Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget
Sverige om visse skattespørgsmål
§ 1. Bestemmelserne i aftale af 10. juni 2024 mellem
Kongeriget Danmarks regering og Kongerigets Sveriges re-
gering om visse skattespørgsmål, jf. bilag 1, gælder her i
landet.
§ 2. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra
a, er tillige indkomstskattepligtige af indkomst, som Dan-
mark kan beskatte i henhold til aftalens artikel 1. Indkom-
sten henregnes til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43,
stk. 1.
Stk. 2. Fradrag efter aftalens artikel 2 fradrages i den
personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.
§ 3. Personer, som anses for hjemmehørende i Sverige
efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ind-
komstskattepligtige af legater og kunstnerstøtte, der hidrører
fra Danmark.
§ 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Lov nr. 974 af 5. december 2003 om indgåelse af
aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige
om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) ophæves.
§ 5. I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 12 af 6. januar 2023, som ændret ved § 350 i lov nr.
718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Pensionsberettigede, som anses for hjemmehørende i
Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst,
er skattepligtige af pensionsordninger som nævnt i stk. 1 i
danske forsikringsselskaber m.v.«
§ 6. I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6 i lov
nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052 af 19. december
2020 og § 1 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende
ændring:
1. I § 9, stk. 1, ændres »artikel 6 i aftale mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
af 29. oktober 2003« til: »artikel 7 i aftale af 10. juni 2024
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om vis-
se skattespørgsmål«.
§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2022-13518
AN016433
Bilag 1
AFTALE
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS REGERING
OG
KONGERIGET SVERIGES REGERING
OM VISSE SKATTESPØRGSMÅL
I forholdet mellem Sverige og Danmark skal følgende gælde i henhold til overenskomsten mellem de
nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, som blev
undertegnet i Helsingfors den 23. september 1996 (i det følgende benævnt ”den nordiske aftale”):
Artikel 1
1. Hvis en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer løn eller andet lignende
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som normalt udføres i den anden kontraherende
stat, for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller ved et fast driftssted eller
et fast sted, som personens arbejdsgiver ifølge den nordiske aftale eller en gældende aftale med en
tredjestat har i denne anden stat, skal arbejdet ved anvendelse af artikel 15, stk. 1 og 2, eller artikel
19, stk. 1 og 2, i den nordiske aftale anses for udført i denne anden stat, selvom arbejdet faktisk
udføres
a) i den førstnævnte stat, eller
b) i en tredjestat, hvis arbejdet udgør tjenesterejse eller andet lignende arbejde af lejlighedsvis
karakter,
men kun, hvis arbejdet i den anden stat udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver tolvmåneders
periode.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder
a) i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun
hvis den løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, påhviler et fast
driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren ifølge den nordiske aftale eller en gældende
aftale med en tredjestat har i den anden stat,
b) i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis
den løn eller det andet lignende vederlag, som personen oppebærer, ikke påhviler et fast
driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren ifølge den nordiske aftale har i den førstnævnte
kontraherende stat.
3. En arbejdsgiver, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som har en person ansat, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, i et ansættelsesforhold, som normalt skal udføres
i den førstnævnte stat, er, for så vidt angår den pågældende ansatte, ikke forpligtet til at indeholde
skat på vegne af den anden kontraherende stat, hvis ansættelsen påtænkes udført på en sådan måde,
at skattepligt for udbetalt løn eller andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
ikke indtræder i den anden kontraherende stat som følge af stk. 1 og 2.
2
4. Hvor der i en af de kontraherende stater indføres restriktioner eller anbefalinger om begrænset
bevægelighed mellem de kontraherende stater af hensyn til befolkningens sundhed, sikkerhed eller
lignende, kan de kompetente myndigheder ifølge den nordiske aftale indgå en særskilt aftale om at
arbejde efter stk. 1 og 2, for en begrænset periode skal anses for udført i den kontraherende stat,
hvor arbejdet normalt udføres. En sådan aftale kan også omfatte anvendelsen af stk. 3.
Artikel 2
1. Hvis en fysisk person erhverver indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt
arbejde i tjenesteforhold, som efter artikel 7, 14, 15 eller 19 i den nordiske aftale kan beskattes
eller kun kan beskattes i en kontraherende stat, og deltager i en pensionsordning i den anden
kontraherende stat, skal
a) bidrag, som denne person betaler til pensionsordningen, være fradragsberettiget i den først-
nævnte stat, eller
b) bidrag, som denne persons arbejdsgiver betaler til pensionsordningen, ikke anses som skatte-
pligtig indkomst i den førstnævnte stat for personen samt være fradragsberettiget i denne stat
for arbejdsgiveren.
2. Bidraget skal dog alene være fradragsberettiget eller ikke anses som skattepligtig indkomst i den
førstnævnte kontraherende stat indenfor de beløbsgrænser, som gælder for bidrag, der betales til en
pensionsordning efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.
3. Denne artikel gælder kun:
a) i tilfælde, hvor personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte kon-
traherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde i
tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvis indkom-
sten udgør mindst 75 pct. af den pågældendes samlede indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit
erhverv eller personligt arbejde i tjenesteforhold med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at
erhverve indkomsten (nettoindtægt), eller
b) i tilfælde, hvor personen, som kan beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte kon-
traherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde i
tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i denne stat, hvis personen deltog i og bidrag
blev betalt til pensionsordningen, umiddelbart inden den pågældende blev hjemmehørende i
denne stat.
4. Ved anvendelsen af stk. 1 skal udtrykket ”pensionsordning” betyde en ordning, som
a) for Danmarks vedkommende er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I,
b) for Sveriges vedkommende er omfattet af 28 eller 58 kap. i indkomstskatteloven (1999:1229).
Artikel 3
Fysiske personers udgifter for rejser over Øresundsbroen skal tages i betragtning ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, hvis de afholdes for normal rejse mellem den sædvanlige bopæl og
arbejdspladsen. Der er dog kun ret til fradrag, hvis sådanne almindelige betingelser for hvad der gælder
for sådanne rejser, er opfyldt, eksempelvis for så vidt angår krav om tidsbesparelse. Udgifterne skal
tages i betragtning med udgangspunkt i den dokumenterede udgift til billigste periode abonnement for
passage i personbil henholdsvis passage med kollektivt transportmiddel.
3
Artikel 4
1. Beskatning efter artikel 22, stk. 1, i den nordiske aftale, sker ikke af indkomst i form af studiestøt-
te, legater eller kunstnerstøtte, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
modtager fra den anden kontraherende stat, dennes politiske underafdelinger, lokale myndigheder
eller offentligretlige institutioner, forudsat at studiestøtten, legaterne eller kunstnerstøtten ville have
været fritaget for beskatning i den anden stat, hvis personen havde været hjemmehørende i denne
anden stat.
2. Uanset artikel 22 i den nordiske aftale kan indkomst omfattet af nævnte artikel, som modtages
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som hidrører fra den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden kontraherende stat.
Artikel 5
Artikel 31, stk. 5, omfatter ikke personer, der er hjemmehørende i Danmark.
Artikel 6
1. Den kontraherende stat, som tillægges beskatningsretten efter artikel 1, skal beskatte lønmodtage-
ren efter denne stats regler for lønmodtagerbeskatning, selvom arbejdet faktisk udføres i den anden
kontraherende stat eller i en tredjestat.
2. Pensioner eller livrenter, der betales fra en kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende
i denne stat, skal beskattes efter denne stats almindelige regler, selvom denne stat ikke har nedsat
sin beskatning i forbindelse med bidrag til denne ordning, når den anden kontraherende stat efter
artikel 2 tidligere har anset bidrag betalt
a) af den fysiske person for at være fradragsberettiget, eller
b) af den fysiske persons arbejdsgiver for ikke at være skattepligtig indkomst for den fysiske
person samt for at være fradragsberettiget ved beregningen af arbejdsgiverens skattepligtige
indkomst.
3. Bestemmelserne om fradrag for bidrag til en pensionsordning efter artikel 2 og for udgift til rejser
over Øresundsbroen efter artikel 3 gælder alene, hvis den fysiske persons indkomst beregnes på
nettobasis med mulighed for fradrag for udgifter.
Artikel 7
1. Såfremt en fysisk person hjemmehørende i en kontraherende stat erhverver indkomst fra personligt
arbejde i tjenesteforhold i den anden kontraherende stat (bruttoindkomst), og denne indkomst for
et skatteår udgør mindst et beløb svarende til 210.000 danske kr. i 2023 års prisniveau før fradrag
for udgifter afholdt for at erhverve indkomsten, skal denne anden stat betale et udligningsbeløb
til den førstnævnte stat. Grundbeløbet reguleres årligt på grundlag af årsgennemsnittet for det EU-
harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for Danmark opgjort med en decimal. Reguleringen
fastsættes hvert indkomstår som forholdet mellem den for året før indkomståret oplyste værdi af
årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for Danmark, og den i
2023 oplyste værdi af årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for
Danmark. Reguleringstallet afrundes til nærmeste 3 decimaler og ganges med grundbeløbet. Det
regulerede beløb afrundes til nærmeste danske kronebeløb, der kan deles med 1.000. Grundbeløbet
reguleres første gang for indkomståret 2025. Denne udligning skal ske senest 1. oktober i året efter
det aktuelle skatteår. Udligningsbeløbet skal for Danmarks vedkommende være den gennemsnitlige
primærkommuneskat oppebåret af indkomst, der beskattes i Danmark efter artikel 15 eller 19 i
4
den nordiske aftale. Udligningsbeløbet skal for Sveriges vedkommende være den gennemsnitlige
kommuneskat, som opkræves for primærkommunernes regning, og som beregnes af indkomst,
der beskattes i Sverige efter artikel 15 eller 19 i den nordiske aftale. Denne artikel gælder dog
ikke for indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver for
arbejde udført ombord på svensk eller dansk skib i international trafik. De kontraherende staters
kompetente myndigheder ifølge den nordiske aftale kan indgå en gensidig aftale om den nærmere
udformning af udligningsordningen.
2. Efter anmodning fra en kontraherende stat skal denne ordning evalueres med særligt hensyn til
udligningsniveauet. En sådan anmodning kan dog tidligst fremsættes i løbet af det femte kalenderår
efter datoen for aftalens ikrafttræden.
Artikel 8
1. Denne aftale træder i kraft den tredivte dag efter den dag, hvor de to kontraherende stater skriftligt
har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige betingelser, som kræves i de respektive stater, er
opfyldt, og dens bestemmelser skal anvendes for så vidt angår
a) kildeskat, beløb, der betales eller godskrives den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter datoen for aftalens ikrafttræden,
b) andre skatter, skat, som pålignes for indkomstår, der begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger efter datoen for aftalens ikrafttræden.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, finder bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, anvendelse fra den
dato, hvor aftalen træder i kraft. Ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, om en
arbejdsgivers pligt til at indeholde skat, finder de øvrige bestemmelser i artikel 1 anvendelse, som
om de var gældende allerede før det tidspunkt, der følger af stk. 1.
3. Aftalen mellem Kongeriget Sverige og Kongeriget Danmark om visse skatteforhold, undertegnet
i København den 29. oktober 2003, ophører med at gælde for enhver skat fra og med den dato,
hvor nærværende aftale i henhold til stk. 1, i denne artikel skal anvendes, for så vidt angår den
pågældende skat.
4. Hvis det viser sig, at der er skattemæssige hindringer for den fortsatte integration i Øresundsregio-
nen, er Danmark og Sverige enige om at indlede forhandlinger for at overveje indførelse af ny
bestemmelser eller ændring af bestemmelserne i denne aftale eller at tage initiativ til ændringer af
den nordiske aftale.
Artikel 9
Denne aftale forbliver i kraft, så længe den nordiske aftale er i kraft, eller indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver kontraherende stat kan ved skriftlig meddelelse til den anden kontraherende
stat opsige aftalen ved at give meddelelse herom mindst seks måneder inden udgangen af ethvert
kalenderår. I tilfælde af en sådan opsigelse ophører aftalen med at gælde for så vidt angår
a) kildeskat, beløb, der betales eller godskrives den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter udløbet af seksmånedersperioden,
b) andre skatter, skat, der pålignes for indkomstår, der begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger umiddelbart efter seksmånedersperioden.
5
Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne aftale.
Udfærdiget i Øresund den 10. juni 2024 i to eksemplarer på dansk og svensk, således at begge tekster
har lige gyldighed.
FOR REGERINGEN I FOR REGERINGEN I
KONGERIGET KONGERIGET
DANMARK SVERIGE
Jeppe BRUUS Elisabeth SVANTESSON
Skatteminister Finansminister
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskatning af løn ved hjemmearbejde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Svenske registreringsregler
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Provenuudveksling mellem Danmark og Sverige
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Beskatning af uddannelsesstøtte, legater og kunstnerstøtte
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Beskatning af pensionsafkast på pensionsordninger
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Andre elementer
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for nordisk samarbejde
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre aftalen af 10.
juni 2024 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kon-
geriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål, i det
følgende benævnt ”den nye Øresundsaftale”.
Den nye Øresundsaftale er en opdatering af den gældende
aftale mellem Danmark og Sverige om visse skattespørgs-
mål, i det følgende benævnt ”den gældende Øresundsaftale”.
Den nye Øresundsaftale træder i kraft, når den er tiltrådt af
både den danske og den svenske regering, nærmere bestemt
7
den 30. dag efter de to lande har meddelt hinanden, at afta-
len er ratificeret.
Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke
i medfør af grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på
Danmarks vegne ratificerer aftalen.
2. Lovforslagets baggrund
Danmark og Sverige indgik i 2003 den gældende Øresunds-
aftale, som understøtter et integreret arbejdsmarked i Øre-
sundsregionen ved at fjerne en række skattemæssige hin-
dringer for de tusindvis af personer, som pendler mellem
Danmark og Sverige for at komme på arbejde.
Øresundsaftalen har virket efter sin hensigt, men samtidig
har der været en stigende efterspørgsel fra erhvervslivet og
pendlerne på begge sider af Øresund efter en opdatering af
den over 20 år gamle aftale.
Derfor har den danske og svenske regering den 10. juni
2024 indgået den nye Øresundsaftale, som skal afløse den
gældende Øresundsaftale. Den nye Øresundsaftale er en op-
datering og forbedring af den gældende Øresundsaftale.
Den nye Øresundsaftale skal bidrage til at gøre det allerede
velfungerende arbejdsmarked på tværs af Øresund endnu
bedre. Den nye Øresundsaftale medfører blandt andet færre
administrative byrder for både pendlere og arbejdsgivere,
ligesom aftalen rydder op i og forenkler de gældende be-
skatningsregler.
Hvert år pendler ca. 17.000 personer fra Sverige til Dan-
mark, og ca. 1.400 personer fra Danmark til Sverige. Det er
af stor værdi for begge lande. Muligheden for at arbejde på
tværs af Øresund skaber øget mobilitet for pendlerne, mens
virksomhederne drager fordel af den styrkede mulighed for
rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.
Den nye Øresundsaftale ensretter også reglerne om beskat-
ning af bl.a. SU og afkastet af pensionsopsparinger, så reg-
lerne ensrettes for pendlere, uanset om de bor i Danmark
eller Sverige. Desuden bliver det også enklere at være of-
fentligt ansat øresundspendler.
Med den nye Øresundsaftale ensrettes en række regler desu-
den, så der ikke længere er forskel på reglerne for dansk
beskatning, uanset om man bor i Sverige eller Danmark. Der
er tale om skatteregler, der forekommer urimelige, og som
stiller enkelte grupper bedre end personer, der bor og arbej-
der i Danmark.
De gældende regler medfører f.eks., at en pendler, der er
offentligt ansat i Danmark og bor i Sverige, i dag kan opnå
en lavere beskatning end vedkommendes kolleger, der bor
i Danmark, bl.a. fordi pendleren vil kunne udnytte fradrags-
reglerne i begge lande og f.eks. få fradrag for de samme
renter to gange.
De gældende regler betyder desuden, at dansk SU efter
omstændighederne ikke beskattes, hverken i Danmark eller
i Sverige, samtidig med at svensk SU, der er skattefri i
Sverige, beskattes i Danmark. Derudover bliver man efter
de gældende regler kun beskattet af afkastet af en dansk
pensionsordning efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvis
man er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark, og
altså ikke, hvis man bor i Sverige.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskatning af løn ved hjemmearbejde
3.1.1. Gældende ret
Danmark og Sverige indgik i 2003 den gældende Øresunds-
aftale. Aftalen fjernede en række af de problemer, som
grænsegængerne og deres arbejdsgivere oplevede i daglig-
dagen. Sigtet med aftalen var overordnet at sikre, at forskel-
lene i de to landes skattesystemer ikke udgør en hindring for
valg af bopæls- og arbejdsland.
Den gældende Øresundsaftale hviler på princippet om, at
grænsependlere betaler indkomstskat i arbejdslandet. Afta-
len er på dette punkt på linje med OECD’s modelover-
enskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og med Dan-
marks øvrige dobbeltbeskatningsoverenskomster. Dermed
beskattes grænsegængeren i arbejdslandet af hele lønind-
komsten, og bopælslandet lemper sin beskatning ved at und-
lade at beskatte lønindkomsten eller ved at give nedslag for
den udenlandske skat.
Den gældende Øresundsaftale indeholder en særlig regel for
privatansattes hjemmearbejde m.v. (den såkaldte hjemmear-
bejdsregel), hvorefter der ikke skiftes beskatningsland ved
hjemmearbejde i egen bolig eller ved tjenesterejser samt
andet arbejde af lejlighedsvis karakter i bopælslandet eller
i en tredjestat. Det er en betingelse, at arbejdet i arbejdsgi-
verlandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af
en sammenhængende periode på 3 måneder. Det er endvide-
re en betingelse, at vederlaget for det udførte arbejde ikke
påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i bopæls-
landet.
Hjemmearbejdsreglen i den gældende Øresundsaftale har
desuden sammenhæng med afgørelsen af i hvilket land,
den enkelte øresundspendler er socialt sikret. Den davæ-
rende Sociale Sikringsstyrelse og det daværende Riksförsä-
kringsverket indgik den 4. december 2001 en aftale om,
at pendlere kan omfattes af arbejdsgiverlandets regler og
dermed være socialt sikret i dette land, selv om der udføres
hjemmearbejde (senere udvidet til også at omfatte tjeneste-
rejser) i bopælslandet, når den væsentligste del af arbejdet
udføres i arbejdsgiverlandet (mindst halvdelen af arbejdsti-
den i løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder).
Denne afgrænsning med mindst halvdelen af arbejdstiden i
løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder anven-
des også i den gældende Øresundsaftale for at sikre størst
mulig sammenhæng mellem de to regelsæt.
Beskæftigelsesministeriet og Försäkringskassan har den 25.
8
april 2024 indgået en ny aftale, der afløser aftalen mellem
den daværende Sociale Sikringsstyrelse og det daværende
Riksförsäkringsverket af 4. december 2001, hvorefter 3-må-
nedersperioden i relation til afgørelsen om social sikring er
ændret til 12 måneder.
Det bemærkes, at der i den gældende Øresundsaftale ikke er
mulighed for at fravige betingelsen om, at mindst halvdelen
af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3
måneder skal være udført i arbejdsgiverlandet.
Som tidligere nævnt gælder hjemmearbejdsreglen i den gæl-
dende Øresundsaftale alene privatansatte pendlere, der har
hjemmearbejde, og altså ikke offentligt ansatte pendlere
med hjemmearbejde. Når offentligt ansatte arbejder hjem-
mefra, skal den del af indkomsten, der stammer fra hjem-
mearbejdet, derfor altid beskattes i bopælslandet. En offent-
ligt ansat grænsegænger, der bor i Sverige og arbejder i
Danmark, men enkelte dage arbejder fra en hjemmearbejds-
plads i Sverige, eller som udsendes på tjenesterejser eller
har andet arbejde af lejlighedsvis karakter i Sverige eller
tredjelande, bliver beskattet i Danmark (arbejdsgiverlandet)
af den del af arbejdet, der udføres i Danmark, mens Sverige
(bopælslandet) har beskatningsretten til arbejde, der udføres
udenfor Danmark.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med aftalen udvides den gældende Øresundaftales regel om,
at der ikke skiftes beskatningsland ved hjemmearbejde m.v.,
til også at gælde offentligt ansatte. Dermed slipper både de
og deres arbejdsgiver for at indberette til to landes skatte-
myndigheder, og begge parter slipper for unødvendig admi-
nistration. Og pendlere, der er offentligt ansat i Danmark,
men bor i Sverige, vil ikke længere uden videre kunne ud-
nytte den lempeligere beskatning ved hjemmearbejde.
Derudover ændrer aftalen den gældende Øresundsaftales be-
tingelse om, at arbejdet i arbejdsgiverlandet skal udgøre
mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhæn-
gende periode på 3 måneder til, at arbejdet i arbejdsgiverlan-
det skal udgøre mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af
en sammenhængende periode på 12 måneder. Det vil give
arbejdsgiveren og den ansatte bedre mulighed for at tilrette-
lægge arbejdet, idet det vil gøre det lettere at have mere
distancearbejde i perioder, herunder arbejde i bopælslandet.
Efter den nye Øresundsaftale vil det ikke længere være en
betingelse, at arbejdet i bopælslandet udføres i pendlerens
egen bolig. Uanset hvor arbejdet udføres i bopælslandet,
vil der således ikke blive skiftet beskatningsland fra arbejds-
giverlandet til bopælslandet. Pendleren er således ikke nød-
saget til at udføre arbejdet i egen bolig, men kan udføre
arbejdet hvor som helst i bopælslandet, eksempelvis på den
lokale café eller det lokale bibliotek.
Til forskel fra den gældende Øresundsaftale vil der med den
nye Øresundsaftale være mulighed for at fravige betingelsen
om, at mindst halvdelen af arbejdstiden skal være udført i
arbejdsgiverlandet. I situationer, hvor Danmark eller Sverige
indfører restriktioner eller anbefalinger om begrænset bevæ-
gelighed mellem de to lande af hensyn til befolkningens
sundhed, sikkerhed eller lignende, vil Danmark og Sverige
kunne indgå en særskilt aftale om, at hjemmearbejde for
en begrænset periode vil skulle anses for udført i arbejdslan-
det. Resultatet af en sådan særskilt aftale vil være, at skatten
fastholdes i arbejdslandet uanset omfanget af hjemmearbej-
de.
Den gældende Øresundsaftales regel om hjemmearbejde er i
øvrigt videreført uændret i den nye Øresundsaftale.
3.2. Svenske registreringsregler
3.2.1. Gældende ret
Den 1. januar 2021 indførte Sverige nye regler med fokus
på at håndtere arbejdsudlejeproblemstillingen. Arbejdsud-
lejereglerne sigter på at sikre svensk beskatning i tilfælde,
hvor den formelle arbejdsgiver er udenlandsk, men den reel-
le arbejdsgiver er svensk.
Der blev indført en pligt for udenlandske arbejdsgivere til
at registrere sig og indeholde svensk skat af lønindkomst,
der skal beskattes i Sverige. Reglerne omfatter imidlertid
også danske arbejdsgivere med svensk bosatte ansatte, når
beskatningsretten til lønnen overgår til Sverige i forbindelse
med hjemmearbejde m.v., uanset at der ikke er tale om ar-
bejdsudlejesituationer. Det gælder således dels alle offentligt
ansatte, der har hjemmearbejde, dels privatansatte, der på
grund af for meget hjemmearbejde ikke længere omfattes af
hjemmearbejdsreglen.
Registrerings- og indeholdelsespligten er ikke reguleret i
den gældende Øresundsaftale.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den gældende pligt for udenlandske arbejdsgivere, dvs. ikke
svenske arbejdsgivere, til efter svensk ret at registrere sig og
indeholde svensk skat af lønindkomst, der skal beskattes i
Sverige, vil fortsat gælde. Der er dog i den nye Øresundsaf-
tale indsat en regel, således at denne pligt ikke gælder for
danske arbejdsgivere med øresundspendlere ansat, såfremt
de pågældende øresundspendleres ansættelse påtænkes ud-
ført på en sådan måde, at skattepligten for lønnen ikke vil
indtræde i Sverige under iagttagelse af reglerne for hjemme-
arbejde m.v. i Sverige, jf. pkt. 3.1.2.
3.3. Provenuudveksling mellem Danmark og Sverige
3.3.1. Gældende ret
Når indkomstskatten alene betales til arbejdslandet, bety-
der det umiddelbart, at den kommune, som har en øre-
sundspendler boende, ingen indkomstskatteindtægter har fra
øresundspendleren, selv om denne og dennes familie på-
fører kommunen udgifter. Derfor udveksles der efter den
9
gældende Øresundsaftale skatteprovenu fra arbejdslandet til
bopælslandet.
Efter den gældende Øresundsaftale udveksler Danmark og
Sverige provenu, der stammer fra privatansatte pendlere, der
tjener mindst 150.000 danske kroner årligt. Beløbsgrænsen
er ikke blevet inflationskorrigeret siden 2003.
Efter den gældende Øresundsaftale skal provenuudveks-
lingsordningen revurderes hvert femte år eller ved væsent-
lige ændringer af skattesystemerne for så vidt angår bl.a.
niveauet for udligningen.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
For det første udvides den gældende Øresundsaftales prove-
nuudvekslingsregel til ikke kun at gælde privatansatte, men
også offentligt ansatte.
For det andet inflationskorrigeres den gældende Øresundsaf-
tales provenuudvekslingsregels indkomstgrænse på 150.000
danske kroner, der blev fastsat i 2003. Indkomstgrænsen i
den nye Øresundsaftale udgør 210.000 kr. (2023-niveau),
hvormed grænsen på 150.000 kr. korrigeres for inflation fra
2003 til 2023.
For det tredje er der i den nye Øresundsaftales provenuud-
vekslingsregel indsat en løbende indekseringsmekanisme
knyttet til indkomstgrænsen, så grænsen fremover automa-
tisk vil blive inflationskorrigeret årligt.
For det fjerde vil det til forskel fra provenuudvekslingsord-
ningen efter den gældende Øresundsaftale, hvorefter ordnin-
gen skal revurderes hvert femte år eller ved væsentlige
ændringer af skattesystemerne for så vidt angår bl.a. niveau-
et for udligningen, efter den nye Øresundsaftale gælde, at
ordningen efter anmodning fra Danmark eller Sverige skal
evalueres med særligt hensyn til udligningsniveauet. En så-
dan anmodning kan dog tidligst fremsættes i løbet af det
femte kalenderår efter datoen for den nye Øresundsaftales
ikrafttræden.
Den gældende Øresundsaftales provenuudvekslingsregel er i
øvrigt videreført uændret i den nye Øresundsaftale.
3.4. Beskatning af uddannelsesstøtte, legater og kunst-
nerstøtte
3.4.1. Gældende ret
Efter gældende ret beskattes dansk SU forskelligt, alt efter
om den studerende bor i Danmark eller i Sverige. En stu-
derende, som studerer på en dansk uddannelsesinstitution
og modtager dansk SU, men bor i Sverige, bliver hverken
beskattet af SUen i Danmark efter dansk ret eller i Sverige
efter svensk ret. Dansk SU og anden dansk uddannelsesstøt-
te er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. kilde-
skattelovens § 2, men da Danmark ikke har beskatningsret-
ten, når det gælder studerende, der bor i Sverige, sker der
ingen dansk beskatning.
Omvendt bliver studerende, som bor i Danmark, og som læ-
ser på en svensk uddannelsesinstitution og modtager svensk
SU, beskattet heraf i Danmark. Boede de i stedet i Sverige,
havde den svenske SU været skattefri efter svensk ret.
Der er også forskellige regler for beskatningen af modtagere
af dansk kunstnerstøtte og legater. Modtagere, der bor i Sve-
rige, kan i dag ikke beskattes i Danmark, og de bliver efter
omstændighederne heller ikke beskattet i Sverige. Dansk
kunstnerstøtte og danske legater er ikke omfattet af begræn-
set skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2.
Beskatningen af SU, legater og kunstnerstøtte er ikke regu-
leret i den gældende Øresundsaftale.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med den nye Øresundsaftale bliver det muligt for det land,
hvorfra uddannelsesstøtte, legater og kunstnerstøtte hidrører,
at foretage beskatning heraf, hvis uddannelsesstøtten, legatet
eller kunstnerstøtten udbetales til en person, der efter den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjem-
mehørende i det andet land.
Dermed vil Danmark kunne beskatte dansk SU, danske le-
gater og dansk kunstnerstøtte, der udbetales til en person,
der er hjemmehørende i Sverige.
Med lovforslagets § 3 foreslås der indført indkomstskatte-
pligt af legater og kunstnerstøtte, der hidrører fra Danmark,
og som udbetales til personer, som efter den nordiske dob-
beltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i
Sverige.
Det bemærkes, at dansk SU m.v. allerede efter gældende ret
er begrænset skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 2.
Med den nye Øresundsaftale fastsættes samtidig, at bopæls-
landet ikke kan beskatte studiestøtte, legater eller kunstners-
tøtte fra den anden stat, såfremt studiestøtten, legaterne eller
kunstnerstøtten ville have været fritaget for beskatning i
den anden stat, hvis personen havde været hjemmehørende
i denne anden stat. Dermed vil Danmark eksempelvis ikke
kunne beskatte svensk SU, der udbetales til herboende stu-
derende.
3.5. Beskatning af pensionsafkast på pensionsordninger
3.5.1. Gældende ret
Efter gældende ret bliver personer kun beskattet af af-
kastet af en dansk pensionsordning efter pensionsafkastbe-
skatningsloven, hvis personerne er fuldt skattepligtige og
hjemmehørende i Danmark, jf. pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 1, stk. 1.
Beskatningen af pensionsafkast er ikke reguleret i den gæl-
dende Øresundsaftale.
10
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med den nye Øresundsaftale bliver det muligt for Danmark
at beskatte pensionsopsparere, der efter den nordiske dob-
beltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i
Sverige, af afkastet af deres danske pensionsordninger.
Med lovforslagets § 5 foreslås der på denne baggrund
indført pensionsafkastskattepligt efter pensionsafkastbeskat-
ningsloven for pensionsberettigede, som efter den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i
Sverige, af afkastet af pensionsordninger, som er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven, dvs. pensionsordninger, der
er skattebegunstigede efter pensionsbeskatningsloven.
3.6. Andre elementer
3.6.1. Gældende ret
Den gældende Øresundsaftale indeholder herudover to stør-
re elementer.
Efter den gældende Øresundsaftale er Danmark og Sverige
gensidigt forpligtet til at anerkende pensionsordninger i det
andet land, så øresundspendlere selv kan vælge, om de vil
indbetale til en ordning i Danmark eller i Sverige. Danmark
og Sverige giver således øresundspendlere fradrag for ind-
skud på private pensionsordninger i det andet land, når
lønmodtageren beskattes af nettoindkomsten. Endvidere kan
personer, som flytter fra det ene land til det andet land,
fortsætte med at indskyde med fradragsret på den eksisteren-
de ordning i det hidtidige bopælsland. På samme måde og
i samme tilfælde ses der ved grænsegængerens indkomstop-
gørelse bort fra arbejdsgiverens indbetalinger på pensions-
ordninger, hvis der er tale om arbejdsgiveradministrerede
pensionsordninger.
Efter den gældende Øresundsaftale er Danmark og Sverige
gensidigt forpligtet til at give fradrag for broafgiften på
Øresundsforbindelsen, hvis broafgiften afholdes for normal
rejse mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den gensidige pligt til efter den gældende Øresundsaftale at
anerkende pensionsordninger i det andet land er videreført
uændret i den nye Øresundsaftale.
Den gensidige pligt til efter den gældende Øresundsaftale at
give fradrag for broafgiften på Øresundsforbindelsen, hvis
broafgiften afholdes for normal rejse mellem den sædvanli-
ge bopæl og arbejdspladsen, er videreført uændret i den nye
Øresundsaftale.
Bortset fra de i pkt. 3.1 - 3.5 beskrevne ændringer er indhol-
det af den gældende Øresundsaftale tilsvarende videreført
uændret i den nye Øresundsaftale.
4. Konsekvenser for nordisk samarbejde
Den nye Øresundsaftale vil bidrage til at gøre det allerede
velfungerende arbejdsmarked på tværs af Øresund endnu
bedre. Den nye Øresundsaftale medfører blandt andet færre
administrative byrder for både pendlere og arbejdsgivere,
ligesom aftalen rydder op i og forenkler de gældende be-
skatningsregler. Med aftalen bliver det lettere for virksom-
hederne at ansætte medarbejdere, der bor på den anden side
af Øresund og lettere for medarbejderne at håndtere skatte-
betalingen af løn for hjemmearbejde mv.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 30 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Virk-
ningen efter tilbageløb og adfærd er ligeledes ca. 30 mio.
kr. i 2025. Finansårsvirkningen i 2025 skønnes at udgøre
et merprovenu på ca. 200 mio. kr. Den højere finansårsvirk-
ning skyldes, at de nye elementer i provenuudvekslingen
mellem Danmark og Sverige først har virkning fra og med
finansåret 2026, da provenuudvekslingen for indkomståret
2025 først foretages i finansåret 2026.
Tabel 2. Samlet provenuvirkning
Mio. kr. (2025-niveau) 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Varigt Finansår 2025
Umiddelbar virkning
Beskatning af SU, legater og kunstnerstøtte 35 35 35 35 35 35 35 35
Beskatning af pensionsafkast på pensions-
ordninger
35 35 35 35 35 35 35 35
Provenuudveksling mellem Danmark og
Sverige
-175 -175 -175 -175 -175 -175 -175 0
Beskatning af løn ved hjemmearbejde 130 130 130 130 130 130 130 130
Umiddelbar virkning i alt 30 30 30 30 30 30 30 200
Virkning efter tilbageløb 30 30 30 30 30 30 30 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 30 30 30 30 30 30 30 -
11
5.1.1. Beskatning af løn ved hjemmearbejde
Udvidelsen af den gældende Øresundaftales regel om, at der
ikke skiftes beskatningsland ved hjemmearbejde mv. til også
at omfatte offentligt ansatte skønnes samlet set at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 130 mio. kr. (2025-niveau)
i 2025 og en varig umiddelbar virkning på ca. 130 mio.
kr. (2025-niveau), jf. tabel 2. Med udvidelsen vil pendlere,
der er offentligt ansat i Danmark, men bor i Sverige, ikke
længere uden videre kunne udnytte den lempeligere beskat-
ning ved hjemmearbejde. Da personerne, som ikke længere
kan benytte den lempeligere beskatning, primært er bosat i
Sverige, er virkningen efter tilbageløb den samme som den
umiddelbare virkning.
5.1.2. Svenske registreringsregler
Ændringen vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
5.1.3. Provenuudveksling mellem Danmark og Sverige
Udvidelsen af den gældende Øresundaftales provenuudveks-
lingsregel til at omfatte offentligt ansatte, samt forhøjel-
sen og den fremtidige automatiske indeksering af bruttoind-
komstgrænsen skønnes at medføre et samlet umiddelbart
mindreprovenu på ca. 175 mio. kr. i 2025 og varigt (2025-
niveau), jf. tabel 1. Der er tale om overførsler mellem
Danmark og Sverige, hvormed der ikke er tilbageløb eller
adfærd forbundet med provenuvirkningen.
Den umiddelbare provenuvirkning ved at omfatte de offent-
ligt ansatte i provenuudvekslingen medfører isoleret set et
mindreprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt fra 2025 og frem
(2025-niveau). Forhøjelsen og indekseringen af bruttoind-
komstgrænsen skønnes at medføre et merprovenu på ca. 25
mio. kr. årligt fra 2025 og frem (2025-niveau).
5.1.4. Beskatning af SU, legater og kunstnerstøtte
Udvidelsen af den gældende Øresundaftale, hvormed det
bliver muligt for det land, hvorfra uddannelsesstøtte hidrø-
rer at foretage beskatning heraf, hvis den udbetales til en
person, der er hjemmehørende i det andet land, skønnes
med stor usikkerhed at medføre et umiddelbart merprovenu
på ca. 35 mio. kr. i 2025 og varigt (2025-niveau), jf. tabel
2. Virkningen efter tilbageløb skønnes ligeledes at udgøre
ca. 35 mio. kr. i 2025 og varigt (2025-niveau).
Den tilsvarende udvidelse vedr. legater og kunstnerstøtte
skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-
kvenser.
5.1.5. Beskatning af pensionsafkast på pensionsordnin-
ger
Udvidelsen af den gældende Øresundaftale, hvormed det
bliver muligt for Danmark at beskatte pensionsopsparere,
der er hjemmehørende i Sverige, af afkastet af deres danske
pensionsordninger, vurderes med stor usikkerhed at medføre
et umiddelbart merprovenu på ca. 35 mio. kr. i 2025 og
varigt (2025-niveau), jf. tabel 2. Personerne, der beskattes
med udvidelsen, er bosat i Sverige, hvorfor der ikke er noget
tilbageløb på provenuvirkningen.
5.1.6. Andre elementer
Indholdet af den gældende Øresundsaftale er udover de
beskrevne ændringer videreført uændret i den nye Øresunds-
aftale. Det har ingen provenumæssige konsekvenser.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen på 4,0 mio. kr. i 2025,
0,9 mio. kr. i 2026, 1,0 mio. kr. årligt i perioden 2027-2030,
0,9 mio. kr. i 2031 og 0,8 mio. kr. varigt til sagsbehandling,
vejledning og systemtilpasning. Lovforslaget vurderes ikke
at have implementeringsmæssige konsekvenser for hverken
kommuner eller regioner.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er opfyldt. Der henvises her særligt til, at den nye Øre-
sundsaftale grundlæggende følger samme opbygning som
den gældende Øresundsaftale, og at den derfor skal imple-
menteres i allerede eksisterende it-løsninger.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
OBR (Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering)
vurderer, at lovforslaget kan medføre administrative konse-
kvenser i form af lettelser for erhvervslivet. Dette skyldes,
at der kan opstå situationer, hvor virksomheder kan undgå at
lave dobbeltindberetninger til danske og svenske skattemyn-
digheder. Konsekvenserne vurderes samlet at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Ændringerne af den gældende Øresundsaftales hjemmear-
bejdsregel vil give arbejdsgiverne og deres ansatte bedre
mulighed for at tilrettelægge arbejdet, idet det vil gøre det
lettere at have mere distancearbejde i perioder, herunder
arbejde i bopælslandet.
Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være re-
levant, fordi lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Udvidelsen af den gældende Øresundaftales regel om, at
der ikke skiftes beskatningsland ved hjemmearbejde m.v.,
til også at gælde offentligt ansatte vil betyde, at de ikke
umiddelbart vil skulle selvangive lønindkomsten til to lan-
des skattemyndigheder.
Ændringen af den gældende Øresundsaftales betingelse om,
at arbejdet i arbejdsgiverlandet skal udgøre mindst halvde-
12
len af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode
på 3 måneder til, at arbejdet i arbejdsgiverlandet skal udgøre
mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhæn-
gende periode på 12 måneder, vil give de ansatte bedre mu-
lighed for at tilrettelægge arbejdet. Desuden vil pendlerne
ikke længere være nødsaget til at udføre arbejdet i bopæls-
landet i egen bolig.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i høring, idet der er tale
om gennemførelse af en aftale mellem Danmark og Sverige,
der allerede er underskrevet.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes samlet at medføre
et årligt merprovenu på ca. 30 mio. kr.
fra 2025 og frem.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Offentlige arbejdsgivere, der har øre-
sundspendlere ansat, vil fremover ikke
skulle registrere sig og indeholde svensk
skat af lønindkomst, hvis de pågælden-
de øresundspendleres ansættelse påtæn-
kes udført på en sådan måde, at skatte-
pligten for lønnen ikke vil indtræde i
Sverige under iagttagelse af reglerne for
hjemmearbejde m.v. i Sverige. De posi-
tive konsekvenser kan ikke kvantificeres
nærmere.
Lovforslaget vurderes at medføre admini-
strative omkostninger for Skatteforvaltnin-
gen på 4,0 mio. kr. i 2025, 0,9 mio.
kr. i 2026, 1,0 mio. kr. årligt i perioden
2027-2030, 0,9 mio. kr. i 2031 og 0,8 mio.
kr. varigt til sagsbehandling, vejledning og
systemtilpasning. Lovforslaget vurderes ik-
ke at have implementeringsmæssige konse-
kvenser for hverken kommuner eller regio-
ner.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ændringerne af den gældende Øre-
sundsaftales hjemmearbejdsregel vil gi-
ve arbejdsgiverne og deres ansatte bedre
mulighed for at tilrettelægge arbejdet,
idet det vil gøre det lettere at have me-
re distancearbejde i perioder, herunder
arbejde i bopælslandet.
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
OBR (Erhvervsstyrelsen - Område for
Bedre Regulering) vurderer, at lovfor-
slaget kan medføre administrative kon-
sekvenser i form af lettelser for er-
hvervslivet. Dette skyldes, at der kan
opstå situationer, hvor virksomheder
kan undgå at lave dobbeltindberetninger
til danske og svenske skattemyndighe-
der. Konsekvenserne vurderes samlet at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Innovations- og Iværksættertjekket vur-
deres ikke at være relevant, fordi lovfor-
slaget ikke påvirker virksomheders eller
iværksætters muligheder for at teste, ud-
Ingen
13
vikle og anvende nye teknologier og in-
novation.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Udvidelsen af den gældende Øresundaf-
tales regel om, at der ikke skiftes be-
skatningsland ved hjemmearbejde m.v.,
til også at gælde offentligt ansatte vil
betyde, at de ikke umiddelbart vil skulle
selvangive lønindkomsten til to landes
skattemyndigheder.
Ændringen af den gældende Øresund-
saftales betingelse om, at arbejdet i
arbejdsgiverlandet skal udgøre mindst
halvdelen af arbejdstiden i løbet af en
sammenhængende periode på 3 måne-
der til, at arbejdet i arbejdsgiverlandet
skal udgøre mindst halvdelen af arbejds-
tiden i løbet af en sammenhængende pe-
riode på 12 måneder vil give de ansatte
bedre mulighed for at tilrettelægge ar-
bejdet. Desuden vil pendlerne ikke læn-
gere være nødsaget til at udføre arbejdet
i bopælslandet i egen bolig.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at aftale af 10. juni 2024 mellem Konge-
riget Danmarks regering og Kongerigets Sveriges regering
om visse skattespørgsmål skal gælde her i landet. Aftalen er
medtaget som bilag 1 til lovforslaget, og dens bestemmelser
gennemgås nedenfor.
Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget tillige sit
samtykke til, at regeringen kan ratificere overenskomsten i
overensstemmelse med grundlovens § 19, stk. 1.
De enkelte artikler i aftalen mellem Danmark og Sverige,
herefter benævnt ”den nye Øresundsaftale” har følgende be-
stemmelser:
(Artikel 1)
Artikel 1, stk. 1, fastslår, at hvis en person, der er hjemme-
hørende i en kontraherende stat, oppebærer løn eller andet
lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold,
som normalt udføres i den anden kontraherende stat, for
en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne anden stat,
eller ved et fast driftssted eller et fast sted, som personens
arbejdsgiver ifølge den nordiske aftale eller en gældende
aftale med en tredjestat har i denne anden stat, skal arbejdet
ved anvendelse af artikel 15, stk. 1 og 2, eller artikel 19, stk.
1 og 2, i den nordiske aftale anses for udført i denne anden
stat, selvom arbejdet faktisk udføres
a) i den førstnævnte stat, eller
b) i en tredjestat, hvis arbejdet udgør tjenesterejse eller andet
lignende arbejde af lejlighedsvis karakter,
men kun, hvis arbejdet i den anden stat udgør mindst halv-
delen af arbejdstiden i hver tolvmåneders periode.
Det betyder overordnet, at grænsegængere, som bor i det
ene land, og som normalt udfører arbejdet i det andet land
for en arbejdsgiver i dette andet land, bliver beskattet i
arbejdsgiverens hjemland af hele lønindkomsten, uanset at
dele af arbejdet reelt udføres udenfor arbejdsgiverlandet,
14
forudsat at betingelserne i artikel 1, stk. 1 og 2, i øvrigt er
opfyldt. At lønindkomsten beskattes i arbejdsgiverens hjem-
land, er det letteste for grænsegængerne og deres arbejdsgi-
vere, og det understøtter, at betalingen af indkomstskat og
sociale bidrag betales i et og samme land for så vidt angår
hele lønindkomsten.
Bestemmelsen medfører, at arbejde, som faktisk udføres
i bopælslandet eller i et tredjeland ved anvendelse af arti-
kel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst om
beskatning af personlige tjenesteydelser eller artikel 19 i
den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst om løn for
varetagelse af offentligt hverv, anses for udført i arbejdsgi-
verlandet med den konsekvens, at lønnen skal beskattes i
arbejdsgiverlandet.
Det er en forudsætning, at arbejdet udføres for arbejdsgive-
ren. Hvem, der er den pågældendes arbejdsgiver, afgøres
efter dansk skatterets almindelige principper herfor.
Bestemmelsen opregner to tilfælde, hvor arbejde, som ikke
udføres i arbejdsgiverlandet, ved anvendelsen af artikel 15
eller 19 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal
anses for udført i arbejdsgiverlandet.
Det første tilfælde er, hvor arbejdet udføres i grænsegænge-
rens bopælsland, jf. artikel 1, stk. 1, litra a.
Det andet tilfælde er, hvor grænsegængeren udfører arbejdet
i et tredjeland som følge af tjenesterejser eller andet arbejde
af lejlighedsvis karakter, jf. artikel 1, stk. 1, litra b. Der kan
eksempelvis være tale om kurser, konferencer, messer eller
lignende.
Der er indsat en måleperiode for, hvor stor en del af arbej-
det, der kan udføres udenfor arbejdsgiverlandet. Arbejdet i
arbejdsgiverlandet skal således mindst udgøre halvdelen af
arbejdstiden i hver 12-månedersperiode.
Måleperioden skal ses i sammenhæng med den aftale, som
Beskæftigelsesministeriet i Danmark og Försäkringskassan
i Sverige indgik den 25. april 2024. Den nye aftale afløser
aftalen mellem den daværende Sociale Sikringsstyrelse og
det daværende Riksförsäkringsverket af 4. december 2001,
hvorefter 3-månedersperioden i relation til afgørelsen om
social sikring er ændret til 12 måneder.
Det fremgår af artikel 1 i aftalen af 25. april 2024, at
”1. Efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde gives samtykke
til, at en person er omfattet af lovgivningen i arbejdsgi-
verens eller hovedarbejdsgiverens hjemstedsland i følgende
situationer:
a. Personer ansat af en arbejdsgiver med hjemsted i et land,
når de både arbejder en væsentlig del i det land, hvor ar-
bejdsgiveren har sit hjemsted (mindst halvdelen af arbejdsti-
den i løbet af en sammenhængende periode på 12 måneder)
og som distancearbejde i bopælslandet.
Disse kriterier anvendes også i andre situationer, hvor der
udføres arbejde i bopælslandet for samme arbejdsgiver.
b. Personer, der er ansat til arbejde i et land for en arbejdsgi-
ver med hjemsted der, og som samtidig har honorarlønnede
tillidshverv i andet land.
2. Stk. 1 finder anvendelse på arbejde ud over i Danmark
og i Sverige, når der er tale om arbejde i form af tjeneste-
rejser, kurser, konferencer, messer og lignende i andre EU/
EØS-lande eller Schweiz og på betingelse af, at arbejdet er
af tilfældig, sporadisk og enkeltstående karakter. Beskæfti-
gelsen i andre EU/EØS-lande eller Schweiz må ikke være et
led i et fast, tilbagevendende arbejdsmønster, der betyder, at
man reelt arbejder fast i flere lande end Danmark og Sverige
(fx en fast "tjenesterejse" til koncernens kontor i Norge hver
uge)."
Med denne sammenhæng til aftalen på socialsikringsområ-
det opnås der sammenhæng mellem betalingen af indkomst-
skat og betalingen af sociale bidrag.
Skatteaftalens artikel 1, stk. 1, skal ses i sammenhæng med
den nye Øresundsaftales artikel 6, stk. 1, hvorefter de to
lande forpligter sig til at beskatte den del af lønindkomsten,
som de med artikel 1 får beskatningsretten til. I lovforslagets
§ 2, stk. 1, omfattes lønindkomsten af den begrænsede skat-
tepligt og gøres til A-indkomst. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 2, stk. 1.
Den nye Øresundsaftales artikel 1, stk. 1, er en videreførel-
se af den gældende Øresundsaftales artikel 1, stk. 1, med
følgende modifikationer:
For det første omfatter den nye Øresundsaftales artikel 1,
stk. 1, både privatansatte og offentligt ansatte. Den gælden-
de Øresundsaftales artikel 1, stk. 1, omfatter alene privatan-
satte.
For det andet er måleperioden i den nye Øresundsaftales
artikel 1, stk. 1, fastsat til 12 måneder. Måleperioden i
den gældende Øresundsaftales artikel 1, stk. 1, er 3 måne-
der. Opgørelsesmetoden vil i øvrigt være den samme. Lige-
som 3 måneders-perioden vil 12 måneder-perioden kunne
strække sig over et årsskifte. I en overgangsperiode efter
det tidspunkt, hvor den nye Øresundsaftale træder i kraft,
kan en sådan 12-måneders periode omfatte arbejdsdage, der
vedrører tid før dette tidspunkt. Tilsvarende kan en 3-måne-
ders periode ved anvendelse af de gældende regler i den
gældende Øresundsaftale omfatte arbejde, der udføres efter
det tidspunkt, hvor de nye regler er gældende.
For det tredje er det alt arbejde, der udføres i grænsegænge-
rens bopælsland, der efter den nye Øresundsaftales artikel
1, stk. 1, vil blive anset som udført i arbejdsgiverlandet. I
den gældende Øresundsaftales artikel 1, stk. 1, er det alene
arbejde udført i grænsegængerens egen bolig, der anses som
udført i arbejdsgiverlandet.
Ved anvendelsen af den nye Øresundsaftales artikel 1, stk.
15
1, vil gældende principper for anvendelsen af den gældende
Øresundsaftales artikel 1, stk. 1, fortsat finde anvendelse,
herunder principperne for opgørelsen af måleperioden. Det
er således alene selve den tidsmæssige udstrækning af måle-
perioden, der er ændret i den nye Øresundsaftale.
Artikel 1, stk. 2, fastslår, at hjemmearbejdsreglen i artikel 1,
stk. 1, gælder
a) i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, hvis den løn eller det andet
lignende vederlag, som personen oppebærer, påhviler et fast
driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren ifølge den
nordiske aftale eller en gældende aftale med en tredjestat har
i den anden stat,
b) i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kun hvis den løn eller det andet
lignende vederlag, som personen oppebærer, ikke påhviler
et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren ifølge
den nordiske aftale har i den førstnævnte kontraherende stat.
Artikel 1, stk. 2, litra a, betyder, at hvis en svensk hjemme-
hørende pendlers arbejdsgiver i Danmark ikke er hjemme-
hørende dér, er det en forudsætning for hjemmearbejdsreg-
lens anvendelse, at lønnen, som pendleren modtager, påhvi-
ler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren
ifølge den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
en aftale med en tredjestat har i Danmark. Og omvendt for
så vidt angår en dansk hjemmehørende pendlers arbejdsgi-
ver i Sverige.
Artikel 1, stk. 2, litra b, betyder, at hvis lønnen for det ud-
førte arbejde i bopælslandet påhviler et fast driftssted, som
arbejdsgiveren har dér, finder hjemmearbejdsreglen heller
ikke anvendelse.
Den nye Øresundsaftales artikel 1, stk. 2, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 1, stk.
2. Ved anvendelsen af den nye Øresundsaftales artikel 1, stk.
2, vil gældende principper for anvendelsen af den gældende
Øresundsaftales artikel 1, stk. 2, fortsat finde anvendelse.
Artikel 1, stk. 3, fastslår, at en arbejdsgiver, der er hjemme-
hørende i en kontraherende stat, som har en person ansat,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, i
et ansættelsesforhold, som normalt skal udføres i den først-
nævnte stat, for så vidt angår den pågældende ansatte ikke er
forpligtet til at indeholde skat på vegne af den anden kontra-
herende stat, hvis ansættelsen påtænkes udført på en sådan
måde, at skattepligt for udbetalt løn eller andet lignende ve-
derlag for personligt arbejde i tjenesteforhold ikke indtræder
i den anden kontraherende stat som følge af artikel 1, stk. 1
og 2.
Artikel 1, stk. 3, medfører, at den gældende pligt for ikke-
svenske arbejdsgivere til efter svensk ret at registrere sig hos
Skatteverket og indeholde svensk skat af lønindkomst, der
skal beskattes i Sverige, ikke vil gælde for danske arbejds-
givere med øresundspendlere ansat, såfremt de pågældende
øresundspendleres ansættelse påtænkes udført på en sådan
måde, at skattepligten for lønnen ikke vil indtræde i Sveri-
ge under iagttagelse af den nye Øresundsaftales regler for
hjemmearbejde m. v. i Sverige, jf. artikel 1, stk. 1 og 2. Hvis
ansættelsesforholdet normalt skal udføres i Danmark, vil der
således ikke indtræde registrerings- og indeholdelsespligt
over for Skatteverket, heller ikke hvis hjemmearbejdet m.v.
konkret måtte antage et omfang, som fører til, at beskat-
ningsretten til lønnen overgår til Sverige trods den påtænkte
udførelse af arbejdet i Danmark.
Artikel 1, stk. 3, skal ses i lyset af gældende svensk ret,
hvorefter udenlandske arbejdsgivere, dvs. ikke-svenske ar-
bejdsgivere, skal registrere sig hos Skatteverket og indehol-
de svensk skat af lønindkomst, der skal beskattes i Sverige,
hvilket efter svensk ret umiddelbart også vil kunne gælde
danske arbejdsgivere med svensk hjemmehørende ansatte,
når beskatningsretten til lønnen måtte overgå til Sverige i
forbindelse med hjemmearbejde i Sverige.
Den nye Øresundsaftales artikel 1, stk. 3, er ny i forhold til
den gældende Øresundsaftale.
Artikel 1, stk. 4, fastslår, at hvor der i en af de kontraherende
stater indføres restriktioner eller anbefalinger om begrænset
bevægelighed mellem de kontraherende stater af hensyn til
befolkningens sundhed, sikkerhed eller lignende, kan de
kompetente myndigheder ifølge den nordiske aftale indgå
en særskilt aftale om, at arbejde efter artikel 1, stk. 1 og 2,
for en begrænset periode skal anses for udført i den kontra-
herende stat, hvor arbejdet normalt udføres. En sådan aftale
kan også omfatte anvendelsen af artikel 1, stk. 3.
Artikel 1, stk. 4, betyder, at Danmark og Sverige vil kun-
ne indgå en særskilt aftale om, at hjemmearbejdsreglens
betingelse om, at mindst halvdelen af arbejdstiden skal
være udført i arbejdsgiverlandet, i en begrænset periode
fraviges. Dette vil kunne ske i situationer, hvor Danmark
eller Sverige indfører restriktioner eller anbefalinger om
begrænset bevægelighed mellem de to lande af hensyn til
befolkningens sundhed, sikkerhed eller lignende. Resultatet
af en sådan særskilt aftale vil være, at hjemmearbejde for en
begrænset periode vil skulle anses for udført i arbejdslandet,
hvormed beskatningsretten til lønnen for hjemmearbejdet
m.v. vil blive fastholdt i arbejdslandet uanset omfanget af
arbejde i arbejdsgiverlandet.
Artikel 1, stk. 4, skal ses i lyset af covid-19, hvor mange
hjemmearbejdende privatansatte faldt ud af hjemmearbejds-
reglen i den gældende Øresundsaftale, fordi de ikke arbejde-
de mindst halvdelen af arbejdstiden i arbejdsgiverlandet i lø-
bet af en sammenhængende periode på 3 måneder på grund
af de restriktioner og anbefalinger, som begge lande indførte
og udstedte. Resultatet var, at lønnen for hjemmearbejdet
overgik til beskatning i bopælslandet med de uhensigtsmæs-
sigheder, som det har for arbejdsgivere, grænsegængere og
de to landes skattemyndigheder, når beskatningen af lønnen
skal opdeles mellem Danmark og Sverige.
16
Efter den gældende Øresundsaftale er det imidlertid ikke
muligt at fravige betingelsen om, at mindst halvdelen af ar-
bejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3 må-
neder skal være udført i arbejdsgiverlandet. Det ville i prin-
cippet kræve en ændring af den gældende Øresundsaftale
og godkendelse heraf i både Folketinget og Riksdagen. For
Danmarks vedkommende ville ændringen skulle ske med
samtykke fra Folketinget til, at regeringen kunne ratificere
overenskomsten i overensstemmelse med grundlovens § 19,
stk. 1.
Med artikel 1, stk. 4, vil der fremover være mulighed
for midlertidigt at fravige hjemmearbejdsreglens betingelser
ved en særskilt aftale mellem Danmark og Sverige, hvis et
af de to lande indfører restriktioner eller anbefalinger om
begrænset bevægelighed mellem de to lande af hensyn til
befolkningens sundhed, sikkerhed eller lignende. Den sær-
skilte aftale vil også kunne omfatte anvendelsen af den nye
regel om, at pligten for ikke-svenske arbejdsgivere til efter
svensk ret at registrere sig hos Skatteverket og indeholde
svensk skat af lønindkomst, der skal beskattes i Sverige,
efter omstændighederne ikke vil gælde for danske arbejdsgi-
vere med øresundspendlere ansat, jf. artikel 1, stk. 3.
Den nye Øresundsaftales artikel 1, stk. 4, er ny i forhold til
den gældende Øresundsaftale.
(Artikel 2)
Artikel 2, stk. 1, fastslår, at hvis en fysisk person erhverver
indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller person-
ligt arbejde i tjenesteforhold, som efter artikel 7, 14, 15 eller
19 i den nordiske aftale kan beskattes eller kun kan beskat-
tes i en kontraherende stat, og deltager i en pensionsordning
i den anden kontraherende stat, skal
a) bidrag, som denne person betaler til pensionsordningen,
være fradragsberettiget i den førstnævnte stat, eller
b) bidrag, som denne persons arbejdsgiver betaler til pen-
sionsordningen, ikke anses som skattepligtig indkomst i den
førstnævnte stat for personen samt være fradragsberettiget i
denne stat for arbejdsgiveren.
Artikel 2, stk. 1, litra a, betyder, at de to lande giver græn-
segængere og tilflyttere fradrag for grænsegængerens eller
tilflytterens indbetalinger på private pensionsordninger i det
andet land. Bestemmelsen omfatter såvel lønmodtagere som
selvstændigt erhvervsdrivende.
Artikel 2, stk. 1, litra b, betyder, at er der tale om bidrag ind-
betalt af en lønmodtagers arbejdsgiver, medregnes bidrage-
ne ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige
indkomst (bortseelsesret), og arbejdsgiveren har fradrag for
bidragene.
Den nye Øresundsaftales artikel 2, stk. 1, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 2, stk.
1.
Artikel 2, stk. 2, fastslår, at bidraget dog alene skal være fra-
dragsberettiget eller ikke anses som skattepligtig indkomst i
den førstnævnte kontraherende stat indenfor de beløbsgræn-
ser, som gælder for bidrag, der betales til en pensionsord-
ning efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.
Artikel 2, stk. 2, betyder, at pensionsbidragene alene er fra-
dragsberettigede inden for de beløbsgrænser, som gælder i
begge lande.
Danmark skal således kun give fradrag for indskud til en
svensk pensionsordning, i det omfang personen kunne have
indskudt på pensionsordningen med fradragsret inden for
såvel de danske som de svenske beløbsgrænser. Tilsvarende
skal der kun gives bortseelsesret for arbejdsgiverens indskud
til en svensk pensionsordning inden for såvel de svenske
som de danske beløbsgrænser.
Tilsvarende skal Sverige kun give fradrags- eller bortseel-
sesret for indskud til en dansk pensionsordning, i det om-
fang personen kunne have indskudt på pensionsordningen
med fradrags- eller bortseelsesret inden for svenske og dan-
ske regler om beløbsgrænser.
Den nye Øresundsaftales artikel 2, stk. 2, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 2, stk.
2.
Artikel 2, stk. 3, fastslår, at artikel 2 kun gælder
a) i tilfælde, hvor personen, som kan beskattes eller kun kan
beskattes i den førstnævnte kontraherende stat af indkomst
fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde
i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, hvis indkomsten udgør mindst 75 pct.
af den pågældendes samlede indkomst fra erhvervsvirksom-
hed, frit erhverv eller personligt arbejde i tjenesteforhold
med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve
indkomsten (nettoindtægt), eller
b) i tilfælde, hvor personen, som kan beskattes eller kun
kan beskattes i den førstnævnte kontraherende stat af ind-
komst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt
arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er hjemmehørende i
denne stat, hvis personen deltog i og bidrag blev betalt til
pensionsordningen, umiddelbart inden den pågældende blev
hjemmehørende i denne stat.
Artikel 2, stk. 3, betyder, at pensionsbidragene alene er fra-
dragsberettigede eller bortseelsesberettigede i det omfang,
at der enten er tale om a) en person, der er lønmodtager
eller selvstændigt erhvervsdrivende, og som arbejder og be-
skattes i det ene land og bor i det andet, ligesom den del
af personens indkomst, som kan beskattes i arbejdslandet,
skal udgøre mindst 75 pct. af den samlede nettoindtægt
fra personligt arbejde i tjenesteforhold eller selvstændig er-
hvervsvirksomhed, eller b) en tilflytter, der er lønmodtager
eller selvstændigt erhvervsdrivende, som er hjemmehørende
i det ene land, og som umiddelbart inden tilflytningen dertil
deltog i og bidrog til en pensionsordning i det andet land.
17
Bestemmelsen i artikel 2, stk. 3, skal ses i sammenhæng
med den nye Øresundsaftales artikel 6, stk. 2, som bestem-
mer, at kildelandet har pligt til at beskatte pensionsudbeta-
linger til en person, der er hjemmehørende i kildelandet, når
det andet land har givet fradrag for pensionsindskud som
følge af denne bestemmelse.
Den nye Øresundsaftales artikel 2, stk. 3, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 2, stk.
3.
Artikel 2, stk. 4, fastslår, at ved anvendelsen af artikel 2, stk.
1, skal udtrykket ”pensionsordning” betyde en ordning, som
a) for Danmarks vedkommende er omfattet af pensionsbe-
skatningslovens afsnit I,
b) for Sveriges vedkommende er omfattet af 28 eller 58
kap. i indkomstskatteloven (1999:1229).
Artikel 2, stk. 4, betyder, at det er en betingelse, at
pensionsordningen er en skattebegunstiget ordning i ord-
ningens hjemland. De relevante ordninger er for Dan-
marks vedkommende pensionsordninger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens afsnit I, som indeholder reglerne om
de skattebegunstigede pensionsordninger, og for Sveriges
vedkommende pensionsordninger omfattet af kapital 28 el-
ler 58 i indkomstskatteloven (1999:1229).
Det bemærkes, at aldersopsparinger er omfattet af pensions-
beskatningslovens afsnit I, men da der ikke er fradragsret
for indbetalinger hertil efter dansk ret, vil der heller ikke
være fradragsret for dem i Sverige efter artikel 2. Tilsvaren-
de gælder danske kapitalpensioner, da beløbsgrænsen for
indbetaling hertil udgør 0 kr., jf. pensionsbeskatningslovens
§ 16.
Afkastet af en svensk pensionsordning omfattet af fradrags-
eller bortseelsesret efter artikel 2 vil skulle behandles efter
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B i det omfang,
at pensionsopspareren er fuldt skattepligtig til Danmark.
Efter § 53 A skal det løbende afkast af pensionsordningen
medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Er der tale
om en ordning, der er oprettet, mens pensionsopspareren
ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, og er samtlige ind-
betalinger foretaget til ordningen før dette tidspunkt blevet
fradraget i pensionsopsparerens skattepligtige indkomst i
overensstemmelse med lovgivningen i den stat, hvor pensi-
onsopspareren var skattepligtig på indbetalingstidspunktet,
behandles ordningen dog efter pensionsbeskatningslovens
§ 53 B. I denne situation vil afkastet være skattefrit, jf. § 53
B, stk. 5.
Uanset om ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens §§ 53 A eller 53 B, vil Sverige kunne beskatte af-
kastet. Er ordningen omfattet af § 53 A, vil Danmark som
bopælsland i givet fald skulle foretage lempelse for den
svenske skattebetaling i den danske skat.
Den nye Øresundsaftales artikel 2, stk. 4, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 2, stk.
4.
Den nye Øresundsaftales artikel 2 er således i sin helhed en
uændret videreførelse af den gældende Øresundsaftales arti-
kel 2. Ved anvendelsen af den nye Øresundsaftales artikel
2 vil gældende principper for anvendelsen af den gældende
Øresundsaftales artikel 2 fortsat finde anvendelse.
(Artikel 3)
Artikel 3 fastslår, at fysiske personers udgifter for rejser over
Øresundsbroen skal tages i betragtning ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, hvis de afholdes for normal rej-
se mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der er
dog kun ret til fradrag, hvis sådanne almindelige betingelser
for hvad der gælder for sådanne rejser, er opfyldt, eksempel-
vis for så vidt angår krav om tidsbesparelse. Udgifterne skal
tages i betragtning med udgangspunkt i den dokumenterede
udgift til billigste periodeabonnement for passage i person-
bil henholdsvis passage med kollektivt transportmiddel.
Dermed er de to lande forpligtet til at give fradrag for bro-
afgiften på Øresundsforbindelsen, når afgiften afholdes for
rejse mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget gi-
ves dog kun, såfremt de almindelige vilkår for befordrings-
fradrag er opfyldt. De almindelige vilkår, der skal være op-
fyldt, er de vilkår, som det enkelte land har opstillet.
For Danmarks vedkommende er det betingelserne i lignings-
lovens § 9 C, der er relevante. Af ligningslovens § 9 C,
stk. 9, følger, at den skattepligtige ved opgørelsen af fradrag
for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads mod dokumentation kan foretage fradrag for
udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og
Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Øresunds-
forbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved be-
nyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage
for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller
på motorcykel kan fradrag alene foretages af den af de
samkørende, som har afholdt udgiften for benyttelsen af for-
bindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for
passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke
skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret
for godtgørelsen.
Den nye Øresundsaftales artikel 3 er en uændret viderefø-
relse af den gældende Øresundsaftales artikel 3. Ved anven-
delsen af den nye Øresundsaftales artikel 3 vil gældende
principper for anvendelsen af den gældende Øresundsaftales
artikel 3 fortsat finde anvendelse.
(Artikel 4)
Artikel 4, stk. 1, fastslår, at beskatning efter artikel 22, stk. 1,
i den nordiske aftale, ikke sker af indkomst i form af studie-
støtte, legater eller kunstnerstøtte, som en fysisk person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager fra den
anden kontraherende stat, dennes politiske underafdelinger,
18
lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner, forud-
sat at studiestøtten, legaterne eller kunstnerstøtten ville have
været fritaget for beskatning i den anden stat, hvis personen
havde været hjemmehørende i denne anden stat.
Artikel 4, stk. 2, fastslår, at uanset artikel 22 i den nordiske
aftale kan indkomst omfattet af nævnte artikel, som modta-
ges af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, be-
skattes i denne anden kontraherende stat.
Artikel 22 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
regulerer beskatningsretten for indkomst, der ikke kan hen-
føres til nogen af de andre bestemmelser i overenskom-
sten. Artikel 22 medfører, at Danmark ikke kan beskatte
en juridisk eller fysisk person, som er hjemmehørende i
Sverige af indkomsttyper, som ikke er omfattede af overens-
komstens øvrige artikler, medmindre disse indkomsttyper er
knyttet til et fast driftssted, som den pågældende har her i
landet eller som i øvrigt har kilde i Danmark. I sidstnævnte
tilfælde vil Danmark beskatte indkomsten i det omfang, at
indkomsten er omfattet af begrænset skattepligt efter kilde-
skattelovens § 2.
Med andre ord medfører artikel 22 i den nordiske dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, at kun bopælslandet som udgangs-
punkt kan beskatte indkomster, der ikke kan henføres til
nogen af de andre bestemmelser i overenskomsten.
Den nye Øresundsaftales artikel 4, stk. 1, betyder, at Dan-
mark som bopælsland uanset artikel 22 i den nordiske dob-
beltbeskatningsoverenskomst ikke vil kunne beskatte studie-
støtte, legater eller kunstnerstøtte, som en fysisk person,
der er hjemmehørende Danmark, modtager fra Sverige, hvis
studiestøtten, legaterne eller kunstnerstøtten ville have været
fritaget for beskatning i Sverige, hvis personen havde været
hjemmehørende dér.
Svensk uddannelsesstøtte er efter svensk skatteret skatte-
fri. Dermed vil studerende, der er hjemmehørende i Dan-
mark, og som modtager svensk SU, ikke blive beskattet
i Danmark. Dermed bliver modtagere af den svenske SU
fremover behandlet ens, uanset om de bor i Danmark eller
Sverige.
Samme princip vil gælde for dansk hjemmehørende mod-
tagere af svenske legater og kunstnerstøtte. I det omfang,
at legaterne og kunstnerstøtten ville være skattefri for en
modtager, der er hjemmehørende i Sverige, vil Danmark
ikke kunne beskatte en dansk hjemmehørende modtager af
legaterne og kunstnerstøtten.
Den nye Øresundsaftales artikel 4, stk. 1, er ny i forhold til
den gældende Øresundsaftale.
Artikel 4, stk. 2, betyder, at Danmark uanset artikel 22 i
den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan beskatte
en juridisk eller fysisk person, som er hjemmehørende i Sve-
rige, af indkomsttyper, som ikke er omfattet af den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomsts øvrige artikler.
Beskatning af indkomst omfattet af artikel 22 i den nordi-
ske dobbeltbeskatningsoverenskomst (anden indkomst) vil i
medfør af artikel 4, stk. 2, i den nye Øresundsaftale således
altid kunne ske i den stat, hvorfra den hidrører. Da den
nye Øresundsaftale regulerer, hvad der skal gælde mellem
Sverige og Danmark i forhold til den nordiske dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, er det hensigten, at den nordiske
overenskomsts øvrige regler vil skulle anvendes for så vidt
angår indkomst, der kan beskattes i medfør af artikel 4, stk.
2, f.eks. hvad angår lempelse for dobbeltbeskatning.
I medfør af artikel 4, stk. 2, vil Danmark for det første
fremover kunne beskatte dansk SU, danske legater og dansk
kunstnerstøtte, der udbetales til personer, der er hjemmehø-
rende i Sverige. Det er ikke tilfældet i dag, hvor det alene
er Sverige, der kan beskatte sådan indkomst, men Sverige
beskatter ikke svensk hjemmehørende af dansk SU. Heller
ikke danske legater og dansk kunstnerstøtte til svensk hjem-
mehørende beskattes efter omstændighederne i Sverige. I
det omfang, at Sverige beskatter danske legater og kunst-
nerstøtte, vil Sverige skulle lempe for betalt dansk skat.
Dansk beskatning af uddannelsesstøtte til personer, der er
hjemmehørende i udlandet, kræver, at uddannelsesstøtten er
omfattet af begrænset skattepligt til Danmark. En lang ræk-
ke af forskellige typer uddannelsesstøtte m.v. er begrænset
skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 13-26,
herunder uddannelsesstøtte, der udbetales i henhold til lov
om statens uddannelsesstøtte, dvs. SU, jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 13. Disse ydelser vil fremover blive beskattet
af Danmark med afsæt i den nye Øresundsaftales artikel 4,
stk. 2, i det omfang, at de ikke er omfattede af den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomsts øvrige artikler.
Danske legater og kunstnerstøtte er ikke omfattet af be-
grænset skattepligt til Danmark. Med lovforslagets § 3 fore-
slås legater og kunstnerstøtte, der ydes til personer, som
efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses
for hjemmehørende i Sverige, at skulle være omfattet af
begrænset skattepligt til Danmark. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 3.
Med afsæt i artikel 4, stk. 2, vil Danmark for det andet
fremover kunne beskatte pensionsopsparere, der er hjemme-
hørende i Sverige, af afkastet af deres danske pensionsord-
ninger.
Med lovforslagets § 5 foreslås der på denne baggrund
indført pensionsafkastskattepligt efter pensionsafkastbeskat-
ningsloven for pensionsberettigede, som efter den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i
Sverige, af afkastet af pensionsordninger, som er omfattet af
pensionsafkastbeskatningsloven, dvs. pensionsordninger, der
er skattebegunstigede efter pensionsbeskatningsloven. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5.
Det bemærkes, at afkastskattepligten med dette lovforslag
alene foreslås indført for pensionsordninger, som er omfattet
af pensionsafkastbeskatningsloven og altså ikke danske pen-
19
sionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A, dvs. pensionsordninger, der ikke er skattebegunstigede
efter pensionsbeskatningsloven.
Den nye Øresundsaftales artikel 4, stk. 2, er ny i forhold til
den gældende Øresundsaftale.
(Artikel 5)
Artikel 5 fastslår, at artikel 31, stk. 5, ikke omfatter personer,
der er hjemmehørende i Danmark.
Artikel 5 henviser til artikel 31, stk. 5, i den nordiske dob-
beltbeskatningsoverenskomst.
Indtil 1997 blev grænsegængere beskattet i bopælslandet
og ikke i kildelandet (arbejdsgiverlandet). Denne grænse-
gængerregel blev ophævet i 1997, da den nordiske dobbelt-
beskatningsoverenskomst trådte i kraft, men der indførtes
samtidig en overgangsregel for grænsegængere, der den 1.
januar 1997 opfyldte betingelserne i den før 1997 gældende
grænsegængerregel. Overgangsreglen følger af artikel 31,
stk. 5, i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Overgangsreglen i artikel 31, stk. 5, medfører, at de omfatte-
de grænsegængere fortsat bliver beskattet i overensstemmel-
se med den i 1997 ophævede grænsegængerregel, dvs. at
deres løn fortsat vil blive beskattet i bopælslandet og ikke
i kildelandet (arbejdsgiverlandet), så længe betingelserne i
den tidligere regel er opfyldt.
Med artikel 4 i den gældende Øresundsaftale blev denne
overgangsregel ophævet for de dansk hjemmehørende græn-
segængere. De dansk hjemmehørende grænsegængere blev
herefter beskattet efter hovedreglen om beskatning i arbejds-
giverlandet.
Artikel 5 i den nye Øresundsaftale er en uændret viderefø-
relse af den gældende Øresundsaftales artikel 4. Overgangs-
reglen i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts ar-
tikel 31, stk. 5, gælder således fortsat ikke dansk hjemme-
hørende grænsegængere, ligesom der ikke sker ændringer
for så vidt angår de svensk hjemmehørende grænsegængere
omfattet af overgangsreglen fra 1997.
(Artikel 6)
Artikel 6, stk. 1, fastslår, at den kontraherende stat, som
tillægges beskatningsretten efter artikel 1, skal beskatte løn-
modtageren efter denne stats regler for lønmodtagerbeskat-
ning, selvom arbejdet faktisk udføres i den anden kontrahe-
rende stat eller i en tredjestat.
Artikel 6, stk. 1, skal ses i sammenhæng med den nye
Øresundsaftales artikel 1, hvorefter de to lande har beskat-
ningsretten til arbejde, som udføres i det andet land af løn-
modtagere hjemmehørende i dette land. Artikel 6, stk. 1,
betyder, at de to lande er forpligtet til at beskatte den del af
lønindkomsten, som de med artikel 1 har beskatningsretten
til.
Med lovforslagets § 2, stk. 1, foreslås lønindkomsten derfor
at skulle være omfattet af begrænset skattepligt, ligesom
lønindkomsten foreslås at skulle være A-indkomst, således
at den danske arbejdsgiver vil skulle indeholde A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag af lønnen for hjemmearbejdet m.v. Der
er tale om en videreførelse af en enslydende bestemmelse
i lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark
og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (grænse-
gængeraftale), hvormed den gældende Øresundsaftale blev
gennemført i dansk lov. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, stk. 1.
En svensk hjemmehørende person, der normalt udfører sit
arbejde i Danmark, vil dermed fortsat skulle betale dansk
indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag af den del af ind-
komsten, som omfattes af aftalens artikel 1. Der skal dog
kun betales arbejdsmarkedsbidrag, når lønmodtageren er so-
cialt sikret i Danmark.
Den nye Øresundsaftales artikel 6, stk. 1, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 5, stk.
1.
Artikel 6, stk. 2, fastslår, at pensioner eller livrenter, der
betales fra en kontraherende stat til en person, som er hjem-
mehørende i denne stat, skal beskattes efter denne stats
almindelige regler, selvom denne stat ikke har nedsat sin
beskatning i forbindelse med bidrag til denne ordning, når
den anden kontraherende stat efter artikel 2 tidligere har
anset bidrag betalt
a) af den fysiske person for at være fradragsberettiget, eller
b) af den fysiske persons arbejdsgiver for ikke at være
skattepligtig indkomst for den fysiske person samt for at
være fradragsberettiget ved beregningen af arbejdsgiverens
skattepligtige indkomst.
Artikel 6, stk. 2, skal ses i sammenhæng med artikel 2,
hvorefter der gives fradrag for pensionsindskud i det andet
land. Efter bestemmelsen er landene forpligtet til at beskatte
hjemmehørende personer, som får pensionsudbetalinger fra
et institut i bopælslandet, når det andet land har givet fra-
dragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne efter artikel
2.
Bestemmelsen skal sikre, at eksempelvis en svensk hjem-
mehørende tidligere grænsegænger, som har fået fradrag i
Danmark for sine pensionsbidrag til en svensk ordning som
følge af artikel 2, bliver beskattet i Sverige af udbetalinger-
ne. Danmark vil ikke selv kunne beskatte personen, idet
hverken personen eller instituttet er hjemmehørende i Dan-
mark.
Danmark har allerede intern hjemmel til at beskatte udbeta-
linger til dansk hjemmehørende personer fra fradrags- og
bortseelsesberettigede pensionsordninger omfattet af pensi-
onsbeskatningslovens afsnit I, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 20.
20
Den nye Øresundsaftales artikel 6, stk. 2, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 5, stk.
2.
Artikel 6, stk. 3, fastslår, at bestemmelserne om fradrag for
bidrag til en pensionsordning efter artikel 2 og for udgift til
rejser over Øresundsbroen efter artikel 3 alene gælder, hvis
den fysiske persons indkomst beregnes på nettobasis med
mulighed for fradrag for udgifter.
Artikel 6, stk. 3, skal ses i lyset af de svenske SINK-beskat-
ningsregler. Efter disse regler kan dansk hjemmehørende
grænsegængere vælge at blive beskattet med 25 pct. af deres
svenske bruttoindkomst. Bruttoindkomstopgørelsen knyttet
til beregningen af SINK-skatten gør det ikke muligt at fore-
tage fradrag for pensionsindbetalinger og befordringsudgif-
ter. Bestemmelserne i artikel 2 og 3 om disse fradrag finder
derfor alene anvendelse, hvis beskatningen af den pågælden-
de person sker på nettobasis med mulighed for fradrag for
udgifter, dvs. almindelig svensk indkomstbeskatning. Det
betyder, at Sverige ikke er forpligtet til at give fradrag for
pensionsindbetalinger og befordringsudgifter efter artikel 2
og 3 til personer, der er omfattet af svensk SINK-beskat-
ning.
For så vidt angår Danmark gælder dette tilsvarende for
personer, der er omfattet af forskerskatteordningen, som li-
gesom den svenske SINK-skat er en beskatning af bruttoind-
komsten uden mulighed for fradrag.
Den nye Øresundsaftales artikel 6, stk. 3, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 5, stk.
3.
Den nye Øresundsaftales artikel 6 er således i sin helhed en
uændret videreførelse af den gældende Øresundsaftales arti-
kel 5. Ved anvendelsen af den nye Øresundsaftales artikel
6 vil gældende principper for anvendelsen af den gældende
Øresundsaftales artikel 5 fortsat finde anvendelse.
(Artikel 7)
Artikel 7, stk. 1, fastslår, at såfremt en fysisk person hjem-
mehørende i en kontraherende stat erhverver indkomst fra
personligt arbejde i tjenesteforhold i den anden kontraheren-
de stat (bruttoindkomst), og denne indkomst for et skatteår
udgør mindst et beløb svarende til 210.000 danske kr. i
(2023 niveau) før fradrag for udgifter afholdt for at erhverve
indkomsten, skal denne anden stat betale et udligningsbe-
løb til den førstnævnte stat. Grundbeløbet reguleres årligt
på grundlag af årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede
forbrugerprisindeks (HICP) for Danmark opgjort med en
decimal. Reguleringen fastsættes hvert indkomstår som for-
holdet mellem den for året før indkomståret oplyste værdi af
årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisin-
deks (HICP) for Danmark, og den i 2023 oplyste værdi af
årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisin-
deks (HICP) for Danmark. Reguleringstallet afrundes til
nærmeste 3 decimaler og ganges med grundbeløbet. Det re-
gulerede beløb afrundes til nærmeste danske kronebeløb, der
kan deles med 1.000. Grundbeløbet reguleres første gang
for indkomståret 2025. Denne udligning skal ske senest 1.
oktober i året efter det aktuelle skatteår. Udligningsbeløbet
skal for Danmarks vedkommende være den gennemsnitlige
primærkommuneskat oppebåret af indkomst, der beskattes i
Danmark efter artikel 15 eller 19 i den nordiske aftale. Ud-
ligningsbeløbet skal for Sveriges vedkommende være den
gennemsnitlige kommuneskat, som opkræves for primær-
kommunernes regning, og som beregnes af indkomst, der
beskattes i Sverige efter artikel 15 eller 19 i den nordiske
aftale. Denne artikel gælder dog ikke for indkomst, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
erhverver for arbejde udført ombord på svensk eller dansk
skib i international trafik. De kontraherende staters kompe-
tente myndigheder ifølge den nordiske aftale kan indgå en
gensidig aftale om den nærmere udformning af udlignings-
ordningen.
Bestemmelsen i artikel 7, stk. 1, indeholder en provenuud-
vekslingsordning mellem Danmark og Sverige. De to lan-
de udveksler den gennemsnitlige primærkommuneskat, som
opkræves fra såvel privatansatte som offentligt ansatte græn-
segængere. Der skal således foretages udveksling af primær-
kommuneskat af indkomst optjent af lønmodtagere, som bor
i det ene land (Danmark eller Sverige) og arbejder i det
andet land (Sverige eller Danmark), når lønnen er omfattet
af artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst
om beskatning af personlige tjenesteydelser eller artikel 19
i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst om løn for
varetagelse af offentligt hverv.
Der skal dog alene ske udveksling af skatteprovenu for
personer, hvis bruttoindkomst (indkomsten før fradrag for
udgifter afholdt for at erhverve den), som kan beskattes i
arbejdslandet, mindst udgør et beløb svarende til 210.000
danske kr. i (2023-niveau).
Dette grundbeløb vil blive reguleret årligt med udgangs-
punkt i årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbru-
gerprisindeks (HICP) for Danmark opgjort med en deci-
mal. Reguleringen fastsættes hvert indkomstår som forhol-
det mellem den for året før indkomståret oplyste værdi af
årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisin-
deks for Danmark, og den i 2023 oplyste værdi af årsgen-
nemsnittet af det nævnte indeks for Danmark. Regulerings-
tallet afrundes til nærmeste 3 decimaler og ganges med
grundbeløbet på 210.000 danske kr. (2023-niveau), og det
regulerede beløb afrundes til nærmeste danske kronebeløb,
der kan deles med 1.000. Grundbeløbet reguleres første
gang for indkomståret 2025, jf. eksempel i tabel 1.
Tabel 1. Eksempel på regulering af bruttoindkomstgrænse
21
Indkomstår
HICP årsgennemsnit året før (afrun-
det)
Opregningstal (afrundet) Reguleret bruttoindkomstgrænse (af-
rundet)
2024 117,6 117,6/117,6 = 1
2025 120 120,0/117,6 = 1,020 214.000
2026 122,3 122,3/117,6 = 1,040 218.000
2027 124,7 124,7/117,6 = 1,060 223.000
2028 127,1 127,1/117,6 = 1,081 227.000
Note: HICP-tallene er konstrueret til eksemplet og er ikke et udtryk for faktiske tal.
Efter bestemmelsen skal der ikke ske provenuudveksling
vedrørende indkomst fra arbejde udført ombord på svensk
eller dansk skib i international trafik.
Udvekslingen af provenu skal ske senest den 1. oktober i
året efter det skatteår, som udvekslingen vedrører.
Provenuudvekslingen vil som hidtil ske til den anden stat,
ikke til grænsegængerens bopælskommune. Den modtagen-
de stat fastsætter således selv, hvordan provenuet skal for-
deles og anvendes. I den gældende provenuudvekslingsord-
ning, jf. den gældende Øresundsaftales artikel 6, håndteres
dette for Danmarks vedkommende sådan, at Skattestyrelsen
overfører provenuet for et givent indkomstår til det svenske
Skatteverket året efter, at indkomståret er udløbet. Samtidig
indeholder overførslen eventuelle korrektioner af tidligere
års overførsler. Dette vil også være tilfældet for den fremti-
dige provenuudveksling efter den nye Øresundsaftales arti-
kel 7, hvor der tages højde for, at fra indkomståret 2025 og
frem vil bruttoindkomstgrænsen være forskellig for hvert år
fra og med 2025.
Af artikel 7, stk. 1, følger endvidere, at Danmark og Sveri-
ge vil kunne indgå en gensidig aftale om den nærmere ud-
formning af udligningsordningen. En eventuel aftale indgås
af den kompetente myndighed efter dobbeltbeskatningsover-
enskomsten, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige
Skattestyrelsen.
Provenuudvekslingen efter den nye Øresundsaftales artikel
7, stk. 1, er en videreførelse af den provenuudveksling, som
sker efter gældende Øresundsaftales artikel 6 med følgende
modifikationer:
For det første omfatter den nye Øresundsaftales artikel 7,
stk. 1, både privatansatte og offentligt ansatte. Efter den
gældende Øresundsaftales artikel 6 foretages der alene pro-
venuudveksling for privatansatte.
For det andet udgør den indkomstgrænse, der i den nye Øre-
sundsaftales artikel 7, stk. 1, afgør, for hvilke grænsegæn-
gere, der skal ske provenuudveksling, 210.000 danske kr.
(2023-niveau). Efter den gældende Øresundsaftales artikel 6
udgør grænsen 150.000 danske kr.
For det tredje vil indkomstgrænsen i den nye Øresundsafta-
les artikel 7, stk. 1, fremover blive inflationsreguleret. Det
har ikke været tilfældet for grænsen i den gældende Øre-
sundsaftales artikel 6.
For det fjerde fremgår det af den gældende Øresundsaftales
artikel 6, at ordningen skal revurderes løbende af de to lan-
de. Denne aftalebundne revurdering er ikke medtaget i den
nye Øresundsaftales artikel 7, stk. 1, idet der i stedet i artikel
7, stk. 2, er fastsat en klausul om gensidig revurdering efter
anmodning fra det ene land, jf. nærmere herom nedenfor.
Ved anvendelsen af den nye Øresundsaftales artikel 7, stk.
1, vil gældende principper for anvendelsen af den gældende
Øresundsaftales artikel 6 fortsat finde anvendelse. Det er
således alene persongruppen og indkomstgrænsen, herunder
såvel grænsens størrelse som dens fremtidige indeksregule-
ring, der er ændret i den nye Øresundsaftale.
Artikel 7, stk. 2, fastslår, at provenuudvekslingsordningen
efter anmodning fra en kontraherende stat skal evalueres
med særligt hensyn til udligningsniveauet. En sådan anmod-
ning kan dog tidligst fremsættes i løbet af det femte kalen-
derår efter datoen for aftalens ikrafttræden.
Sker der ved en revurdering ændringer i ordningen, vil dette
efterfølgende skulle godkendes af Folketinget.
Artikel 7, stk. 2, er ny i forhold til den gældende Øre-
sundsaftales artikel 6, hvor der i stedet er fastsat en aftale-
bunden revurdering med 5 års mellemrum eller ved væsent-
lige ændringer af skattesystemerne i Danmark eller Sverige.
(Artikel 8)
Artikel 8, stk. 1, fastslår, at denne aftale træder i kraft den
tredivte dag efter den dag, hvor de to kontraherende stater
skriftligt har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige
betingelser, som kræves i de respektive stater, er opfyldt, og
dens bestemmelser skal anvendes for så vidt angår
a) kildeskat, beløb, der betales eller godskrives den 1. januar
eller senere i det kalenderår, der følger efter datoen for afta-
lens ikrafttræden,
b) andre skatter, skat, som pålignes for indkomstår, der be-
gynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger
efter datoen for aftalens ikrafttræden.
Artikel 8, stk. 1, betyder, at aftalen træder i kraft den 30. dag
efter den dag, hvor Sverige og Danmark har meddelt hinan-
22
den, at de forfatningsmæssige betingelser for aftalens ikraft-
træden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende
sige, når dette lovforslag er vedtaget og stadfæstet og loven
er kundgjort og trådt i kraft.
For så vidt angår kildeskatter vil aftalens bestemmelser her-
efter finde anvendelse for beløb, der betales eller godskrives
den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger efter
datoen for aftalens ikrafttræden.
For så vidt angår andre skatter vil aftalens bestemmelser fin-
de anvendelse for skatter, som pålignes for det indkomstår,
der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter datoen for aftalens ikrafttræden.
Det bemærkes, at aftalens artikel 8, stk. 1, alene vedrører
aftalens folkeretlige ikrafttræden. Aftalens virkning i dansk
ret forudsætter derfor, at den gennemføres i dansk ret ved
lov. I § 4, stk. 1, foreslås, at loven sættes i kraft af skattemi-
nisteren ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse, jf. også bemærk-
ningerne til § 4, stk. 1.
Hvis aftalens bestemmelser skal finde anvendelse fra og
med den 1. januar 2025, skal lovforslaget være vedtaget
senest medio november 2024.
Artikel 8, stk. 2, fastslår, at uanset bestemmelserne i stk.
1, finder bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, anvendelse fra
den dato, hvor aftalen træder i kraft. Ved anvendelse af
bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, om en arbejdsgivers pligt
til at indeholde skat, finder de øvrige bestemmelser i artikel
1 anvendelse, som om de var gældende allerede før det
tidspunkt, der følger af stk. 1.
Artikel 8, stk. 2, skal ses i lyset af den gældende pligt for ik-
ke-svenske arbejdsgivere, til efter svensk ret at registrere sig
og indeholde svensk skat af lønindkomst, der skal beskattes
i Sverige, men som efter aftalens artikel 1, stk. 3, ikke
vil gælde danske arbejdsgivere med øresundspendlere ansat,
såfremt de pågældende øresundspendleres ansættelse påtæn-
kes udført på en sådan måde, at skattepligten for lønnen
ikke vil indtræde i Sverige under iagttagelse af reglerne for
hjemmearbejde m.v. i Sverige, jf. aftalens artikel 1, stk. 1 og
2. Danske arbejdsgivere vil efter artikel 8, stk. 2, allerede fra
og med den dato, hvor den nye Øresundsaftale træder i kraft,
være undtaget fra pligten til at registrere sig og indeholde
svensk skat, såfremt deres ansatte øresundspendleres ansæt-
telse påtænkes udført på en sådan måde, at skattepligten for
lønnen ikke vil indtræde i Sverige under iagttagelse af reg-
lerne for hjemmearbejde m.v., hvilket i givet fald vil skulle
afgøres efter artikel 1, stk. 1 og 2, i den nye Øresundsaftale,
som om den allerede var gældende før den nye Øresundsaf-
tales ikrafttræden, jf. artikel 8, stk. 1.
Artikel 8, stk. 3, fastslår, at aftalen mellem Kongeriget Sve-
rige og Kongeriget Danmark om visse skatteforhold, under-
tegnet i København den 29. oktober 2003, ophører med at
gælde for enhver skat fra og med den dato, hvor nærværen-
de aftale i henhold til stk. 1, i denne artikel skal anvendes,
for så vidt angår den pågældende skat.
Artikel 8, stk. 3, betyder, at den gældende Øresundsaftale
ophører med at gælde for enhver skat fra og med den dato,
hvor den nye Øresundsaftale får virkning for den pågælden-
de skat.
Sverige har oplyst, at den gældende Øresundsaftale som
led i den svenske ratifikationsproces knyttet til den nye Øre-
sundsaftale vil udgå af den svenske lovgivning, der i sin tid
inkorporerede den gældende Øresundsaftale i svensk ret, og
i stedet blive erstattet af den nye Øresundsaftale.
Tilsvarende foreslås lov nr. 974 af 5. december 2003 om
indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Konge-
riget Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegængerafta-
le) ophævet, jf. dette lovforslags § 4, stk. 2.
Den gældende Øresundsaftale vil dermed i sin helhed blive
erstattet af den nye Øresundsaftale.
Artikel 8, stk. 4, fastslår, at hvis det viser sig, at der er
skattemæssige hindringer for den fortsatte integration i Øre-
sundsregionen, er Danmark og Sverige enige om at indlede
forhandlinger for at overveje indførelse af ny bestemmelser
eller ændring af bestemmelserne i denne aftale eller at tage
initiativ til ændringer af den nordiske dobbeltbeskatnings-
overenskomst.
Den nye Øresundsaftales artikel 8, stk. 4, er en uændret
videreførelse af den gældende Øresundsaftales artikel 7, stk.
2.
(Artikel 9)
Artikel 9 fastslår, at aftalen forbliver i kraft, så længe den
nordiske aftale er i kraft, eller indtil den opsiges af en kon-
traherende stat. Hver kontraherende stat kan ved skriftlig
meddelelse til den anden kontraherende stat opsige aftalen
ved at give meddelelse herom mindst seks måneder inden
udgangen af ethvert kalenderår. I tilfælde af en sådan opsi-
gelse ophører aftalen med at gælde for så vidt angår
a) kildeskat, beløb, der betales eller godskrives den 1. januar
eller senere i det kalenderår, der følger efter udløbet af seks-
månedersperioden,
b) andre skatter, skat, der pålignes for indkomstår, der be-
gynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger
umiddelbart efter seksmånedersperioden.
Af artikel 9 følger således, at den nye Øresundsaftale har
virkning på ubestemt tid indtil enten den nordiske dobbelt-
beskatningsoverenskomst måtte ophøre eller indtil den nye
Øresundsaftale skriftligt opsiges af Danmark eller Sveri-
ge. Opsigelsen kan dog senest ske den 30. juni i et kalender-
år med virkning for det følgende indkomstår.
En opsigelse vil have virkning for kildeskatter, der betales
eller godskrives den 1. januar eller senere i det kalenderår,
der følger efter udløbet af 6-månedersperioden.
En opsigelse vil for andre skatter have virkning for skat,
23
der pålignes for indkomstår, der begynder den 1. januar eller
senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter 6-måne-
dersperioden.
Til § 2
Efter den gældende Øresundsaftales artikel 1 skiftes der ikke
beskatningsland ved hjemmearbejde i egen bolig eller ved
tjenesterejser samt andet arbejde af lejlighedsvis karakter i
bopælslandet eller i en tredjestat. Der betales således skat
til arbejdsgiverlandet. Det er en betingelse, at arbejdet i
arbejdsgiverlandet udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i
løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder. Det er
endvidere en betingelse, at vederlaget for det udførte arbejde
ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i
bopælslandet.
Efter gældende ret er personer, der er begrænset skattepligti-
ge til Danmark af deres løn efter kildeskattelovens § 2, stk.
1, litra a, og som har bopæl i Sverige tillige indkomstskatte-
pligtige af den indkomst, som Danmark har beskatningsret-
ten til efter den gældende Øresundsaftales artikel 1, selv om
arbejdet udføres i Sverige eller i tredjeland. Indkomsten er
A-indkomst. Det følger af § 2, stk. 1, i lov om indgåelse af
aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige
om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale).
Det betyder, at de pågældende skal betale indkomstskat og
arbejdsmarkedsbidrag af lønnen for hjemmearbejdet m.v. til
Danmark, og at arbejdsgiveren er forpligtet til at indeholde
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønnen for hjemmearbej-
det m.v.
Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås lov om indgåelse af
aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige
om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) ophævet.
Det bemærkes dog, at reglerne i § 2 i lov om indgåelse af
aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige
om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) med lovfor-
slagets § 2 foreslås videreført uændret.
I § 2, stk. 1, foreslås det således, at skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, tillige er indkomstskat-
tepligtige af indkomst, som Danmark kan beskatte i henhold
til aftalens artikel 1. Indkomsten henregnes til A-indkomst
efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.
Det betyder, at lønindkomsten for hjemmearbejdet m.v. vil
være omfattet af begrænset skattepligt, ligesom lønindkom-
sten vil være A-indkomst, således at den danske arbejdsgi-
ver vil skulle indeholde arbejdsmarkedsbidrag og A-skat
af lønnen for hjemmearbejdet m.v. En svensk hjemmehøren-
de person, der normalt udfører sit arbejde i Danmark, vil
dermed fortsat skulle betale dansk indkomstskat og arbejds-
markedsbidrag af den del af indkomsten, som omfattes af
aftalens artikel 1. Der skal dog kun betales arbejdsmarkeds-
bidrag, når lønmodtageren er socialt sikret i Danmark.
I § 2, stk. 2, foreslås det, at fradrag efter den nye Øre-
sundsaftales artikel 2 fradrages i den personlige indkomst,
jf. personskattelovens § 3.
Efter den gældende Øresundsaftales artikel 2 skal Danmark
og Sverige give grænsegængere og tilflyttere fradrag for
grænsegængerens eller tilflytterens indbetalinger på private
pensionsordninger i det andet land. Bestemmelsen omfatter
såvel lønmodtagere som selvstændigt erhvervsdrivende. Til-
svarende medregnes bidrag indbetalt af en lønmodtagers
arbejdsgiver ikke i lønmodtagerens skattepligtige indkomst
(bortseelsesret), og arbejdsgiveren har fradrag for bidragene.
Efter gældende ret fradrages sådanne indbetalinger på
svenske pensionsordninger efter artikel 2 i den personlige
indkomst ligesom indskud på danske pensionsordninger om-
fattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Det følger af
§ 2, stk. 2, i lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål.
Som tidligere nævnt foreslås det i lovforslagets § 4, stk.
2, at lov nr. 974 af 5. december 2003 om indgåelse af
aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige
om visse skattespørgsmål ophæves, ligesom reglerne i § 2 i
lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegæn-
ger-aftale) foreslås videreført uændret, jf. lovforslagets § 2.
Det er baggrunden for lovforslaget § 2, stk. 2, hvorefter det
som nævnt foreslås, at fradrag efter den nye Øresundsaftales
artikel 2 fradrages i den personlige indkomst, jf. personskat-
telovens § 3.
Det betyder, at pensionsindbetalinger til svenske pensions-
ordninger, der er fradragsberettigede efter artikel 2, fra-
drages i grænsegængerens eller tilflytterens personlige ind-
komst.
Det bemærkes, at er der tale om indbetalinger, der er bort-
seelsesberettigede efter artikel 2, medregnes arbejdsgiverens
indbetaling til pensionsordningen ikke i den ansattes skatte-
pligtige indkomst med det samme resultat, nemlig at indbe-
talingen ikke indgår i den personlige indkomst.
Til § 3
Efter gældende ret er der forskellige regler for beskatningen
af modtagere af danske legater og kunstnerstøtte. Modtage-
re, der er hjemmehørende i Danmark, er skattepligtige til
Danmark. Modtagere, der er hjemmehørende i Sverige, kan
efter gældende ret derimod ikke beskattes i Danmark, jf.
artikel 22 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst,
som tillægger Sverige beskatningsretten til danske legater
og kunstnerstøtte. Dansk kunstnerstøtte og danske legater er
ikke omfattet af begrænset skattepligt til Danmark.
Med den nye Øresundsaftales artikel 4 bliver det muligt
for det land, hvorfra legater og kunstnerstøtte hidrører, at
foretage beskatning heraf, hvis legatet eller kunstnerstøtten
udbetales til en person, der er hjemmehørende i det andet
land. Dermed vil Danmark kunne beskatte danske legater
24
og dansk kunstnerstøtte, der udbetales til en person, der er
hjemmehørende i Sverige.
I § 3 foreslås det, at personer, som anses for hjemmehø-
rende i Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsove-
renskomst, er indkomstskattepligtige af legater og kunst-
nerstøtte, der hidrører fra Danmark.
Det betyder, at de pågældende personer fremover vil være
begrænset skattepligtige af legater og kunstnerstøtte, der
hidrører fra Danmark.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, at skatteministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden. Formålet med den foreslåe-
de ikrafttræden for loven er at sikre, at loven træder i kraft
på det tidspunkt, hvor den nye Øresundsaftale får virkning.
Efter aftalens artikel 8 træder aftalen i kraft den tredivte
dag efter udvekslingen af ratifikationsinstrumenter mellem
Danmark og Sverige.
Skatteministeren vil udstede en bekendtgørelse om lovens
ikrafttræden og en bekendtgørelse af aftalen med gengivelse
af aftaleteksten.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at lov nr. 974 af 5. december
2003 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål ophæves.
Den gældende Øresundsaftale blev gennemført i dansk lov
ved lov nr. 974 af 5. december 2003 om indgåelse af aftale
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om vis-
se skattespørgsmål.
Sverige har oplyst, at den gældende Øresundsaftale som
led i den svenske ratifikationsproces knyttet til den nye Øre-
sundsaftale vil udgå af den svenske lovgivning, der i sin tid
inkorporerede den gældende Øresundsaftale i svensk ret, og
i stedet blive erstattet af den nye Øresundsaftale.
Fra dansk side foreslås tilsvarende, at lov nr. 974 af 5.
december 2003 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
ophæves.
Med lovforslagets § 1 foreslås det, at bestemmelserne i afta-
le af 10. juni 2024 mellem Kongeriget Danmarks regering
og Kongerigets Sveriges regering om visse skattespørgsmål,
dvs. den nye Øresundsaftale, skal gælde i Danmark.
Den gældende Øresundsaftale vil dermed i sin helhed blive
erstattet af den nye Øresundsaftale.
Til § 5
Efter gældende ret er det en forudsætning for at blive be-
skattet af afkastet af en dansk pensionsordning efter pensi-
onsafkastbeskatningsloven, at man er fuldt skattepligtig til
og hjemmehørende i Danmark. Det følger af pensionsafkast-
beskatningslovens § 1, stk. 1. Af pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 1, stk. 3, følger dog, at pensionsberettigede, som
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark
og Grønland anses for bosat i Grønland, er skattepligtige af
pensionsordninger som nævnt i pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 1, stk. 1, i danske forsikringsselskaber m.v.
Pensionskunder, der ikke er skattepligtige efter pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 1, stk. 1 eller 3, kan derfor søge
Skattestyrelsen om at fritage pensionskundens penge- eller
pensionsinstitut for at indeholde og indbetale pensionsaf-
kastskat. Skattestyrelsen undersøger, om betingelserne her-
for er opfyldt og udsteder i givet fald en fritagelseserklæ-
ring, som pensionsopspareren selv skal aflevere i sit eller si-
ne penge- eller pensionsinstitutter, som den pågældende har
danske pensionsordninger i. Hvis pensionsopspareren igen
bliver skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1 og 3, skal den pågældende give Skattestyrelsen
og penge- eller pensionsinstituttet besked herom. Af § 4 i
bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012 om fritagelse
for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat følger,
at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at give
Skattestyrelsen og pensionsselskabet besked, hvis personen
igen bliver skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 1, stk. 1 og 3, kan straffes med bøde.
Med den nye Øresundsaftales artikel 4 bliver det muligt for
Danmark at beskatte pensionsopsparere, der er hjemmehø-
rende i Sverige, af afkastet af deres danske pensionsordnin-
ger.
Der foreslås på denne baggrund, at der i pensionsafkastbe-
skatningsloven § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at pen-
sionsberettigede, som anses for hjemmehørende i Sverige
efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er skat-
tepligtige af pensionsordninger som nævnt i stk. 1 i danske
forsikringsselskaber m.v.
Det betyder, at afkastet af pensionsordninger, som er omfat-
tet af pensionsafkastbeskatningsloven, vil være pensionsaf-
kastskattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningslovens reg-
ler for pensionsberettigede, som efter den nordiske dobbelt-
beskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Sveri-
ge.
På denne baggrund vil der fremover ikke blive udstedt fri-
tagelseserklæringer til pensionsberettigede, som efter den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjem-
mehørende i Sverige. Det betyder endvidere, at en person,
der har fået udstedt en fritagelseserklæring ved fraflytnin-
gen eksempelvis til Tyskland, vil være forpligtet til at give
Skattestyrelsen og sit penge- eller pensionsinstitut besked
om, at den pågældende er blevet pensionsafkastskattepligtig
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 3, såfremt
den pågældende flytter fra Tyskland til Sverige og efter den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver anset for
hjemmehørende i Sverige.
Skattestyrelsen vil tilbagekalde de fritagelseserklæringer,
25
der er givet til personer, der efter den nordiske dobbeltbe-
skatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Sverige.
Det bemærkes, at afkastskattepligten med dette lovforslag
alene foreslås indført for pensionsordninger, som er omfattet
af pensionsafkastbeskatningsloven og altså ikke danske pen-
sionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53
A, dvs. pensionsordninger, der ikke er skattebegunstigede
efter pensionsbeskatningsloven.
Til § 6
Efter den gældende Øresundsaftales artikel 6 udveksler
Danmark og Sverige provenu, der stammer fra privatansatte
pendlere, der tjener mindst 150.000 danske kroner årligt.
Af § 9, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat følger, at
udligningsbeløb, som Danmark modtager fra Sverige efter
artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget
Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober 2003, dvs.
den gældende Øresundaftale, for fysiske personer, der er
hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst fra
personligt arbejde i tjenesteforhold i Sverige, skal tilfalde
den skattepligtiges skattekommune.
Provenuudvekslingen efter den gældende Øresundsaftale ar-
tikel 6 videreføres i den nye Øresundsaftales artikel 7 med
en række modifikationer, herunder at provenuudvekslingen
fremover vil gælde også offentligt ansatte pendlere.
Det foreslås at ændre § 9, stk. 1, i lov om kommunal
indkomstskat, så »artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Dan-
mark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af
29. oktober 2003« ændres til: »artikel 7 i aftale af 10. juni
2024 mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige
om visse skattespørgsmål«.
Det betyder, at udligningsbeløb, som Danmark vil modtage
fra Sverige efter artikel 7 i den nye Øresundsaftale, vil skul-
le tilfalde pendlerens skattekommune svarende til, hvad der
gælder for provenuudvekslingen efter den gældende Øre-
sundsaftales artikel 6.
Til § 7
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land, idet skattespørgsmål hører under det færøske hjemme-
styre og det grønlandske selvstyres kompetence. Aftalen vil
således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 5
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 6. januar 2023, som ændret ved § 350 i lov nr.
718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Pensionsberettigede, som anses for bosat i Grøn- 1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
land efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Dan-
mark og Grønland, er skattepligtige af pensionsordninger
som nævnt i stk. 1 i danske forsikringsselskaber m.v.
”Pensionsberettigede, som anses for hjemmehørende i Sve-
rige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er
skattepligtige af pensionsordninger som nævnt i stk. 1 i dan-
ske forsikringsselskaber m.v.”
§ 6.
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052
af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052 af 19. december 2020 og
§ 1 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:
§ 9. Udligningsbeløb, som Danmark modtager fra Sveri-
ge efter artikel 6 i aftale mellem Kongeriget Danmark og
Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål af 29. oktober
2003, for fysiske personer, der er hjemmehørende i Dan-
mark, og som erhverver indkomst fra personligt arbejde i
tjenesteforhold i Sverige, skal tilfalde den skattepligtiges
skattekommune.
1. I § 9, stk. 1, ændres »artikel 6 i aftale mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål
af 29. oktober 2003« til: » artikel 7 i aftale af 10. juni 2024
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om vis-
se skattespørgsmål«.
Stk. 2. ---
27