Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsskema.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l24/bilag/1/2913866.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurde- ringsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.). Rasmus Stoklund / Rikke Kure Wendel 2. oktober 2024 J.nr. 2024 - 32 Offentligt L 24 - Bilag 1 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Accura Bortfald af stigningsbegrænsningsordning for grundskyld Accura anfører, at det fremgår af ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., at for nyopståede ejen- domme, ejendomme, der omkate- goriseres efter ejendomsvurde- ringsloven, ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 41, stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejen- domme, hvis identifikationsnum- mer (BFE-nummer) bortfalder, udgør grundskylden det første ka- lenderårs grundskyld opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for kalenderåret. Accura påpeger videre, at de for- står, at ønsket om en ophævelse af henvisningen til BFE-nummeret skyldes, at det ikke tilstrækkeligt afspejler og afgrænser, hvordan en ejendom i vurderingsmæssig for- stand afgrænses. Accura anfører hertil, at udover de problemstillin- ger, som henvisningen til BFE- nummeret kunne medføre, inde- bærer anvendelsen af ordet omka- tegorisering en væsentlig usikker- hed og uklarhed, som der bør gø- res op med. Accura bemærker, at ejendomsvur- deringsloven således anvender or- det ”kategori” flere steder, herun- der i lovens § 3 og §§ 34 – 34 f om vurdering af erhvervsejendomme. Accura mener på den baggrund, at det ikke klart kan udledes fra ord- lyden i ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., hvilken type af ”om- kategorisering” efter ejendomsvur- deringslovens, der sigtes til. Med ”omkategorisering” i ejen- domsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., menes omkategoriseringer ef- ter ejendomsvurderingslovens § 3. Det anerkendes, at dette ikke klart kan udledes af bestemmelsens ord- lyd og de tilhørende lovbemærk- ninger, hvorfor dette er blevet præciseret i ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, og tilhørende lovbe- mærkningerne. Side 3 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Efter Accuras opfattelse er det kun omkategorisering efter ejendoms- vurderingslovens § 3 – dvs. skift af status mellem at være hhv. ejerbo- lig, landbrugsejendom, skovejen- dom eller erhvervsejendom m.v., der kan anses for en omkategorise- ring efter § 45, stk. 3, 1. pkt., her- under da dette er bedst stem- mende med de øvrige situationer, der ifølge bestemmelsen medfører, at der skal betales fuldt indfaset grundskyld. Efter Accuras opfattelse vil en om- kategorisering efter reglerne i §§ 34 – 34 f ikke medføre, at ejendom- mens grundskyld det første kalen- derår udgør den fuldt indfasede grundskyld. Accura anmoder derfor Skattemi- nisteriet om at bekræfte, at det kun er omkategorisering efter ejen- domsvurderingslovens § 3, der medfører, at grundskylden det før- ste kalenderår udgør den fuldt ind- fasede grundskyld, og dette bør ef- ter Accuras opfattelse præciseres i ordlyden i ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., herunder da det kan have meget betydelige konse- kvenser for den enkelte ejendom og ejendomsejer, hvorvidt reglen finder anvendelse. Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift Accura finder det meget positivt, at der indføres en stigningsbe- grænsning for dækningsafgift til- bage fra 2022 og frem, så Side 4 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer dækningsafgiften maksimalt kan stige med 10 pct. af den fuldt ind- fasede dækningsafgift. Accura bemærker, at hvis en ejen- dom pålægges dækningsafgift, men ikke betalte dækningsafgift i det forudgående år, så udgør dæk- ningsafgiften ”den fuldt indfasede dækningsafgift”, dvs. uden stig- ningsbegrænsning, og at dette også gælder for 2022, hvor der ikke var pålagt dækningsafgift i 2021. Efter Accuras opfattelse er der imidlertid ikke taget højde for, at der er gennemført en ændring af de tekniske regler ift. afgørelsen af, hvorvidt en ejendom er dæknings- afgiftspligtig eller ej, og at en ejen- dom således kan – uden at der i øvrigt er sket ændringer i anven- delse eller lignende af ejendom- men – overgå fra at være fritaget fra dækningsafgift i 2021 til at være dækningsafgiftspligtig i 2022. Accura bemærker i den forbin- delse, at der i 2021 blev opkrævet dækningsafgift af ejendommes for- skelsværdi (forskellen mellem ejen- domsværdien og grundværdien), og for delvist dækningsafgiftsplig- tige ejendomme skulle der foreta- ges en fordeling af den dæknings- afgiftspligtige forskelsværdi, base- ret på en vægtet fordeling af ejen- dommens arealer, der afhang af, hvad de pågældende arealer an- vendtes til (bolig- og kontorarealer vægtedes fx højere end lager- og garagearealer). I relation til dækningsafgiften har lovforslaget til formål at imple- mentere den politiske aftale Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger af 10. november 2023. Det følger af aftalen, at der skal indføres en stig- ningsbegrænsning, der betyder, at dækningsafgiften af erhvervsejen- domme ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift. Det følger ligele- des af aftalen, at stigningsbegræns- ningen skal tillægges med bagud- rettet virkning fra den 1. januar 2022. De tekniske regler for, hvorvidt en ejendom er dækningsafgiftspligtig eller ej, foreslås ikke ændret i lov- forslaget. Ændringen af de tekni- ske regler for, hvorvidt en ejen- dom er dækningsafgiftspligtig eller ej, er en direkte følge af beslutnin- gen om, at der ikke længere skulle ansættes ejendomsværdier for er- hvervsejendomme, hvormed be- skatningsgrundlaget for dæknings- afgiften af erhvervsejendomme blev ændret fra forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsvær- dien og grundværdien) til grund- værdien, jf. lov nr. 291 af 27. fe- bruar 2021. Det fremgår således af ændrings- forslaget, der blev stillet til 3. be- handlingen af lovforslaget i Folke- tinget, jf. Folketingstidende 2021- 22, tillæg A, L 107 A, bilag 21, side 42, at der som konsekvens af Side 5 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Accura bemærker videre, at der i 2022 frem opkræves dækningsaf- gift på baggrund af ejendommes grundværdi (forudsat at ejendom- men qua sin anvendelse er dæk- ningsafgiftspligtig), og for delvist dækningsafgiftspligtige ejen- domme sker der en (uvægtet) for- deling af arealerne baseret på de faktiske bygningsarealer registreret i BBR. Accura pointerer ved hjælp et ek- sempel, at ejendomme som ikke var dækningsafgiftspligtige i 2021, således kan blive dækningsafgifts- pligtige i 2022 udelukkende som følge af denne tekniske ændring ved overgangen fra anvendelse af forskelsværdien som beskatnings- grundlag til grundværdien. Accura finder det ikke rimeligt, el- ler i overensstemmelse med den politiske beslutning om at afbøde konsekvenserne af større stignin- ger i ejendomsskatter, som ikke er udløst af ændringer i ejendom- mens forhold som fx anvendelse eller planforhold, at ejere af er- hvervsejendomme skal betale fuldt indfaset dækningsafgift i 2022, i si- tuationer hvor dette udelukkende skyldes, at den lovtekniske æn- dring i beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften. Accura bemær- ker, at det i øvrigt heller ikke ses at være tilsigtet med den tekniske æn- dring i opgørelsen af hvorvidt en ejendom er dækningsafgiftspligtig eller ej, at det skulle indebære et merprovenu, men alene at det har været en nødvendig konsekvens i ændringen af selve beskatnings- omlægningen af beregningsgrund- laget for dækningsafgiften, så grundlaget fremadrettet skal udgø- res af grundværdien og ikke for- skelsværdien, er behov for at præ- cisere, hvordan den dækningsaf- giftspligtige del af grundværdien fastsættes. Ændringen af de tekniske regler for, hvorvidt en ejendom er dæk- ningsafgiftspligtig eller ej, er såle- des ikke en afledt konsekvens af stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgiften af erhvervs- ejendomme, der foreslås indført med nærværende lovforslag. Det er korrekt, at det er en forud- sætning for, at dækningsafgiften kan være stigningsbegrænset, at der er betalt dækningsafgift i det forudgående år. Det betyder, at en ejendom, der delvist anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, og som ikke efter de dagældende reg- ler var dækningsafgiftspligtig i 2021, men som følge af den tekni- ske ændring ved overgangen fra anvendelse af forskelsværdien til grundværdien, er dækningsafgifts- pligtig i 2022, vil skulle betale den fulde dækningsafgift i 2022. Ved overgangen fra 2021 til 2022 har stigningsbegrænsningsordnin- gen til hensigt at beskytte de ejen- domsejere, som har betalt dæk- ningsafgift på baggrund af de hi- storiske og videreførte vurderinger i det gamle vurderingssystem i 2021, og som fra og med 2022 skal betale dækningsafgift på baggrund af de nye – og i mange tilfælde Side 6 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer grundlaget for erhvervsejen- domme, herunder afskaffelsen af ejendomsværdien for erhvervs- ejendomme. Accura bemærker, at henset til at indfasningen opgøres baseret på den fuldt indfasede dækningsafgift, er der ikke noget i praksis til hin- der for at anvende indfasningen i disse situationer, fordi der i så fald blot bliver tale om betaling af 10 pct. af dækningsafgiften i 2022 i stedet for 100 pct., ligesom der re- elt vil være gjort endeligt op med dette efter 10 år. Accura opfordrer derfor til, at lov- forslaget justeres så stigningsbe- grænsningsreglen finder an-en- delse, hvis en ejendom i 2022 skal betale dækningsafgift alene som følge af ændringen i de tekniske regler, eventuelt efter ansøgning hvis en sådan regel ikke uden vi- dere kan automatiseres systemtek- nisk uden et uforholdsmæssigt ud- viklingsarbejde af de underlig- gende IT-systemer. højere – ejendomsvurderinger, som kan indebære væsentlige stig- ninger og efterreguleringer for nogle erhvervsejendomme. I tilfælde, hvor en ejendom – fx som følge af, at den nyopstår, eller der foretages ændringer i ejendom- mens forhold, fx i anvendelsen el- ler i ejendommens areal – der før- ste gang bliver pålagt dækningsaf- gift fra og med den 1. januar 2022, skal ejendomsejeren således betale den fulde dækningsafgift (dvs. uden stigningsbegrænsning) det første år i 2022. For de efterfølgende år vil dæk- ningsafgiften udgøre det laveste beløb efter enten den fulde dæk- ningsafgift for året eller den op- krævede dækningsafgift for det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsaf- gift for året (dvs. den stigningsbe- grænsede dækningsafgift). Advokatrådet Beskatning af fremmede staters diploma- ter m.v. Advokatrådet bemærker, at det fo- reslås at ændre ejendomsskattelo- vens § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3, således, at det fremad- rettet er en betingelse for grund- skyldsfritagelse efter de pågæl- dende bestemmelser, at de omfat- tede personer er udenlandske statsborgere. Reglerne i ejendomsskatteloven om fritagelse af fremmede staters diplomater m.v. for ejendomsskat- ter afspejler Danmarks forpligtel- ser i henhold til Wienerkonventio- nen af 18. april 1961 om diploma- tiske forbindelser og Wienerkon- ventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser. Side 7 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet bemærker videre, at dette begrundes med Wienerkon- ventionens artikel 37, stk. 1, alene forpligter Danmark til at tildele personkredsen bl.a. fritagelse for ejendomsværdiskat og grundskyld, såfremt de ikke er statsborgere i modtagerstaten, hvilket i dette til- fælde er Danmark. Advokatrådet finder, at de foreslå- ede ændringer indebærer, at et an- tal danske statsborgere risikerer at miste en tidligere lovlig fritagelse for ejendomsskat som følge af, at lovgiver tilsyneladende har overset, at de tidligere regler – der fortsat er meget nye - går videre end de forpligtelser, der fremgår af Wie- nerkonventionens artikel 37, stk. 1. Advokatrådet bemærker hertil, at de borgere, der mister deres frita- gelse, ikke er omfattet af en stig- ningsbegrænsning eller skatterabat, hvilket indebærer, at de vil skulle betale fuld ejendomsskat, hvis de- res fritagelse bortfalder. Hvis den påtænkte regelændring var blevet foretaget på et tidligere tidspunkt, er det Advokatrådets opfattelse, at borgerne efter omstændighederne ville kunne have nydt en sådan be- skyttelse. Advokatrådet finder dette uhen- sigtsmæssigt og opfordrer lovgiver til at overveje, om de berørte bor- gere bør omfattes af en stignings- begrænsning og skatterabat på grundskyld og ejendomsværdiskat. Advokatrådet bemærker, at lov- forslaget også indeholder en Reglerne blev med det formål til- passet i ejendomsskatteloven med virkning fra og med den 1. januar 2024. Det er konstateret, at reg- lerne fortsat enkelte steder fritager bredere, end Wienerkonventio- nerne tilsiger, og de foreslåede æn- dringer af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3-5, har således til formål at rette op på dette. Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer en præcisering, hvorefter det – i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, i Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbin- delser – vil en forudsætning for, at en diplomatisk repræsentants fami- liemedlemmer tilhørende husstan- den kan fritages for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, at familiemedlemmerne ikke er statsborgere i modtagerstaten, dvs. i Danmark. Derudover indebærer lovforslagets § 1, nr. 7 – i overensstemmelse med artikel 32, stk. 2, og artikel 60, stk. 2, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbin- delser – en indskrænkning af, hvilke ejendomme kommunalbe- styrelsen vil skulle fritage for grundskyld. Indskrænkningen be- tyder konkret, at kommunalbesty- relsen ikke længere vil skulle fri- tage konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en udsendt konsulatembedsmand, og den ud- sendte konsulatchefs bolig, hvis disse er lejet af udsenderstaten eller af en person, der handler på ud- senderstatens vegne. Med forslaget Side 8 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer ændring af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, hvor det fore- slås, at der fremadrettet skal stilles krav om, at ejendommen skal være ejet af udsenderstaten (i modsæt- ning til de nuværende regler der li- geledes omfatter ejendomme, der lejes af udsenderstaten). Advokatrådet bemærker desuden, at dette sker med begrundelsen om, at de nugældende regler går videre end den beskyttelse, der fremgår af Wienerkonventionen, og at skærpelsen på samme måde medfører, at flere lejere risikerer at miste en tidligere fritagelse for grundskyld med den virkning, at den nye ejendomsskat indfases fuldt ud. Også i dette henseende opfordrer Advokatrådet lovgiver til at over- veje, om de berørte borgere, bør omfattes af en stigningsbegræns- ning og skatterabat på grundskyld og ejendomsværdiskat. vil de pågældende ejendomme alene være fritaget for grundskyld, hvis ejendommene er ejet af udsen- derstaten eller en person, der handler på udsenderstatens vegne. De personer og ejendomme, som i dag er fritaget for ejendomsværdi- skat og grundskyld, men som følge af nærværende lovforslag ikke læn- gere vil være det fra og med 2025, vil således skulle betale ejendoms- værdiskat og grundskyld fra og med 2025. Det betyder, at fx for en ejendom, der lejes ud til en am- bassade, som har været fritaget for grundskyld efter gældende regler i 2024, vil der skulle betales grund- skyld af ejendommen fra og med 2025. Det kan bekræftes, at en stigning i ejendomsværdiskat og grundskyld som følge af ændringerne ikke er omfattet af reglerne om rabatord- ning for ejendomsværdiskat og grundskyld efter ejendomsskattelo- vens kapitel 6. Hvis der er tale om en ejendom, der er omfattet af stigningsbe- grænsningsordningen for grund- skyld efter ejendomsskattelovens kapitel 7, vil grundskylden blive stigningsbegrænset det første år, efter fritagelsen for grundskyld er bortfaldet, såfremt den stignings- begrænsede grundskyld er lavere end den fulde grundskyld for året, jf. ejendomsskattelovens § 45, stk. 2. I disse tilfælde vil grundskylden således udgøre det laveste beløb af enten den fulde grundskyld for året eller den stigningsbegrænsede Side 9 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer grundskyld (dvs. grundskylden for det nærmest forudgående år med tillæg af 4,75 pct. af den fulde grundskyld for året). Ændring vedrørende BFE-nummer Advokatrådet anfører, at lovgiver påtænker at ændre bestemmelserne i ejendomsskattelovens §§ 43, stk. 2, 45, stk. 3, 1 pkt., 48, stk. 3, 50, stk. 5, og 59, stk. 3, således, at disse bestemmelsernes henvisning til ”BFE-nummer” udgår. Hertil påpeger Advokatrådet, at ifølge ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, og § 45, stk. 3, så bortfalder henholdsvis skatterabatten og stig- ningsbegrænsningen på grundskyld bl.a., hvis en ejendoms BFE-num- mer bortfalder. Advokatrådet anfører, at med den foreslåede formulering vil det såle- des ikke fremadrettet være afgø- rende for bortfald af skatterabat og stigningsbegrænsningsordningen, om en ejendom opretholder sit BFE-nummer. Advokatrådet påpeger, at lovgiver begrunder dette med, at Skattefor- valtningen ligeledes anvender an- dre numre til at identificere fast ejendom internt i Skatteforvaltnin- gens systemer. Advokatrådet anfører, at med den foreslåede ændring vil det således fremadrettet afhænge af Skattefor- valtningens interne identifikations- systemer, om der skal ske bortfald Det anerkendes, at den foreslåede ændring vil kunne medvirke til en utilsigtet usikkerhed om retsstillin- gen, hvorfor forslaget udgår. Side 10 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer af skatterabatten og stigningsbe- grænsningen på grundskyld. Advokatrådet anfører, at et bort- fald af en skatterabat eller stig- ningsbegrænsning på grundskyld kan have meget alvorlige konse- kvenser for den pågældende ejen- domsejer, og ud fra et retssikker- hedsmæssigt synspunkt opfordres lovgiver derfor til direkte at for- holde sig til, om en ejendomsejer opretholder en eventuel skattera- bat eller stigningsbegrænsning, så- fremt ejendommens BFE-nummer bevares (naturligvis under forud- sætning af, at der ikke er indtrådt et af de forhold, der i øvrige med- fører bortfald, som fx en omkate- gorisering af ejendommen). Advokatrådet anfører videre, at så- fremt det ikke er tilfældet, opfor- dres lovgiver til i lovbemærknin- gerne at opstille nogle retningslin- jer for hvilke forhold, der vil kunne medføre et bortfald af en ejendoms identifikationsnummer, således at borgere ikke risikerer, at ændringer af en ejendom, fx sam- menlægning med en anden ejen- dom, får utilsigtede konsekvenser for ejendomsskatten. Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift i 2023 Advokatrådet pointerer, at det fo- rekommer at være aftaleparternes og lovgivers hensigt, at der skal etableres en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften, hvorefter dækningsafgiften årligt højst kan stige med 10 pct. af den fulde Det kan bekræftes, at der ved op- gørelsen af den stigningsbegræn- sede dækningsafgift i skatteåret 2023, jf. den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 2, tages udgangspunkt i den dækningsafgift, der blev opkrævet for skatteåret 2022. Hvis Side 11 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer dækningsafgift. Ligeledes synes det at være intentionen, at det skal være den beregnede stigningsbe- grænsede dækningsafgift fra det forudgående skatteår, der årligt til- lægges 10 pct. af den fulde dæk- ningsafgift for indeværende skat- teår. Advokatrådet henviser til et ek- sempel fra lovbemærkningerne, hvor dækningsafgiften for 2021 udgjorde 20.000 kr. og hvor den fulde dækningsafgift for 2022 og 2023 (som opkræves på baggrund af den nye grundværdiansættelse pr. 1. januar 2021) udgør 40.000 kr. Advokatrådet bemærker hertil, at i dette eksempel medfører den foreslåede stigningsbegrænsnings- ordning, at dækningsafgiften vil stige til kr. 24.000 i 2022, svarende til dækningsafgiften for 2021 på 20.000 kr. tillagt 4.000 kr. (10 pct. af den nye dækningsafgift på 40.000 kr.). Advokatrådet bemærker videre, at eksemplet ikke behandler skatte- året 2023, men det forekommer, som nævnt, at være hensigten, at dækningsafgiften for 2023, da sti- ger til 28.000 kr. (den stigningsbe- grænsede dækningsafgift for 2022 på kr. 24.000, jf. ejendomsskattelo- vens § 45 c, stk. 1, nr. 2, tillagt 4.000 kr.). Advokatrådet er af den opfattelse, at ordlyden af den foreslåede be- stemmelse i ejendomsskattelovens § 45 c, dog ikke umiddelbart synes at være i overensstemmelse her- med. dækningsafgiften således var stig- ningsbegrænset i skatteåret 2022, bliver der ved beregningen af den stigningsbegrænsede dækningsaf- gift taget udgangspunkt i den stig- ningsbegrænsede dækningsafgift, der blev opkrævet for skatteåret 2022 med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift for skatteåret 2023. Det anerkendes, at det fremgår uklart af den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 2, om der ved beregningen af den stigningsbegrænsede dæk- ningsafgift for skatteåret 2023 skal tages udgangspunkt i den stig- ningsbegrænsede dækningsafgift for skatteåret 2022, såfremt dæk- ningsafgiften var stigningsbegræn- set for dette skatteår. Med henblik på at sikre, at dette fremgår klart, er den foreslåede § 45 c, stk. 1, nr. 2, præciseret således, at der ved opgørelsen af den stigningsbe- grænsede dækningsafgift for 2023 skal tages udgangspunkt i den op- krævede dækningsafgift for skatte- året 2022. Foruden en henvisning til reglerne i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat er der desuden indsat en henvis- ning til den foreslåede bestem- melse i § 45 b, stk. 1, nr. 2, vedrø- rende den stigningsbegrænsede dækningsafgift for skatteåret 2022. Lovbemærkningerne er i tillæg her- til blevet justeret i overensstem- melse med justeringerne i lovtek- sten. Derudover er eksemplet i lovbe- mærkningerne, som der henvises til, udbygget, så det også illustrerer Side 12 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet finder derfor, at det bør fremgå klart i ejendomsskatte- lovens § 45 c, stk. 1, nr. 2, at det er den stigningsbegrænsede dæk- ningsafgift for 2022 (der jo netop ikke er opgjort iht. den tidligere gældende lov om kommunal ejen- domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020) med til- læg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1. Dertil bemærker Advo- katrådet, at det fsva. ejendomsskat- telovens § 45 d, stk. 1, nr. 2, frem- går det, at det er dækningsafgiften fra det forudgående kalenderår – dvs. den evt. stigningsbegrænsede dækningsafgift – tillagt 10 pct. af nr. 1. opgørelsen af dækningsafgiften for skatteåret 2023. Generelt om stigningsbegrænsningsord- ningen for dækningsafgift Advokatrådet bemærker, at den foreslåede stigningsbegrænsnings- ordning har virkning fra skatteåret 2022, således at det er dækningsaf- giftsbetalingen for 2021, der kom- mer til at udgøre indgangsværdien til stigningsbegrænsningsordnin- gen. Advokatrådet bemærker også, at der i skatteåret 2021 blev betalt dækningsafgift af ejendom- mes forskelsværdier, men at dæk- ningsafgiften med virkning fra skatteåret 2022 er omlagt, idet den nu skal opkræves af ejendommes grundværdier. Advokatrådet bemærker videre, at omlægningen medfører markante ændringer i Det kan bekræftes, at det er en forudsætning for, at dækningsafgif- ten kan være stigningsbegrænset, at der er betalt dækningsafgift i det forudgående år. Det følger således af stk. 2 i de fo- reslåede bestemmelser i §§ 45 b-d, at i tilfælde, hvor en ejendom – fx som følge af, at den nyopstår, eller der foretages ændringer i ejendom- mens forhold, fx i anvendelsen el- ler i ejendommens areal – der før- ste gang bliver pålagt dækningsaf- gift fra og med den 1. januar 2022 eller senere år, skal ejendomsejeren betale den fulde dækningsafgift (dvs. uden stigningsbegrænsning) det første år. Det samme vil gøre sig gældende i Side 13 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer dækningsafgiftsopkrævningen i årene 2022 og frem, hvor flere ejendomme står til markante stig- ninger, hvilket netop også er be- grundelsen for, at det er blevet be- sluttet, at dækningsafgiften ligele- des skal stigningsbegrænses. Advokatrådet fastslår, at det er et gennemgående tema for de fore- slåede bestemmelser i §§ 45 b-d, at ejendommen – for at være omfat- tet af stigningsbegrænsningen – skal have svaret dækningsafgift i det forudgående skatteår. Advokatrådet bemærker i den for- bindelse, at domstolene igennem de seneste år har skærpet praksis for, hvilke anvendelser der kan be- vilges fritagelse for dækningsafgift, og særligt Østre Landsrets dom af 6. januar 2021 og Højesterets dom af 22. april 2022 har været ledende for den nye praksis vedr. fitness- arealer, som nu ikke længere er fri- taget for dækningsafgift. Advokat- rådet pointerer i den forbindelse, at denne nye domstolspraksis inde- bærer, at der er flere ejendomme, der tidligere har været fritaget for at skulle svare dækningsafgift, men som nu skal til at betale dæknings- afgift. Advokatrådet bemærker desuden, at der dertil kommer, at der fra og med 2022 er sket en væsentlig æn- dring i reglerne omkring vægtning af arealer, idet fordelingen af den dækningsafgiftspligtige del af grundværdien skal foretages ud fra de faktiske bygningsarealer i BBR, hvorved arealerne vægtes ligeligt tilfælde, hvor praksis for hvilke an- vendelser af en ejendom, der er henholdsvis dækningsafgiftspligtig og ikke-dækningsafgiftspligtig, æn- drer sig, og således medfører, at en ejendom fra og med 2022 eller se- nere år bliver dækningsafgiftsplig- tig. De skyldes, at der for de nævnte ejendomme ikke vil være et forud- gående års dækningsafgift at tage udgangspunkt i, hvilket vil være en forudsætning for, at dækningsafgif- ten kan være stigningsbegrænset. For de efterfølgende år vil dæk- ningsafgiften udgøre det laveste beløb efter enten den fulde dæk- ningsafgift for året eller den op- krævede dækningsafgift for det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsaf- gift for året (dvs. den stigningsbe- grænsede dækningsafgift). Der henvises i øvrigt til kommen- taren til Accura om stigningsbe- grænsningsordningens anvendel- sesområde i relation stigninger i dækningsafgiften, der skyldes æn- dring af tekniske regler for, hvor- vidt en ejendom er dækningsaf- giftspligtig eller ej, som er en følge af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejen- domme blev ændret fra forskels- værdien (forskellen mellem ejen- domsværdien og grundværdien) til grundværdien i 2022. Side 14 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer én til én (i modsætning til 2021 og tidligere, hvor arealerne blev væg- tet forskellige alt efter anvendel- sen, og hvor fx kælderarealer alene blev vægtet med 20 eller 25 pct. ved opgørelsen af den dækningsaf- giftspligtige forskelsværdi). Advokatrådet finder, at disse æn- dringer i vægtningsreglerne ligele- des medfører, at flere ejendomme, der i skatteåret 2021 har været dækningsafgiftsfritaget som følge af, at de vægtede ikke-afgiftsplig- tige arealer udgjorde mere end 50 pct. af forskelsværdien, vil kunne blive omfattet af dækningsafgifts- pligten i 2022 (fx som følge af at et tidligere afgiftspligtigt kælderareal nu skal vægtes med 100 pct). Advokatrådet finder derfor, at det med den skærpede praksis for, hvornår en anvendelse er at anse som værende dækningsafgiftsplig- tig, de nye regler omkring vægt- ning af arealer ved opgørelsen af den dækningsafgiftspligtige grund- værdi, samt de store stigninger som ejendomsejere kan risikere at blive ramt af ved omlægningen af dækningsafgiften, bør overvejes, om ikke der skal indføres en form for stigningsbegrænsning for de ejendomme, der året forinden ikke har betalt dækningsafgift som følge af en tidligere lovlig frita- gelse, men som nu står til at skulle svare fuld dækningsafgift som følge af dennes bortfald. Aktive Ejere Aktive Ejere støtter den forbed- ring i forhold til overgangsordning Side 15 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer og retssikkerhed overfor dæk- ningsafgiftspligtige virksomheder, der ligger i lovforslaget og den po- litiske aftale fra november 2023. Aktive Ejere finder dog fortsat, at ejere af erhvervsejendomme både i forhold til ejendomsvurdering og beskatning burde blive behandlet efter samme forsigtighedsprincip og generøse overgangsordninger til ny ejendomsskat 2024, som tilfæl- det er for de private boligejere. Reglerne om rabatordningen for ejendomsværdiskat og grundskyld m.v. for ejerboliger ejet af fysiske personer falder uden for ram- merne af nærværende lovforslag. Om baggrunden for, at der gælder forskellige ordninger for henholds- vis ejerboliger og erhvervsejen- domme, henvises der til hørings- skemaet til L 113 om forslag til ejendomsskattelov, jf. Skatteudval- get 2022-23 (2. samling), L 113, bi- lag 1, side 79-80. Ankestyrelsen Ankestyrelsen har tilkendegivet ikke at have bemærkninger. Bygningsstyrelsen Det er Bygningsstyrelsens opfat- telse, at ejendomsskattelovens be- stemmelser om dækningsafgift ak- tuelt er uigennemsigtige og kom- plicerede, bl.a. som følge af for- skellige regelsæt for henholdsvis offentligt ejede ejendomme og pri- vate erhvervsejendomme. Byg- ningsstyrelsen er videre af den op- fattelse, at lovforslaget øger de skattemæssige forskelle mellem den private og den offentlige ejen- domsejer. Bygningsstyrelsen bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at ind- førelsen af stigningsbegrænsnings- ordningen gælder for erhvervs- ejendomme, men at den ikke vil Reglerne om dækningsafgift af of- fentlige ejendomme og reglerne om forsigtighedsprincippet falder uden for rammerne af nærværende lovforslag. Det kan imidlertid bekræftes, at der gælder forskellige regler for dækningsafgift af offentlige ejen- domme og dækningsafgift af er- hvervsejendomme, og at stignings- begrænsningsordningen alene vil gælde for dækningsafgiften af er- hvervsejendomme. Dette skal ses i lyset af, at dæk- ningsafgiften af offentlige ejen- domme efter ejendomsskattelo- vens § 29, stk. 1, er uændret, så der Side 16 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer skulle gælde for offentligt ejede ejendomme, fordi dækningsafgif- ten af offentlige ejendomme er uændret, så der i perioden 2024- 2028 opkræves det samme som i 2023. Bygningsstyrelsen bemærker vi- dere, at selv om en fast skattesats i perioden fra 2023-28 kan udgøre en budgetmæssig fordel for visse statslige institutioner, som lejer statsejede ejendomme, er det Byg- ningsstyrelsens bekymring, at for- skellige indfasningsmetoder, dvs. en fast skattesats contra stignings- begrænsning, i en årrække kan svække den skattemæssige konkur- renceevne mellem statsejede ejen- domme og private erhvervsejen- domme. Det er Bygningsstyrelsens opfat- telse, at der for forsigtighedsprin- cippet vedrørende grundskyld ikke skelnes mellem, om det er en of- fentlig eller privat ejendomsejer. Bygningsstyrelsen finder det uhen- sigtsmæssigt, at der for dæknings- afgiften derimod differentieres mellem, om det er en statslig eller en privat ejendomsejer, fx skal statslige institutioner budgettere forskelligt afhængigt af, om der le- jes en stats- eller privatejet ejen- dom, da det privatejede lejemål skal tage højde for stigningsbe- grænsningen. Derudover begrun- der Bygningsstyrelsen dette med, at det må det formodes, at den statslige konkurrenceevne ved ud- bud af ejendomme i henhold til Den Statslige Huslejeordning svækkes, hvis private i perioden 2024-2028 opkræves det samme som i 2023, hvormed dæk- ningsafgiften af offentlige ejen- domme – i modsætning til dæk- ningsafgiften af erhvervsejen- domme – er i ro og ikke kan stige i disse år. Det bemærkes, at det fremgår af lovbemærkningerne til ejendoms- skattelovens § 29, stk. 1, at der in- den kalenderåret 2029 vil blive ta- get stilling til opkrævning af dæk- ningsafgift af offentlige ejen- domme efter kalenderåret 2028, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 160. Side 17 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer erhvervsejendomme opnår en skattemæssig fordel på 20 pct., som offentlige ejendomme ikke opnår. Afslutningsvist begrunder Bygningsstyrelsen dette med, at forskellige regelsæt pba. ejerfor- hold medfører, at gennemskuelig- heden og administrationen af den skatteretlige lovgivning komplice- res yderligere. Det er Bygningsstyrelsens tolk- ning, at undtagelsen af de stats- ejede ejendomme fra forsigtig- hedsprincippet også må afspejle sig i, at Vurderingsstyrelsen ikke kan benytte sig af forsigtigheds- princippet i sin sagsbehandling af de eventuelle klager, som måtte fo- rekomme over de offentlige ejen- domsvurderinger. Det er således Bygningsstyrelsens opfordring, at lovforslaget udvides til også at implementere forsigtig- hedsprincippet til offentligt ejede ejendomme. Dertil opfordrer Bygningsstyrelsen til, at ejendomsskattelovens be- stemmelser om dækningsafgift på tværs af det offentlige og private ejerforhold bør ensrettes mest mu- ligt, således gennemskuelighed kan øges og kompleksitet kan reduce- res. Dansk Arbejdsgiverfor- ening Dansk Arbejdsgiverforening øn- sker ikke at afgive bemærkninger, fordi lovforslaget falder uden for deres virkefelt. Side 18 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Dansk Ejendomsmægler- forening Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift og udsendelse af 2021-vurde- ringer Dansk Ejendomsmæglerforening kvitterer for, at der er taget initiativ til at reducere de negative konse- kvenser af ejendomsvurderings- og skattereformen for erhvervsejen- domsejere med en stigningsbe- grænsning også på dækningsafgif- ten. Dansk Ejendomsmæglerforening finder imidlertid, at er vanskeligt at opgøre for den enkelte ejer og le- jer, hvilken reel betydning stig- ningsbegrænsningen får, idet 2021- vurderingen fortsat udestår. Dog lægger Dansk Ejendomsmægler- forening til grund, at en viden om, at væsentlige stigninger indfases, skaber mere ro om den enkeltes økonomi, end hvis der ikke fand- tes en sådan indfasning. Den foreløbige opkrævning af dækningsafgift af erhvervsejen- domme i 2024 pba. den foreløbige 2023-vurdering giver et estimat på niveauet af, hvordan den endelige fuldt indfasede dækningsafgift vil se ud under hensyntagen til prisud- vikling samt eventuelle justeringer kommunerne har foretaget af dæk- ningsafgiftspromillen. Man kan derfor benytte den foreløbige op- krævning i 2024 sammen med op- krævningen i 2021 og beregne et skøn for den endelige stigningsbe- grænsede dækningsafgift. Dette vil give et estimat på betydningen af stigningsbegrænsningen for den enkelte ejer, som dog er forbundet med væsentlig usikkerhed. Dansk Ejendomsmæglerforening henstiller til, at 2021-vurderingen for alle andre ejendomme end ejer- boliger, fremmes mest muligt, således det er muligt at få disse ud- sendt og ejendomsbeskatningen for årene 2022 og 2023 efterregu- leret inden udgangen af året 2025. Vurderingsstyrelsen forventer at påbegynde udsendelsen af 2021- vurderinger i 2025. Styrelsen har et stort fokus på at optimere udsen- delsen af nye ejendomsvurderinger og har igangsat flere initiativer for at effektivisere sagsbehandlingen. Side 19 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Dansk Ejendomsmæglerforening pointerer, at det med den endelige 2021-vurdering, der kan indikere træfsikkerheden af den foreløbige 2023-vurdering, og med beskatnin- gen for 2022 og 2023 på plads, så- ledes stigningsbegrænsningens ud- gangspunkter er fastslået, vil der være et væsentligt mere sikkert grundlag for at antage ejendoms- beskatningen fra og med 2024, og således kunne indrette den enkelte ejendoms økonomi herefter. Videre pointerer Dansk Ejen- domsmæglerforening, at det med Vurderingsstyrelsens vejledende udtalelse til kommunernes efterre- gulering af ejendomsskatter for perioden indtil 2024, og de konse- kvenser der aktuelt ses for ejerbo- ligejere, også er formålstjenstligt hurtigst muligt at få foretaget ef- terreguleringerne for 2022-2023, inden der lægges yderligere di- stance mellem det reelle beskat- ningsår og det tidspunkt, hvor be- skatningen reelt finder sted. Dansk Ejendomsmæglerforening pointe- rer endeligt i den forbindelse, at ri- sikoen for, at ejer- og/eller lejer- skifter kommer i vejen for, at der sker korrekt skattebetaling ift. ejer- tid, dermed mindskes. Dansk Ejendomsmæglerforening henstiller til, at der skabes størst mulig synlighed for ejere, lejere og rådgivere, så de for stigningsbe- grænsningen relevante års forelø- bige beskatning kan ses, herunder om de foreløbige betalinger har været genstand for ændringer, og Det er muligt for ejeren af ejen- dommen at se, hvad de er blevet opkrævet i dækningsafgift i 2022- 2023 via ejendomsskattebilletten fra kommunen. Fra 2024 bliver dækningsafgiften opkrævet af Skat- teforvaltningen. Dækningsafgiften for 2024 vil fremgå af Side 20 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer når disse er endeligt efterreguleret, at dette kan ses. Dertil bemærker Dansk Ejen- domsmæglerforening, at der for- ventes en løbende udsendelse af 2021-vurderingerne og fastslår, at det med erfaringerne fra udsen- delse af 2020-vurderingerne for ejerboligerne har det vist sig gan- ske vanskeligt for rådgivere og an- dre at få viden om, hvorvidt en gi- ven ejendom er vurderet, hvorvidt en given ejendoms foreløbige vur- dering er ændret, og om dette er slået igennem i den relevante be- skatning. Dansk Ejendomsmægler- forening finder således, at der bør allokeres ressourcer til allerede nu at forberede offentlige visninger og frigøre data, så dette er sikret, når påbegyndelsen af disse øvrige ejendomstypers vurderinger finder sted. ejendomsskattebilletten, som blev udsendt i december 2023. Når dækningsafgiften skal efterre- guleres pba. de endelige vurderin- ger, vil det være ejeren af ejendom- men, som modtager efterregulerin- gen. Fordelingen af en eventuel efter- opkrævning eller udbetaling af for meget betalt dækningsafgift vil være underlagt lejelovgivningen og således være et forhold mellem le- jer og udlejer. Alle kan se de offentlige ejen- domsvurderinger på Vurderings- portalen.dk, hvor 2020-vurderin- gerne løbende offentliggøres i takt med udsendelsen. Her er det lige- ledes muligt at se en ejendoms fo- reløbige vurdering, hvis ejendom- men ikke har en 2020-vurdering endnu. En rådgiver, som måtte ønske op lysninger om, hvorvidt en bolig- ejers beskatning er ændret, vil skulle anmode ejendomsejeren om adgang til boligejerens skatteoplys- ninger via TastSelv. Pensionistlån Dansk Ejendomsmæglerforening anfører, at tiltaget for at sikre mere smidige regler for pensionistlån, har Dansk Ejendomsmæglerfor- ening alene få bemærkninger hertil. Dansk Ejendomsmæglerforening anfører, at der lægges op til at mindske behovet for tinglysning af Indtil pensionistlånet tinglyses, vil der være tale om en simpel for- dring mellem pensionisten og Skatteforvaltningen, som ikke of- fentliggøres af hensyn til låntagers privatliv. En rådgiver, som måtte ønske op- lysninger om lånet, vil derfor Side 21 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer sikkerhed i den enkelte ejendom. Dansk Ejendomsmæglerforening påpeger, at tilsyneladende i overve- jende grad for at reducere og ud- jævne ressourcebehovet i forvalt- ningen, og for at mangel på res- sourcer med tilhørende forsinkel- ser ikke kommer den enkelte pen- sionist til skade. Dansk Ejendomsmæglerforening anfører, at der dog fortsat må sik- res mulighed for, at korrekte op- lysninger omkring eksistensen af lån og restgæld er tilgængelige for dem, der i kundeforhold med pen- sionisterne skal hjælpe med øko- nomi og anden formue. Dansk Ejendomsmæglerforening påpeger, at aktuelt er disse oplys- ninger planlagt at skulle indhentes via TastSelv-løsningen, evt. med udstedelse af fuldmagt til en rådgi- ver. Dansk Ejendomsmæglerfor- ening anfører, at uagtet hvad, så er det nødvendigt at den enkelte pen- sionist selv tilvejebringer informa- tionen eller medvirker til en fuld- magtsløsning. Dansk Ejendomsmæglerforening anfører videre, at det er ganske gi- vet og uproblematisk for mange pensionister, men antageligt for en del også en væsentlig vanskeliggø- relse af deres liv. Dansk Ejendomsmæglerforening henstiller til, at oplysninger om ejendomsskattelån, særligt når der ikke er tinglyst sikkerhed herfor, er let tilgængelige på anden vis for rådgivere, kreditorer m.fl., der har skulle anmode pensionisten om rådgiveradgang til TastSelv. Side 22 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer behov for at kunne tilvejebringe disse oplysninger i deres relation til en ejer. Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at det er vanskeligt, uden tinglyst sikkerhed, for en råd- giver eller en kreditor i relation til ejeren at tage højde for et lån, som man ikke kender til eksistensen af, medmindre man altid må under- søge, hvorvidt et sådan lån eksiste- rer, hvilket vil forudsætte en un- dersøgelse i alle sager, og dermed en besværliggørelse og potentiel fordyrelse i alle andre kundefor- hold. Afslutningsvist ønsker Dansk Ejendomsmæglerforening det be- kræftet, at et pensionistlån med el- ler uden den tinglyste sikkerhed må anses som et personligt lån, og aldrig vil kunne lægges en ny ejer til last efter et ejerskifte, uagtet hvorvidt debitor betaler gælden, når denne opkræves. For så vidt angår pensionistlån uden tinglyst pant til sikkerhed for lånet, kan det bekræftes, at der er tale om et personligt lån mellem Skatteforvaltningen og pensioni- sten, som vil være en ny ejer uved- kommende. Et pensionistlån sikret ved tinglyst pant på ejendommen, som ikke indfries i forbindelse med ejerskif- tet, vil kunne inddrives ved udlæg i ejendommen – uanset hvem der ejer ejendommen på inddrivelses- tidspunktet. Dansk Erhverv Generelt om stigningsbegrænsningsord- ning for dækningsafgift Dansk Erhverv er meget positiv over, at regeringen og forligsparti- erne har lyttet til anbefalingen fra Dansk Erhverv om at underlægge dækningsafgiften en stigningsbe- grænsning og konstaterer, at Side 23 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer alternativet var, at tusindvis af for- retningsdrivende ville stå med me- get store og uforudsete skattereg- ninger. Dansk Erhverv bemærker, at stig- ningerne i dækningsafgiften nu vil indfases over 10 år, og finder dette noget mere overkommeligt, og den rigtige måde at gøre det på. Dansk Erhverv bemærker videre, at sam- let set bliver 4,1 mia. kr. nu ude hos de danske virksomheder og konstaterer, at dette styrker kon- kurrencekraften. Det bemærkes, at den faktiske ind- fasningsprofil for den enkelte ejen- dom afhænger af flere elementer, herunder ejendomsprisudviklingen og dermed grundvurderingerne samt niveauet for den tidligere dækningsafgiftsbetaling relativt til den fuldt indfasede dækningsaf- giftsbetaling med de nye regler. Dansk Erhverv kan ikke under- strege nok, hvor vigtigt det er, at information vedrørende ansøgnin- gen om at blive en del af stignings- begrænsningen udsendes i et let forståeligt sprog med det samme til alle berørte virksomheder, uan- set om disse måtte opleve reduce- ret eller forhøjet beskatning. Det bemærkes, at ejendomsejere af erhvervsejendomme, der er dæk- ningsafgiftspligtige – i modsætning til den foreløbige betaling af dæk- ningsafgift, hvor ejendomsejeren kan ansøge om størrelsen af belø- bet på den foreløbige dækningsaf- gift – ikke skal ansøge om at blive omfattet af stigningsbegrænsnings- ordningen. Stigningsbegrænsningsordningen er således en automatiseret ord- ning, hvorefter dækningsafgiften udgøres af det laveste beløb af den fulde dækningsafgift opgjort for det indeværende år, eller dæk- ningsafgift opgjort og opkrævet for det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift opgjort for det in- deværende år. Kommunerne, som forestår opkrævning og efterregu- lering af dækningsafgift i 2022 og 2023, skal for disse år således op- gøre disse to beløb for alle Side 24 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer dækningsafgiftspligtige erhvervs- ejendomme, og Skatteforvaltnin- gen, som forestår 2024 og efterføl- gende år, skal på samme måde for disse år opgøre disse to beløb for alle dækningsafgiftspligtige er- hvervsejendomme. For erhvervsejendomme, der ikke var pålagt dækningsafgiften det forudgående år, følger det af lov- forslaget, at dækningsafgiften i så- danne tilfælde imidlertid det første år altid udgør den fulde dæknings- afgift for året. Dansk Erhverv henleder også op- mærksomheden på, at der vil være ejendomme, som i det nye ejen- domsvurderings- og kategorise- ringssystem fremadrettet vil være dækningsafgiftspligtige, men som ikke tidligere har været det, og at disse virksomheder også skal in- formeres om muligheden for at blive underlagt stigningsbegræns- ning. Der henvises til kommentarerne til Accura og Advokatrådet om stig- ningsbegrænsningsordningens an- vendelsesområde i relation stignin- ger i dækningsafgiften af erhvervs- ejendomme, som ikke har været dækningsafgiftspligtige før 2022, men som bliver dækningsafgifts- pligtige fra 2022 eller senere år. Dansk Erhverv benytter lejlighe- den til at gentage ønsket om at ud- fase dækningsafgiften som beskat- ning generelt. Dansk Erhverv be- mærker dertil, at optimalt burde man politisk have ophævet dæk- ningsafgiften som kommunalt be- skatningsmulighed i forbindelse med den generelle ejendomsbe- skatningsreform og indarbejdet det tabte provenu i den almene grund- skyld for de berørte kommuner. Videre bemærker Dansk Erhverv, at dette ville have forsimplet Spørgsmålet om dækningsafgiften som beskatning generelt og en eventuel ophævelse heraf falder uden for rammerne af nærværende lovforslag. Side 25 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer skattesystemet, sikret mere lige konkurrencevilkår på tværs af kommuner samt reduceret en masse usikkerhed og ikke mindst bureaukrati og administration for virksomheder og det offentlige. Loft over maksimal stigning i dæknings- afgiftsbetalingen Dansk Erhverv gentager ønsket om et politisk vedtaget loft over hvor meget dækningsafgiften sam- let må stige i overgangsperioden. Dansk Erhverv bemærker i den forbindelse, at nogle vil få stignin- ger på flere tusinde procent, hvil- ket selv med de vedtagende stig- ningsbegrænsninger udgør en me- get stor likviditetsbelastning. Efter Dansk Erhvervs opfattelse er der tale om relativt få ejen- domme, som bliver ekstraordinært hårdt ramt, grundet særligt ændrin- gen i beskatningsgrundlag fra for- skelsværdi til grundværdi, hvorfor de varige udgifter for statskassen vurderes at være ikke-nævnevær- dige. Dansk Erhverv henviser i den forbindelse til besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 381 af 12. marts 2024 (alm. del), der vi- ser at et stigningsloft på fx 200 pct. ift. 2021 betalingen efter tilbageløb og adfærd vil koste <15 mio. kr. i varigt provenutab, og Dansk Er- hverv forudser intet problem med en et højere loft. Alternativt ønsker Dansk Erhverv, at der bliver etableret en mulighed for forlænget afdragstid på de I relation til dækningsafgiften har lovforslaget til formål at imple- mentere den politiske aftale Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger af 10. november 2023. Det følger af aftalen, at der skal indføres en stig- ningsbegrænsning, der betyder, at dækningsafgiften af erhvervsejen- domme ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift. Det følger ligele- des af aftalen, at stigningsbegræns- ningen skal tillægges bagudrettet virkning fra den 1. januar 2022. Forslaget om et ekstra loft over betalingen af dækningsafgift i overgangsperioden i 2022 og 2023 vil dermed indebære en ny form for stigningsbegrænsning og afvige fra den politiske aftale. Det bemærkes dertil, at den poli- tisk aftalte stigningsbegrænsning sikrer, at efterreguleringen af de stigningsbegrænsede ejendommes dækningsafgift maksimalt vil ud- gøre 30 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift – 10 pct. i 2022 og yderligere 10 pct. oven i de 10 pct. fra 2022 i 2023, dermed bliver det til 30 pct. for 2022 og 2023 samlet. Afhængigt af den konkrete dæk- ningsafgiftspromille i kommunen Side 26 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer øgede dækningsafgiftsbetalinger for ekstraordinært store stigninger. vil efterreguleringen af dæknings- afgiften for 2022 og 2023 dermed maksimalt udgøre omtrent 0,4 pct. af den dækningsafgiftspligtige er- hvervsejendoms grundværdi. Den politisk aftalte stigningsbe- grænsningsordning vurderes såle- des at beskytte ejere af dæknings- afgiftspligtige erhvervsejendomme tilstrækkeligt. Beskatning af fremmede staters diploma- ter m.v. Dansk Erhverv konstaterer, at Danmark siden 1961 har haft en praksis, som fritager udenlandske staters repræsentationers familie- medlemmer samt tjenesteperso- nale og privat tjenerskab fra at be- tale ejendomsværdiskat og grund- skyld. Dansk Erhverv bemærker, at lov- forslaget lægger op til at ind- skrænke denne fritagelse, fordi Danmark ifølge Wienerkonventio- nen ikke forpligtet til at yde skatte- fritagelse for ovenstående perso- ner. Dansk Erhverv ser dog ingen pres- serende grund til at ændre på 63 års praksis i beskatningen af uden- landske diplomater og dennes følge. Dansk Erhverv bemærker dertil, at Danmark er en lille åben økonomi, som nyder stor gavn af at handle med omverdenen og kunne tiltrække udenlandske kon- sulater, ambassader, organisationer m.v., og at man i det lys bør se den udvidede skattefritagelse som et Med det formål at sikre, at reglerne i ejendomsskatteloven om frita- gelse af fremmede staters diploma- ter mv. for ejendomsskatter ikke rækker videre end Danmarks for- pligtelser i henhold til Wienerkon- ventionen af 18. april 1961 om di- plomatiske forbindelser og Wie- nerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, blev reglerne herom tilpasset i ejen- domsskatteloven med virkning fra og med den 1. januar 2024. Det er konstateret, at reglerne fort- sat enkelte steder fritager bredere, end Wienerkonventionerne tilsiger, og de foreslåede ændringer af ejen- domsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3-5, har så- ledes til formål at rette op på dette. Ændringerne er således opretholdt. Side 27 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer positivt konkurrenceparameter, der bør bevares og ikke afvikles. Dansk Industri Dansk Industri kvitterer for lovud- kastet og finder det særligt afgø- rende, at der indføres en stignings- begrænsningsordning for dæk- ningsafgift af erhvervsejendomme, således som Dansk Industri ved- holdende har efterlyst, siden den oprindelige boligaftale blev indgået i 2017. Forslag til forbedring af stigningsbe- grænsningsordning for dækningsafgift Dansk Industri vil dog gerne be- nytte lejligheden til fortsat at efter- lyse en forbedring af den omtalte stigningsbegrænsning for dæk- ningsafgift, særligt vedrørende 2022 og 2023, hvor den endelige dækningsafgift endnu ikke er op- gjort. Dansk Industri fremhæver i den forbindelse, at på trods af stig- ningsbegrænsningen kan enkelte virksomheder i kommuner med dækningsafgift fortsat risikere at blive mødt med en betydelig efter- opkrævning af dækningsafgift for 2022 og 2023, hvor den foreløbige dækningsafgift har været baseret på 2021-betalingen (og dermed gamle vurderinger). Dansk Industri begrunder dette med, at den indførte stigningsbe- grænsning måles i forhold til den endelige dækningsafgift baseret på endelige 2021-vurderinger, når disse foreligger. Dansk Industri bemærker, at selv om stigningen således i 2022 er begrænset til 10 Der henvises til kommentaren til Dansk Erhverv om forslag om et loft over maksimal stigning i dæk- ningsafgiftsbetalingen i 2022 og 2023. Dertil bemærkes, at et yderligere loft over den samlede efterregule- ringen af dækningsafgiften for 2022 og 2023 under ét vil forud- sætte, at der kan udarbejdes en samlet opgørelse og opkrævning for dækningsafgiften for to år sam- menlagt. Det kommunale beskat- ningssystem, der forestår opgørel- sen og opkrævningen af dæknings- afgift, er i overensstemmelse med lovgivningen – på samme måde som Skatteforvaltningens beskat- ningssystem – indrettet således, at dækningsafgiften beregnes og op- kræves for et år ad gangen. Forsla- get om et loft over, hvor meget dækningsafgiften samlet må stige i 2022 og 2023, vil således bryde med grundlæggende systematikker i it-systemerne og det forhold, at Side 28 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer pct. af den endelige dækningsaf- gift, og stigningen i 2023 er be- grænset til yderligere 10 pct. af den endelige dækningsafgift – altså en samlet stigning for de to år på 30 pct. af den endelige dækningsafgift – kan dette i nogle tilfælde udgøre en meget større andel af den be- talte dækningsafgift de pågældende (og forudgående) år. Dansk Indu- stri bemærker dertil, at der således ikke er noget, der hindrer, at den samlede efteropkrævning for 2022 og 2023 kan være på flere hund- rede procent af den dækningsaf- gift, virksomheden betalte i 2021. Dansk Industri opfordrer derfor til, at stigningsbegrænsningen for dækningsafgiften suppleres med et loft over den samlede efteropkræv- ning for 2022 og 2023 set i forhold til dækningsafgiften i 2021. Dansk Industri foreslår, at dette loft fast- sættes til 50 pct. af 2021-betalin- gen, og som absolut minimum bør efteropkrævningen for de to år til- sammen maksimalt kunne udgøre 100 pct. af den betalte dækningsaf- gift i 2021. Dansk Industri ser selvfølgelig gerne et endnu lavere loft på fx 25 pct. af 2021-dæk- ningsafgiften (for de to års efter- opkrævning under ét). Dansk Industri bemærker, at da der trods alt er relativt få virksom- heder, der vil opleve meget høje efteropkrævninger, må provenuta- bet forbundet med et sådant loft være beskedent, men at det for den enkelte virksomhed vil loftet have stor betydning. dækningsafgiften opgøres for ét år ad gangen. Afslutningsvist vurderes et yderli- gere loft over den samlede efterre- gulering af dækningsafgiften for 2022 og 2023 at medføre et væ- sentlig provenutab, der går videre end den politiske aftalte stignings- begrænsning. Side 29 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Dansk Industri mener, at der er noget fundamentalt problematisk ved, at det er virksomhederne – og ikke staten – der skal bære om- kostningen ved, at vurderingerne ikke var på plads ved ikrafttræden af den nye lovgivning, sådan som det var forudsat i den oprindelige boligaftale. Dertil bemærker Dansk Industri, at det for de virk- somheder, som bliver mødt med betydelige efteropkrævninger for 2022 og 2023, vil føles særdeles uretfærdigt, ligesom der i mange tilfælde vil være tale om udlejere af erhvervsejendomme, som ingen realistisk mulighed har for at sende regningen videre til de lejere, der brugte ejendommen de pågæl- dende år. Ændret anvendelse af en ejendom i rela- tion til stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift Dansk Industri bemærker, at lov- forslaget i relation til stigningsbe- grænsningsordningen ikke tager højde for en eventuel ændret an- vendelse af en ejendom. Dansk Industri antager derfor, at en ejendom, hvor anvendelsen er ændret fra en kategori, der falder uden for lovforslagets definition af en erhvervsejendom, til en anven- delse, der falder inden for definiti- onen, og som dermed vil være om- fattet af eventuel dækningsafgift, ikke vil være omfattet af stignings- begrænsningen, fx hvis en ejen- doms anvendelse skifter fra ud- dannelse til kontor. Det kan bekræftes, at der af ejen- domme, der ændrer anvendelse fra en ikke-dækningsafgiftspligtig an- vendelse til en dækningsafgiftsplig- tig anvendelse, dvs. en ejendom, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lig- nende øjemed, skal betale den fulde dækningsafgift for det første år. For de efterfølgende år vil dæk- ningsafgiften udgøre det laveste beløb efter enten den fulde dæk- ningsafgift for året eller den op- krævede dækningsafgift for det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fulde Side 30 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Dansk Industri finder dette uhen- sigtsmæssigt, fordi det bevirker, at en ejendoms anvendelse vil blive mindre fleksibel, og en ændret an- vendelse til erhvervsejendom (med fuld dækningsafgift) alt andet lige vil betyde højere omkostninger for den virksomhed, der ejer ejendom- men, herunder en højere husleje ved eventuel udlejning. Dansk Industri opfordrer derfor til, at stigningsbegrænsningen også gælder ved ændret anvendelse. dækningsafgift for året (dvs. den stigningsbegrænsede dækningsaf- gift). Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget tager højde for dette. Det følger således af stk. 2 i de fo- reslåede bestemmelser i §§ 45 b-d, at i de tilfælde, hvor en erhvervs- ejendom ikke var pålagt dæknings- afgift det forudgående år, udgør dækningsafgiften altid den fulde dækningsafgift for året det første år. De skyldes, at der for de nævnte ejendomme ikke vil være et forud- gående års dækningsafgift at tage udgangspunkt i, hvilket vil være en forudsætning for, at dækningsafgif- ten kan være stigningsbegrænset. Beskatning af fremmede staters diploma- ter m.v. Dansk Industri finder det kritisa- belt, at det foreslås, at et konsulats lejede ejendom ikke fremover skal kunne undtages fra grundskyld, fordi det vil betyde, at der opstår en grundlæggende forskelsbehand- ling mellem ejere og lejere af en grund, som bevirker, at lejere af en ejendom beskattes, hvor en ejer af en tilsvarende ejendom vil være fritaget fra beskatning. Dansk Industri finder det uklart, hvad der er baggrunden for forsla- get, idet der i lovudkastet henvises til Danmarks internationale for- pligtelser jf. Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser. Dansk Industri Der henvises til kommentaren til Advokatrådet om beskatning af fremmede staters diplomater mv. Side 31 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer konstaterer, at der med ejendoms- skatteloven – hvor den eksiste- rende skattefritagelse af et konsu- lats lejede ejendom blev indført – netop skete dette med henvisning til Danmarks internationale for- pligtelser, jf. Wienerkonventionen af 18. april 1961 samt Wienerkon- ventionen af 24. april 1963. Dansk Industri antager således, at der er sket en nyfortolkning af Wienerkonventionen af 24. april 1963, som der ikke er redegjort nærmere for. Endelig finder Dansk Industri, at ændringen hverken bidrager til at opnå formålet med lovudkastet el- ler intentionen i den bagvedlig- gende politiske aftale, og at forsla- get derfor bør udgå. Danske Advokater Overordnede bemærkninger Overordnet set er Danske Advo- kater af den opfattelse, at det er positivt med indførelse af stig- ningsbegrænsning på dækningsaf- giften fra og med skatteåret 2022 og frem, som er et længe ventet til- tag, der er med til – på et overord- net niveau – at skabe tryghed for erhvervsejendomsejerne og er- hvervsejendomslejerne. Danske Advokater er dog også af den opfattelse, at det samlede re- gelgrundlag i ejendomsskatteloven er blevet unødigt kompliceret, lige- som den indførte stigningsbe- grænsning for grundskyld og den foreslåede stigningsbegrænsning for dækningsafgift har et sådant Det anerkendes, at der er tale om et omfattende lovkompleks, hvil- ket imidlertid skal ses i lyset af, at ejendomsskatteloven er en gen- nem- og sammenskrivning af tidli- gere eksisterende love om ejen- domsbeskatning og indeholder samtidig regler, der implementerer Side 32 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer indhold, at reglerne relativt let kan udnyttes med det formål at opnå ejendomsskatteretlige positioner, som det næppe har været intentio- nen med loven. det politiske forlig Tryghed om bolig- beskatningen af 2. maj 2017, den po- litiske aftale Kompensation til bolig- ejerne og fortsat tryghed om boligbeskat- ningen af 15. maj 2020 og endeligt – som en konsekvens af nærværende lovforslag – den politiske aftale Øget tryghed om de nye erhvervsvurderin- ger af 10. november 2023 om stig- ningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift af erhvervsejen- domme. Indholdet af de foreslåede bestem- melser om stigningsbegrænsnings- ordningen for dækningsafgift af er- hvervsejendomme er således ud- formet i overensstemmelse med intentionerne i den politiske aftale herom. Beskatning af fremmede staters diploma- ter m.v. Danske Advokater bemærker, at det for grundskylds- og ejendoms- værdiskattefritagelse er en forud- sætning, at de omfattede personer er udenlandske statsborgere. Dan- ske Advokater bemærker også, at begrundelsen i lovbemærkningerne er, at Wienerkonventionens artikel 37, stk. 1, alene forpligter Dan- mark til at tildele den omfattede personkreds blandt andet fritagelse for ejendomsværdiskat og grund- skyld, hvis de ikke er statsborgere i modtagerlandet, dvs. Danmark. Danske Advokater undrer sig over, at der i første omgang blev indført en bestemmelse, som ifølge lovbe- mærkningerne til lovforslaget gik videre end Wienerkonventionens Der henvises til kommentaren til Advokatrådet om beskatning af fremmede staters diplomater mv. Side 33 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer artikel 37, stk. 1´s forpligtelser. Danske Advokater bemærker der- til, at det specielt gælder, fordi det i lovbemærkningerne ejendomsskat- teloven (L 113) fremgik, at lovgi- vers intention alene var at tildele de rettigheder, som Danmark var forpligtet til i forhold til de inter- nationale forpligtelser, og at Wie- nerkonventionen udelukkende re- gulerer grundskyldfritagelse for an- dre end statsborgere i modtager- landet. Danske Advokater henstiller til, at såfremt det nu skule være lovgi- vers opfattelse, at det beror på en fejl, at der skal gives fritagelse for grundskyld for statsborgere i Dan- mark – som i øvrigt opfylder de i den gældende bestemmelse be- skrevne betingelser for fritagelse – bør det overvejes, om der med den nu foreslåede ophævelse af frita- gelsen for disse personer med ude- lukkende fremadrettet virkning fra og med den 1. januar 2025 sker lovgivning til ugunst for de berørte danske statsborgere. Danske Advokater bemærker i den forbindelse, at de berørte danske statsborgere, for hvem skattefrita- gelsen efter forslaget skal ophæves med virkning fra den 1. januar 2025, umiddelbart ville være blevet omfattet af reglerne om skattera- bat eller stigningsbegrænsning for grundskyld, hvis skattefritagelsen var blevet ophævet med virkning fra og med den 1. januar 2024, idet der i så fald i forbindelse med vur- deringen af ejendommen pr. 1. ja- nuar 2024 ville være blevet ansat et Side 34 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer såkaldt grundskatteloft i henhold til reglerne i ejendomsvurderings- lovens § 40, som derimod ikke fin- der anvendelse pr. 1. januar 2025. Danske Advokater overvejer end- videre, at hvis det skulle være lov- givers opfattelse, at det er i strid med lovgivers hensigt, at der med den gældende fritagelsesbestem- melse er givet fritagelse for grund- skyld for statsborgere i Danmark – som i øvrigt opfylder de i den gæl- dende bestemmelse beskrevne be- tingelser for fritagelse – om de danske kommuner i strid med lov- givers intention er blevet afskåret fra at beskatte de nævnte personer, og om de danske kommuner kan forventes at blive kompenseret for de dermed opståede manglende indtægter. Nærværende lovforslag vedrører ændring af reglerne om fritagelse af fremmede staters diplomater m.v. for ejendomsskatter fra og med den 1. januar 2025. Kompen- sation til berørte kommuner for et eventuelt mindreprovenu vedrø- rende 2024 falder derfor uden for rammerne af lovforslaget. Danske Advokater bemærker, at det desuden foreslås at begrænse den obligatoriske grundskyldsfrita- gelsesregel, idet der i lovforslaget stilles krav om, at ejendommen ejes af udsenderstaten. Danske Advokater konstaterer, at det i henhold til de nugældende regler skal ejendomme med de relevante anvendelser fritages for grundskyld enten hvis de ejes eller lejes af ud- senderstaten, og at formålet i lov- bemærkningerne til ejendomsskat- teloven (L 113) alene at tildele de rettigheder, som Danmark var for- pligtet til i forhold til de internatio- nale forpligtelser, men under ud- trykkelig henvisning til, at den ob- ligatoriske grundskyldsfritagelse Der henvises til kommentaren til Advokatrådet om beskatning af fremmede staters diplomater mv. Hvad angår spørgsmålet om kom- pensation til kommunerne, henvi- ses der desuden til kommentaren umiddelbart ovenfor. Side 35 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer omfatter både ejendomme, der er ejet af udsenderstaten, og ejen- domme, der er lejet af udsender- staten. Danske Advokater bemærker, at det i henhold til lovbemærknin- gerne til lovforslaget har vist sig, at vedtagne regler også på dette punkt gik videre end de internatio- nale forpligtelser, som Danmark var omfattet af, og om det skyldes en fejl fra lovgivers side, at grund- skyldsfritagelsesreglerne er antaget at omfatte ejendomme som lejes af undersenderstaten. Danske Advo- kater spørger i den forbindelse, hvorvidt og hvordan de kommu- ner, hvis beskatningsgrundlag er blevet reduceret som følge af fej- len, tiltænkes at blive kompenseret. Endvidere spørger Danske Advo- kater, om beskatningen af de ejen- domme, der udelukkende er i ud- senderstaternes besiddelse som følge af et lejeforhold, og som ef- ter forslaget skal udtages fra grundskyldsfritagelsen pr. 1. januar 2025, fremadrettet vil blive beskat- tet hårdere end de ville være blevet det, hvis fritagelsesbestemmelsen havde været afgrænset i overens- stemmelse med Wienerkonventio- nen, allerede da den gældende be- stemmelse blev foreslået og vedta- get. Danske Advokater bemærker i den forbindelse, at de pågældende ejen- domme umiddelbart ville være ble- vet omfattet af reglerne om skatte- rabat eller stigningsbegrænsning, der er fastsat med Side 36 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer ejendomsskatteloven, hvis skatte- fritagelsen for disse var blevet op- hævet med virkning fra og med den 1. januar 2024, idet der i så fald i forbindelse med vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 2024 ville være blevet ansat et såkaldt grundskatteloft i henhold til reg- lerne i ejendomsvurderingslovens § 40, som derimod ikke finder an- vendelse pr. 1. januar 2025. Danske Advokater opstiller et ek- sempel, hvor grundskyldsfritagel- sen i 2024 har været en ulempe, og finder i forlængelse heraf, at dette ikke forekommer at være en rime- lig retsstilling, og specielt hvis grundskyldsfritagelsen i første om- gang blev vedtaget ved en fejl. Endeligt bemærker Danske Advo- kater, at ikrafttrædelsen i lovforsla- gets § 5, stk. 1, er den 1. januar 2025, og at det følger af ejendoms- skattelovens § 18, stk. 3, at ophør af grundskyldsfritagelse sker med virkning fra næstkommende 1. ja- nuar. Danske Advokater finder på den baggrund, at grundskyldsfrita- gelsen for de pågældende ejen- domme, som er udlejet til udsen- derstaten, ophører pr. 1. januar 2025 med virkning fra næstkom- mende 1. januar, dvs. at begræns- ningen af skattefritagelsen får virk- ning fra og med den 1. januar 2026. Ændringerne om beskatning af fremmede staters diplomater mv. har virkning fra og med den 1. ja- nuar 2025. Det har den konse- kvens, at for de ejendomme, der som følge af nærværende lov- forslag ikke længere vil være frita- get for grundskyld, vil fritagelsen for grundskyld således bortfalde fra og med den 1. januar 2025, fordi der således fra dette tids- punkt ikke længere er hjemmel til, at de pågældende ejendomme kan blive fritaget for grundskyld. Ændring vedrørende BFE-nummer Danske Advokater påpeger, at der er flere steder i Der henvises til kommentaren til Advokatrådet, om at det Side 37 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer ejendomsskatteloven, hvor der er henvist til en ejendoms BFE-num- mer. Hertil anfører Danske Advo- kater, at blandt andet gælder be- stemmelserne i ejendomsskattelo- vens § 43, stk. 2, og § 45, stk. 3, hvorefter skatterabatten eller grundskyldsstigningsbegrænsnin- gen bortfalder, hvis en ejendoms BFE-nummer bortfalder. Danske Advokater bemærker, at der i lovbemærkningerne til æn- dringen henvises til, at Skattefor- valtningen også anvender andre numre til at identificere fast ejen- dom internet i Skatteforvaltnin- gens systemer. Danske Advokater påpeger, at det derfor – efter lov- bemærkningerne – alene er en lov- teknisk præcisering, at henvisnin- gen til en ejendoms BFE-nummer udgår, idet det nu skal afhænge af, hvordan Skatteforvaltningen i de- res interne systemer har identifice- ret ejendommen. Danske Advokater er af den opfat- telse, at det er et voldsomt retssik- kerhedsmæssigt problem, hvis henvisningen til de offentlige BFE-numre erstattes af en ikke specifikt beskrevet anden identifi- kationsmetode, men en af Skatte- forvaltningens selvvalgte metoder til at identificere ejendomme. Danske Advokater påpeger, at konsekvenserne af at falde ud af fx rabatordningen og stigningsbe- grænsningsordningen kan være voldsomme, og det forhold tilsi- ger, at en ejendom udelukkende kan falde ud af ordningen, hvis anerkendes, at den foreslåede æn- dring vedrørende BFE-numre vil kunne medvirke til en utilsigtet usikkerhed om retsstillingen, hvor- for forslaget udgår. Side 38 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer helt objektive og entydige kriterier herfor er opfyldt. Danske Advoka- ter mener, at BFE-numre efter- hånden er velkendte begreber, hvorfor henvisningen til disse ikke bør udgå. Danske Advokater mener, at hvis henvisningen til BFE-numre skal udgå, bør henvisningen erstattes af en anden konkret og entydig me- tode til identifikation af en konkret fast ejendom. Danske Advokater påpeger, at det forhold, at Skatteforvaltningen måtte have behov for at identifi- cere flere ejendomme som en sam- let enhed, fx som følge af en sam- vurdering eller at identificere en ejendom ud fra flere metoder, ikke bør forhindre, at hver enkelt faste ejendom kan og skal identificeres ud fra ét entydigt identifikations- nummer, som er kendt af ejen- doms af ejendomsejeren, og som ikke kan ophæves eller ændres, uden at ejendomsejeren bliver gjort bekendt med dette og bag- grunden herfor, g som til enhver tid kan anvendes til at identificere ejendommen, eventuelt ved ”map- ning” af BFE-nummeret og andre af Skatteforvaltningens anvendte metoder til identifikation af en ejendom. Danske Advokater mener, at hvis lovforslaget vedtaget i den nuvæ- rende form, bør det ud fra et rets- sikkerhedsmæssigt perspektiv som minimum beskrives i bemærknin- gerne, at ejendomsejeren har et krav på ikke at falde ud af de Side 39 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer respektive ordninger (rabatordnin- gen og stigningsbegrænsningsord- ningen), hvis en ejendoms BFE- nummer bevares og der i øvrig ikke er indtrådt et forhold, som betyder, at ejendommene af andre årsager falder ud af ordningerne. Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift Danske Advokater bemærker, at ejendomsskatteloven som ud- gangspunkt regulerer ejendomsbe- skatningen fra 1. januar 2024 og frem, og at ejendomsskatterne til og med 2023 derimod er reguleret i lov om kommunal ejendomsskat. Danske Advokater bemærker vi- dere, at der på trods af dette har lagt op til i lovforslaget, at en del af reglerne vedrørende dæknings- afgiften for 2022 og 2023 skal re- guleres af ejendomsskatteloven. Danske Advokater henstiller til, at det tydeliggøres, at de regler, der regulerer dækningsafgiften for 2022 og 2023, er overgangsregler, og som derfor erstatter reglerne om dækningsafgift i lov om kom- munal ejendomsskat, mens de reg- ler om stigningsbegrænsningsord- ningen, der regulerer dækningsaf- giften for 2024 og frem, er en til- føjelse til de regler om dækningsaf- gift, der er fastsat i ejendomsskat- teloven. Det bemærkes, at lov om kommu- nal ejendomsskat, som til og med 2023 bl.a. udgjorde regelgrundlaget for dækningsafgift, blev ophævet i forbindelse med indførelsen af ejendomsskatteloven, som således har virkning for bl.a. dækningsaf- gift fra og med 2024. Lovteknisk foreslås det således, at også reglerne om stigningsbe- grænsningsordningen for 2022 og 2023 fremgår i ejendomsskattelo- ven. Ved opgørelsen af dæknings- afgiften, herunder den stigningsbe- grænsede dækningsafgift, for disse år, skal der imidlertid tages ud- gangspunkt i reglerne, der gjaldt på dette tidspunkt, dvs. dækningsaf- giften opgjort efter reglerne om dækningsafgift i den tidligere gæl- dende lov om kommunal ejen- domsskat. Danske Advokater henstiller også til, at det overvejes at indføje de bestemmelser, der er overgangs- regler, i ejendomsskattelovens Med det formål at skabe et regel- sæt, der er anvendeligt og gennem- skueligt for borgere, virksomheder og myndigheder, vurderes det at Side 40 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer kapitel 12 under overskriften ”Overgangsregler”. I modsat fald kan der efter Danske Advokaters vurdering opstå tvivl om anvendel- sesområdet for henholdsvis reg- lerne i lov om kommunal ejen- domsskat og reglerne i ejendoms- skatteloven. være mest formålstjenesteligt at reglerne om stigningsbegræns- ningsordningen for dækningsafgift er samlet i ét kapitel. Reglerne om stigningsbegrænsningsordningen for 2022 og 2023 er således opret- holdt i det foreslåede kapitel 7 a vedrørende stigningsbegræns- ningsordningen. Danske Advokater bemærker, at det på side 54 i lovforslaget er be- skrevet, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift i 2021 er 80 pct. af forskelsværdien i den videre- førte vurdering. Dette er efter Danske Advokaters opfattelse ikke korrekt, idet reduktionen af be- skatningsgrundlaget til 80 pct. først gælder, når beskatnings- grundlaget udgøres af vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5-6, hvorefter der ikke gælder en regel om, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften i 2021 udgør 80 pct. af forskelsværdien. Det bekræftes, at det er en fejl, at det fremgår af lovbemærknin- gerne, at der for beskatningsgrund- laget for dækningsafgift gjaldt et forsigtighedsprincip i relation til de historiske og videreførte vurderin- ger. Lovbemærkningerne herom er således tilrettet. Danske Advokater finder, at den eneste forudsætning for at være omfattet af stigningsbegrænsnings- reglen er i henhold til forslaget, at ejendommen også året forinden var pålagt dækningsafgift. Danske Advokater finder således ikke, at der er andre forhold, som kan betyde, at stigningsbegræns- ningsreglen ikke finder anvendelse, og finder, at der på denne bag- grund er følgende scenarier, der ikke fuldt ud er reguleret af de fo- reslåede regler: Der henvises til kommentarerne til Accura, Advokatrådet og Dansk Industri vedrørende de opstillede scenarier, hvoraf det bl.a. fremgår, at i lyset af, at det er en forudsæt- ning for, at dækningsafgiften kan være stigningsbegrænset, at ejen- dommen er pålagt dækningsafgift det forudgående år, vil dæknings- afgiften i de opstillede scenarier udgøre den fulde dækningsafgift det første år. Side 41 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer • Ejendommen overgår fra at være ikke-dækningsaf- giftspligtig til at blive dæk- ningsafgiftspligtig. • Ejendommen er nyop- stået. • Ejendommen er arealæn- dret. Danske Advokater bemærker, at som reglerne er formuleret, vil ejere af ejendomme, som ikke året forinden har betalt dækningsafgift (uanset årsag), umiddelbart skulle betale dækningsafgift udregnet ef- ter de almindelige regler, dvs. uden stigningsbegrænsning. Danske Ad- vokater konstaterer hertil, at der således ikke gælder en stigningsbe- grænsning, hvis ejendommen går fra ikke at være dækningsafgifts- pligtig til at blive dækningsafgifts- pligtig. Videre konstaterer Danske Advo- kater, at i den situation vil dæk- ningsafgiften af fx en ejendom i København med en grundværdi fratrukket 20 pct. på 100 mio. blive 1.270.000 kr. allerede i første år. Danske Advokater bemærker, at hvis stigningsbegrænsningsreg- len i stedet fandt anvendelse, fordi ejendommen allerede tidligere var anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, ville den nye og højere dækningsafgift derimod blive ind- faset med 10 pct. om året – dvs. at ejeren af ejendommen i første år ville blive dækningsafgiftspligtig med den hidtil betalte dækningsaf- gift forhøjet med op til 127.000 kr. Side 42 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokater finder, at det potentielt har stor betydning, om en ejendom overgår til en dæk- ningsafgiftspligtig anvendelse eller blot fortsætter med at have en dækningsafgiftspligtig anvendelse, eventuelt med en anden dæknings- afgiftspligtig andel end tidligere. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes, om en ind- trapningsordning bør etableres for ejendomme, der året forinden ikke har betalt dækningsafgift. Danske Advokater bemærker i den forbin- delse, at dækningsafgiftspligten for en ejendom ikke udelukkende be- ror på selve anvendelsen af denne, men til dels beror på, hvem der har anvendt ejendommen til den nævnte anvendelse. Danske Advo- kater bemærker også, at helt små ændringer af en ejendom eller af anvendelsen af arealerne i denne vil kunne medføre, at en ejendom overgår fra ikke at være anvendt mere end 50 pct. til dækningsaf- giftspligtige formål til at være mere end 50 pct. til dækningsafgiftsplig- tige formål. Danske Advokater bemærker, at lovforslaget også betyder, at en ejendom, der går fra at være grundskyldsfritaget (og dæknings- afgiftsfritaget) efter ejendomsskat- telovens § 5 til at skulle pålægges grundskyld (og dækningsafgift) ikke vil være omfattet af stignings- begrænsningsreglen for dæknings- afgift. Danske Advokater bemær- ker videre, at samme uhensigts- mæssighed kan forekomme med ejendomme, som er fredet, men Det kan bekræftes, at den foreslå- ede stigningsbegrænsningsordning indebærer, at en ejer af en ejen- dom, der har været fritaget for grundskyld, men som fremadrettet pålægges grundskyld og dæknings- afgift, vil skulle betale den fulde dækningsafgift det første år. For de efterfølgende år indebærer den foreslåede stigningsbegræns- ningsordning, at dækningsafgiften vil udgøre det laveste beløb efter Side 43 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer hvor fredningen ophæves, og disse ejendomme vil således ikke være underlagt en stigningsbegrænsning på dækningsafgift. Danske Advo- kater bemærker desuden, at hvis samme ejendom i stedet havde gået fra at være delvis fredet til ikke at være fredet, ville ejendom- men være omfattet af stigningsbe- grænsningsreglen. Det er Danske Advokaters opfat- telse, stigningsbegrænsningsreglen for dækningsafgift bør gælde i den situation, hvor en ejendom går fra at være grundskyldsfritaget efter ejendomsskattelovens § 5 til at skulle betale grundskyld (og dæk- ningsafgift). enten den fulde dækningsafgift for året eller den opkrævede dæk- ningsafgift for det nærmest forud- gående år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift for året (dvs. den stigningsbegrænsede dækningsafgift). Danske Advokater konstater, at ejendomme, der er nyopstået, de facto ikke kan være pålagt dæk- ningsafgift året forinden, idet ejen- dommen ikke eksisterede. Med de voldsomme store konsekvenser af at overgå til at skulle betale dæk- ningsafgift, anbefaler Danske Ad- vokater, at det præciseres, hvornår Skatteforvaltningen anser en ejen- dom for at være nyopstået. Med reference til ændringen ved- rørende BFE-numre finder Dan- ske Advokater det nærliggende at antage, at hvis en ejendom bevarer sit BFE-nummer, kan ejendom- men ikke anses som nyopstået. Danske Advokat finder, at der modsat kan være behov for at be- skrive og især begrunde, hvis det er lovgivers hensigt, at for I skattemæssig sammenhæng anses en ejendom for nyopstået i til- fælde, hvor en ejendom tildeles et nyt BFE-nummer, fx ved matriku- lering eller udstykning. I tilfælde, hvor en ejerlejlighed, der anvendes til dækningsafgiftsplig- tige formål, og fx udstykkes fra en dækningsafgiftspligtig ejendom, og hvormed ejerlejligheden bliver til- delt et nyt BFE-nummer, kan det bekræftes, at dækningsafgiften for ejerlejligheden vil udgøre den fulde dækningsafgift det første år som følge af de ændrede forhold ved selve ejendommen. Baggrunden for dette er netop, at ejendommen ved tildeling af et nyt BFE-nummer ved fx udstykning bliver anset som en ny ejendom. Side 44 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer eksempel lejligheder, der udstykkes fra en kontorejendom, der igen- nem årtier har været anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, ikke skal være beskyttet af en stig- ningsbegrænsning, blot fordi den dækningsafgiftspligtige værdi af den samlede ejendom ikke tidligere har været fordelt på de med ud- stykningen opståede lejligheder, der imidlertid tilsammen udgør hele den nævnte ejendom. For ejendomme, hvis areal er æn- dret, finder Danske Advokater, at hvis en lille dækningsafgiftspligtig ejendom sammenlægges med en stor dækningsafgiftspligtig ejen- dom med den lille dækningsafgifts- pligtige ejendom som den fortsæt- tende, synes det at følge af de fore- slåede regler, at den fremtidige dækningsafgift for den samlede ejendom efter sammenlægning ud- gøres af dækningsafgiften for den lille ejendom tillagt 10 pct. af dæk- ningsafgiften for den samlede ejendom. Er det derimod den store af de op- rindelige ejendomme, der er den fortsættende, finder Danske Advo- kater, at det af forslaget synes at følge, at den fremtidige dæknings- afgift for den samlede ejendom ef- ter sammenlægningen udgøres af dækningsafgiften for den store ejendom tillagt 10 pct. af dæk- ningsafgiften for den samlede ejendom. For dækningsafgiftspligtige ejen- domme, der sammenlægges, er ud- gangspunktet, at BFE-nummeret for den ene af disse ejendomme bliver videreført, og at det øvrige BFE-nummer bortfalder. Det in- debærer, at den stigning i dæk- ningsafgiften, der vil opstå som følge af sammenlægningen, bliver stigningsbegrænset. I eksemplet med sammenlægning af en stor henholdsvis lille dæk- ningsafgiftspligtig ejendom, er det uden betydning for ovenstående, hvilket et af BFE-numrene, der vi- dereføres. Ved sammenlægning af en ejen- dom kan ejeren sammen med en landinspektør selv beslutte, hvilket et af BFE-numrene, der skal vide- reføres til den nye ejendom. Side 45 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokater bemærker, at hvis der derimod sker det, at der fra en dækningsafgiftspligtig ejen- dom udskilles en dækningsafgifts- pligtig ejerlejlighed, kan forslaget umiddelbart – afhængigt af defini- tionen på en ny ejendom – forstås således, at den fremtidige dæk- ningsafgift af den arealændrede (reducerede) ejendom vil være maksimeret til den hidtidige dæk- ningsafgift tillagt 10 pct. af den nye dækningsafgift, selvom den areal- ændrede ejendom er blevet mindre end før, mens der for den udskilte ejerlejlighed, der ikke tidligere har været en selvstændig dækningsaf- giftspligtig ejendom, umiddelbart vil blive opkrævet dækningsafgift uden nogen form for indtrapnings- ordning. Danske Advokater finder ikke dette hensigtsmæssigt, og de foreslåede regler vurderes at være animerende for at foretage struktu- reringer udelukkende med det for- mål at nedsætte dækningsafgiften. Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes, hvorvidt der kan skabes et mere balanceret re- gelsæt, som hindrer spekulation i reglerne om stigningsbegrænsning, og at der opstår uhensigtsmæssige følger i form af ophør af stignings- begrænsning ved opdelinger og sammenlægninger af de ejen- domme, der hidtil har eksisteret, som kan være begrundede i helt andre hensyn end skattemæssige hensyn. Der henvises til kommentarerne umiddelbart ovenfor. Side 46 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokater finder, at årsa- gen til stigningen i dækningsafgif- ten er helt uden betydning for, om en ejendom skal være beskyttet af stigningsbegrænsning eller ej. Dan- ske Advokater konstaterer, at årsa- gen til en stigning i dækningsafgif- ten imidlertid kan være mange, herunder at grundværdien er ble- vet væsentlig forøget som følge af fx nye forbedret planforhold. I den situation, hvor det er ejen- domsejeren selv, som har anmodet om de nye planforhold, er det efter Danske Advokaters opfattelse ikke problematisk, at dækningsafgiften stiger i takt med værdiforøgelse af grunden. Danske Advokater fin- der, at det i den situation derfor bør overvejes, om der skal være en stigningsbegrænsning på dæk- ningsafgiften, idet der selvsagt skal være og er en mulighed for, at ejendomsejeren kan klage over og få efterprøvet den nye høje grund- værdiansættelse, hvis den efter ejendomsejerens opfattelse ikke er i overensstemmelse med vurde- ringsnormen. Danske Advokater finder også, at modsat vil ændringer i plangrund- laget, der ikke er begrundet i ejen- domsejerens ønsker til nye udnyt- telses- og anvendelsesmuligheder for en ejendom, men som udeluk- kende afspejler, at planmyndighe- den ønsker, at udnyttelsen og an- vendelsen af ejendommen ændres, også kunne udløse voldsomme stigninger i grundværdien og der- med dækningsafgiften. Danske I overensstemmelse med den poli- tiske aftale Øget tryghed om de nye er- hvervsvurderinger af 10. november 2023 følger det af lovbemærknin- gerne, at stigningsbegrænsnings- ordningen i udgangspunktet vil omfatte alle stigninger i dæknings- afgiften. Det vil således også gælde stigninger i dækningsafgiften som følge af, at grundværdien er blevet væsentlig forøget grundet fx nye forbedrede planforhold, uanset om de nye planforhold sker på ejen- domsejerens eller planmyndighe- dens initiativ. Side 47 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokater bemærker, at i disse til- fælde vil stigningsbegrænsningen begrænse belastningen af det æn- drede plangrundlag for ejendoms- ejer, der ikke i samme grad vil føle sig motiveret til at anvende og ud- nytte ejendommen ud fra den i økonomisk henseende bedst mu- lige anvendelse og udnyttelse i henhold til det ændrede plan- grundlag. Danske Advokater be- mærker videre, at det imidlertid dermed må formodes, at kommu- nernes mulighed for at understøtte den ønskede udvikling via planlæg- ning tillige begrænses. Efter Danske Advokaters opfat- telse bør det overvejes, om der er behov for at indføre mere diffe- rentierede regler end de her fore- slåede med henblik på at opfylde formålet med de foreslåede regler uden samtidig at modarbejde for- målet med andre regler i fx plan- lovgivningen. Kompensation til kommunerne vedrø- rende stigningsbegrænsningsordningen Danske Advokater bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at de kommuner, der opkræver dæk- ningsafgift, bliver kompenseret for rabatordningerne i perioden 2025 frem til 2027, hvilket Danske Ad- vokater finder rimeligt. Danske Advokater bemærker vi- dere, at det dog herudover frem- går, at fra 2028 og frem vil kom- pensationen til de berørte kommu- ner ske ”under ét via bloktilskud- det efter almindelig praksis”. Det fremgår af Finansministeriets hjemmeside om aftalesystemet at: ”Rammerne for økonomien i kommu- nerne under ét for det kommende år fast- lægges ved aftale under hensyntagen til blandt andet de langsigtede makroøkono- miske udfordringer og den aktuelle kon- junktursituation. (…) Aftalerne fastlæg- ger typisk niveauet for de samlede service- udgifter og anlægsinvesteringer i kommu- ner og regioner for det følgende år. Afta- len med KL fastlægger også rammen for den kommunale skattefastsættelse. Her- udover fastlægges en række andre forud- sætninger for den kommunale og den Side 48 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Advokater bemærker der- til, at dækningsafgiften ikke er en del af den kommunale udlignings- ordning, og at det ikke umiddel- bart giver mening at kompensere på den nævnte måde, idet kom- pensationen til de kommuner, der opkræver dækningsafgift, dermed umiddelbart ender med at blive fordelt ud på samtlige kommuner inklusive de kommuner, der ikke opkræver dækningsafgift. Danske Advokater anmoder således om, at der bliver redegjort nærmere for den påtænkte løsning. regionale økonomi, herunder for eksem- pel skøn for kommunernes udgifter til indkomstoverførsler og regionernes udgif- ter til sygesikringsmedicin. På den bag- grund beregnes et bloktilskud (balancetil- skud), som sikrer, at henholdsvis kom- muner og regioner under ét har finansie- ring til de aftalte udgifter.” Dækningsafgifterne udgør en an- del af de kommunale skatteindtæg- ter, og det samlede provenu indgår som sådan ved fastsættelse af blok- tilskuddet. Dette gælder også, når dækningsafgiftsprovenuet reduce- res som følge af den foreslåede stigningsbegrænsning. Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre herpå. Danske Advokater bemærker, at det på side 83 i lovforslaget desu- den anføres, at det forventes, at stigningsbegrænsningsordningen hovedsageligt er udfaset i 2027. Henset til, at stigningsbegræns- ningsreglen er vedvarende, anmo- der Danske Advokater om, at der nærmere redegøres for, hvorfor Skatteforvaltningen forventer, at stigningsbegrænsningsordningen hovedsageligt er udfaset i 2027. I lovforslaget fremgår det, at pro- venuvirkningen og skattelempelsen som følge af indførslen af stig- ningsbegrænsningen er størst de første år efter indførslen af ordnin- gen, og at virkningerne dermed udfases de efterfølgende år, i og med at færre ejendomme vil være stigningsbegrænsede. Stigningsbe- grænsningsordningen indføres bl.a. for at afbøde markante stigninger i dækningsafgiften som følge af æn- dringerne af dækningsafgiften fra 2021 til 2022, hvorfor ordningen også har størst effekt i de første år efter omlægningen. Men stignings- begrænsningsordningen er perma- nent. Således vil ejendomme, som er omfattet af ordningen, og hvis dækningsafgiften stiger kraftigt i fremtiden, være beskyttet af ord- ningen. Side 49 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Ændringer til ejendomsvurderingsloven Danske Advokater bemærker, at der i ejendomsvurderingsloven fo- reslås gennemført 3 ændringer til ejendomsvurderingslovens § 21. Danske Advokater påpeger, at der i lovbemærkningerne (side 84) blandt andet står følgende (under- stregning er tilføjet): ”Der er i ejendomsvurderingslo- vens § 19 a indført særlige regler for, hvordan grundværdien skal ansættes for ejerlejligheder. Når en moderejendom er opdelt i ejerlej- ligheder, vil der efter ejendomsvur- deringslovens § 19 a, stk. 2, skulle ansættes en grundværdi særskilt for hver enkelt lejlighed. Ejendoms- vurderingslovens § 21 bruges alene til fordeling i det omfang, det er hjemlet i andre regler. Dette er f.eks. tilfældet hvis der i plan- grundlaget er et uudnyttet etage- areal til ejerlejligheder. I disse til- fælde tillægges grundværdien for de enkelte lejligheder en andel af grundværdien af det uudnyttede etageareal fordelt efter § 21, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 3, 1. pkt.” Danske Advokater anfører, at ovenstående giver indtryk af, at ejendomsvurderingslovens § 19 a gælder for alle ejerlejligheder. Dan- ske Advokater oplyser dertil, at ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 1, imidlertid er formuleret så- ledes, at: ”Grundværdien for grunde, der faktisk anvendes eller kan Ejendomsvurderingslovens § 19 omfatter efter sin ordlyd kun grunde, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyg- gelse til ejerlejligheder, hvorved forstås boligbebyggelse i to etager eller derover og med vandret lejlig- hedsskel. Ejendomsvurderingslo- vens § 19 a omfatter således ikke ejerlejlighedsopdelte rækkehus, parcelhuse, sommerhuse m.v. Lov- bemærkningerne er tilrettet i over- ensstemmelse hermed. Det er samtidig præciseret, at an- vendelsesområdet for ejendoms- vurderingslovens § 21, som følge af reglerne i ejendomsvurderings- lovens § 19 a og reglerne for vur- dering af erhvervsejendomme m.v. i ejendomsvurderingslovens §§ 34 – 34 f, er indskrænket betydeligt, men at bestemmelsen stadig er re- levant i sin helhed i de situationer, hvor en moderejendom består af ejerlejlighedsopdelte rækkehuse, parcelhuse og sommerhuse. Side 50 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes uanset § 15, stk. 1, på baggrund af ejen- domsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der vurderes at have væsentlig betydning for grundværdien.” Danske Advokater mener, at reg- len i ejendomsvurderingslovens § 19 a omfatter derfor efter ordlyden alene etageboligbebyggelse til ejer- lejligheder. Danske Advokater be- mærker, at der i ejendomsvurde- ringslovens § 19 b er fastsat særlige regler for grundværdiansættelen af ejerlejligheder til beboelse med udelukkende lodrette skel, såkaldte rækkehusopdelte ejerlejligheder. Danske Advokater påpeger, at der i ejendomsvurderingslovens § 34 b, stk. 1, endvidere fastsat særlige regler for grundværdiansættelse af butik og kontor i etagebebyggelse helt eller delvis beliggende i by- zone, som er opdelt i ejerlejlighe- der. Danske Advokater oplyser, at det følger af almindelige lovfortolk- ningsprincipper, at hvis en ejen- domskategori (fx etagebebyggelse til erhverv eller rækkehusopdelte ejerlejligheder) ikke er omfattet af ordlyden af én særregel (fx ejen- domsvurderingslovens § 19 a), vil ejendomskategorien skulle grund- værdiansættes efter andre bestem- melser, herunder opsamlingsreglen i ejendomsvurderingslovens § 21. Danske Advokater bemærker, at også er direkte afspejlet i ordlyden Side 51 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer af ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 1, som lyder således: ”For ejerlejligheder ansættes en grundværdi for moderejendom- mens grundareal, jf. dog § 19 a. Ved moderejendommen forstås den ejendom, der er opdelt i ejer- lejligheder. Moderejendommens grundværdi, herunder efter § 19 a, stk. 3, fordeles på de enkelte lejlig- heder efter det fordelingstal, der er tinglyst for ejendommen.” Danske Advokater skal derfor an- mode om, at det i lovforarbejderne præciseres, at ejendomsvurderings- lovens § 19 a omfatter etagebolig- bebyggelse til ejerlejligheder, der ikke udelukkende har lodrette skel, og ikke – som det fremgår i det nuværende udkast – at ejendoms- vurderingslovens § 19 a finder an- vendelse på alle ejerlejligheder. Danske Advokater anfører, at hvis det er Skatteforvaltningens opfat- telse, at ejendomsvurderingslovens § 19 a har et bredere anvendelses- område end ordlyden tilsiger, bør anvendelsesområdet udtrykkeligt beskrives med henvisning til de re- levante lovforarbejder. Danske Advokater fortsætter vi- dere, at hvis de foreslåede be- mærkninger er tænkt som en præ- cisering af sammenhængen mellem ejendomsvurderingslovens § 21 og andre særregler om grundværdian- sættelse af ejerlejligheder i fx § 19 a, § 19 b og § 34 b, stk. 1, bør de sammenhænge, der ønskes beskre- vet, beskrives væsentligt mere Side 52 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer detaljeret og differentieret for hver enkelt kategori af ejerlejligheder (underkategori) for sig. Danske Regioner Danske Regioner har tilkendegivet ikke at have bemærkninger. Danske Udlejere Danske Udlejere, der repræsente- rer udlejere af fast ejendom i Dan- mark, vil gerne fremkomme med følgende bemærkningerne til lov- forslagets bestemmelse om, at der skal lægges en begrænsning i stig- ningen af dækningsafgiften. Danske Udlejere bemærker, at i det omfang, at den enkelte kom- mune finder det hensigtsmæssigt at opkræve dækningsafgift af er- hvervsejendomme, må lovgivnin- gen, der er knyttet dertil – bl.a. er- hvervslejeloven – tilsvarende juste- res / ændres, så udlejere, der på- lægges dækningsafgift, har mulig- hed for at opkræve denne afgift hos lejerne. Danske Udlejere anfører, at er- hvervslejekontrakter er udfærdiget på grundlag af den lovgivning, der har været gældende i årevis – der- under at ejendomsskat og dæk- ningsafgift opkræves årligt og med et passende varsel, således at den fremtidige leje, kan blive afstemt i forhold til den konkrete afgiftsre- gulering. Danske Udlejere mener derfor, at Skatteministeriet må være forplig- tet til at afstemme den lovgivning, der direkte berøres af Erhvervslejeloven hører ikke un- der Skatteministeriets ressort, hvorfor ændringer til denne falder uden for rammerne af dette lov- forslag. Det bemærkes dog, at de forven- tede stigninger i erhvervsdæk- ningsafgiften fra og med skatteåret 2022 vil blive begrænset af den fo- reslåede stigningsbegrænsnings- ordning for dækningsafgift. Side 53 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Skatteministeriets lovændringer, således at det forsat er muligt for såvel lejere som udlejere at få lejen reguleret, i det omfang, at afgif- terne ændre sig, jf. erhvervslejelo- vens §§ 10-12. Danske Udlejere anfører, at leje- kontrakter er udfærdiget i tillid til den gennem mange år gældende fastsættelses- og opkrævningsform – og når dette ændres på en sådan måde, at hverken lejer eller udlejer kunne forudsige hvorledes dette kunne tænkes gennemført, er det nødvendigt at regelsættet hos Skat- teministeriet afstemmes med er- hvervslejelovgivningens reger, så- ledes at parterne på erhvervsleje- området får mulighed for at ind- rette sig i forhold til den nye op- krævningsform. Danske Udlejere bemærker videre, at stigningsbegrænsningsordningen kan hverken udlejer (ejer) eller le- jer - isoleret betragtet, have indsi- gelse imod – men der skal i er- hvervslejeloven indsættes regler, der tager højde for, at lejen på samme måde, som dækningsafgif- ten, kan reguleres i forhold til ud- lejer / ejendomsejeren. EjendomDanmark Generelt om den nye ejendomsskattelov og ejendomsvurderingslov EjendomDanmark tror grundlæg- gende på, at et ejendomsvurde- ringssystem skal afspejle de fakti- ske markedsforhold for de vurde- rede ejendomme. EjendomDan- mark finder, at det er afgørende for tilliden til skattesystemet, at der Indretningen af det nye ejendoms- vurderingssystem og klage over de nye ejendomsvurderinger falder uden for rammerne af nærværende lovforslag. Side 54 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer er en tilstrækkelig gennemskuelig- hed og retssikkerhed, når virksom- hederne betaler denne skat. Der- udover finder EjendomDanmark, at vurderinger bør kunne leve op til følgende principper: Retvisende, gennemskuelige og ensartede. Dertil finder EjendomDanmark, at der skal være gode muligheder for at klage, hvis vurderingerne kom- mer for meget ud af trit med virke- ligheden. EjendomDanmark er af den opfattelse, at vurderet på disse pejlemærker må det igangsatte sy- stem siges at have plads til væsent- lige forbedringer. EjendomDanmark er også af den opfattelse, at sigtepunktet for en ejendomsvurdering bør have en kobling til den faktiske markeds- værdi, og at det samtidig betyder, at den offentlige vurdering bør kunne holdes op mod konkrete in- put såsom lejeniveauer, afkastkrav og handelspriser i fx klagesager. Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift Helt grundlæggende er Ejendom- Danmark positive over at den poli- tiske aftale om øget tryghed for er- hvervslivet i forbindelse med over- gangen til det nye vurderingssy- stem nu udmøntes. EjendomDan- mark finder det således positivt, at der med udsigten til overordentligt store stigninger i både grund- skylds- og dækningsafgiftsbetalin- ger, nu også introduceres en stig- ningsbegrænsning for dækningsaf- giften. Side 55 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer EjendomDanmark bemærker, at der for ejerne af erhvervsejen- domme har været udsigt til mar- kante stigninger særligt i de kom- muner, hvor der opkræves dæk- ningsafgift, og at dette også er gæl- dende, selvom der er tale om fore- løbige vurderinger, idet skatten fortsat er opkrævet på denne bag- grund. EjendomDanmark finder, at det derfor har meget reelle og store likviditetskonsekvenser for virksomhederne, når der reguleres i, hvor meget dækningsafgift der skal betales. For de omfattede ejendomme gæl- der der en stigningsbegrænsnings- regel for den foreløbige opkræv- ning af dækningsafgift i 2022 og 2023, så opkrævningen maksimalt vil kunne stige med 30 pct. for en ejendom i forhold til dækningsaf- giften for 2021. Derudover gælder der en bundgrænse, så den forelø- bige opkrævning af dækningsafgift ikke vil kunne falde i forhold til dækningsafgiften i 2021. Fsva. den foreløbige opkrævning af dæk- ningsafgift i 2024 følger det af ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, at ejendomsejeren kan fastsætte beløbet, som skal være mellem det, der blev opkrævet i dækningsafgift for 2023, og det, der som opkræ- ves for 2024 på baggrund af den foreløbige 2023-vurdering. Med lovforslaget indføres der en stigningsbegrænsning for den en- delige opkrævning af dækningsaf- gift, der sikrer, at den maksimale efterregulering af dækningsafgiften for 2022 og 2023 samlet set vil ud- gøre omtrent 0,4 pct. af grundvær- dien for de stigningsbegrænsede ejendomme. Dermed vurderes det, at likviditetsproblemer som følge af efterreguleringen er begrænsede. EjendomDanmark bemærker, at der ikke blot, som Skatteministe- riet fremhæver, er det faktum, at erhvervsejendommene i vidt om- fang ikke er vurderet siden 2012, der afstedkommer stigningerne i dækningsafgiften for mange virk- somheder, om end det selvsagt har Det er korrekt, at overgangen fra det gamle vurderingssystem til det nye ejendomsvurderingssystem, herunder ændringen i beskatnings- grundlaget fra forskelsværdi (for- skellen mellem ejendomsværdien og grundværdien) til grundværdi fra og med den 1. januar 2022, kan Side 56 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer betydning. Foruden at det er længe siden, ejendommene er vurderet, bemærker EjendomDanmark, at metoden til fastsættelsen af beskat- ningsgrundlaget for erhvervsejen- domme også er ændret, ved ikke længere at basere dækningsafgifts- opkrævningen på forskelsværdien, men på grundværdien. Ejendom- Danmark bemærker videre, at denne ændring er i sig selv med til at give store forskydninger i skatte- betalingen imellem de dækningsaf- giftspligtige ejendomme, og at en præcisering heraf således ville være at foretrække i lovens forarbejder. Derfor finder EjendomDanmark det også glædeligt at der nu er ud- sigt til at stigningsbegrænsnings- reglen vedtages, selvom der fortsat er udsigt til ganske betragtelige ef- terreguleringer. bevirke stigninger i dækningsafgif- ten af erhvervsejendomme ved overgangen fra 2021 til 2022. Dette er præciseret i lovbemærk- ningerne. Generelt om efterregulering Henset til, at lovændringen også vedrører opkrævning og efterregu- lering af dækningsafgiften for peri- oden 2022-2024 og fremad, tillader EjendomDanmark at komme med vores bemærkninger til princippet om efterregulering af dækningsaf- giften generelt. EjendomDanmark finder, at det er en urimelig byrde for landets ejen- domsejere og administratorer, at der i udgangspunktet efterregule- res og dermed betales aconto skat, og at det forhold at de nye ejen- domsvurderinger ikke har været klar tidsnok, til at der har kunnet foretages korrekte opkrævninger af Efterregulering af ejendomsskat- terne generelt, herunder i relation til lejelovgivningen, falder uden for rammerne af nærværende lov- forslag. Hvad angår efterregulering af dæk- ningsafgiften foreslås det netop med nærværende lovforslag at ind- føre en stigningsbegrænsningsord- ning, så markante efteropkrævnin- ger i dækningsafgiften begrænses. Side 57 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer dækningsafgift, næppe kan tilskri- ves ejendomsejerne. EjendomDanmark finder, at er- hvervslivet dermed pålægges en økonomisk og risikomæssig byrde, for en suboptimal implemente- ringsproces af det nye ejendoms- vurderings- og skattesystem. EjendomDanmark er af den opfat- telse, at ejendomsejerne alene for årene 2022 og 2023 kan se frem til en efterreguleringsregning på op imod 640 mio. kr., som er en reg- ning man reelt ikke har haft mulig- hed for at forudse eller planlægge sin drift efter, og alene kan henfø- res til langsom implementering af de nye vurderinger. EjendomDanmark er også af den opfattelse, at efterreguleringen har en forstærket negativ effekt for ejendomsudlejere, fordi lejelovgiv- ning for både erhvervsleje og bo- ligudlejning, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at der betales skatter og afgifter med tilbagevir- kende kraft. EjendomDanmark finder dertil, at efterreguleringen af skatten sætter udlejere i en situa- tion, hvor det for mange reelt vil være umuligt at håndtere efterre- guleringen på anden vis end at finde midlerne til at betale i egen likviditetsreserve, der for manges vedkommende er hensat til både renoveringer og investeringer i den bæredygtige omstilling af ejen- domsmassen. Side 58 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Erhvervsstyrelsen – Om- råde for Bedre Regulering (OBR) Administrative konsekvenser OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konse- kvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommenta- rer. Innovations- og iværksættertjekket Skatteministeriet har vurderet, at innovations- og iværksættertjekket ikke er relevant for de konkrete ændringer. OBR har ingen be- mærkninger til denne vurdering. Finans Danmark Generelle bemærkninger Finans Danmark hilser indførelsen af en stigningsbegrænsning for dækningsafgiften velkommen, da ordningen vil have en dæmpende effekt på de markante stigninger, som nogle virksomheder oplever ved overgangen til det nye ejen- domsskattesystem. Finans Danmark bemærker, at pensionistlåneordningen forbedres med lovforslaget, så pensionisterne igen får mulighed for at dokumen- tere deres reelle friværdi, når de skal optage et lån hos skattemyn- dighederne til betaling af grund- skyld. Finans Danmark ser også gerne, at pensionisterne fortsat har mulighed for at forlænge afdrags- frihed eller løbetid på realkreditlån uden at indfri deres lån hos skatte- myndighederne. Finans Danmark anfører, at ved indførelsen af en bagatelgrænse for tinglysning af pensionisters skatte- gæld er det vigtigt at sikre, at de Der henvises til kommentaren til Dansk Ejendomsmæglerforening vedrørende pensionistlån. Side 59 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer øvrige kreditgivere kan få adgang til oplysninger om gælden, når de skal kreditværdighedsvurdere deres kunder. Finans Danmark oplyser, at det også er væsentligt, at skatte- gæld, som ikke tinglyses, både for- melt og i praksis respekterer den gæld, som er tinglyst. Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift Finans Danmark finder det posi- tivt, at der indføres en stigningsbe- grænsningsordning, fordi mange virksomheder står til væsentlige stigninger i dækningsafgiften på baggrund af de nye erhvervsvurde- ringer. Finans Danmark bemærker, at som ordningen er indrettet, bereg- nes stigningsbegrænsningen ikke på baggrund af den aktuelle dæk- ningsafgift, men af den fuldt indfa- sede dækningsafgift. Finans Dan- mark finder det derfor ikke helt dækkende, når der i lovforslaget står, at ”stigningsbegrænsningsord- ningen vil således sikre mod plud- selige markante stigninger i dæk- ningsafgiften, så en markant stig- ning i dækningsafgiften gradvist vil få effekt.” Finans Danmark finder, at hvis en virksomheds fuldt indfasede dæk- ningsafgift er det dobbelte af den aktuelle dækningsafgift, vil virk- somhedens dækningsafgift efter stigningsbegrænsning stadig stige med 20 pct. i forhold til den aktu- elle dækningsafgift, og i disse til- fælde må stigningsbegrænsningen Stigningsbegrænsningen sikrer, at de stigningsbegrænsede ejendom- mes dækningsafgift maksimalt sti- ger med 10 pct. af den fuldt indfa- sede dækningsafgift. Dermed vil en potentielt meget stor stigning reduceres betragteligt. Afhængigt af den konkrete dækningsafgifts- promille i kommunen vil en stig- ning på 10 pct. af den fuldt indfa- sede dækningsafgift maksimalt kunne udgøre omtrent 0,15 pct. af den dækningsafgiftspligtige er- hvervsejendoms grundværdi. Side 60 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer nærmere siges at have en dæm- pende effekt på en markant stig- ning. Ændringer i pensionistlåneordningen Finans Danmark bemærker, at med lovforslaget genindføres mu- ligheden for at dokumentere af- drag på eksisterende pensionistlån, som skal forbedre pensionisternes mulighed for at optage lån hos skattemyndighederne i deres fri- værdi til betaling af deres grund- skyld. Finans Danmark påpeger, at denne mulighed i første omgang blev afskaffet pga. manglende it- understøttelse, da pensionistlåne- ordningen overgik til staten den 1. januar 2024. Finans Danmark anfører, at under den kommunale pensionistlåne- ordning var det også muligt for kommunerne at give tilladelse til, at pensionister kunne forlænge af- dragsfriheden eller løbetiden på deres realkreditlån, uden at den pantesikrede skattegæld skulle ind- fries, hvilket skete ved en såkaldt rykningspåtegning. Finans Danmark oplyser, at det er uklart, om denne mulighed stadig eksisterer under den statslige ord- ning, jf. ejendomsskattelovens § 58 samt lovbemærkningerne. Finans Danmark oplyser, at det vil for- bedre pensionisternes mulighed for at omlægge lån og udnytte de- res friværdi til at supplere deres økonomi. Muligheden for omlægning af for- anstående lån, herunder lån opta- get hos et realkreditinstitut, blev med ejendomsskatteloven videre- ført i § 58, stk. 2. Ifølge bemærkningerne følger det, at de foreslåede bestemmelser i stk. 2, 1. og 2. pkt., indebærer, at det vil blive lettere for pensionister at omlægge lån, herunder særligt at omlægge højtforrentede lån til lån, der forrentes med en lavere rente. Skatteforvaltningen har med for- slaget en pligt til at rykke for lån, som senere ydes efter reglerne i lov om realkreditlån og realkredit- obligationer mv., såfremt disse lån optages til indfrielse af eksiste- rende lån med tillæg af omkostnin- gerne ved omlægningen, men der vil ikke ved låneomlægningen kunne opnås et kontant provenu. Skadesløsbrevet eller ejerpantebre- vet vil fortsat skulle have sikkerhed inden for den grænse, der er anført i lovforslagets § 57, stk. 2, jf. Fol- ketingstidende 2022-23 (2. sam- ling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 241. Når det anføres i lovbemærknin- gerne, at det bliver lettere for pen- sionisterne at omlægge lån, skal det ses i sammenhæng med, at der i den nu ophævede grundskyldslå- nelov, som regulerede den kom- munale pensionistlåneordning, Side 61 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer ikke fandtes en pligt for kommu- nerne til at rykke for anden lånop- tagelse. Det følger således af lovbemærk- ningerne, at kommunalbestyrelsen selv kunne beslutte, hvorvidt det ønskes at foretage en rykningspå- tegning i forbindelse med anden lånoptagelse, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 240. Bagatelgrænse for tinglysning Finans Danmark bemærker, at pensionistlån, der omfattes af en bagatelgrænse for tinglysning af pant, ikke vil have sikkerhed i ejen- dommen, og dermed heller ikke fremgå af den offentlige tingbog. Finans Danmark påpeger hertil, at der imidlertid stadig er behov for, at kreditgivere, herunder penge- og realkreditinstitutter, kan få adgang til oplysninger om gælden, fx i for- bindelse med vurdering af kunder- nes kreditværdighed i forbindelse med optagelse af nye lån. Finans Danmark mener, at det er afgø- rende, at der bliver en nem adgang til oplysninger om de pensionist- lån, som endnu ikke er tinglyst. Der henvises til kommentaren til Dansk Ejendomsmæglerforening vedrørende pensionistlån. Finans Danmark anfører, at det desuden er væsentligt, at de ikke- tinglyste pensionistlån både for- melt og i praksis respekterer alle tinglyste hæftelser – på samme måde som lovbemærkningerne al- lerede præciserer, at ved dødsfald Inden tinglysning af pant til sikker- hed for udlånet via pensionistlåne- ordningen, vil der alene være tale om en simpel fordring mellem pensionisten og Skatteforvaltnin- gen. Lovbemærkningerne er blevet tilrettet i overensstemmelsen her- med. Side 62 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer inden tinglysning udgør lånet alene et simpelt krav i boet. Finanstilsynet Finanstilsynet har tilkendegivet ikke at have bemærkninger. FSR – danske revisorer (FSR) Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift FSR bemærker, at der med lov- forslaget indføres der en stignings- begrænsningsordning for dæk- ningsafgift af erhvervsejendomme, som indebærer, at dækningsafgif- ten årligt fra og med 2022 højst vil kunne stige med 10 pct. af den fulde dækningsafgift, så større stig- ninger i dækningsafgiften indfases over tid. FSR finder, at det forståelsesmæs- sigt havde givet bedre mening, hvis stigningsbegrænsningen blev udmålt ud fra den nuværende dæk- ningsafgift, i stedet for den kom- mende nye, fulde, dækningsafgift. FSR bemærker i den forbindelse, at det naturligvis vil medføre en langsommere indfasning af stignin- ger i dækningsafgiften, men vil omvendt samtidigt give øget tryg- hed for de virksomheder/ejen- domsejere, der står til at blive ramt af væsentligt hårdere beskatning i form af højere dækningsafgift. I relation til dækningsafgiften har lovforslaget til formål at imple- mentere den politiske aftale Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger af 10. november 2023. Det følger af aftalen, at der skal indføres en stig- ningsbegrænsning, der indebærer, at dækningsafgiften af erhvervs- ejendomme ikke kan stige med mere end 10 pct. af den fuldt ind- fasede dækningsafgift. Stigningsbe- grænsningsordningen er derfor indrettet således, at der tages ud- gangspunkt i den fulde dæknings- afgift (og ikke den nuværende dækningsafgift). FSR benytter lejligheden til at itale- sætte en måske utilsigtet stramning af reglerne om dækningsafgift. Tidspunktet for påligning og bort- fald af dækningsafgiften falder Side 63 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR bemærker i den forbindelse, at det efter de tidligere regler i lov om kommunal ejendomsskat var det sådan, at dækningsafgiftsplig- ten for en ejendom bortfaldt i det førstkommende kvartal efter fx en nedrivning af den dæknings- afgiftspligtige ejendom. FSR forstår, at dækningsafgifts- pligten under de nye regler i disse situationer først vil bortfalde for det efterfølgende år, hvor der fore- ligger en ændret ejendomsvurde- ring for ejendommen. FSR finder, at denne stramning kan være særlig byrdefuld for ejere af de dyrere ejendomme. uden for rammerne af nærværende lovforslag. Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen noterer sig, at der med ejendomsskatteloven na- turligt nok knyttes retsvirkninger til bortfald af et BFE-nummer. Geodatastyrelsen bemærker derud- over, at de har noteret følgende passus i bemærkningerne til lov- forslagets § 1, nr. 19: ”Videre fremgår det af ejendoms- skattelovens § 48, stk. 3, at bortfal- der et ejendomsidentifikations- nummer (BFE-nummer), er sam- menligningsåret for ejendomsvær- diskat, jf. ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, det indkomstår, hvor det nye identifikationsnummer tildeles. Derudover fremgår det af ejen- domsskattelovens § 50, stk. 5, at bortfalder en ejendoms identifika- tionsnummer (BFE-nummer), er sammenligningsåret for grund- skyld, jf. ejendomsskattelovens § Det bemærkes, at Skatteforvaltnin- gen er bekendt med retsstillingen. Side 64 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer 49, stk. 2, det indkomstår, hvor det nye identifikationsnummer tildeles.” Geodatastyrelsen oplyser, at de på baggrund af ovenstående vil sikre sig, at Skatteministeriet er klar over, at en ejendom (og dermed et BFE-nummer) der nedlægges/op- hører med at eksistere, meget sjæl- dent bliver fulgt op af dannelsen af en ny fast ejendom, der fysisk helt består af det samme, og får et nyt BFE-nummer. Geodatastyrelsen bemærker videre, at i forhold til lovforslagets be- mærkninger til § 3, nr. 4, har land- inspektørerne ikke eneret til at fo- retage tidlig udstilling af ændringer i matriklen. Geodatastyrelsen oply- ser, at denne mindre detalje kan rettes ved at ændre ”landinspektø- rerne” til ”landinspektørerne eller andre”. Lovbemærkningerne er tilrettet i overensstemmelse hermed. Kommunernes Landsfor- ening (KL) KL bemærker, at der i lovforslaget bl.a. indgår en stigningsbegræns- ningsordning for dækningsafgiften af erhvervsejendomme, så større stigninger i dækningsafgiften ind- fases over tid, og at ordningen til- lægges bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2022. KL bemærker videre, at de økono- miske konsekvenser for kommu- nernes økonomi fsva. provenu fra dækningsafgift for erhverv i lov- forslagets afsnit 3.1.1 er skønnet til ca. -920 mio. kr. i 2022, -720 mio. kr. i 2023, -780 mio. kr. i 2024 og - 560 mio. kr. i 2025, og at hertil Side 65 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer kommer mindreindtægter for 2026 og efterfølgende år. KL bemærker desuden, at det fremgår i lovforsla- gets afsnit 3.2., at der udestår vur- deringen af de administrative kon- sekvenser i 2022 og 2023 fsva. for- slaget om stigningsbegrænsnings- ordningen for dækningsafgift. Opgave forbundet med efterreguleringer i 2022 og 2023 KL bemærker, at kommunerne har ansvaret for efterreguleringer af foreløbigt opkrævet dækningsafgift i skatteårene 2022 og 2023. KL an- fører i den forbindelse, at den fo- reslåede stigningsbegrænsnings- ordning bl.a. medfører behov for at tilrette it-systemer og vil indgå som en del af en i forvejen kom- pleks efterregulering af foreløbige opkrævninger med tilbagevirkende kraft. KL forudsætter, at de ressource- mæssige konsekvenser af forslaget for kommunerne afklares ifm. den økonomiske høring og håndteres af staten. Hvis det ikke allerede er sket, anbefaler KL, at Skattemini- steriet/-forvaltningen koordinerer med KMD mhp. rettidig system- understøttelse af lovforslaget samt bidrager til den nødvendige orien- tering til kommunerne om nær- mere tidsplaner m.v. De ressourcemæssige konsekven- ser af forslaget for kommunerne er under afklaring. Skatteministeriet og KL er i dialog herom. Konsekvenser for kommunernes indtæg- ter for 2022-2023 KL anfører, at de foreslåede æn- dringer samlet set medfører, at kommunerne med tilbagevirkende Der henvises til Regeringens Fi- nanslovsforslag for 2025, hvori det fremgår, at kommunerne Side 66 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer kraft vil modtage færre indtægter ifm. efterregulering af den forelø- bigt opkrævede dækningsafgift for 2022 og 2023 ifm. udsendelse af de kommende 2021-vurderinger i de kommende år. KL bemærker, at den foreslåede ændring øger op- mærksomheden om kommunernes behov for at kunne følge de opda- terede skøn for indtægter fra dæk- ningsafgift i 2022-2023. KL be- mærker videre, at det bl.a. skal ses i sammenhæng med, at kommu- nerne ikke har egen adgang til skøn for de kommende erhvervs- vurderinger og er afhængige af op- daterede skøn fra Skatteministe- riet. KL anfører, at der er behov for en rettidig orientering af kom- munerne om skønnede indtægter fra dækningsafgift i 2022 og 2023 på kommuneniveau. KL noterer, at der i lovforslagets afsnit 3.1.1. fremgår: ”[I årene 2022 og 2023 opkræver kom- munerne selv erhvervsdækningsafgiften hos ejendomsejerne, hvormed de opkræver årets endelige erhvervsdækningsafgiftspro- venu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegræns- ningen. I årene 2022 og 2023 kompen- seres kommunerne for virkningen af stig- ningsbegrænsningen gennem særskilt kompensation fra staten.]” KL bemærker, at den angivne kompensation for 2022 og 2023 ikke indgår som en del af lov- forslaget, men er forudsat at skulle vedtages separat. Der er behov for en afklaring om udformning og proces for kompensationen mhp. kompenseres for virkningen af stigningsbegrænsningen. Konkret står der bl.a. i teksten til § 38.17.02.10 at: ”Kontoen indeholder kompensation til kommunerne for det mindreprovenu for skatteårene 2022 og 2023, der følger af stigningsbegrænsnin- gen på dækningsafgift for visse erhvervs- ejendomme, jf. ejendomsskattelovens ka- pitel 7 a. Kompensationen udbetales som efterregulering i 2026.” Side 67 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer at yde et samlet overblik for de be- rørte kommuners justerede ind- tægter og kompensationsbeløb. Dette hensyn skal bl.a. ses i sam- menhæng med et generelt behov for at øge kommunernes budget- sikkerhed og overblik på ejen- domsskatteområdet. Konsekvenser for kommunernes indtæg- ter for 2024 KL bemærker, at lovforslaget inde- bærer, at de opkrævede indtægter ligeledes vil falde i 2024. KL be- mærker videre, at i 2024 modtager den enkelte kommune en foreløbig afregning fra staten i skatteåret svarende til det budgetterede. KL konstaterer, at denne foreløbige af- regning i 2024 ikke påvirkes af lov- ændringen, jf. lovforslagets afsnit 3.1.1.: ”I 2024, hvor Skatteforvaltningen op- kræver dækningsafgiften, modtager kom- munerne årets dækningsafgiftsprovenu uden nedsættelsen for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsnin- gen. Kommunernes kompenseres derfor for virkningen af stigningsbegrænsningen for 2024.” KL finder, at det bør suppleres, at den beskrevne foreløbige afreg- ning af dækningsafgift fra staten til kommunerne i 2024 efterreguleres i 2027 pba. de endeligt opgjorte indtægter. KL er af den opfattelse, at de endelige indtægter påvirkes af lovforslaget, og KL foreslår på den baggrund, at der i lovforslaget ty- deligt angives, at efterreguleringen af de foreløbigt afregnede Kommunerne vil modtage dæk- ningsafgiftsprovenuet for 2024 svarende til det fuldt indfasede provenu dvs. uden nedsættelse som følge af stigningsbegrænsnin- gen. Det gælder også ved den se- nere efterregulering af beløbet, som kommunerne har modtaget foreløbigt i 2024. I de specielle bemærkninger frem- går det at ” Den foreslåede ændring be- tyder, at beløbet for dækningsafgift af er- hvervsejendomme, som staten fra og med kalenderåret 2025 skal udbetale til kommunerne, vil omfatte dækningsafgif- ten med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsnin- gen efter ejendomsskattelovens kapitel 7 a.” Dvs. at kommunerne i 2024 modtager beløbet for dækningsaf- gift af erhvervsejendomme, som staten udbetaler, uden nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen efter det foreslåede kapitel 7 a i ejendomsskatteloven. Side 68 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer indtægter for 2024 i 2027 baseres på de nugældende regler mhp. at undgå utilsigtede fordelingsmæs- sige konsekvenser af lovforslaget. Konsekvenser for kommunernes indtæg- ter for 2025 og frem KL bemærker, at lovforslaget inde- bærer, at kommunernes indtægter ligeledes sænkes fra 2025 og frem. KL noterer, at der i lovforslagets afsnit 3.1.1 fremgår: ”Fra 2025 og frem modtager kommu- nerne årets erhvervsdækningsafgiftspro- venu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegræns- ningen. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) lægger i den forbindelse op til, at de kommuner, der opkræver dækningsafgiften for visse er- hvervsejendomme, kompenseres i perioden 2025 og frem til og med 2027. Kompen- sationen i 2025-2027 baseres på det skønnede grundlag, kommunerne havde til rådighed i forbindelse med budgetlæg- ningen for 2024. Efter 2027 ventes størstedelen af stig- ningsbegrænsningen at være udfaset. Fra 2027 og frem kompenseres kommunerne under ét via bloktilskuddet efter almin- delig praksis. Kompensationsordningerne sikrer, at kommunernes indtægter under ét ikke påvirkes med lovforslaget.” KL bemærker, at den angivne kompensation for 2025 og 2027 ikke indgår som en del af lov- forslaget, men er forudsat at skulle vedtages separat. KL kvitterer samtidig for modtagne I Regeringens Finanslovsforslag fremgår det af teksten til § 38.17.02.20 at: ”Kontoen indeholder kompensation til kommunerne for det mindreprovenu for skatteårene 2025- 2027, der følger af stigningsbegrænsnin- gen på dækningsaften for visse erhvervs- ejendomme, jf. ejendomsskattelovens ka- pitel 7 a. Kompensationen for skatte- årene 2025-2027 udbetales i årene 2025-2027 og baseres på det skønnede grundlag, kommunerne havde til rådig- hed i forbindelse med budgetlægningen for 2024, jf. Aftaler om kommunernes øko- nomi for 2025.” Tillige fremgår den konkrete kompensation pr. kom- mune af den til paragraffen tilhø- rende tabel ”Kompensation til kom- muner, der opkræver dækningsafgift fra visse erhvervsejendomme”. Side 69 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer kommunefordelte skøn for hhv. sænkede indtægter og opgjorte kompensationsbeløb for 2025- 2028 fra Skatteministeriet. KL bemærker, at lovforslaget set i sammenhæng med den forudsatte kompensationsmodel medfører fordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne, og at det for en- kelte kommuner er det i et væsent- ligt omfang. Endeligt bemærker KL, at de be- regnede kompensationsbeløb er opgjort en gang for alle pba. fore- løbige skøn af lovforslagets konse- kvenser for kommunerne, som ikke justeres ifm. eventuelle opda- terede skøn. Københavns Kommune Kompensation til kommunerne vedrø- rende stigningsbegrænsningsordningen Københavns Kommune hæfter sig ved, at det fremgår af lovbemærk- ningerne til lovforslaget, at kom- munerne i 2022 og 2023 vil blive kompenseret for virkningen af stigningsbegrænsningen gennem en særskilt kompensation fra sta- ten. Københavns Kommune forudsæt- ter, at kompensationen for 2022 og 2023 vil blive udmøntet på en- keltkommuneniveau således, at kommunerne enkeltvis kompense- res svarende til de provenumæs- sige stigninger, som den enkelte kommune har fået stillet i udsigt og med rimelig forventning har Der henvises til kommentaren til Kommunernes Landsforening vedrørende kompensationen til kommunerne for årene 2022-2023. Side 70 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer planlagt efter i overgangen til den nye erhvervsdækningsafgift. Københavns Kommune hæfter sig yderligere ved, at det fremgår, at kommunerne i 2024, hvor Skatte- forvaltningen opkræver dæknings- afgiften, vil modtage årets dæk- ningsafgiftsprovenu uden nedsæt- telse for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsnin- gen. For så vidt angår 2024 forud- sætter Københavns Kommune derfor, at kommunerne aktuelt kan forvente en efterregulering sva- rende til et endeligt provenu fra dækningsafgift af erhvervsejen- domme med udgangspunkt Skatte- ministeriets opdaterede skøn fra april 2024 uden stigningsbegræns- ningen. Der henvises til svaret givet til Kommunernes Landsforening vedrørende kompensationen til kommunerne for året 2024. Københavns Kommune har note- ret sig, at det af Aftalen om Kom- munernes Økonomi for 2025 mel- lem regeringen og KL fremgår, at kommunerne i årene 2025-2027 kompenseres for den indførte stig- nings-begrænsning baseret på det skønnede grundlag kommunerne havde til rådighed i forbindelse med budgetlægningen for 2024, dvs. Skatteministeriets skøn fra au- gust 2023. Der henvises til kommentaren til Kommunernes Landsforening vedrørende kompensationen til kommunernes for årene 2025- 2027. Københavns Kommune bemær- ker, at det for så vidt angår spørgs- målet om kompensation efter 2027 Fra 2028 og frem vil de afledte virkninger af stigningsbegrænsnin- gen for dækningsafgift blive Side 71 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer fremgår af lovforslaget, at største- delen af stigningsbegrænsningen ventes at være indfaset i 2027, og at kommunerne fra 2027 og frem kompenseres under ét via bloktil- skuddet. Københavns Kommune udtrykker sin bekymring for de fordelings- mæssige konsekvenser mellem kommunerne, hvis forudsætningen om, at stigningsbegrænsningen vil være indfaset efter 2027, ændres. Københavns Kommune bemærker i den sammenhæng, at der ikke fremgår nogen slutdato på stig- ningsbegrænsningen. Københavns Kommune finder, at det fx kan føre til provenumæssige tab for kommunerne, hvis der sker æn- dringer på en dækningsafgiftsplig- tig ejendom omfattet af ordningen, således den dækningsafgiftspligtige andel går fra 60 pct. til 100 pct. Københavns Kommune bemærker dertil, at ejendommen efter de nu- værende regler i ejendomsskattelo- vens § 21, stk. 1, pr. førstkom- mende 1. januar vil blive 100 pct. dækningsafgiftspligtig. Videre be- mærker Københavns Kommunen, at de 40 pct. dog vil skulle indfases med 10 pct. årligt med den foreslå- ede stigningsbegrænsningsordning. Københavns Kommune finder, at det skaber yderligere kompleksitet på området og usikkerhed om de kommunale provenuer, at stig- ningsbegrænsningsordningen kan ligeledes deaktiveres og genaktive- res – særligt i tilfælde hvor der sker ændringer på en ejendom, men kompenseret til kommunerne un- der ét via bloktilskuddet. Dæk- ningsafgifterne udgør en andel af de kommunale skatteindtægter, og det samlede provenu indgår som sådan ved fastsættelse af bloktil- skuddet. Dette gælder også, når dækningsafgiftsprovenuet reduce- res som følge af den foreslåede stigningsbegrænsning for dæk- ningsafgift. Der lægges med lov- forslaget ikke op til at ændre herpå. Side 72 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer også i de tilfælde, hvor der sker matrikulære ændringer. Kompensation til kommunerne vedrø- rende reglerne om beskatning af frem- mede staters diplomater m.v. Københavns Kommune hæfter sig ved, at lovforslaget indeholder ju- steringer til reglerne om fremmede diplomaters fritagelse for ejen- domsskat således, at ejendomme udlejet til ambassader m.v. ikke fremadrettet skal fritages fra ejen- domsskat. Københavns Kommune konstate- rer, at kommunen tidligere har væ- ret i dialog med Skatteministeriet om, at det en fejlagtig tolkning af Wienerkonventionen, at ejen- domme udlejet til ambassader m.v. objektivt skal fritages fra ejen- domsskat, fordi konventionen alene fastslår, at det er ejendomme ejet af udsenderstaterne, der skal fritages fra ejendomsskat. Københavns Kommune bemær- ker, at der med lovforslaget lægges op til en ændring med virkning fra 1. januar 2025. Københavns Kom- mune bemærker desuden, at der udstår en håndtering af det prove- numæssige tab forbundet med, at kommunen fejlagtigt er pålagt at fritage ambassader m.v. i lejede bygninger fra ejendomsskat for hele kalenderåret 2024. Københavns Kommune formoder, at tabet for København forvente- ligt beløber sig til et mindrepro- venu på op mod 38,6 mio. kr. Der henvises til kommentaren til Danske Advokater vedrørende spørgsmålet om kompensation til kommunerne vedrørende 2024. Der henvises i øvrigt til svaret til Advokatrådet, hvor det bl.a. frem- går, at nærværende lovforslag netop har til formål at sikre, at reg- lerne i ejendomsskatteloven om fritagelse af fremmede staters di- plomater m.v. for ejendomsskatter afspejler Danmarks forpligtelser i henhold til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser og Wienerkonventio- nen af 24. april 1963 om konsu- lære forbindelser. Side 73 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer alene for 2024 (baseret på de fore- løbige 2023-ejendomsvurderinger). Københavns Kommune formoder, at de er den eneste kommune, der er ramt af tab som følge af pro- blemstillingen. Københavns Kommune bemær- ker, at ejendomsskattekrav er un- derlagt den almindelige 3-års for- ældelsesfrist efter forældelseslo- vens § 3, stk. 1, og regnes fra det tidligste tidspunkt, hvortil for- dringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Københavns Kommune bemærker videre, at kommunen derfor kan blive mødt af ansøgninger om fritagelser for ambassader m.v. i lejede bygninger til og med 3. kvartal 2027. Københavns Kommune opfordrer på den baggrund til, at der følges op de provenumæssige konsekven- ser af Skatteministeriets fejl efter dette tidspunkt. Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer kan over- ordnet set bakke op om lovforsla- get, som blandt andet har til for- mål at skabe tryghed for virksom- heder, som betaler dækningsafgift. Dødsboer Landbrug & Fødevarer bemærker til lovforslagets § 1, nr. 3, side 33, at Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at dødsboer ikke skal betale grundskyld. Landbrug & Fødevarer påpeger, at forslaget til ændringerne af ejendomsskattelo- vens § 4, stk. 3, er formuleret Det følger af ejendomsskattelo- vens § 32, stk. 1, 1. pkt., at afgår en fysisk person ved døden, anses fo- reløbige betalinger af ejendoms- værdiskat og af grundskyld af ejen- dommen, jf. § 31, stk. 1, som er forfaldet før dødsfaldet, for ende- lige for den afdøde for det Side 74 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer generelt: ”Dødsboet efter en fysisk person nævnt i stk. 2 betaler ikke grundskyld fra og med dødsda- gen”. Landbrug & Fødevarer vil gerne opfordre til at formuleringen gøres mere tydelig, så det klart fremgår af bestemmelsen, at det gælder be- taling af grundskyld fra dødsboer uagtet at grundskylden betales via skattekontoen eller via forskuds- opgørelsen. indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, jf. dog § 2, stk. 4, og § 4, stk. 3. Ifølge bemærkningerne til ejen- domsskattelovens § 32, stk. 1, føl- ger det, at i forhold til grundskyld omfatter den foreslåede bestem- melse kun grundskyld opkrævet via personskattesystemerne, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 169. Det skal ses i lyset af, at bestem- melsen er en videreførelse af den nu ophævede § 15, stk. 2, i ejen- domsværdisskatteloven, som alene regulerede ejendomsværdiskatten. Med boligskatteforliget blev det af- talt, at grundskyld af ejerboliger skal opkræves via forskudsopgø- relsen sammen med ejendomsvær- diskatten, hvorfor alene grund- skyld opkrævet via personskattesy- stemerne er omfattet af ejendoms- skattelovens § 32. I den foreslåede bestemmelse hen- vises til ejendomskattelovens § 4, stk. 2, hvor af det følger, at grund- skyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvur- deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af fysiske personer, påhviler den fysiske person, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register, jf. dog stk. 3 og 4. De i ejendomsskattelovens § 4, stk. 2, nævnte ejendomme, som alene ejes af fysiske personer, opkræves Side 75 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer via personskattesystemerne, mens øvrige ejendomme opkræves via skattekontoen. Der er derfor ikke tale om en ge- nerel fritagelse for grundskyld for dødsboer. Landbrug & Fødevarer påpeger, at i situationer, hvor ejendomme ejes af flere personer, er der gældende regler for, at det er hovedejeren, som bliver opkrævet grundskyld. Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at hovedejeren derefter selv må sørge for at opkræve medejer- nes andele af grundskylden. Land- brug & Fødevarer anfører, at i nogle tilfælde er det et dødsbo, der bliver registreret som hovedejer af ejendommen uanset ejerandel, med den konsekvens at boet står for at opkræve grundskyld hos medejere. Landbrug & Fødevarer finder dette uhensigtsmæssigt og vil der- for gerne opfordre til, at dødsboer ved sameje ikke kan anses som ho- vedejer, samt at få præciseret at dødsboer ved sameje er underlagt samme regler som andre fysiske personer, og derved ikke skal be- tale grundskyld for deres del af ejendommen. Opkrævningsreglerne for grund- skyld på skattekontoen falder uden for rammerne af dette lovforslag. Landbrug & Fødevarer anfører, at efter den foreslåede nye § 4, stk. 3, 1. pkt., fremgår det, at ”… betaler ikke grundskyld fra og med døds- dagen«”. Landbrug & Fødevarer bemærker, at efter deres opfattelse, I første del af den foreslåede be- stemmelse, som ikke er citeret, henvises der til ejendomsskattelo- vens § 4, stk. 2, som er en afgræns- ning af de ejendomme, som alene Side 76 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer er der her tale om alle typer af grundskyld som fritages. Landbrug & Fødevarer beder dog Skattemi- nisteriet om at bekræfte, at dette gælder grundskylden for hele ejen- dommen. opkræves grundskyld via person- skattesystemerne. Der er derfor ikke tale om en ge- nerel fritagelse for grundskyld for dødsboer. Landbrug & Fødevarer beder slut- teligt om, at det tydeligt fremgår, at bestemmelsen er gældende for dødsboer som er igangværende den 1. januar 2025. Som det fremgår af lovbemærknin- gerne til bestemmelsen, er der alene tale om en lovteknisk præci- sering, hvorfor der allerede er tale om gældende ret. Stigningsbegrænsningsordning for dæk- ningsafgift Landbrug & Fødevarer imøde- kommer, at der skal være en stig- ningsbegrænsning for dækningsaf- giften, og at den efter en politisk aftale er sat til 10 pct. Landbrug & Fødevarer finder dog, at reguleringen på 10 pct. for skatteårene 2022 og 2023 bør æn- dres til en reguleringsprocent på 2,8 pct., som det er tilfældet for stigningsbegrænsningsordningen for grundskylden jf. ejendomsskat- teloven. Landbrug & Fødevarer beder Skat- teministeriet om at redegøre for, hvorfor stigningsbegrænsningen for dækningsafgift ikke følger den ”almindelige” stigningsbegræns- ning for grundskyld som i 2023 kun er på 2,8 pct og derefter stiger til den endelig aftalte stigningsbe- grænsning på 10 pct. Opgørelsen af grundskylden for 2024 efter stigningsbegrænsnings- ordningen for grundskyld, jf. ejen- domsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2, tager udgangspunkt i de regler, der gjaldt for grundskyld efter den tidligere gældende lov om kommu- nal ejendomsskat. For grundskyld gjaldt der bl.a. et grundskatteloft, som for 2023, som indebar, at be- regningsgrundlaget højst kunne udgøre det forudgående års grund- værdi forhøjet med en regulerings- procent på 2,8 pct. Regulerings- procenten på de 2,8 pct. er således en følge af grundskatteloftet. Opgørelsen af dækningsafgiften for 2022 og 2023 tager efter den foreslåede stigningsbegrænsnings- ordning udgangspunkt i de regler, Side 77 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Landbrug & Fødevarer opfordrer således til, at reguleringen på 10 pct. for skatteårene 2022 og 2023 ændres til en reguleringsprocent på fx 2,8 pct., som det er tilfældet for stigningsbegrænsningsordningen for grundskylden. der gjaldt for dækningsafgift efter den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat. I mod- sætning til grundskylden gjaldt der imidlertid ikke et grundskatteloft for dækningsafgiften, og på det punkt er stigningsbegrænsnings- ordningerne for henholdsvis grundskyld og dækningsafgift såle- des ikke sammenlignelige. Mindre bemærkning Landbrug & Fødevarer bemærker, at der i bemærkningerne til § 1, nr. 20, s. 46 i anden linje i andet afsnit, er henvist til ejendomsvurderings- loven § 12, og at det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at dette er en tastefejl og der bør stå ejen- domsskatteloven § 12. Lovbemærkningerne er tilrettet så- ledes, at ”ejendomsvurderingslo- vens § 12” er ændret til ”ejen- domsskattelovens § 12”. Bemærkninger til § 1, nr. 31, side 76 Landbrug & Fødevarer bemærker, at den nye ændring betyder, at fri- værdien i boligen fremover skal beregnes ud fra den faktiske gæld i ejendommen i stedet for gældens hovedstol. Landbrug & Fødevarer bakker op om dette, da der der- med tages højde for friværdien som følge af afdrag på gælden. Landbrug & Fødevarer citerer lov- bemærkningerne på side 76, hvor der bl.a. står: ”Ved afdrag på lånet vil pantebre- vets størrelse være uændret, uanset at det underliggende lån nedskrives med hvert afdrag. Det betyder, at mange pensionister vil have en faktisk friværdi i deres ejendom, Det er korrekt, at Skatteforvaltnin- gen har adgang til data om rest- gæld og renter via R75-oplysnin- gerne i årsopgørelsen. Pensionistlånene administreres dog i et separat it-system, som ikke har denne dataintegration. Lånesystemet, som fortsat er un- der udvikling, er hertil et højrisiko projekt, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udvide omfanget af funktionaliteterne i systemet. Med den foreslåede model sikres det dermed, at pensionisterne Side 78 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer der ikke er synlig for Skatteforvalt- ningen, som primært vil kunne kontrollere tilgængelig friværdi på baggrund af tinglyste pantebreve på ejendommen. Med den foreslå- ede bestemmelse vil en pensionist få mulighed for at dokumentere afdrag på lån sikret ved et alminde- ligt pantebrev. Afdragene vil fx kunne dokumen- teres ved et kontoudskrift eller lig- nende fra banken eller realkreditin- stituttet. Vurderer Skatteforvalt- ningen, at det er dokumenteret, at pensionisten har tilstrækkelig friværdi til, at der kan ydes lån til minimum et helt ind- komstår, jf. ejendomsskattelovens § 57, stk. 3, vil Skatteforvaltningen skulle ydet lån efter ejendomsskat- telovens § 53, stk. 1.” Landbrug & Fødevarer bemærker hertil, at efter deres opfattelse, er det dog allerede muligt for Skatte- forvaltningen selv at skaffe infor- mation via R75-oplysningerne, uden at skulle ulejlige ejeren med at indsende dokumentation. Landbrug & Fødevarer anmoder derfor Skatteministeriet om at re- degøre for, hvorfor Skatteforvalt- ningen ikke kan anvende oplysnin- gerne om den aktuelle restgæld via indberetning fra realkreditinstitut- ter, banker m.v. via R75-oplysnin- gerne. allerede får adgang til at dokumen- tere restgæld fra 2025. Landbrugsstyrelsen Landbrugsstyrelsens enhed Natur- og Landbrugsudvikling har efter Det skal indledningsvist oplyses, at det ikke er Skatteforvaltningen, der Side 79 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer gennemlæsning af forslaget føl- gende spørgsmål, som vi anmoder Skatteministeriet om at besvare. Landbrugsstyrelsen ønsker oplyst, om der vil ske genoptagelse eller vil blive foretaget fornyet behand- ling af sager, hvor Geodatastyrel- sen har udstedt en registrerings- meddelelse i perioden fra 1. marts 2021 til 1. januar 2025. Landbrugsstyrelsen har konstate- ret, at købere og sælgere af jord i jordfordelinger ikke umiddelbart eller ved få klik kan gøre sig be- kendt med hvilket areal, Skattefor- valtningen har registeret deres ejendom til at være. Landbrugssty- relsen ønsker oplyst, om det er på- tænkt, at det skal gøres nemmere eller mere tilgængeligt for ejere af ejendomme at tilgå disse væsent- lige oplysninger. Landbrugsstyrelsen bemærker vi- dere, at lovforslagets bemærknin- ger ikke entydigt angiver, om der vil ske genoptagelse eller blive fo- retaget fornyet behandling af sa- ger, hvori Geodatastyrelsen har udstedt en registreringsmeddelelse i perioden fra 1. marts 2021 til 1. januar 2025. Landbrugsstyrelsen har dog note- ret sig, at ejendomme og arealer, der er omfattet af jordfordelings- kendelser afsagt i 2024, vil blive omfattet af den foreslåede bestem- melse i lovforslagets § 5, stk. 2, 2. pkt. registrerer arealændringer i matrik- len. Det er Geodatastyrelsen, der sørger for endelig registrering i matriklen, når den relevante land- inspektør i jordfordelingssagen har registreret de endelige arealændrin- ger i Ejendomsregistreringsporta- len (ERPO). Når der er sket endelig registrering i matriklen, vil sælger og køber selv kunne tilgå hjemmesiden Matrik- len.dk, hvoraf arealerne vil fremgå, og Skatteforvaltningen vil ved vur- deringen tage udgangspunkt i op- lysningerne fra matriklen. De tidlige udstillinger vil derimod ikke fremgå af matriklen, men alene i it-systemet Datafordeleren. Oplysninger om foreløbige areal- ændringer på Datafordeleren er ikke offentligt tilgængelige, men Skatteforvaltningen modtager op- lysninger herfra til brug for vurde- ringen. I forbindelse med de endelige vur- deringer vil det dog fremgå af de- klarationsmeddelelsen til ejerne, hvilket areal Skatteforvaltningen vil lægge til grund for vurderingen. Er dette areal ikke i overensstem- melse med det faktiske areal, kan ejer gøre indsigelse herom i dekla- rationsperioden. Deklarationsmed- delelser fremsendes alene i forbin- delse med de endelige vurderinger. De endelige vurderinger vil endvi- dere blive offentliggjort på OIS.dk, hvor altså også potentielle købere vil kunne se, hvilket areal der er Side 80 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer lagt til grund for den seneste vur- dering. Fordi vurderingen pr. 1. marts 2021 og efterfølgende vurderinger eller eventuelle omvurderinger endnu ikke er foretaget, selvom vurderingsterminerne er passeret, vil der ikke blive tale om genopta- gelse, men blot om indarbejdelse af arealændringerne i de endelige vurderinger, hvis der er sket tidlig udstilling eller endelig registrering i matriklen i perioden fra den 1. marts 2021 til og med den 1. ja- nuar 2025. Fordi de foreslåede regler om ind- arbejdelse af foreløbige arealæn- dringer på baggrund af en tidlig udstilling i en forholdsmæssig re- gulering af grundværdien efter ejendomsvurderingslovens § 41, stk. 1, vedrører passerede vurde- ringsterminer, er det dog foreslået, at reglerne alene kan finde anven- delse, hvis alle klageberettigede ef- ter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, accepterer dette. Der tages i det følgende udgangs- punkt i, at der i jordfordelingssager er tale om ejendomme, der skal vurderes som andre ejendomme end ejendomme, der henholdsvis pr. 1. januar 2020, 2022 og 2024, skal vurderes som ejerboliger i lige år. Indtil den endelige vurdering for 2021 er offentliggjort, beregnes grundskylden for 2022 og 2023 fo- reløbigt på baggrund af et forelø- bigt videreført Side 81 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer beskatningsgrundlag efter § 27, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, i samme lov. Foreløbige arealændringer på bag- grund af en tidlig udstilling i perio- den fra og med den 1. marts 2021 til og med den 1. januar 2022, vil ikke kunne indarbejdes i det fore- løbige videreførte beskatnings- grundlag efter § 27, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommu- nal ejendomsskat, jf. lovbekendt- gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, medmindre der er tale om at en ejendom får frastykket mere end 40 pct. af det samlede grund- areal, jf. nedenfor. Det samme gæl- der endeligt registrerede arealæn- dringer i matriklen. Disse arealændringer vil først kunne afspejles i beskatnings- grundlaget, når den endelige vur- dering for 2021 eller en eventuel omvurdering for 2022 offentliggø- res, hvorefter der vil ske en genbe- regning og eventuel efterregulering af ejendomsskatten. Er der tale om foreløbige arealændringer i en tid- lig udstilling, vil arealændringerne dog alene kunne afspejles i en for- holdsmæssig regulering af grund- værdien, hvis alle klageberettigede accepterer dette. Hvis der frastykkes mere end 40 pct. af en ejendoms samlede grundareal, vil Skatteforvaltningen i medfør af § 37 a, i den tidligere Side 82 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer gældende lov om kommunal ejen- domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ansætte et foreløbigt beregningsgrundlag ef- ter samme lovs § 27, stk. 3, til brug for en foreløbig beregning af ejen- domsskatten efter § 27, stk. 2, for skatteårene 2022 og 2023. Dette foreløbige beskatningsgrundlag kan frit ændres af ejendomsejer. Ændres det foreløbige beskat- ningsgrundlag som følge af en en- delig ansættelse af ejendomsskat- ten, vil der ske en genberegning og eventuel efterregulering af ejen- domsskatten. For så vidt angår foreløbige areal- ændringer på baggrund af en tidlig udstilling i perioden fra og med den 2. januar 2022 til og med den 1. januar 2024, vil disse ikke kunne afspejles i det foreløbige beskat- ningsgrundlag (den foreløbige vur- dering for 2023) for indkomståret 2024 og frem. De vil i stedet blive indarbejdet i den endelige vurde- ring for 2023 eller en eventuel om- vurdering for 2024, når denne of- fentliggøres. Dog vil arealændrin- gerne alene kunne afspejles i en forholdsmæssig regulering af grundværdien, hvis alle klageberet- tigede accepterer dette. Hvis der er sket endelig registre- ring i Matriklen af arealændrin- gerne i perioden fra og med den 2. januar 2022 til og med den 1. ja- nuar 2023, bør arealændringerne være afspejlet i den foreløbige 2023-vurdering. Side 83 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Ældre Sagen Ældre Sagens høringssvar vedrører alene reglerne for indefrysning af ejendomsværdiskat og grundskyld. Ældre Sagen er tilfreds med, at det med lovforslaget bliver muligt for en pensionist, der indefryser grundskylden efter de særlige reg- ler for pensionister, at dokumen- tere restgælden på almindelige pantebreve, så fx et realkreditlån, hvor restgælden er nedbragt bety- deligt ved afdrag, ikke spærrer for pensionistens mulighed for at in- defryse grundskyld. Ældre Sagen er ligeledes tilfreds med, at der tages stilling til de pro- blemer, der kan opstå ved flaske- halse for Skatteforvaltningens ting- lysning af sikkerhed, så pensioni- ster, der har fået tildelt indefrys- ningslån på deres forskudsopgø- relse, ikke berøres af sådanne ad- ministrative problemer. Ældre Sagen er dog bekymret for problemer med forskudsopgørel- sen og med indefrysningen af grundskyld for pensionister, der sidder i uskiftet bo, efter at både grundskyld og ejendomsværdiskat opkræves som en del af forskuds- skatten. Ældre Sagen hører fra medlemmer og har fået det bekræftet af skatte- myndighederne, at hvis en pensio- nist, der ejer fast ejendom, sidder i uskiftet bo, kan forskudsopgørel- sen være forkert. Skatteforvaltningen er bekendt med den beskrevne problemstilling på forskudsopgørelsen for 2024, som er en afledt konsekvens af Skatteforvaltningens overtagelse af grundskyldsopkrævning. Forskudsopgørelsen opdateres ikke automatisk. Det betyder, at når en ægtefælle dør, så opdateres forskudsopgørelsen for den længstlevende ægtefælle ikke auto- matisk. Skatteforvaltningen vil frem imod overgangen til 2025 søge en Side 84 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Ældre Sagen påpeger, at hidtil er grundskylden blevet opkrævet af kommunen for hele ejendommen hos den efterlevende ægtefælle, li- gesom den efterlevende ægtefælle har betalt ejendomsværdiskat for hele ejendommen som en del af forskudsskatten. Ældre Sagen anfører, at i den nye ejendomsbeskatning opkræves både grundskyld og ejendomsvær- diskat som en del af forskudsskat- ten. Ældre Sagen oplyser hertil, at for efterlevende ægtefæller, der sidder i uskiftet bo og ikke er regi- streret som ejere af hele ejendom- men, indgår den afdøde ægtefælles andel af ejendommen imidlertid ikke i grundskyld og ejendomsvær- diskat på forskudsopgørelsen. Ældre Sagen oplyser, at det bety- der for det første, at der vil opstå en restskat, fordi den efterlevende ægtefælle også skal betale skatten af den del af ejendommen, der er registreret som tilhørende ”boet efter afdøde”. Ældre Sagen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at skat- tesystemet ikke beregner forskuds- skatten korrekt, fordi det ikke ta- ger hensyn til ejere, der sidder i uskiftet bo. Ældre Sagen oplyser for det andet, at der opstår et yderligere problem for pensionister, der har mulighed for at indefryse deres grundskyld, fordi indefrysning af grundskyld søges via forskudsopgørelsen. Æl- dre Sagen bemærker, at når den grundskyld, der påhviler ”boet ef- ter afdøde”, ikke fremgår af teknisk løsning på det problem, som Ældresagen beskriver. Der vil herefter blive igangsat en kommu- nikationsindsat til boligejere, her- under pensionister, som sidder i uskiftet bo. Side 85 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer forskudsopgørelsen, er det ikke muligt at søge om indefrysning af denne del af grundskylden. Ældre Sagen er bange for, at pro- blemet ikke kun vedrører pensio- nister, der ønsker at påbegynde in- defrysnings i 2024, men også pen- sionister, der indtil 2023, hvor grundskylden blev opkrævet af kommunen, uden problemer har fået indefrosset hele deres grund- skyld. Ældre Sagen har læst intentionerne med den nye ejendomsskattelov således, at pensionister, der har fået indefrosset deres grundskyld for 2024, også automatisk skal have indefrosset deres grundskyld for 2024. Ældre Sagen vil gerne have bekræftet, at det også gælder for den del af en ejendom, der er ejet af ”boet efter afdøde”. Det anerkendes, at intentionerne bag boligskatteforliget – og der- med ejendomskatteloven – er at pensionistlåneordningen i videst muligt omfang videreføres uæn- dret. Det gælder også automatisk indefrysning af grundskyld for 2024, såfremt pensionisten fik in- defrosset grundskyld i 2023 – for- udsat pensionisten fortsat opfylder betingelserne herfor. Overgangen til statslige admini- stration og statslige it-systemer har dog bevirket visse ændringer til pensionistlåneordningen, som er beskrevet i lovbemærkningerne til ejendomsskatteloven. Ældre Sagen oplyser, at den efter- levende ægtefælle kan få ændret ejerfortegnelsen ved henvendelse til kommunen. Ældre Sagen har forstået det som, at det kræver en manuel sagsbehandling i kommu- nen. Skatteforvaltningen er opmærk- som på, at der kan være en risiko for flaskehalse i forbindelse med opdatering af data om ejerforhold. Der er dog behov for at afklare de mulige it-mæssige løsninger nær- mere. Det vil ske som led i oven- nævnte arbejde med at søge en Side 86 af 86 Organisation Bemærkninger Kommentarer Hertil bemærker Ældre Sagen, at da fristen for at søge om indefrys- ning af grundskyld for pensionister for 2024 er 15. november 2024, kan vi godt frygte, at der kan opstå flaskehalse, hvis alle pensionister, der sidder i uskiftet bo, hvor en del af ejendommen er ejet af boet ef- ter den afdøde, skal anmode kom- munen om at få ændret ejerforteg- nelsen, og ændringen skal registre- res af skattemyndighederne, der skal ændre forskudsopgørelsen in- den 15. november 2024. løsning på problemstillingen ved- rørende dødsboer. Den 15. november er alene fristen for ansøgning om pensionistlån, jf. ejendomsskattelovens § 53, stk. 5, som skyldes hensynet til sagsbe- handlingstiden forbundet med op- rettelsen af pensionistlån. Ældresagen vil også gerne have be- kræftet, at indefrysningen af stig- ningen i grundskylden og indefrys- ning af stigningen i ejendomsvær- diskatten også omfatter den del af grundskylden, der vedrører boet efter den afdøde for boligejere, der sidder i uskiftet bo, hvis de hidtil har været omfattet af indefrysnin- gen af stigninger i grundskylden. En længstlevende ægtefælle i uskif- tet bo er skattepligtig for den afdø- des ejerandel, hvorfor den længst- levende ægtefælle er omfattet af både den permanente indefrys- ningsordning og pensionistlåne- ordningen for både sin egen og den afdødes ejerandel.
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l24/bilag/1/2913867.pdf
Offentligt
L 24 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
Sagsnr.: 1030136/74
21. august 2024
Skatteministeriet har den 28. juni 2024 sendt ovennævnte lovforslag i høring ("Lovforslaget"). Accura
Advokatpartnerselskab har i den forbindelse følgende bemærkninger til Lovforslaget. Accura er indfor-
stået med, at vores høringssvar og Skatteministeriets bemærkninger hertil offentliggøres i høringsske-
maet.
1 Bortfald af stigningsbegrænsning vedrørende grundskyld (ESL § 45)
Det fremgår ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., at for nyopståede ejendomme, ejendomme, der
omkategoriseres efter ejendomsvurderingsloven, ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 41,
stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejendomme, hvis identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder,
udgør grundskylden det første kalenderår grundskyld opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5 for
kalenderåret. Med Lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at henvisningen til "(BFE-nummer)" udgår af
bestemmelsen.
Vi forstår, at ønsket om at henvisning til BFE-nummer skyldes, at dette ikke tilstrækkeligt klart afspejler
og afgrænser, hvordan en ejendom i vurderingsmæssig forstand afgrænses. Udover de problemstillin-
ger, som henvisningen til BFE-nummer kunne medføre, indebærer anvendelsen af ordet "omkategori-
sering" efter vores opfattelse en væsentlig usikkerhed og uklarhed, som der bør gøres op med. Ejen-
domsvurderingsloven anvender således ordet "kategori" flere steder, herunder i lovens § 3 og §§ 34
34f om vurdering af erhvervsejendomme. Det er på den baggrund ikke klart ud fra ordlyden i § 45, stk.
3, 1. pkt., hvilken type af "omkategorisering" efter ejendomsvurderingsloven, der sigtes til.
Efter Accuras opfattelse er det kun omkategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3 dvs. skift af
status mellem at være hhv. ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom eller erhvervsejendom m.v.
der kan anses for en omkategorisering efter § 45, stk. 3, 1. pkt., herunder da dette er bedst stemmende
med de øvrige situationer der ifølge bestemmelsen medfører, at der skal betales fuldt indfaset
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
København K
Sendt pr. e-mail: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Med kopi til: mja@skm.dk og mero@skm.dk
Skatteministeriets j.nr. 2024-32 Høringssvar til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov
om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-
nerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven
2
Sagsnr.: 1030136/74
grundskyld. Efter Accuras opfattelse vil en omkategorisering efter reglerne i §§ 34 34f ikke medføre,
at ejendommens grundskyld det første kalenderår udgør den fuldt indfasede grundskyld.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at det kun er omkategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3,
der medfører, at grundskylden det første kalenderår udgør den fuldt indfasede grundskyld, og dette bør
efter Accuras opfattelse præciseres i ordlyden i ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt., herunder da
det kan have meget betydelige konsekvenser for den enkelte ejendom og ejendomsejer, hvorvidt reglen
finder anvendelse.
2 Stigningsbegrænsning vedrørende dækningsafgift (foreslået ESL §§ 45a 45d)
Det er meget positivt at der med Lovforslaget indføres en stigningsbegrænsning for dækningsafgift til-
bage fra 2022 og frem, så dækningsafgiften maksimalt kan stige med 10% af den fuldt indfasede dæk-
ningsafgift.
Det følger af Lovforslaget, at hvis en ejendom pålægges dækningsafgift, men ikke betalte dækningsaf-
gift i det forudgående år, så udgør dækningsafgiften "den fuldt indfasede dækningsafgift", dvs. uden
stigningsbegrænsning.
Efter den foreslåede § 45 b, stk. 2, gælder dette også for 2022, hvor der ikke var pålagt dækningsafgift
i 2021.
Baggrunden for dette er ifølge Lovforslaget, at der for erhvervsejendomme, der ikke har været pålagt
dækningsafgift for 2021, ikke i 2022 vil være et forudgående års dækningsafgift at tage udgangspunkt i
til brug for opgørelsen af stigningsbegrænsningen.
Efter vores opfattelse er der imidlertid ikke i Lovforslaget taget højde for, at der er gennemført en æn-
dring af de tekniske regler ift. afgørelsen af, hvorvidt en ejendom er dækningsafgiftspligtig eller ej. En
ejendom kan således uden at der i øvrigt er sket ændringer i anvendelse eller lign. af ejendommen
overgå fra at være fritaget fra dækningsafgift i 2021 til at være dækningsafgiftspligtig i 2022.
I 2021 blev dækningsafgift opkrævet af ejendommes forskelsværdi (forskellen mellem ejendomsvær-
dien og grundværdien), og for delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme skulle der foretages en forde-
ling af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, baseret på en vægtet fordeling af ejendommens are-
aler, der afhang af, hvad de pågældende arealer anvendtes til (bolig- og kontorarealer vægtedes fx
højere end lager- og garagearealer).
I 2022 og frem opkræves dækningsafgift på baggrund af ejendommes grundværdi (forudsat at ejen-
dommen qua sin anvendelse er dækningsafgiftspligtig), og for delvist dækningsafgiftspligtige ejen-
domme sker der en (uvægtet) fordeling af arealerne baseret på de faktiske bygningsarealer registreret
i BBR.
Ejendomme, som ikke var dækningsafgiftspligtige i 2021, kan derfor bliver dækningsafgiftspligtige i 2022
udelukkende som følge af denne tekniske ændring ifm. overgangen fra anvendelse af forskelsværdien
som beskatningsgrundlag til grundværdien. Det kan illustreres med følgende eksempel:
3
Sagsnr.: 1030136/74
En ejendom er beliggende i en kommune, som opkræver dækningsafgift, og ejendommens arealer an-
vendes ifølge BBR til 10.000 m2 bolig, 4.000 m2 kontor og 6.500 m2 lager tilhørende kontor-delen. Med
udgangspunkt i Skattestyrelsens tidligere retningslinjer, fordeles forskelsværdien i 2021 som følger:
I 2021 er ejendommen derfor ikke dækningsafgiftspligtig, da mindre end 50% af ejendommens forskels-
værdi er dækningsafgiftspligtig (9.675/20.500).
I 2022 anvendes ejendommen uændret som i 2021. Da mere end 50% af arealerne ifølge BBR er dæk-
ningsafgiftspligtige, skal der betales dækningsafgift af den dækningsafgiftspligtige del af grundværdien
(10.500/20.500).
Det forekommer ikke rimeligt, eller i overensstemmelse med den politiske beslutning om at afbøde kon-
sekvenserne af større stigninger i ejendomsskatter, som ikke er udløst af ændringer i ejendommens
forhold som fx anvendelse eller planforhold, at ejere af erhvervsejendomme skal betale fuldt indfaset
dækningsafgift i 2022, i situationer hvor dette udelukkende skyldes, at den lovtekniske ændring i be-
skatningsgrundlaget for dækningsafgiften. Det ses i øvrigt heller ikke at være tilsigtet med den tekniske
ændring i opgørelsen af hvorvidt en ejendom er dækningsafgiftspligtig eller ej, at det skulle indebære et
merprovenu, men alene at det har været en nødvendig konsekvens i ændringen af selve beskatnings-
grundlaget for erhvervsejendomme, herunder afskaffelsen af ejendomsværdien for erhvervsejen-
domme.
Da indfasningen derudover opgøres baseret på den fuldt indfasede dækningsafgift, er der heller ikke
noget i praksis til hinder for at anvende indfasningen, da der i så fald blot blive tale om betaling af 10%
af dækningsafgiften i 2022 i stedet for 100%, ligesom der reelt vil være gjort endeligt op med dette efter
10 år.
Vi vil derfor opfordre til at overveje at justere Lovforslaget, så stigningsbegrænsningsreglen finder an-
vendelse, hvis en ejendom i 2022 skal betale dækningsafgift alene som følge af ændringen i de tekniske
regler, eventuelt efter ansøgning hvis en sådan regel ikke uden videre kan automatiseres systemteknisk
uden et uforholdsmæssigt udviklingsarbejde af de underliggende IT-systemer.
***
Areal Vægtning Vægtet areal
Bolig 10.000 100 10.000
Kontor 4.000 120 4.800
Lager tilhør. kontor 6.500 75 4.875
I alt afgiftsfri del 10.000
I alt afgiftspligtig del 9.675
4
Sagsnr.: 1030136/74
Med venlig hilsen
Poul Erik Lytken
Partner, advokat
Andreas Roos
Advokat
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk; mja@skm.dk; mero@skm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 20. august 2024
SAGSNR.: 2024 - 2056
ID NR.: 1031081
Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven, jeres j.nr.
2024 32.
Ved e-mail af 28. juni 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte forslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Vedr. reglerne om fritagelse for grundskyld og ejendomsværdiskat
Det fremgår af lovforslaget, at der foreslås en ændring af ejendomsskattelovens §
2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3, således at det fremadrettet er en betingelse
for grundskyldsfritagelse efter de pågældende bestemmelser, at de omfattede
personer er udenlandske statsborgere.
Dette begrundes med, at Wienerkonventionens artikel 37, stk. 1, alene forpligter
Danmark til at tildele personkredsen blandt andet fritagelse for
ejendomsværdiskat og grundskyld, såfremt de ikke er statsborgere i
modtagerstaten, hvilket i dette tilfælde er Danmark.
De foreslåede ændringer indebærer, at et antal danske statsborgere risikerer at
miste en tidligere lovlig fritagelse for ejendomsskat som følge af, at lovgiver
tilsyneladende har overset, at de tidligere regler der fortsat er meget nye - går
videre end de forpligtelser, der fremgår af Wienerkonventionens artikel 37, stk. 1.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
Sådan som reglerne i dag er formulerede, da vil de borgere, der står til at miste
deres fritagelse, ikke være omfattet af en stigningsbegrænsning eller skatterabat
på ejendomsskatten, hvilket indebærer, at de vil skulle betale fuld ejendomsskat,
hvis deres fritagelse bortfalder.
Hvis den påtænkte regelændring var blevet foretaget på et tidligere tidspunkt, da
ville borgerne efter omstændighederne kunne have nydt en sådan beskyttelse.
Dette er uhensigtsmæssigt, og lovgiver opfordres derfor til at overveje, om ikke de
berørte borgere, der står til en hårdere beskatning ift. tidligere, bør omfattes af en
stigningsbegrænsning og skatterabat på grundskyld og ejendomsværdiskat.
Lovforslaget indeholder i forlængelse heraf en ændring af ejendomsskattelovens
§ 5, stk. 1, nr. 4 og 5, hvor det foreslås, at der fremadrettet skal stilles krav om, at
ejendommen skal være ejet af udsenderstaten (i modsætning til de nuværende
regler der ligeledes omfatter ejendomme, der lejes af udsenderstaten).
Også her er begrundelsen, at de nugældende regler (og fortsat nye regler) går
videre end den beskyttelse, der fremgår af Wienerkonventionen.
Den påtænkte skærpelse medfører på samme måde, at flere lejere risikerer at
miste en tidligere fritagelse for grundskyld med den virkning, at den nye
ejendomsskat indfases fuldt ud.
Med samme argumentation som ovenfor opfordres lovgiver til at overveje, om ikke
disse berørte lejere - der står til en hårdere beskatning ift. tidligere - bør omfattes
af en stigningsbegrænsning og skatterabat på grundskyld og ejendomsværdiskat.
Vedr. BFE nummer
Lovgiver påtænker at ændre bestemmelserne i ejendomsskattelovens §§ 43, stk.
2, 45, stk. 3, 1. pkt., 48, stk. 3, 50, stk. 5, og 59, stk. 3, således, at disse
Ifølge ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, og ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, så
bortfalder hhv. skatterabatten og stigningsbegrænsningen på grundskyld bl.a.,
hvis en ejendoms BFE nummer bortfalder.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 3
Med den foreslåede formulering vil det således ikke fremadrettet være afgørende
for bortfald af skatterabat og stigningsbegrænsningsordning, om en ejendom
opretholder sit BFE nummer.
Lovgiver begrunder dette med, at Skatteforvaltningen ligeledes anvender andre
numre til at identificere fast ejendom internt i Skatteforvaltningens systemer.
Med den foreslåede ændring vil det således fremadrettet afhænge af
Skatteforvaltningens interne identifikationssystemer, om der skal ske bortfald
skatterabat og stigningsbegrænsningen på grundskyld.
Et bortfald af en skatterabat eller stigningsbegrænsning på grundskyld kan have
meget alvorlige konsekvenser for den pågældende ejendomsejer, og ud fra et
retssikkerhedsmæssigt synspunkt opfordres lovgiver derfor til direkte at forholde
sig til, om en ejendomsejer opretholder en eventuel skatterabat eller
stigningsbegrænsning, såfremt ejendommens BFE-nummer bevares (naturligvis
under forudsætning af, at der ikke er indtrådt et af de forhold, der i øvrigt medfører
bortfald, som f.eks. en omkategorisering af ejendommen). Såfremt det ikke er
tilfældet, så opfordres lovgiver til i lovbemærkningerne at opstille nogle
retningslinjer for hvilke forhold, der vil kunne medføre et bortfald af en ejendoms
identifikationsnummer, således at borgere ikke risikerer, at ændringer af en
ejendom, f.eks. sammenlægning med en anden ejendom, får utilsigtede
konsekvenser for ejendomsskatten.
Vedr. indfasning af dækningsafgift i 2023
Det forekommer at være aftaleparternes og lovgivers hensigt, at der skal etableres
en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften, hvorefter dækningsafgiften
årligt højst vil kunne stige med 10 % af den fulde dækningsafgift.
Det synes ligeledes at være intentionen, at det skal være den beregnede
stigningsbegrænsede dækningsafgift fra det forudgående skatteår, der årligt
tillægges 10 % af den fulde dækningsafgift for indeværende skatteår.
I lovbemærkningerne har lovgiver opstillet et eksempel, hvor dækningsafgiften
for 2021 udgjorde kr. 20.000 og hvor den fulde dækningsafgift for 2022 og 2023
(som opkræves på baggrund af den nye grundværdiansættelse pr. 1. januar 2021)
udgør kr. 40.000.
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 4
I dette eksempel medfører den foreslåede stigningsbegrænsningsordning, at
dækningsafgiften vil stige til kr. 24.000 i 2022, svarende til dækningsafgiften for
2021 på kr. 20.000 tillagt kr. 4.000 (10 % af den nye dækningsafgift på kr. 40.000).
Eksemplet behandler ikke skatteåret 2023, men det forekommer, som nævnt, at
være hensigten, at dækningsafgiften for 2023 da stiger til kr. 28.000
(den stigningsbegrænsede dækningsafgift for 2022 på kr. 24.000, jf.
ejendomsskattelovens § 45 c, stk. 1, nr. 2, tillagt kr. 4.000).
Ordlyden af den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens § 45 c, synes dog
ikke umiddelbart at være i overensstemmelse hermed.
For så vidt angår dækningsafgiften for 2023 foreslås det i ejendomsskattelovens §
45 c, stk. 1, at denne udgøres af det laveste af følgende, jf. dog stk. 2:
1. Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023 efter den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer.
2. Dækningsafgift for skatteåret 2022 efter den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med
senere ændringer, med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.
Ifølge den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, så udgøres dækningsafgiften af
grundværdien fratrukket 20 % og ganget med den kommunespecifikke promille.
Det bør derfor fremgå klart i ejendomsskattelovens § 45 c, stk. 1, nr. 2, at det er
den stigningsbegrænsede dækningsafgift for 2022 (der jo netop ikke er opgjort iht.
den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020) med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.
For så vidt angår ejendomsskattelovens § 45 d, stk. 1, nr. 2, fremgår det, at det er
dækningsafgiften fra det forudgående kalenderår dvs. den evt.
stigningsbegrænsede dækningsafgift tillagt 10 % af nr. 1.
Generelt vedr. stigningsbegrænsning på dækningsafgift
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 5
Det foreslås, at der indføres en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften,
hvorefter dækningsafgiften årligt ikke kan stige med mere end 10 % af den fuldt
indfasede dækningsafgift.
Den foreslåede ordning har virkning fra skatteåret 2022, således at det er
dækningsafgiftsbetalingen for 2021, der kommer til at udgøre indgangsværdien til
stigningsbegrænsningsordningen.
I skatteåret 2021 blev der betalt dækningsafgift af ejendommes forskelsværdier.
Med virkning fra skatteåret 2022 er dækningsafgiften omlagt, idet den nu skal
opkræves af ejendommes grundværdier.
Denne omlægning medfører markante ændringer i dækningsafgiftsopkrævningen
i årene 2022 og frem, hvor flere ejendomme står til markante stigninger, hvilket
netop også er begrundelsen for, at det er blevet besluttet, at dækningsafgiften
ligeledes skal stigningsbegrænses.
Det er et gennemgående tema for de foreslåede bestemmelser i §§ 45 b-d, at
ejendommen for at være omfattet af stigningsbegrænsningen skal have svaret
dækningsafgift i det forudgående skatteår.
Igennem de seneste år har domstolene skærpet praksis for hvilke anvendelser, der
kan bevilges fritagelse for dækningsafgift, og særligt Østre Landsrets dom af 6.
januar 2021 og Højesterets dom af 22. april 2022 har været ledende for den nye
praksis vedr. fitnessarealer, som nu ikke længere er fritaget for dækningsafgift.
Denne nye domstolspraksis indebærer, at der er flere ejendomme, der tidligere har
været fritaget for at skulle svare dækningsafgift, men som nu skal til at betale
dækningsafgift.
Dertil kommer, at der er sket en væsentlig ændring i reglerne omkring vægtning
af arealer, idet fordelingen af den dækningsafgiftspligtige del af grundværdien
skal foretages ud fra de faktiske bygningsarealer i BBR, hvorved arealerne vægtes
ligeligt én til én. Dette gælder med virkning fra 1. januar 2022, og er i modsætning
til 2021 og tidligere, hvor arealer blev vægtet forskelligt alt efter anvendelsen, og
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 6
hvor f.eks. kælderarealer alene blev vægtet med 20 eller 25 % ved opgørelsen af
den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi.
Disse ændringer i vægtningsreglerne medfører ligeledes, at flere ejendomme, der
i skatteåret 2021 har været dækningsafgiftsfritaget som følge af, at de vægtede
ikke- -
forskelsværdien, vil kunne blive omfattet af dækningsafgiftspligten i 2022 (f.eks.
som følge af at et tidligere afgiftspligtigt kælderareal nu skal vægtes med 100 %).
Med den skærpede praksis for, hvornår en anvendelse er at anse som værende
dækningsafgiftspligtig, de nye regler omkring vægtning af arealer ved opgørelsen
af den dækningsafgiftspligtige grundværdi, samt de store stigninger som
ejendomsejere kan risikere at blive ramt af ved omlægningen af dækningsafgiften,
da bør det overvejes, om ikke der skal indføres en form for
stigningsbegrænsningsordning for de ejendomme, der året forinden ikke har
betalt dækningsafgift som følge af en tidligere lovlig fritagelse, men som nu står
til at skulle svare fuld dækningsafgift som følge af dennes bortfald.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
J.nr. 24-65073
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høring over forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og
skattekontrolloven.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
4. juli 2024
www.bygst.dk · T 4170 1000 · bygst@bygst.dk · CVR 58182516
Bygningsstyrelsen er en del af Transportministeriet
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
12. august 2024
CUA Team Ejendomsjura
nikpe
Hermed fremsendes Bygningsstyrelsens bemærkninger til Skatteministeriets udkast til
forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og
skattekontrolloven.
Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed. I den henseende er Bygningsstyrel-
sen både ejer af statslige ejendomme og lejer af private erhvervslejemål. Disse ejen-
domme udlejes til politi, domstole, centraladministrationen samt universiteter. Ifølge Den
Statslige Huslejeordning1
vælger den statslige institution selv, om institutionen ønsker at
leje en statsejet ejendom eller et privat erhvervslejemål.
Indledningsvist bemærkes det, at Bygningsstyrelsens statsejede ejendomme er fritaget
fra grundskyld og derimod omfattet af dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens § 5, stk.
1, nr. 2 og § 11, stk. 1, hvorimod styrelsens lejede erhvervsejendomme typisk både beta-
ler grundskyld og dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens §§ 4 og 12. Det er Bygnings-
styrelsens opfattelse, at det er ejendoms- og situationsbestemt, om beskatningen er
højest ved den private- eller den statsejede ejendom.
Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at ejendomsskattelovens bestemmelser om dæk-
ningsafgift aktuelt er uigennemsigtige og komplicerede, bl.a. som følge af forskellige
regelsæt for hhv. offentligt ejede ejendomme og private erhvervsejendomme. Lovforsla-
get øger de skattemæssige forskelle mellem den private og den offentlige ejendomsejer.
Konkret foreslås det i nærværende høring, at indførelsen af stigningsbegrænsningen for
dækningsafgift skal indføres som et nyt kapitel 7a i ejendomsskatteloven. En lignende
bestemmelse foreslås ikke indsat for offentligt ejede ejendomme, da "dækningsafgiften af
offentlige ejendomme er uændret, så der i perioden 2024-2028 opkræves det samme
som i 2023." (Hovedlovforslagets s. 15).
Selvom en fast skattesats i perioden fra 2023-28 kan udgøre en budgetmæssig fordel for
visse statslige institutioner, som lejer statsejede ejendomme, er det Bygningsstyrelsens
bekymring, at forskellige indfasningsmetoder for dækningsafgift ved hhv. de statsejede
og lejede ejendomme (dvs. en fast skattesats ctr. stigningsbegrænsning) i en årrække
kan svække den skattemæssige konkurrenceevne mellem statsejede ejendomme og
private erhvervsejendomme.
1 https://bygst.dk/media/9788/endelig-sea-vejledning-2020.pdf
Side 2 af 2
Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at der i den aktuelle lovgivning allerede er uhen-
sigtsmæssigheder, som har reduceret den statslige ejendomsvirksomheds konkurrence-
evne i skatteretligt henseende. I den fhv. høring om lovforslag vedr. ny ejendomsskatte-
lov blev det beskrevet, at:
" Forslaget vil indebære, at ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for dæk-
ningsafgiften for sådanne ejendomme vil grundværdien efter ejendoms vurderings-
loven skulle indgå fuldt ud. Forsigtighedsprincippet, hvorefter det alene er 80 pct. af
grundværdien, der udgør beregningsgrundlaget, vil dermed ikke skulle anvendes
ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for de pågældende offentlige ejendom-
me." (Skatteministeriets j.nr. 2022-13058, Hovedlovforslagets s. 307)
Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at ejendomsskattelovens forsigtighedsprincip ved-
rørende grundskyld ikke skelner mellem, om det er en offentlig eller privat ejendomsejer.
Dækningsafgiften differentierer derimod mellem, om det er en statslig eller en privat
ejendomsejer. Uhensigtsmæssigheden i denne differentiering består i flere forhold. Ek-
sempelvist skal statslige institutioner budgettere forskelligt afhængigt af, om der lejes en
stats- eller privatejet ejendom, da det privatejede lejemål skal tage højde for stigningsbe-
grænsningen. Derudover må det formodes, at den statslige konkurrenceevne ved udbud
af ejendomme iht. Den Statslige Huslejeordning svækkes, hvis private erhvervsejen-
domme opnår en skattemæssig fordel på 20 pct., som offentlige ejendomme ikke opnår.
Afslutningsvist medfører forskellige regelsæt pba. ejerforhold, at gennemskueligheden og
administrationen af den skatteretlige lovgivning kompliceres yderligere.
Derudover er det Bygningsstyrelsens tolkning, at undtagelsen af de statsejede ejendom-
me fra forsigtighedsprincippet også må afspejle sig i, at Vurderingsstyrelsen ikke kan
benytte sig af forsigtighedsprincippet i sin sagsbehandling af de eventuelle klager, som
måtte forekomme over de offentlige ejendomsvurderinger.
Det er i den forbindelse Bygningsstyrelsens opfordring, at nærværende lovforslag udvi-
des til også at implementere forsigtighedsprincippet til offentligt ejede ejendomme.
I forlængelse af ovenstående er det sammenfattende Bygningsstyrelsens opfordring, at
ejendomsskattelovens bestemmelser om dækningsafgift på tværs af det offentlige og
private ejerforhold bør ensrettes mest muligt, således gennemskuelighed kan øges og
kompleksitet kan reduceres.
Med venlig hilsen
Nikolaj Pedersen
Specialkonsulent, Cand. Jur.
Center for Udlejning og Asset Management, Bygningsstyrelsen
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
J.nr. 2024-32 XX Side 1/2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 22. august 2024
[Udkast] Høring om udkast til forslag om ændring af ejendomsskatteloven,
lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæk-
ningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrollo-
ven
Dansk Erhverv har den 28. juni 2024 modtaget et lovforslag om ændring af ejendomsskatteloven,
lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-
nerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven (En del af Aftale om øget tryghed om de
nye
erhvervsvurderinger ), i høring.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er meget positive over, at regeringen og forligspartierne har lyttet til vores anbefa-
ling om at underlægge dækningsafgiften en stigningsbegrænsning. Alternativet var, at tusindvis af
forretningsdrivende ville stå med meget store og uforudsete skatteregninger. Nu indfases stignin-
gerne over 10 år, hvilket er noget mere overkommeligt, og den rigtige måde at gøre det på. Samlet
set bliver 4,1 mia. kr. nu ude hos de danske virksomheder hvilket styrker konkurrencekraften.
Dansk Erhverv kan ikke understrege nok hvor vigtigt det er at information vedrørende ansøgnin-
gen om at blive en del af stigningsbegrænsningen udsendes i et let forståeligt sprog med det
samme til alle berørte virksomheder, uanset om disse måtte opleve reduceret eller forhøjet be-
skatning. Vi henleder også opmærksomheden på at der vil være ejendomme som i det nye ejen-
domsvurderings- og kategoriseringssystem fremadrettet vil være dækningsafgiftspligtige, men
som ikke tidligere har været det. Disse virksomheder skal også informeres om muligheden for at
blive underlagt stigningsbegrænsning.
Dansk Erhverv vil benytte lejligheden til at gentage vores ønske om at udfase dækningsafgiften
som beskatning generelt. Optimalt burde man politisk have ophævet dækningsafgiften som kom-
munalt beskatningsmulighed i forbindelse med den generelle ejendomsbeskatningsreform og ind-
arbejdet det tabte provenu i den almene grundskyld for de berørte kommuner. Det ville have for-
simplet skattesystemet, sikret mere lige konkurrencevilkår på tværs af kommuner samt reduceret
DANSK ERHVERV
Side 2/2
en masse usikkerhed og ikke mindst bureaukrati og administration for virksomheder og det of-
fentlige.
Specifikke bemærkninger
Loft over maksimal-stigning i dækningsafgiftsbetaling
Dansk Erhverv vil benytte lejligheden til at gentage vores ønske om et politisk vedtaget loft over
hvor meget dækningsafgiften samlet må stige i overgangsperioden. Nogle vil få stigninger på flere
tusinde procent hvilket selv med de vedtagende stigningsbegrænsninger udgør en meget stor li-
kviditetsbelastning. Der er efter vores opfattelse tale om relativt få ejendomme, som bliver ekstra-
ordinært hårdt ramt, grundet særligt ændringen i beskatningsgrundlag (Fra forskelsværdi til
grundværdi), hvorfor de varige udgifter for statskassen vurderes at være ikke-nævneværdige. Vi
henviser til svar på spørgsmål nr. 381 af 12. marts 2024 (alm. del) der viser at et stigningsloft på
fx 200 pct. ift. 2021 betalingen efter tilbageløb og adfærd vil koste <15 mio. kr. i varigt provenu-
tab, og vi forudser intet problem med en et højere loft. Alternativt ønskes etableret en mulighed
for forlænget afdragstid på de øgede dækningsafgiftsbetalinger for ekstraordinært store stignin-
ger.
Udenlandske diplomater
Danmark har siden 1961 haft en praksis som fritager udenlandske staters repræsentationers fami-
liemedlemmer samt tjenestepersonale og privat tjenerskab fra at betale ejendomsværdiskat og
grundskyld. Dette gælder også internationale organisationer (med diplomatstatus) og organisati-
oners personale samt personalets familiemedlemmer. Lovforslaget lægger op til at indskrænke
denne fritagelse, med hjemmel i, at Danmark ifølge Wienerkonventionen ikke forpligtet til at yde
skattefritagelse for ovenstående personer. Dansk Erhverv ser dog ingen presserende grund til at
ændre på 63 års praksis i beskatningen af udenlandske diplomater og dennes følge. Danmark er
en lille åben økonomi, som nyder stor gavn af at handle med omverdenen og kunne tiltrække
udenlandske konsulater, ambassader, organisationer mv. I det lys bør man se den udvidede skat-
tefritagelse som et positivt konkurrenceparameter, der bør bevares og ikke afvikles.
Dansk Erhverv står til rådighed for at uddybe høringssvaret og deltage i det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme,
justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld mv.
Skatteministeriet har 28. juni 2024 (j.nr. 2024-32) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et
udkast til lovforslag om stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme,
justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld mv. Følgende høringssvar afgives
på vegne af Dansk Industri (DI) og DI Ejendom.
DI og DI Ejendom skal indledningsvist kvittere for lovudkastet; særligt er det afgørende, at der
indføres en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, således som
DI vedholdende har efterlyst, siden den oprindelige boligaftale blev indgået i 2017.
DI og DI Ejendom vil dog gerne benytte lejligheden til fortsat at efterlyse en forbedring af den omtalte
stigningsbegrænsning for dækningsafgift – særligt vedrørende 2022 og 2023, hvor den endelige
dækningsafgift endnu ikke er opgjort. Specifikt vil DI og DI Ejendom fremhæve, at –
stigningsbegrænsningen til trods – enkelte virksomheder i kommuner med dækningsafgift fortsat
kan risikere at blive mødt med en betydelig efteropkrævning af dækningsafgift for 2022 og 2023,
hvor den foreløbige dækningsafgift har været baseret på 2021-betalingen (og dermed gamle
vurderinger). Det skyldes, at den indførte stigningsbegrænsning måles i forhold til den endelige
dækningsafgift (baseret på endelige 2021-vurderinger, når disse foreligger). Selv om stigningen
således i 2022 er begrænset til 10 pct. (af den endelige dækningsafgift), og stigningen i 2023 er
begrænset til yderligere 10 pct. (af den endelige dækningsafgift) – en samlet stigning for de to år på
30 pct. af den endelige dækningsafgift – så kan dette i nogle tilfælde udgøre en meget større andel af
den betalte dækningsafgift de pågældende (og forudgående) år. Der er således intet, der hindrer, at
den samlede efteropkrævning for 2022 og 2023 kan være på flere hundrede procent af den
dækningsafgift, virksomheden betalte i 2021.
Derfor skal DI og DI Ejendom opfordre til, at stigningsbegrænsningen for dækningsafgiften
suppleres med et loft over den samlede efteropkrævning for 2022 og 2023 set i forhold til
dækningsafgiften i 2021. DI og DI Ejendom foreslår, at dette loft fastsættes til 50 pct. af 2021-
betalingen, og som absolut minimum bør efteropkrævningen for de to år tilsammen maksimalt
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
mja@skm.dk
mero@skm.dk
21. august 2024
LNI
DI-2024-03624
kunne udgøre 100 pct. af den betalte dækningsafgift i 2021. Helst ser DI og DI Ejendom selvfølgelig
gerne et endnu lavere loft på f.eks. 25 pct. af 2021-dækningsafgiften (for de to års efteropkrævning
under ét).
Da der trods alt er relativt få virksomheder, der vil opleve meget høje efteropkrævninger, må
provenutabet forbundet med et sådant loft være beskedent. Men for den enkelte virksomhed vil loftet
have stor betydning. Og der er noget fundamentalt problematisk ved, at det er virksomhederne – og
ikke staten – der skal bære omkostningen ved, at vurderingerne ikke var på plads ved ikrafttræden
af den nye lovgivning, sådan som det var forudsat i den oprindelige boligaftale. For de virksomheder,
som bliver mødt med betydelige efteropkrævninger for 2022 og 2023, vil dette føles særdeles
uretfærdigt, ligesom der i mange tilfælde vil være tale om udlejere af erhvervsejendomme, som ingen
realistisk mulighed har for at sende regningen videre til de lejere, der brugte ejendommen de
pågældende år.
Vedrørende fritagelse for grundskyld på et konsulats lejede ejendom
DI og DI Ejendom finder det kritisabelt, at det foreslås, at et konsulats lejede ejendom ikke fremover
skal kunne undtages fra grundskyld jf. lovudkastets pkt. nr. 7. Dette vil betyde, at der opstår en
grundlæggende forskelsbehandling mellem ejere og lejere af en grund, som bevirker, at lejere af en
ejendom beskattes, hvor en ejer af en tilsvarende ejendom vil være fritaget fra beskatning.
Det er i øvrigt uklart, hvad der er baggrunden for forslaget, idet der i lovudkastet henvises til
Danmarks internationale forpligtelser jf. Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære
forbindelser. I lovforslag 2022-23 L 113 (om Forslag til ejendomsskattelov), hvor den eksisterende
skattefritagelse af et konsulats lejede ejendom blev indført, skete dette netop med henvisning til
Danmarks internationale forpligtelser, jf. Wienerkonventionen af 18. april 1961 samt
Wienerkonventionen af 24. april 1963. Det må således antages, at der er sket en nyfortolkning af
Wienerkonventionen af 24. april 1963, som der ikke er redegjort nærmere for.
Endelig finder DI og DI Ejendom, at den foreslåede ændring, hverken bidrager til at opnå formålet
med lovudkastet eller intentionen i den bagvedliggende politiske aftale. Forslaget bør derfor udgå.
Vedrørende ændret anvendelse af ejendommen
Der er i lovudkastet ikke taget højde for eventuel ændret anvendelse af en ejendom. Således må det
ud fra det foreliggende antages, at en ejendom, hvor anvendelsen er ændret fra en kategori, der falder
uden for lovudkastets definition af en erhvervsejendom, til en anvendelse, der falder inden for
definitionen (og som dermed vil være omfattet af eventuel dækningsafgift), ikke vil være omfattet af
stigningsbegrænsningen. Dette kan eksempelvis ske, hvis en ejendoms anvendelse skifter fra
uddannelse til kontor.
Dette er uhensigtsmæssigt, da det vil bevirke, at en ejendoms anvendelse vil blive mindre fleksibel,
og en ændret anvendelse til erhvervsejendom (med fuld dækningsafgift) alt andet lige vil betyde
højere omkostninger for den virksomhed, der ejer ejendommen, herunder en højere husleje ved
eventuel udlejning. DI og DI Ejendom skal derfor opfordre til, at stigningsbegrænsningen også
gælder ved ændret anvendelse.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står DI og DI Ejendom naturligvis til
rådighed.
Med venlig hilsen
Jacob Bræstrup Helle Juhler-Verdoner
Underdirektør, DI Branchechef, DI Ejendom
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til mail: lovgivningogoekonomi@skm.dk og cc mja@skm.dk og mero@skm.dk
J.nr. 2024-32
20. august 2024
Høringssvar til høring over udkast til ændring af ejendomsskatteloven,
lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og
skattekontrolloven
Skatteministeriet har 28. juni 2024 sendt udkast til forslag til ændring af
ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og
skattekontrolloven i høring.
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i
Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske
Advokaters skattefagudvalg. Gennemgangen af forslaget har givet anledning til
følgende bemærkninger.
Overordnede bemærkninger
Overordnet set er det Danske Advokaters opfattelse, at det er positivt med indførelse
af stigningsbegrænsning på dækningsafgiften, herunder at stigningsbegrænsningen
forudsættes at træde i kraft for skatteåret 2022 og frem. Det er et længe ventet tiltag,
som er med til på et overordnet niveau - at skabe tryghed for
erhvervsejendomsejerne og erhvervsejendomslejerne. Når det er sagt, er det
overordnet Danske Advokaters opfattelse, at det samlede regelgrundlag (dvs.
ejendomsskatteloven) er blevet unødigt kompliceret, ligesom den indførte
stigningsbegrænsning for grundskyld og den foreslåede stigningsbegrænsningsregel
for dækningsafgift har et sådant indhold, at reglerne relativt let kan udnyttes med det
formål at opnå ejendomsskatteretlige positioner, som det næppe har været
intentionen med loven.
I forhold til de enkelte elementer i det udsendte lovforslag i høringen skal Danske
Advokater bemærke følgende:
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-030309
2/
Ad fritagelsesreglerne for ejendomsværdiskat og grundskyld
Det fremgår, at der ønskes indsat en betingelse for grundskyldsfritagelse efter § 2,
stk. 5, nr. 2 og 3 og i § 5, stk. 1, nr. 3, idet de pågældende fritagelsesregler alene skal
finde anvendelse, hvis de omfattede personer er udenlandske statsborgere. Modsat
må det følge, at der ikke i de tidligere regler for fritagelse for ejendomsværdiskat og
grundskyld var en sådan betingelse. Begrundelsen i lovforarbejderne er, at
Wienerkonventionens artikel 37, stk. 1, alene forpligter Danmark til at tildele den
omfattede personkreds blandt andet fritagelse for ejendomsværdiskat og grundskyld,
hvis de ikke er statsborgere i modtagerlandet (dvs. Danmark).
Danske Advokater undres over, at der i første omgang blev indført en bestemmelse,
som ifølge bemærkningerne til lovforslaget gik videre end Wienerkonventionens
artikel 37, stk. 1´s forpligtelser. Det gælder specielt, fordi det i bemærkningerne til L
113 til ejendomsskatteloven fremgik, både at lovgivers intention alene var at tildele
de rettigheder, som Danmark var forpligtet til i forhold til de internationale
forpligtelser, og at Wienerkonventionen udelukkende regulerer grundskyldfritagelse
for andre end statsborgere i modtagerlandet. Der henvises til bemærkningerne i
afsnit 3.5.2 og til bemærkningerne til § 2i L 113.
Skulle det ikke desto mindre nu være lovgivers opfattelse, at det beror på en fejl, at
der med den gældende fritagelsesbestemmelse er givet fritagelse for grundskyld for
statsborgere i Danmark, som i øvrigt opfylder de i den gældende bestemmelse
beskrevne betingelser for fritagelse, henstiller Danske Advokater, at det overvejes,
om der med den nu foreslåede ophævelse af fritagelsen for disse personer med
udelukkende fremadrettet virkning fra og med den 1. januar 2025 sker lovgivning til
ugunst for de berørte danske statsborgere.
Danske Advokater bemærker i den forbindelse, at de berørte danske statsborgere, for
hvem skattefritagelsen efter forslaget skal ophæves med virkning fra den 1. januar
2025, umiddelbart ville være blevet omfattet af reglerne om skatterabat eller
stigningsbegrænsning, der er fastsat med ejendomsskatteloven, hvis skattefritagelsen
var blevet ophævet med virkning fra og med den 1. januar 2024, idet der i så fald i
forbindelse med vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 2024 ville være blevet
ansat et såkaldt grundskatteloft i henhold til reglerne i ejendomsvurderingslovens §
40, som derimod ikke finder anvendelse pr. 1. januar 2025.
Skulle det være lovgivers opfattelse, at det er i strid med lovgivers hensigt, at der med
den gældende fritagelsesbestemmelse er givet fritagelse for grundskyld for
statsborgere i Danmark, som i øvrigt opfylder de i den gældende bestemmelse
beskrevne betingelser for fritagelse, overvejer Danske Advokater endvidere, om de
danske kommuner i strid med lovgivers intention er blevet afskåret fra at beskatte de
nævnte personer, og om de danske kommuner kan forventes at blive kompenseret for
de dermed opståede manglende indtægter.
I § 5, stk. 1, nr. 4 og nr. 5 foreslås det endvidere at begrænse den obligatoriske
grundskyldsfritagelsesregel, idet der i lovforslaget stilles krav om, at ejendommen
ejes af udsenderstaten. I henhold til de nugældende regler skal ejendomme med de
relevante anvendelser fritages for grundskyld enten hvis de ejes af udsenderstaten
eller lejes af udsenderstaten. Igen var formålet i lovbemærkningerne til
ejendomsskatteloven alene at tildele de rettigheder, som Danmark var forpligtet til i
forhold til de internationale forpligtelser, men under udtrykkelig henvisning til, at
den obligatoriske grundskyldsfritagelse omfatter både ejendomme, der er ejet af
udsenderstaten, og ejendomme, der er lejet af udsenderstaten. Der henvises igen til
3/
bemærkningerne til afsnit 3.5.2 i lovforslag L 113 og til bemærkningerne til
ejendomsskattelovens § 5.
Det har imidlertid, i henhold til bemærkningerne til det her omhandlede lovforslag,
vist sig, at de vedtagne regler også på dette punkt gik videre end de internationale
forpligtelser, som Danmark var omfattet af. Spørgsmålet er således (igen), om det
skyldes en fejl fra lovgivers side, at grundskyldsfritagelsesreglerne er antaget at
Hvis det er en fejl, er spørgsmålet fra Danske Advokater (igen), hvorvidt og hvordan
de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er blevet reduceret som følge af fejlen,
tiltænkes at blive kompenseret.
Hvis det er en fejl, er spørgsmålet fra Danske Advokater, endvidere (igen), om
beskatningen af de ejendomme, der udelukkende er i udsenderstaternes besiddelse
som følge af et lejeforhold, og som efter forslaget skal udtages fra
grundskyldsfritagelsen pr. 1. januar 2025, fremadrettet vil blive beskattet hårdere
end de ville være blevet det, hvis fritagelsesbestemmelsen havde været afgrænset i
overensstemmelse med Wienerkonventionen, allerede da den gældende bestemmelse
blev foreslået og vedtaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at de pågældende ejendomme umiddelbart ville
være blevet omfattet af reglerne om skatterabat eller stigningsbegrænsning, der er
fastsat med ejendomsskatteloven, hvis skattefritagelsen for disse var blevet ophævet
med virkning fra og med den 1. januar 2024, idet der i så fald i forbindelse med
vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 2024 ville være blevet ansat et såkaldt
grundskatteloft i henhold til reglerne i ejendomsvurderingslovens § 40, som derimod
ikke finder anvendelse pr. 1. januar 2025.
Nedenstående kan eksempelvis illustrere problemstillingen:
En udlejet ambassadeejendom i København blev i 2021 opkrævet samlet 100.000 kr.
i ejendomsskatter (75.000 kr. i grundskyld og 25.000 kr. i dækningsafgift af
forskelsværdien). Den pågældende ejendom får nu ved vurderingen pr. 1. marts 2021
en grundværdi på 49.212.500 kr.
Ejendomsskatten vil udvikle sig således:
2021: 100.000 kr. (75.000 kr. i grundskyld og 25.000 kr. i dækningsafgift af
forskelsværdien)
2022 153.300 kr. (78.300 kr. i grundskyld (4,4% i stigning) og 75.000 kr.
(25.000 kr. + 10% af 500.000 kr.) i dækningsafgift)
2023 205.492,40 kr. (80.492,40 kr. i grundskyld (2,8% i stigning) og
125.000 kr. (25.000 kr. + 20% af 500.000 kr.) i dækningsafgift)
2024 0 kr. som følge af grundskyldsfritagelse
2025 0 kr. som følge af grundskyldsfritagelse
2026 590.029 kr. (90.029 kr. i grundskyld og 500.000 kr. i dækningsafgift)
Hvis ejendommen ikke var blevet grundskyldsfritaget i 2024 og 2025, ville
ejendommen have været omfattet af stigningsbegrænsningsreglen i 2024 og frem.
Det ville have betydet, at ejendommen i stedet var blevet opkrævet dækningsafgift
med 175.000 kr. (2024), 225.000 kr. (2025) og 275.000 kr. (2026).
4/
Ovenstående eksempel hvor grundskyldsfritagelsen de facto vil være en ulempe
forekommer ikke at være en rimelig retstilstand. Det gælder specielt, hvis situationen
er, at grundskyldsfritagelsen i første omgang blev vedtaget ved en fejl.
Danske Advokater bemærker i øvrigt, at ikrafttrædelsen i lovforslagets § 5, stk. 1, er
den 1. januar 2025, og at det følger af ejendomsskattelovens § 18, stk. 3, at ophør af
grundskyldsfritagelse sker med virkning fra næstkommende 1. januar. Almindelig
sproglig forståelse betyder derfor, at grundskyldsfritagelsen for de pågældende
ejendomme, som er udlejet til udsenderstaten, ophører pr. 1. januar 2025 med
virkning fra næstkommende 1. januar dvs. at begrænsningen af skattefritagelsen
får virkning fra og med den 1. januar 2026.
Ad § 1, pkt. 19 -
Der er flere steder i loven, hvor der er henvist til en ejendoms BFE-nummer. Det
gælder blandt andet bestemmelsen i ejendomsskattelovens § 43, stk. 2, og § 45, stk.
3, hvorefter skatterabatten eller grundskyldsstigningsbegrænsningen bortfalder
blandt andet, hvis en ejendoms BFE-nummer bortfalder. I bemærkningerne til
baggrunden for ændringen (altså at fjerne henvisningen til BFE-
til, at Skatteforvaltningen også anvender andre numre til at identificere fast ejendom
internt i Skatteforvaltningens systemer. Det er derfor efter lovbemærkningerne
alene en lovteknisk præcisering, at henvisningen til en ejendoms BFE-nummer
udgår, idet det nu skal afhænge af, hvordan Skatteforvaltningen i deres interne
systemer har identificeret ejendommen.
Efter Danske Advokaters opfattelse er det voldsomt retssikkerhedsmæssigt
problematisk, hvis henvisningen til de offentlige BFE-numre erstattes af en ikke
specifikt beskrevet anden identifikationsmetode, men en af Skatteforvaltningens
selvvalgt metode til at identificere ejendommene. Konsekvenserne af at falde ud af fx
rabatordningen og stigningsbegrænsningsreglen kan være voldsomme, og det forhold
tilsiger, at en ejendom udelukkende kan falde ud af ordningen, hvis helt objektive og
entydige kriterier herfor er opfyldt. Da BFE-numrene efterhånden er velkendte
begreber, bør henvisningen til disse altså ikke udgå.
Hvis henvisningen til BFE-numrene skal udgå, bør henvisningen erstattes af en
anden konkret og entydig metode til identifikation af en konkret fast ejendom. Det
forhold, at Skatteforvaltningen måtte have behov for at identificere flere ejendomme
som en samlet enhed fx som følge af en samvurdering eller at identificere en ejendom
ud fra flere metoder, bør ikke forhindre, at hver enkelt fast ejendom kan og skal
identificeres ud fra ét entydigt identifikationsnummer, som er kendt af
ejendomsejeren, og som ikke kan ophæves eller ændres, uden at ejendomsejeren
bliver gjort bekendt med dette og baggrunden herfor, og som til enhver tid kan
-nummeret
og andre af Skatteforvaltningen anvendte metoder til identifikation af ejendommen.
Hvis lovforslaget vedtages i den nuværende form, bør det ud fra et
retssikkerhedsmæssigt perspektiv som minimum beskrives i bemærkningerne, at
ejendomsejerne har et krav på ikke at falde ud af de respektive ordninger
(rabatordningen og stigningsbegrænsningsreglen), hvis en ejendoms BFE-nummer
bevares og der i øvrigt ikke er indtrådt et forhold, som betyder, at ejendommene af
andre årsager falder ud af ordningerne.
Ad stigningsbegrænsning for dækningsafgift
Indledningsvist bemærker Danske Advokater, at ejendomsskatteloven som
udgangspunkt regulerer ejendomsbeskatningen fra 1. januar 2024 og frem.
Ejendomsskatterne til og med 2023 er derimod reguleret i lov om kommunal
ejendomsskat. På trods af dette har man i det udsendte lovforslag i høring lagt op til,
5/
at en del af reglerne vedrørende dækningsafgiften for 2022 og 2023 skal reguleres af
ejendomsskatteloven. Danske Advokater henstiller, at det tydeliggøres, at de regler,
der er foreslået indført som §§ 45 b og c i ejendomsskatteloven, er overgangsregler,
der regulerer dækningsafgiften for 2022 og 2023, og som derfor erstatter reglerne
om dækningsafgift i lov om kommunal ejendomsskat, mens den regel, der er
foreslået indført som § 45 d i ejendomsskatteloven, er en tilføjelse til de regler om
dækningsafgift, der er fastsat i ejendomsskatteloven. Danske Advokater henstiller i
den forbindelse, at det overvejes at indføje de bestemmelser, der er overgangsregler, i
kan der efter Danske Advokaters vurdering opstå tvivl om anvendelsesområdet for
hhv. reglerne i lov om kommunal ejendomsskat og reglerne i ejendomsskatteloven.
Som bestemmelserne er foreslået formuleret, er det som nævnt en vedvarende
stigningsbegrænsning, der er foreslået. Som reglerne er formuleret, skal de
vedvarende sikre ejendomsejerne mod større stigninger i dækningsafgiften, som skal
udgøre det laveste af følgende:
1. dækningsafgiften udregnet efter de almindelige regler* eller
2. dækningsafgiften året forinden tillagt 10% af dækningsafgiften efter pkt. 1
* På side 54 i lovforslaget er nævnt, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift i
2021 er 80% af forskelsværdien i den videreførte vurdering. Dette er efter Danske
Advokaters opfattelse ikke korrekt, idet reduktionen af beskatningsgrundlaget til
80% først gælder, når beskatningsgrundlaget udgøres af vurderinger efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5-6. Da første vurdering for erhvervsejendomme efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 er pr. 1. marts 2021, som danner grundlag for
beskatningen i 2022, gælder der altså efter Danske Advokaters opfattelse ikke en
regel om, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften i 2021 udgør 80% af
forskelsværdien.
Eneste forudsætning for at være omfattet af stigningsbegrænsningsreglen er i
henhold til forslaget, at ejendommen også året forinden var pålagt dækningsafgift.
Der er således ikke som det gør sig gældende med fx
grundskyldsstigningsbegrænsningsreglen i ejendomsskattelovens § 45 andre
forhold, som kan betyde, at stigningsbegrænsningsreglen ikke finder anvendelse. Der
er på denne baggrund i hvert fald en række scenarier, der ikke fuldt ud er reguleret af
de foreslåede regler:
Ejendommen overgår fra at være ikke-dækningsafgiftspligtig til at blive
dækningsafgiftspligtig eller
Ejendommen er nyopstået eller
Ejendommen er arealændret
Ejendommen overgår til at blive dækningsafgiftspligtig
Som reglerne er foreslået formuleret, vil ejendomme, som ikke året forinden har
betalt dækningsafgift (uanset årsag), umiddelbart skulle betale dækningsafgift
udregnet efter de almindelige regler (dvs. uden stigningsbegrænsning). Der gælder
med andre ord ikke en stigningsbegrænsning, hvis ejendommen går fra ikke at være
dækningsafgiftspligtig til at blive dækningsafgiftspligtig.
I den situation vil dækningsafgiften af f.eks. en ejendom i København med en
grundværdi fratrukket 20% på 100 mio. blive 1.270.000 kr. allerede i år 1.
Hvis stigningsbegrænsningsreglen i stedet fandt anvendelse, fordi ejendommen
allerede tidligere var anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, ville den nye og
6/
højere dækningsafgift derimod blive indfaset med 10% om året dvs. at
ejendommen i år 1 ville blive dækningsafgiftspligtig med den hidtil betalte
dækningsafgift forhøjet med op til 127.000 kr.
Det har altså potentielt stor betydning, om en ejendom overgår til at være
dækningsafgiftspligtig eller blot vedbliver at være dækningsafgiftspligtig, eventuelt
med en anden dækningsafgiftspligtig andel end tidligere. Det bør efter Danske
Advokaters opfattelse overvejes, om en indtrapningsordning bør etableres for
ejendomme, der året forinden ikke har betalt dækningsafgift. Det bemærkes i den
forbindelse, at dækningsafgiftspligten for en ejendom ikke udelukkende beror på
selve anvendelsen af denne, men til dels beror på, hvem der har anvendt
ejendommen til den nævnte anvendelse. Det bemærkes også, at helt små ændringer
af en ejendom eller af anvendelsen af arealerne i denne vil kunne medføre, at en
ejendom overgår fra ikke at være anvendt mere end 50 % til dækningsafgiftspligtige
formål til at være mere end 50 % til dækningsafgiftspligtige formål.
Som eksemplet ovenfor med den grundskyldsfritagne ambassadeejendom viser, vil
de foreslåede regler i lovforslaget betyde, at også en ejendom, der går fra at være
grundskyldsfritaget (og dækningsafgiftsfritaget) efter ejendomsskattelovens § 5 til at
skulle pålægges grundskyld (og dækningsafgift) ikke vil være omfattet af
stigningsbegrænsningsreglen for dækningsafgift. Samme uhensigtsmæssighed kan i
øvrigt forekomme med ejendomme, som er fredet, men hvor fredningen ophæves.
Disse ejendomme vil således ikke være underlagt en stigningsbegrænsning på
dækningsafgift. Hvis samme ejendom i stedet havde gået fra at være delvis fredet til
ikke at være fredet, ville ejendommen være omfattet af stigningsbegrænsningsreglen.
Det er Danske Advokaters opfattelse, stigningsbegrænsningsreglen for
dækningsafgift bør gælde i den situation, hvor en ejendom går fra at være
grundskyldsfritaget efter ejendomsskattelovens § 5 til at skulle betale grundskyld (og
dækningsafgift).
Ejendommen er nyopstået
I den situation kan ejendommen de facto ikke være pålagt dækningsafgift året
forinden, idet ejendommen ikke eksisterede. Med de voldsomme store konsekvenser
af at overgå til at skulle betale dækningsafgift, der er beskrevet ovenfor, anbefaler
Danske Advokater, at det præciseres, hvornår Skatteforvaltningen anser en ejendom
for at være nyopstået.
Med reference til ovenstående omkring BFE-numre er det nærliggende at antage, at
hvis en ejendom bevarer sit BFE-nummer, kan ejendommen ikke anses som
nyopstået. Modsat kan der være behov for at beskrive og især begrunde, hvis det er
lovgivers hensigt, at for eksempel lejligheder, der udstykkes fra en kontorejendom,
der igennem årtier har været anvendt til dækningsafgiftspligtige formål, ikke skal
være beskyttet af en stigningsbegrænsning, blot fordi den dækningsafgiftspligtige
værdi af den samlede ejendom ikke tidligere har været fordelt på de med
udstykningen opståede lejligheder, der imidlertid tilsammen udgør hele den nævnte
ejendom.
Ejendommen er arealændret
Hvis en lille dækningsafgiftspligtig ejendom sammenlægges med en stor
dækningsafgiftspligtig ejendom med den lille dækningsafgiftspligtige ejendom som
den fortsættende, synes det at følge af de foreslåede regler, at den fremtidige
dækningsafgift for den samlede ejendom efter sammenlægning udgøres af
dækningsafgiften for den lille ejendom tillagt 10% af dækningsafgiften for den
samlede ejendom.
7/
Er det derimod den store af de oprindelige ejendomme, der er den fortsættende,
synes det af forslaget at følge, at den fremtidige dækningsafgift for den samlede
ejendom efter sammenlægningen udgøres af dækningsafgiften for den store ejendom
tillagt 10% af dækningsafgiften for den samlede ejendom. Med andre ord en noget
anden fremtidig dækningsafgift end i førstnævnte tilfælde.
Sker der derimod det, at der fra en dækningsafgiftspligtig ejendom udskilles en
dækningsafgiftspligtig ejerlejlighed, kan forslaget umiddelbart igen afhængig af
forstås således, at den fremtidige dækningsafgift
af den arealændrede (reducerede) ejendom vil være maksimeret til den hidtidige
dækningsafgift tillagt 10% af den nye dækningsafgift, selvom den arealændrede
ejendom er blevet mindre end før, mens der for den udskilte ejerlejlighed, der ikke
tidligere har været en selvstændig dækningsafgiftspligtig ejendom, umiddelbart vil
blive opkrævet dækningsafgift uden nogen form for indtrapningsordning.
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, og de foreslåede regler vurderes at være
animerende for at foretage struktureringer udelukkende med det formål at nedsætte
dækningsafgiften.
Nedenstående er et eksempel:
i. To 100% dækningsafgiftspligtige ejendomme betaler i 2030
henholdsvis 10.000 kr. og 1.000.000 kr. i dækningsafgift.
Stigningsbegrænsningsordningen er deaktiveret på begge.
ii. Ejendommene sammenlægges matrikulært i 2029, så den
ene udgår i 2030-ejendomsvurderingen (den store), imens
den fortsættendes grundværdi opjusteres tilsvarende.
iii. Den rene dækningsafgift i 2031 skulle så være 1.010.000 kr.
for den fortsættende ejendom.
iv. Stigningsbegrænsningen genaktiveres dog, således at den
fortsættende ejendom kun oplever en stigning på 101.000
kr. i 2031.
1. (10.000 + (1.010.000 * 1%) = 111.000
I ovenstående situation er det Danske Advokaters opfattelse, at der ikke bør være en
konstrueret.
Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes, hvorvidt der kan skabes et
mere balanceret regelsæt, som hindrer spekulation i reglerne om
stigningsbegrænsning og at der opstår uhensigtsmæssige følger i form af ophør af
stigningsbegrænsning ved opdelinger og sammenlægninger af de ejendomme, der
hidtil har eksisteret, som kan være begrundede i helt andre hensyn end
skattemæssige hensyn.
Andre bemærkninger
Det synes ifølge lovforslaget at være således, at årsagen til stigningen i
dækningsafgiften er helt uden betydning for, om en ejendom skal være beskyttet af
stigningsbegrænsning eller ej.
Årsagen til en stigning i dækningsafgiften kan imidlertid være mange, herunder at
grundværdien er blevet væsentlig forøget som følge af f.eks. nye forbedret
planforhold.
8/
I den situation, hvor det er ejendomsejeren selv, som har anmodet om de nye
planforhold, er det efter Danske Advokaters opfattelse ikke problematisk, at
dækningsafgiften stiger i takt med værdiforøgelse af grunden. I den situation bør det
derfor overvejes, om der skal være en stigningsbegrænsning på dækningsafgiften,
idet der selvsagt skal være og er en mulighed for, at ejendomsejeren kan klage over
og få efterprøvet den nye høje grundværdiansættelse, hvis den efter ejendomsejerens
opfattelse ikke er i overensstemmelse med vurderingsnormen.
Modsat vil ændringer i plangrundlaget, der ikke er begrundet i ejendomsejerens
ønsker til nye udnyttelses- og/eller anvendelsesmuligheder for en ejendom, men som
udelukkende afspejler, at planmyndigheden ønsker, at udnyttelsen og anvendelsen af
ejendommen ændres, også kunne udløse voldsomme stigninger i grundværdien og
dermed dækningsafgiften. I disse tilfælde vil stigningsbegrænsningen begrænse
belastningen af det ændrede plangrundlag for ejendomsejer, der ikke i samme grad
vil føle sig motiveret til at anvende og udnytte ejendommen ud fra den i økonomisk
henseende bedst mulige anvendelse og udnyttelse i henhold til det ændrede
plangrundlag. Dermed må det imidlertid formodes, at kommunernes mulighed for at
understøtte den ønskede udvikling via planlægning tillige begrænses.
Det bør efter Danske Advokaters opfattelse overvejes, om der er behov for at indføre
mere differentierede regler end de her foreslåede med henblik på at opfylde formålet
med de foreslåede regler uden samtidig at modarbejde formålet med andre regler i fx
planlovgivningen.
Den foreslåede kompensation til kommunerne
Det fremgår af lovforslaget, at de kommuner, der opkræver dækningsafgift, bliver
kompenseret for rabatordningerne i perioden 2025 frem til 2027. Det forekommer
rimeligt.
Det fremgår dog herudover, at fra 2028 og frem vil kompensationen til de berørte
Dækningsafgiften er ikke en del af den kommunale udligningsordning, og det giver
ikke umiddelbart mening at kompensere på den nævnte måde, idet kompensationen
til de kommuner, der opkræver dækningsafgift, dermed umiddelbart ender med at
blive fordelt ud på samtlige kommuner inklusive de kommuner, der ikke opkræver
dækningsafgift. Danske Advokater skal anmode om, at der bliver redegjort nærmere
for den påtænkte løsning.
På side 83 i lovforslaget bliver det endvidere anført, at det forventes, at
stigningsbegrænsningsordningen hovedsageligt er udfaset i 2027. Da
stigningsbegrænsningsreglen er vedvarende, skal Danske Advokater anmode om, at
der nærmere redegøres for, hvorfor Skatteforvaltningen forventer, at
stigningsbegrænsningsordningen hovedsageligt er udfaset i 2027.
Ad ændringer til ejendomsvurderingsloven
I ejendomsvurderingsloven foreslås gennemført 3 ændringer til
ejendomsvurderingslovens § 21. I lovbemærkningerne (side 84) står blandt andet
følgende (understregning er tilføjet):
grundværdien skal ansættes for ejerlejligheder. Når en moderejendom er opdelt i
ejerlejligheder, vil der efter ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, skulle ansættes
en grundværdi særskilt for hver enkelt lejlighed. Ejendomsvurderingslovens § 21
bruges alene til fordeling i det omfang, det er hjemlet i andre regler. Dette er f.eks.
9/
tilfældet hvis der i plangrundlaget er et uudnyttet etageareal til ejerlejligheder. I
disse tilfælde tillægges grundværdien for de enkelte lejligheder en andel af
grundværdien af det uudnyttede etageareal fordelt efter § 21, jf.
Ovenstående giver indtryk af, at ejendomsvurderingslovens § 19 a gælder for alle
ejerlejligheder. Ejendomsvurderingslovens § 19, stk. 1, er imidlertid formuleret
således:
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes uanset § 15, stk. 1, på baggrund af
ejendomsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der vurderes at have
Reglen i ejendomsvurderingslovens § 19 a omfatter derfor efter ordlyden alene
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder. Der er i ejendomsvurderingslovens § 19 b
fastsat særlige regler for grundværdiansættelse af ejerlejligheder til beboelse med
udelukkende lodrette skel, såkaldt rækkehusopdelte ejerlejligheder. Der er i
ejendomsvurderingslovens § 34 b, stk. 1, endvidere fastsat særlige regler for
grundværdiansættelse af butik og kontor i etagebebyggelse helt eller delvis
beliggende i byzone, som er opdelt i ejerlejligheder.
Det følger af almindelige lovfortolkningsprincipper, at hvis en ejendomskategori
(f.eks. etagebebyggelse til erhverv eller rækkehusopdelte ejerlejligheder) ikke er
omfattet af ordlyden af én særregel (f.eks. ejendomsvurderingslovens § 19 a), vil
ejendomskategorien skulle grundværdiansættes efter andre bestemmelser, herunder
opsamlingsreglen i ejendomsvurderingslovens § 21. Det er også direkte afspejlet i
ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 1, som lyder således:
dog § 19 a. Ved moderejendommen forstås den ejendom, der er opdelt i
ejerlejligheder. Moderejendommens grundværdi, herunder efter § 19 a, stk. 3,
fordeles på de enkelte lejligheder efter det fordelingstal, der er tinglyst for
Danske Advokater skal derfor anmode om, at det i lovforarbejderne præciseres, at
ejendomsvurderingslovens § 19 a omfatter etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
der ikke udelukkende har lodrette skel, og ikke som det fremgår i det nuværende
udkast at ejendomsvurderingslovens § 19 a finder anvendelse på alle
ejerlejligheder. Hvis det er Skatteforvaltningens opfattelse, at
ejendomsvurderingslovens § 19 a har et bredere anvendelsesområde end ordlyden
tilsiger, bør anvendelsesområdet udtrykkeligt beskrives med henvisning til de
relevante lovforarbejder. Hvis de foreslåede bemærkninger er tænkt som en
præcisering af sammenhængen mellem ejendomsvurderingslovens § 21 og andre
særregler om grundværdiansættelse af ejerlejligheder i fx § 19 a, § 19 b og § 34 b, stk.
1, bør de sammenhænge, der ønskes beskrevet, beskrives væsentligt mere detaljeret
og differentieret for hver enkelt kategori af ejerlejligheder (underkategori) for sig.
10/
Afsluttende bemærkninger
Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
sub@danskeadvokater.dk
Bent Ramskov
Advokat
Bestyrelsesmedlem Foreningen
af Danske Skatteadvokater
Thomas Booker
Advokat
Bestyrelsesmedlem Foreningen
af Danske Skatteadvokater
Interesseorganisation for udlejere af fast ejendom
Fredensgade 30, 8000 Århus C. Tlf.: 8618 5155 - Fax: 8618 5157
E-mail: kontakt@danskeudlejere.dk - www.danskeudlejere.dk
Lovgivningogoekonomi@skm.dk - Kopi til: mja@skm.dk / mero@skm.dk
Skatteministeriet
Nicolai Egtveds Gade 18
1402 København K
Dato: 22. august 2024
Vedr. j.nr. 2024 32 - Vedr. høring over forslag af ejendomsskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven.
Danske Udlejere, der repræsenterer udlejere af fast ejendom i Danmark, vil gerne fremkomme med
følgende bemærkninger til lovforslagets bestemmelse om, at der skal lægges begrænsninger i stig-
ningen af dækningsafgifter.
I det omfang, at den enkelte kommune finder at det er hensigtsmæssigt at opkræve dækningsafgift
af erhvervsejendommene, må lovgivningen, der er knyttet dertil bl.a. Erhvervslejeloven tilsva-
rende justeres / ændres, således at udlejere, der pålægges dækningsafgift har mulighed for at op-
kræve denne afgift hos lejerne.
Erhvervslejekontrakter er udfærdiget på grundlag af den lovgivning, der har været gældende i årevis
derunder at ejendomsskat og dækningsafgift opkræves årligt og med et passende varsel, således at
den fremtidige leje, kan blive afstemt i forhold til den konkrete afgiftsregulering.
Skatteministeriet må derfor være forpligtet til at afstemme den lovgivning, der direkte berøres af
skatteministeriets lovændringer, således at det fortsat er muligt for såvel lejere som udlejere at få
lejen reguleret, i det omfang, at afgifterne ændrer sig, jf. Erhvervslejelovens §§ 10-12.
Lejekontrakter er udfærdiget i tillid til den gennem mange år gældende fastsættelses- og opkræv-
ningsform - og når dette ændres på en sådan måde, at hverken lejer eller udlejer kunne forudsige
hvorledes dette kunne tænkes gennemført, er det nødvendigt at regelsættet hos Skatteministeriet,
afstemmes med Erhvervslejelovgivningens regler, således at parterne på erhvervsleje-området får
mulighed for at indrette sig i forhold til den nye opkrævningsform.
Stigningsbegrænsningsordningen, kan hverken udlejer (ejer) eller lejer, isoleret betragtet, for så
vidt, have indsigelse imod men der skal i Erhvervslejelovens indsættes regler, der tager højde for,
at lejen på samme måde, som dækningsafgiften, kan reguleres i forhold til udlejer / ejendomsejeren.
Med venlig hilsen
DANSKE UDLEJERE
Keld Frederiksen
kf@advokatfrederiksen.dk / 97 44 14 44 / 40 15 30 58
22-08-2024
Underdirektør
Jan Ellebye
+45 2023 3876
je@ejd.dk
EjendomDanmark Vester Farimagsgade 41 1606 København K +45 33 12 03 30 www.ejd.dk CVR-nr. 10 39 02 14
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
J.nr. 2024-32
Bemærkninger til høring over lov om ændring af ejendomsskatteloven,
lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekon-
trolloven
EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til høring boafgiftsloven,
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
Nedenfor findes først vore generelle bemærkninger til lovforslaget, hvorefter følger en række
nærmere kommentarer til forslagets enkelte dele.
Overordnede bemærkninger til forslaget
EjendomDanmark skal indledningsvist påpege følgende generelle forhold, der er relevante at
overveje i relation til forslaget:
Generelt om den nye ejendomsskattelov og ejendomsvurderingslov
EjendomDanmark tror grundlæggende på, at et ejendomsvurderingssystem skal afspejle de
faktiske markedsforhold for de vurderede ejendomme. Det er afgørende for tilliden til skatte-
systemet, at der er en tilstrækkelig gennemskuelighed og retssikkerhed, når virksomhederne
betaler denne skat. Vurderinger bør kunne leve op til følgende principper: Retvisende, gen-
nemskuelige og ensartede. Derudover skal der være gode muligheder for at klage, hvis vur-
deringerne kommer for meget ud af trit med virkeligheden. Vurderet på disse pejlemærker
må det igangsatte system siges at have plads til væsentlige forbedringer.
Efter vores opfattelse bør sigtepunktet for en ejendomsvurdering have en kobling til den fak-
tiske markedsværdi. Og det betyder samtidig, at den offentlige vurdering bør kunne holdes
op mod konkrete input såsom lejeniveauer, afkastkrav og handelspriser i fx klagesager.
2 / 3
Godt med stigningsbegrænsning også for dækningsafgiften
Helt grundlæggende er EjendomDanmark positive over at den politiske aftale om øget tryg-
hed for erhvervslivet i forbindelse med overgangen til det nye vurderingssystem nu udmøn-
tes. Med udsigten til overordentligt store stigninger i både grundskylds- og dækningsafgifts-
betalinger, er det godt at der nu også introduceres en stigningsbegrænsning for dækningsaf-
giften.
Det skal bemærkes at der for ejerne af erhvervsejendomme, har været udsigt til markante
stigninger særligt i de kommuner hvor der opkræves dækningsafgift. Dette er også gældende
selvom der er tale om foreløbige vurderinger, i det skatten fortsat er opkrævet på denne bag-
grund. Det har derfor meget reelle og store likviditetskonsekvenser for virksomhederne, når
der reguleres i hvor meget dækningsafgift der skal betales.
Det skal ydermere bemærkes, at der ikke blot, som ministeriet fremhæver, er det faktum at
erhvervsejendommene i vidt omfang ikke er vurderet siden 2012, der afstedkommer stignin-
gerne i dækningsafgiften for mange virksomheder, om end det selvsagt har betydning. For
uden at det er længe siden ejendommene er vurderet, er metoden til fastsættelsen af be-
skatningsgrundlaget for erhvervsejendomme også ændret, ved ikke længere at basere dæk-
ningsafgiftsopkrævningen på forskelsværdien, men på grundværdien. Denne ændring er i sig
selv med til at give store forskydninger i skattebetalingen imellem de dækningsafgiftspligtige
ejendomme. En præcisering heraf, ville således være at foretrække i lovens forarbejder.
Derfor er det også glædeligt at der nu er udsigt til at stigningsbegrænsningsreglen vedtages,
selvom der fortsat er udsigt til ganske betragtelige efterreguleringer.
Generelt om efterregulering af dækningsafgift
Da lovændringen også vedrører opkrævning og efterregulering af dækningsafgiften for perio-
den 2022-2024 og fremad, tillader vi os at komme med vores bemærkninger til princippet om
efterregulering af dækningsafgiften generelt.
At der i udgangspunktet efterreguleres og dermed betales aconto skat, er en urimelig byrde
for landets ejendomsejere og administratorer. At de nye ejendomsvurderinger ikke har været
klar tidsnok, til at der har kunnet foretages korrekte opkrævninger af dækningsafgift kan
næppe tilskrives ejendomsejerne. Dermed pålægges erhvervslivet en økonomisk og risiko-
mæssig byrde, for en suboptimal implementeringsproces af det nye ejendomsvurderings- og
skattesystem. Alene for årene 2022 og 2023, kan ejendomsejerne se frem til en efterregule-
ringsregning på op imod 640mio kr. En regning man reelt ikke har haft mulighed for at for-
udse, eller planlægge sin drift efter, og alene kan henføres til langsom implementering af de
nye vurderinger.
Denne efterregulering har en forstærket negativ effekt for ejendomsudlejere. Det skyldes at
lejelovgivning for både erhvervsleje og boligudlejning, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for
at der betales skatter og afgifter med tilbagevirkende kraft. Det har naturligvis heller aldrig
3 / 3
været formålet med disse bestemmelser. Ikke desto mindre stiller efterreguleringen af skat-
ten udlejere i en situation hvor det for mange reelt vil være umuligt at håndtere efterregule-
ringen på anden vis, end at finde midlerne til at betale i egen likviditetsreserve. En reserve
der for manges vedkommende er hensat til både renoveringer og investeringer i den bære-
dygtige omstilling af ejendomsmassen.
I EjendomDanmark håber vi, at disse bemærkninger kan bistå Skatteministeriet i det videre arbejde
med at kvalitetssikre forslaget, og i det arbejde står EjendomDanmark naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jan Ellebye
Underdirektør
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
21. august 2024
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
cc. mja@skm.dk mero@skm.dk
J. nr. 2024-32
Høringssvar om indførelse af stigningsbe-
grænsning for dækningsafgift og æn-
dringer af pensionistlåneordningen
Resumé
Finans Danmark hilser indførelsen af en stigningsbegrænsning for dækningsafgif-
ten velkommen. Ordningen vil have en dæmpende effekt på de markante stig-
ninger, som nogle virksomheder oplever ved overgangen til det nye ejendoms-
skattesystem.
Med lovforslaget forbedres pensionistlåneordningen, så pensionisterne igen får
mulighed for at dokumentere deres reelle friværdi, når de skal optage et lån hos
skattemyndighederne til betaling af grundskyld. Vi ser også gerne, at pensioni-
sterne fortsat har mulighed for at forlænge afdragsfrihed eller løbetid på realkre-
ditlån uden at indfri deres lån hos skattemyndighederne.
Ved indførelse af en bagatelgrænse for tinglysning af pensionisters skattegæld er
det vigtigt at sikre, at øvrige kreditgivere kan få adgang til oplysning om gælden,
når de skal kreditværdighedsvurdere deres kunder. Det er også væsentligt, at
skattegæld, som ikke tinglyses, både formelt og i praksis respekterer den gæld,
som er tinglyst.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
21. august 2024
Finans Danmarks høringssvar til ændring
af ejendomsskatteloven mv.
Vi takker for lejligheden til at kommentere lovforslaget i høring. Vores bemærknin-
ger til de enkelte dele af forslaget følger nedenfor.
Stigningsbegrænsning på dækningsafgift
Vi finder det positivt, at der indføres en stigningsbegrænsningsordning, da
mange virksomheder står til væsentlige stigninger i dækningsafgiften på bag-
grund af de nye erhvervsvurderinger.
Som ordningen er indrettet, beregnes stigningsbegrænsningen ikke på baggrund
af den aktuelle dækningsafgift, men af den fuldt indfasede dækningsafgift. Det
er derfor ikke helt dækkende, når der i lovforslaget står, at
ningsordningen vil således sikre mod pludselige markante stigninger i dæknings-
Hvis en
virksomheds fuldt indfasede dækningsafgift er det dobbelte af den aktuelle
dækningsafgift, vil virksomhedens dækningsafgift efter stigningsbegrænsning sta-
dig stige med 20 pct. i forhold til den aktuelle dækningsafgift. I disse tilfælde må
stigningsbegrænsningen nærmere siges at have en dæmpende effekt på en
markant stigning.
Ændringer i pensionistlåneordningen
Bedre muligheder for at låne i friværdi
Med lovforslaget genindføres muligheden for at dokumentere afdrag på eksiste-
rende pensionistlån, som skal forbedre pensionisternes mulighed for at optage
lån hos skattemyndighederne i deres friværdi til betaling af deres grundskyld.
Den mulighed blev i første omgang afskaffet pga. manglende it-understøttelse,
da pensionistlåneordningen overgik til staten den 1. januar 2024.
Under den kommunale pensionistlåneordning var det også muligt for kommu-
nerne at give tilladelse til, at pensionister kunne forlænge afdragsfrihed eller lø-
betid på deres realkreditlån, uden at den pantsikrede skattegæld skulle indfries.
Det skete ved en såkaldt rykningspåtegning.
Det er uklart for os, om denne mulighed stadig eksisterer under den statslige ord-
ning, jf. ejendomsskattelovens § 58 samt lovbemærkninger. Hvis det ikke er tilfæl-
det, vil vi opfordre til, at den genindføres. Det vil forbedre pensionisternes mulig-
hed for at omlægge lån og udnytte deres friværdi til at supplere deres økonomi.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
21. august 2024
Bagatelgrænse for tinglysning
Pensionistlån, der omfattes af en bagatelgrænse for tinglysning af pant, vil ikke
have sikkerhed i ejendommen, og dermed heller ikke fremgå offentligt af tingbo-
gen. Der er imidlertid stadig behov for, at kreditgivere, herunder penge- og real-
kreditinstitutter, kan få adgang til oplysninger om gælden. F.eks. i forbindelse
med vurdering af kundernes kreditværdighed i forbindelse med optagelse af nye
lån. Det er derfor afgørende, at der bliver en nem adgang til oplysninger om de
pensionistlån, som endnu ikke er tinglyst.
Det er desuden væsentligt, at de ikke-tinglyste pensionistlån både formelt og i
praksis respekterer alle tinglyste hæftelser. Vi mener derfor, at det med fordel kan
fremgå af lovbemærkningerne, at Skatteforvaltningens krav ikke kan søges fyl-
destgjort ved en tvangsauktion. På samme måde som lovbemærkningerne alle-
rede præciserer, at ved dødsfald inden tinglysning udgør udlånet alene et sim-
pelt krav i boet.
Vi uddyber naturligvis gerne vores bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Direkte: 4029 5574
Mail: pj@fida.dk
FSR danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Michelle Stubberup Jacobsen
Sendt digitalt til: til mja@skm.dk, mero@skm.dk og lovgivningogoekonomi@skm.dk
Den 22. august 2024
Høringssvar til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og
skattekontrolloven, jf. Skatteministeriets j. nr. 2024 - 32
FSR danske revisorer takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag
til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven
og skattekontrolloven, som Skatteministeriet har sendt i høring den 28. juni 2024 med
høringsfrist den 22. august 2024.
Med lovforslaget indføres der en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af
erhvervsejendomme. Dette indebærer, at dækningsafgiften årligt fra og med 2022 højst
vil kunne stige med 10 pct. af den fulde dækningsafgift, så større stigninger i
dækningsafgiften indfases over tid.
FSR bemærker i denne forbindelse, at det forståelsesmæssigt måske havde givet bedre
dækningsafgift, i stedet for den kommende nye, fulde, dækningsafgift. Det vil naturligvis
medføre en langsommere indfasning af stigninger i dækningsafgiften, men vil omvendt
samtidigt give øget tryghed for de virksomheder/ejendomsejere, der står til at blive ramt
af væsentligt hårdere beskatning i form af højere dækningsafgift.
FSR vil samtidigt benytte lejligheden til at italesætte en måske utilsigtet stramning af
reglerne om dækningsafgift. Under de tidligere regler var det sådan, at
dækningsafgiftspligten for en ejendom bortfaldt i det førstkommende kvartal efter
eksempelvis en nedrivning af den dækningsafgiftspligtige ejendom. Vi forstår, at
dækningsafgiftspligten under de nye regler i disse situationer først vil bortfalde for det
efterfølgende år, hvor der foreligger en ændret ejendomsvurdering for ejendommen.
Denne stramning kan være særlig byrdefuld for ejere af de dyrere ejendomme.
Side 2
Såfremt stramningen har været utilsigtet, opfordrer FSR til, at man ændrer herpå i
forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag.
Hvis nærværende giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Skattepolitisk chef
Side 1/2
Kontor
Matrikel og Ejendoms-
registrering
Dato
9. juli 2024
J nr. 121-3078
/ JSTEE
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
T: 72 54 50 00
E: gst@gst.dk
www.gst.dk
Skatteministeriet
Høringssvar til lovforslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven.
Geodatastyrelsen noterer sig, at der med ejendomsskatteloven (lovforslaget § 1, nr.
19) naturligt nok knyttes retsvirkninger til bortfald af et BFE-nummer. Derudover no-
terer vi os følgende passus i bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 19:
identifikationsnummer (BFE-nummer), er sammenligningsåret for ejendomsværdi-
skat, jf. ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, det indkomstår, hvor det nye identifikati-
onsnummer tildeles.
Derudover fremgår det af ejendomsskattelovens § 50, stk. 5, at bortfalder en ejen-
doms identifikationsnummer (BFE-nummer), er sammenligningsåret for grundskyld,
jf. ejendomsskattelovens § 49, stk. 2, det indkomstår, hvor det nye identifikations-
nummer tildeles (vores understregning)
Den understregede passus gør, at Geodatastyrelsen vil sikre sig, at Skatteministe-
rier er klar over, at en ejendom (og dermed et BFE-nummer), der nedlægges/ophø-
rer med at eksisterer, meget sjældent bliver fulgt op af dannelse af en ny fast ejen-
dom, der fysisk helt består af det samme, og får et nyt BFE-nummer. Hvis det kan
bidrage til et overblik har styrelsen vedlagt en oversigt for de tre typer af fast ejen-
dom og her angivet, hvornår BFE-numre opstår og bortfalder.
I forhold til lovforslagets bemærkninger til § 3, nr. 4, har landinspektørerne ikke
eneret til at foretage tidlig udstilling af ændringer i matriklen. Denne mindre detalje
kan rettes ved at ændre landinspektørerne til landinspektørerne eller andre .
Side 2/2
Giver høringssvaret anledning til spørgsmål, er I velkommen til at kontakte under-
tegnede.
Med venlig hilsen
Jeppe Steen Sørensen
+45 72 54 51 66
jstee@gst.dk
Side
1/3
Kontor
Matrikel
og
Ejendoms-
registrering
Dato
9.
juli
2024
J
nr.
121-3078
/
JSTEE
Geodatastyrelsen
Lindholm
Brygge
31
9400
Nørresundby
T:
72
54
50
00
E:
gst@gst.dk
www.gst.dk
Notat
om
BFE-nr.
Samlet
fast
ejen-
dom
BFE-nr.
bortfalder
Nyt
BFE-nr.
opstår
Matrikulering
1)
Et
umatrikuleret
areal
matrikuleres
og
udgør
herefter
en
ny
samlet
fast
ejendom
(Dem
er
der
ikke
mange
af.
Der
er
dog
nogle
søer,
og
nogle
få
dele
af
havnes
arealer,
der
ikke
er
blevet
matrikuleret.
Naturlige
til-
vækstarealer
fra
søterritoriet
anses
for
at
tilhøre
de
bagvedliggende
ejendomme)
2)
Et
areal
indvindes
fra
søterritoriet
og
matrikuleres
som
en
samlet
fast
ejendom.
Arealet
opstår
ved
anlægsar-
bejde,
der
fortrænger
vandet.
3)
En
umatrikuleret
ejendom
matrikuleres
som
en
samlet
fast
ejendom
(Det
er
normalt,
hvis
en
udskilt
offentlig
vej
nedklassificeres
til
en
privat
fællesvej).
Udstykning
En
ejendom
udstykkes
i
flere
ejendomme.
Der
vil
altid
være
en
restejendom,
som
beholder
BFE-nummeret.
De
øvrige
udstykkede
ejendomme(grunde)
tildeles
hver
et
nyt
BFE-nummer.
Sammenlægning
Sammenlægning
af
2
eller
flere
samlede
faste
ejen-
domme:
Der
vil
være
ét
BFE-nr.,
som
er
det
fortsættende.
Det/de
øvrige
BFE-numre
bortfalder.
%
Fraskylning
til
sø-
territoriet
Hvis
en
samlet
fast
ejendom
i
sin
helhed
ved
naturlig
fraskylning
forsvinder
i
havet.
Arealoverførsel
til
søterritoriet
En
samlet
fast
ejendom
forsvinder
i
sin
helhed
forbin-
delse
med
et
anlægsarbejde
ved
kysten
(dvs.
ikke
naturens
kræfter)
Side
2/3
Ejerlejligheder
BFE-nr.
bortfalder
Nyt
BFE-nr.
opstår
Opdeling
af
en
samlet
fast
ejen-
dom
i
ejerlejlighe-
der
Bygningerne
på
ejendommen
opdeles
i
ejerlejligheder.
Hver
ny
ejerlejlighed
tildeles
et
nyt
BFE-nummer.
Moderejendommen
beholder
BFE-nummeret
for
ejen-
dommen
før
opdeling.
Moderejendommen
er
grundare-
alet
+
bygningerne
bortset
fra
areal
inde
i
bygningerne,
der
er
særejendom
og
hører
under
de
individuelle
ejer-
lejligheder.
Videreopdeling
af
ejerlejligheder.
En
ejerlejlighed
opdeles
i
flere
ejerlejligheder.
Der
vil
altid
være
en
restejerlejlighed,
som
beholder
BFE-
nummeret.
De
øvrige
udstykkede
ejerlejligheder
tilde-
les
hver
et
nyt
BFE-nummer.
Sammenlægning
Sammenlægning
af
2
eller
ejerlejligheder.
Der
vil
være
ét
BFE-nr.,
som
er
det
fortsættende.
Det/de
øvrige
BFE-numre
bortfalder.
%
Nedrivning
af
byg-
geri
Hvis
en
ejerlejlighed
i
sin
helhed
forsvinder
ved
nedrivning
af
byggeri.
Tilbygning,
hvori
der
dannes
nye
ejerlejligheder
Der
opføres
nyt
byggeri
på
moderejendommen,
som
opdeles
i
ejerlejligheder.
Hver
ny
ejerlejlig-
hed,
der
dannes,
tildeles
et
nyt
BFE-nummer.
Side
3/3
Bygning
på
frem-
med
grund
eller
på
havet
BFE-nr.
bortfalder
Nyt
BFE-nr.
opstår
Bygning
eller
tek-
nisk
anlæg
opføres
Bygningerne/de
tekniske
anlæg
tildeles
et
nyt
BFE-num-
mer.
Har
flere
bygninger/anlæg
på
samme
grund
samme
ejer,
kan
ejeren
beslutte
om
bygningerne/anlæggene
skal
sam-
les
under
ét
BFE-nummer
eller
om
der
skal
tildeles
flere
BFE-numre
til
bygningerne
/anlæggene.
Dvs.
en
beslut-
ning
om,
hvorvidt
bygningerne
skal
samles
under
en
fast
ejendom
eller
være
flere
faste
ejendomme.
Udskillelse
en/flere
bygninger
fra
en
ejendom
af
typen
bygning
på
frem-
med
grund
eller
på
havet
Hvis
den
faste
ejendom
består
af
flere
bygninger/anlæg,
kan
en
eller
flere
bygninger/anlæg
udskilles,
og
vil
da
være
en
ny
fast
ejendom,
der
tildeles
et
nyt
BFE-nummer
Restejendommen
bevarer
sit
BFE-nummer.
Sammenlægning
Sammenlægning
af
2
ejendomme
af
typen
byg-
ning
på
fremmed
grund
eller
på
havet.
Der
vil
være
ét
BFE-nr.,
som
er
det
fortsættende.
Det/de
øvrige
BFE-numre
bortfalder.
%
Nedrivning
af
byg-
geri
Hvis
den
faste
ejendom
i
sin
helhed
forsvinder
ved
nedrivning
af
byggeri.
Dato: 28. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03251
Dok. ID: 3488172
E-mail: MANI@kl.dk
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
NOTAT
Høringssvar til forslag om stigningsbegrænsningsord-
ning for dækningsafgift af erhvervsejendomme mv
Skatteministeriet har den 28. juni 2024 udsendt høring over forslag til ændring
af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven
og skattekontrolloven. Forslaget udmønter bl.a. en politisk aftale Øget tryghed
om de nye erhvervsvurderinger af 10. november 2023.
Lovforslaget
I forslaget indgår bl.a. en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgiften
af erhvervsejendomme, så større stigninger i dækningsafgiften indfases over
tid. Ordningen tillægges bagudrettet virkning fra og med den 1. januar 2022.
De økonomiske konsekvenser for kommunernes økonomi fsva. provenu fra
dækningsafgift for erhverv er i afsnit 3.1.1 skønnet til ca. -920 mio. kr. i 2022,
-720 mio. kr. i 2023, -780 mio. kr. i 2024 og -560 mio. kr. i 2025. Hertil kommer
mindreindtægter for 2026 og efterfølgende år.
I afsnittet beskrives kompensation til kommunerne for hhv. 2022-2023, 2024
og 2025-2027. Ordningerne er ikke en del af lovforslaget.
Det fremgår i afsnit 3.2., at der udestår vurderingen af de administrative kon-
sekvenser i 2022 og 2023 fsva. forslaget om stigningsbegrænsningsordnin-
gen for dækningsafgift.
Bemærkninger til lovforslaget
Opgave forbundet med efterreguleringer i 2022 og 2023
Det bemærkes, at kommunerne har ansvaret for efterreguleringer af foreløbigt
opkrævet dækningsafgift i skatteårene 2022 og 2023. Den foreslåede stig-
ningsbegrænsningsordning medfører bl.a. behov for at tilrette it-systemer og
vil indgå som en del af en i forvejen kompleks efterregulering af foreløbige
opkrævninger med tilbagevirkende kraft.
Det forudsættes, at de ressourcemæssige konsekvenser af forslaget for kom-
munerne afklares ifm. den økonomiske høring og håndteres af staten. Hvis
det ikke allerede er sket, anbefales det, at Skatteministeriet/-forvaltningen ko-
ordinerer med KMD mhp. rettidig systemunderstøttelse af lovforslaget samt
bidrager til den nødvendige orientering til kommunerne om nærmere tidspla-
ner mv.
Dato: 28. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03251
Dok. ID: 3488172
E-mail: MANI@kl.dk
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
NOTAT
Konsekvenser for kommunernes indtægter for 2022-2023
Samlet set medfører de foreslåede ændringer, at kommunerne med tilbage-
virkende kraft vil modtage færre indtægter ifm. efterregulering af den foreløbigt
opkrævede dækningsafgift for 2022 og 2023 ifm. udsendelse af de kommende
2021-vurderinger i de kommende år. Den foreslåede ændring øger opmærk-
somheden om kommunernes behov for at kunne følge de opdaterede skøn
for indtægter fra dækningsafgift i 2022-2023. Det skal bl.a. ses i sammen-
hæng med, at kommunerne ikke har egen adgang til skøn for de kommende
erhvervsvurderinger og er afhængige af opdaterede skøn fra Skatteministe-
riet. Der er behov for en rettidig orientering af kommunerne om skønnede ind-
tægter fra dækningsafgift i 2022 og 2023 på kommuneniveau.
Det noteres, at der i afsnit 3.1.1. fremgår:
[I årene 2022 og 2023 opkræver kommunerne selv erhvervsdækningsafgiften
hos ejendomsejerne, hvormed de opkræver årets endelige erhvervsdæk-
ningsafgiftsprovenu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grun-
det stigningsbegrænsningen. I årene 2022 og 2023 kompenseres kommu-
nerne for virkningen af stigningsbegrænsningen gennem særskilt kompensa-
tion fra staten.]
KL bemærker, at den angivne kompensation for 2022 og 2023 ikke indgår
som en del af lovforslaget, men er forudsat at skulle vedtages separat. Der er
behov for en afklaring om udformning og proces for kompensationen mhp. at
yde et samlet overblik for de berørte kommuners justerede indtægter og kom-
pensationsbeløb. Dette hensyn skal bl.a. ses i sammenhæng med et generelt
behov for at øge kommunernes budgetsikkerhed og overblik på ejendoms-
skatteområdet.
Konsekvenser for kommunernes indtægter for 2024
Med forslaget vil de opkrævede indtægter ligeledes falde i 2024. I 2024 mod-
tager den enkelte kommune en foreløbig afregning fra staten i skatteåret sva-
rende til det budgetterede. Denne foreløbige afregning i 2024 påvirkes ikke af
lovændringen, jf. bemærkninger i afsnit 3.1.1.:
I 2024, hvor Skatteforvaltningen opkræver dækningsafgiften, modtager kom-
munerne årets dækningsafgiftsprovenu uden nedsættelsen for beløb, som er
ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. Kommunernes kompense-
res derfor for virkningen af stigningsbegrænsningen for 2024.
Det bør suppleres, at den beskrevne foreløbige afregning af dækningsafgift
fra staten til kommunerne i 2024 efterreguleres i 2027 pba. de endeligt op-
gjorte indtægter. De endelige indtægter påvirkes af lovforslaget. Der foreslås
på den baggrund, at der i lovforslaget tydeligt angives, at efterreguleringen af
de foreløbigt afregnede indtægter for 2024 i 2027 baseres på de nugældende
regler mhp. at undgå utilsigtede fordelingsmæssige konsekvenser af lov-
forslaget.
Konsekvenser for kommunernes indtægter for 2025 og frem
Med forslaget vil kommunernes indtægter ligeledes sænkes fra 2025 og frem.
Det noteres, at der i afsnit 3.1.1 fremgår:
Dato: 28. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03251
Dok. ID: 3488172
E-mail: MANI@kl.dk
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
NOTAT
Fra 2025 og frem modtager kommunerne årets erhvervsdækningsafgiftspro-
venu med nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbe-
grænsningen. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) læg-
ger i den forbindelse op til, at de kommuner, der opkræver dækningsafgiften
for visse erhvervsejendomme, kompenseres i perioden 2025 og frem til og
med 2027. Kompensationen i 2025-2027 baseres på det skønnede grundlag,
kommunerne havde til rådighed i forbindelse med budgetlægningen for 2024.
Efter 2027 ventes størstedelen af stigningsbegrænsningen at være udfaset.
Fra 2027 og frem kompenseres kommunerne under ét via bloktilskuddet efter
almindelig praksis. Kompensationsordningerne sikrer, at kommunernes ind-
tægter under ét ikke påvirkes med lovforslaget.
KL bemærker, at den angivne kompensation for 2025 og 2027 ikke indgår
som en del af lovforslaget, men er forudsat at skulle vedtages separat. Der
kvitteres for modtagne kommunefordelte skøn for hhv. sænkede indtægter og
opgjorte kompensationsbeløb for 2025-2028 fra Skatteministeriet.
Det bemærkes, at lovforslaget set i sammenhæng med den forudsatte kom-
pensationsmodel medfører fordelingsmæssige konsekvenser for kommu-
nerne. For enkelte kommuner er det i et væsentligt omfang.
Endelig bemærkes det, at de beregnede kompensationsbeløb er opgjort en
gang for alle pba. foreløbige skøn af lovforslagets konsekvenser for kommu-
nerne, som ikke justeres ifm. eventuelle opdaterede skøn.
KL står til rådighed for eventuelle spørgsmål eller kommentarer, som hørings-
svaret måtte medføre.
Med venlig hilsen
Max Nielsen
KL
ØKF Kontor for Budget (2394)
Økonomiforvaltningen
19-08-2024
Sagsnummer i F2
2024 - 15981
Dokumentnummer i F2
6030664
Sagsnummer eDoc
2024-0290466
Sagsbehandler
Kenneth Mollerup-Faurschou
ØKF Kontor for Budget (2394)
2492 6192
Forslag til
ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderings-
loven og skattekontrolloven
Resumé
Skatteministeriet har den 1. juli 2024 sendt forslag til ændring af ejen-
domsskatteloven i høring med frist for bemærkninger den 22. august
2024. Lovforslaget udmønter bl.a. den aftalte stigningsbegrænsning på
10 pct årligt af den fuldt indfasede erhvervsdækningsafgift, som følger
ber 2023. Københavns Kommune afgiver hermed bemærkninger vedr.
stigningsbegrænsningen samt lovforslagets justeringer til reglerne om
fremmed diplomaters fritagelse fra ejendomsskatter.
Københavns bemærkninger til den nye stigningsbegrænsning
Københavns Kommune hæfter sig ved, at det fremgår af bemærknin-
gerne til det fremsatte lovforslag, at kommunerne i 2022 og 2023 vil
blive kompenseret for virkningen af stigningsbegrænsningen gennem
en særskilt kompensation fra staten.
Københavns Kommune forudsætter, at kompensationen vedr. 2022 og
2023 vil blive udmøntet på enkeltkommuneniveau, således at kommu-
nerne enkeltvis kompenseres svarende til de provenumæssige stignin-
ger, som den enkelte kommune har fået stillet i udsigt og med rimelig
forventning har planlagt efter i overgangen til den nye erhvervsdæk-
ningsafgift.
Københavns Kommune hæfter sig yderligere ved, at det fremgår, at
kommunerne i 2024, hvor Skatteforvaltningen opkræver dækningsaf-
giften, vil modtage årets dækningsafgiftsprovenu uden nedsættelse for
beløb, som er ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. For så
vidt angår 2024 forudsætter Københavns Kommune derfor, at kommu-
nerne aktuelt kan forvente en efterregulering svarende til et endeligt
provenu fra dækningsafgift af erhvervsejendomme med udgangspunkt
Høringssvar
Til Skatteministeriet
ØKF Kontor for Budget (2394) 2/3
i Skatteministeriets opdaterede skøn fra april 2024 uden stigningsbe-
grænsningen.
Københavns Kommune har noteret sig, at det af Aftalen om Kommu-
nernes Økonomi for 2025 mellem regeringen og KL fremgår, at kom-
munerne i årene 2025-2027 kompenseres for den indførte stignings-
begrænsning baseret på det skønnede grundlag kommunerne havde til
rådighed i forbindelse med budgetlægningen for 2024, dvs. Skattemi-
nisteriets skøn fra august 2023.
For så vidt angår spørgsmålet om kompensation efter 2027 fremgår det
af lovslaget, at størstedelen af stigningsbegrænsningen ventes at være
indfaset i 2027, og at kommunerne fra 2027 og frem kompenseres un-
der ét via bloktilskuddet. Københavns Kommune udtrykker sin bekym-
ring for de fordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne, hvis
forudsætningen om, at stigningsbegrænsningen vil være indfaset efter
2027, ændres. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der ikke
fremgår nogen slutdato på stigningsbegrænsningen. Det kan fx føre til
provenumæssige tab for kommunerne, hvis der sker ændringer på en
dækningsafgiftspligtig ejendom omfattet af ordningen, således den
dækningsafgiftspligtige andel går fra 60 pct. til 100 pct. Efter de nuvæ-
rende regler i ESL § 21, stk. 1 vil ejendommen pr. førstkommende 1. ja-
nuar blive 100 pct. dækningsafgiftspligtig. Med den foreslåede ordning,
vil de 40 pct. dog skulle indfases med 10 pct. årligt. Stigningsbegræns-
ningsordningen kan ligeledes deaktiveres og genaktiveres, jf. side 50 i
høringen. Det skaber yderligere kompleksitet på området og usikkerhed
om de kommunale provenuer. Særligt i tilfælde hvor der sker ændrin-
ger på en ejendom, jf. ovenfor, men også i de tilfælde, hvor der sker ma-
trikulære ændringer.
Københavns bemærkninger til justeringer af reglerne om fremmede
diplomaters fritagelse for ejendomsskat
Københavns Kommune hæfter sig ved, at lovforslaget indeholder juste-
ringer til reglerne om fremmede diplomaters fritagelse for ejendoms-
skat således, at ejendomme udlejet til ambassader m.v. ikke fremadret-
tet skal fritages fra ejendomsskat.
Københavns Kommune har tidligere været i dialog med Skatteministe-
riet om, at det en fejlagtig tolkning af Wienerkonventionen, at ejen-
domme udlejet til ambassader mv. objektivt skal fritages fra ejendoms-
skat, fordi konventionen alene fastslår, at det er ejendomme ejet af ud-
senderstaterne, der skal fritages fra ejendomsskat.
Med lovforslaget lægges op til en ændring med virkning fra 1. januar
2025. Københavns Kommune bemærker der udstår en håndtering af
det provenumæssige tab forbundet med, at kommunen fejlagtigt er på-
lagt at fritage ambassader mv. i lejede bygninger fra ejendomsskat for
ØKF Kontor for Budget (2394) 3/3
hele kalenderåret 2024. Tabet beløber sig for København forventeligt til
et mindreprovenu på op mod 38,6 mio. kr. alene for 2024 (baseret på
de foreløbige 2023-ejendomsvurderinger). Københavns Kommune er
forventeligt den eneste kommune, der er ramt af tab sfa. problemstillin-
gen.
Ejendomsskattekrav er underlagt den almindelige 3-års forældelsesfrist
efter forældelseslovens § 3, stk. 1 og regnes fra det tidligste tidspunkt,
hvortil fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Kommu-
nen kan derfor blive mødt af ansøgninger om fritagelser for ambassa-
der m.v. i lejede bygninger til og med 3. kvartal 2027. Københavns
Kommune opfordrer på den baggrund til, at der følges op de prove-
numæssige konsekvenser af Skatteministeriets fejl efter dette tidspunkt.
Dato 22. august 2024
Side 1 af 3
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 København
Att: Michelle Stubberup Jacobsen
Høringssvar er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til mja@skm.dk og
mero@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven, j.nr. 2024-32
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer kan overordnet set bakke op om lovforslaget, som blandt andet har til formål
at skabe tryghed for virksomheder, som betaler dækningsafgift.
Specifikke bemærkninger
Dødsboer
Bemærkninger til §1, nr. 3, side 33 i lovbemærkningerne:
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at dødsboer ikke skal betale grundskyld.
Forslaget til ændringerne af § 4, stk. 3 er formuleret generelt Dødsboet efter en fysisk person
nævnt i stk. 2 betaler ikke grundskyld fra og med
Landbrug & Fødevarer vil gerne opfordre til at formuleringen gøres mere tydelig, så det klart af
bestemmelsen fremgår at det gælder betaling af grundskyld fra dødsboer uagtet at grundskylden
betales via skattekontoen eller via forskudsopkrævningen.
I situationer hvor ejendomme ejes af flere personer, er der gældende regler for, at det er
hovedejeren, som bliver opkrævet grundskylden. Hovedejeren må derefter selv sørge for at
opkræve medejernes andele af grundskylden. I visse tilfælde er det et dødsbo, der bliver registreret
som hovedejer af ejendommen uanset ejerandel, med den konsekvens at boet står for at opkræve
grundskyld hos medejere.
L&F finder dette uhensigtsmæssigt og vil derfor gerne opfordre til, at dødsboer ved sameje ikke kan
anses som hovedejer, samt få præciseret at dødsboer ved sameje er underlagt samme regler som
andre fysiske personer, og derved ikke skal betale grundskyld for deres del af ejendommen.
Af § 4, stk. 3 i lovforslaget fremgår de betaler ikke .
Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse, er der her tale om alle typer af grundskyld som fritages.
Ministeriet bedes dog bekræfte, at dette gælder grundskylden for hele ejendommen.
Slutteligt bedes det fremgå tydeligt, at bestemmelsen er gældende for dødsboer som er
igangværende den 1. januar 2025 og frem.
Side 2 af 3
Dækningsafgiften
Landbrug & Fødevarer imødekommer, at der skal være en stigningsbegrænsning for
dækningsafgiften, og at den efter en politisk aftale er sat til 10 pct. Landbrug & Fødevarer finder
dog, at reguleringen på 10 pct. for skatteårene 2022 og 2023 jf. forslagets pkt. 20 bør ændres til en
reguleringsprocent på 2,8 pct., som det er tilfældet for stigningsbegrænsningsordningen for
grundskylden jf. ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2
Vil ministeriet redegøre for hvorfor stigningsbegrænsningen for dækningsafgift ikke følger den
, som i 2023 kun er på 2,8 pct og derefter stiger til
den endelig aftalte stigningsbegrænsning på 10 pct.?
Landbrug & Fødevarer opfordrer til at reguleringen på 10 pct. for skatteårene 2022 og 2023 jf.
forslagets pkt. 20 ændres til en reguleringsprocent på fx 2,8 pct., som det er tilfældet for
stigningsbegrænsningsordningen for grundskylden jf. ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2
Mindre bemærkninger:
I bemærkningerne § 1, nr. 20, s. 46 i anden linje i andet afsnit, er der henvist til
ejendomsvurderingsloven § 12, der er Landbrug & Fødevarers opfattelse at dette er en tastefejl og
der bør stå ejendomsskatteloven § 12.
Bemærkninger til § 1, nr. 31, side 76:
Den nye ændring betyder, at friværdien i boligen fremover skal beregnes ud fra den faktiske gæld i
ejendommen i stedet for gældens hovedstol. Dette bakker Landbrug & Fødevarer op om, da der
dermed tages højde for friværdien som følge af afdrag på gælden.
I lovbemærkningerne på side 76 står der bl.a.:
Ved afdrag på lånet vil pantebrevets størrelse være uændret, uanset at det underliggende lån
nedskrives med hvert afdrag. Det betyder, at mange pensionister vil have en faktisk friværdi i
deres ejendom, der ikke er synlig for Skatteforvaltningen, som primært vil kunne kontrollere
tilgængelig friværdi på baggrund af tinglyste pantebreve på ejendommen. Med den foreslåede
bestemmelse vil en pensionist få mulighed for at dokumentere afdrag på lån sikret ved et
almindeligt pantebrev.
Afdragene vil f.eks. kunne dokumenteres ved et kontoudskrift eller lignende fra banken eller
realkreditinstituttet. Vurderer Skatteforvaltningen, at det er dokumenteret, at pensionisten har
tilstrækkelig friværdi til, at der kan ydes lån til minimum et helt indkomstår, jf.
ejendomsskattelovens § 57, stk. 3, vil Skatteforvaltningen skulle ydet lån efter
ejendomsskattelovens § 53, stk. 1
Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse, er det dog allerede muligt for Skatteforvaltningen selv at
skaffe informationen via R75-oplysningerne, uden at skulle ulejlige ejeren med at indsende
dokumentation.
Vil ministeriet derfor redegøre for, hvorfor Skatteforvaltning ikke kan anvende oplysningerne om
den aktuelle restgæld via indberetning fra realkredit, banker mv. på R75-oplysningerne?
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte os.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Benedikte Boisen Rolighed
Chefkonsulent
Erhverv
M +45 2870 8076
E bcbr@lf.dk
Brian Juel Jørgensen
Senior Tax Manager
Skat
M +45 3012 8322
E bnjj@lf.dk
Landbrugsstyrelsen • Pionér Allé 9 • 6270 Tønder
Tlf. +4533958000 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@lbst.dk •www.lbst.dk
Du kan læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på https://lbst.dk/persondata/
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 -København K
Journalnummer: 24-811-000024
Dato: 16.08.2024
Ref.: KLANIE
Spørgsmål til udkast til forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven i ekstern høring - j.nr. 2024 – 32
Landbrugsstyrelsens enhed Natur- & Landbrugsudvikling har modtaget ”Høring over forslag til ændring af
ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsaf-
gift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven”.
Efter gennemlæsning af forslaget har vi følgende spørgsmål, som vi anmoder Skatteministeriet om at be-
svare:
Vil der ske genoptagelse eller blive foretaget fornyet behandling af sager, hvor Geodatastyrelsen har ud-
stedt en registreringsmeddelelse i perioden fra 1. marts 2021 til 1. januar 2025?
Vi har konstateret, at købere og sælgere af jord i jordfordelinger ikke umiddelbart eller ved få klik kan gøre
sig bekendt med hvilket areal, Skat har registreret deres ejendom til at være. Er der påtænkt, at det skal gø-
res nemmere eller mere tilgængeligt for ejere af ejendomme at tilgå disse væsentlige oplysninger?
Venlig hilsen
Klaus Snitgaard Nielsen
Specialkonsulent
Natur- & Landbrugsudvikling
Landbrugsstyrelsen
klanie@lbst.dk
Side 1 ud af 2
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
cc: mja@skm.dk og mero@skm.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ejendoms-
skatteloven, lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven og skattekontrolloven
Ældre Sagens høringssvar vedrører alene reglerne for indefrysning af
ejendomsværdiskat og grundskyld.
Vi er tilfredse med, at det med lovforslaget bliver muligt for en pensionist,
der indefryser grundskylden efter de særlige regler for pensionister, at
dokumentere restgælden på almindelige pantebreve, så fx et realkreditlån,
hvor restgælden er nedbragt betydeligt ved afdrag, ikke spærrer for
pensionistens mulighed for at indefryse grundskyld.
Vi er ligeledes tilfredse med, at der tages stilling til de problemer, der kan
opstå ved flaskehalse for Skatteforvaltningens tinglysning af sikkerhed, så
pensionister, der har fået tildelt indefrysningslån på deres forskuds-
opgørelse, ikke berøres af sådanne administrative problemer.
Ældre Sagen er dog bekymret for problemer med forskudsopgørelsen og
med indefrysningen af grundskyld for pensionister, der sidder i uskiftet bo,
efter at både grundskyld og ejendomsværdiskat opkræves som en del af
forskudsskatten.
Vi hører fra medlemmer og har fået det bekræftet af skattemyndighederne,
at hvis en pensionist, der ejer fast ejendom, sidder i uskiftet bo, kan
forskudsopgørelsen være forkert.
En pensionist, der sidder i uskiftet bo, skal betale grundskyld og ejendoms-
værdiskat for hele ejendommen, uanset at den efterlevende ægtefælle ikke
er registreret som ejer af hele ejendommen.
Hidtil er grundskylden blevet opkrævet af kommunen for hele ejendommen
hos den efterlevende ægtefælle, ligesom den efterlevende ægtefælle har
betalt ejendomsværdiskat for hele ejendommen som en del af forskuds-
skatten.
I den nye ejendomsbeskatning opkræves både grundskyld og ejendoms-
værdiskat som en del af forskudsskatten. For efterlevende ægtefæller, der
22. august 2024
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
Side 2 ud af 2
sidder i uskiftet bo og ikke er registreret som ejere af hele ejendommen,
indgår den afdøde ægtefælles andel af ejendommen imidlertid ikke i
grundskyld og ejendomsværdiskat på forskudsopgørelsen.
Det betyder for det første, at der vil opstå en restskat, fordi den efter-
levende ægtefælle også skal betale skatten af den del af ejendommen, der
mæssigt,
at skattesystemet ikke beregner forskudsskatten korrekt, fordi det ikke
tager hensyn til ejere, der sidder i uskiftet bo.
For det andet opstår der et yderligere problem for pensionister, der har
mulighed for at indefryse deres grundskyld, fordi indefrysning af grundskyld
dsopgørelsen, er det ikke muligt at søge om
indefrysning af denne del af grundskylden.
Vi er bange for, at problemet ikke kun vedrører pensionister, der ønsker at
påbegynde indfrysning i 2024, men også pensionister, der indtil 2023, hvor
grundskylden blev opkrævet af kommunen, uden problemer har fået
indefrosset hele deres grundskyld.
Som Ældre Sagen har læst intentionerne med den nye ejendomsskattelov,
skal pensionister, der har fået indefrosset deres grundskyld i 2023, også
automatisk have indefrosset deres grundskyld for 2024. Vi vil gerne have
Den efterlevende ægtefælle kan få ændret ejerfortegnelsen ved
henvendelse til kommunen. Som Ældre Sagen har forstået det, kræver det
indefrysning af grundskyld for pensionister for 2024 er 15. november 2024,
at få ændret ejerfortegnelsen, og
ændringen skal registreres af skattemyndighederne, der skal ændre
forskudsopgørelsen inden 15. november 2024.
Vi vil også gerne have bekræftet, at indefrysningen af stigningen i
grundskylden og indefrysningen af stigningen i ejendomsværdiskatten også
boligejere, der sidder i uskiftet bo, hvis de hidtil har været omfattet af
indefrysningen af stigninger i grundskylden.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør