Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love
(Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af
realisationsprincippet m.v.)
§ 1
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af
20. april 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni
2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 1,
nr. 1, 2 og 4« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.
2. I § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr.
2« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2«.
3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 4,
stk. 7, 1. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1 og 4« til:
»§ 1, stk. 1, nr. 1 og 4«.
4. I § 3, stk. 3, indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:
»Den skattepligtige indkomst efter 6. pkt. opgøres uden
medregning af indkomst efter selskabsskattelovens § 32.«
5. I § 3, stk. 7, § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 9,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, stk. 1,
nr. 3«.
6. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Anvendes de efter stk. 3 hensatte beløb til andet
end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål eller efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, med-
regnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg
af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil
udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fri-
sten udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelses-
året. Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen med-
regnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5
pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgan-
gen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i
den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. De samle-
de efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår kan ikke
overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som
er foretaget i hensættelsesåret.«
7. I § 4, stk. 7, 1. pkt., udgår », men ikke konkretiserede«.
8. I § 4, stk. 7, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen med-
regnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af
5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil ud-
gangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning,
i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Ved efter-
beskatning efter 3. og 4. pkt. opgøres efterbeskatningsbelø-
bet før tillæg efter stk. 5, 3. pkt.«
9. I § 6, stk. 1, ændres »de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger
og hensættelser« til: »først de i § 4 nævnte uddelinger og
de i § 5 nævnte hensættelser og dernæst de i § 4 nævnte
hensættelser«.
10. I § 9, stk. 2, ændres »§ 6« til: »§ 6, stk. 1,«.
11. I § 10 indsættes efter »Selskabsskattelovens«: »§ 11, stk.
6 og 7, og«.
12. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til: »§ 1,
stk. 1, nr. 2 og 3«.
§ 2
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 23.
april 2021, foretages følgende ændringer:
Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2023-2081
AN016438
1. I § 12, stk. 3, 3. pkt., ændres »selskabslovens« til: »sel-
skabsskattelovens«.
2. I § 14, nr. 15, og § 15 c, stk. 8, ændres »Energinet.dk« til:
»Energinet«.
3. I § 14, nr. 16, og § 15 c, stk. 10, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2
j« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 c«.
4. § 14 c, stk. 1, nr. 4, ophæves.
5. I § 14 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens
§ 3, stk. 2, 4. pkt., kan ikke bringes til fradrag i den modta-
gende fonds eller forenings indkomstopgørelse.«
6. §§ 14 h, 14 j og 14 k ophæves.
7. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3, eller § 6, stk.
4« til: »§ 6, stk. 3 eller 4«.
8. I § 15 a, stk. 1, 11. pkt., ændres »§§ 4 a, 4 b eller 4 c« til:
»§§ 4 A, 4 B eller 4 C«.
9. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 5, § 6,
stk. 2, 3 og 5, § 8« til: »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8«.
§ 3
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af
22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af
12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«,
og »Energinet.dk᾽s« ændres til: »Energinets«.
2. Overalt i loven ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j« til: »nr. 1-2 i«.
3. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b som nyt nummer:
»2 c) Danpilot,«.
Nr. 2 c-2 h bliver herefter nr. 2 d-2 i.
4. § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves.
5. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j« til: »nr.
2 c, 2 d, 2 g og 2 i«.
6. I § 3, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Den skattefri indkomst anses dog for medgået til udlod-
ninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan
anses for almenvelgørende eller på anden måde almennytti-
ge, forinden nogen del anses for medgået til henlæggelser
til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål.«
7. I § 3, stk. 3, indsættes som 6. pkt.:
»De samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et
henlæggelsesår kan ikke overstige det fradrag for henlæg-
gelser efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæggelses-
året.«
§ 4
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 28.
marts 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændring:
1. I § 2 ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1,
litra a-b« til: »nr. 1-2 i og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a og b«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni
2024, foretages følgende ændring:
1. I § 5 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-2 j« til: »nr. 1-2 i«.
§ 6
I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1564 af 12. december 2023 og § 1 i
lov nr. 594 af 4. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbe-
gyndes den 1. januar 2024 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 9 og 11, og § 3, nr. 6, har virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.
Stk. 4. § 1, nr. 6 og 8, og § 3, nr. 7, har virkning for
hensættelser og henlæggelser, der er hensat eller henlagt i
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller sene-
re. For hensættelser og henlæggelser hensat eller henlagt i
indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar 2025, finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 2, nr. 5, har virkning for fusioner med fusionsda-
to den 1. januar 2025 eller senere.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Skatteministeriets overvejelser
2.1.3.Den foreslåede ordning
2.2. Justering af uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Skatteministeriets overvejelser
2.2.3.Den foreslåede ordning
2.3. Fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fonde m.v.
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Skatteministeriets overvejelser
2.3.3.Den foreslåede ordning
2.4. Skattefrihed for renter, der ikke er fradragsberettigede for debitor efter reglerne om tynd kapitalisering
2.4.1.Gældende ret
2.4.2.Skatteministeriets overvejelser
2.4.3.Den foreslåede ordning
2.5. Rettelser som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c
2.5.1.Gældende ret
2.5.2.Skatteministeriets overvejelser
2.5.3.Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at foretage visse justeringer af
reglerne vedrørende beskatning af fonde m.v.
Det foreslås for det første at justere reglerne for efterbeskat-
ning af fondes og foreningers ubenyttede hensættelser til
opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål, så der sker efterbeskatning, i alle tilfælde
hvor sådanne hensættelser ikke inden udløbet af 5-års fristen
3
er benyttet til almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål.
Skatteforvaltningen har ved en såkaldt »early warning« gjort
opmærksom på, at de gældende regler giver fonde mulighed
for at fjerne beskatningen af skattepligtige indtægter. Det
kan ske ved at foretage fradragsberettigede hensættelser,
som efterfølgende ikke anvendes.
Det foreslås konkret at efterbeskatte det ikke anvendte hen-
sættelsesbeløb, i det omfang der som følge af hensættelsen
er foretaget fradrag, der har reduceret beskatningen af skat-
tepligtige indtægter i fonden. Dette skal sikre, at fonde og
foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning, hvis de in-
den for fristen uddeler hensættelserne i deres helhed, således
at fonde og foreninger m.v. bliver beskattet, som de ville
være blevet, hvis de ikke havde hensat – dog med tillæg af
5 pct. af det ikke anvendte hensættelsesbeløb for hvert år fra
hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb.
Med lovforslaget foreslås det for det andet at justere reg-
lerne om den uddelingsforpligtelse, der gælder for fonde,
der anvender realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst
og tab på porteføljeaktier. Det foreslås, at indkomst, der
medregnes ved opgørelsen af fondes skattepligtige indkomst
efter CFC-reglerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af
den indkomst, som fondene skal uddele.
Baggrunden for forslaget er, at fonde, der efter CFC-reg-
lerne beskattes af indkomst i direkte eller indirekte ejede
datterselskaber, efter de gældende regler vil kunne være for-
pligtet til at uddele indkomst, som de ikke har realiseret,
hvilket vil kunne udhule fondenes formuer. En sådan konse-
kvens er utilsigtet.
Det foreslås for det tredje at justere reglerne i fusionsskatte-
loven om fremførsel af underskud ved skattefri fusion af
fonde m.v.
Fonde m.v. kan fremføre underskud efter fradrag for udde-
linger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål og hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, i
det omfang underskuddet ikke overstiger det fradragsberet-
tigede nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskat-
ningsloven.
Skatteforvaltningen har ved en »early warning« gjort op-
mærksom på, at denne type underskud kan fremføres ved
skattefri fusion af fonde m.v., og at en erhvervsdrivende
fond således kan nedbringe sin skattepligtige indkomst ved
at fusionere med en erhvervsdrivende fond med et under-
skud af denne type.
Det foreslås konkret, at denne type underskud – ligesom
andre underskud – skal fortabes ved skattefri fusion.
Det foreslås for det fjerde, at renter og kursgevinster, som
fonde m.v. har modtaget fra et datterselskab, skal være skat-
tefrie, i det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab
ikke har været fradragsberettigede for datterselskabet som
følge af reglerne om tynd kapitalisering. Forslaget har til
formål at sikre, at fonde m.v. undergives samme regelsæt
som det, der gælder for moderselskaber m.v., der er skatte-
pligtige efter selskabsskatteloven.
Lovforslaget indeholder endvidere en række tekniske rettel-
ser bl.a. som følge af, at bestemmelsen i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 2 c, blev ophævet i 2005. Lovændringen
medførte, at en række efterfølgende numre i § 1, stk. 1,
automatisk rykkede op. Ved en fejl har man dog ikke været
opmærksom herpå. De konsekvensrettelser, der er nødvendi-
ge som følge af den automatiske oprykning, er derfor ikke
blevet foretaget, og der er ved efterfølgende lovændringer
ikke taget højde for oprykningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes
ubenyttede hensættelser
2.1.1. Gældende ret
Fonde m.v. og foreninger, der er omfattet af fondsbeskat-
ningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan foretage fradrag
for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser. De kan
således foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, hensættelser til
opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål og hensættelser til konsolidering af fondska-
pital eller anden tilsvarende kapital henholdsvis forenings-
formuen.
Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf.
fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag
for sådanne uddelinger og hensættelser, i det omfang det
beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter sva-
rende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte
skattefrie indtægter.
Formålet med prioriteringsreglen er at sikre, at fonde m.v.
og foreninger ikke foretager opsparing på grundlag af skat-
tefrie indtægter, mens de fradragsberettigede uddelinger og
hensættelser alene foretages på grundlag af skattepligtig ind-
komst.
Prioriteringsreglen kan overordnet illustreres med et eksem-
pel, hvor en fond i et indkomstår har skattepligtige indtæg-
ter på 500.000 kr. og skattefrie datterselskabsudbytter på
120.000 kr. Fonden har endvidere et bundfradrag på 25.000
kr. Hvis fonden hensætter 300.000 kr. til opfyldelse af al-
mennyttige formål, kan den som følge af prioriteringsreg-
len alene foretage fradrag for 155.000 kr., da fradraget for
hensættelser reduceres med de skattefrie indtægter på i alt
145.000 kr.
Er en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål ikke benyttet i sin hel-
hed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, medregnes
det ikke anvendte hensættelsesbeløb i den skattepligtige ind-
komst for hensættelsesåret. Dette sker med et tillæg af 5
4
pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens
udløb. Indtægter svarende til bundfradraget og de skattefrie
indtægter, jf. § 10, efterbeskattes dog ikke.
Indtægter svarende til bundfradraget og de i § 10 nævnte
skattefrie indtægter anses for medgået forholdsmæssigt til
uddeling til almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål, hensættelse til konsolidering af fondskapital
eller anden tilsvarende kapital (eller foreningsformuen) og
hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, jf. Landsskatterettens afgørelse
offentliggjort som SKM2001.621.LSR.
Dette betyder, at hensættelsesbeløbet opdeles i en andel med
og uden fradragsvirkning. Dermed reduceres de skatteplig-
tige indtægter, der anses for medgået til hensættelsen til
opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål.
Af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som
SKM2001.621.LSR følger endvidere, at benyttes der af en
hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, er det i første omgang den del af
de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hensæt-
telsen, der benyttes.
En fond efterbeskattes således ikke, hvis den af hensættelsen
uddeler, hvad der svarer til de skattepligtige indtægter, der
anses for medgået til hensættelsen, og fradraget »fortabes«
dermed ikke i alle tilfælde, hvor en hensættelse ikke inden
for 5-års fristen i sin helhed er benyttet til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål.
Efterbeskatningsreglerne er illustreret med et eksempel ne-
denfor, jf. også tabel 1.
En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på
500.000 kr. Fonden modtager udbytte fra datterselskabsakti-
er på 120.000 kr. og kan medtage et bundfradrag på 25.000
kr.
I indkomståret 2020 uddeler fonden 125.000 kr. til almen-
nyttige formål, hensætter 5.000 kr. til konsolidering af
fondskapitalen og hensætter 120.000 kr. til opfyldelse af
almennyttige formål. Uddelinger og hensættelser udgør såle-
des samlet 250.000 kr. Efter reduktion for bundfradrag og
skattefrie indtægter på i alt 145.000 kr. foretages fradrag for
105.000 kr.
Bundfradraget og de skattefrie indtægter – i alt 145.000 kr.
– anses for medgået forholdsmæssigt til uddeling til almen-
nyttige formål (72.500 kr.), hensættelsen til konsolidering
af fondskapitalen (2.900 kr.) og hensættelsen til opfyldelse
af almennyttige formål (69.600 kr.). Til hensættelsen på
120.000 kr. er dermed medgået skattepligtige indtægter på
50.400 kr.
I indkomståret 2025 uddeler fonden 50.400 kr. ved be-
nyttelse af hensættelsen til opfyldelse af almennyttige for-
mål. Fonden uddeler således i henhold til Landsskatterettens
afgørelse de skattepligtige indtægter, og der skal derfor ikke
ske efterbeskatning af den ubenyttede hensættelse på 69.600
kr. Fonden kan opspare de 69.600 kr., da dette beløb som
følge af opgørelsesmetoden anses for at bestå af skattefrie
indtægter. Derved har fonden opnået fradrag i den skatte-
pligtige indkomst samtidig med, at skattefrie indtægter kan
akkumuleres i fonden.
Dette gælder, selv om der alene er uddelt 175.400 kr.
(inkl. anvendt hensættelse), og der i indkomståret 2020 efter
§§ 4 og 5 blev foretaget fradrag for 105.000 kr. under forud-
sætning af, at hensættelsen ville blive benyttet i sin helhed,
og at der således samlet set ville blive uddelt 245.000 kr.
Tabel 1. Eksempel på efterbeskatning efter gældende regler
(a) Skattefrie indtægter (herunder bundfradrag) 145.000
(b) Skattepligtige indtægter* 500.000
- Efter fradrag for uddelinger og hensættelser 395.000
(c) Uddelinger til almennyttige formål 125.000
(d) Hensættelse til konsolidering af fondskapital 5.000
(e) Hensættelse til opfyldelse af almennyttige formål 120.000
(f) = [1-(a)/
[(c)+(d)+(e)]]*(e)
- Heraf skattepligtige indtægter opgjort forholdsmæssigt efter prioriteringsreg-
len 50.400
(g)
Uddeling af hensættelse til opfyldelse af almennyttige formål inden for 5-års fri-
sten 50.400
(h) = (f)-(g) Efterbeskatningsbeløb før tillæg 0
* herunder indkomst ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed på mindst 25.000 kr.
Efterbeskatning af hensættelser efter fondsbeskatningslo-
vens § 4, stk. 7, til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke
konkretiserede, almennyttige formål sker på tilsvarende vis.
Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som
SKM2001.621.LSR vedrører efterbeskatning efter fondsbe-
skatningsloven og dermed ikke efterbeskatning af henlæg-
gelser, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
5
nævnte foreninger m.v. foretager til sikring af eller til senere
anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er ikke hensigtsmæssigt, at de til bundfradraget svaren-
de indtægter og de i fondsbeskatningslovens § 10 nævnte
skattefrie indtægter anses for medgået forholdsmæssigt til
uddelinger og hensættelser efter §§ 4 og 5, da det betyder,
at det beløb, der skal efterbeskattes, hvis der ikke er benyttet
af en hensættelse til opfyldelse af almennyttige formål ikke i
alle tilfælde svarer til det foretagne fradrag.
Det er i særdeleshed uhensigtsmæssigt, at der fortrinsvis be-
nyttes af de skattepligtige indtægter, der anses for medgået
til en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål, når der uddeles heraf,
da de skattefrie indtægter, der anses for medgået til den
ubenyttede hensættelse, ikke efterbeskattes. Den ubenyttede
hensættelse kan efterfølgende benyttes til ikke-almennyttige
formål, selv om der er foretaget fradrag for hensættelsen
under forudsætning af, at hensættelsen i sin helhed ville
blive benyttet til almenvelgørende eller på anden måde al-
mennyttige formål.
De gældende regler giver således fonde mulighed for at fjer-
ne beskatningen af skattepligtige indtægter gennem hensæt-
telser, der efterfølgende ikke anvendes til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, og derved – i
strid med grundprincippet i fondsbeskatningsloven – uden
beskatning at akkumulere indtægter i fonden, uddele til
medlemmer af stifterens familie m.v.
Det vurderes derudover, at der er behov for at tydeliggø-
re reglerne for efterbeskatning af beløb henlagt efter sel-
skabsskattelovens § 3, stk. 3, samt efter § 3, stk. 4, jf. stk. 3.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre reglerne for efterbeskatning af ube-
nyttede hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål, således at det ikke
anvendte hensættelsesbeløb efterbeskattes, i det omfang be-
løbet ikke overstiger fradraget for hensættelser efter § 4 i
hensættelsesåret.
Det foreslås samtidig at justere prioriteringsreglen, jf. fonds-
beskatningslovens § 6, stk. 1, således at de til bundfradraget
svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter
anses for medgået til uddelinger og hensættelser til konsoli-
dering, forinden eventuelle resterende skattefrie indtægter,
herunder de til bundfradraget svarende indtægter, anses for
medgået til hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål.
Dette skal sikre, at fonde og foreninger m.v. kun kan undgå
efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i deres hel-
hed.
Hvis der ikke er uddelt af hensættelserne, vil fondene såle-
des blive beskattet, som de ville være blevet, hvis de ikke
havde hensat – dog med tillæg af 5 pct. af det ikke anvendte
hensættelsesbeløb for hvert år fra hensættelsesårets udløb og
indtil fristens udløb. Fondene vil således ikke kunne opnå
en skattemæssig fordel ved at foretage hensættelser, som
efterfølgende ikke uddeles.
De foreslåede ændringer af efterbeskatningsreglerne er illu-
streret med et eksempel, hvor der uddeles og hensættes som
i eksemplet i pkt. 2.1.1, jf. tabel 2.
Fonden har foretaget fradrag for hensættelse til opfyldelse af
almennyttige formål for 105.000 kr.
Efter de foreslåede regler vil hensættelsen til opfyldelse af
almennyttige formål blive anset for bestående af skattefrie
indtægter (herunder bundfradraget) på 15.000 kr. og skatte-
pligtige indtægter på 105.000 kr. mod efter de gældende
regler 69.600 kr. henholdsvis 50.400 kr.
Efter de foreslåede regler vil fonden, hvis den benytter
50.400 kr. af hensættelsen, blive efterbeskattet af 69.600
kr., med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets
udløb og indtil fristens udløb.
6
Tabel 2. Eksempel på efterbeskatning efter de foreslåede regler
(a) Skattefrie indtægter (herunder bundfradrag) 145.000
(b) Skattepligtige indtægter* 500.000
- Efter fradrag for uddelinger og hensættelser 395.000
(c) Uddelinger til almennyttige formål 125.000
(d) Hensættelse til konsolidering af fondskapital 5.000
(e) Hensættelse til opfyldelse af almennyttige formål 120.000
(f) = (e)-[(a)-(c)-(d)] - Heraf skattepligtige indtægter opgjort efter justeret prioriteringsregel 105.000
(g) Uddeling af hensættelse til opfyldelse af almennyttige formål inden for 5-års fristen 50.400
(h) = (e)-(g) Efterbeskatningsbeløb før tillæg** 69.600
* herunder indkomst ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed på mindst 25.000 kr.
** Efterbeskatningsbeløbet før tillæg vil ikke kunne overstige det for hensættelser efter § 4 foretagne fradrag, hvilket efter den justerede prioriteringsregel i eksemplet vil være 105.000 kr.
Reglerne for efterbeskatning af henlæggelser, som de i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger
m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendelse til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,
tydeliggøres samtidig.
Det foreslås, at de foreslåede justeringer af efterbeskatnings-
reglerne skal have virkning for hensættelser hensat i ind-
komstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.
For at sikre sammenhæng mellem de foreslåede justeringer
af efterbeskatningsreglerne og den foreslåede justering af
prioriteringsreglen foreslås det, at den foreslåede justering
af prioriteringsreglen skal have virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.
2.2. Justering af uddelingsforpligtelsen ved fondes an-
vendelse af realisationsprincippet
2.2.1. Gældende ret
Fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal som
udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 9. For fonde m.v. er aktier por-
teføljeaktier, når fonden m.v. ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i det pågældende selskab, og fonden m.v. og
det selskab, hvori der ejes aktier, ikke er koncernforbundne,
jf. selskabsskattelovens § 31 C, i tilfælde hvor selskabet kan
indgå i en sambeskatning.
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan fonde
omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og
4, dog anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af ge-
vinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier.
Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1,
er fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger
eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden
er undtaget fra disse love. Fonde omfattet af fondsbeskat-
ningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er fonde, truster og andre selv-
ejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet.
Adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføl-
jeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, er efter fondsbeskatningslo-
vens § 3, stk. 3, 6. pkt., betinget af, at der sker uddelinger
for et beløb svarende til summen af dels den skattepligtige
indkomst før fradrag for uddelinger, hensættelser og kon-
solideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5,
dels indtægter, som i henhold til fondsbeskatningslovens
§ 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst – dvs. indkomst, der som følge
af bundfradraget på 25.000 kr. og skattefriheden for visse
udbytter ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst.
Bestemmelserne indebærer, at en fond kun vil kunne anven-
de realisationsprincippet, hvis fonden benytter sine indtæg-
ter til opfyldelse af fondens almennyttige formål. Fonden
skal således undlade at akkumulere indtægterne og skal i
stedet uddele dem i overensstemmelse med vedtægterne.
Danske selskaber og fonde vil i visse tilfælde ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst også skulle medregne po-
sitiv skattepligtig indkomst i direkte og indirekte ejede dat-
terselskaber, jf. de særlige regler i selskabsskattelovens § 32
om såkaldt CFC-beskatning (»Controlled Foreign Compa-
nies« – CFC). CFC-reglerne har primært til hensigt at hin-
dre, at mobile indkomster placeres i udenlandske dattersel-
skaber for at opnå skattemæssige fordele. De danske CFC-
regler finder dog også anvendelse på danske datterselskaber.
Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i
datterselskabet udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede
indkomst, idet der til CFC-indkomsten medregnes mobile
indtægter i form af summen af bl.a. finansielle indtægter og
udgifter, jf. opregningen i selskabsskattelovens § 32, stk. 5.
Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som ud-
gangspunkt skulle medregne hele den positive indkomst
7
i sine CFC-datterselskaber ved sin egen indkomstopgørel-
se. Der er dog mulighed for at vælge, at kun datterselskaber-
nes CFC-indkomst medregnes, jf. selskabsskattelovens § 32,
stk. 15.
Hvis en fond CFC-beskattes af f.eks. indkomsten i et dansk
datterselskab, vil den medregnede CFC-indkomst indgå ved
opgørelsen af den indkomst, der efter fondsbeskatningslo-
vens § 3, stk. 3, 6. pkt., skal uddeles, hvis fonden anvender
realisationsprincippet på porteføljeaktier. Dette gælder, selv
om den indkomst, der CFC-beskattes, ikke er oppebåret i
fonden, således at fonden efter omstændighederne vil være
nødsaget til at uddele af sin formue.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er vurderingen, at der for fonde, der efter CFC-reglerne
beskattes af indkomsten i direkte eller indirekte ejede datter-
selskaber, bør ske en justering af den uddelingsforpligtelse,
som gælder, når fonden anvender realisationsprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier.
Justeringen bør sikre, at fonden ikke forpligtes til at uddele
beløb, som ikke faktisk er oppebåret i fonden, således at
fondens formue vil kunne udhules. Formålet med uddelings-
forpligtelsen er at hindre, at realisationsprincippet anvendes
samtidig med, at der sker en akkumulering af indtægter i
fonden. Det vurderes ikke at være i overensstemmelse med
dette formål, at der efter gældende regler kan være en for-
pligtelse for fonden til at uddele beløb, som ikke faktisk er
oppebåret i fonden.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indkomst, som en fond medregner ved ind-
komstopgørelsen efter CFC-reglerne i selskabsskattelovens
§ 32, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den indkomst,
som fonden vil skulle uddele til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, hvis den anvender realisa-
tionsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføl-
jeaktier.
Den foreslåede regel vil skulle imødegå en utilsigtet konse-
kvens af samspillet mellem fondsbeskatningsloven og CFC-
reglerne. Forslaget har således til formål at sikre, at fonde,
der anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, ikke
skal være forpligtet til at uddele beløb, som ikke faktisk
er oppebåret i fonden. Herved vil det blive undgået, at fon-
denes uddelingsforpligtelse på sigt vil kunne medføre en
udhuling af fondenes formuer.
Det foreslås, at den foreslåede regel skal have virkning
for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller
senere. Dette vil indebære, at fonde, hvis indkomstår følger
kalenderåret, kan undgå at skulle foretage uddelinger eller
hensættelser af beløb, som ikke er oppebåret i fonden, for at
udligne en eventuel CFC-indkomst for indkomståret 2024.
Det bemærkes, at den foreslåede regel ikke vil indebære en
ændring af, i hvilket omfang fonde beskattes efter CFC-reg-
lerne.
2.3. Fremførsel af underskud ved skattefri fusion af fon-
de m.v.
2.3.1. Gældende ret
Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, fortabes et selskabs
underskud fra tidligere år ved en skattefri fusion med et
andet selskab.
Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse ved skat-
tefri fusion af erhvervsdrivende fonde omfattet af fondsbe-
skatningsloven, og en fonds underskud fortabes dermed som
udgangspunkt også ved en skattefri fusion med en anden
fond.
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan den
del af det underskud, som fondens indkomst udviser efter,
at der er foretaget fradrag efter § 4, dvs. fradrag for uddelin-
ger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål eller hensættelser til opfyldelse af sådanne formål,
i det omfang underskuddet svarer til nettotabet efter kursge-
vinstloven og aktieavancebeskatningsloven, fradrages i den
skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår.
Et sådant underskud fortabes ikke i forbindelse med en skat-
tefri fusion af erhvervsdrivende fonde, og det betyder, at
en erhvervsdrivende fond kan nedbringe sin skattepligtige
indkomst ved at fusionere med en anden erhvervsdrivende
fond, der har denne type underskud.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er ikke hensigtsmæssigt, at en erhvervsdrivende fond
kan nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere
med en erhvervsdrivende fond, der har et underskud som
nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., og at
baggrunden for en fusion af erhvervsdrivende fonde kan
være udnyttelse af et sådant underskud.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at underskud efter fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
og hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, som fonde
m.v. kan fremføre, i det omfang underskuddet svarer til det
fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og aktie-
avancebeskatningsloven, også skal fortabes ved skattefri fu-
sion.
Det foreslås, at den foreslåede justering skal have virkning
for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2025 eller senere.
2.4. Skattefrihed for renter, der ikke er fradragsberetti-
gede for debitor efter reglerne om tynd kapitalisering
2.4.1. Gældende ret
Selskabsskattelovens § 11 indeholder regler om begræns-
8
ning af fradragsretten for renter og kurstab ved såkaldt tynd
kapitalisering.
Hvis et selskab eller en forening omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j eller 3 a-5 b, har gæld
til juridiske personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk.
1 (kontrolleret gæld), og selskabets eller foreningens frem-
medkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved
udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1, indebærer
selskabsskattelovens § 11, stk. 1, at renteudgifter og kurs-
tab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede
gæld, ikke kan fradrages.
Fradragsbeskæringen finder dog alene sted, hvis den kon-
trollerede gæld overstiger 10 mio. kr.
Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, medregnes renter
og kursgevinster ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens
§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag
for de tilsvarende beløb efter stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at der ved lån inden for et inte-
ressefællesskab er symmetri, således at en kreditor, der er
fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven, eller som er be-
grænset skattepligtig som følge af et fast driftssted her i
landet, ikke beskattes af renteindtægter og kursgevinster, i
det omfang de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke
har været fradragsberettigede som følge af reglerne om tynd
kapitalisering.
Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 7, medregnes renter og
kursgevinster heller ikke ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er hjemmehø-
rende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og
debitor dels efter selskabsskattelovens § 11, stk. 1, ikke kun-
ne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor
havde været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om
tynd kapitalisering i det andet land ikke har fået fradrag for
de tilsvarende beløb.
Bestemmelsen indebærer, at en kreditor, der er fuldt skat-
tepligtig efter selskabsskatteloven, eller som er begrænset
skattepligtig som følge af et fast driftssted her i landet, ikke
beskattes af renteindtægter og kursgevinster, i det omfang
de modsvarende renteudgifter og kurstab ikke har været fra-
dragsberettigede som følge af regler om tynd kapitalisering i
et land, der er medlem af EU eller EØS, når disse udenland-
ske regler svarer til reglerne i selskabsskattelovens § 11.
Der gælder således samme regler om skattefrihed for renter
og kursgevinster for lån m.v., uanset om debitorselskabet
er hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU- eller EØS-
land. Herved sikres det, at reglerne er i overensstemmelse
med EU-rettens regler om den frie etableringsret.
Skatterådet har i et bindende svar (SKM2024.34SR) truffet
afgørelse om, at fonde, der er skattepligtige efter fondsbe-
skatningsloven, ikke efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6,
er fritaget for at medregne renteindtægter fra datterselskaber
til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fra-
drag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om
tynd kapitalisering. Skatterådet begrunder afgørelsen med,
at det efter ordlyden af selskabsskattelovens § 11, stk. 6,
alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § 2,
stk. 1, litra a, der efter bestemmelsen kan fritages for at
medregne renteindtægter til den skattepligtige indkomst.
De i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte
fonde m.v. og foreninger kan foretage fradrag for de i §§ 4
og 5 nævnte uddelinger og hensættelser. De kan således
foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, hensættelser til opfyldelse
af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-
mål og hensættelser til konsolidering af fondskapital eller
anden tilsvarende kapital henholdsvis foreningsformuen.
Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf.
fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag
for sådanne uddelinger og hensættelser, i det omfang det
beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter sva-
rende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte
skattefrie indtægter.
Formålet med prioriteringsreglen er at sikre, at fonde m.v.
og foreninger ikke foretager opsparing på grundlag af skat-
tefrie indtægter, mens de fradragsberettigede dispositioner
alene foretages på grundlag af skattepligtig indkomst.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser
Fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige efter fonds-
beskatningsloven, bør på samme måde som selskaber m.v.,
der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § 2,
stk. 1, litra a, være fritaget for at medregne renter fra dat-
terselskaber til den skattepligtige indkomst, når datterselska-
bernes fradrag for renteudgifterne er blevet beskåret efter
reglerne om tynd kapitalisering. Det bør gælde for renter
modtaget fra både danske datterselskaber og datterselskaber,
der er skattemæssigt hjemmehørende i et andet EU- eller
EØS-land.
I det omfang renteindtægter fra datterselskaber herved bliver
skattefrie for fonde m.v. og foreninger, der er skattepligtige
efter fondsbeskatningsloven, bør de behandles som andre
skattefrie indtægter ved anvendelsen af prioriteringsreglen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11, stk. 6 og 7, til-
føjes til de bestemmelser om skattefrie indtægter, der efter
fondsbeskatningslovens § 10 finder tilsvarende anvendelse
på fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningslo-
ven.
Det vil indebære, at fonde m.v. og foreninger, der er skatte-
pligtige efter fondsbeskatningsloven, på samme måde som
selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelo-
vens § 1 og § 2, stk. 1, litra a, vil være fritaget for at
9
medregne renter fra datterselskaber til den skattepligtige
indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne
er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, her-
under efter reglerne om tynd kapitalisering i et andet EU-
eller EØS-land, når de pågældende landes regler om tynd
kapitalisering svarer til de danske.
Det vil derudover indebære, at de renteindtægter, der for
fonde m.v. eller foreninger bliver skattefrie efter den fore-
slåede bestemmelse, vil skulle medregnes til det beløb, der
efter prioriteringsreglen i fondsbeskatningslovens § 6, stk.
1, forlods skal anses for medgået til de fradragsberettigede
uddelinger og hensættelser, før et eventuelt overskydende
beløb kan fratrækkes i de skattepligtige indtægter.
Det foreslås, at den foreslåede justering skal have virkning
for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller
senere.
2.5. Rettelser som følge af ophævelsen af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 2 c
2.5.1. Gældende ret
Selskabsskattelovens § 1 indeholder en opregning af de sel-
skaber, foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet,
og som er omfattet af fuld skattepligt. Indtil 2005 fremgik
det af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, at Værdipapir-
centralen var fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven.
Værdipapircentralen blev med virkning fra den 1. januar
2000 omdannet til et aktieselskab og overgik derfor til at
være omfattet af den fulde skattepligtig for aktieselskaber
efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1. Indsættelsen af Værdipapircentralen i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 2 c, var derfor blevet overflødig. Ved
lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, på den baggrund ophævet.
Ved ophævelsen af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning af de
efterfølgende bestemmelser i § 1, stk. 1, nr. 2 d-2 g, der
herefter blev nr. 2 c-2 f.
Ved en fejl var man ikke opmærksom herpå, og der blev
derfor ikke foretaget konsekvensændringer som følge heraf.
Ved efterfølgende ændringer i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, blev der heller ikke taget højde for den automatiske ryk-
ning. Der blev således ikke taget højde herfor ved indsæt-
telsen i § 1, stk. 1, af vandforsyningsselskaber, Naviair og
Danpilot, der ved en fejl blev indsat som nr. 2 h-2 j i stedet
for som nr. 2 g-2 i.
2.5.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er opfattelsen, at det er nødvendigt at foretage de
konsekvensrettelser, der ved en fejl ikke blev foretaget i
forbindelse med den lovændring i 2005, som medførte, at
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d-2
g, automatisk rykkede op som nr. 2 c-2 f. Hvis disse konse-
kvensrettelser ikke foretages, vil henvisningerne i en række
bestemmelser således ikke være korrekte.
Herudover er det nødvendigt at foretage rettelser som følge
af, at der ved indsættelse af yderligere skattepligtige selska-
ber m.v. i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, ikke blev taget
højde for oprykningen.
2.5.3. Den foreslåede ordning
I en række bestemmelser i skattelovgivningen i sel-
skabsskatteloven, fusionsskatteloven, konkursskatteloven og
ligningsloven henvises til et eller flere af de relevante numre
i selskabsskattelovens § 1, stk. 1.
Som følge af, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 c, er ophævet ved lov nr. 426 af 6. juni 2005, er
der sket en automatisk oprykning af bestemmelserne i nr. 2
d-2 j, således at de er ændret til nr. 2 c-2 i. Det nødvendiggør
en række konsekvensrettelser af henvisninger til numre i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1.
Det foreslås, at Danpilot, der ved den automatiske opryk-
ning er skattepligtig efter bestemmelsen i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 2 i, rykkes op som nr. 2 c. Herved vil der
ske en automatisk rykning af en række efterfølgende numre,
således at henvisningerne i en række love til bestemmelser-
ne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c-2 i, vil være
korrekte, og behovet for konsekvensrettelser i skattelovgiv-
ningen reduceres således.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget om at justere reglerne for efterbeskatning af ube-
nyttede hensættelser vurderes at medføre et ikke-nævnevær-
digt merprovenu.
Forslaget om at justere reglerne for fremførsel af underskud
ved skattefri fusion af fonde m.v. vurderes at medføre et
ikke-nævneværdigt merprovenu.
Forslaget om at justere reglerne om fondes uddelingsforplig-
telse kan medføre et ikke-nævneværdigt mindreprovenu, da
det medfører, at fonde ikke forpligtes til at uddele beløb,
som ikke faktisk er oppebåret i fondene.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative om-
kostninger for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for kommunerne og
regionerne.
Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overens-
stemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lov-
givning.
10
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at justere reglerne for efterbeskatning af ube-
nyttede hensættelser vil kunne have begrænsede negative
økonomiske konsekvenser for fonde m.v. og foreninger.
Forslaget om at justere reglerne for fremførsel af underskud
ved skattefri fusion af fonde m.v. vurderes at kunne have
begrænsede negative økonomiske konsekvenser for fonde
m.v.
Justeringen at reglerne om fondes uddelingsforpligtelse
medfører, at en fond ikke forpligtes til at uddele beløb,
som ikke faktisk er oppebåret i fonden, således at fondens
formue vil kunne udhules.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative om-
kostninger for erhvervslivet.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024
til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS,
Cevea, Dansk Aktionærforening, Danske Advokater, Data-
etisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening,
DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for
Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finanstilsynet,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR –
danske revisorer, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmar-
ked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskat-
teretten, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen,
SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om at justere reglerne for efter-
beskatning af ubenyttede hensættelser kan
medføre et ikke-nævneværdigt merprove-
nu.
Forslaget om at justere reglerne for frem-
førsel af underskud ved skattefri fusion
af fonde m.v. kan medføre et ikke-nævne-
værdigt merprovenu.
Forslaget om at justere reglerne om fon-
des uddelingsforpligtelse kan medføre et
ikke-nævneværdigt mindreprovenu, da
det medfører, at fonde ikke forpligtes
til at uddele beløb, som ikke faktisk er
oppebåret i fondene.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Justeringen at reglerne om fondes udde-
lingsforpligtelse medfører, at en fond ikke
forpligtes til at uddele beløb, som ikke
faktisk er oppebåret i fonden, således at
fondens formue vil kunne udhules.
Forslaget om at justere reglerne for ef-
terbeskatning af ubenyttede hensættel-
ser vil kunne have begrænsede negati-
ve økonomiske konsekvenser for fonde
m.v. og foreninger.
Forslaget om at justere reglerne for
fremførsel af underskud ved skattefri fu-
sion af fonde m.v. vurderes at kunne
11
have begrænsede negative økonomiske
konsekvenser for fonde m.v.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3, 5 og 12
Der er en række henvisninger i fondsbeskatningsloven, der
ikke afspejler, at der er to stykker i fondsbeskatningslovens
§ 1. F.eks. henvises der i § 3, stk. 1, til § 1, nr. 1, 2 og 4.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at i § 3, stk. 1, og
§ 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 4« til
»§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.
Det foreslås desuden med lovforslagets § 1, nr. 2, at i § 3,
stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2« til
»§ 1, stk. 1, nr. 2«.
Det foreslås samtidig med lovforslagets § 1, nr. 3, at i § 3,
stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1.
pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1 og 4« til »§ 1, stk. 1,
nr. 1 og 4«.
Det foreslås derudover med lovforslagets § 1, nr. 5, at i § 3,
stk. 7, § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 9, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, ændres »§ 1, nr. 3« til »§ 1, stk. 1, nr. 3«.
Endelig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 12, at i § 15,
stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til »§ 1, stk. 1, nr. 2
og 3«.
Dermed vil disse henvisninger afspejle, at der er to stykker i
§ 1.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den ved lov
nr. 350 af 6. juni 1991 foretagne indsættelse af et nyt stykke
(stk. 2) i fondsbeskatningslovens § 1.
Forslagene er uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 4
Fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven skal som
udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, jf. aktie-
avancebeskatningslovens § 9. Aktier er porteføljeaktier, når
aktionæren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab, og ejeren og det selskab, hvori der ejes
aktier, ikke er sambeskattede.
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., kan fonde
omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1 og
4, dog anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af ge-
vinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier.
Fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1,
er fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger
eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden
er undtaget fra disse love. Fonde omfattet af fondsbeskat-
ningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er fonde, truster og andre selv-
ejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet.
De pågældende fonde m.v. kan dog efter fondsbeskatnings-
lovens § 3, stk. 3, 2. og 3. pkt., ikke anvende realisations-
princippet på investeringsbeviser eller porteføljeaktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked eller en multila-
teral handelsfacilitet, hvis fonden m.v. i et indkomstår har
anvendt lagerprincippet på sådanne aktier.
Det er efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 4. pkt., en
betingelse, at fonden m.v. anvender realisationsprincippet
på alle porteføljeaktier med de undtagelser, der følger af
bestemmelserne i stk. 3, 2. og 3. pkt.
Adgangen til at anvende realisationsprincippet på porteføl-
jeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, er efter fondsbeskatningslo-
vens § 3, stk. 3, 6. pkt., betinget af, at der sker uddelinger
12
for et beløb svarende til summen af dels den skattepligtige
indkomst før fradrag for uddelinger, hensættelser og kon-
solideringsfradrag efter fondsbeskatningslovens §§ 4 og 5,
dels skattefrie indtægter, som i henhold til fondsbeskatnings-
lovens § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skat-
tepligtige indkomst. De skattefrie indtægter, der henvises til
i bestemmelsens sidste led, er dels det skattefrie bundfradrag
på 25.000 kr. efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 2.
pkt., dels udbytter, der er skattefrie efter selskabsskattelo-
vens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, jf. fondsbeskatningslovens
§ 10.
Danske selskaber og fonde vil i visse tilfælde ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst også skulle medreg-
ne positiv skattepligtig indkomst i direkte og indirekte eje-
de datterselskaber, jf. de særlige regler i selskabsskattelo-
vens § 32 om såkaldt CFC-beskatning (»Controlled Foreign
Companies« – CFC). Beskatning efter CFC-reglerne sker,
når CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst 1/3
af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-ind-
komsten medregnes mobile indtægter i form af summen
af bl.a. finansielle indtægter og udgifter, jf. opregningen i
selskabsskattelovens § 32, stk. 5.
Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som ud-
gangspunkt skulle medregne hele den positive indkomst
i sine CFC-datterselskaber ved sin egen indkomstopgørel-
se. Der er dog mulighed for at vælge, at kun datterselska-
bernes CFC-indkomst medregnes, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 15. Moderselskabet gives ved opgørelsen af sel-
skabsskatten nedslag for danske og udenlandske skatter af
den indkomst i datterselskabet, som er medregnet i moder-
selskabet efter CFC-reglerne, jf. selskabsskattelovens § 32,
stk. 11.
Indkomst, som en fond skal medregne efter CFC-reglerne,
indgår ved opgørelsen af den indkomst, der efter fondsbe-
skatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., skal uddeles, når fonden
anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier.
Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, efter 6.
pkt. at indsætte et nyt punktum.
Efter det foreslåede 7. pkt. vil den skattepligtige indkomst
efter 6. pkt. skulle opgøres uden medregning af indkomst
efter selskabsskattelovens § 32.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at fon-
de, der anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier
efter reglerne i fondsbeskatningslovens § 3, ikke vil være
forpligtet til at uddele den del af fondenes skattepligtige
indkomst, der er CFC-indkomst i et datterselskab, som
er medregnet ved opgørelsen af fondens skattepligtige ind-
komst efter CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32.
Til nr. 6
Det følger af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og forenin-
ger kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål i den efter § 3
opgjorte indkomst. De nævnte fonde m.v. og foreninger kan
ligeledes foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,
jf. § 4, stk. 3.
Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatte-
forvaltningen tillade, at fonde m.v. som nævnt i § 1, stk.
1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til
fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål,
uden at betingelsen i stk. 4, dvs. at hensættelsen skal være
benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelses-
året, skal være gældende. Efter stk. 7, 2. pkt., skal der ved
dispensationen fastsættes en frist for anvendelse af de hen-
satte beløb på ikke over 15 år.
Derudover kan de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde
m.v. foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af
fondskapital eller anden tilsvarende kapital, jf. § 5, stk. 1,
1. pkt. Fradraget kan dog ikke overstige 4 pct. af de i ind-
komståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, herunder også uddelinger
af hensættelser fra tidligere indkomstår, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt.
Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, kan foretage fra-
drag for hensættelse til konsolidering af foreningsformuen,
jf. § 5, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan dog højst udgøre en an-
del af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed
reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens
§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregåen-
de indkomstår, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 2. pkt.
Af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslo-
vens § 6, stk. 1, følger dog, at indtægter, som i henhold til
§ 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, i størst muligt omfang anses for medgået til de
i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, forinden
nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for med-
gået hertil. Det betyder, at der alene kan foretages fradrag
for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, i det
omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger
indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i
§ 10 nævnte skattefrie indtægter.
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., medregnes
indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed i sin helhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige sam-
lede indkomst beskattes derimod alene, i det omfang den
overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1,
nr. 2, dog 200.000 kr., jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. Dette fradrag
foretages inden fradrag efter §§ 4-6, jf. § 3, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 10 finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
og stk. 2, tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og forenin-
ger omfattet af fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at
bl.a. udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsak-
tier som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Det er alene de skattefrie indtægter, der er nævnt i fondsbe-
13
skatningslovens § 6, der har betydning for fradragene efter
§§ 4 og 5.
Det bemærkes, at det af § 6, stk. 2, 1. pkt., følger, at
ved afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 35 C-35 F, finder prioriteringsreglen i fonds-
beskatningslovens § 6, stk. 1, tilsvarende anvendelse, når
gevinsten i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, og der i det pågældende år er eller har været
en positiv saldo for stifterskat. Af fondsbeskatningslovens
§ 6, stk. 2, 3. pkt., følger derudover, at ved anvendelsen
af stk. 1 anses uddelinger og hensættelser for fortrinsvis at
hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.
Af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5, 1. pkt., følger, at er en
hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål ikke benyttet i sin helhed inden
5 år efter udløbet af hensættelsesåret, medregnes det ikke
anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert
år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den
skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.
Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle
medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættel-
sesåret, efterbeskattes dog ikke, jf. § 4, stk. 5, 2. pkt. Dette
er også tilfældet for beløb, som § 6, stk. 1, jf. stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse på.
Det følger af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som
SKM2001.621.LSR, at indtægter svarende til bundfradraget
og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter anses for medgået
forholdsmæssigt til uddeling til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, hensættelse til konsolide-
ring af fondskapital eller anden tilsvarende kapital og hen-
sættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål.
Dermed kan såvel de til bundfradraget svarende indtægter
og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter som de skatteplig-
tige indtægter, svarende til de i hensættelsesåret efter §§ 4
og 5 foretagne fradrag, blive anset for medgået til uddeling
til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige for-
mål eller hensættelse til konsolidering af fondskapital eller
anden tilsvarende kapital. Det betyder, at de skattepligtige
indtægter, der anses for medgået til hensættelse til opfyldel-
se af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, reduceres.
Det følger derudover af Landsskatterettens afgørelse, offent-
liggjort som SKM2001.621.LSR, at der, hvis der benyttes
af en hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, i første omgang benyttes
af den del af hensættelsen, som anses for at være sket på
baggrund af de skattepligtige indtægter.
Benyttes der af en hensættelse til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
i et af de efterfølgende år, er det i første omgang de skatte-
pligtige indtægter, der benyttes. Der benyttes alene af de
til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte
skattefrie indtægter, der ikke efterbeskattes, hvis der uddeles
for mere end, hvad der svarer til de skattepligtige indtægter,
der anses for medgået til hensættelsen.
Dette betyder, at fonden alene efterbeskattes af den del af
de skattepligtige indtægter, der anses for medgået til hen-
sættelsen og ikke er benyttet. Dette gælder, uanset at det
var en forudsætning for fradraget for uddelinger og hensæt-
telser, at hensættelsen i sin helhed ville blive benyttet til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
og dermed også, at de til bundfradraget svarende indtægter
og de skattefrie indtægter, jf. § 10, ville blive uddelt.
Eksempel 1
En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på
500.000 kr. og skattefrie indtægter som nævnt i § 10 på
120.000 kr. Fonden kan efter § 3, stk. 2, foretage fradrag for
25.000 kr. (bundfradrag).
Fonden hensætter 250.000 kr. til opfyldelse af almennyttige
formål. Der foretages fradrag efter § 4, stk. 3, for 105.000
kr.
De til bundfradraget svarende indtægter (25.000 kr.) og de
i § 10 nævnte skattefrie indtægter (120.000 kr.) anses for
medgået til hensættelsen.
Uddeles der i indkomståret 2025 105.000 kr. ved benyttelse
af hensættelsen, skal der ikke ske efterbeskatning, da der ef-
ter Landsskatterettens afgørelse i første omgang ved benyt-
telse af en hensættelse uddeles skattepligtige indtægter. De
til bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte
skattefrie indtægter (i alt 145.000 kr.) efterbeskattes ikke.
Dette gælder, uanset at der i indkomståret 2020 blev fore-
taget fradrag for 105.000 kr., og at fonden, hvis den ikke
havde hensat, som følge af den såkaldte prioriteringsregel,
jf. fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, skulle have uddelt
250.000 kr. i indkomståret 2020 for at opnå et fradrag på
105.000 kr.
For et eksempel på, hvordan efterbeskatningsbeløb før tillæg
opgøres, hvor der ud over at være hensat til opfyldelse af
almennyttige formål også er uddelt til almennyttige formål
i hensættelsesåret og hensat til konsolidering af fondskapita-
len, henvises til pkt. 2.1.1.
Anvendes beløb hensat efter fondsbeskatningslovens § 4,
stk. 7, til andet end de almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensatio-
nen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættel-
sesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættel-
sesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensæt-
telsen anvendes, eller fristen udløber, i den skattepligtige
indkomst for hensættelsesåret, jf. stk. 7, 3. pkt.
Dette efterbeskatningsbeløb opgøres ligeledes i overens-
14
stemmelse med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort
som SKM2001.621.LSR.
Det bemærkes derudover, at de i fondsbeskatningslovens
§ 1, nr. 3, nævnte foreninger ved opgørelsen af indkomst
efter § 8 kan foretage fradrag for dispositioner som nævnt i
§ 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3, og at § 4, stk. 2,
4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte
foreninger, jf. § 9, stk. 1.
Det foreslås at nyaffatte fondsbeskatningslovens § 4, stk. 5.
Med det foreslåede 1. pkt. foreslås det, at anvendes de ef-
ter stk. 3 hensatte beløb til andet end de almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål eller efter udløbet
af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte
hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra
hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori
hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skatteplig-
tige indkomst for hensættelsesåret.
Der er tale om en videreførelse af fondsbeskatningslovens
§ 4, stk. 5, 1. pkt., dog således at der, hvor det hensatte beløb
anvendes til andet end de almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige formål, vil skulle ske medregning af
det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct.
for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen
af det år, hvori hensættelsen anvendes, i den skattepligtige
indkomst for hensættelsesåret.
Den foreslåede justering svarer til, hvad der efter fondsbe-
skatningslovens § 4, stk. 7, 3. pkt., gælder, hvor en hensæt-
telse som nævnt i stk. 7 til fyldestgørelse af kulturelle, men
ikke konkretiserede formål, med en frist for anvendelse af
det hensatte beløb på ikke over 15 år, anvendes til andet
end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
kulturelle formål.
Med det foreslåede 2. pkt. foreslås det, at et ikke anvendt
hensættelsesbeløb efter anmodning til Skatteforvaltningen
med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets
udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet
om efterbeskatning, vil blive medregnet i den skattepligtige
indkomst for hensættelsesåret.
Dermed vil der på anmodning kunne ske efterbeskatning,
uanset at fristen i stk. 4 ikke er udløbet.
Da det er det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg
af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil
fristens udløb, der medregnes i den skattepligtige indkomst
for hensættelsesåret, vil forslaget om efter anmodning at
efterbeskatte på et tidligere tidspunkt indebære, at det vil
være muligt at undgå tillægget på 5 pct. for ikke-påbegyndte
indkomstår.
Med det foreslåede 3. pkt. foreslås det, at de samlede efter-
beskattede hensættelser i et hensættelsesår ikke skal kunne
overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som
er foretaget i hensættelsesåret.
Forslaget skal sikre, at fonde m.v. og foreninger alene kan
undgå efterbeskatning, hvis de uddeler hensættelserne i de-
res helhed.
Eksempel 2
En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på
500.000 kr. og skattefrie indtægter som nævnt i § 10 på
120.000 kr. Fonden kan efter § 3, stk. 2, foretage fradrag for
25.000 kr. (bundfradrag).
Fonden har som i eksempel 1 hensat for 250.000 kr. og efter
§ 4, stk. 3, foretaget fradrag for 105.000 kr.
Efter forslaget vil der i dette tilfælde skulle uddeles 250.000
kr. for at undgå efterbeskatning.
Er der i stedet benyttet 200.000 kr. af hensættelsen, vil der
skulle ske efterbeskatning af 50.000 kr. Er der ikke benyttet
af hensættelsen, vil der efter forslaget skulle ske efterbeskat-
ning af 105.000 kr. svarende til det for hensættelsen efter
§ 4, stk. 3, foretagne fradrag.
Samtidigt sikres det med forslaget, at der samlet set ikke ef-
terbeskattes mere, end hvad der svarer til det for hensættel-
ser efter stk. 3 og 7 foretagne fradrag, hvis der for hensættel-
ser, der er hensat i samme indkomstår, sker efterbeskatning
ad flere omgange.
Er der f.eks. fastsat en frist for anvendelse af et beløb hensat
efter stk. 7 på 10 år, og er det hensatte beløb ikke i sin
helhed anvendt inden udløbet af denne frist, vil der ikke
skulle ske efterbeskatning, hvis der ved udløbet af 5-års
fristen i stk. 4, 1. pkt., er sket efterbeskatning af et ubenyttet
hensættelsesbeløb svarende til det i hensættelsesåret for hen-
sættelser som nævnt i § 4 foretagne fradrag.
Er der efter udløbet af 5-års fristen sket efterbeskatning af
det ikke anvendte hensættelsesbeløb, og oversteg det i hen-
sættelsesåret for hensættelser som nævnt i § 4 foretagne fra-
drag det ikke anvendte hensættelsesbeløb, vil der efter for-
slaget skulle ske efterbeskatning svarende til den resterende
del af det i hensættelsesåret for hensættelser som nævnt i § 4
foretagne fradrag efter udløbet af en frist på over 5 år fastsat
efter stk. 7. Der vil dog alene skulle ske efterbeskatning, i
det omfang den resterende del kan rummes inden for det af
hensættelsen efter stk. 7 ikke anvendte hensættelsesbeløb.
Eksempel 3
En fond har i indkomståret 2020 skattepligtige indtægter på
500.000 kr. og skattefrie indtægter som nævnt i § 10 på
120.000 kr. Fonden kan efter § 3, stk. 2, foretage fradrag for
25.000 kr. (bundfradrag).
En fond har som i eksempel 1 hensat for 250.000 kr. Der er
hensat 100.000 kr. efter § 4, stk. 3, og 150.000 kr. efter § 4,
stk. 7.
Der er efter § 4 foretaget fradrag for 105.000 kr.
15
Fonden har af hensættelsen efter stk. 3 på 100.000 kr. benyt-
tet 65.000 kr. og er derfor, efter forslaget, ved udløbet af
5-års fristen blevet efterbeskattet af 35.000 kr.
Benytter fonden ikke af hensættelsen efter stk. 7 inden for
fristen herfor, vil fonden skulle efterbeskattes af yderligere
70.000 kr.
Har fonden inden for fristen herfor benyttet f.eks. 125.000
kr. af den anden hensættelse, vil der skulle ske efterbeskat-
ning af 25.000 kr., dvs. samlet set 60.000 kr.
Forslaget skal for det første ses i sammenhæng med den
med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede ændring af den så-
kaldte prioriteringsregel (fondsbeskatningslovens § 6, stk.
1). Efter den foreslåede ændring af fondsbeskatningslovens
§ 6, stk. 1, vil de til bundfradraget svarende indtægter og
de i § 10 nævnte skattefrie indtægter alene blive anset for
medgået til hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, i det omfang de til
bundfradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skat-
tefrie indtægter overstiger uddelingerne til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål og hensættelserne
til konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende ka-
pital.
Forslaget skal for det andet ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås, at efterbeskatnings-
beløbet før tillæg ved efterbeskatning efter stk. 7, 3. og 4.
pkt., vil skulle opgøres efter det foreslåede stk. 5, 3. pkt.
Det bemærkes, at det alene er reglerne for opgørelse af
efterbeskatningsbeløbet før tillæg, der foreslås ændret. Der
skal således fortsat tillægges 5 pct. for hvert år fra hensæt-
telsesårets udløb og indtil fristens udløb henholdsvis udgan-
gen af det år, hvori hensættelsen anvendes, jf. også det fore-
slåede 1. pkt., og i forhold til det foreslåede 2. pkt. og det
foreslåede stk. 7, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, udløbet
af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning.
Det bemærkes derudover, at de foreslåede ændringer ligele-
des vil få betydning for de i fondsbeskatningslovens § 1, nr.
3, nævnte foreninger, der ved opgørelsen af indkomst efter
§ 8 kan foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4,
stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3, da § 4, stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse på foreningerne.
Til nr. 7
Forud for den 1. juli 1995 kunne der efter fondsbeskatnings-
lovens § 4, stk. 3, alene foretages fradrag for hensættelse til
opfyldelse af et eller flere konkrete almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål. Ved lov nr. 180 af 23.
marts 1995 blev konkretiseringskravet dog ophævet.
Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatte-
forvaltningen dog fortsat tillade, at fonde m.v. som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk.
3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede
formål, uden at betingelsen i stk. 4, dvs. betingelsen om, at
hensættelsen skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter
hensættelsesåret, skal være gældende.
Det foreslås, at », men ikke konkretiserede« udgår i fonds-
beskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ved
lov nr. 180 af 23. marts 1995 foretagne ændring af fondsbe-
skatningslovens § 4, stk. 3.
Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 8
Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatte-
forvaltningen tillade, at fonde m.v. som nævnt i § 1, stk.
1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til
fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål,
uden at betingelsen i stk. 4, dvs. at hensættelsen skal være
benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættel-
sesåret, skal være gældende. Efter stk. 7, 2. pkt., skal der
ved dispensationen fastsættes en frist for anvendelse af de
hensatte beløb på ikke over 15 år.
Anvendes de efter stk. 7 hensatte beløb til andet end de
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturel-
le formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, med-
regnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg
af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil ud-
gangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, eller fristen
udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret,
jf. stk. 7, 3. pkt.
Efterbeskatningsbeløbet (før tillæg) opgøres i overensstem-
melse med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som
SKM2001.621.LSR, beskrevet i pkt. 2.1.1 og de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 6, og beløb, der i henhold til § 3,
stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte
indkomst for hensættelsesåret, og beløb, som § 6, stk. 1, jf.
§ 6, stk. 2, fandt tilsvarende anvendelse på, efterbeskattes
ikke.
Det foreslås i § 4, stk. 7, at indsætte to nye punktummer.
Med det foreslåede 4. pkt. foreslås det, at et ikke anvendt
hensættelsesbeløb efter anmodning til Skatteforvaltningen
med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets
udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet
om efterbeskatning, vil blive medregnet i den skattepligtige
indkomst for hensættelsesåret.
Dermed vil der på anmodning kunne ske efterbeskatning,
uanset at den fastsatte frist ikke er udløbet, eller at de hen-
satte beløb ikke er anvendt til andet end de almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige kulturelle formål.
Da det er det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg
af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil ud-
gangen af det år, hvori hensættelsen anvendes, eller fristen
udløber, der medregnes i den skattepligtige indkomst, vil
forslaget om efter anmodning at efterbeskatte på et tidligere
16
tidspunkt indebære, at det vil være muligt at undgå tillægget
på 5 pct. for ikke-påbegyndte indkomstår.
Med det foreslåede 5. pkt. vil efterbeskatningsbeløbet før
tillæg ved efterbeskatning efter 3. og 4. pkt. skulle opgøres
efter stk. 5, 3. pkt.
Der henvises derfor til de specielle bemærkninger til lovfor-
slagets § 1, nr. 6, hvormed det foreslås at affatte fondsbe-
skatningslovens § 4, stk. 5. Efter det foreslåede stk. 5, 3.
pkt., vil de samlede efterbeskattede hensættelser i et hensæt-
telsesår ikke kunne overstige det fradrag for hensættelser
efter § 4, stk. 3 og 7, som er foretaget i hensættelsesåret.
Til nr. 9
Det følger af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og forenin-
ger kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål i den efter § 3
opgjorte indkomst. De nævnte fonde m.v. og foreninger kan
ligeledes foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,
jf. § 4, stk. 3.
Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 7, 1. pkt., kan Skatte-
forvaltningen tillade, at fonde m.v. som nævnt i § 1, stk.
1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til
fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål,
uden at betingelsen i stk. 4, dvs. at hensættelsen skal være
benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættel-
sesåret, skal være gældende. Efter stk. 7, 2. pkt., skal der
ved dispensationen fastsættes en frist for anvendelse af de
hensatte beløb på ikke over 15 år.
Derudover kan de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde
m.v. foretage fradrag for hensættelse til konsolidering af
fondskapital eller anden tilsvarende kapital, jf. § 5, stk. 1,
1. pkt. Fradraget kan dog ikke overstige 4 pct. af de i ind-
komståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, herunder også uddelinger
af hensættelser fra tidligere indkomstår, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt.
Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, kan foretage fra-
drag for hensættelse til konsolidering af foreningsformuen,
jf. § 5, stk. 2, 1. pkt. Fradraget kan dog højst udgøre en an-
del af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed
reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens
§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregåen-
de indkomstår, jf. fondsbeskatningslovens § 5, stk. 2, 2. pkt.
Af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslo-
vens § 6, stk. 1, følger dog, at indtægter, som i henhold til
§ 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, i størst muligt omfang anses for medgået til de
i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, forinden
nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for med-
gået hertil. Det betyder, at der alene kan foretages fradrag
for de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, i det
omfang det beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger
indtægter svarende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i
§ 10 nævnte skattefrie indtægter.
Efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., medregnes
indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed i sin helhed ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den øvrige sam-
lede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den
overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1,
nr. 2, dog 200.000 kr., jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. Dette fradrag
foretages inden fradrag efter §§ 4-6, jf. § 3, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 10 finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
og stk. 2, tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og forenin-
ger omfattet af fondsbeskatningsloven, hvilket betyder, at
bl.a. udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsak-
tier som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Det er alene de skattefrie indtægter, der er nævnt i fondsbe-
skatningslovens § 6, der har betydning for fradragene efter
§§ 4 og 5.
Det bemærkes, at det af § 6, stk. 2, 1. pkt., følger, at
ved afståelse af aktier, der er omfattet af aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 35 C-35 F, finder prioriteringsreglen i fonds-
beskatningslovens § 6, stk. 1, tilsvarende anvendelse, når
gevinsten i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, og der i det pågældende år er eller har været
en positiv saldo for stifterskat. Af fondsbeskatningslovens
§ 6, stk. 2, 3. pkt., følger derudover, at ved anvendelsen
af stk. 1 anses uddelinger og hensættelser for fortrinsvis at
hidrøre fra gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.
Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, at ændre
»de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser« til »først
de i § 4 nævnte uddelinger og de i § 5 nævnte hensættelser
og dernæst de i § 4 nævnte hensættelser«.
De indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke
skal medregnes til den skattepligtige indkomst, vil dermed
blive anset for medgået til uddelinger til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål og hensættelser til
konsolidering af fondskapital eller anden tilsvarende kapital,
før de vil anset for medgået til hensættelser til opfyldelse af
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Ved at justere prioriteringsreglen sikres det, at de til bund-
fradraget svarende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie
indtægter alene vil blive anset for medgået til hensættelser
til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde al-
mennyttige formål, i det omfang de til bundfradraget sva-
rende indtægter og de i § 10 nævnte skattefrie indtægter
overstiger, hvad der er uddelt for efter § 4 og hensat for efter
§ 5.
Der ændres ikke på, at ingen del af den efter § 3 opgjorte
indkomst anses for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte udde-
linger og hensættelser forinden de indtægter, som i henhold
17
til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skatteplig-
tige indkomst.
Der vil med den foreslåede ændring heller ikke blive ændret
på, hvad en fond samlet set kan fradrage i et indkomstår,
hvor der uddeles, hensættes eller uddeles og hensættes.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
6 og 8, hvorefter det foreslås at ændre reglerne for efterbe-
skatning af ikke anvendte hensættelsesbeløb. Med lovforsla-
gets § 1, nr. 6, foreslås det, at de samlede efterbeskattede
hensættelser i et hensættelsesår ikke skal kunne overstige
det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er foreta-
get i hensættelsesåret og dermed at efterbeskatte det ikke
anvendte hensættelsesbeløb, i det omfang det ikke overstiger
det foretagne fradrag for hensættelser som nævnt i § 4, stk. 3
og 7.
Der ændres ikke ved, at uddelinger og hensættelser ved
anvendelsen af § 6, stk. 1, fortrinsvis anses for at hidrøre fra
gevinst ved afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, jf. fondsbe-
skatningslovens § 6, stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 10
Af fondsbeskatningslovens § 9, stk. 1, fremgår, at de i § 1,
stk. 1, nr. 3, nævnte foreninger kan foretage fradrag for
dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk.
2, jf. stk. 3, ved opgørelsen af indkomst efter § 8. Af § 9,
stk. 1, 2. pkt., fremgår, at § 4, stk. 2, 4, 5, 6 og 8, finder
tilsvarende anvendelse på de nævnte foreninger.
Det fremgår af § 9, stk. 2, at reglen i § 6 (dvs. den såkald-
te prioriteringsregel) tilsvarende gælder for foreninger som
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke
skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til
§ 8, stk. 3, eller § 10.
Af § 6, stk. 2, 1. pkt., følger, at ved afståelse af aktier, der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F,
finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når gevinsten i henhold
til aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og der i
det pågældende år er eller har været en positiv saldo for
stifterskat. Af fondsbeskatningslovens § 6, stk. 2, 2. pkt.,
fremgår, at den skattefri gevinst ved aktieafståelsen opgøres
efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 35 D, stk.
2. Det fremgår endvidere af fondsbeskatningslovens § 6, stk.
2, 3. pkt., at ved anvendelsen af stk. 1 anses uddelinger
og hensættelser for fortrinsvis at hidrøre fra gevinst ved
afståelse eller udbytte af aktier, der er omfattet af aktieavan-
cebeskatningslovens §§ 35 C-35 F.
Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 9, stk. 2, at ændre
»§ 6« til »§ 6, stk. 1,«.
Dermed præciseres det, at det er § 6, stk. 1, der efter § 9, stk.
2, tilsvarende gælder for foreninger som nævnt i § 1, stk. 1,
nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes
til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3, eller
§ 10.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ved
lov nr. 1836 af 8. december 2020 foretagne indsættelse af et
nyt stykke (stk. 2) i fondsbeskatningslovens § 6.
Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 11
Selskabsskattelovens § 11 indeholder regler om begræns-
ning af fradragsretten for renter og kurstab ved såkaldt tynd
kapitalisering.
Det følger af selskabsskattelovens § 11, stk. 1, at hvis et sel-
skab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j eller 3 a-5 b, har gæld til juridiske
personer som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1 (kontrolle-
ret gæld), og selskabets eller foreningens fremmedkapital
(gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af
indkomståret overstiger forholdet 4:1, kan renteudgifter og
kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrolle-
rede gæld, ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst.
Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6, medregnes renter
og kursgevinster ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens
§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor ikke kan få fradrag
for de tilsvarende beløb efter stk. 1.
Efter selskabsskattelovens § 11, stk. 7, medregnes renter og
kursgevinster heller ikke ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, hvis debitor er hjemmehø-
rende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og
debitor dels efter selskabsskattelovens § 11, stk. 1, ikke kun-
ne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor
havde været skattepligtig i Danmark, dels efter regler om
tynd kapitalisering i det andet land ikke har fået fradrag for
de tilsvarende beløb.
Der gælder således samme regler om skattefrihed for renter
og kursgevinster for lån m.v., uanset om debitorselskabet
er hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU- eller
EØS-land.
Skatterådet har i et bindende svar (SKM2024.34SR) truffet
afgørelse om, at fonde, der er skattepligtige efter fondsbe-
skatningsloven, ikke efter selskabsskattelovens § 11, stk. 6,
er fritaget for at medregne renteindtægter fra datterselskaber
til den skattepligtige indkomst, når datterselskabernes fra-
drag for renteudgifterne er blevet beskåret efter reglerne om
tynd kapitalisering. Skatterådet begrunder afgørelsen med,
at det efter ordlyden af selskabsskattelovens § 11, stk. 6,
alene er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 og § 2,
stk. 1, litra a, der efter bestemmelsen kan fritages for at
medregne renteindtægter til den skattepligtige indkomst.
18
De i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte
fonde m.v. og foreninger kan foretage fradrag for de i §§ 4
og 5 nævnte uddelinger og hensættelser.
Der kan dog som følge af den såkaldte prioriteringsregel, jf.
fondsbeskatningslovens § 6, stk. 1, alene foretages fradrag
for sådanne uddelinger og hensættelser, i det omfang det
beløb, der er uddelt og hensat for, overstiger indtægter sva-
rende til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, og de i § 10 nævnte
skattefrie indtægter.
Der kan om de gældende bestemmelser i øvrigt henvises til
pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 10 efter »Sel-
skabsskattelovens« at indsætte »§ 11, stk. 6 og 7, og«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at selskabsskattelo-
vens § 11, stk. 6 og 7, tilføjes til de bestemmelser om skatte-
frie indtægter, der efter fondsbeskatningslovens § 10 finder
tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger omfattet
af fondsbeskatningsloven.
Det vil indebære, at fonde m.v. og foreninger, der er skat-
tepligtige efter fondsbeskatningsloven, vil være fritaget for
at medregne renter fra datterselskaber til den skattepligtige
indkomst, når datterselskabernes fradrag for renteudgifterne
er blevet beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, her-
under efter reglerne om tynd kapitalisering i et andet EU-
eller EØS-land, hvis regler om tynd kapitalisering svarer til
de danske.
Renteindtægter, der for fonde m.v. eller foreninger bliver
skattefrie efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle med-
regnes til det beløb, der efter prioriteringsreglen i fondsbe-
skatningslovens § 6, stk. 1, forlods skal anses for medgået
til de fradragsberettigede udlodninger og hensættelser, før et
eventuelt overskydende beløb kan fratrækkes i de skatteplig-
tige indtægter.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af fusionsskattelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., at
til udlodninger m.v. efter bestemmelsens 2. pkt. medregnes
ethvert tilskud ydet af selskabet eller foreningen og af kon-
cernselskaber, jf. selskabslovens § 31 C, som selskabet eller
foreningen direkte eller indirekte har bestemmende indfly-
delse over, til koncernselskaber, som selskabet eller forenin-
gen ikke har bestemmende indflydelse over.
Det foreslås i fusionsskattelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., at
ændre »selskabslovens« til »selskabsskattelovens«.
Dermed vil der blive henvist til selskabsskattelovens § 31
C, hvoraf det fremgår, hvornår selskaber m.v. er koncernfor-
bundne.
Der er tale om en rettelse af en henvisningsfejl, og forslaget
er således uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Fusionsskatteloven indeholder i kapitel 1 reglerne ved fu-
sion af selskaber. Det fremgår af fusionsskattelovens § 1,
stk. 3, at fusion foreligger, når et selskab overdrager sin
formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes
med dette. I tilknytning hertil fremgår det af lovens § 8,
at ved fusionen succederer det modtagende selskab i det
indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt og anskaffelses-
sum, dvs. at der ikke sker beskatning ved fusionen.
Det fremgår af fusionsskattelovens § 14, nr. 15, at kapitel
1 om fusion af selskaber finder tilsvarende anvendelse ved
fusion af Energinet.dk.
Fusionsskattelovens kapitel 5 indeholder regler om tilførsel
af aktiver. Det fremgår af bl.a. af bestemmelsen i fusions-
skattelovens § 15 c, at ved tilførsel af aktiver har selskaber-
ne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel det
indskydende selskab som det modtagende selskab er omfat-
tet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning
af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater og ikke ved beskatningen
her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betin-
gelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra
Skatteforvaltningen.
Det fremgår af fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, at ved
tilførsel af aktiver indgår fortjeneste eller tab på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af
tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende
selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke
i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Dvs. at
det indskydende selskab ikke beskattes ved tilførslen.
Det fremgår af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15
c, stk. 8, at bestemmelserne i kapitel 5 finder tilsvarende
anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Energi-
net.dk, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 g, dog under
forudsætning af at det modtagende selskab beskattes i hen-
hold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Energinet.dk har ved lov nr. 1667 af 26. december 2017
skiftet navn til Energinet.
Det foreslås i fusionsskattelovens § 14, nr. 15, og § 15 c, stk.
8, at ændre »Energinet.dk« til »Energinet«.
Det vil betyde, at der henvises til det korrekte navn på
virksomheden. Forslaget er således uden indholdsmæssig
betydning.
Til nr. 3
Det fremgår af fusionsskattelovens § 14, nr. 16, at reglerne
i fusionsskattelovens § 1 finder tilsvarende anvendelse ved
19
fusion af Danpilot. I den forbindelse henvises der til bestem-
melsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j.
Det fremgår af bestemmelsen i fusionsskattelovens § 15
c, stk. 10, at bestemmelserne i kapitel 5 finder tilsvarende
anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Danpi-
lot. I den forbindelse henvises der til bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j.
Ved lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c.
Det foreslås på den baggrund, at i fusionsskattelovens § 14,
nr. 16, og § 15 c, stk. 10, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2 j« til »§ 1,
stk. 1, nr. 2 c«.
Det betyder, at der foretages konsekvensrettelser, således at
henvisningerne til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j,
ændres til henvisninger til selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 2 c.
Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 4
Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 4, at
bestemmelserne i kapitel 1, i det omfang de er anvendelige,
finder tilsvarende anvendelse ved fusion og ved spaltning
af kommunale og amtskommunale feriefonde oprettet i hen-
hold til § 36, stk. 3, i den nu ophævede ferielov, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, når fusionen eller
spaltningen sker i medfør af kommunalreformen.
Fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 4, blev indsat ved
lov nr. 514 af 7. juni 2006, og det er kun fusioner og spalt-
ninger, som er begrundet i sammenlægning eller opdelingen
af kommunale forvaltninger i forbindelse med ændringen af
kommuneinddelingen pr. 1. januar 2007, der er omfattet af
bestemmelsen.
Det foreslås at ophæve fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr.
4.
Da det er et krav, at fusionen eller spaltningen er begrundet
i sammenlægning eller opdelingen af kommunale forvaltnin-
ger i forbindelse med ændringen af kommuneinddelingen pr.
1. januar 2007, er bestemmelsen i dag uden indhold.
Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 5
Den skattepligtige indkomst for de i fondsbeskatningslovens
§ 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres
efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1, efter skattelovgiv-
ningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gæl-
dende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt
§§ 4-6. Dette gælder også selskabsskattelovens regler om
fremførsel af underskud og underskudsbegrænsning.
Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan
dette underskud således efter selskabsskattelovens § 12, stk.
1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for de følgende indkomstår efter reglerne i bestemmelsens
stk. 2 og 3.
Af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., følger
derudover, at såfremt indkomsten, efter at der er fore-
taget fradrag efter § 4, dvs. fradrag for uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
eller hensættelser til opfyldelse af sådanne formål, udviser
underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til
det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven, fradrages i den skattepligtige
indkomst i de følgende indkomstår. Fradraget kan kun over-
føres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan
rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst, jf. 5. pkt.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Fol-
ketingstidende 2008-09, tillæg A, side 7321-7322, hvormed
denne adgang til at fremføre underskud efter fondsbeskat-
ningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., blev foreslået justeret, har
reglen til formål at forhindre, at ellers fradragsberettigede
kurstab fortabes. Som eksempel nævnes almennyttige fon-
de, som årligt uddeler alle renteindtægter i overensstemmel-
se med deres formål uden hensyntagen til kurstab på den
(bundne) kapital, som ligger til grund for renteindtægterne,
jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 7322.
Hvis en fonds skattepligtige indkomst viser underskud, in-
den der er foretaget fradrag efter § 4, kan dette underskud
fremføres efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Der
vil i sådanne tilfælde, hvis der uddeles eller hensættes efter
fondsbeskatningslovens § 4, efter § 3, stk. 2, 4. pkt., kunne
foretages fradrag herfor i den skattepligtige indkomst i de
følgende indkomstår, i det omfang det »nye« underskud sva-
rer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstlo-
ven og aktieavancebeskatningsloven. Fradraget efter fonds-
beskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan ikke overstige
fondens skattepligtige indkomst inden fradrag af nettotabet.
Er der uddelt og hensat efter § 4 og hensat efter § 5, skal
de til bundfradraget svarende indtægter, jf. § 3, stk. 2, og
de skattefrie indtægter, jf. § 10, fordeles forholdsmæssigt
herpå. Underskud som følge af hensættelse til konsolidering
efter § 5 kan ikke fradrages i de følgende års indkomst.
Et underskud efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4.
pkt., kan fremføres til modregning i positiv indkomst ef-
ter fradrag for uddelinger m.v., mens underskud efter sel-
skabsskattelovens § 12 skal modregnes i positiv indkomst
før fradrag af uddelinger m.v.
Af fusionsskattelovens § 14 c, stk. 1, nr. 1 og 3, følger,
at bestemmelserne i kapitel 1 (Fusion af selskaber), i det
omfang de er anvendelige, finder tilsvarende anvendelse ved
fusion af erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af
fondsbeskatningsloven.
Bestemmelserne i kapitel 1 finder efter fusionsskattelovens
§ 14 c, stk. 1, nr. 2, ligeledes, i det omfang de er anvende-
20
lige, tilsvarende anvendelse, når en fond omfattet af fonds-
beskatningsloven fusionerer med et datterselskab, der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og den
modtagende fond besidder samtlige aktier eller anparter i det
indskydende selskab.
Det bemærkes, at der aktuelt alene kan ske fusion af fonde,
der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde og ikke er
undtaget fra loven, samt en sådan fond og fondens dattersel-
skab, såfremt datterselskabet er omfattet af selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder
samtlige aktier eller anparter i det indskydende selskab. Det-
te skyldes, at det er et krav, at der ikke sker likvidation af
den indskydende enhed.
Dermed finder fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 1. pkt., tilsva-
rende anvendelse i de i § 14 c, stk. 1, nævnte tilfælde. Af
§ 8, stk. 6, 1. pkt., følger, at foreligger der ved fusionen i
et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette under-
skud uanset bestemmelsen i selskabsskattelovens § 12 ikke
bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomst-
opgørelse.
Det fremgår dog ikke af fusionsskatteloven, at underskud
som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt.,
ikke kan bringes til fradrag ved den modtagende fonds ind-
komstopgørelse, og en erhvervsdrivende fond kan derfor
nedbringe sin skattepligtige indkomst ved at fusionere med
en erhvervsdrivende fond, der har et underskud som nævnt i
fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt.
Det foreslås i § 14 c at indsætte et nyt stykke.
Efter det foreslåede stk. 2 vil underskud som nævnt i fonds-
beskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., ikke kunne bringes til
fradrag i den modtagende fonds eller forenings indkomstop-
gørelse.
Forslaget medfører, at såvel den modtagende erhvervsdri-
vende fonds skattemæssige underskud som den indskydende
erhvervsdrivende fonds skattemæssige underskud fortabes
ved en skattefri fusion.
Det bemærkes, at den med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåe-
de ændring af fondsbeskatningslovens § 6 vil få betydning
for fradraget efter § 3, stk. 2, 4. pkt., da de til bundfradraget
svarende indtægter, jf. § 3, stk. 2, og de skattefrie indtægter,
jf. § 10, som følge heraf i første omgang vil blive anset
for medgået til uddelinger efter § 4 og hensættelser efter
§ 5. De til bundfradraget, jf. § 3, stk. 2, svarende indtægter
og de skattefrie indtægter, jf. § 10, fordeles forholdsmæssigt
herpå.
Til nr. 6
Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 h, at ved omdan-
nelse af Værdipapircentralen til et aktieselskab finder en
række af bestemmelserne i fusionsskatteloven tilsvarende
anvendelse.
Værdipapircentralen er med virkning fra 1. januar 2000 ble-
vet omdannet til et aktieselskab.
På den baggrund er bestemmelsen i fusionsskattelovens § 14
h overflødig.
Det foreslås, at fusionsskattelovens § 14 h ophæves.
Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 j, at ved omdannel-
se af Post Danmark, som er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 b, til aktieselskab, jf. lov om Post Danmark
A/S, finder bestemmelserne i kapitel 1 tilsvarende anvendel-
se.
Da Post Danmark A/S allerede udgør et aktieselskab, er
bestemmelsen i § 14 j overflødig.
Det foreslås, at fusionsskattelovens § 14 j ophæves.
Det fremgår af fusionsskattelovens § 14 k, at ved omdannel-
se af Danmarks Skibskreditfond, jf. selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5 b, til aktieselskab i henhold til lov om et
skibsfinansieringsinstitut, finder en række af bestemmelser-
ne i fusionsskatteloven tilsvarende anvendelse.
Da Danmarks Skibskreditfond A/S allerede udgør et aktie-
selskab, er bestemmelsen i fusionsskattelovens § 14 k over-
flødig.
Det foreslås, at fusionsskattelovens § 14 k ophæves.
Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 7
Ved spaltning af et selskab har selskaberne efter fusionsskat-
telovens § 15 a, stk. 1, 1. pkt., adgang til beskatning efter
reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende
selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF
om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, par-
tiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved
flytning af et SE’s eller SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater og ikke ved beskatningen her i landet
anses for en transparent enhed.
Det er efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 2. pkt., en
betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil
fra Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen kan efter bestemmelsens 3. pkt. fastsæt-
te særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der
specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden
for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4.
Det foreslås i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 3. pkt., at
ændre »§ 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4« til »§ 6, stk. 3 eller 4«.
Der er tale om en rettelse af sproglig karakter. Forslaget er
således uden indholdsmæssig betydning.
21
Til nr. 8
Selskaberne som nævnt i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1,
1. pkt., har efter 4. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i
§ 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra
Skatteforvaltningen, jf. dog 5.-11. pkt.
Efter § 15 a, stk. 1, 11. pkt., finder 4. pkt. ikke anvendelse,
hvis der i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spalt-
ningen er overdraget aktier i det indskydende selskab uden
skattemæssig succession til et eller flere selskaber, der er
koncernforbundne med det overdragende eller overdragede
selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne
omfattes af aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4
c.
Det foreslås i fusionskattelovens § 15 a, stk. 1, 11. pkt., at
ændre »§§ 4 a, 4 b eller 4 c« til »§§ 4 A, 4 B eller 4 C«.
Dermed vil der blive henvist til »aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 4 A, 4 B eller 4 C« og ikke »aktieavancebeskat-
ningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c«.
Der er tale om en rettelse af en henvisningsfejl, og forslaget
er således uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 9
Det følger af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., at
spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, finder § 5, § 6,
stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse.
Af § 15 b, stk. 2, 1. pkt., følger tilsvarende, at spaltes et
selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3
og 5, § 8 tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., at ændre »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8« til »§ 5,
§ 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8«.
Der er tale om en rettelse af sproglig karakter. Forslaget er
således uden indholdsmæssig betydning.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f,
der ved den i lovforslagets § 3, nr. 3, foreslåede ændring
bliver til nr. 2 g, at Energinet.dk er fuldt skattepligtig efter
selskabsskatteloven.
Selskabsskattelovens § 8 indeholder reglerne for opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, herunder hvilke indtægter og
udgifter, som skal medregnes.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 8, stk. 7, at for Ener-
ginet.dk som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 g, og for Energi-
net.dk᾽s datterselskaber gælder yderligere reglerne i §§ 13 D
og 13 E.
Selskabsskattelovens § 13 D indeholder reglerne for opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst for Energinet.dk og
virksomhedens datterselskaber.
Selskabsskattelovens § 13 E fastsætter reglerne ved sam-
beskatning af Energinet.dk i forhold til Energinet.dk᾽s og
virksomhedens datterselskabers elektricitetsrelaterede akti-
viteter.
Selskabsskattelovens § 23, stk. 1, fastsætter, at af den efter
selskabsskatteloven udredede indkomstskat tilfalder 14,24
pct. den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen
m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om
kommunal indkomstskat.
Det fremgår i tilknytning hertil af selskabsskattelovens § 23,
stk. 2, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse for
DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot og disses eventuelle
sambeskattede datterselskaber.
Energinet.dk har ved lov nr. 1667 af 26. december 2017
skiftet navn til Energinet.
Det foreslås på den baggrund overalt i selskabsskatteloven
at ændre »Energinet.dk« til »Energinet« og at ændre »Ener-
ginet.dk᾽s« til »Energinets«.
Dermed vil det være det korrekte navn, der fremgår af
bestemmelserne. Forslaget er således uden indholdsmæssig
betydning.
Til nr. 2
I en række bestemmelser i selskabsskatteloven henvises til
de selskaber, foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige efter
bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2
b og 2 d-2 j. Der er tale om aktie- og anpartsselskaber,
andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt
for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i
forhold til den af deltagerne indskudte kapital, sparekasser
og andelskasser, medarbejderinvesteringsselskaber, DSB, el-
selskaber, kommuner, der driver netvirksomhed, Energinet,
vandforsyningsselskaber, Naviair og Danpilot.
Henvisningen indgår i selskabsskattelovens §§ 8 C-8 E om
hybride mismatch, §§ 11, 11 B og 11 C om rentefradrags-
begrænsning, § 13 om skattefritagelse af visse indkomster
som f.eks. datterselskabsudbytte og udbytte af egne aktier
og § 17 om beregning af indkomstskat.
Henvisningen fremgår også af selskabsskattelovens § 31,
stk. 1, om sambeskatning og § 31 E, stk. 1, om muligheden
for ved indkomstopgørelsen at kunne medregne visse under-
skud i direkte ejede datterselskaber.
Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Ved ophævel-
sen af § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning
af en række af de efterfølgende bestemmelser i selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1.
Med lovforslagets § 3, nr. 3, foreslås det i selskabsskattelo-
22
vens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c. Det fore-
slås desuden med lovforslagets § 3, nr. 4, at bestemmelsen
i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves. Dette
foreslås som konsekvens af, at Danpilot foreslås indsat i
§ 1, stk. 1, som nr. 2 c. Dermed vil Danpilot fremadrettet
være skattepligtig efter nr. 2 c, og Naviair vil fremadrettet
være skattepligtig efter nr. 2 i, jf. også bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 3 og 4.
Det foreslås overalt i selskabsskatteloven at ændre »nr. 1-2 b
og 2 d-2 j« til »nr. 1-2 i«.
Det vil betyde, at der henvises til de korrekte bestemmel-
ser. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3 og 4
Selskabsskattelovens § 1 fastsætter, at en række selskaber
og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet,
er omfattet af skattepligten efter selskabsskatteloven. Det
gælder bl.a. indregistrerede aktie- og anpartsselskaber, elsel-
skaber, vandforsyningsselskaber, andelsforeninger og andre
foreninger, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af
fondsbeskatningsloven.
Efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1 er en ræk-
ke statslige institutioner desuden gjort selskabsskattepligti-
ge. Det gælder DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot.
Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Bestemmel-
sen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, omfattede
forud herfor Værdipapircentralen. Værdipapircentralen var
dog blevet omdannet til et aktieselskab, hvorfor Værdipapir-
centralen var blevet omfattet af skattepligtsbestemmelsen i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, var derfor overflødig.
Ved ophævelsen af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c,
skete der dog en automatisk oprykning af en række numre i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1.
At der skete en automatisk oprykning, stod dog ikke klart
for Skatteministeriet på daværende tidspunkt. I forbindelse
med senere udarbejdelser af lovbekendtgørelser er der der-
for ikke taget højde for den automatiske oprykning. I stedet
har bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c,
stået angivet i lovbekendtgørelserne som ophævet.
Da antagelsen dengang var, at der ikke skete en automa-
tisk oprykning, blev der ikke foretaget konsekvensændringer
som følge af den automatiske oprykning. Der er tale om
konsekvensændringer i en række bestemmelser, hvor der
henvises til de relevante numre i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1.
I en række bestemmelser i selskabsskatteloven henvises så-
ledes til de selskaber, foreninger m.v., der er skattepligtige
efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 b og 2 d-2 j. Det gælder bestemmelserne i selskabsskat-
telovens §§ 8 C-8 E om hybride mismatch, §§ 11, 11 B og
11 C om rentefradragsbegrænsning, § 13 om skattefritagelse
af visse indkomster som f.eks. datterselskabsudbytter og ud-
bytte af egne aktier og § 17 om beregning af indkomstskat.
Som følge af den automatiske oprykning burde henvisnin-
gerne være angivet som selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1-2 i.
Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, fremgår, at sta-
ten og dens institutioner er undtaget fra skattepligten. Visse
konkrete statslige institutioner er dog efter lovens § 1 som
nævnt gjort selskabsskattepligtige. Det drejer sig som nævnt
om DSB, Energinet, Naviair og Danpilot. I selskabsskatte-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1, henvises i den forbindelse til sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j.
Som følge af den automatiske oprykning burde henvisnin-
gen vedrørende DSB, Energinet, Naviair og Danpilot være
angivet som selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, 2 f, 2 h
og 2 i.
Vandforsyningsselskaber, Naviair og Danpilot er ved lovgiv-
ning gjort selskabsskattepligtige i henholdsvis 2009, 2010
og 2013. I forbindelse med indsættelse af disse selskaber i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, er der ikke taget højde for
den automatiske oprykning af numrene i forbindelse med
lovændringen i 2005, og det fremgår derfor af de relevante
ændringslove, at vandforsyningsselskaber, Naviair og Dan-
pilot indsættes som nr. 2 h, 2 i og 2 j, og ikke som nr. 2 g,
2 h og 2 i.
Ved den efterfølgende administration af de vedtagne ændrin-
ger er der ikke taget højde for oprykningen i 2005, og der er
ved administrationen af bestemmelserne taget udgangspunkt
i, at der var et hul i nummerrækkefølgen (nr. 2 c). Det har
dog ikke haft nogen indholdsmæssig betydning for admini-
strationen. Der er ikke opkrævet skat eller foretaget nogen
forvaltningsretlige dispositioner med hjemmel i den ophæ-
vede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c.
Det foreslås med lovforslagets § 3, nr. 3, i selskabsskattelo-
vens § 1, stk. 1, at indsætte efter nr. 2 b som nyt nummer »2
c) Danpilot,«.
Dette indebærer sammen med lovforslagets § 3, nr. 4, at
Danpilot rykkes fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i,
til nr. 2 c.
Ved indsættelsen af Danpilot i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, som nr. 2 c, vil der ske en rykning af nr. 2 c-2 h, således at
de bliver nr. 2 d-2 i. Det indebærer, at Naviair fremadrettet
vil være skattepligtig efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2 i.
Dette medfører, at behovet for konsekvensrettelser i skatte-
lovgivningen reduceres.
Det foreslås desuden med lovforslagets § 3, nr. 4, at sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves.
Dette foreslås som konsekvens af, at Danpilot med lovfor-
23
slagets § 3, nr. 3, foreslås indsat i selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, som nr. 2 c.
Forslagene er, set i sammenhæng, uden indholdsmæssig be-
tydning.
Til nr. 5
Efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3 er en ræk-
ke institutioner, selskaber, foreninger m.v. undtaget fra den
fulde skattepligt efter selskabsskatteloven. Det gælder bl.a.
staten og dens institutioner, jf. selskabsskattelovens § 3, nr.
1. Visse konkrete statslige institutioner er dog ved lov gjort
selskabsskattepligtige. Det drejer sig om DSB, Energinet,
Naviair og Danpilot. Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1,
henviser i den forbindelse til selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j.
Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 3, i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c. Det foreslås
desuden i lovforslagets § 3, nr. 4, at ophæve bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i. Derved vil Danpilot
blive rykket fra selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 i, til nr.
2 c.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, at ændre
»nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j« til »nr. 2 c, 2 d, 2 g og 2 i«.
Dermed vil der blive henvist til § 1, stk. 1, nr. 2 c, 2 d, 2 g
og 2 i, der fremover vil indeholde skattepligtsbestemmelser-
ne for Danpilot, DSB, Energinet og Naviair.
Det vil betyde, at der henvises til de korrekte bestemmel-
ser. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.
Til nr. 6
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, påhviler skattepligt i
henhold til loven selskaber og foreninger m.v., der er hjem-
mehørende her i landet. Efter § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
påhviler skattepligten også »andre foreninger, korporationer,
stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for
så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatnings-
loven«.
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., omfatter
skattepligten indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den er-
hvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter efter 3.
pkt. endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og
2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty
som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som
nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt.
Skattepligten af udbytte som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, 3.
pkt., gælder dog efter 4. pkt. ikke foreninger m.v., hvis mid-
ler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan de i § 1,
stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. fradrage udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.
I tilfælde, hvor foreningen foruden skattepligtig indkomst
har anden indkomst, anses den skattefrie indkomst for med-
gået til de almenvelgørende eller på anden måde almennytti-
ge formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst
anses for medgået hertil, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt.
Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., sidestilles henlæggelser, som for-
eninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendel-
se til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i
stk. 2.
Dermed kan de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.
i henlæggelsesåret fradrage henlæggelser, som de foretager
til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, og prioriterings-
reglen i § 3, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i
forhold til de i stk. 3, 1. pkt., nævnte henlæggelser.
Det bemærkes, at det følger af § 3, stk. 4, 1. pkt., at de i stk.
2 og 3 givne regler tillige finder anvendelse på de i § 1, stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når
den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af
en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt formål. Efter stk. 4, 2. pkt., skal indkomst, der
i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., herved
betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening
m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der
er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som
pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapi-
talen.
Stk. 4, 1. og 2. pkt., finder ikke anvendelse for aktier, som er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, for
indkomstår, hvor der er eller har været en positiv saldo for
stifterskat.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, efter 1. pkt. at
indsætte et nyt punktum.
Med det foreslåede 2. pkt. foreslås det, at den skattefri
indkomst vil skulle anses for medgået til udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, forin-
den nogen del anses for medgået til henlæggelser til sikring
af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål.
Ved at justere prioriteringsreglen sikres det, at den skattefrie
indkomst alene vil blive anset for medgået til henlæggelser
til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, i det omfang den
skattefrie indkomst overstiger, hvad der er udloddet for.
Der ændres ikke på, at ingen del af den skattepligtige ind-
komst anses for medgået til de almenvelgørende eller på
24
anden måde almennyttige formål, herunder henlæggelser til
sikring af eller til senere anvendelse til sådanne formål,
forinden den skattefrie indkomst.
Der vil med den foreslåede ændring heller ikke blive ændret
på, hvad selskaber og foreninger m.v. samlet set kan fradra-
ge efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr.
7, hvorefter det foreslås at tydeliggøre reglerne for efterbe-
skatning af henlagte beløb.
Det bemærkes, at de med lovforslagets § 3, nr. 6 og 7,
foreslåede ændringer også vil få betydning for beskatningen
af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende
del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v.
med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt for-
mål, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 4.
Til nr. 7
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, påhviler skattepligt i
henhold til loven selskaber og foreninger m.v., der er hjem-
mehørende her i landet. Efter § 1, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
påhviler skattepligten også »andre foreninger, korporationer,
stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for
så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatnings-
loven«.
Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., omfatter
skattepligten indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt
fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den er-
hvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter efter 3.
pkt. endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og
2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty
som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som
nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt.
Skattepligten af udbytte som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, 2.
pkt., gælder dog efter 4. pkt. ikke foreninger m.v., hvis mid-
ler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan de i § 1,
stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. fradrage udlodninger til
fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.
I tilfælde, hvor foreningen foruden skattepligtig indkomst
har anden indkomst, anses den skattefrie indkomst for med-
gået til de almenvelgørende eller på anden måde almennytti-
ge formål, forinden nogen del af den skattepligtige indkomst
anses for medgået hertil, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt.
Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., sidestilles henlæggelser, som for-
eninger m.v. foretager til sikring af eller til senere anvendel-
se til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål, i henlæggelsesåret med udlodninger som nævnt i
stk. 2.
Dermed kan de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v.
i henlæggelsesåret fradrage henlæggelser, som de foretager
til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, og prioriterings-
reglen i § 3, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse i
forhold til de i stk. 3, 1. pkt., nævnte henlæggelser.
Det følger af § 3, stk. 3, 3. pkt., at anvendes beløbene til
andre end de almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige ind-
komst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den
for det pågældende indkomstår gældende skatteprocent, jf.
4. pkt.
Det bemærkes, at det følger af § 3, stk. 4, 1. pkt., at de i stk.
2 og 3 givne regler tillige finder anvendelse på de i § 1, stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når
den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af
en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt formål. Efter stk. 4, 2. pkt., skal indkomst, der
i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., herved
betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening
m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der
er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som
pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapi-
talen.
Stk. 4, 1. og 2. pkt., finder ikke anvendelse for aktier, som er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F, for
indkomstår, hvor der er eller har været en positiv saldo for
stifterskat.
Det foreslås i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, at indsætte
som 6. pkt.: »De samlede efterbeskattede henlæggelser hen-
lagt i et henlæggelsesår kan ikke overstige det fradrag for
henlæggelser efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæg-
gelsesåret.«
Med det foreslåede 6. pkt. foreslås det tydeliggjort, at de
samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et henlæg-
gelsesår ikke kan overstige det fradrag for henlæggelser
efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæggelsesåret.
Forslaget skal tydeliggøre, at de i § 1, stk. 1, nr. 6,
nævnte foreninger m.v. alene kan undgå efterbeskatning af
henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,
hvis henlæggelserne i deres helhed anvendes til de formål,
de er henlagt til.
Det beløb (før tillæg), der skal efterbeskattes, opgøres som
efter det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede fondsbe-
skatningslovens § 4, stk. 5, 3. pkt. Der skal fortsat tillægges
25 pct.
25
Det bemærkes, at de med lovforslagets § 3, nr. 6 og 7,
foreslåede ændringer også vil få betydning for beskatningen
af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende
del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v.
med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt for-
mål.
Til § 4
Til nr. 1
Konkursskatteloven finder anvendelse på visse skatteforhold
i forbindelse med konkurs efter reglerne i konkursloven, jf.
konkursskattelovens § 1.
Det fremgår af konkursskattelovens § 2, at selskaber, fonde,
foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og i
fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling,
ikke er skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der
træffes beslutning om skattepligt efter lovens kapitel 4.
Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Ved ophævel-
sen af § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning
af en række af de efterfølgende bestemmelser i selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1.
Ved lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, foreslås det i selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1, nr. 2, at indsætte Danpilot som nr. 2 c og
at ophæve § 1, stk. 1, nr. 2 i.
Det foreslås i konkursskattelovens § 2 at ændre »nr. 1-2 b, 2
d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b« til »nr. 1-2 i og 3 a-6,
og § 2, stk. 1, litra a og b«.
Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i kon-
kursskattelovens § 2, således at der fremadrettet bliver hen-
vist til de korrekte bestemmelser, samt en teknisk ændring af
henvisningen til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b.
Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.
Til § 5
Til nr. 1
Ligningslovens § 5 H indeholder nogle af de såkaldte de-
fensive foranstaltninger (skattesanktioner), der skal virke
som værn mod skatteunddragelse og -undgåelse over for
lande på EU᾽s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejuris-
diktioner (sortlisten).
De defensive foranstaltninger består bl.a. i, at der ikke
er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere
hjemmehørende i de berørte lande. Endvidere skal der inde-
holdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på ud-
bytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og kon-
cernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet
er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande.
De skattepligtige, der er omfattet af de defensive foranstalt-
ninger, er bl.a. skattepligtige selskaber m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2, stk.
1.
Ved lov nr. 426 af 6. juni 2005 blev bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, ophævet. Ved ophævel-
sen af § 1, stk. 1, nr. 2 c, skete der en automatisk oprykning
af en række af de efterfølgende bestemmelser i selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1.
Ved lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, foreslås det i selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1, at indsætte Danpilot som nr. 2 c og at
ophæve § 1, stk. 1, nr. 2 i.
Det foreslås i ligningslovens § 5 H, stk. 1, nr. 1, at ændre
»nr. 1-2 j« til »nr. 1-2 i«.
Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i lig-
ningslovens § 5 H, stk. 1, nr. 1, således at der henvises til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, i stedet for til § 1,
stk. 1, nr. 1-2 j.
Forslaget er uden indholdsmæssig betydning.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, at kommunalbe-
styrelsen skal fritage en række ejendomme for grundskyld.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 1, at
der skal ske fritagelse for kongelige slotte og palæer med til-
liggender, der tilhører staten. Det fremgår i tilknytning hertil
af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 2, at der skal ske
fritagelse for andre ejendomme, der tilhører staten, regioner-
ne eller kommunerne, med undtagelse af ejendomme, som
ejeren anvender til landbrug, havebrug, skovdrift eller er-
hvervsmæssig udleje, eller som henligger ubenyttet, og med
undtagelse af ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk,
Naviair eller Danpilot.
Energinet.dk har ved lov nr. 1667 af 26. december 2017
skiftet navn til Energinet.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 2,
at »Energinet.dk« ændres til »Energinet«, og at »Energi-
net.dk᾽s« ændres til »Energinets«.
Det vil betyde, at der i lovteksten anvendes det korrekte
navn. Forslaget er således uden indholdsmæssig betydning.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 4, har virkning for
indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere.
Det med stk. 2 foreslåede virkningstidspunkt sikrer, at fon-
26
de, hvis indkomstår følger kalenderåret, kan undgå at skul-
le foretage uddelinger eller hensættelser af beløb, der ikke
er oppebåret i fonden, for at udligne en eventuel CFC-ind-
komst for indkomståret 2024.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 9 og 11, og § 3, nr.
6, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2025 eller senere.
Det med stk. 3 foreslåede virkningstidspunkt sikrer, at der
er sammenhæng mellem den foreslåede ændring af priorite-
ringsreglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og de foreslåede
ændringer af reglerne for efterbeskatning af fondes ikke
anvendte hensættelsesbeløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.
Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 6 og 8, og § 3, nr. 7,
har virkning for hensættelser og henlæggelser, der er hensat
eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2025 eller senere. For hensættelser og henlæggelser hensat
eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar
2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Dermed vil de foreslåede ændringer af reglerne for efterbe-
skatning af fondes ikke anvendte hensættelsesbeløb alene
have virkning for hensættelser, der hensættes i indkomstår,
der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.
Det foreslås i stk. 5, at lovens § 2, nr. 5, har virkning for
fusioner med fusionsdato den 1. januar 2025 eller senere.
Dermed vil underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens
§ 3, stk. 2, 4. pkt., ikke kunne bringes til fradrag i den
modtagende fonds eller forenings indkomstopgørelse, hvis
fusionsdatoen er den 1. januar 2025 eller senere.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland og kan ikke
sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der
foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og
ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for
Færøerne eller Grønland.
27
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af
20. april 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni
2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2
og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter skatte-
lovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber
gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6
samt §§ 4-6.
1. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 1,
nr. 1, 2 og 4« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.
Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medreg-
nes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige
samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den
overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2,
dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden
fradrag efter §§ 4-6. Såfremt indkomsten, efter at der er
foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af
underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab
efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven, fra-
drages i den skattepligtige indkomst i de følgende indkomst-
år. Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det
omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige
indkomst.
2. I § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr.
2« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2«.
Stk. 3. Fonde m.v. omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende
realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Fon-
den m.v. kan dog ikke anvende realisationsprincippet på in-
3. I § 3, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 4,
stk. 7, 1. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1 og 4« til:
»§ 1, stk. 1, nr. 1 og 4«.
vesteringsbeviser som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4. I § 3, stk. 3, indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:
§ 20, stk. 1, og investeringsbeviser som nævnt i aktieavance-
beskatningslovens § 20 A, hvis investeringsinstituttet er om-
fattet af definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2 og 3. Endvidere kan fonden m.v. ikke anvende realisa-
tionsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
hvis fonden m.v. i et indkomstår har anvendt lagerprincip-
pet på sådanne aktier. Det er en betingelse, at fonden m.v.
anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier med
de undtagelser, der følger af 2. og 3. pkt. Hvis fonden m.v.
i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på porteføljeak-
tier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet, bortfalder fonden m.v.s
adgang efter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på
porteføljeaktier. Adgangen efter 1. pkt. til at anvende reali-
sationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
er betinget af, at der sker uddelinger for et beløb svarende
til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag efter
§§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10
ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Hensæt-
telser omfattet af § 4, stk. 3, 7 og 8, og hensættelser til kon-
solidering af fondskapitalen, der ikke overstiger 25 pct. af
»Den skattepligtige indkomst efter 6. pkt. opgøres uden
medregning af indkomst efter selskabsskattelovens § 32.«
28
de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1,
sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelser
benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke et krav efter 6.
pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede. Betingelsen i
6. pkt. anses for opfyldt, selv om fonden m.v. har anvendt
en del af indkomsten for det pågældende indkomstår til be-
taling af indkomstskat, jf. § 11, eller har anvendt en del
af indkomsten for det pågældende indkomstår til betaling
af skat til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, som
følge af at den fremmede stat, Færøerne eller Grønland har
indeholdt skat af udbytte af aktier, renter eller royalty fra
kilder dér. Hvis fonden m.v. i et indkomstår ikke opfylder
betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et indkomstår udløses
beskatning efter § 4, stk. 5 eller 7, af ubenyttede hensættel-
sesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes
lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på
sådanne aktier. Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3,
1. pkt., finder anvendelse ved skift fra realisationsprincippet
til lagerprincippet.
Stk. 4. Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen
i et fideikommis, anvender realisationsprincippet ved opgø-
relsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavance-
beskatningslovens § 9. I det omfang aktierne afstås som
led i, at kapitalen helt eller delvis overgår til fri ejendom,
medregnes gevinst og tab ikke ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst. Det er en betingelse for anvendelse af 1.
og 2. pkt., at aktierne er underlagt rådighedsindskrænkning
som nævnt i § 9, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger
og ikke kan anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs
§ 9, stk. 5.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Gaver til fonde m.v. omfattet af § 1, nr. 1 og 4,
skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det
i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere
fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde
m.v., i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte
familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret
til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde
og visse foreninger og § 28 i lov om erhvervsdrivende fon-
de, medregnes ved opgørelsen af fonden m.v.s skattepligtige
indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fond
m.v.s grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse
af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf.
dog 1. pkt.
Stk. 7. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder
reglerne i §§ 8 og 9.
5. I § 3, stk. 7, § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 9,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, stk. 1,
nr. 3«.
§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1,
2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for
uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almen-
nyttige formål. Fonde, hvis formål er at betrygge og forbed-
re kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § 14 F,
kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for
uddelinger til sådanne formål.
29
Stk. 2. ---
Stk. 3. Fonde m.v. og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2
og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage
fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i 6. § 4, stk. 5, affattes således:
sin helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medreg-
nes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5
pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens
udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Be-
løb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medreg-
nes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret,
efterbeskattes dog ikke.
»Stk. 5. Anvendes de efter stk. 3 hensatte beløb til andet
end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige
formål eller efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, med-
regnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg
af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil
udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen
udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.
Stk. 6. --- Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes
et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct.
for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen
af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den
skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. De samlede ef-
terbeskattede hensættelser i et hensættelsesår kan ikke over-
stige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er
foretaget i hensættelsesåret.«
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan desuden tillade, at
fonde m.v. som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foretager hensættel-
7. I § 4, stk. 7, 1. pkt., udgår », men ikke konkretiserede«.
ser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men 8. I § 4, stk. 7, indsættes som 4. og 5. pkt.:
ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4
skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsæt-
tes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke
over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturel-
le formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, med-
regnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg
af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil
udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen
udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.
»Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes
et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for
hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af
det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den skatte-
pligtige indkomst for hensættelsesåret. Ved efterbeskatning
efter 3. og 4. pkt. opgøres efterbeskatningsbeløbet før tillæg
efter stk. 5, 3. pkt.«
Stk. 8-9. ---
§ 5. ---
Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter
§ 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til
konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst
udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den pro-
cent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter per-
sonskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet
for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én
decimal.
Stk. 3-4. ---
§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10
ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i
størst muligt omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte
uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den efter
§ 3 opgjorte indkomst anses for medgået hertil.
9. I § 6, stk. 1, ændres »de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger
og hensættelser« til: »først de i § 4 nævnte uddelinger og
de i § 5 nævnte hensættelser og dernæst de i § 4 nævnte
hensættelser«.
Stk. 2. ---
30
§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst
ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbyt-
teindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Lignings-
lovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her om-
talte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes
desuden indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavance-
beskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt ind-
komst som nævnt i kursgevinstloven. Det gælder også for-
tjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, ind-
retninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf.
afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved afståelse
af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. afskrivnings-
lovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G og
indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21. I øv-
rigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgiv-
ningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gæl-
dende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3
samt § 9.
Stk. 2. ---
Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt
ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige
samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod
alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag
som nævnt i § 9.
§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr.
3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som
nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 2, jf. stk. 3. § 4, stk. 2,
4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte
foreninger.
Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som
nævnt i § 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal
medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8,
stk. 3, eller § 10.
10. I § 9, stk. 2, ændres »§ 6« til: »§ 6, stk. 1,«.
§ 10. Selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse på fonde m.v. og foreninger
omfattet af denne lov.
11. I § 10 indsættes efter »Selskabsskattelovens«: »§ 11, stk.
6 og 7, og«.
§ 15. ---
Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke
oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr.,
kan i stedet for at afgive et oplysningsskema efter skattekon-
trollovens § 5 indgive erklæring herom. Oppebærer forenin-
gen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog
afgives et oplysningsskema efter skattekontrollovens § 5 om
denne indkomst. Har foreningen oppebåret væsentlige eks-
traordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v.,
skal der uanset reglen i 1. pkt. afgives et oplysningsskema.
12. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til: »§ 1,
stk. 1, nr. 2 og 3«.
Stk. 3. Fonde m.v., som nævnt i § 1, nr. 1 og 4,
1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed,
og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fra-
drag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke
overstiger 100.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive
erklæring herom,
31
2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har
opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger
at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på anden
måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for selvan-
givelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende
anvendes til museets formål,
3) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og
hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af told- og skatte-
forvaltningen få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for
selvangivelse.
Stk. 4. ---
§ 2
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 23.
april 2021, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det efter stk. 2 opgjorte beløb er skattepligtig ind-
komst for den modtagende forening. Beskatningen indtræder
dog først i takt med, at foreningen efter fusionen foretager
udlodninger som nævnt i ligningslovens § 16 A, foretager
udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori for-
eningen endeligt opløses, eller betaler for erhvervelse af
egne udstedte andelsbeviser. Til udlodninger m.v. medregnes
ethvert tilskud ydet af selskabet eller foreningen og af kon-
cernselskaber, jf. selskabslovens § 31 C, som selskabet eller
foreningen direkte eller indirekte har bestemmende indfly-
delse over, til koncernselskaber, som selskabet eller forenin-
gen ikke har bestemmende indflydelse over. Udlodninger
m.v., der foretages efter fusionen, anses i første række for at
hidrøre fra det efter stk. 2 opgjorte beløb. Beskatningen sker
med den i selskabsskattelovens § 19, stk. 2, angivne procent.
1. I § 12, stk. 3, 3. pkt., ændres »selskabslovens« til: »sel-
skabsskattelovens«.
Stk. 4-8. ---
§ 14. Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende
tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i sel-
skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:
1-14) ---
15) Ved fusion af Energinet.dk, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 g, med et helejet datterselskab.
2. I § 14, nr. 15, og § 15 c, stk. 8, ændres »Energinet.dk« til:
»Energinet«.
16) Ved fusion af Danpilot, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 2 j, med et helejet datterselskab.
3. I § 14, nr. 16, og § 15 c, stk. 10, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2
j« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 c«.
§ 14 c. Bestemmelserne i kapitel 1 finder, i det omfang de
er anvendelige, tilsvarende anvendelse:
1-3) ---
4) Ved fusion og ved spaltning af kommunale og amtskom-
munale feriefonde oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk.
3, når fusionen eller spaltningen sker i medfør af kommunal-
reformen.
4. § 14 c, stk. 1, nr. 4, ophæves.
5. I § 14 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens
§ 3, stk. 2, 4. pkt., kan ikke bringes til fradrag i den modta-
gende fonds eller forenings indkomstopgørelse.«
32
§ 14 h. Ved omdannelse af Værdipapircentralen, jf. sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 c, til et aktieselskab
i henhold til kapitel 29 i lov om værdipapirhandel m.v.,
finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 7 og § 8
tilsvarende anvendelse, jf. dog 3. pkt. Såfremt overdragelsen
sker til flere aktieselskaber, kan et modtagende selskab alene
overtage den del af den indskydende fonds skattemæssige
afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører
de overtagne aktiver. § 15 b, stk. 3, finder tilsvarende anven-
delse.
6. §§ 14 h, 14 j og 14 k ophæves.
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset §
8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs ind-
komstopgørelse efter selskabsskattelovens § 12, og tab fra
tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til fra-
drag i det modtagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld
som helhed overdrages til et af fonden ejet eller oprettet
aktieselskab, hvori fonden på tidspunktet for overdragelsen
ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselska-
bet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3. En bunden fondsreserve som nævnt i § 101, stk. 1
og 2, i lov om værdipapirhandel m.v., der tilføres et modta-
gende aktieselskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.
Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervs-
drivende fond modtager i henhold til § 98, stk. 1-3, eller
§ 104 i lov om værdipapirhandel m.v., anses for anskaffet
på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i alle de
involverede selskaber og fonde m.v. Som anskaffelsessum
anvendes den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver
og passiver. Den skattemæssige værdi af de indskudte akti-
ver opgøres efter reglerne i § 4, stk. 2 og 4, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.
§ 14 j. Ved omdannelse af Post Danmark, som er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b, til aktieselskab, jf.
lov om Post Danmark A/S, finder bestemmelserne i kapitel 1
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset §
8, stk. 6, bringes til fradrag i aktieselskabets indkomstopgø-
relse efter selskabsskattelovens § 12, og tab fra tidligere
indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i
aktieselskabet.
§ 14 k. Ved omdannelse af Danmarks Skibskreditfond,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, til aktieselskab
i henhold til lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder be-
stemmelserne i § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 7 og § 8 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset §
8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs ind-
komstopgørelse efter selskabsskattelovens § 12, og tab fra
tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til
fradrag i det modtagende selskab, hvis fondens aktiver og
gæld som helhed overdrages til et aktieselskab, som ikke
tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3. En bunden fondsreserve som nævnt i § 7, stk. 1,
i lov om et skibsfinansieringsinstitut, der tilføres et modta-
33
gende selskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skatte-
pligtige indkomst for det modtagende selskab.
Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervs-
drivende fond modtager i henhold til § 7, stk. 1, i lov om
et skibsfinansieringsinstitut, anses for anskaffet på det tids-
punkt, hvor omdannelsen er vedtaget i Danmarks Skibskre-
ditfond og det modtagende selskab. Som anskaffelsessum
anvendes den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver
og passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i lov om
skattefri virksomhedsomdannelse.
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang
til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel
det indskydende selskab som det modtagende selskab er om-
7. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3, eller § 6, stk.
4« til: »§ 6, stk. 3 eller 4«.
fattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direk-
tiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses
for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendel-
sen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skattefor-
valtningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særli-
ge vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt
udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de fris-
ter, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning
af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang
til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der
er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,
jf. dog 5.-11. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at
selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapita-
len eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri
porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af
de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de på-
gældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af
spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende sel-
skab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skat-
tefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller
det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktu-
reringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I
sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det
eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie
omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det
indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og
en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre
end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne
og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere
i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over
flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse
på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager,
der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter
aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan
modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med
andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt.
finder heller ikke anvendelse, hvis en person eller et selskab,
der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab,
jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS
eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der
i en periode på 3 år forud for vedtagelsen af spaltningen er
8. I § 15 a, stk. 1, 11. pkt., ændres »§§ 4 a, 4 b eller 4 c« til:
»§§ 4 A, 4 B eller 4 C«.
34
overdraget aktier i det indskydende selskab uden skattemæs-
sig succession til et eller flere selskaber, der er koncernfor-
bundne med det overdragende eller overdragede selskab, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.
Stk. 2-8. ---
§ 15 b. Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet, fin-
der § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse. § 7,
stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis
det udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører
det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår fortje-
neste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver
og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et
her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet
hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller
faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs
skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene an-
vendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passi-
ver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet
hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller
faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene
overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssi-
ge afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrø-
rer de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som
omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles
som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte for-
sikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltnings-
tidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en
anden fordeling. Ophører det indskydende selskab, beskattes
fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver efter regler-
ne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskydende sel-
skabs aktiver og passiver, der ikke i forvejen er omfattet af
dansk beskatning, anses ved opgørelsen af det modtagende
selskabs skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet
til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og § 8 B
angivne anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter.
9. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 5, § 6,
stk. 2, 3 og 5, § 8« til: »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8«.
Stk. 2. Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet,
finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse. § 7,
stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis
selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke
ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af
spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagen-
de selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet,
ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8,
stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indsky-
dende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af
spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende
modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her
i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del
af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger,
nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne
aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i sel-
35
skabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt
efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den sam-
lede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ophø-
rer det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab
på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelo-
vens § 5.
Stk. 3-6. ---
§ 15 c. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Energi-
net.dk, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 g, dog under
forudsætning af at det modtagende selskab beskattes i hen-
hold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Stk. 9. ---
Stk. 10. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Danpilot,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, dog under forud-
sætning af at det modtagende selskab beskattes i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Stk. 11. ---
§ 3
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22.
august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«,
og »Energinet.dk᾽s« ændres til: »Energinets«.
2. Overalt i loven ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j« til: »nr. 1-2 i«.
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende
selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i
landet:
1-2 e) --- 3. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b som nyt nummer:
2 f) Energinet.dk, »2 c) Danpilot,«.
2 g-2 h) --- Nr. 2 c-2 h bliver herefter nr. 2 d-2 i.
2 i) Danpilot, 4. § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves.
3-6) ---
Stk. 2-8. ---
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g,
2 i og 2 j.
5. I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j« til: »nr.
2 c, 2 d, 2 g og 2 i«.
2-23) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Henlæggelser, som foreninger m.v. foretager til sik- 6. I § 3, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
ring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål, sidestilles i henlæggel-
sesåret med udlodninger som nævnt i stk. 2. Skatteministe-
ren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav
til hensættelsen, herunder at denne er effektivt udskilt fra
foreningens øvrige midler, samt at ledelsen er forpligtet til
»Den skattefri indkomst anses dog for medgået til udlodnin-
ger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan
anses for almenvelgørende eller på anden måde almennytti-
ge, forinden nogen del anses for medgået til henlæggelser
til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige formål.«
36
ikke at stille de henlagte beløb til disposition for foreningens
øvrige virksomhed. Anvendes beløbene til andre end de 7. I § 3, stk. 3, indsættes som 6. pkt.:
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,
skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været
negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det på-
gældende indkomstår gældende skatteprocent.
»De samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et hen-
læggelsesår kan ikke overstige det fradrag for henlæggelser
efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæggelsesåret.«
Stk. 4-9. ---
§ 4
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 28.
marts 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændring:
§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6,
og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der
tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af
konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om
skattepligt efter kapitel 4.
1. I § 2 ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1,
litra a-b« til: »nr. 1-2 i og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a og b«.
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni
2024, foretages følgende ændring:
§ 5 H. For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens
§ 1 og § 2, stk. 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2,
stk. 1, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelo-
vens § 21, stk. 4, kan betalinger hverken fradrages eller på
anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst eller ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven, når modtageren af betalin-
gen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter
reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande og er den skatte-
pligtiges nærtstående, jf. § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en
fysisk eller juridisk person, hvormed den skattepligtige har
en forbindelse som omhandlet i § 2. Selv om modtageren
af betalingen ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller
registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande, fin-
der 1. pkt. tilsvarende anvendelse, hvis modtageren ikke er
betalingens retmæssige modtager og betalingen videreføres
til en modtager som omhandlet i 1. pkt. Ved betalinger som
omhandlet i 1. og 2. pkt. forstås ethvert vederlag ydet ved
anskaffelse af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse
eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner
eller kreditter.
1. I § 5 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-2 j« til: »nr. 1-2 i«.
Stk. 2-3. ---
§ 6
I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1564 af 12. december 2023 og § 1 i
lov nr. 594 af 4. juni 2024, foretages følgende ændring:
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal fritage følgende ejendom-
me for grundskyld:
37
1) ---
2) Andre ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller
kommunerne, med undtagelse af ejendomme, som ejeren an-
vender til landbrug, havebrug, skovdrift eller erhvervsmæs-
sig udleje, eller som henligger ubenyttet, og med undtagelse
af ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair eller
Danpilot.
1. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.
3-8) ---
Stk. 2. ---
38