Fremsat den 2. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 2. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af olieberedskabslov
(Hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyn og myndighedsopgaver efter olieberedskabsordningen og justering af bødeniveau for
overtrædelse af lagringspligten m.v.)
§ 1
I olieberedskabslov, lov nr. 354 af 24. april 2012,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes i kapitel 6:
Ȥ 15 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
veksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler
med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen.«
2. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Gebyrer
§ 18 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkost-
ninger for varetagelse af opgaver i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om op-
krævning, renter m.v.«
3. I § 20, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 10, stk. 1 og
3«: », herunder udveksling af oplysninger om internationale
lagerdækningsaftaler efter § 15 a«.
4. I § 20, stk. 2, indsættes efter »administration af lagerdæ-
kningsaftaler«: », herunder udveksling af oplysninger om
internationale lagerdækningsaftaler«.
5. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 6, stk. 1, eller«:
»undlader«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-11588
DB000986
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gebyrordning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2 Udveksling af oplysninger med andre EU-medlemsstater og EU-Kommissionen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Vejledning om bødestørrelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for den centrale lagerenhed
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der findes i Danmark en olieberedskabsordning, der skal
sikre et beredskab over for forsyningsafbrydelser eller risi-
ko herfor på olieområdet, herunder hold af beredskabslag-
re af råolie og olieprodukter, samt indsamling af data om
olieforhold i Danmark. Ordningen er reguleret i oliebered-
skabsloven og underliggende bekendtgørelser. Formålet med
ordningen er, at der holdes et olieberedskabslager, der kan
frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse. En stør-
re forsyningsafbrydelse er et relativt begreb, der skal anven-
des situationsbestemt, men som eksempel kan nævnes, at
Danmark har frigivet olie i forbindelse med den første Ku-
waitkrig i 1991 og i forbindelse med Katrina-orkanen i USA
i 2005.
Lovforslagets hovedformål er at indføre en gebyrordning,
der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og myndigheds-
opgaver, der knytter sig til oplysnings- og lagringspligten
i olieberedskabsordningen. Gebyrerne skal pålægges de op-
lysnings- og lagringspligtige virksomheder samt den centra-
le lagerenhed, Danske Olieberedskabslagre (FDO).
Olieberedskabsordningen udspringer af Rådets direktiv
2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse for
medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/el-
ler olieprodukter og blev implementeret ved olieberedskabs-
lov i 2012. I Danmark holder man på nuværende tidspunkt
et beredskabslager, der svarer til 81 dages forbrug.
FDO er udpeget central lagerenhed og varetager 70 pct. af
lagringsforpligtelsen, mens resten holdes af lagringspligtige
virksomheder. Den centrale lagerenhed er en organisation,
der ikke har fortjeneste som målsætning, og som handler i
almenhedens interesse. Den betragtes ikke som økonomisk
aktør, og dens vigtigste formål er at erhverve, holde og
sælge beredskabslagre. FDO er udpeget af klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Energistyrelsen varetager en række myndighedsopgaver i
relation til ordningen, herunder tilsyn med lagrings- og op-
lysningspligten for virksomheder, der er omfattet af reglerne
samt den centrale lagerenhed. Disse opgaver har hidtil været
finansieret via Energistyrelsens bevilling på finansloven.
Lovforslaget skal, ved at pålægge de oplysnings- og lag-
ringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed ge-
byrer, sikre ensretning i finansieringen på Energistyrelsens
område, hvor det er udgangspunktet, at udgifter til tilsyn
og myndighedsbehandling afholdes af de aktører, der føres
tilsyn med. Eksempelvis er tilsyn med beredskabskrav på el-
og gasområdet gebyrfinansieret i dag.
Herudover indeholder lovforslaget regler, der skal give kli-
2
ma-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at udveks-
le oplysninger med Europa-Kommissionen om internationa-
le lagerdækningsaftaler, hvilket skal gøre det lettere og mere
sikkert at godkende internationale lagerdækningsaftaler og
føre tilsyn hermed.
Endelig indeholder lovforslaget en sproglig justering af
straffebestemmelsen om manglende opfyldelse af lagrings-
pligt. Formålet med ændringen er at give mulighed for at
justere i bemærkningerne til bestemmelsen, således at det
kommer til at fremgå tydeligt, at bødestraf efter bestemmel-
sen skal afspejle den besparelse, som virksomheden har eller
har kunnet opnå ved at overtræde reglerne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gebyrordning
2.1.1. Gældende ret
Energistyrelsen varetager en række tilsyns- og myndigheds-
opgaver i forbindelse med olieberedskabsordningen, der er
fastsat i olieberedskabsloven og bekendtgørelser udstedt i
medfør heraf, f.eks. fastsættelse af lagringspligt, tilsyn med
at lagrings- og oplysningspligt overholdes, håndhævelse i
form af bødeforelæg mv. Energistyrelsen varetager disse op-
gaver efter delegation fra klima-, energi- og forsyningsmini-
steren.
Der findes ikke i dag hjemmel i olieberedskabsloven til at
opkræve gebyr for Energistyrelsens udgifter til tilsyn og
myndighedsbehandling i henhold til loven og bekendtgørel-
ser udstedt i medfør heraf. Udgiften finansieres således i dag
via Energistyrelsens bevilling på finansloven.
Der findes regler om gebyrfinansiering af Energistyrelsens
udgifter til tilsyn og myndighedsbehandling i en række an-
dre love på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets områ-
de, f.eks. lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248
af 24. oktober 2023 om elforsyning, og lov om gasforsy-
ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023 om
gasforsyning.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Indførelse af en gebyrordning på olieberedskabsområdet vil
skabe parallelitet med, hvad der i dag er gældende i forhold
til tilsyn med beredskabskrav på el- og gasområdet, og hvad
der i almindelighed er gældende på Energistyrelsens områ-
de, hvor de regulerede virksomheder betaler gebyr for tilsyn
og myndighedsbehandling.
Energistyrelsen fører tilsyn med, at oplysnings- og lagrings-
pligten overholdes. Virksomheder med en positiv lagrings-
pligt er både oplysnings- og lagringspligtige, mens virksom-
heder med en lagringspligt sat til 0 (nullagringspligtige) som
udgangspunkt alene er omfattet af oplysningspligten. Herud-
over fører Energistyrelsen tilsyn med, at den centrale lager-
enhed opfylder udpegningsvilkårene og de krav, der stilles
til den centrale lagerenhed i loven. I Danmark er Danske
Olieberedskabslagre (FDO) udpeget som central lagerenhed.
Herudover varetager Energistyrelsen myndighedsopgaver i
forbindelse med bl.a. fastsættelse og indtræden af lagrings-
pligt, bødeforelæg og konkrete ansøgningssager, som ek-
sempelvis dispensationsansøgninger og godkendelse af in-
ternationale lagerdækningsaftaler, hvor FDO er part.
På den baggrund foreslås, at der etableres hjemmel til, at
Energistyrelsens udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver
i medfør af olieberedskabsloven gebyrfinansieres af de virk-
somheder, der er oplysnings- og lagringspligtige i henhold
til denne lov og underliggende bekendtgørelser samt den ud-
pegede centrale lagerenhed (FDO). Den centrale lagerenhed
holder 70 pct. af lagringsforpligtelsen for de lagringspligtige
virksomheder.
Det foreslås, at hjemlen til gebyrordningen fastsættes som
en bemyndigelsesbestemmelse, således at gebyrerne kan
fastsættes administrativt ved bekendtgørelse. Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse indeholder tillige hjemmel til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om opkrævning, renter mv. Det er hensigten at udstede en
bekendtgørelse, der kan træde i kraft samtidig med lovens
ikrafttræden.
Det er hensigten, at hjemlen også skal omfatte omkostninger
til opgaver, der er omfattet af loven i fremtiden, eksempelvis
ved senere lovændringer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at Energistyrelsens udgifter til
tilsyn og myndighedsopgaver i henhold til olieberedskabslo-
ven og underliggende bekendtgørelser fremover gebyrfinan-
sieres af de oplysnings- og lagringspligtige virksomheder
samt den udpegede centrale lagerenhed.
Lagringspligten fastsættes og pålægges årligt og er afhængig
af den enkelte virksomheds import af olie eller produktion
samt salg til slutbrugere. Derfor kan det variere fra år til
år, om en virksomhed er lagrings- og/eller oplysningspligtig
- og med hvor stor en lagringspligt - og dermed underlagt
regulering og gebyrordningen. Dog viser tidligere år, at det
er en relativt fast, mindre gruppe af lagringspligtige virk-
somheder, som hvert lagerår holder en større mængde af den
samlede lagringspligt.
Virksomheder, der ikke indgår i olieberedskabsordningen,
skal ikke indgå i gebyrordningen. Det vil være virksomhe-
der, der kun udlejer lagerkapacitet for råolie eller oliepro-
dukter eller øvrige virksomheder med betydning for den
danske olieforsyning. Disse virksomheder skal efter anmod-
ning afgive oplysninger til klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren (i praksis Energistyrelsen), jf. olieberedskabslovens
§ 14, stk. 2 og 3, men indgår ikke i olieberedskabsordningen
og deres data anvendes alene til at validere de lagrings-
og oplysningspligtige virksomheders data. Derfor vil disse
virksomheder ikke skulle indgå i gebyrordningen og udgif-
3
terne i den forbindelse vil blive fordelt på de virksomheder,
der indgår i ordningen.
Det foreslås, at gebyrordningen kommer til at bestå af to
dele. Dels et generelt grundbeløb, der pålægges alle oplys-
nings- og lagringspligtige virksomheder samt den centrale
lagerenhed. Dels et aktivitetsbaseret gebyr for konkrete an-
søgningssager, der pålægges den virksomhed henholdsvis
den centrale lagerenhed, der ansøger.
Det er hensigten med forslaget, at det generelle grund-
beløb skal finansiere Energistyrelsens udgifter til tilsyn
og tilsynsrelaterede aktiviteter samt generelle myndigheds-
opgaver knyttet til administration af olieberedskabsordnin-
gen. Grundbeløbet vil bl.a. skulle dække udgifter til fysiske
tilsyn, skrivebordstilsyn, sagsbehandling af tilsynsmateria-
le, uddannelse af personale, oplæring af nyt personale, rej-
seudgifter, behandling af revisorerklæringer, opretholdelse
af fortegnelse over lagringspligtige virksomheder, tilsyn i
forhold til den centrale lagerenhed, herunder tilsyn med at
udpegningsvilkårene efterleves, samt udgifter i forhold til
indtræden og fastsættelse af lagringspligt. Gebyret vil også
omfatte ressourcer til behandling af bødesager, både hvor
der udstedes administrative bødeforelæg og hvor sagerne
anmeldes til politiet, f.eks. til forberedelse af sagen.
Da virksomheder med en høj lagringspligt og den udpege-
de centrale lagerenhed vil skulle modtage mere tilsyn og
dermed generere en større del af udgifterne end virksomhe-
der med en lav lagringspligt eller virksomheder, der kun er
oplysningspligtige, foreslås det, at grundbeløbet fastsættes
således, at udgifterne fordeles forholdsmæssigt på virksom-
hederne omfattet af beredskabsordningen og den centrale
lagerenhed.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til, at de nær-
mere kriterier for fordelingen og beløb kan fastsættes ved
bekendtgørelse. Udgangspunktet vil være, at de virksomhe-
der, der generer de største udgifter hos Energistyrelsen til-
svarende er de virksomheder, der finansierer størstedelen
af udgifterne. Det forventes at indføre en fordelingsnøgle,
der tager afsæt i fem niveauer, hvor størrelsen af en virk-
somheds lagringspligt er afgørende for, hvilket niveau virk-
somheden indplaceres i. Virksomheder i et højere niveau
pålægges et højere gebyr end virksomheder i et lavere ni-
veau. Virksomheder, der kun er omfattet af oplysningsplig-
ten, vil ligge i det laveste niveau. Der anvendes en tilsvaren-
de metode, hvor gebyret differentieres, for gebyrer for tilsyn
med beredskabskrav på el- og gasområdet.
Ved eventuelle senere ændringer i modellen, vil udgangs-
punktet om, at de virksomheder, der genererer de største
udgifter hos Energistyrelsen, tilsvarende er de virksomheder,
der finansierer størstedelen af udgifterne, fastholdes.
Ud over det generelle grundbeløb foreslås det, at der pålæg-
ges de oplysnings- og lagringspligtige virksomheder et akti-
vitetsbaseret gebyr for behandling af de ansøgninger, som
de sender til Energistyrelsen. Der kan eventuelt fastsættes
et fast gebyr for de sagstyper, hvor sagerne er meget ens
og sagsbehandlingstid mv. ikke afviger væsentligt fra sag
til sag. Det er hensigten, at det aktivitetsbaserede gebyr
skal pålægges virksomheder for f.eks. dispensationer, ansøg-
ninger om tilladelse til at fortsætte sin status som lagrings-
pligtig virksomhed, ansøgninger om ophør af lagringspligt
før tid, godkendelse af råolieproducerende virksomheders
aftaler om opdeling af lagerbeholdning, og godkendelse af
internationale lagerdækningsaftaler, hvor FDO er part.
Gebyrerne skal balancere over en 4-årig periode i overens-
stemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning.
Det er hensigten, at gebyrordningen udmøntes ved bekendt-
gørelse, der skal træde i kraft samtidig med loven.
2.2. Udveksling af oplysninger med andre EU-medlems-
stater og Europa-Kommissionen
2.2.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag hjemmel i olieberedskabsloven til
at udveksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og
Europa-Kommissionen i forbindelse med internationale la-
gerdækningsaftaler.
Formålet med lov om olieberedskab er at sikre et bered-
skab over for forsyningsafbrydelser eller risiko herfor på
olieområdet, herunder hold af beredskabslagre af råolie og
olieprodukter, samt indsamling af data om olieforhold i
Danmark. Forpligtelsen til at holde beredskabslagre er på-
lagt virksomheder, som efter lovens § 6, stk. 1, nr. 1-3,
er lagringspligtige, dvs. virksomheder som producerer eller
importerer råolie eller olieprodukter af en vis mængde.
Beredskabslagrenes størrelse er beregnet med udgangspunkt
i det nationale forbrug og fastsættes én gang årligt. Den en-
kelte virksomheds lagringspligt beregnes i forlængelse heraf
årligt på baggrund af virksomhedens salg til slutbrug i det
forudgående kalenderår. Den centrale lagerenhed (Danske
Olieberedskabslagre, FDO) er delegeret 70 pct. af virksom-
hedernes lagringspligt, og holder således størstedelen af be-
redskabslagrene. Reglerne om lagringspligtens størrelse og
den centrale lagerenheds dækning af lagringspligt følger af
regler i kapitel 5 og 7 i bekendtgørelse nr. 1340 af 10.
december 2014 om lagringspligt m.v. for olie.
Efter olieberedskabslovens § 10, stk. 1, kan en international
lagerdækningsaftale indgås mellem en lagringspligtig virk-
somhed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virk-
somhed eller udenlandsk central lagerenhed i en anden EU-
medlemsstat. Ved at indgå en international lagerdæknings-
aftale kan en virksomheds overskydende lagre medregnes
til opfyldelse af lagringspligten hos den anden part. Der
er tale om en såkaldt fordring på olien. Aftalen skal være
godkendt af de to medlemslandes myndigheder. Bestemmel-
sen gennemfører artikel 8, stk. 1, litra c og d, i Rådets
direktiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse
for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/
eller olieprodukter, hvorefter lagringspligtige virksomheder
4
skal have mulighed for at delegere dele af forpligtelsen til
andre aktører, når en række betingelser er opfyldt.
Det følger af lovens almindelige bemærkninger, jf. Folke-
tingstidende 2011-12, tillæg A, L 83 som fremsat, side 18,
at lagerdækningsaftaler er en supplerende mulighed for virk-
somhederne til at opfylde deres lagringspligt ved brug af en
markedsmekanisme. Aftalerne kan ikke videredelegeres af
virksomheder, som har indgået en sådan aftale. En virksom-
hed, som yder lagerdækning til en anden virksomhed, kan
kun gøre dette ved brug af egne lagre og kun under forud-
sætning af, at der er overskud af lagrene efter opfyldelse
af virksomhedens egen lagringspligt. Det følger af bemærk-
ninger til lovens § 10, stk. 1, jf. Folketingstidende 2011-12,
tillæg A, L 83 som fremsat, side 31-32, at en international
lagerdækningsaftale også kan anvendes, når en virksomhed
ønsker at bruge egne lagerbeholdninger i en EU-medlems-
stat til at dække egen lagringspligt i en anden medlemsstat.
Efter olieberedskabslovens § 10, stk. 2, er klima-, energi-
og bygningsministeren (nu klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren) bemyndiget til at indgå aftaler med myndigheder i
udlandet om procedurer m.v. for godkendelse og administra-
tion af internationale lagerdækningsaftaler. Reglerne herom
er udmøntet i § 32 i bekendtgørelse nr. 1340 af 10. decem-
ber 2014 om lagringspligt m.v. for olie. Efter bekendtgørel-
sens § 32, stk. 3, kan en international lagerdækningsaftale
kun indgås med en udenlandsk part i et land, hvormed Dan-
mark har indgået aftale efter olieberedskabslovens § 10, stk.
2.
Danmark har indgået aftale med ni EU-lande, såkaldte
MoUer (Memorandum of Understanding). De ni lande er
Belgien, Estland, Finland, Nederlandene, Irland, Italien, Let-
land, Sverige og Tyskland. Den seneste MoU er indgået med
Belgien i 2023. Herudover er der også indgået MoU med
to lande uden for EU, New Zealand og Australien, hvor
udenlandske virksomheder fra disse lande kan købe lager-
dækning i Danmark ved indgåelse af en international lager-
dækningsaftale. Omvendt kan lagringspligtige virksomheder
i Danmark ikke købe lagerdækning i disse lande, da der
er krav om at beredskabslagrene skal være placeret inden
for EU. Lagringspligtige virksomheder kan således indgå
internationale lagerdækningsaftaler med virksomheder eller
centrale lagerenheder i de ni EU-lande, når betingelserne
for indgåelse af lagerdækningsaftalen i øvrigt er opfyldt,
herunder om rettidig ansøgning og godkendelse fra begge
landes myndigheder.
Varetagelse af opgaven med administration af internationa-
le lagerdækningsaftaler efter lovens § 10, stk. 1, og regler
fastsat i medfør af olieberedskabslovens § 10, stk. 5, er
delegeret til den centrale lagerenhed (FDO) i § 9, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation
af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den
centrale lagerenhed. Opgaven er delegeret med hjemmel
i olieberedskabslovens § 20, stk. 1, nr. 3. Lovens § 20
indeholder bemyndigelse til, at klima-, energi- og bygnings-
ministeren (nu klima-, energi- og forsyningsministeren) på
nærmere angivne vilkår kan delegere administrationen af
visse nærmere definerede opgaver til den centrale lageren-
hed. Er den centrale lagerenhed part i en international lager-
dækningsaftale skal Energistyrelsen godkende aftalen for at
den har virkning.
Den centrale lagerenhed har udviklet IT-systemet Oildata til
at varetage den delegerede opgave med bl.a. virksomheder-
nes oplysningspligt og opgaven med administration af lager-
dækningsaftaler. En lagringspligtig virksomhed anmelder en
international lagerdækningsaftale til FDO via Oildata enten
en måned eller 14 dage, inden aftalen træder i kraft. Fristen
kan variere, da der er indgået forskellige aftaler om frister i
de enkelte MoUer.
Kravene til internationale lagerdækningsaftaler følger af §§
32 og 33 i bekendtgørelse nr. 1340 af 10. december 2014 om
lagringspligt m.v. for olie. Ansøgningen skal bl.a. indeholde
oplysninger om parterne, lagerlokation, produktkategori og
de berørte lande. Endvidere skal ansøgningen indeholde en
bekræftelse af, at lagerdækningsaftalen mellem den dækken-
de part og den dækkede part indeholder bestemmelser, som
sikrer, at den dækkende part påtager sig at holde lagerbe-
holdningen som aftalt i hele aftaleperioden, at lagerbehold-
ningen til enhver tid vil være til rådighed og fysisk tilgænge-
lig, og at forpligtelsen til at holde lagerbeholdningen ikke
videredelegeres til andre parter, og at den dækkede part har
ret til at købe lagerbeholdningen på ethvert tidspunkt i afta-
leperioden til en pris og på vilkår i øvrigt, som er fastsat i
lagerdækningsaftalen. Kravene til aftalen skal være opfyldt,
ellers har aftalen ikke virkning.
Europa-Kommissionen har udviklet IT-systemet XEOS
(Cross border Emergency Oil Stocks Application). Arbejdet
med XEOS-systemet er en udløber af Europa-Kommission-
ens evaluering af Rådets direktiv 2009/119/EF af 14. sep-
tember 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde
minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter, hvor Euro-
pa-Kommissionen bl.a. igangsatte en undersøgelse af mulig-
hederne for et fælleseuropæisk IT-system til håndtering og
monitorering af internationale lagerdækningsaftaler for at
opnå øget harmonisering og gennemsigtighed.
XEOS er udviklet i samarbejde med repræsentanter fra en
række medlemslandes myndigheder og centrale lagerenhe-
der i en arbejdsgruppe med dansk deltagelse fra Energisty-
relsen og den danske centrale lagerenhed (FDO). Herudover
har bl.a. Bulgarien, Belgien, Holland, Italien og Sverige
deltaget i arbejdsgruppen. Der udvikles fortsat på XEOS-sy-
stemet med mindre justeringer og tilføjelser på baggrund af
ønsker og bidrag fra medlemslande, som har taget systemet i
brug, og der afholdes løbende test og workshops.
Systemet kan anvendes af medlemslandenes myndigheder
og centrale lagerenheder til registrering og godkendelse af
internationale lagerdækningsaftaler. Systemet vil også kunne
anvendes til nationale lagerdækningsaftaler. XEOS som et
fælles system til håndtering af disse aftaler skal forebygge,
at den samme oliemængde, som aftalen vedrører, bliver
5
solgt mere end én gang, hvilket potentielt kan udgøre en
risiko for olieforsyningssikkerheden i EU.
XEOS er en dedikeret platform til håndtering af godkendel-
sesprocedurer for grænseoverskridende olielagre, dvs. inter-
nationale lagerdækningsaftaler på EU᾽s område. Platformen
vil give ét centralt sted at indsende anmodning om tilladelse
til at holde lagre i andre medlemsstater, og giver de kom-
petente myndigheder i de relevante medlemsstater mulig-
hed for at verificere oplysninger, kommunikere med hinan-
den og med operatørerne samt godkende sådanne transaktio-
ner. Med XEOS opbygges der desuden et datasæt over alle
olielagre i EU, hvor der kan holdes beredskabslagre. Det en-
kelte medlemsland vil have ansvar for at holde oplysninger
opdateret om lagerlokationer placeret på deres territorie.
Det er for nuværende frivilligt at anvende XEOS.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Danmark har sammen med en række andre medlemslande
endnu ikke taget XEOS i brug. Dette skyldes, at det er
vurderet, at der ikke er den fornødne hjemmel til at udveksle
oplysninger med Europa-Kommissionen i den nuværende
olieberedskabslovgivning.
Oildata har en række funktioner og anvendes bl.a. ved
godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, men sy-
stemet er begrænset til anvendelse af forpligtede aktører i
Danmark, og bruges ikke af udenlandske myndigheder eller
centrale lagerenheder, medmindre disse har lagre placeret
i Danmark. Når en international lagerdækningsaftale skal
godkendes af modpartens myndighed, foregår dette således
ikke i Oildata, hvilket kan medføre en række udfordringer i
forhold til f.eks. kontaktpunkt hos den udenlandske myndig-
hed, rettidig godkendelse af aftalen m.v.
FDO har som følge af visse udfordringer med godkendel-
se af aftalerne udtrykt ønske om et system, der kan sikre
bedre kontrol med internationale lagerdækningsaftaler, men
som samtidigt ikke medfører en større administrativ byrde i
form af dobbeltregistrering af data, da FDO i dag benytter
Oildata, og aftalerne også fortsat vil skulle registreres i dette
system. XEOS giver mulighed for at registrere både nationa-
le og internationale lagerdækningsaftaler. På baggrund heraf
har FDO udtrykt, at en anvendelse af XEOS for nuværende
bør begrænses til internationale lageraftaler, hvis opgaven
skal varetages af FDO.
På den baggrund vurderes det, at der er behov for en hjem-
mel, der sikrer at klima-, energi-, og forsyningsministeren
kan udveksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og
Europa-Kommissionen om internationale lagerdækningsaf-
taler, så Danmark får mulighed for at deltage i anvendelse
af XEOS-applikationen til registrering og godkendelse af in-
ternationale lagerdækningsaftaler. Systemet er i dag frivilligt
at anvende, men det vurderes, at deltagelse vil medføre en
række fordele. XEOS kan bl.a. gøre det mere sikkert og
lettere for medlemsstaterne at godkende internationale lager-
dækningsaftaler, og kan gøre tilsynet med lagringspligten
mere effektiv, hvor en del af forpligtelsen opfyldes ved lagre
i andre EU-medlemsstater.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der etableres hjemmel i olieberedskabsloven
til at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan udveksle
oplysninger med andre EU-medlemsstater og Europa-Kom-
missionen om internationale lagerdækningsaftaler, så Dan-
mark kan deltage i anvendelse af XEOS-applikationen til
registrering og godkendelse af internationale lagerdæknings-
aftaler.
Det foreslås, at kompetencen til at udveksle oplysninger
med andre EU-medlemsstater og EU-kommissionen bliver
delegeret til Danske Olieberedskabslagre (FDO) som central
lagerenhed for så vidt angår internationale lagerdæknings-
aftaler, som de ikke selv er part i. Dette foreslås ved en
ændring af lovens § 20, stk. 1, nr. 3. Som anført er FDO i
dag delegeret kompetencen til at administrere og godkende
nationale og internationale lagerdækningsaftaler, medmindre
FDO selv er part. Denne opgave varetages med IT-systemet
Oildata, som er udviklet af FDO. Når FDO er part i en
international lagerdækningsaftale, er det hensigten, at Ener-
gistyrelsen skal foretage godkendelse af aftalen i XEOS-ap-
plikationen, som det i forvejen er i dag, når aftalen skal
godkendes i Oildata.
I forbindelse med godkendelsen af internationale lagerdæ-
kningsaftaler i dag i Oildata, kan FDO anmode om at mod-
tage den internationale lagerdækningsaftale i sin helhed, og
hvor FDO selv er part i en international lagerdækningsaf-
tale, kan Energistyrelsen anmode om at modtage lagerdæ-
kningsaftalen i sin helhed. I det nuværende godkendelsessy-
stem bliver selve lagerdækningsaftalen ikke lagt i Oildata,
hverken forud for en ansøgning eller ved godkendelse af
aftalen. Det forventes heller ikke fremover, at aftalen skal
lægges i XEOS.
Den gældende § 20 indeholder i stk. 2 en bemyndigelse til,
at klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren) kan fastsætte regler om bl.a.
den centrale lagerenheds administration af lagerdækningsaf-
taler. Da det er hensigten, at kompetencen i den foreslåede
§ 15 a delegeres til FDO, foreslås det samtidig at tilføje
udveksling af oplysninger om internationale lagerdæknings-
aftaler til den gældende bemyndigelse. Klima-, energi- og
forsyningsministeren har delegeret kompetencen til at fast-
sætte regler efter bemyndigelsen til Energistyrelsen ved be-
kendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens
opgaver og beføjelser. Bemyndigelsen er udmøntet ved be-
kendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation
af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den
centrale lagerenhed.
Det er hensigten, at adgang og brug af XEOS-applikatio-
nen begrænses til henholdsvis FDO og Energistyrelsen, da
det alene vil være en myndighedsopgave at anvende XEOS-
6
applikationen. De lagringspligtige virksomheder fortsætter
med at anmelde internationale lagerdækningsaftaler i Oilda-
ta som hidtil.
Det er endvidere hensigten, at brug af XEOS-applikationen
begrænses til brug ved registrering og godkendelse af in-
ternationale lagerdækningsaftaler, da Oildata i dag allerede
benyttes til registrering af oplysninger, herunder registrering
af nationale lagerdækningsaftaler. Der vurderes ikke at være
fordele ved at benytte XEOS til nationale lagerdækningsaf-
taler, og det kan medføre en øget arbejdsbyrde for FDO,
som skal foretage dobbeltregistrering af oplysninger i hen-
holdsvis Oildata og XEOS.
Det bemærkes, at udvekslingen vil ske under iagttagelse af
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven, hvor disse er relevante. Der vil hovedsagligt ikke
skulle lægges personoplysninger i XEOS, men som led i
indberetning af konktaktpunkt hos virksomheden, vil navn,
mailadresse og lignende kunne fremgå.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.
4.
2.3. Vejledning om bødeniveau ved undladelse af at op-
fylde lagringspligt
2.3.1. Gældende ret
Det følger af den gældende olieberedskabslovs § 23, stk. 1,
nr. 1, at den der undlader at opfylde sin lagringspligt efter §
6, stk. 1, eller undlader at opfylde forpligtelser modtaget ved
delegation eller lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10 straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Bestemmelsen sikrer efterlevelse af artikel 21 i Rådets di-
rektiv 2009/119/EF af 14. september 2009 om forpligtelse
for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie
og/eller olieprodukter. Det følger af artikel 21, at medlems-
staterne skal fastsætte sanktioner for overtrædelse af de na-
tionale gennemførelsesbestemmelser for direktivet, der er
effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
en afskrækkende virkning. Bestemmelsen er indført den 31.
maj 2012 med olieberedskabslovens ikrafttrædelse, og der er
ikke foretaget senere ændringer heraf.
Der er ikke i de almindelige bemærkningerne til oliebered-
skabsloven beskrevet nærmere overvejelser specifikt om ud-
måling af bødestraffen for overtrædelse af reglerne om lag-
ringspligtens opfyldelse, men det følger af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A,
L 83 som fremsat, side 63-64, at det vurderes nødvendigt,
at undladelse af opfyldelse af lagringspligten straffes med
bøde, da lagringspligten er af væsentlig betydning for olie-
beredskabet.
I lovens § 23, stk. 1, nr. 3-4, fastsættes endvidere bødestraf
for afgivelse af urigtige oplysninger og afgivelse af ikke-ret-
tidige oplysninger efter lovens § 14, stk. 1-3 og stk. 5. Det
er forudsat i bemærkningerne til den bestemmelse, jf. Folke-
tingstidende 2011-12, tillæg A, L 83 som fremsat side 22,
at det tilsigtes, at straffen for overtrædelse af reglerne om
oplysningspligt som udgangspunkt bliver 5.000 kr. i første-
gangstilfælde, og i gentagelsestilfælde markant større end
5.000 kr.
I praksis ses der et bødeniveau for overtrædelse af oplys-
ningspligten på 5.000 kr. i førstegangstilfælde og 10.000 kr.
i gentagelsestilfælde. Overtrædelse af oplysningspligten er
omfattet af reglerne om administrative bødeforelæg. Klima-,
energi- og forsyningsministerens mulighed for at udstede
bødeforelæg er delegeret til Energistyrelsen.
Der er ikke hjemmel i olieberedskabsloven til at give ad-
ministrative bødeforelæg ved overtrædelse af lagringsplig-
ten, og der er ikke fastsat nærmere regler om takster for
eller procentuelt beregnede bøder baseret på den mængde,
som den manglende overholdelse af lagringspligten vedrø-
rer. Hvis det konstateres, at en lagringspligtig virksomhed
efter Energistyrelsens opfattelse undlader at opfylde lag-
ringspligten efter § 6, stk. 1, eller lagerdækningsaftale efter
§§ 9 og 10, anmelder Energistyrelsen den lagringspligtige
virksomhed til politiet. Erfaringen i praksis siden 2012 vi-
ser, at bødeniveauet for overtrædelse af de dele af oliebered-
skabsloven som er sanktioneret ved bøde, er nogenlunde
ens på tværs af de forskellige overtrædelser med mindre
variationer, og bødeniveauet ligger tæt på det, som ses ved
Energistyrelsens praksis i sager om overtrædelse af oplys-
ningspligten, dvs. et niveau på ca. 5.000-10.000 kr. I enkelte
sager om manglende overholdelse af lagringspligten ses dog
et højere bødeniveau.
Siden 2012 har Energistyrelsen politianmeldt fem lag-
ringspligtige virksomheder for overtrædelse af lagringsplig-
ten. Energistyrelsen har første gang anmeldt en virksom-
hed for overtrædelse af lagringspligten i 2013 og senest i
2022. I fire tilfælde er sagerne afsluttet med virksomhedens
vedtagelse af bødeforelæg, og i en sag er der afsagt dom
over virksomheden hos byretten. Der ses i sagerne et stør-
re spænd i de oliemængder, som overtrædelserne vedrører,
hvor én virksomhed har vedtaget en bøde på 10.000 kr. for
manglende dækning af en lagringspligt på 44 m3 gas/diesel-
olie. I den modsatte ende har en virksomhed vedtaget en bø-
de på 40.000 kr. for manglende dækning af en lagringspligt
på 79.707 m3 jetbrændstof, hvor underdækningen vedrørte
en lagerdækningsaftale, hvori virksomheden havde påtaget
sig at yde dækning for en anden lagringspligtig virksomhed
ved at sælge en fordring på olie. I forbindelse med sagens
videre behandling hos politi- og anklagemyndigheden blev
Energistyrelsen bedt om at foretage en beregning af den
besparelse, der var opnået ved at undlade at holde den aftalte
mængde i lagerdækningsaftalen, hvor det for den pågælden-
de måned og olieprodukt blev beregnet til en besparelse på
omkring 900.000 kr.
I de andre sager om manglende overholdelse af lagringsplig-
ten har en virksomhed vedtaget et bødeforelæg på 5.000 kr.
for en manglende lagerdækning i en måned på 116 m3 ben-
7
zin, en virksomhed har vedtaget et bødeforelæg på 20.000
kr. for manglende lagerdækning på 1.300 m3 jetbrændstof i
en periode på 6 måneder, og i sagen hvor der er afsagt dom i
byretten, er en virksomhed idømt en bøde på 100.000 kr. for
manglende lagerdækning på 2.438-2.662 m3 jetbrændstof i
en periode på 9 måneder.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Som anført ovenfor i pkt. 2.3.1., viser gennemgangen af
hidtidig praksis i sager om manglende overholdelse af lag-
ringspligten, at der ikke er en klar sammenhæng mellem
størrelsen på underdækning af lagringspligten, dvs. hvor sto-
re oliemængder en lagringspligtig virksomhed har undladt
at holde, og udmålingen af bødestraffen. Praksis viser og-
så, at udmåling af bødestraffen ikke nødvendigvis afspejler
den besparelse en virksomhed har opnået ved at undlade
at opfylde sin lagringspligt, og at udmåling af strafniveauet
er tættere på udmålingen ved overtrædelse af andre dele
af olieberedskabsloven, som også er sanktioneret med bø-
destraf. Disse overtrædelser omfatter bl.a. overtrædelse af
olieberedskabsloven og underliggende bekendtgørelsers reg-
ler om oplysningspligt samt overtrædelse af regler om afgi-
velse af revisorerklæring og underretning om import. Det
vurderes, at bødestrafudmålingen i den nuværende praksis
er mindre hensigtsmæssig, da manglende opfyldelse af lag-
ringspligten er en mere alvorlig overtrædelse end f.eks.
manglende opfyldelse af oplysningspligten. Lagringspligten
er af væsentlig betydning for olieberedskabet, og i tilfælde
af en større forsyningsafbrydelse er det afgørende, at de kor-
rekte mængder af beredskabslagre reelt er til stede og fysisk
tilgængelige, ellers vil beredskabet ikke kunne opretholdes i
tilstrækkeligt omfang.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse,
at straffen skal stå i et rimeligt forhold til den pågældende
overtrædelse. Bøder skal i overensstemmelse hermed have
en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få virksom-
hederne til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk
kan betale sig at overtræde dem. De virksomheder, der over-
holder reglerne, må ikke stilles økonomisk dårligere end
de virksomheder, der ikke lever op til reglerne om lagrings-
pligt. Det er et vigtigt element for at sikre effektiv håndhæ-
velse af reglerne, at overtrædelse og straf hænger sammen,
hvilket tillige er fastslået i direktivets artikel 21, som er
implementeret med den gældende lovs § 23, stk. 1, nr. 1, om
at sanktioner skal stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have en afskrækkende virkning.
På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at det er nødvendigt at foretage en tilfø-
jelse til bemærkningerne, så det gøres tydeligere, at bødeni-
veauet ved manglende overholdelse af lagringspligten som
minimum svarer til den besparelse, virksomhederne har eller
har kunnet opnået ved ikke at overholde reglerne.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der foretages en sproglig ændring af lovtek-
sten i olieberedskabsloven § 23, stk. 1, nr. 1, som har til
formål at forbedre bestemmelsens ordlyd ved at gøre den
mere klar. Det primære formål er dog ved samme lejlighed
at angive nærmere vejledning om strafniveauet for overtræ-
delse af § 23, stk. 1, nr. 1.
Med lovforslaget foreslås det, at stramme bødeniveauet, så-
ledes at straffen i medfør af olieberedskabslovens § 23, stk.
1, nr. 1, fastættes med hensyntagen til den egentlige bespa-
relse, som den lagringspligtige virksomhed har opnået ved
sin manglende opfyldelse af lagringspligten. Det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at målsætnin-
gen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske sank-
tion fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og
generalpræventive hensyn fjerner et incitament til at over-
træde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af
olieberedskabet. På den baggrund foreslås, at der foretages
en tilføjelse til bemærkningerne om strafniveauet, således
at der ikke kan være et økonomisk incitament til ikke at
overholde lagringspligten.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder i det
enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne fravi-
ges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.
3. Konsekvenser for den centrale lagerenhed
Den centrale lagerenhed er en organisation, der ikke har
fortjeneste som målsætning, og som handler i almenhedens
interesse. Den betragtes ikke som økonomisk aktør, og dens
vigtigste formål er at erhverve, holde og sælge beredskabs-
lagre. Den udpegede centrale lagerenhed, Danske Oliebered-
skabslagre (FDO) er en selvejende institution uden kommer-
cielt sigte og pålægges som følge af lovforslaget et gebyr,
som vurderes at udgøre ca. 590.000 kr. - 960.000 kr. år-
ligt. Estimatet er behæftet med væsentlig usikkerhed. FDO
har mulighed for at finansiere det gebyr, der pålægges dem,
ved at opkræve et vederlag hos de virksomheder, som de
holder olie for.
Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelse til at
udveksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og Eu-
ropa-Kommissionen forventes delegeret til FDO. Opgaven
vurderes indtil videre kun at medføre mindre ekstra admini-
strativt arbejde for FDO.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Lovforslagets § 1, nr. 1, indeholder forslag til en ny § 15
a, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
veksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler
med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen.
Europa-Kommissionen har udviklet IT-systemet XEOS
(Cross border Emergency Oil Stocks Application), der er
8
et fælleseuropæisk it-system til håndtering og monitorering
af internationale lagerdækningsaftaler. Systemet kan anven-
des af medlemsstaternes myndigheder og centrale lageren-
heder til registrering og godkendelse af internationale la-
gerdækningsaftaler. I Danmark godkendes og monitoreres
internationale lagerdækningsaftaler af den centrale lageren-
hed (Danske Olieberedskabslagre, FDO). Hvor FDO selv er
part i lagerdækningsaftalen, godkendes aftalen af Energisty-
relsen.
De oplysninger, der skal lægges i IT-systemet, kan eksem-
pelvis være parterne i den internationale lagerdækningsafta-
le, kontaktpunkt, lagerlokation, produktkategori- og mæng-
de, tidsperiode for aftalen og de berørte lande m.v. Selve
aftalen vil ikke skulle lægges i systemet. Der vil hovedsa-
geligt ikke være tale om personoplysninger, men der skal
opgives kontaktoplysninger hos virksomhederne, og her vil
navn, mailadresse og lignende kunne fremgå.
Oplysningerne vil kunne tilgås af Europa-Kommissionen,
myndigheder, centrale lagerenheder og lagringspligtige virk-
somheder i andre EU-medlemsstater afhængigt af, hvem de
enkelte EU-medlemsstater vælger, der skal have adgang til
systemet.
Da der er tale om lagringspligtige virksomheder, der kræver
olieimport i en vis størrelse, vil enkeltmandvirksomheder
typisk ikke være omfattet af reglen.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum til at supplere databeskyttelsesforordningens bestem-
melser om behandling af personoplysninger.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel
6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis
det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse, eller som henhører under offentlig myn-
dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-
oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i forslagets §
1, nr. 1, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet godkendelse
af internationale lagerdækningsaftaler er et nødvendigt led i
administrationen af olieberedskabsordningen, som er pålagt
en offentlig myndighed i olieberedskabsloven. Selve oliebe-
redskabsordningen vurderes endvidere at være i samfundets
interesse.
Reglerne om godkendelse af internationale lagerdæknings-
aftaler bygger på EU-regler (Rådets direktiv 2009/119/EF
af 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne
til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter),
ligesom IT-systemet, XEOS, der ønskes anvendt, er udviklet
af Europa-Kommissionen. På den baggrund vurderes regule-
ringen at være nødvendig og proportionel.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal afslutnings-
vis bemærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmel-
ser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5 også iagttages, når der behandles per-
sonoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Energistyrelsen vil med gebyrordningen få dækket sine ud-
gifter til tilsyn og myndighedsopgaver i relation til oliebe-
redskabsordningen. Lovforslaget vurderes dermed at få po-
sitive økonomiske konsekvenser for staten, der anslås at
udgøre 3,6 mio. kr. - 4,8 mio. kr. Estimatet er behæftet med
væsentlig usikkerhed.
Lovforslaget forventes at medføre minimale implemente-
ringskonsekvenser i form af Energistyrelsens administration
af gebyrordningen.
Lovforslaget vurderes ikke at have IT-relaterede omstillings-
eller driftskonsekvenser, og der vil ikke være behov for
IT-systemudvikling eller ændring af eksisterende systemer.
Der er taget højde for principperne for digitaliseringsklar
lovgivning i det omfang, det har været relevant i forhold
til lovforslaget, særligt princippet om enkle og klare reg-
ler. Lovforslaget er primært bemyndigelsesbestemmelser, og
ved udmøntningen af bestemmelserne vil der tages højde for
principperne for digitaliseringsklar lovgivning i det omfang,
det er relevant.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for hverken regioner eller kommu-
ner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets gebyrordning forventes at få økonomiske kon-
sekvenser for de virksomheder, der er lagrings- og oplys-
ningspligtige i henhold til olieberedskabsloven. Konsekven-
serne vurderes at være under 4 mio. kr. og kvantificeres
dermed ikke.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet, fordi de oplysninger, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren med lovforslaget bemyndiges til at udveks-
le med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen,
forventes at være de samme oplysninger, som virksomheder-
ne allerede i dag er forpligtet til at indberette til den centrale
lagerenhed.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
9
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssi-
ge konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder hjemmel til at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan udveksle oplysninger med an-
dre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen i Kommis-
sionens IT-system, XEOS (EU Cross Border Emergency Oil
Stocks Applications). Det er ikke en EU-retlig forpligtelse
at anvende systemet, men det vurderes hensigtsmæssigt, at
Danmark kan indgå i systemet, da dette vil gøre det lettere at
godkende og føre tilsyn med internationale lagerdæknings-
aftaler.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. maj 2024
til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), An-
del, Ankenævnet på Energiområdet, Aramco Trading Li-
mited, Arcturus Sp.z.o.o., Biobrændselsforeningen, Biofuel
Express A/S, BlueNord Energy Denmark A/S, BP Aviati-
on A/S, BP Oil International Limited, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvar-
me, Brintbranchen, Business Danmark, Business Region
MidtVest (BRMV), Centrica Energy Trading A/S, CEPOS,
Cevea, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure
Partners, Copenhagen Merchants, COWI, Crossbridge Ener-
gy Fredericia, Daka ecoMotion A/S, DAKOFA, Dana Petro-
leum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrolog-
ifond), Dan-balt Tanklager A/S, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske
Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affalds-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-
ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Cen-
ter (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Me-
thanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logi-
stik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater,
Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S, Dan-
ske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske
Maritime, Danske Regioner, Danske Vandværker, Datatilsy-
net, DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, DI, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU – Myn-
dighedsbetjening, EBO Consult A/S, EmballageIndustrien,
Emmelev A/S, Energi Danmark, Energi- og Bygningsråd-
givning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklage-
nævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energycluster,
Equinor ASA, Esso Norge AS, European Energy, Everfuel,
Evida, EWE Energie AG, ExxonMobil Asia Pacific Priva-
te Ltd., FDO (Danske Olieberedskabslagre), Fonden Kra-
ka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteanke-
nævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin-
gen Biogasbranchen, Foreningen Danske Revisorer, Forsy-
ningstilsynet, Fredericia Kommune, FSE, FSR Danske revi-
sorer, GAFSAM, Go´on Gruppen A/S, GRAKOM, Green
Power Denmark, Greenpeace, Grundfos, GTS (Godkendt
Teknologisk service), Gunvor S. A, H2 Energy Esbjerg, Ha-
varikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hul-
gaard advokater, IBIS, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelli-
gent Energi, Inter Terminals, Investering Danmark, IT-Bran-
chen, Justitia, Kalundborg Kommune, Kalundborg Refinery
A/S, Kjærgaard A/S, Klimarådet, Kommunernes Landsfor-
ening, Kraka, Københavns Kommune, Københavns Kom-
mune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Univer-
sitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsbyggefonden, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes
Hovedorganisation, Macquarie Commodities Trading SA,
Malik Energy A/S, Mercuria Energy Trading SA, Musket
Europe Sarl, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –
MEC, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy,
NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Ener-
girådgivning ApS, Nordsøfonden, Noreco, Nævnenes Hus,
OK a.m.b.a., Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Peninsula Tra-
ding Limited, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien,
Plesner Advokatpartnerselskab, Q8 Danmark A/S, Rambøll,
Ren Energi Oplysning (REO), Rødovre Kommune, Rådet
for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, Samtank
A/S, SAS Oil Denmark A/S, SEGES, Serviceforbundet,
Shell International Trading and Shipping Company Limi-
ted, Shell Trading Rotterdam, SMVdanmark, Spirit Energy,
Spyker Energy ApS, Stena Oil AB, Synergi, TEKNIQ Ar-
bejdsgiverne, Teknologisk Institut, TotalEnergies Danmark
A/S, TOTSA TotalEnergies Trading S. A., Trafigura Pte
Ltd, T-REGS, Unimot Paliwa Sp. Z.o.o., Unioil Supply A/S,
Uno-X Mobility Danmark A/S, VELTEK, Vestforbrænding,
Vitol S. A., Wintershall Nordszee B. V., Ørsted, Aalborg
Portland A/S, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ja, som følge af gebyrordningen vurde-
res lovforslaget at medføre positive konse-
kvenser for staten, da Energistyrelsens til-
syn og myndighedsopgaver i forbindelse
med olieberedskabsordningen estimeres fi-
Ingen
10
nansieret i størrelsesordenen 3,6 mio. kr. -
4,8 mio. kr.
Estimatet er behæftet med væsentlig usik-
kerhed.
Ingen konsekvenser for regioner eller kom-
muner.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ja, minimale omkostninger for Energistyrel-
sen.
Ingen konsekvenser for regioner og kommu-
ner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ja, men under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
veksle oplysninger med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen i Kommis-
sionens IT-system, XEOS (EU Cross Border Emergency Oil Stocks Applications). Det er
ikke en EU-retlig forpligtelse at anvende systemet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende olieberedskabslov § 10, stk. 1 og 2, indehol-
der regler om indgåelse af internationale lagerdækningsafta-
ler.
Det fremgår af § 10, stk. 1, at en international lagerdæ-
kningsaftale kan indgås mellem en lagringspligtig virksom-
hed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virksom-
hed eller en udenlandsk central lagerenhed. Efter en sådan
aftale kan overskydende lagre hos den ene part medregnes
til opfyldelse af lagringspligt hos den anden part. En sådan
aftale kan også indgås, når en virksomhed vil bruge egne
lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen
lagringspligt i en anden EU-medlemsstat. Aftalen skal være
godkendt af de to medlemsstaters myndigheder. Aftalen og
ændringer eller forlængelser heraf har ikke virkning uden
denne godkendelse.
Herudover fastslår § 10, stk. 2, at klima-, energi- og byg-
ningsministeren (nu klima-, energi- og forsyningsministe-
ren) kan indgå aftaler med myndigheder i udlandet om pro-
cedurer m.v. for godkendelse og administration i øvrigt af
internationale lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 15 a, hvorefter kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udveksle
oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med an-
dre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen. Forslaget
skal sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udveksle oplysninger som led i administrationen af de inter-
nationale lagerdækningsaftaler. Det er hensigten, at udvek-
slingen skal ske gennem IT-systemet XEOS (Cross border
Emergency Oil Stocks Application), som Europa-Kommis-
sionen har udviklet til formålet. Systemet kan anvendes af
medlemslandenes myndigheder og centrale lagerenheder til
registrering og godkendelse af bl.a. internationale lagerdæ-
kningsaftaler. I dansk kontekst er det alene hensigten at
anvende systemet til udveksling af oplysninger i forbindelse
med administration af internationale lagerdækningsaftaler.
De oplysninger, der skal lægges i systemet, kan eksempel-
vis være parterne i den internationale lagerdækningsaftale,
11
kontaktpunkt, lagerlokation, produktkategori- og mængde,
tidsperiode for aftalen og de berørte lande m.v. Selve aftalen
vil ikke skulle lægges i systemet. Der vil ikke være tale
om yderligere oplysninger i forhold til de oplysninger, som
virksomhederne allerede i dag indgiver i Oildata. Oildata er
det system, som den centrale lagerenhed anvender til bl.a.
administration af lagerdækningsaftaler.
Det bemærkes, at udvekslingen vil ske under iagttagelse af
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven, hvor disse er relevante. Der vil hovedsagligt ikke
være tale om personoplysninger, men ved kontaktoplysnin-
ger hos virksomhederne, vil navne, mailadresse og lignende
kunne fremgå.
Det er hensigten, at beføjelsen skal delegeres til den centrale
lagerenhed (Danske Olieberedskabslagre), jf. forslagets § 1,
nr. 3. I forhold til internationale lagerdækningsaftaler, hvor
den centrale lagerenhed er part, vil det være Energistyrelsen,
der efter delegation fra klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, vil skulle anvende systemet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2. og pkt. 4.
Til nr. 2
Olieberedskabsloven indeholder ikke i dag hjemmel til at
gebyrfinansiere de omkostninger, der er forbundet med til-
syn og myndighedsopgaver i forhold til olieberedskabsord-
ningen i loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Det foreslås derfor at indsætte en ny § 18 a. Den foreslåede
bestemmelse giver klima-, energi- og forsyningsministeren
hjemmel til at fastsætte regler om betaling af gebyrer til
dækning af omkostninger for varetagelse af opgaver i hen-
hold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder
regler om opkrævning, renter mv.
Bestemmelsen vil give klima-, energi- og forsyningsministe-
ren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om gebyrordnin-
gen.
Det er hensigten at udmønte bemyndigelsen i en bekendtgø-
relse, der pålægger de oplysnings- og lagringspligtige virk-
somheder samt den centrale lagerenhed (Danske Oliebered-
skabslagre, FDO) et gebyr, der skal dække Energistyrelsens
udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver. Virksomheder, der
pålægges at fremsende oplysninger til Energistyrelsen efter
lovens § 14, stk. 2 og stk. 3, pålægges ikke gebyr.
Det er hensigten, at gebyrordningen skal være todelt. Dels
ved et generelt grundbeløb, der pålægges alle oplysnings-
og lagringspligtige virksomheder samt den centrale lageren-
hed. Dels ved et aktivitetsbaseret gebyr for konkrete ansøg-
ningssager, der pålægges den virksomhed henholdsvis den
centrale lagerenhed, der ansøger.
Det er hensigten, at det generelle grundbeløb skal finansie-
re Energistyrelsens udgifter til tilsyn og tilsynsrelaterede
aktiviteter samt generelle myndighedsopgaver knyttet til ad-
ministration af olieberedskabsordningen. Grundbeløbet vil
f.eks. skulle dække udgifter til fysiske tilsyn, skrivebords-
tilsyn, uddannelse af personale, oplæring af nyt personale,
behandling af revisorerklæringer, opretholdelse af fortegnel-
se over lagringspligtige virksomheder, tilsyn i forhold til
den centrale lagerenhed, herunder tilsyn med efterlevelse
af udpegningsvilkår, samt udgifter i forhold til indtræden
og fastsættelse af lagringspligt. Gebyret vil også omfatte
ressourcer til behandling af bødesager, både hvor der udste-
des administrative bødeforelæg og hvor sagerne anmeldes til
politiet.
Det aktivitetsbaserede gebyr skal dække Energistyrelsens
udgifter i forbindelse med konkrete ansøgningssager og på-
lægges den virksomhed eller den centrale lagerenhed, der
ansøger. Gebyret vil f.eks. skulle pålægges ved dispensati-
onsansøgninger, ansøgninger om tilladelse til at fortsætte
sin status som lagringspligtig virksomhed, ansøgninger om
ophør af lagringspligt før tid, godkendelse af råolieproduce-
rende virksomheders aftaler om opdeling af lagerbeholdning
og godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, hvor
Danske Olieberedskabslagre (FDO) er part. Der kan eventu-
elt fastsættes et fast gebyr for de sagstyper, hvor sagerne er
meget ens og sagsbehandlingstid m.v. ikke afviger væsent-
ligt fra sag til sag.
For grundbeløbet er det som udgangspunkt hensigten at ind-
føre en fordelingsnøgle, der tager afsæt i fem niveauer, hvor
størrelsen af en virksomheds lagringspligt er afgørende for,
hvilket niveau virksomheden indplaceres i. Virksomheder
med en høj lagringspligt placeres i et højere niveau og på-
lægges et højere gebyr end virksomheder med en mindre
lagringspligt, der placeres i et lavere niveau. Virksomheder,
der kun er omfattet af oplysningspligten, vil ligge i det lave-
ste niveau.
Udgangspunktet for gebyrmodellen vil altid være, at de
virksomheder, der genererer de største udgifter hos Energi-
styrelsen, f.eks. på grund af større tilsynsbehov, tilsvarende
er de virksomheder, der finansierer størstedelen af udgifter-
ne.
Det foreslås endvidere, at hjemlen også vil kunne anvendes
til at fastsætte regler om gebyrfinansiering af opgaver, som
ikke varetages efter loven i dag. Det kan være opgaver, der
følger af fremtidige lovændringer.
Det foreslås, at gebyrerne skal balancere over en 4-årig peri-
ode i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvej-
ledning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 3
Det følger af den gældende olieberedskabslov § 20, stk. 1,
at klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi-
og forsyningsministeren) på nærmere angivne vilkår kan be-
12
myndige den centrale lagerenhed til at varetage administrati-
ve opgaver vedrørende 1) anmodning om og modtagelse og
behandling af oplysninger efter lovens § 14, stk. 1-3, samt
forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret herpå,
2) føring af fortegnelser over beredskabslagre og specifik-
ke lagre efter lovens § 15 og, 3) administration af lagerdæ-
kningsaftaler efter lovens § 10, stk. 1 og 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har ved bekendtgø-
relse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af admini-
strative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale
lagerenhed bemyndiget den centrale lagerenhed (Danske
Olieberedskabslagre, FDO) til at varetage administrative
opgaver vedrørende alle tre forhold. Dog ikke vedrørende
internationale lagerdækningsaftaler, hvor den centrale lager-
enhed selv er part.
Det foreslås, at der i lovens § 20, stk. 1, nr. 3, tilføjes »ud-
veksling af oplysninger om internationale lagerdækningsaf-
taler efter den foreslåede § 15 a«, således at ministeren vil
kunne delegere beføjelsen til den centrale lagerenhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 1, hvorefter der foreslås en ny § 15 a, der skal give
ministeren hjemmel til at udveksle oplysninger om internati-
onale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og
Europa-Kommissionen.
Det foreslåede indebærer, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne delegere beføjelsen til at udveksle op-
lysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre
EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen til den centra-
le lagerenhed.
Det er hensigten, at hjemlen til at udveksle oplysninger efter
den foreslåede § 15 a vil blive delegeret til den centrale
lagerenhed som led i den generelle administration af lager-
dækningsaftaler, der i dag er delegeret til og varetages af
den centrale lagerenhed. Der henvises til bemærkningerne til
pkt. 2.2.
Det er hensigten, at delegationen af beføjelsen i den foreslå-
ede § 15 a skal ske ved en ændring af bekendtgørelse nr.
1359 af 5. december 2013 om delegation af administrative
opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lageren-
hed.
Til nr. 4
Ifølge den gældende olieberedskabslovs § 20, stk. 2, kan
klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi-
og forsyningsministeren) fastsætte regler om den centrale
lagerenheds anmodning om og modtagelse og behandling af
oplysninger efter § 20, stk. 1, nr. 1, forberedende kontrol
af lagringspligt m.m. efter § 20, stk. 1, nr. 1, etablering og
føring af fortegnelser efter § 20, stk. 1, nr. 2, administration
af lagerdækningsaftaler efter stk. 1, nr. 3, og tavshedspligt
om modtagne oplysninger.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1359 af
5. december 2013 om delegation af administrative opgaver
efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed og be-
kendtgørelse nr.1340 af 10. december 2014 om lagringspligt
m.v. for olie.
Som en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 3, fore-
slås det, at der i lovens § 20, stk. 2, indsættes efter »admini-
stration af lagerdækningsaftaler«: », herunder udveksling af
oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler«.
Det foreslåede vil indebære, at bemyndigelsen i § 20, stk.
2, udvides til også at omfatte udveksling af oplysninger om
internationale lagerdækningsaftaler efter den foreslåede § 15
a, således at klima-, energi- og forsyningsministeren tillige
kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds (Danske
olieberedskabslagre, FDO) udveksling af oplysninger om in-
ternationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlems-
lande og Europa-Kommissionen.
Det er hensigten, at beføjelsen vil blive delegeret til Energi-
styrelsen, da den gældende beføjelse i § 20, stk. 2, allerede
er delegeret til Energistyrelsen ved bekendtgørelse nr. 910 af
26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i olieberedskabs-
lovens § 23, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at opfylde lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller at
opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdæ-
kningsaftale efter §§ 9 og 10.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 1, at indsætte »undlader« efter
»§ 6, stk. 1, eller«.
Det foreslåede indebærer en sproglig forbedring af bestem-
melsen. Derudover giver ændringen samtidig mulighed for
at angive nærmere retningslinjer for bødeniveauet ved over-
trædelse af olieberedskabslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
Det forudsættes med bestemmelsen, at bødeniveauet fremo-
ver som minimum vil afspejle den besparelse, der kan opnås
ved ikke at opfylde sin lagringspligt, således at strafbestem-
melsen får den ønskede præventive effekt.
Det foreslås, at udmåling af bødeniveau vil tage udgangs-
punkt i virksomhedens opnåede besparelse ved manglende
overholdelse af lagringspligten. Til brug for vurderingen
af den opnåede besparelse kan aktuelle priser på tidspunk-
tet for den manglende lagerdækning for det pågældende
olieprodukt (eller flere olieprodukter) eller råolie, som over-
trædelsen vedrører, danne grundlag for en vejledende be-
regning. Sker den manglende opfyldelse i forbindelse med
en national lagerdækningsaftale, kan der indhentes aktuelle
priser på dækning i de forskellige kategorier for råolie og
olieprodukter for disse aftaler.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
13
konkrete vurdering af samtlige af sagens omstændigheder
i det enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den kon-
krete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-
digheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapi-
tel.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.
2.3.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025
i overensstemmelse med reglerne om de fælles ikrafttrædel-
sesdatoer.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke
sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, idet hovedloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I olieberedskabslov, lov nr. 354 af 24. april 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes i kapitel 6:
Ȥ 15 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
veksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler
med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen.«
2. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Gebyrer
§ 18 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkost-
ninger for varetagelse af opgaver i henhold til denne lov
eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om op-
krævning, renter m.v.«
§ 20. Klima-, energi- og bygningsministeren kan på nær-
mere angivne vilkår bemyndige den centrale lagerenhed til
at varetage administrative opgaver vedrørende
1) ---
2) --- 3. I § 20, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 10, stk. 1 og
3«: », herunder udveksling af oplysninger om internationale
lagerdækningsaftaler efter § 15 a«.
3) administration af lagerdækningsaftaler efter § 10, stk.
1 og 3.
§20. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsæt-
te regler om den centrale lagerenheds anmodning om og
modtagelse og behandling af oplysninger efter stk. 1, nr. 1,
forberedende kontrol af lagringspligt m.m. efter stk. 1, nr.
1, etablering og føring af fortegnelser efter stk. 1, nr. 2,
administration af lagerdækningsaftaler efter stk. 1, nr. 3, og
tavshedspligt om modtagne oplysninger.
4. I § 20, stk. 2, indsættes efter »administration af lagerdæ-
kningsaftaler«: », herunder udveksling af oplysninger om
internationale lagerdækningsaftaler«.
§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) undlader at opfylde lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller
at opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller
lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10,
5. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 6, stk. 1, eller«:
»undlader«.
2) ---
3) ---
4) ---
5) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
15