Fremsat den 2. oktober 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 2. oktober 2024 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at fjerne adgangen for nordiske statsborgere til at erklære sig til dansk
statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen at ændre lov om dansk
indfødsret, således at adgangen for statsborgere fra Norge,
Sverige, Finland og Island til at erklære sig som danske
statsborgere efter 7 år fjernes. Samtidig pålægges regeringen
at meddele de øvrige nordiske lande, at Danmark udtræder
af aftalen om adgang for nordiske statsborgere til at erklære
sig som statsborgere i de respektive lande.
Beslutningsforslag nr. B 5 Folketinget 2024-25
AX030322
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Den 21. december 1950 indgik Danmark, Norge og Sve-
rige en aftale om statsborgerskab (Bekendtgørelse om en
under 21. december 1950 mellem Danmark, Norge og Sveri-
ge afsluttet overenskomst om gennemførelse af bestemmel-
serne i § 10 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indføds-
ret og de tilsvarende norske og svenske bestemmelser). Af-
talen åbnede mulighed for, at man som statsborger i enten
Sverige, Norge eller Danmark kunne få statsborgerskab i et
andet af landene ved at afgive en erklæring om det.
Siden er reglerne for erklæringsadgang til statsborgerskab
i de nævnte lande blevet lempet, bl.a. således at landene
selv kan fastsætte en frist for, hvor længe man skal have
boet i landet for at kunne erklære sig til statsborgerskab
(Bekendtgørelse af nordisk aftale af 13. september 2010
om statsborgerskab). Der er også sket det, at flere nordiske
lande har tilsluttet sig aftalen.
På den baggrund kan statsborgere fra Norge, Sverige,
Finland og Island i dag i overensstemmelse med en aftale
mellem landene erklære sig til dansk statsborgerskab. Dette
gælder, hvis de ikke har opnået deres statsborgerskab ved
naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl i Danmark i
de sidste 7 år og ikke er blevet idømt en frihedsstraf eller
en tilsvarende foranstaltning i denne periode, jf. indfødsrets-
lovens § 3. I praksis betyder det, at statsborgere fra de nor-
diske lande kan få dansk statsborgerskab, selv om de ikke
lever op til mange af de krav, vi normalt stiller i forbindelse
med tildelingen af dansk statsborgerskab.
Udviklingen siden 1950
Da den oprindelige aftale blev indgået i 1950, var de
nordiske lande præget af en høj grad af homogenitet. Stats-
borgere i de enkelte lande havde typisk haft statsborgerskab
i generationer, og man kunne derfor forvente, at statsborgere
fra de andre nordiske lande ville integrere sig uden proble-
mer i Danmark.
Meget har imidlertid ændret sig siden da. Sverige har
siden 1982 givet statsborgerskab til 1,2 millioner udlændin-
ge (Nordisk Råd – svar på spørgsmål E 18/2024 om svensk
migration). Til sammenligning blev der i Danmark uddelt
173.802 statsborgerskaber fra 2000 til 2023, selv om landet
har omtrent halvt så mange indbyggere som Sverige (Ind-
fødsretsudvalget, alm. del – spørgsmål 226, folketingsåret
2023-24). Alene fra 2019 til 2023 fik 393.749 udlændinge
svensk statsborgerskab. Selv om disse individer ikke selv
kan erklære sig til dansk statsborgerskab, vil deres efterkom-
mere kunne gøre det. Det er derfor nødvendigt, at Danmark
tager de nødvendige skridt for at fjerne erklæringsadgangen
for statsborgere fra de nordiske lande.
Sveriges udlændingepolitik har været uansvarlig i flere
generationer, hvilket har ført til høje kriminalitetstal, et om-
fattende bandevæsen og en europæisk rekord i skuddrab. De
oprindelige forudsætninger for naturalisation ved erklæring
mellem de nordiske lande er derfor ikke længere til stede.
Konklusion
Det er uholdbart at fastholde adgangen for nordiske stats-
borgere til at erklære sig som danske statsborgere, da mange
personer med udenlandsk oprindelse inden længe vil få ad-
gang til denne mulighed. I takt med at situationen i Sverige
forværres som følge af masseindvandringen, kan Danmark
risikere at overtage en del af de udfordringer, Sverige har
påført sig selv.
Dansk Folkeparti ønsker derfor at afskaffe den positive
særbehandling af nordiske statsborgere, så de fremover un-
derlægges de samme regler som statsborgere fra andre lan-
de.
Regeringen pålægges derfor at foretage de nødvendige
ændringer i lov om dansk indfødsret og at informere de øvri-
ge nordiske lande om Danmarks udtræden af den gensidige
aftale.
2
Skriftlig fremsættelse
Mikkel Bjørn (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne adgangen
for nordiske statsborgere til at erklære sig til dansk
statsborgerskab.
(Beslutningsforslag nr. B 5)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3