Fremsat den 2. oktober 2024 af Helle Bonnesen (KF), Mona Juul (KF), Frederik Bloch Münster (KF) og Dina Raabjerg (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30332

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b1/20241_b1_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. oktober 2024 af Helle Bonnesen (KF), Mona Juul (KF), Frederik Bloch Münster (KF) og Dina Raabjerg (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at sikre bedre beskyttelse af private forbrugere såvel som små og
    mellemstore virksomheder på elmarkedet
    Regeringen pålægges i forbindelse med implementeringen
    af elmarkedsreformen i dansk lovgivning at præsentere for-
    slag til løsninger, der sikrer bedre beskyttelse af både pri-
    vate forbrugere og små og mellemstore virksomheder på
    elmarkedet end blot minimumskravene i elmarkedsreformen
    og øvrig EU-lovgivning. Løsningerne skal indeholde en be-
    villings- eller tilladelsesordning til at oprette og drive et
    elhandelsselskab og bør derudover indeholde større sanktio-
    ner mod de selskaber, der bryder lovgivningen. Dette skal
    samlet set være med til at sikre et trygt, gennemsigtigt og
    velfungerende elmarked præget af fair konkurrence til glæde
    for private forbrugere såvel som små og mellemstore virk-
    somheder.
    Beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2024-25
    AX030332
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 204, folketingsåret 2023-24. Der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2023-24, tillæg A, B 204 som fremsat.
    De seneste år er offentligheden i stigende grad blevet
    bekendt med elhandelsselskaber, der agerer uhæderligt
    med ugennemsigtig prissætning, aggressiv markedsføring
    og ulovlig tilbageholdelse af elkunders tilgodehavender fra
    acontobetalinger. Det går ud over både private forbrugere
    og små og mellemstore virksomheder. Eksempelvis har
    Forsyningstilsynet i november 2023 afgjort, at fire elhan-
    delsselskaber ulovligt har tilbageholdt et trecifret millionbe-
    løb af private elkunders og virksomheders tilgodehavender
    (»Halvdelen af undersøgte elhandelsvirksomheder har over-
    trådt regler om slutafregning«, Forsyningstilsynet.dk, den 3.
    november 2023).
    Derudover er antallet af klager til Forbrugerombudsman-
    den over elhandelsselskaber steget eksplosivt de seneste
    10 år. Forbrugerombudsmanden modtog i både 2020 og
    2021 omkring 700 klager over selskabernes metoder, mens
    tallet i 2022 var 563. Til sammenligning modtog Forbru-
    gerombudsmanden kun 30 klager over elhandelsselskaber i
    2012. Antallet af politianmeldelser fortsætter også med at
    stige. Forbrugerombudsmanden har de seneste 4 år foretaget
    24 politianmeldelser af 12 elhandelsselskaber (»Klager over
    el-handelsselskaber er eksploderet«, Politiken.dk, den 13.
    juni 2021, og »Elselskaber bryder systematisk loven ifølge
    forbrugerombudsmand: Der bør kunne idømmes fængsels-
    straf«, Politiken.dk, den 18. februar 2023).
    Klagerne til Forbrugerombudsmanden omhandler bl.a. ag-
    gressiv markedsføring og elkunder, der føler sig narret til
    at skifte selskab. Dette billede understøttes af en udsendelse
    fra TV 2’s Operation X fra marts 2023, hvor det afdækkes,
    hvordan elhandelsselskabet Velkommen benytter grove vild-
    ledninger og aggressiv markedsføring i jagten på nye kun-
    der. Dette sker, på trods af at selskabet allerede i 2020 blev
    politianmeldt for netop vildledning af kunderne (»Operation
    X-muldvarp lærte salgsmetoder hos elselskab, som giver
    Forbrugerrådet kvalme«, TV2.dk, den 30. marts 2023). Dis-
    se eksempler vidner om et elmarked, der skader private for-
    brugere, virksomhederne, de lovlydige elhandelsselskaber
    og ikke mindst tilliden til energibranchen som helhed. Det
    belaster især de elhandelsselskaber, der følger lovgivningen
    nøje, når tilliden til elbranchen som helhed er på et lavpunkt.
    De store udfordringer på elmarkedet har også fået dele
    af branchen til selv at tage bladet fra munden om de sto-
    re problemer, der må og skal håndteres for at genoprette
    tilliden. Eksempelvis sendte den administrerende direktør
    i energiselskabet Ewii, Lars Bonderup Bjørn, i november
    2023 et åbent brev til justitsministeren og klima-, energi-
    og forsyningsministeren. Heri appellerer han kraftigt til, at
    ministrene og myndighederne tager deres ansvar alvorligt
    og får gjort noget ved de »plattenslagere og storsvindle-
    re« i branchen, der snyder kunderne, og som ifølge Lars
    Bonderup Bjørn har skabt en dyb tillidskrise i elbranchen
    (»Ewii-direktør langer ud efter ministre, plattenslagere og
    storsvindlere i elbranchen«, EnergiWatch.dk, den 13. no-
    vember 2023). Det underbygges desuden af en ny test fra
    Forbrugerrådet Tænk, hvor 15 ud af 44 elhandelsselskaber
    dumper, fordi de eksempelvis har overtrådt loven, er blevet
    politianmeldt for nylig eller ikke har ønsket at oplyse For-
    brugerrådet Tænk om deres priser i forbindelse med testen
    (»15 elselskaber dumper i ny test«, Tænk.dk, den 6. decem-
    ber). I testen har Forbrugerrådet Tænk testet elselskaber på
    abonnementspris, tillæg til spotprisen, gebyrer og kundeser-
    vice.
    Nærværende beslutningsforslag skal derfor sikre bedre be-
    skyttelse af de private forbrugere såvel som små og mellem-
    store virksomheder på elmarkedet, som i øjeblikket møder
    alt for mange elhandelsselskaber, der agerer uhæderligt og
    vildledende. Elektricitet er et basalt forsyningsprodukt for
    private forbrugere og virksomheder, og derfor bør kravene
    for at oprette et elhandelsselskab strammes. En velfungeren-
    de elaftale er kritisk vigtig for den enkelte forbruger og
    virksomhed, og derfor bør der gælde høje standarder for at
    sælge el.
    Ved gennemførelsen af nærværende beslutningsforslag
    skal regeringen være opmærksom på balancen mellem nye
    krav, der tilvejebringer den nødvendige beskyttelse, uden
    at der lægges urimelige byrder på de lovlydige elhandels-
    selskaber. Derfor skal løsningerne udformes i dialog med
    repræsentanter for forbrugersiden i form af private forbru-
    gere og virksomheder samt elbranchen. Tiltagene skal gen-
    nemføres på en måde, der understøtter konkurrencen på de-
    tailmarkedet for el, og sikre, at det er enkelt og trygt for
    slutkunderne at skifte elhandelsselskab.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Helle Bonnesen (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre
    beskyttelse af private forbrugere såvel som små og
    mellemstore virksomheder på elmarkedet.
    (Beslutningsforslag nr. B 1)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3