Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven,
skattekontrolloven og forskellige andre love
(Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering
af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for
indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.)
§ 1
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr.
1305 af 20. november 2023, som ændret ved § 348 i lov nr.
718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skatteforvaltningen i Grønland har terminalad-
gang, jf. stk. 1, til de oplysninger i indkomstregisteret, som
efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem den danske
regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbe-
skatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag
til denne aftale, skal udveksles automatisk fra Danmark til
Grønland.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
2. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 eller 2« til:
»stk. 1-3«.
3. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
4. I § 7 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheder, der yder lån
eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.
§ 2
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af
3. juni 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 683 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændring:
1. § 60, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagt-
somt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostnings-
godtgørelse.
Stk. 2. Den, der med forsæt til uberettiget at opnå udbe-
taling af omkostningsgodtgørelse efter stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8.
januar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, ændres »skatteansættelse og opgørelse« til:
»indberetningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af
kildeskat, skatteansættelse og afgørelse«.
2. I § 59, stk. 3, 1. pkt., og § 61, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter
»skattekontrollen«: », indberetningskontrollen eller kontrol
vedrørende indeholdelse af kildeskat«.
3. I § 61, stk. 1, indsættes efter »skatteansættelse«: », ind-
beretningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af
kildeskat«.
4. I § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finansielle virksomheder,
der yder lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kre-
ditformidlere«.
5. Overskriften før § 75 ophæves.
6. §§ 75-81 ophæves.
Lovforslag nr. L 29 Folketinget 2024-25
Skattemin., j. nr. 2024-5307
AN016435
§ 4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019
og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11, stk. 1,«: »nr.
2-4,«.
§ 5
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.
december 2021, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 683 af
11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. §§ 5 a-5 g ophæves.
§ 6
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af
21. juni 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 333 af 9.
april 2024, foretages følgende ændring:
1. § 26 a ophæves.
§ 7
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af
5. maj 2020, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1795 af
28. december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 18 a ophæves.
§ 8
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og § 14 i
lov nr. 1795 af 28. december 2023 og senest ved lov nr. 331
af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 1, nr. 4, udgår: »eller«.
2. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været
betalt efter loven, eller forsøger herpå, eller«.«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
§ 9
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og senest
ved lov nr. 1566 af 12. december 2023, foretages følgende
ændring:
1. I § 3 A, stk. 1, ændres »Virksomheder, der yder lån eller
formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.
§ 10
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 179 af 22. februar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr.
715 af 25. juni 2010, § 37 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og
§ 2 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 21, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d,
§ 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,« til: »denne lov«.
2. I § 21, stk. 2, ændres »§ 832, stk. 2 og 3,« til: »§ 832, stk.
4, og § 834«.
§ 11
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.
832 af 14. juni 2022, § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, § 22
i lov nr. 1795 af 28. december 2023 og § 7 i lov nr. 686 af
11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§ 6, stk. 3,«.
§ 12
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af
22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af
12. december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 30, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
§ 13
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheder, der yder
lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidle-
re«.
§ 14
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209
af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af
29. december 2020 og § 2 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
1. I § 33, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 33, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
§ 15
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 23.
april 2024, foretages følgende ændring:
1. § 31 a ophæves.
2
§ 16
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083
af 22. juni 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, § 6 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1
i lov nr. 369 af 2. april 2023 og § 16 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 30, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
2. I § 30, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
§ 17
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21.
februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 333 af 9. april
2024, foretages følgende ændring:
1. § 25 a ophæves.
§ 18
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af
23. april 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 333 af 9. april
2024, foretages følgende ændring:
1. § 25 a ophæves.
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om
et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af 20.
november 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 6, i lov om et
indkomstregister, jf. denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens
§ 30, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august
2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. decem-
ber 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens § 30, stk. 6,
jf. denne lovs § 12, nr. 1.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Modernisering af sanktionsbestemmelse ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol
vedrørende indeholdelse af kildeskat
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Klarere lovgivning om eSkatData
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Sanering af regler om konfiskation af punktafgiftspligtige varer
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Sanering af regler om kreditbegrænsning
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Sanering af regler om revisorpålæg
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
3.8. Sanering af regler om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat
3.8.1 Gældende ret
4
3.8.2. Skatteministeriets overvejelser
3.8.3. Den foreslåede ordning
3.9. Modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse af spilleafgift og tinglysningsafgift
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
3.10.Indførelse af strafansvar ved overdragelse m.v. af varer, hvoraf der ikke er betalt forbrugsafgift
3.10.1.Gældende ret
3.10.2.Skatteministeriets overvejelser
3.10.3.Den foreslåede ordning
3.11.Justeringer af teknisk karakter i køretøjsregistreringsloven og lønsumsafgiftsloven
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Skatteministeriets overvejelser
3.11.3. Den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret
4.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol
vedrørende indeholdelse af kildeskat
5. Konsekvenser for rigsfællesskabet
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10.Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12.Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13.Sammenfattende skema
1. Indledning
Det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland får terminal-
adgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som efter
eller i medfør af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatnings-
aftale og den bistandsaftale, der er optaget som bilag hertil,
udveksles automatisk fra Danmark til Grønland. Lovforsla-
get udmønter de dele af regeringsgrundlaget Ansvar for
Danmark fra december 2022, som handler om at styrke sam-
arbejdet i Rigsfællesskabet
Skatteforvaltningen har konstateret, at visse indberetnings-
pligtige og indeholdelsespligtige virksomheder ikke kan el-
ler vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige oplysninger
i forbindelse med Skatteforvaltningens kontrol af, om virk-
somhedens indberetning og opfyldelse af eventuelle inde-
holdelsespligt er fyldestgørende og korrekte. Det foreslås
derfor, at Skatteforvaltningen gives hjemmel til at kunne
indhente oplysninger til brug for indberetningskontrol eller
kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat hos tredjemand
– dvs. hos andre end den virksomhed, der foretager indbe-
retning og eventuel indeholdelse.
Konkret foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne ind-
hente oplysninger hos finansielle virksomheder, offentlige
myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som
ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol
og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat.
Desuden foreslås det at foretage en ensretning af begreber i
lovgivningen om eSkatData.
5
Med lovforslaget foreslås det at gennemføre en sanering af
sanktionsbestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, som
ikke eller kun sjældent bliver anvendt i praksis, fordi andre
sanktionsbestemmelser erfaringsmæssigt er mere effektive.
Sanktionsbestemmelserne er udvalgt på grundlag af rap-
porten Afrapportering fra arbejdsgruppe om administrative
sanktioner (herefter rapporten) til Folketingets Skatteudvalg,
jf. SAU alm. del (2021-22) – bilag 66. Rapporten er udar-
bejdet med deltagelse af bl.a. Skattestyrelsen og indeholder
på baggrund af en gennemgang af Skatteforvaltningens an-
vendelse af sanktioner forslag til, hvilke sanktionsbestem-
melser der vurderes at kunne blive afskaffet.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve reglerne om
konfiskation af punktafgiftspligtige varer i chokoladeafgifts-
loven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksaf-
giftsloven og øl- og vinafgiftsloven. Det foreslås desuden
at ophæve reglerne om revisorpålæg i opkrævningsloven
og skattekontrolloven. Det foreslås desuden at ophæve reg-
lerne om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat i
selskabsskatteloven. Herudover foreslås det, at anvendelses-
området for reglerne om kreditbegrænsning i momsloven
indskrænkes.
I forbindelse med undersøgelsen af muligheden for at sanere
sanktionsbestemmelser er der afdækket en række initiativer,
som vil kunne modernisere dele af lovgivningen på Skatte-
ministeriets område.
Det foreslås at modernisere straffebestemmelsen og i lovbe-
mærkningerne fastsætte et sanktionsniveau for overtrædelse
af reglerne om omkostningsgodtgørelse, så både straffebe-
stemmelsen og sanktionsniveauet svarer til lignende bestem-
melser i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.
Det foreslås desuden, at sanktionsniveauet for overtrædelse
af lov om afgifter af spil (herefter spilleafgiftsloven) og
tinglysningsafgiftsloven moderniseres, så det svarer til sank-
tionsniveauet i den øvrige afgiftslovgivning.
Det foreslås desuden at indføre strafansvar over for den,
der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt
efter lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugs-
afgiftsloven), eller forsøger herpå. Straffebestemmelsen vil
svare til straffebestemmelser, der fremgår i en række andre
punktafgiftslove.
Lovforslaget indeholder herudover en mindre række ændrin-
ger, der har til formål at ajourføre henvisninger til andre
bestemmelser i lovgivningen.
2. Baggrund
Baggrunden for forslaget om at give skatteforvaltningen i
Grønland adgang til visse oplysninger i indkomstregisteret
er en anmodning herom af 9. december 2021 fra Grønlands
Departement for Finanser og Ligestilling (nu Departement
for Finanser og Skatter). De pågældende oplysninger ud-
veksles i dag automatisk fra Danmark til Grønland. Det
foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland gives terminal-
adgang til de pågældende oplysninger i indkomstregiste-
ret. Dermed vil skatteforvaltningen i Grønland kunne få
oplysningerne hurtigere.
Baggrunden for forslaget om, at Skatteforvaltningen gives
mulighed for at indhente oplysninger hos visse tredjemænd
til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrørende
indeholdelse af kildeskat, er, at anvendelse af de eksister-
ende kontrolbeføjelser i skattekontrolloven, skatteindberet-
ningsloven og kildeskatteloven ikke i alle tilfælde giver mu-
lighed for, at Skatteforvaltningen kan indhente tilstrækkelige
oplysninger til at kunne gennemføre en effektiv kontrol af
den indberetningspligtige og den indeholdelsespligtige og
de oplysninger, der er indberettet, herunder de indeholdte
skatter. Det gør sig f.eks. gældende i situationer, hvor Skat-
teforvaltningen ikke har kendskab til identiteten af (alle) de
personer, den indberetningspligtige skal indberette oplysnin-
ger om, men først bliver bekendt hermed i forbindelse med
f.eks. et uanmeldt kontrolbesøg. Det gør sig også gældende
i de situationer, hvor virksomheder f.eks. indberetter om løn,
der ikke er udbetalt (fiktive indberetninger), eller indberet-
ter lønoplysninger i eget navn, selv om lønudbetalingerne
er foretaget af en anden virksomhed. I sådanne tilfælde er
virksomhederne ofte uden reel aktivitet og kan som følge
heraf ikke udlevere oplysninger i forbindelse med Skattefor-
valtningens kontrol.
Indberettede lønoplysninger udstilles i det fællesoffentlige
indkomstregister, hvor andre offentlige myndigheder og
virksomheder lægger oplysningerne til grund for deres af-
gørelser. Skatteforvaltningen er dataansvarlig for indkomst-
registeret og er dermed ansvarlig for, at behandlingen af
personoplysningerne lever op til reglerne i databeskyttelses-
forordningen, herunder at oplysningerne er korrekte.
Skatteforvaltningen vil få bedre mulighed for at gribe ind
over for fejl, misbrug og svig på et tidligt tidspunkt, hvis
Skatteforvaltningen f.eks. får mulighed for at kunne indhen-
te oplysninger til brug for kontrol af indeholdelsespligt og
de indberetninger, den indberetningspligtige har foretaget,
hos tredjemand – f.eks. finansielle virksomheder. Hermed
vil Skatteforvaltningen f.eks. kunne følge pengestrømme til
og fra den, der er angivet som indberetningspligtig i en
indberetning.
Baggrunden for forslaget om at foretage en ensretning af be-
greber i lovgivningen i eSkatData er, at der i dag i en del af
lovgivningen bliver anvendt et begreb om virksomheder, der
yder eller formidler lån, som er et andet end det begreb, der
bliver anvendt om de samme virksomheder i den øvrige del
af lovgivningen. Denne afvigende begrebsanvendelse kan
give anledning til fortolkningstvivl om, hvilke virksomheder
der kan anvende eSkatData i forbindelse med en kreditgiv-
ningssituation. Det foreslås derfor at ensrette begreberne på
tværs af lovgivningen.
3. Lovforslagets hovedpunkter
6
3.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland
til visse oplysninger i indkomstregisteret
3.1.1. Gældende ret
Efter artikel 26 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst (aftale af 18. oktober 1979 mellem den
danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af
dobbeltbeskatning m.v.) forpligter begge dele af riget sig til
at yde hinanden bistand i skattesager i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat i et bilag til dobbeltbeskatnings-
overenskomsten. Dette bilag er benævnt ”Bistandsaftale”.
Bistandsaftalens pkt. 12 indeholder regler om automatisk
udveksling af oplysninger. Desuden fremgår det af bistands-
aftalens pkt. 20, at de kompetente myndigheder i de to dele
af riget kan indgå yderligere aftale for at gennemføre be-
stemmelserne i denne aftale.
I henhold til bistandsaftalens pkt. 20 har Danmark og Grøn-
land indgået en administrativ aftale af 28. februar 2019
om automatisk udveksling af oplysninger. Aftalen er senere
ændret to gange ved henholdsvis aftale af 10. december
2020 om ændring af aftale mellem de kompetente myndig-
heder i Danmark og Grønland i henhold til pkt. 20 i aftale af
18. oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand
i skattesager om automatisk udveksling af oplysninger og
aftale af 14. december 2021 om ændring af aftale mellem de
kompetente myndigheder i Danmark og Grønland i henhold
til pkt. 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Danmark og
Grønland om bistand i skattesager om automatisk udveks-
ling af oplysninger som ændret ved aftale af 10. december
2020.
Efter artikel 1 i og bilag 1 til den administrative aftale med
senere ændringer udveksler Danmark og Grønland en række
oplysninger automatisk. Udvekslingen sker efter aftalens ar-
tikel 1, stk. 3, årligt senest den 1. marts i året efter det kalen-
derår, oplysningerne vedrører. De udvekslede oplysninger
kan kun videregives under overholdelses af dansk henholds-
vis grønlandsk lovgivning og databeskyttelsesforordningen.
En række af de oplysninger, Danmark udveksler med Grøn-
land efter disse aftaler, indgår i det danske indkomstre-
gister. Det drejer sig om følgende oplysninger:
– Royalties og andre periodisk betalbare afgifter for ud-
nyttelse af ophavsret, patent, mønster, varemærke eller
anden sådan rettighed eller ejendom
– Lønninger
– Gratiale, provision, honorar og andet vederlag
– Pensioner, livrenter, dagpenge, sociale ydelser m.v.
– Arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning
– Visse godtgørelser
– Værdien af rådigheden over fri bil, bolig eller lystbåd og
andre personalegoder
– Aktieløn
– Værdien af udnyttelse eller vederlag for købe- og teg-
ningsretter til aktier eller anparter m.v.
– Andre arter af indkomster omfattet af skatteindberet-
ningslovens §§ 1-7
– Detailoplysninger om indberettede indkomster m.v. efter
skatteindberetningslovens §§ 1-7.
Den automatiske udveksling af oplysninger er et led i
det administrative samarbejde mellem Danmark og Grøn-
land. Udvekslingen af oplysninger om løn og anden A-ind-
komst skal ses i sammenhæng med, at efter § 38, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kilde-
skat skal personer, dødsboer, selskaber, fonde, foreninger
og institutioner m.v., der har hjemting i Danmark, foreta-
ge indeholdelse af kildeskat til Grønland ved udbetaling
eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbeta-
ling af pensioner, som er omfattet af skattepligt efter den
grønlandske landstingslov om indkomstskat. De indeholdte
kildeskattebeløb indbetales til Skatteforvaltningen.
Indkomstregisteret er et fælles offentligt register, som bl.a.
indeholder oplysninger om indkomst og arbejdsomfang.
Arbejdsgivere og andre, som skal indberette til indkomstre-
gisteret, indberetter således oplysninger om indkomstforhold
og arbejdsomfang m.v. De myndigheder m.v., som bruger
de oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, kan få
adgang til at hente oplysningerne i indkomstregisteret frem
for at indhente oplysningerne hos borgerne og virksomhe-
derne. Dette sker gennem en såkaldt terminaladgang til ind-
komstregisteret.
For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til ind-
komstregisteret er det i § 7, stk. 1, i lov om et indkomstre-
gister (herefter indkomstregisterloven) bestemt, at kommu-
nale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløsheds-
kasser og andre uden for de i lovens § 6 nævnte tilfælde
kan få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang
de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan
adgang.
Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af ind-
komstregisterloven. Om baggrunden og rækkevidden af be-
stemmelsen er i de almindelige bemærkninger til det bag-
vedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg
A, side 3420-3422, bl.a. anført, at Skatteministeriet på grund
af registerets karakter og meget store omfang har fundet det
rigtigst, at registeret etableres ved lov, og at spørgsmålet
om terminaladgang til registeret ligeledes reguleres gennem
udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgiv-
ning. Det er herudover anført, at lovforslaget derfor ledsages
af et følgelovforslag, der bl.a. har til formål at tilvejebringe
sådanne udtrykkelige bestemmelser om terminaladgang. Det
er endvidere anført, at adgangen til indhentelse og videregi-
velse af oplysninger fra registeret i øvrigt derimod alene
reguleres af de almindelige regler herom, herunder navnlig
persondatalovens regler (i dag databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven).
I de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 3452 og 3453, er bl.a. anført,
7
at det foreslås, at kommunale og statslige myndigheder,
anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få terminalad-
gang til oplysninger i indkomstregisteret, i det omfang de
pågældende i henhold til anden lovgivning kan få en sådan
terminaladgang til indkomstregisteret. Det er herudover an-
ført, at det er et krav for at få terminaladgang til oplysninger
i indkomstregisteret, at der i anden lovgivning er udtrykke-
lig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed m.v. kan
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret. Det
er også anført, at terminaladgang kun vil kunne opnås i det
omfang, de enkelte myndigheder skal bruge oplysninger fra
indkomstregisteret, og at der kun vil blive givet adgang til
oplysninger, som er relevante og nødvendige for den enkel-
te myndighed. Det er ligeledes anført, at adgang alene vil
kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens
regler, og at det således i forbindelse med etablering af ter-
minaladgang til indkomstregisteret konkret vil skulle over-
vejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang,
og om der på det enkelte område kan gives en mere begræn-
set adgang til oplysningerne i indkomstregisteret. Det er en-
delig anført, at det er et krav, at offentlige myndigheder m.v.
ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de
ikke har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018
om et indkomstregister kan myndigheder og andre indhente
oplysninger fra indkomstregisteret via webservice opslag
eller advis-ordninger, hvis de efter indkomstregisterlovens §
7, stk. 1, har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvaltnin-
gen har indgået aftale herom, jf. indkomstregisterlovens § 7,
stk. 4.
På baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget an-
førte lægges det til grund, at terminaladgang til indkomst-
registeret kræver udtrykkelig lovhjemmel. De grønlandske
skattemyndigheder kan således ikke få terminaladgang til
indkomstregisteret uden udtrykkelig lovhjemmel.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykke-
lig hjemmel.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Grønlands Departement for Finanser og Ligestilling (nu De-
partement for Finanser og Skatter) har den 9. december
2021 anmodet om, at skatteforvaltningen i Grønland får
terminaladgang til de oplysninger, som findes i indkomstre-
gisteret, og som i dag udveksles efter administrativ aftale af
28. februar 2019 mellem Danmark og Grønland om automa-
tisk udveksling af oplysninger.
En sådan adgang vil indebære, at skatteforvaltningen i
Grønland vil kunne få løbende adgang til de månedligt
indberettede oplysninger i indkomstregisteret frem for at
modtage dem årligt efter udgangen af det år, oplysningerne
vedrører. Ønsket om løbende adgang skal ses i lyset af,
at indkomstoplysninger i stigende omfang indgår i sagsbe-
handlingen på og uden for skatteområdet. En adgang vil
således gøre det muligt for Grønland at udvikle sine admini-
strative systemer.
F.eks. er der indført et beskæftigelsesfradrag i Grønland. I
dag opgøres fradraget årligt og indgår i slutopgørelsen for
det foregående år. Der er et politisk ønske om at styrke inci-
tamentet til arbejdsmarkedsdeltagelse bl.a. ved at udbetale
beskæftigelsesfradraget månedligt baseret på de indkomst-
oplysninger, som arbejdsgiverne har indberettet. Uden en
adgang til indkomstregisteret og dermed de månedligt ind-
berettede oplysninger fra danske arbejdsgivere vil en sådan
ordning føre til en forskelsbehandling, da løsningen ikke
vil kunne omfatte grønlandske medarbejdere med danske
arbejdsgivere. Dette omfatter mere end 10 pct. af de beskæf-
tigede i Grønland.
Afregning af grønlandsk kildeskat er systemteknisk og regn-
skabsmæssigt understøttet fra dansk side via Skattekontoen,
men det kan være hensigtsmæssigt, hvis der skabes bedre
mulighed for revidering og/eller udarbejdelse af processer
for afstemning, så skatteforvaltningen i Grønland kan an-
vende data fra indkomstregisteret til konkret afstemning i
forhold til den grønlandske kildeskat, som overføres via
Skattekontoen på virksomhedsniveau.
Som udgangspunkt vurderer Skatteministeriet ikke, at inter-
national udveksling af skatteoplysninger bør ske ved, at det
pågældende andet lands skattemyndigheder gives terminal-
adgang til de relevante oplysninger i Skatteforvaltningens
systemer. Grønland bør dog som en del af rigsfællesskabet
kunne gives en særlig status i denne forbindelse. En imøde-
kommelse af anmodningen om terminaladgang til indkomst-
registeret for skatteforvaltningen i Grønland vil yderligere
udmønte en del af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark
fra december 2022, idet det heri er anført, at Regeringen
ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøer-
ne og Grønland. Både på områder, som Danmark varetager
for hele riget, og på områder, som er overtaget. Herudo-
ver understøtter en terminaladgang for skatteforvaltningen i
Grønland til indkomstregisteret den danske opkrævning af
grønlandsk kildeskat fra danske udbetalere af vederlag for
arbejde eller pensioner til personer, der er skattepligtige til
Grønland.
Skatteministeriet vurderer derfor, at anmodningen fra Grøn-
lands Departement for Finanser og Ligestilling (nu Departe-
ment for Finanser og Skatter) om, at skatteforvaltningen i
Grønland gives terminaladgang til indkomstregisteret, bør
imødekommes, og at adgangen gives til de oplysninger i
indkomstregisteret, som udveksles efter administrativ aftale
af 28. februar 2019 mellem Danmark og Grønland om auto-
matisk udveksling af oplysninger eller senere aftaler mellem
Danmark og Grønland udstedt i medfør af artikel 26 i aftale
mellem den danske regering og Grønlands landsstyre til
undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale,
der er optaget som bilag hertil.
3.1.3. Den foreslåede ordning
8
Det foreslås, at skatteforvaltningen i Grønland vil få ter-
minaladgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som
efter eller i medfør af artikel 26 i den dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaftale, der
er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten,
udveksles automatisk fra Danmark til Grønland.
Den foreslåede ændring af indkomstregisterlovens § 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at skatteforvaltningen
i Grønland vil kunne få løbende adgang til de månedligt
indberettede oplysninger i indkomstregisteret frem for at
modtage dem årligt efter udgangen af det år, oplysningerne
vedrører. Begrebet terminaladgang til indkomstregistret for-
stås i praksis som adgang til udtræk af data via webservices
i indkomstregisteret. Det betyder, at sjatteforvaltningen i
Grønland vil kunne forespørge på f.eks. en kreds af borgere,
som er skattepligtige til Grønland og få data retur på disse
borgere. Adgangen til denne system-til-system udveksling
vil blive reguleret i de aftaler, som skatteforvaltningen i
Grønland indgår med Skatteforvaltningen i Danmark.
Den foreslåede ændring vil alene give skatteforvaltningen i
Grønland adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som
efter de relevante aftaler mellem Danmark og Grønland alle-
rede udveksles automatisk. Skatteforvaltningen i Grønland
vil således ikke få terminaladgang til andre af de systemer,
Skatteforvaltningen driver, end indkomstregisteret, og skat-
teforvaltningen i Grønland vil ikke få adgang til de data
i indkomstregisteret, som ikke efter de relevante aftaler ud-
veksles automatisk fra Danmark til Grønland.
Som følge af at det foreslås, at skatteforvaltningen i Grøn-
land får terminaladgang til de oplysninger i indkomstre-
gisteret, som efter eller i medfør af den dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaftale, der
er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten,
skal udveksles automatisk fra Danmark til Grønland, vil de
oplysninger, skatteforvaltningen i Grønland vil kunne få ad-
gang til, kunne ændres gennem ændring af aftalerne mellem
Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplys-
ninger eller nye administrative aftaler mellem Danmark og
Grønland udstedt i medfør af artikel 26 i aftale mellem den
danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af
dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget
som bilag hertil.
For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3.2. Modernisering af sanktionsbestemmelse ved over-
trædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse
3.2.1. Gældende ret
Skatteforvaltningslovens kapitel 19 indeholder regler om
omkostningsgodtgørelse. Det fremgår af reglerne, at der
ydes godtgørelse på 50 pct. for udgifter til sagkyndig bistand
m.v., som en godtgørelsesberettiget skatte- eller afgiftsplig-
tig person efter skatteforvaltningslovens § 53 ifølge regning
skal betale eller har betalt, når den godtgørelsesberettigede
ikke får medhold i sagen eller kun opnår medhold i mindre
grad. Hvis den godtgørelsesberettigede får fuldt medhold
eller medhold i overvejende grad, ydes godtgørelsen med
100 pct., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
Der er i medfør af skatteforvaltningslovens § 58 udstedt
bekendtgørelse nr. 2051 af 11. november 2021 om oplysnin-
ger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse
efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Bekendtgørelsen
indeholder regler, som fastsætter, hvilke dokumenter der
skal vedlægges en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgø-
relse. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 60
stk. 2.
Der er ikke tidligere fastsat et sanktionsniveau i lovbemærk-
ningerne for overtrædelse af § 60, stk. 1.
Straffebestemmelser for overtrædelse af skatte- og afgifts-
lovgivningen, der angår unddragelse af skatter og afgifter,
er typisk udformet sådan, at der straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter straffelovens § 289, hvor strafferammen er
fængsel indtil 8 år.
Der er i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december
2023 tilkendegivet et ønsket strafniveau i sager om over-
trædelse af bl.a. skattekontrolloven, jf. Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår
af lovbemærkningerne, at i sager, hvor en fysisk person har
forsæt til at unddrage skatter eller afgifter for 500.000 kr. el-
ler derover, straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende
til det dobbelte af unddragelsens størrelse. En overtrædelse,
hvor der er forsæt til at unddrage for 500.000 kr. eller dero-
ver, henføres som udgangspunkt til straffelovens § 289. Det
beror imidlertid på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet
skal henføres til straffelovens § 289, eller det skal henføres
til straffebestemmelsen i særlovgivningen.
I andre sager om unddragelse af skatter eller afgifter straf-
fes alene med bøde, det vil sige i sager, hvor en fysisk
person har forsæt til at unddrage for et beløb, der ikke udgør
500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en fysisk person ale-
ne har handlet groft uagtsomt, og i sager, hvor overtrædelsen
er begået af en juridisk person. I disse tilfælde straffes med
en bøde på det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der
er forsæt til unddragelse, og en bøde svarende til unddragel-
sens størrelse, hvis der er handlet groft uagtsomt. I de mind-
ste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men
overstiger 20.000 kr., straffes overtrædelsen i førstegangstil-
fælde imidlertid alene med en bøde af fast størrelse på 5.000
kr.
Forældelsesfristen i straffesager er 5 år, når der ikke er
9
hjemlet højere straf end fængsel i 4 år, eller der er tale om
en overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-
givningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget
vinding, jf. straffelovens § 93, stk. 1 nr. 2, og stk. 2, nr.
2. Når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år, er
forældelsesfristen 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen har i de senere år konstateret tilfælde,
hvor det ikke kan udelukkes, at en rådgiver og en skatte-
eller afgiftspligtig person på forhånd har indgået en art un-
derhåndsaftale om, at den skatte- og afgiftspligtige person
kun er forpligtet til at betale et beløb til rådgiveren svarende
til, hvad der opnås i omkostningsgodtgørelse, selv om det
er en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
skatte- eller afgiftspligtige person reelt hæfter for hele det
beløb, der fremgår af den udstedte faktura fra rådgiveren, jf.
nærmere nedenfor.
Retten til omkostningsgodtgørelse er betinget af, at en godt-
gørelsesberettiget er forpligtet til at betale honoraret til sin
rådgiver, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. Det er så-
ledes en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den
godtgørelsesberettigede reelt hæfter for hele beløbet ifølge
den udstedte faktura fra rådgiveren.
Hvis rådgiveren og den skatte- eller afgiftspligtige person
har indgået en »no cure - no pay«-aftale, og den skatte-
eller afgiftspligtige person som følge heraf ikke hæfter
for udgifterne til rådgiveren, kan der ikke ydes omkost-
ningsgodtgørelse, jf. SKM2015. 479. HR og eksempelvis
SKM2022. 504. VLR.
Hvis parterne har indgået en sådan »no cure - no pay«-af-
tale, men som grundlag for ansøgning om omkostningsgodt-
gørelse henviser til, at der er indgået en aftale om bistand,
hvor honoraret er baseret på almindelige afregningsmetoder,
og regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag
af sædvanlig fakturering, bør der i sådanne tilfælde straffes
for overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse,
når handlingen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Det er Skatteministeriets vurdering, at indførelsen af en
skærpet straffebestemmelse for overtrædelse af reglerne om
omkostningsgodtgørelse vil have en præventiv virkning over
for rådgivere, som ikke efterlever reglerne. Det er af hensyn
til ønsket om en præventiv virkning og til ensartethed til an-
dre sager, f.eks. om afgivelse af urigtige oplysninger til brug
for en skatteansættelse eller et afgiftstilsvar, at strafniveauet
findes at skulle svare til det generelle sanktionsniveau i den
øvrige skatte- og afgiftslovgivning.
Det er som en del af forslaget desuden hensigten, at straf-
febestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 60 i sin opbyg-
ning og ordlyd i højere grad svarer til straffebestemmelser i
den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1,
og at indsætte et nyt stk. 2.
Den foreslåede ændring af § 60 vil medføre, at bestemmel-
sen i sin opbygning og ordlyd i højere grad vil svare til straf-
febestemmelser i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning.
Den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, vil medføre, at med
bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse.
Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at den, der med forsæt
til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse
efter stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og
6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Det forudsættes med de foreslåede ændringer af skattefor-
valtningslovens § 60, at en overtrædelse af § 60 vil skulle
straffes efter samme praksis som for overtrædelse af bl.a.
skattekontrolloven, jf. herom ovenfor i pkt. 3.2.1.
Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse
af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, om uberettiget udbetaling af
omkostningsgodtgørelse på 500.000 kr. eller derover vil
kunne medføre fængsel og en tillægsbøde svarende til det
dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbetaling af om-
kostningsgodtgørelse. Overtrædelsen vil som udgangspunkt
skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen
er indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige
skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero
på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres
til straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebe-
stemmelsen i særlovgivningen. Det er i dette tilfælde den
foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 60, stk.
2, der hjemler fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. oven-
for, ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde. I gen-
tagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende
handler med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af
omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr., og den
pågældende tidligere er blevet straffet for uberettiget udbeta-
ling af omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr.,
vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægs-
bøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
I andre tilfælde vil en overtrædelse alene kunne straffes med
bøde, det vil sige ved fysiske personers overtrædelse af §
60, stk. 2, jf. stk. 1, hvor størrelsen på den uberettigede
udbetaling af omkostningsgodtgørelse ikke udgør 500.000
kr. eller derover, ved fysiske personers overtrædelse af § 60,
stk. 1, og ved juridiske personers overtrædelse af § 60, stk.
1, eller § 60, stk. 2, jf. stk. 1.
Det forudsættes, at en overtrædelse af § 60, stk. 2, jf. stk.
10
1, som minimum vil skulle straffes med en bøde, der udgør
det dobbelte af størrelsen af den uberettigede udbetaling
af omkostningsgodtgørelse. En overtrædelse af § 60, stk.
1, vil skulle straffes med en bøde, der udgør det dobbelte
af størrelsen af den uberettigede udbetaling af omkostnings-
godtgørelse, hvis overtrædelsen er begået forsætligt. Hvis en
overtrædelse af § 60, stk. 1, er begået groft uagtsomt, vil der
skulle straffes med en bøde, som svarer til størrelsen af den
uberettigede udbetalte omkostningsgodtgørelse.
I de mindste sager, hvor den uberettigede udbetaling af om-
kostningsgodtgørelse i førstegangstilfælde ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil overtrædelserne
af § 60, stk. 1 eller 2, imidlertid alene kunne medføre en
bøde af fast størrelse på 5.000 kr. Den forudsatte minimums-
grænse vil skulle anvendes, uanset om handlingen er begået
forsætligt eller groft uagtsomt.
Skatteforvaltningen vil have kompetence til at afslutte sager
om overtrædelser af § 60, der ikke skønnes at medføre hø-
jere straf end bøde, med et bødeforelæg, når betingelserne
herfor er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 61.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
3.3. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-
mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol ved-
rørende indeholdelse af kildeskat
3.3.1. Gældende ret
Skatteforvaltningen er tillagt en række kontrolbeføjelser,
som fremgår af de enkelte skatte- og afgiftslove, herunder
momsloven, skatteindberetningsloven, kildeskatteloven og
skattekontrolloven. Brug af de enkelte kontrolbeføjelser kan
ske uden retskendelse.
Skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbeføjelser retter sig
mod konkrete erhvervsdrivende, indberetningspligtige, inde-
holdelsespligtige eller afgiftspligtige. Kontrollen kan derfor
alene rette sig mod personer eller selskaber, hvor Skattefor-
valtningen positivt ved, at der er tale om en erhvervsdriven-
de eller en indeholdelsespligtig m.v. Denne positive viden
vil typisk bero på, at de pågældende er registreret hos myn-
dighederne som erhvervsdrivende m.v.
Skatteforvaltningen foretager bl.a. arbejdsgiverkontrol, det
vil sige kontrol af, om de indeholdelsespligtige overholder
de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter kil-
deskatteloven eller andre skattelove, ligesom Skatteforvalt-
ningen fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens
udførelse, jf. kildeskattelovens § 86.
For så vidt angår indberetningskontrol gælder det efter skat-
teindberetningslovens § 56 bl.a., at den indberetningspligti-
ge efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal indsende
det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der
skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen
af, om en oplysning er indberetningspligtig.
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, kan Skatteforvaltningen
kontrollere, at skattepligtige til Danmark afgiver de nødven-
dige oplysninger til opgørelse af indkomstskat (skatteansæt-
telse) og til afgørelse af skattepligt. Bestemmelsen fastslår,
at det er Skatteforvaltningens opgave som myndighed at
sikre, at enhver betaler den skat, den pågældende skal.
Det fremgår af forarbejderne til skattekontrollovens § 1, stk.
1, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L13 som fremsat,
side 84, at der ikke er hjemmel til, at Skatteforvaltningen
kan fremtvinge oplysninger fra den skattepligtige gennem
et pålæg, men Skatteforvaltningen har mulighed for i stedet
at anmode tredjemand om de nødvendige oplysninger eller
foretage en skønsmæssig (skatte)ansættelse på baggrund af
de foreliggende oplysninger.
Skatteforvaltningen kan til brug for skatteansættelse og
afgørelse af skattepligt anmode om oplysninger fra tredje-
mand efter reglerne i skattekontrollovens afsnit II og skat-
teindberetningsloven. Bestemmelsen i skattekontrollovens
§ 1, stk. 2, giver Skatteforvaltningen bemyndigelse til at
indhente oplysninger om den enkelte skattepligtige hos tred-
jemand, når oplysningerne skal bruges til skattekontrol.
I skattekontrollovens afsnit II findes de oplysningspligter,
som er knyttet til en forudgående anmodning fra Skattefor-
valtningen. Ingen af disse oplysningspligter giver mulighed
for at indhente oplysninger hos tredjemand, når formålet
hermed er kontrol af den indberetningspligtige, herunder de
oplysninger en indberetningspligtig har foretaget (indberet-
ningskontrol) eller kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-
skat. Heller ikke kildeskatteloven eller skatteindberetnings-
loven indeholder bestemmelser, hvorefter Skatteforvaltnin-
gen kan indhente oplysninger fra tredjemand til brug for
kontrol af indeholdelses- eller indberetningspligt.
Skattekontrolloven eller den øvrige skattelovgivning inde-
holder ikke regler, der angiver en tidsmæssig begrænsning
af oplysningspligten. Den eneste tidsmæssige begrænsning,
der gælder for brugen af oplysningspligter, er som udgangs-
punkt den formueretlige forældelsesfrist i forældelsesloven,
der regulerer spørgsmålet om forældelse af et eventuelt skat-
tekrav. Imidlertid skal Skatteforvaltningen anvende de for-
valtningsretlige grundsætninger om fx saglighed, væsentlig-
hed og proportionalitet ved brug af oplysningspligterne. Det
betyder, at Skatteforvaltningen ikke må anmode om oplys-
ninger, der ikke er relevante eller nødvendige til brug for
kontrollen. Det indebærer også, at der ikke må anvendes
mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende
foranstaltninger er tilstrækkelige, og indgrebet skal som
middel stå i rimeligt forhold til målet. Skatteforvaltningen
skal her foretage en afvejning af muligt merprovenu over for
de ressourcer, der skal anvendes af både Skatteforvaltningen
11
og den oplysningspligtige for at gennemføre kontrollen. I
denne afvejning kan det ligeledes være af betydning, om
Skatteforvaltningen alene anmoder om oplysninger inden
for de ordinære frister, eller om Skatteforvaltningen anmo-
der om oplysninger længere tilbage i tid.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse
Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er
positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom.
Oplysningsfristen for fysiske personer, som modtager en
årsopgørelse, er senest den 1. maj i året efter indkomstårets
udløb, mens oplysningsfristen for fysiske personer og virk-
somheder, der modtager et oplysningsskema, er senest den
1. juli i året efter indkomstårets udløb.
Efter eller i medfør af skatteindberetningsloven modtager
Skatteforvaltningen oplysninger fra tredjemand om bl.a. løn,
pension, renter, aktier m.v. Der er forskellige frister for disse
indberetninger, og nogle indberetninger, f.eks. om løn m.v.,
skal indgives månedligt, mens andre oplysninger skal indbe-
rettes kvartalsvist eller årligt.
De indberetninger, Skatteforvaltningen modtager efter skat-
teindberetningsloven, bliver kontrolleret løbende og i takt
med, at de foretages og dermed før udløbet af oplysnings-
fristerne i skattekontrolloven. Indberetningerne kontrolleres
også i forbindelse med den generelle kontrol af de skatte-
pligtiges skatteansættelser og dermed efter udløbet af oplys-
ningsfristen.
I takt med, at flere og flere oplysninger til brug for skat-
teansættelsen modtages via indberetninger fra tredjemand
fremfor via de skattepligtiges oplysningspligter, og de ind-
berettede oplysninger udstilles i f.eks. indkomstregisteret
og anvendes af andre myndigheder, banker, kreditinstitutter
m.fl. – også inden oplysningsfristens udløb – er behovet
for at føre en effektiv, samtidig og løbende kontrol med de
indberettede oplysningers korrekthed øget.
I den sammenhæng vurderes det ikke at være hensigtsmæs-
sigt at afvente udløbet af de skattepligtiges oplysningsfrist,
før de indberettede oplysninger kontrolleres. Oplysningerne
i indkomstregisteret anvendes f.eks. løbende hen over året
i forbindelse med kreditvurdering, udbetalinger fra Lønmod-
tagernes Garantifond, lønindeholdelse og beregning af over-
førselsindkomst m.v.
Sideløbende med den øgede brug af de indberettede oplys-
ninger til fortryk på årsopgørelser og oplysningsskemaer for
selvstændigt erhvervsdrivende er Skatteforvaltningens kon-
trol af de modtagne indberetninger blevet intensiveret. I den
forbindelse har Skatteforvaltningen konstateret, at der i visse
tilfælde mangler hjemmel til effektivt at kunne kontrollere
såvel de indberetnings- og indeholdelsespligtige virksomhe-
der som indholdet af de indberettede oplysninger, der mod-
tages fra disse virksomheder, idet der ikke er hjemmel til
at indhente tilstrækkelige oplysninger fra uafhængige tredje-
mænd til brug for indberetningskontrol eller kontrol vedrø-
rende indeholdelse af kildeskat for både tidligere som inde-
værende indkomstår. En sådan hjemmel vil navnlig kunne
forbedre kontrollen i de tilfælde, hvor oplysningerne ikke
kan fås fra den indberetnings- eller indeholdelsespligtige,
eller hvor det vurderes, at de modtagne oplysninger ikke
er tilstrækkeligt fyldestgørende eller troværdige. En sådan
hjemmel vil også betyde, at Skatteforvaltningen kan føre en
mere effektiv kontrol af data i indkomstregisteret og dermed
i højere grad sikre, at myndigheder og virksomheder, der
har adgang til oplysningerne i indkomstregisteret, lægger
korrekte data til grund for deres afgørelser m.v.
Den nuværende indberetningskontrol og kontrol med inde-
holdelse af kildeskat foretages løbende hos de virksomheder,
der har foretaget indberetningerne og indeholdelserne. Hvis
virksomhederne ikke vil eller kan indsende oplysninger til
Skatteforvaltningen, giver Skatteforvaltningens nuværende
kontrolbeføjelser, der navnlig findes i skatteindberetnings-
loven og kildeskatteloven, ikke mulighed for at indhente
de manglende oplysninger hos tredjemand. Derudover kan
skattekontrollovens kontrolbeføjelser anvendes til kontrol
af skatteansættelser for de borgere og virksomheder, indbe-
retningerne vedrører. I relation til indberetningskontrollen
er en sådan proces langsommelig, ressourcekrævende og
tidsmæssigt forskudt i forhold til effektivt at kunne sikre
korrekt fortryk af de indberettede oplysninger på årsopgø-
relserne henholdsvis oplysningsskemaerne for selvstændigt
erhvervsdrivende. Dertil har den proces vist sig at være util-
strækkelig i forhold til at imødegå igangværende misbrug
af Skatteforvaltningens systemer – f.eks. i form af at få
udbetalt overskydende skat uden realitet bag udbetalingen.
Skatteforvaltningen har set eksempler på indberetning af
”fiktive” lønninger, hvor formålet med indberetningerne ik-
ke har været af skattemæssig karakter, men at få registreret
lønoplysningerne i indkomstregisteret med henblik på f.eks.
udbetaling af sociale ydelser, bevilling af lån m.v. på et
ukorrekt grundlag.
Skatteforvaltningen har også set eksempler på virksomheder
med ansatte, der udfører f.eks. rengøringsarbejde, og hvor
virksomheden udbetaler løn til de ansatte, uden at virksom-
heden indberetter lønoplysninger til indkomstregisteret – det
gør i stedet en anden ”fiktiv virksomhed”. I Skatteforvalt-
ningens systemer vil det være den ”fiktive virksomhed”, der
hæfter for afregningen af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag m.v., men den ”fiktive virksomhed” går konkurs,
inden A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. skal afregnes.
En sådan sags rette sammenhæng kan først konstateres, når
en kontrol har afdækket pengestrømmene hos de ansatte, og
det kan fastslås, hvilken virksomhed der reelt har udbetalt
lønningerne. Oplysningerne kan kun indhentes via de ansat-
tes pengeinstitut. Herefter kan Skatteforvaltningen træffe en
afgørelse om hæftelse for ikke indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag m.v. og indberetningspligt over for den virk-
somhed, der reelt udbetalte lønningerne.
12
Der er også set tilfælde, hvor virksomheder overfører løn-
ninger direkte til udenlandske bankkonti og betalingsplat-
forme. Sådanne overførsler vil alene kunne konstateres via
bankkontoudskrifter fra virksomhedens bankforbindelse(r).
Skatteministeriet vurderer derfor, at en udvidelse af mulig-
hederne for at indhente kontroloplysninger hos tredjemand
til også at omfatte tilfælde, hvor formålet er indberetnings-
kontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat,
vil kunne effektivisere såvel den løbende generelle, rutine-
mæssige kontrol, som den kontrol, hvor der er formodning
for fejl, misbrug eller svig. En sådan hjemmel vil også bety-
de, at Skatteforvaltningen i højere grad, end tilfældet er i
dag, vil kunne imødegå manglende, mangelfulde og fiktive
indberetninger til indkomstregisteret.
Indkomstregisteret er et fællesoffentligt register. Indberet-
ninger til indkomstregisteret indgår i et fællesoffentligt sam-
arbejde om at indhente oplysninger, så borgerne og virk-
somhederne ikke skal meddele de samme oplysninger til
forskellige myndigheder m.v. Disse oplysninger bruges både
til skatteformål og af andre myndigheder og virksomheder
til andre formål.
Uanset om oplysningerne indberettes til indkomstregisteret
eller til Skatteforvaltningen i øvrigt, anvender Skatteforvalt-
ningen oplysningerne ved dannelsen af borgernes årsopgø-
relser og på oplysningsskemaet for selvstændigt erhvervs-
drivende, mens andre oplysninger, der er omfattet af ind-
beretningspligterne, har karakter af at være kontroloplysnin-
ger. De oplysninger, der indberettes, kan derudover bl.a.
anvendes til udveksling af oplysninger med udlandet som
led i samarbejde om international skattekontrol.
Ud over det væsentlige i at sikre, at Skatteforvaltningen
har mulighed for at gennemføre en effektiv kontrol af de
indberetningspligtige og de indberetninger, Skatteforvaltnin-
gen modtager, herunder mulighederne for at kunne imødegå
fejl, misbrug og svig, vurderer Skatteministeriet tillige, at
det er væsentligt, at det er muligt at gennemføre en mere
effektiv kontrol af, om oplysningerne, der findes og udstilles
i indkomstregisteret, er fyldestgørende og korrekte.
Det bemærkes derudover, at en udvidelse af mulighederne
for at indhente kontroloplysninger hos tredjemand til også
at omfatte tilfælde, hvor formålet er indberetningskontrol
eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, vil kunne
fremrykke den nødvendige kontrol til et langt tidligere tids-
punkt end i dag, da det vil give mulighed for at foretage
kontrol af indberetnings- og indeholdelsespligten ikke kun
for tidligere, men også for indeværende indkomstår. Hvis
Skatteforvaltningen er nødsaget til at rette kontrollen mod
de enkelte skattepligtige, igangsættes en omstændelig, res-
sourcekrævende og langsommelig proces, idet der skal op-
rettes sager for hver enkelt skattepligtig, som indberetningen
vedrører. Derudover vil der skulle indhentes oplysninger fra
hver enkelt skattepligtig og eventuelt fra f.eks. hver enkelt
skattepligtiges pengeinstitut. Derefter skal der træffes en af-
gørelse for hver enkelt skattepligtig, og først herefter vil de
oplysninger, der er indhentet om hver enkelte skattepligtig,
kunne anvendes som grundlag for en afgørelse over for den
indberetningspligtige. En sådan situation forekommer hver-
ken hensigtsmæssig eller velbegrundet.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Skatteforvaltningen gives mulighed for at
indhente oplysninger hos tredjemand til brug for indberet-
ningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-
skat. Formålet er navnlig at give Skatteforvaltningen øgede
beføjelser i forhold til at kontrollere virksomheder, der ikke
selv kan eller vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige
oplysninger efter de gældende regler.
Forslaget indeholder ikke i sig selv tidsmæssige begræns-
ninger for indhentelse af oplysninger, men indhentelsen skal
som hidtil ske inden for de rammer og forudsætninger, der
følger af de forvaltningsretlige grundsætninger og forældel-
sesregler m.v.
Konkret foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne ind-
hente oplysninger hos finansielle virksomheder, offentlige
myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som
ikke er erhvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol
eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både
tidligere og indeværende indkomstår.
Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen i forbindelse
med den løbende generelle, rutinemæssige indberetnings-
kontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat
vil kunne anmode finansielle virksomheder, offentlige myn-
digheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke
er erhvervsdrivende, om at indsende oplysninger til brug for
indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse
af kildeskat. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen i forbindel-
se med indberetningskontrol eller kontrol vedrørende inde-
holdelse af kildeskat i tilfælde, hvor der er formodning for
fejl, misbrug eller svig, kunne anmode tredjemand om at
indsende oplysninger til brug for indberetningskontrollen
eller kontrollen vedrørende indeholdelse af kildeskat.
En mulighed for at kunne indhente oplysninger fra finansiel-
le virksomheder til brug for kontrol af den indberetnings-
pligtige og de indberetninger, den indberetningspligtige har
foretaget, vil indebære, at Skatteforvaltningen vil kunne føl-
ge pengestrømme til og fra den, der er angivet som indberet-
ningspligtig i en indberetning. Dermed vil Skatteforvaltnin-
gen være bedre i stand til at gribe ind over for fejl, misbrug
og svig på et tidligt tidspunkt, herunder kunne afdække om
en person har fået udbetalt løn af en anden end den, der
er angivet som indeholdelses- og indberetningspligtig i for-
bindelse med lønindberetningen.
3.4. Klarere lovgivning om eSkatData
3.4.1. Gældende ret
Skatteforvaltningen driver it-løsningen eSkatData, der bliver
anvendt af bl.a. virksomheder, der yder lån eller formidler
13
lån. Med eSkatData kan en virksomhed få videregivet visse
oplysninger fra Skatteforvaltningen om en borger, når en
række betingelser er opfyldt, herunder at borgeren har givet
sit samtykke til videregivelsen.
eSkatData sikrer, at videregivelse af oplysninger fra Skatte-
forvaltningen til en virksomhed sker sikkert via en krypteret
forbindelse, og at der kun kan ske videregivelse, når alle
betingelser er opfyldt.
eSkatData blev oprettet bl.a. på baggrund af et ønske fra en
række finansielle virksomheder om at kunne benytte de af
Skatteforvaltningens data, som de finansielle virksomheder
typisk skal behandle til den pligtmæssige kreditværdigheds-
vurdering i forbindelse med indgåelse af en kreditaftale. Det
var med oprettelsen af eSkatData bl.a. forventningen at fjer-
ne en række administrative byrder i den private finansielle
sektor, fjerne kilder til fejl i forbindelse med håndtering
af oplysninger og reducere risikoen for svindel med doku-
menter, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 170 som
fremsat, side 18, hvortil der henvises for nærmere om bag-
grunden.
For virksomheder, der yder lån eller formidler lån, fremgår
regelgrundlaget for anvendelse af eSkatData af indkomstre-
gisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., § 3 A, stk. 1, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter gældsind-
drivelsesloven), skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., og skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt. De oplys-
ninger, der kan blive videregivet via eSkatData i medfør
af de nævnte bestemmelser, er henholdsvis oplysninger fra
indkomstregisteret, oplysninger om gæld, som inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, oplysninger om renter og
oplysninger, som har dannet grundlag for den seneste årsop-
gørelse.
Efter indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., gældsind-
drivelseslovens § 3 A, stk. 1, og skatteindberetningslovens
§ 15 b, stk. 1, 1. pkt., er det »Virksomheder, som yder lån
eller formidler lån,« som har mulighed for at kunne benytte
eSkatData. Efter skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., er
der om den samme kreds af virksomheder anvendt begrebet
»Finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån«.
Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har i 2021 ud-
givet Vejledning om kreditværdighedsvurdering, som er
tilgængelig via både Finanstilsynets hjemmeside (www.fi-
nanstilsynet.dk) og Forbrugerombudsmandens hjemmesi-
de (www.forbrugerombudsmanden.dk). I vejledningen er
eSkatData omtalt som et eksempel på, hvordan en kredit-
giver kan tilvejebringe dokumentation for en forbrugers
økonomiske forhold, f.eks. indtægtsforhold, når det er nød-
vendigt, fordi forbrugeren selv alene har angivet sine ind-
tægtsforhold ved en simpel erklæring. Vejledningen angiver
ikke en pligt til at anvende eSkatData i forbindelse med
indgåelsen af en låneaftale, hvor der skal foretages en kre-
ditværdighedsvurdering af forbrugeren. Det følger af, at det
af vejledningen for eksempel fremgår, at når oplysninger
fra forbrugeren skal dokumenteres, skal det ske »f.eks.« via
eSkatData. I et andet eksempel om oplysninger fra forbruge-
rens årsopgørelse fremgår det, at de »kan« dokumenteres
ved hjælp af eSkatData. I overensstemmelse med hensig-
ten med eSkatData ses vejledningen dermed kun at omtale
eSkatData som en mulighed for, når det er påkrævet, at
tilvejebringe nødvendig dokumentation i forbindelse med en
kreditværdighedsvurdering.
Det fremgår af bestemmelserne i regelgrundlaget, der er
nævnt ovenfor, at en virksomhed kan »få adgang« til oplys-
ninger. Begrebet »få adgang« indebærer alene, at virksom-
heden kan få videregivet relevante og nødvendige oplysnin-
ger fra Skatteforvaltningen via eSkatData. Der er dermed
ikke tale om en egentlig adgang for virksomheden til selv at
kunne tilgå Skatteforvaltningens it-systemer eller oplysnin-
ger hos Skatteforvaltningen i øvrigt.
Det fremgår desuden af regelgrundlaget, der er nævnt oven-
for, at for at oplysninger kan blive videregivet fra Skattefor-
valtningen, skal de være »nødvendige til brug for konkrete
kreditgivningssituationer.« At oplysningerne skal være nød-
vendige, indebærer, at den virksomhed, der anmoder om
oplysningerne, er underlagt en pligt, som indebærer, at det er
nødvendigt for den pågældende at behandle oplysningerne
for at opfylde pligten. For virksomheder, der yder lån, skal
pligten ses i sammenhæng med § 7 c i lov om kreditafta-
ler (herefter kreditaftaleloven). Det fremgår af kreditaftale-
lovens § 7 c, at en kreditgiver inden kreditaftalens indgåelse
skal vurdere en forbrugers kreditværdighed på grundlag af
fyldestgørende oplysninger. Dette krav om, at oplysningerne
skal være nødvendige, skal ses i sammenhæng med databe-
skyttelsesforordningens principper for behandling af person-
oplysninger i artikel 5, særligt stk. 1, litra c, som fastsætter,
at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles.
For så vidt angår en virksomhed, der formidler lån, er det
et krav for at kunne få videregivet oplysninger via eSkat-
Data, at virksomheden er bemyndiget til at kunne indgå
en kreditaftale på vegne af en kreditgiver. Det skyldes, at
oplysningerne fra Skatteforvaltningen skal være nødvendige
for den, der behandler dem, jf. ovenfor. For nærmere om
kravet til en virksomhed, der formidler lån, henvises til SAU
alm. del – endeligt svar på spørgsmål nr. 209 af 26. januar
2018 og SAU alm. del – endeligt svar på spørgsmål nr. 116
af 21. november 2019.
Det fremgår af bestemmelserne i regelgrundlaget, der er
nævnt ovenfor, at for at oplysninger kan blive videregivet
fra Skatteforvaltningen, skal der være et »samtykke fra den
registrerede«, det vil sige fra den borger, oplysningerne
vedrører. Formålet med kravet om samtykke er at sikre, at
der kun kan ske videregivelse af oplysninger via eSkatData,
når der givet en udtrykkelig viljestilkendegivelse fra den,
oplysningerne vedrører. Det bemærkes, at der ikke er tale
om et databeskyttelsesretligt samtykke.
Det er en betingelse, for at en virksomhed kan anvende
14
eSkatData, at der forinden er indgået en anvenderaftale mel-
lem virksomheden og Skatteforvaltningen. Anvenderaftalen
skal indeholde bestemmelser om betaling fra virksomheden
i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer, jf. indkomstregisterlovens
§ 7 A, stk. 5, gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 4, skatte-
indberetningslovens § 15 b, stk. 5, og skattekontrollovens §
70, stk. 5.
Anvendelse af eSkatData bliver desuden administreret med
en forudsætning om, at den pågældende virksomhed, der
yder lån, skal være registreret hos Finanstilsynet, og at regi-
streringen indebærer en tilladelse til at drive kreditgivnings-
virksomhed. Det er et krav for at kunne anvende eSkatData,
at virksomheden anvender et dansk VOCES-certifikat til
sikker digital identifikation af den, der anmoder om oplys-
ninger fra Skatteforvaltningen.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser
Som det fremgår af pkt. 3.4.1, bliver der anvendt to forskel-
lige begreber for den samme kreds af virksomheder, som
er omtalt i indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,
gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, skatteindberetnings-
lovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens §
70, stk. 1, 1. pkt. Hvor bestemmelserne i indkomstregister-
loven, gældsinddrivelsesloven og skatteindberetningsloven
indeholder begrebet »Virksomheder, som yder lån eller for-
midler lån,«, indeholder skattekontrollovens bestemmelse
begrebet »Finansielle virksomheder, der yder lån eller for-
midler lån«.
Uanset denne forskel i bestemmelsernes ordlyd er det den
samme kreds af virksomheder, som bestemmelserne omfat-
ter. Reglen i skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., blev
oprindelig indført med ordlyden »Virksomheder, der yder
lån eller formidler lån,« jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg
C, L 170 A som vedtaget. I forbindelse med en senere æn-
dring af skattekontrolloven, jf. Folketingstidende 2017-18,
tillæg C, L 13 som vedtaget, blev ordlyden af reglen ændret
til den gældende formulering. Det følger af lovbemærknin-
gerne i L 13, at der med ændringen af § 70 er tale om
en videreførelse »med den præcisering, at det er finansiel-
le virksomheder, der kan få adgang«, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, side 180.
Eftersom der ikke er nogen indholdsmæssig forskel i de to
begreber, som bliver anvendt, er det fundet mest hensigts-
mæssigt at ensrette begreberne, så der på tværs af lovgivnin-
gen om eSkatData bliver anvendt det samme begreb om den
samme kreds af virksomheder.
Det er vurderingen, at begrebet »kreditgiver« med fordel
kan erstatte de gældende begreber »virksomheder, der yder
lån« og »finansielle virksomheder, der yder lån«. Det skyl-
des, at »kreditgiver« findes at være et mere simpelt begreb,
og at det bliver anvendt i kreditaftalelovens § 7 c, som de
her behandlede regler om eSkatData har et tæt sammenspil
med, jf. herom i pkt. 3.4.1.
Det er endvidere vurderingen, at begrebet »kreditformidler«
med fordel kan erstatte de gældende begreber »virksomhe-
der, der formidler lån« og »finansielle virksomheder, der
formidler lån«, da det findes at være mere simpelt og
samtidig giver en lige så præcis beskrivelse af den kreds
af virksomheder, som er omfattet.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1,
1. pkt., gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, skatteindbe-
retningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og skattekontrollovens
§ 70, stk. 1, 1. pkt.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der i de nævnte be-
stemmelser vil ske en ensretning af begreber i lovgivningen
om eSkatData. Efter forslaget vil det være en kreditgiver og
en kreditformidler, som vil kunne få videregivet oplysninger
fra Skatteforvaltningen via eSkatData, når betingelserne for
videregivelsen i øvrigt er opfyldt. Der er med de foreslåede
ændringer ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af,
hvilke virksomheder der i medfør af de ovenfor nævnte
bestemmelser vil kunne anvende eSkatData til brug for kon-
krete kreditgivningssituationer.
Der er med de foreslåede ændringer heller ikke tilsigtet no-
gen ændringer af de betingelser, der vil skulle være opfyldt,
for at en virksomhed vil kunne få videregivet oplysninger
via eSkatData.
3.5. Sanering af regler om konfiskation af punktafgifts-
pligtige varer
3.5.1. Gældende ret
Der fremgår af visse punktafgiftslove en bestemmelse om
konfiskation, hvorefter der ved grove eller gentagne over-
trædelser om forsætlig unddragelse skal ske konfiskation af
de varer, overtrædelsen vedrører. Konfiskation kan dog und-
lades, hvis det unddragne beløb ved den pågældende over-
trædelse ikke overstiger 1.000 kr. Hvis der sker konfiska-
tion, bortfalder afgiftspligten for de konfiskerede varer. En
bestemmelse med det beskrevne indhold fremgår bl.a. af
chokoladeafgiftslovens § 26 a.
Bestemmelserne om konfiskation blev indført med henblik
på at stramme indsatsen over for de virksomheder og per-
soner, som bevidst baserer dele af deres omsætning på han-
del med ikke afgiftsberigtigede varer, jf. Folketingstidende
2008-09, tillæg A, side 2083.
Det beror ifølge lovbemærkningerne, jf. i det hele Folke-
tingstidende 2008-09, tillæg A, side 2084, på en konkret
vurdering, hvornår en overtrædelse er så grov, at der kan
ske konfiskation ved enkeltstående overtrædelser. Det er for-
udsat, at der som udgangspunkt sker konfiskation, hvis en
enkeltstående overtrædelse eksempelvis vedrører en lastbil
fuld af afgiftspligtige varer. Det gælder også, hvis der er tale
om afgiftspligtige varer omfattet af forskellige afgiftslove,
og disse afgiftslove indeholder en konfiskationsbestemmel-
15
se. Gentagne overtrædelser foreligger, når der ved forskel-
lige tilfælde er sket overtrædelser med forsæt til at unddra-
ge statskassen afgift vedrørende forskellige varepartier. Det
gælder, uanset om overtrædelserne foreligger til samtidig
bedømmelse, eller om den, der har unddraget, tidligere er
straffet og i en ny sag bliver dømt. Det er i lovbemærknin-
gerne forudsat, at der som udgangspunkt sker konfiskation
ved gentagne overtrædelser, medmindre der foreligger så-
danne særlige omstændigheder, at retten efter en konkret
vurdering finder, at der ikke bør ske konfiskation. Det kan
for eksempel være, fordi unddragelsen af afgift angår et
bagatelagtigt beløb.
Det er straffelovens almindelige regler om konfiskation,
som i øvrigt finder anvendelse. Det indebærer bl.a., at det
er domstolene, der træffer afgørelse om konfiskation i for-
bindelse med straffesagen.
Skatteforvaltningen kan ikke foretage beslaglæggelse med
henblik på konfiskation. Det indebærer, at sager, hvor der
vurderes at være forsæt til afgiftsunddragelse over 1.000 kr.,
skal sendes til politiet med anmodning om beslaglæggelse
i henhold til retsplejelovens kapitel 74, dels til sikring af
skyldige afgifter, bødebeløb og sagsomkostninger, dels til
sikring af et krav om konfiskation. En sag, hvor der er
foretaget en beslaglæggelse med henblik på konfiskation,
kan Skatteforvaltningen ikke afslutte med et administrativt
bødeforelæg.
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser
Det fremgår af rapporten fra arbejdsgruppen om administra-
tive sanktioner, der blev oversendt til Folketingets Skatte-
udvalg, at bestemmelserne om konfiskation kun sjældent
bliver anvendt, fordi der i sager, hvor bestemmelserne kan
være aktuelle at anvende, ofte sker beslaglæggelse eller kon-
fiskation af varerne af andre myndigheder, især Fødevare-
styrelsen. Herudover bemærkes det, at bestemmelserne om
konfiskation har den konsekvens, at afgiftspligten for de
konfiskerede varer bortfalder, og at regler om sikkerhedsstil-
lelse og om tvangsafmelding ikke kan anvendes.
Da sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding anses for at være
effektive reaktionsmuligheder til at sikre mod tab for stats-
kassen, findes det uhensigtsmæssigt, at Skatteforvaltningen
risikerer at være afskåret fra at kunne benytte sig af disse
muligheder.
I rapporten fremgår det desuden, at det er ressourcemæssigt
tungt at administrere reglerne om konfiskation.
Det er derfor den sammenfattende vurdering, at fordelene
ved bestemmelserne om konfiskation ikke opvejer de uhen-
sigtsmæssigheder, der er forbundet med at anvende dem. På
denne baggrund, og da bestemmelserne kun bliver anvendt
sjældent i praksis, vurderes det mest hensigtsmæssigt at op-
hæve bestemmelserne.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne om konfiskation ophæves i
chokoladeafgiftslovens § 26 a, emballageafgiftslovens § 18
a, spiritusafgiftslovens § 31 a, tobaksafgiftslovens § 25 a og
øl- og vinafgiftslovens § 25 a.
De foreslåede ændringer vil medføre, at der ikke længere
ved grove eller gentagne tilfælde af afgiftsunddragelse i
medfør af de førnævnte bestemmelser vil skulle ske konfi-
skation af de varer, lovovertrædelsen vedrører.
3.6. Sanering af regler om kreditbegrænsning
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår af momslovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at Skatte-
forvaltningen uanset §§ 57 og 64 kan pålægge registrerede
virksomheder at indsende angivelse og indbetale moms ef-
ter reglerne i opkrævningslovens § 2, når betingelserne i
opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt.
Et pålæg efter momslovens § 62 betegnes forkortet afreg-
ning og medfører en kreditbegrænsning, da en virksomhed
efter omstændighederne skal angive og indbetale moms på
et tidligere tidspunkt, end de almindelige regler foreskri-
ver. For eksempel er afgiftsperioden efter de almindelige
regler kvartalet for en virksomhed, hvis samlede afgiftsplig-
tige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men udgør højst
50 mio. kr. årligt, jf. momslovens § 57, stk. 3, 1. pkt. Virk-
somhedens angivelse til Skatteforvaltningen skal foretages
senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens ud-
løb. Hvis virksomheden får et pålæg i medfør af momslo-
vens § 62, bliver afgiftsperioden forkortet til 1 måned, og
virksomheden skal derfor have angivet og indbetalt senest
den 15. i den første måned efter afgiftsperiodens udløb.
Formålet med reglerne om forkortet afregning er at bidrage
til at mindske statens risiko for tab i tilfælde, hvor en beta-
lingspligtig viser tegn på at kunne påføre et tab for staten.
Det er som anført ovenfor et krav for at anvende forkortet
afregning i medfør af momslovens § 62, stk. 1, at betingel-
serne i opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt. Efter §
11, stk. 1, kan Skatteforvaltningen pålægge en virksomhed
at stille sikkerhed, bl.a. når virksomheden for de seneste
12 afregningsperioder fire gange ikke rettidigt har indbetalt
skatter og afgifter m.v. omfattet af opkrævningsloven og, for
så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter
og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens
drift, og virksomheden ikke rettidigt har afgivet oplysninger
til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, jf. § 11,
stk. 1, nr. 1, litra b.
Det er samtidig et krav for at anvende forkortet afregning,
at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering skønner, at
den pågældende virksomheds drift indebærer en nærliggen-
de risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk.
3, 1. pkt. Denne vurdering sikrer, at der ikke stilles krav om
sikkerhed i tilfælde, hvor det er undskyldende omstændighe-
der, som har medført, at en af betingelserne i § 11, stk. 1, er
opfyldt. En undskyldende omstændighed kan for eksempel
16
være pludselig opstået sygdom eller manglende betaling fra
en betydelig kunde. Der henvises til afsnit A. D. 9.2.2 i
Den juridiske vejledning for en nærmere beskrivelse af den
konkrete vurdering.
En virksomhed, der har været pålagt forkortet afregning, kan
anvende de almindelige regler om angivelse og indbetaling,
når virksomheden i en periode på 12 måneder rettidigt har
indbetalt afgiften, og virksomheden ikke er i restance med
afgift eller vedrørende andre registreringsforhold, jf. moms-
lovens § 62, stk. 6.
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser
Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets
Skatteudvalg, at bestemmelsen om kreditbegrænsning fore-
slås afskaffet for så vidt angår tilfælde, hvor en virksomhed
gentagne gange ikke betaler rettidigt. Det er begrundet med,
at Skatteforvaltningen også har mulighed for at pålægge
virksomheden at stille sikkerhed, og at sikkerhedsstillelse
i disse tilfælde vurderes at være en mere effektiv reaktions-
mulighed.
Et pålæg om forkortet afregning anses for en mindre indgri-
bende reaktion over for en virksomhed end et pålæg om
sikkerhedsstillelse. Pålæg om forkortet afregning skal derfor
anvendes, når det er relevant, og hvor sikkerhedsstillelse
ikke anses for nødvendigt og proportionalt. Det er på denne
baggrund vurderingen, at Skatteforvaltningens mulighed for
at anvende pålæg om forkortet afregning skal bevares i til-
fælde, der er omhandlet i opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr.
2-4.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en begrænsning af anvendelsesom-
rådet for momslovens § 62, stk. 1, så Skatteforvaltningen
kun vil kunne give et pålæg om forkortet afregning i medfør
af bestemmelsen, såfremt betingelserne i opkrævningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 2-4, er opfyldt.
Formålet med forslaget er at afskaffe Skatteforvaltningens
mulighed for at give pålæg om forkortet afregning i tilfælde
omfattet af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne give
pålæg om forkortet afregning i medfør af momslovens §
62, stk. 1, når en virksomheds kapitalgrundlag, herunder
den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksom-
heden, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2. Skattefor-
valtningen vil desuden kunne give pålæg om forkortet afreg-
ning i medfør af momslovens § 62, stk. 1, når der efter
virksomhedens registrering opstår eller konstateres forhold,
som efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, jf. stk. 4, kan be-
grunde pålæg om sikkerhedsstillelse, jf. opkrævningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 3. Endelig vil Skatteforvaltningen kunne
give pålæg om forkortet afregning i medfør af momslovens
§ 62, stk. 1, når virksomheden leverer varer eller ydelser
med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4,
og de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med
virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, antages
forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til
Skatteforvaltningen, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr.
4.
3.7. Sanering af regler om revisorpålæg
3.7.1. Gældende ret
Skattekontrollovens §§ 75-81 indeholder regler om Skatte-
forvaltningens mulighed for at træffe en afgørelse over for
en skattepligtig, der er bogføringspligtig, om at få en stats-
autoriseret eller registreret revisor til at udarbejde den skat-
tepligtiges skattemæssige årsregnskab. Afgørelsen bliver be-
tegnet som et revisorpålæg, jf. også overskriften før § 75 i
skattekontrolloven.
Det er en forudsætning for at anvende reglerne om revisor-
pålæg, at den skattepligtige har pligt til at indgive et skat-
temæssigt årsregnskab til Skatteforvaltningen efter regler
fastsat efter skattekontrollovens § 6, jf. skattekontrollovens
§ 75, stk. 1. Det er desuden en forudsætning, at en af betin-
gelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt. Et eksempel er, at bog-
føringslovens regnskabsbestemmelser i væsentligt omfang
ikke er opfyldt, jf. stk. 1, nr. 3.
Skatteforvaltningen skal ved en afgørelse om revisorpålæg
tage hensyn til den skattepligtiges personlige forhold, herun-
der den pågældendes betalingsevne, jf. skattekontrollovens
§ 75, stk. 2. Foruden den skattepligtiges betalingsevne kan
personlige forhold, der efter omstændighederne vil skulle
tages hensyn til, være alvorlig sygdom.
Det fremgår af § 76, stk. 1, at før Skatteforvaltningen træffer
afgørelse efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette
den skattepligtige om den påtænkte afgørelse. Der fastsættes
en frist for den skattepligtige til at komme med bemærknin-
ger, som ikke kan være på mindre end 15 dage, jf. § 76, stk.
2.
Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af
den frist, som Skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk.
2, et årsregnskab, der opfylder kravene fastsat i regler efter §
6, stk. 1, nr. 1, bortfalder Skatteforvaltningens afgørelse, jf.
§ 77, stk. 1.
Efter § 78 har den skattepligtige mulighed for at stille for-
slag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet. § 79
indeholder regler om udredningen af honorar til revisor og
virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til Skattefor-
valtningen. § 80 fastsætter, at opkrævningslovens almindeli-
ge regler om opkrævning af skatter og afgifter også gælder
ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til revisor
hos den skattepligtige. Det fremgår af § 81, at Skatteforvalt-
ningens afgørelser efter § 75, jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk.
2, eller § 79, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf.
skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at klage ikke
har opsættende virkning.
Reglerne om revisorpålæg i skattekontrolloven blev indført
17
ved lov nr. 325 af 18. maj 2005. Det fremgår af lovbemærk-
ningerne om baggrunden for reglerne, at Skatteforvaltningen
under kontrolbesøg ofte kunne konstatere, at bogførings-
og regnskabsmateriale var mangelfuldt eller ikkeeksisteren-
de. Det blev derfor foreslået, at Skatteforvaltningen skulle
kunne lade en statsautoriseret eller registreret revisor udar-
bejde et regnskab for den skattepligtiges regning. Hensigten
var at lade muligheden for revisorpålæg tjene som et sup-
plement til reglerne om bl.a. skattetillæg og skønsmæssig
ansættelse. Det fremgår endvidere, at det »især« var hen-
sigten, at revisorpålægget skulle anvendes i tilfælde, hvor
den skattepligtige udviser en adfærd, der udtrykte, at den på-
gældende ikke agtede at opfylde sin selvangivelses- og regn-
skabspligt, for eksempel hvis den skattepligtige afleverede
et regnskab af en standard, som var uanvendeligt for Skatte-
forvaltningen, jf. i det hele Folketingstidende 2004-05, 2.
samling, tillæg A, side 1563.
Opkrævningsloven indeholder også regler om Skatteforvalt-
ningens mulighed for at give et revisorpålæg, jf. lovens §§ 5
a-5 g.
Det fremgår af opkrævningslovens § 5 a, stk. 1, at Skatte-
forvaltningen kan træffe afgørelse om, at en statsautoriseret
eller registreret revisor for virksomheden udarbejder et regn-
skab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en perio-
deangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov,
hvis omstændigheder som nævnt i bestemmelsens nr. 1 eller
2 er opfyldt. Efter nr. 1 har virksomheden ikke udarbejdet
et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en
periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og af-
giftslov. Efter nr. 2 kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler
virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskab.
§ 5 b fastsætter et krav om høring af virksomheden, inden
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om revisorpålæg, mens
§ 5 c indeholder regler om bortfald af en afgørelse om revi-
sorpålæg, hvis virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af
høringsfristen efter § 5 b, stk. 2, indgiver et regnskab, der
kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse
efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Virksom-
heden kan ifølge § 5 d inden udløbet af fristen i § 5 c,
stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde
regnskabet.
§ 5 e indeholder regler om udredningen af honorar til revi-
sor og virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til
Skatteforvaltningen. § 5 f fastsætter, at de almindelige regler
om opkrævning af skatter og afgifter i opkrævningsloven
også gælder ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg
til revisor hos virksomheden. Det fremgår af § 5 g, at Skat-
teforvaltningens afgørelser efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c,
stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages til
Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,
nr. 1, og at klage ikke har opsættende virkning.
Reglerne om revisorpålæg i opkrævningsloven blev indført
ved lov nr. 325 af 18. maj 2005, det vil sige samtidig
med reglerne i skattekontrolloven, jf. ovenfor. Reglerne i
opkrævningsloven er siden ændret ved lov nr. 1555 af 19.
december 2017, hvorefter et revisorpålæg kan påklages til
Landsskatteretten, og der ikke kan udstedes et revisorpålæg,
hvis en virksomhed er taget under rekonstruktionsbehand-
ling eller konkurs, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
15 som fremsat, pkt. 2.6.2.
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser
Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets
Skatteudvalg, at bestemmelserne om revisorpålæg kun sjæl-
dent bliver anvendt. Det er begrundet med, at der i praksis
som regel ikke er et regnskabsgrundlag til stede i de virk-
somheder, hvor er revisorpålæg kan være en relevant sankti-
onsbestemmelse. Det manglende regnskabsgrundlag medfø-
rer, at det bliver en vanskelig og tidskrævende opgave for
en revisor at udarbejde et skatteregnskab, hvilket fører til en
uforholdsmæssig høj udgift til revisoren. Det er Skattefor-
valtningen, der forlods betaler revisoren, hvilket indebærer
en risiko for tab i tilfælde af, at virksomheden lukker inden
betalingen til Skatteforvaltningen for udlægget.
At bestemmelserne om revisorpålæg kun sjældent bliver an-
vendt, er desuden begrundet med, at hvis Skatteforvaltnin-
gen konstaterer, at en virksomhed ikke har et fyldestgørende
regnskab, vil Skatteforvaltningen erfaringsmæssigt typisk
have mulighed for på anden vis at kunne opnå de oplysnin-
ger, der er nødvendige for at kunne foretage en opgørelse
af den skatte- eller afgiftspligtiges skatteansættelse eller af-
giftstilsvar.
Det er på denne baggrund vurderingen, at bestemmelserne
om revisorpålæg vil kunne afskaffes.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve bestemmelserne om revisorpålæg i
skattekontrolloven og opkrævningsloven.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne
udstede et pålæg i medfør af skattekontrollovens §§ 75-81
til en skattepligtig om at anvende en statsautoriseret eller
registreret revisor til at udarbejde et regnskab på vegne af
den skattepligtige. Forslaget vil desuden medføre, at Skatte-
forvaltningen tilsvarende ikke vil kunne udstede et pålæg i
medfør af opkrævningslovens §§ 5 a-5 g til en virksomhed
om, at statsautoriseret eller registreret revisor for virksom-
heden skal udarbejde et regnskab, der kan danne grundlag
for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den
enkelte skatte- og afgiftslov.
3.8. Sanering af regler om forkortet afregning for sel-
skabs- og acontoskat
3.8.1. Gældende ret
Det fremgår af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 1, at selska-
ber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede
indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Be-
18
løb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes aconto-
skat. Hvor selskabet m.v. anvender et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), betales acontoskatten
for et givet indkomstår i det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for.
Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at restskat og tillæg efter
§ 29 B for selskaber og foreninger m.v. forfalder til betaling
den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved
et forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret
efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for.
§ 30 A indeholder en række særregler angående betaling
af indkomstskat for selskaber og foreninger m.v. Det følger
bl.a. heraf, at for selskaber og foreninger m.v., hvis første
indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, forfalder
indkomstskatten som hovedregel til betaling den 1. novem-
ber i det kalenderår, der følger efter indkomståret, jf. § 30
A, stk. 1, 1. pkt. I disse tilfælde finder § 29 B tilsvarende
anvendelse ved beregning af restskat og overskydende skat,
jf. 2. pkt.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 6, indeholder bestemmelser
om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat, det vil
sige, at forfaldstidspunktet for betaling af selskabsskatten
bliver fremrykket i forhold til tidspunktet efter de almindeli-
ge regler.
Det fremgår af § 30, stk. 6, 1. pkt., at hvis et selskab eller
en forening m.v. er i væsentlig restance med restskat som
nævnt § 30, stk. 1 eller 2, eller med indkomstskat som
nævnt i § 30 A, stk. 1, kan Skatteforvaltningen bestemme, at
de nævnte skatter forfalder til betaling samtidig med oplys-
ningsfristen i skattekontrollovens §§ 12 og 13 og § 14, stk.
1.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 6, 2. pkt., at
hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance
med acontoskat som nævnt i § 29 a, kan Skatteforvaltningen
bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling før de i
bestemmelsen anførte tidspunkter.
Bestemmelser om forkortet afregning for selskabsskat blev
oprindeligt indsat ved lov nr. 391 af 6. juni 1991 i den
dagældende lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. I lovbemærkningerne til disse regler fremgik, at mulig-
heden for forkortet afregning af selskabsskat forventedes at
have en betydelig præventiv virkning, men at den konkrete
anvendelse af bestemmelsen måtte afhænge af omstændig-
hederne, jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A,
spalte 4495f.
Det følger desuden af lovbemærkningerne, at en begræns-
ning af kredittiden som følge af forkortet afregning kan
anvendes, når restancen udgør mindst 100.000 kr. Det inde-
bærer i praksis, at der ved kriteriet om »væsentlig« restance
forstås en restance på mindst 100.000 kr. Det beror imidler-
tid på en konkret vurdering, om restancen må anses for
væsentlig, jf. afsnit A. D. 9.2.9 i Den juridiske vejledning.
3.8.2. Skatteministeriets overvejelser
Det fremgår af rapporten, der blev oversendt til Folketingets
Skatteudvalg, at bestemmelsen om forkortet afregning for
selskabs- og acontoskat foreslås afskaffet. Det er begrun-
det med, at sanktionen er rettet mod en snæver gruppe af
selskaber m.v., da der skal være tale om en restance på
mindst 100.000 kr. I tilfælde, hvor sanktionen vil kunne
være relevant, er der erfaringsmæssigt typisk iværksat andre
tiltag over for det pågældende selskab m.v. For eksempel har
et selskab, der har en restance på mindst 100.000 kr. i sel-
skabsskat, typisk forinden oparbejdet en restance for f.eks.
moms, og hvor der som følge af momsrestancen allerede er
iværksat tiltag over for den pågældende.
Det er på denne baggrund vurderingen, at reglerne om
forkortet afregning for selskabs- og acontoskat vil kunne
afskaffes.
3.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve bestemmelserne om forkortet afreg-
ning for selskabs- og acontoskat i selskabsskatteloven.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne
fremrykke forfaldstidspunktet for betaling af selskabsskat
for selskaber, der er i væsentlig restance med restskat, jf.
hertil selskabsskattelovens § 30, stk. 6.
3.9. Modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse
af spilleafgift og tinglysningsafgift
3.9.1. Gældende ret
Det fremgår af spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, nr. 1, at
med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Efter stk. 1, nr. 2,
straffes med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 19, stk. 1-3 eller 5, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25,
§ 29, stk. 1, eller § 30, stk. 2 eller 4-6.
Hvis en overtrædelse af § 33, stk. 1, bliver begået med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. § 33, stk. 2.
Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, nr. 1,
at med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
opgør afgiftsgrundlaget forkert eller foretager en urigtig be-
regning af afgiften efter loven. Efter stk. 1, nr. 2, straffes
med bøde den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger til brug for Skatteforvaltningens beregning af afgiften
eller til brug for afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgø-
relse af afgift.
Hvis en overtrædelse af § 30, stk. 1, bliver begået med
forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget
at opnå godtgørelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
19
år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289, jf. tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 2.
En sag om overtrædelse af spilleafgiftsloven og af tingly-
sningsafgiftsloven kan i begge tilfælde afsluttes med et ad-
ministrativt bødeforelæg af Skatteforvaltningen, hvis den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklæ-
rer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter
anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angiven bøde. Dette følger af spilleafgiftslovens § 34, stk. 1,
og tinglysningsafgiftslovens § 31, jf. opkrævningslovens §
18.
Der kan straffes med fængsel i en sag om overtrædelse af
spilleafgiftsloven og af tinglysningsafgiftsloven, hvis over-
trædelsen er begået af en fysisk person, der har haft forsæt
til at unddrage for mere end 100.000 kr. Som det fremgår
ovenfor, straffes med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Straffelovens § 289 angår bl.a. skatte- og afgiftssvig af sær-
lig grov karakter, der efter bestemmelsen kan straffes med
fængsel indtil 8 år. En overtrædelse om skatte- eller afgifts-
unddragelse anses som udgangspunkt for at være omfattet
af straffelovens § 289, hvis den pågældende har haft forsæt
til at unddrage beløb på 500.000 kr. eller derover. Det beror
imidlertid på en konkret vurdering, hvorvidt overtrædelsen
vil skulle henføres til § 289, jf. bl.a. bemærkningerne til
lov nr. 366 af 24. maj 2005, jf. Folketingstidende 2004-05,
(2. samling), tillæg A, side 367. Det fremgår her under pkt.
2.6.1 vedrørende straffelovens § 289, at konkrete forhold,
herunder de nærmere forhold omkring udførelsen af svigen,
kan føre til, at overtrædelser, der vedrører lavere beløb, bør
sanktioneres efter straffelovens bestemmelse, mens særlige
formildende omstændigheder omvendt kan begrunde, at for-
holdet ikke henføres til straffelovens § 289, selv om svigen
vedrører et beløb, der overstiger 500.000 kr.
Tilsvarende følger det af besvarelsen af et spørgsmål, som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
28. april 2021 (Retsudvalget 2020-21, REU Alm.del – en-
deligt svar på spørgsmål 1048), hvor bl.a. følgende frem-
går om straffelovens § 289: »Rigsadvokaten kan generelt
bemærke, at det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt
en straffesag om skatteunddragelse henføres til straffelovens
§ 289 (skattesvig af særlig grov karakter) eller skattekontrol-
loven. Efter retspraksis lægges der betydelig vægt på belø-
bets størrelse, og der ses at gælde et udgangspunkt om, at
skattesvig for beløb på ca. 500.000 kr. eller derover henføres
til straffelovens § 289.«
I tillæg til fængselsstraffen gives efter fast praksis en bøde
svarende til størrelsen af den unddragne spilleafgift eller
tinglysningsafgift, uanset om forholdet er omfattet af straffe-
lovens § 289 eller alene er omfattet af straffebestemmelser-
ne i spilleafgiftsloven eller tinglysningsafgiftsloven. Denne
bøde betegnes tillægsbøde. Hvis der er tale om forsøg, jf.
straffelovens § 21, stk. 1, udgør tillægsbøden halvdelen af
det unddragne beløb.
Beløbsgrænsen på 500.000 kr., for at overtrædelsen som
udgangspunkt anses for en overtrædelse af straffelovens §
289, jf. ovenfor, gælder for hvert lovområde. Til eksempel
kan en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr. og en
momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet føre til, at der
kan tiltales for § 289 for begge unddragelser.
En unddragelse af spilleafgift eller tinglysningsafgift, der
ikke kan straffes med fængsel, kan alene straffes med bø-
de. Det omfatter for det første overtrædelser, der er begå-
et ved grov uagtsomhed. For det andet omfatter det over-
trædelser, der er begået med forsæt til unddragelse, hvis
strafsubjektet er en juridisk person. For det tredje omfatter
det overtrædelser, hvis strafsubjektet er en fysisk person,
og unddragelsen ikke overstiger den ovenfor nævnte beløbs-
grænse på 100.000 kr. I disse sager beregnes bøden som
udgangspunkt i forhold til unddragelsens størrelse. Bøder,
der beregnes efter unddragelsens størrelse, betegnes normal-
bøder.
Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når
der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne
beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen,
der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden kun
som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til
unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved
grov uagtsomhed. Denne grænse på 60.000 kr. betegnes pro-
gressionsgrænsen.
Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der
svarer til unddragelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der
således en lempeligere bødeberegning i fængselssager end i
bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne
for forsætlig unddragelse.
Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om
normalbøder, rejses der efter praksis alene en bødesag, hvis
unddragelsen overstiger visse beløbsgrænser.
Ved forsætlig unddragelse af spilleafgift eller tinglysnings-
afgift rejses der ikke en bødesag, hvis der er tale om en
førstegangsovertrædelse, og unddragelsen er 5.000 kr. eller
derunder. Ved grov uagtsom unddragelse er beløbsgrænsen
10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser.
Den generelle sanktionspraksis i sager om unddragelse af
skat, moms, lønsumsafgift eller punktafgifter adskiller sig
fra den ovenfor beskrevne praksis for unddragelse af spille-
afgift eller tinglysningsafgift.
I sager om unddragelse af skat m.v. er der i lovbemærknin-
gerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023 tilkendegivet et
ønsket strafniveau, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A,
L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår her, at i sager, hvor
en fysisk person har forsæt til at unddrage skat, moms, løn-
sumsafgift eller punktafgifter for 500.000 kr. eller derover,
straffes med fængsel og en bøde svarende til det dobbelte
20
af unddragelsens størrelse. Overtrædelsen henføres som ud-
gangspunkt til straffelovens § 289. Det beror imidlertid på
en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til
straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-
melsen i særlovgivningen.
I andre sager om unddragelse af skat, moms, lønsumsafgift
eller punktafgifter straffes alene med bøde, således i sager,
hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage for et beløb,
der ikke udgør 500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en
fysisk person alene har handlet groft uagtsomt, og i sager,
hvor overtrædelsen er begået af en juridisk person. I disse
tilfælde straffes med en bøde på det dobbelte af unddragel-
sens størrelse, hvis der er forsæt til unddragelse, og en bø-
de svarende til unddragelsens størrelse, hvis der er handlet
groft uagtsomt. Disse bøder betegnes som normalbøder. I de
mindste sager, hvor unddragelsen i førstegangstilfælde ikke
overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., straffes
overtrædelsen imidlertid alene med en bøde af fast størrelse
på 5.000 kr.
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser
Der blev i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. decem-
ber 2023 tilkendegivet et ønsket strafniveau for overtrædel-
se af en række skatte- og afgiftslove, jf. Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Strafniveauet
er beskrevet ovenfor i pkt. 3.10.1, hvortil der henvises.
Det vurderes, at sager om unddragelse af spilleafgift og
tinglysningsafgift vil kunne omfattes af den samme sank-
tionspraksis af hensyn til en ensartet sanktionspraksis på
tværs af skatte- og afgiftslovgivningen, uanset hvilken skat
eller afgift der er unddraget.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage mindre justeringer af spilleafgiftslo-
vens § 33, stk. 1 og 2, og tinglysningsafgiftslovens § 30,
stk. 1 og 2. De foreslåede ændringer har alene til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser af spilleaf-
giftslovens § 33, stk. 1 og 2, og tinglysningsafgiftslovens §
30, stk. 1 og 2.
Med de foreslåede ændringer er det forudsat, at sanktions-
niveauet for overtrædelser af spilleafgiftsloven og tingly-
sningsafgiftsloven om unddragelse af afgift vil skulle svare
til, hvad der er tilkendegivet i lovbemærkningerne til lov
nr. 1795 af 28. december 2023, jf. hertil Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, pkt. 2.1.3, og som er
beskrevet nærmere i det følgende.
For det første er det med forslaget forudsat, at der ikke
længere vil skulle foretages en lempeligere bødeberegning,
hvor der også straffes med fængsel. Tillægsbøden vil således
skulle fordobles i sager, hvor der kan straffes med fæng-
sel. Tillægsbøden vil herefter som udgangspunkt udgøre et
beløb, der svarer til det dobbelte af det unddragne beløb.
Da det tillige er forudsat, at progressionsgrænsen ved bereg-
ning af normalbøder afskaffes, jf. nedenfor, vil bødebereg-
ningen herefter foretages på samme måde, uanset om der
er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der beregnes efter
normalbødetaksterne. I situationer, hvor der er tale om for-
søg, jf. straffelovens § 21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et
beløb, der svarer til det unddragne beløb.
For det andet er det med forslaget forudsat, at beløbsgræn-
sen for, hvornår der kan straffes med fængsel, hæves til
500.000 kr., jf. dog nedenfor om gentagelsestilfælde. Dette
vil medføre, at hvis unddragelsen ikke udgør 500.000 kr.
eller derover, vil der i disse sager kunne straffes med bøde,
og de vil dermed kunne afsluttes administrativt af Skattefor-
valtningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er
unddragelsen 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sen-
des til politiet med henblik på domstolsbehandling.
Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000
kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straf-
felovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fæng-
sel. Som efter gældende ret vil det imidlertid skulle bero
på en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til
straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-
melsen i særlovgivningen, der hjemler straf med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og
de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller der-
over, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr.
eller derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være over-
skredet. For eksempel vil en unddragelse af spilleafgift på
400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet
set føre til, at grænsen er overskredet.
Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke skulle anvendes i
den situation, der er nævnt i afsnittet ovenfor. For eksem-
pel vil en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr. og en
momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet set føre til, at
forholdet kan henføres under straffelovens § 289.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor,
ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde. I gentagel-
sestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende forsætligt
unddrager for mere end 250.000 kr., og den pågældende
tidligere er blevet straffet for forsætligt at unddrage skatter
eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende
kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til to
gange det unddragne beløb. I denne situation vil den gentag-
ne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning, hvor
beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere. Gentagelsesvirk-
ningen vil finde anvendelse, uanset hvilke skatter eller afgif-
ter den tidligere straffesag angik.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de
enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men
overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil
beløbsgrænsen være overskredet. For eksempel vil der kun-
ne straffes med fængsel og en tillægsbøde på to gange det
21
unddragne beløb, hvis den pågældende forsætligt unddrager
300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i spilleafgift og 100.000 kr. i
skat), og vedkommende tidligere er blevet straffet med bøde
som følge af en forsætlig unddragelse på 280.000 kr. (f.eks.
180.000 kr. i spilleafgift og 100.000 kr. i moms).
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
For det tredje er det med forslaget forudsat, at progressi-
onsgrænsen på 60.000 kr., der efter gældende ret finder
anvendelse ved beregningen af normalbøder, ophæves. Til
belysning heraf er der i det følgende angivet to eksempler
på beregning af bøder, der sammenligner gældende praksis,
hvor progressionsgrænsen finder anvendelse, med lovforsla-
gets forudsatte praksis, hvorefter progressionsgrænsen ikke
anvendes.
Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på
100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (½
x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med
den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation
udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.
Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddra-
gelse på 100.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (40.000 kr. x
2) = 140.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i
den samme situation udgøre 2 x 100.000 kr. = 200.000 kr.
Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den
forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en
forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen
alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragel-
sens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen
overstiger 60.000 kr.
For det fjerde er det med forslaget forudsat, at der sker
en ændring af praksis for, hvornår der rejses en bødesag i
førstegangstilfælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste
bødesager.
Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse
en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes ef-
ter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr.,
uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagt-
somt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nem-
mere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de
risikerer at få en normalbøde.
Derudover er det forudsat, at en førstegangsovertrædelse i
de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000
kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde
af fast størrelse i stedet for en bøde, der beregnes efter
taksterne for normalbøder. Det er forudsat, at bøden af fast
karakter vil skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er hand-
let forsætligt eller groft uagtsomt. Da det herved vil være
uden betydning, om der er handlet forsætligt eller groft
uagtsomt, forventes ændringen at understøtte en hurtigere
sagsbehandling.
Samlet set vil den forudsatte praksis for bøder af en fast
størrelse og de ovenfor beskrevne ændringer af progressi-
ons- og minimumsgrænsen medføre, at førstegangstilfælde i
de mindste sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000
kr., men overstiger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempe-
ligere og hurtigere med en fast bødetakst, mens de grovere
sager vil kunne sanktioneres hårdere efter nogle forenklede
principper. Det vil medføre, at borgere og virksomheder i
videre omfang vil kunne forudse konsekvenserne af at over-
træde afgiftslovgivningen.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
3.10. Indførelse af strafansvar ved overdragelse m.v. af
varer, hvoraf der ikke er betalt forbrugsafgift
3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af straffebestemmelserne i en række punktaf-
giftslove, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overdra-
ger, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er
betalt afgift, som skulle have været betalt, eller forsøger her-
på straffes med bøde. Hvis en overtrædelse heraf begås med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. bl.a. tobaksaf-
giftslovens § 25, stk. 1, nr. 4, og stk. 3, og spiritusafgiftslo-
vens § 31, stk. 1, nr. 6, og stk. 3.
Straffebestemmelserne kan siges at have karakter af et øko-
nomisk medvirkensansvar og anvendes f.eks., hvor en virk-
somhed er bekendt med, at den handler med afgiftspligtige
varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og herved opnår en
økonomisk fordel i forbindelse med handlen.
Straffebestemmelserne for overtrædelse af forbrugsafgiftslo-
ven fremgår af lovens § 22, som ikke indeholder en regel
svarende til for eksempel tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr.
4, der er omtalt ovenfor.
En bødesag om overtrædelse af forbrugsafgiftsloven kan af-
sluttes af Skatteforvaltningen med et administrativt bødefo-
relæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtræ-
delsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale bøden. Det
følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, jf. opkrævningsloves
§ 18.
I sager om unddragelse af bl.a. forbrugsafgift er der i lovbe-
22
mærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023 tilken-
degivet et ønsket strafniveau, jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Det fremgår her, at
i sager, hvor en fysisk person har forsæt til at unddrage
afgift for 500.000 kr. eller derover, straffes med fængsel og
en bøde svarende til det dobbelte af unddragelsens størrel-
se. Overtrædelsen henføres som udgangspunkt til straffelo-
vens § 289. Det beror imidlertid på en konkret vurdering,
hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens § 289, eller
det skal henføres til straffebestemmelsen i særlovgivningen.
I andre sager om unddragelse af afgift straffes alene med
bøde (normalbøde), det vil sige i sager, hvor en fysisk per-
son har forsæt til at unddrage for et beløb, der ikke udgør
500.000 kr. eller derover, i sager, hvor en fysisk person ale-
ne har handlet groft uagtsomt, og i sager, hvor overtrædelsen
er begået af en juridisk person. I disse tilfælde straffes med
en normalbøde på det dobbelte af unddragelsens størrelse,
hvis der er forsæt til unddragelse, og en normalbøde svaren-
de til unddragelsens størrelse, hvis der er handlet groft uagt-
somt. I de mindste sager, hvor unddragelsen i førstegangstil-
fælde ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr.,
straffes overtrædelsen imidlertid alene med en bøde af fast
størrelse på 5.000 kr.
3.10.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er vurderingen, at der også bør kunne straffes for med-
virken til at undlade at betale afgift efter forbrugsafgifts-
loven, sådan som det er tilfældet i bl.a. i tobaksafgiftslo-
ven. Det skyldes, at risikoen for, at virksomheder eller andre
medvirker til unddragelse af forbrugsafgift ikke anses for
at være mindre end risikoen for tilsvarende medvirken til
unddragelse af f.eks. tobaksafgift.
På denne baggrund vurderes det, at der bør indsættes en
bestemmelse om medvirkensansvar i forbrugsafgiftsloven,
hvorved der ligeledes vil ske en øget ensartethed af straf-
febestemmelserne på tværs punktafgiftslovgivningen. Desu-
den vil bestemmelsen kunne have en præventiv effekt over
for dem, der medvirker til unddragelse af forbrugsafgift ved
at overdrage, erhverve eller tilegne sig varer, hvoraf der ikke
er betalt afgift.
3.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, ind-
sættes et nyt nr. 5. Efter forslaget straffes med bøde den,
der forsætligt eller groft uagtsomt overdrager, erhverver,
tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsø-
ger herpå.
Hvis den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 5, over-
trædes med forsæt til at unddrage statskassen afgift, vil der i
medfør af § 22, stk. 3, kunne straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
Den foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 22,
stk. 1, nr. 5, vil have karakter af et økonomisk medvirkens-
ansvar, ligesom det gælder for bestemmelserne i f.eks. to-
baksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 4, og spiritusafgiftslovens
§ 31, stk. 1, nr. 6. Den vil således f.eks. finde anvendelse,
hvor en virksomhed er bekendt med, at den handler med
afgiftspligtige varer omfattet af forbrugsafgiftsloven, hvoraf
der ikke er betalt forbrugsafgift, og herved opnår en økono-
misk fordel i forbindelse med handlen.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse,
hvor den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagt-
somt. Straf for forsøg vil alene kunne aktualiseres, hvor der
er handlet forsætligt.
Det forudsættes, at den i pkt. 3.10.1 beskrevne sanktions-
praksis, der finder anvendelse ved unddragelse afgift, vil
finde anvendelse i sager om overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 5.
Det forudsættes således, at fysiske personers overtrædelse
af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, om unddragelse af afgift
på 500.000 kr. eller derover vil kunne medføre fængsel og
en tillægsbøde svarende til det dobbelte af størrelsen af den
unddragne afgift. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skul-
le henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen er
indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige
skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på
en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til
straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-
melsen i særlovgivningen, her forbrugsafgiftslovens § 22,
stk. 3, der hjemler fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
I andre tilfælde af unddragelse af afgift vil forholdet alene
kunne straffes med bøde. Det vil gælde ved fysiske perso-
ners overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, hvor den
unddragne afgift ikke udgør 500.000 kr. eller derover, ved
fysiske personers overtrædelse af § 22, stk. 1, nr. 5, og ved
juridiske personers overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr.
5, eller § 22, stk. 1, nr. 5.
I disse tilfælde vil der skulle straffes med en normalbøde på
det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der er forsæt til
unddragelse, og en normalbøde svarende til unddragelsens
størrelse, hvis der er handlet groft uagtsomt. I de mindste
sager, hvor den unddragne afgift i førstegangstilfælde ikke
overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil over-
trædelserne imidlertid kunne straffes med en bøde af fast
størrelse på 5.000 kr. Minimumsgrænsen på 40.000 kr. for
at rejse en bødesag i førstegangstilfælde vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
23
En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i forbrugsaf-
giftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil kunne afsluttes med admi-
nistrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
jf. § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18.
3.11. Justeringer af teknisk karakter i køretøjsregistre-
ringsloven og lønsumsafgiftsloven
3.11.1. Gældende ret
Der er i § 20 i lov om registrering af køretøjer (herefter
køretøjsregistreringsloven) fastsat bestemmelser om straf for
overtrædelse af køretøjsregistreringsloven. Det fremgår bl.a.
af bestemmelsen, at med bøde straffes den, der overtræder §
2, stk. 1, 2 eller 4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f
eller § 7 g, stk. 1 og 2, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 1, at
Skatteforvaltningen kan afslutte en sag om overtrædelse af §
2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g,
stk. 1 og 2, eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Bestemmelsen i § 21, stk. 1, medfører, at Skatteforvaltnin-
gen har kompetence til at afslutte en straffesag om overtræ-
delse af de anførte bestemmelser i køretøjsregistreringsloven
med et bødeforelæg. Det er en forudsætning, at overtrædel-
sen ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, og at
den, der har overtrådt loven, er enig i Skatteforvaltningens
vurdering af forholdet og erkender sig skyldig. Der henvises
til afsnit A. C. 3.1.1 i Den juridiske vejledning for nærmere
om Skatteforvaltningens kompetence til at kunne afslutte en
straffesag.
Det følger af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, at rets-
plejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift
og om bortfald af videre forfølgning, hvis bødeforelægget
vedtages, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter
§ 21, stk. 1.
Det fremgår af retsplejelovens § 834, stk. 1, at anklagemyn-
digheden rejser tiltale ved et anklageskrift, som bl.a. skal
indeholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og
forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen, jf. stk.
2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 3.
Retsplejelovens § 832, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at i sag-
er om overtrædelser, der ikke skønnes at medføre højere
straf end bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bøde-
forelægget angivet bøde. Det fremgår af § 832, stk. 4, at
hvis sigtede vedtager bøden, bortfalder videre forfølgning,
jf. dog § 724, stk. 2, og § 832 a, stk. 2. Vedtagelsen har
samme gentagelsesvirkning som en dom.
Det følger af § 18, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af lønsum
m.v. (herefter lønsumsafgiftsloven), at med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bl.a. § 6,
stk. 2. Det fremgår af § 6, stk. 2, at opkrævningslovens § 2,
stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der er
omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.
Lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, blev indsat ved lov nr.
1299 af 20. december 2000, hvorved det dagældende stk. 2
blev til stk. 3. Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 6, stk.
3, at virksomheder efter udløbet af hver opgørelsesperiode
skal angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.
3.11.2. Skatteministeriets overvejelser
En bestemmelse om kompetence til Skatteforvaltningen til
at kunne afslutte en straffesag med et bødeforelæg er i
den øvrige lovgivning på Skatteministeriets område typisk
udformet sådan, at den ikke indeholder nogen opregning af
konkrete bestemmelser, sådan som det er tilfældet i køretøjs-
registreringslovens § 21, stk. 1.
Skatteforvaltningslovens kompetencebestemmelse, jf. § 61,
stk. 1, er udformet sådan, at skønnes en overtrædelse ikke at
ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i over-
trædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere an-
givet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en
i tilkendegivelsen angivet bøde. Opkrævningslovens § 18,
stk. 1, 1. pkt., er med mindre sproglige variationer udformet
på tilsvarende vis.
En alternativ udformning følger af aktiesparekontolovens §
30, stk. 1, som fastsætter, at i sager om overtrædelse af
§ 29 kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive
den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring
kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bø-
de. Lovens § 29 er en straffebestemmelse, der indeholder
en angivelse af de bestemmelser, hvor en overtrædelse kan
straffes. Udformningen af § 30, stk. 1, hvor der er henvist til
§ 29 i sin helhed, sikrer dermed, at samtlige overtrædelser
som angivet i § 29 er omfattet af Skatteforvaltningens kom-
petence til at kunne afslutte straffesagen.
Det er vurderingen, at køretøjsregistreringslovens § 21, stk.
1, bør udformes i lighed med bl.a. skatteforvaltningslovens
§ 61, stk. 1, og opkrævningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., så
kompetencebestemmelsen i § 21, stk. 1, ikke indeholder en
opregning af konkrete bestemmelser i sin ordlyd. Det skyl-
des for det første, at bestemmelsen i højere grad vil svare
til lignende bestemmelser i den øvrige skatte- og afgiftslov-
givning. For det andet vil det forhindre, at der utilsigtet
bliver udeladt en henvisning til en bestemmelse, hvor en
overtrædelse heraf ønskes sanktioneret.
De henvisninger til retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, der
fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, er ikke
24
længere retvisende. Som det er beskrevet i pkt. 3.11.1, frem-
går kravet til indholdet af et anklageskrift af retsplejelovens
§ 834, stk. 1, mens reglen om bortfald af videre forfølgning
fremgår af § 832, stk. 4.
Uanset at henvisningerne i køretøjsregistreringslovens § 21,
stk. 2, ikke længere er retvisende, bliver § 21, stk. 2, i
praksis fortsat administreret efter, at kravet til indholdet af et
anklageskrift skal være opfyldt, og at reglen om bortfald af
videre forfølgning finder anvendelse. Selv om det i praksis
således ikke giver anledning til tvivl, bør henvisningerne i
§ 21, stk. 2, justeres, så der henvises til de korrekte bestem-
melser i retsplejeloven.
Som det er beskrevet i pkt. 3.11.1, blev lønsumsafgiftslo-
vens § 6, stk. 2, indført i 2000, hvorved det dagældende
stk. 2 blev til stk. 3. Der blev ved denne ændring ikke
foretaget en korresponderende justering af § 6, stk. 2, i
straffebestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr.
2. Det indebærer, at der i § 18, stk. 1, nr. 2, er en henvisning
til § 6, stk. 2, som rettelig bør være § 6, stk. 3. Der bør
derfor ske en justering.
3.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås for det første, at kompetencebestemmelsen i
køretøjsregistreringsloven § 21, stk. 1, justeres, så den vil
svare til lignende bestemmelser i den øvrige skatte- og af-
giftslovgivning. Forslaget vil indebære, at opregningen af
konkrete bestemmelser vil udgå, og at der i stedet vil stå
»denne lov«.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke vil kunne
opstå uoverensstemmelse mellem strafbelagte overtrædelser
efter § 20 og overtrædelser, som Skatteforvaltningen vil
have kompetence til at afslutte med et bødeforelæg, når
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Der henvises til pkt.
3.11.1 for nærmere om disse betingelser.
Det foreslås, at henvisningen i § 21, stk. 1, til en sag om
overtrædelse af § 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk.
2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2, erstattes af en henvisning til
en sag om overtrædelse af denne lov. Derved vil bestemmel-
sen om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte en sag ved
administrativt bødeforelæg omfatte alle bødesager om over-
trædelse af køretøjsregistreringsloven. Bestemmelsen vil så-
ledes også omfatte overtrædelser af straffebestemmelsen i §
20, stk. 1, nr. 2, men ikke overtrædelser af § 2, stk. 3, der
ikke kan medføre strafansvar.
Henvisningen til en sag, der ikke skønnes at ville medfø-
re højere straf end bøde, svarer til henvisningen i f.eks.
opkrævningslovens § 18, stk. 1, om Skatteforvaltningens
adgang til administrativt at afslutte bødesager om overtræ-
delser omfattet af opkrævningsloven.
Det foreslås for det andet, at henvisningerne i køretøjsregi-
streringslovens § 21, stk. 2, til retsplejelovens § 832, stk. 2
og 3, bliver ændret til retsplejelovens § 832, stk. 4, og § 834.
Den foreslåede ordning vil ikke medføre nogen indholds-
mæssig ændring. Forslaget har af hensyn til retssikkerheden
alene til formål at gøre henvisningerne til retsplejeloven
retvisende.
For det tredje foreslås det, at der i lønsumsafgiftslovens §
18, stk. 1, nr. 2, foretages en justering, så det ikke vil være
overtrædelse af § 6, stk. 2, men overtrædelse af § 6, stk. 3,
der vil være strafbelagt.
Lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 3, fastsætter, at virksomheder
efter udløbet af hver opgørelsesperiode skal angive afgifts-
grundlaget og afgiftens størrelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil kunne
være tvivl om, at en overtrædelse af § 6, stk. 3, vil være
omfattet af straffebestemmelsen i § 18, stk. 1, nr. 2.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
4.1. Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland
til visse oplysninger i indkomstregisteret
Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at skatteforvaltnin-
gen i Grønland gives terminaladgang til de oplysninger i
indkomstregisteret, som udveksles automatisk fra Danmark
til Grønland i dag. Der vil alene være tale om oplysninger
om cpr-nummer og almindelige oplysninger i databeskyttel-
sesforordningens forstand.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestem-
melser om behandling af personoplysninger.
For så vidt angår almindelige personoplysninger, følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel
6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c, hvorefter
databehandling sker for at overholde en retlige forpligtelse
for den dataansvarlige.
Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-
oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1,
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra c, jf. stk. 2 og 3, idet der efter forslaget vil
bestå en retlig forpligtelse for Skatteforvaltningen til at give
skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til de oplys-
ninger i indkomstregisteret, som efter de indgåede aftaler
mellem Danmark og Grønland skal udveksles automatisk fra
Danmark til Grønland.
Grønland er ikke medlem af EU og er derfor ikke underlagt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di-
rektiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Der er ikke af Europa-Kommissionen truffet en tilstrække-
25
lighedsafgørelse om Grønland efter databeskyttelsesforord-
ningens art. 45, stk. 3, og Grønland betragtes derfor som
et tredjeland i databeskyttelsesretlig sammenhæng. Der skal
derfor sikres et overførselsgrundlag ved overførsel af per-
sonoplysninger til Grønland.
Administrativ aftale af 28. februar 2019 mellem Danmark
og Grønland indeholder reglerne for den automatiske ud-
veksling af oplysninger fra Danmark til Grønland. Aftalen
har en juridisk bindende karakter. En terminaladgang for
skatteforvaltningen i Grønland til de oplysninger, som hidtil
har været udvekslet automatisk, og som findes i indkomst-
registeret, ændrer ikke på, hvilke oplysninger skatteforvalt-
ningen i Grønland modtager. Den ændrer alene på hvornår,
skatteforvaltningen i Grønland kan få oplysningerne. Efter
aftalen skal oplysninger senest sendes til skatteforvaltningen
i Grønland senest den 1. marts i det år, der følger efter
ethvert kalenderår. Der ligger således inden for aftalens
rammer at stille oplysningerne til rådighed tidligere og of-
tere. Herudover følger det af aftalen, at skatteforvaltningen
i Grønland skal overholde databeskyttelsesforordningen, og
der er optaget et bilag 2 til aftalen, hvori de databeskyttel-
sesprincipper, der følger heraf er beskrevet. Der vil endvide-
re skulle indgås en nærmere aftale mellem skatteforvaltnin-
gen i Grønland og Skatteforvaltningen om adgangen. Den
administrative aftale udgør således et overførselsgrundlag
i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk.
2, litra a, for personoplysninger til Grønland og indeholder
de fornødne garantier med henblik på at sikre en tilstrække-
lig beskyttelse af personoplysninger, som forlader EU. Den
administrative aftale er indgået i medfør af aftale af 18.
oktober 1979 mellem den danske regering og Grønlands
landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.
Det bemærkes i øvrigt, at den tidligere persondatalov er sat
i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238 af
14. oktober 2016 om ikrafttrædelse for Grønland af lov om
behandling af personoplysninger, som indeholder tilsvaren-
de bestemmelser om databeskyttelse i form af grundlæggen-
de principper, behandlingshjemmel, registreredes rettigheder
m.v. Datatilsynet fører tilsyn med overholdelsen af person-
dataloven i Grønland. Endvidere gælder bekendtgørelse nr.
1404 af 29. november 2016 om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning i Grønland.
Skatteministeriet skal afslutningsvist bemærke, at det forud-
sættes, at bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende princip-
per i databeskyttelsesforordningens artikel 5 iagttages, når
der behandles personoplysninger i medfør af den foreslåede
bestemmelse.
4.2. Indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredje-
mænd til brug for indberetningskontrol og kontrol ved-
rørende indeholdelse af kildeskat
Lovforslagets del om indhentelse af kontroloplysninger hos
tredjemand, jf. § 3, nr. 1-3, indebærer behandling af person-
data, som er omfattet af databeskyttelsesforordningen. Skat-
teforvaltningen vil på baggrund af de foreslåede hjemler
kunne anmode finansielle virksomheder, offentlige myndig-
heder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er
erhvervsdrivende, om oplysninger til brug for Skatteforvalt-
ningens kontrol. Der vil som udgangspunkt alene være tale
om oplysninger om cpr-nummer og almindelige oplysninger
i databeskyttelsesforordningens forstand.
Ved personoplysninger forstås enhver form for information
om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den
registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.
1. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af
aktiviteter – med eller uden brug af automatisk behandling –
som personoplysninger eller en samling af personoplysnin-
ger gøres til genstand for, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling,
registrering, organisering, systematisering, opbevaring, til-
pasning eller ændring, videregivelse ved transmission, sam-
køring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række
grundlæggende principper, som skal være opfyldt ved be-
handling af personoplysninger, og heri indgår proportiona-
litetsprincippet med stor vægt, jf. databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger
skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig må-
de i forhold til den registrerede, jf. databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende
krav til behandling af personoplysninger er, at indsamlede
oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil
de behandles. Det følger af databeskyttelsesforordningens
artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal
ske til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse
formål.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f,
følger, at personoplysninger skal behandles på en måde, der
sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personop-
lysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulov-
lig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller
beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller
organisatoriske foranstaltninger.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestem-
melser om behandling af personoplysninger.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel
6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra c og e,
hvorefter behandlingen enten sker for at overholde en retlig
forpligtelse for den dataansvarlige, eller til udførsel af en
opgave af samfundsmæssig interesse, eller som henhører
under offentlig magtudøvelse.
26
En anmodning om oplysninger efter lovforslaget vil betyde,
at den finansielle virksomhed eller de offentlige myndighe-
der, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er
erhvervsdrivende, der anmodes om oplysninger, vil have en
retlig forpligtelse til at udlevere de oplysninger, der anmo-
des om. Dermed vil behandlingen af sådanne oplysninger
være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra c.
Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen ind-
henter til brug indberetningskontrol eller kontrol vedrørende
indeholdelse af kildeskat, er omfattet af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da behandlingen af de
indhentede oplysninger sker som led i offentlig myndigheds-
udøvelse.
Lovforslagets yderligere kontrolbeføjelser indebærer også
en mere effektiv kontrol af oplysningerne i indkomstregiste-
ret, som Skatteforvaltningen efter indkomstregisterlovens §
7, stk. 3, er dataansvarlig for. Som dataansvarlig er Skatte-
forvaltningen efter databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 2, ansvarlig for, at behandlingen af personoplysninger
lever op til reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel
5, stk. 1, herunder at personoplysningerne skal være korrek-
te, om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rime-
ligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige
i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes
eller berigtiges, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5,
stk. 1, litra d. Herudover sikrer korrekte oplysninger i ind-
komstregisteret, at beskatningen af den enkelte skatteyder
bliver mere korrekt.
Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal
foretages ved administration af den foreslåede bestemmel-
se, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om
lovlig behandling samt de grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger efter databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, herunder principperne om nødvendighed
og proportionalitet.
Da personoplysningerne efter de foreslåede bestemmelser
vil kunne indsamles hos andre end den registrerede selv, vil
den dataansvarlige – i dette tilfælde Skatteforvaltningen –
som udgangspunkt skulle underrette den registrerede efter
reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens arti-
kel 14 vil dog kunne undlades, hvis den registrerede allerede
er bekendt med oplysningerne. Denne undtagelse gælder
både når oplysninger indsamles hos den registrerede selv, og
når oplysningerne indsamles hos andre end den registrerede
selv.
Oplysningspligten vil også kunne undlades, hvis det viser
sig at være umuligt, vil kræve en uforholdsmæssig stor ind-
sats eller hvis underretningen vil gøre det umuligt eller hvis
det må antages, at formålet med kontrollen efter en nærmere
vurdering i det konkrete tilfælde ville forspildes, hvis den
pågældende borger eller virksomhed bliver gjort bekendt
med indsamlingen. Det skal dog vurderes i hvert enkelt
tilfælde, om der vil kunne undtages fra oplysningspligten.
I relation til behandling af oplysninger om personnumre
bemærkes, at offentlige myndigheder efter databeskyttelses-
lovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre
(cpr-numre) med henblik på en entydig identifikation.
Et cpr-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning,
som Skatteforvaltningen anvender til med sikkerhed at kun-
ne identificere en person entydigt.
Skatteministeriet skal afslutningsvist bemærke, at det forud-
sættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggen-
de principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 også
iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af
de foreslåede bestemmelser.
5. Konsekvenser for rigsfællesskabet
Lovforslagets del vedrørende terminaladgang for skattefor-
valtningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstre-
gisteret vil sikre skatteforvaltningen i Grønland hurtigere
adgang til data i indkomstregisteret. Dette vil medføre en ef-
fektivisering af samarbejdet mellem Danmark og Grønland
på skatteområdet.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets del vedrørende modernisering af sanktions-
praksis ved passiv skatteunddragelse, regulering af afgiften
for foreløbige fastsættelser samt regulering af satsen for
skattetillæg skønnes samlet set at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 230 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Efter
tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet til ca. 155 mio.
kr. (2025-niveau), jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved lovforslaget
Mio. kr. (2025-niveau) 2025 2026 2027 2028 Varigt Finansår 2025
Umiddelbar virkning
Modernisering af sanktionspraksis ved passiv skat-
teunddragelse
25 25 25 25 25 25
Regulering af afgiften for foreløbig fastsættelse 75 80 75 75 15 75
Regulering af satserne for skattetillæg 130 130 120 120 20 130
27
Umiddelbar virkning i alt 230 230 230 220 60 230
Virkning efter tilbageløb 190 190 185 180 50 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 155 155 150 150 45 -
Det umiddelbare merprovenu vedrørende modernisering af
sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse skønnes til
ca. 25 mio. kr. i 2025 (2025-niveau). Provenuskønnet tager
udgangspunkt i, at det samlede beløb på udstedte admini-
strative bødeforelæg udgjorde ca. 210 mio. kr. i 2023. Ca.
10 pct. af dette beløb påvirkes af moderniseringen af sankti-
onspraksis ved passiv skatteunddragelse.
Det umiddelbare merprovenu vedrørende regulering af af-
giften for foreløbige fastsættelser skønnes til ca. 75 mio. kr.
i 2025 (2025-niveau). Provenuskønnet tager udgangspunkt
i, at de samlede opkrævninger af afgifter ved foreløbige
fastsættelser i 2022 skønnes at udgøre ca. 110 mio. kr., og at
den foreløbige opgørelse for 2023 viser en et mindre fald i
de samlede opkrævninger i forhold til 2022.
Det umiddelbare merprovenu vedrørende regulering af sat-
serne for skattetillæg skønnes til ca. 130 mio. kr. i 2025
(2025-niveau). Provenuskønnet tages udgangspunkt i sankti-
onsniveauet for årene 2019-2022, der udgjorde ca. 130 mio.
kr. årligt fordelt på borgere og selskaber.
Reguleringen af afgiften for foreløbige fastsættelser samt re-
gulering af satserne for skattetillæg er en engangsforhøjelse,
hvormed satserne ikke reguleres løbende. Derfor er prove-
nuvirkningen af disse to tiltag aftagende over tid, og den
umiddelbare varige virkning af modernisering af sanktions-
praksis ved passiv skatteunddragelse, regulering af afgiften
for foreløbige fastsættelser samt regulering af satserne for
skattetillæg skønnes derfor at være ca. 60 mio. kr. (2025-ni-
veau). Efter tilbageløb og adfærd skønnes den varige virk-
ning at udgøre ca. 45 mio. kr. (2025-niveau).
Finansårsvirkningen af lovforslaget del vedrørende moder-
nisering af sanktionspraksis ved passiv skatteunddragelse,
regulering af afgiften for foreløbige fastsættelser samt regu-
lering af satserne for skattetillæg skønnes i 2025 at udgøre et
merprovenu på ca. 230 mio. kr. (2025-niveau).
Den del af lovforslaget, der vedrører indhentelse af kontrol-
oplysninger hos tredjemand til brug for indberetningskontrol
og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, vurderes
som udgangspunkt at styrke Skatteforvaltningens mulighe-
der for at gennemføre en effektiv indberetningskontrol og
kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat, herunder mu-
lighederne for at afdække fejl, misbrug og svig, hvilket
bidrager til at øge regelefterlevelsen eller en reduktion af
statens tab i de tilfælde, hvor reglerne ikke efterleves. Dette
trækker i retning af et merprovenu, der dog ikke kan kvanti-
ficeres nærmere.
Den del af lovforslaget, der vedrører modernisering af sank-
tioner ved overtrædelse af reglerne om omkostningsgodtgø-
relse, modernisering af sanktionspraksis ved unddragelse af
spilleafgift og tinglysningsafgift og indførelse af strafansvar
ved overdragelse af varer m.v., hvoraf der ikke er betalt
forbrugsafgift, trækker i retning af et merprovenu, der dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at medføre provenu-
mæssige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2024,
6,4 mio. kr. årligt i 2025 og 2026, 6,3 mio. kr. i 2027,
3,1 mio. kr. årligt i 2028 og 2029 og 3,0 mio. kr. varigt
til kontrol, sagsbehandling, behandling af straffesager og
udviklingsomkostninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller imple-
menteringskonsekvenser for kommuner og regioner.
6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante
for lovforslagets indhold.
Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. prin-
cip 1 (»enkle og klare regler«), bl.a. som følge af forslaget
om ensretning af begreber i lovgivningen om eSkatData
og om at ophæve sanktionsbestemmelser, som ikke bliver
anvendt i praksis.
Lovforslaget vil bl.a. medføre mere ensartethed i sanktions-
lovgivningen på skatteområdet, jf. princip 4 (»ensartede be-
greber og genbrug af data«), som følge af forslaget om,
at der ligesom i en række andre afgiftslove fastsættes et
økonomisk medvirkensansvar. Den del af lovforslaget, der
vedrører terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland
til indkomstregisteret, sikrer sammenhæng på tværs, ensarte-
de begreber og genbrug af data, idet forslaget indebærer en
mere hensigtsmæssig metode til at genbruge data, som er
indberettet til Skatteforvaltningen i Danmark, for skattefor-
valtningen i Grønland.
Lovforslaget vil sikre tryg og sikker datahåndtering, jf. prin-
cip 5 (»tryg og sikker databehandling«), da det er nærmere
beskrevet i den gældende samarbejdsaftale med Grønland, at
databeskyttelsesforordningen skal overholdes. Med hensyn
til indhentelse af kontroloplysninger hos tredjemand til brug
for indberetningskontrol og kontrol af vedrørende indehol-
delse af kildeskat efterleves princip nr. 5 om tryg og sikker
databehandling, jf. beskrivelsen oven for af lovforslagets
databeskyttelsesretlige konsekvenser. Derudover prioriteres
datasikkerhed generelt højt af Skatteforvaltningen, og at
borgere og virksomheder kan få adgang til at se data om
28
dem selv og følge med i deres egen sag med henblik på at
skabe transparens.
Lovforslaget vil sikre anvendelse af offentlig infrastruktur,
jf. princip nr. 6 (»anvendelse af offentlig infrastruktur«), for
så vidt angår forslaget om adgang for skatteforvaltningen i
Grønland til oplysninger i indkomstregisteret.
Lovforslaget vil bidrage til at forebygge snyd og fejl, jf.
princip 7 (»forebygger snyd og fejl«), bl.a. som følge af
forslaget om at tilkendegive et sanktionsniveau for overtræ-
delse af reglerne om omkostningsgodtgørelse, og idet de
indhentede oplysninger fra tredjemand vil skulle anvendes
til at føre kontrol med de virksomheder, der ikke selv kan
eller vil udlevere tilstrækkelige eller troværdige oplysninger.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vur-
deret, at den del af lovforslaget, der vedrører indhentelse
af kontroloplysninger hos tredjemand til brug for indberet-
ningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-
skat, medfører administrative konsekvenser i form af om-
kostninger for erhvervslivet, som ikke overstiger 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
De dele af lovforslaget, som vil medføre skærpede sank-
tioner ved manglende regelefterlevelse, vurderes at medfø-
re positive konsekvenser for erhvervslivet m.v., da de vil
gøre det vanskeligere for dem, der ikke ønsker at overhol-
de lovgivningen. Dette vil skabe mere lige konkurrencefor-
hold. Da der er tale om sanktioner for overtrædelse af lov-
givningen, kvantificeres konsekvenserne ikke.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er endvide-
re vurderingen, at lovforslaget ikke har økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at innovations- og iværksættertjekket ikke er
relevant.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag indeholdende pkt. 3.1, 3.3 og 3.4 har
i perioden fra den 26. juni 2024 til den 22. august 2024 (57
dage) været sendt i høring hos følgende myndig-heder og
organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Arbejder-bevægel-
sens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatte-
forvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv, Dan-ske Ad-
vokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DI, Digitalise-ringssty-
relsen, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regu-lering
(OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Reviso-rer,
FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteret-ten,
Skatteankeforvaltningen og SRF Skattefaglig Forening.
Et udkast til lovforslag indeholdende pkt. 3.2, pkt. 3.5-3.11
og pkt. 3.14 har i perioden fra den 28. juni 2024 til den
22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfun-
det, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Busi-
ness Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Dan-
ske Soloselvstændige, DANVA, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Kriminalpræventive Råd, DI, Digitaliseringssty-
relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre
Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisati-
on, Finans Danmark, FOA, Foreningen af Danske Skattean-
kenævn, Foreningen af De Private Dagplejere, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Dan-
mark, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justi-
tia, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Retssikkerhedsse-
kretariatet, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF
Skattefaglig Forening.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Dele af lovforslagets elementer vurderes
at trække i retning af et merprovenu, der
ikke kan kvantificeres nærmere.
Ingen
29
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at medfø-
re administrative omkostninger for Skatte-
forvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2024, 6,4 mio.
kr. årligt i 2025 og 2026, 6,3 mio. kr. i 2027,
3,1 mio. kr. årligt i 2028 og 2029 og 3,0
mio. kr. varigt til kontrol, sagsbehandling,
straffesager og udviklingsomkostninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have konse-
kvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre positive
økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v., idet dele af lovforslaget indebæ-
rer skærpede sanktioner ved manglende
regelefterlevelse, som vil gøre det van-
skeligere for dem, der ikke ønsker at
overholde lovgivningen. Dette vil skabe
mere lige konkurrenceforhold. Da der
er tale om sanktioner for overtrædelse
af lovgivningen, kvantificeres konsekven-
serne ikke.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-
lering har vurderet, at den del af lovforsla-
get, der vedrører indhentelse af kontrolop-
lysninger hos tredjemand til brug for indbe-
retningskontrol og kontrol vedrørende inde-
holdelse af kildeskat, medfører administrati-
ve konsekvenser i form af omkostninger for
erhvervslivet, som ikke overstiger 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter artikel 26 i den dansk-grønlandske dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst (aftale af 18. oktober 1979 mellem den
danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af
dobbeltbeskatning m.v.) forpligter begge dele af riget sig til
at yde hinanden bistand i skattesager i overensstemmelse
med de regler, der er fastsat i et bilag til dobbeltbeskatnings-
overenskomsten. Dette bilag er benævnt ”Bistandsaftale”.
Bistandsaftalens pkt. 12 indeholder regler om automatisk
udveksling af oplysninger. Desuden fremgår det af bistands-
aftalens pkt. 20, at de kompetente myndigheder i de to dele
af riget kan indgå yderligere aftale for at gennemføre be-
stemmelserne i denne aftale.
I henhold til pkt. 20 i bistandsaftalen har Danmark og Grøn-
30
land indgået administrativ aftale af 28. februar 2019 mellem
Danmark og Grønland om automatisk udveksling af oplys-
ninger. Aftalen er senere ændret to gange ved henholdsvis
”Aftale af 10. december 2020 om ændring af aftale mellem
de kompetente myndigheder i Danmark og Grønland i hen-
hold til pkt. 20 i aftale af 18. oktober 1979 mellem Dan-
mark og Grønland om bistand i skattesager om automatisk
udveksling af oplysninger” og ”Aftale af 14. december 2021
om ændring af aftale mellem de kompetente myndigheder i
Danmark og Grønland i henhold til pkt. 20 i aftale af 18.
oktober 1979 mellem Danmark og Grønland om bistand i
skattesager om automatisk udveksling af oplysninger, som
ændret ved aftale af 10. december 2020”.
Efter denne aftales artikel 1 og bilag 1 udveksler Danmark
og Grønland en række oplysninger automatisk. Udvekslin-
gen sker efter aftalens artikel 1, stk. 3, årligt senest den 1.
marts i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. De
udvekslede oplysninger kan kun videregives under overhol-
delses af grønlandsk lovgivning og databeskyttelsesforord-
ningen.
En række af de oplysninger, Danmark sender til Grønland
efter disse aftaler, indgår i det danske indkomstregister. Det
drejer sig om følgende oplysninger:
– Royalties og andre periodisk betalbare afgifter for ud-
nyttelse af ophavsret, patent, mønster, varemærke eller
anden sådan rettighed eller ejendom
– Lønninger
– Gratiale, provision, honorar og andet vederlag
– Pensioner, livrenter, dagpenge, sociale ydelser m.v.
– Arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning
– Visse godtgørelser
– Værdien af rådigheden over fri bil, bolig eller lystbåd og
andre personalegoder
– Aktieløn
– Værdien af udnyttelse eller vederlag for købe- og teg-
ningsretter til aktier eller anparter m.v.
– Andre arter af indkomster omfattet af skatteindberet-
ningslovens §§ 1-7
– Detailoplysninger om indberettede indkomster m.v. efter
skatteindberetningslovens §§ 1-7.
For så vidt angår spørgsmålet om terminaladgang til ind-
komstregisteret er det i indkomstregisterlovens § 7, stk. 1,
bestemt, at kommunale og statslige myndigheder, anerken-
dte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lovens §
6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstregiste-
ret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgiv-
ning kan få sådan adgang.
Der findes ikke på nuværende tidspunkt en sådan udtrykke-
lig hjemmel til, at skatteforvaltningen i Grønland kan få
terminaladgang til oplysningerne i indkomstregisteret.
Det foreslås, at der i indkomstregisterlovens § 7 indsættes
et nyt stk. 3, hvorefter skatteforvaltningen i Grønland har
terminaladgang, jf. stk. 1, til de oplysninger i indkomstregi-
steret, som efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem
den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse
af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er opta-
get som bilag hertil, skal udveksles automatisk fra Danmark
til Grønland.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skatteforvaltningen
i Grønland vil kunne få løbende adgang til de månedligt
indberettede oplysninger i indkomstregisteret, frem for at
modtage dem automatisk årligt efter udgangen af det år,
oplysningerne vedrører.
Den foreslåede ændring vil alene give skatteforvaltningen i
Grønland adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som
efter de relevante aftaler mellem Danmark og Grønland
skal udveksles automatisk. Skatteforvaltningen i Grønland
vil således ikke få terminaladgang til andre af de systemer,
Skatteforvaltningen driver, end indkomstregisteret, og Skat-
teforvaltningen i Grønland vil ikke få adgang til de data
i indkomstregisteret, som ikke efter de relevante aftaler ud-
veksles automatisk fra Danmark til Grønland.
De oplysninger i indkomstregisteret, det foreslås at give
skatteforvaltningen i Grønland terminaladgang til, er de op-
lysninger, der i dag udveksles automatisk med Grønland, jf.
omtalen heraf ovenfor.
Som følge af det foreslåede, hvor skatteforvaltningen i
Grønland får terminaladgang til de oplysninger i indkomst-
registeret, som efter eller i medfør af den dansk-grønlandske
dobbeltbeskatningsoverenskomst og den bistandsaftale, der
er optaget som bilag til dobbeltbeskatningsoverenskomsten,
skal udveksles automatisk fra Danmark til Grønland, vil der
kunne ske en udvidelse eller indskrænkning af de typer af
oplysninger, skatteforvaltningen i Grønland vil kunne få ter-
minaladgang til, gennem ændring af aftalerne mellem Dan-
mark og Grønland om automatisk udveksling af oplysninger
eller nye administrative aftaler mellem Danmark og Grøn-
land herom udstedt i medfør af artikel 26 i aftale mellem
den danske regering og Grønlands landsstyre til undgåelse
af dobbeltbeskatning m.v. og den bistandsaftale, der er opta-
get som bilag hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger for en gennemgang af gældende ret.
Til nr. 2
Efter indkomstregisterlovens § 7, stk. 4, skal Skatteforvalt-
ningen indgå aftaler med hver enkelt af de myndigheder
m.v., som efter lovens § 7, stk. 1 eller 2, har terminaladgang
til indkomstregisteret.
Det foreslås, at i § 7, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1
eller 2« til »stk. 1-3«.
Det foreslås således, at henvisningen til indkomstregisterlo-
vens § 7, stk. 1 eller 2, ændres til en henvisning til § 7, stk.
1-3.
Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen i Grønland – i
31
lighed med andre myndigheder m.v., som har terminalad-
gang til indkomstregisteret – vil skulle indgå en aftale med
Skatteforvaltningen i Danmark om denne adgang.
Til nr. 3
Efter indkomstregisterlovens § 7, stk. 5, fastsætter skattemi-
nisteren efter aftale med videnskabsministeren regler for be-
handling af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang
til oplysninger i indkomstregisteret efter stk. 1-4 og § 6. Der
kan bl.a. fastsættes regler om adgangskontrol til indkomstre-
gisteret, adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomst-
registeret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger,
overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret, beskyttelse
af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført
herfra og anvendelse af oplysninger i registeret og om beta-
ling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni
2018 om et indkomstregister.
Det foreslås i § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, at ændre »stk.
1-4« til »stk. 1-5«.
Digitaliseringsområdet er nu placeret i digitaliseringsmini-
steriet, og forslaget indebærer dermed, at skatteministeren
efter aftale med ministeren for digitalisering også vil kunne
fastsætte regler for behandling af oplysninger i indkomstre-
gisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteret
i relation til den terminaladgang, skatteforvaltningen i Grøn-
land foreslås at få til indkomstregisteret, jf. lovforslagets §
1, nr. 1.
Forslaget indebærer dermed, at de regler, der er fastsat i §§
14-16 i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et ind-
komstregister om adgang til oplysninger i indkomstregiste-
ret om adgang for offentlige myndigheder og andre brugere
af data i indkomstregisteret, også vil kunne finde anvendelse
i forhold til den terminaladgang, skatteforvaltningen i Grøn-
land foreslås at få til indkomstregisteret, jf. lovforslagets §
1, nr. 1.
Til nr. 4
Det fremgår af indkomstregisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.,
at virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter sam-
tykke fra den registrerede, kan få adgang til oplysninger i
indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for konkrete
kreditgivningssituationer.
En adgang til oplysninger i indkomstregisteret i medfør af §
7 A, stk. 1, 1. pkt., forudsætter, at virksomheden har indgået
en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne
aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virk-
somheden i overensstemmelse med lov om videreanvendel-
se af den offentlige sektors informationer, jf. indkomstregi-
sterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt.
Adgang til oplysninger i indkomstregisteret i medfør af § 7
A, stk. 1, 1. pkt., forudsætter desuden, at den borger, oplys-
ningerne vedrører, har givet sit samtykke til videregivelsen,
og at oplysningerne er nødvendige til brug for en konkret
kreditgivningssituation.
En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være
registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-
ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-
pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-
hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-
vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et
dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af
den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at i § 7 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomhe-
der, der yder lån eller formidler lån,« til »Kreditgivere og
kreditformidlere«.
Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-
ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor
der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-
ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-
oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
3, nr. 4, § 9 og § 13, der alle har samme formål.
Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 7
A, stk. 1. 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter indkomstre-
gisterlovens § 7 A, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere og
kreditformidlere, som efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødven-
dige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.
Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i
sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som
udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-
synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende
eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,
og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-
ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-
le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige
tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-
gået med Skatteforvaltningen, jf. indkomstregisterlovens § 7
A, stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle
være registreret og have den nødvendige tilladelse.
Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en
kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-
gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret
eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-
somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-
rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren
vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om
muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.
Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som
led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-
brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-
formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en
kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed
32
med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige
registrering og tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne an-
vende eSkatData.
Til § 2
Til nr. 1
Efter reglerne om omkostningsgodtgørelse i skatteforvalt-
ningslovens kapitel 19 ydes der godtgørelse på 50 pct. for
udgifter til sagkyndig bistand m.v., som den godtgørelses-
berettigede ifølge regning skal betale eller har betalt, når
klageren taber sagen eller opnår medhold i mindre grad. Får
klageren fuldt medhold eller medhold i overvejende grad,
ydes godtgørelsen med 100 pct. Dette følger af skattefor-
valtningslovens § 52, stk. 1.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgø-
relse.
Skønnes en overtrædelse af § 60, stk. 1, ikke at ville med-
føre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen afslutte
sagen med bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Dette følger af §
61, stk. 1.
Der er ikke tidligere fastsat et sanktionsniveau i lovbemærk-
ningerne for overtrædelse af § 60, stk. 1.
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 60, stk. 1, ophæ-
ves, og i stedet indsættes, at med bøde straffes den, der for-
sætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen
af omkostningsgodtgørelse.
Det foreslås desuden, at der i skatteforvaltningslovens § 60
efter stk. 1 indsættes et nyt stykke, hvorefter den, der med
forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodt-
gørelse efter stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Forslagene vil medføre, at overtrædelser af skatteforvalt-
ningslovens § 60 vil kunne straffes på samme måde som
overtrædelser af den øvrige skatte- og afgiftslovgivning om
unddragelse af skatter eller afgifter.
Det er med forslagene forudsat, at fysiske personers over-
trædelse af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, ved uberettiget udbetaling
af omkostningsgodtgørelse på 500.000 kr. eller derover vil
kunne medføre fængsel og en tillægsbøde svarende til det
dobbelte af størrelsen på den uberettigede udbetaling af om-
kostningsgodtgørelse. Overtrædelsen vil som udgangspunkt
skulle henføres til straffelovens § 289, hvor strafferammen
er indtil 8 års fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige
skatte- og afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på
en konkret vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til
straffelovens § 289, eller det skal henføres til straffebestem-
melsen i særlovgivningen.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. oven-
for, ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde. I gen-
tagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende
handler med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af
omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr., og den
pågældende tidligere er blevet straffet for uberettiget udbeta-
ling af omkostningsgodtgørelse for mere end 250.000 kr.,
vil vedkommende kunne straffes med fængsel og en tillægs-
bøde svarende til to gange det unddragne beløb. I denne
situation vil den gentagne overtrædelse således have en gen-
tagelsesvirkning, hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er
lavere.
I andre tilfælde vil forholdet alene kunne straffes med bøde,
det vil sige ved fysiske personers overtrædelser af § 60, stk.
2, jf. stk. 1, hvor størrelsen på den uberettigede udbetaling
af omkostningsgodtgørelse ikke udgør 500.000 kr. eller der-
over, ved fysiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1, og
ved juridiske personers overtrædelse af § 60, stk. 1, eller §
60, stk. 2, jf. stk. 1.
En overtrædelse af § 60, stk. 2, jf. stk. 1, vil skulle straf-
fes med en bøde, der udgør det dobbelte af størrelsen af
den uberettigede udbetaling af omkostningsgodtgørelse. En
overtrædelse af § 60, stk. 1, vil skulle straffes med en bøde,
der udgør det dobbelte af størrelsen af den uberettigede
udbetaling af omkostningsgodtgørelse, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt. Hvis en overtrædelse af § 60, stk. 1, er
begået groft uagtsomt, vil der skulle straffes med en bøde,
som svarer til størrelsen af den uberettigede udbetalte om-
kostningsgodtgørelse.
I de mindste sager, hvor den uberettigede udbetaling af om-
kostningsgodtgørelse i førstegangstilfælde ikke overstiger
40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil en overtrædelse af
§ 60, stk. 1 eller 2, imidlertid alene kunne medføre en bøde
af en fast størrelse på 5.000 kr. Den forudsatte minimums-
grænse vil skulle anvendes, uanset om handlingen er begået
forsætligt eller groft uagtsomt.
Skatteforvaltningen vil have kompetence til at afslutte sager
om overtrædelser af § 60, der ikke skønnes at medføre hø-
jere straf end bøde, med et bødeforelæg, når betingelserne
herfor er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 61.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 3
33
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, kan Skatteforvaltningen
anmode om oplysninger fra tredjemand efter reglerne i skat-
tekontrollovens afsnit II og skatteindberetningsloven til brug
for skatteansættelse og opgørelse af skattepligt.
Det foreslås, at »skatteansættelse og opgørelse af skatte-
pligt« i skattekontrollovens § 1, stk. 2, ændres til »indberet-
ningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat,
skatteansættelse og afgørelse«.
Det foreslås således, at denne bestemmelse ændres, så Skat-
teforvaltningen kan anmode om oplysninger fra tredjemand
efter reglerne i skattekontrollovens afsnit II og skatteindbe-
retningsloven til brug for indberetningskontrol, kontrol ved-
rørende indeholdelse af kildeskat, skatteansættelse og afgø-
relse af skattepligt.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at an-
vendelsesområdet for skattekontrollovens § 59, stk. 3, og 61,
stk. 4, udvides til også at omfatte kontrol vedrørende inde-
holdelse af kildeskat og indberetningskontrol. Det vurderes
hensigtsmæssigt, at dette afspejles i skattekontrollovens § 1,
som omhandler Skatteforvaltningens kompetence.
Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen
får kompetence til at anmode om oplysninger hos uafhæn-
gige tredjemænd – konkret hos finansielle virksomheder,
offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske per-
soner, som ikke er erhvervsdrivende – til brug for indberet-
ningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-
skat.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-
mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men
indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og
forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-
sætninger og forældelsesregler m.v.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2, kan Skattefor-
valtningen anmode finansielle virksomheder om en række
oplysninger. Det følger herudover af lovens § 59, stk. 3,
at oplysningerne, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2, skal være
nødvendige for skattekontrollen.
Efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, kan Skatteforvaltnin-
gen anmode offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og
juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, om en
række oplysninger. Det følger af lovens § 61, stk. 4, at
oplysningerne, der anmodes om, dog skal være nødvendige
for skattekontrollen.
Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 59, stk. 3, 1. pkt.,
og § 61, stk. 4, 1. pkt., efter »skattekontrollen« indsættes »,
indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende indeholdel-
se af kildeskat«.
Det foreslås således at udvide anvendelsesområdet for skat-
tekontrollovens § 59, stk. 3, så Skatteforvaltningen også vil
kunne indhente oplysninger fra finansielle virksomheder til
brug for indberetningskontrollen eller kontrol vedrørende
indeholdelse af kildeskat.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-
mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men
indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og
forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-
sætninger og forældelsesregler m.v. Det vurderes, at en ud-
videlse af mulighederne for at indhente kontroloplysninger
fra finansielle virksomheder til brug for indberetningskon-
trol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat vil kun-
ne effektivisere såvel den løbende generelle, rutinemæssige
kontrol, som den kontrol, hvor der er formodning for fejl,
misbrug eller svig. Dertil vil en hjemmel til at indhente kon-
troloplysninger hos tredjemand til brug for indberetnings-
kontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat
betyde, at Skatteforvaltningen i højere grad, end tilfældet
er i dag, vil kunne imødegå manglende, mangelfulde eller
fiktive indberetninger til indkomstregisteret.
Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen
vil kunne indhente de oplysninger, der er nævnt i skattekon-
trollovens § 59, stk. 1 og 2, hos finansielle virksomheder
til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende in-
deholdelse af kildeskat for både tidligere og indeværende
indkomstår.
Der vil f.eks. kunne indhentes bankkontoudtog for de virk-
somheder, der har foretaget indberetning, til brug for vurde-
ring af, om det er den pågældende virksomhed, der reelt har
indberetningspligten og til vurdering af, om indberetning og
indeholdelse hos lønmodtagere, honorarmodtagere m.v. har
været korrekt.
Derudover vil bankkontoudtog m.v. også kunne anvendes i
forhold til at kunne vurdere, om den virksomhed, der reelt
skulle have foretaget indberetning, har ladet en fiktiv virk-
somhed eller en stråmandsvirksomhed foretage indberetning
på vegne af sig, ligesom det vil kunne afdækkes, hvilken
virksomhed, der er indberetnings- og indeholdelsespligtig.
Sådanne oplysninger vil i øvrigt også kunne indgå i vurde-
ringen af, om der er foretaget korrekt beskatning af de invol-
verede parter.
Det foreslås tillige at udvide anvendelsesområdet for skatte-
kontrollovens § 61, stk. 4, så Skatteforvaltningen også vil
kunne indhente oplysninger fra offentlige myndigheder, er-
hvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervs-
drivende, til brug for indberetningskontrol eller kontrol ved-
rørende indeholdelse af kildeskat.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-
mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men
indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og
forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-
sætninger og forældelsesregler m.v. Det vurderes, at en ud-
videlse af mulighederne for at indhente kontroloplysninger
34
fra offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske
personer, som ikke er erhvervsdrivende, til brug for indbe-
retningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kilde-
skat vil kunne effektivisere såvel den løbende generelle,
rutinemæssige kontrol, som den kontrol, hvor der er formod-
ning for fejl, misbrug eller svig. Dertil vil en hjemmel til
at indhente kontroloplysninger hos tredjemand til brug for
indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse
af kildeskat betyde, at Skatteforvaltningen i højere grad, end
tilfældet er i dag, vil kunne imødegå manglende, mangelful-
de eller fiktive indberetninger til indkomstregisteret.
Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen
vil kunne indhente oplysninger fra offentlige myndigheder,
erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er er-
hvervsdrivende, til brug for indberetningskontrol eller kon-
trol vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere
og indeværende indkomstår.
Til nr. 3
Efter skattekontrollovens § 61, stk. 1, skal offentlige myn-
digheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke
er erhvervsdrivende, efter anmodning give Skatteforvaltnin-
gen oplysninger til brug for kontrol af en identificerbar fy-
sisk eller juridisk persons skattepligt eller skatteansættelse.
Denne oplysningspligt gælder dog ikke ved indhentelse af
oplysninger om omsætning m.v. mellem erhvervsdrivende,
finansielle virksomheders oplysninger om kundernes økono-
miske forhold og advokaters oplysninger om klientforhold,
jf. § 61, stk. 3.
Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 61, stk. 1, efter
»skatteansættelse« indsættes »eller indberetningskontrol el-
ler kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat«.
Det foreslås således, at anvendelsesområdet for skattekon-
trollovens § 61, stk. 1, udvides, så Skatteforvaltningen også
vil kunne anmode erhvervsdrivende og juridiske personer,
som ikke er erhvervsdrivende, om oplysninger til brug for
indberetningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse
af kildeskat.
Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke i sig selv tids-
mæssige begrænsninger for indhentelse af oplysninger, men
indhentelsen skal som hidtil ske inden for de rammer og
forudsætninger, der følger af de forvaltningsretlige grund-
sætninger og forældelsesregler m.v.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at an-
vendelsesområdet for skattekontrollovens § 61, stk. 4, fore-
slås udvidet til også at omfatte indberetningskontrol og kon-
trol vedrørende indeholdelse af kildeskat. Det vurderes hen-
sigtsmæssigt, at dette afspejles i § 61, stk. 1, som definerer
rækkevidden af den oplysningspligt, som Skatteforvaltnin-
gen kan pålægge offentlige myndigheder, erhvervsdrivende
og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende.
Den foreslåede ændring indebærer, at Skatteforvaltningen
vil kunne anmode offentlige myndigheder, erhvervsdrivende
og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, om
oplysninger til brug for indberetningskontrol eller kontrol
vedrørende indeholdelse af kildeskat for både tidligere og
indeværende indkomstår.
Til nr. 4
Det fremgår af skattekontrollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., at
finansielle virksomheder, der yder lån eller formidler lån,
med samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplys-
ninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og som er
nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituationer.
En adgang til oplysninger i medfør af § 70, stk. 1, 1.
pkt., forudsætter, at virksomheden har indgået en aftale med
Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne aftaler skal in-
deholde bestemmelser om betaling fra virksomheden i over-
ensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentli-
ge sektors informationer, jf. skattekontrollovens § 70, stk. 5.
Adgang til oplysninger i medfør af § 70, stk. 1, 1. pkt., for-
udsætter desuden, at den borger, oplysningerne vedrører, har
givet sit samtykke til videregivelsen, og at oplysningerne er
nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssituation.
En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være
registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-
ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-
pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-
hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-
vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et
dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af
den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at i § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finansielle
virksomheder, der yder lån eller formidler lån,« til »Kredit-
givere og kreditformidlere«.
Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-
ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor
der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-
ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-
oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 4, § 9 og § 13, der alle har samme formål.
Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 70,
stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter skattekon-
trollovens § 70, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere og
kreditformidlere, som med samtykke fra den registrerede
kan få adgang til oplysninger, som indgår i den seneste
årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for konkrete
kreditgivningssituationer.
Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i
sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som
udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-
synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende
35
eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,
og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-
ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-
le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige
tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-
gået med Skatteforvaltningen, jf. skattekontrollovens § 70,
stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt skulle
være registreret og have den nødvendige tilladelse.
Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en
kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-
gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret
eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-
somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-
rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren
vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om
muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.
Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som
led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-
brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-
formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en
kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed
med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige
registrering og tilladelse til Finanstilsynet for at kunne an-
vende eSkatData.
Til nr. 5 og 6
Skattekontrollovens §§ 75-81 indeholder regler om revisor-
pålæg.
Det følger af skattekontrollovens § 75, stk. 1, at hvis en
skattepligtig er bogføringspligtig, og skal den skattepligtige
indgive et skattemæssigt årsregnskab til Skatteforvaltningen
efter regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1, kan Skatteforvalt-
ningen træffe afgørelse om, at en statsautoriseret eller regi-
streret revisor for den skattepligtige udarbejder et regnskab,
hvis én af betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt. Et eksempel
på en af betingelserne er, at det skattemæssige årsregnskab
i væsentligt omfang ikke opfylder kravene til indholdet af
regnskabet bestemt i regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af § 76, stk. 1, at før Skatteforvaltningen træffer
afgørelse efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette
den skattepligtige om den påtænkte afgørelse. Der fastsættes
en frist for den skattepligtige til at komme med bemærknin-
ger, som ikke kan være på mindre end 15 dage, jf. § 76, stk.
2.
Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra udløbet af
den frist, som Skatteforvaltningen har fastsat efter § 76, stk.
2, et årsregnskab, der opfylder kravene fastsat i regler efter §
6, stk. 1, nr. 1, bortfalder Skatteforvaltningens afgørelse, jf.
§ 77, stk. 1.
Efter § 78 har den skattepligtige mulighed for at stille
forslag om, hvilken der skal udarbejde regnskabet. § 79
indeholder regler om udredningen af honorar til revisor og
virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til Skattefor-
valtningen. § 80 fastsætter, at opkrævningslovens almindeli-
ge regler om opkrævning af skatter og afgifter også gælder
ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg til revisor
hos den skattepligtige. Det fremgår af § 81, at Skatteforvalt-
ningens afgørelser efter § 75, jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk.
2, eller § 79, stk. 2, kan påklages til Landsskatteretten, jf.
skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, og at klage ikke
har opsættende virkning.
Det foreslås, at overskriften før § 75 udgår, og at §§ 75-81
ophæves.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke længere
vil kunne pålægge en skattepligtig at anvende en statsautori-
seret eller registreret revisor til udarbejdelse af regnskab i
medfør af skattekontrollovens §§ 75-81.
Skatteforvaltningen vil som efter gældende ret fortsat kunne
søge at opnå de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
foretage en opgørelse af den skatte- eller afgiftspligtige skat-
teansættelse eller afgiftstilsvar, på anden vis. Det vil f.eks.
kunne være oplysninger fra tredjemandsindberetninger.
Til § 4
Til nr. 1
Momslovens § 62 indeholder regler, der giver Skatteforvalt-
ningen mulighed for at begrænse kredittiden for moms. Det
medfører, at virksomheden skal betale moms på et tidligere
tidspunkt, end de almindelige regler foreskriver.
Formålet med reglerne om forkortet afregning er at bidrage
til at mindske statens risiko for tab i tilfælde, hvor en beta-
lingspligtig viser tegn på at kunne påføre et tab for staten.
Det er ifølge momslovens § 62, stk. 1, en forudsætning, for
at Skatteforvaltningen kan begrænse kredittiden, at betingel-
serne i opkrævningslovens § 11, stk. 1, er opfyldt.
Det er samtidig et krav for at anvende forkortet afregning,
at Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering skønner, at
den pågældende virksomheds drift indebærer en nærliggen-
de risiko for tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk.
3, 1. pkt.
Det foreslås, at i § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11,
stk. 1,« »nr. 2-4,«.
Forslaget vil medføre, at reglerne i momslovens § 62 om
kreditbegrænsning kun vil kunne blive anvendt i tilfælde,
der er omfattet af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2-4.
Hvis Skatteforvaltningen konstaterer forhold, der viser, at en
registreret virksomhed kan være en dårlig betaler af moms
efter de objektive betingelser i opkrævningslovens § 11, stk.
1, nr. 1, og den subjektive betingelse i stk. 3, vil Skattefor-
valtningen som i dag kunne kræve, at virksomheden stiller
sikkerhed for betalingen af moms.
Til § 5
36
Til nr. 1
Opkrævningsloven §§ 5 a-5 g indeholder regler om revisor-
pålæg.
Efter § 5 a, stk. 1, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelse
om revisorpålæg, hvis virksomheden ikke har udarbejdet
et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af en
periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og af-
giftslov, eller hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virk-
somheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens
regnskab. Også her gælder, jf. stk. 2, at Skatteforvaltningen
ved afgørelse efter stk. 1 skal tage hensyn til virksomhedens
forhold, herunder betalingsevne, ligesom der ifølge stk. 3
ikke kan udstedes revisorpålæg, hvis den skattepligtige er
under rekonstruktions- eller konkursbehandling.
§ 5 b fastsætter et krav om høring af virksomheden, inden
Skatteforvaltningen træffer afgørelse om revisorpålæg, mens
§ 5 c indeholder regler om bortfald af en afgørelse om revi-
sorpålæg, hvis virksomheden inden 2 måneder fra udløbet af
høringsfristen efter § 5 b, stk. 2, indgiver et regnskab, der
kan danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse
efter reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Virksom-
heden kan ifølge § 5 d inden udløbet af fristen i § 5 c,
stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde
regnskabet.
§ 5 e indeholder regler om udredningen af honorar til revi-
sor og virksomhedens pligt til at refundere udgifterne til
Skatteforvaltningen. § 5 f fastsætter, at de almindelige regler
om opkrævning af skatter og afgifter i opkrævningsloven
også gælder ved opkrævning af Skatteforvaltningens udlæg
til revisor hos virksomheden. Det fremgår af § 5 g, at Skat-
teforvaltningens afgørelser efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c,
stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan påklages til
Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,
nr. 1, og at klage ikke har opsættende virkning.
Det foreslås, at opkrævningslovens §§ 5 a-5 g ophæves.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke længere
vil kunne give pålæg om anvendelse af en statsautoriseret
eller registreret revisor til udarbejdelse af regnskab i medfør
af §§ 5 a-5 g.
Hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at en virksomhed ik-
ke har et fyldestgørende regnskab, vil Skatteforvaltningen
erfaringsmæssigt typisk have mulighed for på anden vis at
kunne opnå de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
foretage en opgørelse af den skatte- eller afgiftspligtiges
skatteansættelse eller afgiftstilsvar. Det vil f.eks. kunne være
oplysninger fra tredjemandsindberetninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af chokoladeafgiftslovens § 26 a, stk. 1, at ved
grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 26, stk. 3,
skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-
rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-
giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger
1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-
ten for de konfiskerede varer, jf. § 26 a, stk. 2.
Chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 3, fastsætter, at den, der
begår en af de nævnte overtrædelser i stk. 1 med forsæt til at
unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
Det foreslås, at chokoladeafgiftslovens § 26 a ophæves.
Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i choko-
ladeafgiftslovens § 26 a, da den kun sjældent bliver anvendt
i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af
andre myndigheder end Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at der i tilfælde af grove eller gentag-
ne overtrædelser omfattet af chokoladeafgiftslovens § 26,
stk. 3, ikke længere vil skulle ske konfiskation af de varer,
overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammenhæng med, at
Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende reglerne om
sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som anses for mere
effektive reaktionsmuligheder.
Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter
gældende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation
af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af
lovgivningen på myndighedernes ressort.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af emballageafgiftslovens § 18 a, stk. 1, at ved
grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 18, stk. 3,
skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-
rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-
giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger
1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-
ten for de konfiskerede varer, jf. § 18 a, stk. 2.
Emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, fastsætter, at den, der
begår en af de nævnte overtrædelser i stk. 1 med forsæt til at
unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
Det foreslås, at emballageafgiftslovens § 18 a ophæves.
Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i embal-
lageafgiftslovens § 18 a, da den kun sjældent bliver anvendt
i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af
andre myndigheder end Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at der i tilfælde af grove eller gen-
tagne overtrædelser af emballageafgiftslovens § 18, stk. 3,
ikke længere vil skulle ske konfiskation af de varer, over-
trædelsen vedrører. Det skal ses i sammenhæng med, at
37
Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende reglerne om
sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som anses for mere
effektive reaktionsmuligheder.
Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gæl-
dende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation
af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af
lovgivningen på myndighedernes ressort.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, at
med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6, 1. pkt.,
meddelt påbud.
§ 16 a, stk. 6, 1. pkt., fastsætter, at Skatteforvaltningen kan
pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler af-
giften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.
Det foreslås, at i forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, nr. 4, ud-
går »eller«. Det foreslås desuden, at der i § 22, stk. 1, efter
nr. 4 indsættes et nyt nummer 5, som vil medføre, at med
bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt over-
drager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf
der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter
loven, eller forsøger herpå.
Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, nr. 4, er alene en
sproglig justering som følge af forslaget om at indsætte et
nyt nummer 5.
Hvis en overtrædelse af det foreslåede § 22, stk. 1, nr. 5,
begås med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf.
forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil have karakter af et økono-
misk medvirkensansvar og vil f.eks. kunne anvendes, hvor
en virksomhed er bekendt med, at den handler med afgifts-
pligtige varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, og herved vil
opnå en økonomisk fordel i forbindelse med handlen.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse,
hvor den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagt-
somt. Straf for forsøg vil alene kunne aktualiseres, hvor der
er handlet forsætligt.
Det forudsættes, at fysiske personers overtrædelse af § 22,
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, om unddragelse af afgift på 500.000
kr. eller derover vil kunne medføre fængsel og en tillægsbø-
de svarende til det dobbelte af størrelsen af den unddragne
afgift. Overtrædelsen vil som udgangspunkt skulle henføres
til straffelovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års
fængsel. Som ved overtrædelse af den øvrige skatte- og
afgiftslovgivning vil det imidlertid skulle bero på en konkret
vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens
§ 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i sær-
lovgivningen, her forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 3, der
hjemler fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
I andre tilfælde af unddragelse af afgift vil forholdet alene
kunne straffes med bøde. Det vil gælde ved fysiske perso-
ners overtrædelser af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 5, hvor den
unddragne afgift ikke udgør 500.000 kr. eller derover, ved
fysiske personers overtrædelse af § 22, stk. 1, nr. 5, og ved
juridiske personers overtrædelse af § 22, stk. 3, jf. stk. 1, nr.
5, eller § 22, stk. 1, nr. 5.
I disse tilfælde vil der skulle straffes med en normalbøde på
det dobbelte af unddragelsens størrelse, hvis der er forsæt til
unddragelse, og en normalbøde svarende til unddragelsens
størrelse, hvis der er handlet groft uagtsomt. I de mindste
sager, hvor den unddragne afgift i førstegangstilfælde ikke
overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., vil over-
trædelserne imidlertid kunne straffes med en bøde af fast
størrelse på 5.000 kr. Minimumsgrænsen på 40.000 kr. for
at rejse en bødesag i førstegangstilfælde vil skulle anvendes,
uanset om unddragelsen er begået forsætligt eller groft uagt-
somt.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
En overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i forbrugsaf-
giftslovens § 22, stk. 1, nr. 5, vil kunne afsluttes med admi-
nistrativt bødeforelæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
jf. § 22 a, jf. opkrævningslovens § 18.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 3 A, stk. 1, at
virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter samtyk-
ke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger om
gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden,
og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssi-
tuationer.
En adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, i medfør af gældsinddrivelses-
lovens § 3 A, stk. 1, forudsætter, at virksomheden har indgå-
et en aftale med Skatteforvaltningen om adgangen. Sådanne
aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra virk-
somheden i overensstemmelse med lov om videreanvendel-
se af den offentlige sektors informationer, jf. gældsinddrivel-
seslovens § 3 A, stk. 1.
Adgang til oplysninger i medfør af § 3 A, stk. 1, forudsætter
desuden, at den borger, oplysningerne vedrører, har givet sit
samtykke til videregivelsen, og at oplysningerne er nødven-
dige til brug for en konkret kreditgivningssituation.
38
En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være
registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-
ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-
pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-
hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-
vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et
dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af
den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at i § 3 A, stk. 1, ændres »Virksomheder, der
yder lån eller formidler lån,« til »Kreditgivere og kreditfor-
midlere«.
Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-
ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor
der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-
ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-
oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 4, § 3, nr. 4, og § 13, der alle har samme formål.
Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 3
A, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter gældsind-
drivelseslovens § 3 A, stk. 1, vil være kreditgivere og kre-
ditformidlere, som efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger om gæld, som inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til brug
for konkrete kreditgivningssituationer.
Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i
sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som
udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-
synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende
eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,
og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-
ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-
le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige
tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-
gået med Skatteforvaltningen, jf. gældsinddrivelseslovens
§ 3 A, stk. 4. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt
skulle være registreret og have den nødvendige tilladelse.
Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en
kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-
gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret
eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-
somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-
rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren
vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om
muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.
Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som
led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-
brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-
formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en
kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed
med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige
registrering og tilladelse til Finanstilsynet for at kunne an-
vende eSkatData.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 1, at
Skatteforvaltningen kan afslutte en sag om overtrædelse af §
2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g,
stk. 1 og 2, eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Bestemmelsen medfører, at Skatteforvaltningen har kompe-
tence til at afslutte en straffesag om overtrædelse af de
anførte bestemmelser i køretøjsregistreringsloven med et bø-
deforelæg. Det er en forudsætning, at overtrædelsen ikke
skønnes at medføre højere straf end bøde, og at den, der har
overtrådt loven, er enig i Skatteforvaltningens vurdering af
forholdet og erkender sig skyldig.
Det foreslås, at i § 21, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4
eller 7 b-7 d, § 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,« til
»denne lov«.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningens adgang til at
afslutte en sag ved administrativt bødeforelæg vil omfatte
alle bødesager om overtrædelse af køretøjsregistreringslo-
ven. Forslaget vil desuden medføre, at der ikke utilsigtet
udelades en henvisning til en bestemmelse i loven med den
virkning, at Skatteforvaltningens kompetence begrænses.
Til nr. 2
Det fremgår af køretøjsregistreringslovens § 21, stk. 2, at
reglerne i retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om indholdet
af anklageskrift og om bortfald af videre forfølgning finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.
Retsplejelovens regler om indholdet af anklageskrift følger
af § 834, mens reglerne om bortfald af videre forfølgning
følger af § 832, stk. 4.
Det foreslås, at i § 21, stk. 2, ændres »§ 832, stk. 2 og 3,« til
»§ 832, stk. 4, og § 834«.
Forslaget vil medføre en ajourføring af henvisningerne til
retsplejeloven, hvorved de igen vil blive retvisende.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2, at opkræv-
ningslovens § 2, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for
virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4,
stk. 2, nr. 1.
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 3, at virksom-
heder efter udløbet af hver opgørelsesperiode skal angive
afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.
39
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2, at
med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, § 6 a,
stk. 2, § 6 b, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 2, eller § 14, stk. 2 eller
3.
Det foreslås, at i lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 6, stk. 2,« til »§ 6, stk. 3,«.
Forslaget er begrundet med, at da det gældende § 6, stk. 2,
blev indsat, blev det dagældende stk. 2 til stk. 3. I den for-
bindelse blev der ikke foretaget den rette korresponderende
ændring i § 18, stk. 1, nr. 2, hvorfor der her fortsat henvises
til § 6, stk. 2, selv om der retteligt bør henvises til § 6, stk. 3.
Forslaget vil således medføre, at hvis en virksomhed forsæt-
ligt eller groft uagtsomt overtræder § 6, stk. 3, vil virksom-
heden kunne straffes med en bøde i medfør af § 18, stk. 1,
nr. 2. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til at unddrage
statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289, jf. § 18, stk. 3.
Til § 12
Til nr. 1
Det fremgår af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 1, at selska-
ber og foreninger m.v. skal betale indkomstårets forventede
indkomstskat i løbet af indkomståret, jf. dog § 30 A. Be-
løb, der indbetales i løbet af indkomståret, benævnes aconto-
skat. Hvor selskabet eller foreningen m.v. anvender et andet
indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), betales
acontoskatten for et givet indkomstår i det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for.
Selskabsskattelovens § 30, stk. 6, indeholder regler om for-
kortet afregning for selskabs- og acontoskat, dvs. at skatten
i visse situationer skal betales på et tidligere tidspunkt, end
det ellers er forudsat. Det fremgår af stk. 6, 1. pkt., at hvis
et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig restance
med restskat som nævnt i § 30, stk. 1 eller 2, eller med
indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan Skatteforvalt-
ningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til betaling
samtidig med oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§
12 og 13 og § 14, stk. 1.
Det foreslås, at selskabsskattelovens § 30, stk. 6, ophæves.
Som det fremgår af pkt. 3.8.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil Skatteforvaltningen typisk allerede have
iværksat tiltag over for et selskab m.v. på det tidspunkt, hvor
det ellers ville være aktuelt at overveje at anvende forkortet
afregning i medfør af § 30, stk. 6. Forkortet afregning for
selskabs- og acontoskat ses derfor kun sjældent anvendt i
praksis.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne
fremrykke forfaldstidspunktet for betaling af selskabsskat
for selskaber, der er i væsentlig restance med restskat.
Til § 13
Til nr. 1
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 1, 1.
pkt., at virksomheder, der yder lån eller formidler lån, efter
samtykke fra den registrerede kan få adgang til oplysninger,
der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til brug
for konkrete kreditgivningssituationer.
Oplysningerne efter skatteindberetningslovens § 15 vedrører
en låntagers identitet og de samlede renter samt reserve-
fonds- og administrationsbidrag, der er omfattet af indberet-
ningspligten efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, og som er
ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet, jf. § 15, stk. 1, 1.
pkt.
En adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, i
medfør af § 15 b, stk. 1, 1. pkt., forudsætter, at virksom-
heden har indgået en aftale med Skatteforvaltningen om
adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om
betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, jf.
skatteindberetningslovens § 15 b, stk. 5.
Adgang til oplysninger i medfør af § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
forudsætter desuden, at den borger, oplysningerne vedrører,
har givet sit samtykke til videregivelsen, og at oplysninger-
ne er nødvendige til brug for en konkret kreditgivningssitua-
tion.
En virksomhed, der yder lån eller formidler lån, skal være
registreret hos Finanstilsynet for at kunne anvende eSkatDa-
ta. Registreringen skal indebære tilladelse til at drive den ty-
pe virksomhed, der er relevant for henholdsvis en virksom-
hed, der yder lån, og en virksomhed, der formidler lån. An-
vendelse af eSkatData kræver, at virksomheden anvender et
dansk VOCES-certifikat til sikker digital identifikation af
den, der anmoder om oplysninger fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at i § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomhe-
der, der yder lån eller formidler lån,« til »Kreditgivere og
kreditformidlere«.
Formålet med forslaget er at ensrette begreberne i lovgiv-
ningen om eSkatData med hensyn til de situationer, hvor
der kan ske videregivelse af oplysninger fra Skatteforvalt-
ningen, når det er til brug for konkrete kreditgivningssituati-
oner. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 4, § 3, nr. 4, og § 9, der alle har samme formål.
Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af § 15
b, stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det efter skatteind-
beretningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., vil være kreditgivere
og kreditformidlere, som efter samtykke fra den registrerede
få adgang til oplysninger, der er indberettet efter § 15, når
de er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssituati-
oner.
40
Ved en »kreditgiver« forstås, at den pågældende som led i
sin virksomhed yder kredit i form af lån. Virksomhed som
udbyder af lån til forbrugere kræver tilladelse hos Finanstil-
synet, og det vil derfor være en forudsætning for at anvende
eSkatData, at kreditgiveren er registreret hos Finanstilsynet,
og at registreringen giver kreditgiveren den nødvendige til-
ladelse til at drive udlånsvirksomhed. Kreditgiveren vil skul-
le være registreret hos Finanstilsynet med den nødvendige
tilladelse på det tidspunkt, hvor anvenderaftalen bliver ind-
gået med Skatteforvaltningen, jf. skatteindberetningslovens
§ 15 b, stk. 5. Kreditgiveren vil også efter dette tidspunkt
skulle være registreret og have den nødvendige tilladelse.
Hvis Skatteforvaltningen ved en kontrol konstaterer, at en
kreditgiver, som har indgået en aftale med Skatteforvaltnin-
gen om at anvende eSkatData, ikke længere er registreret
eller har den nødvendige tilladelse til at drive udlånsvirk-
somhed, vil Skatteforvaltningen kunne lukke for kreditgive-
rens adgang til at kunne anvende eSkatData. Kreditgiveren
vil herefter kunne gå i dialog med Skatteforvaltningen om
muligheden for at få genoptaget sin adgang til eSkatData.
Ved en »kreditformidler« forstås, at den pågældende som
led i sin virksomhed indgår kreditaftaler om lån med for-
brugere på en kreditgivers vegne, og at det derfor er kredit-
formidleren, som er underlagt en pligt til at foretage en
kreditværdighedsvurdering. En kreditformidler vil i lighed
med en kreditgiver, jf. ovenfor, skulle have den nødvendige
registrering og tilladelse til Finanstilsynet for at kunne an-
vende eSkatData.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, at med bøde
straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urig-
tige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til
brug for afgiftskontrollen, jf. nr. 1, eller overtræder § 19, stk.
1-3 eller 5, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25, § 29, stk. 1, eller §
30, stk. 2 eller 4-6, jf. nr. 2.
Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. § 33, stk. 2.
Det er forudsat, at der kan straffes med fængsel, hvis der
er tale om en overtrædelse af spilleafgiftsloven, og overtræ-
delsen er begået af en fysisk person, der har haft forsæt til
at unddrage for mere end 100.000 kr., jf. Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 24 som fremsat, pkt. 2.6 og de specielle
bemærkninger til § 24.
Det foreslås, at i spilleafgiftslovens § 33, stk. 1, ændres
»den, som« til »den, der«. Desuden foreslås det, at i § 33,
stk. 2, ændres »Den, der« til »Den, som«.
De foreslåede ændringer har alene til formål at give mulig-
hed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer
om strafniveauet ved overtrædelser af § 33, stk. 1 og 2.
Med ændringerne er det således forudsat, at der vil skulle
gælde samme sanktionspraksis for overtrædelser af spilleaf-
giftsloven, som der er tilkendegivet i lovbemærkningerne
til lov nr. 1795 af 28. december 2023, jf. Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Den forudsatte
sanktionspraksis er beskrevet i det følgende.
Det forudsættes for det første, at der ikke længere vil skulle
foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straf-
fes med fængsel. Tillægsbøden vil således skulle fordobles
i sager, hvor der kan straffes med fængsel. Tillægsbøden vil
herefter som udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til
det dobbelte af det unddragne beløb.
Da det tillige forudsættes, at progressionsgrænsen ved be-
regning af normalbøder afskaffes, jf. nedenfor, vil bødebe-
regningen herefter foretages på samme måde, uanset om der
er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der beregnes efter
normalbødetaksterne.
I situationer, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens §
21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer til det
unddragne beløb.
Det forudsættes for det andet, at beløbsgrænsen for, hvornår
der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., jf. dog
nedenfor om gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis
unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i
disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne
afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, hvis betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr.
eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik
på domstolsbehandling.
Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000
kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straf-
felovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fæng-
sel. Som i dag vil det imidlertid skulle bero på en konkret
vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens
§ 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i sær-
lovgivningen, der hjemler straf indtil 1 år og 6 måneder.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og
de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller dero-
ver, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr. eller
derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være overskre-
det. F.eks. vil en unddragelse af spilleafgift på 400.000 kr.
og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet set føre til, at
grænsen er overskredet.
Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke skulle anvendes i den
situation, der er nævnt ovenfor. F.eks. vil en unddragelse
af spilleafgift på 400.000 kr. og en momsunddragelse på
400.000 kr. ikke samlet set føre til, at forholdet kan henføres
under straffelovens § 289.
41
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor,
ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende
forsætligt unddrager for mere end 250.000 kr., og den på-
gældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter
eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende
kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til
to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den
gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning,
hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de
enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men
overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil
beløbsgrænsen være overskredet.
F.eks. vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde
på to gange det unddragne beløb, hvis den pågældende for-
sætligt unddrager 300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i spilleaf-
gift og 100.000 kr. i skat), og vedkommende tidligere er ble-
vet straffet med bøde som følge af en forsætlig unddragelse
på 280.000 kr. (f.eks. 180.000 kr. i spilleafgift og 100.000
kr. i moms).
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Det forudsættes for det tredje, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der i dag finder anvendelse ved beregningen af
normalbøder, ophæves. Dette vil medføre en ikke uvæsent-
lig skærpelse af praksis for normalbøder. Normalbøden vil
herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtræ-
delser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det
unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
Til belysning heraf er nedenfor to eksempler på beregning af
bøder, der sammenligner gældende praksis, hvor progressi-
onsgrænsen finder anvendelse, med lovforslagets forudsatte
praksis, hvorefter progressionsgrænsen ophæves.
Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på
100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (½
x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med
den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation
udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.
Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddra-
gelse på 200.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (140.000 kr. x
2) = 340.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i
den samme situation udgøre 2 x 200.000 kr. = 400.000 kr.
Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den
forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en
forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen
alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragel-
sens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen
overstiger 60.000 kr.
Det forudsættes for det fjerde, at der sker en ændring af
praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstil-
fælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.
Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse
en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes ef-
ter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr.,
uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagt-
somt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nem-
mere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de
risikerer at få en normalbøde.
Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste
sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men
overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde af fast
størrelse i stedet for en bøde, der beregnes efter taksterne for
normalbøder. Det er forudsat, at bøden af fast størrelse vil
skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt
eller groft uagtsomt. Da det herved vil være uden betydning,
om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, forventes
ændringen at understøtte en hurtigere sagsbehandling.
Samlet set vil den nye forudsatte praksis for bøder af fast
størrelse og de ovenfor beskrevne ændringer af progressi-
ons- og minimumsgrænsen medføre, at de mindste sager,
hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men oversti-
ger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempeligere og hur-
tigere med en fast bødetakst, mens de grovere sager sank-
tioneres hårdere efter nogle forenklede principper. Det vil
medføre, at borgere og virksomheder i videre omfang vil
kunne forudse konsekvenserne af at overtræde skatte- og
afgiftslovgivningen.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 15
Til nr. 1
Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 31 a, stk. 1, at ved
grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 31, stk. 3,
skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-
rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-
giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger
1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-
ten for de konfiskerede varer, jf. § 31 a, stk. 2.
42
Det fremgår af § 31, stk. 3, at hvis en overtrædelse omfattet
af § 31, stk. 1, begås med forsæt til at unddrage statskassen
afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
289.
Det foreslås, at § 31 a ophæves.
Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i spiri-
tusafgiftslovens § 31 a, da den kun sjældent bliver anvendt
i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af
andre myndigheder end Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at der ved grove eller gentagne over-
trædelser af § 31, stk. 3, ikke længere vil skulle ske kon-
fiskation af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses
i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen fortsat vil kun-
ne anvende reglerne om sikkerhedsstillelse og tvangsafmel-
ding, som anses for mere effektive reaktionsmuligheder.
Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter
gældende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation
af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af
lovgivningen på myndighedernes ressort.
Til § 16
Til nr. 1 og 2
Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, at med
bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1)
opgør afgiftsgrundlaget forkert eller foretager en urigtig be-
regning af afgiften efter loven eller 2) afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
Skatteforvaltningens beregning af afgiften eller til brug for
afgiftsmyndighedens afgørelse om godtgørelse af afgift.
Det følger af § 30, stk. 2, at den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift
eller til uberettiget at opnå godtgørelse, straffes med bøde
eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Bødesager om overtrædelse af tinglysningsafgiftsloven kan
afsluttes med administrativt bødeforelæg af Skatteforvalt-
ningen, hvis den pågældende erkender sig skyldig i overtræ-
delsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i til-
kendegivelsen angiven bøde. Dette følger af tinglysningsaf-
giftslovens § 31, jf. opkrævningslovens § 18.
Der kan straffes med fængsel, hvis der er tale om en over-
trædelse af tinglysningsafgiftsloven, og overtrædelsen er be-
gået af en fysisk person, der har haft forsæt til at unddrage
for mere end 100.000 kr., jf. om denne praksis i Folketings-
tidende 2019-20, tillæg A, L 24 som fremsat, de specielle
bemærkninger til § 27.
Unddragelse af tinglysningsafgift, der ikke kan straffes med
fængsel, kan alene straffes med bøde. Dette omfatter for
det første overtrædelser, der er begået ved grov uagtsom-
hed. For det andet omfatter det overtrædelser, der er begået
med forsæt til unddragelse, hvis strafsubjektet er en jurid-
isk person. For det tredje omfatter det overtrædelser, hvis
strafsubjektet er en fysisk person, og unddragelsen ikke
overstiger den ovenfor nævnte beløbsgrænse på 100.000 kr.
I disse sager beregnes bøden som udgangspunkt efter faste
takster. Bøder, der beregnes efter disse takster, betegnes nor-
malbøder.
Normalbøden udmåles til to gange det unddragne beløb, når
der er forsæt til unddragelse, og en gang det unddragne
beløb ved grov uagtsomhed. Af den del af unddragelsen,
der ikke overstiger 60.000 kr., beregnes normalbøden kun
som en gang det unddragne beløb, når der er forsæt til
unddragelse, og som halvdelen af det unddragne beløb ved
grov uagtsomhed. Denne grænse på 60.000 kr. betegnes pro-
gressionsgrænsen.
Da tillægsbøder i fængselssager alene udgør et beløb, der
svarer til unddragelsens størrelse, jf. ovenfor, foretages der
således en lempeligere bødeberegning i fængselssager end i
bødesager, hvor bøden beregnes efter normalbødetaksterne
for forsætlig unddragelse.
Ved førstegangsovertrædelser i sager, hvor der er tale om
normalbøder, rejses der efter praksis alene en bødesag, hvis
unddragelsen overstiger visse beløbsgrænser.
Ved forsætlig unddragelse af tinglysningsafgift rejses der
ikke en bødesag, hvis der er tale om en førstegangsover-
trædelse, og unddragelsen er 5.000 kr. eller derunder. Ved
grov uagtsom unddragelse er beløbsgrænsen 10.000 kr. ved
førstegangsovertrædelser.
Det foreslås, at i § 30, stk. 1, ændres »den, som« til »den,
der«. Det foreslås desuden, at i § 30, stk. 2, ændres »Den,
der« til »Den, som«.
De foreslåede ændringer har alene til formål at give mulig-
hed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer
om strafniveauet ved overtrædelser af § 30, stk. 1 og 2.
Det forudsættes således, at overtrædelser af tinglysningsaf-
giftsloven om unddragelse af afgift vil skulle omfattes af
den sanktionspraksis, der er beskrevet i lovbemærkningerne
til lov nr. 1795 af 28. december 2023, jf. Folketingstidende
2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff. Den forudsatte
sanktionspraksis er beskrevet nedenfor.
Det forudsættes for det første, at der ikke længere vil skulle
foretages en lempeligere bødeberegning, hvor der også straf-
fes med fængsel.
Tillægsbøden vil således skulle fordobles i sager, hvor der
kan straffes med fængsel. Tillægsbøden vil herefter som
udgangspunkt udgøre et beløb, der svarer til det dobbelte af
det unddragne beløb.
Da det med lovforslaget tillige er forudsat, at progressions-
grænsen ved beregning af normalbøder afskaffes, jf. neden-
43
for, vil bødeberegningen herefter foretages på samme måde,
uanset om der er tale om en tillægsbøde eller en bøde, der
beregnes efter normalbødetaksterne.
I situationer, hvor der er tale om forsøg, jf. straffelovens §
21, stk. 1, vil tillægsbøden udgøre et beløb, der svarer til det
unddragne beløb.
Det forudsættes for det andet, at beløbsgrænsen for, hvornår
der kan straffes med fængsel, hæves til 500.000 kr., jf. dog
nedenfor om gentagelsestilfælde. Dette vil medføre, at hvis
unddragelsen ikke udgør 500.000 kr. eller derover, vil der i
disse sager kunne straffes med bøde, og de vil dermed kunne
afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen, hvis betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt. Er unddragelsen 500.000 kr.
eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet med henblik
på domstolsbehandling.
Ligesom efter gældende ret vil en unddragelse på 500.000
kr. eller derover som udgangspunkt skulle henføres til straf-
felovens § 289, hvor strafferammen er indtil 8 års fæng-
sel. Som i dag vil det imidlertid skulle bero på en konkret
vurdering, hvorvidt forholdet skal henføres til straffelovens
§ 289, eller det skal henføres til straffebestemmelsen i sær-
lovgivningen, der hjemler straf indtil 1 år og 6 måneder.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og
de enkelte overtrædelser ikke udgør 500.000 kr. eller der-
over, men overtrædelserne samlet set udgør 500.000 kr.
eller derover, vil beløbsgrænsen for fængselsstraf være over-
skredet. F.eks. vil en unddragelse af tinglysningsafgift på
400.000 kr. og en momsunddragelse på 400.000 kr. samlet
set føre til, at grænsen er overskredet.
Straffelovens § 289 vil imidlertid ikke skulle anvendes i
den situation, der er nævnt i afsnittet ovenfor. F.eks. vil
en unddragelse af tinglysningsafgift på 400.000 kr. og en
momsunddragelse på 400.000 kr. ikke samlet set føre til, at
forholdet kan henføres under straffelovens § 289.
Det er forudsat, at beløbsgrænsen på 500.000 kr., jf. ovenfor,
ikke vil finde anvendelse i gentagelsestilfælde.
I gentagelsestilfælde er det forudsat, at hvis den pågældende
forsætligt unddrager for mere end 250.000 kr., og den på-
gældende tidligere er blevet straffet for at unddrage skatter
eller afgifter for mere end 250.000 kr., vil vedkommende
kunne straffes med fængsel og en tillægsbøde svarende til
to gange det unddragne beløb. I denne situation vil den
gentagne overtrædelse således have en gentagelsesvirkning,
hvor beløbsgrænsen for fængselsstraf er lavere.
Gentagelsesvirkningen vil finde anvendelse, uanset hvilke
skatter eller afgifter den tidligere straffesag angik.
Hvis der er tale om overtrædelser af forskellige love, og de
enkelte overtrædelser ikke udgør mere end 250.000 kr., men
overtrædelserne samlet set udgør mere end 250.000 kr., vil
beløbsgrænsen være overskredet.
F.eks. vil der kunne straffes med fængsel og en tillægsbø-
de på to gange det unddragne beløb, hvis den pågældende
forsætligt unddrager 300.000 kr. (f.eks. 200.000 kr. i tin-
glysningsafgift og 100.000 kr. i skat), og vedkommende tid-
ligere er blevet straffet med bøde som følge af en forsætlig
unddragelse på 280.000 kr. (f.eks. 180.000 kr. i tinglysnings-
afgift og 100.000 kr. i moms).
Gentagelsesvirkningen vil ophøre, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at
den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfal-
det. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte
frist fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagel-
se. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den
endelige dom. Dette følger af straffelovens § 84, stk. 3.
Det forudsættes for det tredje, at progressionsgrænsen på
60.000 kr., der i dag finder anvendelse ved beregningen af
normalbøder, ophæves. Dette vil medføre en ikke uvæsent-
lig skærpelse af praksis for normalbøder. Normalbøden vil
herefter udgøre en gang det unddragne beløb ved overtræ-
delser, der begås ved grov uagtsomhed, og to gange det
unddragne beløb ved overtrædelser, der begås forsætligt.
Til belysning heraf er nedenfor to eksempler på beregning af
bøder, der sammenligner gældende praksis, hvor progressi-
onsgrænsen finder anvendelse, med lovforslagets forudsatte
praksis, hvorefter progressionsgrænsen ophæves.
Efter gældende praksis vil bøden ved en unddragelse på
100.000 kr., der er begået ved grov uagtsomhed, udgøre (½
x 60.000 kr.) + (100.000 kr. – 60.000 kr.) = 70.000 kr. Med
den forudsatte nye praksis vil bøden i den samme situation
udgøre 1 x 100.000 kr. = 100.000 kr.
Efter gældende praksis vil bøden ved en forsætlig unddra-
gelse på 200.000 kr. udgøre (60.000 kr. x 1) + (140.000 kr. x
2) = 340.000 kr. Med den forudsatte nye praksis vil bøden i
den samme situation udgøre 2 x 200.000 kr. = 400.000 kr.
Foruden at medføre en skærpelse af bødeniveauet vil den
forudsatte ophævelse af progressionsgrænsen medføre en
forenkling af bødeberegningen, idet der ved beregningen
alene vil skulle henses til tilregnelsesgraden og unddragel-
sens størrelse, men ikke længere hvorvidt unddragelsen
overstiger 60.000 kr.
Det forudsættes for det fjerde, at der sker en ændring af
praksis for, hvornår der rejses en bødesag i førstegangstil-
fælde, og hvordan bøder udmåles i de mindste bødesager.
Det er således forudsat, at minimumsgrænsen for at rejse
en bødesag i førstegangstilfælde, hvor bøden beregnes ef-
ter taksterne for normalbøder, vil skulle udgøre 40.000 kr.,
uanset om overtrædelsen begås forsætligt eller groft uagt-
somt. Dette vil udgøre en forenkling, der vil gøre det nem-
mere for borgere og virksomheder at forudse, hvornår de
risikerer at få en normalbøde.
Derudover er det forudsat, at en overtrædelse i de mindste
44
sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men
overstiger 20.000 kr., vil kunne medføre en bøde af fast
størrelse i stedet for en bøde, der beregnes efter taksterne for
normalbøder. Det er forudsat, at bøden af fast størrelse vil
skulle udgøre 5.000 kr., uanset om der er handlet forsætligt
eller groft uagtsomt. Da det herved vil være uden betydning,
om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, forventes
ændringen at understøtte en hurtigere sagsbehandling.
Samlet set vil den nye forudsatte praksis for bøder af fast
størrelse og de ovenfor beskrevne ændringer af progressi-
ons- og minimumsgrænsen medføre, at de mindste sager,
hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., men oversti-
ger 20.000 kr., vil kunne sanktioneres lempeligere og hur-
tigere med en fast bødetakst, mens de grovere sager sank-
tioneres hårdere efter nogle forenklede principper. Det vil
medføre, at borgere og virksomheder i videre omfang vil
kunne forudse konsekvenserne af at overtræde skatte- og
afgiftslovgivningen.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 17
Til nr. 1
Det fremgår af tobaksafgiftslovens § 25 a, stk. 1, at ved
grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 25, stk. 3,
skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-
rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-
giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger
1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-
ten for de konfiskerede varer, jf. § 25 a, stk. 2.
Det følger af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 3, at hvis en
af de nævnte overtrædelser i stk. 1 begås med forsæt til at
unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter straffelovens § 289.
Det foreslås, at § 25 a ophæves.
Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i tobaks-
afgiftslovens § 25 a, da den kun sjældent bliver anvendt i
praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af
andre myndigheder end Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at der ved grove eller gentagne over-
trædelser af § 25, stk. 3, ikke vil skulle ske konfiskation
af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammen-
hæng med, at Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende
reglerne om sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som an-
ses for mere effektive reaktionsmuligheder.
Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gæl-
dende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation
af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af
lovgivningen på myndighedernes ressort.
Til § 18
Til nr. 1
Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 25 a, stk. 1, at ved
grove eller gentagne overtrædelser omfattet af § 25, stk. 3,
skal der ske konfiskation af de varer, overtrædelsen vedrø-
rer. Konfiskation kan dog undlades, hvis det unddragne af-
giftsbeløb ved den pågældende overtrædelse ikke overstiger
1.000 kr. Hvis der sker konfiskation, bortfalder afgiftsplig-
ten for de konfiskerede varer, jf. § 25 a, stk. 2.
Det foreslås, at § 25 a ophæves.
Formålet med forslaget er at ophæve bestemmelsen i øl- og
vinafgiftslovens § 25 a, da den kun sjældent bliver anvendt
i praksis. Det skyldes, at bl.a. konfiskation ofte foretages af
andre myndigheder end Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at der ved grove eller gentagne over-
trædelser af § 25, stk. 3, ikke vil skulle ske konfiskation
af de varer, overtrædelsen vedrører. Det skal ses i sammen-
hæng med, at Skatteforvaltningen fortsat vil kunne anvende
reglerne om sikkerhedsstillelse og tvangsafmelding, som an-
ses for mere effektive reaktionsmuligheder.
Forslaget vil ikke være til hinder for, at der som efter gæl-
dende ret vil kunne ske beslaglæggelse eller konfiskation
af andre myndigheder, f.eks. Fødevarestyrelsen, i medfør af
lovgivningen på myndighedernes ressort.
Til § 19
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
For så vidt angår ophævelsen af reglerne om konfiskation af
punktafgiftspligtige varer, reglerne om kreditbegrænsning,
reglerne om revisorpålæg og reglerne om forkortet afregning
for selskabs- og acontoskat vil de pågældende regler ikke
kunne anvendes af Skatteforvaltningen fra og med den 1. ja-
nuar 2025. Det vil indebære, at en afgørelse, der måtte være
truffet før den 1. januar 2025, om konfiskation af punktaf-
giftspligtige varer, om kreditbegrænsning, om revisorpålæg
og om forkortet afregning for selskabs- og acontoskat vil
ophøre med at have virkning fra og med den 1. januar
2025. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, og §§
4, 5, 6, 7, 12, 15, 17 og 18 om ophævelsen af de pågældende
regler.
For så vidt angår de lovændringer, med hvilke der samtidig
er tilkendegivet et ønsket sanktionsniveau, vil straffelovens
§ 3 finde anvendelse. Det følger af straffelovens § 3, stk.
1, at er den ved en handlings påkendelse gældende straffe-
lovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens
foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf ef-
45
ter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive
strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens
gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bli-
ver handlingen at bedømme efter den ældre lov. Det følger
af § 3, stk. 2, at bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde
ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for
sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den
dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald
ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den
ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes
ved kendelse. Der henvises til lovforslagets § 2, § 8, § 10,
nr. 1, og §§ 14 og 16.
I § 2 foreslås skatteforvaltningslovens straffebestemmel-
ser om omkostningsgodtgørelse ændret, ligesom der med
ændringerne er tilkendegivet et ønsket sanktionsniveau for
overtrædelse af de pågældende regler. Ændringerne og det
forudsatte sanktionsniveau, der er beskrevet i pkt. i 3.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, vil finde anvendel-
se for overtrædelser, der begås fra og med den 1. januar
2025.
I § 8 foreslås det at indføre en ny straffebestemmelse i
forbrugsafgiftsloven, ligesom der med indførelsen er tilken-
degivet et ønsket sanktionsniveau for overtrædelse af den
pågældende regel. Den foreslåede straffebestemmelse og det
forudsatte sanktionsniveau, der er beskrevet i pkt. 3.10.3, vil
finde anvendelse for overtrædelser, der begås fra og med 1.
januar 2025.
Med ændringerne i §§ 14 og 16 er der tilkendegivet et ønske
om et nyt sanktionsniveau i straffesager om overtrædelse
af spilleafgiftsloven og tinglysningsafgiftsloven. Som det er
også beskrevet i pkt. 3.9.3, er der tale om en ændring af
beløbsgrænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel,
en ny praksis for, hvornår der kan rejses en bødesag i førs-
tegangstilfælde, en ny praksis for bøder af fast størrelse i
sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr. og en ny
praksis om forøgelse af tillægsbøder og normalbøder.
For så vidt angår den nye praksis om ændring af beløbs-
grænsen for, hvornår der kan straffes med fængsel, den nye
praksis om, hvornår der kan rejses en bødesag i førstegangs-
tilfælde, og den nye praksis om bøder af fast størrelse i
sager, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr., vil der
være tale om en lempelse af sanktionspraksis. Denne nye
praksis vil således både skulle anvendes på overtrædelser,
der er begået før den 1. januar 2025, og overtrædelser, der
begås fra og med den 1. januar 2025.
For så vidt angår den nye praksis om forøgelse af tillægsbø-
der og normalbøder, vil der være tale om en skærpelse af
sanktionspraksis. Denne nye praksis vil således alene skulle
anvendes på overtrædelser, der begås fra og med den 1.
januar 2025.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af indkomst-
registerlovens § 7, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1305 af
20. november 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af indkomstregisterlovens
§ 7, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det fremgår af indkomstregisterlovens § 7, stk. 5, at skatte-
ministeren efter aftale med videnskabsministeren fastsætter
regler for behandling af oplysninger i indkomstregisteret og
om adgang til oplysninger i indkomstregisteret efter § 7, stk.
1-4, og § 6, herunder regler om adgangskontrol til indkomst-
registeret, adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomst-
registeret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger,
overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret, beskyttelse
af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført
herfra, anvendelse af oplysninger i registeret og betaling for
adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.
Ved denne lovs § 1, nr. 1, indsættes et nyt stk. 3 i indkomst-
registerlovens § 7, hvorved der sker en rykning, så stk. 5
bliver stk. 6.
Forslaget vil sikre, at regler udstedt i medfør af indkomstre-
gisterlovens § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af selska-
bsskattelovens § 30, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af
22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af
12. december 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af selskabsskattelovens §
30, stk. 6, jf. denne lovs § 9, nr. 1.
Det fremgår af selskabsskattelovens § 30, stk. 7, at skatte-
ministeren fastsætter regler om administrationen af aconto-
skatten, om opkrævningen af indkomstskatten m.v. samt om
afregningen af de beløb, der efter § 23 tilfalder kommuner-
ne.
Ved denne lovs § 12, nr. 1, ophæves selskabsskattelovens §
30, stk. 6, hvorved der sker en rykning, så stk. 7 bliver stk.
6.
Forslaget vil sikre, at regler udstedt i medfør af selska-
bsskattelovens § 30, stk. 7, der bliver stk. 6, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
bestemmelsen.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de
love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland
og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for
Færøerne eller Grønland.
46
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr.
1305 af 20. november 2023, som ændret ved § 348 i lov
nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Skatteforvaltningen i Grønland har terminalad-
gang, jf. stk. 1, til de oplysninger i indkomstregisteret, som
efter eller i medfør af artikel 26 i aftale mellem den danske
regering og Grønlands landsstyre til undgåelse af dobbeltbe-
skatning m.v. og den bistandsaftale, der er optaget som bilag
til denne aftale, skal udveksles automatisk fra Danmark til
Grønland.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 7. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen indgår aftaler med
hver enkelt af de i stk. 1 eller 2 nævnte myndigheder m.v.
om terminaladgang til indkomstregisteret.
2. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 eller 2« til:
»stk. 1-3«.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter aftale med viden-
skabsministeren regler for behandling af oplysninger i ind-
komstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstre-
gisteret efter stk. 1-4 og § 6, herunder:
3. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-5«.
1) Adgangskontrol til indkomstregisteret.
2) Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregiste-
ret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger.
3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.
4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret
eller overført herfra.
5) Anvendelse af oplysninger i registeret.
6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregiste-
ret.
§ 7 A. Virksomheder, der yder lån eller formidler lån,
kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplys-
ninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til brug for
konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder, der udby-
der leasing af motorkøretøjer, og som enten er en registreret
virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 eller
er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter samtykke
fra den registrerede få adgang til oplysninger i indkomstregi-
steret, som er nødvendige til brug for en konkret vurdering
af den registreredes betalingsevne.
4. I § 7 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheder, der yder lån
eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.
Stk. 2-5. ---
§ 2
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af
3. juni 2022, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1796 af 28.
december 2023, foretages følgende ændringer:
§ 60. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov- 1. § 60, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
47
givning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostnings-
godtgørelse.
»Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgø-
relse.
Stk. 2. --- Stk. 2. Den, der med forsæt til uberettiget at opnå udbe-
taling af omkostningsgodtgørelse efter stk. 1, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja-
nuar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan til brug for skatte-
ansættelse og opgørelse af skattepligt anmode om oplysnin-
ger fra tredjemand efter reglerne i afsnit II og skatteindberet-
ningsloven.
1. I § 1, stk. 2, ændres »skatteansættelse og opgørelse« til:
»indberetningskontrol, kontrol vedrørende indeholdelse af
kildeskat, skatteansættelse og afgørelse«.
Stk. 3. ---
§ 59. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være nødvendi-
ge for skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektro-
nisk form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at op-
lysningerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk
form eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.
2. I § 59, stk. 3, 1. pkt., og § 61, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter
»skattekontrollen«: », indberetningskontrollen eller kontrol
vedrørende indeholdelse af kildeskat«.
§ 61. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal være nødvendige
for skattekontrollen. Opbevares oplysningerne i elektronisk
form, kan told- og skatteforvaltningen forlange, at oplysnin-
gerne udleveres i et anerkendt filformat i elektronisk form
eller indsendes digitalt i et anerkendt filformat.
§ 61. Offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridi-
ske personer, som ikke er erhvervsdrivende, skal efter an-
modning give told- og skatteforvaltningen oplysninger til
brug for kontrol af en identificerbar fysisk eller juridisk
persons skattepligt eller skatteansættelse, jf. dog stk. 3.
3. I § 61, stk. 1, indsættes efter »skatteansættelse«: », ind-
beretningskontrol eller kontrol vedrørende indeholdelse af
kildeskat«.
Stk. 2 og 4. ---
§ 70. Finansielle virksomheder, der yder lån eller formid-
ler lån, kan med samtykke fra den registrerede få adgang
til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørelse, og
som er nødvendige til brug for konkrete kreditgivningssitua-
tioner. Virksomheder, der udbyder leasing af motorkøretøjer,
og som enten er en registreret virksomhed i medfør af regi-
streringsafgiftslovens § 14 eller er undergivet tilsyn efter
hvidvaskloven, kan efter samtykke fra den registrerede få
adgang til oplysninger, som indgår i den seneste årsopgørel-
se, og som er nødvendige til brug for en konkret vurdering
af den registreredes betalingsevne.
4. I § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finansielle virksomheder,
der yder lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kredit-
formidlere«.
Stk. 2-5. ---
48
Revisorpålæg 5. og 6. Overskriften før § 75 ophæves, og §§ 75-81 ophæ-
ves.
§ 75. Er en skattepligtig bogføringspligtig, og skal den
skattepligtige indgive et skattemæssigt årsregnskab til told-
og skatteforvaltningen efter regler fastsat efter § 6, stk. 1, nr.
1, kan told- og skatteforvaltningen træffe afgørelse om, at en
statsautoriseret eller registreret revisor for den skattepligtige
udarbejder et regnskab, hvis én af følgende betingelser er
opfyldt:
1) Det skattemæssige årsregnskab opfylder i væsentligt om-
fang ikke kravene til indholdet af regnskabet bestemt i regler
fastsat efter § 6, stk. 1, nr. 1.
2) Det skattemæssige årsregnskab er ikke indsendt rettidigt
til told- og skatteforvaltningen.
3) Bogføringslovens regnskabsbestemmelser er i væsentligt
omfang ikke opfyldt.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal told- og skatteforvalt-
ningen tage hensyn til den skattepligtiges personlige forhold,
herunder betalingsevne.
Stk. 3. Der kan ikke udstedes revisorpålæg efter stk.
1, hvis den skattepligtige er taget under rekonstruktionsbe-
handling, jf. konkurslovens § 11, eller den skattepligtiges bo
er under konkursbehandling, jf. konkurslovens § 17.
§ 76. Før told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse
efter § 75, skal forvaltningen skriftligt underrette den skatte-
pligtige om den påtænkte afgørelse.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for
den skattepligtiges bemærkninger til den påtænkte afgørelse
efter stk. 1. Fristen kan ikke være på mindre end 15 dage.
Stk. 3. Efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2,
underretter told- og skatteforvaltningen den skattepligtige
om den trufne afgørelse.
§ 77. Indgiver den skattepligtige inden 2 måneder fra
udløbet af den frist, som told- og skatteforvaltningen har
fastsat efter § 76, stk. 2, et årsregnskab, der opfylder kravene
fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, bortfalder told- og
skatteforvaltningens afgørelse efter § 75, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
forlænge fristen for indgivelse af årsregnskabet, hvis særlige
forhold taler herfor.
Stk. 3. Finder told- og skatteforvaltningen, at det årsregn-
skab, som den skattepligtige indgiver efter stk. 1, ikke opfyl-
der kravene fastsat i regler efter § 6, stk. 1, nr. 1, meddeles
dette den skattepligtige ved en afgørelse.
§ 78. Den skattepligtige kan inden udløbet af fristen i
§ 77, stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udar-
bejde regnskabet. § 77, stk. 2, om forlængelse af fristen for
indgivelse af årsregnskabet gælder også i sådant tilfælde.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen ikke godkende
den skattepligtiges forslag efter stk. 1, meddeles dette den
skattepligtige ved en afgørelse. Told- og skatteforvaltningen
oplyser samtidig den skattepligtige om, hvilken revisor for-
49
valtningen vil anmode om at udarbejde et regnskab for den
skattepligtige.
§ 79. Told- og skatteforvaltningen udreder honoraret til
revisor for udarbejdelse af regnskab efter § 75. Den skatte-
pligtige har pligt til at refundere told- og skatteforvaltningen
udgifterne til revisorhonoraret, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse
om, at den skattepligtige kun skal refundere en del af udgif-
terne til honoraret efter stk. 1, 2. pkt., hvis særlige forhold
taler herfor.
Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis den skattepligtige
får medhold i en klage over en afgørelse, som told- og
skatteforvaltningen har truffet efter § 75, jf. § 76, § 77, stk.
3, § 78, stk. 2, eller denne paragrafs stk. 2, jf. § 81.
§ 80. Opkrævningslovens almindelige regler om opkræv-
ning af skatter og afgifter gælder også ved opkrævning af
told- og skatteforvaltningens udlæg til revisor hos den skat-
tepligtige.
§ 81. Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 75,
jf. § 76, § 77, stk. 3, § 78, stk. 2, eller § 79, stk. 2, kan
påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 har ikke opsættende virkning.
§ 4
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019
og lov nr. 332 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:
§ 62. Told- og skatteforvaltningen kan uanset §§ 57 og 64
pålægge registrerede virksomheder at indsende angivelse og
indbetale afgiften efter reglerne i § 2 i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v., jf. den nævnte lovs bilag 1, liste
A, såfremt betingelserne i den nævnte lovs § 11, stk. 1, er
opfyldt. Pålæg om forkortet afregningsperiode efter 1. pkt.
gives virksomheden ved anbefalet brev.
1. I § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11, stk. 1,«: »nr.
2-4,«.
Stk. 2-9. ---
§ 5
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20.
december 2021, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1795 af
28. december 2023, foretages følgende ændring:
§ 5 a. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse
om, at en statsautoriseret eller registreret revisor for virk-
somheden udarbejder et regnskab, der kan danne grundlag
for opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den
enkelte skatte- og afgiftslov, hvis en af betingelserne i nr. 1
eller 2 er opfyldt.
1. §§ 5 a-5 g ophæves.
1) Virksomheden har ikke udarbejdet et regnskab, der kan
danne grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter
reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov.
2) Størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, kan
ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab.
50
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal told- og skattefor-
valtningen tage hensyn til virksomhedens forhold, herunder
betalingsevne.
Stk. 3. Der kan ikke udstedes revisorpålæg efter stk.
1, hvis virksomheden er taget under rekonstruktionsbehand-
ling, jf. konkurslovens § 11, eller er under konkursbehand-
ling, jf. konkurslovens § 17.
§ 5 b. Før told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse
efter § 5 a, skal forvaltningen skriftligt underrette virksom-
heden om den påtænkte afgørelse.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for
virksomhedens bemærkninger til den påtænkte afgørelse ef-
ter stk. 1. Fristen kan ikke være på mindre end 15 dage.
Stk. 3. Efter udløbet af den frist, der er fastsat i stk. 2,
underretter told- og skatteforvaltningen virksomheden om
den trufne afgørelse.
§ 5 c. Indgiver virksomheden inden 2 måneder fra udløbet
af den frist, som told- og skatteforvaltningen har fastsat efter
§ 5 b, stk. 2, et regnskab, der kan danne grundlag for opgø-
relsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte
skatte- og afgiftslov, bortfalder told- og skatteforvaltningens
afgørelse efter § 5 a, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
forlænge fristen for indgivelse af regnskabet, hvis særlige
forhold taler herfor.
Stk. 3. Finder told- og skatteforvaltningen, at det regnskab,
som virksomheden indgiver efter stk. 1, ikke kan danne
grundlag for opgørelsen af en periodeangivelse efter regler-
ne i den enkelte skatte- og afgiftslov, meddeles dette virk-
somheden ved en afgørelse.
§ 5 d. Virksomheden kan inden udløbet af fristen i § 5 c,
stk. 1, stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde
regnskabet. § 5 c, stk. 2, om forlængelse af fristen for indgi-
velse af regnskabet gælder også i dette tilfælde.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen ikke godkende
virksomhedens forslag efter stk. 1, meddeles dette virksom-
heden ved en afgørelse. Told- og skatteforvaltningen oplyser
samtidig virksomheden om, hvilken revisor forvaltningen vil
anmode om at udarbejde et regnskab for virksomheden.
§ 5 e. Told- og skatteforvaltningen udreder honoraret til
revisor for udarbejdelse af regnskab efter § 5 a. Virksomhe-
den har pligt til at refundere told- og skatteforvaltningen
udgifterne til revisorhonoraret, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse
om, at virksomheden kun skal refundere en del af udgifterne
til honoraret efter stk. 1, 2. pkt., hvis særlige forhold taler
herfor.
Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis virksomheden får
medhold i en klage over en afgørelse, som told- og skatte-
forvaltningen har truffet efter § 5 a, jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5
d, stk. 2, eller denne paragrafs stk. 2, jf. § 5 g.
51
§ 5 f. De almindelige regler om opkrævning af skatter og
afgifter i denne lov gælder også ved opkrævning af told- og
skatteforvaltningens udlæg til revisor hos virksomheden.
§ 5 g. Told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 5 a,
jf. § 5 b, § 5 c, stk. 3, § 5 d, stk. 2, eller § 5 e, stk. 2, kan
påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Klage efter stk. 1 har ikke opsættende virkning.
§ 6
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1446 af
21. juni 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 333 af 9.
april 2024, foretages følgende ændring:
§ 26 a. Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet
af § 26, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-
trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det
unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse
ikke overstiger 1.000 kr.
1. § 26 a ophæves.
Stk. 2. Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for
de konfiskerede varer.
§ 7
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 5.
maj 2020, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 18 a. Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet
af § 18, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-
trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det
unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse
ikke overstiger 1.000 kr.
1. § 18 a ophæves.
Stk. 2. Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for
de konfiskerede varer.
§ 8
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
2616 af 28. december 2021 og § 14 i lov nr. 1795 af 28.
december 2023 og senest ved lov nr. 331 af 9. april 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 22. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
1)-3) ---
4) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis
registrering er inddraget efter § 20 og told- og skatteforvalt-
ningen har meddelt virksomheden dette, eller
1. I § 22, stk. 1, nr. 4, udgår: »eller«.
5) ---
Stk. 2-4. ---
§ 22. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt:
2. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
1)-4) ---
52
5) undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6, 1.
pkt., meddelt påbud.
»5) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer,
hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt
efter loven, eller forsøger herpå, eller«.
Stk. 2-4. --- Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
§ 9
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 2221 af 29. december 2020 og senest ved lov nr.
1566 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
§ 3 A. Virksomheder, der yder lån eller formidler lån, kan
efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger
om gæld, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-
den, og som er nødvendige til brug for konkrete kreditgiv-
ningssituationer.
1. I § 3 A, stk. 1, ændres »Virksomheder, der yder lån eller
formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidlere«.
Stk. 2-4. ---
§ 10
I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.
179 af 22. februar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 715
af 25. juni 2010, § 37 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og
§ 2 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 21. Told- og skatteforvaltningen kan afslutte en sag om
overtrædelse af § 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d, § 7 e,
stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2, eller forskrifter, der er
udstedt i medfør af loven, uden retslig forfølgning, hvis den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter
anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
1. I § 21, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1-4, §§ 3, 4 eller 7 b-7 d,
§ 7 e, stk. 2, § 7 f eller § 7 g, stk. 1 og 2,« til: »denne lov«.
Stk. 2. ---
§ 21. ---
Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om
indholdet af anklageskrift og om bortfald af videre forfølg-
ning finder tilsvarende anvendelse på bødeforlæg efter stk.
1.
2. I § 21, stk. 2, ændres »§ 832, stk. 2 og 3,« til: »§ 832, stk.
4, og § 834«.
§ 11
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr.
832 af 14. juni 2022, § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023 og
§ 22 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende
ændring:
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt:
1) ---
2) Overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 2 eller 3, § 6, stk. 2, § 6 a,
stk. 2, § 6 b, stk. 2 eller 3, § 10, stk. 2, eller § 14, stk. 2 eller
3.
1. I § 18, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 6, stk. 2,« til: »§ 6, stk. 3,«.
Stk. 2-5. ---
53
§ 12
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22.
august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12.
december 2023, foretages følgende ændring:
§ 30. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Hvis et selskab eller en forening m.v. er i væsentlig
restance med restskat som nævnt i stk. 1 eller 2 eller med
indkomstskat som nævnt i § 30 A, stk. 1, kan told- og skat-
teforvaltningen bestemme, at de nævnte skatter forfalder til
betaling samtidig med oplysningsfristen efter skattekontrol-
lovens §§ 12 og 13 og § 14, stk. 1. Hvis et selskab eller
en forening m.v. er i væsentlig restance med acontoskat som
nævnt i § 29 A, kan told- og skatteforvaltningen bestemme,
at de nævnte skatter forfalder til betaling før de i bestem-
melsen anførte tidspunkter. Told- og skatteforvaltningen kan
endvidere fastsætte antallet af rater. Betaling af restskat, ind-
komstskat eller acontoskat senest den 20. i forfaldsmåneden
anses for rettidig. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se. Told- og skatteforvaltningen kan endelig bestemme, at et
selskab eller en forening m.v., der er omfattet af § 30 A, stk.
1, og som uanset foranstaltninger i medfør af 1. pkt. fortsat
er i væsentlig restance med indkomstskat, skal overgå til at
betale indkomstskat i løbet af indkomståret efter reglerne i
§ 29 A.
1. § 30, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
Stk. 7. ---
§ 13
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af
8. januar 2024, foretages følgende ændring:
§ 15 b. Virksomheder, der yder lån eller formidler lån,
kan efter samtykke fra den registrerede få adgang til oplys-
ninger, der er indberettet efter § 15, når de er nødvendige til
brug for konkrete kreditgivningssituationer. Virksomheder,
der udbyder leasing af motorkøretøjer, og som enten er en
registreret virksomhed i medfør af registreringsafgiftslovens
§ 14 eller er undergivet tilsyn efter hvidvaskloven, kan efter
samtykke fra den registrerede få adgang til oplysninger, der
er indberettet efter § 15, som er nødvendige til brug for en
konkret vurdering af den registreredes betalingsevne.
1. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »Virksomheder, der yder
lån eller formidler lån,« til: »Kreditgivere og kreditformidle-
re«.
Stk. 2-5. ---
§ 14
I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209
af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af
29. december 2020 og § 2 i lov nr. 375 af 28. marts 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 33. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 33, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
1) ---
2) ---
Stk. 2-4. ---
§ 33. ---
54
Stk. 2. Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædel-
ser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
2. I § 33, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
§ 15
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 417 af 23.
april 2024, foretages følgende ændring:
§ 31 a. Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet
af § 31, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-
trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog udlades, hvis det
unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse
ikke overstiger 1.000 kr.
1. § 31 a ophæves.
Stk. 2. Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for
de konfiskerede varer.
§ 16
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083
af 22. juni 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, § 6 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 1
i lov nr. 369 af 2. april 2023 og § 16 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 30. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1. I § 30, stk. 1, ændres »den, som« til: »den, der«.
1) ---
2) ---
Stk. 2-4. ---
§ 30. ---
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med
forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at
opnå godtgørelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289.
2. I § 30, stk. 2, ændres »Den, der« til: »Den, som«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
§ 17
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21.
februar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 333 af 9. april
2024, foretages følgende ændring:
§ 25 a. Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet
af § 25, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-
trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det
unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse
ikke overstiger 1.000 kr.
1. § 25 a ophæves.
Stk. 2. Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for
de konfiskerede varer.
§ 18
55
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af
23. april 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 333 af 9. april
2024, foretages følgende ændring:
§ 25 a. Ved grove eller gentagne overtrædelser omfattet
af § 25, stk. 3, skal der ske konfiskation af de varer, over-
trædelsen vedrører. Konfiskation kan dog undlades, hvis det
unddragne afgiftsbeløb ved den pågældende overtrædelse
ikke overstiger 1.000 kr.
1. § 25 a ophæves.
Stk. 2. Sker der konfiskation, bortfalder afgiftspligten for
de konfiskerede varer.
56