Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)
Tilhører sager:
Aktører:
DI1250
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l52/20241_l52_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024) Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse) (Lovforslag nr. L 52) Lovforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om offentlig finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn, dels et forslag om lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse på private fertilitetsklinikker mod egenbetaling. Regeringen ønsker at styrke hjælpen til ufrivilligt barn- løse, så flest muligt får mulighed for at skabe den børnefa- milie, de drømmer om. Derfor præsenterede regeringen i januar 2024 et forslag om at tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale sygehuse. Lovforslaget er desuden en udmøntning af Aftale om op- hævelse af forbud mod partnerægdonation uden sundheds- faglig begrundelse af 30. januar 2024, som blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemo- kraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det fremgår af aftalen, at det fremover skal være muligt for par bestående af to kvinder at få fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, hvorefter denne kan bære graviditeten og føde bar- net (partnerægdonation), uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen. Det samlede formål med lovforslaget er at gøre det mu- ligt for flere enlige kvinder og par at få barn nummer to uden krav om egenbetaling samt at muliggøre mere selvbe- stemmelse og bedre muligheder for familiedannelse for par bestående af to kvinder. Vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn vil sættes i kraft den 1. december 2024. Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse vil sættes i kraft den 1. januar 2025. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 52 Folketinget 2024-25 Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-10377 DI001250