Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eleven«: », jf. dog
stk. 3«.
2. I § 54 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov
om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at
opholdet skyldes vold som defineret i § 109 i lov om social
service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis
det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel
efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig
hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bort-
fald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk.
1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode på op til
6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig
eller endelig placering af forældremyndigheden efter foræl-
dreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identifice-
re barnets opholdssted, må ikke oplyses til den forælder,
hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt. under sagens
behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgø-
relse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2024-25
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/28192
DA001421
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Dette lovforslag udmønter en aftale mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Allian-
ce, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti af 15. december 2023 om at ændre folkeskolelo-
vens regler for at sikre bedre adgang til skoleskift for elever,
som opholder sig på et krisecenter.
Børn, der vokser op i hjem med vold, har øget risiko for
at mistrives og for at klare sig dårligere i skolen end deres
jævnaldrende. Når børn flytter med en voldsudsat forælder
på krisecenter, er stabilitet i dagligdagen helt afgørende. At
kunne komme i skole er en vigtig del af den stabilitet.
Folkeskoleforligskredsen har derfor indgået aftale om at
ændre folkeskolelovens regler, så en kommune får mulighed
for efter anmodning at fratage en forældremyndighedsinde-
haver rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. En afgørelse
om at fratage en forældremyndighedshavers rettigheder i
henhold til § 54, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en forælder,
som opholder sig på et krisecenter sammen med et barn,
efterfølgende uden den anden forælders viden og samtykke
kan flytte barnet til en anden folkeskole.
Ændringen skal sikre, at børn, der er på et krisecenter, kan
komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed vil
være nødvendigt at skifte skole for at beskytte barnets eller
den medfølgende forældres anonymitet under opholdet på
krisecenteret, således at den anden forælder ikke får kend-
skab til deres opholdssted.
Det foreslås, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2025.
2. Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder ved
elevs ophold på krisecenter
2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at
forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§
12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27,
33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndig-
heden over eleven.
De i stk. 1, 1. pkt., citerede rettigheder vedrører risikotest
for ordblindhed (§ 3 b), afgørelse om udnyttelse af retten
til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin (§ 9,
stk. 3), beslutning om en elevs deltagelse i særlige undervis-
ningsforløb (§ 9, stk. 4), beslutning om, at en elev rykkes
et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år
(§ 12, stk. 1), henvisning til specialundervisning som ikke
er af foreløbig karakter (§ 12, stk. 2), forældres ønsker om
optagelse i en skole beliggende i en anden kommune end
bopælskommunen i forbindelse med specialundervisning (§
12, stk. 3), afgørelse om valg af fag og om fortsat skolegang
i 10. klasse (§ 12, stk. 4), regelmæssig underretning af ele-
verne og forældrene om lærernes og eventuelt skolens leders
syn på elevernes udbytte af skolegangen og resultatet af
test (§ 13), forældreinddragelse i forbindelse med afgørelse
om indstilling af eleven til frivillige prøver (§ 14), samtyk-
ke til elevens deltagelse i fjernundervisning (§ 16 c, stk.
3), afgørelse om valg af fag og om brobygning (§ 19 d,
stk. 8), samtykke til aftale om deltagelse i erhvervsrettede
10.-klasseforløb (§ 19 e, stk. 5), afgørelse om indstilling
til 10-klassesprøver (§ 19 f, stk. 2), forældres ønske om
optagelse af børn og unge i folkeskolen i bopælskommunen
(§ 20), forældres samtykke til henvisning af en elev til en
anden skole, herunder f.eks. en fri grundskole (§ 22, stk.
2), forældrenes samtykke til indlogering i skolebyen (§ 27,
stk. 1), beslutning om at en elev efter afslutning af 7. klasse
opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilret-
telagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisnings-
pligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig
beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannel-
sesvalg, beslutning om eleven skal undervises i andre af
folkeskolens fag end dansk og matematik (§ 33, stk. 5),
beslutning om hvilken undervisning eleven skal deltage i
(§ 33, stk. 7), tilladelse fra skolens leder til, at en elev på
7.-9. klassetrin delvis opfylder sin undervisningspligt ved at
deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække
i den kommunale ungdomsskole (§ 33, stk. 8), tilladelse fra
skolens leder til, at en elev i begrænset omfang opfylder
sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en
kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved elitei-
drætsudøvelse i en idrætsforening (§ 33, stk. 9), beslutning
om udsættelse af et barns undervisning til et år efter under-
visningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets
udvikling (§ 34, stk. 2), anmodning om optagelse af barn
ved skoleårets start trods beslutning om rullende skolestart
(§ 34, stk. 3),indskrivning efter anmodning af barn i folke-
skolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5
år (§ 36, stk. 1), forældrenes rettigheder i forhold til frit valg
af folkeskole (§ 36, stk. 3), rettigheder i forhold til optagelse
i skolefritidsordning (§ 36, stk. 7), optages i børnehaveklas-
se i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5
år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen (§
37), bestemmelser om indskrivning af børn i folkeskolen og
om optagelse af børn i skolefritidsordning ved anvendelse af
den digitale ansøgningsløsning (§ 38) samt adgang til klage
over afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til
specialundervisning mv. (§ 51).
Ved fælles forældremyndighed tilkommer forældrenes ret-
tigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt., herunder reglerne om
skoleindskrivning og skoleskift, således forældrene i fælles-
skab.
Bestemmelsen i § 54, stk. 1, 1. pkt., fortolkes i praksis
således, at når en skole er bekendt med, at forældremyndig-
hedsindehaverne bor hver for sig, men der er fælles foræl-
2
dremyndighed, og det ikke er tilkendegivet over for skolen,
at der er uenighed mellem forældrene, kan skolen gå ud fra,
at den ene forælder også handler på den anden forælders
vegne, da fælles forældremyndighed kræver samarbejde af
forældrene.
Kun hvis den anden forælder udtrykkeligt har tilkendegivet
sin uenighed om skolevalg eller skoleskift, vil skolen skulle
inddrage den anden forælder – for eksempel i forbindelse
med skoleskift.
Baggrunden herfor er, at fælles forældremyndighed kræver,
at forældrene skal samarbejde for barnets bedste, hvorfor det
som udgangspunkt kan lægges til grund, at der er enighed
mellem forældrene i samarbejdet med skolen.
Der er ikke i den gældende folkeskolelov mulighed for at
fratage en forældremyndighedsindehaver rettigheder efter §
54, stk. 1, 1. pkt. Den eneste modifikation til bestemmelsen
er i § 54, stk. 2, hvorefter skolen kan anse den, der har
eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyn-
dighedens indehavers vegne bortset fra spørgsmålene om
skolegangens begyndelse og varighed.
Efter § 109, stk. 1, i lov om social service (serviceloven)
skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i bo-
former til personer, som har været udsat for vold i nære rela-
tioner. Vold i nære relationer omfatter forskellige former for
vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel
vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og æres-
relateret vold. Boformer efter § 109 i kaldes også krisecen-
tre. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager
under opholdet omsorg og støtte. Krisecentre efter service-
lovens § 109 er omfattet af det såkaldte selvmøderprincip,
som indebærer, at optagelse kan ske ved direkte personlig
henvendelse på krisecentret uden forudgående kommunal
visitation. Det er lederen af krisecenteret, der træffer afgø-
relse om optagelse og udskrivning af personen på krisecen-
teret, jf. § 109, stk. 4, i serviceloven. Efter praksis udsteder
krisecentre erklæringer om baggrunden for opholdet.
Krisecentre har ikke noget formelt ansvar for, at børn og
unge på centret får undervisning. Krisecentret har dog pligt
til at underrette barnets bopælskommune, hvis barnet ikke
opfylder undervisningspligten, og hvis der er behov for sær-
lig støtte i den forbindelse.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Med aftale af 15. december 2023 blev det besluttet at gi-
ve mulighed for at fratage en forældres rettigheder efter
folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., for derved at lette
muligheden for skoleskift for en elev, som opholder sig på
kvindekrisecenter eller et § 110-tilbud i henhold til lov om
social service.
Det er aftalepartiernes opfattelse, at det fortsat bør være ud-
gangspunktet, at eleven fortsætter på sin hidtidige skole. Det
giver færrest afbrydelser i elevens skolegang, og det sikrer,
at eleven går på den skole, som elevens forældre er enige
om, er bedst.
Aftalekredsen anerkender dog samtidig, at det i enkelte til-
fælde af hensyn til elevens sikkerhed eller trivsel vil være
nødvendigt, at eleven ikke fortsætter skolegangen på sin
hidtidige skole for at beskytte elevens eller den medfølgen-
de forælderes anonymitet under opholdet på krisecenteret,
således at den anden forælder ikke får kendskab til deres
opholdssted.
På denne baggrund er aftalekredsen enig om med henblik på
at lette skoleskift i forbindelse med ophold på et krisecenter
at indsætte en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 54, stk.
3. Henvisning til servicelovens § 110 i aftalen er ikke med-
taget i dette lovforslag, da de mandekrisecentre, som i dag
er § 110-tilbud og hvor børn opholder sig med deres far, for-
ventes at omregistrere sig til § 109-tilbud (krisecentre) efter
ikrafttrædelsen af lov nr. 329 af 9. april 2024 om ændring af
lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling
af krisecentertilbud til mænd m.v.) den 15. april 2024. Efter
lovændringen gælder § 109 for både kvinder og mænd.
Det vil således fremgå af bestemmelsen, at opholder en
elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service
med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes
vold som defineret i § 109 i lov om social service fra den
anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis det er påkrævet
af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning
fra den forælder, som barnet opholder sig hos, med henblik
på skoleskift træffe en midlertidig afgørelse om bortfald af
den anden forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt.
Afgørelsen kan træffes for en periode på op til 6 måneder,
eller indtil der er truffet afgørelse om midlertidig eller ende-
lig placering af forældremyndigheden efter forældreansvars-
loven. Oplysninger, der kan tjene til at identificere barnets
opholdssted, må ikke oplyses til den forælder, hvis rettighe-
der begæres frataget efter 1. pkt. under sagens behandling,
herunder i forbindelse med den endelige afgørelse.
Da der er tale om et indgreb i en forælders rettigheder i for-
hold til eget barn foreslås det, at rettigheder efter § 54, stk.
1, 1. pkt., højest vil kunne fratages i 6 måneder, og indgrebet
vil falde bort, hvis der inden dette tidspunkt er truffet afgø-
relse om midlertidig eller endelig placering af forældremyn-
digheden hos den ene forældre efter forældreansvarsloven,
eller hvis barnet fraflytter et krisecenter til egen bolig.
Det foreslås, at det vil være elevens seneste bopælskommu-
ne inden opholdet på krisecenteret, som efter anmodning
fra den forælder, som eleven opholder sig hos, skal træffe
afgørelse i sagen.
Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel
udtalelse fra det relevante krisecenter samt andre relevante
oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder
om vold i familien mv. Efter praksis udsteder krisecentre
en erklæring om baggrunden for opholdet. Foreligger der
3
en sådan krisecentererklæring, der samtidigt indeholder op-
lysninger om barnet og barnets perspektiv på baggrund af
volden m.v., vil den oftest kunne danne grundlag for at
træffe en midlertidig afgørelse om fratagelse af rettigheder
efter § 54, stk. 1, 1. pkt.
I øvrigt vil der konkret være tale om en afvejning mellem
karakteren af volden og dennes betydning for barnet, samt
hensynet til den anden forælders rettigheder. I forhold til ka-
rakteren af volden skal det tages i betragtning, at vold i nære
relationer omfatter flere forskellige former for vold; psykisk
vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk
vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret vold.
Af hensyn til elevens krav på skolegang er det hensigten, at
en anmodning efter bestemmelsen vil skulle færdigbehand-
les inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette
på grund af sagens kompleksitet undtagelsesvist ikke er mu-
ligt.
Det bemærkes, at en afgørelse der træffes i medfør af det
foreslåede stk. 3, vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Det betyder bl.a., at den forældremyndighedsinde-
haver, hvis rettigheder frataget, vil have en række partsbe-
føjelser, herunder ret til partsaktindsigt og partshøring, og
at der stilles en række krav til selve afgørelsen, herunder
om begrundelse. Der fastsættes ikke regler om klageadgang
i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse, som derfor
vil være endelig. Der er lagt vægt på, at afgørelsen alene
har virkning til, der træffes afgørelse efter forældreansvars-
loven. Det lægges til grund, at en afgørelse om midlertidig
forældremyndighed vil kunne træffes inden for perioden
på seks måneder. Herefter er det ikke hensigtsmæssigt at
lade regler i folkeskoleloven regulerer forældrenes indbyr-
des retsstilling. Det er således væsentligt, at en afgørelse
efter folkeskoleloven ikke træder i stedet for en afgørelse
om midlertidig eller endelig placering af forældremyndig-
heden efter forældreansvarsloven. Dette er baggrunden for
begrænsning på 6 måneder.
Af hensyn til barnets sikkerhed og trivsel foreslås det indsat
i bestemmelsen, at oplysninger, der kan tjene til at identi-
ficere barnets og/eller den medfølgende forælders opholds-
sted, ikke vil kunne oplyses til den forælder, hvis rettighe-
der begæres frataget under sagens behandling, herunder i
forbindelse med den endelige afgørelse. Det betyder, at dis-
se oplysninger hemmeligholdes under sagens behandling,
herunder i forbindelse med partshøringen mv. De relevante
oplysninger vil i praksis være krisecenterets navn og belig-
genhed, herunder beliggenhedskommune mv.
Det bemærkes, at der af hensyn til barnets krav på skole-
gang i disse sager som udgangspunkt vil skulle fastsættes
en kort frist i forbindelse med partshøringen, medmindre der
i den konkrete sag foreligger helt særlige omstændigheder,
som nødvendiggør, at den anden forælder får mere tid til at
sætte sig ind i det relevante materiale og fremkomme med
en udtalelse.
I henhold til forslaget, vil en afgørelse om at fratage en for-
ældremyndighedshavers rettigheder i henhold til § 54, stk. 1,
1. pkt., betyde, at den forælder, som opholder sig på et krise-
center sammen med barnet, efterfølgende uden den anden
forælders viden og samtykke kan flytte barnet til en anden
folkeskole. Idet alle rettigheder i henhold til folkeskolelo-
vens § 54, stk. 1, 1. pkt., med afgørelsen vil blive frataget,
vil den anden forælder heller ikke længere medvirke til eller
få øvrige oplysninger om barnets skolegang. Dette skønnes
nødvendigt for at hemmeligholde, hvilken skoleeleven nu
bliver indskrevet på, og herunder elevens opholdssted.
For nærmere om henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-2, og
bemærkningerne hertil.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Den mulighed, som gives med lovforslaget, der skal sikre,
at børn, der er på et krisecenter, kan komme i skole, når det
af hensyn til barnets sikkerhed vil være nødvendigt at skifte
skole for at beskytte barnets eller den medfølgende foræl-
dres anonymitet under opholdet på krisecenteret, således at
den anden forælder ikke får kendskab til deres opholdssted,
vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030
skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, in-
kluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse
i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsre-
sultater.
Efter delmål 16.2 skal mishandling, udnyttelse og mennes-
kehandel og alle former for vold og tortur mod børn stop-
pes. Forslaget i forhold til børn på krisecentre vil endvidere
kunne medvirke til opfyldelse af delmål 16.2, og det vurde-
res derfor, at lovforslaget vil have positive konsekvenser for
Danmarks opfyldelse af verdensmål 16.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 1, nr. 2, skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og
kommunerne skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke
til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller
anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare,
herunder at være vidne til vold.
Afgørelser efter den foreslåede bestemmelse træffes således
uanset forældrenes køn.
Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor en elev, som pt. opholder sig i en boform
efter § 109 i lov om social service, senest var folkeregisteret,
hvis det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og
trivsel, efter anmodning fra den forælder, som barnet ophol-
der sig hos, med henblik på skoleskift træffe en midlertidig
afgørelse om bortfald af den anden forælders rettigheder i
henhold til folkeskolelovens § 54 stk. 1, 1. pkt., hvis det kan
godtgøres at opholdet skyldes vold fra den anden forælder.
Kvinder er i væsentligt større omfang end mænd udsat for
vold i nære relationer, og krisecentre efter § 109 i lov om
4
social service har historisk været et tilbud alene målrettet
kvinder. Med vedtagelsen af lov nr. 329 af 9. april 2024 om
ligestilling af mænds adgang til krisecentre har mænd pr. 1.
juli 2024 også fået adgang til krisecentertilbud. Andelen af
kvinder, der tager ophold på et krisecenter på grund af vold
i mære relationer forventes dog fortsat at være væsentligt
større end andelen af mænd. Dette indebærer, at når der
skal træffes afgørelse efter den foreslåede bestemmelse, vil
resultatet oftere blive, at en far får frataget sine rettigheder i
henhold til folkeskoleloven end en mor.
Forslaget vil opretholde dette, og det vil derfor have negati-
ve ligestillingsmæssige konsekvenser for mænd.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for
kommunerne på 2,4 mio. kr. årligt fra 2025 og varigt frem.
De økonomiske konsekvenser knytter sig til kommunernes
fremadrettede meropgave med at træffe en midlertidig afgø-
relse om bortfald af den anden forælders rettigheder efter
anmodning fra den forælder som opholder sig på et krise-
center. Der skønnes at være ca. 1300 skolesøgende børn
årligt, som har ophold med en af deres forældre på et kri-
secenter efter servicelovens § 109, og det vurderes, at en
mindre andel af disse børn svarende til ca. 450 børn vil være
den potentielle målgruppe for lovforslaget.
De økonomiske konsekvenser skal DUT-forhandles med
kommunerne.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat og
regioner, og det vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes at betyde hurtigere afgørelser for det
enkelte barn i sager om skoleskift ved ophold på krisecen-
tre, idet en flytning uden samtykke fra den anden forældre-
myndighedsindehavere ikke længere vil skulle afvente en
afgørelse om midlertidig forældremyndighed i henhold til
forældreansvarsloven.
Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så en afgørelse kan
træffes hurtigt.
Lovforslaget vil have negative administrative konsekvenser
for den forælder, som får frataget sine rettigheder, idet dette
vil kunne ske hurtigere end ved anvendelse af anden lovgiv-
ning.
Der fastsættes ikke regler om klageadgang, da afgørelsen
alene har virkning til der træffes afgørelse efter forældrean-
svarsloven.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. april 2024
til den 13. maj 2024 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Ankestyrelsen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
- Lederforening, Børne- og kulturchefforeningen, Børne-
rådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Ce-
vea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler -
grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center
for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk
Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund,
Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skolee-
lever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Data-
tilsynet, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet
(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, Efterskolefor-
eningen, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
(OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Finans Dan-
mark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fag og Arbej-
de (FOA), Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte
børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i
Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og
unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og
Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Institut
for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kostskoler.dk, Kraka,
Kriminalforsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
foreningen for Socialpædagoger, Landssamråd for PPR-che-
5
fer, Lederne, Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindefor-
eningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigs-
revisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Ud-
satte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sam-
rådet for Specialskoleledere, Sjældne Diagnoser, Skole og
Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpæda-
gogernes Landsforbund, Udbetaling Danmark, Uddannelses-
forbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsskoleforeningen
og Økonomistyrelsen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ja. Lovforslaget medfører kommunale mer-
udgifter på ca. 2,4 mio. kr. årligt fra 2025 og
varigt frem.
Lovforslaget har ikke økonomiske konse-
kvenser for stat og regioner.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget vil medføre positive konsekven-
ser for børn på krisecentre, som hurtige vil få
mulighed for skoleskift uden inddragelse af
den anden forælder.
Lovforslaget vil have negative administrati-
ve konsekvenser for den forælder, som får
frataget sine rettigheder, idet dette vil kunne
ske hurtigere end ved anvendelse af anden
lovgivning.
Der fastsættes ikke regler om klageadgang,
da afgørelsen alene har virkning til der træf-
fes afgørelse efter forældreansvarsloven.
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 54, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven, at
forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§
12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27,
33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndig-
heden over eleven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 54, stk. 1, 1. pkt., efter ”eleven” at indsæt-
te ”jf. dog stk. 3”.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale
om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 2, hvor der
foreslås indsat et nyt stykke i folkeskolelovens § 54, stk. 3,
som fastsætter en undtagelse til bestemmelsen i § 54, stk. 1,
1. pkt. Der må som følge heraf indsættes en henvisning til
den foreslåede nye bestemmelse i § 54, stk. 3, i § 54, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter § 3 b, §
9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d,
19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør
af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer,
som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke
er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse
efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og
2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at bortset fra spørgs-
målene om skolegangens begyndelse og varighed kan sko-
len anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at
handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås efter § 54, stk. 2, at indsætte en ny bestem-
melse i § 54, stk. 3, hvoraf fremgår, at såfremt en elev
opholder sig i en boform efter § 109 i lov om social service
med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes
vold som defineret i § 109 i lov om social service fra den
anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis det er påkrævet
af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning
fra den forælder, som barnet opholder sig hos, med henblik
på skoleskift træffe en afgørelse om bortfald af den anden
forælders rettigheder i henhold til stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen
kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller til der
er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering
af forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Oplys-
ninger, der kan tjene til at identificere barnets opholdssted,
må ikke oplyses til den forælder, hvis rettigheder begæres
frataget efter 1. pkt. under sagens behandling, herunder i
forbindelse med den endelige afgørelse.
Da der er tale om et indgreb i en forældres rettigheder
i forhold til eget barn foreslås det, at rettigheder efter §
54, stk. 1, 1. pkt., højest vil kunne fratages i 6 måneder,
og indgrebet vil falde bort, hvis der inden dette tidspunkt
er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering
af forældremyndigheden hos den ene forældre efter foræl-
dreansvarsloven, eller hvis barnet fraflytter et krisecenter til
egen bolig.
Det foreslås, at det vil være elevens seneste bopælskom-
mune inden opholdet på krisecenteret, som efter anmodning
fra den forældre, som eleven opholder sig hos, skal træffe
afgørelse i sagen.
Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel
udtalelse fra det relevante krisecenter samt andre relevante
oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder
om vold i familien mv. Efter praksis udsteder krisecentre
en erklæring om baggrunden for opholdet. Foreligger der
en sådan krisecentererklæring, der samtidigt indeholder op-
lysninger om barnet og barnets perspektiv på baggrund af
volden m.v., vil den oftest kunne danne grundlag for at
træffe en midlertidig afgørelse om fratagelse af rettigheder
efter § 54, stk. 1, 1. pkt.
I øvrigt vil der konkret være tale om en afvejning mellem
karakteren af volden og dennes betydning for barnet, samt
hensynet til den anden forældres rettigheder.
Af hensyn til elevens krav på skolegang, er det hensigten,
at en anmodning efter bestemmelsen vil skulle færdigbe-
handles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre
dette på grund af sagens kompleksitet undtagelsesvis ikke er
muligt.
Det bemærkes, at en afgørelse der træffes i medfør af det
foreslåede stk. 3, vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Det betyder bl.a., at den forældremyndighedsinde-
haver, hvis rettigheder frataget, vil have en række partsbe-
føjelser, herunder ret til partsaktindsigt og partshøring, og
at der stilles en række krav til selve afgørelsen, herunder
om begrundelse. Der fastsættes ikke regler om klageadgang
i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse, som derfor
vil være endelig. Der er lagt vægt på, at afgørelsen alene
har virkning til, der træffes afgørelse efter forældreansvars-
loven. Det lægges til grund, at en afgørelse om midlertidig
forældremyndighed vil kunne træffes inden for perioden
på seks måneder. Herefter er det ikke hensigtsmæssigt at
lade regler i folkeskoleloven regulerer forældrenes indbyr-
des retsstilling. Det er således væsentligt, at en afgørelse
efter folkeskoleloven ikke træder i stedet for en afgørelse
om midlertidig eller endelig placering af forældremyndig-
heden efter forældreansvarsloven. Dette er baggrunden for
begrænsning på 6 måneder.
Af hensyn til barnets sikkerhed og trivsel foreslås det
indsat i bestemmesen, at oplysninger, der kan tjene til at
identificere barnets opholdssted, ikke vil kunne oplyses til
den forælder, hvis rettigheder begæres frataget under sagens
behandling, herunder i den endelige afgørelse. Det betyder,
at disse oplysninger hemmeligholdes under sagens behand-
ling, herunder i forbindelse med partshøringen mv. De rele-
7
vante oplysninger vil i praksis være krisecenterets navn og
beliggenhed, herunder beliggenhedskommune mv.
Det bemærkes, at der af hensyn til barnets krav på skole-
gang i disse sager som udgangspunkt vil skulle fastsættes
en kort frist i forbindelse med partshøringen, medmindre der
i den konkrete sag foreligger helt særlige omstændigheder,
som nødvendiggør, at den anden forældre får mere tid til at
sætte sig ind i det relevante materiale og fremkomme med
en udtalelse.
I henhold til forslaget, vil en afgørelse om at fratage en
forældremyndighedshavers rettigheder i henhold til § 54,
stk. 1, 1. pkt., betyde, at den forældre, som opholder sig
på et krisecenter sammen med barnet, efterfølgende uden
den anden forældres viden og samtykke kan flytte barnet
til en anden folkeskole. Idet alle rettigheder i henhold til
folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., med afgørelsen vil
blive frataget, vil den anden forældre heller ikke længere
medvirke til eller få øvrige oplysninger om barnets skole-
gang. Dette skønnes nødvendigt for at hemmeligholde, hvil-
ken skole eleven nu bliver indskrevet på, og herunder ele-
vens opholdssted.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Det vil sige, at kommunen efter denne dato kan træffe
afgørelse om at fratage en forældre dennes rettigheder efter
§ 54, stk. 1, 1. pkt., men den i bestemmelsen omhandlede
vold, kan have fundet sted tidligere.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da folke-
skoleloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller
ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
8
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, foretages følgende ændringer:
§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og
§§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27,
33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndighe-
den over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes
myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, §
19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27,
stk. 1.
Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyn-
delse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i
pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens
indehavers vegne.
1. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eleven«: », jf. dog
stk. 3«.
2. I § 54 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov
om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at
opholdet skyldes vold som defineret i § 109 i lov om social
service fra den anden forælder, kan kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis
det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel
efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig
hos, med henblik på skoleskift træffe en afgørelse om bort-
fald af den anden forælders rettigheder i henhold til stk.
1, 1. pkt. Afgørelsen kan træffes for en periode på op til
6 måneder, eller til der er truffet afgørelse om midlertidig
eller endelig placering af forældremyndigheden efter foræl-
dreansvarsloven. Oplysninger, der kan tjene til at identifice-
re barnets opholdssted, må ikke oplyses til den forælder,
hvis rettigheder begæres frataget efter 1. pkt. under sagens
behandling, herunder i forbindelse med den endelige afgø-
relse.«
9