Fremsat den 2. oktober 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 2. oktober 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og
databeskyttelsesloven
(Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå
møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer, ophævelse af
krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts
2024, som ændret ved § 15 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, lov
nr. 658 af 11. juni 2024, § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024,
lov nr. 664 af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 665 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »56« til: »62«.
2. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »36« til: »38«.
3. § 9, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk.
2-11, udnævnes yderligere 44 dommere ved byretterne. For
at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse
på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til
8 dommere. Der kan højst udnævnes 8 dommere ved hver
af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere
ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderlige-
re 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en
dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller fle-
re yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved
hvilken ret stillingen skal placeres.«
4. I § 127 a, stk. 1, indsættes efter »gælder også for«: »fæl-
lesskaber af advokater og«.
5. I § 133, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 119, stk. 2, nr.
5«: », eller en sag for Arbejdsretten«.
6. I § 133, stk. 4, 2. pkt., ændres »I så fald skal dette være«
til: »Byretssagen, herunder den praktiske prøve, der er om-
handlet i § 119, stk. 1, nr. 5, skal være«.
7. I § 133, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Sagen for arbejdsretten skal indeholde en hovedfor-
handling.«
8. § 142 affattes således:
»§ 142. De regler, der er fastsat i medfør af § 127 om
behandlingen af betroede midler, gælder for personer,
1) hvis ret til at udøve advokatvirksomhed er ophørt i
medfør af §§ 137-139,
2) der har deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet i
medfør af § 141, eller
3) der er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i
medfør af § 147 c, stk. 5 eller 8.
Stk. 2. Advokatrådet fører tilsyn med, at de personer,
der er nævnt i stk. 1, overholder reglerne, som er fastsat i
medfør af § 127.
Stk. 3. Reglerne gælder, indtil Advokatrådet bestemmer,
at de skal ophøre hermed, dog højst i 12 måneder fra tids-
punktet, hvor Advokatrådet er blevet bekendt med det for-
hold, som begrunder tilsynet efter stk. 2. Advokatrådet kan
underrette den pågældendes klienter om det forhold, som
begrunder tilsynet efter stk. 2 og om betydningen heraf.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for et
advokatselskab, jf. § 124, eller et fællesskab af advokater,
der omdannes eller ændrer formål.
Stk. 5. De personer og selskaber, der er nævnt i stk. 1 og
4, kan indklages til Advokatnævnet for overtrædelse af de
regler, som er fastsat i medfør af § 127, jf. § 142, stk. 1. For
sagens behandling i Advokatnævnet finder reglerne i kapitel
15 b tilsvarende anvendelse.«
Lovforslag nr. L 22 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2024-07872
AA014396
9. I § 143, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»for så vidt angår advokatselskaber, jf. § 124«: », og fælles-
skaber af advokater«.
10. I § 143, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes efter »en advokats
autoriserede fuldmægtige«: », et fællesskab af advokater«.
11. I § 143, stk. 8, 1. pkt., ændres »skal indkaldes til en
samtale med kredsbestyrelsen i en anden kreds end den« til:
»skal indkaldes til en kollegial samtale med mindst to af
Advokatrådets kontaktpersoner fra en anden retskreds end
den«.
12. § 143, stk. 8, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kontakt-
personernes afholdelse af kollegiale samtaler.«
13. § 143, stk. 9, 2. pkt., affattes således:
»Advokatrådet udpeger et antal kontaktpersoner, som bi-
står Advokatrådet.«
14. I § 143 a, stk. 4, indsættes efter »oplysninger om autori-
serede fuldmægtige,«: »fællesskaber af advokater,«.
15. I § 143 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, ændres »kredsbe-
styrelsernes medlemmer« til: »Advokatrådets kontaktperso-
ner«.
16. I § 144, stk. 1, 6. pkt., ændres »for en periode af 6 år« til:
»for en periode af 4 år og har ret til at blive genudpeget for
en periode på yderligere 2 år«, og i 7. pkt., indsættes efter
»Der er«: »herefter«.
17. § 144, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
18. § 145 ophæves.
19. I § 145 a, 2. pkt., udgår »trykkes og«.
20. I § 146, stk. 1, 1. pkt., § 147 b, stk. 1, og § 147 c, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »en advokat,«: »et
fællesskab af advokater,«.
21. I § 146 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Advokatnævnet kan af egen drift eller på begæ-
ring beslutte at genoptage behandlingen af en klage, hvis
særlige grunde taler herfor, herunder særligt hvis der frem-
kommer nye, væsentlige oplysninger, der forventes at kunne
føre til et andet resultat.
Stk. 4. En begæring om genoptagelse af en klage skal
indgives inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt næv-
nets afgørelse. Nævnet kan behandle en begæring om gen-
optagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen er
rimeligt begrundet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
22. I § 147 b indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Advokatnævnet kan af egen drift eller på begæ-
ring beslutte at genoptage behandlingen af en klage, hvis
særlige grunde taler herfor, herunder særligt hvis der frem-
kommer nye, væsentlige oplysninger, der forventes at kunne
føre til et andet resultat.
Stk. 5. En begæring om genoptagelse af en klage skal
indgives inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt næv-
nets afgørelse. Nævnet kan behandle en begæring om gen-
optagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen er
rimeligt begrundet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
23. I § 147 c, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »kan nævnet
tildele advokaten,«: »fællesskabet af advokater,« og efter
»pålægge vedkommende« indsættes:», fællesskabet«.
24. § 147 c, stk. 8, 3. pkt., ophæves.
25. I § 147 c, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »klageren,
advokaten,«: »fællesskabet af advokater,«.
26. I § 147 d, stk. 1, 1 pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter » advokaten,«: »fællesskabet af advokater,«, og i stk.
3, 2. pkt., indsættes efter »advokaten«: », fællesskabet af
advokater«.
27. Efter kapitel 15 b indsættes i første bog, syvende afsnit:
»Kapitel 15 c
Sager om valgbarhed
§ 147 h. Sager om en advokats valgbarhed til Advokatrå-
det og Advokatnævnet kan af Advokatrådet indbringes for
Advokatnævnet.
Stk. 2. Er en advokat ved kendelse inden for de seneste
5 år blevet pålagt en bøde på over 20.000 kr., men under
60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, kan Advokat-
nævnet fratage advokaten valgbarheden, hvis de udviste for-
hold i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig
til at være medlem af Advokatrådet eller Advokatnævnet.
Stk. 3. Frakendelse af valgbarheden gælder for den aktu-
elle valgperiode for henholdsvis Advokatrådet og Advokat-
nævnet.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Advokatnævnets behandling af sager om valgbarhed.
§ 147 i. Advokatnævnets afgørelse efter § 147 h, stk. 2,
kan indbringes for retten af advokaten. Retten kan stadfæste
eller ophæve afgørelsen.
Stk. 2. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at afgørel-
sen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Afgørelsen indbringes ved, at advokaten anlæg-
ger sag mod Advokatnævnet i den borgerlige retsplejes for-
mer. Sagen anlægges ved den ret, i hvis kreds advokaten har
kontor.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsætten-
de virkning, medmindre retten undtagelsesvis beslutter det-
te. Anke har ikke opsættende virkning.«
28. Efter § 319 indsættes:
2
»§ 319 a. Retten kan beslutte, at den, der som værge for
en mindreårig part har anlagt eller appelleret en sag, helt
eller delvis skal betale de sagsomkostninger, som det ellers
ville påhvile den mindreårige part at betale.«
29. I § 353 a indsættes efter »heri,«: »eller hvis«.
30. I § 380, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »2 uger« til: »8
uger«.
31. Efter § 430 indsættes i kapitel 40:
Ȥ 431. Retten kan med parternes samtykke bestemme, at
sagen afgøres uden mundtligt retsmøde, når særlige grunde
taler derfor. Retten træffer i så fald bestemmelse om parter-
nes udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 2. Indleverer en part ikke rettidigt sit første proce-
dureindlæg, finder § 418, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendel-
se. Indleverer en part ikke rettidigt et senere procedureind-
læg, slutter retten den skriftlige procedure og optager sagen
til afgørelse.«
§ 2
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807
af 3. september 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24.
maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 4 i lov nr.
1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a. Sager om skifte af dødsboer og skifte af en
længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte
af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live,
behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal. En-
hver skriftlig meddelelse til skifteretten om dødsboskiftesa-
ger skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse efter stk. 1 anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten på
domstolenes skifteportal.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra
at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger sær-
lige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke
at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvide-
re beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstole-
nes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at
fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvor-
dan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal be-
handles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal
gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifte-
portal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers
liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen
skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal
gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særlige situatio-
ner, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes
skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager
i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skif-
teportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de
omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domsto-
lenes skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles,
og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skif-
teretten. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en
fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1,
1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end
på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet
frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ik-
ke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske
nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med
rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe be-
slutning efter 1. pkt.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende
anvendelse på sager, der behandles af landsretterne og Hø-
jesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvor-
dan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteret-
ten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domsto-
lenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke
kan anvendes.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en
person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer,
skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer og om
skifteretternes registrering og behandling af disse oplysnin-
ger.
§ 3 b. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skif-
teretten finder anledning til det.«
2. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 10 a, stk. 5-8 og 10« til: »§
3 a, stk. 3-6 og 9«.
3. I § 10 a, stk. 1, 3. pkt., og § 10 a, stk. 2, 2. pkt., ændres
»dog stk. 5-8 og 10« til: »dog § 3 a, stk. 3-6 og 9«.
4. § 10 a, stk. 3 og 5-10, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
5. I § 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »dog stk. 5-8 og
10« til: »dog § 3 a, stk. 3-6 og 9«.
6. I § 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »portalen« til:
»skifteportalen«.
7. § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk. 4, affattes således:
3
»Stk. 4. Skifteretten indkalder senest i forbindelse med
boets udlevering boets kreditorer efter reglerne om prokla-
ma i kapitel 20.«
8. § 42, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Skifteretten videregiver samtidig til bobestyrer
oplysninger om afdøde fra Det Centrale Personregister
(CPR), oplysninger om afdødes testamentariske disposition-
er fra Centralregisteret for Testamenter eller på anden måde,
oplysning om en eventuel afgørelse fra Familieretshuset om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt oprettet af afdøde og
oplysninger om afdødes skatteforhold. Var afdøde gift ved
dødsfaldet, videregiver skifteretten endvidere oplysninger
om den længstlevende ægtefælles skatteforhold og oplysnin-
ger om en eventuel ægtepagt fra Tinglysningsretten til bobe-
styrer.
Stk. 3. Skifteretten indkalder senest i forbindelse med
boets udlevering boets kreditorer efter reglerne om prokla-
ma i kapitel 20.«
9. § 46 affattes således:
Ȥ 46. Bobestyreren registrerer anmeldte fordringer og
andre krav på betryggende måde.«
10. I § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres », skifteretten og told-
og skatteforvaltningen« til: » og skifteretten, der videregiver
åbningsstatus til told- og skatteforvaltningen«.
11. I § 68, stk. 3, ændres »told- og skatteforvaltningen og til
skifteretten« til: »skifteretten, der videregiver den endelige
boopgørelse til told- og skatteforvaltningen«.
12. I § 69, stk. 1, indsættes som andet punktum:
»Skifteretten giver told- og skatteforvaltningen meddelel-
se om afgørelsen.«
13. I § 69, stk. 2, udgår » samt told- og skatteforvaltningen«.
14. I § 83, stk. 2, nr. 2, ændres ». Krav sikret ved håndpante-
ret i et ejerpantebrev undtages dog« til: », dog undtages krav
sikret ved underpanteret i et ejerpantebrev«.
15. I § 96, stk. 1, ændres »skriftligt til skifteretten eller
til bobestyreren, der videresender« til: »til skifteretten på
domstolenes skifteportal eller skriftligt til bobestyreren, der
videregiver«.
16. I § 96, stk. 4, ændres », at klage over bobestyrer skal
udfærdiges på en særlig blanket« til: »udfærdigelse af klager
over bobestyrer«.
17. I § 105, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 3, § 10 a, stk. 5,
2. pkt., og stk. 6-8« til: »§ 3 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., og stk.
4-6, § 7, stk. 3«.
18. I § 105, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 10 a, stk. 5, 1. pkt.« til:
»§ 3 a, stk. 3, 1. pkt.«
19. Kapitel 31 a ophæves.
§ 3
I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. juni
2021, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Livsarvingerne kan få formueoversigten hos skif-
teretten.«
2. I § 22, stk. 6, udgår »og om de blanketter, der kan anven-
des«.
§ 4
I databeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8.
marts 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres », for så vidt angår behandlin-
ger, som er omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1« til: »behandlinger i
advarselsregistre«.
2. §§ 19 og 47 ophæves.
3. Afsnit V ophæves.
4. I § 41, stk. 2, nr. 1, ændres », § 21 eller § 26, stk. 1 og 5«
til: »eller § 21«.
5. I § 43, 1. pkt., ændres »virksomhed som nævnt i § 26«
til: »advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer eller retsin-
formationssystemer«
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af §§ 2 og 3.
Stk. 3. § 1, nr. 16, finder ikke anvendelse for medlem-
mer af Advokatnævnet, der er udpeget før lovens ikrafttræ-
den. For disse medlemmer finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 27, finder ikke anvendelse for kendelser fra
Advokatnævnet og endelige domme, der er afsagt før lovens
ikrafttræden.
Stk. 5. §§ 2 og 3 finder ikke anvendelse for dødsfald,
der er sket før bestemmelsens ikrafttræden. For disse sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. §§ 2 og 3 finder anvendelse på skifte af uskiftet bo,
når den længstlevende ægtefælle dør efter lovens ikrafttræ-
den, eller der efter lovens ikrafttræden anmodes om skifte af
uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live.
Stk. 7. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at §§
2 og 3, ikke finder anvendelse ved behandlingen af døds-
boskiftesager i bestemte retskredse og retsinstanser i en
nærmere fastsat periode. For disse sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 8. Skifteretten kan beslutte, at en sag, hvor dødsfal-
det er sket før ikrafttræden af §§ 2 og 3, eller hvor sagen
behandles efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 7, 2. pkt.,
4
skal behandles efter bestemmelserne i §§ 2 og 3. Beslutnin-
gen kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse ind-
bringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan dog med-
dele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere
ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbe-
villingsnævnet inden 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle
verserende dødsboskiftesager skal behandles efter bestem-
melserne i §§ 2 og 3.
Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 144, stk. 4, i rets-
plejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 144, stk. 3, i retsplejeloven, jf. denne
lovs § 1, nr. 17.
Stk. 11. Regler fastsat i medfør af § 22, stk. 6, i arveloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. juni 2021, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af § 22, stk. 6, i arveloven, jf. denne lovs § 3, nr. 2.
§ 6
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold
tilsiger.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af antallet af byretsdommere og landsdommere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Justering af reglerne om Advokatsamfundets organer og øvrige ændringer på advokatområdet
2.2.1. Arbejdsretten
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Advokatinteressentselskaber som ansvarssubjekt
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Skærpet tilsyn for forhenværende advokater
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Periode for genoptagelse
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Omstrukturering af Advokatsamfundets organer
2.2.5.1. Nedlæggelse af kredsbestyrelserne
2.2.5.1.1. Gældende ret
2.2.5.1.2. Strukturudvalgets overvejelser
2.2.5.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5.2. Valgbarhedsperiode
2.2.5.2.1. Gældende ret
2.2.5.2.2. Strukturudvalgets overvejelser
2.2.5.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5.3. Dekorumkrav for medlemmer af Advokatrådet og Advokatnævnet
2.2.5.3.1. Gældende ret
2.2.5.3.2. Strukturudvalgets overvejelser
2.2.5.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindreårig part
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Forenklinger af den civile retspleje
2.4.1. Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende møde
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.2. Fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i ankesager
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.3. Skriftlig behandling af sager om midlertidige forbud og påbud
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6
2.5. Digitalisering af dødsboskiftesager
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Digital kommunikation
2.5.1.2. Anmeldelse af krav og tilgodehavender
2.5.1.3. Skifterettens videregivelse af oplysninger til bobestyrer
2.5.1.4. Indrykning af proklama i Statstidende
2.5.1.5. Deling af oplysninger med Skatteforvaltningen
2.5.1.6. Klage over bobestyrer
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Det er afgørende for regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), at befolkningen kan leve i tryg-
hed og frihed. Som det også fremgår af regeringsgrundlaget
”Ansvar for Danmark”, ønsker regeringen derfor bl.a. at
nedbringe de lange ventetider ved de danske domstole ved
bl.a. at forenkle retsplejen.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokra-
terne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet
og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023 en aftale
om domstolenes økonomi 2024-2027.
Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed
for at ansætte flest mulige kvalificerede dommere inden for
aftalens økonomi med henblik på at nedbringe sagsbunkerne
for alle typer af straffesager og civile sager. Som et første
led heri blev der ved lov nr. 1553 af 12. december 2023
gennemført en ændring af retsplejeloven med henblik på, at
der i 2024 ansættes yderligere 12 byretsdommere.
Ved nærværende lovforslag foreslås det, at der i 2025 ansæt-
tes yderligere byretsdommere og landsdommere. Justitsmi-
nisteren vil i aftaleperioden fremsætte yderligere lovforslag
om en yderligere forhøjelse af antallet af dommere.
1.2. Formålet med lovforslaget er desuden bl.a. at gennem-
føre en revision af reglerne om Advokatsamfundets organer.
Advokatrådet nedsatte i oktober 2022 et strukturudvalg, som
havde til opgave at komme med anbefalinger, der fremad-
rettet kan sikre den fornødne rekruttering af kvalificerede
advokater til Advokatsamfundets organer samt sikre den
bedst mulige repræsentation af landets advokater i disse or-
ganer. Strukturudvalget anbefaler bl.a., at advokatkredsenes
kredsbestyrelser nedlægges, og at der indføres et dekorum-
krav for medlemmer af Advokatsamfundets organer, som
kan medføre, at den pågældende advokat frakendes valgbar-
heden til Advokatnævnet og Advokatrådet. Det anbefales,
at det i visse tilfælde skal være Advokatnævnet, der træffer
afgørelse om en advokats valgbarhed. Implementering af
disse anbefalinger kræver ændringer af retsplejeloven.
De foreslåede ændringer af reglerne om Advokatsamfundets
organer tager afsæt i rapporten fra Advokatrådets struktur-
udvalg.
Lovforslaget bygger desuden på en række konkrete for-
slag modtaget fra henholdsvis Advokatsamfundet, Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverfor-
ening. Denne del af lovforslaget vedfører udvidelse af ad-
gangen til at opnå møderet for landsret, interessentskaber
som ansvarssubjekt, skærpet tilsyn for forhenværende advo-
kater og indførelse af frist for genoptagelsesanmodninger i
adfærd- og salærklager.
1.3. Formålet med lovforslaget er dernæst at følge op på
Justitsministeriets redegørelse om umyndiges betaling af
sagsomkostninger i civile retssager (REU 2023-24, Alm. del
– bilag 89).
7
Det foreslås, at der indføres en ny regel i retsplejeloven,
hvorefter retten kan bestemme, at værgen for en mindreårig
part, der har anlagt retssag på den mindreåriges vegne, skal
betale de sagsomkostninger, som det ellers ville påhvile den
mindreårige part at betale. Retten vil ved afgørelsen af,
hvorvidt sagsomkostningerne bør betales af værgen, skulle
lægge vægt på sagens karakter, den mindreåriges alder samt
den mindreåriges og værgens økonomiske forhold.
1.4. Formålet med lovforslaget er endvidere at gennemføre
nogle supplerende forenklinger af den civile retspleje i for-
længelse af de forenklinger, der som led i flerårsaftalen for
domstolene blev gennemført ved lov nr. 661 af 11. juni
2024.
Det foreslås, at hovedforhandlingen i en civil sag skal kunne
foregå i tilslutning til et forberedende møde, hvis sagen
er tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt egnet til straks at
hovedforhandles, selv om parterne ikke er enige herom. For-
målet med forslaget er at undgå, at en part kan modsætte sig
en hurtig afgørelse af sagen, når sagen er klar til afgørelse,
og parten har mulighed for at varetage sine interesser.
Det foreslås at ændre fristen for fremlæggelse af nye doku-
menter i civile ankesager fra 2 uger før hovedforhandlingen
til 8 uger før hovedforhandlingen. Formålet med forslaget
er at undgå, at en fremlæggelse af nye dokumenter helt
frem til 2 uger før hovedforhandlingen i en ankesag i lands-
retten eller Højesteret risikerer at føre til en udsættelse af
hovedforhandlingen af hensyn til modpartens mulighed for
at varetage sine interesser.
Det foreslås, at midlertidige afgørelser om forbud og påbud
i borgerlige sager skal kunne afgøres på skriftligt grundlag,
hvis parterne samtykker heri. Formålet med forslaget er, at
smidiggøre processen, således at retten kan bestemme, at der
ikke skal holdes et mundtligt retsmøde, når særlige grunde
taler for det, og når begge parter samtykker.
1.5. Formålet med lovforslaget er endelig at digitalisere
dødsboskiftesager. Domstolsstyrelsen udvikler i disse år nye
it-systemer til understøttelse af straffe- og skifteretsområder-
ne ved Danmarks Domstole.
Første release blev gennemført ved lov nr. 697 af 24. maj
2022 om ændring af bl.a. lov om skifte af dødsboer, hvoref-
ter anmeldelse af krav og tilgodehavende samt oplysning om
boets aktiver i dødsboskiftesager skal ske på domstolenes
skifteportal. Anden release, som havde til formål at digitali-
sere behandlingen af bødesager, der behandles efter den for-
enklede proces i retsplejelovens § 896 a, og dermed optime-
re understøttelsen af sagsbehandlingen, er blevet gennemført
ved en implementering af et særligt bødesagssystem, uden
at der har været behov for at ændre i lovgivningen. Tredje
release er gennemført ved lov nr. 1553 af 12. december
2023 om ændring af bl.a. selskabsloven, hvorefter sager
om tvangsopløsning som udgangspunkt skal behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal.
Den aktuelle release i »Straffe- og skifteprogrammet« er
bl.a. en udvidelse af domstolenes eksisterende skifteport-
al. Den nye release vil komme til at indeholde en ny it-løs-
ning til understøttelse af skifterettens behandling af sager
om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægte-
fælles del af et fællesbo, herunder skifte af uskiftet bo, mens
den længstlevende ægtefælle er i live. Hvor første release
understøtter registrering af krav, tilgodehavender m.v. på
domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer, in-
debærer denne release, at alle dødsboskiftesager fremover
som udgangspunkt vil skulle behandles ved anvendelse af
skifteportalen, herunder vil al skriftlig kommunikation med
skifteretterne, landsretterne og Højesteret i dødsboskiftesa-
ger skulle ske på skifteportalen. Som følge heraf er det
nødvendigt at fastsætte et krav om, at fysiske og juridiske
personer som udgangspunkt vil skulle anvende skifteporta-
len i forbindelse med skifterettens behandling af dødsboskif-
tesager.
Lovforslaget indeholder på baggrund af ovenstående en
række ændringer i dødsboskifteloven, som er nødvendi-
ge for at færdiggøre digitaliseringen af dødsboskiftesager-
ne. De foreslåede ændringer af dødsboskifteloven vil bl.a.
indebære, at al skriftlig kommunikation med skifteretten i
dødsboskiftesager skal ske på domstolenes skifteportal.
Derudover indeholder lovforslaget forslag til enkelte andre
ændringer, der har til formål at forenkle behandlingen af
dødsboskiftesager samt sikre ensartethed. Det foreslås såle-
des, at skifteretten i alle tilfælde, hvor proklama skal indryk-
kes i Statstidende, vil skulle varetage denne opgave.
Endvidere foreslås en konsekvensændring af reglerne om
klage over en bobestyrer, herunder klage over, at en bobe-
styrer ikke fremmer behandlingen af boet uden unødigt op-
hold, samt klage over afgørelser truffet af en bobestyrer, så
en klage, der indgives til skifteretten, vil skulle indgives på
domstolenes skifteportal.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af skifteret-
tens hjemmel til automatisk videregivelse af oplysninger til
bobestyrer.
1.6. Lovforslaget har endelig til formål, at ophæve tilladel-
sesordningen efter databeskyttelseslovens § 26.
Det fremgår af regeringens 2030-plan DK2030 - Danmark
rustet til fremtiden, at regeringen i tillæg til de flerårige
samarbejdsprogrammer med kommuner og regioner vil ta-
ge initiativ til et flerårigt arbejdsprogram på det statslige
område, som har til formål at frigøre medarbejdernes tid,
sikre bedre ressourceudnyttelse, understøtte opgavebortfald
og begrænse statslig administration og bureaukrati. Som led
i det statslige arbejdsprogram er det besluttet, at samtlige
ministerier skal bidrage med politisk prioriteret opgavebort-
fald. På Justitsministeriets område vurderes Datatilsynets
administration af tilladelsesordningen i databeskyttelseslo-
vens § 26 at være en af de opgaver, som kan bortfalde.
8
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af antallet af byretsdommere og landsdom-
mere
2.1.1. Gældende ret
Der er omkring 390 udnævnte dommere i Danmark, hvoraf
264 er byretsdommere, og hvoraf mindst 94 er landsdomme-
re.
Retterne ledes af en præsident, og antallet af dommere va-
rierer fra ret til ret. Fordelingen af dommere er baseret på
beregninger fra Domstolsstyrelsen, der bygger på det vægte-
de antal civile sager og straffesager ved retterne.
Antallet af landsdommere fremgår af retsplejelovens § 5,
stk. 2, hvorefter Østre Landsret består af en præsident og
56 andre landsdommere, mens Vestre Landsret består af en
præsident og 36 andre landsdommere. Derudover har Østre
Landsret fire udnævnte dommere og Vestre Landsret har
to udnævnte dommere med hjemmel i tekstanmærkning nr.
103, stk. 3, til finansloven for finansåret 2024.
Antallet af byretsdommere fremgår af retsplejelovens § 9,
der for hver af landets 24 byretter fastsætter et minimum af
dommere, der skal udnævnes ved den enkelte ret. Antallet er
reguleret i stk. 2-11.
Det følger af § 9, stk. 12, 1. pkt., at der udnævnes yderligere
37 dommere ved byretterne, som kan fordeles mellem byret-
terne inden for fastsatte maksimumantal, jf. stk. 12, 3. pkt.
(såkaldte puljedommere). Disse dommere fordeles mellem
byretterne af Domstolsstyrelsen ud fra en vurdering af de lø-
bende ressourcebehov m.v. ved de forskellige byretter, men
det samlede antal byretsdommere på landsplan er fastsat i
retsplejeloven.
Der kan højst udnævnes yderligere 6 dommere ved Køben-
havns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der
er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de
retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved
retten på Bornholm, jf. § 9, stk. 12, 3. pkt. Herudover frem-
går det af stk. 12, 2. pkt., at der kan udnævnes yderligere
op til 8 dommere for at give mulighed for, at dommere kan
overgå til ansættelse på deltid.
En puljedommer er udnævnt som fast dommer ved den på-
gældende ret uden anden tidsbegrænsning end den generelle
aldersgrænse, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
5329. Ved ledighed i en dommerstilling ved en byret, hvor
der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestem-
mer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal place-
res, jf. retsplejelovens § 9, stk. 12, 4. pkt.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Ved politi- og domstolsreformen, der trådte i kraft den 1.
januar 2007, blev antallet af udnævnte byretsdommere fast-
sat til 252 på landsplan. Heraf var de 227 fast placeret ved
en bestemt byret, mens de 25 var puljedommere, hvor dom-
merstillingen kan flyttes til en anden byret, når stillingen er
ledig.
Ved lov nr. 1553 af 12. december 2023, der trådte i kraft den
1. januar 2024, blev antallet af puljedommere forhøjet med
12 dommerstillinger til 37. Det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, at udvidelsen af antallet af puljedommere
var tænkt som en foreløbig ordning, der var begrundet i,
at Domstolsstyrelsen aktuelt var i gang med at drøfte æn-
dringer i domstolenes ressourcefordelingsmodel, herunder
fordelingen af dommerstillinger, sammen med retterne. Af-
hængigt af rammerne for en kommende flerårsaftale for
domstolene forventedes der at være behov for løbende at
ændre antallet af dommerstillinger ved de enkelte byretter
hen over flerårsaftaleperioden, jf. retsplejelovens § 9, stk.
2-11, hvorved antallet af puljedommerstillinger på sigt for-
ventedes fastholdt uændret på 25 stillinger. Der henvises til
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 51 som fremsat, side
16.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokra-
terne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet
og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023 en aftale
om domstolenes økonomi 2024-2027.
Aftalepartierne er enige om at give domstolene mulighed
for at ansætte flest mulige kvalificerede dommere inden for
aftalens økonomi med henblik på at nedbringe sagsbunkerne
for alle typer af straffesager og civile sager.
Den nævnte forhøjelse af antallet af puljedommerstillinger
med 12 ved lov nr. 1553 af 12. december 2023 var det første
led heri.
Det foreslås med lovforslaget, at antallet af landsdommere
forøges i 2025, således at antallet af landsdommere forøges
med 6 ved Østre Landsret fra 56 til 62 landsdommere og at
antallet af landsdommere forøges med 2 ved Vestre Landsret
fra 36 til 38 landsdommere. I den forbindelse bemærkes
det, at de 4 udnævnte dommere ved Østre Landsret og 2
udnævnte dommere ved Vestre Landsret, som på nuværende
tidspunkt er hjemlet ved tekstanmærkninger til finansloven
for finansåret 2024 nr. 103, stk. 3, indgår i den faste nor-
mering og derfor fremadrettet vil være hjemlet ved retsple-
jelovens § 5. Der vil således ved ændringen alene ske en
opnormering af 2 landsdommere ved Østre Landsret.
Det foreslås tillige, at antallet af puljedommere ved byret-
terne i 2025 forhøjes med 7 dommere fra 37 dommere
til 44 dommere. Det foreslås endvidere, at fordelingen af
puljedommere ændres, således at der højst kan udnævnes
yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt
i stk. 2-5, yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der
nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på
Bornholm.
Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at det i 2025 vil være
muligt at udnævne yderligere 7 byretsdommere ved retter,
9
der vurderes at være særligt udfordret af lange sagsbehand-
lingstider og gamle sagsbunker.
Domstolsstyrelsen er stadig i gang med at udforme den
fremtidige ressourcefordelingsmodel for domstolene, herun-
der fordelingen af dommerstillinger mellem retterne. Dom-
stolsstyrelsen anbefaler på den baggrund, at forøge antallet
af landsdommere, således at Østre Landsret består af en
præsident og 62 andre landsdommere og Vestre Landsret
består af en præsident og 38 andre landsdommere. Dom-
stolsstyrelsen anbefaler endvidere, at forøge antallet af by-
retsdommere i 2025, og at det igen sker ved at forhøje
antallet af puljedommere, sådan at antallet af puljedommere
nu forhøjes fra 37 til 44.
Domstolsstyrelsen anbefaler samtidig, at der i retsplejelo-
vens § 9, stk. 12, 3. pkt., sker en generel forhøjelse af det
maksimale antal puljedommere ved hver af byretterne, såle-
des at det yderligere antal dommere fra den landsdækkende
normering, der kan udnævnes ved retterne nævnt i stk. 2-5,
forhøjes fra 6 til 8, mens det for retterne i stk. 6-10 forhøjes
fra 4 til 6. Baggrunden herfor er, at forhøjelsen af antallet af
byretsdommere i retsplejelovens § 9, stk. 12, 1. pkt. (pulje-
dommere), fra 37 til 44, vil medføre, at der er et antal retter,
hvor der vil være udnævnt det maksimale antal stillinger
ift. landsnormeringen, eller som vil nærme sig det maksima-
le antal. Ændringen vurderes derfor nødvendig for at sikre
en hensigtsmæssig og fleksibel fordeling af ressourcerne.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen herefter forventer
at få fastlagt en ny model for fordelingen af dommerstillin-
ger mellem retterne, som vil kunne implementeres fra 2026.
Den enkelte dommer vil fortsat være varigt udnævnt ved én
bestemt byret, og en byretsdommerstilling vil således kun
kunne flyttes fra en byret til en anden byret i tilfælde af le-
dighed i en dommerstilling ved den byret, hvorfra stillingen
skal flyttes.
Justitsministeriet lægger vægt på, at aftalen om at ansætte
flest mulige kvalificerede dommere inden for aftalens øko-
nomi med henblik på at nedbringe sagsbunkerne for alle
typer af straffesager og civile sager gennemføres så hurtigt,
som det er muligt.
Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at den foreslå-
ede forhøjelse af antallet af puljedommere ved byretterne
forudsættes at være en foreløbig ordning, indtil Domstols-
styrelsen har udformet en ny ressourcefordelingsmodel for
domstolene.
Justitsministeriet forventer således, at der i efteråret 2025 vil
kunne fremsættes lovforslag om ændring af retsplejelovens
regler om mindsteantallet af dommere ved de enkelte byret-
ter, sådan at de foreslåede yderligere dommerstillinger pla-
ceres fast ved bestemte byretter med henblik på, at antallet
af puljedommere senest ved udløbet af flerårsaftaleperioden
igen vil være nedbragt til 25 dommere.
Ved indførelsen af puljedommerordningen i 2006 blev det
overvejet, om ordningen rejser spørgsmål i forhold til grund-
lovens § 61, 1. pkt., hvorefter udøvelsen af den dømmen-
de magt kun kan ordnes ved lov. Det er den almindelige
opfattelse i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen er
udtryk for et såkaldt delegationsforbud, der betyder, at lov-
giver som udgangspunkt ikke kan overlade det til den udø-
vende magt at fastsætte regler om bl.a. domstolenes orga-
nisation. Som det fremgår af Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 5256, var det Justitsministeriets vurdering,
at grundlovens § 61, 1. pkt., ikke ville være til hinder for
den foreslåede ordning med såkaldte puljedommere. Denne
vurdering skulle bl.a. ses i lyset af, at det samlede antal
byretsdommerstillinger fortsat vil være normeret direkte i
retsplejeloven, at den foreslåede fleksibilitet med hensyn til
placering af dommere ved de enkelte byretter kun omfatter
et meget begrænset antal dommerstillinger, at der i retsple-
jeloven vil være fastsat et mindste og højeste antal dommer-
stillinger for hver enkelt byretskreds, samt at beslutningen
om anvendelse af de fleksible dommerstillinger vil blive
truffet af Domstolsstyrelsen.
Ved ændringen af puljedommerordningen i 2023 var det Ju-
stitsministeriets opfattelse, at en udvidelse af puljedommer-
ordningen fra 25 til 37 byretsdommerstillinger ikke ændrede
på denne vurdering, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A,
L 51 som fremsat, side 16.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en udvidelse af pulje-
dommerordningen fra 37 til 44 byretsdommerstillinger lige-
ledes ikke ændrer på denne vurdering.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede forhøjelse forud-
sættes at være en foreløbig ordning, og at Justitsministeriet
som anført ovenfor forventer, at der i efteråret 2025 vil
kunne fremsættes lovforslag om ændring af retsplejelovens
regler om mindsteantallet af dommere ved de enkelte byret-
terne, sådan at de foreslåede yderligere dommerstillinger
placeres fast ved bestemte byretter med henblik på, at antal-
let af puljedommere senest ved udløbet af flerårsaftaleperio-
den igen vil være nedbragt til 25 dommere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærknin-
gerne hertil.
2.2. Justering af reglerne om Advokatsamfundets organer og
øvrige ændringer på advokatområdet
2.2.1. Arbejdsretten
2.2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat
har møderet for landsret og i alle sager for Sø- og Handels-
retten, når advokaten har bestået en prøve i procedure.
Prøven kan foruden af advokater aflægges af autoriserede
advokatfuldmægtige, der i medfør af § 136, stk. 4, kan give
møde for landsretten, jf. retsplejelovens § 133, stk. 2.
Prøven består i, at den pågældende udfører to retssager,
10
der afsluttes med mundtlig hovedforhandling, jf. § 133, stk.
3. De to retssager kaldes prøvesager.
Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 4, at den ene
retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske prøve,
der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal dette
være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor der
medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal af-
lægges for en af landsretterne, for Grønlands Landsret som
kollegial ret eller for Sø- og Handelsretten. En sag kan kun
danne grundlag for prøven, hvis vedkommende ret finder
sagen egnet hertil.
Efter retsplejelovens § 133, stk. 5, er prøven bestået, når
de retter, hvor sagerne er udført, finder udførelsen tilfreds-
stillende. Vedkommende landsret, Grønlands Landsret som
kollegial ret eller Sø- og Handelsretten kan dog, hvis sagen
er udført for landsretten eller Sø- og Handelsretten, ud fra
den første sags karakter og udførelsen heraf erklære prøven
for bestået alene på grundlag af denne sag. Den anden sag
skal udføres senest 5 år efter udførelsen af den første sag,
medmindre den ret, hvor den anden sag udføres, meddeler
undtagelse herfra.
Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 6, at der ikke er
adgang til at indstille sig til prøven mere end to gange.
Det følger af ovenstående, at en sag for Arbejdsretten efter
gældende ret ikke kan udgøre en prøvesag efter retsplejelo-
vens § 133, stk. 4.
Arbejdsretten er en specialdomstol og er således ikke en
del af de almindelige domstole. Rettens formand og næst-
formand skal alle opfylde de almindelige betingelser for
at være dommer, jf. arbejdsretslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere gælder for
Arbejdsrettens dommere og suppleanter samt for formand-
skabet og sekretariatslederen, jf. arbejdsretslovens § 6, stk.
1.
Arbejdsrettens saglige kompetence er reguleret i arbejdsrets-
lovens § 9, og til rettens saglige kompetencer hører sager på
det kollektive arbejdsretlige område. Sager, der hører under
Arbejdsretten, kan med visse undtagelser ikke anlægges ved
byretten, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 1.
Af arbejdsretslovens § 7 fremgår det, at i hovedforhandlin-
ger ved Arbejdsretten deltager et medlem af formandskabet
som retsformand samt 3 ordinære dommere eller supplean-
ter fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside, jf. dog
§ 8.
Efter anmodning af en part eller af egen drift kan rets-
formanden dog beslutte, at formandskabet under hovedfor-
handlingen skal bestå af 3 formænd, jf. arbejdsretslovens §
8, stk. 1.
Det fremgår af arbejdsretslovens § 17, stk. 1, at for hoved-
forhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsple-
jelovens regler om hovedforhandling af borgerlige sager i 1.
instans.
Retten kan dog tillige med parternes samtykke afgøre sagen
på et forberedende retsmøde, jf. arbejdsretslovens § 16, stk.
3. Under de forberedende retsmøder beklædes retten af for-
manden, en af næstformændene eller sekretariatslederen, jf.
arbejdsretslovens § 16, stk. 2.
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA) har over for Justitsministeriet op-
lyst, at hovedorganisationernes ansatte advokater på trods
af en betydelig procedureerfaring har svært ved at opnå
møderet for landsretterne og Sø- og Handelsretten samt Hø-
jesteret, idet hovedorganisationerne kun i mindre omfang
fører retssager ved de almindelige domstole.
FH og DA vurderer, at hovedforhandlinger for Arbejdsretten
egner sig til at udgøre den ene af de to prøvesager for at
opnå møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, idet de
krav, der stilles til at møde i en hovedforhandling i Arbejds-
retten, er sammenlignelige med kravene for hovedforhand-
linger i landsretterne. Justitsministeriet er enig med FH og
DA heri.
Hertil bemærkes det, at rettens formand og næstformand alle
skal opfylde de almindelige betingelser for at være dommer,
jf. arbejdsretslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og at retsplejelovens
inhabilitetsregler for dommere også gælder for Arbejdsret-
tens dommere og suppleanter samt for formandskabet og
sekretariatslederen, jf. arbejdsretslovens § 6, stk. 1.
Derudover er Arbejdsretten nedsat ved lov, og Arbejdsret-
tens sager kan som udgangspunkt ikke anlægges ved byret-
ten.
På baggrund af ovenstående foreslås det at ændre retspleje-
lovens § 133, stk. 4, således, at sager, der indeholder hoved-
forhandlinger for Arbejdsretten, kan udgøre den ene af de to
prøvesager, der skal bestås for at opnå møderet for landsret
og Sø-og Handelsretten.
For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-7, og
bemærkningerne hertil.
2.2.2. Advokatinteressentselskaber som ansvarssubjekt
2.2.2.1. Gældende ret
Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed
eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advo-
katselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditak-
tieselskabsform (partnerselskabsform), jf. retsplejelovens §
124, stk. 1.
Advokatselskaber er en selvstændig juridisk person, og en
række bestemmelser i retsplejelovens første bog, syvende
afsnit regulerer, advokatselskaberne.
11
Af retsplejelovens § 127 a fremgår det, at §§ 125-127 også
gælder for advokatselskaber. Således gælder de særlige ad-
vokatpligter i §§ 125 og 126 samt reglerne om advokaters
pligter med hensyn til behandling af betroede midler (klient-
kontoreglerne) i § 127 også for advokatselskabet som sådan.
Derudover fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 2,
1. pkt., at Advokatrådet, der er Advokatsamfundets besty-
relse, fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede
fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet i
overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan
det indklage den pågældende for Advokatnævnet, jf. 2. pkt.
Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for så vidt
angår advokatselskaber, jf. § 124, jf. § 143, stk. 2, 3. pkt.
Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 3, 1.
pkt., at advokatrådet kan kræve alle oplysninger af advoka-
ter og deres autoriserede fuldmægtige, herunder arbejdspa-
pirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at
være nødvendige for rådets tilsyn af, om der er sket eller
vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse, for så vidt angår advokatselskaber, jf.
§ 124. Kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt gælder for
Advokatrådets varetagelse af opgaver efter 1. og 2. pkt., jf. §
143 stk. 3, 2. og 3. pkt.
Herudover fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 7, at
vurderer Advokatrådet, at der er en begrundet risiko for, at
en advokat, en advokats autoriserede fuldmægtige eller et
advokatselskab, jf. § 124, vil overtræde en pligt, der følger
af denne lov, skal rådet iværksætte passende tilsynsforan-
staltninger. Dette gælder tilsvarende, hvis der er en begrun-
det mistanke om, at en advokat, en advokats autoriserede
fuldmægtige eller et advokatselskab, jf. § 124, har overtrådt
en pligt, der følger af denne lov.
I forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater
kan Advokatrådet indhente og modtage oplysninger om spe-
cifikke advokater fra de myndigheder, der er omfattet af
retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 1-5.
Offentlige myndigheder kan videregive bestemte oplysnin-
ger til Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at oplys-
ningerne er relevante for rådets tilsyn med advokater, jf.
retsplejelovens § 143 a, stk. 2.
Derudover er det fastsat i retsplejelovens § 143 a, stk. 3,
hvilke offentlige myndigheder som er forpligtet til at videre-
give bestemte oplysninger til Advokatrådet.
Det fremgår desuden af retsplejelovens §143 a, stk. 4, at
stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for oplysninger om
autoriserede fuldmægtige, advokatselskaber, jf. § 124, og
personer omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2.
Af retsplejelovens § 146, stk. 1, fremgår det, at klager over
vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for sit
arbejde, af den, som har retlig interesse heri, kan indbrin-
ges for Advokatnævnet. Nævnet kan godkende vederlagets
størrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller
bortfalde.
Klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en af
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes for Advokatnævnet, jf.
retsplejelovens § 147 b, stk. 1.
Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, at finder
Advokatnævnet, at en advokat, et advokatselskab eller en af
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat i med-
før af loven, kan nævnet tildele advokaten, advokatselskabet
eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, en irettesættelse el-
ler pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på indtil
300.000 kr. Er tilsidesættelsen af pligterne af særlig grov
karakter, kan Advokatnævnet forhøje bøden op til 600.000
kr.
Af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, fremgår det, at Advokat-
nævnet under anvendelse af tvangsbøder kan pålægge en
advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anpar-
ter i et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som nævnt
i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis det skønnes fornødent,
fratage advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
en sag og lade en anden af klienten godkendt advokat eller
person, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, færdiggøre den.
Efter retsplejelovens § 147 c, stk. 11, sender Advokatnævnet
meddelelse om en afgørelse til klageren, advokaten, advo-
katselskabet, personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, Advokatrådet
og Justitsministeriet. Nævnet kan offentliggøre afgørelsen.
Det fremgår af retsplejelovens § 147 d, stk. 1, at Advokat-
nævnets afgørelse efter § 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes
for retten af advokaten, advokatselskabet eller personen, der
i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Af retsplejelovens § 147 d, stk. 3, fremgår det, at afgørelsen
indbringes ved, at advokaten, advokatselskabet eller perso-
nen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, anlægger sag mod Advokat-
nævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen anlægges
ved den ret, i hvis kreds advokaten eller advokatselskabet
har kontor.
Fællesskaber af advokater (interessentskaber) er i modsæt-
12
ning til advokatselskaber ikke behandlet som selvstændige
retssubjekter eller juridiske personer i retsplejelovens første
bog, syvende afsnit. Interessentskaber er således ikke under-
lagt Advokatrådets tilsyn, ligesom interessentskaber ikke er
underlagt regler om god advokatskik eller Advokatnævnets
kompetence.
Tilsynet og den disciplinære forfølgning retter sig derfor
mod de enkelte interessenter fremfor interessentskabet i si-
tuationer, hvor man ved andre organisationsformer har rettet
tilsynet og den disciplinære forfølgning mod virksomheden
og ikke de enkelte advokater.
Interessentskaber er dog i medfør af straffelovens § 26, stk.
1, et strafferetligt ansvarssubjekt. Det fremgår af bestem-
melsen, at strafansvar for selskaber m.v. omfatter enhver
juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselska-
ber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og
statslige myndigheder. Fra retspraksis kan henvises til ek-
sempelvis Vestre Landsrets dom af 14. januar 2016 i sag nr.
S-0997-15, offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret 2016,
s. 385 ff., hvor et interessentskab blev idømt en bøde på
145.000 kr. for overtrædelse af hvidvaskloven.
Det bemærkes, at der efter reglerne om fri proces er forskel
på, om ansøgeren er en advokat m.v. eller en juridisk person,
f.eks. et advokatselskab.
Det fremgår af retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 1, at der
kan gives fri proces, jf. § 325, til en sag i 1. instans i sager
omfattet af § 147 e. Endvidere kan fri proces jf. § 325, gives
til en sag i 1. instans i sager, når ansøgeren helt eller delvist
har fået medhold i Advokatnævnet, jf. § 146, og sagen er
indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse
eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til æn-
dring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet,
jf. retsplejelovens § 327, stk. 1, nr. 4.
Fri proces til juridiske personer behandles efter retsplejelo-
vens § 329.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet tilkende-
givet, at advokatbranchen, og den måde man i branchen
organiserer sig på, har ændret sig væsentligt siden starten
af 1990’erne, hvor reglerne om advokatselskaber blev ind-
ført. I dag er nogle af landets største advokatvirksomheder,
som har flere hundrede ansatte, således organiseret som in-
teressentskaber. Efter Advokatsamfundets opfattelse er der
ikke grundlag for tilsynsmæssigt at behandle advokatinteres-
sentskaber anderledes end andre virksomhedsformer. Hertil
kommer, at tilsynet og den disciplinære forfølgning retter
sig mod de enkelte interessenter fremfor interessentskabet i
situationer, hvor man ved andre advokatselskaber har rettet
tilsynet og den disciplinære forfølgning mod virksomheden
og ikke de enkelte advokater.
Justitsministeriet er enig med Advokatsamfundet i, at det
ikke er tidssvarende, at advokatinteressentskaber ikke anses
for en juridisk person efter reglerne i retsplejelovens første
bog, syvende afsnit. På den baggrund foreslås det, at regler-
ne, der regulerer advokatselskaber, ændres således, at de
tillige omfatter advokatinteressentskaber – såkaldte fælles-
skaber af advokater.
Det foreslås således, at fællesskaber af advokater omfattes
af retsplejelovens § 127 a, stk. 1, den foreslåede bestemmel-
se i § 142, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 8), § 143, stk. 2, 3.
pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 143, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 143 a,
stk. 4, § 146, stk. 1, 1.pkt., § 147 b, stk. 1, § 147 c, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 147 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 11, 1.
pkt., § 147 d, stk. 1, 1. pkt. og stk. 3, 1. og 2. pkt.
Forslaget vil medføre, at fællesskaber af advokater anses for
at være en juridisk person efter reglerne i retsplejelovens
første bog, syvende afsnit.
Forslaget indebærer bl.a., at fællesskaber af advokater (inte-
ressentskaber) vil være underlagt de samme forpligtelser,
som advokatselskaberne, og at Advokatrådet vil kunne rette
virksomhedstilsynet mod interessentskabet i stedet for mod
advokaterne (interessenterne), når tilsynet fordrer det.
Forslaget vil endvidere indebære, at Advokatnævnet får
kompetence til at træffe afgørelse over for interessentskaber,
hvorfor nævnet vil have kompetence til at træffe afgørel-
se over for både et interessentskab og dets advokater (inte-
ressenter). Har Advokatnævnet truffet afgørelse i en sag,
hvor interessentskabet er part, vil interessentskabet kunne
indbringe sagen for domstolene.
For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 4,
8-10, 14, 20, 23 og 25-26, og bemærkningerne hertil.
2.2.3. Skærpet tilsyn for forhenværende advokater
2.2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 127, at Advokatsamfundet
udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til be-
handlingen af betroede midler, sikkerhed mod økonomisk
ansvar, som kan pådrages under udøvelse af advokatvirk-
somhed, og meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssi-
ge og økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt
regler om iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltnin-
ger. Reglerne skal godkendes af justitsministeren.
Justitsministeren har i medfør af § 127 godkendt Advokat-
samfundets vedtægt om advokaters pligter med hensyn til
behandlingen af betroede midler (klientkontovedtægt), jf.
bilag 2 til bekendtgørelse nr. 2010 af 25. oktober 2021 om
godkendelse af ændringer af vedtægt om advokaters pligter
med hensyn til behandlingen af betroede midler.
Det fremgår af klientkontovedtægtens § 14, stk. 1, at alle
advokater, der havde beskikkelse, og advokatselskaber, der
eksisterede den 31. december det forløbne år, skal indsende
en klientkontoerklæring pr. denne dato til Advokatrådet. Ad-
13
vokatrådet fastsætter med passende varsel en frist, inden for
hvilken klientkontoerklæringen skal indsendes.
En klientkontoerklæring er en erklæring om størrelsen af
advokatens eller advokatselskabets samlede klienttilsvar pr.
31. december, jf. klientkontovedtægten § 14, stk. 2.
Det fremgår af klientkontovedtægtens § 14, stk. 3, at klient-
kontoerklæringen skal afgives elektronisk.
Derudover fremgår det af klientkontovedtægtens § 14, stk.
4, at Advokatrådet udsteder en formular, betegnet Formular
I, som anvendes af 1) advokater, der personligt og direkte
er ejere af eller interessenter i en advokatvirksomhed, og
som i det forløbne år har haft tilsvar af betroede midler, og
2) advokatselskaber, der i det forløbne år har haft tilsvar af
betroede midler.
Af klientkontovedtægtens § 14, stk. 5, fremgår det, at kli-
entkontoerklæringen skal underskrives af advokaten eller
for advokatselskabet af de tegningsberettigede og være for-
synet med oplysninger og attest fra en statsautoriseret eller
registreret revisor. Advokaten eller advokatselskabet skal til
brug for udarbejdelsen af erklæringen meddele sin revisor
de fornødne oplysninger, jf. § 17, stk. 2.
Herudover fremgår det af klientkontovedtægtens § 14, stk.
6, at Advokatrådet udsteder en formular, betegnet Formular
II, som anvendes af 1) advokater, der ikke personligt i det
foregående år har haft tilsvar af betroede midler, herunder
ansatte advokater, uanset om de ejer selskabsandele, og 2)
advokatselskaber, der ikke i det foregående år har haft til-
svar af betroede midler.
Klientkontoerklæringen skal underskrives af advokaten eller
for advokatselskabet af de tegningsberettigede, jf. klientkon-
tovedtægtens § 14, stk. 7.
Advokatrådet kan meddele dispensation fra kravet om elek-
tronisk indberetning i stk. 3, hvis særlige omstændigheder
hos advokaten eller advokatselskabet gør, at elektronisk ind-
beretning ikke er mulig, jf. klientkontovedtægtens § 14, stk.
8.
Det fremgår af klientkontovedtægtens § 15, stk. 1, at en
advokat, som har mistet retten til at udøve advokatvirksom-
hed eller som har deponeret sin beskikkelse, ikke må have
klienttilsvar. Den i stk. 1 nævnte person skal inden en må-
ned efter deponering eller bortfald af retten til at udøve
advokatvirksomhed, afgive en klientkontoerklæring pr. op-
hørsdatoen (sluterklæring). § 14, stk. 3-8, finder tilsvarende
anvendelse ved afgivelse af sluterklæring, jf. klientkonto-
vedtægtens § 15, stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1-2 gælder
tilsvarende, når et advokatselskab, der har til formål at drive
advokatvirksomhed, opløses, omdannes eller ændrer formål,
jf. klientkontovedtægtens § 15, stk. 3
Det fremgår af retsplejelovens § 142, stk. 1, 1. pkt., at for
personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed,
eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af §§ 137-139, gælder
de regler, der er fastsat i medfør af § 127 om behandlin-
gen af betroede midler, og Advokatrådet fører tilsyn med
reglernes overholdelse. Dette omfatter eksempelvis den ad-
vokat, der under en straffesag er frakendt retten til at udø-
ve advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 138. Reglerne
gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at de skal ophøre
hermed, dog højst i 6 måneder fra udelukkelsen eller ophø-
ret. Advokatrådet kan underrette den pågældendes klienter
om udelukkelsen eller ophøret og om betydningen heraf, jf.
§ 142, stk. 1, 2. og 3. pkt. Det følger af bemærkningerne
til bestemmelsen, at baggrunden for bestemmelsen var, at
klientkontoreglerne og muligheden for at føre tilsyn med
advokaternes overholdelse af disse, ophørte, når en advokat
blev udelukket fra eller ophørte med at være berettiget til at
udøve advokatvirksomhed, jf. Folketingstidende 1981-82, 2.
samling, tillæg A, spalte 3795f.
Af retsplejelovens § 142, stk. 2, fremgår det, at overtrædelse
af reglerne som nævnt i stk. 1 straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Af bemærk-
ningerne til bestemmelsen følger, at da den pågældende (den
forhenværende advokat) normalt ikke længere vil kunne di-
sciplinærforfølges, var det fundet nødvendigt at medtage en
bestemmelse i stk. 2 om straf for overtrædelse af de regler,
der er fastsat i medfør af § 127 om behandling af klientmid-
ler og om tilsynet hermed, jf. Folketingstidende 1981-82 (2.
samling), tillæg A, spalte 3796.
Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 8, at har en
advokat gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen over-
trædelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold
giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremti-
den vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, kan
Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager
eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten
til at udøve advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et
tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Bestemmel-
sen i § 142 gælder tilsvarende. Advokatrådets kontrol med
klientmidlerne efter retsplejelovens § 142 gælder således
tillige for personer, der har fået frakendt retten til at udøve
advokatvirksomhed efter § 147 c, stk. 8.
Efter gældende ret er en advokat, som har deponeret sin
beskikkelse i Justitsministeriet, jf. § 141, som udgangspunkt
ikke omfattet af retsplejelovens § 142. Når en advokat har
deponeret sin beskikkelse, kan Advokatrådet således ikke
føre tilsyn med klientmidlerne. Derudover er hverken advo-
katselskaber, jf. § 124, eller en advokat, som midlertidigt
har fået frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed efter
retsplejelovens § 147 c, stk. 5, omfattet af § 142.
Ved § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 806 af 4. oktober
1993 om godkendelse af ændringer i vedtægt for Det dan-
ske Advokatsamfund blev vedtægterne for Advokatsamfun-
det ændret således, at et tidligere medlem af Advokatsam-
fundet fortsat er omfattet af retsplejelovens bestemmelser
om salærklager og disciplinærsager med hensyn til klager,
som angår den pågældendes virksomhed som advokat inden
medlemsforholdets ophør, jf. vedtægtens § 3, stk. 3.
14
Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, at Advokat-
nævnet kan pålægge en advokat en bøde, hvis advokaten
har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller for-
skrifter fastsat i medfør af denne. Det fremgår ikke, om
dette også gælder de pligter, der efter lovens § 142, stk.
1, også gælder forhenværende advokater. I praksis er der
dog set eksempler på, at domstolene har fundet, at Advokat-
nævnet har kompetence til at træffe afgørelse i sager om
overtrædelse af retsplejelovens § 142, stk. 1, og har pålagt
en disciplinær sanktion for overtrædelse af reglerne om
behandlingen af klientkontomidlerne, hvor de pågældende
advokater havde deponeret deres beskikkelse i Justitsmini-
steriet, jf. § 141, inden advokaterne var udelukket fra at
udøve advokatvirksomhed, eller havde mistet retten hertil
i medfør af §§ 137-139, jf. § 142, stk. 1. Der kan således
henvises til en utrykt dom fra Vestre Landsrets af 26. marts
2015 i sag nr. V. L. B-2035-14, der vedrørte en advokat,
der havde deponeret sin beskikkelse i januar 2010. Sagen
vedrørte i alt 3 forhold om tilsidesættelse af reglerne om
klientmidler. I det første forhold var advokaten anklaget
for at have været i besiddelse af betroede midler, efter at
den pågældende havde deponeret sin bestalling. I det andet
forhold var advokaten anklaget for ikke at havde indgivet
sluterklæring i forbindelse med sin deponering. I det tred-
je forhold var advokaten anklaget for ikke at have afgivet
klientkontoerklæring for år 2009. Landsretten afgjorde med
henvisning til byrettens præmisser, at Advokatnævnet havde
kompetence til at behandle forholdene da forhold 1 og 2
knyttede sig til advokatens deponering af advokatbeskikkel-
sen, selv om forholdene vedrørte tiden efter deponeringen,
og da forhold 3 vedrørte tiden forud for afbeskikkelsen. For
så vidt angår forhold 1 og 2 henviste retten til en naturlig
forståelse af ordlyden af Advokatsamfundets vedtægter § 3,
stk. 3, sammenholdt med princippet i retsplejelovens § 142,
stk. 1, jf. § 127. Advokaten havde erkendt forholdene, og
sagen handlede om, hvorvidt der skulle ske frakendelse af
retten til at udøve advokatvirksomhed. Landsretten pålagde
advokaten en bøde.
Der er ikke eksempler på retspraksis, hvor domstolene har
taget stilling til, i hvilket omfang Advokatnævnets kompe-
tence også gælder for personer, hvis ret til at udøve ad-
vokatvirksomhed er ophørt i medfør af retsplejelovens §§
137-139, eller som er frakendt retten til at udøve advoka-
tvirksomhed, jf. § 147 c. Det må formentlig antages, at
Advokatnævnets kompetence gælder i samme omfang som
for de advokater, der har deponeret deres beskikkelse.
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet peget på,
at anvendelsesområdet for retsplejelovens § 142 er for snæ-
vert.
Justitsministeriet har på den baggrund været i dialog med
Advokatsamfundet om, dels hvilken personkreds det er hen-
sigtsmæssigt, at bestemmelsen omfatter, dels hvilket tids-
punkt det er hensigtsmæssigt, at Advokatrådets tilsyn starter
på samt varigheden heraf. Ministeriet har endvidere været
i dialog med Advokatsamfundet om, hvem det er hensigts-
mæssigt, at kompetencen til at behandle sager om overtræ-
delse af retsplejelovens § 142, stk. 1, ligger hos.
Advokatsamfundet har for så vidt angår personkredsen op-
lyst, at – foruden den allerede omfattede personkreds – vil
det være hensigtsmæssigt, at personer, der har deponeret sin
beskikkelse i medfør af retsplejelovens § 141 tillige omfat-
tes af bestemmelsen. Det skyldes bl.a., at en advokat, der
deponerer sin beskikkelse, har en måned efter deponering til
at indlevere en sluterklæring, hvilken kan vise, at ikke alle
klientmidlerne er afregnet. Derudover er det ikke alle advo-
kater, der indleverer sluterklæringen, ligesom en advokat
under behandlingen af en disciplinærsag mod vedkommende
som udgangspunkt kan undgå Advokatrådets tilsyn med kli-
entmidlerne ved at deponere sin beskikkelse under sagens
behandling for Advokatnævnet.
Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at Advokatrådet
kan føre tilsyn med advokater, som midlertidigt har fået
frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af
retsplejelovens § 147 c, stk. 5. Det skyldes, at det findes
uhensigtsmæssigt, at Advokatrådets tilsyn efter retsplejelo-
vens § 142 først kan iværksættes, hvis den pågældende ad-
vokat får frataget retten til at udøve advokatvirksomhed ef-
ter retsplejelovens § 147 c, stk. 8. Den pågældende advokat
kan således allerede i tiden efter, at advokaten midlertidigt
er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, varetage
klientkontomidlerne på en uhensigtsmæssig måde.
Det vil derudover være hensigtsmæssigt, at Advokatrådets
tilsyn efter retsplejelovens § 142, stk. 1, udvides til tillige
at omfatte advokatselskaber, jf. § 124, og fællesskaber af
advokater, når advokatselskabet eller fællesskabet omdannes
eller ændrer formål. Det skyldes, at advokatselskaber i de
nævnte tilfælde skal indlevere en sluterklæring.
For så vidt angår begyndelsestidspunktet for og varighed
af Advokatrådets tilsyn, har Advokatsamfundet oplyst, at
det vil være hensigtsmæssigt, at varigheden hæves fra 6
måneder til 12 måneder, og at perioden først gælder fra
tidspunktet, hvor Advokatrådet er blevet bekendt med det
forhold, som begrunder tilsynet.
En tilsynsperiode på 12 måneder i stedet for 6 måneder
vil medføre, at Advokatrådet reelt vil få mulighed for at
nå at føre tilsyn med klientmidlerne. Det bemærkes i den
forbindelse, at der for så vidt angår frakendelser af retten til
at udøve advokatvirksomhed vil være en vis periode efter
frakendelsen, hvor det afventes om kendelsen om frakendel-
se indbringes for domstolene, hvormed Advokatrådet reelt
ikke kan føre tilsyn i denne periode.
Advokatsamfundet har for så vidt angår kompetencen til at
træffe afgørelse i sager om overtrædelse af retsplejelovens
§ 142, stk. 1, oplyst, at det vil være hensigtsmæssigt, at det
reguleres i retsplejeloven, at Advokatnævnet har kompeten-
ce til at træffe afgørelse i sådanne sager, idet domstolene
15
i visse sager har fundet, at nævnet er kompetent til at be-
handle sager om forhold for perioden, efter den pågældende
advokat har deponeret sin advokatbeskikkelse. Det skyldes,
at Advokatnævnet besidder de nødvendige kompetencer til
at bedømme eventuelle overtrædelser, idet nævnet efter gæl-
dende regler træffer afgørelse om sådanne sager for så vidt
angår aktive advokater.
Med henblik på at styrke tilsynet med forhenværende ad-
vokaters og advokatselskabers klientmidler kan Justitsmini-
steriet tilslutte sig, at retsplejelovens § 142 ændres i over-
ensstemmelse med ovenstående. Ministeriet kan endvidere
tilslutte sig, at reglerne tillige skal gælde for fællesskaber
af advokater. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse
hermed.
Der er eksempler fra retspraksis, hvor domstolene har fun-
det, at Advokatnævnets kompetence også gælder forhenvæ-
rende advokater, der har deponeret deres beskikkelse, jf. pkt.
2.2.3.1 ovenfor. Det foreslås udtrykkeligt at fastslå, at Advo-
katnævnet har kompetence til at påkende overtrædelser af
reglerne vedrørende klientkontomidler, for så vidt angår for-
henværende advokater, der har deponeret deres beskikkelse,
herunder kompetence til at pålægge den forhenværende ad-
vokat en bøde.
Det foreslås endvidere, at Advokatnævnet skal have samme
kompetence for så vidt angår andre forhenværende advoka-
ter, der er omfattet af retsplejelovens § 142, dvs. advokater
hvis ret til at udøve advokatvirksomhed er ophørt i medfør
af §§ 137-139, og advokater der er blevet frakendt retten
til at udøve advokatvirksomhed, samt advokater der midler-
tidigt er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.
Advokatnævnets kompetence vil eksempelvis gælde for en
advokat, der er frakendt retten til at udøve advokatvirksom-
hed, herunder midlertidigt, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5
eller 8, men som desuagtet har betroede klientmidler stående
i strid med klientkontovedtægtens § 15, stk. 1.
Det foreslås på den baggrund ikke at videreføre straffebe-
stemmelsen i retsplejelovens § 142, stk. 2. Dette ansvar
var begrundet i, at det disciplinære ansvar ikke gjaldt for
forhenværende advokater.
Der tilsigtes ikke en ændring af, at straffelovgivningens al-
mindelige regler efter omstændighederne vil kunne finde
anvendelse på en forhenværende advokat, der måtte gøre sig
skyldig i strafbare forhold med hensyn til betroede midler.
Der henvises i øvrigt til lovforslaget § 1, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2.4. Periode for genoptagelse
2.2.4.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 146, stk. 2, at en salærklage
skal indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt
med kravet om vederlag. Fristen regnes fra den endelige
afregning af den pågældende sag. Advokatnævnet kan be-
handle en klage, der er indgivet senere, når fristoverskridel-
sen er rimeligt begrundet.
Det følger af retsplejelovens § 147 b, stk. 2, at en adfærds-
klage skal indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet
bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Nævnet kan
dog behandle en klage, der er indgivet senere, når fristover-
skridelsen findes rimeligt begrundet.
Der er hverken for salær- eller adfærdsklager fastsat en tids-
frist for fremsættelse af en genoptagelsesanmodning.
Derudover følger det af § 31 i bekendtgørelse nr. 548 af
28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes
virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v., at
Advokatnævnet af egen drift eller på begæring kan beslutte
at genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige grunde
taler herfor, herunder særligt hvis der fremkommer nye, væ-
sentlige oplysninger, der kan forventes at kunne føre til et
andet resultat.
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Advokatsamfundet har over for Justitsministeriet peget på,
at det er uhensigtsmæssigt, at der i retsplejeloven ikke er
fastsat en tidsfrist for en genoptagelsesanmodning af en sa-
lær- eller adfærdsklage. Det skyldes, at en part må kunne
forlade sig på, at afgørelsen er endelig, når modparten ik-
ke har søgt om genoptagelse inden for rimelig tid, og da
en part, der ønsker genoptagelse, bør have et tidsmæssigt
incitament til at få søgt herom. De samme forhold, som
begrunder 1-årsfristen i retsplejelovens § 146, stk. 2 (salær-
klage), og § 147 b, stk. 2 (disciplinærklage), gør sig således
tilsvarende gældende ved en anmodning om genoptagelse i
både salær- og disciplinærsager.
På den baggrund finder Advokatsamfundet det hensigts-
mæssigt, at der for så vidt angår anmodninger om genopta-
gelse for både salær- og adfærdssagers fastsættes en frist på
1 år efter, at parten er blevet meddelt nævnets afgørelse. Ju-
stitsministeriet er enig med Advokatsamfundet heri.
Det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelovens § 146
indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Advokatnævnet af egen
drift eller på begæring kan beslutte at genoptage behandlin-
gen af en klage, hvis særlige grunde taler herfor, herunder
særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger,
som forventes at kunne føre til et andet resultat.
Bestemmelsen vil medføre, at bestemmelsen i § 31 i be-
kendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets
og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager
over advokater m.v. rykkes til retsplejeloven for så vidt
angår salærklager.
Vurderingen af, om der er særlig grund til at genoptage
en sag, herunder hvis der fremkommer nye, væsentlige op-
lysninger, som forventes at kunne føre til et andet resultat,
16
vil svare til den gældende retstilstand. Der er således ikke
tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret i for-
hold til, hvornår Advokatnævnet kan genoptage en salærkla-
ge. Det vil således fortsat være en konkret vurdering, om
betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Hvis der f.eks.
har verseret en sag ved domstolene om spørgsmålet, og Ad-
vokatnævnet således i første omgang har afvist at behandle
sagen, vil nævnet kunne genoptage at behandle sagen, hvis
domstolene hæver sagen og sender sagen til nævnet efter
retsplejelovens § 361, stk. 5.
Det foreslås endvidere i retsplejelovens § 146 at indsætte et
nyt stk. 4, hvorefter en begæring om genoptagelse af en kla-
ge skal indgives inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt
nævnets afgørelse. Nævnet kan behandle en begæring om
genoptagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen
er rimeligt begrundet.
Bestemmelsen vil medføre, at en part som udgangspunkt
skal indgive en begæring om en genoptagelse af en salær-
klage inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt Advokat-
nævnets afgørelse. Nævnet vil dog kunne behandle en begæ-
ring om genoptagelse i en salærsag, der er indgivet senere,
når fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.
En fristoverskridelse vil eksempelvis være rimeligt begrun-
det, når parten først efter fristen er blevet bekendt med de
oplysninger, der begrunder begæringen om genoptagelse.
Derudover foreslås det, at der i retsplejelovens § 147 b ind-
sættes et nyt stk. 3, hvorefter Advokatnævnet af egen drift
eller på begæring kan beslutte at genoptage behandlingen af
en klage, hvis særlige grunde taler herfor, herunder særligt
hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, som kan
forventes at kunne føre til et andet resultat.
Bestemmelsen vil medføre, at bestemmelsen i § 31 i be-
kendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets
og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager
over advokater m.v. rykkes til retsplejeloven for så vidt
angår adfærdsklager.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens § 147 b ind-
sættes et nyt stk. 4, hvorefter begæring om genoptagelse af
en klage skal indgives inden 1 år efter, at parten er blevet
meddelt nævnets afgørelse. Nævnet kan behandle en begæ-
ring om genoptagelse, der er indgivet senere, når fristover-
skridelsen er rimeligt begrundet.
Bestemmelsen vil medføre, at en part som udgangspunkt
skal indgive en begæring om genoptagelse af en adfærdskla-
ge inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt Advokatnæv-
nets afgørelse. Nævnet vil dog kunne behandle en begæring
om genoptagelse i en adfærdssag, der er indgivet senere, når
fristen er rimeligt begrundet.
En fristoverskridelse vil eksempelvis være rimeligt begrun-
det, når parten først efter fristen er blevet bekendt med de
oplysninger, der begrunder genoptagelsesanmodningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21 og 22, og
bemærkningerne hertil.
2.2.5. Omstrukturering af Advokatsamfundets organer
2.2.5.1. Nedlæggelse af kredsbestyrelserne
2.2.5.1.1. Gældende ret
Advokatsamfundet udgøres af alle danske advokater, jf. rets-
plejelovens § 143, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 143, stk. 9, at Advokat-
samfundet er opdelt i et antal advokatkredse, og at advo-
katkredsenes bestyrelser bistår Advokatrådet. De såkaldte
kredsbestyrelser er den lokale forankring af Advokatsam-
fundet. Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrel-
se, fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuld-
mægtige, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, 1. pkt.
En række bestemmelser i retsplejeloven omfatter kredsbe-
styrelserne.
Det fremgår af retsplejelovens § 143, stk. 8, at Advokatrådet
kan træffe bestemmelse om, at en advokat eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes til
en samtale med kredsbestyrelsen i en anden kreds end den,
hvor advokaten har sin virksomhed, hvis det må antages,
at advokaten eller den ovennævnte person har tilsidesat de
pligter, som stillingen medfører. Advokatrådet kan endvide-
re i sager, hvor en advokat eller en af de personer, der
er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, er under mistanke for at have
begået overtrædelser, der kan føre til frakendelse af retten
til at udøve advokatvirksomhed eller retten til at eje aktier
eller anparter i et advokatselskab, bestemme, at der skal
iværksættes et kollegialt tilsyn med advokaten eller den
ovennævnte person.
Derudover fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 1,
at straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende
anvendelse for Advokatrådets medlemmer, medlemmer af
Advokatrådets udvalg, Advokatsamfundets ansatte og kreds-
bestyrelsernes medlemmer, for så vidt angår oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det
samme gælder for personer, der udfører serviceopgaver for
de organisationer, der er nævnt i 1. pkt.
Bl.a. kredsbestyrelsernes medlemmer er omfattet af retsple-
jelovens § 143 b, stk. 1, idet Advokatrådet udfører tilsy-
net, mens Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelserne
yder bistand til tilsynsvirksomheden, jf. Folketingstidende
2018-19 (1. samling), tillæg A, L 18 som fremsat, side 40.
Det følger af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, at fortrolige
oplysninger, som Advokatrådets medlemmer, medlemmer
af Advokatrådets udvalg, Advokatsamfundets ansatte eller
kredsbestyrelsens medlemmer modtager i henhold til kapitel
17
15 (dvs. §§ 143-145 a), kun må anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet.
Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 3,
at Advokatrådets medlemmer, medlemmer af Advokatrådets
udvalg, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes
medlemmer udelukkende kan videregive oplysninger til Ad-
vokatnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne
lov og til relevante offentlige myndigheder, herunder ankla-
gemyndigheden, politiet og justitsministeren, til varetagelse
af deres opgaver efter deres lovgivning.
Advokatnævnet behandler sager om salærklager, jf. retsple-
jelovens kapitel 15 a, og sager om disciplinærsager, jf. rets-
plejelovens § 15 b.
Det fremgår af retsplejelovens § 144, stk. 3, at Advokatnæv-
net ved sagernes forberedelse kan lade sig bistå af advokat-
kredsenes bestyrelser.
Af retsplejelovens § 145, stk. 1, fremgår det, at ved be-
handlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Ad-
vokatnævnet, tiltrædes bestyrelserne hver af et medlem, der
ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger,
tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afde-
ling. Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges
af justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra
Kommunernes Landsforening (KL). Justitsministeren kan
fastsætte regler om indstilling fra kommuner, der ikke er
medlemmer af KL.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 145, stk. 2, at
justitsministeren fastsætter nærmere regler om kredsbesty-
relsernes behandling af sager, hvor de skal bistå Advokat-
nævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de samtaler,
som er nævnt i § 143, stk. 8.
2.2.5.1.2. Strukturudvalgets overvejelser
Efter Advokatrådets strukturudvalgs opfattelse har kredsbe-
styrelserne ikke den samme betydning som tidligere. Dette
synes at skyldes, at en øget specialisering inden for advokat-
branchen har betydet, at advokater i højere grad har fælles-
skaber inden for deres specialer end i lokalområdet. Derudo-
ver fungerer kredsbestyrelserne ikke i den nuværende form,
fordi der ikke er nok opgaver til kredsbestyrelserne.
Strukturudvalget finder dog, at visse opgaver fortsat bør for-
ankres lokalt i advokatkredsen. Strukturudvalget anbefaler
i den forbindelse, at retsplejelovens § 143, stk. 9, 2. pkt.,
ændres således, at advokatkredsenes bestyrelser nedlægges,
og at Advokatrådet i stedet udpeger et antal kontaktperso-
ner, som bistår Advokatrådet. Ændringen vil medføre, at
det fremover vil være Advokatrådets kontaktpersoner, der
vil varetage Advokatsamfundets opgaver, som kræver lokal
forankring.
Som følge af ovenstående anbefaler strukturudvalget endvi-
dere, at retsplejelovens § 143 b, stk. 1-3, ændres således,
at Advokatrådets kontaktpersoner i stedet for kredsbestyrel-
sernes medlemmer vil være omfattet af tavshedspligtbestem-
melserne.
Strukturudvalget anbefaler desuden, at to af Advokatrådets
kontaktpersoner skal forestå kollegiale samtaler. Strukturud-
valget anbefaler på den baggrund, at retsplejelovens § 143,
stk. 8, ændres i overensstemmelse hermed, således at det
fremover vil være to af Advokatrådets kontaktpersoner fra
en anden kreds end den, den pågældende advokat tilhører,
som vil forestå kollegiale samtaler. Strukturudvalget anbefa-
ler endvidere, at bestemmelsen ændres således, at justitsmi-
nisteren vil kunne fastsætte nærmere regler om afholdelse af
kollegiale samtaler.
Desuden finder strukturudvalget det problematisk og utids-
svarende, at kredsbestyrelserne yder bistand til både Advo-
katrådet, som fører tilsyn med advokaterne, og Advokat-
nævnet, som behandler salær- og disciplinærklager over
advokaterne. Samtidig bistand til Advokatrådet og Advo-
katnævnet bør derfor ikke varetages af samme organ. Her-
udover bistår kredsbestyrelserne udelukkende i begrænset
omfang Advokatnævnet ved klage- og salærsager, og efter
strukturudvalgets opfattelse varetages bistanden bedst af
nævnets sekretariat. Dette gør sig tillige gældende for mæg-
ling/mediation.
På den baggrund anbefaler strukturudvalget, at retsplejelo-
vens § 144, stk. 3, ophæves, således at Advokatnævnet ved
sagernes forberedelse ikke fremover vil kunne lade sig bistå
af advokatkredsenes bestyrelser.
Som følge af den foreslåede ophævelse af § 144, stk. 3,
foreslår strukturudvalget tillige, at retsplejelovens § 145,
som fastsætter regler om kredsbestyrelsernes bistand til Ad-
vokatnævnet, ophæves.
Udover det, der er anført ovenfor, anbefaler Advokatsam-
fundet, at opgaverne for Advokatrådets kontaktpersoner
fastlægges i Advokatsamfundets vedtægter.
2.2.5.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Justitsministeriet er enig i overvejelserne fra Advokatrådets
strukturudvalg, og lovforslaget er udarbejdet i overensstem-
melse hermed.
For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 11-13
og 17-18, og bemærkningerne hertil.
2.2.5.2. Valgbarhedsperiode
2.2.5.2.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 144, stk. 1, at Advokatsam-
fundet opretter et Advokatnævn. Advokatnævnet består af
en formand og 2 næstformænd, der alle skal være dommere,
samt af 18 andre medlemmer. Formanden og næstformæn-
dene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige med-
lemmer vælges 9 af Advokatsamfundet blandt advokater,
der ikke er medlemmer af Advokatrådet, og 9, der ikke må
18
være advokater, udpeges af justitsministeren. Justitsministe-
rens udpegning af medlemmer og stedfortrædere herfor sker
efter indstilling fra sådanne myndigheder, organisationer og
lign., således at det sikres, at der til nævnet udpeges med-
lemmer og stedfortrædere herfor, der har kendskab til både
private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters
interesser. Medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges for
en periode af 6 år. Der er ikke mulighed for genudpegning.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at beskik-
kelsesperioden for medlemmerne og stedfortræderne blev
forlænget fra de dagældende 4 år til 6 år for at sikre, at
medlemmerne når at opbygge en solid erfaring med behand-
lingen af sagerne. Til gengæld er der ikke mulighed for
genudpegning. Bestemmelsen er begrundet i, at selv om det
er ønskeligt at have erfarne nævnsmedlemmer, er der også
en fordel i, at medlemmerne efter en periode skiftes ud,
således at der tilføres nævnet en vis form for fornyelse, jf.
Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5469 f.
2.2.5.2.2. Strukturudvalgets overvejelser
Efter Advokatrådets strukturudvalgs opfattelse kan bl.a.
valgperiodens længde på 6 år og det relativt store omfang af
arbejdet i Advokatnævnet virke afskrækkende for potentielle
nye medlemmer af Advokatnævnet.
Strukturudvalget anbefaler på den baggrund, at retsplejelo-
vens § 144, stk. 1, ændres således, at valgperioden i Advo-
katnævnet nedsættes fra 6 år til 4 år. Efter udløbet af det
4. år skal det være muligt for nævnsmedlemmet efter eget
ønske at forsætte som medlem i yderligere to år. Herefter
skal genvalg ikke være muligt.
Efter strukturudvalgets opfattelse medfører en ordning med
fri mulighed for at forsætte i to yderligere år, at der ikke
opstår problemer med medlemmers uafhængighed.
2.2.5.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Justitsministeriet er enig i Advokatrådets strukturudvalgs
overvejelser, og lovforslaget er udarbejdet i overensstem-
melse hermed.
For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og
bemærkningerne hertil.
2.2.5.3. Dekorumkrav for medlemmer af Advokatrådet og
Advokatnævnet
2.2.5.3.1. Gældende ret
Der er hverken i retsplejeloven eller i Advokatsamfundets
gældende vedtægter fastsat et dekorumkrav for medlemmer
af henholdsvis Advokatnævnet og Advokatrådet eller for
stedfortrædere til medlemmerne af de nævnte organer. Ad-
vokatnævnet har på den baggrund efter gældende ret ikke
kompetence til at behandle sager om valgbarhed til Advo-
katsamfundets organer (Advokatrådet og Advokatnævnet).
2.2.5.3.2. Strukturudvalgets overvejelser
Efter Advokatrådets strukturudvalgs opfattelse er det proble-
matisk, at der efter gældende ret ikke er mulighed for, at
en advokat mister sin valgbarhed til at være medlem eller
stedfortræder i et af Advokatsamfundets organer, selv om
den pågældende åbenbart er uværdig til at være medlem
eller stedfortræder for et medlem. En manglende mulighed
for at kunne skride ind over for en advokats valgbarhed,
kan skade legitimiteten for det arbejde, som udføres i Advo-
katsamfundets organer. Derudover kan det skade advokaters
omdømme både indadtil i advokatstanden og over for om-
verdenen.
Strukturudvalget finder, at et dekorumkrav for Advokatsam-
fundets medlemmer og stedfortrædere for medlemmerne og-
så vil beskytte den enkelte advokat, som på trods af sanktio-
ner fra Advokatnævnet fortsat vil være værdig til at udføre
kollegialt arbejde.
På den baggrund anbefaler strukturudvalget, at der indføres
et dekorumkrav som betingelse for advokaters valgbarhed til
Advokatsamfundets organer. En advokat skal være valgbar
fra tidspunktet, hvor valget får virkning fra, hvilket vil sige
tidspunktet på det næstkommende ordinære advokatmøde.
Dekorumkravet skal indeholde både objektive elementer,
dvs. forhold som altid vil medføre, at den pågældende ad-
vokat ikke er valgbar til Advokatsamfundets organer, og et
subjektivt element, hvorefter det vil afhænge af en konkret
vurdering, om den pågældende advokat er valgbar til orga-
nerne.
Strukturudvalget foreslår, at de objektive og det subjekti-
ve element fastsættes i Advokatsamfundets vedtægter. Det
anbefales, at visse bøder skal indgå som et objektivt ele-
ment. Således anbefales det, at en advokat, der ved en ken-
delse inden for de seneste 5 år er pålagt en bøde på mindst
60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, ikke er valgbar
til Advokatrådet og Advokatnævnet.
Strukturudvalget anbefaler dog, at der skal foretages en sub-
jektiv vurdering af den pågældende advokats valgbarhed,
når vedkommende ved kendelse inden for de seneste 5 år
er pålagt en bøde på over 20.000 kr., men under 60.000,
jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, hvis de udviste forhold
i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at
være medlem af Advokatsamfundets organer.
Det anbefales, at Advokatnævnet, som nyder stor tillid og
respekt, skal træffe afgørelse i sager om valgbarhed til Ad-
vokatrådet og Advokatnævnet. Dette skyldes, at sagerne om
valgbarhed skal behandles med de fornødne retssikkerheds-
mæssige garantier, herunder overholdelse af grundlæggende
forvaltningsretlige principper, og at de sager, som Advokat-
nævnet efter gældende ret har kompetence til at træffe afgø-
relse i, behandles efter en proces, som opfylder kravene til
forvaltningsretlige afgørelser, herunder partshøring. Denne
proces kan med de nødvendige tilpasninger anvendes på
afgørelser om valgbarhed.
19
Strukturudvalget bemærker, at Advokatnævnet allerede
træffer afgørelser i disciplinærsager mod advokater, som
er medlemmer af Advokatnævnet eller stedfortræder for et
medlem i Advokatnævnet. Sådanne afgørelser træffes som
udgangspunkt af en anden afdeling end den, som den indkla-
gede advokat tilhører.
Strukturudvalget anbefaler på baggrund af ovenstående, at
retsplejeloven ændres således, at Advokatrådet kan indbrin-
ge en sag om en advokats valgbarhed for Advokatnævnet,
hvis Advokatrådet har retlig interesse. Den foreslåede æn-
dring vil medføre, at der i retsplejeloven fastsættes hjemmel
til, at Advokatnævnet har kompetence til at behandle sager
om en advokats valgbarhed. Kompetencen vil omfatte både
medlemmer og stedfortrædere for medlemmer af organerne.
Advokatrådet vil skulle indbringe en sag for Advokatnæv-
net, når 1) der er gennemført et valg til et af Advokatsam-
fundets organer, og den valgte kandidat har en sanktion, som
på tidspunktet for afholdelsen af det ordinære advokatmøde
danner grundlag for en subjektiv vurdering af den pågælden-
de advokats valgbarhed, og 2) når et medlem af Advokat-
samfundets organer under sin valgperiode får en sanktion,
der forudsætter en subjektiv vurdering af den pågældende
advokats valgbarhed. Det samme gælder for stedfortrædere.
Advokatrådet vil ikke have retlig interesse i en sag, hvis
den pågældende advokat har nedlagt sit mandat. Det vil
gælde for både en advokat, som netop er blevet udpeget
som medlem eller som stedfortræder til et medlem af enten
Advokatrådet eller Advokatnævnet, og for en advokat som
var medlem eller stedfortræder for et medlem af enten Ad-
vokatrådet eller Advokatnævnet på tidspunktet, hvor den på-
gældende advokat nedlægger sit mandat. Hvis Advokatrådet
alligevel indbringer en sådan sag for Advokatnævnet, vil
nævnet skulle afvise behandlingen af sagen.
Strukturudvalget anbefaler, at Advokatrådet ikke skal være
part i sagen. Det vil indebære, at den advokat, hvis valgbar-
hed Advokatnævnet skal tage stilling til, vil være den eneste
part i sagen.
Som anført ovenfor forslås det, at Advokatnævnet vil kunne
fratage en advokat, som ved kendelse inden for de seneste
5 år er blevet pålagt en bøde på over 20.000 kr., men under
60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, valgbarheden,
hvis de udviste forhold i almindeligt omdømme gør den
pågældende uværdig til at være medlem af Advokatrådet
eller Advokatnævnet.
Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende
advokat blandt advokatstanden anses for at være uværdig til
at være medlem af Advokatrådet eller Advokatnævnet eller
stedfortræder for et medlem af organerne.
Det vil udelukkende være bøder, der er meddelt efter rets-
plejelovens § 147 c, der kan medføre, at Advokatnævnet
fratager en advokat valgbarheden.
Strukturudvalget anbefaler, at frakendelse af valgbarheden
skal gælde for den aktuelle valgperiode for henholdsvis
Advokatrådet og Advokatnævnet. For en advokat, som er
blevet valgt til enten Advokatrådet eller Advokatnævnet vil
det betyde, at den pågældende advokat ikke vil kunne påbe-
gynde sit medlemskab i organerne, hvis den pågældende
advokat har fået frataget sin valgbarhed. For en advokat,
der enten er medlem af Advokatrådet eller Advokatnævnet
på tidspunktet, hvor advokaten får frataget sin valgbarhed,
vil det betyde, at den pågældende advokat ikke vil kunne
fortsætte som medlem i det pågældende organ. Det samme
vil gælde for stedfortrædere.
Strukturudvalget anbefaler, at justitsministeren fastsætter
nærmere regler om Advokatnævnets behandling af sager om
valgbarhed. Det anbefales, at det vil være Advokatnævnets
sekretariat, der vil forberede sagen efter regler, som er sam-
menlignelige med dem, der gælder for disciplinærsager for
nævnet. Der vil således bl.a. skulle foretages en høring af
advokaten, ligesom den pågældende advokat vil have ret
til personligt fremmøde i nævnet i forbindelse med sagens
behandling.
Strukturudvalget anbefaler endvidere, at retsplejeloven æn-
dres således, at Advokatnævnets afgørelse vil kunne ind-
bringes for domstolene inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende, når vedkommende ved afgørelsen
har fået frataget sin valgbarhed.
Strukturudvalget anbefaler i den forbindelse, at det fastsæt-
tes i retsplejeloven, at afgørelsen indbringes ved, at advo-
katen anlægger sag mod Advokatnævnet i den borgerlige
retsplejes former. Sagen anlægges ved den ret, i hvis kreds
advokaten har kontor.
Det anbefales endvidere, at retsplejeloven ændres således, at
sagen for domstolene ikke har opsættende virkning. Dette
svarer til processen i forbindelse med sager om midlertidig
frakendelse, jf. retsplejelovens § 147 g, stk. 3.
Det anbefales, at en kendelse om fratagelse af valgbarhed
ikke offentliggøres af Advokatnævnet eller Advokatrådet,
idet offentliggørelse af kendelser om disciplinære sanktioner
er båret af hensyn til forbrugerne. Dette hensyn vurderes
ikke at være til stede på samme måde for kendelser om
fratagelse af valgbarhed.
2.2.5.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Justitsministeriet er enig i Advokatrådets strukturudvalgs
overvejelser, og lovforslaget er i hovedtræk udarbejdet i
overensstemmelse hermed. Strukturudvalgets overvejelser
om Advokatrådets retlige interesse i sager om valgbarhed er
dog ikke medtaget, idet Justitsministeriet ikke har anset det
for nødvendigt at regulere Advokatrådets retlige interesse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27, og bemærkninger-
ne hertil.
20
2.3. Værgers betaling af sagsomkostninger for en mindre-
årig part
2.3.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 257, stk. 1, at en umyndig
ikke kan optræde på egen hånd i retssager. Det er værgen,
der optræder på den umyndiges vegne.
Det fremgår af værgemålslovens § 24, at værgen inden for
hvervets omfang skal varetage interesserne for den, der er
under værgemål. Værgen kan som udgangspunkt anlægge
retssag og træffe beslutninger under sagen uden at indhente
samtykke til sagsanlægget eller beslutningen hos den umyn-
dige eller offentlige myndigheder.
Visse typer af sager kan efter retsplejelovens § 257, stk. 2,
ikke anlægges uden samtykke fra den, der er umyndig. Vær-
gen kan således ikke uden samtykke fra den umyndige an-
lægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den
pågældende har rådigheden, eller som vedrører en aftale,
som den pågældende gyldigt har indgået på egen hånd. Vær-
gen kan heller ikke uden samtykke fra den, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. vær-
gemålslovens § 6, anlægge retssag, som vedrører en legems-
krænkelse eller en freds- og æreskrænkelse, der er tilføjet
den pågældende, medmindre den, der er under værgemål,
som følge af manglende forståelse for sagens betydning ikke
kan tage stilling hertil.
Anlægger værgen en retssag på den umyndiges vegne, er det
den umyndige selv, der er part i sagen. Under sagen udøver
værgen på egen hånd partsbeføjelserne, mens proceshandlin-
ger, der måtte blive foretaget af den umyndige selv, er uden
betydning. Det er f.eks. værgen, der træffer beslutning om,
hvilken påstand der skal nedlægges i sagen, hvilken bevisfø-
relse der skal begæres ført, og om sagen eller spørgsmål i
sagen skal ankes eller kæres.
De fleste sager om værgemål behandles i Familieretshu-
set. Det drejer sig bl.a. om de fleste sager om iværksættelse
af værgemål for voksne samt godkendelse af og tilsyn med
værgernes dispositioner. Værgens anlæg af retssag på veg-
ne af en umyndig kræver ikke i sig selv Familieretshusets
godkendelse. Visse af de dispositioner, der kan være knyt-
tet til et sagsanlæg, kan dog forudsætte Familieretshusets
godkendelse. Hvis anlæg af retssag nødvendiggør forbrug
af formue tilhørende personen under værgemål, eksempelvis
til dækning af advokatudgifter m.v., vil dette skulle godken-
des af Familieretshuset, jf. værgemålslovens § 39. Medfører
sagsanlægget gældsstiftelse eller en usædvanlig økonomisk
disposition, herunder usædvanligt indtægtsforbrug, vil også
dette skulle godkendes af Familieretshuset, jf. værgemålsbe-
kendtgørelsen § 7 og § 10, stk. 1.
Reglerne om fordeling og betaling af sagsomkostninger er
fastsat i retsplejelovens kapitel 30. Det følger heraf bl.a.,
at den tabende part skal erstatte modparten de udgifter, rets-
sagen har påført modparten, medmindre parterne har aftalt
andet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Hvis en sag afvises,
betragtes den som tabt af sagsøgeren, jf. § 312, stk. 5. Hvis
en sag hæves af en af parterne, kan retten pålægge en af
parterne at betale fulde eller delvise sagsomkostninger til
modparten eller bestemme, at ingen af parterne skal betale
sagsomkostninger til modparten, jf. § 314. Det følger af
forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen skal forstås
på den måde, at rettens valg mellem disse muligheder skal
ske efter principperne for fordeling af sagsomkostninger,
herunder hovedreglen om, at den tabende part skal erstat-
te modpartens udgifter, jf. Folketingstidende 2004-2005 (2.
samling), tillæg A, side 5553.
Med hensyn til opgørelsen af sagsomkostningerne erstattes
udgifter til advokatbistand m.v. med et passende beløb,
og øvrige udgifter erstattes fuldt ud, jf. retsplejelovens §
316. Det beløb, der tilkendes som erstatning for udgifter til
advokatbistand, fastsættes som udgangspunkt ud fra lands-
retternes vejledende takster herom, hvilket ikke nødvendig-
vis svarer til det salær, parten har aftalt med sin advokat.
Hensynet bag reglerne om sagsomkostninger er bl.a. at
sikre, at borgere og virksomheder har adgang til domsto-
lene. Den vindende part, der med rette har anlagt en
sag, kan således få sagsomkostningerne dækket af modpar-
ten. Samtidig medvirker risikoen for at skulle betale sagens
omkostninger til, at der ikke indbringes uberettigede sager
for domstolene. Retsplejelovens regler om sagsomkostnin-
ger har med andre ord til formål at sikre en rimelig fordeling
af de omkostninger, der i alle tilfælde er forbundet med
civile retssager.
Retsplejelovens kapitel 30 indeholder også en række regler,
der modificerer udgangspunktet om, at den tabende part skal
betale sagens omkostninger.
Det fremgår således f.eks. af retsplejelovens § 312, stk. 5,
at retten kan bestemme, at den tabende part ikke eller kun
delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særli-
ge grunde taler for det. Af forarbejderne til bestemmelsen
fremgår, at relevante faktorer, som kan indgå i en samlet
vurdering af, om den tabende part helt eller delvis bør frita-
ges for at betale sagsomkostninger til den vindende part, kan
være, om sagen har principiel karakter eller videregående
betydning. Videre fremgår det, at navnlig hvor dette er til-
fældet, kan der også tages hensyn til, om en af parterne er en
offentlig myndighed, en stor erhvervsvirksomhed eller (re-
præsenteret af) en interesseorganisation eller lignende. Der
henvises til Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), til-
læg A, side 5552.
Det fremgår af retsplejelovens § 319, at advokater og an-
dre rettergangsfuldmægtige ifølge modpartens påstand under
sagen kan pålægges at bære de omkostninger, som de ved
pligtstridig opførsel har forårsaget. Det fremgår af forarbej-
derne til bestemmelsen, at advokater og andre rettergangs-
fuldmægtige kan pålægges at betale sagsomkostninger til
modparten efter denne regel, uanset om den part, de repræ-
senterer, også pålægges at betale sagsomkostninger. Det
fremgår videre, at i givet fald hæfter de pågældende soli-
21
darisk, og der kan i afgørelsen tages stilling til den ind-
byrdes hæftelse (regres). Der henvises til Folketingstidende
2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 5555.
Det er antaget i den juridiske litteratur, at værgen formentlig
efter en analogi af retsplejelovens § 319 kan dømmes til
at erstatte de særlige omkostninger, som vedkommende ved
pligtstridig opførsel måtte have forårsaget. Det vil sige, at
retten efter påstand herom fra modparten formentlig kan
pålægge en værge at betale omkostninger, der er forårsaget
af pligtstridig opførsel fra værgens side.
Der gælder herudover ikke særlige regler om sagsomkost-
ninger i forhold til umyndige parter. Retten vil således træffe
beslutning om sagsomkostninger ud fra de ovenfor beskrev-
ne regler, uanset om en eller flere parter i sagen er umyndi-
ge.
Dømmes en umyndig til at betale sagsomkostninger i en
sag, som er anlagt af værgen på den umyndiges vegne,
og hvor værgen f.eks. allerede fra sagsanlægget har været
bekendt med, at sagen er udsigtsløs, vil den umyndige efter
omstændighederne kunne rette et erstatningskrav mod vær-
gen, jf. værgemålslovens § 31. Det fremgår således af denne
bestemmelse, at hvis værgen tilsidesætter sine forpligtelser,
er værgen erstatningsansvarlig over for den, der er under
værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagt-
somt forhold.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Umyndige kan som nævnt ikke optræde på egen hånd i
retssager. For at en umyndig kan føre en retssag, må sagen
således nødvendigvis anlægges af værgen på den umyndiges
vegne. Det er som udgangspunkt også værgen, som – ud
fra reglen om at værgen skal varetage interesserne for den,
der er under værgemål – træffer beslutning om bl.a., hvilke
påstande der skal nedlægges i sagen, og hvordan sagen i
øvrigt skal føres.
Når værgen har anlagt sag på vegne af en umyndig, er det
den umyndige – ikke værgen – der er part i sagen. Hvis den
umyndige får medhold i sagen, vil det være den umyndige,
der f.eks. får tilkendt et beløb hos modparten eller anerkendt
en bestemt ret. Hvis den umyndige får medhold, vil det
ligeledes være den umyndige, der får tilkendt erstatning for
de omkostninger, der har været forbundet med at føre sag-
en. Omvendt vil det af samme grund være den umyndige,
der dømmes til at betale eventuelle sagsomkostninger til
modparten, hvis sagen tabes, afvises eller hæves i forbindel-
se med en opgivelse af kravet.
Retsplejelovens regler om sagsomkostninger varetager bl.a.
et tungtvejende hensyn til, at der ikke føres sager uden
rimelig grund. Reglerne indeholder forskellige undtagelser
og modifikationer, som er med til at sikre, at sagsomkost-
ningerne fordeles rimeligt i forhold til sagens udfald og
omstændighederne i øvrigt.
Umyndige kan bevilges fri proces efter samme betingelser
som myndige. Fri proces medfører, at staten betaler sagens
omkostninger. Reglerne om fri proces har til formål at sikre
bl.a., at ansøgere har mulighed for at føre sager ved domsto-
lene, selv om ansøgeren har lav eller slet ingen indkomst,
hvis der er rimelig grund til at føre sagen.
Justitsministeriet finder, at de gældende regler i almindelig-
hed tager tilstrækkeligt hensyn til umyndiges tarv, bl.a. ved
at værgen optræder på den umyndiges vegne i retssager, at
visse af værgens dispositioner forudsætter Familieretshusets
godkendelse, samt at umyndige kan bevilges fri proces.
Det vil med de eksisterende regler kunne forekomme, at
en umyndig skal betale sagsomkostninger i en sag, som er
anlagt af en værge på den umyndiges vegne, og som tabes
eller hæves i forbindelse med en opgivelse af kravet, hvis
værgen ikke evner eller ønsker at afholde udgiften for den
umyndige.
Der kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om en mindre-
årig over 15 år, der har fået værgens og Familieretshusets
tilladelse til at drive erhvervsmæssig virksomhed efter vær-
gemålslovens § 43, og ønsker at anlægge og føre en retssag,
der vedrører virksomhedens forhold. I denne situation er det
efter Justitsministeriets opfattelse rimeligt, at sagsomkost-
ningerne fordeles efter de almindelige regler, sådan at den
mindreårige erhvervsdrivende skal betale, hvis sagen tabes.
I andre tilfælde vil det forhold, at den umyndige pålægges at
betale sagsomkostninger, imidlertid efter Justitsministeriets
opfattelse kunne anses som mindre rimeligt. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis en mindreårig ikke har haft indflydelse
på sagsanlægget eller de beslutninger, der er truffet om sa-
gens førelse, eller hvor der er tale om børn under 15 år.
Justitsministeriet har derfor overvejet, hvordan reglerne kan
ændres for at undgå sådanne situationer.
Det må antages, at det i praksis kun ganske sjældent fore-
kommer, at en umyndig ender med at betale sagsomkostnin-
ger i en sag, som er anlagt af værgen på den umyndiges
vegne.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at retsplejelovens
regler om sagsomkostninger bør ændres, sådan at retten i
forbindelse med afgørelsen om sagsomkostninger kan tage
højde for situationer, hvor en mindreårig har haft ringe
eller ingen indflydelse på sagsanlægget og sagens førelse,
eller hvor barnets eller den unges alder taler imod, at
vedkommende skal betale sagsomkostninger i en sag, som
er anlagt af værgen på den mindreåriges vegne. Det bør
således efter ministeriets opfattelse være muligt for retten at
bestemme, at værgen – og ikke den mindreårige part – skal
betale sagens omkostninger.
For så vidt angår voksne umyndige vil en regel om, at
sagens omkostninger kan kræves betalt af værgen, efter
Justitsministeriets opfattelse risikere at medføre, at værger
på grund af en øget procesrisiko undlader at føre sager på
22
vegne af umyndige, som burde have været ført. Hertil kom-
mer, at voksne umyndige generelt må antages at have bedre
økonomiske forhold end mindreårige. Endvidere er værgen
for en mindreårig i langt de fleste tilfælde samtidig den
mindreåriges forælder og har i kraft heraf forsørgelsespligt
over for den mindreårige. Noget tilsvarende forekommer
ikke med hensyn til voksne umyndige. Der bør på den
baggrund efter Justitsministeriets opfattelse ikke ændres i
retstilstanden for så vidt angår voksne umyndige.
Sammenfattende finder Justitsministeriet, at retsplejelovens
regler i sjældne tilfælde kan føre til mindre rimelige resul-
tater, hvor en mindreårig pålægges at betale sagsomkostnin-
gerne i en sag, som er anlagt af en værge på den mindreå-
riges vegne, hvor værgen ikke evner eller ønsker at betale
sagsomkostningerne for den mindreårige.
Det foreslås på denne baggrund at indføre en ny regel i
retsplejeloven, hvorefter retten kan beslutte, at den, der som
værge for en mindreårig part har anlagt eller appelleret en
sag, helt eller delvis skal betale de sagsomkostninger, som
det ellers ville påhvile den mindreårige part at betale.
Den foreslåede regel vil give retten mulighed for af egen
drift at pålægge værgen for en mindreårig at betale sagsom-
kostninger til modparten i stedet for, at den mindreårige,
skal betale dem.
Den foreslåede regel vil kun være relevant, i det omfang
den mindreårige parts betaling af sagsomkostninger til mod-
parten ikke er dækket af fri proces eller retshjælpsforsik-
ring. Der vil endvidere alene kunne træffes bestemmelse
efter den foreslåede regel, hvis en mindreårig part ellers helt
eller delvist ville skulle betale sagsomkostninger til modpar-
ten eller statskassen. Det vil i praksis typisk være, når den
mindreårige helt eller delvis taber sagen, eller sagens udfald
må anses ligestillet hermed, f.eks. hvis sagen hæves af en
mindreårig sagsøger i forbindelse med opgivelsen af det
pågældende krav.
Reglen vil alene gælde i sager, der anlægges eller appelleres
af værgen på den mindreåriges vegne. Sidestillet hermed vil
være tilfælde, hvor sagen er anlagt mod den mindreårige,
men hvor værgen på den mindreåriges vegne fremsætter et
modkrav til selvstændig dom.
Retten vil ved afgørelsen af, hvorvidt sagsomkostningerne
bør betales af værgen, skulle lægge vægt på sagens karakter
og den mindreåriges og værgens økonomiske forhold. Det
vil efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt
skulle tale imod at pålægge værgen at betale sagens omkost-
ninger, hvis en sag angår den mindreåriges selvstændige
virksomhed, eller hvis den mindreårige efter sine økonomi-
ske forhold uden at lide afsavn vil kunne betale sagsomkost-
ningerne. Retten vil derudover kunne lægge vægt på den
mindreåriges alder. Det vil tale for at pålægge værgen at
betale sagsomkostningerne, at den mindreårige er under 15
år.
Det bemærkes, at reglen alene vil gælde i helt særlige tilfæl-
de, hvor retten på baggrund af sagens oplysninger og sagens
karakter vurderer, at det er åbenbart urimeligt at lade den
mindreårige betale sagens omkostninger.
Retten vil af egen drift eller efter opfordring fra en part
skulle tage stilling til, om sagsomkostningerne skal bæres af
den mindreårige selv eller af dennes værge eller værger. Ret-
tens bestemmelse vil skulle træffes ud fra de oplysninger om
sagen og den mindreårige part, der fremgår af sagens doku-
menter, eller som i øvrigt er kommet frem for retten. Bliver
den mindreårige myndig, mens retssagen verserer, vil den
tidligere værge, som har anlagt sagen på vegne af den min-
dreårige, i givet fald efter rettens skøn kunne pålægges at
betale den del af sagsomkostningerne, som vedrører tiden,
før den mindreårige blev myndig.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, og bemærkninger-
ne hertil.
2.4. Forenklinger af den civile retspleje
2.4.1. Hovedforhandling i tilknytning til et forberedende
møde
2.4.1.1. Gældende ret
Det fremgår af retsplejelovens § 353 a, at retten kan bestem-
me, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et for-
beredende møde, hvis parterne samtykker heri, sagen findes
tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til straks at
hovedforhandles, herunder at begge parter af retten skønnes
at have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interes-
ser. Bestemmelsen gælder i sager i 1. instans.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at en adgang
for retten til at bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå
i tilslutning til et forberedende møde, kan have en berettigel-
se ved mindre, ukomplicerede sager uden vidneførsel. Hvis
parterne skal afgive forklaring, forudsætter det dog, at par-
terne er til stede eller hurtigt kan møde op. Da mange
forberedende møder afholdes som telefonmøder, forudsæt-
ter fremrykkelse af hovedforhandlingen endvidere, at retten
tillader deltagelse i hovedforhandlingen ved anvendelse af
telekommunikation efter retsplejelovens § 365, stk. 4 og 5.
Der henvises til Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178
som fremsat, side 23.
Retsplejelovens § 378, stk. 4, bestemmer, at hvis der afhol-
des et forberedende møde, kan retten bestemme, at hoved-
forhandlingen skal foregå i tilslutning til dette, såfremt par-
terne er enige herom, eller sagen findes tilstrækkeligt oplyst
og også i øvrigt egnet til straks at hovedforhandles. Bestem-
melsen gælder i ankesager.
I forarbejderne til bestemmelsen henvises til, at den svarer
til en dengang foreslået tilsvarende bestemmelse om sagsbe-
handlingen i 1. instans. I bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse om sagsbehandlingen i 1. instans anføres, at
da det kan være praktisk at afholde hovedforhandlingen i
23
fortsættelse af det forberedende møde, foreslås det, at retten
under nærmere angivne betingelser skal kunne bestemme, at
hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forbered-
ende møde. Det anføres i den forbindelse, at der kan være
et misforhold mellem de fordele, der i skriftligt forberedte
sager kan forventes opnået gennem et særligt forberedende
møde, og ulempen for parterne og deres advokater, hvilket
navnlig vil være tilfældet i sager af mere enkel beskaffen-
hed. I sådanne tilfælde kunne retten efter omstændigheder-
ne afholde det forberedende møde og hovedforhandlingen i
umiddelbar fortsættelse af hinanden. Det anføres endvidere,
at det i mundtligt forberedte sager ofte vil være hensigts-
mæssigt at afholde hovedforhandlingen i tilslutning til det
forberedende møde, hvis de beviser, der skal føres, er til
stede.
Der henvises til Retsplejerådets betænkning nr. 698/1973
om behandling af borgerlige sager side 150-152 og 171.
2.4.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne om en
flerårsaftale om domstolenes økonomi 2024-2027 modtog
Justitsministeriet et forslag fra en byret om, at det bør over-
vejes at ændre bestemmelsen i retsplejelovens § 353 a, så-
dan at bestemmelsen om, at hovedforhandlingen skal foregå
i tilslutning til et forberedende møde, ikke kræver samtyk-
ke, men alene at parterne har haft lejlighed til at udtale
sig. Ifølge forslaget skulle bestemmelsen navnlig anvendes
i situationer, hvor en sag vurderes fuldt oplyst, f.eks. når
en sagsøgt vægrer sig mod at betale, og hvor det allerede
på dette tidspunkt synes klart, at vægringen savner juridisk
støtte. Særligt i tilfælde, hvor forberedende møder i højere
grad afholdes via telekommunikation med billede, kunne det
være relevant at afgøre sagen direkte i forbindelse med et
forberedende møde.
Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om de gæl-
dende regler om afholdelse af hovedforhandling i tilknyt-
ning til et forberedende møde bør ændres.
Den tidligere gældende bestemmelse om sagsbehandlingen
i 1. instans og den gældende bestemmelse om sagsbehand-
lingen i ankesager blev indført ved en lovændring i 1979,
hvor et forberedende møde foregik ved parternes eller deres
advokaters fysiske fremmøde i retten.
Den gældende bestemmelse om sagsbehandlingen i 1. in-
stans blev indført i 2014 og bygger på den nuværende
praksis, hvor forberedende møder i civile retssager som ud-
gangspunkt gennemføres som telefonmøder. Bestemmelsen
tager navnlig sigte på mindre, ukomplicerede sager uden
vidneførsel.
Det nævnes i forarbejderne, at hvis parterne skal afgive
forklaring, kan bestemmelsen kun anvendes, hvis parterne er
til stede eller hurtigt kan møde op, og at det ved telefoniske
forberedende retsmøder endvidere er en forudsætning, at ret-
ten tillader deltagelse i hovedforhandlingen ved anvendelse
af telekommunikation.
Hvis en partsforklaring har afgørende betydning for sagen,
er det forudsat, at forklaringen kun kan afgives som telefo-
nisk forklaring med begge parters samtykke, jf. Folketingsti-
dende 2005-06, tillæg A, side 5359-5360. Endvidere kræver
det begge parters samtykke, hvis en partsforklaring skal af-
gives over en videoforbindelse, uden at parten møder for en
ret eller et andet godkendt sted, jf. retsplejelovens § 192, stk.
7.
I sager, hvor der skal afgives partsforklaring med afgørende
betydning for sagen, vil en ændring af bestemmelsen om
hovedforhandling i tilslutning til et forberedende møde, så
der ikke kræves samtykke fra begge parter, derfor ikke ænd-
re meget, da der ved telefoniske retsmøder fortsat i praksis
som oftest vil være behov for samtykke fra begge parter,
enten til at partsforklaringen afgives telefonisk, eller til at
den afgives over en videoforbindelse, uden at parten møder
for en ret eller et andet godkendt sted.
Justitsministeriet har overvejet, om reglerne om forklaringer
ved anvendelse af telekommunikation burde lempes med
henblik på at lette muligheden for at gennemføre en hoved-
forhandling i tilslutning til et forberedende møde. Justitsmi-
nisteriet finder imidlertid, at de hensyn, der begrunder den
gældende nuancerede tilgang til spørgsmålet, fortsat gør sig
gældende. Hertil kommer, at muligheden for i det hele taget
at afgive partsforklaring over en videoforbindelse uden at
møde for en ret eller et andet godkendt sted først lige er ble-
vet indført med ikrafttræden den 15. juni 2024 og udgjorde
en lempelse i forhold til de hidtil gældende regler.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at overvejelser om
at ændre reglen om hovedforhandling i tilslutning til et for-
beredende møde bør ske inden for rammerne af de gældende
regler og forudsætninger for afgivelse af partsforklaring ved
anvendelse af telekommunikation.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der også tages hensyn
til, hvordan en sådan i realiteten forenklet hovedforhandling
vil blive opfattet af parterne. Hvis den tabende part opfat-
ter en telefonisk og forenklet hovedforhandling som en for
uformel og overfladisk behandling, kan det være en for stor
pris at betale for den opnåede tidsbesparelse.
Endvidere er der praktiske forhold, som kan vanskeliggøre
en hovedforhandling i tilslutning til et telefonisk forbered-
ende retsmøde mod en parts ønske. Telefoniske retsmøder
berammes således i praksis ofte med en varighed på en halv
time i umiddelbar forlængelse af hinanden, sådan at domme-
ren ikke nødvendigvis vil have mulighed for at gennemføre
en hovedforhandling i tilslutning til det forberedende rets-
møde. Advokater, som deltager i et telefonisk forberedende
retsmøde, vil også kunne have aftalt andre møder, herunder
eventuelt telefoniske retsmøder i andre sager, efter det tids-
rum, som retten ifølge indkaldelsen til retsmødet har sat af
til mødet.
24
Samlet set er det Justitsministeriets opfattelse, at det må
forventes at være sjældent forekommende, at det vil være
muligt at gennemføre en hovedforhandling i tilslutning til
et forberedende retsmøde mod en parts ønske. Det vil dog
efter Justitsministeriets opfattelse kunne forekomme, og Ju-
stitsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at
indføre mulighed herfor, selv om muligheden formentlig
sjældent vil blive anvendt. At denne mulighed foreligger,
vil eventuelt også i visse tilfælde kunne motivere en part
til at samtykke i en hovedforhandling i tilknytning til et
forberedende møde.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 353
a, sådan at retten kan bestemme, at hovedforhandlingen skal
foregå i tilslutning til et forberedende møde, enten hvis par-
terne samtykker heri, eller hvis sagen findes tilstrækkeligt
oplyst og også i øvrigt er egnet til straks at hovedforhandles.
Forslaget indebærer, at retten fremover altid vil kunne be-
stemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et
forberedende møde, hvis parterne samtykker heri. Retten vil
således ikke være forpligtet til selvstændigt at vurdere, om
sagen er tilstrækkeligt oplyst og i øvrigt egnet til straks at
hovedforhandles, hvis parterne er enige herom.
Forslaget indebærer dernæst, at retten fremover vil kunne
bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning
til et forberedende møde, uden at parterne samtykker, hvis
sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt egnet til
straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af ret-
tens skønnes at have tilstrækkelig mulighed for at varetage
deres interesser.
Om sagen er tilstrækkeligt oplyst, vil navnlig afhænge af,
om en part, der ikke samtykker i, at sagen straks hovedfor-
handles, har anmodet om yderligere oplysning af sagen, der
ikke skønnes at være uden betydning for sagen, jf. retspleje-
lovens § 341. Har en part, der ikke samtykker i, at sagen
straks hovedforhandles, anmodet om yderligere relevant op-
lysning af sagen, vil sagen ikke kunne anses for tilstrække-
ligt oplyst.
Om sagen også i øvrigt er egnet til straks at hovedforhand-
les, beror på en række forhold, herunder normalt at sagen er
forholdsvis ukompliceret, at der ikke skal afgives vidnefor-
klaringer under hovedforhandlingen, at der ikke skal afgives
en partsforklaring, som har afgørende betydning for sagen,
og at dommeren og de mødende advokater eller parter har
tidsmæssig mulighed for at deltage i en hovedforhandling,
der gennemføres i tilknytning til et forberedende retsmøde.
Retsplejelovens § 353 a vil fortsat være fakultativ, og det
vil fortsat være op til rettens skøn, om hovedforhandlingen
skal foregå i tilknytning til et forberedende retsmøde, når
betingelserne er opfyldt. Retten vil herunder kunne afslå at
afholde hovedforhandlingen i tilknytning til et forberedende
retsmøde, selv om begge parter ønsker hovedforhandlingen
gennemført straks.
Hvis retten under det forberedende retsmøde får indtryk af,
at en part, som er selvmøder, vil kunne opfatte en telefonisk
hovedforhandling i tilknytning til det forberedende retsmøde
som en for uformel og overfladisk sagsbehandling, bør ret-
ten som udgangspunkt afstå fra at holde hovedforhandlingen
straks. Hvis selvmøderen har anlagt flere ensartede sager,
og betingelserne for at gennemføre hovedforhandling i til-
knytning til et forberedende retsmøde i øvrigt er opfyldt,
vil selvmøderens eventuelle opfattelse af sagsbehandlingens
grundighed dog kunne tillægges mindre vægt.
Det vil ikke tale hverken for eller imod at afholde hoved-
forhandlingen i tilknytning til et forberedende retsmøde, at
sagen forekommer oplagt. Muligheden vil i lige grad kunne
anvendes, når sagens udfald er oplagt, og når sagens udfald
er tvivlsomt.
Det afgørende vil være, at sagen er klar til hovedforhand-
ling, fordi de relevante beviser, som parterne vil påberåbe
sig, er til stede, og parterne er i stand til at varetage deres
interesser på stående fod.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkninger-
ne hertil.
2.4.2. Fristen for at indlevere nye bevisdokumenter i ankesa-
ger
2.4.2.1. Gældende ret
Retsplejelovens kapitel 36 angår anke i civile sager. Kapitlet
indeholder regler om adgangen til anke (§§ 368-372), krav
til ankestævning og svarskrift (§§ 373-377) og behandlingen
af ankesagen i øvrigt (§§ 378-387).
Det fremgår af retsplejelovens § 378, at retten bestemmer,
om forberedelsen af anken skal fortsætte ved udveksling af
yderligere processkrifter eller afholdelse af retsmøder, eller
om forberedelsen skal sluttes, og sagen straks berammes
til hovedforhandling. De trufne bestemmelser kan senere
ændres.
Det fremgår af retsplejelovens § 380, at dokumenter, som
en part ønsker at påberåbe sig, men som ikke tidligere er
fremsendt, samt meddelelse om andre beviser, som en part
ønsker at føre under hovedforhandlingen, men som ikke
er angivet i partens processkrifter, skal sendes til retten
snarest muligt og ikke senere end 2 uger før hovedforhand-
lingen. Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig
hovedforhandling, skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sen-
des til retten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for
indlevering af det første procedureindlæg.
Det fremgår af retsplejelovens § 381, at retten kan tillade en
part at føre beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse
med § 380, såfremt overskridelse af fristen må anses for
undskyldelig.
2.4.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Højesteret har anført, at af hensyn til Højesterets forberedel-
25
se af hovedforhandlingen og den efterfølgende votering skal
parterne typisk indlevere sammenfattende processkrift og
ekstrakt m.v. 2 uger før hovedforhandlingen.
Det vil derfor være meget uhensigtsmæssigt, hvis en part
med henvisning til § 380, stk. 1, påberåber sig nye beviser
2 uger før hovedforhandlingen, da modparten da ikke kan
nå at afgive sine eventuelle bemærkninger hertil. Der ses
imidlertid ikke at være hjemmel til at afskære en sådan sen
bevisførelse.
Højesteret kan desuden i visse tilfælde have behov for, at
forberedelsen sluttes tidligere end sædvanligt, f.eks. når ret-
ten skal gennemføre prøvevoteringer, da den prøvevoterende
traditionelt får adgang til den færdigforberedte sag senest 8
uger før hovedforhandlingen.
Højesteret foreslår, at der indføres en regel om forberedel-
sens slutning svarende til reglen herom for 1. instanssager i
retsplejelovens § 356.
Justitsministeriet har i lyset af Højesterets bemærkninger og
forslag overvejet behovet for at ændre reglerne om behand-
lingen af civile ankesager.
De gældende regler om behandlingen af ankesager stammer
generelt fra reformen vedtaget i 1979, jf. lov nr. 260 af
8. juni 1979, der var baseret på Retsplejerådets arbejde i
1970’erne, bl.a. betænkning nr. 698/1973 om behandling af
borgerlige sager, og retsplejelovens §§ 380 og 381 er ikke
substansændret siden 1980.
Bestemmelserne er fælles for ankesager i landsretten og
Højesteret, og Retsplejerådet har udtalt, at reglerne om be-
handlingen af civile ankesager er meget fleksible. Bl.a. kan
retten beramme sagen til hovedforhandling og bestemme, at
forberedelsen sluttes eksempelvis 4 uger før hovedforhand-
lingen, hvorefter parterne uden involvering af retten kan
udveksle yderligere processkrifter i perioden indtil forbered-
elsens slutning. Dette var ifølge Retsplejerådet det klare
udgangspunkt i ankesager i landsretten i 2023, dvs. før lov
nr. 661 af 11. juni 2024 vedrørende forberedelsens slutning
i sager i 1. instans, hvor udgangspunktet for forberedelsens
slutning blev ændret fra 4 uger til 8 uger før hovedforhand-
lingen.
Retsplejerådet har endvidere udtalt, at der efter Retsplejerå-
dets opfattelse kan være grund til at overveje potentialet for
nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile ankesager ved
lov- og/eller praksisændringer, men at ankesager adskiller
sig væsentligt fra sager i 1. instans, allerede fordi grundlaget
for sagen er den indankede dom, og det vil efter rådets
opfattelse kræve nærmere overvejelser og nærmere undersø-
gelser af den praksis, der følges, at tage stilling til behovet
for og i givet fald udformningen af nye regler og/eller prak-
sis.
Der henvises til Retsplejerådets katalog fra april 2023 med
anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile
sager ved domstolene side 51-52.
Selv om retsplejelovens § 378 er formuleret, som om forbe-
redelse og berammelse af hovedforhandling er alternativer,
anvendes bestemmelsen således ved landsretterne i praksis
på den måde, at forberedelsen kan fortsætte, selv om ho-
vedforhandlingen er berammet. Endvidere fastsætter lands-
retterne i praksis, at forberedelsen slutter på et bestemt tids-
punkt før hovedforhandlingen. Højesterets vejledning om
civile ankesager fra 2023 omtaler også muligheden for at
slutte forberedelsen, jf. retsplejelovens § 378.
Spørgsmålet om forberedelsens slutning i ankesager har
sammenhæng med en række andre regler om behandlingen
af ankesager, herunder om afholdelse af retsmøder, indleve-
ring af processkrifter og afskæring af nye påstande, anbring-
ender og beviser.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil overvejelser om even-
tuelle ændringer af reglerne om forberedelsen slutning i an-
kesager på den baggrund mest hensigtsmæssigt kunne ske
i sammenhæng med bredere overvejelser om eventuelle æn-
dringer i reglerne om sagsbehandlingen i ankesager.
Justitsministeriet finder, at det potentielle problem med sen
fremlæggelse af nye bevisdokumenter i civile ankesager i
stedet bør imødegås ved en mere isoleret ændring af den
gældende 2-ugersfrist herfor, og Justitsministeriet finder, at
fristen passende kan ændres til en 8-ugersfrist.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens §
380, stk. 1, sådan at dokumenter, som en part ønsker at
påberåbe sig, men som ikke tidligere er fremsendt, samt
meddelelse om andre beviser, som en part ønsker at føre
under hovedforhandlingen, men som ikke er angivet i par-
tens processkrifter, skal sendes til retten snarest muligt og
ikke senere end 8 uger før hovedforhandlingen. Afgøres
sagen i medfør af § 387 uden mundtlig hovedforhandling,
skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten snarest
muligt og senest 8 uger før fristen for indlevering af det
første procedureindlæg.
Retten vil uændret i medfør af § 381 kunne tillade en part at
føre beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse med §
380, såfremt overskridelsen af fristen på fremover 8 uger før
hovedforhandlingen eller fristen for indleveringen af første
procedureindlæg i en skriftligt behandlet sag må anses for
undskyldelig.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkninger-
ne hertil.
2.4.3. Skriftlig behandling af sager om midlertidige forbud
og påbud
2.4.3.1. Gældende ret
Retsplejelovens kapitel 40 indeholder regler om midlertidige
afgørelser om forbud og påbud i en civil sag.
Reglerne går ud på, at retten efter reglerne i dette kapitel
ved et forbud eller påbud kan bestemme, at private og re-
26
præsentanter for stat, region og kommune i disses egenskab
af parter i private retsforhold skal foretage, undlade eller tåle
bestemte handlinger, jf. retsplejelovens § 411, stk. 1.
Forbud eller påbud kan meddeles, hvis den part, der anmo-
der om meddelelse af forbuddet eller påbuddet, godtgør eller
sandsynliggør, 1) at parten har den ret, der søges beskyt-
tet ved forbuddet eller påbuddet, 2) at modpartens adfærd
nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud, og 3)
at partens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, hvis
parten henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, jf.
retsplejelovens § 413.
Det følger af retsplejelovens § 416, at anmodning om med-
delelse af forbud eller påbud skal opfylde kravene til stæv-
ninger i retsplejelovens § 348.
Anmodningen om meddelelse af forbud eller påbud behand-
les i et retsmøde, hvor den fornødne bevisførelse finder sted,
jf. retsplejelovens § 417, stk. 1. Retten kan afskære bevisfø-
relse, som findes uforenelig med hensynet til forretningens
fremme.
Retten underretter så vidt muligt modparten om tid og sted
for mødet, jf. retsplejelovens § 417, stk. 3. Underretning
kan dog undlades, hvis retten finder det ubetænkeligt at
afholde mødet uden forudgående meddelelse til modparten,
eller hvis det må antages, at formålet med forbuddet eller
påbuddet vil forspildes, hvis modparten underrettes.
Det følger af retsplejelovens § 418, stk. 3, at retsplejelovens
§ 365, stk. 4 og 5, om deltagelse i hovedforhandlingen af
en civil retssag ved anvendelse af telekommunikation finder
tilsvarende anvendelse under et retsmøde om nedlæggelse af
forbud eller påbud.
Det fremgår af retsplejelovens § 366, at retten i civile retssa-
ger med parternes samtykke kan bestemme, at sagen afgøres
uden mundtlig hovedforhandling, når særlige grunde taler
derfor. Denne regel er ikke gjort tilsvarende anvendelig i
sager om forbud og påbud.
2.4.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
I forbindelse med forberedelsen af forhandlingerne om en
flerårsaftale om domstolenes økonomi 2024-2027 modtog
Justitsministeriet et forslag fra en byret om at indføre mulig-
hed for at behandle sager om midlertidige forbud og påbud
på skriftligt grundlag svarende til, hvad der er gældende i
civile retssager efter retsplejelovens § 366, stk. 1 og 2.
Det kunne f.eks. være i sager vedrørende forbud mod flere
hundrede internetsider, hvor rekvisitus ikke har været den,
som står for hjemmesiden, men domæneudbyderen. Den
ansvarlige for hjemmesiden har derfor været ukendt, og do-
mæneudbyderen har ingen interesse i at hoste hjemmesiden.
Retsplejelovens § 366 blev indsat ved politi- og domstolsre-
formen, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelsen
blev indsat som et led i et overordnet mål om en mere fleksi-
bel retspleje. Ved samme lovændring blev bestemmelsen om
skriftlig behandling af ankesager efter retsplejelovens § 387
justeret.
Betingelserne for at afgøre en sag på skriftligt grundlag er
i dag forskellige i førsteinstanssager og ankesager. Mulighe-
den for skriftlig behandling i førsteinstanssager er væsentligt
snævrere end ved ankesager.
Justitsministeriet foreslår, at der ligeledes gives mulighed
for behandling af sager vedrørende midlertidige forbud eller
påbud på skriftligt grundlag. Dette skal ses som et led i
arbejdet med en flerårsaftale om domstolenes økonomi og
som et led i et overordnet mål om en mere fleksibel retsple-
je.
Justitsministeriet foreslår, at bestemmelsen udformes med
tilsvarende betingelser som ved førsteinstanssager efter rets-
plejelovens § 366, stk. 1 og 2. Justitsministeriet foreslår, at
sager vedrørende påbud og forbud som hovedregel fortsat
behandles ved mundtligt retsmøde. Det foreslås dog, at når
særlige grunde taler for det, skal retten med parternes sam-
tykke kunne bestemme, at der ikke skal holdes et mundtligt
retsmøde.
Rettens beslutning om at undlade at afholde et mundtligt
retsmøde kan kun ske efter en konkret vurdering af, om det
er nødvendigt at afholde et mundtligt retsmøde.
Hvis bevisførelsen i form af forklaringer har væsentlig be-
tydning for sagen om midlertidige forbud og påbud, vil et
mundtligt retsmøde normalt være påkrævet. Det samme vil
være tilfældet, hvis sagen er meget kompliceret.
I vurderingen af, om et mundtligt retsmøde er nødvendigt,
må det også indgå i vurderingen, om sagen har særlig offent-
lig interesse.
Det er forudsat, at beføjelsen til at undlade at afholde et
mundtligt retsmøde vil blive anvendt med varsomhed, idet
der efter forslaget skal være særlige grunde, der taler for det.
Det er desuden forudsat, at det kræver parternes samtykke at
undlade at afholde mundtligt retsmøde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5. Digitalisering af dødsboskiftesager
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Digital kommunikation
Regler om digital kommunikation i dødsboskiftesager findes
i dødsboskiftelovens § 115 a, der blev indført med § 7 i
lov nr. 1169 af 8. juni 2021 om ændring af retsplejeloven
og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ud-
pantning og om udlæg uden grundlag af dom eller forlig
(Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation
27
i skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige
m.v.). Formålet med reglerne, der trådte i kraft den 1. juli
2021, er, som det fremgår af de almindelige bemærknin-
ger til lov nr. 1169 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende
2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 8, generelt at
give mulighed for digital kommunikation med skifteretten
ved behandlingen af dødsboer.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav
om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skif-
teretten sendes som digital kommunikation. Af bemærknin-
gerne til bestemmelsen fremgår, at et krav om skriftlighed i
dødsboskifteloven fremover ikke skal fortolkes som et krav
om fremsendelse af et fysisk dokument, jf. Folketingstiden-
de 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 79.
Efter dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, kan skifteretten be-
stemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med
original underskrift, når den finder anledning til det. Det
fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-
dende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 79, at
udgangspunktet fremover vil være, at meddelelser til skifte-
retten kan fremsendes digitalt, f.eks. som e-mail eller med
Digital Post. I de tilfælde, hvor loven kræver, at samtlige
arvinger har underskrevet, og der er mere end én arving,
vil den eller de øvrige arvingers underskrifter f.eks. kunne
fremgå af en eller flere indskannede underskriftssider. Alter-
nativt vil arvingerne kunne give skiftefuldmagt til én arving
eller en anden repræsentant, og skiftefuldmagterne vil kunne
dokumenteres over for skifteretten, eventuelt ved indskanne-
de underskrifter på skiftefuldmagterne. I særlige tilfælde kan
skifteretten stille krav om, at meddelelser til skifteretten for-
synes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfæl-
det, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse
hidrører fra den pågældende arving.
Ved skifterettens behandling af tvister finder retsplejelovens
regler om borgerlige sager anvendelse, jf. dødsboskiftelo-
vens § 98. Det betyder bl.a., at ved skifterettens behandling
af tvister i dødsboer gælder retsplejelovens regler om digi-
tal kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a, der
omhandler behandling af borgerlige sager på domstolenes
sagsportal. Af bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a,
jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat,
side 13, fremgår, at rettens meddelelser, retsbøger og dom-
me ikke længere vil blive sendt til sagens deltagere, men
i stedet vil blive publiceret på sagsportalen. Retsbøger og
domme vil endvidere ikke blive underskrevet fremover, men
parterne kan efter behov rekvirere en underskrevet kopi af
disse hos retten.
2.5.1.2. Anmeldelse af krav og tilgodehavender
Regler om anmeldelse til skifteretten af krav og tilgodeha-
vender og indgivelse af oplysninger til skifteretten om be-
siddelse af afdødes aktiver findes i dødsboskiftelovens § 8,
stk. 2, og § 10 a, der blev indført med § 3 i lov nr. 697
af 25. maj 2022 om ændring af retsplejeloven, lov om Dom-
stolsstyrelsen og lov om skifte af dødsboer (Antallet af hø-
jesteretsdommere, sammensætningen af Domstolsstyrelsens
bestyrelse og digital anmeldelse til skifteretten af krav og
tilgodehavender m.v. i sager om skifte af dødsbo). Dødsbo-
skiftelovens § 8, stk. 2, og § 10 a blev ændret ved § 4 i lov
nr. 1553 af 12. december 2023 om ændring af selskabsloven,
lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven
og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsop-
løsningssager og dødsboskiftesager, anerkendelse af juridi-
ske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Fa-
milieretshuset i værgemålssager m.v.). Ændringen trådte i
kraft den 1. januar 2024.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, at fordrin-
ger og andre krav mod afdøde anmeldes til skifteretten, og
at fordringer og andre krav mod boet, som stiftes efter døds-
faldet, kan anmeldes til skifteretten. Anmeldelse til skifteret-
ten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog stk. 5-8 og
10.
Efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, og § 10 a, stk. 2, gives
oplysning om besiddelse af afdødes aktiver samt tilgodeha-
vender, der tilfalder boet, til skifteretten på domstolenes
skifteportal eller til den person, der varetager boets interes-
ser.
En anmeldelse på domstolenes skifteportal anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten, jf.
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3.
På samme måde som anmeldelse af krav og tilgodehavender
m.v. skal ske på domstolenes skifteportal, skal også den
person, der varetager boets interesser, gøre sig bekendt med
de krav og tilgodehavender, der er anmeldt, ved at anvende
domstolenes skifteportal, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk.
4. Den person, der varetager boets interesser, vil i praksis
være bobestyreren eller boets kontaktperson.
Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i
forbindelse med dødsboskiftet skal anvende domstolenes
skifteportal, ikke ved skifterettens hjælp og vejledning kan
bringes i stand til at anvende skifteportalen, vil den pågæl-
dende kunne undtages fra kravet om at anvende skifteporta-
len, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5. Skifteretten beslut-
ter samtidig, hvordan anmeldelse m.v. til skifteretten skal
ske. Der skal foretages en konkret vurdering af, om den
pågældende vil være i stand til at anvende skifteportalen.
Skifteretten vil efter dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6, kunne
beslutte, at domstolenes skifteportal undtagelsesvis ikke skal
anvendes til anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v.,
hvis særlige forhold, herunder navnlig hensynet til statens
sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes
format eller omfang, taler for det.
Skifteretten vil endvidere kunne beslutte, at anmeldelse af
krav m.v. ikke skal ske på domstolenes skifteportal ved tek-
niske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger
ikke kan anvende domstolenes skifteportal, jf. dødsboskifte-
lovens § 10 a, stk. 8, 1. pkt. Efter bestemmelsens stk. 8,
28
2. pkt., kan skifteretten beslutte, at en anmeldelse af en
fordring eller andet krav, der er indgivet til skifteretten på
anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses for
at være kommet frem til skifteretten, hvis brugeren ikke har
kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser og ikke med rimelighed har kunnet
anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Hvis domstolenes skifteportal i særlige situationer, herun-
der på grund af lokale nedbrud eller driftsforstyrrelser eller
udefrakommende årsager, i en periode ikke kan anvendes
eller håndtere skifterettens sager eller visse af sagerne, kan
retspræsidenten beslutte, at anmeldelse m.v. til skifteretten
ikke skal ske på skifteportalen i en begrænset periode, ind-
til problemerne er løst, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk.
7. Skifteretten henholdsvis retspræsidenten vil i de nævnte
tilfælde samtidig skulle beslutte, hvordan anmeldelse m.v. til
skifteretten skal ske.
Dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 9 og 10, indeholder bemyn-
digelsesbestemmelser, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fast-
sætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifte-
portal og om indførelse af data på skifteportalen samt regler
om, hvordan anmeldelse m.v. skal ske til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-
systemer, der gør, at skifteportalen ikke kan anvendes.
2.5.1.3. Skifterettens videregivelse af oplysninger til bobe-
styrer
I dødsboskiftelovens § 42, stk. 2, er der hjemmel til, at skif-
teretten udleverer oplysninger om afdøde fra Det Centrale
Personregister (CPR) og oplysninger om den længstlevende
ægtefælles skatteforhold til bobestyrer samtidig med, at skif-
teretten udleverer boet. Af bemærkningerne til stk. 2 frem-
går, at bobestyreren, for at sikre en hurtig og enkel adgang,
automatisk får udleveret afdødes CPR-oplysninger, herunder
oplysninger om afdødes slægtsforhold, og den længstleven-
de ægtefælles skatteoplysninger fra skifteretten i forbindelse
med boets udlevering, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, L 178 som fremsat, side 56.
2.5.1.4. Indrykning af proklama i Statstidende
I dødsboskiftelovens § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk.
4, der omhandler boer, som berigtiges som ægtefælleudlæg
eller udleveres til uskiftet bo eller privat skifte, er fastsat
regler om indrykning af proklama i Statstidende. Ifølge
dødsboskiftelovens § 33, stk. 2, og § 34, stk. 2, der omhand-
ler boer, som udleveres til forenklet privat skifte, finder
bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 25, stk. 4, tilsvarende
anvendelse i disse boer.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 22, stk. 4, og § 24, stk.
4, at ægtefællen senest ved boets udlevering skal indrykke
proklama i Statstidende, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk.
2. Efter bestemmelsernes 2. pkt. kan skifteretten betinge
udleveringen af, at anmeldelsen om optagelse i Statstiden-
de indsendes gennem skifteretten. Af bemærkningerne til
bestemmelserne fremgår, at 2. pkt. navnlig tænkes anvendt,
hvor en ægtefælle ikke har advokatbistand i forbindelse med
udleveringen af boet, jf. Folketingstidende 2006-7, tillæg A,
L 101 som fremsat, side 3437-3438.
Efter dødsboskiftelovens § 25, stk. 4, 1. pkt., skal arvingerne
senest ved boets udlevering indrykke proklama i Statstiden-
de, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 2. Skifteretten kan efter
bestemmelsens 2. pkt. betinge udleveringen af, at anmeldel-
sen til Statstidende sendes gennem skifteretten. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat, side 2861-28622, at
denne adgang giver skifteretten mulighed for at sikre, at pro-
klama faktisk udstedes straks, hvilket er nødvendigt for at
tilgodese kreditorinteresserne i boet. Hertil kommer, at der
i visse privatskiftede boer, hvor flere arvinger er involveret,
kan være en potentiel risiko for, at flere proklamaer bliver
udstedt. Dette vil tillige kunne imødegås ved at forlange, at
proklamaet fremsendes gennem skifteretten.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 46, stk. 1, at i boer,
der er udleveret til behandling ved bobestyrer, indrykker
bobestyrer proklama i Statstidende, hvis dette ikke allere-
de er sket efter dødsboskiftelovens § 81, stk. 1, hvorefter
proklama med skifterettens tilladelse kan indrykkes før et
bos berigtigelse. Af bemærkningerne til stk. 1 fremgår, at
hvis proklama allerede er indrykket, skal den person, der
er angivet som anmeldelsesmodtager i proklamaet, overgive
indkomne anmeldelser til bobestyreren, jf. Folketingstiden-
de 1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat, side 2874. Efter
dødsboskiftelovens § 46, stk. 2, skal bobestyreren sørge for,
at anmeldte fordringer og andre krav registreres på betryg-
gende måde. Det fremgår af bemærkningerne til stk. 2, jf.
Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat,
side 2874, at fortegnelsen over anmeldte fordringer og andre
krav vil kunne indgå som en del af åbningsstatus.
Efter dødsboskiftelovens § 81, stk. 1, kan proklama udstedes
efter, at der er truffet afgørelse om boets behandlingsmå-
de, og med skifterettens tilladelse før dette tidspunkt. Af
bemærkningerne til stk. 1 fremgår, at proklama kan udstedes
på et hvilket som helst tidspunkt efter dødsfaldet, jf. Folke-
tingstidende 1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat, side
2891. Det fremgår derudover af forarbejderne, at skifteretten
generelt bør være tilbageholdende med at give tilladelse til
disse tidlige proklamaer, da proklamaudstedelse før et bos
berigtigelse vil udskyde tidspunktet for boets berigtigelse
med 8 uger.
I praksis indrykker skifteretten som klart udgangspunkt pro-
klama i Statstidende i boer, der berigtiges som ægtefælleud-
læg eller udleveres til uskiftet bo, privatskifte eller forenklet
privat skifte. Det er således i dag alene i boer, der udleveres
til behandling ved bobestyrer, at skifteretten ikke indrykker
proklama i Statstidende. Statstidende sender altid fakturaen
for indrykning af proklama til boets kontaktperson, uanset
om indrykning er foretaget af skifteretten.
2.5.1.5. Deling af oplysninger med Skatteforvaltningen
29
I boer, der behandles ved bobestyrer, sender bobestyreren
efter dødsboskiftelovens § 52, stk. 2, 1. pkt., og § 68, stk.
3, åbningsstatus og den endelige boopgørelse til henholdsvis
boets arvinger, skifteretten og Skatteforvaltningen.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 69, stk. 1, at skifteret-
ten træffer afgørelse om insolvensbehandling og udpeger
bobestyrer, hvis boet er insolvent, jf. dog § 70 a. Efter be-
stemmelsens stk. 2 giver bobestyreren snarest muligt boets
arvinger, legatarer og kendte kreditorer samt Skatteforvalt-
ningen meddelelse om skifterettens afgørelse.
Bobestyreren skal således i flere situationer sende oplysnin-
ger til Skatteforvaltningen.
2.5.1.6. Klage over bobestyrer
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 96, stk. 1, at klage
over en bobestyrer, herunder klage over, at en bobestyrer
ikke fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold,
samt klage over afgørelser truffet af bobestyrer skal indgives
skriftligt til skifteretten eller til bobestyreren, der videresen-
der klagen til skifteretten.
Efter bestemmelsens stk. 4 fastsætter Domstolsstyrelsen reg-
ler om, at klage over bobestyrer skal udfærdiges på en
særlig blanket. Af bemærkningerne til stk. 4 fremgår, at
blanketten udformes således, at der på blanketten gives rele-
vant information til klager om, hvem der kan klage, hvad
der kan klages over, hvem der kan klages til, og hvilke
reaktionsmuligheder der findes, ligesom det bør oplyses,
at en klager kan risikere at blive pålagt omkostninger, og
at en behandling af klagen under alle omstændigheder vil
kunne få betydning for størrelsen af bobestyrers salær, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat,
side 115. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelsen
nr. 1415 af 1. december 2015 om klage over bobestyrere,
der indeholder regler om, at klage over en bobestyrer skal
udfærdiges på Domstolsstyrelsens klageblanket, og at skifte-
retten afviser klager, som ikke er indleveret på blanketten.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det fremgår af Danmarks Domstoles overordnede strategi
for 2019-2022, at en stabil og fremtidssikret it-systemunder-
støttelse er afgørende for, at domstolene kan møde brugerne
professionelt og tidssvarende, have kortere sagsbehandlings-
tider, skabe mere ensartethed og sikre kvalitet og effektivi-
tet. Værdier og mål fra strategien for 2019-2022 er fastholdt
i Danmarks Domstoles overordnede strategi for 2023-2027.
Domstolenes nuværende it-systemer til straffe- og skiftebe-
handling (DSI-systemerne) er specialiserede fagsystemer,
der har understøttet retternes sagsbehandling siden 1990’er-
ne. DSI-systemerne er baseret på en platform, der ikke lever
op til kravene til tidssvarende og digital sagsbehandling,
ligesom supporten af systemerne forventeligt vil ophøre i
2025. Danmarks Domstole er derfor påbegyndt en moderni-
sering af domstolenes it-systemer til understøttelse af straf-
fe- og skifteretsområderne for at sikre driftsstabiliteten.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende, at
der etableres stabile og fremtidssikrede it-løsninger på bl.a.
skifteretsområdet for at sikre en forsat sikker og tilfredsstil-
lende drift på området.
Udvidelsen af domstolenes eksisterende skifteportal med en
it-løsning til behandling af sager om skifte af dødsboer er
et led i digitaliseringen af skifteretsområdet, og nærværende
lovforslag skal ses i sammenhæng med lov nr. 697 af 24.
maj 2022 om ændring af bl.a. lov om skifte af dødsboer,
hvorefter anmeldelse af krav, tilgodehavender m.v. til skif-
teretten i dødsboskiftesager som udgangspunkt skal ske på
domstolenes skifteportal, og lov nr. 1553 af 12. december
2023 om ændring af bl.a. selskabsloven, hvorefter sager
om tvangsopløsning som udgangspunkt skal behandles ved
anvendelse af domstolenes skifteportal.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at bobestyre-
ren ud over oplysninger om afdøde fra Det Centrale Person-
register (CPR) og oplysninger om den længstlevende ægte-
fælles skatteforhold automatisk fra skifteretten bør modtage
oplysninger om afdødes testamentariske dispositioner fra
Centralregisteret for Testamenter eller på anden måde, op-
lysning om en eventuel afgørelse fra Familieretshuset om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt oprettet af afdøde, op-
lysninger om afdødes skatteforhold og oplysninger om en
eventuel ægtepagt fra Tinglysningsretten. Dette vil sikre en
hurtig og enkelt adgang for bobestyreren til disse oplysnin-
ger.
Endelig er det Justitsministeriets vurdering, at skifteretten
med fordel vil kunne varetage opgaven med indrykning af
proklama i Statstidende samt videregivelse af oplysninger
til Skatteforvaltningen i visse situationer, hvor det efter gæl-
dende ret er bobestyreren, der varetager denne opgave.
Der lægges med lovforslaget op til at indsætte en ny bestem-
melse i dødsboskifteloven, som vil indeholde de ændringer
til dødsboskifteloven, der er nødvendige for idriftsættelse af
it-løsningen til behandling af sager om skifte af dødsboer
og skifte af en længstlevende ægtefælles del af et fællesbo,
herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende æg-
tefælle er i live. Samtidig foreslås bestemmelsen i dødsbo-
skiftelovens § 115 a, stk. 2, hvorefter skifteretten, hvis den
finder anledning til det, kan bestemme, at en meddelelse
forsynes med original underskrift, flyttet til samme kapitel
som den nye bestemmelse.
Den foreslåede nye bestemmelse vil indebære, at behandling
af dødsboskiftesager i skifteretten, landsretten og Højesteret
fremover vil skulle ske digitalt på domstolenes skifteport-
al. Domstolsstyrelsen vil dog skulle fastsætte det nærmere
tidspunkt for, hvornår skifteportalen for så vidt angår be-
handling af dødsboskiftesager tages i brug af skifteretterne,
og hvornår skifteportalen for så vidt angår behandling af
30
kæremål i dødsboskiftesager tages i brug af henholdsvis
landsretterne og Højesteret.
Brugere, der ønsker at henvende sig til skifteretten, landsret-
terne og Højesteret i en dødsboskiftesag, vil på samme måde
som i dag kunne tilgå domstolenes skifteportal enten via en
brugergrænseflade på internettet eller via et API (en såkaldt
»system-til-system-løsning«).
Når den nye it-løsning til behandling af dødsboskiftesager
er taget i brug af skifteretterne, vil brugerne i dødsboskifte-
sager skulle kommunikere digitalt med skifteretten på dom-
stolenes skifteportal. Tilsvarende vil gøre sig gældende for
brugerne af skifteportalen i kæresager i dødsboskiftesager,
når it-løsningen er taget i brug af henholdsvis landsretterne
og Højesteret. Alle sagsskridt vil skulle foregå via skifte-
portalen, og skifterettens, landsrettens og Højesterets afgø-
relser og meddelelser vil skulle gives til brugerne digitalt via
skifteportalen.
Brugerne vil skulle give anmodninger, åbningsstatus, opgø-
relser, tillægsopgørelser, indberetninger, redegørelser, klager
og andre dokumenter til skifteretten på domstolenes skifte-
portal. Bestemmelser i dødsboskifteloven eller anden lov-
givning, hvorefter en bruger skal indlevere, indgive, indsen-
de, vedlægge eller indbringe en meddelelse, et bilag eller
en klage til skifteretten, vil fremover skulle forstås således,
at brugeren skal give meddelelsen eller dokumentet til skif-
teretten på skifteportalen. Tilsvarende vil bestemmelser i
dødsboskifteloven eller anden lovgivning, hvorefter skifte-
retten indkalder, indhenter, udsteder, videresender og udle-
verer skulle forstås således, at skifteretten foretager sags-
skridtet via skifteportalen.
Kære af skifterettens afgørelser i dødsboskiftesager vil skul-
le ske på skifteportalen, dog vil kære forsat som hidtil og-
så kunne ske mundtligt til retsbogen. Landsrettens afgørel-
ser i kæresager vedrørende dødsboskiftesager vil tilsvaren-
de skulle kæres på skifteportalen. Skriftlig kommunikation
mellem kærende og landsretterne henholdsvis Højesteret vil
ligeledes skulle ske digitalt på skifteportalen.
Det foreslås, at en digital meddelelse, der sendes via dom-
stolenes skifteportal, anses for at være kommet frem til skif-
teretten på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for skifte-
retten på skifteportalen. Det vil sige på det tidspunkt, hvor
meddelelsen kan behandles eller læses af skifteretten. Det er
i den sammenhæng uden betydning, om skifteretten faktisk
læser eller behandler meddelelsen.
Der vil som hidtil ikke være krav om underskrift af medde-
lelser og dokumenter i dødsboskiftesager, og ligesom det
er tilfældet for borgerlige sager, der efter retsplejelovens
bestemmelser behandles på domstolenes sagsportal, vil af-
gørelser, retsbøger m.v. fremover ikke blive underskrevet af
skifteretten. Når der i dødsboskifteloven står, at et dokument
skal være underskrevet, vil brugeren fremover skulle under-
skrive dokumentet digitalt på skifteportalen. Hvor loven
kræver, at samtlige arvinger har underskrevet et dokument,
og der er mere end én arving, vil hver enkelt arving skulle
underskrive dokumentet digitalt på skifteportalen. Arvinger-
ne vil digitalt på skifteportalen til brug for skifterettens be-
handling af boet kunne give en skiftefuldmagt til én arving
eller en anden repræsentant, hvorefter pågældende vil kunne
underskrive dokumenter digitalt på skifteportalen på vegne
arvingerne. Skifteretten vil fortsat i særlige tilfælde kunne
stille krav om, at meddelelser og dokumenter til skifteretten
forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være til-
fældet, hvis skifteretten måtte være i tvivl om, hvorvidt en
meddelelse hidrører fra den pågældende arving.
Forslaget ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital
kommunikation i civile retssager, herunder retsplejelovens
§ 148 a om domstolenes sagsportal, finder anvendelse ved
skifterettens behandling af tvister efter dødsboskiftelovens §
98.
Hvis en arving, legatar, kontaktperson eller andre ikke ved
skifterettens hjælp og vejledning vil være i stand til at an-
vende domstolenes skifteportal i forbindelse med et dødsbo-
skifte, vil skifteretten efter forslaget kunne undtage pågæl-
dende fra at anvende skifteportalen. Skifteretten vil skulle
foretage en konkret vurdering af, om pågældende ikke vil
være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes, at
alle professionelle brugere, såsom advokater, pengeinstitut-
ter og inkassoselskaber, som udgangspunkt vil være i stand
til at anvende skifteportalen. Skifteretten vil desuden efter
forslaget kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anven-
de skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til
at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.
Det foreslås, at skifteretten også i andre tilfælde end i for-
bindelse med anmeldelse af krav, tilgodehavende m.v. til
skifteretten skal kunne beslutte, at en dødsboskiftesag ikke
skal behandles digitalt via domstolenes skifteportal, eller
at visse meddelelser eller dokumenter ikke skal gives til
skifteretten via skifteportalen. Det vil f.eks. være i situatio-
ner, hvor hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for
det, eller hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør,
at brugerne ikke kan anvende skifteportalen. Skifteretten vil
samtidig skulle beslutte, hvordan meddelelser og dokumen-
ter skal gives til skifteretten.
Hvis skifteportalen i særlige situationer, f.eks. på grund af
lokale tekniske vanskeligheder eller udefrakommende årsa-
ger, i en periode ikke kan anvendes eller håndtere skifteret-
tens sager eller visse af sagerne, vil retspræsidenten kunne
beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller at sag-
erne ikke skal behandles på skifteportalen i en begrænset
periode, indtil problemerne er afhjulpet. Retspræsidenten vil
samtidig skulle beslutte, hvordan meddelelser og dokumen-
ter på anden vis skal gives til skifteretten i perioden, hvor
skifteportalen ikke kan anvendes.
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Dom-
stolsstyrelsen kan fastsætte generelle regler for, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten, hvis
31
der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på dom-
stolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, som gør, at
en bruger ikke kan anvende skifteportalen, foreslås udvidet
til at omhandle hele behandlingen af dødsboskiftesagen.
Desuden foreslås enkelte andre ændringer af dødsboskiftelo-
ven som følge af det nye it-system til understøttelse af be-
handlingen af dødsboskiftesager. Det foreslås, at bestemmel-
sen om automatisk videregivelse af oplysninger om afdøde
fra Det Centrale Personregister (CPR) og oplysninger om
den længstlevende ægtefælles skatteforhold til bobestyrer
samtidig med udlevering af boet ændres, så skifteretten også
videregiver oplysninger om afdødes testamentariske disposi-
tioner fra Centralregisteret for Testamenter eller på anden
måde, oplysning om en eventuel afgørelse fra Familieretshu-
set om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt oprettet af afdø-
de, oplysninger om afdødes skatteforhold og oplysninger om
en eventuel ægtepagt fra Tinglysningsretten.
Endvidere foreslås det, at bestemmelserne om indrykning
af proklama i Statstidende i boer, der berigtiges som ægte-
fælleudlæg eller udleveres til uskiftet bo, privat skifte eller
forenklet privat skifte, ændres, så det fremover altid vil væ-
re skifteretten, der vil varetage denne opgave. Tilsvarende
foreslås det, at skifteretten vil skulle indrykke proklama i
Statstidende i boer, der udleveres til behandling ved bobe-
styrer. Hvis skifteretten giver tilladelse til, at proklama ind-
rykkes i Statstidende før, der er truffet afgørelse om boets
behandlingsmåde, vil det være skifteretten, der sørger for at
indrykke proklama i Statstidende samtidig hermed. Det vil
således efter forslaget i alle tilfælde være skifteretten, der vil
skulle varetage opgaven med indrykning af proklama.
Endelig foreslås det, at skifteretten i boer, der behandles
ved bobestyrer, i visse situationer vil skulle dele oplysninger
med Skatteforvaltningen, og at klage over en bobestyrer,
herunder klage over, at en bobestyrer ikke fremmer behand-
lingen af boet uden unødigt ophold, samt klage over afgørel-
ser truffet af en bobestyrer vil skulle indgives på domstole-
nes skifteportal, hvis klagen indgives til skifteretten og ikke
til bobestyreren.
Lovforslaget indeholder etapevis udrulning af den nye it-
løsning til behandling af dødsboskiftesager ved skifteretter-
ne. I en pilotperiode vil der således kun ved udvalgte skifte-
retter blive stillet krav om anvendelse af domstolenes skifte-
portal i dødsboskiftesager i videre omfang end i dag. Dom-
stolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte, hvilke skifteretter
der vil skulle anvende den komplette it-løsning i pilotperio-
den. Efter pilotperioden vil skifteportalen for så vidt angår
behandling af dødsboskiftesager forventeligt i løbet af nogle
måneder blive taget i brug af alle skifteretter, idet det vil
bero på, hvad udkommet af pilotperioden har været, herun-
der om der bl.a. som følge af de erfaringer, der måtte være
gjort ved skifteretterne i pilotperioden, vil være behov for
at ændre sagsgange m.v. Det er Domstolsstyrelsen, som be-
myndiges til nærmere at fastsætte, hvornår udrulningen til
de skifteretter, der ikke har været omfattet af pilotperioden,
vil skulle ske.
Ovenstående forslag til regler vil gælde tilsvarende for
landsretterne og Højesterets behandling af dødsboskiftesa-
ger, når disse sættes i kraft.
2.6. Ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til
visse behandlinger
2.6.1 Gældende ret
Det følger af databeskyttelseslovens § 26, stk. 1, at private
dataansvarlige i visse tilfælde skal indhente tilladelse fra
Datatilsynet, inden en behandling iværksættes. Kravet om
tilladelse gælder, i) når behandlingen af oplysningerne sker
med henblik på at advare andre mod forretningsforbindel-
ser med eller ansættelsesforhold til en registreret, ii) når
behandlingen sker med henblik på erhvervsmæssig videregi-
velse af oplysninger til bedømmelse af økonomiske soliditet
og kreditværdighed eller iii) når behandlingen udelukken-
de finder sted med henblik på at føre retsinformationssyste-
mer. Det overlades således til Datatilsynet i hvert enkelt
tilfælde at afgøre, om behandlingsaktiviteten tjener anerken-
delsesværdige interesser og i bekræftende fald at fastsætte
individuelle vilkår med hensyn til udførelsen af behandlin-
gerne. I Datatilsynets bedømmelse af, om en ansøgning bør
imødekommes, indgår navnlig en vurdering af registrets for-
mål i forhold til den risiko for krænkelser af privatlivets
fred, som oprettelse og brugen af registret kan medføre.
Efter § 26, stk. 2, bemyndiges Justitsministeren til at fast-
sætte regler om undtagelse til tilladelsesordningen i stk. 1.
§ 26, stk. 3, giver mulighed for at udvide tilladelsesordnin-
gen. Det følger således af § 26, stk. 3, at Justitsministeren
kan fastsætte regler om, at der forinden iværksættelse af
andre behandlinger end dem, der er nævnt i stk. 1, skal ind-
hentes tilladelse fra Datatilsynet, herunder for behandlinger,
der foretages for en offentlig myndighed.
Bemyndigelsesbestemmelserne i stk. 2 og 3 er ikke udnyttet.
Datatilsynet kan i medfør af § 26, stk. 4, i forbindelse med
meddelelse af en tilladelse efter stk. 1 eller 3 fastsætte vilkår
for udførelsen af behandlingerne til beskyttelse af de regi-
streredes privatliv. Datatilsynet kan eksempelvis fastsætte
særlige sikkerhedsforanstaltninger og stille sådanne andre
vilkår, som i hvert enkelt tilfælde skønnes nødvendige. Det
vil f.eks. kunne være i relation til sletning eller ajourføring.
Det følger endelig af § 26, stk. 5, at der forinden iværksæt-
telse af ændringer i de behandlinger, der er nævnt i stk. 1
eller 3, skal indhentes en ny tilladelse fra Datatilsynet, hvis
der er tale om væsentlige ændringer.
Databeskyttelsesforordningen stiller ikke krav om tilladelse
til behandling af personoplysninger. Databeskyttelsesforord-
ningens artikel 36, stk. 5, giver dog mulighed for nationale
regler om, at den dataansvarlige ifm. visse behandlingsakti-
viteter altid skal høre og opnå forudgående tilladelse fra
tilsynsmyndigheden. Muligheden for at stille krav om til-
ladelse til behandling af personoplysninger i databeskyttel-
32
sesforordningens artikel 36, stk. 5, er begrænset til behand-
lingsaktiviteter som led i udførelse af en opgave i samfun-
dets interesse. § 26 udmønter muligheden for at have et
nationalt tilladelseskrav efter artikel 36, stk. 5, men er i vid
udstrækning en videreførelse af den dagældende persondata-
lovs § 50, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som
fremsat, side 195-196.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Der blev i forarbejderne til databeskyttelsesloven, jf. Fol-
ketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat, side
148, lagt vægt på, at det er af meget væsentlig betydning
for både enkeltpersoner og virksomheder, at behandling af
personoplysninger i forbindelse med førelsen af advarselsre-
gistre og retsinformationssystemer og behandling af person-
oplysninger i kreditoplysningsbureauer sker på en saglig og
lovlig måde, da ulovlige behandlinger på dette område kan
medføre meget alvorlige skadevirkninger for de involverede
parter. På den baggrund fandt Justitsministeriet, at det burde
være op til Datatilsynet i hvert enkelt tilfælde at afgøre,
om oprettelsen af advarselsregistre m.v. tjener anerkendel-
sesværdige interesser og i bekræftende fald at fastsætte indi-
viduelle vilkår med hensyn til registrets brug.
Som led i det statslige arbejdsprogram om opgavebortfald
i staten, er det Justitsministeriets vurdering, at kravet om,
at der skal indhentes forudgående tilladelse fra Datatilsynet
til advarselsregistre m.v., bør ophæves. Forslaget indebærer,
at man falder tilbage på det almindelige udgangspunkt efter
databeskyttelsesforordningen, hvorefter der ikke gælder et
anmeldelseskrav. Justitsministeriet finder, at reglen i § 26,
stk. 1, ikke er påkrævet i lyset af antallet af sager om tilla-
delse efter bestemmelsen, som Datatilsynet behandler, og at
de hensyn, som i sin tid begrundede reglen, kan varetages
gennem Datatilsynets almindelige tilsyn, herunder gennem
behørig vejledning af de dataansvarlige. Videre finder Ju-
stitsministeriet, at de ressourcer, der for Datatilsynet er for-
bundet med at opretholde særordningen i § 26, ikke står mål
med hensynet til de registrerede, hvorfor bestemmelsen med
fordel kan ophæves med henblik på at lette Datatilsynets
opgaver.
De materielle betingelser for behandling af personoplysnin-
ger i advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer og retsin-
formationssystemer ændres ikke, og denne behandling vil
som hidtil skulle leve op til de databeskyttelsesretlige regler
i øvrigt, herunder til behandlingshjemmel m.v.
Derudover finder Justitsministeriet, at § 26, stk. 2 og 4-5,
som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 26, stk. 1,
ligeledes bør ophæves. Endelig finder Justitsministeriet, at
bemyndigelsen i § 26, stk. 3, bør ophæves. Der lægges vægt
på, at bemyndigelserne i stk. 2 og 3 ikke har været udnyttet.
Den foreslåede ændring medfører, at private ikke længere
vil skulle søge om tilladelse fra Datatilsynet til behandling
af personoplysninger i advarselsregistre, kreditoplysnings-
bureauer og retsinformationssystemer. Efter den foreslåede
ordning vil private derfor kunne behandle personoplysninger
i de nævnte registre efter de almindelige databeskyttelsesret-
lige regler uden Datatilsynets forudgående tilladelse. Private
vil som følge af ændringen derfor heller ikke være forpligte-
de af eventuelle fastsatte vilkår i en tilladelse, som Datatil-
synet tidligere har givet.
Datatilsynets vilkår er imidlertid i vidt omfang udtryk for en
præcisering af de krav, som allerede følger af reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Endvi-
dere er der i databeskyttelseslovens kapitel 5 fastsat detalje-
rede regler om kreditoplysningsbureauers virksomhed.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
De foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3 a, stk.
8 og 10 (lovforslagets § 2, nr. 1), indeholder bemyndigelse
til, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte nærmere regler
om behandling af personoplysninger på domstolenes skif-
teportal i dødsboskiftesager. Forslaget til bestemmelsen i
stk. 8, indebærer bl.a., at der vil kunne fastsættes nærmere
regler om, hvilke personoplysninger skifteretten indsamler
og videregiver via domstolenes skifteportal. Den foreslåede
bestemmelse i stk. 10 indebærer, at Domstolsstyrelsen vil
kunne fastsætte regler om, at en person, som skifteretten
påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse personnum-
mer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug
for udpegelsen som bobestyrer og om skifteretternes regi-
strering og behandling af disse oplysninger.
De foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens § 42, stk.
2 (lovforslagets § 2, nr. 8), § 52, stk. 2, 1. pkt. (lovforslagets
§ 2, nr. 10), § 68, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 11), og § 69,
stk. 1 (lovforslagets 2, nr. 12), indeholder hjemler til skifte-
rettens videregivelse af personoplysninger til bobestyrer og
Skatteforvaltningen.
Med de foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3
a, stk. 8 og 10, § 42, stk. 2, § 52, stk. 2, 1. pkt., § 68, stk.
3, og § 69, stk. 1, vil der blive behandlet almindelige per-
sonoplysninger, herunder navn, adresse og personnummero-
plysninger. Der vil som udgangspunkt ikke blive behandlet
følsomme personoplysninger efter disse bestemmelser.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestem-
melser om behandling af personoplysninger.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel
6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis
det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
33
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Behandlingen af almindelige personoplysninger efter de
foreslåede bestemmelser i dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 8
og 10, § 42, stk. 2, § 52, stk. 2, 1. pkt., § 68, stk. 3, og §
69, stk. 1, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet skifterettens
indsamling og videregivelse af oplysninger i forbindelse
med skifte af dødsboer er en opgave, som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som skifteretten har fået på-
lagt efter reglerne i dødsboskifteloven.
Som følge af det nye it-system til understøttelse af skifte-
rettens behandling af dødsboskiftesager er de foreslåede be-
stemmelser nødvendige for at forenkle sagsbehandlingen og
skifterettens behandling af personoplysninger i forbindelse
med, at oplysningerne videregives automatisk af skifteret-
ten. Behandlingen vurderes ikke at gå videre, end hvad der
er nødvendigt i forhold til formålet.
Justitsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forud-
sættes, at de grundlæggende principper i databeskyttelses-
forordningen iagttages i forbindelse med den behandling af
personoplysninger, der måtte ske i medfør af de foreslåede
bestemmelser. Det betyder bl.a., at personoplysninger skal
være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er
nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets del om at øge antallet af byretsdommere og
landsdommere vurderes at medføre en merudgift på ca. 9,4
mio. kr. (2024-pl) for domstolene, der kan henføres til an-
sættelsen af yderligere syv byretsdommere og to landsdom-
mere, der tilgår Østre Landsret. Der er afsat finansiering til
aflønning af dommerne med Aftale om domstolenes økono-
mi 2024/2027.
Lovforslaget skaber de lovgivningsmæssige rammer for im-
plementering af domstolenes flerårsaftale 2024-2027 for så
vidt angår initiativet om nedbringelse af sagsbehandlings-
tiderne ved domstolene ved ansættelse af et antal domme-
re. Med flerårsaftalen er der desuden afsat midler i hele fler-
årsaftaleperioden til rekruttering af dommerfuldmægtige og
kontorpersonale, der ligeledes skal bidrage til en nedbringel-
se af sagsbehandlingstiderne ved domstolene.
Den foreslåede stigning på syv byretsdommere og to lands-
dommere estimeres isoleret at medføre merudgifter hos an-
klagemyndigheden på årligt i alt ca. 13,1 mio. kr. (2024-pl),
som følge af den forventede øgede retsmødeaktivitet. Ankla-
gemyndighedens udgifter holdes inden for myndighedens
eksisterende økonomiske ramme, men forventes i lyset af
den samlede tilgang af ressourcer i domstolene at få konse-
kvenser for opgaveløsningen i anklagemyndigheden i øvrigt.
Lovforslagets del om behandlingen af dødsboskiftesager i
domstolenes skifteportal forudsætter afholdelse af udgifter
for staten til udvidelse og drift af domstolenes skifteportal.
Domstolenes skifteportal er et delelement i indførelsen af
nye it-løsninger til understøttelse af sagsbehandlingen i
straffe- og skiftesager ved domstolene. Domstolsstyrelsen
har i 2021 igangsat udviklingen af et it-projekt til domsto-
lenes behandling af straffe- og skiftesager for i alt 604,6
mio. kr. ekskl. renter og inkl. risikopulje (2021-pl), jf. Fol-
ketingstidende 2021-22, E, aktstykke nr. 26. Skifteportalen
anvendes i dag til anmeldelse af krav og tilgodehavende
samt oplysning om boets aktiver i dødsboskiftesager og til
behandling af sager om tvangsopløsning. Med lovforslaget
vil skifteportalen fremover blive udvidet til at omhandle
hele behandlingen af dødsboskiftesagen.
Lovforslagets formål er at muliggøre en komplet sagsbe-
handlingsunderstøttelse af dødsboskiftesager ved domstole-
ne. Dette indebærer en udvidelse af domstolenes eksisteren-
de skifteportal med nye it-løsninger til understøttelse af be-
handlingen af dødsboskiftesager. Udvidelsen vil have visse
implementeringskonsekvenser for domstolene, idet anven-
delsen af skifteportalen til behandling af dødsboskiftesager
vil indebære en omlægning af visse arbejdsgange i dødsbo-
skiftesager samt tilpasning af skifteretternes, landsretternes
og Højesterets betjening af og kommunikation med bruger-
ne. Den foreslåede ordning vil medføre, at nogle administra-
tive opgaver, der i dag ligger hos skifteretten, bortfalder som
følge af digitaliseringen af processerne. Samlet set vurderes
forslaget at medføre en bedre og mere effektiv behandling af
dødsboskiftesager ved domstolene, jf. ligeledes Folketingsti-
dende 2021-22, E, aktstykke nr. 26.
Derudover forventes det, at lovforslaget vil have implemen-
terings- og driftsomkostninger for offentlige myndigheder,
der måtte vælge at etablere en API-tilslutning til skifte-
portalen. API-tilslutning er en såkaldt »system-til-system-
løsning«, der kan sende meddelelser i dødsboskiftesager di-
gitalt til skifteretten samt modtage meddelelser fra skifteret-
ten. Det vurderes, at en API-tilslutning på sigt vil medføre
positive konsekvenser for myndighederne i form af automa-
tisering af dataudvekslinger, der hidtil er foregået ved manu-
el indtastning. Dette gælder særligt de myndigheder, der har
regelmæssig interaktion med skifteretten.
Der forventes at være implementeringsomkostninger hos de
offentlige myndigheder, der måtte vælge ikke at etablere
en API-tilslutning, idet visse arbejdsprocesser vil skulle
omlægges til en manuel indtastning på skifteportalen. Ar-
bejdsprocesserne har hidtil været præget af papir- og mail-
korrespondance, hvorfor overgangen til indtastning på skif-
teportalen ikke forventes at ville påføre de pågældende myn-
digheder varige driftsomkostninger.
Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige
konsekvenser for Skatteforvaltningen. Med kravet om, at
oplysninger fremover skal tilgå skifteretterne via Skifte-
portalen, vil Skatteforvaltningen kun i begrænset omfang
kunne anvende de eksisterende udvekslingsløsninger frem
34
til, der er implementeret nye systemløsninger i Skattefor-
valtningen, herunder nye integrationer mellem Skatteforvalt-
ningens sagsbehandlingssystemer og Skifteportalen. I perio-
den frem til en systemløsning er på plads, vil der være
merudgifter til manuel indberetning fra Skattestyrelsen til
Skifteportalen. Det er for nuværende ikke muligt at opgøre
lovforslagets administrative omkostninger for Skatteforvalt-
ningen.
Det forventes desuden, at lovforslaget vil medføre mindre
udviklings- og implementeringsomkostninger for Kirkemi-
nisteriet, der fremover vil skulle sende dødsanmeldelsen til
skifteretten via skifteportalen i et andet filformat end hidtil.
Flere offentlige myndigheder med hyppig kontakt til skifte-
retten har allerede iværksat ændringer af arbejdsprocesser
i forbindelse med udrulningen i 2022 af skifteportalen til
anmeldelse af krav og tilgodehavender samt oplysning om
boets aktiver i dødsboskiftesager og vil ikke opleve en for-
andring. Lovforslaget forventes ikke at medføre implemen-
terings- og driftsomkostninger for disse myndigheder.
Lovforslagets § 4 vurderes at have positive økonomiske
konsekvenser for Datatilsynet i form af en ressourcefrigørel-
se på 0,2 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. De økonomiske
konsekvenser kan henføres til en frigørelse af 0,3 årsværk
årligt fra 2025 og frem.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller implemente-
ringsmæssige konsekvenser for kommuner eller regioner.
4.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets del omkring skifteportalen er overvejet i for-
hold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
For så vidt angår lovforslagets foreslåede ændringer om di-
gitalisering af dødsboskiftesager er det i overensstemmelse
med princip 2 om digital kommunikation, at der indføres
en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning, og at der til-
bydes et ikke-digitalt alternativ for de borgere, som måtte
have behov for dette. Denne del af lovforslaget vurderes
også at være i overensstemmelse med princip 3 om mulig-
hed for automatisk sagsbehandling, da behandling af døds-
boskiftesager via skifteportalen vil kunne lette sagsbehand-
lingen ved, at meddelelser registreres efter samme digitale
model. Denne del af lovforslaget vurderes desuden at være i
overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur, herunder MitID. Det vurderes, at domstolenes
skifteportal vil give brugerne én samlet indgang til skifteret-
ten samt et enkelt overblik over behandlingen af dødsboskif-
tesagen, hvilket vil være en fordel for brugerne.
De med lovforslaget foreslåede ændringer om, at skifteretten
i boer, der behandles ved bobestyrer, i visse situationer vil
skulle dele oplysninger med Skatteforvaltningen, vurderes
at være i overensstemmelse med princip 4 om bl.a. sammen-
hæng på tværs af myndigheder.
De øvrige principper vurderes ikke at være relevante i rela-
tion til de foreslåede ændringer af dødsboskifteloven.
Lovforslagets § 4 vurderes at være udformet i overensstem-
melse med det femte princip for digitaliseringsklar lovgiv-
ning, som handler om tryg og sikker datahåndtering. Det
vurderes, at princippet er overholdt, idet der ikke med lov-
forslaget lempes på betingelserne for at behandle persono-
plysningerne i advarselsregistre m.v., hvorfor de almindelige
krav i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven fortsat er gældende. De øvrige principper for digitalise-
ringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets bestemmelser om brug af domstolenes skif-
teportal til behandlingen af sager om skifte af dødsboer
(lovforslagets § 2, nr. 1) vil få negative administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet, da udvidelsen af domstolenes
skifteportal med en ny it-løsning til understøttelse af sagsbe-
handlingen af dødsboskiftesager indebærer en begrænsning i
virksomheders mulighed for at vælge, hvordan de henvender
sig til skifteretten i dødsboskiftesager.
En række virksomheder, herunder advokatvirksomheder, har
allerede taget skifteportalen i brug i forbindelse med udrul-
ningen i 2022 af den første release, der vedrører anmeldelse
af krav og tilgodehavender til skifteretten i dødsboskiftesa-
ger samt oplysning om boets aktiver på skifteportalen. Disse
virksomheder vil derfor ikke opleve en forandring.
Der vil være økonomiske konsekvenser i form af implemen-
terings- og driftsomkostninger for de dele af erhvervslivet,
der måtte vælge at etablere en API-løsning. API-tilslutning
er en såkaldt »system-til-system-løsning«, der bl.a. kan sen-
de meddelelser i dødsboskiftesager digitalt til skifteretten
samt modtage meddelelser fra skifteretten. Det vurderes, at
etablering af en API-tilslutning vil få positive konsekvenser
for virksomheder, der har hyppig interaktion med skifteret-
ten.
Virksomheder, der vælger ikke at gøre brug af en API-til-
slutning, vil skulle indrette sig på nye sagsgange, hvilket
kan kræve tid og ressourcer. Da mange virksomheder allere-
de i dag anvender digital selvbetjening, vurderes de negative
administrative konsekvenser at være begrænsede. I en over-
gangsperiode må det forventes, at erhvervslivet vil skulle
implementere nye digitale arbejdsgange, hvilket på kort sigt
vil få nogle økonomiske konsekvenser. På længere sigt for-
ventes den digitale selvbetjening at ville højne effektiviteten
og medføre positive konsekvenser i erhvervslivet.
Uanset om virksomhederne vælger at gøre brug af en API-
tilslutning eller en manuel brugergrænseflade, vurderes skif-
teportalen at kunne anvendes uden, at det vil få nævneværdi-
35
ge økonomiske konsekvenser. Det forventes, at fordelen ved
én samlet indgang til skifteretten og et bedre overblik over
behandlingen af dødsboskiftesagen på domstolenes skifte-
portal på sigt vil opveje de økonomiske negative konsekven-
ser.
Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslagets samlede admini-
strative konsekvenser ikke vil overstige 4 mio. kr. De er
derfor ikke kvantificeret yderligere.
Forslagets § 4 kan medføre begrænsede positive administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet i form af en mindre
byrdelettelse ved, at virksomhederne ikke længere vil skulle
indhente særskilt tilladelse efter § 26 hos Datatilsynet.
Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at have administra-
tive eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 21 og 22, vil have mindre negative
administrative konsekvenser for borgerne, idet der med be-
stemmelserne indføres en genoptagelsesfrist på 1 år i både
salær- og adfærdsager.
Lovforslagets § 1, nr. 27, forventes at have positive admi-
nistrative konsekvenser for borgerne, idet Advokatnævnets
afgørelser om valgbarhed til Advokatsamfundets organer vil
kunne indbringes af den pågældende advokat for domstole-
ne.
Lovforslagets bestemmelser om domstolenes brug af skifte-
portalen vil have begrænsede negative administrative kon-
sekvenser for borgerne, idet lovforslaget indebærer en be-
grænsning i borgernes mulighed for at vælge, hvordan de
henvender sig til skifteretten i dødsboskiftesager. En stor del
af borgerne anvender allerede i dag digital selvbetjening. Di-
gital selvbetjening indebærer en lettere og mere fleksibel
borgerbetjening for de borgere, der har digitale kompeten-
cer. De borgere, der ikke jævnligt anvender it, vil som hidtil
få den nødvendige vejledning fra skifteretterne.
Derudover vil borgerne som konsekvens af, at domstolenes
skifteportal forventes at blive taget i brug af landsretten og
Højesteret på et senere tidspunkt end ved skifteretterne, i
en periode skulle kommunikere digitalt med skifteretterne
på skifteportalen, mens de i forbindelse med eventuel kære
til landsretten eller Højesteret vil skulle kommunikere med
landsretten og Højesteret på anden vis udenom skifteporta-
len.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- eller miljømæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Det bemærkes vedrørende lovforslagets § 2 og 3, at det føl-
ger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at nationale regler
ikke i praksis må gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-retten. Det
betyder, at EU-/EØS-borgere og -virksomheder ikke kan
pålægges obligatorisk selvbetjening, før den teknologiske
udvikling muliggør dette.
Der vil således ikke kunne stilles krav om anvendelse af ek-
sempelvis MitID, hvis en EU-/EØS-borger ikke kan få Mi-
tID eller anvende anden relevant identifikationsordning. Der
vil ligeledes ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifte-
portalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/
EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifteportalen.
Lovforslaget overholder det EU-retlige effektivitetsprincip,
idet den foreslåede undtagelsesordning beskrevet i afsnit
2.5.2 sikrer, at der kan ske undtagelse fra anvendelsen af
skifteportalen, hvis særlige forhold taler herfor.
Det bemærkes vedrørende lovforslagets § 4, at databeskyt-
telsesforordningens artikel 36, stk. 5, giver mulighed for
nationale regler om, at den dataansvarlige ifm. visse behand-
lingsaktiviteter altid skal høre og opnå forudgående tilladel-
se fra tilsynsmyndigheden. § 26 er en udmøntning af denne
mulighed efter forordningen.
Det foreslås at ændre reglerne for behandling i advarsels-
registre, kreditoplysningsbureauer og retsinformationssyste-
mer, således at denne mulighed ikke længere udnyttes.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets § 1-3, 5 og 6 har i perioden fra
den 4. juli 2024 til den 22. august 2024 (49 dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Sø-
og Handelsretten, Samtlige byretter, Retten i Grønland,
Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Politimesteren i
Grønland, Advokatrådet, Advokatnævnet, Ankenævnet for
Forsikring, Ankenævnet for Patienterstatningen, Ankestyrel-
sen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ASE, Association
of Danish Intellectual, Property Attorneys, ATP, Auktionsle-
derforeningen, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
Beskæftigelsesrådet, BL – Danmarks Almene Boliger, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Busi-
ness Danmark, Bygherreforeningen, Børsmæglerforening
Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS,
Cevea, Civilstyrelsen, Copenhagen Business School (CBS),
Dansk Arbejdsgiverforening, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Automobilforhand-
ler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fiske-
36
industri- og Eksportforening, Danmarks Jurist- og Øko-
nomforbund (DJØF), Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Detail, Dansk Ejendomskredit, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Galleri-
sammenslutning, Dansk Industri, Dansk InkassoBranchefor-
ening, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk
Kredit Råd, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Ad-
vokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Bedemænd,
Danske Dødsboadvokater, Danske Familieadvokater, Dan-
ske Guldsmede og Urmagere, Danske Inkassoadvokater,
Danske Insolvensadvokater, Danske Patienter, Danske Re-
derier, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Spedi-
tører, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæg-
lerforening, Den Europæiske Centralbank (ECB), Det Dan-
ske Advokatsamfund, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kri-
minalforsorgen, Djøf Advokat, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolenes Tjenestemandsforening, EjendomDan-
mark, Eksportkreditfonden, Erhvervslejernes Landsorgani-
sation, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Finans Danmark,
Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA
Society Denmark, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA –
Fag og Arbejde, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerkla-
genævnet, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motor-
ejere, Foreningen af Familieretsadvokater, Foreningen af
J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Offentlige Anklage-
re, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Revi-
sorer, Foreningen for Faste Værger i Danmark, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, For-
sikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarerforeningen i
Grønland, FRIE, FSR – danske revisorer, Funktionærer-
nes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for ind-
skydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets
Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands
Politiforening, Grønlands Selvstyre, Grønlandske Advoka-
ter, Handelshøjskolen – Aarhus Universitet, HK Danmark,
HK Landsklubben Danmarks Domstole, HORESTA, Hånd-
værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, International
Transport Danmark, InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO,
IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, KMD, Kra-
ka, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte, Ko-
operationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesse-
organisation i Danmark, Kredsdommerforeningen, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorfor-
eningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet
(Juridisk Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende
Banker, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-
eningen KRIM, Landsforsvareren for Grønland, Landsskat-
teretten, LD Fonde, Lederne, Lejernes Landsorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmod-
tagernes Garantifond, Mødrehjælpen, Nasdaq Copenhagen
A/S, Patienterstatningen, Patientforeningen, Pengeinstitutan-
kenævnet, Pension Danmark, Politidirektørforeningen, Po-
litiforbundet i Danmark , PROSA, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden
i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,
Rådet for Digital Sikkerhed, Skatteankestyrelsen, Skattemi-
nisteriet, SMVdanmark, Social- og Ældreministeriet, SRF
Skattefaglig Forening, Syddansk Universitet (Juridisk Insti-
tut), Tekniq Arbejdsgiverne, Udbetaling, Danmark, Voldgif-
tinstituttet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksom-
hed, VP Securities A/S, Western Union, Ældre Sagen, Aal-
borg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut) og 3F Fagligt Fælles For-
bund.
Et udkast til lovforslagets § 4 er sendt i høring den 4. sep-
tember 2024 med frist den 2. oktober 2024 (28 dage). Hø-
ringen er ikke afsluttet på tidspunktet for fremsættelsen af
lovforslaget. Lovforslaget er en udmøntning af beslutningen
om politisk prioriteret opgavebortfald, som blev præsenteret
den 30. august 2024 i forbindelse med FFL25, hvorfor det
ikke har været muligt at sende lovforslaget i høring på et
tidligere tidspunkt.
Udkast til lovforslag er sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Amnesty International, Ankenævnet for Patienterstatningen,
Ankestyrelsen, Berlingske Media, Brancheorganisationen
F&P, BUPL, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Dan-
marks Jurist- og Økonomforbundet (DJØF), Danmarks Læ-
rerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Dan-
marks Radio, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Er-
hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri,
Dansk IT, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Socialrådgi-
verforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Dan-
ske Medier, Danske Regioner, Danske Patienter, Datatilsy-
net, Dataetisk Råd, Den Danske Dommerforening, Den
Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Juridiske Fakultet
– Københavns Universitet, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Fag og Arbejde (FOA), Forsvarsministeriets Audi-
tørkorps, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening (GL), Handelshøjskolen – Aarhus Universitet, HK
Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen,
Juridisk Institut – Copenhagen Business School, Juridisk
Institut – Syddansk Universitet, Juridisk Institut – Aalborg
Universitet, Juridisk Institut – Aarhus Universitet, Justitia,
Jyllands-Posten, Kommunernes Landsforening (KL), Kri-
steligt Dagblad, Lægeforeningen, Manderådet, Patienterstat-
ningen, Patientforeningen, Politiforbundet, Politiken, Rets-
politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Digital Sikkerhed, samtlige byretter, Socialpædagogernes
Landsforbund, Sø- og Handelsretten, TV2 DANMARK
A/S, Vestre Landsret og Østre Landsret.
37
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets § 4 forventes at have positive
konsekvenser i form af ressourcefrigørelse af
0,2 mio. kr. årligt for Datatilsynet.
Lovforslagets § 2 forudsætter afholdelse af
udgifter til udvidelse og drift af skifteporta-
len. Der er afsat midler til forslaget, jf. pkt. 3
ovenfor.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Lovforslagets § 1, nr. 27, forventes at have
implementeringskonsekvenser for det offent-
lige, idet Advokatnævnet får kompetence til
at træffe afgørelse i en ny sagstype.
Lovforslagets § 2 vurderes at medføre en
bedre og mere effektiv behandling af dødsbo-
skifte ved domstolene.
Lovforslagets § 2 vil have visse implemente-
ringskonsekvenser for domstolene, idet over-
gangen til digital behandling af dødsboskifte-
sager indebærer en omlægning af arbejdsgan-
gene ved skifteretterne og tilpasning af skifte-
rettens betjening af og kommunikation med
borgere, virksomheder og offentlige myndig-
heder.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslagets § 2 vurderes at have positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser for virk-
somheder, der til brug for hyppig interaktion
med skifteretten etablerer en API-tilslutning.
Lovforslagets § 2 forudsætter afholdelse af
udviklings- og driftsomkostninger for de de-
le af erhvervslivet, herunder bobestyrere, der
måtte vælge at etablere en »system-til-system-
løsning« (en API-tilslutning). Erhvervsstyrel-
sen vurderer dette til at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets § 2 om en digital selvbetjening
indebærer en lettere og mere fleksibel betje-
ning for de virksomheder, der har digitale
kompetencer.
Forslagets § 4 kan medføre begrænsede ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet i
form af en mindre byrdelettelse ved, at virk-
somhederne ikke længere vil skulle indhente
særskilt tilladelse til advarselsregistre m.v.
hos Datatilsynet.
Lovforslagets § 2 indebærer en begrænsning
i virksomhedernes mulighed for at vælge,
hvordan de henvender sig til skifteretten. Det
må forventes, at visse virksomheder i en over-
gangsperiode skal bruge tid på at indrette sig
på de nye sagsgange.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslagets § 2 om en digital selvbetjening
indebærer en lettere og mere fleksibel betje-
ning for borgere, der har digitale kompeten-
cer.
Lovforslagets § 2 indebærer en begrænsning i
borgernes mulighed for at vælge, hvordan de
henvender sig til skifteretten.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslagets § 4 medfører, at de danske regler på området ikke går videre end kravene i
databeskyttelsesforordningen.
Lovforslaget indeholder herudover ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder ved implementering
af ikkeerhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
38
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at Østre
Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsi-
dent og mindst 56 andre landsdommere.
Det foreslås, at i § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »56« til: »62«.
Forslaget indebærer, at antallet af landsdommere hæves ved
Østre Landsret med 6 personer fra 56 til 62 (en præsident og
mindst 62 andre landsdommere).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre
Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og
mindst 36 andre landsdommere.
Det foreslås, at § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »36« til: »38«.
Forslaget indebærer, at antallet af landsdommere ved Vestre
Landsret hæves med 2 personer fra 36 til 38 (en præsident
om mindst 38 andre landsdommere).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af retsplejelovens § 9, stk. 12, at der ud over det
antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderlige-
re 37 dommere ved byretterne (såkaldte puljedommere). For
at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse
på deltid, jf. § 51 a, kan der endvidere udnævnes yderligere
op til 8 dommere. Det fremgår endvidere, at der højst kan
udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret,
yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt
i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der
er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten
på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret,
hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, be-
stemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal
placeres.
Det foreslås, at § 9, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk.
2-11, udnævnes yderligere 44 dommere ved byretterne. For
at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse
på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til
8 dommere. Der kan højst udnævnes 8 dommere ved hver
af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere
ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderlige-
re 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en
dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller fle-
re yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved
hvilken ret stillingen skal placeres.«
Forslagets 1. pkt. indebærer, at antallet af dommere, vil
blive forhøjet fra 37 til 44 dommere.
Placeringen af de yderligere dommerstillinger ved de enkel-
te retter vil skulle besluttes af Domstolsstyrelsen ud fra en
vurdering af, hvilke retter der er særligt udfordret af lange
sagsbehandlingstider og gamle sagsbunker.
Forslagets 2. pkt. er en videreførelse af muligheden for, at
ansætte yderligere 8 dommere for at give mulighed for, at
dommere kan gå på deltid, jf. § 51 a. Der er ikke pligt til
at holde disse stillinger besat. Der ændres således ikke på
denne del af bestemmelsen.
Forslaget indebærer endvidere, at der sker en generel forhø-
jelse af det maksimale antal puljedommere ved hver af by-
retterne, således at det yderligere antal af dommere fra den
landsdækkende normering, der kan udnævnes ved retterne
nævnt i stk. 2-5, forhøjes fra 6 til 8, mens det for retterne
nævnt i stk. 6-10 forhøjes fra 4 til 6.
Domstolsstyrelsen træffer bestemmelse om fordelingen af
disse dommerstillinger til de enkelte byretter. En dommer,
der udnævnes som yderligere dommer, er fuldstændig lige-
stillet med de øvrige dommere ved embedet, og en sådan
dommer vil således være ansat som fast dommer ved den
pågældende ret.
Forslagets 4. pkt. er en videreførelse af, at ved ledighed i
en dommerstilling ved en ret, bestemmer Domstolsstyrelsen,
ved hvilken ret stillingen skal placeres. Der ændres således
ikke på denne del af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Af retsplejelovens § 127 a fremgår det, at §§ 125-127 også
gælder for advokatselskaber.
Det foreslås, at der i § 127 a, stk. 1, indsættes efter »gælder
også for«: »fællesskaber af advokater og«.
Bestemmelsen vil medføre, at de særlige advokatpligter i §§
125 og 126 samt reglerne om advokaters pligter med hensyn
til behandling af betroede midler (klientkontoreglerne) i §
127 fremover også vil gælde for fællesskaber af advokater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
39
Til nr. 5
Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat
har møderet for landsret og i alle sager for Sø- og Handels-
retten, når advokaten har bestået en prøve i procedure.
Af retsplejelovens § 133, stk. 4, fremgår det, at den ene
retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske prøve,
der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal dette
være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor der
medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal af-
lægges for en af landsretterne, for Grønlands Landsret som
kollegial ret eller for Sø- og Handelsretten. En sag kan kun
danne grundlag for prøven, hvis vedkommende ret finder
sagen egnet hertil.
Efter gældende ret kan en sag for Arbejdsretten ikke udgøre
en prøvesag efter retsplejelovens § 133, stk. 4.
Det foreslås, at der i § 133, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter » §
119, stk. 2, nr. 5«: », eller en sag for Arbejdsretten«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sager for Ar-
bejdsretten fremover vil kunne udgøre den ene af de to
prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø-og Han-
delsretten.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 6
Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat
har møderet for landsret og i alle sager for Sø- og Handels-
retten, når advokaten har bestået en prøve i procedure.
Af retsplejelovens § 133, stk. 4, fremgår det, at den ene
retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske prøve,
der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal dette
være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor der
medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal af-
lægges for en af landsretterne, for Grønlands Landsret som
kollegial ret eller for Sø- og Handelsretten. En sag kan kun
danne grundlag for prøven, hvis vedkommende ret finder
sagen egnet hertil.
Efter gældende ret kan en sag for Arbejdsretten ikke udgøre
en prøvesag efter retsplejelovens § 133, stk. 4.
Det foreslås, at i § 133, stk. 4, 2. pkt., ændres »I så fald skal
dette være« til: »Byretssagen, herunder den praktiske prøve,
der er omhandlet i § 119, stk. 1, nr. 5, skal være«.
Der er alene tale om en sproglig ændring, som skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5 og 7. Der er
således ikke tilsigtet ændringer i indholdet af gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af retsplejelovens § 133, stk. 1, at en advokat
har møderet for landsret og i alle sager for Sø- og Handels-
retten, når advokaten har bestået en prøve i procedure.
Af retsplejelovens § 133, stk. 4, fremgår det, at den ene
retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske prøve,
der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal dette
være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor der
medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal af-
lægges for en af landsretterne, for Grønlands Landsret som
kollegial ret eller for Sø- og Handelsretten. En sag kan kun
danne grundlag for prøven, hvis vedkommende ret finder
sagen egnet hertil.
Efter gældende ret kan en sag for Arbejdsretten ikke udgøre
en prøvesag efter retsplejelovens § 133, stk. 4.
Det foreslås, at i § 133, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Sagen for arbejdsretten skal indeholde en hovedforhand-
ling.«
Det foreslåede vil medføre, at det udelukkende er hovedfor-
handlinger for Arbejdsretten, der kan udgøre den ene af de
to prøvesager for at opnå møderet for landsret og Sø-og
Handelsretten. Hovedforhandlinger efter både arbejdsretslo-
vens §§ 7 og 8 vil være omfattet.
Det bemærkes, at en sag for Arbejdsretten udelukkende vil
kunne udgøre en prøvesag, hvis Arbejdsretten finder sagen
egnet hertil. Der er med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer
af, hvornår en sag findes egnet som en prøvesag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 8
Det fremgår af retsplejelovens § 142, stk. 1, 1. pkt., at for
personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed,
eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af §§ 137-139, gælder
de regler, der er fastsat i medfør af § 127 om behandlin-
gen af betroede midler, og Advokatrådet fører tilsyn med
reglernes overholdelse. Dette omfatter eksempelvis den ad-
vokat, der under en straffesag er frakendt retten til at udø-
ve advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 138. Reglerne
gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at de skal ophøre
hermed, dog højst i 6 måneder fra udelukkelsen eller ophø-
ret. Advokatrådet kan underrette den pågældendes klienter
om udelukkelsen eller ophøret og om betydningen heraf, jf.
§ 142, stk. 1, 2. og 3. pkt. Det følger af bemærkningerne
til bestemmelsen, at baggrunden for bestemmelsen var, at
klientkontoreglerne og muligheden for at føre tilsyn med
advokaternes overholdelse af disse ophørte, når en advokat
blev udelukket fra eller ophørte med at være berettiget til at
udøve advokatvirksomhed, jf. Folketingstidende 1981-82, 2.
samling, tillæg A, spalte 3795f.
40
Af retsplejelovens § 142, stk. 2, fremgår det, at overtrædelse
af reglerne som nævnt i stk. 1 straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Af bemærk-
ningerne til bestemmelsen følger, at da den pågældende (den
forhenværende advokat) normalt ikke længere vil kunne di-
sciplinærforfølges, var det fundet nødvendigt at medtage en
bestemmelse i stk. 2 om straf for overtrædelse af de regler,
der er fastsat i medfør af § 127 om behandling af klientmid-
ler og om tilsynet hermed, jf. Folketingstidende 1981-82, 2.
samling, tillæg A, spalte 3796.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises der til
pkt. 2.2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 142 nyaffattes.
Det foreslås, at det i § 142, stk. 1, fastsættes, at de regler,
der er fastsat i medfør af 127 om behandlingen af betroede
midler, gælder for personer:
1) hvis ret til at udøve advokatvirksomhed er ophørt i
medfør af §§ 137-139,
2) der har deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet i
medfør af § 141, eller
3) der er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i
medfør af § 147 c, stk. 5 eller 8.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vil medføre, at
de regler, der er fastsat i medfør af retsplejelovens § 127, vil
gælde for personer, hvis ret til at udøve advokatvirksomhed
er opført i medfør af § 137 (bortfald af retten til at udøve
advokatvirksomhed, fordi den pågældende person ikke læn-
gere opfylder betingelserne i retsplejelovens § 119, stk. 2,
nr. 1, og 2), § 138 (frakendelse af retten til at udøve advoka-
tvirksomhed under en straffesag), og § 139 (frakendelse af
retten til at udøve advokatvirksomhed ved dom). Der er med
det foreslåede ikke tilsigtet ændringer af gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vil medføre, at
de regler, der er fastsat i medfør af retsplejelovens § 127,
fremover også vil gælde for en advokat, der har deponeret
sin beskikkelse i Justitsministeriet i medfør af § 141.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vil medføre, at
de regler, der er fastsat i medfør af retsplejelovens § 127, vil
finde anvendelse for personer, der midlertidigt er frakendt
retten til at udøve advokatvirksomhed (§ 147 c, stk. 5),
og for personer, der er frakendt retten til at udøve advoka-
tvirksomhed (§ 147 c, stk. 8). For så vidt angår personer,
der er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed efter
retsplejelovens § 147, stk. 8, er der ikke tilsigtet ændringer
af gældende ret.
Det foreslås, at det i § 142, stk. 2, fastsættes, at Advokatrå-
det fører tilsyn med, at de personer, der er nævnt i stk. 1,
overholder reglerne, som er fastsat i medfør af § 127.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at Advoka-
trådet fremover vil kunne udøve tilsyn med overholdelsen
af reglerne om betroede midler, efter en advokat har depo-
neret sin beskikkelse i Justitsministeriet i medfør af § 141,
samt med personer, der midlertidigt er frakendt retten til at
udøve advokatvirksomhed. Der er herudover ikke tilsigtet
ændringer af gældende ret. Således videreføres reglerne for
personer, hvis ret til at udøve advokatvirksomhed er ophørt i
medfør af §§ 137-139 (den foreslåede bestemmelse i § 142,
stk. 1, nr. 1) og for personer, der er blevet frakendt retten
til at udøve advokatvirksomhed i medfør af retsplejelovens §
147 c, stk. 8 (den foreslåede bestemmelse i § 142, stk. 1, nr.
3).
Det foreslås endvidere, at det i § 142, stk. 3, fastsættes,
at reglerne gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at de
skal ophøre hermed, dog højst i 12 måneder fra tidspunktet,
hvor Advokatrådet er blevet bekendt med det forhold, som
begrunder tilsynet efter stk. 2. Advokatrådet kan underrette
den pågældendes klienter om det forhold, som begrunder
tilsynet efter stk. 2 og om betydningen heraf.
Det foreslåede vil medføre, at perioden, hvor Advokatrå-
det kan føre det hjemlede tilsyn, ændres fra 6 til 12 må-
neder. Udvidelsen medfører både en udvidelse af tilsyns-
perioden og en forskydning af den dato, hvorfra perioden
regnes. Med bestemmelsen vil Advokatrådet få bedre mulig-
hed for at føre tilsyn med klientmidlerne efter advokaten er
ophørt med at udøve advokatvirksomhed, uanset årsagen til
ophøret.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes i § 142, stk. 4,
at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for et advo-
katselskab, jf. § 124, eller et fællesskab af advokater, der
omdannes eller ændrer formål. Det foreslåede skal ses i
sammenhæng med, at klientkontovedtægten også gælder for
advokatselskaber, jf. § 127 a, stk. 1, og at det med lovforsla-
get forudsættes, at den også kommer til at gælde for fælles-
skaber af advokater (interessentskaber), jf. lovforslaget § 1,
nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at Advo-
katrådets tilsyn efter retsplejelovens § 142, stk. 1, udvides
til tillige at omfatte advokatselskaber, jf. § 124, eller et
fællesskab af advokater, når advokatselskabet er blevet om-
dannet eller har ændret formål, idet der i sådanne tilfælde
skal indleveres en sluterklæring for så vidt angår advokatsel-
skaberne. Det forudsættes, at klientkontovedtægten vil blive
ændret således, at den fremover også vil gælde fællesskaber
af advokater.
Det foreslås derudover, at det fastsættes i § 142, stk. 5, at
de personer og selskaber, der er nævnt i stk. 1 og 4 kan
indklages til Advokatnævnet for overtrædelse af de regler,
der er fastsat i medfør af § 127, jf. § 142, stk. 1. For sagens
behandling i Advokatnævnet finder reglerne i kapitel 15 b
tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 142, stk. 5, 1. pkt., vil
medføre, at Advokatnævnet vil få kompetence til at træffe
afgørelser over for de personer og selskaber, som er nævnt i
stk. 1 og 4, i sager om klager over tilsidesættelse af reglerne,
der er fastsat i medfør af § 127, jf. § 142, stk. 1.
41
Den foreslåede bestemmelse i § 142, stk. 5, 2. pkt., vil med-
føre, at for en sag for Advokatnævnet om overtrædelse af
stk. 1-3, vil de processuelle regler og forskellige sanktioner,
der er hjemlet i retsplejelovens kapitel 15 b finde tilsvarende
anvendelse.
Advokatnævnets kompetence vil eksempelvis gælde for en
advokat, der er frakendt retten til at udøve advokatvirksom-
hed, herunder midlertidigt, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5
eller 8, men som desuagtet har betroede klientmidler ståen-
de i strid med klientkontovedtægtens § 15, stk. 1. Det fore-
slås ikke at videreføre den nugældende straffebestemmelse
i retsplejelovens § 142, stk. 2, ved siden af det disciplinære
ansvar, der kan pålægges af Advokatnævnet, jf. det foreslå-
ede § 142, stk. 4. Der tilsigtes ikke herved en ændring af,
at straffelovgivningens almindelige regler efter omstændig-
hederne vil kunne finde anvendelse på en forhenværende
advokat, der måtte gøre sig skyldig i strafbare forhold med
hensyn til betroede midler. En forhenværende advokat, der
eksempelvis tilsidesætter reglerne om opbevaring af klient-
midler, vil fortsat kunne straffes i tilfælde, hvor den forhen-
værende advokat har overtrådt regler, der påtales af anklage-
myndigheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af retsplejelovens § 143, stk. 2, 1. pkt., at
Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, fører
tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægti-
ge. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet i overens-
stemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det ind-
klage den pågældende for Advokatnævnet, jf. 2. pkt. Disse
bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår
advokatselskaber, jf. § 124, jf. § 143, stk. 2, 3. pkt.
Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 3, 1.
pkt., at advokatrådet kan kræve alle oplysninger af advoka-
ter og deres autoriserede fuldmægtige, herunder arbejdspa-
pirer, korrespondance og andre dokumenter, der skønnes at
være nødvendige for rådets tilsyn af, om der er sket eller
vil ske en overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse, for så vidt angår advokatselskaber, jf.
§ 124. Kapitel 4 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt gælder for
Advokatrådets varetagelse af opgaver efter 1. og 2. pkt., jf. §
143 stk. 3, 2. og 3. pkt.
Det foreslås, at i § 143, stk. 2 og 3, indsættes efter »for så
vidt angår advokatselskaber, jf. § 124«: », og fællesskaber af
advokater«.
Ændringen af § 143, stk. 2, vil medføre, at retsplejelovens
§§ 143, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., tillige vil
finde anvendelse for fællesskaber af advokater (interessent-
skaber).
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 143, stk. 2, 1.
pkt., vil indebære, at Advokatrådets tilsynspligt og adgang
til at indklage en advokat for Advokatnævnet tillige vil finde
anvendelse for fællesskaber af advokater.
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 143, stk. 3, 1.
pkt., vil indebære, at Advokatrådets mulighed for som led i
tilsynet at kræve oplysninger m.v. fra advokater også vil fin-
de anvendelse på fællesskaber af advokater. Kapitel 4 i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligt vil også gælde for Advokatrådets
varetagelse af opgaver efter den foreslåede ændring af rets-
plejelovens § 143, stk.1.,1. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af retsplejelovens § 143, stk. 7, at vurderer
Advokatrådet, at der er en begrundet risiko for, at en ad-
vokat, en advokats autoriserede fuldmægtige eller et advo-
katselskab, jf. § 124, vil overtræde en pligt, der følger af
denne lov, skal rådet iværksætte passende tilsynsforanstalt-
ninger. Dette gælder tilsvarende, hvis der er en begrundet
mistanke om, at en advokat, en advokats autoriserede fuld-
mægtige eller et advokatselskab, jf. § 124, har overtrådt en
pligt, der følger af denne lov.
Det foreslås, at to steder i § 143, 7, indsættes efter »en
advokats autoriserede fuldmægtige«: », et fællesskab af ad-
vokater«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at retsplejelovens §
143, stk. 7, også vil gælde for fællesskaber af advokater
(interessentskaber).
Den foreslåede ændring indebærer, at Advokatrådets pligt til
at iværksætte tilsynsforanstaltninger m.v. tillige vil omfatte
fællesskaber af advokater(interessentskaber).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af retsplejelovens § 143, stk. 8, 1. pkt., at Ad-
vokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat eller
en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2,
og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal
indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen i en anden
kreds end den, hvor advokaten har sin virksomhed, hvis det
må antages, at advokaten eller den ovennævnte person har
tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.
Det foreslås, at i § 143, stk. 8, 1. pkt., ændres »skal indkal-
des til en samtale med kredsbestyrelsen i en anden kreds end
den« til: »skal indkaldes til en kollegial samtale med mindst
42
to af Advokatrådets kontaktpersoner fra en anden retskreds
end den«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremover vil
være to af Advokatrådets kontaktpersoner fra en anden rets-
kreds end den, hvor advokaten har sin virksomhed, som den
pågældende advokat skal indkaldes til en kollegial samtale
med, hvis det må antages, at advokaten eller den ovennævn-
te person har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slaget § 1, nr. 13, hvorefter kredsbestyrelserne nedlægges,
og Advokatrådet i stedet udpeger et antal kontaktpersoner,
som bistår Advokatrådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.1.2. og 2.2.5.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af retsplejelovens § 145, stk. 2, at justitsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om kredsbestyrelsernes
behandling af sager, hvor de skal bistå Advokatnævnet, samt
kredsbestyrelsernes afholdelse af de samtaler, som er nævnt
i § 143, stk. 8.
Derudover fremgår det af retsplejelovens § 143, stk. 8, 2.
pkt., at Advokatrådet kan endvidere i sager, hvor en advokat
eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.
2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, er
under mistanke for at have begået overtrædelser, der kan
føre til frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed
eller retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab,
bestemme, at der skal iværksættes et kollegialt tilsyn med
advokaten eller den ovennævnte person.
Det foreslås, at retsplejelovens § 143, stk. 8, 2. pkt., affattes
således:
»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kontaktper-
sonernes afholdelse af kollegiale samtaler.«
Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren gives be-
myndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om kon-
taktpersonernes afholdelse af kollegiale samtaler.
Det er forventningen, at bestemmelsen vil blive udnyttet til
– med de nødvendige tilpasninger – at videreføre de regler,
der er fastsat i medfør af § 145, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 1423 af 11. december 2007 om indkaldelse af advokater
m.v. til en samtale med kredsbestyrelsen med senere ændrin-
ger.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slaget § 1, nr. 13, hvorefter kredsbestyrelserne nedlægges,
og Advokatrådet i stedet udpeger et antal kontaktpersoner,
som bistår Advokatrådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.1.2. og 2.2.5.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af retsplejelovens § 143, stk. 9, at Advokatsam-
fundet opdeles i et antal advokatkredse. Advokatkredsenes
bestyrelser bistår Advokatrådet.
De såkaldte kredsbestyrelser er den lokale forankring af
Advokatsamfundet.
Det foreslås, at retsplejelovens § 143, stk. 9, 2. pkt., affattes
således:
»Advokatrådet udpeger et antal kontaktpersoner, som bistår
Advokatrådet.«
Bestemmelsen vil medføre, at advokatkredsenes bestyrelser
nedlægges, og at Advokatrådet i stedet vil udpege et antal
kontaktpersoner, som bistår Advokatrådet. Kontaktpersoner-
ne vil for eksempel skulle deltage i kollegiale samtaler i
medfør af lovforslagets § 1, nr. 11. Derudover vil kontakt-
personerne – i det omfang det er hensigtsmæssigt – kunne
bistå med de opgaver i Advokatrådet, som kræver lokal
forankring, herunder afholdelse af kollegialt samråd mellem
to advokater med henblik på løsning af en konflikt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.1.2. og 2.2.5.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
I forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater
kan Advokatrådet indhente og modtage oplysninger om spe-
cifikke advokater fra de myndigheder, der er omfattet af
retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 1-5.
Offentlige myndigheder kan videregive bestemte oplysnin-
ger til Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at oplys-
ningerne er relevante for rådets tilsyn med advokater, jf.
retsplejelovens § 143 a, stk. 2.
Det er fastsat i retsplejelovens § 143 a, stk. 3, hvilke offent-
lige myndigheder som er forpligtet til at videregive bestemte
oplysninger til Advokatrådet.
Det fremgår af retsplejelovens § 143 a, stk. 4, at stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse for oplysninger om autorisere-
de fuldmægtige, advokatselskaber, jf. § 124, og personer
omfattet af § 124 c, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås, at i retsplejelovens § 143 a, stk. 4, indsættes
efter »oplysninger om autoriserede fuldmægtige«: », fælles-
skaber af advokater,«.
Det foreslåede vil medføre, at retsplejelovens § 143 a, stk.
1-3, fremover også vil gælde for fællesskaber af advokater
i relevant omfang på lignende vis som for autoriserede fuld-
mægtige, advokatselskaber, jf. § 124, og personer omfattet
af § 124 c, stk. 1, nr. 2.
43
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, at straffelo-
vens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse for
Advokatrådets medlemmer, medlemmer af Advokatrådets
udvalg, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes
medlemmer, for så vidt angår oplysninger, som de får kend-
skab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder for
personer, der udfører serviceopgaver for de organisationer,
der er nævnt i 1. pkt.
Bl.a. kredsbestyrelsernes medlemmer er omfattet af retsple-
jelovens § 143 b, stk. 1, idet Advokatrådet udfører tilsy-
net, mens Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelserne
yder bistand til tilsynsvirksomheden, jf. Folketingstidende
2018-19 (1. samling), tillæg A, L 18 som fremsat, side 40.
Det følger af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, at fortrolige
oplysninger, som Advokatrådets medlemmer, medlemmer
af Advokatrådets udvalg, Advokatsamfundets ansatte eller
kredsbestyrelsens medlemmer modtager i henhold til kapitel
15 (dvs. §§ 143-145 a), kun må anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet.
Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 3,
at Advokatrådets medlemmer, medlemmer af Advokatrådets
udvalg, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes
medlemmer udelukkende kan videregive oplysninger til Ad-
vokatnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne
lov og til relevante offentlige myndigheder, herunder ankla-
gemyndigheden, politiet og justitsministeren, til varetagelse
af deres opgaver efter deres lovgivning.
Det foreslås, at i retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 3, ændres »kredsbestyrelsernes medlemmer« til:
»Advokatrådets kontaktpersoner«.
Den foreslåede ændring med medføre, at Advokatrådets
kontaktpersoner fremover vil være omfattet af retsplejelo-
vens § 143 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, i stedet for
kredsbestyrelsernes medlemmer.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slaget § 1, nr. 11, hvorefter kredsbestyrelserne nedlægges,
og Advokatrådet i stedet udpeger et antal kontaktpersoner,
som bistår Advokatrådet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.1.2. og 2.2.5.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det fremgår af retsplejelovens § 144, stk. 1, at Advokatsam-
fundet opretter et Advokatnævn. Advokatnævnet består af
en formand og 2 næstformænd, der alle skal være dommere,
samt af 18 andre medlemmer. Formanden og næstformæn-
dene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige med-
lemmer vælges 9 af Advokatsamfundet blandt advokater,
der ikke er medlemmer af Advokatrådet, og 9, der ikke må
være advokater, udpeges af justitsministeren. Justitsministe-
rens udpegning af medlemmer og stedfortrædere herfor sker
efter indstilling fra sådanne myndigheder, organisationer og
lign., således at det sikres, at der til nævnet udpeges med-
lemmer og stedfortrædere herfor, der har kendskab til både
private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters
interesser. Medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges for
en periode af 6 år. Der er ikke mulighed for genudpegning.
Det foreslås, at i retsplejelovens § 144, stk. 1, 6. pkt., ændres
»for en periode af 6 år« til: »for en periode af 4 år og har ret
til at blive genudpeget for en periode på yderligere 2 år«, og
i 7. pkt., indsættes efter »Der er«: »herefter«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at valgperioden i
Advokatnævnet nedsættes fra 6 til 4 år. Efter udløbet af det
4. år vil det være muligt for det pågældende nævnsmedlem
efter eget ønske at forsætte som medlem i yderligere to
år. Herefter vil genvalg ikke være muligt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.2.2. og 2.2.5.2.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af retsplejelovens § 144, stk. 3, at Advokatnæv-
net ved sagernes forberedelse kan lade sig bistå af advokat-
kredsenes bestyrelser.
Det foreslås, at retsplejelovens § 144, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Bestemmelsen vil medføre, at Advokatnævnet ved sagernes
behandling fremover ikke vil kunne lade sig bistå af advo-
katkredsenes bestyrelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.1.2. og 2.2.5.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Af retsplejelovens § 145, stk. 1, fremgår det, at ved be-
handlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Ad-
vokatnævnet, tiltrædes bestyrelserne hver af et medlem, der
ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger,
tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for hver afde-
ling. Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges
af justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra
Kommunernes Landsforening (KL). Justitsministeren kan
fastsætte regler om indstilling fra kommuner, der ikke er
medlemmer af KL.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 145, stk. 2, at
justitsministeren fastsætter nærmere regler om kredsbesty-
relsernes behandling af sager, hvor de skal bistå Advokat-
44
nævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de samtaler,
som er nævnt i § 143, stk. 8.
Det foreslås, at retsplejelovens § 145 ophæves.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 1, nr. 13.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.1.2. og 2.2.5.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af retsplejelovens § 145 a, at Advokatnævnet
årligt afgiver en beretning om sin virksomhed til justitsmini-
steren. Beretningen trykkes og offentliggøres.
Det foreslås, at i retsplejelovens § 145 a, 2. pkt., udgår
»trykkes og «.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den beretning,
som Advokatnævnet årligt afgiver om sin virksomhed til
justitsministeren, fremover udelukkende vil skulle offentlig-
gøres. Således vil den ikke længere vil skulle trykkes.
Til nr. 20
Af retsplejelovens § 146, stk. 1, fremgår det, at klager over
vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for sit
arbejde, af den, som har retlig interesse heri, kan indbrin-
ges for Advokatnævnet. Nævnet kan godkende vederlagets
størrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller
bortfalde.
Klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en af
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes for Advokatnævnet, jf.
retsplejelovens § 147 b, stk. 1.
Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, at finder
Advokatnævnet, at en advokat, et advokatselskab eller en af
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat i med-
før af loven, kan nævnet tildele advokaten, advokatselskabet
eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, en irettesættelse el-
ler pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på indtil
300.000 kr. Er tilsidesættelsen af pligterne af særlig grov
karakter, kan Advokatnævnet forhøje bøden op til 600.000
kr.
Af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, fremgår det, at Advokat-
nævnet under anvendelse af tvangsbøder kan pålægge en
advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anpar-
ter i et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som nævnt
i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis det skønnes fornødent,
fratage advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
en sag og lade en anden af klienten godkendt advokat eller
person, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, færdiggøre den.
I §§ 146, stk. 1, 1.pkt., 147 b, stk. 1, og § 147 c, stk. 1,
1.pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter » en advokat,«: » et
fællesskab af advokater,«.
Det foreslåede vil medføre, at fællesskaber af advokater
(interessentskaber) fremover vil være omfattet af retsplejelo-
vens §§ 146, stk. 1, 1.pkt., 147 b, stk. 1, og § 147 c, stk. 1,
1.pkt., og stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 146, stk. 1,
1. pkt., vil indebære, at Advokatnævnet får kompetence til
at behandle klager over det vederlag, som et fællesskab af
advokater har forlangt for sit arbejde.
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 147 b, stk. 1, vil
medføre, at Advokatnævnet får kompetence til at behandle
disciplinærsager over fællesskaber at advokater, som derved
bliver et selvstændigt disciplinært ansvarssubjekt.
Det vil eksempelvis kunne være relevant at indbringe et fæl-
lesskab af advokater for Advokatnævnet, hvis fællesskabet
har tilsidesat de advokatpligter, som er en del af Advokatrå-
dets virksomhedstilsyn, herunder blandt andet retningslinjer
efter hvidvaskloven eller retningslinjer om interessekonflik-
ter. Det vil være muligt både at indbringe fællesskabet af
advokater og den pågældende advokat, som har givet anled-
ning til tilsidesættelsen af advokatforpligtelserne, for Advo-
katnævnet.
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 147 c, stk. 1,
1.pkt., vil medføre, at fællesskaber af advokater kan pålæg-
ges en irettesættelse eller en bøde, hvis fællesskabet tilside-
sætter advokatpligterne.
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, 1.
pkt., vil medføre, at fællesskaber af advokater kan pålægges
tvangsbøder for at opfylde advokatpligterne.
Til nr. 21
Det følger af retsplejelovens § 146, stk. 2, at en salærklage
skal indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet bekendt
med kravet om vederlag. Fristen regnes fra den endelige
afregning af den pågældende sag. Advokatnævnet kan be-
handle en klage, der er indgivet senere, når fristoverskridel-
sen er rimeligt begrundet.
Det forslås med et nyt stk. 3 i § 146 at indsætte en regel
om, at Advokatnævnet af egen drift eller på begæring kan
beslutte at genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige
grunde taler herfor, herunder særligt hvis der fremkommer
45
nye, væsentlige oplysninger, der kan forventes at kunne føre
til et andet resultat.
Bestemmelsen vil medføre, at bestemmelsen i § 31 i be-
kendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets
og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager
over advokater m.v. rykkes til retsplejeloven for så vidt
angår salærklager.
Vurderingen af, om der er særlig grund til at genoptage
en sag, herunder hvis der fremkommer nye, væsentlige op-
lysninger, der forventes at kunne føre til et andet resultat,
vil svare til den gældende retstilstand. Der er således ikke
tilsigtet indholdsmæssige ændringer af gældende ret i for-
hold til, hvornår Advokatnævnet kan genoptage en salærkla-
ge. Det vil således fortsat være en konkret vurdering, om
betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Hvis der f.eks.
har verseret en sag ved domstolene om spørgsmålet, og Ad-
vokatnævnet således i første omgang har afvist at behandle
sagen, vil nævnet kunne genoptage at behandle sagen, hvis
domstolene hæver sagen og sender sagen til nævnet efter
retsplejelovens § 361, stk. 5.
Det foreslås endvidere med et nyt stk. 4 i § 146 at indsætte
en regel om, at en begæring om genoptagelse af en klage
skal indgives inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt
nævnets afgørelse. Nævnet kan behandle en genoptagelses-
anmodning, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen er
rimeligt begrundet.
Bestemmelsen vil medføre, at en part som udgangspunkt
skal indgive en begæring om genoptagelse af en salærklage
inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt Advokatnævnets
afgørelse. Nævnet vil dog kunne behandle en begæring om
genoptagelse i en salærsag, der er indgivet senere, når frist-
overskridelsen er rimeligt begrundet.
En fristoverskridelse vil eksempelvis være rimeligt begrun-
det, når parten først efter fristen er blevet bekendt med de
oplysninger, der begrunder genoptagelsesanmodningen.
Til nr. 22
Det følger af retsplejelovens § 147 b, stk. 2, at en adfærds-
klage skal indgives inden 1 år efter, at klageren er blevet
bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Nævnet kan
dog behandle en klage, der er indgivet senere, når fristover-
skridelsen findes rimeligt begrundet.
Det foreslås med et nyt stk. 4 i § 147 b at indsætte en regel
om, at Advokatnævnet af egen drift eller på begæring kan
beslutte at genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige
grunde taler herfor, herunder særligt hvis der fremkommer
nye, væsentlige oplysninger, der kan forventes at kunne føre
til et andet resultat.
Bestemmelsen vil medføre, at bestemmelsen i § 31 i be-
kendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets
og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager
over advokater m.v. rykkes til retsplejeloven for så vidt
angår adfærdsklager.
Det foreslås endvidere med et nyt stk. 5 i § 147 b at indsætte
en regel om, at en begæring om genoptagelse af en klage
skal indgives inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt
nævnets afgørelse. Nævnet kan behandle en begæring om
genoptagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen
er rimeligt begrundet.
Bestemmelsen vil medføre, at en part som udgangspunkt
skal indgive en begæring om genoptagelse af en adfærdskla-
ge inden 1 år efter, at parten er blevet meddelt Advokatnæv-
nets afgørelse. Nævnet vil dog kunne behandle en begæring
om genoptagelse i en adfærdssag, der er indgivet senere, når
fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.
En fristoverskridelse vil eksempelvis være rimeligt begrun-
det, når parten først efter fristen er blevet bekendt med de
oplysninger, der begrunder begæringen om genoptagelse.
Til nr. 23
Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, at finder
Advokatnævnet, at en advokat, et advokatselskab eller en af
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat i med-
før af loven, kan nævnet tildele advokaten, advokatselskabet
eller personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, en irettesættelse el-
ler pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på indtil
300.000 kr. Er tilsidesættelsen af pligterne af særlig grov
karakter, kan Advokatnævnet forhøje bøden op til 600.000
kr.
Af retsplejelovens § 147 c, stk. 2, fremgår det, at Advokat-
nævnet under anvendelse af tvangsbøder kan pålægge en
advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anpar-
ter i et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som nævnt
i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis det skønnes fornødent,
fratage advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
en sag og lade en anden af klienten godkendt advokat eller
person, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, færdiggøre den.
Det foreslås, at i retsplejelovens § 147 c, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »kan nævnet tildele advokaten,«: »fællesska-
bet af advokater,« og efter »pålægge vedkommende« ind-
sættes:», fællesskabet«.
Det foreslåede vil medføre, at retsplejelovens § 147 c, stk.
1, 1. og 2. pkt., også vil finde anvendelse for fællesskaber af
advokater (interessentskaber).
Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, 1.
pkt., vil indebære, at fællesskaber af advokater ville kunne
46
pålægges en irettesættelse eller en bøde, hvis fællesskabet
tilsidesætter advokatpligterne.
Til nr. 24
Det fremgår af retsplejelovens § 147 c, stk. 8, at har en
advokat gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen over-
trædelse af sine pligter som advokat, og de udviste forhold
giver grund til at antage, at den pågældende ikke for fremti-
den vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde, kan
Advokatnævnet frakende advokaten retten til at udføre sager
eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til
at udøve advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et tids-
rum fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre. Bestemmelsen i
§ 142 gælder tilsvarende.
Det foreslås, at retsplejelovens § 147 c, stk. 8, 3. pkt., ophæ-
ves.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1,
nr. 8, hvor det foreslås, at retsplejelovens § 142 nyaffattes
bl.a. således, at den gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 147 c, stk. 8, 3. pkt., rykkes til retsplejelovens § 142, stk.
1, nr. 3.
Til nr. 25
Efter retsplejelovens § 147 c, stk. 11, sender Advokatnævnet
meddelelse om en afgørelse til klageren, advokaten, advo-
katselskabet, personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2,
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, Advokatrådet
og Justitsministeriet. Nævnet kan offentliggøre afgørelsen.
I § 147 c, stk. 11, indsættes efter »klageren, advokaten,«:
»fællesskabet af advokater,«.
Det foreslåede vil medføre, at fællesskaber af advokater
fremover vil være omfattet af retsplejelovens § 147 c, stk.
11. Det foreslåede vil indebære, at en afgørelse fra Advokat-
nævnet vil skulle sendes til fællesskabet af advokater, hvis
fællesskabet har være indklaget i sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 26
Det fremgår af retsplejelovens § 147 d, stk. 1, at Advokat-
nævnets afgørelse efter § 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes
for retten af advokaten, advokatselskabet eller personen, der
i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Af retsplejelovens § 147 d, stk. 3, fremgår det, at afgørelsen
indbringes ved, at advokaten, advokatselskabet eller perso-
nen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, anlægger sag mod Advokat-
nævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen anlægges
ved den ret, i hvis kreds advokaten eller advokatselskabet
har kontor.
Det foreslås, at i retsplejelovens § 147 d, stk. 1, 1 pkt.,
og stk. 3, 1., indsættes efter » advokaten,«: »fællesskabet af
advokater,« og i stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »advokaten,«:
», fællesskabet af advokater«.
Det foreslåede vil medføre, at retsplejelovens § 147 d, stk.
1, 1. pkt., og stk. 3, 1 pkt., fremover også vil gælde for
fællesskaber af advokater (interessentskaber). Ændringerne
vil indebære, at fællesskaber af advokater på samme måde
som advokater, advokatselskaber og ”partnere” kan indbrin-
ge Advokatnævnets afgørelse om tilsidesættelse af god ad-
vokatskik eller tvangsbøde for retten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 27
Efter gældende ret har Advokatnævnet ikke kompetence til
at træffe afgørelse i sager om en advokats valgbarhed til
Advokatsamfundets organer.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 15 c vedrørende sager
om valgbarhed i retsplejelovens første bog, syvende afsnit.
Det foreslås i det ny kapitel 15 c at indsætte en ny bestem-
melse som § 147 h.
Det foreslås med stk. 1, at sager om en advokats valgbarhed
til Advokatrådet og Advokatnævnet af Advokatrådet kan
indbringes for Advokatnævnet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i retsplejeloven
fastsættes hjemmel til, at Advokatnævnet har kompetence til
at behandle sager om en advokats valgbarhed til Advokatrå-
det og Advokatnævnet.
Det er hensigten, at det vil blive fastsat i Advokatsamfun-
dets vedtægt, jf. retsplejelovens § 143, stk. 10, hvornår
Advokatrådet vil skulle indbringe en sag om en advokats
valgbarhed for Advokatnævnet. Det er forventningen, at det
vil blive fastsat i vedtægten, at Advokatrådet vil skulle ind-
bringe en sag for Advokatnævnet, når 1) der er gennemført
et valg til et af Advokatsamfundets organer (Advokatrådet
eller Advokatnævnet), og den valgte kandidat har en sank-
tion, som på tidspunktet for afholdelsen af det ordinære
advokatmøde danner grundlag for en subjektiv vurdering af
den pågældende advokats valgbarhed, og 2) når et medlem
eller en stedfortræder for et medlem af Advokatsamfundets
organer under sin valgperiode får en sanktion, der forudsæt-
ter en subjektiv vurdering af den pågældende advokats valg-
barhed.
Advokatnævnet vil have kompetence til at træffe afgørelse
om valgbarhed i de ovennævnte situationer, uanset om den
pågældende advokat er medlem af Advokatnævnet eller er
stedfortræder for et sådant medlem. I situationer, hvor næv-
47
net har kendskab til, hvilken afdeling den pågældende ind-
klagede advokat tilhører, forudsættes det, at det er en anden
afdeling end den, som den indklagede advokat tilhører, der
behandler sagen.
Advokatnævnet vil ikke have kompetence til at træffe afgø-
relse i en sag om valgbarhed, hvis den pågældende advokat
har nedlagt sit mandat. Det vil gælde for både en advokat,
som netop er blevet udpeget til enten Advokatrådet eller
Advokatnævnet, og for en advokat, som var medlem af eller
stedfortræder for et sådant medlem i enten Advokatrådet
eller Advokatnævnet på tidspunktet, hvor den pågældende
advokat nedlægger sit mandat. Hvis Advokatrådet alligevel
indbringer en sådan sag for Advokatnævnet, vil nævnet
skulle afvise behandlingen af sagen.
Advokatrådet vil ikke skal være part i sagen, idet Advoka-
trådets eneste rolle er at indbringe sagen for Advokatnæv-
net. En advokat, hvis valgbarhed Advokatnævnet skal tage
stilling til, vil således være den eneste part i sagen.
Det foreslås med stk. 2, at er en advokat ved kendelse inden
for de seneste 5 år blevet pålagt en bøde på over 20.000
kr., men under 60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk.
1, kan Advokatnævnet fratage advokaten valgbarheden, hvis
de udviste forhold i almindeligt omdømme gør den pågæl-
dende uværdig til at være medlem af Advokatrådet eller
Advokatnævnet.
Det vil udelukkende være bøder, der er meddelt den pågæl-
dende advokat efter retsplejelovens § 147 c, stk. 1, som
kan medføre, at Advokatnævnet fratager advokaten valgbar-
heden. Vurderingen af valgbarhed vil ikke først skulle fore-
tages på tidspunktet, hvor der foreligger en endelig kendelse
for det tilfælde, at den indklagede advokat indbringer ken-
delsen for retten i medfør af retsplejelovens § 147 d. Fristen
på 5 år vil således skulle regnes fra datoen for Advokatnæv-
nets kendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Advokatnævnet ikke vil ha-
ve kompetence til at træffe afgørelse om en advokats valg-
barhed, hvis den pågældende advokat er blevet pålagt en
bøde på højst 20.000 kr. Det samme vil gælde, hvis den
pågældende advokat er blevet pålagt en bøde på 60.000 eller
derover, idet den pågældende advokat i en sådan situation
automatisk vil få frataget sin valgbarhed.
Hvis den pågældende advokat inden for de seneste 5 år
er blevet pålagt én bøde på 20.000 kr. eller derunder, jf.
retsplejelovens § 147 c, stk. 1, og herefter er blevet pålagt
en eller flere yderligere bøder efter retsplejelovens § 147 c,
stk. 1, og summen af bøderne tilsammen overstiger 20.000.
kr., men er mindre end 60.000 kr., vil bøderne udelukkende
skulle lægges sammen, hvis de efterfølgende bøder er ud-
målt efter princippet i straffelovens § 89. I tilfælde, hvor en
advokat pålægges en bøde på 10.000 kr. for en overtrædelse
og 1 år efter begår en ny overtrædelse, der sanktioneres med
en bøde på 15.000 kr. – hvor princippet i straffelovens §
89 ikke finder anvendelse – vil bøderne således ikke skulle
lægges sammen, og Advokatnævnet vil ikke skulle træffes
afgørelse om advokatens valgbarhed.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en advokats tilsi-
desættelse af god advokatskik i almindeligt omdømme vil
gøre den pågældende advokat uværdig til at være medlem af
Advokatrådet eller Advokatnævnet eller stedfortræder for et
sådant medlem.
Advokatnævnet vil udelukkende have kompetence til at
kunne fratage en advokats valgbarhed, hvis de udviste for-
hold i almindeligt omdømme gør den pågældende uvær-
dig til at være medlem af Advokatrådet eller Advokatnæv-
net. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at den pågæl-
dende advokat blandt advokatstanden anses for at være
uværdig til at være medlem af Advokatrådet eller Advokat-
nævnet.
Hvis sanktionen i den kendelse, der fører til en vurdering
af valgbarhed, er fastsat på baggrund af gentagelsesvirkning
af tidligere kendelser fra Advokatnævnet, vil nævnet i sin
vurdering af advokatens værdighed kunne inddrage forhol-
dene i både den konkrete kendelse, som medfører en bøde
på over 20.000 kr., men under 60.000 kr., og forholdene i de
tidligere kendelser.
Advokatnævnet vil i vurderingen af advokatens uværdighed
kunne lægge vægt på bl.a. bødens størrelse, idet bødestørrel-
sen almindeligvis er udtryk for sagens alvor, og på karakte-
ren af den skete tilsidesættelse af god advokatskik.
Tilsidesættelser, der har karakter af formelle fejl, som for
eksempel fejl i en pris- og opdragsoplysning eller manglen-
de fremsendelse af kopi af en stævning til en modpart, vil
som udgangspunkt ikke i sig selv føre til, at en advokat i
almindeligt omdømme anses for uværdig til at være medlem
af Advokatrådet eller Advokatnævnet. Det samme vil kunne
gælde visse typer af fejl, som advokatens fuldmægtig har
begået, og hvor advokaten som principal er disciplinært an-
svarlig.
Derimod vil tilsidesættelser, som for eksempel er forsætlige
og som går ud over klientvaretagelsen, offentlighedens tillid
til advokaten eller som skaber risiko for klientmidlerne efter
en konkret vurdering kunne føre til, at en advokat i alminde-
ligt omdømme anses for at være uværdig til at være medlem
af Advokatrådet eller Advokatnævnet.
Advokatnævnet vil af egen drift eller på begæring af den
pågældende advokat kunne genoptage en sag om valgbarhed
efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Det foreslås med stk. 3, at frakendelse af valgbarheden gæl-
der for den aktuelle valgperiode for henholdsvis Advokatrå-
det og Advokatnævnet. Forslaget vil indebære, at en advo-
kat, der er blevet valgt til enten Advokatrådet eller Advokat-
nævnet, ikke vil kunne påbegynde sit medlemskab i organer-
ne eller som stedfortræder for et sådant medlem, hvis den
pågældende advokat har fået frataget sin valgbarhed. For
en advokat, der enten er medlem af Advokatrådet eller Ad-
48
vokatnævnet på tidspunktet, hvor advokaten får frataget sin
valgbarhed, vil det betyde, at den pågældende advokat ikke
vil kunne fortsætte som medlem i det pågældende organ.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at en advokat, der
har fået frataget sin valgbarhed, ikke vil kunne genindtræ-
de i henholdsvis Advokatrådet og Advokatnævnet i den
aktuelle valgperiode, selv om der i løbet af valgperioden
måtte være forløbet mere end 5 år fra det tidspunkt, hvor
advokaten blev pålagt en bøde på over 20.000 kr., men
under 60.000 kr. Den pågældende advokat vil dog kunne
genindtræde i hvervet, hvis Advokatnævnet i den aktuelle
valgperiode genoptager behandlingen af sagen eller ændrer
afgørelsen, herunder hvis advokaten ved indbringelse af sag-
en for retten får ophævet eller ændret den bøde, som danne-
de grundlag for Advokatnævnets afgørelse om valgbarhed.
Det foreslås med stk. 4, at justitsministeren fastsætter nær-
mere regler om Advokatnævnes behandling af sager om
valgbarhed.
Det er forventningen, at bestemmelsen vil blive udnyttet til
at fastsætte i en bekendtgørelse, bl.a. at det er Advokatnæv-
nets sekretariat, som vil forberede sagen efter regler, der er
sammenlignelige med dem, der gælder for disciplinærsager
for nævnet. Der vil således bl.a. skulle foretages en høring
af advokaten, ligesom den pågældende advokat vil have ret
til personligt fremmøde i nævnet i forbindelse med sagens
behandling.
Ligeledes er det forventningen, at der vil blive fastsat be-
stemmelser om en kort tidsfrist for behandling af sager om
valgbarhed.
Derudover forudsættes det, at bestemmelsen vil blive udnyt-
tet til at regulere, at Advokatnævnet skal afvise en sag,
hvis advokaten, hvis mandat er under prøvelse, nedlægger
sit mandat. Som det fremgår ovenfor, vil Advokatnævnet
ikke have kompetence til at behandle en sag, hvis den på-
gældende advokat har nedlagt sit mandat. Det vil gælde for
både en advokat, som netop er blevet udpeget til enten Ad-
vokatrådet eller Advokatnævnet, og for en advokat, som var
medlem af eller stedfortræder for et sådant medlem i enten
Advokatrådet eller Advokatnævnet på tidspunktet, hvor den
pågældende advokat nedlægger sit mandat. Hvis Advokatrå-
det alligevel indbringer en sådan sag for Advokatnævnet, vil
nævnet skulle afvise behandlingen af sagen.
Det forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat bestem-
melser om, hvordan Advokatnævnet afgørelse om valgbar-
hed meddeles den pågældende advokat.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse
som § 147 i.
Det foreslås med stk. 1, at Advokatnævnets afgørelse efter §
147 h, stk. 2, kan indbringes for retten af advokaten. Retten
kan stadfæste eller ophæve afgørelsen.
Hvis retten ophæver Advokatnævnets afgørelse om fratagel-
se af valgbarhed, vil den foreslåede bestemmelse medføre,
at den pågældende advokat vil kunne indtræde i hvervet.
Det foreslås med stk. 2, at indbringelse skal ske inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Bestemmelsen vil medføre, at indbringelse Advokatnævnets
afgørelse for domstolene skal ske inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Det foreslås med stk. 3, at afgørelsen indbringes ved, at ad-
vokaten anlægger sag mod Advokatnævnet i den borgerlige
retsplejes former. Sagen anlægges ved den ret, i hvis kreds
advokaten har kontor.
Bestemmelsen vil medføre, at Advokatnævnets afgørelse
om valgbarhed skal anlægges mod Advokatnævnet i den
borgerlige retsplejeloves former, og at den pågældende ad-
vokats kontor vil have betydning for, i hvilken retskreds
sagen skal anlægges.
Det foreslås med stk. 4, at anmodning om sagsanlæg ikke
har opsættende virkning, medmindre retten undtagelsesvis
beslutter dette. Anke har ikke opsættende virkning.
Bestemmelsen vil medføre, at anmodning om sagsomlæg
som udgangspunkt ikke vil have opsættende virkning for
Advokatnævnets afgørelse. Retten vil dog undtagelsesvist
kunne beslutte, at sagsanlægget vil have opsættende virk-
ning for afgørelsen. Anke vil dog ikke have opsættende
virkning.
Den foreslåede bestemmelse i § 147 i, stk. 4, 1. pkt., vil
svare til processen i forbindelse med sager om midlertidig
frakendelse, jf. retsplejelovens § 147 g, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5.3.2. og 2.2.5.3.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Retsplejelovens kapitel 30 indeholder regler om sagsom-
kostninger, herunder navnlig om en parts erstatning af mod-
partens sagsomkostninger.
Hovedreglen er, at den tabende part skal erstatte modparten
de udgifter, retssagen har påført modparten, dog at udgifter
til advokatbistand erstattes med et passende, dvs. standardi-
seret, beløb, der kan være lavere end modpartens faktiske
udgift til advokatbistand.
Der er forskellige undtagelser til hovedreglen, bl.a. kan ret-
ten gøre undtagelse fra reglen om, at den tabende part skal
erstatte den vindende parts dennes sagsomkostninger, hvis
særlige grunde taler for det, og i familieretlige sager m.v.
skal parterne som udgangspunkt ikke betale sagsomkostnin-
ger til nogen anden part.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 319 a,
hvorefter retten kan beslutte, at den, der som værge for en
49
mindreårig part, dvs. en person under 18 år, har anlagt eller
appelleret en sag, helt eller delvis skal betale de sagsomkost-
ninger, som det ellers ville påhvile den mindreårige part at
betale.
Forslaget indebærer, at retten vil få mulighed for af egen
drift at pålægge værgen for en mindreårig part at betale
sagsomkostninger til modparten i stedet for, at den mindreå-
rige, der er part i sagen, skal betale dem.
Den foreslåede regel vil kun være relevant, i det omfang
den mindreårige parts betaling af sagsomkostninger til mod-
parten ikke er dækket af fri proces eller retshjælpsforsik-
ring. Der vil endvidere alene kunne træffes bestemmelse
efter den foreslåede regel, hvis en mindreårig part ellers
helt eller delvist ville skulle betale sagsomkostninger til
modparten eller statskassen. Bestemmelsen vil dermed som
udgangspunkt ikke være relevant i familieretlige sager, fa-
derskabssager, værgemålssager, tvangsfjernelsessager m.v.,
hvor en part som udgangspunkt ikke skal betale sagsomkost-
ninger til nogen anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 7.
Bestemmelsen omfatter ikke den mindreårige parts egne ud-
gifter til retssagen, herunder retsafgift og udgifter til advo-
katbistand.
Det forudsættes, at retten først beslutter, om og i givet fald
med hvilket beløb den mindreårige part ville skulle betale i
sagsomkostninger til modparten eller statskassen, når der ses
bort fra den foreslåede bestemmelse om værgens betaling af
sagsomkostninger. Det forudsættes således, at det forhold,
at der fremover bliver mulighed for at pålægge værgen helt
eller delvis at betale sagsomkostninger, ikke påvirker beslut-
ningen om, hvorvidt modparten eller statskassen skal tillæg-
ges sagsomkostninger og i givet fald med hvilket beløb. I
det omfang partens økonomiske forhold eller personlige si-
tuation har betydning for denne beslutning, vil det således
fortsat være den mindreårige parts økonomiske forhold og
personlige situation, der i givet fald kan indgå i grundlaget
for rettens beslutning herom. Derimod vil værgens økono-
miske forhold eller personlige situation ikke have betydning
for, om modparten eller statskassen skal tillægges sagsom-
kostninger.
Den foreslåede bestemmelse omfatter sager, som værgen har
anlagt på vegne af den mindreårige part, og appelsager, som
værgen har appelleret på vegne af den mindreårige part.
Sidestillet hermed vil være tilfælde, hvor sagen er anlagt
mod den mindreårige, men hvor værgen på den mindreåri-
ges vegne fremsætter et modkrav til selvstændig dom, for
så vidt angår sagsomkostninger, der kan henføres til mod-
kravet til selvstændig dom. Taber en sagsøgt mindreårig i
det hele en sag, hvor værgen på den mindreåriges vegne har
fremsat modkrav til selvstændig dom, kan den foreslåede
bestemmelse således kun anvendes, i det omfang modkravet
til selvstændig dom har forøget det beløb, den mindreårige
part pålægges at betale i sagsomkostninger til modparten
eller statskassen. Har modkravet til selvstændig dom ikke
forøget det beløb, den mindreårige part pålægges at betale
i sagsomkostninger til modparten eller statskassen, kan den
foreslåede bestemmelse ikke anvendes.
Det forudsættes, at retten ved afgørelsen af, om de sagsom-
kostninger, som den mindreårige part ellers ville blive på-
lagt, helt eller delvis skal betales af værgen, vil skulle lægge
vægt på sagens karakter og den mindreåriges og værgens
økonomiske forhold. Det vil som udgangspunkt tale imod
at pålægge værgen at betale sagens omkostninger, hvis en
sag angår den mindreåriges selvstændige virksomhed, eller
hvis den mindreårige efter sine økonomiske forhold uden at
lide afsavn vil kunne betale sagsomkostningerne. Retten vil
derudover kunne lægge vægt på den mindreåriges alder. Det
vil tale for at pålægge værgen at betale sagsomkostningerne,
at den mindreårige er under 15 år.
Det bemærkes, at reglen alene vil gælde i helt særlige tilfæl-
de, hvor retten på baggrund af sagens oplysninger og sagens
karakter vurderer, at det er åbenbart urimeligt at lade den
mindreårige betale sagens omkostninger.
Det forudsættes endvidere, at hensynet til modparten, herun-
der modpartens mulighed for i praksis at få betalt tillagte
sagsomkostninger, ikke vil indgå i rettens vurdering. Formå-
let med den foreslåede bestemmelse er alene at fordele de
påløbne sagsomkostninger i de omfattede tilfælde mellem
værgen og den mindreårige part i deres indbyrdes forhold,
og hensynet til modparten er ikke et relevant hensyn i den
forbindelse.
Retten vil af egen drift eller efter opfordring fra en part
skulle tage stilling til, om sagsomkostningerne skal bæres af
den mindreårige selv eller af dennes værge. Rettens bestem-
melse vil skulle træffes ud fra de oplysninger om sagen og
den mindreårige part, der fremgår af sagens dokumenter,
eller som i øvrigt er kommet frem for retten. Bliver den min-
dreårige myndig, mens retssagen verserer, vil den tidligere
værge, som har anlagt sagen på vegne af den mindreårige, i
givet fald efter rettens skøn kunne pålægges helt eller delvis
at betale den del af sagsomkostningerne, som vedrører tiden,
før den mindreårige blev myndig.
Bestemmelsen omfatter værger, der har anlagt eller appelle-
ret sagen på vegne af den mindreårige. Er der to værger, der
i forening har anlagt eller appelleret sagen, jf. værgemålslo-
vens § 3, stk. 1, omfatter bestemmelsen begge værger. Er
sagen anlagt eller appelleret af en værge, som har fået fuld-
magt til at varetage værgemålet alene, jf. værgemålslovens
§ 3, stk. 2, omfatter bestemmelsen alene den værge, der har
fået fuldmagt til at varetage værgemålet alene. Det samme
gælder, hvis en værge har anlagt eller appelleret sagen ale-
ne i medfør af værgemålslovens § 3, stk. 4, om tilfælde,
hvor en værge er midlertidigt forhindret. Har Familieretshu-
set truffet afgørelse om sagsanlæg eller appel i et tilfælde,
hvor værgerne var uenige, jf. værgemålslovens § 3, stk.
5, omfatter bestemmelsen alene den værge, der har ønsket
sagsanlægget eller appellen.
50
Hvis den mindreårige under sagen får en anden eller andre
værger, omfatter bestemmelsen både den eller de tidligere
værger og den eller de nye værger, medmindre de nye vær-
ger, efter at de er tiltrådt som værger, hæver sagen eller ap-
pellen, før der er påløbet yderligere sagsomkostninger. Hvis
den eller de nye værger ændrer påstanden eller foretager an-
dre processkridt, som markant forøger sagsomkostningerne,
forudsættes den eller de tidligere værger ikke at kunne på-
lægges at betale for forøgelsen af sagsomkostningerne som
følge af sådanne dispositioner, men alene det beløb, som
sagsomkostningerne uden disse dispositioner må antages at
ville have udgjort.
Er der to værger, eller i tilfælde af værgeskift eventuelt
flere værger, som er omfattet af bestemmelsen, beror det
på rettens skøn, om en eller begge eller alle i givet fald
skal pålægges at betale sagsomkostninger til modparten eller
statskassen og i givet fald med hvilke beløb. Ud over den
enkelte værges økonomiske forhold og personlige situation
kan retten bl.a. lægge vægt på, hvilken rolle den enkelte
værge har spillet ved beslutningen om sagsanlæg eller appel
og ved førelsen af sagen. Pålægger retten flere værger at
betale sagsomkostninger til modparten eller statskassen, be-
stemmer retten samtidig, om værgerne skal hæfte solidarisk
eller hver for sig.
Når retten i medfør den foreslåede bestemmelse pålægger en
eller flere værger at betale sagsomkostninger til modparten
eller statskassen, træder pålægget i stedet for den mindreå-
riges betaling af disse sagsomkostninger. Pålægges værgen
eller værgerne at betale hele det beløb, som den mindreårige
part ellers ville være blevet pålagt, skal den mindreårige part
således ikke pålægges at betale nogen sagsomkostninger til
modparten eller statskassen. Pålægges værgen eller værgen
alene at betale en del af det beløb, som den mindreårige
part ellers ville være blevet pålagt, skal den mindreårige
part samtidig pålægges at betale det resterende beløb. Der
vil være tale om forskellige dele af sagsomkostningerne, og
værgen eller værgerne og den mindreårige part vil allerede
derfor ikke hæfte solidarisk for betalingen.
En værge, der er pålagt at betale sagsomkostninger til mod-
parten eller statskassen i medfør af den foreslåede bestem-
melse, vil kunne kære afgørelsen efter de almindelige regler,
hvorefter at kære i byretssager kræver Procesbevillingsnæv-
nets tilladelse, hvis de sagsomkostninger, som værgen skal
betale, er fastsat til højst 50.000 kr., og i landsretssager altid
kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Herudover kan afgørelsen om værgens betaling af sagsom-
kostninger blive ændret, hvis selve sagen appelleres. Dette
gælder, hvad enten afgørelsen af selve sagen stadfæstes eller
ændres af appelretten. Retten træffer afgørelse om sagsom-
kostningerne af egen drift, jf. retsplejelovens § 322, der ikke
foreslås ændret.
I tilfælde, hvor en værge har anlagt sag på vegne af en
mindreårig, som får medhold i 1. instans, men efter mod-
partens anke taber sagen i anken, omfatter den foreslåede
bestemmelse sagsomkostningerne i 1. instans. Derimod om-
fatter den foreslåede bestemmelse i et sådant tilfælde, hvor
alene modparten har anket, ikke sagsomkostningerne i an-
keinstansen. Værgen vil altså i givet fald i et sådant tilfælde
efter omstændighederne kunne pålægges at betale sagsom-
kostninger til modparten eller statskassen for så vidt angår
sagens behandling i 1. instans, men ikke for så vidt angår
sagens behandling i ankeinstansen.
Når retten i medfør af den foreslåede bestemmelse pålægger
værgen at betale sagsomkostninger til modparten eller stats-
kassen, er der tale om en lovbestemt overgang af pligten til
at erstatte modpartens sagsomkostninger fra den mindreåri-
ge part til værgen, og værgen vil ikke have noget krav mod
den mindreårige i den anledning.
Der vil endvidere være tale om en særskilt lovbestemt pligt-
mæssig betaling, som hverken har karakter af gave eller
forsørgelse.
Den skattemæssige behandling af betalingen af sagsomkost-
ninger for både værgen og den mindreårige vil følge de
almindelige skatteretlige regler.
Hvis retssagen har en sådan tilknytning til den mindreåri-
ges selvstændige erhvervsvirksomhed, at den mindreåriges
udgifter i forbindelse med retssagen kan fradrages i den
mindreåriges skattepligtige indkomst efter statsskattelovens
§ 6, litra a, vil værgens betaling efter rettens pålæg i medfør
af den foreslåede bestemmelse herunder ikke kunne fradra-
ges i indkomsten, da den mindreårige i så fald ikke har
afholdt denne udgift. Det bemærkes, at værgen må forventes
sjældent at blive pålagt at betale sagsomkostninger i sådanne
tilfælde, da det som anført ovenfor som udgangspunkt vil
tale imod at pålægge værgen at betale sagens omkostninger,
hvis en sag angår den mindreåriges selvstændige virksom-
hed.
Hvis værgen er en professionel værge, hvis varetagelse af
værgemålet udgør selvstændig erhvervsvirksomhed i skatte-
mæssig forstand, vil værgens betaling efter rettens pålæg
i medfør af den foreslåede bestemmelse efter omstændig-
hederne kunne fradrages i værgens skattepligtige indkomst
efter statsskattelovens § 6, litra a. Det forudsættes, at den af-
holdte udgift vedrører værgens løbende indkomsterhvervelse
og ikke indtægtsgrundlaget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger
Til nr. 29
Retsplejelovens § 353 a fastsætter, at retten kan bestemme,
at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et forbe-
redende møde, hvis parterne samtykker heri, sagen findes
tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til straks at ho-
vedforhandles, herunder at begge parter af retten skønnes at
have tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser.
51
Det foreslås i § 353 a efter »heri,«: at indsætte »eller hvis«.
Forslaget indebærer, at retten fremover vil kunne bestem-
me, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til et
forberedende møde, hvis parterne samtykker heri. Retten vil
således ikke være forpligtet til selvstændigt at vurdere, om
sagen er tilstrækkeligt oplyst og i øvrigt egnet til straks at
hovedforhandles, hvis parterne er enige herom.
Hvis en part er selvmøder, forudsættes det dog, at retten
kun anvender muligheden for at afholde hovedforhandling i
tilknytning til et forberedende møde i kraft af parternes sam-
tykke, efter at retten har sikret sig, at selvmøderen forstår,
hvad beviskravene i sagen er, og på hvilket grundlag rettens
afgørelse vil blive truffet, hvis den straks hovedforhandles.
Eksempelvis vil retten i en sag om mangler kunne oplyse
selvmøderen om, at den, der påberåber sig mangler ved en
ydelse, skal bevise manglerne, hvis modparten hævder, at
ydelsen ikke var mangelfuld. Retten vil også kunne konkre-
tisere dette til den konkrete ydelse og de konkret påberåbte
mangler. Retten vil også kunne oplyse, at hvis selvmøderens
indsigelse er, at en genstand ikke virkede, som den skulle,
vil det typisk skulle bevises, hvad årsagen var, eller i det
mindste, at leverandøren af ydelsen var ansvarlig for det
forhold, der var årsag til problemet. Retten vil også kunne
oplyse, at det i nogle tilfælde vil være nødvendigt med sag-
kyndig oplysning for at kunne løfte beviskravet.
Som et andet eksempel vil retten i en sag om betaling kunne
oplyse selvmøderen om, at det er den, der hævder at have
foretaget en betaling, der skal bevise, at betalingen fandt
sted. Angår tvisten, om der er indgået en aftale, eller om
vilkårene for aftalen, kan retten tilsvarende oplyse om bevi-
skrav i den henseende.
Retten vil i sagens natur ikke kunne oplyse, om selvmøderen
konkret har opfyldt relevante beviskrav, da det ville gøre
dommeren inhabil. Hvis retten får indtryk, at selvmøderen
ikke i rimelig grad forstår den vejledning, som retten kan
give, uden at dommeren bliver inhabil, bør retten ikke på
grundlag af parternes samtykke bestemme, at hovedforhand-
lingen foregår i tilslutning til det forberedende møde.
Forslaget indebærer dernæst, at retten fremover vil kunne
bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning
til et forberedende møde, uden at parterne samtykker, hvis
sagen findes tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt egnet til
straks at hovedforhandles, herunder at begge parter af ret-
tens skønnes at have tilstrækkelig mulighed for at varetage
deres interesser.
Om sagen er tilstrækkeligt oplyst, vil navnlig afhænge af,
om en part, der ikke samtykker i, at sagen straks hovedfor-
handles, har anmodet om yderligere oplysning af sagen, der
ikke skønnes at være uden betydning for sagen, jf. retspleje-
lovens § 341. Har en part, der ikke samtykker i, at sagen
straks hovedforhandles, anmodet om yderligere relevant op-
lysning af sagen, vil sagen ikke kunne anses for tilstrække-
ligt oplyst.
Om sagen også i øvrigt er egnet til straks at hovedfor-
handles, beror på en række til dels sammenhængende for-
hold. For det første vil det normalt være en forudsætning
for, at sagen med nytte straks kan hovedforhandles, at sagen
er forholdsvis ukompliceret. Dette kan også være tilfældet,
hvis sagen under det forberedende møde er blevet skåret til
på en måde, så sagen nu er ukompliceret.
For det andet er det normalt en forudsætning, at der ikke
skal afgives vidneforklaringer under hovedforhandlingen,
hvad enten dette skyldes, at vidner ikke indgår som relevan-
te beviser i sagen, eller at der i sagen foreligger skriftlige
vidneerklæringer, som overflødiggør gør en mundtlig vidne-
forklaring i retten.
For det tredje er det normalt en forudsætning, at der ikke
skal afgives en partsforklaring, som har afgørende betydning
for sagen, da dette i praksis vil kunne forudsætte begge par-
ters samtykke til en telefonisk afhøring eller en videoafhø-
ring, uden at parten møder for en ret eller et andet godkendt
sted.
For det fjerde er det rent praktisk en forudsætning, at dom-
meren er ledig i tilknytning til det forberedende møde, og
at de mødende advokater eller parter ligeledes har mulighed
for at deltage i en hovedforhandling, der ligger ud over det
tidsrum, som retten ifølge indkaldelsen til retsmødet havde
sat af til mødet.
Betydningen af de beskrevne forhold kan variere. Hvis et
forberedende retsmøde undtagelsesvis holdes som et traditi-
onelt retsmøde med fremmøde i retten, og de personer, der
skal deltage i en hovedforhandling, er til stede i retsbygnin-
gen, vil der eksempelvis ikke opstå spørgsmål om samtykke
til forklaring ved anvendelse af telekommunikation.
Det kan heller udelukkes, at det meget hurtigt i et forbered-
ende møde står klart, at der ikke er behov for yderligere
sagsbehandling, sådan at en hovedforhandling kan gennem-
føres i tilknytning til det forberedende retsmøde inden for
det tidsrum, som retten ifølge indkaldelsen til retsmødet
havde sat af til mødet. Der vil så i givet fald ikke være no-
get problem i forhold til dommerens eller advokaternes tids-
mæssige muligheder for at gennemføre en hovedforhandling
i tilknytning til det forberedende retsmøde.
Retsplejelovens § 353 a vil fortsat være fakultativ, og det vil
dermed fortsat være op til rettens skøn, om hovedforhand-
lingen skal foregå i tilknytning til et forberedende retsmøde,
når betingelserne er opfyldt. Retten vil herunder kunne afslå
at afholde hovedforhandlingen i tilknytning til et forbered-
ende retsmøde, selv om begge parter ønsker hovedforhand-
lingen gennemført straks.
Hvis retten under det forberedende retsmøde får indtryk af,
at en part, som er selvmøder, vil kunne opfatte en telefonisk
hovedforhandling i tilknytning til det forberedende retsmøde
som en for uformel og overfladisk sagsbehandling, bør ret-
ten som udgangspunkt afstå fra at holde hovedforhandlingen
straks. Hvis selvmøderen har anlagt flere ensartede sager,
52
og betingelserne for at gennemføre hovedforhandling i til-
knytning til et forberedende retsmøde i øvrigt er opfyldt,
vil selvmøderens eventuelle opfattelse af sagsbehandlingens
grundighed dog kunne tillægges mindre vægt.
Det vil ikke tale hverken for eller imod at afholde hoved-
forhandlingen i tilknytning til et forberedende retsmøde, at
sagen forekommer oplagt. Muligheden vil i lige grad kunne
anvendes, når sagens udfald er oplagt, og når sagens udfald
er tvivlsomt.
Det afgørende vil være, at sagen er klar til hovedforhand-
ling, fordi de relevante beviser, som parterne vil påberåbe
sig, er til stede, og parterne er i stand til at varetage deres
interesser på stående fod.
Bliver sagen i det forberedende møde ikke alene klar til
hovedforhandling, men i realiteten klar til at blive afgjort på
det foreliggende grundlag, vil retten – med parternes sam-
tykke – som et alternativ til at afholde en hovedforhandling
i tilknytning til det forberedende møde kunne bestemme, at
sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retspleje-
lovens § 366, der ikke foreslås ændret, og således at parterne
giver afkald på at indlevere procedureindlæg.
Retsplejelovens § 353 a vil uændret ikke finde anvendelse
i den forenklede proces eller den forenklede familiesagspro-
ces, jf. retsplejelovens § 406, stk. 6, og § 452, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger
Til nr. 30
Det fremgår af retsplejelovens § 380, stk. 1, at dokumenter,
som en part ønsker at påberåbe sig, men som ikke tidligere
er fremsendt, samt meddelelse om andre beviser, som en
part ønsker at føre under hovedforhandlingen, men som ik-
ke er angivet i partens processkrifter, skal sendes til retten
snarest muligt og ikke senere end 2 uger før hovedforhand-
lingen. Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig
hovedforhandling, skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sen-
des til retten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for
indlevering af det første procedureindlæg.
Det fremgår af retsplejelovens § 381, at retten kan tillade en
part at føre beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse
med § 380, såfremt overskridelse af fristen må anses for
undskyldelig.
Det foreslås i § 380, stk. 1, 1. og 2. pkt., at ændre 2 uger til 8
uger.
Forslaget indebærer, at dokumenter, som en part ønsker at
påberåbe sig, men som ikke tidligere er fremsendt, samt
meddelelse om andre beviser, som en part ønsker at føre
under hovedforhandlingen, men som ikke er angivet i par-
tens processkrifter, fremover skal sendes senest 8 uger før
hovedforhandlingen. Afgøres sagen i medfør af § 387 uden
mundtlig hovedforhandling, skal dokumenter som nævnt i
1. pkt. sendes til retten snarest muligt og senest 8 uger før
fristen for indlevering af det første procedureindlæg.
Retten vil uændret i medfør af § 381 kunne tillade en part at
føre beviser, som ikke er angivet i overensstemmelse med §
380, såfremt overskridelsen af fristen på fremover 8 uger før
hovedforhandlingen eller fristen for indleveringen af første
procedureindlæg i en skriftligt behandlet sag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger
Til nr. 31
Det fremgår af retsplejelovens § 417, stk. 1, at anmodninger
om meddelelse af forbud eller påbud behandles i et retsmø-
de, hvor den fornødne bevisførelse finder sted.
Det fremgår af retsplejelovens § 366, at retten i civile retssa-
ger med parternes samtykke kan bestemme, at sagen afgøres
uden mundtlig hovedforhandling, når særlige grunde taler
derfor. Denne regel er ikke gjort tilsvarende anvendelig i
sager om forbud og påbud.
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse som § 431.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at der bliver paral-
lelitet mellem reglerne om skriftlig behandling af førstein-
stanssager efter retsplejelovens § 366, ankesager efter rets-
plejelovens § 387 og behandlingen af sager om midlertidige
påbud og forbud, jf. den foreslåede § 431.
Betingelserne for at afgøre en sag på skriftligt grundlag er
i dag forskellige i førsteinstanssager og ankesager. Mulighe-
den for skriftlig behandling i førsteinstanssager er væsentligt
snævrere end ved ankesager. Det foreslås, at bestemmelsen
vedrørende skriftlig behandling af sager om midlertidige på-
bud og forbud udarbejdes med tilsvarende betingelser som
ved førsteinstanssager.
Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at retten med parternes
samtykke kan bestemme, at sagen afgøres uden mundtligt
retsmøde, når særlige grunde taler derfor.
Rettens beslutning om at undlade at afholde et mundtligt
retsmøde kan kun ske efter en konkret vurdering af behovet
for et mundtligt retsmøde i den pågældende sag.
Hvis bevisførelse i form af forklaringer har væsentlig be-
tydning for sagen, vil et mundtligt retsmøde normalt være
påkrævet. Hvis sagen er meget kompliceret, vil det sjældent
være hensigtsmæssigt slet ikke at holde et mundtligt retsmø-
de.
Hvis sagen har en særlig interesse for offentligheden, taler
dette også imod, at sagen behandles skriftligt.
Forslaget om mulighed for skriftlig behandling af sager om
midlertidige påbud og forbud skal ses som led i et overord-
net mål om mere en mere fleksibel retspleje. Selv om de
53
fleste sager vil skulle behandles ved mundtligt retsmøde,
bør der således være mulighed for at undlade dette, når det
undtagelsesvis ikke er nødvendigt.
I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at når retten med parternes sam-
tykke har bestemt at sagen skal afgøres uden mundtligt rets-
møde, skal retten træffe bestemmelse om parternes skriftlige
procedureindlæg. Det er således retten, der fastsætter antal-
let af procedureindlæg og intervallet mellem dem.
Det foreslås i stk. 2, hvordan manglende rettidig indlevering
af procedureindlæg skal behandles.
Det foreslås, at såfremt en part ikke rettidigt indleverer sit
første procedureindlæg, anses den pågældende som udeble-
vet på samme måde som den part, der udebliver under sagen
efter retsplejelovens § 418, stk. 1 og 2.
For senere procedureindlægs vedkommende indtræder der
ikke udeblivelsesvirkning i form af afvisning eller afsigel-
ses af udeblivelsesdom, men parten bliver praktisk afskåret
fra yderligere varetagelse af sine interesser. Det foreslås, at
retten i denne situation slutter den skriftlige procedure og
optager sagen til afgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt
med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte
digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav
om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skif-
teretten sendes som digital kommunikation. Af bestemmel-
sens stk. 2 fremgår, at skifteretten kan bestemme, at en med-
delelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift,
når skifteretten finder anledning til det. Underskriftskravet
er således ophævet i dødsboskiftesager, og kun i særlige til-
fælde vil brugerne skulle forsyne meddelelser til skifteretten
med original underskrift.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 98, at retsplejelovens
regler om borgerlige sager finder anvendelse ved skifteret-
tens behandling af tvister. Det betyder bl.a., at ved skifteret-
tens behandling af tvister i dødsboer gælder retsplejelovens
regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens §
148 a om domstolenes sagsportal.
Efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, gives oplysning om
besiddelse af afdødes aktiver, der tilfalder boet, til skifte-
retten på domstolenes skifteportal eller til den person, der
varetager boets interesser. I dødsboskiftelovens § 10 a, stk.
1 og 2, er fastsat regler om anmeldelse af fordringer og an-
dre krav samt tilgodehavender til skifteretten på skifteporta-
len. Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3, at
en anmeldelse på skifteportalen anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten. Den person, der
varetager boets interesser, skal efter dødsboskiftelovens § 10
a, stk. 4, gøre sig bekendt med de krav og tilgodehavender,
der er anmeldt til skifteretten, ved at anvende domstolenes
skifteportal. Dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5-8 og 10, inde-
holder regler om, hvornår skifteportalen på grund af særlige
forhold, ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser m.v.
ikke skal anvendes. Domstolsstyrelsen kan efter dødsboskif-
telovens § 10 a, stk. 9, fastsætte nærmere regler om anven-
delse af domstolenes skifteportal og om indførelse af data på
skifteportalen.
Med lovforslaget foreslås det i dødsboskifteloven at indføre
et nyt kapitel 2 a om digital behandling med to nye bestem-
melser som § 3 a og § 3 b. Forslaget vil indebære, at sager
om skifte af dødsboer som udgangspunkt vil skulle behand-
les på domstolenes digitale skifteportal, og at bestemmelser-
ne om kommunikation med skifteretten bliver samlet i ét
kapitel.
Efter stk. 1 og 7 i den nye § 3 a vil domstolenes skifteportal
skulle anvendes ved behandlingen af dødsboskiftesager i
både skifteretten, landsretterne og Højesteret. Det foreslås,
at indholdet af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3 og 5-10,
flyttes til stk. 2-6 og 8-9 i den nye § 3 a. Der skal dog
samtidig tages højde for, at ikke kun anmeldelse af krav og
tilgodehavender til skifteretten, men alle sagsskridt i døds-
boskiftesager, herunder al kommunikation med skifteretten,
fremover vil skulle foregå ved anvendelse af skifteportalen.
Desuden foreslås det, at der i den nye § 3 a indsættes en
bestemmelse om, at skifteretten kan beslutte at udelukke
en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis bru-
geren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal
ensartede anmodninger.
I § 2, nr. 19 foreslås det at ophæve dødsboskiftelovens kapi-
tel 31 a, hvorefter krav om skriftlighed ikke er til hinder for,
at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommuni-
kation, da bestemmelsen bliver overflødig.
Det foreslås, at dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, hvorefter
skifteretten kan stille krav om original underskrift, flyttes til
den nye § 3 b, så reglen vil være placeret i samme kapitel
som reglerne om digital behandling.
Forslaget ændrer ikke på, at retsplejelovens regler om digital
kommunikation i civile retssager finder anvendelse ved skif-
terettens behandling af tvister efter dødsboskiftelovens § 98.
(Til § 3 a)
Det foreslås med stk. 1, at sager om skifte af dødsboer
og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet,
herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende æg-
tefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skif-
54
teretten om dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen,
jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.
Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på
internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifte-
rettens behandling af et dødsbo, dvs. ved den umiddelbare
behandling af boet efter en afdød person samt af dødsboer,
der genoptages.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anven-
delse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlin-
gen af dødsboskiftesager i skifteretten, landsretten og Hø-
jesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skifte-
portalen. Al skriftlig kommunikation – dvs. meddelelser
og dokumenter – der f.eks. udveksles mellem skifteretten
og boets kontaktperson, midlertidig bobestyrer, bobestyrer,
længstlevende ægtefælle og andre arvinger, legatarer, skifte-
værger m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Tilsvarende
vil Skatteforvaltningen, pengeinstitutter, pensionsselskaber,
kreditorer, debitorer m.v. skulle kommunikere skriftligt med
skifteretten via skifterportalen. Skifteportalen vil således
med den foreslåede bestemmelse blive en samlet indgang
til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med behand-
lingen af dødsboskiftesager.
Den person, der varetager boets interesser, modtager en
meddelelse fra skifteretten om, at pågældende er blevet til-
knyttet og har adgang til en sag på domstolenes skifteport-
al. Skifteretten vejleder i meddelelsen om anvendelse af
skifteportalen og oplyser om muligheden for at blive undta-
get fra at anvende skifteportalen. Meddelelsen sendes via
Digital Post. Hvis vedkommende er fritaget fra Digital Post,
vil meddelelsen f.eks. kunne sendes med fysisk brev.
Skifteportalen understøtter alene kommunikation mellem
skifteretten og brugerne af skifteportalen. En bruger af skif-
teportalen kan derfor ikke sende en meddelelse eller et do-
kument til en anden bruger via skifteportalen.
Den, der varetager boets interesser, dvs. bobestyreren eller
boets kontaktperson, vil fortsat efter den gældende bestem-
melse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 4, der foreslås
konsekvensrettet (lovforslaget § 2, nr. 3) skulle anvende
skifteportalen til at orientere sig i sagen, herunder gøre sig
bekendt med krav og tilgodehavender m.v., der er anmeldt
på skifteportalen efter bestemmelserne i dødsboskiftelovens
§ 8, stk. 2, og § 10 a, stk. 1 og 2. I tilfælde, hvor det efter
dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, er muligt at give oplysnin-
ger om besiddelse af afdødes aktiver direkte til bobestyrer
eller boets kontaktperson, vil bobestyrer eller boets kontakt-
person have mulighed for at registrere de pågældende akti-
ver på skifteportalen. Tilsvarende vil bobestyrer eller boets
kontaktperson på skifteportalen kunne registrere de krav
og tilgodehavender, som bobestyrer og boets kontaktperson
har modtaget fra kreditorer og debitorer efter dødsboskifte-
lovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., og § 10 a, stk. 2.
Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig
kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i
processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra
sagen oprettes på skifteportalen, til skifterettens behandling
af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil
skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt
til retsbogen. Kæremålet behandles via skifteportalen.
Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument
i en dødsboskiftesag uden om domstolenes skifteportal, vil
skifteretten skulle returnere meddelelsen eller dokumentet
og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen
og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at
anvende skifteportalen. Skifteretten vil ikke skulle opbevare
meddelelser og dokumenter, som skifteretten måtte modtage
uden om skifteportalen, medmindre skifteretten enten før
eller samtidig med modtagelsen af meddelelsen beslutter at
undtage pågældende fra at anvende skifteportalen.
Skifteportalen vil kunne tilgås på to måder. Det kan ske en-
ten via en brugergrænseflade, hvor kontaktpersonen, længst-
levende ægtefælle, arvinger, bobestyrer, kreditorer, debito-
rer m.v. manuelt skal indtaste oplysninger i foruddefinere-
de felter, eller via en API-tilslutning (en såkaldt »system-
til-system-løsning«). En API-tilslutning gør det muligt for
brugerne at overføre eller hente data mellem deres eget sy-
stem og skifteportalen. Det vil være samme data, der vil
kunne overføres til skifteretten på skifteportalen via API-til-
slutningen som via brugergrænsefladen. Det vil også være
samme data, der via API-tilslutningen vil kunne hentes fra
skifteportalen, som der er adgang til via brugergrænsefla-
den. Størstedelen af brugerne vurderes derfor at ville kunne
anvende skifteportalen uden nævneværdige udfordringer.
Skifteretten vil kunne se alle indkomne meddelelser på skif-
teportalen i en dødsboskiftesag. Bobestyrer eller boets kon-
taktperson vil på skifteportalen kunne se de dokumenter og
meddelelser, som er relevante for pågældendes behandling
af sagen. Længstlevende ægtefælle, arvinger, legatarer m.v.
vil kunne se status på sagens behandling og lignende. En
kreditor eller debitor vil kunne se krav eller tilgodehavender,
som den pågældende selv har oplyst til skifteretten, samt
andre oplysninger af betydning for pågældende, f.eks. oplys-
ning om sagens afslutning.
Brugerne vil modtage en meddelelse f.eks. via Digital Post,
når der er relevant nyt i sagen for den pågældende på skifte-
portalen, hvorefter pågældende vil kunne orientere sig om
sagen på skifteportalen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås med stk. 2, at en digital meddelelse efter stk. 1
skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
på domstolenes skifteportal.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3,
der foreslås ophævet (lovforslaget § 2, nr. 4), dog således at
det med forslaget vil være enhver digital meddelelse – og
ikke alene en anmeldelse af krav og tilgodehavender – der
55
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor skifte-
retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det
vil fortsat være uden betydning, hvornår skifteretten faktisk
gør sig bekendt med meddelelsen.
En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på
skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er
undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at
være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først
er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør
den pågældende dag.
Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automa-
tisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som
følge af problemer med domstolenes it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kom-
met frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt,
hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelses-
tidspunkt.
Det foreslås med stk. 3, at skifteretten kan beslutte at undta-
ge en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis
der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende
må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifte-
retten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at
anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender
skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmod-
ninger. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal
behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gi-
ves til skifteretten.
De foreslåede bestemmelser i 1. og 3. pkt. svarer indholds-
mæssigt til de gældende bestemmelser i dødsboskiftelovens
§ 10 a, stk. 5, der foreslås ophævet (lovforslaget § 2, nr. 4),
dog således at en bruger, der fremover vil skulle anvende
skifteportalen efter den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk.
1 (lovforslagets § 2, nr. 1), vil kunne undtages fra at anvende
skifteportalen.
Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der
er en del af dødsboskiftesagen, f.eks. boets kontaktperson,
længstlevende ægtefælle og andre arvinger, bobestyrer, lega-
tarer, værger samt eventuelle kreditorer og debitorer.
Det vil derfor fremover ikke alene være den person, der
giver oplysning om besiddelse af afdødes aktiver, jf. døds-
boskiftelovens § 8, stk. 2, anmeldere af krav og tilgodeha-
vender, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1 og 2, og kon-
taktpersonen, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 4, der kan
undtages fra at anvende skifteportalen, men alle brugere af
skifteportalen.
Det forventes, at alle professionelle brugere, såsom bobesty-
rer, advokater og inkassoselskaber, vil være i stand til at
anvende domstolenes skifteportal. Det forventes ligeledes,
at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at an-
vende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som
kan anvende skifteportalen. Professionelle parter og aktører
forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om
at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende
i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En
aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at
anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet
om brug af skifteportalen.
Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at an-
vende domstolenes skifteportal kan træffes af skifteretten af
egen drift eller på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil
som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågæl-
dende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der
vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at
høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den
pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende
tidligere har været undtaget.
Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes
skifteportal skal hovedsagelig imødekomme borgere med
særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med sær-
lige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktions-
nedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge
hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt
udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse,
borgere med sprogvanskeligheder m.v.
Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende
er afskåret fra adgang til en computer, f.eks. på grund af
fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke
være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetad-
gang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne
tilfælde vil den pågældende ofte kunne få adgang til en
computer i retten.
Er en bruger i forvejen undtaget fra kravet om Digital Post
fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som
kan være med til at sandsynliggøre, at brugeren ikke kan
anvende domstolenes skifteportal. Det vil imidlertid fortsat
være en konkret vurdering, om brugeren kan anvende skif-
teportalen, og betingelserne for at fritage brugeren fra at an-
vende Digital Post i kommunikationen med offentlige myn-
digheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om
brugeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af
skifteportalen.
Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsva-
rende elektronisk identifikationsordning for private og juri-
diske personer. Forudsætningerne for at få udstedt MitID
som privatperson fremgår af bekendtgørelse nr. 1778 af 1.
september 2021 om MitID til privatpersoner. Hvis en bruger
ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke
kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør brugeren
undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Der kan
eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke
kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk identi-
fikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anven-
delse af skifteportalen, hvis en bruger fra et andet EU-/EØS-
land i praksis ikke vil kunne anvende skifteportalen. Hvis
brugeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID,
men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde
56
undtagelse. Skifteretten skal i så fald vejlede brugeren om at
anskaffe sig MitID.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågælden-
de med vejledning vil kunne være i stand til at anvende
domstolenes skifteportal.
Hvis skifteretten træffer beslutning om at undtage en person
fra at skulle anvende domstolenes skifteportal, vil skifteret-
tens beslutning som udgangspunkt have retsvirkning for
behandlingen af hele sagen, men beslutningen vil kunne
omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændigheder-
ne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anven-
de skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvin-
der. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning
under en eventuel appel, men vil også kunne omgøres af
appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres be-
slutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre
sagens behandling ved appelinstansen.
Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at skifteretten får mulig-
hed for at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen,
når brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger.
Bestemmelsen svarer til 2. pkt. i retsplejelovens § 148 a, stk.
4, som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om æn-
dring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal,
hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger. Det fremgår af forarbejderne
til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at bestemmelsen tager
sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers anvendelse
af sagsportalen på den angivne måde påfører domstolene og
eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig
byrde set i forhold til det reelle indhold af den eller de
sager, brugeren har på sagsportalen. Det fremgår videre, at
forslaget ikke tager sigte på tilfælde, hvor en bruger har
vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og
eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige anmod-
ninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige svar på
henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt modpar-
ten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af
den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten
gennem vejledning af brugeren og i yderste konsekvens,
hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved at
give et advokatpålæg.
Det er efter forslaget en betingelse, at den pågældende
bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger. Det kræves ikke, at det store
antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag, hvor skif-
teretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifte-
portalen. De mange ensartede anmodninger kan også bestå i,
at brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en
eller flere tidligere sager.
Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en
eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab
hertil, herunder hvis landsretten har henledt en byrets op-
mærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort
antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har hen-
ledt en landsrets eller en byrets opmærksomhed på, at en
bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmod-
ninger.
Det er en betingelse, at antallet af anmodninger fra den
pågældende bruger er stort, og at anmodningerne er ensarte-
de. Det er ikke et krav, at anmodningerne er identiske. Be-
tingelsen om, at anmodningerne er ensartede, vil være op-
fyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig fra
en eller flere tidligere anmodninger.
Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens
skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifte-
portalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en
udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen for-
ventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af dom-
stolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurde-
ring bør skifteretten også inddrage belastningen af andre
skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.
Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være
hensigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at
den pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre
til, at brugeren udelukkes fra at anvende skifteportalen, hvis
brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigts-
mæssigt at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen
uden forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at bruge-
ren har fået lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før
skifteretten træffer afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at udelukke
brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis
brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil det derfor
kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i
hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifteporta-
len.
Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken
en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når
det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen
til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det
forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end 2-3 år ikke
har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ens-
artede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra
at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger
med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende
skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne op-
retholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor
lang tid det måtte vare.
Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning
57
om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis
det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.
Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen,
vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens
funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren
ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks.
anmodninger om kære i sagen.
Skifteretten vil samtidig med udelukkelsen af brugeren fra
anvendelsen af skifteportalen i en konkret sag skulle beslut-
te, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives til skifteretten, jf. det foreslåede 3.
pkt. i stk. 3.
Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anven-
delsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere
ret, jf. dødsboskiftelovens § 105, stk. 2, der foreslås ændret
(lovforslagets § 2, nr. 17).
Det foreslås med stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en sag
ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument
ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstole-
nes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed,
personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller
omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan
sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumen-
ter skal gives til skifteretten.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6,
der foreslås ophævet (lovforslaget § 2, nr. 4), dog således at
det med forslaget vil være hele behandlingen af dødsboskif-
tesagen samt alle meddelelser og dokumenter, der vil kunne
være omfattet af bestemmelsen.
Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i
ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til
statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for
det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet
til at håndtere en bestemt situation.
Skifteretten vil desuden efter bestemmelsen undtagelsesvis
kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal ind-
læses digitalt på domstolenes skifteportal. Denne del af be-
stemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor skif-
teportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en
bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt
lader sig overføre til skifteportalen, eller hvor dokumenterne
er så omfattende, at de teknisk ikke – eller kun meget van-
skeligt – kan håndteres på skifteportalen.
Hvis skifteretten efter det foreslåede stk. 4 træffer beslutning
om, at en dødsboskiftesag ikke skal behandles ved anven-
delse af domstolenes skifteportal, eller at visse dokumenter
og meddelelser ikke skal gives via skifteportalen, vil skif-
teretten beslutte, hvordan dødsboskiftesagen herefter skal
behandles, eller hvordan dokumenterne eller meddelelserne
skal gives til skifteretten.
Skifterettens beslutning efter stk. 4 om, at en dødsboskif-
tesag ikke skal behandles på skifteportalen, eller at visse
dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten
via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning
for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også
under en eventuel appelsag. Beslutningen vil, når omstæn-
dighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens
§ 222. Hvis beslutningen omgøres under appelsagen, vil
denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appel-
instansen.
Det foreslås med stk. 5, at vedkommende retspræsident i
særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anven-
de domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse
af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke
skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7,
der foreslås ophævet (lovforslaget § 2, nr. 4), dog således
at retspræsidenten efter forslaget i alle dødsboskiftesager
eller en del heraf vil have mulighed for at beslutte, at dom-
stolenes skifteportal ikke skal anvendes i særlige situationer,
hvor kommunikation med skifteretten eller behandling af
skifterettens sager eller visse af disse ikke kan ske på skif-
teportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-infrastruktu-
ren, eller andre udefrakommende årsager.
Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter
som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl,
f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses
inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydel-
ser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at drifts-
forstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende
domstolenes skifteportal.
Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for
den pågældende skifteret.
Hvis retspræsidenten efter det foreslåede stk. 5 beslutter,
at alle eller visse af skifterettens dødsboskiftesager i en be-
grænset periode ikke skal behandles på domstolenes skifte-
portal, vil retspræsidenten samtidig skulle beslutte, hvordan
sagerne skal behandles og hvordan meddelelser og doku-
menter skal gives til skifteretten.
Når hindringen for at behandle sagerne på domstolenes skif-
teportal ikke længere består, vil sagerne atter skulle behand-
les på skifteportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning
om, hvornår dette er tilfældet.
Det foreslås med stk. 6, at skifteretten kan beslutte, hvordan
sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumen-
ter skal gives til skifteretten, hvis tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser gør, at en bruger ikke kan anvende dom-
58
stolenes skifteportal. Det foreslås desuden, at skifteretten
kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav
mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til
skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal anses
for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde,
hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på
grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor
brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteret-
ten om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. svarer indholdsmæs-
sigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens §
10 a, stk. 8, 1. pkt., der foreslås ophævet (lovforslaget § 2,
nr. 4), dog således at skifteretten efter forslaget vil kunne
beslutte, at en sag skal behandles, og at meddelelser og
dokumenter – og ikke alene anmeldelser af krav og tilgode-
havende – i en konkret dødsboskiftesag skal gives til skifte-
retten på anden måde end ved anvendelse af domstolenes
skifteportal, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsfor-
styrrelser.
Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor be-
handling af en dødsboskiftesag eller kommunikation med
skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på grund af tekni-
ske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer
på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domsto-
lenes it-systemer er afhængige af, bl.a. MitID. Der kan
f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge
ind på skifteportalen, hvor log-in funktionen virker, men
den pågældende ikke har adgang til dødsboskiftesagen, el-
ler hvor log-in funktionen virker, og den pågældende har
adgang til dødsboskiftesagen, men det eksempelvis ikke er
muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten
via skifteportalen. Bestemmelsen omfatter også situationer,
hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund
af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre rets-
præsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 har
truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal
anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer
eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses
inden for kortere tid, er som udgangspunkt ikke omfattet
af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser
på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er
pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante
handling ikke kan gennemføres via skifteportalen, er ligele-
des ikke omfattet.
Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger
på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan
overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks.
fristen for anmeldelse af krav mod afdøde, jf. dødsboskifte-
lovens § 81, stk. 3, nr. 2 (proklamafristen). I tilfælde, hvor
skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for
at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne
meddele brugeren udsættelse af fristen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de
foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, hvorefter retspræsi-
denten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte
og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal
anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skif-
teretten vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt.,
alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræ-
sident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifte-
portalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet
af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at
fastsætte.
Det foreslåede 2. pkt. svarer indholdsmæssigt til den gæl-
dende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 2.
pkt. Forslaget vil medføre, at bestemmelsen i § 10 a, stk. 8,
2. pkt., flyttes til 2. pkt., så alle regler, hvorefter skifteretten
kan beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes, samles i
den forslåede bestemmelse i § 3 a. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre en ændring af gældende ret.
Det foreslås med stk. 7, at de foreslåede bestemmelser i stk.
1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager,
der behandles af landsretterne og Højesteret.
Dette vil bl.a. indebære, at kæremål behandles ved anven-
delse af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig med-
delelse til landsretten og Højesteret i en kæresag skal ske
på skifteportalen. Hvis landsretten og Højesteret modtager
en meddelelse i en dødsboskiftesag uden om skifteportalen,
vil landsretten og Højesteret skulle returnere meddelelsen og
vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om
muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende
skifteportalen. I landsretten opstilles computere til brugerne,
mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.
Landsretten og Højesteret vil kunne undtage personer fra at
bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende
fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis den overordne-
de ret vurderer, at der foreligger særlige omstændigheder,
der nu gør, at vedkommende bør undtages. Hvis brugeren
anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de anmodninger, vil henholdsvis landsretten og Højesteret
kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende dom-
stolenes skifteportal. Landsretten og Højesteret vil desuden
ligesom skifteretten kunne beslutte, at en sag ikke skal be-
handles digitalt, eller at visse dokumenter eller meddelelser
ikke skal gives til landsretten og Højesteret på skifteporta-
len under kæresagen. Retspræsidenten for landsretten og
Højesteret kan tilsvarende beslutte, at alle sager eller visse
af sagerne i en begrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen.
Bestemmelsen, hvorefter Domstolsstyrelsen bemyndiges til
at bestemme, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes, vil også omhandle sager, der
behandles af landsretten og Højesteret.
Det foreslås med stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal,
59
herunder om den tekniske indførelse af data på skifteporta-
len.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til be-
stemmelsen i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 9, der foreslås
ophævet (lovforslaget § 2, nr. 4). Forslaget vil medføre
en ændring af gældende ret, idet den nye bemyndigelsesbe-
stemmelse vil omhandle hele behandlingen af dødsboskifte-
sagen og ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til en
ændring af bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023
om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om døds-
boskifte, der indeholder regler om bl.a., hvordan fordringer
og andre krav anmeldes på skifteportalen.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen bl.a.
kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der videregi-
ves til brugerne af domstolenes skifteportal i dødsboskifte-
sager, og hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal
give i forbindelse med indsendelse af en meddelelse til skif-
teretten på skifteportalen. Der vil desuden kunne fastsættes
regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger
nærmere skal gives og indføres i systemet. En række af
oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en
bestemt måde. Domstolsstyrelsen bemyndiges til nærmere
at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på
skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som
skal gives på skifteportalen.
Det foreslås med stk. 9, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til
at bestemme, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyr-
relser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes
skifteportal ikke kan anvendes.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk.
10, der foreslås ophævet (lovforslaget § 2, nr. 4), dog vil
Domstolsstyrelsen med lovforslaget få bemyndigelse til at
fastsætte generelle regler, der omhandler meddelelser og
dokumenter og ikke alene anmeldelser af krav og tilgodeha-
vender.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet i en æn-
dring af bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om
anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om dødsbo-
skifte.
Det foreslås med stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte
regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege
som bobestyrer, skal oplyse personnummer og give andre
nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som
bobestyrer og om skifteretternes registrering og behandling
af disse oplysninger.
Oplysning om en bobestyrers personnummer kan være nød-
vendig for at sikre en entydig identifikation af pågælden-
de. Formålet med bestemmelsen er derfor at bemyndige
Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en bobestyrer
til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger,
som er nødvendige for skifterettens og bobestyrerens be-
handling af en dødsboskiftesag.
Bestemmelsen vil ikke skulle udgøre skifterettens behand-
lingshjemmel, da denne følger af databeskyttelseslovens
§ 11, stk. 1, for så vidt angår behandling af personnum-
mer. Skifterettens hjemmel til behandling af almindelige
personoplysninger følger af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e.
Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne
regulere, hvordan bobestyrerens oplysninger vil kunne regi-
streres og behandles af skifteretterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 3 b)
Det foreslås med bestemmelsen i § 3 b, at skifteretten kan
bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes
med original underskrift, når skifteretten finder anledning til
det.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den
gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 115 a, stk.
2. Forslaget medfører, at bestemmelsen i § 115 a, stk. 2,
flyttes til § 3 b, så alle regler om kommunikation med skif-
teretten samles i det foreslåede kapitel 2 a i dødsboskiftelo-
ven om digital behandling. Den foreslåede ændring vil ikke
medføre en ændring af gældende ret.
Det fremgår af forarbejderne til dødsboskiftelovens § 115
a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212
som fremsat, side 79, at skifteretten i særlige tilfælde kan
stille krav om, at meddelelser til skifteretten forsynes med
original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis
skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra
den pågældende arving. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i
lovforslaget almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at
oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifte-
retten på domstolenes skifteportal eller til den person, som
varetager boets interesser. Det fremgår af bestemmelsens 2.
pkt., at § 10 a, stk. 5-8 og 10, finder tilsvarende anvendel-
se. I dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5-8 og 10, er fastsat reg-
ler om, hvornår skifteportalen på grund af særlige forhold,
ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser m.v. ikke skal
anvendes.
Det foreslås i § 8, stk. 2, 2. pkt., at ændre »§ 10 a, stk. 5-8 og
10« til: »§ 3 a, stk. 3-6 og 9«.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at indholdet
af bestemmelserne i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5-8 og
10, foreslås flyttet til de foreslåede bestemmelser i § 3 a, stk.
60
3-6 og 9 (lovforslaget § 2, nr. 1), dog således at der samtidig
tages højde for, at alle sagsskridt i dødsboskiftesager fremo-
ver vil skulle foregå ved anvendelse af skifteportalen. Den
foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre en ændring af
gældende ret.
Til nr. 3
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 1. og
2. pkt., at fordringer og andre krav mod afdøde anmeldes
til skifteretten, og at fordringer og andre krav mod boet,
som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten. Af
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at
tilgodehavender, der tilfalder boet, anmeldes til skifteretten
eller den person, der varetager boets interesser. Det følger af
dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt., og § 10 a, stk. 2,
2. pkt., at anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes
skifteportal, jf. dog stk. 5-8 og 10.
I dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5-8 og 10, er fastsat regler
om, hvornår skifteportalen på grund af særlige forhold, ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser m.v. ikke skal an-
vendes.
Det foreslås i § 10 a, stk. 1, 3. pkt. og § 10 a, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre »dog stk. 5-8 og 10« til: »dog § 3 a, stk. 3-6 og 9«.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at indholdet
af bestemmelserne i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5-8 og
10, foreslås flyttet til de foreslåede bestemmelser i § 3 a, stk.
3-6 og 9 (lovforslaget § 2, nr. 1), dog således at der samtidig
tages højde for, at alle sagsskridt i dødsboskiftesager fremo-
ver vil skulle foregå ved anvendelse af skifteportalen. Den
foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre en ændring af
gældende ret.
Til nr. 4
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3, at en an-
meldelse på skifteportalen anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for skifteretten.
Efter dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, kan en bruger undta-
ges fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der forelig-
ger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes
ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan anmeldelse m.v. til skifteretten skal ske.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6, at skifte-
retten kan beslutte, at domstolenes skifteportal ikke skal
anvendes til anmeldelse af krav og tilgodehavender m.v.,
hvis særlige forhold, herunder navnlig hensynet til statens
sikkerhed eller hensynet til personers liv eller helbred taler
for det, eller hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere
dokumenternes format eller omfang. Skifteretten beslutter
samtidig, hvordan anmeldelse m.v. til skifteretten skal ske.
Efter dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7, kan vedkommende
retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne
ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lo-
kale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, beslutte, at
anmeldelse m.v. til skifteretten i alle eller visse af skifteret-
tens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal ske på
skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan
anmeldelse m.v. til skifteretten skal ske.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 1. pkt.,
at skifteretten kan beslutte, at domstolenes skifteportal ikke
skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser,
der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifte-
portal. Skifteretten kan efter § 10 a, stk. 8, 2. pkt., beslutte,
at en anmeldelse af en fordring eller andet krav, der er
indgivet til skifteretten på anden måde end på domstolenes
skifteportal, skal anses for at være kommet frem til skifteret-
ten, hvis brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen
på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser og ikke
med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe
beslutning efter 1. pkt.
Efter dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 9, kan Domstolsstyrel-
sen fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes
skifteportal og om indførelse af data på skifteportalen.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 10, at Dom-
stolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan anmeldelse
m.v. skal ske til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at
skifteportalen ikke kan anvendes.
Det foreslås at flytte indholdet af dødsboskiftelovens § 10 a,
stk. 3 og 5-10, til de foreslåede bestemmelser i § 3 a, stk.
2-6 og 8-9, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, dog således at der
samtidig tages højde for, at alle sagsskridt i dødsboskiftesa-
ger, herunder al kommunikation med skifteretten, fremover
vil skulle foregå ved anvendelse af skifteportalen.
Forslaget vil indebære, at alle bestemmelser om anvendelse
af domstolenes skifteportal bliver samlet i det foreslåede
kapitel 2 a i dødsboskifteloven om digital behandling. Hvor
de gældende bestemmelser i § 10 a, stk. 3 og 5-10, alene
angår anmeldelse af krav m.v., omhandler de foreslåede be-
stemmelser i § 3 a, stk. 2-6 og 8-9, hele behandlingen af
dødsboskiftesagen.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 4, skal den person,
der varetager boets interesser, gøre sig bekendt med de krav
og tilgodehavender, der er anmeldt til skifteretten, ved at
anvende domstolenes skifteportal, jf. dog stk. 5-8 og 10.
I dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5-8 og 10, er fastsat regler
om, hvornår skifteportalen på grund af særlige forhold, ved
61
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser m.v. ikke skal an-
vendes.
Det foreslås i § 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3, at ændre »dog
stk. 5-8 og 10« til: »dog § 3 a, stk. 3-6 og 9«.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at indholdet
af bestemmelserne i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5-8 og
10, foreslås flyttet til de foreslåede bestemmelser i § 3 a, stk.
3-6 og 9 (lovforslaget § 2, nr. 1), dog således at der samtidig
tages højde for, at alle sagsskridt i dødsboskiftesager fremo-
ver vil skulle foregå ved anvendelse af skifteportalen. Den
foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre en ændring af
gældende ret.
Til nr. 6
Det foreslås i § 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3, at ændre
»portalen« til: »skifteportalen«.
Der er tale om en sproglig justering, der ikke vil medføre
nogen ændring af gældende ret.
Til nr. 7
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 22, stk. 4, § 24, stk.
4, og § 25, stk. 4, at ægtefællen henholdsvis arvingerne se-
nest i forbindelse med boets udlevering skal indkalde boets
kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel 20, medmin-
dre skifteretten betinger udleveringen af, at anmeldelsen
til Statstidende indsendes gennem skifteretten. Efter dødsbo-
skiftelovens § 33, stk. 2, og § 34, stk. 2, finder dødsboskifte-
lovens § 25, stk. 4, tillige anvendelse i boer, der udleveres til
forenklet privat skifte. I boer, der behandles ved bobestyrer,
indkalder bobestyreren efter dødsboskiftelovens § 46, stk. 1,
straks kreditorerne efter reglerne i kapitel 20, hvis dette ikke
allerede er sket.
Efter dødsboskiftelovens § 81, stk. 1, kan proklama udstedes
efter, at der er truffet afgørelse om boets behandlingsmå-
de, og med skifterettens tilladelse før dette tidspunkt. Det
fremgår af bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketingstidende
1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat, side 2891, at pro-
klama kan udstedes på et hvilket som helst tidspunkt efter
dødsfaldet, idet skifteretten dog generelt bør være tilbage-
holdende med at give tilladelse til tidlige proklamaer, da
proklamaudstedelse før et bos berigtigelse vil udskyde tids-
punktet for boets berigtigelse med 8 uger.
Det foreslås at nyaffatte § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25,
stk. 4, hvorefter skifteretten senest i forbindelse med boets
udlevering indkalder kreditorer efter reglerne om proklama i
kapitel 20.
Fremover vil ægtefællen og arvingerne således ikke skulle
indrykke proklama i boer, der berigtiges som ægtefælleud-
læg eller udleveres til uskiftet bo, privatskifte eller forenklet
privat skifte, da skifteretten vil skulle varetage denne opga-
ve. Skifteretten vil ligeledes indrykke proklama i Statstiden-
de, hvis skifteretten giver tilladelse til indrykning af prokla-
ma inden boets berigtigelse efter bestemmelsen i dødsbo-
skiftelovens § 81, stk. 1.
Forslaget skal ses i lyset af, at skifteretten efter udvidelsen
af domstolenes skifteportal med det nye it-system til under-
støttelse af behandlingen af dødsboskiftesager på en enkel
måde vil kunne indrykke proklama i Statstidende. Samtidig
vil den foreslåede bestemmelse sikre ensartethed i forbindel-
se med indrykning af proklama.
Den foreslåede affattelse af § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og §
25, stk. 4, skal desuden ses i sammenhæng med forslaget om
at indsætte et nyt stk. 3 i dødsboskiftelovens § 42 (lovforsla-
gets § 2, nr. 8), hvorefter skifteretten fremover vil skulle
indrykke proklama i bobestyrerboer. Efter forslaget vil skif-
teretten således i alle tilfælde skulle varetage opgaven med
indrykning af proklama i Statstidende. Forslaget ændrer ikke
ved, at udgiften til indrykning af proklama i Statstidende
skal betales af boet. Statstidende vil således fortsat skulle
sende fakturaen for indrykning af proklama til bobestyreren
eller boets kontaktperson.
Til nr. 8
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 42, stk. 1, 1. pkt., at
skifteretten, når et bo er udleveret til bobestyrerbehandling,
straks udsteder en skifteretsattest om, at boet er udleveret til
den eller de pågældende bobestyrere. Af bestemmelsens stk.
1, 2. og 3. pkt., fremgår, at begrænsninger i en bobestyrers
tegningsret skal fremgå af attesten, og at skifteretsattesten
skal indeholde oplysning om afdødes personnummer.
Efter dødsboskiftelovens § 42, stk. 2, udleverer skifteret-
ten oplysninger om afdøde fra Det Centrale Personregister
(CPR) og oplysninger om den længstlevende ægtefælles
skatteforhold til bobestyrer samtidig med, at skifteretten ud-
leverer boet til bobestyrer.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 46, der med lovforsla-
gets § 2, nr. 9, foreslås nyaffattet, at bobestyreren, hvis
dette ikke allerede er sket, straks indkalder afdødes kredito-
rer efter reglerne om proklama i kapitel 20 og registrerer
anmeldte fordringer og krav på betryggende måde.
Efter dødsboskiftelovens § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25,
stk. 4, der foreslås nyaffattet (lovforslagets § 2, nr. 7), skal
ægtefællen henholdsvis arvingerne senest i forbindelse med
boets udlevering indkalde boets kreditorer efter reglerne
om proklama i kapitel 20, medmindre skifteretten betinger
udleveringen af, at anmeldelsen til Statstidende indsendes
gennem skifteretten. Dødsboskiftelovens § 25, stk. 4, finder
efter dødsboskiftelovens § 33, stk. 2, og § 34, stk. 2, tillige
anvendelse i boer, der udleveres til forenklet privat skifte.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 81, stk. 1, at prokla-
ma kan udstedes efter, at der er truffet afgørelse om boets
behandlingsmåde, og med skifterettens tilladelse før dette
tidspunkt. Af bemærkningerne til stk. 1, fremgår, jf. Folke-
62
tingstidende 1995-96, tillæg A, L 120 som fremsat, side
2891, at proklama kan udstedes på et hvilket som helst
tidspunkt efter dødsfaldet. Skifteretten bør generelt være
tilbageholdende med at give tilladelse til disse tidlige pro-
klamaer, da proklamaudstedelse før et bos berigtigelse vil
udskyde tidspunktet for boets berigtigelse med 8 uger.
Det foreslås at ophæve § 42, stk. 2, og i stedet at indsætte to
nye stykker som stk. 2 og 3.
Det foreslås, at det i § 42, stk. 2, fastsættes, at skifteret-
ten også videregiver oplysninger om afdødes testamentari-
ske dispositioner fra Centralregisteret for Testamenter eller
på anden måde, oplysning om en eventuel afgørelse fra
Familieretshuset om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt
oprettet af afdøde og oplysninger om afdødes skatteforhold
til bobestyrer. Var afdøde gift ved dødsfaldet, videregiver
skifteretten også oplysninger om en eventuel ægtepagt fra
Tinglysningsretten til bobestyrer.
Forslaget skal ses i lyset af, at skifteretten efter udvidelsen
af domstolenes skifteportal med det nye it-system til under-
støttelse af behandling af dødsboskiftesager på en enkel
måde via en digitaliseret proces vil kunne give bobestyrer
de oplysninger, som skifteretten modtager digitalt fra andre
myndigheder.
Det foreslås, at det i § 42, stk. 3, fastsættes, at skifteretten
senest i forbindelse med boets udlevering indkalder kredito-
rer efter reglerne om proklama i kapitel 20.
Fremover vil skifteretten således i boer, der er udleveret
til behandling ved bobestyrer, skulle indrykke proklama i
Statstidende. Skifteretten skal ligeledes indrykke proklama i
Statstidende, hvis skifteretten giver tilladelse til indrykning
af proklama i Statstidende inden boets berigtigelse efter be-
stemmelsen i dødsboskiftelovens § 81, stk. 1.
Forslaget skal ses i lyset af, at skifteretten efter udvidelsen
af domstolenes skifteportal med det nye it-system til under-
støttelse af behandlingen af dødsboskiftesager på en enkel
måde vil kunne indrykke proklama i Statstidende. Samtidig
vil den foreslåede bestemmelse sikre ensartethed i forbindel-
se med indrykning af proklama.
Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med forslaget
om nyaffattelse af bestemmelserne i dødsboskiftelovens §
22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk. 4, (lovforslagets §
2, nr. 7), hvorefter skifteretten fremover vil skulle indrykke
proklama i Statstidende i boer, der berigtiges som ægtefæl-
leudlæg eller udleveres til uskiftet bo, privat skifte eller
forenklet privat skifte. Efter forslaget vil skifteretten således
i alle tilfælde skulle varetager opgaven med indrykning af
proklama i Statstidende.
Til nr. 9
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 46, stk. 1, at bobestyre-
ren, hvis dette ikke allerede er sket, straks indkalder afdødes
kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel 20. Af be-
stemmelsens stk. 2 fremgår, at anmeldte fordringer og andre
krav registreres på betryggende måde.
Det foreslås at nyaffatte § 46, hvorefter bobestyreren regi-
strerer anmeldte fordringer og andre krav på betryggende
måde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 3 i dødsboskiftelovens § 42 (lovforslaget
§ 2, nr. 8), hvorefter skifteretten i boer, der er udleveret
til behandling ved bobestyrer, vil skulle indkalde kreditorer
efter reglerne om proklama i kapitel 20. Det vil således
ikke længere være bobestyreren, der varetager opgaven med
indrykning af proklama. Derimod vil bobestyreren fortsat
skulle registrere anmeldte fordringer og andre krav på be-
tryggende måde.
Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til
den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 46, stk.
2. Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af
gældende ret.
Det fremgår af forarbejderne til dødsboskiftelovens § 46,
stk. 2, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L 120 som
fremsat, side 2874, at bobestyreren skal drage omsorg for, at
anmeldte fordringer og andre krav registreres på betryggen-
de måde.
Til nr. 10
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 52, stk. 1, at bobe-
styreren snarest efter proklamafristens udløb udarbejder en
åbningsstatus, der indeholder en fortegnelse over samtlige
boets aktiver og passiver med værdiangivelser pr. dødsda-
gen, boets forventede indtægter og øvrige udgifter samt bo-
bestyrerens tilkendegivelse om, hvorvidt boet må antages
at være solvent. Efter bestemmelsens stk. 2 skal åbningssta-
tus straks tilsendes boets arvinger, skifteretten og Skattefor-
valtningen, ligesom en kreditor eller legatar, der har retlig
interesse deri, kan forlange at blive gjort bekendt med åb-
ningsstatus.
Den foreslås i § 52, stk. 2, 1. pkt., at ændre », skifteretten
og told- og skatteforvaltningen« til: » og skifteretten, der
videregiver åbningsstatus til told- og skatteforvaltningen«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skifteretten efter
modtagelse af åbningsstatus fra bobestyreren vil skulle vide-
regive åbningsstatus til Skatteforvaltningen. Forslaget skal
ses i lyset af, at skifteretten efter udvidelsen af domstolenes
skifteportal med det nye it-system til understøttelse af be-
handlingen af dødsboskiftesager på en enkel måde vil kunne
videregive åbningsstatus til Skatteforvaltningen. Fremover
vil bobestyreren således ikke skulle sende åbningsstatus til
Skatteforvaltningen.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den forslåe-
de ændring af dødsboskiftelovens § 68, stk. 3 (lovforslagets
63
§ 2, nr. 11), hvorefter skifteretten efter modtagelse af den
endelige boopgørelse fra bobestyreren vil skulle videregive
boopgørelsen til Skatteforvaltningen, og de foreslåede æn-
dringer af dødsboskiftelovens § 69, stk. 1 og 2 (lovforslagets
§ 2, nr. 12 og 13), hvorefter skifteretten efter at have truffet
afgørelse om insolvensbehandling vil skulle give Skattefor-
valtningen meddelelse herom. Skifteretten vil således i disse
tre tilfælde skulle videregive oplysninger til Skatteforvalt-
ningen.
Til nr. 11
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 68, stk. 3, at den ende-
lige boopgørelse skal sendes til Skatteforvaltningen og til
skifteretten inden 2 uger.
Det foreslås i § 68, stk. 3, at ændre »told- og skatteforvalt-
ningen og til skifteretten« til: »skifteretten, der videregiver
den endelige boopgørelse til told- og skatteforvaltningen«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skifteretten efter
modtagelse af den endelige boopgørelse fra bobestyreren vil
skulle videregive den endelige boopgørelse til Skatteforvalt-
ningen. Forslaget skal ses i lyset af, at skifteretten efter ud-
videlsen af domstolenes skifteportal med det nye it-system
til understøttelse af behandlingen af dødsboskiftesager på en
enkel måde vil kunne videregive den endelige boopgørelse
til Skatteforvaltningen. Fremover vil bobestyreren således
ikke skulle sende den endelige boopgørelse til Skatteforvalt-
ningen.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den forslå-
ede ændring af dødsboskiftelovens § 52, stk. 2 (lovforsla-
gets § 2, nr. 10), hvorefter skifteretten efter modtagelse af
åbningsstatus fra bobestyreren vil skulle videregive åbnings-
status til Skatteforvaltningen, og de foreslåede ændringer af
dødsboskiftelovens § 69, stk. 1 og 2 (lovforslagets § 2, nr.
12 og 13), hvorefter skifteretten efter at have truffet afgørel-
se om insolvensbehandling vil skulle give Skatteforvaltnin-
gen meddelelse herom. Skifteretten vil således i disse tre til-
fælde skulle videregive oplysninger til Skatteforvaltningen.
Til nr. 12 og 13
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 69, stk. 1, at hvis boet
er insolvent, træffer skifteretten afgørelse om insolvensbe-
handling og udpeger bobestyrer, jf. dog § 70 a. Efter be-
stemmelsens stk. 2 giver bobestyreren snarest muligt boets
arvinger, legatarer og kendte kreditorer samt Skatteforvalt-
ningen meddelelse om skifterettens afgørelse.
Det foreslås i § 69, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt. om, at
skifteretten giver Skatteforvaltningen meddelelse om skifte-
rettens afgørelse.
Det foreslås, at § 69, stk. 2, ændres således, at » samt told-
og skatteforvaltningen« udgår.
De foreslåede ændringer vil medføre, at skifteretten efter at
have truffet afgørelse om insolvensbehandling vil skulle ori-
entere Skatteforvaltningen herom. Forslaget skal ses i lyset
af, at skifteretten efter udvidelsen af domstolenes skifteport-
al med det nye it-system til understøttelse af behandlingen
af dødsboskiftesager på en enkel måde via en digitaliseret
proces vil kunne give skifterettens afgørelse til Skattefor-
valtningen. Fremover vil bobestyreren således ikke skulle
give meddelelse til Skatteforvaltningen om skifterettens af-
gørelse, men alene give denne meddelelse til boets arvinger,
legatarer og kendte kreditorer.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den forslå-
ede ændring af dødsboskiftelovens § 52, stk. 2 (lovforsla-
gets § 2, nr. 10), hvorefter skifteretten efter modtagelse af
åbningsstatus fra bobestyreren vil skulle videregive åbnings-
status til Skatteforvaltningen, og den foreslåede ændring af
dødsboskiftelovens § 68, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 11),
hvorefter skifteretten efter modtagelse af den endelige boop-
gørelse fra bobestyreren vil skulle videregive boopgørelsen
til Skatteforvaltningen. Skifteretten vil således i disse tre til-
fælde skulle videregive oplysninger til Skatteforvaltningen.
Til nr. 14
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, at undtaget
fra præklusion i medfør af stk. 1 er 1) krav, der hviler
på ejendomsret, når genstanden var i boets besiddelse og
mærket på en sådan måde, at ejerforholdet fremgik heraf
eller boet havde kendskab til ejerforholdet eller der forelå
omstændigheder, som var egnede til at vække mistanke om
ejerforholdet, 2) krav sikret ved pant eller på anden tilsva-
rende måde, herunder lån sikret ved pant efter ejendoms-
skattelovens kapitel 8. Krav sikret ved håndpanteret i et ejer-
pantebrev undtages dog kun, hvis boet er eller burde være
bekendt med kreditorernes identitet, og 3) krav på skatter og
afgifter, i det omfang det er bestemt i anden lovgivning.
Det foreslås i § 83, stk. 2, nr. 2, at ændre ». Krav sikret
ved håndpanteret i et ejerpantebrev undtages dog« til: », dog
undtages krav sikret ved underpanteret i et ejerpantebrev«.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre gældende ret. Der er
alene tale om en sproglig justering.
Til nr. 15
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 96, stk. 1, at klage over
en bobestyrer, herunder klage over, at en bobestyrer ikke
fremmer behandlingen af boet uden unødigt ophold, samt
klage over afgørelser truffet af en bobestyrer indgives skrift-
ligt til skifteretten eller til bobestyreren, der videresender
klagen til skifteretten.
Det foreslås i § 96, stk. 1, at ændre »skriftligt til skifteretten
eller til bobestyreren, der videresender« til: »til skifteretten
på domstolenes skifteportal eller skriftligt til bobestyreren,
der videregiver«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
64
foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets
§ 2, nr. 1), hvorefter enhver skriftlig meddelelse til skifte-
retten om dødsboskiftesager som udgangspunkt skal gives
på domstolenes skifteportal, og den foreslåede ændring af
dødsboskiftelovens § 96, stk. 4, hvorefter Domstolsstyrelsen
fastsætter regler om udfærdigelse af klager over bobestyrer
(lovforslagets § 2, nr. 16).
Forslaget vil medføre, at klage over en bobestyrer samt kla-
ge over afgørelser truffet af en bobestyrer fremover vil skul-
le indgives på domstolenes skifteportal, hvis klagen gives
til skifteretten. Indgives klagen til bobestyreren, vil klagen
som hidtil skulle indgives skriftligt, hvorefter bobestyreren
vil skulle videregive klagen til skifteretten på skifteporta-
len. Klagen vil i begge tilfælde skulle udfærdiges i overens-
stemmelse med de regler, der fastsættes af Domstolsstyrel-
sen i medfør af bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 96,
stk. 4, der foreslås ændret (lovforslagets § 2, nr. 16).
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3 a,
stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 1), eller hvor en sag ikke skal
behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 3 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1), vil
skifteretten skulle bestemme, hvordan en klage, der ønskes
indgivet til skifteretten, skal gives.
Den foreslåede ændring vil ikke ændre gældende ret. Der er
alene tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforsla-
gets § 2, nr. 1.
Til nr. 16
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 96, stk. 4, at Domstols-
styrelsen fastsætter regler om, at klage over bobestyrer skal
udfærdiges på en særlig blanket. Domstolsstyrelsen har ef-
ter bemyndigelsen fastsat regler i bekendtgørelsen nr. 1415
af 1. december 2015 om klage over bobestyrere, hvorefter
klage over en bobestyrer skal udfærdiges på Domstolsstyrel-
sens klageblanket. Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at
skifteretten afviser klager, som ikke er indleveret på blanket-
ten.
Det foreslås i dødsboskiftelovens § 96, stk. 4, at ændre », at
klage over bobestyrer skal udfærdiges på en særlig blanket«
til: »udfærdigelse af klager over bobestyrer«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, 2. pkt. (lovforslagets
§ 2, nr. 1), hvorefter enhver skriftlig meddelelse til skifteret-
ten om dødsboskiftesager som udgangspunkt skal gives på
skifteportalen, og den foreslåede ændring af § 96, stk. 1,
hvorefter klage over en bobestyrer samt klage over afgørel-
ser truffet af en bobestyrer vil skulle indgives til skifteretten
på domstolenes skifteportal eller skriftligt til bobestyreren,
der videregiver klagen til skifteretten (lovforslagets § 2, nr.
15).
Forslaget vil ikke medføre en ændring af gældende ret,
idet Domstolsstyrelsen fortsat vil skulle fastsætte regler om,
hvordan en klage skal udfærdiges. Der er alene tale om, at
bestemmelsen ikke længere forudsætter, at klageren anven-
der en blanket, når klagen indgives til skifteretten. Indgives
en klage til bobestyrer, vil denne skulle videregive klagen til
skifteretten på domstolenes skifteportal.
Det forventes, at forslaget vil medføre en ændring af be-
kendtgørelse nr. 1415 af 1. december 2015 om klage over
bobestyrere. Domstolsstyrelsen forventes i bekendtgørelsen
at fastsætte regler om, at en klage, der indgives til skifteret-
ten, skal udfærdiges på en bestemt måde både i tilfælde,
hvor klagen indgives på domstolenes skifteportal, og i til-
fælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domstole-
nes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk.
3 (lovforslagets § 2, nr. 1), eller hvor en sag ikke skal be-
handles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 3 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1). Tilsva-
rende forventes Domstolsstyrelsen at fastsætte regler om,
hvordan en klage, der indgives skriftligt til bobestyrer, skal
udfærdiges. Det forudsættes, at det fortsat vil fremgå af
bekendtgørelsen, at en klage, der ikke indgives på den i
bekendtgørelsen angivne måde, vil blive afvist.
Til nr. 17
Adgang til anke og kære af skifterettens afgørelser er regu-
leret i dødsboskiftelovens § 105. Det fremgår af § 105, stk.
1, at reglerne i retsplejeloven om anke og kære finder tilsva-
rende anvendelse på skifterettens afgørelser, jf. dog stk. 2 og
3. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at afgørelser efter
§ 2, stk. 5, § 7, stk. 3, § 10 a, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6-8, §
12, stk. 1, § 55, stk. 1, 2. pkt., og § 81, stk. 6, ikke kan ind-
bringes for højere ret, og at tilsvarende gælder for afgørelser
i medfør af § 80, stk. 1, efter udløbet af fristen i § 80, stk.
3. Af § 105, stk. 3, 1. pkt., fremgår det, at beslutninger efter
§ 10 a, stk. 5, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets
tilladelse kan indbringes for højere ret.
Det foreslås i § 105, stk. 2, 1. pkt., at ændre »§ 7, stk. 3, § 10
a, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6-8« til: »§ 3 a, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
og stk. 4-6, § 7, stk. 3«.
Forslaget indebærer, at beslutninger efter det foreslåede § 3
a, stk. 3, 2. pkt. (lovforslagets § 2, nr. 1), om at udelukke
en bruger fra at anvende skifteportalen, fordi brugeren har
fremsat mange ensartede anmodninger på skifteportalen, ik-
ke vil kunne indbringes for højere ret.
Forslaget er desuden en konsekvensrettelse som følge af, at
indholdet af bestemmelserne i dødsboskiftelovens § 10 a,
stk. 5, 2. pkt. og stk. 6-8, foreslås flyttet til de foreslåede
bestemmelser i § 3 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4-6 (lovforslaget
§ 2, nr. 1), dog således at der samtidig tages højde for, at alle
sagsskridt i dødsboskiftesager fremover vil skulle foregå
ved anvendelse af skifteportalen. Den foreslåede ændring vil
ikke i øvrigt medføre en ændring af gældende ret.
65
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 18
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 105, stk. 3, 1. pkt., at
beslutninger efter § 10 a, stk. 5, 1. pkt., ikke uden Procesbe-
villingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret. Pro-
cesbevillingsnævnet kan ifølge bestemmelsens 2. pkt. med-
dele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål
af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende
betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i
øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere
ret.
Det foreslås i § 105, stk. 3, 1. pkt., at ændre »§ 10 a, stk. 5,
1. pkt.« til: »§ 3 a, stk. 3, 1. pkt.«.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at indholdet
af bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, 2. pkt.,
foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 3,
1. pkt. (lovforslaget § 2, nr. 1), dog således at der samtidig
tages højde for, at alle sagsskridt i dødsboskiftesager fremo-
ver vil skulle foregå ved anvendelse af skifteportalen. Den
foreslåede ændring vil ikke i øvrigt medføre en ændring af
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
Til nr. 19
Kapitel 31 a i dødsboskifteloven indeholder i § 115 a regler
om digital kommunikation.
Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav
om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til
skifteretten sendes som digital kommunikation. Af stk. 2
fremgår, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til
skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den
finder anledning til det.
Det foreslås, at kapitel 31 a i dødsboskifteloven ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1 (lovforslagets §
2, nr. 1), hvorefter dødsboskiftesager som udgangspunkt vil
skulle behandles på domstolenes digitale skifteportal. Da al
kommunikation fremover vil skulle foregå digitalt på skifte-
portalen, bliver bestemmelsen overflødig.
Det foreslås, at reglen i § 115 a, stk. 2, flyttes til den foreslå-
ede bestemmelse i dødsboskiftelovens § 3 b (lovforslagets §
2, nr. 1), der har samme indhold som den gældende bestem-
melse i § 115 a, stk. 2. Begrundelsen for forslaget er, at
reglerne om kommunikation med skifteretten foreslås samlet
i det foreslåede kapitel 2 a i dødsboskifteloven om digital
behandling.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil samt i øvrigt til pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter arvelovens § 22, stk. 5, skal skifteretten efter anmod-
ning udlevere et eksemplar af formueoversigten til livsarvin-
gerne. Det fremgår af bemærkningerne til stk. 5, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg A, L 100 som fremsat, side
3374, at der med bestemmelsen skabes åbenhed om og tillid
til etableringen af det uskiftede bo. Det fremgår derudover
af bemærkningerne, at skifteretten efter omstændighederne
skal vejlede livsarvingerne om deres adgang til at få formue-
oversigten.
Det foreslås at nyaffatte § 22, stk. 5, hvorefter livsarvingerne
kan få formueoversigten hos skifteretten.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at al kommunikation
med skifteretten fremover som udgangspunkt vil skulle fore-
gå digitalt ved anvendelse af domstolenes skifteportal. Skif-
teretten vil herefter ikke længere udlevere et eksemplar af
formueoversigten til livsarvingerne, der i stedet vil kunne
tilgå formueoversigten på skifteportalen.
I tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende domsto-
lenes skifteportal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3 a,
stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 1), eller hvor en sag ikke skal
behandles ved anvendelse af skifteportalen, jf. den foreslåe-
de bestemmelse i § 3 a, stk. 4 (lovforslagets § 2, nr. 1),
vil skifteretten efter de pågældende bestemmelser beslutte,
hvordan formueoversigten skal gives til livsarvingerne. Det
forudsættes, at formueoversigten i disse tilfælde alene gives
til livsarvinger, der har anmodet skifteretten om at få adgang
til formueoversigten.
Til nr. 2
Efter arvelovens § 22, stk. 6, fastsætter justitsministeren
nærmere regler om formueoversigten og om de blanketter,
der kan anvendes. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendt-
gørelse nr. 1554 af 18. december 2007 om formueoversigten
i uskiftet bo, hvorefter en længstlevende ægtefælle i uskiftet
bo inden 6 måneder fra den førstafdøde ægtefælles dødsfald
skal indlevere en formueoversigt til skifteretten med et i
bestemmelsen nærmere angivet indhold. Bekendtgørelsen
bemyndiger desuden Domstolsstyrelsen til at udarbejde en
blanket, der kan anvendes ved udarbejdelse af formueover-
sigten.
Med lovforslaget vil al kommunikation med skifteretten
fremover skulle foregå digitalt ved anvendelse af domsto-
lenes skifteportal, hvorfor brugerne som udgangspunkt vil
skulle indgive formueoversigten til skifteretten på skifte-
portalen. Anvendelse af en blanket vil fremover alene være
relevant i tilfælde, hvor en bruger er undtaget fra at anvende
66
domstolenes skifteportal efter den foreslåede bestemmelse i
dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 1),
eller hvor en sag ikke skal behandles ved anvendelse af
skifteportalen efter dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 4 (lovfor-
slagets § 2, nr. 1).
På den baggrund foreslås det, at § 22, stk. 6, ændres, således
at » og om de blanketter, der kan anvendes« udgår.
Forsalget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 1. Det forventes, at forslaget vil medføre en ændring af
bekendtgørelse nr. 1554 af 18. december 2007 om formue-
oversigten i uskiftet bo.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af databeskyttelseslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.,
at loven og databeskyttelsesforordningen også gælder for
behandling af oplysninger om virksomheder, hvis behand-
lingen er omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, at i § 2 stk. 2, 2. pkt., ændres », for så vidt
angår behandlinger, som er omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1« til:
»behandlinger i advarselsregistre«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til
behandlinger, som er omfattet af § 26, stk. 1, nr. 1, vil
blive ændret til en henvisning til behandlinger i advarselsre-
gistre. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ophæ-
velse af databeskyttelseslovens § 26, jf. forslagets § 4, nr.
3 om ophævelse af afsnit V. Med den foreslåede ændring
vil reglerne i databeskyttelsesloven og databeskyttelsesfor-
ordningen fortsat gælde for behandling af oplysninger om
virksomheder i advarselsregistre.
Til nr. 2
Det følger af databeskyttelseslovens § 19, at den, som øn-
sker at drive virksomhed med behandling af oplysninger til
bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed med
henblik på videregivelse (kreditoplysningsbureau), skal ind-
hente tilladelse hertil fra Datatilsynet, inden behandlingen
påbegyndes. Det følger af § 47, at for behandlinger, hvortil
der inden lovens ikrafttræden er opnået tilladelse efter § 50,
stk. 1, nr. 2, 3 og 5, i den dagældende persondatalov, gælder
tilladelsen efter databeskyttelseslovens ikrafttræden, indtil
den erstattes af en ny tilladelse efter databeskyttelseslovens
§ 26, stk. 1.
Det foreslås, at §§ 19 og 47 ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med databeskyttel-
seslovens § 26, som foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 3
om ophævelse af afsnit V.
Til nr. 3
Databeskyttelseslovens afsnit V omhandler tilladelse til be-
handling. Afsnittet består alene af § 26.
Det følger af databeskyttelseslovens § 26, stk. 1, at der
i visse tilfælde stilles krav om en forudgående tilladelse
fra Datatilsynet, inden behandling kan iværksættes. Kravet
gælder for private dataansvarlige, når behandlingen af per-
sonoplysningerne sker med henblik på at advare andre mod
forretningsforbindelser med eller ansættelsesforhold til en
registreret, når behandlingen sker med henblik på erhvervs-
mæssig videregivelse af oplysninger til bedømmelse af øko-
nomisk soliditet og kreditværdighed, eller når behandlingen
udelukkende finder sted med henblik på at føre retsinforma-
tionssystemer. Datatilsynet kan i forbindelse med en tilladel-
se fastsætte nærmere vilkår for udførelsen af behandlingen
til beskyttelse af de registreredes privatliv, jf. databeskyttel-
seslovens § 26, stk. 4. Videre følger det af databeskyttelses-
lovens § 26, stk. 5, at forinden iværksættelse af ændringer i
behandlinger efter stk. 1 eller 3, skal Datatilsynets tilladelse
indhentes på ny, hvis der er tale om væsentlige ændringer.
Efter databeskyttelseslovens § 26, stk. 2, kan justitsministe-
ren fastsætte nærmere reglerne om, at bestemte behandlinger
i registre ikke kræver en forudgående tilladelse fra Datatil-
synet. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet. Efter databe-
skyttelseslovens § 26, stk. 3, kan justitsministeren endvidere
fastsætte regler om, at der forinden iværksættelse af andre
behandlinger end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indhentes
tilladelse fra tilsynet, herunder for behandlinger, der foreta-
ges for en offentlig myndighed. Bemyndigelserne er ikke
udnyttet.
Det foreslås, at Afsnit V ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere
vil gælde et krav om at indhente en forudgående tilladel-
se fra Datatilsynet, inden private dataansvarlige kan føre
et advarselsregister eller drive kreditoplysningsbureauer og
retsinformationssystemer, og at Datatilsynet ikke vil kunne
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen, ligesom private ikke
vil være forpligtet til at indhente Datatilsynets tilladelse
på ny, hvis der er tale om væsentlige ændringer i de på-
gældende advarselsregistre, kreditoplysningsbureauer eller
retsinformationssystemer. Forslaget ændrer derimod ikke på,
at private dataansvarlige i øvrigt skal overholde databeskyt-
telsesforordningens og databeskyttelseslovens regler.
Forslaget vil endvidere indebære, at justitsministeren ikke
længere har bemyndigelse til at fastsætte undtagelser fra
kravet om Datatilsynets forudgående tilladelse til bestemte
behandlinger i registre, og at justitsministeren heller ikke i
øvrigt har bemyndigelse til at fastsætte regler om tilladelses-
krav til andre behandlinger end dem, der er nævnt i § 26,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
67
Til nr. 4
Det følger af databeskyttelseslovens § 41, stk. 2, nr. 1, at
den, der overtræder § 26, stk. 1 og 5, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås, at i § 41, stk. 2, nr. 1, ændres », § 21 eller § 26,
stk. 1 og 5« til: »eller § 21«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke længere
vil være hjemmel til straffe overtrædelse af databeskyttelses-
lovens § 26, stk. 1 og 5, som foreslås ophævet, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 3.
Til nr. 5
Det følger af databeskyttelseslovens § 43, at den, der driver
eller er beskæftiget med virksomhed som nævnt i § 26 el-
ler som privat databehandler opbevarer personoplysninger,
ved dom for strafbart forhold kan frakendes retten hertil,
såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare
for misbrug. I øvrigt finder straffelovens § 79, stk. 3 og 4,
anvendelse.
Det foreslås, at i § 43, 1. pkt., ændres, »virksomhed som
nævnt i § 26« til: »advarselsregistre, kreditoplysningsbu-
reauer eller retsinformationssystemer «.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fortsat i visse
tilfælde vil være muligt at frakende retten til at drive visse
former for virksomhed, uden at bestemmelsen vil indeholde
en eksplicit henvisning til § 26, som foreslås ophævet.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 2 og 3.
Bestemmelsen skyldes behovet for administrativt at kunne
fastsætte, hvornår de pågældende retsinstanser og øvrige ak-
tører på området under hensyn til den løbende digitalisering
af domstolene forpligtes til at tage domstolenes skifteportal i
anvendelse til behandling af dødsboskiftesager.
Bestemmelsen vil indebære, at justitsministeren fastsætter,
hvornår de foreslåede regler om anvendelse af domstolenes
skifteportal i de sager, der er omfattet af loven, træder i
kraft. Ikrafttrædelsestidspunktet for §§ 2 og 3 vil som følge
heraf fravige regeringens målsætning om, at erhvervsrettet
lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1.
juli.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 16, ikke finder anvendelse
for medlemmer af Advokatnævnet, der er udpeget før lovens
ikrafttræden. For disse medlemmer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Bestemmelsen vil medføre, at udpegningsperioden på 6 år
uden mulighed for genbeskikkelse vil gælde for medlemmer
af Advokatnævnet, der er udpeget inden lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 27, ikke finder anvendelse
for kendelser fra Advokatnævnet og endelige domme, der er
afsagt før lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen vil medføre, at Advokatnævnets kompeten-
ce til at træffe afgørelse om en advokats valgbarhed til
Advokatrådet og Advokatnævnet eller som stedfortrædere
for disse, udelukkende vil finde anvendelse for kendelser
fra Advokatnævnet og endelige domme, der er afsagt efter
lovens ikrafttræden.
Lovens §§ 2 og 3 vil efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 5 finde anvendelse for sager, hvor dødsfaldet er sket
efter lovens ikrafttræden. For sager, hvor dødsfaldet er sket
før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler om
behandling af dødsboskiftesager, herunder brugen af dom-
stolenes skifteportal, anvendelse.
Lovens § 2 og 3 vil efter den foreslåede bestemmelse i stk.
6 også finde anvendelse, hvis den længstlevende ægtefælle
dør efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, eller hvis der i
øvrigt anmodes om skifte af et uskiftet bo, mens den længst-
levende ægtefælle er i live.
Det foreslås med stk. 7, at Domstolsstolsstyrelsen bemyn-
diges til ved bekendtgørelse at bestemme, at lovens §§ 2
og 3 ikke skal finde anvendelse i bestemte retskredse og
retsinstanser i en nærmere fastsat periode efter lovens ikraft-
træden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler an-
vendelse.
Hvis lovforslaget vedtages, vil den praktiske udrulning af it-
løsningen til behandling af dødsboskiftesager ved skifteret-
terne ske i etaper. Der vil således i en pilotperiode alene bli-
ve stillet krav om og være mulighed for ved udvalgte skif-
teretter i videre omfang end hidtil at anvende domstolenes
skifteportal til skriftlig kommunikation med skifteretterne
i dødsboskiftesager. Efter denne pilotperiode vil skifteporta-
len forventeligt i løbet af nogle måneder skulle anvendes
til al skriftlig kommunikation i alle skifteretter. Ud over
registrering af krav, tilgodehavende m.v. vil kommunikation
med skifteretten på skifteportalen således kun være mulig
i dødsboskiftesager, der behandles af skifteretter, som har
taget den nye it-løsning i brug. Udrulning af skifteportalen
til henholdsvis landsretterne og Højesteret forventes først at
ske i forbindelse med en senere release i Straffe- og skifte-
programmet.
Det kan ikke udelukkes, at der i forløbet fra pilotperio-
dens begyndelse til den fulde udbredelse af skifteportalen
i hele landet kan opstå tekniske udfordringer, som skal
løses. Det kan derfor blive nødvendigt løbende at tage
højde herfor i forhold til udvidelsen af skifteportalen for
68
at sikre, at brugerne af skifteretten oplever færrest mulige
gener i overgangsperioden. Bemyndigelsen omfatter derfor
også, at Domstolsstyrelsen i forbindelse med udvidelsen af
skifteportalen med det nye it-system til understøttelse af
behandlingen af dødsboskiftesager vil kunne fastsætte regler
om, at §§ 2 og 3 i en nærmere fastsat periode ikke finder
anvendelse ved behandlingen af dødsboskiftesager i bestem-
te retskredse, hvor it-systemet ellers var taget i brug, hvis
dette undtagelsesvis af tekniske grunde måtte vise sig at
være påkrævet af hensyn til den forsvarlige behandling af
dødsboskiftesager.
Efter forslagets stk. 8 kan skifteretten konkret beslutte, at
en sag, hvor dødsfaldet er sket før lovens ikrafttræden, eller
som efter stk. 7, 2. pkt., behandles efter de hidtil gældende
regler, skal behandles på domstolenes skifteportal. Det er
en forudsætning, at skifteretten først kan træffe en sådan
beslutning, når den pågældende skifteret har taget domstole-
nes skifteportal i brug, og skifterettens sager behandles på
skifteportalen. Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt, hvor
skifteretten vurderer, at der vil være en ressourcemæssig
gevinst forbundet med at lade en sag overgå til behandling
på skifteportalen, f.eks. fordi dødsfaldet er sket kort forin-
den lovens ikrafttræden, og sagen må forventes at versere i
længere tid ved skifteretten. Træffer skifteretten beslutning
om at lade en sag overgå til behandling på skifteportalen,
gør skifteretten sagen tilgængelig på skifteportalen.
Beslutningen om, at en sag, hvor dødsfaldet er sket før
lovens ikrafttræden, eller som behandles efter de hidtil gæl-
dende regler, skal behandles efter de foreslåede regler i
lovforslaget, skal efter forslaget undergives samme kærebe-
grænsning som skifterettens afgørelser efter dødsboskiftelo-
vens § 105, stk. 1. jf. retsplejelovens § 389 a, stk. 1. Be-
slutningen kan således ikke indbringes for højere ret uden
Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Der indføres i forslagets stk. 9 bemyndigelse til, at Dom-
stolsstyrelsen kan bestemme, at alle verserende dødsboskif-
tesager fremover skal behandles på skifteportalen. Det for-
udsættes, at denne mulighed bliver udnyttet, når størstedelen
af de sager, hvor dødsfaldet er sket før ikrafttræden af lo-
vens §§ 2 og 3, er afgjort, og der kun resterer et mindre
antal sager, som ikke behandles digitalt. Bestemmelsen vil
desuden kunne anvendes, hvis de nuværende DSI-systemer
ikke længere anvendes af domstolene. Det vil påhvile skifte-
retterne at digitalisere de resterende sager.
Det foreslås med stk. 10, at regler udstedt i medfør af § 144,
stk. 4, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4.
marts 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af regler udstedt i medfør af § 144, stk. 3, i retsplejeloven,
jf. denne lovs § 1, nr. 17.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensrettelse som
følge af, at bemyndigelsesbestemmelsen i retsplejelovens §
144, stk. 4, foreslås rykket til 144, stk. 3, i medfør af denne
lovs § 1, nr. 17. Der er således ikke tilsigtet nogen indholds-
mæssige ændringer med den foreslåede bestemmelser.
Det foreslås med stk. 11, at regler udstedt i medfør af §
22, stk. 6, i arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15.
juni 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 22, stk. 6, i arveloven, jf. denne
lovs § 3, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensrettelse som
følge af, at bemyndigelsesbestemmelsen i arvelovens § 22,
stk. 6, foreslås ændret i medfør af denne lovs § 3, nr. 2.
Til § 6
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove, og
lovforslagets § 1 skal derfor ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Lovforslagets § 4 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland,
da databeskyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, ligesom loven ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, jf. databeskyttelseslovens § 48.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 2 og 3 ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
69
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4.
marts 2024, som ændret ved § 15 i lov nr. 481 af
22. maj 2024, lov nr. 658 af 11. juni 2024, § 1 i
lov nr. 661 af 11. juni 2024, lov nr. 664 af. 11.
juni 2024 og § 2 i lov nr. 665 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i Køben-
havn, består af en præsident og mindst 56 andre
landsdommere. Vestre Landsret, der har sit sæde i
Viborg, består af en præsident og mindst 36 andre
landsdommere.
1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »56« til: »62«.
2. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »36« til: »38«.
§ 9. ---
Stk. 2-11. ---
3. I § 9, stk. 12, affattes således:
Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er
nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 37 dom-
mere ved byretterne. For at give mulighed for,
at dommere kan overgå til ansættelse på deltid,
jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til
8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere
6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk.
3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter,
der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer
ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en dom-
merstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller
flere yderligere dommere, bestemmer Domstols-
styrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.
»Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er
nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 44 domme-
re ved byretterne. For at give mulighed for, at
dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf.
§ 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dom-
mere. Der kan højst udnævnes 8 dommere ved
hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere
6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i
stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på
Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved
en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderlige-
re dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved
hvilken ret stillingen skal placeres.«
§ 127 a. §§ 125-127 gælder også for advokatsel-
skaber.
4. I § 127 a, stk. 1, indsættes efter »gælder også
for«: »fællesskaber af advokater og«.
Stk. 2. ---
§ 133. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Den ene retssag kan være en byretssag,
herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i
§ 119, stk. 2, nr. 5. I så fald skal dette være en
sag med kollegial behandling eller en sag, hvor
5. I § 133, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter » § 119,
stk. 2, nr. 5«: », eller en sag for Arbejdsretten«
70
der medvirker sagkyndige dommere. Den anden
retssag skal aflægges for en af landsretterne, for
Grønlands Landsret som kollegial ret eller for Sø-
og Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag
for prøven, hvis vedkommende ret finder sagen
egnet hertil.
6. I § 133, stk. 4, 2. pkt., ændres »I så fald skal
dette være« til: »Byretssagen, herunder den prakti-
ske prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 1, nr. 5,
skal være«.
7. I § 133, stk. 4, indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Sagen for arbejdsretten skal indeholde en ho-
vedforhandling.«
3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
§ 142. For personer, der er udelukket fra at
udøve advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er
ophørt i medfør af §§ 137-139, gælder de regler,
der er fastsat i medfør af § 127 om behandlingen
af betroede midler, og Advokatrådet fører tilsyn
med reglernes overholdelse. Reglerne gælder, ind-
til Advokatrådet bestemmer, at de skal ophøre her-
med, dog højst i 6 måneder fra udelukkelsen eller
ophøret. Advokatrådet kan underrette den pågæl-
dendes klienter om udelukkelsen eller ophøret og
om betydningen heraf.
Stk. 2. Overtrædelse af reglerne som nævnt i stk.
1 straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
8. § 142 affattes således:
»§ 142. De regler, der er fastsat i medfør af §
127 om behandlingen af betroede midler, gælder
for personer,
1) hvis ret til at udøve advokatvirksomhed er op-
hørt i medfør af §§ 137-139,
2) der har deponeret sin beskikkelse i Justitsmi-
nisteriet i medfør af § 141, eller
3) der er frakendt retten til at udøve advokatvirk-
somhed i medfør af § 147 c, stk. 5 eller 8.
Stk. 2. Advokatrådet fører tilsyn med, at de per-
soner, der er nævnt i stk. 1, overholder reglerne,
som er fastsat i medfør af § 127.
Stk. 3. Reglerne gælder, indtil Advokatrådet be-
stemmer, at de skal ophøre hermed, dog højst i
12 måneder fra tidspunktet, hvor Advokatrådet er
blevet bekendt med det forhold, som begrunder
tilsynet efter stk. 2. Advokatrådet kan underrette
den pågældendes klienter om det forhold, som be-
grunder tilsynet efter stk. 2 og om betydningen
heraf.
Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse
for et advokatselskab, jf. § 124, eller et fællesskab
af advokater, der omdannes eller ændrer formål.
Stk. 5. De personer og selskaber, der er nævnt i
stk. 1 og 4, kan indklages til Advokatnævnet for
overtrædelse af de regler, som er fastsat i medfør
af § 127, jf. § 142, stk. 1. For sagens behandling
i Advokatnævnet finder reglerne i kapitel 15 b
tilsvarende anvendelse.«
§ 143. ---
71
Stk. 2. Advokatrådet, der er Advokatsamfundets
bestyrelse, fører tilsyn med advokaterne og deres
autoriserede fuldmægtige. Finder rådet, at en ad-
vokat ikke har handlet i overensstemmelse med
de pligter, stillingen medfører, kan det indklage
den pågældende for Advokatnævnet. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår ad-
vokatselskaber, jf. § 124.
9. I § 143, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., indsæt-
tes efter »for så vidt angår advokatselskaber, jf. §
124«: », og fællesskaber af advokater«.
Stk. 3. Advokatrådet kan kræve alle oplysninger
af advokater og deres autoriserede fuldmægtige,
herunder arbejdspapirer, korrespondance og andre
dokumenter, der skønnes at være nødvendige for
rådets tilsyn af, om der er sket eller vil ske en
overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af denne lov. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, for så vidt an-
går advokatselskaber, jf. § 124. Kapitel 4 i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligt gælder for Ad-
vokatrådets varetagelse af opgaver efter 1. og 2.
pkt.
9. I § 143, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., indsæt-
tes efter »for så vidt angår advokatselskaber, jf. §
124«: », og fællesskaber af advokater«.
Stk. 4-6. ---
Stk. 7. Vurderer Advokatrådet, at der er en be-
grundet risiko for, at en advokat, en advokats
autoriserede fuldmægtige eller et advokatselskab,
jf. § 124, vil overtræde en pligt, der følger af
denne lov, skal rådet iværksætte passende tilsyns-
foranstaltninger. Dette gælder tilsvarende, hvis der
er en begrundet mistanke om, at en advokat, en
advokats autoriserede fuldmægtige eller et advo-
katselskab, jf. § 124, har overtrådt en pligt, der
følger af denne lov.
10. I § 143, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»en advokats autoriserede fuldmægtige«: », et fæl-
lesskab af advokater«.
Stk. 8. Advokatrådet kan træffe bestemmelse
om, at en advokat eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, skal indkaldes
til en samtale med kredsbestyrelsen i en anden
kreds end den, hvor advokaten har sin virksom-
hed, hvis det må antages, at advokaten eller den
ovennævnte person har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører. Advokatrådet kan endvidere i
sager, hvor en advokat eller en af de personer, der
er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, er under mistan-
ke for at have begået overtrædelser, der kan føre
til frakendelse af retten til at udøve advokatvirk-
somhed eller retten til at eje aktier eller anparter
i et advokatselskab, bestemme, at der skal iværk-
11. I § 143, stk. 8, 1. pkt., ændres »skal indkaldes
til en samtale med kredsbestyrelsen i en anden
kreds end den« til: »skal indkaldes til en kollegial
samtale med mindst to af Advokatrådets kontakt-
personer fra en anden retskreds end den«.
12. § 143, stk. 8, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kontaktpersonernes afholdelse af kollegiale samta-
ler.«
72
sættes et kollegialt tilsyn med advokaten eller den
ovennævnte person.
Stk. 9. Advokatsamfundet opdeles i et antal ad-
vokatkredse. Advokatkredsenes bestyrelser bistår
Advokatrådet.
13. § 143, stk. 9, 2. pkt., affattes således:
»Advokatrådet udpeger et antal kontaktpersoner,
som bistår Advokatrådet.«
§ 143 a. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for
oplysninger om autoriserede fuldmægtige, advo-
katselskaber, jf. § 124, og personer omfattet af §
124 c, stk. 1, nr. 2.
14. I § 143 a, stk. 4, indsættes efter »oplysninger
om autoriserede fuldmægtige,«: »fællesskaber af
advokater,«.
Stk. 5. ---
§ 143 b. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152
f finder tilsvarende anvendelse for Advokatrå-
dets medlemmer, medlemmer af Advokatrådets
udvalg, Advokatsamfundets ansatte og kredsbe-
styrelsernes medlemmer, for så vidt angår oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem tilsyns-
virksomheden. Det samme gælder for personer,
der udfører serviceopgaver for de organisationer,
der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Fortrolige oplysninger, som Advokatrå-
dets medlemmer, medlemmer af Advokatrådets
udvalg, Advokatsamfundets ansatte eller kredsbe-
styrelsernes medlemmer modtager i henhold til
dette kapitel, må kun anvendes i forbindelse med
tilsynshvervet.
Stk. 3. Advokatrådets medlemmer, medlemmer
af Advokatrådets udvalg, Advokatsamfundets an-
satte og kredsbestyrelsernes medlemmer kan ude-
lukkende videregive oplysninger til Advokatnæv-
net til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov
og til relevante offentlige myndigheder, herunder
anklagemyndigheden, politiet og justitsministeren,
til varetagelse af deres opgaver efter deres lovgiv-
ning.
15. I § 143 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, æn-
dres »kredsbestyrelsernes medlemmer« til: »Ad-
vokatrådets kontaktpersoner«.
§ 144. Advokatsamfundet opretter et Advokat-
nævn. Advokatnævnet består af en formand og 2
næstformænd, der alle skal være dommere, samt
af 18 andre medlemmer. Formanden og næstfor-
mændene udpeges af Højesterets præsident. Af
de øvrige medlemmer vælges 9 af Advokatsam-
fundet blandt advokater, der ikke er medlemmer
af Advokatrådet, og 9, der ikke må være advo-
73
kater, udpeges af justitsministeren. Justitsministe-
rens udpegning af medlemmer og stedfortrædere
herfor sker efter indstilling fra sådanne myndighe-
der, organisationer og lign., således at det sikres,
at der til nævnet udpeges medlemmer og stedfor-
trædere herfor, der har kendskab til både private
klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters
interesser. Medlemmer og stedfortrædere herfor
udpeges for en periode af 6 år. Der er ikke mulig-
hed for genudpegning.
16. I § 144, stk. 1, 6. pkt., ændres »for en periode
af 6 år« til: »for en periode af 4 år og har ret til
at blive genudpeget for en periode på yderligere
2 år«, og i 7. pkt., indsættes efter »Der er«: »heref-
ter«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Advokatnævnet kan ved sagernes forbere-
delse lade sig bistå af advokatkredsenes bestyrel-
ser.
17. § 144, stk. 3, ophæves.
Stk. 4. --- Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 145. Ved behandlingen af sager, hvor kreds-
bestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, tiltrædes
bestyrelserne hver af et medlem, der ikke er advo-
kat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger,
tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét medlem for
hver afdeling. Disse medlemmer og stedfortrædere
herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gan-
gen efter indstilling fra KL (Kommunernes Lands-
forening). Justitsministeren kan fastsætte regler
om indstilling fra kommuner, der ikke er medlem-
mer af KL (Kommunernes Landsforening).
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om kredsbestyrelsernes behandling af sager,
hvor de skal bistå Advokatnævnet, samt kreds-
bestyrelsernes afholdelse af de samtaler, som er
nævnt i § 143, stk. 8.
18. § 145 ophæves.
§ 145 a. Advokatnævnet afgiver en årlig beret-
ning om sin virksomhed til justitsministeren. Be-
retningen trykkes og offentliggøres.
19. I § 145 a, 2. pkt., udgår »trykkes og «.
§ 146. Klager over vederlag, som en advokat,
et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for
sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse
heri, indbringes for Advokatnævnet. Nævnet kan
godkende vederlagets størrelse eller bestemme, at
vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.
20. I § 146, stk. 1, 1.pkt., § 147 b, stk. 1, og § 147
c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
» en advokat,«: » et fællesskab af advokater,«.
Stk. 2 og 3. ---
21. I § 146 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
74
»Stk. 3. Advokatnævnet kan af egen drift eller på
begæring beslutte at genoptage behandlingen af en
klage, hvis særlige grunde taler herfor, herunder
særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige op-
lysninger, der forventes at kunne føre til et andet
resultat.
Stk. 4. En begæring om genoptagelse af en klage
skal indgives inden 1 år efter, at parten er blevet
meddelt nævnets afgørelse. Nævnet kan behand-
le en begæring om genoptagelse, der er indgivet
senere, når fristoverskridelsen er rimeligt begrun-
det. «
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 147 b. Klager over, at en advokat, et advokat-
selskab eller en af de personer, der er nævnt i
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter,
der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes for Advokat-
nævnet.
20. I § 146, stk. 1, 1.pkt., § 147 b, stk. 1, og § 147
c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
» en advokat,«: » et fællesskab af advokater,«.
Stk. 2-4. ---
22. I § 147 b indsættes efter stk. 3 som nye styk-
ker:
»Stk. 4. Advokatnævnet kan af egen drift eller på
begæring beslutte at genoptage behandlingen af en
klage, hvis særlige grunde taler herfor, herunder
særligt hvis der fremkommer nye, væsentlige op-
lysninger, der forventes at kunne føre til et andet
resultat.
Stk. 5. En begæring om genoptagelse af en klage
skal indgives inden 1 år efter, at parten er blevet
meddelt nævnets afgørelse. Nævnet kan behand-
le en begæring om genoptagelse, der er indgivet
senere, når fristoverskridelsen er rimeligt begrun-
det.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 147 c. Finder Advokatnævnet, at en advokat,
et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat
pligter, der følger af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør af loven, kan nævnet tildele ad-
vokaten, advokatselskabet eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, en irettesættelse eller
20. I § 146, stk. 1, 1.pkt., § 147 b, stk. 1, og § 147
c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
» en advokat,«: » et fællesskab af advokater,«.
23. I § 147 c, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »kan
nævnet tildele advokaten,«: »fællesskabet af advo-
kater,« og efter »pålægge vedkommende« indsæt-
tes:», fællesskabet«.
75
pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på
indtil 300.000 kr. Er tilsidesættelsen af pligterne af
særlig grov karakter, kan Advokatnævnet forhøje
bøden op til 600.000 kr.
Stk. 2. Advokatnævnet kan under anvendelse af
tvangsbøder pålægge en advokat, et advokatsel-
skab eller en af de personer, der er nævnt i § 124
c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, at opfylde en forpligtelse som
nævnt i stk. 1. Nævnet kan endvidere, hvis det
skønnes fornødent, fratage advokaten eller perso-
nen, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, en sag og
lade en anden af klienten godkendt advokat eller
person, der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, færdiggø-
re den.
Stk. 3-7. ---
Stk. 8. Har en advokat gjort sig skyldig i grov
eller oftere gentagen overtrædelse af sine pligter
som advokat, og de udviste forhold giver grund til
at antage, at den pågældende ikke for fremtiden
vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde,
kan Advokatnævnet frakende advokaten retten til
at udføre sager eller forretninger af nærmere angi-
ven karakter eller retten til at udøve advokatvirk-
somhed. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6
måneder til 5 år eller indtil videre. Bestemmelsen i
§ 142 gælder tilsvarende.
24. § 147 c, stk. 8, 3. pkt., ophæves.
Stk. 9 og 10. ---
Stk. 11. Advokatnævnet sender meddelelse om
en afgørelse til klageren, advokaten, advokatsel-
skabet, personen, der i medfør af § 124 c, stk.
1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatsel-
skab, Advokatrådet og Justitsministeriet. Nævnet
kan offentliggøre afgørelsen.
25. I § 147 c, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »kla-
geren, advokaten,«: »fællesskabet af advokater,«.
§ 147 d. Advokatnævnets afgørelse efter § 147
c, stk. 1 og 2, kan indbringes for retten af advoka-
ten, advokatselskabet eller personen, der i medfør
af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter
i et advokatselskab. Retten kan stadfæste, ophæve
eller ændre afgørelsen.
26. I § 147 d, stk. 1, 1 pkt., og stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter » advokaten,«: »fællesskabet af ad-
vokater,« og i stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »advo-
katen,«: », fællesskabet af advokater«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Afgørelsen indbringes ved, at advokaten,
advokatselskabet eller personen, der i medfør af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter
i et advokatselskab, anlægger sag mod Advokat-
76
nævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen
anlægges ved den ret, i hvis kreds advokaten eller
advokatselskabet har kontor.
27. Efter kapitel 15 b indsættes i første bog, syven-
de afsnit:
»Kapitel 15 c
Sager om valgbarhed
Ȥ 147 h. Sager om en advokats valgbarhed til
Advokatrådet og Advokatnævnet kan af Advoka-
trådet indbringes for Advokatnævnet.
Stk. 2. Er en advokat ved kendelse inden for de
seneste 5 år blevet pålagt en bøde på over 20.000
kr., men under 60.000 kr., jf. retsplejelovens § 147
c, stk. 1, kan Advokatnævnet fratage advokaten
valgbarheden, hvis de udviste forhold i alminde-
ligt omdømme gør den pågældende uværdig til at
være medlem af Advokatrådet eller Advokatnæv-
net.
Stk. 3. Frakendelse af valgbarheden gælder for
den aktuelle valgperiode for henholdsvis Advoka-
trådet og Advokatnævnet.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Advokatnævnets behandling af sager
om valgbarhed.
§ 147 i. Advokatnævnets afgørelse efter § 147 h,
stk. 2, kan indbringes for retten af advokaten. Ret-
ten kan stadfæste eller ophæve afgørelsen.
Stk. 2. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 3. Afgørelsen indbringes ved, at advokaten
anlægger sag mod Advokatnævnet i den borgerli-
ge retsplejes former. Sagen anlægges ved den ret, i
hvis kreds advokaten har kontor.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg har ikke op-
sættende virkning, medmindre retten undtagelses-
vis beslutter dette. Anke har ikke opsættende virk-
ning.«
28. Efter § 319 indsættes:
Ȥ 319 a. Retten kan beslutte, at den, der som
værge for en mindreårig part har anlagt eller ap-
pelleret en sag, helt eller delvis skal betale de
sagsomkostninger, som det ellers ville påhvile den
mindreårige part at betale.«
77
§ 353 a. Retten kan bestemme, at hovedforhand-
lingen skal foregå i tilslutning til et forberedende
møde, hvis parterne samtykker heri, sagen findes
tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt er egnet til
straks at hovedforhandles, herunder at begge par-
ter af retten skønnes at have tilstrækkelig mulig-
hed for at varetage deres interesser.
29. I § 353 a indsættes efter »heri,«: »eller hvis«.
§ 380. Dokumenter, som en part ønsker at på-
beråbe sig, men som ikke tidligere er fremsendt,
samt meddelelse om andre beviser, som en part
ønsker at føre under hovedforhandlingen, men
som ikke er angivet i hans processkrifter, skal
sendes til retten snarest muligt og ikke senere end
2 uger før hovedforhandlingen. Afgøres sagen i
medfør af § 387 uden mundtlig hovedforhandling,
skal dokumenter som nævnt i 1. pkt. sendes til
retten snarest muligt og senest 2 uger før fristen
for indlevering af det første procedureindlæg.
Stk. 2. ---
30. I § 380, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »2 uger«
til: »8 uger«.
31. Efter § 430 indsættes i kapitel 40:
Ȥ 431. Retten kan med parternes samtykke be-
stemme, at sagen afgøres uden mundtlig hoved-
forhandling, når særlige grunde taler derfor. Ret-
ten træffer i så fald bestemmelse om parternes
udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 2. Indleverer en part ikke rettidigt sit førs-
te procedureindlæg, finder § 418, stk. 1 og 2,
tilsvarende anvendelse. Indleverer en part ikke ret-
tidigt et senere procedureindlæg, slutter retten den
skriftlige procedure og optager sagen til afgørel-
se.«
§ 2
I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1807 af 3. september 2021, som ændret ved § 3
i lov nr. 697 af 24. maj 2022, § 44 i lov nr. 679 af
3. juni 2023 og § 4 i lov nr. 1553 af 12. december
2023, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital behandling
§ 3 a. Sager om skifte af dødsboer og skifte
af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet,
78
herunder skifte af uskiftet bo, mens den længst-
levende ægtefælle er i live, behandles ved anven-
delse af domstolenes skifteportal. Enhver skriftlig
meddelelse til skifteretten om dødsboskiftesager
skal gives på skifteportalen, jf. dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En digital meddelelse efter stk. 1 anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for skifteretten på domstolenes skifteportal.
Stk. 3. Skifteretten kan beslutte at undtage en
bruger fra at anvende domstolenes skifteportal,
hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anven-
de skifteportalen. Skifteretten kan endvidere be-
slutte at udelukke en bruger fra at anvende dom-
stolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skif-
teportalen til at fremsætte et stort antal ensarte-
de anmodninger. Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan medde-
lelser og dokumenter skal gives.
Stk. 4. Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke
skal behandles, eller at en meddelelse eller et
dokument ikke skal gives til skifteretten ved an-
vendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig
hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller
helbred eller dokumenternes format eller omfang
taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvor-
dan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser
og dokumenter skal gives.
Stk. 5. Vedkommende retspræsident kan i særli-
ge situationer, herunder hvis brugerne ikke kan
anvende domstolenes skifteportal på grund af lo-
kale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, be-
slutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en
nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på
skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan de omhandlede sager skal behandles, og
hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 6. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ik-
ke kan anvende domstolenes skifteportal, beslut-
te, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteret-
ten. Skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af
en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10
a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på
anden måde end på domstolenes skifteportal, skal
anses for at være kommet frem til skifteretten, jf.
79
stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet
anvende skifteportalen på grund af tekniske ned-
brud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ik-
ke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten
om at træffe beslutning efter 1. pkt.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder
tilsvarende anvendelse på sager, der behandles af
landsretterne og Højesteret.
Stk. 8. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om anvendelse af domstolenes skifteportal,
herunder om indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal
gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anven-
des.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, at en person, som skifteretten påtænker at ud-
pege som bobestyrer, skal oplyse personnummer
og give andre nærmere bestemte oplysninger til
brug for udpegelsen som bobestyrer og om skifte-
retternes registrering og behandling af disse oplys-
ninger.
§ 3 b. Skifteretten kan bestemme, at en medde-
lelse til skifteretten skal forsynes med original un-
derskrift, når skifteretten finder anledning til det.«
§ 8. ---
Stk. 2. Oplysning om besiddelse af afdødes ak-
tiver gives til skifteretten på domstolenes skifte-
portal eller til den person, som varetager boets
interesser. § 10 a, stk. 5-8 og 10, finder tilsvarende
anvendelse.
2. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 10 a, stk. 5-8 og
10« til: »§ 3 a, stk. 3-6 og 9«.
Stk. 3-4. ---
§ 10 a. Fordringer og andre krav mod afdøde
anmeldes til skifteretten. Fordringer og andre krav
mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmel-
des til skifteretten. Anmeldelse til skifteretten skal
ske på domstolenes skifteportal, jf. dog stk. 5-8 og
10.
Stk. 2. Tilgodehavender, der tilfalder boet, an-
meldes til skifteretten eller til den person, som va-
retager boets interesser. Anmeldelse til skifteretten
3. I § 10 a, stk. 1, 3. pkt., og § 10 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »dog stk. 5-8 og 10« til: »dog § 3 a, stk.
3-6 og 9«.
80
skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog stk.
5-8 og 10.
Stk. 3. En anmeldelse på domstolenes skifteport-
al anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for retten.
4. § 10 a, stk. 3 og 5-10, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Den person, der varetager boets interes-
ser, gør sig bekendt med anmeldte fordringer og
andre krav, jf. stk. 1, tilgodehavender, der tilfalder
boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse af
afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstolenes
skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplys-
ning er givet på portalen, jf. dog stk. 5-8 og 10.
Stk. 5. Skifteretten kan beslutte at undtage en
bruger fra at anvende domstolenes skifteportal,
hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at
vedkommende må forventes ikke at kunne anven-
de skifteportalen. Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan anmeldelse m.v., jf. stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk. 2, til skifte-
retten skal ske.
Stk. 6. Skifteretten kan beslutte, at anmeldelse
m.v., jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., og
stk. 4 samt § 8, stk. 2, til skifteretten i bestemte
tilfælde ikke skal ske på domstolenes skifteportal,
hvis særlige forhold, herunder navnlig hensynet
til statens sikkerhed, personers liv eller helbred
eller dokumenternes format eller omfang, taler
for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan
anmeldelse m.v. til skifteretten skal ske.
Stk. 7. Vedkommende retspræsident kan i særli-
ge situationer, herunder hvis brugerne ikke kan
anvende domstolenes skifteportal på grund af lo-
kale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, be-
slutte, at anmeldelse m.v., jf. stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk. 2, til skif-
teretten i alle eller visse af skifterettens sager i
en nærmere afgrænset periode ikke skal ske på
skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig,
hvordan anmeldelse m.v. til skifteretten skal ske.
Stk. 8. Skifteretten kan ved tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ik-
ke kan anvende domstolenes skifteportal, beslutte,
hvordan anmeldelse m.v., jf. stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk. 2, til skif-
teretten skal ske. Skifteretten kan beslutte, at en
anmeldelse af en fordring eller andet krav, jf. stk.
1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden
5. I § 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »dog
stk. 5-8 og 10« til: »dog § 3 a, stk. 3-6 og 9«.
6. I § 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »porta-
len« til: »skifteportalen«.
81
måde end på domstolenes skifteportal, skal anses
for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk.
3, hvis brugeren ikke har kunnet anvende skifte-
portalen på grund af tekniske nedbrud eller drifts-
forstyrrelser og ikke med rimelighed har kunnet
anmode skifteretten om at træffe beslutning efter
1. pkt.
Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere
regler om anvendelse af domstolenes skifteportal
og om indførelse af data på portalen.
Stk. 10. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om, hvordan anmeldelse m.v., jf. stk. 1, 1. og 2.
pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 samt § 8, stk. 2,
til skifteretten skal ske ved tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der
gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anven-
des.
§ 22. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Ægtefællen skal senest i forbindelse med
boets udlevering indkalde boets kreditorer efter
reglerne om proklama i kapitel 20. Skifteretten
kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til
Statstidende sendes gennem skifteretten.
7. § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Skifteretten indkalder senest i forbindel-
se med boets udlevering boets kreditorer efter reg-
lerne om proklama i kapitel 20.«
§ 24. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Ægtefællen skal senest i forbindelse med
boets udlevering indkalde boets kreditorer efter
reglerne om proklama i kapitel 20. Skifteretten
kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til
Statstidende sendes gennem skifteretten.
7. § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Skifteretten indkalder senest i forbindel-
se med boets udlevering boets kreditorer efter reg-
lerne om proklama i kapitel 20.«
§ 25. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Arvingerne skal senest i forbindelse med
boets udlevering til privat skifte indkalde boets
kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel
20. Skifteretten kan betinge udleveringen af, at an-
meldelsen til Statstidende indsendes gennem skif-
teretten.
Stk. 5 og 6. ---
7. § 22, stk. 4, § 24, stk. 4, og § 25, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Skifteretten indkalder senest i forbindel-
se med boets udlevering boets kreditorer efter reg-
lerne om proklama i kapitel 20.«
§ 42. ---
82
Stk. 2. Skifteretten udleverer samtidig oplysnin-
ger om afdøde fra Det Centrale Personregister
(CPR) og oplysninger om den længstlevende æg-
tefælles skatteforhold til bobestyrer.
8. § 42, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Skifteretten videregiver samtidig til bo-
bestyrer oplysninger om afdøde fra Det Centra-
le Personregister (CPR), oplysninger om afdødes
testamentariske dispositioner fra Centralregisteret
for Testamenter eller på anden måde, oplysning
om en eventuel afgørelse fra Familieretshuset
om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt oprettet
af afdøde og oplysninger om afdødes skattefor-
hold. Var afdøde gift ved dødsfaldet, videregiver
skifteretten endvidere oplysninger om den længst-
levende ægtefælles skatteforhold og oplysninger
om en eventuel ægtepagt fra Tinglysningsretten til
bobestyrer.
Stk. 3. Skifteretten indkalder senest i forbindelse
med boets udlevering boets kreditorer efter regler-
ne om proklama i kapitel 20.«
§ 46. Bobestyreren indkalder, hvis dette ikke al-
lerede er sket, straks afdødes kreditorer efter reg-
lerne i kapitel 20.
Stk. 2. Anmeldte fordringer og andre krav regi-
streres på betryggende måde.
9. § 46 affattes således:
Ȥ 46. Bobestyreren registrerer anmeldte for-
dringer og andre krav på betryggende måde.«
§ 52. ---
Stk. 2. Åbningsstatus tilsendes straks boets ar-
vinger, skifteretten og told- og skatteforvaltnin-
gen. En kreditor eller legatar, som har retlig inte-
resse deri, kan forlange at blive gjort bekendt med
åbningsstatus.
Stk. 3 og 4. ---
10. I § 52, stk. 2, 1. pkt., ændres », skifteretten og
told- og skatteforvaltningen« til: » og skifteretten,
der videregiver åbningsstatus til told- og skattefor-
valtningen«.
§ 68. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Den endelige boopgørelse indsendes in-
den 2 uger til told- og skatteforvaltningen og til
skifteretten.
11. I § 68, stk. 3, ændres »told- og skatteforvalt-
ningen og til skifteretten« til: »skifteretten, der
videregiver den endelige boopgørelse til told- og
skatteforvaltningen«.
§ 69. Er boet insolvent, træffer skifteretten afgø-
relse om insolvensbehandling og udpeger bobesty-
rer, jf. dog § 70 a.
Stk. 2. Bobestyreren giver snarest muligt boets
arvinger, legatarer og kendte kreditorer samt told-
og skatteforvaltningen meddelelse om skifteret-
tens afgørelse.
12. I § 69, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Skifteretten giver told- og skatteforvaltningen
meddelelse om afgørelsen.«
13. I § 69, stk. 2, udgår » samt told- og skattefor-
valtningen«.
83
Stk. 3 og 4. ---
§ 83. ---
Stk. 2. Undtaget fra præklusion i medfør af stk. 1
er
1) ---
2) krav sikret ved pant eller på anden tilsvarende
måde, herunder lån sikret ved pant efter ejendoms-
skattelovens kapitel 8. Krav sikret ved håndpante-
ret i et ejerpantebrev undtages dog kun, hvis bo-
et er eller burde være bekendt med kreditorernes
identitet, og
3) ---
14. I § 83, stk. 2, nr. 2, ændres ». Krav sikret ved
underpanteret i et ejerpantebrev undtages dog« til:
», dog undtages krav sikret ved underpanteret i et
ejerpantebrev«.
§ 96. Klage over en bobestyrer, herunder klage
over, at en bobestyrer ikke fremmer behandlingen
af boet uden unødigt ophold, samt klage over af-
gørelser truffet af en bobestyrer indgives skriftligt
til skifteretten eller til bobestyreren, der videresen-
der klagen til skifteretten.
Stk. 2 og 3. ---
15. I § 96, stk. 1, ændres »skriftligt til skifteret-
ten eller til bobestyreren, der videresender« til:
»til skifteretten på domstolenes skifteportal eller
skriftligt til bobestyreren, der videregiver«.
Stk. 4. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at
klage over bobestyrer skal udfærdiges på en særlig
blanket.
16. I § 96, stk. 4, ændres », at klage over bobe-
styrer skal udfærdiges på en særlig blanket« til:
»udfærdigelse af klager over bobestyrer«.
§ 105. ---
Stk. 2. Afgørelser efter § 2, stk. 5, § 7, stk. 3, §
10 a, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6-8, § 12, stk. 1, § 55,
stk. 1, 2. pkt., og § 81, stk. 6, kan ikke indbringes
for højere ret. Tilsvarende gælder for afgørelser i
medfør af § 80, stk. 1, efter udløbet af fristen i §
80, stk. 3.
17. I § 105, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 3, § 10
a, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6-8« til: »§ 3 a, stk. 3, 2.
og 3. pkt., og stk. 4-6, § 7, stk. 3«.
Stk. 3. Beslutninger efter § 10 a, stk. 5, 1. pkt.,
kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet
kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens
forløb eller af afgørende betydning for den, der
ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er an-
ledning til at lade afgørelsen prøve af en højere
ret.
Stk. 4. ---
18. I § 105, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 10 a, stk. 5,
1. pkt.« til: »§ 3 a, stk. 3, 1. pkt.«.
Kapitel 31 a 19. Kapitel 31 a ophæves.
Digital kommunikation
84
§ 115 a. Krav om skriftlighed er ikke til hinder
for, at meddelelser til skifteretten sendes som digi-
tal kommunikation.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at en med-
delelse til skifteretten skal forsynes med original
underskrift, når den finder anledning til det.
§ 3
I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15.
juni 2021, foretages følgende ændringer:
§ 22. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Skifteretten skal efter anmodning udleve-
re et eksemplar af formueoversigten til livsarvin-
gerne.
1. § 22, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Livsarvingerne kan få formueoversigten
hos skifteretten.«
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om formueoversigten og om de blanketter, der
kan anvendes.
2. I § 22, stk. 6, udgår » og om de blanketter, der
kan anvendes«.
§ 4
I databeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
289 af 8. marts 2024, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 2. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Loven og databeskyttelsesforordningen
gælder endvidere for behandling af oplysninger
om virksomheder m.v., hvis denne behandling
udføres for kreditoplysningsbureauer. Tilsvarende
gælder, for så vidt angår behandlinger, som er om-
fattet af § 26, stk. 1, nr. 1.
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres », for så vidt angår
behandlinger, som er omfattet af § 26, stk. 1, nr.
1« til: »behandlinger i advarselsregistre«.
§ 19. Den, som ønsker at drive virksomhed
med behandling af oplysninger til bedømmelse
af økonomisk soliditet og kreditværdighed med
henblik på videregivelse (kreditoplysningsbureau),
skal indhente tilladelse hertil fra Datatilsynet, in-
den behandlingen påbegyndes, jf. § 26, stk. 1, nr.
2.
2. §§ 19 og 47 ophæves.
§ 47. For behandlinger, hvortil der inden lovens
ikrafttræden er opnået tilladelse efter § 50, stk. 1,
nr. 2, 3 og 5, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om be-
handling af personoplysninger som ændret senest
ved lov nr. 426 af 3. maj 2017, gælder tilladelsen
efter denne lovs ikrafttræden, indtil den erstattes
af en ny tilladelse efter lovens § 26, stk. 1.
85
Afsnit V
Tilladelse til behandling
3. Afsnit V ophæves.
Kapitel 9
Tilladelse til behandling
§ 26. Forinden iværksættelse af en behandling,
der foretages for en privat dataansvarlig, skal Da-
tatilsynets tilladelse indhentes, når
1) behandlingen af oplysningerne sker med hen-
blik på at advare andre mod forretningsforbin-
delser med eller ansættelsesforhold til en regi-
streret,
2) behandlingen sker med henblik på erhvervs-
mæssig videregivelse af oplysninger til be-
dømmelse af økonomisk soliditet og kredit-
værdighed eller
3) behandlingen udelukkende finder sted med
henblik på at føre retsinformationssystemer.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om
undtagelser fra bestemmelserne i stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om,
at der forinden iværksættelse af andre behandlin-
ger end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indhentes
tilladelse fra tilsynet, herunder for behandlinger,
der foretages for en offentlig myndighed.
Stk. 4. Tilsynet kan i forbindelse med meddelel-
se af tilladelse efter stk. 1 eller 3 fastsætte vilkår
for udførelsen af behandlingerne til beskyttelse af
de registreredes privatliv.
Stk. 5. Forinden iværksættelse af ændringer i de
behandlinger, der er nævnt i stk. 1 eller 3, skal
Datatilsynets tilladelse indhentes på ny, hvis der er
tale om væsentlige ændringer.
§ 41. ---
Stk. 1. ---
1-6) ---
Stk. 2. ---
1) overtræder § 5, stk. 1 og 2, § 6, § 7, stk. 1-4,
§ 8, § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1-4, §§ 11 og 12, §
13, § 20, § 21 eller § 26, stk. 1 og 5,
2-8) ---
Stk. 3-7. ---
4. I § 41, stk. 2, nr. 1, ændres », § 21 eller § 26,
stk. 1 og 5« til: »eller § 21«.
86
§ 43. Den, der driver eller er beskæftiget med
virksomhed som nævnt i § 26 eller som privat da-
tabehandler opbevarer personoplysninger, kan ved
dom for strafbart forhold frakendes retten hertil,
såfremt det udviste forhold begrunder en nærlig-
gende fare for misbrug.
5. I § 43, 1. pkt., ændres »virksomhed som nævnt
i § 26« til »advarselsregistre, kreditoplysningsbu-
reauer eller retsinformationssystemer «
87