Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27.
august 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
2. I § 5 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »både kvalitative og kvan-
titative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere
tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog
med dagtilbuddet« til: »relevante data«.
3. § 5 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »skriftlig«.
5. I § 8, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-6, ændres »fremgå af« til:
»indtænkes i«.
6. § 9, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3, og § 27 b
ophæves.
7. I § 40 udgår », jf. dog § 27 b, stk. 1«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag nr. L 48 Folketinget 2024-25
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/09225
DA001415
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogi-
ske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den
pædagogiske læreplan
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskri-
ve, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges
og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3. Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende
mod en reduceret forældrebetaling under forældres
barsel
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen vil gennemføre en omfattende frisættelse af den
offentlige sektor, som skal forandre den måde, velfærden
i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på, og
hvor man lokalt har frihed under ansvar til at yde en faglig
indsats.
Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes øko-
nomi for 2024 (ØA24) aftalt at indgå et flerårigt samar-
bejdsprogram, som skal understøtte kommunernes arbejde
med at reducere udgifterne til administration og udvikle den
borgernære velfærd.
KL har i regi af samarbejdsprogrammet foreslået en ræk-
ke regelforenklinger på dagtilbudsområdet, heraf flere som
kræver lovændring. Lovforslaget udmønter disse regelfo-
renklinger.
Det foreslås på den baggrund at fjerne formkravet om, at
den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt samt
at fjerne kravet om, at den pædagogiske læreplan skal eva-
lueres som minimum hvert andet år. Endvidere foreslås det
at fjerne kravet om 30-timersplads til søskende mod nedsat
forældrebetaling under forældres barsel, at fjerne kravet om
kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsyn med
dagtilbud samt at forenkle kravet om inddragelse af data i
forbindelse med kommunernes tilsyn.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogi-
ske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pæ-
dagogiske læreplan
2.1.1. Gældende ret
Det følger af dagtilbudslovens § 8, stk. 1, at der i alle dag-
tilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for
hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen
i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Hvis det enkelte
dagtilbud har organiseret børnene i andre aldersgrupper, ud-
arbejdes den pædagogiske læreplan på baggrund af denne
organisering. I aldersintegrerede daginstitutioner kan der
udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensyntagen til
aldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal den
pædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages højde for
børnegruppernes sammensætning og børnenes forskellige
forudsætninger i de enkelte enheder, jf. stk. 3.
Det følger videre af § 8, stk. 2, at den pædagogiske lære-
plan skal udarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk
grundlag, jf. stk. 3 og 4, seks læreplanstemaer, jf. stk. 4
og 9, og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske
læringsmiljø og børns læring, jf. stk. 9.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 160 som fremsat, side 38,
at ud over kravet om, at den pædagogiske læreplan skal væ-
re skriftlig, jf. det dengang foreslåede stk. 1, vil der ikke væ-
re andre formkrav til læreplanen. Det enkelte dagtilbud kan
således inden for rammerne af den foreslåede § 8, herunder
de pædagogiske mål samt indholdsbeskrivelser, som foreslås
fastsat på bekendtgørelsesniveau, udarbejde den pædagogi-
ske læreplan på en måde, så den lokalt giver bedst mening.
Det følger endvidere af § 8, stk. 3, at det skal fremgå af den
pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele
dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg,
planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter,
børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene
mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pæ-
dagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager
hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefælles-
skabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskel-
lige forudsætninger.
Det følger dertil af § 8, stk. 4, at det skal fremgå af den pæ-
dagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø
understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gå-
2
påmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af
følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Social udvikling.
3) Kommunikation og sprog.
4) Krop, sanser og bevægelse.
5) Natur, udeliv og science.
6) Kultur, æstetik og fællesskab.
Videre følger det af § 8, stk. 5, at det endvidere skal fremgå
af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læ-
ringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres
trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.
Det følger videre af § 8, stk. 6, at det desuden skal fremgå af
den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbej-
der med forældrene om børns læring, hvordan dagtilbuddet
inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pæda-
gogiske læringsmiljøer for børn, og hvordan der i børnenes
sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk lærings-
miljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.
Det følger dertil af § 8, stk. 7, at arbejdet med det fysiske,
psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integre-
res i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogi-
ske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneper-
spektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages
under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Det følger endvidere af § 8, stk. 8, at den pædagogiske
læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde. Kom-
munalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til
den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i
den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den
pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse,
jf. stk. 3 og 4.
Endelig følger det af § 8, stk. 9, at børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler om pædagogiske mål
for, hvad det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal
understøtte i forhold til børns læring, og om indholdet i de
enkelte læreplanstemaer, jf. stk. 4.
Af § 9, stk. 1, i dagtilbudsloven følger det, at lederen af
dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan
udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i
dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne
heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at
offentliggøre den pædagogiske læreplan.
Det følger videre af § 9, stk. 2, at lederen af dagtilbuddet er
ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet,
som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske lærings-
miljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædago-
giske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik
på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt
i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør af § 8, stk.
9, herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pæ-
dagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel,
læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentlig-
gøres.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 160 som fremsat, side 43,
at med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen
har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelse lø-
bende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske
læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring,
udvikling og dannelse. Det kan f.eks. ske ved, at praksis
fastholdes gennem pædagogisk dokumentation, der danner
grundlag for analyse af og systematisk refleksion over sam-
menhængen mellem læringsmiljø og børnenes læring og
trivsel og udvikling. Det kan give anledning til justeringer,
så det pædagogiske læringsmiljø bedst muligt understøtter
børnenes trivsel, læring og udvikling.
Det følger videre af bemærkningerne til bestemmelsen, at
kravet om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddet
skal understøtte, at personalet udvikler en faglig selvkritisk
og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering, som
skal bidrage til, at personalet får øje på sin praksis, tænker
over den og ser mulighederne for at ændre praksis, hvis der
er behov herfor, som i sidste ende skal udvikle og kvalifice-
re den pædagogiske praksis.
Dertil følger af § 9, stk. 3, at lederen af dagtilbuddet er
ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation
af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og
børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pæda-
gogiske dokumentation skal indgå i evalueringen efter stk.
2, 2. pkt.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
KL har foreslået at afskaffe kravet om, at den pædagogiske
læreplan skal udarbejdes skriftligt. Ifølge KL kan det være
et stort arbejde for det enkelte dagtilbud at udarbejde en
skriftlig pædagogisk læreplan, ligesom værdien i praksis
ifølge KL kan være begrænset.
KL har ligeledes foreslået, at kravet om, at den pædagogiske
læreplan skal evalueres mindst hvert andet år, fjernes. KL
finder, at kravet om at evaluere den pædagogiske læreplan
ikke understøtter en evalueringskultur, hvor dagtilbuddene
skal tilpasse den pædagogiske praksis efter børnegruppens
behov.
Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, som
understøtter det pædagogiske personales og ledelsens arbej-
de med at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer for
børn og udviklingen af den pædagogiske praksis.
Det væsentlige i relation til udarbejdelse af den pædagogi-
ske læreplan og arbejdet med børns trivsel og læring er ikke
3
det skriftlige produkt. Det afgørende er, at den pædagogiske
læreplan med de krav, der følger af dagtilbudsloven, ople-
ves relevant og meningsfuld af lederen og det pædagogiske
personale, og at læreplanen danner rammen for personalets
systematiske og løbende refleksioner over den pædagogiske
praksis, tilrettelæggelsen af trygge og stimulerende lærings-
miljøer for børnene og arbejdet med at understøtte børnenes
trivsel og læring.
Hvis værdien af formkravet om skriftlighed opleves at være
begrænset, vil det være hensigtsmæssigt at fjerne skriftlig-
hedskravet. Det vil herefter være op til det enkelte dagtilbud
inden for kommunalbestyrelsens rammer for dagtilbud at
beslutte formen for arbejdet med den pædagogiske læreplan,
så den lokalt giver mening, herunder om den skal udarbejdes
skriftligt eller ej.
Med forslaget vil dagtilbuddene således uændret skulle ud-
arbejde en pædagogisk læreplan med de krav, der følger
af dagtilbudsloven, men der vil ikke være krav om, at den
pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt.
Forslaget om at ophæve kravet om, at den pædagogiske
læreplan skal være skriftlig, skal ses i sammenhæng med
forslaget om at afskaffe kravet om, at den pædagogiske
læreplan skal evalueres som minimum hvert andet år. Når
der ikke stilles krav om, at den pædagogiske læreplan skal
udformes som et skriftligt produkt, og heller stilles krav
om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres med et
lovfastsat interval, vil det efter ministeriets opfattelse kunne
understøtte, at arbejdet med den pædagogiske læringsplan i
højere grad sker dynamisk og i samspil med dagtilbuddets
evalueringskultur.
Lederen af dagtilbuddet har efter gældende regler ansvar
for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, hvor det
pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig
refleksivt til og justerer og ændrer de pædagogiske lærings-
miljøer, så de understøtter børnenes trivsel, læring, udvik-
ling og dannelse.
Evalueringskulturen understøtter, at ledelsen og det pædago-
giske personale løbende forholder sig til elementerne i det
pædagogiske grundlag, og om den pædagogiske læreplan,
som den er besluttet af dagtilbuddet, fortsat er relevant
og aktuel som ramme for dagtilbuddets arbejde med børns
trivsel og læring, eller om den pædagogiske læreplan skal
justeres.
Den evaluering af den pædagogiske læreplan, som er udar-
bejdet af Danmarks Evaluerings Institut i 2022, viste bl.a., at
mange dagtilbud stadig har udfordringer med at etablere en
evalueringskultur, ligesom mange dagtilbud stadig oplever,
at der er udfordringer forbundet med at understøtte og inklu-
dere børn i udsatte positioner i børnefællesskabet. Herudo-
ver viste den nationale kvalitetsundersøgelse af kommunale
dagtilbud for 0-2-årige børn fra 2023, at mange dagtilbud
har udfordringer med den pædagogiske kvalitet.
En ophævelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan
skal udarbejdes skriftligt, og at læreplanen skal evalueres
minimum hvert andet år, vil frigive tid og ressourcer for
ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den pædagogiske
læreplan, der skal udarbejdes i alle dagtilbud for hele bør-
negruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen
fra 3 år og frem til skolestart ikke længere vil skulle være
skriftlig. Der vil med det foreslåede derfor ikke længere
være formkrav til den pædagogiske læreplan.
Forslaget ændrer ikke på de materielle krav til den pæda-
gogiske læreplan, ligesom lederen af det enkelte dagtilbud
fortsat vil være ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan
udarbejdes og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i
dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne af
den pædagogiske læreplan.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at lederen af
et dagtilbud ikke vil skulle foretage en evaluering af arbej-
det med den pædagogiske læreplan hvert andet år, ligesom
lederen i konsekvens heraf ikke vil skulle offentliggøre den
pædagogiske læreplan. Forslaget medfører ligeledes, at lede-
ren ikke længere vil være ansvarlig for at sikre en løbende
pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det
pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, ud-
vikling og dannelse.
Forslaget ændrer ikke på, at lederen af dagtilbuddet efter
gældende regler er ansvarlig for at etablere en evaluerings-
kultur i dagtilbuddet.
For nærmere om fjernelse af krav om skriftlighed til den
pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med
den pædagogiske læreplan henvises til lovforslagets § 1, nr.
4-8, og bemærkningerne hertil.
2.2. Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende
mod en reduceret forældrebetaling under forældres bar-
sel
2.2.1. Gældende ret
Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for
optagelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21,
stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagelse, jf. dog §§
27 a, 27 b og 27 c.
Det følger bl.a. af forarbejderne til dagtilbudsloven, jf. be-
mærkningerne til lovforslag nr. L 160 fremsat den 28. fe-
bruar 2007, folketingssamling 2006-07, Folketingstidende
2006-07, tillæg A, side 5862, at bestemmelsen ikke inde-
holder krav om det tidsmæssige omfang af en dagtilbuds-
plads. Kommunen kan dog ikke ved anvisning af en plads
i et dagtilbud stille betingelser om, at pladsen tildeles for
en bestemt periode. Kommunen har mulighed for at fore-
tage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige
behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en
4
fuldtidsplads i overensstemmelse hermed. Også her skal der
foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte
families behov, og kommunalbestyrelsen kan derfor ikke
beslutte generelt at tilbyde f.eks. børn af forældre på over-
førselsindkomst en deltidsplads, idet det enkelte barn kan
have et pædagogisk eller socialt behov for en fuldtidsplads.
Det fremgår af § 27 b, stk. 1, i dagtilbudsloven, at forældre,
hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barsels-
loven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i
et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3,
til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil
skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidspladsen
skal være for en sammenhængende periode, jf. dog stk. 2,
2. pkt. Forældres ansøgning om en deltidsplads indgives
til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Forældrene
skal i ansøgningen angive den periode, de ønsker deltids-
pladsen. Afgørelser om deltidspladser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 160 som fremsat, side
54, at med reduceret betaling forstås, at kommunens tilskud
og forældrenes egenbetaling vil skulle afspejle udgifterne
ved den benyttede plads, hvor forældrebetalingsandelen ikke
kan overstige den maksimale forældrebetalingsandel på 25
pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. I beregningen
vil der skulle tages højde for udgifter, som knytter sig til
opgaver, som er uafhængige af tidsforbruget som f.eks. ud-
arbejdelse af pædagogisk læreplan, forældremøder m.v. For-
ældrebetalingsprocenten skal være den samme for fuldtids-
og deltidspladser, idet deltidspladser ikke er en selvstændig
dagtilbudstype.
Videre følger det af § 27 b, stk. 2, at retten til deltidspladsen
efter stk. 1 bortfalder, hvis fraværsperioden afbrydes eller
fraværet på anden vis ophører. Forældre kan dog beholde
deltidspladsen efter stk. 1, hvis fraværet afbrydes af en peri-
ode af mindre end 5 ugers varighed.
Det følger videre af § 27 b, stk. 3, at forældrene har pligt
til at oplyse opholdskommunen, hvis fraværet afbrydes af
en periode på mere end 5 uger eller fraværet på anden vis
ophører, jf. stk. 4 og 6.
Endvidere følger det af § 27 b, stk. 4, at Kommunalbesty-
relsen i opholdskommunen skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for anvendelse af deltidspladser efter stk. 1,
for ansøgning om og ophør af deltidspladser i opholdskom-
munen og for forældrenes oplysningspligt efter stk. 3.
Det følger dertil af § 27 b, stk. 5, at selvejende og udli-
citerede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelses-
kompetence efter § 26, stk. 2, samt privatinstitutioner skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af
deltidspladser 30 timer om ugen.
Af § 27 b, stk. 6, følger det, at forældrenes ansøgning efter
stk. 1, 3. pkt., om en deltidsplads i en privatinstitution eller
et dagtilbud i en anden kommune skal indgives til kommu-
nalbestyrelsen i opholdskommunen, senest 2 måneder før
deltidspladsen ønskes. Den periode, hvor forældrene benyt-
ter deltidspladsen i et dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en
måned og ophøre den sidste hverdag i den måned, hvor ret-
ten til fraværet udløber. Forældre skal oplyse opholdskom-
munen om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest
2 måneder før ændringen skal træde i kraft.
Det følger dertil af § 27 b, stk. 7, at opholdskommunen skal
varsle privatinstitutioner og institutionskommuner om kom-
munens afgørelse om tilskud til en deltidsplads efter stk. 1
i en privatinstitution og i et dagtilbud i en anden kommune
og om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest 1
måned før ændringen træder i kraft.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
KL har foreslået at fjerne regler om 30 timers plads til
søskende mod nedsat forældrebetaling under forældres bar-
sel. Ifølge KL skaber reglerne øget administration i kommu-
nerne.
Det er ministeriets vurdering, at afskaffelse af reglerne om
30 timers plads til søskende mod nedsat forældrebetaling
under forældres barsel vil frigive administrative ressourcer i
kommunerne.
Ministeriet bemærker, at forslaget ikke ændrer ved, at kom-
munerne i overensstemmelse med gældende regler og prak-
sis har mulighed for at foretage en konkret vurdering af bar-
nets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde
barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overensstemmelse
hermed. Det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre,
hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselslo-
ven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i et
dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling.
For nærmere om fjernelse af regler om 30 timers plads til
søskende mod en reduceret forældrebetaling under forældres
barsel henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og bemærk-
ningerne hertil.
2.3. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskri-
ve, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges og
forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5, stk. 1, i dagtilbudsloven, at kommunal-
bestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner
efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk.
6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstil-
bud efter § 44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101
og 102, herunder det pædagogiske indhold, jf. §§ 5 a og
5 b, samt den måde, opgaverne udføres på, herunder at de
rammer og eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat
efter § 3 a, stk. 2, efterleves.
Det fremgår videre af § 5, stk. 2, i dagtilbudsloven, at kom-
5
munalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for
tilsynet, herunder beskrive, hvordan tilsynet med det pæda-
gogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og 1) hvordan
kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3, 2)
hvordan kommunen anvender data, herunder observationer,
i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og 3) processen for iværksæt-
telse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan,
jf. § 5 b, stk. 3-5.
Det fremgår af dagtilbudslovens § 5 a, stk. 4, at tilsyn med
det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af både
kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumen-
tation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden
fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har der tidligere væ-
ret iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har der
eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk.
3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget
for det enkelte tilsynsbesøg.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
KL har foreslået at ændre reglerne om kommunernes tilsyn
med dagtilbud. KL har bl.a. foreslået at fjerne kravet om,
at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre rammerne
for kommunens tilsyn med dagtilbuddene og beskrive den
kommunale tilsynsramme og -praksis på dagtilbudsområ-
det. Ifølge KL er beskrivelsen af kommunens tilsynsramme
og -praksis administrativ tung, ligesom den ikke i sig selv
styrker kvaliteten af det kommunale tilsyn, men i stedet
tjener som kontrolelement, der lægger unødigt beslag på
administrative ressourcer i kommunerne. KL har ligeledes
bemærket, at kravet om, hvilket datagrundlag tilsynet beror
på, er et blandt flere krav, der samlet medfører en risiko for,
at fokus for tilsynet bliver at leve op til minimumskrav frem
for en organisering, som tager hensyn til de lokale forhold
og politiske prioriteringer med fokus på at understøtte kvali-
teten af de pædagogiske læringsmiljøer.
Kommunernes offentliggørelse af den kommunale tilsyns-
ramme og -praksis medfører administration i kommunerne,
og det er på den baggrund ministeriets vurdering, at kravet
bør fjernes.
Det er kommunerne, der kender de lokale forhold og derfor
er bedst til at vurdere, hvilket datagrundlag der skal danne
udgangspunkt for det pædagogiske tilsyn med dagtilbudde-
ne.
Det forslås på den baggrund, at den gældende, lovfæstede
pligt for kommunerne til at føre tilsynet med det pædago-
giske indhold med inddragelse af både kvalitative og kvan-
titative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere
tilsynsbesøg, og til at lade viden fra et tidligere iværksat
skærpet tilsyn, inklusive en mulig handleplan udarbejdet i
tilknytning hertil, indgå i grundlaget for den enkelte tilsyns-
besøg, bør erstattes af en regel, der blot forpligter kommu-
nalbestyrelsen til at inddrage de data i tilsynet med dagtil-
buddene, der vurderes relevante.
Det foreslås også, at kravet om, at kommunerne skal fast-
sætte og offentliggøre rammer for tilsynet samt beskrive,
hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold tilrettelæg-
ges, ophæves.
For nærmere om ophævelse af krav om, at kommunerne skal
fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet og beskrive,
hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold tilrettelægges
og forenkling af reglerne om inddragelse af data i tilsynet
med dagtilbuddene henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Regeringen og KL aftalte i forbindelse med aftalerne om
kommunernes økonomi for 2024 at etablere et flerårigt sam-
arbejdsprogram, som skal understøtte kommunernes opgave
med at nedbringe udgifterne til administration. Som led i
det flerårige samarbejdsprogram er der frem mod forhand-
lingerne om kommunernes økonomi for 2025 identificeret
en række konkrete forenklinger, hvor de samlede gevinster
af forenklingerne forbliver lokalt i kommunerne. På den
baggrund lukkes DUT-sagerne for de konkrete forenklinger i
0-DUT.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for stat og regio-
ner.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de
syv principper om digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ændringen om fjernelse af krav om skriftlighed til den pæ-
dagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den
pædagogiske læreplan vil medføre positive konsekvenser i
form af lempede form- og proceskrav for selvejende dag-
institutioner, udliciterede daginstitutioner og privatinstitutio-
ner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 3-5, privat dagpleje, jf. §
21, stk. 3, samt puljeordninger, jf. dagtilbudslovens §§ 101
og 102. Det er ikke muligt at kvantificere omfanget heraf.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
6
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke relevante EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. maj 2024
til den 24. juni 2024 (32 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Au-
tismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-
forbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-
forbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Bør-
ne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fæl-
lesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes
Lands-Organisation (DLO), Danmarks Private Skoler –
grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Blin-
desamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Dagbehand-
lingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske
Forlag, Danske Handicaporganisationer, De Anbragtes Vil-
kår, DEA, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig, EVA - Danmarks Evalue-
ringsinstitut, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Døgn
og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Forenin-
gen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne
Friskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Pri-
vatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU),
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forældrenes Landsorgani-
sation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne,
Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal, HvorErDerEnVok-
sen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Land-
distrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Socialpædago-
ger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Dan-
ske Daginstitutioner (LDD), Lilleskolerne, OpenDenmark,
Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red
Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Dan-
mark, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners
forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, SMVdanmark, Social-
pædagogernes Landsforbund, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund (ULF).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
De samlede gevinster af forenklingerne i
regi af samarbejdsprogrammet forbliver lo-
kalt i kommunerne, og derfor lukkes de
konkrete forenklinger i 0-DUT.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Begrænset administrativ lettelse. Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Begrænset administrativ lettelse. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, stk. 1, i dagtilbudsloven, at kommunal-
bestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner
efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk.
6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstil-
bud efter § 44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101
og 102, herunder det pædagogiske indhold, jf. §§ 5 a og
5 b, samt den måde, opgaverne udføres på, herunder at de
rammer og eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat
efter § 3 a, stk. 2, efterleves.
Det fremgår videre af § 5, stk. 2, i dagtilbudsloven, at kom-
munalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for
7
tilsynet, herunder beskrive, hvordan tilsynet med det pæda-
gogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og 1) hvordan
kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3, 2)
hvordan kommunen anvender data, herunder observationer,
i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og 3) processen for iværksæt-
telse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan,
jf. § 5 b, stk. 3-5.
Det foreslås, at § 5, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet om, at kom-
munalbestyrelserne skal fastsætte og offentliggøre rammer
for tilsynet, herunder beskrive, hvordan kommunens tilsyn
med det pædagogiske indhold tilrettelægges, og 1) hvordan
kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
og sikrer uvildighed i tilsynet, 2) hvordan kommunen an-
vender data, herunder observationer, i tilsynet og 3) proces-
sen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af
en handleplan, ophæves
Det følger af det foreslåede, at der ligeledes ikke længere
vil være krav til, at kommunalbestyrelsen beskriver, hvordan
tilsynet med det pædagogiske indhold tilrettelægges, hvor-
dan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbe-
søg og sikrer uvildighed i tilsynet og hvordan kommunen
anvender data i tilsynet. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes
ikke skulle beskrive processen for iværksættelse af skærpet
tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5 a, stk. 4, 1. pkt., i dagtilbudsloven, at til-
syn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragel-
se af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig
dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og
viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har der tidligere
været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har
der eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. §
5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i
grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg, jf. dagtilbudslovens
§ 5 a, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås i § 5 a, stk. 4, 1. pkt., at »både kvalitative
og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra
tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere
dialog med dagtilbuddet« ændres til: »relevante data«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at tilsyn med det pæ-
dagogiske indhold skal føres med inddragelse af relevante
data. Det vil ikke være et krav, at tilsynet inddrager både
kvalitative og kvantitative, hvis det ikke er relevant for tilsy-
net. Ligeledes vil det ikke være et krav, at tilsynet inddrager
skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg eller viden
fra tidligere dialog med dagtilbuddet, hvis det ikke er rele-
vant for tilsynet med dagtilbuddet.
Det vil fortsat være et krav, at kommunen forud for et
tilsynsbesøg har inddraget relevante oplysninger om det
konkrete dagtilbud, som ud fra forskellige perspektiver og
dermed på et bredt grundlag giver indsigt i indholdet i dag-
tilbuddet og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. De
forskellige oplysninger vil således skulle danne baggrund
for tilsynsbesøget, ligesom oplysningerne vil kunne give den
tilsynsførende et grundlag for at vurdere, om der er konkrete
forhold, der særligt skal være fokus på, når kommunen fører
tilsynet, herunder viden om hvad der eventuelt tidligere har
været fokus på og sat i værk.
Det vil således være den enkelte kommune, der inden for
den lovfastsatte ramme beslutter, hvilke data der vil være
relevante og skal indgå i grundlaget for tilsynet, hvordan
data skal indsamles og sammenfattes, og hvordan de data,
der genereres på et tilsynsbesøg vil skulle indgå i opfølgning
på tilsynsbesøg m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og pkt. 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af dagtilbudslovens § 5 a, stk. 4, 2. pkt., at
har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med dag-
tilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en
handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant
omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.
Det foreslås, at § 5 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af § 5, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, som
indebærer, at tilsyn med det pædagogiske indhold fremover
skal føres med inddragelse af relevante data, og som dermed
overflødiggør den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens
§ 5 a, stk. 4, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og pkt. 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
§ 8 i dagtilbudsloven indeholder regler om krav til en skrift-
lig pædagogisk læreplan og det nærmere indhold i den pæ-
dagogiske læreplan.
Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., skal der i alle dagtilbud udarbejdes
en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i
alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem
til skolestart.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at »skriftlig« udgår.
Den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 8 vil medføre,
at der ikke længere vil være krav om, at den pædagogiske
læreplan, der skal udarbejdes i alle dagtilbud for hele børne-
8
gruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3
år og frem til skolestart, skal være skriftlig. Der vil med det
foreslåede ikke længere være formkrav til den pædagogiske
læreplan.
Den foreslåede ophævelse af kravet om skriftlighed skal ses
i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af kravet til
en evaluering af den pædagogiske læreplan, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6, jf. den foreslåede ændring af § 9. Der vil som
følge af forslaget ikke være krav om, at den pædagogiske
læreplan skal have form af et skriftligt produkt.
Forslaget ændrer ikke på de materielle krav til den pæda-
gogiske læreplan, ligesom lederen af det enkelte dagtilbud
fortsat vil være ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan
udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i
dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne
heraf.
Forslaget ændrer ikke på, at lederen og det pædagogiske
personale skal drøfte, reflektere over og beslutte, hvordan
dagtilbuddet arbejder med elementerne i det pædagogiske
grundlag, med børn i udsatte positioner, samarbejder med
forældrene, inddrager lokalsamfundet, jf. de krav til indhol-
det i den pædagogiske læreplan, som er fastsat i dagtilbuds-
lovens § 8.
Der vil som følge af forslaget som noget nyt ikke være
krav om, at den pædagogiske læreplan skal have form af
et skriftligt produkt. Det vil således være op til det enkel-
te dagtilbud at beslutte formen på den pædagogiske lære-
plan. Den pædagogiske læreplan vil som følge af forslaget
f.eks. kunne komme til udtryk mundtligt, i samspil mellem
mundtlig overlevering og skriftlige produkter som f.eks. en
præsentation i form af et elektronisk diasshow, ligesom den
pædagogiske læreplan fortsat vil kunne udarbejdes skriftligt.
Det vil være op til det enkelte dagtilbud, hvordan det sikres,
at det pædagogiske personale i det daglige pædagogiske
arbejde med børnene arbejder inden for rammerne af den
pædagogiske læreplan.
Kommunens tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtil-
buddet efter dagtilbudslovens § 5 a, stk. 1, skal i medfør af
gældende regler ske med udgangspunkt i det pædagogiske
grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens
§ 8, stk. 2. Dagtilbuddets pædagogiske læreplan vil i forbin-
delse med et tilsyn f.eks. kunne komme til udtryk igennem
mundtlig drøftelse med lederen og det pædagogiske perso-
nale om de overvejelser, refleksioner mv., som ligger til
grund for den pædagogiske læreplan, herunder det pædago-
giske grundlag og arbejdet med børnenes trivsel og læring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af dagtilbudslovens § 8, stk. 3, at det skal fremgå
af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud
hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med
leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktivite-
ter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver bør-
nene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.
Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 8, stk. 4, at
det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det
pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring,
herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse,
inden for og på tværs af følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Social udvikling.
3) Kommunikation og sprog.
4) Krop, sanser og bevægelse.
5) Natur, udeliv og science.
6) Kultur, æstetik og fællesskab.
Ifølge dagtilbudslovens § 8, stk. 5, skal det herudover frem-
gå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske
læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så
deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.
Efter dagtilbudslovens § 8, stk. 6, skal det desuden fremgå
af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samar-
bejder med forældrene om børns læring, hvordan dagtilbud-
det inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af
pædagogiske læringsmiljøer for børn, og hvordan der i bør-
nenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk
læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.
Det foreslås i § 8, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-6, at »fremgå af«
ændres til: »indtænkes i«.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at kravet om,
at den pædagogiske læreplan skal være skriftlig, foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og at der i kraft heraf
ikke nødvendigvis vil eksistere en skriftlig læreplan, som de
nævnte forhold kan nedfældes i og dermed fremgå af.
Det foreslåede tilsigter ikke at medføre materielle ændringer
i relation til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af § 9, stk. 1, 1. pkt., i dagtilbudsloven, at lederen
af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske lære-
plan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde
i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne
heraf.
Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at offent-
liggøre den pædagogiske læreplan, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt.
9
Det foreslås, at § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke stilles krav til, at
lederen af et dagtilbud har ansvar for at offentliggøre den
pædagogiske læreplan.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det det gæl-
dende krav om, at læreplanen skal være skriftlig, foreslås
ophævet i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4. Da ophævelsen
af dette krav vil medføre, at den læreplanen ikke nødvendig-
vis vil manifestere sig i et skriftligt produkt, vil det ikke al-
tid være muligt at offentliggøre den pædagogiske læreplan.
Forslaget vil ligeledes medføre, at der ikke længere vil være
krav til offentliggørelse af den pædagogiske læreplan i de
dagtilbud, der har valgt at udarbejde den pædagogiske lære-
plan som et skriftligt produkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af § 9, stk. 2, i dagtilbudsloven, at lederen af
dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur
i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædago-
giske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med
den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år
med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage
udgangspunkt i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør
af § 8, stk. 9, herunder en vurdering af sammenhængen
mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og bør-
nenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen
skal offentliggøres.
Det foreslås, at § 9, stk. 2, 2.-4. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 9 vil medføre,
at lederen af et dagtilbud ikke vil skulle foretage en evalue-
ring af arbejdet med den pædagogiske læreplan mindst hvert
andet år.
Den foreslåede ophævelse af kravet om evaluering skal ses
i sammenhæng med fjernelsen af kravet om, at den pæda-
gogiske læreplan skal være skriftlig. Den pædagogiske lære-
plan vil som følge af forslaget ikke være bundet til hverken
et skriftligt produkt eller en tidsmæssigt fastlagt evaluering,
hvilket vil give anledning til, at arbejdet med den pædago-
giske læreplan og arbejdet med børnenes trivsel og læring
i højere grad kan udvikles løbende i takt og samspil med
dagtilbuddets evalueringskultur.
Lederen af et dagtilbud vil fortsat være ansvarlig for at
etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvik-
le og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø efter dagtil-
budslovens gældende § 9, stk. 2, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af dagtilbudslovens § 9, stk. 3, at lederen af
dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk
dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske
læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dan-
nelse, og at den pædagogiske dokumentation skal indgå i
evalueringen efter dagtilbudslovens § 9, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at § 9, stk. 3, ophæves.
Forslaget vil medføre, at lederen ikke længere vil være an-
svarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation
af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og
børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Den foreslåede ophævelse af kravet om indsamling af doku-
mentation skal ses i sammenhæng med forslaget om at op-
hæve kravet om, at pædagogiske læreplan skal være skrift-
lig, og forslaget om at ophæve kravet om, at den pædagogi-
ske læreplan skal evaluere arbejdet med den pædagogiske
læreplan mindst hvert andet år. Lederen vil uændret være
ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet,
som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske lærings-
miljø efter dagtilbudslovens gældende § 9, stk. 2, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for
optagelse af børn i dagtilbud.
§ 27 b i dagtilbudsloven indeholder nærmere beskrevne reg-
ler om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i
medfør af barselsloven, har mulighed for en deltidsplads på
30 timer om ugen i et dagtilbud mod en reduceret forældre-
betaling.
For en nærmere beskrivelse af §§ 27 og 27 b henvises til
pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 27 b ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at forældre, hvoraf en eller beg-
ge afholder fravær i medfør af barselsloven, ikke vil skulle
have tilbud om en deltidsplads på 30 timer om ugen i et
dagtilbud mod en reduceret egenbetaling.
Det vil fortsat være muligt for kommunen ud fra en konkret
og individuel vurdering af den enkelte families behov på
baggrund af kommunens fastsatte retningslinjer, jf. dagtil-
budslovens § 27, stk. 1, at anvise en deltidsplads. Hvis kom-
munen vælger at anvise forældre en deltidsplads vil dette
kunne ske mod en reduceret forældrebetaling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af dagtilbudslovens § 40, at privatinstitutioner
fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling, jf. dog §
27 b, stk. 1.
Det foreslås i § 40, at », jf. dog § 27 b, stk. 1« udgår.
10
Det foreslåede er en konsekvens af, at § 27 b foreslås ophæ-
vet i medfør af lovforslagets § 1, nr. 11.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede
ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da dag-
tilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig
anordning.
11
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august
2024, foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre
rammer for tilsynet, herunder beskrive, hvordan tilsynet med
det pædagogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og
1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte til-
synsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og
3,
2) hvordan kommunen anvender data, herunder observatio-
ner, i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og
3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udar-
bejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.
Stk. 3-4. ---
1. § 5, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 5 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med
inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herun-
der skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5
b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har
der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbud-
det, og har der eventuelt også været udarbejdet en handle-
plan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang
indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.
Stk. 5-6. ---
2. I § 5 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »både kvalitative og kvan-
titative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere
tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog
med dagtilbuddet« til: »relevante data«.
3. § 5 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædago-
gisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for
børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Hvis
det enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre alders-
grupper, udarbejdes den pædagogiske læreplan på baggrund
af denne organisering. I aldersintegrerede daginstitutioner
kan der udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensynta-
gen til aldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder
skal den pædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages
højde for børnegruppernes sammensætning og børnenes for-
skellige forudsætninger i de enkelte enheder, jf. stk. 3.
Stk. 2. ---
4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »skriftlig«.
12
Stk. 3. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvor-
dan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædago-
gisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede
aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter
og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, læ-
re, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø
skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes
perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens
sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvor-
dan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede
læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevæ-
gelse, inden for og på tværs af følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Social udvikling.
3) Kommunikation og sprog.
4) Krop, sanser og bevægelse.
5) Natur, udeliv og science.
6) Kultur, æstetik og fællesskab.
Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske lære-
plan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for
børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling
og dannelse fremmes.
Stk. 6. Det skal desuden fremgå af den pædagogiske lære-
plan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om
børns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfun-
det i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer
for børn, og hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet
tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sam-
menhæng til børnehaveklassen.
Stk. 7-9. ---
5. I § 8, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-6, ændres »fremgå af« til:
»indtænkes i«.
§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pæda-
gogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædago-
giske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden
for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvidere
ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etable-
re en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle
og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er
ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan
evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle
arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago-
giske mål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9, herunder
en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske
6. § 9, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3, og § 27 b
ophæves.
13
læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, ud-
vikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres.
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre
en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen
mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel,
læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumen-
tation skal indgå i evalueringen efter stk. 2, 2. pkt.
§ 27 b. Forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i
medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer
om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk.
2 og 3, til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og
indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidsplad-
sen skal være for en sammenhængende periode, jf. dog stk.
2, 2. pkt. Forældres ansøgning om en deltidsplads indgives
til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Forældrene
skal i ansøgningen angive den periode, de ønsker deltids-
pladsen. Afgørelser om deltidspladser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Retten til deltidspladsen efter stk. 1 bortfalder, hvis
fraværsperioden afbrydes eller fraværet på anden vis ophø-
rer. Forældre kan dog beholde deltidspladsen efter stk. 1,
hvis fraværet afbrydes af en periode af mindre end 5 ugers
varighed.
Stk. 3. Forældrene har pligt til at oplyse opholdskommunen,
hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end 5 uger eller
fraværet på anden vis ophører, jf. stk. 4 og 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal fast-
sætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af del-
tidspladser efter stk. 1, for ansøgning om og ophør af del-
tidspladser i opholdskommunen og for forældrenes oplys-
ningspligt efter stk. 3.
Stk. 5. Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat
dagpleje med optagelseskompetence efter § 26, stk. 2, samt
privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslin-
jer for anvendelse af deltidspladser 30 timer om ugen.
Stk. 6. Forældrenes ansøgning efter stk. 1, 3. pkt., om en
deltidsplads i en privatinstitution eller et dagtilbud i en an-
den kommune skal indgives til kommunalbestyrelsen i op-
holdskommunen, senest 2 måneder før deltidspladsen øns-
kes. Den periode, hvor forældrene benytter deltidspladsen i
et dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en måned og ophøre
den sidste hverdag i den måned, hvor retten til fraværet
udløber. Forældre skal oplyse opholdskommunen om afbry-
delse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest 2 måneder før
ændringen skal træde i kraft.
Stk. 7. Opholdskommunen skal varsle privatinstitutioner og
institutionskommuner om kommunens afgørelse om tilskud
til en deltidsplads efter stk. 1 i en privatinstitution og i et
dagtilbud i en anden kommune og om afbrydelse eller ophør
14
af fravær, jf. stk. 3, senest 1 måned før ændringen træder i
kraft.
§ 40. Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør forældre-
nes egenbetaling, jf. dog § 27 b, stk. 1.
7. I § 40 udgår », jf. dog § 27 b, stk. 1«.
15