Fremsat den 2. oktober 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 2. oktober 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om techgiganternes ansvar for mistrivsel blandt børn og unge
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024
at fremsætte lovforslag, der sikrer, at virksomheder bag plat-
forme for sociale medier, pornosider og dating- og sugarda-
tingsider kan gøres erstatningsansvarlige for skadevirknin-
ger på børn og unge som følge af brug af deres produk-
ter. Lovgivningen skal være baseret på, at det er virksomhe-
derne, der skal påvise det, hvis det ikke er benyttelsen af
deres platform, der har medført skadevirkningen, på linje
med sikkerhedskravene til eksempelvis medicinalfirmaers
produkter.
Beslutningsforslag nr. B 7 Folketinget 2024-25
AX030335
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret genfremsættelse af beslutnings-
forslag nr. B 171 om techgiganternes ansvar for mistrivsel
blandt børn og unge, folketingsåret 2023-24, som ikke kom
til behandling i Folketingssalen. Der henvises til www.fol-
ketingstidende.dk, Folketingstidende 2023-24, tillæg A, B
171 som fremsat.
Man kan ikke længere komme uden om, at den digita-
le verden tilbyder muligheder såvel som risici for dem,
der træder ind i den. Særlig børn og unge, der til tider
er mere velbevandrede i det digitale end deres forældre,
står i en udsat position, da sociale medier, pornosider og
dating- og sugardatingsider præsenterer dem for materiale,
der bevisligt har skadelige virkninger på deres udvikling
og trivsel. Forslagsstillerne så gerne, at virksomhederne bag
disse hjemmesider tog større initiativ til at beskytte børn og
unge online. Men processen går for langsomt og bør derfor
fremskyndes gennem regulering.
Derfor foreslår forslagsstillerne, at virksomhederne bag
digitale tjenester og sociale medier skal kunne gøres erstat-
ningsansvarlige i de tilfælde, hvor der kan påvises lægeligt
anerkendte skadevirkninger på børn og unge som følge af
deres brug af virksomhedernes ydelser og produkter. For-
slagsstillerne mener endvidere, at det skal være op til virk-
somheden at påvise, at dens ydelse og/eller produkt ikke har
medvirket til den anmeldte skadevirkning, hvis dette ansvar
skal have en effekt. Der stilles i forvejen lignende krav til
medicinalindustrien, så tilgangen er kendt og velafprøvet.
Forslagsstillerne er bekendt med, at området er reguleret
på europæisk niveau. Men selv om kun EU kan lovgive (jf.
artikel 26, stk. 2, TEUF, der understreger, at medlemsstater
skal fjerne forhindringer for fri bevægelighed for bl.a. tjene-
steydelser), kan der forekomme situationer, hvor traktatens
bestemmelser om den grundlæggende ret til bevægelighed
ikke er til hinder for national lovgivning, hvis denne kan
begrundes i »legitime hensyn«. Et sådant hensyn kan f.eks.
være beskyttelse af børn mod oplysning og materiale, der
skader deres trivsel. Det fremgår f.eks. af dommen C-244/06
Dynamic Medien. Her fastslog EU-Domstolen, at beskyttel-
sen af børn udgør en legitim interesse, som kan begrunde
en restriktion for en grundlæggende ved EF-traktaten sikret
frihed, såsom de frie varebevægelser,
Beskyttelse af børn er ligeledes omhandlet i andre retsin-
strumenter, som er udarbejdet inden for rammerne af Den
Europæiske Union, såsom Den Europæiske Unions Charter
om Grundlæggende Rettigheder proklameret den 7. decem-
ber 2000 i Nice, hvis artikel 24, stk. 1, bestemmer, at børn
har ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for
deres trivsel.
Det centrale ved dette beslutningsforslag er at stille børn
og unge bedre i deres møde med internettet. Flere studier
viser en klar sammenhæng mellem mistrivsel og brugen af
digitale produkter, se f.eks. »Study Probes Connection Be-
tween Excessive Screen Media Activity and Mental Health
Problems in Youth«, Yale School of Medicine, den 21. marts
2023, og »Associations Between Infant Screen Use, Electro-
encephalography Markers, and Cognitive Outcomes«, JA-
MA Network Pediatrics, den 30. januar 2023.
Samtidig understøtter et studie fra SDU hypotesen om,
at børn og unges brug af skærm kan være en medvirkende
årsag til, at mange børn og unge har mentale udfordringer
(»Mindre skærmtid i børnefamilier kædes sammen med for-
bedret mental sundhed hos børn og unge«, sdu.dk, den 13.
juli 2024).
Da der altså kan påvises en sammenhæng mellem brugen
af digitale produkter og skadevirkninger på børn og unge,
bør der nødvendigvis også medfølge et ansvar for disse
skader, som der er ved skader påført af fysiske produkter, jf.
produktansvarsloven.
Endvidere står det klart, at det danske samfund er et af de
mest digitaliserede i hele verden, og derfor udgør børn og
unge i Danmark en særlig udsat gruppe, når det kommer til
skadevirkninger fra brug af techgiganternes produkter.
I januar måtte direktør for og ejer af Metakoncernen Mark
Zuckerberg anerkende over for den amerikanske kongres, at
en lang række dødsfald blandt børn og unge hang sammen
med onlinemistrivsel (»Pludselig vendte Mark Zuckerberg
sig om under høring i Senatet og sagde undskyld«, politi-
ken.dk, den 31. januar 2024). Samtidig slog Zuckerberg fast,
at Metakoncernen ser løsningen på manglende beskyttelse af
børn og unge online i en større forældreansvarsrolle på Me-
tas platforme (»Testimony of Mark Zuckerberg, Hearing be-
fore the United States Senate Committee on the Judiciary«,
judiciary.senate.gov, den 31. januar 2024. Der er således et
tiltagende internationalt fokus på skadevirkninger, der stam-
mer fra børns brug af sociale medier. I Irland har sundheds-
minister Stephen Donelly udråbt børns eksponering mod
skadeligt indhold på sociale medier som en »offentlig sund-
hedskrise«, der kræver stærkere lovgivning (»Children’s ex-
posure to harmful online content a ‘public health crisis’,
says Minister«, The Irish Times, den 18. september 2024).
Forslagsstillerne mener ikke, det er rimeligt at lade foræl-
drene stå alene over for techvirksomhederne og deres algo-
ritmer. De har ofte en omsætning på størrelse med mindre
nationers bnp. Det er kort sagt ikke en fair kamp. Erfaringen
fra USA viser os, at presset for en forandring ikke kommer
fra virksomhederne selv. Derfor må det komme udefra.
Den tidligere regering nedsatte i juni 2022 den såkaldte
techekspertgruppe med et bredt mandat til at undersøge pro-
blemstillinger forbundet med de større techvirksomheders
produkter og servicer (»Ny ekspertgruppe skal støtte rege-
ringens håndtering af tech-giganter«, Erhvervsministeriet,
em.dk, den 29. juni 2022). Baggrunden var bl.a., at de større
digitale platforme var arnested for mistrivsel blandt danske
børn og unge. I juni 2023 udkom ekspertgruppens anbefalin-
ger, hvor den på flere områder foreslog at lægge ansvaret
for skadeligt indhold over på virksomhederne, hvis platfor-
me blev brugt til at dele det skadelige indhold (»Demokra-
2
tisk kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller«, Er-
hvervsministeriet, em.dk, den 12. juni 2023).
I august 2023 blev Trivselskommissionen så nedsat med
fokus på bl.a. »Det gode digitale liv« blandt børn og
unge (»Regeringen nedsætter Trivselskommissionen«, Bør-
ne- og Undervisningsministeriet, uvm.dk, den 11. august
2023). Trivselskommissionen skal i den forbindelse se på
problemstillinger forbundet med børn og unges forbrug af
digitale tjenester og sociale medier med henblik på kon-
sekvenserne for deres trivsel og tryghed (»Om Trivsels-
kommissionen«, trivselskommissionen.dk, den 24. januar
2024). Man har så at sige nedsat én kommission for så at
se bort fra dens anbefalinger, hvorefter man har nedsat en ny
kommission, der undersøger selvsamme problemstilling, om
end med en anden ordlyd.
Forslagsstillerne finder det foruroligende, at børn og un-
ges mistrivsel i den digitale verden er blevet en politisk
varm kartoffel, der sendes videre fra regering til regering og
fra syltekrukke til syltekrukke. Forslagsstillerne anerkender,
at flere omsiggribende tiltag nødvendigvis må gennemføres
i EU-regi. Vi mener dog, at det er muligt på nationalt plan
at stille techvirksomhederne erstatningsmæssigt til ansvar
for de skadevirkninger, deres indhold har på danske børn
og unge, når der kan vises en sammenhæng mellem skade
og forbrug af platforme for sociale medier, pornosider og
dating- og sugardatingsider. Forslagsstillerne mener, det er
nødvendigt at pålægge virksomhederne et sådant ansvar, og
at dette ansvar vil udgøre virksomhedernes motivation til
at igangsætte egne initiativer til at styrke børn og unges
digitale trivsel og tryghed.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om techgiganternes
ansvar for mistrivsel blandt børn og unge.
(Beslutningsforslag nr. B 7)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4