Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Justering af lønrefusion, forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og
aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024, foretages
følgende ændringer:
1. § 4, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »8 pct.« til: »10 pct.«
3. § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
4. Kapitel 2 b ophæves.
5. § 12 a affattes således:
Ȥ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde til-
skud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information
og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i
form af udstationering i udlandet.«
6. I § 12 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilskud ydes til vejledning i overgangen mellem grund-
forløb og hovedforløb, dog for uddannelser dimensioneret
med lærepladskrav til vejledning inden grundforløbets 2.
del.«
7. I § 12 b, stk. 3, indsættes efter »ydelse af støtte«: »tidsfri-
ster, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder
om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.«
8. I § 12 g, stk. 4, indsættes efter »ydelse af støtte«: »,
tidsfrister«.
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.914 kr.« til: »3.111 kr.«,
og »2024-pris- og -lønniveau« ændres til: »2025-pris- og
-lønniveau«.
10. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres » 235 kr.« til: »479 kr.«,
og »2024-pris- og -lønniveau« ændres til: »2025-pris- og
-lønniveau«.
11. § 21 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
12. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 3, finder ikke anvendelse
på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbe-
gyndt før lovens ikrafttræden. For sådan lønrefusion finder
de hidtil gældende regler anvendelse til og med den 31.
december 2027.
Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2024-25
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/04995
DA001423
Bilag 1
»Bilag 1
Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Modelparameter
Ambulancebehandler 0,96
Anlægsgartner 1,24
Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 1,01
Autohjælp 1,00
Autolakerer 1,39
Automatik- og procesuddannelsen 1,06
Bager og konditor 1,26
Beklædningshåndværker 0,93
Beslagsmed 1,00
Boligmontering 1,66
Buschauffør i kollektiv trafik 1,68
Bygningsmaler 1,04
Bygningssnedker 1,21
Bådmekaniker 1,00
Cnc-tekniker 1,00
Cykel- og motorcykelmekaniker 1,07
Data- og kommunikationsuddannelsen 1,08
Detailhandelsuddannelsen med specialer 1,18
Digital media-uddannelsen 0,93
Dyrepasser 1,18
Ejendomsservicetekniker 1,65
Elektriker 1,00
Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1,53
Elektronikoperatør 1,00
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,25
Ernæringsassistent 1,56
Eud uspecificeret 1,00
Eventkoordinator 0,99
Film- og tv-produktionsuddannelsen 1,09
Finansuddannelsen 1,44
Finmekaniker 1,02
Fitnessuddannelsen 1,14
Flytekniker 1,39
Forsyningsoperatør 1,88
Fotograf 1,04
Frisør 1,23
Gartner 1,58
Gastronom 1,14
Glarmester 1,29
2
Gourmetslagter 1,28
Grafisk tekniker 1,31
Greenkeeper 1,24
Guld- og sølvsmed 0,84
Handelsuddannelsen med specialer 1,27
Havne- og terminaluddannelsen 1,00
Hospitalsteknisk assistent 1,40
Industrioperatør 1,15
Industriteknikuddannelsen 1,28
Karrosseriteknikeruddannelsen 1,32
Kontoruddannelsen med specialer 1,37
Kosmetiker 1,19
Kranfører 1,29
Køletekniker 1,03
Lager- og terminaluddannelsen 1,23
Landbrugsuddannelsen 1,17
Lastvognsmekaniker 1,37
Lokomotivfører 1,93
Lufthavnsuddannelsen 1,07
Maritime håndværksfag 1,21
Maskinsnedker 1,05
Mediegrafiker 1,14
Mejerist 1,11
Murer 1,03
Møbelsnedker og orgelbygger 1,20
Ortopædist 1,00
Overfladebehandler 1,16
Personvognsmekaniker 1,10
Plastmager 0,91
Procesoperatør 0,91
Produktions- og montageuddannelsen 1,00
Produktør 1,00
Pædagogisk assistent 1,22
Receptionist 1,16
Serviceassistent 1,94
Sikkerhedsvagt 1,25
Skibsmontør 1,33
Skiltetekniker 1,02
Skorstensfejer 1,00
Skov- og naturtekniker 1,15
Slagter 1,07
Smed 1,12
Social- og sundhedsassistent 1,24
Social- og sundhedshjælper 1,25
Stenhugger og stentekniker 1,00
3
Stukkatør 1,00
Støberitekniker 1,00
Tagdækker 1,06
Tandklinikassistent 0,96
Tandtekniker 1,15
Tarmrenser 1,63
Teater-, event- og av-tekniker 1,23
Teknisk designer 1,56
Teknisk isolatør 1,03
Tjener 1,14
Togklargøringsuddannelsen 1,64
Træfagenes byggeuddannelse 0,92
Turistbuschauffør 1,00
Urmager 1,03
Vejgodstransportuddannelsen 1,23
Veterinærsygeplejerske 1,17
Vvs-energi 1,06
Værktøjsuddannelsen 1,18
«.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justering af lønrefusion
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.4. Justering af det aktivitetsafhængige veu-bidrag
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.5. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bi-
drag
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.6. Afskaffelse af midlertidigt tilskud til kommuner
vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlige
imellem grund- og hovedforløbet
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervs-
livet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har først og fremmest til formål at udmønte en
række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervsud-
dannelsesområdet.
Nogle af disse elementer er årligt tilbagevendende. Det dre-
jer sig om fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag,
det aktivitetsafhængige veu-bidrag og modelparametre i det
lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Dertil kommer, at Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL som
følge af ændringer på dele af overenskomstområdet har
fremsat ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale
sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag
i skoleperioder for elever og lærlinge. De fire organisationer
er aftaleparter i ”Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til
elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalan-
cen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020,
på baggrund af hvilken den eksisterende ordning med pensi-
onsrefusion blev indført i 2023. Det foreslås på denne bag-
grund, at pensionsrefusionen vil skulle ske med en pensions-
refusionssats på op til 10 pct. af de til enhver tid gældende
lønrefusionssatser mod i dag op til 8 pct. Udgifterne til
den foreslåede forhøjelse vil skulle dækkes af det fleksible
uddannelsesbidrag.
Det foreslås endvidere at afskaffe det midlertidige tilskud
til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og
lærlinge imellem grund- og hovedforløbet. Der er tale om
en opfølgning på lovforarbejder og forudsætningerne i "Tre-
partsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejds-
marked" fra november 2020.
Det foreslås desuden at justere i muligheden for lønrefusi-
on. Den foreslåede justering er begrundet i, at lønrefusion,
der udgør mere end 100 pct. af den udbetalte løn, vurderes
at udgøre statsstøtte.
Lovforslaget indeholder også forslag om tilpasning af en
bestemmelse om tilskud til vejledning m.v. om oplæring i
udlandet, ændring af bemyndigelser til bestyrelsen for Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag om administration af pul-
jer og enkelte lovtekniske justeringer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justering af lønrefusion
2.1.1. Gældende ret
Efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion
til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddan-
nelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever
eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse
med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under
uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med er-
hvervsuddannelser.
Det er en betingelse for lønrefusion, at lønnen mindst udgør
den løn, der er aftalt i henhold til kollektiv overenskomst
inden for området eller, såfremt en sådan ikke findes, den
løn, der er fastsat i henhold til gældende regler, jf. § 2, stk.
4, i bekendtgørelse nr. 613 af 26. maj 2023 om refusion af
løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.
Efter lovens § 4, stk. 2, ydes der refusion efter en særlig,
højere takst for elever og lærlinge, der ved uddannelsesaf-
5
talens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren
udbetaler voksenelevløn (som er højere end almindelig elev-
løn). For EUV1-elever, dvs. voksne elever, der deltager i et
uddannelsesforløb, hvor der alene indgår skoleophold, jf. §
66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, ydes refu-
sion efter den særlige, forhøjede takst, uanset om arbejdsgi-
veren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.
Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres
produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang
svarende til den udbetalte løn, jf. § 4, stk. 3.
Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse om refusion af løn
og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v., at ordinær
lønrefusion ikke kan ydes med mere end den udbetalte løn
til eleven eller lærlingen under skoleopholdet, medmindre
der er fastsat andet i de årlige finanslove, jf. § 5, stk. 1,
2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
samme lovs § 4, stk. 1, 2. pkt. Er der forskel på elev-
eller lærlingelønnen i oplæringsperioden og skoleperioden,
lægges den laveste løn til grund.
Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at lønrefusion efter 1. pkt. kan
udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skole-
ophold. Arbejdsgiveren kan således med denne forhøjede
lønrefusion få mere i lønrefusion, end den løn der er udbe-
talt under elevens skoleophold.
Denne mulighed er en del af ”Trepartsaftale om flere lære-
pladser og entydigt ansvar” af 21. november 2020. Heri blev
det aftalt, at der i tillæg til den ordinære lønrefusion skal væ-
re en permanent forhøjelse af lønrefusionssatsen på 2,75 pct.
for formidling af længerevarende uddannelsesaftaler. Det
beregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som 102,75
pct. af de ordinære lønrefusionssatser.
Der er ikke i alle tilfælde af forhøjet lønrefusion tale om,
at arbejdsgiveren får udbetalt mere i refusion, end arbejds-
giveren har udbetalt i løn. Det afgørende er, om den løn,
arbejdsgiveren har udbetalt til eleven, er højere eller lavere,
end den lønrefusionssats som Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag udbetaler lønrefusion ud fra.
I tilfælde, hvor den udbetalte løn er lavere end den pågæl-
dende refusionssats, vil arbejdsgivere få udbetalt en sats
svarende til den udbetalte løn tillagt 2,75 pct.
I tilfælde, hvor den udbetalte løn er højere end den pågæl-
dende refusionssats, vil arbejdsgiveren få udbetalt en sats
svarende til den pågældende refusionssats tillagt 2,75 pct.
Muligheden for forhøjet lønrefusion blev indsat i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved § 2, nr. 6, i lov nr.
2152 af 27. november 2021.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har mulighed for at
yde lønrefusion for mere end 100 pct. af den løn, arbejdsgi-
veren har udbetalt under elevens skoleophold. Det fremgår
nærmere, at der med ”løn” efter Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrags faste praksis efter lovens § 4, stk. 1, menes den
rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.
Muligheden for at yde lønrefusion for mere end 100 pct.
af den udbetalte løn kan også finde anvendelse i forhold til
elever, der er omfattet af lovens § 4, stk. 2.
I henhold til § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fastsættes taksterne i de årlige finanslove
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag.
Efter lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., fastsættes endvidere i de årli-
ge finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter §
4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbe-
talte løn under skoleophold. Det indebærer, at det fremgår
af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaftaler
der kan udløse mere end 100 pct. af den udbetalte løn i
lønrefusion. Det fremgår også af de årlige finanslove, med
hvilken procentsats og med hvilke takster denne lønrefusion
ydes.
De uddannelsesaftaler, der ikke er omfattet af muligheden
for mere end 100 pct. i lønrefusion, udløser lønrefusion efter
§ 4, stk. 1, 1. pkt., med de ordinære takster, herunder den
særlige takst efter § 4, stk. 2, for lønrefusion i de årlige
finanslove.
Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34
som fremsat, side 53.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det vurderes, at udbetalinger af forhøjet lønrefusion kan ud-
gøre statsstøtte og således vil kunne indebære en overtrædel-
se af forbuddet mod statsstøtte i art. 107, stk. 1, i Traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Det vil være tilfældet, hvor den udbetalte løn er lavere end
refusionssatsen tillagt 2,75 pct., og hvor refusionen dermed
udgør mere end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under
skoleophold. Det vil omvendt ikke være tilfældet, hvor den
udbetalte løn er højere end refusionen.
Børne- og Undervisningsministeriet finder på den baggrund,
at muligheden for at få mere end 100 pct. af den udbetalte
løn under skoleophold i refusion bør justeres, så refusionen
ikke kan udgøre mere end 100 pct. af den løn, der er udbe-
talt under skoleophold.
Det foreslås derfor, at § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesrefusion ophæves. Det vil indebære en
justering af muligheden for lønrefusion, der med det foreslå-
ede maksimalt vil kunne udgøre 100 pct. af den udbetalte
løn under skoleophold.
Heri ligger ikke en ændring af satserne for refusion, herun-
der ikke af den forhøjede sats for længerevarende uddannel-
sesaftaler.
6
I konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 4, stk. 1, 2.
pkt., foreslås det endvidere at ophæve lovens § 5, stk. 1, 2.
pkt., om fastsættelse i de årlige finanslove af den procentan-
del, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt
kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1
og 3, og § 2.
2.2. Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som tillæg til
lønrefusion yder refusion til arbejdsgivere, som i henhold til
uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag
under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervs-
uddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse
uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan
sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog
højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver
tid værende lønrefusionstrin. Refusion ydes på baggrund af
arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, dvs.
såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på 8 pct.,
vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgiverens
indbetalte andel af pensionsbidrag.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Pensionsrefusion blev indført ved lov nr. 326 af 28. marts
2023 på baggrund af ”Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp
til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af
ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)", som blev
indgået i maj 2020 af den daværende regering (Socialdemo-
kratiet), Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Danske Regioner og KL.
Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Danske Regioner og KL har efterfølgende fremsat
fælles ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale
pensionsrefusionssats, da det blev aftalt ved overenskomst-
forhandlingerne i 2023 på det private område, at arbejdsgi-
verbetalte bidrag til arbejdstageres pension øges fra 8 pct. til
10 pct., og at arbejdstagers eget bidrag samtidig sænkes fra
4 pct. til 2 pct.
Med henblik på at tage højde for denne ændring på overens-
komstområdet foreslås det, at den maksimale refusionssats
på 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende
lønrefusionstrin forhøjes til 10 pct. af elevens eller lærlin-
gens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter §
4 a højst kan udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til
enhver tid værende lønrefusionstrin.
Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på bag-
grund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbi-
drag, dvs. såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end den
foreslåede sats på 10 pct., vil arbejdsgiveren få refusion sva-
rende til arbejdsgiverens indbetalte andel af pensionsbidrag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institu-
tion, der har til formål at administrere refusions- og tilskud-
sordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal
praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk.
1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved
indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18,
stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på
2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere,
både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset
fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende
undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsud-
dannelses grundforløb og hovedforløb), pensionsrefusion,
udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, til-
skud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og
lærlinge mellem grund- og hovedforløbet, tilskud til befor-
dringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v., sko-
leoplæringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøtten-
de tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.,
herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvide-
re udviklings- og administrationsudgifter i det lærepladsaf-
hængige AUB-bidrag.
Uddannelsesbidraget er fleksibelt, idet det hvert år fastsættes
ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med
en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtæg-
ter i det seneste regnskabsår, jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg A, L 32 som fremsat, s. 5 og 6.
Det fremgår af forarbejderne til § 18, stk. 1, at der ved
beregningen af bidragssatsen for 2024 skete en beklagelig
fejl, der potentielt ville kunne bevirke et efterslæb, jf. Folke-
tingstidende 2023-24, tillæg B, betænkning over L 32, side
2. Det fremgår videre af forarbejderne, at et sådan potentielt
efterslæb vil blive håndteret i lovforslaget om bidragssatsen
for 2025. Med dette lovforslag tilsigtes således håndtering af
det opståede efterslæb.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag, dvs. at det
7
hvert år fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau
for året samt med en regulering for sammenhæng mellem
udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår, vil – sam-
men med korrektion for fejl i beregningen af bidragssatsen
for 2024, jf. nedenfor – indebære, at bidraget foreslås fastsat
til 3.111 kr. i 2025. Det svarer til en bidragsstigning for ar-
bejdsgiverne på i alt ca. 441 mio. kr. i forhold til 2024. For-
slaget vil i forhold til den gældende sats på 2.914 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024-pris- og lønniveau
indebære en stigning af selve uddannelsesbidraget på 197
kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2025-pris- og -løn-
niveau. Uddannelsesbidraget indbetales af såvel offentlige
som private arbejdsgivere.
Den foreslåede bidragsfastsættelse på 3.111 kr. i 2025-
pris- og -lønniveau er baseret på en prognose for udgif-
terne i 2025, herunder en korrektion for regnskabsresul-
tatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i seneste kend-
te regnskabsår, dvs. 2023, samt korrektion for egenkapita-
len i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved udgangen af
2023. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2023 et
regnskabsresultat på 1.083 mio. kr., hvilket medfører en
forøgelse af egenkapitalen, der ved udgangen af 2023 var
negativ med 65 mio. kr.
I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbi-
drag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I
modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der
gælder.
Det bemærkes, at der er opstået et efterslæb i Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag som nævnt i forarbejderne til § 18,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg B, betænkning
over L 32, side 2. Efterslæbet håndteres i dette lovforslag
ved at korrigere for den negative egenkapital i AUB-ordnin-
gen ultimo 2023 på 65 mio. kr. Ud over denne korrektion
følger beregningen af den foreslåede bidragssats principper-
ne for det fleksible uddannelsesbidrag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
2.4. Justering af det aktivitetsafhængige veu-bidrag
2.4.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering
af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i hen-
hold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 1, stk. 2, og §
15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag varetager endvidere administra-
tionen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 3, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.
Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, som kan opnå godtgørelse og tilskud
til befordring m.v. i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs.
veu-bidraget) på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Alle
arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Veu-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgø-
relse og tilskud til befordringsudgifter m.v. ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Veu-
bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen
af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på
finansloven.
Veu-bidraget er aktivitetsafhængigt, idet det hvert år fast-
sættes ved lov med udgangspunkt i en prognose for det
kommende års AMU-aktivitet og trækket på godtgørelse i
henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. Folketingsti-
dende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 6.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Principperne for det aktivitetsafhængige veu-bidrag vil in-
debære, at bidraget foreslås fastsat til 479 kr. i 2025. Det
svarer til en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca.
546 mio. kr. i forhold til 2024. Forslaget vil indebære en
stigning af selve veu-bidraget på 244 kr. pr. fuldtidsbeskæf-
tiget medarbejder i 2025-pris- og -lønniveau. Veu-bidraget
indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på 479 kr. i 2025-
pris- og -lønniveau tages der udgangspunkt i et skønnet ud-
giftsniveau for 2025, som bl.a. indeholder forventninger til
aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost og logi. Ud-
giftsniveauet korrigeres med 58 mio. kr. svarende til den
forventede egenkapital for veu-ordningen ultimo 2024.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag i begyn-
delsen af folketingsåret 2024-25, med henblik på at delta-
gere med en uddannelse over faglært niveau, der deltager
i amu-kurser inden for social- og sundhedsområdet, vil få
adgang til veu-godtgørelse samt tilskud til befordring, kost
og logi i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Bag-
grunden herfor er ”Aftale mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alterna-
tivet om flere social- og sundhedsassistenter og social- og
sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje”
indgået den 26. januar 2024. En sådan udvidelse af adgan-
gen til veu-godtgørelse m.v. vil medføre merudgifter, hvilket
8
er indregnet i den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for
veu-bidraget for 2025 i dette lovforslag.
I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige veu-bi-
drag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I
modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der
gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bi-
drag
2.5.1. Gældende ret
Formålet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at be-
lønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervs-
uddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der
ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsud-
dannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finan-
siering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i
§§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inde-
holder de gældende modelparametre, som indgår i beregnin-
gen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i §
21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om
tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.
Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers
uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddan-
nelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver
praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde
måluddannelsesratioen.
Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio
og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget
opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med
antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres
modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.
En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddan-
nelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2,
1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås
en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse
som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9,
(om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver
har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund),
eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4,
(for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den højest
fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigel-
sesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt
kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.
Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt
uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af
det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse
uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående
uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag – både fsva. beregningen af
erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyl-
des, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst
fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som
datagrundlag i forbindelse med administration af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og
måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk.
5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelpa-
rametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmar-
kedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller
faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågælden-
de uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud
af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ek-
stra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
elever og lærlinge, som der forventes øget efterspørgsel ef-
ter.
Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af er-
hvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med
en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannel-
ser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag
1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonus-
året, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. mo-
delparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1. For
nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter
efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil
sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbi-
dragssats på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8,
om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgi-
ver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbag-
grund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på
1,0.
Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt
angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er
registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her
sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig
og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-
ser" fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik
med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening,
9
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorga-
nisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner),
nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne
af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer
til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i
den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at model-
parametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbej-
de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og un-
dervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene
i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der
forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det
foreslåede bilag 1 hvert år.
Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation har foretaget genberegning af modelparametrene
til brug for 2025. Modelparametrene for 2025 vil skulle
fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
har haft de foreslåede modelparametrene i skriftlig høring
og tager på den baggrund materialet til efterretning. Børne-
og Undervisningsministeriet har noteret sig dette og har ikke
fundet anledning til ændringer af de foreslåede modelpara-
metre.
Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag
1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i
overensstemmelse med den genberegning af modelparame-
trene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation har foretaget.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsud-
dannelser – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejdsgi-
vernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der
tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,
der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt
om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet
arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til
udbud.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der
for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en
modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en
modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den
gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.
Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor ud-
dannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet
eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21
a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på
1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametre
ikke vil anvendes i relation til udenlandske erhvervsuddan-
nede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.
Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til,
at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelses-
baggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervs-
uddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks
Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0,
jf. § 21 a, stk. 9.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet fastsættelse af modelparametre-
ne i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I
modsat fald vil det være det foreslåede bilag 1, der gælder,
jf. også § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkninger-
ne hertil.
2.6. Afskaffelse af midlertidigt tilskud til kommuner ved-
rørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem
grund- og hovedforløbet
2.6.1. Gældende ret
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter kapitel 2 b
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskud til
kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet
og hovedforløbet for visse elever og lærlinge. Det er en
betingelse, at vedkommende elev eller lærling er optaget
på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, at
vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en
kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og
hovedforløbet, at vedkommende er fyldt 25 år senest ved
uddannelsesaftalens påbegyndelse, og at vedkommende har
opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaf-
talens varighed og har efterfølgende påbegyndt hovedforlø-
bet.
Satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes
tilskud, fastsættes i de årlige finanslove. I finansloven for
2024 er det fastsat, at perioden for hvilken, der ydes tilskud
i 2024, er 4,3 uger, og at satserne for tilskud i 2024 er 2.960
kr. pr. uge i tilskud pr. elev, der berettiger kommunen til
almindelig lønrefusion, og 5.480 kr. pr. uge i tilskud pr. elev,
der berettiger kommunen til lønrefusion for voksenelever.
Det følger af forarbejderne til kapitel 2 b, at tilskudsordnin-
gen er midlertidig, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 34 som fremsat, s. 28.
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
blev indført ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 på
baggrund af "Trepartsaftale om styrket rekruttering til det
offentlige arbejdsmarked", som den daværende regering
(Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter indgik i no-
vember 2020.
I denne trepartsaftale blev parterne enige om, at kommuner-
ne fra den 1. juli 2021 forpligter sig til at ansætte elever på
10
25 år og derover på social- og sundhedsassistentuddannel-
sen allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Som
en del af aftalen blev parterne endvidere enige om at se
på, hvordan overgangene imellem grund- og hovedforløb
kan optimeres. Det følger videre af aftalen, at indtil en
evt. ændring i overgangen mellem grund- og hovedforløb
kan gennemføres (senest til og med 2024), vil kommunerne
midlertidigt blive kompenseret for de lønudgifter, de har
i forbindelse med overgangsperioder mellem grund- og ho-
vedforløb.
Overgangene mellem grund- og hovedforløb for den berørte
elevgruppe bliver i dag tilrettelagt af skolerne således, at
overgangsperioderne i gennemsnit er reduceret betragteligt,
og i et omfang der betyder, at kommunerne ikke vurderes at
have behov for kompensation for lønudgifter i perioden.
Det foreslås, at tilskudsordningen ophæves fra og med den
1. januar 2025. Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil yde tilskud til
kommunerne vedrørende lønudgifter til visse elever og lær-
linge mellem grund- og hovedforløbet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre merudgifter for hhv. stat på ca. 48
mio. kr., for regioner på ca. 59 mio. kr., for kommuner på
ca. 181 mio. kr. og for øvrige offentlige virksomheder på ca.
6 mio. kr. Ved øvrige offentlige virksomheder forstås selv-
stændige offentlige virksomheder, der varetager specifikke
opgaver inden for det offentlige område, fx. DSB.
Lovforslaget § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning
i satsen for uddannelsesbidraget på 28 kr. pr. fuldtidsbeskæf-
tiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til
en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 3 mio. kr.,
for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 4 mio.
kr., og for kommuner svarer det til en samlet stigning på ca.
12 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 4, vil isoleret set indebære en nedsæt-
telse i satsen for uddannelsesbidraget på 16 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer
dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på
ca. 2 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet nedsættel-
se på ca. 2 mio. kr., og for kommuner svarer det til en samlet
nedsættelse på ca. 6 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en stigning af selve
uddannelsesbidraget fra 2.914 kr. i 2024 (2024-pris- og -løn-
niveau) til 3.111 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau). Det-
te svarer til en stigning på 197 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en
samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 22 mio. kr.,
for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 26 mio.
kr., for kommuner svarer det til en samlet stigning på ca.
81 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer
det til en samlet stigning på ca. 3 mio. kr. Lovforslagets
§ 1, nr. 2, indgår i beregningen af uddannelsesbidraget og
udgør en stigning på ca. 1 pct. af det samlede uddannelsesbi-
drag. Lovforslagets § 1, nr. 4, indgår ligeledes i beregningen
af det samlede uddannelsesbidrag og udgør en nedsættelse
på ca. 1 pct.
Lovforslagets § 1, nr. 10, vil indebære en bidragsstigning
af selve veu-bidraget fra 235 kr. i 2024 (2024-pris- og -løn-
niveau) til 479 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau). Dette
svarer til en stigning af bidragssatsen på 244 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer
dette til en stigning af bidragsindbetalingerne på ca. 27 mio.
kr., for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 32
mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet stigning
på ca. 100 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder
svarer det til en samlet stigning på 3 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, om tilpasning af bemyndigel-
ser til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
vil give mulighed for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag vil kunne udvikle én samlet, digital selvbetjeningsløs-
ning for de puljer, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer efter § 12 b og §§ 12 e-g i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag. Dette vil kunne forbedre kunde-
rejsen for ansøgerne (faglige udvalg o.l.) og samtidig lette
administrationen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lovforslagets § 1, nr. 5, om nyaffattelse af § 12 a, vil hver-
ken indebære økonomiske konsekvenser eller implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i
den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede mo-
delparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil kunne automa-
tiseres yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er base-
ret på objektive data, består selve beregningen hos parterne
af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede
bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af
flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne automatise-
res. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 2, 9, 10 og
12, om hhv. justering af lønrefusion, justering af satsen for
pensionsrefusionen, uddannelsesbidraget og veu-bidraget og
nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopda-
tering.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil medføre merudgifter på ca. 693 mio. kr. for
erhvervslivet.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning
i satsen for uddannelsesbidraget på 28 kr. pr. fuldtidsbeskæf-
tiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette
11
til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 44 mio.
kr.
Lovforslagets § 1, nr. 4, vil isoleret set indebære en nedsæt-
telse i satsen for uddannelsesbidraget på 16 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer
dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på
ca. 25 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en stigning af selve
uddannelsesbidraget fra 2.914 kr. i 2024 (2024-pris- og -løn-
niveau) til 3.111 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau). Det-
te svarer til en stigning på 197 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en
samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 309 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 2, indgår i beregningen af uddannel-
sesbidraget og udgør en stigning på ca. 1 pct. af det samlede
uddannelsesbidrag. Lovforslagets § 1, nr. 4, indgår ligeledes
i beregningen af det samlede uddannelsesbidrag og udgør en
nedsættelse på ca. 1 pct.
Lovforslagets § 1, nr. 10, vil indebære en stigning af selve
veu-bidraget på fra 235 kr. i 2024 (2024-pris- og -lønniveau)
til 479 kr. i 2025 (2024-pris- og -lønniveau). Dette svarer til
en stigning på ca. 244 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbej-
der. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet
stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 383 mio. kr.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet. Lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse
på virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste,
udvikle og anvende nye teknologier og innovation, herun-
der brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier,
hvorfor innovations- og iværksættertjekket ikke vurderes at
være relevant for lovforslaget. Det bemærkes for så vidt
angår lovforslagets § 1, nr. 2, 9, 10 og 12, om hhv. justering
af satsen for pensionsrefusionen, uddannelsesbidraget og
veu-bidraget og nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, at ændringerne vil blive indarbejdet i Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale sy-
stemer. De til enhver tid gældende modelparametre og stør-
relsen på hhv. uddannelsesbidraget og veu-bidraget fremgår
af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte
virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
selvbetjeningsløsning og modtager endvidere opkrævninger
vedrørende bl.a. lærepladsafhængigt AUB-bidrag, uddannel-
sesbidrag og veu-bidrag i sin digitale postkasse. Disse dele
af lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende,
brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at udbetalinger af forhøjet lønrefusion kan ud-
gøre statsstøtte, hvor den udbetalte løn er lavere end lønrefu-
sionssatsen tillagt 2,75 pct. Muligheden for at få mere end
100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold i refusion
foreslås derfor justeret, så refusionen ikke kan udgøre mere
end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under skoleophold.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juni 2024
til den 22. august 2024 (73 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik-
og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg – CFU, Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Dan-
marks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks
Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-
forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -
Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler,
Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-sko-
ler - Bestyrelserne, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale
Integrationsråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU
Danmark, Finans Danmark, FOA, Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd – TAT, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR – danske reviso-
rer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettig-
heder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Lands-
sammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Leder-
ne af ungdoms- og voksenuddannelserne, OpenDenmark,
Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsret-
tede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen og Efterud-
dannelse (VEU-rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark,
Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udvik-
lingshæmmedes Landsforbund – ULF og Ungdomsuddan-
nelsernes Vejlederforening.
Det bemærkes, at det foreslåede vedrørende justering af løn-
refusion ikke var omfattet af høringen.
12
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Merudgifter for hhv. stat på ca. 48 mio.
kr., for regioner på ca. 59 mio. kr., for
kommuner på ca. 181 mio. kr. og for øvri-
ge offentlige virksomheder på ca. 6 mio.
kr.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Merudgifter på ca. 693 mio. kr.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det vurderes, at udbetalinger af forhøjet lønrefusion kan udgøre statsstøtte, hvor den
udbetalte løn er lavere end lønrefusionssatsen tillagt 2,75 pct. Muligheden for at få mere
end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold i refusion foreslås derfor justeret,
så refusionen ikke kan udgøre mere end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under
skoleophold.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 4, stk. 1, 2. pkt.)
Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der
i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skole-
ophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i
overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser
og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet
af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan
sidestilles med erhvervsuddannelser.
Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at lønrefusion efter 1. pkt. kan
udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skole-
ophold.
Med den ordinære lønrefusion efter 1. pkt. kan arbejdsgi-
veren ikke få mere i lønrefusion, end den løn der er udbetalt
under elevens skoleophold.
Det foreslås, at § 4, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Med det foreslåede vil muligheden for, at lønrefusion kan
udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skole-
ophold, blive justeret, så lønrefusion ikke vil kunne udgøre
13
mere end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under skoleop-
hold.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger samt til § 2, stk. 2, og bemærkningerne
dertil.
Til nr. 2 (§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.)
Det fremgår af § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som tillæg
til lønrefusion yder refusion til arbejdsgivere, som i henhold
til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensions-
bidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under
erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen
for disse uddannelser eller for elever under uddannelser,
som kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen
kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til
enhver tid værende lønrefusionstrin.
Det foreslås, at i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »8 pct.« til:
»10 pct.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter
§ 4 a højst kan udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens
til enhver tid værende lønrefusionstrin. Det foreslåede vil
indebære en forhøjelse af den maksimale sats for pensions-
refusion fra 8 pct. til 10 pct.
Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på
baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensi-
onsbidrag, dvs. såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end
den foreslåede sats på 10 pct., vil arbejdsgiveren få refusion
svarende til arbejdsgiverens indbetalte andel af pensionsbi-
drag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, 2. pkt.)
I henhold til § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag fastsættes taksterne for lønrefusion
i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Efter lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., fastsættes endvidere i
de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion
efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til
den udbetalte løn under skoleophold. Det indebærer, at det
fremgår af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannel-
sesaftaler der kan udløse den foreslåede forhøjede lønrefusi-
on. Det fremgår også af de årlige finanslove, med hvilken
procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion
ydes.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslå-
ede ophævelse af muligheden for forhøjet lønrefusion, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 4 (Kapitel 2 b)
Kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indeholder regler om tilskud til kommuner vedrørende løn-
udgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og ho-
vedforløbet.
Det følger af § 5 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem
grundforløbet og hovedforløbet pr. elev eller lærling, der
opfylder følgende betingelser:
1) Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent.
2) Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med
en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforlø-
bet og hovedforløbet.
3) Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaf-
talens påbegyndelse.
4) Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforlø-
bet under uddannelsesaftalens varighed og har efterføl-
gende påbegyndt hovedforløbet.
Det følger af stk. 2, at såfremt eleven eller lærlingen skif-
ter arbejdsgiver fra en kommune til en anden kommune
efter overgangen til hovedforløbet, tilfalder tilskuddet den
kommune, som har indgået uddannelsesaftalen med eleven
eller lærlingen på grundforløbet.
Det følger af stk. 3, at satser for tilskuddet og den periode,
for hvilken der ydes tilskud, fastsættes i de årlige finanslo-
ve. I finansloven for 2024 er det fastsat, at perioden for
hvilken, der ydes tilskud i 2024, er 4,3 uger, og at satserne
for tilskud i 2024 er 2.960 kr. pr. uge i tilskud pr. elev, der
berettiger kommunen til almindelig lønrefusion, og 5.480
kr. pr. uge i tilskud pr. elev, der berettiger kommunen til
lønrefusion for voksenelever.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er ef-
ter § 5 b, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler
om afgrænsning, udbetalingsgrundlag, beregning, udbeta-
ling, efterregulering, periodeafgrænsning og administration
af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er ikke blevet anvendt.
Det foreslås, at kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag ophæves.
Ophævelsen af kapitel 2 b vil indebære, at der ikke længe-
re vil skulle ydes tilskud til kommuner efter § 5 b.
Det foreslås, at tilskudsordningen ophæves fra og med
den 1. januar 2025. Det foreslåede vil indebære, at Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil yde tilskud
til kommunerne vedrørende lønudgifter til visse elever og
lærlinge mellem grund- og hovedforløbet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 12 a)
Det følger af § 12 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde
tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller
anden offentlig institution under Børne- og Undervisnings-
ministeriet, som er bemyndiget til at varetage ordningens
administration, eller personer, der varetager formidling af
beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstatione-
ring i udlandet, jf. også §§ 9 og 10.
14
§§ 9 og 10 vedrører mobilitetsfremmende tilskudsordnin-
ger i relation til sådanne former for udlandsophold.
Med ”ordningens administration” menes information og
vejledning om det, der med en samlebetegnelse i daglig tale
kaldes oplæring i udlandet (OPU), herunder koordinering
og udvikling af brugen af ordningen. Det er Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet, der varetager denne opgave. Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen afholder i den forbindelse netværksmø-
der og seminarer med OPU-koordinatorer fra institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og andre interessenter.
Oplæring i udlandet omfatter for det første erhvervsud-
dannelseselevers og -lærlinges udstationering i udlandet,
hvilket forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgi-
ver, og for det andet relevant beskæftigelse i udlandet, der
kan berettige eleven eller lærlingen til at blive optaget på
hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-
ser. Efter § 5 c, stk. 2, 1. pkt., kan en skole optage elever og
lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et ho-
vedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grund-
forløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i
hovedforløbet, og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart
før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i
lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med
uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner,
som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter § 12 a til-
skud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til styrelsens
varetagelse af information m.v. til elever, lærlinge, arbejds-
givere og skoler om elevers og lærlinges mulighed for
oplæring i udlandet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag an-
vender ikke bestemmelsen til at yde tilskud til andre end
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Efter gældende ret har Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag hjemmel til at yde tilskud til Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen efter § 12 a, selvom styrelsen ikke er nævnt
direkte i § 12 a. § 12 a blev oprindeligt affattet ved lov
nr. 412 af 22. maj 1996 og blev udvidet til at omfatte sty-
relser og andre offentlige institutioner under det daværende
Undervisningsministerium ved lov nr. 1228 af 27. decem-
ber 2003. Den omhandlede opgave med information m.v.
vedrørende oplæring i udlandet lå i 2003 i CIRIUS, som
var en styrelse under det daværende Undervisningsministeri-
um. CIRIUS blev ved kongelig resolution af 23. november
2007 flyttet til det daværende Ministerium for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 266 af
17. april 2008 om ændring i forretningernes fordeling mel-
lem ministrene. Opgaven med information m.v. vedrørende
oplæring i udlandet ligger som nævnt i dag i Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan i den forbindelse
videregive oplysninger om enkeltpersoners udlandsophold,
som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har ydet tilskud til
efter §§ 9 og 10, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til
brug for styrelsens arbejde med information m.v. vedrørende
oplæring i udlandet, dvs. til brug for styrelsens offentliggø-
relse af statistik baseret på data fra Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag om antal elever og lærlinge i udlandet fordelt
på alder, køn, fag/uddannelser, varighed og destinationslan-
de.
Det foreslås, at § 12 a nyaffattes, hvorefter Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses-
og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om
beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstatione-
ring i udlandet.
Det foreslåede vil indebære, at det fremgår direkte af
ordlyden, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde til-
skud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information
og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i
form af udstationering i udlandet. Der kan i den forbindelse
ydes tilskud til styrelsens koordinering og udvikling af ord-
ningen i form af netværksmøder, seminarer o.l.
Med udstationering i udlandet menes erhvervsuddannel-
seselevers og -lærlinges udstationering i udlandet af deres
arbejdsgiver. Udstationering i udlandet forudsætter en ud-
dannelsesaftale med en arbejdsgiver. Med beskæftigelse i
udlandet menes lønnet beskæftigelse i udlandet af passende
varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområ-
der og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddan-
nelsen, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Der er med den foreslåede nyaffattelse af § 12 a ikke
tilsigtet realitetsændringer af, hvad Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag kan yde tilskud til. Tilsvarende vil Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag også fremadrettet kunne videre-
give oplysninger om enkeltpersoners udlandsophold, som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har ydet tilskud til efter
§§ 9 og 10, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til brug
for styrelsens arbejde med information m.v. vedrørende op-
læring i udlandet.
Den foreslåede nyaffattelse vil imidlertid indebære, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke længere vil kunne
yde tilskud efter bestemmelsen til personer eller til andre
myndigheder m.v. end til Uddannelses- og Forskningsstyrel-
sen.
Til nr. 6 (§ 12 b, stk. 1)
Det følger af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesud-
valg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigel-
sesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever,
lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelser-
ne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale
og regionale interessenter herom.
Efter § 12 b, stk. 3, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen i
stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt
betingelserne for ydelse af støtte. Bemyndigelsen er anvendt
af bestyrelsen til at udstede bekendtgørelse nr. 211 af 28.
februar 2024 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og lokale uddannelses-
udvalg.
15
Med § 1, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 udgik den del
af ordlyden af § 12 b, stk. 1, 1. pkt., der angav, at tilskuddet
ydes for vejledning ”i overgangen fra grundforløbet til ho-
vedforløbet”. Baggrunden for, at denne afgrænsning udgik
af ordlyden, var den samtidige ændring af § 9 i lov om
erhvervsuddannelser, hvorved der blev indført en ny ordning
med dimensionering af erhvervsuddannelser. Efter dimensi-
oneringsordningen i § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannel-
ser kan børne- og undervisningsministeren træffe beslutning
om, at kun elever og lærlinge med en indgået uddannelses-
aftale kan optages på en erhvervsuddannelse (uddannelser
med lærepladskrav). Det fremgår af de specielle bemærknin-
ger til § 1, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, at ”[f]or
uddannelser med praktikpladskrav vil det imidlertid ikke
være relevant at yde vejledning om uddannelsesmuligheder
i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, men derimod
før grundforløbets begyndelse. Det foreslåede indebærer, at
der for sådanne uddannelser vil være mulighed herfor med
tilskud efter § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag. Der tilsigtes i øvrigt ikke ændringer
med hensyn til muligheden for at tilrettelægge vejledningen
for andre uddannelser således, at den som hidtil finder sted i
overgangen fra grundforløb til hovedforløb”, jf. Folketings-
tidende 2016-17, tillæg A, L 202 som fremsat, s. 47.
Det afhænger således af de til enhver tid værende uddan-
nelsesregler, hvilket tidspunkt det vil være relevant at yde
vejledning.
Efter sin praksis yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
tilskud i medfør af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag til vejledning i overgangen mellem
grundforløbets 2. del og hovedforløbet, for så vidt angår
erhvervsuddannelser uden dimensionering. For så vidt an-
går uddannelser dimensioneret med lærepladskrav yder Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter sin praksis tilskud i
medfør af § 12 b, stk. 1, til vejledning umiddelbart inden
grundforløbets 2. del.
Det foreslås, at det i § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag efter 1. pkt. som nyt punktum
indsættes, at tilskud ydes til vejledning i overgangen mellem
grundforløb og hovedforløb, dog for uddannelser dimensi-
oneret med lærepladskrav til vejledning inden grundforlø-
bets 2. del.
Med det foreslåede nye punktum vil det fremgå direk-
te af lovens ordlyd, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesud-
valg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigel-
sesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever,
lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne
i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, dog for
uddannelser dimensioneret med lærepladskrav til vejledning
inden grundforløbets 2. del.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet anden
ændring, end at praksis på området er afspejlet direkte af
lovens ordlyd.
Til nr. 7 (§ 12 b, stk. 3)
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer pulje-
midler i henhold til § 12 b og § 12 e-g i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesud-
valg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigel-
sesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever,
lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelser-
ne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale
og regionale interessenter herom.
Efter § 12 b, stk. 3, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen i
stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt
betingelserne for ydelse af støtte. Bemyndigelsen er anvendt
af bestyrelsen til at udstede bekendtgørelse nr. 211 af 28.
februar 2024 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og lokale uddannelses-
udvalg. Bemyndigelsen indeholder bl.a. regler om, hvem der
kan få tilskud, samt betingelserne herfor, herunder hvilke
indsatsområder der kan gives tilskud til, og krav om at det
pågældende projekt vil kunne resultere i forøget indgåelse af
uddannelsesaftaler.
Det foreslås, at det i § 12 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag indsættes efter »ydelse af støtte«:
», tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav,
herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af
støtten.«
Bestyrelsen vil med den foreslåede udvidelse af bemyndi-
gelsen bl.a. kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrø-
rende tilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en
revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte
midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at
være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene
skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver
under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. De
foreslåede tilføjelser til bemyndigelsen i § 12 b, stk. 3, er,
ligesom § 1, nr. 8, om ændring af § 12 g, stk. 4, begrundet
i hensynet til ensretning af bemyndigelser, hvor der ikke er
tilsigtet forskelle i ordningerne.
Til nr. 8 (§ 12 g, stk. 4)
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer pulje-
midler i henhold til § 12 b og § 12 e-g i lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 12 g, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører
til tiltag, der er rettet mod at understøtte rekruttering og
fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på
erhvervsuddannelserne.
Efter § 12 g, stk. 4, er bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag bemyndiget til at fastsætte nærmere reg-
ler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den
økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte og
regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om
undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten. Be-
16
styrelsen har endnu ikke anvendt bemyndigelsen, men det
er forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt med
de nødvendige tilpasninger til at fastsætte lignende regler,
som bestyrelsen har fastsat i bekendtgørelse nr. 1552 af 16.
december 2022 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og til institutioner
m.v., der udbyder erhvervsuddannelse.
Det foreslås, at der i § 12 g, stk. 4, efter »ydelse af støtte«
indsættes: », tidsfrister«.
Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 12 g, stk. 4,
er, ligesom lovforslagets § 1, nr. 7, om nyaffattelse af § 12 b,
stk. 3, begrundet i hensynet til ensretning af bemyndigelser,
hvor der ikke er tilsigtet forskelle i ordningerne.
Der er ikke med den foreslåede ændring af § 12 g, stk.
4, tilsigtet anden ændring, end at det fremgår direkte af
ordlyden af § 12 g, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil skulle fastsætte regler om tidsfrister.
Til nr. 9 (§ 18, stk. 1, 1. pkt.)
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-
ler et bidrag på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris-
og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at ændre »2.914 kr.«
til »3.111 kr.«, og at ændre »2024-pris- og -lønniveau« til
»2025-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et
bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det bemærkes, at der er opstået et efterslæb i Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, , jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg B, betænkning over L 32, side 2. Efterslæbet håndte-
res ved at korrigere for den negative egenkapital i AUB-ord-
ningen ultimo 2023 på 65 mio. kr. Ud over denne korrektion
følger beregningen af den foreslåede bidragssats principper-
ne for det fleksible uddannelsesbidrag.
Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende
bidragssats.
I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbi-
drag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 18, stk. 2, 1. pkt.)
Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt beta-
ler et bidrag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., at ændre »235 kr.«
til »479 kr.«, og at ændre »2024-pris- og -lønniveau« til
»2025-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale
et bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-
ne for det aktivitetsafhængige veu-bidrag.
Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende
bidragssats.
I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige veu-
bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11 (§ 21 a, stk. 1, 3. pkt.)
Det fremgår af § 21 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, der
opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i
medfør af § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og 21 k. Merbidraget
beregnes efter § 21 a, stk. 1, 2. pkt., i overensstemmelse
med stk. 3-11. Merbidraget opkræves i henhold til § 21 a,
stk. 1, 3. pkt., første gang i 2019.
Det foreslås, at § 21 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil fremgå af
ordlyden af § 21 a, stk. 1, at merbidraget opkræves første
gang i 2019.
Merbidraget blev opkrævet første gang i 2019 for bidrags-
året 2018, og bidragsåret 2018 blev opgjort i 2019. Herefter
fandt der efterreguleringer sted af bidragsåret 2018 til og
med maj 2022.
Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betyd-
ning.
Til nr. 12 (Bilag 1)
Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er
nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
indeholder de gældende modelparametre, som indgår i be-
regningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgi-
vers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens målud-
dannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for
hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at op-
fylde måluddannelsesratioen. Uddannelsesratioen beregnes
i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen bereg-
nes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en
vægtning med modelparametre.
Modelparametre for uddannelser omfattet af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag, dvs. erhvervsuddannelser og
17
uddannelsen til lokomotivfører, er fastsat i bilag 1 til lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 2. pkt.
Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes
det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren
i det til enhver tid gældende bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.
For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparame-
ter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. §
21 a, stk. 6, 5. pkt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås således at nyaffatte bilag 1 til lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparame-
tre, der skal være gældende for 2025. Konkret er de fore-
slåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverfor-
ening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund
af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der
forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på
de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en
fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning
af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft
samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efter-
spørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det
forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af
arbejdsudbuddet er baseret på DREAM’s (Danish Rational
Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken
for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuld-
førte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov
for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagel-
se om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede
medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års
udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervs-
uddannelser (og lokomotivføreruddannelsen) – dvs. vægt-
ningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhæn-
gige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om ar-
bejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørg-
sel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren
bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er
høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslåede stk. 1 vil i relation til den foreslåede forhø-
jelse af den maksimale sats for pensionsrefusion efter § 4
a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, indebære, at lovforslagets
§ 1, nr. 1, vil finde anvendelse for en arbejdsgivers andel
af pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betaler den 1. januar
2025 eller senere som led i lønnen for elever og lærlinge
under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2025 eller
senere. Det bemærkes for så vidt angår skoleophold, der
strækker sig over årsskiftet 2024/2025, at den foreslåede
forhøjelse af den maksimale pensionsrefusionssats vil finde
anvendelse for pensionsbidrag, som vedrører den del af et
sådant igangværende skoleophold, der afholdes den 1. janu-
ar 2025 eller senere, såfremt arbejdsgiveren betaler pensi-
onsbidrag herfor den 1. januar 2025 eller senere.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1 og 3, ikke finder
anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold,
der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, samt at de hidtil
gældende regler for sådan lønrefusion finder anvendelse til
og med den 31. december 2027.
Dermed vil de hidtil gældende regler finde anvendelse for
refusion af udbetalt løn under skoleophold påbegyndt senest
den 31. december 2024.
Fordringer i form af indberetninger om skoleophold, der
kan udløse lønrefusion, er omfattet af den almindelige treå-
rige forældelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om forældelse af fordrin-
ger (forældelsesloven). Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan derfor behandle indberetninger om skoleophold, der er
indgivet op til 3 år efter skoleopholdets afslutning.
Det foreslåede vil betyde, at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag til og med 31. december 2027 vil kunne yde
lønrefusion, der udgør mere end 100 pct. af den udbetalte
løn under skoleophold påbegyndt senest den 31. december
2024.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at refusion i hen-
hold til § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag for løn udbetalt under skoleophold, der er
påbegyndt senest den 31. december 2024, udbetales til og
med 31. december 2027, vil ske med de takster herfor, der
var fastsat på finansloven for 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til § 1, nr. 1, og bemærkningerne
dertil.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for disse dele af riget ved kongelig anordning.
18
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 4. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de
i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesafta-
le har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge
under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgiv-
ningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser,
der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddan-
nelser. Lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100
pct. af den udbetalte løn under skoleophold.
Stk. 2-4. ---
1. § 4, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder som tillæg
til lønrefusionen efter § 4 refusion til arbejdsgivere, som
i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt
pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge
under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgiv-
ningen for disse uddannelser eller for elever under uddannel-
ser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4,
stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens
eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Stk. 2-3. ---
2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »8 pct.« til: »10 pct.«
§ 5. Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finans-
love efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag. Endvidere fastsættes i de årlige finanslove
den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1,
2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn
under skoleophold.
Stk. 2. ---
3. § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Kapitel 2 b
Tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever
og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet
4. Kapitel 2 b ophæves.
§ 5 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til
kommuner vedrørende lønudgifterimellem grundforløbet og
hovedforløbet pr. elev eller lærling, der opfylder følgende
betingelser:
1) Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til
social- og sundhedsassistent.
19
2) Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med
en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforlø-
bet og hovedforløbet.
3) Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaf-
talens påbegyndelse.
4) Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforlø-
bet under uddannelsesaftalens varighed og har efterføl-
gende påbegyndt hovedforløbet.
Stk. 2. Hvis eleven eller lærlingen skifter arbejdsgiver fra
en kommune til en anden kommune efter overgangen til
hovedforløbet, tilfalder tilskuddet den kommune, som har
indgået uddannelsesaftalen med eleven eller lærlingen på
grundforløbet.
Stk. 3. Satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der
ydes tilskud, fastsættes i de årlige finanslove.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning, udbetalings-
grundlag, beregning, udbetaling, efterregulering, periodeaf-
grænsning og administration af ordningen i øvrigt.
§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud
til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden of-
fentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet,
som er bemyndiget til at varetage ordningens administration,
eller personer, der varetager formidling af beskæftigelse i
udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet,
jf. og §§ 9 og 10.
5. § 12 a affattes således:
Ȥ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud
til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og
vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i
form af udstationering i udlandet.«
§ 12 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud
til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejled-
ning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder
og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever, lærlinge og
oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene
samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale
interessenter herom.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder
om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne
for ydelse af støtte.
6. I § 12 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilskud ydes til vejledning i overgangen mellem grundfor-
løb og hovedforløb, dog for uddannelser dimensioneret med
lærepladskrav til vejledning inden grundforløbets 2. del.«
7. I § 12 b, stk. 3, indsættes efter »ydelse af støtte«: »,
tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav,
herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af
støtten.«
§ 12 g. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud
til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der
er rettet mod at understøtte rekruttering og fastholdelse af
elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddan-
nelserne.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder
om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne
8. I § 12 g, stk. 4, indsættes efter »ydelse af støtte«: »,
tidsfrister«.
20
for ydelse af støtte og regnskabs-, revisions- og dokumen-
tationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og
udbetaling af støtten.
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på
2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget efter 1. pkt.
dækker udgifter i medfør af kapitel 2 bortset fra § 5, stk.
2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a-4 b, herunder admi-
nistrationsudgifter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere
udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21
a-21 k, 26 b og 26 c.
9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.914 kr.« til: »3.111 kr.«,
og »2024-pris- og -lønniveau« ændres til: »2025-pris- og
-lønniveau«.
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag på
235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Bidraget efter 1. pkt.
dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. §
15 b. Bidraget dækker endvidere merudgifter til administra-
tionen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat
på finansloven.
Stk. 3-4. ---
10. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres » 235 kr.« til: »479 kr.«,
og »2024-pris- og -lønniveau« ændres til: »2025-pris- og
-lønniveau«.
§ 21 a. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i
stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j, jf.
dog §§ 21 b, 21 i og 21 k. Merbidraget beregnes i overens-
stemmelse med stk. 3-11. Merbidraget opkræves første gang
i 2019.
Stk. 2-11. ---
11. § 21 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
12. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
21