Fremsat den 3. oktober 2024 af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus)

Tilhører sager:

Aktører:


    DM4

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l40/20241_l40_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 3. oktober 2024 af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om
    administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og
    træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ
    (Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.)
    § 1
    I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af
    28. juni 2024, foretages følgende ændringer:
    1. I § 71, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske
    Fællesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger« og
    efter »lov« indsættes: », herunder regler om kompetente
    myndigheders beføjelser«.
    2. I § 72, stk. 1, ændres »af loven« til: »og tilsyn i forbin-
    delse med loven og EU-regler vedrørende forhold, der er
    omfattet af denne lov«.
    3. Efter § 73 indsættes:
    »§ 73 a. Ministeren for grøn trepart kan træffe midlertidi-
    ge foranstaltninger efter artikel 23 og korrigerende tiltag i
    tilfælde af manglende overholdelse efter artikel 24 i Europa-
    Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31.
    maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport
    fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet
    med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af
    forordning (EU) nr. 995/2010 med senere ændringer.
    Stk. 2. Ministeren for grøn trepart fastsætter nærmere reg-
    ler for udøvelsen af beføjelserne i stk. 1.«
    4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »eller«: »EU-forord-
    ninger og«, efter »lov« indsættes: »og EU-forordninger« og
    efter »lovens«: indsættes: »eller EU-forordningers«.
    5. § 89, stk. 11, ophæves.
    6. I § 90 indsættes efter »af loven«: », EU-forordninger
    vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov,« og efter
    »efter loven«: »eller EU-forordninger vedrørende forhold,
    der er omfattet af denne lov«.
    § 2
    Stk. 1. Lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administra-
    tion af Den Europæiske Unions forordninger om handel med
    træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel
    med ulovligt fældet træ ophæves.
    Stk. 2. Loven finder til og med den 31. december 2027
    ikke anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet
    af definitionen i artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010
    om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ
    og træprodukter i omsætning, og som er produceret før den
    29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december
    2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende reg-
    ler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration
    af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ
    og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med
    ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december
    2027.
    Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 849 af 27. juni 2016 om handel
    med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af
    handel med ulovligt fældet træ udstedt i medfør af § 1, §
    3, stk. 3, § 6, stk. 2 og 3, og § 7, stk. 3, i lov nr. 1225 af
    18. december 2012 om administration af Den Europæiske
    Unions forordninger om handel med træ og træprodukter
    med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet
    træ forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller
    afløses af regler udstedt i medfør af lov om naturbeskyttelse.
    Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2024-25
    Ministeriet for Grøn Trepart, j.nr. 2022-4950
    DM000004
    § 3
    Loven træder i kraft den 30. december 2024.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordnin-
    gens tilsynsbestemmelser
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.1.1. Skovrydningsforordningens regler om tilsyn
    2.1.1.2. Naturbeskyttelseslovens regler om tilsyn
    2.1.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
    foreslåede ordning
    2.1.2.1. Regler for anvendelsen af EU-forordninger
    2.1.2.2. Midlertidige foranstaltninger og korrigerende tiltag
    2.1.2.3. Adgang for tilsynsmyndigheder til ejendomme uden
    retskendelse
    2.2. Opkrævning af gebyrer for administration og tilsyn med
    overholdelse af skovrydningsforordningen
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.1.1. Skovrydningsforordningens regler om gebyr for til-
    syn
    2.2.1.2. Naturbeskyttelseslovens regler om gebyr
    2.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
    foreslåede ordning
    2.3. Konfiskation af relevante produkter omfattet af skov-
    rydningsforordningen
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
    foreslåede ordning
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Formålet med lovforslaget er at give ministeren for grøn
    trepart hjemmel til at fastsætte regler for administration
    og håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
    ning (EU) nr. 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgænge-
    liggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af vis-
    se råvarer og produkter, der er forbundet med skovryd-
    ning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning
    (EU) nr. 995/2010 (herefter benævnt skovrydningsforord-
    ningen). Skovrydningsforordningen er optrykt som bilag 2
    til lovforslaget.
    Formålet med skovrydningsforordningen er at minimere
    EU’s bidrag til den globale skovrydning og skovforringel-
    se og at reducere EU’s bidrag til drivhusgasemissioner og
    det globale tab af biodiversitet. Skovrydningsforordningen
    stiller en række krav til erhvervsdrivende, defineret som
    operatører og forhandlere, der bringer visse afledte produk-
    ter fra kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja og træ
    i omsætning eller gør produkterne tilgængelige på EU-mar-
    kedet eller eksporterer dem fra Unionen. I skovrydningsfor-
    ordningen defineres de som relevante produkter. Listen af
    relevante produkter fremgår af forordningens bilag 1. Kra-
    vene til operatører og forhandlere indebærer, at de ved hjælp
    af due diligence skal sikre, at relevante produkter er skov-
    rydningsfri og produceret i overensstemmelse med relevant
    lovgivning i produktionslandet.
    Skovrydningsforordningen er almengyldig, bindende i alle
    enkeltheder og gælder umiddelbart i dansk ret, jf. Traktaten
    om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-Trakta-
    ten) artikel 288. Samtidigt kræves det i skovrydningsforord-
    ningen, at medlemsstaterne udpeger en eller flere kompe-
    tente myndigheder, der skal agere tilsynsmyndighed, og at
    medlemsstaterne fastsætter national lovgivning, der supple-
    rer forordningens tilsyns- og sanktionsbestemmelser.
    Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven) indehol-
    der i dag regler om tilsyn og håndhævelse, som dog ikke
    på alle områder er tilstrækkelige set i forhold til skovryd-
    ningsforordningens bestemmelser. For at sikre overholdelse
    af skovrydningsforordningen indeholder lovforslaget forslag
    til ændringer af naturbeskyttelseslovens regler om tilsyn og
    håndhævelse.
    Skovrydningsforordningen indeholder også krav til omfan-
    get af tilsynsindsatsen, herunder krav om, at myndighederne
    skal føre tilsyn med minimum 9 pct. af operatører og ikke-
    SMV-forhandlere og volumen af relevante produkter fra høj-
    risikolande, og henholdsvis 3 pct. og 1 pct. af operatører og
    3
    ikke-SMV-forhandlere fra standard- og lavrisikolande. Des-
    uden er der krav om gennemførelse af opfølgende tilsyn
    og tilsyn ved begrundet mistanke. Ministeriet for Grøn Tre-
    part forventer, at forordningens tilsynskrav vil medføre om-
    trent 1.100 årlige tilsyn, inklusiv opfølgende tilsyn. Dertil
    kommer administration i forbindelse med tilrettelæggelse
    af tilsynsindsatsen, bistand vedrørende due diligence-erklæ-
    ringer m.v. Antallet af tilsyn vil variere fra år til år og
    afhænger bl.a. af EU-Kommissionens landebenchmarking,
    som endnu ikke foreligger. For at sikre, at myndighederne
    har de nødvendige ressourcer til at føre en effektiv kontrol
    med skovrydningsforordningen indeholder lovforslaget også
    forslag til ændring af naturbeskyttelseslovens regler om ge-
    byr. Der forventes opkrævet et årligt gebyr på ca. 400 kr. per
    virksomhed samt et tids- og omkostningsbaseret gebyr ved
    behov for opfølgende tilsyn. Timeprisen forventes at følge
    den til enhver tid gældende timesats for Styrelsen for Grøn
    Arealomlægning og Vandmiljø, som i dag er 741 kr.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Supplerende bestemmelser til skovrydningsforord-
    ningens tilsynsbestemmelser
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.1.1. Skovrydningsforordningens regler om tilsyn
    Det følger af skovrydningsforordningens artikel 16, stk. 1,
    at de kompetente myndigheder, der udpeges af medlemssta-
    terne, fører tilsyn med, at operatører og forhandlere, der
    er etableret i Unionen, overholder skovrydningsforordnin-
    gen. De kompetente myndigheder fører også tilsyn med,
    at de relevante produkter, som operatører og forhandlere
    har bragt eller påtænker at bringe i omsætning, har gjort
    tilgængelig eller påtænker at gøre tilgængelig på markedet
    eller har eksporteret eller påtænker at eksportere, overholder
    skovrydningsforordningen.
    Medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre tilsyn med
    minimum 9 pct. af operatører og ikke-SMV-forhandlere og
    volumen af relevante produkter fra højrisikolande, og hen-
    holdsvis 3 pct. og 1 pct. af operatører og forhandlere, der
    ikke er SMV’er fra standard- og lavrisikolande.
    Ved ”SMV’er” forstås mikrovirksomheder samt små og
    mellemstore virksomheder, som defineret i artikel 3 i Euro-
    pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni
    2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhø-
    rende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring
    af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og
    om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/
    EØF. Mikrovirksomheder beskæftiger under ti personer og
    har en årlig omsætning under 7 mio. kr. eller årlig balance
    under 3,5 mio. kr. Små virksomheder beskæftiger under 50
    personer og har en årlig omsætning under 111 mio. kr. eller
    årlig balance under 55 mio. kr. Mellemstore virksomheder
    beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning
    under 391 mio. kr. eller en årlig balance under 195 mio. kr.
    Det følger af skovrydningsforordningens artikel 29, at EU-
    Kommissionen foretager en risikoinddeling af alle verdens
    lande eller dele heraf i tre kategorier, henholdsvis høj-, lav-
    eller standardrisiko. Risikotildelingen vil afhænge af risiko-
    en for, at relevante produkter, der produceres i området, ikke
    er skovrydningsfri. Risikotildelingen er på tidspunktet for
    lovforslagets fremsættelse endnu ikke fastlagt af EU-Kom-
    missionen.
    Skovrydningsforordningen stiller også krav til tilrettelæg-
    gelsen af de kompetente myndigheders tilsynsindsats. De
    kompetente myndigheder anlægger en risikobaseret tilgang
    til at fastlægge deres tilsynsplan. Risikokriterier fastlægges
    på grundlag af en analyse af risikoen for manglende over-
    holdelse af skovrydningsforordningen, idet der navnlig tages
    hensyn til en række punkter, som oplistet i skovrydningsfor-
    ordningens artikel 16, stk. 3, herunder bl.a. kompleksiteten
    og længden af forsyningskæderne, om de pågældende jord-
    lodder støder op til skove, risikotildelingen til lande eller
    dele heraf, operatørers eller forhandleres hidtidige manglen-
    de overholdelse af skovrydningsforordningen m.v.
    Herudover følger det af skovrydningsforordningens artikel
    16, stk. 5, at de kompetente myndigheder udarbejder årlige
    tilsynsplaner, der som minimum indeholder nationale risiko-
    kriterier fastlagt i overensstemmelse med ovennævnte arti-
    kel 16, stk. 3, samt udvælgelse af de operatører og forhand-
    lere, der skal føres tilsyn med.
    Omfanget af og fremgangsmåden for tilsynsvirksomheden
    fremgår af skovrydningsforordningens artikel 18 for så vidt
    angår tilsyn med operatører og forhandlere, der ikke er
    SMV’er, og artikel 19 for så vidt angår tilsyn med SMV-for-
    handlere.
    Tilsyn med operatører og forhandlere, der ikke er SMV’er,
    omfatter undersøgelse af deres due diligence-ordning, her-
    under procedurerne for risikovurdering og risikobegræns-
    ning, og undersøgelse af dokumentation og optegnelser,
    der dokumenterer, at due diligence-ordningen fungerer kor-
    rekt. Desuden omfatter tilsyn undersøgelse af dokumenta-
    tion og optegnelser, der dokumenterer, at et bestemt relevant
    produkt overholder skovrydningsforordningen. Undersøgel-
    sen kan omfatte gennemgang af risikobegrænsende foran-
    staltninger og due diligence-erklæringer, jf. skovrydnings-
    forordningens artikel 18, stk. 1.
    Herudover kan tilsynet også indebære: 1) undersøgelse på
    stedet af relevante råvarer eller af de relevante produkter
    med henblik på at fastslå deres overensstemmelse med den
    dokumentation, der er anvendt til at udføre due diligence,
    2) undersøgelse af de korrigerende foranstaltninger, der er
    truffet i henhold til artikel 24, 3) tekniske og videnskabelige
    midler, der er egnede til at fastslå de arter eller det nøjagtige
    sted, hvor den relevante råvare eller det relevante produkt
    er produceret, herunder anatomisk eller kemisk analyse eller
    DNA-analyse, 4) tekniske og videnskabelige midler, der er
    egnede til at fastslå, om de relevante produkter er skovryd-
    ningsfri, herunder jordobservationsdata, f.eks. fra Coperni-
    4
    cusprogrammet og -værktøjerne eller fra andre offentligt
    eller privat tilgængelige relevante kilder og 5) stikprøvetil-
    syn og revisioner på stedet, jf. skovrydningsforordningens
    artikel 18, stk. 2.
    Tilsyn med SMV-forhandlere omfatter undersøgelse af do-
    kumentation og optegnelser, der dokumenterer, at skovryd-
    ningsforordningens artikel 5, stk. 2-4, er overholdt, jf. skov-
    rydningsforordningens artikel 19, stk. 1. Det følger af skov-
    rydningsforordningens artikel 5, stk. 2, at SMV-forhandlere
    kun må gøre relevante produkter tilgængelige på markedet,
    hvis de er i besiddelse af de oplysninger, der kræves i hen-
    hold til artikel 5, stk. 3, herunder bl.a. kontaktoplysninger
    på operatører og forhandlere, der har leveret de relevante
    produkter til dem. SMV-forhandlere er forpligtet til at op-
    bevare disse oplysninger i mindst fem år fra datoen for
    tilgængeliggørelse på markedet og fremlægger efter anmod-
    ning disse oplysninger for de kompetente myndigheder, jf.
    skovrydningsforordningens artikel 5, stk. 4. Herudover kan
    tilsynet også omfatte stikprøvetilsyn, herunder revisioner på
    stedet, jf. skovrydningsforordningens artikel 19, stk. 2.
    Foruden krav om gennemførsel af ovennævnte almindelige
    tilsyn, stiller skovrydningsforordningen krav om, at den
    kompetente myndighed gennemfører opfølgende tilsyn på
    baggrund af registrerede mangler på det almindelige tilsyn,
    samt i tilfælde, hvor den kompetente myndighed modtager
    eller får kendskab til relevante oplysninger, herunder på
    grundlag af modtagne anmeldelser om begrundet mistanke
    om overtrædelse af skovrydningsforordningen, jf. skovryd-
    ningsforordningens artikel 16, stk. 12.
    Tilsyn foretages uanmeldt, undtagen i tilfælde hvor det er
    nødvendigt at varsle operatøren eller forhandleren af hensyn
    til tilsynets effektivitet, jf. skovrydningsforordningen artikel
    16, stk. 13.
    Det følger af skovrydningsforordningen artikel 4, stk. 6,
    og artikel 5, stk. 6, at operatører og forhandlere tilbyder
    al nødvendig bistand til de kompetente myndigheder for at
    lette udførelsen af de i artikel 18 og 19 omhandlede tilsyn,
    herunder adgang til lokaler og tilgængeliggørelse af doku-
    mentation og optegnelser.
    Herudover pålægges operatører og forhandlere at stille en
    række oplysninger, dokumenter og data m.v. til rådighed for
    de kompetente myndigheder henholdsvis af egen drift og
    efter anmodning, bl.a. i forbindelse med tilsyn, jf. skovryd-
    ningsforordningens artikel 6, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel
    10, stk. 4, artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 5, artikel 13, stk.
    1, 2. pkt., og artikel 13, stk. 2.
    Medlemsstaterne skal give kompetente myndigheder mulig-
    hed for at træffe midlertidige foranstaltninger, herunder be-
    slaglæggelse af de relevante råvarer eller relevante produk-
    ter eller suspension af bringen i omsætning eller tilgængelig-
    gørelse på markedet eller eksport af de relevante råvarer
    eller relevante produkter, når der er konstateret potentiel
    manglende overholdelse af skovrydningsforordningen, jf.
    skovrydningsforordningens artikel 23.
    Midlertidige foranstaltninger kan bl.a. iværksættes på grund-
    lag af en gennemgang af dokumentation eller andre rele-
    vante oplysninger, herunder oplysninger, der er udvekslet i
    henhold til artikel 21 i skovrydningsforordningen, der er be-
    skrevet nedenfor, eller ved modtagelse af anmeldelse om be-
    grundet mistanke forelagt i henhold til artikel 31. Herudover
    kan midlertidige foranstaltninger blive iværksat på baggrund
    af det almindelige tilsyn, eller hvis der er konstateret risici
    af EU-Kommissionens informationssystem.
    Det følger af skovrydningsforordningens artikel 24, stk. 1,
    at de kompetente myndigheder i tilfælde af manglende over-
    holdelse af skovrydningsforordningen straks skal pålægge,
    at operatøren eller forhandleren træffer hensigts- og for-
    holdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den manglen-
    de overholdelse til ophør inden for en nærmere angivet og
    rimelig frist.
    De korrigerende tiltag omfatter afhjælpning af eventuel for-
    mel manglende overholdelse, samt forhindring af, at det
    relevante produkt bringes i omsætning, gøres tilgængelig på
    markedet eller eksporteres. Herudover omfatter tiltagene til-
    bagetrækning, tilbagekaldelse eller donation af det relevante
    produkt til velgørende eller almennyttige formål. Hvis dona-
    tion ikke er muligt, da bortskaffes det relevante produkt i
    overensstemmelse med de EU-retlige regler om affaldshånd-
    tering, jf. artikel 24, stk. 2.
    Hvis operatøren eller forhandleren ikke træffer korrigerende
    tiltag, jf. artikel 24, stk. 2, inden for den frist, der er fastsat
    af den kompetente myndighed i henhold til artikel 24, stk.
    1, eller hvis den manglede overholdelse fortsat består efter
    denne frist, sikrer de kompetente myndigheder, at de kræve-
    de korrigerende tiltag, der er omhandlet i stk. 2, gennemfø-
    res ved hjælp af alle de midler, de har til rådighed i henhold
    til den pågældende medlemsstats lovgivning.
    Det følger af forordningens artikel 21, at de kompetente
    myndigheder samarbejder med hinanden, toldmyndigheder-
    ne fra deres medlemsstat, de kompetente myndigheder og
    toldmyndighederne fra andre medlemsstater, EU-Kommissi-
    onen og om nødvendigt med de administrative myndigheder
    i tredjelande for at sikre overholdelse af skovrydningsfor-
    ordningen, jf. artikel 21, stk. 1. De kompetente myndigheder
    skal udveksle de oplysninger, der er nødvendige for hånd-
    hævelsen. Dette omfatter adgang til og udveksling af oplys-
    ninger om operatører og forhandlere, herunder due diligen-
    ce-erklæringer, og om arten og resultaterne af de foretagne
    tilsyn, med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
    for at lette håndhævelsen af denne forordning, jf. artikel 21,
    stk. 3.
    2.1.1.2 Naturbeskyttelseslovens regler om tilsyn
    Det følger af lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelseslo-
    ven) § 71, stk. 3, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte
    regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De
    5
    Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold,
    der er omfattet af loven. Det følger af EUF-Traktaten artikel
    288, at forordninger gælder umiddelbart i medlemslandene
    og derfor ikke kræver gennemførsel i dansk ret, men der
    kan være behov for at fastsætte supplerende regler om an-
    vendelsen, bl.a. bestemmelser om straf for overtrædelse af
    forordningerne, jf. lovens § 89, stk. 3. Det bemærkes i øv-
    rigt, at EU-retsakter på naturbeskyttelsesområdet fremover
    ligesom hidtil vil blive gennemført administrativt, hvis der
    er hjemmel hertil i lovgivningen. I modsat fald vil de blive
    gennemført ved den fornødne lovgivning, jf. Folketingsti-
    dende 1991-92, tillæg A, spalte 1494.
    Naturbeskyttelseslovens kapitel 11 (§§ 73-76) omhandler
    tilsyn med overholdelse af loven, hvori tilsynspligten er delt
    mellem kommunalbestyrelsen, ministeren for grøn trepart
    og miljøministeren. Det følger af § 73, stk. 1, at tilsyn
    med overholdelse af loven og de regler, der er udstedt efter
    loven, samt fredningsbestemmelser varetages af kommunal-
    bestyrelsen. Ministeren for grøn trepart varetager tilsynsop-
    gaven med overholdelsen af reglerne i lovens § 8 og § 9 om
    klitfredning, § 15 om strandbeskyttelseslinjen, kapitel 5 om
    beskyttelse af plante- og dyrearter m.v., mens miljøministe-
    ren varetager tilsynsopgaven med overholdelsen af reglerne
    i kapitel 8 a om naturnationalparker, jf. § 73, stk. 2. Hen-
    holdsvis ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan
    dog bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed, jf.
    § 73, stk. 3.
    Det følger af § 73, stk. 5, at tilsynsmyndigheden skal foran-
    ledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet
    har underordnet betydning. Det følger af lovbemærkninger-
    ne til bestemmelsen, at de midler, der står til rådighed for til-
    synsmyndighedernes disposition til opfyldelse af dette krav,
    er bl.a. forbud, påbud eller selvhjælpshandlinger, jf. Folke-
    tingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1495. Overtrædelse af
    forbud og påbud er strafbart, jf. § 89, stk. 1, nr. 6.
    Det følger af § 76, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at myn-
    dighederne efter loven eller personer, der er bemyndiget
    hertil, uden retskendelse har adgang til offentlige og private
    ejendomme og lokaliteter, der helt eller delvis benyttes er-
    hvervsmæssigt, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem
    i medfør af loven, herunder for at foretage undersøgelser
    af betydning for lovens formål. Legitimation skal forevises
    efter anmodning, jf. § 76, stk. 1. Politiet yder nødvendig
    bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1, jf. § 76, stk.
    2. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren
    og beskæftigede personer efter anmodning yde myndighe-
    derne fornøden vejledning og hjælp, jf. § 76, stk. 3.
    Det følger af lovbemærkningerne til naturbeskyttelseslovens
    § 76, at besigtigelsesretten også omfatter en adgang til at
    udtage prøver af f.eks. vand- og jordbundsforholdene, når
    det kan ske uden gene eller skade for ejeren, jf. Folketingsti-
    dende 1991-92, tillæg A, spalte 1497.
    Eftersynet omfatter også gennemgang af forretningsproto-
    koller, skabe og lign. i forretningslokaler, hvis det er nød-
    vendigt for at afgøre, om lovgivningen er overholdt. Under
    kontrolbesøget kan effekter tages i forvaring eller beslag-
    lægges efter retsplejelovens almindelige regler herom, jf.
    Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1497.
    Det forudsættes, at der så vidt muligt skal gives forudgående
    meddelelse om besigtigelse, herunder om eftersyn i forret-
    ningslokaler som led i kontrollen. Udover hvor forudgående
    meddelelse ikke kan gives af praktiske grunde, kan forudgå-
    ende meddelelse undlades, hvor øjemedet med eftersynet
    ville forspildes, hvis en sådan meddelelse blev givet, jf.
    Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1497.
    Reglerne om beslaglæggelse findes i retsplejelovens kapitel
    74. Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke særregler
    om beslaglæggelse.
    2.1.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
    foreslåede ordning
    2.1.2.1. Regler for anvendelsen af EU-forordninger
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der er be-
    hov for et mere udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for en række
    af de tilsynsbeføjelser, som er påkrævet i henhold til skov-
    rydningsforordningen, og hvortil de gældende tilsynsregler
    og bemyndigelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven ik-
    ke har den fornødne klarhed.
    Derfor foreslås det, at bemyndigelsen i § 71, stk. 3, i na-
    turbeskyttelsesloven ændres således, at ministeren for grøn
    trepart bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendi-
    ge for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold,
    der er omfattet af loven, herunder regler om kompetente
    myndigheders beføjelser. Desuden foreslås det at foretage en
    opdatering af EU-begreberne i ordlyden, så de gøres tidssva-
    rende.
    Den foreslåede ændring af bemyndigelsen vil medføre, at
    der skabes en udtrykkelig hjemmel til, at ministeren for grøn
    trepart kan fastsætte regler, som er nødvendige for at ad-
    ministrere EU-forordninger i dansk ret vedrørende forhold,
    der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder nærmere
    regler om de kompetente myndigheders beføjelser med hen-
    blik på at sikre overholdelse af EU-forordninger.
    2.1.2.2. Midlertidige foranstaltninger og korrigerende tiltag
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil
    være hensigtsmæssigt at etablere en udtrykkelig hjemmel
    for den kompetente myndigheds mulighed for at træffe mid-
    lertidige foranstaltninger efter artikel 23 og kræve korrige-
    rende tiltag i tilfælde af manglende overholdelse efter artikel
    24 i skovrydningsforordningen, idet foranstaltningerne bl.a.
    indebærer muligheden for at foretage beslaglæggelse af rele-
    vante råvarer og relevante produkter.
    Derfor foreslås der indsat en ny § 73 a i naturbeskyttelseslo-
    ven, hvorefter ministeren for grøn trepart efter den foreslåe-
    de § 73 a, stk. 1, kan træffe midlertidige foranstaltninger
    6
    efter artikel 23 og korrigerende tiltag i tilfælde af manglende
    overholdelse efter artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rå-
    dets Forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgæn-
    geliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af vis-
    se råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning
    og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr.
    995/2010 med senere ændringer. Efter den foreslåede § 73
    a, stk. 2, vil ministeren for grøn trepart fastsætte nærmere
    regler for udøvelsen af beføjelserne i stk. 1.
    Den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 1, vil medføre,
    at ministeren for grøn trepart tildeles de beføjelser, som
    medlemsstaterne efter skovrydningsforordningen artikel 23
    og 24 er forpligtet til at give deres kompetente myndighe-
    der. For nærmere beskrivelse henvises til pkt. 2.1.1.1.
    Den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 2, vil medføre,
    at ministeren for grøn trepart fastsætter nærmere regler for,
    hvordan beføjelserne efter den foreslåede § 73 a, stk. 1,
    udøves, herunder i hvilket omfang retsplejelovens kapitel 74
    om beslaglæggelse vil finde anvendelse.
    2.1.2.3. Adgang for tilsynsmyndigheder til ejendomme uden
    retskendelse
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil
    være hensigtsmæssigt at foretage en præcisering af naturbe-
    skyttelseslovens § 76, stk. 1, 1. pkt., så det udtrykkeligt
    fremgår af bestemmelsen, at også myndigheder, der er tillagt
    beføjelser i medfør af EU-forordninger uden retskendelse
    har adgang til offentlige og private ejendomme.
    Derfor foreslås det, at tilføje EU-forordninger til ordlyden
    i § 76, stk. 1, 1. pkt., i naturbeskyttelsesloven, hvorefter
    myndighederne efter loven eller EU-forordninger og person-
    er, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, uden
    retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme
    for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af
    denne lov og EU-forordninger, herunder for at foretage un-
    dersøgelser af betydning for lovens eller EU-forordningers
    formål.
    Den foreslåede ændring er udtryk for en præcisering, der
    skal sikre et mere udtrykkeligt lovgrundlag for, at myndig-
    hederne efter EU-forordninger tilføjes kredsen af myndighe-
    der, der efter bestemmelsen uden retskendelse har adgang
    til offentlige og private ejendomme. Desuden har ændrin-
    gen til formål at tydeliggøre, at bestemmelsen også giver
    mulighed for husundersøgelse m.v. uden retskendelse, når
    undersøgelsen er nødvendig for at kontrollere overholdelse
    af EU-forordninger.
    Den hidtidige retstilstand har ikke givet anledning til proble-
    mer i praksis, men for at undgå fortolkningstvivl ønsker
    Ministeriet for Grøn Trepart at bringe ordlyden i § 76, stk.
    1, 1. pkt., i naturbeskyttelsesloven, i overensstemmelse med
    øvrige love på miljørettens område, navnlig miljøbeskyttel-
    sesloven og husdyrbrugloven.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for
    Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der forventes udpeget
    som kompetent myndighed efter skovrydningsforordningen,
    uden retskendelse vil have adgang til offentlige og private
    ejendomme for at føre tilsyn med overholdelsen af skovryd-
    ningsforordningen.
    2.2. Opkrævning af gebyrer for administration og tilsyn
    med overholdelse af skovrydningsforordningen
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.1.1. Skovrydningsforordningens regler om gebyr for til-
    syn
    Der følger en omfattende tilsynsforpligtigelse af skovryd-
    ningsforordningen, herunder krav til de kompetente myndig-
    heders planlægning og antal af årlige tilsyn, og krav til
    indholdet af det enkelte tilsyn. For nærmere beskrivelse
    af skovrydningsforordningens tilsynskrav henvises til pkt.
    2.1.1.1. ovenfor.
    Det følger af skovrydningsforordningens artikel 20, stk. 1,
    at medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndighe-
    der at opkræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra
    operatørerne eller forhandlerne for så vidt angår tilfælde af
    manglende overholdelse. Omkostningerne kan omfatte om-
    kostninger ved prøvetagning, ved oplagring og ved aktivite-
    ter i forbindelse med de relevante produkter, der konstateres
    at være produkter, der ikke overholder kravene, og som er
    genstand for korrigerende tiltag, inden disse relevante pro-
    dukter overgår til fri omsætning, deres bringen i omsætning
    på markedet eller deres eksport, jf. artikel 20, stk. 2.
    Det bemærkes, at skovrydningsforordningens artikel 20 ikke
    begrænser medlemsstaternes mulighed for at fastsætte sup-
    plerende nationale bestemmelser, hvorefter medlemsstaterne
    ikke blot opkræver gebyrer fra operatører og forhandlerne
    i tilfælde af manglende overholdelse, men også i tilfælde,
    hvor operatører og forhandlere har handlet i overensstem-
    melse med skovrydningsforordningen.
    Det følger af skovrydningsforordningens præambeltekst nr.
    64, at medlemsstaterne bør sikre, at der altid er tilstræk-
    kelige finansielle ressourcer til rådighed, med henblik på
    passende personale og udstyr for de kompetente myndighe-
    der. Effektivt tilsyn nødvendiggør et højt ressourceniveau,
    og der bør være en stabil tilførsel af ressourcer på et niveau,
    der svarer til det til hver tid gældende håndhævelsesbehov.
    2.2.1.2. Naturbeskyttelseslovens regler om gebyr
    Det følger af naturbeskyttelseslovens § 72, stk. 1, at ministe-
    ren for grøn trepart kan fastsætte regler om brugerbetaling
    til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger
    ved administration af loven.
    Det følger af lovbemærkningerne til § 72, stk. 1, at bestem-
    melsen giver ministeren for grøn trepart bemyndigelse til at
    fastsætte regler om brugerbetaling i forbindelse med lovens
    administration, herunder til dækning af myndighedernes
    7
    omkostninger ved behandling af sager om tilladelser eller
    dispensationer og ved behandling af klagesager. Gebyrer vil
    kun kunne komme på tale i tilfælde, hvor en person ved an-
    søgning, klage eller lignende har givet anledning til en sags-
    behandling. Herudover kan gebyrer bl.a. komme på tale i
    forbindelse med registrerings- og mærkningsordningen, der
    er hjemlet i lovens § 30, samt for udstedelse af tilladelser,
    dispensationer og certifikater indenfor rammerne af Washin-
    gtonkonventionen og for kontrollen med overholdelsen af
    disse regler, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte
    1494 ff.
    2.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at ca. 46.000
    danske virksomheder indenfor bl.a. skov-, fødevare-, foder-,
    detail-, energibranchen er omfattet af Styrelsen for Grøn
    Arealomlægning og Vandmiljøs tilsynspulje, som følge af
    skovrydningsforordningens tilsynskrav. Styrelsen for Grøn
    Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at ca. 5.500 af
    de omfattede virksomheder handler med relevante råvarer
    fra højrisikoområder, ca. 4.300 fra standardområder og ca.
    36.500 fra lavrisikoområder. Det betyder, at Styrelsen for
    Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, for at leve op til mi-
    nimumskravene i forhold til tilsyn i skovrydningsforordnin-
    gen, årligt skal gennemføre ca. 870 tilsyn samt ca. 220 op-
    følgende tilsyn. For nærmere beskrivelse af skovrydnings-
    forordningens tilsynskrav henvises til pkt. 2.1.1.1. ovenfor.
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der er
    behov for at indføre gebyrer til dækning af omkostninger
    forbundet med skovrydningsforordningens krav til tilsyn og
    administration for at sikre, at Styrelsen for Grøn Arealom-
    lægning og Vandmiljø kan leve op til skovrydningsforord-
    ningens minimumsforpligtigelser og sikre ens implemente-
    ring på tværs af EU.
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil
    være hensigtsmæssigt, at der etableres et mere udtrykkeligt
    hjemmelsgrundlag til, at ministeren for grøn trepart kan fast-
    sætte regler om sådanne gebyrer. Det vurderes derfor, at det
    vil være hensigtsmæssigt at foretage en ændring af bestem-
    melsen, således det sikres, at der er tilstrækkelig klar hjem-
    mel til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om
    gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes om-
    kostninger ved administration og tilsyn med overholdelsen
    af skovrydningsforordningen og andre vedtagne EU-regler
    vedrørende forhold, der er omfattet af loven.
    Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i § 72, stk. 1, i na-
    turbeskyttelsesloven ændres således, at ministeren for grøn
    trepart bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrer til hel
    eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved
    administration og tilsyn i forbindelse med loven og EU-reg-
    ler vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
    Den foreslåede ændrede bemyndigelse vil medføre, at der
    skabes en tilstrækkelig klar hjemmel til, at ministeren for
    grøn trepart kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller
    delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved admi-
    nistration og tilsyn med EU-regler vedrørende forhold, der
    er omfattet af denne lov.
    I overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejled-
    ning forventes gebyrtakster fastsat således, at der tilstræbes
    fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det
    pågældende gebyrbelagte område.
    Den foreslåede ændrede bemyndigelse forventes udnyttet
    til at fastsætte regler om gebyr for Styrelsen for Grøn Are-
    alomlægning og Vandmiljøs omkostninger forbundet med
    tilsynsforpligtigelsen vedrørende skovrydningsforordningen,
    herunder administrationsomkostninger i forbindelse med
    gennemførelse af tilsynsindsatsen.
    2.3. Konfiskation af relevante produkter omfattet af
    skovrydningsforordningen
    2.3.1. Gældende ret
    Konfiskation i medfør af straffeloven indebærer normalt, at
    de pågældende effekter bortsælges ved offentlig auktion, og
    at provenuet inddrages til fordel for statskassen, eller – i
    visse tilfælde – at effekterne destrueres.
    Det følger af naturbeskyttelseslovens § 90, at ministeren for
    grøn trepart bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og
    planter, herunder dele og produkter heraf, der er konfiskeret
    i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler ud-
    stedt efter loven.
    2.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
    foreslåede ordning
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil
    være hensigtsmæssigt, at ministeren for grøn trepart kan be-
    stemme, hvordan konfiskerede relevante produkter omfattet
    af skovrydningsforordningen skal håndteres. Der vurderes
    dog ikke i dag at være hjemmel hertil i naturbeskyttelseslo-
    vens § 90.
    Formålet med skovrydningsforordningen er at minimere den
    globale skovrydning og skovforringelse. Det er Ministeriet
    for Grøn Treparts vurdering, at formålet med skovrydnings-
    forordningen risikeres at forspildes, hvis konfiskerede rele-
    vante produkter bortsælges ved offentlig auktion eller de-
    strueres, som det i dag er udgangspunktet efter straffeloven
    for genstande, der konfiskeres.
    Derfor foreslås det at tilføje »EU-forordninger vedrørende
    forhold, der er omfattet af denne lov« til ordlyden i § 90, i
    naturbeskyttelsesloven, hvorefter ministeren for grøn trepart
    bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter, her-
    under dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindel-
    se med overtrædelse af loven, EU-forordninger vedrørende
    forhold, der er omfattet af denne lov eller af regler udstedt
    efter loven eller EU-forordninger vedrørende forhold, der er
    omfattet af denne lov.
    8
    Den foreslåede ændring af beføjelsen vil medføre, at anven-
    delsesområdet for bestemmelsen udvides, således ministeren
    for grøn trepart også vil kunne bestemme hvorledes der for-
    holdes med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf,
    der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af EU-for-
    ordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov
    eller af regler udstedt efter EU-forordninger vedrørende for-
    hold, der er omfattet af denne lov.
    Den foreslåede ændrede beføjelse forventes udnyttet til at
    bestemme, hvorledes der forholdes med relevante produkter,
    der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af skov-
    rydningsforordningen. Det forventes, at ministeren for grøn
    trepart vil bestemme, at de konfiskerede relevante produkter
    doneres til velgørende eller almennyttige formål, eller hvis
    dette ikke er muligt, bortskaffes i overensstemmelse med
    EU-retlige regler om affaldshåndtering.
    3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
    Lovforslaget har ikke i sig selv konsekvenser for opfyldel-
    sen af FN’s verdensmål, men det har skovrydningsforord-
    ningen. Standsning af skovrydning og genopretning af for-
    ringede skove er en væsentlig del af verdensmålene for
    bæredygtig udvikling. Skovrydningsforordningen bidrager
    til at opfylde mål nr. 2, 3, 12, 13 og 15 vedrørende stop
    sult, sundhed og trivsel, ansvarligt forbrug og produktion,
    klimaindsatsen, og livet på land. Desuden er mål 10.3 re-
    levant, idet skovrydningsforordningen stiller krav til over-
    holdelse af princippet om frit, forudgående og informeret
    samtykke, som fastsat i FN’s deklaration om oprindelige
    folks rettigheder. Endelig er mål nr. 17 om partnerskaber
    for handling også relevant, idet artikel 30 i skovrydnings-
    forordningen lægger op til et samarbejde og partnerskab
    mellem EU-Kommissionen, interesserede medlemsstater og
    tredjelande for i fællesskab at bekæmpe de grundlæggende
    årsager til skovrydning og skovforringelse.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Udmøntningen af lovforslagets foreslåede ændring af § 72,
    stk. 1, i naturbeskyttelsesloven vil medføre positive økono-
    miske konsekvenser for staten i form af indtægter fra gebyr
    på 18,4 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at der samtidig er
    negative økonomiske konsekvenser for staten som følge af
    selve skovrydningsforordningen på 3,5 mio. kr. i 2024, 22,3
    mio. kr. i 2025 og 20,4 mio. kr. fra 2026 og frem.
    De økonomiske konsekvenser for staten ved både udmønt-
    ningen af lovforslaget og skovrydningsforordningen er be-
    hæftet med betydelig usikkerhed. De statsfinansielle udgif-
    ter drives primært af udgifter til tilsyn, administration og
    vejledning af virksomheder.
    Foruden de ovennævnte statsfinansielle merudgifter på Mi-
    nisteriet for Grøn Treparts område som følge af skovryd-
    ningsforordningen, vil der være udgifter på Toldstyrelsens
    område, der er forbundet med skovrydningsforordningens
    forpligtelser for medlemsstaternes toldmyndigheder, jf. for-
    ordningens kapitel 4 vedrørende procedurer for relevante
    produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet. Told-
    styrelsen foretager i dag kontrol af toldangivelser for for-
    sendelser, der indføres på eller forlader EU-markedet i over-
    ensstemmelse med artikel 46 og 48 i forordning (EU) nr.
    952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen. Det
    følger af skovrydningsforordningens artikel 26, at due di-
    ligence-erklæringens referencenummer stilles til rådighed
    for toldmyndighederne forud for frigivelse af de omfattede
    produkter til fri handel eller eksport, der herefter har pligt
    til at udveksle oplysninger og samarbejde med de kompe-
    tente myndigheder. Toldstyrelsen vurderer, at de samlede
    statsfinansielle udgifter på Toldstyrelsens område ikke vil
    være nævneværdige og derfor kan holdes inden for egen
    ramme. Skønnene er forbundet med væsentlig usikkerhed.
    Lovforslaget og dets udmøntning medfører implemente-
    ringskonsekvenser for staten i forbindelse med opkrævning
    af gebyr. Implementeringskonsekvenserne for staten forven-
    tes dog at være yderst begrænsede, idet opkrævningen af
    gebyret vil foregå digitalt og være baseret på henholdsvis
    udtræk af virksomheder, som har uploadet en due diligen-
    ce-erklæring i EU-Kommissionens informationssystem i det
    forgangne år og opfølgende tilsyn hos konkrete virksomhe-
    der afregnet efter medgået tid.
    Lovforslaget og dets udmøntning medfører ingen økonomi-
    ske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for re-
    gioner eller kommuner.
    Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at lovforsla-
    gets supplerende bestemmelser til skovrydningsforordnin-
    gen og udmøntningen heraf, følger de syv principper for
    digitaliseringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen
    har udarbejdet. Særligt udmønter lovforslaget princip 1 om
    enkle og klare regler, idet det der i den påtænkte udmønt-
    ning forventes at blive stillet konkrete og afgrænsede krav
    til hvilke virksomheder der opkræves de foreslåede gebyr,
    størrelsen af gebyrerne, samt hvornår og hvordan gebyrer-
    ne opkræves. Vurderingen af, hvilke virksomheder der skal
    opkræves det årlige gebyr vil bero på et objektivt kriterie
    om, hvorvidt virksomheden har importeret, handlet med
    eller eksporteret relevante produkter omfattet af skovryd-
    ningsforordningens bilag 1 og dermed har uploadet en due
    diligence-erklæring i EU-Kommissionens digitale informati-
    onsinformationssystem. Samtidig understøttes princip 2, idet
    kommunikationen med virksomhederne om oplysning af de
    nye krav, samt kommunikation vedrørende tilsynsbesøg og
    opkrævningen af gebyr vil foregå digitalt.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Der vil alene være økonomiske konsekvenser for erhvervs-
    livet forbundet med udmøntningen af lovforslaget for så
    vidt angår den foreslåede ændring af § 72, stk. 1, i naturbe-
    skyttelsesloven. De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved
    indførelse af gebyr forventes at blive 18,4 mio. kr. årligt fra
    9
    2025 og frem. De estimerede omkostninger er behæftet med
    betydelige usikkerheder.
    Herudover forventes selve skovrydningsforordningen at
    medføre erhvervsøkonomiske engangsomkostninger på 475
    mio. kr. og årlige omkostninger på 606 mio. kr. Beregningen
    af de erhvervsøkonomiske omkostninger ved skovrydnings-
    forordningen er beregnet med en antagelse om, at de om-
    fattede virksomheder ikke allerede har eksisterende due di-
    ligence-systemer eller er ved at udvikle due diligence-syste-
    mer af andre årsager f.eks. på grund af eksisterende krav fra
    kunder eller lignende forpligtigelser i forbindelse med anden
    kommende EU-lovgivning. De estimerede omkostninger er
    behæftet med betydelige usikkerheder.
    Det vurderes, at skovrydningsforordningens krav vil redu-
    cere strukturelt BNP med 1,5 mia. kr. (2024-niveau). Det
    skyldes, at kravene øger produktionsomkostningerne for
    virksomheder, der anvender produkter omfattet af skovryd-
    ningsforordningen, hvilket mindsker virksomhedernes pro-
    duktivitet. Det resulterer bl.a. i højere priser, der afledt vil
    reducere den økonomiske aktivitet.
    Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
    vurderer, at hverken lovforslaget eller den udmøntende be-
    kendtgørelse vil medføre administrative konsekvenser for
    erhvervslivet, eftersom de administrative byrder fremgår di-
    rekte af skovrydningsforordningen, og er kvantificeret af
    Ministeriet for Grøn Trepart i forbindelse hertil.
    Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at Innovations- og
    Iværksættertjekket ikke er relevant for lovforslaget, idet
    forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres
    muligheder for at teste, udvikle eller anvende digitale tekno-
    logier og forretningsmodeller. OBR har ingen bemærkninger
    hertil.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget og dets udmøntning vil ikke have administrati-
    ve konsekvenser for borgerne.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget og dets udmøntning medfører ingen klima-
    mæssige konsekvenser. Lovforslaget medvirker dog til rea-
    liseringen af skovrydningsforordningens klimamæssige kon-
    sekvenser, ved at sikre grundlaget for en effektiv håndhæ-
    velse og virkning af skovrydningsforordningen. I EU-Kom-
    missionens konsekvensanalyse af forslaget til skovrydnings-
    forordningen fremgår det, at skovrydningsforordningen vil
    nedbringe de globale drivhusgasudledninger fra skovryd-
    ning relateret til EU’s forbrug med minimum 31,9 mio. ton
    CO2 og nedbringe skovrydningen med minimum 71.920
    hektar skov om året fra 2030. Det vil have positive effekter
    på klima, forventeligt allerede før 2030.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget og dets udmøntning medfører ingen miljø-
    og naturmæssige konsekvenser. Lovforslaget medvirker dog
    til realiseringen af skovrydningsforordningens miljø- og
    naturmæssige konsekvenser. EU-Kommissionens estimere-
    de reduktionen af den globale skovrydning på minimum
    71.920 hektar skov om året fra 2030 ved implementering
    af skovrydningsforordningen vil udover de positive effek-
    ter på klima også have direkte positive effekt i forhold
    til danske virksomheders værdikæders negative påvirkning
    af økosystemer og biodiversitet. Skovrydningsforordningen
    vil derfor have positive konsekvenser for miljø og natur
    globalt. Det skyldes, bl.a., at verdens skove er hjem for
    omkring 80 pct. af verdens landbaserede biodiversitet.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget har til formål at sikre, at ministeren for grøn
    trepart har hjemmel til at fastsætte supplerende nationale
    bestemmelser om administration og håndhævelse af skov-
    rydningsforordningen, herunder EU-Kommissionens delege-
    rede retsakter samt fremtidige revisioner af skovrydnings-
    forordningen.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juni 2024
    til den 22. august 2024 (76 dage) været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.: Datatilsynet,
    92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling, Akademi-
    et for de Tekniske Videnskaber, Aktion Amazonas, Amne-
    sty International, Brancheforeningen for Industriel Teknik,
    Værktøj og Automation, Brancheforeningen for Kaffe og
    Te, Brancheforeningen for Kontor og Papir i Danmark,
    Branchen for Kaffe og Convenienceløsninger, Bryggerifor-
    eningen, Byggesocietet, Bæredygtigt Landbrug (Landsfor-
    eningen for Bæredygtigt Landbrug), CONCITO, DAKOFO,
    Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Våbenhand-
    lerforening, Dansk Detail (MERK), Dansk Erhverv, Dansk
    ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk
    Røde Kors, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk
    Træforening, Dansk Vask-, Kosmetik og Husholdningsindu-
    stri (VKH), Danske Anlægsgartnere, Danske Byggecentre,
    Danske cykelhandlere, Danske Fjernvarmeværkers forening,
    Danske Havecentre, Danske Juletræer, Danske Svineprodu-
    center, De Samvirkende Købmænd, Det Danske Fjerkræ-
    raad, Det Økologiske Råd, DI Bilbranchen, DI Bioenergi,
    DI Fødevarer, DI Slagteriernes Arbejdsgiverforening, Dia-
    lab, DM&E, Dækbranchen Danmark, Etisk Handel Dan-
    mark, FinansDanmark, Forbrugerrådet, Foreningen af Dan-
    ske Kraftvarmeværker, Forsikring & Pension, Furn-tech,
    Genvindingsindustrien, Grakom, Green Power Denmark,
    Greenpeace Danmark, ICC Danmark, IWGIA, Kaffe- og
    Teimportørforeningen, Kemi og Life Science, Kommuner-
    nes Landsforening (KL), Kosmetik og Hygiejne, Landbrug
    & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducen-
    ter, Landsforeningen Praktisk Økologi, Miljømærkenævnet,
    NOAH, Professionel Elektronik, Professor, dr. jur. Helle
    Tegner Anker, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse,
    Professor, dr. jur., Peter Pagh, Rådet for Bæredygtigt Bygge-
    ri, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd),
    10
    Skobranchen.dk, Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne),
    Skovrådet, SMVdanmark (håndværksrådet), Småskovsfor-
    eningen Danmark, The Central, Træ- og Møbelindustrien,
    Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden og Økologisk
    Landsforening.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konse-
    kvenser for stat,
    kommuner og regio-
    ner
    Der forventes gebyrindtægter for staten på
    18,4 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. De esti-
    merede indtægter er behæftet med betydelige
    usikkerheder.
    Ingen for kommuner og regioner.
    Ingen
    Implementerings-
    konsekvenser for
    stat, kommuner og
    regioner
    Ingen Ja, der vil implementeringskonsekvenser for
    staten i forbindelse med opkrævning af ge-
    byr. Disse forventes dog, at være yderst be-
    grænsede.
    Ingen for kommuner og regioner.
    Økonomiske kon-
    sekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ja, de erhvervsøkonomiske konsekvenser
    ved indførelse af gebyr forventes at blive
    18,4 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. De
    estimerede omkostninger er behæftet med
    betydelige usikkerheder.
    Administrative kon-
    sekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative kon-
    sekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige kon-
    sekvenser
    Lovforslaget og dets udmøntning vil sikre
    realiseringen af skovrydningsforordningens
    klimamæssige konsekvenser. Skovrydnings-
    forordningen vil nedbringe de globale driv-
    husgasudledninger fra skovrydning relateret
    til EU’s forbrug med minimum 31,9 mio.
    ton CO2, og nedbringe skovrydningen med
    minimum 71.920 hektar skov om året fra
    2030. Det vil have positive effekter på klima,
    forventeligt allerede før 2030.
    Ingen
    Miljø- og naturmæs-
    sige konsekvenser
    Lovforslaget og dets udmøntning vil sikre re-
    aliseringen af skovrydningsforordnings mil-
    jø- og naturmæssige konsekvenser. Skovryd-
    ningsforordningen vil have positive konse-
    kvenser for miljø og natur globalt, pga. en
    reduktion af den skov globale skovrydning
    på minimum 71.920 hektar skov om året fra
    2030, hvilket vil have en direkte positive ef-
    fekt ift. danske virksomheders værdikæders
    negative påvirkning af økosystemer og biodi-
    versitet.
    Ingen
    Forholdet til EU-ret-
    ten
    Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2023/1115 af 31.
    maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer
    11
    og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af
    forordning (EU) nr. 995/2010.
    Er i strid med
    de fem principper
    for implementering
    af erhvervsrettet
    EU-regulering (der
    i relevant omfang
    også gælder ved
    implementering af
    ikke-erhvervsrettet
    EU-regulering) (sæt
    X)
    Ja:
    Nej: X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af den gældende § 71, stk. 3, i lov om natur-
    beskyttelse (naturbeskyttelsesloven), at ministeren for grøn
    trepart kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendel-
    sen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordnin-
    ger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
    Det foreslås, at § 71, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven ændres
    således, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fast-
    sætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-for-
    ordninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven, her-
    under regler om kompetente myndigheders beføjelser. Desu-
    den foreslås det at foretage en opdatering af EU-begreberne
    i ordlyden, så de gøres tidssvarende.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at der skabes en ud-
    trykkelig hjemmel til, at ministeren for grøn trepart kan
    fastsætte regler, som er nødvendige for at administrere EU-
    forordninger i dansk ret vedrørende forhold, der er omfattet
    af naturbeskyttelsesloven, herunder nærmere regler om de
    kompetente myndigheders beføjelser med henblik på at sik-
    re overholdelse af EU-forordninger.
    De kompetente myndighedsbeføjelser, som ministeren vil
    kunne fastsætte regler om i medfør af § 71, stk. 3, i natur-
    beskyttelsesloven vil være begrænset til beføjelser til brug
    for tilsyn med overholdelse af EU-forordninger. Lovens
    eksisterende tilsynsbeføjelser vurderes tilstrækkelige til at
    sikre et effektiv tilsyn med overholdelse af lovens øvrige
    bestemmelser.
    Ministeren for grøn trepart vil endvidere i medfør af den
    gældende § 89, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, kunne fast-
    sætte regler om sanktioner for overtrædelse EU-forordninger
    omfattet af bemyndigelsen i § 71, stk. 3.
    Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart vil anvende
    den ændrede bemyndigelse i § 71, stk. 3, i naturbeskyttelses-
    loven til at fastsætte regler om de tilsynsforpligtelser og -be-
    føjelser, der fremgår af skovrydningsforordningens kapitel
    3, herunder meddelelse af forbud og påbud. For de tilsyns-
    forpligtelser og -beføjelser, der påhviler tilsynsmyndigheden
    efter skovrydningsforordningen, henvises til pkt. 2.1.1.1. i
    de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
    Herudover er det hensigten, at der vil blive fastsat regler
    om, at operatører og forhandlere efter anmodning fra til-
    synsmyndigheden vederlagsfrit skal yde bistand ved tilsyn,
    herunder i forbindelse med prøveudtagning m.v. i overens-
    stemmelse med forordningens bestemmelser herom, jf. pkt.
    2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
    Endelig er det hensigten, at ministeren for grøn trepart vil
    anvende bemyndigelsen i § 71, stk. 3, sammenholdt med
    den gældende § 89, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven til at
    fastsætte regler om strafferetlige sanktioner for overtrædel-
    ser af skovrydningsforordningen i overensstemmelse med de
    påkrævede sanktioner i skovrydningsforordningens artikel
    25.
    I medfør af naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 3, forventes
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udpeget
    som tilsynsmyndighed med de tilsynsforpligtelser og -befø-
    jelser, der fremgår af skovrydningsforordningen. Det forven-
    tes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om, at Styrelsen
    for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser ikke
    kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. den gæl-
    dende § 78, stk. 7, i naturbeskyttelsesloven. Der vil fortsat
    være adgang til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.
    Oplysningspligt og vederlagsfri bistand fra operatører og
    forhandlere i forbindelse med tilsyn vil være af væsentlig
    betydning for, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
    Vandmiljø kan udføre en effektiv kontrol af overholdelsen af
    skovrydningsforordningen. Vurderingen af hvilke oplysnin-
    ger, der vil blive indhentet og hvilke prøver, der vil blive
    taget i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en
    proportionalitetsvurdering ligesom karakteren af den doku-
    mentation og prøvetype, der kan kræves, vil variere fra sag
    til sag. De oplysninger og prøver, som Styrelsen for Grøn
    Arealomlægning og Vandmiljø vil kunne kræve, skal være
    relevante for det, som kontrollen skal belyse.
    12
    Bestemmelserne om oplysningspligt i de regler, der vil bli-
    ve fastsat i medfør af § 71, stk. 3, vil være omfattet af
    § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse
    af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven),
    jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, og vil
    således ikke gælde, hvis der foreligger en konkret mistanke
    om, at en fysisk eller juridisk person har begået en strafbar
    lovovertrædelse. I disse tilfælde vil indhentelse af oplysnin-
    ger i forbindelse med tilsyn hos virksomheden skulle ske
    efter retsplejelovens regler om strafprocessuelle tvangsind-
    greb, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som
    søges tilvejebragt, kan have betydning for den formodede
    lovovertrædelse.
    Udveksling og videregivelse af oplysninger mellem danske
    myndigheder, myndigheder i andre medlemsstater, admini-
    strative myndigheder i tredjelande og EU-Kommissionen i
    forbindelse med tilsyn og administration m.v. vil ske inden
    for rammerne af forvaltningsloven, skovrydningsforordnin-
    gen og databeskyttelsesforordningen.
    Behandling af personoplysninger vil ske inden for rammer-
    ne af databeskyttelseslovgivningen, herunder reglerne om
    oplysningspligt i databeskyttelsesforordningens artikel 13
    og 14.
    Retssikkerhedsloven gælder bl.a. for tilsynsmyndighedens
    gennemførelse af miljøtilsyn og regulerer, hvordan tilsyn
    skal foretages, herunder hvornår en myndighed kan komme
    på uvarslet tilsyn. Som udgangspunkt varsler tilsynsmyndig-
    heden parten skriftligt 14 dage før tilsynet, jf. lovens §
    5, stk. 2. Der gælder dog en række undtagelser til reglen
    om forudgående varsel, herunder hvis det er nødvendigt af
    hensyn til EU-regler, jf. § 5, stk. 4, nr. 3. Det følger af
    skovrydningsforordningens artikel 16, stk. 13, at tilsyn som
    hovedregel foretages uanmeldt, undtagen i tilfælde, hvor
    det er nødvendigt at varsle operatøren eller forhandleren af
    hensyn til tilsynenes effektivitet. Det vil derfor være op til
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø at vurde-
    re i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt tilsynet foretages uvarslet,
    eller med forudgående varsel af hensyn til tilsynenes effekti-
    vitet.
    Den ændrede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes
    til at fastsætte regler for de tilsynsforpligtelser og -beføjel-
    ser, der kunne blive vedtaget ved senere ændringer af skov-
    rydningsforordningen.
    Den ændrede bemyndigelse vil herudover kunne anvendes
    til at fastsætte regler for tilsynsforpligtelser og -beføjelser,
    der følger af andre EU-forordninger vedrørende forhold, der
    er omfattet af loven.
    Til nr. 2
    Det følger af den gældende § 72, stk. 1, i naturbeskyttelses-
    loven, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
    om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes
    omkostninger ved administration af loven.
    Det følger af lovbemærkningerne til § 72, stk. 1, jf. Folke-
    tingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1494 ff., at bestem-
    melsen giver ministeren for grøn trepart bemyndigelse til at
    fastsætte regler om brugerbetaling i forbindelse med lovens
    administration, herunder til dækning af myndighedernes
    omkostninger ved behandling af sager om tilladelser eller
    dispensationer og ved behandling af klagesager. Gebyrer vil
    kun kunne komme på tale i tilfælde, hvor en person ved an-
    søgning, klage eller lignende har givet anledning til en sags-
    behandling. Herudover kan gebyrer bl.a. komme på tale i
    forbindelse med registrerings- og mærkningsordningen, der
    er hjemlet i lovens § 30, samt for udstedelse af tilladelser,
    dispensationer og certifikater indenfor rammerne af Washin-
    gtonkonventionen og for kontrollen med overholdelsen af
    disse regler.
    Det foreslås, at bemyndigelsen i § 72, stk. 1, i naturbeskyt-
    telsesloven ændres således, at ministeren for grøn trepart
    bemyndiges til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller
    delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved admi-
    nistration og tilsyn i forbindelse med loven og EU-regler
    vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
    Den foreslåede ændring vil medføre, at der skabes en til-
    strækkelig klar hjemmel til, at ministeren for grøn trepart
    kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning
    af myndighedernes omkostninger ved administration og til-
    syn med EU-regler vedrørende forhold, der er omfattet af
    denne lov.
    Det er hensigten, at ministeren vil anvende bemyndigelsen
    i § 72, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven til at fastsætte reg-
    ler om gebyrer for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
    Vandmiljøs omkostninger i forbindelse med udførelse af
    tilsyn med overholdelse af skovrydningsforordningen, her-
    under administrationsomkostninger i forbindelse med gen-
    nemførelse af tilsynsindsatsen. For de tilsynsforpligtelser og
    -beføjelser, der påhviler tilsynsmyndigheden efter skovryd-
    ningsforordningen, henvises til pkt. 2.1.1.1. i de almindelige
    bemærkninger til lovforslaget.
    Gebyrerne forbundet med Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
    ning og Vandmiljøs administration og tilsyn med overhol-
    delse af skovrydningsforordningen forventes både at dæk-
    ke udgifter af administrativ karakter, som f.eks. udgifter
    til planlægning af tilsynsindsatsen, udgifter af driftsmæssig
    karakter, som f.eks. udgift til transport og overhead, samt
    udgifter forbundet med prøvetagning, herunder udgifter for-
    bundet med analysering heraf.
    Det er hensigten at udmønte bemyndigelsen i bekendtgørel-
    sesform, hvorefter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
    Vandmiljø opkræver to forskellige gebyrer, henholdsvis et
    årligt gebyr for administration og almindeligt tilsyn og et
    tids- og omkostningsbaseret gebyr for opfølgende tilsyn.
    Det forventes, at det årlige gebyr vil blive opkrævet én
    gang årligt bagudrettet hos alle operatører og ikke-SMV-
    forhandlere, der har uploadet en due diligence-erklæring
    13
    i EU-Kommissionens informationssystem i det forgangne
    år. Gebyret vil blive opkrævet til dækning af Styrelsen for
    Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger forbun-
    det med det almindelige tilsyn inkl. direkte omkostninger,
    fællesomkostninger og transportomkostninger i forbindelse
    med det almindelige tilsyn efter skovrydningsforordningens
    artikel 16, stk. 8-10. Gebyret forventes desuden at dække
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkost-
    ninger i forbindelse med prøvetagning, analyse af prøver,
    bistand til operatører m.fl. i forbindelse med upload af due
    diligence-erklæringer i EU-Kommissionens informationssy-
    stem, understøttelse af operatørers og forhandleres arbejde
    i den forbindelse, samt tilrettelæggelse af tilsynsindsatsen,
    herunder årlig udarbejdelse af tilsynsplan. Det forventes
    desuden, at det årlige gebyr skal dække omkostninger til
    udvikling, vedligehold og drift af IT-systemer til brug for
    udvælgelse af operatører og forhandlere til tilsyn m.m.
    Det årlige gebyr vil blive beregnet en gang årligt på bag-
    grund af antallet af udførte almindelige tilsyn og udgifterne
    forbundet hermed. Gebyrsatsen vil bl.a. afhænge af antallet
    og varigheden af de udførte tilsyn, udgifter til prøvetagning
    og analysering og antallet af due diligence-erklæringer. Det
    bemærkes, at antallet af påkrævede tilsyn vil afhænge af
    EU-Kommissionens landerisikoinddeling. Om EU-Kommis-
    sionens landerisikoinddeling henvises til pkt. 2.1.1.1. i de
    almindelige bemærkninger til lovforslaget. Gebyrsatsen kan
    variere fra år til år, men den forventes ud fra et foreløbigt
    skøn, at blive ca. 400 kr.
    Det tids- og omkostningsbaserede gebyr vil dække Styrelsen
    for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs omkostninger ved
    opfølgende tilsyn, herunder nødvendige tilsyn som følge af
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs konsta-
    tering af mangelfulde forhold ved det almindelige tilsyn,
    eller når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
    modtager eller får kendskab til relevante oplysninger, herun-
    der ved modtagelse af anmeldelser fra tredjemand eller an-
    dre landes tilsynsmyndigheder om manglende overholdelse
    af skovrydningsforordningen. Det tids- og omkostningsbase-
    rede gebyr vil alene blive opkrævet af den virksomhed, der
    har givet anledning til det opfølgende tilsyn.
    Taksten for det tids- og omkostningsbaserede gebyr vil blive
    fastsat med en fast pris pr. påbegyndt time. Timeprisen for-
    ventes at følge den til enhver tid gældende timesats for Sty-
    relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som i dag
    er 741 kr. Hertil kommer alle andre udgifter i forbindelse
    med tilsynet, herunder udgifter til prøvetagning, analysering
    af prøver, sagsopfølgning, udarbejdelse af afgørelser om for-
    bud og påbud, oplagring af produkter m.v. Gebyret vil også
    dække udgifter forbundet med beslaglæggelse, donation og
    destruktion, som udspringer af midlertidige foranstaltninger
    og korrigerende tiltag i tilfælde af manglende overholdelse
    efter skovrydningsforordningens artikel 23 og 24. Om skov-
    rydningsforordningens artikel 23 og 24, henvises til pkt.
    2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Den
    pågældende operatør eller forhandler vil blive faktureret ef-
    ter medgået tid og andre udgifter i forbindelse med tilsynet.
    I overensstemmelse med Finansministeriets budgetvejled-
    ning vil gebyrtakster blive fastsat således, at der tilstræbes
    fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs admini-
    stration og tilsyn med overholdelse af skovrydningsforord-
    ningen.
    Justeringer af gebyrsatserne vil blive foretaget i overens-
    stemmelse med Finansministeriets budgetvejledning. Det
    forventes, at gebyrsatserne vil blive reguleret årligt per 1.
    januar på grundlag af det senest offentliggjorte pris- og løn-
    indeks i Økonomisk-Administrativ Vejledning fra Finansmi-
    nisteriet. De aktuelle gebyrsatser forventes offentliggjort på
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø hjemme-
    side.
    Det er hensigten, at de nærmere regler om opkrævning,
    beregning af gebyrsatser, omfattede virksomheder m.v. vil
    blive fastsat ved bekendtgørelse. Det er ikke hensigten at
    differentiere gebyrerne, f.eks. efter antallet af indsendte
    due diligence-erklæringer, eller størrelsen på virksomheder-
    ne. Det er heller ikke hensigten at undtage nogle typer af
    virksomheder.
    Den gældende bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 92,
    hvorefter myndighederne bl.a. kan opkræve morarenter for
    gebyrer efter § 72, der ikke betales rettidigt, vil også finde
    anvendelse på ovenstående gebyrer.
    Den foreslåede ændrede bemyndigelse vil endvidere kunne
    anvendes til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
    dækning af myndighedernes omkostninger ved administra-
    tion og tilsyn med krav, der kunne blive vedtaget ved senere
    ændringer af skovrydningsforordningen.
    Den foreslåede ændrede bemyndigelse vil herudover kunne
    anvendes til at fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis
    dækning af myndighedernes omkostninger ved administra-
    tion og tilsyn med andre EU-regler vedrørende forhold, der
    er omfattet af loven.
    Til nr. 3
    Reglerne om beslaglæggelse i dansk ret findes i retspleje-
    lovens kapitel 74. Naturbeskyttelsesloven indeholder i dag
    ikke særregler om beslaglæggelse.
    Det følger af skovrydningsforordningens artikel 23, at den
    kompetente myndighed skal gives beføjelser til at kunne
    træffe midlertidige foranstaltninger, når der er konstateret
    potentiel manglende overholdelse af skovrydningsforordnin-
    gen. Herudover følger det af skovrydningsforordningens ar-
    tikel 24, at den kompetente myndighed pålægger operatø-
    rer og forhandlere at træffe korrigerende tiltag, når der er
    konstateret manglende overholdelse af skovrydningsforord-
    ningen. For en nærmere beskrivelse af de konkrete foran-
    staltninger og tiltag efter artikel 23 og 24 henvises til pkt.
    2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
    14
    Det foreslås at indsætte en ny § 73 a i naturbeskyttelseslo-
    ven.
    Det følger af den foreslåede § 73 a, stk. 1, at ministeren for
    grøn trepart kan træffe midlertidige foranstaltninger efter ar-
    tikel 23 og korrigerende tiltag i tilfælde af manglende over-
    holdelse efter artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets
    Forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængelig-
    gørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse
    råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og
    skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr.
    995/2010 med senere ændringer.
    Den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 1, vil medføre,
    at ministeren for grøn trepart tildeles de beføjelser, som
    medlemsstaterne efter skovrydningsforordningen artikel 23
    er forpligtet til at give deres kompetente myndigheder, her-
    under beføjelse til beslaglæggelse af de relevante råvarer
    eller relevante produkter eller suspension af bringen i om-
    sætning eller tilgængeliggørelse på markedet eller eksport af
    de relevante råvarer eller relevante produkter.
    Den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 1, vil dernæst
    medføre, at ministeren for grøn trepart tildeles de beføjel-
    ser, som medlemsstaterne efter skovrydningsforordningen
    artikel 24 er forpligtet til at give deres kompetente myndig-
    heder, herunder beføjelse til at pålægge krav om afhjælpning
    af eventuel formel manglende overholdelse, forhindring af,
    at relevante produkter bringes i omsætning, gøres tilgænge-
    lig på markedet eller eksporteres, samt krav om tilbagetræk-
    ning, tilbagekaldelse eller donation af det relevante produkt
    til velgørende eller almennyttige formål. Hvis donation ikke
    er muligt, da bortskaffes det relevante produkt i overens-
    stemmelse med de EU-retlige regler om affaldshåndtering,
    jf. artikel 24, stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 1, vil endvidere
    medføre, at ministeren for grøn trepart tildeles beføjelse til
    at sikre gennemførelse af de krævede korrigerende tiltag,
    som påkrævet af skovrydningsforordningens artikel 24, stk.
    4. Såfremt operatøren eller forhandleren ikke træffer disse
    tiltag inden for den frist, der er fastsat af den kompetente
    myndighed i henhold til artikel 24, stk. 1, eller hvis den
    manglede overholdelse, jf. artikel 24 stk. 1, fortsat består
    efter denne frist, vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
    Vandmiljø kunne sikre gennemførelse af tiltagene.
    Den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 1, vil endvidere
    kunne udnyttes til, at ministeren træffer midlertidige foran-
    staltninger efter artikel 23 og korrigerende tiltag i tilfælde
    af manglende overholdelse efter artikel 24, der kunne blive
    vedtaget ved senere ændringer af skovrydningsforordningen.
    Det forventes, at ministeren for grøn trepart vil delegere
    sine beføjelser efter den foreslåede § 73 a, stk. 1, til Styrel-
    sen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i medfør af
    den gældende § 70, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Efter
    den gældende § 70, stk. 1, kan ministeren for grøn trepart
    bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed
    til at udøve de beføjelser, der er tillagt ministeren i naturbe-
    skyttelsesloven.
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil heref-
    ter kunne foretage beslaglæggelse af relevante råvarer eller
    relevante produkter, hvis der konstateres potentiel manglen-
    de overholdelse af skovrydningsforordningen. Beføjelsen
    foreslås begrænset til beslaglæggelse med henblik på lovlig-
    gørelse, donation eller destruktion, til sikring af bevismidler
    og til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger,
    konfiskation og bøde.
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil også
    kunne udstede markedsføringspåbud til operatører og for-
    handlere med henblik på at suspendere bringen i omsætning
    eller tilgængeliggørelse på markedet eller eksport af rele-
    vante råvarer eller relevante produkter.
    Beslaglæggelse og suspension vil kun kunne komme på tale,
    når der er konstateret potentiel manglende overholdelse af
    skovrydningsforordningen. Det forventes, at Styrelsen for
    Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fortrinsvist vil anvende
    beføjelsen til at udstede markedsføringspåbud frem for at
    foretage beslaglæggelse, idet et markedsføringspåbud anses
    at være en mindre indgribende foranstaltning. Beslaglæg-
    gelse kan dog foretages i alle tilfælde, hvor Styrelsen for
    Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ud fra en proportionali-
    tetsvurdering finder, at beslaglæggelse er den mest hensigts-
    mæssige reaktion på en potentiel manglende overholdelse af
    skovrydningsforordningen.
    Konstaterer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
    miljø, at en operatør eller forhandler ikke har overholdt
    skovrydningsforordningen, eller at et relevant produkt, der
    bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet
    eller eksporteres, ikke overholder kravene, vil Styrelsen for
    Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udstede påbud til den
    for forholdet ansvarlige med krav om, at de træffer mindst
    én af de i forordningens artikel 24, stk. 2 oplistede korrige-
    rende tiltag med henblik på at bringe den manglende over-
    holdelse til ophør inden for en nærmere angivet og rimelig
    frist. Hvis operatøren eller forhandleren ikke træffer korri-
    gerende tiltag inden for en frist fastsæt af den kompetente
    myndighed, eller hvis den manglede overholdelse, fortsat
    består efter denne frist, vil Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
    ning og Vandmiljø sikre, at de krævede korrigerende tiltag,
    gennemføres.
    Det forventes, at omkostninger i forbindelse med beslaglæg-
    gelse, donation og destruktion, herunder udgifter til trans-
    port og opbevaring af produkterne pålægges den pågælden-
    de operatør eller forhandler. Det bemærkes, at der alene vil
    kunne kræves betaling for faktisk dokumenterbare udgifter i
    forbindelse med beslaglæggelsen.
    Det foreslås i § 73 a, stk. 2, at ministeren fastsætter nærmere
    regler for udøvelsen af beføjelserne i stk. 1.
    Den foreslåede § 73 a, stk. 2, vil medføre, at ministeren for
    grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler for udøvelsen
    15
    af midlertidige foranstaltninger efter artikel 23 og korrige-
    rende tiltag efter skovrydningsforordningens artikel 23 og
    artikel 24 i skovrydningsforordningen.
    Det forventes, at ministeren for grøn trepart vil udnytte be-
    myndigelsen til at fastsætte regler om, at Styrelsen for Grøn
    Arealomlægning og Vandmiljø udøver ministeren for grøn
    treparts beføjelser til at træffe midlertidige foranstaltninger
    efter artikel 23 og til at træffe beslutning om korrigeren-
    de tiltag i tilfælde af manglende overholdelse efter artikel
    24 i skovrydningsforordningen. Herudover forventes det, at
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, under
    iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens
    kapitel 74, vil kunne beslaglægge relevante produkter ved
    konstatering af potentiel manglende overholdelse af skov-
    rydningsforordningens i følgende tilfælde: 1) med henblik
    på lovliggørelse, donation eller destruktion, 2) til sikring af
    bevismidler, og 3) til sikring af det offentliges krav på sags-
    omkostninger, konfiskation og bøde. Endelig forventes det,
    at omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse, donation
    og destruktion pålægges den, der er ansvarlig for forholdet.
    Det forventes, at adgangen til at påklage Styrelsen for Grøn
    Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser vil blive afskåret
    i medfør af den gældende § 70, stk. 2, i naturbeskyttelses-
    loven. Der vil fortsat være adgang til domstolsprøvelse af
    forvaltningsafgørelser.
    Den foreslåede bestemmelse i § 73 a, stk. 2, vil endvidere
    kunne udnyttes til, at ministeren for grøn trepart fastsætter
    regler for udøvelsen af midlertidige foranstaltninger efter
    artikel 23 og korrigerende tiltag i tilfælde af manglende
    overholdelse efter artikel 24, der kunne blive vedtaget ved
    senere ændringer af artiklerne i skovrydningsforordningen.
    Til nr. 4
    Det følger af den gældende § 76, stk. 1, i naturbeskyttelses-
    loven, at myndighederne efter loven eller personer, der er
    bemyndiget hertil, uden retskendelse har adgang til offent-
    lig og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der
    er tillagt dem i medfør af loven, herunder for at foretage
    undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende
    gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervs-
    mæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning. For
    en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
    2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
    Det foreslås, at tilføje EU-forordninger til ordlyden i § 76,
    stk. 1, 1. pkt., hvorefter myndighederne efter loven eller
    EU-forordninger og personer, der af disse myndigheder er
    bemyndiget hertil, uden retskendelse har adgang til offentli-
    ge og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er
    tillagt dem i medfør af denne lov og EU-forordninger, her-
    under for at foretage undersøgelser af betydning for lovens
    eller EU-forordningers formål.
    Den foreslåede ændring er udtryk for en præcisering, der
    skal sikre et udtrykkeligt lovgrundlag for, at myndighederne
    efter EU-forordninger tilføjes kredsen af myndigheder, der
    efter bestemmelsen uden retskendelse har adgang til offent-
    lige og private ejendomme. Desuden har ændringen til for-
    mål at tydeliggøre, at bestemmelsen også giver mulighed for
    husundersøgelse m.v. uden retskendelse, når undersøgelsen
    er nødvendig for at kontrollere overholdelse af EU-forord-
    ninger.
    Den hidtidige retstilstand har ikke givet anledning til proble-
    mer i praksis, men for at undgå fortolkningstvivl ønsker
    Ministeriet for Grøn Trepart at bringe ordlyden i § 76, stk.
    1, 1. pkt., i naturbeskyttelsesloven, i overensstemmelse med
    øvrige love på miljørettens område, navnlig miljøbeskyttel-
    sesloven og husdyrbrugloven.
    Den foreslåede ændring vil sikre hjemmel til, at Styrelsen
    for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil kunne få fysisk
    adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendom-
    me for at føre tilsyn med overholdelsen af skovrydningsfor-
    ordningen.
    Det fysiske, faktiske tilsyn med en virksomheds overhol-
    delse af skovrydningsforordningen forventes som udgangs-
    punkt alene at skulle foregå som dokumentkontrol i forret-
    ningslokaler. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vand-
    miljø vil skulle have adgang til lokaliteter, hvor dokumenta-
    tion for overholdelse af skovrydningsforordningen er tilgæn-
    gelig i papirform eller i elektronisk form. Tilsyn foretages
    i overensstemmelse med skovrydningsforordningens krav,
    herunder artikel 16-19.
    For så vidt angår tilsyn med operatører og forhandlere, der
    ikke er SMV’er vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
    Vandmiljø skulle have adgang til virksomhedens due dili-
    gence-ordning og dokumentation og optegnelser, der doku-
    menterer, at due diligence-ordningen fungerer korrekt. Sty-
    relsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil skulle ha-
    ve adgang til dokumentation og optegnelser, der dokumente-
    rer, at et bestemt relevant produkt, som virksomheden har
    bragt eller påtænker at bringe i omsætning eller påtænker
    at eksportere, eller som virksomheden har gjort tilgængelig
    eller påtænker at gøre tilgængelig på markedet, overholder
    skovrydningsforordningen. Adgangsretten vil også skulle
    omfatte adgang til dokumentation for eventuelle risikobe-
    grænsende foranstaltninger, og undersøgelse af de relevante
    due diligence-erklæringer. Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
    ning og Vandmiljø vil skulle have adgang til lokaliteter, hvor
    virksomheden opbevarer relevante råvarer og relevante pro-
    dukter, i det omfang Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
    Vandmiljø skulle finde det nødvendigt at foretage prøveud-
    tagninger med henblik på at fastslå deres overensstemmelse
    med skovrydningsforordningen.
    For så vidt angår tilsyn med SMV-forhandlere, vil Styrel-
    sen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skulle have
    adgang til dokumentation og optegnelser, der dokumenterer,
    at virksomheden kun har gjort relevante produkter tilgænge-
    lige på markedet, hvis de er i besiddelse af de oplysninger,
    der kræves i henhold til artikel 5, stk. 3, i skovrydningsfor-
    16
    ordningen, herunder bl.a. kontaktoplysninger på operatører
    og forhandlere, der har leveret de relevante produkter til
    dem. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil
    skulle have adgang til dokumentation og optegnelser, der
    dokumenterer, at virksomheden har opbevaret disse oplys-
    ninger i mindst fem år fra datoen for tilgængeliggørelse på
    markedet.
    Med hensyn til definitionen af SMV henvises til pkt. 2.1.1.1.
    i de almindelige bemærkninger.
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil endvi-
    dere kunne få adgang til at foretage stikprøvetilsyn, herun-
    der revisioner på stedet.
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil kunne
    fotografere og kopiere dokumenter, samt medtage relevante
    produkter uden vederlag, i det omfang Styrelsen for Grøn
    Arealomlægning og Vandmiljø skulle finde dette nødven-
    digt.
    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil kun
    kunne søge efter relevante og nødvendige oplysninger i
    medfør af den foreslåede ændring. Styrelsen for Grøn Are-
    alomlægning og Vandmiljø vil ikke kunne undersøge eller
    kopiere dele af den fremlagte dokumentation, som måtte
    indeholde oplysninger, der ikke er relevante for tilsynet,
    herunder særlig personoplysninger, f.eks. oplysninger om
    ansatte eller privat e-mailkorrespondance. Myndighederne
    vil som dataansvarlige skulle overholde persondataforord-
    ningen og databeskyttelsesloven.
    Adgangsretten er betinget af, at lokaliteterne helt eller delvis
    benyttes erhvervsmæssigt. Adgangsretten er udtryk for et
    tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning
    uden for strafferetsplejen, hvorfor retssikkerhedsloven fin-
    der anvendelse.
    Den foreslåede ændrede bestemmelse vil endvidere kun-
    ne anvendes til, at kompetente myndigheder efter skovryd-
    ningsforordningen vil kunne få fysisk adgang uden retsken-
    delse til offentlige og private ejendomme for at føre tilsyn
    med overholdelsen af krav, der kunne blive vedtaget ved
    senere ændringer af skovrydningsforordningen.
    Den foreslåede ændrede bestemmelse vil herudover kunne
    anvendes til, at myndighederne efter kommende EU-forord-
    ninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven og per-
    soner, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, vil
    kunne få fysisk adgang uden retskendelse til offentlige og
    private ejendomme for at føre tilsyn med overholdelsen
    af disse kommende EU-forordninger. En sådan anvendelse
    forudsætter dog, at de pågældende EU-forordninger indehol-
    der krav til et fysisk, faktisk tilsyn med overholdelse af
    EU-forordningerne, der nødvendiggør fysisk adgang uden
    retskendelse til offentlige og private ejendomme.
    Til nr. 5
    Det følger af den gældende § 89, stk. 11, 1. pkt., i naturbe-
    skyttelsesloven, at sagerne behandles som politisager. Rets-
    midlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme
    omfang som i statsadvokatsager, jf. bestemmelsens 2. pkt.
    Det foreslås, at § 89, stk. 11, ophæves.
    Forslaget er en konsekvens af, at sondringen mellem politi-
    sager og statsadvokatsager blev ophævet ved lov nr. 385
    af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven, straffeloven,
    færdselsloven og udlændingeloven (Anklagemyndighedens
    struktur). Det beror således på en fejl, at bestemmelsen ikke
    tidligere er blevet ophævet.
    Til nr. 6
    Konfiskation i medfør af straffeloven indebærer normalt, at
    de pågældende effekter bortsælges ved offentlig auktion, og
    at provenuet inddrages til fordel for statskassen, eller – i
    visse tilfælde – at effekterne destrueres.
    Det følger af den gældende § 90, i naturbeskyttelsesloven, at
    ministeren for grøn trepart bestemmer, hvorledes der forhol-
    des med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf,
    der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven
    eller af regler udstedt efter loven.
    Det følger af lovbemærkningerne til naturbeskyttelseslovens
    § 90, der er en videreførelse af § 66, stk. 5, i den tidlige-
    re naturfredningslov, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. sam-
    ling), tillæg A, spalte 1587-88, at bestemmelsen blev indsat
    til administration af konventionen om international handel
    med udryddelsestruede vilde dyr og planter (Washington-
    konventionen). Da Washington-konventionen har til formål
    at beskytte de af konventionen omfattede arter af vilde dyr
    og planter mod udryddelse ved at foreskrive en regulering
    af al international handel med disse, ville det være i åbenbar
    strid med konventionens bestemmelser og i øvrigt med dens
    ånd og formål, om konfiskerede varer, der var omfattet af
    konventionen, skulle bortsælges ved offentlig auktion for
    derefter eventuelt på ny at gå ud i omsætningen eller even-
    tuelt blive destruerede. Miljøministeren (i dag ministeren
    for grøn trepart) skulle derfor bestemme, hvad der skulle
    ske med konfiskerede varer, f.eks. at varerne skulle stilles
    til rådighed for videnskabelige institutioner og anerkendte
    zoologiske haver i form af enten udlån eller egentlig over-
    dragelse.
    Det foreslås i § 90, i naturbeskyttelsesloven, at tilføje »EU-
    forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne
    lov« til ordlyden, hvorefter ministeren for grøn trepart be-
    stemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter, herun-
    der dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse
    med overtrædelse af loven, EU-forordninger vedrørende for-
    hold, der er omfattet af denne lov eller af regler udstedt
    efter loven eller EU-forordninger vedrørende forhold, der er
    omfattet af denne lov.
    Ændringen af § 90 vil medføre, at anvendelsesområdet for
    17
    bestemmelsen udvides, således ministeren for grøn trepart
    også vil kunne bestemme hvorledes der forholdes med dyr
    og planter, herunder dele og produkter heraf, der er konfi-
    skeret i forbindelse med overtrædelse af EU-forordninger
    vedrørende forhold, der er omfattet af loven eller af regler
    udstedt efter EU-forordninger vedrørende forhold, der er
    omfattet af loven.
    Det er hensigten, at ministeren for grøn trepart vil udnytte
    den ændrede beføjelse i § 90 i naturbeskyttelsesloven til at
    bestemme, hvorledes der forholdes med relevante produkter,
    der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af skov-
    rydningsforordningen.
    Det forventes, at ministeren for grøn trepart vil bestemme, at
    de konfiskerede relevante produkter doneres til velgørende
    eller almennyttige formål, eller hvis dette ikke er muligt,
    bortskaffes i overensstemmelse med EU-retlige regler om
    affaldshåndtering. Beføjelsen forventes delegeret til Styrel-
    sen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og klagead-
    gang forventes afskåret, i medfør af den gældende § 70, stk.
    1 og 2, i naturbeskyttelsesloven. Der vil fortsat være adgang
    til domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.
    Den ændrede beføjelse vil endvidere kunne udnyttes til at
    bestemme, hvorledes der forholdes med relevante produkter,
    der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af senere
    vedtagne ændringer af skovrydningsforordningen.
    Den ændrede beføjelse vil endelig kunne udnyttes til at be-
    stemme, hvorledes der forholdes med dyr og planter, herun-
    der dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse
    med overtrædelse af andre EU-forordninger vedrørende for-
    hold, der er omfattet af loven eller af regler udstedt efter
    andre EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet
    af loven.
    Til § 2
    Med henblik på regelforenkling og ønsket om ét sammen-
    hængende regelsæt i naturbeskyttelsesloven foreslås det i §
    2, stk. 1, at lov nr. 1225 af 18. december 2012 om admini-
    stration af Den Europæiske Unions forordninger om handel
    med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af
    handel med ulovligt fældet træ ophæves.
    Det foreslås i stk. 2, at loven til og med den 31. december
    2027 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som
    er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i Europa-Par-
    lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20.
    oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der
    bringer træ og træprodukter i omsætning, og som er produ-
    ceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den
    30. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil
    gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om
    administration af Den Europæiske Unions forordninger om
    handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpel-
    se af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med
    den 31. december 2027.
    Den foreslåede § 2, stk. 2 skal sikre, at gældende regler,
    der vedrører de produkter, der indtil d. 31. december 2027
    fortsat reguleres af tømmerforordningen, jf. skovrydnings-
    forordningens artikel 37, stk. 2, opretholdes indtil de ophæ-
    ves eller afløses af regler fastsat i medfør af naturbeskyttel-
    sesloven.
    Det foreslås i stk. 3, at bekendtgørelse nr. 849 af 27. juni
    2016 om handel med træ og træprodukter med henblik på
    bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ udstedt i
    medfør af § 1, § 3, stk. 3, § 6, stk. 2 og 3, og § 7, stk. 3,
    i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af
    Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ
    og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med
    ulovligt fældet træ forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen
    ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af naturbe-
    skyttelsesloven.
    Den foreslåede § 2, stk. 3, skal sikre, at gældende regler,
    der vedrører de produkter, der indtil d. 31. december 2027
    fortsat reguleres af tømmerforordningen, jf. den foreslåede
    § 2, stk. 2, opretholdes indtil bekendtgørelsen ophæves eller
    afløses af regler fastsat i medfør af naturbeskyttelsesloven.
    Til § 3
    Det foreslås i § 3, at loven skal træde i kraft den 30. decem-
    ber 2024.
    Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt fraviger hovedreglen
    for ikrafttrædelse af erhvervsrettet regulering. Fravigelsen
    skyldes, at skovrydningsforordningens forpligtelser for store
    og mellemstore virksomheder, samt kompetente myndighe-
    der finder anvendelse fra d. 30. december 2024, jf. skov-
    rydningsforordningens artikel 38, stk. 2. Ikrafttrædelsestids-
    punktet er således i overensstemmelse med de fem prin-
    cipper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
    (princip nr. 5).
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Naturbeskyt-
    telsesloven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan
    heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. her-
    ved naturbeskyttelseslovens § 105.
    18
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om naturbeskyttelse, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 927 af 28. juni
    2024, foretages følgende ændringer:
    § 71. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Miljøministeren kan fastsæt-
    te regler, der er nødvendige for an-
    vendelsen her i landet af De Europæ-
    iske Fællesskabers forordninger ved-
    rørende forhold, der er omfattet af
    denne lov.
    1. I § 71, stk. 3, ændres »her i landet
    af De Europæiske Fællesskabers for-
    ordninger« til: »af EU-forordninger«
    og efter »lov« indsættes: », herunder
    regler om kompetente myndigheders
    beføjelser«.
    § 72. Miljøministeren kan fastsætte
    regler om gebyrer til hel eller delvis
    dækning af myndighedernes omkost-
    ninger ved administration af loven.
    2. I § 72, stk. 1, ændres »af lo-
    ven« til: »og tilsyn i forbindelse med
    loven og EU-regler vedrørende for-
    hold, der er omfattet af denne lov«.
    § 73. --- 3. Efter § 73 indsættes:
    »§ 73 a. Ministeren for grøn trepart
    kan træffe midlertidige foranstaltnin-
    ger efter artikel 23 og korrigerende
    tiltag i tilfælde af manglende over-
    holdelse efter artikel 24 i Europa-
    Parlamentets og Rådets Forordning
    (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om
    tilgængeliggørelse på EU-markedet
    og eksport fra Unionen af visse rå-
    varer og produkter, der er forbundet
    med skovrydning og skovforringel-
    se, og om ophævelse af forordning
    (EU) nr. 995/2010 med senere æn-
    dringer.
    Stk. 2. Ministeren for grøn trepart
    fastsætter nærmere regler for udøvel-
    sen af beføjelserne i stk. 1.«
    § 76. Myndighederne efter loven el-
    ler personer, der af disse myndighe-
    4. I § 76, stk. 1, 1. pkt., indsæt-
    tes efter »eller«: »EU-forordninger
    19
    der er bemyndiget hertil, har uden
    retskendelse adgang til offentlige og
    private ejendomme for at udøve de
    beføjelser, der er tillagt dem i med-
    før af denne lov, herunder for at
    foretage undersøgelser af betydning
    for lovens formål. Tilsvarende gæl-
    der lokaliteter, der helt eller delvis
    benyttes erhvervsmæssigt. Legitima-
    tion skal forevises efter anmodning.
    og«, efter »lov« indsættes: »og EU-
    forordninger« og efter »lovens«: ind-
    sættes: »eller EU-forordningers«.
    § 89. ---
    Stk. 1-10. ---
    Stk. 11. Sagerne behandles som po-
    litisager. Retsmidlerne i retsplejelo-
    vens kapitel 73 kan anvendes i
    samme omfang som i statsadvokatsa-
    ger.
    5. § 89, stk. 11, ophæves.
    § 90. --- 6. I § 90 indsættes efter »af lo-
    ven,«: »EU-forordninger vedrørende
    forhold, der er omfattet af denne
    lov« og efter »efter loven«: »eller
    EU-forordninger vedrørende forhold,
    der er omfattet af denne lov«.
    20
    Bilag 2
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om
    tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der
    er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr.
    995/2010 (EØS-relevant tekst)
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
    efter høring af Regionsudvalget,
    efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Skove byder på en bred vifte af miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige goder, herunder
    træ, andre skovprodukter og miljøtjenester, der har afgørende betydning for menneskeheden, da de er
    hjemsted for størstedelen af jordens terrestriske biodiversitet. De bevarer økosystemfunktioner, hjælper
    med at beskytte klimasystemet, sikrer ren luft og spiller en afgørende rolle for rensningen af vand og
    jord samt for vandbindingen og genopfyldningen af vandressourcer. Store skovområder fungerer som
    en vandforsyningskilde og bidrager til at forhindre ørkendannelse i kontinentale regioner. Skovene er
    desuden eksistens- og indtægtsgrundlag for omkring en tredjedel af verdens befolkning, og ødelæggelsen
    af dem har alvorlige konsekvenser for levevilkårene for de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder
    oprindelige folk og lokalsamfund, som er dybt afhængige af skovøkosystemer. Skovrydning og skovfor-
    ringelse mindsker vigtige kulstofdræn. Skovrydning og skovforringelse øger også sandsynligheden for
    kontakt mellem vilde dyr, opdrættede dyr og mennesker, hvilket øger risikoen for, at nye sygdomme
    spredes, og for, at nye epidemier og pandemier bryder ud.
    (2) Skovrydning og skovforringelse sker med alarmerende hastighed. De Forenede Nationers Fødevare-
    og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 420 mio. ha skov — ca. 10 % af verdens tilbageværende
    skove svarende til et område, der er større end Den Europæiske Union — er gået tabt på verdensplan
    mellem 1990 og 2020. Skovrydning og skovforringelse er i sig selv vigtige drivkræfter bag den globale
    opvarmning og tabet af biodiversitet — de to vigtigste miljøudfordringer i vor tid. Alligevel mister
    verden fortsat 10 mio. ha skov hvert år. Skovene rammes også hårdt af klimaændringer, og der er talrige
    udfordringer, der skal håndteres for at sikre skovenes tilpasningsevne og modstandsdygtighed i løbet af de
    kommende årtier.
    (3) Skovrydning og skovforringelse bidrager til den globale klimakrise på flere måder. Vigtigst af alt
    medvirker skovrydning og skovforringelse til at øge drivhusgasemissionerne gennem dermed forbundne
    skovbrande, permanent fjernelse af kulstofdræn, mindskelse af det berørte områdes modstandsdygtighed
    over for klimaændringer og en væsentlig reduktion af dets biodiversitet og modstandsdygtighed mod
    sygdomme og skadegørere. Skovrydning alene tegner sig for 11 % af drivhusgasemissionerne, som det
    fremgår af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers (IPCC᾽s) særrapport fra 2019 om klimaæn-
    dringer og land.
    21
    (4) Eftersom klimasammenbrud medfører tab af biodiversitet i hele verden, og tab af biodiversitet for-
    værrer klimaændringerne, er de derfor indbyrdes forbundne, som nylige undersøgelser har bekræftet. Bio-
    diversitet og sunde økosystemer er grundlæggende for en klimaresistent udvikling. Insekter, fugle og
    pattedyr fungerer som bestøvere og frøspredere, og kan direkte eller indirekte bidrage til at lagre kulstof
    mere effektivt. Skovene sikrer også den løbende genopfyldning af vandressourcerne og forebyggelsen af
    tørke og deres skadelige virkninger på lokalsamfundene, herunder oprindelige folk. En drastisk reduktion
    af skovrydning og skovforringelse og systemisk genopretning af skove og andre økosystemer er den
    største naturbaserede mulighed for at modvirke klimaændringer.
    (5) Biodiversitet er afgørende for økosystemernes og deres tjenesters modstandsdygtighed på både lokalt
    og globalt plan. Mere end halvdelen af det globale bruttonationalprodukt afhænger af naturen og de
    tjenester, den tilvejebringer. Tre vigtige økonomiske sektorer — byggeri og anlæg, landbruget samt
    nærings- og nydelsesmidler — er alle stærkt afhængige af naturen. Tab af biodiversitet truer bæredygtige
    vandcyklusser og fødevaresystemer, og det bringer fødevaresikkerhed og ernæring i fare. Mere end
    75 % af de globale fødevareafgrødetyper er afhængige af dyrs bestøvning. Flere industrisektorer er
    endvidere afhængige af genetisk diversitet og økosystemtjenester som kritisk produktionsinput, navnlig til
    lægemidler, herunder antimikrobielle stoffer.
    (6) Nogle af de største globale problemer er klimaændringer, tab af biodiversitet og skovrydning, som
    påvirker menneskehedens overlevelse og bæredygtige levevilkår på jorden. Fremskyndelsen af klimaæn-
    dringerne har sammen med tab af biodiversitet og miljøforringelse kombineret med håndgribelige ek-
    sempler på deres ødelæggende virkninger for naturen, menneskers levevilkår og lokale økonomier ført
    til en anerkendelse af, at den grønne omstilling er det afgørende mål for vores tid og et spørgsmål om
    ligestilling mellem kønnene og om lighed mellem generationerne.
    (7) Miljømenneskerettighedsforkæmpere, der søger at beskytte og fremme menneskerettigheder knyttet
    til miljøet, herunder adgang til rent vand, luft og jord, er ofte ofre for forfølgelse og dødbringende an-
    greb. Disse angreb rammer i uforholdsmæssig grad oprindelige folk. Ifølge rapporter fra 2020 arbejdede
    mere end to tredjedele af ofrene for disse angreb for at forsvare verdens skove mod skovrydning og
    industriel udvikling.
    (8) Unionens forbrug er en betydelig drivkraft for skovrydning og skovforringelse på globalt plan. I
    konsekvensanalysen af denne forordning blev det anslået, at Unionens forbrug og produktion af seks
    råvarer (kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, soja og træ) alene ville stige til ca. 248 000 ha skovrydning om
    året frem til 2030, hvis der ikke iværksættes passende lovgivningsmæssige indgreb.
    (9) Med hensyn til situationen for skovene i Unionen anføres det i tilstandsrapporten for Europas skove
    2020, at skovarealet i Europa mellem 1990 og 2020 er vokset med 9 %, at kulstofmængden i biomassen
    er vokset med 50 %, og at træforsyningen er steget med 40 %. Primære og naturligt foryngende skove er i
    fare for bl.a. intensiv forvaltning, og deres enestående biodiversitet og strukturelle træk er truet. Desuden
    har Det Europæiske Miljøagentur bemærket, at under 5 % af Europas skovarealer nu betragtes som
    værende uforstyrrede eller naturlige, mens 10 % af Europas skovarealer er blevet klassificeret som
    forvaltede. Skovøkosystemerne skal kunne holde til mange belastninger som følge af klimaændringerne,
    lige fra ekstreme klimamønstre til skadegørere og til menneskeskabte aktiviteter, der negativt indvirker
    på økosystemer og levesteder. Navnlig kan intensivt forvaltede skove med en ligelig alder gennem
    renskæring og fjernelse af dødt ved have en alvorlig indvirkning på hele levesteder.
    (10) I 2019 vedtog Kommissionen en række initiativer til håndtering af de globale miljøkriser, herunder
    specifikke tiltag vedrørende skovrydning. I sin meddelelse af 23. juli 2019 om intensivering af EU᾽s
    indsats for at beskytte og genoprette verdens skove (»Meddelelse om intensivering af EU᾽s indsats for
    22
    at beskytte og genoprette verdens skove«) gjorde Kommissionen indsatsen for at reducere EU-forbrugets
    jordfodaftryk samt fremme forbruget af produkter fra skovrydningsfrie forsyningskæder i Unionen til
    en prioritet. I sin meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt fastlagde Kommissi-
    onen en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund
    med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, der er baseret på en bæredygtig og
    regelbaseret frihandel, og hvor der i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, hvor
    den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen, og hvor ingen person og ingen områder
    lades i stikken. Dens formål er at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes
    og de kommende generationers sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Den
    europæiske grønne pagt har desuden til formål at sikre borgerne og de kommende generationer bl.a.
    frisk, rent vand, sund jord og biodiversitet. Med henblik herpå fremhæver Kommissionens meddelelse
    af 20. maj 2020 om EU᾽s biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (»EU᾽s
    biodiversitetsstrategi for 2030«), Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 om en jord til bord-strategi
    for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (»jord til bord-strategien«), Kommissionens meddelelse
    af 16. juli 2021 om en ny EU-skovstrategi for 2030, Kommissionens meddelelse af 12. maj 2021 om
    vejen til en sund planet for alle, EU-handlingsplan: »Mod nulforurening for vand, luft og jord« og andre
    relevante strategier, såsom Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 om en langsigtet vision for EU᾽s
    landdistrikter — hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040,
    der er udviklet under den europæiske grønne pagt, betydningen af tiltag vedrørende skovbeskyttelse og
    modstandsdygtighed yderligere. Navnlig EU᾽s biodiversitetsstrategi for 2030 har til formål at beskytte na-
    turen og vende nedbrydningen af økosystemerne. Endelig øger Kommissionens meddelelse af 11. oktober
    2018 om en bæredygtig europæisk bioøkonomi: større økonomisk, social og miljømæssig sammenhæng
    beskyttelsen af miljøet og økosystemerne og tackler samtidig den stigende efterspørgsel efter fødevarer,
    foder, energi, materialer og produkter ved at finde nye måder at producere og forbruge på.
    (11) Medlemsstaterne har gentagne gange udtrykt bekymring over den vedvarende skovrydning og
    skovforringelse. De har understreget, at der — eftersom de nuværende politikker og tiltag på globalt
    plan vedrørende bevarelse, genopretning og bæredygtig forvaltning af skove ikke er tilstrækkelige til at
    standse skovrydning, skovforringelse og tab af biodiversitet — er behov for en øget indsats fra Unionens
    side med henblik på at bidrage mere effektivt til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling
    under De Forenede Nationers (FN᾽s) dagsorden for 2030 for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget
    af alle FN᾽s medlemslande i 2015. Rådet har specifikt støttet Kommissionens planer i dens meddelelse
    om intensivering af EU᾽s indsats for at beskytte og genoprette verdens skove om, at den vil vurdere
    yderligere lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag, og at den vil fremsætte forslag om
    begge typer tiltag. Unionen og medlemsstaterne har også godkendt FN᾽s tiår for handling i forbindelse
    med verdensmålene for bæredygtig udvikling, FN᾽s tiår for genopretning af økosystemer og FN᾽s tiår for
    familielandbrug.
    (12) Europa-Parlamentet har fremhævet, at den fortsatte ødelæggelse, forringelse og omlægning af ver-
    dens skove og naturlige økosystemer såvel som menneskerettighedskrænkelser i vid udstrækning hænger
    sammen med udvidelsen af landbrugsproduktionen — navnlig ved at omlægge skove til landbrugsjord,
    som anvendes til produktion af en række råvarer og produkter med høj efterspørgsel. Den 22. oktober
    2020 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning i overensstemmelse med artikel 225 i traktaten om Den
    Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvor det i henhold til artikel 192, stk. 1, i TEUF anmodede
    Kommissionen om at fremsætte et forslag til en »EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte
    globale skovrydning« på basis af obligatorisk due diligence.
    (13) Bekæmpelse af skovrydning og skovforringelse er en vigtig del af den pakke af foranstaltninger,
    der er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne, opfylde Unionens forpligtelser i henhold til
    23
    den europæiske grønne pagt og Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers
    rammekonvention om klimaændringer (3) (»Parisaftalen«) og det ottende miljøhandlingsprogram, der
    blev vedtaget med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 (4), og nå det retligt bindende
    mål i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) for at nå klimaneutralitet
    senest i 2050 og reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % sammenlignet med 1990-niveauet
    senest i 2030.
    (14) Bekæmpelse af skovrydning og skovforringelse udgør også en vigtig del af den pakke af foran-
    staltninger, der er nødvendige for at bekæmpe tab af biodiversitet og opfylde Unionens forpligtelser i
    henhold til FN᾽s konvention om den biologiske mangfoldighed (6), den europæiske grønne pagt, EU᾽s
    biodiversitetsstrategi for 2030 og Unionens ledsagende naturgenoprettelsesmål.
    (15) Primærskove er enestående og uerstattelige. Plantageskove og plantede skove har en anden biodi-
    versitetssammensætning og leverer forskellige økosystemtjenester i forhold til primærskove og naturligt
    foryngende skove.
    (16) Udvidelsen af landbrugsarealet tegner sig for næsten 90 % af den globale skovrydning, hvor næsten
    halvdelen af skovtabet skyldes omlægning af skov til dyrkede arealer, mens husdyrgræsning tegner sig for
    næsten 40 % af skovtabet.
    (17) Produktion af foder til husdyr kan bidrage til skovrydning og skovforringelse. Miljø- og klimaud-
    fordringer kan imødegås og skovrydning og skovforringelse forebygges på verdensplan ved at fremme
    alternative, bæredygtige landbrugsmetoder. Incitamenter til at vælge en mere afbalanceret, sundere og
    mere nærende kost og en mere bæredygtig livsstil kan mindske presset på jord og ressourcer.
    (18) Unionen importerede og brugte en tredjedel af de landbrugsprodukter, der blev handlet på globalt
    plan, der var forbundet med skovrydning i perioden 1990-2008. I denne periode tegnede EU-forbruget
    sig for 10 % af den globale skovrydning, der var forbundet med produktion af varer eller levering af
    tjenesteydelser. Selv om den relative andel af Unionens forbrug er faldende, er Unionens forbrug en
    uforholdsmæssig stor drivkraft for skovrydning. Unionen bør derfor træffe tiltag for at minimere den
    globale skovrydning og skovforringelse, der forårsages af dens forbrug af visse råvarer og produkter,
    og dermed søge at reducere dens bidrag til drivhusgasemissioner og globale tab af biodiversitet samt
    fremme bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i Unionen og globalt. For at opnå den størst mulige
    virkning bør Unionens politik sigte mod at påvirke det globale marked, ikke kun forsyningskæderne til
    Unionen. Partnerskaber og effektivt internationalt samarbejde, herunder frihandelsaftaler, med producent-
    og forbrugerlande er afgørende i denne henseende.
    (19) Unionen er fast besluttet på at fremme og gennemføre ambitiøse miljø- og klimapolitikker i hele
    verden i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig
    artikel 37 deri, hvori det anføres, at et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten
    skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om en bæredygtig
    udvikling. Som en del af den europæiske grønne pagts eksterne dimension bør tiltag i henhold til denne
    forordning tage hensyn til betydningen af eksisterende globale aftaler, forpligtelser og rammer, der bidra-
    ger til at reducere skovrydning og skovforringelse, såsom FN᾽s strategiske plan for skove 2017-2030 og
    dens globale skovmål, FN᾽s rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen, FN᾽s konvention om
    den biologiske mangfoldighed og dens globale ramme for biodiversitet efter 2020, den globale strategiske
    plan for biodiversitet 2011-2020 og dens Aichimål om biodiversitet samt FN᾽s konvention om bekæmpel-
    se af ørkendannelse; samt den multilaterale ramme til støtte for håndteringen af de grundlæggende årsager
    til skovrydning og skovforringelse, såsom verdensmålene for bæredygtig udvikling og FN᾽s deklaration
    om oprindelige folks rettigheder.
    24
    (20) Standsning af skovrydning og genopretning af forringede skove er en væsentlig del af verdensmålene
    for bæredygtig udvikling. Denne forordning bør navnlig bidrage til at opfylde målene vedrørende livet på
    land (mål nr. 15), klimaindsatsen (mål nr. 13), ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion (mål nr. 12),
    stop sult (mål nr. 2) og sundhed og trivsel (mål nr. 3). Det relevante mål 15.2 om at standse skovrydning
    inden 2020 er ikke blevet nået, hvilket understreger, hvor meget det haster med ambitiøse og effektive
    tiltag.
    (21) Denne forordning bør reagere på New York-erklæringen om skove, en ikkeretligt bindende politisk
    erklæring med en global tidsplan for at halvere det naturlige skovtab inden 2020 og for at standse det in-
    den 2030. Erklæringen blev godkendt af snesevis af regeringer, mange af verdens største virksomheder og
    indflydelsesrige civilsamfundsorganisationer og oprindelige folks organisationer. I erklæringen blev den
    private sektor opfordret til at nå målet om at eliminere skovrydning fra produktionen af landbrugsråvarer
    som f.eks. palmeolie, soja, papir og oksekødsprodukter inden 2020, et mål, der ikke blev nået. Denne
    forordning bør desuden bidrage til FN᾽s strategiske plan for skove 2017-2030, hvis globale skovmål nr. 1
    er at vende tabet af skovdække på verdensplan gennem bæredygtig skovforvaltning, herunder beskyttelse,
    genopretning, skovrejsning og genplantning af skov, og øge indsatsen for at forebygge skovforringelse og
    bidrage til den globale indsats for at bekæmpe klimaændringerne.
    (22) Denne forordning bør også reagere på erklæringen om skove og arealanvendelse fra topmødet, der
    blev vedtaget på FN᾽s klimakonference i Glasgow i november 2021, hvori det anerkendes, at »der — for
    at opfylde vores mål for arealanvendelse, klimaet, biodiversitet og bæredygtig udvikling — er behov, bå-
    de globalt og nationalt, for yderligere forandringsfremmende foranstaltninger på de indbyrdes forbundne
    områder bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, udvikling af infrastruktur, handel, finansiering
    og investeringer samt støtte til mindre landbrugere, oprindelige folk, og lokalsamfund«. Underskriverne
    forpligtede sig til at samarbejde om at standse og udbedre skovtab og jordforringelse inden 2030 og
    understregede, at de ville styrke deres fælles bestræbelser på at lette handels- og udviklingspolitikker,
    internationalt og nationalt, som fremmer bæredygtig udvikling, bæredygtig produktion og bæredygtigt
    forbrug af råvarer, og som vil være til landenes gensidige gavn.
    (23) Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er Unionen forpligtet til at fremme et uni-
    verselt, regelbaseret, åbent, gennemsigtigt, forudsigeligt, inklusivt, ikkediskriminerende og retfærdigt
    multilateralt handelssystem inden for rammerne af WTO samt en åben, bæredygtig og determineret
    handelspolitik. Denne forordnings anvendelsesområde bør derfor omfatte råvarer og produkter, der produ-
    ceres i Unionen, samt råvarer og produkter, der importeres til Unionen.
    (24) De udfordringer, verden står over for med hensyn til klimaændringer og tabet af biodiversitet, kan
    kun tackles ved hjælp af en global indsats. Unionen bør være en stærk global aktør, der både foregår med
    et godt eksempel og fører an i det internationale samarbejde om at skabe et åbent og retfærdigt multilate-
    ralt system, hvor bæredygtig handel fungerer som en vigtig katalysator for den grønne omstilling, for at
    bekæmpe klimaændringer og for at standse tabet af biodiversitet.
    (25) Denne forordning er også på linje med Kommissionens meddelelser af 22. juni 2022 om handelspart-
    nerskabernes styrke: sammen om en grøn og retfærdig vækst og af 18. februar 2021 om gennemgang af
    handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik, hvor Kommissionen anførte,
    at Unionen i en situation med nye interne og eksterne udfordringer og mere specifikt en ny og mere
    bæredygtig vækstmodel som defineret i den europæiske grønne pagt og den europæiske digitale strategi,
    som er indeholdt i Kommissionens meddelelse af 19. februar 2020 om Europas digitale fremtid i støbe-
    skeen, har brug for en ny handelspolitisk strategi — en strategi, der vil støtte opfyldelsen af dens interne
    og eksterne politiske mål og fremme større bæredygtighed i overensstemmelse med dens forpligtelse til
    fuldt ud at gennemføre verdensmålene for bæredygtig udvikling. Det er nødvendigt, at handelspolitikken
    25
    spiller en fuld rolle i Unionens genopretning efter covid-19-pandemien og i den grønne og digitale
    omstilling af økonomien for at opbygge en mere modstandsdygtig Union i verden.
    (26) I overensstemmelse med dens meddelelse af 22. juni 2022 om handelspartnerskabernes styrke:
    sammen om en grøn og retfærdig vækst intensiverer Kommissionen samarbejdet med handelspartnere for
    at fremme overholdelsen af internationale arbejds- og miljøstandarder. I meddelelsen lægges der op til
    solide kapitler om bæredygtig udvikling, der indeholder bestemmelser om skovrydning og skovforringel-
    se. Det vil supplere målene for denne forordning at sikre håndhævelsen af nuværende og indgåelsen af
    nye handelsaftaler med sådanne kapitler.
    (27) Denne forordning bør supplere andre foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen om intensivering
    af EU᾽s indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, herunder navnlig arbejde i partnerskab med
    producentlandene for at hjælpe dem med at tackle de grundlæggende årsager til skovrydning, f.eks. svag
    forvaltning, manglende håndhævelse og korruption, og styrket internationalt samarbejde med de største
    forbrugerlande ved bl.a. at tilskynde til handel med produkter, som ikke har medført skovrydning, og
    vedtagelsen af lignende foranstaltninger for at undgå, at produkter fra forsyningskæder forbundet med
    skovrydning og skovforringelse bringes i omsætning.
    (28) Denne forordning bør tage hensyn til princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og tjene til at
    fremme og lette samarbejdet med udviklingslandene, navnlig med de mindst udviklede lande (LDC-lan-
    de), bl.a. gennem teknisk og finansiel bistand, hvor det er muligt og relevant.
    (29) I samordning med medlemsstaterne bør Kommissionen fortsat arbejde i partnerskab med producent-
    landene og mere generelt i samarbejde med internationale organisationer og organer samt med relevante
    interessenter, der er aktive på stedet gennem flersidige interessentdialoger. Kommissionen bør styrke sin
    støtte og sine incitamenter med hensyn til at beskytte skovene og sikre omstillingen til skovrydningsfri
    produktion, anerkende og styrke de oprindelige folks, lokalsamfunds, smålandbrugeres og mikrovirksom-
    heders og små og mellemstore virksomheders (SMV᾽ers) rolle og rettigheder, forbedre forvaltningen og
    reglerne for jordbesiddelse, øge retshåndhævelsen og støtte bæredygtig skovforvaltning med vægt på
    skovbrugsmetoder, der er tættere på naturen, baseret på videnskabeligt baserede indikatorer og tærskler,
    økoturisme, klimarobust landbrug, diversificering, agroøkologi og skovlandbrug. I denne forbindelse bør
    Kommissionen fuldt ud anerkende den rolle og de rettigheder, som oprindelige folk og lokalsamfund har
    med hensyn til at beskytte skovene, under hensyntagen til princippet om frit, forudgående og informeret
    samtykke. På grundlag af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med eksisterende initiativer, bør Unionen
    og medlemsstaterne arbejde hen imod partnerskaber med producentlandene efter deres anmodning og
    imødegå globale udfordringer, samtidig med at de lokale behov opfyldes, og opmærksomheden rettes
    mod de mindre landbrugeres udfordringer, jf. meddelelsen om intensivering af EU᾽s indsats for at
    beskytte og genoprette verdens skove. Partnerskabstilgangen bør hjælpe producentlandene og dele heraf
    med at beskytte, genoprette og anvende skove på en bæredygtig måde og bør dermed bidrage til denne
    forordnings mål om at reducere skovrydning og skovforringelse, herunder gennem anvendelse af digitale
    teknologier, geospatial information og kapacitetsopbygning.
    (30) Operatører og forhandlere bør være bundet af forpligtelserne i henhold til denne forordning, uanset
    om tilgængeliggørelsen på markedet finder sted via traditionelle midler eller online. Denne forordning
    bør derfor sikre, at der i hver forsyningskæde er en operatør som omhandlet i denne forordning, som er
    etableret i Unionen, og som kan drages til ansvar i tilfælde af manglende opfyldelse af forpligtelserne i
    henhold til denne forordning. Kommissionen og medlemsstaterne bør overvåge gennemførelsen af denne
    forordning og fastslå, om den digitale og teknologiske udvikling senere kræver yderligere specifikationer
    eller initiativer, hvis det er relevant.
    26
    (31) Et andet vigtigt tiltag, der bebudes i meddelelsen om intensivering af EU᾽s indsats for at beskytte
    og genoprette verdens skove, er oprettelsen af et EU-observatorium for skovrydning, skovforringelse, æn-
    dringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager (»EU-observatoriet«), som Kommissionen har
    iværksat for bedre at kunne overvåge ændringer i verdens skovdække og de bagvedliggende årsager. På
    grundlag af eksisterende overvågningsværktøjer, herunder Copernicusprodukter, og andre kilder, der er
    offentligt eller privat til rådighed, bør EU-observatoriet give offentlige enheder, forbrugere og virksom-
    heder lettere adgang til oplysninger om forsyningskæder, herunder letforståelige data og oplysninger,
    der kæder skovrydning, skovforringelse og ændringer i verdens skovdække sammen med Unionens efter-
    spørgsel efter og handel med råvarer og produkter. EU-observatoriet bør således støtte gennemførelsen
    af denne forordning ved at tilvejebringe videnskabelig dokumentation om den globale skovrydning og
    skovforringelse og den dertil knyttede handel. EU-observatoriet bør udarbejde kort over arealdække,
    herunder med tidsserier siden den skæringsdato, der er defineret i denne forordning, og en række klasser,
    der gør det muligt at undersøge landskabets sammensætning. EU-observatoriet bør deltage i udviklingen
    af et system for tidlig varsling, der kombinerer forsknings- og overvågningskapacitet. Med hensyn til
    denne forordning bør formålet med systemet for tidlig varsling, når det er teknisk muligt, være som del
    af en platform, der kan bistå de kompetente myndigheder, operatører, forhandlere og andre relevante
    interessenter, og som kan levere løbende overvågning og tidlig underretning om mulige skovrydnings-
    eller skovforringelsesaktiviteter. Denne platform bør hurtigst muligt være operationel. EU-observatoriet
    bør arbejde sammen med de kompetente myndigheder, relevante internationale organisationer og organer,
    forskningsinstitutter, ikkestatslige organisationer, operatører, forhandlere, tredjelande og andre relevante
    interessenter.
    (32) Unionens eksisterende retlige ramme fokuserer på bekæmpelse af ulovlig skovhugst og dertil knyttet
    handel og omhandler ikke skovrydning direkte. Den retlige ramme omfatter Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (7), og Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (8). Begge forordnin-
    ger er blevet evalueret i forbindelse med en kvalitetskontrol, hvor det blev fastslået, at målene i de to
    forordninger, nemlig at dæmme op for ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel og at reducere
    forbruget af ulovligt fældet træ i Unionen, ikke er blevet opfyldt, selv om lovgivningen har haft en positiv
    indvirkning på skovforvaltningen, og det blev konkluderet, at de fastsatte mål ikke kan nås alene ved
    udelukkende at fokusere på lovligheden af træ.
    (33) I de foreliggende rapporter bekræftes det, at en betydelig del af den igangværende skovrydning er
    lovlig i overensstemmelse med lovgivningen i produktionslandet. En rapport fra Forest Policy Trade and
    Finance Initiative, der blev offentliggjort i maj 2021, anslår, at ca. 30 % af skovrydningen bestemt til
    kommercielt landbrug i tropiske lande i perioden 2013-2019 var lovlig. De tilgængelige data fokuserer
    ofte på lande med svag forvaltning — den globale andel af skovrydning, som er ulovlig, kan være
    lavere, men det fremgår allerede klart, at effektiviteten af de politiske foranstaltninger undergraves, hvis
    skovrydning, som er lovlig i produktionslandet, udelades.
    (34) Det fremgår klart af konsekvensanalysen af mulige politiske foranstaltninger til bekæmpelse af
    EU-drevet skovrydning og skovforringelse, Rådets konklusioner af 16. december 2019 og Europa-Parla-
    mentets beslutning af 22. oktober 2020, at skovrydning og skovforringelse skal være de retningsgivende
    kriterier for fremtidige EU-foranstaltninger. Hvis der kun fokuseres på lovlighed, kan der potentielt være
    fare for sænkede miljøstandarder med henblik på at opnå markedsadgang. Den nye EU-retlige ramme
    bør derfor omhandle både lovlighed og spørgsmålet om, hvorvidt produktionen af relevante råvarer og
    relevante produkter er skovrydningsfri.
    (35) Definitionen af »skovrydningsfri« bør være tilstrækkelig bred til at omfatte skovrydning og skov-
    forringelse, bør skabe juridisk klarhed og bør kunne måles på grundlag af kvantitative, objektive og
    internationalt anerkendte data.
    27
    (36) I denne forordning bør ved landbrugsmæssig anvendelse forstås anvendelse af arealer til landbrugs-
    formål. Kommissionen bør i denne forbindelse udarbejde retningslinjer for at klarlægge fortolkningen
    af denne definition, navnlig i forbindelse med omlægning af skove til arealer, hvis formål ikke er
    landbrugsmæssig anvendelse.
    (37) I overensstemmelse med FAO᾽s definitioner bør skovlandbrugssystemer, herunder hvor afgrøder dyr-
    kes under trædække, samt agroforestrysystemer, silvopastorale systemer og agrosilvopastorale systemer
    ikke betragtes som skove, men som landbrugsmæssig anvendelse.
    (38) Denne forordning bør omfatte de råvarer, hvor Unionens forbrug er mest relevant med hensyn til
    at forårsage global skovrydning og skovforringelse, og hvor en EU-politisk intervention kan skabe de
    største fordele i forhold til værdien af de produkter, der handles. En omfattende gennemgang af den
    relevante videnskabelige litteratur, navnlig af primære kilder med vurderinger af virkningen af Unionens
    forbrug på den globale skovrydning, hvor dette miljøaftryk kædes sammen med specifikke råvarer, blev
    foretaget som led i den undersøgelse, der ligger til grund for konsekvensanalysen for denne forordning,
    og blev krydstjekket gennem omfattende høring af interessenter. Denne proces udmøntede sig i en
    indledende liste på otte råvarer. Træ var direkte omfattet af anvendelsesområdet, da det allerede var
    omfattet af forordning (EU) nr. 995/2010. Ifølge en nylig forskningsrapport (9), der blev anvendt til
    effektivitetsanalysen, tegner syv råvarer sig for den største andel af den EU-drevne skovrydning af de otte
    råvarer, der analyseres i den pågældende rapport: oliepalmer (34,0 %), soja (32,8 %), træ (8,6 %), kakao
    (7,5 %), kaffe (7,0 %), kvæg (5,0 %) og gummi (3,4 %).
    (39) Hvis denne forordning skal opfylde sine mål, er det vigtigt at sikre, at foder, der anvendes til husdyr,
    og som er omfattet af denne forordning, ikke fører til skovrydning. Operatører, der bringer relevante
    produkter i omsætning eller eksporterer relevante produkter, der indeholder eller er fremstillet ved brug
    af kvæg, som er blevet fodret med relevante produkter, der indeholder eller er fremstillet ved brug af
    andre relevante råvarer eller relevante produkter, bør derfor som led i deres due diligence-ordning sikre,
    at foderet er skovrydningsfrit. I så fald bør kravene til geolokalisering i henhold til denne forordning
    begrænses til at henvise til den geografiske placering af alle de bedrifter, hvor kvæget er opdrættet, og
    der bør ikke stilles krav om geolokaliseringsoplysninger om selve foderet. Hvis den kompetente myndig-
    hed modtager eller får kendskab til relevante oplysninger, herunder oplysninger baseret på begrundet
    mistanke forelagt af tredjemand, om, at der er en risiko for, at foderet ikke er i overensstemmelse med
    denne forordning, bør den kompetente myndighed straks anmode om detaljerede oplysninger om dette
    foder. Hvis foderet allerede har været omfattet af due diligence i et tidligere led i forsyningskæden, bør
    operatørerne ved hjælp af de relevante fakturaer, referencenumre på relevante due diligence-erklæringer
    eller anden relevant dokumentation kunne dokumentere, at foderet er skovrydningsfrit, og de kan efter
    anmodning være forpligtet til at stille denne dokumentation til rådighed for de kompetente myndighe-
    der. Dokumentationen bør dække dyrenes levetid, dog højst fem år.
    (40) I betragtning af, at brugen af genanvendte relevante råvarer og relevante produkter bør fremmes, og
    at det ville pålægge operatørerne en urimelig byrde, hvis denne forordnings anvendelsesområde udvides
    til at omfatte sådanne råvarer og produkter, bør brugte råvarer og produkter, som har afsluttet deres
    livscyklus, og som ellers ville være blevet deponeret som affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (10), udelukkes fra denne forordnings anvendelses-
    område. Dette bør dog ikke gælde for visse biprodukter fra fremstillingsprocessen.
    (41) Der bør i denne forordning fastlægges forpligtelser vedrørende relevante råvarer og relevante pro-
    dukter med henblik på effektivt at bekæmpe skovrydning og skovforringelse og fremme skovrydningsfrie
    forsyningskæder samtidig med, at der tages hensyn til beskyttelsen af menneskerettigheder og oprindelige
    folks og lokalsamfunds rettigheder, både i Unionen og i tredjelande.
    28
    (42) Ved vurderingen af risikoen for, at relevante råvarer og relevante produkter, der skal bringes i omsæt-
    ning eller eksporteres, ikke overholder kravene, bør der tages hensyn til krænkelser af menneskerettighe-
    derne, der er forbundet med skovrydning eller skovforringelse, herunder rettighederne for oprindelige
    folk, lokalsamfund og indehavere af jordbesiddelsesrettigheder i medfør af sædvaneretten.
    (43) Mange internationale organisationer og organer, såsom FAO, IPCC, FN᾽s Miljøprogram og Den
    Internationale Naturværnsunion, har været aktive, og internationale aftaler, såsom Parisaftalen og FN᾽s
    konvention om den biologiske mangfoldighed, er indgået på området for skovrydning og skovforringelse,
    og definitionerne i denne forordning bygger på dette arbejde.
    (44) Det er afgørende, at denne forordning også behandler spørgsmålet om skovforringelse. Definitionen
    af skovforringelse bør tage udgangspunkt i internationalt vedtagne begreber og sikre, at de dermed
    forbundne forpligtelser let kan opfyldes af operatører og kompetente myndigheder. Disse forpligtelser
    bør for at skabe retssikkerhed være operationelt målbare og verificerbare samt klare og utvetydige. I
    denne forbindelse bør denne forordning fokusere på centrale elementer af skovforringelse, der er målbare
    og verificerbare, er særligt relevante med henblik på at undgå indvirkninger på miljøet og baseret
    på de nyeste videnskabelige data. Med henblik herpå bør definitionen af skovforringelse bygge på
    internationalt vedtagne begreber, som er defineret af FAO. Definitionen af skovforringelse bør revideres
    i overensstemmelse med denne forordning for at vurdere, om den bør udvides til at omfatte flere
    forskellige årsager til skovforringelse og flere forskellige former for skovøkosystemer på verdensplan for
    yderligere at bidrage til miljømålene i denne forordning under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort
    i internationale drøftelser om spørgsmålet, samt til mangfoldigheden af skovøkosystemer og skovpraksis
    i hele verden. Revisionen bør foretages på grundlag af en tilbundsgående analyse i tæt samarbejde med
    medlemsstaterne og i samråd med relevante interessenter, internationale organisationer og organer og det
    videnskabelige samfund.
    (45) Denne forordning bør sikre en passende balance mellem beskyttelsen af de berettigede forventninger
    hos operatører og forhandlere, der bringer relevante råvarer og relevante produkter i omsætning eller
    eksporterer dem, samtidig med at pludselige forstyrrelser af forsyningskæderne minimeres, og den
    grundlæggende ret til miljøbeskyttelse som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om
    grundlæggende rettigheder. Med henblik herpå bør der fastsættes en skæringsdato som grundlag for
    vurderingen af, hvorvidt et areal har været udsat for skovrydning eller skovforringelse, således at ingen
    råvarer og produkter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, kan bringes i omsætning
    eller eksporteres, hvis de er produceret på arealer, der har været udsat for skovrydning eller skovforringel-
    se efter denne dato.
    (46) Skæringsdatoen bør svare til eksisterende internationale forpligtelser, der er fastsat i verdensmålene
    for bæredygtig udvikling og New York-erklæringen om skove, som forfølger ambitionerne om at standse
    skovrydning, genoprette forringede skove og i væsentlig grad forøge skovrejsning og genplantning af
    skov på verdensplan senest i 2020, og den bør derfor fastsættes til den 31. december 2020. Denne dato
    er også i overensstemmelse med, at Kommissionen bebudede sin hensigt om at bekæmpe skovrydning
    i meddelelsen om intensivering af EU᾽s indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, den europæ-
    iske grønne pagt, EU᾽s biodiversitetsstrategi for 2030 samt jord til bord-strategien. I overensstemmelse
    med forsigtighedsprincippet går den skæringsdato, der er angivet i Kommissionens forslag til denne for-
    ordning, forud for datoen for denne forordnings ikrafttræden. Skæringsdatoen blev valgt for at forhindre
    en forventet fremskyndelse af aktiviteter, der fører til skovrydning og skovforringelse, mellem bebudelsen
    i Kommissionens forslag og datoen for denne forordnings ikrafttræden. Denne forordning bør anerkende
    det miljømæssige mål, der forfølges, og bekræfte den foreslåede skæringsdato for at sikre, at producenter
    og operatører, der har forårsaget skovrydning og skovforringelse i den periode, hvor denne forordning
    29
    forhandles, ikke må bringe de pågældende relevante råvarer og relevante produkter i omsætning eller
    eksportere dem.
    (47) De begrænsninger i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder og beskyttelsen af operatørernes og
    forhandlernes berettigede forventninger, som valget af skæringsdato medfører, bør være forholdsmæssige
    og strengt nødvendige for at forfølge miljøbeskyttelsesmålet af almen interesse. For at bidrage til dette
    mål bør denne forordning ikke finde anvendelse på relevante råvarer og relevante produkter, der er
    produceret før datoen for denne forordnings ikrafttræden. Den udskudte anvendelse af denne forordnings
    bestemmelser om forpligtelser for operatører og forhandlere, der har til hensigt at bringe relevante råvarer
    og relevante produkter i omsætning eller eksportere dem, giver dem også en rimelig frist til at tilpasse sig
    de nye krav i denne forordning.
    (48) For at styrke Unionens bidrag til at standse skovrydning og skovforringelse og for at sikre, at rele-
    vante produkter fra forsyningskæder, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, ikke bringes
    i omsætning eller eksporteres, bør relevante produkter ikke bringes i omsætning, gøres tilgængelige på
    markedet eller eksporteres, medmindre de er skovrydningsfrie og er produceret i overensstemmelse med
    den relevante lovgivning i produktionslandet. For at bekræfte, at dette er tilfældet, bør de altid ledsages af
    en due diligence-erklæring.
    (49) På grundlag af en systemisk tilgang bør operatørerne træffe passende foranstaltninger for at sikre, at
    de relevante produkter, som de agter at bringe i omsætning på markedet, opfylder denne forordnings krav
    om at være skovrydningsfrie og lovlige. Med henblik herpå bør operatørerne indføre og gennemføre due
    diligence-ordninger. Disse due diligence-ordninger, der kræves i henhold til denne forordning, bør om-
    fatte tre elementer, nemlig oplysningskrav, risikovurdering og risikobegrænsning, suppleret med rapporte-
    ringsforpligtelser. Due diligence-ordningerne bør udformes således, at de giver adgang til oplysninger om
    kilderne til og leverandørerne af de råvarer og produkter, der bringes i omsætning på markedet, herunder
    oplysninger, der dokumenterer, at kravene om fravær af skovrydning og skovforringelse og lovlighed
    er opfyldt, bl.a. ved at angive produktionslandet eller dele heraf og inkludere geolokaliseringskoordina-
    terne for de relevante forskellige jordlodder. Disse geolokaliseringskoordinater, som er afhængige af
    tidsbestemmelse, positionsbestemmelse og/eller jordobservation, kan indhentes ved brug af rumdata og
    -tjenester, der leveres under Unionens rumprogram (EGNOS/Galileo og Copernicus). Operatørerne bør
    på grundlag af disse oplysninger foretage en risikovurdering. Hvis en risiko er blevet identificeret, bør
    operatørerne begrænse denne risiko med henblik på at opnå ingen eller kun en ubetydelig risiko. Opera-
    tøren bør kun have tilladelse til at bringe relevante produkter i omsætning eller eksportere dem, hvis
    virksomheden efter at have udført due diligence konkluderer, at der ikke er nogen eller kun en ubetydelig
    risiko for, at de relevante produkter ikke overholder denne forordning.
    (50) I forbindelse med indkøb af produkter bør der gøres en rimelig indsats for at sikre, at der betales en
    fair pris til producenterne, navnlig mindre landbrugere, for at muliggøre en indkomst, der er til at leve af,
    og effektivt bekæmpe fattigdom som en grundlæggende årsag til skovrydning.
    (51) Operatørerne bør formelt påtage sig ansvaret for, at de relevante produkter, som de agter at bringe i
    omsætning eller eksportere, opfylder kravene, ved at stille due diligence-erklæringer til rådighed. Denne
    forordning bør indeholde en model for sådanne erklæringer. Sådanne due diligence-erklæringer forventes
    at lette de kompetente myndigheders og domstolenes håndhævelse af denne forordning og at øge operatø-
    rernes overholdelse.
    (52) Med henblik på at anerkende god praksis kan risikovurderingsproceduren omfatte certificeringsord-
    ninger eller andre tredjepartsverificerede ordninger. De bør dog ikke erstatte operatørens ansvar med
    hensyn til due diligence.
    30
    (53) Forhandlerne bør være ansvarlige for at indsamle og opbevare oplysninger, der sikrer gennemsigtig-
    hed i forsyningskæden for relevante produkter, som de gør tilgængelige på markedet. Forhandlere, der
    ikke er SMV᾽er, har en betydelig indflydelse på forsyningskæderne og spiller en vigtig rolle med hensyn
    til at sikre, at forsyningskæder er skovrydningsfrie. De bør derfor pålægges de samme forpligtelser som
    operatører, påtage sig ansvaret for, at de relevante produkter overholder denne forordning, og sikre, inden
    de gør de relevante produkter tilgængelige på markedet, at de har udført due diligence i overensstemmelse
    med denne forordning, og de har konkluderet, at der ikke er nogen eller kun en ubetydelig risiko for, at de
    relevante produkter ikke overholder denne forordning.
    (54) For at fremme gennemsigtighed og lette håndhævelsen bør operatører, som ikke hører til kategorier-
    ne SMV᾽er, herunder mikrovirksomheder, eller fysiske personer, hvert år rapportere offentligt om deres
    due diligence-ordning, herunder om de skridt, de har taget for at opfylde deres forpligtelser.
    (55) Operatørerne bør kunne modtage begrundede mistanker fra interesserede parter, herunder ad elektro-
    nisk vej, og bør foretage en grundig undersøgelse af enhver begrundet mistanke, der modtages.
    (56) Andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative
    indvirkninger på menneskerettigheder eller på miljøet, bør finde anvendelse, for så vidt som denne for-
    ordning ikke indeholder specifikke bestemmelser med samme formål, art og virkning, som kan tilpasses
    i lyset af fremtidige ændringer af EU-retsakter. Denne forordnings eksistens bør ikke udelukke anvendel-
    sen af andre EU-retsakter, der fastsætter krav vedrørende due diligence i værdikæden. Hvis sådanne
    andre EU-retsakter indeholder mere specifikke bestemmelser eller føjer krav til bestemmelserne i denne
    forordning, bør sådanne bestemmelser finde anvendelse sammen med denne forordning. Hvis denne
    forordning indeholder mere specifikke bestemmelser, bør de desuden ikke fortolkes på en måde, der
    undergraver den effektive anvendelse af andre EU-retsakter om due diligence eller opfyldelsen af deres
    generelle formål. Kommissionen bør have mulighed for at udstede klare og letforståelige retningslinjer
    for operatørers og forhandleres, navnlig SMV᾽ers, overholdelse af denne forordning.
    (57) Respekten for oprindelige folks rettigheder med hensyn til skove og princippet om frit, forudgåen-
    de og informeret samtykke, herunder som fastsat i FN᾽s deklaration om oprindelige folks rettigheder,
    bidrager til at beskytte biodiversiteten, modvirke klimaændringer og håndtere de dermed forbundne
    almennyttige hensyn. Oprindelige folk har traditionel viden af økologisk og medicinsk værdi og tilbyder
    meget ofte en model for bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne. Dette kan bidrage til in situ-bevaring
    i overensstemmelse med ønsket i FN᾽s konvention om den biologiske mangfoldighed. Undersøgelser
    viser desuden, at oprindelige folk, der lever i skovene, spiller en dobbelt rolle i bekæmpelsen af klimaæn-
    dringer: for det første er de normalt imod udnyttelse og skovrydning af de arealer, hvor de har boet i
    generationer, og for det andet mener nogle oprindelige folk, at det er deres ansvar at beskytte skovene for
    at afbøde klimaændringerne.
    (58) Principperne i FN᾽s Rioerklæring fra 1992 om miljø og udvikling, navnlig betydningen af princip
    10 om vigtigheden af folkeoplysning og offentlig deltagelse i miljøspørgsmål og princip 22 om den
    afgørende rolle, som oprindelige folk spiller i miljøforvaltning og -udvikling, er vigtige i forbindelse med
    sikring af bæredygtig skovforvaltning.
    (59) Konceptet med frit, forudgående og informeret samtykke fra oprindelige folk er blevet udviklet i
    årene siden godkendelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om oprindelige folk og
    stammefolk, 1989 (nr. 169), og det afspejles i FN᾽s deklaration om oprindelige folks rettigheder. Den har
    til formål at sikre, at der tages hensyn til den potentielle indvirkning på oprindelige folk i beslutningspro-
    cessen for projekter, der berører dem.
    31
    (60) Operatører, der er omfattet af anvendelsesområdet for andre EU-retsakter, som fastsætter krav om
    due diligence i værdikæden med hensyn til negative indvirkninger på menneskerettigheder eller på
    miljøet, bør kunne opfylde rapporteringsforpligtelserne i denne forordning ved at angive de krævede
    oplysninger, når de rapporterer i henhold til de andre EU-retsakter.
    (61) Ansvaret for håndhævelsen af denne forordning bør ligge hos medlemsstaterne, og medlemsstaternes
    kompetente myndigheder bør sikre, at denne forordning overholdes fuldt ud. En ensartet håndhævelse af
    denne forordning for så vidt angår relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, kan kun
    opnås gennem systematisk udveksling af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder,
    toldmyndigheder og Kommissionen.
    (62) En effektiv og virkningsfuld gennemførelse og håndhævelse af denne forordning er afgørende for at
    nå dens mål. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette og forvalte et informationssystem, der kan
    hjælpe operatørerne og de kompetente myndigheder med at fremlægge og få adgang til de nødvendige
    oplysninger om relevante produkter, der bringes i omsætning. Operatørerne bør indgive due diligence-
    erklæringerne gennem informationssystemet. De kompetente myndigheder og toldmyndighederne bør
    have adgang til informationssystemet med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne
    forordning og bør lette overførsel af information mellem medlemsstaterne, de kompetente myndigheder
    og toldmyndighederne. De ikkekommercielle følsomme oplysninger bør også være tilgængelige for en
    bredere offentlighed, forudsat at dataene anonymiseres, bortset fra information vedrørende listen over
    endelige domme mod juridiske personer for overtrædelser af denne forordning og de sanktioner, de er
    blevet pålagt, og bør vises i et åbent og maskinlæsbart format i overensstemmelse med Unionens politik
    om åben adgang til data som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (11).
    (63) For de relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, bør de kompetente myndigheder
    have til opgave at føre tilsyn med, at de relevante produkter overholder denne forordning på grundlag af
    bl.a. due diligence-erklæringerne, som operatørerne indgiver. Toldmyndighedernes rolle bør være at sikre,
    at due diligence-erklæringen stilles til rådighed for dem, hvis det er relevant. Så snart den elektroniske
    grænseflade til at udveksle oplysninger mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder er
    indført, bør toldmyndighederne endvidere undersøge status for due diligence-erklæringen, efter at de
    kompetente myndigheder har udført en indledende risikoanalyse i informationssystemet. Toldmyndighe-
    derne bør træffe de fornødne tiltag, såsom at suspendere eller afvise en relevant råvare eller et relevant
    produkt, hvis de anmodes herom på grundlag af statussen for due diligence-erklæringen i informations-
    systemet. Denne særlige tilrettelæggelse af kontrollen indebærer, at kapitel VII i Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (12) ikke finder anvendelse, for så vidt angår anvendelsen og
    håndhævelsen af nærværende forordning.
    (64) Medlemsstaterne bør sikre, at der altid er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed, med
    henblik på passende personale og udstyr for de kompetente myndigheder. Effektivt tilsyn nødvendiggør
    et højt ressourceniveau, og der bør være en stabil tilførsel af ressourcer på et niveau, der svarer til det til
    hver tid gældende håndhævelsesbehov. Medlemsstaterne bør have mulighed for at supplere den offentlige
    finansiering ved at opkræve gebyrer fra de relevante økonomiske aktører til dækning af omkostningerne
    ved tilsyn i forbindelse med relevante råvarer og relevante produkter, der ikke overholder kravene.
    (65) Denne forordning berører ikke andre EU-retsakter om varer og produkter, der indføres på eller
    forlader markedet, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (13) for så vidt
    angår toldmyndighedernes beføjelser og toldkontrol. Importører bør mindes om, at nævnte forordnings
    artikel 220, 254, 256, 257 og 258 foreskriver, at produkter, der indføres på markedet, og som kræver
    yderligere forarbejdning, skal henføres under den relevante toldprocedure, der giver mulighed for en
    sådan behandling. Generelt bør overgang til fri omsætning eller eksport ikke betragtes som bevis for
    32
    overholdelse af EU-retten, da en sådan overgang eller eksport ikke nødvendigvis omfatter en fuldstændig
    kontrol af overholdelse.
    (66) Med henblik på at optimere processen for kontrol, herunder at minimere den administrative byrde, af
    relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, er det nødvendigt at etablere en interoperabel
    elektronisk grænseflade, der muliggør automatisk overførsel af data mellem toldsystemer og de kompe-
    tente myndigheders informationssystemer. Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet er
    den naturlige løsning til at muliggøre sådanne dataoverførsler. Grænsefladen bør være meget automatise-
    rede og letanvendelige og bør lette processerne for toldmyndighederne og operatørerne. I betragtning
    af de begrænsede forskelle mellem de data, der skal gøres tilgængelige for toldmyndighederne, og de
    data, som skal medtages i due diligence-erklæringen, er det desuden hensigtsmæssigt også at foreslå
    en »business-to-government«-tilgang, hvor forhandlere og operatører stiller due diligence-erklæringen
    vedrørende et relevant produkt til rådighed via den nationale kvikskranke på toldområdet, og denne
    erklæring automatisk overføres til informationssystemet i henhold til denne forordning, der anvendes af
    de kompetente myndigheder. Toldmyndigheder og kompetente myndigheder bør bidrage til at fastlægge
    de data, der skal overføres, og andre tekniske krav.
    (67) Risikoen for, at produkter, der ikke overholder kravene, bringes i omsætning eller eksporteres,
    varierer afhængigt af råvaren og produktet samt af oprindelses- og produktionslandet eller dele her-
    af. Operatører, der indkøber råvarer og produkter fra lande eller dele heraf, der udgør en lav risiko
    med hensyn til dyrkning, høst eller produktion af relevante råvarer, der er i strid med denne forordning,
    bør pålægges færre forpligtelser, hvilket vil mindske overholdelsesomkostningerne og den administrative
    byrde, medmindre operatøren er vidende om eller har grund til at tro, at der er en risiko for manglende
    overholdelse af denne forordning. Hvis en kompetent myndighed bliver bekendt med en risiko for, at
    denne forordning bliver omgået, f.eks. hvis en relevant råvare eller et relevant produkt, der er produceret
    i et højrisikoland, efterfølgende bliver forarbejdet i et lavrisikoland eller dele heraf, hvorfra det bringes i
    omsætning, indføres på eller forlader markedet, og det af due diligence-erklæringen eller toldangivelsen
    fremgår, at den relevante råvare eller det relevante produkt er fremstillet i et lavrisikoland, bør den kom-
    petente myndighed ved yderligere tilsyn tjekke, om kravene er overholdt eller ej, og om nødvendigt træffe
    passende tiltag såsom beslaglæggelse af den relevante råvare eller det relevante produkt og suspension
    af bringen i omsætning eller eksport af den relevante råvare eller det relevante produkt samt foretage
    yderligere tilsyn. De kompetente myndigheder bør pålægges at udføre skærpet tilsyn med relevante
    råvarer og relevante produkter fra højrisikolande eller dele heraf.
    (68) Kommissionen bør desuden vurdere risikoen for skovrydning og skovforringelse for et land eller
    dele heraf baseret på en række kriterier, der afspejler både kvantitative, objektive og internationalt
    anerkendte data, og tegn på, at landene er aktivt engageret i bekæmpelsen af skovrydning og skovforrin-
    gelse. Sådanne benchmarkingoplysninger bør gøre det lettere for operatører i Unionen at udføre due
    diligence og for de kompetente myndigheder at overvåge og håndhæve overholdelsen, samtidig med at de
    giver producentlande incitament til at forbedre bæredygtigheden af deres landbrugsproduktionssystemer
    og reducere virkningen af deres skovrydning. Dette bør bidrage til at gøre forsyningskæderne mere
    gennemsigtige og bæredygtige. Benchmarkingsystemet bør baseres på en tredelt system for klassificering
    af lande som lav-, standard- eller højrisikolande. For at sikre den fornødne gennemsigtighed og klarhed
    bør Kommissionen navnlig offentliggøre de data, der anvendes til benchmarking, årsagerne til den
    foreslåede ændring af klassificeringen og det berørte lands svar. For relevante produkter fra lavrisikolande
    eller dele heraf bør operatørerne kunne udføre lempet due diligence. For relevante produkter fra højrisiko-
    lande eller dele heraf bør de kompetente myndigheder pålægges at udføre skærpet kontrol af relevante
    produkter. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på
    fastlægge listen over de lande eller dele heraf, der udgør en lav eller høj risiko.
    33
    (69) Kommissionen bør samarbejde med lande, der klassificeres eller kan klassificeres som højrisiko-
    lande, og med relevante interessenter i disse lande med henblik på at arbejde hen imod at nedbringe
    risikoniveauet.
    (70) De kompetente myndigheder bør føre regelmæssigt tilsyn med operatører og forhandlere for at
    verificere, at de effektivt opfylder forpligtelserne i denne forordning. De kompetente myndigheder bør
    endvidere føre tilsyn på grundlag af de relevante oplysninger, der er i deres besiddelse, herunder ved
    begrundet mistanke forelagt af tredjemand. De kompetente myndigheder bør bruge en risikobaseret
    tilgang til fastlæggelsen af de tilsyn, der skal udføres. For relevante produkter fra lande eller dele heraf,
    der er klassificeret som højrisikolande, de pågældende operatører og forhandlere og mængderne af deres
    andel af relevante råvarer og relevante produkter, bør der anvendes en dobbelt tilgang, der sikrer en
    omfattende dækning. De kompetente myndigheder bør således pålægges at føre tilsyn med en vis procent-
    del af operatørerne og forhandlerne og samtidig dække en vis procentdel af de relevante produkter. For
    relevante produkter fra lande eller dele heraf, der er klassificeret som lav- eller standardrisikolande, bør
    de kompetente myndigheder desuden pålægges at føre tilsyn med som minimum en vis procentdel af
    operatørerne og forhandlerne. Tilsynsniveauet bør være højere for relevante produkter fra højrisikolande
    eller dele heraf, mens det kan være lavere for standard- eller lavrisikolande eller dele heraf. I sin revision
    af denne forordning bør Kommissionen evaluere og opstille passende kvantitative mål for de årlige
    tilsyn, som de kompetente myndigheder skal udføre, for at sikre håndhævelsen af denne forordning og en
    harmoniseret tilgang i hele Unionen.
    (71) De kompetente myndigheders tilsyn med operatører og forhandlere bør omfatte due diligence-ord-
    ningerne og de relevante produkters overensstemmelse med denne forordning. Disse tilsyn bør baseres
    på en risikobaseret plan, der indeholder risikokriterier, der sætter de kompetente myndigheder i stand til
    at udføre en risikoanalyse af de due diligence-erklæringer, der indgives af operatører og forhandlere. Ri-
    sikokriterierne bør tage højde for den risiko for skovrydning, der er forbundet med relevante råvarer i
    produktionslandet, operatørernes og forhandlernes tidligere manglende overholdelse af kravene i denne
    forordning og andre relevante oplysninger, som de kompetente myndigheder råder over. Risikoanalysen
    af due diligence-erklæringer bør sætte de kompetente myndigheder i stand til at udpege de operatører,
    forhandlere og relevante produkter, der skal føres tilsyn med. Denne risikoanalyse bør foretages ved hjælp
    af elektroniske databehandlingsteknikker i det informationssystem, hvor due diligence-erklæringerne
    indgives. Kompetente myndigheder bør i samråd og tæt samarbejde med tredjelandes myndigheder, hvor
    det er nødvendigt og teknisk muligt, også kunne udføre tilsyn på stedet.
    (72) Hvis risikoanalysen af due diligence-erklæringerne påviser en høj risiko for, at specifikke relevante
    produkter ikke overholder kravene, bør de kompetente myndigheder straks kunne træffe midlertidige
    foranstaltninger for at forhindre, at disse produkter bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet
    eller eksporteres. Hvis sådanne relevante produkter indføres på eller forlader markedet, bør de kompe-
    tente myndigheder anmode toldmyndighederne om at suspendere overgangen til fri omsætning eller
    eksporten, så de kompetente myndigheder kan foretage de nødvendige tilsyn. Sådanne anmodninger bør
    meddeles via grænsefladesystemet mellem toldmyndighederne og de kompetente myndigheder. Suspen-
    sion af bringen i omsætning eller tilgængeliggørelse på markedet, af overgang til fri omsætning eller af
    eksport bør begrænses til tre arbejdsdage, eller 72 timer i tilfælde af letfordærvelige relevante produkter,
    medmindre de kompetente myndigheder har brug for mere tid til at vurdere de relevante råvarers og rele-
    vante produkters overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. I så fald bør de kompetente
    myndigheder træffe yderligere midlertidige foranstaltninger for at forlænge suspensionsperioden eller, for
    så vidt angår relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, anmode toldmyndighederne om
    en sådan forlængelse for.
    34
    (73) De kompetente myndigheder bør regelmæssigt ajourføre deres tilsynsplaner i lyset af resultaterne
    med at gennemføre disse tilsyn. De operatører, hvis resultater konsekvent er i overensstemmelse med
    kravene, kan underkastes mindre hyppige tilsyn.
    (74) Med henblik på at sikre gennemførelsen og den effektive håndhævelse af denne forordning bør
    medlemsstaterne have beføjelse til at tilbagetrække og tilbagekalde produkter, der ikke overholder kra-
    vene, og træffe passende korrigerende tiltag. De bør også sikre, at overtrædelser af denne forordning
    begået af operatører og forhandlere er genstand for effektive sanktioner, der står i et rimeligt forhold til
    overtrædelsens grovhed og har afskrækkende virkning.
    (75) For at øge operatørernes og forhandlernes ansvarlighed bør Kommissionen på sit websted offentlig-
    gøre listen over endelige domme mod juridiske personer for overtrædelser af denne forordning og de
    sanktioner, de er blevet pålagt. Disse oplysninger kan hjælpe kompetente myndigheder, andre operatører
    og forhandlere i foretagelsen af deres risikovurderinger og øge forbrugernes og civilsamfundets bevidst-
    hed om operatører og forhandlere, der ikke overholder denne forordning.
    (76) Gennemførelsen af denne forordning vil kræve tilstrækkelige ressourcer og tilstrækkelig kapacitet. I
    den forbindelse bør medlemsstaterne foruden de nationale ressourcer i videst muligt omfang udnytte
    de muligheder for støtte, der er til rådighed på EU-plan og på anden vis, herunder samhørighedsfonde
    og kapacitetsopbyggende instrumenter, navnlig i forbindelse med instrumentet for teknisk støtte, der er
    oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (14).
    (77) I betragtning af den internationale karakter af skovrydning og skovforringelse og den dermed
    forbundne handel bør de kompetente myndigheder samarbejde med hinanden, med medlemsstaternes
    toldmyndigheder, med Kommissionen og med tredjelandes administrative myndigheder. De kompetente
    myndigheder bør også samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med og håndhævel-
    sen af andre EU-retsakter, som fastsætter krav om due diligence i værdikæden med hensyn til negative
    indvirkninger på menneskerettigheder eller på miljøet.
    (78) I henhold til Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis tilkommer det medlemsstaternes
    domstole at sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten. Det følger desuden
    af artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at medlemsstaterne skal tilvejebringe
    den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er
    omfattet af EU-retten. I den forbindelse bør medlemsstaterne sikre, at offentligheden, herunder fysiske el-
    ler juridiske personer, der forelægger begrundet mistanke i overensstemmelse med denne forordning, har
    adgang til klage og domstolsprøvelse i overensstemmelse med de forpligtelser, som medlemsstaterne har
    påtaget sig som parter i FN᾽s Økonomiske Kommission for Europas (UNECE᾽s) konvention om adgang
    til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på
    miljøområdet af 25. juni 1998 (»Århuskonventionen«).
    (79) For at sikre, at denne forordning fortsat er relevant og i overensstemmelse med den handelsmæssige,
    videnskabelige og teknologiske udvikling, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissio-
    nen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår listen over KN-koder for relevante
    produkter, der er fastsat i bilag I til denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfø-
    rer relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer
    gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
    om bedre lovgivning (15). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager
    Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og
    deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig
    med forberedelse af delegerede retsakter.
    35
    (80) I henhold til forordning (EU) nr. 995/2010 er det forbudt at bringe ulovligt fældet træ og træpro-
    dukter fremstillet heraf i omsætning på EU-markedet. Ved nævnte forordning fastsættes der krav til
    operatører, som bringer træ i omsætning for første gang, til at udføre due diligence og til forhandlere om
    at føre sporbare fortegnelser over deres leverandører og kunder. Forpligtelsen til at sikre lovligheden af
    relevante produkter, herunder træ og træprodukter, der bringes i omsætning på markedet, bør i nærværen-
    de forordning bevares og suppleres med et krav om bæredygtighed. Forordning (EU) nr. 995/2010 og
    Kommissionens tilknyttede gennemførelsesforordning (EU) nr. 607/2012 (16) gøres derfor overflødige
    af nærværende forordning og bør ophæves. Træ og træprodukter som defineret i artikel 2, litra a), i
    forordning (EU) nr. 995/2010 svarer til træ og træprodukter, der er opført i bilag I til nærværende
    forordning, og som indeholder eller er fremstillet ved brug af træ.
    (81) Ved forordning (EF) nr. 2173/2005 indføres der en licensordning vedrørende retshåndhævelse,
    god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområde (FLEGT) for import af træ til Unionen. Licens-
    ordningen gennemføres via frivillige partnerskabsaftaler med træproducerende lande, der sigter mod at
    standse ulovlig skovhugst og forbedre skovforvaltningen og den dermed forbundne handel. Nærværende
    forordning bør bygge på de positive resultater, der er opnået under FLEGT, navnlig med hensyn til
    øget inddragelse af interessenter og forbedret skovforvaltning. Frivillige partnerskabsaftaler kan i særlige
    tilfælde supplere nærværende forordning med hensyn til lovligheden af træprodukter. For at overholde de
    igangværende bilaterale forpligtelser og for at opretholde de fremskridt, der er gjort med partnerlande,
    som har indført en ordning, der fungerer (FLEGT-licensfasen), og i givet fald og efter aftale arbejde
    med de nuværende parter i frivillige partnerskabsaftaler hen imod denne fase, bør nærværende forordning
    indeholde en bestemmelse om, at træ og træprodukter, der er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, anses
    for at overholde kravet om lovlighed i forordning (EF) nr. 2173/2005.
    (82) Denne forordning omhandler skovrydning og skovforringelse som planlagt i meddelelsen om intensi-
    vering af EU᾽s indsats for at beskytte og genoprette verdens skove, men beskyttelse af skovene bør ikke
    føre til omlægning eller forringelse af andre naturlige økosystemer. Økosystemer, herunder forvaltede
    økosystemer, som f.eks. vådområder, savanner og tørveområder er meget vigtige for den globale indsats
    for at bekæmpe klimaændringer og biodiversitetskrisen og for andre verdensmål for bæredygtig udvik-
    ling, og deres omdannelse eller forringelse kræver en særlig hurtig indsats og skal forebygges. I lyset af
    Unionens fodaftryk på andre naturlige økosystemer end skove bør Kommissionen foretage en evaluering
    og, hvis det er relevant, fremlægge et lovgivningsforslag om udvidelse af denne forordnings anvendelses-
    område til andre træbevoksede områder senest et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. End-
    videre bør Kommissionen senest to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden evaluere og, hvis
    det er relevant, fremlægge et lovgivningsforslag om udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde
    til at omfatte andre naturlige økosystemer, herunder andre arealer med stort kulstoflager og med høj
    biodiversitetsværdi, f.eks. græsarealer, tørveområder og vådområder. Økosystemer er også i stigende grad
    under pres fra omlægning og forringelse på grund af råvareproduktionen til EU-markedet. Kommissionen
    bør endvidere vurdere behovet for og gennemførligheden af en udvidelse af anvendelsesområdet til at
    omfatte yderligere råvarer senest to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Samtidig bør
    Kommissionen også foretage en revision af listen over KN-koder for de relevante produkter, der er fastsat
    i bilag I til denne forordning.
    (83) Under hensyntagen til Europa-Parlamentets anmodning i beslutningen af 22. oktober 2020»En
    EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning« og langt størstedelen af de
    knap 1,2 millioner deltagere i Kommissionens offentlige høring bør Kommissionen fokusere sin evalue-
    ring og eventuelle fremtidige lovgivningsforslag på en udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde
    til at omfatte andre økosystemer end skove og deres omlægning og forringelse.
    36
    (84) Hvis det med henblik på denne forordning er nødvendigt at behandle personoplysninger, skal
    behandlingen af disse oplysninger foregå i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personop-
    lysninger. Enhver behandling af personoplysninger i medfør af denne forordning er underlagt Europa-Par-
    lamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (17) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
    2018/1725 (18), alt efter hvad der er relevant.
    (85) Målet for denne forordning, nemlig at bekæmpe skovrydning og skovforringelse ved at reducere
    bidraget fra Unionens forbrug, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
    grund af dens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstem-
    melse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
    nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
    (86) Operatørerne, forhandlerne og de kompetente myndigheder bør gives en rimelig frist til at forberede
    sig på at opfylde kravene i denne forordning —
    VEDTAGET DENNE FORORDNING:
    KAPITEL 1
    GENERELLE BESTEMMELSER
    Artikel 1
    Emne og anvendelsesområde
    1. Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om bringen i omsætning og tilgængeliggørelse på
    EU-markedet samt eksport fra Unionen af relevante produkter som opført i bilag I, der indeholder, er
    blevet fodret med eller er blevet fremstillet ved brug af relevante råvarer, nemlig kvæg, kakao, kaffe,
    oliepalmer, gummi, soja og træ, med henblik på at:
    a)minimere Unionens bidrag til skovrydning og skovforringelse i hele verden og dermed bidrage til en
    reducering af den globale skovrydning
    b)reducere Unionens bidrag til drivhusgasemissioner og globale tab af biodiversitet.
    2. Bortset fra de tilfælde, der fremgår af artikel 37, stk. 3, finder denne forordning ikke anvendelse på
    produkter opført i bilag I, som blev produceret før den dato, der er angivet i artikel 38, stk. 1.
    Artikel 2
    Definitioner
    I denne forordning forstås ved:
    1)»relevante råvarer«: kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, soja, træ og gummi
    3)»skovrydning«: omlægning af skov til landbrugsmæssig anvendelse, uanset om den er menneskeskabt
    eller ej
    4)»skov«: arealer på over 0,5 ha med træer af en højde på mere end 5 m og et kronedække på over 10
    % eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til
    landbrug eller bymæssig bebyggelse
    37
    5)»landbrugsmæssig anvendelse«: anvendelse af arealer til landbrugsformål, herunder til landbrugsplanta-
    ger og braklagte landbrugsarealer og til opdræt af husdyr
    6)»landbrugsplantage«: arealer med træbevoksninger i landbrugsproduktionssystemer, f.eks. frugtplanta-
    ger, oliepalmeplantager, olivenplantager og skovlandbrugssystemer, hvor afgrøder dyrkes under trædæk-
    ke; dette omfatter alle plantager af relevante råvarer, bortset fra træ; landbrugsplantager er ikke omfattet
    af definitionen af »skov«
    7)»skovforringelse«: strukturelle ændringer af skovdække i form af omlægning af:
    a) primærskove eller naturligt foryngende skove til plantageskove eller andre træbevoksede områder,
    eller
    b) primærskove til plantede skove
    8)»primærskov«: naturligt forynget skov med hjemmehørende træarter, hvor der ikke er noget klart
    synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad
    9)»naturligt foryngende skov«: skov, som overvejende består af træer, der er etableret ved naturlig
    foryngelse; herunder én eller flere af følgende:
    a) skove, hvor det er umuligt at skelne mellem, om de er plantede eller naturligt foryngede
    b) skove med en blanding af naturligt foryngede hjemmehørende træarter og plantede eller såede træer,
    og hvor de naturligt foryngede træer forventes at udgøre størstedelen af den voksende bestand ved
    bevoksningsmodenhed
    c) lavskov fra træer, der oprindeligt blev etableret ved naturlig foryngelse
    d) naturligt foryngede træer af indførte arter
    10)»plantet skov«: skov, der overvejende består af træer, der er etableret ved plantning og/eller tilsåning,
    forudsat at de plantede eller såede træer forventes at udgøre mere end 50 % af bestanden ved moden-
    hed; det omfatter lavskov fra træer, der oprindeligt blev plantet eller sået
    11)»plantageskov«: en plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og bevoksningsmoden-
    hed opfylder alle følgende kriterier: en eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand; det
    omfatter plantager med kort rotation til træ, fibre og energi, men omfatter ikke skove, der er plantet med
    henblik på beskyttelse eller genopretning af økosystemer, samt skove, der er etableret ved plantning eller
    såning, og som ved deres bevoksningsmodenhed ligner eller vil komme til at ligne naturligt foryngende
    skove
    12)»andre træbevoksede områder«: arealer på over 0,5 ha, som ikke er klassificeret som »skov«, med
    træer af en højde på mere end 5 m og et kronedække på 5-10 % eller træer, der kan nå disse tærskler på
    stedet, eller med en kombineret dækning af krat, buske og træer på over 10 %, med undtagelse af arealer,
    der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse
    13)»skovrydningsfri«:
    a) at de relevante produkter indeholder, er blevet fodret med eller er blevet fremstillet ved brug af
    relevante råvarer produceret på arealer, som ikke har været udsat for skovrydning efter den 31.
    december 2020, og
    b) i tilfælde af relevante produkter, som indeholder eller er fremstillet ved brug af træ, at træet er fældet i
    skoven uden at forårsage skovforringelse efter den 31. december 2020
    14)»produceret«: dyrket, fældet, høstet, frembragt eller opdrættet på relevante jordlodder eller, hvis der er
    tale om kvæg, på bedrifter
    38
    15)»operatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed bringer relevante
    produkter i omsætning eller eksporterer dem
    16)»bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af en relevant råvare eller et relevant produkt på
    EU-markedet
    17)»forhandler«: enhver anden person i forsyningskæden end operatøren, der som led i erhvervsvirksom-
    hed gør relevante produkter tilgængelige på markedet
    18)»gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et relevant produkt med henblik på distribution,
    forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag
    19)»som led i erhvervsvirksomhed«: med henblik på forarbejdning, distribution til kommercielle eller
    ikkekommercielle forbrugere eller til brug i operatørens eller forhandlerens egen forretning
    20)»person«: en fysisk person, en juridisk person eller enhver sammenslutning af personer, som ikke
    er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og
    handleevne
    21)»person, der er etableret i Unionen«:
    a) for så vidt angår en fysisk person: enhver person, der har bopæl i Unionen
    b) for så vidt angår en juridisk person eller en sammenslutning af personer: enhver person, som har sit
    hjemsted, sit hovedsæde eller et fast forretningssted i Unionen
    22)»bemyndiget repræsentant«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som i
    overensstemmelse med artikel 6 har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en operatør eller en forhandler til
    at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver vedrørende operatørens
    eller forhandlerens forpligtelser i henhold til forordningen
    23)»oprindelsesland«: et land eller område som omhandlet i artikel 60 i forordning (EU) nr. 952/2013
    24)»produktionsland«: det land eller område, hvor den relevante råvare eller den relevante råvare, der er
    anvendt i produktionen af eller er indeholdt i et relevant produkt, er produceret
    25)»produkter, der ikke overholder kravene«: relevante produkter, der ikke overholder artikel 3
    26)»ubetydelig risiko«: det risikoniveau, der gælder for relevante råvarer og relevante produkter, når disse
    råvarer eller produkter på grundlag af en fuldstændig vurdering af både produktspecifikke og generelle
    oplysninger og om nødvendigt anvendelse af passende risikobegrænsende foranstaltninger ikke giver
    anledning til bekymring med hensyn til ikke at være i overensstemmelse med artikel 3, litra a) eller b)
    27)»jordlod«: et areal inden for en ejendom som anerkendt i produktionslandets lovgivning med tilstræk-
    keligt ensartede forhold til, at det samlet set er muligt at vurdere den risiko for skovrydning og skovfor-
    ringelse, der er forbundet med relevante råvarer, der er produceret på det pågældende areal
    28)»geolokalisering«: et jordlods geografiske placering beskrevet ved hjælp af bredde- og længdegrads-
    koordinater, der svarer til mindst ét bredde- og ét længdegradspunkt med mindst seks decimaler; for
    jordlodder på over fire hektar, der bruges til produktion af andre relevante råvarer end kvæg, angives dette
    ved hjælp af polygoner med tilstrækkelige bredde- og længdegradspunkter til at beskrive hvert jordlods
    perimeter
    29)»bedrift«: enhver lokalitet, struktur eller, hvis der er tale om frilandslandbrug, omgivelser eller sted,
    hvor der midlertidigt eller fast holdes husdyr
    39
    30)»mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder« eller »SMV᾽er«: mikrovirksomheder
    samt små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2013/34/EU (19 )
    31)»begrundet mistanke«: en behørigt begrundet påstand baseret på objektive og verificerbare oplysnin-
    ger vedrørende manglende overholdelse af denne forordning, som kan kræve intervention fra de kompe-
    tente myndigheders side
    32)»kompetente myndigheder«: de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 14, stk. 1
    33)»toldmyndigheder«: toldmyndigheder som defineret i artikel 5, nr. 1), i forordning (EU) nr. 952/2013
    34)»toldområde«: det område, som er defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013
    35)»tredjeland«: et land eller område uden for Unionens toldområde
    36)»overgang til fri omsætning«: den procedure, der er fastsat i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013
    37)»eksport«: den procedure, der er fastsat i artikel 269 i forordning (EU) nr. 952/2013
    38)»relevante produkter, der indføres på markedet«: relevante produkter fra tredjelande, der er henført
    under toldproceduren »overgang til fri omsætning«, og som er bestemt til at blive bragt i omsætning på
    EU-markedet, og som ikke er bestemt til privat anvendelse eller forbrug inden for Unionens toldområde
    39)»relevante produkter, der forlader markedet«: relevante produkter, der er henført under toldproceduren
    »eksport«
    40)»relevant lovgivning i produktionslandet«: de love, der finder anvendelse i produktionslandet vedrø-
    rende produktionsområdets retlige status med hensyn til:
    a) brugsrettigheder til jord
    b) miljøbeskyttelse
    c) skovrelaterede regler, herunder regler om skovforvaltning og bevarelse af biodiversitet, hvis de er
    direkte knyttet til træhugst
    d) tredjemands rettigheder
    e) arbejdstagerrettigheder
    f) menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til folkeretten
    g) princippet om frit, forudgående og informeret samtykke, herunder som fastsat i FN᾽s deklaration om
    oprindelige folks rettigheder
    h) skatte-, antikorruptions-, handels- og toldbestemmelser.
    Artikel 3
    Forbud
    Relevante råvarer og relevante produkter må ikke bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på marke-
    det eller eksporteres, medmindre alle følgende betingelser er opfyldt:
    a) de er skovrydningsfrie
    b) de er blevet produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet, og
    c) de er omfattet af en due diligence-erklæring.
    KAPITEL 2
    40
    OPERATØRERS OG FORHANDLERES FORPLIGTELSER
    Artikel 4
    Operatørers forpligtelser
    1. Operatørerne skal udføre due diligence i overensstemmelse med artikel 8, inden de bringer relevante
    produkter i omsætning eller eksporterer dem, for at bevise, at de relevante produkter overholder artikel 3.
    2. Operatørerne må ikke bringe relevante produkter i omsætning eller eksportere dem uden forudgående
    indgivelse af en due diligence-erklæring. Operatører, der på grundlag af udført due diligence, jf. artikel
    8, konkluderer, at de relevante produkter overholder artikel 3, stiller, inden de bringer de relevante
    produkter i omsætning eller eksporterer dem, en due diligence-erklæring til rådighed for de kompetente
    myndigheder gennem informationssystemet omhandlet i artikel 33. En sådan elektronisk tilgængelig
    og overførbar due diligence-erklæring skal indeholde oplysningerne fastsat i bilag II for de relevante
    produkter og en erklæring fra operatøren om, at operatøren har udført due diligence, og at der ikke blev
    konstateret nogen eller kun ubetydelige risici.
    3. Ved at stille due diligence-erklæringen til rådighed for kompetente myndigheder påtager operatøren
    sig ansvaret for, at det relevante produkt overholder artikel 3. Operatørerne fører et register over due
    diligence-erklæringerne i fem år fra datoen for indgivelsen af erklæringen gennem informationssystemet,
    jf. artikel 33.
    4. Operatørerne må ikke bringe de relevante produkter i omsætning eller eksportere dem, hvis en eller
    flere af følgende situationer gør sig gældende:
    a) de relevante produkter overholder ikke kravene
    b) udførelsen af due diligence har påvist en ikkeubetydelig risiko for, at de relevante produkter ikke
    overholder kravene
    c) operatøren kunne ikke opfylde forpligtelserne omhandlet i stk. 1 og 2.
    5. Operatører, der modtager eller får kendskab til relevante nye oplysninger, herunder begrundet mistan-
    ke, om, at et relevant produkt, som de har bragt i omsætning, risikerer ikke at overholde kravene i denne
    forordning, underretter straks de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor de har bragt det rele-
    vante produkt i omsætning, samt de forhandlere, som de leverede det relevante produkt til. Ved eksport
    underretter operatørerne den kompetente myndighed i den medlemsstat, som er produktionslandet.
    6. Operatørerne tilbyder al nødvendig bistand til de kompetente myndigheder for at lette udførelsen af
    de i artikel 18 omhandlede tilsyn, herunder adgang til lokaler og tilgængeliggørelse af dokumentation og
    optegnelser.
    7. Operatørerne meddeler operatører og forhandlere længere nede i forsyningskæden af de relevante
    produkter, som de har bragt i omsætning eller eksporteret, alle oplysninger, der er nødvendige for at
    dokumentere, at der er udført due diligence, og at der ikke blev konstateret nogen eller kun en ubetydelig
    risiko, herunder referencenumrene på de due diligence-erklæringer, der er knyttet til disse produkter.
    8. Uanset nærværende artikels stk. 1 er operatører, der er SMV᾽er (»SMV-operatører«), ikke forpligtet
    til at udføre due diligence for så vidt angår relevante produkter, der er indeholdt i eller fremstillet af rele-
    vante produkter, som allerede har været genstand for due diligence i overensstemmelse med nærværende
    artikels stk. 1, og for hvilke der allerede er indgivet en due diligence-erklæring i overensstemmelse med
    artikel 33. I sådanne tilfælde skal SMV-operatører på anmodning meddele de kompetente myndigheder
    referencenummeret på due diligence-erklæringen. For så vidt angår dele af relevante produkter, der ikke
    41
    har været genstand for due diligence, skal SMV-operatører udføre due diligence i overensstemmelse med
    nærværende artikels stk. 1.
    9. Operatører, som ikke er SMV᾽er, kan først henvise til due diligence-erklæringer, som allerede er blevet
    indgivet i overensstemmelse med artikel 33, når de har forvisset sig om, at due diligence vedrørende rele-
    vante produkter, der er indeholdt i eller fremstillet af relevante produkter, er udført i overensstemmelse
    med nærværende artikels stk. 1. De skal medtage referencenumrene på sådanne due diligence-erklærin-
    ger, som allerede er blevet indgivet i overensstemmelse med artikel 33, i de due diligence-erklæringer,
    som de indgiver i henhold til nærværende artikels stk. 2. For så vidt angår dele af relevante produkter,
    der ikke er genstand for due diligence, skal operatører, som ikke er SMV᾽er, udføre due diligence i
    overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.
    10. Enhver operatør, der henviser til en due diligence-erklæring, som allerede er blevet indgivet i overens-
    stemmelse med artikel 33, bevarer ansvaret for, at de relevante produkter er i overensstemmelse med
    artikel 3, herunder at der ikke er konstateret nogen eller kun en ubetydelig risiko, inden de bringer
    sådanne relevante produkter i omsætning eller eksporterer dem.
    Artikel 5
    Forhandleres forpligtelser
    1. Forhandlere, som ikke er SMV᾽er, betragtes som operatører, som ikke er SMV᾽er, og er underlagt
    forpligtelserne og bestemmelserne i artikel 3, 4 og 6, artikel 8-13, artikel 16, stk. 8-11, og artikel 18 for så
    vidt angår de relevante råvarer og relevante produkter, som de gør tilgængelige på markedet.
    2. Forhandlere, som er SMV᾽er (»SMV-forhandlere«), må kun gøre relevante produkter tilgængelige på
    markedet, hvis de er i besiddelse af de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 3.
    3. SMV-forhandlere indsamler og opbevarer følgende oplysninger vedrørende de relevante produkter,
    som de agter at gøre tilgængelige på markedet:
    a) navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mailadresse og eventuel we-
    badresse på de operatører eller forhandlere, som har leveret de relevante produkter til dem, samt
    referencenumrene på de due diligence-erklæringer, der er knyttet til disse produkter
    b) navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mailadresse og eventuel weba-
    dresse på de operatører eller forhandlere, som de har leveret de relevante produkter til.
    4. SMV-forhandlere opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, i mindst fem år fra datoen
    for tilgængeliggørelse på markedet og fremlægger efter anmodning disse oplysninger for de kompetente
    myndigheder.
    5. SMV-forhandlere, der modtager eller får kendskab til relevante nye oplysninger, herunder begrundet
    mistanke, om, at et relevant produkt, som de har gjort tilgængelig(t) på markedet, risikerer ikke at
    overholde kravene i denne forordning, underretter straks de kompetente myndigheder i de medlemsstater,
    hvor de har gjort det relevante produkt tilgængeligt på markedet, samt de forhandlere, som de leverede
    det relevante produkt til.
    6. Forhandlere tilbyder, uanset om de er SMV᾽er eller ej, al nødvendig bistand til de kompetente myndig-
    heder for at lette udførelsen af de i artikel 18 og 19 omhandlede tilsyn, herunder adgang til lokaler og
    tilgængeliggørelse af dokumentation og optegnelser.
    Artikel 6
    Bemyndigede repræsentanter
    42
    1. Operatører eller forhandlere kan udpege en bemyndiget repræsentant til at indgive due diligence-erklæ-
    ringen, jf. artikel 4, stk. 2, på deres vegne. I sådanne tilfælde bærer operatøren eller forhandleren fortsat
    ansvaret for, at det relevante produkt overholder artikel 3.
    2. Den bemyndigede repræsentant fremlægger efter anmodning en kopi af fuldmagten på et af Unionens
    officielle sprog for de kompetente myndigheder og en kopi på et af de officielle sprog i den medlemsstat,
    hvor due diligence-erklæringen behandles, eller, hvis dette ikke er muligt, på engelsk.
    3. En operatør, som er en fysisk person eller en mikrovirksomhed, kan give fuldmagt til den næste ope-
    ratør eller forhandler længere nede i forsyningskæden, som ikke er en fysisk person eller en mikrovirk-
    somhed, om at fungere som bemyndiget repræsentant. En sådan næste operatør eller forhandler længere
    nede i forsyningskæden må ikke bringe relevante produkter i omsætning eller gøre dem tilgængelige
    på markedet eller eksportere dem uden at indgive due diligence-erklæringen, jf. artikel 4, stk. 2, på
    den pågældende operatørs vegne. I sådanne tilfælde bevarer den operatør, som er en fysisk person eller
    en mikrovirksomhed, ansvaret for det relevante produkts overholdelse af artikel 3 og meddeler denne
    næste operatør eller forhandler længere nede i forsyningskæden alle oplysninger, der er nødvendige for
    at bekræfte, at der er udført due diligence, og at der ikke blev konstateret nogen eller kun en ubetydelig
    risiko.
    Artikel 7
    Bringen i omsætning foretaget af operatører etableret i tredjelande
    Hvis en fysisk eller juridisk person, der er etableret uden for Unionen, bringer relevante produkter i
    omsætning, anses den første fysiske eller juridiske person i Unionen, der tilgængeliggør sådanne relevante
    produkter på markedet, for en operatør som omhandlet i denne forordning.
    Artikel 8
    Due diligence
    1. Inden operatører bringer relevante produkter i omsætning eller eksporterer dem, skal de udføre due
    diligence med hensyn til alle relevante produkter, der leveres af hver enkelt leverandør.
    2. Due diligence omfatter:
    a) indsamling af de oplysninger, data og dokumenter, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel
    9.
    b) risikovurderingsforanstaltninger som omhandler i artikel 10.
    c) risikobegrænsende foranstaltninger som omhandlet i artikel 11.
    Artikel 9
    Oplysningskrav
    1. Operatørerne indsamler oplysninger, dokumenter og data, der viser, at de relevante produkter overhol-
    der artikel 3. Med henblik herpå indsamler, organiserer og opbevarer operatøren i fem år fra datoen
    for, at de relevante produkter bringes i omsætning eller eksporteres, følgende oplysninger ledsaget af
    dokumentation for hvert relevant produkt:
    a) en beskrivelse, herunder handelsnavn og type, af de relevante produkter samt, i tilfælde af at de
    relevante produkter indeholder eller er fremstillet ved brug af træ, artens almindelige navn og dens
    fulde videnskabelige navn. Produktbeskrivelsen skal omfatte en liste over relevante råvarer eller
    relevante produkter, der er indeholdt deri eller anvendes til at fremstille disse produkter
    43
    b) mængden af de relevante produkter; for relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet,
    udtrykkes mængden i kilogram nettovægt og, hvis det er relevant, i den supplerende mængdeenhed,
    der er fastsat i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87(20) i forhold til den angivne HS-kode,
    eller i alle andre tilfælde udtrykkes mængden i nettovægt eller, hvis det er relevant, nettovolumen
    eller antal enheder; en supplerende mængdeenhed skal anvendes, hvis den er defineret konsekvent for
    alle underpositioner under den HS-kode, der er omhandlet i due diligence-erklæringen
    c) produktionslandet og, hvis det er relevant, dele heraf
    d) geolokaliseringen af alle jordlodder, hvor de relevante råvarer, som det relevante produkt indeholder
    eller er fremstillet ved brug af, blev produceret, samt produktionsdatoen eller -perioden; hvis et
    relevant produkt indeholder eller er fremstillet af relevante råvarer, der er produceret på forskellige
    jordlodder, medtages alle de forskellige jordlodders geolokalisering; enhver skovrydning eller skov-
    forringelse på de pågældende jordlodder udelukker automatisk alle relevante råvarer og relevante
    produkter fra disse jordlodder fra at blive bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet
    eller eksporteret; for relevante produkter, der indeholder eller er fremstillet ved brug af kvæg, og for
    sådanne relevante produkter, der er blevet fodret med relevante produkter, henviser geolokaliseringen
    til alle de bedrifter, hvor kvæget er opdrættet; for alle andre relevante produkter i bilag I henviser
    geolokaliseringen til jordlodderne
    e) navn, postadresse og e-mailadresse på enhver virksomhed eller person, som de har fået leveret de
    relevante produkter fra
    f) navn, postadresse og e-mailadresse på enhver operatør eller forhandler, som de relevante produkter er
    leveret til
    g) tilstrækkeligt afgørende og verificerbare oplysninger om, at de relevante produkter er skovrydnings-
    frie
    h) tilstrækkeligt afgørende og verificerbare oplysninger om, at de relevante råvarer er blevet produceret
    i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet, herunder enhver aftale, der
    giver ret til at anvende det pågældende område til produktion af den relevante råvare.
    2. Operatøren stiller de oplysninger, dokumenter og data, der er indsamlet i henhold til denne artikel, til
    rådighed for de kompetente myndigheder.
    Artikel 10
    Risikovurdering
    1. Operatørerne verificerer og analyserer de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 9, og anden
    relevant dokumentation. På grundlag af disse oplysninger og denne dokumentation udfører operatørerne
    en risikovurdering for at fastslå, om der er risiko for, at de relevante produkter, der skal bringes i omsæt-
    ning eller eksporteres, ikke overholder kravene. Operatørerne må ikke bringe de relevante produkter i
    omsætning eller eksportere dem, undtagen hvor risikovurderingen viser, at der ikke er nogen eller kun en
    ubetydelig risiko for, at de relevante produkter ikke overholder kravene.
    2. Ved risikovurderingen skal der navnlig tages hensyn til følgende kriterier:
    a) tildelingen af risiko til det pågældende produktionsland eller dele heraf, jf. artikel 29
    b) tilstedeværelsen af skove i produktionslandet eller dele heraf
    c) tilstedeværelsen af oprindelige folk i produktionslandet eller dele heraf
    d) høring af og samarbejde i god tro med oprindelige folk i produktionslandet eller dele heraf
    e) forekomst af behørigt begrundede påstande fra oprindelige folk på grundlag af objektive og verificer-
    bare oplysninger om anvendelsen af eller ejerskabet til det område, der anvendes til produktion af den
    relevante råvare
    f) udbredelsen af skovrydning eller skovforringelse i produktionslandet eller dele heraf
    44
    g) kilden til, pålidelighed af, gyldighed af og links til anden tilgængelig dokumentation for de i artikel 9,
    stk. 1, omhandlede oplysninger
    h) betænkeligheder i forbindelse med produktions- og oprindelseslandet eller dele heraf, f.eks. omfanget
    af korruption, forkeomst af dokument- og dataforfalskning, manglende retshåndhævelse, krænkelser
    af internationale menneskerettigheder, væbnet konflikt eller tilstedeværelse af sanktioner pålagt af
    FN᾽s Sikkerhedsråd eller Rådet for Den Europæiske Union
    i) kompleksiteten af den relevante forsyningskæde og forarbejdningsstadiet for de relevante produkter,
    navnlig vanskeligheder med at forbinde de relevante produkter med den jordlod, hvor de relevante
    råvarer er produceret
    j) risikoen for omgåelse af denne forordning eller for blanding med relevante produkter af ukendt
    oprindelse eller produkter, som er produceret i områder, hvor skovrydning eller skovforringelse har
    fundet sted eller finder sted
    k) konklusioner fra møderne i Kommissionens ekspertgrupper, der støtter gennemførelsen af denne
    forordning, som offentliggjort i Kommissionens register over ekspertgrupper
    l) begrundet mistanke forelagt i henhold til artikel 31 og oplysninger om operatørers eller forhandleres
    hidtidige manglende overholdelse af denne forordning i hele den relevante forsyningskæde
    m) alle oplysninger, der peger i retning af en risiko for, at de relevante produkter ikke overholder kravene
    n) supplerende oplysninger om overholdelse af denne forordning, herunder eksempelvis oplysninger fra
    certificeringsordninger eller andre tredjepartsverificerede ordninger, herunder frivillige ordninger, der
    er anerkendt af Kommissionen i henhold til artikel 30, stk. 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    (EU) 2018/2001(21), såfremt oplysningerne opfylder kravene i denne forordnings artikel 9.
    3. Træprodukter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 2173/2005, og som er omfattet af en gyldig
    FLEGT-licens fra en operationel licensordning, anses for at overholde nærværende forordnings artikel 3,
    litra b).
    4. Operatørerne dokumenterer og reviderer risikovurderingerne mindst én gang om året og stiller dem til
    rådighed for de kompetente myndigheder efter anmodning. Operatørerne skal kunne påvise, hvordan de
    indsamlede oplysninger er blevet kontrolleret ud fra risikovurderingskriterierne fastsat i stk. 2, og hvordan
    de har vurderet niveauet af risikoen.
    Artikel 11
    Risikobegrænsning
    1. Medmindre en risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 10, viser, at der ikke forekommer
    nogen eller kun en ubetydelig risiko for, at de relevante produkter ikke overholder kravene, vedtager
    operatøren, inden de relevante produkter bringes i omsætning eller eksporteres, risikobegrænsende proce-
    durer og foranstaltninger, som er hensigtsmæssige med henblik på at opnå ingen eller kun en ubetydelig
    risiko. Sådanne procedurer og foranstaltninger kan omfatte én eller flere af følgende:
    a) krav om yderligere oplysninger, data eller dokumener
    b) udførelse af uafhængige undersøgelser eller revisioner
    c) at der træffes andre foranstaltninger vedrørende oplysningskravene i artikel 9.
    Sådanne procedurer og foranstaltninger kan også omfatte støtte til, at denne operatørs leverandører, navn-
    lig mindre landbrugere, overholder denne forordning ved hjælp af kapacitetsopbygning og investeringer.
    2. Operatørerne skal have indført hensigts- og forholdsmæssige politikker, kontroller og procedurer til
    effektivt at begrænse og håndtere de konstaterede risici for, at de relevante produkter ikke overholder
    gældende regler. Disse politikker, kontroller og procedurer omfatter:
    45
    a) model for risikostyringspraksis, rapportering, registering, intern kontrol- og overensstemmelsessty-
    ring, herunder udnævnelse af en overensstemmelsesansvarlig på ledelsesniveau for operatører, som
    ikke er SMV᾽er,
    b) en uafhængig revisionsfunktion, der skal kontrollere de interne politikker, kontroller og procedurer
    omhandler i litra a), for alle operatører, der ikke er SMV᾽er.
    3. Beslutningerne om risikobegrænsende procedurer og foranstaltninger dokumenteres, revideres mindst
    én gang om året og stilles af operatørerne til rådighed for de kompetente myndigheder efter anmod-
    ning. Operatørerne skal kunne påvise, hvordan der er taget beslutninger om risikobegrænsende procedurer
    og foranstaltninger.
    Artikel 12
    Oprettelse og opretholdelse af due diligence-ordninger, rapportering og registrering
    1. Med henblik på at udføre due diligence i overensstemmelse med artikel 8 opretter og ajourfører
    operatørerne et sæt procedurer og foranstaltninger for at sikre, at de relevante produkter, de bringer i
    omsætning eller eksporterer, overholder artikel 3 (»due diligence-ordning«).
    2. Operatørerne tager due diligence-ordningen op til revision mindst én gang om året. Får operatørerne
    kendskab til ny udvikling, som kan påvirke due diligence-ordningen, ajourfører de due diligence-ord-
    ningen for at tage hensyn til denne udvikling. Operatørerne opbevarer en fortegnelse over sådanne
    ajourføringer af deres due diligence-ordninger i fem år.
    3. Operatører, der ikke falder ind under kategorierne SMV᾽er, herunder mikrovirksomheder, eller fysiske
    personer, rapporterer årligt offentligt og så bredt som muligt, herunder på internettet, om deres due
    diligence-ordning, herunder om de skridt, de har taget for at opfylde deres forpligtelser, jf. artikel
    8. Operatører, der også er omfattet af anvendelsesområdet for andre EU-retsakter, der fastsætter krav
    vedrørende due diligence i værdikæden, kan opfylde deres rapporteringsforpligtelser i henhold til dette
    stykke ved at angive de krævede oplysninger, når de rapporterer i henhold til disse andre EU-retsakter.
    4. Med forbehold af Unionens databeskyttelseslovgivning skal rapporteringen som omhandlet i stk. 3
    for så vidt angår relevante råvarer og relevante produkter indeholde følgende oplysninger vedrørende
    relevante råvarer og relevante produkter:
    a) en sammenfatning af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c)
    b) konklusionerne af den risikovurdering, der er foretaget i henhold til artikel 10 og de foranstaltninger,
    der er truffet i henhold til artikel 11, samt en beskrivelse af de oplysninger og den dokumentation, der
    er indhentet og anvendt til at vurdere risikoen
    c) hvis det er relevant en beskrivelse af processen for høring af de oprindelige folk, lokalsamfund og
    andre indehavere af jordbesiddelsesrettigheder i medfør af sædvaneretten eller af de civilsamfundsor-
    ganisationer, der er til stede i produktionsområdet for de relevante råvarer og relevante produkter.
    5. Operatørerne opbevarer al dokumentation i forbindelse med due diligence, f.eks. alle fortegnelser,
    foranstaltninger og procedurer, jf. artikel 8, i mindst fem år. De stiller denne dokumentation til rådighed
    for de kompetente myndigheder efter anmodning.
    Artikel 13
    Lempet due diligence
    1. Når operatørerne bringer relevante produkter i omsætning eller eksporterer dem, skal de ikke opfylde
    forpligtelserne i artikel 10 og 11, hvis de, efter at have vurderet kompleksiteten af den relevante forsy-
    46
    ningskæde og risikoen for omgåelse af denne forordning eller risikoen for blanding med produkter af
    ukendt oprindelse eller oprindelse i høj- eller standardrisikolande eller dele heraf, kan bekræfte, at alle de
    relevante råvarer og relevante produkter er produceret i lande eller dele heraf, som er klassificeret som
    lavrisikolande i henhold til artikel 29. Operatørerne skal i sådanne tilfælde efter anmodning stille relevant
    dokumentation til rådighed for den kompetente myndighed, der dokumenterer, at der er ubetydelig risiko
    for omgåelse af denne forordning eller for blanding med produkter af ukendt oprindelse eller oprindelse i
    høj- eller standardrisikolande eller dele heraf.
    2. Hvis en operatør imidlertid modtager eller får kendskab til relevante oplysninger, herunder som følge
    af den vurdering, som er foretaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, og herunder begrundet mistan-
    ke forelagt i henhold til artikel 31, der tyder på en risiko for, at de relevante produkter ikke overholder
    denne forordning, eller at denne forordning omgås, skal operatøren uanset nærværende artikels stk. 1
    opfylde alle forpligtelserne, jf. artikel 10 og 11, og straks meddele enhver relevant oplysning til den
    kompetente myndighed.
    3. Hvis en kompetent myndighed gøres opmærksom på oplysninger, der tyder på en risiko for omgåelse
    af denne forordning, herunder i tilfælde, hvor relevante råvarer eller relevante produkter produceret i et
    standard- eller højrisikoland eller dele heraf efterfølgende forarbejdes i et lavrisikoland eller dele heraf,
    hvorfra de bringes i omsætning eller forlader markedet, træffer den kompetente myndighed øjeblikkelige
    tiltag i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, og træffer om nødvendigt midlertidige foranstaltninger i
    overensstemmelse med artikel 23.
    KAPITEL 3
    FORPLIGTELSER FOR MEDLEMSSTATERNE OG DERES KOMPETENTE MYNDIGHEDER
    Artikel 14
    Kompetente myndigheder
    1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der skal opfylde forpligtelserne i
    medfør af denne forordning.
    2. Senest den 30. december 2023 underretter medlemsstaterne Kommissionen om navne, adresser og kon-
    taktoplysninger på de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne underretter
    uden unødigt ophold Kommissionen om enhver ændring af disse oplysninger.
    3. Kommissionen offentliggør uden unødigt ophold listen over kompetente myndigheder på sit web-
    sted. Kommissionen ajourfører regelmæssigt listen på grundlag af ajourføringer fra medlemsstaterne.
    4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har tilstrækkelige beføjelser, funktionel uaf-
    hængighed og ressourcer til at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel.
    Artikel 15
    Teknisk bistand, vejledning og udveksling af oplysninger
    1. Uden at det berører operatørernes forpligtelse til at udføre due diligence i overensstemmelse med
    artikel 8, kan medlemsstaterne yde teknisk og anden bistand og vejledning til operatører. Kommissionen
    kan i samarbejde med medlemsstaterne om nødvendigt også give vejledning til operatører og kompetente
    myndigheder. Teknisk og anden bistand og vejledning skal tage hensyn til situationen for SMV᾽er, herun-
    der mikrovirksomheder, og fysiske personer med henblik på at lette overholdelsen af denne forordning,
    herunder for så vidt angår konvertering af data fra relevante geolokaliseringssystemer til det informations-
    47
    system, der er omhandlet i artikel 33. Den skal også tage hensyn til relevante nuværende og fremtidige
    EU-retsakter, der indeholder due diligence-forpligtelser.
    2. Medlemsstaterne fremmer udveksling og formidling af relevante oplysninger, navnlig for at hjælpe
    operatørerne med risikovurdering, jf. artikel 10, samt af bedste praksis med hensyn til gennemførelse af
    denne forordning.
    3. De kompetente myndigheder og Kommissionen overvåger løbende og udveksler oplysninger om
    enhver væsentlig ændring i handelsmønstret for relevante produkter, der kan føre til omgåelse af denne
    forordning.
    4. Bistanden ydes på en måde, som ikke bringer de kompetente myndigheders uafhængighed, retlige
    forpligtelser eller ansvar i forbindelse med håndhævelsen af denne forordning i fare.
    5. Kommissionen kan lette en harmoniseret gennemførelse af denne forordning ved at udstede relevante
    retningslinjer og fremme passende udveksling af oplysninger, koordinering og samarbejde mellem de
    kompetente myndigheder, mellem de kompetente myndigheder og toldmyndigheder og mellem de kom-
    petente myndigheder og Kommissionen.
    Artikel 16
    Forpligtelse til at udføre tilsyn
    1. De kompetente myndigheder fører på deres område tilsyn med, om operatører og forhandlere, der er
    etableret i Unionen, overholder denne forordning. De kompetente myndigheder fører på deres område til-
    syn med, om de relevante produkter, som operatøren eller forhandleren har bragt eller påtænker at bringe i
    omsætning, har gjort tilgængelig eller påtænker at gøre tilgængelig på markedet eller har eksporteret eller
    påtænker at eksportere, overholder denne forordning.
    2. Tilsyn, jf. denne artikels stk. 1, foretages i overensstemmelse med artikel 18 og 19.
    3. De kompetente myndigheder anlægger en risikobaseret tilgang til at fastlægge de tilsyn, der skal
    udføres. Risikokriterier fastlægges på grundlag af en analyse af risikoen for manglende overholdelse
    af denne forordning, idet der navnlig tages hensyn til de relevante råvarer, kompleksiteten og længden
    af forsyningskæderne, herunder om der foreligger blanding af de relevante produkter, og det relevante
    produkts forarbejdningsstadium, om de pågældende jordlodder støder op til skove, risikotildelingen til
    lande eller dele heraf i overensstemmelse med artikel 29, hvorved der rettes særlig opmærksomhed på
    situationen i lande eller dele heraf, der er klassificeret som højrisikolande, operatørers eller forhandleres
    hidtidige manglende overholdelse af denne forordning, risici for omgåelse og alle andre relevante oplys-
    ninger. Risikoanalysen skal bygge på oplysningerne i artikel 9 og 10 og kan bygge på oplysningerne i
    det informationssystem, der er omhandlet i artikel 33, og kan understøttes af andre relevante kilder såsom
    overvågningsdata, risikoprofiler fra internationale organisationer, begrundet mistanke forelagt i henhold
    til artikel 31 eller konklusioner fra møder i Kommissionens ekspertgrupper.
    4. Hvis det er relevant, fastlægger Kommissionen og reviderer og ajourfører den regelmæssigt de vejle-
    dende risikokriterier på EU-plan i overensstemmelse med stk. 3 og meddeler dem til de kompetente
    myndigheder.
    5. Med henblik på at udføre tilsyn, jf. stk. 1, udarbejder de kompetente myndigheder årlige planer, der
    mindst indeholder følgende:
    a) nationale risikokriterier fastlagt i overensstemmelse med stk. 3 med henblik på fastlæggelsen af
    de tilsyn, der er nødvendige; disse nationale risikokriterier skal bygge på eventuelle vejledende
    48
    risikokriterier på EU-plan, som Kommissionen har fastlagt i overensstemmelse med stk. 4, og de skal
    systematisk omfatte risikokriterier i forbindelse med lande eller dele heraf, der er klassificeret som
    højrisikolande
    b) udvælgelse af de operatører og forhandlere, der skal føres tilsyn med; denne udvælgelse foretages på
    grundlag af de nationale risikokriterier, der er omhandlet i litra a), ved hjælp af bl.a. oplysningerne i
    det informationssystem, der er omhandlet i artikel 33, og elektroniske databehandlingsteknikker; for
    hver operatør eller forhandler, der skal føres tilsyn med, kan de kompetente myndigheder udpege
    specifikke due diligence-erklæringer, der skal føres tilsyn med.
    6. De kompetente myndigheders årlige gennemgang af planerne baseres systematisk på resultaterne af
    tilsynene og erfaringerne med gennemførelsen af planerne, der er omhandlet i stk. 5, med henblik på at
    forbedre deres effektivitet.
    7. De kompetente myndigheder meddeler deres tilsynsplaner og ajourføringer heraf til andre kompetente
    myndigheder og Kommissionen. De kompetente myndigheder udveksler oplysninger om og koordinerer
    udarbejdelsen og anvendelsen af de i stk. 5 omhandlede risikokriterier med de kompetente myndigheder
    i andre medlemsstater og med Kommissionen for at forbedre effektiviteten af håndhævelsen af denne
    forordning.
    8. Hver medlemsstat sikrer, at de årlige tilsyn, som dens kompetente myndigheder foretager i henhold til
    denne artikels stk. 1, omfatter mindst 3 % af de operatører, der bringer relevante produkter i omsætning
    eller tilgængeliggør relevante produkter på markedet eller eksporterer relevante produkter, som indehol-
    der eller er fremstillet af relevante råvarer, der er produceret i et produktionsland eller dele heraf, som er
    klassificeret som standardrisikoland, jf. artikel 29.
    9. Hver medlemsstat sikrer, at de årlige tilsyn, som dens kompetente myndigheder foretager i henhold til
    denne artikels stk. 1, omfatter mindst 9 % af de operatører, der bringer relevante produkter i omsætning
    eller tilgængeliggør relevante produkter på markedet eller eksporterer relevante produkter, som indehol-
    der eller er fremstillet af relevante råvarer, samt 9 % af mængden af hvert af de relevante produkter, som
    indeholder eller er fremstillet af relevante råvarer, der er produceret i et land eller dele heraf, som er
    klassificeret som højrisikoland, jf. artikel 29.
    10. Hver medlemsstat sikrer, at de årlige tilsyn, som dens kompetente myndigheder foretager i henhold til
    denne artikels stk. 1, omfatter mindst 1 % af de operatører, der bringer relevante produkter i omsætning
    eller tilgængeliggør relevante produkter på markedet eller eksporterer relevante produkter, som indehol-
    der eller er blevet fremstillet af relevante råvarer, der er produceret i et land eller dele heraf, som er
    klassificeret som lavrisikoland, jf. artikel 29.
    11. Det kvantificerede mål for de tilsyn, som de kompetente myndigheder skal foretage, skal opfyldes
    særskilt for hver af de relevante råvarer. Det kvantificerede mål beregnes på grundlag af det samlede
    antal operatører, som har bragt relevante produkter i omsætning, gjort dem tilgængelige på markedet eller
    eksporteret dem fra EU-markedet i det foregående år, og af mængden, hvis det er relevant. Operatører
    anses for at have været gjort til genstand for tilsyn, hvis den kompetente myndighed har ført tilsyn med de
    elementer, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra a) og b).
    12. Uden at det berører de tilsyn, der er planlagt på forhånd i henhold til denne artikels stk. 5, foretager de
    kompetente myndigheder tilsyn, jf. denne artikels stk. 1, når de modtager eller får kendskab til relevante
    oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke forelagt af tredjemand, jf. artikel 31, vedrørende
    potentiel manglende overholdelse af denne forordning.
    49
    13. Tilsyn foretages uanmeldt, undtagen i tilfælde hvor det er nødvendigt at varsle operatøren eller
    forhandleren af hensyn til tilsynenes effektivitet.
    14. De kompetente myndigheder fører et register over tilsynene med angivelse af bl.a. arten og resultater-
    ne og eventuelle foranstaltninger, der er truffet i tilfælde af manglende overholdelse. Registre over alle
    tilsyn opbevares i mindst ti år.
    15. Registre over tilsyn, der er foretaget i henhold til denne forordning, og rapporter om resultaterne heraf
    udgør miljøoplysninger med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (22) og stilles
    til rådighed efter anmodning.
    Artikel 17
    Relevante produkter, der kræver øjeblikkelige tiltag
    1. De kompetente myndigheder identificerer situationer, hvor relevante produkter udgør en så høj risiko
    for manglende overholdelse af artikel 3, at de kræver øjeblikkelige tiltag fra de kompetente myndigheders
    side, inden disse relevante produkter bringes i omsætning, gøres tilgængelige på markedet eller eksporte-
    res. De kompetente myndigheder registrerer sådanne identificerede situationer i det informationssystem,
    der er omhandlet i artikel 33.
    2. Når de kompetente myndigheder identificerer de i denne artikels stk. 1 omhandlede situationer,
    herunder når en operatør indgiver en due diligence-erklæring om de pågældende relevante produkter,
    konstateres det i informationssystemet, jf. artikel 33, at der er høj risiko for manglende overholdelse af
    artikel 3, og der foretages underretning af de kompetente myndigheder, der:
    a) straks træffer midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 23 for at suspendere bringen i omsæt-
    ning eller tilgængeliggørelse på markedet af de pågældende relevante produkter, eller
    b) når den elektroniske grænseflade, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, er etableret, i tilfælde af rele-
    vante produkter, der indføres på eller forlader markedet, kræver, at toldmyndighederne suspenderer
    overgangen til fri omsætning eller eksport af disse relevante produkter i henhold til artikel 26, stk. 7.
    3. De suspensioner, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, ophører inden for tre arbejdsdage eller
    inden for 72 timer i tilfælde af letfordærvelige relevante produkter fra det tidspunkt, hvor den høje risiko
    for manglende overholdelse er konstateret i informationssystemet, jf. artikel 33. Hvis de kompetente
    myndigheder på grundlag af resultatet af tilsyn foretaget inden for denne periode konkluderer, at de
    har brug for yderligere tid til at fastslå, om de relevante produkter overholder artikel 3, forlænger de
    suspensionsperioden med yderligere tre arbejdsdage ved hjælp af yderligere midlertidige foranstaltninger
    i henhold til artikel 23 eller, hvis der er tale om relevante produkter, der indføres på eller forlader
    markedet, ved at underrette toldmyndighederne om behovet for at opretholde suspensionen i henhold til
    artikel 26, stk. 7.
    Artikel 18
    Tilsyn med operatører og forhandlere, der ikke er SMV᾽er
    1. Tilsyn med operatører og forhandlere, der ikke er SMV᾽er, omfatter:
    a) undersøgelse af deres due diligence-ordning, herunder procedurerne for risikovurdering og risikobe-
    grænsning, og undersøgelse af dokumentation og optegnelser, der dokumenterer, at due diligence-ord-
    ningen fungerer korrekt
    b) undersøgelse af dokumentation og optegnelser, der dokumenterer, at et bestemt relevant produkt,
    som operatøren har bragt eller påtænker at bringe i omsætning eller påtænker at eksportere, eller
    som forhandleren, der ikke er en SMV, har gjort tilgængelig eller påtænker at gøre tilgængelig på
    50
    markedet, overholder denne forordning, herunder, hvis det er relevant, gennem risikobegrænsende
    foranstaltninger, og undersøgelse af de relevante due diligence-erklæringer.
    2. Tilsyn med operatører og forhandlere, der ikke er SMV᾽er, kan også, hvis det er relevant, navnlig hvis
    de i stk. 1 omhandlede undersøgelser har givet anledning til spørgsmål, omfatte:
    a) undersøgelse på stedet af relevante råvarer eller af de relevante produkter med henblik på at fastslå
    deres overensstemmelse med den dokumentation, der er anvendt til at udføre due diligence
    b) undersøgelse af de korrigerende foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 24
    c) tekniske og videnskabelige midler, der er egnede til at fastslå de arter eller det nøjagtige sted, hvor
    den relevante råvare eller det relevante produkt er produceret, herunder anatomisk eller kemisk
    analyse eller DNA-analyse
    d) tekniske og videnskabelige midler, der er egnede til at fastslå, om de relevante produkter er skovryd-
    ningsfri, herunder jordobservations-data, f.eks. fra Copernicusprogrammet og -værktøjerne eller fra
    andre offentligt eller privat tilgængelige relevante kilder, og
    e) stikprøvetilsyn, herunder revisioner på stedet, herunder i tredjelande, hvis det er relevant, forudsat at
    sådanne tredjelande er indforstået hermed, gennem samarbejde med de administrative myndigheder i
    disse tredjelande.
    Artikel 19
    Tilsyn med SMV-forhandlere
    1. Tilsyn med SMV-forhandlere omfatter undersøgelse af dokumentation og optegnelser, der dokumente-
    rer, at artikel 5, stk. 2, 3 og 4, er overholdt.
    2. Tilsyn med SMV-forhandlere kan også, hvis det er relevant, omfatte stikprøvetilsyn, herunder revisio-
    ner på stedet, navnlig hvis de i stk. 1 omhandlede undersøgelser har givet anledning til spørgsmål.
    Artikel 20
    Dækning af de kompetente myndigheders omkostninger
    1. Medlemsstaterne kan tillade deres kompetente myndigheder at opkræve alle omkostninger ved deres
    aktiviteter fra operatørerne eller forhandlerne for så vidt angår tilfælde af manglende overholdelse.
    2. Omkostningerne omhandlet i stk. 1 kan omfatte omkostninger ved prøvetagning, ved oplagring og
    ved aktiviteter i forbindelse med de relevante produkter, der konstateres at være produkter, der ikke
    overholder kravene, og som er genstand for korrigerende tiltag, inden disse relevante produkter overgår til
    fri omsætning, deres bringen i omsætning på markedet eller deres eksport.
    Artikel 21
    Samarbejde og udveksling af oplysninger
    1. De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, toldmyndighederne fra deres medlemsstat,
    de kompetente myndigheder og toldmyndighederne fra andre medlemsstater, Kommissionen og om nød-
    vendigt med de administrative myndigheder i tredjelande for at sikre overholdelse af denne forordning,
    herunder for så vidt angår foretagelse af revision på stedet.
    2. De kompetente myndigheder indgår administrative ordninger med Kommissionen vedrørende videregi-
    velse af oplysninger om kontrolundersøgelser og gennemførelse af kontrolundersøgelser.
    51
    3. De kompetente myndigheder udveksler de oplysninger, der er nødvendige for håndhævelsen af denne
    forordning, herunder gennem det informationssystem, der er omhandlet i artikel 33. Dette omfatter ad-
    gang til og udveksling af oplysninger om operatører og forhandlere, herunder due diligence-erklæringer,
    og om arten og resultaterne af de foretagne tilsyn, med andre medlemsstaters kompetente myndigheder
    for at lette håndhævelsen af denne forordning.
    4. De kompetente myndigheder underretter straks de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og
    Kommissionen, når de opdager enhver potentiel manglende overholdelse af denne forordning og alvorlige
    mangler, der kan berøre mere end én medlemsstat. De kompetente myndigheder underretter navnlig de
    kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de opdager et relevant produkt på markedet, som
    de anser for at være et produkt, der ikke overholder kravene, for at muliggøre tilbagetrækning eller
    tilbagekaldelse af sådanne produkter fra salg i alle medlemsstater.
    5. Efter anmodning fra en kompetent myndighed forelægger medlemsstaterne den de oplysninger, der er
    nødvendige for at sikre, at denne forordning overholdes.
    Artikel 22
    Rapportering
    1. Medlemsstaterne gør senest den 30. april hvert år oplysninger om anvendelsen af denne forordning
    i det foregående kalenderår tilgængelige for offentligheden og Kommissionen. Disse oplysninger skal
    omfatte:
    a) planerne for tilsyn og de risikokriterier, som disse planer byggede på
    b) antallet og resultaterne af de tilsyn med operatører, forhandlere, der ikke er SMV.er, og andre
    forhandlere, der er udført, i forhold til det samlede antal operatører, forhandlere, der ikke er SMV.er,
    og andre forhandlere, herunder de former for manglende overholdelse, der er konstateret
    c) mængden af relevante produkter, der er ført tilsyn med, i forhold til den samlede mængde relevante
    produkter, der er bragt i omsætning eller er eksporteret, og produktionslandene; for relevante produk-
    ter, der indføres på eller forlader markedet, udtrykkes mængden i kilogram nettovægt og, hvis det er
    relevant, i den supplerende mængdeenhed, der er fastsat i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87
    i forhold til den angivne HS-kode, eller i alle andre tilfælde udtrykkes mængden i nettovægt eller,
    hvis det er relevant, nettovolumen eller antal enheder; en supplerende mængdeenhed skal anvendes,
    hvis den er defineret konsekvent for alle underpositioner under den HS-kode, der er omhandlet i due
    diligence-erklæringen
    d) i tilfælde af manglende overholdelse de korrigerende tiltag, der er truffet i overensstemmelse med
    artikel 24, og de sanktioner, der er pålagt i overensstemmelse med artikel 25
    e) procentdelen af tilsyn, der er foretaget med forudgående varsel i henhold til artikel 16, stk. 13, og hvis
    anvendelse begrundes af de kompetente myndigheder i deres tilsynsrapporter.
    2. Kommissionens tjenestegrene offentliggør senest den 30. oktober hvert år en EU-oversigt over anven-
    delsen af denne forordning på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til
    stk. 1.
    Artikel 23
    Midlertidige foranstaltninger
    52
    Medlemsstaterne giver deres kompetente myndigheder mulighed for at træffe midlertidige foranstaltnin-
    ger, herunder beslaglæggelse af de relevante råvarer eller relevante produkter eller suspension af bringen
    i omsætning eller tilgængeliggørelse på markedet eller eksport af de relevante råvarer eller relevante pro-
    dukter, når der på grundlag af én eller flere af følgende er konstateret potentiel manglende overholdelse af
    denne forordning:
    a) en gennemgang af dokumentation eller andre relevante oplysninger, herunder oplysninger, der er
    udvekslet i henhold til artikel 21, eller begrundet mistanke forelagt i henhold til artikel 31
    b) de tilsyn, der er omhandlet i artikel 18 og 19
    c) der er konstateret risici af det informationssystem, der er omhandlet i artikel 33.
    Medlemsstaterne underretter om nødvendigt straks Kommissionen og de kompetente myndigheder i de
    øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.
    Artikel 24
    Korrigerende tiltag i tilfælde af manglende overholdelse
    1. Uden at det berører artikel 25, kræver de kompetente myndigheder, når de konstaterer, at en operatør
    eller forhandler ikke har overholdt denne forordning, eller at et relevant produkt, der bringes i omsætning
    eller gøres tilgængeligt på markedet eller eksporteres, ikke overholder kravene, straks, at operatøren
    eller forhandleren træffer hensigts- og forholdsmæssige korrigerende tiltag for at bringe den manglende
    overholdelse til ophør inden for en nærmere angivet og rimelig frist.
    2. Med henblik på stk. 1 omfatter de korrigerende tiltag, som operatøren eller forhandleren pålægges at
    træffe, mindst én af følgende, alt efter hvad der er relevant:
    a) afhjælpning af eventuel formel manglende overholdelse i overensstemmelse med kravene i kapitel 2
    b) forhindring af, at det relevante produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet eller
    eksporteres
    c) omgående tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af det relevante produkt
    d) donation af det relevante produkt til velgørende eller almennyttige formål, eller hvis dette ikke er
    muligt, bortskaffelse heraf i overensstemmelse med EU-ret om affaldshåndtering.
    3. Uanset de korrigerende tiltag, der træffes i henhold til stk. 2, afhjælper operatøren eller forhandleren
    eventuelle mangler i due diligence-ordningen med henblik på at forebygge risikoen for yderligere mang-
    lende overholdelse af denne forordning.
    4. Hvis operatøren eller forhandleren ikke træffer korrigerende tiltag, jf. stk. 2, inden for den frist, der er
    fastsat af den kompetente myndighed i henhold til stk. 1, eller hvis den manglede overholdelse, jf. stk.
    1, fortsat består efter denne frist, sikrer de kompetente myndigheder, at de krævede korrigerende tiltag,
    der er omhandlet i stk. 2, gennemføres ved hjælp af alle de midler, de har til rådighed i henhold til den
    pågældende medlemsstats lovgivning.
    Artikel 25
    Sanktioner
    1. Med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2008/99/EF (23) fastsætter medlemsstaterne regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved operatø-
    rers og forhandleres overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til
    at sikre, at de iværksættes. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og disse
    foranstaltninger og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.
    53
    2. Sanktionerne fastsat i stk. 1 skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, have
    afskrækkende virkning. Disse sanktioner skal omfatte:
    a) bøder, der står i et rimeligt forhold til miljøskaderne og værdien af de relevante råvarer eller relevante
    produkter, idet disse bøders niveau beregnes således, at det sikres, at de effektivt berøver de ansvarli-
    ge den økonomiske gevinst ved deres overtrædelser, og idet niveauet for disse bøder for gentagne
    alvorlige overtrædelser gradvis forhøjes; for så vidt angår en juridisk person fastsættes det maksimale
    beløb for en sådan bøde til mindst 4 % af operatørens eller forhandlerens samlede årlige omsætning
    på EU-plan i det regnskabsår, der går forud for bødebeslutningen, beregnet i overensstemmelse med
    den beregning af virksomheders samlede omsætning, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, i Rådets forord-
    ning (EF) nr. 139/2004 (24), og forhøjes om nødvendigt for at overstige den potentielle økonomiske
    gevinst
    b) konfiskation af de relevante produkter fra operatøren og/eller forhandleren
    c) konfiskation af operatørens og/eller forhandlerens indtægter fra en transaktion med de relevante
    produkter
    d) midlertidig udelukkelse i en periode på højst 12 måneder fra offentlige udbudsprocedurer og fra
    adgang til offentlig finansiering, herunder indkøbsprocedurer, tilskud og koncessioner
    e) midlertidigt forbud mod at bringe relevante råvarer og relevante produkter i omsætning, gøre dem
    tilgængelige på markedet eller eksportere dem i tilfælde af en alvorlig overtrædelse eller gentagne
    overtrædelser
    f) forbud mod at udføre den lempede due diligence, der er fastsat i artikel 13, i tilfælde af en alvorlig
    overtrædelse eller gentagne overtrædelser.
    3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om endelige domme mod juridiske personer for overtræ-
    delser af denne forordning og om de sanktioner, de er blevet pålagt, senest 30 dage efter datoen, hvor
    dommen bliver endelig, under behørig hensyntagen til de relevante databeskyttelsesregler. Kommissionen
    offentliggør på sit websted en liste over sådanne domme, som skal indeholde følgende elementer:
    a) navnet på den jurdiske person
    b) datoen for den endelige dom
    c) et sammedrag af de aktiviteter, med hensyn til hvilke det blev konstateret, at den juridiske person
    havde overtrådt denne forordning, og
    d) arten og i givet fald størrelsen af den pålagte sanktion
    KAPITEL 4
    PROCEDURER FOR RELEVANTE PRODUKTER, DER INDFØRES PÅ ELLER FORLADER
    MARKEDET
    Artikel 26
    Kontrol
    1. Relevante produkter, der henføres under toldproceduren »overgang til fri omsætning« eller »eksport«,
    er underlagt den kontrol og de foranstaltninger, der er fastsat i dette kapitel. Anvendelsen af dette kapitel
    berører ikke andre bestemmelser i nærværende forordning eller andre EU-retsakter vedrørende overgang
    til fri omsætning eller eksport af varer, navnlig forordning (EU) nr. 952/2013 og dens artikel 46, 47,
    134 og 267. Kapitel VII i forordning (EU) 2019/1020 finder dog ikke anvendelse på kontrol af relevante
    produkter, der indføres på markedet for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af nærværende
    forordning.
    54
    2. De kompetente myndigheder er ansvarlige for den overordnede håndhævelse af denne forordning med
    hensyn til et relevant produkt, der indføres på eller forlader markedet. De kompetente myndigheder er
    i overensstemmelse med artikel 16 navnlig ansvarlige for at fastlægge de tilsyn, der skal foretages på
    grundlag af en risikobaseret tilgang, og for gennem tilsynene, der er omhandlet i artikel 16, at fastslå, om
    et sådant relevant produkt er i overensstemmelse med artikel 3. De kompetente myndigheder varetager
    dette ansvar i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel 3.
    3. Med forbehold af denne artikels stk. 2 foretager toldmyndighederne kontrol af de toldangivelser, der
    er indgivet i forbindelse med relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, i overensstem-
    melse med artikel 46 og 48 i forordning (EU) nr. 952/2013. En sådan kontrol baseres primært på en
    risikoanalyse som fastsat i artikel 46, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013.
    4. Due diligence-erklæringens referencenummer stilles til rådighed for toldmyndighederne inden overgan-
    gen til fri omsætning eller eksport af et relevant produkt, der indføres på eller forlader markedet. Bortset
    fra tilfælde hvor due diligence-erklæringen stilles til rådighed via den elektroniske grænseflade, der er
    omhandlet i artikel 28, stk. 2, stiller den person, der indgiver toldangivelsen om overgang til fri omsæt-
    ning eller eksport af et relevant produkt, med henblik herpå due diligence-erklæringens referencenummer,
    som er tildelt af informationssystemet omhandlet i artikel 33, til rådighed for toldmyndighederne.
    5. Med henblik på at tage hensyn til overholdelsen af denne forordning gælder følgende, når der gives
    tilladelse til, at et relevant produkt overgår til fri omsætning eller eksporteres:
    a) Indtil den elektroniske grænseflade, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, er etableret, finder nærvæ-
    rende artikels stk. 6-9 ikke anvendelse, og toldmyndighederne udveksler oplysninger og samarbejder
    med de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 27, og tager om nødvendigt hensyn
    til en sådan udveksling af oplysninger og et sådant samarbejde om at give tilladelse til, at relevante
    produkter overgår til fri omsætning eller eksporteres.
    b) Når den elektroniske grænseflade, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, er etableret, finder nærværen-
    de artikels stk. 6-9 anvendelse, og meddelelser og anmodninger omhandlet i nærværende artikels stk.
    6-9 fremsendes ved hjælp af denne elektroniske grænseflade.
    6. Når toldmyndighederne foretager kontrol af toldangivelser om overgang til fri omsætning eller eksport
    af et relevant produkt, der indføres på eller forlader markedet, undersøger de ved hjælp af den elektroni-
    ske grænseflade, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, den status, som de kompetente myndigheder har
    tildelt den tilsvarende due diligence-erklæring i det informationssystem, der er omhandlet i artikel 33.
    7. Hvis den status, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, angiver, at det relevante produkt, der
    indføres på eller forlader markedet, i henhold til artikel 17, stk. 2, er identificeret som et produkt, der
    skal foretages tilsyn af, inden det bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller eksporteres,
    suspenderer toldmyndighederne overgangen til fri omsætning eller eksporten af det relevante produkt.
    8. Hvis alle andre krav og formaliteter i henhold til EU-retten eller national ret vedrørende overgang til
    fri omsætning eller eksport er opfyldt, tillader toldmyndighederne, at et relevant produkt, der indføres på
    eller forlader markedet, overgår til fri omsætning eller eksporteres, i følgende tilfælde:
    a) den status, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, angiver ikke, at et sådant relevant produkt i
    henhold til artikel 17, stk. 2, er identificeret som et produkt, der skal foretages tilsyn af, inden det
    bringes i omsætning, gøres tilgængeligt på markedet eller eksporteres
    b) overgangen til fri omsætning eller eksporten er blevet suspenderet i henhold til denne artikels stk. 7,
    og de kompetente myndigheder har ikke anmodet om at opretholde suspensionen i overensstemmelse
    med artikel 17, stk. 3
    55
    c) overgangen til fri omsætning eller eksporten er blevet suspenderet i henhold til stk. 7, og de kompe-
    tente myndigheder har meddelt toldmyndighederne, at suspensionen af overgangen til fri omsætning
    eller eksporten af de relevante produkter kan ophæves.
    9. Hvis de kompetente myndigheder konkluderer, at et relevant produkt, der indføres på eller forlader
    markedet, ikke overholder kravene, underretter de toldmyndighederne herom, og toldmyndighederne
    tillader ikke overgangen til fri omsætning eller eksporten af det relevante produkt.
    10. Overgangen til fri omsætning eller eksport anses ikke for dokumentation for overholdelse af EU-ret-
    ten og navnlig denne forordning.
    Artikel 27
    Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem myndigheder
    1. For at muliggøre den risikobaserede tilgang, jf. artikel 16, stk. 5, for relevante produkter, der indføres
    på eller forlader markedet, og for at sikre, at tilsynene er effektive og udføres i overensstemmelse
    med denne forordning, arbejder Kommissionen, de kompetente myndigheder og toldmyndighederne tæt
    sammen og udveksler oplysninger.
    2. Toldmyndighederne og de kompetente myndigheder samarbejder i overensstemmelse med artikel 47,
    stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013 og udveksler de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan
    udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, herunder elektronisk.
    3. Toldmyndighederne kan i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013
    meddele fortrolige oplysninger, som toldmyndighederne er kommet i besiddelse af under udførelsen af
    deres hverv, eller som er meddelt toldmyndighederne fortroligt, til den kompetente myndighed i den
    medlemsstat, hvor operatøren, forhandleren eller den bemyndigede repræsentant er etableret.
    4. Hvis de kompetente myndigheder har modtaget oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, kan
    de videregive disse oplysninger til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i overensstemmelse
    med artikel 21, stk. 3.
    5. Der skal udveksles risikorelaterede oplysninger:
    a) mellem toldmyndigheder i overensstemmelse med artikel 46, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013
    b) mellem toldmyndigheder og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, i forordning
    (EU) nr. 952/2013
    c) mellem toldmyndigheder og de kompetente myndigheder, herunder kompetente myndigheder i andre
    medlemsstater, i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013.
    Artikel 28
    Elektronisk grænseflade
    1. Kommissionen udvikler en elektronisk grænseflade baseret på Den Europæiske Unions kvikskranke-
    miljø på toldområdet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2399
    (25), med henblik på at muliggøre overførsel af data, navnlig de meddelelser og anmodninger, der
    er omhandlet i nærværende forordnings artikel 26, stk. 6-9, mellem de nationale toldsystemer og det
    informationssystem, der er omhandlet i artikel 33. Denne elektroniske grænseflade etableres senest den
    30. juni 2028.
    2. Kommissionen udvikler en elektronisk grænseflade i overensstemmelse med artikel 12 i forordning
    (EU) 2022/2399 med henblik på at:
    56
    a) sætte operatører og forhandlere i stand til at overholde forpligtelsen til at indgive due diligence-erklæ-
    ringen vedrørende en relevant råvare eller et relevant produkt i henhold til nærværende forordnings
    artikel 4 ved at stille den til rådighed gennem det nationale kvikskrankemiljø på toldområdet om-
    handlet i artikel 8 i forordning (EU) 2022/2399 og modtage feedback herom fra de kompetente
    myndigheder, og
    b) muliggøre fremsendelsen af denne due diligence-erklæring til det informationssystem, der er om-
    handlet i artikel 33.
    3. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nærmere bestemmelser for gennem-
    førelsesordninger for nærværende artikels stk. 1 og 2, og navnlig om de data, herunder deres format, som
    skal fremsendes i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2. I gennemførelsesretsakterne præciseres det
    også, hvordan eventuelle ændringer i den status, som de kompetente myndigheder har tildelt due diligen-
    ce-erklæringer i det informationssystem, der er omhandlet i artikel 33, omgående og automatisk meddeles
    de relevante toldmyndigheder via den elektroniske grænseflade, der er omhandlet i nærværende artikels
    stk. 1. I gennemførelsesretsakterne kan det også bestemmes, at visse specifikke data, der er tilgængelige i
    due diligence-erklæringen og er nødvendige for toldmyndighedernes aktiviteter, herunder overvågning og
    bekæmpelse af svig, overføres og registreres i Unionens og de nationale toldsystemer. Disse gennemførel-
    sesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 36, stk. 2.
    KAPITEL 5
    SYSTEM TIL BENCHMARKING AF LANDE OG SAMARBEJDE MED TREDJELANDE
    Artikel 29
    Vurdering af lande
    1. Ved denne forordning indføres der et tredelt system til vurdering af lande eller dele heraf. Med henblik
    herpå klassificeres medlemsstater og tredjelande eller dele heraf i en af følgende risikokategorier:
    a) »højrisikolande«: lande eller dele heraf, for hvilke den i stk. 3 omhandlede vurdering fører til konsta-
    tering af en høj risiko for produktion i de pågældende lande eller dele heraf af relevante råvarer, for
    hvilke de relevante produkter ikke er i overensstemmelse med artikel 3, litra a)
    b) »lavrisikolande«: lande eller dele heraf, for hvilke den i stk. 3 omhandlede vurdering konkluderer, at
    der er tilstrækkelig sikkerhed for, at tilfælde af produktion i de pågældende lande eller dele heraf af
    relevante råvarer, for hvilke de relevante produkter ikke er i overensstemmelse med artikel 3, litra a),
    er usædvanlige
    c) »standardrisikolande«: lande eller dele heraf, der ikke falder ind under enten kategorien »højrisiko«
    eller kategorien »lavrisiko«.
    2. Alle lande tildeles den 29. juni 2023 standardrisikoniveauet. Kommissionen klassificerer lande eller
    dele heraf, hvor der er lav eller høj risiko i overensstemmelse med stk. 1. Listen over lande eller dele
    heraf, hvor der er lav eller høj risiko, offentliggøres ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages
    efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 36, stk. 2, senest den 30. december 2024. Denne liste
    revideres og ajourføres, hvis det er relevant, så ofte som nødvendigt i lyset af ny dokumentation.
    3. Klassificeringen af lav- og højrisikolande eller dele heraf i henhold til stk. 1 baseres på en objektiv
    og gennemsigtig vurdering foretaget af Kommissionen under hensyntagen til den seneste videnskabelige
    dokumentation og internationalt anerkendte kilder. Klassificeringen baseres primært på følgende vurde-
    ringskriterier:
    a) omfanget af skovrydning og skovforringelse
    b) graden af udvidelse af landbrugsarealer til relevante råvarer
    57
    c) produktionstendenser for relevenate råvarer og relevante produkter
    4. Den vurdering, der er omhandlet i stk. 3, kan også tage hensyn til
    a) oplysninger indgivet af det berørte land, de berørte regionale myndigheder, operatører, NGO.er og
    tredjeparter, herunder oprindelige folk, lokalsamfund og civilsamfundsorganisationer, med hensyn
    til effektiv dækning af emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse i det nationalt
    bestemte bidrag til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
    b) aftaler og andre ordninger mellem det pågældende land og Unionen og/eller dets medlemsstater, som
    omhandler skovrydning og skovforringelse, og som letter relevante råvarers og relevante produkters
    overholdelse af artikel 3 og deres effektive gennemførelse
    c) om det pågældende land har indført national eller subnational lovgivning, herunder i overensstem-
    melse med artikel 5 i Parisaftalen, og træffer effektive håndhævelsesforanstaltninger for at tackle
    skovrydning og skovforringelse og for at undgå og pålægge sanktioner ved aktiviteter, der fører til
    skovrydning og skovforringelse, og navnlig om det anvender sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge
    til at fratage overtræderne fordelene ved skovrydning eller skovforringelse
    d) om det pågældende land stiller relevante data til rådighed på en gennemsigtig måde og, hvis det
    er relevant, eksistensen, overholdelsen og den effektive håndhævelse af love om beskyttelse af
    menneskerettighederne og rettighederne for oprindelige folk, lokalsamfund og andre indehavere af
    jordbesiddelsesrettigheder i medfør af sædvaneretten
    e) sanktioner pålagt af FN.s Sikkerhedsråd eller af Rådet for Den Europæiske Union imod import eller
    eksport af relevante råvarer og relevante produkter.
    5. Kommissionen indleder en specifik dialog med alle lande, der er eller risikerer at blive klassificeret
    som højrisikolande, med henblik på at nedbringe deres risikoniveau.
    6. Uden at det berører stk. 5, meddeler Kommissionen formelt det pågældende land, hvis den har til
    hensigt at klassificere det pågældende land eller dele heraf i en anden risikokategori, og opfordrer det til
    at fremlægge alle oplysninger, der skønnes nyttige i denne henseende. Kommissionen underretter også de
    kompetente myndigheder om sin hensigt herom.
    Kommissionens meddelelse omfatter følgende oplysninger:
    a) årsagen til eller årsagerne til planerne om at ændre risikoklassifice-ringen for landet eller dele heraf
    b) opfordringen til at besvare Kommissionens meddelelse om ændring af risikoklassificeringen for
    landet eller dele heraf skriftligt
    c) konsekvenserne af dets klassificering som et højrisikoland eller lavrisikoland.
    7. Kommissionen giver det pågældende land tilstrækkelig tid til at besvare meddelelsen. Hvis meddelel-
    sen vedrører Kommissionens hensigt om at klassificere landet eller dele heraf til en højere risikokategori,
    kan det pågældende land i sit svar give Kommissionen oplysninger om foranstaltninger, som landet har
    truffet for at rette op på situationen.
    8. Kommissionen underretter straks det berørte land og de kompetente myndigheder om et lands eller
    dettes deles optagelse på eller fjernelse fra listen omhandlet i stk. 2.
    Artikel 30
    Samarbejde med tredjelande
    1. Inden for deres respektive kompetenceområder samarbejder Kommissionen på vegne af Unionen og
    interesserede medlemsstater i en koordineret tilgang med producentlande og dele heraf, der er berørt af
    denne forordning, navnlig dem, der er klassificeret som højrisikolande i overensstemmelse med artikel
    58
    29, gennem eksisterende og fremtidige partnerskaber og andre relevante samarbejdsmekanismer med
    henblik på i fællesskab at bekæmpe de grundlæggende årsager til skovrydning og skovforringelse. Kom-
    missionen udvikler en omfattende EU-strategiramme for et sådant engagement og overvejer mobilise-
    ring af alle relevante EU-instrumenter. Sådanne partnerskaber og samarbejdsmekanismer fokuserer på
    bevarelse, genopretning og bæredygtig udnyttelse af skove, skovrydning, skovforringelse og omstilling
    til bæredygtige metoder i forbindelse med produktion, forbrug og forarbejdning af og handel med råva-
    rer. Partnerskaber og samarbejdsmekanismer kan omfatte strukturerede dialoger, administrative ordninger
    og eksisterende aftaler eller bestemmelser deri samt fælles køreplaner, der muliggør omstillingen til
    en landbrugsproduktion, der letter overholdelsen af denne forordning, idet der tages særligt hensyn til
    behovene hos oprindelige folk, lokalsamfund og mindre landbrugere, og der sikres deltagelse af alle
    interesserede aktører.
    2. Partnerskaber og samarbejde skal give mulighed for fuld deltagelse af alle interessenter, herunder
    civilsamfund, oprindelige folk, lokalsamfund, kvinder, den private sektor, herunder mikrovirksomheder
    og andre SMV᾽er og mindre landbrugere. Partnerskaber og samarbejde skal også støtte eller indlede en
    inklusiv og deltagerorienteret dialog om nationale retlige og forvaltningsmæssige reformprocesser for at
    forbedre skovforvaltningen og tackle nationale faktorer, der bidrager til skovrydning.
    3. Partnerskaber og samarbejde skal fremme udviklingen af integrerede processer for planlægning af
    arealanvendelse, producentlandenes relevante lovgivning, processer med flere interessenter, skattemæssi-
    ge eller kommercielle incitamenter og andre relevante værktøjer, der kan forbedre bevarelsen af skove
    og biodiversitet, bæredygtig forvaltning og genopretning af skove, imødegå omlægningen af skove og
    sårbare økosystemer til andre arealanvendelser, optimere gevinsterne for naturen, sikkerhed med hensyn
    til jordbesiddelse, landbrugets produktivitet og konkurrenceevne samt gennemsigtige forsyningskæder,
    styrke rettighederne for skovafhængige samfund, herunder mindre landbrugere, lokalsamfund, og oprin-
    delige folk, hvis rettigheder er fastsat i FN᾽s deklaration om oprindelige folks rettigheder, og sikre
    offentlig adgang til skovforvaltningsdokumenter og andre relevante oplysninger.
    4. Inden for deres respektive kompetenceområder deltager Kommissionen på vegne af Unionen eller
    medlemsstaterne eller begge i internationale bilaterale og multilaterale drøftelser og tiltag vedrørende
    standsning af skovrydning og skovforringelse, herunder i multilaterale fora såsom FN᾽s konvention om
    den biologiske mangfoldighed, FAO, FN᾽s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, FN᾽s Miljø-
    forsamling, FN᾽s Skovforum, FN᾽s rammekonvention om klimaændringer, WTO, G7 og G20. Denne
    deltagelse omfatter fremme af omstillingen til bæredygtig landbrugsproduktion og bæredygtig skovfor-
    valtning, udvikling af gennemsigtige og bæredygtige forsyningskæder og en fortsat indsats for at udpege
    og aftale robuste standarder og definitioner, der sikrer et højt niveau af beskyttelse af skove og andre
    naturlige økosystemer og relaterede menneskerettigheder.
    5. Inden for deres respektive kompetenceområder indgår Kommissionen, på vegne af Unionen, og interes-
    serede medlemsstater i dialog og samarbejde med andre større forbrugerlande for at fremme vedtagelsen
    af ambitiøse krav, der kan begrænse sådanne landes bidrag til skovrydning og skovforringelse, og lige
    konkurrencevilkår på globalt plan.
    KAPITEL 6
    BEGRUNDET MISTANKE
    Artikel 31
    Fysiske eller juridiske personers begrundede mistanke
    59
    1. Fysiske eller juridiske personer kan forelægge begrundet mistanke for kompetente myndigheder, hvis
    de finder, at en eller flere operatører eller forhandlere ikke overholder denne forordning.
    2. Uden unødigt ophold vurderer de kompetente myndigheder omhyggeligt og upartisk den begrundede
    mistanke, herunder om påstandene er velbegrundede, og træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder
    gennemførelse af tilsyn med og høring af operatører og forhandlere, med henblik på at afsløre potentiel
    manglende overholdelse af denne forordning, og de træffer, hvis det er relevant, midlertidige foranstalt-
    ninger i henhold til artikel 23 for at forhindre, at de omhandlede relevante produkter bringes i omsætning
    eller gøres tilgængelige på markedet eller eksporteres.
    3. Senest 30 dage efter modtagelsen af en begrundet mistanke, medmindre andet er angivet i national ret,
    underretter de kompetente myndigheder de i stk. 1 omhandlede personer, der har forelagt den begrundede
    mistanke, om opfølgningen på forelæggelsen og begrunder afgørelsen.
    4. Uden at det berører forpligtelserne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
    2019/1937 (26), indfører medlemsstaterne foranstaltninger til beskyttelse af identiteten på de fysiske
    eller juridiske personer, der forelægger begrundet mistanke, eller som foretager kontrolundersøgelser med
    henblik på at kontrollere, at operatører eller forhandlere overholder denne forordning.
    Artikel 32
    Adgang til klage og domstolsprøvelse
    1. Enhver fysisk eller juridisk person med tilstrækkelig interesse som fastlagt i overensstemmelse med
    de eksisterende nationale systemer for retsmidler, herunder hvis sådanne personer opfylder eventuelle
    kriterier i national ret, herunder personer, der har forelagt en begrundet mistanke i henhold til artikel 31,
    skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at prøve lovligheden af de kompetente
    myndigheders afgørelser, handlinger eller undladelser i henhold til denne forordning.
    2. Denne forordning berører ikke bestemmelser i national ret, der regulerer adgangen til domstolsprøvel-
    se, og nationale bestemmelser, hvorefter administrative klageprocedurer skal udtømmes, før der gives
    adgang til retslig prøvelse.
    KAPITEL 7
    INFORMATIONSSYSTEM
    Artikel 33
    Informationssystem
    1. Kommissionen opretter senest den 30. december 2024 og vedligeholder efterfølgende et informations-
    system, som skal indeholde de due diligence-erklæringer, der er stillet til rådighed i henhold til artikel 4,
    stk. 2.
    2. Uden at det berører opfyldelsen af forpligtelserne i kapitel 2 og 3, skal informationssystemet som
    minimum have følgende funktionaliteter:
    a) registrering af operatører og forhandlere og deres bemyndigede repræsentanter i Unionen; for ope-
    ratører, der henfører relevante produkter under toldproceduren »overgang til fri omsætning« eller
    »eksport«, skal registrerings- og identifikationsnummeret for økonomiske operatører (EORI), jf.
    artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013, angives i registreringsprofilen
    60
    b) registrering af due diligence-erklæringer, herunder meddelelse til den pågældende operatør eller
    forhandler af et referencenummer for hver due diligence-erklæring, som er blevet indgivet gennem
    informationssystemet
    c) tilgængeliggørelse af referencenumrene for eksisterende due diligence-erklæringer i henhold til arti-
    kel 4, stk. 8 og 9
    d) hvor det er muligt, konvertering af data fra relevante geolokaliseringssystemer
    e) registrering af resultatet af tilsyn med due diligence-erklæringer
    f) sammenkobling med toldmyndighederne gennem Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på told-
    området i overensstemmelse med artikel 28, herunder for at tillade meddelelser og anmodninger, der
    er omhandlet i artikel 26, stk. 6-9
    g) tilvejebringelse af relevante oplysninger for at understøtte risikoprofileringen for den plan for tilsyn,
    der er omhandlet i artikel 16, stk. 5, herunder resultater af tilsyn, risikoprofilering af operatører,
    forhandlere og relevante råvarer og relevante produkter med henblik på ved hjælp af elektroniske
    databehandlingsteknikker at identificere operatører og forhandlere, der skal føres tilsyn med, jf.
    artikel 16, stk. 5, og relevante produkter, som de kompetente myndigheder skal føre tilsyn med
    h) lettelse af administrativ bistand og samarbejde mellem kompetente myndigheder samt mellem kom-
    petente myndigheder og Kommissionen med henblik på udveksling af oplysninger og data
    i) understøttelse af kommunikation mellem kompetente myndigheder og operatører og forhandlere med
    henblik på gennemførelsen af denne forordning, herunder eventuelt ved hjælp af digitale værktøjer til
    forsyningsstyring.
    3. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter regler for informationssystemets funkti-
    onsmåde i henhold til denne artikel, herunder regler for beskyttelse af personoplysninger og udveksling
    af data med andre IT-systemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i
    artikel 36, stk. 2.
    4. Kommissionen giver toldmyndigheder, kompetente myndigheder, operatører og forhandlere og, hvis
    det er relevant, deres bemyndigede repræsentanter adgang til dette informationssystem i overensstemmel-
    se med deres respektive forpligtelser i henhold til denne forordning.
    5. I overensstemmelse med Unionens politik om åben adgang til data giver Kommissionen den brede
    offentlighed adgang til informationssystemets komplette anonymiserede datasæt i et åbent format, der kan
    være maskinlæsbart, og som sikrer interoperabilitet, videreanvendelse og tilgængelighed.
    KAPITEL 8
    REVISION
    Artikel 34
    Revision
    1. Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2024 en konsekvensanalyse, eventuelt ledsaget af et lov-
    givningsforslag om udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre træbevoksede
    områder. Analysen skal bl.a. indeholde den skæringsdato, der er omhandlet i artikel 2, med henblik på at
    minimere Unionens bidrag til naturlige økosystemers omlægning og forringelse. Revisionen skal omfatte
    en vurdering af de relevante råvarers indvirkning på skovrydning og skovforringelse.
    2. Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2025 en konsekvensanalyse, eventuelt ledsaget af et lov-
    givningsforslag om udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte andre naturlige øko-
    systemer, herunder andre arealer med stort kulstoflager og med høj biodiversitetsværdi, f.eks. græsarealer,
    61
    tørveområder og vådområder. Analysen skal omfatte en potentiel udvidelse af økosystemet, herunder
    på grundlag af den skæringsdato, der er omhandlet i artikel 2, med henblik på at minimere Unionens
    bidrag til naturlige økosystemers omlægning og forringelse. Revisionen skal også omhandle behovet for
    og gennemførligheden af en udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til at omfatte yderligere
    råvarer, herunder majs. Revisionen skal omfatte en vurdering af de relevante råvarers indvirkning på
    skovrydning og skovforringelse, som er underbygget af videnskabelig dokumentation, og tage hensyn til
    ændringer i forbruget.
    3. Den i stk. 2 omhandlede konsekvensanalyse skal også omfatte en vurdering af, om det er hensigtsmæs-
    sigt at ændre eller udvide listen over relevante produkter i bilag I, for at sikre, at de mest relevante
    produkter, som indeholder, er blevet fodret med eller er fremstillet ved brug af relevante råvarer, er opført
    på denne liste. Denne analyse skal lægge særlig vægt på den potentielle optagelse af biobrændstoffer
    (HS-kode 382600) i bilag I.
    4. Den i stk. 2 omhandlede konsekvensanalyse skal også evaluere de finansielle institutioners rolle
    med hensyn til at forhindre finansielle strømme, der direkte eller indirekte bidrager til skovrydning og
    skovforringelse, og vurdere behovet for i EU-retsakter at fastsætte eventuelle specifikke forpligtelser for
    finansielle institutioner i den henseende under hensyntagen til enhver relevant eksisterende horisontal og
    sektorspecifik lovgivning.
    5. Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35 med henblik på at
    ændre bilag I for så vidt angår de relevante KN-koder for relevante produkter, som indeholder, er blevet
    fodret med eller er fremstillet ved brug af relevante råvarer.
    6. Kommissionen foretager senest den 30. juni 2028 og derefter hvert femte år en generel revision
    af denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, om nødvendigt ledsaget
    af et lovgivningsforslag. Den første rapport skal på grundlag af specifikke undersøgelser indeholde en
    evaluering af bl.a.:
    a) behovet for og gennemførligheden af yderligere handelsfremmende værktøjer — navnlig for de LDC-
    lande, der i høj grad påvirkes af denne forordning, og de lande eller dele heraf, der er klassificeret
    som standard- eller højrisikolande — for at støtte opfyldelsen af denne forordnings mål
    b) denne forordnings indvirkning på landbrugere, navnlig mindre landbrugere, oprindelige folk og lokal-
    samfund, og det eventuelle behov for yderligere støtte til omstillingen til bæredygtige forsyningskæ-
    der, og så de mindre landbrugere kan opfylde kravene i denne forordning
    c) den yderligere udvidelse af definitionen af »skovforringelse« på grundlag af en tilbundsgående
    analyse og under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort i internationale drøftelser om spørgsmålet
    d) tærsklen for obligatorisk anvendelse af polygoner, jf. artikel 2, nr. 28), under hensyntagen til dens
    indvirkning på bekæmpelsen af skovrydning og skovforringelse
    e) ændringer i handelsmønstrene for de relevante råvarer og relevante produkter, der er omfattet af den-
    ne forordnings anvendelsesområde, når disse ændringer kunne være et tegn på en omgåelsespraksis
    f) en vurdering af, om de tilsyn, der er foretaget, har været effektive til at sikre, at relevante råvarer og
    relevante produkter, der gøres tilgængelige på markedet eller eksporteres, overholder artikel 3.
    KAPITEL 9
    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
    Artikel 35
    Udøvelse af de delegerede beføjelser
    62
    1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
    betingelser.
    2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 34, stk. 5, tillægges Kommissionen for en
    periode på fem år fra den 29. juni 2023. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen
    af beføjelser senest seks måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges
    stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en
    sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
    3. Den i artikel 34, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
    Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser,
    der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af
    afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
    berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
    4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
    medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
    bedre lovgivning.
    5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
    meddelelse herom.
    6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 34, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Euro-
    pa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
    den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
    udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
    forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
    Artikel 36
    Udvalgsprocedure
    1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (27).
    2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med
    dennes artikel 11 anvendelse.
    Artikel 37
    Ophævelse
    1. Forordning (EU) nr. 995/2010 ophæves med virkning fra den 30. december 2024.
    2. Forordning (EU) nr. 995/2010 finder dog fortsat anvendelse indtil den 31. december 2027 på træ og
    træprodukter som defineret i artikel 2, litra a), i forordning (EU) nr. 995/2010, som er fremstillet før den
    29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2024.
    3. Uanset nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, skal træ og træprodukter som defineret i artikel 2,
    litra a), i forordning (EU) nr. 995/2010, som er fremstillet før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning på
    markedet fra den 31. december 2027 være i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 3.
    Artikel 38
    63
    Ikrafttræden og anvendelsesdato
    1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
    Tidende.
    2. Artikel 3-13, artikel 16-24 samt artikel 26, 31 og 32 finder anvendelse fra den 30. december 2024, jf.
    dog nærværende artikels stk. 3.
    3. Bortset fra hvad angår de produkter, der er omfattet af bilaget til forordning (EU) nr. 995/2010,
    finder de i denne artikels stk. 2 nævnte artikler anvendelse fra den 30. juni 2025 for operatører, der
    senest den 31. december 2020 var etableret som mikrovirksomheder eller små virksomheder i henhold til
    henholdsvis artikel 3, stk. 1 eller 2, i direktiv 2013/34/EU.
    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
    Udfærdiget i Bruxelles, den 31. maj 2023.
    På Europa-Parlamentets vegne
    R. METSOLA
    Formand
    På Rådets vegne
    P. KULLGREN
    Formand
    _____________________________
    (1) EUT C 275 af 18.7.2022, s. 88.
    (2) Europa-Parlamentets holdning af 19.4.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
    16.5.2023.
    (3) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
    (4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-miljø-
    handlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).
    (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af
    rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999
    (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
    (6) Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske
    mangfoldighed (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).
    (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af
    krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).
    (8) Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning
    for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1).
    64
    (9) F. Pendrill, U. M. Persson,T. Kastner 2020. Deforestation risk embodied in production and consump-
    tion of agricultural and forestry commodities 2005-2017 (Skovrydningsrisiko indeholdt i produktion og
    forbrug af landbrugs- og skovbrugsråvarer 2005-2017) (Version 1.0). Zenodo.
    (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophæ-
    velse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
    (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og viderea-
    nvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
    (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsover-
    vågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.
    765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
    (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodek-
    sen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).
    (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et
    instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
    (15) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
    (16) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 607/2012 af 6. juli 2012 om de nærmere regler
    for due diligence-ordningen samt hyppigheden og arten af det tilsyn med overvågningsorganer, der skal
    føres i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 995/2010 om fastsættelse af krav
    til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 177 af 7.7.2012, s. 16).
    (17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
    personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
    og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016,
    s. 1).
    (18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
    fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
    kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
    nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
    (19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolide-
    rede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamen-
    tets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
    (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
    (20) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den
    Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
    (21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
    anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
    (22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
    miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
    (23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttel-
    se af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
    65
    (24) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomheds-
    overtagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
    (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2399 af 23. november 2022 om oprettelse
    af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr.
    952/2013 (EUT L 317 af 9.12.2022, s. 1).
    (26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af
    personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
    (27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
    regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennem-
    førelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
    BILAG I
    Relevante råvarer og relevante produkter som omhandlet i artikel 1
    I tabellen nedenfor er opført varer tariferet i den kombinerede nomenklatur, jf. bilag I til forordning
    (EØF) nr. 2658/87, som er omhandlet i nærværende forordnings artikel 1.
    Bortset fra biprodukter fra en fremstillingsproces, hvis denne proces omfattede materialer, der ikke
    var affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, finder nærværende forordning ikke
    anvendelse på varer, hvis de udelukkende er fremstillet af materialer, som har afsluttet deres livscyklus,
    og som ellers ville være blevet deponeret som affald som defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 1).
    Relevant råvare Relevante produkter
    Kvæg 0102 21 , 0102 29 Hornkvæg, levende
    ex 0201 Kød af hornkvæg, fersk eller kølet
    ex 0202 Kød af hornkvæg, frosset
    ex 0206 10 Spiselige slagtebiprodukter af hornkvæg,
    fersk eller kølet
    ex 0206 22 Af hornkvæg, frosset lever
    ex 0206 29 Af hornkvæg, andet (undtagen tunger og
    lever), frosset
    ex 1602 50 Andre tilberedte eller konserverede varer af
    kød, slagteaffald eller blod af hornkvæg
    ex 4101 Rå huder og skind af hornkvæg (herunder
    bøfler) eller dyr af hestefamilien (friske eller saltede,
    tørrede, kalkede, picklede eller på anden måde konser-
    verede, men ikke garvede, pergamentbehandlede eller
    på anden måde beredte), også afhårede eller spaltede
    66
    ex 4104 Garvede eller »crust« huder og skind af horn-
    kvæg (herunder bøfler) eller dyr af hestefamilien, uden
    hår, også spaltede, men ikke yderligere beredte
    ex 4107 Læder, yderligere beredt efter garvning el-
    ler »crusting«, herunder pergamentbehandlet læder, af
    hornkvæg (herunder bøfler) eller af dyr af hestefamili-
    en, uden hår, også spaltet, undtagen læder henhørende
    under pos. 4114
    Kakao 1801 Kakaobønner, hele eller brækkede, også brændte
    1802 Kakaoskaller, kakaohinder og andet kakaoaffald
    1803 Kakaomasse, også affedtet
    1804 Kakaosmør, kakaofedt og kakaoolie
    1805 Kakaopulver, ikke tilsat sukker eller andre søde-
    midler
    1806 Chokolade og andre tilberedte fødevarer med ind-
    hold af kakao
    Kaffe 0901 Kaffe, rå eller brændt, også koffeinfri; skaller og
    hinder af kaffe; kaffeerstatning med indhold af kaffe,
    uanset blandingsforholdet
    Oliepalmer 1207 10 Palmenødder og -kerner
    1511 Palmeolie og fraktioner deraf, også raffinerede,
    men ikke kemisk modificerede
    1513 21 Rå palmekerneolie og babassuolie samt frakti-
    oner deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modifi-
    cerede
    1513 29 Palmekerneolie og babassuolie samt fraktioner
    deraf, også raffinerede, men ikke kemisk modificerede
    (undtagen rå olie)
    2306 60 Oliekager og andre faste restprodukter fra
    udvinding af vegetabilske fedtstoffer eller olier, også
    formalede eller i form af pellets, af palmenødder eller
    palmekerner
    ex 2905 45 Glycerol med en renhed på 95 % eller dero-
    ver (beregnet på grundlag af vægten af tørsubstansen)
    2915 70 Palmitinsyre og stearinsyre samt salte og este-
    re deraf
    67
    2915 90 Mættede acycliske monocarboxylsyrer og de-
    res anhydrider, halogenider, peroxider og peroxysyrer
    samt halogen-, sulfo-, nitro- eller nitrosoderivater af
    disse produkter (undtagen myresyre, eddikesyre, mo-
    no-, di- og trichloreddikesyre, propionsyre, butansyrer,
    pentansyre, palmitinsyre og stearinsyre og salte og
    estere deraf samt eddikesyreanhydrid)
    3823 11 Industriel stearinsyre
    3823 12 Industriel oliesyre
    3823 19 Industrielle monokarboxylfedtsyrer samt sure
    olier fra raffinering (undtagen stearinsyre, oliesyre og
    talloliefedtsyre)
    3823 70 Industrielle fedtalkoholer
    Gummi 4001 Naturgummi, balata, guttaperka, guayulegummi,
    chicle og lignende naturgummi, i ubearbejdet form el-
    ler som plader, blade eller bånd
    ex 4005 Blandet gummi, ikkevulkaniseret, i ubearbej-
    det form eller som plader, blade eller bånd
    ex 4006 Ikkevulkaniseret gummi i andre former (f.eks.
    stænger, tuber og profiler) og produkter (f.eks. skiver
    og ringe)
    ex 4007 Tråde og snore af blødgummi
    ex 4008 Plader, blade, bånd, stænger og profiler af
    andet blødgummi end hårdgummi
    ex 4010 Transportbånd eller drivremme eller remmate-
    riale af blødgummi
    ex 4011 Nye gummidæk
    ex 4012 Regummierede eller brugte dæk af gummi,
    massive eller halvmassive dæk, slidbaner til dæk samt
    fælgbånd af gummi
    ex 4013 Slanger af gummi
    ex 4015 Beklædningsgenstande og beklædningstilbe-
    hør (herunder handsker, vanter og luffer) af blødgummi
    ex 4016 Andre varer af blødgummi, ikke andetsteds
    nævnt i kapitel 40
    68
    ex 4017 Hårdgummi (f.eks. ebonit) i alle former, her-
    under affald og skrot, varer af hårdgummi
    Soja 1201 Sojabønner, også knuste
    1208 10 Sojabønnemel
    1507 Sojabønneolie og fraktioner deraf, også raffinere-
    de, men ikke kemisk modificerede
    2304 Oliekager og andre faste restprodukter fra udvin-
    ding af sojaolie, også formalede eller i form af pellets
    Træ 4401 Brænde; træ i form af flis eller spåner; savsmuld
    og træaffald, også agglomereret til briketter eller lig-
    nende former
    4402 Trækul (herunder kul af nøddeskaller eller af
    nødder) også agglomereret
    4403 Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller
    groft tildannet på to eller fire sider
    4404 Emner af træ til tøndebånd; kløvede stolper; pæle
    og stokke af træ, tilspidsede, men ikke savskårne i
    længderetningen; emner af træ til spadserestokke, para-
    plyskafter, værktøjsskafter og lign., groft tildannede el-
    ler afrundede, men ikke drejede, bøjede eller på anden
    måde bearbejdede; træspån og lign.
    4405 Træuld og træmel
    4406 Jernbane- og sporvejssveller af træ
    4407 Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skå-
    ret eller skrællet, også høvlet, slebet eller samlet ende-
    til-ende, af tykkelse over 6 mm
    4408 Plader til fineringsarbejde (herunder sådanne pla-
    der fremstillet ved skæring af lamineret træ), til frem-
    stilling af krydsfinér eller lignende lamineret træ samt
    træ, savet i længderetningen, skåret eller skrællet, også
    høvlet, slebet, splejset eller samlet ende-til-ende, af
    tykkelse ikke over 6 mm
    4409 Træ (herunder ikkesammensatte parketstaver),
    profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignen-
    de) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller
    overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-en-
    de
    69
    4410 Spånplader, OSB-plader og lignende plader
    (f.eks. waferboard) af træ eller andre træagtige materia-
    ler, også agglomereret med harpiks eller andre organi-
    ske bindemidler
    4411 Træfiberplader og fiberplader af andre træagtige
    materialer, også agglomereret med harpiks eller andre
    organiske bindemidler
    4412 Krydsfinér, finerede plader og lignende laminere-
    de træprodukter
    4413 Træ med forøget densitet, i blokke, plader, lamel-
    ler eller profiler
    4414 Trærammer til malerier, fotografier, spejle eller
    lignende genstande
    4415 Pakkasser, tremmekasser, tromler og lignende pa-
    kningsgenstande af træ; kabeltromler af træ; lastpaller
    og lign., af træ;
    pallerammer af træ
    (ikke pakningsgenstande, der udelukkende anvendes
    som pakningsgenstande for at støtte, beskytte eller bæ-
    re et andet produkt, der er bragt i omsætning)
    4416 Fade, tønder, kar, baljer, bøtter og andre bødker-
    arbejder samt dele dertil, af træ, herunder tøndestaver
    4417 Værktøj og redskaber af træ; skafter, håndtag og
    lignende dele af træ til værktøj og redskaber; børstetræ,
    skafter og håndtag af træ til koste og børster; blokke og
    læster af træ til fodtøj
    4418 Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygnings-
    brug, herunder lamelplader (celleplader) af træ
    4419 Bordservice og køkkenudstyr, af træ
    4420 Indlagt træ og træmosaik; æsker, skrin og etuier
    til smykker eller bestik samt lignende varer af træ; sta-
    tuetter og andre dekorationsgenstande af træ; boligud-
    styr af træ, ikke henhørende under kapitel 94
    4421 Andre varer af træ
    Papirmasse og papir som omhandlet i kapitel 47 og
    48 i den kombinerede nomenklatur med undtagelse af
    70
    bambusbaserede produkter og genbrugspapir og -pap
    (affald)
    ex 49 Bøger, aviser, billeder og andre tryksager; hånd-
    skrevne eller maskinskrevne arbejder samt tegninger af
    papir
    ex 9401 Siddemøbler (undtagen varer henhørende
    under pos. 9402 ), herunder sovesofaer og lign., samt
    dele dertil af træ
    9403 30 , 9403 40 , 9403 50 , 9403 60 og 9403 91
    Træmøbler samt dele dertil
    9406 10 Præfabrikerede bygninger af træ
    BILAG II
    Due diligence-erklæring
    Oplysninger, der skal indgå i due diligence-erklæringen i henhold til artikel 4, stk. 2:
    1. Operatørens navn, adresse og, hvis der er tale om relevante råvarer og relevante produkter, der
    indføres på eller forlader markedet, registrerings- og identifikationsnummeret for økonomiske
    operatører (EORI), jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 952/2013.
    2. HS-kode, beskrivelse i fri tekst, herunder handelsnavnet og det fulde videnskabelige navn, af
    og mængde af det relevante produkt, som operatøren har til hensigt at bringe i omsætning eller
    eksportere. For relevante produkter, der indføres på eller forlader markedet, udtrykkes mængden i
    kilogram nettovægt og, hvis det er relevant, i den supplerende mængdeenhed, der er fastsat i bilag
    I til forordning (EØF) nr. 2658/87 i forhold til den angivne HS-kode, eller i alle andre tilfælde
    udtrykkes mængden i nettovægt, der angiver et estimat eller en afvigelse i procent, eller, hvis det
    er relevant, nettovolumen eller antal enheder. En supplerende mængdeenhed skal anvendes, hvis
    den er defineret konsekvent for alle underpositioner under den HS-kode, der er omhandlet i due
    diligence-erklæringen.
    3. Produktionsland og geolokalisering af alle jordlodder, hvor de pågældende råvarer er produce-
    ret. For relevante produkter, der indeholder eller er fremstillet ved brug af kvæg, og for sådanne
    relevante produkter, der er blevet fodret med relevante produkter, henviser geolokaliseringen til alle
    de bedrifter, hvor kvæget er opdrættet. Hvis det relevante produkt indeholder eller er fremstillet
    af råvarer, der er produceret i forskellige jordlodder, medtages alle jordlodders geolokalisering i
    overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra d).
    4. For operatører, der henviser til en eksisterende due diligence-erklæring i henhold til artikel 4, stk. 8
    og 9: referencenummeret på en sådan due diligence-erklæring.
    5. Teksten: »Ved at indgive denne due diligence-erklæring bekræfter operatøren, at due diligence, jf.
    forordning (EU) 2023/1115, er udført, og at der ikke blev konstateret nogen eller kun en ubetydelig
    risiko for, at de relevante produkter ikke overholder nævnte forordnings artikel 3, litra a) eller b).«
    6. Underskrift i følgende format:
    »Underskrevet for og på vegne af:
    Dato:
    71
    Navn og stilling: Underskrift:«.
    72