Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om flagning vedlægges
høringsnotat og kopi af de modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Mads Møller Langtved
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark Dato: 2. oktober 2024
Kontor: Lovkvalitet
Sagsbeh: Kristoffer William
Homann Kitlen
Sagsnr.: 2024-00810
Dok.: 3455347
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 21 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25


Side 1/17
H Ø R I N G S N O T A T
om forslag til lov om flagning
Indholdsfortegnelse
1. Høringen...................................................................................................2
1.1. Høringsperiode..................................................................................2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v........................................2
2. Høringssvarene.........................................................................................6
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.....................................................17
Dato: 22. september 2024
Kontor: Lovkvalitet
Sagsbeh: Kristoffer William
Homann Kitlen
Sagsnr.: 2024-00810
Dok.: 3413572
Offentligt
L 21 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Side 2/17
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om flagning har i perioden fra den 26. juni 2024
til den 22. august 2024 (58 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 26. juni 2024 endvidere sendt til
Retsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
26. juni 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart Høringssv
ar
modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærknin
ger
Ønsker
ikke at
afgive
høringssv
ar
Højesteret
Østre Landsret X X
Vestre Landsret X X
Sø- og Handelsretten
Samtlige byretter X X
Aalborg Lufthavn
Aalborg Universitet –
Juridisk Institut
Aarhus Lufthavn
Aarhus Kommune* X X
Aarhus Universitet –
Juridisk Institut
Side 3/17
Aarhus Retshjælp
Advokatrådet
Amnesty International
Atuagagdliutit/Grønlandsp
osten (AG)
A.P. Møller – Mærsk A/S
Billund Airport
Biskoppen i Aalborgs Stift
Biskoppen i Fyns Stift
Biskoppen i Haderslev
Stift
Biskoppen i Københavns
Stift
Biskoppen i Lolland-
Falsters Stift
Biskoppen i Roskilde Stift
Biskoppen i Viborg Stift
Biskoppen i Århus Stift
Brancheforeningen Dansk
Luftfart (DBL)
Bund Deutscher
Nordschleswiger
X X
CEPOS
Danmarks Generalkonsulat
i Flensborg
Danmarks Jurist- og
Økonomiforbund
Dannebrogs-Samfundet X X
DanPilot
Dansk Centralbibliotek for
Sydslesvig
Danske Advokater
Danske Medier
Danske Rederier
Danske Regioner
Dansk Erhverv
Dansk Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder
Dansk Heraldisk Selskab X X
Dansk Idrætsforening
Dansk Kirke i Sydslesvig
Dansk Skoleforening for
Sydslesvig
Dansk Sundhedstjeneste
for Sydslesvig
Datatilsynet
Side 4/17
Den Danske
Dommerforening
X X
Den Uafhængige
Politiklagemyndighed
X X
Der Nordschleswiger
Det Kongelige Bibliotek
Det Kriminalpræventive
Råd
Det Tyske Mindretals
Sekretariat i København
Deutscher Jugenverband
für Nordschleswig
Deutscher Schul- und
Sprachverein
DI
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
DSB X X
Flensborg Avis
FN forbundet
Folketingets Ombudsmand X X
Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige
Foreningen af
Forlystelsesparker i
Danmark
X X
Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Offentlige
Anklagere i Grønland
Foreningen af
Statsadvokater
Foreningen af
Statsforvaltningsjurister
Forening for Offentlige
Anklagere
Foreningen Spejderne
Forsvarerforeningen i
Grønland
FUEN - Federal Union of
European Nationalities
Færøernes Hjemmestyre X X
Grænseforeningen
Grønlands Advokater
Grønlands Landsret
Side 5/17
Grønlands Politiforening
Grønlands Råd for
Menneskerettigheder
Grønlands Selvstyre X X
HK
HK-Landsklubben
Danmarks Domstole
Institut for
Menneskerettigheder
Justitia
Kalaallit Nunaata Radioa
(KNR)
KFUM-Spejderne i
Danmark*
X X
Kommunernes
Landsforening (KL)
X X
Kredsdommerforeningen
Københavns Lufthavn
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet –
Juridisk Fakultet
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforsvareren for
Grønland
Landsforeningen KRIM
Midtjyllands Lufthavn
Movia
Nordisk
Informationskontor i
Sønderjylland/Sydslesvig
Politidirektørforeningen
Politiforbundet X X
PostNord
Procesbevillingsnævnet
Retspolitisk Forening
Region Syddanmark* X X
Rigsombudsmanden på
Færøerne
Rigsombudsmanden i
Grønland
Sermitsiaq AG
Slesvigsk Parti
Sozialdienst
Nordschleswig
Sport Event Danmark
Side 6/17
Syddansk Universitet –
Juridisk Institut
X X
Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger
Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger
Sydslesvigsk Forening
Sydslesvigsk
Vælgerforening
Tænketanken Europa
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Den Danske Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,
DSB, Folketingets Ombudsmand, Kommunernes Landsforening (KL),
Politiforbundet og Region Syddanmark har ikke bemærkninger til
lovforslaget.
Byretterne, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig
om forslaget.
Aarhus Kommune anfører, at man på Aarhus Rådhus har en række
arrangementer, hvor rådhuset på byens vegne officielt flager fra flagstang
med andre landes nationalflag – f.eks. ved besøg af statsoverhoveder,
ambassadørbesøg, modtagelser på rådhuset, delegationsbesøg ifbm.
konferencer i byen, og andre arrangementer. Aarhus Kommune anfører
endvidere, at det vil være en administrativ lettelse, hvis politiet fik
bemyndigelse til at give en generel tilladelse til kommunerne til flagning
med andre landes nationalflag i forbindelse med officielle besøg og
modtagelser, f.eks. i en længere angivet tidsperiode/årrække. Aarhus
Kommune anfører i den forbindelse, at der også kan være tale om flagning
fra andre kommunale bygninger (kommunens øvrige
administrationsbygninger ud over rådhuset, skoler, institutioner m.v.).
Endvidere er der kulturinstitutioner, selvejende institutioner m.v., som
modtager tilskud fra kommunen – de flager også en gang imellem med andre
landes nationalflag, anfører kommunen.
Side 7/17
Justitsministeriet bemærker, at det med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås, at
politiet i særlige tilfælde skal kunne meddele tilladelse til flagning med
andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed.
Det er i bemærkningerne til § 5, stk. 1, anført, at »i særlige tilfælde« bl.a.
skal forstås som tilfælde, hvor der ansøges om tilladelse til at flage med
andre landes nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed, i forbindelse med afholdelse af internationale kongresser,
udstillinger, stævner, indvielser og andre særlige lejligheder. Sådanne
særlige tilfælde vil i almindelighed også foreligge, hvis der ansøges om
tilladelse til at flage med andre landes nationalflag eller områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, fra hoteller, campingpladser,
kongrescentre, udstillingshaller, større erhvervsvirksomheder, museer,
idrætspladser, havne, lufthavne, grænseovergange og lignende i anledning
af fremmede statsborgeres besøg hos pågældende sted mv.
Som det også er anført i bemærkningerne til § 5, stk. 1, er ovenstående ikke
udtryk for en udtømmende opregning af tilfælde, hvor konkrete hensyn kan
tale for at tillade en ansøger at flage med andre landes nationalflag eller
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Det vil bero på en konkret
vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger sådanne særlige
omstændigheder, at tilladelsen bør gives, og politiet skal i den forbindelse
foretage en samlet vurdering af sagens omstændigheder.
Derudover kan der peges på, at bemærkningerne til den foreslåede § 5, stk.
1, er blevet justeret, så det klart fremgår, at særlige institutioner vil kunne
meddeles en generel tidsubegrænset tilladelse til som led i afviklingen af
statsbesøg eller officielle besøg mv., at flage med den besøgende stats
nationalflag eller områdeflag. Afgørende i vurderingen af, hvorvidt der i
denne sammenhæng er tale om en særlig institution, vil være, om
institutionen regelmæssigt modtager stats- og regeringschefer og lignende
som led i afviklingen af sådanne besøg, f.eks. som det er tilfældet for
Københavns Lufthavn.
Bund Deutscher Nordschleswiger er positivt stemt over for lovforslaget
og anfører, at det tyske mindretal – repræsenteret ved Bund Deutscher
Nordschleswiger – glæder sig over, at der med henvisning til mindretallet
er indarbejdet en generel undtagelse for tyske flag i lovforslaget, da
Side 8/17
undtagelsen vil gøre det langt nemmere at flage med såvel tysk flag som
Dannebrog ved mindretallets institutioner ved specielle lejligheder som
f.eks. ministerbesøg fra Tyskland. Bund Deutscher Nordschleswiger
forudser, at undtagelsen næppe vil blive anvendt til privat flagning med det
tyske nationalflag, da det tyske mindretal ikke har tradition herfor.
Justitsministeriet har noteret sig Bund Deutscher Nordschleswigers
tilfredshed med, at det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske
flag ikke vil omfatte tyske flag, ligesom ministeriet har noteret sig Bund
Deutscher Nordschleswigers synspunkt om privates flagning med det tyske
nationalflag.
Dannebrogs-Samfundet hilser det generelt velkomment, at
udgangspunktet for lovforslaget er, at Dannebrog er det vigtigste nationale
symbol i Danmark, men mener samtidig, at lovforslaget indeholder for
mange undtagelser til det foreslåede forbud. Dannebrogs-Samfundet finder
i den forbindelse, at undtagelsen af tyske flag burde have været udformet
som en speciel tilladelse til, at det tyske mindretal kunne flage med tyske
flag, at det er ejendommeligt og indskrænkende, at det foreslåede forbud
alene gælder flagning fra en flagstang, og at bestemmelsen om, at
udenlandske ambassader og residenser må flage med udsenderlandets
nationalflag, er overflødig, da det allerede fremgår af Bern-konventionen.
Dannebrogs-Samfundet finder endvidere, at lovforslaget mangler en
nærmere definition af flagdage, og hvorledes de er lovhjemlet.
Dannebrogs-Samfundet anfører i øvrigt, at der fra offentlige myndigheder
udelukkende må flages med Dannebrog, samt det grønlandske og færøske
flag. Dannebrogs-Samfundet kritiserer i den forbindelse, at f.eks.
Udenrigsministeriet vil kunne flage med piratflag eller regnbueflag uden at
overtræde loven. Dannebrogs-Samfundet beklager, at der ikke er taget
stilling til brug af mærker i Dannebrog. Dannebrogs-Samfundet bemærker
dog med tilfredshed, at der i bemærkningerne til lovforslaget henvises til de
vejledende retningslinjer, som er udsendt af Dannebrogs-Samfundet, men
bemærker i den forbindelse, at disse retningslinjer i sin tid er udarbejdet
uautoriseret som følge af, at der ikke eksisterede tilsvarende vejledninger.
Justitsministeriet har noteret sig, at Dannebrogs-Samfundet hilser det
velkomment at der lovgives om brugen af Dannebrog.
Side 9/17
For så vidt angår Dannebrogs-Samfundets synspunkt om, at lovforslaget
indeholder for mange undtagelser til det foreslåede forbud, kan
Justitsministeriet henvise til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor det fremgår, at der efter Justitsministeriets opfattelse
er en række hensyn, der taler for, at der skal gælde en række undtagelser til
forbuddet. Det fremgår, at det i den forbindelse er Justitsministeriets
opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis en række af de undtagelser,
der gjaldt efter det dagældende forbud mod flagning med fremmede nations-
og områdeflag, genindføres med et nyt forbud, herunder at det fortsat bør
være tilladt for diplomatiske repræsentationer mv. at flage med
udsenderstatens flag. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at en række
hensyn efter Justitsministeriets opfattelse også taler for, at der indføres
yderligere undtagelser til forbuddet, som ikke gjaldt i forhold til det
dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag.
Det fremgår i den forbindelse, at det tyske flag (samt tyske områdeflag) efter
Justitsministeriets opfattelse bør undtages fra forbuddet af hensyn til det
tyske mindretal i Sønderjylland.
Det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet finder, at forbuddet alene bør gælde flagning fra en
flagstang. Dette vil være en mindre ændring i forhold til de dagældende
regler, der efter praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men
også flagning fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast
ejendom.
Det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der
med lovforslaget ikke er lagt op til at regulere flagning med flag, der ikke
er andre landes nationalflag eller områdeflag, samt flag, der må sidestilles
hermed, f.eks. piratflag, regnbueflag, anarkistflag samt flag med diverse
logoer og varemærker. Det gælder både private borgere og virksomheder
og offentlige myndigheder mv.
Der er med lovforslaget endvidere ikke lagt op til at regulere de officielle
flagdage, og som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er der med lovforslaget heller ikke lagt op til at regulere
spørgsmålet om mærker på Dannebrog som stutflag, herunder i forbindelse
med flagning. Baggrunden herfor er bl.a., at Justitsministeriet ikke finder
det hensigtsmæssigt at regulere sådanne spørgsmål ved lov eller
bekendtgørelse.
Side 10/17
Dansk Heraldisk Selskab er kritisk overfor, at det foreslåede forbud mod
flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed, er afgrænset til flagning fra flagstang. Dansk Heraldisk
Selskab er endvidere kritisk overfor lovforslagets sondring mellem
områdeflag og fantasiflag, herunder flag der repræsenterer en politisk
bevægelse. Dansk Heraldisk Selskab anfører, at det ikke kan være rigtigt, at
lovforslaget ikke vil have økonomiske og implementeringskonsekvenser for
det offentlige. Dansk Heraldisk Selskab anfører i øvrigt, at Dannebrogs
særlige status ikke har brug for en lovfæstet beskyttelse.
Det fremgår af bl.a. pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet finder, at forbuddet alene bør gælde flagning fra en
flagstang. Dette vil være en mindre ændring i forhold til de dagældende
regler, der efter praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men
også flagning fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast
ejendom.
Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 1, at det foreslåede forbud mod
flagning med udenlandske flag ud over andre landes nationalflag også vil
omfatte andre landes områdeflag. Ved »områdeflag« forstås flag, der
repræsenterer et nærmere afgrænset område i et land. Det fremgår
endvidere af bemærkningerne, at der med det foreslåede ikke er tilsigtet
ændringer i den hidtidige praksis angående spørgsmålet om, hvilke flag der
må anses som et områdeflag. Der henvises for en beskrivelse af den tidligere
praksis til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår Dansk Heraldisk Selskabs synspunkt om, at den foreslåede
ordning vil have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige, bemærker Justitsministeriet, at ministeriet har justeret
pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, så det
fremgår, at lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for Justitsministeriets myndigheder, der kan afholdes inden
for de eksisterende økonomiske rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at
antallet af sager efter de foreslåede regler må forventes at ville være på
niveau med antallet af sager før Højesterets dom af 22. juni 2023. I forhold
til i 2023 forventes det således på årligt basis, at lovforslaget vil medføre et
begrænset antal flere sager hos myndighederne i straffesagskæden.
Side 11/17
For så vidt angår Dansk Heraldisk Selskabs synspunkt om, at Dannebrogs
særlige status ikke har brug for en lovfæstet beskyttelse, bemærker
Justitsministeriet, at det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at det er ministeriets opfattelse, at Dannebrog er det
vigtigste nationale symbol i Danmark, der binder danskerne sammen som
folk. Det er derfor også Justitsministeriets opfattelse, at Dannebrog som
flag bør nyde en særlig status og beskyttelse i Danmark sammenlignet med
andre landes flag, hvilket også har været tilfældet i Danmark i mere end 100
år.
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark vurderer, at lovforslaget
ikke vil påvirke forlystelsesparkernes muligheder for at flage med flag, som
de allerede gør i dag, og at lovforslaget således ikke anses for at have nogen
konsekvenser for forlystelsesparkerne.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at det
skal være forbudt at flage med andre landes nationalflag, f.eks. det russiske,
spanske eller amerikanske flag, og med flag, der repræsenterer et nærmere
afgrænset område i en stat – såkaldte områdeflag.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at der samtidig lægges op til en
række undtagelser til forbuddet. Således foreslås det, at det grønlandske og
færøske flag, de nordiske landes flag og det tyske flag samt flag, der
repræsenterer internationale sammenslutninger mv., herunder EU-flaget og
FN-flaget, ikke skal være omfattet af forbuddet. Det foreslås desuden, at
forbuddet ikke skal omfatte fysiske og juridiske personer, der har fået
tilladelse af politiet til at flage med udenlandsk flag, ligesom det foreslås, at
justitsministeren skal kunne undtage visse udenlandske flag fra forbuddet,
f.eks. det ukrainske flag.
Færøernes Hjemmestyre anfører, at § 9 i det lovforslag, som har været i
offentlig høring, ikke er korrekt formuleret, og at der for Færøernes
vedkommende kun skal stå, at loven ikke gælder for Færøerne. Der skal ikke
være hjemmel til at sætte loven i kraft ved kongelig anordning, da
flagforhold på Færøerne er et område, der er overtaget af færøske
myndigheder og reguleres ved lagtingslovgivning. Færøernes hjemmestyre
anfører, at som bekendt er alle sagsområder på Færøerne overtaget af de
færøske myndigheder undtaget, de der er nævnt i overtagelseslovens § 1,
stk. 2 og kompetencelagtingslovens § 1, stk. 2. Disse varetages af
rigsmyndighederne. Sagsområdet der regulerer ”flagning med udenlandske
Side 12/17
flag”, kommer ikke under nogen af de sagsområder, der er nævnt i de nævnte
paragraffer, og varetages derfor af færøske myndigheder.
Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret ændret i
territorialbestemmelsen i lovforslagets § 9 således at loven efter
bestemmelsen ikke skal gælde for Færøerne og heller ikke vil kunne sættes
i kraft for Færøerne.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at rigsmyndighederne på Færøernes
flagning med Dannebrog tillige med privates ret til på land at anvende
Dannebrog er reguleret i hjemmestyrelovens § 12 (lov nr. 137 af 23. marts
1948), hvilket er baggrunden for, at § 1 i lovforslaget ikke skal gælde og
ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne.
Grønlands Selvstyre anfører, at anordningshjemlen i udkastets § 9 med
fordel kunne uddybes, så det bliver mere tydeligt, hvilke dele af loven, der
kan komme i betragtning for en kongelig anordning om lovens ikraftsættelse
for Grønland. Grønlands Selvstyre finder også behov for en afklaring af, i
hvilket omfang det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag
ville kunne anordnes for Grønland helt eller delvis og med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger, herunder i forhold til et evt. ønske om
mulighed for flagning med flag fra Grønlands geografiske naboer, såsom
Canada, herunder med regionale flag, så som Nunavuts flag, skulle supplere
eller erstatte mulighed for flagning med flag fra visse europæiske eller
nordiske lande. Grønlands Selvstyre bemærker endvidere, at fastsættelse af
regler herom imidlertid kan gå ud over, hvad der sædvanligvis kan rummes
inden for en anordningshjemmel som foreslået i udkastets § 9 og bør i det
hele taget ikke opfattes som et rigsanliggende. Grønlands Selvstyre
bemærker i øvrigt, at det kan overvejes, om muligheden for at kunne sætte
dele af loven i kraft for Grønland skal udgå.
Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret ændret i
territorialbestemmelsen i lovforslagets § 9 således, at loven ikke skal gælde
for Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Grønland.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at rigsmyndighederne i
Grønlands flagning med Dannebrog tillige med privates ret til på land at
anvende Dannebrog er reguleret i § 3 i lov om et særligt grønlandsk flag
(lov nr. 222 af 6. juni 1985), hvilket er baggrunden for, at § 1 ikke skal gælde
og ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland.
Side 13/17
KFUM-spejderne i Danmark rejser i sit høringssvar spørgsmål om,
hvorvidt spejderlejre og andre events med deltagelse af internationale
spejdere vil være undtaget fra forbuddet. Der vil være tale om events på
lejrpladser ved fast ejendom med tilhørende midlertidige eller permanent
opsatte flagstænger.
Justitsministeriet bemærker, at det foreslåede forbud vil indebære, at der
som udgangspunkt ikke vil kunne flages med andre landes nationalflag,
f.eks. det russiske, amerikanske eller spanske flag, ligesom der ikke vil kunne
flages med andre landes områdeflag, f.eks. amerikanske delstaters flag,
Cataloniens flag og Tibets flag.
Det fremgår af bl.a. pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
det foreslåede forbud alene vil omfatte flagning fra en flagstang af
almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter eller derover, hvor stangen er
en del af eller fastgjort til fast ejendom, herunder en flagstangssokkel eller
vippebeslag i en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en
bygning. Det er i den forbindelse ikke afgørende, hvordan flaget er fastgjort
til en flagstang, der vil således i denne sammenhæng være tale om flagning,
når et flag med line eller på anden måde er fastgjort til og helt eller delvist
er hejst i en flagstang. I tvivlstilfælde, hvor en flagstang ikke er fastgjort
eller er en del af en fast ejendom, f.eks. fordi den står på en flytbar
parasolfod, vil der skulle lægges vægt på, om flagstangen har en sådan
karakter, at den ikke kan siges at være egnet til håndholdt brug. Det
foreslåede vil også betyde, at ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder
i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder, i lighed med
hvad der gjaldt efter de dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet
af det foreslåede forbud.
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det, at politiet i særlige tilfælde skal
kunne meddele tilladelse til flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Der er i bl.a. pkt. 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger om den foreslåede ordning
redegjort for den foreslåede undtagelsesmulighed, herunder, at forbuddet
ikke vil omfatte flagning, som foretages af fysiske eller juridiske personer,
der har fået tilladelse af politiet til i en bestemt periode eller indtil videre at
flage med et andet lands nationalflag eller områdeflag. Det vil f.eks.
indebære, at ansøgninger om tilladelse til flagning i forbindelse med
afholdelse af internationale kongresser, udstillinger, stævner og indvielser,
Side 14/17
ligesom ansøgninger fra hoteller, campingpladser, kongrescentre,
udstillingshaller, større erhvervsvirksomheder, museer, idrætspladser,
havne, lufthavne, grænseovergange og lignende i anledning af fremmede
statsborgeres besøg mv. i almindelighed bør imødekommes.
Syddansk Universitet – Juridisk Institut (v. Professor Sten
Schaumburg-Müller) anfører, at der er en række problemer med forslaget.
Især er forholdet til ytringsfriheden problematisk, ligesom dette forhold
behandles meget overfladisk i bemærkningerne. Det anføres, at det
foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, ikke forfølger et legitimt
formål efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK),
hvorefter indskrænkninger i ytringsfriheden skal kunne begrundes i hensyn
til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at
forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder,
for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre
domsmagtens autoritet og upartiskhed. Det anføres desuden, at det
foreslåede forbud ikke er nødvendigt i et demokratisk samfund, da det pt. er
meget svært at se et presserende samfundsmæssigt behov for at forbyde
flagning med stort set alle andre nationers flag.
Det anføres endvidere, at forslaget ikke i vidt omfang er en videreførelse af
tidligere gældende ret, herunder fordi fremvisning af flag ikke er omfattet.
Det anføres i den forbindelse, at der derimod er tale om en markant
indskrænkning af ytringsfriheden, om end på et lille område. Syddansk
Universitet er i øvrigt uenig i, at forslaget ikke vil have økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
Der er i pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for
lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Som det bl.a. fremgår
heraf, er retten til ytringsfrihed ikke er absolut, og at der kan foretages
indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er
nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed,
territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte
andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af
fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og
upartiskhed, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.
Side 15/17
Som det videre fremgår, har Justitsministeriet ved vurderingen af, om det
foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag eller
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, varetager et
anerkendelsesværdigt formål og er nødvendigt i et demokratisk samfund,
lagt vægt på, at forbuddet overordnet har til formål – i overensstemmelse
med en mere end 100-årig praksis – at give det danske nationalflag
Dannebrog en særstatus sammenlignet med andre landes national- og
områdeflag og således er båret af hensynet til at fremme nationalt
sammenhold og national identitet, der er væsentligt for dansk kultur.
I den forbindelse kan det supplerende oplyses, at det foreslåede forbud, som
lægges op til at være strafsanktioneret, i lyset af hensynet til at sikre
Dannebrogs særstatus sammenlignet med andre landes national- og
områdeflag varetager et hensyn til at forebygge uorden og forbrydelse, jf.
EMRK artikel 10, stk. 2.
Det foreslåede forbud varetager efter Justitsministeriets opfattelse således
saglige formål, der kan begrunde et indgreb i ytringsfriheden.
Som det videre fremgår, er det Justitsministeriets opfattelse, at det
foreslåede generelle forbud ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at varetage disse hensyn. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at
enkeltpersoner på trods af det generelle forbud fortsat vil have vid adgang
til at ytre sig ved at fremvise andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed. Der kan i den forbindelse henvises til, at
forbuddet alene omfatter flagning fra en flagstang, at der vil være mulighed
for i særlige tilfælde konkret at få tilladelse til fra en flagstang at flage med
flag omfattet af det generelle forbud, og at justitsministeren i
ekstraordinære situationer vil kunne udstede en generel tilladelse til at flage
med flag, som ellers er omfattet af forbuddet. Ministeriet har desuden lagt
vægt på, at det vil være tilladt for diplomatiske repræsentationer at flage
med udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område, herunder
repræsentationschefens bolig.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget kan
gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser
efter EMRK, og at lovforslaget indeholder en dækkende beskrivelse af
forholdet til EMRK. Justitsministeriet har dog i lyset af høringssvaret
præciseret i bemærkningerne i lovforslagets pkt. 3.1, at forslaget varetager
Side 16/17
et hensyn til at forebygge uorden og forbrydelse, jf. EMRK artikel 10, stk.
2.
For så vidt angår Syddansk Universitets synspunkt om, at forslaget ikke i
vidt omfang er en videreførelse af tidligere gældende ret, herunder fordi
visninger af flag ikke er omfattet, bemærker Justitsministeriet, at det
fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbindelse med
demonstrationer eller sportsbegivenheder, i lighed med hvad der gjaldt efter
de dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet af det foreslåede
forbud.
For så vidt angår Syddansk Universitets synspunkt om, at den foreslåede
ordning vil have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser
for det offentlige, bemærker Justitsministeriet, at ministeriet har justeret pkt.
4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om økonomiske konsekvenser
og implementeringskonsekvenser for det offentlige, så det fremgår, at
lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for
Justitsministeriets myndigheder, der kan afholdes inden for de eksisterende
økonomiske rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at antallet af sager
efter de foreslåede regler må forventes at ville være på niveau med antallet
af sager før Højesterets dom af 22. juni 2023. I forhold til i 2023 forventes
det således på årligt basis, at lovforslaget vil medføre et begrænset antal
flere sager hos myndighederne i straffesagskæden.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men som er foretaget på
Justitsministeriets egen foranledning.
De modtagne høringssvar har givet anledning til at foretage følgende
ændringer i lovforslaget:
• Lovforslagets bemærkninger om forholdet til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, pkt. 3.1, er præciseret, således at det
klart fremgår, at det foreslåede forbud, som lægges op til at være
strafsanktioneret, i lyset af hensynet til at sikre Dannebrogs særstatus
sammenlignet med andre landes national- og områdeflag varetager
et hensyn til at forebygge uro og forbrydelse, jf. EMRK artikel 10,
Side 17/17
stk. 2.
• Bemærkningerne til § 5, stk. 1, er justeret, så det klart fremgår, at
særlige institutioner vil kunne meddeles en generel tidsubegrænset
tilladelse til som led i afviklingen af statsbesøg eller officielle besøg
og lignende at flage med den besøgende stats nationalflag eller
områdeflag.
• Lovens territorialbestemmelse i § 9 er ændret således, at loven ikke
vil gælde for Færøerne og Grønland.
• Lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser, pkt. 4,
er justeret, så det fremgår, at lovforslaget vurderes at have
begrænsede økonomiske konsekvenser for Justitsministeriets
myndigheder, der kan afholdes inden for de eksisterende
økonomiske rammer.
Der er desuden foretaget følgende ændringer i lovforslaget på
Justitsministeriets egen foranledning:
• Lovforslaget er udvidet med § 2, stk. 3, hvor det foreslås, at
forbuddet mod flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, ikke gælder for
Folketinget.
• Bemærkningerne til § 2, stk. 1, er præciseret således, at det fremgår,
at foreslåede forbud mod flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed – som også vil
omfatte kommunale og regionale myndigheder – vil indebære, at
regler om kommuners adgang til at flage med andre landes
nationalflag efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler ikke vil
gælde.
• Lovforslagets § 5, stk. 2, hvor det fremgår, at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om
indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af
tilladelser, er udgået. I den forbindelse er bemærkningerne til § 5,
stk. 1, justeret for en nærmere beskrivelse af bl.a. vilkår for
tilladelser til flagning med udenlandske flag meddelt af politiet.
• Der er tilføjet et stykke 2 til § 8, hvoraf det fremgår, at kongelig
resolution af 21. december 1833 og kongelig resolution af 7. juli
1854 ophæves.
Der er herudover foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.


Høringssvar
Indholdsfortegnelse
Aarhus Kommune…………………………………………………………………………………..1
Bund Deutscher Nordschleswiger………………………………………………………………….2
Dannebrogs-Samfundet………………………………………………………………………….…3
Dansk Heraldisk Selskab…………………………………………………………………………...5
Den Uafhængige Politiklagemyndighed…………………………………………………………...7
Dommerforeningen…………………………………………………………………………………8
DSB…………………………………………………………………………………………………..9
Folketingets Ombudsmand…………………………………………………………………..……11
Forening for Forlystelsesparker i Danmark………………………………………………..……12
KFUM-spejderne i Danmark……………………………………………………………………..13
Københavns Byret…………………………………………………………………………………14
Lagmandskontoret………………………………………………………………………………...15
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia………………………………………….16
Offentligt
L 21 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Region Syddanmark……………………………………………………………………………….18
Syddansk Universitet………………………………………………………………………………19
Vestre Landsret……………………………………………………………………………………22
Østre Landsret…………………………………………………………………………………..…23
19-08-2024
Side 1 af 1
Til Justitsministeriet
Høringssvar til forslag til lov om flagning
Justitsministeriet har sendt udkast til forslag til lov om flagning i høring med
høringsfrist 22. august 2024.
På Aarhus Rådhus har vi en række arrangementer, hvor vi på byens vegne
officielt flager fra flagstang med andre landes nationalflag – f.eks. ved besøg
af statsoverhoveder, ambassadørbesøg, modtagelser på rådhuset, delegati-
onsbesøg ifbm. konferencer i byen, og andre arrangementer.
Det samme gælder flagning fra flagstænger opsat ved indfaldsvejene til
byen i forbindelse med officielle besøg og arrangementer.
Der vil jf. lovforslagets §5 - som det hidtil har været gældende praksis – skul-
le søge tilladelse hos politiet hver gang, når der flages med andre landes na-
tionalflag (bortset fra de nordiske landes flag, det tyske flag, og det ukrain-
ske flag).
En sådan ansøgning vil almindeligvis blive imødekommet af politiet.
Det vil være en administrativ lettelse, hvis politiet fik bemyndigelse til at give
en generel tilladelse til kommunerne til flagning med andre landes national-
flag i forbindelse med officielle besøg og modtagelser, f.eks. i en længere
angivet tidsperiode/årrække.
Der kan også være tale om flagning fra andre kommunale bygninger (kom-
munens øvrige administrationsbygninger ud over Rådhuset, skoler, institutio-
ner m.v.). Endvidere er der kulturinstitutioner, selvejende institutioner m.v.,
som modtager tilskud fra kommunen – de flager også en gang imellem med
andre landes nationalflag.
Med venlig hilsen
Jacob Bundsgaard
Rådhuset, Rådhuspladsen 2, 8100 Aarhus C
BORGMESTERENS
AFDELING
Aarhus Kommune
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 89 40 21 00
Direkte e-mail:
borgmester@aarhus.dk
www.aarhus.dk
1
1
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra: Harro Hallmann - Deutsches Generalsekretariat <hallmann@bdn.dk>
Sendt: 1. juli 2024 14:29
Til: Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
Cc: Uwe Jessen - Deutsches Generalsekretariat; Hinrich Jürgensen; Anke Tästensen
Emne: Sagsnr. 2024-00810 - Høringssvar
Det tyske mindretal – repræsenteret ved Bund Deutscher Nordschleswiger – glæder sig over, at der med henvisning
til mindretallet er indarbejdet en generel undtagelse for tyske flag i lovforslaget. Det vil gøre det langt nemmere og
mere smidigt at flage med såvel tysk flag som Dannebrog (som det typisk sker) ved mindretallets institutioner ved
specielle lejligheder som fx ministerbesøg fra Tyskland.
Tilladelsen vil næppe blive brugt til privat flagning med tysk flag. Det har vi ikke tradition for. I hvert tilfælde har vi
ikke kendskab til et eneste eksempel på, at det er sket i den periode, hvor der ikke var nogen lovregler for flagning.
Viele Grüße
Med venlig hilsen
Harro Hallmann
Kommunikationschef &
Leiter des Sekretariats der
deutschen Minderheit in Kopenhagen
Sekretariat der deutschen Minderheit in Kopenhagen, Peder Skramsgade 11, 1054 København K
Deutsches Generalsekretariat, Vestergade 30, DK-6200 Aabenraa/Apenrade
Mobil +45 30 66 75 99
2
;.::)UTSCHE MINDERHEIT ~
regional & weltoffen EUROPEADA
BETWEEN THE SEAS 2024
-- - -
28. JUNI - 7, JULI
Protektor HKH Prins Joachim
Dannebrogs-Samfundet
Idrættens Hus . Brøndby Stadion 20 . 2605 Brøndby
Telefon 2446 8126 . info@dannebrogs-samfundet.dk
Dannebrogs-Samfundet
Justitsministeriet har ved mail af 26. juni 2024 bedt Dannebrogs-Samfundet om bemærkninger i
forbindelse med høring over udkast til lovforslag om flagning (sagsnummer 2024-00810)
Dannebrogs-Samfundet takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det
fremsendte lovforslag, og skal tillade sig at fremkomme med nedenstående bemærkninger.
Dannebrogs-Samfundet (tidligere Danmarks-Samfundet) har som en organisation, der arbejder for
udbredelsen af kendskabet til Dannebrog, og dets brug, har igennem en årrække efterlyst en egentlig
flaglov, der samlede de forskellige bestemmelser, bekendtgørelser og sædvaner, der gennem årene
har hobet sig op i forbindelse med vores brug af Dannebrog, og som efterhånden virker uoverskuelige.
Det er derfor en skuffelse og bekymring for Dannebrogs-Samfundet, at regeringen ikke har benyttet
lejligheden til at gennemarbejde emnet og udarbejde en samlet lov, men kun tager et lille hjørne op af
hele problematikken.
Som bekendt har der tidligere i forbindelse med indgående kommissionsbehandlinger været forelagt
forslag til en samlet flaglov, uden at dette desværre har kunnet gennemføres politisk. Der synes inden
for de senere år heller ikke at have været interesse for denne sag.
Højesterets dom den 22. juni 2023 afslørede, hvor mangelfuld lovgivningen var omkring Dannebrog og
dets brug. Dette har efter Dannebrogs-Samfundets opfattelse åbnet for en erkendelse af behovet for
lovgivning omkring dette emne.
Generelt hilser Dannebrogs-Samfundet det velkomment, at udgangspunktet for lovforslaget er, at
"Dannebrog er det vigtigste nationale symbol i Danmark. Et symbol, der binder danskerne sammen
som folk". Desværre synes lovforslaget ikke at leve op til dette statement, idet for mange
undtagelsesbestemmelser udfordrer vort flags eksklusivitet i forhold til anden flagning. Der er
endvidere for mange udmeldinger i kommentarerne til lovforslaget, der burde have været optaget i
selve lovteksten, og derved gjort loven mere anvendelig som en rammelov, der kunne skabe hjemmel
for en række påkrævede bekendtgørelser.
Efter Dannebrogs-Samfundet mangler der en række definitioner i forbindelse med flaget og dets brug.
Af mere konkrete bemærkninger skal fremføres følgende.
Begrundelsen for, at det tyske flag frit må benyttes på lige fod med de nordiske flag virker
ejendommelig. Den ligelige benyttelse af de nordiske flag bygger på en lang kulturel tradition mellem
de nordiske lande. Justitsministeren har offentlig tilkendegivet, at begrundelsen var det gode naboskab
til Tyskland, men hvorfor gælder det så ikke også andre nabolande, som vi har et godt forhold til? Det
tyske mindretal har som bekendt plæderet for, at dette måtte benytte det tyske flag i fuldt omfang.
Dette ønske kunne være imødekommet i lovforslaget med en speciel tilladelse, uden at det ville være
nødvendigt at give los med benyttelsen af det tyske flag over alt i Danmark.
At flagning nu kun defineres som flagning fra flagstænger over en vis højde virker også ejendommelig
og indskrænkende.
3
DANNEBROGS-SAMFUNDET
Protektor HKH Prins Joachim
Dannebrogs-Samfundet
Idrættens Hus . Brøndby Stadion 20 . 2605 Brøndby
Telefon 2446 8126 . info@dannebrogs-samfundet.dk
Dannebrogs-Samfundet
Bestemmelsen om at udenlandske ambassader og residenser nu må flage med eget suverænitetsflag,
som der bruges en hel paragraf på, skønnes at være overflødig, da denne bestemmelse allerede
fremgår af Bern-konventionen.
Der savnes en nærmere definition på flagdage, og hvorledes de er lovhjemlet. De flagdage, der
optræder, ud over Forsvarets og kongehusets, er et sammensurium af sædvane, bekendtgørelser og
love (f.eks. flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september, som i sin begrundelse adskiller sig
væsentligt fra andre af de flagdage, vi opererer med, og som er den eneste flagdag, der er fastsat ved
lov).
Den største mangel i lovforslaget er, at der ikke skelnes mellem privat og offentlig flagning. Den valgte
formulering indebærer f.eks., at Udenrigsministeriet nu vil kunne flage med piratflag og regnbueflag
uden at overtræde loven. I lovforslaget bør det præciseres, at der fra offentlige myndigheder,
folketinget, stat og kommuner, udelukkende må flages med Dannebrog, samt det grønlandske og
færøske flag. Det er meget væsentlig for respekten for Dannebrog, at der klart skelnes mellem private
og offentlige flagstænger.
Dannebrogs-Samfundet beklager også, at der ikke er taget stilling til den udstrakte brug af mærker i
flaget. Et forhold, der burdes afvikles eller i hvert fald bedre reguleres fremover.
Dannebrogs-Samfundet bemærker med tilfredshed, at der i kommentarerne henvises til de vejledende
retningslinjer, som er udsendt af Dannebrogs-Samfundet. Men det skal i denne forbindelse bemærkes,
at disse vejledninger i sin tid er udarbejdet uautoriseret som følge af, at der ikke eksisterede
tilsvarende vejledninger, som borgerne kunne følge, udsendt af en offentlig myndighed.
Dannebrogs-Samfundet hilser det velkomment at der nu tages fat på lovgivning omkring brugen af
Dannebrog, men må meget beklage, at regeringen ikke har fundet anledning til at tage skridt til en
helhedsløsning af definitioner og reguleringer, der knytter sig til benyttelsen af vores flag og respekten
for dette.
Dannebrogs-Samfundet står gerne til rådighed med yderligere og uddybende kommentarer i
forbindelse med det her fremførte høringssvar. Som illustration til, hvad man opfatter som en
helhedsløsning, fremsendes vedlagt som bilag et udkast til en samlet flaglov.
Med venlig hilsen
Ernst A. Jønsson
Sekretariatsleder
4
DANNEBROGS-SAMFUNDET
Høringssvar
Justitsministeriet har i skrivelse af 26. juni 2024, sagsnr. 2024-00810, anmodet Dansk Heraldisk
Selskab om at udtale sig om et forslag til flaglov. I den anledning skal Dansk Heraldisk Selskab
meddele følgende:
I Ordbog over det danske Sprog defineres det at flage som: have flag(et) hejst eller stukket ud.
Ethvert fornuftigt tænkende menneske i nutiden forbinder en handling, hvor et flag vises i det
offentlige rum, med en flagning. Mens det tidligere overvejende fandt sted ved at hejse et flag i en
flagstang, er det for længst også blevet almindeligt at vise et flag ved at hænge det ud ad et vindue,
ned fra en altan, stikke det ud af en kørende bil eller vise det viklet omkring en menneskekrop. Det
ses med jævne mellemrum under demonstrationer, sportskampe m.m., og det bliver vist i fjernsynet
og på andre medier. Folk viser flaget for at give udtryk for identitet, nationalfølelse, tilhørsforhold,
overbevisning, en bestemt holdning eller en politisk ideologi, undertiden ligefrem en kamp. Det
gøres med stor lidenskab og iver. Det opfattes uden al tvivl af de pågældende som en indlysende
rettighed. Der flages ikke kun med Dannebrog. Bliver et flag forhånet, vækker det stærke følelser.
I lovforslaget siges det udtrykkeligt, at bestemmelserne om forbud kun vedrører flagning fra en
flagstang, mens alle andre former for fremvisning af et udenlandsk flag af endog betragtelig
størrelse skal være tilladt. Lovforslaget har dermed afskåret sig fuldstændigt fra virkeligheden.
Der skelnes mellem flag, der hejses i en flagstang, og håndholdte flag. Det vil eksempelvis være
ulovligt uden særlig tilladelse at hejse et udenlandsk flag i en fast forankret flagstang eller i en
flytbar parasolfod (hvis flaget ikke kan betragtes som egnet til at være håndholdt), men det samme
udenlandske flag vil lovligt i massevis kunne hænges op i liner spændt hen over en gade. Man kan
ikke undgå at få den tanke, at man på forhånd har erkendt, at det ville være umuligt at hindre den
brug af fremmede flag, der i de senere år har vundet frem, f.eks. i forbindelse med demonstrationer,
mens et forbud mod traditionel flagning med et udenlandsk flag fra en flagstang formodes at være
lettere at håndhæve. Med det konstruerede skel ses der helt bort fra, at begge måder at vise et flag
på af befolkningen i dag opfattes som legitime og har effekt i symbolsk henseende. Med
etableringen af lovforslagets skarpe skel mellem en flagstang og alle øvrige måder at fremvise et
flag på, tillægges en dansk flagstang et præg af hellighed, der er fremmed for dansk mentalitet. En
flagstang i Danmark må principielt ikke besudles ved, at et udenlandsk flag hejses op i den.
Kategorien spiller en afgørende rolle, da den af lovforslaget ansete nødvendige beskyttelse af
Dannebrog opnås ved at forbyde hejsning af fremmede flag i danske flagstænger.
Lovforslaget opererer med begreber som områdeflag og fantasiflag. Til den sidste kategori
henregnes bl.a. politiske bevægelsers flag, og disse vil det ifølge lovforslaget være lovligt at hejse.
Det vil derimod ikke være lovligt at hejse et i det pågældende land officielt anerkendt flag for et
bestemt landområde. Hvor grotesk denne skelnen er, fremgår af et eksempel, som lovforslaget
nævner: Det anerkendte regionalflag for Catalonien, ”la Senyera”, vil i Danmark skulle anses som
et områdeflag og dermed være omfattet af det foreslåede forbud mod flagning med det spanske
hjemlands nationalflag. Derimod vil flaget ”la Estelada”, der bruges af catalanere, der går ind for
5
Cataloniens uafhængighed, skulle betragtes som et fantasiflag og være undtaget fra forbuddet.
Tilhængerne af catalansk uafhængighed må formodes at forholde sig til deres flag med stor
veneration og som udtryk for en legitim politisk kamp. Dette flag vil lovligt kunne hejses i en dansk
flagstang.
I lovforslaget hævdes det, at genindførelse af et forbud ikke vil have økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Det kan umuligt være rigtigt. Den
højesteretsdom, der blev afsagt den 22. juni 2023, og den samme dag udstedte justitsministerielle
bekendtgørelse har befriet Politiet for en meningsløs opgave. Politiets ressourcer vil kunne
anvendes mere meningsfuldt på andre opgaver end at holde øje med, hvad der er hejst op i folks
flagstænger, tage stilling til anmeldelser heraf eller udstede tilladelser til undtagelsesvis hejsning af
et udenlandsk flag.
En håndhævelse af forbudsbestemmelserne i lovforslaget vil efter kyndige juristers opfattelse stride
imod artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til ytringsfrihed. At ville
forbyde borgerne at ytre sig ved at hejse et flag som udtryk for sympatier eller holdninger hører
ikke hjemme i en demokratisk retsstat.
Ingen andre lande beskytter deres nationalflag med forbud mod at hejse udenlandske flag.
Lovforslaget begrunder det bebudede forbud mod hejsning af udenlandske flag med, at Dannebrog i
særlig grad skal beskyttes. Dannebrog har siden 1340’erne været flag for den danske konge- og
statsmagt, og det danske folk har siden 1800-tallet også taget det til sig. Til Dannebrog er knyttet en
legende, der har påvirket opfattelsen af dansk identitet og givet sig udslag i national digtning. Som
et af de ældste flag i verden er Dannebrog stærkt funderet i det danske folks selvforståelse.
Dannebrog er ikke et svagt nationalt signal og er på ingen måde truet af andre landes flag.
Dannebrogs betydning som udtryk for nationalt sammenhold og identitet er indlysende for alle
danske. Derfor behøver dets status som Danmarks flag heller ikke at blive lovfæstet. Man beskytter
ikke Dannebrog ved hjælp af negative forbud, men ved positivt at ære det gennem brug og
respektfuld behandling samt oplysning om det. Dertil behøves ingen lovparagraffer. Det er et
spørgsmål om kultur.
Højesteretspræsident, dr.jur. Jens Peter Christensen publicerede i 2018 en artikel om ”Flagning” i
Festskrift til Mads Bryde Andersen, se Flagning - Festskrift til Mads Bryde Andersen, og
Højesterets dom i 2023 fastslog, at der ikke var lovhjemmel for en bestemmelse fra 1915 om forbud
mod flagning med udenlandske flag. Artiklen og dommen indeholder kloge og nøgterne
betragtninger om flagning, som Dansk Heraldisk Selskab har lagt afgørende vægt på i sin
stillingtagen til lovforslaget.
På denne baggrund håber Dansk Heraldisk Selskab, hvis medlemmer er i besiddelse af særlig viden
om bl.a. national symbolik, at lovforslaget trækkes tilbage.
København, den 21. august 2024
6
1
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra: Politiklagemyndigheden
Sendt: 11. juli 2024 08:32
Til: Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Kære Kristoffer
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har ikke bemærkninger til ovennævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 26. juni 2024 13:51
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Lovkvalitetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
7
DE.N DET
UA~HÆNGIG(;'. UAFH tJGIG
POLITI1<.LAGEMYNOIGHED TILSYN MEDBE\/ISMIDLER
JUST ITS I ISTERUT
1
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
Sendt: 21. august 2024 08:28
Til: Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
Cc: Mikael Sjöberg
Emne: Høringssvar - sagsnr. 2024-00810
Til Justitsministeriet – Lovkvalitetskontoret
Ved mail af 26. juni 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om flagning.
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Ønsket om og udformningen af en flaglov som den foreslåede er retspolitiske emner, som ikke giver
Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-00810.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
8
1
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra: Isabella Leandri-Hansen <ISLE@DSB.DK>
Sendt: 22. august 2024 13:58
Til: Kristoffer William Homann Kitlen; £Lovkvalitetskontoret (951s08)
Cc: DSBPOST
Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Kære Kristoffer,
DSB takker for høringsmuligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.
God dag.
Med venlig hilsen
Isabella Leandri-Hansen
Direktionsassistent
Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53
Direkte 24689692, E-mail isle@dsb.dk
DSB Rejs med
Fra: kundehenv <KUNDEHENV@dsb.dk>
Sendt: 28. juni 2024 07:50
Til: DSBPOST <DSBPOST@dsb.dk>
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Til videre behandling.
Venligst Charlo e Kalto , DSB Kundesupport - Reklama oner
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 26. juni 2024 13:51
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om flagning - J.nr - 2024-00810
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
9
JUST ITS 4oll ISTERICT
2
Lovkvalitetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
10
Side 1 | 1
Høring over udkast til forslag til lov om
flagning – ministeriets sagsnr. 2024-00810
Jeg har modtaget ministeriets mail af 26. juni 2024 med bilag vedrørende
høring over udkast til forslag til lov om flagning.
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
20. august 2024
Dok.nr. 24/03772-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Justitsministeriet
Kristoffer William Homann Kitlen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
11
FOLKETINGETS
OMBUDSMAND
~~~~~J .
Chefkonsulent
1
1. juli 2024
Høring vedr. udkast til forslag til lov om flagning
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det er
ikke vores vurdering, at det vil påvirke forlystelsesparkerne muligheder for at flage med flag, som de
allerede gør i dag. Således anses forslaget ikke for at have nogen konsekvenser for
forlystelsesparkerne. Vi har ingen bemærkninger herudover.
Med venlig hilsen
Søren Kragelund
Formand, FFD
12
FE)FORENINGEN AF
FORLYSTELSES
PARKER I DANMARK
1
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra: Ole Buch Rahbek <ole.rahbek@kfumspejderne.dk>
Sendt: 30. juni 2024 09:55
Til: Kristoffer William Homann Kitlen
Cc: Bjørn Eidnes; Karsten Vilken Mulvad; Kristian Rostgaard
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om flagning
Kære Kristoffer Kitlen,
Dato: Kontor: 26. juni 2024
Lovkvalitet
Sagsbeh: Kristoffer William Homann Kitlen
Sagsnr.: 2024-00810 Dok.: 3334841
Spejderbevægelsen er ikke omfattet af høringslisten vedr. forslag til lov om flagning. Alligevel tillader jeg mig at
fremsende følgende spørgsmål til lovforslaget.
Vil spejderlejre og andre events med deltagelse af internationale spejdere være undtaget fra forbuddet? Dette
gælder events på lejrpladser ved fast ejendom med tilhørende midlertidige eller permanent opsatte flagstænger?
"Det foreslåede forbud vil alene omfatte flagning fra en flagstang af almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter
eller derover, hvor stangen er en del af eller fastgjort til fast ejendom, herunder en flagstangssokkel eller vippebeslag
i en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en bygning."
"Det foreslåede vil også betyde, at ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbindelse med demonstrationer
eller sportsbegivenheder, i lighed med hvad der gjaldt efter de dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet
af det foreslåede forbud."
Mange hilsner,
Ole Buch Rahbek
Generalsekretær
For at beskytte dine personlige oplysninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
KFUM-SPEJDERNE I DANMARK
Spejdercenter CPH, Wagnersvej 33
2450 København SV
www.kfumspejderne.dk
Mobil: 2230 7833
E-mail: ole.rahbek@kfumspejderne.dk
Sammen rykker vi verden - med vilje
13
14
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Domhuset, Nytoiv 25
1450 København K.
Tlf. 99 68 70 15
CVR 21 65 95 09
adm.kbh([idomstol.dk
J.nr. 24/18712
Den 12. august 2024
Ved mail af 26. juni 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over
udkast til forslag til lov om flagning.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be-
mærkninger til udkast.
Der henvises til J.nr. J.nr. 2024-00810.
Med venlig hilsen
~
i
1
Kristoffer William Homann Kitlen
Fra: Sjúrður Rasmussen <sjr@tinganes.fo>
Sendt: 4. juli 2024 19:31
Til: Kristoffer William Homann Kitlen
Cc: Thomas Kamuk; Lene Moyell Johansen
Emne: Høringssvar fra Lagmandskontoret til JM j. nr. j. nr. 2024-00810: Udkast til lov om
flagning
Sag: 2024-00810
Sagsdokument: 3405523
I skrivelse af 26. juni 2024 har Jus tsministeriet sendt i høring l bl.a. færøske myndigheder et udkast l lov om
flagning.
I udkastets kapitel 1 er fastsat at Danmarks Riges na onalflag er Dannebrog og i kapitel 2 er fastsat et forbud mod at
flage med udenlandske flag. I § 9 er det bestemt at loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sæ es i kra for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold lsiger.
Fra færøsk side mener vi ikke at § 9 er korrekt formuleret. Der skal, for Færøerne vedkommende, kun stå, at loven
ikke gælder for Færøerne. Der skal ikke være hjemmel l at sæ e loven i kra ved kongelig anordning da flagforhold
på Færøerne er et område der er overtaget af færøske myndigheder og reguleres ved lag ngslovgivning.
Som bekendt er alle sagsområder på Færøerne overtaget af de færøske myndigheder undtaget de der er nævnt i
overtagelseslovens § 1, stk. 2 og kompetencelag ngslovens § 1, stk. 2. Disse varetages af rigsmyndighederne.
Sagsområdet der regulerer ”flagning med udenlandske flag” kommer ikke under nogen af de sagsområder der er
nævnt i de nævnte paragraffer og varetages derfor af færøske myndigheder.
Lagmanden har da også så sent som ved kunngerð nr. 101 frá 18. september 2023 um at seta úr gildi kunngerðir um
flagging við fremmandum tjóðfløggum udstedt en kundgørelse hvor bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om
Forbud mod at beny e fremmede Na onalflag og bekendtgørelse nr. 262 af 30. oktober 1957 om flagning med de
øvrige nordiske landes flag blev ophævede. Flagforhold er også regulerede ved lag ngslov i straffelovens § 110 e jfr.
løg ngslógarkunngerð nr. 8 frá 20. februar 2024 um revsing (Revsilógin).
Sjúrður Rasmussen, kommi eret
15
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia
Formandens Departement
1
Til
Justitsministeriet
cc: Rigsombudsmanden i Grønland
Høring over udkast til forslag til lov om flagning, JM’s j.nr. 2024-00810
Tak for lejligheden til at fremsætte bemærkninger til lovudkastet.
Grønlands Selvstyre finder, at anordningshjemlen i udkastets § 9 med fordel kunne ud-
dybes, så det bliver mere tydeligt, hvilke dele af loven, der kan komme i betragtning for
en kongelig anordning om lovens ikraftsættelse for Grønland. Hvorvidt uddybningen bør
ske ved en præcisering af lovteksten eller kan fremgå af lovbemærkningerne alene, må
være op til Justitsministeriet at vurdere.
Hensigten bør under alle omstændigheder være, at tydeliggøre den kompetenceforde-
ling, der eksisterer mellem Grønland og Riget på flaglovgivningens område. I denne for-
bindelse bedes Justitsministeriets være opmærksom på bl.a. følgende retskilder:
• Gældende lov nr. 222 af 6. juni 1985 om et særligt grønlandsk flag, samt tilhørende
administrative regelsæt, i hvilke Riget anerkender det grønlandsk flag (Erfalasorput) i
dets officielle udformning og bl.a. sikrer, at flaget kan anvendes i den øvrige del af
Riget uden særlig tilladelse. Det bestemmes endvidere, at rigsmyndighederne an-
vender Dannebrog i Grønland, hvor private på land ligeledes har ret til at anvende
Dannebrog. Grønlands Selvstyre bemyndiges til ved inatsisartutlov af fastsætte reg-
ler om det grønlandske flags anvendelse i Grønland og på skibe, der er indregistreret
med hjemsted i Grønland.
• Gældende landstingslov nr. 6 af 11. juni 1985 om Grønlands flag, hvori det bestem-
mes, at skibe, der er indregistreret med hjemsted i Grønland, skal benytte det grøn-
landske flag, idet rigsmyndighedernes skibe dog er undtaget herfra. Blandt øvrige
bestemmelser bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte flagdagene, hvilket er ud-
nyttet ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 11. november 2008 om flagdage.
• Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland (april
2008), ifølge hvilken det bl.a. ”må (…) anses for et anliggende for rigsmyndighederne
at varetage regeludstedelse og administration med hensyn til anvendelse af det dan-
ske flag og rigsvåben mv. i Grønland”.
• Administrativ samarbejdsaftale af 9. maj 2005 mellem udenrigsministeren og lands-
styremedlemmet for udenrigsanliggender, som bl.a. regulerer skiltning og flagning
ved danske repræsentationer i udlandet.
• Fast praksis, herunder at luftfartøjer med hjemsted i Grønland fører Erfalasorput frem
for Dannebrog som nationalt kendetegn, således at Grønland optræder som ”flag
carrier” i internationale sammenhænge på luftfartsområdet.
13-08-2024
Sags nr. 2024 - 13840
Dok. nr. 24341869
Postboks 1015
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 32 50 02
E-mail: govsec@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
16
NAALAKKERSUISUT
GOVERNM ENT OF GREENLAND
2
Under hensyn til ovenstående anser Grønlands Selvstyre det for utvivlsomt, at følgende
dele af lovudkastet ville kunne anordnes for Grønland:
• Kapitel 1 angående Dannebrog som nationalflag samt om Dannebrog som split-
flag.
Derimod ser Grønlands Selvstyre behov for en afklaring af, hvorvidt følgende dele af
lovudkastet ville kunne anordnes for Grønland ”helt eller delvis” og ”med de ændringer,
som de […] grønlandske forhold tilsiger”:
• Kapitel 2 og 3 om flagning med visse udenlandske flag samt håndhævelsen af
de hertil relaterede forbud.
Eksempelvis kunne en anordning af § 2, stk. 2, om mulighed for flagning med visse
udenlandske flag, kræve meget betydelige ændringer af hensyn til de grønlandske for-
hold. Herved tænkes f.eks. på et evt. ønske om, at mulighed for flagning med flag fra
Grønlands geografiske naboer, så som Canada, herunder med regionale flag, så som
Nunavuts flag, skulle supplere eller erstatte mulighed for flagning med flag fra visse eu-
ropæiske eller nordiske lande. Et andet eksempel er et evt. ønske om at tillade flagning
med nuværende eller fremtidige flag fra inuitiske områder i den cirkumpolare region.
Fastsættelse af regler herom kan imidlertid gå ud over, hvad der sædvanligvis kan rum-
mes inden for en anordningshjemmel som foreslået i udkastets § 9, og bør i det hele ta-
get ikke opfattes som et rigsanliggende.
En passende løsning kunne efter Grønlands Selvstyres opfattelse opnås ved at be-
grænse hjemlen i § 9 til en mulighed for at anordne forslagets § 1, mens spørgsmålet
mod flagning med udenlandske flag gennem lovtekst eller lovbemærkninger anerkendes
som hjemmehørende under Grønlands Selvstyre.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Stefan Krehbiel
Formandens Departement
nsninatsit@nanoq.gl
17
Justitsministeriet
krki@jm.dk
lovkvalitetskontoret@jm.dk
Vedr. Sagsnr. 2024-00810
Regionssekretariat og jura
Kontakt: Lea Bruun Graversen
lbg@rsyd.dk
27. august 2024
j.nr.: 24/36087
Side 1/1
Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf.: 2920 1106
www.regionsyddanmark.dk
Høring over forslag til lov om flagning – sagsnr. 2024-00810
Region Syddanmark har modtaget høring over forslag til lov om flagning, som er udsendt af Justitsmi-
nisteriet den 26. juni 2024.
Regionsrådet har drøftet lovforslaget på sit møde den 26. august 2024.
Regionsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dog har Regionsrådet besluttet, at Re-
gion Syddanmark vælger ikke at afgive høringssvar på lovforslaget.
Venlig hilsen
Bo Libergren
Regionsrådsformand
18
~
Region Syddanmark
1
21.8.2024
Høringssvar til Forslag til lov om flagning, sendt til høring 26. juni
2024
Justitsministeriet har udsendt et bebudet forslag til lov om flagning. Nærmere afsender er kontoret for
lovkvalitet. Det skulle man ikke tro, når man læser forslaget.
Forslaget går i korthed ud på, at flagning fra flagstang med andre nationers flag som udgangspunkt gøres
strafbart. Anden form for brug af flag er ikke omfattet, og nordiske flag, det tyske flag og flag fra fx EU og
NATO er undtaget, ligesom der konkret kan gives tilladelse.
Der er efter min vurdering en række problemer med forslaget. Især er forholdet til ytringsfriheden
problematisk, og dette forhold behandles meget overfladisk i bemærkningerne.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) beskytter i artikel 10 ytrings- og
informationsfriheden, der dog ikke absolut, men kan indskrænkes under tre betingelser:
1) Der skal være lovgrundlag;
2) Indskrænkningen skal forfølge et legitimt formål, der er begrænset til: hensyn til den nationale
sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for
at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller
rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens
autoritet og upartiskhed;
3) Indskrænkningen skal være nødvendig i et demokratisk samfund.
Det bemærkes, at EMRK både er en international (folkeretlig) forpligtelse, og vedtaget som gældende lov i
Danmark. Det er derfor delvis misvisende, når Justitsministeriet rubricerer EMRK under internationale
forpligtelser. EMRK gælder som lov i Danmark, også efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget. Dette
sætter udøvende myndigheder og domstole i en noget prækær situation, hvis forslaget bliver til lov og skal
gennemføres. Lovforslaget kunne have gået ud på, at nu fraviger man tidligere lovgivning i form af
beskyttelse af ytringsfrihed. Men det omvendte fremgår af forslaget, nemlig at man mener, at lovforslaget
er i overensstemmelse med EMRK.
Dette er imidlertid ikke tilfældet, jf. umiddelbart nedenfor, et problem lovforslaget går meget let hen over.
Til de tre krav, der stilles for indskrænkning i ytringsfriheden, er det første kravet om lovgrundlag. Det er
selvfølgelig i orden, hvis loven vedtages.
Værre ser det ud for de to næste betingelser:
Anden betingelse er, at indskrænkninger skal forfølge et af disse formål: ”af hensyn til den nationale
sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at
forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed”.
Det er svært at se, at et af disse formål skulle være opfyldt. Justitsministeriet anfører, at ” forbuddet
overordnet har til formål – i overensstemmelse med en mere end 100-årig praksis – at give det danske
nationalflag Dannebrog en særstatus sammenlignet med andre landes national- og områdeflag og således
19
2
er båret af hensynet til at fremme nationalt sammenhold og national identitet, der er væsentlig for dansk
kultur.” Det er jo ikke formål, der er nævnt under de mulige undtagelser, og Justitsministeriet gør intet
forsøg på forklare, hvordan de gældende betingelser skulle være opfyldt med lovforslaget.
På dette punkt kan man endda sige, at det er værre end den bekendtgørelse, som Højesteret ved dommen
af 22. juni 2023 tilsidesatte som utilstrækkelig. I den gamle flagbekendtgørelse fra 1915 spillede hensynet
til Danmarks neutralitet en afgørende rolle – altså hensynet til den nationale sikkerhed og territorial
integritet. Dette hensyn er nu ude, og i stedet sættes en mere end 100-årig praksis. Mon Justitsministeren
mener, at en gammel tradition kan trumfe ytringsfriheden, eller hensynet til national identitet? Det er i så
fald dårlige nyheder for beskyttelsen af ytringsfriheden.
Justitsministeriet anfører, at den foreslåede ordning kun omfatter flagning fra flagstang, at der er
undtagelser, og at der fortsat er mulighed for at ytre sig ved at vise andre flag (i modsætning til at flage
med dem fra en flagstang). Det er selvfølgelig rigtigt, og på den måde er der tale om en lille indskrænkning.
Men små indskrænkninger i ytringsfriheden er – heldigvis og efter fast praksis – også beskyttet. Efter min
vurdering er denne anden betingelse derfor ikke opfyldt.
Det samme gælder den tredje betingelse, at indskrænkningen skal være nødvendig i et demokratisk
samfund. Det er selvfølgelig et noget elastisk begreb, men både danske domstole og især Den Europæiske
Menneskeretsdomstol har afsagt mange domme om spørgsmålet. Praksis er, at det på den ene side ikke
behøver være strengt nødvendigt at indføre begrænsningen, men på den anden side er det ikke
tilstrækkeligt, at et indgreb er belejligt, fornuftigt eller fremsat i god tro. Efter praksis skal der være et
presserende samfundsmæssigt behov. Det kunne der være i 1915, hvor Danmark risikerede at blive
inddraget i 1. Verdenskrig. Og en sådan situation kan måske opstå igen, måske er den der allerede for visse
nationers flag. Men pt er det meget svært at se et presserende behov for at forbyde flagning med stort set
alle andre nationers flag. Justitsministerier har da heller ikke peget på et sådant behov.
Endelig bemærkes, at der i forslaget anføres: ”Med dette lovforslag lægges der op til, at det forbud, der
gjaldt før Højesterets dom, i vidt omfang genindføres.” Dette er også misvisende. For det første er kravet
om klar lovhjemmel jo ikke noget Højesteret lige pludselig fandt på i 2023. Det har været gældende dansk
ret i mange år. For det andet kan man diskutere det vide omfang. Efter forslaget er visning af flag ikke
omfattet, nok i modsætning til tidligere, og for det andet var det gamle forbud knyttet til en meget usikker
international situation med store europæiske lande, der var involveret i en langstrakt og meget
ødelæggende krig. Efter min vurdering er der således ikke tale om, at forslaget ”i vidt omfang” er en
videreførelse af tidligere gældende ret. Der er derimod tale om en markant indskrænkning af
ytringsfriheden, om end på et lille område.
Endelig bemærkes, at der selvfølgelig er økonomiske og ressourcemæssige spørgsmål knyttet til et
lovforslag, der kriminaliserer nærmere angivne handlemåder, og det gælder både for politi,
anklagemyndighed og domstol, der skal tage stilling til eventuelle lovovertrædelse, og for politi og
Justitsministerium, der skal bruge ressourcer på særlige tilladelser. Der er næppe tale om noget stort
ressourcetræk, men at anføre, som Justitsministeriet gør i forslaget, at dette ikke har økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser, er åbenlyst ikke rigtigt.
20
3
Venlig hilsen
Sten Schaumburg-Müller
Professor, dr.jur.
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Juridisk Institut
T 65 50 82 41
M 31 72 43 32
stsm@sam.sdu.dk
www.sdu.dk/ansat/stsm
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
www.sdu.dk
21
sou+
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Lovkvalitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
30. juli 2024
Sendt pr. mail til krki@jm.dk og lovkvalitetskontoret@jm.dk
J.nr.: 24/16826-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 26. juni 2024 (sagsnr. 2024-00810) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om flagning.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
22
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Sendt til: krki@jm.dk og lovkvalitetskontoret@jm.dk
3. juli 2024
J.nr.: 24/17231-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Justitsministeriet har ved brev af 26. juni 2024 anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om flagning.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
23