Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
2-10-2024
J nr. 2024 - 3605
Akt-id 504706
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om supple-
rende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner i energisek-
toren (Metanloven).
Formålet med lovforslaget er at sikre, at EU’s Metanforordning kan administre-
res i dansk ret. Metanforordningen er en del af Kommissionens Fit for 55-lovgiv-
ningspakke, der har til formål at sikre, at EU’s politikker er i overensstemmelse
med de klimamål, som Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget. I EU står
energisektoren for en femtedel af metanemissionerne. Med forordningen indfø-
res der krav til at måle og rapportere metanemissioner i olie-, gas og kulsekto-
rerne, hvilket giver potentiale for at forebygge og minimere metanemissioner un-
der driften. Forpligtelserne omfatter operatører på olie- og naturgasområdet, ak-
tører der driver transmissions- og distributionssystemerne og gaslagrene, samt
importører af olie, gas og kul.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a) Bemyndigelsesbestemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren
til at kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i
Metanforordningen.
b) Fastsættelse af klageinstans for Energistyrelsens afgørelser ifm. tilsyn
som følge af Metanforordningen.
c) Bemyndigelsesbestemmelse for klima-, energi- og forsyningsministeren
til at kunne fastsætte regler om betaling af gebyr samt fastsættelse af
klagegebyr.
Lovforslaget var i høring fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024. Høringsnota-
tet og høringssvarene er vedlagt.
Høringen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Der henvises til
høringsnotatet for grundigere gennemgang.
Offentligt
L 18 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Lovforslaget fremsættes den 2. oktober 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Evida Vognmagervej 14 Tlf. +45 7789 9000
www.evida.dk 8800 Viborg
Evidas høringssvar vedr. j.nr. 2023-14334
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 31. maj 2024 sendt forslag til Lov om supple-
rende bestemmelser til forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren i hø-
ring med svarfrist den 28. juni 2024.
Evida takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte udkast.
1. Bemærkninger
1.1. Tilsyn og kontrol
Det fremgår af forslagets § 6, at
§ 6. Den kompetente myndighed har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, her-
under dokumentation og optegnelser, for at føre en effektiv kontrol efter metanforord-
ningen.
Stk. 2. Den kompetente myndighed kan som led i kontrolbesøget, uden retskendelse,
foretage tekniske undersøgelser samt kræve en kopi af dokumentation og optegnelser
udleveret.
Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1 og
2.
Evida anerkender behovet for, at den kompetente myndighed har mulighed for at foretage
inspektioner og kontrol af anlæg m.v. i relation til overholdelse af metanforordningen.
Det bemærkes, at Evida forudsætter, at der i forbindelse med en kontrol og inspektion tages
højde for, at der f.eks. er beredskabs- og sikkerhedsmæssige forhold forbundet med adgang
til Evidas anlæg, og at disse overholdes.
Det er således Evidas forventning, at den kompetente myndighed i tilfælde af kontrol og in-
spektion m.v. vil rette henvendelse til Evida, hvorefter der kan træffes de fornødne foranstalt-
ninger i forbindelse med kontrollen, herunder i forhold til de sikkerhedsmæssige aspekter og
Evidas deltagelse ved kontrollen.
1.2. Digital kommunikation og automatisering
Det fremgår af forslagets § 12, at
§ 12. Skriftlig kommunikation til og fra den kompetente myndighed, skal foregå digitalt
og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger,
som myndigheden anviser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Fremsendt til co2-kvoteservice@ens.dk med kopi til tmla@ens.dk
28. juni 2024
Sagsnr.: EMN-2024-01102
Tlf. direkte: 6225 9295
anmni@evida.dk
Offentligt
L 18 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
2/2
Stk. 2. Den kompetente myndigheds afgørelser om forhold omfattet metanordningen
kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation og automatiseret sagsbehandling.
Det fremgår endvidere af forslagets punkt 5 om økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v., at lovforslaget vil medføre begrænsede administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes til at være under 4 mio. kr.
Det bemærkes i den forbindelse, at det potentielt kan medføre væsentlige økonomiske om-
kostninger for f.eks. Evida som distributionsselskab, såfremt der er behov for udvikling og im-
plementering af nye it-systemer til brug for den digitale kommunikation med den kompetente
myndighed.
Omkostninger til udvikling af et nyt it-system vurderes potentielt at kunne overstige 4 mio. kr.
alt efter hvilke krav, der konkret opstilles, og om det kan håndteres af de eksisterende syste-
mer.
Det er således Evidas opfordring, at der i forbindelse med fastsættelse af krav om digital kom-
munikation og it-systemer m.v., som myndigheden kan anvise til, tages højde for erhvervslivets
og andres behov for eventuel udvikling af nye systemer – og at der anvendes en løsning, der
netop ikke kræver de store udviklingsarbejder med dertilhørende omkostninger.
***
Evida står til rådighed, hvis der er spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Anne Møller Nielsen
Advokat
København den 28. juni 2024
Til Energistyrelsen
Dansk Miljøteknologis høringssvar vedr. metanforordningen, J. nr. 2023-14334
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om supplerende bestemmelser til
forordningen om reduktion af metanemissioner i energisektoren. Dansk Miljøteknologi hilser lovforslaget
velkomment, da det er helt afgørende, at energisektoren forpligtes til at måle, overvåge, kvantificere og
verificere metanemissioner og til at træffe foranstaltninger til at reducere dem. Kravene bør dog gælde
for hele energisektoren – herunder også biogassektoren.
Danmark bør derfor gennemføre en implementering i nærværende lov, bæredygtighedsbekendtgørelsen
eller i anden speciallovgivning, der samtidig omfatter biogassektoren, af de samme regler, da
metanudledningen er lige skadelig for klimaet, uagtet hvilken del af energisektoren den kommer fra.
Lækagen af metan fra biogassektoren er også væsentligt større pr. produceret kubikmeter end olie- og
gassektoren, hvilket underbygger behovet for samme ambition i moniteringen af metanudledningen hér.
Vi har tidligere argumenteret for nødvendigheden af, at biogassektoren omfattes af lignende regler, hvor
der ud over lækagemålinger også samtidig stilles krav om totalmålinger jf. vores tidligere fremsendte
høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen.
Der er brug for flere reelle målinger, så der skabes sikkerhed for, at reduktionerne faktisk opnås. Dansk
Miljøteknologi opfordrer derfor Energistyrelsen til, at der indføres obligatoriske måleprogrammer på
anlægsniveau, så myndighederne kan få detaljerede oplysninger om biogasanlæggenes
metanudledninger. Dette kunne f.eks. gøres ved at opdatere Bæredygtighedsbekendtgørelsen med de
samme bestemmelser som nu implementeres jf. nærværende lovforslag. Det har ingen betydning for
klimaet, hvor metanen stammer fra, da metan, der lækkes fra biogasanlæg, er den samme som den, der
tabes fra fossilt udvundet naturgas, med samme skadelige klimabelastning.
Det gennemsnitlige tab fra biogassektoren er jf. Energistyrelsens Metantabsrapport fra 2021 på 2,5 %.
Dette er et meget højt tal, som vi mener, taler for sig selv, og understreger behovet for kvantitative
totalmålinger på anlægsniveau for at kunne følge udviklingen og sætte ind med krav om udbedringer på
de anlæg, som forurener mest. For at sætte dette behov i perspektiv har vi beregnet tabet fra
biogassektoren og sammenlignet det med olie- og gassektoren pba. Energistyrelsens opgørelser over
producerede mængder og DCE’s opgørelser af tabet fra udvindingen af naturgas fra de danske felter.
I Energistyrelsens opgørelse over producerede olie- og gasmængder fremgår det, at der i 2022 blev
produceret 1.313 mio. m3 naturgas. DCE opgør, at der årligt tabes 1.511 tons metan fra
naturgasproduktionen. Når der regnes med en densitet af naturgas på 0,7 kg/m3, svarer dette til, at der
årligt produceres (1.313x1.000.000)x0,7 = 919.100.000/1000, dvs. 919.100 tons naturgas (det er her lagt
ind som forudsætning, at størstedelen af naturgassen består af metan).
Tabet kan således beregnes til: 0,16 % pr. produceret m3
naturgas. Som nævnt er det gennemsnitlige tab
fra biogasanlæggene 2,5 % jf. Energistyrelsens opgørelse. Dermed kan tabet fra biogassektoren opgøres
til at være mindst 15 gange højere pr. produceret m3
gas end fra olie- og gassektoren.
Ovenstående forsimplede beregning understreger behovet for handling. Vores opfordring er som nævnt,
at Energistyrelsen underlægger biogasanlæggene de samme moniteringsregler og indrapporteringsregler,
som metanforordningen pålægger olie- og gassektoren.
Dansk Miljøteknologi anerkender, at Energistyrelsen har iværksat initiativer til at reducere metantabet
fra biogasanlæggene til højst 1 % gennem krav i Bæredygtighedsbekendtgørelsen. Med de nye krav til
kvantitative totalmålinger, der fastsættes gennem metanforordningen, er tiden moden til, at
biogassektoren underlægges samme regler. Ved at sætte totalmålinger i centrum får man ikke alene et
bedre overblik over de største tabskilder og dermed et bedre grundlag for at sætte ind med
reduktionsindsatser, man får også i tillæg en unik mulighed for at følge reduktionseffekten over tid på
nationalt niveau. Desuden har totalmålinger vist sig effektive til screening af anlæg for væsentlige
subkilder, f.eks. udløst af defekter eller driftsfejl såsom utætte gaslagre og overbelastede
opgraderingsanlæg osv. Det blev bl.a. vist i Energistyrelsens eget projekt, og dermed kan de også være et
første skridt i prioriteringen af en reduktionsindsats på anlægget, suppleret af lækagesøgninger.
Regulering som driver for teknologiudvikling og eksport
For Dansk Miljøteknologi spiller ny og forbedret miljø- og klimalovgivning en vigtig rolle som driver for
teknologiudviklingen og muligheden for, at danske grønne virksomheder kan bruge hjemmemarkedet som
udstillingsvindue for deres løsninger. Måling af klimagasser er en unik dansk styrkeposition med stort
internationalt eksportpotentiale. Ved at gå ambitiøst til reguleringen og kræve samme niveau af målinger
for hele energisektoren (herunder biogassektoren), opnås et helt oplagt politisk værktøj til at fremme den
grønne dagsorden og til at skabe efterspørgsel efter nye grønne løsninger.
Såfremt I har spørgsmål til dette høringssvar, herunder de teknologiske muligheder for at udføre
gasmålinger, er I meget velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen,
Erik Christiansen
Miljøpolitisk konsulent, Dansk Miljøteknologi


Side 1/2
Center
Center for varme, affald og
gas
Kontor
Kontor for gas, PtX og
beredskab
Dato
07-08-2024
J nr. 2024 - 2508
Akt-id 447461
/ NAHZA
Høringsnotat vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om
reduktion af metanemissioner i energisektoren
Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af metanemissioner
i energisektoren blev sendt i ekstern høring den 31. maj 2024 med frist for afgivelse af
høringssvar den 28. juni 2024.
Der er modtaget i alt fire høringssvar i høringsperioden.
Følgende to høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Evida
- Dansk Miljøteknologi
Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Foreningen for Rådgivende Ingeniører
- Dansk Industri
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om
svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Evida anfører, at forslaget anfører i relation til forslagets § 6 om tilsyn og inspektion, at der i
forbindelse med kontrol og inspektion bør tages højde for beredskabsmæssige- og
sikkerhedsmæssige forhold forbundet med adgang til Evidas anlæg. Evida har en
forventning om, at den kompetente myndighed i tilfælde af kontrol og inspektion m.v. vil rette
henvendelse til Evida, hvorefter der kan træffes de fornødne foranstaltninger i forbindelse
med kontrollen. Endvidere anføres det i relation til § 12 om digital kommunikation og
automatisering, at det potentielt kan medføre væsentlige økonomiske omkostninger for f.eks.
Evida som distributionsselskab, såfremt der er behov for udvikling og implementering af nye
it-systemer til brug for den digitale kommunikation med den kompetente myndighed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan i relation til § 6 om tilsyn og inspektion oplyse,
at der ved udførelse af fysiske inspektioner, tilsyn og kontroller efter den forslåede
bestemmelse naturligvis vil blive tage højde for beredskabsmæssige og sikkerhedsmæssige
forhold forbundet med adgang til metanaktørers anlæg, samt at der forud for kontrol og
inspektion m.v. vil blive rettet henvendelse til den pågældende metanaktør for at
tilrettelægge disse forhold med henblik på at gennemføre den fysiske inspektion.
HØRINGSNOTAT
Offentligt
L 18 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Ministeriet kan i relation til forslagets § 12 om digital kommunikation og automatisering
oplyse, at det ikke er bestemmelsens formål at kunne pålægge individuelle metanaktører
udgifter til at udvikle og implementere nye IT-systemer til brug for digital kommunikation. Det
er derimod bestemmelsens formål at sikre, at kommunikation til og fra myndigheder, der
varetager opgaver ifølge metanordningen foregår ensartet ved hjælp af de it-systemer,
digitale formater og identifikationsløsninger som den administrerende myndighed anviser.
Ministeriet vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring af lovforslaget.
Dansk Miljøteknologi anfører, at forslaget anfører i forhold til metanforordningens
anvendelsesområde, at Danmark bør udvide anvendelsesområdet af ordningen til også at
omfatte biogassektoren, da metanudledningen er lige skadelig for klimaet uagtet hvilken del
af energisektoren den kommer fra, samt at udledningen af metan fra denne sektor er
væsentlig større pr. produceret kubikmeter end olie- og gassektoren. Til støtte for denne
opfordring, henviser Dansk Miljøteknologi bl.a. til det gennemsnitlige tab fra biogassektoren
på 2,5 pct. som anført i Energistyrelsens rapport om en ”målrettet indsats for at mindske
metantab fra danske biogasanlæg” fra 2021, samt til Dansk Miljøteknologis eget tidligere
afgivne høringssvar til bæredygtighedsbekendtgørelsen. Endelig anføres det, at ny og
forbedret miljø- og klimalovgivning, for Dansk Miljøteknologi, spiller en vigtig rolle som driver
for teknologiudviklingen og muligheden for, at danske grønne virksomheder kan bruge
hjemmemarkedet som udstillingsvindue for deres løsninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil først henlede opmærksomheden på, at formålet
med lovforslaget er at fastsætte nødvendige supplerende bestemmelser ifm. den vedtagne
forordning om reduktion af metanemissioner i energisektoren. Forpligtelserne i forordningen
omfatter operatører på olie- og naturgasområdet, aktører, der driver transmissions- og
distributionssystemerne og gaslagrene, samt importører af olie, gas og kul.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan samtidig oplyse, at der med Klimaaftale om
Grøn strøm og varme 2022 blev aftalt, at kilderne til metantab på hvert biogasanlæg skal
identificeres og udbedres. Derfor indførtes ny regulering baseret på årlig, ekstern
anlægsgennemgang med krav om udbedringer, egenkontrol-program og en
punktkildegrænse på højst 1 pct. fra bestemte punktkilder. Reguleringen trådte i kraft d. 1.
januar 2023, og de nærmere regler om minimering af metantab blev fastsat i
bæredygtighedsbekendtgørelsen.
Som opfølgning på reguleringen udføres der en målekampagne i løbet af 2024 og 2025.
Bæredygtighedsbekendtgørelsen er derfor per 1. juli 2024 justeret således, at den
virksomhed, som Energistyrelsen udpeger til opgaven med at kvantificere metantab på
biogasanlæg, skal have adgang til relevante produktionsfaciliteter for at udføre arbejdet med
kvantificering af metantab. Denne opgave forventes færdiggjort i 3. kvartal af 2025, og vil
bidrage med nye emissionsfaktorer for produktionen af biogas, der anvendes i den nationale
emissionsopgørelse. Efter målekampagnens afslutning vil ministeriet overveje behovet for at
justere reglerne om begrænsning af metantab.
Ministeriet vurderer ikke, at høringssvaret giver anledning til ændring af lovforslaget.