Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Ung i Rigsfællesskabet
Analyse af unges kendskab og holdning
til hinanden på tværs af Danmark,
Færøerne og Grønland
Dansk Ungdoms Fællesråd
September 2024
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 3
Grønlandsudvalget 2024-25
Indholds-
fortegnelse
2
Indledning
Hovedkonklusioner
Viden og kendskab til Rigsfællesskabet og de tre lande
Interesse for Rigsfællesskabet og de tre lande
Opfattelse af, og fællesskabsfølelse med, befolkningen i de andre lande
Holdning til Rigsfællesskabet i dag og syn på fremtiden
Unges anbefalinger
3
4
8
21
30
45
56
Metode
58
3
Indledning
Baggrund og formål for analysen
Et godt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og
Grønland afhænger i særlig grad af, at befolkning-
erne i de tre lande kender til hinanden. Desværre er
der en del, der tyder på, at kendskabet på tværs af
landene er begrænset – især fra dansk side.
Derfor søsatte DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Sjómaq-projektet i samarbejde med ungdoms-
organisationer fra Grønland og Færøerne med det
formål at skabe bånd og øge det indbyrdes
kendskab mellem unge på tværs af Rigsfælles-
skabet.
Sjómaq-analysen skal derfor kaste lys over unges
kendskab, holdning, fællesskabsfølelse og opfat-
telse af hinanden på tværs af Danmark, Færøerne
og Grønland, samt undersøge deres syn på
fremtidens Rigsfællesskab.
Så vidt vides er det første gang, at unge fra alle tre
lande samtidigt spørges ind til deres kendskab og
holdning til Rigsfællesskabet og de andre lande i
samme rapport.
Rapporten har til formål at sætte fokus på det
manglende kendskab på tværs af landene med
håb om at skabe debat om, hvordan landene kan
arbejde for et stærkere og mere ligeværdigt
fremtidigt samarbejde med større indbyrdes
kendskab og flere bånd på tværs af Danmark,
Færøerne og Grønland.
Metode
Undersøgelsen er baseret på en kvantitativ og en
kvalitativ dataindsamling blandt unge mellem 18-28
år.
Den kvantitative dataindsamling består af en
spørgeskemaundersøgelse blandt 1014 unge fra
Danmark, 318 unge fra Grønland og 222 unge fra
Færøerne. Den kvalitative dataindsamling består af
tre online fokusgruppesamtaler med danske,
grønlandske og færøske unge.
Læs mere under metodeafsnittet bagerst.
Læsevejledning
Rapporten indledes med hovedkonklusioner, og
analysen præsenteres inden for nedenstående
temaer i den rækkefølge, de fremgår:
• Viden og kendskab til Rigsfællesskabet
og de tre lande
• Interesse for Rigsfællesskabet og de tre lande
• Opfattelse af, og fællesskabsfølelse med,
befolkningen i de tre lande
• Holdning til Rigsfællesskabet i dag og i
fremtiden
Afslutningsvis fremgår metodebilag.
Flagguide
Indledning
Danmark
Færøerne
Grønland
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 4
Analysens syv
hovedkonklusioner
Unge ønsker større kendskab til både Rigsfællesskabet og hinanden
Unge synes, det er vigtigt at kende til både Rigsfællesskabet og de andre lande, da viden
påvirker ens holdninger og opfattelser. Unge mener, at manglende indsigt ofte skaber
stereotyper og negative forestillinger, og ser derfor et behov for et dybere kendskab, så
gamle og negative fordomme kan brydes.
Unge på tværs af landene mener, at viden og kendskab primært skal komme gennem
skolen, undervisning og nyheder. Unge deler et ønske om, at der i fremtiden kommer mere
fokus på Rigsfællesskabets nutidige relevans.
Unge føler i lav grad et fællesskab med unge fra de andre lande
Kun en meget lille andel af de danske og grønlandske unge føler en fællesskabsfølelse
med unge i de andre lande. Færøske unge er mere splittede om spørgsmålet. Unge mener,
at manglende viden er medvirkende til den lave grad af fællesskabsfølelse.
Danske unge antager, at ungdomsliv på tværs af de tre lande trods alt minder meget om
hinanden. Et flertal af unge på tværs af alle tre lande mener, at mere viden vil føre til en
større fællesskabsfølelse.
Et flertal vil bevare eller styrke samarbejdet mellem landene
Et flertal af unge på tværs af landene mener, at samarbejdet mellem landene skal bevares
eller styrkes, selvom der også er en andel, der vil afvikle samarbejdet. Samtidigt mener
mange unge på tværs af landene, at Rigsfællesskabet trænger til fornyelse.
Unge fra alle tre lande mener kun i svagt omfang, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt
de seneste fem år. Derudover mener de, at der skal være mere fokus på, hvad landene har
til fælles. Det er nødvendigt for at styrke samarbejdet og gøre det mere ligeværdigt.
Hovedkonklusioner
Danske unges egen opfattelse af Grønland og Færøerne er meget mere positiv, end
hvad de vurderer den almene opfattelse – og mediernes fremstilling – til at være
Der er stor forskel på, hvor positivt unge opfatter de andre lande og hinanden på tværs af
landene. Næsten halvdelen af færøske unge opfatter Grønland negativt, mens de opfatter
Danmark overvejende positivt eller neutralt. Unge fra Grønland opfatter Færøerne mere
positivt end Danmark, og kun meget få grønlandske unge har et positivt indtryk af
Danmark.
Den almene omtale og mediernes omtale er ifølge unge med til at opretholde forældede
stereotyper og fordomme. Til trods for at unge på tværs af de tre lande ønsker stereotyper
og fordomme til livs, oplever særligt de grønlandske og færøske unge stadig at blive mødt
med fordomme.
Hovedkonklusioner
Unge ønsker mere nutidig og relevant viden om Rigsfællesskabet og fokus på,
hvad landene har til fælles
Unge på tværs af landene vurderer, de ikke ved meget om Rigsfællesskabets relevans
og virke og efterspørger derfor et større kendskab hertil.
Unge deler et ønske om, at der i fremtiden kommer mere fokus på Rigsfællesskabets
nutidige relevans. Derudover mener de, at der skal være mere fokus på, hvad landene
har til fælles. Det er nødvendigt for at styrke samarbejdet, der samtidig gerne skal være
mere ligeværdigt.
Ulighed i vidensniveau – færøske unge har størst kendskab
Analysen viser, at kendskabet til Danmark fra både Grønland og Færøerne er
betydeligt større, end det er den anden vej. Unge fra Færøerne og Grønland ved
mere om både dansk geografi, kultur/samfund, historie og Danmarks rolle i
Rigsfællesskabet.
Danske unge har derimod begrænset viden om både Grønland og Færøerne, og
danske unge ved klart mest om grønlandsk og færøsk geografi end om de øvrige
kategorier. Vidensniveauet mellem unge på tværs af Færøerne og Grønland er dog
også ganske begrænset.
Unges kilde til viden er ofte baseret på ting, de har hørt
Et flertal angiver, at deres viden om de andre lande er baseret på ting, de har hørt eller
på en blanding af ting, de har hørt, og pålidelige kilder. Det kan være en grobund for
fordomme. Kun en mindre andel angiver, at deres viden primært er fra pålidelige kilder,
mens en del grønlandske og danske unge angiver, at de slet ingen viden har om
Færøerne.
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 7
Analyse
8
Viden og
kendskab til
Rigsfællesskabet
og de tre lande
”Jeg gik i folkeskole
i Danmark, og der havde vi
slet ikke noget om Grønland,
og det blev aldrig nævnt i
historie eller noget. I
Grønland har vi meget mere
om Danmark.”
Grønlandsk kvinde, 19 år
Viden og kendskab
Der er stor forskel på, hvor megen viden unge fra Danmark,
Grønland og Færøerne oplever at få gennem skolen
10
Unges viden om Rigsfællesskabet som politisk
fællesskab er begrænset
Fokusgruppesamtalerne viser, at unge på tværs af
de tre lande har et overfladisk kendskab til Rigs-
fællesskabet som politisk fællesskab. De er enige
om, at der er en politisk sammenslutning mellem
Danmark, Grønland og Færøerne, men få kan gå i
detaljer med, hvordan samarbejdet fungerer til
daglig.
På tværs af landene forbinder unge det med
Kongehuset og Folketinget, hvor medlemmer fra
alle tre lande er repræsenteret. Enkelte nævner, at
den danske regent fremhæver Rigsfællesskabet.
32%
39%
17%
12%
Ja, flere gange Ja, en enkelt gang
Nej, aldrig Ved ikke
N= 1.014
Har du i løbet af din skoletid modtaget
undervisning om Rigsfællesskabet?
Viden og kendskab
N= 318
Har du i løbet af din skoletid modtaget
undervisning om rigsfællesskabet?
39%
31%
19%
11%
Ja, flere gange Ja, en enkelt gang
Nej, aldrig Ved ikke
N= 222
Har du i løbet af din skoletid modtaget
undervisning om rigsfællesskabet?
53%
27%
11%
9%
Ja, flere gange Ja, en enkelt gang
Nej, aldrig Ved ikke
Stor forskel i vidensniveau gennem skolen
Hele 53 % af færøske unge angiver at have
modtaget undervisning om Rigsfællesskabet flere
gange, og samlet har 80 % modtaget undervis-
ning om det én eller flere gange. Kun 11 % har
aldrig modtaget undervisning om Rigsfælles-
skabet, og 9 % ved det ikke.
Blandt de grønlandske unge har 70 % modtaget
undervisning om Rigsfællesskabet én eller flere
gange (39 % ja, flere gange / 31 % ja, én enkelt
gang), 19 % har aldrig, og 11 % ved det ikke.
Lægger man tallene fra side 11-12 oven i, ses
det, at færøske og grønlandske unge i høj grad
bliver undervist i flere fag/områder om Danmark,
mens danske unge i lavere grad bliver undervist
om Grønland og Færøerne. Samlet set tegner
det et billede af en ulighed i, hvor stort et
kendskab til Rigsfællesskabet og landene
unge oplever at få med fra skolen.
Næsten 30 % af danske unge angiver, at de
enten aldrig har modtaget undervisning om
Rigsfællesskabet (17 %), eller at de er i tvivl
om, hvorvidt de har modtaget det (12 %).
Selvom ca. syv ud af ti danske unge mindst én
gang i løbet af deres skoletid har modtaget
undervisning om Rigsfællesskabet (71 %),
angiver 39 %, at de kun har modtaget under-
visning herom én enkelt gang i deres samlede
skoletid.
56 % af danske unge angiver, at de enten kun har
modtaget undervisning om Rigsfællesskabet én
gang i deres skoletid eller aldrig.
Unge fra Færøerne og Grønland ved mere om Danmark end
omvendt - og danske unge ved mere om Grønland end Færøerne
11
Grønlandske og færøske unges viden om
Danmark er langt større end den anden vej
Danske unge lærer meget mindre om Færøerne og
Grønland, end færøske og grønlandske unge lærer
om Danmark, hvilket grafen herunder viser.
I fokusgrupperne har danske unge da også en
formodning om, at grønlandske og færøske unge
har større viden og kendskab til Danmark end
omvendt.
I nedenstående graf ses det endvidere, at danske
unge oplever at have lært betydeligt mere om
Grønland end om Færøerne i alle fire kategorier i
deres skoletid. Danske unge har lært mest om
geografi, både når det gælder Grønland og
Færøerne.
I alle fire kategorier angiver mellem 81-88 % af
færøske unge, at de har modtaget undervisning
om Danmark. For unge fra Grønland er de
tilsvarende tal 69-79 %.
39%
68%
47%
40%
19%
38%
23% 27%
47%
23%
39%
43%
70%
52%
65% 59%
14% 9% 14% 17%
12% 9% 12% 14%
historie geografi kultur og
samfund
rolle i
Rigsfællesskab
historie geografi kultur og
samfund
rolle i
Rigsfællesskab
Grønland Færøerne
Ja Nej Ved ikke
Har du i løbet af din skoletid modtaget undervisning om Grønlands/Færøernes…
Danske og grønlandske unges viden om
Færøerne er begrænset
Danske og grønlandske unge i fokusgrupperne
fremhæver natur og dertilhørende erhverv som
fiskeri og fåreavl, når de spørges ind til, hvad de
ved om Færøerne.
Dertil nævner enkelte danske unge, at færinger er
mere konservative sammenlignet med danskere,
og at de har en større opmærksomhed på
reproduktion og barnløshed grundet landets
størrelse.
Både danske og grønlandske unge påpeger dog, at
deres generelle viden om Færøerne er begrænset,
og at de ikke mindes at have hørt om Færøerne i
løbet af deres skoletid.
Det understøttes af de kvantitative resultater, hvor
andelen af danske unge, der har modtaget under-
visning om Færøerne, er ca. 20 % lavere på tværs
af alle svar sammenlignet med besvarelserne om
Grønland.
Generelt lader det til, at Færøerne fylder mindre i
skoleundervisningen i både Danmark og Grøn-
land, end undervisningen om Grønland og
Danmark gør på Færøerne.
Viden og kendskab
Grønlandske og færøske unge lærer meget lidt om hinanden –
og de lærer meget mere om Danmark end omvendt
Færøske og danske unges viden om Grønland er
præget af negative fortællinger
Når danske og færøske unge i fokusgrupperne
spørges ind til deres viden om Grønland, fremhæves
først den grønlandske natur og dyrelivet. Det har
betydning for, hvilke erhverv de først tænker på. Flere
nævner også den geopolitiske placering i en stadig
mere anspændt arktisk region.
Dernæst betones de sociale og kulturelle forhold, hvor
beskrivelserne i høj grad handler om mistrivsel,
incest, alkoholisme, udfordret økonomi, få job- og
uddannelsesmuligheder og en truet kulturarv.
12
Har du i løbet af din skoletid modtaget undervisning om Færøernes/Danmarks…
24%
30% 29% 29%
74% 79%
69% 70%
60%
54% 52% 52%
13% 11%
14% 14%
16% 16% 19% 19%
13% 11%
17% 15%
historie geografi kultur og
samfund
rolle i
rigsfællesskab
historie geografi kultur og
samfund
rolle i
rigsfællesskab
Færøerne Danmark
Ja Nej Ved ikke
23%
60%
42%
25%
88% 84% 81% 85%
69%
31%
50%
62%
10% 13%
12% 9%
8% 9% 9% 13% 8%
historie geografi kultur og
samfund
rolle i
rigsfællesskab
historie geografi kultur og
samfund
rolle i
rigsfællesskab
Grønland Danmark
Ja Nej Ved ikke
Har du i løbet af din skoletid modtaget undervisning om Grønlands/Danmarks…
Kendskabet mellem unge på tværs af Grønland
og Færøerne er småt
Unge på tværs af Grønland og Færøerne angiver,
at deres kendskab til det andet land er lavt.
Færøske unge i fokusgrupperne har en oplevelse
af, at de formentlig ved lige så lidt om Grønland og
grønlandske unge, som de forestiller sig, at grøn-
landske unge ved den anden vej, men for katego-
rierne geografi samt kultur og samfund oplever en
større del af færøske unge dog at have modtaget
undervisning om Grønland end omvendt.
Det kan dermed konstateres, at der er en
betydelig skævhed i, hvor meget unge i de tre
lande ved om hinanden.
51% 50%
41%
46% 46%
2%
6%
30%
42%
36%
42% 45%
3% 5%
Dokumentarer Nyheder Sociale
medier
Generel
omtale
Venner/
familie/
bekendte
Foreningslivet Andet, uddyb
gerne
Grønland Færøerne
Danske unges viden om Grønland og Færøerne stammer
forskellige steder fra, hvis man ser bort fra skoleundervisning
1 Med generel omtale menes den brede offentlige diskurs. Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 13
N = 1.014
Hvorfra har du ellers fået viden om Grønland/Færøerne? (Du kan vælge flere svar)
Viden og kendskab
Danske unges viden om Grønland kommer især
fra dokumentarer og nyheder, mens viden om
Færøerne især er fra nyheder og generel omtale
Omkring halvdelen af danske unge har fået viden
om Grønland gennem dokumentarer (51 %) og
nyheder (50 %). Næsten lige så mange har fået
viden gennem generel omtale (46 %), folk de
kender (46 %) og fra sociale medier (41 %).
Dette ses også i fokusgruppen, hvor danske unge
nævner, at deres viden om Grønland kommer fra
folkeskolen, personlige relationer eller medier og
samfundsdebatten.
Viden om Færøerne har danske unge fået gennem
folk, de kender (45 %), nyheder (42 %) og generel
omtale (42 %).
Det viser, at danske unges viden ikke kun
kommer ét sted fra. Stort set alle tal er på 50 %
eller mindre, hvilket kan indikere, at mange ikke
får viden om Grønland og Færøerne gennem de
ovenstående kanaler.
Hvor flere i Færøerne og Grønland nævner, at de
har besøgt, boet eller gået i skole i et af de andre
lande (i kategorien ‘andet’), nævner danske unge
ikke i samme grad, at de har besøgt, boet eller gået
i skole i enten Grønland eller på Færøerne.
Den faktuelle viden om historien
kommer fra historietimer i folkeskolen.
Det samfundsrelevante kommer fra
samfundsdebatten. Særligt ift. Trumps
forsøg på at købe Grønland, kom der en
del debat om Rigsfællesskabet.
Medierne farver os, når vi ikke ved ret
meget om emnet i forvejen.
(Dansk kvinde, 28 år)
Besøg i
Grønland
Dronningens
nytårstale
Foreningslivet er en lille kilde til viden
En marginal del af danske unge har fået viden om
hhv. Grønland (2 %) og Færøerne (3 %) gennem
foreningslivet. Det peger på et potentiale for at øge
unges viden herigennem. For grønlandske unge er
tallene lidt større. Her modtager 5 % viden om
Færøerne gennem foreningslivet, og hele 13 % får
viden om Danmark.
Færøske unge oplever i større grad, at forenings-
livet er en kilde til viden om Grønland og Danmark.
Her angiver 13 %, at de modtager viden om
Grønland gennem foreningslivet, og hele 38 %
svarer det samme om Danmark. For færøske unge
er foreningslivet således også en kilde til viden om
de andre lande.
Grønlandske og færøske unge får viden om Danmark fra mange
forskellige kilder - færøske unge får mere viden om Grønland
end omvendt
Færøske og grønlandske unge modtager viden
om Danmark gennem næsten alle kanaler
Grønlandske unge modtager mest viden om
Danmark gennem nyheder (72 %), venner, familie
og bekendte (65 %) og sociale medier (64 %). Ca.
halvdelen af grønlandske unge angiver, at de mod-
tager viden om Danmark gennem dokumentarer
(51%) og generel omtale (54%). Færrest modtager
viden gennem foreningslivet, og flere nævner i
kategorien ‘andet’, at de har fået kendskab til
Færøerne eller Danmark, da de enten har boet,
besøgt eller gået i skole i landene.
Grønlandske unge modtager mindre viden om
Færøerne end den anden vej.
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 14
Færøske unge ved mest
78-91 % af færøske unge angiver, at de får viden
om Danmark gennem de fleste kategorier. De fleste
færøske unge får dermed viden om Danmark
gennem stort set alle kategorier. Flere nævner i
kategorien ‘andet’, at deres viden om Danmark også
kommer af at have besøgt eller boet i landet (f.eks.
gennem efterskoleophold).
Mellem 59-65 % af unge færinger får viden om
Grønland i de selvsamme kategorier.
Det fremgår af disse tal, samt af tallene på side
12, at færøske unge er dem, der samlet set ved
mest om de øvrige lande i Rigsfællesskabet.
N = 318
Hvorfra har du ellers fået viden om Færøerne/Danmark? (Du kan vælge flere svar)
Jeg har
boet der i
et halvt år
Jeg gik på
efterskole i
Danmark
21%
41% 41%
31%
41%
5%
16%
51%
72%
64%
54%
65%
13%
8%
Dokumentarer Nyheder Sociale medier Generel omtale Venner/ familie/
bekendte
Foreningslivet Andet, uddyb
gerne:
Færøerne Danmark
N = 222
Hvorfra har du ellers fået viden om Grønland/Danmark? (Du kan vælge flere svar)
Bøger &
Litteratur
Jeg har gået i
skole i
Danmark
59% 58%
62% 63% 65%
13%
18%
78%
87% 90%
82%
91%
38%
9%
Dokumentarer Nyheder Sociale medier Generel omtale Venner/ familie/
bekendte
Foreningslivet Andet, uddyb
gerne:
Grønland Danmark
”Jeg har ikke haft om
Færøerne i folkeskolen. Man
har meget mere om
Grønland, når man har om
Rigsfællesskabet. Færøerne
er mere bare sådan, nå, ja, de
er der.”
Dansk kvinde, 22 år
Viden og kendskab
22%
36% 31%
6% 5%
14%
39%
25%
15%
7%
Min viden om landet er
primært baseret på
faktuel information fra
pålidelige kilder
Min viden om landet er
primært baseret på ting,
jeg har hørt/fået fortalt
andre steder fra
Min viden om landet er
både baseret på faktuel
information og hvad jeg
har hørt/fået fortalt
andre steder fra
Ikke relevant - jeg har
ingen viden om landet
Ved ikke
Grønland Færøerne
Danske unges viden om Færøerne og Grønland er i de fleste
tilfælde baseret på forestillinger og fordomme – og de har mindst
viden om Færøerne
16
N = 1.014
Hvordan vil du beskrive kilden til din viden om hhv. Grønland og Færøerne?
Viden og kendskab
Viden om Grønland og Færøerne er primært
baseret på forestillinger og/eller fordomme
22 % af danske unge angiver, at deres viden om
Grønland primært er baseret på faktuel informa-
tion og pålidelige kilder. Den største gruppe (36
%) svarer, at deres viden om Grønland primært er
baseret på ting, de har hørt eller fået fortalt andre
steder fra. 31 % svarer, at deres viden er baseret på
en kombination af de to.
Når det kommer til Færøerne angiver 39 %, at
deres viden primært kommer fra ting, de har
hørt. 25 % svarer, at deres viden både er baseret på
faktuel information og fortællinger andre steder fra,
mens kun 14 % har deres viden gennem faktuel
information.
Danske unge angiver i højere grad end unge fra
Grønland og Færøerne, at deres viden stammer
fra ting, de har hørt.
Det understøttes ligeledes af fokusgrupperne, hvor
danske unge lægger vægt på, at viden og kendskab
til Færøerne generelt er mindre – og samtidig mindre
faktabaseret end deres viden om Grønland.
15 % af danske unge
angiver, at de ingen
viden har om
Færøerne
Jeg kender allerede Danmark, for vi
tager altid derover, når vi skal på
ferie. Jeg tænker, det er positivt,
men også negativt, fordi der er
nogen, der ser ned på os. De taler
om, at vi er alkoholikere.
(Grønlandsk kvinde, 24 år)
Grønlandske og færøske unges viden om
Danmark er i større grad baseret på faktuelle og
pålidelige kilder, end den viden, de har om
hinanden, er
Kun 14 % af danske unge angiver, at deres viden
om Færøerne primært kommer fra pålidelige kilder.
For Grønland er det 22 %. De angiver, at deres
viden i højere grad kommer fra ting, de har hørt
eller en blanding af dét og pålidelige kilder.
28 % af grønlandske unge og 31 % af færøske
unge angiver, at deres viden om Danmark primært
stammer fra faktuel viden og pålidelige kilder.
Derimod er det blot 12 % af færøske unge, som
angiver dette om deres kilde til viden om Grønland,
og blot 9 % af grønlandske unges kilde til viden om
Færøerne. Der ses således en større forskel i, hvor
stor en grad den primære information stammer fra
faktuelle og pålidelige kilder.
Fordomme og negative fortællinger i Rigsfællesskabet
17
Jeg forbinder Grønland
med unges mistrivsel.
Mange alkoholikere.
Mange problemer, der
ligger dybere end kun
utilfredshed med
Danmark og vores måde
at være på.
(Dansk mand, 22 år)
Måden man hører om Grønland,
nærmest som noget fra en gyserfilm.
Jeg tænker på det billede, der
skabes om Grønland som
alkoholikere. Og på naturen og
dyrelivet. Hvaler. Min opfattelse af
Grønland er, at deres kulturarv er
lidt truet på en måde.
(Færøsk kvinde, 19 år)
Jeg tænker på
forpligtelser, samarbejde, geopolitik,
uroligheder og svigt. Samarbejde
fordi det er tre nationer med forskellig
repræsentation i det danske
folketing. Men uro og svigt kommer
fra det historiske, det er ikke en dans
på roser med Rigsfællesskabet.
(Færøsk kvinde om
Rigsfællesskabet, 23 år)
Hver tredje ung fra Grønland angiver, at de ingen viden har om
Færøerne
Stor forskel i unges kilder til viden om landene i
Rigsfællesskabet
Hvor den største gruppe blandt de danske unge
angiver, at deres viden om både Færøerne og
Grønland kommer fra ting de har hørt/fået fortalt,
er færøske unges viden om Danmark (54 %) og
Grønland (41 %) primært baseret på en blanding af
pålidelige kilder og historier, de har fået fortalt.
For grønlandske unge er det mere blandet. Her
svarer 28 %, at deres viden kommer fra faktuelle og
pålidelige kilder, 24 % fra ting de har fået fortalt og
34 % fra en blanding af de to. 7 % svarer, at de ikke
har nogen viden om Danmark, og 7 % ved det ikke.
18
Flere grønlandske unge har ingen viden om
Færøerne
Hele 32 % af de grønlandske unge svarer, at de
ingen viden har om Færøerne. Det stemmer overens
med flere af de andre grafer i denne undersøgelse,
hvor færrest ved noget om Færøerne. Kendskabet
mellem grønlandske og færøske unge er begrænset
begge veje.
19 % af grønlandske unge svarer, at deres viden om
Færøerne kommer fra historier, de har fået fortalt,
og 19 % angiver, at det er fra en blanding af pålide-
lige kilder og historier, de har fået fortalt. Kun 9%
har angivet, at deres viden om Færøerne primært
kommer fra faktuelle kilder.
N = 318
Hvordan vil du beskrive kilden til din viden om Færøerne/Danmark?
9%
19% 19%
32%
20%
28% 24%
34%
7% 7%
Min viden om landet er
primært baseret på
faktuel information fra
pålidelige kilder
Min viden om landet er
primært baseret på
ting, jeg har hørt/fået
fortalt andre steder fra
Min viden om landet er
både baseret på
faktuel information og
hvad jeg har hørt/fået
fortalt andre steder fra
Ikke relevant - jeg har
ingen viden om landet
Ved ikke
Færøerne Danmark
N = 222
Hvordan vil du beskrive kilden til din viden om Grønland/Danmark?
12%
36% 41%
5% 5%
31%
13%
54%
0% 3%
Min viden om landet er
primært baseret på
faktuel information fra
pålidelige kilder
Min viden om landet er
primært baseret på
ting, jeg har hørt/fået
fortalt andre steder fra
Min viden om landet er
både baseret på faktuel
information og hvad jeg
har hørt/fået fortalt
andre steder fra
Ikke relevant - jeg har
ingen viden om landet
Ved ikke
Grønland Danmark
Viden og kendskab
De fleste danske unges venner og bekendte fra Grønland og
Færøerne bor i Danmark på nuværende tidspunkt
Viden og kendskab
Danske unge kender primært personer fra
Grønland og Færøerne, som er bosat i Danmark
31 % af danske unge har venner/bekendte fra
Grønland, der bor i Danmark – mens 13 % har
venner/bekendte fra Grønland, som bor i Grønland
nu. Omtrent samme fordeling ses i de tilsvarende
tal for danske unges bekendtskaber fra Færøerne.
Her er det 11 % af danske unge, der har venner
eller bekendte, som bor på Færøerne nu, mens 36
% kender nogen, der bor i Danmark nu.
Mere end halvdelen af danske unge svarer, at de
ikke har venner/bekendte fra Grønland (57 %) og
Færøerne (53 %).
Dette kommer også til udtryk i fokusgrupperne, hvor
færøske og grønlandske unge fortæller, hvordan
mange unge fra deres land vælger at studere eller
arbejde i Danmark og på den måde skaber person-
lige relationer til danske unge. Noget tyder på, at
relationerne primært opstår ved, at folk fra Færøer-
ne og Grønland kommer til Danmark.
11%
36%
53%
4%
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Færøerne, der
bor der nu
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Færøerne, der
bor i Danmark
Nej, jeg har
ingen venner/
bekendte fra
Færøerne
Ved ikke
13%
31%
57%
3%
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Grønland, der
bor der nu
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Grønland, der
bor i Danmark
Nej, jeg har
ingen venner/
bekendte fra
Grønland
Ved ikke
Kender du nogen fra Grønland? (Du kan vælge
flere svar)
N = 1.014
Kender du nogen fra Færøerne? (Du kan
vælge flere svar)
N = 1.014
I min klasse havde vi
pennevenner i Danmark, da jeg
var lille. Der delte vi viden med
hinanden. Det handlede om at få
klasserne til at snakke sammen
og lære mere om det i
folkeskolen.
(Færøsk mand, 25 år)
Jeg synes, at jeg har et større
forhold til Danmark end
Færøerne, for jeg har ikke rigtigt
hørt noget om Færøerne, men til
Danmark er der nem adgang.
(Grønlandsk kvinde, 24 år)
19
Kun et fåtal af færøske og grønlandske unge har ikke danske
venner
Viden og kendskab
Næsten alle færøske og grønlandske unge har
danske bekendtskaber
Hvor 57 % af danske unge ikke har nogen venner
fra Grønland, og 53 % ikke har nogen venner fra
Færøerne, er det kun 3 % af grønlandske unge og
4 % af færøske unge, som ikke har danske
venner/bekendte.
Anderledes ser det ud for de indbyrdes bekendt-
skaber mellem grønlandske og færøske unge. Her
angiver 43 % af grønlandske unge, at de ikke har
nogen færøske bekendtskaber, og 37 % af færøske
unge angiver, at de ikke har grønlandske bekendte.
Kender du nogen fra Danmark? (Du kan vælge
flere svar)
N = 318
Kender du nogen fra Færøerne? (Du kan
vælge flere svar)
N = 318
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.
85%
42%
3% 3%
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Danmark, der
bor der nu
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Danmark, der
bor i Grønland
Nej, jeg har
ingen venner/
bekendte fra
Danmark
Ved ikke
Kender du nogen fra Danmark? (Du kan vælge
flere svar)
Kender du nogen fra Grønland? (Du kan
vælge flere svar)
N = 222 N = 222
Størstedelen af både grønlandske og færøske unge
kender danskere, der bor i Danmark nu, mens lidt
over 40 % for begge lande også kender danskere,
der bor i deres respektive lande nu.
Der er dermed stor forskel på, hvor mange
danske unge, der har bekendtskaber fra
Færøerne og Grønland i forhold til, hvor mange
grønlandske og færøske unge, der har danske
bekendtskaber.
Samtidig har unge fra Grønland og Færøerne i
langt højere grad danske bekendtskaber, end de
har bekendtskaber indbyrdes.
39%
30%
37%
6%
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Grønland,
der bor der
nu
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Grønland,
der bor på
Færøerne
Nej, jeg har
ingen
venner/
bekendte fra
Grønland
Ved ikke
91%
41%
4% 0%
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Danmark,
der bor der
nu
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Danmark,
der bor på
Færøerne
Nej, jeg har
ingen
venner/
bekendte fra
Danmark
Ved ikke
25% 23%
43%
14%
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Færøerne,
der bor der
nu
Ja, jeg har
venner/
bekendte fra
Færøerne,
der bor i
Grønland
Nej, jeg har
ingen
venner/
bekendte fra
Færøerne
Ved ikke
20
21
Interesse for
Rigsfællesskabet
og de tre lande
”Jeg vil gerne have mere
information om, hvorfor vi har
Rigsfællesskabet, og hvorfor
det er relevant. Det virker
gammelt og støvet. Hvorfor er
vi stadig så glade for det?
Italesæt det i samfundet!”
Dansk kvinde, 28 år
Unge ønsker mere viden om Rigsfællesskabet, da
vidensniveauet har indvirkning på holdning og opfattelse
23
5%
3%
9%
31%
34%
18%
Ved ikke
Slet ikke
I lille grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
N = 1.014
52%
I hvilken grad synes du, det er vigtigt at få undervisning om/have kendskab til Rigsfællesskabet?
Flertallet mener, at det er vigtigt at have
kendskab til Rigsfællesskabet
Lige over halvdelen af danske unge (52 %) mener,
at det i ‘høj’ (34 %) eller ‘meget høj’ grad (18 %) er
vigtigt at have kendskab til både Rigsfællesskabet,
samt Grønland og Færøerne. Lægger man andel-
en, som mener, at det i ‘nogen’ grad er vigtigt oven
i (31 %), mener et stort flertal på 83 %, at kend-
skab er vigtigt i nogen eller højere grad.
Lignende tal ses for grønlandske og færøske unge.
54 % af grønlandske unge angiver, at det er vigtigt
at have kendskab til Rigsfællesskabet i ‘høj’ eller
‘meget høj’ grad. Sammenlagt med angivelserne i
‘nogen grad’ mener i alt 86 %, at kendskab er
vigtigt i nogen eller højere grad.
65 % af færøske unge mener, at det i ‘høj’ eller
‘meget høj’ grad er vigtigt at have kendskab til
Rigsfællesskabet. 22 % synes, det er vigtigt i
‘nogen grad’, hvorved i alt 87 % mener, at det i
nogen eller højere grad er vigtigt.
Det er dermed en relativt lille andel af unge på
tværs af Rigsfællesskabet, som ikke finder det
vigtigt at have viden om Rigsfællesskabet. Der
er en betydelig interesse for mere viden om
Rigsfællesskabet og de andre lande blandt
unge.
12%
64 %
af danske unge
ønsker mere
undervisning om
Grønland i skolen
62 %
af danske unge
ønsker mere
undervisning om
Færøerne i skolen
Interesse
Vidensniveauet påvirker holdning og opfattelse
I fokusgrupperne synes unge – på tværs af landene –
også, det er vigtigt at have et grundlæggende kend-
skab til, og forståelse af, Rigsfællesskabet i dag. Her
lægger unge særligt vægt på manglen på viden om,
hvilken funktion Rigsfællesskabet tjener i dag.
Denne viden er ifølge dem vigtig for at kunne danne
sig sin egen holdning til Rigsfællesskabets virke og
relevans på et oplyst – og tidssvarende – grundlag.
De synes, at det er vigtigt, at unge ved mere om
andre unge i landene. De forklarer, at den mang-
lende viden ofte leder til stereotyper, fordomme
og negative fortællinger. De ser derfor et behov for
et dybere kendskab til hinanden for at kunne ændre
de gamle (og ofte ukorrekte) forestil- linger og
fordomme.
64%
38%
23%
17%
36%
1%
11%
62%
37%
23%
18%
36%
0%
12%
Undervisning i
skolen
Nyhedsmedier Sociale medier Skønlitteratur,
film, musik
Faglitteratur,
dokumentarer,
podcast
Andet, uddyb
gerne
Jeg vil ikke
modtage mere
viden om GL/FO
Grønland Færøerne
Danske unge peger på mere undervisning i skolen som den mest
oplagte måde at skabe større kendskab på
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 24
N = 1.014
Hvilke af følgende kanaler vil du gerne få mere viden om Grønland/Færøerne igennem? (Du kan vælge
flere svar)
Interesse
Skoleundervisning og medier er de vigtigste
kanaler til at få mere viden iflg. danske unge
Som det kunne ses på forrige side, ønsker 83 % af
danske unge i en eller anden udstrækning mere
viden om Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne.
Undervisning i skolen er den kanal flest danske
unge ønsker at få mere viden om Grønland og
Færøerne igennem (64 % og 62 % for hhv. Grøn-
land og Færøerne).
I næste række ønsker 37 % af danske unge at få
mere viden om de to lande via nyhedsmedier og
faglitteratur, dokumentarer eller podcast.
23 % af unge danskere ønsker viden om de respek-
tive lande via sociale medier, og ca. 17 % ønsker at
få mere viden fra mere kunstneriske kilder såsom
skønlitteratur, film og musik.
Disse tal indikerer, at unge danskere generelt
ønsker mere viden gennem faglige kanaler og
pålidelige kilder.
Hver tiende oplyser, at de ikke vil modtage mere
viden om de to lande (hhv. 11 % for Grønland og 12
% for Færøerne).
Tænk tilbage på det sidste år. Har du i
denne periode selv opsøgt viden om
Rigsfællesskabet?
19%
75%
6%
Ja Nej Ved ikke
29%
57%
14%
Ja Nej Ved ikke
Tænk tilbage på det sidste år. Har du i
denne periode selv opsøgt viden om
Rigsfællesskabet?
Grønlandske og færøske unge ønsker i højere grad viden om
hinandens lande end om Danmark
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 25
N = 318
Hvilke af følgende kanaler vil du gerne få mere viden om Færøerne/Danmark igennem? (Du kan vælge
flere svar)
Interesse
Grønlandske og færøske unge ønsker primært
mere viden gennem skoleundervisning – og
mest om hinanden
Unge i Grønland angiver, at de hovedsaligt ønsker
mere viden og Færøerne/Danmark gennem skolen.
I samtlige kategorier angiver de, at de ønsker mere
viden om Færøerne end om Danmark fra den på-
gældende kanal. 9 % af grønlandske unge ønsker
ikke mere viden om Færøerne, og 12 % ønsker ikke
mere viden om Danmark.
Ligesom med grønlandske og danske unge, ønsker
flest unge færinger mere viden igennem skolen.
Herudover ønsker de viden fra nyhedsmedier og
faglitteratur. 24-32 % af unge færinger ønsker viden
gennem sociale medier og skønlitteratur, film og
musik.
Færøske unge ønsker i højere grad viden om
Grønland end om Danmark. Hele 25 % ønsker
ikke mere viden om Danmark, mens blot 10 %
angiver det samme om Grønland.
N = 222
Hvilke af følgende kanaler vil du gerne få mere viden om Grønland/Danmark igennem? (Du kan vælge
flere svar)
Færøske unge opsøger mest viden om
Rigsfællesskabet
Hvor 75 % af danske unge ikke selv har opsøgt
mere viden om Rigsfællesskabet, har mere end hver
anden unge færing (56 %) selv opsøgt mere viden.
I Grønland er det ca. hver tredje (29 %). Færøske
unge er dermed den gruppe i Rigsfællesskabet,
som i størst grad opsøger mere viden om de
andre lande og Rigsfællesskabet.
62%
41% 41% 39% 41%
1%
9%
56%
31% 33%
29%
39%
4%
12%
Undervisning i
skolen
Nyhedsmedier Sociale medier Skønlitteratur,
film, musik
Faglitteratur,
dokumentarer,
podcast
Andet, uddyb
gerne
Jeg vil ikke
modtage mere
viden
Færøerne Danmark
74%
48%
32% 28%
45%
2%
10%
52%
34%
29%
24%
34%
1%
25%
Undervisning i
skolen
Nyhedsmedier Sociale medier Skønlitteratur,
film, musik
Faglitteratur,
dokumentarer,
podcast
Andet, uddyb
gerne
Jeg vil ikke
modtage mere
viden
Grønland Danmark
Tænk tilbage på det sidste år. Har du i denne
periode selv opsøgt viden om
Rigsfællesskabet?
56%
28%
16%
Ja Nej Ved ikke
Unge opsøger i mindre grad selv viden
26
Interesse
Misforhold mellem lysten til mere viden og
lysten til at opsøge det selv
I fokusgrupperne kom det frem, at selvom unge
synes, det er vigtigt at have viden om de andre
lande, er det begrænset, hvor mange af dem, der
selv har opsøgt mere viden.
Dem, der selv har opsøgt mere viden, gør det ofte
på grund af en personlig nysgerrighed om et speci-
fikt interesseområde. Enkelte danske unge har f.eks.
søgt viden om Siriuspatruljen i Grønland eller om en
Michelin-restaurant på Færøerne. Nogle færøske
unge har søgt information om Danmark ifm. tron-
skifte og abortlov, mens andre følger mere spora-
disk med i danske nyheder og sportsbegivenheder.
Grønlandske unge har primært søgt information om
Danmark ifm. skoleopgaver og rejser.
Selvom danske unge overordnet ønsker mere viden
om Rigsfællesskabet f.eks. gennem skolen, er det
kun hver femte (19 %.), som selv har opsøgt viden
det seneste år.
Der er dermed en diskrepans mellem danske
unges holdning til, at viden om de andre lande er
vigtig, og hvor ofte de selv opsøger den viden.
Jeg har ikke opsøgt det [viden om de
andre lande i Rigsfællesskabet],
det er ikke noget,
jeg interesserer mig for.
Eller jo, men det er ikke noget,
jeg går op (…) vi skal også have fokus på
vores eget samfund.
(Grønlandsk kvinde, 19 år)
Fokus på eget land
I fokusgrupperne tegner der sig et billede af, at
unge fra Grønland og Færøerne føler sig mere
nødsaget til at have viden om Danmark, fordi
politiske beslutninger taget i Danmark ofte kan
påvirke dem.
Omvendt beretter unge fra begge lande, at de føler
sig informationsmættede pga. mængden af nyheder
fra/om Danmark. De vil hellere fokusere på deres
eget land, og hvad der foregår der, da det er vigtig-
ere, end hvad der sker i de andre lande.
Mine danske venner
og danske unge generelt interesserer sig
ikke for Rigsfællesskabet, og hvad det
indebærer. Den fælles fjende gør det mere
naturligt, at Færøerne og Grønland stiller
sig mere kritiske over for Rigsfællesskabet
end danske unge, der ikke har oplevet
samme konsekvenser pga.
Rigsfællesskabet.
(Færøsk kvinde, 19 år)
Unge vil gerne have
mere viden, men de
opsøger det ikke selv
”Det ville være meget godt
med noget mere viden [om
Rigsfællesskabet], før vi
bliver 18 år, fordi vi kan
stemme, når vi bliver 18.
Måske vi kunne få viden
gennem medier, så unge kan
følge mere med”.
Færøsk kvinde, 24 år
Danske unge vil ikke kun øge kendskabet via undervisning og
medier, men også gennem fysiske besøg
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 28
Interesse
Danske unge vil gerne besøge Færøerne og
Grønland
På samme måde, som der er en interesse for at vide
mere om de enkelte lande og Rigsfællesskabet som
helhed, er der også en interesse for at besøge
Grønland og Færøerne blandt danske unge.
Knap tre ud af fire danske unge har en interesse i
at besøge Grønland enten for første gang (66 %)
eller igen (7 %), mens næsten ligeså mange (67 %)
enten ønsker at besøge Færøerne for første gang
(62 %) eller igen (5 %).
7 % vil gerne besøge Grønland igen, og 5 % vil
gerne besøge Færøerne igen, selvom de allerede
har været der. Kun 1 % har været i hhv. Grønland
og Færøerne og har ikke lyst til at besøge de
respektive lande igen.
9 % har hverken interesse i at besøge Grønland
eller Færøerne.
66%
62%
7%
5%
1%
1%
9%
8%
Ja, jeg vil gerne besøge Grønland
Ja, jeg vil gerne besøge Færøerne
Jeg har allerede besøgt Grønland, men jeg vil gerne
besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt Færøerne, men jeg vil gerne
besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt Grønland, og jeg har ikke lyst til at
besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt Færøerne, og jeg har ikke lyst til
at besøge landet igen
Jeg har ikke lyst til at besøge hverken Grønland eller
Færøerne
Ved ikke
N = 1.014
Har du lyst til at besøge Grønland og/eller Færøerne? (Du kan vælge flere svar)
Unge mennesker er ikke så anderledes fra
hinanden, når alt kommer til alt. Vores
opfattelse af hinanden ændrer sig ikke, hvis
vi ikke besøger hinanden og får direkte
viden
(Dansk mand, 26 år)
Danske unge vil gerne
besøge
Færøerne og
Grønland og ser
det som en måde at
øge deres viden på
Færøske og grønlandske unge vil gerne besøge de andre lande i
Rigsfællesskabet (igen)
Færøske og grønlandske unge vil gerne besøge
de andre lande i Rigsfællesskabet
Ligesom danske unge vil unge fra Færøerne og
Grønland også gerne besøge eller genbesøge de to
andre lande i Rigsfællesskabet.
75 % af grønlandske unge ønsker at besøge eller
genbesøge Færøerne, og 85 % ønsker at besøge
eller genbesøge Danmark.
Blot 2 % af grønlandske unge ønsker ikke at besøge
Danmark igen, og 0 % ønsker ikke at besøge Fær-
øerne. Tilsvarende er der ingen af de færøske unge,
der ikke vil besøge Grønland og blot 3 %, som ikke
ønsker at besøge Danmark igen.
Der er flere færinger, der har besøgt Grønland og
grønlændere, der har besøgt Færøerne, end der er
danskere, der har besøgt nogle af de to lande.
Færøske og grønlandske unge besøger oftere
Danmark, end danske unge besøger Færøerne
og Grønland
Der ses en tydelig forskel i, hvilke lande unge i
Rigsfællesskabet har besøgt. Hvor kun få danske
unge har besøgt Færøerne eller Grønland, har
hele 70 % af grønlandske unge og 80 % af
færøske unge besøgt Danmark.
Der er dermed en stor ulighed i, hvor stor en del
af danske unge, der har besøgt Grønland/Fær-
øerne sammenlignet med, hvor mange færøske
og grønlandske unge, der har besøgt Danmark.
Det kan medvirke til det manglende kendskab og
den manglende fællesskabsfølelse fra dansk
side.
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 29
Har du lyst til at besøge Danmark og/eller
Færøerne? (Du kan vælge flere svar)
17%
65%
68%
10%
2%
0%
0%
4%
Ja, jeg vil gerne besøge
Danmark
Ja, jeg vil gerne besøge
Færøerne
Jeg har allerede besøgt
Danmark, men jeg vil gerne
besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt
Færøerne, men jeg vil gerne
besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt
Danmark, og jeg har ikke lyst
til at besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt
Færøerne, og jeg har ikke lyst
til at besøge landet igen
Jeg har ikke lyst til at besøge
hverken Danmark eller
Færøerne
Ved ikke
N = 222
Har du lyst til at besøge Danmark og/eller
Grønland? (Du kan vælge flere svar)
10%
74%
77%
13%
3%
0%
0%
1%
Ja, jeg vil gerne besøge
Danmark
Ja, jeg vil gerne besøge
Grønland
Jeg har allerede besøgt
Danmark, men jeg vil gerne
besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt
Grønland, men jeg vil gerne
besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt
Danmark, og jeg har ikke
lyst til at besøge landet igen
Jeg har allerede besøgt
Grønland, og jeg har ikke
lyst til at besøge landet igen
Jeg har ikke lyst til at
besøge hverken Danmark
eller Grønland
Ved ikke
N = 318
Grønland er anderledes, end hvad jeg
troede det var. Har selv været der. Men de
har mange problemer. Jeg troede, det var
fattige personer, meget alkohol, mange
isbjørne. Men det var slet ikke så dårligt,
som jeg troede, det var. Folk på min alder
drak slet ikke alkohol.
(Færøsk mand, 24 år)
Interesse
30
Opfattelse af, og
fællesskabsfølelse
med, befolkningerne
i de andre lande
”Vi ved så lidt om hinanden,
at det bliver meget
stereotypisk det hele. Fra de
danske medier hører vi, at
Danmark er det bedste.
Færøerne er meget
konservativt, så derfor ser
mange unge nok også
Færøerne som et lidt dårligt
land, men det er vi ikke.”
Færøsk mand, 25 år
Danske unges egen opfattelse af Grønland og Færøerne er langt
mere positiv, end hvad den almene opfattelse – og mediernes
fremstilling – vurderes til at være
32
Opfattelse og fællesskabsfølelse
Flere danske unge vurderer den almene
opfattelse – og mediernes fremstilling – af
Grønland i Danmark til at være mere negativ
sammenlignet med Færøerne
Sammenlagt vurderer 26 % af danske unge, at den
almene opfattelse af Grønland i Danmark er meget
eller overvejende positiv. En tredjedel (31 %) synes,
at den er overvejende eller meget negativ.
Den almene opfattelse af Færøerne opfattes af flere
danske unge til at være meget eller overvejende
positiv (44 %). Omvendt er det kun 7 %, der vur-
derer, at opfattelsen af Færøerne er overvejende
eller meget negativ.
En fjerdedel af danske unge vurderer, at danske
mediers fremstilling af Grønland er overvejende
eller meget negativ (25 %), og en fjerdedel mener,
at fremstillingen er overvejende eller meget positiv
(23 %).
40 % af danske unge vurderer, at Færøerne bliver
fremstillet overvejende eller meget positivt af danske
medier, mens kun 5 % mener, at fremstillingen er
overvejende eller meget negativ.
Der er således en betydeligt større andel af
danske unge, der vurderer, at mediernes frem-
stilling og den almene opfattelse af Grønland er
negativ end de tilsvarende tal for Færøerne.
Danske unges egen opfattelse er positiv eller
neutral
Danske unges eget indtryk af Grønland er langt
mere positivt. Næsten halvdelen (48 %) svarer, at
deres generelle indtryk af Grønland er overvejende
eller meget positivt, mens kun 10 % svarer, at deres
indtryk er negativt.
Danske unges egne indtryk af Færøerne er omtrent
det samme, idet lige over halvdelen (54 %) har et
positivt indtryk af landet, mens 4 % har et negativt.
8%
4%
8%
11%
14%
23%
36%
19%
32%
37%
40%
32%
36%
38%
39%
34%
31%
28%
6%
22%
4%
9%
10%
13%
13%
16%
8%
11%
Grønland
Færøerne
Grønland
Færøerne
Grønland
Færøerne
Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt
Overvejende negativt Meget negativt Ved ikke
N = 1.014
Hvordan vurderer du, at den almene
opfattelse er af landet i Danmark?
Hvordan vurderer du, at de danske
medier typisk fremstiller landet?
Hvordan er dit generelle indtryk af
landet?
Unge færinger har et mere negativt indtryk af Grønland end af
Danmark – og de vurderer, at færøske medier fremstiller
Grønland negativt
Færøske unge vurderer, at Danmark i høj grad
bliver fremstillet og opfattet positivt, mens det i
mindre grad gør sig gældende for Grønland
Hele 64 % af færøske unge vurderer, at den almene
opfattelse af Danmark på Færøerne er overvejende
eller meget positiv. Modsat mener kun 11 %, at den
almene opfattelse af Danmark er overvejende eller
meget negativt.
Hvad angår den almene opfattelse af Grønland på
Færøerne, svarer 52 % af de færøske unge, at den
almene opfattelse af Grønland er overvejende eller
meget positiv. 21 % mener, at den er overvejende
eller meget negativ.
Ifølge færøske unge fremstiller færøske medier
generelt Danmark mere positivt end Grønland. 57 %
angiver, at medierne fremstiller Danmark overvej-
ende eller meget positivt, hvor det for Grønland kun
er 15 %, der mener det samme.
33
8 % af færøske unge mener, at Danmark fremstilles
overvejende eller meget negativt af færøske medier.
En tredjedel (31 %) af færøske unge mener, at
Grønland fremstilles negativt.
Færøske unge har overvejende et negativt
indtryk af Grønland
Færøske unges eget indtryk af Danmark og Grøn-
land er meget forskelligt. Mens 17 % har et overvej-
ende eller meget negativt indtryk af Danmark, har 47
% af de færøske unge et overvejende eller meget
negativt indtryk af Grønland.
Omvendt har 58 % af færøske unge et overvejende
eller meget positivt indtryk af Danmark, mens kun 16
% har et positivt indtryk af Grønland.
Færøske unge har således selv et meget mere
negativt indtryk af Grønland, end danske unge
har, og deres indtryk er betydeligt mere negativt,
end de vurderer den almene opfattelse af Grøn-
land på Færøerne til at være.
33
N = 222
Hvordan vurderer du, at den almene
opfattelse er af landet på Færøerne?
Hvordan vurderer du, at de færøske
medier typisk fremstiller landet?
Hvordan er dit generelle indtryk af
landet?
8%
16%
8%
19%
15%
50%
14%
41%
44%
45%
32%
23%
34%
27%
22%
22%
17%
9%
12%
7%
30%
8%
19%
6%
14%
7%
6%
19%
8%
6%
Grønland
Danmark
Grønland
Danmark
Grønland
Danmark
Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt
Overvejende negativt Meget negativt Ved ikke
Opfattelse og fællesskabsfølelse
Kun få grønlandske unge har et positivt indtryk af Danmark – en
stor gruppe er usikre på, hvordan de skal vurdere Færøerne
34
N = 318
Hvordan vurderer du, at den almene
opfattelse er af landet i Grønland?
Hvordan vurderer du, at de
grønlandske medier typisk fremstiller
landet?
Hvordan er dit generelle indtryk af
landet?
4%
4%
7%
6%
13%
11%
18%
11%
15%
15%
25%
26%
24%
44%
22%
43%
15%
35%
14%
4%
8%
8%
6%
5%
4%
49%
20%
51%
23%
44%
15%
Færøerne
Danmark
Færøerne
Danmark
Færøerne
Danmark
Meget positivt Overvejende positivt Hverken positivt eller negativt
Overvejende negativt Meget negativt Ved ikke
Grønlandske unge ved ikke, hvordan de skal
vurdere opfattelsen af Færøerne
Omtrent halvdelen af grønlandske unge svarer
‘ved ikke’, når de bliver spurgt til, hvordan de
vurderer den almene opfattelse af Færøerne i
Grønland, hvordan grønlandske medier frem-
stiller Færøerne og hvad deres generelle indtryk
er af Færøerne.
Ser man bort fra andelen, der svarer ‘ved ikke’,
svarer unge fra Grønland i stor udstrækning, at
deres generelle indtryk af Færøerne enten er
hverken positivt eller negativt (24 %) eller positivt
(22 %). Kun 5 % har et negativt indtryk af landet.
Den almene opfattelse af landene vurderes at
være mere positiv
37 % og 38 % af grønlandske unge vurderer, at den
almene opfattelse af hhv. Danmark og Færøerne er
overvejende eller meget positiv.
Den almene opfattelse vurderes således at være
noget mere positiv, end både deres generelle indtryk
og mediernes fremstilling af landene.
12 % mener, at den almene opfattelse af Danmark
er overvejende eller meget negativ, og kun 3 %
mener det samme om Færøerne.
Få har et positivt indtryk af Danmark
Selvom den almene opfattelse kun i meget lille grad
vurderes at være negativ, svarer hver femte (20 %)
af unge fra Grønland, at de har et overvejende
eller meget negativt indtryk af Danmark. Kun 15
% har et positivt eller meget positivt indtryk.
Blandt unge fra Grønland har flere et negativt
indtryk af Danmark, og få har et positivt indtryk,
selvom de samtidigt vurderer, at den almene
opfattelse af Danmark i Grønland er mere positiv.
Opfattelse og fællesskabsfølelse
Unge bliver (stadig) mødt med fordomme og ønsker at komme
videre fra dem
35
Forældede stereotypiske opfattelser
Alle unge i fokusgrupperne pointerer, hvordan deres
og andres opfattelser af befolkningerne i de andre
lande er farvet af forestillinger og fordomme, hvilket
fører til forældede stereotype forestillinger.
Selvom de fleste unge forsøger at se ud over disse
stereotypiske opfattelser af danskere, færinger og
grønlændere, fordi de har bevidsthed om, at virkelig-
heden er mere nuanceret end det, anerkender de,
at fordommene alligevel hersker i samfunds-
debatten grundet manglende viden.
Opfattelse og fællesskabsfølelse
Danskere Færinger Inuit/grønlændere
Hvordan vil I beskrive den typiske opfattelse af befolkningen i de andre lande?
Danskere Færinger Inuit/grønlændere
Hvordan tror I, at unge i de andre lande ville beskrive jer og jeres land?
• Magtudøvere
• Voldsom alkoholkultur
• Overlegenhedskom-
pleks (dvs. det at føle
sig overlegen)
• Mindre begavede
• Problemer med alkohol
• Fattige
• Konservative
• Få beskrivelser, da de
andre lande ikke
kender til os
• Højtråbende
• Dominerende
• Uvidende og ignorante
• Nedladende
• Nationalistiske
• Traditionsbundne
• Problemer med alkohol
og voldtægt
• Har ikke samme
muligheder
• Konservative
• Lever af naturen og
turister
• Fanger hvaler
Hvilke fordomme oplever unge i Rigsfællesskabet?
36
”Jeg føler ikke vi har så mange
negative fordomme om Færøerne, vi
er mere negative fordomme mod
Danmark. Vi har en tættere relation til
Danmark, og der er flere danskere i
Grønland, og det er nok mest
danskere der behandler os dårligt..
Det ligger i os med historien, at
danskere har behandlet os dårligt,
og det giver os fordomme og et
negativt syn på dem.”
(Grønlandsk kvinde, 19 år)
”Alle lande har nogle fordomme om
andre lande, men jeg tror også,
Danmark og Grønland har flere
negative fordomme om hinanden, fordi
vi har en tættere relation. Der er jo ikke
rigtigt nogen færøske folk i Grønland,
og vi ser meget danskere til hverdag,
på skolerne, på arbejdspladsen og
vores chefer er mest danskere.”
(Grønlandsk kvinde, 24år)
”Jeg føler de [danskere] synes vi er
dumme. Der er nogle grønlændere,
der er flyttet til Danmark, hvor der
også er mange alkoholikere, der flytter
til Danmark, men der er også nogle,
der flytter for at uddanne sig.”
(Grønlandsk kvinde, 24 år)
”Ens fordomme bygger på, at man
ikke kender den nye generation så
godt. Jeg har ikke fordomme om
Grønland, men jeg har heller ikke et
positivt billede af dem, for man hører
ikke de positive historier.”
(Dansk mand, 19 år)
Mediernes fremstilling har betydning for, hvordan landene
opfattes – unge ønsker at høre flere positive historier, der
repræsenterer de nye generationer
37
Medierne har stor betydning for synet på de
enkelte lande
Som det fremgår af de kvantitative resultater på de
forrige sider, opleves både den almene danske
opfattelse – samt mediernes portrættering af land-
ene (særligt Grønland) – som værende mere nega-
tiv end danske unges egen vurdering af landene.
Denne tendens bekræftes i de kvalitative fokus-
grupper på tværs af landene. Her er det tydeligt, at
både danske, færøske og grønlandske unge
oplever, at danske medier har en negativ vinkel
på historier om særligt Grønland, men også
Færøerne, om end det er i et mindre omfang.
Medierne har en stor betydning for, hvilket billede
befolkningen tegner af de respektive lande. Når
medierne gentagende gange beretter om f.eks.
socioøkonomiske udfordringer i Grønland, kan det
indprente sig i bevidstheden, mener de.
På samme måde har mediernes manglende
dækning også indvirkning på det billede, befolk-
ningen danner sig. Unge på tværs af landene på-
peger, hvordan medierne sjældent dækker historier
om Færøerne, hvilket er medvirkende til manglende
kendskab og påmindelse om, at Færøerne også er
en ligeværdig del af Rigsfællesskabet.
Ligesom med den manglende/utilstrækkelige under-
visning om Rigsfællesskabet, oplever unge på tværs
af landene, at der er et skævt forhold mellem land-
ene i medieeksponeringen. Færøske og grønland-
ske unge hører meget mere om Danmark i deres
medier, end de mener danskerne hører om Grøn-
land og Færøerne i danske medier.
Der er behov for en ny type historier
Unge på tværs af de tre lande peger på, at det er
nemt at drage ukorrekte eller uhensigtsmæssige
konklusioner og lade fordommene vinde, hvis man
ikke har viden om og kendskab til hinanden.
De mener, der er behov for, at fordommene ned-
brydes. De forestiller sig, at der er sket et genera-
tionsskifte i de tre lande med en udvikling i tradition-
er, samfund og værdier til følge, hvilket de antager
gør, at unges liv på tværs af landene minder mere
om hinanden end først antaget. Unge betoner,
hvordan mange fordomme og stereotypiske opfat-
telser ofte baseres på fortællinger om ældre
generationer.
Unge fra særligt Færøerne og Grønland kan ikke
genkende sig selv i det billede, der er dannet af
dem og deres land i danske medier. Derfor er der
behov for at udbrede ny viden om de moderne
samfund i Grønland og på Færøerne, og hvad
landenes befolkning (herunder især også den
unge generation) er optaget af.
Medierne synes altid at
fremhæve de negative
historier og bidrager
dermed til en fasttømret
diskurs
”Det er vigtigt [at vide noget om hinanden og
Rigsfællesskabet], også når det handler om
samarbejde. Der skal være plads til de tre
lande.”
(Grønlandsk kvinde, 19 år)
”Når jeg snakker med unge fra Danmark,
spørger de, om jeg drikker meget. Danskere
ved ikke så meget om Grønland.”
(Grønlandsk mand, 20 år)
Opfattelse og fællesskabsfølelse
”Det er ikke vigtigere at vide
noget om unge i
Rigsfællesskabet end resten
af verden. Jeg føler mig mere
knyttet til Norge og Island via
sprog og kultur end Danmark
og Grønland.”
(Færøsk kvinde, 19 år)
Et stort flertal af danske unge føler ikke et fællesskab med unge
fra de andre lande – de kan heller ikke relatere til de andre
landes kultur og livsstil
39
6%
7%
4%
6%
4%
5%
25%
23%
17%
18%
18%
19%
30%
28%
28%
27%
32%
30%
28%
30%
43%
39%
35%
31%
8%
9%
8%
8%
10%
12%
Grønland
Færøerne
Grønland
Færøerne
Grønland
Færøerne
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
N = 1.014
Opfattelse og fællesskabsfølelse
Få danske unge føler samhørighed med unge
fra Grønland og Færøerne
Blandt danske unge føler sølle 4 % et fælles-
skab med unge fra Grønland, mens kun 7 %
føler et fællesskab med unge fra Færøerne.
Omvendt angiver hele 71 %, at de kun i mindre
grad eller slet ikke (43 %) føler et fællesskab med
unge fra Grønland – 66 % føler i mindre grad eller
slet ikke et fællesskab med unge fra Færøerne.
Tilsvarende angiver kun 5 % og 8 % af danske
unge, at de kan relatere til kulturen og livsstilen i
hhv. Grønland og på Færøerne. Store flertal på 67
% og 61 % siger, at de i mindre grad eller slet
ikke kan relatere til kulturen og livsstilen i hhv.
Grønland og på Færøerne.
I hvilken grad føler du…
I hvilken grad føler du dig forbundet
med landet som en del af
Rigsfællesskabet?
I hvilken grad føler du et fællesskab
med unge fra landet?
I hvilken grad føler du, at du kan
relatere til kulturen og livsstilen i
landet?
”Vi har et fællesskab med Danmark, jeg har
ofte været i Danmark. Grønland har jeg kun
en relation til fra en rejse, men har ikke et
dybere kendskab end det.”
Færøsk kvinde, 24 år
En fjerdedel siger, at de i nogen grad føler sig for-
bundet med Grønland og Færøerne som en del af
Rigsfællesskabet, mens sammenlagt 58 % i
mindre grad eller slet ikke føler sig forbundet til
Grønland og Færøerne som en del af Rigsfælles-
skabet.
Samlet set føler danske unge i meget lav grad
fællesskab med unge fra Grønland og Færøer-
ne. De kan ikke relatere til livsstilen, og de føler
sig i lav grad forbundet til landene som en del
af Rigsfællesskabet.
Færøske unge føler en større grad af fællesskab og forbundet-
hed i Rigsfællesskabet end danske og grønlandske unge – dog
er unge på Færøerne splittede
Et flertal føler et vist fællesskab med unge fra
Danmark og Grønland
Hver tredje unge færing (32 %) angiver, at de i høj
eller meget høj grad føler et fællesskab med unge
fra Danmark og Grønland. Lægger man andelen,
som angiver, at de i nogen grad føler et fællesskab
oven i, bliver det samlet 56 %, der i nogen eller
højere grad føler et fællesskab med unge fra
Danmark og 62 %, som angiver det samme for
Grønland.
Samtidig angiver 38 %, at de i lav eller meget lav
grad føler et fællesskab med Danmark, 26 %
angiver det samme for Grønland.
Et flertal af færøske unge føler til en vis grad, at de
kan relatere til kulturen og livsstilen i Danmark og
Grønland. 60 % føler, at de i nogen eller højere grad
kan relatere til kulturen og livsstilen i Danmark, og
58 % angiver det samme for Grønland.
40
Færøske unge er splittede om, hvorvidt de føler
sig forbundet til Rigsfællesskabet
Flere færøske unge føler sig forbundet med de
andre to lande i Rigsfællesskabet, end danske
og grønlandske unge gør den anden vej. På
samme tid ses det, at færøske unge er splittede om
spørgsmålet.
34 % af færøske unge angiver, at de føler sig for-
bundet med Danmark i Rigsfællesskabet i høj eller
meget høj grad. 36 % føler sig i lav eller meget lav
grad forbundet med Danmark, og 33 % føler sig
forbundet med Grønland som en del af Rigsfælles-
skabet.
Færøske unge føler et meget større fællesskab
med grønlandske unge og kan i højere grad rela-
tere til kulturen og livsstilen i Grønland end
omvendt (se næste side).
N = 222
I hvilken grad føler du…
I hvilken grad føler du dig forbundet
med landet som en del af
rigsfællesskabet?
I hvilken grad føler du et fællesskab
med unge fra landet?
I hvilken grad føler du at du kan
relatere til kulturen og livsstilen i
landet?
9%
10%
13%
7%
9%
11%
22%
28%
19%
25%
14%
23%
27%
22%
30%
24%
28%
24%
21%
20%
18%
29%
19%
27%
8%
13%
8%
9%
14%
9%
14%
7%
12%
5%
15%
6%
Grønland
Danmark
Grønland
Danmark
Grønland
Danmark
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Opfattelse og fællesskabsfølelse
Grønlandske unge føler sig i mindre grad forbundet til
Rigsfællesskabet og føler en mindre grad af fællesskab
Et flertal føler sig i nogen grad forbundet med
Danmark og kan relatere til kulturen i Danmark
Blandt grønlandske unge angiver 55 %, at de i
nogen eller højere grad føler sig forbundet med
Danmark som en del af Rigsfællesskabet – heraf
er det dog kun 19 %, som føler det i høj eller meget
høj grad. 36 % angiver, at de mindre grad eller slet
ikke føler det.
Næsten halvdelen føler i nogen eller højere grad
et fællesskab med unge fra Danmark (47 %), dog
siger 38 % samtidigt, at de i mindre grad eller
slet ikke føler det samme. 67 % kan relatere til kul-
turen og livsstilen i Danmark, mens 21 % i mindre
grad eller slet ikke kan det.
Grønlandske unge føler sig ikke forbundet med
unge fra Færøerne og kan ikke relatere til færøsk
kultur og livsstil
11 % føler sig i høj eller meget høj grad forbundet
med Færøerne som en del af Rigsfællesskabet,
41
mens 38 % svarer i lav eller meget lav grad.
Halvdelen af grønlandske unge føler i lav eller
meget lav grad et fællesskab med unge fra
Færøerne (49 %). 30 % ved det ikke, mens 21 %
føler et fællesskab i nogen eller højere grad.
Kun 6 % svarer, at de kan relatere til kulturen og
livsstilen på Færøerne. Hele 49 % angiver, at de i
lav eller meget lav grad kan relatere til færøsk kultur
og livsstil.
Stor forskel på oplevelsen af fællesskab mellem
færøske og grønlandske unge
Unge fra Grønland føler i lav grad et fællesskab med
færøske unge og kan i lav grad relatere til livsstilen.
Som det kunne ses på forrige side, er fælleskabs-
følelsen med Grønland set fra færøske unges per-
spektiv betydeligt større.
Der er således meget stor forskel på, hvor stor
en grad af fællesskabsfølelse, der eksisterer
mellem unge i Grønland og på Færøerne.
N = 318
I hvilken grad føler du…
I hvilken grad føler du dig forbundet
med landet som en del af
rigsfællesskabet?
I hvilken grad føler du et fællesskab
med unge fra landet?
I hvilken grad føler du at du kan
relatere til kulturen og livsstilen i
landet?
12% 22%
8%
10%
9%
14%
15%
33%
11%
31%
26%
36%
25%
16%
18%
25%
19%
17%
29%
31%
13%
19%
19%
25%
12%
30%
15%
26%
9%
Færøerne
Danmark
Færøerne
Danmark
Færøerne
Danmark
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
Opfattelse og fællesskabsfølelse
”Jeg synes, alle lande har
fordomme om andre lande,
men jeg tror også Danmark
og Grønland har flere
negative fordomme om
hinanden, fordi vi har en
tættere relation. Der er jo ikke
rigtigt nogen færøske folk i
Grønland. Vi ser meget
danskere til hverdag, på
skolerne, på arbejdspladsen,
og vores chefer er mest
danskere.”
Grønlandsk kvinde, 24 år
Et flertal tror, at et større kendskab vil føre til større
fællesskabsfølelse
Note 2: Beskrivelserne I de to bokse nederst er fra fokusgruppeinterviewene. 43
Opfattelse og fællesskabsfølelse
Unge formoder, at ungdomsliv på tværs af
landene ligner hinanden en del
Selvom unge i lavere grad føler et fællesskab på
tværs af Rigsfællesskabet, siger de i fokusgruppe-
samtalerne, at de formoder, de har en del til fælles
med unge fra de andre lande – netop i kraft af, at de
alle er unge.
De lægger vægt på, at de alle lever i en digital tid,
går i skole/studerer, bruger tid med venner og
familie, dyrker idræt, etablerer sig på arbejds-
markedet, har adgang til den samme musik og tv,
de oplever lignende konflikter, de ønsker at finde
kærligheden – lighederne er mange.
I grupperne ræsonnerer de sig frem til, at de nok har
mere til fælles med de andre unge end først antag-
et. Den manglende viden om, hvordan de andre
unge er, gør det dog svært at sige, hvor store lig-
hederne er, synes de.
Det understøttes af de kvantitative resultater, der
viser, at 61 % af danske unge, 71 % af grøn-
landske unge og 68 % af færøske unge tror, at
de vil føle et større fællesskab med unge fra de
andre lande, hvis de havde et større kendskab til
de andre lande i Rigsfællesskabet.
Der er ingen fælles identitetsmarkør
Deltagerne i fokusgrupperne fortæller, at de ikke
oplever at have et tæt forhold til de andre lande i
Rigsfællesskabet – heller ikke til unge i landene.
Dette skyldes ifølge flere af interviewpersonerne
bl.a., at der umiddelbart ikke er meget, der samler
• Lever i den digitale tidsalder
• Uddannelsesmuligheder
• Konge og valuta
• Pas
• Lovgivning
• Alkoholkultur
• Livsstadie og udfordringer
• Kultur og traditioner
• Geografi
• Natur
• Sprog
• Jobmuligheder
• Levevilkår og økonomi
• Landestørrelse og infrastruktur
Ligheder Forskelle
61%
21%
18%
Ja Nej Ved ikke
Tror du, at du ville føle et større fællesskab
med unge fra Færøerne og Grønland, hvis du
havde større kendskab til de andre lande i
Rigsfællesskabet?
de tre lande som et fællesskab. Det pointeres, at der
ikke findes et fælles symbol, såsom et flag, for Rigs-
fællesskabet (som f.eks. EU har). Der mangler med
andre ord fælles symboler eller identitetsmark-
ører, som befolkningerne kan samles om.
Personlige relationer skaber fællesskab
De relativt få unge, som oplever en fællesskabs-
følelse med unge i de andre lande, fortæller, at
den er knyttet til personlige relationer. Unge,
som har familie, kæreste eller venner fra de andre
lande eller har tilknytning grundet uddannelse eller
arbejde, føler sig i højere grad forbundet til landet/
landene end unge uden personlige relationer.
”Vi har heller ikke en fælles
identitet som med EU, vi har
ikke engang et flag der
samler os, alligevel kalder vi
os et Rigsfællesskab, men vi
har ikke engang et symbol,
der samler os.”
Dansk mand, 22 år
45
Holdning til
Rigsfællesskabet i
dag og syn på
fremtiden
”På Færøerne har vi
overtaget flere politiske
områder og overtaget nye
områder, f.eks. arveretten.
Men vi skal stadig have
muligheden for at komme til
Danmark og tage en
uddannelse og få
lægehjælp.”
Færøsk mand, 25 år
Mange danske og færøske unge beskriver Rigsfællesskabet som
noget, der er værd at bevare – langt færre grønlandske unge
angiver det samme
47%
25%
17%
7%
6%
5%
3%
16%
8%
Værd at bevare fællesskab
mellem de tre lande
Trænger til fornyelse
Nødvendigt
Relevant for mig
Unødvendigt
Ikke konstruktivt
Andet, uddyb
Jeg har ingen holdning til
Rigsfællesskabet
Ved ikke
N = 1.014
Hvilke ord vil du bruge til bedst at beskrive,
hvordan du opfatter Rigsfællesskabet? (Du
kan vælge flere svar)
Holdning
Mange færøske og danske unge mener, at
fællesskabet mellem de tre lande er værd at
bevare
Når danske unge bliver spurgt, hvordan de vil
beskrive deres opfattelse af Rigsfællesskabet,
svarer næsten halvdelen (47 %), at det er værd
at bevare fællesskabet mellem de tre lande.
En fjerdedel (25 %) opfatter Rigsfællesskabet som
noget, der trænger til fornyelse, mens 17 % ser
Rigsfællesskabet som nødvendigt.
Kun få svarer, at det er unødvendigt (6 %). 16 %
svarer, at de ingen holdning har til Rigsfælles-
skabet. I fokusgrupperne har flere ligeledes peget
på, at de mangler en forståelse for Rigsfælles-
skabets nuværende relevans og virke.
For færøske unge ser vi lignende tal, her angiver
39 %, at fællesskabet er værd at bevare. Samtidig
svarer 41 %, at Rigsfællesskabet trænger til
fornyelse. 17 % ser Rigsfællesskabet som nødven-
digt, mens 16 % svarer, at det er unødvendigt. 9 %
af færøske unge har ingen holdning til det.
Grønlandske unge mener i lav grad, at
Rigsfællesskabet er værd at bevare, men mener
samtidigt, at det er nødvendigt
Kun 17 % af grønlandske unge angiver, at fæl-
lesskabet er værd at bevare, mens 26 % af
grønlandske unge mener, det er nødvendigt. 33 %
angiver at Rigsfællesskabet trænger til fornyelse.
15 % har ingen holdning til Rigsfællesskabet, og 7
% beskriver det som unødvendigt.
Flere grønlandske og færøske unge nævner i kate-
gorien ‘andet’, at selvstændighedsspørgsmål fylder
hos dem.
Skal man have et rigsfællesskab, er man nødt til
at få en stærkere relation, så Grønland og
Færøerne ikke føler, de er underlagt et pres fra
dansk side. Vi skal alle kunne se fordele i det.
Det handler om kommunikation, så vi ser
hinanden i øjenhøjde.
(Dansk mand, 19 år)
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.
47
Grønlandske og færøske ser både fordele og ulemper ved
Rigsfællesskabet
1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100. 48
Unge i fokusgrupperne ser både fordele og
ulemper ved Rigsfællesskabet
I fokusgrupperne fortæller særligt færøske og grøn-
landske unge, at den største ulempe ved Rigsfælles-
skabet er, at Grønland og Færøerne ikke har mere
selvbestemmelse eller selvstændighed. Danmark
beskrives som ‘moderen’, der bestemmer over
de andre lande. Dertil pointeres det, at det er svært
at komme videre fra de negative konnotationer til
kolonialisme.
På tværs af landene ser unge dog også mange
fordele ved Rigsfællesskabet. Særligt unge fra
Færøerne og Grønland fremhæver, at samarbejdet
giver gode uddannelsesmuligheder i Danmark,
ligesom de peger på fordelene ved et fælles sund-
hedsvæsen, hvor der er mulighed for at bruge det
danske sundhedsvæsen, hvis det grønlandske eller
færøske sundhedsvæsen ikke er tilstrækkeligt.
Samtidig giver det danske pas gode muligheder for
at rejse, og det er nemt at flytte til Danmark, da det
svarer til at skifte kommune.
Ydermere oplever grønlandske og færøske unge,
at Rigsfællesskabet bidrager til en vis stabilitet i
landene – både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.
Danske unge har sværere ved at fremhæve fordele
ved Rigsfællesskabet, udover værdien i at bevare en
tradition.
På tværs af landene synes de fleste unge i fokus-
grupperne dog, at fællesskabet blandt de tre
lande er værd at bevare.
Hvilke ord vil du bruge til bedst at beskrive,
hvordan du opfatter Rigsfællesskabet? (Du
kan vælge flere svar)
10%
15%
4%
6%
7%
10%
26%
33%
17%
Ved ikke
Jeg har ingen holdning til
rigsfællesskabet
Andet, uddyb
Ikke konstruktivt
Unødvendigt
Relevant for mig
Nødvendigt
Trænger til fornyelse
Værd at bevare fællesskab
mellem de tre lande
N = 318
Hvilke ord vil du bruge til bedst at beskrive,
hvordan du opfatter Rigsfællesskabet? (Du
kan vælge flere svar)
5%
9%
6%
12%
16%
22%
17%
41%
39%
Ved ikke
Jeg har ingen holdning til
rigsfællesskabet
Andet, uddyb
Ikke konstruktivt
Unødvendigt
Relevant for mig
Nødvendigt
Trænger til fornyelse
Værd at bevare fællesskab
mellem de tre lande
N = 222
Det afhænger meget af de
politiske beslutninger, men jeg synes, det kan
være både og – vi kan ikke sige, hvordan det
kommer til at se ud. Men der er flere argumenter
for Grønlands selvstændighed, og jeg føler, at
der er flere og flere, der ønsker selvstændighed.
(Grønlandsk kvinde, 19 år)
Holdning
Unge på tværs af Rigsfællesskabet mener kun i nogen eller
lavere grad, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt de seneste
fem år
49
Holdning
Samarbejdet i Rigsfællesskabet er kun i mindre
omfang blevet mere ligeværdigt
Samlet set mener kun 7 % af danske unge, at sam-
arbejdet mellem landene i høj eller meget høj grad
er blevet mere ligeværdigt de seneste fem år, mens
49 % mener, at det i nogen eller lille grad er tilfæld-
et.
8 % af grønlandske unge vurderer, at samarbejdet i
høj eller meget høj grad er blevet mere ligeværdigt.
17 % synes, at det er tilfældet i nogen grad, mens
21 % svarer ‘i lille grad’ og 19 % svarer ‘slet ikke’.
For færøske unge svarer hele 44 %, at de i lille grad
mener, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt.
13 % svarer ‘i nogen grad’ og 12 % ‘slet ikke’. Kun 7
% svarer, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt.
Allerflest danske og grønlandske unge svarer dog,
at de ikke ved det (39 % for Danmark og 35 % for
Grønland), mens det for færøske unge er noget
lavere (24 %).
Samlet set er opfattelsen blandt unge i Rigsfæl-
lesskabet, at samarbejdet kun i nogen eller lav
grad er blevet mere ligeværdigt de sidste fem år.
N = 1.014
I hvor høj grad oplever du, at samarbejdet
mellem Danmark, Grønland og Færøerne er
blevet mere ligeværdigt de seneste fem år?
1%
6%
29%
20%
5%
39%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lille grad
Slet ikke
Ved ikke
N = 1.014
I hvor høj grad oplever du, at samarbejdet
mellem Danmark, Grønland og Færøerne er
blevet mere ligeværdigt de seneste fem år?
1%
6%
13%
44%
12%
24%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lille grad
Slet ikke
Ved ikke
N = 222
N = 318
I hvor høj grad oplever du, at samarbejdet
mellem Danmark, Grønland og Færøerne er
blevet mere ligeværdigt de seneste fem år?
3%
5%
17%
21%
19%
35%
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I lille grad
Slet ikke
Ved ikke
Et flertal af danske unge mener, at Grønland og Færøerne skal
have mere selvbestemmelse i et eller andet omfang
50
N = 1.014
Mener du, at Grønland/Færøerne skal have mere selvbestemmelse? Angiv venligst på en skala fra 1-5,
hvor 1=Det er fint, som det er nu – 5=De skal have mere selvbestemmelse.
14%
14%
8%
7%
24%
25%
16%
16%
15%
15%
23%
24%
Grønland
Færøerne
1 – Det er fint, som det er nu 2 3 4 5 – De skal have mere selvbestemmelse Ved ikke
Holdning
En overvægt af danske unge hælder til, at
Grønland og Færøerne skal have mere
selvbestemmelse
Sammenlagt mener lidt over 20 % af danske unge,
at graden af selvbestemmelse for Grønland og
Færøerne er fin, som den er i dag (1-2 på skalaen
herunder). Næsten hver fjerde angiver, at de ikke
ved det.
31 % af danske unge hælder til, at Grønland og
Færøerne skal have mere selvbestemmelse (4-5
på skalaen). Samtidigt er det cirka en fjerdedel, der
svarer i midten af skalaen.
Lægges 3-5 sammen, mener 55 % og 56 % af
danske unge, at hhv. Grønland og Færøerne skal
have mere selvbestemmelse i nogen eller højere
grad.
I fokusgrupperne er unge på tværs af landene i tvivl
om, hvad de skal mene om Rigsfællesskabet, da de
både ser fordele og ulemper – samtidig er det svært
at gennemskue konsekvenserne af at give de enkel-
te lande mere selvbestemmelse eller helt at afvikle
samarbejdet.
Der er dermed en tilbøjelig blandt danske unge
til at mene, at både Grønland og Færøerne skal
have mere selvbestemmelse.
Vi ved nok lige meget om hinanden, men
jeg tror, de ved mere om os, fordi de skal
forholde sig til dansk politik og økonomi.
De er nok blevet fodret lidt mere med info.
(Dansk kvinde, 26 år)
Hvad er jeres overordnede holdning til
Rigsfællesskabet?
51
Jeg foretrækker, der ikke er et
Rigsfællesskab, og jeg tænker på
løsrivelse. Svigt og den historie, vi har
med Danmark, er negativt ladet. For at
pakke det ind bruger vi ordet
Rigsfællesskab, men det føles ikke som
et fællesskab. Jeg elsker landene hver for
sig, men ikke som et fællesskab.
(Færøsk kvinde, 23 år)
Jeg er for Rigsfællesskabet, når
det giver mening. Vi får penge fra
Danmark lige nu, også med
sikkerhed i form af NATO. Der
hjælper Danmark os. Der er
fordele med det.
(Færøsk mand, 25 år)
Jeg er et sted i midten. Jeg
kan godt følge, at der er en
revurdering af det hele, der er
også gode ting med det.
Sygehusvæsenet, som
Færøerne ikke selv kan tilbyde
folk her, især at det er muligt at
uddanne sig i Danmark.
(Færøsk kvinde, 23 år)
Jeg tænker ikke,
at vi skal være en del af
Rigsfællesskabet for altid, jeg
har ikke argumenter for det,
men jeg føler, at vi en dag vil
blive selvstændige.
Grønlandsk kvinde, 19 år
Jeg vil gerne have mere
information om, hvorfor vi
har Rigsfællesskabet, og
hvorfor det er relevant. Det
virker gammelt og støvet.
Hvorfor er vi stadig så
glade for det? Italesæt det
i samfundet!
Dansk kvinde, 28 år
”Jeg er lidt neutral [om
Rigsfællesskabet]. Jeg kan godt lide
uddannelsesmulighederne og
lægehjælpen. Men vi skal selv have
mere indflydelse på vores politik, det
skal ikke afgøres i Folketinget, men
her på Færøerne.”
Færøsk mand, 25 år
Størstedelen af danske unge mener, at samarbejdet skal bevares
eller styrkes i fremtiden
53
N = 1.014
Hvad synes du om det fremtidige samarbejde mellem landene i Rigsfællesskabet? Angiv venligst på en
skala fra 1-10, hvor 1=Samarbejdet skal afvikles – 10=Samarbejdet skal styrkes
Holdning
Danske unge bakker op om samarbejdet
I alt 52 % af danske unge har svaret 6-10 på
skalaen og mener dermed, at samarbejdet skal
styrkes i fremtiden. Lægger man de 19 % oven i,
som mener, at samarbejdet skal være som i dag,
kommer tallet op på 71 %, som altså enten vil
bevare eller styrke samarbejdet.
Andelen, der har svaret 1-4 på skalaen, dvs. som
synes, at samarbejdet skal afvikles i et større eller
mindre omfang, udgør sammenlagt 11 %. Kun 3 %
svarer 1-2.
Dermed går et stort flertal af danske unge ind
for at bevare eller styrke samarbejdet.
Tvivl grundet store konsekvenser ved løsrivelse
I fokusgrupperne ville enkelte unge fra Færøerne og
Grønland foretrække, at deres lande var selv-
stændige. Andre mener, at man bør arbejde mod
selvstændighed, men over en lang årrække. De er
dog i tvivl af flere årsager.
Tvivlen blandt unge færinger og grønlændere
bunder i et mere konkret og personligt dilemma.
Her kan flere både se fordele og ulemper ved selv-
stændighed og en afvikling af samarbejdet. Ifølge
dem vil dette dog have langt større konsekvenser for
færøske og grønlandske unge end for danske unge.
Danske unge mangler argumenter
Blandt de danske unge i fokusgrupperne er der tvivl
om, hvad de skal mene om Rigsfællesskabets frem-
tid. Tvivlen bunder for nogles vedkomne i, at de
mangler argumenter for Rigsfællesskabets nutidige
relevans og virke.
De fleste synes, at Rigsfællesskabet bærer positive
elementer med sig, men mest for Færøerne og
Grønland, som ifølge danske unge opnår flere kon-
krete fordele ved sammenslutningen end Danmark.
Samtidig mangler danske unge et svar på, om Rigs-
fællesskabet har udviklet sig i en mere ligeværdig
retning gennem historien.
4% 4% 19% 8% 15% 14% 4% 11% 18%
1 Samarbejdet
skal afvikles
2 3 4 5 Samarbejdet
skal være, som
det ca. er i dag
6 7 8 9 10 Samarbejdet
skal styrkes
Ved
ikke
Et klart flertal af færøske og grønlandske unge ønsker at styrke
eller bevare samarbejdet mellem landene – en del ønsker dog at
afvikle det
Flertallet af færøske og grønlandske unge vil
besvare eller styrke fællesskabet mellem
landene
Halvdelen af færøske unge ønsker at styrke sam-
arbejdet på tværs af Rigsfællesskabet, hvor de har
svaret 6-10 (51 %). Lægges de 12 % oven i, som
mener, samarbejdet skal være nogenlunde, som det
er i dag, bliver det 63 % af de færøske unge, som
mener, at samarbejdet skal bevares eller styrkes.
Samlet set mener 64 % af de grønlandske unge
tilsvarende, at samarbejdet skal bevares som det
er i dag eller styrkes. Blandt grønlandske unge har
hele 28 % svaret ‘10’, som udtrykker det kraftigste
ønske om, at samarbejdet skal styrkes. Lægges
svarkategori 8 og 9 oven i, mener hele 41 % i høj
grad, at samarbejdet skal styrkes.
54
En del færøske og grønlandske unge ønsker
selvstændighed
Blandt færøske unge er der en større andel, som
ønsker at afvikle samarbejdet end hos danske og
grønlandske unge.
Samlet har ca. hver tredje (31 %) færøske ung
angivet 1-4 på skalaen og mener derfor, at sam-
arbejdet skal afvikles i større eller mindre grad. Til
sammen har 22 % af de grønlandske unge svaret 1-
4.
I fokusgruppesamtalerne udtrykte nogle unge fra
Grønland et ønske om selvstændighed, men sam-
tidigt ytrede flere en bekymring for konsekvenserne
og udtrykte også, at der er fordele ved samarbejdet.
Flere færøske unge i fokus- gruppesamtalen be-
skrev lignende overvejelser og tanker.
Samlet set er der således betydelige flertal i alle
tre lande for enten at bevare samarbejdet, som
det er nu, eller styrke det, selvom der også er
modstand mod samarbejdet.
N = 222
Hvad synes du om det fremtidige samarbejde mellem landene i rigsfællesskabet? Angiv venligst på en
skala fra 1-10, hvor 1=Samarbejdet skal afvikles – 10=Samarbejdet skal styrkes
7% 5% 12% 7% 12% 10% 10% 15% 2% 14% 7%
1 Samarbejdet skal afvikles 2 3 4 5 Samarbejdet skal være, som det ca. er i dag 6 7 8 9 10 Samarbejdet skal styrkes Ved ikke
N = 318
Hvad synes du om det fremtidige samarbejde mellem landene i rigsfællesskabet? Angiv venligst på
en skala fra 1-10, hvor 1=Samarbejdet skal afvikles – 10=Samarbejdet skal styrkes
13% 5% 3% 12% 5% 6% 10% 3% 28% 13%
1 Samarbejdet skal afvikles 2 3 4 5 Samarbejdet skal være, som det ca. er i dag 6 7 8 9 10 Samarbejdet skal styrkes Ved ikke
Holdning
Unge fra Grønland i dilemma om Rigsfællesskabet
55
Jeg synes man bør forstærke
Rigsfællesskabet. Grønland og
Færøerne er ikke klar til at blive
selvstændige – hvis vi kigger på
højtuddannede og høje stillinger, så
er det kun danskere, og lærerne er
danskere. Jeg tror ikke, Grønland
bliver klar de næste 50-100 år.
(Grønlandsk mand, 20 år)
Om Grønland skal blive selvstændigt
afhænger meget af de politiske
beslutninger, men jeg synes, det kan
være både og. Vi kan ikke sige, hvordan
det kommer til at se ud, men der er flere
argumenter for selvstændighed. Jeg
føler, at der er flere og flere, der ønsker
selvstændighed
(Grønlandsk kvinde, 19 år)
Der er nogle politikere, der
gerne vil have selvstændighed,
men det kommer an på så
meget
Grønlandsk kvinde, 24 år
Det med, at vi får bloktilskud er
positivt, og øger måske vores
stabilitet - det giver stabilitet, at
Grønland er en del af
Rigsfællesskabet. Men vi bestemmer
ikke helt, vi har ikke fuld adgang til
Grønland med hensyn til, hvad vi kan
bruge vores penge til og sådan.
(Grønlandsk kvinde 19 år)
Unges anbefalinger: Sådan kan vi skabe stærkere bånd og større
forståelse mellem unge i Rigsfællesskabet
*Spørgsmål fra fokusgrupperne.
56
Rigsfællesskabet om ti år
Når deltagerne i fokusgrupperne spørges ind til,
hvordan de forestiller sig, at Rigsfællesskabet ser
ud om ti år, fremhæver de, at de håber, der kommer
mere fokus på Rigsfællesskabets nutidige relevans,
hvis det stadig skal give mening at bevare det.
Derudover mener de, at der i fremtiden skal være
mere fokus på, hvad landene har til fælles. Det er
nødvendigt for at styrke samarbejdet, der samtidig
gerne skal være mere ligeværdigt.
Landene skal ‘kunne se hinanden i øjnene’ og ikke
føle et pres fra dansk side for at være en del af Rigs-
fællesskabet.
Færøske og grønlandske unge ser gerne, at
landene på længere sigt gradvist bliver mere selv-
stændige. På den korte bane ønsker de, at flere
politiske beslutninger hjemtages til deres respektive
lande.
De ønsker dog at bibeholde samarbejdet mellem
landene, så der fortsat er mulighed for at komme til
Danmark ifm. uddannelse eller sundhedstjenester.
Unges anbefalinger
• Fjernsyn: Programmer
med fokus på unge. F.eks. I
form af dokumentarer eller
reality-programmer, såsom
”Ser du mig?” fra Fær-
øerne, der sætter fokus på
svære samtaler mellem
unge.
• Sociale medier: Fælles
platforme hvor unge kan
interagere med hinanden.
Influencers fra de andre
lande kan give indblik i
hverdagen i de forskellige
lande.
• Explainer-videoer: Korte
og oplysende videoer, der
kan vises på etablerede
medier eller på andre
kanaler såsom Instagram.
• Undervisning: Mere
undervisning i folkeskolen
og på gymnasierne om
Rigsfællesskabet og de
respektive lande, især de
moderne samfund.
• Pennevenner: Etablér
pennevenner mellem skoler
på tværs af landene, så
unge kan få en tidlig
relation til unge i andre
lande.
• Udveksling: Lejrskoler i de
respektive lande eller
besøg af pennevenner kan
medvirke til en større
fællesskabsfølelse og til at
skabe bånd mellem unge.
• Mødesteder: Skab
mødesteder – især fysiske
– hvor unge fra alle tre
lande kan mødes og blive
klogere på hinanden.
• Arrangementer: Afhold
forskellige arrangementer
på tværs af landene, f.eks.
debatarrangementer,
erfaringsudvekslingsakti-
viteter, naturture, kultur-
festivaller, mm.
• Videokampagner: Både i
form af oplysnings-
kampagner om Rigs-
fællesskabets nutidige
relevans, men også af
almindelige ungdomsliv fra
de respektive lande.
Medier Uddannelse Foreningslivet
Forslag til måder hvorpå, man kan skabe stærkere bånd og forståelse mellem unge i Rigsfællesskabet
Unges anbefalinger til, hvordan vi øger kendskabet og
nedbryder fordomme
57
Unge mennesker er ikke så anderledes fra
hinanden, når alt kommer til alt. Vi har
meget vi tænker om hinanden, som vi ikke
kan få be- eller afkræftet, hvis vi ikke
besøger hinanden og får viden.
(Dansk mand, 26 år)
Sociale medier. Man kunne have
repræsentanter om ‘What I do in a
day’, så man ser, hvordan de lever,
hvordan er den her ungdoms-
hverdag. Sende unge mennesker
til de forskellige lande, så de kan
opleve hinandens lande. Det deler
sig via ord og fortællinger.
(Dansk kvinde, 22 år)
Man kunne holde nogle
sportsevents. Hvis jeg skal til
fodbold, så ved jeg, at der er nogle
fodboldspillere i alle lande, og det
er sådan, vi skaber relationer og
lærer om andre byer og bygder.
Det kunne være en god idé at
have en fællesskabsturnering en
gang om året.
(Grønlandsk kvinde, 19 år)
Man bør indføre oplysninger om de andre lande i
folkeskolen, så vi får viden. Det er sværere at
ændre holdninger for de ældre end ungdommen,
derfor er det vigtigt at få viden i folkeskolen, før de
laver deres egne fordomme.
(Færøsk mand, 25 år)
Mere viden. Besøg landene, så
man selv ser det med egne øjne.
Det er slet ikke, som man
forestiller sig her på Færøerne.
(Færøsk mand, 24 år)
Der skal være mere materiale
om det i de digitale medier,
f.eks. DR, der laver info om det
i short-form, så det ikke er en
tung kilde, men det er noget let
og tilgængeligt at forstå.
(Dansk mand, 19 år) Man kunne holde en kulturel
workshop om de forskellige kulturer,
man kunne lave det hvert år, hvor det
afholdes forskellige steder.
(Grønlandsk mand, 20 år)
58
Metode
Spørgeskemaundersøgelsen
For at afdække unges viden, kendskab og holdning
til Rigsfællesskabet og de tre lande, er der udsendt
et onlinebaseret spørgeskema i alle tre lande.
Epinion har stået for at udsende det til et repræsen-
tativt udsnit af danske unge.
For at indsamle besvarelser fra grønlandske og
færøske unge, har DUF samarbejdet med lokale
partnere i begge lande for at sprede skemaet bredt
på skoler, sociale medier og gennem organisationer.
Målgruppeafgrænsning og sprog
Målgruppen for spørgeskemaet er unge mellem 18-
28 år. Spørgeskemaet er blevet oversat fra dansk til
både grønlandsk og færøsk. Det grønlandske
spørgeskema fandtes både på dansk og grønlandsk.
Spørgeskemaudvikling
Epinion har stået for udviklingen af spørgeskemaet i
samarbejde med DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
og styregruppen i Sjómaq-projektet, hvor der er
partnere fra alle tre lande.
Dataindsamling
Besvarelserne for danske unge er indsamlet i peri-
oden d. 22. april til d. 7. maj 2024 af Epinion. De
færøske og grønlandske besvarelser er indsamlet i
perioden d. 10. maj til d. 10. juni af DUF gennem
Epinions system. I alt har 1014 danske, 318 grøn-
landske og 222 færøske unge i alderen 18-28 år
besvaret undersøgelsen.
Kvalitative fokusgrupper
For at komme i dybden med danske, grønlandske og
færøske unges viden, kendskab og holdning til Rigs-
fællesskabet og de andre lande, er der afholdt tre
fokusgruppesamtaler – én for hvert land.
Udvælgelse af fokusgruppedeltagere
Der har i rekrutteringen været fokus på at sammen-
sætte deltagere fra de tre lande på tværs af alder,
bosted i det enkelte land og køn. Alle deltagerne bor
i det land, de repræsenterede.
Udvikling af interviewguide
Forud for interviewene er der udviklet en semi-
struktureret interviewguide af Epinion i samarbejde
med DUF. Interviewguiden tager udgangspunkt i de
samme temaer som spørgeskemaundersøgelsen.
Rekruttering
Rekruttering af danske unge er foretaget af Epinion,
mens rekruttering af færøske og grønlandske unge
er foretaget af DUF og DUFs partnere.
Dataindsamling
Interviewene er afholdt i perioden d. 22. maj til d. 29.
maj 2024 og gennemført af en seniorkonsulent fra
Epinion. Fokusgruppesamtalerne har varet 90 minut-
ter og er gennemført over Teams.
59
Undersøgelsen består af et spørgeskema blandt danske unge,
samt tre kvalitative fokusgrupper med unge fra Danmark,
Færøerne og Grønland
Alder
36%
11% 19% 24%
10%
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Kun danske unge: Region
Køn
50%
50% 49%
1%
40%
59%
1%
24%
75%
1%
Mand Kvinde Nonbinær
DK FO GL
34% 37%
29%
63%
28%
9%
24%
40% 36%
18-21 år 22-25 år 26-28 år
DK FO GL
Metode
Epinion København
Ryesgade 3F
2200 Købenavn N
Danmark
T: +45 87 30 95 00
E: copenhagen@epinionglobal.com
www.epinionglobal.com
Epinion Aarhus
Fellow Workspace
Mariane Thomsens Gade 4B
8000 Aarhus
Denmark
T: +45 87 30 95 00
E: aarhus@epinionglobal.com