Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN16466

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l30/20241_l30_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)
    Skatteministeren (Rasmus Stoklund):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
    fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
    love (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes
    ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved
    fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.)
    (Lovforslag nr. L 30)
    Formålet med lovforslaget er at foretage visse justeringer
    af reglerne vedrørende beskatning af fonde mv.
    Det foreslås at justere reglerne for efterbeskatning af
    fonde og foreningers ubenyttede hensættelser til opfyldelse
    af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-
    mål, således at fonde og foreninger mv. alene kan undgå
    efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i deres hel-
    hed. Skattestyrelsen har ved en såkaldt ”early warning” gjort
    opmærksom på, at de gældende regler giver fonde og for-
    eninger mulighed for at fjerne beskatningen af skattepligtige
    indtægter.
    Med lovforslaget foreslås det også at justere reglerne om
    den uddelingsforpligtelse, der gælder for fonde, der anven-
    der realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab
    på porteføljeaktier. Fonde, der efter CFC-reglerne beskattes
    af indkomst i direkte eller indirekte ejede datterselskaber,
    kan være forpligtet til at uddele indkomst, som de ikke har
    realiseret. Dette er ikke tilsigtet, og det foreslås derfor, at
    indkomst, der medregnes til fondes skattepligtige indkomst
    efter CFC-reglerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af
    den indkomst, som fondene skal uddele.
    Endvidere har Skattestyrelsen ved en ”early warning”
    gjort opmærksom på, at visse underskud kan fremføres ved
    skattefri fusion af fonde mv. Dette er ikke tilsigtet, og det
    foreslås derfor, at sådanne underskud skal fortabes ved en
    skattefri fusion af fonde mv.
    Endelig foreslås det, at renter og kursgevinster, som fon-
    de mv. har modtaget fra et datterselskab, skal være skatte-
    frie, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab
    ikke har været fradragsberettigede for datterselskabet som
    følge af reglerne om tynd kapitalisering. Forslaget har til
    formål at sikre, at fonde mv. undergives samme regelsæt
    som det, der gælder for moderselskaber mv., der er skatte-
    pligtige efter selskabsskatteloven.
    Lovforslaget indeholder derudover en række ændringer
    af teknisk og sproglig karakter.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 30 Folketinget 2024-25
    Skattemin., j.nr. 2023-2081
    AN016466