Fremsat den 3. oktober 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 3. oktober 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)
§ 1
I lov om assisteret reproduktion i forbindelse
med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, som ændret
ved lov nr. 129 af 30. januar 2021 og lov nr. 1780 af 28.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 1 a, stk. 1, affattes således:
»Regionsrådene må på deres sygehuse kun yde behand-
ling med assisteret reproduktion til første og andet barn til
enlige kvinder. For par må der kun ydes behandling til første
og andet fælles barn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.«
2. I § 5 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kravet om sundhedsfaglig begrundelse i stk. 1
finder ikke anvendelse, hvor ægcellen er doneret af partne-
ren til den kvinde, der skal føde barnet.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2024, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2025.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
Lovforslag nr. L 52 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-10377
DI001247
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fertilitetsbehandling til andet barn
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Opfyldning af FN´s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om
offentlig finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn,
dels et forslag om lovliggørelse af partnerægdonation uden
sundhedsfaglig begrundelse på private fertilitetsklinikker
mod egenbetaling.
Regeringen præsenterede i januar 2024 et forslag om at
tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale
sygehuse.
Formålet med forslaget er at udvide det offentlige service-
niveau således, at de regionale sygehuse fremover kan tilby-
de enlige kvinder og par fertilitetsbehandling til både første
og andet barn. Forslaget antages desuden at bidrage til, at
der fødes flere børn i Danmark.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemo-
kraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har
den 30. januar 2024 indgået aftale om lovliggørelse af part-
nerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.
Det fremgår af aftalen, at det fremover skal være muligt
for par bestående af to kvinder at få fertilitetsbehandling
med henblik på, at den ene kvinde kan donere æg til sin
partner, hvorefter denne kan bære graviditeten og føde bar-
net (partnerægdonation), uden at der er en sundhedsfaglig
begrundelse for behandlingen.
Nedsat fertilitet er en udbredt sygdom, og op mod en
fjerdedel af barnløse, som ønsker at få børn, har svært ved
at blive gravide. Sundhedsstyrelsen vurderer, at infertilitet i
ca. en tredjedel af tilfældene tilskrives kvindelige faktorer,
2
den anden tredjedel kan tilskrives mandlige faktorer, og den
sidste tredjedel er en kombination af kvindelige og mandlige
faktorer eller uidentificerbare årsager. Sundhedsstyrelsens
undersøgelser viser en stabil nedsat sædkvalitet hos 35 pct.
af danske mænd siden 1996.
Denne udvikling udgør en demografisk udfordring, og har
samtidig store menneskelige konsekvenser for de berørte
enlige kvinder og par. Det er en udfordring, som regeringen
ønsker at gøre noget ved.
Med første del af lovforslaget ønsker regeringen at hjælpe
enlige og par, som ønsker at få et barn nummer to i deres
familie, men som har fertilitetsudfordringer. Med offentlig
finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn er formålet
at skabe bedre og mere lige adgang til fertilitetsbehandling,
så flere kan skabe den familie, som de ønsker, også dem,
som ikke har råd til selv at betale for fertilitetsbehandling til
andet barn.
Anden del af lovforslaget bygger på en bred politisk aftale
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne) og et flertal af Folketingets partier (Socialistisk Fol-
keparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedsli-
sten, Radikale Venstre og Alternativet), som har til formål at
styrke adgangen til fertilitetsbehandling for regnbuefamilier,
ved at lovliggøre partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse. Med denne lovændring vil det være muligt for
par bestående af to kvinder, at den ene kvinde kan donere
sine æg til sin partner, som herefter vil bære graviditeten og
føde barnet. Denne behandling vil efter lovændringen kunne
tilbydes på private fertilitetsklinikker mod egenbetaling.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fertilitetsbehandling til andet barn
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret repro-
duktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forsk-
ning m.v. (herefter lov om assisteret reproduktion), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, at regionsrådene
på deres sygehuse kun kan yde behandling med assisteret
reproduktion (fertilitetsbehandling) til enlige kvinder, der
ikke har børn, og til par, der ikke har fælles børn.
§ 1 a blev indsat i loven i 2007, jf. lov nr. 535 af 8. juni
2006, med henblik på at regulere, hvor mange fertilitetsbe-
handlinger, der kan ydes på de regionale sygehuse, dels af
samfundsøkonomiske grunde, dels af lighedsmæssige grun-
de.
Hensigten med bestemmelsen er at sikre ensartede regler
på området for fertilitetsbehandling på de regionale sygehu-
se, og at behandlingstilbuddet tager højde for ressourcer og
prioriteringer i det offentlige sundhedsvæsen.
I det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende [2005-06],
tillæg A, side 4595, blev det foreslået, at regionsrådene
fremover skulle kunne yde fertilitetsbehandling til par, der
ikke havde fælles børn. Denne bestemmelse stemte overens
med den hidtidige praksis, hvorefter fertilitetsbehandling
kun kunne tilbydes til heteroseksuelle par, om end der ikke
tidligere havde været fastsat lovbestemte begrænsninger for
antallet af børn pr. par, der kunne tilbydes behandling til.
På baggrund af udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev
der fremsat et ændringsforslag til § 1 a, stk. 1, jf. Folke-
tingstidende [2005-06], tillæg B, side 1308, hvori der blev
foreslået en konsekvensændring af bestemmelsen med hen-
blik på at præcisere, at også enlige kvinder, som ikke har
børn, på samme måde som par, herunder par bestående af to
kvinder, der ikke har fælles børn, skal have adgang til fertili-
tetsbehandling på de regionale sygehuse. Formålet hermed
var at give adgang til fertilitetsbehandling til kvinder uanset
deres civiltilstand og seksuelle orientering.
Bestemmelsen medfører, at enlige kvinder, der allerede
har ét barn, og par, der allerede har ét fælles barn, som
udgangspunkt ikke kan få tilbudt fertilitetsbehandling på de
regionale sygehuse til barn nummer to.
Det er imidlertid muligt at få offentlig finansiering til fer-
tilitetsbehandling til mere end ét barn, hvis der er tale om in-
seminationsbehandling (IUI-behandling), jf. Overenskomst
om speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger
(FAS) og Regionernes Løsnings- og Takstnævn (RLN) fra
2022.
Begrænsningen i § 1 a, stk. 1, hvorefter der kun kan
tilbydes fertilitetsbehandling til enlige kvinder, der ikke har
børn, eller til par, der ikke har fælles børn, bliver i praksis
fortolket således, at en enlig kvinde, der allerede har et barn,
herunder et adoptivbarn, ikke vil kunne tilbydes fertilitetsbe-
handling på de regionale sygehuse. For et par, herunder æg-
tefæller, registrerede partnere eller partnere, som har et barn
sammen, eller hvor den ene part har et barn, og hvor den
anden part har adopteret barnet, vil der ikke kunne tilbydes
fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse. For et par,
hvor den ene part har et barn, men hvor den anden part ikke
har adopteret barnet, og for par bestående af to kvinder, der
lever sammen uden at have indgået registreret partnerskab
eller ægteskab, vil den kvinde, der ikke har et barn, kunne
modtage fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse.
Som undtagelse til § 1 a, stk. 1, gælder det efter bestem-
melsens stk. 2, at hvis den enlige kvinde eller parret efter
endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrådene
på deres sygehuse tilbyde at opsætte æg med henblik på, at
den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.
Det følger desuden af § 7, stk. 1 og 3, at der kan foretages
genetisk undersøgelse af et befrugtet æg, hvor der er en
kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig
sygdom, samt at Styrelsen for Patientsikkerhed efter udred-
ning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde kan
meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagno-
stik ved assisteret reproduktion, hvor tungtvejende hensyn
til behandling af et barn med livstruende sygdom i den
pågældende familie taler herfor. Muligheden for genetiske
3
undersøgelser og anvendelse af præimplantationsdiagnostik
er således ikke afgrænset til den enlige kvinde eller parrets
første barn.
Efter § 6 gælder det, at assisteret reproduktion ikke må
finde sted i tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet,
er ældre end 45 år. Inden for denne aldersgrænse har regio-
nerne fastsat et serviceniveau for behandling, som medfører,
at en kvinde ikke tilbydes behandling på de regionale syge-
huse, efter hun er fyldt 41 år.
Ydermere gælder det efter §§ 6 a og 6 b, at hvis den
behandlende sundhedsperson vurderer, at der er tvivl om en
enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg
for et barn efter fødslen, skal sundhedspersonen med den
enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger
til regionsrådet med anmodning om, at regionsrådet træffer
afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med
assisteret reproduktion. Ved manglende samtykke fra den
enlige kvinde eller parret til videregivelse af oplysninger
til regionsrådet skal sundhedspersonen afvise at indlede be-
handling med assisteret reproduktion.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Regeringen præsenterede i januar 2024 et forslag om, at
der fremover skal kunne tilbydes fertilitetsbehandling til an-
det barn på de regionale sygehuse. Formålet med forslaget
er, at flere enlige og par fremover skal kunne få hjælp til at
danne den familie, som de ønsker.
Fertilitetsudfordringer er et problem i Danmark. Der fødes
færre børn end tidligere, enlige og par får børn senere i
livet end tidligere, hvilket kan gøre det sværere at opnå
graviditet.
Efter gældende ret har fertilitetsbehandling til andet barn
ikke kunnet tilbydes på de regionale sygehuse, og er derfor
alene muligt mod egenbetaling på private fertilitetsklinikker.
Formålet med forslaget om offentligt finansieret fertilitets-
behandling til barn nummer to er at gøre det muligt for flere
enlige kvinder og par at få barn nummer to uden krav om
egenbetaling. Nuværende praksis for adgang til fertilitetsbe-
handling for enlige og par videreføres. Der ændres således
blot på muligheden for at modtage fertilitetsbehandling til to
børn, fremfor tidligere ét barn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at tilbuddet om
offentlig finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn
fortsat skal bero på en sundhedsfaglig vurdering. Dette in-
debærer, at den ansvarlige sundhedsperson kan afvise at
indlede fertilitetsbehandling, hvis behandlingen vurderes ud-
sigtsløs, eller hvis behandlingen vurderes at ville udsætte
kvinden for en øget helbredsmæssig risiko.
I forbindelse med implementeringen af det offentlige til-
bud om fertilitetsbehandling til andet barn, har regeringen
og Danske Regioner den 18. juni 2024 indgået aftale om
hjælp til andet barn, hvoraf det fremgår, at regionerne vil
anvende kapacitet på de private fertilitetsklinikker til at ud-
vide det offentlige serviceniveau til fertilitetsbehandling til
andet barn. Der vil samtidig være mulighed for at anvende
sundhedsvæsenets samlede kapacitet for hurtigst muligt at
tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn til enlige kvinder
og par.
Der er i dag ventetid på fertilitetsbehandling på de regio-
nale sygehuse. I nogle regioner er der længere ventetid end
i andre regioner. Der er afsat midler til, at regionerne kan
implementere tilbuddet om hjælp til andet barn og regioner-
ne forpligtes til at anvende kapacitet på de private fertili-
tetsklinikker, som led i nedbringelse af ventetider, og som
et længerevarende supplement til opbygningen af tilbuddet
om hjælp til andet barn, jf. Udmøntningsaftale om hjælp til
andet barn indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og Danske Regioner den 18. juni
2024.
Det følger ligeledes af udmøntningsaftalen, at de regioner,
der har de største kapacitetsudfordringer og de længste ven-
tetider, forpligtes til at anvende den private kapacitet i størst
omfang.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at forslaget vil
kunne bidrage til, at flere enlige kvinder og par, som ønsker
fertilitetsbehandling med henblik på at få andet barn, vil få
mulighed herfor, idet behandlingen ikke længere vil være
betinget af deres evne til at betale for behandlingen på priva-
te fertilitetsklinikker.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at regionsrådene på deres sygehuse må yde
behandling med assisteret reproduktion til første og andet
barn til enlige kvinder. For par må der ydes behandling til
første og andet fælles barn.
Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige
tiltag på fertilitetsområdet, herunder muligheden for offent-
lig finansiering af flere forsøg til reagensglasbehandling
(IVF/ICSI-behandling) til første barn. Per den 1. oktober
2024 er regionernes serviceniveau fastsat således, at der
tilbydes op til seks forsøg med både reagensglas- og inse-
minationsbehandling (IVF-/ICSI-/IUI-behandling) til første
barn. Disse to tiltag tilsammen medfører således, at enlige
kvinder og par kan tilbydes op til seks forsøg til første barn,
og op til tre forsøg med fertilitetsbehandling til andet barn.
Med den foreslåede ordning vil det gælde, at enlige kvin-
der, som allerede har ét barn, og par, som allerede har ét
fælles barn, fremover vil kunne tilbydes fertilitetsbehandling
på regionale sygehuse, med henblik på at få andet barn.
Tilbud om fertilitetsbehandling vil fortsat skulle baseres
på en sundhedsfaglig vurdering, under inddragelse af hensyn
til potentielle helbredsmæssige risici for den gravide, samt
den reelle chance for, at der kan etableres en graviditet ved
fertilitetsbehandlingen.
Efter den foreslåede ordning vil fertilitetsbehandling såle-
des kunne tilbydes til enlige kvinder, der har op til ét barn,
og par, der har op til ét fælles barn, med de begrænsninger,
der gælder efter lovens kapitel 2, jf. §§ 2-11.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat være muligt
4
for enlige kvinder og par, som har fået et barn ved brug
af fertilitetsbehandling, og som efter endt behandling fortsat
har nedfrosne æg, på regionale sygehuse at få opsat et æg
med henblik på, at den enlige eller parret kan få flere børn,
jf. § 1 a, stk. 2.
Det vil også fortsat være muligt for enlige kvinder og par,
efter § 7, stk. 1, at få foretaget en genetisk undersøgelse af
et befrugtet æg, hvor der er kendt og væsentligt øget risiko
for, at barnet vil få en alvorlig arvelig sygdom. Tilsvarende
vil det fortsat gælde efter § 7, stk. 3, at Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed efter udredning og sundhedsfaglig vurdering
kan give tilladelse til præimplantationsdiagnostik ved assi-
steret reproduktion, hvor tungtvejende hensyn til behandling
af et barn med en livstruende sygdom i denne familie taler
herfor. Dette gælder uanset hvor mange børn den enlige
kvinde eller parret har i forvejen.
Ydermere vil det fortsat være muligt for enlige kvinder og
par at få inseminationsbehandling (IUI-behandling) til mere
end ét barn.
Forslaget ændrer ikke ved muligheden for at få fertilitets-
behandling på private fertilitetsklinikker mod egenbetaling.
2.2. Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundheds-
faglig begrundelse
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5 i lov om assisteret reproduktion, at hvis
ægcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal føde barnet,
og sæden ikke stammer fra hendes partner, må der kun etab-
leres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd
og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten
sæden eller ægcellen er doneret i ikkeanonym form.
§ 5 blev indsat i loven i 2018, jf. lov nr. 1688 af 26.
december 2017, og medførte, at det absolutte forbud mod
anvendelse af både donoræg og donorsæd (dobbeltdonation)
blev ophævet. Lovændringen skete på baggrund af, at rege-
ringen ønskede at gøre sundhedsvæsenet mere tidssvarende
med den faglige udvikling og normerne i samfundet.
Lovforslagets formål var at sikre, at enlige kvinder og par,
som har brug for behandling med assisteret reproduktion,
har mulighed for at modtage den nødvendige behandling,
også selv om det indebærer brug af både donoræg og donor-
sæd.
Med ændringen af § 5 blev der oplistet to betingelser for
dobbeltdonation, henholdsvis at fertilitetsbehandlingen skal
være sundhedsfagligt begrundet, og at mindst én donor skal
være ikkeanonym.
Det fremgår af bemærkningerne til § 5, jf. Folketingsti-
dende [2017-18], tillæg A, L 60, at benyttelse af dobbeltdo-
nation i behandling med assisteret reproduktion kun skal
tillades, hvis der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse
for behandlingen. Dette krav blev fastsat af hensyn til både
donoren og modtageren af ægget, henset til de helbredsmæs-
sige risici, der er forbundet med ægdonation.
Det fremgår videre af bemærkningerne til § 5, at brug af
dobbeltdonation kan være sundhedsfagligt begrundet, hvis
eksempelvis den kvinde i et forhold bestående af to kvinder,
der skal bære barnet, ikke har befrugtningsdygtige æg. Der-
imod vil det efter gældende ret ikke være muligt for en
kvinde, som er i et forhold med en anden kvinde, at donere
æg til sin partner, alene begrundet i et ønske om, at begge
parter i forholdet skal føle sig biologisk knyttet til barnet.
Det gældende krav om, at mindst én donor skal være
ikkeanonym, er fastsat af hensyn til, at barnet som minimum
bør have delvist kendskab til sit genetiske ophav, og dermed
være genetisk beslægtet med mindst én af de kommende
forældre.
På nuværende tidspunkt eksisterer begrebet ”partnerægdo-
nation” ikke i lov om assisteret reproduktion. Partnerægdo-
nation falder ind under begrebet dobbeltdonation i lovens §
5, idet der her er tale om, at både æg- og sædcelle doneres til
den kvinde, som skal bære graviditeten og føde barnet.
På baggrund af ovennævnte krav til dobbeltdonation er
det efter den gældende bestemmelse ikke muligt at tilbyde
fertilitetsbehandling, i form af partnerægdonation, alene be-
grundet i et ønske om, at begge parter i forholdet kan tage
del i graviditeten. Behandling med assisteret reproduktion,
som indebærer dobbeltdonation, herunder partnerægdonati-
on, kan således efter gældende ret alene ske, hvis kvinden,
der skal bære graviditeten og føde barnet, ikke selv har
befrugtningsdygtige æg.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Med Aftale om ophævelse af forbud mod partnerægdona-
tion uden sundhedsfaglig begrundelse af 30. januar 2024
blev regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderater-
ne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksde-
mokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet
enige om at lovliggøre partnerægdonation uden sundheds-
faglig begrundelse. Formålet med aftalen er at styrke adgan-
gen til fertilitetsbehandling til regnbuefamilier, og derigen-
nem at gøre det lettere for par bestående af to kvinder at
skabe den familie, som de drømmer om.
I henhold til aftalen skal behandling med partnerægdonati-
on uden sundhedsfaglig begrundelse udelukkende kunne til-
bydes på private fertilitetsklinikker mod egenbetaling. Dette
er af hensyn til at prioritere det offentlige sundhedsvæsens
ressourcer til behandling, der sker med sundhedsfaglig be-
grundelse.
Med lovforslaget vil det blive muligt for par bestående
af to kvinder at få fertilitetsbehandling med henblik på, at
den ene kvinde kan donere æg til sin partner, således at
denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der er
en sundhedsfaglig begrundelse herfor.
Forslaget fremsættes med henblik på at anerkende, at der
i dag findes mange forskellige familiemønstre, og at begge
parter i et par bestående af to kvinder kan have et ønske om
at tage del i graviditeten.
Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse vil muliggøre mere selvbestemmelse og bedre
5
mulighed for familiedannelse for par bestående af to kvin-
der.
Det gældende forbud mod dobbeltdonation uden sund-
hedsfaglig begrundelse er fastsat med henblik på at sikre,
at barnet er genetisk beslægtet med mindst én af forældrene,
og af hensyn til, at graviditet ved brug af ægdonation inde-
bærer større helbredsmæssige risici, end graviditet ved brug
af egne æg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at den medicin-
ske udvikling samt befolkningens kendskab til fertilitetsbe-
handling, herunder til de helbredsmæssige risici, der er
forbundet med at modtage fertilitetsbehandling, er mere ud-
bredt i dag end tidligere.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at
behandling med partnerægdonation vil kræve sundhedsfag-
lig rådgivning i lighed med andre typer af fertilitetsbehand-
ling. På baggrund af lovændringen vil relevante faglige
retningslinjer og vejledningsmateriale således skulle opda-
teres, således at par, som modtager behandling med partne-
rægdonation, vil modtage den fornødne vejledning om de
helbredsmæssige risici, der er forbundet med behandlingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigts-
mæssigt, at det gældende krav om, at mindst én donor
skal være ikkeanonym, fortsat vil være opfyldt med forsla-
get. Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet
som udgangspunkt vil få minimum delvist kendskab til dets
genetiske ophav, idet barnet vil være genetisk beslægtet til
den kvinde, som donerer sit æg, mens det vil blive båret og
født af den kvinde, som modtager det donerede æg. Dermed
er udgangspunktet, at barnet vil blive opfostret af både den
kvinde, som har doneret ægget, og af den kvinde, som har
båret graviditeten og født barnet. I dag er det muligt at
anvende partnerægdonation ved medicinsk indikation. Fri-
heden til at vælge anonym eller ikkeanonym donor videre-
føres også i tilfælde af partnerægdonation uden medicinsk
indikation.
I forlængelse af gældende ret indføres med lovforslaget
ikke en offentlig oplysningspligt over for barnet. Det vil
således som hidtil bero på forældrene at fortælle barnet om
dets ophav, da forældrene alt andet lige må være nærmest til
at varetage barnets bedste og sikre dets trivsel.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravet om sundhedsfaglig begrundelse for
behandling med dobbeltdonation i § 5 i lov om assisteret
reproduktion ikke skal finde anvendelse, hvor ægcellen er
doneret af partneren til den kvinde, der skal føde barnet.
Med den foreslåede ordning vil det være muligt for par
bestående af to kvinder at modtage fertilitetsbehandling med
henblik på, at den ene kvinde kan donere æg til sin partner,
således at denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden
at der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor.
Efter den foreslåede ordning vil fertilitetsbehandling med
partnerægdonation således kunne tilbydes til par bestående
af to kvinder, med de begrænsninger, der gælder efter lovens
kapitel 2, jf. §§ 2-4 og §§ 6-11.
Med den foreslåede ordning vil den kvinde, som donerer
sit æg til sin kvindelige partner, fortsat blive betragtet som
en kendt donor, som tilfældet er efter gældende ret for så
vidt angår dobbeltdonation. Dette indebærer, at der fortsat
vil blive stillet de samme krav til blandt andet screening,
udredning og behandling af donor, som gælder efter den
nuværende ordning.
Det foreslås, at partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse fremover kan tilbydes på private fertilitetskli-
nikker mod egenbetaling. Dette er af hensyn til at prioritere
det offentlige sundhedsvæsens ressourcer til behandling, der
primært er sygdomsbetinget. Dette indebærer, at hvis et par
bestående af to kvinder henvender sig på en fertilitetsklinik
på et regionalt sygehus med henblik på at få udført en
partnerægdonation, kan klinikken afvise at behandle parret,
såfremt behandlingen ikke vurderes sundhedsfagligt begrun-
det.
Forslaget ændrer ikke ved muligheden for at få fertili-
tetsbehandling med dobbeltdonation med sundhedsfaglig
begrundelse på de regionale sygehuse.
Det vil fortsat være den behandlende sundhedsperson, der
er ansvarlig for at vurdere, om behandlingen er sundheds-
fagligt begrundet.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssi-
ge konsekvenser, idet der med forslaget vil ske en styrkelse
af kvinders reproduktive rettigheder.
Derudover vurderes det, at forslaget om lovliggørelse
af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse vil
styrke adgangen til fertilitetsbehandling til regnbuefamilier
bestående af to kvinder.
4. Opfyldelse af FN´s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5
om ligestilling af køn. Således vurderes lovforslaget at have
positive konsekvenser i forhold til FN´s delmål 5.6 om,
at der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduk-
tiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse
med handlingsprogrammet fra den Internationale Konferen-
ce om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingspla-
nen og slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 1, vurderes at medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige, idet det fremover skal være
muligt at få fertilitetsbehandling til andet barn på de regio-
nale sygehuse. Med den samlede aftale mellem regeringen
og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2025 af-
sættes der midler i 2024 og 150 mio. kr. årligt fra januar
2025 og frem til at tilbyde fertilitetsbehandling til andet
6
barn. Heri indgår, at borgerne vil have ret til medicintilskud
i forbindelse med fertilitetsbehandling efter sundhedslovens
almindelige regler om medicintilskud.
Lovforslagets § 1, nr. 1, vurderes at have implemente-
ringsmæssige konsekvenser for det offentlige, da de regi-
onale sygehuse skal udvide deres tilbud om, hvornår der
tilbydes behandling. Herudover vurderes det at have imple-
menteringsmæssige konsekvenser i forhold til eksisterende
kapacitetsudfordringer og udvidelse af tilbud.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vurderes ikke at medføre økono-
miske konsekvenser for det offentlige, idet partnerægdona-
tion uden sundhedsfaglig begrundelse ikke vil indgå i det
offentlige serviceniveau for fertilitetsbehandling, og alene
vil blive muligt mod egenbetaling på private fertilitetsklinik-
ker. Ved ægdonation får borgerne imidlertid hormonbehand-
ling, hvilket i dag delvist finansieres af det offentlige som
tilskud til medicin. Ved køb af tilskudsberettiget medicin til
brug for fertilitetsbehandling på private fertilitetsklinikker
vil patienterne fortsat have ret til medicintilskud efter sund-
hedslovens almindelige regler om medicintilskud og regler
udstedt i medfør heraf.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vurderes ikke at medføre imple-
menteringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke
relevans for lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 1, forventes at have negative admi-
nistrative konsekvenser for de private fertilitetsklinikker, da
det forventes, at flere patienter, som i dag får hjælp i det
private, vil anvende det nye tilbud på de regionale sygehuse
i forbindelse med mulighed for vederlagsfri behandling.
Regionerne er forpligtede til at indgå aftaler om at anven-
de den private kapacitet som led i nedbringelse af ventetid
og som et længerevarende supplement til opbygningen af
tilbuddet om hjælp til andet barn. Allerede i dag er der visse
steder i landet kapacitetsudfordringer, og særligt de regioner,
der har de største kapacitetsudfordringer og længste venteti-
der, forpligter sig til at anvende den private kapacitet i størst
omfang.
Der etableres en fællesregional ramme for et udbud, som
de enkelte regioner kan tilpasse efter regionale behov. Det
regionale udbud forventes etableret og igangsat sideløbende
med ikrafttrædelsen af tilbuddet om hjælp til andet barn,
dvs. 1. december 2024. Den enkelte region er ansvarlig for
at tilpasse aftalerne til lokale forhold for at tilgodese patie-
nternes behov. Dermed indgår den private kapacitet som
et samarbejdssygehus. I udbudsaftalerne skal det sikres, at
tilbuddet fra private fertilitetsklinikker efterlever krav om
økonomi, behandlingskvalitet og geografi i overensstemmel-
se med den enkelte regions behov. Regionerne skal udbyde
1000 IVF- og dertilhørende FER-behandlinger, der skal va-
retages af private leverandører.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vurderes at medføre positive øko-
nomiske konsekvenser for private fertilitetsklinikker i form
af en stigning i indtægter som følge af en lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2024
til den 22. august 2024 (48 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland,
Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjyl-
land, KL, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Syge-
pleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bio-
analytikere, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Special-
læger, Jordemoderforeningen, Kristelig Lægeforening, Læ-
geforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-
skaber, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger,
Danske Patienter, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse,
Manderådets Udvalg for Familieret, Patientforeningen, Pa-
tientforeningen i Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Dan-
mark, Center for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for Patientsikker-
hed, Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær,
KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre, LGBT+ Dan-
mark, Nationalt Center for Etik og Patienterstatningen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
7
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets § 1, nr. 1, skønnes at
medføre en merudgift på 150 mio.
kr. årligt fra 2025 for regionerne
i form af øgede udgifter til fertili-
tetsbehandling.
Lovforslagets § 1, nr. 2, skønnes at
have en mindre merudgift i form af
medicintilskud på hormonbehand-
ling for regionerne.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets § 1, nr. 1, skøn-
nes at have implementeringskonse-
kvenser for regionerne i form af
øget behov for personaleressour-
cer, indkøb m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 2, har ik-
ke negative implementeringskon-
sekvenser for stat, kommuner eller
regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets § 1, nr. 1, skønnes
ikke at have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vurderes
at have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet i form af
stigninger i indtægter på private fer-
tilitetsklinikker.
Lovforslagets § 1, nr. 1, skønnes at
have negative konsekvenser for er-
hvervslivet i form af patienter, som
vil flytte til det offentlige.
Lovforslagets § 1, nr. 2, har ikke
negative økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion,
at regionsrådene på deres sygehuse kun må yde behandling
med assisteret reproduktion til enlige kvinder, der ikke har
børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og § 7,
stk. 1 og 3.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 1 a, stk. 1, at regions-
rådene på deres sygehuse må yde behandling med assisteret
reproduktion til første og andet barn til enlige kvinder. For
par må der ydes behandling til første og andet fælles barn,
jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.
Forslaget vil indebære, at enlige kvinder, som har ét barn,
og par, som har ét fælles barn, får mulighed for offentlig
8
finansieret assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) til
andet barn.
Med den foreslåede ordning vil det således blive muligt
for enlige kvinder og par at få fertilitetsbehandling til an-
det barn på de regionale sygehuse. Nuværende praksis for
adgang til fertilitetsbehandling for enlige og par viderefø-
res. Der ændres således blot på muligheden for at modtage
fertilitetsbehandling til to børn, fremfor tidligere ét barn.
Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og
andet barn for enlige kvinder forstås, at enlige kvinder,
som enten ikke har børn, eller som har ét barn, herunder
et adoptivbarn, med forslaget vil kunne tilbydes fertilitetsbe-
handling på de regionale sygehuse. For så vidt angår hvad
der forstås ved en enlig kvinde, videreføres gældende ret.
Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og
andet fælles barn for par videreføres gældende ret således,
at ægtefæller, registrerede partnere eller partnere, som enten
ikke har fælles børn, eller som har ét fælles barn, herunder
hvor den ene part har adopteret den anden parts barn, vil
kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehu-
se. For så vidt angår hvad der forstås ved et par, videreføres
gældende ret.
De begrænsninger i adgangen til fertilitetsbehandling, der
gælder efter lovens kapitel 2, vil fortsat finde anvendelse.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis
den enlige kvinde eller parret efter endt behandling fortsat
har nedfrosne æg, kan regionsrådene på deres sygehuse in-
den for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at
opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret
kan få flere børn. Dette gælder uanset, hvor mange børn den
enlige kvinde eller parret har i forvejen.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat være muligt
efter lovens § 7, stk. 1, at foretage en genetisk undersøgelse
af et befrugtet æg, når der er en kendt og væsentlig øget
risiko for, at barnet vil få en alvorlig sygdom. Dette gælder
uanset hvor mange børn den enlige kvinde eller parret har i
forvejen.
Det vil også fortsat gælde efter lovens § 7, stk. 3, at
Styrelsen for Patientsikkerhed efter udredning og sundheds-
faglig vurdering i konkrete tilfælde kan meddele tilladelse
til anvendelse af præimplantationsdiagnostik ved assisteret
reproduktion, hvor tungtvejende hensyn til behandling af
et barn med livstruende sygdom i denne familie taler her-
for. Dette gælder uanset, hvor mange børn den enlige kvinde
eller parret har i forvejen.
Det bemærkes, at tilbud om fertilitetsbehandling fortsat
vil skulle baseres på en sundhedsfaglig vurdering under ind-
dragelse af hensyn til potentielle helbredsmæssige risici for
den gravide, samt den reelle chance for, at der kan etableres
en graviditet ved fertilitetsbehandlingen. Dette indebærer, at
der på baggrund af en individuel sundhedsfaglig vurdering
fortsat vil være mulighed for at afslå at tilbyde fertilitets-
behandling, såfremt det vurderes for risikabelt eller udsigts-
løst.
Til nr. 2
Det følger af § 5 i lov om assisteret reproduktion, at stam-
mer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og
stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etable-
res assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd
og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten
sæden eller ægcellen er doneret i ikkeanonym form.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås med § 5, stk. 2, at kravet om sundhedsfaglig
begrundelse i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvor ægcellen er
doneret af partneren til den kvinde, der skal føde barnet.
Med forslaget gives der mulighed for, at i par bestående
af to kvinder, vil den ene kvinde kunne donere ægceller til
hendes partner, som herefter vil bære graviditeten og føde
barnet (partnerægdonation), også i de tilfælde, hvor der ikke
er sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen.
Med den foreslåede ordning vil det gældende krav i § 5
om at dobbeltdonation, hvor både æg- og sædcelle stammer
fra en donor, skal være sundhedsfagligt begrundet, fortsat
finde anvendelse. Det følger heraf, at det fortsat ikke vil væ-
re muligt for en kvinde at få doneret både donoræg og do-
norsæd, hvis der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse for
behandlingen, medmindre ægcellen stammer fra kvindens
egen partner.
Med den foreslåede ordning vil den kvinde, som done-
rer ægceller til sin kvindelige partner, fortsat blive betrag-
tet som en ægdonor i overensstemmelse med gældende
ret. Med en videreførelse af gældende ret i denne forbin-
delse, vil der fortsat være de samme krav til samtykke,
opbevaring, udtagning og donation af menneskelige æg,
som gælder efter kapitel 1 i bekendtgørelse om assisteret
reproduktion, jf. bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 og i
kapitel 6 i vævsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 58 af
18. januar 2019.
Behandling med partnerægdonation uden sundhedsfaglig
begrundelse vil udelukkende kunne tilbydes på private ferti-
litetsklinikker mod egenbetaling, og vil derfor ikke indgå
som en del af behandlingstilbuddet på de regionale sygehu-
se. Dette indebærer, at hvis et par bestående af to kvinder
henvender sig på en fertilitetsklinik på et regionalt sygehus
med henblik på, at få udført en partnerægdonation, kan kli-
nikken afvise at behandle parret, såfremt behandlingen ikke
vurderes sundhedsfagligt begrundet.
Forslaget vil ikke ændre på muligheden for at få ferti-
litetsbehandling med dobbeltdonation med sundhedsfaglig
begrundelse på de regionale sygehuse.
Det vil fortsat være den behandlende sundhedsperson,
som er ansvarlig for at vurdere, om behandlingen er sund-
hedsfagligt begrundet.
De begrænsninger i adgangen til fertilitetsbehandling, der
gælder efter lovens kapitel 2, jf. §§ 2-4 og §§ 5 a-11, vil
fortsat finde anvendelse.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer på, at behand-
ling med assisteret reproduktion ikke må finde sted, når der
foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet sø-
9
ges etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn
til denne (surrogatmoderskab), jf. § 13 i lov om assisteret
reproduktion.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt.
2.2.1.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
december 2024, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 2, skal træde i kraft
den 1. januar 2025.
Det bemærkes, at forslaget om ikrafttrædelse af lovens stk.
1 den 1. december 2024 skal ses i lyset af, at regeringen
ønsker at tilbuddet om fertilitetsbehandling til andet barn
træder i kraft hurtigst muligt.
Til § 3
Det følger af § 32 i lov om assisteret reproduktion, at
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kon-
gelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om assisteret reproduktion, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 902 af 23. august 2019, som ændret
ved lov nr. 1780 af 28. december 2023, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 1 a. Regionsrådene må på deres sygehuse kun
yde behandling med assisteret reproduktion til
enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der
ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1
og 3.
Stk. 2. ---
1. § 1 a, stk. 1, affattes således:
»Regionsrådene må på deres sygehuse kun yde
behandling med assisteret reproduktion til førs-
te og andet barn til enlige kvinder. For par må
der kun ydes behandling til første og andet fæl-
les barn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.«
§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der
skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra
hendes partner, må der kun etableres assisteret
reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og
doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet
og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-
anonym form.
2. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kravet om sundhedsfaglig begrundelse
i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor ægcellen
er doneret af partneren til den kvinde, der skal
føde barnet.«
11