Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27.
august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i
lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Derudover kan skolens leder efter ønske fra skolebesty-
relsen eller med skolebestyrelsens godkendelse beslutte at
give standpunktskarakterer i kombination med anden feed-
back til elever på 6. og 7. klassetrin.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2025.
Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2024-25
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/12472
DA001433
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Folkeskoleforligskredsen (regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konser-
vative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti)
indgik den 19. marts 2024 Aftale om folkeskolens kvalitets-
program – faglighed og fordybelse. Aftalen indeholder en
lang række initiativer inden for temaerne:
– Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skole-
bestyrelserne
– Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste
elever
– Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
Der kunne imidlertid ikke opnås enighed i forligskredsen
til forslaget om at give frihed til at give karakterer på 6.
og 7. klassetrin, idet Radikale Venstre ikke kunne støtte
forslaget. Det fremgår derfor af aftalen, at forligskredsen har
noteret sig, at Radikale Venstre ikke bakker op om initiati-
vet, men at Radikale Venstre ikke blokerer for initiativets
planlagte ikrafttræden.
Regeringen fremsætter på den baggrund to lovforslag. Det
ene lovforslag udmønter aftalen af 19. marts 2024 i den
udstrækning hele forligskredsen er enig, jf. det samtidigt
hermed fremsatte lovforslag nr. L 41 om ændring af lov
om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige
andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.). Med dette
lovforslag indføres mulighed for at give karakterer fra 6.
klassetrin.
2. Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at
bedømmelsen af elevernes standpunkter for elever på 8.
og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter
7. klassetrin, sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Det
fremgår derudover, at standpunktskarakterer gives i de fag,
der omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene).
Af § 13, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at der ikke gives stand-
punktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. Be-
stemmelsen blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 747 af
1. juni 2015. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen gav
den dagældende formulering af bestemmelsen om stand-
punktskarakterer anledning til misforståelser om, hvorvidt
der f.eks. kan gives standpunktskarakterer på 7. klassetrin,
og det blev derfor foreslået at præcisere, at der ikke gives
standpunktskarakterer på andre klassetrin i grundskolen end
på 8. og 9. klassetrin, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. sam-
ling), tillæg A, L 181 som fremsat, side 8.
Det fremgår af § 13, stk. 4, at der gives standpunktskarak-
terer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De
sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skrift-
lige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt
på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste
standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke af-
sluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden
de mundtlige prøvers påbegyndelse.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Et flertal af partierne i folkeskoleforligskredsen (Socialde-
mokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti og Dansk Folkeparti) blev med Aftale
om folkeskolens kvalitetsprogram – faglighed og fordybelse
af 19. marts 2024 enige om, at det skal være op til lokal
beslutning efter godkendelse af henholdsvis skoleleder og
skolebestyrelse, om man på den enkelte skole også vil give
karakterer på 6. og 7. klassetrin.
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at muligheden
for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin sammen med
øvrige initiativer om frisættelse af folkeskolen vil give øget
lokalt råderum til at indrette den skole, man ønsker. Karak-
terer på disse klassetrin vil udbrede viften af evalueringsred-
skaber til også på de lidt yngre klassetrin at indeholde stand-
punktskarakterer. Karakterer på 6. og 7. klassetrin vil skulle
ses som et pædagogisk redskab og skal derfor kombineres
med anden feedback enten mundtligt eller skriftligt f.eks. i
form af en udtalelse. Karaktererne og den feedback, der skal
gives i kombination hermed, vil kunne medvirke til også
på de lidt yngre klassetrin at styrke en feedbackkultur med
både skriftlig og mundtlig feedback.
Det foreslås på den baggrund, at der i folkeskolelovens §
13 indsættes en bestemmelse, hvorefter der gives mulighed
for at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Der
vil være tale om en mulighed og ikke et krav modsat stand-
punktskaraktererne på 8. og 9. klassetrin. Det vil derfor være
op til skolens leder at beslutte, om man på den enkelte
skole ønsker også at give standpunktskarakterer på 6. og 7.
klassetrin. Skolens leder skal forud for en beslutning herom
sikre opbakning fra skolebestyrelsen, der således vil skulle
godkende beslutningen. Det vil også kunne ske ved, at sko-
lebestyrelsen over for skolens leder fremsætter ønske om
karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. Beslutningen kræver
således enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen.
Det foreslås, at standpunktskarakteren gives i kombination
med anden feedback. Det kan være enten mundtlig eller
skriftlig feedback f.eks. i form af en udtalelse. Hensigten
hermed er at sikre, at karaktererne på 6. og 7. klassetrin an-
vendes som et pædagogisk redskab, der kan understøtte det
undervisende personales arbejde med løbende at evaluere
elevernes udbytte af undervisningen, og som dermed også
vil kunne danne grundlag for underretningen af hjemmet om
elevernes udbytte af undervisningen.
2
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremover
vil være muligt lokalt på den enkelte skole at beslutte, om
man ønsker at give karakterer til elever på 6. og 7. klasse-
trin. Da der er tale om en frihed til den enkelte skole, vil det
også være op til lokal beslutning, i hvilke fag og hvor ofte
der i givet fald vil skulle gives standpunktskarakterer på 6.
og 7. klassetrin. Tilsvarende vil det også være op til lokal
beslutning, om eventuel brug af standpunktskarakterer på 6.
og 7. klassetrin skal kunne suppleres af karaktergivning for
skriftlige produkter m.v. udarbejdet som led i undervisnin-
gen.
Forslaget ændrer ikke på, at det alene vil være elevernes
sidste standpunktskarakterer, der påføres elevernes 9.-klas-
sebevis, jf. den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 7, 2. pkt.
Det betyder, at eventuelle standpunktskarakterer givet til
elever på 6. og 7. klassetrin ikke vil skulle påføres elevens
9.-klassebevis, ligesom sådanne karakterer heller ikke vil
skulle indberettes til Styrelsen for It og Læring. Der vil
derfor heller ikke blive fulgt systematisk op på, hvor mange
skoler der måtte vælge at gøre brug af muligheden.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og imple-
menteringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024
til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankenævnet for
Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og
Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Leder-
forening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS,
Cevea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Dan-
marks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Un-
dervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk,
Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske
Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske
Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske
HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler,
Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjsko-
ler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer,
Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-
skoler – Bestyrelserne, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår,
DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet
(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation,
Erhvervsskolelederne, EVA – Danmarks Evalueringsinsti-
tut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles For-
bund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet,
Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen
af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Frisko-
ler, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Foræl-
dre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen af Frie
Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu),
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,
Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske
revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasiesko-
lernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD –
Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet
for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kra-
ka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrik-
ternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-
foreningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for
sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handels-
3
skoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Ledersamrådet
for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærer-
nes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenter-
nes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen,
Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm –
Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nati-
onalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncen-
ter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Natur-
videnskabernes Hus, NOTA – Nationalbibliotek for men-
nesker med læsevanskeligheder, OpenDenmark, Ordblinde-
foreningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime
Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ord-
blindhed og andre Læsevanskeligheder, Rådet for Børns
Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser
og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsat-
te, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sam-
menslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutnin-
gen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskolelede-
re, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser,
Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, Studievalg Danmark, TABUKA, Landsfor-
eningen for nuværende og tidligere anbragte, Tekniq, Ud-
dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet
for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen,
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef og VUC
Bestyrelsesforeningen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
4
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at
bedømmelsen af elevernes standpunkter for elever på 8.
og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter
7. klassetrin, sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Det
fremgår derudover, at standpunktskarakterer gives i de fag,
der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene).
Af § 13, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at der ikke gives stand-
punktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 3, efter 1. pkt., indsættes
et nyt punktum som 2. pkt., hvorefter skolens leder efter
ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens god-
kendelse kan beslutte også at give standpunktskarakterer
i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7.
klassetrin.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremover
bliver muligt for den enkelte skoleleder at beslutte, om der
ud over standpunktskaraktererne på 8. og 9. klassetrin også
skal gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Det
vil være op til skolens leder at beslutte, om standpunktska-
raktererne i givet fald skal gives på begge klassetrin eller
f.eks. kun på 7. klassetrin. Tilsvarende vil det også være op
til skolens leder at beslutte, i hvilke fag, jf. folkeskolelovens
§ 13, stk. 3, 1. pkt., og hvor ofte der i givet fald vil skulle
gives standpunktskarakterer. Beslutningerne herom vil skul-
le være initieret af et ønske fra skolebestyrelsen eller god-
kendes af skolebestyrelsen. Det kan f.eks. foregå sådan, at
spørgsmålet om karaktergivning på 6. og/eller 7. klassetrin
tages op som et punkt på dagsordenen på et møde i skolebe-
styrelsen, hvor skolens leder deltager som sekretrær, jf. fol-
keskolelovens § 42, stk. 7. Skolebestyrelsen vil på et sådant
møde, evt. efter afstemning, kunne beslutte, at man ønsker
karaktergivning på 6. og/eller 7. klassetrin, og skolens leder
kan qua deltagelsen på mødet samtidig give til kende, om
det er også er noget, vedkommende ønsker udbredt på sko-
len. En beslutning om at indføre standpunktskarakterer på 6.
og/eller 7. klassetrin vil således kræve enighed mellem sko-
lens leder og skolebestyrelsen. Det betyder også, at hvis en-
ten skolens leder eller skolebestyrelsen ikke længere ønsker,
at der gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, vil
det ikke længere være en mulighed på den konkrete skole,
da karaktergivning på de nævnte klassetrin kun kan ske ved
enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen.
Hvis det lokalt besluttes at indføre standpunktskarakterer på
6. og 7. klassetrin, vil det samtidig også give mulighed for
at give karakterer for skriftlige opgavebesvarelser, produkter
m.v. eller for mundtlige forelæggelser eller præsentationer
m.v.
Skolebestyrelsen fastsætter efter gældende regler principper
for skolens virksomhed. Det betyder, at skolebestyrelsen kan
fastsætte principper for karaktergivning på den enkelte sko-
le, som efter gældende ret omfatter standpunktskarakterer på
8. og 9. klassetrin. Forslaget vil indebære, at skolebestyrel-
sen også vil kunne fastsætte principper for karaktergivning
for elever på 6. og/eller 7. klassetrin, herunder den feedback,
der vil skulle ledsage eventuelle standpunktskarakterer på 6.
og/eller 7. klassetrin. Skolebestyrelsen vil i den forbindelse
også kunne fastsætte principper for øvrig anvendelse af ka-
rakterer på 6. og 7. klassetrin for elevers skriftlige produkter
m.v. eller for mundtlige forelæggelser m.v. udarbejdet eller
fremlagt som led i undervisningen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle stand-
punktskarakterer til elever på 6. og/eller 7. klassetrin vil
skulle ledsages af anden feedback enten mundtlig eller
skriftlig. Det kan f.eks. være en skiftlig udtalelse, hvor der
sættes ord på karakteren, eller det kan være mundtlig feed-
back i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Det kan også
være i form af beskrivelser af fokuspunkter i meddelelsesbo-
gen, jf. folkeskolelovens § 13 b.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2025.
Det bemærkes herudover, at lov om folkeskolen ikke gælder
for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland. Dette lovforslag skal således hel-
ler ikke gælde for Færøerne og Grønland eller kunne sættes i
kraft for Færøerne og Grønland.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. au-
gust 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af
21. juni 2022, foretages følgende ændring:
§ 13. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der
forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af ele-
vernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3
og 6, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der
gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens
klassetrin.
1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Derudover kan skolens leder efter ønske fra skolebestyrel-
sen eller med skolebestyrelsens godkendelse beslutte at give
standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til
elever på 6. og 7. klassetrin.«
6