Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    DD458

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l38/20241_l38_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)
    Miljøministeren (Magnus Herunicke):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
    (Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og
    håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte
    forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om
    genbrugsområder på genbrugspladser)
    (Lovforslag nr. L 38)
    Lovforslaget har til formål at fastsætte rammer for et
    styrket affaldstilsyn, håndhævelse af forbud mod destruktion
    af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af regler vedrø-
    rende genbrugsområder på kommunale genbrugspladser.
    Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-
    nomi (2020) og den opfølgende aftale (2022) indgik S, V,
    RV, SF og LA med henblik på at indføre et styrket og
    risikobaseret affaldstilsyn samt at samle administrations- og
    tilsynsopgaverne på affaldsområdet. Dette initiativ forventes
    at fremme lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i
    forskellige kommuner og samtidig øge genanvendelsen i
    Danmark.
    Aftalen inkluderer en styrkelse af modtagekontrollen på
    forbrændingsanlæg, hvor disse fra 2025 skal afvise affalds-
    læs med genanvendeligt affald og melde det til affaldstil-
    synsmyndigheden.
    Ecodesignforordningen blev endeligt vedtaget i juni 2024
    og stiller krav til produkters miljø- og klimaaftryk samt cir-
    kulær økonomi. Samtidig fastsættes der i medfør af ecode-
    signforordningen forbud mod destruktion af usolgt beklæd-
    ning og fodtøj, mens forbud mod destruktion af øvrige for-
    brugerprodukter vedtages efterfølgende.
    Med lovforslaget etableres der hjemmel til at håndhæve
    ecodesignforordningens forbud mod destruktion af usolgte
    forbrugerprodukter. Ecodesignforordningen har direkte virk-
    ning i dansk lovgivning, og nærværende lovforslag skal ind-
    føre supplerende regler om håndhævelse af dele af de regler,
    der følger af ecodesignforordningen.
    Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til at
    ophæve genbrugsområder på kommunale genbrugspladser
    og den tilhørende gebyrfinansiering, til fordel for frivillige
    initiativer.
    Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2024-25
    Miljø- og Ligestillingmin., j.nr. 2023-9870
    DD000458