Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat
og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven
(Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling
af grundskyld m.v.)
§ 1
I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1564 af 12. december 2023 og § 1 i
lov nr. 594 af 4. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»deres husstand,«: »som ikke er statsborgere i modtagersta-
ten,«.
2. I § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, ændres »besidder« til: »ejer«.
3. I § 4, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Dødsboet efter en fysisk person nævnt i stk. 2 betaler
ikke grundskyld fra og med dødsdagen.«
4. I § 4, stk. 3, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter
»skal«: »dog«.
5. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 4«.
6. To steder i § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »besiddes« til: »ejes«.
7. I § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, udgår »eller er lejet af«.
8. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »der er foretaget omvurde-
ring efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1« til: »betin-
gelserne for omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 6, stk. 1, er opfyldt«.
9. I § 17, stk. 2, ændres »og 4« til: »-6«.
10. I § 17, stk. 4, 1. pkt., udgår »efter ændringen«.
11. I § 17 indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. For en ejendom, hvorfra der er udstykket to eller
flere ejendomme, og både restejendommen og de udstykke-
de ejendomme er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4,
stk. 1, jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for
det andet indkomstår eller kalenderår efter udstykningen en
foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning
af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindeli-
ge vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 eller 6. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter
1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og
prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurde-
ringsår efter ændringen. Det foreløbige beskatningsgrundlag
efter 1. pkt. er ikke bindende og kan frit ændres af ejen-
domsejeren.
Stk. 6. For ejendomme omfattet af stk. 5, som told- og
skatteforvaltningen ikke kan identificere, ansætter told- og
skatteforvaltningen alene et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter anmodning fra ejeren.
Stk. 7. Er en eller flere af de af stk. 5 omfattede ejendom-
me udlagt til et andet formål end ejerbolig, som af told- og
skatteforvaltningen anses for at være i naturlig forlængelse
af de øvrige udstykninger, ansætter told- og skatteforvaltnin-
gen uanset disse ejendommes ejendomskategorisering, jf.
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for restejendommen.«
12. § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
13. I § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Dækningsafgiften af ejendomme omfattet af
§ 12 opgøres som 80 pct. af den grundværdi, der efter
ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejen-
dom i det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4, ganget
Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2024-25
Skattemin., j.nr. 2024-32
AN016428
med dækningsafgiftssatsen i § 29, stk. 2 og 3, med fra-
drag for begrænsning af stigninger i dækningsafgift efter
§§ 45 b-45 d.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14. I § 31, stk. 2, 1. pkt., udgår »og ubebyggede grunde«.
15. I § 31, stk. 3, ændres », jf. ejendomsvurderingslovens §§
5 og 6« til: »efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, jf.
dog § 17, stk. 5 og 6, i denne lov«.
16. I § 31, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3,«: »§ 13, stk.
5, og § 17, stk. 4,«.
17. I § 33, stk. 3, indsættes efter »jf. dog«: »§ 17, stk. 5, 6
og«.
18. I § 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Opkrævning af grundskyld hos ejere af ejendom-
me omfattet af stk. 1, som tildeles et foreløbigt beskatnings-
grundlag efter § 17, stk. 5 eller 6, sættes i bero, indtil det
foreløbige beskatningsgrundlag er ansat.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
19. I § 33, stk. 6, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 3. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
20. I § 45, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter ejendomsvurderings-
loven« til: », jf. ejendomsvurderingslovens § 3«.
21. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af
erhvervsejendomme
§ 45 a. Efter reglerne i dette kapitel ydes der rabat i form
af begrænsning af stigninger i dækningsafgift til fysiske og
juridiske personer, der ejer ejendomme omfattet af § 12
eller ejendomme, der var omfattet af § 23 A i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer.
§ 45 b. For skatteåret 2022 udgør dækningsafgift af ejen-
domme omfattet af § 45 a det laveste af følgende beløb, jf.
dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022 efter den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med
senere ændringer.
2) Dækningsafgift som opkrævet for skatteåret 2021 efter
den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, med tillæg af 10 pct. af dæk-
ningsafgiften efter nr. 1.
Stk. 2. For ejendomme, der i skatteåret 2022 blev pålagt
dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og som ikke var
pålagt dækningsafgift i skatteåret 2021, udgør dækningsaf-
giften for skatteåret 2022 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.
§ 45 c. For skatteåret 2023 udgør dækningsafgift af ejen-
domme omfattet af § 45 a det laveste af følgende beløb, jf.
dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023 efter den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med
senere ændringer.
2) Dækningsafgift som opkrævet for skatteåret 2022 efter
den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, og § 45 b, stk. 1, nr. 2, med
tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.
Stk. 2. For ejendomme, der i skatteåret 2023 blev pålagt
dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og som ikke var
pålagt dækningsafgift i skatteåret 2022, udgør dækningsaf-
giften for skatteåret 2023 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.
§ 45 d. For kalenderåret 2024 og efterfølgende kalenderår
udgør dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det
laveste af følgende beløb, jf. dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort efter kapitel 1-5 for kalender-
året.
2) Dækningsafgift som opkrævet for det nærmest forudgå-
ende skatteår eller kalenderår med tillæg af 10 pct. af
dækningsafgiften efter nr. 1.
Stk. 2. For ejendomme, der i kalenderåret 2024 eller
efterfølgende kalenderår bliver pålagt dækningsafgift efter
§ 12, og som ikke var pålagt dækningsafgift i det nærmest
forudgående kalenderår, udgør dækningsafgiften det første
kalenderår dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.«
22. I § 47, stk. 2, 2. pkt., udgår », efter den tidligere gælden-
de ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af
2. november 2020 med senere ændringer«.
23. § 47, stk. 2, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Lånet opgøres første gang for indkomståret 2026. For
ejendomme, som har fået ansat et sammenligningsår efter
§ 48, opgøres lånet dog for første gang i indkomståret efter
sammenligningsåret.«
24. I § 48, stk. 1, og § 50, stk. 3, ændres »Erhverves« til:
»Overtages«, og »erhverves« ændres til: »overtages«.
25. I § 53, stk. 6, ændres »anses for at have ansøgt om« til:
»tildeles«.
26. I § 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Lån efter § 53, stk. 1, som ikke er sikret ved pant,
jf. § 57, stiftes uanset den manglende sikkerhed efter stk.
1, hvis den manglende tinglysning af pant beror på told- og
skatteforvaltningens forhold.«
27. I § 56, stk. 1, indsættes efter »tinglysning«: », jf. dog stk.
4, 2. pkt«.
2
28. I § 56, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
29. I § 56, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Er oplysninger om størrelsen af hele eller dele af lånet
ikke tilgængelige for låntageren på tidspunktet for aftaleind-
gåelse om overdragelse af ejendommen, bortfalder hæftel-
sen efter stk. 1. for den del af lånet, der ikke er tilgængelige
oplysning om.«
30. I § 57, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ejerpantebrev«: »,
jf. dog stk. 5 og § 55, stk. 4«.
31. I § 57, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktum-
mer:
»Told- og skatteforvaltningen skal senest tinglyse skade-
sløsbrevet, når lånet, inklusive påløbne renter, overstiger et
grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), som ikke er sikret
ved pant. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20.«
32. I § 57, stk. 2, 1. pkt., ændres »skal have panteret inden
for friværdien af den seneste offentligt ansatte ejendoms-
værdi på stiftelsestidspunktet, jf. § 55« til: »skal senest på
stiftelsestidspunktet, jf. § 55, have friværdi inden for den
seneste offentligt ansatte ejendomsværdi«.
33. I § 57, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Kan låntager dokumentere en faktisk friværdi som følge
af afdrag på et almindeligt pantebrev, skal told- og skattefor-
valtningen inddrage de dokumenterede afdrag ved opgørel-
sen af friværdien.«
34. I § 57 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved ejerens død tinglyses ikke sikkerhed for lån,
som endnu ikke er sikret ved pant, jf. stk. 1.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
35. I § 58 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ejeren afholder udgiften til tinglysningsafgiften
til rykningspåtegninger, jf. stk. 2 og 3.«
36. I § 59, stk. 1, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
37. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Er der ikke tilstrækkelig friværdi, jf. § 57, stk. 2,
på tidspunktet for tinglysningen, forbliver allerede stiftede
lån, inklusive påløbne renter, indestående. Afviser en lånta-
ger på tidspunktet for tinglysningen, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt.,
at acceptere tinglysning af sikkerhed for allerede stiftede
lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive påløbne renter,
som ikke er sikret ved tinglyst pant, til betaling den 1. i
måneden, efter told- og skatteforvaltningen har registreret
afvisningen.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
38. I § 66, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 1« til: »§ 65«.
39. I § 67, stk. 3, ændres »§ 58, stk. 2 og 3« til: »§ 58, stk.
2-4«.
40. I § 69, stk. 2, indsættes efter »§ 60, stk. 1«: »og 2«.
41. I § 77, stk. 2, 3. pkt., ændres »den 15. februar 2026« til:
»i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2025«.
42. I § 79, stk. 4, og § 80, stk. 4, ændres »den 15. februar i
året efter« til: »i forbindelse med årsopgørelsen for«.
43. I § 81, stk. 2, 1. pkt., ændres »5 og 7« til: »6 og 8«.
44. I § 81, stk. 2, 2. pkt., ændres »6« til: »7«.
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret
ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052
af 19. december 2020 og § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 2, 4. pkt., ændres »6-8« til: »6, 7, 8«.
2. I § 15, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
»Udbetalingen omfatter indkomstårets beløb med ned-
sættelse for beløb, som staten har ydet som rabat efter ejen-
domsskattelovens kapitel 7 a.«
§ 3
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1510 af 8. december 2023, som ændret ved § 2 i lov nr.
594 af 4. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, 3. pkt., ændres »tinglyst for ejendommen«
til: »registreret for ejendommen i et autoritativt register«.
2. To steder i § 21, stk. 2, ændres »tinglyst« til: »registreret«.
3. I § 21, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., ændres »tinglyste« til:
»registrerede«.
4. I § 41, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Ved ændring af grundarealet ved ekspropriation eller
jordfordeling anses ændringen dog for indtrådt, når der er
foretaget en tidlig udstilling af de matrikulære ændringer. 2.
pkt. finder anvendelse for almindelige vurderinger og om-
vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, der
foretages fra og med vurderingsterminen 1. marts 2021. For
så vidt angår vurderinger, hvor vurderingsterminen er før
den 1. januar 2025, forudsætter 3. pkt. dog, at alle, der
er berettigede til at klage over vurderingen, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 2, accepterer dette.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8.
januar 2024 som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj
2024, foretages følgende ændring:
3
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »indkomst og ejendomsværdi«
til: »indkomst, ejendomsværdi og grundværdi«.
§ 5
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj
2024, foretages følgende ændring:
1. I § 61, stk. 9, ændres »4« til: »5«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. december 2024, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-8, 10, 12-14, 16, 19, 21-43, og §§ 2-4
træder i kraft den 1. januar 2025.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Forbedring af pensionistlåneordningen – mulighed for dokumentation af faktisk restgæld
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed for lån efter pensionistlåneordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Som led i udmøntningen af forliget Tryghed om boligbe-
skatningen (herefter boligskatteforliget) fra foråret 2017
mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre er der fra og med 2024
indført en moderniseret stigningsbegrænsningsordning for
grundskyld for bl.a. erhvervsejendomme.
Stigningsbegrænsningsordningen sikrer, at større stigninger i
grundskylden – blandt andet som følge af de nye ejendoms-
vurderinger – indfases over tid. Det følger af boligskattefor-
liget, at dækningsafgiften af erhvervsejendomme ikke skal
være omfattet af stigningsbegrænsningen.
Den 10. november 2023 indgik regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre, Det Kon-
servative Folkeparti og Liberal Alliance aftalen Øget tryg-
hed om de nye erhvervsvurderinger.
Formålet med aftalen er at sikre, at der skabes en øget tryg-
hed for virksomheder, som betaler dækningsafgift. Med de
foreløbige 2023-vurderinger står det klart, at overgangen til
det nye ejendomsvurderingssystem ikke alene kan indebære
væsentlige stigninger i og efterreguleringer af grundskyld
for nogle erhvervsejendomme. Dette er også tilfældet for
dækningsafgiften af erhvervsejendomme på trods af, at der
fra og med 2022 blev fastsat nye satser for dækningsafgif-
ten.
Stigningerne skyldes i det væsentligste, at der ikke er blevet
udsendt offentlige vurderinger af erhvervsejendomme siden
2012. Disse ejendomme er derfor i de seneste knap 10 år
blevet beskattet på baggrund af videreførte historiske ejen-
domsvurderinger, som generelt har været lave og uensarte-
de.
Opkrævningen af dækningsafgift sker fra og med 2022 og
til udsendelse af den første nye ejendomsvurdering foreløb-
igt på baggrund af en 2012-grundvurdering. For 2022 og
2023 betaler ejendomsejeren dog mindst det samme som
i 2021 og maksimalt 30 pct. mere. For 2024 og fremefter
kan den foreløbigt beregnede dækningsafgift ved ejendoms-
ejerens henvendelse til Skatteforvaltningen frit ændres til
et beløb, der ligger i intervallet mellem den opkrævede dæk-
ningsafgift for skatteåret 2023 og den foreløbigt beregnede
dækningsafgift opgjort for kalenderåret. Ved udsendelsen af
de endelige ejendomsvurderinger sker der således efterregu-
lering af dækningsafgiften fra 2022 og fremefter.
Aftaleparterne er derfor enige om, at der blandt andre til-
tag også skal indføres en stigningsbegrænsningsordning for
dækningsafgiften af erhvervsejendomme, så større stignin-
5
ger i dækningsafgiften indfases over tid. Stigningsbegræns-
ningsordningen skal tillægges bagudrettet virkning fra og
med den 1. januar 2022, så virkningerne, herunder efterregu-
leringerne, af overgangen til de nye vurderinger i betydelig
grad vil blive reduceret.
Med dette lovforslag foreslås det at udmønte de dele af
aftalen, der vedrører en stigningsbegrænsningsordning for
dækningsafgift af erhvervsejendomme. Det indebærer, at
dækningsafgiften årligt fra og med 2022 højst vil kunne
stige med 10 pct. af den fulde dækningsafgift, så større
stigninger i dækningsafgiften indfases over tid.
Lovforslaget indeholder desuden andre forslag til justerin-
ger. Det foreslås bl.a. at give pensionister mulighed for at
dokumentere faktisk restgæld i deres ejendom, så flere pen-
sionister vil kunne optage lån til betaling af grundskyld. Det
foreslås desuden at justere reglerne om sikkerhedsstillelse
for pensionistlåneordningen, som har til hensigt at forsimple
processen for optagelse af lån til betaling af grundskyld for
både pensionisterne og Skatteforvaltningen.
Endeligt indeholder lovforslaget nogle mindre justeringer,
herunder til reglerne om fremmede diplomaters fritagelse
for ejendomsskatter, samt sproglige og lovtekniske justerin-
ger.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af
erhvervsejendomme
2.1.1. Gældende ret
Opkrævningen af dækningsafgift sker fra og med 2022 på
et foreløbigt grundlag frem til udsendelse af de første nye
ejendomsvurderinger.
Indtil udsendelsen af den første nye vurdering er ejere af
erhvervsejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12
beskyttet mod stigninger i den foreløbige betaling af dæk-
ningsafgift. Det fremgår således af ejendomsskattelovens
§ 33, stk. 6, 1. pkt., at frem til udsendelsen af den førs-
te almindelige vurdering eller omvurdering kan den fore-
løbigt beregnede dækningsafgift på baggrund af et foreløb-
igt beskatningsgrundlag eller på baggrund af en foreløbig
2023-vurdering ved ejendomsejerens henvendelse til Skatte-
forvaltningen frit ændres til et beløb, der ligger i intervallet
mellem den opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2023
og den foreløbigt beregnede dækningsafgift opgjort for ka-
lenderåret.
Ejere af dækningsafgiftspligtige erhvervsejendomme omfat-
tet af ejendomsskattelovens § 12 kan således vælge at betale
et valgfrit beløb inden for dette spænd i foreløbig dæknings-
afgift indtil udsendelsen af den første almindelige vurdering
eller omvurdering. Beløbet kan dog ikke være lavere end
den dækningsafgift, der blev foreløbigt betalt for 2023, eller
højere end den fulde foreløbige dækningsafgift for det inde-
værende år.
Ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., er et værn mod
ændringer, herunder stigninger, i dækningsafgiften, der op-
kræves på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag el-
ler en foreløbig vurdering, indtil de almindelige vurderinger
foreligger.
Fra og med 2024 erstattede reglen de tidligere gældende
regler i lov om kommunal ejendomsskat, hvorefter ejen-
domsejeren for årene 2022 og 2023 betalte mindst det
samme i foreløbig dækningsafgift som i 2021 og maksimalt
30 pct. mere.
Henset til, at der er tale om en foreløbig betaling af dæk-
ningsafgift fra og med 2022, vil dækningsafgiften blive ef-
terreguleret fra og med 2022, når den første almindelige nye
vurdering eller omvurdering foreligger.
Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, kan kommunal-
bestyrelsen pålægge ejendomme, der anvendes til kontor,
forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed,
dækningsafgift til kommunen af ejendommens grundværdi
fastsat efter ejendomsvurderingsloven som bidrag til de ud-
gifter, som ejendommen medfører for kommunen.
Ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12 betegnes
typisk som erhvervsejendomme, og dækningsafgiften af dis-
se ejendomme benævnes i praksis ofte erhvervsdækningsaf-
giften.
De anvendelser af en ejendom, der kan pålægges dæknings-
afgift, er ikke udtømmende opregnet i bestemmelsen, jf.
formuleringen »og lignende øjemed«.
Der er en omfattende praksis for afgrænsning af ejendom-
me, der er dækningsafgiftspligtige efter ejendomsskattelo-
vens § 12. Efter praksis er formål som f.eks. pengeinstitut,
biograf, teater, restaurant, teglværk, kraftværk, varmeværk,
vaskeri og tankstation omfattet. Desuden kan f.eks. slagt-
erier, skibsværfter og mejerier efter praksis pålægges dæk-
ningsafgift. Det samme gælder f.eks. lagerbygninger, pak-
og kølehuse, silo- og tankanlæg, idet sådanne bygninger og
anlæg sædvanligvis anvendes som led i en forretnings- eller
fabrikationsvirksomhed.
Den omfattende praksis for afgrænsningen af ejendomme
omfattet af ejendomsskattelovens § 12 skal ses i lyset af,
at bestemmelsens er en uændret videreførelse af § 23 A,
stk. 1, 1. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat.
Der findes ikke i gældende ret regler om en stigningsbe-
grænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendom-
me, hvor stigninger i den endeligt beregnede dækningsafgift
indfases gradvist.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alli-
6
ance indgik den 10. november 2023 aftalen Øget tryghed om
de nye erhvervsvurderinger.
Formålet med aftalen er at sikre, at der skabes en øget tryg-
hed for erhvervsdækningsafgiftspligtige virksomheder. Med
de foreløbige 2023-vurderinger for erhvervsejendomme står
det klart, at overgangen til det nye ejendomsvurderingssy-
stem vil indebære væsentlige stigninger og efterreguleringer
for nogle erhvervsejendomme på trods af, at der fra og med
skatteåret 2022 blev fastsat nye satser for dækningsafgiften
af erhvervsejendomme, jf. lov 2614 af 28. december 2021.
De væsentlige stigninger skyldes overgangen til det nye
ejendomsvurderingssystem, og at der ikke er blevet ud-
sendt offentlige vurderinger af erhvervsejendomme siden
2012. Disse ejendomme er derfor siden blevet beskattet på
baggrund af videreførte historiske vurderinger, som generelt
har været lave og uensartede.
Aftaleparterne er derfor enige om, at der blandt andre tiltag
skal indføres en stigningsbegrænsning for dækningsafgiften
af erhvervsejendomme således, at større stigninger i dæk-
ningsafgiften indfases over tid.
Det fremgår af aftalen, at stigningsbegrænsningsordningen
konkret betyder, at dækningsafgift af en erhvervsejendom
årligt ikke kan stige med mere end 10 pct. af den nye fuldt
indfasede dækningsafgift. På den måde bliver stigningsbe-
grænsningen udfaset over tid og bortfalder ikke ved salg af
erhvervsejendommen.
Det fremgår videre af aftalen, at stigningsbegrænsningen
skal tillægges bagudrettet virkning fra og med den 1. janu-
ar 2022, så virkningerne, herunder efterreguleringerne, af
overgangen til de nye vurderinger i betydelig grad vil blive
reduceret.
Videre fremgår det, at stigningsbegrænsningsordningen for
dækningsafgift skal gennemføres ved lovgivning i 2. halvår
af 2024, dvs. inden udsendelsen af 2021-vurderingerne og
de endelige 2023-vurderinger påbegyndes.
Endeligt fremgår det, at ejendomsskattelovens § 33, stk. 6,
1. pkt., vedrørende opkrævning af foreløbig betaling af dæk-
ningsafgift skal opretholdes. På den måde er en ejendoms-
ejer beskyttet mod stigninger i den foreløbige betaling af
dækningsafgiften, uanset hvornår ejeren modtager den første
nye, endelige vurdering.
I overensstemmelse med aftalen foreslås det at indføre nye
regler i ejendomsskatteloven om en stigningsbegrænsnings-
ordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, så en
ejendomsejer også vil være beskyttet mod større stigninger i
betalingen af den endelige dækningsafgift, som sker på bag-
grund af de almindelige vurderinger og omvurderinger efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, herunder på baggrund
af 2021-vurderingen og den endelige 2023-vurdering.
Det foreslås således, at der ydes rabat i dækningsafgift i
form af begrænsning af stigninger i dækningsafgiften til
fysiske og juridiske personer, der ejer ejendomme omfattet
af ejendomsskattelovens § 12, eller ejendomme, der var om-
fattet af § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat.
I og med, at reglerne i ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, er
en uændret videreførelse af reglerne om § 23 A, stk. 1, 1.
pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, er det således de samme ejendomme, der kan pålægges
dækningsafgift efter bestemmelserne, dvs. ejendomme, der
anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller
lignende øjemed.
Fra og med 1. januar 2024 blev reglerne i lov om kommunal
ejendomsskat imidlertid erstattet af reglerne i ejendomsskat-
teloven. Der er derfor behov for at henvise til § 23 A i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, som
var gældende til og med skatteåret 2023, fordi stigningsbe-
grænsningsordningen foreslås at skulle have virkning bag-
udrettet fra og med skatteåret 2022, jf. nedenfor.
Fysiske og juridiske personer, der ejer sådanne erhvervs-
ejendomme, vil således være omfattet af stigningsbegræns-
ningsordningen.
Dækningsafgift af offentlige ejendomme foreslås ikke om-
fattet af stigningsbegrænsningsordningen, fordi dækningsaf-
giften af offentlige ejendomme er uændret, så der i perioden
2024-2028 opkræves det samme som i 2023.
Stigningsbegrænsningsordningen indebærer overordnet, at
dækningsafgiften af erhvervsejendomme årligt ikke vil kun-
ne stige med mere end 10 pct. af den fulde dækningsafgift
for det aktuelle år. Stigninger i dækningsafgiften vil således
blive indfaset over tid, og rabatten i form af begrænsninger
af stigninger i dækningsafgiften vil omvendt vil blive udfa-
set over tid.
Stigningsbegrænsningsordningen vil således sikre mod
pludselige markante stigninger i dækningsafgiften, så en
markant stigning i dækningsafgiften gradvist vil få effekt.
Når dækningsafgiften når op på den fulde dækningsafgift,
vil stigningsbegrænsningen indtræde på ny, hvis dæknings-
afgiften for et år udgør mere end dækningsafgiften i det
nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den aktuelle
dækningsafgift for året, altså den fulde dækningsafgift.
Stigningsbegrænsningen vil således blive genaktiveret, hver
gang dækningsafgiften udgør mere end dækningsafgiften i
det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den ful-
de dækningsafgift for året. Hvis dækningsafgiften af en er-
hvervsejendom er stigningsbegrænset fra kalenderåret 2024,
og den pågældende dækningsafgiftsstigning af ejendommen
er fuldt ud indfaset i f.eks. 2030, vil dækningsafgiften her-
efter ikke længere være stigningsbegrænset. Hvis dæknings-
afgiften for den samme ejendom imidlertid igen, f.eks. i
kalenderåret 2035, udgør mere end dækningsafgiften i det
nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fulde
dækningsafgift for året, vil stigningsbegrænsningen blive
genaktiveret i forhold til stigningen i 2035.
7
Stigningsbegrænsningsordningen vil i udgangspunktet om-
fatte alle stigninger i dækningsafgiften. Det vil f.eks. gælde
stigninger i dækningsafgiften som følge af, at vurderingerne
på et tidspunkt stiger mærkbart fra det ene år til det næs-
te. Det vil f.eks. også gælde stigninger i dækningsafgiften
som følge af ændring (forøgelse) i andelen af grundværdi-
en, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til
dækningsafgiftspligtige formål. Det vil f.eks. desuden gælde
stigninger i dækningsafgiften som følge af en ændring af
dækningsafgiftspromillen.
Eksempel: Ejeren af en dækningsafgiftspligtig ejendom
er opkrævet 20.000 kr. i dækningsafgift for skatteåret
2021. På baggrund af 2021-vurderingen, som udgør beskat-
ningsgrundlag for skatteårene 2022 og 2023, opgøres dæk-
ningsafgiften for skatteåret 2022 til 40.000 kr. Stigningsbe-
grænsningsordningen indebærer, at dækningsafgiften vil ud-
gøre det laveste beløb af den fuldt indfasede dækningsafgift
for året eller dækningsafgiften i det forudgående år med
tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift. I
dette eksempel udgør den fuldt indfasede dækningsafgift for
2022 40.000 kr., og dækningsafgiften opgjort for skatteåret
2021, dvs. 20.000 kr., med tillæg af 10 pct. af de 40.000 kr.
(40.000 kr. x 0.10 = 4.000 kr.), udgør 24.000 kr. Det betyder,
at ejeren vil skulle betale 24.000 kr. i dækningsafgift for
skatteåret 2022, og at dækningsafgiften i det forudgående år
med tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift
således udgør det laveste beløb i dette eksempel. For 2023
indebærer stigningsbegrænsningsordningen, at dækningsaf-
giften vil udgøre det laveste beløb af den fuldt indfasede
dækningsafgift for året eller den opkrævede dækningsafgift
i det forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fuldt
indfasede dækningsafgift. I eksemplet er den fuldt indfase-
de dækningsafgift 40.000 kr. i 2023, mens den opkrævede
dækningsafgift i det forudgående år er 24.000 kr. Tillægget
på 10 pct. er 4.000 kr. Det betyder, at ejeren vil skulle
betale 28.000 kr. i dækningsafgift for skatteåret 2023, og at
dækningsafgiften i det forudgående år med tillæg af 10 pct.
af den fuldt indfasede dækningsafgift således stadig udgør
det laveste beløb.
På baggrund af, at stigningsbegrænsningsordningen foreslås
at skulle gælde med tilbagevirkende kraft fra og med 2022,
vil opgørelsen af dækningsafgiften for 2022 og 2023 skulle
ske efter reglerne i den tidligere gældende lov om kommu-
nal ejendomsskat. For 2024 og efterfølgende år vil opgørel-
sen af dækningsafgiften skulle ske efter de gældende regler i
ejendomsskatteloven.
Reglerne for opgørelse af dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme i lov om kommunal ejendomsskat, som var gælden-
de i 2022 og 2023, blev imidlertid videreført i ejendoms-
skatteloven, og på det punkt er retsstillingen den samme
efter de to love.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra og med den 1.
januar 2022 skete en omlægning af dækningsafgiften af er-
hvervsejendomme. Med aftalen Kompensation til boligejer-
ne og fortsat tryghed om boligbeskatningen (herefter kom-
pensationsaftalen) af 15. maj 2020 mellem den daværen-
de regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal Alli-
ance blev det besluttet, at der skulle fastlægges et mere en-
kelt beskatningsgrundlag for dækningsafgiften af erhvervs-
ejendomme. Denne del af aftalen blev udmøntet ved lov nr.
291 af 27. februar 2021, hvormed grundlaget for beregning
af dækningsafgift fra 2022 blev ændret fra forskelsværdien
(forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien) til
grundværdien.
Derudover indgik det i kompensationsaftalen at fastlægge
nye, konkrete satser for dækningsafgiften for 2022, som
blev fastsat i henhold til boligskatteforliget, så det samlede
provenu fra dækningsafgiften for 2022 vil svare til provenu-
et i 2014 (BNP-korrigeret til forventet 2022-niveau) juste-
ret for ændringer i dækningsafgiftspromillerne for erhvervs-
ejendomme fra og med 2017. De nye satser blev udmøntet
ved lov nr. 2614 af 28. december 2021, så dækningsafgifts-
promillerne tager højde for omlægningen af dækningsafgif-
ten fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye
vurderinger.
Der blev alene fastsat nye dækningsafgiftspromiller for
kommuner, som opkrævede dækningsafgift for 2021, og
som i forbindelse med budgetvedtagelsen i efteråret 2021
besluttede at opkræve dækningsafgift for 2022. De fastsat-
te dækningsafgiftspromiller skal ses som et loft henset til,
at det følger af kompensationsaftalen, at dækningsafgifts-
promillerne ikke kan sættes op i årene 2021-2028. Videre
har det siden 2021 været gældende, at de kommuner, som
ikke opkrævede dækningsafgift i 2020, ikke kan indføre
dækningsafgift i perioden 2022-2028.
Henset til, at det var kommunerne, der opkrævede dæk-
ningsafgift for 2022 og 2023, er det kommunerne, der skal
behandle og afslutte opkrævning og efterregulering af dæk-
ningsafgift for disse år. Det betyder, at kommunerne for
2022 og 2023 vil skulle opgøre den endelige dækningsafgift
af erhvervsejendomme efter de nærmere foreslåede regler
nedenfor og dermed forestå efterreguleringen af foreløbige
betalinger af dækningsafgift for disse år.
Med ejendomsskatteloven overtog Skatteforvaltningen op-
krævningsopgaven for så vidt angår grundskyld og dæk-
ningsafgift fra kommunerne. Det betyder, at det fra og med
2024 er Skatteforvaltningen der skal opgøre dækningsafgif-
ten af erhvervsejendomme efter de nærmere foreslåede reg-
ler nedenfor og dermed forestå efterreguleringen af foreløbi-
ge betalinger af dækningsafgift fra og med 2024.
For 2022 betyder den foreslåede stigningsbegrænsningsord-
ning konkret, at dækningsafgiften vil udgøre det laveste be-
løb af følgende:
1) Dækningsafgiften opgjort for 2022 efter den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat.
2) Dækningsafgiften som opkrævet for 2021 efter den tid-
ligere gældende lov om kommunal ejendomsskat med
tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften opgjort for 2022.
8
Det betyder, at dækningsafgiften for 2022 vil udgøre det
laveste beløb af den fulde dækningsafgift opgjort for 2022,
eller dækningsafgift opkrævet for 2021 med tillæg af 10 pct.
af den fulde dækningsafgift opgjort for 2022.
Er beløbet efter nr. 1 større end beløbet efter nr. 2, vil det
være et udtryk for, at dækningsafgiften for 2022 vil medføre
en højere beskatning end dækningsafgiften for 2021 med
tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften for 2022.
Dækningsafgiften efter nr. 1 vil være den fulde dækningsaf-
gift, der bliver opgjort for 2022 efter reglerne i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat.
De tidligere gældende regler i lov om kommunal ejendoms-
skat indebærer, at dækningsafgiften skal opgøres på bag-
grund af forsigtighedsprincippet, hvor der tages udgangs-
punkt i 80 pct. af grundværdien, og på baggrund af den
promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for 2022
inden for loftet. For ejendomme, der delvist anvendes til
dækningsafgiftspligtige formål, skal der dog kun betales
dækningsafgift af den andel af den samlede grundværdi,
som svarer til den andel af det samlede bygningsareal, der
anvendes til dækningsafgiftspligtige formål.
For 2022 udgør de almindelige 2021-vurderinger beskat-
ningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejendom-
me. Ved opgørelsen af dækningsafgiften for 2022 vil der
således skulle tages udgangspunkt i et beskatningsgrundlag,
som udgør 80 pct. af grundværdien i den almindelige 2021-
vurdering.
Dækningsafgiften efter nr. 2 vil være den dækningsafgift,
der er opgjort og opkrævet for 2021 efter den tidligere gæl-
dende lov om kommunal ejendomsskat med tillæg af 10 pct.
af dækningsafgiften af den fulde dækningsafgift for 2022.
Ved den fulde dækningsafgift forstås i denne sammenhæng
den dækningsafgift, der bliver opgjort for skatteåret 2022
på baggrund af reglerne i den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat, dvs. den dækningsafgift, der er
opgjort efter nr. 1.
Ved opgørelsen af dækningsafgiften efter nr. 2 vil der så-
ledes skulle tages udgangspunkt i de regler, der efter lov
om kommunal ejendomsskat gjaldt for dækningsafgiften
af erhvervsejendomme for 2021, dvs. de regler om beskat-
ningsgrundlag og satser, der gjaldt før omlægningen af dæk-
ningsafgiften af erhvervsejendomme fra og med 2022, hvor
forskelsværdien udgjorde beskatningsgrundlaget.
De tidligere gældende regler i lov om kommunal ejendoms-
skat for 2021 indebærer, at dækningsafgiften vil skulle op-
gøres på baggrund af forskelsværdien, og på baggrund af
den promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat for 2021
inden for loftet. Efter de tidligere gældende regler udgjorde
loftet for 2021 den promille, som kommunalbestyrelsen hav-
de fastsat for 2020. For ejendomme, der delvist anvendes
til dækningsafgiftspligtige formål, skal der dog kun betales
dækningsafgift af den andel af den samlede forskelsværdi,
som svarer til den andel af det samlede bygningsareal, der
anvendes til dækningsafgiftspligtige formål.
For skatteåret 2021 udgør de videreførte vurderinger, jf.
ejendomsskattelovens § 88 (typisk 2012-vurderingen), be-
skatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme. Ved opgørelsen af dækningsafgiften for skatteåret
2021 vil der således skulle tages udgangspunkt i et beskat-
ningsgrundlag, som udgør forskelsværdien i den videreførte
vurdering for ejendommen.
For 2023 betyder den foreslåede stigningsbegrænsningsord-
ning konkret, at dækningsafgiften vil udgøre det laveste be-
løb af følgende:
1) Dækningsafgiften opgjort for 2023 efter den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat.
2) Dækningsafgiften som opkrævet for 2022 efter den tid-
ligere gældende lov om kommunal ejendomsskat og
den foreslåede bestemmelse i § 45 b, stk. 1, nr. 2, med
tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften opgjort for 2023.
Det betyder, at dækningsafgiften for 2023 vil udgøre det
laveste beløb af den fulde dækningsafgift opgjort for 2023
eller dækningsafgift opgjort og opkrævet for 2022 med til-
læg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift opgjort for 2023.
Er beløbet efter nr. 1 større end beløbet efter nr. 2, vil det
være et udtryk for, at dækningsafgiften for 2023 vil medføre
en højere beskatning end dækningsafgiften for 2022 med
tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften for 2023.
Dækningsafgiften efter nr. 1 vil være den fulde dækningsaf-
gift, der bliver opgjort for 2023 efter reglerne i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat.
Dækningsafgiften efter nr. 2 vil være den dækningsafgift,
der er opgjort for 2022 efter den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat, og efter den foreslåede bestem-
melse i ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 1, nr. 2, med
tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften af den fulde dæknings-
afgift for 2023. Ved beregningen af dækningsafgiften efter
nr. 2 vil der således skulle tages udgangspunkt i den stig-
ningsbegrænsede dækningsafgift for skatteåret 2022, hvis
dækningsafgiften var stigningsbegrænset for 2022. I sådan-
ne tilfælde udgør dækningsafgiften for 2023 efter nr. 2 den
stigningsbegrænsede dækningsafgift for 2022 med tillæg af
10 pct. af den fulde dækningsafgift for 2023.
Ved den fulde dækningsafgift forstås i denne sammenhæng
den dækningsafgift, der vil blive opgjort for skatteåret 2023
på baggrund af reglerne i den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat, dvs. den dækningsafgift, der er
opgjort efter nr. 1.
De tidligere gældende regler i lov om kommunal ejendoms-
skat om opgørelse af dækningsafgiften af erhvervsejendom-
me er de samme for 2022 og 2023. For disse år indebærer
de tidligere gældende regler i lov om kommunal ejendoms-
skat, at dækningsafgiften vil skulle opgøres på baggrund af
forsigtighedsprincippet, hvor der tages udgangspunkt i 80
9
pct. af grundværdien, og på baggrund af den promille, som
kommunalbestyrelsen har fastsat for henholdsvis 2022 og
2023 inden for loftet. For ejendomme, der delvist anvendes
til dækningsafgiftspligtige formål, skal der dog kun betales
dækningsafgift af den andel af den samlede grundværdi,
som svarer til den andel af det samlede bygningsareal, der
anvendes til dækningsafgiftspligtige formål.
For 2022 og 2023 udgør de almindelige 2021-vurderinger
beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme. Ved opgørelsen af dækningsafgiften for henholds-
vis 2022 og 2023 vil der således skulle tages udgangspunkt i
et beskatningsgrundlag, som udgør 80 pct. af grundværdien i
den almindelige 2021-vurdering.
For 2024 og efterfølgende år betyder den foreslåede stig-
ningsbegrænsningsordning konkret, at dækningsafgiften vil
udgøre det laveste beløb af følgende:
1) Dækningsafgiften opgjort efter ejendomsskatteloven
det indeværende år.
2) Dækningsafgiften som opkrævet for det nærmest forud-
gående år med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften
opgjort for det indeværende år.
Det betyder, at dækningsafgiften for 2024 og efterfølgende
år vil udgøre det laveste beløb af den fulde dækningsafgift
opgjort for det indeværende år, eller dækningsafgift opgjort
for det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af den
fulde dækningsafgift opgjort for det indeværende år.
Er beløbet efter nr. 1 større end beløbet efter nr. 2, vil det
være et udtryk for, at dækningsafgiften for det indeværende
år vil medføre en højere beskatning end dækningsafgiften
for det forudgående år med tillæg af 10 pct. af dækningsaf-
giften for det indeværende år.
Dækningsafgiften efter nr. 1 vil være den fulde dækningsaf-
gift, der bliver opgjort for det indeværende år efter reglerne i
ejendomsskatteloven.
Efter ejendomsskatteloven opgøres dækningsafgiften af er-
hvervsejendomme på baggrund af forsigtighedsprincippet,
hvor der tages udgangspunkt i 80 pct. af grundværdien, og
på baggrund af den promille, som kommunalbestyrelsen har
fastsat for det pågældende år. For ejendomme, der delvist
anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, skal der dog
kun betales dækningsafgift af den andel af den samlede
grundværdi, som svarer til den andel af det samlede byg-
ningsareal, der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål.
Efter ejendomsskatteloven fastsætter kommunalbestyrelsen
satsen for dækningsafgiften af erhvervsejendomme, dog
højst til 10 promille. For kalenderårene 2024-2028 gælder
der kommunespecifikke lofter, hvorefter kommunen ikke
kan fastsætte satsen højere end loftet. I overensstemmelse
med kompensationsaftalen er satserne for dækningsafgiften,
herunder lofterne, som blev indført ved omlægningen af
dækningsafgiften i 2022, jf. lov nr. 2614 af 28. december
2021, således blevet videreført i ejendomsskatteloven til og
med 2028.
Videre er reglen om, at der til og med 2028 ikke kan opkræ-
ves dækningsafgift af erhvervsejendomme, der er beliggen-
de i de kommuner, som ikke opkrævede dækningsafgift i
2020, således også videreført i ejendomsskatteloven.
Fra og med kalenderåret 2029 kan kommunerne frit indføre
dækningsafgiften og sætte satsen for dækningsafgiften af
erhvervsejendomme, som dog højst kan udgøre 10 promille.
Ved opgørelsen af dækningsafgiften for 2024 eller efterføl-
gende kalenderår vil der således skulle tages udgangspunkt
i 80 pct. af grundværdien fsva. den vurdering, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående kalenderår, eller en del af grundværdien
hvad angår ejendomme, der delvist anvendes til dækningsaf-
giftspligtige formål. Ved opgørelsen vil der derudover skulle
tages udgangspunkt i den kommunespecifikke promille, som
kommunen fastsætter for det pågældende år.
Dækningsafgiften efter nr. 2 vil være den dækningsafgift,
der er opgjort og opkrævet for det nærmest forudgående år
med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift opgjort for
det indeværende år. Ved beregningen af dækningsafgiften
efter nr. 2 vil der således også skulle tages udgangspunkt
i den stigningsbegrænsede dækningsafgift for det forudgå-
ende år, hvis dækningsafgiften for dette år var stigningsbe-
grænset. I sådanne tilfælde udgør dækningsafgiften efter nr.
2 den stigningsbegrænsede dækningsafgift for det forudgå-
ende år med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift for
det indeværende år.
Ved den fulde dækningsafgift forstås i denne sammenhæng
den dækningsafgift, der vil blive opgjort for det indeværen-
de år på baggrund af reglerne i ejendomsskatteloven, dvs.
den dækningsafgift, der er opgjort efter nr. 1.
For opgørelsen af dækningsafgiften for 2024 vil der til
brug for opgørelsen efter nr. 2 skulle tages udgangspunkt
i den dækningsafgift, der er opgjort for 2023 efter reglerne
i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
som der er redegjort for ovenfor. Hvis dækningsafgiften var
stigningsbegrænset for 2023, vil der skulle tages udgangs-
punkt i den stigningsbegrænsede dækningsafgift for skatte-
året 2023. I sådanne tilfælde udgør dækningsafgiften i 2024
således den stigningsbegrænsede dækningsafgift for 2023
med tillæg af 10 pct. af den fulde dækningsafgift for 2024.
For opgørelsen af dækningsafgiften for de efterfølgende år
vil der til brug for opgørelsen efter nr. 2 skulle tages ud-
gangspunkt i den dækningsafgift, der er opgjort og opkrævet
efter ejendomsskatteloven for det nærmest forudgående år,
som der ligeledes er redegjort for ovenfor.
For erhvervsejendomme, der ikke var pålagt dækningsafgif-
ten det forudgående år, foreslås det imidlertid, at dæknings-
afgiften det første år altid vil udgøre den fulde dækningsaf-
gift for året.
Dette skal ses i sammenhæng med, at det vil være en forud-
sætning for anvendelse af den foreslåede stigningsbegræns-
10
ning, at ejendommen er pålagt dækningsafgift det forudgå-
ende år. For erhvervsejendomme, der ikke har været pålagt
dækningsafgift det forudgående år, vil der netop ikke være
et forudgående års dækningsafgift at tage udgangspunkt i,
hvorfor dækningsafgiften af disse ejendomme vil udgøre
dækningsafgiften opgjort for det indeværende år, altså den
fulde dækningsafgift. Dette vil f.eks. gælde for dækningsaf-
giftspligtige erhvervsejendomme, der er nyopstået.
Det foreslås, at dækningsafgiften for de efterfølgende år af
disse erhvervsejendomme vil udgøre det laveste beløb af
den fulde dækningsafgift for indeværende år og dækningsaf-
giften i det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct.
af det indeværende års dækningsafgift, altså den fulde dæk-
ningsafgift.
For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler om
stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift af er-
hvervsejendomme henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og
bemærkningerne hertil.
2.2. Forbedring af pensionistlåneordningen – mulighed
for dokumentation af faktisk restgæld
2.2.1. Gældende ret
Ved optagelse af pensionistlån til betaling af grundskyld
efter ejendomsskattelovens § 53, stk. 1, skal pensionisten
stille sikkerhed for lånet i form af pant i den ejendom, som
lånet optages for.
I henhold til ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, skal sikker-
heden – i form af enten et skadesløsbrev eller ejerpantebrev
– have panteret inden for friværdien af den seneste offentli-
ge ejendomsværdi. Det betyder, at hvis en pensionist har
optaget andre lån, f.eks. et realkreditlån, som tilsvarer eller
overstiger den seneste offentlige ejendomsværdi, kan der
ikke optages pensionistlån til betaling af grundskylden for
det indeværende indkomstår.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Mange pensionister har realkreditlån i deres bolig, som de
løbende har afdraget på gennem mange år. Pantebrevet, som
er tinglyst på ejendommen til sikkerhed for lånet, nedlyses
dog ikke automatisk, i takt med at pensionisten afdrager på
sit lån.
Det betyder, at nogle pensionister har en faktisk friværdi,
som ikke er synlig for Skatteforvaltningen i vurderingen af,
om pensionisten har tilstrækkelig friværdi til at få tildelt
pensionistlånet.
Det foreslås derfor, at en pensionist vil skulle have mulighed
for at dokumentere sin faktiske friværdi i sin ejendom, som
er opstået som følge af afdrag på et almindeligt pantebrev.
Afdragene vil f.eks. kunne dokumenteres ved en kontoud-
skrift eller lignende fra banken. Vurderer Skatteforvaltnin-
gen, at det er dokumenteret, at pensionisten har tilstrækkelig
friværdi til, at der kan ydes lån til betaling af minimum et
helt indkomstårs grundskyld, vil Skatteforvaltningen skulle
yde lånet.
Med den foreslåede bestemmelse vil flere pensionister få
muligheden for at optage lån til betaling af deres grundskyld
med sikkerhed i deres bolig.
For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler om
justeringer til pensionistlåneordningen henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.
2.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed
for lån efter pensionistlåneordningen
2.3.1. Gældende ret
Pensionister, som ønsker at optage lån til betaling af deres
grundskyld efter pensionistlåneordningen i ejendomsskatte-
lovens § 53, skal stille sikkerhed i form af tinglyst pant
i deres ejendom, jf. ejendomsskattelovens § 57, stk. 1. Tin-
glysningen skal senest være gennemført på lånets stiftelses-
tidspunkt den 1. januar i året efter det indkomstår, som lånet
er ydet for, jf. ejendomsskattelovens § 57, skt. 2.
En pensionist kan ansøge om pensionistlånet fra og med
åbningen af forskudsopgørelsen, hvilket vil sige medio no-
vember i året inden det indkomstår, som lånet ønskes ydet
for, og indtil den 15. november i selve indkomståret. Pensio-
nisterne kan dermed søge om pensionistlån løbende gennem
det meste af indkomståret. Det betyder, at Skatteforvaltnin-
gen kan opleve et varierende ressourcebehov til sagsbehand-
ling, bevilling og tinglysning forbundet med administratio-
nen af pensionistlåneordningen fordelt udover et indkomst-
år.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås, at Skatteforvaltningen senest skal tinglyse pant
til sikkerhed for pensionistlån, når lånet, inklusive påløb-
ne renter, overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. i 2010-ni-
veau. Den foreslåede bestemmelse vil dermed sikre Skatte-
forvaltningen mere fleksibilitet og stabilitet i deres admini-
stration af pensionistlåneordningen, fordi ressourcebehovet
vil kunne spredes ud over en længere periode.
Forslaget ændrer ikke på, at Skatteforvaltningen fortsat vil
skulle foretage en kontrol af pensionistens friværdi, inden
der træffes afgørelse om bevilling af pensionistlånet på for-
skudsopgørelsen.
I perioden mellem bevillingen eller stiftelsen af et lån og
tinglysningen af sikkerheden vil der kunne indtræde hændel-
ser, som vil påvirke pensionistens friværdi. F.eks. vil der
kunne ske en generel afmatning af boligmarkedet, som vil
blive afspejlet i den offentlige ejendomsværdi, hvorved der
ikke er tilstrækkelig friværdi inden for den senest ansatte
offentlige ejendomsværdi.
Som det overvejende udgangspunkt foreslås det, at et pen-
11
sionistlån vil skulle forblive indestående i sådan et tilfæl-
de. Der vil dog kunne opstå den situation, hvor en pensio-
nist afviser, at Skatteforvaltningen må tinglyse sikkerhed i
pensionistens bolig for allerede ydede pensionistlån. I dette
tilfælde foreslås det, at lånet vil skulle forfalde til betaling.
Grundbeløbet foreslås fastsat til 18.300 kr. (2010-niveau),
hvilket svarer til det restskattebeløb, som en skatteyder kan
overføre til betaling på næste års forskudsopgørelse uden, at
skatteyderne skal stille nogen sikkerhed herfor. Det foreslås,
at grundbeløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens
§ 20, så beløbet vil følge lønudviklingen i samfundet.
For en nærmere gennemgang af de foreslåede regler om en
bagatelgrænse for tinglysning af sikkerhed for pensionistlån
henvises til lovforslagets § 1, nr. 31, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De økonomiske konsekvenser er opgjort i forhold til vide-
reførelse af gældende ret. Lovforslaget skønnes samlet at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 950 mio.
kr. (2025-niveau) i 2022 og ca. 470 mio. kr. efter tilbage-
løb. Målt i varig virkning skønnes lovforslaget at medføre et
mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 10 mio. kr. årligt.
3.1.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af
erhvervsejendomme
Erhvervsdækningsafgiften blev omlagt med virkning fra
2022 og frem, jf. boligskatteforliget. Omlægningen betyder,
at beskatningsgrundlaget blev ændret fra forskelsværdien til
grundværdien fratrukket 20 pct. Samtidig blev promillerne
justeret, og der blev indført en overgangsregel, der lægger et
midlertidigt loft over dækningsafgiftsbetalingen.
Ejerne af visse erhvervsejendomme står overfor væsentli-
ge stigninger i deres endelige erhvervsdækningsafgiftsbeta-
ling. Stigningerne bliver primært opkrævet hos ejendoms-
ejerne ifm. udsendelsen af den første almindelige vurdering
eller omvurdering, forventeligt fra 2025. Indførslen af stig-
ningsbegrænsningen vil derfor bl.a. betyde, at de efterregu-
leringer, der foretages, når de første almindelige vurderinger
eller omvurdering udsendes, reduceres.
Stigningsbegrænsningen skønnes at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 950 mio. kr. i 2022 (2025-niveau), og
virkningen efter tilbageløb skønnes at udgøre ca. 470 mio.
kr. (2025-niveau), jf. tabel 1. Den varige umiddelbare virk-
ning af stigningsbegrænsningen for erhvervsdækningsafgift
skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr. Efter tilbageløb skønnes
den varige virkning at udgøre ca. 10 mio. kr. (2025-niveau),
jf. tabel 1. Virkningen vedr. indkomståret 2024 vil først have
effekt, når de første almindelige vurderinger eller omvurde-
ringer udsendes, hvilket sker efter 2024. Derfor vurderes
forslaget ikke at have nogen finansårsvirkning i 2024.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Mio. kr. (2025-niveau) 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår 2024
Ummildbar virkning 950 740 810 580 30 -
Virkning efter tilbageløb 470 360 400 290 10 -
Ummildbar virkning for kommu-
nerne
950 740 810 580 - -
I årene 2022 og 2023 opkræver kommunerne selv erhvervs-
dækningsafgiften hos ejendomsejerne, hvormed de opkræ-
ver årets endelige erhvervsdækningsafgiftsprovenu med
nedsættelse for beløb, som er ydet som rabat grundet stig-
ningsbegrænsningen. I årene 2022 og 2023 forventes kom-
munerne kompenseret for virkningen af stigningsbegræns-
ningen gennem særskilt kompensation fra staten, jf. Finans-
lovforslaget 2025.
I 2024, hvor Skatteforvaltningen opkræver dækningsafgif-
ten, modtager kommunerne årets dækningsafgiftsprovenu
uden nedsættelsen for beløb, som er ydet som rabat grundet
stigningsbegrænsningen. Kommunerne kompenseres derfor
for virkningen af stigningsbegrænsningen for 2024.
Fra 2025 og frem modtager kommunerne årets erhvervs-
dækningsafgiftsprovenu med nedsættelse for beløb, som er
ydet som rabat grundet stigningsbegrænsningen. De kom-
muner, der opkræver dækningsafgiften for visse erhvervs-
ejendomme, forventes kompenseret i perioden 2025 og frem
til og med 2027. Kompensationen i 2025-2027 baseres på
det skønnede grundlag, kommunerne havde til rådighed i
forbindelse med budgetlægningen for 2024, jf. Finanslovfor-
slaget 2025.
Efter 2027 ventes størstedelen af virkningen af stignings-
begrænsningen at være udfaset. Udviklingen i kommunale
skatteindtægter fra erhvervsdækningsafgift (og udviklingen i
de øvrige kommunale skatteindtægter) indgår på sædvanlig
vis i fastsættelsen af statens tilskud (bloktilskud) til kommu-
nerne.
Forslaget vurderes ikke at have nogen virkning for regioner-
ne.
12
3.1.2. Forbedring af pensionistlåneordningen – mulighed for
dokumentation af faktisk restgæld
Ændringen vurderes ikke at medføre provenumæssige kon-
sekvenser af nævneværdig karakter.
3.1.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed for
lån efter pensionistlåneordningen
Ændringen vurderes ikke at medføre provenumæssige kon-
sekvenser af nævneværdig karakter.
3.1.4. Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslagets mindre justeringer vedrørende reglerne om
fremmede staters diplomaters fritagelse for ejendomsskatter
vurderes at medføre et ikke-kvantificerbart merprovenu.
Lovforslagets yderligere ændringer vurderes ikke at medføre
provenumæssige konsekvenser af nævneværdig karakter.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets initiativer vurderes isoleret set at medføre ad-
ministrative omkostninger i Skatteforvaltningen på 1,2 mio.
kr. i 2024, 6,0 mio. kr. i 2025, 5,9 mio. kr. i 2026, 5,6 mio.
kr. i 2027, 4,8 i 2028, 4,6 mio. kr. i 2029, 3,0 mio. kr. i
2030, 1,9 mio. kr. i 2031, 1,8 mio. kr. i 2032, 1,3 i 2033 og
1,0 mio. kr. varigt fra 2034 til systemudvikling samt test og
opfølgning herpå, sagsbehandling, vejledning osv.
Til og med 2027 vil de enkelte it-opgaver skulle prioriteres
inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapaci-
tet, der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæsenet for perio-
den 2023-2027.
Eventuelle administrative omkostninger vedr. administrati-
onen af stigningsbegrænsningen for dækningsafgiften for
skatteårene 2022-2023 er under afklaring og vil blive for-
handlet med KL.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for regio-
nerne.
Det vurderes, at lovforslaget i hovedtræk er udformet i over-
ensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Forslaget om en stigningsbegrænsningsordning
for dækningsafgift af erhvervsejendomme vurderes dog ikke
at opfylde princip 1 om enkle og klare regler henset til, at
reglerne er af en vis kompleksitet, særligt fordi ordningen
skal have virkning bagudrettet fra og med 2022. Afvigelsen
af princippet skal ses i lyset af, at der med aftalen Øget tryg-
hed om de nye erhvervsvurderinger af 10. november mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) Ra-
dikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
er et politisk ønske om at skabe øget tryghed for erhvervs-
dækningsafgiftspligtige virksomheder. I den forbindelse er
det en forudsætning, at stigningsbegrænsningsordningen til-
lægges bagudrettet virkning fra og med 2022.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De samlede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan
opgøres som umiddelbare virkninger.
4.1.1. Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af
erhvervsejendomme
Stigningsbegrænsningen for erhvervsdækningsafgiften
skønnes samlet set at medføre skattelempelser for erhvervs-
livet på ca. 950 mio. kr. vedr. indkomståret 2022 (2025-ni-
veau). Skattelempelserne for de første indkomstår udmøn-
tes primært som reducerede efterreguleringer, i forbindelse
med at ejerne af ejendommene modtager deres første almin-
delige vurdering eller omvurdering. Skattelempelserne ved
indførslen af stigningsbegrænsningsordning er størst i ind-
komstårene efter omlægningen af erhvervsdækningsafgiften
i 2022. Den varige skattelempelse skønnes derfor at udgøre
ca. 30 mio. kr. (2025-niveau).
4.1.2. Forbedring af pensionistlåneordningen – mulighed for
dokumentation af faktisk restgæld
Ændringen vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet af nævneværdig
karakter.
4.1.3. Bagatelgrænse for tinglysning af pant til sikkerhed for
lån efter pensionistlåneordningen
Ændringen vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet af nævneværdig
karakter.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
vurderet, at lovforslaget ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller
iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende
nye teknologier og innovation. OBR har ikke bemærkninger
til vurderingen.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Med lovforslaget gives pensionister en mulighed for at do-
kumentere den faktiske restgæld på deres ejendom. Det in-
debærer, at flere pensionister vil få adgang til at optage lån
til betaling af grundskyld efter pensionistlåneordningen. Det
faktum, at pensionisterne nu gives denne mulighed, skøn-
nes dog ikke at indebære administrative konsekvenserne for
pensionisterne, fordi ordningen alene er et tilbud.
Lovforslaget vurderes derfor ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
13
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024
til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ATP, BL – Danmarks Almene Boliger, borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Dan-
mark, CEPOS, Cevea, Danmarks Miljøportal, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Akti-
onærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejen-
domskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Skovforening, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejligheder-
nes Landsforening, Erhvervsstyrelsen – Område for Bed-
re Regulering (OBR), Finans Danmark, Finansiel Stabili-
tet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes Landsforening
(FL), FSR – danske revisorer, Geodatastyrelsen, Green
Power Denmark, HORESTA, Investering Danmark, Justi-
tia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Landbrug & Fø-
devarer, Landbrugsstyrelsen, Landsbyggefonden, Landsskat-
teretten, Lejernes Landsorganisation, Miljøstyrelsen, Nati-
onalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkre-
dit Danmark, Realkreditrådet, SEGES, Skatteankeforvalt-
ningen, Slots- og Kulturstyrelsen, SMVdanmark, Social- og
Boligstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsanke-
nævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes samlet set at med-
føre et mindreprovenu efter tilbageløb
for det offentlige på ca. 470 mio. kr. for
indkomståret 2022 (2025-niveau). Den
varige virkning efter tilbageløb skønnes
til ca. 10 mio. kr. (2025-niveau). Fra
og med indkomståret 2025 vedrører
mindreprovenuet af lovforslaget udeluk-
kende kommunerne, som dog forventes
kompenseret.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets initiativer vurderes isole-
ret set at medføre administrative om-
kostninger i Skatteforvaltningen på 1,2
mio. kr. i 2024, 6,0 mio. kr. i 2025, 5,9
mio. kr. i 2026, 5,6 mio. kr. i 2027, 4,8
i 2028, 4,6 mio. kr. i 2029, 3,0 mio. kr.
i 2030, 1,9 mio. kr. i 2031, 1,8 mio. kr.
i 2032, 1,3 i 2033 og 1,0 mio. kr. varigt
fra 2034 til systemudvikling samt test og
opfølgning herpå, sagsbehandling, vej-
ledning osv.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget skønnes samlet set at med-
føre en skattelempelse på ca. 950 mio.
kr. (2025-niveau) for erhvervslivet i ind-
komståret 2022 og en varig skattelem-
pelse på ca. 30 mio. kr. (2025-niveau).
Ingen
14
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, vedrører fysiske personer,
der er objektivt fritaget for ejendomsværdiskat. Ligeledes
vedrører ejendomsskattelovens § 5 ejendomme, som er ob-
jektivt fritaget for grundskyld.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 2, at ud-
senderstatens repræsentationschef og medlemmer af repræ-
sentationens udsendte diplomatiske eller administrative og
tekniske personale samt disse persongruppers familiemed-
lemmer tilhørende deres husstand, er fritaget for ejendoms-
værdiskat, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat
fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium til
brug for den diplomatiske repræsentation.
Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr.
3, at udsendte konsulatembedsmænd og -funktionærer samt
disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres
husstand, er fritaget for ejendomsværdiskat, hvis de på ud-
senderstatens vegne besidder privat fast ejendom beliggende
på modtagerstatens territorium til brug for den konsulære re-
præsentation, som ledes af en udsendt konsulatembedsmand.
Endeligt fremgår det af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr.
3, at kommunalbestyrelsen skal fritage privat fast ejendom
beliggende på modtagerstatens territorium, som besiddes
af udsenderstaten, udsenderstatens repræsentationschef eller
medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller admini-
strative og tekniske personale samt disse persongruppers
familiemedlemmer tilhørende deres husstand, hvis ejendom-
men besiddes til brug for den diplomatiske repræsentation,
for grundskyld.
Det foreslås, at § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3,
ændres, så der efter »deres husstand,« indsættes »som ikke
er statsborgere i modtagerstaten,«.
Den foreslåede ændring indebærer en ændring af § 2, stk.
5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3, så det i overensstemmel-
se med artikel 37 i Wienerkonventionen af 18. april 1961
om diplomatiske forbindelser fremgår af bestemmelserne, at
det er en forudsætning for, at en diplomatisk repræsentants
familiemedlemmer tilhørende husstanden kan fritages for
henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld, at familie-
medlemmerne ikke er statsborgere i modtagerstaten.
Det følger således af artikel 37, stk. 1, i Wienerkonventionen
af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, at Danmark
er forpligtet til at tildele en diplomatisk repræsentants fami-
liemedlemmer tilhørende vedkommendes husstand de i arti-
kel 29 til 36 anførte rettigheder og immuniteter, såfremt de
ikke er statsborgere i modtagerstaten.
Til nr. 2
Ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, vedrører fysiske personer,
der er objektivt fritaget for ejendomsværdiskat.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr. 2, at ud-
senderstatens repræsentationschef og medlemmer af repræ-
sentationens udsendte diplomatiske eller administrative og
tekniske personale samt disse persongruppers familiemed-
lemmer tilhørende deres husstand er fritaget for ejendoms-
værdiskat, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat
fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium til
brug for den diplomatiske repræsentation.
Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 2, stk. 5, nr.
3, at udsendte konsulatembedsmænd og -funktionærer samt
disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres
husstand, er fritaget for ejendomsværdiskat, hvis de på ud-
senderstatens vegne besidder privat fast ejendom beliggende
på modtagerstatens territorium til brug for den konsulære re-
præsentation, som ledes af en udsendt konsulatembedsmand.
Det foreslås, at § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, ændres, så »besidder«
ændres til »ejer«.
Den foreslåede ændring indebærer en sproglig præcisering
15
med henblik på at sikre, at det fremgår tydeligt af bestem-
melserne, at det vil være en forudsætning for fritagelsen for
ejendomsværdiskat, at ejendommen ejes af udsenderstaten
til brug for den diplomatiske repræsentation.
Til nr. 3
Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 3, at en længst-
levende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale
grundskyld for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med
dødsdagen.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 32, stk. 1, 1. pkt., at
afgår en fysisk person ved døden, anses foreløbige betalin-
ger af ejendomsværdiskat og af grundskyld af ejendomme,
jf. § 31, stk. 1, som er forfaldet før dødsfaldet, for endelige
for den afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fun-
det sted, jf. dog § 2, stk. 4, og § 4, stk. 3.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at det
betyder,
at i perioden fra tidspunktet for dødsfaldet til tidspunktet,
hvor ejendommen overtages af en ny ejer, vil der ikke blive
opkrævet eller betalt ejendomsværdiskat og grundskyld, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som
fremsat, side 169. Det betyder, at dødsboet efter fysiske
person er fritaget for ejendomsværdiskat og grundskyld –
forudsat der ikke er en længst efterlevende ægtefælle.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 3, før 1. pkt., indsættes som
nyt punktum: »Dødsboet efter en fysisk person nævnt i stk.
2 betaler ikke grundskyld fra og med dødsdagen.«
Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af, at
dødsboet efter en fysisk person ikke vil skulle betale grund-
skyld fra og med den dag, som den fysiske person dør.
Til nr. 4
Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 3, at en længst-
levende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, skal betale
grundskyld for sin afdøde ægtefælles ejerandel fra og med
dødsdagen.
Det foreslås, at i § 4, stk. 3, 1. pkt., der bliver 2. pkt., der
indsættes efter »skal« et »dog«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 5
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 4, stk. 6, 1. pkt., at
grundskyld som nævnt i stk. 4 oversendes til restanceinddri-
velsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og
sædvanlig rykkerprocedure, jf. opkrævningslovens § 16 c,
stk. 4, forgæves er gennemført over for den, der er ejer på
forfaldstidspunktet, jf. stk. 3.
Det foreslås, at § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 3« til »jf.
stk. 4«.
Ændringen vil alene indebære en berigtigelse af en henvis-
ning og vil dermed ikke have indholdsmæssig betydning.
Til nr. 6
Ejendomsskattelovens § 5 vedrører ejendomme, som er ob-
jektivt fritaget for grundskyld, og som kommunalbestyrelsen
dermed skal fritage.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3,
at kommunalbestyrelsen skal fritage privat fast ejendom
beliggende på modtagerstatens territorium, som besiddes
af udsenderstaten, udsenderstatens repræsentationschef eller
medlemmer af repræsentationens diplomatiske eller admini-
strative og tekniske personale samt disse persongruppers
familiemedlemmer tilhørende deres husstand, hvis ejendom-
men besiddes til brug for den diplomatiske repræsentation,
for grundskyld.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 3, ændres, så »besiddes« to
steder ændres til »ejes«.
Den foreslåede ændring indebærer en sproglig præcisering
med henblik på at sikre, at det fremgår tydeligt af bestem-
melsen, at det vil være en forudsætning for ejendommens
fritagelse for grundskyld, at ejendommen ejes af udsender-
staten til brug for den diplomatiske repræsentation.
Til nr. 7
Ejendomsskattelovens § 5 vedrører ejendomme, som er ob-
jektivt fritaget for grundskyld, og som kommunalbestyrelsen
dermed skal fritage.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 4, at
kommunalbestyrelsen skal fritage konsulatområdet, som hø-
rer til et konsulat ledet af en udsendt konsulatembedsmand,
og den udsendte konsulatchefs bolig, såfremt disse ejes af
eller er lejet af udsenderstaten eller en person, der handler
på udsenderstatens vegne, for grundskyld.
Det følger videre af ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 5,
at kommunalbestyrelsen skal fritage konsulatområdet, som
hører til et konsulat ledet af en honorær konsulatembeds-
mand, og som ejes af eller er lejet af udsenderstaten, for
grundskyld.
Det foreslås, at § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, ændres, så »eller er
lejet af« udgår.
Forslaget indebærer en indskrænkning af kredsen af ejen-
domme, som kommunalbestyrelsen vil skulle fritage for
grundskyld.
Indskrænkningen af § 5, stk. 1, nr. 4, vil betyde, at kommu-
nalbestyrelsen ikke længere vil skulle fritage konsulatområ-
det, som hører til et konsulat ledet af en udsendt konsula-
tembedsmand, og den udsendte konsulatchefs bolig, hvis
16
disse er lejet af udsenderstaten eller af en person, der hand-
ler på udsenderstatens vegne.
De pågældende ejendomme vil dermed ikke længere være
objektivt fritaget for grundskyld, hvis ejendommene er lejet
af udsenderstaten eller en person, der handler på udsender-
statens vegne. Med forslaget vil de pågældende ejendomme
alene være objektivt fritaget for grundskyld, hvis ejendom-
mene er ejet af udsenderstaten eller en person, der handler
på udsenderstatens vegne.
Indskrænkningen af bestemmelsen skal ses i lyset af Dan-
marks internationale forpligtelser i henhold til artikel 32,
stk. 2, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære
forbindelser.
Af artikel 32, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963
om konsulære forbindelser fremgår det, at konsulatsområdet
og den udsendte konsulatschefs bolig, som ejes eller er lejet
af udsenderstaten eller en person, der handler på dennes
vegne, skal være fritaget for alle stats-, amts- eller kommu-
neskatter og afgifter bortset fra sådanne, som udgør betaling
for bestemte tjenesteydelser.
Videre fremgår det af artikel 32, stk. 2, i Wienerkonventio-
nen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, at den i
denne artikels stk. 1 omhandlede skattefrihed ikke gælder
sådanne afgifter og skatter, som ifølge modtagerstatens love
måtte pålignes personer, med hvilke udsenderstaten eller en
person, der handler på dens vegne, har indgået retshandler.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at skattefriheden ikke gi-
ves til personer, med hvem udsenderstaten har indgået rets-
handler med.
I tilfælde, hvor udsenderstaten indgår en lejekontrakt med
en ejendomsejer, og grundskylden dermed påhviler ejen-
domsejeren, jf. ejendomsskattelovens § 4, er der tale om
en retshandel, der vil være omfattet af stk. 2.
Indskrænkningen af § 5, stk. 1, nr. 5, vil betyde, at kommu-
nalbestyrelsen heller ikke længere vil skulle fritage konsu-
latområdet, som hører til et konsulat ledet af en honorær
konsulatembedsmand, hvis disse er lejet af udsenderstaten af
en ejendomsejer uden tilknytning til udsenderstaten.
På samme måde som ovenfor vil de pågældende ejendomme
dermed ikke længere være objektivt fritaget for grundskyld,
hvis ejendommene er lejet af udsenderstaten. De pågælden-
de ejendomme vil fremadrettet alene være objektivt fritaget
for grundskyld, hvis ejendommene er ejet af udsenderstaten
eller en person, der handler på dennes vegne.
Indskrænkningen af bestemmelsen skal ses i lyset af Dan-
marks internationale forpligtelser i henhold til artikel 60,
stk. 2, i Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære
forbindelser.
Af artikel 60, stk. 1, i Wienerkonventionen af 24. april 1963
om konsulære forbindelser fremgår det, at det konsulatsom-
råde, som hører til en konsulær repræsentation, der ledes af
en honorær konsulatsembedsmand og ejes af eller er lejet af
udsenderstaten, skal være fritaget for enhver form for stats-,
amts- og kommunale afgifter og skatter bortset fra sådanne,
som udgør betaling for konkrete tjenesteydelser.
Videre fremgår det af artikel 60, stk. 2, i Wienerkonventio-
nen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, at den i
denne artikels stk. 1 omhandlede skattefrihed ikke omfatter
sådanne afgifter og skatter, som ifølge modtagerstatens love
og bestemmelser skal betales af den person, med hvem ud-
senderstaten har indgået en retshandel.
Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at skattefriheden ikke gi-
ves til personer, med hvem udsenderstaten har indgået rets-
handler.
I tilfælde, hvor udsenderstaten indgår en lejekontrakt med
en ejendomsejer, og grundskylden dermed påhviler ejen-
domsejeren, jf. ejendomsskattelovens § 4, er der tale om
en retshandel, der er omfattet af stk. 2.
Indskrænkningen af § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, vil således
indebære, at kommunalbestyrelsen ikke længere vil skulle
fritage en ejendomsejer for grundskyld i tilfælde, hvor en
ejendomsejer lejer en ejendom ud til en fremmed stat, uanset
om udsenderstaten anvender den lejede ejendom til ambas-
sade, til at huse udsenderstatens diplomatiske repræsentanter
eller til noget tredje. I sådanne tilfælde vil ejendommen væ-
re omfattet af grundskyld efter ejendomsskattelovens 4, og
ejendomsejeren vil skulle betale grundskyld af ejendommen.
Til nr. 8
Det følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at
ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1,
hvor der foretages en omvurdering i medfør af ejendomsvur-
deringslovens § 6, stk. 1, og hvor disse ikke er omfattet af
ejendomsvurdering for det forudgående indkomstår, men af
ejendomsvurderingen i det indeværende indkomstår, anven-
des ansættelsen i det indeværende indkomstår i stedet for
ansættelsen for det forudgående indkomstår.
Det foreslås, at § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres, så »der er
foretaget omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6,
stk. 1« ændres til »betingelserne for omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens § 6, stk. 1, er opfyldt«.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, 1. pkt., retter en
utilsigtet fejl i bestemmelsens ordlyd, der blev indsat med
vedtagelsen af ejendomsskatteloven, jf. lov nr. 678 af 3. juni
2023.
Af bemærkningerne følger det, at den foreslåede bestemmel-
se i stk. 3 er med sproglige ændringer en videreførelse af
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, med den præcise-
ring, at bestemmelsen vil vedrøre de tilfælde, hvor der er
sket omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk.
1, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L
113 som fremsat, side 126.
17
Der er i praksis ikke blevet administreret i overensstemmel-
se med den utilsigtede fejl, der med den foreslåede ændring
foreslås rettet.
Til nr. 9
Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskat-
ningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller
kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3
og 4.
Det foreslås, at i § 17, stk. 2, ændres »og 4« til »-6«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring på bag-
grund af lovforslagets § 1, nr. 11, som indebærer en und-
tagelse til hovedreglen om, at beskatningsgrundlaget for
grundskylden for et givent indkomstår eller kalenderår er
grundværdien ansat efter ejendomsvurderingsloven i det for-
udgående indkomstår eller kalenderår.
Til nr. 10
Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt., at
for ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale
grundskyld, jf. § 4, stk. 1, i vurderingsåret før kalenderåret,
ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig afgifts-
pligtig grundværdi for indkomståret eller kalenderåret som
foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af grund-
skyld frem til udsendelse af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6 efter ændringen.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »efter ændringen«.
Den foreslåede ændring har alene til formål at give mulig-
hed for i bemærkningerne at tydeliggøre, i hvilke situationer
Skatteforvaltningen anvender ejendomsskattelovens § 17,
stk. 4, til at ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag. Der
er med forslaget derfor ikke tiltænkt nogen ændringer til
bestemmelsens anvendelse eller virkning.
Med formuleringen »omfattet af pligten til at betale grund-
skyld, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 1,« tænkes der som
udgangspunkt på nyopståede ejendomme. Det vil typisk væ-
re byggegrunde, som udstykkes fra eksisterende ejendom-
me, f.eks. en mark eller et tidligere erhvervsområde, der
udlægges til beboelse. Bestemmelsen vil dog også kunne
omfatte grunde opstået i forbindelse med landvinding.
Ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, vil også omfatte ejen-
domme, som tidligere har været fritaget for vurdering, jf.
ejendomsvurderingslovens § 9, og som derfor ikke har en
tidligere vurdering.
Til nr. 11
I den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-
dringer, fandtes en overgangsbestemmelse i § 37 a, hvoraf
det efter 1. pkt. fulgte, at der af Skatteforvaltningen ansættes
et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, til brug
for en foreløbig beregning af grundskylden efter § 27, stk.
2, for skatteårene 2022 og 2023 for ejendomme, hvorfra der
efter den 1. oktober 2019 er frastykket mere end 40 pct.
af ejendommens samlede grundareal, og for ejerlejligheder,
hvor fordelingstallet efter den 1. oktober 2019 er reduceret
med mere end 40 pct. Det fulgte afslutningsvist af bestem-
melsens 2. pkt., at det foreløbige beregningsgrundlag efter 1.
pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendomsejeren.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 17 indsættes
som stk. 5, 1. pkt., at for ejendomme, hvorfra der er udstyk-
ket to eller flere ejendomme, og både restejendommen og
de udstykkede ejendomme er nævnt i ejendomsvurderings-
lovens § 4, stk. 1, jf. dog stk. 7, ansætter told- og skattefor-
valtningen for det andet indkomstår eller kalenderår efter
udstykningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug
for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den
første almindelige vurdering eller omvurdering efter ejen-
domsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Det foreslås videre i 2.
pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fast-
sættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet
for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter
ændringen. Det foreslås endeligt i 3. pkt., at det foreløbige
beskatningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit
kan ændres af ejendomsejeren.
Forslaget i 1. pkt., skal ses i lyset af, at opkrævningen af
grundskyld overgik fra kommunerne til Skatteforvaltningen
den 1. januar 2024 med vedtagelsen af lov nr. 678 af 3. juni
2023. Det indebar, at opkrævningen af grundskyld blev ens-
rettet med de eksisterende opkrævningsprocesser for skatter
opkrævet af Skatteforvaltningen. Det betyder f.eks., at da-
tagrundlaget til brug for opkrævningen af grundskyld via
forskudsopgørelsen senest vil skulle være klar 1. september
i året inden indkomståret.
Det vil sige, at hvis en ejendomsvurdering vil skulle ind-
gå på forskudsopgørelsen for f.eks. indkomståret 2025, vil
ejendomsvurderingen skulle være klar senest 1. september
2024. Hvis ejendomsvurderingen ikke er klar på dette tids-
punkt, vil ejeren indledningsvist blive foreløbigt beskattet på
baggrund af den seneste vurdering, jf. ejendomsskattelovens
§ 31, stk. 3, eller § 33, stk. 3, afhængigt af ejerforholdet og
ejendomstypen.
I udstykningstilfælde, f.eks. hvor en byggegrund i 2024 ud-
stykkes i en række mindre parcel- eller rækkehusgrunde, vil
alle de nye grunde blive vurderet den 1. januar 2025. En af
disse grunde vil være den såkaldte restejendom. Det vil sige
den ejendom, de andre grunde er udstykket fra. Restejen-
dommen vil ligeledes blive vurderet pr. den 1. januar 2025.
Efter ejendomsvurderingslovens udgør den 1. januar den
såkaldte vurderingstermin, som er det tidspunkt, hvor Skat-
teforvaltningen indhenter data til brug for udarbejdelsen
af vurderingen. Selve vurderingen kan tage over 6-8 må-
18
neder at udarbejde afhængigt af kompleksisten af ejendom-
men. Det betyder, at vurderingen ikke altid vil kunne være
klar til den 1. september.
Derfor ansættes et såkaldt foreløbigt beskatningsgrundlag
for de nyudstykkede grunde, så ejerne af disse grunde ind-
ledningsvist ikke får en væsentligt forkert skatteberegning
for det indkomstår, hvor skattepligten af grunden indtræder,
jf. ejendomsskattelovens § 17, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en lignende be-
stemmelse vil blive indført for visse restejendomme. Der-
med sikres det, at i de tilfælde, hvor vurderingen ikke er
klar til den 1. september i året inden indkomståret, vil Skat-
teforvaltningen ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag
for restejendommen. Dermed vil ejeren af restejendommen
betale en mere korrekt foreløbig grundskyld, indtil vurderin-
gen er klar til brug for beskatning.
Hensigten bag den foreslåede bestemmelse er, at Skatte-
forvaltningen vil skulle udarbejde foreløbige beskatnings-
grundlag for restejendomme til beboelse. Det foreslås der-
for, at både restejendommen og de udstykkede grunde vil
skulle være nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1,
som er en oplistning af de forskellige ejerboligtyper i vurde-
ringslovens forstand.
Det skønnes, at mange af de omfattede ejendomme vil være
ubebygget, hvorfor det særligt vil være ejendomme omfattet
af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, som vil
være relevant i denne sammenhæng.
Det kan dog ikke afvises, at der i nogle tilfælde vil væ-
re f.eks. et færdigmeldt parcelhus på den relevante grund,
hvorfor andre former for ejerboliger også vil være relevant
at medtage.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, at ved
ejerboliger forstås i denne lov følgende ejendomme, hvis
de for bebyggede ejendommes vedkommende højest inde-
holder to boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone,
med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2, og hvor
hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som nævnt under
nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et som-
merhusområde, med en grundstørrelse på mindre end 2.400
m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til sommerhus-
eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Ved udstykning i to eller flere grunde menes, at der efter
udstykningen som minimum vil skulle være tre eller flere
grunde totalt, som alle – inklusive restejendommen – vil
skulle være nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1,
jf. dog den foreslåede stk. 7, som indebærer en undtagelse
hertil.
Indsnævringen af bestemmelsen vil dermed betyde, at en
boligejer, som f.eks. udstykker baghaven til en separat par-
celhusgrund, ikke vil blive omfattet af den foreslåede be-
stemmelse, fordi der efter udstykningen alene vil være to
grunde.
Den foreslåede afgrænsning vil også betyde, at en bygge-
grund der udstykkes til f.eks. både parcelhusgrunde og er-
hvervsgrunde ikke vil blive omfattet af den foreslåede be-
stemmelse, jf. dog den foreslåede stk. 7, som i visse tilfælde
vil indebære en undtagelse hertil.
Eksempel: En byggegrund udstykkes den 1. september
2025 i 10 parcelhusgrunde, hvoraf den ene parcelhusgrund
udgør restejendommen med byggegrundens BFE-nummer
(bestemt fast ejendom), som er en ejendoms identifikati-
onsnummer. Alle parcelhusgrundene, herunder restejendom-
men, opfylder betingelsen for omvurdering efter ejendoms-
vurderingslovens § 6, stk. 1, og vurderes pr. 1. januar
2026. Denne vurdering udgør beskatningsgrundlaget for
grundskyld fra og med 2027, hvor ejeren af restejendom-
me betaler grundskyld for den samlede byggegrund i hele
2026. Vurderingen skal dog senest være udarbejdet 1. sep-
tember 2026, før den indlæses på ejeren af restejendommens
forskudsopgørelse for 2027. Indlæses vurderingen ikke retti-
digt på forskudsopgørelsen, vil ejeren af restejendommen i
2027 betale en foreløbig grundskyld svarende til grundskyl-
den af hele den oprindelige byggegrund indtil, at vurderin-
gen udsendes og grundskylden efterreguleres.
Forslaget i 2. pkt. indebærer, at de foreløbige værdier vil bli-
ve fastsat ud fra forholdene og prisniveauet for ejendommen
pr. 1. januar i vurderingsåret efter ændringen. Til fastsættel-
sen af de foreløbige værdier tages der udgangspunkt i de
data, Skatteforvaltningen er i besiddelse af på tidspunktet
for værdifastsættelsen. Det vil af den grund tidligst være
muligt for Skatteforvaltningen at fastsætte de foreløbige be-
skatningsværdier, når Skatteforvaltningen er færdig med at
bearbejde de data, der indhentes den 1. januar i vurderings-
året. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i nogle tilfælde
vil være ejendomme, der først vil få et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag sidst i de pågældende indkomstår.
Derfor foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 18, at der ind-
sættes en ny § 33, stk. 4 i ejendomsskatteloven, så ejeren
af restejendommen vil kunne få sat sin betaling af grund-
skyld i bero i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ikke
når at udarbejde det foreløbige beskatningsgrundlag inden,
19
at betalingen af grundskylden for året påbegyndes. Når det
foreløbige beskatningsgrundlag er klart, vil opkrævningen af
grundskyld blive påbegyndt på forskudsopgørelsen.
Med forslaget i 3. pkt. vil det stå ejendomsejeren frit for at
ændre den foreløbige værdi og hermed selv bestemme stør-
relsen på den foreløbige opkrævning af grundskyld. Ønsker
en ejendomsejer en ændring af den foreløbige værdi, vil det
samtidig have betydning for opkrævningen for alle øvrige
ejere af ejendommen. Hvis flere ejere meddeler et ønske
om at ændre den foreløbige værdi, vil det i alle tilfælde
være den lavest ønskede værdi, der vil blive fastsat som det
foreløbige beskatningsgrundlag.
Den foreslåede bestemmelse i 3. pkt. omhandler alene mu-
ligheden for frit at ændre et foreløbigt ansat beskatnings-
grundlag for grundskyld efter 1. pkt. Det vil sige, at bestem-
melsen ikke giver hjemmel til at ændre f.eks. en foreløbig
ejendomsvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 87 b,
§ 88 a, § 89 b og § 89 c. Den foreløbige værdiansættelse
skal alene ses som en hjælp til, at ejendomsejeren kan få en
idé om den grundskyld, der vil skulle betales. Dermed vil
ejendomsejeren kunne påbegynde betalingen af grundskyld,
så ejendomsejeren ikke vil blive efteropkrævet den fulde
grundskyld ved udsendelsen af den almindelig ejendomsvur-
dering.
Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i lyset af, at
beskatningen på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrund-
lag efter 1 pkt., ikke anses for en afgørelse efter forvalt-
ningsloven, hvorfor ejeren frit skal kunne ændre det foreløb-
igt ansatte beskatningsgrundlag.
Skatteforvaltningen er ikke bundet af den foreløbige værdi,
og skulle det efterfølgende vise sig, at den foreløbige værdi
har været ansat for lavt, vil der ske en efteropkrævning af
den resterende ubetalte del af grundskylden hos den ejer,
som ejede grunden i den periode efteropkrævningen vedrø-
rer.
Tilsvarende vil den ejendomsejer, som ejede grunden i den
pågældende periode, få tilbagebetalt for meget betalt fore-
løbige grundskyld, hvis den foreløbige værdi har været ansat
for højt.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltningen
skulle ansætte et foreløbigt beskatningsgrundlag første gang
for indkomståret 2025 for ejendommen udstykket i kalen-
deråret 2023.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 17, stk. 6, at for ejen-
domme nævnt i stk. 5, som Skatteforvaltningen ikke kan
identificere, ansætter Skatteforvaltningen alene et foreløbigt
beskatningsgrundlag efter anmodning fra ejeren.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at hvis Skattefor-
valtningen ikke identificerer samtlige ejendomme omfattet
af den ovenfor foreslåede § 17, stk. 5, vil ejendomsejeren
skulle kunne kontakte Skatteforvaltningen med henblik på at
få ansat et foreløbigt beskatningsgrundlag.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at Skatte-
forvaltningen på nuværende tidspunkt manuelt vil skulle
indhente data om udstykninger hos en anden offentlige myn-
dighed. Hertil vil udstykninger kunne indtræde på alle tider
af året, hvorfor Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde vil
kunne blive bekendt med udstykningen rettidigt.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 33, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 18,
hvor der foreslås indført en bestemmelse, som giver Skatte-
forvaltningen hjemmel til at sætte betalingen af grundskyld
på skattekontoen i bero i disse tilfælde, indtil det foreløbige
beskatningsgrundlag er færdigudarbejdet og vil kunne udgø-
re grundlaget for beregningen af grundskyld.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 17, stk. 7, at er en
eller flere af de af stk. 5 omfattede ejendomme udlagt til et
andet formål end ejerbolig, som af Skatteforvaltningen anses
for at være i naturlig forlængelse af de øvrige udstykninger,
ansætter Skatteforvaltningen uanset disse ejendommes ejen-
domskategorisering, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, et foreløbigt beskatningsgrundlag for restejendommen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse til den
foreslåede afgrænsning af de af § 17, stk. 5, omfattede ejen-
domme, der som hovedregel vil skulle være kategoriseret
som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det ikke er unormalt, at
der i forbindelse med udstykningen af nye række-, parcel-
og sommerhusgrunde også sker udstykning af andre nye
ejendomme, som må anses for udstykket i naturlig forlæn-
gelse af oprettelsen af f.eks. et nyt parcelhuskvarter.
Hensynet bag den foreslåede bestemmelse i ejendomsskatte-
lovens § 17, stk. 5, er at sikre et mere retvisende foreløb-
igt beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde, hvilket denne
foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen vil skulle foretage et konkrete skøn over de ejendomme,
som vil blive anset for udstykket i naturlig forlængelse af
boligudstykningerne. Skatteforvaltningen vil således skulle
vurdere, hvilke udstykninger der anses for værende i natur-
lig forlængelse.
Hensynet bag den foreslåede bestemmelse tilsiger, at det
ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage en udtømmende
afgrænsning af de alternative udstykninger til ejerbolig, som
vil skulle omfattes af bestemmelsen, hvorfor Skatteforvalt-
ningen – af hensyn til boligejerne – i stedet tillægges et
skøn.
Alternative udstykninger af f.eks. en legeplads, en boldbane,
et naturareal, parkeringspladser og veje vil altid skulle an-
ses som almindelige og naturlige udstykninger i forbindelse
med udstykningen af f.eks. et nyt parcelhuskvarter. Som ek-
sempel vil visse ejendomme udlagt til erhvervsformål også
kunne anses for naturlige udstykninger i forbindelse med
20
boligudstykningerne, f.eks. en pumpe- eller en transformer-
station.
Det vil sige, at det primære formål bag udstykningerne fort-
sat vil skulle være til ejerboligformål, men at udstykninger i
et mindre omfang til andre formål ikke vil skulle udelukke
en ejer af en restejendom fra et modtage et foreløbigt be-
skatningsgrundlag efter den foreslåede bestemmelse i ejen-
domsskattelovens § 17, stk. 5.
Eksempel 1: En byggegrund på 20.000 m2 udstykkes til et
parcelhuskvarter med 15 nye parcelhusgrunde á 800 m2,
hvorfor parcelhusgrundene samlet udgør 12.000 m2 og én
af parcelhusgrundene udgør restejendommen. De resterende
8.000 m2 udstykkes til henholdsvis 1) vej- og parkerings-
pladser, 2) et fællesareal i form af en fodboldbane og en
legeplads, og 3) et fælleshus.
I dette tilfælde vil de tre alternative udstykninger alle skulle
anses for værende i naturlig forlængelse af boligudstyknin-
gerne.
Med ”mindre omfang” menes, at der både vil kunne være
tale om udnyttelsesintensiteten og selve fordelingen af kva-
dratmeter. Det vil sige, at der vil kunne være tilfælde, hvor
andelen af kvadratmeter anvendt til udstykning af ejendom-
me til anden anvendelse end til ejerboliger, vil kunne over-
stige andelen af kvadratmeter anvendt til boligudstykninger
– og fortsat være omfattet af den foreslåede bestemmel-
se. Det vil typisk være tilfældet, hvis udnyttelsesintensisten
af disse alternative udstykninger er lav, såsom udstykning til
naturarealer, jf. ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, nr. 9.
Eksempel 2: Én 60.000 m2 naturgrund i landzone udstyk-
kes til et rækkehuskvarter med 40 rækkehusgrunde á 200
m2 stykket, hvorfor rækkehusgrundene samlet udgør 8.000
m2 og én af rækkehusgrundene udgør restejendommen. De
8.000 m2 flyttes til byzone, mens de resterende 52.000 m2
fastholdes som en naturgrund i landzone.
I dette tilfælde vil den alternative udstykning til en natur-
ejendom skulle anses for værende i naturlig forlængelse af
boligudstykningerne – uanset det samlede antal af kvadrat-
meter langt overstiger det anvendte antal kvadratmeter til
boligudstykningerne – fordi udnyttelsesintensiteten af natu-
rarealet vil være markant laverer end rækkehusene.
Til nr. 12
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 2. pkt.,
at for ejendomme omfattet af § 12 er beskatningsgrundlaget
for dækningsafgiften 80 pct. af den grundværdi, der efter
ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejen-
dom i det forudgående kalenderår, jf. dog § 20, stk. 3.
Bestemmelsen vedrører beskatningsgrundlaget for dæk-
ningsafgift af ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens
§ 12, som udgør 80 pct. af grundværdien ansat efter ejen-
domsvurderingsloven i det forudgående kalenderår. Dette
gælder, medmindre en ejendom bliver omfattet af pligten til
at betale dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 12, og
hvor der er fastsat et foreløbigt beskatningsgrundlag efter
ejendomsskattelovens § 17, stk. 4.
Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, kan kommunalbe-
styrelsen pålægge ejere af ejendomme, der anvendes til kon-
tor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed,
dækningsafgift til kommunen af ejendommens grundværdi
fastsat efter ejendomsvurderingsloven som bidrag til de ud-
gifter, som ejendommen medfører for kommunen.
Det foreslås, at ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
Bestemmelsen foreslås i stedet nyaffattet i et nyt stykke
i ejendomsskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 13,
hvorefter beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af
ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12 fortsat
vil være 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvur-
deringsloven er ansat for den pågældende ejendom i det
forudgående kalenderår.
Til nr. 13
Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, kan kommunalbe-
styrelsen pålægge ejere af ejendomme, der anvendes til kon-
tor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed,
dækningsafgift til kommunen af ejendommens grundværdi
fastsat efter ejendomsvurderingsloven som bidrag til de ud-
gifter, som ejendommen medfører for kommunen.
Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 2, 1. pkt., kan ejere
af ejendomme, der delvis anvendes som anført i stk. 1, kun
pålægges dækningsafgift, når grundværdien, der vedrører
den del af ejendommen, som anvendes til de nævnte formål,
udgør mere end halvdelen af grundværdien for hele ejen-
dommen. Videre fremgår det af stk. 2, 2. pkt., at fordeling
af grundværdien efter 1. pkt. foretages ud fra de faktiske
bygningsarealer registreret i Bygnings- og Boligregistret.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 2. pkt.,
at for ejendomme omfattet af § 12 er beskatningsgrundlaget
for dækningsafgiften 80 pct. af den grundværdi, der efter
ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejen-
dom i det forudgående kalenderår.
Bestemmelsen vedrører beskatningsgrundlaget for dæk-
ningsafgift af ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens
§ 12, som udgør 80 pct. af grundværdien ansat efter ejen-
domsvurderingsloven i det forudgående kalenderår.
Efter ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 2. pkt., udgør satsen
for dækningsafgiften efter ejendomskattelovens § 12, stk. 2,
samme promille for den del af ejendommens grundværdi,
der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål. Det betyder,
at der kun skal betales dækningsafgift af den andel af den
samlede grundværdi, som svarer til den andel af det samlede
bygningsareal, der anvendes til dækningsafgiftspligtige for-
mål.
21
Det foreslås, at der i § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke, at dækningsafgiften af ejendomme omfattet af § 12
opgøres som 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendoms-
vurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i
det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4, ganget med dæk-
ningsafgiftssatsen i § 29, stk. 2 og 3, med fradrag for be-
grænsning af stigninger i dækningsafgift efter §§ 45 b-45 d.
Den foreslåede bestemmelse vedrører opgørelse af dæk-
ningsafgift af ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens
§ 12.
De ejendomme, der er omfattet af ejendomsskattelovens
§ 12, er ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, ho-
tel, fabrik, værksted eller lignende øjemed. Disse ejendom-
me betegnes typisk som erhvervsejendomme, og dæknings-
afgift af disse ejendomme benævnes i praksis ofte erhvervs-
dækningsafgift.
Forslaget indebærer, at beskatningsgrundlaget for dæknings-
afgiften for erhvervsejendomme vil være 80 pct. af den
grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for
den pågældende ejendom i det forudgående kalenderår.
Efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6 foretages hen-
holdsvis almindelige vurderinger og omvurderinger pr. 1.
januar i året. Andre ejendomme, herunder erhvervsejendom-
me, og visse ejerboliger vurderes efter ejendomsvurderings-
lovens § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt., hvert andet år i ulige
år. Af sådanne ejendomme sker der efter ejendomsvurde-
ringslovens § 6 omvurdering i lige år, når en ejendom i
året efter en almindelig vurdering opfylder betingelserne for
omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1.
Ved grundværdien forstås efter ejendomsvurderingslovens
§ 17, stk. 1 værdien af grunden i ubebygget stand under den
forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst
muligt i økonomisk henseende. Grundværdien ansættes in-
klusive værdien af eventuelle byggemodningsarbejder.
At beskatningsgrundlaget vil udgøre 80 pct. af grundværdi-
en, indebærer, at forsigtighedsprincippet vil skulle tages i
betragtning ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for
dækningsafgiften af erhvervsejendomme.
Forsigtighedsprincippet blev indført med lov nr. 278 af 17.
april 2018, som har til formål at tage højde for den naturli-
ge usikkerhed, der altid vil være knyttet til vurderingen af
værdien af ejendomme og grunde. Forsigtighedsprincippet
vil således få virkning i takt med, at de nye vurderinger,
der foretages efter ejendomsvurderingsloven, afløser de vur-
deringer, der er foretaget efter den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme som grundlag for
beskatningen.
For ejendomme, hvor der er fastsat et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, og
som bliver omfattet af pligten til at betale dækningsafgift ef-
ter ejendomsskattelovens § 12, finder ejendomsskattelovens
§ 20, stk. 3, anvendelse, der som følge af nærværende æn-
dring, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, vil blive stk. 4.
Forslaget indebærer videre, at dækningsafgiften vil blive op-
gjort af beskatningsgrundlaget, som beskrevet ovenfor, gan-
get med dækningsafgiftssatsen efter ejendomsskattelovens
§ 29, stk. 2 og 3.
Endeligt indebærer forslaget, at der ved opgørelsen af
dækningsafgiften vil skulle ske fradrag for den foreslåede
stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift efter ejen-
domsskattelovens §§ 45 b-45 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Den del af den foreslåede bestemmelse, der vedrører beskat-
ningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejendom-
me, er en videreførelse af ejendomsskattelovens § 20, stk. 1,
2. pkt., som foreslås ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 12.
Bestemmelsen foreslås i stedet nyaffattet og indsat i et
nyt stykke, så bestemmelsen fremadrettet regulerer, hvad
der indgår i opgørelsen af dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme. Den foreslåede bestemmelse vil således vedrøre
opgørelsen af dækningsafgiften på baggrund af beskatnings-
grundlaget, satser og den foreslåede stigningsbegrænsnings-
ordning for dækningsafgift, og ikke alene beskatningsgrund-
laget.
Nyaffattelsen sker i lyset af den foreslåede stigningsbe-
grænsningsordning for dækningsafgift, jf. lovforslaget § 1,
nr. 21, som der således fremadrettet vil skulle tages højde
for ved opgørelse af dækningsafgiften.
Til nr. 14
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., at
reglerne om indkomstår, stiftelse, forfaldstidspunkt, forrent-
ning, procenttillæg, opkrævning, sidste rettidige betalings-
dag og hæftelse for indkomstskat som fastsat
i kildeskatteloven finder anvendelse for ejendomsværdiskat
og grundskyld af ejendomme og ubebyggede grunde omfat-
tet af stk. 1.
Det foreslås, at i § 31, stk. 2, 1. pkt., udgår »og ubebyggede
grunde«.
Den foreslåede ændring indebærer en lovteknisk præcise-
ring, fordi henvisningen til ejendomme omfattet af ejen-
domsskattelovens § 31, stk. 1, omfatter alle typer af ejerbo-
liger, herunder ubebyggede grunde nævnt i ejendomsvurde-
ringslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8. Forslaget vil dermed ikke
have indholdsmæssig betydning.
Til nr. 15
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 31, stk. 3, at opkræ-
ves ejendomsværdiskat og grundskyld af ejendomme omfat-
tet af stk. 1 på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget i
det forudgående indkomstår endnu ikke er afsendt til ejeren,
beregnes ejendomsværdiskatten efter § 13 og grundskylden
22
efter § 17 foreløbigt på grundlag af den senest ansatte ejen-
domsvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.
Det foreslås, at i § 31, stk. 3, ændres », jf. ejendomsvurde-
ringslovens §§ 5 og 6« til »efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6, jf. dog § 17, stk. 5 og 6, i denne lov«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 11, som indebærer en undtagelse
til ejendomsskattelovens § 31, stk. 3. Undtagelsen består i,
at det foreslås, at der i visse udstykningstilfælde vil skulle
ansættes et foreløbigt beskatningsgrundlag i stedet for at
anvende grundværdien i den seneste ansatte vurdering.
Til nr. 16
Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 4, 1. pkt., at
når det endelige beskatningsgrundlag foreligger og afløser
det foreløbige beskatningsgrundlag efter stk. 3, § 13, stk. 5,
og § 17, stk. 4, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt efter
§ 13 og grundskylden endeligt efter § 17. Det følger videre
af 2. pkt., at opstår der på baggrund heraf en difference i for-
hold til det beløb, der er beregnet efter stk. 3, opkræves eller
udbetales differencebeløbet efter kildeskattelovens § 62 A.
Det foreslås, at i § 31, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk.
3,«: »§ 13, stk. 5, og § 17, stk. 4,«.
Den foreslåede ændring indebærer en tydeliggørelse af, at
ejendomsskattelovens § 31, stk. 4, 2. pkt., omhandler en ud-
betaling af en difference opstået mellem ejendomsværdiskat
og grundskyld beregnet på baggrund et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag, jf. ejendomsskattelovens §§ 13, stk. 5, og 17,
stk. 4, og den endelige vurdering.
Det følger af bemærkningerne til ejendomsskattelovens
§ 31, stk. 4, at den foreslåede bestemmelse vil vedrøre situa-
tioner, hvor vurderingen foretaget i det forudgående år, som
er beskatningsgrundlaget, endnu ikke er offentliggjort på
tidspunktet for forskudsregistreringen. I disse tilfælde vil en
fysisk person blive opkrævet ejendomsværdiskat og grund-
skyld på et foreløbigt grundlag, og ejendomsværdiskatten og
grundskylden vil senere blive berigtiget via personskattesy-
stemerne, hvis der viser sig at være en difference mellem det
foreløbige og endelige beskatningsgrundlag, jf. Folketingsti-
dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat,
side 168.
For ejendomme, hvor der er sket nybyggeri, jf. ejendoms-
vurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 4, ansætter Skatteforvalt-
ningen et foreløbigt beskatningsgrundlag, jf. ejendomsskat-
telovens § 13, stk. 5. Tilsvarende gælder for ejendomme,
der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf.
ejendomsskattelovens § 4, stk. 1, i vurderingsåret før kalen-
deråret, jf. ejendomsskattelovens § 17, stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive præciseret, at
opstår der en difference for så vidt angår ejendomsværdiskat
og grundskyld beregnet på baggrund af et foreløbige ansat
beskatningsgrundlag, og det endelige beskatningsgrundlag,
er ejendomsværdiskat og grundskyld beregnet på baggrund
af et foreløbigt ansat beskatningsgrundlag efter ejendoms-
skattelovens § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4, også omfattet.
Til nr. 17
Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 3, at forfalder
en rate for grundskyld eller dækningsafgift, jf. stk. 1, til be-
taling på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget i det for-
udgående kalenderår endnu ikke er offentliggjort, beregnes
raten foreløbigt på grundlag af den seneste offentliggjorte
vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, jf. dog
§ 82.
Det foreslås, at i § 33, stk. 3, indsættes efter »jf. dog« »§ 17,
stk. 5, 6, og«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 11, som indebærer en undtagelse
til ejendomsskattelovens § 33, stk. 3. Undtagelsen består i,
at det foreslås, at der i visse udstykningstilfælde vil skulle
ansættes et foreløbigt beskatningsgrundlag i stedet for at
anvende grundværdien i den seneste ansatte vurdering.
Til nr. 18
Der findes i dag ikke gældende ret om, at Skatteforvaltnin-
gen at skal sætte opkrævningen af grundskyld på skattekon-
toen i bero i visse udstykningstilfælde.
Det foreslås, at det i § 33 i et nyt stykke, stk. 4, bestemmes,
at opkrævning af grundskyld hos ejere af ejendomme omfat-
tet af stk. 1, som tildeles et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter § 17, stk. 5 eller 6, sættes i bero, indtil det foreløbige
beskatningsgrundlag er ansat.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ejere, som tilde-
les et foreløbigt beskatningsgrundlag efter den foreslåede
bestemmelse i ejendomsskattelovens § 17, stk. 5 eller 6,
jf. lovforslagets § 1, nr. 11, vil få sat deres betaling af
grundskyld opkrævet via skattekontoen i bero, indtil det
foreløbige beskatningsgrundlag er ansat.
Et foreløbigt beskatningsgrundlag vil som udgangspunkt
tage tid for Skatteforvaltningen at ansætte. Det vil kunne
indebære, at en ejer, som tildeles et foreløbigt beskatnings-
grundlag, ikke vil have modtaget dette inden opkrævningen
af grundskyld påbegyndes.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at forhindre, at
det kommer ejeren til skade, at ejeren foreløbigt får opkræ-
vet et forkert beløb i grundskyld. Skatteforvaltningen vil så-
ledes efter forslaget skulle sætte betalingen i bero, indtil det
foreløbige beskatningsgrundlag er ansat efter de foreslåede
bestemmelser i ejendomsskattelovens § 17, stk. 5 eller 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11, dvs. uden at ejeren vil skulle bede
Skatteforvaltningen om at sætte betalingen i bero.
Skatteforvaltningen kan dog ikke garantere at kunne finde
frem til samtlige ejendomsejere, inden første rateopkræv-
ning af grundskyld forfalder til betaling den 1. januar. Det
23
skal ses i lyset af, at Skatteforvaltningen på nuværende tids-
punkt manuelt vil skulle indhente data om udstykninger hos
en anden offentlig myndighed. Hertil kommer, at udstyknin-
ger vil kunne indtræde på alle tidspunkter i løbet af året,
hvorfor Skatteforvaltningen ikke i alle tilfælde vil kunne
blive bekendt med udstykningen rettidigt.
Der vil derfor opstå tilfælde, hvor en ejendomsejer – uan-
set den foreslåede bestemmelse – vil være nødsaget til at
rette henvendelse til Skatteforvaltningen og anmode om, at
betalingen af grundskyld sættes i bero, indtil det foreløbige
beskatningsgrundlag ansættes og kan indlæses på forskud-
sopgørelsen.
Inden det foreløbige beskatningsgrundlag vil kunne indlæses
på forskudsopgørelsen, vil Skatteforvaltningen skulle tilba-
gekalde kravet fra skattekontoen. Det vil indebære, at Skat-
teforvaltningen også vil skulle annullere eventuelle påløbne
morarenter grundet forsinket betaling. Det skyldes, at kravet
alene er blevet indlæst på skattekontoen grundet manglende
data, hvorfor kravet vil være opstået uberettiget.
Ejendomsskattelovens § 33, stk. 4-7 bliver herefter til stk.
5-8.
Til nr. 19
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt.,
at frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering
eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6 kan den foreløbigt beregnede dækningsafgift efter ejen-
domsskattelovens § 20, stk. 3, eller den foreløbigt beregnede
dækningsafgift på baggrund af en foreløbig vurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 89 c ved ejendomsejerens hen-
vendelse til Skatteforvaltningen frit ændres til et beløb, der
ligger i intervallet mellem den opkrævede dækningsafgift
for skatteåret 2023 og den foreløbigt beregnede dækningsaf-
gift opgjort for kalenderåret. Det fremgår videre af ejedoms-
kattelovens § 33, stk. 6, 3. pkt., at der beregnes en foreløbig
dækningsafgift efter § 20, stk. 3, på grundlag af den senest
foretagne fordeling af ejendommens forskelsværdi eller den
senest ansatte grundværdi frem til udsendelsen af den første
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6.
Det foreslås, at § 33, stk. 6, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 7,
1.og 3. pkt., ændres »stk. 3« til »stk. 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter ejendomsskattelovens
§ 20, stk. 3, bliver til § 20, stk. 4, som følge af, at der
indsættes et nyt stykke 2 i ejendomsskattelovens § 20.
Den foreslåede ændring vil ikke have materiel betydning.
Til nr. 20
Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 3, 1. pkt.,
at for nyopståede ejendomme, ejendomme, der omkategori-
seres efter ejendomsvurderingsloven, ejendomme omfattet
af § 41, stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejendomme,
hvis identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder, ud-
gør grundskylden det første kalenderår grundskyld opgjort
efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
Det foreslås, at i § 45, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter ejen-
domsvurderingsloven« til », jf. ejendomsvurderingslovens
§ 3«.
Den foreslåede ændring vil alene indebære en lovteknisk
ændring, så det utvetydigt vil kunne udledes af bestemmel-
sens ordlyd, at der ved omkategoriseringen menes en om-
kategorisering af en ejendoms juridiske kategori efter ejen-
domsvurderingslovens § 3.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, at Skat-
teforvaltningen beslutter som led i vurderingen, jf. dog § 83,
stk. 9, og § 83 a, hvilken af følgende kategorier en ejendom
skal henføres til:
1) Ejerbolig, jf. § 4.
2) Landbrugsejendom.
3) Skovejendom.
4) Erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihave-
område, jf. § 2 i lov om kolonihaver, eller anden ejen-
dom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
Den foreslåede ændring vil ikke have materiel betydning.
Til nr. 21
Opkrævningen af dækningsafgift sker fra og med 2022 på
et foreløbigt grundlag frem til udsendelse af de første nye
ejendomsvurderinger.
Indtil udsendelsen af den første nye vurdering er ejere af
erhvervsejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12
beskyttet mod stigninger i den foreløbige betaling af dæk-
ningsafgift. Det fremgår således af ejendomsskattelovens
§ 33, stk. 6, 1. pkt., at frem til udsendelsen af den første
almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6 kan den foreløbigt beregnede
dækningsafgift efter ejendomsskattelovens § 20, stk. 3, eller
den foreløbigt beregnede dækningsafgift på baggrund af en
foreløbig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 89 c
ved ejendomsejerens henvendelse til Skatteforvaltningen frit
ændres til et beløb, der ligger i intervallet mellem den op-
krævede dækningsafgift for skatteåret 2023 og den foreløb-
igt beregnede dækningsafgift opgjort for kalenderåret.
Ejere af dækningsafgiftspligtige erhvervsejendomme omfat-
tet af ejendomsskattelovens § 12 kan således vælge at betale
et valgfrit beløb inden for dette spænd i foreløbig dæknings-
afgift indtil udsendelsen af den første almindelige vurdering
eller omvurdering. Beløbet kan dog ikke være lavere end
den dækningsafgift, der blev foreløbigt betalt for skatteåret
2023, eller højere end den fulde foreløbige dækningsafgift
for det indeværende kalenderår.
Ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., er et værn mod
ændringer, herunder stigninger, i dækningsafgiften, der op-
24
kræves på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag
eller en foreløbig vurdering, indtil de almindelige vurderin-
ger foreligger. Af bemærkningerne til ejendomskattelovens
§ 33, stk. 6, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling), til-
læg A, L 113 som fremsat, side 176, fremgår det således, at
bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at dækningsaf-
gift i 2024 og 2025 skal opkræves på baggrund af foreløbige
2023-vurderinger, indtil de almindelige vurderinger forelig-
ger.
Fra og med 2024 erstattede ejendomsskattelovens § 33, stk.
6, 1. pkt., de tidligere gældende regler i lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer, hvorefter ejendomsejeren for
skatteårene 2022 og 2023 betalte mindst det samme i forelø-
big dækningsafgift som for skatteåret 2021 og maksimalt 30
pct. mere.
Henset til, at der er tale om en foreløbig betaling af dæk-
ningsafgift fra og med skatteåret 2022, vil dækningsafgiften
blive efterreguleret fra og med skatteåret 2022, når den førs-
te nye almindelige vurdering eller omvurdering foreligger.
Efter ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, kan kommunal-
bestyrelsen pålægge ejendomme, der anvendes til kontor,
forretning, hotel, fabrik, værksted eller lignende øjemed,
dækningsafgift til kommunen af ejendommens grundværdi
fastsat efter ejendomsvurderingsloven som bidrag til de ud-
gifter, som ejendommen medfører for kommunen.
Ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12 betegnes
typisk som erhvervsejendomme, og dækningsafgiften af dis-
se ejendomme benævnes i praksis ofte erhvervsdækningsaf-
giften.
De anvendelser af en ejendom, der kan pålægges dæknings-
afgift, er ikke udtømmende opregnet i bestemmelsen, jf.
formuleringen »og lignende øjemed«.
Der er en omfattende praksis for afgrænsning af ejendom-
me, der er dækningsafgiftspligtige efter ejendomsskattelo-
vens § 12. Denne praksis er udlagt i form af cirkulærer,
afgørelser og udtalelser samt domme afsagt ved domstolene.
Efter praksis er formål som f.eks. pengeinstitut, biograf,
teater, restaurant, teglværk, kraftværk, varmeværk, vaskeri
og tankstation omfattet af ejendomsskattelovens § 12. Des-
uden kan f.eks. slagterier, skibsværfter og mejerier efter
praksis pålægges dækningsafgift. Det samme gælder f.eks.
lagerbygninger, pak- og kølehuse, silo- og tankanlæg, idet
sådanne bygninger og anlæg sædvanligvis anvendes som led
i en forretnings- eller fabrikationsvirksomhed.
Den omfattende praksis for afgrænsningen af ejendomme
omfattet af ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, skal ses i lyset
af, at bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 23 A,
stk. 1, 1. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat.
Der findes ikke i gældende ret regler om en stigningsbe-
grænsningsordning for dækningsafgift for erhvervsejendom-
me, hvor stigninger i den endeligt beregnede dækningsafgift
indfases gradvist.
Det foreslås, at der efter ejendomsskattelovens kapitel 7
indsættes et nyt kapitel 7 a med §§ 45 a-45 d om en stig-
ningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det følger
af aftalen om Øget tryghed om de nye erhvervsvurderinger
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne) Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance af 10. november 2023, at der skal indføres en stig-
ningsbegrænsningsordning for stigninger i dækningsafgift af
erhvervsejendomme.
(Til § 45 a)
I overensstemmelse med aftalen foreslås det i § 45 a, at der
efter reglerne i dette kapitel ydes rabat i form af begræns-
ning af stigninger i dækningsafgift til fysiske og juridiske
personer, der ejer ejendomme omfattet af § 12 eller ejen-
domme, der var omfattet af § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der efter det foreslåede
kapitel 7 a være en begrænsning for, hvor meget dæknings-
afgiften vil kunne stige for erhvervsejendomme omfattet
af ejendomsskattelovens § 12, eller for erhvervsejendomme
omfattet af § 23 A i den tidligere gældende lov om kommu-
nal ejendomsskat.
En ejer af en erhvervsejendom vil således også være beskyt-
tet mod større stigninger i betalingen af dækningsafgiften,
som sker på baggrund af de almindelige vurderinger og
omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6,
herunder på baggrund af 2021-vurderingen og den endelige
2023-vurdering.
Det følger af aftalen Øget tryghed om de nye erhvervs-
vurderinger, at ejendomsskattelovens § 33, stk. 6, 1. pkt.,
vedrørende opkrævning af foreløbig betaling af dæknings-
afgift skal opretholdes. Frem til udsendelsen af de første
almindelige vurderinger er ejere af erhvervsejendomme så-
ledes beskyttet mod stigninger i dækningsafgiften efter ejen-
domsskattelovens § 33, stk. 6, hvorefter det inden for et
spænd er valgfrit for ejendomsejeren, hvor meget der skal
betales i dækningsafgift på baggrund af et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag efter ejendomsskattelovens § 20, stk. 3, el-
ler en foreløbige vurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 89 c. På den måde er en ejendomsejer beskyttet mod stig-
ninger i den foreløbige betaling af dækningsafgiften, uanset
hvornår ejeren modtager den første nye, endelige vurdering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ydes rabat
i dækningsafgift i form af begrænsning af stigninger i dæk-
ningsafgiften til fysiske og juridiske personer, der ejer er-
hvervsejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12,
25
eller erhvervsejendomme, der var omfattet af § 23 A i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat.
I og med, at reglerne i ejendomsskattelovens § 12, stk. 1, er
en uændret videreførelse af reglerne om § 23 A, stk. 1, 1.
pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, er det således de samme ejendomme, der kan pålægges
dækningsafgift efter bestemmelserne, dvs. ejendomme, der
anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted eller
lignende øjemed.
Fra og med 1. januar 2024 blev reglerne i lov om kommunal
ejendomsskat imidlertid erstattet af reglerne i ejendomsskat-
teloven. Der er derfor behov for at henvise til § 23 A i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, som
var gældende til og med skatteåret 2023, fordi stigningsbe-
grænsningsordningen foreslås at skulle have virkning bag-
udrettet fra og med skatteåret 2022, jf. nedenfor.
Fysiske og juridiske personer, der ejer sådanne erhvervs-
ejendomme, vil således være omfattet af stigningsbegræns-
ningsordningen.
Dækningsafgift af offentlige ejendomme foreslås ikke om-
fattet af stigningsbegrænsningsordningen, fordi dækningsaf-
giften af offentlige ejendomme er uændret således, at der i
kalenderårene 2024-2028 opkræves det samme som i skatte-
året 2023, jf. ejendomsskattelovens § 29, stk. 1.
Det følger af aftalen Øget tryghed om de nye erhvervsvurde-
ringer, at indførelsen af stigningsbegrænsningsordningen vil
betyde, at dækningsafgiften årligt ikke skal kunne stige med
mere end 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift.
Stigningsbegrænsningsordningen indebærer således over-
ordnet, at dækningsafgiften årligt ikke vil kunne stige med
mere end 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift for
året. Stigninger i dækningsafgiften vil således blive indfaset
over tid, og rabatten i form af begrænsninger af stigninger i
dækningsafgiften vil omvendt vil blive udfaset over tid.
Stigningsbegrænsningsordningen vil således sikre mod
pludselige markante stigninger i dækningsafgiften, så en
markant stigning i dækningsafgiften gradvist vil få effekt.
Når dækningsafgiften når op på den fulde dækningsafgift,
vil stigningsbegrænsningen indtræde på ny, hvis dæknings-
afgiften for et år udgør mere end dækningsafgiften i det
nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af det aktuelle
års dækningsafgift, altså den fuldt indfasede dækningsafgift.
Stigningsbegrænsningen vil således blive genaktiveret, hver
gang dækningsafgiften udgør mere end dækningsafgiften
i det nærmest forudgående år med tillæg af 10 pct. af
den fuldt indfasede dækningsafgift for året. Hvis dæknings-
afgiften af en erhvervsejendom er stigningsbegrænset fra
kalenderåret 2024, og den pågældende dækningsafgiftsstig-
ning af ejendommen er fuldt ud indfaset i f.eks. 2030,
vil dækningsafgiften herefter ikke længere være stignings-
begrænset. Hvis dækningsafgiften for den samme ejendom
imidlertid igen, f.eks. i kalenderåret 2035, udgør mere end
dækningsafgiften i det nærmest forudgående år med tillæg
af 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift for det inde-
værende år, vil stigningsbegrænsningen blive genaktiveret i
forhold til stigningen i 2035.
Stigningsbegrænsningsordningen vil i udgangspunktet om-
fatte alle stigninger i dækningsafgiften. Det vil f.eks. gælde
stigninger i dækningsafgiften som følge af, at vurderingerne
på et tidspunkt stiger mærkbart fra det ene år til det næs-
te. Det vil f.eks. også gælde stigninger i dækningsafgiften
som følge af ændring (forøgelse) i andelen af grundværdi-
en, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til
dækningsafgiftspligtige formål. Det vil f.eks. desuden gælde
stigninger i dækningsafgiften som følge af en ændring af
dækningsafgiftspromillen, så denne sættes op, tillige være
omfattet af stigningsbegrænsningsordningen.
Eksempel: Ejeren af en dækningsafgiftspligtig ejendom
er opkrævet 20.000 kr. i dækningsafgift for skatteåret
2021. På baggrund af 2021-vurderingen, som udgør beskat-
ningsgrundlag for skatteårene 2022 og 2023, opgøres dæk-
ningsafgiften for skatteåret 2022 til 40.000 kr. Stigningsbe-
grænsningsordningen indebærer, at dækningsafgiften vil ud-
gøre det laveste beløb af den fuldt indfasede dækningsafgift
for året eller dækningsafgiften i det nærmest forudgående år
med tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift. I
dette eksempel udgør den fuldt indfasede dækningsafgift for
2022 40.000 kr., og dækningsafgiften opgjort for skatteåret
2021, dvs. 20.000 kr., med tillæg af 10 pct. af de 40.000
kr. (40.000 kr. x 0.10 = 4.000 kr.), udgør 24.000 kr. Det be-
tyder, at ejeren vil skulle betale 24.000 kr. i dækningsafgift
for skatteåret 2022, og at dækningsafgiften i det nærmest
forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede
dækningsafgift således udgør det laveste beløb i dette ek-
sempel. For 2023 indebærer stigningsbegrænsningsordnin-
gen, at dækningsafgiften vil udgøre det laveste beløb af den
fuldt indfasede dækningsafgift for året eller den opkrævede
dækningsafgift i det nærmest forudgående år med tillæg af
10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift. I eksemplet er
den fuldt indfasede dækningsafgift 40.000 kr. i 2023, mens
den opkrævede dækningsafgift i det nærmest forudgående
år er 24.000 kr. Tillægget på 10 pct. er 4.000 kr. Det bety-
der, at ejeren vil skulle betale 28.000 kr. i dækningsafgift
for skatteåret 2023, og at dækningsafgiften i det nærmest
forudgående år med tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede
dækningsafgift således stadig udgør det laveste beløb.
De nærmere regler for opgørelse af stigningsbegrænsnings-
ordningen foreslås reguleret i §§ 45 b-45 d.
(Til § 45 b)
Det foreslås i § 45 b, stk. 1, at for skatteåret 2022 udgør
dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det laveste
af følgende beløb, jf. dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022 efter den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
26
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med
senere ændringer.
2) Dækningsafgift som opkrævet for skatteåret 2021 efter
den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, med tillæg af 10 pct. af dæk-
ningsafgiften efter nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
aftalen Øget tryghed om nye erhvervsvurderinger, hvoref-
ter stigningsbegrænsningen vil skulle tillægges bagudrettet
virkning fra og med den 1. januar 2022, så virkningerne,
herunder efterreguleringerne, af overgangen til de nye vur-
deringer i betydelig grad vil blive reduceret. Stigningsbe-
grænsningsordningen vil således gælde fra og med skatte-
året 2022, og dækningsafgiften vil årligt fra og med skat-
teåret 2022 højst kunne stige med 10 pct. af den fulde
dækningsafgift for det aktuelle skatteår eller kalenderår.
Efter den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat anvendes for dækningsafgift begrebet »skatte-
året«. Med ejendomsskatteloven, jf. lov nr. 678 af 3. juni
2023, blev skatteårsbegrebet erstattet af »kalenderår«. Skat-
teår anvendes således for årene 2021, 2022 og 2023, og for
2024 og efterfølgende år anvendes kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at dækningsafgiften
for skatteåret 2022 vil udgøre det laveste beløb af den fuldt
indfasede dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022, eller
dækningsafgift opgjort og opkrævet for skatteåret 2021 med
tillæg af 10 pct. af den fuldt indfasede dækningsafgift op-
gjort for skatteåret 2022.
Der vil dog være tilfælde, hvor dækningsafgiften af en
erhvervsejendom for skatteåret 2022 altid vil udgøre dæk-
ningsafgiften opgjort for skatteåret 2022, jf. forslaget i
§ 45 b, stk. 2, og bemærkningerne til bestemmelsen neden-
for.
Dækningsafgiften efter det foreslåede nr. 1 vil være den
fuldt indfasede dækningsafgift, altså den dækningsafgift der
vil blive opgjort for skatteåret 2022 efter reglerne i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-
dringer.
Som følge af, at reglerne i lov om kommunal ejendomsskat
blev erstattet af reglerne i ejendomsskatteloven fra og med
2024, vil opgørelsen af dækningsafgiften for skatteåret 2022
således skulle ske efter reglerne i den tidligere gældende
lov om kommunal ejendomsskat. Reglerne om beskatnings-
grundlag og satser for dækningsafgift i lov om kommunal
ejendomsskat, som var gældende i skatteåret 2022, blev
imidlertid videreført i reglerne herom i ejendomsskattelo-
ven, og på det punkt er retsstillingen den samme efter de to
love.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra og med den
1. januar 2022 skete en omlægning af dækningsafgiften
af erhvervsejendomme. Med kompensationsaftalen blev det
aftalt, at der skulle fastlægges et mere enkelt beskatnings-
grundlag for den kommunale dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme. Denne del af aftalen blev udmøntet ved lov nr.
291 af 27. februar 2021, hvormed grundlaget for beregning
af dækningsafgift fra og med 2022 blev ændret fra forskels-
værdien (forskellen mellem ejendomsværdien og grundvær-
dien) til grundværdien.
Derudover indgik det i kompensationsaftalen at fastlægge
nye, konkrete satser for dækningsafgiften for 2022, som
blev fastsat i henhold til boligskatteforliget, så det samlede
provenu fra dækningsafgiften for 2022 vil svare til provenu-
et i 2014 (BNP-korrigeret til forventet 2022-niveau) juste-
ret for ændringer i dækningsafgiftspromillerne for erhvervs-
ejendomme fra og med skatteåret 2017.
De nye satser blev udmøntet ved lov nr. 2614 af 28. de-
cember 2021, hvoraf det fremgår af bemærkningerne, jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 88, som fremsat,
side 19, at de nye dækningsafgiftspromiller tager højde for
omlægningen af beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften
fra forskelsværdi til grundværdi og overgangen til de nye
vurderinger.
For skatteåret 2022 følger det af § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, at der
betales en dækningsafgift af 80 pct. af grundværdien med
en promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, der dog
højst kan udgøre 10 promille. Videre følger det af 2. pkt.,
at for skatteårene 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke
indføre dækningsafgift. Af 5. pkt. følger det, at for skatte-
årene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte
promillen højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i
lovens bilag 1.
Til og med kalenderåret 2028 kan der således ikke opkræves
dækningsafgift af erhvervsejendomme, der er beliggende i
de kommuner, som ikke fremgår af bilag 1 den tidligere
gældende i lov om kommunal ejendomsskat (videreført som
bilag 2 i ejendomsskatteloven).
Loftet til og med kalenderåret 2028 skal ses i sammenhæng
med kompensationsaftalen, hvorefter de kommunale dæk-
ningsafgiftspromiller for erhvervsejendomme ikke kan sæt-
tes op i årene 2021-2028.
Der blev alene fastsat nye dækningsafgiftspromiller for
kommuner, som opkrævede dækningsafgift for skatteåret
2021, og som i forbindelse med budgetvedtagelsen i efter-
året 2021 besluttede at opkræve dækningsafgift for skatte-
året 2022. For skatteåret 2022 vil der derfor alene kunne på-
lægges eller opkræves dækningsafgift af erhvervsejendom-
me, der er beliggende i de kommuner, som fremgår af bilag
1 til den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat.
For skatteåret 2022 udgør de almindelige 2021-vurderinger
beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme. Ved opgørelsen af dækningsafgiften for skatteåret
2022 vil der således skulle tages udgangspunkt i et beskat-
27
ningsgrundlag, som udgør 80 pct. af grundværdien i den
almindelige 2021-vurdering. Ved opgørelsen vil der derud-
over skulle tages udgangspunkt i den kommunespecifikke
promille, som er fastsat for skatteåret 2022, jf. bilag 1 i lov
om kommunal ejendomsskat.
Dækningsafgiften efter det foreslåede nr. 2 vil være den
dækningsafgift, der er er opgjort og opkrævet for skatteåret
2021 efter den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, med tillæg af 10 pct. af dækningsaf-
giften efter nr. 1, dvs. af den fuldt indfasede dækningsafgift
for skatteåret 2022. Ved den fuldt indfasede dækningsafgift
forstås således i denne sammenhæng den dækningsafgift,
der bliver opgjort for skatteåret 2022 på baggrund af reg-
lerne i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat.
Ved opgørelsen af dækningsafgiften efter det foreslåede nr.
2 vil der således skulle tages udgangspunkt i de regler, der
efter lov om kommunal ejendomsskat gjaldt for dæknings-
afgiften af erhvervsejendomme i skatteåret 2021, dvs. de
regler om beskatningsgrundlag og satser, der gjaldt før om-
lægningen af dækningsafgiften af erhvervsejendomme fra
og med skatteåret 2022, hvor forskelsværdien udgjorde be-
skatningsgrundlaget.
For skatteåret 2021 gjaldt det således efter § 23 A, stk.
2, 1. pkt., den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, at dækningsafgift af erhvervsejendomme svares
af forskelsværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højst kan udgøre 10. Videre gjaldt det af den
tidligere gældende § 23 A, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommu-
nal ejendomsskat, at for skatteårene 2021-2028 kan kommu-
nalbestyrelsen ikke fastsætte promillen efter 1. pkt. højere
end promillen for skatteåret 2020 eller indføre dækningsaf-
gift.
For skatteåret 2021 kan der således ikke opkræves dæk-
ningsafgift af erhvervsejendomme i de kommuner, som ikke
havde pålagt erhvervsejendomme i kommunen dækningsaf-
gift for skatteåret 2020.
For skatteåret 2021 udgør de videreførte vurderinger, jf.
ejendomsskattelovens § 88 (typisk 2012-vurderingen), be-
skatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejen-
domme. Ved opgørelsen af dækningsafgiften for skatteåret
2021 vil der således skulle tages udgangspunkt i et beskat-
ningsgrundlag, som udgør 80 pct. af forskelsværdien i den
videreførte vurdering for ejendommen. Ved opgørelsen vil
der derudover skulle tages udgangspunkt i den kommune-
specifikke promille, som er fastsat for skatteåret 2020.
Den dækningsafgift, som med forslaget vil skulle pålægges
for skatteåret 2022, vil være det laveste af de to opgjorte
beløb. Er beløbet efter den foreslåede bestemmelse i nr. 1
større end beløbet efter den foreslåede bestemmelse i nr. 2,
vil det være et udtryk for, at dækningsafgiften for skatteåret
2022 vil udgøre en højere beskatning end dækningsafgiften
for skatteåret 2021 med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften
for skatteåret 2022.
Efter ejendomsskattelovens § 84, stk. 1, er det kommunerne,
der skal behandle og afslutte opkrævning og efterregulering
for skatteårene 2021-2023. Det betyder, at kommunalbesty-
relsen for skatteåret 2022 vil skulle opgøre to beløb for
dækningsafgift af erhvervsejendomme, dels dækningsafgift
opgjort for skatteåret 2022, dels dækningsafgift opgjort for
skatteåret 2021 med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften
opgjort for skatteåret 2022.
Det foreslås i § 45 b, stk. 2, at for ejendomme, der i skat-
teåret 2022 blev pålagt dækningsafgift efter § 23 A i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-
dringer, og som ikke var pålagt dækningsafgift i skatteåret
2021, udgør dækningsafgiften for skatteåret 2022 dæknings-
afgiften efter stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for erhvervsejen-
domme, der efter § 23 A i den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat blev pålagt dækningsafgift første
gang i skatteåret 2022, og som dermed ikke var pålagt dæk-
ningsafgift for skatteåret 2021, vil dækningsafgiften udgøre
den fuldt indfasede dækningsafgift for skatteåret 2022 efter
forslaget i § 45 b, stk. 1, nr. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det vil være en
forudsætning for anvendelse af den foreslåede stigningsbe-
grænsning for skatteåret 2022, jf. den foreslåede § 45 b, stk.
1, at ejendommen var omfattet af og pålagt dækningsafgift
for skatteåret 2021. For erhvervsejendomme, der ikke har
været pålagt dækningsafgift for skatteåret 2021, vil der ikke
være et nærmest forudgående års dækningsafgift at tage
udgangspunkt i, hvorfor dækningsafgiften af disse ejendom-
me altid vil udgøre dækningsafgiften opgjort for skatteåret
2022.
Forslaget vil således omfatte alle erhvervsejendomme, som
efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer, var pålagt dækningsafgift for
skatteåret 2022, men som ikke var pålagt dækningsafgift for
skatteåret 2021.
Henset til, at det følger af § 23 A, stk. 2, 2. pkt., i den tidli-
gere gældende lov om kommunal ejendomsskat, at de kom-
muner, som ikke opkrævede dækningsafgift af erhvervsejen-
domme for 2020, ikke kan indføre dækningsafgift af er-
hvervsejendomme i perioden 2021-2028, vil den foreslåede
bestemmelse i stk. 2 dermed omfatte erhvervsejendomme,
som er nyopstået, og som er beliggende i en kommune, som
opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2020, og som har
besluttet at pålægge dækningsafgift af erhvervsejendomme
for skatteåret 2022. Den foreslåede bestemmelse vil også
omfatte ejendomme, som er blevet omkategoriseret til en
erhvervsejendom, og som er beliggende i en kommune, som
opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2020, og som har
28
besluttet at pålægge dækningsafgift af erhvervsejendomme
for skatteåret 2022.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte ejendomme,
som ikke var pålagt dækningsafgift i 2021 som følge af
§ 23 A, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat. Efter bestemmelsen kan ejere af
ejendomme, der delvis anvendes til dækningsafgiftspligtige
formål, kun pålægges dækningsafgift, når forskelsværdien,
der vedrører den del af ejendommen, som anvendes til de
nævnte formål, udgør mere end halvdelen af grundværdien
for hele ejendommen. Som følge af omlægningen af be-
skatningsgrundlaget for dækningsafgiften, som blev ændret
fra forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien) til grundværdien, blev § 23 A, stk. 1, 2. pkt.,
i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat
ændret således, så der fra og med 2022 blev taget udgangs-
punkt i grundværdien i stedet for forskelsværdien.
Det betyder, at for ejendomme, der er beliggende i en kom-
mune, som opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2020,
men som først blev pålagt dækningsafgift fra og med skatte-
året 2022, fordi anvendelsen blev ændret, så det er f.eks.
60 pct. af den af den samlede grundværdi af ejendommen,
der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, udgør dæk-
ningsafgiften for skatteåret 2022 således den fuldt indfasede
dækningsafgift for kalenderåret efter forslaget i § 45 b, stk.
1, nr. 1.
(Til § 45 c)
Det foreslås i § 45 c, stk. 1, at for skatteåret 2023 udgør
dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det laveste
af følgende beløb, jf. dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023 efter den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med
senere ændringer.
2) Dækningsafgift som opkrævet for skatteåret 2022 efter
den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, og § 45 b, stk. 1, nr. 2, med
tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at dækningsafgiften
for skatteåret 2023 vil udgøre det laveste beløb af den fulde
dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023, eller dæknings-
afgift opgjort og opkrævet for skatteåret 2022 med tillæg af
10 pct. af dækningsafgiften opgjort for skatteåret 2023.
Der vil dog være tilfælde, hvor dækningsafgiften af en
erhvervsejendom for skatteåret 2023 altid vil udgøre dæk-
ningsafgiften opgjort for skatteåret 2023, jf. forslaget i § 45
c, stk. 2, og bemærkningerne til bestemmelsen nedenfor.
Dækningsafgiften efter det foreslåede nr. 1 vil være den
fuldt indfasede dækningsafgift, altså den dækningsafgift der
vil blive opgjort for skatteåret 2023 efter reglerne i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-
dringer.
Dækningsafgiften efter det foreslåede nr. 2 vil være den
dækningsafgift, der er opgjort og opkrævet for skatteåret
2022 efter den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, og efter den foreslåede bestemmelse
i ejendomsskattelovens § 45 b, stk. 1, nr. 2, med tillæg af
10 pct. af dækningsafgiften efter nr. 1, dvs. af den fuldt ind-
fasede dækningsafgift for skatteåret 2023. Ved beregningen
af dækningsafgiften efter nr. 2 vil der således skulle tages
udgangspunkt i den stigningsbegrænsede dækningsafgift for
skatteåret 2022, hvis dækningsafgiften var stigningsbegræn-
set for skatteåret 2022. I sådanne tilfælde udgør dækningsaf-
giften for skatteåret 2023 efter nr. 2 den stigningsbegrænse-
de dækningsafgift for skatteår 2022 med tillæg af 10 pct. af
den fulde dækningsafgift for skatteåret 2023.
Ved den fuldt indfasede dækningsafgift forstås i denne sam-
menhæng den dækningsafgift, der vil blive opgjort for skat-
teåret 2023 på baggrund af reglerne i den tidligere gældende
lov om kommunal ejendomsskat.
Som følge af, at reglerne i lov om kommunal ejendomsskat
blev erstattet af reglerne i ejendomsskatteloven fra og med
2024, vil opgørelsen af dækningsafgiften for skatteårene
2022 og 2023 således skulle ske efter reglerne i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat. Reglerne om
beskatningsgrundlag og satser for dækningsafgift i lov om
kommunal ejendomsskat, som var gældende for skatteårene
2022 og 2023, blev imidlertid videreført i reglerne herom
i ejendomsskatteloven, og på det punkt er retsstillingen såle-
des den samme efter de to love.
For skatteårene 2022 og 2023 følger det af § 23 A, stk.
2, 1. pkt., den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, at der betales en dækningsafgift af 80 pct. af
grundværdien med en promille, som kommunalbestyrelsen
har fastsat, der højst kan udgøre 10. Videre følger det af
2. pkt., at for skatteårene 2021-2028 kan kommunalbestyrel-
sen ikke indføre dækningsafgift. Af 5. pkt. følger det, at
for skatteårene 2023-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke
fastsætte promillen højere end promillen for skatteåret 2022
fastsat i lovens bilag 1.
Til og med kalenderåret 2028 kan der således ikke opkræves
dækningsafgift af erhvervsejendomme, der er beliggende i
de kommuner, som ikke fremgår af bilag 1 til lov om kom-
munal ejendomsskat (videreført som bilag 2 til ejendoms-
skatteloven).
Loftet til og med kalenderåret 2028 skal ses i sammenhæng
med kompensationsaftalen, hvorefter de kommunale dæk-
ningsafgiftspromiller for erhvervsejendomme ikke kan sæt-
tes op i årene 2021-2028.
For skatteårene 2022 og 2023 udgør de almindelige 2021-
vurderinger beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af
erhvervsejendomme. Ved opgørelsen af dækningsafgiften
29
for henholdsvis skatteåret 2022 og skatteåret 2023 vil der
således skulle tages udgangspunkt i et beskatningsgrundlag,
som udgør 80 pct. af grundværdien i den almindelige 2021-
vurdering. Ved opgørelsen vil der derudover skulle tages
udgangspunkt i den kommunespecifikke promille, som er
fastsat for henholdsvis skatteåret 2022 og skatteåret 2023, jf.
bilag 1 i lov om kommunal ejendomsskat.
Den dækningsafgift, som med forslaget vil skulle pålægges
for skatteåret 2023, vil være det laveste af de to opgjorte
beløb. Er beløbet efter den foreslåede bestemmelse i nr. 1
større end beløbet efter den foreslåede bestemmelse i nr. 2,
vil det være et udtryk for, at dækningsafgiften for skatteåret
2023 vil medføre en højere beskatning end dækningsafgiften
for skatteåret 2022 med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften
for skatteåret 2023.
Efter ejendomsskattelovens § 84, stk. 1, er det kommunerne,
der skal behandle og afslutte opkrævning og efterregulering
for skatteårene 2021-2023. Det betyder, at kommunalbesty-
relsen for skatteåret 2023 på samme måde som for skatteåret
2022, jf. forslaget i § 45 b, stk. 1, vil skulle opgøre to beløb
for dækningsafgift af erhvervsejendomme, dels dækningsaf-
gift opgjort for skatteåret 2023, dels dækningsafgift opgjort
for skatteåret 2022 med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften
opgjort for skatteåret 2023.
Det foreslås i § 45 c, stk. 2, at for ejendomme, der i skat-
teåret 2023 blev pålagt dækningsafgift efter § 23 A i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere æn-
dringer, og som ikke var pålagt dækningsafgift i skatteåret
2022, udgør dækningsafgiften for skatteåret 2023 dæknings-
afgiften efter stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for erhvervsejen-
domme, der efter § 23 A i den tidligere gældende love om
kommunal ejendomsskat blev pålagt af dækningsafgift førs-
te gang i skatteåret 2023, og som dermed ikke var pålagt af
dækningsafgift for skatteåret 2022, vil dækningsafgiften ud-
gøre den fuldt indfasede dækningsafgift for skatteåret 2023
efter forslaget i § 45 c, stk. 1, nr. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det vil være en
forudsætning for anvendelse af den foreslåede stigningsbe-
grænsning for skatteåret 2023, jf. det foreslåede § 45 c, stk.
1, at ejendommen var omfattet af og pålagt dækningsafgift
for skatteåret 2022. For erhvervsejendomme, der ikke har
været omfattet af dækningsafgift for skatteåret 2022, vil
der ikke være et forudgående års dækningsafgift at tage
udgangspunkt i, hvorfor dækningsafgiften af disse ejendom-
me vil altid udgøre dækningsafgiften opgjort for skatteåret
2023.
Forslaget vil således omfatte alle erhvervsejendomme, som
efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer, var pålagt dækningsafgift for
skatteåret 2023, men som ikke var pålagt dækningsafgift for
skatteåret 2022.
Henset til, at det følger af § 23 A, stk. 2, 2. pkt., i den tidli-
gere gældende lov om kommunal ejendomsskat, at de kom-
muner, som ikke opkrævede dækningsafgift af erhvervsejen-
domme for 2020, ikke kan indføre dækningsafgift af er-
hvervsejendomme i perioden 2021-2028, vil den foreslåede
bestemmelse i stk. 2 dermed omfatte erhvervsejendomme,
som er nyopstået, og som er beliggende i en kommune, som
opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2020, og som har
besluttet at pålægge dækningsafgift af erhvervsejendomme
for 2023. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte ejen-
domme, som er blevet omkategoriseret til en erhvervsejen-
dom, og som er beliggende i en kommune, som opkrævede
dækningsafgift for skatteåret 2020, og som har besluttet at
pålægge dækningsafgift af erhvervsejendomme for 2023.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte ejendomme,
som ikke var pålagt dækningsafgift som følge af § 23 A,
stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat. Efter bestemmelsen kan ejere af ejendomme,
der delvis anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, kun
pålægges dækningsafgift, når grundværdien, der vedrører
den del af ejendommen, som anvendes til de nævnte formål,
udgør mere end halvdelen af grundværdien for hele ejen-
dommen.
For ejere af ejendomme, der er beliggende i en kommune,
som opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2020, men
som ikke har været pålagt dækningsafgift for skatteåret
2022, fordi det alene er f.eks. 40 pct. af den samlede grund-
værdi af ejendommen, der anvendes til dækningsafgiftsplig-
tige formål, men som bliver pålagt dækningsafgift fra og
med skatteåret 2023, fordi anvendelsen ændres, så det er
f.eks. 60 pct. af den samlede grundværdi af ejendommen,
der anvendes til dækningsafgiftspligtige formål, udgør dæk-
ningsafgiften for skatteåret 2023 således den fuldt indfasede
dækningsafgift for kalenderåret efter forslaget i § 45 c, stk.
1, nr. 1.
(Til § 45 d)
Det foreslås i § 45 d, stk. 1, at for kalenderåret 2024 og ef-
terfølgende kalenderår udgør dækningsafgift af ejendomme
omfattet af § 45 a det laveste af følgende, jf. dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort efter kapitel 1-5 for kalender-
året.
2) Dækningsafgift som opkrævet for det nærmest forudgå-
ende skatteår eller kalenderår med tillæg af 10 pct. af
dækningsafgiften efter nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at dækningsafgiften
for kalenderåret 2024 og efterfølgende kalenderår vil udgøre
det laveste beløb af den fulde dækningsafgift opgjort for
kalenderåret, eller dækningsafgift opgjort for det nærmest
forudgående skatteår eller kalenderår med tillæg af 10 pct.
af dækningsafgiften opgjort for kalenderåret.
Der anvendes både skatteår og kalenderår i bestemmel-
30
sen. Det skyldes, at der efter den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat for dækningsafgift anvendes
begrebet »skatteår« til og med 2023. Når der ved opgørelsen
af dækningsafgiften for 2024 vil skulle tages udgangspunkt
i det nærmest forudgående skatteår, menes der skatteåret
2023. Med ejendomsskatteloven, jf. lov nr. 678 af 3. juni
2023, blev skatteårsbegrebet erstattet af »kalenderår«. Det
betyder, at der ved opgørelsen af dækningsafgiften for 2025
og efterfølgende år vil skulle tages udgangspunkt i det nær-
mest forudgående kalenderår.
Der vil dog være tilfælde, hvor dækningsafgiften af en er-
hvervsejendom det første kalenderår altid vil udgøre dæk-
ningsafgiften opgjort for kalenderåret, jf. forslaget i § 45 d,
stk. 2, og bemærkningerne til bestemmelsen nedenfor.
Dækningsafgiften efter det foreslåede nr. 1 vil være den
fuldt indfasede dækningsafgift, altså den dækningsafgift der
bliver opgjort for det indeværende kalenderår efter reglerne
i ejendomsskattelovens kapitel 1-5, herunder ejendomskatte-
lovens §§ 20 og 29.
Efter ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 2. pkt. – som
med nærværende lovforslag foreslås flyttet til og nyaffattet
i ejendomsskattelovens § 20, stk. 2 – udgør beskatnings-
grundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejendomme 80
pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven
er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående
kalenderår.
Efter ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 1. pkt., fastsæt-
ter kommunalbestyrelsen satsen for dækningsafgiften af er-
hvervsejendomme, dog højst til 10 promille. Efter stk. 2, 2.
pkt., udgør satsen for dækningsafgiften efter ejendomskatte-
lovens § 12, stk. 2, samme promille for den del af ejendom-
mens grundværdi, der anvendes til dækningsafgiftspligtige
formål. Det betyder, at der kun skal betales dækningsafgift
af den andel af den samlede grundværdi, som svarer til
den andel af det samlede bygningsareal, der anvendes til
dækningsafgiftspligtige formål.
Efter ejendomsskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt., kan kommu-
nalbestyrelsen for kalenderårene 2024-2028 dog ikke fast-
sætte satsen for dækningsafgiften højere end satsen angivet
for den pågældende kommune i lovens bilag 2. Videre frem-
går det af 2. pkt., at for de kommuner, som ikke er angi-
vet i bilag 2, kan kommunalbestyrelsen for kalenderårene
2024-2028 ikke indføre dækningsafgift efter ejendomsskat-
telovens § 12, stk. 1.
For kalenderårene 2024-2028 kan der således ikke opkræves
dækningsafgift af erhvervsejendomme, der er beliggende i
de kommuner, som ikke fremgår af lovens bilag 2.
Loftet frem til og med kalenderåret 2028 skal ses i sammen-
hæng med kompensationsaftalen, hvorefter de kommunale
dækningsafgiftspromiller for erhvervsejendomme ikke kan
sættes op i kalenderårene 2021-2028.
Fra og med kalenderåret 2029 kan kommunalbestyrelsen frit
sætte satsen for dækningsafgiften af erhvervsejendomme,
som dog højst kan udgøre 10 promille. Af bemærkningerne
til ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side
160, fremgår det, at der i god tid inden 2029 vil blive taget
stilling til niveauet på loftet på 10 promille pr. 1. januar
2029.
Ved opgørelsen af dækningsafgiften for 2024 og efterfølgen-
de kalenderår vil der således skulle tages udgangspunkt i
80 pct. af grundværdien fsva. den vurdering, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående kalenderår. Ved opgørelsen vil der derud-
over skulle tages udgangspunkt i den kommunespecifikke
promille, som kommunen fastsætter for kalenderåret.
Dækningsafgiften efter det foreslåede nr. 2 vil være den
dækningsafgift, der er opgjort og opkrævet for det nærmest
forudgående år, med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften
efter nr. 1, dvs. af den fuldt indfasede dækningsafgift for
kalenderåret. Ved den fuldt indfasede dækningsafgift forstås
således i denne sammenhæng den dækningsafgift, der bliver
opgjort efter ejendomsskattelovens kapitel 1-5. Ved bereg-
ningen af dækningsafgiften efter nr. 2 vil der således skulle
tages udgangspunkt i den stigningsbegrænsede dækningsaf-
gift for det nærmest forudgående år, hvis dækningsafgiften
for dette år var stigningsbegrænset. I sådanne tilfælde udgør
dækningsafgiften efter nr. 2 den stigningsbegrænsede dæk-
ningsafgift for det nærmest forudgående år med tillæg af 10
pct. af den fulde dækningsafgift for det indeværende år.
For opgørelsen af dækningsafgiften for kalenderåret 2024
vil der til brug for opgørelsen efter det foreslåede nr. 2
skulle tages udgangspunkt i den dækningsafgift, der er op-
gjort for skatteåret 2023 efter reglerne i den tidligere gæl-
dende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, jf.
forslaget i § 45 c, stk. 1, nr. 1. Hvis dækningsafgiften var
stigningsbegrænset for skatteåret 2023, vil der skulle tages
udgangspunkt i den stigningsbegrænsede dækningsafgift for
skatteåret 2023. I sådanne tilfælde udgør dækningsafgiften
i 2024 således den stigningsbegrænsede dækningsafgift for
skatteåret 2023 med tillæg af 10 pct. af den fulde dæknings-
afgift for kalenderåret 2024.
For opgørelsen af dækningsafgiften for kalenderåret 2025
og efterfølgende kalenderår vil der til brug for opgørelsen
efter det foreslåede nr. 2 skulle tages udgangspunkt i den
dækningsafgift, der er opgjort og opkrævet efter ejendoms-
skatteloven for det nærmest forudgående kalenderår.
Den dækningsafgift, som med forslaget vil skulle pålægges
for kalenderåret, vil være det laveste af de to opgjorte be-
løb. Er beløbet efter den foreslåede bestemmelse i nr. 1 stør-
re end beløbet efter den foreslåede bestemmelse i nr. 2, vil
det være et udtryk for, at dækningsafgiften for kalenderåret
vil medføre en højere beskatning end dækningsafgiften for
det nærmest forudgående kalenderår med tillæg af 10 pct. af
dækningsafgiften for kalenderåret.
31
Det betyder, at Skatteforvaltningen for kalenderåret 2024
og efterfølgende kalenderår på samme måde som for skat-
teårene 2022 og 2023, jf. forslagene i § 45 b, stk. 1, og
§ 45 c, stk. 1, vil skulle opgøre to beløb for dækningsafgift
af ejendomme omfattet af ejendomsskattelovens § 12, dels
dækningsafgift opgjort for kalenderåret, dels dækningsafgift
opgjort for det nærmest forudgående kalenderår med tillæg
af 10 pct. af dækningsafgiften opgjort for kalenderåret.
Det foreslås i § 45 d, stk. 2, at for ejendomme, der i ka-
lenderåret 2024 eller efterfølgende kalenderår bliver pålagt
dækningsafgift efter § 12, og som ikke var pålagt dæknings-
afgift i det nærmest forudgående kalenderår, udgør dæk-
ningsafgiften det første kalenderår dækningsafgiften efter
stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for erhvervsejen-
domme, der efter ejendomsskattelovens § 12 bliver omfat-
tet af dækningsafgift første gang i kalenderåret 2024 eller
efterfølgende kalenderår, og som dermed ikke var pålagt
dækningsafgift det nærmest forudgående år, vil dækningsaf-
giften for det første kalenderår udgøre den fuldt indfasede
dækningsafgift for kalenderåret efter forslaget i § 45 d,
stk. 1, nr. 1, dvs. den fulde dækningsafgift opgjort efter
ejendomskattelovens kapitel 1-5.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det vil være en
forudsætning for anvendelse af den foreslåede stigningsbe-
grænsning for kalenderårene 2024 og efterfølgende kalen-
derår, jf. det foreslåede § 45 d, stk. 1, at ejendommen
var omfattet af og pålagt dækningsafgift for det nærmest
forudgående år. For erhvervsejendomme, der ikke har væ-
ret pålagt dækningsafgift i det nærmest forudgående år, vil
der ikke være et forudgående års dækningsafgift at tage ud-
gangspunkt i, hvorfor dækningsafgiften af disse ejendomme
altid vil udgøre den fulde dækningsafgift for kalenderåret.
Henset til, at det følger af § 23 A, stk. 2, 2. pkt., i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat – som
fra og med 2024 er videreført i ejendomsskatteloven –
at de kommuner, som ikke opkrævede dækningsafgift af
erhvervsejendomme for 2020, ikke kan indføre dækningsaf-
gift af erhvervsejendomme i perioden 2021-2028, vil den
foreslåede bestemmelse i stk. 2 dermed omfatte erhvervs-
ejendomme, som er nyopstået og som er beliggende i en
kommune, der opkrævede dækningsafgift for 2020, og som
videre har besluttet at pålægge dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte
ejendomme, der er blevet omkategoriseret til en erhvervs-
ejendom, som er beliggende i en kommune, der opkrævede
dækningsafgift for 2020, og som videre har besluttet at på-
lægge dækningsafgift af erhvervsejendomme.
På baggrund af, at det følger af ejendomsskattelovens § 29,
stk. 3, at der til og med 2028 ikke kan indføres dæknings-
afgift af erhvervsejendomme, vil kommunalbestyrelsen i ud-
gangspunktet kunne indføre dækningsafgift på ny i 2029.
Fra og med kalenderåret 2029 vil det således derudover
omfatte eksisterende erhvervsejendomme, som kommunal-
bestyrelsen for første gang for 2029 eller efterfølgende ka-
lenderår kan pålægge dækningsafgift.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte ejendomme,
som ikke har været pålagt dækningsafgift som følge af
ejendomsskattelovens § 12, stk. 2, 1. pkt. Efter bestemmel-
sen kan ejere af ejendomme, der delvis anvendes til dæk-
ningsafgiftspligtige formål, kun pålægges dækningsafgift,
når grundværdien, der vedrører den del af ejendommen, som
anvendes til de nævnte formål, udgør mere end halvdelen af
grundværdien for hele ejendommen.
For ejere af ejendomme, der er beliggende i en kommune,
som opkrævede dækningsafgift for skatteåret 2020, men
som ikke tidligere har været pålagt dækningsafgift, fordi
det alene er f.eks. 40 pct. af den samlede grundværdi af
ejendommen, der anvendes til dækningsafgiftspligtige for-
mål, men som bliver pålagt dækningsafgift fremadrettet,
fordi anvendelsen ændres, så det nu er f.eks. 60 pct. af
den samlede grundværdi af ejendommen, der anvendes til
dækningsafgiftspligtige formål, udgør dækningsafgiften det
første kalenderår således den fuldt indfasede dækningsafgift
for kalenderåret efter forslaget i § 45 d, stk. 1, nr. 1. Efter
kalenderåret 2028 vil det dog ikke være et krav, at ejendom-
men er beliggende i en kommune, der opkrævede dæknings-
afgift for skatteåret 2020, jf. ovenfor.
Til nr. 22
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, 2. pkt.,
at forskelsbeløbet beregnes som den opgjorte ejendomsvær-
diskat for det indeværende indkomstår med fradrag for
den opgjorte ejendomsværdiskat af samme ejendom for ind-
komståret 2024, som er sammenligningsåret for ejendoms-
værdiskat, jf. dog § 48, efter den tidligere gældende ejen-
domsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2.
november 2020 med senere ændringer.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, 2. pkt.,
udgår », efter den tidligere gældende ejendomsværdiskatte-
lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med
senere ændringer«.
Den foreslåede ændring berigtiger en fejlhenvisning til den
tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere ændrin-
ger. Ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., omhandler
fastsættelsen af indkomståret 2024, som sammenlignings-
året til brug for opgørelsen af stigninger i ejendomsvær-
diskat. Ejendomsværdiskat for indkomståret 2024 opgøres
efter ejendomsskattelovens § 13, hvorfor henvisningen til
den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov foreslås op-
hævet.
Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 2, at § 47
træder i kraft den 1. december 2026.
Det betyder, at den foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar
2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, for den foreslåede ændring
32
til ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, 2. pkt., vil indtræde
inden ejendomsskattelovens § 47 sættes i kraft.
Til nr. 23
Det følger af ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, 1. pkt., at
til brug for opgørelsen af det samlede årlige lån, jf. § 46,
som opgøres samlet efter § 51, opgøres på helårsniveau for
indkomståret et forskelsbeløb for ejendomsværdiskat, jf. dog
§ 52. Det følger videre af 2. pkt., at forskelsbeløbet beregnes
som den opgjorte ejendomsværdiskat for det indeværende
indkomstår med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat
af samme ejendom for indkomståret 2024, som er sammen-
ligningsåret for ejendomsværdiskat, jf. dog § 48, efter den
tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1590 af 2. november 2020 med senere ændrin-
ger. Det følger videre af 3 pkt., at lånet opgøres første gang i
indkomståret efter sammenligningsåret.
Det følger af ejendomsskattelovens § 48, stk. 1, at erhverves
en ejendom nævnt i § 3 i indkomståret 2024 eller i et senere
indkomstår af en fysisk person, er sammenligningsåret for
ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2, det indkomstår, hvor
ejendommen erhverves.
Efter ejendomsskattelovens § 48, stk. 2, følger det, at ændrer
en ejendom i indkomståret 2025 eller et senere indkomstår
anvendelse til en ejendom nævnt i § 47, stk. 1, er sam-
menligningsåret for ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2, det
indkomstår, hvor ejendommen første gang har et nyt beskat-
ningsgrundlag som en ejendom nævnt i § 3.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 48, stk. 3, at bortfal-
der en ejendoms identifikationsnummer (BFE-nummer), er
sammenligningsåret for ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2,
det indkomstår, hvor det nye identifikationsnummer tildeles.
Det foreslås, at § 47, stk. 2, 3. pkt., ophæves og i stedet
indsættes, at lånet opgøres første gang for indkomståret
2026. For ejendomme, som har fået ansat et sammenlig-
ningsår efter § 48, opgøres lånet dog for første gang i ind-
komståret efter sammenligningsåret.
Det foreslås således, at lån til betaling af stigninger i ejen-
domsværdiskat efter den permanente indefrysningsordning,
som er en statslig låneordning for stigninger i ejendomsvær-
diskat og grundskyld, jf. ejendomsskattelovens § 46, opgø-
res første gang for indkomståret 2026.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med,
at sammenligningsåret for ejendomsværdiskat som udgangs-
punkt er indkomståret 2024, men at dette modificeres i
ejendomsskattelovens § 48, stk. 1-3, hvorved et sammenlig-
ningsår vil kunne blive fastsat til indkomståret 2025 eller et
senere indkomstår.
For ejendomme med et andet sammenligningsår end ind-
komståret 2024, jf. ejendomsskattelovens § 48, stk. 1-3,
indebærer den foreslåede ændring, at lånet til betaling af
stigninger i ejendomsværdiskat vil skulle opgøres for første
gang i året efter sammenligningsåret.
Det vil f.eks. betyde, at hvis en boligejer har købt en ejen-
dom i 2026, vil boligejeren få indkomståret 2026 som sit
sammenligningsår, hvorfor lånet vil skulle opgøres for første
gang i indkomståret 2027 – såfremt der er indtrådt en stig-
ning i ejendomsværdiskatten mellem indkomstårene 2026
(sammenligningsåret) og 2027.
Den foreslåede bestemmelse er en berigtigelse af en lovtek-
nisk fejl, fordi ejendomsskattelovens § 47 først vil blive sat i
kraft fra og med 1. januar 2026. Sammenligningsåret er som
udgangspunkt indkomståret 2024, hvorfor den foreslåede
ændring vil afspejle denne forskydning mellem sammenlig-
ningsåret og det første indkomstår, som Skatteforvaltningen
vil yde lån til betaling af ejendomsværdiskatten for.
Det betyder, at den foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar
2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, for den foreslåede ændring
til ejendomsskattelovens § 47, stk. 2, 3. pkt., vil indtræde
inden ejendomsskattelovens § 47 sættes i kraft.
Til nr. 24
Det følger af ejendomsskattelovens § 48, stk. 1, at erhverves
en ejendom nævnt i § 3 i indkomståret 2024 eller i et senere
indkomstår af en fysisk person, er sammenligningsåret for
ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2, det indkomstår, hvor
ejendommen erhverves.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 50, stk. 3, at erhver-
ves en ejendom nævnt i § 49, stk. 1, i indkomståret 2024
eller i et senere indkomstår af en fysisk person, er sammen-
ligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk. 2, det indkomstår,
ejendommen erhverves.
Det foreslås, at i § 48, stk. 1, og § 50, stk. 3, ændres »Er-
hverves« til »Overtages«, og »erhverves« til »overtages«.
Den foreslåede ændring indebærer en sproglig præcisering
med henblik på at sikre, at det fremgår tydeligere af bestem-
melserne, at der er sket et ejerskifte af ejendommen – uanset
hvordan ejerskiftet vil være indtrådt. Ved overtaget menes
dermed alle måder, hvorpå en ejendom vil kunne være ejer-
skiftet, f.eks. ved køb og salg, arv og gave.
Ejendomsskattelovens § 48 vil først træde i kraft den 1.
januar 2026, jf. ejendomsskattelovens § 83, stk. 2.
Det betyder, at den foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar
2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, for den foreslåede ændring
til ejendomsskattelovens § 48, stk. 1, vil indtræde inden
ejendomsskattelovens § 47 sættes i kraft.
Den foreslåede ændring til ejendomskattelovens § 50, stk. 3,
vil træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk.
2.
Til nr. 25
33
Af ejendomsskattelovens § 53, stk. 6, fremgår, at ejere af
ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3
og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der ale-
ne ejes af fysiske personer, der ikke senest den 1. september
2023 har fravalgt lån ydet efter kapitel 1 i lov om lån til
betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af
25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27.
februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021,
anses for at have ansøgt om lån efter stk. 1.
Bestemmelsens formål er at sikre, at pensionister, som hav-
de pensionistlån hos kommunen til betaling af grundskyl-
den, skulle have en glidende overgang til den statslige pensi-
onistlåneordning. Det vil sige, at pensionisterne ikke skulle
sende en ansøgning og afvente den almindelige sagsbehand-
lingsprocedure forbundet med tildeling af et pensionistlån. I
stedet skulle pensionistlånet automatisk tildeles på pensioni-
stens forskudsopgørelse.
I strid med intentionen kan bestemmelsens ordlyd tolkes
som, at de berørte pensionister skal afvente Skatteforvalt-
ningens sagsbehandling af ansøgningen, som strækker sig
gennem indkomståret 2024, inden pensionistlånet tildeles på
forskudsopgørelsen.
Skatteforvaltningen har videreført ca. 45.000 kommunale
pensionistlån på de pågældende pensionisters forskudsop-
gørelse, som Skatteforvaltningen i løbet af 2024 gennem-
går. Det vil sige, at de kontrollere om alle betingelserne
for pensionistlån er opfyldt. F.eks. om der er tilstrækkelig
friværdi eller ej, som har betydning for om pensionistlånet
endeligt kan stiftes eller skal opkræves.
Derfor foreslås det, at i ejendomsskattelovens § 53, stk. 6,
ændres »anses for at have ansøgt om» til »tildeles«.
Den foreslåede ændring er alene en lovteknisk præcisering
og vil derfor ikke have nogen indholdsmæssig betydning for
pensionisterne.
Med ændringen vil det tydeligt fremgå, at de pensionister,
som havde pensionistlån hos kommunerne pr. 1. september
2023, automatisk anses for at have fået tildelt pensionistlån
på deres forskudsopgørelse.
Til nr. 26
Det følger af ejendomsskattelovens § 53, stk. 6, at ejere
af ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1,
der alene ejes af fysiske personer, der ikke senest den 1.
september 2023 har fravalgt lån ydet efter kapitel 1 i lov om
lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
256 af 25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af
27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021,
anses for at have ansøgt om lån efter stk. 1.
Hensynet bag denne bestemmelse er, at alle pensionister,
som havde et pensionistlån den 1. september 2023, automa-
tisk skulle tilmeldes den statslige pensionistlåneordningen i
ejendomsskattelovens § 53, stk. 1, så de berørte pensionister
ikke skulle genansøge om pensionistlån, som de allerede
havde fået tildelt af kommunen. Derfor anses samtlige af
disse pensionister for at have ansøgt om pensionistlån efter
§ 53, stk. 1, ligesom de automatisk har fået tildelt pensi-
onistlånet på deres forskudsopgørelsen uden forudgående
sagsbehandling, f.eks. kontrol af friværdi og tinglysning af
sikkerhed.
Dette var for at sikre, at de berørte pensionister ikke skulle
vente på, at Skatteforvaltningen havde gennemført sagsbe-
handlingen, før pensionisten fik tildelt pensionistlånet på
deres forskudsopgørelse. Henset til antallet af pensionister,
som var omfattet af den kommunale pensionistlåneordning
1. september 2023, ville sagsbehandlingen have strakt sig
langt ind i indkomståret 2024. Det ville have betydet, at
mange pensionister skulle have ”lagt ud” for grundskylden
indtil, at Skatteforvaltningen havde sagsbehandlet ansøgnin-
gen.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 55, stk. 1, 1. pkt.,
at stiftelsestidspunktet for lån ydet af told- og skatteforvalt-
ningen efter § 46, stk. 1, og § 53, stk. 1, er den 1. januar
i indkomståret efter det indkomstår, som lånet vedrører, jf.
dog stk. 2. Det fremgår videre af 2. pkt., at lån, som efter
1. pkt. anses for at være stiftet, er bindende og kan ikke
påklages eller ændres.
Det følger af ejendomsskattelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at
det er en betingelse for tildeling af lån efter § 53, stk. 1,
at Skatteforvaltningen til sikkerhed for tilbagebetaling af lån
inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal have pant i hele eller
en andel af ejendommen via et skadesløsbrev eller ejerpan-
tebrev. Det følger videre af 2. pkt., at Skatteforvaltningen
afholder udgiften til tinglysningsafgift for tinglysning af
skadesløsbreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.
2.
I ejendomsskattelovens § 59 er forfaldsbetingelserne for
pensionistlån oplistet. Det er ikke nævnt som en forfaldsbe-
tingelse, at lånet forfalder til betaling, hvis Skatteforvaltnin-
gen ikke har tinglyst sikkerhed inden stiftelsestidspunktet
for et lån, som den pågældende pensionist i øvrigt opfyl-
der alle betingelserne for at få tildelt. Omvendt er det en
betingelse for tildeling af pensionistlån, at der er tinglyst
sikkerhed herfor.
Retsstillingen er derfor uklar, hvorfor det foreslås, at der i
§ 55 indsættes som stk. 4, at lån efter § 53, stk. 1, som ikke
er sikret ved pant, jf. § 57, stiftes uanset den manglende
sikkerhed efter stk. 1, hvis den manglende tinglysning af
pant beror på Skatteforvaltningens forhold.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i de tilfælde hvor
der ikke er tinglyst sikkerhed på stiftelsestidspunkt 1. janu-
ar i året efter indkomståret, vil lånet blive stiftet – forud-
sat den manglende tinglysning skyldes Skatteforvaltningens
forhold.
Bestemmelsen vil samtidigt tydeliggøre, at det beløb pensio-
34
nister vil have fået hensat i løbet af indkomståret til oprettel-
se af pensionistlånet på stiftelsestidspunktet, ikke vil skulle
forfalde til betaling, fordi Skatteforvaltningen ikke tidsnok
har fået tinglyst sikkerhed for lånet.
Bestemmelsen vil have begrænset betydning i praksis, og
vil primært finde anvendelse i de situationer, hvor Skattefor-
valtningen modtager et stort antal ansøgninger om pensio-
nistlån i slutningen af indkomståret, som dermed vil skulle
sagsbehandles – herunder tinglyses pant – inden udgangen
af den 31. december i det indeværende indkomstår.
For indkomståret 2025 vil der dog være en risiko for, at
et større antal pensionistlån vil blive omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse. Det skyldes, at indkomstår 2024 er det
første indkomstår, som Skatteforvaltningen vil yde pensio-
nistlån for. Det betyder, at Skatteforvaltningen vil skulle
sagsbehandle og tinglyse sikkerhed for samtlige 45.000 pen-
sionister, som havde pensionistlån hos kommunerne pr. 1.
september 2023 inden udgangen af 2024. Det er en større
administrativ opgave for Skatteforvaltningen, som ikke må
ligge pensionisterne til last.
Det vil være et krav i den foreslåede bestemmelse, at den
manglende tinglysning skyldes Skatteforvaltningen, og ikke
fordi pensionisten ikke har tilstrækkelig friværdi eller har
afvist at stille sikkerhed.
Til nr. 27
Det følger af ejendomsskattelovens § 56, stk. 1, at lån efter
§ 46, stk. 1, ydet for ejendomme beliggende i Danmark,
inklusive påløbne renter, jf. § 61, hæfter på ejendommen i
dens helhed med prioritet på sidstepladsen uden tinglysning.
Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, at
oplysninger om størrelsen af de samlede lån, der er ydet
efter § 46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal være
tilgængelige for låntageren.
Det foreslås, at der i § 56, stk. 1, efter »tinglysning«, indsæt-
tes », jf. dog stk. 4, 2. pkt«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge
af lovforslagets § 1, nr. 29, hvor der foreslås en undtagelse
til hæftelsen af indefrysningslån, jf. ejendomsskattelovens
§ 46, stk. 1, på den ejendom, som indefrysningslånet opta-
ges for.
Til nr. 28
Det følger af ejendomsskattelovens § 56, stk. 2, 3. pkt., at
sikkerhed efter 2. pkt. senest skal være stillet 20 hverdage
efter stiftelsestidspunktet efter § 55.
Det foreslås, at i § 56, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. pkt.« til »1.
og 2. pkt.«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af,
hvornår ejere af en ejendom beliggende i udlandet, på Færø-
erne eller i Grønland senest skal stille sikkerhed for indefry-
sningslån til betaling af stigninger i ejendomsværdiskat.
For ejendomme beliggende i Danmark vil indefrysningslå-
net blive sikret ved lovbestemt pant, jf. ejendomsskattelo-
vens § 56, stk. 1, som er en særlig juridisk konstruktion
i dansk ret, som ikke vil finde anvendelse på ejendomme
beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Det vil
derfor ikke være muligt for en ejer at stille en sikkerhed,
der i sin form helt svarer til den sikkerhed, som Skattefor-
valtningen opnår ved den lovbestemte panteret.
Derfor kan ejere af ejendomme beliggende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland i stedet stille anden sikkerhed,
der er beskyttet mod aftaler om ejendommen og mod rets-
forfølgning, jf. ejendomsskattelovens § 56, stk. 2, 1. pkt.
Af bemærkningerne til bestemmelsen følger det, at ejeren
derfor i stedet via en aftale vil skulle stille en sikkerhed, der
i sin værdi svarer til den sikkerhed, som Skatteforvaltningen
ville opnå via den lovbestemte panteret, i den ejendom, som
lånet optages for, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. samling),
tillæg A, L 113 som fremsat, side 236.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at denne
tilsvarende sikkerhed senest vil skulle stilles 20 hverda-
ge efter stiftelsestidspunktet fastsat i ejendomsskattelovens
§ 55. Det vil i praksis fortsat efterlade ejeren op mod 13
måneder og 20 hverdage til at stille sikkerhed.
Eksempel: Forskudsopgørelsen for indkomståret 2025 åbner
ca. medio november 2024, hvor indefrysningslånet kan til-
vælges. Indefrysningslånet stiftes den 1. januar 2026, hvor-
for ejeren senest vil skulle stille sikkerhed 20 hverdage in-
den i indkomståret 2026. Det vil sige ca. 13 måneder og 20
hverdage.
Til nr. 29
Det følger af ejendomsskattelovens § 56, stk. 1, at lån efter
§ 46, stk. 1, ydet for ejendomme beliggende i Danmark,
inklusive påløbne renter, jf. § 61, hæfter på ejendommen i
dens helhed med prioritet på sidstepladsen uden tinglysning.
Det fremgår videre af ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, at
oplysninger om størrelsen af de samlede lån, der er ydet
efter § 46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal være
tilgængelige for låntageren.
Det følger af lovbemærkningerne til ejendomsskattelovens
§ 56, stk. 4, at lån ydet efter den foreslåede permanente
indefrysningsordning for f.eks. indkomståret 2026 vil først
blive udstillet fra og med februar 2027. Har ejeren ligele-
des optaget lån for indkomståret 2025, vil dette lån blive
udstillet fra og med februar 2026. Det vil dermed alene
være sidste års indefrysningslån, som først udstilles fra og
med februar i året efter indkomståret, jf. Folketingstidende
2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 237.
Det foreslås, at der i § 56, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at
er oplysninger om størrelsen af hele eller dele af lånet ikke
35
tilgængelige for låntageren på tidspunktet for aftaleindgåelse
om overdragelse af ejendommen, bortfalder hæftelsen efter
stk. 1. for den del af lånet, der ikke er tilgængelige oplys-
ning om.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hele eller dele af
et indefrysningslån efter ejendomsskattelovens § 46, stk. 1,
ikke vil hæfte på ejendommen i dens helhed med prioritet på
sidstepladsen uden tinglysning, hvis ejendommen handles
på et tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen ikke kan oplyse
låntageren om hele eller dele af lånet størrelse.
Med aftaleindgåelse menes den dag, hvor både køber og
sælger underskriver salgskontrakten. I det tilfælde, hvor
køber og sælger ikke underskrive samme dag, vil datoen
for købers underskrift skulle lægges til grund. Selve over-
tagelsesdagen vil være uden betydning for den foreslåede
bestemmelse.
Det skyldes, at den foreslåede bestemmelse vil udgøre en
beskyttelse af køber mod pantehæftelser, der hæfter på den
netop erhvervede ejendomme grundet sælgers handling eller
undladelse, og som køber ikke vil kunne få viden om, fordi
oplysningerne endnu ikke er udstillet.
Med overdragelse menes alle former for ejerskifte, dvs. al-
mindelige handel, familiehandel, arv, gave m.v.
Med den foreslåede bestemmelse vil køber eller dennes råd-
giver kunne indhente ejendomsdatarapporten på underskrift-
sdagen, og dermed få klarhed over det specifikke lånebeløb,
der hæfter på ejendommen med en lovbestemt pant efter
ejendomsskattelovens § 56, stk. 1.
Bestemmelsen vil betyde, at Skatteforvaltningen ikke vil
kunne igangsætte inddrivelsesskridt i form af udlæg i den nu
overdragede ejendom for den del af indefrysningslånet, som
ikke er gjort tilgængelig for låntageren. Lånet vil i stedet
udgøre en simpel fordring. Indefrysningslån efter ejendoms-
skattelovens § 46, stk. 1, ydes pr. indkomstår, hvorfor hvert
indkomstår udgør en separat fordring.
Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med, at der hvert
år vil være en periode, hvor en låntager ikke vil kunne
blive bekendt med det samlede indefrysningslån, hvorfor
låntageren ikke vil kunne oplyse en tredjemand om det sam-
lede lånebeløb, som hæfter på sin ejendom. Det vil særligt
have betydning for ejendomshandler, hvor det antages, at en
potentiel boligkøber vil have betænkeligheder ved at overta-
ge en ejendom, hvorpå der hæfter et ukendt lånebeløb.
Det vil alene være den andel af lånet, som ikke er udstillet
på tidspunktet for aftaleindgåelsen, der ikke vil være omfat-
tet af hæftelsen i ejendomsskattelovens § 56, stk. 1.
Det vil f.eks. sige, at en ejer, der har optaget indefrysnings-
lån for indkomstårene 2024 og 2025, og som sælger sin
ejendom i januar 2026, hvor indefrysningslånet for ind-
komståret 2025 endnu ikke er udstillet på ejendomsdatarap-
porten, vil det alene være indefrysningslånet for 2024 der vil
hæfte på ejendommen efter ejendomsskattelovens § 56, stk.
1.
Til nr. 30
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 57, stk. 1, 1. pkt.,
at det er en betingelse for tildeling af lån efter § 53, stk.
1, at Skatteforvaltningen til sikkerhed for tilbagebetaling af
lån, inklusive påløbne renter, jf. ejendomsskattelovens § 61,
skal have pant i hele eller en andel af ejendommen via et
skadesløsbrev eller ejerpantebrev.
Det foreslås, at i § 57, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ejer-
pantebrev« », jf. dog stk. 5 og § 55, stk. 4«.
Den foreslåede bestemmelse er en ændring som følge af de
foreslåede bestemmelser i ejendomsskattelovens §§ 55, stk.
4, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, og 57, stk. 5, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33.
Den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 4, omhandler det
tilfælde, hvor der ikke er tinglyst pant til sikkerhed for
udlån efter pensionistlåneordningen, og hvor dette beror på
Skatteforvaltningens forhold. I dette tilfælde foreslås det,
at et pensionistlån vil skulle stiftes uanset den manglende
tinglyste pant.
Den foreslåede bestemmelse i § 57, stk. 5, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 33, indebærer, at der indsættes to nye punktummer,
hvor af ét af dem indebærer en undtagelse til, at Skattefor-
valtningen vil skulle have tinglyst pant til sikkerhed for
lån ydet efter pensionistlåneordningen i de tilfælde, hvor en
pensionist afgår ved døden.
Til nr. 31
Det følger af ejendomsskattelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., at
det er en betingelse for tildeling af lån efter § 53, stk. 1,
at Skatteforvaltningen til sikkerhed for tilbagebetaling af lån
inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal have pant i hele eller
en andel af ejendommen via et skadesløsbrev eller ejerpan-
tebrev.
Det følger af ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, 1. pkt.,
at skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal have
panteret inden for friværdien af den seneste offentligt ansat-
te ejendomsværdi på stiftelsestidspunktet, jf. ejendomsskat-
telovens § 55.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 57, stk. 1, efter
1. pkt. indsættes som nye punktummer, at »Told- og skatte-
forvaltningen skal senest tinglyse skadesløsbrevet, når lånet,
inklusive påløbne renter, overstiger et grundbeløb på 18.300
kr. (2010-niveau), som ikke er sikret ved pant. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.«
De foreslåede punktummer indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen først vil skulle tinglyse sikkerhed for lån ydet til pensi-
onister efter ejendomsskattelovens § 53, stk. 1, når lånets
hovedstol overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-ni-
veau), inklusive påløbne renter, som ikke er sikret ved pant.
36
Det betyder, at når Skatteforvaltningen har tinglyst sikker-
hed for et lån, som netop har overskredet det foreslåede
grundbeløb på 18.300 kr., så vil Skatteforvaltningen igen
kunne afvente med at tinglyse sikkerhed indtil, at der igen
er ydet lån, inklusive påløbne renter, som overstiger det
foreslåede grundbeløb.
Bestemmelsen vil ikke hindre Skatteforvaltningen i at ting-
lyse sikkerhed for tilbagebetaling af lånet på et tidligere
tidspunkt, f.eks. inden et pensionistlån stiftes eller når lånets
hovedstol overstiger 5.000 kr.
Den foreslåede bagatelgrænse vil have til hensigt at sikre, at
Skatteforvaltningen vil have mulighed for at nedbringe an-
tallet af tinglysninger i et givent indkomstår i tilfælde af res-
sourcemangel. Det vil f.eks. være i perioder med ekstraordi-
nært mange ansøgninger i slutningen af indkomståret. Den
foreslåede bestemmelse udgør dermed en administrativ let-
telse for Skatteforvaltningen.
Afhængigt af pensionistens årlige grundskyld vil der kun-
ne gå en årrække før Skatteforvaltningen tinglyser pant til
sikkerhed for udlån via pensionistlåneordningen. Indtil tin-
glysningen gennemføres, vil pensionistlånet alene være en
simpel fordring mellem pensionisten og Skatteforvaltningen.
Grundbeløbet foreslås fastsat til 18.300 kr. (2010-niveau),
så det svarer til det restskattebeløb, som en skattepligtig
tillades at overføre til næstkommende indkomstårs forskud-
sopgørelse, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 3, 1. pkt.
Det følger af kildeskattelovens § 61, stk. 3, 1. pkt., at ud-
skrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest
er den dag i september i året efter indkomståret, hvor en
overførsel af restskat til opkrævning sammen med forskuds-
skat for næste indkomstår senest systemmæssigt understøt-
tes, overføres den del af restskatten med eventuelle skyl-
dige renter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, der ikke
overstiger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), med
tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter
stk. 2 som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til
hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller
arbejdsmarkedsbidrag for dette år.
Grundbeløbet vil skulle reguleres efter personskattelovens
§ 20, som vil sikre, at grundbeløbet vil følge den almindeli-
ge lønudvikling i samfundet.
Til nr. 32
Det følger af ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, 1. pkt.,
at skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal have
panteret inden for friværdien af den seneste offentligt ansat-
te ejendomsværdi på stiftelsestidspunktet, jf. ejendomsskat-
telovens § 55.
Det foreslås, at i ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »skal have panteret inden for friværdien af den sene-
ste offentligt ansatte ejendomsværdi på stiftelsestidspunktet,
jf. § 55« til »skal senest på stiftelsestidspunktet, jf. § 55,
have friværdi inden for den seneste offentligt ansatte ejen-
domsværdi«.
Den foreslåede ændring indebærer alene en sproglig præ-
cisering, så bestemmelsen bedre afspejler Skatteforvaltnin-
gens administrative processer, hvor Skatteforvaltningen vil
tinglyse sikkerhed for udlån løbende igennem året – uanset
at lånet først stiftes den 1. januar i det efterfølgende ind-
komstår.
Skatteforvaltningen vil i forbindelse med afgørelsen om be-
villing af pensionistlånet sikre, at pensionisten har tilstræk-
kelig friværdi i sin ejendom til, at Skatteforvaltningen vil
kunne yde pensionistlån. Kontrollen af friværdi vil dermed
som alt overvejende udgangspunkt ikke ske på stiftelsestids-
punktet den 1. januar, men vil i stedet ske på et tidligere
tidspunkt i løbet af indkomståret.
Til nr. 33
Det følger af ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, 1. pkt.,
at skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal have
panteret inden for friværdien af den seneste offentligt ansat-
te ejendomsværdi på stiftelsestidspunktet, jf. ejendomsskat-
telovens § 55. Det følger af 2. pkt., at i tilfælde, hvor
skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel
af ejendommen, skal det have sikkerhed inden for ejerens
forholdsmæssige del af ejendomsværdien.
Det foreslås i ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, at der efter
2. pkt. indsættes som nyt 3. pkt., at kan låntager dokumente-
re en faktisk friværdi som følge af afdrag på et almindeligt
pantebrev, skal Skatteforvaltningen inddrage de dokumente-
rede afdrag ved opgørelsen af friværdien.«
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en pensionist vil
få mulighed for at dokumentere en faktisk friværdi i sin
ejendom, som er opstået som følge af afdrag på et alminde-
ligt pantebrev.
Ved optagelse af et lån i en ejendom vil banken eller realkre-
ditinstituttet typisk tinglyse et pantebrev på ejendommen til
sikkerhed for deres udlån, som svarer til lånets hovedstol på
stiftelsestidspunktet.
Ved afdrag på lånet vil pantebrevets størrelse være uændret,
uanset at det underliggende lån nedskrives med hvert af-
drag. Det betyder, at mange pensionister vil have en faktisk
friværdi i deres ejendom, der ikke er synlig for Skattefor-
valtningen, som primært vil kunne kontrollere tilgængelig
friværdi på baggrund af tinglyste pantebreve på ejendom-
men. Med den foreslåede bestemmelse vil en pensionist få
mulighed for at dokumentere afdrag på lån sikret ved et
almindeligt pantebrev.
Afdragene vil f.eks. kunne dokumenteres ved et konto-
udskrift eller lignende fra banken eller realkreditinstitut-
tet. Vurderer Skatteforvaltningen, at det er dokumenteret,
at pensionisten har tilstrækkelig friværdi til, at der kan ydes
lån til minimum et helt indkomstår, jf. ejendomsskattelovens
37
§ 57, stk. 3, vil Skatteforvaltningen skulle ydet lån efter
ejendomsskattelovens § 53, stk. 1.
Med almindeligt pantebrev tilsigtes, at dokumentation af le-
dig plads i et skadesløs- eller ejerpantebrevs dækningsram-
me ikke vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse. I
tilfælde af ledig plads i et ejerpantebrev vil pensionisten dog
fortsat kunne stille dette til rådighed til brug for optagelse af
lån efter ejendomskattelovens § 53, stk. 1.
Til nr. 34
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 55, stk. 1, 1. pkt., at
stiftelsestidspunktet for lån efter ejendomsskattelovens § 46,
stk. 1, og § 53, stk. 1, er den 1. januar i indkomståret efter
det indkomstår, som lånet vedrører, jf. dog stk. 2.
Det følger af ejendomsskattelovens § 55, stk. 2, at afgår
låntageren ved døden, anses lån tilvalgt efter § 46, stk. 1,
og tildelt efter 53, stk. 1, for at være stiftet på dødsdatoen
i det indeværende indkomstår. Det betyder, at lånet stiftes,
uanset at Skatteforvaltningen ikke har tinglyst pant efter
ejendomsskattelovens § 57, stk. 1. Tinglysning af sikkerhed
kan som udgangspunkt ikke ske på dødsdatoen, fordi Skat-
teforvaltningen ikke er bekendt med dødsfaldet før på et
senere tidspunkt. F.eks. fordi dødsfaldet sker om aftenen,
på en helligdag eller fordi Skatteforvaltningen bare først
modtager oplysninger om dødsfaldet dagen efter.
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 57, stk. 1, 1. pkt.,
at det er en betingelse for tildeling af lån efter § 53, stk.
1, at Skatteforvaltningen til sikkerhed for tilbagebetaling
af lån inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal have pant i
hele eller en andel af ejendommen via et skadesløsbrev eller
ejerpantebrev.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 57, efter stk. 4,
indsættes som et nyt stk. 5, at ved ejerens død tinglyses ikke
sikkerhed for lån, som endnu ikke er sikret ved pant, jf. stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltnin-
gens udlån ikke skal sikres ved pant efter låntagers død. I
stedet vil udlånet, inklusive påløbne renter, alene indgå i
boet efter den afdøde som et simpelt krav.
Den foreslåede bestemmelse vil særligt finde anvendelse
i to situationer. For det første når Skatteforvaltningen har
ydet lån, som er stiftet efter ejendomsskattelovens § 55, stk.
1, men endnu ikke er sikret ved pant, jf. den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 31.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 1, nr. 31, at Skatteforvaltningen senest vil skulle tinglyse
skadesløsbrevet, når lånet, inklusive påløbne renter, oversti-
ger et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau), som ikke er
sikret ved pant.
Afgår en pensionist f.eks. ved døden den 1. juli 2026, og har
pensionisten optaget pensionistlån for indkomstårene 2024
og 2025, som endnu ikke er sikret ved pant i ejendommen,
så vil der ikke skulle tinglyses pant til sikkerhed for disse
lån.
For det andet når låntageren afgår ved døden, og lånet for
det indeværende indkomstår stiftes efter ejendomsskattelo-
vens § 55, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 1, nr. 34 indebærer, at Skatteforvaltningen ikke vil
skulle tinglyse sikkerhed i form af pant for stiftede lån efter
pensionistens død, uanset størrelsen på lånets hovedstol.
Som følge af forslaget vil ejendomsskattelovens § 57, stk. 5,
herefter blive stk. 6.
Til nr. 35
Det følger af ejendomskattelovens § 58, stk. 2, 1. pkt., at
skadesløsbreve og ejerpantebreve forsynes med rykningspå-
tegning, såfremt långiveren ved erklæring har tilkendegivet,
at der optages lån til indfrielse af foranstående lån, hvor
kontantprovenuet maksimalt svarer til indfrielsesbeløbet og
omkostningerne i forbindelse med ydelse og indfrielse af
lån. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog fortsat
have sikkerhed inden for den grænse, der er anført i § 57,
stk. 2. Det følger videre af 2. pkt., at en erklæring efter 1.
pkt. alene kan afgives af personer og virksomheder, der er
meddelt autorisation efter tinglysningslovens § 49 d.
Det følger af ejendomsskattelovens § 58, stk. 3, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen efter ejerens anmodning kan forsy-
ne skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet med rykningspåteg-
ning i forbindelse med anden lånoptagelse til forbedring af
boligens værdi. Videre fremgår af 2. pkt., at skadesløsbrevet
eller ejerpantebrevet dog fortsat skal have sikkerhed inden
for den grænse, der er anført i ejendomsskattelovens § 57,
stk. 2.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 58 indsættes
som stk. 4, at ejeren afholder udgiften til tinglysningsafgif-
ten til rykningspåtegninger, jf. stk. 2 og 3.
Forslaget indebærer en præcisering af retsstillingen, så det
fremgår, at ejeren vil skulle betale tinglysningsafgiften for-
bundet med en rykningspåtegning på skadesløsbreve efter
ejendomsskattelovens § 58, stk. 2 og 3.
Til nr. 36
Det følger af ejendomsskattelovens § 59, stk. 1, at skifter en
ejendom ejer, forfalder lån ydet efter § 46, stk. 1, og § 53,
stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, til betaling den 1.
i måneden, efter at ejerskiftet er registreret i et autoritativt
register, jf. dog stk. 5 og § 60.
Det foreslås, at i § 59, stk. 1, ændres »stk. 5« til »stk. 6«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 37.
Til nr. 37
38
Af ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, 1. pkt., følger det,
at skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal have
panteret inden for friværdien af den seneste offentligt ansat-
te ejendomsværdi på stiftelsestidspunktet, jf. § 55.
Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens § 59 efter stk. 3
indsættes et nyt stykke. Det foreslås som stk. 4, 1. pkt., at er
der ikke tilstrækkelig friværdi, jf. § 57, stk. 2, på tidspunktet
for tinglysningen, forbliver allerede stiftede lån, inklusive
påløbne renter, indestående. Det foreslås i 2. pkt., at afviser
en låntager på tidspunktet for tinglysningen, jf. § 57, stk.
1, 2. pkt., at acceptere tinglysning af sikkerhed for allerede
stiftede lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive påløbne
renter, som ikke er sikret ved tinglyst pant, til betaling den 1.
i måneden, efter Skatteforvaltningen har registreret afvisnin-
gen.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens som følge
af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 31, hvor af det
følger, at Skatteforvaltningen senest vil skulle tinglyse ska-
desløsbrevet, når lånet overstiger et grundbeløb på 18.300
kr. (2010-niveau). Det betyder, at der vil kunne opstå situati-
oner, hvor en pensionist, som har optaget pensionistlån, ikke
vil have tilstrækkelig friværdi på tidspunktet for tinglysnin-
gen – uanset at pensionisten havde tilstrækkelig friværdi
på bevillingstidspunktet. Det vil sige det tidspunkt, hvor
Skatteforvaltningen traf beslutningen om bevilling af pensi-
onistlån på baggrund af pensionistens ansøgning herom.
Der vil kunne være forskellige årsager til, at en pensio-
nist ikke har tilstrækkelig friværdi på tinglysningstidspunk-
tet. Det vil f.eks. kunne være som følge af et fald i
ejendomsværdien ansat ved den offentlige ejendomsvurde-
ring. Det vil f.eks. også kunne skyldes, at pensionisten har
optaget anden gæld sikret ved pant i ejendommen.
Med bestemmelsen foreslås det, at pensionistlånet vil skul-
le forblive indestående i det tilfælde, hvor der ikke er til-
strækkelig friværdi inden for den seneste ansatte offentlige
ejendomsværdi. Skatteforvaltningen vil dog fortsat skulle
tinglyse sikkerhed, hvis det skønnes, at den tinglyste pant på
sigt vil have sikkerhed inden for friværdien.
Der vil hertil ikke kunne ydes yderligere lån efter ejendoms-
skattelovens § 53, stk. 1, indtil allerede ydede og fremtidi-
ge lån har sikkerhed inden for friværdien opgjort på bag-
grund af den seneste offentligt ansatte ejendomsværdi, jf.
ejendomsskattelovens § 57, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at lån ydet til en pensionist
med tilstrækkelig friværdi på tidspunktet for tinglysningen,
men hvor pensionisten afviser at samtykke hertil, vil forfal-
de til betaling til den 1. i måneden efter, at Skatteforvaltnin-
gen har registreret afvisningen.
En afvisning af tinglysning vil dog også kunne skyldes en
medejer, som ikke vil acceptere tinglysning på en fælles-
ejendom. Denne situation vil dog ikke indebære, at allere-
de ydede lån vil skulle forfalde til betaling, men vil alene
indebære, at der ikke vil kunne ydes yderligere lån efter
pensionistlåneordningen.
Pensionisten vil igen kunne optage pensionistlån, når me-
dejeren tillader at Skatteforvaltningen tinglyser sikkerhed
i pensionistens ejendom for allerede ydede lån og for mi-
nimum et ekstra års grundskyld, jf. ejendomsskattelovens
§ 57, stk. 3, hvor af det følger, at skadesløsbrevets eller ejer-
pantebrevets ramme skal mindst udgøre hele indkomstårets
opgjorte grundskyld for den ejer, der optager lånet.
Ejendomsskattelovens § 59, stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
Til nr. 38
Det følger af ejendomsskattelovens § 65, stk. 2, at indfrier
eller tilbagebetaler ejeren det samlede lån ydet efter § 46,
stk. 1, eller § 53, stk. 1, med tillæg af påløbne renter, jf.
§ 61, skal Skatteforvaltningen sende en kvittering for ind-
frielsen eller tilbagebetalingen af lånet.
Det fremgår af ejendomskattelovens § 66, stk. 2, at lån,
der overtages af Skatteforvaltningen efter stk. 1, omfattes af
betingelserne i §§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1, jf. dog stk. 3
og § 68.
Det foreslås, at i § 66, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 1« til
»§ 65«.
Den foreslåede ændring indebærer, at en pensionist, som
har optaget et kommunalt pensionistlån til betaling af grund-
skyld m.v., som er overtaget af Skatteforvaltningen, vil skul-
le have en kvittering for indfrielse eller tilbagebetaling af
lånet til Skatteforvaltningen.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
ejendomsskattelovens § 66, jf. ejendomsskattelovens § 83,
stk. 3.
Det betyder, at den foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar
2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, for den foreslåede ændring
til ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, vil indtræde inden
ejendomsskattelovens § 66 sættes i kraft.
Den foreslåede ændring til ejendomskattelovens § 66, stk. 2,
vil træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk.
2.
Til nr. 39
Det følger af ejendomsskattelovens § 67, stk. 3, at lån, der
overtages af Skatteforvaltningen efter stk. 1, omfattes af
betingelserne i § 56, § 58, stk. 2 og 3, og §§ 59-65, jf. dog
§ 68.
Det foreslås, at i § 67, stk. 3, ændres »§ 58, stk. 2 og 3« til
»§58, stk. 2-4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring på bag-
grund af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
39
35, hvorefter en pensionist vil skulle afholde udgiften til
tinglysningsafgiften til rykningspåtegninger.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
ejendomsskattelovens § 67, jf. ejendomsskattelovens § 83,
stk. 3.
Det betyder, at den foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar
2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, for den foreslåede ændring
til ejendomsskattelovens § 67, stk. 3, vil indtræde inden
ejendomsskattelovens § 67 sættes i kraft.
Den foreslåede ændring til ejendomskattelovens § 67, stk. 2,
vil træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk.
2.
Til nr. 40
Det følger af ejendomsskattelovens § 60, stk. 2, at overdra-
ges en ejendom eller en del af en ejendom til ejerens æg-
tefælle i forbindelse med skilsmisse, hvor der endnu ikke
er sket deling af boet, kan lån ydet efter § 46, stk. 1, og
§ 53, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, overtages af
ægtefællen på samme vilkår fra og med overdragelsesdagen.
Det foreslås, at i § 69, stk. 2, indsættes efter »§ 60, stk. 1«
»og 2«.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at hvis der indtræder
et ejerskifte af en ejendom, for hvilken der er ydet et lån
efter kapitel 1 og 2 i lov om lån til betaling af grundskyld
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i
lov nr. 2614 af 28. december 2021, kan lånet overtages af en
ægtefælle på samme vilkår i forbindelse med en skilsmisse,
hvis der endnu ikke er sket deling af boet.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
ejendomsskattelovens § 69, jf. ejendomsskattelovens § 83,
stk. 3.
Det betyder, at den foreslåede ikrafttrædelse den 1. januar
2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, for den foreslåede ændring
til ejendomsskattelovens § 69, stk. 2, vil indtræde inden
ejendomsskattelovens § 69 sættes i kraft.
Den foreslåede ændring til ejendomskattelovens § 69, stk. 2,
vil træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk.
2.
Til nr. 41
Ejendomsskattelovens § 77 omhandler et tillægslån til be-
taling af stigninger i ejendomsværdiskat for indkomståret
2025. Behovet for tillægslån skal ses i lyset af, at Skatte-
forvaltningen først har færdigudviklet it-funktionaliteten til
understøttelsen af den permanente indefrysningsordning, jf.
ejendomsskattelovens § 46, fsva. ejendomsværdiskatten, fra
og med indkomståret 2026.
Det følger af ejendomsskattelovens § 77, stk. 2, 3. pkt., at
lånet opgøres den 15. februar 2026.
Det foreslås, at i 77, stk. 2, 2. pkt., ændres »den 15. februar
i året efter« til »i forbindelse med årsopgørelsen for ind-
komståret 2025«.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der hvert
år inden offentliggørelsen af årsopgørelsen vil blive fastsat
en skæringsdato, hvor Skatteforvaltningens it-systemer au-
tomatisk vil indhente data – herunder til tillægslån efter
ejendomsskattelovens § 77 – til brug for opgørelsen af års-
opgørelsen.
Denne skæringsdato vil ændre sig fra år til år, hvilket er
baggrunden for den foreslåede ændring. Til eksempel er
skæringsdatoen for opgørelsen af forskudsopgørelsen for
indkomståret 2024 er på foreløbigt fastsat til den 21. februar
2025.
Til nr. 42
Det følger af ejendomsskattelovens § 78, at Skatteforvalt-
ningen yder et tillægslån på årsopgørelsen for indkomståre-
ne 2024 og 2025 pr. ejerandel pr. ejendom til betaling af
restskatter for ejendomsværdiskat eller grundskyld efter be-
tingelserne i §§ 79 eller 80 til fysiske personer, som senest
har tilvalgt lån efter den permanente indefrysningsordning,
jf. § 46, den 31. december i det indkomstår, som lånet ydes
for. Lånet ydes til de ejerandele, ejeren ejer i henhold til et
autoritativt register.
Ejendomsskattelovens §§ 79 og 80 omhandler selve opgø-
relsen af tillægslån til betaling af visse restskatter i form
af manglende betaling af henholdsvis ejendomsværdiskat og
grundskyld for indkomstårene 2024 og 2025.
Ved visse restskatter menes dem der opstår som følge af, at
it-funktionaliteten til den tværgående beregning af skattera-
batten, jf. ejendomsskattelovens kapitel 6, først er færdigud-
viklet til forskudsopgørelsen for indkomståret 2026.
Det betyder, at boligejere, der ved overgangen til 2024 har
oplevet en stigning i ejendomsværdiskat og et fald i grund-
skyld eller omvendt, ikke får modregnet faldet i stigningen
på deres forskudsopgørelse for 2024 og 2025. Når modreg-
ningen sker på årsopgørelsen, så har de berørte boligejer fået
en for stor skatterabat, som derefter nedjusteres og udløser
en restskatten på årsopgørelsen.
Det følger af ejendomsskattelovens § 79, stk. 4, at tillægslån
efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15. februar i året efter det
indkomstår, som lånet ydes for.
Det følger tilsvarende af ejendomsskattelovens § 80, stk. 4,
at tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15. februar i året
efter det indkomstår, som lånet ydes for.
Det foreslås, at i § 79, stk. 4, og § 80, stk. 4, ændres »den
15. februar i året efter« til »i forbindelse med årsopgørelsen
for«.
40
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der hvert
år inden offentliggørelsen af årsopgørelsen vil blive fastsat
en skæringsdato, hvor Skatteforvaltningens it-systemer au-
tomatisk vil indhente data – herunder til tillægslån efter
ejendomsskattelovens § 78 – til brug for opgørelsen af års-
opgørelsen.
Denne skæringsdato vil ændre sig fra år til år, hvilket er
baggrunden for den foreslåede ændring. Til eksempel er
skæringsdatoen for opgørelsen af forskudsopgørelsen for
indkomståret 2024 er foreløbigt fastsat til den 21. februar
2025.
Til nr. 43
Det følger af ejendomsskattelovens § 81, stk. 2, 1. pkt.,
at lån omfattes af lånevilkår i § 59, stk. 1-3, 5 og 7, og
§§ 60-65 fra stiftelsestidspunktet.
Det foreslås, at i § 81, stk. 2, 1. pkt., ændres »5 og 7« til »6
og 8«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring på bag-
grund af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 37,
hvor der indsættes et nyt lånevilkår i ejendomsskattelovens
§ 59.
Til nr. 44
Det fremgår af ejendomsskattelovens § 81, stk. 2, 2. pkt., at
lån omfattes af § 56, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og
4, og § 59, stk. 6, fra og med den 1. januar i indkomståret
efter stiftelsestidspunktet.
Det foreslås, at i § 81, stk. 2, 2. pkt., ændres »6« til »7«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring på bag-
grund af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 37,
hvor der indsættes et nyt lånevilkår i ejendomsskattelovens
§ 59.
Til § 2
Til nr. 1
Fra og med indkomståret og kalenderåret 2024 har staten
overtaget opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift
fra kommunerne, så staten opkræver skatterne på vegne af
kommunerne efter reglerne i ejendomsskattelovens §§ 31 og
33.
§ 15, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne
indeholder regler om statens udbetaling og afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.
Det fremgår i den forbindelse af § 15, stk. 2, 4. pkt., i lov
om kommunal indkomstskat og statens afregning af grund-
skyld og dækningsafgift til kommunerne, at udbetalingen
omfatter indkomstårets beløb uden nedsættelse for beløb,
som staten har ydet som rabat eller lån efter ejendomsskatte-
lovens kapitel 6-8 og 11.
Det betyder, at beløbet for grundskyld, som staten skal
udbetale til kommunerne, omfatter grundskylden inklusive
grundskyldsbeløb, som ejerne måtte være ydet som rabat
efter ejendomsskattelovens kapitel 6 og 7 eller lån efter
ejendomsskattelovens kapitel 8.
Det foreslås, at § 15, stk. 2, 4. pkt., ændres, så »6-8« ændres
til »6, 7, 8«.
Den foreslåede ændring indebærer, at henvisningen til ejen-
domsskattelovens kapitel 6-8 skrives ud, så kapitel 6, 7 og
8 nævnes eksplicit. Behovet for ændringen skyldes, at der
efter lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås at indføre en stig-
ningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme, som bliver reguleret i et nyt kapitel 7 a i ejen-
domsskatteloven.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter det foreslås, at udbetalin-
gen også omfatter indkomstårets beløb med nedsættelse for
beløb, som staten har ydet som rabat efter ejendomsskattelo-
vens kapitel 7 a.
Den foreslåede ændring indebærer således ingen indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 2
Fra og med indkomståret og kalenderåret 2024 har staten
overtaget opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift
fra kommunerne, så staten opkræver skatterne på vegne af
kommunerne efter reglerne i ejendomsskattelovens §§ 31 og
33.
§ 15, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat og statens
afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne
indeholder regler om statens udbetaling og afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.
Det fremgår i den forbindelse af § 15, stk. 2, 4. pkt., i lov
om kommunal indkomstskat og statens afregning af grund-
skyld og dækningsafgift til kommunerne, at udbetalingen
omfatter indkomstårets beløb uden nedsættelse for beløb,
som staten har ydet som rabat eller lån efter ejendomsskatte-
lovens kapitel 6-8 og 11.
Det foreslås, at der i § 15, stk. 2, indsættes et nyt punktum,
hvorefter udbetalingen også omfatter indkomstårets beløb
med nedsættelse for beløb, som staten har ydet som rabat
efter ejendomsskattelovens kapitel 7 a.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 21, hvorefter det foreslås at indføre et nyt kapitel 7
a i ejendomsskatteloven indeholdende regler om en stig-
ningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme. Efter de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr.
21, vil ejere af erhvervsejendomme blive ydet rabat i form
af en begrænsning af stigninger i dækningsafgift, og der er
41
således behov for at tage stilling til dækningsafgiftsbeløbe-
ne, som en ejer er ydet som rabat efter ejendomsskattelovens
kapitel 7 a, når staten skal afregne og udbetale dækningsaf-
gift til kommunerne.
Den foreslåede ændring betyder, at beløbet for dækningsaf-
gift af erhvervsejendomme, som staten fra og med kalen-
deråret 2025 skal udbetale til kommunerne, vil omfatte
dækningsafgiften med nedsættelse for beløb, som er ydet
som rabat grundet stigningsbegrænsningen efter ejendoms-
skattelovens kapitel 7 a. Regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne) lægger i den forbindelse op til,
at de kommuner, der opkræver dækningsafgiften for visse
erhvervsejendomme, kompenseres i perioden 2025 og frem
til og med 2027. Kompensationen i 2025-2027 baseres på
det skønnede grundlag, kommunerne havde til rådighed
i forbindelse med budgetlægningen for 2024. Efter 2027
ventes størstedelen af stigningsbegrænsningen at være udfa-
set. Udviklingen i kommunale skatteindtægter fra erhvervs-
dækningsafgift (og udviklingen i de øvrige kommunale skat-
teindtægter) indgår på sædvanlig vis i fastsættelsen af sta-
tens tilskud (bloktilskud) til kommunerne.
Efter den foreslåede bestemmelse i ejendomsskattelovens
§ 45 b foreslås stigningsbegrænsningsordningen at skulle
have virkning bagudrettet fra og med 2022, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 21. For 2022 og 2023 og kalenderåret 2024 forventes
kommunerne i midlertidig at blive kompenseret fuldt ud af
staten for det beløb, som der måtte være ydet i rabat som
følge af stigningsbegrænsningsordningen for dækningsafgift
jf. Finanslovsforslaget 2025.
Til § 3
Til nr. 1
Ejendomsvurderingslovens § 21 omhandler fastsættelsen af
grundværdien for moderejendomme, hvorefter der for ejer-
lejligheder skal ansættes en grundværdi ved en fordeling
af den samlede grundværdi for moderejendommen, der er
opdelt i ejerlejligheder.
Som følge af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 19 a
og reglerne for vurdering af erhvervsejendomme mv. i ejen-
domsvurderingslovens §§ 34 – 34 f, er anvendelsesområdet
for ejendomsvurderingslovens § 21 dog indskrænket betyde-
ligt.
Ejendomsvurderingslovens § 19 a indeholder regler om,
hvordan grundværdien skal ansættes for grunde, der faktisk
anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, hvorved forstås boligbebyggelse i to etager
eller derover med vandret lejlighedsskel. For ejendomme,
der anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
skal der ansættes en selvstændig grundværdi for hver enkelt
lejlighed, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2. For
sådanne ejerlejligheder er ejendomsvurderingslovens § 21
kun relevant i det omfang, der i henhold til plangrundlaget
er et uudnyttet etageareal til etageboligbebyggelse til ejerlej-
ligheder.
I disse tilfælde tillægges grundværdien for den enkelte lej-
ligheder en andel af grundværdien af det uudnyttede etage-
areal fordelt efter § 21, jf. ejendomsvurderingslovens § 19
a, stk. 3, 1. pkt. Ejendomsvurderingslovens § 34 b, stk. 1,
indeholder tilsvarende regler for erhvervsejerlejligheder, der
anvendes til butik og kontor, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 34, stk. 1, nr. 3. Ejendomsvurderingslovens § 21 er dog
stadig relevant i sin helhed i de situationer, hvor en modere-
jendom består af ejerlejlighedsopdelte rækkehuse, parcelhu-
se og sommerhuse.
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 1, 3.
pkt., at moderejendommens grundværdi fordeles på de en-
kelte lejligheder efter det fordelingstal, der er tinglyst for
ejendommen.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 1, 3.
pkt., ændres så »tinglyst for ejendommen« ændres til »regi-
streret for ejendommen i autoritativt register«.
Forslaget er en konsekvens af, at registreringen af ejerlejlig-
heder, herunder ejerlejligheders fordelingstal, fremover vil
ske ved registreringer i matriklen, som efter grunddatapro-
grammets ikrafttræden er det autoritative register for fast
ejendom.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som er den
officielle kilde til oplysningen i Danmark. Den autoritative
status indebærer, at oprettelse og ajourføring af oplysninger-
ne er reguleret med hjemmel i lovgivningen. Datakilden
vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndig-
hed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra
autoritative registre vedligeholdes løbende af relevante myn-
digheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatte-
forvaltningens administration. Det kan bl.a. være CPR, CVR
og Ejerfortegnelsen, jf. Folketingstidende, 2022-23 (2. sam-
ling), tillæg A, L 113 som fremsat, s. 42.
Til nr. 2
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 2, at
hvis der ikke er tinglyst et fordelingstal, eller det ikke er
hele ejendommen som er fordelt ved de tinglyste fordelings-
tal, anvendes samme fordelingstal, som blev anvendt ved
den senest foretagne vurdering eller omvurdering efter §§ 87
eller 88, forudsat at der ikke senere er tinglyst et andet
fordelingstal.
Det foreslås, at der to steder i § 21, stk. 2, ændres, så »tin-
glyst« ændres til »registreret«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 3, nr. 1.
Til nr. 3
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 21, stk. 2, at
hvis der ikke er tinglyst et fordelingstal, eller det ikke er he-
le ejendommen, som er fordelt ved de tinglyste fordelings-
tal, anvendes samme fordelingstal, som blev anvendt ved
42
den sidst foretagne vurdering eller omvurdering efter §§ 87
eller 88, forudsat at der ikke senere er tinglyst et andet
fordelingstal.
Det fremgår videre af ejendomsvurderingslovens § 21, stk.
3, at såfremt der ikke er tinglyst et fordelingstal som nævnt i
stk. 1 og 2, fastsættes fordelingstal af Skatteforvaltningen på
grundlag af de enkelte lejligheders areal. Skatteforvaltnin-
gen fastsætter på samme måde fordelingstal, hvis tinglyste
fordelingstal ikke svarer til de faktiske forhold.
Det foreslås, at § 21, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., ændres, så
»tinglyste« ændres til »registrerede«.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforsla-
gets § 3, nr. 1.
Til nr. 4
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 5, at der
ved den førstkommende almindelige vurdering eller omvur-
dering foretages en forholdsmæssig regulering af grundvær-
dien i basisåret, når der på en ejendom sker en ændring af
ejendommens grundareal.
Det fremgår desuden af ejendomsvurderingslovens § 41, stk.
1, at begivenheder som nævnt i § 40, stk. 5, anses for ind-
truffet på det tidspunkt, hvorfra den pågældende begivenhed
er registreret som gældende i matriklen eller er noteret i
tingbogen.
I forhold til den aktuelle ejendoms- og grundværdi følger
det af ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., at ved
ændring af grundareal ved ekspropriation eller jordfordeling
anses ændringen for indtrådt, når der er foretaget en tidlig
udstilling af de matrikulære ændringer. Ved »tidlig udstil-
ling« forstås den udstilling af ændringer på vej i it-systemet
matriklen, som landinspektørerne eller andre kan foretage
i Ejendomsregistreringsportalen (ERPO). Oplysningerne ud-
stilles herefter i it-systemet Datafordeleren som en arealæn-
dring på et jordstykke som følge af ekspropriation eller jord-
fordeling, med status som ”foreløbig”.
Ved en ændring af en ejendoms grundareal, skal der fore-
tages en tilbageregning af ejendomsværdien til 2001-ni-
veau og 2002-niveau, jf. ejendomsvurderingslovens § 38,
såfremt arealændringen har betydning for ejendomsværdien
i den førstkommende almindelige vurdering eller omvurde-
ring. Det er ikke specificeret i forhold til denne bestemmel-
se, hvornår arealændringen skal anses for indtruffet. Æn-
dringen skal derfor anses for indtruffet ved omvurderingen,
jf. ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 2.
Ved arealændringer som følge af ekspropriation og jordfor-
deling er der behov for på et tidligere tidspunkt end ved
den endelige registrering af ændringerne at kunne inddrage
de forventede ændringer i matriklen. Det skyldes, at projek-
terne ofte er længe undervejs, og der derfor i praksis godt
kan gå flere år, før de endelige registreringer er på plads i
matriklen, selv om ekspropriationen eller jordfordelingen i
praksis allerede er gennemført.
Af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 40, stk.
1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 194
som fremsat, side 37, fremgår det, at der foretages en tilba-
geregning, hvis en ejendoms grundareal ændres, og at det
er uden betydning, om ændringen er sket ved tilkøb eller
frasalg af jord, ved ekspropriation eller ved en eventuel
jordfordeling. Det afgørende er, at ændringen er registreret
som gældende pr. 1. januar i det pågældende år (året for
almindelig vurdering eller omvurdering). Ved lov nr. 1061
af 30. juni 2020, blev § 40 nyaffattet, og reglerne om grund-
værdiændringer kom i stedet til at fremgå af § 40, stk. 5,
hvorefter der i stedet for en tilbageregning af grundværdien,
skal ske en forholdsmæssig regulering af grundværdien.
Med de gældende bestemmelser kan Skatteforvaltningen så-
ledes ikke foretage en forholdsmæssig regulering af grund-
værdien i basisåret for en ejendom på samme tidspunkt,
som når der i grundværdien i den førstkommende almindeli-
ge vurdering eller omvurdering tages hensyn til en arealæn-
dring på baggrund af en »tidlig udstilling«.
Det skyldes, at der ikke kan ske en forholdsmæssig regu-
lering, før arealændringen er registreret som gældende i
matriklen, jf. ovenfor. Hvis ændringen indarbejdes i grund-
værdien i den førstkommende almindelige vurdering eller
omvurdering i forbindelse med en tidlig udstilling af de
kommende arealændringer, vil der principielt kunne gå flere
år, før ændringen også kan afspejles i den forholdsmæssige
regulering af grundværdien i basisåret.
Dette skal ses i lyset af, at den tidlige udstilling først vil
kunne indgå i den førstkommende almindelige vurdering
eller omvurdering, efter der er sket en endelig registrering af
arealændringerne i matriklen. Sker den endelige registrering
først efter vurderingsterminen 1. januar 2024, vil der ikke
kunne foretages en forholdsmæssig regulering, fordi reglen
herom kun er gældende til og med 2024-vurderingen, jf.
ejendomsvurderingslovens § 48 b.
Det betyder, at hvis der f.eks. er sket tidlig udstilling af
en ekspropriation den 5. maj 2020, hvor de foreløbige are-
alændringer gør, at grundarealet reduceres med 120 m², så
medtages de 120 m² ikke i grundarealet ved ansættelsen
af grundværdien i en almindelig vurdering eller omvurde-
ring for ejendommen pr. 1. marts 2021, men der kan ik-
ke samtidig udarbejdes en ny grundskatteloftberegning, der
tager udgangspunkt i det reducerede areal.
Det vil sige, at grundskylden fra og med 2022, og indtil
der evt. kan laves en forholdsmæssig regulering af grund-
værdien i basisåret, vil blive beregnet på baggrund af det
gamle grundskatteloft, som ikke tager højde for det reduce-
rede grundareal, hvilket i langt de fleste tilfælde vil være til
ugunst for ejendomsejerne.
Det foreslås, at der efter 1. pkt. i § 41, stk. 1, indsættes 3
nye punktummer. Det foreslås som 2. pkt., at ved ændring
43
af grundarealet ved ekspropriation eller jordfordeling anses
ændringen dog for indtrådt, når der er foretaget en tidlig
udstilling af de matrikulære ændringer. Det foreslås som 3.
pkt., at 2. pkt. finder anvendelse for almindelige vurderinger
og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6, der foretages fra og med vurderingsterminen 1. marts
2021. Det foreslås endeligt som 4. pkt., at for så vidt angår
vurderinger, hvor vurderingsterminen er før den 1. januar
2025, forudsætter 3. pkt. dog, at alle, der er berettigede til at
klage over vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 2, accepterer dette.
Den foreslåede bestemmelse der bliver 2. pkt., indebærer,
at når der i den førstkommende almindelige vurdering eller
omvurdering af en ejendom tages hensyn til en arealændring
som følge af ekspropriation eller jordfordeling i ansættel-
sen af grundværdien på baggrund af en ”tidlig udstilling”,
vil der samtidig kunne foretages en forholdsmæssig regule-
ring af grundværdien i basisåret for ejendommen. Dermed
sikres det, at en arealændring som følge af ekspropriation
og jordfordeling kan indgå i både grundværdien i den først-
kommende almindelige vurdering eller omvurdering og den
forholdsmæssige regulering af grundværdien i basisåret (på
samme tidspunkt). Dermed skabes der overensstemmelse
mellem de dele af vurderingen, der indgår i grundlaget for
beregning af grundskylden, herunder grundskatteloftet.
I de tilfælde hvor ekspropriationen eller jordfordelingen ef-
terfølgende ikke gennemføres, eller hvis det endeligt ekspro-
prierede eller jordfordelte areal afviger fra arealet i den tidli-
ge udstilling, vil dette alene indgå i ejendomsvurderingerne
fra og med den førstkommende almindelige vurdering eller
omvurdering efter arealændringen er endeligt registreres i
it-systemet matriklen. Det samme gør sig gældende, hvis
der ikke er sket en tidlig udstilling, før der sker endelig
registrering.
Formålet med reglerne om tidlig indarbejdelse af arealæn-
dringer som følge af ekspropriation eller jordfordeling har
været at tage hånd om de tilfælde, hvor der går lang tid,
f.eks. flere år, imellem en ekspropriationsforretning eller
jordfordelingskendelse, til arealændringerne er endeligt regi-
streret i it-systemet matriklen.
Den foreslåede bestemmelse der bliver 3. pkt. indebærer, at
den foreslåede bestemmelse i 2. pkt., vil finde anvendelse
fra og med vurderingsterminen 1. marts 2021. Det vil sige,
at den også vil finde anvendelse for alle efterfølgende vur-
deringsterminer.
Ejendomsvurderingslovens § 41 finder ifølge ejendomsvur-
deringslovens § 48 b kun anvendelse ved vurderinger, der
foretages pr. 1. januar 2024 eller er foretaget ved tidligere
vurderingsterminer. På den baggrund vil den foreslåede be-
stemmelse i 2. pkt. indebære, at dette vil skulle have virk-
ning fra et tidligere tidspunkt end ikrafttrædelsestidspunktet
den 1, januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2. Det foreslås
derfor med 3. pkt., den foreslåede bestemmelse i 2. pkt.,
vil have virkning fra og med vurderingstermin den 1. marts
2021.
Det vurderes, at lovændringen i hovedparten af tilfældene
vil være til gunst for ejendomsejerne, idet ekspropriationer
typisk vil mindske arealet. Der vil dog også være ejendoms-
ejere, for hvilke lovændringen vil være til ugunst. Det vil
hovedsageligt dreje sig om ejendomsejere i jordfordelings-
sager, hvor en ejendom får tillagt et areal. Her vil arealøg-
ningen resultere i et højere grundskatteloft. I dette tilfælde
vil ændringen alene blive lagt til grund for vurderinger før
den 1. januar 2025, jf. det foreslåede 4. pkt., hvis alle klage-
berettigede accepterer dette, jf. nedenfor.
Det vurderes nødvendigt med et bagudrettet virkningstids-
punkt for at sikre, at Skatteforvaltningen også kan anvende
forslaget til at hjælpe de ejere, der ved ekspropriation eller
jordfordeling har fået fraeksproprieret et areal, og som ellers
ville skulle vente flere år på at få tilrettet deres beskatnings-
grundlag, fordi arealændringerne ellers tidligst ville kunne
indarbejdes i vurderingen ved en forholdsmæssig regulering
af grundværdien i basisåret, når der var sket endelig registre-
ring af de matrikulære forandringer i matriklen.
Den foreslåede bestemmelse der bliver 4. pkt. indebærer,
at det foreslåede 3. pkt., dog forudsætter, for så vidt angår
vurderinger, hvor vurderingsterminen er før den 1. januar
2025, at alle, der er berettigede til at klage over vurderingen,
jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, accepterer dette.
Foretagelsen af en forholdsmæssig regulering af grundvær-
dien i basisåret på baggrund af den tidlige udstilling af de
eksproprierede eller jordfordelte arealer vil dog forudsætte,
at alle klageberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 2, accepterer dette.
Dette skal ses i lyset af, at det ikke altid med sikkerhed vil
kunne fastslås, i hvilket omfang den tidligere indarbejdelse
af arealændringerne i vurderinger kan være til ugunst for
én eller flere klageberettigede. Hvis en eller flere klageberet-
tigede ikke accepterer, at der foretages en forholdsmæssig
regulering af grundværdien i basisåret på baggrund af den
tidlige udstilling af de eksproprierede eller jordfordelte area-
ler, vil denne ikke kunne gennemføres.
På den baggrund foreslås det, at den bagudrettede virkning,
dvs. tilfælde, hvor vurderingsterminen er før den 1. januar
2025, alene vil gælde, hvis alle, der er berettigede til at
klage over vurderingen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 2, accepterer dette. Det betyder, at Skatteforvaltningen
vil kunne foretage en forholdsmæssig regulering af grund-
værdien i basisåret ved en tidlig udstilling af en matrikulæ-
rændring, til en given passeret vurderingstermin, men hvor
den endelige vurdering endnu ikke er udsendt inden lovens
ikrafttræden, og hvor de klageberettigede har accepteret det-
te.
Skatteforvaltningen vil fastlægge en nærmere proces, så det
sikres, at de klageberettigede får mulighed for at tage stilling
til, om de ønsker en forholdsmæssig regulering af grundvær-
44
dien i basisåret på baggrund af den tidlige udstilling af de
eksproprierede eller jordfordelte arealer. Hvis en forholds-
mæssig regulering fravælges, tages arealændringen, som den
fremgår af den tidlige udstilling, alene med i den aktuelle
grundværdi.
Til § 4
Til nr. 1
Skattekontrollovens § 8, stk. 1, angår, hvilke personer som
modtager en årsopgørelse inden udløbet af oplysningsfri-
sten.
Efter skattekontrollovens § 8, stk. 1, nr. 1, fastsætter skatte-
ministeren således nærmere regler om, hvilke skattepligtige
der forud for oplysningsfristens udløb modtager en opgø-
relse af den skattepligtige indkomst og ejendomsværdi for
det afsluttede indkomstår (årsopgørelse) i stedet for et oplys-
ningsskema.
Det foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 1, ændres, så »indkomst og
ejendomsværdi« ændres til »indkomst, ejendomsværdi og
grundværdi«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse på bag-
grund af ejendomsskatteloven, hvormed Skatteforvaltningen
fra og med 2024 forestår opgaven med at opkræve grund-
skyld, hvilket for ejerboliger sker via forskuds- og årsopgø-
relsen, jf. ejendomskattelovens § 31, stk. 1.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af kildeskatteloven § 61 stk. 9, at af de skatte-
beløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dæk-
kes indkomstskat forud for ejendomsværdiskat og grund-
skyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, og
renter, der forfalder til betaling efter ejendomsskatteloven
§ 59, stk. 4, og arbejdsmarkedsbidrag dækkes forud for A-
skat og B-skat.
Det foreslås at i § 61, stk. 9, ændres »4« til »5«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring på bag-
grund af lovforslagets § 1, nr. 37, der indebærer en rykning
af det stykke, hvorefter renter af lån til betaling af grund-
skyld for pensionister forfalder til betaling, hvis pensioni-
sten ikke har stillet sikkerhed for renterne i form af pant i
ejendommen.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 2. december
2024, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelse den 2. december skyldes, at
1. rateopkrævning af grundskyld for 2025 via skattekontoen
forfalder til betaling den 1. januar 2025. Det betyder, at
Skatteforvaltningen vil skulle have ansat et foreløbigt be-
skatningsgrundlag, jf. den foreslåede § 17, stk. 5 eller 6 i
ejendomsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, senest den
1. januar 2025.
Et foreløbigt beskatningsgrundlag tager dog tid at udarbejde,
hvorfor det foreslås, at loven vil skulle træde i kraft den
2. december 2024. Alternativt vil alle de berørte boligeje-
re blive opkrævet en forhøjet foreløbig grundskyld indtil,
at Skatteforvaltningen vil kunne udsende det foreløbige be-
skatningsgrundlag.
Hertil vil lovforslagets § 1, nr. 9, 15, 17, 18, og 20, træde i
kraft den 2. december 2024. Disse bestemmelser vil skulle
ses i forlængelse af det foreslåede § 17, stk. 5 og 6 i ejen-
domsskatteloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-8, 10, 12-14, 16, 19 og
21-43, og §§ 2-4 træder i kraft den 1. januar 2025.
De foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 22-24 og 38-40, om-
handler bestemmelser i ejendomsskatteloven, som endnu ik-
ke er trådt i kraft, jf. ejendomsskatteloven § 83, stk. 2 og 3.
Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 2, at ejen-
domsskattelovens §§ 47, 48 og 52 træder i kraft den 1.
december 2026.
Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 3, at skatte-
ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af ejen-
domsskattelovens kapitel 9.
Loven vil ikke gælde hverken for Færøerne eller Grønland,
fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne
eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte love-
ne i kraft for Færøerne eller Grønland.
45
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I ejendomsskatteloven, jf. lov nr. 678 af 3. juni 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk.2-4. ---
Stk. 5. Fritaget for ejendomsværdiskat er følgende person-
er:
1) ---
2) Udsenderstatens repræsentationschef og medlemmer af
repræsentationens udsendte diplomatiske eller administrati-
ve og tekniske personale samt disse persongruppers familie-
medlemmer tilhørende deres husstand, hvis de på udsender-
statens vegne besidder privat fast ejendom beliggende på
modtagerstatens territorium til brug for den diplomatiske
repræsentation.
1. I § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, og § 5, stk. 1, nr. 3, indsættes
efter »deres husstand,«: »såfremt de ikke er statsborgere i
modtagerstaten,«.
3) Udsendte konsulatembedsmænd og -funktionærer samt
disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres
husstand, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat
fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium til
brug for den konsulære repræsentation, som ledes af en ud-
sendt konsulatembedsmand.
§ 5. ---
1-2) ---
3) Privat fast ejendom beliggende på modtagerstatens ter-
ritorium, som besiddes af udsenderstaten, udsenderstatens
repræsentationschef eller medlemmer af repræsentationens
diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt
disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres
husstand, hvis ejendommen besiddes til brug for den diplo-
matiske repræsentation.
4)-8) ---
Stk. 2. ---
§ 2. ---
Stk.2-4. ---
Stk. 5. Fritaget for ejendomsværdiskat er følgende person-
er:
1) ---
2) Udsenderstatens repræsentationschef og medlemmer af
repræsentationens udsendte diplomatiske eller administrati-
ve og tekniske personale samt disse persongruppers familie-
medlemmer tilhørende deres husstand, hvis de på udsender-
statens vegne besidder privat fast ejendom beliggende på
modtagerstatens territorium til brug for den diplomatiske
repræsentation.
2. I § 2, stk. 5, nr. 2 og 3, ændres »besidder« til: »ejer«.
3) Udsendte konsulatembedsmænd og -funktionærer samt
disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres
husstand, hvis de på udsenderstatens vegne besidder privat
fast ejendom beliggende på modtagerstatens territorium til
46
brug for den konsulære repræsentation, som ledes af en ud-
sendt konsulatembedsmand.
§ 4. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En længstlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet
bo, skal betale grundskyld for sin afdøde ægtefælles ejeran-
3. I § 4, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt som nyt punk-
tum:
del fra og med dødsdagen. »Dødsboet efter en fysisk person nævnt i stk. 2 betaler ikke
grundskyld fra og med dødsdagen.«
4. I § 4, stk. 3, 1. pkt., der bliver til 2. pkt., indsættes efter
»skal«: »dog«.
Stk. 4 og 5. ---
Stk. 6. Grundskyld som nævnt i stk. 4 oversendes til re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er over-
skredet og sædvanlig rykkerprocedure, jf. opkrævningslo-
vens § 16 c, stk. 4, forgæves er gennemført over for den,
der er ejer på forfaldstidspunktet, jf. stk. 3. Indtræder der et
ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller under inddrivelsen,
kan grundskylden inddrives hos den nye ejer ved at foretage
udlæg i ejendommen. § 2, stk. 3-5, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige finder ikke anvendelse i forhold til
den nye ejer.
5. I § 4, stk. 6, 1. pkt., ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 4«.
Stk. 7-8. ---
§ 5. ---
1-2) ---
3) Privat fast ejendom beliggende på modtagerstatens ter-
ritorium, som besiddes af udsenderstaten, udsenderstatens
repræsentationschef eller medlemmer af repræsentationens
diplomatiske eller administrative og tekniske personale samt
disse persongruppers familiemedlemmer tilhørende deres
husstand, hvis ejendommen besiddes til brug for den diplo-
matiske repræsentation.
6. To steder i § 5, stk. 1, nr. 3, ændres »besiddes« til: »ejes«.
4-8) ---
§ 5. ---
1-3) ---
4) Konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en ud-
sendt konsulatembedsmand, og den udsendte konsulatchefs
bolig, såfremt disse ejes af eller er lejet af udsenderstaten
eller en person, der handler på udsenderstatens vegne.
7. I § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, udgår »eller er lejet af«.
5) Konsulatområdet, som hører til et konsulat ledet af en
honorær konsulatembedsmand, og som ejes af eller er lejet
af udsenderstaten.
6-8) ---
§ 13. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, hvor der er
foretaget omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6,
stk. 1, og hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderin-
gen for det forudgående indkomstår, men af ejendomsvurde-
ringen i det indeværende indkomstår, anvendes ansættelsen
i det indeværende indkomstår i stedet for ansættelsen for
det forudgående indkomstår. Hvis en ejendom, hvorpå der
foretages nybyggeri, ikke anses som færdigbygget ved ejen-
8. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »der er foretaget omvur-
dering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1« til: »be-
tingelserne for omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§ 6, stk. 1, er opfyldt«.
47
domsvurderingen i indkomståret, jf. ejendomsvurderingslo-
vens § 52, betales der ikke ejendomsværdiskat for indkomst-
året.
Stk. 4-6. ---
§ 17. ---
Stk. 2. Beskatningsgrundlaget for grundskylden for et ind-
komstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi,
der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågæl-
dende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalender-
år, jf. dog stk. 3 og 4. 9. I §17, stk. 2, ændres » og 4« til: »-6«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til
at betale grundskyld, jf. § 4, stk. 1, i vurderingsåret før ka-
lenderåret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig
afgiftspligtig grundværdi for indkomståret eller kalenderåret
som foreløbigt beskatningsgrundlag for opkrævningen af
grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige
vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreløbige beskatnings-
grundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt i forhol-
dene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det
første vurderingsår efter ændringen. Det foreløbige beskat-
ningsgrundlag efter 1. pkt. er ikke bindende og kan frit
ændres af ejendomsejeren.
10. I § 17, stk. 4, 1. pkt., udgår »efter ændringen«.
§ 17. ---
Stk. 2-4. ---
11. I § 17 indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. For en ejendom, hvorfra der er frastykket udstyk-
ket to eller flere grunde-ejendomme, som og både restejen-
dommen og de udstykkede ejendomme er hver især har et
areal på 100 til 2.400 kvadratmeternævnt i ejendoms-vurde-
ringslovens § 4, stk. 1, jf. dog stk. 7, og ejendommens re-
sterende areal herefter udgør 100 til 2.400 kvadratmeter, an-
sætter told- og skatte-forvaltningen for det andet indkomst-
år eller kalenderår efter udstykningen en foreløbig afgifts-
pligtig grundværdi til brug for opkrævning af grundskyld
frem til udsendelsen af den første almindelige vurdering
eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller
6. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsæt-
tes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter æn-
dringen. Det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. er
ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren.
Stk. 6. For ejendomme omfattet af stk. 5, som told- og
skatteforvaltningen ikke kan identificere, ansætter told- og
skatteforvaltningen alene et foreløbigt beskatningsgrundlag
efter anmodning fra ejeren.«
Stk. 7. Er en eller flere af de af stk. 5 omfattede ejendom-
me udlagt til et andet formål end ejerbolig, som af told- og
skatteforvaltningen anses for at være i naturlig forlængelse
af de øvrige udstykninger, ansætter told- og skatteforvaltnin-
gen uanset disse ejendommes ejendomskategorisering, jf.
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag for restejendommen.«
48
§ 20. For ejendomme omfattet af § 11 er beskatnings-
grundlaget for dækningsafgiften den grundværdi, der efter
ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejen-
dom i det forudgående kalenderår. For ejendomme omfattet
af § 12 er beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften 80
pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven
er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående
kalenderår, jf. dog stk. 3.
12. § 20, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2-3. ---
§ 20. --- 13. I § 20 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Dækningsafgiften af ejendomme omfattet af § 12
opgøres som 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendoms-
vurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i
det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4, ganget med dæk-
ningsafgiftssatsen i § 29, stk. 2 og 3, med fradrag for be-
grænsning af stigninger i dækningsafgift efter §§ 45 b-45 d.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 31. ---
Stk. 2. Reglerne om indkomstår, stiftelse, forfaldstids-
punkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, sidste rettidi-
ge betalingsdag og hæftelse for indkomstskat som fastsat
i kildeskatteloven finder anvendelse for ejendomsværdiskat
og grundskyld af ejendomme og ubebyggede grunde omfat-
tet af stk. 1. Reglerne om forskudt indkomstår i kildeskatte-
loven finder dog kun anvendelse for ejendomsværdiskat af
ejendomme omfattet af stk. 1. Ejendomsværdiskat i det for-
skudte indkomstår skal registreres digitalt af den skatteplig-
tige via told- og skatteforvaltningens hjemmeside. Reglerne
i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., om fordeling af
indkomsten mellem ægtefæller finder tilsvarende anvendelse
for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1.
14. I § 31, stk. 2, 1. pkt., udgår »og ubebyggede grunde«.
Stk. 3-4. ---
§ 31. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Opkræves ejendomsværdiskat og grundskyld af
ejendomme omfattet af stk. 1 på et tidspunkt, hvor en vurde-
ring foretaget i det forudgående indkomstår endnu ikke er
afsendt til ejeren, beregnes ejendomsværdiskatten efter § 13
og grundskylden efter § 17 foreløbigt på grundlag af den
senest ansatte ejendomsvurdering, jf. ejendomsvurderingslo-
vens §§ 5 og 6.
15. I § 31, stk. 3, ændres », jf. ejendomsvurderingslovens
§§ 5 og 6« til: »efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6,
jf. dog § 17, stk. 5 og 6, i denne lov«.
Stk. 4. Når det endelige beskatningsgrundlag foreligger
og afløser det foreløbige beskatningsgrundlag fastsat efter
stk. 3, § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4, opgøres ejendomsværdi-
skatten endeligt efter § 13 og grundskylden endeligt efter
§ 17. Opstår der på baggrund heraf en difference i forhold
til det beløb, der er beregnet efter stk. 3, opkræves eller
udbetales differencebeløbet efter kildeskattelovens § 62 A.
Stk. 4. Når det endelige beskatningsgrundlag foreligger
og afløser det foreløbige beskatningsgrundlag fastsat efter
stk. 3, § 13, stk. 5, og § 17, stk. 4, opgøres ejendomsværdi-
skatten endeligt efter § 13 og grundskylden endeligt efter
§ 17. Opstår der på baggrund heraf en difference i forhold
16. I § 31, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3,«: »§ 13, stk.
5, og § 17, stk. 4,«.
49
til det beløb, der er beregnet efter stk. 3, opkræves eller
udbetales differencebeløbet efter kildeskattelovens § 62 A.
§ 33. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. Forfalder en rate for grundskyld eller dækningsaf-
gift, jf. stk. 1, til betaling på et tidspunkt, hvor en vurdering
foretaget i det forudgående kalenderår endnu ikke er offent-
liggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den seneste
offentliggjorte vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5
og 6, jf. dog § 82.
17. I § 33, stk. 3, indsættes efter »jf. dog«: »§ 17, stk. 5, 6
og«.
Stk. 4 og 5 ---
Stk. 6. Frem til udsendelsen af den første almindelige vur- 18. I § 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
dering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens
§§ 5 eller 6 kan den foreløbigt beregnede dækningsafgift
efter ejendomsskattelovens § 20, stk. 3, eller den foreløbigt
beregnede dækningsafgift på baggrund af en foreløbig vur-
»Stk. 4. Opkrævning af grundskyld hos ejere af ejendom-
me omfattet af stk. 1, som tildeles et foreløbigt beskatnings-
grundlag efter § 17, stk. 5 eller 6, sættes i bero, indtil det
foreløbige beskatningsgrundlag er ansat.«
dering efter ejendomsvurderingslovens § 89 c ved ejen-
domsejerens henvendelse til Skatteforvaltningen frit ændres
til et beløb, der ligger i intervallet mellem den opkrævede
dækningsafgift for skatteåret 2023 og den foreløbigt bereg-
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
nede dækningsafgift opgjort for kalenderåret. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, for så vidt angår ejendomme, der bliver
dækningsafgiftspligtige pr. 1. januar 2024 eller senere, eller
for så vidt angår ejendomme, som der ikke er opkrævet
dækningsafgift for i kalenderåret 2023. Der beregnes en
foreløbig dækningsafgift efter § 20, stk. 3, på grundlag af
den senest foretagne fordeling af ejendommens forskelsvær-
di eller den senest ansatte grundværdi frem til udsendelsen
af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
19. I § 33, stk. 6, 1. og 3. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 3. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 7. ---
§ 45. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For nyopståede ejendomme, ejendomme, der omka-
tegoriseres efter ejendomsvurderingsloven, ejendomme om-
fattet af § 41, stk. 2, eller § 43, stk. 3, 2. pkt., og ejendom-
me, hvis identifikationsnummer (BFE-nummer) bortfalder,
udgør grundskylden det første kalenderår grundskyld opgjort
efter kapitel 1-5 for kalenderåret. For de efterfølgende ka-
lenderår udgør grundskylden det laveste beløb efter stk. 2.
20. I § 45, stk. 3, 1. pkt., ændres »efter ejendomsvurderings-
loven« til »jf. ejendomsvurderingslovens § 3«.
§ 45. --- 21. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af er-
hvervsejendomme
§ 45 a. Efter reglerne i dette kapitel ydes der rabat i form
af begrænsning af stigninger i dækningsafgift til fysiske og
juridiske personer, der ejer ejendomme omfattet af § 12
eller ejendomme, der var omfattet af § 23 A i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer.
50
§ 45 b. For skatteåret 2022 udgør dækningsafgift af ejen-
domme omfattet af § 45 a det laveste af følgende beløb, jf.
dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2022 efter den tid-
ligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændrin-
ger.
2) Dækningsafgift som opkrævet for skatteåret 2021 efter
den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere
ændringer, med tillæg af 10 pct. af dækningsafgiften efter nr.
1.
Stk. 2. For ejendomme, der i skatteåret 2022 blev pålagt
dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og som ikke var
pålagt dækningsafgift i skatteåret 2021, udgør dækningsaf-
giften for skatteåret 2022 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.
§ 45 c. For skatteåret 2023 udgør dækningsafgift af ejen-
domme omfattet af § 45 a det laveste af følgende beløb, jf.
dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort for skatteåret 2023 efter den tid-
ligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændrin-
ger.
2) Dækningsafgift som opkrævet for skatteåret 2022 efter
den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere
ændringer, og § 45 b, stk. 1, nr. 2, med tillæg af 10 pct. af
dækningsafgiften efter nr. 1.
Stk. 2. For ejendomme, der i skatteåret 2023 blev pålagt
dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med senere ændringer, og som ikke var
pålagt dækningsafgift i skatteåret 2022, udgør dækningsaf-
giften for skatteåret 2023 dækningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.
§ 45 d. For kalenderåret 2024 og efterfølgende kalenderår
udgør dækningsafgift af ejendomme omfattet af § 45 a det
laveste af følgende beløb, jf. dog stk. 2:
1) Dækningsafgift opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.
2) Dækningsafgift som opkrævet for det nærmest forudgå-
ende skatteår eller kalenderår med tillæg af 10 pct. af dæk-
ningsafgiften efter nr. 1.
Stk. 2. For ejendomme, der i kalenderåret 2024 eller efter-
følgende kalenderår bliver pålagt dækningsafgift efter § 12,
og som ikke var pålagt dækningsafgift i det forudgående ka-
lenderår, udgør dækningsafgiften det første kalenderår dæk-
ningsafgiften efter stk. 1, nr. 1.
§ 47. ---
Stk. 2. Til brug for opgørelsen af det samlede årlige
lån, jf. § 46, som opgøres samlet efter § 51, opgøres på
helårsniveau for indkomståret et forskelsbeløb for ejendoms-
værdiskat, jf. dog § 52. Forskelsbeløbet beregnes som den
opgjorte ejendomsværdiskat for det indeværende indkomstår
51
med fradrag for den opgjorte ejendomsværdiskat af samme
ejendom for indkomståret 2024, som er sammenligningsåret
for ejendomsværdiskat, jf. dog § 48, efter den tidligere
gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr.
1590 af 2. november 2020 med senere ændringer. Lånet op-
gøres første gang i indkomståret efter sammenligningsåret.
22. I § 47, stk. 2, 2. pkt., udgår », efter den tidligere gælden-
de ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af
2. november 2020 med senere ændringer«.
Stk. 3 og 4. --- 23. § 47, stk. 2, 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Lånet opgøres første gang for indkomståret 2026. For ejen-
domme, som har fået ansat et sammenligningsår efter § 48,
opgøres lånet dog for første gang i indkomståret efter sam-
menligningsåret.«
§ 48. Erhverves en ejendom nævnt i § 3 i indkomståret
2024 eller i et senere indkomstår af en fysisk person, er
sammenligningsåret for ejendomsværdiskat, jf. § 47, stk. 2,
det indkomstår, hvor ejendommen erhverves.
24. I § 48, stk. 1, og § 50, stk. 3, ændres »Erhverves« til:
»Overtages«, og »erhverves« til »overtages«.
Stk. 2-3. ---
§ 50. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Erhverves en ejendom nævnt i § 49, stk. 1, i ind-
komståret 2024 eller i et senere indkomstår af en fysisk
person, er sammenligningsåret for grundskyld, jf. § 49, stk.
2, det indkomstår, ejendommen erhverves.
Stk. 4-5. ---
§ 53. ---
Stk. 6. Ejere af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og
4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene
ejes af fysiske personer, der ikke senest den 1. september
2023 har fravalgt lån ydet efter kapitel 1 i lov om lån til
betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af
25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27.
februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021,
anses for at have ansøgt om lån efter stk. 1.
25. I § 53, stk. 6, ændres »anses for at have ansøgt om1« til:
»tildeles«.
§ 55. ---
Stk. 2-3. ---
26. I § 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Lån efter § 53, stk. 1, som ikke er sikret ved pant,
jf. § 57, stiftes uanset den manglende sikkerhed efter stk.
1, hvis den manglende tinglysning af pant beror på told- og
skatteforvaltningens forhold.«
§ 56. Lån efter § 46, stk. 1, ydet for ejendomme beliggen-
de i Danmark, inklusive påløbne renter, jf. § 61, hæfter på
ejendommen i dens helhed med prioritet på sidstepladsen
uden tinglysning.
27. I § 56, stk. 1, indsættes efter »tinglysning«: », jf. dog stk.
4, 2. pkt«.
Stk. 2. For lån til betaling af ejendomsværdiskat efter
§ 46, stk. 1, for en i udlandet, på Færøerne eller i Grønland
beliggende ejendom, der er omfattet af § 3, stk. 2, skal
ejeren i ejendommen stille sikkerhed, der er beskyttet mod
aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Ejeren kan
i stedet for sikkerhed efter 1. pkt. stille sikkerhed i form af
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked,
bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Sikkerhed
52
efter 2. pkt. skal senest være stillet 20 hverdage efter stiftel-
sestidspunktet efter § 55.
28. I § 56, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«.
Stk. 3 ---
Stk. 4. Oplysninger om størrelsen af de samlede lån, der er
ydet efter § 46, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal
være tilgængelige for låntageren.
29. I § 56, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at er oplysninger om
størrelsen af hele eller dele af lånet ikke tilgængelige for lån-
tageren på tidspunktet for aftaleindgåelse om overdragelse
af ejendommen, bortfalder hæftelsen efter stk. 1. for den del
af lånet, der ikke er tilgængelige oplysning om.
§ 57. Det er en betingelse for tildeling af lån efter § 53,
stk. 1, at told- og skatteforvaltningen til sikkerhed for tilba-
gebetaling af lån inklusive påløbne renter, jf. § 61, skal have
pant i hele eller en andel af ejendommen via et skadesløs-
brev eller ejerpantebrev. Told- og skatteforvaltningen af-
holder udgiften til tinglysningsafgift for tinglysning af
skadesløsbreve, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr.
30. I § 57, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter » ejerpantebrev«: »,
jf. dog stk. 5 og § 55, stk. 4«.
2. 31. I § 57, stk. 1, indsættes efter 1. pkt., som nye punktum-
mer:
Stk. 2-5. --- »Told- og skatteforvaltningen skal senest tinglyse skadesløs-
brevet, når lånet overstiger et grundbeløb på 18.300 kr.
(2010-niveau), som ikke er sikret ved pant. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.«
32. I § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »skal have panteret inden
for friværdien af den seneste offentligt ansatte ejendoms-
værdi på stiftelsestidspunktet, jf. § 55« til: »skal senest på
stiftelsestidspunktet, jf. § 55, have friværdi inden for den
seneste offentligt ansatte ejendomsværdi«.
§ 57. ---
Stk. 2. Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets ramme skal
have panteret inden for friværdien af den seneste offentligt
ansatte ejendomsværdi på stiftelsestidspunktet, jf. § 55. I
tilfælde, hvor skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet tinglyses
i en andel af ejendommen, skal det have sikkerhed inden for
ejerens forholdsmæssige del af ejendomsværdien. 33. I § 57, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 3-5. --- »Kan låntager dokumentere en faktisk friværdi som følge
af afdrag på et almindeligt pantebrev, skal told- og skattefor-
valtningen inddrage de dokumenterede afdrag ved opgørel-
sen af friværdien.«
§ 57. ---
Stk. 2-4. --- 34. I § 57 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved ejerens død tinglyses ikke sikkerhed for lån,
som endnu ikke er sikret ved pant, jf. stk. 1.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 58. ---
Stk. 2-3. ---
35. I § 58 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ejeren afholder udgiften til tinglysningsafgiften til
rykningspåtegninger, jf. stk. 2 og 3.«
53
§ 59. Skifter en ejendom ejer, forfalder lån ydet efter § 46,
stk. 1, og § 53, stk. 1, inklusive påløbne renter, jf. § 61, til
betaling den 1. i måneden, efter at ejerskiftet er registreret i
et autoritativt register, jf. dog stk. 5 og § 60. 36. I § 59, stk. 1, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
Stk. 2-7. ---
37. I § 59 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Er der ikke tilstrækkelig friværdi, jf. § 57, stk. 2,
på tidspunktet for tinglysningen, forbliver allerede stiftede
lån, inklusive påløbne renter, indestående. Afviser en lånta-
ger på tidspunktet for tinglysningen, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt.,
at acceptere tinglysning af sikkerhed for allerede stiftede
lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive påløbne renter,
som ikke er sikret ved tinglyst pant, til betaling den 1. i
måneden, efter told- og skatteforvaltningen har registreret
afvisningen.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
§ 66. ---
Stk. 2. Lån, der overtages af told- og skatteforvaltningen
efter stk. 1, omfattes af betingelserne i §§ 56 og 59-64 og
§ 65, stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 68. 38. I § 66, stk. 2, ændres »§ 65, stk. 1« til: »§ 65«.
Stk. 3. ---
§ 67. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Lån, der overtages af told- og skatteforvaltningen
efter stk. 1, omfattes af betingelserne i § 56, § 58, stk. 2 og
3, og §§ 59-65, jf. dog § 68.
39. I § 67, stk. 3, ændres »§ 58, stk. 2 og 3« til: »§ 58, stk.
2-4«.
Stk. 4-5.
§ 69. ---
Stk. 2. Skifter en ejendom ejer, forfalder lån nævnt i stk. 1
inklusive påløbne renter, jf. § 61, stk. 1, og § 3 i lov om lån
til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256
af 25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27.
februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, til
betaling den 1. i måneden, efter at ejerskiftet er registreret i
et autoritativt register, jf. dog § 60, stk. 1. 40. I § 69, stk. 2, indsættes efter »§ 60, stk. 1«: »og 2«.
Stk. 3. ---
§ 77. ---
Stk. 2. Tillægslånet opgøres på helårsniveau som ejen-
domsværdiskatten for indkomståret 2025 fratrukket ejen-
domsværdiskatten for indkomståret 2024. Ejendomsværdi-
skatten opgøres som beskatningsgrundlaget for ejendoms-
værdiskat, jf. § 13, stk. 2, ganget med ejendomsværdiskatte-
satsen i § 22. Lånet opgøres den 15. februar 2026.
41. I § 77, stk. 2, 3. pkt., ændres »den 15. februar 2026« til:
»i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2025«.
§ 79. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15. febru-
ar i året efter det indkomstår, som lånet ydes for.
42. I § 79, stk. 4, og § 80, stk. 4, ændres »den 15. februar i
året efter« til: »i forbindelse med årsopgørelsen for«.
§ 80. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Tillægslån efter stk. 2 eller 3 opgøres den 15. febru-
ar i året efter det indkomstår, som lånet ydes for.
54
§ 81. ---
Stk. 2. Lån omfattes af lånevilkår i § 59, stk. 1-3, 5 og 7,
og §§ 60-65 fra stiftelsestidspunktet. Lån omfattes af § 56,
43. I § 81, stk. 2, 1. pkt., ændres »5 og 7« til: »6 og 8«.
stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 59, stk. 6, fra
og med den 1. januar i indkomståret efter stiftelsestidspunk-
tet. Sikkerhed efter § 56, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal senest
være stillet den 20. januar i indkomståret efter stiftelsestids-
punktet.
44. I § 81, stk. 2, 2. pkt., ændres »6« til: »7«.
Stk. 3-4. ---
§ 2
I lov om kommunal indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019, som ændret ved § 6
i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, § 1 i lov nr. 2052 af 19.
december 2020 og § 2 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages
følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2. Staten udbetaler til den enkelte kommune henholds-
vis ved begyndelsen af hvert kvartal, for så vidt angår
grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,
og hvert halvår, for så vidt angår grundskyld og dækningsaf-
gift som nævnt i ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, et beløb
til foreløbig dækning af grundskyld og dækningsafgift. For
så vidt angår grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 31, stk. 1, skal udbetalingen svare til en fjerdedel af det
årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbudget
udgør dens indtægt ved den nævnte grundskyld. For så vidt
angår grundskyld og dækningsafgift som nævnt i ejendoms-
skattelovens § 33, stk. 1, skal udbetalingen svare til halvde-
len af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne
årsbudget udgør dens indtægt ved den nævnte grundskyld og
dækningsafgift. Udbetalingen omfatter indkomstårets beløb
uden nedsættelse for beløb, som staten har ydet som rabat
eller lån efter ejendomsskattelovens kapitel 6-8 og 11. 1. I § 15, stk. 2, 4. pkt., ændres »6-8« til: »6, 7 og 8«.
§ 15. ---
Stk. 2. Staten udbetaler til den enkelte kommune henholds-
vis ved begyndelsen af hvert kvartal, for så vidt angår
grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens § 31, stk. 1,
og hvert halvår, for så vidt angår grundskyld og dækningsaf-
gift som nævnt i ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, et beløb
til foreløbig dækning af grundskyld og dækningsafgift. For
så vidt angår grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 31, stk. 1, skal udbetalingen svare til en fjerdedel af det
årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbudget
udgør dens indtægt ved den nævnte grundskyld. For så vidt
angår grundskyld og dækningsafgift som nævnt i ejendoms-
skattelovens § 33, stk. 1, skal udbetalingen svare til halvde-
len af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne
årsbudget udgør dens indtægt ved den nævnte grundskyld og
dækningsafgift. Udbetalingen omfatter indkomstårets beløb
uden nedsættelse for beløb, som staten har ydet som rabat
eller lån efter ejendomsskattelovens kapitel 6-8 og 11.
2. I § 15, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:
55
»Udbetalingen omfatter også indkomstårets beløb med ned-
sættelse for beløb, som staten har ydet som rabat efter ejen-
domsskattelovens kapitel 7 a.«
§ 3
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1540
af 8. december 2023, foretages følgende ændringer:
§ 21. For ejerlejligheder ansættes en grundværdi for mo-
derejendommens grundareal, jf. dog § 19 a. Ved moderejen-
dommen forstås den ejendom, der er opdelt i ejerlejlighe-
der. Moderejendommens grundværdi, herunder efter § 19 a,
stk. 3, fordeles på de enkelte lejligheder efter det fordelings-
tal, der er tinglyst for ejendommen.
1. I § 21, stk. 1, 3. pkt., ændres »tinglyst for ejendommen«
til: »registreret for ejendommen i et autoritativt register«.
Stk. 2-4. ---
§ 21. ---
Stk. 2. Er der ikke tinglyst et fordelingstal, eller er ikke
hele ejendommen fordelt ved de tinglyste fordelingstal, an-
vendes samme fordelingstal, som blev anvendt ved den sidst
foretagne vurdering eller omvurdering efter §§ 87 eller 88,
forudsat at der ikke senere er tinglyst et andet fordelingstal.
2. To steder i § 21, stk. 2, ændres »tinglyst« til: »registreret«.
Stk. 3. Er der ikke fastsat fordelingstal som nævnt i stk. 1
og 2, fastsættes fordelingstal af told- og skatteforvaltningen
på grundlag af de enkelte lejligheders areal. Told- og skatte-
forvaltningen fastsætter på samme måde fordelingstal, hvis
tinglyste fordelingstal ikke svarer til de faktiske forhold.
3. I § 21, stk. 2 og stk. 3, 2.pkt., ændres »tinglyste« til:
»registrerede«.
Stk. 4. ---
§ 41. Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, og stk.
5, anses for indtruffet på det tidspunkt, hvorfra den pågæl-
dende begivenhed er registreret som gældende i matriklen
eller er noteret i tingbogen. Begivenheder som nævnt i § 40, 4. I § 41, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
stk. 1, nr. 1, anses tillige for indtruffet på det tidspunkt,
hvor betingelserne for at undtage ejendommen fra ansættelse
af grundværdi ikke længere er opfyldt. Begivenheder som
nævnt i § 40, stk. 1, nr. 2, anses for indtruffet på det tids-
punkt, hvor betingelserne for en samlet vurdering indtræder,
er ændret eller ikke længere er opfyldt.
»Ved ændring af grundarealet ved ekspropriation eller jord-
fordeling anses ændringen dog for indtrådt, når der er fore-
taget en tidlig udstilling af de matrikulære ændringer. 2.
pkt. finder anvendelse for almindelige vurderinger og om-
vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6, der
foretages fra og med vurderingsterminen 1. marts 2021. For
Stk. 2. --- så vidt angår vurderinger, hvor vurderingsterminen er før
den 1. januar 2025, forudsætter 2. pkt. dog, at alle, der
er berettigede til at klage over vurderingen, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 2, accepterer dette.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja-
nuar 2024, foretages følgende ændring:
§ 8. Skatteministeren fastsætter regler om,
1) hvilke skattepligtige der forud for oplysningsfristens ud-
løb, jf. § 10, fra told- og skatteforvaltningen modtager en
opgørelse af den skattepligtige indkomst og ejendomsværdi
for det afsluttede indkomstår (årsopgørelse) i stedet for et
oplysningsskema, jf. § 5, og
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »indkomst og ejendomsværdi«
til: »indkomst, ejendomsværdi og grundværdi«.
2) ---
Stk. 2-3. ---
56
§ 5
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj
2024, foretages følgende ændring:
§ 61. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives
for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for ejendoms-
værdiskat og grundskyld som nævnt i ejendomsskattelovens
§ 31, stk. 1, og renter, der forfalder til betaling efter ejen-
domsskattelovens § 59, stk. 4, og arbejdsmarkedsbidrag
dækkes forud for A-skat og B-skat.
1. I § 61, stk. 9, ændres »4« til: »5«
57