Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og
forskellige andre love
(Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i
lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »understøttende undervisning,
jf. § 16 a« til: »undervisningstid efter § 16 a«.
2. I § 3, stk. 5, ændres »understøttende undervisning« til:
»undervisningstid efter § 16 a«.
3. I § 3 a indsættes som 3. pkt.:
»Støtte efter 1. pkt. kan gives individuelt til den enkelte
elev med behov herfor og gennem fælleskabsrettede aktivi-
teter i klassen.«
4. I § 3 c, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »skal« til: »kan«.
5. I § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres »1.-9.« til: »2.-9.«
6. I § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, ændres »5.-9.« til: »6.-9.«
7. I § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, ændres »1.-6.« til: »2.-6.«
8. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) Teknologiforståelse.«
Nr. 9-12 bliver herefter nr. 10-13.
9. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »musik«: », teknologi-
forståelse«.
10. I § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»På 7., 8. eller 9. klassetrin skal eleverne udsendes i
praktik i fem dage.«
11. § 9, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin
skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er
elevens valgfag efter stk. 8. Der skal ud over valgfag efter 1.
pkt. og stk. 8 tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende
til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.«
12. § 9, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valg-
faget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 10, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og mad-
kundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8, 9 og 11. Eleven skal vælge et af
de i 1. pkt. angivne valgfag.«
13. § 9, stk. 8, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 8. På 8. og 9. klassetrin skal eleverne tilbydes
mindst et af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforstå-
else, håndværk og design og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4
og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 9. Ele-
ven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Stk. 9. På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal ele-
verne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens
valgfag efter stk. 7 og 8.
Stk. 10. Der skal ud over valgfag efter stk. 7-9 tilbydes
eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 under-
visningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 11.
14. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder juniormesterlære-
ordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrel-
sen kan uanset § 25, stk. 2, beslutte at samle eleverne i en
klasse.
Stk. 2. Beslutning om deltagelse i juniormesterlæreord-
ning træffes af eleven med forældrenes samtykke, jf. §
Lovforslag nr. L 41 Folketinget 2024-25
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/12472
DA001431
54. Ønsker eleven ikke at fortsætte i juniormesterlæreord-
ning, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige
regler.
Stk. 3. Undervisningen i juniormesterlæreordningen i op
til fire femtedele af undervisningstiden omfatter fagene
dansk og matematik. Skolens leder kan beslutte at give un-
dervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9.
Stk. 4. Undervisningen efter stk. 3 suppleres med praktik
i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en
institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution
for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i
op til to femtedele af undervisningstiden. Praktik og prak-
tiske undervisningsforløb tilrettelægges med henblik på at
understøtte folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den un-
dervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske
emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.
Stk. 5. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven
og det undervisende personale om elevens erfaringer fra og
læringsudbytte af praktik og praktiske undervisningsforløb
efter stk. 4. Repræsentanter fra elevens praktiksted, jf. stk. 4,
kan deltage i samtalen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst
med hver af de uddannelsesinstitutioner uden for den kom-
munale forvaltning, som er praktiksteder for elever i ju-
niormesterlære, jf. stk. 4. Finansieringen af de praktiske
undervisningsforløb er et anliggende mellem kommunalbe-
styrelsen og den pågældende uddannelsesinstitution. Kom-
munalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og
praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner.
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om
tilmelding, deltagelse og framelding, tilrettelæggelse af un-
dervisningen, undervisningens indhold, krav til indhold i
og tilrettelæggelsen af praktik og praktiske undervisnings-
forløb, krav til praktikstedet, erstatning ved tilskadekomst,
erstatning for person- og tingsskade, indgåelse af aftaler
mellem elever, deres forældre og virksomheder om praktik,
indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og
uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb
samt om afsluttende evalueringssamtale.«
15. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres », inddeling i færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte
fag/emner skal tilrettelægges, og regler om« til: »og om«.
16. I § 10, stk. 2, indsættes efter »vejledende«: »færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte
fag/emner kan tilrettelægges, og vejledende«.
17. § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., ophæves.
18. § 10 affattes således:
»§ 10. Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-
ler om folkeskolens fagplaner og om formålet med undervis-
ningen i folkeskolen og indholdet i folkeskolens fag m.v.«
19. I § 11, stk. 3, ændres »færdigheds- og vidensområder, ud
fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærk-
somhedspunkter for børnehaveklassen og« til: »og opmærk-
somhedspunkter for børnehaveklassen samt«.
20. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-
ler om folkeskolens fagplaner og om formålet med undervis-
ningen i børnehaveklassen.«
21. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »de fag, der er omfattet af
§ 14, stk. 1-3 og 6,« til: »alle fag, jf. § 5, stk. 2, og i valgfag
med tilknyttet prøve, jf. § 14, stk. 3 og 7,«.
22. § 13, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.
23. I § 13, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår
»tillige«.
24. I § 13, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »§
14, stk. 1-3 og 6« til: »§ 14, stk. 1-3 og 7«.
25. § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Skolens leder udfærdiger et digitalt bevis for hver
elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Be-
viset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning
eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktska-
rakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedøm-
melse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 7.«
26. I § 13, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., udgår
»den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatori-
ske projektopgave, jf. stk. 5, og«, »stk. 6« ændres til: »stk.
5«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.
27. § 14, stk. 1, nr. 7-10, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) Geografi, biologi og fysisk/kemi.«
Nr. 11 bliver herefter nr. 8.
28. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvert af fagene« til:
»faget«, og »engelsk samt« udgår.
29. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »to prøver« til: »en prøve«,
»nr. 2-11« ændres til: »nr. 2-6 og 8«, og »henholdsvis inden
for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken
naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2« udgår.
30. § 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
31. I § 14, stk. 2, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1
nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra
dansk« til: »stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag«.
32. § 14, stk. 2, 5. pkt., ophæves.
33. I § 14, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 7«.
34. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
2
»Stk. 5. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klasse-
trin aflægger eleverne i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a,
prøver i dansk og matematik, jf. stk. 2, 1. pkt. For at be-
stå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal
eleven have deltaget i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, ha-
ve opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis
dansk og matematik i de prøver, som er nævnt i 1. pkt., og
have gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9
a, stk. 5. Karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af
den mundtlige og den skriftlige prøve. Karakteren i skriftlig
dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet
af delprøverne.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
35. § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-
talt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmod-
ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.«
36. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som
nyt punktum:
»For elever i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, kan ele-
verne ved afslutningen af undervisningen på henholdsvis
8. og 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de
ikke aflægger prøve i efter stk. 5.«
37. I § 14 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt
stykke:
»Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør
hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesi-
de prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for fol-
keskolens prøver samt frister for indberetning af prøveka-
rakterer.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.
38. I § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår »om
tidspunktet for prøvernes afholdelse,«, og to steder ændres
»stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.
39. I § 14 b, stk. 1, nr. 1, ændres »1.110 timer« til: »1.030
timer«.
40. I § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »mere end et valgfag, jf. §
9, stk. 7« til: »et valgfag efter § 9, stk. 10«.
41. § 15 ophæves.
42. §§ 16 a og 16 b affattes således:
»§ 16 a. Undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, ud over det
samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, og pauser
indgår i skolens timebank og anvendes til undervisningsfor-
løb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens for-
mål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag,
jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt til
klassens tid.
Stk. 2. Der gives en styrket indsats i dansk og matematik
til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der mod-
tager undervisning i den almindelige klasse. Skolens leder
kan for en elev, der modtager styrket indsats i dansk og
matematik efter 1. pkt., efter samråd med elevens forældre
fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er
til elevens bedste.
§ 16 b. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra
skolens leder beslutte at reducere undervisningstiden, jf. §
14 b, stk. 1, til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16,
stk. 1, med henblik på skolens leders anvendelse af ressour-
cerne i undervisningen i fagene, til indsatser og aktiviteter
for eleverne ud over undervisningen i fagene, kompetenceu-
dvikling af det undervisende personale eller undervisnings-
materialer, eller anvendelse til øget åbningstid eller indsatser
i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet
fritidstilbud, der modtager elever fra skolen. Skolens leder
indhenter forud for ansøgningen udtalelse fra skolebestyrel-
sen.«
43. §§ 16 d og 16 e ophæves.
44. I § 19 c, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Elever, der har afsluttet grundskolen i juniormesterlæ-
reordning, jf. § 9 a, og som ikke har modtaget undervis-
ning i engelsk på 8.-9. klassetrin, skal ikke undervises i
engelsk. Elever omfattet af 2. pkt. skal i stedet tilbydes un-
dervisning i andre fag eller aktiviteter fra den obligatoriske
eller valgfrie del af det 10.-klassetilbud, eleven modtager
undervisning i, jf. 1. pkt., stk. 3-5, § 19 d og § 19 j, stk. 3 og
4.«
45. I § 19 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »5.-9.« til: »6.-9.«
46. I § 19 d, stk. 5, 2. pkt., udgår »og læseplaner«.
47. I § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9.-klasseprøver i fagene
dansk, matematik og engelsk« til: »9.-klasseprøver i fagene
dansk og matematik«.
48. I § 19 f indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren offentliggør
hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesi-
de prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for 10.-
klasseprøverne samt frister for indberetning af prøvekarakte-
rer.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
49. I § 19 f, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår
»tidspunktet for prøvernes afholdelse,«.
50. I § 19 f, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres
»dansk, matematik og engelsk« til: »dansk og matematik«.
51. I § 19 f, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 14, stk. 8« til:
»§ 14, stk. 10«.
52. I § 19 h, stk. 4. 1. pkt., ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 6
og 7«.
53. I § 20, stk. 5, 3. pkt., ændres », 3 og 7« til: »og 6«.
3
54. I § 22, stk. 9, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk.
7«.
55. I § 26, stk. 4, ændres »dagtilbud i henhold til lov om
social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt
i daginstitution m.v.« til: »særlige dag- og klubtilbud m.v. i
henhold til §§ 83 og 84 i barnets lov af undervisningspligti-
ge elever, der uden for skoletiden er henvist hertil.«
56. I § 30 og § 30 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »understøttende
undervisningsopgaver« til: »undervisningsopgaver efter §
16 a«.
57. I § 36, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 7,«: »§ 9
a«.
58. § 40, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
59. I § 40, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »skolevæsen«: », som varetager undervisning på 4.-10.
klassetrin,«.
60. I § 40 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til
at deltage i samtalen.«
61. I § 41, stk. 2, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.
62. I § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to pladser
i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det loka-
le erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller
lokale foreninger.«
63. I § 44, stk. 2, nr. 1, ændres »understøttende undervis-
ning« til: »undervisningstid og ressourcer efter §§ 16 a og
16 b«.
64. I § 44, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »hjem,«: »hvori der
kan fastsættes principper om digital kommunikation, hvis
der skønnes at være behov herfor,«.
65. I § 44 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte princip-
per for motion og bevægelse i undervisningen.«
Stk. 3-13 bliver herefter stk. 4-14.
66. I § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 6, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt.«
67. I § 44, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »§
40, stk. 6, 2. pkt.« til: »§ 40, stk. 5, 2. pkt.«
68. § 44, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ophæves.
69. I § 45, stk. 3, udgår »om skolens læseplaner, jf. § 44, stk.
8, forslag«.
70. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-5«.
71. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 12-14« til: »§§ 9 a og
12-14«.
72. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 6« til: »§ 14, stk.
7«.
73. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
961 af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af
27. november 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »bestået«: »enten«, og
efter »prøve« indsættes: »eller folkeskolens afgangseksamen
med juniormesterlære, jf. dog stk. 5,«.
2. I § 5 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En ansøger, som opfylder betingelsen i stk. 1,
nr. 1, ved at have bestået folkeskolens afgangseksamen med
juniormesterlære, anses ikke derved for at opfylde betingel-
sen i stk. 1, nr. 1, ved adgang til eux-forløb efter lov om er-
hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse (eux) m.v.«
§ 3
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 4 i lov nr.
635 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 688 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan
indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at ud-
byde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormester-
læreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«
§ 4
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret
ved § 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, § 9 i lov nr. 630 af
11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Efter overenskomst med en kommunalbestyrelse ud-
byde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormester-
læreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«
§ 5
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af
28. maj 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 686 af 11. juni
2024, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 6:
4
»6) Praktiske undervisningsforløb til elever i juniorme-
sterlæreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«
§ 6
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, som ændret
ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021, og § 4 i lov nr.
880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3, og
§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »5.-9. klasse« til: »6.-9.
klasse«.
§ 7
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i lov nr. 563 af
7. maj 2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1 a, stk. 4, udgår: ”og færdigheds- og vidensområder”.
2. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »1. pkt.« til: »1. og 3. pkt.«
3. I § 8 a, stk. 3 og 5, ændres »inden for den humanistiske
fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskole-
lovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.
4. § 8 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 8
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret
ved § 27 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af
13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, udgår: »og færdigheds- og vidensområder«.
2. I § 3 a, 1. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 3. pkt.«
3. I § 5 a, stk. 2 og 3, ændres »inden for den humanistiske
fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskole-
lovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.
§ 9
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, foretages
følgende ændring:
1. I § 8, stk. 3, ændres »Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7« til:
»Folkeskolelovens § 14, stk. 1-9«.
§ 10
I lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav
til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af
lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
foretages følgende ændringer:
1. § 13, nr. 2, ophæves.
2. I § 23, stk. 3, ændres »§ 10, nr. 2, og § 13, nr. 2« til: »og §
10, nr. 2«, og »og om udlevering af bekræftet udskrift af det
digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen«
udgår.
§ 11
I lov nr. 209 af 5. marts 2019 om ændring af lov
om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler
m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.) foretages
følgende ændring:
1. § 1, nr. 7, og § 6, stk. 2, ophæves.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk.
2-6.
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 5-7, 10, 11, 14, 17, 21-24, 26-32, 34,
36-39, 41-53, 55-61, 63-73, og §§ 2-11, træder i kraft den 1.
august 2025.
Stk. 3. § 1, nr. 62, træder i kraft den 1. august 2026.
Stk. 4. § 1, nr. 8, 9, 12, 13, 18, 20, 33, 40 og 54, træder i
kraft den 1. august 2027.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 25 og 35.
Stk. 6. Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 9, i lov om fol-
keskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 9, stk. 11, i lov om folkeskolen, jf.
denne lovs § 1, nr. 13.
§ 13
Stk. 1. For skoleårene 2025/26, 2026/27 og 2027/28 kan
kommunalbestyrelsen beslutte, hvordan den styrkede indsats
i dansk og matematik efter § 16 a, stk. 2, i lov om folkesko-
len, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, organiseres i
kommunen, herunder udvalgte skoler i kommunen og klas-
setrin.
Stk. 2. Det vejledende timetal for engelsk på 1.-4. klas-
setrin, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 73, finder ikke anvendelse for elever, der
har afsluttet undervisningen på 1. klassetrin på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Det vejledende timetal for engelsk på 5.-9. klas-
setrin, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 73, finder ikke anvendelse for elever,
5
der har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin ved lovens
ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Det vejledende timetal for tysk eller fransk, jf.
bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 73, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet
undervisningen på 5. klassetrin på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. Det vejledende timetal for natur/teknologi, jf. bilag
1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 73, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet
undervisningen på 2. klassetrin på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Det vejledende timetal for biologi, jf. bilag 1 til lov
om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, fin-
der ikke anvendelse for elever, der har afsluttet undervisnin-
gen på 8. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 7. Det vejledende timetal for billedkunst, jf. bilag
1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 73, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet
undervisningen på 1. klassetrin på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8. Det vejledende timetal for håndværk og design, jf.
bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 73, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet
undervisningen på 4. klassetrin på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9. Det vejledende timetal for 2. praktiske/musiske
valgfag, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 73, finder ikke anvendelse for elever, der
har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 4. For sådanne elever
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10. Det vejledende timetal for lokalt valgfag, jf. bilag
1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 73, finder ikke anvendelse for elever på 9. klassetrin, der
har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 11. Kravet om modtagelse af prøveforberedende un-
dervisning i 2. fremmedsprog fra 6.-9. klasse for at opnå
retskrav på optagelse på en treårig gymnasial uddannelse
eller den toårige uddannelse til hf-eksamen i § 7, stk. 1,
nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk.
1, nr. 3, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, som
affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, finder ikke anvendelse for
ansøgere, der har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin i
folkeskolen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12,
stk. 2. For sådanne ansøgere finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
6
Bilag 1
»Bilag 1
Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene
Klassetrin Bh. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Timetal i alt
A. Humanistiske fag
Dansk
(minimumstimetal)
330 330 240 210 210 210 210 210 210 2.160
Engelsk
(vejledende timetal)
30 60 60 120 120 90 60 60 600
Tysk/fransk
(vejledende timetal)
60 90 120 120 390
Samfundsfag
(vejledende timetal)
60 60 120
Kristendomskundskab
(vejledende timetal)
60 30 30 30 30 60 30 30 300
Historie
(minimumstimetal)
30 60 60 60 60 60 60 390
B. Naturfag
Matematik
(minimumstimetal)
150 150 150 150 150 150 150 150 150 1.350
Natur/teknologi
(vejledende timetal)
30 30 60 60 60 60 300
Geografi
(vejledende timetal)
60 30 30 120
Biologi
(vejledende timetal)
60 30 60 150
Fysik/kemi
(vejledende timetal)
60 60 90 210
C. Praktiske/musiske fag
Idræt
(vejledende timetal)
60 60 60 60 60 60 60 60 60 540
Musik
(vejledende timetal)
60 60 60 60 60 30 330
Billedkunst 60 60 60 30 30 240
7
(vejledende timetal)
Håndværk og design
(vejledende timetal)
60 60 60 60 240
Madkundskab
(vejledende timetal)
60 60 120
D. Valgfag
1. praktiske/musiske valg-
fag
(vejledende timetal)
60 60 120
2. praktiske/musiske valg-
fag
(vejledende timetal)
60 60 120
Lokalt valgfag
(vejledende timetal)
60 60 120
E. Årligt minimumstimetal
pr. klassetrin
600 690 750 810 810 900 960 990 1.050 990 8.520
Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.
Note: Bh. : Børnehaveklasse.
Note: Ad punkt D. Valgfag, 2. praktiske/musiske valgfag: 2. praktiske/musiske valgfag indføres fra
skoleåret 2027/28.
Note: Ad punkt D. Valgfag, lokalt valgfag: Lokalt valgfag i udskolingen kan gennemføres i enten 7.-8.
klasse eller 8.-9. klasse. Det bemærkes, at læreplanerne for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under
den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.
Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal
pr. klassetrin reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen
finder sted.
Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7., 8. og 9. klassetrin: Det årlige minimumsti-
metal reduceres med 60 undervisningstimer på 7. klassetrin og øges med 60 undervisningstimer på 9.
klassetrin, hvis det lokale valgfag gennemføres i 8.-9. klasse.«
8
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervis-
ning
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.3.3 Den foreslåede ordning
2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.4.3. Den foreslåede ordning
2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolin-
gen
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.5.3. Den foreslåede ordning
2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.6.3. Den foreslåede ordning
2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.7.3. Den foreslåede ordning
2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation
2.1.8.1. Gældende ret
2.1.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.8.3. Den foreslåede ordning
2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannel-
sesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen
2.1.9.1. Gældende ret
2.1.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.9.3. Den foreslåede ordning
2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
2.1.10.1. Gældende ret
2.1.10.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.1.10.3. Den foreslåede ordning
2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Folkeskoleloven
2.2.1.1.2. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år
9
2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.1.3 Den foreslåede ordning
2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.2.3 Den foreslåede ordning
2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.3.3 Den foreslåede ordning
2.2.4. Ny timetalsfordeling
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.4.3 Den foreslåede ordning
2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.5.3. Den foreslåede ordning
2.2.6. Erhvervspraktik til alle
2.2.6.1. Gældende ret
2.2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.2.6.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.1.3 Den foreslåede ordning
2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klas-
sen
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.2.3 Den foreslåede ordning
2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.3.3.3 Den foreslåede ordning
2.4. Konsekvensændringer i anden lovgivning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.5. Øvrige ændringer
2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
2.5.2.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
4 Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 19. marts 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konserva-
tive Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti Aftale
om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse
(aftalen).
Folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyst vigtigste kommer
i fokus – nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og
trivsel. Med aftalen får de ældste elever mere valgfrihed til
at påvirke eget skema, og forældrene får via skolebestyrel-
sen mere indflydelse på deres børns skolegang. Den under-
støttende undervisning afskaffes, og der skrues ned for den
centrale styring af folkeskolen. I stedet kommer der lokal
frihed til kortere skoledage og nye slankere læreplaner med
kernestof for skolens fag.
Folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Mo-
deraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) (herefter forligskred-
sen) ønsker bedre sammenhæng mellem teori og praksis i
undervisningen, og at eleverne får bedre mulighed for at
fordybe sig. Det kræver mere ro i klassen. Respekt om læ-
rerne. Og trygge, stabile rammer om skolens hverdag. For-
ligskredsen vil derfor fortsætte det tætte samarbejde med
skolens parter om skolens udvikling og sikre, at elevernes
hverdag præges af stabilitet og gennemtænkte beslutninger.
Aftalen indeholder en række initiativer, som er delt i tre
hovedpunkter, nemlig ”Frisættelse af folkeskolen og mere
indflydelse til skolebestyrelsen”, ”Mere praktisk undervis-
ning og valgfrihed til de ældste elever” og ”Ro og rammer –
nødvendigt for nogle, godt for alle”.
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, som kræver lov-
ændringer, bortset fra forslag om mulighed for at give karak-
terer fra 6. klassetrin, som udmøntes i det samtidigt hermed
fremsatte lovforslag nr. L 42 om ændring af folkeskoleloven
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin). Det-
te lovforslag udmønter således følgende initiativer:
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebe-
styrelserne
– Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
– Afskaffelse af understøttende undervisning
– Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse
– Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig
fordybelse
– Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
i indskolingen
– Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i
9. klasse
– Afskaffelse af læseplaner
– Principper for brug af digital kommunikation
– Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ung-
domsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i
skolebestyrelsen
– Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssam-
talen
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste ele-
ver
– Juniormesterlære i udskolingen
– Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
– Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
– Ny timetalsfordeling
– Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
– Erhvervspraktik til alle
Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
– Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og
matematik
– Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives
til hele klassen
– Afskaffelse af krav om intelligenstest
Derudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer
som følge af juniormesterlæreordningen i reglerne om ad-
gang til erhvervsuddannelserne i lov om erhvervsuddannel-
ser, samt i reglerne om, hvilken undervisning af folkesko-
leelever, som henholdsvis institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse og
ungdomsskoler kan påtage sig. Der henvises til lovforslagets
§§ 2-5 og bemærkningerne hertil.
Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer
som følge af ændringen af timetallet i 2. fremmedsprog i
lov om de gymnasiale uddannelser. Der henvises til lovfor-
slagets § 6 og bemærkningerne hertil.
Endvidere indeholder lovforslaget konsekvensændringer i
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efter-
skoler og frie fagskoler og lov om kommunale internatio-
nale grundskoler. Der henvises til lovforslagets §§ 7-9 og
bemærkningerne hertil.
Endelig indeholder lovforslaget to nyaffattelser af tidligere
vedtagne ændringsbestemmelser, som endnu ikke er sat i
kraft. Ændringerne er af rent lovteknisk karakter. Der henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 25 og 35, § 10, nr. 1, og § 11, nr.
1.
Det tilføjes, at der derudover forventes nedsat en lovforbe-
redende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til juste-
ringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan
blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal komme
11
med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter for-
ligskredsen vil tage stilling til dette.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til sko-
lebestyrelserne
2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
2.1.1.1. Gældende ret
Ved læreplaner i folkeskolen forstås en beskrivelse af kra-
vene til folkeskolens undervisning, herunder hvad eleverne
skal lære i skolens fag og emner samt i børnehaveklas-
sen. Læreplanerne er i folkeskolen udmøntet i form af de
fastsatte Fælles Mål.
Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne-
og undervisningsministeren fastsætter regler om formålet
med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner efter folkeskolelovens §§ 5-7 og 9. Børne- og un-
dervisningsministeren fastsætter desuden regler om kompe-
tencemål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkel-
te fag/emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksom-
hedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og
matematik.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 19 h, stk. 1, at
§ 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d,
stk. 2 og 4.
Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 10, stk. 1, er udmøntet
i bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kom-
petencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksom-
hedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Strukturen i de Fælles Mål er beskrevet i bekendtgørelsens
§ 1. Det følger heraf, at Fælles Mål omfatter de formål med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner,
der er fastsat i bekendtgørelsens §§ 2-40, og som angiver
formålet med, at eleverne undervises i faget eller det obliga-
toriske emne, og hvordan faget eller emnet bidrager til at
opfylde folkeskolens formålsparagraf.
Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for be-
stemte klassetrin, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag
1-45, og som er retningsgivende mål for, hvilke kompe-
tencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af
bestemte klassetrin inden for de grundlæggende faglige om-
råder, kompetenceområder, i hvert fag eller emne, som er
fastsat i bilag 1-45.
Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og
vidensområder, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1-45,
og som omfatter de afgørende elementer af fagligt indhold
inden for hvert kompetenceområde, ud fra hvilke undervis-
ningen i de enkelte fag og emner skal tilrettelægges.
Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunk-
ter, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1 og 11, og som
fastsætter det forventede beherskelsesniveau af grundlæg-
gende færdigheder og viden inden for kerneområder, som er
en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte
af den efterfølgende undervisning.
I Fælles Mål indgår desuden dansk litteraturs kanon samt
folkeskolens historiekanon for henholdsvis faget dansk og
faget historie. Undervisningen i faget dansk og faget historie
skal inddrage samtlige kanonpunkter for den kanon, der ind-
går i det pågældende fag.
Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne-
og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompe-
tencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke un-
dervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunk-
ter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i
starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11
a. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 186 af
5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og
vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklas-
sen (Fælles Mål).
Strukturen i de Fælles Mål er beskrevet i bekendtgørelsens §
1. Det fremgår heraf, at Fælles Mål omfatter det formål for
børnehaveklassen, der er fastsat i bekendtgørelsens § 2, og
som angiver formålet med, at eleverne undervises i børneha-
veklassen, og hvordan undervisningen i børnehaveklassen
bidrager til at opfylde folkeskolens formålsparagraf.
Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for bør-
nehaveklassen, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, og
som er retningsgivende mål for, hvilke kompetencer eleve-
rne skal have tilegnet sig ved afslutningen af børnehaveklas-
sen inden for de grundlæggende faglige områder, kompeten-
ceområder, som er fastsat i bilag 1.
Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og
vidensområder, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1,
og som omfatter de afgørende elementer af fagligt indhold
inden for hvert kompetenceområde, ud fra hvilke undervis-
ningen i børnehaveklassen skal tilrettelægges.
Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunk-
ter, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, og som fast-
sætter det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende
færdigheder og viden inden for kerneområder, som er en
forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af
den efterfølgende undervisning.
2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Ministeriet er på baggrund af drøftelser med forligskredsen
nået til den konklusion, at folkeskolens nuværende Fælles
Mål skal erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for
folkeskolens fag (folkeskolens fagplaner). De nye lærepla-
ner forventes at være klar fra skoleåret 2027/28.
Der blev i januar 2024 nedsat en ekspertgruppe for Fagfor-
12
nyelsen til arbejdet med udvikling af de nye læreplaner. Eks-
pertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker besluttet
af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrundlag til mini-
steren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete
tilrettelæggelse af fagfornyelsen og et enkelt format for fol-
keskolens fagplaner.
Det fremgår bl.a. af de politiske pejlemærker, at folkesko-
lens fagplaner formuleres ud fra folkeskolens formål og
understøttes af få, præcise mål, som skal sikre progres-
sion. Folkeskolens fagplaner skal beskrive fagets kernestof
og understøtte, at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved
overgang til videre uddannelse og arbejde. Folkeskolens
fagplaner skal endvidere understøtte plads til både at for-
dybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske
anvendelse, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1. Folkeskolens
fagplaner skal understøtte den løbende evaluering af eleve-
rnes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af
faget.
Forligskredsen har desuden tilkendegivet, at ekspertgruppen
for Fagfornyelsen bl.a. skal vurdere, om de nuværende obli-
gatoriske emner og tværgående temaer, herunder færdselslæ-
re, fortsat skal indgå i fagplanerne og i givet fald hvordan.
For at give øget frihed til skolerne ønsker forligskredsen,
at der frem mod ikrafttrædelsen af folkeskolens fagplaner
gives øget frihed i forhold til de gældende læreplaner i
Fælles Mål. Forligskredsen er derfor enig om, at fagenes
bindende færdigheds- og vidensområder gøres vejledende,
så det fremover alene vil være fagenes formål og kompeten-
cemål, der er bindende.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås derfor fra skoleåret 2027/28 at nyaffatte fol-
keskolelovens § 10, således at det fremgår, at børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens
fagplaner og om formålet med undervisningen i folkeskolen
og indholdet i folkeskolens fag m.v.
Den foreslåede ændring ophæver de nugældende regler om
folkeskolens Fælles Mål, som erstattes af slankere og mere
enkle læreplaner for folkeskolens fag. De nye læreplaner
(folkeskolens fagplaner) skal understøtte, at folkeskolens
formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for sko-
lens undervisning.
På baggrund af resultatet af ekspertgruppens anbefalinger
vil børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om
folkeskolens fagplaner, som vil træde i kraft i skoleåret
2027/28.
Indtil de nye fagplaner kan træde i kraft, foreslås det at
ophæve bemyndigelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 3,
til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.
Formålet med ophævelsen er at give øget frihed i forhold
til de gældende læreplaner i Fælles Mål frem mod ikraft-
trædelsen af de foreslåede folkeskolens fagplaner. Fagenes
bindende færdigheds- og vidensområder gøres derfor vejle-
dende, så det fremover alene vil være fagenes formål og
kompetencemål, der er bindende.
De foreslåede ændringer omfatter, som en afledt effekt, også
de Fælles Mål for 10. klasse. Der er imidlertid ikke behov
for konsekvensrettelser af folkeskolelovens § 19 h, stk. 1, i
og med at denne er en henvisning til § 10.
For nærmere om fornyelse og slankning af folkeskolens
læreplaner henvises til lovforslagets § 1, nr. 15-20, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af un-
derstøttende undervisning
2.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at under-
visningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obliga-
toriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervis-
ning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at
understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsfor-
løb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner,
eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, soci-
ale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i
den ugentlige undervisning.
Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, skal skolens leder sikre
sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligato-
riske emner og den understøttende undervisning.
Der er ikke afsat et specifikt antal timer til den understøt-
tende undervisning. Tiden til understøttende undervisning
er en residual, der beregnes som den tid, der er tilbage
inden for undervisningstidens samlede længde, når tiden til
undervisningen i fagene og de obligatoriske emner samt
dertilhørende pauser er trukket fra.
Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende under-
visning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på
1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår
med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdif-
ferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i
klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra sko-
lebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at
fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningsti-
den på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for
specialklasser eller specialskoler.
13
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommu-
nalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbesty-
relsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste
varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i
et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mind-
ste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. §
14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op
til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunal-
bestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anven-
delse.
Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af un-
dervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr.
3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse
på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-
munalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes
med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der
på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den
understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt
undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke delta-
ger i konfirmationsforberedelse.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen
i folkeskolelovens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni
2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget
til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med lov nr. 606 af
31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e
forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr.
634 af 11. juni 2024 blev bestemmelsen i folkeskolelovens §
16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2024/25.
Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2024/25, jf.
§ 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Sko-
lens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen
ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-
kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelser-
ne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisnings-
tiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i
et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende be-
stemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor
op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til
afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.
Herudover indeholder folkeskoleloven i en række bestem-
melser henvisninger til den understøttende undervisning.
Det følger således af folkeskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt.,
at undervisningen i grundskolen består af undervisning i
folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner,
jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.
Herudover fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 5, at som
led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med
uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret
ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der
ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset om-
fang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag
og obligatoriske emner og understøttende undervisning.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 30, at personale
med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med
relevante kvalifikationer kan varetage understøttende under-
visningsopgaver.
Det følger af folkeskolelovens § 30 b, stk. 2, at Uddannel-
ses- og Forskningsstyrelsen endvidere kan godkende, at pæ-
dagoger, som ikke har gennemført den danske uddannelse
til pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddan-
nelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børnehave-
klassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt
understøttende undervisningsopgaver, jf. § 30. Godkendelse
efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har kvalifikatio-
ner, der svarer til uddannelsen til pædagog.
Efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, fastsætter skolebe-
styrelsen principper for skolens virksomhed, herunder om
undervisningens organisering, herunder elevernes undervis-
ningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, under-
støttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3,
stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud
af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes pla-
cering i klasser.
2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Børne- og Undervisningsministeriets Kortlægning af sene
skoledage 2022 fra februar 2023 viser, at 89 pct. af folke-
skolerne i skoleåret 2022/2023 gjorde brug af muligheden
for at afkorte skoleugens længde ved hjælp af de permanen-
te muligheder og/eller de midlertidige muligheder på mindst
ét klassetrin (folkeskolelovens § 16 b, d eller e). 11 pct.
af skolerne havde dermed ikke afkortet skoleugens længde
14
ved brug af de tre bestemmelser. Kortlægningen viser også,
at der var stor variation i, hvor stor en andel af den under-
støttende undervisning skolerne afkortede ved hjælp af de
tre bestemmelser. Det er ikke muligt at opgøre et samlet
billede af, hvor meget skolerne har afkortet skoleugen på
tværs af de konkrete bestemmelser (folkeskolelovens § 16 b,
d og e), da skolerne har kunnet anvende bestemmelserne i
kombination med hinanden, og fordi der er stillet forskellige
spørgsmål til omfanget af brugen af de forskellige bestem-
melser.
Understøttende undervisning blev indført med folkeskolere-
formen i 2014, hvor der både blev indført markant flere
fagtimer og ny tid til understøttende undervisning. Med re-
formen var der blandt andet lagt op til, at understøttende un-
dervisning skulle sikre tid til nye reformelementer som åben
skole, lektiehjælp og faglig fordybelse og krav om gennem-
snitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse. Med afta-
len om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem fra
2021 blev det lagt til grund, at ordblindetest og test for høj
begavelse kan løses i tiden til understøttende undervisning.
Mange af de reformelementer, som den understøttende un-
dervisning er sat i verden for at rumme, foreslås med nær-
værende lovforslag ophævet og erstattet af lokal frihed til
at tilrettelægge skoledagen. Det gælder både kravet om, at
skolerne skal etablere lektiehjælp og faglig fordybelse inden
for undervisningstiden, jf. de almindelige bemærkningers
pkt. 2.1.4, og kravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig
motion og bevægelse, jf. de almindelige bemærkningers pkt.
2.1.3.
Det har endvidere siden skoleåret 2020/21 været muligt at
afkorte undervisningstiden ved at konvertere tiden til under-
støttende undervisning til andre indsatser i undervisningen
som følge af de midlertidige udvidede frihedsgrader i folke-
skolen, som er blevet aftalt forlænget til udgangen af skole-
året 2024/25.
Der er derfor behov for at finde en permanent løsning, som
giver mulighed for kortere undervisningstid og tager stilling
til anvendelsen af de ressourcer, der har ligget i den under-
støttende undervisning siden 2014, og som kan træde i kraft
fra skoleåret 2025/26.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at afskaffe den understøttende undervisning,
men på en måde, hvor ressourcerne herfra fastholdes i folke-
skolen med mulighed for lokale prioriteringer.
Forslaget betyder, at der vil være udstrakt frihed for kommu-
ner og skoler til at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale
ønsker og behov. Det vil stadig være kommunalbestyrelsen,
der tager stilling til skoledagens længde, så der sikres poli-
tisk stillingtagen til bevillinger til skolen og de fritidstilbud,
eleverne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme vil
det være op til skolens leder at beslutte, hvordan ressour-
cerne anvendes. Beslutningen om at afkorte den samlede
undervisningstid skal fremover kunne tages for en hel skole
ad gangen, og der vil ikke være krav om omfangsrige pæda-
gogiske begrundelser.
I stedet for understøttende undervisning vil ressourcerne
fremover skulle bindes til skolens timebank, som både kan
anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisnin-
gen i fagene, herunder tovoksenordninger, holddannelse,
co-teaching mv., og til indsatser, der styrker kvaliteten i
fritidstilbud.
Det vil også være muligt at bruge ressourcerne på indsatser
og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen
i fagene, f.eks. klassens tid og andre trivselsrettede eller
pædagogiske aktiviteter.
Det skal samtidig være muligt lokalt at anvende en del af
ressourcerne til kompetenceudvikling eller indkøb af mate-
rialer m.v.
Med den foreslåede model tydeliggøres det således, at be-
slutningen om skoledagens længde og prioriteringen af ti-
merne træffes lokalt.
Der henvises til de foreslåede ændringer af folkeskolelovens
§§ 16 a og 16 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
42, og ophævelsen af folkeskolelovens §§ 16 d og 16 e,
jf. lovforslagets § 1, nr. 43. Herudover foreslås en række
konsekvensrettelser af ordlyden af andre bestemmelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 56 og 63.
I skolens timebank vil også skulle indgå de midler til en
styrket indsats i dansk og matematik, som skolerne skal
anvende til indsatser målrettet de 10 pct. fagligt mest ud-
fordrede elever i folkeskolernes almenklasser, jf. hertil de
almindelige bemærkningers pkt. 2.3.1 om styrket indsats for
de mest udfordrede elever i dansk og matematik.
De foreslåede regler om skolens timebank skal endvidere
ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af under-
visningstidens samlede varighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 39
og 40, og ændringerne af timetallene fra børnehaveklasse til
9. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, 11-13 og 73. Samlet
set foreslås det at afkorte den samlede undervisningstid med
320 timer, hvoraf 60 timer kommer fra undervisningen i
fagene, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.4 om ny
timetalsfordeling.
2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægel-
se
2.1.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 15, stk. 1, i folkeskoleloven, at undervis-
ningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og be-
vægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmel-
se fremgår følgende om forståelsen af bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2013-14, A, L 51 som fremsat, bemærk-
ninger til § 1, nr. 34, side 38 f:
15
»Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal un-
dervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og
bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Den fore-
slåede bestemmelse skal fremme elevernes sundhed, trivsel
og koncentration.
Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes over hele
skoleåret, og som er eksklusiv pauser. Udgangspunktet er
dog, at eleverne skal deltage i motion og bevægelse hver
dag, men at der er plads til kortere afbrydelser i forbindelse
med emneuger, praktikophold, lejrskoler og lignende. Til-
svarende vil idrætsdage og temauger, der i vidt omfang
inddrager bevægelse, kunne indgå i gennemsnittet med det
antal minutter, som eleverne bevæger sig i.
Skolernes pligt til at sikre, at eleverne får bevægelse og
motion hver dag, kan opfyldes både i forbindelse med un-
dervisningen i folkeskolens fag og emner, herunder idræt,
og i forbindelse den understøttende undervisning. Motion og
bevægelse kan således gennemføres på forskellige måder,
nemlig som undervisning i faget idræt, som regulære moti-
onsaktiviteter som f.eks. løb, gymnastik, fitness, dans og
boldspil, som aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger,
og som idræt, leg og bevægelse integreret i anden undervis-
ning Den konkrete tilrettelæggelse kan variere på forskellige
klassetrin, men kan f.eks. i løbet af en uge bestå af 2 lektio-
ner idræt, motion og bevægelse som en del af den øvrige
undervisning i fagene svarende til 2 lektioner samt motion
og bevægelse i den understøttende undervisning svarende til
1 lektion.
I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrøren-
de motion og bevægelse både kunne varetages af lærere,
pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompeten-
cer og i et samarbejde med det lokale foreningsliv.
Skolen kan ligeledes varetage kravet om daglig motion og
bevægelse gennem skolens samarbejde med det lokale for-
eningsliv, herunder idrætslivet. Et samarbejde med idrætsli-
vet kan supplere og styrke idrætsundervisningen og inspire-
re til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi
efter skoledagens ophør.«
De ovenfor citerede forarbejder viser således, at kravet om
45 minutters bevægelse var tænkt som en meget fleksibel
ordning for de enkelte skoler.
2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forligskredsen er enig om, at omfanget og tilrettelæggelsen
af motion og bevægelse i undervisningen ikke skal reguleres
på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til
lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan
og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i under-
visningen.
På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministe-
riet, at det er hensigtsmæssigt at afskaffe det centrale krav
om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennem-
snitligt 45 minutter om dagen, men også at bevægelse i løbet
af skoledagen fortsat er vigtig og derfor skal understøttes fra
centralt hold, men på frivillig basis.
Det er herefter bl.a. hensigten, at der skal udarbejdes en
strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professi-
onshøjskolerne og andre relevante aktører på området, som
skal sikre understøttelse af bevægelse i undervisning og
pauser samt fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens
skoleforløb. Strategien skal i samspil med centrale aktører
og foreninger også understøtte lokale samarbejder mellem
skoler og idrætsforeninger i skoledagen, f.eks. i de lokale
valgfag. Det kan være med til at styrke elevernes deltagelse
i et aktivt fritidsliv og dermed bidrage til at få flere med i
fællesskaber.
2.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve folkeskolelovens § 15, stk. 1. Heref-
ter vil der ikke være krav om, at undervisningstiden skal
tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gen-
nemsnitligt 45 minutter om dagen.
Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om og
i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervis-
ningen og i løbet af skoledagen.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3,
jf. lovforslagets § 1, nr. 65, kan skolebestyrelsen vælge at
fastsætte principper for, om motion og bevægelse skal indgå
i undervisningen af skolens elever.
For nærmere om afskaffelse af kravet om motion og bevæ-
gelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og fag-
lig fordybelse
2.1.4.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 15, stk. 2, at der skal
etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for under-
visningstiden.
Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2013-14, A, L 51 som fremsat, bemærknin-
ger til § 1, nr. 34, side 39, at tilbud om lektiehjælp og faglig
fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige
niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige
udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau
og behov. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektie-
hjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der
udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, f.eks.
ved inkorporering af fysiske aktiviteter.
2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forligskredsen vil skabe bedre mulighed for at tilrettelæg-
ge skoledagen lokalt i overensstemmelse med lokale prio-
riteringer, ønsker og behov. Forligskredsen er enig om at
afskaffe kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse
16
På denne baggrund vurderer Børne- og Undervisningsmini-
steriet, at de centralt fastsatte krav om, at der skal etableres
lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningsti-
den, kan afskaffes. Det vil således fremover være op til en
lokal beslutning, hvordan og i hvilket omfang der evt. skal
etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningsti-
den.
2.1.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve folkeskolelovens § 15, stk. 2. Her-
efter vil der ikke være krav om, at der skal etableres lektie-
hjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.
Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om
der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i under-
visningstiden på den enkelte skole.
For nærmere om afskaffelse af kravet lektiehjælp og faglig
fordybelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærk-
ningerne hertil.
2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetence-
dækning i indskolingen
2.1.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 40, stk. 7, 1. pkt. i folkeskoleloven, at kom-
munalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skole-
væsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen
eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag,
som de underviser i (kompetencedækning).
Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79,
i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1,
nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, ved § 1, nr. 3, i lov nr.
2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881 af
21. juni 2022. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling),
tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kom-
petencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fage-
ne varetages af lærere, som enten har undervisningskompe-
tence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de
underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompe-
tence via deres efteruddannelse m.v. Det fremgår endvidere,
at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundsko-
lens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes
obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse,
jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse. Kompeten-
cedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre
valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.
Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige
bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51
som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på
kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til
folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunal-
bestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne-
og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet
om undervisningskompetence i forhold til en eller flere be-
stemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat
i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen
også gælder på skoleniveau.
Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompeten-
cedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som
ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være
nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre,
at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedæk-
ningen er mindst 90 pct. i 2021.
Det har været muligt at fravige målsætningen om fuld kom-
petencedækning siden skoleåret 2020/21 som følge af de
midlertidige udvidede frihedsgrader i folkeskolen. Det bety-
der, at skolerne i medfør af de midlertidige frihedsgrader
har mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne
skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser
i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Dette har
givet skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre
pædagogiske hensyn.
2.1.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forligskredsen er enig om at afskaffe målsætningen om fuld
kompetencedækning i indskolingen. Der skal fortsat følges
op på udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen.
På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsmini-
steriet, at forslag om at afskaffe målsætningen om fuld
kompetencedækning i indskolingen vil give skolerne mere
fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer
lokalt, herunder f.eks. mulighed for at prioritere andre pæda-
gogiske hensyn, f.eks. ”få-lærere princippet”, så klasserne i
indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet
af skoledagen. Indskolingen omfatter børnehaveklassen og
1.-3. klasse.
2.1.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 40, stk. 7, 1. pkt.,
således at kravet om, at underviseren skal have undervis-
ningskompetence i det pågældende fag, der undervises i,
fremover alene skal gælde for lærere, som varetager under-
visning på 4.-10. klassetrin.
Herved afskaffes det centralt fastsatte krav om fuld kompe-
tencedækning i indskolingen.
Forslaget ændrer ikke på de generelle kvalifikationskrav til
det undervisende personale. Det vil således fortsat være et
krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennem-
ført læreruddannelsen for at varetage undervisningen i fol-
keskolens 1.-9. klasse, jf. folkeskolelovens §§ 28-29.
Formålet med forslaget er at give skolerne mere fleksible
rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt,
herunder f.eks. mulighed for at prioritere andre pædagogiske
hensyn, f.eks. ”få-lærere princippet”, så klasserne i indsko-
17
lingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af
skoledagen.
For nærmere om afskaffelse af kravet om fuld kompetence-
dækning henvises til lovforslagets § 1, nr. 59, og bemærk-
ningerne hertil.
2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projekt-
opgave i 9. klasse
2.1.6.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 1. pkt., at
eleverne på 9. klassetrin udarbejder en obligatorisk projekt-
opgave. Af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 2. pkt., fremgår,
at opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en ka-
rakter. Den skriftlige udtalelse og/eller karakteren kan efter
elevens valg påføres elevens 9.-klassebevis, jf. § 13, stk.
8. Af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 3. pkt., fremgår, at bør-
ne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om projektopgaven. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven i
folkeskolens 9. klasse.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at projektopgaven er
en tværfaglig opgave, der tager afsæt i fagenes mål, og
at formålet med opgaven er at udvikle og vurdere elevens
projektfaglige kompetencer.
Projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prø-
ve. Udarbejdelse af opgaven er derfor ikke en forudsætning
for optagelse på de gymnasiale uddannelser.
2.1.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forligskredsen er enig om at afskaffe kravet om, at eleverne
på 9. klassetrin skal udarbejde en obligatorisk projektopga-
ve. Det skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge
undervisningen ud fra elevernes behov.
Det i loven fastsatte krav om udarbejdelse af en obligatorisk
projektopgave som en del af undervisningen på 9. klassetrin
vurderes at bidrage til at øge den samlede mængde af krav
til undervisningen og indskrænker det lokale råderum.
På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministe-
riet, at afskaffelse af kravet om, at eleverne på 9. klassetrin
skal udarbejde en obligatorisk projektopgave, vil give sko-
lerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen.
2.1.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal
udarbejde en projektopgave, afskaffes. Forslaget vil indebæ-
re, at der fremover ikke vil blive stillet krav til, at eleverne
som en del af undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde
en projektopgave. Forslaget vil også betyde, at det fremover
vil være op til lokal beslutning på den enkelte skole, om
eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave.
For nærmere om forslaget om afskaffelse af kravet om den
obligatoriske projektopgave henvises til lovforslagets § 1,
nr. 22, og bemærkningerne hertil.
2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
2.1.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 10, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolernes
læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf.
§§ 5-7 og 9, stk. 1, skal beskrive den udvikling i indhol-
det i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at
nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive
trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisnin-
gen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplaner-
ne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk.
3. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende
læseplaner.
Kravene til folkeskolens undervisning er således beskrevet
i læreplaner (Fælles Mål), der beskriver, hvad eleverne skal
lære i skolens fag og emner samt i børnehaveklassen. I
forlængelse heraf stilles der krav om, at der for hvert af
folkeskolens fag og emner skal foreligge en læseplan, der
er godkendt af kommunalbestyrelsen. Læseplanen uddyber
Fælles Mål. Læseplanen fortolker således forholdet mellem
skolens formål, lovens centrale bestemmelser om undervis-
ningens tilrettelæggelse og de fagspecifikke mål i Fælles
Mål.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40,
stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsen godkender sko-
lernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter §
5, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til
undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er
tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden
hensigtsmæssig måde.
Det fremgår af § 44, stk. 8, i folkeskoleloven, at skolebesty-
relsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om sko-
lens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver ud-
talelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklings-
arbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Det fremgår af § 45, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens
leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læ-
seplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for
skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til sko-
lens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbesty-
relsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.
En læseplan beskriver, hvad der skal arbejdes med og en
progression i indholdet i folkeskolens fag.
Læseplanerne skal beskrive progressionen i undervisningen,
der tilrettelægges med henblik på at nå fagenes og de obliga-
toriske emners kompetencemål.
2.1.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
18
Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læ-
seplaner, som det antages, at langt størstedelen af skolerne
og kommunerne anvender, idet det vurderes at være en for-
holdsmæssig stor opgave at udarbejde egne læseplaner i alle
fag. I praksis vil kommunalbestyrelsen således i disse situa-
tioner blot godkende, at skolerne anvender de af ministeriet
udarbejdede læseplaner.
På denne baggrund synes det unødvendigt og bureaukratisk
at stille krav om fastsættelse af læseplaner for folkeskolens
fag og obligatoriske emner.
Forligskredsen er enig om at sætte folkeskolen fri, så skoler-
ne kan rette fokus på det væsentlige. Det vurderes, at de
mange krav til skolens undervisning reducerer det lokale
råderum og risikerer at fjerne fokus fra det væsentlige.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det
på baggrund af denne intention vil være rigtigt at ophæve
kravene om læseplaner i folkeskolen.
2.1.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve kravene om læseplaner i folkesko-
len. Herefter vil der ikke være krav om, at der skal fastsæt-
tes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner,
jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1.
I forlængelse heraf foreslås det, at kravet om, at kommu-
nalbestyrelsen skal godkende læseplanerne, afskaffes. Lige-
ledes ophæves kravet om, at skolebestyrelsen skal udarbej-
de forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner,
samt at skolens leder skal udarbejde forslag til skolens læse-
planer.
Dette vurderes at understøtte skolernes oplevelse af at træffe
lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangspunkt i
et konkret vurderet behov. Afskaffelsen af kravet til læsepla-
nerne skal give skolerne mulighed for selv at vurdere og
prioritere tiden på det, der lokalt vurderes væsentligt.
Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat stille vejle-
dende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at
anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer for
undervisningen.
For nærmere om forslaget om afskaffelse af kravet om læse-
planer henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, 46, 58, 68 og 69,
og bemærkningerne hertil.
2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation
2.1.8.1. Gældende ret
Det følger af § 44, stk. 2, i folkeskoleloven, at skolebe-
styrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed om
undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervis-
ningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, un-
derstøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med
lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og for-
eningsliv, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen
og elevernes placering i klasser), samarbejdet mellem skole
og hjem og skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,
underretning af hjemmene om elevernes udbytte af under-
visningen, arbejdets fordeling blandt det undervisende per-
sonale, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejr-
skoleophold, udsendelse i praktik og lignende samt skolefri-
tidsordningens virksomhed.
Af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, fremgår således,
at skolebestyrelsen fastsætter samarbejdet mellem skole og
hjem, om skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b,
som led i samarbejdet og om skolens og forældrenes ansvar
i samarbejdet.
Principperne vil f.eks. kunne beskrive, hvilke forventninger
skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, sko-
lehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på sko-
len. Principperne kan f.eks. også handle om, hvad forældre-
ne kan forvente af skolen i forhold til skolens tilgang til
forskelligartede forældregrupper, eller hvordan skolen hånd-
terer særligt vanskelige familierelationer.
I medfør af folkeskolelovens § 44, stk. 3, godkender skole-
bestyrelsen ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Disse
regler skal bidrage til elevernes trivsel og til et godt under-
visningsmiljø på skolen.
2.1.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der er indikationer på, at forældre og skoler i stigende grad
finder, at den digitale kommunikation på f.eks. Aula tager
tid fra kerneopgaven.
Idet kommunikationen mellem skole og hjem i dag generelt
foregår digitalt, kan der være behov for lokalt at udstikke
retningslinjer for, hvordan man sikrer god adfærd digitalt og
dermed sikrer den gode og brugbare kommunikation mellem
skole og hjem.
Forligskredsen ønsker derfor, at det skrives ind i folkesko-
leloven, at skolebestyrelserne som led i det eksisterende
krav til fastsættelse af principper for samarbejdet mellem
skole og hjem kan fastsætte principper om lokal praksis
for digital kommunikation, så den digitale kommunikation i
højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde. På
den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet,
at det skal præciseres, at skolebestyrelsen også kan fastsætte
principper for digital kommunikation i forbindelse med sko-
le-hjem-samarbejdet.
2.1.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 2, nr. 4, ændres til,
at skolebestyrelsen skal fastætte principper for samarbejdet
mellem skole og hjem, hvori der kan fastsættes principper
om digital kommunikation, hvis der skønnes at være behov
herfor.
Principperne vil i givet fald skulle fastsættes inden for de
19
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, her-
under økonomiske rammer.
Det bemærkes, at skolebestyrelsen allerede i dag har mulig-
hed for at fastsætte principper herom, men det fremgår ikke
eksplicit af folkeskoleloven.
For nærmere om forslaget om principper for digital kommu-
nikation henvises til lovforslagets § 1, nr. 64, og bemærknin-
gerne hertil.
2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale
ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger
i skolebestyrelsen
2.1.9.1. Gældende ret
Det følger af folkeskoleloven § 42, stk. 1, at alle skoler
skal have en skolebestyrelse. En skolebestyrelses sammen-
sætning kan variere fra skole til skole, men skolebestyrel-
sens sammensætning skal bl.a. bestå af et flertal af foræl-
drerepræsentanter, der har børn indskrevet på skolen, mindst
2 repræsentanter for de undervisende personale og mindst 2
repræsentanter for eleverne.
Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 2, at kommunal-
bestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrel-
sen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv,
lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale forenin-
ger.
Der er tale om en mulighed for kommunalbestyrelsen, men
ikke om en pligt til at inddrage det lokale erhvervsliv, loka-
le ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i
skolebestyrelsen.
2.1.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forligskredsen ønsker at åbne skolen for omverdenen og
forbedre samarbejdet mellem skole og det lokale erhvervsliv
mv.
Forligskredsen er enig om, at kommunalbestyrelsen skal sik-
re, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræ-
sentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddan-
nelsesinstitutioner eller lokale foreninger. På den baggrund
vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at dette vil
være med til at understøtte, at skolebestyrelsen kan afspejle
lokalsamfundet og have en bred sammensætning af kompe-
tencer.
2.1.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i § 42, stk. 2, ændres således,
at det fremgår, at kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to
pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det
lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner
eller lokale foreninger
Det betyder, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre,
at skolebestyrelsen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 re-
præsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdoms-
uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage
i skolebestyrelsen. Det vil være en mulighed for den enkelte
skolebestyrelse og ikke en pligt.
Det vil herefter ikke længere være op til kommunalbestyrel-
sen at beslutte, om disse pladser skal reserveres. Forældre
skal fortsat udgøre et flertal i skolebestyrelsen.
Den foreslåede ændring ændrer ikke ved, at kommunalbe-
styrelsen fortsat har ansvar for at fastsætte en vedtægt som
i øvrigt indeholder bestemmelser om skolebestyrelsernes
sammensætning, jf. § 41, stk. 1, nr. 1.
For nærmere om forslaget om repræsentation af det lokale
erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller
lokale foreninger i skolebestyrelsen henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 62, og bemærkningerne hertil.
2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudvik-
lingssamtalen
2.1.10.1. Gældende ret
Det fremgår af § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven, at kommu-
nalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale
med skolens leder.
Det er herefter et krav, at kommunalbestyrelsen skal afholde
en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder. Delta-
gerkredsen kan udvides, således at denne ud over kommu-
nalbestyrelsen og skolelederen, f.eks. også omfatter skolebe-
styrelsen eller repræsentanter herfra (f.eks. elev- og foræl-
drerepræsentanter).
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side
34, at det er skolelederen, der i første omgang beskriver
de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal foku-
sere på. Skolelederen vil i denne forbindelse skulle inddrage
sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed. Det vil i
denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forin-
den har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, såle-
des at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for
samtalen. En skoleudviklingssamtale er en dialog mellem
skolelederen og kommunalbestyrelsen, som har til formål
at sikre en fælles refleksion over skolens udviklings- og
indsatsområder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage
afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens
udfordringer, indsatsområder og udviklingspotentiale og i
kommunalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen
på tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen
vil derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af ud-
viklings- og indsatsområder.
Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen således
invitere skolebestyrelsen med til samtalen, men skolebesty-
relsen har ikke krav på at blive inviteret med.
2.1.10.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
20
Forligskredsen er enig om, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at
deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler.
På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministe-
riet, at dette skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for
at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling i
samtalen. Dette skal ses i sammenhæng med, at skolebesty-
relsen bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre
tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og
elevsager, og derfor vurderes som en relevant deltager i en
årlig drøftelse af skolens udvikling.
2.1.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum, som § 40 a, stk.
1, 2. pkt., hvorefter en forældrerepræsentant fra skolebesty-
relsen har ret til at deltage i samtalen.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skole-
bestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler.
Invitationen vil skulle sendes til skolebestyrelsen, som selv
vælger, hvilket af de forældrevalgte medlemmer den vil la-
de sig repræsentere af. Den valgte repræsentant vil skulle
repræsentere skolebestyrelsen i skoleudviklingssamtalen.
Herved får skolebestyrelsen mulighed for at bidrage med de-
res perspektiver på skolens udvikling i samtalen. Forslaget
skal ses i sammenhæng med, at skolebestyrelsen bl.a. har
til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn med sko-
lens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og
derfor vurderes som en relevant deltager i en årlig drøftelse
af skolens udvikling.
For nærmere om forslaget om skolebestyrelsens ret til at
deltage i skoleudviklingssamtalen henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 60, og bemærkningerne hertil.
2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de æld-
ste elever
2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Folkeskoleloven
Juniormesterlæreordningen er en ny ordning og er derfor
ikke reguleret i den gældende folkeskolelov.
Folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, indeholder på
forskellig vis mulighed for at opfylde undervisningspligten
på anden måde end ved deltagelse i folkeskolens almindeli-
ge undervisning.
Folkeskolelovens § 9, stk. 4, giver mulighed for, at skolens
leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunal-
bestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde elever med
særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse,
hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervis-
ning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene
kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne
i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en
varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte
introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats
for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af
kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til
elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervis-
ning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag
skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene
ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb
efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med
eleven og forældrene, jf. § 54.
De særlige undervisningsforløb er alene tiltænkt elever med
et særligt behov herfor. Eleven vil som udgangspunkt fortsat
være indskrevet i folkeskolen og gå i den samme klasse.
Dette harmonerer med folkeskolelovens hensigtserklæring
om en samlet klasse.
Det fremgår således af folkeskolelovens § 25, stk. 2, at ved
fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes,
at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende
klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klasse-
dannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehave-
klassen.
Der er i dag ikke noget til hinder for ombrydning af klasser,
hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske,
social eller andre årsager. Skolebestyrelsen kan fastsætte
principper for klasseombrydning f.eks. i forbindelse med
elevers fortsatte skolegang på en overbygningsskole, jf. også
Højesterets dom af 30. november 1993 i sag II 118/1993
som optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1994.90H.
Der er også bestemmelser om, hvordan eleven kan opfylde
undervisningspligten uden for undervisningen i folkeskolen.
Folkeskolelovens § 33, stk. 4, giver således mulighed for, at
skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, med
inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen
har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, når hensynet til eleven taler for det,
kan tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder
undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte for-
løb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i er-
hvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigel-
se med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For
elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om op-
fyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af
kommunalbestyrelsen.
Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 5, at de særligt
tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning
og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden
kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsud-
dannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a,
21
i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten
ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven under-
vises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og
kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter
efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven
skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og
matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i
samarbejde med den kommunale ungdomsskole.
Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 6, at ved delvis
opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig ud-
dannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i
stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervs-
mæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at
eleven deltager i supplerende undervisning i den kommuna-
le ungdomsskole.
Det fremgår videre af § 33, stk. 7, at ved delvis opfyldelse af
undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse be-
slutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældre-
ne, jf. § 54, og den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen
har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, hvilken undervisning eleven skal deltage
i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæs-
sig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at
eleven deltager i supplerende undervisning i den kommuna-
le ungdomsskole.
Det følger af folkeskolelovens § 36, stk. 2, at til hver skole
hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for
de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt,
hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5,
stk. 7, og § 22.
Det følger af folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældrenes
rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16
c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38
og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer
den eller de personer, som har forældremyndigheden over
eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndig-
hed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, §
19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, er
elever, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab.
Det følger af folkeskolelovens § 54, stk. 2, at skolen bortset
fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed
kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at
handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
2.2.1.1.2. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år (ungeindsatsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1393 af 5. oktober 2022, at vejledningen efter denne lovs
kapitel 1 og 2 skal bidrage til, at valg af uddannelse og
erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for
samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse.
Det følger af ungeindsatslovens § 1, stk. 2, at vejledningen
skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse
af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på ar-
bejdsmarkedet.
Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 3, skal vejledningen i sær-
lig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsind-
sats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde
eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.
Det fremgår endvidere af ungeindsatslovens § 1, stk. 4, at
vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og
personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer
og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det
forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige
erhvervsdrivende.
Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 5, skal vejledningen bidra-
ge til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses
mest muligt, og at den enkelte elev fuldfører den valgte
uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.
Det fremgår af ungeindsatslovens § 1, stk. 6, at vejledningen
endvidere skal bidrage til, at den enkelte selv kan søge og
anvende informationer, herunder it-baserede informations-
og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutio-
ner og fremtidig beskæftigelse.
Herudover fremgår det af ungeindsatslovens § 1, stk. 7, at
vejledningen skal gives således, at der for den enkelte sikres
sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen.
Det følger af ungeindsatslovens § 3, stk. 1, som fremgår af
lovens kapitel 2, at kommunalbestyrelsen efter bestemmel-
serne i kapitel 1, kapitel 1 b og dette kapitel skal sørge for,
at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og
erhverv.
Efter ungeindsatslovens § 3, stk. 2, skal vejledningen gives
til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger
folkeskolens 10. klasse.
Det fremgår endvidere af ungeindsatslovens § 3, stk. 4, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommu-
nen, som har forældremyndighed over unge i alderen fra
15 til 18 år, modtager almen orientering om den vejledning
om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes de unge,
herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder.
Herudover fremgår det af ungeindsatslovens § 3, stk. 6, at
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om vejledningen efter stk. 1-4.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1290 af 16.
oktober 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse
og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen).
Vejledningsbekendtgørelsens kapitel 3 indeholder nærmere
regler om indholdet af vejledningen. De nærmere regler om
kollektiv vejledning fremgår af §§ 3 og 4, mens reglerne om
differentieret vejledning fremgår af § 5.
22
Efter vejledningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, omfatter vej-
ledning om valg af uddannelse og erhverv i folkeskolen,
herunder kommunale 10. klasser, kollektiv vejledning fra 7.
klassetrin.
Det følger endvidere af vejledningsbekendtgørelsens § 4,
stk. 1, nr. 8 og 9, at vejledningen efter § 3 som minimum
skal indeholde følgende aktiviteter:
8) Særlige initiativer, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og §
33, stk. 3-7.
9) Praktikforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 3 og 4, og §
33, stk. 5.
Vejledningsbekendtgørelsen indeholder ikke nærmere regler
om vejledning om juniormesterlære, da denne ordning vil
være ny.
2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Det fremgår af aftalen, at forligskredsen er enig om, at der
fremover skal være mere praktisk undervisning og valgfri-
hed til de ældste elever, herunder mulighed for at vælge en
alternativ afslutning på folkeskolen med et mere praktisk
sigte i form af juniormesterlære i udskolingen.
Børne- og Undervisningsministeriet har i den forbindelse
afdækket de foreløbige erfaringer fra rammeforsøg med ud-
skolingslinjer vedr. eud 8/9. Med den politiske aftale af
22. november 2018 Fra folkeskole til faglært – Erhvervs-
uddannelser til fremtiden blev det besluttet at gennemføre
et rammeforsøg med etablering af udskolingslinjer vedrø-
rende eud 8/9. Rammeforsøget med eud 8/9 indebærer et
udskolingsforløb i 8. og 9. klasse, hvor der undervises i
en reduceret fagrække, som omfatter fagene dansk, matema-
tik, engelsk og fysik/kemi i folkeskolen. Derudover mod-
tager eleverne undervisning i praksisorienterede fag (valg-
fag) på en institution for erhvervsrettet uddannelse. Bør-
ne- og Undervisningsministeriet gennemførte rammeforsø-
get i 2020-2023, og viderefører rammeforsøget i skoleårene
2023/24 til 2025/26.
I april 2023 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut
(EVA) en evaluering af rammeforsøget, som viste, at eud 8/9
kan medvirke til øget motivation, trivsel, læring og afklaring
om uddannelsesvalg for elever, der før havde lav motivation
for at gå i skole og tage en uddannelse. Det fremgår således,
at eud 8/9 kan medvirke til, at elever, som før har haft svært
ved at fastholde motivationen i et almindeligt skoletilbud,
gennemfører folkeskolen med et resultat, som giver dem
adgang til at starte på en erhvervsuddannelse. Dertil trives
eleverne bedre og lærer mere i eud 8/9 sammenlignet med
tidligere skoleforløb og får mulighed for at afprøve forskel-
lige erhvervsrettede brancher. Det har medført, at mere end
halvdelen af eleverne på eud 8/9 fortsætter eller har planer
om at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at
for at kunne sikre videre muligheder for mere variererede
undervisningsforløb, er det af væsentlig betydning, at elever
får mulighed for at vælge en alternativ, mere praktisk afslut-
ning på deres folkeskoletid.
Der skal derfor etableres en ordning, der kan bidrage til at
give eleverne i udskolingen en måde at afslutte folkeskolen
på, som rummer et praktisk sigte. Det er endvidere Børne-
og Undervisningsministeriet opfattelse, at der skal være en
vis fleksibilitet i forhold til kommunernes adgang til at plan-
lægge tilbuddet efter lokale ønsker og behov. Dette flugter
med ønske fra parterne i Sammen om Skolen.
Det er centralt, at initiativet løftes i samarbejde med arbejds-
giverorganisationerne for at understøtte implementeringen af
initiativet.
Arbejdsgiverorganisationerne vil derfor blive inddraget i ar-
bejdet med at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever
og virksomheder, lever op til lovens krav. Arbejdet blev sat i
gang i august 2024.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i folkeskolelo-
ven, som rummer de indholdsmæssige elementer af junior-
mesterlæreordningen, dvs. alle ordningens aspekter bortset
fra reglerne om prøver.
Bestemmelsen vil forpligte kommunerne til at oprette ju-
niormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes
en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en
institution for erhvervsrettet uddannelse, FGU-institution
eller evt. i den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om
ugen. Alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med
samtykke fra forældre.
Som udgangspunkt vil juniormesterlæreordningen skulle
følge de almindelige regler om at holde eksisterende klasser
sammen, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 2. Kommunen vil
dog kunne vælge at samle eleverne i juniormesterlære i en
klasse på hver deres skole eller på en skole med henblik på
at sikre tilstrækkeligt elevantal til at etablere særskilte klas-
ser. I det omfang kommunen samler eleverne på en skole, vil
disse elever få denne skole som distriktsskole.
Det foreslås, at eleverne skal undervises i en reduceret fag-
række, der som minimum omfatter dansk og matematik. Der
skal i disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og
kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolelederen vil kunne
vælge at give eleverne undervisning i flere fag.
Undervisningen i dansk og matematik vil skulle suppleres
med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisnings-
forløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på
en institution for forberedende grunduddannelse eller i ung-
domsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden.
Det fremgår af aftalen, at den samlede undervisning skal stå
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det
foreslås derfor, at praktikken skal tilrettelægges med henblik
23
på at understøtte folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens
§ 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf.
folkeskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. fol-
keskolelovens § 7, som eleven modtager.
Det foreslås, at skolens leder blandt andet skal have mu-
lighed for at tilbyde eleverne en juniormesterlæreordning,
som svarer til den eud 8/9-ordning, som Børne- og Under-
visningsministeriet siden 2020 har gennemført forsøg med.
Skolelederen vil – som med al anden undervisning i folke-
skolen – være ansvarlig for tilrettelæggelsen. Det betyder, at
skolelederen får mulighed for at tilrettelægge juniormester-
læreordningen, herunder eksempelvis hvornår på skoleåret
elever kan tilmeldes ordningen, og på hvilke dage praktik-
forløbet skal gennemføres.
Det foreslås, at skolelederen skal godkende og sikre opsyn
med praktikforløbet. Det vil derfor være en lokal opgave
at sikre sig, at de dele af forløbet, der ikke gennemføres i
folkeskolen, lever op til forventningerne. I praksis vil det
betyde, at kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomster
med praktiksteder, mens det vil være skolens leder, der har
ansvaret for at vurdere, om samlede juniormesterlæreforløb
for den enkelte elev lever op til kravene i folkeskoleloven. I
kravet om, at skolelederen skal godkende elevens praktik-
forløb, ligger endvidere, at eleven kan indgå aftale med
en virksomhed, som ønsker at modtage eleven i juniorme-
sterlære, men det vil være op til skolelederen at vurdere,
om praktikken vil kunne leve op til lovens krav. En skole-
leder vil derfor kunne afvise at godkende et praktiksted,
hvis f.eks. indholdet af praktikken eller den konkrete elevs
forventede udbytte ikke vurderes at være tilstrækkeligt.
Der foreslås endvidere ændringer i bestemmelserne om prø-
ver. Det foreslås således, at der etableres en afgangseksamen
for elever i juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger
de obligatoriske bundne 9.-klasseprøver i dansk og matema-
tik. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give ad-
gang til erhvervsuddannelserne – men ikke til erhvervsfag-
lig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) – ved at ændre på adgangskravene til erhvervsuddan-
nelserne for elever i juniormesterlære.
Der foreslås ikke foretaget andre ændringer i adgangskrave-
ne til ungdomsuddannelserne, som følge af indførelsen af
juniormesterlæreordningen. Eleverne vil derfor skulle opfyl-
de de gældende adgangskrav til almen studentereksamen
(stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studenter-
eksamen (htx), den toårige uddannelse til hf-eksamen (hf)
og eux. Det betyder f.eks., at elever i juniormesterlæreord-
ningen skal gå til optagelsesprøve og -samtale, hvis de efter
9. klasse i juniormesterlære ønsker at fortsætte på erhvervs-
uddannelse med eux-forløb eller på de treårige gymnasiale
uddannelser.
Der foreslås herudover, at børne- og undervisningsministe-
ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om juniorme-
sterlæreordningen.
Det bemærkes, at de eksisterende muligheder for, at skolele-
deren kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udsko-
lingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4,
opretholdes uændret. Det vil derfor stadig være muligt f.eks.
at lave forløb, hvor den enkelte elev kun modtager undervis-
ning i udvalgte fag, og/eller at undervisningen gennemføres
som praktiske opgaver på eller uden for skolen.
For nærmere om juniormesterlæreordningen henvises til
lovforslagets § 1, nr. 14, 34, 36, 44 og 57, samt §§ 2-5 og
bemærkningerne hertil.
2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolin-
gen
2.2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5,
stk. 2, nr. 2, gives undervisningen i 1.-9. klasse inden for 3
fagblokke og omfatter for alle elever blandt andet de prakti-
ske/musiske fag: a) idræt på alle klassetrin, b) musik på 1.-6.
klassetrin, c) billedkunst på 1.-6. klassetrin, d) håndværk og
design på 3.-6. klassetrin, og e) madkundskab på 5. og 6.
klassetrin.
Undervisningstimetallene i fagene er fastsat i den gældende
folkeskolelovs bilag 1.
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den
undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan
tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i blandt
andet følgende fag og emner som valgfag: 4) billedkunst, 5)
medier, 6) filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk
og design, 10) madkundskab og 12) arbejdskendskab.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag som
1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt bil-
ledkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige
trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der
efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som
trinforløb på op til 3 år.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 5, at de
fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10.
klasse, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
valgfag.
Tilbudsfagene efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, omfatter: 5) me-
tal/motorværksted, 6) byggeværksted, 7) teknologiværksted,
8) serviceværksted, 9) produktudvikling og formgivning,
10) iværksætter, 11) sundhed og sociale forhold og 12) tek-
nologi og kommunikation.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen
godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag
og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne
på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal
24
tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst
120 undervisningstimer årligt.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og
8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk.
1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og
madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et
af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Folkeskolelovens § 9, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til
børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler for
kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for
fag, der tilbydes efter stk. 6.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 699 af
7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og
vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens
fag og emner (Fælles Mål).
Det følger af bekendtgørelsens § 41, at der i bilag 46 til den-
ne bekendtgørelse er fastsat en skabelon, som skal anvendes
i forbindelse med kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål
og indhold for fag, som tilbydes efter folkeskolelovens § 9,
stk. 6.
Undervisningstimetallene i valgfag er fastsat i den gældende
folkeskolelovs bilag 1.
2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Valgfrihed giver medejerskab. Det gælder også for eleverne
i folkeskolen.
I dag har eleverne valgfag i 7.-9. klasse, hvor valgfaget i
7. og 8. klasse er begrænset til højst fire forskellige prakti-
ske/musiske valgfag. Der er derfor behov for at øge omfan-
get af valgfagsundervisningen, så eleverne får flere timer,
som de selv er med til at vælge indholdet af.
Sammen med de nye læreplaner (folkeskolens fagplaner),
der skal understøtte en mere varieret og praktisk undervis-
ning, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.1, skal valg-
fagene bidrage til en fornyet udskoling, der løfter motivatio-
nen blandt de ældste elever.
Initiativet følger Reformkommissionens anbefaling om om-
fordeling af praktiske timer til udskolingen i rapporten Nye
Reformveje 2 fra maj 2023, idet der ændres i timefordelin-
gen på tværs af klassetrin, så der tilbydes flere timer i prakti-
ske fag i udskolingen.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der skal indføres et praktisk/musisk valgfag
i 8. og 9. klasse, som kan supplere det eksisterende prakti-
ske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse.
Det foreslås endvidere at indføre et lokalt valgfag i et om-
fang svarende til 120 timer i enten 7. og 8. klasse eller 8.
og 9. klasse, hvor 60 af timerne tages fra det eksisterende
valgfag i 9. klasse.
Samlet set vil det give eleverne markant større mulighed for
at påvirke deres eget skema end i dag, da elever i 7.-9. klas-
se fremover vil få dobbelt så meget valgfagsundervisning.
Herudover foreslås at permanentgøre hidtidige forsøg med
mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for
almindelig undervisningstid (almindelig undervisningstid er
ca. kl. 8.00-16.00), herunder i et samarbejde med ungdoms-
skoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Forslaget vil give mulighed for at udbyde flere valgfag,
ligesom flere elever potentielt kan få det valgfag, de har
ønsket som deres førsteprioritet. Forligskredsen er enig om,
at det ved en permanentgørelse af forsøgene skal sikres, at
alle elever fortsat vil have mulighed for at vælge valgfag,
der ligger inden for almindelig undervisningstid.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11-13, 33 og 54, samt
§ 12, stk. 6, og bemærkningerne hertil.
Der henvises herudover til lovforslagets almindelige be-
mærkningers pkt. 2.2.1 om juniormesterlære i udskolingen
og pkt. 2.2.3 om teknologiforståelse som ny faglighed i
folkeskolen.
2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
2.2.3.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 5, stk. 2, at der gives undervisningen i 1.-9. klasse for alle
elever inden for 3 fagblokke. Fagblokken humanistiske fag
(bestemmelsens nr. 1) omfatter: a) dansk på alle klassetrin,
b) engelsk på 1.-9. klassetrin, c) kristendomskundskab på
alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmations-
forberedelsen finder sted, d) historie på 3.-9. klassetrin, e)
tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3 – hver sko-
le skal udbyde tysk og kan udbyde fransk – og f) samfunds-
fag på 8. og 9. klassetrin. Fagblokken praktiske/musiske fag
(bestemmelsens nr. 2) omfatter: a) idræt på alle klassetrin, b)
musik på 1.-6. klassetrin, c) billedkunst på 1.-6. klassetrin,
d) håndværk og design på 3.-6. klassetrin, og e) madkund-
skab på 5. og 6. klassetrin. Fagblokken naturfag (bestem-
melsens nr. 3) omfatter: a) matematik på alle klassetrin,
b) natur/teknologi på 1.-6. klassetrin, c) geografi på 7.-9.
klassetrin, d) biologi på 7.-9. klassetrin og e) fysik/kemi på
7.-9. klassetrin.
Undervisningstimetallene i fagene er fastsat i den gældende
folkeskolelovs bilag 1.
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den
undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan
tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i blandt
andet følgende fag og emner som valgfag: 4) billedkunst, 5)
medier, 6) filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk
og design, 10) madkundskab og 12) arbejdskendskab.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag som
1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt bil-
25
ledkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige
trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der
efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som
trinforløb på op til 3 år.
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne
på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal
tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst
120 undervisningstimer årligt.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og
8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk.
1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og
madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et
af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Undervisningstimetallene i valgfag er fastsat i den gældende
folkeskolelovs bilag 1.
2.2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
I en digital tidsalder er det afgørende, at vi klæder vores
børn og unge på til at udvikle og anvende digitale teknolo-
gier og til at forstå disses betydning for vores hverdag og
samfund.
Børne- og Undervisningsministeriet har derfor fra
2018-2021 gennemført et forsøg med teknologiforståelse
med henblik på at indsamle erfaringer med teknologiforstå-
else som en del af folkeskolens undervisning. I forsøget fik
skolerne mulighed for at udbyde teknologiforståelse som et
selvstændigt fag eller som en integreret del af eksisterende
fag.
Formålet var at afprøve teknologiforståelse som faglighed
i folkeskolen, hvor eleverne skulle blive i stand til kritisk
at vurdere, vælge, anvende og skabe med digitale teknologi-
er. Der blev udarbejdet læreplan (Fælles Mål) for teknologi-
forståelse med afsæt i fire kompetenceområder; digital myn-
diggørelse, digital design og designprocesser, computationel
tankegang og teknologisk handleevne. I forsøgsprogrammet
blev der udviklet undervisningsforløb, inspirationsmaterialer
og vejledninger i samarbejde med de 46 deltagende sko-
ler. Fokus var at undersøge, hvorvidt og hvordan faglighe-
den teknologiforståelse kunne gøres til en del af den obliga-
toriske undervisning.
Forsøget har været forlænget for skoleårene 2021/22,
2022/23 og 2023/24 for nogle af de skoler, der deltog i
forsøget fra 2018-2021. Forsøget blev evalueret i oktober
2021, og resultaterne indikerer, at elevernes kompetencer i
teknologiforståelse er blevet styrket i løbet af forsøgsperio-
den.
Det fremgår af evalueringen, at det undervisende personale
peger på, at elevernes kompetencer i teknologiforståelse er
styrket som følge af undervisningen.
Evalueringen viser, at eleverne har fået en større bevidsthed
om, hvordan de selv agerer og behandler andre på nettet,
ligesom ni ud af ti af det pædagogiske personale oplever, at
eleverne ’i nogen’, ’i høj’ eller ’i meget høj’ grad er motive-
rede for at arbejde med indholdet i teknologiforståelse.
Evalueringen peger på udfordringer ved, at teknologiforstå-
else er en ny faglighed for forsøgsskolerne, og der er ingen
klar anbefaling til, om teknologiforståelse bør integreres i
fagene eller som selvstændigt fag.
Samfundet har de seneste årtier gennemgået en omfattende
digitalisering, som eleverne i folkeskolen skal undervises i
at forholde sig kritisk og konstruktivt til.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at teknologiforståelse integreres i udvalgte ek-
sisterende fag på udvalgte klassetrin i 1. til 9. klasse. Formå-
let med ændringen er, at eleverne bliver understøttet i at
anvende, forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder i
hverdagen.
Valget af fag og klassetrin afventer anbefalinger fra ekspert-
gruppen, der er nedsat i regi af Fagfornyelsen, jf. hertil
de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.1 om fornyelse og
slankning af folkeskolens læreplaner. Anbefalingerne vil
danne grundlag for forligskredsens beslutning om i hvilke
fag og på hvilke klassetrin teknologiforståelse skal indgå i
læreplanerne.
Det foreslås endvidere, at teknologiforståelse udbydes som
et nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen i
7.-8. og 8.-9. klasse. Teknologiforståelse som valgfag i 7.-8.
klasse afsluttes med en prøve, som det også er tilfældet for
de øvrige praktiske/musiske valgfag.
Ambitionen med teknologiforståelse som valgfag er, at vo-
res børn og unge får de nødvendige, faglige kompetencer
og færdigheder, som f.eks. kodning, så de konstruktivt og
kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale tekno-
logier og forstå deres betydning.
De foreslåede ændringer vil skulle træde i kraft fra skoleåret
2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplaner samt
prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lov-
forslagets § 12, stk. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 13, og bemærk-
ningerne hertil.
Der henvises herudover til lovforslagets almindelige be-
mærkningers pkt. 2.2.2 om flere praktiske fag og større
valgfrihed i udskolingen.
2.2.4. Ny timetalsfordeling
2.2.4.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk.
2, gives undervisningen i 1.-9. klasse inden for 3 fagblokke
og omfatter for alle elever:
26
1) Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det
klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver
skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
2) Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-6. klassetrin.
d) Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.
e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
Det fremgår herudover af folkeskolelovens § 11, stk. 1, at
undervisningen i børnehaveklasser overvejende gives i form
af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre
børnene fortrolige med skolens daglige liv.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 11, stk. 2, at
indholdet i undervisningen i børnehaveklassen mindst skal
omfatte følgende kompetenceområder:
1) Sprog.
2) Matematisk opmærksomhed.
3) Naturfaglige fænomener.
4) Kreative og musiske udtryksformer.
5) Krop og bevægelse.
6) Engagement og fællesskab.
Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, tilrettelægges under-
visningstiden således, at den i et skoleår har en samlet varig-
hed af
1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klasse-
trin,
2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14 b, stk. 2,
at undervisningstidens samlede varighed ikke må overstige
1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog oversti-
ge 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf.
§ 9, stk. 7.
Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 3, opgøres undervisnings-
timerne i stk. 1 og 2 i klokketimer. Pauser indgår i den
samlede undervisningstid.
Det fremgår af folkeskolelovens § 14 b, stk. 4, at for
bestemte skoler kan børne- og undervisningsministeren på
baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende,
at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16,
stk. 1, skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal
årlige undervisningstimer i kompetenceområder i børneha-
veklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fa-
gene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De
samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i folke-
skolelovens § 16, stk. 2, at hver skole mindst skal gennem-
føre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fage-
ne dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og
i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumsti-
metal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i
lovens bilag 1.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16,
stk. 3, gennemfører hver skole inden for de rammer og prin-
cipper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44,
stk. 2, nr. 1, et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt
obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag
på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1,
jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er
i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag,
der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.
Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer, og pauser
indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal, jf. den gældende
folkeskolelovs § 16, stk. 4.
Undervisningstimetallene er fastsat i den gældende folke-
skolelovs bilag 1.
Herudover indeholder folkeskoleloven nærmere regler om
understøttende undervisning, jf. hertil de almindelige be-
mærkningers pkt. 2.1.2.1 ovenfor.
2.2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
For mange elever oplever ikke skolen som motiverende. Da-
27
ta fra den nationale trivselsmåling – som er tilgængelige
på hjemmesiden uddannelsesstatistik.dk – viser, at mere end
hver fjerde elev i 4.-9. klasse ikke synes, at undervisningen
giver dem lyst til at lære mere. Udviklingen går den forkerte
vej. I 2018/19 var 37 pct. af eleverne helt enige eller enige i,
at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. I 2022/23
var andelen faldet til 30 pct. Samtidig peger flere undersø-
gelser, herunder Danmarks Evalueringsinstituts Kortlægning
af folkeskolers arbejde med praksisfaglighed fra 2023, på, at
en mere varieret og anvendelsesorienteret undervisning kan
motivere eleverne og give dem lyst til at lære mere. Aktivi-
teter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødven-
dige for nogen og gode for alle.
Der skal derfor sikres en bedre sammenhæng mellem det
boglige, praktiske og kreative indhold i skolen og større
valgfrihed til eleven.
Derudover viser den omfattende brug af de eksisterende mu-
ligheder for at afkorte skoleugens længde, jf. de almindelige
bemærkningers pkt. 2.1.2 om frihed til kortere skoledage og
afskaffelse af understøttende undervisning ovenfor, at der er
et behov for så vidt muligt at skabe grundlag for at afkorte
undervisningstiden på alle klassetrin, og især i indskolingen.
Det er derfor nødvendigt at foretage en ny fordeling af time-
rne i fagene i folkeskolen.
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på baggrund af ændringerne i folkeskolens fag-
række, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2 om flere
praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, at der skal
afsættes 120 undervisningstimer til et praktisk/musisk valg-
fag på 8. og 9. klassetrin og 60 ekstra undervisningstimer til
lokalt valgfag, som skal kunne ligge i enten 7. og 8. klasse
eller 8. og 9. klasse.
For at undgå at skoledagen bliver for lang i udskolingen som
følge af de nye fagtimer, foreslås det, at antallet af fagtimer
reduceres med 90 timer i idræt i udskolingen.
Derudover foreslås antallet af fagtimer i indskolingen og
på mellemtrinnet reduceret med 150 timer for at forkorte
skoledagen.
Både engelsk og billedkunst foreslås reduceret med 30 timer
i 1. klasse, håndværk og design reduceres med 30 timer
i 4. klasse, og natur/teknologi reduceres med 30 timer i
henholdsvis 2. og 4. klasse.
Den foreslåede timetalsmodel indebærer, at opstart af en-
gelskundervisning og undervisningen i billedkunst udskydes
til 2. klasse, og at opstart af undervisningen i tysk/fransk ud-
skydes til 6. klasse. Herudover forskydes nogle af undervis-
ningstimerne i de to fag og i biologi mellem klassetrinnene.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i folkeskolelo-
vens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b og e, samt stk. 2, nr. 2, litra c,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5-7, folkeskolelovens
§ 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11-13,
folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 39 og 40, samt folkeskole-
lovens bilag 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 73.
2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen
2.2.5.1. Gældende ret
Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger
eleverne folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1.
Folkeskolens 9.-klasseprøver består af syv obligatoriske
prøver; fem bundne prøver og to prøver, der udvælges ved
udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2. De bundne prø-
ver aflægges i fagene dansk (en mundtlig og en skriftlig),
matematik (skriftlig), engelsk (mundtlig) og en fællesfaglig
prøve (praktisk/mundtlig), hvori fagene fysik/kemi, biologi
og geografi indgår. De to udtræksprøver udvælges blandt
prøvefag inden for henholdsvis fagblokken humanistiske fag
(skriftlig engelsk, mundtlig og skriftlig tysk/fransk, mundt-
lig kristendomskundskab, mundtlig historie og mundtlig
samfundsfag) og fagblokken naturfag (mundtlig matematik,
skriftlig geografi, skriftlig biologi, skriftlig fysik/kemi og
praktisk/mundtlig idræt).
Derudover skal eleverne ved afslutningen af undervisningen
på 8. klassetrin aflægge prøve i det valgfag, som eleven
har valgt efter § 9, stk. 8, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3,
dvs. i enten håndværk og design, billedkunst, musik eller
madkundskab.
Eleverne skal for at bestå folkeskolens afgangseksamen ha-
ve opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprø-
verne og prøven på 8. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 14,
stk. 4.
Ud over de obligatoriske prøver, jf. § 14, stk. 1 og 2, kan
eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
frivilligt indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valg-
fagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisnin-
gen i det pågældende skoleår, jf. folkeskolelovens § 14, stk.
6.
Derudover fremgår det af folkeskolelovens § 14, stk. 6,
3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Dette er udmøntet ved bekendt-
gørelse nr. 1224 af 31. august 2022 om folkeskolens prøver
(prøvebekendtgørelsen), hvoraf det fremgår, at der også er
tilknyttet prøver til de praktiske/musiske fag madkundskab,
håndværk og design, billedkunst og musik.
Frivillige prøver efter folkeskolelovens § 14, stk. 6, 3. pkt.,
dvs. prøver i praktisk betonede valgfag, kan gennemføres
ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at
prøvekravene kan opfyldes, jf. § 14, stk. 6, 2. pkt.
28
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 6, 4. pkt., at afgø-
relse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende
lærer.
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, at børne- og
undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om folkesko-
lens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes
afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om
udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fage-
ne og om prøvernes gennemførelse m.v. Bemyndigelsen er
dels udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1224 af 31. august
2022 om folkeskolens prøver, dels bekendtgørelse nr. 170
af 21. februar 2023 om folkeskolens prøveterminer og prø-
vedatoer i skoleåret 2023/2024.
Efter folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, kan elever i 10. klasse
indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere af fagene
dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, eller
indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens 9.-
klasseprøver i dansk, matematik og engelsk. Bestemmelsen
blev indført med lov nr. 560 af 6. juni 2007. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, at det for elever på
10. klassetrin udover 10.-klasseprøverne vil være muligt at
aflægge en eller flere af folkeskolens 9.-klasseprøver i fage-
ne dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, dvs. de bundne
prøver, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 172 som
fremsat, side 5958. Da prøven i fysik/kemi med lov nr. 747
af 1. juni 2015 blev erstattet af en fællesfaglig naturfags-
prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår,
blev bestemmelsen i § 19 f, stk. 1, ændret som konsekvens
heraf, således at muligheden for at aflægge 9.-klasseprøven
i fysik/kemi blev afskaffet. Det har således hele tiden være
forudsat, at de 9.-klasseprøver, elever i 10. klasse har mulig-
hed for at aflægge, er de bundne 9.-klasseprøver.
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, at bedømmel-
sen af 8. og 9. klasseelevernes standpunkter sker ved hjælp
af standpunktskarakterer. Tilsvarende gælder for elever, der
forlader folkeskolen efter 7. klassetrin. Det fremgår derudo-
ver af bestemmelsen, at standpunktskaraktererne gives i de
fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene).
Standpunktskarakterer er udtryk for elevernes faglige niveau
på det tidspunkt, karaktererne gives. Standpunktet fastsættes
i forhold til de faglige mål, som gælder for faget, hvilket
betyder, at standpunktskarakterer gives ud fra underviserens
vurdering af, i hvor høj grad eleven opfylder fagets kompe-
tencemål.
I 8. og 9. klasse gives der standpunktskarakterer i følgende
fag og fagområder:
– I dansk gives der fire standpunktskarakterer: Læsning,
retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig dansk.
– I matematik gives der tre standpunktskarakterer: Mate-
matik uden hjælpemidler, matematik med hjælpemidler
og mundtlig matematik.
– I hvert af fagene engelsk, tysk og fransk gives to karak-
terer: Mundtlig og skriftlig.
– I hvert af følgende fag gives én karakter:
– Fysik/kemi, biologi og geografi
– Historie, samfundsfag og kristendomskundskab
– Idræt
– Håndværk og design (valgfag)
– Madkundskab (valgfag)
– Musik (valgfag)
– Billedkunst (valgfag)
2.2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forberedelse til folkeskolens prøver fylder i dag meget hos
både lærere og elever på de ældste klassetrin, og det risike-
rer at spænde ben for elevernes udvikling og glæde ved at gå
i skole. Samtidig er Danmark det land i Norden, der har flest
prøver ved skolens afslutning.
Forligskredsen er derfor enig om at reducere antallet af prø-
ver i folkeskolen.
Med aftalen ønsker forligskredsen at reducere antallet af
obligatoriske prøver i udskolingsårene fra otte til seks ved at
ændre den mundtlige prøve i engelsk fra en bunden prøve til
en udtræksprøve og ved at reducere antallet af udtræksprø-
ver fra to til én.
Forligskredsen er samtidig enig om, at de skriftlige udtræks-
prøver skal udgå af rækken af prøvefag til udtræk, og
at de to udtræksblokke skal sammenlægges til én udtræks-
blok. Samtidig ønsker forligskredsen at fjerne prøven i
idræt fra udtræksblokken, hvormed idræt bliver et prøvel-
øst fag. Forslaget herom skal ses i sammenhæng med den
samtidig foreslåede reduktion i antal timer i idræt fra 90 til
60 årlige timer i udskolingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 73.
Forslaget om at fjerne fag og dele af fag som mulige ud-
træksprøver skal ikke ændre på, i hvilke fag og i hvilket
omfang der gives standpunktskarakterer. Forligskredsen me-
ner derfor, at der fortsat vil skulle gives standpunktskarak-
ter i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi,
geografi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være
udtræksprøver i disse fag.
Forligskredsen er derudover enig om at nedsætte en ekspert-
gruppe for folkeskolens prøver. Ekspertgruppen skal bidrage
til mere konsolideret viden om, hvordan prøverne virker i
dag og komme med deres anbefalinger til, hvordan prøverne
kan videreudvikles, og prøvetrykket justeres yderligere på
lang sigt. Ekspertgruppens anbefalinger skal berøre prøve-
rnes rammer, indhold og udformning, herunder muligheder-
ne for øget fordybelse og bedre feedback. Ekspertgruppen
skal også komme med anbefalinger til, om den fællesfaglige
naturfagsprøve skal videreføres, eller om de tre naturfaglige
fag skal have selvstændige prøver. Gruppens arbejde skal
ses i sammenhæng med Fagfornyelsen og forholde sig til
anbefalinger fra ekspertgruppen for ChatGPT. Forligskred-
sen forelægges prøveekspertgruppens anbefalinger, der også
skal drøftes med Sammen om Skolen.
2.2.5.3. Den foreslåede ordning
29
Det foreslås, at folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres,
så den hidtidige mundtlige prøve i engelsk udgår i rækken af
bundne prøver.
Forslaget vil indebære, at prøven i mundtlig engelsk ikke
længere vil være en bunden prøve, men derimod i stedet en
mulig prøve til udtræk. Folkeskolens bundne 9.-klasseprøver
vil således fremover bestå af fire prøver; to prøver i faget
dansk (en mundtlig og en skriftlig), en prøve i matema-
tik (skriftlig) og en fællesfaglig prøve (praktisk/mundtlig),
hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.
Forslaget vil samtidig indebære, at prøven i mundtlig en-
gelsk ikke længere vil indgå i beregningen af resultatet af
de bundne prøver i relation til at opnå retskrav på optagelse
på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddan-
nelse til hf-eksamen.
Det foreslås derudover at ændre folkeskolelovens § 14, stk.
2, 2. pkt., så der fremover alene stilles krav om, at eleve-
rne skal aflægge én udtræksprøve. Det foreslås samtidig, at
idræt ophører med at være et prøvefag, og at de nuværende
skriftlige udtræksprøver ligeledes udgår fra udtræksblokken.
Forslaget vil indebære, at eleverne fremover – ud over de fi-
re bundne prøver – vil skulle aflægge én mundtlig udtræks-
prøve, der udvælges blandt seks mulige prøver i fagene en-
gelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskund-
skab og matematik.
Forslaget vil ikke ændre på, at eleverne også fremover ved
afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin skal aflægge
en prøve i et praktisk/musisk valgfag, jf. folkeskolelovens
§ 14, stk. 3. Tilsvarende vil forslaget heller ikke ændre
på, at en elev for at bestå folkeskolens afgangseksamen
fortsat skal have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit
i 9.-klasseprøverne og prøven på 8. klassetrin, jf. folkeskole-
lovens § 14, stk. 4.
Det foreslås derudover, at folkeskolelovens § 13, stk. 3,
ændres, så det fremgår, at der fremover gives standpunktska-
rakterer i alle fag og valgfag med tilknyttet prøve.
Forslaget vil indebære, at der – ligesom i dag – også fremo-
ver vil skulle gives standpunktskarakterer i skriftlig engelsk,
skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi,
selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i disse
fag. Forslaget vil ikke ændre på, at der også fremover vil
skulle gives samme standpunktskarakterer i prøvefagene
som i dag, ligesom der også fremadrettet vil skulle gives
standpunktskarakterer i de valgfag, hvortil der er knyttet en
prøve.
For nærmere om forslaget om at reducere antallet af obliga-
toriske prøver fra otte til seks henvises til lovforslagets §
1, nr. 27-32, og bemærkningerne hertil. For nærmere om
forslaget om ændringer i reglerne om standpunktskarakterer
henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne
hertil.
2.2.6. Erhvervspraktik til alle
2.2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder
med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbesty-
relsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år, kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse,
at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder
og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på
udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin
og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten
til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af
eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.
Elevernes krav på udsendelse i praktik i op til en uge på 8.
klassetrin og en uge på 9. klassetrin blev indsat i folkesko-
leloven ved lov nr. 209 af 5. marts 2019. Denne ændring
betød, at eleverne nu har et retskrav på at blive udsendt
i praktik i virksomheder og institutioner, såkaldt erhvervs-
praktik, i 8. og 9. klasse. Retskravet omfatter op til én uge i
8. klasse og op til én uge i 9. klasse. Det er op til eleven, i
hvilket omfang dette retskrav gøres gældende. En elev, som
benytter sig af retten til at komme i praktik, vil således ikke
være forpligtet til at være i praktik i en hel uge, men kan
nøjes med at benytte retskravet til at komme i praktik i f.eks.
tre dage i 8. klasse.
Erhvervspraktik er således i dag ikke obligatorisk for eleve-
rne i folkeskolen. Det er op til skolerne og kommunerne lo-
kalt at sætte rammer for erhvervspraktik i udskolingen. Alle
elever i 8. og 9. klasse har således ret til praktik, også
selvom skolerne ikke tilbyder det.
2.2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra
2021 om anvendelse af erhvervspraktisk i folkeskolen viser,
at mere end hver tredje elev aldrig kommer i erhvervsprak-
tik.
En anden undersøgelse fra EVA om unges uddannelsesvalg
fra (2017) viser, at hver fjerde elev ikke oplever eller i min-
dre grad oplever at få den hjælp, som de har brug for i for-
bindelse med uddannelsesvalget. De efterspørger mere viden
om forskellige uddannelses- og jobmuligheder og hjælp til
at finde ud af, hvad de er gode til eller interesserer sig for.
Forligskredsen er enig om, at det vil være nyttigt at gøre
erhvervspraktik obligatorisk for alle elever. Erhvervspraktik-
ken skal bl.a. medvirke til at give eleven indsigt i egne
styrker og interesser, forståelse for hverdagen på en arbejds-
plads og udvide blikket for mulige veje at gå i forhold til
uddannelse og job.
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nød-
vendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleve-
rne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, hvad det
vil sige at gå på arbejde, og at der er forskellige arbejdsfunk-
tioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan
30
være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser eller hold
udsendes i f.eks. landbrugspraktik, industripraktik, merkan-
til praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor eleverne
prøver forskellige arbejdsfunktioner.
2.2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at supplere de gældende regler i folkeskolelo-
vens § 9, stk. 3, således at det fremgår, at eleverne på 7., 8.
eller 9. klassetrin skal udsendes i praktik i fem dage.
Ændringen vil medføre, at erhvervspraktik fremover bliver
obligatorisk for alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage
og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse. Det er skolens
leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske
praktik skal placeres. Det vil være skolens leder, der skal
tilrettelægge praktikperioden og sikre, at alle elever har en
praktikplads.
Folkeskolerne skal gennem undervisningen understøtte er-
hvervspraktikken før, under og efter praktikken i det obliga-
toriske emne uddannelse og job. Dette skal bidrage til eleve-
rnes udbytte af praktikken. Eleverne skal således forberedes
på forløbet, have kontakt til det undervisende personale og
opgaver undervejs og efterfølgende understøttes i at reflek-
tere over deres erfaringer. Det kræver, at skolen afsætter
tid og rammer, der understøtter lærernes rolle i praktikfor-
løbet. Derfor skal opgaven placeres inden for rammerne
af undervisningen. Det kan i denne forbindelse vælges at
inddrage den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har
etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Eleven skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med
elevens forældre, skole og kommune. Det er skolens leder,
der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herun-
der også, at alle elever får adgang til en praktikplads i for-
bindelse med den obligatoriske praktik.
Hvis skolelederen i dialog og samarbejde med elevens for-
ældre og eleven ikke lykkes med at finde en praktikplads,
eller hvis det i dialogen vurderes, at eleven ikke har gavn
af at deltage i ordinær praktik, skal der i samarbejde med
kommunen etableres et alternativt praktikforløb med et klart
erhvervsrettet sigte. De alternative praktikforløb kan tilrette-
lægges centralt i kommunen, så der lokalt kan skabes en fast
procedure og organisering for praktikforløb til en afgrænset
elevgruppe. Forløbet kan f.eks. etableres på en kommunal
arbejdsplads, en institution for erhvervsrettet uddannelse,
en institution for forberedende grunduddannelse eller i den
kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan i
helt særlige tilfælde være på folkeskolen (f.eks. hos skolens
tekniske personale eller i kantinen), hvis det vurderes at
være mest til gavn for eleven og fortsat har et klart erhvervs-
rettet sigte.
Elever med behov for specialpædagogisk støtte har mulig-
hed for at få støtten med ud i praktik.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den gældende
bestemmelse om, at eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav
på udsendelse i praktik i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1
uge på 9. klassetrin, men denne ordning vil fortsat være fri-
villig. Eleverne kan således benytte retten til erhvervspraktik
i 8. og 9. klasse, i det omfang de ikke har gennemført obli-
gatorisk erhvervspraktik i det pågældende år.
For nærmere om forslaget om erhvervspraktik til alle henvi-
ses til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
2.3. Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i
dansk og matematik
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 5, at der i fornø-
dent omfang gives supplerende undervisning eller anden
faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har
været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent
omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig
støtte til elever, som af anden grund har behov for støt-
te. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende
undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter
samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i §
14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 18, at undervis-
ningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og
arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvæl-
gelse, i alle fag skal leve op til folkeskolens formål, mål for
fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger.
Der er ikke regler i folkeskoleloven om styrket indsats i
dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i
1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige
klasse.
2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forligskredsen er enig om, at almene folkeskoler skal have
bedre muligheder for at løfte elever med udfordringer med
at læse, skrive og/eller regne. Forligskredsen er enig om,
at målgruppen for forslaget er de ca. 10 pct. fagligt mest
udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser i
1.-9. klasse, når forslaget forventes fuldt indfaset i skoleåret
2028/29.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at
der er forskellige årsager til, at elever har faglige udfordrin-
ger og sakker bagud ift. deres klassekammerater, og derfor
kan svarene på, hvordan de hjælpes bedst, også være for-
skellige.
Skolens leder skal have mulighed for at tilrettelægge indsat-
sen og vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft
i dansk og/eller matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med
afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra skoleåret
2026/27) eller andre test af læse, skrive- og regnekompeten-
31
cer, som anvendes i kommunerne. Hensigten er ikke, at der
alene tages udgangspunkt i test, men test kan anvendes som
et af de mange værktøjer, som skolelederen kan bruge til
evaluering og vurdering af elevers undervisningsmæssige
behov.
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gives en styrket indsats i dansk og mate-
matik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der
modtager undervisning i den almindelige klasse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at almene folkeskoler
skal have bedre muligheder for at løfte elever med udfor-
dringer med at læse, skrive og/eller regne.
Det vil endvidere indebære, at skolens leder skal vurdere,
hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller
matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med afsæt i Folke-
skolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller andre
test af læse, skrive- og regnekompetencer.
For nærmere om styrket indsats for de mest udfordrede ele-
ver i dansk og matematik henvises til lovforslagets § 1, nr.
42, og bemærkningerne hertil.
2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan
gives til hele klassen
2.3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 a i folkeskoleloven, at børn, der har brug
for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes
supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold
til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives
personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
Det følger bl.a. af § 5, stk. 5, i folkeskoleloven, at der i for-
nødent omfang gives supplerende undervisning eller anden
faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har
været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent
omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig
støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte.
Det følger bl.a. af kapitel 14 i vejledning nr. 11056 af 24.
november 2015 om folkeskolens specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand vedrørende folkeskolelovens
§ 3 a, at for at understøtte, at disse elevers udvikling og læ-
ring i videst mulig omfang finder sted i den almindelige un-
dervisning, kan der anvendes undervisningsdifferentiering,
holddannelse og supplerende undervisning eller anden faglig
støtte. Der kan også efter skolelederens beslutning anvendes
tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan
hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.
2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Forligskredsen er enig om, at folkeskolens almenområde
skal styrkes. Forligskredsen er derfor enig om at tilføje til
folkeskolelovens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til
den enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i
klassen.
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at reglerne ik-
ke i tilstrækkelig grad afspejler ambitionen om, at elever
som hovedregel skal være en del af den almene undervis-
ning og fællesskabet. De gældende regler fokuserer på ele-
vernes individuelle ret til støtte, frem for elevernes ret til at
være en del af det almene fællesskab.
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forpligtelsen i folkeskoleloven til at give det
enkelte barn støtte efter § 3 a i folkeskoleloven præciseres,
således at det også fremgår, at denne støtte også kan gives
via tiltag rettet mod hele klassen. Forslaget vil medføre,
at støtten kan omfatte støtte af faglig karakter og støtte til
udvikling af sociale færdigheder.
For nærmere om præcisering af regler med henblik på at
støtte kan gives til hele klassen henvises til lovforslagets §
1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest
2.3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 c, stk.1, i folkeskoleloven, at elever, der
viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for
høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at screeningen er relevant. Tilbuddet kan udskydes til 2.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed
taler herfor. Screening skal ske ved anvendelse af nationale
tjeklister.
Det fremgår af § 3 c, stk. 2, i folkeskoleloven, at hvis scree-
ning efter stk. 1, indikerer, at eleven er højtbegavet, eller
hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det
er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest
med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intel-
ligenstest skal tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgiv-
ning (PPR) eller en tilsvarende funktion i kommunen.
2.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Der bliver i dag brugt mange ressourcer på individuelt
rettede indsatser i PPR, hvilket kan være en barriere for
kommunernes mulighed for at prioritere fællesskabsrettede
indsatser i PPR.
Med implementering af aftale om et fremtidigt evaluer-
ings- og bedømmelsessystem fra 2022 er der fra skoleåret
2024/25 krav om, at elever, der efter en screening i 1. klasse
er vurderet højt begavede, også skal tilbydes en anerkendt
intelligenstest via PPR eller en tilsvarende funktion i kom-
munen. Kravet om tilbud af en intelligenstest udsprang af
et politisk ønske om at styrke den tidlige identifikation af
elever, som oplever udfordringer som følge af høj begavelse.
KL og Landssamrådet for PPR-chefer har udtrykt bekym-
32
ring for det ressourceforbrug, der bindes til at lave intelli-
genstests i PPR. Denne bekymring deles af den ekspert- og
arbejdsgruppe (bestående af fagpersoner fra kommuner, sko-
ler, organisationer, privatpraktiserende psykologer samt re-
præsentanter fra folkeskolens parter), der er nedsat i henhold
til aftalen om evaluerings- og bedømmelsessystemet. Ek-
spert- og arbejdsgruppen vurderer tilsvarende, at viden fra
en intelligenstest ikke bidrager med yderligere relevant vi-
den på skoler i forhold til at sikre hensigtsmæssig undervis-
ning.
Forligskredsen er enig i, at kravet om, at elever, der efter en
screening i 1. klasse vurderes højt begavede, også skal tilby-
des en anerkendt intelligenstest via PPR, skal ændres til,
at eleven kan tilbydes en intelligenstest, hvis skolelederen
vurderer det fagligt relevant. Kommunerne vil fortsat have
pligt til at foretage en indledende screening i 1. klasse for
høj begavelse.
2.3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at hvis screening indikerer, at eleven er højt-
begavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vur-
derer, at det er relevant, kan eleven tilbydes en anerkendt
intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er
højtbegavet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke længere
er et krav om, at eleven skal tilbydes en anerkendt intelli-
genstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en
tilsvarende funktion i kommunen.
For nærmere om afskaffelse af kravet om intelligentest hen-
vises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.4. Konsekvensændringer i anden lovgivning
2.4.1. Gældende ret
En række love indeholder nærmere regler om adgang til
ungdomsuddannelserne.
Det gælder lov om erhvervsuddannelser (erhvervsuddannel-
sesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024
med senere ændringer, som i kapitel 2 indeholder nærmere
regler om adgang til uddannelserne. For nærmere om gæl-
dende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 1 og 2.
Det gælder endvidere lov om de gymnasiale uddannelser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024 med se-
nere ændringer, som i kapitel 2 indeholder nærmere regler
om optagelse. For nærmere om gældende ret henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1.
Herudover indeholder en række love nærmere regler om,
i hvilket omfang uddannelsesinstitutioner kan påtage sig un-
dervisning af elever fra folkeskolen.
Det gælder lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024 med
senere ændring, hvor institutionernes hovedopgaver er re-
guleret i § 1. For nærmere om gældende ret henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.
Det gælder endvidere lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni
2022 med senere ændring, hvor institutionernes hovedopga-
ver er reguleret i § 1. For nærmere om gældende ret henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.
Det gælder herudover lov om ungdomsskoler (ungdomssko-
leloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019 med
senere ændringer, hvor kravene til, hvad ungdomsskoletil-
buddet skal og kan omfatte, er reguleret i § 3. For nærmere
om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 5, nr. 1.
Endvidere indeholder nogle love nærmere regler om lære-
planer eller lignende for grundskoleundervisning, om sup-
plerende undervisning og anden faglig støtte, samt om af-
læggelse af folkeskolens prøver.
Det gælder lov om friskoler og private grundskoler m.v.
(friskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar
2024 med senere ændringer, som indeholder krav til slutmål,
delmål og undervisningsplaner i § 1 a, regler om suppleren-
de undervisning og anden faglig støtte i § 3, og regler om
folkeskolens prøver i § 8 a. For nærmere om gældende ret
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1-4.
Det gælder endvidere lov om efterskoler og frie fagskoler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022 med senere
ændringer, som indeholder krav til slutmål og delmål i § 2,
regler om supplerende undervisning og anden faglig støtte
i § 3 a, og regler om folkeskolens prøver i § 5 a. For
nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 8, nr. 1-3.
Det gælder herudover lov om kommunale internationale
grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022
med senere ændringer, som indeholder regler om folkesko-
lens prøver i § 8. For nærmere om gældende ret henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 1.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Flere initiativer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram –
frihed og fordybelse kræver ændringer i anden lovgivning.
Det foreslåede initiativ om fornyelse og slankning af fol-
keskolens læreplaner, jf. hertil pkt. 2.1.1 i de almindelige
bemærkninger, indebærer således, at der ikke vil skulle fast-
sættes regler om kompetencemål, færdigheds- og vidensom-
råder m.v., der indgår i folkeskolens læreplaner.
De nødvendige ændringer i reglerne om læreplaner eller
lignende i anden grundskolelovgivning fremgår af lovforsla-
gets § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede initiativ om juniormesterlære, jf. hertil pkt.
33
2.2.1 i de almindelige bemærkninger, indebærer herudover,
at der etableres en afgangseksamen for elever i juniorme-
sterlære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske 9.-
klasseprøver i dansk og matematik. Det er hensigten, at
denne afgangseksamen skal give adgang til erhvervsuddan-
nelserne (uden eux) ved at ændre adgangskravene til er-
hvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære.
De nødvendige ændringer af adgangskravene fremgår af
lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede initiativ om juniormesterlære, jf. hertil pkt.
2.2.1 i de almindelige bemærkninger, indebærer endvidere,
at eleverne skal kunne tilbydes praktiske undervisningsfor-
løb på en erhvervsuddannelse, en institution for forbereden-
de grunduddannelse (FGU) eller den kommunale ungdoms-
skole i 1-2 dage om ugen.
De nødvendige ændringer af de tre uddannelsesinstitutioners
formål fremgår af lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5,
nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede initiativ om ændring af timetallene i 2.
fremmedsprog, jf. hertil pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærk-
ninger, indebærer, at eleverne fremover ikke som forudsat
i adgangskravene til de gymnasiale uddannelser vil have
modtaget undervisning i tysk eller fransk fra 5. klasse, da
undervisningen i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog i
folkeskolen starter et år senere end hidtil, det vil sige fra 6.
klasse.
De nødvendige ændringer i reglerne om opnåelse af retskrav
på optagelse til de treårige gymnasiale uddannelser samt den
toårige uddannelse til hf-eksamen fremgår af lovforslagets §
6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede initiativ om justering af antallet af prøver
i folkeskolen, jf. hertil pkt. 2.2.5 i de almindelige bemærk-
ninger, indebærer herudover, at der ændres på antallet og
karakteren af folkeskolens prøver.
De nødvendige ændringer af reglerne om aflæggelse af fol-
keskolens prøver i anden grundskolelovgivning fremgår af
lovforslagets § 7, nr. 3 og 4, § 8, nr. 3, og § 9, nr. 1, og
bemærkningerne hertil.
Endelig indebærer det foreslåede initiativ om præcisering af
regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen, jf.
pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger, en tydeliggørelse
af, at supplerende undervisning og anden faglig støtte også
vil kunne gives i den almindelige klasse, og dermed f.eks.
understøtte inkluderende klassefællesskaber.
De nødvendige ændringer i reglerne om supplerende under-
visning og anden faglig støtte i anden grundskolelovgivning
fremgår af lovforslagets § 7, nr. 2, og § 8, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
2.5. Øvrige ændringer
2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer
2.5.1.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne-
og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver,
som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøve-
rnes afholdelse.
Tilsvarende følger det af folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, 1.
pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om 10.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes
afholdelse.
Bestemmelserne er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om
folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendt-
gørelse nr. 170 af 21. februar 2023 om folkeskolens prøve-
terminer og prøvedatoer i skoleåret 2023/2024. Bekendtgø-
relsen indeholder bestemmelser om tidspunkterne for afhol-
delse af både de skriftlige og mundtlige prøver i hhv. vinter-
prøveterminen (december/januar) og sommerprøveterminen
(maj/juni). Derudover indeholder bekendtgørelsen bestem-
melser om, hvornår karaktererne for prøverne skal være ind-
berettet til Styrelsen for It og Læring (STIL).
2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsteder efter be-
myndigelse fra børne- og undervisningsministeren årligt en
bekendtgørelse om folkeskolens prøveterminer og prøveda-
toer m.v. Styrelsen bruger således én gang om året ekstra tid
på at indsætte datoer m.v. i en bekendtgøreles for derefter at
få bekendtgørelsen udstedt og offentliggjort på Retsinforma-
tion. Da oplysningerne i bekendtgørelsen ikke skal i høring,
men alene er information, som Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet skal offentliggøre, vil der ikke være noget til
hinder for, at oplysningerne i stedet offentliggøres på Børne-
og Undervisningsministeriets hjemmeside.
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
For at lette styrelsens administrative byrder foreslås det, at
der i folkeskolelovens §§ 14 og 19 indsættes bestemmelser,
hvorefter børne- og undervisningsministeren hvert år offent-
liggør prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for
folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøve-
karakterer. Offentliggørelsen vil skulle ske på Børne- og
Undervisningsministeriets hjemmeside.
Den foreslåede ordning vil medføre, at prøveterminer, prø-
vedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver frem-
adrettet vil blive offentliggjort på Børne- og Undervisnings-
ministeriets hjemmeside – uvm.dk – frem for udstedt i en
bekendtgørelse og offentliggjort på retsinfo.dk. Forslaget vil
ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer.
For nærmere om forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr.
37, 38, 48 og 49, og bemærkningerne hertil.
2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud
2.5.2.1. Gældende ret
34
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 26,
stk. 4, fremgår det, at bestemmelserne i folkeskolelovens
§ 26, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på befordring
mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social servi-
ce af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitu-
tion m.v.
Det følger af § 82 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen
til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp
eller særlig støtte, skal træffe afgørelse om hjælp, der kan
tilrettelægges som særlige dagtilbud, jf. § 83, som særlige
klubtilbud, jf. § 84, helt eller delvis af forældrene i hjemmet
som hjemmetræning, jf. § 85, eller i forbindelse med andre
tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.
Efter § 83 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen sørge
for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtil-
bud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for
støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold
i almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudslo-
ven. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud og om beregning
af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud.
Det følger af § 84 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige
klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betyde-
lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i
§§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Social- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og
egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.
2.5.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Den gældende regel om, at kommunalbestyrelsen har pligt
til at stille befordring til rådighed for elever, der uden for
skoletid går i dagtilbud i henhold til lov om social service,
giver anledning til tvivl og er ikke opdateret i forbindelse
med flytningen af reglerne om særlige dagtilbud og særlige
klubtilbud fra lov om social service til barnets lov pr. den 1.
januar 2024. Ministeriet finder, at dette bør bringes på plads.
2.5.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ordlyden af folkeskolelovens § 26, stk. 4,
justeres og henvisningerne til det relevante hjemmelsgrund-
lag opdateres, så det bliver tydeligt, hvilke tilbud, der kan
træde i stedet for hjemmet, og som kommunalbestyrelsen
derfor er forpligtet til at sikre befordring af eleverne til ved
skoledagens afslutning.
Det foreslåede indebærer ikke en indholdsmæssig ændring.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter
det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennem-
fører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ung-
domsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og ef-
fektive læringsresultater. Det skyldes, at der med de forslag,
der vedrører mere praktisk undervisning og valgfrihed til
de ældste elever, skabes et solidt grundlag for at støtte og
stimulere elever, så de får det bedste ud af deres skolegang.
Samtidig vurderes lovforslaget at understøtte delmål 4.6,
hvorefter alle unge og en væsentlig del af voksne, både
mænd og kvinder, inden 2030 skal have opnået færdigheder
i at læse og regne. Det skyldes bl.a. forslag om styrket
indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik,
hvorefter der lægges op til en intensiv indsats for denne
målgruppe.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at lovforslaget
har positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet forslag
om juniormesterlære samt forslag om flere praktiske fag og
større valgfrihed i udskolingen i relativ stor udstrækning vil
gavne drenge, da disse i større grad vælger de praktiske
fag. Siden 2011 er karakterforskellene mellem kønnene me-
re end fordoblet – fra en forskel på 0,38 karakterpoint i
pigernes favør i 2011 til 0,83 karakterpoint i 2022. Derud-
over søgte 11,5 pct. af pigerne i 2022 om at starte på en
erhvervsuddannelse efter folkeskolen, for drengene var det
28 pct.
Forslagenes formål er samlet set at bidrage til at understøt-
te drenges og pigers faglige resultater, trivsel, inddragelse,
engagement og indflydelse på eget skoleforløb samt give
både piger og drenge et større udsyn i forhold til de veje,
de kan gå efter 9. klasse, og at flere kommer godt videre
fra folkeskolen. På den baggrund vurderer ministeriet, at
lovforslaget har positive ligestillingskonsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske kon-
sekvenser for kommunerne. Lovforslaget indfases i årene
2025-2030. De kommunale merudgifter indfases gradvist fra
ca. 63 mio. kr. i 2025 til ca. 529 mio. kr. årligt fra 2030 og
frem.
Hertil kommer kommunale anlægsudgifter på 2.600 mio. kr.
i perioden 2025-2027, herunder til etablering og fornyelse
af faglokaler som følge af flere timer i praktiske/musiske
valgfag.
I kommunerne medfører lovforslaget desuden omlæggelse
af en række indsatser, som samlet set hverken vurderes
at medføre mer- eller mindreudgifter. Det omfatter bl.a. af-
skaffelse af den understøttende undervisning, som bidrager
til oprettelsen af skolens timebank, afskaffelse af centralt
stillede krav om bl.a. 45 minutters motion og bevægelse
om dagen, lektiehjælp og faglig fordybelse, fuld kompeten-
35
cedækning i indskolingen, obligatorisk projektopgave i 9.
klasse og læseplaner i folkeskolen.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne
skal forhandles med KL.
Regeringen og KL aftalte i forbindelse med aftale om kom-
munernes økonomi for 2024 at etablere et flerårigt samar-
bejdsprogram, som skal understøtte kommunernes opgave
med at nedbringe udgifterne til administration. De kommu-
nale mindreudgifter forbundet med afskaffelse af krav om
intelligenstest indgår i samarbejdsprogrammet, og de samle-
de gevinster af forenklingerne forbliver lokalt i kommuner-
ne. På den baggrund lukkes DUT-sagerne for de konkrete
forenklinger i 0-DUT.
Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konse-
kvenser for staten. I indfasningsårene 2025-2030 medfører
lovforslaget statslige merudgifter på mellem ca. 5 og 23
mio. kr. årligt. Fra 2031 og frem vurderes de statslige mer-
udgifter at udgøre ca. 4 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.
Det vurderes, at lovforslaget efterlever de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet på flere
områder. Lovforslaget indeholder forslag om at reducere
centralt fastsatte regler og give mere frihed til, at regler
i højere grad fastsættes lokalt. Dette gælder f.eks. frihed
til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende under-
visning, afskaffelse af centralt krav om motion og bevæ-
gelse, afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig
fordybelse, indførelse af lokale valgfag samt afskaffelse af
krav om intelligenstest. Desuden er ændring af reglerne for
reduktion af prøvetrykket og forenkling af reglerne om ud-
træksprøver meget præcist angivet med henblik på at under-
støtte implementeringen. Endeligt reduceres administrative
processer hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved
at lægge oplysninger om prøveterminer og prøveplaner på
hjemmeside frem for årligt at udstede bekendtgørelser her-
om.
Efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation er med
lovforslaget uændret. Dog lægger forslaget op til lokalt fast-
satte principper for digital kommunikation mellem skole og
hjem, så den digitale kommunikation i højere grad under-
støtter et godt skole-hjem-samarbejde.
Princip 3, der vedrører automatisk sagsbehandling, under-
støttes og efterleves med lovforslaget. Lovforslaget lægger
op til indberetning af de nye beviser for folkeskolernes
afgangseksamen med juniormesterlære. Derved kan disse
beviser understøtte en digital sagsgang ved ansøgning til
ungdomsuddannelser på samme vis som øvrige prøveresul-
tater fra folkeskolens afgangseksamen. Ligeledes vurderes
initiativet om ny timetalsfordeling at være i overensstem-
melse med princip 3, da der anvendes objektive kriterier i
udarbejdelsen af den nye timetalsmodel med henblik på at
understøtte digitalisering.
I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs – ensarte-
de begreber og genbrug af data – vurderer Børne- og Un-
dervisningsministeriet, at princippet efterleves. Oplysninger
om f.eks. beviser indberettes i dag til Børne- og Undervis-
ningsministeriets karakterdatabase, hvorfra data genbruges
til bl.a. digital sagsgang ved ansøgning til ungdomsuddan-
nelser, statistiske opgørelser og udstilling af opgørelser på
uddannelsesstatistik.dk. Med lovforslaget ændres ikke på
den allerede digitalt understøttede proces vedrørende mini-
mumstimetal. Som hidtil vil disse oplysninger om timetal
blive overført fra de elevadministrative systemer til Børne-
og Undervisningsministeriets datavarehus. Oplysninger om
timetal valideres i den forbindelse, og statistiske opgørelser
vil blive udstillet på uddannelsesstatistik.dk.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er med lov-
forslaget uændret. De områder, hvor der skal indberettes
nye oplysninger fra skolerne som følge af de ændrede
regler, f.eks. beviser med nye fag eller oplysninger om
skolernes planlagte timetal, vil ske via eksisterende lokale
systemer (f.eks. elevadministrative systemer) til centrale sy-
stemer (f.eks. Børne- og Undervisningsministeriets karakter-
database). Dette sker i dag i overensstemmelse med princip-
pet. Børne- og Undervisningsministeriet foretager i dag alle-
rede validering og kontrol af digitale beviser fra skolernes
studieadministrative systemer til f.eks. Karakterdatabasen,
så gældende lovgivning understøttes og sikres.
Princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vurderes
ikke relevant for dette lovforslag.
Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl kan understøttes
ved, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes krav om
og frister f.eks. for indberetning af beviser for folkeskolens
afgangseksamen (både med og uden juniormesterlære), hvil-
ket muliggør, at Styrelsen for It og Læring i samarbejde med
institutionerne kan reducere manglende indberetninger. Et
digitalt bevis i en central bevisdatabase reducerer risikoen
for snyd med manuelt indsendte beviser i forbindelse med
ansøgning til ungdomsuddannelser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslagene om juniormesterlære og erhvervspraktik til alle
giver mulighed for, at elever modtager praktisk erhvervs-
erfaring. Idet det er frivilligt for erhvervslivet at modtage
elever i deres virksomheder mv., vurderes lovforslaget ikke
at have økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for
borgerne, idet lovforslaget på flere punkter giver borgerne
flere rettigheder. Det kan f.eks. nævnes, at forslag om ju-
niormesterlære i udskolingen giver elever mulighed for at
36
vælge denne retning i deres skolegang, samt at forslaget om
flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen giver
eleverne større mulighed for at påvirke deres eget skoleske-
ma.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024
til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og
Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Leder-
forening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS,
Cevea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-
dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk,
Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske
Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske
HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler,
Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjsko-
ler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer,
Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-
skoler – Bestyrelserne, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår,
DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet
(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Erhvervsskolelederne, EVA – Danmarks Evalueringsinsti-
tut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles For-
bund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen
af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Frisko-
ler, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Foræl-
dre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen af Frie
Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,
Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske
revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasiesko-
lernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD –
Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet
for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kra-
ka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
foreningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for
sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handels-
skoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Ledersamrådet
for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærer-
nes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenter-
nes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen,
Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm –
Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nati-
onalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncen-
ter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Natur-
videnskabernes Hus, NOTA – Nationalbibliotek for men-
nesker med læsevanskeligheder, OpenDenmark, Ordblinde-
foreningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime
Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ord-
blindhed og andre Læsevanskeligheder, Rådet for Børns
Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsat-
te, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sam-
menslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutnin-
gen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskolelede-
re, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser,
Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, Studievalg Danmark, TABUKA, Landsfor-
eningen for nuværende og tidligere anbragte, Tekniq, Ud-
dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet
for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef og VUC
Bestyrelsesforeningen.
12. Sammenfattende skema
37
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ja, lovforslaget vurderes at medføre varige
kommunale merudgifter på ca. 529 mio. kr.
årligt og varige statslige merudgifter på ca.
4 mio. kr. årligt.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ja, lovforslaget vurderes at medføre statsli-
ge merudgifter på ca. 89 mio. kr. i perioden
2025-2030.
Der er afsat samlet 2.600 mio. kr. i perioden
2025-2027 til kommunale anlægsudgifter til
etablering og fornyelse af faglokaler
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget har positive administrative kon-
sekvenser for borgerne, idet lovforslaget på
flere punkter giver borgerne flere rettighe-
der. Det kan f.eks. nævnes, at forslag om
juniormesterlære i udskolingen giver elever
mulighed for at vælge denne retning i deres
skolegang, samt at forslaget om flere prakti-
ske fag og større valgfrihed i udskolingen
giver eleverne større mulighed for at påvirke
deres eget skoleskema.
Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at under-
visningen i grundskolen består af undervisning i folkesko-
lens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7,
samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.
Det foreslås, at sidste del af opregningen i § 3, stk. 1, 2.
pkt., ændres fra understøttende undervisning, jf. § 16 a, til
undervisningstid efter § 16 a.
Det foreslåede er en konsekvens af, at den understøttende
undervisning afskaffes og erstattes med undervisningstid, jf.
folkeskolelovens § 16 a, som kan reduceres til andre formål,
jf. folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
38
Til nr. 2
Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 5, at som led i
de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddan-
nelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved
kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke
er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang
kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og
obligatoriske emner og understøttende undervisning.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 5, ændres fra understøttende
undervisning til undervisningstid efter § 16 a.
Det foreslåede er en konsekvens af, at den understøttende
undervisning afskaffes og erstattes med undervisningstid, jf.
folkeskolelovens § 16 a, som kan reduceres til andre formål,
jf. folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3 a i folkeskoleloven, at børn, der har brug
for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes
supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold
til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives
personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 3 a, hvorefter støtte
efter 1. pkt. kan gives individuelt til den enkelte elev med
behov herfor og gennem fælleskabsrettede aktiviteter i klas-
sen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeliggø-
res, at støtte som supplerende undervisning eller anden fag-
lig støtte til elever, der har behov herfor, ikke alene gives
rettet til den enkelte elev, men også kan gives i den alminde-
lige klasse, således at eleverne kan indgå i fællesskabet. Det
kan omfatte inkluderende læringsfællesskaber med social og
faglig deltagelse, som understøtter, at eleven kan deltage i
fællesskabet både fagligt og socialt. Det kan være støtte til
hele klassen i form af f.eks. co-teaching.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 3 c, stk. 1, i folkeskoleloven, at elever, der
viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for
høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at screeningen er relevant. Tilbuddet kan udskydes til 2.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed
taler herfor. Screening skal ske ved anvendelse af nationale
tjeklister.
Det fremgår af § 3 c, stk. 2, i folkeskoleloven, at hvis scree-
ning efter stk. 1, indikerer, at eleven er højtbegavet, eller
hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det
er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest
med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intel-
ligenstest skal tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgiv-
ning eller en tilsvarende funktion i kommunen.
Det foreslås, at der i § 3 c, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »skal«
til: »kan«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at eleven kan
tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at af-
dække, om eleven er højtbegavet, hvis screening efter stk.
1, indikerer at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder
i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant. Intelligens-
test kan tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
eller en tilsvarende funktion i kommunen. Forslaget indebæ-
rer, at der ikke længere er et krav om at eleven skal tilby-
des en anerkendt intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, at
undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og
omfatter for alle elever engelsk på 1.-9. klassetrin.
Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for engelsk i § 5, stk.
2, nr. 1, litra b, ændres fra 1.-9. til 2.-9.
Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i engelsk
starter et år senere, end det har været tilfældet siden
2014. Baggrunden for den foreslåede ændring er at skabe tid
til den ønskede afkortning af den samlede undervisningstid
i indskolingen ved, at eleverne får færre timer i 1. klasse,
jf. hertil den foreslåede ændring til folkeskolelovens § 14 b,
stk. 1, nr. 1, i lovforslagets § 1, nr. 39.
Ændringen følger af, at det vejledende timetal i engelsk i
1. klasse reduceres fra 30 undervisningstimer årligt til 0
undervisningstimer årligt, jf. hertil den foreslåede ændring
til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr. 73.
Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for al-
le elever, der påbegynder 1. klasse fra og med skoleåret
2025/26, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.
Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet en tilrettet
læreplan for faget i perioden mellem indførelsen af de nye
timetal og udarbejdelsen af folkeskolens fagplaner, jf. hertil
de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i lovfor-
slagets § 1, nr. 15-19.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 6, 7 og 73.
Til nr. 6
39
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, at
undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og
omfatter for alle elever tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin,
jf. dog stk. 3.
Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for tysk eller fransk i §
5, stk. 2, nr. 1, litra e, ændres fra 5.-9. til 6.-9.
Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i tysk eller
fransk som 2. fremmedsprog starter et år senere, end det har
været tilfældet siden 2014. Baggrunden for den foreslåede
ændring er et ønske om at komprimere undervisningen i
elevernes 2. fremmedsprog og sikre et samlet undervisnings-
timetal pr. klassetrin, som så vidt muligt ikke overstiger det
hidtil gældende.
Ændringen følger af, at det vejledende timetal i tysk/fransk
i 5. klasse reduceres fra 60 undervisningstimer årligt til 0
undervisningstimer årligt, jf. hertil den foreslåede ændring
til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr. 73.
Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for al-
le elever, der påbegynder 5. klasse fra og med skoleåret
2025/26, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.
Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet en tilrettet
læreplan for faget i perioden mellem indførelsen af de nye
timetal og udarbejdelsen af folkeskolens fagplaner, jf. hertil
de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i lovfor-
slagets § 1, nr. 15-18.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5, 7 og 73.
Til nr. 7
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, at
undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og
omfatter for alle elever billedkunst på 1.-6. klassetrin.
Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for billedkunst i § 5,
stk. 2, nr. 2, litra c, ændres fra 1.-6. til 2.-6.
Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i billedkunst
starter et år senere end hidtil. Baggrunden for den foreslåede
ændring er at skabe tid til den ønskede afkortning af den
samlede undervisningstid i indskolingen ved, at eleverne får
færre timer i 1. klasse, jf. hertil den foreslåede ændring
til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 42.
Ændringen følger af, at det vejledende timetal i billedkunst
i 1. klasse reduceres fra 30 undervisningstimer årligt til 0
undervisningstimer årligt, jf. hertil den foreslåede ændring
til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr. 73.
Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for al-
le elever, der påbegynder 1. klasse fra og med skoleåret
2025/26, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.
Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet en tilrettet
læreplan for faget i perioden mellem indførelsen af de nye
timetal og udarbejdelsen af folkeskolens fagplaner, jf. hertil
de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i lovfor-
slagets § 1, nr. 15-18.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5, 6 og 73.
Til nr. 8
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den
undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan
tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende
fag og emner som valgfag:
1) Tysk.
2) Fransk.
3) Spansk.
4) Billedkunst.
5) Medier.
6) Filmkundskab.
7) Drama.
8) Musik.
9) Håndværk og design.
10) Madkundskab.
11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent
forhåndskendskab til det pågældende sprog.
12) Arbejdskendskab.
Det foreslås, at opregningen i § 9, stk. 1, udvides, så der
efter musik indsættes et nyt nr. 9 om teknologiforståelse.
Det foreslåede vil indebære, at der indføres et nyt valgfag
i teknologiforståelse, som skolerne kan tilbyde eleverne i
7.-9. klasse.
Det nye valgfag i teknologiforståelse vil blive udviklet af
Børne- og Undervisningsministeriet. Der vil således blive
udarbejdet læreplan (folkeskolens fagplaner), jf. den foreslå-
ede bestemmelse i folkeskolelovens § 10, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil – samt
prøvekrav for faget, som vil skulle anvendes, når skolerne
udbyder valgfaget.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft fra sko-
leåret 2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplan og
40
prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lov-
forslagets § 12, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9 og 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 2, at valgfag udby-
des som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design
samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som
2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som
3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valg-
fag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb,
som trinforløb på op til 3 år.
Det foreslås, at der i opregningen i § 9, stk. 2, 1. pkt., efter
musik indsættes teknologiforståelse.
Det foreslåede vil indebære, at opregningen af toårige trin-
forløb udvides fra håndværk og design samt billedkunst,
musik og madkundskab til også at omfatte teknologiforståel-
se.
Den foreslåede løsning indebærer, at teknologiforståelse
fremover bliver et 2-årigt trinforløb, således at eleverne kan
modtage undervisning i både 7. og 8. klasse med henblik på
at aflægge prøve i faget i 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 14,
stk. 3, eller i både 8. og 9. klasse som 2. praktiske/musiske
valgfag, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens §
9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14. Dermed
vil eleverne i alle fem praktiske/musiske valgfag, hvori der
skal aflægges prøve, modtage undervisning af samme varig-
hed og omfang uanset fag.
Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at udarbej-
de læreplan og prøvekrav for et toårigt valgfag i teknologi-
forståelse.
Det toårige valgfag vil skulle gennemføres med en faglig
progression over det 2-årige trinforløb. Det vil være muligt
at holddanne på tværs af klasser og klassetrin, jf. folkeskole-
lovens § 25 a.
Kommunerne vil som for de øvrige praktiske/musiske valg-
fag kunne udbyde en fortsættelse af undervisningen i tekno-
logiforståelse på 9. klassetrin som kommunalt valgfag efter
folkeskolelovens § 9, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra
skoleåret 2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplan
og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil
lovforslagets § 12, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 9, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder
med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbesty-
relsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år, kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse,
at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder
og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på
udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin
og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten
til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af
eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.
Erhvervspraktik er således i dag ikke obligatorisk for eleve-
rne i folkeskolen. Det er op til skolerne og kommunerne lo-
kalt at sætte rammer for erhvervspraktik i udskolingen. Alle
elever i 8. og 9. klasse har dog ret til praktik, også selvom
skolerne ikke tilbyder det.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 9, stk. 3, som
2. pkt., således at det fremgår, at eleverne på 7., 8. eller 9.
klassetrin skal udsendes i praktik i fem dage.
Ændringen af bestemmelsen i § 9, stk. 3, vil medføre, at
erhvervspraktik bliver obligatorisk for alle elever. Forløbet
skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9.
klasse.
Det er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin,
den obligatoriske praktik skal placeres. Skolelederen har i
øvrigt frihed til at organisere praktikken efter lokale ønsker
og behov. Det kan være fem dage i træk et sted, eller f.eks.
to dage et sted og tre et andet sted.
Folkeskolerne skal gennem undervisningen understøtte er-
hvervspraktikken før, under og efter praktikken i det obli-
gatoriske emne uddannelse og job. Dette skal bidrage til
elevernes udbytte af praktikken. Eleverne skal således forbe-
redes på forløbet, have kontakt til det undervisende persona-
le og opgaver undervejs og efterfølgende understøttes i at
reflektere over deres erfaringer. Det kræver, at skolen afsæt-
ter tid og rammer, der understøtter lærernes rolle i praktik-
forløbet. Derfor skal opgave placeres inden for rammerne
af undervisningen. Det kan i denne forbindelse vælges at
inddrage den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har
etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nød-
vendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleve-
rne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, hvad
det vil sige, at gå på arbejde, og at der er forskellige arbejds-
funktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det
kan være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser el-
ler hold udsendes i f.eks. landbrugspraktik, industripraktik,
merkantil praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor ele-
verne prøver forskellige arbejdsfunktioner.
41
Eleven skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med
elevens forældre, skole og kommune. Det er skolens leder,
der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herun-
der også, at alle elever får adgang til en praktikplads i for-
bindelse med den obligatoriske praktik.
Hvis skolelederen i dialog og samarbejde med elevens for-
ældre og eleven ikke lykkes med at finde en praktikplads,
eller hvis det i dialogen vurderes, at eleven ikke har gavn
af at deltage i ordinær praktik, skal der i samarbejde med
kommunen etableres et alternativt praktikforløb med et klart
erhvervsrettet sigte. De alternative praktikforløb kan tilrette-
lægges centralt i kommunen, så der lokalt kan skabes en fast
procedure og organisering for praktikforløb til en afgrænset
elevgruppe. Forløbet kan f.eks. etableres på en kommunal
arbejdsplads, en institution for erhvervsrettet uddannelse,
en institution for forberedende grunduddannelse eller i den
kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan
i helt særlige tilfælde foregå fysisk på folkeskolen (f.eks.
hos skolens tekniske personale eller i kantinen), hvis det
vurderes at være mest til gavn for eleven og fortsat har et
klart erhvervsrettet sigte.
Elever med behov for specialpædagogisk støtte har mulig-
hed for at få støtten med ud i praktik.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den gældende
bestemmelse om, at eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav
på udsendelse i praktik i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1
uge på 9. klassetrin, men denne ordning vil fortsat være fri-
villig. Eleverne kan således benytte retten til erhvervspraktik
i 8. og 9. klasse, i det omfang de ikke har gennemført obli-
gatorisk erhvervspraktik i det pågældende år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9.
klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleve-
rne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervis-
ningstimer årligt.
Det foreslås, at § 9, stk. 7, 1. pkt., fastslår, at eleverne på 7.
og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal vælge valgfag,
jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 8.
Det foreslåede vil indebære, at eleverne vil skulle have
undervisning i et eller flere andre valgfag end deres prak-
tiske/musiske valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, i
enten 7. og 8. klasse eller i 8. og 9. klasse. Dermed vil
eleverne skulle have yderligere 60 undervisningstimer årligt
(vejledende timetal) i valgfag efter elevens valg.
De pågældende valgfag kan være valgfag efter folkeskolelo-
vens § 9, stk. 1, der indeholder en opregning af valgfag for
elever i 7.-9. klasse, hvortil der centralt er udarbejdet lære-
planer (Fælles Mål). Det kan endvidere være valgfag efter
folkeskolelovens § 9, stk. 5, som indeholder en angivelse af
en række af de valgfag, der tilbydes elever i 10. klasse. Det
kan herudover være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk.
6, om kommunale valgfag, hvor kommunen selv skal beskri-
ve mål og indhold for valgfagene.
Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere
skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende
folkeskolelovs § 22, stk. 6, eller en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7-9.
Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering
af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne
fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valg-
fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et
bestemt antal tilmeldte elever.
Det foreslås endvidere, at § 9, stk. 7, 2. pkt., fastslår, at der
ud over valgfag efter 1. pkt. og stk. 8 skal tilbydes eleverne
valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningsti-
mer årligt på 7.-9. klassetrin.
Det foreslåede vil indebære, at der som hidtil vil skulle
tilbydes eleverne valgfagsundervisning i et omfang, så ele-
verne har mulighed for at vælge at modtage undervisning
i valgfag i yderligere 60 undervisningstimer årligt i 7.-9.
klasse.
Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes
lokalt.
Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt
andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk eller spansk)
som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes. Det
bemærkes, at den samlede årlige undervisningstid vil kunne
overstige 1.400 timer årligt for elever, der vælger et sådan
valgfag, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 2. pkt.
Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere
skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende
folkeskolelovs § 22, stk. 6, eller en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7-9.
Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af
udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fast-
sættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag
bliver oprettet, herunder krav om at der skal være et bestemt
antal tilmeldte elever.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft fra sko-
leåret 2025/26 og finde anvendelse frem til udgangen af
skoleåret 2026/27, hvor de foreslåede bestemmelser i folke-
skolelovens § 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 12 og 13, foreslås at træde i kraft, jf. hertil lovforslagets
§ 12, stk. 2 og 4.
Til nr. 12
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9.
klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleve-
rne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervis-
ningstimer årligt.
42
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og
8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk.
1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og
madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et
af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det foreslås, at det fremgår af § 9, stk. 7, 1. pkt., at på 7.
og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk
og design, jf. stk. 1, nr. 10, og kan tilbydes valgfagene
billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab, jf.
stk. 1, nr. 4, 8, 9 og 11.
Dermed vil der være pligt til at tilbyde valgfaget håndværk
og design til elever i 7. og 8. klasse og samtidig mulighed
for at tilbyde et eller flere af valgfagene billedkunst, musik,
teknologiforståelse og madkundskab.
Dermed vil skolerne få mulighed for at udvide elevernes
udvalg af prøvebærende praktiske/musiske valgfag i 7.-8.
klasse med teknologiforståelse. For nærmere om faget hen-
vises til bemærkningerne til folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr.
9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.
Udbuddet af valgfag vil kunne ske i et samarbejde mellem
flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gæl-
dende folkeskolelovs § 22, stk. 7.
Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering
af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne
fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valg-
fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et
bestemt antal tilmeldte elever.
Det foreslås endvidere, at det fastslås i § 9, stk. 7, 2. pkt., at
eleven vil skulle vælge ét af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det vil betyde, at eleven på 7. og 8. klassetrin skal vælge
et af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 8-11, angivne valgfag, dvs.
håndværk og design, billedkunst, musik, teknologiforståelse
eller madkundskab.
Dermed vil eleverne være forpligtede til at vælge et prak-
tisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse. De fem valgfag vil alle
være toårige trinforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 2, 1.
pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9, så eleverne vil
skulle have det samme valgfag begge år.
Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag
der udbydes lokalt, jf. bestemmelsens 1. pkt. og bemærknin-
gerne hertil ovenfor.
Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge om,
og eleven vil heller ikke kunne tage valgfaget i 8. og 9.
klasse i stedet. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det
ikke er muligt at tilbyde undervisning i det obligatoriske
valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på denne skole,
en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole,
vil eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den
nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige
støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervis-
ningen i faget på det pågældende klassetrin.
Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den
enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis
skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører
det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supple-
rende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.
Det bemærkes, at der ikke ændres på reglerne om det sam-
lede udbud af valgfag, hvorfor eleverne fortsat vil have mu-
lighed for at vælge yderligere valgfag. Eleverne vil således
ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprog-
fag (fx tysk, fransk eller spansk) som frivillige valgfag, i det
omfang fagene tilbydes.
Det foreslåede indgår i en sammenhæng bestående af de
foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 7-10,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, hvor antallet
af valgfag udvides og indholdet af den gældende folkesko-
lelovs § 9, stk. 7, flyttes til de foreslåede bestemmelser i
folkeskolelovens § 9, stk. 9 og 10, som affattet ved lovfor-
slagets § 1, nr. 13.
Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen i folkeskolelo-
vens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11,
erstattes med indholdet af den gældende folkeskolelovs § 9,
stk. 8, med tilføjelse af valgfaget teknologiforståelse.
Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra
skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes
at være tilvejebragt, og hvor der forventes at foreligge læ-
replan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf.
hertil lovforslagets § 12, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.2.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 6, at kommunalbe-
styrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervis-
ning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at ele-
verne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der
skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til
mindst 120 undervisningstimer årligt.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og
8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk.
1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og
madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et
af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det foreslås, at § 9, stk. 8, ophæves og i stedet indsættes en
række nye stykker om udbuddet af valgfag.
Det foreslås i § 9, stk. 8, at på 8. og 9. klassetrin skal
43
eleverne tilbydes mindst et af valgfagene billedkunst, musik,
teknologiforståelse, håndværk og design og madkundskab,
jf. stk. 1, nr. 4 og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk.
7 og 9. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det foreslåede vil indebære, at eleverne skal tilbydes et 2.
praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse ud over det prakti-
ske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens §
9, stk. 7.
Fagene, som skolen kan vælge mellem at tilbyde eleverne
som 2. praktiske/musiske valgfag, vil være de samme, som
skolen kan tilbyde eleverne som 1. praktiske/musiske valg-
fag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 7. Der
vil dog være pligt til at sammensætte valgfagsudbuddet, så
eleverne har mulighed for at vælge et andet fag, end deres 1.
praktiske/musiske valgfag efter den foreslåede bestemmelse
i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 13. Der vil endvidere være en pligt til at sammensæt-
te valgfagsudbuddet, så eleverne har mulighed for at vælge
et andet fag end deres valgfag efter den foreslåede bestem-
melse i folkeskolelovens § 9, stk. 9, jf. hertil nedenfor.
Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere
skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende
folkeskolelovs § 22, stk. 7.
Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering
af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne
fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valg-
fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et
bestemt antal tilmeldte elever.
Eleverne vil have pligt til at vælge et af de tilbudte 2.
praktiske/musiske valgfag. Det vil betyde, at eleven på 8.
og 9. klassetrin skal vælge et andet af de i § 9, stk. 1,
nr. 4 og 8-11, angivne valgfag, dvs. håndværk og design,
billedkunst, musik, teknologiforståelse eller madkundskab,
end eleven afslutter på 8. klassetrin.
Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag
der udbydes lokalt.
De fem valgfag vil alle være toårige trinforløb, jf. folkesko-
lelovens § 9, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
9. Eleverne vil således skulle have det samme valgfag begge
år.
Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge
om. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt
at tilbyde undervisning i det 2. praktiske/musiske valgfag,
som eleven tidligere har haft, enten på denne skole, en nær-
liggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil
eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den
nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige
støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervis-
ningen i faget på det pågældende klassetrin.
Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den
enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis
skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører
det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supple-
rende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.
Det bemærkes, at det 2. praktiske/musiske valgfag ikke vil
blive omfattet af et krav om obligatorisk prøveaflæggelse,
jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 14 i
lovforslagets § 1, nr. 27-33.
Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra
skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes
at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan
og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil
lovforslagets § 12, stk. 4.
Det foreslås i § 9, stk. 9, at på 7. og 8. klassetrin eller 8. og
9. klassetrin skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6,
som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 8.
Det foreslåede vil indebære, at eleverne vil skulle have
undervisning i et eller flere andre valgfag end deres prak-
tiske/musiske valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, i
enten 7. og 8. klasse eller i 8. og 9. klasse. Dermed vil
eleverne skulle have yderligere 60 undervisningstimer årligt
(vejledende timetal) i valgfag efter elevens valg.
De pågældende valgfag kan være valgfag efter folkeskolelo-
vens § 9, stk. 1, der indeholder en opregning af valgfag for
elever i 7.-9. klasse, hvortil der centralt er udarbejdet lære-
planer (Fælles Mål). Det kan endvidere være valgfag efter
folkeskolelovens § 9, stk. 5, som indeholder en angivelse af
en række af de valgfag, der tilbydes elever i 10. klasse. Det
kan herudover være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk.
6, om kommunale valgfag, hvor kommunen selv skal beskri-
ve mål og indhold for valgfagene.
Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere
skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende
folkeskolelovs § 22, stk. 6, eller en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7-9.
Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering
af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne
fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valg-
fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et
bestemt antal tilmeldte elever.
Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes
lokalt.
Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra
skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at
være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og
prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lov-
forslagets § 12, stk. 4. I skoleårene 2025/26-2026/27 vil den
44
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, skulle finde anvendelse.
Det foreslås i § 9, stk. 10, at der ud over valgfag efter stk.
7-9 skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til
mindst 60 undervisningstimer på 7.-9. klassetrin.
Det foreslåede vil indebære, at der som hidtil vil skulle
tilbydes eleverne valgfagsundervisning i et omfang, så ele-
verne har mulighed for at vælge at modtage undervisning i
et valgfag i yderligere 60 undervisningstimer årligt i 7.-9.
klasse.
Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes
lokalt.
Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt
andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk eller spansk)
som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes. Det
bemærkes, at den samlede årlige undervisningstid vil kunne
overstige 1.400 timer årligt for elever, der vælger et sådan
valgfag, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 2. pkt.
Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere
skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende
folkeskolelovs § 22, stk. 7.
Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering
af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne
fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valg-
fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et
bestemt antal tilmeldte elever.
Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra
skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at
være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og
prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lov-
forslagets § 12, stk. 4. I skoleårene 2025/26-2026/27 vil den
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, skulle finde anvendelse.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 12, stk. 6, hvoref-
ter bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den gældende
folkeskolelovs § 9, stk. 9, forbliver i kraft, når bestemmel-
sen rykker som følge af tilføjelsen de foreslåede bestemmel-
ser i folkeskolelovens § 9, stk. 9 og 10, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af folkeskolelovens §
9, stk. 11.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 14
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 4, kan skolens leder med
inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen
har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov
herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk
og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan
finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres
med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og
brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til
4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og
brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25
år. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere
varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan
fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, mate-
matik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervi-
ses i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne
kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne
bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og
forældrene, jf. § 54.
I henhold til lovens § 25, stk. 2, som er en hensigtserklæ-
ring, skal det ved fordelingen af børn i kommunens skoler
tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de
følgende klassetrin i grundskolen. Den endelige klassedan-
nelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklas-
sen.
Folkeskolelovens § 33, stk. 4, indebærer, at skolelederen kan
inddrage den kommunale ungeindsats i beslutningen om at
tillade, at en elev efter afslutningen af 7. klasse opfylder
undervisningspligten i et særligt tilrettelagt forløb eller er-
hvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigel-
se med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg.
Efter folkeskolelovens § 33, stk. 5, skal de særligt tilrette-
lagte forløb efter stk. 4 indeholde undervisning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbe-
ne kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne
og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til
4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved
deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervi-
ses i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og
kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter
efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven
skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og
matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i
samarbejde med den kommunale ungdomsskole.
Folkeskolelovens § 33, stk. 6 og 7, indeholder bl.a. regler
om de betingelser, der gælder ved opfyldelse af undervis-
ningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse hhv. erhvervs-
mæssig beskæftigelse, herunder bl.a. at tilladelsen til opfyl-
delse af undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse
eller erhvervsmæssig beskæftigelse kan betinges af, at ele-
ven deltager i supplerende undervisning i den kommunale
ungdomsskole.
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, hører til hver skole et
skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte
klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det
bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7,
og § 22.
Efter folkeskolelovens § 54 tilkommer forældrenes rettighe-
45
der efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3,
og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og
de i medfør af loven fastsatte regler den eller de personer,
som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke
er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse
efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og
2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, kan skolen bortset fra
spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed an-
se den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på
forældremyndighedens indehavers vegne.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret i folkeskolelo-
ven og lov om kommunal indsats for unge under 25 år
(ungeindsatsloven) henvises til pkt. 2.2.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om junior-
mesterlæreordningen som § 9 a i folkeskoleloven.
Det foreslås i § 9 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-
der juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klasse-
trin. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 25, stk. 2, beslutte
at samle eleverne i en klasse.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil få
pligt til at etablere juniormesterlæreordninger som tilbud
til eleverne på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen
vil som udgangspunkt skulle etablere juniormesterlæreord-
ninger, så alle elever kan vælge at modtage undervisning i
juniormesterlæreordning, mens de fortsætter i deres hidtidi-
ge klasser.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte at samle elever i junior-
mesterlære i én klasse. Dermed vil kommunalbestyrelsen
kunne fravige udgangspunktet om, at eleverne i juniorme-
sterlæreordningen bliver undervist sammen med deres klas-
se på den folkeskole, de er indskrevet på, således at kun
klassen med juniormesterlæreelevers undervisning skal til-
rettelægges rundt om juniormesterlæreordningen.
Eleverne i juniormesterlære vil således kunne samles i en
klasse på hver skole eller i en klasse på én skole i kommu-
nen. Det vil være op til en lokal beslutning, hvorvidt elever,
som har valgt juniormesterlære, skal samles i en ny klasse,
herunder på tværs af skoler, eller fortsat skal gå i deres
oprindelige klasse. I det omfang eleverne samles i en klasse
på en eller flere skoler i kommunen, der ikke er elevernes
hidtidige skole, vil den nye skole skulle være elevernes di-
striktsskole, jf. hertil den foreslåede ændring af folkeskole-
lovens § 36, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 57.
Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor eleven bliver
i sit klassefællesskab, vil skemaet for hele klassen skulle
tage højde for eleven i juniormesterlære. Dette kan i praksis
betyde, at de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i skole,
skal hele klassen have ugens samlede matematik- og dansk-
timer, og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlæreforløb
undervises i.
I det omfang kommunalbestyrelsen beslutter at samle eleve-
rne i juniormesterlære på en af kommunens skoler, vil den
skole, hvor eleverne modtager undervisning, blive elevernes
distriktsskole, jf. den foreslåede ændring af folkeskolelovens
§ 36, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 57.
Alle elever i 8. og 9. klasse, herunder elever der modtager
specialundervisning, vil kunne vælge ordningen med sam-
tykke fra forældre, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 2, hvorefter det vil være eleven i samråd med forældre-
ne, der træffer beslutning om deltagelse.
Det foreslåede vil således betyde, at juniormesterlæreord-
ningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og
dermed ikke en visitationsordning.
Juniormesterlæreordningen vil få virkning første gang for
de elever, der påbegynder 8. eller 9. klassetrin i skoleåret
2025/26, således at eleverne vil blive undervist efter denne
ordning med henblik på afgangseksamen med juniormester-
læreordningen efter 9. klasse i sommeren 2026. Der henvi-
ses til lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, at beslutning om deltagelse i
juniormesterlæreordning træffes af eleven med forældrenes
samtykke, jf. § 54. Ønsker eleven ikke at fortsætte i junior-
mesterlæreordning, skal eleven tilbydes undervisning efter
de almindelige regler.
Det foreslåede vil indebære, at det er eleven, der med
forældrenes samtykke træffer beslutning om deltagelse i ju-
niormesterlæreordningen. Kommunalbestyrelsen vil således
ikke kunne afvise at lade en elev deltage i juniormesterlæ-
reordning, hvis eleven har truffet beslutningen med foræl-
drenes samtykke. Der vil således ikke kunne stilles krav
om f.eks., at eleven skal have et særligt behov for at blive
undervist i juniormesterlæreordning. Der vil ikke være noget
til hinder for efter aftale med eleven og forældrene evt. at
inddrage den kommunale ungeindsats, men det vil ikke
kunne opstilles som en forudsætning, at eleven træffer sin
beslutning efter inddragelse af den kommunale ungeindsats i
medfør af ungeindsatsloven. Der vil heller ikke kunne stilles
krav om, at eleven f.eks. ikke må være henvist til specialun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand eller have
behov for personlig assistance.
Det foreslåede vil betyde, at elever, der er henvist til se-
gregerede specialundervisningstilbud, også vil kunne vælge
juniormesterlæreordning med forældrenes samtykke. Beslut-
ningen om tilrettelæggelsen af elevens juniormesterlæreord-
ning, herunder eventuel godkendelse af praktiksted, vil dog
skulle træffes af en skoleleder ved en folkeskole. Det bety-
der for elever på behandlings- og specialundervisningstilbud
og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, at
tilrettelæggelsen vil skulle drøftes med den skoleleder, som
også træffer beslutninger om fritagelse fra fag og prøver for
specialundervisningstilbuddets elever.
46
Det forventes, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stil-
ling til anvendelsen af juniormesterlæreordningen i den
sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen,
som følger af ungeindsatslovens § 5, stk. 1, som affattet ved
§ 1, nr. 13, i lov nr. 174 af 27. februar 2024 om ændring
af bl.a. ungeindsatsloven, der træder i kraft den 1. august
2024. Det forventes herunder, at der tages stilling til, hvor-
dan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen
og integreres i undervisningens fag og emner i den begræn-
sede fagrække.
Det vil være naturligt at inddrage den kommunale ungeind-
sats ved den nærmere organisering og tilrettelæggelse af
juniormesterlæreordningen i kommunen samt efter samråd
med eleven og forældrene i forbindelse med tilrettelæggel-
sen af den enkelte elevs juniormesterlæreordning.
Eleverne vil endvidere skulle understøttes i deres juniorme-
sterlæreforløb, herunder i forbindelse med opstart af forlø-
bet. Den kommunale ungeindsats vil dermed få en særlig
vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som over-
vejer at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8. klasse.
Der findes allerede regler i vejledningsbekendtgørelsen om,
at den kommunale ungeindsats f.eks. skal give vejledning
om særlige initiativer, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og §
33, stk. 3-7, og om praktikforløb, jf. folkeskolelovens § 9,
stk. 3 og 4, og § 33, stk. 5, jf. vejledningsbekendtgørelsens §
4, stk. 1, nr. 8 og 9.
Det er forventningen, at bemyndigelsen til at fastsætte reg-
lerne i vejledningsbekendtgørelsen i ungeindsatslovens § 3,
stk. 6, vil blive benyttet til også at fastsætte regler om, at der
gives vejledning om juniormesterlære.
Juniormesterlæreelever vil fortsat kunne tilbydes at deltage
i øvrige vejledningsaktiviteter, såsom introduktionskurser,
brobygning og kollektiv vejledning m.v., jf. hertil den fore-
slåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 2. pkt., og bemærkninger-
ne hertil nedenfor.
Det vil derimod være en forudsætning for elevens optagelse,
at forældrene giver samtykke hertil, jf. § 54. Det betyder, at
retten til at samtykke til optagelse i juniormesterlæreordnin-
gen tilkommer den eller de personer, som har forældremyn-
digheden over eleven. Skolen kan anse den, der har eleven i
pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens
indehavers vegne, jf. også § 54, stk. 2.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at hvis eleven ikke
ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordningen, skal skolen
tilbyde eleven undervisning efter de almindelige regler i
folkeskoleloven med henblik på, at eleven kan bestå folke-
skolens afgangseksamen, medmindre der er grundlag for at
fritage eleven fra fag eller prøver.
Det betyder, at folkeskolelovens § 5, stk. 5, om supplerende
undervisning m.v., og § 12, stk. 1, 2. pkt., om klassetrinsind-
placering, finder anvendelse, hvis en elev ikke ønsker at
fortsætte i juniormesterlæreordning.
Det foreslås i § 9 a, stk. 3, at undervisningen i juniormester-
læreordningen i op til fire femtedele af undervisningstiden
omfatter fagene dansk og matematik. Skolens leder kan be-
slutte at give undervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a
og 9.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever i ju-
niormesterlæreordningen i op til fire femtedele af undervis-
ningstiden skal følge undervisningen i dansk og matematik.
Undervisningen i folkeskolen vil skulle fylde op til fire
femtedele af undervisningstiden. Det betyder, at omfanget
af elevens deltagelse i undervisningen i folkeskolen ikke
sættes til et bestemt timetal, men til en andel af den under-
visningstid, som elevens klasse modtager. Dette vil som
udgangspunkt skulle være indtil fire femtedele af de 1.400
timer, som er undervisningstidens samlede varighed efter
folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 3. I det omfang, der
træffes beslutning om at reducere undervisningstiden efter
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, vil kravene til omfanget
af juniormesterlæreelevernes deltagelse i undervisning i fol-
keskolen blive reduceret tilsvarende.
Den øvrige undervisningstid vil eleven skulle tilbringe i
praktik eller praktiske undervisningsforløb efter den foreslå-
ede bestemmelse i stk. 4, jf. hertil nedenfor. Eleven vil
således skulle tilbringe mindst en femtedel af undervisnings-
tiden i praktik eller praktiske undervisningsforløb.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det er op til lokal
beslutning, hvordan praktikdagene i løbet af skoleåret tilret-
telægges, herunder f.eks. om praktikdagene fastlægges som
et uafbrudt forløb eller på ugentlig basis over et skoleforløb.
Det vil være skolelederens ansvar at vurdere, om det samle-
de juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til
de fastsatte krav. Den samlede undervisning for elever i ju-
niormesterlæreforløb skal således tilrettelægges med henblik
på at understøtte folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens
§ 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf.
folkeskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. fol-
keskolelovens § 7, som eleven modtager.
Eleverne vil i undervisningstiden i folkeskolen skulle mod-
tage undervisning i minimumstimetallene i dansk og mate-
matik i 8. og 9. klasse. Da elevernes undervisningstid på
skolen overstiger disse minimumstimetal, vil skolen skul-
le give eleverne anden undervisning i den øvrige undervis-
ningstid. Denne undervisning vil som udgangspunkt skulle
gives i dansk og matematik eller som undervisningstid efter
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 a som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42.
Undervisningen i den reducerede fagrække, der som mini-
mum omfatter dansk og matematik, vil skulle have et om-
fang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyl-
des. Det er op til lokal beslutning, hvordan undervisningen i
dansk og matematik og evt. andre fag tilrettelægges.
47
At der alene er krav til, at eleverne skal undervises i dansk
og matematik, kan have indflydelse på, elevernes mulighed
for at gennemføre en erhvervsuddannelse, idet der på nog-
le erhvervsuddannelser stilles krav til, at eleverne skal gen-
nemføre eller bestå eksempelvis engelsk og fysik/kemi på
bestemte niveauer.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunerne i vi-
dest muligt omfang underviser i engelsk og fysik/kemi.
Den foreslåede bestemmelse vil således også indebære, at
skolens leder kan beslutte at give elever i juniormesterlære-
ordningen undervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9,
i folkeskoleloven.
Det betyder, at skolen lokalt vil kunne vælge, at eleverne
også kan følge undervisningen i andre fag end dansk og
matematik. Det kunne f.eks. være engelsk og fysik/kemi
eller det kunne være historie.
Skolens leder vil endvidere kunne vælge, at eleverne skal
modtage undervisning i de obligatoriske emner efter folke-
skolelovens § 7, eller deltage i introduktionsforløb og bro-
bygning efter folkeskolelovens § 7 a. Skolens leder vil her-
udover kunne vælge, at eleverne skal modtage undervisning
i valgfag, herunder obligatoriske praktiske/musiske valgfag,
eller deltage i erhvervspraktik, jf. § 9.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de fag m.v., som
skolen lokalt vælger at give elever i juniormesterlæreordnin-
gen, vil være obligatoriske for eleven. Det vil således være
skolelederen, der tager stilling til, hvor mange og hvilke
fag og obligatoriske emner m.v., eleverne skal have under-
visning i, hvis de deltager i juniormesterlæreordningen på
skolen.
Skolelederen vil dog være begrænset af, at eleverne højst vil
skulle deltage i undervisning i folkeskolen i fire femtedele
af den samlede undervisningstid, hvorfor det skal sikres, at
eleverne har tid nok på skolen til at deltage i den fulde
undervisningstid i hvert af fagene.
Det bemærkes, at dette ikke afskærer skolelederens mulig-
hed for at tilrettelægge individuelle ordninger for enkelte
elever, hvis eleven har behov for det.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
9 a, stk. 2, jf. ovenfor. Det betyder, at det i praksis vil være
eleven, der med forældrenes samtykke træffer beslutning
om, hvorvidt eleven deltager i juniormesterlæreordningen
med den fagrække, skolelederen har besluttet.
Det foreslåede vil indebære, at skolens leder har mulighed
for at tilbyde eleverne en juniormesterlæreordning, som sva-
rer til den eud 8/9-ordning, som Børne- og Undervisnings-
ministeriet i perioden fra 2020-2025 gennemfører forsøg
med.
Det foreslåede vil ikke ændre på de eksisterende muligheder
for, at skolelederen kan tilbyde en elev i 8. og 9. klasse et
anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4,
og § 33, stk. 4, hvorfor disse muligheder opretholdes uænd-
ret. Det vil derfor stadig være muligt f.eks. at lave forløb,
hvor den enkelte elev kun modtager undervisning i udvalgte
fag, og/eller at undervisningen gennemføres som praktiske
opgaver på eller uden for skolen. Det vil således være op til
eleven, elevens forældre og skolelederen at beslutte, hvilken
type udskolingsforløb, der er bedst egnet for eleven.
Forslaget vil endvidere indebære, at elever i juniormesterlæ-
reordningen kan have modtaget undervisning i flere prøve-
bærende fag end dansk og matematik, og derfor vil skulle
have mulighed for at gå til prøve i disse fag. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 36, om mulighed for frivillig aflæggel-
se af prøver, og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at skolen vil skulle være opmærksom på, at
eleven i juniormesterlære skal følge undervisningen i både
biologi, geografi og fysik/kemi, hvis eleven skal have mu-
lighed for at aflægge den fælles naturfaglige prøve i biologi,
geografi og fysik/kemi.
Det foreslås i § 9 a, stk. 4, at undervisningen efter stk. 3
suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske under-
visningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannel-
se, på en institution for forberedende grunduddannelse eller
i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningsti-
den. Praktik og praktiske undervisningsforløb tilrettelægges
med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. § 1,
og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og
9, og obligatoriske emner, jf. § 7, som eleven modtager efter
stk. 3.
Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreord-
ningen i op til to femtedele af undervisningstiden deltager
i juniormesterlære i en virksomhed eller på en institution
for erhvervsrettet uddannelse, på en FGU-institution eller
på en ungdomsskole og dermed opholder sig et andet sted
end på den folkeskole, hvor de er indskrevet og modtager
undervisning i resten af undervisningstiden.
Med en virksomhed menes en juridisk enhed eller produk-
tionsenhed, der er registreret i overensstemmelse med reg-
lerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-lo-
ven). Efter CVR-lovens § 3, nr. 4-7, omfatter dette også en
statslig administrativ enhed, en region, en kommune og et
kommunalt fællesskab.
Praktik eller praktiske undervisningsforløb vil skulle fylde
i op til to femtedele af undervisningstiden. Det betyder,
at omfanget af elevens deltagelse i praktik eller praktiske
undervisningsforløb ikke sættes til et bestemt timetal, men
til en andel af den undervisningstid, som elevens klasse
modtager. Dette vil som udgangspunkt skulle være i op til
to femtedele af de 1.400 timer, som er undervisningstidens
samlede varighed efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr.
3. I det omfang, der træffes beslutning om at reducere un-
dervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse i folke-
skolelovens § 16 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
48
42, vil kravene til omfanget af juniormesterlæreelevernes
deltagelse i praktik eller praktiske undervisningsforløb i ud-
gangspunktet skulle reduceres tilsvarende.
Skolens leder vil dog ved opgørelsen af elevernes undervis-
ningstid kunne lægge til grund, at praktik i en virksomhed,
der har samme varighed som en almindelig arbejdsdag for
en fuldtidsansat medarbejder i den pågældende virksomhed,
svarer til en femtedel af undervisningstiden. Det vil være en
betingelse, at eleven ikke pålægges eller påtager sig over-
eller merarbejde, og at alle arbejdsmiljøregler om arbejdstid
for børn under 15 år eller i den undervisningspligtige alder
overholdes.
Den øvrige undervisningstid vil eleven skulle deltage i un-
dervisningen i folkeskolen efter den foreslåede bestemmelse
i stk. 3, jf. hertil ovenfor. Eleven vil således skulle tilbringe
mindst tre femtedele af undervisningstiden i folkeskolen.
Det vil være forventningen, at praktikken i juniormesterlæ-
reordningen giver eleverne kundskaber og færdigheder, der
bl.a. forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst
til at lære mere og fremmer den enkelte elevs alsidige udvik-
ling, i overensstemmelse med folkeskolelovens formålspara-
graf.
Praktikken i juniormesterlæreordningen vil således skulle
supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. folkeskole-
lovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner i form af f.eks.
uddannelse og job, jf. folkeskolelovens § 7, som eleven
modtager i skolen, så eleverne modtager et vekslende forløb.
Det er således hensigten, at praktikken skal give eleverne
mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder på andre
måder end gennem den undervisning, der tilbydes i sko-
len. Det vil for nogle elever kunne være med til at fastholde
deres motivation for at gå i skole.
Praktikken vil skulle tilrettelægges med henblik på at under-
støtte folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den under-
visning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske
emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.
Det vil være skolelederens ansvar at vurdere, om det samle-
de juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til
kravene i loven. Det er derfor også skolelederens opgave
at sikre sig, at de dele af forløbet, der ikke gennemføres i
folkeskolen, lever op til forventningerne.
Elever og forældre skal som udgangspunkt selv finde en
virksomhed. Skolelederen skal i dialog med forældrene god-
kende praktikpladsen.
For elever, der ønsker juniormesterlæreordningen, men som
ikke kan finde en virksomhedspraktikplads, vil kommunen
skulle sørge for, at eleven kan komme i praktiske undervis-
ningsforløb i form af et forløb på en institution for erhvervs-
rettet uddannelse, en FGU-institution eller den kommunale
ungdomsskole. Det foreslåede indebærer, at muligheden for
praktik i en virksomhed vil skulle afsøges først, hvorefter de
øvrige muligheder aktualiseres. En elev vil dog godt konkret
kunne ønske at komme i et praktisk undervisningsforløb på
en uddannelsesinstitution frem for en virksomhed.
Der vil skulle indgås en aftale mellem eleven og elevens
forældre på den ene side og den virksomhed, som skal være
elevens praktiksted på den anden side efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 6, jf. nedenfor. Der vil endvidere
skulle indgås en overenskomst mellem kommunalbestyrel-
sen og de uddannelsesinstitutioner, der modtager juniorme-
sterlæreelever i praktiske undervisningsforløb, og som ik-
ke er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse,
dvs. institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forbered-
ende grunduddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9
a, stk. 6, nedenfor.
Det foreslås i § 9 a, stk. 5, at ved afslutningen af undervis-
ningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evaluerings-
samtale mellem eleven og det undervisende personale om
elevens erfaringer fra og læringsudbytte af praktik og prak-
tiske undervisningsforløb efter stk. 4. Repræsentanter fra
elevens praktiksted, jf. stk. 4, kan deltage i samtalen.
Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreord-
ningen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
i tillæg til aflæggelse af deres prøver i dansk og matematik
samt eventuelle frivillige prøver, jf. den foreslåede bestem-
melse i folkeskolelovens § 14, stk. 6, 4. pkt., som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 36, skal deltage i en evaluerings-
samtale. Evalueringssamtalen er en obligatorisk afsluttende
evalueringssamtale med en lærer fra folkeskolen om elevens
oplevelse af læringsudbytte og overvejelser om videre ud-
dannelse og job.
Den afholdte evalueringssamtale vil skulle fremgå af beviset
for folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf.
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 5,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, og bemærkninger-
ne hertil.
Samtalen vil skulle dreje sig om elevens erfaringer og
læringsudbytte fra det praktiske forløb i juniormesterlæ-
re. Samtalen vil kunne have karakter af en portfoliosamtale,
hvor eleven medbringer eksempler på udvalgte opgaver, ele-
ven har arbejdet med i praktikforløbet.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at repræ-
sentanter fra elevens praktiksted kan deltage i evaluerings-
samtalen. Det vil være skolelederen, som skal invitere prak-
tikstedet til samtalen. Praktiksted skal forstås som en samle-
betegnelse for det sted, hvor eleven har deltaget i praktik
på en virksomhed henholdsvis deltaget i praktisk undervis-
ningsforløb.
Det foreslåede betyder, at evalueringssamtalen skal afholdes
inden for rammerne af de eksisterende ressourcer afsat til
undervisningen i fagene.
Det foreslås i § 9 a, stk. 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
indgår en overenskomst med hver af de uddannelsesinstituti-
49
oner uden for den kommunale forvaltning, som er praktiks-
teder for elever i juniormesterlære, jf. stk. 4.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen eller
den, kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, kan indgå
overenskomst med en institution for erhvervsrettet uddan-
nelse og en institution for forberedende grunduddannelse
(FGU), som tilrettelægger og varetager undervisningen af
elever i grundskolen, i det omfang dette følger af den fore-
slåede bestemmelse i stk. 4, jf. ovenfor.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen indgår
en overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner –
med undtagelse af ungdomsskoler – som gennemfører de
praktiske undervisningsforløb for elever i juniormesterlære.
Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og uddan-
nelsesinstitutionerne vil skulle leve op til de krav, der vil
blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i §
9 a, stk. 7, jf. nedenfor.
Ved overenskomsten vil uddannelsesinstitutionen skulle
påtage sig at planlægge og gennemføre undervisningen
efter folkeskoleloven og på vegne af kommunalbestyrel-
sen. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for op-
gaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og vil være an-
svarlig for, at de praktiske undervisningsforløb lever op til
de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbe-
styrelsen vil herunder skulle sikre, at elever med behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk.
2 og 3, og at elever med særlige behov tilbydes supplerende
undervisning, anden faglig støtte og personlig assistance i
overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at der
tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske rådgiv-
ning i forbindelse hermed. Kommunalbestyrelsen vil også
skulle sikre, at det praktiske undervisningsforløb lever op til
kravene i folkeskolelovens § 18 om undervisningsdifferen-
tiering m.v. Kommunalbestyrelserne vil endvidere med for-
del kunne stille krav til, hvordan uddannelsesinstitutionerne
koordinerer planlægningen af de praktiske undervisningsfor-
løb med de folkeskoler, hvorfra eleverne kommer.
Det vil derfor påhvile kommunalbestyrelsen at sikre, at de
uddannelsesinstitutioner, der indgås overenskomst med, vil
være i stand til at løfte opgaven over for de konkrete junior-
mesterlæreelever, der bliver tilknyttet praktikstedet.
Det vil være muligt for kommunalbestyrelsen at uddelege-
re kompetencen til den kommunale skoleforvaltning, hvis
der skal indgås overenskomst for flere skolers samarbejde
med en institution for erhvervsuddannelse eller forbereden-
de grunduddannelse. Det vil også være muligt for kommu-
nalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den kommu-
nale skoleforvaltning, skolelederne eller skolebestyrelserne,
hvis der skal indgås overenskomster for de enkelte skoler, jf.
folkeskolelovens § 40, stk. 2 og 5, samt forvaltningsretlige
regler om intern delegation.
Det bemærkes, at der ved ønske om praktik i en virksomhed
vil skulle indgås en aftale mellem eleven og elevens foræl-
dre på den ene side og en virksomhed på den anden side om
praktikforløbet, som kan danne grundlag for skolelederens
vurdering af, om praktikken lever op til kravene i loven,
herunder også kravene til elevens arbejdsmiljø.
Det vil ikke være en betingelse, at aftalen lever op til alle de
samme krav som en overenskomst mellem kommunalbesty-
relsen og en uddannelsesinstitution, men mangler i aftalen
vil kunne føre til, at skolelederen ikke kan foretage den
nødvendige vurdering af praktikken. En praktikaftale, der
ikke indeholder de nødvendige oplysninger eller ikke kan
antages at ville give eleven det krævede udbytte, vil skulle
afvises af skolelederen.
Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., at finansierin-
gen af de praktiske undervisningsforløb er et anliggende
mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende uddannel-
sesinstitution.
Det foreslåede vil indebære, at der ikke ydes statsligt taxa-
meter til praktiske undervisningsforløb. Afregningen for un-
dervisningsforløb og eventuel refusion af udgifter til eleve-
rne i forbindelse med praktik på uddannelsesinstitutioner vil
således skulle indgå i overenskomsten mellem praktikstedet
og kommunalbestyrelsen. Der vil således ikke kunne kræves
særskilt dækning af udgifter til undervisningsmaterialer hos
praktikstedet, fra eleven eller elevens forældre. Dette følger
også af den gældende folkeskolelovs § 19, stk. 1, hvorefter
de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit
til rådighed for eleverne. Der vil endvidere ikke kunne kræ-
ves særskilt dækning af udgifter til studieture, ekskursioner
mv. fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som praktik-
sted, fra eleven eller elevens forældre. En sådan opkrævning
vil i stedet skulle foretages af kommunalbestyrelsen eller
den, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til at træffe
beslutning herom efter folkeskolelovens § 40, stk. 5, 2. pkt.
For juniormesterlæreelever, der er i praktik i en virksom-
hed, vil spørgsmålet om økonomiske forhold skulle være
beskrevet i praktikaftalen. Det er forventningen, at det vil
have undtagelsens karakter, at eleverne pålægges udgifter ud
over betaling for frokost. I det omfang, der stilles krav om,
at eleven selv finansierer andre udgifter i forbindelse med
praktikken, herunder f.eks. uniform eller arbejdsredskaber,
vil skolelederen skulle vejlede eleven og elevens forældre
om, at eleven har krav på vederlagsfri undervisning i folke-
skolen, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 1, og at eleven i stedet
kan vælge at gennemføre praktikken i en anden virksomhed
eller i en uddannelsesinstitution, som kommunalbestyrelsen
har indgået overenskomst med. Hvis betalingsforpligtelsen
antager et uforholdsmæssigt omfang, vil skolelederen kunne
afvise at godkende praktikstedet, uanset om eleven og ele-
vens forældre er villige til at afholde udgifterne.
Det bemærkes, at praktikstedet vil indtræde i skolens sted
i befordringsmæssig henseende, ligesom praktik efter folke-
skolelovens § 9, stk. 3. Kommunen skal derfor sørge for
befordring til praktikstedet i det omfang dette følger af
50
reglerne i folkeskolelovens § 26 og inden for rammerne
af bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring
af elever i folkeskolen. I det omfang, der stilles krav om,
at kommunen afholder uforholdsmæssigt store udgifter til
befordring på grund af praktikstedets beliggenhed, vil skole-
lederen kunne afvise at godkende praktikaftalen.
Det bemærkes, at elever i grundskolen, som deltager i prak-
tisk erhvervsorientering m.v., vil være dækket af statens
erstatningsordning i det omfang, at den konkrete aktivitet er
omfattet af bekendtgørelse nr. 990 af 27. september 2019
om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk er-
hvervsorientering m.v. Formålet med statens erstatningsord-
ning er at sikre, at praktikanter får samme erstatningsretlige
stilling som arbejdstagerne på arbejdspladsen, jf. bekendt-
gørelsens § 1. Endvidere sikrer statens erstatningsordning
praktikanter, der kommer til skade i forbindelse med delta-
gelse i praktisk erhvervsorientering m.v., ret til ydelser efter
reglerne i lov om arbejdsskadesikring, og at Børne- og Un-
dervisningsministeriet yder erstatning for skader, som prak-
tikanter forvolder på andres person eller ejendele, såfremt
praktikanten kan gøres ansvarlig for skaden efter dansk rets
almindelige erstatningsregler, jf. bekendtgørelsens § 2. Det
vil dog kræve en bekendtgørelsesændring, førend deltagelse
i juniormesterlære vil være omfattet af bekendtgørelsens
anvendelsesområde.
Derimod vil erstatningssager mod eleverne fra uddannelses-
institutioner, der fungerer som praktiksted, være et forhold
mellem uddannelsesinstitutionen og eleven, fordi eleven her
ikke vil deltage i praktisk erhvervsorientering m.v., men i
praktiske undervisningsforløb.
Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og
praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner.
Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse vil i denne sam-
menhæng omfatte både de fysiske rammer om praktikken og
de praktiske undervisningsforløb og elevens fremmøde og
udbytte af juniormesterlæreforløbet.
Der vil skulle føres løbende tilsyn med virksomhedspraktik-
ker, hvilket forventeligt vil kræve et besøg årligt på virk-
somheden. Kommunalbestyrelsens tilsyn vil skulle tilrette-
lægges, således at det kan gennemføres kvalificeret og uden
unødigt ressourceforbrug. Eksempelvis vil skolelederne i
kommunen kunne aftale, at én af skolelederne på vegne
af de andre varetager tilsynet med en virksomhed, hvis
virksomheden er praktiksted for flere elever fra forskellige
skoler.
I tilfælde, hvor virksomhedspraktikken ikke lever op til
det forventede, kan skolelederen træffe beslutning om, at
virksomhedspraktikken indstilles, og at eleven derfor skal
overgå til et praktisk undervisningsforløb eller en anden
virksomhedspraktik.
Der vil tilsvarende skulle føres løbende tilsyn med prak-
tiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner, som
kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med. Kom-
munalbestyrelsen vil skulle udpege en medarbejder med de
fornødne kvalifikationer til at føre tilsyn med, at praktiks-
tederne planlægger og tilrettelægger de praktiske undervis-
ningsforløb, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt,
herunder socialt, og trives i skolens og praktikstedets faglige
og sociale fællesskaber. Det kunne f.eks. være en eller flere
skoleledere ved kommunens folkeskoler.
Kommunalbestyrelsen vil også skulle føre tilsyn med ju-
niormesterlæreforløbets tilrettelæggelse på uddannelsesinsti-
tutionerne, herunder valg af aktiviteter som eleverne indgår
i, herunder eventuelle undervisnings- og arbejdsformer, me-
toder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, således at det
bliver sikret, at praktikken lever op til folkeskolens formål,
mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den
enkelte elevs behov og forudsætninger. Det vil således væ-
re kommunalbestyrelsens ansvar, at praktikken lever op til
de i folkeskoleloven fastsatte rammer for undervisningen,
herunder bl.a. folkeskolelovens § 10 (fagenes mål), § 13
(evaluering) og § 18 (undervisningsdifferentiering). Se hertil
de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.
Tilsynet vil endvidere skulle påse, at de medarbejdere på
praktikstederne, som tilrettelægger og varetager praktikken,
har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer. De
undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der skal i
praktik, vil have betydning for kravene til praktikstedet. Der
vil blandt andet skulle lægges vægt på, om det f.eks. er en
elevgruppe med behov for særlige didaktiske og pædagogi-
ske kompetencer.
Herudover vil der skulle føres tilsyn med elevernes fremmø-
de. Det vil f.eks. kunne være ved at modtage oplysninger
om elevens fremmøde i virksomhedspraktik hver af de dage,
der er aftalt med virksomheden. Det vil endvidere kunne
være ved at påse, at uddannelsesinstitutioner, der giver
praktiske undervisningsforløb, foretager fraværsregistrering
i overensstemmelse med den indgåede overenskomst.
Tilsynet med elevernes udbytte af praktikken vil normalt
kunne føres gennem særlig opmærksomhed på, om eleverne
har den forventede progression i den undervisning, eleverne
deltager i på folkeskolen.
Det foreslås i § 9 a, stk. 7, at børne- og undervisningsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om juniormesterlæ-
reordningen, herunder om tilmelding, deltagelse og framel-
ding, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningens
indhold, krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktik
og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikstedet, er-
statning ved tilskadekomst, erstatning for person- og tings-
skade, indgåelse af aftaler mellem elever, deres forældre og
virksomheder om praktik, indgåelse af overenskomst mel-
lem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner om
praktiske undervisningsforløb samt om afsluttende evalue-
ringssamtale.
Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte
51
regler om frister for, hvornår på skoleåret elever kan til-
melde sig juniormesterlæreordningen, f.eks. af hensyn til
skolernes planlægning af undervisningen og kommunernes
budgettering, ligesom bemyndigelsen også forventes at bli-
ve anvendt til at fastsætte regler om, hvordan og hvornår
elever kan framelde sig juniormesterlæreordningen, f.eks.
af hensyn til elevens videre færd i uddannelsessystemet. I
den forbindelse forventes bemyndigelsen at blive anvendt
til at fastsætte regler om eventuelle rammer for tilbud om
supplerende undervisning.
Derudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at
fastsætte regler om skemalægning og fordeling af elevernes
tid på skolen og i praktik uden for skolen.
Det forventes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler om indholdet af de aftaler, der
skal indgås mellem eleven, elevens forældre og virksomhe-
der, og af de overenskomster, der skal indgås mellem kom-
munalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner.
Dette vil kunne omfatte regler om aftalens indhold, antal
elever, antal timer, opsigelse og betaling. Det vil endvidere
kunne omfatte, hvordan det sikres, at eleverne fremmøder til
praktik og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikste-
derne, herunder med hensyn til de pædagogiske kvalifikati-
oner hos medarbejderne, og om skolelederens tilsyn med
praktikstedet, herunder hvad skoleleder skal være opmærk-
som på i forbindelse med tilsynsbesøg. Der vil også kunne
fastsættes regler om, hvem der foretager indberetning af da-
ta om eleverne til forskellige systemer, herunder til Børne-
og Undervisningsministeriet.
Det forventes ligeledes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang en
elev kan bortvises fra praktik og praktiske undervisningsfor-
løb, og hvilke konsekvenser det vil have for eleven.
Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om erstatning ved tilskadekomst
og erstatning for person- og tingsskade i forbindelse med
en elevs deltagelse i virksomhedspraktik i forbindelse med
juniormesterlæreordningen. Det forventes, at erstatningsreg-
lerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om statens erstat-
ningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering
m.v. Herudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt
til at fastsætte regler om de nærmere krav til den afsluttende
evalueringssamtale, herunder bl.a. krav om, at samtalen er
afholdt, når eleven er fremmødt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner
efter folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9. Børne- og undervis-
ningsministeren fastsætter desuden regler om kompetence-
mål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vi-
densområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/
emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksomheds-
punkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og mate-
matik.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 699 af
7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og
vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens
fag og emner (Fælles Mål).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at der i § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres fra »,
inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke un-
dervisningen i de enkelte fag/emner kan tilrettelægges, og
regler om« til: »og om«.
Det foreslåede vil indebære, at det vil følge af bestemmel-
sen, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om kompetencemål for bestemte klassetrin og om opmærk-
somhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og
matematik.
Dermed vil den eksisterende adgang for børne- og undervis-
ningsministeren til at fastsætte regler om inddeling i færdig-
heds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de
enkelte fag/emner kan tilrettelægges, udgå af bestemmelsen.
Formålet med ændringen er at give øget frihed i forhold
til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af
folkeskolens fagplaner. Fagenes bindende færdigheds- og
vidensområder gøres derfor vejledende, så det fremover ale-
ne vil være fagenes formål og kompetencemål, opmærksom-
hedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og
matematik samt kanonlisterne, der er bindende.
Det er hensigten, at ophævelsen af bemyndigelsen til at fast-
sætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområder
skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. hertil den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 1. Bekendtgørelsen
vil herefter blive ændret i overensstemmelse hermed. Det
undervisende personale vil derefter ikke være bundet af fær-
digheds- og videnområderne efter ændringens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 2, at børne- og
undervisningsministeren udsender vejledende færdigheds-
og vidensmål.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at indsætte i § 10, stk. 2, at børne- og undervis-
ningsministeren tillige udsender vejledende færdigheds- og
52
vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte
fag/emner kan tilrettelægges.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om
en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring
i § 1, nr. 15, som ændrer bemyndigelsen i § 10, stk. 1,
2. pkt., således at børne- og undervisningsministeren ikke
længere kan fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og
vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte
fag/emner skal tilrettelægges. Fagenes bindende færdigheds-
og vidensområder gøres derved vejledende. Fremadrettet
vil det således alene være en forpligtigelse for ministeren
at fastsætte vejledende færdigheds- og vidensområder. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af § 10, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolernes
læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf.
§§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal beskrive den udvikling i indhol-
det i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at
nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive
trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisnin-
gen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplaner-
ne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk.
3. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende
læseplaner.
En læseplan beskriver således, hvad der skal arbejdes med i
folkeskolens fag og en progression i indholdet.
Læseplanerne skal beskrive progressionen i undervisningen,
der tilrettelægges med henblik på at nå fagenes og emnernes
kompetencemål.
Læseplaner til undervisningen i skolens fag og emner skal
godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens §
40, stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læ-
seplaner, som det antages, at langt størstedelen af skolerne
og kommunerne anvender, idet det vurderes at være en for-
holdsmæssig stor opgave at udarbejde egne læseplaner i alle
fag. I praksis vil kommunalbestyrelsen således i disse situa-
tioner blot godkende, at skolerne anvender de af ministeriet
udarbejdede læseplaner.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., hvorefter
skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske
emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal beskrive den udvikling
i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik
på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder be-
skrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af under-
visningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læsepla-
nerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk.
3.
Herefter vil der således ikke være krav om, at der skal
fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske
emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1. I forlængelse heraf foreslås
det i lovforslagets § 1, nr. 58, at kravet i folkeskolelovens
§ 40, stk. 3, om at kommunalbestyrelsen skal godkende
læseplanerne, ophæves.
Dette vurderes at understøtte skolernes oplevelse af at træffe
lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangspunkt
i et konkret vurderet behov. Lempelsen af kravet til læsepla-
nerne skal give skolerne mulighed for selv at vurdere og
prioritere tiden på det, der lokalt vurderes væsentligt.
Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat stille vejle-
dende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at
anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer for
undervisningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner
efter folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9. Børne- og undervis-
ningsministeren fastsætter desuden regler om kompetence-
mål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vi-
densområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/
emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksomheds-
punkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og mate-
matik.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 699 af
7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og
vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens
fag og emner (Fælles Mål).
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender børne- og un-
dervisningsministeren vejledende færdigheds- og vidensmål.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 10, stk. 3, at
skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske
emner, jf. folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal
beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der
tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læse-
planerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter
tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og
vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af kommu-
nalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3. Børne- og
undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at undervis-
ningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner
og problemstillinger, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1, skal
53
fremme elevernes alsidige udvikling, jf. folkeskolelovens §
1, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan børne- og under-
visningsministeren udsende vejledende materiale om beskri-
velsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tvær-
gående emner og problemstillinger samt vejledende opgave-
sæt, eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål,
eksempler på timeplaner m.v.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at nyaffatte § 10 således at det fremgår, at
børne- og undervisningsministeren fastsætter folkeskolens
fagplaner om formålet med undervisningen i folkeskolen og
indholdet i folkeskolens fag m.v.
Den foreslåede ændring ophæver de nugældende regler om
folkeskolens Fælles Mål, som erstattes af slankere og mere
enkle læreplaner for folkeskolens fag. De nye læreplaner
(folkeskolens fagplaner) skal understøtte, at folkeskolens
formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for sko-
lens undervisning.
Der er i januar 2024 nedsat en ekspertgruppe for Fagforny-
elsen til arbejdet med udvikling af de nye læreplaner. Eks-
pertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker besluttet
af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrundlag til mini-
steren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete
tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og et enkelt format for
folkeskolens fagplaner.
Det fremgår bl.a. af de politiske pejlemærker, at folkesko-
lens fagplaner formuleres ud fra folkeskolens formål og
understøttes af få, præcise mål, som skal sikre progres-
sion. Folkeskolens fagplaner skal beskrive fagets kernestof
og understøtte, at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved
overgang til videre uddannelse og arbejde. Folkeskolens
fagplaner skal endvidere understøtte plads til både at for-
dybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske
anvendelse, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1. Folkeskolens
fagplaner skal understøtte den løbende evaluering af eleve-
rnes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af
faget.
Forligskredsen har desuden tilkendegivet, at ekspertgruppen
for Fagfornyelsen bl.a. skal vurdere, om de nuværende ob-
ligatoriske emner og tværgående temaer, herunder færdsels-
lære, fortsat skal indgå i fagplanerne og i givet fald hvor-
dan. Endvidere skal der tages stilling til de ikke obligatori-
ske valgfags fremadrettede stilling.
I henhold til lovforslagets § l2, stk. 4, foreslås ændringen at
træde i kraft den 1. august 2027. På baggrund af resultatet af
ekspertgruppens anbefalinger vil børne- og undervisnings-
ministeren således udstede regler om folkeskolens fagplaner,
som vil træde i kraft i skoleåret 2027/28.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne-
og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompe-
tencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke un-
dervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter
for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i star-
ten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11 a.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 186 af
5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og
vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklas-
sen (Fælles Mål).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 3, ændres »færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilret-
telægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen
og« til: »og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen
samt«.
Det foreslås dermed at lade færdigheds- og vidensområder,
ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, udgå af §
11, stk. 3. Herved ophæves bemyndigelsen i § 11, stk. 3,
til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervis-
ningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.
Formålet med ophævelsen er at give øget frihed i forhold
til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af fol-
keskolens fagplaner. Færdigheds- og vidensområderne gøres
derfor vejledende, så det fremover alene vil være formål og
kompetencemål og opmærksomhedspunkterne for børneha-
veklassen, der er bindende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 20
Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne-
og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompe-
tencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke un-
dervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunk-
ter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i
starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11
a. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 186 af
5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og
vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklas-
sen (Fælles Mål).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
54
Det foreslås at nyaffatte § 11, stk. 3, således at det fremgår,
at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
folkeskolens fagplaner og om formålet med undervisningen
i børnehaveklassen.
Den foreslåede ændring ophæver de nugældende regler om
folkeskolens Fælles Mål i børnehaveklassen, som erstattes
af en slankere og mere enkel læreplan.
Der er i januar 2024 er nedsat en ekspertgruppe for Fagfor-
nyelsen til arbejdet med udvikling af de nye læreplaner. Eks-
pertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker besluttet
af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrundlag til mini-
steren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete
tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og et enkelt format for
folkeskolens fagplaner.
På baggrund af resultatet af ekspertgruppens anbefalinger
vil børne- og undervisningsministeren udstede regler om
folkeskolens fagplaner, som vil træde i kraft i skoleåret
2027/28. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, at bedømmel-
sen af 8. og 9. klasseelevernes standpunkter sker ved hjælp
af standpunktskarakterer. Tilsvarende gælder for elever, der
forlader folkeskolen efter 7. klassetrin. Det fremgår derud-
over af bestemmelsen, at standpunktskaraktererne gives i
de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefage-
ne). Standpunktskarakterer er dermed knyttet til prøvefage-
ne, herunder de valgfag, hvor eleverne har mulighed for at
indstille sig til prøve (frivillig prøve).
I 8. og 9. klasse gives der således i dag standpunktskarakte-
rer i følgende fag og fagområder:
– I dansk gives der fire standpunktskarakterer: Læsning,
retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig dansk.
– I matematik gives der tre standpunktskarakterer: Mate-
matik uden hjælpemidler, matematik med hjælpemidler
og mundtlig matematik.
– I hvert af fagene engelsk, tysk og fransk gives to karak-
terer: Mundtlig og skriftlig.
– I hvert af følgende fag gives én karakter:
– Fysik/kemi, biologi og geografi
– Historie, samfundsfag og kristendomskundskab
– Idræt
– Håndværk og design (valgfag)
– Madkundskab (valgfag)
– Musik (valgfag)
– Billedkunst (valgfag)
Det foreslås, at i § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »de fag, der er
omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6,« til »alle fag, jf. § 5, stk. 2,
og i valgfag med tilknyttet prøve, jf. § 14, stk. 3 og 7,«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der fremover
vil blive givet standpunktskarakterer i alle obligatoriske fag
på 8. og 9. klassetrin samt i de valgfag, hvor det er muligt at
aflægge prøve. Standpunktskarakterer vil dermed ikke læn-
gere alene være knyttet til prøvefagene, hvilket vil betyde, at
der som i dag også fortsat vil blive givet standpunktskarak-
terer i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi,
geografi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være
udtræksprøver i disse fag, jf. de foreslåede ændringer af §
14, stk. 2, 1. og 2. pkt, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
28 og 29. Bestemmelsen vil samtidig indebære, at der fort-
sat vil blive givet standpunktskarakterer i de valgfag, hvor
eleverne har mulighed for at aflægge prøve. Det drejer sig
dels om det praktiske/musiske valgfag på 7. og 8. klassetrin,
der afsluttes med en prøve på 8. klassetrin. Dertil kommer
valgfagene tysk og fransk, hvor eleven ved afslutningen af
9. klassetrin kan indstille sig til 9.-klasseprøven heri, samt
valgfagene håndværk og design, billedkunst, musik og mad-
kundskab – og fra skoleåret 2027/28 også teknologiforståel-
se – hvori eleven ved afslutningen af undervisningen på 8.
eller 9. klassetrin kan indstille sig til prøve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 22
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 5, skal eleverne på 9. klas-
setrin udarbejde en obligatorisk projektopgave, der bedøm-
mes med en skriftlig udtalelse og en karakter.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 5, ophæves.
Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil være et krav,
at eleverne på 9. klassetrin udarbejder en projektopgave
som led i undervisningen. Forslaget vil ikke ændre på, at
man lokalt på en skole vil kunne beslutte, at eleverne skal
udarbejde en projektopgave. Tilsvarende vil forslaget ikke
ændre på, at det stadig lokalt vil være muligt for eleverne at
udarbejde en fri selvvalgt opgave, jf. folkeskolelovens § 13,
stk. 6, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Til nr. 23
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, at eleverne på
9. klassetrin tillige kan udføre en fri selvvalgt opgave. Op-
gaven kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig
udtalelse og/eller en karakter.
Den fri selvvalgte opgave er frivillig og dermed en mulig-
hed modsat den obligatoriske projektopgave, jf. folkeskole-
lovens § 13, stk. 5.
Det foreslås, at § 13, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres, så ordet ”tillige” udgår.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af
§ 13, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, der vil indebære, at
der fremover ikke vil blive stillet krav om udarbejdelse af en
obligatorisk projektopgave.
Til nr. 24
55
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 7, udfærdiger skolens leder
et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8.
eller 9. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysninger om,
hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest
givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde
oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. §
14, stk. 1-3 og 6.
Det foreslås, at i § 13, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt.,
ændres »§ 14, stk. 1-3 og 6« til: »§ 14, stk. 1-3 og 7«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 34, der vil indebære,
at den gældende § 14, stk. 6, bliver til § 14, stk. 7. Forslaget
vil således indebære, at det bevis, der udfærdiges for elever,
der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin, fortsat
vil skulle indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne.
Til nr. 25
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 7, udfærdiger skolens leder
et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller
9. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken
undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne
standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplys-
ning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14,
stk. 1-3 og 6.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 13, stk. 7, som
bliver stk. 6, så det kommer til at fremgå, at skolens leder
udfærdiger et digitalt bevis for hver elev, der går ud af sko-
len efter 7., 8. eller 9. klassetrin, at beviset skal indeholde
oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og
om de senest givne standpunktskarakterer, og at beviset tilli-
ge skal indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse
med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 7.
En tilsvarende ændring af bestemmelsen fremgår af § 13, nr.
2, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016, som indeholder bestemmel-
ser om digitalt bevis, der endnu ikke er sat i kraft. Denne
bestemmelse foreslås ophævet ved lovforslagets § 10, nr.
1. Den her foreslåede ændring er således af rent lovteknisk
karakter.
Det foreslåede vil indebære, at beviset fremover bliver digi-
talt.
Den foreslåede bestemmelse vil – som i dag – indebære en
tydeliggørelse af, hvilke oplysninger der altid skal fremgå af
et bevis. Det er hensigten, at bestemmelsen skal tydeliggøre,
at et bevis består af en række obligatoriske oplysninger.
Det foreslåede vil medføre, at et bevis som hidtil skal in-
deholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har
deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer samt om
bedømmelse i forbindelse med prøverne, der er nævnt i
folkeskolelovens § 14, stk. 1-3 og 7.
Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 12, stk. 5, hvoraf det fremgår,
at bestemmelsen vil skulle sættes i kraft af børne- og under-
visningsministeren, ligesom det oprindeligt blev fastsat i §
23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, som foreslås
ophævet med lovforslagets § 10, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 10,
nr. 1, hvori der er redegjort for baggrunden for, at bestem-
melsen nyaffattes, samt til lovforslagets bemærkninger til §
12, stk. 5, for så vidt angår ikrafttræden.
Til nr. 26
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., kan den skriftlige
udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopga-
ve, jf. stk. 5, og en eventuel skriftlig udtalelse og karakter
for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 6,
efter elevens valg påføres elevens 9.-klassebevis/prøvebevis.
Det foreslås, at i § 13, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1.
pkt., udgår »den skriftlige udtalelse eller karakteren for den
obligatoriske projektopgave, jf. stk. 5, og«, »stk. 6« ændres
til: »stk. 5«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at
afskaffe kravet om en obligatorisk projektopgave, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 22.
Forslaget vil indebære, at der fremover ikke vil skulle på-
føres hverken en skriftlig udtalelse eller en karakter for
den obligatoriske projektopgave på 9.-klassebeviset/prøve-
beviset, idet der ikke længere vil være en obligatorisk pro-
jektopgave i 9. klasse.
Til nr. 27
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at eleverne ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger fol-
keskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Det fremgår
videre af § 14, stk. 1, nr. 1-11, at der gennemføres 9.-klasse-
prøver i følgende fag.
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
56
Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 7-10, ophæves, og der i
stedet indsættes et nyt nr. 7, hvor fagene geografi, biologi og
fysik/kemi samles.
Forslaget vil indebære, at de tre naturfaglige fag geografi,
biologi og fysik/kemi fremadrettet vil være samlet i ét nr.
og dermed afspejle, at fagene indgår i en fællesfaglig prø-
ve. Forslaget skal også ses som en konsekvens af forslaget
om at afskaffe geografi, biologi og fysik/kemi som udtræks-
prøvefag, jf. den foreslåede § 1, nr. 28. De tre fag vil dermed
ikke længere være selvstændige prøvefag, men alene indgå i
den bundne fællesfaglige prøve, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget vil derudover indebære, at idræt udgår fra rækken
af fag, hvori der afholdes 9.-klasseprøver. Det vil betyde, at
idræt ikke længere vil være et prøvefag blandt udtræksprø-
verne.
Til nr. 28
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at eleverne ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger fol-
keskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver.
Folkeskolelovens obligatoriske 9.-klasseprøver består af fem
bundne prøver og to prøver, der udvælges ved udtræk.
De fem bundne prøver udgøres af to prøver i faget dansk (en
mundtlig og en skriftlig bestående af et antal delprøver), en
prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af
et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori
fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, jf. § 14, stk.
2, 1. pkt.
Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvert af
fagene« til: »faget« og »engelsk samt« udgår.
Forslaget vil indebære, at engelsk udgår af rækken af bund-
ne prøver. Folkeskolens bundne 9.-klasseprøver vil således
fremover alene bestå af fire prøver; to prøver i faget dansk
(en mundtlig og en skriftlig), en prøve i matematik (skrift-
lig) og en fællesfaglig prøve (praktisk/mundtlig), hvori fage-
ne fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Engelsk vil frem-
over figurere som en blandt flere mundtlige udtræksprøver
Til nr. 29
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., skal hver elev af-
lægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig
bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene
matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og
engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, bio-
logi og geografi indgår.
Af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at
den enkelte elev herudover skal aflægge to prøver, som ud-
vælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte
fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse
henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden
for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2.
Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »to prøver« til:
»en prøve«, »nr. 2-11« ændres til: »nr. 2-6 og 8«, og »hen-
holdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for
fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2« udgår.
Forslaget vil indebære, at de nuværende to udtrækspuljer
lægges sammen til en, således at eleverne på 9. klassetrin
fremover alene skal aflægge én udtræksprøve frem for to
som i dag. Derudover vil forslaget indebære, at rækken af
mulige fag til udtræk reduceres. Fremover vil puljen af ud-
træksprøver således alene bestå af mundtlige prøver i fagene
engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, mate-
matik og tysk/fransk.
Til nr. 30
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., at
eleverne på 9. klassetrin skal aflægge fem bundne prøver og
to prøver, der udvælges ved udtrækning inden for henholds-
vis en humanistisk fagblok og fagblokken naturfag. Det
fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 3. pkt., at faget
idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok.
Det foreslås, at § 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af §
14, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, hvorefter faget idræt
udgår af udtræksblokken som et muligt prøvefag.
Til nr. 31
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., at hvis
der sker udtræk af tysk/fransk eller kristendomskundskab,
og eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende
skoleår på grund af fritagelse, skal eleven aflægge prøve i
et andet fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra
dansk, der er en bunden prøve.
Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »stk. 1 nævnte
fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk«
til: »stk. 1, nr. 2-6 og 8 nævnte fag«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring af § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 29, hvorefter det foreslås at reducere de i dag eksi-
sterende to udtræksprøver til én prøve og samtidig samle de
mulige prøver til udtræk i én pulje frem for de nuværende to
udtrækspuljer, hhv. en humanistisk fagblok og en naturfagli-
ge fagblok. Det vil sige, at der fremover ikke vil være en
humanistisk fagblok at trække et andet prøvefag ud fra, men
derimod blot en samlet pulje af mulige udtræksfag.
Forslaget vil ikke ændre på, at elever, der har været fritaget
for undervisningen i tysk/fransk eller kristendomskundskab,
vil skulle aflægge prøve i andet fag, hvis der sker udtræk
af tysk/fransk eller kristendomskundskab. Det andet fag vil
fremover udtrækkes blandt de resterende fag til udtræk, jf.
folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 32
57
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 5. pkt., at hvis
faget idræt udtrækkes som prøve, og eleven ikke har fulgt
undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund
af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig
sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i
undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet fag
inden for fagblokken naturfag.
Det foreslås, at § 14, stk. 2, 5. pkt., ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 14, stk. 2, 5. pkt., er en kon-
sekvens af forslaget om at afskaffe idræt som et prøvefag, jf.
den med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslåede ændring af §
14, stk. 1.
Til nr. 33
I den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 3, fremgår det, at
ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger
eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9,
stk. 8.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 14, stk. 3, ændres således
at henvisningen til § 9, stk. 8, ændres til § 9, stk. 7.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 12, hvor det foreslås at ophæve § 9, stk. 7,
således at stk. 8 herefter vil blive stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom § 1, nr. 12 –
skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, jf. lovforslagets §
12, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, samt til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 12
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 34
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at ved afslutnin-
gen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der gen-
nemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 2, at
hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig
samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i
hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal
delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene
fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den
enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtræk-
ning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og
undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden
for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken
naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk
af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det
pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk. 3,
eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af
de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok,
bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk af idræt og eleven
ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår
på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller
alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at
deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i
et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken
naturfag.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 3, aflægger eleven ved
afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin prøve i det
valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at for at be-
stå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået
mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som
er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt
i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter
for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en
karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakte-
ren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som
gennemsnittet af delprøverne.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 5, at efter
bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.
Det foreslås, at der i § 14 tilføjes et stk. 5.
Det foreslås i § 14, stk. 5, 1. pkt., at ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne i junior-
mesterlæreordning, jf. § 9 a, prøver i dansk og matematik,
jf. stk. 2, 1. pkt.
Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreord-
ning alene vil skulle aflægge de bundne prøver i dansk og
matematik ved afslutningen af undervisningen på 9. klasse-
trin.
Dermed vil eleverne skulle aflægge prøve i mundtlig dansk,
skriftlig dansk og skriftlig matematik, mens eleverne ikke
vil skulle aflægge de øvrige prøver, der følger af de foreslåe-
de ændringer til folkeskolelovens § 14, stk. 2, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 28-32. Eleverne vil således ikke
58
skulle aflægge prøve i det praktiske/musiske valgfag, den
fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi
indgår, og udtræksprøven.
Det foreslås i § 14, stk. 5, 2. pkt., at for at bestå folkesko-
lens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven have
deltaget i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, have opnået et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og
matematik i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, 1.
pkt., og have gennemført en afsluttende evalueringssamtale,
jf. § 9 a, stk. 5.
Det foreslåede vil indebære, at elever, der afslutter grund-
skolen, fremover vil have mulighed for at gøre dette med to
forskellige afgangseksaminer, herunder den hidtidige folke-
skolens afgangseksamen eller den her foreslåede folkesko-
lens afgangseksamen med juniormesterlære.
Den foreslåede folkeskolens afgangseksamen med junior-
mesterlære vil skulle udgøre muligheden for at afslutte
grundskolen for elever, der har været optaget i juniormester-
læreordning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskole-
lovens § 9 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.
Hvor den eksisterende folkeskolens afgangseksamen bestås,
når eleven har opnået et bestemt gennemsnit i de aflagte
prøver, vil folkeskolens afgangseksamen med juniormester-
lære skulle være bestået, når eleven har opfyldt hver af
følgende betingelser:
– Eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0
i dansk ved de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2,
1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, dvs. i
mundtlig dansk og skriftlig dansk.
– Eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
matematik ved de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2,
1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, dvs. i
skriftlig matematik.
– Eleven har gennemført en afsluttende evalueringssamta-
le, jf. § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
14.
Det foreslås endvidere i § 14, stk. 5, 3. pkt., at karakteren i
dansk beregnes som et gennemsnit af den mundtlige og den
skriftlige prøve.
Det foreslåede vil indebære, at karaktergennemsnittet i
dansk beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de opnåe-
de karakterer i mundtlig dansk og skriftlig dansk. For så vidt
angår karakteren i skriftlig dansk henvises til den foreslåede
bestemmelse i 4. pkt. og bemærkningerne hertil nedenfor.
Det foreslås herudover i § 14, stk. 5, 4. pkt., at karakteren
i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gen-
nemsnittet af delprøverne.
Det foreslåede vil indebære, at gennemsnittet for skriftlig
dansk beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de to
delprøver i skriftlig dansk (læsning og retskrivning samt
skriftlig fremstilling). Karakteren i læsning og retskrivning
beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af delkarakteren
for læsning og delkarakteren for retskrivning.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at gennemsnittet for
skriftlig matematik beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit
af de to delprøver i skriftlig matematik (prøve med hjælpe-
midler og prøve uden hjælpemidler).
Elever, der består folkeskolens afgangseksamen med junior-
mesterlære, vil skulle have et eksamensbevis efter den gæl-
dende folkeskolelovs § 14, stk. 5, der bliver stk. 6. Det vil
skulle fremgå af beviset, at det udstedes for bestået folke-
skolens afgangseksamen med juniormesterlære.
Det bemærkes, at eksamensbeviset også vil skulle indeholde
oplysninger om elevens eventuelle resultater i andre fag,
som eleven har modtaget undervisning i, herunder oplysning
om eventuelle prøveresultater.
Det bemærkes, at alle elever, uanset om de består afgangs-
eksamen eller ej, fortsat vil skulle have et bevis i henhold
til folkeskolelovens § 13, stk. 7, som blandt andet indehol-
der de senest givne standpunktskarakterer og oplysning om
bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebe-
vis).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 35
Af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk.
5, fremgår, at der efter bestået afgangseksamen udfærdiges
et eksamensbevis.
I henhold til de gældende regler udstedes bevis for folke-
skolens 9. - eller 10.-klasseprøver, for elever, der udskrives
efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser på hvidt A4-papir
af passende kvalitet. Der må kun udstedes ét originalbe-
vis. Skolens leder kan dog efter anmodning udlevere kopi af
beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Herudover
kan skolens leder udstede et nyt originalbevis, hvis det førs-
te udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. Skolens pligt
til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødven-
dige for at udstede bevis, er reguleret i arkivlovgivningen,
forvaltningsloven og databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås, at § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres, så
det fremgår, at efter bestået afgangseksamen udfærdiges et
digitalt eksamensbevis, samt at forældrene og eleven efter
anmodning kan modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis.
En fuldstændig tilsvarende ændring af bestemmelsen frem-
går af § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, som inde-
holder bestemmelser om digitalt eksamensbevis, der endnu
ikke er sat i kraft. Denne bestemmelse foreslås ophævet
ved lovforslagets § 11, nr. 1. Den her foreslåede ændring er
således af rent lovteknisk karakter.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der udfærdiges et
59
digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkesko-
lens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil
således blive registreret elektronisk. Denne digitalisering
forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser,
herunder bidrage til at lette situationer hvor bevis måtte
være blevet forlagt.
Til indberetning af de digitale beviser er etableret en data-
baseløsning, Karakterdatabasen, som blev taget i brug i sko-
leåret 2017/18. Karakterdatabasen indeholder oplysninger
om standpunktskarakterer for 8.-10. klasse og karakterer
for prøver i 8.-10. klasse (bundne, udtrukne samt frivillige
og valgfrie prøver) samt oplysning om resultatet af folke-
skolens afgangseksamen. Oplysningerne registreres af sko-
lerne. Skolerne har pligt til at indberette beviset til Karakter-
databasen samtidig med udstedelsen, således at der sikres
overensstemmelse mellem oplysningerne i Karakterdataba-
sen og det udleverede bevis.
Skolerne vil fortsat have ansvaret for udlevering af beviser
og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis
ved udsendelse til elevernes digitale postkasse. Skolen vil
også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af
passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer,
som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data,
som skolen skal registrere i Karakterdatabasen.
Forældrene og eleven vil efter anmodning til skolen skulle
modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbe-
vis. Bekræftet udskrift af et digitalt eksamensbevis vil være
vederlagsfri.
Skolerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen og
forvaltningsloven – og i overensstemmelse med databeskyt-
telseslovgivningen – have pligt til at opbevare beviser, her-
under oplysninger der er nødvendige for at udstede bevis.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, og § 6,
stk. 2, i forarbejderne til lov nr. 209 af 5. marts 2019, jf.
Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 126 som
fremsat, side 11f og 16.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 12, stk. 5, hvoraf
fremgår, at bestemmelsen vil skulle sættes i kraft af børne-
og undervisningsministeren, ligesom det oprindelig er fast-
sat med hensyn til § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019,
og før da med hensyn til § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj
2016.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 11,
nr. 1, hvori der er redegjort for baggrunden for, at bestem-
melsen nyaffattes, samt til lovforslagets bemærkninger til §
12, stk. 5, for så vidt angår ikrafttræden.
Til nr. 36
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 6, at ud over de
nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens
9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Frivillige
prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til fri-
villige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene,
jf. § 54, og vedkommende lærer.
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 7, at børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som
er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes
afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om
udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fa-
gene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om,
at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for
elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge
de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne-
og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.
Det foreslås, at der i § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, efter
3. pkt. indsættes som nyt 4. pkt., at for elever i juniorme-
sterlæreordning, jf. § 9 a, kan eleverne ved afslutningen af
undervisningen på henholdsvis 8. og 9. klassetrin indstille
sig til folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver
i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de ikke aflægger prøve i efter
stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever i junior-
mesterlæreordningen kan aflægge prøve i fag omfattet af
§ 14, stk. 2 og 3, bortset fra dansk og matematik, som er
obligatoriske prøvefag i juniormesterlæreordningen.
Elever i juniormesterlæreordningen vil således kunne gå til
den fælles naturfaglige prøve, hvori fagene fysik/kemi, bio-
logi og geografi indgår, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1.
pkt.
I forhold til den fælles naturfaglige prøve vil skolen skulle
være opmærksom på, at eleven i juniormesterlære skal følge
undervisningen i både biologi, geografi og fysik/kemi for
at kunne aflægge den fælles naturfaglige prøve i biologi,
geografi og fysik/kemi.
Eleverne i juniormesterlæreordningen vil endvidere kunne
aflægge en prøve, som udvælges efter udtrækning blandt
de i stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag, efter børne- og under-
visningsministerens bestemmelse, jf. folkeskolelovens § 14,
stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29.
En elev i juniormesterlæreordning vil dog alene få mulighed
for at gå til prøve i et fag, der er blevet udtrukket for ele-
vens klasse, eller udtrukket som alternativt prøveudtræk for
elevens klasse som følge af folkeskolelovens § 5, stk. 3,
60
og § 6, stk. 2. Eleven vil således følge klassen, hvad angår
udtræksfag.
De frivillige prøver vil ikke tælle med i elevens karaktergen-
nemsnit.
Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes indebære, at ele-
ver i juniormesterlæreordningen ved afslutningen af under-
visningen på 8. klassetrin kan aflægge prøve i det valgfag,
som eleven har valgt efter § 9, stk. 8, jf. § 14, stk. 3.
Det foreslåede vil betyde, at elever i juniormesterlæreord-
ningen kan gå til prøve i enten håndværk og design, billed-
kunst, musik, madkundskab eller teknologiforståelse, hvis
de har modtaget undervisning i faget i 8. klasse.
Hvis eleven aflægger prøve i det praktiske/musiske valgfag,
skal prøven afholdes i forlængelse af, at eleven afslutter
undervisningen i faget.
Det vil i alle tilfælde være en forudsætning, at skolelederen
vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant
omfang, at prøvekravene kan opfyldes.
Det bemærkes, at de generelle regler om prøverne på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøverne, herunder om tilmelding til
prøverne og prøveafholdelse, finder tilsvarende anvendelse
for elever i juniormesterlære.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 14, samt
til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 37
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne-
og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver,
som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøve-
rnes afholdelse.
Bestemmelsen er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om
folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendt-
gørelse nr. 455 af 13. maj 2024 om folkeskolens prøvetermi-
ner og prøvedatoer i skoleåret 2024/2025. Bekendtgørelsen
indeholder bestemmelser om tidspunkterne for afholdelse
af både de skriftlige og mundtlige prøver i hhv. vinterprøve-
terminen (december/januar) og sommerprøveterminen (maj/
juni). Derudover indeholder bekendtgørelsen bestemmelser
om, hvornår karaktererne for prøverne skal være indberettet
til Styrelsen for It og Læring.
Det foreslås, at der i § 14 efter stk. 6, som bliver stk. 7,
indsættes et nyt stykke, hvorefter børne- og undervisnings-
ministeren hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets
hjemmeside offentliggør prøveterminer, prøvedatoer og prø-
vetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indbe-
retning af prøvekarakterer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at børne- og un-
dervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet) fremover årligt kan fastsætte
prøveterminer for folkeskolens prøver uden at skulle udste-
de en bekendtgørelse herom.
Forslaget vil alene indebære en ændring af processen for
offentliggørelsen af årlige prøveterminer m.v. Forslaget vil
ikke indebære nogen indholdsmæssige ændringer. Det vil
betyde, at de oplysninger, der hidtil er fremgået af årli-
ge bekendtgørelser, fremover i stedet vil blive offentlig-
gjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside,
www.uvm.dk.
Til nr. 38
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne-
og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver,
som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøve-
rnes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne,
om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i
fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der
udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og
karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om,
at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for
elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de
prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever.
Det foreslås, at i § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
udgår »om tidspunktet for prøvernes afholdelse,«.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede nye § 14,
stk. 8, i folkeskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvoref-
ter det foreslås, at børne- og undervisningsministeren årligt
offentliggør prøveterminer og prøvedatoer m.v. på Børne-
og Undervisningsministeriets hjemmeside. Den foreslåede
ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 7, der
bliver stk. 9, vil indebære, at der fremover ikke længere vil
blive udstedt årlige bekendtgørelser om prøveterminer og
prøvedatoer m.v. for folkeskolens prøver, men at indholdet i
stedet vil blive offentliggjort på www.uvm.dk.
Det foreslås derudover, at der to steder i § 14, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., foretages en ændring, så henvisnin-
gen til »stk. 1-6« ændres til: »stk. 1-7«.
Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring
af folkeskolelovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, der
indebærer, at der indsættes et nyt stk. 5, og at det gældende
stk. 6 derfor bliver stk. 7.
Til nr. 39
Undervisningstidens samlede varighed er reguleret i den
gældende folkeskolelovs § 14 b.
Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, at undervis-
ningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en
samlet varighed af
1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klasse-
trin,
61
2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.
Det fremgår af bemærkningerne til § 14 b, jf. Folketings-
tidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 37 f,
samt Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 226
som fremsat, side 17, at der med bestemmelsen fastsættes
en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med
udgangspunkt i, at eleverne almindeligvis skal have under-
visning i ca. 40 uger om året. Der er ikke opstillet en norm
for antallet af skoledage eller for, hvor lang den enkelte
skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at
undervisningen fortsat normalt foregår inden for tidsrummet
mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.
Der er, som det også fremgår af bemærkningerne til folke-
skolelovens § 16, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L
51 som fremsat, side 41, et statsligt tilsyn med kommuners
og skolers overholdelse af minimumstimetallene for under-
visningstimer i fagene. Til brug herfor samt af statistiske
årsager indsamles fra kommunerne og skolerne oplysninger
om minimumstimetallene.
Det foreslås, at timetallet i § 14 b, stk. 1, nr. 1, ændres fra
1.110 timer til 1.030 timer.
Det foreslåede vil indebære, at undervisningstiden vil skulle
tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varig-
hed af mindst 1.030 timer i børnehaveklassen og på 1.-3.
klassetrin.
Det foreslåede vil dermed indebære, at den samlede under-
visningstid i indskolingen vil blive reduceret med 80 timer,
således at den i et skoleår vil have en samlet varighed af
mindst 1.030 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin.
Den samlede undervisningstid for 4.-9. klassetrin ændres
ikke med forslaget.
Da der samtidig foreslås en samlet reduktion af tiden til
undervisning i fagene med 60 undervisningstimer i 1. klasse
og 30 undervisningstimer i 2. klasse, jf. bilag 1 som affat-
tet ved lovforslagets § 1, nr. 73, vil dele af reduktionen
af undervisningstiden skulle findes i fagene, mens den re-
sterende reduktion af undervisningstiden vil skulle findes i
undervisningstiden ud over minimumstimetallene, jf. folke-
skolelovens § 16 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 42.
Det vil herudover fremover skulle være muligt for skolerne
at tilbyde undervisning i valgfag uden for det tidsrum, hvor
undervisningen normalt vil skulle foregå, dvs. mellem ca.
kl. 8.00 og 16.00. Det vil dog være en betingelse, at eleverne
har mulighed for at vælge valgfag, hvor undervisningen
gennemføres inden for det tidsrum, hvor undervisningen
normalt vil skulle foregå.
Endelig vil Børne- og Undervisningsministeriet ikke fremo-
ver skulle gennemføre et lovbestemt timetalstilsyn. Børne-
og Undervisningsministeriet vil dog fortsat på ulovbestemt
grundlag have en generel forpligtelse til at følge med i,
hvordan lovgivningen inden for ministeriets område admini-
streres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og
om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 40
Undervisningstidens samlede varighed er reguleret i den
gældende folkeskolelovs § 14 b.
Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., at un-
dervisningstidens samlede varighed ikke må overstige 1.400
timer i et skoleår. Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 2.
pkt., kan undervisningstiden dog overstige 1.400 timer for
elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9.
klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleve-
rne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervis-
ningstimer årligt.
Det fremgår af bemærkningerne til § 14 b, jf. Folketings-
tidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 37f,
samt Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 226
som fremsat, side 17, at der med bestemmelsen fastsættes
en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med
udgangspunkt i, at eleverne almindeligvis skal have under-
visning i ca. 40 uger om året. Der er ikke opstillet en norm
for antallet af skoledage eller for, hvor lang den enkelte
skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at
undervisningen fortsat normalt foregår inden for tidsrummet
mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.
Det foreslås, at undtagelsen i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres
fra at gælde elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9,
stk. 7, til elever, der vælger et valgfag efter § 9, stk. 10.
Det foreslåede vil indebære, at undervisningstiden vil kunne
overstige 1.400 timer for elever, der vælger flere valgfag
end de obligatoriske valgfag, jf. § 9, stk. 7-9, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.
Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom de foreslåede
bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 1, 2 og 7-10, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 12 og 13 – skulle træ-
de i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler
forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge
læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf.
hertil lovforslagets § 12, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 41
Det fremgår af § 15, stk. 1, i folkeskoleloven, at undervis-
ningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og be-
62
vægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Det frem-
går af § 15, stk. 2, at der skal etableres lektiehjælp og faglig
fordybelse inden for undervisningstiden.
I henhold til gældende ret skal motion og bevægelse på
alle folkeskolens klassetrin således indgå i et omfang, der
i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af
skoledagen. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos
børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens
fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte
undervisning, herunder idræt, og i den understøttende under-
visning.
Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal i henhold
til gældende ret have fokus på at styrke elevernes faglige
niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige
udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau
og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte
lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsfor-
mer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage ele-
ver, f.eks. ved inkorporering af fysiske aktiviteter.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.3.1 og 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i folkeskolelovens §
15.
Herefter vil der ikke være krav om, at undervisningstiden
skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i
gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Kravet om, at der
skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for un-
dervisningstiden ophæves ligeledes.
Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om og
i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervis-
ningen.
Det vil ligeledes fremover være op til en lokal beslutning,
om der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i un-
dervisningstiden på den enkelte skole.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 65, kan skolebestyrelsen vælge at fast-
sætte principper for motion og bevægelse i undervisningen
af skolens elever.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og 2.1.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 42
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at under-
visningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obliga-
toriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervis-
ning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at
understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsfor-
løb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med
undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner,
eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, soci-
ale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i
den ugentlige undervisning.
Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, skal skolens leder sikre
sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligato-
riske emner og den understøttende undervisning.
Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende under-
visning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på
1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår
med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdif-
ferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i
klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra sko-
lebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at
fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningsti-
den på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for
specialklasser eller specialskoler.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommu-
nalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbesty-
relsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste
varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i
et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mind-
ste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. §
14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op
til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunal-
bestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anven-
delse.
Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af un-
dervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr.
3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse
på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-
munalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes
med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der
på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den
understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt
63
undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke delta-
ger i konfirmationsforberedelse.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen
i folkeskolelovens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni
2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget
til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med lov nr. 606 af
31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e
forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr.
634 af 11. juni 2024 blev bestemmelsen i folkeskolelovens §
16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2024/25.
Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2024/25, jf.
§ 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Sko-
lens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen
ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-
kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelser-
ne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisnings-
tiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i
et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende be-
stemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor
op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til
afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.
Det foreslås, at § 16 a nyaffattes, således at det følger
af § 16 a, stk. 1, at undervisningstiden, jf. § 14 b, stk.
1, ud over det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16,
stk. 1, og pauser indgår i skolens timebank og anvendes
til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter
folkeskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i
folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner,
jf. § 7, samt til klassens tid.
Det foreslåede vil indebære, at ressourcerne i skolens time-
bank omfatter den tid, der er tilbage af den samlede un-
dervisningstid efter § 14 b, stk. 1, når det årlige samlede
minimumstimetal i fagene efter § 16, stk. 1, og tid til pauser
er givet. Ressourcerne i skolens timebank vil således som
udgangspunkt skulle bruges til at give undervisning i disse
timer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 16 b, jf. bemærkningerne hertil nedenfor,
som giver mulighed for at reducere den samlede undervis-
ningstid efter § 14 b, stk. 1, med den tid, der er reguleret
i denne bestemmelse, således at udgangspunktet om, at der
gives undervisning i disse timer, fraviges.
Undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse vil
først og fremmest skulle anvendes til undervisningsforløb
og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf.
§ 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5,
9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7.
Formålet med undervisningstiden vil således være at funge-
re som fleksibel undervisningstid, som skolerne ud fra loka-
le behov og udfordringer vil kunne anvende til at skabe va-
riation i hele skoledagen. Formålet med undervisningstiden
er således ikke at give rum til selvstændige aktiviteter eller
indhold, men derimod at give tid til undervisningsforløb og
-aktiviteter, der understøtter folkeskolens formål og skolens
undervisning i fagene og obligatoriske emner. Heri ligger
også, at skolen vil skulle anvende tiden fra skolens timebank
til støtte til udvalgte elever, f.eks. til gennemførelse af ord-
blindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse.
Undervisningstiden vil skulle tilrettelægges, så den samlet
set medvirker til at understøtte skolens arbejde med følgen-
de elementer:
– Folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1,
– Specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte,
jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2,
– Åben skole, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4,
– Supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 3 a og
§ 5, stk. 5,
– Individuelle test og screeninger af eleverne, jf. folkesko-
lelovens §§ 3 b og 3 c.
– Undervisning i dansk som andetsprog, jf. folkeskolelo-
vens § 5, stk. 6,
– Undervisning i fagene, jf. folkeskolelovens §§ 5, 6 og
10,
– Undervisning i de obligatoriske emner, jf. folkeskolelo-
vens § 7,
– Undervisning i valgfag, jf. folkeskolelovens § 9,
– Undervisning i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens §
11,
– Evaluering og feedback, jf. folkeskolelovens § 13, og
– Undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18.
Herudover kan undervisningstiden anvendes til at understøt-
te skolens arbejde med bevægelse og eventuelt med lektie-
hjælp og faglig fordybelse, jf. hertil de foreslåede ændringer
i folkeskolelovens §§ 15 og 44, stk. 3, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 41 og 65.
Skolens timebank vil dermed som udgangspunkt skulle an-
vendes til de formål, som tidligere lå i den understøttende
undervisning. Indholdet heraf er udførligt beskrevet i forar-
bejderne til den gældende folkeskolelovs § 16 a, stk. 1,
jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226
som fremsat, side 17-21.
Den nærmere prioritering af tiden i skolens timebank vil
skulle foretages af skolelederen ud fra en pædagogisk vurde-
64
ring af, hvilke undervisningsforløb og -aktiviteter m.v. der
bedst muligt vil bidrage til at understøtte folkeskolens for-
mål og supplere undervisningen i fagene og de obligatoriske
emner.
Det bemærkes, at den tid, der på ekskursioner, lejrskoler,
idrætsdage, prøveperioder m.v. bruges på faglige aktiviteter
af direkte relevans for et fag, vil skulle indgå i undervis-
ningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på eks-
kursioner m.v. vil kunne henføres til undervisningstiden ef-
ter denne bestemmelse. Modersmålsundervisning vil fortsat
skulle organiseres som undervisning i fritiden.
Undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse vil
endvidere skulle anvendes til klassens tid. Tiden vil dermed
også kunne anvendes til at styrke de aspekter af elevernes
alsidige udvikling og dannelse, der relaterer sig til klassens
og skolens fællesskaber, samt forudsætninger for at indgå
i klassens og skolens fællesskaber, herunder aktiviteter i
forbindelse med klassens interne relationer, trivsel, elevråds-
arbejde m.v. Der vil i praksis skulle afsættes cirka én lektion
til klassens tid i den ugentlige undervisning, svarende til 30
undervisningstimer årligt.
Det bemærkes, at undervisningstiden efter denne bestem-
melse vil kunne organiseres i hold inden for den enkelte
klasse og på tværs af klasser og klassetrin, og at undervis-
ningstiden ikke er omfattet af begrænsningerne i den øvrige
del af regelsættet om holddannelse. Det vil således være
muligt at planlægge denne undervisningstid på tværs af et
eller flere klassetrin, så det bliver muligt at give et varieret
undervisningstilbud til alle elever.
Det bemærkes endvidere, at undervisningstiden efter denne
bestemmelse ikke vil være omfattet af kravet om kompeten-
cedækning i folkeskolelovens § 40, stk. 7, jf. hertil lovfor-
slagets § 1, nr. 59, og at undervisningstiden derfor som ud-
gangspunkt ikke i samme omfang og intensitet kræver den
læreruddannedes særlige professionskompetence som under-
visningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. En
række af disse undervisningsopgaver i den øvrige del af sko-
ledagen vil derfor også kunne gennemføres af pædagoger og
andre med en relevant baggrund, jf. hertil folkeskolelovens
§§ 30 og 30 b, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 56.
Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens
§ 44, stk. 2, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 63, vil skulle
fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder for
undervisningens organisering m.v. Dette omfatter også un-
dervisningstiden efter denne bestemmelse.
Det foreslås i § 16 a, stk. 2, at der gives en styrket ind-
sats i dansk og matematik til de mest udfordrede elever i
1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige
klasse. Skolens leder kan for en elev, der modtager styrket
indsats i dansk og matematik efter 1. pkt., efter samråd med
elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2,
1. pkt., hvis det er til elevens bedste.
Det foreslåede vil indebære, at skolens leder får mulighed
for at vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft
i dansk og/eller matematik, og give dem en styrket indsats i
dansk og matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med afsæt
i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller
andre test af læse, skrive- og regnekompetencer. Hensigten
er ikke, at der alene tages udgangspunkt i test, men test kan
anvendes som et af de mange værktøjer, som skolelederen
kan bruge til evaluering og vurdering af elevers undervis-
ningsmæssige behov.
Forslaget vil medføre, at der tilrettelægges en indsats i dansk
og matematik til de ca. 10 pct. af skolens elever, der har de
største faglige udfordringer, når forslaget er fuldt indfaset i
skoleåret 2028/29.
Forslaget vil ligeledes medføre, at indsatsen kan tilrettelæg-
ges uden for klassens undervisningstid. Forslaget vil således
give mulighed for, at skolens leder efter samråd med elevens
forældre kan fravige loftet over den samlede undervisnings-
tid for enkelte elever.
Det bemærkes, at der ikke er tale om specialundervisning
eller specialpædagogisk bistand, og den styrkede indsats for
de mest udfordrede elever i dansk og matematik er dermed
målrettet elever i den almene undervisning.
Det bemærkes, at en styrket indsats i dansk og matematik
ikke vil være specialundervisning eller specialpædagogisk
bistand, og de intensive undervisningsforløb er dermed mål-
rettet alle elever, der undervises i den almindelige klasse, i
det omfang de hører til blandt de fagligt mest udfordrede
elever. Det vil også kunne indebære, at f.eks. ordblinde
elever, ligesom elever, der modtager specialpædagogisk bi-
stand i den almindelige klasse, vil kunne være omfattet af
målgruppen for indsatsen.
Indsatsen for disse elever vil også kunne gives som led
i samarbejder med eksterne aktører efter reglerne i folke-
skolelovens § 3, stk. 4 og 5. Det betyder, at skolerne kan
indgå samarbejder, der kan bidrage til opfyldelsen af folke-
skolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske
emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for
skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter prin-
cipper for samarbejdet, herunder om indsatsen kan samles i
kortere intensive forløb.
Som led i samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organi-
sationer m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder
beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens sko-
levæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsop-
gaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og under-
støttende undervisning.
Forslaget igangsættes med en indfasningsperiode i perioden
fra efteråret 2025 til og med skoleåret 2027/28, og foreslås
fuldt indfaset i skoleåret 2028/29, jf. forslag til § 12, stk.
2, og § 13, stk. 1. Omfanget efter fuld indfasning svarer til
mellem cirka 34 og 40 timer pr. klasse fra 1. til 9. klasse
i den årlige undervisning afhængig af, om undervisningen
65
varetages af lærere eller både lærere og pædagoger. Skolele-
deren har dog mulighed for at tilrettelægge undervisningen
ud fra en vurdering af lokale behov, f.eks. på tværs af klas-
ser på samme årgang, på tværs af to årgange og/eller korte-
re intensive forløb end løbende over et skoleår. Omfanget
under indfasning er behandlet i lovforslagets § 13, stk. 1, og
bemærkningerne hertil.
Kommuner og skoler vil i indfasningsperioden blive tilbudt
understøttelse af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(STUK) til arbejdet med at udvikle og afprøve metoder og
tilgange målrettet elever med de største udfordringer i dansk
og matematik, og indfasningsperioden anvendes yderligere
til at opsamle erfaringer og viden, som kan indgå i vej-
lednings- og inspirationsmateriale. Vejlednings- og inspirati-
onsmaterialet udarbejdes inden udgangen af 2027. Parterne i
Sammen om Skolen inddrages i indfasningsperioden.
Det foreslås, at § 16 b nyaffattes, således at det fremgår, at
kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra skolens leder kan
beslutte at reducere undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, til
det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, med
henblik på skolelederens anvendelse af ressourcerne i under-
visningen i fagene, til indsatser og aktiviteter for eleverne ud
over undervisningen i fagene, kompetenceudvikling af det
undervisende personale eller undervisningsmaterialer, eller
anvendelse til øget åbningstid eller indsatser i skolens skole-
fritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet fritidstilbud, der
modtager elever fra skolen. Skolens leder indhenter forud
for ansøgningen udtalelse fra skolebestyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat
vil have mulighed for at beslutte, at den samlede årlige
undervisningstid reduceres til det samlede årlige minimums-
timetal, jf. § 16, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens beslutning vil skulle træffes efter
ansøgning fra skolelederen ved den enkelte skole, så det
sikres, at skolelederen har initiativretten i forhold til at
igangsætte en beslutning om at reducere undervisningstiden
på skolen.
Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes årligt. Det
vil dog ikke være hensigtsmæssigt, at skoleledere, skolebe-
styrelser og kommunalbestyrelser fremover vil skulle gen-
nemføre processen årligt, hvis der ikke er ønske om en æn-
dring af den tidligere trufne beslutning. Kommunalbestyrel-
sen vil derfor kunne opretholde sin beslutning om reduktion
af undervisningstiden i efterfølgende skoleår på baggrund af
den oprindelige ansøgning.
Hvis der ikke er ønske om, at den tidligere trufne beslutning
opretholdes uændret, vil kommunalbestyrelsen kunne ænd-
re sin beslutning, eller skolelederen vil kunne trække sin
tilslutning til en reduktion af undervisningstiden på skolen
tilbage med den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke
vil kunne forlænge en beslutning om reduktion af undervis-
ningstiden på baggrund af den oprindelige ansøgning. Kom-
munalbestyrelsen vil under hensyn til kommunens budget-
lægning kunne fastsætte en frist for skoleledernes ansøgnin-
ger m.v. om reduktion af undervisningstiden.
Det følger herudover af det foreslåede, at skolelederens an-
søgning til kommunalbestyrelsen vil skulle vedlægges en
udtalelse fra skolebestyrelsen. I det omfang en skolebesty-
relse måtte ønske at ændre sin udtalelse vedrørende reduk-
tion af undervisningstiden, vil skolebestyrelsen kunne afgi-
ve ny udtalelse. Kommunalbestyrelsen vil under hensyn til
kommunens budgetlægning kunne fastsætte en frist for sko-
lebestyrelsernes afgivelse af nye udtalelser om reduktion af
undervisningstiden.
Det forhold, at ansøgningen indgives af skolelederen, vil
indebære, at beslutningskompetencen efter reglen vil være
afgrænset til den enkelte skole, som tegnes af skolelederen
og skolebestyrelsen.
Det foreslåede vil derfor indebære, at skolelederens ansøg-
ning og kommunalbestyrelsens beslutning vil kunne træffes
for hver klasse for sig eller for et klassetrin på skolen, som
det også er muligt efter de gældende regler.
Derudover vil det foreslåede indebære, at der vil kunne
træffes beslutning for hele skolen under ét. I det omfang
en skole består af flere afdelinger, vil beslutningen kunne
træffes for en, flere eller samtlige afdelinger af skolen på én
gang.
Det vil dog ikke være muligt for kommunalbestyrelsen at
træffe beslutning for en større del af skolen, end skolelede-
ren har ansøgt om.
Det bemærkes hertil, at folkeskoleloven ikke indeholder
krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sam-
menhængende enhed. Der er derfor ikke noget til hinder for,
at en skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervis-
ningssted inden for rammerne af en ny – større – skole (af-
delingsstruktur). Ved et »lokalt undervisningssted« – og der-
med ved en afdeling under en skole – forstås en enhed under
skolen, hvori der foregår undervisning i mere end blot et
enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der
er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder
ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret
fra øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et
særskilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan
ikke opdeles i afdelinger.
Det foreslåede indebærer, at undervisningstiden vil kunne
reduceres til de undervisningstimer, der skal gives i fagene,
dvs. det årlige minimumstimetal pr. klassetrin, der fremgår
af bilag 1 til folkeskoleloven, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 73. Det bemærkes dog, at der ved reduktionen her-
udover vil skulle afsættes tid til pauser.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at de ressourcer, der
frigives ved en sådan reduktion af undervisningstiden, kan
anvendes til de i bestemmelsen opregnede formål.
De frigivne ressourcer vil således indgå i skolens time-
66
bank. Herefter vil skolelederen kunne vælge at anvende
ressourcerne til indsatser, der styrker kvaliteten i undervis-
ningen i fagene, herunder tovoksenordninger, holddannelse,
co-teaching og lignende.
Skolelederen vil endvidere kunne vælge at anvende ressour-
cerne i skolens timebank til indsatser og aktiviteter for ele-
verne ud over undervisningen i fagene. Det kunne være
klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske ak-
tiviteter. I så fald vil de omfattede elever få en længere
skoledag.
Skolelederen vil herudover kunne vælge at anvende en del
af ressourcerne i skolens timebank til kompetenceudvikling
af det undervisende personale. Det kunne f.eks. være kurser
til lærere og pædagoger i specialpædagogik og klasseledelse
eller kurser på læreruddannelsen i fag, som skolen mang-
ler undervisere i, herunder i teknologiforståelse. Det vil
alene være de direkte udgifter til kompetenceudviklingsakti-
viteten, der kan dækkes af skolens timebank. Midlerne vil
derfor ikke kunne anvendes til at dække eventuelle afledte
merudgifter til vikarer i de timer, hvor personalet deltager i
kompetenceudvikling.
Endelig vil skolelederen kunne vælge at anvende en del af
ressourcerne i skolens timebank til indkøb af undervisnings-
materialer, som benyttes af eleverne i undervisningen. Det
kan f.eks. være materialer til undervisningen i praktiske/mu-
siske fag eller nye bøger.
Det bemærkes, at en beslutning om at reducere undervis-
ningstiden til det samlede årlige minimumstimetal, jf. §
16, stk. 1, ikke vil indebære, at der sker en fravigelse af
den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, jf. hertil oven-
for. Skolens leder vil således, uanset hvordan de frigivne
ressourcer anvendes, fortsat være forpligtet til at give en
styrket indsats i dansk og matematik til de 10 pct. fagligt
mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager under-
visning i den almindelige klasse.
De frigivne ressourcer vil også kunne anvendes af kommu-
nalbestyrelsen til øget åbningstid eller indsatser i skolens
skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet fritidstil-
bud, der modtager elever fra skolen.
De frigivne ressourcer vil således kunne anvendes til at
medfinansiere den øgede åbningstid i kommunens fritidstil-
bud, som vil være en konsekvens af den reducerede under-
visningstid. Det bemærkes i denne forbindelse, at den fore-
slåede bestemmelse ikke – som de hidtil gældende regler –
indeholder en regel om, at udgifterne til den øgede åbnings-
tid ikke må pålægges forældrene til de børn, der er indskre-
vet i tilbuddene. Kommunalbestyrelsen vil således fremover
kunne finansiere den øgede åbningstid med en stigning i
forældrebetalingen.
Herudover vil kommunalbestyrelsen kunne anvende de fri-
givne ressourcer til at finansiere indsatser for skolens elever
i fritidstilbuddene. Det kunne f.eks. være trivselsrettede eller
pædagogiske aktiviteter.
Det vil være en betingelse for at anvende de frigivne res-
sourcer til at finansiere skolens skolefritidsordning, jf. § 3,
stk. 7, eller et andet fritidstilbud, at det pågældende tilbud
modtager elever fra den skole, hvis ressourcer anvendes. Det
vil således ikke være muligt at reducere undervisningstiden
på en skole med henblik på at finansiere fritidstilbud, som
ikke har noget med den pågældende skole at gøre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 43
Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende under-
visning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på
1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår
med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdif-
ferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i
klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra sko-
lebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at
fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningsti-
den på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for
specialklasser eller specialskoler.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommu-
nalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.
Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbesty-
relsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste
varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i
et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mind-
ste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. §
14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op
til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunal-
bestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anven-
delse.
Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af un-
dervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr.
3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse
på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kom-
munalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes
med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der
67
på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den
understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt
undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke delta-
ger i konfirmationsforberedelse.
Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen
i folkeskolelovens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni
2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget
til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med lov nr. 606 af
31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e
forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr.
634 af 11. juni 2024 blev bestemmelsen i folkeskolelovens §
16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2024/25.
Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen, for så vidt angår den understøttende undervisning,
godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2024/25, jf.
§ 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af
andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug
i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den
rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Sko-
lens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen
ansøge kommunalbestyrelsen herom.
I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens god-
kendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelser-
ne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisnings-
tiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i
et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende be-
stemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor
op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til
afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.
Det foreslås, at §§ 16 d og 16 e ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede
nyaffattelse af folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets §
1, nr. 42, som udtømmende vil angive mulighederne for
at reducere undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, til mini-
mumstimetallene, jf. § 16. Der henvises til bemærkningerne
hertil. De to bestemmelser bliver herefter overflødige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 44
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Det følger af folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, at der skal un-
dervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang
svarende til i alt 420 årlige timer.
Det foreslås, at der i § 19 c, stk. 2, indsættes som 2. og
3. pkt., at elever, der har afsluttet grundskolen i juniorme-
sterlæreordning, jf. § 9 a, og som ikke har modtaget under-
visning i engelsk på 8.-9. klassetrin, ikke skal undervises i
engelsk. Elever omfattet af 2. pkt. skal i stedet tilbydes un-
dervisning i andre fag eller aktiviteter fra den obligatoriske
eller valgfrie del af det 10.-klassetilbud, eleven modtager
undervisning i, jf. 1. pkt., stk. 3-5, § 19 d og § 19 j, stk. 3 og
4.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever fra ju-
niormesterlæreordningen, der starter i 10. klasse efter afslut-
ningen af grundskolen, og som ikke har modtaget engelsk-
undervisning i juniormesterlæreordningen i 8. og 9. klasse,
ikke skal have engelskundervisning som led i deres forløb i
10. klasse.
Det foreslåede vil betyde, at skolens leder skal tilbyde den
nævnte gruppe af juniormesterlæreelever andre fag eller ak-
tiviteter i stedet for engelsk. De andre fag eller aktiviteter
vil skulle findes i den obligatoriske eller valgfrie del af 10.
klasse. De konkrete muligheder, som skolelederen kan give
tilbud ud fra, afhænger af det 10.-klassetilbud, som eleven
modtager undervisning i.
Forslaget vil betyde, at skolens leder med afsæt i den obliga-
toriske del af 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 1,
kan tilbyde brobygning eller kombinationer af brobygning
og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. folke-
skolelovens § 19 c, stk. 4, en obligatorisk selvvalgt opgave,
jf. § 19 c, stk. 5, og arbejde med en uddannelsesplan, herun-
der vejledning, jf. § 19 c, stk. 6.
Elever med læsevanskeligheder, jf. folkeskolelovens § 19 c,
stk. 3, vil kunne tilbydes yderligere målrettet læseundervis-
ning f.eks. med henblik på faglig læsning. Uddannelsespla-
nen vil evt. indeholde information om elevens behov for
supplerende læseundervisning i 10. klasse. Tilbuddet vil om-
fatte elever med såvel afkodnings- som sprogforståelsesvan-
skeligheder, og den målrettede læseundervisning må således
tilpasses elevens læsevanskeligheder, herunder i forhold til
elever med sammensatte læsevanskeligheder. Der vil også
kunne være gradsforskelle af læsevanskelighederne fra mil-
de til meget omfattende, hvilket der også vil skulle tages
højde for i forbindelse med organiseringen og tilrettelæggel-
sen af læseindsatsen.
Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes betyde, at skolens
leder med udgangspunkt i den enkelte elev og med afsæt
i den valgfrie del af 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19
d, stk. 1, kan tilbyde tilbudsfag, jf. § 19 d, stk. 2-4, andre
undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 5, og brobygning
til ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelses-
perspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Undervisningen i tilbudsfagene
og de andre aktiviteter i den valgfrie del skal tage sigte på,
at 10. klasse er rettet mod overgangen til ungdomsuddannel-
serne.
68
Forslaget vil desuden betyde, at hvis en juniormesterlære-
elev i 10. klasse vælger et erhvervsrettet 10. klasseforløb
(eud10), vil skolelederen kunne give undervisning i hele den
valgfri del af eud10, som i dag skal introducere til erhvervs-
uddannelserne, jf. folkeskolelovens § 19 j, stk. 3. Introduk-
tion til erhvervsuddannelserne vil ligesom i dag skulle fore-
gå i et samarbejde med mindst en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse.
Skolelederen vil også kunne vælge at give eleven undervis-
ning i engelsk med den fornødne supplerende undervisning
eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 19 i, stk. 2,
men eleven vil ikke have krav herpå.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 45
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 2, nr. 4 og 5, skal eleve-
rne i 10. klasse tilbydes undervisning i tilbudsfagene: 4) tysk
og 5) fransk.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 19 d, stk. 3, at
tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, kun skal gives til elever, som
har modtaget undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse
efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Skolens leder kan tilbyde
elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende
valgfag tysk eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i tilbuds-
fagsundervisningen i 10. klasse.
Det foreslås, at omfanget af tidligere undervisning i tysk
eller fransk i § 19 d, stk. 3, 1. pkt., ændres fra 5.-9. klasse til
6.-9. klasse.
Det foreslåede vil indebære, at tilbud efter stk. 2, nr. 4 og
5, kun skal gives til elever, som har modtaget undervisning
i tysk eller fransk i 6.-9. klasse efter § 5, stk. 2, nr. 1,
litra e. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt under-
visningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk
i 7.-9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10.
klasse.
Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring
i folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter undervisningen i tysk eller
fransk som 2. fremmedsprog først vil skulle gives fra 6.
klassetrin.
Den foreslåede ændring vil skulle træde i kraft den 1. august
2025, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, og finde anvendelse for
elever, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk
efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i folkeskole-
lovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, og bilag 1 samt overgangsbe-
stemmelsen hertil, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6
og 73, samt § 13, stk. 4.
Til nr. 46
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19
d, stk. 5, 2. pkt., fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal
sikre, at der udarbejdes mål og læseplaner for undervisning,
der tilbydes eleverne i andre undervisningsaktiviteter.
Det foreslås at lade henvisningen til læseplaner udgå af § 19
d, stk. 5, 2. pkt.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 1.-3. pkt.,
således at der ikke vil være krav om, at der skal fastsættes
læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf.
§§ 5-7 og 9, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 1,
nr. 17.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 47
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Elever i 10. klasse kan i dag vælge at indstille sig til
10.-klasseprøver i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk,
fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller
flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk,
matematik og engelsk, jf. folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, 1.
pkt.
Det foreslås, at i § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9.-klasse-
prøver i fagene dansk, matematik og engelsk« til: »9.-klas-
seprøver i fagene dansk og matematik«
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 28.
Forslaget vil indebære, at elever i 10. klasse – som konse-
kvens af, at prøven i mundtlig engelsk ikke længere vil være
en bunden 9.-klasseprøve, men derimod en mulig udtræks-
prøve – fra skoleåret 2025/26 ikke længere vil kunne indstil-
le sig til at aflægge 9.-klasseprøven i mundtlig engelsk.
Til nr. 48
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Det følger af folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, 1. pkt., at
børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-
klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afhol-
delse.
Bestemmelsen er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om
folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendt-
gørelse nr. 455 af 13. maj 2024 om folkeskolens prøvetermi-
ner og prøvedatoer i skoleåret 2024/2025.
69
Det foreslås, at der i § 19 f efter stk. 2 indsættes et nyt
stykke, hvorefter børne- og undervisningsministeren hvert år
på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside offent-
liggør prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for
10.-klasseprøverne samt frister for indberetning af prøveka-
rakterer.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at børne- og un-
dervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet) fremover årligt kan fastsætte
prøveterminer og prøvedatoer for 10.-klasseprøverne uden
at skulle udstede en bekendtgørelse herom.
Forslaget vil alene indebære en ændring af processen for
offentliggørelsen af de årlige prøveterminer m.v. Forslaget
vil ikke indebære nogen indholdsmæssige ændringer. Det
vil betyde, at de oplysninger, der hidtil er fremgået af år-
lige bekendtgørelser, fremover i stedet vil blive offentlig-
gjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside,
www.uvm.dk.
Til nr. 49
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Det følger af folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, 1. pkt., at
børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-
klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afhol-
delse.
Det foreslås, at i § 19 f, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
pkt., udgår »tidspunktet for prøvernes afholdelse,«.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede nye § 19 f,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, hvorefter det foreslås, at
børne- og undervisningsministeren årligt offentliggør prøve-
terminer og prøvedatoer m.v. på Børne- og Undervisnings-
ministeriets hjemmeside. Den foreslåede ændring af bemyn-
digelsesbestemmelsen i § 19 f, stk. 3, der bliver stk. 4, vil
indebære, at der fremover ikke længere vil blive udstedt år-
lige bekendtgørelser om prøveterminer og prøvedatoer m.v.
for 10.-klasseprøverne, men at indholdet i stedet vil blive
offentliggjort på uvm.dk.
Til nr. 50
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, indeholder en bemyndigel-
sesbestemmelse, hvoraf det følger, at børne- og undervis-
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om 10.-klasse-
prøverne. Af § 19 f, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte regler om afhol-
delse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og
engelsk, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasseselever.
Det følger heraf, at de 9.-klasseprøver, elever i 10. klasse vil
kunne aflægge, er de bundne prøver i dansk, matematik og
engelsk.
Det foreslås, at i § 19 f, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2.
pkt., ændres »dansk, matematik og engelsk« til: »dansk og
matematik«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af fol-
keskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovfor-
slagets § 1, nr. 28, der vil indebære, at engelsk fremadrettet
ikke vil være en bunden prøve på 9. klassetrin.
Til nr. 51
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 f, stk. 4, at § 14, stk. 8,
finder tilsvarende anvendelse for 10.-klasseprøver.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 8, skal kommunalbestyrel-
sen imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folke-
skolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og foran-
stalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt
18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve.
Det foreslås, at i § 19 f, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§
14, stk. 8« til: »§ 14, stk. 10«.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede justeringer i
folkeskolelovens § 14, der vil indebære, at det nuværende §
14, stk. 8, bliver til § 14, stk. 10.
Til nr. 52
Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§
19 a-19 j.
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 h, stk. 4, 1. pkt., at §
13 stk. 7 og 8, gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Fol-
keskolelovens § 13, stk. 7 og 8, indeholder bestemmelser
om, at skolens leder udfærdiger et bevis for elever, der forla-
der folkeskolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin, og om hvad
beviserne skal indeholde.
Det foreslås, at der i § 19 h, stk. 4, 1. pkt., foretages en
ændring, så henvisningen til »stk. 7 og 8« ændres til: »stk. 6
og 7«.
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede justeringer i
folkeskolelovens § 13, der vil indebære, at de nuværende §
13, stk. 7 og 8, bliver til § 13, stk. 6 og 7.
Til nr. 53
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, 3. pkt., finder bestem-
melserne i folkeskolelovens kapitel 6 bortset fra § 40, stk. 1,
3 og 7, ikke anvendelse på de behandlings- og specialunder-
visningstilbud, der er nævnt i bestemmelsens 1. og 2. pkt.
Det foreslås, at i § 20, stk. 5, 3. pkt., ændres henvisningen til
§ 40, stk. 1, 3, og 7 til § 40, stk. 1 og 6.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
70
de ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, der indebærer,
at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens
godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7
bliver § 40, stk. 3-6.
Til nr. 54
I den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 9, 1. pkt., fremgår
det, at overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 7, kan
omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i
valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin
og tilrettelæggelse og varetagelse af relevante forløb og akti-
viteter for elever i grundskolen.
Det foreslås, at folkeskolelovens § 22, stk. 9, 1. pkt., ændres,
således at henvisningen til § 9, stk. 8, ændres til § 9, stk. 7.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 12 og 13, hvor det foreslås at indholdet af § 9,
stk. 8, flyttes til § 9, stk. 7, og at indholdet af § 9, stk. 7,
flyttes til § 9, stk. 9 og 10.
Den forslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 12 – skulle træde i kraft fra skoleåret
2027/28, jf. lovforslagets § 12, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger, samt til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 12
og bemærkningerne hertil.
Til nr. 55
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 26,
stk. 4, fremgår det, at bestemmelserne i folkeskolelovens
§ 26, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på befordring
mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social servi-
ce af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitu-
tion m.v.
Det følger af § 82 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen
til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp
eller særlig støtte, skal træffe afgørelse om hjælp, der kan
tilrettelægges som særlige dagtilbud, jf. § 83, som særlige
klubtilbud, jf. § 84, helt eller delvis af forældrene i hjemmet
som hjemmetræning, jf. § 85, eller i forbindelse med andre
tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.
Efter § 83 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen sørge
for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtil-
bud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for
støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold
i almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudslo-
ven. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud og om beregning
af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud.
Det følger af § 84 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige
klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betyde-
lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan
dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i
§§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Social- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og
egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.
Det foreslås at præcisere § 26, stk. 4, således, at henvisnin-
gen ændres til befordring mellem skole og særlige dag- og
klubtilbud m.v. i henhold til §§ 83 og 84 i barnets lov af un-
dervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er henvist
hertil.
Herved tydeliggøres det, at bestemmelsen finder anvendelse
på befordring i forhold til elever, som er henvist til særlige
dag- og klubtilbud m.v. i henhold til § 83 og § 84 i barnets
lov. Der er alene tale om en præcisering af en henvisning og
ikke om en ændring af den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 56
Det følger af folkeskolelovens § 30, at personale med pæda-
goguddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante
kvalifikationer kan varetage understøttende undervisnings-
opgaver.
Efter folkeskolelovens § 30 b, stk. 2, kan Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen endvidere godkende, at pædagoger, som
ikke har gennemført den danske uddannelse til pædagog
og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. §
29, 1. pkt., varetager undervisning i børnehaveklassen, jf. §
29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt understøttende
undervisningsopgaver, jf. § 30. Godkendelse efter 1. pkt.
forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der sva-
rer til uddannelsen til pædagog.
Det foreslås i § 30 og § 30 b, stk. 2, 1. pkt., at understøttende
undervisningsopgaver ændres til undervisningsopgaver efter
§ 16 a.
Det foreslåede vil betyde, at det kommer til at følge af folke-
skolelovens § 30, at personale med pædagoguddannelse, jf.
§ 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan
varetage undervisningsopgaver efter § 16 a.
Det foreslåede vil endvidere betyde, at det kommer til at
følge af folkeskolelovens § 30 b, stk. 2, 1. pkt., at Uddan-
nelses- og Forskningsstyrelsen endvidere kan godkende, at
pædagoger, som ikke har gennemført den danske uddannel-
se til pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende
uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børne-
haveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt
undervisningsopgaver efter § 16 a, jf. § 30.
Dermed vil pædagoger fortsat kunne varetage de samme un-
71
dervisningsopgaver, som de kan varetage efter de gældende
regler om understøttende undervisning.
Det følger således af den foreslåede ændring, at pædago-
ger vil kunne varetage opgaver efter den foreslåede bestem-
melse i folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 42, hvorefter der vil skulle gives un-
dervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter fol-
keskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i
folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner,
jf. § 7, samt til klassens tid.
Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at pædago-
ger vil kunne varetage opgaver efter den foreslåede bestem-
melse i folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 42, hvorefter der vil skulle gives en
styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest
udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i
den almindelige klasse.
Det bemærkes, at i det omfang skolens leder måtte vælge
at anvende ressourcerne i skolens timebank til at give flere
timer i fagene, end hvad der følger af folkeskolelovens §
16, vil undervisningen i disse timer skulle leve op til de
almindelige regler for undervisning i fagene, herunder krav
til undervisningskompetence og kompetencedækning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, og bemærkninger-
ne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 57
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, hører der til hver skole et
skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte
klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det
bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7,
og § 22.
Det foreslås, at § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres, så der efter »§ 5,
stk. 7,« indsættes: »§ 9 a«.
Det foreslåede vil indebære, at hovedreglen om, at den sko-
le, i hvis skoledistrikt eleven bor eller opholder sig, er ele-
vens distriktsskole, fraviges, således at eleven får distrikts-
skole i den skole, hvor kommunen har besluttet at udbyde
juniormesterlæreordning.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 14, hvorefter kommunalbestyrelsen kan
vælge, at tilbuddet om juniormesterlære i 8. og 9. klasse
gives på en skole i kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 58
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40,
stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsen godkender sko-
lernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter §
5, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til
undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er
tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden
hensigtsmæssig måde.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 40, stk. 3.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konse-
kvens af § 1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve folkeskole-
lovens § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., således at der ikke vil være
krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folkeskolens
fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1. I forlæn-
gelse heraf foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrel-
sen skal godkende læseplanerne, afskaffes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 59
Det fremgår af § 40, stk. 7, 1. pkt. i folkeskoleloven, at kom-
munalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skole-
væsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen
eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag,
som de underviser i (kompetencedækning).
Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79,
i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1,
nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, ved § 1, nr. 3, i lov nr.
2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881 af
21. juni 2022. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling),
tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kom-
petencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fage-
ne varetages af lærere, som enten har undervisningskompe-
tence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de
underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompe-
tence via deres efteruddannelse m.v. Det fremgår endvidere,
at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundsko-
lens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes
obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse,
jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse. Kompeten-
cedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre
valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.
Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige
bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51
som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på
kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til
folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende
2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunal-
bestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne-
og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet
om undervisningskompetence i forhold til en eller flere be-
stemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat
72
i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen
også gælder på skoleniveau.
Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompeten-
cedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som
ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være
nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre,
at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedæk-
ningen er mindst 90 pct. i 2021.
Det har været muligt at fravige målsætningen om fuld kom-
petencedækning siden skoleåret 2020/21 som følge af de
midlertidige udvidede frihedsgrader i folkeskolen. Det bety-
der, at skolerne i medfør af de midlertidige frihedsgrader
har mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne
skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser
i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Dette har
givet skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre
pædagogiske hensyn.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 40, stk. 7, således at
kravet om, at underviseren skal have undervisningskompe-
tence i det pågældende fag, der undervises i, fremover alene
skal gælde for lærere, som varetager undervisning på 4.-10.
klassetrin.
Herved afskaffes det centralt fastsatte krav om fuld kompe-
tencedækning i indskolingen.
Forslaget ændrer ikke på de generelle kvalifikationskrav til
det undervisende personale. Det vil således fortsat være et
krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennem-
ført læreruddannelsen for at varetage undervisningen i fol-
keskolens 1.-9. klasse, jf. folkeskolelovens §§ 28-29.
Formålet med forslaget er at give skolerne mere fleksible
rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt,
herunder f.eks. mulighed for at prioritere andre pædagogiske
hensyn, f.eks. »få-lærere princippet«, så klasserne i indsko-
lingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af
skoledagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 60
Det fremgår af § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven, at kommu-
nalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale
med skolens leder.
Det er herefter et krav, at kommunalbestyrelsen skal afholde
en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder. Delta-
gerkredsen kan udvides, således at denne ud over kommu-
nalbestyrelsen og skolelederen f.eks. også omfatter skolebe-
styrelsen eller repræsentanter herfra (f.eks. elev- og foræl-
drerepræsentanter).
Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen således
invitere skolebestyrelsen med til samtalen, men skolebesty-
relsen har ikke krav på at blive inviteret med.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.10.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum som § 40 a, stk.
1, 2. pkt., hvorefter en forældrerepræsentant fra skolebesty-
relsen har ret til at deltage i samtalen.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til den foreslåede be-
stemmelse tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skole-
bestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler.
Det skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for at bi-
drage med deres perspektiver på skolens udvikling i samta-
len. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at skolebestyrel-
sen bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre
tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og
elevsager, og derfor vurderes som en relevant deltager i en
årlig drøftelse af skolens udvikling.
Invitationen vil skulle sendes til skolebestyrelsen, som selv
vælger, hvilket af de forældrevalgte medlemmer den vil lade
sig repræsentere af. Den valgte repræsentant vil skulle re-
præsentere skolebestyrelsen i skoleudviklingssamtalen. Den
samlede skolebestyrelse vil forud for skoleudviklingssamta-
len kunne give repræsentanten et mandat, som beskriver
de krav og ønsker, som skolebestyrelsen har til samtalen,
så repræsentanten under samtalen kan tage højde herfor
f.eks. igennem de spørgsmål, der stilles, og derved belyse
de forhold, som skolebestyrelsen ønsker, at der skal lægges
vægt på ved skoleudviklingssamtalen. Repræsentanten vil
inden for rammerne af et mandat fra skolebestyrelsen være
forpligtet til at arbejde for, at de krav og ønsker, som skole-
bestyrelsen har til samtalen, så vidt muligt bliver opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 61
Efter folkeskolelovens § 41, stk. 2, skal vedtægten for sty-
relsen af kommunens skolevæsen indeholde en beskrivelse
af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen
i medfør af § 40, stk. 5.
Det foreslås, at i § 41, stk. 2, ændres henvisningen til § 40,
stk. 4.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
de ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, der indebærer,
at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens
godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7,
bliver § 40, stk. 3-6.
Til nr. 62
Det følger af folkeskoleloven § 42, stk. 1, at alle skoler
skal have en skolebestyrelse. En skolebestyrelses sammen-
73
sætning kan variere fra skole til skole, men skolebestyrel-
sens sammensætning skal bl.a. bestå af et flertal af foræl-
drerepræsentanter, der har børn indskrevet på skolen, mindst
2 repræsentanter for det undervisende personale og mindst 2
repræsentanter for eleverne.
Det fremgår af § 42, stk. 2, i folkeskoleloven, at kommunal-
bestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrel-
sen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv,
lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale forenin-
ger.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.9.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 42, stk. 2, ændres, således
at det fremgår, at kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to
pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det
lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner
eller lokale foreninger.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre,
at skolebestyrelsen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 re-
præsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdoms-
uddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage
i skolebestyrelsen. Det vil være en mulighed for den enkelte
skolebestyrelse og ikke en pligt.
Dermed vil det ikke længere være op til kommunalbestyrel-
sen at beslutte, om disse pladser skal reserveres. Forældre
skal fortsat udgøre et flertal af skolebestyrelsen.
Det foreslåede ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen
fortsat har ansvar for at fastsætte en vedtægt, som i øvrigt
indeholder bestemmelser om skolebestyrelsernes sammen-
sætning, jf. § 41, stk. 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.9 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 63
Det fremgår af § 44, stk. 2, nr. 1, i folkeskoleloven, at sko-
lebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed,
herunder om undervisningens organisering, herunder eleve-
rnes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens
længde, understøttende undervisning, holddannelse, samar-
bejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter §
5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og
elevernes placering i klasser.
Det foreslås i § 44, stk. 2, nr. 1, at understøttende undervis-
ning ændres til undervisningstid og ressourcer efter §§ 16 a
og 16 b.
Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen fastsæt-
ter principper for skolens virksomhed, herunder om under-
visningens organisering, herunder elevernes undervisnings-
timetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, undervis-
ningstid og ressourcer efter §§ 16 a og 16 b, holddannelse,
samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning
efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på
skolen og elevernes placering i klasser.
Dermed vil skolebestyrelsen skulle fastsætte principper for
skolens anvendelse af den tid og de ressourcer, der indgår i
skolens timebank.
Principperne vil skulle fastsættes inden for de mål og ram-
mer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, herunder øko-
nomiske rammer. Skolebestyrelsen vil endvidere skulle fast-
sætte principperne inden for rammerne af de beslutninger,
som kommunalbestyrelsen måtte have truffet om reduktion
af undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse i
folkeskolelovens § 16 b, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 42.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 64
Det fremgår af § 44, stk. 2, nr. 4, i folkeskoleloven, at sko-
lebestyrelsen fastsætter samarbejdet mellem skole og hjem,
om skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som
led i samarbejdet, og om skolens og forældrenes ansvar i
samarbejdet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.8.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 2, nr. 4, ændres
således, at der efter hjem indsættes, hvori der kan fastsættes
principper om digital kommunikation, hvis der skønnes at
være behov herfor.
Det betyder, at skolebestyrelsen i forbindelse med fastsæt-
telse af principper for samarbejdet mellem skole og hjem
kan fastsætte principper om digital kommunikation, hvis der
skønnes at være behov herfor.
Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår
i dag generelt digitalt, og der kan derfor være behov for
lokalt at fastsætte retningslinjer for, hvordan man sikrer
god adfærd digitalt og dermed sikrer den gode og brugbare
kommunikation mellem skole og hjem. Det foreslås derfor,
at det skrives ind i folkeskoleloven, at skolebestyrelserne
som led i det eksisterende krav til fastsættelse af principper
for samarbejdet mellem skole og hjem kan fastsætte prin-
cipper om lokal praksis for digital kommunikation, så den
digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt
skole-hjem-samarbejde.
Principperne vil i givet fald skulle fastsættes inden for de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, her-
under økonomiske rammer. Det bemærkes, at skolebestyrel-
sen allerede i dag har mulighed for at fastsætte principper
herom, men det fremgår ikke eksplicit af folkeskoleloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
74
Til nr. 65
Det fremgår af § 44, stk. 2, i folkeskoleloven, at skolebesty-
relsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herun-
der om undervisningens organisering, skolens arbejde med
elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesska-
ber, adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at del-
tage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, samarbejdet mellem
skole og hjem, underretning af hjemmene om elevernes
udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling blandt det
undervisende personale, fællesarrangementer for eleverne
i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
skolefritidsordningens virksomhed.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i bestemmelsen, hvoref-
ter skolebestyrelsen kan fastsætte principper for motion og
bevægelse i undervisningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
41, hvorefter kravet om, at undervisningstiden skal tilrette-
lægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnit-
ligt 45 minutter om dagen, afskaffes.
Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte
skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og
bevægelse skal indgå i undervisningen. Dette er baggrunden
for, at skolebestyrelsen med dette forslag kan fastsætte prin-
cipper herfor. Principperne vil skulle fastlægges inden for
kommunalbestyrelsens mål og rammer, herunder økonomi-
ske rammer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 66
Efter folkeskolelovens § 44, stk. 7, 1. pkt., vælger skolebe-
styrelsen ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1,
blandt sine medlemmer valgt efter § 42, stk. 1, nr. 1 eller 4,
en repræsentant, som deltager i beslutningen om, hvem der
tilbydes ansættelse i stillingen, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt.
Det foreslås, at i § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt.,
ændres henvisningen til § 40, stk. 6, 1. pkt. til § 40, stk. 5, 1.
pkt.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslå-
ede ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 58, der indebærer, at den gældende § 40,
stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplaner
ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7, bliver § 40, stk. 3-6.
Til nr. 67
Efter folkeskolelovens § 44, stk. 7, 2. pkt., skal skolebesty-
relsen afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansæt-
telse af andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt
lærere og pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk. 6, 2. pkt.
Det foreslås, at i § 44, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt.,
ændres henvisningen til § 40, stk. 6, 2. pkt., til § 40, stk. 5,
2. pkt.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslå-
ede ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 58, der indebærer, at den gældende § 40,
stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplaner
ophæves, hvorefter § 40 stk. 4-7 bliver § 40, stk. 3-6.
Til nr. 68
Det fremgår af § 44, stk. 8, i folkeskoleloven, at skolebesty-
relsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om sko-
lens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver ud-
talelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklings-
arbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen har fastsat.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 44, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af § 1,
nr. 17, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 1-3. pkt.,
således at der ikke vil være krav om, at der skal fastsættes
læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf.
§§ 5-7 og 9, stk. 1. I forlængelse heraf foreslås det endvi-
dere, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende
læseplanerne, afskaffes, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 58. På denne baggrund
og som en direkte følge heraf foreslås det at ophæve kravet
om, at skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbe-
styrelsen om skolens læseplaner.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17, 58 og 69.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 69
Det fremgår af § 45, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens
leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læ-
seplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for
skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til sko-
lens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbesty-
relsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at ændre § 45, stk. 3, således at »om skolens
læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag« udgår af bestemmelsen.
Dette betyder, at kravet om, at skolens leder udarbejder
75
forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44,
stk. 8, udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring af § 45, stk. 3, er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve § 10,
stk. 3, 1.-3. pkt., således at der ikke vil være krav om, at der
skal fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatori-
ske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1. I forlængelse heraf foreslås
det endvidere, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal
godkende læseplanerne, afskaffes, jf. folkeskolelovens § 40,
stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 58, ligesom
skolebestyrelsen, jf. det foreslåede under § 1, nr. 68, ikke
skal udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen om skolens
læseplaner.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17, 58 og 68.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 70
Efter folkeskolelovens § 47 a, stk. 2, 1. pkt., gælder bestem-
melserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i § 40,
stk. 2-6, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr. 3,
tilsvarende for regionens undervisningstilbud
Det foreslås, at i § 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres henvisningen
til § 40, stk. 2-6, til § 40, stk. 2-5.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
de ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, der indebærer,
at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens
godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7,
bliver § 40, stk. 3-6.
Til nr. 71
Efter folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., tilkommer foræl-
drenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, §
16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38
og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler den eller de
personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Det foreslås, at i § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 12-14« til:
»§§ 9 a og 12-14«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelovens § 9 a om
juniormesterlæreordning.
Til nr. 72
Efter folkeskolelovens § 54, stk. 1, 2. pkt., træffer elever,
der ikke er undergivet forældrenes myndighed, selv afgørel-
se efter § 14, stk. 6, om indstilling til eventuelle frivillige
prøver.
Det foreslås, at i § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 6«
til: »§ 14, stk. 7«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
de ændringer af folkeskolelovens § 14, der indebærer, at den
gældende § 14, stk. 6, bliver § 14, stk. 7.
Til nr. 73
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk.
2, gives undervisningen i 1.-9. klasse inden for 3 fagblokke
og omfatter for alle elever bl.a. inden for de humanistiske
fag: engelsk på 1.-9. klassetrin (nr. 1, litra b) og tysk el-
ler fransk på 5.-9. klassetrin, hvor hver skole skal udbyde
tysk og kan udbyde fransk (nr. 1, litra e), inden for de
praktiske/musiske fag: idræt på alle klassetrin (nr. 2, litra a),
billedkunst på 1.-6. klassetrin (nr. 2, litra c) og håndværk og
design (nr. 2, litra d), og inden for naturfag: natur/teknologi
på 1.-6. klassetrin (nr. 3, litra b) og biologi på 7.-9. klasse-
trin (nr. 3, litra d).
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16,
stk. 1, skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal
årlige undervisningstimer i kompetenceområder i børneha-
veklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fa-
gene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De
samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i folke-
skolelovens § 16, stk. 2, at hver skole mindst skal gennem-
føre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fage-
ne dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og
i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumsti-
metal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i
lovens bilag 1.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16,
stk. 3, gennemfører hver skole inden for de rammer og prin-
cipper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44,
stk. 2, nr. 1, et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt
obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag
på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1,
jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er
i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag,
der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.
Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer, og pauser
indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal, jf. den gældende
folkeskolelovs § 16, stk. 4.
Folkeskolelovens bilag 1 indeholder timetallene for fagene
fordelt på fag og klassetrin og det årlige minimumstimetal
pr. klassetrin. For fagene engelsk, tysk/fransk, natur/tekno-
logi, biologi, idræt, billedkunst, håndværk og design samt
valgfag og for det årlige minimumstimetal pr. klassetrin er
der fastsat følgende timetal:
Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene
Klassetrin Bh. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Timetal i alt
76
A. Humanistiske fag
Engelsk
(vejledende timetal)
30 30 60 60 120 120 90 60 60 630
Tysk/fransk
(vejledende timetal)
60 60 90 90 90 390
B. Naturfag
Natur/teknologi
(vejledende timetal)
30 60 60 90 60 60 360
Biologi
(vejledende timetal)
60 60 30 150
C. Praktiske/musiske fag
Idræt
(vejledende timetal)
60 60 60 60 60 60 90 90 90 630
Billedkunst
(vejledende timetal)
30 60 60 60 30 30 270
Håndværk og design
(vejledende timetal)
60 90 60 60 270
D. Valgfag
Praktiske/musiske valgfag
(vejledende timetal)
60 60 120
Valgfag
(vejledende timetal)
60 60
E. Årligt minimumstimetal pr.
klassetrin
600 750 780 810 870 930 930 960 990 990 8.580
Der er endvidere fastsat følgende noter til timetalstabellen i
folkeskolelovens bilag 1:
Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.
Note: Bh. : Børnehaveklasse.
Note: Ad punkt D. Valgfag: Det bemærkes, at Fælles Mål
for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den for-
udsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240
timer fordelt på 7.-9. klassetrin.
Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7.
og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin
reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor
konfirmationsforberedelsen finder sted. Hvis konfirmations-
forberedelsen finder sted på 8. klassetrin og det er besluttet
at anvende § 16 d, stk. 2, kan yderligere op til 30 under-
visningstimer af det årlige minimumstimetal pr. klassetrin
flyttes til 7. klassetrin.
Det foreslås, at folkeskolelovens bilag 1 affattes som bilag 1
til denne lov.
Hovedparten af det foreslåede bilag viderefører gældende
ret, dog med nedenstående ændringer.
Det foreslås, at det vejledende timetal for engelsk afskaffes
på 1. klassetrin, tilføres 30 undervisningstimer på både 5.
og 6. klassetrin og reduceres med 30 undervisningstimer
på både 8. og 9. klassetrin. Dermed sikres en kortere skole-
dag for eleverne i 1. klasse og en senere sprogstart, hvilket
indebærer, at eleverne får færre fag og dermed færre skift
mellem fag og undervisere. Desuden sikrer omfordelingen
af timer i engelsk mere sammenhængende tid til fordybelse
på 5. og 6. klassetrin, og at skoledagen ikke bliver for lang
for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til
det 2. praktiske/musiske valgfag og det lokale valgfag.
De nye vejledende timetal i engelsk vil skulle finde anven-
delse for alle elever, der begynder i 1. klasse fra bestemmel-
sens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har
modtaget undervisning i engelsk på 1. klassetrin efter de
77
hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde an-
vendelse for eleverne på 2.-4. klassetrin, jf. lovforslagets §
13, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Dermed vil de nye vej-
ledende timetal skulle finde anvendelse for alle elever, der
ikke har modtaget undervisning i engelsk før bestemmelsens
ikrafttræden den 1. august 2025.
Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folke-
skolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, i lovforslagets § 1, nr. 5,
og bemærkningerne hertil.
De nye vejledende timetal i engelsk vil endvidere skulle
finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra
bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever,
der har modtaget undervisning i engelsk på 5. klassetrin
efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler
finde anvendelse for eleverne på 6.-9. klassetrin, jf. lovfor-
slagets § 13, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Dermed vil
flytningen af undervisningstimer mellem 5., 6., 8. og 9. klas-
setrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i
5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.
Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i tysk el-
ler fransk afskaffes på 5. klassetrin og tilføres 30 undervis-
ningstimer på både 8. og 9. klassetrin. Dermed sikres en
senere sprogstart i tysk eller fransk, hvilket indebærer, at
eleverne får færre fag og dermed færre skift mellem fag
og undervisere. Desuden sikrer omfordelingen af timer i
tysk eller fransk, at undervisningen komprimeres for at sikre
sammenhængende tid til fordybelse.
De nye vejledende timetal i tysk eller fransk vil skulle
finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse
fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For ele-
ver, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk på
5. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil
gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 13,
stk. 4, og bemærkningerne hertil. Dermed vil flytningen
af undervisningstimer mellem 5., 8. og 9. klassetrin skulle
finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra
bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.
Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folke-
skolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, i lovforslagets § 1, nr. 6,
og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i natur/tek-
nologi reduceres med 30 undervisningstimer på både 2. og
4. klassetrin. Dermed muliggøres en kortere skoledag for
eleverne. Reduktionen i natur/teknologi sikrer desuden, at
faget kan fastholdes igennem hele indskolingen, dog med
færre timer.
De nye vejledende timetal i natur/teknologi vil skulle finde
anvendelse for alle elever, der begynder i 2. klasse fra be-
stemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever,
der har modtaget undervisning i natur/teknologi på 2. klas-
setrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende
regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 5, og
bemærkningerne hertil. Dermed vil reduktionen af undervis-
ningstimer på 2. og 4. klassetrin skulle finde anvendelse
for alle elever, der begynder i 2. klasse fra bestemmelsens
ikrafttræden den 1. august 2025.
Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i biologi
reduceres med 30 undervisningstimer på 8. klassetrin og til-
føres 30 undervisningstimer på 9. klassetrin. Dermed sikres,
at eleverne i 8. klasse ikke får for lange skoledage.
De nye vejledende timetal i biologi vil skulle finde anven-
delse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra bestemmel-
sens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har
modtaget undervisning i biologi på 8. klassetrin efter de
hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde an-
vendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 6, og bemærkningerne
hertil. Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem
8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der
begynder i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1.
august 2025.
Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i idræt re-
duceres med 30 undervisningstimer på både 7., 8. og 9. klas-
setrin. Dermed sikres, at skoledagen ikke bliver for lang for
eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det
2. praktiske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Samtidig
foreslås prøven i idræt afskaffet, og reduktionen skal derfor
også ses i lyset af, at den teoretiske del af faget skal fylde
mindre.
De nye vejledende timetal i idræt vil skulle finde anvendelse
for alle elever, der begynder i 7., 8. eller 9. klasse fra be-
stemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. Der er således
ikke foreslået en overgangsordning for denne ændring. Der
henvises til lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.
Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i billed-
kunst reduceres med 30 undervisningstimer på 1. klasse-
trin. Dermed sikres en senere start i faget, hvilket indebærer
færre fag og dermed færre skift mellem fag og undervise-
re. Desuden sikres en kortere skoledag for de mindste ele-
ver.
De nye vejledende timetal i billedkunst vil skulle finde an-
vendelse for alle elever, der begynder i 1. klasse fra bestem-
melsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har
modtaget undervisning i billedkunst på 1. klassetrin efter de
hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde an-
vendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 7, og bemærkningerne
hertil. Dermed vil de nye vejledende timetal skulle finde an-
vendelse for alle elever, der ikke har modtaget undervisning
i billedkunst før bestemmelsens ikrafttræden den 1. august
2025.
Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folke-
skolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, i lovforslagets § 1, nr. 7,
og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i håndværk
og design reduceres med 30 undervisningstimer på 4. klas-
setrin. Dermed muliggøres en kortere skoledag for eleverne
78
og en mere jævn fordeling af timerne i faget over skoleåre-
ne.
De nye vejledende timetal i håndværk og design vil skulle
finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4. klasse fra
bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever,
der har modtaget undervisning i håndværk og design på
4. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil
gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 12,
stk. 8, og bemærkningerne hertil. Dermed vil reduktionen af
undervisningstimer på 4. klassetrin skulle finde anvendelse
for alle elever, der begynder i 4. klasse fra bestemmelsens
ikrafttræden den 1. august 2025.
Det foreslås endvidere, at de vejledende timetal i valgfagene
ændres.
Det foreslås således, at der tilføjes 60 undervisningstimer
årligt i et 1. praktisk/musisk valgfag på 7. og 8. klassetrin.
De nye vejledende timetal i 1. praktiske/musiske valgfag
svarer til den undervisning i valgfag, som eleverne modtager
efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 8. Den foreslåe-
de ændring er således en teknisk udsondring af den eksister-
ende valgfagsundervisning på 7. og 8. klassetrin.
Det foreslås endvidere, at der tilføjes 60 undervisningstimer
årligt i et 2. praktisk/musisk valgfag på 8. og 9. klassetrin.
De nye vejledende timetal i 2. praktiske/musiske valgfag
vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i
8. klasse fra indførelsen af det 2. praktiske/musiske valgfag
den 1. august 2027, jf. lovforslagets § 12, stk. 4. For elever,
der har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin efter de
hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde an-
vendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 9, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af fol-
keskolelovens § 9, stk. 8, i lovforslagets § 1, nr. 13, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at det årlige timetal i et lokalt valg-
fag reduceres med 60 undervisningstimer på 9. klassetrin.
De nye timetal i lokalt valgfag vil skulle finde anvendelse
for elever, der begynder i 7., 8. eller 9. klasse fra bestem-
melsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der
har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin efter de hidtil
gældende regler, vil de hidtil gældende regler dog finde
anvendelse på 9. klassetrin, jf. lovforslagets § 13, stk. 10, og
bemærkningerne hertil. Dermed vil reduktionen i timetallet
i 9. klasse kun finde anvendelse for de elever, der har haft
mulighed for at modtage undervisning i lokalt valgfag i både
7. og 8. klasse, ud over undervisningen i 1. praktiske/mu-
siske valgfag, således at alle elever fra og med skoleåret
2026/27 vil modtage undervisning i lokalt valgfag i to år.
Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folke-
skolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
11, fra skoleåret 2025/26, og til den foreslåede bestemmelse
i folkeskolelovens § 9, stk. 9, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 13, fra skoleåret 2027/28.
Det foreslås herudover, at der tilføjes en ny note til time-
talstabellen ad punkt D om valgfag, 2. praktiske/musiske
valgfag, hvorefter »2. praktiske/musiske valgfag indføres fra
skoleåret 2027/28.«
Den foreslåede note er en konsekvens af, at indførelsen af et
2. praktisk/musisk valgfag først sker fra skoleåret 2027/28,
jf. lovforslagets § 12, stk. 4, om ikrafttræden og den foreslå-
ede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 13.
Det foreslås endvidere, at noten til timetalstabellen ad punkt
D om valgfag, lokalt valgfag, ændres til: »Lokalt valgfag i
udskolingen kan gennemføres i enten 7.-8. klasse eller 8.-9.
klasse. Det bemærkes, at læreplanerne for valgfagene tysk
og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives
undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9.
klassetrin.«
Den foreslåede note er en konsekvens af indførelsen af yder-
ligere timer i valgfag fra skoleåret 2025/26 med den foreslå-
ede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 11, og fra skoleåret 2027/28 med
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 9,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.
Det foreslås endvidere, at noten til timetalstabellen ad punkt
E om årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klasse-
trin, ændres, således at det sidste punktum i noten udgår.
Det foreslåede vil indebære, at noten fremover vil lyde:
»Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og
8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin re-
duceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor
konfirmationsforberedelsen finder sted.«
Derved vil noten ikke længere indeholde en adgang til at
flytte undervisningstimer i fagene mellem 7. og 8. klasse-
trin, hvis tiden til konfirmationsforberedelse gives på 8.
klassetrin, og der samtidig foretages afkortning af skoleu-
gens længde efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af folkeskolelovens § 16 d, jf. lovforslagets § 1,
nr. 43, som punktummet i noten vedrører.
Det foreslås endelig, at der tilføjes en ny note til timetalsta-
bellen ad punkt E om årligt minimumstimetal pr. klassetrin,
7., 8. og 9 klassetrin, hvorefter »Det årlige minimumstimetal
reduceres med 60 undervisningstimer på 7. klassetrin og
øges med 60 undervisningstimer på 9. klassetrin, hvis det
lokale valgfag gennemføres i 8.-9. klasse.«
Den foreslåede note er en konsekvens af indførelsen af yder-
ligere timer i valgfag fra skoleåret 2025/26 med den foreslå-
ede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet
79
ved lovforslagets § 1, nr. 11, og fra skoleåret 2027/28 med
den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 9,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13. Det skyldes, at
disse yderligere undervisningstimer vil skulle indgå i det
samlede årlige minimumstimetal. Da der er mulighed for
at lægge timerne på forskellige klassetrin, er det derfor nød-
vendigt at give skolerne mulighed for at flytte den samlede
undervisningstid tilsvarende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser (erhvervsud-
dannelsesloven) har en ansøger uden uddannelsesaftale, som
søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndel-
se, senest i august måned i det andet år, efter at ansøgeren
har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller
har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis
ansøgeren 1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og
ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karakter-
gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik
eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2)
har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste
standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt sko-
legang i 9. eller 10. klasse.
Det følger endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 5 a,
stk. 1, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor an-
søgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folke-
skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har
adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren 1) opfylder
betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og 2) den ansøgte skole på
baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne
kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Det foreslås, at der i erhvervsuddannelseslovens § 5. stk. 1,
nr. 1, efter »bestået« indsættes: »enten«, og efter »prøve«
indsættes: »eller folkeskolens afgangseksamen med junior-
mesterlære, jf. dog stk. 5,«.
Det foreslåede vil indebære, at det efter erhvervsuddannel-
seslovens § 5, stk. 1, nr. 1, bliver en betingelse for, at en
ansøger har retskrav på adgang til grundforløbets 1. del, at
ansøgeren har bestået enten folkeskolens afgangseksamen
og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karak-
tergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og mate-
matik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
eller folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf.
dog stk. 5.
Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. folkeskole-
lovens § 9 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, og
folkeskolelovens § 14, stk. 5, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 34, aflægger eleverne i juniormesterlæreordning
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin prøve
i dansk og matematik. For at bestå folkeskolens afgangsek-
samen med juniormesterlære skal eleven have deltaget i
juniormesterlæreordning, have opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i de prøver,
som er nævnt i 1. pkt., og have gennemført en afslutten-
de evalueringssamtale. Karakteren i dansk beregnes som et
gennemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve. Karak-
teren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som
gennemsnittet af delprøverne.
Det foreslåede vil dermed indebære, at elever, der har bestå-
et folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil
skulle have samme adgang til at blive optaget på erhvervs-
uddannelserne som elever, der har bestået folkeskolens af-
gangseksamen. Elever, der er optaget på en erhvervsuddan-
nelse med folkeskolens afgangseksamen med juniormester-
lære, vil dog ikke have direkte adgang til eux-forløb efter
lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. hertil den foreslåede be-
stemmelse i erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 5, som af-
fattet ved lovforslagets § 2, nr. 2.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at elever, der har
bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære,
vil opfylde betingelsen i erhvervsuddannelseslovens § 5 a,
stk. 1, nr. 1, og således vil kunne have adgang til grundforlø-
bets 2. del, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Da
erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1, henviser til
§ 5, stk. 1, nr. 1, vil eleven dog heller ikke her kunne opnå
direkte adgang til erhvervsfaglig studentereksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse (eux).
Det bemærkes, at det fortsat vil være en betingelse for at op-
nå retskrav på adgang til grundforløbets 1. del, at ansøgeren
har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste
standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt sko-
legang i 9. eller 10. klasse, jf. erhvervsuddannelseslovens §
5, stk. 1, nr. 2. Denne affattelse af bestemmelsen er trådt i
kraft den 1. august 2024.
En juniormesterlæreelev, som ikke består folkeskolens af-
gangseksamen med juniormesterlære, vil i stedet kunne op-
nå adgang til erhvervsuddannelserne efter de undtagelser til
adgangskravene, som fremgår af erhvervsuddannelseslovens
§ 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, har en
ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse
til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august
måned i det andet år, efter at ansøgeren har opfyldt under-
visningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet un-
dervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1)
har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller
ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på
mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsva-
80
rende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) har opnået
et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunkt-
skarakterer i dansk og matematik efter endt skolegang i 9.
eller 10. klasse.
Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.,
at en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr.
1, dog har adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helheds-
vurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en
samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre
en erhvervsuddannelse.
Det fremgår endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 5,
stk. 2, 2. pkt., at den centralt stillede prøve dog udelades,
hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse
har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholds-
vis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en
tilsvarende prøve.
Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, 3. pkt.,
at hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en
almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller
en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om
forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes
i 1. pkt., endvidere udelades.
Efter erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, 4. pkt., udela-
des den centralt stillede prøve endvidere for ansøgere, der
ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem
anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som
mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-
klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifika-
tioner, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en
mulighed.
Det følger endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 5 a,
stk. 1, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor an-
søgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folke-
skoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har
adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren 1) opfylder
betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og 2) den ansøgte skole på
baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne
kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Efter erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt., har
en ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, dog
adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering
på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vur-
derer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse,
eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat
i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den
pågældende uddannelse.
Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 2.
pkt., at den centralt stillede prøve dog udelades, hvis ansø-
geren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået
et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk
og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende
prøve.
Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 3.
pkt., at hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt.,
er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven
eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om
forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes
i 1. pkt., endvidere udelades.
Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 4.
pkt., at den centralt stillede prøve endvidere udelades for
ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men
som gennem anden undervisning i dansk og matematik på
et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod
folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende
faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke
har været en mulighed.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 5,
stk. 5, hvorefter en ansøger, som opfylder betingelsen i stk.
1, nr. 1, ved at have bestået folkeskolens afgangseksamen
med juniormesterlære, ikke derved anses for at opfylde
betingelsen i stk. 1, nr. 1, ved adgang til eux-forløb efter
lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux) m.v.
Det foreslåede vil indebære, at en ansøger, som opfylder
betingelsen i den foreslåede bestemmelse i erhvervsuddan-
nelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lovforslagets
§ 2, nr. 1, ved at have bestået folkeskolens afgangseksamen
med juniormesterlære, og derfor har adgang til grundforlø-
bets 1. del, ikke vil opfylde betingelsen med henblik på
at kunne få adgang til erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
Det betyder, at en elev med folkeskolens afgangseksamen
med juniormesterlære, som ønsker adgang til erhvervsfag-
lig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse
(eux) ved adgang til grundforløbets 1. del, i stedet vil skulle
opfylde betingelserne i erhvervsuddannelseslovens § 5, stk.
2. Da eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0
i henholdsvis dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne, vil
det i praksis kræve, at den ansøgte skole ud fra en helheds-
vurdering på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren
kan gennemføre uddannelsen.
Det vil også være tilfældet, hvis eleven i løbet af grundforlø-
bets 1. del ønsker at skifte til et eux-forløb. En sådan elev vil
således kunne opnå adgang, hvis den ansøgte skole ud fra
en helhedsvurdering på baggrund af en samtale vurderer, at
ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.
Det vil bl.a. betyde, at elever med folkeskolens afgangseksa-
men med juniormesterlære ikke kan søge de to merkantile
uddannelser, der kun udbydes med eux, dvs. kontoruddan-
nelsen med specialer og finansuddannelsen.
Da erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1, henvi-
ser til § 5, stk. 1, nr. 1, som henviser til den foreslåede
bestemmelse i § 5, stk. 5, vil eleven heller ikke i forbindelse
med adgang til grundforløbets 2. del kunne opnå direkte ad-
81
gang til erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux).
En elev med folkeskolens afgangseksamen med juniorme-
sterlære, som ønsker adgang til erhvervsfaglig studenterek-
samen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) ved ad-
gang til grundforløbets 2. del, vil i stedet skulle opfylde
betingelserne i erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2. Da
eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i
henholdsvis dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne, vil
det også her i praksis kræve, at den ansøgte skole ud fra
en helhedsvurdering på baggrund af en samtale vurderer, at
ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.
Det vil også være tilfældet, hvis eleven i løbet af grundforlø-
bets 2. del ønsker at skifte til et eux-forløb. En sådan elev vil
således kunne opnå adgang, hvis den ansøgte skole ud fra
en helhedsvurdering på baggrund af en samtale vurderer, at
ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet ud-
dannelse, at institutionernes hovedopgave efter godkendelse
af børne- og undervisningsministeren er at give erhvervsret-
tet grund- og efteruddannelse.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 5. pkt., at institutionerne
kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at
udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin og varetage
visse valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne og om
at varetage 10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.
Efter lovens § 1, stk. 1, 6. pkt., kan institutionerne endvidere
indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge og
varetage undervisning af skolens elever svarende til det,
der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om
friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler
og frie fagskoler.
Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14, vil elever i juniormesterlæreordningen skul-
le undervises i en reduceret fagrække, der som minimum
omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervi-
ses i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne
kan opfyldes. Undervisningen suppleres med praktik i en
virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en insti-
tution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for
forberedende grunduddannelse eller på ungdomsskolen.
Det foreslås derfor, at der efter 5. pkt. i § 1 indsættes et
nyt punktum, hvoraf det fremgår, at en institution, der ud-
byder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en
kommunalbestyrelse om at udbyde praktiske undervisnings-
forløb til elever i juniormesterlæreordningen.
Det foreslåede vil indebære, at institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse får mulighed for at indgå overenskomster
med kommunalbestyrelser om praktiske undervisningsforløb
som led i den foreslåede juniormesterlæreordning efter den
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 6, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.
De praktiske undervisningsforløb vil skulle tilrettelægges
i overensstemmelse med den indgåede overenskomst med
henblik på at understøtte folkeskolens formål og supplere
den undervisning i folkeskolens fag, som eleverne vil skulle
have efter folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 14.
Børne- og undervisningsministeren vil efter den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 7, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 14, kunne fastsætte nærmere reg-
ler om juniormesterlæreordningen, herunder om bl.a. tilmel-
ding, deltagelse og framelding, krav til indhold i og tilret-
telæggelsen af praktiske undervisningsforløb og indgåelse
af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddan-
nelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb. Der
henvises til bemærkningerne til bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, at institutionernes hovedopgave er at ud-
byde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et
af børne- og undervisningsministeren fastsat dækningsområ-
de.
Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14, vil elever i juniormesterlæreordningen skul-
le undervises i en reduceret fagrække, der som minimum
omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervi-
ses i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne
kan opfyldes. Undervisningen suppleres med praktik i en
virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en insti-
tution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for
forberedende grunduddannelse eller på ungdomsskolen.
Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 2, i lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse indsættes et nr. 6, hvoraf
det fremgår, at en institution for forberedende grunduddan-
nelse efter overenskomst med en kommunalbestyrelse vil
kunne udbyde praktiske undervisningsforløb til elever i ju-
niormesterlæreordningen.
Det foreslåede vil indebære, at institutioner for forberedende
grunduddannelse får mulighed for at indgå overenskomster
med kommunalbestyrelser om praktiske undervisningsforløb
som led i den foreslåede juniormesterlæreordning efter den
foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 6, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.
82
De praktiske undervisningsforløb vil skulle tilrettelægges
i overensstemmelse med den indgåede overenskomst med
henblik på at understøtte folkeskolens formål og supplere
den undervisning i folkeskolens fag, som eleverne vil skulle
have efter folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 14.
Børne- og undervisningsministeren vil efter den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 7, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 14, kunne fastsætte nærmere reg-
ler om juniormesterlæreordningen, herunder om bl.a. tilmel-
ding, deltagelse og framelding, krav til indhold i og tilret-
telæggelsen af praktiske undervisningsforløb og indgåelse
af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddan-
nelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb. Der
henvises til bemærkningerne til bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om ungdomsskoler, at ung-
domsskolens hovedopgave bl.a. omfatter forskellige former
for almen undervisning, prøveforberedende undervisning og
specialundervisning mv. Kommunalbestyrelsen kan efter lo-
vens § 3, stk. 2, beslutte, at ungdomsskoletilbuddet herud-
over også skal omfatte f.eks. færdselslære, knallertkørsel
og andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdoms-
skolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdoms-
politik mv., samt heltidsundervisning og undervisning i fol-
keskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10.
klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.
Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 14, vil elever i juniormesterlæreordningen skul-
le undervises i en reduceret fagrække, der som minimum
omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervi-
ses i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne
kan opfyldes. Undervisningen suppleres med praktik i en
virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en insti-
tution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for
forberedende grunduddannelse eller på ungdomsskolen.
Det foreslås derfor, at der i § 3, stk. 2, i lov om ungdomssko-
ler indsættes et nr. 6, hvoraf det fremgår, at ungdomsskolen
også kan udbyde praktiske undervisningsforløb til elever i
juniormesterlæreordningen.
De praktiske undervisningsforløb vil skulle tilrettelægges
i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens krav med
henblik på at understøtte folkeskolens formål og supplere
den undervisning i folkeskolens fag, som eleverne vil skulle
have efter folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 14.
Børne- og undervisningsministeren vil efter den foreslåede
bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 7, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 14, kunne fastsætte nærmere reg-
ler om juniormesterlæreordningen, herunder om bl.a. tilmel-
ding, deltagelse og framelding, og krav til indhold i og tilret-
telæggelsen af praktiske undervisningsforløb. Der henvises
til bemærkningerne til bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1,
nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i lov om de gymnasiale
uddannelser, at en af forudsætningerne for at opnå retskrav
på optagelse til de treårige uddannelser til almen, merkantil
og teknisk studentereksamen samt til den toårige uddannelse
til hf-eksamen er, at ansøgeren har modtaget prøveforbere-
dende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folke-
skolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål
hermed. For ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men efter 10. klasse er det endvidere, jf. lovens § 10, stk. 1,
nr. 3, en forudsætning, at ansøgeren har aflagt folkeskolens
9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af under-
visningen på 9. klassetrin, hvis prøven er blevet udtrukket
for ansøgeren, eller 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved
afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin. Ansøgere,
som har aflagt prøve i 2. fremmedsprog i 10. klasse, kan
kun gøre det som folkeskolens 10.-klasseprøve og skal have
aflagt både mundtlig og skriftlig prøve.
Det foreslås, at 5.-9. klasse i § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr.
3, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres til
6.-9. klasse.
Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring
af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at undervisningen
i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog i folkeskolen starter
et år senere end hidtil, det vil sige fra 6. klasse.
Det foreslåede vil indebære, at ansøgere til de treårige gym-
nasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksa-
men, fremadrettet alene vil skulle have modtaget prøvefor-
beredende undervisning i 2. fremmedsprog fra 6.-9. klasse
for at kunne opfylde forudsætningen vedrørende 2. frem-
medsprog med henblik på at opnå retskrav på optagelse.
Det foreslåede vil træde i kraft den 1. august 2025, jf. lov-
forslagets § 12, stk. 2, og vil skulle finde anvendelse for
ansøgere, der afslutter 5. klasse i folkeskolen fra og med
skoleåret 2025/26 og dermed kun har haft 2. fremmedsprog i
6.-9. klasse, jf. lovforslagets § 13, stk. 11, og bemærkninger-
ne hertil.
Til § 7
Til nr. 1
Friskoler og private grundskoler mv. har frihed til inden for
83
lovens rammer at give og tilrettelægge en undervisning i
overensstemmelse med skolernes egen overbevisning. Efter
§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler
m.v., skal skolerne give en undervisning inden for børneha-
veklasse og 1.-9. klasse, som står mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen.
Det fremgår af § 1 a, stk. 1-3, i lov om friskoler og
private grundskoler m.v., at skolen fastsætter slutmål for
undervisningen, delmål for en række fag og udarbejder un-
dervisningsplaner, som beskriver, hvordan skolens undervis-
ning leder frem mod skolens slutmål og delmål. Skolens
undervisningsplaner skal også beskrive, hvordan det samle-
de undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig
udvikling.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovfor-
slag nr. L 105 af 23. februar 2005, jf. Folketingstidende
2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1724 f, at de slutmål og
delmål, som skolen fastsætter for undervisningen, skal stå
mål med de slutmål og delmål, der gælder for folkeskolens
undervisning. Ligeledes fremgår det, at en skoles undervis-
ningsplaner skal dokumentere, at skolen med sin undervis-
ning både agter at lede og vil kunne lede frem mod skolens
del- og slutmål.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1 a, stk.
4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at i det
omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål,
jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og
vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning
i folkeskolen.
Det betyder, at hvis en friskole eller privat grundskole mv.
ikke har fastsat egne slutmål og delmål, eller hvis disse ikke
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
så gælder folkeskolens kompetencemål og færdigheds- og
vidensområder (Fælles Mål).
Det foreslås at ændre § 1 a, stk. 4, således at henvisnin-
gen til færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmel-
sen. Med dette lovforslag ændres der ikke på de frie skolers
adgang til selv at fastsætte egne slutmål og delmål og udar-
bejde egne undervisningsplaner.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med § 1, nr. 15, hvor det foreslås at ophæve
bemyndigelsen i folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., til,
at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.
Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2.
pkt., følger af ønsket om at give folkeskolerne øget frihed
i forhold til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædel-
sen af folkeskolens fagplaner. Med lovforslaget gøres fage-
nes bindende færdigheds- og vidensområder vejledende, så
det fremover alene vil være fagenes formål og kompetence-
mål, der er bindende for undervisningen i folkeskolen.
Forslaget om at ændre § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler
og private grundskoler mv. vil betyde, at henvisningen til
fagenes færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmel-
sen. For de skoler, der vælger ikke at fastsætte egne slutmål
og delmål, jf. § 1 a, stk. 1 og 3, gælder de kompetencemål
(Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen,
mens fagenes færdigheds- og vidensområder alene vil være
vejledende for undervisningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., at en fri grundskole efter regler, der
fastsættes af børne- og undervisningsministeren, skal tilbyde
supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev,
der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene
ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse,
med henblik på elevens inklusion i den almindelige under-
visning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen.
Det foreslås, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 2, ændres fra 1.
pkt. til 1. og 3. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en fri grundskole
kan give støtte individuelt til den enkelte elev med behov
herfor og gennem fælleskabsrettede aktiviteter i klassen.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen
af folkeskolelovens § 3 a, som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 3, hvor det tydeliggøres, at støtte som supplerende un-
dervisning eller anden faglig støtte til elever, der har behov
herfor, også kan gives i den almindelige klasse.
Til nr. 3
Det følger af § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler, at eleverne på en fri grundskole, der giver
undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet, at den ikke afholder prøverne.
Efter § 8 a, stk. 3, skal eleverne på en skole, der har meddelt
Børne- og Undervisningsministeriet, at den på grund af sit
værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskund-
skab, ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der
udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.
Tilsvarende følger det af § 8 a, stk. 5, at eleverne på en
skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet,
at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med
dens værdigrundlag, ikke skal aflægge prøve i dette fag,
men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanisti-
ske fagblok.
Det foreslås, at i § 8 a, stk. 3 og 5, ændres »inden for den
humanistiske fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk,
jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.
84
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
de ændringer af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som
affattet ved lovforslaget § 1, nr. 29, hvorefter de hidtidige to
udtrækspuljer foreslås lagt sammen til én.
Forslaget vil således indebære, at elever på en prøveafhol-
dende fri grundskole, der ikke afholder prøve i hhv. kris-
tendomskundskab og historie, fremover vil skulle aflægge
prøve i et andet fag blandt de øvrige fag til udtræk.
Til nr. 4
Det følger af § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler, at eleverne på en fri grundskole, der giver
undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet, at den ikke afholder prøverne.
Af § 8 a, stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at en skole ved med-
delelse herom til Børne- og Undervisningsministeriet kan
beslutte, at dens elever ved udtræk af prøve i historie aflæg-
ger prøve i dette fag ved afslutningen af 8. klasse i stedet
for ved afslutningen af 9. klasse. Det følger af § 8 a, stk.
4, 2. pkt., at den anden prøve, som eleverne skal aflægge
ved afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den
humanistiske og den naturfaglige fagblok.
Det foreslås, at § 8 a, stk. 4, 2. pkt., udgår.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
de ændringer af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, hvor det bl.a. foreslås,
at der fremover alene skal aflægges én udtræksprøve fra én
samlet udtrækspulje.
Forslaget vil således indebære, at elever på prøveafholdende
frie grundskoler, der har meddelt Børne- og Undervisnings-
ministeriet, at dens elever ved udtræk af prøve i historie skal
aflægge denne prøve på 8. klassetrin, ikke skal aflægge en
udtræksprøve på 9. klassetrin.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og
frie fagskoler, at hvis en skole optager elever, der er under-
visningspligtige i henhold til folkeskoleloven, så skal skolen
tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Det fremgår af § 2, stk. 1, 2. pkt., at skolen for disse elever
skal fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens
fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obliga-
toriske emner. Efter § 2, stk. 2, skal skolen fastsætte mål for
undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi (delmål),
hvis skolen tilbyder undervisning for elever på 8. klassetrin.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at i det omfang skolen
ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder
(Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen.
Det betyder, at hvis en efterskole eller fri fagskole ikke
har fastsat egne slutmål og delmål, eller hvis disse ikke
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
så gælder folkeskolens kompetencemål og færdigheds- og
vidensområder (Fælles Mål).
Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, således at henvisningen til
færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmelsen.
Med det foreslåede ændres der ikke på skolernes adgang til
selv at fastsætte egne slutmål og delmål for undervisningen.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sam-
menhæng med § 1, nr. 15, hvor det foreslås at ophæve
bemyndigelsen i folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., til,
at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.
Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2.
pkt., følger af ønsket om at give folkeskolerne øget frihed
i forhold til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædel-
sen af folkeskolens fagplaner. Med lovforslaget gøres fage-
nes bindende færdigheds- og vidensområder vejledende, så
det fremover alene vil være fagenes formål og kompetence-
mål, der er bindende for undervisningen i folkeskolen.
Forslaget om at ændre § 2, stk. 3, i lov om efterskoler og frie
fagskoler vil betyde, at henvisningen til fagenes færdigheds-
og vidensområder udgår af bestemmelsen. For de skoler, der
vælger ikke at fastsætte egne slutmål og delmål, jf. § 2, stk.
1, 2. pkt., og stk. 3, gælder de kompetencemål (Fælles Mål),
der er fastsat for undervisningen i folkeskolen, mens fagenes
færdigheds- og vidensområder alene vil være vejledende for
undervisningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 a, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at skolerne skal tilbyde supplerende undervisning
eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og
som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisnings-
differentiering og holddannelse, med henblik på elevens in-
klusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i
lov om folkeskolen.
Det foreslås, at henvisningen i § 3 a, 1. pkt., ændres fra 1.
pkt. til 1. og 3. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at efterskoler og frie
fagskoler kan give støtte individuelt til den enkelte elev
med behov herfor og gennem fælleskabsrettede aktiviteter i
klassen.
85
Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen
af folkeskolelovens § 3 a, som affattet ved lovforslagets §
1, nr. 3, hvor det tydeliggøres, at støtte som supplerende un-
dervisning eller anden faglig støtte til elever, der har behov
herfor, også kan gives i den almindelige klasse.
Med forslaget ændres der ikke ved de gældende betingelser
for, at en elev kan indgå i opgørelsen af årselever til tilskud
til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie
fagskoler. Dvs. at tilskud til inklusion fortsat ydes individu-
elt til den enkelte elev med behov for støtte og ikke til de
øvrige elever i klassen med hensyn til f.eks. inkluderende
læringsfællesskaber med social og faglig deltagelse, som un-
derstøtter, at eleven kan deltage i fællesskabet både fagligt
og socialt.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at eleverne på en skole, der giver undervisning på
8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen,
prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen
har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke
afholder prøverne.
Af § 5 a, stk. 2, fremgår det, at eleverne på en skole, der
har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den på
grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristen-
domskundskab, ikke skal aflægge prøve i dette fag, men
i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske
fagblok.
Tilsvarende fremgår det af § 5 a, stk. 3, at eleverne på en
skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet,
at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med
dens værdigrundlag, ikke skal aflægge prøve i dette fag,
men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanisti-
ske fagblok.
Det foreslås, at i § 5 a, stk. 2 og 3, ændres »inden for den
humanistiske fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk,
jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
de ændringer af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, hvor det bl.a. foreslås,
at der fremover alene skal aflægges én udtræksprøve fra én
samlet udtrækspulje.
Forslaget vil således indebære, at elever på en prøveafhol-
dende skole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin,
men ikke afholder prøve i hhv. kristendomskundskab og
historie, fremover vil skulle aflægge prøve i et andet fag
blandt de øvrige fag til udtræk.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internati-
onale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale
grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 8. og 9.
klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på
8. klassetrin og 9-klasseprøver, medmindre kommunalbesty-
relsen har meddelt børne- og undervisningsministeren, at
den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne.
Af § 8, stk. 3, fremgår det, at folkeskolelovens § 14, stk.
1-7, om folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin
og 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil tilsva-
rende gælder for en kommunal international grundskole og
dens elever.
Det foreslås, at i § 8, stk. 3, ændres »Folkeskolelovens § 14,
stk. 1-7« til: »Folkeskolelovens § 14, stk. 1-9«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslå-
ede ændringer af folkeskolelovens § 14, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 27-38.
Forslaget vil indebære, at henvisningen til folkeskolelovens
§ 14, stk. 1-7, der bliver stk. 1-9, om folkeskolens afgangs-
eksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og regler
fastsat i henhold hertil fortsat vil gælde tilsvarende for en
kommunal international grundskole og dens elever.
Til § 10
Til nr. 1
Efter § 13, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016
indsættes der i folkeskolelovens § 13, stk. 9, 1. pkt., efter
»udfærdiger et«: »digitalt«.
Det foreslås, at ændringslovens § 13, nr. 2, ophæves.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af en rykning
af den tidligere gældende folkeskolelovs § 13, stk. 9, da
denne blev stk. 7 med § 1, nr. 8, i lov nr. 882 af 21. juni
2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkesko-
len m.v.), og vil blive stk. 6 med dette lovforslag, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 22.
Da ændringen i ændringslovens § 13, nr. 2, fortsat ikke er
sat i kraft, er det nødvendigt på ny at nyaffatte bestemmel-
sen i folkeskolelovens § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, således
at denne vil kunne sættes i kraft med den rette ordlyd, jf.
hertil lovforslagets § 1, nr. 25.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 25, og § 12,
stk. 5, samt bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Efter § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016
fastsætter børne- og undervisningsministeren tidspunktet for
ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr.
2 og 7, om udstedelse af digitale beviser og om udlevering
af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folke-
skolens afgangseksamen.
86
Bestemmelsen blev ændret ved § 2, nr. 2, i lov nr. 209 af 5.
marts 2019, hvorved henvisningen til § 13, nr. 7, udgik.
Det foreslås, at henvisningen i ændringslovens § 23, stk. 3,
ændres fra § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2, til § 10, nr. 2, og
at »og om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen« udgår.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren efter bestemmelsen vil skulle fastsætte tidspunktet
for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, og § 10, nr. 2, om
udstedelse af digitale beviser.
Dermed vil de dele af bestemmelsen, der vedrører mulighe-
den for at sætte bestemmelser om digitale prøvebeviser i
folkeskolen, være udgået af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af en rykning
af den tidligere gældende folkeskolelovs § 13, stk. 9, da
denne blev stk. 7 med § 1, nr. 8, i lov nr. 882 af 21. juni
2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommu-
nal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love
(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkesko-
len m.v.), og vil blive stk. 6 med dette lovforslag, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 22.
Da ændringen i ændringslovens § 13, nr. 2, fortsat ikke er
sat i kraft, er det nødvendigt på ny at nyaffatte bestemmel-
sen i folkeskolelovens § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, således
at denne vil kunne sættes i kraft med den rette ordlyd, jf.
hertil lovforslagets § 1, nr. 25.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 25, og § 12,
stk. 5, samt bemærkningerne hertil.
Til § 11
Til nr. 1
Efter § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 affattes
folkeskolelovens § 14, stk. 5, således: »Stk. 5. Efter bestået
afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. For-
ældrene og eleven kan efter anmodning modtage en bekræf-
tet udskrift af det digitale eksamensbevis.«
Det følger af samme ændringslovs § 6, stk. 2, at undervis-
ningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §
1, nr. 7.
Det foreslås, at ændringslovens § 1, nr. 7, og § 6, stk. 2,
ophæves.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede tilføjelse af et nyt stk. 5 til folkeskolelovens § 14, jf.
hertil lovforslagets § 1, nr. 34.
Da ændringen i ændringslovens § 1, nr. 7, fortsat ikke er sat
i kraft, er det nødvendigt på ny at nyaffatte bestemmelsen
i folkeskolelovens § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, således at
denne vil kunne sættes i kraft med den rette ordlyd, jf. hertil
lovforslagets § 1, nr. 35.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 35, og § 12,
stk. 5, samt bemærkningerne hertil.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2025, jf. dog stk. 2-6.
De omfattede bestemmelser vedrører for det første ophævel-
sen af pligten til at gennemføre intelligenstest i folkeskolelo-
vens § 3 c, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærknin-
gerne hertil.
De omfattede bestemmelser vedrører for det andet, at indde-
lingen i færdigheds- og vidensområder i folkeskolens lære-
planer (Fælles Mål) gøres vejledende og derfor flyttes fra
folkeskolelovens § 10, stk. 1, til § 10, stk. 2, og udgår af
folkeskolelovens § 11, stk. 3, jf. hertil lovforslagets § 1, nr.
15, 16 og 19, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1-3, 5-7, 10,
11, 14, 17, 20-24, 26-32, 34, 36-39, 41-53, 55-61, 63-73, og
§§ 2- 11, træder i kraft den 1. august 2025. Det medfører, at
hovedparten af forslagene i dette lovforslag foreslås at træde
i kraft 1. august 2025.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 62, træder i kraft
den 1. august 2026.
Den omfattede bestemmelse vedrører ændringen af folke-
skolelovens § 42, stk. 2, så kommunalbestyrelsen skal sikre,
at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsen-
tanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannel-
sesinstitutioner eller lokale foreninger, jf. hertil lovforslagets
§ 1, nr. 62, og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at be-
stemmelsen træder i kraft fra næste gang, at der gennemfø-
res ordinære valg af forældrerepræsentanter til alle skolebe-
styrelser, således at der kan vælges det nødvendige ekstra
antal forældrerepræsentanter til, at disse fortsat vil have fler-
tal i skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 12, 13, 18,
20, 33, 40 og 54, træder i kraft den 1. august 2027.
De omfattede bestemmelser vedrører for det første indførel-
sen af et nyt valgfag i teknologiforståelse og indførelsen af
større valgfrihed i udskolingen i folkeskolelovens § 9, jf.
hertil lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 12 -14, 33, 40 og 54, og
bemærkningerne hertil.
De omfattede bestemmelser vedrører for det andet indførel-
sen af nye læreplaner i form af folkeskolens fagplaner i
folkeskolelovens § 10 og § 11, stk. 3, jf. hertil lovforslagets
§ 1, nr. 18 og 20, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere i § 12, stk. 5, at bestemmelsen om
digitale eksamensbeviser i lovforslagets § 1, nr. 25 og 35, vil
skulle sættes i kraft af børne- og undervisningsministeren,
ligesom det var fastsat med hensyn til § 13, nr. 2, i lov
87
nr. 1746 af 27. december 2016, jf. dennes § 23, stk. 3, og
§ 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, jf. dennes § 6,
stk. 2. Herved sikres det, at de foreslåede bestemmelser om
udstedelse af digitale eksamensbeviser først får virkning fra
det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse i Karakterda-
tabasen af de digitale eksamensbeviser er på plads.
Det foreslås herudover i § 12, stk. 6, at regler udstedt i
medfør af § 9, stk. 9, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 989 af 27. august 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk.
11, i lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
13.
Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen i § 41 i be-
kendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompeten-
cemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomheds-
punkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) vil
forblive i kraft, indtil bestemmelsen erstattes af andre reg-
ler udstedt i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 11. Det
bemærkes, at ændringen, hvorved stk. 9 bliver stk. 11, vil
skulle træde i kraft den 1. august 2027, jf. lovforslagets §
12, stk. 4.
Det bemærkes herudover, at lov om folkeskolen, lov om
erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrette
uddannelse, lov om institutioner for forberedende grundud-
dannelse, lov om ungdomsskoler, lov om gymnasiale uddan-
nelser, lov om friskoler og private grundskoler, lov om efter-
skoler og frie fagskoler samt lov om kommunale internatio-
nale grundskoler ikke gælder for Færøerne og Grønland og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Det-
te lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne
og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Til § 13
Det foreslås i § 13, stk. 1, at for skoleårene 2025/26,
2026/27 og 2027/28 kan kommunalbestyrelsen beslutte,
hvordan den styrkede indsats i dansk og matematik efter
§ 16 a, stk. 2, i lov om folkeskolen, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 42, organiseres i kommunen, herunder udvalgte
skoler i kommunen og klassetrin.
Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 2, at den styrkede
indsats i dansk og matematik efter § 16 a, stk. 2, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 42, træder i kraft den 1. august
2025.
Den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 13, stk.
1, vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoleårene
2025/26, 2026/27 og 2027/28 kan beslutte, hvordan den
styrkede indsats i dansk og matematik efter § 16 a, stk. 2,
i folkeskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, organiseres
i kommunen, herunder på udvalgte skoler i kommunen og
klassetrin.
Forslaget medfører, at midlerne i skoleårene op til skoleåret
2028/29 lokalt kan anvendes til praksisudvikling, herunder
afprøvning af pædagogiske og didaktiske metoder og orga-
niseringsformer på udvalgte skoler i kommunen og klasse-
trin.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at det vejledende timetal for
engelsk på 1.-4. klassetrin, jf. bilag 1 til lov om folkesko-
len, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder
anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 1.
klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12,
stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal
i engelsk på 1.-4. klassetrin vil skulle finde anvendelse
for alle elever, der begynder i 1. klasse fra bestemmelsens
ikrafttræden den 1. august 2025.
Forslaget indebærer endvidere, at for elever, der har modta-
get undervisning i engelsk på 1. klassetrin efter de hidtil
gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anven-
delse for eleverne på 2.-4. klassetrin.
Dermed vil udskydelsen af starttidspunktet for engelsk skul-
le finde anvendelse for alle elever, der ikke har modtaget
undervisning i engelsk før bestemmelsens ikrafttræden den
1. august 2025.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle
følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle
klasse. En elev, der går i 1. klasse i både skoleåret 2024/25
og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i engelsk
det første år, vil således ikke skulle modtage undervisning
i engelsk det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervis-
ningen på 1. klassetrin før lovens ikrafttræden.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, der indeholder en
overgangsbestemmelse for undervisningen i engelsk på 5.-9.
klassetrin.
Det foreslås i § 13, stk. 3, at det vejledende timetal for
engelsk på 5.-9. klassetrin, jf. bilag 1 til lov om folkesko-
len, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder
anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 5.
klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12,
stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal
i engelsk på 5.-9. klassetrin vil skulle finde anvendelse
for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens
ikrafttræden den 1. august 2025.
For elever, der har modtaget undervisning i engelsk på 5.
klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gæl-
dende regler finde anvendelse for eleverne på 6.-9. klasse-
trin.
Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 5., 6.,
88
8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der
begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1.
august 2025.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge
den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klas-
se. En elev, der går i 5. klasse i både skoleåret 2024/25 og
2025/26, og derfor har modtaget undervisning i engelsk med
det hidtidige timetal det første år, vil således skulle modtage
undervisning i engelsk med det nye timetal det andet år, da
eleven ikke har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin før
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 4, at det vejledende timetal for
tysk eller fransk, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse
for elever, der har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin
på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For
sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i
tysk eller fransk vil skulle finde anvendelse for alle elever,
der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den
1. august 2025.
For elever, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk
på 5. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil
gældende regler finde anvendelse.
Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 5., 8.
og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der
begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1.
august 2025.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle
følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle
klasse. En elev, der går i 5. klasse i både skoleåret 2024/25
og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i tysk eller
fransk med det hidtidige timetal det første år, vil således
skulle modtage undervisning i tysk eller fransk med det nye
timetal det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisnin-
gen på 5. klassetrin før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 5, at det vejledende timetal for
natur/teknologi, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse
for elever, der har afsluttet undervisningen på 2. klassetrin
på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For
sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i
natur/teknologi vil skulle finde anvendelse for alle elever,
der begynder i 2. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den
1. august 2025.
For elever, der har modtaget undervisning i natur/teknologi
på 2. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil
gældende regler finde anvendelse.
Dermed vil reduktionen af undervisningstimer på 2. og 4.
klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begyn-
der i 2. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august
2025.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge
den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klas-
se. En elev, der går i 2. klasse i både skoleåret 2024/25 og
2025/26, og derfor har modtaget undervisning i natur/tekno-
logi med det hidtidige timetal det første år, vil således skulle
modtage undervisning i natur/teknologi med det nye timetal
det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på
2. klassetrin før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 6, at det vejledende timetal for
biologi, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der
har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i
biologi vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begyn-
der i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august
2025.
For elever, der har modtaget undervisning i biologi på 8.
klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gæl-
dende regler finde anvendelse.
Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 8. og
9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der be-
gynder i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1.
august 2025.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge
den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klas-
se. En elev, der går i 8. klasse i både skoleåret 2024/25 og
2025/26, og derfor har modtaget undervisning i biologi med
det hidtidige timetal det første år, vil således skulle modtage
undervisning i biologi med det nye timetal det andet år, da
eleven ikke har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin før
lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 7, at det vejledende timetal for bil-
ledkunst, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der
har afsluttet undervisningen på 1. klassetrin på tidspunktet
for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i
billedkunst vil skulle finde anvendelse for alle elever, der
begynder i 1. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1.
august 2025.
For elever, der har modtaget undervisning i billedkunst på
1. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil
gældende regler finde anvendelse.
Dermed vil udskydelsen af starttidspunktet for billedkunst
89
skulle finde anvendelse for alle elever, der ikke har modta-
get undervisning i billedkunst før bestemmelsens ikrafttræ-
den den 1. august 2025.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge
den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klas-
se. En elev, der går i 1. klasse i både skoleåret 2024/25 og
2025/26, og derfor har modtaget undervisning i billedkunst
det første år, vil således ikke skulle modtage undervisning
i billedkunst det andet år, da eleven ikke har afsluttet under-
visningen på 1. klassetrin før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 8, at det vejledende timetal for
håndværk og design, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse
for elever, der har afsluttet undervisningen på 4. klassetrin
på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For
sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i
håndværk og design vil skulle finde anvendelse for alle ele-
ver, der begynder i 4. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden
den 1. august 2025.
For elever, der har modtaget undervisning i håndværk og
design på 4. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de
hidtil gældende regler finde anvendelse.
Dermed vil reduktionen af undervisningstimer på 4. klasse-
trin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4.
klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge
den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klas-
se. En elev, der går i 4. klasse i både skoleåret 2024/25 og
2025/26, og derfor har modtaget undervisning i håndværk
og design med det hidtidige timetal det første år, vil således
skulle modtage undervisning i håndværk og design med det
nye timetal det andet år, da eleven ikke har afsluttet under-
visningen på 4. klassetrin før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 9, at det vejledende timetal for
2. praktiske/musiske valgfag, jf. bilag 1 til lov om folkesko-
len, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder
anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 8.
klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12,
stk. 4. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i
2. praktiske/musiske valgfag vil skulle finde anvendelse for
alle elever, der begynder i 8. klasse fra indførelsen af det 2.
praktiske/musiske valgfag den 1. august 2027, jf. lovforsla-
gets § 12, stk. 4.
For elever, der har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin
efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler
finde anvendelse.
Dermed vil indførelsen af et nyt 2. praktisk/musisk valgfag
skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8.
klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2027.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle
følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle
klasse. En elev, der går i 8. klasse i både skoleåret 2026/27
og 2027/28, og derfor ikke har modtaget undervisning i det
2. praktiske/musiske valgfag det første år, vil således skulle
modtage undervisning i 2. praktisk/musisk valgfag det andet
år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 8. klasse-
trin før lovens ikrafttræden.
Det foreslås i § 13, stk. 10, at det vejledende timetal for
lokalt valgfag, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for
elever på 9. klassetrin, der har afsluttet undervisningen på
7. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12,
stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at de nye timetal i lokalt valg-
fag vil skulle finde anvendelse for elever, der begynder i
7., 8. eller 9. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1.
august 2025.
For elever, der har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin
efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler
dog finde anvendelse på 9. klassetrin.
Dermed vil reduktionen i timetallet i 9. klasse kun finde
anvendelse for de elever, der har haft mulighed for at modta-
ge undervisning i lokalt valgfag i både 7. og 8. klasse, ud
over undervisningen i 1. praktiske/musiske valgfag, således
at alle elever fra og med skoleåret 2026/27 vil modtage
undervisning i lokalt valgfag i to år.
Hvis skolen vælger at placere undervisningen i lokalt valg-
fag på 7. og 8. klassetrin, vil en elev, der har afsluttet under-
visningen på 7. klassetrin efter de hidtil gældende regler,
blive omfattet af de nye regler om placering af valgfaget
på 7. og 8. klassetrin, når eleven går i 8. klasse i skoleåret
2025/26, og af de hidtil gældende regler om placering af
valgfaget på 9. klassetrin, når eleven går i 9. klasse i skole-
året 2026/27. Der vil ikke være indholdsmæssig forskel på
den valgfagsundervisning, eleven skal have.
Hvis skolen i stedet vælger at bruge muligheden for at pla-
cere undervisningen i lokalt valgfag på 8. og 9. klassetrin,
vil en elev, der har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin
efter de hidtil gældende regler, blive omfattet af de nye
regler om placering af valgfaget på 8. og 9. klassetrin, når
eleven går i 8. klasse i skoleåret 2025/26, og af de hidtil
gældende regler om placering af valgfaget på 9. klassetrin,
når eleven går i 9. klasse i skoleåret 2026/27. Der vil ikke
være indholdsmæssig forskel på den valgfagsundervisning,
eleven skal have.
Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle
følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle
klasse.
90
Det foreslås i § 13, stk. 11, at betingelsen om modtagelse
af prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9.
klasse i § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr.
3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i lov om de gymnasiale ud-
dannelser, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, ikke finder
anvendelse for ansøgere, der har afsluttet undervisningen på
5. klassetrin i folkeskolen ved lovens ikrafttræden, jf. § 12,
stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at ansøgere til de treårige gym-
nasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksa-
men, der har afsluttet 5. klasse i folkeskolen fra og med
skoleåret 2025/26, alene vil skulle have haft 2. fremmed-
sprog fra 6.-9. klasse for at kunne opfylde retskravsforud-
sætningen til prøveforberedende undervisning i 2. fremmed-
sprog. Disse ansøgere vil, medmindre der er tale om ansø-
gere, der har sprunget et klassetrin over, kunne søge om
optagelse på de gymnasiale uddannelser fra og med skole-
året 2031/32.
Ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den
toårige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet under-
visningen på 5. klassetrin i folkeskolen ved lovens ikrafttræ-
den den 1. august 2025, vil som hidtil skulle have haft
2. fremmedsprog fra 5.-9. klasse for at kunne opfylde rets-
kravsforudsætningen til prøveforberedende undervisning i 2.
fremmedsprog.
91
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i
lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
§ 3. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående
af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10.
klasse, jf. kapitel 2 a. Undervisningen i grundskolen består
af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obli-
gatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning,
jf. § 16 a.
1. I § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres »understøttende undervisning,
jf. § 16 a« til: »undervisningstid efter § 16 a«.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller sam-
arbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v.,
der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte,
at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen,
i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i
folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende
undervisning.
2. I § 3, stk. 5, ændres »understøttende undervisning« til:
»undervisningstid efter § 16 a«.
Stk. 6-9. ---
§ 3 a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene
kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller
anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov
herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe
barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse
med skolegangen.
3. I § 3 a indsættes som 3. pkt.:
»Støtte efter 1. pkt. kan gives individuelt til den enkelte
elev med behov herfor og gennem fælleskabsrettede aktivi-
teter i klassen.«
§ 3 c. ---
Stk. 2. Indikerer screening efter stk. 1, at eleven er højt-
begavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vur-
derer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt
intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højt-
begavet. Intelligenstest skal tilbydes via pædagogisk-psyko-
logisk rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.
4. I § 3 c, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »skal« til: »kan«.
§ 5. ---
Stk. 2. Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3
fagblokke og omfatter for alle elever:
1) Humanistiske fag:
a) ---
b) Engelsk på 1.-9. klassetrin. 5. I § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres »1.-9.« til: »2.-9.«
c-d) ---
e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver
skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
6. I § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, ændres »5.-9.« til: »6.-9.«
f) ---
2) Praktiske/musiske fag:
a-b) ---
c) Billedkunst på 1.-6. klassetrin. 7. I § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, ændres »1.-6.« til: »2.-6.«
92
d-e) ---
3) ---
§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter
§§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin
undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
1-12) --- 8. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:
»9) Teknologiforståelse.«
Nr. 9-12 bliver herefter nr. 10-13.
Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset
fra håndværk og design samt billedkunst, musik og mad-
kundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og
fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan
vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1-
eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.
9. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »musik«: », teknologi-
forståelse«.
Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeind-
sats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1
d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde
eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i
praktik i virksomheder og institutioner. På 8. og 9. klassetrin
har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til
1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse
om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og
9. klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. §
54.
10. I § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»På 7., 8. eller 9. klassetrin skal eleverne udsendes i prak-
tik i fem dage.«
Stk. 4-6. ---
Stk. 7. Eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét
valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang sva-
rende til mindst 120 undervisningstimer årligt.
11. § 9, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin
skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er
elevens valgfag efter stk. 8. Der skal ud over valgfag efter 1.
pkt. og stk. 8 tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende
til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.«
12. § 9, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfa-
get håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 10, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og mad-
kundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8, 9 og 11. Eleven skal vælge et af
de i 1. pkt. angivne valgfag.«
Stk. 8. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfa-
get håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1,
nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne
valgfag.
13. § 9, stk. 8, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 8. På 8. og 9. klassetrin skal eleverne tilbydes
mindst et af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforstå-
else, håndværk og design og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4
og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 9. Ele-
ven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Stk. 9. På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal
eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er ele-
vens valgfag efter stk. 7 og 8.
Stk. 10. Der skal ud over valgfag efter stk. 7-9 tilbydes
eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 under-
visningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 11.
93
Stk. 9. ---
14. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder juniormesterlære-
ordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrel-
sen kan uanset § 25, stk. 2, beslutte at samle eleverne i en
klasse.
Stk. 2. Beslutning om deltagelse i juniormesterlæreordning
træffes af eleven med forældrenes samtykke, jf. § 54. Øn-
sker eleven ikke at fortsætte i juniormesterlæreordning, skal
eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler.
Stk. 3. Undervisningen i juniormesterlæreordningen i op
til fire femtedele af undervisningstiden omfatter fagene
dansk og matematik. Skolens leder kan beslutte at give un-
dervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9.
Stk. 4. Undervisningen efter stk. 3 suppleres med praktik
i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en
institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for
forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til
to femtedele af undervisningstiden. Praktik og praktiske un-
dervisningsforløb tilrettelægges med henblik på at understøt-
te folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den undervisning
i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. §
7, som eleven modtager efter stk. 3.
Stk. 5. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven
og det undervisende personale om elevens erfaringer fra og
læringsudbytte af praktik og praktiske undervisningsforløb
efter stk. 4. Repræsentanter fra elevens praktiksted, jf. stk. 4,
kan deltage i samtalen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med
hver af de uddannelsesinstitutioner uden for den kommunale
forvaltning, som er praktiksteder for elever i juniormesterlæ-
re, jf. stk. 4. Finansieringen af de praktiske undervisnings-
forløb er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og
den pågældende uddannelsesinstitution. Kommunalbestyrel-
sen fører tilsyn med praktik i virksomheder og praktiske
undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner.
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om
tilmelding, deltagelse og framelding, tilrettelæggelse af un-
dervisningen, undervisningens indhold, krav til indhold i
og tilrettelæggelsen af praktik og praktiske undervisnings-
forløb, krav til praktikstedet, erstatning ved tilskadekomst,
erstatning for person- og tingsskade, indgåelse af aftaler
mellem elever, deres forældre og virksomheder om praktik,
indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og
uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb
samt om afsluttende evalueringssamtale.«
§ 10. Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-
ler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag
og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter desuden regler om kom-
petencemål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkel-
15. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres », inddeling i færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte
fag/emner skal tilrettelægges, og regler om« til: »og om«.
94
te fag/emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksom-
hedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og
matematik.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren udsender vejle-
dende færdigheds- og vidensmål.
16. I § 10, stk. 2, indsættes efter »vejledende«: »færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte
fag/emner kan tilrettelægges, og vejledende«.
Stk. 3. Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og
obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den
udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges
med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal
herunder beskrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggel-
sen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområder-
ne. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen,
jf. § 40, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udsender
vejledende læseplaner.
17. § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., ophæves.
18. § 10 affattes således:
»§ 10. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om folkeskolens fagplaner og om formålet med undervisnin-
gen i folkeskolen og indholdet i folkeskolens fag m.v.«
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder
om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområ-
der, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og op-
mærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk
sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog § 11 a.
19. I § 11, stk. 3, ændres »færdigheds- og vidensområder,
ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærk-
somhedspunkter for børnehaveklassen og« til: »og opmærk-
somhedspunkter for børnehaveklassen samt«.
20. § 11, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-
ler om folkeskolens fagplaner og om formålet med undervis-
ningen i børnehaveklassen.«
§ 13. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der
forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af ele-
vernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3
og 6, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der
gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens
klassetrin.
21. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »de fag, der er omfattet af
§ 14, stk. 1-3 og 6,« til: »alle fag, jf. § 5, stk. 2, og i valgfag
med tilknyttet prøve, jf. § 14, stk. 3 og 7,«.
Stk. 4. ---
Stk. 5. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk
projektopgave. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalel-
se og en karakter. Børne- og undervisningsministeren fast-
sætter nærmere regler om projektopgaven.
22. § 13, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 6. På 9. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri
selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg be-
dømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.
23. I § 13, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår
»tillige«.
Stk. 7. Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. 7) Beviset
skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven
har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakte-
24. I § 13, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »§
14, stk. 1-3 og 6« til: »§ 14, stk. 1-3 og 7«.
95
rer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse
i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 6.
25. § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Skolens leder udfærdiger et digitalt bevis for hver
elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Be-
viset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning
eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktska-
rakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedøm-
melse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 7.«
Stk. 8. Efter elevens valg kan den skriftlige udtalelse eller
karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 5, og
en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse
af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 6, påføres det i stk. 7
nævnte bevis. Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefa-
gene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset
som en del af dette. Eleven kan vælge, at oplysninger om
fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ung-
domsskole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer,
påføres eller vedhæftes beviset.
26. I § 13, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., udgår
»den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatori-
ske projektopgave, jf. stk. 5, og«, »stk. 6« ændres til: »stk.
5«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.
§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens afgangseksamen og 9.-klas-
seprøver. Der gennemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:
1-6) ---
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) ---
27. § 14, stk. 1, nr. 7-10, ophæves, og i stedet indsættes:
»7) Geografi, biologi og fysisk/kemi.«
Nr. 11 bliver herefter nr. 8.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en
mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver),
en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående
af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori
fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover
skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter
udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter
børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholds-
vis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fag-
blokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt
udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker
udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen
i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5,
stk. 3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et
andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske
fagblok, bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk af idræt og
eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende
skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse
eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til
at deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve
i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken
naturfag.
28. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvert af fagene« til:
»faget«, og »engelsk samt« udgår.
29. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »to prøver« til: »en prøve«,
»nr. 2-11« ændres til: »nr. 2-6 og 8«, og »henholdsvis inden
for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken
naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2« udgår.
30. § 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
31. I § 14, stk. 2, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »stk. 1
nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra
dansk« til: »stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag«.
32. § 14, stk. 2, 5. pkt., ophæves.
96
Stk. 3. Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin
aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt
efter § 9, stk. 8.
33. I § 14, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 7«.
Stk. 4. ---
34. I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klasse-
trin aflægger eleverne i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a,
prøver i dansk og matematik, jf. stk. 2, 1. pkt. For at be-
stå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal
eleven have deltaget i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, ha-
ve opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis
dansk og matematik i de prøver, som er nævnt i 1. pkt., og
have gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9
a, stk. 5. Karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af
den mundtlige og den skriftlige prøve. Karakteren i skriftlig
dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet
af delprøverne.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Stk. 5. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksa-
mensbevis.
35. § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-
talt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmod-
ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.«
Stk. 6. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan
eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene
tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i
det pågældende skoleår. Frivillige prøver efter 3. pkt. kan
gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens
leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et
sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at praktisk
betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige
prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træf-
fes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
vedkommende lærer.
36. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter 3. pkt. som
nyt punktum:
»For elever i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, kan ele-
verne ved afslutningen af undervisningen på henholdsvis 8.
og 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de
ikke aflægger prøve i efter stk. 5.«
37. I § 14 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt
stykke:
»Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren offentliggør
hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesi-
de prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for fol-
keskolens prøver samt frister for indberetning af prøvekarak-
terer.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tids-
punktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte
fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om
antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om
hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til,
38. I § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår »om
tidspunktet for prøvernes afholdelse,«, og to steder ændres
»stk. 1-6« til: »stk. 1-7«.
97
om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse
med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resulte-
re i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes
udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på
særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse
for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse
elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvi-
dere regler om censorer.
Stk. 8. ---
§ 14 b. Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i
et skoleår har en samlet varighed af
1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klas-
setrin,
39. I § 14 b, stk. 1, nr. 1, ændres »1.110 timer« til: »1.030
timer«.
2-3) ---
Stk. 2. Undervisningstidens samlede varighed må ikke
overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan
dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et
valgfag, jf. § 9, stk. 7.
40. I § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »mere end et valgfag, jf. §
9, stk. 7« til: »et valgfag efter § 9, stk. 10«.
Stk. 3-4. ---
§ 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne
får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om
dagen.
Stk. 2. Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse
inden for undervisningstiden.
41. § 15 ophæves.
§ 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og
11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøtten-
de undervisning. Den understøttende undervisning skal an-
vendes til at understøtte en varieret skoledag gennem under-
visningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammen-
hæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatori-
ske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringspa-
rathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation
og trivsel.
Stk. 2. Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem un-
dervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den under-
støttende undervisning.
42. §§ 16 a og 16 b affattes således:
»§ 16 a. Undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, ud over det
samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, og pauser
indgår i skolens timebank og anvendes til undervisningsfor-
løb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål,
jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§
5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt til klassens
tid.
Stk. 2. Der gives en styrket indsats i dansk og matematik
til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der mod-
tager undervisning i den almindelige klasse. Skolens leder
kan for en elev, der modtager styrket indsats i dansk og
matematik efter 1. pkt., efter samråd med elevens forældre
fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er
til elevens bedste.
§ 16 b. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den
understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne
om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehave-
klassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i
op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og
undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ek-
stra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet
udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen
herom.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under samme betingel-
ser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b,
stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.
§ 16 b. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra
skolens leder beslutte at reducere undervisningstiden, jf. §
14 b, stk. 1, til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16,
stk. 1, med henblik på skolens leders anvendelse af ressour-
cerne i undervisningen i fagene, til indsatser og aktiviteter
for eleverne ud over undervisningen i fagene, kompetenceu-
dvikling af det undervisende personale eller undervisnings-
materialer, eller anvendelse til øget åbningstid eller indsatser
i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet
fritidstilbud, der modtager elever fra skolen. Skolens leder
indhenter forud for ansøgningen udtalelse fra skolebestyrel-
sen.«
98
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og
2 gives klassevis.
Stk. 4. Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om
en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunal-
bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsord-
ning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i
de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra
forældrene.
§ 16 d. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den
understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne
om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klas-
setrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilret-
telæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende
personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan
afkortes med op til 2 ugentlige undervisningstimer. Skolens
leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansø-
ge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den
understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne
om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8.
klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid
til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin,
jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skole-
bestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervis-
ningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer år-
ligt, dog således, at der på 8. klassetrin skal være minimum
90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen
skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de
elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.
43. §§ 16 d og 16 e ophæves.
§ 16 e. Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den
understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne
om en mindstevarighed af undervisningstiden på alle klasse-
trin i skoleåret 2023/24, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med
henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser
et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis sko-
lens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre
klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet
udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen
herom.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1
gives årgangs- eller klassevis.
Stk. 3. Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om
en mindstevarighed af undervisningstiden, skal kommunal-
bestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsord-
ning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i
de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra
forældrene.
§ 19 c. ---
Stk. 2. Der skal undervises i fagene dansk, matematik og
engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.
44. I § 19 c, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Elever, der har afsluttet grundskolen i juniormesterlæ-
reordning, jf. § 9 a, og som ikke har modtaget undervis-
ning i engelsk på 8.-9. klassetrin, skal ikke undervises i
99
engelsk. Elever omfattet af 2. pkt. skal i stedet tilbydes un-
dervisning i andre fag eller aktiviteter fra den obligatoriske
eller valgfrie del af det 10.-klassetilbud eleven modtager
undervisning i, jf. 1. pkt., stk. 3-5, § 19 d og § 19 j, stk. 3 og
4.«
Stk. 3-6. ---
§ 19 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til
elever, som har modtaget undervisning i tysk eller fransk i
5.-9. klasse efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Skolens leder kan
tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforbe-
redende valgfag tysk eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i
tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.
45. I § 19 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »5.-9.« til: »6.-9.«
Stk. 4. ---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der til-
bydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktivite-
ter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes mål
og læseplaner for denne undervisning.
Stk. 6-8. ---
46. I § 19 d, stk. 5, 2. pkt., udgår »og læseplaner«.
§ 19 f. Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasse-
prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk,
tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge
en eller flere af folkeskolens 9.-klasseprøver i fagene dansk,
matematik og engelsk. Der kan ske indstilling til prøve en-
ten til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan
kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt
undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklin-
gen. Elever, der har fulgt undervisningen i eud10, jf. § 19 j,
skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis de ikke ved
afslutningen af 9. klasse har opnået mindst 2,0 i karaktergen-
nemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens 9.-klasseprøver.
Stk. 2. ---
47. I § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9.-klasseprøver i fagene
dansk, matematik og engelsk« til: »9.-klasseprøver i fagene
dansk og matematik«.
48. I § 19 f indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren offentliggør
hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside
prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for 10.-klas-
seprøverne samt frister for indberetning af prøvekarakterer.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om 10.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes
afholdelse, kravene i de enkelte fag ved prøverne, indstilling
til prøverne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der ud-
arbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse og karak-
tergivning, klager i forbindelse med prøver, at omprøve og
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, beviser-
nes udformning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver
på særlige vilkår for elever med særlige behov. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
afholdelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matema-
tik og engelsk, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-ele-
ver. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere
regler om censorer.
49. I § 19 f, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår
»tidspunktet for prøvernes afholdelse,«.
50. I § 19 f, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres
»dansk, matematik og engelsk« til: »dansk og matematik«.
100
Stk. 4. § 14, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for 10.-
klasseprøver.
51. I § 19 f, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 14, stk. 8« til:
»§ 14, stk. 10«.
§ 19 h. ---
Stk. 2.-3. ---
Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, gælder tilsvarende for elever i 10.
klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver og
den sidste udtalelse i faget idræt skal påføres beviset. Endvi-
dere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med
angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene
fremgå af beviset.
52. I § 19 h, stk. 4. 1. pkt., ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 6
og 7«.
Stk. 5. ---
§ 20. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand kan gives i behandlings- og specialundervisningstil-
bud, der er godkendt efter lov om behandlings- og special-
undervisningstilbud til børn og unge. Specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand kan endvidere gives i
specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, der er
godkendt efter lov om socialtilsyn. Bestemmelserne i kapitel
6 bortset fra § 40, stk. 1, 3 og 7, finder ikke anvendelse på
de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt.
53. I § 20, stk. 5, 3. pkt., ændres », 3 og 7« til: »og 6«.
Stk. 6-8. ---
§ 22. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 7,
kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning
i valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klasse-
trin og tilrettelæggelse og varetagelse af relevante forløb
og aktiviteter for elever i grundskolen. Undervisningen skal
tilrettelægges og varetages af en erhvervsskolelærer, som
har kvalifikationer svarende til en person med særlige kvali-
fikationer til at undervise i enkelte fag, jf. § 28, stk. 2, og
gennemføres i folkeskolens lokaler.
54. I § 22, stk. 9, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk.
7«.
Stk. 10-12. ---
§ 26. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anven-
delse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til
lov om social service af elever, der uden for skoletiden er
anbragt i daginstitution m.v.
55. I § 26, stk. 4, ændres »dagtilbud i henhold til lov om
social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt
i daginstitution m.v.« til: »særlige dag- og klubtilbud m.v. i
henhold til §§ 83 og 84 i barnets lov af undervisningspligti-
ge elever, der uden for skoletiden er henvist hertil.«
Stk. 5-7. ---
§ 30. Personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og
andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage
understøttende undervisningsopgaver.
56. I § 30 og § 30 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »understøttende
undervisningsopgaver« til: »undervisningsopgaver efter § 16
a«.
§ 30 b. ---
Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan endvide-
re godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den
danske uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt
101
en tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager under-
visning i børnehaveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin,
jf. § 29 a, samt understøttende undervisningsopgaver, jf. §
30. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende
har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.
Stk. 3-4. ---
§ 36. ---
Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være
større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages
i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog
stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.
57. I § 36, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 5, stk. 7,«: »§ 9
a«.
Stk. 3-7. ---
§ 40. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læse-
planer, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at
der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk.
4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervis-
ningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset
gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigts-
mæssig måde.
58. § 40, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 4-6. ---
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i
kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra
læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de
obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedæk-
ning). Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde med
godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte
at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.
59. I § 40, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »skolevæsen«: », som varetager undervisning på 4.-10.
klassetrin,«.
§ 40 a. Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en sko-
leudviklingssamtale med skolens leder.
Stk. 2. ---
60. I § 40 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at
deltage i samtalen.«
§ 41. ---
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse
af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen
i medfør af § 40, stk. 5.
61. I § 41, stk. 2, ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.
Stk. 3. ---
§ 42. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to
pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det
lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner
eller lokale foreninger.
Stk. 3.-13. ---
62. I § 42, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to pladser
i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale
erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lo-
kale foreninger.«
§ 44. ---
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes un-
dervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde,
understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder ef-
ter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5,
63. I § 44, stk. 2, nr. 1, ændres »understøttende undervis-
ning« til: »undervisningstid og ressourcer efter §§ 16 a og
16 b«.
102
stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og
elevernes placering i klasser,
2)-3) ---
4) samarbejdet mellem skole og hjem, om skolens arbejde
med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som led i samarbejdet og
om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,
64. I § 44, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »hjem,«: »hvori der
kan fastsættes principper om digital kommunikation, hvis
der skønnes at være behov herfor,«.
5)-8) ---
65. I § 44 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte princip-
per for motion og bevægelse i undervisningen.«
Stk. 3-13 bliver herefter stk. 4-14.
Stk. 3-6. ---
Stk. 7. Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1,
vælger skolebestyrelsen blandt sine medlemmer valgt efter
§ 42, stk. 1, nr. 1 eller 4, en repræsentant, som deltager i
beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen,
jf. § 40, stk. 6, 1. pkt. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse
til kommunalbestyrelsen om ansættelse af andre ledere end
skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt lærere og pædagoger, jf. §
29 a, jf. § 40, stk. 6, 2. pkt.
66. I § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 6, 1. pkt.« til: »stk. 5, 1. pkt.«
67. I § 44, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »§
40, stk. 6, 2. pkt.« til: »§ 40, stk. 5, 2. pkt.«
Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunal-
bestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skole-
bestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om
forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider
de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
68. § 44, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ophæves.
Stk. 9-13. ---
§ 45.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrel-
sen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrøren-
de principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2,
og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af
kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40,
stk. 2, nr. 1.
69. I § 45, stk. 3, udgår »om skolens læseplaner, jf. § 44, stk.
8, forslag«.
Stk. 4-6. ---
§ 47 a. ---
Stk. 2. Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skole-
væsen i § 40, stk. 2-6, og § 41 med undtagelse af § 40, stk.
2, nr. 3, gælder tilsvarende for regionens undervisningstil-
bud. Det samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling
m.v., § 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og § 53 om
konfirmationsforberedelse.
70. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-5«.
Stk. 3. ---
§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4,
og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27,
33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndighe-
den over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes
myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, §
19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27,
stk. 1.
71. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 12-14« til: »§§ 9 a og
12-14«.
72. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 6« til: »§ 14, stk.
7«.
Stk. 2. ---
103
Bilag 1 73. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961
af 16. august 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27.
november 2021, foretages følgende ændringer:
§ 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om
optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i
august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt
undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet
undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøge-
ren
1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne
eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit
på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et
tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og
1. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »bestået«: »enten«, og
efter »prøve« indsættes: »eller folkeskolens afgangseksamen
med juniormesterlære, jf. dog stk. 5,«.
2) ---
Stk. 2-4. ---
2. I § 5 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En ansøger, som opfylder betingelsen i stk. 1,
nr. 1, ved at have bestået folkeskolens afgangseksamen med
juniormesterlære, anses ikke derved for at opfylde betingel-
sen i stk. 1, nr. 1, ved adgang til eux-forløb efter lov om er-
hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse (eux) m.v.«
§ 3
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 4 i lov nr. 635 af
11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 688 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
§ 1. Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af børne-
og undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund-
og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter
aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole,
der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser
i tilknytning hertil, jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervs-
akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
kapitel 3 a og 3 b i lov om videregående uddannelse (vi-
dereuddannelsessystemet) for voksne. Institutionerne kan i
særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet
for mellemlange videregående uddannelser. En institution,
der udbyder erhvervsuddannelse, kan udbyde adgangskurser,
jf. lov om erhvervsuddannelser. En institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kom-
munalbestyrelse om at udbyde valgfag for elever på 7.-9.
klassetrin og varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter
på folkeskolerne og om at varetage 10. -klasseundervisning,
jf. folkeskoleloven. En institution, der udbyder erhvervsud-
dannelse, kan endvidere indgå overenskomst med en skole
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:
»En institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan ind-
gå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at udbyde
praktiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlære-
ordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«
104
om at tilrettelægge og varetage undervisning af skolens ele-
ver svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22,
stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v.
og lov om efterskoler og frie fagskoler. Børne- og undervis-
ningsministeren kan godkende, at en institution inden for
den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial
uddannelse.
Stk. 2-6. ---
§ 4
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022, som ændret ved
§ 16 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, § 9 i lov nr. 630 af 11.
juni 2024 og § 2 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2. Institutionen kan ud over de opgaver, som er nævnt
i stk. 1, foretage sig følgende:
1. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Efter overenskomst med en kommunalbestyrelse ud-
byde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormester-
læreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«
Stk. 3-5. ---
§ 5
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28.
maj 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 686 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
§ 3. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdoms-
skoletilbuddet desuden skal omfatte:
1-5) ---
1. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) Praktiske undervisningsforløb til elever i juniormester-
læreordningen, jf. folkeskolelovens § 9 a.«
Stk. 3-5. ---
§ 6
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 41 af 12. januar 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 2532
af 22. december 2021, § 4 i lov nr. 880 af 21. juni 2022
og § 4 i lov nr. 174 af 27. februar 2024, foretages følgende
ændring:
§ 7. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, har i op til 2 år herefter retskrav på
optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under
følgende forudsætninger:
1. I § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3, og
§ 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres »5.-9. klasse« til: »6.-9.
klasse«.
1-2) ---
105
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4-9) ---
Stk. 2. ---
§ 8. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, har i op til 2 år herefter retskrav på
optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under
følgende forudsætninger:
1-2) ---
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4-7) ---
Stk. 2. ---
§ 9. En ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har
retskrav efter § 7, har i op til 1 år herefter retskrav på
optagelse på en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse under
følgende forudsætninger:
1-2) ---
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4-10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 10. En ansøger, der har afsluttet 10. klasse og ikke har
retskrav efter § 8, har i op til 1 år herefter retskrav på
optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen under
følgende forudsætninger:
1-2) ---
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og
har aflagt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, hvis
prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller 10.-klasse-
prøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen
på 10. klassetrin. Ansøgere, som har aflagt prøve i 2. frem-
medsprog i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens
10.-klasseprøve og skal have aflagt både mundtlig og skrift-
lig prøve.
4-7) ---
Stk. 2-3. ---
§ 7
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024, som ændret ved §
1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 1 i lov nr. 563 af 7. maj
2019 og § 2 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
106
§ 1 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk.
1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der alminde-
ligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og
færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat
for undervisning i folkeskolen.
1. I § 1 a, stk. 4, udgår: ”og færdigheds- og vidensområder”.
Stk. 5. ---
§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af
børne- og undervisningsministeren,
1) ---
2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig
støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan
understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering
og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den
almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folke-
skolen,
2. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »1. pkt.« til: »1. og 3. pkt.«
3-4) ---
Stk. 2-5. ---
§ 8 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og
Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrund-
lag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ik-
ke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtræk-
kes inden for den humanistiske fagblok.
3. I § 8 a, stk. 3 og 5, ændres »inden for den humanistiske
fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskole-
lovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.
Stk. 4. En skole kan ved meddelelse herom til Børne-
og Undervisningsministeriet beslutte, at dens elever ved
udtræk af prøve i historie aflægger prøve i dette fag ved
afslutningen af 8. klasse i stedet for ved afslutningen af 9.
klasse. Den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved
afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den hu-
manistiske og den naturfaglige fagblok.
4. § 8 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Stk. 5-7. ---
§ 8
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1172 af 12. august 2022, som ændret ved § 27 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, § 17 i lov nr. 754 af 13. juni 2023
og § 1 i lov nr. 636 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 2. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk.
1, og delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der alminde-
ligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og
færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat
for undervisning i folkeskolen.
1. I § 2, stk. 3, udgår: »og færdigheds- og vidensområder«.
Stk. 4-12. ---
§ 3 a. Skolerne skal tilbyde supplerende undervisning eller
anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som
ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdiffe-
2. I § 3 a, 1. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 3. pkt.«
107
rentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklu-
sion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov
om folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal skolerne give
personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde
praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen,
jf. § 3 a, 2. pkt., i lov om folkeskolen.
§ 5 a. ---
Stk. 2. Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og
Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrund-
lag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ik-
ke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtræk-
kes inden for den humanistiske fagblok.
3. I § 5 a, stk. 2 og 3, ændres »inden for den humanistiske
fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskole-
lovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.
Stk. 3. Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og
Undervisningsministeriet, at afholdelse af 9.-klasseprøve i
historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke
aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes
inden for den humanistiske fagblok.
Stk. 4-8. ---
§ 9
I lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022, foretages følgende
ændring:
§ 8. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, om folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver
og regler fastsat i henhold hertil gælder tilsvarende for en
kommunal international grundskole og dens elever.
1. I § 8, stk. 3, ændres »Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7« til:
»Folkeskolelovens § 14, stk. 1-9«.
§ 10
I lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af
folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsud-
dannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de
gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) foretages følgende
ændringer:
§ 13. ---
1. ---
2. I § 13, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »udfærdiger et«:
»digitalt«.
1. § 13, nr. 2, ophæves.
3-13. ---
§ 23. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og §
13, nr. 2 og 7, om udstedelse af digitale beviser og om udle-
vering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for
folkeskolens afgangseksamen.
2. I § 23, stk. 3, ændres »§ 10, nr. 2, og § 13, nr. 2« til: »og §
10, nr. 2«, og »og om udlevering af bekræftet udskrift af det
digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen«
udgår.
108
§ 11
I lov nr. 209 af 5. marts 2019 om ændring af lov om folke-
skolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov
om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler
(Styrket praksisfaglighed m.v.), foretages følgende ændring:
§ 1. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, som ændret bl.a. ved § 13 i lov nr. 1746
af 27. december 2016 og § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og
senest ved § 1 i lov nr. 1736 af 27. december 2018, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, nr. 7, og § 6, stk. 2, ophæves.
1-6. ---
7. § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-
talt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmod-
ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.«
8-13. ---
§ 6. ---
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 7.
Stk. 3-4. ---
109