Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)
Tilhører sager:
Aktører:
DG934
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l11/20241_l11_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024) Transportministeren (Thomas Danielsen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber (Organisering af daglig ledelse og drift af Hovedstadens Letbane I/S, tilpasning af formålsbestemmelsen for Metroselskabet I/S, videreførelse af bolværksejeres forpligtelser i København, placering af Hovedstadens Letbane I/S i diverse samarbejdsfora m.v.) (Lovforslag nr. L 11) Ejerkredsen bag Hovedstadens Letbane I/S har anmodet Transportministeriet om at ændre lovgrundlaget for selska- bet, således at Metroselskabet I/S kan fortsætte som forret- ningsfører for Hovedstadens Letbane I/S også efter at letba- nen sættes i drift. På den baggrund foreslås det, at Metrosel- skabet I/S fortsat skal varetage den daglige ledelse og drift af Hovedstadens Letbane I/S under instruks fra bestyrelsen for Hovedstadens Letbane I/S. Derudover foreslås det at tilpasse Metroselskabet I/S` formålsbestemmelse således, at selskabet varetager samtlige aktiviteter i relation til de alle- rede anlagte eller besluttede metrostrækninger. Derudover får Metroselskabet I/S med lovforslaget mulighed for Side 2/2 efter anmodning fra ejerne at lave indledende undersø- gelser, miljøvurderinger og projekteringer af kommende me- trolinjer og lignende kollektive transportanlæg. Endvidere foreslås det, at Hovedstadens Letbane I/S på lige fod med Movia, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik, indføjes i en række bestem- melser i lov om trafikselskaber om henholdsvis indtægts- deling, takstkompetence og samarbejde om den offentlige servicetrafik inden for trafikselskabet på Sjællands (Movia) geografiske område. Yderligere foreslås, at den fortsat rele- vante regulering af Bro- og Bolværkskommissionen og plig- terne for bolværksejerne i Københavns Havn i Forordning af 18. april 1744 om Havne-Væsenets nærmere regulering i København og Christianshavn cfr. Fr. 15. april 1682 flyttes til lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. Endelig foreslås det ved en ændring af lov om trafikselskaber at muliggøre, at staten kan overdrage trafikkøberansvaret til Region Nordjylland på strækningen mellem Hobro og Frederikshavn. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 11 Folketinget 2024-25 Transportmin., j.nr. 2024-470 DG000934