forslaget bør
betinges af, at indsatsen som udgangspunkt varetages af uddannede læ-
rere med mulighed for tværfagligt samarbejde med pædagogisk perso-
nale. Således at de børn, der har de største faglige udfordringer i dansk
og matematik, modtager en styrket faglig indsats af uddannede lærere
med mulighed for tværfagligt samarbejde med pædagogisk personale.
FOA opfordrer desuden til at genbesøge principperne for udmøntning af
de økonomiske midler til den styrkede indsats for de mest udfordrede
elever i dansk og matematik. AE-Rådet offentliggjorde i maj 2024 en ana-
lyse, der viste, at hvis man målretter ressourcerne til de ca. ti pct. fagligt
svageste elever på landsplan i stedet for på hver folkeskole, så ville man
kunne hjælpe flere elever, der er i risiko for ikke at bestå dansk og mate-
matik.
KL bakker op om formuleringerne om en styrket indsats i dansk og mate-
matik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse og henviser i øv-
rigt til bemærkninger om initiativ vedr. ”Frihed til kortere skoledag og af-
skaffelse af understøttende undervisning”. Under disse bemærker KL bl.a.,
at midlerne til en styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og
matematik bliver en del af skolens timebank. KL er enig i, at det skal være
skolens leder, der vurderer, hvilke elever der har størst behov for indsat-
sen, og at undervisningen tilrettelægges ud fra skolelederens vurdering af
lokale behov. KL forstår det sådan, at uddannelseskravet i medfør af para-
graf 28 fortsat er gældende i det omfang, timebanken anvendes til regu-
lær undervisning i folkeskolens fag. KL vil gerne kvittere for, at Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet vil tilbyde at understøtte arbejdet med den
styrkede indsats i indfasningsperioden, og KL indgår gerne i samarbejde
om denne understøttelse.
Lærerstuderendes Landskreds mener, at en indsats målrettet de fagligt
svageste elever skal varetages af uddannede lærere og er meget kritisk
overfor, at der ikke længere stilles krav om læreruddannelse for dem, der
skal varetage undervisningen i denne indsats.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anbefaler ung-ung læring.
De bedste elever i en klasse og elever fra ældre klasser kan tildeles roller
som med-lærere for de udfordrede elever.
Der er i høringssvarene uenighed om, hvorvidt pædagoger skal kunne vare-
tage de undervisningsopgaver, der er knyttet til en styrket indsats i dansk
og matematik, og som indgår i skolens timebank.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det har været en
klar præmis for indgåelse af aftalen, at pædagoger kan varetage undervis-
ningsopgaver, hvor ressourcerne hentes i skolens timebank, ligesom pæda-
goger i dag kan varetage understøttende undervisningsopgaver. Det bety-
der, at det er forudsat, at pædagoger også kan – men ikke skal – indgå i
skolernes gennemførelse af styrket indsats i dansk og matematik. Aftalen
fastslår således – bl.a. efter ønske fra parterne i Sammen om Skolen – at
skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Det indebærer lokal
metodefrihed til skolens leder, som kan tilrettelægge de undervisningsind-
satser, der giver bedst mening i forhold til den konkrete elevgruppe og det
pædagogiske personales kompetencer. Det er op til den enkelte skoleleder
at tilrettelægge indsatsen, og det står derfor også skolelederen frit for at til-
rettelægge indsatsen, så den afhængig af det nærmere indhold gennemfø-
res af pædagoger, lærere eller begge dele.
Skolernes indsatser i kernefagene dansk og matematik er vigtige, da de
også giver nøgler til, at elever kan få et fagligt udbytte. Ministeriet vurderer,
at skoleledere og det pædagogiske personale kan tilrettelægge og gennem-
føre en indsats for de ca. 10 pct. af eleverne, der modtager undervisning i
den almindelige klasse, som har de største udfordringer i dansk og mate-
matik.
Det er således ikke hensigten, at disse elever får en dårligere undervisning,
men at indsatsen bliver målrettet til disse elever af de relevante undervisere
med de nødvendige kvalifikationer.
På den baggrund bemærker Børne- og Undervisningsministeriet endvidere,
at forslaget fremmer FN’s Verdensmål 4.6, hvorefter alle unge og en væ-
sentlig del af voksne, både mænd og kvinder, skal have opnået færdigheder
i at læse og regne inden 2030. Det skyldes, at forslaget fremmer en særlig
indsats for elever i matematik og dansk, så dette vil hjælpe dem i at opnå
færdigheder i at læse og regne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele
klassen
BUPL deler intentionen bag den foreslåede præcisering af, at støtte frem-
over ikke alene kan gives rettet til den enkelte elev, men også kan gives i
den almindelige klasse, fx i form af co-teaching til hele klassen.
Foreningen finder imidlertid, at lovforslagets formuleringer og tilhørende
bemærkninger fortsat alene tager afsæt i det enkelte barns støttebehov
(”eleven”), hvorfor det vil være formålstjenligt, at formuleringerne udvi-
des, så klasser og øvrige undervisningsfællesskaber ved behov kan mod-
tage kollektiv støtte på en måde, hvor en enkelt elev ikke er udslagsgi-
vende for støtten. Det kan fx være relevant i forbindelse med negative so-
ciale dynamikker i en klasse. Herudover finder foreningen, at det vil være
hensigtsmæssigt, at den foreslåede formulering udvides yderligere, så
kollektiv støtte ikke kun kan bindes op på ”klassen”, men generelt til de
sammenhænge og fællesskaber, som en elev med et givent støttebehov
befinder sig i, eller hvor der generelt er behov for kollektiv støtte. På
denne måde kan der bl.a. tages højde for bestemmelserne om holddan-
nelse (§ 25 a), der muliggør, at undervisningen kan organiseres i hold in-
den for den enkelte klasse og ”på tværs af klasser og klassetrin”.
Endelig finder BUPL, at det i samme forbindelse vil være relevant, at støt-
tebestemmelsen udvides til også at kunne finde anvendelse i skolefritids-
ordninger (SFO) og øvrige fritidsinstitutioner. At dette ikke gælder i dag
er en stor udfordring for at kunne skabe gode og relevante fritidstilbud
også til børn og unge med støttebehov. Således vurderer 70 pct. af pæ-
dagogerne, som arbejder på skole og/eller SFO/fritidshjem, i BUPL’s vil-
kårsundersøgelse fra 2022, at der er børn, som modtager støtte i skolens
undervisning, men ikke i SFO’en, selvom de har behov for det.
Børnerådet bifalder, at reglerne for støtte i folkeskolelovens § 3 a præci-
seres, så støtten kan gives som aktiviteter i klassen. Rådet bemærker dog
samtidig bl.a., at de rammebetingelser, der måske før har betydet, at
støtte ikke har været givet i klassen, eller ikke har været tilstrækkeligt,
fortsat gør sig gældende. Efter rådets opfattelse er det derfor altafgø-
rende, at der tilføres ressourcer, som kan bidrage til at få bremset segre-
geringen og den udvikling, der aktuelt betyder, at ca. 25% af folkeskolens
økonomi går til seks procent af folkeskolens elever. Rådet mener, at det
er vigtigt, at der opbygges og investeres mere i rummelige skole og klas-
semiljøer, fordi eleverne både har ret til støtte og ret til at være en del af
fællesskabet.
Dansklærerforeningen mener, at det giver god mening, at der kan gives
støtte til hele klassen, så længe det ikke betyder, at der kan blive mindre
støtte til de elever, der har særlige behov.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne støtter
forslagene til en styrket indsats for de mest udfordrede elever, herunder
især at støtte kan adresseres til hele klassen og ikke alene til individuelle
elever. Foreningerne opfordrer til, at en sådan bredere tilgang til støtte
med stor fordel også vil kunne finde anvendelse i erhvervsuddannelserne.
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at der med lovforslaget gi-
ves mulighed for at støtte også kan gives til hele klassen – fx igennem
indsatser som co-teaching. Det styrker elevernes deltagelsesmuligheder i
klassens fællesskab.
Dansk Psykolog Forening bakker op om præciseringen og påpeger, at
foreningen længe har gjort opmærksom på, at hvis støttesystemet ude-
lukkende kan pege på individuelle foranstaltninger, så mangler PPR et
mandat til at arbejde med forebyggende indsatser på klasseniveau. Der-
for er denne lovændring ifølge Dansk Psykolog Forening et skridt i den
rigtige retning, og foreningen håber, at langt flere skoler vil bede PPR om
at forholde sig til mistrivsel, uro og uopmærksomhed o.lign. på klasseni-
veau, frem for som nu primært at efterspørge individrettede vurderinger.
Danske Handicaporganisationer (DH) bakker op om præcisering af reg-
lerne med henblik på at gøre det muligt at tildele støtte til hele klassen.
DH vil dog gøre opmærksom på, at støtte i klassen ikke kan erstatte den
individuelle støtte, men at de to støtteformer skal understøtte inklusion i
undervisningen.
De Anbragtes Vilkår bemærker, at en del børn og unge med anbringel-
sesbaggrund har brug for, at der er en voksen, som tager ansvar for at
give dem en hånd ind i skolefællesskabet, og at det kan være svært som
elev at føle sig som en del af fællesskabet, hvis man har mange skoleskift
bag sig eller ofte har fravær pga. møder med kommunen, psykologsam-
taler etc.
De Anbragtes Vilkår finder det derfor positivt, at reglerne for støtte præci-
seres, så der kommer fokus på hele klassen og fællesskabsrettede indsat-
ser frem for fokus på enkelte elever. De Anbragtes Vilkår mener, at det
derfor også er positivt, at støtten både kan have en faglig og social karak-
ter.
FOA bakker op om, at reglerne præciseres med henblik på, at støtte ikke
kun gives individuelt til den enkelte elev, men at der også kan gives kol-
lektiv støtte til en gruppe af elever. Den foreslåede ordning tager dog
fortsat udgangspunkt i, at støtte tildeles til det enkelte barn, og det er
dette barns støtte, der kan gives via tiltag rette mod hele klassen. FOA
mener, at der også bør gives mulighed for at tildele kollektiv støtte til en
gruppe af elever. Den kollektive støtte må ikke begrænses til at kun at
kunne tildeles klassefællesskaber, den skal også kunne gives i forbindelse
med andre organiseringer, fx alternativ holddannelse, mellemformer mv.
Når der tildeles støtte i skolen til et eller flere børn, så bør støtten også
følge med over i fritidstilbud, så det sikres, at børnenes støttebehov også
bliver imødekommet i fritidstilbuddet.
KL støtter, at reglerne præciseres, så det fremgår, at støtte kan gives til
hele klassen. KL mener, at intentionerne i lovbemærkningerne går den
rigtige vej. Derudover ser KL frem til, at den lovforberedende ekspert-
gruppe vil pege på yderligere initiativer, som kan understøtte, at skolen
kan mere for flere elever.
Red Barnet bakker op om den foreslåede præcisering af regler med hen-
blik på at muliggøre støtte til hele klassen og ikke kun til det enkelte barn.
Red Barnet anfører, at indsatser og tiltag, der knytter sig til hele klassen
og har fokus på, at alle skal have en værdig plads i fællesskabet, er dem,
der virker. Red Barnet anbefaler, at støtte tildelt en klasse altid skal om-
fatte sparring og vejledning. Derudover anbefaler Red Barnet, at støtten
kan tildeles, når et klassefællesskab er i mistrivsel, således at det ikke kun
er det enkelte barns mistrivsel, der kan udløse støtten.
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier tager ændringen, der muliggør, at støtte
også kan gives gennem tiltag rettet mod hele klassen, til efterretning, da
det kan bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til undervisning og
elevstøtte.
Skolelederforeningen ser positivt på præciseringen af, at støtte til en-
kelte børn også kan gives via tiltag til hele klassen.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening bemærker, at der bør for
alle klassetrin fra timerammen afsættes ressourcer til “klassens tid”. Der
bør sikres at elever inddrages i arbejdet med dannelse af didaktiske fæl-
lesskaber, også gerne på tværs af klasser.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne. For så
vidt angår bemærkningerne om, at støtte også kan gives til andre fælleska-
ber end alene klassen, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at
det fremgår af aftalen, at forligskredsen er enig om at tilføje til folkeskolelo-
vens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag,
men også gennem aktiviteter i klassen. Aktiviteter i klassen omfatter også
fx holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. jf. folkeskolelovens § 25 a.
Forslaget om at udvide folkeskolelovens § 3 a til også at gælde for SFO’er
og øvrige fritidstilbud falder uden for lovforslaget. Børne- og Under-
visningsministeriet skal i øvrigt bemærke, at det allerede følger af dagtil-
budslovens § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge
under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v.
for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Efterskoleforeningen bakker op om præciseringen. Der er dog en til-
skudsteknisk implikation ved den præcisering, som er specifik for efter-
skolerne, og som bør løses. Efterskoler kan til elever med behov for sup-
plerende undervisning eller anden faglig støtte modtage et inklusionstil-
skud, jf. efterskolelovens § 24 a. Tilskuddet anvendes i dag til støtte både i
og uden for undervisningen, men ikke til de helt generelle inklusionstiltag
og heller ikke til støtte af sociale færdigheder. De generelle inklusionstil-
tag, som efterskoler også laver, dækkes via almindelige driftstakster. In-
klusionstilskudsparagraffen refererer tilbage til efterskolelovens § 3 a, der
igen refererer tilbage til folkeskolelovens § 3 a. Det betyder, at når man
udvider definitionen på “inkluderende tiltag” i lovens § 3 a, kommer man
automatisk til at udvide målgruppen af elever, der kan søges inklusionstil-
skud til, hvilket med sikkerhed ikke har været hensigten. Det vil potentielt
udvande inklusionstaksten og dermed muligheden for at hjælpe de elever
med størst behov for støtte, som ikke er specialundervisningselever. Der-
for bør § 24 a/§ 3 a formuleres på en måde, så det fremgår tydeligt, at in-
klusionsmidlerne er tiltænkt samme målgruppe som tidligere og ikke en
større målgruppe. På den måde kan man fastholde præciseringen af, hvad
inklusion handler om, samtidig med gruppen af inklusionselever, der kan
søges tilskud til ikke udvides. Efterskoleforeningen tilbyder at indgå i dia-
log med ministeriet om bud på en konkret løsning.
Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at bemærkningerne
har givet anledning til ændringer i lovforslaget. De specielle bemærkninger
til § 8, nr. 2, foreslås justeret med flg.: ”Med forslaget ændres der ikke ved
de gældende betingelser for at en elev kan indgå i opgørelsen af årselever
til tilskud til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Dvs. at tilskud til inklusion ydes fortsat individuelt til den enkelte elev med
behov for støtte og ikke til de øvrige elever i klassen med hensyn til fx in-
kluderende læringsfællesskaber med social og faglig deltagelse, som under-
støtter, at eleven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt.”
2.2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest
Autismeforeningen vil gerne byde ind til seminaret i andet halvår af
2024 om børn og unge med høj begavelse, der afholdes i regi af Sammen
om Skolen.
Danmarks Lærerforening finder det positivt, at kravet om intelligenstest
bortfalder. Redskabet til screening af høj begavelse kan risikere at øge se-
gregeringen og derved ikke understøtte ønsket om et styrket almenom-
råde.
Dansklærerforeningen mener, at det er godt, at kravet om intelligens-
test afskaffes, fordi det vil ”tørlægge et allerede drænet PPR for ressour-
cer.”. Foreningen synes, det vil være hensigtsmæssigt, at det beskrives i
lovteksten, at det er skoleleder i samarbejde med lærer, der vurderer, om
barnet skal tilbydes en test efter screening af faglige årsager.
Dansk Psykolog Forening bakker op om, at der ikke skal være et rets-
krav på intelligenstest af elever, der ved screening viser tegn på høj intel-
ligens. Foreningen peger på, at PPR-ressourcer er knappe pga. det sti-
gende antal henvendelser fra lærere, der har brug for hjælp pga. børn i
mistrivsel, samtidig med at PPR skal varetage flere forebyggende indsat-
ser. Foreningen mener også, at en intelligenstest ikke er nødvendig for at
iværksætte initiativer, som kan understøtte børn med høj intelligens. For-
eningen bakker derfor op om, at intelligenstest skal tilbydes, hvis skolele-
der/lærer efter inddragelse af PPR vurderer, at det er relevant.
KL ser med tilfredshed på, at retskravet for at få en intelligenstest gen-
nem PPR ændres til at være på baggrund af en faglig vurdering på den
enkelte skole. KL mener, det er vigtigt at præcisere, hvem der kan an-
mode om en intelligenstest gennem PPR. Formuleringen kan præciseres,
så den enkelte kommune kan udarbejde en proces for at bruge ressour-
cerne i PPR på den mest hensigtsmæssige måde. KL opfordrer til, at ind-
stillingen til intelligenstest følger den gængse praksis i kommunerne.
KL bemærker, at pligten til at gennemføre intelligenstest først fjernes 1.
januar 2025. KL gør opmærksom på, at vejledningsmaterialet vedr. scree-
ning af elever for særlig intelligens opfordrer til, at skolen laver screenin-
gen i løbet/slutningen af skoleåret. Derfor vil det forventeligt være ret få,
der vil foretage screeningen og efterfølgende intelligenstest i efteråret
2024.
Skolelederforeningen bifalder afskaffelsen af kravet om intelligenstest.
Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for bemærkningerne vedrø-
rende afskaffelse af intelligenstest.
For så vidt angår bemærkningen om der kan anmodes om intelligenstest
gennem PPR, bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at det i lov-
forslaget er lagt op til, at det er skolelederen, der vurderer, om eleven tilby-
des en intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Skolerne har
mulighed for i forbindelse med afdækning af elevens behov at inddrage
forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet, ligesom forældrene kan
henvende sig til skolen angående dette.
For så vidt angår bemærkningerne om det vil være hensigtsmæssigt, at det
beskrives i lovteksten, at det er skolelederen i samarbejde med lærerne, der
vurderer, om barnet skal tilbydes en test efter screening, bemærker Børne-
og Undervisningsministeriet, at det bl.a. følger af folkeskolelovens § 45, at
det er skolens leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af
skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen. Derfor fremgår det af lovteksten til bestemmelsen,
at det er skolens leder, der vurderer dette, da skolelederen har hovedansva-
ret. Vurderingen vil dog typisk ske med inddragelse af lærere. Det findes
dog ikke hensigtsmæssigt at specificere dette i lovteksten, da det sker i
mange øvrige henseender i forbindelse med undervisning mv.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.4. Konsekvenser i anden lovgivning
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes
Sammenslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV – Deutscher
Schul- und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler
– grundskoler og gymnasier anfører, at det er vigtigt, at lovbemærknin-
gerne klart angiver, at ændringen af § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler gælder for alle frie grundskoler, også dem, der udnytter
retten til selv at beskrive slutmål, delmål og undervisningsplaner og ikke
kun dem, der følger Fælles mål fuldt ud. Lempelsen af færdigheds- og vi-
densområderne og den medfølgende frihed skal tydeligt gælde alle frie
grundskoler for bl.a. at sikre klarhed i relation til "stå mål med-kravet".
Skoleforeningerne for de frie grundskoler; Friskolerne, Lilleskolernes Sam-
menslutning, Foreningen af Kristne Friskoler, DSSV - Deutscher Schul-
und Sprachverein Nordschleswig og Danmarks Private Skoler – grundsko-
ler og gymnasier bemærker endvidere, at forligskredsen er enig om at re-
ducere prøvetrykket i folkeskolen, hvilket medfører konsekvensændringer
i lov om friskoler og private grundskolers § 8 a. Foreningerne anfører i
denne forbindelse, at de frie grundskoler ønsker større frihed til at be-
slutte, hvilke fag de vil føre til prøve i. Det bør sikres, at de frie grundsko-
ler ikke mister deres pædagogiske frihed, når de vælger folkeskolens af-
gangsprøver som evalueringsform i kraft af manglende hensyntagen i for-
muleringen af prøvebekendtgørelsen.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at dette lovforslag imple-
menterer en politisk aftale af 19. marts 2024 om folkeskolens kvalitetspro-
gram – frihed og fordybelse.
Aftalen, som ligger til grund for dette lovforslag, vedrører således som ud-
gangspunkt alene folkeskolen. Ændringer medtaget på det frie område er
således alene afledte konsekvensrettelser.
Spørgsmål om det frie områdes rammevilkår mv. falder således uden for
rammerne af aftalen, som kun vedrører folkeskolen, og dermed dette lov-
forslag. Drøftelser om spørgsmålet må derfor foregå i et andet regi.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2.5. Øvrige ændringer i lovforslaget om ændring af lov om folkeskolen,
lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens
kvalitetsprogram m.v.)
2.2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer:
KL anfører, at lovændringen vil fremme, at datoerne hurtigere kan offent-
liggøres, og at behov for dialog med sektoren om prøveplan (datoer for
prøverne) kan ske på anden vis, herunder via inddragelse af KL.
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte.
2.2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud:
KL er enig i, at de foreslåede formuleringer i § 26, stk. 4, er dækkende i
forhold til ordvalg og henvisning til barnets lov. KL mener desuden, at der
med fordel kan ses på en mere fleksibel tilgang til befordring til særlige
dag- og klubtilbud, fx hvor der ses på det enkeltes barns behov, hvor for-
ældrenes egne muligheder for kørsel m.v. vurderes, eller der kan ses på
en fleksibel kompensation afhængig af afstand til specialtilbuddet. Natur-
ligvis under hensyn til, at reglerne ikke er i strid med kompensationsprin-
cippet, hvor forældre til børn med handicap eller særlige behov ikke skal
betale for udgifter, som skyldes barnets handicap, som forældre til børn
uden handicap ikke har.
Børne- og Undervisningsministeriet skal bemærke, at der alene er tale om
en nødvendig konsekvensændring som følge af indførelsen af barnets lov
og flytning af de pågældende regler hertil. Der er således ikke tale om en
materiel ændring, og inden for rammerne af dette lovforslag vil der således
ikke blive set nærmere på tilgangen til befordring mv.
Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforsla-
get.
2.2.6. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mulighed for at give
karakterer på 6. og 7. klassetrin)
Autismeforeningen advarer kraftigt imod muligheden for karakterer på
6. og 7. klassetrin, som foreningen mener, er i direkte modstrid med fo-
kusset på at lette prøvetrykket. Foreningen anfører, at mange børn og
unge i forvejen oplever et stort forventningspres, at der hersker en præ-
stationskultur i vores samfund, og at det er nødvendigt at søge at mind-
ske det pres så meget som muligt, så folkeskolen bliver mere rummelig.
Ifølge foreningen bør fokus være på det enkelte barns trivsel og potenti-
ale og ikke på karakterer.
BUPL finder det problematisk, at der med aftalen om folkeskolens kvali-
tetsprogram indføres mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klasse-
trin. Folkeskolen skal give børnene ro til at udvikle sig i eget tempo, til at
fordybe sig og lære uden konstant at skulle præstere eller forholde sig til
en fremtid efter skolen. Skolen skal være et trygt rum med plads til ek-
sperimenter og til at turde at fejle. Dette udfordres af tidlig karaktergiv-
ning, der lægger op til sammenligning og konkurrence mellem børnene
og bidrager til en uhensigtsmæssig præstationskultur, som udfordrer
trivslen og de positive fællesskaber i skolen.
Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at skolens leder beslutter, sko-
lebestyrelsen godkender, men det er uklart hvor mandatet til beslutnin-
gen ligger.
Børns Vilkår mener som det klare udgangspunkt ikke, at der skal gives
mulighed for, at elever på 6. og 7. klassetrin kan evalueres ved karakterer,
men hvis denne mulighed vedtages, er det efter organisationens vurde-
ring afgørende, at skolerne forpligtes til lokalt at forholde sig til formålet
med karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. Organisationen opfordrer der-
for til, at man på skolerne overvejer, om systematisk, grundig feedback og
formative evalueringsformer frem for karakterer er et bedre greb i forhold
til at støtte den enkelte elevs faglige udvikling. Organisationen foreslår
derfor, at der i tillæg til den foreslåede § 13, stk. 3, indsættes et stk. i § 13
med følgende indhold:
”En beslutning i henhold til § 13, stk. 3 skal indeholde en beskrivelse af for-
målet med at indføre karakterer. Skolens leder og skolebestyrelsen skal lø-
bende forholde sig til virkningen gennem inddragelse af elevernes perspek-
tiver om og holdning til at få karakterer ledsaget af feedback på 6.
og 7. klassetrin.”
Børns Vilkår bemærker desuden, at det i lovforslaget nævnes, at feedback
kan ske i forbindelse med skole-hjem-samtalen, og anfører, at om end or-
ganisationen støtter, at feedback sker mundtligt snarere end skriftligt, er
det samtidig vigtigt, at karakterer og feedback ikke skal afvente en skole-
hjem-samtale og derfor skilles ad i tid. Organisationen anbefaler, at tekst-
stykket i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser ændres
således, at feedback i forbindelse med karaktergivning på 6. og 7. klasse-
trin, herunder ved standpunktskarakterer, bør gives i umiddelbar forlæn-
gelse af karaktergivningen. Organisationen mener derudover, at feedback
så vidt muligt bør ske mundtligt, så eleven får mulighed for at forstå bag-
grunden og stille opklarende spørgsmål, hvilket ifølge organisationen
bedst sker i en dialog med eleven fremfor ved en skriftlig udtalelse i fx
meddelelsesbogen.
Børnerådet er stærkt bekymret for, at lovforslaget vil give mulighed for
at give karakterer på 6. og 7. klassetrin og mener, at der bør anvendes an-
dre feedback- og evalueringsværktøjer end karakterer på de pågældende
klassetrin. Rådet peger på, at særligt yngre børn kan have svært ved at
skelne mellem, om en karakter gives som en vurdering af dem selv som
person eller deres præstation i øjeblikket, samt at karaktergivning desu-
den kan fordre usunde præstationsstrategier og have en direkte negativ
effekt på elevernes selvtillid og selvopfattelse på den lange bane. Børne-
rådet bemærker endvidere, at børn og unge skal føle, at de har værdi,
fordi de er mennesker, og ikke i kraft af hvad de præsterer i undervisnin-
gen. Det er derfor en vigtig del af underviserens værktøjskasse at have
feedback- og evalueringsredskaber, der opbygger elevernes motivation,
nysgerrighed og glæde ved at lære.
Danmarks Lærerforening bemærker, at foreningen principielt set er til-
hænger af, at beslutninger om, hvordan eleverne skal evalueres og vurde-
res, træffes lokalt. Foreningen vil dog fraråde karakterer på 6. og 7. klas-
setrin. Folkeskolen skal være båret af et undervisningsmiljø, som giver
eleverne ro til at udvikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og tilegne sig
viden uden konstant at skulle præstere eller forholde sig til en fremtid ef-
ter skolen. Foreningen anfører bl.a. videre, at det bærende princip, når der
skal udvikles nationale rammer for vurdering og bedømmelse i folkesko-
len altid bør være, at det skal understøtte kvalitet i undervisningen og
undgå at fremme en uhensigtsmæssig præstationskultur i folkeskolen.
Hvis nogle skolebestyrelser vælger at indføre karakterer, skal de gøres
opmærksom på, at det vil kræve, at lærernes vurderingskompetencer
styrkes på mellemtrinnet. Karaktergivning kræver tydelige nationale krite-
rier for de faglige vurderinger i fagene samt gennemsigtighed i vurde-
ringsgrundlaget, hvis de skal gives retfærdigt og på en fælles forståelse
lærerne imellem lokalt og på tværs af landet. Danmarks Lærerforening
mener, at der er behov for et mere motiverende karaktersystem, og at ka-
rakterskalaen bør revideres i forlængelse af anbefalingerne fra karakter-
kommissionen.
Danmarks Naturlærerforening udtrykker bekymring over forslaget om
karaktergivning i 6.-7. klasse. Foreningen peger på, at forskningen viser
en lang række negative konsekvenser for elevernes motivation, læring og
trivsel. Foreningen henviser bl.a. til, at det kan medføre tab af motivation i
ikke-karaktergivende fag, ligesom det vil sætte fokus på præstation frem
for mestring hos eleverne. Desuden kan det føre til mistrivsel blandt ele-
ver, der ikke klarer sig godt samt øge konkurrencen blandt eleverne og
give dårlig gruppedynamik. Endelig nævnes øget pres på lærernes ar-
bejdstid, hvor karaktergivning vil betyde, at lærerne skal bruge tid på at
sætte tal på hver elev, og herunder dokumentere det, frem for at bruge
tiden på at undres og undersøge sammen med eleverne og udfordre hver
enkelt elev på passende vis.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter ikke dette lovforslag.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning oplever i høj grad, at klassevæ-
relserne er gået fra at være læringsrum til præstationsrum, hvilket er en
tendens, man ser i hele uddannelsessystemet. Dette er et symptom på, at
man i højere grad har testet elever og ladet de præstationer vægte mere i
de unges uddannelsesforløb.
Dansklærerforeningen mener, at det er vigtigere at arbejde med karak-
terdannelsen end at give elever i 6. og 7. klasse karakterer i forskellige
fag. Foreningen anfører bl.a., at det er sympatisk, at man vil frisætte sko-
len ved at gøre dette til en mulighed på den enkelte skole og understre-
ger, at der skal medfølge feedback mundtligt eller skriftligt, samt at der
skal være enighed mellem skoleledelse og skolebestyrelsen om at gøre
dette til virkelighed. Men foreningen vil på det kraftigste anbefale, at man
ikke benytter sig af muligheden, bl.a. fordi karakterræs går ud over under-
visningsmiljøet og elevernes trivsel, og da der findes mange andre og
bedre pædagogiske og didaktiske værktøjer end karaktergivning, hvis
man skal guide eleverne i deres faglige niveau.
Den Faglige forening Håndværk og Design bemærker, at karakterer på
6. og 7. klassetrin vil motivere få elever og demotivere flere elever. Dette
skyldes dels, at eleverne vil sammenligne sig direkte med hinanden, hvil-
ket er uheldigt for den enkeltes elevs trivsel og motivation, men også at
karaktergivning kan skævride elevernes fokus på undervisningsudbytte,
hvor vægten vil blive lagt på let målbare færdigheder, og hvor elevens
øvrige kompetencer og engagement ikke indgår i vurderingen.
Danske Skoleelever gør opmærksom på de alvorlige trivselsmæssige
konsekvenser, som karaktergivning i 6. og 7 klasse vil have for elever. De
kan ikke se, hvordan de positive effekter beskrevet i lovforslaget vil kunne
opveje de negative effekter for eleverne. Derfor bør det i ikrafttrædelsen
og udmøntningen af tiltaget også tydeliggøres, at omfattende feedback
og kompetenceudvikling stadig er lige så afgørende og bør prioriteres
ressourcemæssigt trods mulighed for karaktergivning. Danske Skoleelever
tror ikke på, at elever på 13 år bliver fagligt dygtigere, trives bedre eller
udvikler sig i højere grad, fordi deres evner kvantificeres tidligere i skole-
forløbet.
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne bakker
op om indførelsen af muligheden for karaktergivning også på 6. og 7.
klassetrin, idet det er op til en lokal afgørelse om denne mulighed udnyt-
tes.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at det kan være pro-
blematisk at indføre karakterer allerede på 6. og 7. klassetrin, fordi karak-
terer kan udfordre det trygge læringsrum, vil give anledning til sammen-
ligning og konkurrence og i sidste ende en uhensigtsmæssig præstati-
onskultur. For FH er det vigtigt, at folkeskolen giver børnene ro til at ud-
vikle sig i eget tempo, til at fordybe sig og til at tilegne sig viden, og der
skal ifølge FH være rum til at turde fejle og lære af sine fejl i folkeskolen.
FOA bakker ikke op om forslaget om at give mulighed for at give karak-
terer i 6. og 7. klasse. Hvis forslaget gennemføres, vil det være centralt for
FOA, at standpunktskaraktererne bruges i udviklingsøjemed. Karakterer i
6. og 7. klasse bør derfor altid følges op af både en begrundelse for selve
karakteren samt en dialog med eleven og dennes forældre om elevens
udviklingsmuligligheder, herunder hvilke indsatser skolen, eleven og fa-
milien skal iværksætte på baggrund af karakteren.
Red Barnet er bekymret for forslagets mulighed for at give elever på 6.
og 7. klassetrin karakterer, da det i høj grad kan øge elevernes oplevelse
af præstationspres og mistrivsel. Forskning har vist, at effekten af at give
karakterer på 6. og 7. klassetrin generelt er dårligere faglige præstationer
og forringede chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Risi-
koen er altså, at karaktergivning i 6. og 7. klasse vil stigmatisere og margi-
nalisere eleverne. Red Barnet mener, at der bør gives så få karakterer som
muligt til børn, da det kan være kontraproduktivt at have fokus rettet
mod karakterer i stedet for på den enkelte elevs læreproces og lærings-
udbytte. Red Barnet støtter op om forslaget om, at det undervisende per-
sonale skal arbejde med løbende at evaluere elevernes udbytte af under-
visningen, og at eleverne skal modtage en skriftlig eller mundtlig feed-
back og på den måde får en udtalelse vedrørende deres præstation.
Skole og Forældre har ikke et ønske om at indføre standpunktskarakte-
rer på lavere klassetrin. Men den foreslåede ordning, hvor indførelsen af
karaktergivning på 6. og 7. klassetrin kræver enighed mellem skolens le-
der og skolebestyrelsen, er udmærket. Det er også formildende, at lovtek-
sten forudsætter, at standpunktskarakteren skal ledsages af anden feed-
back til eleven.
FGU Danmark anfører, at FGU-institutionerne oplever et stigende antal
elever med skolevægring, psykiske udfordringer og mistrivsel uden for
skoletiden. FGU Danmark er bekymrede for, at karaktergivning på 6. og 7.
klassetrin kan påvirke elevernes trivsel negativt. Flere forskere peger på, at
den øgede mistrivsel blandt børn og unge bl.a. skyldes oplevelse af pres,
stress og angst på grund af et øget præsentationspres i ungdomslivet.
Geografforbundet fraråder indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse. For-
bundet bemærker bl.a., at karakterer som eneste udtryk for elevernes
standpunkt og udbytte er fattigt, og at der derfor skal lægges vægt på at
udvikle andre former for feedback, der udtrykker et bredere billede af,
hvad eleverne ved og kan. I forhold til overgangen i naturfag bemærker
forbundet, at det vil kunne give eleverne nogle uheldige oplevelser, hvis
der karaktergives i 6 klasse i natur/teknologi og i 7. klasse i fx geografi, da
overgangene ikke fungerer tilfredsstillende.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) anfører, at introduktionen af ka-
rakterer på et tidligere tidspunkt i folkeskolen vil have direkte negative
konsekvenser i forhold til mange gymnasiers fornuftige igangværende
bestræbelser på at flytte noget fokus fra præstation til læring, mestring
og dannelse. En del gymnasier arbejder i øjeblikket med at give så få ka-
rakterer så sent i forløbene som muligt, fordi det er erfaringen, at karakte-
rerne sjældent bidrager meget til læreprocesserne, men derimod medvir-
ker til det præstationspres, som mange unge oplever i uhensigtsmæssig
grad. Det arbejde bliver vanskeligere at udføre, hvis de kommende gym-
nasieelever i højere grad er vænnet til karaktergivningen fra et tidligere
tidspunkt i deres skolegang. GL vil på den baggrund opfordre til, at man
undlader at gøre det muligt at give karakterer tidligere.
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bemærker, at behand-
lings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på
børne- og ungehjem er omfattet af folkeskoleloven, hvorfor LOS antager,
at hensigten med forslaget om et nyt § 13, stk. 3, 2. pkt., som indebærer
mulighed for, at eleverne kan få karakterer på 6. og 7. klassetrin, ligeledes
er gældende for behandlings- og specialundervisningstilbud og special-
undervisningstilbud på børne- og ungehjem.
LOS ønsker i denne forbindelse at betone, at hvis der gives karakterer i 6.
og 7. klasse, skal karakteren gives i kombination med anden feedback til
eleverne, således at karakteren ikke står alene.
LOS bemærker ift. skolebestyrelser, at det følger af folkeskolelovens § 20,
stk. 5, 3. pkt., at bestemmelserne i kapitel 6 bortset fra § 40, stk. 1, 3 og 7,
ikke finder anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt., herunder
behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstil-
bud på børne- og ungehjem. Folkeskolelovens kapitel 6, §§ 42-44 vedrø-
rer skolebestyrelsen og angiver bl.a., at der på hver skole oprettes en sko-
lebestyrelse, jf. § 42, stk. 1.
LOS bemærker videre, at ingen af bestemmelserne er gældende for be-
handlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud
på børne- og ungehjem, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 5, 3. pkt., hvorfor
disse typer af skoler ikke nødvendigvis har en skolebestyrelse, da behand-
lings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på
børne- og ungehjem, hvis deres virksomhedsform stiller krav til dette, i
stedet har en bestyrelse, som skal varetage de samme funktioner som
skolebestyrelserne. LOS anfører videre, at der derudover er indgået kvali-
tetsaftaler med disse tilbud, hvori den kvalitetssikring, der varetages af
skolebestyrelserne på de almene folkeskoler, jf. folkeskoleloven, ligger.
LOS bemærker i forlængelse heraf, at der i lovgivningen skal tages stilling
til organiseringen på behandlings- og specialundervisningstilbud samt
specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, og LOS anbefaler, at
bestyrelserne på behandlings- og specialundervisningstilbud og special-
undervisningstilbud på børne- og ungehjem gives mandat til at træffe
beslutning om, hvorvidt der skal kunne gives karakterer i 6. og 7. klasse
efter henstilling fra skolelederen og eventuelt elevråd.
LOS bemærker ift. elevinddragelse, at LOS tidligere har udtrykt ønske om,
at der etableres et elevrådsformat på behandlings- og specialundervis-
ningstilbud og på specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem,
samt at disse i høj grad skal inddrages.
LOS finder fortsat, at der bør etableres et elevrådsformat på behandlings-
og specialundervisningstilbud samt specialundervisningstilbud på børne-
og ungehjem og bemærker i forlængelse heraf, at der i bestemmelsen
bør indføres et krav om, at elevrådet skal inddrages i beslutningen om,
hvorvidt der skal gives karakterer i 6. og 7. klasse – en beslutning, som i
høj grad vedrører eleverne, hvorfor elevernes perspektiv og medbestem-
melse i denne sammenhæng er væsentlige.
Skolelederforeningen anerkender intentionen om at fremme en feed-
backkultur via karakterer og anden feedback, men er af flere grunde kriti-
ske og skeptiske over for indførelsen af karakterer på 6. og 7. klassetrin.
Foreningen er for det første bekymret for, at det vil øge præstationspres-
set på eleverne bl.a. med henvisning til, at børn i denne aldersgruppe er i
en sårbar udviklingsfase, hvor de er særligt modtagelige over for stress
og pres fra omverdenen, og at erfaringer og forskning peger på, at karak-
tergivning kan bidrage til en øget følelse af utilstrækkelighed og konkur-
rence blandt eleverne, hvilket i sidste ende kan føre til øget mistrivsel.
Foreningen frygter også, at et øget fokus på karakterer vil føre til en nor-
mering af undervisningen mod prøver og karaktergivning frem for en va-
rieret og helhedsorienteret tilgang. Foreningen mener bl.a., at en ensidig
fokusering på karakterer kan begrænse lærernes brug af at inddrage vari-
erede undervisningsmetoder og praktiske elementer, som er vigtige for
en alsidig udvikling af eleverne.
Skolelederforeningen anfører derudover, at det fremgår af lovforslaget, at
en beslutning om indførelse af karakterer i 6. og 7. klasse skal ske efter en
godkendelse af både skolens leder og skolebestyrelsen, og at en beslut-
ning om at indføre karakterer således vil kræve enighed mellem skolens
leder og skolebestyrelsen. Foreningen mener, at denne bestemmelse er
uhensigtsmæssig og kan risikere at sætte skolelederen i en klemme ift.
bestyrelsessamarbejdet, hvis der ikke er enighed ift. muligheden. Forenin-
gen anbefaler, at det udelukkende er skoleledelsen, som i forvejen har an-
svaret for den pædagogiske ledelse på skolen, der afgør, om der skal ind-
føres karakterer.
Skolelederforeningen opfordrer endelig til en grundig overvejelse af de
potentielle negative konsekvenser for elevernes trivsel og udvikling samt
til at bevare fokus på en alsidig og varieret undervisning. Foreningen ser
frem til en konstruktiv dialog om, hvordan man bedst kan støtte og ud-
vikle eleverne uden unødigt præstationspres.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget om at indføre
mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin alene vil være en mu-
lighed for skolerne – ikke en pligt. Det vil således være op til en lokal be-
slutning på den enkelte skole, om man ønsker at supplere karaktergivnin-
gen på 8. og 9. klassetrin med karakterer også på 6. og 7. klassetrin.
Til bemærkningerne om, hvorvidt kompetencen til at træffe beslutning om
at give karakterer på 6. og 7. klassetrin skal placeres hos skolens leder, sko-
lebestyrelsen eller en kombination heraf, skal ministeriet bemærke, at det
fremgår af aftalen om et kvalitetsprogram for folkesolen, at partierne bag
forslaget ønsker, at det fremover skal være op til lokal beslutning efter god-
kendelse af henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse, om man på den en-
kelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin. I forlængelse heraf
fremgår det af lovforslaget, at det foreslås at give beslutningskompetencen
til skolens leder. Beslutningen herom vil dog skulle være initieret af et ønske
fra skolebestyrelsen eller godkendes af skolebestyrelsen, hvilket betyder, at
en beslutning om at indføre standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klasse-
trin vil kræve enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen.
Ministeriet skal derudover bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at even-
tuelle karakterer på 6. og 7. klassetrin vil skulle ledsages af anden feedback,
som kan være enten mundtlig eller skriftlig. Hensigten med at lade karak-
tererne ledsage af anden feedback er at sikre, at karakterne på 6. og 7.
klassetrin anvendes som et pædagogisk redskab, der kan understøtte det
løbende arbejde med at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, og
som dermed også vil kunne danne grundlag for underretningen af hjemmet
om elevernes udbytte af undervisningen.
Der lægges ikke op til at fastsætte nærmere regler herom fra centralt hold,
men derimod lade det være op til lokal beslutning, om en sådan feedback
skal være skriftlig, fx i form af en udtalelse eller som en del af meddelelses-
bogen, eller om det skal være mundtlig feedback fx i forbindelse med skole-
hjem-samtalen. Det kan også lokalt besluttes, at det skal være en kombina-
tion. Det vil også være op til lokal beslutning, om man på den enkelte skole
vil lade skolebestyrelsen fastsætte principper for karaktergivning på 6.
og/eller 7. klassetrin, herunder principper for den feedback, der vil skulle
ledsage eventuelle standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klassetrin.
Børne- og Undervisningsministeriet skal derudover bemærke, at regler om
undervisning i folkeskoleloven som udgangspunkt også gælder for special-
undervisningstilbud på børne- og ungehjem samt i behandlings- og speci-
alundervisningstilbud. Det betyder, at det også fremadrettet vil være muligt
at give karakterer på 6. og 7. klassetrin for elever, der modtager undervis-
ning på børne- og ungehjem eller i behandlings- og specialundervisnings-
tilbud. For disse institutioner vil en beslutning om at give karakterer på 6.
og/eller 7. klassetrin på samme måde som i den almene folkeskole skulle
træffes af tilbuddets ledelse, dvs. bestyrelse og daglig leder i fællesskab.
Dette vil skulle indgå i tilbuddets kvalitetsaftale.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
2.2.7. Ekspertgruppe vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk
støtte
Danske Handicaporganisationer (DH) vil inddrages i og bidrage til
arbejde, der handler om elever med særlige behov som følge af handicap i
skolen, uanset om det handler om den almindelige undervisning, eller om
det er specialundervisningsområdet. Det vil eksempelvis være helt oplagt,
at vi inddrages i arbejdet med den lovforberedende ekspertgruppe, der skal
udarbejde forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for
folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med
formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i
almenundervisningen.
FOA deler ambitionen om, at kvaliteten af almenområdet skal styrkes. Det
vil være til gavn for alle børn – og særligt børn i udsatte positioner og
børn med særlige behov. Og FOA ser det pædagogisk personale i folke-
skolen spille en central rolle i at forebygge, at børn og unge får behov for
et specialskoletilbud uden for folkeskolen. Det pædagogiske personale
kan lave forebyggende indsatser i klassen for elever med særlige behov,
ligesom de kan indgå i organiseringer af mellemformer, hvor almen- og
specialundervisning flettes sammen på nye måder i folkeskolen.
LOS bemærker, at der i lovforslagets indledning står anført, at der forven-
tes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag
til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens special-
undervisning og anden specialpædagogiske bistand med formålet om at
styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen, og at
ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025,
hvorefter forligskredsen vil tage stilling dette.
LOS bemærker hertil, at LOS meget gerne vil være en del af denne ek-
spertgruppe, da LOS, der dækker godt halvdelen af området, kan bidrage
med relevant faglig viden, kompetencer og indsigt i behandlings- og spe-
cialundervisningstilbud, der kan bidrage konstruktivt til at kvalificere ek-
spertgruppens arbejde.
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig det anførte i det videre
arbejde om forslaget. Det bemærkes dog, at forslaget om ekspertgruppe
vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk støtte ligger uden
for lovforslagene.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Lovforslagene i forhold til lovudkastene
I forhold til de udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder de fremsatte lovforslag indholdsmæssige ændringer.
Følgende ændringer er foranlediget af høringssvarene i lovforslag om
ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige
andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.):
• I § 1, nr. 64, om ændring af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, om
skolebestyrelsens fastsættelse af principper for skole-hjem-sam-
arbejdet, herunder konkret i henhold til lovforslaget om digital
kommunikation, præciseres det, at det er frivilligt for skolebesty-
relserne at fastsætte principper herom. Der er således ikke tale
om et nyt krav eller indskrænkning i skolebestyrelsens nuvæ-
rende ret til at vælge at fastsætte principper om emnet. Derimod
er der tale om et forslag, som har til hensigt generelt at henlede
skolebestyrelserne opmærksomhed på, at det kan være hensigts-
mæssigt at forholde sig til kommunikation i skolens princip for
samarbejdet mellem skole og hjem. Der henvises til høringsnota-
tets pkt. 2.2.1.8.
• I de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.1.2 udgår en sætning
om målgruppen for juniormesterlæreordningen. Der henvises til
høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.2.
• I de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.4.3 og i bemærknin-
gerne til § 1, nr. 73, udgår afsnittet om, at der fremover fortsat vil
være et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse
af minimumstimetallene for undervisningstimer i fagene. Se hertil
ændringen i bemærkningerne til § 1, nr. 39, om folkeskolelovens §
14 b, stk. 1, nr. 1. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.4.
• I bemærkninger til afsnit 5 om ”Økonomiske konsekvenser og im-
plementeringskonsekvenser for det offentlige” er der tilføjet vur-
dering af principper for digitaliseringsklar lovgivning. Der henvi-
ses til høringsnotatets pkt. 2.1.
• I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-
vens § 9 a, stk. 3, er tilføjet en beskrivelse af, hvilke fag m.v. skole-
lederen vil kunne beslutte, at elever i juniormesterlære skal del-
tage i. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.5.
• I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-
vens § 9 a, stk. 4, er tilføjet en definition af begrebet ”virksom-
hed”. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.6.
• I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-
vens § 9 a, stk. 4, er tilføjet, hvem der har kompetence til at god-
kende praktikaftaler for elever i behandlings- og specialundervis-
ningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og unge-
hjem. Der henvises til høringsnotatets pkt. 2.2.2.1.4.
• I bemærkningerne til § 1, nr. 39, om folkeskolelovens § 14 b, stk.
1, nr. 1, er det tilføjet, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke
fremover vil skulle gennemføre et lovbestemt timetalstilsyn, men
at der fortsat vil skulle føres sektortilsyn på ulovbestemt grund-
lag. Se hertil ændringen i de almindelige bemærkningers pkt.
2.2.4.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 73. Der henvises til hørings-
notatets pkt. 2.2.2.4.
• I bemærkningerne til § 8, nr. 2, præciseres, at der ikke ændres ved
de gældende betingelser for at en elev kan indgå i opgørelsen af
årselever til tilskud til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler. Dvs. at tilskud til inklusion ydes fortsat indivi-
duelt til den enkelte elev med behov for støtte og ikke til de øv-
rige elever i klassen med hensyn til fx inkluderende læringsfælles-
skaber med social og faglig deltagelse, som understøtter, at ele-
ven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt.
• I bemærkninger til § 12 præciseres, at lov om institutioner for for-
beredende grunduddannelse ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
• Overskriften til kapitel 2.1.9 ”Repræsentation af det lokale er-
hvervsliv mv. i skolebestyrelsen” ændres til: ”Repræsentation af
det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen” for at understrege
bredden i muligheden for udefrakommende repræsentation.
• I bemærkningerne til bestemmelsen om erhvervspraktik til alle,
kapitel 2.2.6 samt bemærkningerne til § 1, nr. 10, understreges, at
folkeskolerne skal understøtte obligatorisk erhvervspraktik før,
under og efter praktikken igennem det obligatoriske emne Ud-
dannelse og job.
Følgende ændringer har ikke baggrund i modtagne høringssvar, men er
foretaget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning:
• § 1, nr. 25, om ændring af folkeskolelovens § 13, stk. 7, der bliver
stk. 6, om digitale prøvebeviser samt § 10 og § 12, stk. 5, er tilføjet
af lovtekniske grunde.
• § 1, nr. 35, om ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 5, der bliver
stk. 6, om digitale prøvebeviser samt § 11 og § 12, stk. 5, er tilføjet
af lovtekniske grunde.
• § 1, nr. 42, om ændring af folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, om styr-
ket indsats i dansk og matematik, præciseres det i et nyt 2. pkt.,
at skolens leder kan tilrettelægge indsatsen uden for almindelig
undervisningstid. Der er således ikke tale om et nyt forslag, idet
det i aftalen er forudsat, at der gives metodefrihed til at tilrette-
lægge indsatsen for skolens leder.
• I bemærkningerne til § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelo-
vens § 9 a, stk. 5, er tilføjet en definition af begrebet ”praktiksted”.
• Det er tilføjet en ligestillingsvurdering under de almindelige be-
mærkninger.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovtek-
nisk karakter.