Fremsat den 3. oktober 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 3. oktober 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og
ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af
28. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 44 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om modta-
gelse af affald hos virksomheder, der driver affaldsbehand-
lingsanlæg, herunder regler om virksomhedernes forpligtel-
ser til at:
1) kontrollere affaldets indhold,
2) afvise modtagelsen af visse typer affald,
3) underrette affaldsproducenten eller affaldsindsamleren
om foretagne kontroller, og
4) indberette oplysninger til brug for affaldstilsynsmyn-
digheden.«
2. § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
3. I § 48, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 4«.
4. § 50 f ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag nr. L 38 Folketinget 2024-25
Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2023-9870
DD000457
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekontrol mv. på affaldsbehand-
lingsanlæg
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
3.1.1.2. Bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg, der forbrænder affald
3.1.1.3. Ecodesignforordningen
3.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Krav om kontrol
3.1.2.2. Krav om afvisning
3.1.2.3. Underretning og indberetning om affaldets indhold af affald egnet til materiale-
nyttiggørelse og usolgte forbrugerprodukt
3.2. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på de kommunale genbrugs-
pladser samt gebyrfinansiering hertil
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Erhvervsaffald udgør langt størstedelen af den totale affalds-
mængde. Virksomheder har pligt til at sortere deres affald
og sikre, at affald egnet til materialenyttiggørelse ikke bli-
ver sendt til forbrænding. Tilsynet med virksomhedernes
affaldshåndtering er dog varierende fra kommune til kom-
mune og i mange tilfælde begrænset.
Hertil kommer, at modtagekontrollen på affaldsforbræn-
dingsanlæg har fokus på at undgå luftforurening, men ikke
på at undgå forbrænding af affald egnet til materialenyttig-
gørelse.
Endelig har kommunerne forskellig praksis for klassifice-
ring af affald. Uensartet tilsyns- og klassificeringspraksis
skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomhederne på
tværs af kommunegrænser og medfører, at store mængder
affald egnet til materialenyttiggørelse sendes til forbræn-
ding.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændring
af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af
28. juni 2024, (herefter miljøbeskyttelsesloven).
Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndi-
gelse i miljøbeskyttelsesloven til miljøministeren, som kan
anvendes til at fastsætte regler om de forpligtelser, som virk-
somheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg skal overhol-
de ved modtagelse af affald egnet til materialenyttiggørelse.
Med den foreslåede bestemmelse kan ministeren fastsætte
regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsan-
læg, bl.a. de anlæg der modtager affald med henblik på
forbrænding eller genanvendelse, skal foretage kontrol af
affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse
og om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg
skal afvise affald, hvis det vurderes, at affaldslæsset indehol-
der affald egnet til materialenyttiggørelse eller affald i form
af usolgte forbrugerprodukter.
Det forventes, at der efter lovforslaget fastsættes regler
om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg
kan afvise affaldslæs egnet til materialenyttiggørelse på to
måder. Dels kan virksomheden fysisk afvise affaldslæsset,
hvorefter det bortkøres fra affaldsbehandlingsanlægget. Dels
2
kan virksomheden foretage en såkaldt administrativ afvis-
ning af affaldslæsset, som i praksis indebærer at der ind-
berettes oplysninger om affaldslæsset til Miljøstyrelsen i
tilfælde, hvor det ikke er muligt fysisk at afvise affaldslæs-
set. Det er sjældent muligt at afvise affaldslæs fysisk, da af-
faldet ofte ikke kan læsses tilbage i lastbilen efter aflæsning
bl.a. pga. arbejdsmiljøregler. Mange affaldsforbrændingsan-
læg mangler både det nødvendige udstyr og faciliteter til at
håndtere dette sikkert. Derfor kontrolleres affaldet ofte kun
via overvågningsbilleder.
Afvisning af affald egnet til materialenyttiggørelse er en
måde, hvorpå det kan undgås at affald, som skulle være
materialenyttiggjort, ikke bliver forbrændt. Konsekvensen
ved en fysisk afvisning er, at affaldslæsset ikke bliver hældt
i affaldsforbrændingsanlægget, hvorimod konsekvensen ved
en administrativ afvisning er, at affaldsbehandlingsanlægget
underretter den ansvarlige for affaldet og indberetter oplys-
ninger til affaldstilsynsmyndigheden.
Endelig foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsæt-
te regler om, at virksomheder, der driver et affaldsbehand-
lingsanlæg, skal underrette affaldsproducenten eller affalds-
indsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at et affaldslæs
indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse eller usolg-
te forbrugerprodukter, og at virksomhederne skal indberette
oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte dele af den
politiske aftale om Klimaplanen for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi (af juni 2020) og den opfølgende aftale
(af august 2022), der angår styrket affaldstilsyn.
Bemyndigelsen skal herudover anvendes til at supplere den
nye forordning om miljøvenligt design, jf. Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 af 13. juni
2024 om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt
design for bæredygtige produkter (herefter: ecodesignfor-
ordningen), og denne forordnings bestemmelser om forbud
mod destruktion af visse forbrugerprodukter. Ecodesignfor-
ordningen bygger videre på erfaringer fra det gældende
ecodesigndirektiv (2009/125/EC), som bl.a. har udgjort et
væsentligt bidrag til at reducere energiforbruget fra energire-
laterede produkter. Forordningen skal bidrage til at forbedre
produkters miljømæssige bæredygtighed og sikre fri bevæ-
gelighed på det indre marked ved, at Kommissionen i med-
før af forordningen kan vedtage krav til miljøvenligt design
til stort set alle fysiske produkter (undtagen fødevarer, foder
og lægemidler), som markedsføres i EU. Ved udvidelsen
sættes større fokus på produkters miljø- og klimaaftryk samt
cirkulær økonomi.
Med lovforslaget foreslås endelig, at miljøbeskyttelseslo-
vens bestemmelse om bemyndigelse til at fastsætte regler
om genbrugsområder på kommunale genbrugspladser samt
gebyrfinansieringshjemlen hertil ophæves.
2. Lovforslagets baggrund
Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet
indgik den 16. juni 2020 en politisk aftale om en klimaplan
for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (herefter
klimaplanen). Enhedslisten, Det konservative Folkeparti og
Alternativet er siden udtrådt af aftalen. Et af delelementerne
i aftalen er et styrket og risikobaseret affaldstilsyn, således
at indsatsen målrettes de virksomheder, hvor der er størst
risiko for, at reglerne ikke overholdes, og hvor miljørisikoen
er størst.
Aftalens delelement om styrket affaldstilsyn og strømlinet
praksis er beskrevet nærmere i en opfølgende politiske aftale
af 30. august 2022 om klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi. Med den opfølgende aftale blev der
blandt andet opnået enighed om følgende:
1. Dele af affaldstilsynet flyttes fra kommunerne og Land-
brugsstyrelsen til Miljøstyrelsen fra 2025. Samtidigt
overtager Miljøstyrelsen hele ansvaret for klassifice-
ring af alt affald fra kommunerne fra 2025.
2. Affaldstilsynet deles op i et administrativt databaseret
tilsyn og et fysisk tilsyn i form af kontrolbesøg hos
virksomhederne. Frekvensen af affaldstilsynet skal fra
2025 være sådan, at hver 15. virksomhed årligt udtræk-
kes til administrativt tilsyn, og hver 75. virksomhed
udtrækkes til fysisk tilsyn. I 2027 øges frekvensen til
henholdsvis hver 3. virksomhed og hver 15. virksom-
hed.
3. For tilsyn med import og eksport af affald skal tilsyns-
frekvensen fra 2025 øges, sådan at det administrative
tilsyn øges fra hver 1700. affaldstransport til hver 100.
affaldstransport, og det fysiske tilsyn øges fra hver 550.
affaldstransport til hver 250. affaldstransport.
4. Forbrændingsanlæggene skal fra 2025 forpligtes til at
afvise affaldslæs, der indeholder så meget genanven-
deligt affald, at det samlede affaldslæs klassificeres
som genanvendeligt. Forbrændingsanlæggene forplig-
tes samtidig til at give en tilbagemelding til relevan-
te affaldstilsynsmyndigheder med henblik på, at disse
fører affaldstilsyn hos den relevante affaldsproducent
eller affaldsindsamler. Inden den styrkede modtagekon-
trol træder i kraft, skal Miljøstyrelsen udarbejde en vej-
ledning, hvorefter forbrændingsanlæg kun må behandle
affaldslæs, der falder under en mindstegrænse for ind-
hold af genanvendeligt affald. Dette skal sikre, at for-
brændingsanlæg kun må behandle affaldslæs, hvor intet
eller en meget begrænset andel af affaldet potentielt
ville kunne genanvendes.
5. Udførsel af affaldstilsyn samt tilsyn med import og
eksport af affald skal overgå til fuld gebyrfinansiering i
henhold til det EU-retlige forureneren betaler-princip.
Nærværende lovforslag indeholder bl.a. bemyndigelse til, at
miljøministeren kan fastsætte regler, der implementerer pkt.
4 om modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg.
Endelig ophæver lovforslaget bestemmelserne i miljøbe-
skyttelsesloven vedrørende etablering og drift af genbrugs-
områder på genbrugspladser.
3
Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev der etableret hjemmel
i miljøbeskyttelsesloven til, at miljøministeren og klima-,
energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte regler om
gennemførelse af et initiativ vedrørende genbrugsområder
på kommunale genbrugspladser fra klimaplanen.
Lovændringen indebar, at kommunerne ved bekendtgørelse
skulle forpligtes til at etablere genbrugsområder på de kom-
munale genbrugspladser og give private aktører, herunder
frivillige organisationer, adgang til genbrugsgenstande, før
de afsættes i kommunale genbrugsbutikker. Lovændringen
indebar endvidere en mulighed for at fastsætte regler om,
at kommunerne kunne gebyrfinansiere planlægning, etable-
ring, drift og administration af genbrugsområder på gen-
brugspladser.
Efter høringer i 2022 af udkast til de to bekendtgørelser, der
skulle udmønte initiativet, blev der tilkendegivet en række
bekymringer, bl.a. i forhold til manglende lokal fleksibilitet,
øget bureaukrati, og at reglerne kunne have konsekvenser
for borgere ansat i en social beskæftigelsesordning, jf. § 103
i serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024).
Miljø- og Ligestillingsministeriet og Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet valgte i foråret 2023 at sætte arbejdet
med udstedelse af bekendtgørelserne i bero og afsøge, hvor-
vidt initiativet kunne implementeres på en mere fleksibel
måde. Det har dog ikke vist sig muligt.
Aftalekredsen bag klimaplanen har derfor besluttet ikke at
gennemføre initiativet og i stedet bakke op om den frivillige
indsats på kommunernes genbrugspladser. Som følge heraf
foreslås miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2, og § 50 f
ophævet.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om modtagekon-
trol m.v. på affaldsbehandlingsanlæg
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven
I miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er der fastsat regler om
listevirksomhed og anden erhvervsvirksomhed, som blandt
andet har til formål at sikre, at affaldsforbrændingsanlæg
ikke forurener omgivelserne ud over det acceptable ni-
veau. Ved miljøtilsyn fører tilsynsmyndigheden tilsyn med,
at udledningen fra virksomheden er forenelig med miljøbe-
skyttelseslovens formål, herunder at vilkår i godkendelser
og tilladelser samt regler i bekendtgørelser efter miljøbe-
skyttelsesloven overholdes. I miljøgodkendelsen af affalds-
forbrændingsanlæg stiller godkendelsesmyndigheden krav
til, at de virksomheder, der driver anlæggene, udfører egen-
kontrol. Dette kan for eksempel gøres ved kamerainstalla-
tion og affaldskontrol. Herudover er der i affaldsforbræn-
dingsbekendtgørelsens § 21 fastsat krav om egenkontrol, jf.
pkt. 3.1.1.2 nedenfor.
Virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg, fører på
denne baggrund egenkontrol med tilkørte læs for at sikre, at
kun forbrændingsegnet affald sendes til forbrænding. Kravet
om egenkontrollen har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §
7, stk. 1, nr. 1 og 2, der har til formål at forebygge forure-
ning fra virksomheder, anlæg m.v. Tilsyn med egenkontrol-
len, herunder affaldsforbrændingsanlæg stikprøvekontrol, er
en del af det nuværende miljøtilsyn med affaldsforbræn-
dingsanlæg, der har fokus på, at det indleverede affald ikke
medfører forøget luftforurening fra affaldsforbrændingsan-
læg.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om at virk-
somheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg, skal gen-
nemføre en modtagekontrol med fokus på affald egnet
til materialenyttiggørelse. Miljøbeskyttelsesloven indeholder
dog en række generelle regler om, hvordan affald skal hånd-
teres, herunder at udarbejdelse af politikker og regler skal
følge det såkaldte affaldshierarki, jf. nedenfor.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, kan miljøministe-
ren fastsætte regler om klassificering, håndtering, sortering
og opbevaring af affald. Af lovens § 45, stk. 1, fremgår, at
kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af affald, med-
mindre andet er fastsat i loven eller regler udstedt i medfør
af loven.
Det fremgår af § 46 a, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, at
miljøministeren kan fastsætte regler om krav til anmeldel-
se, dokumentation og oplysninger om affald, herunder om
myndigheders, borgeres, grundejeres, virksomheders, ejeres,
køberes, sælgeres og eksportørers pligt til at foretage an-
meldelse af, dokumentere og afgive oplysninger om affald,
herunder i sager om klassificering af affald samt foretage
undersøgelser af affald for egen regning.
Af miljøbeskyttelseslovens § 6 b fremgår, at udarbejdelse af
politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og
-håndtering i udgangspunktet skal ske i overensstemmelse
med affaldshierarkiet. Affaldshierarkiet består af 5 niveauer,
hvoraf niveau 2-5 kun omhandler affaldshåndtering, mens
niveau 1 omhandler affaldsforebyggelse. Affaldshierarkiet
er fastsat i § 13 i bekendtgørelse nr. 573 om affald af 23. maj
2024.
Affaldshierarkiet indeholder følgende niveauer:
1) Affaldsforebyggelse: Tiltag, der reducerer mængden af
affald, der produceres (f.eks. direkte genbrug af bygge-
materialer).
2) Forberedelse med henblik på genbrug: Enhver nyttig-
gørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller
reparation, hvor produkter eller produktkomponenter,
der er blevet til affald, forberedes, således at de kan
genbruges uden anden forbehandling (f.eks. kasserede
mursten, der rengøres og indgår i et nyt byggeprojekt).
3) Genanvendelse: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor
affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materia-
ler eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige
formål eller til andre formål (f.eks. nedknusning af gips
4
til anvendelse i nye plader). Heri indgår omforarbejd-
ning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse
og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til
brændsel eller til opfyldningsoperationer.
4) Anden nyttiggørelse: Enhver nyttiggørelsesoperation,
bortset fra de operationer, hvor affald forberedes til
genbrug, genanvendes, energiudnyttes ved forbrænding
eller forbehandles (f.eks. nedknust bygge- og anlægsaf-
fald til opbygning af en støjvold).
5) Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggø-
relse, også hvis operationen som sekundær konsekvens
fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse
(f.eks. deponering).
3.1.1.2. Bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om
anlæg, der forbrænder affald
I bekendtgørelse nr. 1271 af 21. november 2017 om anlæg,
der forbrænder affald (affaldsforbrændingsbekendtgørelsen),
er det fastsat, at virksomheder, der driver anlæggene, skal
udføre en modtagekontrol med det affald, de modtager. For-
målet er at sikre, at kun affald, som anlægget har godkendel-
se til at forbrænde, bliver forbrændt.
Ifølge affaldsforbrændingsbekendtgørelsen skal virksomhe-
den tage alle de nødvendige forholdsregler for i det videst
mulige, praktisk gennemførlige omfang at forebygge eller
begrænse forurening af luft, jord, overfladevand og grund-
vand og andre miljøskader, lugt og støjgener samt for at
undgå direkte fare for menneskers sundhed, jf. § 20 i af-
faldsforbrændingsbekendtgørelsen. Virksomheden skal også
sikre sig, at der foreligger alle nødvendige oplysninger om
affaldet for at kunne vurdere, om det må indgå i den på-
tænkte forbrændingsproces, jf. § 21 i affaldsforbrændingsbe-
kendtgørelsen.
Modtagekontrollen skal sikre, at affaldsforbrændingsanlæg-
get ikke modtager affald, der ikke må forbrændes.
3.1.1.3. Ecodesignforordningen
Europa-Parlamentet og Rådet har den 13. juni 2024 vedtaget
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781
af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættel-
se af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter,
om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU)
2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125, den så-
kaldte ecodesignforordning.
Forordningen, der trådte i kraft den 18. juli 2024, indeholder
en overordnet ramme for krav til miljøvenligt design for
bæredygtige produkter, samt regler, som skal forebygge de-
struktion af usolgte forbrugerprodukter, herunder produkter,
der returneres i henhold til forbrugerretten.
Det fremgår overordnet af artikel 23, at erhvervsdrivende
skal træffe de nødvendige foranstaltninger, som med rime-
lighed kan forventes at forebygge behovet for at destruere
usolgte forbrugerprodukter.
Ved destruktion forstås i henhold til forordningen »forsætlig
beskadigelse eller kassering af et produkt som affald med
undtagelse af at kassere det udelukkende med henblik på le-
vering af det kasserede produkt til forberedelse med henblik
på genbrug, herunder istandsættelse eller genfremstilling«.
Forordningen fastsætter regler for usolgte forbrugerproduk-
ter. Forordningens artikel 24 forpligter således store og
mellemstore virksomheder til årligt at informere om affalds-
håndteringen af usolgte forbrugerprodukter på deres hjem-
meside eller i forbindelse med deres bæredygtighedsrappor-
tering. Det fremgår af artikel 24, at større virksomheder
skal offentliggøre oplysninger om antal usolgte, kasserede
forbrugerprodukter og grunden hertil. Det skal endvidere
oplyses, hvordan produkterne er håndteret i henhold til af-
faldshierarkiet.
Mikrovirksomheder og små virksomheder er efter artikel 25
undtaget reguleringen om destruktion af usolgte produkter.
Efter artikel 25, stk. 1, er det fra den 19. juli 2026 forbudt
at destruere usolgte forbrugerprodukter opført på bilag VII,
herunder beklædning og fodtøj.
Endvidere bemyndiges Kommissionen i artikel 25, stk. 3, til
at ændre bilag VII ved at vedtage delegerede retsakter med
produktspecifikke forbud mod virksomheders destruktion af
usolgte forbrugerprodukter.
Kommissionen kan i medfør af artikel 25 vedtage delegere-
de retsakter, der fastsætter undtagelser fra forbuddet mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter, når det er relevant
og af følgende grunde: 1) sundheds-, hygiejne- og sikker-
hedsmæssige betænkeligheder, 2) skader forårsaget på pro-
dukter som følge af håndtering, eller som opdages, efter
produktet er blevet returneret af en forbruger, og som ikke
kan repareres på en omkostningseffektiv måde, 3) produkt-
ers uegnethed til det formål, de er beregnet til, 4) manglende
accept af produkter, der tilbydes til donation, 5) produkters
uegnethed til forberedelse med henblik på genbrug eller
genfremstilling, 6) produkter, der er usælgelige på grund af
krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder
forfalskede produkter eller 7) hvor destruktion er den mulig-
hed, der har mindst negative miljøpåvirkninger.
3.1.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Med afsæt i den Opfølgende aftale af 30. august 2022
om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økono-
mi skal reglerne for en modtagekontrol ændres således, at
virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæggene, fra
2025 forpligtes til at afvise affaldslæs, hvis det vurderes,
at affaldslæsset indeholder affald egnet til materialenyttiggø-
relse.
Miljø- og Ligestillingsministeriet finder, at der bør fastsæt-
tes en afgrænsning af, hvornår et affaldslæs indeholder så
meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det skal af-
vises af virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg.
5
Afvisningen kan ske på to måder. Dels kan virksomheden
fysisk afvise affaldslæsset, hvorefter det bortkøres fra af-
faldsbehandlingsanlægget. Dels kan virksomheden admini-
strativt afvise affaldslæsset i tilfælde, hvor det ikke er muligt
fysisk at afvise affaldslæsset, f.eks. når affaldslæsset allere-
de undergår affaldsbehandling.
Samtidig forpligtes virksomheder, der driver affaldsforbræn-
dingsanlæggene, til at give en indberetning til Miljøstyrelsen
med henblik på, at tilsynsmyndigheden kan føre affaldstil-
syn hos den relevante affaldsproducent eller affaldsindsam-
ler.
Til supplering af destruktionsforbuddet i medfør af ecode-
signforordningen foreslås, at den foreslåede bemyndigelse
i loven ligeledes kan anvendes til, at miljøministeren fast-
sætter supplerende regler om håndhævelse af forordningens
og kommende delegerede retsakters forbud mod destruktion
af forbrugerprodukter. Det foreslås således, at ministeren
får hjemmel til at fastsætte, at virksomheder, der driver af-
faldsbehandlingsanlæg, skal sikre, at affaldet er ledsaget af
oplysning om affaldets indhold af usolgte forbrugerproduk-
ter. Ministeren får endvidere hjemmel til at fastsætte, at af-
faldsbehandlingsanlæg skal afvise at modtage affald i form
af usolgte forbrugerprodukter og underrette tilsynsmyndig-
heden om afvisningen samt indberette oplysninger til brug
for tilsynsmyndighedens behandling af sagen.
I første omgang forventes der at blive fastsat regler om
afvisning af beklædning og fodtøj, men i takt med at EU-
Kommissionen vedtager nye delegerede retsakter i medfør
af ecodesignforordningens artikel 25, vil omfanget af for-
brugerprodukter, der skal afvises blive forøget. Reglerne
forventes fastsat således, at der kun skal ske afvisning,
såfremt produkterne ikke er omfattet af undtagelsesbestem-
melser fastsat af Kommissionen i medfør af artikel 25, jf.
ovenfor.
Det bemærkes, at ministeren kan benytte bemyndigelsesbe-
stemmelsen til at fastsætte regler om modtagelse af affald på
øvrige affaldsbehandlingsanlæg. Eksempelvis vil det være
muligt at fastsætte regler om modtagelsen af affald på depo-
nianlæg.
3.1.2.1. Krav om kontrol
Virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlægget, for-
pligtes at føre kontrol med affaldslæs, der modtages på an-
lægget. Kontrollen kan for eksempel udføres ved at kigge
på et åbent affaldslæs, ved at se kameraoptagelser igennem
eller ved at sprede affaldet ud på gulv.
Hvis virksomheden ved en visuel kontrol af et åbent affalds-
læs, før det er læsset i silo eller ud på gulv, har vurderet,
at det samlede affaldslæs er egnet til materialenyttiggørelse,
vil affaldslæsset kunne afvises fysisk fra affaldsbehandlings-
anlægget. Såfremt kontrollen er foretaget i form af udspred-
ning på gulv eller gennemgang af overvågningsbilleder af
affaldslæsset på vej ned i siloen, vil det ikke være muligt,
fysisk at afvise læsset.
Det skyldes, at affald, der spredes ud på gulvet eller læsses
i silo, ikke er praktisk muligt at tilbageføre i den lastbil,
affaldet kom med. Affaldet transporteres ofte i lukkede
komprimatorbiler, og derfor er affaldet komprimeret inden
aflæsning, og der er ikke det fornødne udstyr til stede på alle
affaldsforbrændingsanlæg til, at en eventuel tilbagelæsning
kan ske i henhold til arbejdsmiljøreglerne. Herudover er det
ikke alle affaldsforbrændingsanlæg, som har de fornødne
overdækkede faciliteter ved siloen til at aflæsse affaldslæs
og kontrollere læsset på denne måde. Mange anlæg er be-
grænset til at kontrollere affaldslæs ved overvågningsbille-
der af aflæsning af affaldet ned i siloen.
Den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 44, stk. 8,
nr. 1, vil medføre, at ministeren kan fastsætte regler om,
at den virksomhed, der driver affaldsbehandlingsanlægget,
skal udføre kontrol ved modtagelsen af affald på affaldsbe-
handlingsanlæg såsom affaldsforbrændingsanlæg og genan-
vendelsesanlæg.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler om,
at virksomheder, der driver affaldsforbrændingsanlæg, skal
kontrollere repræsentativt udvalgte affaldslæs, som modta-
ges til forbrænding med henblik på at kontrollere affaldslæs-
senes indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse. Det
påtænkes at fastsætte regler om, at kontrollen skal udføres
på minimum 5 procent af de affaldslæs, der modtages. Det
påtænkes endvidere at fastsætte regler om, at anlæggene
herudover skal føre kontrol ved konkret begrundet mistanke.
Kontrollen kan være tilpasset de konkrete affaldsforbræn-
dingsanlæg og affaldslæs og kan blandt andet ske på følgen-
de måder:
Ved visuel kontrol af åbne affaldslæs, ved visuel kontrol af
kameraovervågning i siloen, eller ved at affaldet udspredes
på et gulv eller jorden, hvor affaldet gennemses. Metoderne
kan kombineres.
Det forventes, at der fastsættes regler om, at der ved kon-
trollen foretages en vurdering af affaldets indhold af affald
egnet til materialenyttiggørelse med henblik på en vurdering
af, om grænsen for indhold af affald egnet til materialenyt-
tiggørelse er overskredet, således at affaldslæsset er omfattet
af reglerne.
Det bemærkes, at den vurdering, der foretages ved modta-
gekontrollen ikke vil have karakter af en forvaltningsretlig
afgørelse om klassificering. Der er tale om en indledende
vurdering foretaget af den virksomhed, der driver affaldsfor-
brændingsanlægget med henblik på at beslutte, hvorvidt der
skal ske indberetning til Miljøstyrelsen med henblik på at
træffe afgørelse om klassificering af affaldet.
Bemyndigelsen påtænkes endvidere udnyttet til at stille
krav om, at virksomheder, der for eksempel driver genan-
vendelsesanlæggene, skal foretage kontrol af, hvorvidt det
indleverede affald indeholder usolgte forbrugerprodukter til
destruktion i strid med ecodesignforordningens bestemmel-
6
ser. Kontrollens karakter og omfang vil afhænge af typen af
forbrugerprodukter, der omfattes af forbuddet.
3.1.2.2. Krav om afvisning
Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 8, nr. 2, i lovfor-
slagets § 1, nr. 1, påtænkes anvendt til at forpligte virksom-
heder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, for eksempel af-
faldsforbrændingsanlæg, til at afvise modtagelse af affalds-
læs, som indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse.
Bemyndigelsen vil medføre, at ministeren vil kunne fastsæt-
te regler om en grænse for, hvornår et affaldslæs indeholder
så meget affald egnet til materialenyttiggørelse, at det er
omfattet af reglerne.
Ministeren vil således kunne fastsætte regler om, at virk-
somheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, skal vurdere,
om et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttig-
gørelse, der overstiger en grænse.
¬Derfor påtænkes bemyndigelsesbestemmelsen for eksem-
pel udnyttet på en sådan måde, at det vil være muligt at
afvise affaldet administrativt, hvilket i praksis indebærer at
informere affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om,
at affaldet vurderes at være egnet til materialenyttiggørelse,
og der vil ske underretning til affaldsproducenten samt ind-
beretning til tilsynsmyndigheden om, at reglerne ikke er
overholdt, og affaldet derfor er afvist administrativt, men
ikke fysisk.
Den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens §
44, stk. 8, nr. 2, påtænkes endvidere anvendt til at forpligte
virksomheder, der driver genanvendelsesanlæg til at afvise
at modtage usolgte forbrugerprodukter, der er omfattet af
destruktionsforbud ifølge ecodesignforordningen, og som
ikke lever op til eventuelle undtagelser vedtaget i delegerede
retsakter.
3.1.2.3. Underretning og indberetning om affaldets indhold
af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte forbru-
gerprodukter
Den foreslåede bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §
44, stk. 8, nr. 3 og 4, vil bemyndige miljøministeren til
at kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der driver
affaldsbehandlingsanlæg skal underrette affaldsproducenten
eller affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at et
affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse
eller usolgte forbrugerprodukter og indberette oplysninger
til brug for affaldstilsynsmyndigheden. I forlængelse heraf
vil ministeren kunne fastsætte en grænse for, hvornår et
affaldslæs indeholder så meget affald egnet til materialenyt-
tiggørelse, at det er omfattet af reglerne.
Underretningen af affaldsproducenten eller indsamlingsvirk-
somheden forventes at skulle indeholde oplysninger om, at
der ved kontrol er fundet affald egnet til materialenyttiggø-
relse eller usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet derfor
er afvist enten administrativt eller fysisk. Underretningen
af affaldsproducenten eller indsamlingsvirksomheden bør
gives i forbindelse med afvisningen, eller hurtigst muligt ef-
ter. Ved fysisk afvisning forstås, at affaldslæsset forvises fra
anlægget og ved administrativ afvisning forstås, at affalds-
læsset forbrændes, men at affaldsproducent eller indsam-
lingsvirksomhed underrettes om affaldets indhold af affald
egnet til materialenyttiggørelse, mens der indberettes til af-
faldstilsynsmyndigheden. Hvis det vurderes, at et affaldslæs
indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse, kan det
give anledning til et fysisk affaldstilsyn hos den pågældende
affaldsproducent eller affaldsindsamler.
Indberetningen til Miljøstyrelsen forventes at skulle indehol-
de oplysninger, som er relevante for, at Miljøstyrelsen kan
udpege virksomheder til affaldstilsyn. Det forventes endvi-
dere, at der vil blive stillet krav om digital indberetning med
hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 11.
3.2. Ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder
på de kommunale genbrugspladser samt gebyrfinansie-
ring hertil
3.2.1. Gældende ret
I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 50 f kan der fastsæt-
tes regler om at gennemføre klimaplanens initiativ om gen-
brugsområder.
Derudover bemyndiger § 50 f, stk. 1, miljøministeren til
at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kommunen,
herunder om størrelse, indretning, drift og anvendelse af
genbrugsområdet. § 50 f, stk. 2, bemyndiger klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte regler om kommu-
nalbestyrelsens pligt til at give private aktører eller kommu-
nale institutioner mulighed for at overtage genstande, der er
afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser, herunder
om kommunalbestyrelsens pligt til at afsætte genstandene
vederlagsfrit. Klima-, energi- og forsyningsministeren be-
myndiges endvidere til at fastsætte regler om inddragelse af
offentligheden i den lokale udmøntning af ordningen, herun-
der om udelukkende digital annoncering. Bemyndigelsen er
ikke blevet udmøntet.
Det følger af § 48, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelserne
skal gebyrfinansiere planlægning, etablering, drift og admi-
nistration af genbrugsområderne etableret efter § 50 f, over
kommunernes affaldsgebyr. § 48, stk. 1, nr. 2, giver udeluk-
kende hjemmel til, at de ovennævnte aktiviteter i forbindel-
se med genbrugsområder, etableret efter regler fastsat med
hjemmel i § 50 f, kan gebyrfinansieres.
3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
To udkast til bekendtgørelser, der skulle udmønte initiativet,
var i høring i andet halvår af 2022. I forbindelse med hø-
ringen var der en række bemærkninger fra interessenter,
der hovedsageligt angik udformningen af ordningen. Be-
mærkningerne angik blandt andet, hvordan kommunerne
7
skal håndtere ansvaret for genbrugsgenstandene, hvordan fi-
nansieringen af genbrugsområder under forskellige indsam-
lings- og afsætningsmodeller fungerer, og hvor stor fleksi-
bilitet kommunerne har i deres implementering af initiati-
vet. På interessentmøder i foråret 2023 har interessenterne
gentaget deres opmærksomhedspunkter.
Som opfølgning på blandt andet høring over bekendtgørel-
serne og dialog med branchen har Miljø- og Ligestillingsmi-
nisteriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurde-
ret, hvorvidt initiativet kan implementeres på en mere fleksi-
bel måde med henblik på at reducere unødige administrative
byrder og øget bureaukrati for eksempel i forbindelse med
afsætning af genbrugsgenstandene. Det har dog ikke været
muligt at identificere en alternativ løsning.
Aftalekredsen bag klimaplanen har derfor besluttet ikke at
gennemføre initiativet og i stedet bakke op om den frivillige
indsats på kommunernes genbrugspladser.
På den baggrund foreslås miljøbeskyttelseslovens § 50 f, der
etablerer hjemmel til at fastsætte regler om klimaplanens
genbrugsområdeinitiativ ophævet, og § 48, stk. 1, nr. 2, der
giver kommunalbestyrelserne mulighed for at gebyrfinansie-
re genbrugsområder efter § 50 f, ophævet.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
Lovforslaget forventes at bidrage positivt til realisering af
verdensmål 12.5., hvorefter affaldsgenereringen skal reduce-
res væsentligt inden 2030 gennem forebyggelse, reduktion,
genvinding og genbrug.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig
selv medføre økonomiske konsekvenser eller implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ikke
ved udmøntning i bekendtgørelser med ophæng i lovforsla-
get at medføre forøgede opgaver for det offentlige. Den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil dog medføre af-
ledte økonomiske omkostninger for Miljøstyrelsen. Dette
skyldes, at lovforslaget bemyndiger ministeren til at stille
krav om, at affaldsbehandlingsanlæg, der har afvist at mod-
tage affald i medfør af bestemmelser fastsat i henhold til
miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 8, nr. 4, skal indberette til-
synsmyndigheden om afvisningen med oplysninger til brug
for affaldstilsynet. Miljøstyrelsens tilsyn på baggrund af ind-
beretninger fra affaldsbehandlingsanlæg reguleres i en ny
bekendtgørelse om affaldstilsyn, der forventes at træde i
kraft den 1. januar 2025. De økonomiske konsekvenser ana-
lyseres i forbindelse med udarbejdelsen af denne bekendtgø-
relse.
Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. Digitali-
seringsstyrelsens vejledning.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget er
i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital kommuni-
kation, da affaldsbehandlingsanlæggenes indberetninger til
Miljøstyrelsen forventes at skulle ske digitalt. Det forventes
således, at der bliver fastsat regler i medfør af § 79 b, stk.
1, nr. 12, i miljøbeskyttelsesloven om, at indberetninger fra
virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg, vil skulle
sendes via et digitalt it-system, som Miljøstyrelsen admini-
strerer. Det digitale system vil formentlig være Affaldsdata-
systemet, som virksomhederne allerede i dag benytter til at
rapportere data om affald.
Om princip nr. 3 om automatiske sagsgange bemærkes, at
der ikke eksisterer en kendt metode til objektivt at vurdere,
om et affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttig-
gørelse over en vis mindstegrænse. Efter Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets vurdering vil det heller ikke være muligt
at fastsætte en metode på en hensigtsmæssig måde. På den
baggrunde er det nødvendigt, at virksomheder, der driver
affaldsbehandlingsanlæg, kan udøve et fagligt skøn, når det
skal vurderes, om et affaldslæs indeholder affald egnet til
materialenyttiggørelse over mindstegrænsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget er
i overensstemmelse med princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl. Det forventes, at der med hjemmel i miljøbe-
skyttelseslovens § 46 a vil blive fastsat pligt for virksomhe-
der, der driver affaldsforbrændingsanlæg, om at indberette
data til Miljøstyrelsen om afviste affaldslæs og om det totale
antal modtagne affaldslæs.
Lovforslaget omfatter primært bemyndigelsesbestemmelser,
som senere vil skulle udmøntes på bekendtgørelsesniveau. I
forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsesbestem-
melserne vil der i øvrigt blive taget hensyn til principperne
om digitaliseringsklar lovgivning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil ikke i sig selv
medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Omfanget af de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af, hvorledes be-
myndigelsesbestemmelserne udmøntes. Nedenstående skøn
er derfor behæftet med en betydelig usikkerhed.
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at lovforslaget giver hjem-
mel til udstedelse af bekendtgørelser, som kan medføre væ-
sentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. De
administrative konsekvenser består i, at miljøministeren kan
fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbe-
handlingsanlæg, skal foretage kontrol af affaldets indhold
samt krav om indberetning til Miljøstyrelsen, jf. miljøbe-
skyttelsesloven § 44, stk. 8, nr. 1 og 4.
Efter de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser kan mini-
steren fastsætte regler om, at virksomheder, der driver af-
faldsbehandlingsanlæg, skal foretage visuel eller fysisk kon-
trol af affald egnet til materialenyttiggørelse. Der foretages
8
allerede i dag stikprøvekontroller på blandt andet affalds-
forbrændingsanlæg i forbindelse med eksisterende krav om
egenkontrol på affaldsforbrændingsanlæg. Alle virksomhe-
der, der driver affaldsforbrændingsanlæg er forpligtet til at
udføre egenkontrol i forbindelse med deres miljøgodkendel-
se. Det er hensigten, at de regler, der påtænkes at udmøntes
i affaldsbekendtgørelsen i forhold til kontrol af affald egnet
til materialenyttiggørelse, skal implementeres således, at de
følger de eksisterende krav om egenkontrol. Der forventes
derfor ikke at blive stillet mere vidtgående krav til affalds-
behandlingsanlæggene end dem, der allerede eksisterer for
deres nuværende egenkontrol. Det forventes, at kontrol af
affald egnet til materialenyttiggørelse kan ske i forbindelse
med egenkontrol, hvorved de økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet holdes nede.
Ligeledes forventes det, at der ligesom i de eksisterende
krav om egenkontrol indføres fleksibilitet i forhold til, hvor-
dan for eksempel affaldsforbrændingsanlæggene kan vælge
at udføre en kontrol.
Herudover indebærer de foreslåede bemyndigelsesbestem-
melser, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder,
der driver affaldsforbrændingsanlæggene, skal afvise affald,
hvis det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til ma-
terialenyttiggørelse over en vis grænse, samt at affaldsfor-
brændingsanlæggene i disse tilfælde skal foretage en indbe-
retning til Miljøstyrelsen og en underretning til affaldspro-
ducenten eller affaldsindsamleren. Dette vurderes at medfø-
re mindre administrative konsekvenser for de virksomheder,
der driver affaldsforbrændingsanlæggene.
Der forbrændes ca. 3,6 mio. tons affald om året i Dan-
mark. Det gennemsnitlige vognlæs vejer ca. 4 tons. Det
betyder, at der ved stikprøvekontrol på 5 procent, vil være
ca. 45.000 vognlæs som skal kontrolleres om året.
Når et vognlæs udtages til kontrol, skal der føres kon-
trol med indholdet af affald egnet til materialenyttiggørel-
se. Kontrollen kan udføres i forbindelse med egenkontrol,
og affaldsforbrændingsanlæggene vurderer selv, at dette vil
medføre et merforbrug på 15 minutter pr. kontrol i de første
2 år, hvorefter der vil opnås en rutine eller effektivisering,
som medfører en tidsgevinst på 3 minutter pr. kontrol.
Såfremt det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet
til materialenyttiggørelse over en vis grænse, skal virksom-
hederne, der driver affaldsbehandlingsanlæg, indberette op-
lysninger herom til affaldstilsynsmyndigheden. Virksomhe-
derne, der driver affaldsforbrændingsanlæggene, anslår, at
tidsforbruget til indberetning af oplysninger om affald egnet
til materialenyttiggørelse vil udgøre 4 minutter i de første 2
år, hvorefter der vil være opnået en vis rutine, som medfører
en tidsgevinst på 2 minutter. Disse tal baserer sig på kontrol
af alle papirer for alle kontroller. I praksis forventes det, at
virksomhederne, der driver anlæggene, kun vil gennemgå
papirer ved læs, hvor det umiddelbart vurderes, at det samle-
de affaldslæs er egnet til materialenyttiggørelse.
Eftersom virksomhederne, der driver affaldsforbrændingsan-
læggene allerede foretager lignende kontroller for egenkon-
trol, findes der allerede eksisterende it-systemer, der på sigt
vil kunne håndtere en styrkelse af modtagekontrollen. Det
forventes, at systemet vil være klar til at håndtere den styr-
kede modtagekontrol medio 2025.
Herunder ses en opsummering af et foreløbigt skøn over de
samlede erhvervsøkonomiske omkostninger, der er forbun-
det med implementering og drift af kontrol på affaldslæs for
affald egnet til materialenyttiggørelse.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser, mio. kr., kontrol modtageanlæg
År 2025 2026 2027 2028
herefter
varige
Løn 4,6 4,6 3,4 3,4 3,4
Drift 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 4,6 4,6 3,4 3,4 3,4
Ud af de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser for
kontrol på affaldsforbrændingsanlæg udgør de administrati-
ve omkostninger ca. 1 mio. kr. årligt i perioden 2025-2026
og fra 2027 og frem ca. 0,5 mio. kr. årligt, som opsummeret
i nedenstående tabel.
Administrative omkostninger, mio. kr. stikprøvekontrol modtageanlæg (andel af de
samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser)
År 2025 2026 2027 2028
Herefter
varige
Administrative omkostnin-
ger. 1,0 1,0 0,5 0,5 0,5
I alt vurderes de nye krav til virksomheder, der driver
affaldsforbrændingsanlæg, ikke at udgøre nogle større er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, idet kontrollen kan udfø-
res i forbindelse med allerede pålagt egenkontrol, og krave-
ne til stikprøvekontrollen ikke overstiger kravene til egen-
kontrollen.
I ecodesignforordningen fastsættes et forbud mod destruk-
9
tion af usolgte forbrugerprodukter blandt andet usolgte be-
klædningsgenstande og fodtøj. Da der i dag allerede eksiste-
rer modtagekontrol på genanvendelsesanlæg for tekstiler,
vurderes udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne
for så vidt angår genanvendelsesanlæg for tekstiler ikke at
medføre økonomiske eller administrative konsekvenser. Det
er ikke muligt at vurdere de økonomiske og administrative
konsekvenser for andre genanvendelsesanlæg, da det på nu-
værende tidspunkt ikke er fastlagt, hvilke forbrugerproduk-
ter der vil blive omfattet af ecodesignforordningens bestem-
melser på sigt.
Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på
kommunale genbrugspladser vurderes ikke at have økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgere.
8. Klimamæssige konsekvenser
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig
selv medføre klimamæssige konsekvenser. Bemyndigelses-
bestemmelserne kan dog i forbindelse med udmøntning i
bekendtgørelse medføre klimamæssige konsekvenser. Der er
ikke regnet på de konkrete klimamæssige konsekvenser ved
udmøntning af reglerne i bekendtgørelsen. Dog forventes
det, at der er positive klimamæssige konsekvenser, idet det
forventes, at der vil genanvendes mere affald, som dermed
ikke forbrændes. Forventningen bygger på en antagelse om,
at forbrændingskapaciteten reduceres i takt med, at mæng-
den af forbrændingsegnet affald (ekskl. farligt affald, have-
affald og slam) reduceres. Det er vurderingen, at der ikke
er klimamæssige konsekvenser på mere end 10.000 tons
CO2-ækvivalenter.
Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på
kommunale genbrugspladser vurderes ikke at have klima-
mæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig
selv medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser. Bemyn-
digelsesbestemmelserne kan dog i forbindelse med udmønt-
ning i bekendtgørelse medføre miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser. Der er ikke regnet på de konkrete miljø- og
naturmæssige konsekvenser ved udmøntning af reglerne i
bekendtgørelsen. Dog forventes det, at der er positive mil-
jø- og naturmæssige konsekvenser, idet en styrket modta-
gekontrol indebærer tættere opsyn med virksomhedernes
affaldshåndtering og dermed forventet højere regelefterle-
velse. Dette forventes at medføre, at en højere andel af
erhvervsaffald sorteres til materialenyttiggørelse. Den præ-
cise mængde affald, der flyttes fra andre behandlingsformer
(forbrænding, anden endelig materialenyttiggørelse og depo-
nering) til genanvendelse - eller for så vidt angår usolgte
forbrugerprodukter forberedelse med henblik på genbrug -
forventes derfor også at afhænge af hyppigheden af tilsyn
hos virksomhederne. Det vurderes ikke, at udmøntning i
bekendtgørelse vil have væsentlige miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
Ophævelsen af bestemmelserne om genbrugsområder på
kommunale genbrugspladser vurderes ikke at have miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren
udsteder supplerende regler til ecodesignforordningens be-
stemmelser om destruktion af usolgte forbrugerprodukter
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781
af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for fastsættel-
se af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter,
om ændring af direktiv (EU) 2020/1828 og forordning (EU)
2023/1542 og om ophævelse af direktiv 2009/125). Lovfor-
slaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. juni 2024
til den 22. august 2024 (65 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ARI Affalds- og Ressourceindustrien, Advokatsamfundet,
AffaldPlus, ARC, ARGO, BOFA, Brancheforeningen Cir-
kulær, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske
Restprodukter til Jordbrugsformål, CONCITO, COOP Dan-
mark A/S, COWI A/S, DTL - Danske Vognmænd, DAK-
OFA, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DTU,
DTU Miljø, Danmarks Naturfredningsforening, DI Bygge-
ri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Mode & Textil, Dansk Selskab for
Miljøret, DPA-system, Energnist Esbjerg, Energnist Kol-
ding, Fjernvarme Fyn, Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører (FRI), Fortum (tidligere Kommunekemi A/S og Ek-
okem A/S), Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk, Genvin-
dingsindustrien, Glasindustrien (GI), Greenpeace, Danmark,
Hammel Fjernvarme, Horesta, Ingeniørforeningen (IDA),
Institut for Miljøvidenskab, ISOBRO, ITD – Internatio-
nal Transport Danmark, Kirkens Korshær, KL (Kommu-
nernes Landsforening), Kraftvarmeværk Thisted, Kredsløb
Energianlæg Skanderborg, Kredsløb Energipark Lisbjerg,
Københavns Universitet, Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Maabjerg Energy Center, NIRAS A/S, NOAH, Nordværk
Energianlæg Nord, Nordværk Energianlæg Aalborg, Norfos,
Plastindustrien, Rambøll Danmark, REFA, Roskilde Univer-
sitet, Rådet for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af dan-
ske småøer, SMV Danmark, Sønderborg Kraftvarmeværk,
Vestforbrænding,
WWF Verdensnaturfonden, Aarhus Universitet og Aars
Fjernvarme.
10
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen De første 2 år forventes de samlede
erhvervsøkonomiske konsekvenser
i forbindelse med øget kontrol med
affald egnet til materialenyttiggø-
relse på 4,6 mio.kr. årligt. Derefter
forventes det at falde til 3,4 mio.
årligt.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ud af de samlede erhvervsøkono-
miske konsekvenser for kontrol
på affaldsforbrændingsanlæg udgør
de administrative omkostninger
ca. 1 mio. kr. årligt i perioden
2025-2026 og fra 2027 og frem ca.
0,5 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen direkte konsekvenser
Der forventes indirekte positive kon-
sekvenser, idet udmøntningen vil
medføre, at der genanvendes mere
erhvervsaffald, som dermed ikke for-
brændes.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen direkte konsekvenser
Det forventes, at der vil være indi-
rekte positive konsekvenser, da det
forventes at en styrket kontrol vil
medføre en højere regelefterlevelse
vedr. sortering af erhvervsaffald til
materialenyttiggørelse.
Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder bemyndigelse til, at miljøministeren udsteder sup-
plerende regler til ecodesignforordningens bestemmelser om destruktion
af usolgte forbrugerprodukter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implemen-
tering af ikke-erhvervsrettet regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
x
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er der fastsat regler om
listevirksomhed og anden erhvervsvirksomhed, som blandt
andet har til formål at sikre, at forbrændingsanlæg ikke
forurener omgivelserne ud over det acceptable niveau. Ved
et miljøtilsyn efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 fører
tilsynsmyndigheden tilsyn med, at udledningen fra virksom-
heden er forenelig med miljøbeskyttelseslovens formål, her-
under at vilkår i godkendelser og tilladelser samt regler i
bekendtgørelser overholdes.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder derimod ikke regler om
eller hjemmel til at fastsætte regler om modtagekontrol med
fokus på affald egnet til materialenyttiggørelse på affalds-
behandlingsanlæg, der modtager affald med henblik på for-
brænding. Miljøbeskyttelsesloven indeholder dog en række
generelle regler om, hvordan affald skal håndteres, herunder
at udarbejdelse af politikker og regler skal følge det såkaldte
affaldshierarki, jf. nedenfor.
Det foreslås med lovforslaget i § 44 at indsætte et nyt stk. 8,
hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om modtagel-
se af affald hos virksomheder, der driver affaldsbehandlings-
anlæg. Herunder regler om virksomheders forpligtelser til
at kontrollere affaldets indhold, afvise modtagelsen af visse
typer affald, underrette affaldsproducenten eller affaldsind-
samleren om foretagne kontroller og indberette oplysninger
til brug for affaldstilsynsmyndigheden.
Det foreslåede indebærer, at der kan fastsættes regler om
modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. Ved kontrol
af affald, der modtages på affaldsforbrændingsanlæg, skal
virksomhederne vurdere indholdet af affald egnet til materi-
alenyttiggørelse, for på den måde, at sikre, at alene forbræn-
dingsegnet affald, forbrændes.
Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen kan anven-
des til at udstede regler om modtagekontrol på andre affalds-
behandlingssanlæg, for eksempel modtagekontrol på depo-
nianlæg.
Ved affald egnet til materialenyttiggørelse forstås i overens-
stemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1,
affald, som kan forberedes til genbrug, genanvendes eller
anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller for-
behandling med henblik på en af de nævnte behandlingsfor-
mer.
Ved usolgte forbrugerprodukter forstås i henhold til ecode-
signforordningens artikel 2 ethvert forbrugerprodukt, der
ikke er blevet solgt, herunder overskudslager, for stor la-
geropbygning og ukurante produkter og produkter, som er
blevet returneret af en forbruger på grundlag af dennes
fortrydelsesret i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv
2011/83/EU om forbrugerrettigheder, eller, hvor det er rele-
vant, under en eventuel længere fortrydelsesfrist, som den
handlende har givet.
Det foreslås i nr. 1, at ministeren vil kunne fastsætte regler
om virksomheders forpligtelser til at kontrollere affaldets
indhold.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren bemyndiges til
at kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der driver
affaldsbehandlingsanlæg, skal foretage kontrol af affaldets
indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse og usolgte
forbrugerprodukter.
Ved »kontrollere« forstås en undersøgelse af, hvorvidt affal-
dets indhold overstiger en vis grænse for affald egnet til
materialenyttiggørelse eller indeholder usolgte forbrugerpro-
dukter. Undersøgelsen vil kunne udføres ved visuel kontrol
af åbne affaldslæs, ved gennemsyn af materiale fra overvåg-
ningskameraer, ved udspredning af dele af affaldet på gulv
eller på anden vis, der er egnet til at fastlægge affaldets
indhold.
Den foreslåede bestemmelse forventes udmøntet i affaldsbe-
kendtgørelsen med regler om, at virksomheder, der driver
affaldsforbrændingsanlæg, skal føre kontrol med en vis an-
del af de affaldslæs, der modtages på affaldsforbrændingsan-
lægget. Bemyndigelsen forventes herudover anvendt til at
fastsætte regler om, at affaldsforbrændingsanlæg skal føre
kontrol ved begrundet mistanke om, at et affaldslæs indehol-
der affald egnet til materialenyttiggørelse.
Den foreslåede bestemmelse forventes endvidere at blive
udmøntet ved, at der, når ecodesignforordningen træder
i kraft, vil blive fastsat bestemmelser om, at virksomhe-
der, der driver genanvendelsesanlæg, skal føre kontrol
med, hvorvidt indleverede affaldslæs indeholder usolgte for-
brugerprodukter i strid med reglerne i ecodesignforordnin-
gen. Hvordan kontrollen nærmere skal foregå, vil afhænge
af hvilket forbrugerprodukt, der er tale om.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i nr. 2, at ministeren vil kunne fastsætte reg-
ler om at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg,
skal afvise modtagelsen af visse typer affald.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren bemyndiges til
at kunne fastsætte regler om, at virksomheder, der driver af-
faldsbehandlingsanlæg, der modtager affald med henblik på
forbrænding, skal afvise affald, hvis det vurderes, at affaldet
indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse.
Miljøministeren bliver endvidere bemyndiget til at fastsætte
regler om, at virksomheder, der driver affaldsbehandlingsan-
læg, der modtager affald med henblik på genanvendelse,
skal afvise affald i form af usolgte forbrugerprodukter.
Det bemærkes, at der vil blive fastsat regler om en grænse
12
for, hvornår et affaldslæs indeholder så meget affald egnet
til materialenyttiggørelse, at det er omfattet af reglerne.
Ved »afvise« forstås dels en egentlig fysisk afvisning, hvor-
ved affaldet nægtes modtaget på anlægget og dels en såkaldt
administrativ afvisning, hvorved affaldet af praktiske årsa-
ger alligevel modtages og behandles på anlægget uanset
indhold, jf. nedenfor.
I praksis er det forventningen, at afvisningen kommer til at
foregå på følgende måde:
En virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, fore-
tager kontrol af et affaldslæs i henhold til bestemmelser
fastsat i medfør af det foreslåede § 44, nyt stk. 8. Kon-
trollen kan for eksempel være visuel kontrol af et åbent
læs, kontrol i form af videoovervågning eller kontrol ved
udspredning af affald på gulv. Hvis kontrollen medfører, at
det vurderes, at affaldet indeholder affald egnet til materia-
lenyttiggørelse over en vis grænse, skal virksomheden afvi-
se affaldslæsset. Det bemærkes, at kontrollen fra affaldsfor-
brændingsanlæggets side alene er en indledende vurdering
af affaldet. Den egentlige klassificering af affaldet foretages
af Miljøstyrelsen efter indberetning om afvisningen fra virk-
somheden, der driver affaldsforbrændingsanlægget.
Afvisning kan ske på to måder; ved en fysisk afvisning eller
ved en administrativ afvisning. Ved en fysisk afvisning næg-
ter affaldsforbrændingsanlægget at modtage affaldet og læs-
set bortkøres fra anlægget. Såfremt kontrollen er foretaget
i form af gennemgang af overvågningsbilleder af affaldslæs-
set på vej ned i siloen eller udspredning på gulv, vil det ikke
være muligt fysisk at afvise læsset.
I sådanne tilfælde vil affaldslæsset blive behandlet på
affaldsforbrændingsanlægget, og der vil i stedet skulle
gennemføres en administrativ afvisning, hvorved affalds-
forbrændingsanlægget underretter affaldsproducenten eller -
indsamleren og meddeler, at affaldet er administrativt afvist,
og at der vil ske indberetning til Miljøstyrelsen, jf. nedenfor.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler i
affaldsbekendtgørelsen om, at virksomheder, der driver af-
faldsforbrændingsanlæg, skal afvise at modtage affaldslæs,
der indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse over en
vis grænse.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsæt-
te regler om, at virksomheder, der driver genanvendelses-
anlæg, skal afvise at modtage affald, der er omfattet af
destruktionsforbud vedtaget i medfør af ecodesignforordnin-
gens artikel 25.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i nr. 3, at ministeren vil kunne fastsætte regler
om virksomheders forpligtelser til at underrette affaldspro-
ducenten eller affaldsindsamleren om foretagne kontroller.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affalds-
behandlingsanlæg, skal underrette affaldsproducenten eller
affaldsindsamleren, hvis det ved kontrol vurderes, at et af-
faldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse
eller usolgte forbrugerprodukter.
Ved oplysninger forstås nærmere angivne data om den virk-
somhed, der har afleveret affaldet og om affaldets beskaffen-
hed, der er relevant for affaldstilsynsmyndighedens mulig-
hed for at oplyse sagen, herunder eksempelvis, navn, CVR-
nummer, P-nummer, affaldstype og vægt.
Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte regler i
affaldsbekendtgørelsen om, at virksomheder, der driver af-
faldsforbrændingsanlæg og som har vurderet, at et affalds-
læs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse over en
vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter, skal underrette
den affaldsproducerende virksomhed eller indsamlingsvirk-
somheden om kontrollen.
Bemyndigelsen påtænkes endvidere anvendt til at fastsætte
regler i affaldsbekendtgørelsen, om at virksomheder, der dri-
ver genanvendelsesanlæg og som har vurderet, at et affalds-
læs indeholder usolgte forbrugerprodukter, der er omfattet
af destruktionsforbud i henhold til ecodesignforordningen,
skal underrette den affaldsproducerende virksomhed eller
indsamlingsvirksomheden.
Underretningen af affaldsproducenten eller indsamleren skal
indeholde oplysninger om, at der ved kontrol er fundet af-
fald egnet til materialenyttiggørelse over en vis grænse eller
usolgte forbrugerprodukter, og at affaldet derfor er afvist
enten administrativt eller fysisk. Ved fysisk afvisning for-
stås, at affaldslæsset forvises fra anlægget, og ved admini-
strativ afvisning forstås, at affaldslæsset forbrændes, men at
affaldsproducent og affaldstilsynsmyndighed underrettes om
affaldets indhold af affald egnet til materialenyttiggørelse.
Endelig påtænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte
regler i affaldsbekendtgørelsen om, at virksomheder, der dri-
ver affaldsbehandlingsanlæg, skal underrette affaldsprodu-
centen eller affaldsindsamleren, såfremt det er vurderet, at et
affaldslæs indeholder affald egnet til materialenyttiggørelse
over en vis grænse eller usolgte forbrugerprodukter.
Det foreslåede indebærer, at miljøministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, at virksomheder, der driver affaldsbe-
handlingsanlæg, skal indberette en række nærmere angivne
oplysninger til brug for Miljøstyrelsens tilsyn, for eksempel
oplysninger om den afleverende virksomheds navn, CVR-
nummer, P-nummer, type af usolgte forbrugerprodukter og
vægt.
Indberetningen forventes at skulle foretages elektronisk til
Miljøstyrelsen i et system, der er under udvikling. Indtil fær-
diggørelsen af indberetningssystemet vil indberetning kunne
ske som nærmere anvist af Miljøstyrelsen i affaldsbekendt-
gørelsen.
13
Hvis det vurderes, at et affaldslæs indeholder affald egnet
til materialenyttiggørelse over en vis grænse, kan det give
anledning til et fysisk affaldstilsyn hos den pågældende af-
faldsproducent eller affaldsindsamler, som herefter vil skulle
betale et gebyr for tilsynet. Der henvises i øvrigt til pkt.
3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 48, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelserne
skal gebyrfinansiere planlægning, etablering, drift og admi-
nistration af genbrugsområderne etableret efter § 50 f. §
48, stk. 1, nr. 2, giver udelukkende hjemmel til, at de oven-
nævnte aktiviteter kan gebyrfinansieres i forbindelse med de
pågældende genbrugsområder.
Det foreslås, at miljøbeskyttelsesloven § 48, stk. 1, nr. 2,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse indebærer, at det ikke vil være
muligt at gebyrfinansiere planlægning, etablering, drift og
administration af genbrugsområderne etableret efter § 50 f.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 4, om ophævelsen af § 50 f, der giver
miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalbestyrel-
sens pligt til at etablere genbrugsområder på genbrugsplad-
ser i kommunen, herunder om størrelse, indretning, drift og
anvendelse af genbrugsområdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 8, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1, nr. 5, nævnte henlæggelser til planlagte
investeringer, herunder vilkår om sammenhæng til affalds-
planer og om kommunalbestyrelsens beslutning om henlæg-
gelser på baggrund af konkrete, planlagte og budgetterede
investeringer og deres finansiering.
Det foreslås, at § 48, stk. 8, ændres således, at »stk. 1, nr. 5«
ændres til »stk. 1, nr. 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 2 om, at miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 2,
ophæves, hvorefter stk. 1, nr. 3-5, bliver til stk. 1, nr. 2-4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 50 f, stk. 1, at miljø-
ministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt
til at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kom-
munen, herunder om størrelse, indretning, drift og anvendel-
se af genbrugsområdet. Det følger af samme bestemmelses
stk. 2, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give
private aktører eller kommunale institutioner mulighed for
at overtage genstande, der er afleveret i genbrugsområder på
genbrugspladser, herunder om kommunalbestyrelsens pligt
til at afsætte genstandene vederlagsfrit. Af stk. 2, 2. pkt.
følger desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler om inddragelse af offentligheden i den lo-
kale udmøntning af ordningen, herunder om udelukkende
digital annoncering.
Det foreslås, at § 50 f ophæves.
Den foreslåede ophævelse indebærer, at det ikke vil være
muligt for miljøministeren og klima-, energi- og forsynings-
ministeren at fastsætte regler om genbrugsområder på kom-
munale genbrugspladser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Hovedloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. mil-
jøbeskyttelseslovens § 118, og kan heller ikke sættes i kraft
for Færøerne og Grønland, hvorfor denne lov heller ikke vil
gælde for Færøerne og Grønland, og heller ikke kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland.
14
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 48 af 12. januar 2024, som ændret ved § 2 i lov
nr. 322 af 2. april 2024 og lov nr. 323 af 2. april
2024, foretages følgende ændringer:
§ 44. ---
Stk. 2-7. ---
1. I § 44 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte regler om
modtagelsen af affald hos virksomheder, der dri-
ver affaldsbehandlingsanlæg, herunder regler om
virksomhedernes forpligtelser til at:
1) kontrollere affaldets indhold,
2) afvise modtagelsen af visse typer affald,
3) underrette affaldsproducenten eller affaldsind-
samleren om at foretage kontroller, og
4) indberette oplysninger til brug for affaldstil-
synsmyndigheden.«
§ 48, stk. 1
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til
dækning af udgifter til
1) ---
2) planlægning, etablering, drift og administration
af genbrugsområder på genbrugspladser, jf. § 50
f,
3) betaling af gebyrer efter § 48 g, stk. 1, udgifter
afholdt i forbindelse med Forsyningstilsynets til-
syn efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør
heraf og omkostninger efter § 11, stk. 1, i lov om
Forsyningstilsynet,
2. § 48, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
§ 48
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til
dækning af udgifter til
1) ---
2) betaling af gebyrer efter § 48 g, stk. 1, udgifter
afholdt i forbindelse med Forsyningstilsynets til-
syn efter dette kapitel eller regler udstedt i medfør
heraf og omkostninger efter § 11, stk. 1, i lov om
Forsyningstilsynet,
15
4) indsamling og registrering af oplysninger, jf. §
46 a, og
5) forskudsvis dækning af planlagte investeringer
på affaldsområdet, jf. dog stk. 8 og § 50 a.
3) indsamling og registrering af oplysninger, jf. §
46 a, og
4) forskudsvis dækning af planlagte investeringer
på affaldsområdet, jf. dog stk. 8 og § 50 a.
§ 48, stk. 8
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr.
5, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer,
herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner
og om kommunalbestyrelsens beslutning om hen-
læggelser på baggrund af konkrete, planlagte og
budgetterede investeringer og deres finansiering.
3. I § 48, stk. 8, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1,
nr. 4«.
Stk. 8. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr.
4, nævnte henlæggelser til planlagte investeringer,
herunder vilkår om sammenhæng til affaldsplaner
og om kommunalbestyrelsens beslutning om hen-
læggelser på baggrund af konkrete, planlagte og
budgetterede investeringer og deres finansiering.
§ 50 f
Miljøministeren fastsætter regler om kommunal-
bestyrelsens pligt til at etablere genbrugsområder
på genbrugspladser i kommunen, herunder om
størrelse, indretning, drift og anvendelse af gen-
brugsområdet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
give private aktører eller kommunale institutioner
mulighed for at overtage genstande, der er afle-
veret i genbrugsområder på genbrugspladser, her-
under om kommunalbestyrelsens pligt til at afsæt-
te genstandene vederlagsfrit. Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter endvidere regler
om inddragelse af offentligheden i den lokale ud-
møntning af ordningen, herunder om udelukkende
digital annoncering.
3. § 50 f ophæves
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
16