Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser). (Bilag 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser). (Bilag 1)
Aktører:
MOF - Orientering til udvalget - Oversendelse af udkast til forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/1/2914870.pdf
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023 - 9870 Den 3. oktober 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed udkast til forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser vedrørende etablering af genbrugsområder på genbrugspladser) Lovforslaget fremsættes torsdag den 3. oktober 2024. Lovforslaget skal give hjemmel til at udmønte de dele af den opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 30. august 2022, der vedrører skærpelse af modtagekontrollen på forbrændingsanlæg, så forbrænding af genanvendeligt affald reduceres. Endvidere skal der med lovforslaget gives bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler vedrørende håndhævelse af ecodesignforordningens forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, i første omgang beklædningsgenstande og fodtøj. Endelig ophæves med lovforslaget bestemmelser om etablering af genbrugsområder på genbrugspladser samt gebyrfinansiering. Lovforslaget skal give bemyndigelse til at stille krav om: 1. At affaldsbehandlingsanlæg skal foretage kontrol af affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter. Det påtænkes som følge heraf, at affaldsforbrændingsanlæg forpligtes til at kontrollere repræsentativt udvalgte affaldslæs, som modtages til forbrænding med henblik på at vurdere affaldslæssenes indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det påtænkes at fastsætte regler om, at kontrollen skal udføres på minimum 5 procent af de affaldslæs, der modtages ugentligt. Det påtænkes endvidere at fastsætte, at anlæggene herudover skal føre kontrol ved konkret begrundet mistanke. Ligeledes påtænkes det at stille krav til genanvendelsesanlæg om at føre kontrol med usolgte forbrugerprodukter, i første omgang beklædningsgenstande og fodtøj. Der lægges op til, at kontrollen for affald egnet til materialenyttiggørelse udføres parallelt med den allerede eksisterende kontrol for affald for luftforurening mv., som følger af forbrændingsanlæggenes miljøgodkendelse. 2. At affaldsbehandlingsanlæg skal afvise affaldet, hvis det vurderes, at det samlede affaldslæs er egnet til materialenyttiggørelse, herunder usolgte forbrugerprodukter. Det forslås herved, at affaldsbehandlingsanlæg kan afvise affaldslæs egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter på to måder. Dels kan virksomheden fysisk afvise affaldslæsset, hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget. Dels kan virksomheden administrativt afvise affaldslæsset i tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt fysisk at afvise affaldslæsset. Offentligt L 38 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 2 3. At affaldsbehandlingsanlæg skal underrette affaldstilsynsmyndigheden og affaldsproducenten og/eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol konstateres, at et affaldslæs indeholder mere end en ikke uvæsentlig andel af affald egnet til materialenyttiggørelse, herunder usolgte forbrugerprodukter, og at virksomhederne skal indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden. Det forslås herved, at affaldsbehandlingsanlæg forpligtes til at underrette den pågældende affaldsproducent eller affaldsindsamler, hvis det ved kontrol vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse, herunder usolgte forbrugerprodukter. Ligeledes påtænkes det, at det fastsættes, at affaldsbehandlingsanlæg skal underrette affaldstilsynsmyndigheden samt indberette oplysninger om det pågældende affaldslæs til affaldstilsynsmyndigheden til brug for et eventuelt fysisk tilsyn hos den pågældende affaldsproducent eller affaldsindsamler. 4. At miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser samt gebyrfinansiering hertil ophæves Med lovforslaget foreslås endelig, at miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, hhv. § 50 f og § 48, stk. 1, nr. 2, om bemyndigelser til at fastsætte regler om genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser samt gebyrfinansieringshjemmelen hertil ophæves. Eftersom der ikke er blevet udstedt regler, der udmønter § 50 f, vurderes ophævelsen ikke at have praktisk betydning for hverken kommuner, virksomheder eller borgere. Eftersom udstedelse af regler om gebyrer efter § 48, stk. 1, nr. 2, er betinget af, at der udstedes regler efter § 50 f, vurderes ophævelsen af § 48, stk. 1, nr. 2, heller ikke at have praktisk betydning. Det er aftalekredsen bag klimaplanen, der har besluttet ikke at gennemføre initiativet og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunernes genbrugspladser. Lovhjemlerne om skærpet modtagekontrol forventes udmøntet ved ændring i affaldsbekendtgørelsen. Den nye ordning skal have virkning fra den 1. januar 2025. Hjemlen vedrørende håndhævelse af ecodesignforordningens forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, i første omgang beklædningsgenstande og fodtøj, forventes udmøntet i 2026. Lovforslaget har været i offentlig høring fra den 14. juni 2024 frem til den 22. august 2024. Der er ikke lavet væsentlige ændringer på baggrund af høringssvarene. Høringen har givet anledning til mindre ændringer og præciseringer. Magnus Heunicke / Kasper Rise
Bilag - Høringssvar ikke ministerielle.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/1/2914873.pdf
Brevdato Afsender Cecilie Baunsgaard Reimann (Sagsbehandler, Cirkulær økonomi) Modtagere Akttitel Samtlige eksterne høringssvar Identifikationsnummer 661326 Versionsnummer 1 Ansvarlig Cecilie Baunsgaard Reimann Vedlagte dokumenter Aktdokument Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn og ophævelse af regler om genbrugsområder (Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning) Høringssvar - destruktion af usolgte forbrugerprodukter Styrket affaldstilsyn mm - høringssvar Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn_Dansk Mode & Textil_aug 2024 KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.) Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse Dansk Erhvervs høringssvar til Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse Høring - MIM - Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelseslov (Styrket affaldstilsyn)_DB Høringssvar vedr. ændringer af MBL (Brancheforeningen Cirkulær) Høringssvar Frederiksberg Kommune - Lovforslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse DTL Danaffald høringssvar Styrket affaldstilsyn Høring -affaldstilsyn-lokal final Dokumenter uden PDF- version (ikke vedlagt) Udskrevet 27. aug 2024 -- AKT 667122 -- BILAG 1 -- [ Bilag 4 - høringssvar ikke ministerielle ] -- -- AKT 667122 -- BILAG 1 -- [ Bilag 4 - høringssvar ikke ministerielle ] -- Offentligt L 38 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 -- AKT 661326 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Klima og Byudvikling Teknik- og Miljøforvaltningen Til Miljøministeriet Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) Miljøministeriets departement har sendt forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven i høring med henblik på at få bemærkninger til ændringerne fra bl.a. kommunerne, som bliver berørt af ændringerne. De foreslåede ændringer i miljøbeskyttelsesloven består i, 1. at der skabes lovhjemmel til, at miljøministeren kan udstede regler om, at affaldsforbrændings- og genanvendelsesanlæg skal kontrollere, om det affald, de modtager, indeholder henholdsvis genanvendeligt affald og usolgte forbrugerprodukter og – hvis det gør – afvise det og underrette affaldstilsynsmyndighederne, og 2. at allerede indførte lovhjemmel til, at miljøministeren kan udstede regler om genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser og gebyrfinansiering heraf, ophæves. De foreslåede ændringer i miljøbeskyttelsesloven er for størstedelen bemyndigelsesbestemmelser, som Københavns Kommune ikke har be- mærkninger til. Høringssvaret vedrører bemærkningerne til lovforslaget i deres egenskab af retningslinjer for de kommende administrative reg- ler, som lovforslaget giver hjemmel til. Ad 1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekontrol mv. på affaldsforbrændingsanlæg Lovforslaget betyder, at § 44 ændres, så der tilføjes tre nye stykker, stk. 8, 9 og 10. Med de nye stykker får miljøministeren bemyndigelse til at udstede regler om; - at forbrændings- og genanvendelsesanlæg (herefter affaldsbehandlingsanlæg) skal føre kontrol i form af stikprøver med, om affaldslæs indeholder henholdsvis genanvendeligt affald og usolgte forbrugerprodukter (stk. 8), 13-07-2024 Sagsnummer I F2 2024 - 14141 Dokumentnummer i F2 148980 Sagsnummer eDoc 2024-0242101 Klima og Byudvikling Njalsgade 13 2300 København S EAN-nummer 5798009809452 -- AKT 661326 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn og ophævelse af regler om genbrugsområder (K… -- 2/9 - at affaldsbehandlingsanlæggene skal afvise affaldslæssene enten fysisk eller administrativt, hvis de indeholder henholdsvis genanvendeligt affald og usolgte forbrugerprodukter (stk. 9), og - at affaldsbehandlingsanlæggene skal indberette oplysninger om, at kontrollerede affaldslæs indeholder henholdsvis genanvendeligt affald eller usolgte forbrugerprodukter til brug for affaldstilsynsmyndighederne (stk. 10). Københavns Kommunes bemærkninger: Som affaldstilsynsmyndighed bakker vi op om, at affaldstilsynet med er- hvervsaffald styrkes, herunder tilsyn med affald, der modtages på af- faldsbehandlingsanlæg samt ensarter regler for modtagekontrol. Som tilsynsmyndighed har Københavns Kommune erfaringer med mu- ligheder og begrænsninger i behandling af stikprøvesager. I det føl- gende beskrives erfaringer med fokus på, at den kommende implemen- tering af bemyndigelsesbestemmelserne bliver mest muligt virknings- fuld. Til § 1, nr. 1 (nyt stk. 8 i miljøbeskyttelseslovens § 44) – affaldsbehand- lingsanlæggenes kontrol af affald Visuel kontrol Bemyndigelsen i det nye stk. 8, tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at forbrændingsanlæg skal udtage affaldslæs for kontrol af, om for- brændingsegnet affald indeholder affald egnet til materialenyttiggø- relse. Affaldet kan kontrolleres visuelt ved åbne læs, ved kamera over- vågning i forbrændingssiloen eller ved aflæsning på gulv. Københavns Kommunes bemærkninger: På Amager Ressourcecenters forbrændingsanlæg har det gennem flere år været praksis, at stikprøvekontroller også er rettet mod affald egnet til materialenyttiggørelse. At fastslå en andel af genanvendeligt affald kan være vanskeligt, og aflæsning på gulv er en effektiv metode til at kunne fastslå og dokumentere mængder af genanvendeligt affald. Det er også en effektiv måde at identificere andre typer fejlsorteringer fx klinisk risi- koaffald i restaffald, elektronik samt kontrollere emballeret affald. Brug af kamera til at identificere fejlsorteringer stiller store krav til kvali- tet af udstyr, og der skal her sikres at der stilles ensartede krav til anlæg- gene og affaldsproducenterne. Vejledning og retningslinjer til affaldsbehandlingsanlæggene Der vil være behov for ensartede retningslinjer til affaldsbehandlingsan- læggenes indledende vurdering af hvilke typer affald, der er egnet til materialenyttiggørelse, hvordan mængder anslås og hvilke grænser, der skal sættes for, hvorvidt affaldslæsset ikke er egnet til forbrænding. 3/9 Desuden vil det understøtte målet, hvis anlæggene har ensartede ret- ningslinjer for fastsættelse af gebyrer for kontrol af affald, som i øvrigt bør afspejle udgifterne ved korrekt behandling af affaldet. Identifikation af neddelt affald Et særligt problematisk aspekt af visuel kontrol af affald er neddelt af- fald. Det foreslås, at der indføres krav om minimumsstørrelse på ned- delte affaldsemner, så det er muligt at identificere, om der er tale om af- fald, der kunne have været materialenyttiggjort, usolgte forbrugerpro- dukter eller affald, der af andre årsager ikke må modtages på forbræn- dingsanlæg. Til § 1, nr. 1 (nyt stk. 9 til miljøbeskyttelseslovens § 44) – affaldsbe- handlingsanlæggenes afvisning af affald Fysisk fremfor administrativ afvisning Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en fysisk afvisning af affald kun kan ske, hvis affaldet stadig befinder sig i transportkøretøjet. Det gælder derfor alene affald transporteret i åbne læs. De nye regler gi- ver derfor mulighed for at afvise affald administrativt, hvis det ikke er muligt at afvise det fysisk. Københavns Kommunes bemærkninger: Kommunen vil opfordre til, at miljøministeriet i implementering af lov- forslaget understøtter fysisk afvisning fremfor administrativ afvisning således, at det sikres at fejlsorteringer ikke tilføres selve forbrændings- kedlen. For at gøre det muligt at understøtte fysisk afvisning af affaldet opfordrer Københavns Kommune til, at der stilles krav om egentlige stikprøveanlæg, så fejlsorteret affald kan omdirigeres til sortering. Til § 1, stk. 1 (nyt stk. 10 til miljøbeskyttelseslovens § 44) - affaldsbe- handlingsanlæggenes indberetning af oplysninger til affaldstilsyns- myndigheden Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til det nye stk. 10, at den kommende udmøntning af reglen vil betyde, at affaldsbehandlingsan- læg skal indberette oplysninger til brug for affaldsmyndigheden, hvis det ved kontrol vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til ma- terialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter. Det fremgår vi- dere, at indberetningen kan give anledning til fysisk affaldstilsyn hos på- gældende affaldsproducent eller affaldsindsamler. Københavns Kommunes bemærkninger: Det foreslås, at der fastsætter regler om, at indsamlingsvirksomheder med forbehandlingsanlæg forpligtes til at afgive oplysninger svarende til de oplysninger, som forbrændingsanlæg skal indberette til brug for tilsynet. Erfaringen viser, at omkring 97 pct. af byggeaffaldet fra virk- somheder i København - inden aflevering til forbrænding - neddeles på en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. På 4/9 forbehandlingsanlægget bliver affaldslæs fra flere affaldsproducenter blandet sammen og neddelt, også affaldslæs, som inden afleveringen til indsamlingsvirksomheden indeholder ulovlige sammenblandinger. Uden regler om, at også indsamlingsvirksomheder skal indberette op- lysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden, er det ikke muligt for affaldstilsynsmyndigheden at føre tilsyn med de oprindelige affaldspro- ducenter. Grundlaget for kommunens fysiske tilsyn hos den oprindelige affalds- producent kan – hvis indsamlingsvirksomheder tilpligtes af indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden - i stedet være op- lysninger baseret på affaldsmodtagelsen på forbehandlingsanlægget. Imidlertid indeholder affaldsreglerne ikke hjemmel til, at kommunen (fremover miljøstyrelsen) kan bede en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg, der har modtaget blandet byggeaffald, om doku- mentation for, hvilken bygherre eller entreprenør, der har afleveret det blandede affald til virksomheden. Ad 2. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på de kom- munale genbrugspladser samt gebyrfinansiering hertil Lovforslaget betyder, at miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2, og § 50 f ophæves. Den gældende § 48, stk. 1, nr. 2, som med lovforslaget foreslås ophævet, bestemmer, at kommunerne skal fastsætte gebyrer for de genbrugs- områder på genbrugspladserne, som miljøministeren udsteder regler, jf. § 50 f. Den gældende § 50 f, som med lovforslaget foreslås ophævet, bemyn- diger miljøministeren til at udstede regler om, at kommunerne har pligt til at etablere genbrugsområder på kommunale genbrugspladser. Københavns Kommunes bemærkninger: Kommunen beklager, at disse regler ophæves, da de to lovbestemmel- ser tilsammen giver lovhjemmel til, at kommunerne etablerer gen- brugsområder på genbrugspladserne, og at de gebyrfinansieres. Københavns Kommune har de seneste år investeret i at hæve andelen af genbrug. Arbejdet med at få københavnerne til at genbruge så meget som muligt går godt, og kommunen er tæt på at nå egen målsætning om at tredoble genbruget i perioden 2018 til 2024. Målet om øget gen- brug anser Københavns Kommune for at være i overensstemmelse med tidligere udtalelser og udmeldinger på genbrugsområdet jf. nedenfor og intentionerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko- nomi fra 16. juni 2020 og den opfølgende aftale fra 30. august 2022. Derfor forventer kommunen, at ophævelse af bestemmelserne om etablering af genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser, 5/9 stadig vil give kommunerne mulighed for at gebyrfinansiere genbrugs- aktiviteter i forbindelse med affaldshåndtering. Derudover er der en række forhold, som Københavns Kommune vil fo- reslå, bliver tydeliggjort i lovgivningen, så det er helt klart, hvad en kom- mune kan og må i henhold til det, der bliver gældende ret på området med vedtagelsen af lovforslaget. Til § 1, nr. 2 (ophævelse af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2) Fortsat gebyrfinansiering af genbrugsaktiviteter I høringsudkastet til nærværende lovforslag fremgår det af bemærknin- gerne (side 9), at ophævelsen af lovens § 48, stk. 1, nr. 2, ikke vurderes at få praktisk betydning. Derfor formoder Københavns Kommune også, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at muligheden for gebyrfinan- siering af kommunens aktiviteter på genbrugsområdet skal ændres i forhold til, hvordan retstilstanden var, inden § 48, stk. 1, nr. 2, blev indsat i loven. Københavns Kommune forventer, at kommunerne fortsat har adgang til at gebyrfinansiere en række borgerrettede initiativer, bl.a. på affaldsforebyggelsesområdet, i det omfang initiativerne knytter sig til affaldsordningerne. For at undgå, at det nye lovforslag kommer til at ændre på retstilstan- den, eller at der kan opstå tvivl herom, foreslår Københavns Kommune, at der laves en præcisering to steder i forhold til høringsudkastet vedrø- rende ophævelsen af § 48, stk. 1, nr. 2. Udkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2, sidste sætning i afsnit- tet om gældende ret på side 19, lyder således: ”Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan således ikke gebyrfinansie- res, jf. § 48.” Sætningen er gentaget i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, side 31. Forslag til præcisering: Københavns Kommune foreslår følgende for- mulering af sætningen: ”Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan så- ledes ikke gebyrfinansieres, jf. § 48, stk. 1. nr. 2.” Med henvisningen spe- cifikt til § 48, stk. 1, nr. 2, og ikke generelt til hele § 48, vil man bevare muligheden for at kommunerne fortsat kan gebyrfinansiere genbrugs- områder, i det omfang de knytter sig til affaldsordningerne. Alternativt kan ministeriet slette den citerede sætning og i stedet anføre: ”Gebyret kan ikke dække udgifterne til kommunernes øvrige initiativer for så vidt angår genbrugsgenstande, der ikke er omfattet af den foreslåede ord- ning i § 50 f”. Denne formulering svarer til formuleringen i bemærknin- gerne til lovforslag nr. L 153 fremsat den 30. marts 2022 og rummer mulighed for, at initiativer for så vidt angår genbrugsgenstande, der ikke er omfattet af den foreslåede ordning, kan rummes i den øvrige del af lovens § 48 (fx § 48, stk. 1, nr. 1). Hvis det, mod Københavns Kommunes forventning, er hensigten med lovforslaget at det ikke længere skal være muligt at gebyrfinansiere 6/9 genbrugsområder på kommunale genbrugspladser, finder kommunen dette uhensigtsmæssigt af flere grunde: • Hvis det fremover ikke længere er muligt at gebyrfinansiere en aktivitet, hvor kommunerne som led i driften af genbrugsplad- ser modtager genbrugsgenstande, så bliver det fremover afgø- rende, om der er tale om affald eller ikke affald, når borgere afle- verer brugte genstande i genbrugsområderne. Borgere og pladsmedarbejdere skal kunne skelne mellem, hvornår en gen- stand afleveres som affald, som kommunen i medfør af affalds- hierarkiet har pligt til at forberede og afsætte til genbrug for ge- byrmidler, og hvornår en genstand afleveres som ikke-affald, som kommunen kan vælge at modtage og afsætte for skatte- midler (hvis dette vurderes lovligt på en gebyrfinansieret gen- brugsstation) eller alternativt ikke kan modtage, hvis der ikke er skattemidler til rådighed. Det afgørende for denne vurdering er, om borgeren har haft til hensigt at skille sig af med genstanden som affald eller ej. Affaldsreglerne indeholder ikke en udtøm- mende opregning af, hvornår en genstand eller et materiale er blevet eller ikke er blevet til affald. Der er i stedet tale om en kon- kret vurdering i det enkelte tilfælde på grundlag af samtlige om- stændigheder. Borgere, som skiller sig af med genstande på genbrugspladser, har ikke nødvendigvis en holdning til, hvad genstandene skal bruges til, og det kan være nærliggende for borgerne, at det overlades til kommunen at vurdere, om en gen- stand er egnet til direkte genbrug eller skal underkastes affalds- behandling. • Aktiviteter, der foregår på en genbrugsplads, der er etableret for gebyrmidler, bør have en sådan tilknytning til genbrugsplads- ordningen, at aktiviteterne kan gennemføres for gebyrmidler. • Kommunen finder, at lovforslaget er en uhensigtsmæssig, indi- rekte og utydelig måde at ulovliggøre en praksis, som ministe- riet hidtil har sagt god for ved flere lejligheder, blandt andet i høringsnotater og udvalgssvar fra ministeren. Hvis det ønskes at ulovliggøre gebyrfinansiering af de genbrugsområder, som Mil- jøministeriet i sin notits af 24. januar 2024 om annullering af ini- tiativ om genbrugsområder fra Klimaplan for en grøn affalds- sektor og cirkulær økonomi i øvrigt tilkendegiver at bakke op om, så finder Københavns Kommune, at dette bør fremgå tyde- ligt af lovbemærkningerne, så Folketinget kan se, at de hermed ændrer praksis med de konsekvenser dette eventuelt måtte have for de eksisterende genbrugsområder på genbrugsplad- ser. • Det vil efterlade et behov for at få tydeliggjort, hvilke, om nogen, affaldsforebyggelsesaktiviteter, der fortsat er hjemmel til at ge- byrfinansiere. 7/9 Til § 1, nr. 4 (ophævelse af § 50 f) Københavns Kommune finder det positivt, at det fortsat er muligt for kommunerne på frivillig basis at etablere genbrugsområder på gen- brugspladser i kommunerne. Kommunen har etableret gebyrfinansierede genbrugsområder på kom- munens genbrugsstationer og nærgenbrugsstationer, hvor borgere har mulighed for at aflevere og tage brugte genstande gratis. Genbrugs- områderne svarer til de genbrugsområder, der er beskrevet i § 50 f, som nu foreslås ophævet. Etablering af gebyrfinansierede genbrugsområder på kommunale gen- brugspladser findes at være i overensstemmelse med diverse tidligere udtalelser, herunder bl.a. Miljøministeriets høringsnotat af 9. december 2020 til affaldsbekendtgørelsen, hvor ministeriet på side 9 bemærker følgende om kommunernes mulighed for at gebyrfinansiere affaldsfo- rebyggelsesaktiviteter: ”Efter de gældende regler kan kommunerne gebyrfinan- siere udgifterne til bl.a. planlægning, etablering, drift og administration af de kommunale affaldsordninger og opgaver, som har en naturlig tilknytning hertil. Det bety- der, at kommunerne har adgang til at gebyrfinansiere en række borgerrettede initiativer, bl.a. på affaldsfore- byggelsesområdet i det omfang, initiativerne knytter sig til affaldsordningerne. Det kan f.eks. være iværksæt- telse af en informationskampagne om affaldsforebyg- gelse eller etablering af et byttehjørne i kommunale bo- ligselskaber eller på genbrugspladsen.” (Københavns Kommunes fremhævelse) Ankestyrelsen har ved udtalelse af 28. juni 2017 om lovligheden af kommuners salg af genstande, som borgere afleverer på genbrugspladser, udtalt, at kommuner er berettigede til at tage imod genbrugsgenstande, når det sker som en naturlig afrunding af kommunens opgaver på affaldsområdet, herunder opgaven med at fo- rebygge affald. Dette er gentaget i Ankestyrelsens udtalelse af 9. fe- bruar 2024, som Ankestyrelsen afgav i forbindelse med en konkret sag om håndtering af elektronik på indsamlings- og genbrugspladser. Miljøstyrelsen har i januar 2024 udgivet inspirationskataloget ”Gen- brugsområder på kommunale genbrugspladser”, hvor kommuner kan få inspiration til forskellige løsninger til genbrugsområder. Det fremgår af kataloget, at de kommunale genbrugspladser spiller en central rolle i forhold til at sikre, at fremtidens ressourcer bliver genbrugt eller genan- vendt. Inspirationskataloget bruger blandt andet Københavns Kommu- nes genbrugsområde ”Delezonen” på Vermlandsgade Genbrugsstation som et eksempel til inspiration. 8/9 Københavnerne har taget godt imod genbrugsområderne. Det ses ved en stigning i besøgstallet og ved en høj genbrugsrate. På Vermlands- gade Genbrugsstation var målet i 2021, at 740 ton blev genbrugt i gen- brugsområdet. I 2023 blev der genbrugt 1040 ton, svarende til lidt mere end 10 % af den samlede mængde affald, der blev modtaget på genbrugsstationen. Det viser, at der ligger et stort potentiale for at for- længe produkters levetid ude på genbrugsstationerne og dermed, til gavn for klimaet, en stor mulighed for at spare ressourcer, særligt der hvor genbruget erstatter produktion af nye produkter. Københavns Kommune forventer derfor, at de ovenfor nævnte initiati- ver fortsat er lovlige og i overensstemmelse med lovforslaget, herunder at det fortsat er muligt at finansiere initiativerne over affaldsgebyret, da initiativerne har en naturlig tilknytning til driften af genbrugspladserne. Muligheden for gebyrfinansiering har været en forudsætning for at etablere genbrugsområder i København. En uhensigtsmæssig konsekvens af, at den planlagte lovgivning trækkes tilbage, er at der ikke kommer hjemmel til at udbyde genbrugsgenstan- dene vederlagsfrit til bl.a. frivillige organisationer. Uden den mulighed er det kommunens vurdering, at såfremt de salgbare genstande ønskes udbudt og afsat til bl.a. frivillige organisationer, skal det ske til markeds- værdi. Det udelukker de frivillige organisationer fra at byde. Det fremgår således af LFF 2022 153, alm. bemærkninger, afsnit 3.6.3., at ”… hensig- ten [med at kommunalbestyrelsen skal afsætte genstandene vederlags- frit] er at sikre, at frivillige organisationer, der er momsfritaget i over- ensstemmelse med momslovens regler, vil kunne byde ind på genstan- dene på lige vilkår med kommercielle virksomheder uden at blive momspligtige.” Sammenhæng med miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 2 (forbe- redelse med henblik på genbrug på genbrugspladser) Københavns Kommune har forstået, at Energistyrelsen ved den kom- mende ændring af affaldsaktørbekendtgørelsen vil udmønte hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse, herunder betin- gelser og vilkår for deltagelse, i aktiviteter forbundet med forberedelse med henblik på genbrug af affald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommune. Københavns Kommune imødeser udmøntningen af disse regler, idet en manglende udmøntning heraf vil medføre, at affald behandles på lavere trin i affaldshierarkiet, hvilket ikke ville stemme overens med hensig- terne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Dette skyldes, at uden en udmøntning af hjemlen betyder forbuddet mod kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse i be- stemmelsens stk. 1, at det ikke er muligt, som tidligere, for genbrugs- pladsmedarbejderne at flytte genbrugsegnede genstande fra gen- brugspladsens affaldscontainere til genbrugsområderne. Det vil have 9/9 som konsekvens, at disse genstande ikke fremadrettet vil blive forberedt med henblik på genbrug. Københavns Kommune oplever, at en del af de genstande, der afleveres på genbrugsstationerne, er egnet til genbrug. Mange borgere er ikke bevidste om den potentielle værdi af genstandene, og kender måske ikke mulighederne for genbrug. Det betyder, at en del vær- difulde genstande brændes i stedet for at få et forlænget liv. Derfor har Københavns Kommune i dag en ordning med genbrugs- spottere på genbrugsstationerne, hvis primære opgave er at hjælpe og guide borgere til et benytte genbrugsområderne. Derudover bidrager de med at spotte genbrugsegnede effekter i containerne og flytte dem over til afsætning i genbrugsområderne. Den høje grad af genbrug på Københavns Kommunes genbrugsstationer kan bl.a. tilskrives gen- brugsspotterne. Københavns Kommune finder, at bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 (ophævelsen af § 50 f) med fordel kunne beskrive, om ophævelsen af lovens § 50 f har nogen betydning for den kommende udstedelse af regler efter lovens § 49 b, stk. 1, nr. 3. Det følger af bemærkningerne til lovforslag nr. L 153 fremsat den 30. marts 2022, at ”Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kommunen skal lade de frasorterede genstande indgå i ordningen for genbrugsområder på genbrugspladser. Det er således hensigten, at kommunen i overens- stemmelse med de regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslå- ede § 50 f, stk. 2, vil skulle give private aktører mulighed for at overtage genstandene, inden kommunen selv genbruger eller istandsætter gen- standene eller afsætter genstandene i kommunale genbrugsbutikker.” Københavns Kommune finder det hensigtsmæssigt, hvis det i bemærk- ningerne til nærværende lovforslag præciseres, om det med ophævel- sen af lovens § 50 f er hensigten, at kommunen skal lade de frasorterede genstande indgå i (den nu frivillige) ordning for genbrugsområder, el- ler om det er hensigten, at der ikke fastsættes regler om, hvad der skal ske med de frasorterede genstande. Venlig hilsen Karsten Biering Nielsen Vicedirektør Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk Miljøministeriet Cecilie Baunsgaard Reimann (cbrei@mim.dk) og Signe Godt (signe@mim.dk) Dok. 313596 august 2024 Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring vedr. lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.). Vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger. Sammenfatning • Forbrugerrådet Tænk mener, at mikro- og små virksomheder bør omfattes af forbuddet mod de- struktion af usolgte forbrugerprodukter. • Vi mener ligeledes, at alle former for produkter, der er egnet til forberedelse med henblik på gen- brug, bør omfattes af forbuddet mod destruktion. • Generelt bakker vi op om et styrket, fælles tilsyn – med fokus på at opretholde affaldshierarkiet. Vores bemærkninger uddybes i det følgende: Forbrugerrådet Tænk mener, at alle former for spild, herunder destruktion af usolgte forbrugerprodukter, bør undgås. Vi anser destruktion af usolgte forbrugerprodukter for værende en uacceptabel forretnings- praksis, der slører gennemsigtigheden af virksomhedernes reelle forretningsmodel, udvander forbrugernes eget engagement, når de sorterer affald og selv forsøger at undgå spild, forekommer urimelig over for min- dre bemidlede forbrugere og i det hele taget modarbejder den cirkulære omstilling og bæredygtige udvik- ling af vores samfund. En undersøgelse for Forbrugerrådet Tænk1 har eksempelvis vist, at der hvert år, særligt fra stormagasiner og detailhandlen, kasseres 667 tons nyt tøj, som kunne have været solgt eller foræret væk. Det Europæi- ske Miljøagentur har ligeledes dokumenteret2 , hvordan der er en betydelig udfordring i forhold til destruk- tion af returvarer fra on-line salg. Vi har derfor i flere år arbejdet for et egentligt forbud mod destruktion af usolgt tøj, herunder håndhævelse af kravene om at erhvervsaffald sorteres iht. affaldshierarkiet samt, at det skal være synligt for forbrugeren, hvilke virksomheder, der sender deres tøj til forbrænding. Forbruger- rådet Tænk støtter derfor også hensigten bag den nye forordning samt den danske implementering heraf og understreger samtidig vigtigheden af, at et skærpet tilsyn sikrer, at forbuddet bliver håndhævet samt at det medfører betydelige sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes. 1 Vi kæmper for mindre tøjspild | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk) 2 The destruction of returned and unsold textiles in Europe’s circular economy — European Environment Agency (eu- ropa.eu) -- AKT 661326 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - destruktion af usolgte forbrugerprodukter ] -- Side 2 / 3 Mikro- og små virksomheder bør omfattes I forbindelse med lovforslaget ønsker vi, at mikro- og små virksomheder også omfattes forbuddet mod de- struktion af usolgte forbrugerprodukter, herunder også informationspligten. Danmark består hovedsageligt af små virksomheder, og det er også mange af disse virksomheder, som forbrugerne møder i det daglige. Vi frygter, at en undtagelse for disse virksomheder vil betyde, at væsentlige mængder af usolgte produkter fortsat vil blive kunne blive destrueret, og vi ser derfor ingen grund til, at de undtages. Vi har i øvrigt også noteret os, at mikro- og små virksomheder ifølge forordningens bestemmelser skal omfattes, hvis der fore- ligger rimelig dokumentation for, at disse virksomheder anvendes til at omgå nævnte forbud. Forbrugerrådet Tænk har gennem sit arbejde mod tøjspild oplevet et stærkt engagement fra den danske branche i forhold til at undgå tøjspild og har i den forbindelse været i kontakt med en lang række virksom- heder, der bakker op om dagsordenen3 . For at komme problematikken til livs vil det dog fortsat være vig- tigt, at det kommende tilsyn sikrer, at forbuddet overholdes og at informationer om virksomhedernes prak- sis på området gøres offentligt tilgængelige for bl.a. forbrugerne. Alle former for produkter, der er egnet til forberedelse med henblik på genbrug, bør omfattes Forbrugerrådet Tænk ønsker også, at selve genstandsfeltet for forbuddet udvides. I dets nuværende form omfatter lovforslaget kun usolgte forbrugerprodukter, men i praksis vil det formentlig være tæt på umuligt at skelne mellem usolgte forbrugerprodukter og øvrige (ubrugte) produkter, der er kasseret af andre årsa- ger, men som fortsat er egnet til forberedelse med henblik på genbrug. Forbrugerrådet Tænk arbejder som nævnt for, at alle former for spild undgås og ser derfor heller ikke no- gen grund til et snævert fokus på usolgte forbrugerprodukter. Vi er opmærksomme på, at et forbud mod at forbrænde eller genanvende produkter, der er egnet til direkte genbrug, i teorien allerede eksisterer jf. af- faldshierarkiet, men idet vi, og andre4 , har kunnet dokumentere, at gode, anvendelige produkter fortsat bli- ver destrueret, ønsker vi at forbuddet omhandler destruktion af usolgte forbrugerprodukter samt øvrige produkter, der er egnet til forberedelse med henblik på genbrug. Opbakning til et styrket, fælles tilsyn – med fokus på at opretholde affaldshierarkiet Forbrugerrådet Tænk bakker op om intentionerne bag det styrkede tilsyn med virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg. Vi arbejder for, at det mindst miljøbelastende valg skal være det lette og attrak- tive valg, men idet forbrugerne kun har ringe mulighed for at opnå indsigt i de værdikæder, forretningsmo- deller og systemer, der ligger forud for og bagefter købs- og/eller brugsfasen, er det vigtigt, at forbrugeren kan stole på, at værdikæderne understøtter netop de mindst miljøbelastende valg. I den forbindelse opfordrer vi tilsynet til fremover at være opmærksomme på en række forhold: - Vi har noteret, at der påtænkes fastsat en grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne. Idet der kan være stor forskel på, hvor meget/lidt kontaminering, der skal til, førend et læs må registreres som værende uegnet til genanvendelse eller forberedelse med henblik på genbrug, opfordrer vi tilsynet til at være op- mærksom herpå, herunder eventuelle uhensigtsmæssigheder i indsamlingsleddet, der kan be- tyde, at produkter/affald sendes nedad i affaldshierarkiet. - Som det også er nævnt i lovforslaget, bør forbuddet ikke omfatte sundhedsskadelige og potentielt farlige produkter, idet de, med henblik på at sikre forbrugerbeskyttelse, bør destrueres. Vi kan dog være bekymrede for, at det, hvis man skulle have en interesse heri, er meget let at gøre 3 Disse mærker brænder ikke tøj af | Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk) 4 Bl.a. Fabian Vennekilde Side 3 / 3 usolgte produkter uegnede til (for-)brug, hvorfor vi efterlyser et skærpet tilsyn hermed, så en eventuel usund forretningspraksis standses. - Endelig kan vi være bekymrede for om anlæg, der brænder affald, kan have en interesse i at be- handle mængder, der egentlig er egnet til forberedelse med henblik på genbrug eller til genan- vendelse for at udfylde eksisterende kapacitet. På samme måde kan vi være bekymrede for, at genanvendelsesanlæg kan have en interesse i at modtage ”rene” og/eller ensartede produk- ter/mængder, der i nogle tilfælde kan være med til at lette genanvendelsesprocesser (sådan som der kan være tale om i forbindelse med usolgte forbrugerprodukter, der ikke først har været igen- nem en potentielt komplicerende brugs- og indsamlingsfase). Begge dele kan skabe incitament til at omgå forbuddet mod destruktion og vi opfordrer derfor til at tilsynet er opmærksom herpå, så affaldshierarkiet opretholdes i alle led i værdikæden. Med venlig hilsen Karin Breck Nikola Kiørboe Politisk chef Seniorrådgiver Notat Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om miljø- beskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod de- struktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) Miljøministeriets J.nr. 2023-9870 21. august 2024 Sagsnr. 24/232 Dok. nr. - Initialer OHLN/akh Side 1 af 4 Til Miljøministeriet (mim@mim.dk; Cc. cbrei@mim.dk og signe@mim.dk) Kopi til Brancheforeningen Cirkulær, ARCs ejerkommuner Høring af lovforslag Miljøministeriet har den 18. juni 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) i høring. Der er frist for at afgive høringssvar den 22. august 2024. Lovforslaget vedrører: 1. Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol m.v. på affaldsbehandlingsanlæg 2. Håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v. 3. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser samt gebyrfinansiering hertil. ARCs bemærkninger ARC påskønner den forudgående dialog, som Miljøstyrelsen har stået i spidsen for, og som har ledt frem til lovforslaget. ARC finder processen inddragende og håber samarbejdet mellem branchen og Mil- jøstyrelsen som myndighed bliver fortsat i forbindelse med nærmere udmøntning i bekendtgørelse og vejledning samt ved eventuelt senere behov for evaluering. ARC bidrager i den forbindelse gerne med erfaringer. 1. Modtagekontrol Administrativ afvisning Lovforslaget beskriver, at der i stedet for fysisk afvisning kan ske en administrativ afvisning, hvil- ket kan give det indtryk, at affaldet omdirigeres eller behandles på anden vis end forbrænding. At der reelt sker en forbrænding af affaldet bør være umiddelbart forståeligt og tydeligt, så der ikke fejlagtigt opstår forventning om en reel afvisning. En afvisning - uanset at den er admini- strativ - giver et billede af en konkret ændring af behandlingen. En administrativ afvisning ud- vander det konkrete og risikerer at føre til misforståelser eller anklage om greenwashing. Det foreslås derfor, at udtrykket administrativ afvisning i stedet beskrives som en indberetning om indhold af affald, der var potentielt egnet til materialenyttiggørelse. Anvisning til sortering Afvisning af affald kan ske af flere grunde. Affaldet kan være egnet til materialenyttiggørelse -- AKT 661326 -- BILAG 4 -- [ Styrket affaldstilsyn mm - høringssvar ] -- Side 2 af 4 eller deponering; det kan f.eks. også være, at det ikke er forbrændingsegnet (flydende) eller det kan være farligt affald, som ARCs affaldsenergianlæg ikke er miljøgodkendt til. For i videst muligt omfang at sikre, at affaldet reelt gennemgår den behandling, som det er eg- net til, foreslås, at affald, der ved modtagekontrol på affaldsbehandlingsanlæg til energiudnyt- telse eller genanvendelse vurderes at være egnet til materialenyttiggørelse eller deponering, af- vises og umiddelbart ledsages af en myndighedsanvisning til sortering eller anden egnet be- handling. Spørgsmål om affaldets genanvendelighed Affaldsbehandlingsanlæggene skal vurdere, hvorvidt affaldet var egnet til materialenyttiggørelse ved håndteringen på den affaldsproducerende virksomhed, hvilket kan være meget vanskeligt. Der foreslås, at den vejledning, som er oplyst påtænkes udgivet i forlængelse af lovgivningen, er udførlig og forholder sig indgående til typiske eksempler. ARC forudser, at der selv med en udførlig vejledning vil være en række tvivlsspørgsmål, der kræver afklaring med Miljøstyrelsen, hvorfor der er ønske om, at Miljøstyrelsen er umiddelbart tilgængelig. ARC vil understrege, at det er affaldsproducenternes ansvar, at deres affald er sorteret korrekt. Modtagekontrol hos affaldsproducenterne skal i denne forbindelse ses som en støtte til at til- synsmyndigheder kan sikre, at vejledningen efterleves. Ansvar og økonomi ARC forventer, at anlæggenes vurderinger i nogle tilfælde vil blive påklaget, og der vil være util- fredshed og evt. klage over anlæggets vurdering, der påfører den affaldsansvarlige omkostnin- ger til tilsyn. ARC mener, at det bør gøres udtrykkeligt, at anlægget – forudsat at reglerne er fulgt - ikke kan gøres ansvarlige for den affaldsansvarlige virksomheds omkostninger - hverken direkte eller indirekte. Behov for ensartet og tæt opfølgning ARC ser behov for en tæt og ensartet opfølgning fra Miljøstyrelsen, så det så vidt muligt sikres, at konkurrencen mellem anlæggene ikke betyder, at der nogle steder føres en mere lempelig kontrol. Ud over opfølgning på, at anlæggene gennemfører kontrol af de påkrævede 5 procent af de modtagne læs, kan antallet af afvisninger være rettesnor for behov for opfølgning over for af- faldsenergianlæggene. Desuden anser ARC det for essentielt, at afvisninger resulterer i en reelt styrket tilsynsindsats over for virksomheder, hvorfra der afvises affald. Side 3 af 4 Byggeaffald o.l. Mens nogle fraktioner kan identificeres ved en visuel kontrol og er egnet til håndtering på af- faldsenergianlæggene, er byggeaffald o.l. affald fra f.eks. sorteringsanlæg typisk ikke egnet til aflæsning på gulv eller anden håndtering, som normalt kan ske på affaldsenergianlæg. Byggeaf- fald o.l. kan imidlertid rumme større mængder af oprindeligt genanvendeligt affald. Affaldet kan være vanskeligt at identificere, da det efter sortering kan være findelt. ARC foreslår på den bag- grund, at lovforslaget forholder sig til behov for supplerende miljøtilsyn ift. affald, som ikke kan eller er egnet til kontrol på affaldsenergianlæg. 2. Usolgte forbrugerprodukter Skævhed i regler for afvisning Af lovforslaget fremgår, at der sker bemyndigelse til at fastsætte regler for, at affaldsbehand- lingsanlæg skal foretage kontrol og underrette affaldstilsynsmyndigheden om affaldets indhold af usolgte forbrugerprodukter. Imidlertid er det kun genanvendelsesanlæg, der skal afvise affald i form af usolgte forbrugerprodukter. ARC mener, at den manglende bemyndigelse vedr. afvisning på forbrændingsanlæg indirekte kan fremme aflevering til forbrænding frem for genanvendelse, hvilket ses som uhensigtsmæs- sigt med mindre, der er tale om materiale, hvor der efter en afsøgning af genanvendelsesmulig- heder og proportionale krav til sortering eller anden forberedelse til genbrug eller genanven- delse viser sig ikke at være egnede alternativer, og affaldet i øvrigt er forbrændingsegnet. ARC forstår på baggrund af dialog på høringsseminar den 27. juni 2024 forslaget sådan, at den nævnte forskel mellem affaldsenergianlæg og genanvendelsesanlæg ikke er tilsigtet. Hvis det imidlertid fastholdes, at afvisningen kun gælder for genanvendelsesanlæg, ønskes præciseret om usolgte forbrugerprodukter bestående af affald egnet til materialenyttiggørelse skal afvises. For at undgå at virksomheder bliver ”kastebold” mellem anlæg, foreslås det, at det tydeliggøres, at Miljøstyrelsen er bemyndiget til at klassificere affald som forbrændingsegnet, hvis affaldet kan modtages på affaldsenergianlæg uden tekniske eller miljømæssige problemer, og der i praksis ikke er genanvendelsesmuligheder. Det kan f.eks. vedrøre uhygiejnisk affald eller affald, der skal destrueres. 3. Genbrugsområder I ARCs ejerkommuner har der allerede før den lovgivning, som foreslås rullet tilbage, været etableret byttecentre, loppemarkeder og lignende bl.a. i samarbejde med lokale foreninger og frivillige velgørende organisationer. Med baggrund i den gennemførte lovgivning blev der i 2023-2024 igangsat en mere målrettet etablering af genbrugsområder på alle genbrugspladser med adgang for borgere og erhverv, hvilket har bred tilslutning i ARCs ejerkommuner. Side 4 af 4 ARC er af den opfattelse, at genbrugsområder udgør et stort potentiale for øget genbrug til for- del for frivillige organisationer, private virksomheder og borgere. Imidlertid kan lokale forhold have stor betydning for realiseringen af de potentielle gevinster. I ARCs ejerkommuner er der bl.a. betydelige forskelle i andel af borgere, der har adgang til bil, og der er på især nogle pladser behov for særlig opmærksomhed over for adfærd, der skaber utryghed for andre. Desuden kan begrænset plads og mange besøg øge relevansen af ”gen- brugsspottere” og andre initiativer. ARC foreslår på den baggrund, at lovgivningen tydeliggøres med eksplicit plads til lokal udmønt- ning, hvilket kan omfatte henvisning til allerede udgivet inspirationskatalog om genbrugsområder på kommunale genbrugspladser fra januar 2024. Videre foreslår ARC, at der entydigt gives hjemmel til kommunal finansiering af genbrugsaktivi- teter via affaldsgebyrerne, og at hensigt om at fremme genbrug tydeliggøres i lovgivningen. ARC står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål. Venlig hilsen Peter Roulund Sekretariatschef HERNING + COPENHAGEN DMOGT.DK August 2024 Miljøministeriet Att.: Cecilie Baunsgaard Reimann og Signe Godt mim@mim.dk, cbrei@mim.dk og signe@mim.dk Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn j.nr. 2023-9870 (Dansk Mode & Textil) Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.) Dansk Mode og Textil (DM&T) takker for muligheden for at komme med input til høringen vedr. styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv. DM&T hilser forslaget om et styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter velkommen, og vi opfordrer til, at et styrket affaldstilsyn vil blive håndhævet for at sikre en højere regelefterlevelse. Vi har dog også en række opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil rejse. Udkastet til lovforslag adresserer fastsættelse af regler om, at virksomheder, der driver forbrændingsanlæg, skal vurdere, om et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse, der overstiger en grænse. DM&T opfordrer til, at ministeriet vil inddrage branchen i dialogen om fastsættelsen af denne grænseværdi, så denne afspejler virksomhedernes virkelighed. DM&T tilskynder, at de estimerede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet holder sig inden for den angivne ramme. De af udkastet nævnte undtagelser under Ecodesignforordningen er endnu ikke fastlagte, og DM&T opfordrer derfor til, at dette lovforslag vil være i overensstemmelse med undtagelserne, når de er fastlagte af Kommissionen. Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores kommentarer samt yderligere drøftelser. -- AKT 661326 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn_Dansk Mode & Textil_aug 2024 ] -- Dato: 31. juli 2024 Sags ID: SAG-2024-02604 Dok. ID: 3478589 E-mail: THFI@kl.dk Direkte: 3370 3203 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2 NOTAT mim@mim.dk cc: cbrei@mim.dk, signe@mim.dk Journalnr. 2023-9870 KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerproduk- ter mv.) KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Generelt ser KL positivt på lovforslaget samt at der nu fastsættes regler, der styrker modtagekontrol- len. KL anerkender og er enig i ønsket om at få flyttet affaldsmængder fra forbrænding til genanvendelse. Lovforslaget er et skridt på vejen i at opnå mere genanvendelse. Selvom høringen begrænser sig til lovforslaget, har flere elementer tæt sammenhæng til andre aktuelle høringer, herunder af- faldstilsynsbekendtgørelsen. KL ser også positivt på, at der etableres hjemmel til at håndhæve forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter, og at det med Eco-designfor- ordningen ikke længere bliver tilladt at destruere tøj og sko. Det er et skidt i retning af en mere cirkulær økonomi, som understøttes af mange kommuner med handleplaner og forskellige tiltag. Tilsynsmyndigheder KL bemærker, at det er væsentligt, at det fremgår tydeligt, hvem der er til- synsmyndighed og hvornår. Af den politiske aftale fremgår det, at Miljøstyrel- sen skal føre tilsyn med affaldsstrømmene hos affaldsindsamlere og affalds- behandlingsanlæg. Men det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvem der er myndighed hvornår. I tilfælde, hvor affald håndteres af transportører til et for- brændingsanlæg, er affaldet underlagt kommunens tilsyn. Det bør fremgå af § 48 stk. 10, at indberetning skal ske til Miljøstyrelsen. Affaldsbehandlingsanlæg I lovforslaget omtales virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, som dem der skal føre kontrollen. I lovbemærkningerne er der dog mange steder, hvor der blot skrives affaldsbehandlingsanlæg. Affaldsbehandlingsanlæg er også deponier, anlæg der forbereder til genbrug mv. Det er vigtigt, at det er tyde- ligt, hvilke der er tale om, også i lovbemærkningerne. Således kan senere fejlfortolkninger undgås. Grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder for meget genanvendeligt af- fald KL bemærker, at grænsen for, hvornår et affaldslæs indeholder for meget genanvendeligt affald skal fastsættes med omtanke for, at der kan være situ- ationer, hvor det samlede læs er ødelagt pga. fejlsortering, eller omvendt, -- AKT 661326 -- BILAG 6 -- [ KL’s høringssvar til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstil… -- Dato: 31. juli 2024 Sags ID: SAG-2024-02604 Dok. ID: 3478589 E-mail: THFI@kl.dk Direkte: 3370 3203 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 2 NOTAT hvor en mindre andel er fejlsorteret, men stadig kan udsorteres. Det er vig- tigt, at der med den nye kontrol følger en vejledning, der er anvendelig for anlæggene, når de fremadrettet skal føre kontrol. Grænsen bør fastsættes overordnet, og fysisk afvisning bør ske hvis det samlede læs er egnet til ma- terialenyttiggørelse eller hvis det er proportionelt at sende affaldslæsset til udsortering. Destruktion af usolgte forbrugerprodukter Det fremgår desuden, at usolgte forbrugerprodukter er omfattet af definitio- nen affald egnet til materialenyttiggørelse. Inklusionen af usolgte forbruger- produkter under affald til materialenyttiggørelse giver en uklar lovgivning. Usolgte forbrugerprodukter bør ikke være affald, da det netop er forordnin- gens formål at holde usolgte forbrugerprodukter på produktsiden og ikke på affaldssiden. Direkte genbrug på genbrugspladser KL vil gerne kvittere forligskredsen og ministerierne for, at der har været ud- vist lydhørhed for, at de indvendinger mod bekendtgørelserne om direkte genbrug på genbrugspladser, der blev fremsat under høringen og det er ble- vet besluttet ikke at gennemføre tiltagene. KL støtter betragtningerne i lov- forslaget om, at implementering af tiltagene ville have givet unødigt bureau- krati og have risikeret at ødelægge nogle velfungerende løsninger og samar- bejder mellem kommuner og frivillige organisationer ude i kommunerne. I Miljøbeskyttelseslovens § 49b er der et forbud mod kommunal deltagelse i aktiviteter forbundet med behandling af affald, hvilket bl.a. omfatter forbere- delse til direkte genbrug. I § 49b er der dog i stk. 3 mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan lave en undtagelse for forbuddet, såle- des det er muligt at forberede affald til direkte genbrug på genbrugspladser. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet i aktørbekendtgørelsen endnu, men KL ser frem til, at den udmøntes, således at forberedelse til genbrug på gen- brugspladserne kan indgå som en naturlig forlængelse af arbejdet med det direkte genbrug på genbrugspladser, således kommunerne fx har lovhjem- mel til at tage en stol fra storskraldscontaineren og stille i bytterummet. Med den foreslåede ophævelse af de to bestemmelser i Miljøbeskyttelseslo- ven fjernes også muligheden for gebyrfinansiering af genbrugsaktiviteter på genbrugspladser udover, hvad er beskrevet i Ankestyrelsens afgørelser. For at understøtte mere direkte genbrug og affaldsforebyggelse generelt, så KL dog gerne, at der blev hjemmel til at gebyrfinansiere sådanne tiltag. KL står til rådighed for uddybning, såfremt høringssvaret giver anledning til spørgsmål. Med venlig hilsen Thea Fisker Konsulent, Klima og Tværkommunalt Samarbejde 1 21. august 2024 Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.) ISOBRO takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter mv.) Både set ud fra en miljø- og en samfundsmæssig betragtning, er det meget problematisk, at affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter bliver destrueret. Landets mange frivilligt drevne genbrugsbutikker er, gennem salg af donerede genbrugsartikler, med til at finansiere et utal af almennyttige indsatser med flere hundrede millioner hvert år. Usolgte forbrugerprodukter vil derfor, i stedet for at blive destrueret, kunne være med til at understøtte de over 30.000 frivilliges indsats med at finansiere almennyttige tilbud i samfundet, hvis de kunne doneres til de frivilligt drevne genbrugsbutikker i stedet for at blive destrueret. ISOBRO hilser lovforslaget om at forbyde destruktion af usolgte forbrugerprodukter velkommen. Men de momsfritagne genbrugsbutikker må ifølge momsloven kun sælge brugte varer af ringe værdi, der er modtaget vederlagsfrit. Det er derfor vigtigt og i tråd med intentionen i dette udkast til lovforslag, at usolgte forbrugerprodukter der ville blive destrueret, i forhold til momsloven, kan defineres som brugte varer af ringe værdi, så usolgte forbrugerprodukter kan doneres til genbrugsbutikker med videresalg for øje. ISOBRO ser frem til at loven træder i kraft, så de mange almennyttige organisationer kan høste godt af de forbedringer lovforslaget kommer med. ISOBRO stiller sig naturligvis til rådighed, hvis Miljøministeriet skulle have behov for yderligere uddybning mm. Med venlig hilsen Kenneth Kamp Butzbach Generalsekretær +45 29 69 91 20 kb@isobro.dk ISOBRO Peter Bangs Vej 5 B, 2000 Frederiksberg www.isobro.dk -- AKT 661326 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse ] -- DANSK ERHVERV Børsen 1217 København K www.danskerhverv.dk info@danskerhverv.dk T. + 45 3374 6000 anhc@danskerhverv.dk anhc/anhc Side 1/5 mim@mim.dk; cbrei@mim.dk; signe@mim.dk Miljøministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K Journalnummer - 2023-9870 Den 8. august 2024 Dansk Erhvervs høringssvar til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerpro- dukter m.v.) Dansk Erhverv takker for fremsendelse af udkastet til høringen. Bemærkningerne er opdelt i for- hold til de tre temaer 1) modtagekontrol på forbrændingsanlæg, 2) forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og 3) ophævelse af bemyndigelse til regulering af genbrugsområder på kommunale genbrugspladser. Modtagekontrol på forbrændingsanlæg Dansk Erhverv støtter op om øget modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæggene, som skal medvirke til at affald, der kan genanvendes ikke forbrændes. Det er et skidt på vejen mod en mere cirkulær økonomi. I forhold til hvad der er praktisk muligt, er vi glade for, at der i de fleste til- fælde vil være tale om administrative afvisninger, hvor affaldet bliver brændt da det ikke er muligt at tage det retur. Den forslået regulering sikrer på mange områder en indsats, der er til gavn for miljøet, men på flere områder mener vi i Dansk Erhverv, at der er behov for tilpasning, hvilket fremhæves i punk- terne herunder. Den forslået regulering vil i høj grad været bundet op på den vejledning, der alle- rede er annonceret, er på vej, derfor er der også enkelte bemærkninger til indhold i vejledningen. Ligeledes fremhæves der punkter hvor reguleringen give anledning til spørgsmål. Restfraktion fra sortering til genanvendelse skal ikke tages i modtagekontrollen I henhold til den forslået regulering skal forbrændingsanlæg afvise læs, der indeholder mere af- fald egnet til materialenyttiggørelse end en nærmere fastsat grænse. Afvisningen skal ske på bag- grund af en visuel vurdering efterfulgt af en egentlig klassificering af Miljøstyrelsen. I mange tilfælde kan overstående proces give et retvisende billede af sammensætningen af et læs, men ikke i alle. I Dansk Erhverv ser vi en særlig udfordring, når affaldet kommer fra affaldssorte- ringsanlæg. Her sorteres affaldet til henholdsvis genanvendelse og en rest fraktion til forbræn- ding. Ved en visuel vurdering og efterfølgende klassificering ud fra billeder, kan den andel der går til forbrænding nemt blive anset som egnet til genanvendelse. Det kan f.eks. være et læs kun med beskidt pap eller sorteret plastik, som ikke kan genanvendes. -- AKT 661326 -- BILAG 8 -- [ Dansk Erhvervs høringssvar til Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om mil… -- DANSK ERHVERV Side 2/5 I Dansk Erhverv ser vi det som særligt problematisk, hvis restfraktionen efter sortering skal un- dergå samme modtagekontrol, som forbrændingsegnet affald der kommer direkte fra affaldskil- den. Når det har undergået sortering på et anlæg, har man lige præcist taget stilling til, hvad der kan genanvendes, og hvad der ikke kan. For plastik har Miljøstyrelsen tidligere vurderet at op mod 54 procent af det indsamlet husholdningsplast ikke kan genanvendes. Derfor kan der forven- tes store mængder plast til forbrændingsanlæggene fra sortering af plastaffald, men problemstil- lingen vil også være relevant for andre affaldstyper. Hvis vi skal sikre forsat sortering af affald i Danmark, og hvis vi ikke ønsker at eksportere affald til forbrænding, så er der behov for at finde en løsning som sikrer, at affaldsbehandlere ikke skal være bekymret for at sende restfraktion efter sortering til forbrænding i Danmark. Der er behov for, at der i lovbemærkningerne indskrives, at der i den videre udmøntning skal ta- ges højde for, at affald der har undergået en sortering ved godkendte affaldsbehandlere skal sikres rimelig adgang til affaldsforbrændingsanlæg uden risiko for at blive taget i modtagekontrollen. Vi bidrager fra Dansk Erhverv gerne med konkrete løsninger i forhold til den videre udmøntning. Kontrol skal ske der hvor det giver størst effekt I forlængelse af overstående punkt om at restfraktionen fra sortering til genanvendelse ikke skal tages i modtagekontrollen, bør der generelt være fokus på at sikre kontrol der hvor det giver størst effekt. I henhold til Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er formålet at indføre modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. I flere tilfælde giver kontrol på affaldsfor- brændingsanlæggene ikke den ønskede værdi. Det gælder blandt andet i forhold til affald, der er blevet neddelt inden ankomst til affaldsfor- brændingsanlæg. Efter neddeling vil det stort set være umuligt ved visuel kontrol at fastlægge om det samlede læs overskrider den fastsatte grænseværdi for indhold af affald egnet til materialenyt- tiggørelse. Skal der føres kontrol med denne type affald, skal kontrollen ske ved anlægge for ned- deling. Selvom det ikke er en del af klimaplanen, opfordres der til, at det genovervejes at indføre regule- ring der sikrer kontrol hvor det giver den største effekt. Modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses Den forslået regulering ligger op til, at affaldsforbrændingsanlæg skal afvise affaldslæs, hvilket efter endelig klassificering ved Miljøstyrelsen, kan føre til tilsyn. Når det er en indsamlingsvirk- somhed der afleverer affaldet til forbrændingsanlægget, skal tilsynet ske ved indsamlingsvirksom- heden. Selvom indsamlingsvirksomheden overtager ansvaret for affaldet, så er der flere grunde til at det ikke er hensigtsmæssigt at tilsynet gennemføres ved dem. Indsamlingsvirksomhederne indsamler affald og har som oftest ikke yderligere sortering af for- brændingsegnet affald, før det køres til forbrænding. Derfor vil det være begrænset, hvad der kan føres tilsyn med i forhold til affaldstilsynet. Der kan føres tilsyn med, om indsamlingsvirksomhe- den sorterer det affald der fremkommer på deres egen adresse korrekt, men det vil kun være en meget lille andel, af det affald de køre til forbrænding. Tilsynet vil derfor have begrænset effekt. DANSK ERHVERV Side 3/5 Derudover har indsamlingsvirksomheden ingen myndighed overfor de affaldsproducerende virk- somheder. Det er Miljøstyrelsen og kommunerne der er ansvarlige i forhold til affaldstilsyn ved de affaldsproducerende virksomheder. Indsamlingsvirksomheden kan afvise af medtage affaldet og vejlede deres kunder, men de kan ikke føre tilsyn og pålægge de affaldsproducerende virksomhe- der at ændre praksis. Samlet medvirker det til, at modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses for at sikre optimal effekt. Dansk Erhverv forslår at der skal gennemføres modtagekontrol med affalds- læs fra indsamlingsvirksomheder, men i stedet for at føre til tilsyn ved indsamlerne, skal indsam- lerne bidrage med viden om, hvilke virksomheder affaldet kommer fra, hvorefter der kan føres tilsyn ved de pågældende virksomheder. Da indsamlerne ofte indsamler fra flere affaldsproduce- rende virksomheder i samme læs, kan de ikke sige præcist, fra hvilken virksomhed affaldet stam- mer fra, men de skal hjælpe med at identificere det bedst muligt. Høj grænseværdi for at et affaldslæs indeholder for meget affald egnet til materialenyttiggø- relse Det fremgår af lovforslaget ”at der påtænkes fastsat en grænse for, hvornår et affaldslæs indehol- der så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne”. Dansk Erhverv opfordrer til at der i første omgang fastsættes en høj grænseværdi. En høj grænseværdi skal i denne forbindelse fastsættes ud fra to parametre. Den første parameter er at grænseværdien skal fastsættes så højt, at der kun indberettes så mange kontroller til Miljø- styrelsen, som det er muligt at gennemføre tilsyn med. Indberettes der mange flere afviste læs, end det kan gennemføres tilsyn med, bliver det et ineffektivt system, der ikke giver den ønskede effekt. En høj grænseværdi vil ligeledes sikre at det er de læs der er dårligst sorteret der bliver ramt. Den anden parameter er at en høj grænseværdi skal sikre, at færre læs bliver afvist, hvor der efter- følgende er tvivlsspørgsmål i forhold til, om der er en betydelig mængde affald egent til materiale- nyttiggørelse. Forbud mod destruktion af usolgte produkter Dansk Erhverv er positivt stemt over den generelle minimumsimplementering af Ecodesign-for- ordningen og dens tilhørende krav. Virksomheder destruerer generelt ikke usolgte produkter in- tentionelt eller uden god grund, da det både er økonomisk og miljømæssigt uhensigtsmæssigt. Dansk Erhverv støtter op om hensigten bag Ecodesign-forordningens om at levetidsforlænge og designe produkter, så de holder længere og nemmere kan repareres, herunder også at undgå unø- dige destruktioner af usolgte produkter. Dansk Erhverv opfordrer til, at der i den videre udmøntning tages højde for virksomheders mulig- heder for at levere oplysninger til myndighederne på den mindst administrativt tunge måde. Her kan det kommende digitale produktpas evt. anvendes. Tekstiler DANSK ERHVERV Side 4/5 Udover at det er miljø, og klimabelastende, er det vigtigt at understrege, at det i alle tilfælde er dy- rest at destruere tøj og/eller sko. Af den grund arbejder danske tekstilvirksomheder i høj grad på at reducere tøj- og skospild. Derudover er det sjældent forhandlere, men dem, der sorterer tøjet og skoene, der tager beslut- ningen om, hvad der skal ske med produkterne, der ikke kan gensælges. En dokumentationspligt for forhandlere vil betyde at sorteringsanlæggene vil blive begrænsede i deres operation, da for- handlerne i så fald vil efterspørge dokumentation, hvilket kan være udfordrende for mindre auto- matiserede sorteringsanlæg. En måde at reducere den administrative byrde for både forhandlere og serviceudbydere ville være at introducere undtagelser baseret på en mere procesorienteret tilgang/duediligence; f.eks. hvis en serviceudbyder har en forretningsmodel, hvor de sorterer til både genbrug, genanvendelse og forbrænding, ville de ikke have incitament til at genanvende usolgte varer, medmindre det er ab- solut nødvendigt, da prisforskellen stadig er meget stor mellem genbrug of genanvendelse. Det er vigtigt at understrege, at forbrænding i nogle tilfælde kan være den dyreste løsning, af- hængig af nationale regler, og virksomheder vælger unødigt forbrænding frem for andre løsnin- ger. Ophævelse af bemyndigelse til regulering af genbrugsområder på kommunale gen- brugspladser Med begrundelsen at bemyndigelserne ikke forventes anvendt, giver det mening at ophæve dem. Dansk Erhverv ønsker i det efterfølgende at gøre opmærksom på nogle af de uhensigtsmæssighe- der det medfører, at den politiske intention ikke gennemføres. Både i Miljøministeriet og Klima, energi og forsyningsministeriet opfordrer vi til at det genovervejes hvad der er muligt i forhold til den politiske intention. Behov for en særlig indsats for kommunale genbrugsbutikker Dansk Erhverv så reguleringen som en mulighed for at sikre, at kommunerne ikke påtager sig op- gaver, som helt naturligt ligger ved private aktører. Det gør sig særligt gældende for drift af kom- munale genbrugsbutikker. Reguleringen ville fastsætte regler for, hvordan kommunerne skulle afsætte genbrugsgenstande, det er der nu forsat ingen regulering for. Det betyder, at der ingen hindring er for, at kommunerne kan afsætte indsamlet genbrugsgenstande i kommunale gen- brugsbutikker. Med beslutningen om at droppe gennemførelsen af reguleringen opfordre Dansk Erhverv på det kraftigste til at se nærmere på reguleringen af kommunale genbrugsbutikker. Der er frivillige, pri- vate og velgørende som udfører samme type opgave, men det er på ulige konkurrencevilkår, da de ikke kan være sikre på adgang til genstande fra de kommunale genbrugspladser. I forbindelse med behandling af ændringer til miljøbeskyttelsesloven L 153 Nye rammer for kom- munal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, gen- brug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn blev det besluttet at der skulle gennemfø- res en analyse af, om kommunerne i overensstemmelse med statsstøttereglerne kan finansiere DANSK ERHVERV Side 5/5 underskud fra salg af genbrugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker. Denne analyse bør som minimum gennemføres hurtigst muligt. Den politiske proces giver usikkerhed – aktørerne har behov for afklaring Siden vedtagelse af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020 har ak- tørerne fulgt med i den politiske proces for implementeringen. At de politiske beslutninger nu ikke gennemføres giver usikkerhed for aktørerne. Flere kommuner har været i gang med at lave tilpasninger, velgørende organisationer har fået opsagt aftaler om afhentning af genbrugsgen- stande og andre har afventet implementeringen. At planerne nu droppes, giver usikkerhed. Skal kommunerne fastholde ændringerne og gennemføre planlagte initiativer, eller skal de gå tilbage til, hvordan det var før 2020, og hvordan har kommunerne fremadrettet tænkt sig at afsætte gen- brugsgenstande? De usikkerheder giver lige nu udfordringer for aktørerne. Det fremgår af udmelding fra miljømi- nisteren at status quo opretholdes, men det er kun status quo i forhold til lovgivning, for der er ikke nogen status quo i forhold til praksis, som det er nu. Dansk Erhverv opfordrer til, at ministeriet opsætter processer, der hjælper med koordineringen mellem aktører for at sikre de bedste rammer i en usikker situation. Det gælder bl.a. i forhold til afsætning af genbrugsgenstande. Der er 98 kommuner, og der er nu ingen krav til, at de skal lave udbud for afsætning af genbrugsgenstande, eller hvordan de skal formidle dialog med relevante aktører. Det kan særligt være en udfordring for frivillige og velgørende organisationer. Med venlig hilsen Marie Josephine Mustelin Politisk konsulent Marianne Ladekarl Thygesen Chefkonsulent Andreas Hastrup Clemmensen Chefkonsulent 1 / 3 Miljøministeriet Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Journalnummer: 2023-9870 Sendt per mail til mim@mim.dk med kopi til cbrei@mim.dk og signe@mim.dk Jeres ref.: Vores ref.: Kundenr.: Dato: 05-08-2024 Høring – MIM – Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelseslov (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugsprodukter mv.) International Transport Danmark, ITD, kvitterer for fremsendte høring vedrørende Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelseslov (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugsprodukter mv.). Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020) og Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2022) er det aftalt at indføre styrket og risikobaseret affaldstilsyn og samle administrations- og tilsynsopgaverne på affaldsområdet samt at styrke modtagekontrollen på forbrændingsanlæg. ITD har følgende generelle bemærkninger til forslaget. ITD bakker op om EU’s og Danmarks ambition om affaldsforebyggelse og øget genanvendelse af affald. ITD har således forståelse for ønsket om at indføre en styrket modtagekontrol på forbrændingsanlæg, så forbrænding af affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter forebygges. ITD støtter op om bemyndigelsen til ar fastsætte regler om forbrændingsanlæggenes pligt til at afvise affaldslæs, der indeholder en vis mængde affald egnet til materialenyttiggørelse og affaldsbehandlingsanlæggenes (genanvendelse) pligt til at afvise affald, som er usolgte forbrugerprodukter. Vi mener at der så vidt muligt bør fastsættes en vejledende grænse/tolerance for, hvor meget affald egnet til materialenyttiggørelse, der vil medføre, at et læs affald afvises af et forbrændingsanlæg. ITD er dog bekymret for de øgede omkostninger, som den øgede kontrol kommer til at medføre for erhvervslivet. Vi er derfor fortalere for en risikobasereret kontrol, hvor ressourcerne til kontrol bruges på risikovirksomheder og dermed giver effektive resultater og mindre forbrænding og udledning af CO2. Et kontroltryk på 5 % af læssene på forbrændingsanlæggene pr. uge kan være et rimeligt udgangspunkt. Men på sigt kan det pga. regelefterlevelse vise sig at være for højt og bør derfor kunne nedjusteres. Et komplet overblik over tilsynet med affaldsstrømmene i Danmark, omkostningerne til tilsyn, kontrol og overvågning (it-systemer og affaldsdatasystemer, som skal understøtte kontrollen med data til udtagning -- AKT 661326 -- BILAG 9 -- [ Høring - MIM - Lovforslag om ændring af miljøbeskyttelseslov (Styrket affaldstilsyn)_DB ] -- 2 / 3 til kontrol, meddelelser, afrapportering, statistik) og den forventede og faktiske gevinst ved/målsætning for disse tiltag kunne være ønskeligt. Nås disse mål, vil det være oplagt at sænke kontroltrykket. Kontrol og sanktionering Anlæggenes kontrol foregår ved visuel kontrol af åbne affaldslæs, ved visuel kontrol af kameraovervågning i forbrændingssiloen eller ved at affaldet udspredes på et gulv eller jorden, hvor affaldet gennemses. Anlægget kan enten fysisk afvise affaldslæsset, hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget, eller anlægget kan administrativt afvise affaldslæsset i tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt fysisk at afvise affaldslæsset. Vurderer anlægget, at en indsamlingsvirksomhed eller affaldsproducent har overtrådt reglerne, kan anlægget indberette og ”sanktionere” virksomheden med et gebyrbelagt affaldstilsyn fra henholdsvis kommune eller Miljøstyrelsen. ITD mener, at det af vejledningen bør fremgå, hvordan indsamlingsvirksomhedens, transportørens eller affaldsproducentens retssikkerhed sikres i forbindelse med leveringen af forbrændingsegnet affald. Indsamlingsvirksomheder eller affaldsproducenter bør sikres dokumentation for anlæggets accept af affaldet, inden ”bevismaterialet” blandes med andre leverandørers affald eller brændes. ITD er tilfreds med, at begge former for afvisning vil medføre en underretning til henholdsvis affaldsproducent eller indsamler, og at den forventes at skulle indeholde oplysninger om, at der ved kontrol er fundet affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet derfor er afvist enten administrativt eller fysisk, samt at dette vil medføre tilsyn. Det er afgørende, at den opfølgende kontrol ude i virksomheden sker hurtigst muligt efter kontrollen på forbrændingsanlægget. Vejledning om modtagekontrol Som repræsentant for danske indsamlingsvirksomheder og affaldstransportører hilser vi Miljøstyrelsens kommende vejledning om modtagekontrol og grænse for, hvor meget affald der er egnet til materialenyttiggørelse, velkommen. Vejledningen forventes anvendt af indsamlingsvirksomhed, som vil vejlede sine kunder om korrekt sortering af deres affald. Vi hilser også en kommende guideline med billeder, tilgængeliggjort på mst.dk, velkommen. Vi er tilfredse med, at den kommer til at ligge på Retsinformation og dermed vil have en vis form for retsgyldighed. Vejledning forventes at blive central i forhold til eventuelle tvister mellem anlæg og indsamler/transportør/producent ved afvisning af et læs affald. Harmonisering og lige konkurrencevilkår ITD forventer også, at vejledningen vil bidrage til harmoniseret klassificering, vurdering og håndtering af forbrændingsegnet affald på tværs af kommunegrænserne i Danmark. Vi har en forventning om, at vejledningen også følges, når affaldet leveres af det kommunale forsyningsselskab. Blandt private vognmænd kan der være en vis frygt for, at den kommunale indsamling 3 / 3 tilbydes bedre vilkår på forbrændingsanlæggene (lempeligere kontrol eller lavere gebyrer for at komme af med affaldet). Dette ville i givet fald synes konkurrenceforvridende. ITD forventer, at dette forebygges med tilsyn hos anlæggene. Tilsyn med anlæg kan også mindske risikoen for, at et afvist læs med for meget genanvendeligt affald kan blive afsat hos et nyt anlæg. Vi mener, at det tydeligt skal fremgå af vejledningen, at kommunens anvisningspligt for det forbrændingsegnede affald ophæves pr. 1. januar 2025, og at kommunen ikke vil kunne anvise affaldet til sortering. Hvis de kommunale omlastestationer, som anvendes ved kommunale indsamlingsordninger, fortsat må modtage privat erhvervsaffald til sortering, bør dette fremgå af vejledningen. Vi har for nuværende ikke flere kommentarer til denne høring. *** ITD står til rådighed for en uddybelse af ovenstående kommentarer til bekendtgørelserne. Med venlig hilsen ITD Camilla Wiig Chefkonsulent 23. juli 2024 Journalnummer: hjo-11.1.74 Brancheforeningen Cirkulær Vester Farimagsgade 1, 5. sal DK-1606 København V + 45 72 31 20 70 cirkulaer@cirkulaer.dk cirkulaer.dk 1 Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn mm) Brancheforeningen Cirkulær takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag. Vi er indledningsvist meget enige i de modeller for modtagekontrol, der er beskrevet i lovforslaget og dets bemærkninger. Og vi vil gerne kvittere for et rigtig godt og positivt samarbejde med Miljøstyrelsen og hele branchen herom. Det fortsætter vi gerne med i den videre implementering af modellen. I dette høringssvar opsummeres vores kommentarer vedr. modtagekontrol, hvorefter vi har enkelte kommentarer til lovforslaget vedr. usolgte forbrugerprodukter og genbrugsområder på genbrugspladser. Modtagekontrol generelt Indledningsvist kan vi konstatere, at der indføres en generel hjemmel (§44 stk. 8) til Miljøministeren til at • fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, skal foretage kontrol af affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter. Det er en bred formulering, som omfatter alle typer af f.eks. forbehandlings- og sorteringsanlæg. Der vil være behov for en klarere afgrænsning af, hvilke typer af affaldsbehandlingsanlæg der skal udføre modtagekontrol – og i hvilket omfang. Modtagekontrol på forbrændingsanlæg Vi er som nævnt meget enige i den samlede model for modtagekontrol som er beskrevet i lovforslaget og dets bemærkninger, og vi sætter stor pris på, at der i den forbindelse er et tæt samarbejde i branchen. Vi mener, at samarbejde mellem vores anlæg, tilsynsmyndighederne og de private aktører er en forudsætning for, at forbrændingsanlæggenes modtagekontrol kan bidrage til mere genanvendelse af erhvervsaffald. Vi sætter også stor pris på, at den foreslåede modtagekontrol bygger videre på de krav til modtagekontrol, som i forvejen er stillet til anlæggene – og at grundmodellen er, at det skal indberettes (administrativ afvisning) hvis et læs indeholder affald, som potentielt kunne have været materialenyttiggjort, hvis det var sorteret tidligere i processen. Kun i få tilfælde vil det give mening at afvise et læs fysisk, fordi det blandede affald ikke længere er genanvendelig samt generel praktik vedr. tilbagelæsning af aflæsset affald. Det betyder også, at det opfølgende tilsyn har afgørende betydning for effekten af modtagekontrollen. Det vil fremadrettet ofte være Miljøstyrelsen, som skal overtage affaldstilsynet med de professionelle affaldsvirksomheder, herunder indsamlerne. -- AKT 661326 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar vedr. ændringer af MBL (Brancheforeningen Cirkulær) ] -- 2 Derudover har vi følgende mere konkrete bemærkninger: • Kravet om modtagekontrol ser ud til også at omfatte husholdningsaffald. Vi formoder at indberetninger også her skal ske til Miljøstyrelsen, som derefter vurderer og kontakter den ansvarlige for affaldet – som for husholdningsaffald vil være kommunen. Kommunen vil så have samme opgave som en indsamler – at afsøge og afhjælpe kilden til fejlsorteringen. • Der lægges op til stikprøvekontrol af 5% af alle læs. Særligt for restaffald fra kommunal ruteindsamling og for neddelt affald er der andre udfordringer til en stikprøvekontrol – bl.a. arbejdsmiljø. Som det nævnes, skal kravene til modtagekontrol svare til de eksisterende krav om egenkontrol i miljøgodkendelsen og for sådanne affaldstyper er der ofte andre regler for kontrol, der tager hensyn til disse udfordringer. • Vi forstår, at krav om kontrol, afvisning og indberetning udmøntes i affaldsbekendtgørelsen? Derudover skal anlæggene foretage kontrol i forhold for affald, der giver miljøproblemer jf miljøgodkendelsen. Der er brug for afklaring af, hvordan der indberettes ved den type fejlsorteringer. • I forhold til bygge- og anlægsaffald, så modtager anlæggene ofte anvisning fra kommunen, som jo ret beset også indeholder en klassifikation af affaldet som forbrændingsegnet affald. Der er brug for klarhed over, hvem der står for hvad. Vi forstår og ser det også som en praktisk løsning, at det fortsat er kommunerne der modtager og sagsbehandler anmeldelserne – og rådfører sig med Miljøstyrelsen om klassifikation, når det er nødvendigt. For anlæggene vil anmeldelse fra kommunen dermed fortsat være det gyldige grundlag for at modtage affaldet. • Ift. til f.eks. sorteringsrest fra forbehandlings- og sorteringsanlæg, kan det være svært for anlæggene at vurdere, om dette affald potentielt kunne være genanvendt, hvis det blev sorteret tidligere i processen. Det vil være Miljøstyrelsen som affaldstilsynsmyndighed, der vurderer dette, og der bør findes en løsning for at formidle den vurdering videre til anlæggene, så affaldet ikke gentagne gange indberettes unødigt. • Det er meget vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til opfølgning og tilsyn på modtagne indberetninger – fra starten (1. jan 2025), da der erfaringsmæssigt mistes respekt for kontrollen, hvis den ikke følges op. Derfor bør det snarest sikres mulighed for at fastsætte gebyrer, budgettere og ansætte tilstrækkeligt til at løse opgaven. Skønsmæssigt kan modtagekontrollen medføre 10-30 indberetninger til Miljøstyrelsen pr dag, som bør følges op på ret hurtigt. Er det i øvrigt rigtigt forstået, at omkostninger til tilsynsarbejdet ikke er medregnet i de økonomiske konsekvenser, fordi de skal gebyrfinansieres? 3 • Er de vurderede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet alene for forbrændingsanlæggene? For anlæggene vil det estimeret tidsforbrug til indberetning forudsætte, at vi finder en IT- løsning, som passer til de IT-systemer som allerede i dag anvendes til styring og indberetning ved modtagekontrol. Vi bidrager meget gerne til at finde de gode løsninger. Vi tror dog selv på, at især i den første periode vil det tage længere tid at både kontrollere og vurdere det pågældende læs og tilrette anlæggenes IT-systemer til Miljøstyrelsens nye system. Derudover har vi enkelte kommentarer vedr. brug af begreber: • I lovforslaget anvendes begrebet ”underretning” af både affaldstilsynsmyndighed, affaldsproducent og affaldsindsamler. Samme begreber bør anvendes i bemærkningerne, hvor der enkelte steder i stedet står ”indberetning” (side 22) eller ”kontakte” (side 30). Ligeledes er affaldsindsamler ikke er nævnt ved underretning på side 30 og 31. Det er vigtigt at affaldsindsamleren også nævnes, som i lovforslaget. Det er sjældent at anlæggene ved, hvem producenten er. • Og endelig bør ”forbrændingssiloen” side 16 ændres til ”affaldssiloen”. Usolgte forbrugerprodukter Vi forstår og anerkender, at der skal udføres modtagekontrol på samme måde for usolgte forbrugerprodukter på forbrændingsanlæg som for øvrigt affald til materialenyttiggørelse. Vi kan drøfte i det videre samarbejde med Miljøstyrelsen, hvordan denne kategori kan beskrives i den kommende vejledning og de planlagte guidelines for modtagekontrollen. Dog ser vi vanskeligheder ved, at der (side 8) lægges op til regler om, at ”affaldsbehandlingsanlæg, skal sikre, at affaldet er ledsaget af oplysninger om affaldets indhold af usolgte forbrugerprodukter”. Det er ikke muligt at se i blandede læs, om der er usolgte forbrugerprodukter. Det vil kun være i få tilfælde med store ensartede læs, at anlæggene ved mistanke kan efterspørge oplysninger om indholdet af usolgte forbrugerprodukter. I sådanne tilfælde er anlæggene vel forpligtet til at afvise affaldet, medmindre producenten/ indsamleren kan dokumentere, at der ikke er tale om usolgte forbrugerprodukter? Vi foreslår en anden formulering, der i højere grad lever op til, hvad der er praktisk muligt, og vi bidrager gerne hertil. Genbrugsområder på genbrugspladser Vi støtter forslaget om at fjerne hjemlen til at fastsætte regler og opkræve gebyr for genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser (§50f og §48, stk. 1, nr. 2,). Vi takker for ministerens og aftaleparternes udtrykte tillid og støtte til at kommunerne kan fortsætte deres frivillige indsatser på genbrugsområdet (ministerbrev j.nr. 2023 – 11832), samtidig med at vi i 4 denne sammenhæng ønsker at understrege, den afgørende betydning af at hjemlen i §49b, stk. 3, 2 udmøntes. Desuden foreslår vi, at sidstnævnte hjemmel udvides således, at den også omfatter forberedelse til genbrug i de kommunale indsamlingsordninger for storskrald. Vi ved, at en stor andel af de effekter, borgerne stiller ud til storskrald, er genbrugsegnede, men for nuværende ikke bliver forberedt til genbrug, fordi kommunerne ikke må gøre det. Kommunernes genbrugsinitiativer på genbrugspladserne afspejler en stor dedikation og vilje til at bidrage til øget genbrug og mange af dem ønsker at udvide deres initiativer til storskraldsordningerne. Kommunerne kan sende opgaven med forberedelse af storskraldseffekter til genbrug i udbud, men i den praktiske og økonomiske virkelighed, giver det ikke mening at udbyde denne lille delopgave af den samlede indsamlingsopgave. Af den grund må kommunerne opgive ambitionen og vi opnår ikke de genbrugsmængder, der ellers er potentiale for. Vi foreslår derfor hjemlen udvidet. Afslutning Vi håber, at ovenstående bemærkninger giver mening og bidrager meget gerne til uddybning. På vegne af Brancheforeningen Cirkulær Hanne Johnsen, Nana Winkler og Lina Katan Side 1 af 3 Høringssvar Miljøministeriet har d. 18. juni 2024 sendt, Lovforslag til ændring af lov om miljø- beskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) i høring. Generelle bemærkninger Frederiksberg Kommune ser positivt på, at der fastsættes regler for styrket lø- bende modtagerkontrol hos affaldsbehandlingsanlæggene, så der kommer mere fokus på at få genanvendeligt affald og farligt affald væk fra forbrænding. Vi ser frem til, at lovforslaget bliver uddybet i de kommende bekendtgørelser. For at sikre en effektiv modtagekontrol, vil vi gøre opmærksom på følgende: Modtagekontrol Styrket affaldstilsyn hos modtageranlægget Frederiksberg Kommune er glade for miljøministeriets forslag om ensartet mod- tagekontrol på affaldsbehandlingsanlæggene. Lovforslaget er et skridt i den rig- tige retning mod at flytte affaldsmængder fra forbrænding til genanvendelse. Med det nye lovforslag ser Frederiksberg Kommune dog, at der vil være et behov for ensrettede retningslinjer hos affaldsbehandlingsanlæggene. Frederiksberg Kommune vil derfor opfordre til, at de kommende bekendtgørelser fastsætter fælles retningslinjer for hvornår et affaldslæs skal afvises. Frederiks- berg Kommune forslår, at det som minimum fremgår af de fælles retningslinjer for modtagerkontrol: o Hvilke materialer der er genanvendelige? o Hvilke grænser er der for indhold af genanvendeligt affald pr affaldslæs? o Hvordan vurderes mængden af genanvendeligt affald i et affaldslæs? Vi forudser en stor forskel på, hvordan affaldslæs bliver klassificeret ved modta- gerkontrollen, hvis der ikke kommer nogle helt klare retningslinjer. Ved en administrativ afvisning af et affaldslæs, vil det være effektivt at Miljøsty- relsen udsteder et fejlsorteringsgebyr. Dette skal give et incitament til at affald sorteres bedre inden det sendes til et modtageanlæg. Dato: 22/08-2024 By, Kultur og Miljøområdet Vej, Park og Miljø Rådhuset 2000 Frederiksberg www.frederiksberg.dk -- AKT 661326 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar Frederiksberg Kommune - Lovforslag til ændring af lov om miljøbeskytte… -- Side 2 af 3 Miljøstyrelsens kontrol af affaldsbehandlingsanlæggene Frederiksberg Kommune appellerer til, at styrelsen udfører fysiske tilsyn med, hvordan affaldsbehandlings- anlæggene udfører deres modtagerkontrol og hvilken kvalitet kontrollen har. Styrelsens tilsyn skal sikre, at der er samme standarder mellem modtageanlæggene, og undgå at man favoriserer anlæg der er mere lempelige med kontrollen. Afvisning af affald I de tilfælde hvor der sker en fysisk afvisning af affald, ser Frederiksberg Kommune gerne, at styrelsen prioriterer at komme med udmeldinger om, hvordan affaldslæssene skal håndteres. Således at en trans- port, der er blevet afvist på et anlæg, ikke bliver afleveret på et andet anlæg, men kørt til sortering på et anlæg, der er i stand til at håndtere affaldet. Direkte genbrug på genbrugsplader Lovforslaget ophæver den tidligere indførte bemyndigelsesbestemmelse i § 50f om genbrugsområder på kommunale genbrugspladser. Samtidig ophæver lovforslaget muligheden for gebyrfinansiering af gen- brugsområderne, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2. Frederiksberg Kommune anerkender det positive i, at der generelt ikke indføres unødige administrative byrder og øget bureaukrati for kommuner og borgere. Dog vil Frederiksberg Kommune gerne udtrykke bekymring over, at dette initiativ kan have utilsigtede konsekvenser. Frederiksberg Kommune så helst, at initiativet ikke bliver gennemført fuldt ud. Lovforslaget medfører usikkerhed om den egentlige rækkevidde af tidligere gældende retstilstand – af miljøministeren benævnt ”status quo”1 – og Frederiksberg Kommune opfordrer derfor til, at dette tydelig- gøres i bemærkningerne. Dernæst foreslår Frederiksberg Kommune, at muligheden for gebyrfinansiering af både etablering og drift af genbrugsområderne fortsat fremgår af miljøbeskyttelsesloven. Frederiksberg Kommune ser etablering og drift af genbrugsområderne som en væsentlig del af indsatsen for at leve op til affaldshierarkiet, som det fremgår af både Affaldsdirektivet og Miljøbeskyttelsesloven. Usikkerhed om ”status quo” Ifølge lovforslaget skulle ophævelsen af bestemmelserne ikke få praktisk betydning. Vi ønsker at påpege, at flere kommuner, herunder Frederiksberg, allerede har indrettet sig efter de forventede bekendtgørel- ser, da der var forventet en kort implementeringsfrist. Områderne er således i høj grad allerede etableret, og dette er sket for gebyrmidler. Det får derfor stor praktisk betydning, når der i lovforslagets pkt. 3.2 står, at: ”Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan således ikke gebyrfinansieres, jf. § 48.” 1 Miljøministerens brev af 19. december 2023 til bl.a. KL Side 3 af 3 Tidligere gældende ret var bl.a. beskrevet i miljøministerens svar på spørgsmål 4 til L 13 (2010/11 1. sam- ling), der beskriver kommunens mulighed for at etablere genbrugsområder: ”Efter de gældende regler kan kommunerne gebyrfinansiere udgifterne til bl.a. planlægning, etablering, drift og administration af de kommunale affaldsordninger og opgaver, som har en naturlig tilknytning hertil. Det betyder, at kommunerne har adgang til at gebyrfinansiere en række borgerrettede ini- tiativer, bl.a. på affaldsforebyggelsesområdet i det omfang, initiativerne knytter sig til af- faldsordningerne. Det kan f.eks. være iværksættelse af en informationskampagne om af- faldsforebyggelse eller etablering af et byttehjørne i kommunale boligselskaber eller på gen- brugspladsen.” Ovenstående er også lagt til grund i Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 28. juni 2017 om kommuners akti- viteter på genbrugsområdet. Frederiksberg Kommune antager, at det ikke har været hensigten at begrænse tidligere retstilstands mu- lighed for aktiviteter på affaldsforebyggelsesområdet. Vi finder det meget vigtigt, at lovforslaget ikke ”op- hæver for meget”. Frederiksberg Kommune foreslår derfor, at lovforslagets bemærkninger afspejler dette. Gebyrfinansiering Uanset rækkevidden af ”status quo” foreslår Frederiksberg Kommune, at muligheden for gebyrfinansiering af genbrugsområderne fremgår direkte af miljøbeskyttelsesloven, og at det både omfatter etablering og efterfølgende drift. Driften af et genbrugsområde er en tung opgave, som kræver bemanding i hele genbrugsstationens åb- ningstid, og det er en indsats, som det ikke er rimeligt at forvente af frivillige foreninger. Det kan f.eks. ikke forventes, at den frivillige indsats omfatter de genstande, der ikke er salgbare, og som kun kan afsættes gratis. Disse genstande kan kommunen derimod sikre afsætning af, men kun ved beman- ding til oprydning og ordentlig præsentation af genstandene. Erfaringen med sådanne ”genbrugsspottere” viser allerede, at det øger genbrugsprocenten væsentligt. Alternativt øges risikoen for, at genstandene ikke bliver afsat, og at de i stedet ender i containerne. Frederiksberg Kommune opfordrer derfor til, at bestemmelsen om gebyrfinansiering alligevel ikke ophæ- ves, men at det tydeliggøres, at både etablering og drift af genbrugsområderne kan gebyrfinansieres. Dansk Transport og Logistik Grønningen 17 1270 København K Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu www.dtl.eu Miljøministeriet Deres ref.: j.nr. 2023-9870 Vor ref.: SBP Dato: 22.8.2024 Danaffald/DTL-Danske Vognmænds svar på høring af styrket affaldstilsyn. Danaffald/DTL er enig i det overordnede sigte med den politiske aftale om at styrke modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæggene og mener, at gennemførelse af en styrket modtagekontrol er en naturlig konsekvens af klimaplanen for affaldssektorens målsætning om, at mindre affald skal forbrændes og mere skal genanvendes. Der er givetvis et potentiale for at styrke genanvendelsen ved at foretage en styrket modtagekontrol, der specifikt retter sig mod at vurdere læssenes indhold af genanvendeligt affald. Det er vigtigt, at indsatsen rettes mod den samlede modtagelse af affald til forbrænding, og at modtagekontrollen således både omfatter erhvervs- og husholdningsaffald samt eventuelt importeret affald til forbrænding. Danaffald/DTL vurderer, at et stikprøveniveau på 5%, som ministeriet lægger op til, er passende, og at det i den forbindelse bør præciseres, at det er alle former for affaldslæs, der skal omfattes af modtagekontrollen dvs. både erhvervs- og husholdningsaffald samt evt. importerede affaldslæs. Der lægges op til at affaldslæs kan afvises på to måder – fysisk eller administrativt, og Danaffald/DTL er enig i, at der bør tages et praktisk hensyn til, om affaldslæs skal afvises fysisk eller administrativt. Affaldsindsamleres situation Indsamlere af erhvervsaffald betjener ofte et stort antal kunder, og de enkelte læs kan således være sammensat af indsamling hos flere forskellige virksomheder. Indsamlerne sørger for at stille det materiel til rådighed, som kunderne efterspørger, og affaldsindsamlerne rådgiver affaldsproducenterne om løsninger og om, hvordan der skal sorteres. Forholdet mellem affaldsindsamleren og affaldsproducenten er et traditionelt kundeforhold, og affaldsindsamlerne har ikke nogen myndighedsposition i forhold til affaldsproducenten, som selv vælger, hvilken indsamler, der indgås aftale med og frit kan skifte affaldsindsamler. Danaffald/DTL ønsker at slå fast, at det er affaldsproducenten, der er den helt centrale aktør vedrørende korrekt sortering og indsatsen for at undgå, at genanvendeligt affald sendes til forbrænding. Affaldsindsamlerne har ingen direkte indflydelse på, om affaldsproducenten overholder reglerne, sorterer sit affald korrekt og kun sender restaffald til forbrænding. Når det er sagt, har affaldsindsamlerne en vigtig opgave i at rådgive affaldskunderne om reglerne og tilbyde de -- AKT 661326 -- BILAG 12 -- [ DTL Danaffald høringssvar Styrket affaldstilsyn ] -- Dansk Transport og Logistik Grønningen 17 1270 København K Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu www.dtl.eu indsamlingsordninger, som kunderne har behov for. Affaldsindsamlerne vil gerne understøtte sigtet med den styrkede modtagekontrol gennem kundekontakten til affaldsproducenterne. Det er imidlertid afgørende for opfyldelsen af hovedformålet med modtagekontrollen, at affaldsproducenterne får tilskyndelse til at sortere korrekt, og i den forbindelse må det fortsat være en myndighedsopgave at føre et tilstrækkeligt affaldstilsyn hos affaldsproducenterne. Fastsættelse af grænse for indhold af genanvendeligt affald Det fremgår af bemærkningerne, at der vil blive fastsat en grænse for indhold af genanvendelige fraktioner til vurdering af, hvornår et læs indeholder så meget genanvendeligt affald, at det skal afvises. Danaffald/DTL mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at der som støtte for den visuelle kontrol og som vejledning fastlægges en grænse. Danaffald/DTL mener, at grænsen i en startfase bør lægges på et forholdsvis lempeligt niveau, hvorpå den gradvis kan skærpes i takt med, at der opstår større bevidsthed om korrekt sortering hos affaldsproducenterne. Det er vigtigt, at den visuelle kontrol af affaldslæs foretages på en ordentlig måde og understøttes af en tilstrækkelig central vejledning. I den forbindelse vil Danaffald/DTL gøre opmærksom på, at især kontrol via overvågningsbilleder af aflæsning i siloen kan være udfordrende, fordi fraktioner, der umiddelbart kan synes genanvendelige, kan være forurenede og dermed ikke reelt genanvendelige, hvilket kan være vanskeligt at bedømme ud fra overvågningsbilleder. Underretning ved afvisning af affaldslæs Ved afvisning af affaldslæs ved modtagekontrol skal der være en klar procedure for underretning af den pågældende affaldsindsamler eller – transportør. Det er vigtigt, at der hurtigt gives besked om afvisning med en klar begrundelse, som gerne skal være ledsaget af en dokumentation for grundlaget for afvisningen. Underretningen bør være formaliseret i form af en meddelelse eksempelvis pr. mail, og det vil ikke være tilstrækkeligt, hvis chaufføren blot modtager en mundtlig tilkendegivelse om afvisningen. Hvis affaldsindsamleren skal have mulighed for efterfølgende af spore kilden til affald, der ikke er sorteret korrekt, skal oplysningerne komme hurtigt frem og være præcise og veldokumenterede. Fysisk affaldstilsyn som opfølgning på afvisning Det fremgår af bemærkningerne, at det kan give anledning til et fysisk affaldstilsyn hos den pågældende affaldsproducent eller -indsamler, hvis det vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse. Danaffald/DTL mener, at opfølgende affaldstilsyn udelukkende skal anvendes, hvor det giver mening i forhold til at forebygge fejlsortering og undgå at genanvendeligt affald sendes til forbrænding. Dansk Transport og Logistik Grønningen 17 1270 København K Tel. 7015 9500 dtl@dtl.eu www.dtl.eu Det vil ud fra den betragtning i mange tilfælde næppe være hensigtsmæssigt at foretage et opfølgende affaldstilsyn hos en affaldsindsamler, fordi det ikke er indsamleren, men derimod affaldsproducenten, der er årsag til, at et læs er blevet afvist. Danaffald/DTL vil i stedet foreslå, at der frem for fysiske affaldstilsyn hos affaldsindsamleren lægges op til, at affaldsindsamleren gennem sin kundekontrakt søger en dialogbaseret opfølgning over for affaldsproducenter, der ikke måtte sortere korrekt. Den opfølgende kundekontakt har ikke officiel karakter og kan ikke stå alene. Derfor må det fortsat være en vigtig myndighedsopgave at foretage affaldstilsyn hos affaldsproducerende virksomheder og kontrollere, at de har en affaldsordning, der passer til deres affaldsproduktion, og at de sorterer korrekt. Med venlig hilsen Søren Büchmann Petersen Chefkonsulent Miljøministeriet mim@mim.dk Att: Cecilie Baunsgaard Reimann (cbrei@mim.dk) og Signe Godt (signe@mim.dk) Mrk. Høringssvar vedr. styrket affaldstilsyn j.nr. 2023-9870 (ARI) København 22. august 2024 Høring af lovforslag vedrørende affaldstilsyn Affalds- og ressourceindustrien (ARI) skal takke for muligheden for at give bemærkninger til lovforslaget om det styrkede affaldstilsyn. Overordnet er ARI glad for at aftalen om en styrkelse af affaldstilsynet gennemføres. Styrkelsen af tilsynet er også oprindeligt foreslået af bl.a. KL og ARI. Formålet med styrkelsen af affaldstilsynet er at sikre, at alt affald sorteres, køres til den rette forbehandling og genanvendes så vidt muligt i stedet for at blive brændt af eller deponeret. Selv om der også skal gøres opmærksom på at der stadig er meget affald, som fortsat skal brændes af forskellige grunde. Styrkelsen af affaldstilsynet indebærer efter ARI´s forståelse, at klassificering, biproduktafgørelser og end of waste afgørelser flyttes fra kommunerne til Miljøstyrelsen, at Miljøstyrelsen styrer hele affaldstilsynet og udfører en administrativ kontrol af et relevant udsnit af virksomheder udvalgt efter en risikomodel bl.a. omfattende dialog med de udvalgte virksomheder og såfremt denne dialog ikke går tilstrækkeligt godt, så anmoder kommunerne om at føre tilsyn med de konkrete virksomheder og melde tilbage til Miljøstyrelsen. Dette suppleres af, at tilsynet med alle affaldstransportører, affaldsindsamlere og affaldsbehandlere, samt eksportører og importører af affald også fysisk udføres af Miljøstyrelsen. Yderligere indføres en modtagekontrol på forbrændingsanlæg med henblik på at sikre, at det affald der modtages også er affald, der må og skal brændes og ikke affald, som burde have været genanvendt. Endelig overgår hele affaldstilsynet til gebyrfinansiering. Lovforslaget behandler alene hjemlen til indførelse af modtagekontrollen, mens det forudsættes, at de eksisterende meget generelle hjemler vedrørende tilsyn og gebyrer kan indeholde ovenstående ændringer af affaldstilsynet. ARI finder det problematisk, at lovforslaget ikke indeholder en dækkende beskrivelse af den samlede styrkelse af affaldstilsynet. Med den valgte fortolkning unddrages Folketinget en mulighed for at forholde sig til, at affaldstilsynet skifter form. Vi går fra et tilsyn der er lagt ud til kommunernes ansvar og som typisk alene omfatter opfølgning på eventuelle klager – i realiteten har der ikke været praksis for egentlig tilsyn affaldshåndteringen til en situation, hvor tilsynet centraliseres, og hvor der udføres opsøgende administrative tilsyn på op til 125.000 om året og fysiske tilsyn på op til 25.000 om året finansieret af virksomhederne til en pris af flere hundrede millioner kr. både i direkte omkostninger og administrative byrder. Det ville være godt, hvis det fremgik af materialet, der er sendt i høring. Folketinget unddrages også en diskussion af, om fokus alene skal være på erhvervsaffald afhentet af private indsamlere og ikke på alt affald både ved tilsynet med virksomhederne og ved modtagekontrollen på forbrændingsanlæggene. -- AKT 661326 -- BILAG 13 -- [ Høring -affaldstilsyn-lokal final ] -- Folketinget unddrages også en diskussion af, at kontrollen af op mod 100.000 virksomheder reelt er udelukket, da kommunerne ikke, som private indsamlere, er forpligtet til at registrere, hvor meget affald de afhenter fra den enkelte kunde, ikke engang når kunden er en erhvervsvirksomhed, som kommunen konkurrerer med private virksomheder om, og som skal have en markedspris af kommunen for dens ydelse. Det samme gælder, når kommunen afhenter affald fra kommunale arbejdspladser, selv når det gælder store skoler, plejehjem, institutioner og rådhuse. Der er dermed 500.000 kommunale arbejdspladser og omkring 100.000 private virksomheder, som der ingen affaldsdata findes om. Der er dermed heller ingen data til at basere kontrollen af disse arbejdspladser og virksomheder på. Den fysiske kontrol med de almindelige affaldsproducerende virksomheder vil alt overvejende blive udført af kommunerne. Oprindeligt var der lagt op til, at alle kommunale affaldstilsyn skulle ske på baggrund af en bestilling fra Miljøstyrelsen, men nu lægges der op til, at en delmængde af affaldstilsynene vil ske overfor virksomheder udvalgt af kommunen indenfor nogle bredt definerede puljer. Dermed vil udvælgelsen ikke ske efter en ensartet national risikomodel og udvælgelsen vil blive problematisk, da kommunen efter de gældende regler alene har mulighed for at tilbyde virksomheder afhentning af deres affald for en markedspris i konkurrence med de private indsamlingsvirksomheder. Hvis økonomien halter i den kommunale erhvervsaffaldsordning og potentielt truer kommunens økonomi, da et eventuelt underskud ved erhvervsaffald ultimativt vil skulle finansieres af borgernes skattepenge, vil kommunen nok ikke udvælge sine egne kunder eller kommunens egne virksomheder til affaldstilsyn. ARI opfordrer til, at alt erhvervsaffald, herunder fra kommunale virksomheder, og al udførelse af affaldsindsamling uanset om den udføres af private eller kommuner skal følge de samme regler om registrering. Samtidig anbefaler ARI, at dobbeltroller bør ophører. Så kommunerne ikke længere både kan fungere som konkurrenceudsat kommunal aktør og myndighed overfor både egne virksomheder (kommunale institutioner) og kunder samt konkurrenternes kunder. Lovforslaget angiver fint, at erhvervsaffaldet omfatter 74 % af alt affald, men det oplyses ikke, at det er kommunerne, som indsamler de sidste 26 %, og kører næsten halvdelen af dette affald til forbrænding, hvilket igen betyder, at næsten halvdelen af alt affald, som køres til forbrænding, kommer fra kommunerne. Skal halvdelen af al affald til forbrænding virkelig undtages kontrol? Kontrollen af byggepladser henstår også i det uvisse, da Miljøministeriet trods indvendinger fra affaldsbranchen gennem flere ændringer af affaldsbekendtgørelsen har fastholdt, at anmeldelser af byggeaffald skal sendes til de enkelte kommuner og ikke ministeriet på trods af, at byggeaffald omfatter 43 % af al landets affald og ofte håndteres på tværs af kommunegrænser. Med de anmeldelser i hånden og indberetninger fra modtagekontrollen ville Miljøstyrelsen være i stand til at målrette tilsynet både indholdsmæssigt og tidsmæssigt mod de byggefirmaer, som ikke helt lader til at få sorteret deres affald hensigtsmæssigt, men uden bliver det et skud i blinde. Disse ændringer er væsentlige og fortjener en diskussion og en normerende omtale i bemærkningerne til loven, uanset at der teknisk måske er hjemmel til at opkræve et gebyr og fører tilsyn i forvejen. Konkrete bemærkninger I nr. 1, stk. 9 bør afvisning på forbrændingsanlæg også eksplicit omfatte usolgte forbrugerprodukter. Kontrollen stiller forskellige krav, og der kan ikke forudsættes et fuldstændigt overlap mellem affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter. Vedrørende pkt. 2.2: Der er behov for klare rammer om kontrollen og afvisningen af usolgte forbrugerprodukter. Det vil være helt umuligt for et affaldsbehandlingsanlæg at vurdere om læsset omfatter usolgte forbrugerprodukter så længe disse optræder i små mængder. Såfremt større dele af læsset omfatter umiddelbart ubrugte produkter, vil dette kunne konstateres, men det vil også i disse tilfælde være udelukket for affaldsbehandlingsanlægget at vurdere, om produkterne er omfattet af en eller flere af de syv angivne undtagelser. Der efterspørges i øvrigt, hvad der egentlig skal ske med de usolgte forbrugerprodukter, når de hverken må genanvendes, brændes eller deponeres, da de jo åbenbart ikke kan sælges. Skal de opbevares til evig tid? Kan de i øvrigt sælges til en virksomhed omfattet af undtagelserne for derefter enten uden eller med en sporadisk forbehandling legalt at blive genanvendt eller brændt? Vedrørende pkt. 2.3.: Ophævelsen af hjemlen til genbrugsområder er yderst beklagelig. Reguleringen af genbrugsområderne kom til verden for at løse en række problemer både med legaliteten af de aktiviteter, der finder sted på en række genbrugspladser, og med at få skabt et effektivt samarbejde mellem kommunerne og de private virksomheder for at få skabt skala direkte genbrug via de ca. 400 kommunale genbrugspladser. Det er yderst beklageligt, at Danmark mister de muligheder, som ordningen kunne have skabt og også, at de eksisterende legale problemer dermed igen henvises til at optage plads ved tilsyns- og klagemyndighederne, samt domstolene. Særligt i forhold til elektronik, hvor der er producentansvar, er det yderst problematisk, at vi igen står tilbage uden klare retningslinjer for hvem, der må gøre hvad, når det kommer til genbrug af elektronik. Producenterne får via producentansvaret entydigt ansvaret for at sikre genbrug og genanvendelse af elektronik. Men hvis kommunerne tager alt, hvad der har genbrugsværdi ud af den affaldsstrøm, der videregives til producenterne fra genbrugspladserne, så får producenternes kollektivordninger svært ved at skabe skala i genbrug af elektronik. Hvilket ellers er et klart mål fra kollektivordningerne. Elretur har fx sammen med Stena og HJ Hansen investeret i nye sorteringsanlæg, der skal øge genbrug af elektronik med op til en faktor 3 i forhold til den allerede skete stigning i genbruget. Investeringen og business casen smuldre dog, hvis kommunerne fortsat kan dirigere de genbrugsegnede elektronikprodukter ind i de kommunale genbrugsbutikker i stedet. I forhold til processen bør det anføres, at indvendinger mod ordningen tilsyneladende alene kom fra kommunerne, og at ministeriet ikke i sin søgen af muligheder for at afhjælpe de anførte indvendinger har rakt ud til nogen erhvervsorganisationer. Hvilken branche ministeriet har inddraget, jf. side 20, er uvist. Vedrørende beskrivelse på side 10: Det fremgår af affaldsbekendtgørelsen § 51, at ”Kommunalbestyrelsen skal sikre, at affald, som ikke er egnet til forbrænding, ikke forbrændes.” Forbrændingsegnet affald defineres i bekendtgørelsens § 3, nr. 19: ”Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter ikke: a) Affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde. b) Affald, der efter lovgivningen, herunder et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen, skal indsamles eller anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering eller som konkret anvises til materialenyttiggørelse eller anden behandling, herunder deponering.” Man kunne således godt hævde, at reglerne allerede lagde op til, at kommunalbestyrelsen, som ejer af langt hovedparten af landets affaldsforbrændingsanlæg, allerede havde en forpligtelse til at sikre en modtagekontrol i hvert fald på de kommunale anlæg. Det medgives dog som beskrevet, at en sådan kontrol ikke finder sted, hvorfor det måske er en udmærket ting at få en meget eksplicit legal forpligtelse til at udføre en sådan kontrol. Vedrørende pkt. 3.1.2.1.: Det er helt afgørende, at kontrollen bliver udført ensartet på tværs af alle affaldsforbrændingsanlæg. Det er således helt centralt, at Miljøstyrelsen tilvejebringer et klart grundlag for kontrollen i form af bekendtgørelser, vejledninger og fotodokumentation som anlæggene skal udføre kontrollen på baggrund af. Det er helt afgørende at kontrollen bliver så ens som muligt og så uafhængig af den konkrete medarbejder som muligt. Der bør ligeledes tilvejebringes en national guideline i udførelse af kontrollen, hvilke oplysninger der skal efterspørges og hvilke oplysninger, der skal indberettes til Miljøstyrelsen. Som udgangspunkt skal der ikke efterspørges oplysninger, som ikke skal indberettes videre til Miljøstyrelsen. Det er udmærket, at der er en mulighed for udførelse af kontrol ved begrundet mistanke. Der bør dog ske en registrering og indberetning af alle kontroller foretaget efter begrundet mistanke, således at Miljøstyrelsen får en mulighed for at rette op på eventuelle skævheder i vurderingen mellem anlæggene. Vedrørende erhvervsøkonomiske omkostninger side 23: Vurderingerne ses alene at tage højde for omkostningerne på forbrændingsanlæggene og ikke omfatte de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger hos virksomhederne. Der har godt nok også hidtil været kontrol af ca. 5 % af læssene, men indholdet af kontrollen er betydeligt mere omfattende og hele opfølgningen hos virksomhederne i forhold til efterfølgende at skulle dokumentere overfor Miljøstyrelsen hvad læsset bestod af, hvor det kom fra og hvorfor det var forbrændingsegnet og ikke egnet til materialeudnyttelse er fraværende fra opgørelsen. En eventuel gebyrbetaling er heller ikke opgjort. Vedrørende afsnit 3 side 28: Det kan ikke lægges til grund, at der er overlap mellem usolgte forbrugerprodukter og affald egnet til materialenyttiggørelse. Ydermere er opfølgningen på for meget affald til materialenyttiggørelse og opfølgningen vedrørende usolgte forbrugerprodukter væsensforskellig, så der er et klart behov for, at forbrændingsanlæggene eksplicit skal kontrollere for begge dele og indberette begge dele eksplicit. Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står ARI til rådighed. Med venlig hilsen Niels Bukholt Side 1 af 1 Miljøministeriet, Departementet Frederiksholms Kanal 1220 København K Att.: mim@mim.dk Høringafudkasttillovforslagomstyrketaffaldstilsynm.v. Miljøministeriet har udsendt udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) i høring, J. nr. 2023-9870. Generelle bemærkninger Biogas Danmark hilser de politiske aftaler om et styrket affaldstilsyn velkommen. Biogasbranchen håndterer store mængder restprodukter fra husholdninger, industri og landbrug og sikrer herigennem recirkulering og genanven- delse af store mængder næringsstoffer samt tilbageførsel af kulstof til jorden til gavn for klimaet, vandmiljøet, jor- dens frugtbarhed m.v. Kommunernes uensartede klassificering og dermed forskellige krav og regler på tværs af kommunegrænser har gennem mange år været en stor udfordring. Derfor hilser Biogas Danmark det særdeles velkomment, at denne vigtige opgave samles i Miljøstyrelsen. Biogas Danmark støtter også, at affaldstilsynet skal være risikobaseret. Det er her særdeles vigtigt at være op- mærksom på, at store voluminer ikke i sig selv er et risikoelement, hvis der er tale om affald med meget lav risiko for indhold af miljøskadelige stoffer. Specifikke bemærkninger Det fremgår af afsnit 3.1.1.2 (Affaldsbekendtgørelsen), at ”Ved genanvendelse forstås enhver nyttiggørelsesopera- tion, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer og stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omfor- arbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer.” Biogas Danmark er enig i, at anvendelse af materialer til brændsel eller opfyldning ikke er en genanvendelse. Ved håndtering af organiske restprodukter i biogasanlæg genereres vedvarende energi samtidig med det sikres, at næ- ringsstofferne recirkuleres og genanvendes og kulstof recirkuleres til gavn for jordens dyrkningskvalitet, klimaet m.v. Biogas Danmark finder derfor det i ovennævnte afsnit bør præciseres, at der godt kan ske en energiudnyttelse samtidig med, der sikres en genanvendelse. Med venlig hilsen Bruno Sander Nielsen 2724 5967 bsn@biogas.dk C.c.: cbrei@mim.dk og signe@mim.dk Biogas Danmark Axeltorv 3 1609 København V 20. august 2024 -- AKT 667122 -- BILAG 2 -- [ Biogas Danmark 24 08 20 Høringssvar vedr styrket affaldstilsyn ] -- Genvindingsindustrien – GI Slotsholmsgade 1 1216 København K www.genvindingsindustrien.dk info@genvindingsindustrien.dk Side 1/4 Miljøministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K Journalnummer – 2023-9870 Genvindingsindustriens høringssvar til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter m.v.) Genvindingsindustrien takker for fremsendelse af udkastet til høringen. Af nedenstående fremgår Genvindingsindustrien bemærkninger til lovforslaget, flere af punkterne nævnt er tilsvarende høringssvaret fra Dansk Erhverv. Modtagekontrol på forbrændingsanlæg Genvindingsindustrien støtter op om øget modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæggene, som skal medvirke til at affald, der kan genanvendes ikke forbrændes. Det er et skidt på vejen mod en mere cirkulær økonomi. I forhold til hvad der er praktisk muligt, er Genvindingsindustrien glade for, at der i de fleste tilfælde vil være tale om administrative afvisninger, hvor affaldet bliver brændt, da det ikke er muligt at tage det retur. Den forslået regulering sikrer på mange områder en indsats, der er til gavn for miljøet, men på flere områder mener Genvindingsindustrien, at der er behov for tilpasning, hvilket fremhæves i punkterne herunder. Den forslået regulering vil i høj grad været bundet op på den vejledning, der allerede er annonceret, er på vej, derfor er der også enkelte bemærkninger til indhold i vejledningen. Restfraktion fra sortering til genanvendelse skal ikke tages i modtagekontrollen I henhold til den forslået regulering skal forbrændingsanlæg afvise læs, der indeholder mere affald egnet til materialenyttiggørelse end en nærmere fastsat grænse. Afvisningen skal ske på baggrund af en visuel vurdering efterfulgt af en egentlig klassificering af Miljøstyrelsen. I mange tilfælde kan overstående proces give et retvisende billede af sammensætningen af et læs, men ikke i alle. I Genvindingsindustrien ser vi en særlig udfordring, når affaldet kommer fra affaldsbehandlingsanlæg. Her sorteres affaldet til henholdsvis genanvendelse og en rest fraktion til forbrænding. Ved en visuel vurdering og efterfølgende klassificering ud fra billeder, kan den andel der går til forbrænding nemt blive anset som egnet til genanvendelse. Det kan f.eks. være et læs kun med beskidt pap eller sorteret plastik, som ikke kan genanvendes. I Genvindingsindustrien ser vi det som særligt problematisk, hvis restfraktionen efter sortering skal undergå samme modtagekontrol, som forbrændingsegnet affald der kommer direkte fra affaldskilden. Når det har undergået sortering på et anlæg, har man lige præcist taget stilling til, hvad der kan genanvendes, og hvad der ikke kan. For plastik har Miljøstyrelsen tidligere vurderet at op mod 54 procent af det indsamlet husholdningsplast ikke kan genanvendes. Derfor kan der forventes store mængder plast til forbrændingsanlæggene fra sortering af plastaffald, men problemstillingen vil også være relevant for andre affaldstyper. -- AKT 667122 -- BILAG 2 -- [ Genvindingsindustriens høringssvar til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse _ St… -- Genvindingsindustrien – GI Slotsholmsgade 1 1216 København K www.genvindingsindustrien.dk info@genvindingsindustrien.dk Side 2/4 Hvis vi skal sikre forsat sortering af affald i Danmark, og hvis vi ikke ønsker at eksportere affald til forbrænding, så er der behov for at finde en løsning som sikrer, at affaldsbehandlere ikke skal være bekymret for at sende restfraktion efter sortering til forbrænding i Danmark. Der er behov for, at der i lovbemærkningerne indskrives, at der i den videre udmøntning skal tages højde for, at affald der har undergået en sortering ved godkendte affaldsbehandlere skal sikres rimelig adgang til affaldsforbrændingsanlæg uden risiko for at blive taget i modtagekontrollen. Vi bidrager fra Genvindingsindustrien gerne med konkrete løsninger i forhold til den videre udmøntning. Vejledning for tilsyn ved affaldsbehandlingsanlæg En afvisning ved forbrændingsanlæggene kan medføre fysisk tilsyn ved virksomheden hvorfra affaldet stammer. I mange tilfælde vil tilsynet finde sted ved en virksomhed, der ved kilde har sorteret affaldet som forbrændingsegnet. Men stammer affaldet fra affaldsbehandlingsanlæg, for eksempel sortering, så er det en anden type tilsyn, der skal udføres. Genvindingsindustrien opfordrer til, at der udarbejdes en vejledning for disse tilsyn, så behandlingsanlæggene ved hvad der føres tilsyn med, og så tilsynsmyndigheden har retningslinjer for gennemførelse af tilsynet. Af vejledningen skal det bl.a. fremgår, hvad en rimelig frasorteringsgrad/tabsrate er for de enkelte affaldstyper. Selvom nogle ved kilden har antaget, at affaldet kunne genanvendes, er det ikke altid tilfældet. I forhold til fastsættelse af frasorteringsgraden/tabsraten kan man skelne til de tabsrater, der tidligere har været anvendt til at udregne reel genanvendelse i Miljøstyrelsens affaldsstatistik. Modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses Den forslået regulering ligger op til, at affaldsforbrændingsanlæg skal afvise affaldslæs, hvilket efter endelig klassificering ved Miljøstyrelsen, kan føre til tilsyn. Når det er en indsamlingsvirksomhed der afleverer affaldet til forbrændingsanlægget, skal tilsynet ske ved indsamlingsvirksomheden. Selvom indsamlingsvirksomheden overtager ansvaret for affaldet, så er der flere grunde til, at det ikke er hensigtsmæssigt at tilsynet gennemføres ved dem. Indsamlingsvirksomhederne indsamler affald og har som oftest ikke yderligere sortering af forbrændingsegnet affald, før det køres til forbrænding. Derfor vil det være begrænset, hvad der kan føres tilsyn med i forhold til affaldstilsynet. Der kan føres tilsyn med, om indsamlingsvirksomheden sorterer det affald, der fremkommer på deres egen adresse korrekt, men det vil kun være en meget lille andel, af det affald de køre til forbrænding. Tilsynet vil derfor have begrænset effekt. Derudover har indsamlingsvirksomheden ingen myndighed overfor de affaldsproducerende virksomheder. Det er Miljøstyrelsen og kommunerne, der er ansvarlige i forhold til affaldstilsyn ved de affaldsproducerende virksomheder. Indsamlingsvirksomheden kan afvise at medtage affaldet og vejlede deres kunder, men de kan ikke føre tilsyn og pålægge de affaldsproducerende virksomheder at ændre praksis. Samlet medvirker det til, at modtagekontrol for indsamlingsvirksomheder skal tilpasses for at sikre optimal effekt. Genvindingsindustrien forslår, at der skal gennemføres modtagekontrol med affaldslæs fra indsamlingsvirksomheder, men i stedet for at føre tilsyn ved indsamlerne, skal indsamlerne bidrage med viden om, hvilke virksomheder affaldet kommer fra, hvorefter der kan Genvindingsindustrien – GI Slotsholmsgade 1 1216 København K www.genvindingsindustrien.dk info@genvindingsindustrien.dk Side 3/4 føres tilsyn ved de pågældende virksomheder. Da indsamlerne ofte indsamler fra flere affaldsproducerende virksomheder i samme læs, kan de ikke sige præcist, fra hvilken virksomhed affaldet stammer fra, men de skal hjælpe med at identificere det bedst muligt. Høj grænseværdi for at et affaldslæs indeholder for meget affald egnet til materialenyttiggørelse Det fremgår af lovforslaget ”at der påtænkes fastsat en grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne”. Genvindingsindustrien opfordrer til, at der i første omgang fastsættes en høj grænseværdi. En høj grænseværdi skal i denne forbindelse fastsættes ud fra to parametre. Den første parameter er, at grænseværdien skal fastsættes så højt, at der kun indberettes så mange kontroller til Miljøstyrelsen, som det er muligt at gennemføre tilsyn med. Indberettes der mange flere afviste læs, end det kan gennemføres tilsyn med, bliver det et ineffektivt system, der ikke giver den ønskede effekt. En høj grænseværdi vil ligeledes sikre at det er de læs, der er dårligst sorteret der bliver ramt. Den anden parameter er, at en høj grænseværdi skal sikre, at færre læs bliver afvist, hvor der efterfølgende er tvivlsspørgsmål i forhold til, om der er en betydelig mængde affald egent til materialenyttiggørelse. Forbud mod destruktion af usolgte produkter Genvindingsindustrien støtter op om tiltag, der reducerer mængder af affald, der går til destruktion. Med kravet følger også et øget dokumentationskrav. Data får fremadrettet større betydning, hvilket Genvindingsindustrien også støtter op om, det er dog vigtigt at kravene til dokumentation er er mulige at efterleve. Genanvendelsesvirksomhederne har ikke mulighed for at give data for den enkelte virksomheds tekstilmængder. For at udnytte effekten ved stordrift kan mængderne for de forskellige virksomheder ikke rentabelt holdes adskilt. Det vil dermed være data for gennemsnitsbetragtninger, der kan angives. Ophævelse af bemyndigelse til regulering af genbrugsområder på kommunale genbrugspladser Med begrundelsen at bemyndigelserne ikke forventes anvendt, giver det mening at ophæve dem. Genvindingsindustrien ønsker, at gøre opmærksom på nogle af de uhensigtsmæssigheder det medfører, at den politiske intention ikke gennemføres. Både i Miljøministeriet og Klima, energi og forsyningsministeriet opfordrer vi til, at det genovervejes, hvad der er muligt i forhold til den politiske intention. Behov for en særlig indsats for kommunale genbrugsbutikker Genvindingsindustrien så reguleringen som en mulighed for at sikre, at kommunerne ikke påtager sig opgaver, som helt naturligt ligger ved private aktører. Det gør sig særligt gældende for drift af kommunale genbrugsbutikker. Reguleringen ville fastsætte regler for, hvordan kommunerne skulle afsætte genbrugsgenstande, det er der nu forsat ingen regulering for. Det betyder, at der ingen hindring er for, at kommunerne kan afsætte indsamlet genbrugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker. Med beslutningen om at droppe gennemførelsen af reguleringen opfordre Genvindingsindustrien på det kraftigste til at se nærmere på reguleringen af kommunale genbrugsbutikker. Der er frivillige, private og velgørende som udfører samme type opgave, men det er på ulige Genvindingsindustrien – GI Slotsholmsgade 1 1216 København K www.genvindingsindustrien.dk info@genvindingsindustrien.dk Side 4/4 konkurrencevilkår, da de ikke kan være sikre på adgang til genstande fra de kommunale genbrugspladser. I forbindelse med behandling af ændringer til miljøbeskyttelsesloven L 153 Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn blev det besluttet, at der skulle gennemføres en analyse af, om kommunerne i overensstemmelse med statsstøttereglerne kan finansiere underskud fra salg af genbrugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker. Denne analyse bør som minimum gennemføres hurtigst muligt. Med venlig hilsen Marianne Ladekarl Thygesen Sekretariatschef, Genvindingsindustrien
Bilag - Høringsnotat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/1/2914872.pdf
Høringsnotat Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser vedrørende etablering af genbrugsområder på genbrugspladser) Lovforslaget blev sendt i høring den 18. juni 2024, og der var frist for høringssvar den 22. august 2024. Høringsparter Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget 15 høringssvar fra organisationer, foreninger, virksomheder og offentlige myndigheder: ARC ARI - Affalds- og Ressourcecenter Brancheforeningen Cirkulær Biogas Danmark Dansk Erhverv Dansk Mode & Tekstil DTL - Danske Vognmænd Biogas Danmark Forbrugerrådet Tænk Frederiksberg Kommune Genvindingsindustrien International Transport Danmark (ITD) Isobro Kommunernes Landsforening (KL) Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Læsning af høringsnotatet Høringssvarene og høringsnotat kan ses på Høringsportalen ved fremsættelse af lovforslaget. Gennemgangen af høringssvarene og Miljø- og Ligestillingsministeriets bemærkninger hertil er samlet tematisk i tre overordnede temaer; For det første det styrkede affaldstilsyn, for det andet ecodesignforordningen vedrørende forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og for det tredje genbrugshjørner. Dernæst er svar og bemærkninger delt i nummererede emner for hvert tema. Til sidst i høringsnotatet findes et opsamlingspunkt til de bemærkninger, som har mere generel karakter. Det styrkede affaldstilsyn Høringssvar omhandlende det styrkede affaldstilsyn, har berørt følgende emner: 1. Bemærkninger om hvilke anlæg, der er omfattet Offentligt L 38 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 2 2. Bemærkninger vedrørende grænsen for indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse 3. Bemærkninger vedrørende kontrollen med affaldslæs 4. Bemærkninger vedrørende afvisningen af affaldslæs 5. Bemærkninger vedrørende underretning 6. Bemærkninger vedrørende indberetning Ad 1 Bemærkninger om hvilke anlæg, der er omfattet Brancheforeningen Cirkulær mener, at der skal være en klarere afgrænsning af, hvilke typer af affaldsbehandlingsanlæg der skal udføre modtagerkontrol, og i hvilket omfang. Kommunernes Landsforening bemærker, at det er vigtigt, at det er tydeligt i lovforslaget og i bemærkninger, hvilke affaldsbehandlingsanlæg der er tale om. Det bemærkes, at der i lovforslaget står at, det drejer sig om affaldsbehandlingsanlæg der behandler affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, mens der i bemærkningerne alene står affaldsbehandlingsanlæg. Miljø- og Ligestillingsministeriet har tilrettet lovforslaget, så det foreslås at der fastsættes bredere bemyndigelsesbestemmelser, således at affaldsbehandlingsanlæg er omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen. Lovbemærkningerne er præciseret vedr. beskrivelsen af udmøntningen af reglerne bl.a. på henholdsvis affaldsforbrændingsanlæg og genanvendelsesanlæg. Bemærkninger giver ikke anledning til øvrige ændringer. Ad 2: Bemærkninger vedrørende grænsen for indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse ARC bemærker, at det kan være vanskeligt for anlæggene at vurdere, hvorvidt affaldet ville være egnet til materialenyttiggørelse. Det er derfor vigtigt, at Miljøstyrelsens vejledning er udførlig og forholder sig indgående til typiske eksempler, samt at Miljøstyrelsen er tilgængelig ved behov for vejledning. ARI bemærker, at det ikke kan lægges til grund, at der er overlap mellem usolgte forbrugerprodukter og affald egnet til materialenyttiggørelse. Ydermere er opfølgningen på for meget affald til materialenyttiggørelse og opfølgningen vedrørende usolgte forbrugerprodukter væsensforskellig, så der er et klart behov for, at forbrændingsanlæggene eksplicit skal kontrollere for begge dele og indberette begge dele eksplicit. Dansk Erhverv opfordrer til at der fastsættes en lempelig grænseværdi ud fra to parametre; Den første parameter er at grænseværdien skal fastsættes så højt, at der kun indberettes så mange kontroller til Miljøstyrelsen, som det er muligt at gennemføre tilsyn med. Indberettes der mange flere afviste læs, end det kan gennemføres tilsyn med, bliver det et ineffektivt system, der ikke giver den ønskede effekt. En høj grænseværdi vil ligeledes sikre at det er de læs der er dårligst sorteret der bliver ramt Dansk Mode & Tekstil opfordrer til dialog om fastsættelsen af grænseværdien for et affaldslæs indehold af affald egnet til materialenyttiggørelse, så denne afspejler virksomhedernes virkelighed. 3 Danske Vognmænd mener, at der som støtte for den visuelle kontrol og som vejledning fastlægges en grænse for indhold af genanvendelige fraktioner til vurdering af, om et læs skal afvises. Danske Vognmænd mener, at grænsen bør lægges på et forholdsvist lempeligt niveau, der kan skærpes gradvist. Forbrugerrådet Tænk opfordrer tilsynet til at være opmærksom på kontaminering, herunder hvor kontaminering sker ved indsamlingsleddet for at undgå, at affald sendes nedad i affaldshierarkiet. Frederiksberg Kommune opfordrer til, at der fastsættes fælles retningslinjer for, hvornår et affaldslæs skal afvises, og at det som minimum fremgår af de forskellige retningslinjer for modtagerkontrol, hvilke materialer der er genanvendelige, hvilke grænser der er for indhold af genanvendeligt affald pr. affaldslæs, samt hvordan mængden af genanvendeligt affald i et affaldslæs vurderes. Genvindingsindustrien opfordrer til, at der i første omgang fastsættes en lempelig grænseværdi for, hvornår et affaldslæs indeholder for meget affald egnet til materialenyttiggørelse, og denne skal fastsættes så grænseværdien er så høj, at der kun indberettes så mange kontroller til Miljøstyrelsen, som det er muligt at gennemføre tilsyn med. Opfordrer endvidere til, at der udarbejdes en vejledning for tilsyn ved virksomheder, af vejledningen skal det bl.a. fremgå, hvad en rimelig frasorteringsgrad/tabsrate er for de enkelte affaldstyper. ITD mener at der så vidt muligt bør fastsættes en vejledende grænse/tolerance for, hvor meget affald egnet til materialenyttiggørelse, der vil medføre, at et læs affald afvises af et forbrændingsanlæg. ITD hilser Miljøstyrelsens kommende vejledning om modtagekontrol og grænse for, hvor meget affald der er egnet til materialenyttiggørelse, velkommen. Vejledningen forventes anvendt af indsamlingsvirksomhed, som vil vejlede sine kunder om korrekt sortering af deres affald. ITD hilser guideline med billeder, tilgængeliggjort på mst.dk, velkommen, samt udtrykker tilfredshed med, at den kan blive central i forhold til eventuelle tvister mellem anlæg og indsamler/transportør/producent ved afvisning af et læs affald. Kommunernes Landsforening bemærker, at grænsen for, hvornår et affaldslæs indeholder for meget genanvendeligt affald, skal fastsættes med omtanke for, at der kan være situationer, hvor det samlede læs er ødelagt pga. fejlsortering, eller omvendt, hvor en mindre andel er fejlsorteret, men stadig kan udsorteres. Det er vigtigt, at der med den nye kontrol følger en vejledning, der er anvendelig for anlæggene, når de fremadrettet skal føre kontrol. Grænsen bør fastsættes overordnet, og fysisk afvisning bør ske, hvis det samlede læs er egnet til materialenyttiggørelse, eller hvis det er proportionelt at sende affaldslæsset til udsortering. Københavns Kommune bemærker, at der vil være behov for ensartede retningslinjer og vejledning til affaldsbehandlingsanlæggene angående vurdering af indholdet af affaldslæsset. Endvidere foreslår Københavns Kommune, at der indføres krav om minimumstørrelse på neddelte affaldselementer. Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at der i affaldsbekendtgørelsen vil blive fastlagt de nærmere regler om modtagekontrol, samt at Miljøstyrelsen udarbejder en vejledning vedrørende modtagekontrol, samt at vejledningen vil blive sendt i ekstern høring. 4 Vejledningen vil bl.a. omhandle, hvor meget genanvendeligt affald der skal være i et affaldslæs, før det bør klassificeres som genanvendeligt. Vejledningen vil bl.a. tage højde for, at relativt små mængder vådt eller beskidt affald kan medføre, at fx pap- og papiraffald ikke kan genanvendes, hvormed hele affaldslæsset bedre egner sig til forbrænding. Andre affaldstyper såsom plast-, metal- og glasaffald kan i højere grad være tilsmudset med urenheder og fejlsorteringer uden at miste deres genanvendelige egenskaber. Da de fleste affaldslæs med restaffald må forventes i begrænset omfang at indeholde fejlsorteret affald, vurderes det hensigtsmæssigt med en bagatelgrænse, således at forbrændingsanlægget ikke pålægges at afvise affaldslæs, hvor et ikke uvæsentligt omfang affald egnet til materialenyttiggørelse af affaldet potentiel ville kunne genanvendes. Bemærkningerne har givet anledning til at slette en sætning, som kunne give et fejlagtigt indtryk af, at usolgte forbrugerprodukter altid vil være affald. Ad 3 Bemærkninger vedrørende kontrollen med affaldslæs ARC ser behov for en tæt og ensartet opfølgning fra MST, så det så vidt muligt sikres, at konkurrencen mellem anlæggene ikke betyder, at der nogle steder føres en mere lempelig kontrol. ARC understreger, at det er affaldsproducenternes ansvar, at deres affald er sorteret korrekt. Modtagekontrol hos affaldsforbrændingsanlæggene skal i denne forbindelse ses som en støtte til, at tilsynsmyndigheder kan sikre, at reglerne efterleves. ARI anfører, at det er afgørende, at kontrollen bliver udført ensartet på tværs af alle affaldsforbrændingsanlæg, hvorfor det er centralt, at MST tilvejebringer et klart grundlag for kontrollen i form af bekendtgørelser, vejledninger og fotodokumentation. ARI anfører endvidere, at der bør tilvejebringes en national guideline i udførelse af kontrollen, hvilke oplysninger der skal efterspørges og hvilke oplysninger, der skal indberettes til MST, og at der alene efterspørges oplysninger, som skal indberettes videre til MST. ARI foreslår, at lovforslaget forholder sig til behov for supplerende miljøtilsyn ift. affald, som ikke kan eller er egnet til kontrol på affaldsenergianlæg (især mhp. byggeaffald). ARI finder det problematisk, at lovforslaget ikke indeholder en dækkende beskrivelse af den samlede styrkelse af affaldstilsynet. ARI opfordrer til, at alt erhvervsaffald, herunder fra kommunale virksomheder, og al udførelse af affaldsindsamling uanset om den udføres af private eller kommuner skal følge de samme regler om registrering. ARI anbefaler, at dobbeltkontroller bør ophøre, så kommunerne ikke længere både kan fungere som konkurrenceudsat kommunal aktør og myndighed overfor både egne virksomheder (kommunale institutioner) og kunder samt konkurrenternes kunder. ARI påpeger, at lovforslaget fint angiver, at erhvervsaffaldet omfatter 74 % af alt affald, men det oplyses ikke, at det er kommunerne, som indsamler de sidste 26 %, og kører næsten halvdelen af dette affald til forbrænding, hvilket igen betyder, at næsten halvdelen af alt affald, som køres til forbrænding, kommer fra kommunerne og spørger om halvdelen af al affald til forbrænding virkelig skal undtages kontrol. ARI kritiserer at MIM trods indvendinger fra affaldsbranchen gennem flere ændringer af affaldsbekendtgørelsen har fastholdt, at anmeldelser af byggeaffald skal sendes til de enkelte kommuner og ikke ministeriet på trods af, at byggeaffald omfatter 43 % af al landets affald og ofte håndteres på tværs af kommunegrænser. Der bør ske en registrering og indberetning af alle kontroller foretaget efter begrundet mistanke, således at MST får en mulighed for at rette op på eventuelle skævheder i vurderingen mellem anlæggene. 5 Brancheforeningen Cirkulær: Ser vanskeligheder ved, at der lægges op til regler om, at "affaldsbehandlingsanlæg, skal sikre, at affaldet er ledsaget af oplysninger om affaldets indhold af usolgte forbrugerprodukter", da det i blandede læs ikke er muligt at se, om der er usolgte forbrugerprodukter. De foreslår en anden formulering, der i højere grad lever op til, hvad der er praktisk muligt. Mener, at det er vigtigt, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til opfølgning og tilsyn på modtagne indberetninger. Spørger om det er rigtigt forstået, at omkostninger til tilsynsarbejdet ikke er medregnet i de økonomiske konsekvenser, fordi de skal gebyrfinansieres samt om de vurderede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet alene er for forbrændingsanlæggene. Påpeger, at for anlæggene vil det estimerede tidsforbrug til indberetning forudsætte, at vi finder en IT-løsning, som passer til de IT- systemer som allerede i dag anvendes til styring og indberetning ved modtagekontrol. Dansk Erhverv foreslår, at det indskrives i bemærkningerne til lovforslaget, at affald der har undergået en sortering ved godkendte affaldsbehandlere skal sikres rimelig adgang til affaldsforbrændingsanlæg uden risiko for at blive afvist i modtagekontrollen. Det skyldes, at Dansk Erhverv ser en udfordring i, at affald sorteret til forbrænding ved visuel vurdering nemt kan blive anset som egnet til genanvendelse. Det kan f.eks. være et læs kun med beskidt pap eller sorteret plastik, som ikke kan genanvendes. Dansk Erhverv nævner, at Miljøstyrelsen for plastik tidligere har vurderet at op mod 54 procent af det indsamlet husholdningsplast ikke bliver genanvendt. Derfor kan der forventes store mængder plast til forbrændingsanlæggene fra plastsorteringsanlæg, men problemstillingen vil også være relevant for andre affaldstyper. Dansk Erhverv opfordrer til, at der indføres kontrol ved anlæg for neddeling, fordi vurdering af indholdet af et affaldslæs efter neddeling ved visuel kontrol er stort set umuligt. Dansk Erhverv foreslår, at indsamlingsvirksomheder forpligtes til at bidrage med viden om, hvilke virksomheder affaldet, som indsamlingsvirksomhederne har indsamlet, kommer fra, hvorefter der kan føres tilsyn ved de pågældende virksomheder. Danske Vognmænd mener, at indsatsen skal rettes mod den samlede modtagelse af affald til forbrænding, og dvs. både erhvervs- og husholdningsaffald samt importeret affald til forbrænding. Danske vognmænd gør opmærksom på, at kontrol med overvågningsbilleder af aflæsning i siloen kan være udfordrende, da nogle fraktioner kan være vanskelige at bedømme ud fra overvågningsbilleder. Danske Vognmænd ønsker at slå fast at affaldsindsamlerne ikke har direkte indflydelse på, om affaldsproducenterne overholder reglerne. Danske Vognmænd mener, at det er afgørende, at affaldsproducenterne får tilskyndelse til at sortere korrekt, og i den forbindelse må det fortsat være en myndighedsopgave at føre et tilstrækkeligt affaldstilsyn hos affaldsproducenterne. Danske Vognmænd mener, at opfølgende affaldstilsyn udelukkende skal anvendes, hvor det giver mening med henblik på at forebygge fejlsortering og undgå at genanvendeligt affald sendes til forbrænding, og at det i mange tilfælde ikke vil være hensigtsmæssigt at gøre hos en affaldsindsamler, men derimod affaldsproducenten, der er årsagen til, at læsset blev afvist. DTL foreslår i stedet, at affaldsindsamlere gennem sin kundekontrakt søger en dialogbaseret opfølgning over for affaldsproducenter, og at det fortsat må være en myndighedsopgave at foretage affaldstilsyn hos affaldsproducerende virksomheder. Forbrugerrådet Tænk er bekymret for, at affaldsbehandlingsanlæg har incitament til at modtage affald, som burde afvises, for at udfylde kapacitet på anlægget eller for at modtage renere fraktioner, der letter genanvendelsesprocesserne. 6 Frederiksberg Kommune: Appellerer til, at Miljøstyrelsen udfører fysiske tilsyn med, hvordan affaldsbehandlingsanlæggene udfører deres modtagerkontrol, og hvilken kvalitet kontrollen har. Genvindingsindustrien bemærker, at der er en særlig udfordring ved, at afvisning skal ske på baggrund af en visuel vurdering efterfulgt af en egentlig klassificering af MST, når affaldet kommer fra affaldsbehandlingsanlæg, da den andel der går til forbrænding nemt kan blive anset som egnet til genanvendelse på billeder. Bemærker endvidere, at det er særligt problematisk, hvis restfraktionen efter sortering skal undergå samme modtagekontrol, som forbrændingsegnet affald der kommer direkte fra affaldskilden. Mener, at der er behov for, at der i lovbemærkningerne indskrives, at der i den videre udmøntning skal tages højde for, at affald der har undergået en sortering ved godkendte affaldsbehandlere skal sikres rimelig adgang til affaldsforbrændingsanlæg uden risiko for at blive afvist i modtagekontrollen. ITD er bekymret for de øgede omkostninger, som den øgede kontrol kommer til at medføre for erhvervslivet. ITD er derfor fortalere for en risikobasereret kontrol, hvor ressourcerne til kontrol bruges på risikovirksomheder og dermed giver effektive resultater og mindre forbrænding. ITD ønsker et overblik over tilsynet med affaldsstrømmene i Danmark, omkostningerne til tilsyn, kontrol og overvågning og gevinsten herved med henblik på at nedjustere kontroltrykket på 5 procent. Vurderer anlægget, at en indsamlingsvirksomhed eller affaldsproducent har overtrådt reglerne, kan anlægget indberette og ”sanktionere” virksomheden med et gebyrbelagt affaldstilsyn fra henholdsvis kommune eller Miljøstyrelsen. ITD mener, at det af vejledningen bør fremgå, hvordan indsamlingsvirksomhedens, transportørens eller affaldsproducentens retssikkerhed sikres i forbindelse med leveringen af forbrændingsegnet affald. Indsamlingsvirksomheder eller affaldsproducenter bør sikres dokumentation for anlæggets accept af affaldet, inden ”bevismaterialet” blandes med andre leverandørers affald eller brændes. ITD bemærker endvidere at den opfølgende kontrol ude i virksomheden bør ske hurtigst muligt efter kontrollen på forbrændingsanlægget. Københavns Kommune påpeger, at der er begrænsninger ved stikprøvekontroller og har erfaring med også at rette stikprøvekontroller mod affald egnet til materialenyttiggørelse, og påpeger desuden, at brug af kamera til at identificere fejlsorteringer stiller store krav til kvalitet af udstyr, og at det skal sikres, at der stilles ensartede krav til anlæggene og affaldsproducenterne. Desuden vil det understøtte målet, hvis anlæggene har ensartede retningslinjer for fastsættelse af gebyrer for kontrol af affald, som i øvrigt bør afspejle udgifterne ved korrekt behandling af affaldet. Opfordrer til, at udmøntningen af lovforslaget understøtter fysisk afvisning fremfor administrativ afvisning således, at det sikres at fejlsorteringer ikke tilføres selve forbrændingskedlen. Opfordrer til, at der stilles krav om egentlige stikprøveanlæg, så fejlsorteret affald kan omdirigeres til sortering. Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at lovforslaget indeholder bemyndigelsesbestemmelser, som drejer sig om modtagekontrol på affaldsbehandlingsanlæg. Høringssvar der går udover de bemyndigelser, der etableres vedrørende modtagekontrollen, behandles ikke i nærværende høringsnotat. Der vil i affaldsbekendtgørelsen vil blive fastlagt nærmere regler om modtagekontrol. Miljøstyrelsen udarbejder en vejledning vedrørende modtagekontrol, som vil blive sendt i 7 ekstern høring. Vejledningen vil bl.a. adressere grænsen for indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse. Miljø- og Ligestillingsministeriet gør opmærksom på, at det påtænkes at fastsætte regler om, at kontrollen skal udføres på minimum 5 procent af de affaldslæs, der modtages ugentligt. Det påtænkes endvidere at fastsætte, at anlæggene herudover skal føre kontrol ved konkret begrundet mistanke. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det er nødvendigt med fleksibilitet vedr. måden affaldsbehandlingsanlæggene kontrollerer et affaldslæs. Det er for eksempel ikke alle affaldsbehandlingsanlæg, der har mulighed for at sprede et affaldslæs ud på gulv. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker til kommentar vedrørende fastsættelse af gebyr for modtagekontrol, at der ikke er hjemmel til, at modtagekontrollen skal finansieres af et gebyr for kontrol med affald. I alt vurderes de nye krav til virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg, ikke at udgøre nogle større erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet kontrollen kan udføres i forbindelse med allerede pålagt modtagekontrol, og kravene til stikprøvekontrollen overstiger ikke kravene til modtagekontrollen. Miljø- og Ligestillingsministeriet mener, at det er væsentligt, at de virksomheder, der er ansvarlige for det affaldslæs, der sendes til et affaldsforbrændingsanlæg, er omfattet af affaldstilsyn. Når indsamlingsvirksomheder får overdraget ansvaret for affald, er de dermed også ansvarlige for det af indsamlingsvirksomhedens tilkørte affaldslæs. Regler vedr. overdragelse af ansvar for affald til indsamlingsvirksomheder, henhører til Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer. Ad 4 Bemærkninger vedrørende afvisning ARC mener, at muligheden for at give en administrativ afvisning udvander det konkrete, og risikerer at føre til misforståelser eller anklage om greenwashing. ARC foreslår derfor, at udtrykket administrativ afvisning i stedet beskrives som en indberetning om indhold af affald, der potentielt var egnet til materialenyttiggørelse. ARC foreslår endvidere at affald, der ved modtagekontrol på affaldsbehandlingsanlæg vurderes at være egnet til materialenyttiggørelse eller deponering, afvises og umiddelbart ledsages af en myndighedsanvisning til sortering eller anden egnet behandling. ARC forventer, at anlæggenes vurderinger i nogle tilfælde vil blive påklaget, og der vil være utilfredshed og evt. klage over anlæggets vurdering, der påfører den affaldsansvarlige omkostninger til tilsyn. ARC mener, at det bør gøres udtrykkeligt, at anlægget – forudsat at reglerne er fulgt - ikke kan gøres ansvarlige for den affaldsansvarlige virksomheds omkostninger - hverken direkte eller indirekte. Endvidere anser ARC det for essentielt, at afvisninger resulterer i en reelt styrket tilsynsindsats over for virksomheder, hvorfra der afvises affald. ARC mener, at den manglende bemyndigelse vedr. afvisning på forbrændingsanlæg indirekte kan fremme aflevering til forbrænding frem for genanvendelse. ARC forstår på baggrund af dialog på høringsseminar den 27. juni 2024 forslaget sådan, at den nævnte forskel mellem affaldsenergianlæg og genanvendelsesanlæg ikke er tilsigtet. Hvis det imidlertid fastholdes, at afvisningen kun gælder for genanvendelsesanlæg, ønskes præciseret om usolgte forbrugerprodukter bestående af affald egnet til materialenyttiggørelse skal afvises. For at undgå at virksomheder bliver "kastebold" mellem anlæg, foreslås det, at det tydeliggøres, at MST er bemyndiget til at klassificere affald som 8 forbrændingsegnet, hvis affaldet kan modtages på affaldsenergianlæg uden tekniske eller miljømæssige problemer, og der i praksis ikke er genanvendelsesmuligheder. ARI mener, at der er behov for klare rammer om kontrollen og afvisningen af usolgte forbrugerprodukter, og i nr. 1, stk. 9 bør afvisning på forbrændingsanlæg også eksplicit omfatte usolgte forbrugerprodukter. Frederiksberg Kommune foreslår, at i de tilfælde, hvor der sker en fysisk afvisning af affald, at Miljøstyrelsen prioriterer at komme med udmeldinger om, hvordan affaldslæssene skal håndteres, således at en afvist transport ikke afleveres på et andet anlæg, men køres til sortering på et anlæg, der kan håndtere det. Genvindingsindustrien mener, at det er uhensigtsmæssigt at der føres tilsyn med indsamlingsvirksomheden, hvis et læs affald afvises, da indsamlingsvirksomhederne som oftest ikke yderligere sorterer forbrændingsegnet affald, før det køres til forbrænding, og fordi de ikke har myndighed overfor de affaldsproducerende virksomheder. ITD støtter op om bemyndigelsen til at fastsætte regler om forbrændingsanlæggenes pligt til at afvise affaldslæs, der indeholder en vis mængde affald egnet til materialenyttiggørelse og affaldsbehandlingsanlæggenes (genanvendelse) pligt til at afvise affald, som er usolgte forbrugerprodukter. Københavns Kommune opfordrer til, at der ved udmøntningen fastsættes krav til at affaldsbehandlingsanlæg etablerer egentlige stikprøveanlæg, så fejlsorteret affald kan omdirigeres til sortering, fremfor at affaldslæsset bliver forbrændt efter en administrativ afvisning. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der er lavet ændringer i lovforslaget, og at der foreslås en bemyndigelseshjemmel, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om modtagelsen af affald hos virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, herunder regler om virksomhedernes forpligtelser til at: 1) kontrollere affaldets indhold, 2) afvise modtagelsen af visse typer affald, 3) underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om foretagne kontroller, og 4) indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden. Bemærkninger giver i øvrigt ikke anledning til ændringer. Ad 5 Bemærkninger vedrørende underretning Brancheforeningen Cirkulær bemærker, at der i lovforslaget anvendes begrebet ”underretning” af både affaldstilsynsmyndighed, affaldsproducent og affaldsindsamler. Samme begreber bør anvendes i bemærkningerne, hvor der enkelte steder i stedet står ”indberetning” (side 22) eller ”kontakte” (side 30). Ligeledes er affaldsindsamler ikke nævnt ved underretning på side 30 og 31. Det er vigtigt, at affaldsindsamleren også nævnes som i lovforslaget. Det er sjældent, at anlæggene ved, hvem producenten er. Endelig bemærkes, at "forbrændingssiloen" side 16 bør ændres til "affaldssiloen". Danske Vognmænd bemærker, at proceduren for underretning af den pågældende affaldsindsamler ved afvisning af affaldslæs ved modtagerkontrol, og underretningen skal være hurtig, klar og være ledsaget af dokumentation for grundlaget for afvisningen. 9 Miljø- og Ligestillingsministeriet indskriver i bemærkningerne til lovforslaget, at underretning bør ske i forbindelse med afvisning, eller hurtigst muligt efter, og korrigerer hhv. kontakte og indberetning. Bemærkningerne giver ikke anledning til yderligere tilretning. Ad 6 Bemærkninger vedrørende indberetning Frederiksberg Kommune mener, at det ved en administrativ afvisning af et affaldslæs vil være effektivt, at Miljøstyrelsen udsteder et fejlsorteringsgebyr. Kommunernes Landsforening bemærker, at det bør fremgå tydeligt, hvem der er tilsynsmyndighed og hvornår. Endvidere bemærkes det, at det ikke fremgår tydeligt i lovforslaget, og det foreslås, at det skrives ind i § 48, stk. 10, at indberetning skal tilgå Miljøstyrelsen. Københavns Kommune oplyser om, at omkring 97 pct. af byggeaffaldet fra virksomheder i København - inden aflevering til forbrænding - neddeles på en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg. Derfor opfordres til, at der fastsættes regler om, at indsamlingsvirksomheder med forbehandlingsanlæg forpligtes til at afgive oplysninger svarende til de oplysninger, som forbrændingsanlæg skal indberette til brug for tilsynet. Uden regler om, at også indsamlingsvirksomheder skal indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden, er det ikke muligt for affaldstilsynsmyndigheden at føre tilsyn med de oprindelige affaldsproducenter. Grundlaget for kommunens fysiske tilsyn hos den oprindelige affaldsproducent kan – hvis indsamlingsvirksomheder tilpligtes af indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden - i stedet være oplysninger baseret på affaldsmodtagelsen på forbehandlingsanlægget. Imidlertid indeholder affaldsreglerne ikke hjemmel til, at kommunen (fremover Miljøstyrelsen) kan bede en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg, der har modtaget blandet byggeaffald, om dokumentation for, hvilken bygherre eller entreprenør, der har afleveret det blandede affald til virksomheden. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det vil fremgå tydeligt, hvilken myndighed der skal modtage indberetninger i de regler, som skal udmønte lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. Ecodesignforordningen Høringssvar omhandlende destruktion af usolgte forbruger produkter har berørt følgende emner: 1. Virksomheder, der er omfattet af reglerne 2. Produkter, der er omfattet af reglerne 3. Affaldsdefinitionen 4. Generelt Ad 1 Virksomheder, der er omfattet af reglerne 10 Forbrugerrådet Tænk mener, at mikro- og små virksomheder bør omfattes af forbuddet mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det er fastsat i ecodesignforordningen, hvilke virksomheder, der omfattes af destruktionsforbuddet. Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Ad 2 Produkter, der er omfattet af reglerne ARC bemærker, at det fremgår, at der sker bemyndigelse til at fastsætte regler for, at affaldsbehandlingsanlæg skal foretage kontrol og underrette affaldstilsynsmyndigheden om affaldets indhold af usolgte forbrugerprodukter. Imidlertid er det kun genanvendelsesanlæg, der skal afvise affald i form af usolgte forbrugerprodukter. ARC mener, at den manglende bemyndigelse vedr. afvisning på forbrændingsanlæg indirekte kan fremme aflevering til forbrænding frem for genanvendelse. ARC forstår på baggrund af dialog på høringsseminar den 27. juni 2024 forslaget sådan, at den nævnte forskel mellem affaldsenergianlæg og genanvendelsesanlæg ikke er tilsigtet. Hvis det imidlertid fastholdes, at afvisningen kun gælder for genanvendelsesanlæg, ønskes præciseret om usolgte forbrugerprodukter bestående af affald egnet til materialenyttiggørelse skal afvises. For at undgå at virksomheder bliver ”kastebold” mellem anlæg, foreslås det, at det tydeliggøres, at Miljøstyrelsen er bemyndiget til at klassificere affald som forbrændingsegnet, hvis affaldet kan modtages på affaldsenergianlæg uden tekniske eller miljømæssige problemer, og der i praksis ikke er genanvendelsesmuligheder. Det kan f.eks. vedrøre uhygiejnisk affald eller affald, der skal destrueres. Dansk Mode & Tekstil opfordrer til, at dette lovforslag vil være i overensstemmelse med undtagelserne, når de er fastlagte af Kommissionen. Forbrugerrådet Tænk mener, at alle produkter, der er egnet til forberedelse med henblik på genbrug, bør omfattes af forbuddet mod destruktion. Efterlyser et skærpet tilsyn med, at usolgte produkter ikke gøres uegnede til (for-)brug, så en eventuel usund forretningspraksis standses. Opfordrer til, at tilsynet er opmærksomt på incitamenter til at omgå forbuddet mod destruktion, så affaldshierarkiet opretholdes i alle led i værdikæden Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at hvis et affaldslæs indeholder usolgte forbrugerprodukter, som er egnet til materialenyttiggørelse, og affaldslæsset indholder en ikke uvæsentlig mængde affald egnet til materialenyttiggørelse, så vil affaldslæsset som udgangspunkt skulle afvises. Med lovforslaget foreslås bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det er fastsat i ecodesignforordningen, hvilke produkter, der omfattes af forbuddet mod destruktion. Ligeledes bemærkes det, at en forordning har direkte virkning, hvorfor de fastlagte undtagelser i forordningen, vil være de gældende. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Dog er der lavet ændringer i lovforslagets ordlyd, som nu omfatter alle affaldsbehandlingsanlæg, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om kontrol, afvisning, underretning og indberetning fsva. affaldsbehandlingsanlæg. 11 Ad 3 Affaldsdefinitionen Kommunernes Landsforening bemærker, at det fremgår, at usolgte forbrugerprodukter er omfattet af definitionen affald egnet til materialenyttiggørelse. Inklusionen af usolgte forbrugerprodukter under affald til materialenyttiggørelse giver en uklar lovgivning. Usolgte forbrugerprodukter bør ikke være affald, da det netop er forordningens formål at holde usolgte forbrugerprodukter på produktsiden og ikke på affaldssiden. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at hvis usolgte forbrugerprodukter er fundet i et affaldslæs, som skal undergå behandling på et affaldsbehandlingsanlæg, så vil det som udgangspunkt være affald egnet til materialenyttiggørelse, fordi indehaveren har agtet at skille sig af med produkterne som affald. Miljø- og Ligestillingsministeriet er dog enig i, at usolgte forbrugerprodukter altid vil være affald egnet til materialenyttiggørelse. Miljø- og Ligestillingsministeriet har derfor slettet formuleringer i lovforslagets bemærkninger, der fejlagtigt kan give det indtryk, at usolgte forbrugerprodukter altid vil være affald. Ad 4 Generelt Dansk Erhverv er positive over den generelle minimumsimplementering af ecodesignforordningen, og understreger, at virksomheder ikke destruerer usolgte forbruger produkter intentionelt eller uden god grund, da det er både økonomisk og miljømæssigt uhensigtsmæssigt. at der i den videre udmøntning tages højde for virksomheders muligheder for at levere oplysninger til myndighederne på den mindst administrativt tunge måde, f.eks. ved brug af det kommende digitale produktpas. ISOBRO hilser lovforslaget om at forbyde destruktion af usolgte forbrugerprodukter velkommen. Men bemærker, at de momsfritagne genbrugsbutikker ifølge momsloven kun må sælge brugte varer af ringe værdi, der er modtaget vederlagsfrit. Det er derfor vigtigt og i tråd med intentionen i dette udkast til lovforslag, at usolgte forbrugerprodukter der ville blive destrueret, i forhold til momsloven, kan defineres som brugte varer af ringe værdi, så usolgte forbrugerprodukter kan doneres til genbrugsbutikker med videresalg for øje. Kommunernes Landsforening bakker op om ecodesignforordningen og lovforslaget, som etablerer hjemmel til at håndhæve forbuddet i forordningen. Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig opbakningen. Det påtænkes, at der oplysninger skal indgives digitalt, når systemet er på plads. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at ministeriet ikke er ressortministerium for momsloven. Genbrugshjørner ARC foreslår, at lovgivningen tydeliggøres med eksplicit plads til lokal udmøntning, hvilket kan omfatte henvisning til allerede udgivet inspirationskatalog om genbrugsområder på kommunale genbrugspladser fra januar 2024. ARC er af den opfattelse, at genbrugsområder udgør et stort potentiale for øget genbrug til fordel for frivillige organisationer, private virksomheder og borgere. Imidlertid kan lokale forhold have stor betydning for realiseringen af de potentielle gevinster. 12 Dansk Erhverv opfordrer til at Miljø- og Ligestillingsministeriet opsætter processer, afklarer de bedste rammer for kommunerne og aktører, bl.a. i forhold til mulighederne for afsætning af genbrugsgenstande, fordi der er usikkerhed om hvordan kommunerne fremadrettet skal etablere og drifte genbrugsområderne. Endvidere bemærker Dansk Erhverv, at der er behov for indsats for kommunale genbrugsbutikker for at afsætningen af genbrugsgenstande kan ske på lige vilkår. Miljø- og Ligestillingsministeriet påpeger hertil, at kommunerne stadig gerne må etablere og drifte genbrugsområder på genbrugspladserne. Miljø- og Ligestillingsministeriet henviser endvidere til Klima,- Energi-, og Forsyningsministeriet, som har ressortansvar for bl.a. forberedelse med henblik på genbrug og gebyrfinansiering. Bemærkning giver ikke anledning til ændringer. KL kvitterer forligskredsen og ministerierne for, at der har været udvist lydhørhed for, at de indvendinger mod bekendtgørelserne om direkte genbrug på genbrugspladser, der blev fremsat under høringen og det er blevet besluttet ikke at gennemføre tiltagene. KL støtter betragtningerne i lovforslaget om, at implementering af tiltagene ville have givet unødigt bureaukrati og have risikeret at ødelægge nogle velfungerende løsninger og samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer ude i kommunerne. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer. ARC foreslår at der entydigt gives hjemmel til kommunal finansiering af genbrugsaktiviteter via affaldsgebyrerne, og at hensigt om at fremme genbrug tydeliggøres i lovgivningen. Kommunernes Landsforening bemærker, at der i miljøbeskyttelseslovens § 49b er et forbud mod kommunal deltagelse i aktiviteter forbundet med behandling af affald, hvilket bl.a. omfatter forberedelse til direkte genbrug. I § 49b er der dog i stk. 3 mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan lave en undtagelse for forbuddet, således det er muligt at forberede affald til direkte genbrug på genbrugspladser. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet i aktørbekendtgørelsen endnu, men KL ser frem til, at den udmøntes, således at forberedelse til genbrug på genbrugspladserne kan indgå som en naturlig forlængelse af arbejdet med det direkte genbrug på genbrugspladser, således kommunerne fx har lovhjemmel til at tage en stol fra storskraldscontaineren og stille i bytterummet. Med den foreslåede ophævelse af de to bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven fjernes også muligheden for gebyrfinansiering af genbrugsaktiviteter på genbrugspladser udover, hvad er beskrevet i Ankestyrelsens afgørelser. For at understøtte mere direkte genbrug og affaldsforebyggelse generelt, så KL dog gerne, at der blev hjemmel til at gebyrfinansiere sådanne tiltag. Københavns Kommune beklager, at §§ 48, stk. 1, nr. 2, og § 50 f ophæves, da de to lovbestemmelser tilsammen giver lovhjemmel til, at kommunerne etablerer genbrugsområder på genbrugspladserne, og at de gebyrfinansieres. Københavns Kommune bemærker, at det af høringsudkastet til nærværende lovforslag fremgår af bemærkningerne (side 9), at ophævelsen af lovens § 48, stk. 1, nr. 2, ikke vurderes at få praktisk betydning. Derfor formoder Københavns Kommune også, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at muligheden for gebyrfinansiering af kommunens aktiviteter på 13 genbrugsområdet skal ændres i forhold til, hvordan retstilstanden var, inden § 48, stk. 1, nr. 2, blev indsat i loven. Københavns Kommune forventer, at kommunerne fortsat har adgang til at gebyrfinansiere en række borgerrettede initiativer, bl.a. på affaldsforebyggelsesområdet, i det omfang initiativerne knytter sig til affaldsordningerne. Københavns Kommune finder det positivt, at det fortsat er muligt for kommunerne på frivillig basis at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kommunerne. Københavns Kommune imødeser udmøntningen af hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 3, nr. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens deltagelse, herunder betingelser og vilkår for deltagelse, i aktiviteter forbundet med forberedelse med henblik på genbrug af affald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommune Vedrørende genbrugsområder generelt bemærker Miljø- og Ligestillingsministeriet, at Aftalekredsen bag Klimaplanen har besluttet ikke at gennemføre initiativet og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunernes genbrugspladser, og at opretholde status quo. Miljø- og Ligestillingsministeriet understreger, at kommunerne stadig gerne må etablere og drifte genbrugsområder på genbrugspladserne, og anerkender Københavns Kommunes investeringer og gode arbejde med at fremme genbrug de seneste år. Med hensyn til gebyrfinansiering, henviser Miljø- og Ligestillingsministeriet til Klima,- Energi-, og Forsyningsministeriet, som har ressortansvar for bl.a. forberedelse med henblik på genbrug og gebyrfinansiering. Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker dog, at Aftalekredsen bag Klimaplanen har besluttet ikke at gennemføre initiativet og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunernes genbrugspladser, og at opretholde status quo. Det betyder, at det ikke alligevel vil blive muligt, at gebyrfinansiere genbrugsområderne, jf. § 48. Eftersom der ikke er blevet udstedt bekendtgørelser der udmønter § 50 f, har dette heller ikke tidligere været muligt. Ophævelsen af § 48, stk. 1, nr. 2 ændrer ikke ved de øvrige muligheder for gebyrfinansiering, og ophæver udelukkende muligheden for gebyrfinansiering af planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområder på genbrugspladser. Bemærkninger giver ikke anledning til ændringer. Generelle eller øvrige bemærkninger til lovforslaget Følgende generelle eller øvrige bemærkninger er afgivet i høringssvarene: Forbrugerrådet Tænk støtter op om lovforslaget, og hensigten bag ecodesignforordningen, og understreger samtidig, at det er vigtigt med et skærpet tilsyn, som sikrer at forbuddet håndhæves samt det medfører betydelige sanktioner hvis reglerne ikke overholdes. Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer sig opbakningen, og noterer ønsket om betydelige sanktioner. Biogas Danmark mener, at energiudnyttelse kan ske samtidig med genanvendelse, når der i biogasanlæg genereres vedvarende energi samtidig med recirkulering samt genanvendelse af næringsstoffer og recirkulering af kulstof ved håndteringen af organiske restprodukter. Biogas Danmark bemærker, at afsnittet 3.1.1.2. i udkast til lovforslag derfor bør tilrettes, så ovenstående pointe fremgår. 14 Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at der i pågældende afsnit refereres til definitionerne i affaldsbekendtgørelsen § 3. Definitionen på genanvendelse omfatter ikke energiudnyttelse. Afsnittet vedrørende affaldsbekendtgørelsen er fjernet fra lovforslaget. ARI påpeger, at vurderingerne alene ses at tage højde for omkostningerne på forbrændingsanlæggene og ikke omfatte de erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger hos virksomhederne, og at en eventuel gebyrbetaling heller ikke er opgjort. Dansk Mode & Tekstil tilskynder, at de estimerede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet holder sig inden for den angivne ramme. Miljø- og Ligestillingsministeriet noterer tilskyndelsen og bemærker samtidig, at lovforslaget udelukkende indeholder bemyndigelsesbestemmelser og derfor ikke isoleret set har økonomiske eller administrative konsekvenser.
Bilag - Udkast til lovforslag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/1/2914871.pdf
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser vedrørende etablering af genbrugsområder på genbrugspladser) § 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 323 af 2. april 2024 og § 2 i lov nr. 677 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. I § 44 indsættes som stk. 8 »Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om modtagelsen af affald hos virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, herunder regler om virksomhedernes forpligtelser til at: 1) kontrollere affaldets indhold, 2) afvise modtagelsen af visse typer affald, 3) underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om foretagne kontroller, og 4) indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden.« 2. § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves. Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4. 3. I § 48, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 4«. 4. § 50 f ophæves. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Offentligt L 38 - Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25 UDKAST 2 UDKAST Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets baggrund 2.1. Den politiske aftale om styrket affaldstilsyn 2.2. Ecodesignforordningen 2.3. Genbrugsområder på kommunale genbrugspladser 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekontrol mv. på affalds- behandlingsanlæg 3.1.1. Gældende ret 3.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven 3.1.1.2. Affaldsbekendtgørelsen 3.1.1.3. Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald 3.1.1.3. Ecodesignforordningen 3.1.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 3.1.2.1. Krav om kontrol 3.1.2.2. Krav om afvisning 3.1.2.3. Krav om indberetning til tilsynsmyndigheden 3.2. Ophævelse af regler om genbrugshjørner 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning UDKAST 4 4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål 5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of- fentlige 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne 8. Klimamæssige konsekvenser 10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser 11. Forholdet til EU-retten 12. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 13. Sammenfattende skema 1. Indledning Erhvervsaffald udgør langt størstedelen af den totale affaldsmængde. Virk- somheder har pligt til at sortere deres affald og sikre, at udsorteret affald egnet til materialenyttiggørelse ikke bliver sendt til forbrænding. Tilsynet med virksomhedernes affaldshåndtering er dog varierende fra kommune til kommune og i mange tilfælde begrænset. Hertil kommer, at modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg har fo- kus på at undgå luftforurening, men ikke på at undgå forbrænding af affald egnet til materialenyttiggørelse. Endelig har kommunerne forskellig praksis for klassificering af affald. Uensartet tilsyns- og klassificeringspraksis skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomhederne på tværs af kommunegrænser og medfører, at store mængder affald egnet til materialenyttiggørelse sendes til forbrænding. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændring af miljøbeskyt- telsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024, jf. lovbekendtgø- relse nr. 48 af 12. januar 2024, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 322 af 2. april 2024, lov nr. 323 af 2. april 2024 og § 2 i lov nr. 677 af 11. juni 2024 (herefter miljøbeskyttelsesloven). Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse i miljøbe- skyttelsesloven til miljøministeren, som kan anvendes til at fastsætte regler UDKAST 5 om de forpligtelser, som virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg skal overholde ved modtagelse af affald egnet til materialenyttiggørelse. Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte regler om, at virk- somheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, bl.a. de anlæg der modtager affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, skal foretage kon- trol af affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse og om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg skal afvise affald, hvis det vurderes, at affaldslæsset indeholder affald egnet til materialenyttiggø- relse eller affald i form af usolgte forbrugerprodukter. Det forventes, at der efter lovforslaget fastsættes regler om, at virksomhe- der, der driver affaldsbehandlingsanlæg kan afvise affaldslæs egnet til ma- terialenyttiggørelse på to måder. Dels kan virksomheden fysisk afvise af- faldslæsset, hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget. Dels kan virksomheden foretage en såkaldt administrativ afvisning af affaldslæs- set, som i praksis indebærer at der indberettes oplysninger om affaldslæsset til Miljøstyrelsen i tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt fysisk at afvise affaldslæsset. Det er sjældent praktisk muligt at afvise affaldslæs fysisk, da affaldet ofte ikke kan læsses tilbage i lastbilen efter aflæsning bl.a. pga. ar- bejdsmiljøregler. Mange affaldsforbrændingsanlæg mangler både det nød- vendige udstyr og faciliteter til at håndtere dette sikkert. Derfor kontrolleres affaldet ofte kun via overvågningsbilleder. Afvisning af affald egnet til materialenyttiggørelse er en måde hvorpå det kan undgås at affald, som skulle være materialenyttiggjort ikke bliver for- brændt. Konsekvensen ved en fysisk afvisning er, at affaldslæsset ikke bli- ver hældt i affaldsforbrændingsanlægget, hvorimod konsekvensen ved en administrativ afvisning er, at affaldsbehandlingsanlægget underetter den an- svarlige for affaldet og indberetter oplysninger til affaldstilsynsmyndighe- den. Endelig foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der driver et affaldsbehandlingsanlæg, skal underrette af- faldsproducenten eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter, og at virksomhederne skal indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden. Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte dele af den politiske aftale om Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (af juni 2020) og den opfølgende aftale (af august 2022), der angår styrket affaldstilsyn. UDKAST 6 Bemyndigelsen skal herudover anvendes til at supplere den nye forordning om miljøvenligt design, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for krav til miljø- venligt design for bæredygtige produkter (herefter: ecodesignforordningen), og denne forordnings bestemmelser om forbud mod destruktion af visse for- brugerprodukter. Ecodesignforordningen bygger videre på erfaringer fra det gældende ecodesigndirektiv (2009/125/EC), som bl.a. har udgjort et væsent- ligt bidrag til at reducere energiforbruget fra energirelaterede produkter. Forordningen skal bidrage til at forbedre produkters miljømæssige bæredyg- tighed og sikre fri bevægelighed på det indre marked ved, at Kommissionen i medfør af forordningen kan vedtage krav til miljøvenligt design til stort set alle fysiske produkter (undtagen fødevarer, foder og lægemidler), som mar- kedsføres i EU. Ved udvidelsen sættes større fokus på produkters miljø- og klimaaftryk samt cirkulær økonomi. Med lovforslaget foreslås endelig, at miljøbeskyttelseslovens bestemmelse om bemyndigelse til at fastsætte regler om genbrugsområder på kommunale genbrugspladser samt gebyrfinansieringshjemmelen hertil ophæves. 2. Lovforslagets baggrund Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik den 16. juni 2020 en politisk aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (herefter klimapla- nen). Enhedslisten, Det konservative Folkeparti og Alternativet er siden ud- trådt af aftalen. Et af delelementerne i aftalen er et styrket og risikobaseret affaldstilsyn, således at indsatsen målrettes de virksomheder, hvor der er størst risiko for, at reglerne ikke overholdes, og hvor miljørisikoen er størst. Aftalens delelement om styrket affaldstilsyn og strømlinet praksis er beskre- vet nærmere i en opfølgende politiske aftale af 30. august 2022 om klima- plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Med den opfølgende aftale blev der blandt andet opnået enighed om følgende: 1. Dele af affaldstilsynet flyttes fra kommunerne og Landbrugsstyrelsen til Miljøstyrelsen fra 2025. Samtidigt overtager Miljøstyrelsen hele ansva- ret for klassificering af alt affald fra kommunerne fra 2025. 2. Affaldstilsynet deles op i et administrativt databaseret tilsyn og et fysisk tilsyn i form af kontrolbesøg hos virksomhederne. Frekvensen af af- faldstilsynet skal fra 2025 være sådan, at hver 15. virksomhed årligt ud- trækkes til administrativt tilsyn, og hver 75. virksomhed udtrækkes til UDKAST 7 fysisk tilsyn. I 2027 øges frekvensen til henholdsvis hver 3. virksomhed og hver 15. virksomhed. 3. For tilsyn med import og eksport af affald skal tilsynsfrekvensen fra 2025 øges, sådan at det administrative tilsyn øges fra hver 1700. affalds- transport til hver 100. affaldstransport, og det fysiske tilsyn øges fra hver 550. affaldstransport til hver 250. affaldstransport. 4. Forbrændingsanlæggene skal fra 2025 forpligtes til at afvise affaldslæs, der indeholder så meget genanvendeligt affald, at det samlede affaldslæs klassificeres som genanvendeligt. Forbrændingsanlæggene forpligtes samtidig til at give en tilbagemelding til relevante affaldstilsynsmyndig- heder med henblik på, at disse fører affaldstilsyn hos den relevante af- faldsproducent eller affaldsindsamler. Inden den styrkede modtagekon- trol træder i kraft, skal Miljøstyrelsen udarbejde en vejledning, hvorefter forbrændingsanlæg kun må behandle affaldslæs, der falder under en mindstegrænse for indhold af genanvendeligt affald. Dette skal sikre, at forbrændingsanlæg kun må behandle affaldslæs, hvor intet eller en me- get begrænset andel af affaldet potentielt ville kunne genanvendes. 5. Udførsel af affaldstilsyn samt tilsyn med import og eksport af affald skal overgå til fuld gebyrfinansiering i henhold til det EU-retlige forureneren betaler-princip. Nærværende lovforslag indeholder bl.a. bemyndigelse til, at miljøministe- ren kan fastsætte regler, der implementerer pkt. 4 om modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. 2.3 Genbrugsområder på kommunale genbrugspladser Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev der etableret hjemmel i miljøbeskyt- telsesloven til, at miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministe- ren kunne fastsætte regler om gennemførelse af et initiativ vedrørende gen- brugsområder på kommunale genbrugspladser fra klimaplanen. Lovændringen indebar, at kommunerne ved bekendtgørelse skulle forplig- tes til at etablere genbrugsområder på de kommunale genbrugspladser og give private aktører, herunder frivillige organisationer, adgang til genbrugs- genstande, før de afsættes i kommunale genbrugsbutikker. Lovændringen indebar endvidere en mulighed for at fastsætte regler om, at kommunerne kunne gebyrfinansiere planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområder på genbrugspladser. UDKAST 8 Efter høringer i 2022 af udkast til de to bekendtgørelser, der skulle udmønte initiativet, blev der tilkendegivet en række bekymringer, bl.a. i forhold til manglende lokal fleksibilitet, øget bureaukrati, og at reglerne kunne have konsekvenser for borgere ansat i en social beskæftigelsesordning, jf. § 103 i serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024). Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet valgte i for- året 2023 at sætte arbejdet med udstedelse af bekendtgørelserne i bero og afsøge, hvorvidt initiativet kunne implementeres på en mere fleksibel måde. Det har dog ikke vist sig muligt. Aftalekredsen bag klimaplanen har derfor besluttet ikke at gennemføre ini- tiativet og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunernes gen- brugspladser. Som følge heraf foreslås miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2, og § 50 f ophævet. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekontrol m.v. på af- faldsbehandlingsanlæg 3.1.1. Gældende ret 3.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven I miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er der fastsat regler om listevirksomhed og anden erhvervsvirksomhed, som blandt andet har til formål at sikre, at affaldsforbrændingsanlæg ikke forurener omgivelserne ud over det accep- table niveau. Ved miljøtilsyn fører tilsynsmyndigheden tilsyn med, at ud- ledningen fra virksomheden er forenelig med miljøbeskyttelseslovens for- mål herunder, at vilkår i godkendelser og tilladelser samt regler i bekendt- gørelser efter miljøbeskyttelsesloven overholdes. I miljøgodkendelsen af af- faldsforbrændingsanlæg stiller godkendelsesmyndigheden krav til, at de virksomheder, der driver anlæggene, udfører egenkontrol. Dette kan for ek- sempel gøres ved kamerainstallation og affaldskontrol. Herudover er der i affaldsforbrændingsbekendtgørelsens § 21 fastsat krav om egenkontrol, jf. pkt. 3.1.1.2 nedenfor. Virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg , fører på denne bag- grund egenkontrol med tilkørte læs for at sikre, at kun forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding. Kravet om egenkontrollen har hjemmel i mil- jøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, der har til formål at forebygge UDKAST 9 forurening fra virksomheder, anlæg m.v. Tilsyn med egenkontrollen, herun- der affaldsforbrændingsanlæg stikprøvekontrol, er en del af det nuværende miljøtilsyn med affaldsforbrændingsanlæg, der har fokus på, at det indleve- rede affald ikke medfører forøget luftforurening fra affaldsforbrændingsan- læg. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om at virksomheder, der dri- ver affaldsforbrændingsanlæg, skal gennemføre en modtagekontrol med fokus på affald egnet til materialenyttiggørelse. Miljøbeskyttelsesloven in- deholder dog en række generelle regler om, hvordan affald skal håndteres, herunder at udarbejdelse af politikker og regler skal følge det såkaldte af- faldshierarki, jf. nedenfor. Efter miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, kan miljøministeren fastsætte reg- ler om klassificering, håndtering, sortering og opbevaring af affald. Af lo- vens § 45, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af loven. Det fremgår af § 46 a, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren kan fastsætte regler om krav til anmeldelse, dokumentation og oplysninger om affald, herunder om myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomhe- ders, ejeres, køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at foretage anmel- delse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald, herunder i sager om klassificering af affald samt foretage undersøgelser af affald for egen reg- ning. Af miljøbeskyttelseslovens § 6 b fremgår, at udarbejdelse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og -håndtering i udgangspunk- tet skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Affaldshierarkiet be- står af 5 niveauer, hvoraf kun niveau 2-5 omhandler affaldshåndtering, mens niveau 1 omhandler affaldsforebyggelse. Affaldshierarkiet er fastsat i § 13 i nr. 573 om affald af 23. maj 2024. Affaldshierarkiet indeholder følgende niveauer: 1) Affaldsforebyggelse: Tiltag, der reducerer mængden af affald, der produceres (f.eks. direkte genbrug af byggematerialer). 2) Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttiggørelsesopera- tion i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden anden forbehandling (f.eks. kasserede mur- sten, der rengøres og indgår i et nyt byggeprojekt). UDKAST 10 3) Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmate- rialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad en- ten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål (f.eks. nedknusning af gips til anvendelse i nye plader). Heri indgår omfor- arbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og om- forarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer. 4) Anden nyttiggørelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, bortset fra de operationer, hvor affald forberedes til genbrug, genanvendes, ener- giudnyttes ved forbrænding eller forbehandles (f.eks. nedknust bygge- og anlægsaffald til opbygning af en støjvold). 5) Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse (f.eks. deponering). 3.1.1.3. Bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der for- brænder affald I bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder affald (affaldsforbrændingsbekendtgørelsen), er det fastsat at virksomheder, der driver anlæggene, skal udføre en modtagekontrol med det affald, de modtager. Formålet er at sikre, at kun affald, som anlægget har godkendelse til at forbrænde, bliver forbrændt. Ifølge affaldsforbrændingsbekendtgørelsen skal virksomheden tage alle de nødvendige forholdsregler for i det videst mulige, praktisk gennemførlige omfang at forebygge eller begrænse forurening af luft, jord, overfladevand og grundvand og andre miljøskader, lugt og støjgener samt for at undgå di- rekte fare for menneskers sundhed, jf. § 20 i affaldsforbrændingsbekendt- gørelsen. Virksomheden skal også sikre sig, at der foreligger alle nødven- dige oplysninger om affaldet for at kunne vurdere, om det må indgå i den påtænkte forbrændingsproces, jf. § 21 i affaldsforbrændingsbekendtgørel- sen. Modtagekontrollen skal sikre, at affaldsforbrændingsanlægget ikke modta- ger affald, der ikke må forbrændes. 3.1.1.3 Ecodesignforordningen Europa-Parlamentet og Rådet har den 13. juni 2024 vedtaget Europa-Parla- mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæg- UDKAST 11 gelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bære- dygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125), den såkaldte ecodesignforordning. Forordningen, der trådte i kraft den 18. juli 2024, indeholder en overordnet ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, samt reg- ler, som skal forebygge destruktion af usolgte forbrugerprodukter, herunder produkter, der returneres i henhold til forbrugerretten. Det fremgår overordnet af artikel 23, at erhvervsdrivende skal træffe de nød- vendige foranstaltninger, som med rimelighed kan forventes at forebygge behovet for at destruere usolgte forbrugerprodukter. Ved destruktion forstås i henhold til forordningen »forsætlig beskadigelse eller kassering af et produkt som affald med undtagelse af at kassere det udelukkende med henblik på levering af det kasserede produkt til forbere- delse med henblik på genbrug, herunder istandsættelse eller genfremstil- ling«. Forordningen fastsætter regler for usolgte forbrugerprodukter. Forordnin- gens artikel 24 forpligter således store og mellemstore virksomheder til år- ligt at informere om affaldshåndteringen af usolgte forbrugerprodukter på deres hjemmeside eller i forbindelse med deres bæredygtighedsrapporte- ring. Det fremgår af artikel 24, at større virksomheder skal offentliggøre op- lysninger om antal usolgte, kasserede forbrugerprodukter og grunden hertil. Det skal endvidere oplyses, hvordan produkterne er håndteret i henhold til affaldshierarkiet. Mikrovirksomheder og små virksomheder er efter artikel 25 undtaget regu- leringen om destruktion af usolgte produkter. Efter artikel 25, stk. 1, er det fra den 19. juli 2026 forbudt at destruere usolgte forbrugerprodukter opført på bilag VII, herunder beklædning og fodtøj. Endvidere bemyndiges Kommissionen i artikel 25, stk. 3, til at ændre bilag VII ved at vedtage delegerede retsakter med produktspecifikke forbud mod virksomheders destruktion af usolgte forbrugerprodukter. UDKAST 12 Kommissionen kan i medfør af artikel 25 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter undtagelser fra forbuddet mod destruktion af usolgte forbruger- produkter, når det er relevant og af følgende grunde: 1) sundheds-, hygiejne- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder, 2) skader forårsaget på produkter som følge af håndtering, eller som opdages, efter produktet er blevet retur- neret af en forbruger, og som ikke kan repareres på en omkostningseffektiv måde, 3) produkters uegnethed til det formål, de er beregnet til, 4) mang- lende accept af produkter, der tilbydes til donation, 5) produkters uegnethed til forberedelse med henblik på genbrug eller genfremstilling, 6) produkter, der er usælgelige på grund af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettighe- der, herunder forfalskede produkter eller 7) hvor destruktion er den mulig- hed, der har mindst negative miljøpåvirkninger. 3.1.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Med afsæt i den Opfølgende aftale af 30. august 2022 om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi skal reglerne for en modtagekontrol ændres således, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæggene, fra 2025 forpligtes til at afvise affaldslæs, hvis det vurderes, at affaldslæsset indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse. Miljøministeriet finder, at der bør fastsættes en afgrænsning af, hvornår et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det skal afvises af affaldsforbrændingsanlæg. Afvisningen kan ske på to måder. Dels kan virksomheden fysisk afvise af- faldslæsset, hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget. Dels kan virksomheden administrativt afvise affaldslæsset i tilfælde, hvor det ikke er praktisk muligt fysisk at afvise affaldslæsset. Samtidig forpligtes virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg- gene, til at give en indberetning til Miljøstyrelsen med henblik på, at tilsyns- myndigheden kan føre affaldstilsyn hos den relevante affaldsproducent eller affaldsindsamler. Til supplering af destruktionsforbuddet i medfør af ecodesignforordningen foreslås, at den foreslåede bemyndigelse i loven ligeledes kan anvendes til, at miljøministeren fastsætter supplerende regler om håndhævelse af forord- ningens og kommende delegerede retsakters forbud mod destruktion af for- brugerprodukter. Det foreslås således, at ministeren får hjemmel til at fast- sætte, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal sikre, at UDKAST 13 affaldet er ledsaget af oplysning om affaldets indhold af usolgte forbruger- produkter. Ministeren får endvidere hjemmel til at fastsætte, at affaldsbe- handlingsanlæg skal afvise at modtage affald i form af usolgte forbruger- produkter og underrette tilsynsmyndigheden om afvisningen samt indbe- rette oplysninger til brug for tilsynsmyndighedens behandling af sagen. I første omgang forventes der at blive fastsat regler om afvisning af beklæd- ning og fodtøj, men i takt med at EU-Kommissionen vedtager nye delege- rede retsakter i medfør af ecodesignforordningens artikel 25, vil omfanget af forbrugerprodukter, der skal afvises blive forøget. Reglerne forventes fastsat således, at der kun skal ske afvisning, såfremt produkterne ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelser fastsat af Kommissionen i medfør af artikel 25, jf. ovenfor. 3.1.2.1. Krav om kontrol Virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlægget, forpligtes at føre kontrol med affaldslæs, der modtages på anlægges. Kontrollen kan for ek- sempel udføres ved at kigge på et åbent affaldslæs, ved at se kameraopta- gelser igennem eller ved at sprede affaldet ud på gulv. Hvis virksomheden ved en visuel kontrol af et åbent affaldslæs, før det er læsset i silo eller ud på gulv, har vurderet, at det samlede affaldslæs er egnet til materialenyttiggørelse, vil affaldslæsset kunne afvises fysisk fra affalds- behandlingsanlægget. Såfremt kontrollen er foretaget i form af udspredning på gulv eller gennemgang af overvågningsbilleder af affaldslæsset på vej ned i affaldssiloen, vil det i praksis ikke være muligt, fysisk at afvise læsset. Det skyldes, at affald, der spredes ud på gulvet eller læsses i silo, ikke er praktisk muligt at tilbageføre i den lastbil, affaldet kom med. Affaldet trans- porteres ofte i lukkede komprimatorbiler, og derfor er affaldet komprimeret inden aflæsning, og der er ikke det fornødne udstyr til stede på alle affalds- forbrændingsanlæg til, at en eventuel tilbagelæsning kan ske i henhold til arbejdsmiljøreglerne. Herudover er det ikke alle affaldsforbrændingsanlæg, som har de fornødne overdækkede faciliteter ved siloen til at aflæsse af- faldslæs og kontrollere læsset på denne måde. Mange anlæg er begrænset til at kontrollere affaldslæs ved overvågningsbilleder af aflæsning af affaldet ned i siloen. Den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 44, stk. 8, nr. 1, vil medføre, at ministeren kan fastsætte regler om, at den virksomhed, der driver affalds- behandlingsanlægget, skal udføre kontrol ved modtagelsen af affald på blandt andet affaldsforbrændingsanlæg og på genanvendelsesanlæggene. UDKAST 14 Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler om, at virksomhe- der, der blandt andet driver affaldsforbrændingsanlæggene, skal kontrollere repræsentativt udvalgte affaldslæs, som modtages til forbrænding med hen- blik på at kontrollere affaldslæssenes indhold af affald egnet til materiale- nyttiggørelse. Det påtænkes at fastsætte regler om, at kontrollen skal udføres på minimum 5 procent af de affaldslæs, der modtages. Det påtænkes endvi- dere at fastsætte regler om, at anlæggene herudover skal føre kontrol ved konkret begrundet mistanke. Kontrollen kan være tilpasset de konkrete affaldsforbrændingsanlæg og af- faldslæs og kan blandt andet ske på følgende måder: Ved visuel kontrol af åbne affaldslæs, ved visuel kontrol af kameraovervåg- ning i forbrændingssiloen, eller ved at affaldet udspredes på et gulv eller jorden, hvor affaldet gennemses. Metoderne kan kombineres. Det forventes, at der fastsættes regler om, at der ved kontrollen foretages en vurdering af affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse med henblik på en vurdering af, om grænsen for indhold af affald egnet til mate- rialenyttiggørelse er overskredet, således at affaldslæsset er omfattet af reg- lerne. Det bemærkes, at den vurdering der foretages ved genes modtagekontrol ikke vil have karakter af en egentlig afgørelse om klassificering. Der er tale om en indledende vurdering foretaget af den virksomhed, der driver affalds- forbrændingsanlægget med henblik på at beslutte, hvorvidt der skal ske ind- beretning til Miljøstyrelsen med henblik på en nærmere vurdering af sagen og en egentlig klassificering af affaldet. Bemyndigelsen påtænkes endvidere udnyttet til at stille krav om, at virk- somheder, der for eksempel driver genanvendelsesanlæggene, skal foretage kontrol af, hvorvidt det indleverede affald indeholder usolgte forbrugerpro- dukter til destruktion i strid med ecodesignforordningens bestemmelser. Kontrollens karakter og omfang vil afhænge af typen af forbrugerprodukter, der omfattes af forbuddet. 3.1.2.2. Krav om afvisning Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 8, nr. 2. i lovforslagets § 1, påtæn- kes anvendt til at forpligte virksomheder, der driver affaldsbehandlingsan- læg, for eksempel affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændings- anlæg, til at afvise modtagelse af affaldslæs, som indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse. UDKAST 15 Bemyndigelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om en grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til mate- rialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne. Ministeren vil således kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal vurdere, om et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse, der overstiger en grænse. Derfor påtænkes bemyndigelsesbestemmelse udnyttet på en sådan måde, at det vil være muligt at afvise affaldet administrativt, hvilket i praksis inde- bærer at informere affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om, at affal- det vurderes at være egnet til materialenyttiggørelse, og der vil ske under- retning til affaldsproducenten samt indberetning til tilsynsmyndigheden om, at reglerne ikke er overholdt, og affaldet derfor er afvist administrativt, men ikke fysisk. Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 44, stk. 8, nr. 2, påtænkes endvidere anvendt til at forpligte virksomheder, der driver genanvendelses- anlæg til at afvise at modtage usolgte forbrugerprodukter, der er omfattet af destruktionsforbud ifølge ecodesignforordningen, og som ikke lever op til eventuelle undtagelser vedtaget i delegerede retsakter. 3.1.2.3. Underretning og indberetning om affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukter Den foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 8, nr. 3 og 4, vil bemyndige miljøministeren til at kunne fastsætte regler om, at virk- somheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg skal underrette affaldsprodu- centen eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at et affalds- læs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbru- gerprodukter og indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndighe- den. I forlængelse heraf vil ministeren kunne fastsætte en grænse for, hvor- når et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne. Underretningen af affaldsproducenten eller indsamleren forventes at skulle indeholde oplysninger om, at der ved kontrol er fundet affald egnet til ma- terialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet derfor er afvist enten administrativt eller fysisk. Underretningen af affaldsproducen- ten eller indsamleren bør gives i forbindelse med afvisningen, eller hurtigst UDKAST 16 muligt efter. Ved fysisk afvisning forstås, at affaldslæsset forvises fra an- lægget og ved administrativ afvisning forstås, at affaldslæsset forbrændes, men at affaldsproducent og affaldstilsynsmyndighed underrettes om affal- dets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse. Hvis det vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse, kan det give anledning til et fysisk affaldstilsyn hos den pågældende affaldsproducent eller affaldsindsamler. Indberetningen til Miljøstyrelsen forventes at skulle indeholde oplysninger, som er relevante for, at Miljøstyrelsen kan udpege virksomheder til affalds- tilsyn. Det forventes endvidere, at der vil blive stillet krav om digital indbe- retning med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 11. 3.2. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på de kommu- nale genbrugspladser samt gebyrfinansiering hertil 3.2.1. Gældende ret I miljøbeskyttelseslovens § 50 f er der hjemmel til at fastsætte regler om at gennemføre klimaplanens initiativ om genbrugsområder. § 50 f, stk. 1, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om kommu- nalbestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kommunen, herunder om størrelse, indretning, drift og anvendelse af gen- brugsområdet. § 50 f, stk. 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsmini- steren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give pri- vate aktører eller kommunale institutioner mulighed for at overtage gen- stande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser, herunder om kommunalbestyrelsens pligt til at afsætte genstandene vederlagsfrit. Klima- , energi- og forsyningsministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte reg- ler om inddragelse af offentligheden i den lokale udmøntning af ordningen, herunder om udelukkende digital annoncering. Bemyndigelsen er ikke ble- vet udmøntet. § 48, stk. 1, nr. 2, giver kommunalbestyrelserne mulighed for, at gebyrfi- nansiere planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområ- derne etableret efter § 50 f, over kommunernes affaldsgebyr. § 48, stk. 1, nr. 2, giver udelukkende hjemmel til, at de ovennævnte aktiviteter i forbindelse med genbrugsområder, etableret efter regler fastsat med hjemmel i § 50 f, kan gebyrfinansieres. Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan således ikke gebyrfinansieres efter denne bestemmelse. 3.2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning UDKAST 17 To udkast til bekendtgørelser, der skulle udmønte initiativet, var i høring i andet halvår af 2022. I forbindelse med høringen var der en række bemærk- ninger fra interessenter, der hovedsageligt angik udformningen af ordnin- gen. Det angik blandt andet, hvordan kommunerne skal håndtere ansvaret for genbrugsgenstandene, hvordan finansieringen af genbrugsområder un- der forskellige indsamlings- og afsætningsmodeller fungerer, og hvor stor fleksibilitet kommunerne har i deres implementering af initiativet. Der blev i den forbindelse peget på, at reglerne kan have negative konsekvenser for borgere over 18 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der, jf. servicelovens § 103, er ansat i en social beskæftigelsesordning. På interessentmøder i foråret 2023 har inte- ressenterne gentaget deres opmærksomhedspunkter. Som opfølgning på blandt andet høring af bekendtgørelserne og dialog med branchen har Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet, hvorvidt initiativet kan implementeres på en mere fleksibel måde med henblik på at reducere unødige administrative byrder og øget bureau- krati for eksempel i forbindelse med afsætning af genbrugsgenstandene. Det har dog ikke været muligt at identificere en alternativ løsning. Aftalekredsen bag klimaplanen har derfor besluttet ikke at gennemføre ini- tiativet og i stedet bakke op om den frivillige indsats på kommunernes gen- brugspladser. På den baggrund foreslås miljøbeskyttelseslovens § 50 f, der etablerer hjem- mel til at fastsætte regler om klimaplanens genbrugsområdeinitiativ ophæ- vet, og § 48, stk. 1, nr. 2, der giver kommunalbestyrelserne mulighed for at gebyrfinansiere genbrugsområder efter § 50 f, ophævet. 4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål Lovforslaget forventes at bidrage positivt til realisering af verdensmål 12.5., hvorefter affaldsgenereringen skal reduceres væsentligt inden 2030 gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug. 5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre øko- nomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offent- lige. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ikke ved udmøntning i bekendtgørelser med ophæng i lovforslaget at medføre forøgede opgaver UDKAST 18 for det offentlige. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelsen vil dog med- føre afledte økonomiske omkostninger for Miljøstyrelsen. Dette skyldes, at lovforslaget bemyndiger ministeren til at stille krav om, at affaldsbehand- lingsanlæg, der har afvist at modtage affald i medfør af bestemmelser fastsat i henhold til stk. 8, nr. 4, skal indberette tilsynsmyndigheden om afvisningen med oplysninger til brug for affaldstilsynet. Miljøstyrelsens tilsyn på bag- grund af indberetninger fra affaldsbehandlingsanlæg reguleres i en ny be- kendtgørelse om affaldstilsyn, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. De økonomiske konsekvenser analyseres i forbindelse med udarbej- delsen af denne bekendtgørelse. Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. Digitaliseringsstyrelsens vejledning. Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital kommunikation, da affaldsbehandlingsanlæggenes indbe- retninger til Miljøstyrelsen forventes at skulle ske digitalt. Det forventes så- ledes, at der bliver fastsat regler i medfør af § 79 b, stk. 1, nr. 12, i miljøbe- skyttelsesloven om, at indberetninger fra virksomheder, der driver affalds- behandlingsanlæg, vil skulle sendes via et digitalt it-system, som Miljøsty- relsen administrerer. Det digitale system vil formentlig være Affaldsdatasy- stemet, som virksomhederne allerede i dag benytter til at rapportere data om affald. Om princip nr. 3 om automatiske sagsgange bemærkes, at der ikke eksisterer en kendt metode til objektivt at vurdere, om et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse over en vis mindstegrænse. Efter Miljømi- nisteriets vurdering vil det heller ikke være muligt at fastsætte en metode på en hensigtsmæssig måde. På den baggrunde er det nødvendigt, at virksom- heder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, kan udøve et fagligt skøn, når det skal vurderes, om et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyt- tiggørelse over mindstegrænsen. Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl. Det forventes, at der med hjemmel miljøbeskyttelseslovens § 46 a vil blive fastsat pligt for virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg, om at indberette data til Miljøstyrelsen om afviste affaldslæs og om det totale antal modtagne affaldslæs. Lovforslaget omfatter primært bemyndigelsesbestemmelser, som senere vil skulle udmøntes på bekendtgørelsesniveau. I forbindelse med udmøntnin- gen af bemyndigelsesbestemmelserne vil der i øvrigt blive taget hensyn til principperne om digitaliseringsklar lovgivning. UDKAST 19 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil ikke i sig selv medføre øko- nomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Omfanget af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil af- hænge af, hvorledes bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes. Nedenstå- ende skøn er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som kan medføre væsentlige administrative konsekven- ser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at miljømini- steren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehand- lingsanlæg, skal foretage kontrol af affaldets indhold samt krav om indbe- retning til Miljøstyrelsen, jf. lovforslagets § 44, stk. 8, nr. 1 og 4. Efter de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser kan ministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal fore- tage visuel eller fysisk kontrol af affald egnet til materialenyttiggørelse. Der foretages allerede i dag stikprøvekontroller på blandt andet affaldsforbræn- dingsanlæg i forbindelse med eksisterende krav om egenkontrol på affalds- forbrændingsanlæg. Alle virksomheder, der driver affaldsforbrændingsan- læg er forpligtet til at udføre egenkontrol i forbindelse med deres miljøgod- kendelse. Det er hensigten, at de regler, der påtænkes at udmøntes i affalds- bekendtgørelsen i forhold til kontrol af affald egnet til materialenyttiggø- relse, skal implementeres således, at de følger de eksisterende krav om egen- kontrol. Der forventes derfor ikke at blive stillet mere vidtgående krav til affaldsbehandlingsanlæggene end dem, der allerede eksisterer for deres nu- værende egenkontrol. Det forventes, at kontrol af affald egnet til materiale- nyttiggørelse kan ske i forbindelse med egenkontrol, hvorved de økonomi- ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet holdes nede. Ligeledes forventes det, at der ligesom i de eksisterende krav om egenkon- trol indføres fleksibilitet i forhold til, hvordan for eksempel affaldsforbræn- dingsanlæggene kan vælge at udføre en kontrol. Herudover indebærer de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg- gene, skal afvise affald, hvis det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse over en vis grænse, samt at affaldsforbrændings- anlæggene i disse tilfælde skal foretage en indberetning til Miljøstyrelsen og en underretning til affaldsproducenten eller affaldsindsamleren. Dette vurderes at medføre mindre administrative konsekvenser for de virksomhe- der, der driver affaldsforbrændingsanlæggene. UDKAST 20 Der forbrændes ca. 3,6 mio. tons affald om året i Danmark. Det gennem- snitlige vognlæs vejer ca. 4 tons. Det betyder, at der ved stikprøvekontrol på 5 procent, vil være ca. 45.000 vognlæs som skal kontrolleres om året. Når et vognlæs udtages til kontrol, skal der føres kontrol med indholdet af affald egnet til materialenyttiggørelse. Kontrollen kan udføres i forbindelse med egenkontrol, og affaldsforbrændingsanlæggene vurderer selv, at dette vil medføre et merforbrug på 15 minutter pr. kontrol i de første 2 år, hvor- efter der vil opnås en rutine eller effektivisering, som medfører en tidsge- vinst på 3 minutter pr. kontrol. Såfremt det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til materialenyttig- gørelse over en vis grænse, skal virksomhederne, der driver affaldsbehand- lingsanlæg, indberette oplysninger herom til affaldstilsynsmyndigheden. Virksomhederne, der driver affaldsforbrændingsanlæggene, anslår, at tids- forbruget til indberetning af oplysninger om affald egnet til materialenyttig- gørelse vil udgøre 4 minutter i de første 2 år, hvorefter der vil være opnået en vis rutine, som medfører en tidsgevinst på 2 minutter. Disse tal baserer sig på kontrol af alle papirer for alle kontroller. I praksis forventes det, at virksomhederne, der driver anlæggene, kun vil gennemgå papirer ved læs, hvor det umiddelbart vurderes, at det samlede affaldslæs er egnet til materi- alenyttiggørelse. Eftersom virksomhederne, der driver affaldsforbrændingsanlæggene alle- rede foretager lignende kontroller for egenkontrol, findes der allerede eksi- sterende it-systemer, der på sigt vil kunne håndtere en styrkelse af modta- gekontrollen. Det forventes, at systemet vil være klar til at håndtere den styrkede modtagekontrol medio 2025. Herunder ses en opsummering af et foreløbigt skøn over de samlede er- hvervsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med implementering og drift af kontrol på affaldslæs for affald egnet til materialenyttiggørelse. Erhvervsøkonomiske konsekvenser, mio. kr., kontrol modtageanlæg År 2025 2026 2027 2028 heref- ter va- rige Løn 4,6 4,6 3,4 3,4 3,4 Drift 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 4,6 4,6 3,4 3,4 3,4 UDKAST 21 Ud af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser for kontrol på affalds- forbrændingsanlæg udgør de administrative omkostninger ca. 1 mio. kr. år- ligt i perioden 2025-2026 og fra 2027 og frem ca. 0,5 mio. kr. årligt, som opsummeret i nedenstående tabel. Administrative omkostninger, mio. kr. stikprøvekontrol modtagean- læg (andel af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser) År 2025 2026 2027 2028 Heref- ter va- rige Administrative om- kostninger. 1,0 1,0 0,5 0,5 0,5 I alt vurderes de nye krav til virksomheder, der driver affaldsforbrændings- anlæg, ikke at udgøre nogle større erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet kontrollen kan udføres i forbindelse med allerede pålagt egenkontrol, og kravene til stikprøvekontrollen ikke overstiger kravene til egenkontrollen. Ecodesignforordningen indeholder et forbud mod destruktion af affald i form af usolgte beklædningsgenstande og fodtøj. Da der i dag allerede eksi- sterer modtagekontrol på genanvendelsesanlæg for tekstiler, vurderes ud- møntningen af bemyndigelsesbestemmelserne for så vidt angår genanven- delsesanlæg for tekstiler ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser. Det er ikke muligt at vurdere de økonomiske og administra- tive konsekvenser for andre genanvendelsesanlæg, da det på nuværende tidspunkt ikke er fastlagt, hvilke forbrugerprodukter der vil blive omfattet af ecodesignforordningens bestemmelser på sigt. Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på kommunale gen- brugspladser vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse- kvenser for erhvervslivet m.v. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgere. 8. Klimamæssige konsekvenser Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre kli- mamæssige konsekvenser. Bemyndigelsesbestemmelserne kan dog i forbin- delse med udmøntning i bekendtgørelse medføre klimamæssige konsekven- ser. Der er ikke regnet på de konkrete klimamæssige konsekvenser ved ud- møntning af reglerne i bekendtgørelsen. Dog forventes det, at der er positive klimamæssige konsekvenser, idet det forventes, at der vil genanvendt mere affald, som dermed ikke forbrændes. Forventningen bygger på en antagelse UDKAST 22 om, at forbrændingskapaciteten reduceres i takt med, at mængden af for- brændingsegnet affald (ekskl. farligt affald, haveaffald og slam) reduceres. Det er vurderingen, at der ikke er klimamæssige konsekvenser på mere end 10.000 tons CO2-ækvivalenter. Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på kommunale gen- brugspladser vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser. 9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser. Bemyndigelsesbestemmelserne kan dog i forbindelse med udmøntning i bekendtgørelse medføre miljø- og na- turmæssige konsekvenser. Der er ikke regnet på de konkrete miljø- og na- turmæssige konsekvenser ved udmøntning af reglerne i bekendtgørelsen. Dog forventes det, at der er positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet en styrket modtagekontrol indebærer tættere opsyn med virksomheder- nes affaldshåndtering og dermed forventet højere regelefterlevelse. Dette forventes at medføre, at en højere andel af erhvervsaffald sorteres til mate- rialenyttiggørelse. Den præcise mængde affald, der flyttes fra andre behand- lingsformer (forbrænding, anden endelig materialenyttiggørelse og depone- ring) til genanvendelse - eller for så vidt angår usolgte forbrugerprodukter forberedelse med henblik på genbrug - forventes derfor også at afhænge af hyppigheden af tilsyn hos virksomhederne. Det vurderes ikke, at udmønt- ning i bekendtgørelse vil have væsentlige miljø- og naturmæssige konse- kvenser. Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på kommunale gen- brugspladser vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren udsteder supple- rende regler til ecodesignforordningens bestemmelser om destruktion af usolgte forbrugerprodukter (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsæt- telse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter, om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU) 2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125). Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter. 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. juni 2024 til den 22. august 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: UDKAST 23 ARI Affalds- og Ressourceindustrien, Advokatsamfundet, AffaldPlus, ARC ARGO BOFA Brancheforeningen Cirkulær Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål, CONCITO, COOP Danmark A/S, COWI A/S, DTL - Danske Vognmænd, DAKOFA, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DTU, DTU Miljø, Danmarks Naturfredningsforening, DI Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode & Textil, Dansk Selskab for Miljøret, DPA-system Energnist Esbjerg Energnist Kolding Fjernvarme Fyn Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Fortum (tidligere Kommunekemi A/S og Ekokem A/S), Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Greenpeace, Danmark, Hammel Fjernvarme Horesta, Ingeniørforeningen (IDA) Institut for Miljøvidenskab, ISOBRO, UDKAST 24 12. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindre- udgifter (hvis ja, angiv om- fang/Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/mer- udgifter (hvis ja, angiv om- fang/Hvis nej, anfør »In- gen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen ITD – International Transport Danmark Kirkens Korshær, KL (Kommunernes Landsforening), Kraftvarmeværk Thisted Kredsløb Energianlæg Skanderborg Kredsløb Energipark Lisbjerg Københavns Universitet, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Maabjerg Energy Center NIRAS A/S, NOAH, Nordværk Energianlæg Nord Nordværk Energianlæg Aalborg Norfos Plastindustrien, Rambøll Danmark, REFA Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling Sammenslutningen af danske småøer SMV Danmark Sønderborg Kraftvarmeværk Vestforbrænding, WWF Verdensnaturfonden, Aarhus Universitet Aars Fjernvarme UDKAST 25 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Ingen De første 2 år forventes de samlede erhvervsøkonomi- ske konsekvenser i forbin- delse med øget kontrol med affald egnet til materialenyt- tiggørelse på 4,6 mio.kr. år- ligt. Derefter forventes det at falde til 3,4 mio. årligt. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. .Ingen Ud af de samlede erhvervs- økonomiske konsekvenser for kontrol på affaldsfor- brændingsanlæg udgør de administrative omkostninger ca. 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2026 og fra 2027 og frem ca. 0,5 mio. kr. årligt. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen direkte konsekvenser Der forventes indirekte positive konsekvenser, idet udmøntnin- gen vil medføre, at der genan- vendes mere erhvervsaffald, som dermed ikke forbrændes. Ingen Miljø- og naturmæssige kon- sekvenser Ingen direkte konsekvenser Det forventes, at der vil være in- direkte positive konsekvenser, da det forventes at en styrket kontrol vil medføre en højere re- gelefterlevelse vedr. sortering af erhvervsaffald til materiale- nyttiggørelse. Ingen UDKAST 26 Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren ud- steder supplerende regler til ecodesignforordningens bestem- melser om destruktion af usolgte forbrugerprodukter. Er i strid med de fem princip- per for implementering af er- hvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet regulering) (sæt X) Ja Nej x UDKAST Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 I miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er der fastsat regler om listevirksomhed og anden erhvervsvirksomhed, som blandt andet har til formål at sikre, at forbrændingsanlæg ikke forurener omgivelserne ud over det acceptable ni- veau. Ved et miljøtilsyn efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 fører tilsyns- myndigheden tilsyn med, at udledningen fra virksomheden er forenelig med miljøbeskyttelseslovens formål herunder, at vilkår i godkendelser og tilla- delser samt regler i bekendtgørelser overholdes. Miljøbeskyttelsesloven indeholder derimod ikke regler om eller hjemmel til at fastsætte regler om modtagekontrol med fokus på affald egnet til ma- terialenyttiggørelse på affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med henblik på forbrænding. Miljøbeskyttelsesloven indeholder dog en række generelle regler om, hvordan affald skal håndteres, herunder at udarbej- delse af politikker og regler skal følge det såkaldte affaldshierarki, jf. ne- denfor. Det foreslås med lovforslaget at indsætte et nyt stk. 8, nr. 1, i § 44, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om, at virksomhe- der, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med henblik på forbrænding eller genanvendelse, skal foretage kontrol af affaldets ind- hold af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbrugerproduk- ter. Ved »kontrol« forstås en undersøgelse af, hvorvidt affaldets indehold over- stiger en vis grænse for affald egnet til materialenyttiggørelse eller indehol- der usolgte forbrugerprodukter. Undersøgelsen vil kunne udføres ved visuel kontrol af åbne affaldslæs, ved gennemsyn af materiale fra overvågningska- meraer, ved udspredning af dele af affaldet på gulv eller på anden vis, der er egnet til at fastlægge affaldets indhold. Ved »affald egnet til materialenyttiggørelse« forstås i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, affald, som kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggø- UDKAST 28 relse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte behandlingsfor- mer. Det bemærkes, at usolgte forbrugerprodukter jf. nedenfor er omfattet af definitionen affald egnet til materialenyttiggørelse. Ved »usolgte forbrugerprodukter« forstås i henhold til ecodesignforordnin- gens artikel 2 ethvert forbrugerprodukt, der ikke er blevet solgt, herunder overskudslager, for stor lageropbygning og ukurante produkter og produk- ter, som er blevet returneret af en forbruger på grundlag af dennes fortrydel- sesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/83/EU, eller, hvor det er relevant, under en eventuel længere fortrydelsesfrist, som den hand- lende har givet. Den foreslåede bestemmelse forventes udmøntet i affaldsbekendtgørelsen med regler om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg , skal føre kontrol med en vis andel af de affaldslæs, der modtages på affaldsfor- brændingsanlægget. Bemyndigelsen forventes herudover anvendt til at fast- sætte regler om, at affaldsforbrændingsanlæg skal føre kontrol ved begrun- det mistanke om, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttig- gørelse. Den foreslåede bestemmelse forventes endvidere at blive udmøntet ved, at der, når ecodesignforordningen træder i kraft, vil blive fastsat bestemmelser om, at virksomheder, der driver genanvendelsesanlæg, skal føre kontrol med, hvorvidt indleverede affaldslæs indeholder usolgte forbrugerprodukter i strid med reglerne i ecodesignforordningen. Hvordan kontrollen nærmere skal foregå, vil afhænge af hvilket forbrugerprodukt, der er tale om. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. Det foreslås med lovforslaget at indsætte et nyt stk. 8, nr. 2, i § 44. Ifølge det foreslåede stk. 8, nr. 2, bliver miljøministeren bemyndiget til at kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlings- anlæg, der modtager affald med henblik på forbrænding, skal afvise affald, hvis det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til materialenyttiggø- relse. Miljøministeren bliver endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, der modtager af- fald med henblik på genanvendelse, skal afvise affald i form af usolgte for- brugerprodukter. UDKAST 29 Det bemærkes, at der vil blive fastsat regler om en grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne. Ved »afvise« forstås dels en egentlig fysisk afvisning, hvorved affaldet næg- tes modtaget på anlægget og dels en såkaldt administrativ afvisning, hvor- ved affaldet af praktiske årsager alligevel modtages og behandles på anlæg- get uanset indhold, jf. nedenfor. I praksis er det forventningen, at afvisningen kommer til at foregå på føl- gende måde: En virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, foretager kontrol af et affaldslæs i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 44, nyt stk. 8. Kontrollen kan for eksempel være visuel kontrol af et åbent læs, kontrol i form af videoovervågning eller kontrol ved udspredning af affald på gulv. Hvis kontrollen medfører, at det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse over en vis grænse, skal virksomheden afvise af- faldslæsset. Det bemærkes, at kontrollen fra affaldsforbrændingsanlæggets side alene er en indledende vurdering af affaldet. Den egentlige klassifice- ring af affaldet foretages af Miljøstyrelsen efter underretning fra virksom- heden, der driver affaldsforbrændingsanlægget om afvisningen. Afvisning kan ske på to måder; ved en fysisk afvisning eller ved en admini- strativ afvisning. Ved en fysisk afvisning nægter affaldsforbrændingsanlæg- get at modtage affaldet og læsset bortkøres fra anlægget. Såfremt kontrollen er foretaget i form af gennemgang af overvågningsbilleder af affaldslæsset på vej ned i affaldsforbrændingssiloen eller udspredning på gulv, vil det i praksis ikke være muligt fysisk at afvise læsset. I sådanne tilfælde vil der i stedet skulle gennemføres en administrativ afvis- ning, hvorved affaldsforbrændingsanlægget kontakter affaldsproducenten eller -indsamleren og meddeler, at affaldet er administrativt afvist, og at der vil ske underretning af Miljøstyrelsen, jf. nedenfor. Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler i affaldsbekendtgø- relsen om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg, skal af- vise at modtage affaldslæs, der indeholder affald egnet til materialenyttig- gørelse over en vis grænse. UDKAST 30 Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, der driver genanvendelsesanlæg, skal afvise at modtage af- fald, der er omfattet af destruktionsforbud vedtaget i medfør af ecodesign- forordningens artikel 25. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. Det foreslås med lovforslaget at indsætte et nyt stk. 8, nr. 3, i § 44. Ifølge det foreslåede stk. 8, nr. 3, bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolgte forbrugerprodukter, og at virksomheden skal indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden. Ved »oplysninger« forstås nærmere angivne data om den virksomhed, der har afleveret affaldet og om affaldets beskaffenhed, der er relevant for af- faldstilsynsmyndighedens mulighed for at oplyse sagen, herunder eksem- pelvis, navn, CVR-nummer, P-nummer, affaldstype og vægt. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler i affaldsbekendtgø- relsen om, at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg og som har vurderet, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggø- relse over en vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter, skal underrette Miljøstyrelsen om afvisningen og indberette en række nærmere angivne op- lysninger til brug for Miljøstyrelsens tilsyn. Bemyndigelsen påtænkes endvidere anvendt til at fastsætte regler i affalds- bekendtgørelsen, om at virksomheder, der driver genanvendelsesanlæg og som har vurderet, at et affaldslæs indeholder usolgte forbrugerprodukter, der er omfattet af destruktionsforbud i henhold til ecodesignforordningen, skal underrette Miljøstyrelsen og indberette en række nærmere angivne op- lysninger til brug for Miljøstyrelsens tilsyn, for eksempel oplysninger om den afleverende virksomheds navn, CVR-nummer, P-nummer, type af usolgte forbrugerprodukter og vægt. Underretningen forventes at skulle foretages elektronisk til Miljøstyrelsen i et system, der er under udvikling. Indtil færdiggørelsen af indberetningssy- stemet vil indberetning kunne ske som nærmere anvist af Miljøstyrelsen i affaldsbekendtgørelsen. UDKAST 31 Endelig påtænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler i affaldsbe- kendtgørelsen om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren, såfremt det er vurderet, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse over en vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter. Underretningen af affaldsproducenten eller indsamleren skal indeholde op- lysninger om, at der ved kontrol er fundet affald egnet til materialenyttiggø- relse over en vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet der- for er afvist enten administrativt eller fysisk. Ved fysisk afvisning forstås, at affaldslæsset forvises fra anlægget, og ved administrativ afvisning forstås, at affaldslæsset forbrændes, men at affaldsproducent og affaldstilsynsmyn- dighed underrettes om affaldets indhold af affald egnet til materialenyttig- gørelse. Hvis det vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyt- tiggørelse over en vis grænse, kan det give anledning til et fysisk affaldstil- syn hos den pågældende affaldsproducent eller affaldsindsamler, som her- efter vil skulle betale et gebyr for tilsynet. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 § 48, stk. 1, nr. 2, giver kommunalbestyrelserne mulighed for at gebyrfinan- siere planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområderne etableret efter § 50 f. § 48, stk. 1, nr. 2, giver udelukkende hjemmel til at de ovennævnte aktiviteter kan gebyrfinansieres i forbindelse med de pågæl- dende genbrugsområder. Øvrige genbrugsrelaterede aktiviteter kan således ikke gebyrfinansieres, jf. § 48. Det foreslås, at § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves. Den foreslåede ophævelse indebærer, at det ikke vil være muligt at gebyrfi- nansiere planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområ- derne etableret efter § 50 f. Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med forslaget i lovforsla- gets § 1, nr. 4, om ophævelsen af § 50 f, der giver miljøministeren og klima- , energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområder på genbrugs- pladser i kommunen, herunder om størrelse, indretning, drift og anvendelse af genbrugsområdet. UDKAST 32 Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. Til nr. 3 Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 8, at klima-, energi- og for- syningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 5, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslutning om henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgetterede investeringer og deres finansiering. Det foreslås, at § 48, stk. 8, ændres således, at »stk. 1, nr. 5« ændres til: »stk. 1, nr. 4«. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves, hvorefter stk. 1, nr. 3-5, bliver til stk. 1, nr. 2-4. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. Til nr. 4 Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 50 f, stk. 1, at miljøministeren fast- sætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområ- der på genbrugspladser i kommunen, herunder om størrelse, indretning, drift og anvendelse af genbrugsområdet. Det følger af samme bestemmel- ses stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give private aktører eller kommunale in- stitutioner mulighed for at overtage genstande, der er afleveret i genbrugs- områder på genbrugspladser, herunder om kommunalbestyrelsens pligt til at afsætte genstandene vederlagsfrit. Af stk. 2 følger desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om inddragelse af offent- ligheden i den lokale udmøntning af ordningen, herunder om udelukkende digital annoncering. Det foreslås, at § 50 f ophæves. Den foreslåede ophævelse indebærer, at det ikke vil være muligt for miljø- ministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte regler om genbrugsområder på kommunale genbrugspladser. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin- ger. UDKAST 33 Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. miljøbeskyttelses- lovens § 118, hvorfor denne lov heller ikke vil gælde for Færøerne og Grønland. UDKAST 34 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 322 af 2. april 2024 og lov nr. 323 af 2. april 2024, foretages følgende ændringer: § 44. --- Stk. 2-7. --- 1. I § 44 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: »Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om modtagelsen af affald hos virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, herunder regler om virksomhedernes forplig- telser til at: 1) kontrollere affaldets indhold, 2) afvise modtagelsen af visse typer affald, 3) underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om at fore- tage kontroller, og 4) indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndighe- den.« § 48, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal fast- sætte gebyrer til dækning af udgif- ter til 1) --- 2. § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves. Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4. § 48 UDKAST 35 2) planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområder på genbrugspladser, jf. § 50 f, 3) betaling af gebyrer efter § 48 g, stk. 1, udgifter afholdt i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf og omkostninger efter § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstil- synet, 4) indsamling og registrering af op- lysninger, jf. § 46 a, og 5) forskudsvis dækning af plan- lagte investeringer på affaldsområ- det, jf. dog stk. 8 og § 50 a. Kommunalbestyrelsen skal fast- sætte gebyrer til dækning af udgif- ter til 1) --- 2) betaling af gebyrer efter § 48 g, stk. 1, udgifter afholdt i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør heraf og omkostninger efter § 11, stk. 1, i lov om Forsyningstil- synet, 3) indsamling og registrering af op- lysninger, jf. § 46 a, og 4) forskudsvis dækning af plan- lagte investeringer på affaldsområ- det, jf. dog stk. 8 og § 50 a § 48, stk. 8 Stk. 8. Klima-, energi- og forsy- ningsministeren kan fastsætte nær- mere regler om de i stk. 1, nr. 5, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslut- ning om henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgette- rede investeringer og deres finan- siering. 3. I § 48, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 4«. Stk. 8. Klima-, energi- og forsy- ningsministeren kan fastsætte nær- mere regler om de i stk. 1, nr. 4, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner og om kommunalbestyrelsens beslut- ning om henlæggelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgette- rede investeringer og deres finan- siering. § 50 f Miljøministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kommunen, her- under om størrelse, indretning, drift og anvendelse af genbrugsområdet. Stk. 2. 3. § 50 f ophæves UDKAST 36 Klima-, energi- og forsyningsmini- steren fastsætter regler om kommu- nalbestyrelsens pligt til at give pri- vate aktører eller kommunale insti- tutioner mulighed for at overtage genstande, der er afleveret i gen- brugsområder på genbrugspladser, herunder om kommunalbestyrel- sens pligt til at afsætte genstandene vederlagsfrit. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om inddragelse af offentligheden i den lokale udmønt- ning af ordningen, herunder om udelukkende digital annoncering. § 2 Loven træder i kraft den 1. ja- nuar 2025.