Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA1416

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l48/20241_l48_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)
    Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
    (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)
    (Lovforslag nr. L 48)
    Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes
    økonomi for 2024 (ØA24) aftalt at indgå et flerårigt samar-
    bejdsprogram, som skal understøtte kommunernes arbejde
    med at reducere udgifterne til administration og udvikle den
    borgernære velfærd.
    KL har i regi af samarbejdsprogrammet foreslået en
    række regelforenklinger på dagtilbudsområdet, heraf flere
    som kræver lovændring. Lovforslaget udmønter disse regel-
    forenklinger.
    Det foreslås på den baggrund at fjerne formkravet om,
    at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt samt
    at fjerne kravet om, at den pædagogiske læreplan skal eva-
    lueres som minimum hvert andet år. Endvidere foreslås det
    at fjerne kravet om 30-timersplads til søskende mod nedsat
    forældrebetaling under forældres barsel, at fjerne kravet om
    kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsyn med
    dagtilbud samt at forenkle kravet om inddragelse af data i
    forbindelse med kommunernes tilsyn.
    Det bemærkes, at lovforslaget indeholder erhvervsrettet
    lovgivning, der i videst muligt omfang ønskes vedtaget se-
    nest 4 uger før den 1. januar 2025.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 48 Folketinget 2024-25
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/09225
    DA001416