Fremsat den 2. oktober 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 2. oktober 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Peder Hvelplund (EL),
Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klima
(Nye klimamål for 2045 og 2050)
§ 1
I lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13.
december 2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »2050« til: »2045«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »2025 med 50-54 pct.«: »og i
2050 med 110 pct.«
3. I § 4, stk. 3, ændres »reduktionsmålet« til: »reduktions-
målene«, og efter »2025« indsættes: »og 2050«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lovforslag nr. L 33 Folketinget 2024-25
AX030333
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at skabe gennemsigtighed og
langsigtet stabilitet om Danmarks klimapolitik. Enhedslisten
finder i lighed med Klimarådet, at de klimamål, som rege-
ringen har formuleret i regeringsgrundlaget, bør skrives ind
i klimaloven (»Danmarks klimamål i 2050 – Scenarier for
en langsigtet omstilling til et 100- eller 110-procentsmål«,
Klimarådet, august 2024, side 100).
Lovforslaget ajourfører klimaloven med de to nye klima-
mål for reduktion af Danmarks CO2-udledninger, som frem-
går af den siddende regerings regeringsgrundlag (»Ansvar
for Danmark – Det politiske grundlag for Danmarks rege-
ring«, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, decem-
ber 2022, side 28). Det drejer sig om et mål om klimaneutra-
litet i 2045 og et mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold
til 1990.
Overalt i verden rammes befolkninger af stadig mere eks-
tremt vejr. Varme, tørke og nedbørsrekorder står i kø for
at overgå hinanden til stadig flere klimaforskeres overraskel-
se. Samtidig har verdens nuværende klimapolitik på ingen
måde sikret overholdelse af Parisaftalens målsætninger.
Derfor er det nødvendigt, at Danmark, som er et rigt land
med historisk høje udledninger pr. indbygger, tager et større
medansvar for hurtigere at opnå klimaneutralitet og derefter
bidrage til et globalt optag af kulstof. Det kræver en fælles
indsats fra landets borgere, erhvervsliv og politikere, som
bliver skadet af den nuværende usikkerhed for tidslinjen og
ambitionen i den danske klimapolitik.
Regeringen har høstet anerkendelse for at hæve klimamå-
lenes ambition, men den har endnu ikke taget initiativ til at
formalisere regeringsgrundlagets klimamål i Danmarks bin-
dende klimalov. Det skader den danske klimapolitik, fordi
det er klimaloven og ikke uforpligtende politiske udmeldin-
ger, der giver de nødvendige signaler om den grønne omstil-
ling til hele det politiske system, borgerne og erhvervslivet.
Derfor mener forslagsstillerne, at vi skal revidere klimalo-
ven, så den nuværende uklarhed om målene for 2045 og
2050 elimineres.
2. Gældende regler
Det fremgår af klimalovens § 1, stk. 1, at Danmark skal
reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i for-
hold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et
klimaneutralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens mål-
sætning om at begrænse den globale temperaturstigning til
1,5 grader celsius for øje.
Klimaneutralitet vurderes ud fra en sammenligning af op-
gørelser af drivhusgasser, der udledes, og drivhusgasser, der
optages i Danmark. Der er opnået klimaneutralitet, når der
ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Danmark
skal arbejde aktivt for Parisaftalens målsætning om at be-
grænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius,
jf. lovens § 1, stk. 3.
3. Forslagsstillernes overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at regeringens klimamål, som de står beskre-
vet i regeringsgrundlaget fra december 2022, skrives ind i
klimaloven.
Lovens § 1, stk. 1, foreslås derfor ændret, så det fremgår,
at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest
2045.
Det foreslås desuden at ændre § 1, stk. 2, ved at tilføje, at
Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2050
med 110 pct. i forhold til niveauet i 1990.
Dermed lovfæstes regeringens klimamål fra regerings-
grundlaget om klimaneutralitet i 2045 og et mål om 110
pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN᾽s verdensmål
Lovforslaget medfører ikke i sig selv igangsættelse af
konkrete initiativer til reduktion af Danmarks eller andre
landes drivhusgasudledninger, men vil skabe et grundlag
herfor. Dertil kan lovforslaget bidrage til at øge ambitioner-
ne globalt og inspirere og påvirke andre lande. Lovforslaget
har ikke direkte positive konsekvenser for FN’s verdens-
mål, men der forventes på sigt at opstå afledte positive
konsekvenser for en række af FN’s verdensmål, herunder
verdensmål 7 om bæredygtig energi og verdensmål 13 om
klimaindsats.
I forhold til verdensmål 7 kan der være afledte positive
konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter
andelen af vedvarende energi i det globale energimiks skal
øges væsentligt inden 2030, og delmål 7.3, hvorefter den
globale hastighed for forbedring af energieffektivitet skal
fordobles inden 2030.
Opfyldelse af drivhusgasreduktionsmålet på 100 pct. i
2045 og på 110 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990
kræver omstilling i alle sektorer. Derfor må det forventes
også at have betydning for den danske energisektor, herun-
der andelen af vedvarende energi.
I forhold til verdensmål 13 kan der være afledte positive
konsekvenser i forhold til delmål 13.2 om, at tiltag mod
klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, stra-
tegier og planlægning. Lovforslaget er med til at danne ram-
merne for den danske klimaindsats med et drivhusgasreduk-
tionsmål på 110 pct. i 2050, som underbygger målsætningen
om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser
i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990 og opnå kli-
maneutralitet i senest 2045, hvilket på sigt kan medføre, at
tiltag mod klimaforandringer kan blive integreret i nationale
politikker, strategier og planlægning.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget pålægger ikke direkte økonomiske konse-
2
kvenser, da lovforslaget alene udgør en overordnet ramme
for den danske klimaindsats.
Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om
digitaliseringsklar lovgivning, der skal sikre et mere enkelt
og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre
og brugervenlige digitale løsninger. Digitaliseringsstyrelsens
vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,
som er blevet vurderet og ikke fundet relevant for dette
lovforslag.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget pålægger ikke direkte erhvervslivet nye øko-
nomiske eller administrative byrder eller lettelser, da lovfor-
slaget alene udgør en overordnet ramme for den danske
klimaindsats.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for bor-
gerne og pålægger derfor ikke borgerne nye administrative
byrder eller lettelser. Lovforslaget har således ikke nogen
administrative konsekvenser for borgerne, da lovforslaget
alene udgør en overordnet ramme for den danske klimaind-
sats.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser i sig
selv, men lovforslaget udgør en central strategisk ramme for
den danske klimaindsats og fastsætter ved lov drivhusgasre-
duktionsmål på 100 pct. i 2045 og 110 pct. i 2050 i forhold
til niveauet i 1990.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke direkte at have miljø- og na-
turmæssige konsekvenser, da lovforslaget alene udgør en
overordnet ramme for den danske klimaindsats.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget sendes i høring umiddelbart efter fremsættel-
sen i Folketinget hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
92-gruppen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CONCI-
TO, Danmarks Naturfredningsforening, Green Power Den-
mark, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Regioner,
Rådet for Grøn Omstilling, Danske Industri, Fagbevægel-
sens Hovedforbund, Greenpeace, Klimarådet, Kommuner-
nes Landsforening, SMVdanmark, SYNERGI, Verdens Sko-
ve, WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i klimaloven, at formålet med
loven bl.a. er, at Danmark skal være et klimaneutralt sam-
fund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning om at be-
grænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius
for øje.
Den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 1, vil medføre,
at regeringens målsætning i regeringsgrundlaget fra decem-
ber 2022 om at fremrykke målet om klimaneutralitet fra år
2050 til år 2045 skrives ind i klimaloven.
Klimarådet vil med lovændringen stadig i sine anbefalin-
ger skulle vurdere, om regeringens klimaindsats anskuelig-
gør, at klimamålene nås, jf. lovens § 4, stk. 2.
Til nr. 2
Klimaloven indeholder på nuværende tidspunkt ikke mål
om negative udledninger. Med regeringens mål i regerings-
grundlaget fra 2022 om at reducere udledningerne med 110
pct. i 2050 sammenlignet med niveauet i 1990 lanceres en
langsigtet målsætning om negativ udledning.
På denne baggrund foreslås lovens § 1, stk. 2, ændret, så
regeringens målsætning i regeringsgrundlaget fra december
2022 om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2050
med 110 pct. i forhold til niveauet i 1990 skrives ind i
samme bestemmelse som reduktionsmålet for 2025.
Til nr. 3
Det fremgår af klimalovens § 4, stk. 3, at Klimarådet skal
vurdere status for opfyldelse af reduktionsmålet for 2025.
Det følger af den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen,
at Klimarådet tillige skal vurdere status for opfyldelse af
reduktionsmålet for 2050.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, vil medføre,
at Klimarådet, samtidig med at det kommer med sine anbe-
falinger og sin vurdering af status for opfyldelse af redukti-
onsmålet for 2025, tillige skal vurdere status for opfyldelse
af det foreslåede drivhusgasreduktionsmål for 2050, som
foreslås indsat i lovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven på grund af det presserende behov
for at skabe klarhed om de danske klimamål og den grønne
omstilling for det politiske system, borgerne og erhvervsli-
vet træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det be-
mærkes, at klimaloven ikke finder anvendelse for Færøerne
og Grønland, fordi sagsområdet varetages af de færøske og
grønlandske myndigheder.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om klima (Nye
klimamål for 2045 og 2050).
(Lovforslag nr. L 33)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
4
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om klima, jf. lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. decem-
ber 2021, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med denne lov er, at Danmark skal reducere
udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til
niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneu-
tralt samfund i senest 2050 med Parisaftalens målsætning
om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader
celsius for øje.
Stk. 2. Formålet med denne lov er endvidere, at Danmark
skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med
50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990.
1. I § 1, stk. 1, ændres »2050« til: »2045«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »2025 med 50-54 pct.«: »og i
2050 med 110 pct.«
§ 4. Klimarådet skal årligt afgive anbefalinger til klima-,
energi- og forsyningsministeren om klimaindsatsen. Klima-
rådet skal i anbefalingerne forholde sig til principperne
nævnt i § 1, stk. 4.
Stk. 2. Klimarådet skal i anbefalingerne endvidere vurdere,
om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene,
jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nås.
Stk. 3. Klimarådet skal desuden i anbefalingerne vurdere
status for opfyldelse af reduktionsmålet for 2025, jf. § 1, stk.
2.
3. I § 4, stk. 3, ændres »reduktionsmålet« til: »reduktionsmå-
lene«, og efter »2025« indsættes: »og 2050«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtiden-
de.
5