Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DA1422

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l44/20241_l44_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)
    Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag (Justering af lønrefusion, forhøjelse
    af maksimal pensionsrefusionssats, justering af
    fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt veu­
    bidrag for 2025, fastsættelse af modelparametre
    for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
    lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.)
    (Lovforslag nr. L 44)
    Lovforslaget har først og fremmest til formål at udmønte
    en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervs-
    uddannelsesområdet.
    Nogle af disse elementer er årligt tilbagevendende. Det
    drejer sig om fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag,
    det aktivitetsafhængige veu-bidrag og modelparametre i det
    lærepladsafhængige AUB-bidrag.
    Dertil kommer, at Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbe-
    vægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL som
    følge af ændringer på dele af overenskomstområdet har
    fremsat ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale
    sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag
    i skoleperioder for elever og lærlinge. De fire organisationer
    er aftaleparter i ”Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til
    elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalan-
    cen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020,
    på baggrund af hvilken den eksisterende ordning med pensi-
    onsrefusion blev indført i 2023. Det foreslås på denne bag-
    grund, at pensionsrefusionen vil skulle ske med en pensions-
    refusionssats på op til 10 pct. af de til enhver tid gældende
    lønrefusionssatser mod i dag op til 8 pct. Udgifterne til
    den foreslåede forhøjelse vil skulle dækkes af det fleksible
    uddannelsesbidrag.
    Det foreslås endvidere at afskaffe det midlertidige tilskud
    til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og
    lærlinge imellem grund- og hovedforløbet. Der er tale om
    en opfølgning på lovforarbejder og forudsætningerne i "Tre-
    partsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejds-
    marked" fra november 2020.
    Det foreslås desuden at justere i muligheden for lønrefu-
    sion. Den forslåede justering er begrundet i, at lønrefusion,
    der udgør mere end 100 pct. af den udbetalte løn, vurderes
    at udgøre statsstøtte.
    Lovforslaget indeholder også forslag om tilpasning af en
    bestemmelse om tilskud til vejledning m.v. om oplæring
    i udlandet, ændring af bemyndigelser til bestyrelse for Ar-
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag om administration af pul-
    jer og enkelte lovtekniske justeringer.
    Da der er tale om et erhvervsrettet lovforslag, anmodes
    der om, at folketingsbehandlingen tilrettelægges med hen-
    blik på vedtagelse senest 4 uger før det foreslåede ikrafttræ-
    delsestidspunkt.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 44 Folketinget 2024-25
    Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 24/04995
    DA001422