Fremsat den 2. oktober 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 2. oktober 2024 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om flagning
Kapitel 1
Danmarks nationalflag
§ 1. Danmarks Riges nationalflag er Dannebrog.
Stk. 2. Dannebrog som splitflag føres af Kongehuset, Fol-
ketinget, statslige myndigheder og domstolene samt institu-
tioner m.v., der har særlig tilladelse hertil.
Kapitel 2
Forbud mod flagning med visse udenlandske flag
§ 2. Det er forbudt at flage med andre landes nationalflag
og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, jf. dog
stk. 2 og 3 samt §§ 3-5.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke finske, færøske,
grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for Folketinget.
§ 3. Det er tilladt for diplomatiske repræsentationer at
flage med udsenderstatens nationalflag på repræsentationens
område, herunder repræsentationschefens bolig.
§ 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere
bestemte flag ikke er omfattet af forbuddet i § 2, stk. 1.
§ 5. Politiet kan i særlige tilfælde meddele tilladelse, her-
under fastsætte vilkår, til flagning med flag omfattet af § 2,
stk. 1.
§ 6. Politiets afgørelser efter § 5 kan ikke påklages til
rigspolitichefen eller Justitsministeriet.
Kapitel 3
Straffebestemmelser
§ 7. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 1.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Kongelig resolution af 21. december 1833 og kon-
gelig resolution af 7. juli 1854 ophæves.
Kapitel 5
Territorialbestemmelse
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 21 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2024-00810
AA014383
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forbud mod at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den nuværende adgang til at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed
2.1.2. Det dagældende forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag
2.1.2.1. Fremmede nationsflag
2.1.2.1.1. Den daværende tilladelsesordning
2.1.2.1.2. Udenlandske repræsentationer
2.1.2.1.3. De nordiske landes flag og det færøske og grønlandske flag
2.1.2.1.4. Flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger
2.1.2.2. Fremmede områdeflag
2.1.2.3. Øvrige flag
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
I Danmark har der i mere end 100 år været regler om flag-
ning, herunder et forbud mod at flage med andre landes nati-
onalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Højesteret fandt ved dom af 22. juni 2023, at forbuddet
mod at flage med andre landes nationalflag ikke havde den
fornødne hjemmel. Dommen betyder, at der ikke længere
gælder regler, som forbyder flagning med andre landes nati-
onalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Dannebrog er det vigtigste nationale symbol i Danmark. Et
symbol, der binder danskerne sammen som folk.
Det er regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne) opfattelse, at Dannebrog som flag bør nyde en særlig
status og beskyttelse i Danmark sammenlignet med andre
landes flag, og at der derfor igen bør indføres regler om
flagning, således at der ikke frit kan flages med andre landes
flag.
Regeringen ønsker på den baggrund med dette lovforslag at
indføre et forbud, hvorefter det som udgangspunkt vil være
forbudt at flage med andre landes flag.
2
Med lovforslaget lægges der herudover op til at lovfæste,
at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag, ligesom det
foreslås at lovfæste en del af gældende praksis vedrørende
Dannebrog som splitflag.
2. Forbud mod at flage med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed
2.1. Gældende ret
2.1.1. Den nuværende adgang til at flage med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed
Der gælder i dag ikke et forbud mod at flage med andre lan-
des nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed.
Højesteret afsagde den 22. juni 2023 dom (sag 2/2023, udgi-
vet i Ugeskrift for Retsvæsen 2023, side 1042) i en sag om
flagning med det amerikanske flag (Stars and Stripes). Hø-
jesteret fandt i den forbindelse bl.a. med henvisning til de
krav, der i dag må stilles til indgreb i form af forbud mod
flagning, at den dagældende bekendtgørelse nr. 103 af 10.
april 1915 om Forbud mod at benytte fremmede Nations-
flag (flagbekendtgørelsen) ikke udgjorde det fornødne hjem-
melsgrundlag for at forbyde og dermed straffe for flagning
med det amerikanske flag.
Som følge af dommen udstedte Justitsministeriet samme dag
bekendtgørelse nr. 881 af 22. juni 2023 om ophævelse af
bekendtgørelse om flagning med fremmede nationsflag, der
bl.a. formelt ophævede flagbekendtgørelsen.
Siden Højesterets dom har der således ikke været regler,
som forbyder flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Der gælder
dog visse særlige regler om flagning, herunder regler om
kommuners adgang til at flage med andre landes national-
flag efter de uskrevne kommunalfuldmagtsregler og regler
om flagning i kraft af valglovgivningens forbud mod valg-
agitation.
2.1.2. Det dagældende forbud mod flagning med fremmede
nations- og områdeflag
De dagældende regler om forbud mod flagning med frem-
mede nations- og områdeflag var ikke samlet i én enkelt lov
eller flere love, men fandtes spredt i en række til dels speci-
elle forskrifter, herunder kongelige resolutioner, en række
administrative enkeltafgørelser og sædvane.
Efter de dagældende regler var det som udgangspunkt for-
budt her i landet at flage med fremmede nationsflag, lige-
som også områdeflag var omfattet samt flag, der måtte si-
destilles hermed, jf. nedenfor i pkt. 2.1.2.1 om fremmede
nationsflag og pkt. 2.1.2.2 om fremmede områdeflag samt
pkt. 2.1.2.3 om øvrige flag, herunder flag der ikke var om-
fattet af forbuddet.
Der var ikke fastsat retningslinjer for, hvad der blev anset
for flagning. Efter den tidligere praksis var der tale om
flagning, når der skete flagning ved brug af flagstang, flag-
ning fra en udspændt line eller flagning med flag, der var
fastgjort på fast ejendom, jf. Justitsministeriets besvarelse
af 12. oktober 2018 af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Andre former for ”fremvisninger” af flag, herunder i forbin-
delse med demonstrationer og andre meningstilkendegivel-
ser, faldt uden for området for flagreglerne. Se hertil Tibet-
kommissionens beretning bind 2, side 402.
2.1.2.1. Fremmede nationsflag
Det anføres i bekendtgørelse nr. 103 af 10. april 1915 om
Forbud mod at benytte fremmede Nationsflag (flagbekendt-
gørelsen), at det var forbudt her i landet at hejse andet flag
end Dannebrog.
2.1.2.1.1. Den dagældende tilladelsesordning vedrørende
fremmede nationsflag
Det anføres i flagbekendtgørelsen, at forbuddet mod flag-
ning ikke omfattede personer, der havde fået tilladelse af
Justitsministeriet til at hejse et fremmed nationsflag.
Justitsministeriet udstedte senest den 20. oktober 1989 cir-
kulære om flagning med de af Danmark anerkendte staters
flag, som indeholdt retningslinjer herfor. Det fremgik af
retningslinjerne, at der kun i særlige situationer kunne opnås
tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters
flag. Ved cirkulærets § 1 var det i øvrigt bestemt, at flagning
med de af Danmark anerkendte staters flag blev meddelt af
politiet. Andre ansøgninger om flagning blev behandlet af
Justitsministeriet.
For så vidt angår retningslinjerne om de situationer, hvor
der kunne opnås tilladelse til flagning med de af Danmark
anerkendte staters flag, fremgik det således af cirkulærets §
2, stk. 1, at der ville kunne meddeles tilladelse til flagning
med fremmede staters flag i forbindelse med afholdelse af
internationale kongresser, udstillinger, stævner, indvielser og
ved andre særlige lejligheder.
Ansøgninger om tilladelse til flagning med fremmede staters
flag fra hoteller, campingpladser, kongrescentre, udstillings-
haller, større erhvervsvirksomheder, museer, idrætspladser,
havne, grænseovergange og lignende i anledning af frem-
3
mede statsborgeres besøg mv. burde efter cirkulærets § 2,
stk. 2, i almindelighed imødekommes.
Det fremgik endvidere af cirkulærets § 2, stk. 3, at ansøg-
ninger fra her i landet fast bosatte om tilladelse til at flage
med fremmede staters flag en enkelt dag i anledning af
fremmede statsborgeres besøg i almindelighed ville kunne
imødekommes.
Det fremgik af cirkulærets § 3, stk. 1, at tilladelserne i
almindelighed burde meddeles for den ansøgte periode eller
indtil videre. Der burde dog efter § 3, stk. 2, ikke meddeles
tilladelse til flagning med fremmede staters flag på dage,
hvor man i Danmark mindes særlige nationale begivenheder.
Ved dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale
begivenheder, skulle forstås de dage, som Justitsministeriet
har fastsat som officielle flagdage, på hvilke der består en
pligt for statslige myndigheder til at flage med Dannebrog
som splitflag fra statens bygninger og skibe. Dog flages
der den 21. juni med det grønlandske flag, Erfalasorput, og
den 29. juli med det færøske flag, Merkið. Private personer,
institutioner, kommuner mv. har imidlertid ikke pligt til at
flage på de af Justitsministeriet fastsatte flagdage.
Officielle flagdage er dage, som har en særlig national be-
tydning, herunder kirkelige helligdage og kongelige fødsels-
dage. De officielle flagdage meddeles af Justitsministeriet
i cirkulæreskrivelse om officielle flagdage, jf. senest den
gældende cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15. januar 2024.
De kirkelige helligdage kan forskydes fra år til år, og derfor
offentliggøres der hvert år på Justitsministeriets hjemmeside
en liste over datoerne for flagdagene i det kommende år.
Derudover skulle dage, hvor man i Danmark mindes særli-
ge nationale begivenheder, også forstås som de dage, hvor
Justitsministeriet havde bestemt, at statslige myndigheder
skulle flage i anledning af særlige begivenheder, som f.eks.
ved statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehuset –
såkaldt ekstraordinær flagning.
Derudover anførtes det i cirkulæret om flagning med de af
Danmark anerkendte staters flag, at tilladelserne efter cirku-
lærets § 3, stk. 3, burde betinges af, at der samtidig flages
med dansk flag af mindst samme størrelse og anbragt på
en ikke mindre fremtrædende plads. Betingelsen ville efter
omstændighederne kunne fraviges i tilfælde, hvor ansøgeren
kun rådede over én flagstang.
I skrivelse nr. 11118 af 5. august 1949 om den rangmæssige
orden ved flagning var der fastsat retningslinjer for flagenes
rækkefølge ved samtidig flagning med Dannebrog og andre
landes nationalflag, herunder om hvornår Dannebrog var
anbragt på den fornemste plads.
Skulle Dannebrog hejses i forbindelse med enkelte andre
staters flag, skulle flagene rangeres i følgende rækkefølge:
Danmark – idet Danmark havde den fornemste plads – de
andre landes flag (herunder også de andre nordiske landes)
i alfabetisk orden efter sædvanlig international sprogbrug,
hvorved staternes betegnelse på fransk blev lagt til grund.
Såfremt der var tale om en længere række af forskellige sta-
ters flag, dvs. over otte, skulle en anden ordning anvendes,
hvorefter Dannebrog skulle stå længst til heraldisk højre,
efterfulgt af de øvrige staters flag (herunder de andre nordi-
ske staters) i den nævnte alfabetiske orden. Når et fremmed
statsoverhoved var til stede, burde vedkommende stats flag
dog altid anbringes på den næstfornemste plads.
2.1.2.1.2. Udenlandske repræsentationer
Det fremgik af flagbekendtgørelsen, at forbuddet ikke om-
fattede fremmede staters gesandter, konsuler og vicekonsu-
ler, som var berettigede til at hejse vedkommende fremmede
stats flag fra embedskontorer her i landet samt for gesand-
ters vedkommende tillige fra deres boliger.
2.1.2.1.3. De nordiske landes flag og det færøske og grøn-
landske flag
Ved kongelig resolution af 18. oktober 1957, som blev be-
kendtgjort ved Statsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af
30. oktober 1957, blev det bestemt, at det fremtidigt skulle
være tilladt for private at flage med finsk, islandsk, norsk og
svensk flag uden særlig tilladelse.
Det særlige færøske flag, Merkið, blev godkendt ved be-
kendtgørelse nr. 373 af 27. august 1948 angående godken-
delse af et særligt færøsk flag. Det fremgår af bekendtgørel-
sen, at det særlige færøske flag kan anvendes i hele det
danske kongerige uden særlig tilladelse. Det særlige grøn-
landske flag, Erfalasorput, blev anerkendt ved lov nr. 222
af 6. juni 1985 om et særligt grønlandsk flag. Ifølge denne
lovs § 4 kan det grønlandske flag uden særlig tilladelse i det
enkelte tilfælde anvendes i den øvrige del af riget.
2.1.2.1.4. Flag, der repræsenterer internationale eller regio-
nale sammenslutninger
Det var antaget, at det dagældende forbud mod flagning med
fremmede nationsflag også omfattede flag, der repræsente-
rer internationale eller regionale sammenslutninger og sam-
arbejder, herunder FN-flaget, Det Europæiske Flag, NATO-
flaget og OSCE-flaget.
Ved kongelig resolution af 10. september 1952 blev FN-
4
flaget imidlertid undtaget fra forbuddet mod flagning med
fremmede nationsflag, ligesom det ved kongelig resolution
af 5. september 1989 blev bestemt, at flagning med Det
Europæiske Flag kunne ske uden særlig tilladelse, jf. be-
kendtgørelse nr. 679 af 20. oktober 1989 om flagning med
det europæiske flag. Baggrunden for sidstnævnte var, at
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved skrivel-
se af 20. oktober 1988 anmodede om, at anvendelsen af
Det Europæiske Flag blev ligestillet med FN-flaget og de
nordiske landes flag.
Derudover bemærkes det, at det følger af straffelovens §
132, stk. 1, nr. 3, at det er strafbart på retsstridig måde at
benytte kendetegn eller navn for mellemstatslige organisati-
oner.
2.1.2.2. Fremmede områdeflag
I tilknytning til Justitsministeriets cirkulære af 20. oktober
1989 om flagning med de af Danmark anerkendte staters
flag, udsendte Justitsministeriet den 8. august 1996 en cir-
kulæreskrivelse til landets politikredse om benyttelsen af
fremmede nationers områdeflag.
Justitsministeriet tilkendegav i cirkulæreskrivelsen, at det
var ministeriets opfattelse, at flagning med fremmede staters
områdeflag var omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 103
af 10. april 1915 og cirkulæret af 20. oktober 1989. Ønske-
des der således flagning med et områdeflag fra et land,
hvor det krævede tilladelse at flage med selve nationsflaget,
skulle der også indhentes politiets tilladelse til flagning med
områdeflaget. Det blev endvidere tilkendegivet i cirkulære-
skrivelsen, at flagning med en fremmed stats områdeflag,
hvor det ikke krævede tilladelse at flage med selve nations-
flaget (de nordiske lande), kunne ske uden indhentelse af
tilladelse. Det forudsatte dog, at områdeflaget var anerkendt
i hjemlandet.
Efter praksis meddelte Justitsministeriet kun tilladelse til
flagning med en fremmed stats områdeflag, hvis områdefla-
get var anerkendt i hjemlandet, jf. Justitsministeriets besva-
relse af 12. oktober 2018 af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.
2.1.2.3. Øvrige flag
Efter praksis var visse flag, der måtte sidestilles med frem-
mede nations- og områdeflag, også omfattet af det dagæl-
dende forbud mod flagning med fremmede nations- og om-
rådeflag.
Ved dom af 16. december 1996 (sagsnr. S-2503-96, udgivet
i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, side 353 ff.) fandt Østre
Landsret det strafbart efter reglerne om flagning med frem-
mede nationsflag at flage med det østtyske (DDR) flag i
1995, selvom DDR ophørte med at eksistere i 1990. Lands-
retten lagde i den forbindelse til grund, at ”[u]anset at DDR
var ophørt med at eksistere på det tidspunkt, tiltalte benytte-
de flaget, findes de hensyn, der begrunder forbuddet mod at
flage med fremmede nationalflag, tillige at gøre sig gælden-
de vedrørende flag, der knytter sig til nationer, der af eksem-
pelvis politiske årsager er ophørt med at eksistere. Dette må
i hvert fald gælde, når sådanne flag benyttes på et tidspunkt,
hvor flaget endnu forbindes med en fremmed nation. ”
Det dagældende forbud mod flagning med fremmede nati-
ons- og områdeflag samt flag, der måtte sidestilles hermed,
omfattede efter Justitsministeriets praksis ikke flagning med
miniatureflag på ikke mere end 30 x 50 cm, jf. Justitsmini-
steriets besvarelse af 12. oktober 2018 af spørgsmål nr. 1153
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Det gjaldt således,
uanset om det pågældende miniatureflag var et fremmed
nations- eller områdeflag.
Der kunne efter de dagældende flagregler flages med så-
kaldte fantasiflag og historiske flag, medmindre de frembrød
væsentlige lighedspunkter med fremmede nationsflag eller
områdeflag samt flag, der måtte sidestilles hermed. Sådanne
flag kunne være flag, som repræsenterer foreninger, grup-
peringer mv., f.eks. piratflaget, partipolitiske flag, anarkist-
flaget, regnbueflaget samt flag med diverse logoer og vare-
mærker.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som beskrevet ovenfor under pkt. 2.1.1, gælder der på nu-
værende tidspunkt, som udgangspunkt ikke regler, som for-
byder flagning med andre landes nationalflag og områdeflag
samt flag, der må sidestilles hermed, hvilket betyder, at der
kan flages med sådanne flag.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at Dannebrog er det
vigtigste nationale symbol i Danmark, der binder danskerne
sammen som folk.
Det er derfor også Justitsministeriets opfattelse, at Danne-
brog som flag bør nyde en særlig status og beskyttelse i
Danmark sammenlignet med andre landes flag, hvilket også
har været tilfældet i Danmark i mere end 100 år.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der derfor som ud-
gangspunkt ikke skal være adgang til at flage med andre
landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestil-
les hermed, fra en flagstang her i landet.
Formålet med at indføre regler om flagning er at sikre en
retlig beskyttelse af Dannebrog som nationalsymbol sam-
menlignet med andre landes flag og dermed indføre en be-
skyttelse, der har været gældende i Danmark i mere end 100
år.
5
Efter Justitsministeriets opfattelse er der dog samtidig en
række hensyn, der taler for, at der skal gælde en række
undtagelser til et sådant forbud.
Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis en
række af de undtagelser, der gjaldt efter det dagældende
forbud mod flagning med fremmede nations- og områdeflag,
som beskrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor, indføres med et nyt
forbud.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at et forbud mod
at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, ikke bør omfatte de nordi-
ske landes (Finland, Island, Norge og Sverige) nationalflag
samt områdeflag, ligesom et forbud ikke bør omfatte det
grønlandske og færøske flag, og at det fortsat bør være
tilladt for diplomatiske repræsentationer mv. at flage med
udsenderstatens flag.
Justitsministeriet finder også, at politiet skal have mulighed
for at meddele enkeltpersoner og virksomheder tilladelse til
at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, i en bestemt periode eller
indtil videre. Justitsministeriet finder det i den forbindelse
hensigtsmæssigt, at de retningslinjer, der efter den dagæl-
dende tilladelsesordning gjaldt i forhold til de situationer,
hvor der kunne opnås tilladelse til flagning med de af Dan-
mark anerkendte staters flag, som beskrevet ovenfor under
pkt. 2.1.2.1.1, i vidt omfang videreføres i en ny tilladelses-
ordning.
Efter Justitsministeriets opfattelse taler en række hensyn og-
så for, at der indføres yderligere undtagelser til et forbud,
som ikke gjaldt i forhold til det dagældende forbud mod
flagning med fremmede nations- og områdeflag, som be-
skrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør også det tyske flag
(samt områdeflag i Tyskland) undtages fra forbuddet af hen-
syn til det tyske mindretal i Sønderjylland.
Forbuddet bør efter Justitsministeriets opfattelse desuden af-
grænses til alene at omfatte nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, således at forbuddet ikke vil
omfatte flag, der repræsenterer internationale eller regionale
sammenslutninger og samarbejder, herunder FN-flaget, Det
Europæiske Flag, NATO-flaget, OSCE-flaget og Nordisk
Råds flag.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det derudover være
hensigtsmæssigt, at justitsministeren bemyndiges til at und-
tage nærmere bestemte nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, fra forbuddet, f.eks. således
at det aktuelt som følge af krigen i Ukraine fortsat vil være
tilladt at flage med det ukrainske flag.
Ved at bemyndige justitsministeren til at undtage nærmere
bestemte udenlandske flag fra forbuddet sikres det, at uden-
landske flag kan undtages fra forbuddet, når helt ekstraordi-
nære situationer begrunder, at et eller flere flag bør undta-
ges, og hvor det må forventes, at offentlige myndigheder
og en stor del af befolkningen og virksomheder vil have
et ønske om at flage med det udenlandske flag som en sym-
patitilkendegivelse eller lignende. Hermed vil borgere og
virksomheder, der i situationen måtte ønske at flage med det
pågældende flag, ikke skulle ansøge politiet om tilladelse til
at flage med det pågældende flag.
Justitsministeriet finder endvidere, at forbuddet ikke bør
gælde for Folketinget således, at Folketinget uden tilladelse
lovligt vil kunne flage med udenlandske flag, hvis Folketin-
get måtte ønske det, f.eks. i forbindelse med statsbesøg, offi-
cielle besøg eller besøg fra repræsentanter for et udenlandsk
parlament.
Endelig finder Justitsministeriet, at forbuddet alene bør gæl-
de flagning fra en flagstang. Dette vil være mindre ændring
i forhold til de dagældende regler, der efter praksis ikke
alene omfattede flagning fra flagstang, men også flagning
fra en udspændt line eller flagning med flag fastgjort på fast
ejendom, som beskrevet under pkt. 2.1.2 ovenfor.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke
lægges op til at regulere spørgsmålet om mærker på Danne-
brog som stutflag, herunder i forbindelse med flagning, hvil-
ket således er tilladt. Justitsministeriet bemærker endelig,
at der i Dannebrogs-Samfundets folder ”Sådan bruges Dan-
nebrog” findes vejledende retningslinjer for brug af Danne-
brog, som man kan vælge at følge, herunder for hvornår på
døgnet, der bør flages med Dannebrog. Disse retningslinjer
berøres ikke af dette lovforslag.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres et forbud mod at flage med
andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed, hvorefter der som udgangspunkt ikke vil
kunne flages med sådanne flag.
Det foreslåede vil omfatte flag i stof eller lignende materiale
i almindelig størrelse, som i overensstemmelse med den
tidligere gældende praksis skal forstås som større end minia-
tureflag på maksimalt 30 x 50 cm.
Det foreslåede forbud vil alene omfatte flagning fra en flag-
stang af almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter eller
derover, hvor stangen er en del af eller fastgjort til fast
ejendom, herunder en flagstangssokkel eller vippebeslag i
6
en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en
bygning.
Dette vil være en mindre ændring i forhold til de dagælden-
de regler, der efter praksis ikke alene omfattede flagning
fra flagstang, men også flagning fra en udspændt line eller
flagning med flag fastgjort på fast ejendom.
Det er ikke afgørende, hvordan flaget er fastgjort til en
flagstang. Der vil således i denne sammenhæng være tale
om flagning, når et flag med line eller på anden måde er
fastgjort til og helt eller delvist er hejst i en flagstang.
I tvivlstilfælde, hvor en flagstang ikke er fastgjort eller er
en del af en fast ejendom, f.eks. fordi den står på en flytbar
parasolfod, vil der skulle lægges vægt på, om flagstangen
har en sådan karakter, at den ikke kan siges at være egnet til
håndholdt brug.
Det foreslåede vil også betyde, at ”fremvisninger” af flag
eller faner, herunder i forbindelse med demonstrationer eller
sportsbegivenheder, i lighed med hvad der gjaldt efter de
dagældende regler, ikke vil udgøre flagning omfattet af det
foreslåede forbud.
Derudover vil det foreslåede som nævnt indebære, at flag,
der er placeret på en udspændt line, eller som er fastgjort
direkte på fast ejendom i stedet for på en flagstang, ikke vil
udgøre flagning i lovens forstand. Det indebærer f.eks., at
flag fastgjort til en altan, et vindue, eller flag påmalet en
gavl eller et tag ikke vil være omfattet, ligesom flag fastgjort
til en line, der f.eks. er udspændt over en vej eller gågade
eller under taget i en idrætshal, ikke vil være omfattet.
Det foreslåede forbud vil indebære, at der som udgangs-
punkt ikke vil kunne flages med andre landes nationalflag,
f.eks. det russiske, amerikanske eller spanske flag, ligesom
der ikke vil kunne flages med andre landes områdeflag,
f.eks. amerikanske delstaters flag, Cataloniens flag og Tibets
flag.
Det foreslåede forbud vil endvidere indebære, at der som
udgangspunkt ikke vil kunne flages med flag, der må si-
destilles med et andet lands nationalflag eller områdeflag,
f.eks. det palæstinensiske flag.
For at undgå omgåelse ved, at et sådant udenlandsk flag,
f.eks. et andet lands nationalflag, som vil være omfattet
af det foreslåede forbud, er blevet påført mærker eller lig-
nende, eller hvis almindelige form er blevet modificeret,
f.eks. hvis flaget er blevet klippet i, omfarvet eller foldet,
vil det foreslåede forbud efter en konkret vurdering også
omfatte flag i en sådan tilstand. Det afgørende vil i den for-
bindelse være, om flaget fortsat fremstår som et andet lands
nationalflag eller områdeflag eller flag, der må sidestilles
hermed. Er dette ikke tilfældet, vil det være lovligt at flage
med flaget uden tilladelse.
Det ovenfor anførte vil også gælde, hvor der er tale om en
imitation eller lignende af et udenlandsk flag omfattet af det
foreslåede forbud, som ikke umiddelbart kan skelnes fra det
udenlandske flag.
Ved vurderingen af, om en imitation eller lignende fremstår
som et andet lands nationalflag eller områdeflag omfattet
af det foreslåede forbud, vil der kunne lægges vægt på, om
imitationen eller lignende er egnet til i almindelighed at bli-
ve forvekslet med det pågældende flag. Det vil eksempelvis
kunne være tilfældet med en vellignende efterligning af det
amerikanske flag, hvor antallet af stjerner og striber er f.eks.
49 og 12 i stedet for det korrekte antal på 50 og 13 eller en
efterligning af det japanske flag, hvor den røde cirkel f.eks.
er placeret en anelse til venstre eller højre i stedet for den
korrekte placering i midten af flaget.
Det foreslåede betyder, at der fortsat vil kunne flages med
flag, der ikke er andre landes nationalflag eller områdeflag,
samt flag, der må sidestilles hermed, f.eks. piratflag, regn-
bueflag, anarkistflag samt flag med diverse logoer og vare-
mærker.
Det foreslåede betyder også, at forbuddet ikke vil omfatte
flag, der repræsenterer internationale eller regionale sam-
menslutninger og samarbejder, herunder FN-flaget, Det
Europæiske Flag, NATO-flaget, OSCE-flaget og Nordisk
Råds flag. En sådan flagning vil således fortsat ikke i sig
selv være retsstridig benyttelse af kendetegn for mellem-
statslige organisationer som omfattet af straffelovens § 132,
stk. 1, nr. 3.
Det foreslås endvidere, at der indføres en række undtagelser
til det foreslåede forbud.
Det foreslås, at forbuddet ikke skal omfatte de nordiske
landes nationalflag og områdeflag i disse lande (Finland,
Island, Norge og Sverige). Forbuddet vil heller ikke omfatte
grønlandske og færøske flag, herunder færøske og grønland-
ske områdeflag, ligesom også det tyske nationalflag samt
områdeflag i Tyskland, f.eks. Bayerns flag eller Slesvig-
Holstens flag, vil være undtaget fra forbuddet.
Det foreslås endvidere, at forbuddet ikke skal gælde for
Folketinget.
Det foreslås i øvrigt, at det skal være tilladt for diplomatiske
repræsentationer at flage med udsenderstatens nationalflag
på repræsentationens område, herunder repræsentationsche-
fens bolig.
7
Det foreslåede vil indebære, at de diplomatiske repræsenta-
tioner mv., der fremgår af Udenrigsministeriets officielle
liste (Copenhagen Diplomatic List), vil kunne flage med
udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område
og repræsentationschefens bolig.
Det foreslås desuden, at justitsministeren skal kunne fastsæt-
te regler om, at nærmere bestemte flag ikke er omfattet af
forbuddet mod flagning.
Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren vil have
mulighed for at undtage nærmere bestemte flag fra det fore-
slåede forbud, således at alle lovligt vil kunne flage med de
pågældende flag, hvis de måtte ønske det.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse alene an-
vendes, hvis en helt ekstraordinær situation begrunder, at
det pågældende nationalflag eller områdeflag bør undtages
fra det foreslåede forbud, f.eks. således at det som følge af
krigen i Ukraine fortsat vil være muligt at flage med det
ukrainske flag.
Det foreslås endelig, at politiet i særlige tilfælde skal kunne
meddele tilladelse til flagning med andre landes nationalflag
og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet mod at flage med
andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed, ikke vil omfatte flagning, som foretages
af fysiske eller juridiske personer, der har fået tilladelse af
politiet til i en bestemt periode eller indtil videre at flage
med et andet lands nationalflag eller områdeflag.
Det er i den forbindelse hensigten, at retningslinjerne i den
dagældende cirkulæreskrivelse nr. 145 af 20. oktober 1989,
der efter den tidligere tilladelsesordning gjaldt i forhold til
de situationer, hvor der kunne opnås tilladelse til flagning
med de af Danmark anerkendte staters flag, som beskrevet
ovenfor under pkt. 2.1.1.1, i vidt omfang videreføres.
Det vil f.eks. indebære, at ansøgninger om tilladelse til flag-
ning i forbindelse med afholdelse af internationale kongres-
ser, udstillinger, stævner og indvielser, ligesom ansøgnin-
ger fra hoteller, campingpladser, kongrescentre, udstillings-
haller, større erhvervsvirksomheder, museer, idrætspladser,
havne, lufthavne, grænseovergange og lignende i anledning
af fremmede statsborgeres besøg mv. i almindelighed bør
imødekommes.
Det foreslåede vil derudover indebære, at tilladelser til at
flage med et andet lands nationalflag eller områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, vil kunne indeholde vilkår,
som f.eks. fastlægger den geografiske og tidsmæssige ud-
strækning, ligesom det forudsættes, at der ikke bør meddeles
tilladelse, når den ønskede flagning falder på en officiel
flagdag meddelt af Justitsministeriet i cirkulæreskrivelse om
officielle flagdage, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9010 af 15.
januar 2024. Tilladelserne vil f.eks. også kunne indeholde
vilkår om, at der ikke flages med det pågældende udenland-
ske flag på dage, hvor Justitsministeriet har iværksat såkaldt
ekstraordinær flagning, f.eks. ved statsbesøg eller særlige
begivenheder i Kongehuset.
Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede forbud mod
flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, vil kunne straffes med bøde.
Det foreslåede vil ikke ændre på de regler, der gælder for
anvendelse af flag, herunder andre landes nationalflag, til
søs. Flagning til søs reguleres bl.a. af søloven, herunder
denne lovs § 8, hvoraf det bl.a. fremgår, at danske skibe som
nationalitetsmærke alene må føre det danske flag. Derudo-
ver findes der regler om benyttelse af det såkaldte ”yacht-
flag”, jf. bekendtgørelse nr. 249 af 11. oktober 1957, som er
udstedt i medfør af en bestemmelse i den tidligere skibsregi-
sterlov, der i dag er videreført i sølovens § 9.
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfri-
hed. Artikel 10 omfatter udtrykkeligt såvel ytringer i form
af oplysninger om faktiske forhold som tilkendegivelser af
personlige meninger.
Retten til ytringsfrihed er imidlertid ikke absolut. Der kan
foretages indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet er fore-
skrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund
af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet
eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbry-
delse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at
beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at
forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at
sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, jf. artikel 10,
stk. 2.
Det bemærkes, at flagning med andre landes nationalflag
og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, fra en
flagstang vil kunne udgøre en ytring omfattet af EMRK
artikel 10, stk. 1. Det foreslåede forbud skal således kunne
begrundes i et legitimt hensyn og være nødvendigt i et de-
mokratisk samfund, jf. EMRK artikel 10, stk. 2.
Justitsministeriet har ved vurderingen af, om det foreslåede
forbud varetager et anerkendelsesværdigt formål og er nød-
vendigt i et demokratisk samfund, lagt vægt på, at forbuddet
overordnet har til formål – i overensstemmelse med en me-
8
re end 100-årig praksis – at give det danske nationalflag
Dannebrog en særstatus sammenlignet med andre landes
national- og områdeflag og således er båret af hensynet til
at fremme nationalt sammenhold og national identitet, der er
væsentlig for dansk kultur. Det foreslåede forbud, som læg-
ges op til at være strafsanktioneret, varetager således i lyset
af hensynet til at sikre Dannebrogs særstatus sammenlignet
med andre landes national- og områdeflag et hensyn til at
forebygge uorden og forbrydelse, jf. EMRK artikel 10, stk.
2.
Det foreslåede forbud varetager efter Justitsministeriets op-
fattelse således saglige formål, der kan begrunde et indgreb i
ytringsfriheden.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det fore-
slåede generelle forbud ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for at varetage disse hensyn.
Ministeriet har lagt vægt på, at enkeltpersoner på trods af
det generelle forbud fortsat vil have vid adgang til at ytre
sig ved at fremvise andre landes nationalflag og områdeflag
samt flag, der må sidestilles hermed. Der kan i den forbin-
delse henvises til, at forbuddet alene omfatter flagning fra
en flagstang, at der vil være mulighed for i særlige tilfælde
konkret at få tilladelse til fra en flagstang at flage med
flag omfattet af det generelle forbud, og at justitsministeren
i ekstraordinære situationer vil kunne udstede en generel
tilladelse til at flage med flag, som ellers er omfattet af
forbuddet.
Ministeriet har desuden lagt vægt på, at det vil være tilladt
for diplomatiske repræsentationer at flage med udsendersta-
tens nationalflag på repræsentationens område, herunder re-
præsentationschefens bolig.
På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at
den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammer-
ne af EMRK artikel 10.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske kon-
sekvenser for Justitsministeriets myndigheder, der kan af-
holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har negative administrative konsekvenser for
borgerne, da borgerne vil skulle ansøge om tilladelse til
flagning med visse udenlandske flag, ligesom politiets afgø-
relser efter den foreslåede § 5 ikke vil kunne påklages til
anden administrativ myndighed.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. juni 2024
til den 22. august 2024 (58 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Han-
delsretten, samtlige byretter, Aalborg Lufthavn, Aalborg
Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Lufthavn, Aarhus
RetshjælpAdvokatrådet, Amnesty International, Atuagagd-
liutit/Grønlandsposten (AG), A. P. Møller – Mærsk A/S,
Billund Airport, Biskoppen i Aalborgs Stift, Biskoppen i
Fyns Stift, Biskoppen i Haderslev Stift, Biskoppen i Kø-
benhavns Stift, Biskoppen i Lolland-Falsters Stift, Biskop-
pen i Roskilde Stift, Biskoppen i Viborg Stift, Biskoppen
i Århus Stift, Brancheforeningen Dansk Luftfart (DBL),
Bund Deutscher Nordschleswiger, CEPOS, Danmarks Ge-
neralkonsulat i Flensborg, Danmarks Jurist- og Økonomifor-
bund, Dannebrogs-Samfundet, DanPilot, Dansk Centralbib-
liotek for Sydslesvig, Danske Advokater, Danske Havne,
Danske Medier, Danske Rederier, Danske Regioner, Dansk
Erhverv, Dansk Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,
Dansk Heraldisk Selskab, Dansk Idrætsforening, Dansk Kir-
ke i Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk
Sundhedstjeneste for Sydslesvig, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Uafhængige Politiklagemyndighed,
Der Nordschleswiger, Det Kongelige Bibliotek, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Det Tyske Mindretals Sekretariat i Kø-
benhavn, Deutscher Jugenverband für Nordschleswig, Deut-
9
scher Schul- und Sprachverein, Deutsches Museum Nord-
schleswig, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, DSB, Flensborg Avis, FN forbun-
det, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Forlystelsesparker
i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, For-
eningen af Offentlige Anklagere i Grønland, Foreningen
af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Forening for Offentlige Anklagere, Foreningen Spejderne,
Forsvarerforeningen i Grønland , FUEN - Federal Union
of European Nationalities, Færøernes Hjemmestyre, Græn-
seforeningen , Grønlands Advokater, Grønlands Landsret,
Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for Menneske-
rettigheder, Grønlands Selvstyre, HK, HK Landsklubben,
Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Ju-
ridisk Institut – Aarhus Universitet, Justitia, Kalaallit Nu-
naata Radioa (KNR), KL, Kredsdommerforeningen, Køben-
havns Lufthavn, Københavns Retshjælp, Københavns Uni-
versitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen for For-
svarsadvokater, Landsforsvareren for Grønland, Landsfor-
eningen KRIM, Midtjyllands Lufthavn, Movia, Nordisk In-
formationskontor i Sønderjylland/Sydslesvig, Politidirektør-
foreningen, Politiforbundet, PostNord, Procesbevillingsnæv-
net, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Sermitsiaq AG, Slesvigsk
Parti, Sozialdienst Nordschleswig, Sport Event Danmark,
Syddansk Universitet – Juridisk Institut, Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk
Vælgerforening og Tænketanken Europa.
Færøernes Hjemmestyre har i sin udtalelse bl.a. anført, at
loven ikke skal gælde og ikke skal kunne sættes i kraft for
Færøerne.
Grønlands Selvstyre har i sin udtalelse bl.a. anført, at lov-
forslagets territorialbestemmelse med fordel kan uddybes,
ligesom det kan overvejes, om muligheden for at kunne
sætte dele af loven i kraft for Grønland skal udgå.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at have begrænsede
økonomiske konsekvenser for Justitsministeri-
ets myndigheder, der kan afholdes inden for de
eksisterende økonomiske rammer.
Lovforslaget har ingen økonomiske konse-
kvenser og implementeringskonsekvenser for
kommunerne eller regionerne.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Lovforslaget har negative administrative kon-
sekvenser for borgerne, da borgerne vil skulle
ansøge om tilladelse til flagning med visse
udenlandske flag, ligesom politiets afgørelser
efter den foreslåede § 5 ikke vil kunne påkla-
ges til anden administrativ myndighed.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering (der
i relevant omfang også gæl-
der ved implementering af ikke-
Ja Nej
X
10
erhvervsrettet EU-regulering)
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der er efter gældende ret ikke regler om Dannebrog som
Danmarks Riges nationalflag. Dannebrog har imidlertid
gennem en mere end hundredårig praksis haft status som
Danmarks Riges officielle nationalflag både indenrigs og
udenrigs.
Om anvendelsen af Dannebrog bemærkes det, at det indtil
kongelig resolution af 7. juli 1854, som blev bekendtgjort
ved cirkulære af 2. august 1854, var forbudt for private at
hejse såvel dansk som fremmed flag. Ved den nævnte reso-
lution blev det tilladt for enhver at hejse Dannebrog uden
split, ligesom fremmede magters konsuler måtte anvende
deres nationsflag i Danmark.
Det har således siden 1854 været tilladt for alle, herunder
såvel private personer som offentlige myndigheder, at flage
med Dannebrog i form af det almindelige firkantede stut-
flag.
Dannebrog som splitflag var oprindeligt forbeholdt Konge-
huset og orlogsflåden, men flaget er i dag forbeholdt Kon-
gehuset, Folketinget, domstolene og statslige myndigheder
samt fysiske og juridiske personer, der ved kongelig resolu-
tion har særlig tilladelse til at føre splitflag.
Det betyder, at det som udgangspunkt vil være uberettiget
for andre at føre Dannebrog som splitflag. En uberettiget be-
nyttelse af Dannebrog i form af splitflag vil kunne indebære
en overtrædelse af straffelovens § 132, stk. 1, nr. 1, hvoref-
ter den, som forsætligt eller uagtsomt på retsstridig måde
benytter kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller
fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner, straffes
med bøde.
Endelig bemærkes det, at Justitsministeriet i cirkulæreskri-
velse om officielle flagdage, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9010
af 15. januar 2024, har fastsat en række officielle flagdage,
hvor statslige myndigheder skal flage med splitflaget. Der
gælder særlige regler for militære flagdage.
Statslige myndigheder (bortset fra myndigheder på For-
svarsministeriets område) bør således som udgangspunkt
ikke flage med Dannebrog som splitflag på andre dage end
officielle flagdage mv. Sådanne statslige myndigheders ret
til at flage med Dannebrog som splitflag indebærer, at der
ikke er tradition for, at disse myndigheder flager med Dan-
nebrog som stutflag.
Officielle flagdage er dage, som har en særlig national be-
tydning, herunder kirkelige helligdage og kongelige fødsels-
dage.
Herudover kan Justitsministeriet anordne ekstraordinær
flagning på enten hel eller halv stang i forbindelse med
f.eks. statsbesøg eller i ganske særlige tilfælde ved øvrige
begivenheder af særlig national betydning samt i anledning
af f.eks. terrorangreb eller naturkatastrofer i Danmark eller i
udlandet.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at Danmarks Riges nationalflag er
Dannebrog.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære en lovfæstelse af,
at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag.
Dannebrog har gennem en mere end hundredårig praksis
haft status som Danmarks Riges nationalflag både indenrigs
og udenrigs. Som Rigets nationalflag er Dannebrog et fælles
symbol på rigsenhed for hele det danske rige, der gælder
for hele området for dansk højhedsret, hvorfor Dannebrog
føres af statslige myndigheder mv., herunder rigsmyndighe-
der, inden for hele Rigsfællesskabet. Det bemærkes dog i
den forbindelse, at Færøerne og Grønland har egne flag.
Ved »Dannebrog« skal i denne sammenhæng forstås det
danske nationalflag, som består af et liggende hvidt kors,
som når til kanten af flaget, på en rød (farvekode Pantone
186C) baggrund.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte både Dannebrog
som stutflag og splitflag. Det bemærkes i den forbindelse,
at Dannebrog som stutflag fortsat skal anses som national-
flag, mens Dannebrog som splitflag anses som statsflaget. I
denne sammenhæng vil både Dannebrog som stutflag og
splitflag dog skulle anses som Danmarks Riges nationalflag.
Dannebrog som stutflag er et rektangulært flag, der deles
af korset i fire retvinklede felter. Korsets bredde er 1/7 af
flagets højde ved stangen. Felterne ved stangen er kvadra-
ter. Længden af de ydre felter er 1 ¾ gange de indre felter.
Dannebrog som splitflag er ikke et rektangulært flag. Split-
11
flagets indre felter er som stutflagets, men den del af korset,
som adskiller de ydre felter, er i længden kun 1 ¼ gange de
indres side, og de ydre felters hertil svarende rektangulære
del fortsættes i flagets længderetning af spidse flige, der har
form af retvinklede trekanter, og hvis længde ved flagets
øverste og nederste kant er 1 ½ gange de rektangulære deles
længde.
Det bemærkes, at der imidlertid findes forskellige udform-
ninger af splitflaget. Søværnet fører f.eks. splitflaget i form
af orlogsflaget, som har en anden rød farvevariant (Pantone
194C) som baggrund, ligesom Kongehuset fører en række
særlige kongelige flag med split på samme røde baggrund.
De foreslåede mål for stutflaget og splitflag er de samme,
som blev foreslået med § 1, stk. 2 og 3, i forslag til lov om
Rigets flag, der blev fremsat i Folketinget den 9. oktober
1930.
Det bemærkes i øvrigt, at Dannebrog findes i mange andre
udformninger, herunder som vimpler og standere.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at Dannebrog som splitflag føres af
Kongehuset, Folketinget, domstolene og statslige myndighe-
der samt institutioner mv., der har særlig tilladelse hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre gældende ret,
hvorefter splitflaget alene føres af Kongehuset, Folketinget,
statslige myndigheder, domstolene samt fysiske og juridiske
personer, der ved kongelig resolution er meddelt særlig tilla-
delse til at føre splitflag. Disse vil således fortsat kunne føre
splitflag.
Det bemærkes, at der kræves særskilt særlig tilladelse til at
føre splitflag med særlige mærker eller kendetegn. Der kan
eksempelvis henvises til kongelig resolution af 4. november
2022, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 24. marts 2023 om god-
kendelse af et nyt flag for DanPilot.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere udtryk for en ty-
deliggørelse af, at der vil være tale om en uberettiget og der-
med retsstridig anvendelse af Dannebrog som splitflag, hvis
flaget føres af andre end Kongehuset, Folketinget, statslige
myndigheder, domstolene samt fysiske og juridiske person-
er, der ved kongelig resolution har særlig tilladelse til at føre
splitflag.
Den foreslåede tydeliggørelse skal ses i sammenhæng med,
at retsstridig benyttelse af Dannebrog i form af splitflag
vil kunne indebære en overtrædelse af straffelovens § 132,
stk. 1, nr. 1, hvorefter den, som forsætligt eller uagtsomt
på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt, som er
forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller
militærpersoner, straffes med bøde.
Der er med det foreslåede ikke tale om en ændring af den
nuværende ordning i forhold til Dannebrog som splitflag,
ligesom det foreslåede ikke ændrer på de gældende regler
om benyttelse af det såkaldte ”yachtflag”, jf. bekendtgørelse
nr. 249 af 11. oktober 1957.
Til § 2
Der gælder ikke i dag et forbud mod at flage med andre lan-
des nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles
hermed.
Højesteret afsagde den 22. juni 2023 dom (sag 2/2023,
udgivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2023, side 1042) i en
sag om flagning med det amerikanske flag (Stars and Stri-
pes). Højesteret fandt i den forbindelse bl.a. med henvisning
til de krav, der i dag må stilles til indgreb i form af forbud
mod flagning, at den dagældende bekendtgørelse nr. 103
af 10. april 1915 om Forbud mod at benytte fremmede Na-
tionsflag (flagbekendtgørelsen) ikke udgjorde det fornødne
hjemmelsgrundlag for at pålægge straf for flagning med det
amerikanske flag.
Som følge af dommen udstedte Justitsministeriet bekendtgø-
relse nr. 881 af 22. juni 2023 om ophævelse af bekendtgørel-
se om flagning med fremmede nationsflag, der formelt bl.a.
ophævede flagbekendtgørelsen.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om den nuværende adgang til
at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, og pkt. 2.1.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om det dagældende forbud mod
flagning med fremmede nations- og områdeflag.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at det er forbudt at flage med
andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 3-5.
Det foreslåede vil indebære, at det som udgangspunkt ikke
vil være tilladt at flage med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Det foreslåede vil gælde for fysiske og juridiske personer,
herunder for kommunale og regionale myndigheder. Dette
vil indebære, at regler om kommuners adgang til at flage
med andre landes nationalflag efter de uskrevne kommunal-
fuldmagtsregler ikke vil gælde.
At »flage« skal i denne sammenhæng forstås som flagning
fra en flagstang.
Det foreslåede vil alene gælde flagning med flag i stof eller
12
lignende materiale i almindelig størrelse, dvs. større end
miniatureflag, som efter den tidligere gældende praksis blev
forstået som flag på maksimalt 30 x 50 cm.
Det foreslåede vil endvidere alene gælde flagning fra en
flagstang af almindelig højde, hvilket vil sige ca. 4 meter
eller derover, hvor stangen er en del af eller er fastgjort fast
ejendom, herunder en flagstangssokkel eller vippebeslag i
en have eller på en plads, eller taget eller facaden på en byg-
ning. Det er ikke afgørende, hvilket materiale flagstangen er
lavet af, hvordan flaget er fastgjort flagstangen, herunder om
det er på en line eller fastmonteret flagstangen på andre må-
der. Det er heller ikke afgørende, om flagstangen er placeret
lodret, på skrå eller vandret.
Dette vil indebære en mindre ændring i forhold til de dagæl-
dende regler, der blev ophævet den 22. juni 2023, der efter
praksis ikke alene omfattede flagning fra flagstang, men
også flagning fra en udspændt line eller flagning med flag
fastgjort på fast ejendom.
Det vil ikke have betydning, hvordan flaget er fastgjort til
en flagstang. Der vil således i denne sammenhæng være tale
om flagning, når et flag med line eller på anden måde er
fastgjort til og helt eller delvist er hejst i en flagstang.
I tvivlstilfælde, hvor en flagstang ikke er fastgjort til eller er
en del af en fast ejendom, f.eks. fordi den står på en flytbar
parasolfod, vil der skulle lægges vægt på, om flagstangen
har en sådan karakter, at den ikke kan siges at være egnet til
håndholdt brug.
Flagning fra mindre flagstænger (under ca. 4 meter i højden)
vil efter omstændighederne også kunne udgøre flagning i
denne lovs forstand, såfremt flagstangen ikke er beregnet til
håndholdt brug og har en funktion som vanlig flagning. Det-
te gælder f.eks. flagstænger på f.eks. 2 meter i højden, som
er fastgjort langs en hovedgade som en flagallé. Det samme
gælder flagstænger, der er fastgjort til taget eller facaden på
en bygning.
En fast ejendom i denne sammenhæng skal forstås som fast
ejendom i tinglysningslovens forstand. Dette vil bl.a. inde-
bære, at flagning fra flagstænger placeret på grundarealer og
bygninger herpå vil være omfattet af de foreslåede regler, li-
gesom flagstænger placeret på særlige typer af fast ejendom,
herunder bygninger på lejet grund og på søterritoriet, vil
være omfattet. Det vil ikke kun være almindelige beboelses-
og erhvervsbygninger, der vil være omfattet. Flagning fra
flagstænger placeret på indretninger, som f.eks. skure, gara-
ger, siloer og andre tekniske anlæg, vil også være omfattet,
såfremt sådanne indretninger har en fast og varig forbliven
på grunden.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet i lighed med de
dagældende regler ikke vil omfatte flagning med flag eller
faner, som er fastspændt en håndholdt stang, ligesom for-
buddet, som efter de dagældende regler, ikke vil omfatte
f.eks. ”fremvisninger” af flag eller faner, herunder i forbin-
delse med demonstrationer eller sportsbegivenheder.
Derudover vil det foreslåede som nævnt indebære, at flag,
der er placeret på en udspændt line, eller som er fastgjort
direkte på fast ejendom, ikke vil udgøre flagning i lovens
forstand. Det indebærer f.eks., at flag fastgjort en altan, et
vindue, eller flag påmalet en gavl eller et tag ikke er omfat-
tet, ligesom flag fastgjort en line, der f.eks. er udspændt over
en vej eller gågade eller under taget i en idrætshal, ikke er
omfattet.
Ved »andre landes nationalflag« skal i denne sammenhæng
forstås andre landes nationale flag, f.eks. det russiske, ame-
rikanske eller spanske nationalflag. Flag som repræsenterer
lande, der indgår i andre lande, vil ligeledes være omfat-
tet. Det gælder f.eks. det engelske, skotske, walisiske og
nordirske flag, der ligesom Storbritanniens flag vil være
omfattet.
Har et land flere nationalflag, herunder et statsflag og et
kongeflag eller præsidentflag, vil alle sådanne nationalflag
være omfattet af det foreslåede forbud, hvis de pågælden-
de flag kan siges at repræsentere det pågældende land. I
tvivlstilfælde må der lægges betydelig vægt på, hvilket eller
hvilke flag der ifølge det pågældende land vil kunne repræ-
sentere landet.
Det foreslåede forbud mod flagning med andre landes natio-
nalflag vil i vidt omfang være en indførelse af det forbud,
der var gældende før Højesterets dom af 22. juni 2023. Der
henvises for en beskrivelse af det dagældende forbud mod
flagning med fremmede nations- og områdeflag til pkt. 2.1.2
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det bemærkes, at der foreslås en række undtagelser til det
foreslåede forbud, herunder at finske, færøske, grønlandske,
norske, islandske, svenske og tyske flag ikke vil være om-
fattet af forbuddet, ligesom det foreslåede forbud ikke vil
gælde for Folketinget. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 2 og 3 samt §§ 3-5
nedenfor.
Det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag
vil ud over andre landes nationalflag også omfatte andre
landes områdeflag.
Ved »områdeflag« forstås flag, der repræsenterer et nærmere
afgrænset område i et land.
13
Der er med det foreslåede ikke tilsigtet ændringer i den hid-
tidige praksis angående spørgsmålet om, hvilke flag der må
anses som et områdeflag. Der henvises for en beskrivelse af
den tidligere praksis til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om
et sådant nærmere afgrænset område, vil der bl.a. kunne
lægges vægt på, om det område, som flaget repræsenterer,
er afgrænset geografisk og administrativt, ligesom der vil
kunne lægges vægt på historiske og kulturelle forhold, der
måtte knytte sig til området, og om der er tale om et område,
som er anerkendt af det land, som området ligger i.
Delstater og større provinser mv. vil som udgangspunkt kun-
ne anses som sådanne nærmere afgrænsede områder, som et
områdeflag vil kunne repræsentere, mens f.eks. amter (f.eks.
”counties” i USA eller Storbritannien) og byer, herunder
storbyer, som udgangspunkt ikke anses som sådanne områ-
der, medmindre byen også er en delstat, provins, region eller
lignende, som det er tilfældet med f.eks. Berlin, Valencia
eller Washington D. C.
Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om
et flag, der repræsenterer et sådant nærmere afgrænset områ-
de, vil der skulle lægges vægt på, om flaget repræsenterer
området. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt
på, om hjemlandet anerkender, at flaget repræsenterer det
pågældende område.
Ovenstående kriterier for afgørelsen af spørgsmålet om,
hvorvidt der er tale om et områdeflag, vil indebære, at f.eks.
amerikanske delstaters flag, canadiske provinsers flag, russi-
ske republikkers flag, schweiziske kantoners flag, spanske
regioners flag, herunder Cataloniens flag, er omfattet. Hertil
kommer, at også Tibets flag eller Taiwans flag – som efter
Justitsministeriets hidtidige praksis – vil skulle anses som
områdeflag omfattet af det foreslåede forbud mod flagning
med udenlandske områdeflag, mens flag, der repræsenterer
byer eller amter, f.eks. Paris’ eller Warszawas flag, ikke vil
skulle anses som områdeflag og således ikke være omfattet
af forbuddet.
Derimod vil flag, der eksempelvis alene repræsenterer en
politisk bevægelse eller et politisk budskab, som har tilknyt-
ning til et nærmere afgrænset område i et land, ikke være
omfattet af det foreslåede forbud, da et sådant flag ikke
vil repræsentere det pågældende område. Sådanne flag må
anses som såkaldte fantasiflag, som det efter reglerne i dette
lovforslag ikke vil være forbudt at flage med.
Efter hidtidig praksis vil eksempelvis flaget ”la Estelada”
– som ses brugt af de catalanere, der går ind for uafhængig-
hed – efter Justitsministeriets opfattelse skulle anses som
et såkaldt fantasiflag, da det blev anvendt politisk, mens
det anerkendte regionalflag for Catalonien, ”la Senyera”,
som nævnt ovenfor vil skulle anses som et områdeflag og
dermed være omfattet af det foreslåede forbud mod flagning
med andre landes områdeflag.
Det foreslåede forbud mod flagning med områdeflag vil
ikke omfatte flag, der repræsenterer områder i Danmark,
ligesom forbuddet ikke vil omfatte flag, der repræsenterer
områder i lande, hvis flag, det er tilladt at flage med, efter
det foreslåede § 2, stk. 2.
Det betyder, at der frit vil kunne flages med finske, færøs-
ke, grønlandske, norske, islandske, svenske og tyske områ-
deflag. Om undtagelsen af disse flag fra forbuddet mod
flagning henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 2,
stk. 2, nedenfor.
Det foreslåede forbud mod flagning vil ud over andre landes
nationalflag og områdeflag også omfatte flag, der må side-
stilles hermed.
Ved »flag, der må sidestilles hermed« skal forstås flag, der
må sidestilles med et andet lands nationalflag eller område-
flag.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet i visse tilfælde vil
kunne omfatte flag, der repræsenterer et område, der ikke er
en anerkendt stat og heller ikke repræsenterer et område i en
stat, f.eks. det palæstinensiske flag.
Om et udenlandsk flag vil kunne sidestilles med et andet
lands nationalflag eller områdeflag vil afhænge af en vurde-
ring af, hvorvidt de hensyn, der begrunder det foreslåede
forbud mod at flage med et andet lands nationalflag eller
områdeflag, tillige gør sig gældende vedrørende det flag, der
repræsenterer et område, der ikke er anerkendt som stat og
heller ikke repræsenterer et område i en stat.
I vurderingen af, hvorvidt et flag vil kunne sidestilles med
et andet lands nationalflag eller områdeflag, vil der skulle
lægges vægt på, om det pågældende flag benyttes på et
tidspunkt, hvor flaget i almindelighed må antages at blive
forbundet med en fremmed nation. Der vil i den forbindelse
bl.a. kunne lægges vægt på, om det område, som flaget
repræsenterer, har en mission i Danmark, som er tildelt di-
plomatiske rettigheder i lighed med diplomatiske missioner
i Danmark, ligesom der f.eks. vil kunne lægges vægt på
om det område, som flaget repræsenterer, kan angives som
fødeland i danske pas og kørekort, og om en majoritet af
FN’s medlemslande anerkender det pågældende område som
stat.
Det vil kunne give anledning til tvivl, om et udenlandsk
flag, herunder et andet lands nationalflag og områdeflag
14
samt flag, der må sidestilles hermed, der er blevet påført
mærker eller lignende, eller hvis almindelige form er blevet
modificeret, f.eks. hvis flaget er blevet klippet i, omfarvet
eller foldet, vil skulle anses som et udenlandsk flag omfat-
tet af det foreslåede forbud. Det afgørende vil i den forbin-
delse være, om flaget fortsat fremstår som et andet lands
nationalflag eller områdeflag eller et flag, der må sidestilles
hermed. Er dette ikke tilfældet, vil det være lovligt at flage
med flaget uden tilladelse.
Det samme vil gælde, hvis der er tale om en imitation eller
lignende af et udenlandsk flag omfattet af det foreslåede for-
bud, som ikke umiddelbart kan skelnes fra det pågældende
udenlandske nationalflag eller områdeflag samt flag, der må
sidestilles hermed.
Ved vurderingen af, om en imitation eller lignende fremstår
som et andet lands nationalflag eller områdeflag samt flag,
der må sidestilles hermed, er omfattet af det foreslåede for-
bud, vil der skulle lægges vægt på, om imitationen eller
lignende er egnet til i almindelighed at blive forvekslet med
det udenlandske flag. Det vil eksempelvis kunne være tilfæl-
det med en vellignende efterligning af det amerikanske flag,
hvor antallet af stjerner og striber er f.eks. 49 og 12 i stedet
for det korrekte antal på 50 og 13 eller en efterligning af
det japanske flag, hvor den røde cirkel f.eks. er placeret
en anelse til venstre eller til højre i stedet for den korrekte
placering i midten af flaget.
Det foreslåede forbud mod flagning med udenlandske flag
vil således være afgrænset til alene at omfatte andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles her-
med.
Det betyder, at reglerne i lovforslaget ikke forbyder flagning
med såkaldte fantasiflag, politiske flag og historiske flag,
medmindre de frembyder væsentlige lighedspunkter med
flag omfattet af det foreslåede forbud. Det vil således ikke
være i strid med det foreslåede forbud i stk. 1 at flage
med f.eks. piratflag, regnbueflag, anarkistflag samt flag med
diverse logoer og varemærker.
Det betyder også, at forbuddet ikke vil omfatte flag, der re-
præsenterer internationale eller regionale sammenslutninger
og samarbejder, herunder FN-flaget, Det Europæiske Flag,
NATO-flaget, OSCE-flaget og Nordisk Råds flag.
Det foreslåede vil indebære en mindre lempelse i forhold
til de dagældende regler, da flag, der repræsenterer interna-
tionale eller regionale sammenslutninger og samarbejder,
efter de tidligere regler som udgangspunkt blev anset som
omfattet af forbuddet mod flagning med fremmede nations-
flag. Der henvises i den forbindes til pkt. 2.1.2.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger om det dagældende forbud
mod flagning med fremmede nationsflag.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at forbuddet i stk. 1 ikke omfatter
finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og
tyske flag.
Det foreslåede vil indebære, at flagning med finske, færøs-
ke, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske natio-
nalflag og områdeflag mv. ikke vil være omfattet af det fore-
slåede forbud mod at flage med andre landes nationalflag
og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed. Det vil
således være tilladt at flage med f.eks. det skånske flag, det
samiske flag, det ålandske flag samt Slesvig-Holstens eller
Bayerns flag.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for
Folketinget.
Det foreslåede vil indebære, at det foreslåede forbud mod
flagning med andre landes nationalflag og områdeflag samt
flag, der må sidestilles hermed, ikke vil gælde for Folketin-
get.
Det betyder, at Folketinget uden tilladelse lovligt vil kunne
flage med udenlandske flag, hvis Folketinget måtte ønske
det, f.eks. i forbindelse med statsbesøg, officielle besøg eller
besøg fra repræsentanter for et udenlandsk parlament.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at det er tilladt for diplomatiske repræ-
sentationer at flage med udsenderstatens nationalflag på
repræsentationens område, herunder repræsentationschefens
bolig.
Det foreslåede vil indebære, at de diplomatiske repræsenta-
tioner mv., der fremgår af Udenrigsministeriets officielle
liste (Copenhagen Diplomatic List), vil kunne flage med
udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område
og repræsentationschefens bolig.
Det betyder, at diplomatiske repræsentationer mv. vil kunne
flage med udsenderstatens nationalflag fra en flagstang på
den adresse for repræsentationens område, der fremgår af
Copenhagen Diplomatic List. Det vil i den forbindelse være
uden betydning, om repræsentationen ejer det pågældende
område eller den bygning eller lignende, hvor repræsenta-
tionen har embedskontorer i, ligesom det vil være uden
betydning, om en repræsentation mv. deler adresse med an-
dre, herunder private virksomheder. Det samme gælder for
repræsentationschefens bolig.
Har en diplomatisk repræsentation f.eks. et mindre embeds-
kontor i en større kontorbygning, vil repræsentationen som
udgangspunkt kunne flage med udsenderstatens flag fra en
15
fælles flagstang, der f.eks. er placeret på bygningens facade
eller foran bygningen på bygningens grund. Det afgørende
vil i den forbindelse være, om flagstangen kan siges at være
placeret på den adresse, der fremgår af Copenhagen Diplo-
matic List, ligesom det naturligvis forudsættes, at repræsen-
tationen kan råde over den flagstang, som den ønsker at
flage med udsenderstatens flag fra.
Det bemærkes, at der ikke er praksis for, at en repræ-
sentationschefs adresse fremgår af Copenhagen Diploma-
tic List. Det afgørende i den forbindelse vil være, om
vedkommende fremgår af Copenhagen Diplomatic List som
repræsentationschef. Fremgår den pågældende som repræ-
sentationschef på Copenhagen Diplomatic List, vil der kun-
ne flages med udsenderstatens nationalflag fra adressen for
repræsentationschefens bolig.
I overgangstilfælde eller lignende, hvor Copenhagen Diplo-
matic List ikke er blevet opdateret, vil der kunne tages hen-
syn til, hvem den pågældende diplomatiske repræsentation
oplyser som repræsentationschef.
Copenhagen Diplomatic List offentliggøres på Udenrigsmi-
nisteriets hjemmeside og opdateres løbende.
Det foreslåede vil ikke gælde for udsenderstatens område-
flag.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med Wienerkonven-
tionen om diplomatiske forbindelser artikel 20, hvoraf det
fremgår, at repræsentationen og dens chef har ret til at be-
nytte udsenderstatens flag og våben på repræsentationens
område, herunder repræsentationschefens bolig og på hans
transportmidler.
Det foreslåede skal endvidere ses i sammenhæng med §
1 a i lov om rettigheder og immuniteter for internationale
organisationer m.v., som ændret ved lov nr. 360 af 11. april
2014, hvor det fremgår, at der ved aftale kan indrømmes
Palæstinas mission i Danmark, missionens personale og
familiemedlemmer tilhørende personalets husstand særlige
rettigheder og immuniteter i et omfang, det ikke går videre
end de rettigheder og immuniteter, der indrømmes diploma-
tiske repræsentationer her i landet. Der kan i den forbindelse
henvises til, at det med aftale af 14. januar 2014 mellem
Danmark og Palæstina bl.a. er besluttet, at den palæstinen-
siske mission i Danmark må anvende det palæstinensiske
flag og emblem på missionens område, på missionschefens
residens samt på missionens transportmidler. Det bemærkes,
at Palæstinas mission i Danmark fremgår af Copenhagen
Diplomatic List 2024.
Til § 4
Det foreslås i § 4, at justitsministeren kan fastsætte regler
om, at nærmere bestemte flag ikke er omfattet af forbuddet i
§ 2, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren kan undtage
nærmere bestemte flag fra det forbud mod flagning med
udenlandske flag, der foreslås i § 2, stk. 1, således, at alle
uden yderligere tilladelse lovligt vil kunne flage med det
pågældende flag, hvis de måtte ønske det.
Den foreslåede bemyndigelse vil alene kunne anvendes til
at undtage nærmere bestemte udenlandske flag fra forbud-
det. Den foreslåede bemyndigelse giver ikke justitsministe-
ren hjemmel til at fravige det foreslåede forbud i § 2, stk.
1, som sådan, således at der frit vil kunne flages med alle
udenlandske flag.
Det vil alene være det eller de flag, som justitsministeren
har undtaget fra forbuddet, der vil kunne flages med. Har
justitsministeren eksempelvis undtaget et andet lands natio-
nalflag, f.eks. det spanske nationalflag, vil det fortsat være
forbudt at flage med dette lands områdeflag, f.eks. Cataloni-
ens flag, medmindre justitsministeren også har undtaget det
pågældende områdeflag – i dette eksempel Cataloniens flag.
At et andet lands nationalflag er blevet undtaget fra forbud-
det efter den foreslåede § 4 vil med andre ord ikke have
den afledte effekt, at der også vil kunne flages med dette
lands områdeflag. Tilsvarende vil et andet lands nationalflag
fortsat være omfattet af forbuddet, hvis justitsministeren ale-
ne har undtaget et områdeflag fra det pågældende land fra
forbuddet.
Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse vil kunne
anvendes, hvor en ekstraordinær situation begrunder, at det
pågældende udenlandske flag bør undtages fra det foreslåe-
de forbud, f.eks. således at det som følge af krigen i Ukraine
fortsat vil være tilladt at flage med det ukrainske flag.
I vurderingen af, hvorvidt der er tale om en sådan ekstraor-
dinær situation, der kan begrunde, at et udenlandsk flag bør
undtages fra det foreslåede forbud, forudsættes det, at der
tages hensyn til, om det må forventes, at offentlige myndig-
heder og en stor del af befolkningen og virksomheder vil
have et ønske om at flage med det udenlandske flag som en
sympatitilkendegivelse, særlig gestus eller lignende.
I den forbindelse kan der både indføres tidsubegrænsede
og tidsbegrænsede undtagelser fra forbuddet, idet det dog
forudsættes, at reglerne ophæves, når den ekstraordinære
situation, der begrundede undtagelsen, ikke længere forelig-
ger.
Efter den hidtidige praksis var udbruddet af krigen i Ukraine
i februar 2022 en ekstraordinær situation, hvor Justitsmini-
16
steriet udstedte en række generelle, tidsbegrænsede tilladel-
ser til, at private og offentlige myndigheder kunne flage med
det ukrainske flag, hvis de måtte ønske det.
Det forudsættes, at statslige myndigheder ikke flager med
udenlandske flag, som i medfør af den foreslåede bestem-
melse er undtaget fra det foreslåede forbud, på officielle
flagdage, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om offici-
elle flagdage.
Det forudsættes endvidere, at statslige myndigheder ikke
flager med udenlandske flag, der er undtaget fra det foreslå-
ede forbud, på dage, hvor Justitsministeriet – ud over de
officielle flagdage som beskrevet ovenfor – har bestemt,
at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige
begivenheder, som f.eks. ved statsbesøg eller særlige begi-
venheder i Kongehuset – såkaldt ekstraordinær flagning. Til-
svarende, hvor Justitsministeriet i øvrigt har iværksat ekstra-
ordinær flagning, f.eks. for at markere større katastrofer eller
terrorangreb mv. i udlandet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger om den dagældende tilladelsesordning,
hvor de officielle flagdage mv. beskrives nærmere.
Til § 5
Det foreslås i § 5 at politiet i særlige tilfælde kan meddele
tilladelse, herunder fastsætte vilkår, til flagning med flag
omfattet af § 2, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at forbuddet, som efter de da-
gældende regler, ikke vil omfatte flagning med udenlandske
flag, hvis politiet har meddelt tilladelse hertil.
Med »i særlige tilfælde« skal bl.a. forstås tilfælde, hvor der
ansøges om tilladelse til at flage med andre landes national-
flag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed,
i forbindelse med afholdelse af internationale kongresser,
udstillinger, stævner, indvielser og andre særlige lejligheder.
Sådanne særlige tilfælde vil i almindelighed også foreligge,
hvis der ansøges om tilladelse til at flage med andre lan-
des nationalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestil-
les hermed, fra hoteller, campingpladser, kongrescentre, ud-
stillingshaller, større erhvervsvirksomheder, museer, idræts-
pladser, havne, lufthavne, grænseovergange og lignende i
anledning af fremmede statsborgeres besøg det pågældende
sted mv.
Sådanne særlige tilfælde vil desuden i almindelighed fore-
ligge, hvis der ansøges om tilladelse til at flage med andre
landes nationalflag eller områdeflag samt flag, der må side-
stilles hermed, en enkelt dag i anledning af andre statsborge-
res besøg hos ansøgeren.
Det forudsættes i den forbindelse, at der er tale om et kort-
varigt besøg og ikke et længere ophold.
Er der tale om sådanne særlige tilfælde, bør ansøgningen i
almindelighed imødekommes.
Det forudsættes, at sådanne tilladelser i almindelighed bør
meddeles for den ansøgte periode eller indtil videre.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med retningslinjerne
i den dagældende cirkulæreskrivelse nr. 145 af 20. oktober
1989, der efter den dagældende tilladelsesordning gjaldt i
forhold til i hvilke situationer, der kunne opnås tilladelse til
flagning med de af Danmark anerkendte staters flag. Der
henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om den dagældende tilladelses-
ordning.
Det forudsættes endvidere, at særlige institutioner vil kunne
meddeles en generel tidsubegrænset tilladelse til som led i
afviklingen af statsbesøg eller officielle besøg eller lignende
at flage med den besøgende stats nationalflag eller område-
flag. Afgørende i vurderingen af, hvorvidt der i denne sam-
menhæng er tale om en særlig institution, vil være, om insti-
tutionen regelmæssigt modtager stats- og regeringschefer og
lignende som led i afviklingen af sådanne besøg, f.eks. som
det er tilfældet for Københavns Lufthavn.
Ovenstående er ikke udtryk for en udtømmende opregning
af tilfælde, hvor konkrete hensyn kan tale for at tillade en
ansøger at flage med andre landes nationalflag eller område-
flag samt flag, der må sidestilles hermed.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte
tilfælde foreligger sådanne særlige omstændigheder, at tilla-
delsen bør gives, og politiet skal i den forbindelse foretage
en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder om
ansøger f.eks. ønsker at flage som led i en politisk tilkende-
givelse eller kunstnerisk fremstilling, hvilket vil kunne tale
for en imødekommelse af ansøgningen.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at politiet vil kunne
fastsætte vilkår for tilladelser om flagning med andre landes
nationalflag og områdeflag samt flag, der måtte sidestilles
hermed.
Det forudsættes, at en tilladelse vil kunne indeholde vilkår
om, at tilladelsen til at flage med udenlandsk flag gives for
et bestemt tidsrum eller indtil videre, ligesom flagning sker
til brug for en bestemt lejlighed.
17
Det forudsættes endvidere, at tilladelsen kan indeholde vil-
kår, som f.eks. fastlægger den geografiske og tidsmæssige
udstrækning, herunder at tilladelsen gælder for en flagstang
på vedkommendes bopæl.
Det forudsættes i øvrigt, at der ikke bør meddeles tilladelse
til flagning med udenlandske flag, når den ønskede flagning
falder på en officiel flagdag, jf. Justitsministeriets cirkulære-
skrivelse om officielle flagdage, hvor man i Danmark min-
des særlige nationale begivenheder, herunder på officielle
flagdage.
Det forudsættes endvidere, at tilladelser til flagning med
udenlandske flag vil kunne indeholde vilkår om, at der ikke
flages med det pågældende flag på dage, hvor Justitsmini-
steriet – udover de ovennævnte officielle flagdage – har
bestemt, at statslige myndigheder skal flage ekstraordinært
på halv eller hel stang i anledning af særlige begivenheder,
som f.eks. statsbesøg eller særlige begivenheder i Kongehu-
set. Tilsvarende hvor Justitsministeriet i øvrigt har iværksat
ekstraordinær flagning, f.eks. for at markere større katastro-
fer eller terrorangreb mv. i udlandet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger om den dagældende tilladelsesordning,
hvor bl.a. de officielle flagdage mv. beskrives nærmere.
Det forudsættes derudover, at tilladelser vil kunne indeholde
vilkår om, at vedkommende samtidig flager med Dannebrog
af mindst samme størrelse som det flag, der gives tilladelse
til at flage med, og anbragt på en ikke mindre fremtrædende
plads end dette, medmindre ansøger kun råder over én flag-
stang.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med de retningslin-
jer, der gjaldt for den dagældende tilladelsesordning. Der
henvises i den forbindelse til pkt. 2.1.2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger om den dagældende tilladelses-
ordning.
Det forudsættes i øvrigt, at politiet vil kunne ændre eller til-
bagekalde en meddelt tilladelse, f.eks. hvis forudsætninger-
ne for en tilladelse ændrer sig, eller hvis en tilladelse eller
vilkårene herfor ikke overholdes, f.eks. hvis der flages med
det pågældende udenlandske flag på en officiel flagdag, jf.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om officielle flagdage.
Endelig forudsættes det, at en tilladelse kan tilbagekaldes,
hvis det viser sig, at tilladelsen er meddelt på baggrund af
urigtige oplysninger.
Politiet vil i forbindelse med en behandling af en ansøgning
kunne kræve, at ansøgeren fremsender oplysninger og doku-
mentation, der ligger ud over, hvad der måtte fremgå af
en eventuel ansøgningsblanket, hvis det er oplysninger og
dokumentation, som ansøger er nærmest til at fremskaffe, og
som er nødvendige for sagen.
Politiets meddelelse om tilladelse eller afslag på en ansøg-
ning om at flage med andre landes nationalflag og område-
flag samt flag, der må sidestilles hermed, vil være en afgø-
relse i forvaltningslovens forstand. Behandling af sådanne
sager vil således skulle ske i overensstemmelse med regler-
ne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige regler
og grundsætninger, der gælder for afgørelsesvirksomhed.
Det betyder, at tidligere tilladelsesindehavere på ny vil skul-
le ansøge om tilladelse til at flage med andre landes nati-
onalflag eller områdeflag samt flag, der må sidestilles her-
med, efter de nu foreslåede regler, hvis de måtte ønske også
fremadrettet at flage med et flag omfattet af det foreslåede
forbud.
Det forudsættes i den forbindelse, at ansøgning om tilladelse
til at flage med andre landes nationalflag og områdeflag
samt flag, der må sidestilles hermed, herunder ansøgning
om forlængelse eller fornyelse af en tilladelse, behandles af
Politiets Administrative Center (PAC) ved Midt- og Vestjyl-
lands Politi.
Til § 6
Det foreslås i § 6, at politiets afgørelser efter § 5 ikke kan
påklages til rigspolitichefen eller Justitsministeriet.
Det foreslåede vil indebære, at politiets afgørelser efter den
foreslåede § 5 ikke vil kunne påklages til rigspolitichefen
eller Justitsministeriet.
Til § 7
Det foreslås i § 7, stk. 1, at den, der overtræder § 2, stk. 1,
straffes med bøde.
Det foreslåede vil indebære, at overtrædelse af det foreslåe-
de forbud mod flagning med andre landes nationalflag og
områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, vil kunne
straffes med bøde.
For så vidt angår strafudmåling for overtrædelse af bestem-
melsen forudsættes det, at førstegangstilfælde som udgangs-
punkt straffes med bøde på 2.500 kr. I gentagelsestilfælde
forudsættes der som udgangspunkt udmålt en bødestraf på
5.000 kr.
Det vil i skærpende retning ved bødeudmålingen således
18
skulle indgå, hvis personen har begået flere overtrædelser af
det foreslåede forbud.
Foreligger der adskillige førstegangsovertrædelser til
samtidig pådømmelse, forudsættes der som udgangspunkt
udmålt en højere samlet bødestraf.
Det vil i formildende retning ved bødeudmålingen kunne
indgå, hvis gerningspersonen alene har flaget med et uden-
landsk flag i strid med bestemmelsen i kort tid, f.eks. i nogle
timer.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne pålægges sel-
skaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel for i strid med lovens forbud at flage
med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der
må sidestilles hermed.
Strafansvaret vil herefter omfatte enhver juridisk person,
herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentska-
ber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndig-
heder, jf. straffelovens § 26, stk. 1. Endvidere vil strafan-
svaret omfatte enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse
navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan
sidestilles med de selskaber, der er nævnt i straffelovens §
26, stk. 1, jf. straffelovens § 26, stk. 2.
Til § 8
Det foreslås i § 8, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Det foreslåede vil medføre, at det fra denne dato som ud-
gangspunkt vil være forbudt at flage med andre landes nati-
onalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at kongelig resolution af 21. de-
cember 1833 og kongelig resolution af 7. juli 1854 ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at kongelig resolution af 21.
december 1833, som bekendtgjort ved kanceli cirkulære af
7. januar 1834, og kongelig resolution af 7. juli 1854, som
bekendtgjort ved Justitsministeriets cirkulære af 2. august
1854, ophæves.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Den foreslåede afgrænsning af lovens territoriale gyldig-
hedsområde vil indebære, at loven ikke vil gælde for Færø-
erne og Grønland, og at loven ikke helt eller delvis vil kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Rigsmyndigheder på Færøerne og i Grønland, flager fortsat
med Dannebrog som splitflag, jf. hjemmestyrelovens § 12
(lov nr. 137 af 23. marts 1948) samt § 3 i lov om et særligt
grønlandsk flag (lov nr. 222 af 6. juni 1985).
19