Fremsat den 2. oktober 2024 af Serdal Benli (SF), Søren Søndergaard (EL), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30323

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b9/20241_b9_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. oktober 2024 af Serdal Benli (SF), Søren Søndergaard (EL), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor-
    slag om at ændre beskæftigelseskravet for tidsubegrænset
    (permanent) opholdstilladelse, så fuldtidsstudium, læretid
    og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde ved beregning
    af krav om beskæftigelse. Derudover skal reglen om den
    særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til unge
    udlændinge under 19 år justeres, således at der vil kunne
    meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset om den
    unge ikke uafbrudt har været i uddannelse eller ordinær
    fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen.
    Beslutningsforslag nr. B 9 Folketinget 2024-25
    AX030323
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 145, folketingsåret 2023-24.
    Med lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlæn-
    dingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring
    for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse
    af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse
    af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
    m.v.) indførtes kraftigt skærpede regler for opnåelse af tids-
    ubegrænset (permanent) opholdstilladelse. Siden vedtagel-
    sen af denne lov har uddannelse – herunder lære- og prak-
    tiktid – ikke længere talt med ved beregning af en persons
    ret til permanent opholdstilladelse. Kun ordinær fuldtidsbe-
    skæftigelse tæller.
    Det har skabt en meget uheldig incitamentsstruktur, så un-
    ge, der bor i Danmark uden dansk statsborgerskab, fravæl-
    ger en uddannelse for i stedet at tage ufaglært arbejde. Ufag-
    lært fuldtidsarbejde tæller med ved beregningen af retten
    til permanent opholdstilladelse, men når det unge menneske
    efter nogle år har optjent retten til permanent ophold og
    derefter søger at leve op til beskæftigelseskravet i indføds-
    retsaftalen, vil der typisk være gået så mange år, at det
    er for sent at gå i gang med en uddannelse, når først den
    permanente opholdstilladelse og siden statsborgerskabet er
    opnået. Det unge menneske har vænnet sig til en fast –
    omend begrænset – lønindtægt og har måske stiftet familie
    og befinder sig i en situation, hvor hun eller han derfor
    fastholdes i ufaglærte job.
    Konsekvensen er, at vi i Danmark er i gang med at skabe
    et etnisk proletariat af ufaglærte. De, der har haft dansk
    pas fra fødslen, får de gode uddannelser og de velbetalte
    job, mens mulighederne for flygtninge, indvandrere og ikke
    mindst deres børn – der i mange tilfælde er født i Danmark –
    at bygge en fremtid, som afspejler deres interesser og evner,
    er begrænset.
    De mennesker, der søger permanent opholdstilladelse,
    skal for langt de flestes vedkommende være her resten af
    livet. Men i øjeblikket må de, hvis de vælger at uddanne
    sig til læge, jurist, tømrer eller pædagog, affinde sig med
    at skulle leve med et usikkert opholdsgrundlag i form af
    en tidsbegrænset opholdstilladelse og udsigt til mange års
    ventetid, før de eventuelt kan kvalificere sig til et dansk pas.
    En veluddannet befolkning er en vigtig ressource for det
    danske samfund. Det gælder, hvad enten vi taler om univer-
    sitetsuddannelser eller professions- og erhvervsuddannelser,
    og det gælder uanset den enkeltes etniske oprindelse, tro
    eller hudfarve.
    Antallet af asylansøgere i Danmark har i flere år været
    meget lavt, og der er derfor slet ingen grund til at genere
    unge mennesker, der gerne vil uddanne sig og blive en del
    af det danske samfund. Derfor bør en fuldtidsuddannelse,
    herunder både undervisningstid på en uddannelsesinstitution
    og lære- og praktiktid, tælle med ved udregningen af, om
    en person opfylder beskæftigelseskravet ved ansøgning om
    permanent opholdstilladelse.
    I nærværende beslutningsforslag ligger også, at kravet om,
    at et ungt menneske uafbrudt har været i uddannelse, lempes
    over for dem, der søger permanent opholdstilladelse. De
    nuværende regler indebærer – meget uhensigtsmæssigt – at
    et skift af uddannelsesretning, f.eks. fra handelsgymnasium
    til alment gymnasium, betyder, at den unge udelukkes fra
    at opnå permanent opholdstilladelse efter de særlige regler
    for unge mellem 18 og 19 år. Det betyder tillige, at et ungt
    menneske, der afslutter gymnasiet inden det fyldte 18. år og
    derefter har nogle få måneders pause, inden vedkommende
    begynder en videregående uddannelse, rammes af de uflek-
    sible og uhensigtsmæssige regler.
    Uddannelse er en vigtig ressource for vores land. For-
    slagsstillerne ønsker at skabe incitament til, at unge menne-
    sker tager en uddannelse til gavn for sig selv og det danske
    samfund – ikke, at de afskrækkes fra at gøre det.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Serdal Benli (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om smidigere regler for
    permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse.
    (Beslutningsforslag nr. B 9)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3