Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk; mej@skm.dk; do@skm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 22. august 2024
SAGSNR.: 2024 - 2068
ID NR.: 1029887
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af momsloven,
opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), jeres j.nr.
2024- 963.
Ved e-mail af 1. juli 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
1. I udkastets pkt. 2.5. omtales blandt andet forslaget om at modernisere
strafbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 60, således at der indføres en
bødepraksis for overtrædelse af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, i
bestemmelsens stk. 2, der svarer til den bødepraksis, der findes i andre lignende
bestemmelser inden for skatte- og afgiftsområdet.
Advokatrådet har ingen kommentarer til den foreslåede bødepraksis i
skatteforvaltningslovens § 60, stk. 2, idet Advokatrådet er enig i, at rådgivere -
herunder advokater - bør straffes, hvis de forsætligt eller groft uagtsomt
medvirker til, at der udbetales omkostningsgodtgørelse i strid med reglerne.
Det giver imidlertid anledning til kommentarer, at Skatteministeriet i udkastets
afsnit 2.5.2 beskriver aftaler, som angiveligt er på »no cure - no pay«-vilkår:
"Skatteforvaltningen har i de senere år konstateret tilfælde, hvor det
ikke kan udelukkes, at en rådgiver og en skatte- eller afgiftspligtig
person på forhånd har indgået en art underhåndsaftale om, at den
skatte- og afgiftspligtige person kun er forpligtet til at betale et beløb
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
til rådgiveren svarende til, hvad der opnås i omkostningsgodtgørelse,
selv om det er en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
skatte- eller afgiftspligtige person reelt hæfter for hele det beløb, der
fremgår af den udstedte faktura fra rådgiveren, jf. nærmere nedenfor.
Sådanne aftaler, som baserer sig på sagens udfald, betegnes som
indgået på »no cure - no pay«-vilkår. (Understreget her)
Retten til omkostningsgodtgørelse er betinget af, at en
godtgørelsesberettiget er forpligtet til at betale honoraret til sin
rådgiver, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Det er således en
betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
godtgørelsesberettigede reelt hæfter for hele beløbet ifølge den
udstedte faktura fra rådgiveren. Hvis rådgiveren har indgået en »no
cure - no pay«-aftale med den skatte- eller afgiftspligtige person, og
rådgiveren kun opkræver 50 pct. af det beløb, som fremgår af den
udstedte faktura, hvilket beløb svarer til omkostningsgodtgørelsen, vil
den skatte- eller afgiftspligtige dermed opnå en uberettiget
omkostningsgodtgørelse. (Understreget her).
Det er Skatteministeriets vurdering, at indførelsen af en skærpet
straffebestemmelse for overtrædelse af reglerne om
omkostningsgodtgørelse vil have en præventiv virkning over for
rådgivere, som ikke efterlever reglerne, eksempelvis med aftaler på
»no cure - no pay«-vilkår. Det er af hensyn til ønsket om en præventiv
virkning og til ensartethed til andre sager, f.eks. om afgivelse af
urigtige oplysninger til brug for en skatteansættelse eller et
afgiftstilsvar, at strafniveauet findes at skulle svare til det generelle
sanktionsniveau i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning."
Skatteministeriet sidestiller således en »underhåndsaftale« mellem advokaten
(rådgiveren) og klienten om at fakturere fuldt honorar med henblik på uberettiget
at opnå adgang til omkostningsgodtgørelse, mens der i virkeligheden reelt kun
opkræves 50% af fakturaens pålydende, med en aftale på »no cure - no pay«-vilkår.
Lovforslagets bemærkninger skal endvidere ses i lyset af, at Skatteministeren i
Børsen d. 3. juli (s. 8) i anledning af dette udkast til lovforslag blev citeret for at
udtale, at
"Noget af det, nogle af firmaerne blandt andet har gjort, er no-cure-
no-pay, og det er simpelthen ulovligt."
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Denne sidestilling er efter Advokatrådets opfattelse udtryk for en misforståelse og
rådet skal således opfordre Skatteministeriet til at ændre formuleringen af
bemærkningerne på dette punkt.
Indholdet af den ovenfor beskrevne »underhåndsaftale« er således ikke udtryk for
en aftale på »no cure - no pay«-vilkår, sådan som dette udtryk normalt forstås.
Efter den forståelse, hvor udtrykket normalt forstås, består en aftale på »no cure -
no pay«-vilkår i, at advokaten – eller andre rådgivere – forpligter sig til kun at
modtage salær, såfremt klienten vinder sagen, eller såfremt visse succeskriterier
indfries, hvorved advokaten lader sit honorar falde bort, såfremt førnævnte
betingelser ikke opfyldes. Advokatsamfundet har i sit responsum af 17. december
2015, sagsnr. 7991 A, præciseret, at der ikke i dansk ret er noget forbud mod, at
advokater anvender sådanne »no cure - no pay«-vilkår, så længe salæret – såfremt
sagen vindes eller de aftalte succeskriterier indfries – ikke er urimeligt, jf. artikel
54, stk. 1, i de advokatetiske regler, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2.
I tilknytning hertil bør nævnes, at en aftale på »pactum de qouta litis«-vilkår
består i, at advokatens honorar udmåles som en bestemt andel af det udbytte, der
opnås ved gennemførelse af en sag, så som for eksempel modtagelse af 20 % af en
eventuel tilkendt erstatning for at føre en erstatningssag. Sådanne aftaler om
resultatbaseret afregning var indtil indførelsen af de nye advokatetiske regler fra
1. september 2022 udtrykkeligt forbudt, mens der nu alene gælder et krav om, at
en advokat ikke må indgå aftaler med klienter eller andre om, at advokatens
honorar skal fastsættes på en måde, som kan påvirke advokatens uafhængighed
under udførelse af hvervet. Ophævelsen af det absolutte forbud mod aftaler på
"pactum de qouta litis«-vilkår i de dagældende advokatetiske regler var bl.a. en
følge af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport "Konkurrence i
advokatbranchen fra 14. januar 2021", hvori Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
anbefalede at afskaffe forbuddet mod resultatbaserede prisaftaler på nær i
straffesager.
Der er således intet odiøst i afregningsaftaler på ”no cure no-pay”-vilkår eller i
aftaler på "pactum de quota litis"-vilkår, alt under forudsætning af, at det samlede
vederlag ikke er urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Tværtimod giver
sådanne aftaler muligheder for, at berettigede søgsmål gennemføres, selvom
klientens betalingsevne ikke muliggør en sagsførelse på normale vilkår. Det har
grundlæggende retssikkerhedsmæssige fordele - ikke blot i skattesager.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
I en situation, hvor der foreligger en reel no-cure-no-pay-aftale, dvs. en aftale,
hvor advokaten (eller anden rådgiver) har påtaget sig kun at opkræve et honorar,
såfremt sagen vindes, er det klart, at der ikke kan blive tale om
omkostningsgodtgørelse, såfremt sagen tabes, eftersom der som nævnt ikke er
noget honorarkrav. Såfremt sagen vindes, har advokaten imidlertid krav på
honorar efter den indgåede aftale, men klienten har samtidig krav på 100 %
godtgørelse af honoraret hos Skattestyrelsen. Ved en sædvanlig no-cure-no-pay
aftale vil klienten i denne situation være forpligtet til at betale det aftalte honorar,
men vil altså reelt blive kompenseret fuldt ud herfor gennem
omkostningsgodtgørelsen (helt i overensstemmelse med reglernes formål).
De »underhåndsaftaler«, som Skatteministeriet refererer til, er således ikke
kendetegnet ved at være reelle aftaler på hverken »no cure - no pay«- eller
»pactum de qouta litis«-vilkår: En aftale på »no cure - no pay«-vilkår forudsætter,
at advokaten lader sit honorar falde helt bort, såfremt sagen tabes, eller de aftalte
succeskriterier ikke opnås, og i en sådan situation kan der selvsagt ikke udstedes
nogen faktura, når de aftalte betingelser for honorarbetaling ikke opfyldes.
Der er derfor yderst uheldigt, når Skatteministeriet i lovforslaget synes at
sidestille ulovlige ”underhåndsaftaler” med fuldt ud lovlige aftaler på ”no cure –
no pay”- eller ”pactum de qouta litis-vilkår.
Advokatrådet henstiller derfor til, at Skatteministeriet i det endelige lovforslag
tydeliggør, at de beskrevne »underhåndsaftaler« ikke er udtryk for aftaler indgået
på »no cure - no pay«- eller »pactum de qouta litis«-vilkår, ligesom Advokatrådet
henstiller til, at det præciseres, at »no cure - no pay«-aftaler og »pactum de qouta
litis«-aftaler kan anvendes som grundlag for ansøgning om
omkostningsgodtgørelse, så længe de advokatetiske regler overholdes, herunder
navnlig kravet om, at det endeligt opkrævede salær ikke må være urimeligt, jf.
artikel 54, stk. 1, i de advokatetiske regler, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2, samt at
salæraftalen ikke må være indgået på en måde, som kan påvirke advokatens
uafhængighed ved udførelsen af hvervet, jf. artikel 57 i de advokatetiske regler, jf.
retsplejelovens § 126, stk. 1.
Desuden bemærkes det, at det eneste eksempel på strafbare forhold efter den nye
§ 60, stk. 2, der nævnes i bemærkningerne, er et eksempel, som allerede må
antages at være strafbart efter straffelovens § 279 om bedrageri. Skatteministeriet
opfordres til at oplyse om situationer, som vil være omfattet af forslaget til § 60,
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 5
stk. 2, og som ikke i forvejen er kriminaliseret i straffeloven, idet bestemmelsen i
modsat fald synes overflødig.
Eventuelle eksempler på bør sådanne situationer bør i givet fald nævnes i
bemærkningerne til lovforslaget.
Hvis det er området for den nye bestemmelse i § 60, synes bestemmelsen
overflødig, og Skatteforvaltningen opfordres i stedet til at søge problemerne løst
ved at rejse straffesager mod rådgivere, der medvirker til bedrageri ved at indgå
underhåndsaftaler om, at der ikke er en reel hæftelse, frem for at lovgive på et felt,
der allerede har de fornødne hjemler for at straffe.
2. Udkastet til lovforslag indeholder endvidere som beskrevet under forslagets pkt.
2.6 en såkaldt modernisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse.
Mere præcist drejer det sig om at øge sanktionen for passiv skatteunddragelse som
følge af grov uagtsomhed, idet bøden i dag udmåles til en tredjedel af det
unddragne beløb, mens hensigten er, at groft uagtsom passiv skatteunddragelse
fremover skal straffes med en bøde svarende til det unddragne beløb.
Forslaget begrundes med, at forskellen i bødeberegning er historisk begrundet og
"ikke længere som udgangspunkt kan anses for mindre
bebrejdelsesværdige end… aktiv skatteunddragelse ved grov
uagtsomhed."
Det er selvsagt en politisk vurdering, om passiv skatteunddragelse skal anses for
mindre bebrejdelsesværdig end aktiv skatteunddragelse, men Advokatrådet skal
ikke undlade at nævne, at passiv skatteunddragelse er de tilfælde, hvor
skatteyderen groft uagtsomt ikke reagerer på den ansættelse, som
skatteforvaltningen har foretaget på baggrund af de oplysninger, som er
indberettet til skatteforvaltningen. Det eksisterende sanktionsniveau skal ses i
sammenhæng med, at de fleste borgere ikke har indsigt i, hvilke oplysninger
skatteforvaltningen automatisk er i besiddelse af, og at det må formodes, at et
stort antal borgere lægger til grund, at skatteforvaltningen har alle relevante
oplysninger til brug for deres skatteansættelse og rent faktisk ikke eftergår - og
muligvis heller ikke har den fornødne indsigt til at eftergå - om den automatisk
genererede opgørelse er korrekt.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 6
Den eksisterende sanktionspraksis for passiv skatteunddragelse (1/3 af den
unddragne skat) er senest bekræftet ved vedtagelsen af skattekontrolloven i 2018.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Udkast til lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse
oplysninger i indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse
tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse
af kildeskat og klarere lovgivning om eSkatData
Skatteministeriet har 26. juni 2024 (j.nr. 2024-1724) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til
et udkast til lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i
indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for
indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere lovgivning om
eSkatData.
I den anledning bemærkes, at DI ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
abl@skm.dk
mej@skm.dk
tco@skm.dk
19. august 2024
LNI
DI-2024-03526
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet
Skatteministeriet har 1. juli 2024 (j.nr. 2024-963) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et
udkast til lovforslag om sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet.
I den anledning bemærkes, at lovudkastet ikke giver DI anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
mej@skm.dk
do@skm.dk
19. august 2024
LNI
DI-2024-03640
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til mail: lovgivningogoekonomi@skm.dk og cc mej@skm.dk og do@skm.dk
J.nr. 2024-963
20. august 2024
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige
andre love (sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet)
Skatteministeriet har 1. juli 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet) i høring.
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i
Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske
Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af lovforslaget har givet anledning til
følgende bemærkninger.
Overordnede bemærkninger
Foreningen af Danske Skatteadvokater og Danske Advokater er naturligvis enige i, at
svindel med offentlige midler skal sanktioneres.
Udkastet til lovforslag og navnlig udkastet til lovbemærkningerne rejser imidlertid en
række problemstillinger i relation til omkostningsgodtgørelse, som bør adresseres,
før lovforslaget fremsættes. De pågældende forhold er følgende:
1. Svindel med omkostningsgodtgørelse er allerede kriminaliseret i
straffeloven
Svindel med offentlige midler kan i dag straffes efter blandt andet straffelovens § 279
om bedrageri. Den foreslåede bestemmelse om straf for svindel med
omkostningsgodtgørelsesordningen tilfører derfor ikke noget nyt retsværn mod
svindel, som ikke allerede eksisterer.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-030653
2/4
Det, som lovforslaget skal ramme, er den situation, hvor parterne har en aftale med
et indhold, men over for Skattestyrelsen giver udtryk for, at aftalen har et andet
indhold, med det formål at formå Skattestyrelsen til at udbetale
omkostningsgodtgørelse, som vedkommende skatteyder ikke er berettiget til. Den
beskrevne situation udgør bedrageri omfattet af straffelovens § 279.
Den foreslåede bestemmelse skaber en dobbeltregulering i forhold til straffelovens §
279, som er uhensigtsmæssig og overflødig. Skatteministeriet bør derfor i
lovbemærkningerne redegøre for og præcisere, hvilke svindelsituationer, som
bestemmelsen skal ramme, som ikke allerede er kriminaliseret i straffeloven.
Straffelovens § 279 har en strafferamme på op til 8 års fængsel, altså en væsentlig
højere strafferamme end den foreslåede strafferamme på fængsel op til 1 år og 6
måneder. Også af denne grund ses der ikke at være behov for de foreslåede
bestemmelser, idet de ikke tilfører nogen ny sanktionsmulighed, som ikke allerede
findes.
2. Svindel med offentlige tilskud kan ikke sidestilles med
skatteunddragelse
I lovforslaget lægges op til, at straffen for svindel med omkostningsgodtgørelse, som
er svindel med offentlige tilskud, skal straffes på samme niveau som
skatteunddragelse.
Svindel med offentlige tilskud har intet med skatteunddragelse at gøre. Det ville være
uheldigt, hvis svindel med offentlige tilskud medfører forskellige straffe alt efter,
inden for hvilket ministeries ressortområde, som svindlen er begået. Der skulle gerne
være samme straf for svindel for samme beløb, uanset om svindlen vedrører sociale
ydelser, landbrugstilskud, omkostningsgodtgørelse eller andre former for tilskud.
Derfor er det uheldigt, at der i forarbejderne angives retningslinjer for
strafudmålingen, idet retningslinjer for strafudmåling via Justitsministeriet bør
koordineres på de forskellige ressortområder, som yder offentlige tilskud, således at
det sikres, at samme overtrædelse medfører samme straf uanset ressortområde.
3. No cure, no pay og pactum de quota litis er lovlige salæraftaler
Det er dyrt at føre en retssag. Derfor er det fuldt lovligt for en klient og en advokat at
aftale, at advokaten ikke er berettiget til salær, hvis sagen tabes, og er berettiget til
normalt fuldt salær, hvis sagen vindes. Denne lovlige afregningsform, som er i
klienternes interesse, kaldes populært ”no cure, no pay”.
Det er også lovligt at aftale, at advokaten afregner en procentdel af klientens
økonomiske udbytte af sagen. Denne afregningsform kaldes ”pactum de quota litis”.
Fordelen ved denne afregningsform for klienten er, at det kun koster noget for
klienten at føre sagen, hvis sagen vindes.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udtrykkeligt anbefalet at lovliggøre
afregningsformen ”pactum de qouta litis” i redegørelse af 14. januar 2021 om
”Konkurrence i Advokatbranchen”. Som direkte følge heraf blev de advokatetiske
regler ændret for at muliggøre denne afregningsform.
Det er uheldigt, at det i udkastet i bemærkningerne anføres, at ”no cure, no pay”
aftaler ikke overholder reglerne. Dette er en misforståelse og bør ændres. Klienter og
deres advokater kan ikke straffes for at indgå lovlige aftaler.
3/4
4. Tredjemandstilskud
Tredjemandstilskud dækker den situation, at en tredjemand, ofte en arbejdsgiver
eller en fagforening, dækker en persons omkostninger ved at føre en retssag.
Tredjemandstilskud er fuldt lovlige og er endda gjort skattefri for modtageren i den
udtrykkelige bestemmelse herom i ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2.
Som eksempel på tredjemandstilskud kan nævnes den situation, at en arbejdsgiver
ansætter en udenlandsk forsker på forskerskatteordningen. Hvis skattestyrelsen
efterfølgende gør gældende, at betingelserne for at anvende forskerskatteordningen
ikke er opfyldt for den pågældende forsker, vil arbejdsgiveren have en selvstændig
interesse i at få dette spørgsmål prøvet, idet forskeren ellers må antages at opsige sin
stilling som følge af brudte forudsætninger for ansættelsen eller alternativt kræve en
væsentligt højere løn til dækning af merskatten. I den situation er det lovligt og
skattefrit for forskeren og arbejdsgiveren at aftale, at arbejdsgiveren refunderer den
del af forskerens udgifter ved at føre sagen, som ikke er omfattet af
omkostningsgodtgørelse.
Medarbejderen hæfter over for advokaten for det fulde salær, og det er netop
medarbejderens udgift, som tredjemandstilskuddet skal dække. Går yderen af
tilskuddet (arbejdsgiveren) konkurs, før tilskuddet er ydet, hæfter klienten
(forskeren) for betaling af advokatens honorar og må selv betale beløbet til
advokaten.
Det bemærkes, at skattefriheden for omkostningsgodtgørelse og tredjemandstilskud
modsvares af, at klienten ikke har fradrag for udgiften til advokatens honorar, og at
tredjemanden ikke har fradrag for tredjemandstilskuddet.
Tredjemandstilskuddet gør ikke omkostningsdækningen større.
Omkostningsgodtgørelsen vil udgøre præcis samme beløb, som hvis der ikke var ydet
tredjemandstilskud.
Der kan konkret være et behov for at få prøvet en afgørelse fra Skattestyrelsen. Dette
behov er legitimt. Omkostningsgodtgørelsesordningen er en væsentlig hjælp for
skatteyderne. Uden ordningen var der mange skattesager, som ikke ville blive ført.
Selv med ordningen er der mange skatteydere, som opgiver deres sag, fordi de ikke
har råd til at tabe en sag. Ordningen er derfor et væsentligt retssikkerhedselement på
skatteområdet.
Foreningen af Danske Skatteadvokater og Danske Advokater oplever ikke problemer
med ordningen, og det er i dag relativt klart, hvad der er omkostningsdækket, og
hvad der ikke er. Lovforslaget skaber en øget usikkerhed om, hvad der er rigtigt og
forkert. Straffebestemmelser bør være klare og entydige, og lovforslaget, herunder
bemærkningerne, skaber ikke større klarhed.
5. Skærpelse af straf ved grov uagtsomhed overtrædelse af
skattekontrollovens § 16
Det er i § 10 foreslået, at straffen ved grov uagtsomhed overtrædelse af
skattekontrollovens § 83 hæves fra en bødestraf på 1/3 af det unddragne beløb til 1x
det unddragne beløb. I lovbemærkningerne anføres det, at en sådan passiv
skatteunddragelse ved grov uagtsomhed ikke længere kan anses for mindre
bebrejdelsesværdigt end groft uagtsomt skattesvig omfattet af § 82. Bestemmelsen
går med forskellige formuleringer tilbage til 1971 og blev fra dagældende
4/4
skattekontrollovs § 16 overført uændret (på dette punkt) til § 83 i 2017-
skattekontrolloven. Hensynet bag den gældende praksis er, at den skatteyder, der
ikke aktivt bevirker en urigtig og strafbar skatteansættelse ikke skal straffes så hårdt,
som den skatteyder, der aktivt har bidrager hermed. Dette gælder naturligvis ikke i
den situation, hvor skatteyderens passivitet er forsætlig med henblik på at unddrage
statskassen det forkert angivne beløb. Dette grundhensyn er ikke ændret – det er
nøjagtigt samme grundlæggende hensyn, der gør sig gældende nu som tidligere. Det
er derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at begrunde den foreslåede
strafskærpelse ud fra, at dette hensyn skulle have ændret sig. Tværtimod bør den af
Skatteministeriet ønskede skærpelse – hvis den fastholdes - motiveres med ønsket
om at skærpe straffen på dette område.
Afsluttende bemærkninger
Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
sub@danskeadvokater.dk
Jakob Skaadstrup Andersen
Advokat
Formand Foreningen af
Danske Skatteadvokater
Martin Bekker Henrichsen
Advokat
Bestyrelsesmedlem Foreningen af
Danske Skatteadvokater
J.nr. 2024-11-0133
Dok.nr. 630025
Sagsbehandler
Rikke Madsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Skatteministeriet Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til abl@skm.dk, mej@skm.dk og tco@skm.dk
Sendt i kopi til jm@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om et
indkomstregister, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
skatteindberetningsloven og skattekontrolloven
1. Skatteministeriet har den 26. juni 2024 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger
til ovennævnte lovforslag.
2. Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1, at der foreslås indført et nyt stk. 3 i § 7 i lov om et
indkomstregister1. Følgende fremgår af den foreslåede bestemmelse:
”>>Stk. 3. Skatteforvaltningen i Grønland har terminaladgang, jf. stk. 1, til de op-
lysninger i indkomstregistret, som efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem
den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning
m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag til denne aftale, skal ud-
veksles automatisk fra Danmark til Grønland.<<”
Om overførselsgrundlaget for etableringen af en terminaladgang til indkomstregistret fremgår
følgende i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger:
”Grønland er ikke medlem af EU og er derfor ikke underlagt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databe-
skyttelsesforordningen).
Der er ikke af Europa-Kommissionen truffet en tilstrækkelighedsafgørelse om
Grønland efter databeskyttelsesforordningens art. 45, stk. 3, og Grønland be-
tragtes derfor som et tredjeland i databeskyttelsesretlig sammenhæng. Der skal
derfor sikres et overførselsgrundland ved overførsel af personoplysninger til
Grønland. Dette er sket i form af Administrativ aftale af 28. februar 2019 mellem
Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger. Aftalen udgør
et overførselsgrundlag for personoplysninger til Grønland og indeholder de for-
nødne garantier med henblik på at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af personop-
lysninger, som forlader EU. Den administrative aftale er indgået i medfør af aftale
1 Lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20. november 2023, som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023
20. august 2024
Side 2 af 2
af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til und-
gåelse af dobbeltbeskatning m.v.”
Det kan efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse være tvivlsomt om den eksisterende aftale
vil kunne udgøre et gyldigt overførselsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens2
kapitel 5 for etableringen af en terminaladgang for den grønlandske skatteforvaltning, idet
etableringen af en terminaladgang væsentligt vil ændre omfanget og karakteren af de behand-
lingsaktiviteter, som beskrives i aftalen.
Datatilsynet har hermed ikke taget stilling til om der kan etableres et gyldigt overførselsgrund-
lag for etableringen af en terminaladgang.
Eventuelle spørgsmål og yderligere vejledning om overførselsgrundlag for behandlingen skal
rettes til Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret.
3. I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1, om indførelsen af terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret henviser Datatilsynet endvidere for en ordens skyld til det, som fremgår af
tilsynets høringssvar af 13. oktober 2005 til Skatteministeriet (tilsynets j.nr. 2005-112-0239 og
-0240) til høring over udkast til forslag til lov om et indkomstregister (eIndkomst). Datatilsynet
anførte i den forbindelse bl.a. følgende:
”I forlængelse heraf skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på sikkerheds-
bekendtgørelsens regler om autorisation og adgangskontrol. Det fremgår såle-
des af bekendtgørelsens § 11, at kun de personer, som autoriseres hertil, må
have adgang til de personoplysninger, der behandles. Der må kun autoriseres
personer, der er beskæftiget med de formål, hvortil personoplysningerne be-
handles, og de enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke
har behov for. Der må endvidere autoriseres personer, for hvem adgang til op-
lysninger er nødvendig med henblik på revision eller drifts- og systemtekniske
opgaver.
Efter sikkerhedsbekendtgørelsens § 12 skal der træffes foranstaltninger for a
sikre, at kun autoriserede brugere kan få adgang, og at disse kun kan få adgang
til de personoplysninger og anvendelser, som de er autoriserede til.”
Datatilsynets høringssvar vedlægges som bilag til orientering. Datatilsynet henviser i øvrigt til
sikkerhedsbekendtgørelsen3.
4. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Rikke Madsen
2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
3 Bekendtgørelse nr. 1404 af 29. november 2016 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning Grønland
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Morten Jensen
Sendt digitalt til: til mej@skm.dk, do@skm.dk g lovgivningogoekonomi@skm.dk
Den 20. august 2024
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af momsloven,
opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), jf.
Skatteministeriets j. nr. 2024 - 963
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatteforvaltningsloven og
forskellige andre love (Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet), som
Skatteministeriet har sendt i høring den 1. juli 2024 med høringsfrist den 22. august
2024.
Generelle bemærkninger
FSR er generelt positive overfor regelsanering. FSR er derfor også generelt positive
overfor sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser i skatte- og
afgiftslovgivningen.
En række politiske aftaler, herunder bl.a. ”Aftale om styrkelse af skattekontrollen” fra
2020 og ”Aftale om retssikkerhed på skatteområdet” fra 2022 har styrket
skattekontrollen, øget kontrolindsatsen og tilført væsentligt flere ressourcer til
Skatteforvaltningens kontrolarbejde. Inden for de sidste fem år har Skattestyrelsen
modtaget midler til at ansætte omkring 1.200 flere medarbejdere med primær fokus på
kontrolopgaver.
Selv om vi i FSR som samfundets tillidsrepræsentanter vogter tillidssamfundet med
omhu, bakker vi også op om de politiske initiativer i kontroløjemed. Kontrol er vigtigt for
at skattesystemet kan fungere effektivt og retfærdigt.
Når Skatteforvaltningen tilføres et betydeligt antal øget ressourcer, stiller det store krav
til ministeriets overordnet ansvar for behørig forvaltning med henblik på at sikre en fortsat
ensartet og retssikkerhedsmæssig forsvarlig praksis. FSR har de seneste 1-2 år erfaret,
at den øgede kontrolindsats også har medført et oplevet skærpet profesionsansvar, der
næsten tenderer til et objektivt ansvar. FSR vil gerne appellere til fokus på tendensen til
skærpet professionsansvar og objektiveret ansvarsvurdering og samtidig opfordre til øget
indsigt i revisors arbejde og funktioner i Skatteforvaltningen.
Side 2
Ved et objektiviseret ansvar er der en risiko for, at revisor i stigende grad vil afstå fra at
behandle sagerne, fordi ansvarsrisikoen er for stor. Dette vil hverken være til gavn for
erhvervslivet eller samfundet i sin helhed.
Modernisering af sanktioner ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse
Der foreslås et sanktionsniveau for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse
mhp. at skærpe muligheden for at straffe bl.a. advokater og revisorer, som misbruger
ordningen med omkostningsgodtgørelse. Det fremgår, at forslaget bl.a. vil medføre, at en
bøde for forsætlig uberettiget udbetaling af omkostningsgodtgørelse vil blive udmålt til
det dobbelte af det udbetalte beløb.
Vi har forstået, at det politiske ønske er at skærpe straffeniveauet i de situationer, hvor
en rådgiver har medvirket til at opnå en uberettiget omkostningsgodtgørelse. Det kan
være tilfældet i de såkaldte "no cure, no pay" sager, fordi det er en betingelse for at opnå
ret til omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til
rådgiverbistand, hvilket ikke er tilfældet i disse sager.
FSR – danske revisorer bakker generelt op om, at bevist omgåelse eller forsætlig
medvirken skal underlægges skærpet straf. Det gælder naturligvis også ved medvirken
til uberettiget omkostningsgodtgørelse.
Ud fra en generel retssikkerhedsmæssig betragtning, bør det dog ikke glemmes, at reglen
om omkostningsgodtgørelse også har et reelt formål. Med ordningen får borgere og
virksomheder dækket deres sagsomkostninger, hvis de vinder en sag mod
skattemyndighederne, mens de får dækket 50 pct., hvis de taber. I en tabt sag skal
borgeren eller virksomheden altså betale 50 pct. af omkostningerne og eventuelt også
50 pct. af modpartens udgifter. Med et skærpet straffeansvar kan der være en risiko for
en indirekte forringelse af ordningen med store konsekvenser for særligt den enkelte
borger og mindre virksomheder, der risikerer at være mere påpasselige med at indbringe
deres – ellers måske berettigede – sager for domstolene. Et tillidsbaseret skattesystem
er ikke et skattesystem hvor borgeren og den lille virksomhed må opgive at få prøvet en
sag mod Skatteministeriet.
Sanering af reglerne om revisorpålæg
Det foreslås, at ophæve bestemmelserne om revisorpålæg i skattekontrolloven og
opkrævningsloven. FSR er enig i ophævelsen med den nævnte begrundelse om, at
sanktionen ofte ikke vil være effektiv for de relevante virksomheder.
Hvis nærværende giver anledning til yderligere drøftelser, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Skattepolitisk chef
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Tina Charlotte Olsen
Sendt digitalt til: til abl@skm.dk, mej@skm.dk og tco@skm.dk
Den 22. august 2024
Høringssvar til lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i
Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, indhentelse af
kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol
og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere lovgivning om
eSkatData, jf. Skatteministeriets j. nr. 2024 - 1724
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til
lovforslag om terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i
indkomstregisteret, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for
indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat og klarere
lovgivning om eSkatData, som Skatteministeriet har sendt i høring den 26. juni 2024
med høringsfrist den 22. august 2024.
Lovforslaget indebærer bl.a. en udvidelse af Skatteforvaltningens muligheder for at
indhente oplysninger m.m. hos tredjemænd. FSR er generelt positive overfor regler, der
tilsigter et fair og rimeligt skattesystem for alle, og som giver Skatteforvaltningen de
nødvendige kontrolmuligheder. Skattereglerne bør dog også altid værne om den enkeltes
retssikkerhed. FSR ser gerne, at reglerne underlægges pligtmæssigt loveftersyn – f.eks.
efter 1 og 3 år – for at sikre at Skatteforvaltningen anvender de nye kontrolbeføjelser,
sådan som det er tiltænkt med forslaget, og for at vurdere at de foreslåede ændrede
regler er tilstrækkelige til at sikre den ønskede kontrolindsats.
Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Skattepolitisk chef
22. august 2024
1 GÆLDENDE RET
1.1 Omkostningsgodtgørelse
Skatteforvaltningslovens § 52 fastslår, at:
”Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person om-
fattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bi-
stand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes
en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har
fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.”
Videre fremgår det af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2, at:
”Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter,
hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt, i anledning af
at told- og skatteforvaltningen forelægger en afgørelse truffet af et
skatteankenævn for Skatterådet til ændring, jf. § 2, stk. 3, eller Skatte-
ministeriet indbringer en skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf.
§ 40, stk. 1, eller Skatteministeriet indbringer et spørgsmål afgjort af
skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn,
et motorankenævn eller Landsskatteretten for domstolene eller Skatte-
ministeriet anker en dom til højere instans. Godtgørelse efter 1. pkt.
ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som af-
holdes til sagens behandling ved den pågældende administrative kla-
geinstans eller domstolsinstans. Dog ydes godtgørelse også for godt-
gørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om hen-
stand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes,
efter at der er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, når udgifterne
direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige
for at gennemføre den. Hjemvises en sag som følge af nye oplysnin-
ger, som den skatte- eller afgiftspligtige fremlægger i sagen, ydes der
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
Cc. mej@skm.dk; do@skm.dk
Att. Morten Jensen/Deniz Rohat Önder
Høringssvar vedr. Skatteministeriets j.nr. 2024-963 – udkast til lovforslag vedr. bl.a. omkost-
ningsgodtgørelse i pakken om ”Sanering og modernisering af sanktioner på skatteområdet”
2
22. august 2024
dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsin-
stansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til
det spørgsmål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår,
og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved
denne hjemvisningsinstans.” (vores understregninger)
Bestemmelsen er behandlet i lovforlag som fremsat af 30. oktober 2014 nr. 42.
Af lovforslaget som fremsat (vedhæftet), afsnit 3.5.1, 3. afsnit, fremgår følgende om bestemmelsen:
”Siden 2004 har SKAT ydet omkostningsgodtgørelse i sager, som en
klageinstans eller domstolene hjemviser til fornyet behandling, ligesom
der ydes godtgørelse for afsluttende arbejder, i det omfang udgifterne
direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at
realisere den trufne afgørelse i klagesagen. Denne praksis har gen-
nem årene været beskrevet i de offentliggjorte vejledninger »Proces-
suelle regler på SKATs område« og » Den juridiske vejledning«.” (vo-
res understregning)
1.2 Bøde for urigtige oplysninger
Af udkast til lovforslagets afsnit 2.5.1 fremgår, at:
”Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkost-
ningsgodtgørelse. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 60 stk. 2.
Der er i dag ikke fastlagt en bødepraksis for overtrædelse af § 60,
stk. 1.”
2 DEN FORESLÅEDE ORDNING
Af udkast til lovforslagets afsnit 2.5.3 om den foreslåede ordning fremgår det bl.a., at:
”Den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, vil medføre, at med bøde
straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregnin-
gen af omkostningsgodtgørelse.
[…]
Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse af § 60,
stk. 2, jf. stk. 1, om uberettiget udbetaling af omkostningsgodtgørelse
på 500.000 kr. eller derover vil kunne medføre fængsel og en tillægs-
bøde svarende til det dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbe-
taling af omkostningsgodtgørelse. Overtrædelsen vil som udgangs-
punkt skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen er
indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige skatte- og
3
22. august 2024
afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på en konkret vurdering,
hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens § 289, eller det skal
henføres til straffebestemmelsen i særlovgivningen. Det er i dette til-
fælde skatteforvaltningslovens § 60, stk. 2, der hjemler fængsel indtil 1
år og 6 måneder.”
3 SPØRGSMÅL TIL MINISTEREN
Implementeringen af et MAP-resultat viser sig ofte at være meget ressourcekrævende. Dette skyldes,
at justeringerne normalt påvirker flere indkomstår, men også involverer ældre indkomstår. Justeringerne
medfører normalt også betydelige konsekvenser for de efterfølgende indkomstår, der ikke er justerede.
Disse konsekvenser kan bl.a. være ændringer i afskrivninger, udnyttelse af underskud og anvendelse
af rentebegrænsningsregler. Virksomheder, der får justeret deres indkomst gennem MAP-processen,
er ofte en del af større eller mindre sambeskatningskonstruktioner, hvilket yderligere øger kompleksite-
ten af implementeringen. I sådanne tilfælde vil der være et stort behov for rådgivning i forhold til korrekt
implementering af MAP-resultatet, og ofte anmoder Skattestyrelsen direkte om hjælp fra skatteyderen
til at udarbejde nye sambeskatningsopgørelser.
Vi er dog bekymrede for, at anmodning om godtgørelse for disse omkostninger kan blive betragtet som
afgivelse af urigtige oplysninger, hvis omkostningerne til implementeringen ikke er omfattet af reglerne
om omkostningsgodtgørelse.
Kan ministeren derfor bekræfte, at disse omkostninger helt eller delvist vil være omfattet af reg-
lerne om omkostningsgodtgørelse?
Med venlig hilsen
Michael Bernardo Villinger Rune Meldgaard Christensen
Director Director


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven,
skattekontrolloven og forskellige andre love (Terminaladgang for skatteforvaltningen i
Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sankti-
onsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-
mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat
m.v.).
Rasmus Stoklund
/ Per Hvas
2. oktober 2024
J.nr. 2024 - 5307
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet anfører mht. forsla-
get om at modernisere straffebe-
stemmelsen i skatteforvaltningslo-
vens § 60 vedr. omkostningsgodt-
gørelse, at Advokatrådet ikke har
nogen kommentarer til den fore-
slåede bødepraksis, idet Advokat-
rådet er enig i, at rådgivere - her-
under advokater - bør straffes, hvis
de forsætligt eller groft uagtsomt
medvirker til, at der udbetales om-
kostningsgodtgørelse i strid med
reglerne.
Advokatrådet anfører, at det imid-
lertid giver anledning til kommen-
tarer, at der i lovforslagets pkt.
2.5.2 er beskrevet aftaler, som an-
giveligt er på »no cure - no pay«-
vilkår.
Advokatrådet bemærker, at der i
lovforslaget er en sidestilling med
en »underhåndsaftale« mellem ad-
vokaten (rådgiveren) og klienten
om at fakturere fuldt honorar med
henblik på uberettiget at opnå ad-
gang til omkostningsgodtgørelse,
mens der i virkeligheden reelt kun
opkræves 50 pct. af fakturaens på-
lydende, med en aftale på »no cure
- no pay«-vilkår.
Advokatrådet bemærker, at denne
sidestilling efter Advokatrådets op-
fattelse er udtryk for en misforstå-
else, og Advokatrådet opfordrer til
at ændre formuleringen af be-
mærkninger på dette punkt.
Lovforslaget er justeret, så det
fremgår tydeligere, at det afgø-
rende er, om der anmodes om om-
kostningsgodtgørelse for et beløb,
der ikke svarer til det, den skatte-
eller afgiftspligtige har aftalt med
rådgiveren.
Side 3 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet anfører, at lovforsla-
gets beskrivelse af en »under-
håndsaftale« ikke er udtryk for en
aftale på »no cure - no pay«-vilkår,
sådan som dette udtryk ifølge Ad-
vokatrådet normalt forstås. Det
anføres, at efter den forståelse,
hvor udtrykket normalt forstås,
består en aftale på »no cure - no
pay«-vilkår i, at advokaten – eller
andre rådgivere – forpligter sig til
kun at modtage salær, såfremt kli-
enten vinder sagen, eller såfremt
visse succeskriterier indfries, hvor-
ved advokaten lader sit honorar
falde bort, såfremt førnævnte be-
tingelser ikke opfyldes.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Advokatrådet bemærker, at en af-
tale på »pactum de qouta litis«-vil-
kår består i, at advokatens honorar
udmåles som en bestemt andel af
det udbytte, der opnås ved gen-
nemførelse af en sag, så som for
eksempel modtagelse af 20 pct. af
en eventuel tilkendt erstatning for
at føre en erstatningssag. Det an-
føres, at sådanne aftaler om resul-
tatbaseret afregning indtil indførel-
sen af de nye advokatetiske regler
fra 1. september 2022 udtrykkeligt
var forbudt, mens der nu alene
gælder et krav om, at en advokat
ikke må indgå aftaler med klienter
eller andre om, at advokatens ho-
norar skal fastsættes på en måde,
som kan påvirke advokatens uaf-
hængighed under udførelsen af
hvervet.
Lovforslaget omtaler ikke aftaler
på »pactum de qouta litis«-vilkår.
Side 4 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet anfører, at der intet
odiøst er i afregningsaftaler på ”no
cure no-pay”-vilkår eller i aftaler
på "pactum de quota litis"-vilkår,
alt under forudsætning af, at det
samlede vederlag ikke er urimeligt,
jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Det
anføres, at tværtimod giver så-
danne aftaler muligheder for, at
berettigede søgsmål gennemføres,
selvom klientens betalingsevne
ikke muliggør en sagsførelse på
normale vilkår. Det anføres, at det
har grundlæggende retssikkerheds-
mæssige fordele - ikke blot i skat-
tesager.
Lovforslaget har ikke til formål at
forhindre anvendelsen af afreg-
ningsaftaler på ”no cure, no pay”-
vilkår i forholdet mellem rådgive-
ren og dennes klient.
Lovforslagets bestemmelse vedrø-
rer overtrædelse af reglerne om
omkostningsgodtgørelse. Der hen-
vises til kommentaren ovenfor.
Advokatrådet anfører, at i en situa-
tion, hvor der foreligger en reel
no-cure-no-pay-aftale, dvs. en af-
tale, hvor advokaten (eller anden
rådgiver) har påtaget sig kun at op-
kræve et honorar, såfremt sagen
vindes, er det klart, at der ikke kan
blive tale om omkostningsgodtgø-
relse, såfremt sagen tabes, efter-
som der som nævnt ikke er noget
honorarkrav.
Det anføres, at såfremt sagen vin-
des, har advokaten imidlertid krav
på honorar efter den indgåede af-
tale, men klienten har samtidig
krav på 100 pct. godtgørelse af ho-
noraret hos Skattestyrelsen. Det
anføres, at ved en sædvanlig no-
cure-no-pay aftale vil klienten i
denne situation være forpligtet til
at betale det aftalte honorar, men
vil altså reelt blive kompenseret
fuldt ud herfor gennem
Lovforslaget har ikke til formål at
ændre i ordningen om omkost-
ningsgodtgørelse, herunder om be-
tingelserne for at kunne få om-
kostningsgodtgørelse.
Efter lovforslaget vil det være for-
bundet med straf forsætligt eller
groft uagtsomt at afgive urigtige el-
ler vildledende oplysninger eller
fortie oplysninger til brug for be-
regningen af omkostningsgodtgø-
relse.
Side 5 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
omkostningsgodtgørelsen (helt i
overensstemmelse med reglernes
formål).
Advokatrådet anfører, at de »un-
derhåndsaftaler«, som er beskrevet
i lovforslaget, således ikke er ken-
detegnet ved at være reelle aftaler
på hverken »no cure - no pay«- el-
ler »pactum de qouta litis«-vilkår:
En aftale på »no cure - no pay«-vil-
kår forudsætter, at advokaten lader
sit honorar falde helt bort, såfremt
sagen tabes, eller de aftalte succes-
kriterier ikke opnås, og i en sådan
situation kan der selvsagt ikke ud-
stedes nogen faktura, når de aftalte
betingelser for honorarbetaling
ikke opfyldes.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Advokatrådet bemærker, at det er
yderst uheldigt, når der i lovforsla-
get synes at være en sidestilling
mellem ulovlige ”underhåndsafta-
ler” og fuldt ud lovlige aftaler på
”no cure – no pay”- eller ”pactum
de qouta litis-vilkår.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret på dette punkt.
Advokatrådet henstiller til, at det i
det endelige lovforslag tydeliggø-
res, at de beskrevne »underhånds-
aftaler« ikke er udtryk for aftaler
indgået på »no cure - no pay«- eller
»pactum de qouta litis«-vilkår, lige-
som Advokatrådet henstiller til, at
det præciseres, at »no cure - no
pay«-aftaler og »pactum de qouta
litis«-aftaler kan anvendes som
grundlag for ansøgning om om-
kostningsgodtgørelse, så længe de
advokatetiske regler overholdes,
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Side 6 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
herunder navnlig kravet om, at det
endeligt opkrævede salær ikke må
være urimeligt, jf. artikel 54, stk. 1,
i de advokatetiske regler, jf. rets-
plejelovens § 126, stk. 2, samt at
salæraftalen ikke må være indgået
på en måde, som kan påvirke ad-
vokatens uafhængighed ved udfø-
relsen af hvervet, jf. artikel 57 i de
advokatetiske regler, jf. retsplejelo-
vens § 126, stk. 1.
Advokatrådet anfører, at det ene-
ste eksempel på strafbare forhold
efter den nye § 60, stk. 2, der næv-
nes i bemærkningerne, er et ek-
sempel, som allerede må antages at
være strafbart efter straffelovens §
279 om bedrageri. Advokatrådet
opfordrer til at oplyse om situatio-
ner, som vil være omfattet af for-
slaget til § 60, stk. 2, og som ikke i
forvejen er kriminaliseret i straffe-
loven, idet bestemmelsen efter Ad-
vokatrådets opfattelse i modsat
fald synes overflødig. Advokatrå-
det anfører, at eventuelle eksem-
pler i givet fald bør nævnes i be-
mærkningerne til lovforslaget.
En straffebestemmelse i skattefor-
valtningsloven vil bl.a. opretholde
muligheden for, at en straffesag
for overtrædelse af reglerne om
omkostningsgodtgørelse vil kunne
blive behandlet administrativt og
eventuelt afsluttet ved vedtagelsen
af et bødeforelæg, når betingel-
serne i øvrigt er opfyldt. Det vil
ikke være muligt, hvis straffesagen
vil skulle behandles efter straffelo-
ven.
Advokatrådet opfordrer til i stedet
til at søge problemerne løst ved at
rejse straffesager mod rådgivere,
der medvirker til bedrageri ved at
indgå underhåndsaftaler om, at der
ikke er en reel hæftelse, frem for at
lovgive på et felt, der allerede har
de fornødne hjemler for at straffe.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Advokatrådet har afgivet en be-
mærkning til tiltaget om at
Tiltaget er taget ud af lovforslaget,
men forventes at kunne fremsættes
Side 7 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
modernisere sanktionspraksis ved
grov uagtsom passiv skatteunddra-
gelse.
på et senere tidspunkt, i hvilken
forbindelse Advokatrådets be-
mærkninger vil blive gennemgået
og kommenteret.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening øn-
sker ikke at afgive bemærkninger.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv roser og anerken-
der, at der med lovforslaget ryddes
op og saneres i overflødig lovgiv-
ning. Dansk Erhverv håber, at det
kan være starten på en god tradi-
tion, hvor der bliver dedikeret
mindst et lovforslag pr. ministe-
rium pr. folketingsår til at rydde
op, sanere, forenkle og luge ud i
myriaden af regler.
Dansk Industri Dansk Industri har ingen bemærk-
ninger.
Danske Advokater Det anføres, at Danske Advokater
naturligvis er enige i, at svindel
med offentlige midler skal sanktio-
neres. Danske Advokater bemær-
ker, at lovforslaget og dets be-
mærkninger rejser en række pro-
blemstillinger i relation til omkost-
ningsgodtgørelse, som bør adres-
seres, før det fremsættes.
Danske Advokater anfører, at
svindel med offentlige midler i dag
kan straffes efter blandt andet
straffelovens § 279 om bedrageri.
Danske Advokater bemærker, at
den foreslåede bestemmelse om
Straffelovens § 279 angår kun, når
handlingen er begået med forsæt.
Den foreslåede straffebestemmelse
i § 60, stk. 1, angår også den situa-
tion, hvor der groft uagtsomt er
afgivet urigtige eller vildledende
Side 8 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
straf for svindel med omkostnings-
godtgørelsesordningen derfor ikke
tilfører noget nyt retsværn mod
svindel, som ikke allerede eksiste-
rer.
oplysninger eller fortiet oplysnin-
ger til brug for beregningen af om-
kostningsgodtgørelse.
Danske Advokater anfører, at det,
som lovforslaget skal ramme, er
den situation, hvor parterne har en
aftale med et indhold, men over
for Skattestyrelsen giver udtryk
for, at aftalen har et andet indhold,
med det formål at formå Skattesty-
relsen til at udbetale omkostnings-
godtgørelse, som vedkommende
skatteyder ikke er berettiget til.
Danske Advokater bemærker, at
den beskrevne situation udgør be-
drageri omfattet af straffelovens §
279. Danske Advokater bemærker,
at den foreslåede bestemmelse i
lovforslaget udgør en dobbeltregu-
lering, som er uhensigtsmæssig og
overflødig. Danske Advokater an-
fører, at der i lovbemærkningerne
bør redegøres for, hvilke situatio-
ner den foreslåede bestemmelse
skal ramme, som ikke allerede er
kriminaliseret i straffeloven.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Danske Advokater bemærker, at
straffelovens § 279 har en straffe-
ramme på op til 8 års fængsel, altså
en væsentlig højere strafferamme
end den foreslåede strafferamme
på fængsel op til 1 år og 6 måne-
der. Også af denne grund ses der
ikke at være behov for de foreslå-
ede bestemmelser, idet de ikke til-
fører nogen ny sanktionsmulighed,
som ikke allerede findes.
Der henvises til kommentaren
ovenfor om forskellen i tilregnel-
seskravet mellem straffelovens §
279 og den foreslåede straffebe-
stemmelse § 60, stk. 1.
Side 9 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater anfører, at
svindel med omkostningsgodtgø-
relse er svindel med offentlige til-
skud. Danske Advokater bemær-
ker, at svindel med offentlige til-
skud intet har med skatteunddra-
gelse at gøre. Danske Advokater
bemærker, at det ville være uhel-
digt, hvis svindel med offentlige
tilskud medfører forskellige straffe
alt efter, inden for hvilket ministe-
ries ressortområde, som svindlen
er begået. Danske Advokater be-
mærker, at der skulle gerne være
samme straf for svindel for samme
beløb, uanset om svindlen vedrø-
rer sociale ydelser, landbrugstil-
skud, omkostningsgodtgørelse el-
ler andre former for tilskud.
Det falder uden for formålet med
lovforslaget at tilkendegive et øn-
sket sanktionsniveau for overtræ-
delse af regler om f.eks. lands-
brugstilskud.
Danske Advokater anfører, at det
er uheldigt, at der i lovbemærknin-
gerne angives retningslinjer for
strafudmålingen, da Danske Advo-
kater finder, at retningslinjer for
strafudmåling via Justitsministeriet
bør koordineres på de forskellige
ressortområder, som yder offent-
lige tilskud, således at det sikres, at
samme overtrædelse medfører
samme straf uanset ressortområde.
Det fremgår af Justitsministeriets
lovkvalitetsvejledning pkt. 7.6.3
om regulering af strafniveauet, at
det er Straffelovrådets vurdering,
at der er opnået gode erfaringer
med, at Folketingets tilkendegivel-
ser om strafniveauet i typesituatio-
ner eller normaltilfælde fremgår af
lovforarbejder. Straffelovrådet an-
befaler derfor, at denne metode
også fremover anvendes i de til-
fælde, hvor Folketinget ønsker at
give anvisninger om strafniveauet
for en bestemt type forbrydelse.
Det vil bero på en politisk beslut-
ning, om der som foreslået af
Danske Advokater skal ske en ko-
ordineret regulering af strafumålin-
gen via Justitsministeriet.
Side 10 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Advokater anfører, at det
er fuldt lovligt for en klient og en
advokat at aftale, at advokaten ikke
er berettiget til salær, hvis sagen ta-
bes, og er berettiget til normalt
fuldt salær, hvis sagen vindes.
Denne lovlige afregningsform,
som er i klienternes interesse, kal-
des populært ”no cure, no pay”.
Danske Advokater anfører, at det
også er lovligt at aftale, at advoka-
ten afregner en procentdel af kli-
entens økonomiske udbytte af sa-
gen. Danske Advokater bemærker,
at denne afregningsform kaldes
”pactum de quota litis”, og at for-
delen ved denne afregningsform
for klienten er, at det kun koster
noget for klienten at føre sagen,
hvis sagen vindes.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til Advokatrådet.
Danske Advokater anfører, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen udtrykkeligt har anbefalet at
lovliggøre afregningsformen ”pac-
tum de qouta litis” i redegørelse af
14. januar 2021 om ”Konkurrence
i Advokatbranchen”. Danske Ad-
vokater bemærker, at som direkte
følge heraf blev de advokatetiske
regler ændret for at muliggøre
denne afregningsform.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til Advokatrådet.
Danske Advokater anfører, at det
er uheldigt, at det i udkastet i be-
mærkningerne anføres, at ”no
cure, no pay” aftaler ikke overhol-
der reglerne. Dette er en misfor-
ståelse og bør ændres. Klienter og
Der henvises til kommentaren
ovenfor til Advokatrådet.
Side 11 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
deres advokater kan ikke straffes
for at indgå lovlige aftaler.
Danske Advokater anfører, at
tredjemandstilskud dækker den si-
tuation, at en tredjemand, ofte en
arbejdsgiver eller en fagforening,
dækker en persons omkostninger
ved at føre en retssag. Danske Ad-
vokater angiver et eksempel på
tredjemandstilskud og bemærker,
tredjemandstilskud er fuldt lovligt
og gjort skattefri for modtageren
efter ligningsloven. Danske Advo-
kater anfører, at skattefriheden for
omkostningsgodtgørelse og tredje-
mandstilskud modsvares af, at kli-
enten ikke har fradrag for udgiften
til advokatens honorar, og at tred-
jemanden ikke har fradrag for
tredjemandstilskuddet.
Lovforslaget indeholder ikke æn-
dringer i reglerne om tredjemands-
tilskud.
Danske Advokater anfører, at der
kan være et behov for at få prøvet
en afgørelse fra Skattestyrelsen, og
at dette behov er legitimt. Danske
Advokater bemærker, at omkost-
ningsgodtgørelsesordningen er en
væsentlig hjælp for skatteyderne.
Danske Advokater anfører, at
uden ordningen var der mange
skattesager, som ikke ville blive
ført, og selv med ordningen er der
mange skatteydere, som opgiver
deres sag, fordi de ikke har råd til
at tabe en sag. Danske Advokater
anfører, at ordningen derfor er et
væsentligt retssikkerhedselement
på skatteområdet.
Lovforslaget indeholder ingen æn-
dringer med hensyn til muligheden
for at kunne få omkostningsgodt-
gørelse.
Side 12 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det anføres, at Foreningen af
Danske Skatteadvokater og Dan-
ske Advokater ikke oplever pro-
blemer med ordningen, og at det i
dag er relativt klart, hvad der er
omkostningsdækket, og hvad der
ikke er. Danske Advokater bemær-
ker, at lovforslaget skaber en øget
usikkerhed om, hvad der er rigtigt
og forkert, og det anføres, at straf-
febestemmelser bør være klare og
entydige.
Lovforslaget er justeret, så det
fremgår tydeligere, at det afgø-
rende er, om der anmodes om om-
kostningsgodtgørelse for et beløb,
der ikke svarer til det, den skatte-
eller afgiftspligtige har aftalt med
rådgiveren.
Danske Advokater har afgivet en
bemærkning til tiltaget om at mo-
dernisere sanktionspraksis ved
grov uagtsom passiv skatteunddra-
gelse.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til Advokatrådet.
Danske Regioner Danske Regioner har ingen be-
mærkninger.
Datatilsynet I forhold til forslaget om terminal-
adgang for skatteforvaltningen i
Grønland til visse oplysninger i
indkomstregisteret kan det efter
Datatilsynets umiddelbare opfat-
telse være tvivlsomt, om den eksi-
sterende aftale vil kunne udgøre et
gyldigt overførselsgrundlag i hen-
hold til databeskyttelsesforordnin-
gens kapitel 5 for etableringen af
en terminaladgang for den grøn-
landske skatteforvaltning, idet
etableringen af en terminaladgang
væsentligt vil ændre omfanget og
karakteren af de behandlingsaktivi-
teter, som beskrives i aftalen.
En terminaladgang for skattefor-
valtningen i Grønland til de oplys-
ninger, som hidtil har været ud-
vekslet automatisk, og som findes i
indkomstregisteret, ændrer ikke på,
hvilke oplysninger skatteforvalt-
ningen i Grønland modtager. Den
ændrer alene på, hvornår skattefor-
valtningen i Grønland kan få op-
lysningerne. Dermed vurderes af-
talen fortsat at kunne udgøre over-
førselsgrundlaget.
Side 13 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Datatilsynet har hermed ikke taget
stilling til, om der kan etableres et
gyldigt overførselsgrundlag.
Datatilsynet henviser endvidere til
reglerne om autorisation og ad-
gangskontrol i bekendtgørelse om
sikkerhedsforanstaltninger til be-
skyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige
forvaltning i Grønland.
Der er opmærksomhed på, at
denne bekendtgørelse opstiller re-
levante regler om autorisation og
adgangskontrol.
Erhvervsstyrelsens Om-
råde for Bedre Regulering
(OBR)
OBR vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser i form af omkostninger
for erhvervslivet, som ikke oversti-
ger bagatelgrænsen for forelæg-
gelse for Regeringens økonomiud-
valg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
FSR – danske revisorer
(FSR)
Vedr. indhentelse af kontroloplysninger
hos visse tredjemænd
FSR anfører, at lovforslaget inde-
bærer en udvidelse af Skattefor-
valtningens muligheder for at ind-
hente oplysninger m.m. hos tredje-
mænd. FSR er generelt positive
overfor regler, der tilsigter et fair
og rimeligt skattesystem for alle,
og som giver Skatteforvaltningen
de nødvendige kontrolmuligheder.
FSR bemærker, at skattereglerne
dog også altid bør værne om den
enkeltes retssikkerhed. FSR ser
gerne, at reglerne underlægges
pligtmæssigt loveftersyn – f.eks.
efter 1 og 3 år – for at sikre, at
Skatteforvaltningen anvender de
nye kontrolbeføjelser, sådan som
det er tiltænkt med forslaget, og
En revisionsbestemmelse kan an-
vendes, hvor det må forventes, at
der efter nogen tid kan være behov
for at overveje, om der i lyset af
indhentede erfaringer m.v. vil være
anledning til at ændre eller justere
lovens bestemmelser.
Det vurderes, at Skatteforvaltnin-
gen til stadighed vil have behov
for at indhente oplysninger fra
tredjemand til brug for indberet-
ningskontrol og kontrol vedrø-
rende indeholdelse af kildeskat.
Derfor indsættes der ikke en revi-
sionsbestemmelse som foreslået af
FSR.
Side 14 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for at vurdere at de foreslåede æn-
drede regler er tilstrækkelige til at
sikre den ønskede kontrolindsats.
Vedr. sanering og modernisering af regler
i skattelovgivningen
Det anføres, at FSR generelt er po-
sitiv overfor regelsanering, og at
FSR derfor også generelt er positiv
overfor sanering og modernisering
af sanktionsbestemmelser i skatte-
og afgiftslovgivningen.
Det anføres desuden, at skattekon-
trolloven er styrket med bl.a. ”Af-
tale om styrkelse af skattekontrol-
len” fra 2020 og ”Aftale om rets-
sikkerhed på skatteområdet” fra
2022, og at Skattestyrelsen inden
for de sidste fem år har modtaget
midler til at ansætte omkring 1.200
flere medarbejdere med primær fo-
kus på kontrolopgaver. Det anfø-
res, at FSR som samfundets tillids-
repræsentanter vogter tillidssam-
fundet med omhu, og at FSR bak-
ker op om de politiske initiativer i
kontroløjemed. Det anføres, at
kontrol er vigtigt, for at skattesy-
stemet kan fungere effektivt og
retfærdigt
Det anføres, at når Skatteforvalt-
ningen tilføres et betydeligt antal
øget ressourcer, stiller det store
krav til ministeriets overordnet an-
svar for behørig forvaltning med
henblik på at sikre en fortsat ens-
artet og retssikkerhedsmæssig for-
svarlig praksis. FSR har de seneste
1-2 år erfaret, at den øgede
Det er vurderingen, at et eventuelt
»skærpet professionsansvar« og
kravene til bedømmelsen af, om
der er handlet ansvarspådragende,
ikke har sammenhæng med en
øget kontrolindsats.
Side 15 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kontrolindsats også har medført et
oplevet skærpet professionsansvar,
der næsten tenderer til et objektivt
ansvar. FSR vil gerne appellere til
fokus på tendensen til skærpet
professionsansvar og objektiveret
ansvarsvurdering og samtidig op-
fordre til øget indsigt i revisors ar-
bejde og funktioner i Skatteforvalt-
ningen.
FSR anfører, at ved et objektivise-
ret ansvar er der en risiko for, at
en revisor i stigende grad vil afstå
fra at behandle sagerne, fordi an-
svarsrisikoen er for stor. Dette vil
hverken være til gavn for erhvervs-
livet eller samfundet i sin helhed.
Lovforslaget indeholder ikke reg-
ler, hvorved der bliver indført ob-
jektivt ansvar.
Det anføres, at FSR har forstået, at
det politiske ønske er at skærpe
straffeniveauet i de situationer,
hvor en rådgiver har medvirket til
at opnå en uberettiget omkost-
ningsgodtgørelse. Det kan være til-
fældet i de såkaldte "no cure, no
pay" sager, fordi det er en betin-
gelse for at opnå ret til omkost-
ningsgodtgørelse, at den skatte-
pligtige hæfter for udgifterne til
rådgiverbistand, hvilket ikke er til-
fældet i disse sager.
Det bemærkes hertil, at FSR bak-
ker generelt op om, at bevist om-
gåelse eller forsætlig medvirken
skal underlægges skærpet straf.
Det gælder naturligvis også ved
medvirken til uberettiget omkost-
ningsgodtgørelse.
Side 16 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det anføres, at det ud fra en gene-
rel retssikkerhedsmæssig betragt-
ning dog ikke bør glemmes, at reg-
len om omkostningsgodtgørelse
også har et reelt formål. FSR anfø-
rer, at med ordningen får borgere
og virksomheder dækket deres
sagsomkostninger, hvis de vinder
en sag mod skattemyndighederne,
mens de får dækket 50 pct., hvis
de taber. I en tabt sag skal borge-
ren eller virksomheden altså betale
50 pct. af omkostningerne og
eventuelt også 50 pct. af modpar-
tens udgifter. FSR anfører, at med
et skærpet straffeansvar kan der
være en risiko for en indirekte for-
ringelse af ordningen med store
konsekvenser for særligt den en-
kelte borger og mindre virksomhe-
der, der risikerer at være mere på-
passelige med at indbringe deres –
ellers måske berettigede – sager for
domstolene. Det anføres, at et til-
lidsbaseret skattesystem er ikke et
skattesystem, hvor borgeren og
den lille virksomhed må opgive at
få prøvet en sag mod Skattemini-
steriet.
Der henvises til kommentaren
ovenfor til Danske Advokater.
Det bemærkes desuden, at det ikke
anses for en forringelse af ordnin-
gen om omkostningsgodtgørelse at
straffe uberettigede anmodninger
om udbetaling af omkostnings-
godtgørelse, der er begået forsæt-
ligt eller groft uagtsomt.
FSR er enig i forslaget om at op-
hæve reglerne om revisorpålæg
med den nævnte begrundelse om,
at sanktionen ofte ikke vil være ef-
fektiv for de relevante virksomhe-
der.
KPMG KPMG udtrykker bekymring for,
at en anmodning om omkost-
ningsgodtgørelse for udgifter i for-
bindelse med implementering af et
Straf for overtrædelse af den fore-
slåede bestemmelse vil kræve, at
der er den fornødne tilregnelse til
Side 17 af 17
Organisation Bemærkninger Kommentarer
MAP-resultat kan blive betragtet
som afgivelse af urigtige oplysnin-
ger, hvis omkostningerne til imple-
menteringen ikke er omfattet af
reglerne om omkostningsgodtgø-
relse.
gerningsindholdet, det vil sige for-
sæt eller grov uagtsomhed.
KPMG spørger, om udgifter til
implementering af et MAP-resultat
helt eller delvist vil være omfattet
af reglerne om omkostningsgodt-
gørelse.
For afgørelser efter skatteforvalt-
ningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, gæl-
der de almindelige regler om godt-
gørelsesberettigede udgifter.
Der henvises til Den juridiske vej-
ledning afsnit A.A.13.4, herunder
afsnittet om udgifter til afsluttende
arbejder.
Skatterevisorforeningen Skatterevisorforeningen har ingen
bemærkninger.