Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høring over forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for finansåret 2028
Finansministeriet har 30. august 2024 udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til forslag til lov
om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2028.
I den anledning bemærkes, at det af lovforslaget fremgår, at det finanspolitiske råderum lægges på
det statslige delloft. DI mener, at denne opgørelsesmetode ikke giver et retvisende billede af regerin-
gens prioriteter frem mod 2028. Det skyldes eksempelvis, at regeringen i sin 2030-plan har valgt at
prioritere udgifter til at dække det demografiske træk. Det indbefatter bl.a., at det statslige delloft
automatisk vil blive omlagt til regionernes og kommunernes delloft i takt med, at det demografiske
træk udmøntes. Dermed kan det statslige delloft for 2026-2028 allerede nu siges at være overvurde-
ret, mens kommunernes og regionernes delloft tilsvarende vil være undervurderet. Dermed afspejler
de angivne dellofter reelt ikke regeringens prioriteringer.
Denne pointe stiller skarpt på det problematiske i, at det finanspolitiske råderum opgøres som den
højest mulige offentlige forbrugsvækst under et saldo-mål på -0,5 pct. af BNP i 2030. Formuleringen
betyder, at selvom regeringen i sin 2030-plan har tilkendegivet og efterfølgende indgået politiske
aftaler om at øge væksten i det offentlige forbrug på udvalgte områder (f.eks. sundhed, psykiatri og
erhvervsuddannelser), nedskrives råderummet ikke tilsvarende. Det skyldes, at øget offentligt for-
brug ikke reducerer råderummet, da det ikke ændrer på den højest mulige vækst i det offentlige for-
brug.
Eksempelvis kunne det politisk besluttes, at udgifterne til sundhedsvæsnet skulle stige med 1 mia.
kr. i 2026 i forhold til 2025, og råderummet er i eksemplet opgjort til 5 mia. kr. i 2026. I en sådan
situation vil det offentlige forbrug stadig kunne vokse med 5 mia. kr. i 2026 svarende til råderummet,
men der vil kun være 4 mia. kr. tilbage at bruge til øvrige prioriteter inden for råderummet.
Pointen og eksemplet ovenfor kalder på en ny opgørelse af det finanspolitiske råderum. DI vil derfor
anbefale, at Finansministeriet løbende opgør et mere retvisende ”frit finanspolitisk råderum”, som
også tager højde for regeringens løbende prioriteringer af det offentlige forbrug. Dermed vil man få
et mere retvisende billede af den finansiering, der realt er til rådighed til nye politiske disponeringer.
Finansministeriet
Christiansborg slotsplads 1
1218 København K
ASTNIE@fm.dk
18. september 2024
JMAD
DI-2024-04857
Offentligt
L 2 - Bilag 1
Finansudvalget 2024-25
En sådan opgørelse bør som minimum lægges frem to gange om året i forbindelse med, at regeringen
opdaterer de mellemfristede fremskrivninger og fremlægger sit finanslovsforslag for det kommende
år.
Implementering af DI’s forslag kan med fordel ske ved samme tilgang, som lå til grund for Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 50 (Alm. del) af 9. november 2023 tabel 1. Dvs. opgørelsen af de
politiske prioriteringer genberegnes i takt med, at der kommer nye skøn for det finanspolitiske rå-
derum. Det indebærer, at basisåret for opgørelsen af de politiske prioriteringer svarer til basisåret
for det finanspolitiske råderum.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Morten Granzau Nielsen
Vicedirektør


Notat 02. oktober 2024
Høringsnotat vedr. forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2028 (L 2)
Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2028 (L 2) har været sendt i høring hos Beskæftigelsesministeriet, Børne-
og Undervisningsministeriet, Danske regioner, Dansk Industri, Danmarks Natio-
nalbank, Digitaliseringsministeriet, Kommunernes Landsforening, Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, Erhvervsministeriet, Formandskabet for De Økonomi-
ske Råd, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet,
By-, Land- og Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet,
Ministeriet for Grøn Trepart, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Mi-
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, So-
cial- og Boligministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministe-
riet, Ældreministeriet og Økonomiministeriet.
Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra Dansk Industri.
En kopi af det modtagne høringssvar vedlægges.
De væsentligste punkter fra det modtagne høringssvar og Finansministeriets be-
mærkninger hertil er sammenfattet i følgende oversigt:
Høringspart Høringssvar
Finansministeriets bemærk-
ninger hertil
Dansk Industri DI mener ikke, at opgørel-
sesmetoden, hvor det fi-
nanspolitiske råderum læg-
ges på det statslige delloft,
giver et retvisende billede af
regeringens prioriteter frem
mod 2028. Det skyldes ek-
sempelvis, at regeringen i
sin 2030-plan har valgt at
prioritere udgifter til at
dække det demografiske
træk, hvilket betyder, at det
statslige delloft automatisk
vil blive omlagt til kommu-
Det følger gængs praksis, at
det finanspolitiske råderum
indregnes under det stats-
lige delloft for drift.
Udgiftslofterne korrigeres
årligt i forlængelse af blok-
tilskudsaktstykket, hvormed
udgiftslofterne afspejler de
aftalte økonomiske rammer
for kommuner og regioner.
Korrektionerne af udgifts-
lofterne sker således i over-
Offentligt
L 2 - Bilag 1
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 2
nernes og regionernes del-
loft i takt med, at det demo-
grafiske træk udmøntes. På
baggrund heraf anfører DI,
at det statslige delloft for
2026-28 allerede nu kan si-
ges at være overvurderet,
mens kommunernes og re-
gionernes delloft tilsva-
rende vil være undervurde-
ret.
DI mener i forlængelse
heraf, at det er problema-
tisk, at det finanspolitiske
råderum opgøres som den
højest mulige offentlige
forbrugsvækst.
DI anbefaler i stedet at der
opgøres et såkaldt ”frit fi-
nanspolitisk råderum”, der
tager højde for regeringens
løbende prioriteringer af
det offentlige forbrug og
således giver et mere retvi-
sende billede af den finan-
siering, der er til rådighed til
nye politiske disponeringer.
ensstemmelse med aftalesy-
stemet med kommuner og
regioner.
Finansministeriet opgør
som vanligt det finanspoli-
tiske råderum i forbindelse
med de mellemfristede
fremskrivninger. Det fi-
nanspolitiske råderum af-
spejler den højest mulige
offentlige forbrugsvækst set
i forhold til udgiftsniveauet
i basisåret. Opgørelsen
heraf følger tidligere opgø-
relser under denne og tidli-
gere regeringer. Finansmi-
nisteriet er ikke bekendt
med en entydig definition
af begrebet et ”frit finans-
politisk råderum”. Det be-
mærkes, at udgiftslofterne
fastsættes på budgetform,
og at både allerede beslut-
tede udgifter, samt udgifter
der måtte træffes politisk
beslutning om på et senere
tidspunkt vil skulle afholdes
inden for de fastsatte ud-
giftslofter.
Høringssvaret fra Dansk
Industri giver ikke anled-
ning til ændringer i det
fremsatte lovforslag.