Fremsat den 2. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 2. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om reduktion af me-
tanemissioner i energisektoren
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om reduktion af metanemissioner i energisekto-
ren og om ændring af forordning (EU) 2019/942, (EU)
2024/1787 af 13. juni 2024 med senere ændringer (meta-
nforordningen) med henblik på at sikre forordningens an-
vendelse i Danmark.
§ 2. Loven finder anvendelse på metanemissioner, aktiver
og aktiviteter jf. metanforordningens artikel 1.
Den kompetente myndighed
§ 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger en
kompetent myndighed i henhold til metanforordningen.
§ 4. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om,
hvorvidt et forhold er omfattet af metanforordningen.
Stk. 2. Til brug for afgørelser efter stk. 1, kan den kom-
petente myndighed pålægge en fysisk eller juridisk person
at afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, som
er nødvendig for at afklare, om et forhold er omfattet af
metanforordningen.
Tilsyn og kontrol
§ 5. Den kompetente myndighed fører tilsyn og kontrol
med overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør af
loven.
§ 6. Den kompetente myndighed har, til enhver tid mod
behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til er-
hvervsmæssige lokaliteter, herunder dokumentation og op-
tegnelser, når det skønnes nødvendigt for at føre en effektiv
kontrol efter metanforordningen.
Stk. 2. Den kompetente myndighed kan som led i kontrol-
besøg efter metanforordningen, uden retskendelse, foretage
tekniske undersøgelser samt kræve en kopi af dokumenta-
tion og optegnelser udleveret.
Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemfø-
relse af kontrol efter stk. 1 og 2.
Påbud og tvangsbøder
§ 7. Den kompetente myndighed kan udstede påbud om
overholdelse af metanforordningen, denne lov og regler ud-
stedt i medfør af denne lov.
Stk. 2. Den kompetente myndighed kan pålægge daglige
tvangsbøder til den, der undlader at efterkomme påbud med-
delt efter stk. 1, vedrørende overholdelse af metanforordnin-
gens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel
20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2,
og artikel 29, stk. 1 og 2.
Oplysningspligter
§ 8. Den der er omfattet af metanforordningen skal, efter
anmodning fra den kompetente myndighed, afgive alle op-
lysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige
forhold, som skønnes nødvendige for varetagelsen af den
kompetente myndigheds opgaver i henhold til metanforord-
ningen, denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på
tilsyn og kontrol.
§ 9. Den kompetente myndighed kan ved administration
af metanforordningen indhente enhver oplysning hos Skat-
teforvaltningen, som er nødvendig for varetagelsen af den
kompetente myndigheds opgaver.
Gebyr
§ 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om gebyrer til dækning af den kompetente myndig-
heds omkostninger til administration af metanforordningen,
denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-14334
DB000984
§ 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om betaling af gebyr for indgivelse af klager til
den kompetente myndighed i medfør af metanforordningens
artikel 7.
Digital kommunikation og automatisering
§ 12. Skriftlig kommunikation til og fra den kompetente
myndighed, skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-
systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, som
myndigheden anviser.
Stk. 2. Den kompetente myndigheds afgørelser om for-
hold omfattet af metanforordningen, denne lov og regler
udstedt i medfør af loven kan træffes ved hjælp af automati-
seret sagsbehandling.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om digital kommunikation og automa-
tiseret sagsbehandling.
Undtagelser fra indførelse i Lovtidende
§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel-
ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom-
heder, aktiver, m.v., som der henvises til i regler udstedt i
medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvor-
dan oplysning om indholdet af sådanne internationale vedta-
gelser og tekniske specifikationer kan tilgås.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, at de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,
skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Gennemførelsesforanstaltninger
§ 14. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende
eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Uni-
ons institutioner om forhold omfattet af metanforordningen.
Klage
§ 15. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af den kompetente myndighed i henhold til metanfor-
ordningen, loven og regler udstedt i medfør af loven, jf. dog
stk. 2, herunder regler fastsat i medfør af § 16.
Stk. 2. Afgørelser truffet af den kompetente myndighed,
jf. metanforordningen artikel 7, kan alene indbringes for
Energiklagenævnet for så vidt angår forvaltningsretlige for-
hold.
Stk. 3. Den kompetente myndigheds afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed end Energik-
lagenævnet.
Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
omfattet af metanforordningen, loven og regler udstedt i
medfør af loven.
Stk. 6. Den kompetente myndigheds afgørelser kan ikke
indbringes for domstolene, før den endelige administrative
afgørelse foreligger.
§ 16. Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder om
formkrav til klagen og undtagelser fra klageadgang.
Straffebestemmelser
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7, stk.
1, eller
2) undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger, som krævet efter § 4, stk.
2, eller § 8, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, i for-
skrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsætte straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af regler
fastsat i metanforordningen.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om konfiskation af økonomiske fordele opnået ved
overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 18. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Territorialbestemmelse
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Formål, anvendelsesområde, definitioner og den kompetente myndighed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Tilsyn og kontrol
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Oplysningspligter
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Gebyr
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Digital kommunikation og automatisering
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Undtagelser fra indførelse i Lovtidende
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Klage
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Strafansvar
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Klima-, energi- og forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Metan overgås kun af kuldioxid (CO2), hvad angår dens
samlede bidrag til klimaforandringer, og er ansvarlig for ca.
en tredjedel af den nuværende globale opvarmning. Indhol-
det af metan i atmosfæren er steget kraftigt i løbet af de
seneste ti år.
Den europæiske grønne pagt (EU Green Deal) kombinerer
et bredt udvalg af gensidigt forstærkende foranstaltninger og
initiativer, der sigter mod at opnå klimaneutralitet i Unionen
senest i 2050. I oktober 2020 vedtog Europa-Kommissionen
en EU-strategi for reduktion af metanemissioner (metanstra-
tegien), hvori der træffes foranstaltninger til at reducere
metanemissioner i Unionen, herunder i energisektoren. I
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119
om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet
og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU)
2018/1999, fastsættes målet om klimaneutralitet i hele Uni-
onen frem mod 2050, og et bindende EU-mål om at reduce-
re nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % sammenlig-
net med 1990-niveauerne senest i 2030.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reduktion af
metanemissioner i energisektoren og ændring til forordning
(EU) 2019/942, (EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 (metanfor-
ordningen) fastsætter regler for nøjagtig måling, kvantifice-
3
ring, overvågning, rapportering og verifikation af metane-
missioner i olie, gas og kulsektoren.
Metanforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal
ikke gennemføres i national ret, jf. Traktaten om Den euro-
pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 288. Dog er
det nødvendigt at fastsætte nationale bestemmelser som sup-
plement til forordningens bestemmelser vedrørende admini-
stration af forordningen. Således pålægger metanforordnin-
gen bl.a. medlemsstaterne at fastsætte sanktioner for over-
trædelse af forordningens bestemmelser. Da der forventes
en løbende revision af metanforordningen samt vedtagelse
af tilknyttede EU-retsakter, indeholder lovforslaget bemyn-
digelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte de regler, der vil være nødvendige for admini-
strationen af metanforordningen i Danmark.
Lovforslagets formål er således at sikre metanforordningens
anvendelse i Danmark.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Formål, anvendelsesområde og den kompetente
myndighed
2.1.1. Gældende ret
Metanforordningens artikel 1 fastlægger forordningens em-
ne og anvendelsesområde. Det fremgår af artikel 1, stk. 1,
at metanforordningen fastsætter regler for nøjagtig måling,
kvantificering, overvågning, rapportering og verifikation af
metanemissioner i EU’s energisektor og for reduktion af dis-
se emissioner, herunder gennem undersøgelser med henblik
på lækagedetektion og -reparation, reparationsforpligtelser
og restriktioner for udluftning og afbrænding. Forordningen
fastlægger også regler om værktøjer, der sikrer gennemsig-
tighed med hensyn til metanemissioner. Metanforordningens
artikel 1, stk. 2 og 3, fastlægger forordningens anvendelses-
område. Heraf fremgår det, at forordningen finder anvendel-
se på aktiviteter som efterforskning og produktion af olie
og naturgas, udvinding og behandling af naturgas, transmis-
sion og distribution af naturgas, bortset fra målesystemer
på endelige forbrugssteder og de dele af servicelinjer mel-
lem forsyningsnettet og målesystemerne, der befinder sig
på slutkunders ejendom, samt underjordisk lagring og drift
i LNG-faciliteter. Herudover fremgår det, at forordningen
finder anvendelse på aktiver som inaktive brønde, midlerti-
digt lukkede brønde og permanent lukkede og forladte brøn-
de, aktive underjordiske kulminer og kulminer i åbne brud,
lukkede underjordiske kulminer og forladte underjordiske
kulminer. Forordningen finder også anvendelse på metane-
missioner, der forekommer uden for EU, for så vidt angår
råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-mar-
kedet.
Metanforordningens artikel 2 indeholder en lang række de-
finitioner, herunder de parter (metanaktører) der, efter for-
ordningen, bliver pålagt forpligtelser. Disse er »operatører«,
»mineselskaber«, »foretagender« og »importører«.
Metanforordningens artikel 2, stk. 1, nr. 3, definerer en
»operatør« som enhver fysisk eller juridisk person, der dri-
ver eller kontrollerer et aktiv, eller som, hvis det er fastsat
i henhold til national ret, har fået overdraget afgørende øko-
nomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift af et
aktiv.
Metanforordningens artikel 2, stk. 1, nr. 12, definerer et
»mineselskab« som enhver fysisk eller juridisk person, der
driver eller kontrollerer en kulmine, eller som, hvis det er
fastsat i henhold til national ret, har fået overdraget afgøren-
de økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift
af en kulmine.
Metanforordningens artikel 2, stk. 1, nr. 23, definerer et
»foretagende« som en fysisk eller juridisk person, der vare-
tager mindst én af følgende aktiviteter: efterforskning og
produktion af olie eller naturgas, udvinding og behandling
af naturgas eller transmission, distribution og underjordisk
lagring af gas, herunder for så vidt angår LNG.
Metanforordningens artikel 2, stk. 1, nr. 59, definerer en
»importør« som en fysisk eller juridisk person, som i forbin-
delse med en handelsaktivitet bringer råolie, naturgas eller
kul fra et tredjeland i omsætning på EU-markedet, herun-
der enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i
Unionen, og som er udpeget til at udføre de handlinger og
formaliteter, der kræves i henhold kapitel 5.
Det fremgår af metanforordningens artikel 4, stk. 1, at hver
medlemsstat skal udpege en eller flere kompetente myndig-
heder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af
anvendelsen af metanforordningen.
Der på nuværende tidspunkt ikke nationale regler for nøj-
agtig måling, kvantificering, overvågning, rapportering og
verifikation af metanemissioner i energisektoren. Dog ses
lignende krav i forhold til CO2-emissioner i kvoteordnin-
gen som reguleret ved lov nr. 1767 af 28. december 2023
om CO2-kvoter. Det er eksempelvis en central opgave for
operatøren i kvoteordningen at sikre en nøje overvågning
og rapportering af aktiviteternes drivhusgasudledning i over-
ensstemmelse med deres godkendte overvågningsplan. Den
rapporterede udledning opgøres årligt i CO2-ækvivalenter
og skal verificeres af en uvildig tredjepart. Denne »verifika-
tor« skal være akkrediteret til samme formål af et EU-god-
kendt akkrediteringsorgan.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne,
og forordningers bestemmelser må ikke implementeres i
Danmark, jf. TEUF artikel 288. Metanforordningen kræver
dog, at der fastsættes visse gennemførelsesforanstaltninger
i medlemsstaterne, herunder at der udpeges en kompetent
national myndighed, der skal varetage en række opgaver
efter forordningen. Det vurderes derfor, at der er behov for
4
at fastsætte supplerende regler, for at sikre forordningens
anvendelse i Danmark.
Det foreslås, at lovens formål vil være at supplere metanfor-
ordningen, med henblik på at sikre forordningens anvendel-
se i Danmark.
Det foreslås, at loven vil finde anvendelse på metanemissio-
ner, aktiver og aktiviteter jf. metanforordningens artikel 1.
Loven vil skulle supplere metanforordningen, hvorfor an-
vendelsesområdet fastsættes i overensstemmelse med for-
ordningens anvendelsesområde. Dette vil medføre, at meta-
nforordningen vil kunne administreres og håndhæves effek-
tivt i dansk ret.
Begreberne »aktiver« og »aktiviteter« skal forstås i overens-
stemmelse med de aktiver og aktiviteter som er nævnt i
metanforordningens artikel 1, stk. 2 og 3. Dette omfatter
»aktiverne« inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde,
permanent lukkede og forladte brønde, aktive underjordiske
kulminer og kulminer i åbne brud, lukkede underjordiske
kulminer og forladte underjordiske kulminer. Endvidere om-
fatter det »aktiviteterne« efterforskning og produktion af
olie og naturgas, udvinding og behandling af naturgas, trans-
mission og distribution af naturgas, bortset fra målesystemer
på endelige forbrugssteder og de dele af servicelinjer mel-
lem forsyningsnettet og målesystemerne, der befinder sig på
slutkunders ejendom, samt underjordisk lagring og drift i
LNG-faciliteter.
Også metanemissioner, der forekommer uden for EU, for så
vidt angår råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning
på EU-markedet, vil være omfattet af lovens anvendelses-
område.
Begrebet »metanforordningen« vil skulle forstås i bred for-
stand og vil derfor omfatte alle senere ændringer af forord-
ningen og samtlige kommende EU-retsakter omfattet af me-
tanforordningen.
Lovens pligtsubjekter vil blive de samme som metanfor-
ordningens. Metanaktørerne »operatører«, »mineselskaber«,
»foretagender« og »importører«.
Det foreslås, at forankre administrationen af metanforord-
ningen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, samt at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle udpege
den kompetente myndighed i henhold til metanforordnin-
gens artikel 4. Det forudsættes, at ministeren udpeger Ener-
gistyrelsen som kompetent myndighed.
I tvivlstilfælde kan der være behov for, at den kompetente
myndighed kan træffe en afgørelse om, hvorvidt et forhold
er omfattet af metanforordningen.
Det foreslås derfor, at den kompetente myndighed vil skul-
le træffe afgørelse om, hvorvidt et forhold er omfattet af
metanforordningen, og at den kompetente myndighed vil
kunne pålægge en fysisk eller juridisk person at afgive en-
hver relevant oplysning, herunder på tro og love, som er
nødvendig for at afklare om et forhold er omfattet af meta-
nforordningen. Sådanne pålæg vil have karakter af påbud i
overensstemmelse med forslagets § 7.
Den kompetente myndigheds bemyndigelse til at træffe af-
gørelse vil alene angå behovet for en retlig stillingtagen
i henhold til metanforordningen. Myndigheden kan ikke
benytte bestemmelsen til administrativt at udvide eller ind-
snævre metanforordningens anvendelsesområde.
For nærmere om formål, anvendelsesområde og den kom-
petente myndighed henvises til lovforslagets §§ 1-4 og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Tilsyn og kontrol
2.2.1. Gældende ret
Metanforordningens artikel 4, stk. 1, fastslår, at den kompe-
tente myndighed er ansvarlig for at overvåge og håndhæve
anvendelsen af forordningen. Endvidere fastslår metanfor-
ordningens artikel 5, stk. 1, at den kompetente myndighed,
under udførelsen af dennes opgaver, træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre metanforordningens overholdel-
se. Af metanforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det,
at de omfattede metanaktører skal yde al den nødvendige
bistand, for at de kompetente myndigheder kan udføre deres
opgaver i henhold til forordningen, navnlig med hensyn til
inspektioner, jf. forordningens artikel 6.
Med metanforordningens artikel 6 forpligtes den kompeten-
te myndighed til at fortage inspektioner, herunder rutine-
mæssige og ikkerutinemæssige inspektioner. Inspektioner
omfatter, hvor det er relevant, kontrol af anlæg eller revisi-
oner på stedet, undersøgelse af dokumentation og optegnel-
ser, der påviser overholdelse af kravene i forordningen, de-
tektion og måling af metanemissioner samt eventuelle opføl-
gende tiltag, der træffes af den kompetente myndighed for at
kontrollere og fremme overholdelse af kravene i forordnin-
gen. Af metanforordningens artikel 6, stk. 4, fremgår det,
at de kompetente myndigheder foretager ikkerutinemæssige
inspektioner for at undersøge begrundede klager som om-
handlet i artikel 7 hurtigst muligt og senest 10 måneder efter
den dato, hvor de kompetente myndigheder får kendskab til
sådanne klager eller manglende overholdelse, og for at sikre,
hvor de kompetente myndigheder skønner det relevant, at
der er foretaget lækagereparationer eller udskiftning af kom-
ponenter i overensstemmelse med artikel 14, og at der er
gennemført mitigerende foranstaltninger i overensstemmelse
med artikel 18, 22 og 26, samt for at sikre overholdelse, hvis
der er indrømmet en dispensation i henhold til artikel 14,
stk. 5.
Det følger af metanforordningens artikel 7, at enhver fysisk
eller juridisk person kan indgive en skriftlig klage til de
kompetente myndigheder over en metanaktørs potentielle
overtrædelse af forordningen. Klagen skal være behørigt un-
derbygget og indeholde tilstrækkelig dokumentation for den
påståede overtrædelse. En begrundet klage kan medføre, at
5
den kompetente myndighed foretager en ikkerutinemæssig
inspektion, jf. metanforordningens artikel 6.
Metanaktører forpligtes efter metanforordningens artikel 12,
artikel 18, artikel 20 og artikel 25 til at forelægge den kom-
petente myndighed en årlig metanemissionsrapport. Endvi-
dere forpligtes »operatører« efter metanforordningens arti-
kel 14 til at forelægge den kompetente myndighed et læ-
kagedetektions og -reparationsprogram. Efter forordningens
artikel 16 forpligtes »operatører« og »mineselskaber« til at
rapportere udluftnings eller flaringhændelser til den kompe-
tente myndighed. Ved ovenstående rapporteringer m.v. skal
den kompetente myndighed sikre, at metanaktører overhol-
der overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne, jf. meta-
nforordningens artikel 4 og 5.
Ifølge metanforordningens artikel 33, stk. 2, litra d, skal
medlemsstaterne sikre, at den kompetente myndighed kan
vedtage en afgørelse om pålæg af tvangsbøder ved overtræ-
delse af forordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel
16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1,
artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2. Bestemmel-
serne indeholder diverse rapporterings- og oplysningspligter,
som metanaktører skal overholde overfor den kompetente
myndighed inden for de i bestemmelserne foreskrevne fris-
ter.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om tilsyn og kontrol på metanforordningens område.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
For at den kompetente myndighed kan overvåge og hånd-
hæve metanforordningen skønnes det nødvendigt, at den
kompetente myndighed samtidig får adgang til at føre tilsyn
og kontrol med overholdelsen af de supplerende regler der
måtte blive fastsat i loven og i medfør af loven. Det foreslås
derfor, at den kompetente myndighed vil skulle føre tilsyn
og kontrol med overholdelse af loven og regler udstedt i
medfør af loven.
For at sikre en effektiv kontrol med metanforordningens
overholdelse, vurderes det endvidere, at der er behov for, at
den kompetente myndighed i forbindelse med udførelse af
inspektioner efter metanforordningen kan få adgang til de
anlæg og lokaliteter som er omfattet af forordningens artikel
6. Det foreslås derfor, at den kompetente myndighed, til en-
hver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse, vil
kunne få adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, herunder
dokumentation og optegnelser, når det skønnes nødvendigt,
for at føre en effektiv kontrol efter metanforordningen.
Rutinemæssige inspektioner forventes at være varslede
og adgang forventes aftalt med de pågældende metanaktø-
rer. Skulle der mod forventning ikke kunne aftales adgang
med de pågældende metanaktører, vil der som udgangspunkt
skulle indhentes retskendelse til at foretage rutinemæssig
inspektion.
Behovet for adgang uden retskendelse knytter sig til ikkeru-
tinemæssige inspektioner, hvor der vurderes at være et tids-
mæssigt hensyn, f.eks. såfremt der er tale om sundhedsfare
for det omkringliggende samfund, og hvor metanaktøren
ikke frivilligt giver adgang til anlæg og lokaliteter. Det vil
være en betingelse for anvendelse af muligheden for adgang
uden retskendelse, at det ikke vil være muligt at tilvejebrin-
ge oplysningerne ved brug af mindre indgribende foranstalt-
ninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Det er formålet at supplere metanforordningens artikel 6 om
inspektioner, hvilket også vil betyde, at kontrol skal forstås
i overensstemmelse med inspektioner efter metanforordnin-
gens artikel 6.
For at sikre metanforordningens overholdelse foreslås det
endvidere, at den kompetente myndighed skal kunne udste-
de påbud om overholdelse af metanforordningen, loven og
regler udstedt i medfør af loven. Sådanne påbud vil bl.a.
kunne omfatte, at skulle bringe forhold, der strider imod
metanforordningens regler, i overensstemmelse med regler-
ne inden for en nærmere angivet frist, samt at fremlægge
oplysninger for den kompetente myndighed inden for en
nærmere angivet frist i overensstemmelse med den forslåede
§ 4, stk. 2 og § 8, stk. 1.
Endvidere vurderes det på baggrund af metanforordningens
artikel 33, stk. 2, litra d, at der foreligger et særligt behov
for effektiv kontrol og håndhævelse i form mulighed for at
pålægge tvangsbøder på det pågældende område, samt at
de forhold, der vil kunne udløse tvangsbøder, vil være let
konstaterbare.
Det foreslås derfor, at den kompetente myndighed vil kunne
pålægge administrative tvangsbøder til den, der undlader at
efterkomme et påbud om opfyldelse af forpligtelserne i me-
tanforordningen. Denne mulighed vil være begrænset til si-
tuationen, hvor en metanaktør undlader at opfylde et påbud
om overholdelse af forordningens artikel 12, artikel 14, stk.
14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27,
stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2. Den
foreslåede bestemmelse opfylder forpligtelsen i artikel 33,
stk. 2, litra d, ved at skabe et middel for den kompetente
myndighed til effektivt at kunne bringe vedvarende overtræ-
delser af de pågældende bestemmelser i metanforordningen
til ophør.
En tvangsbøde er en særlig sanktionsform hvis formål er at
gennemtvinge en handlepligt. Ubetalte pålagte tvangsbøder
vil bortfalde, når en påbudt handlepligt efterkommes. Selv-
om en påbudt pligt efterkommes, vil det ikke udelukke en
strafferetlig sanktion. For nærmere om straf henvises til den
forslåede § 17, samt bemærkningerne hertil.
For nærmere om tilsyn og kontrol, herunder påbud og
tvangsbøder, henvises til lovforslagets §§ 5-7 og bemærk-
ningerne hertil.
2.3. Oplysningspligter
6
2.3.1. Gældende ret
Metanforordningen indeholder en række oplysningspligter,
hvor metanaktører forpligtes til at afgive oplysninger, herun-
der i forbindelse med rapporteringsforpligtelserne i artikel
12 og artikel 14, som omfatter operatører og foretagender,
samt artiklerne 20, som omfatter mineselskaber og artikel
27, som omfatter importører. Oplysningspligten i artiklerne
angår de oplysninger, der kræves i den årlige rapportering
som f.eks. metanemission-data.
I metanforordningens artikel 12, stk. 1 og 2, forpligtes ope-
ratører og foretagender til at forelægge en metanemissions-
rapport med en kvantificering af metanemissioner på kilde-
niveau.
I metanforordningens artikel 14, stk. 1, forpligtes operatører
at give de kompetente myndigheder oplysninger om anvend-
te standarder, herunder internationale standarder, eller me-
toder brugt i forbindelse med lækagedetektion og -reparati-
onsprogrammer. Endvidere forpligtes operatører til at sikre
optegnelse af lækager og reparationer. Disse oplysninger
skal operatører opbevare i mindste ti år og stille til rådighed
for de kompetente myndigheder.
I metanforordningens artikel 20, stk. 1, forpligtes minesel-
skaber til at foretage metanemissionsrapportering på kildeni-
veau på alle ventilationsskakter.
I metanforordningens artikel 27, stk. 1, forpligtes importører
til at forelægge importoplysninger m.m. for den kompetente
myndighed.
Det følger af metanforordningens artikel 10, at den kompe-
tente myndighed, i forbindelse med opførelsen af opgaver
og udøvelsen af beføjelser, forpligtes til at tage hensyn til de
oplysninger, der er gjort offentligt tilgængelige af Det Inter-
nationale Observationsorgan for Metanemissioner (IMEO),
Oil and Gas Methane Partnership (OGMP) eller andre rele-
vante international tilgængelige oplysninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om oplysningspligter på metanforordningens område.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ofte vil oplysningspligter omfattet af dette lovforslag følge
af metanforordningens regler. Det er dog vurderet, at der er
behov for en generel oplysningspligt, der har til formål at
sikre, at den kompetente myndighed kan indhente fornødne
oplysninger, også i situationer, hvor mere konkrete hjemler
mangler eller forekommer usikre, til brug for administratio-
nen af metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør
af loven. Endvidere er der behov for hjemmel til, at kunne
fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik
på gennemførelse af tilsyn og kontrol.
Det foreslås derfor, at den der er omfattet af metanforord-
ningen, efter anmodning fra den kompetente myndighed vil
skulle give alle oplysninger, som findes nødvendige for va-
retagelsen af den kompetente myndigheds opgaver i henhold
til metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør af
loven. Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren vil kunne fastsætte regler om opbevaring af
oplysninger med henblik på tilsyn og kontrol.
For nærmere om oplysningspligter henvises til lovforslagets
§ 8 og bemærkningerne hertil.
2.4. Gebyr
2.4.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om gebyrer på metanforordningens område.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Metanforordningen afføder en række opgaver hos den kom-
petente myndighed, og der er behov for at tilvejebringe
hjemmel, til at kunne opkræve gebyrer hos metanaktører-
ne til dækning af udgifter forbundet med den kompetente
myndigheds administration af ordningen. Det vurderes, at
finansieringen bør ske via et omkostningsbaseret gebyr, som
følger »forurener-betaler-princippet«.
»Forurener-betaler-princippet« er det almindelige udgangs-
punkt inden for dansk miljøret og klimaret. »Forurener-be-
taler-princippet« betyder, at forurenerne (udlederne) bærer
omkostningerne ved deres forurening, herunder omkostnin-
gerne til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre,
kontrollere og afhjælpe forureningen, og de omkostninger,
denne forurening påfører samfundet. Blandt andet har »foru-
rener-betaler-princippet« været gældende for administration
af den beslægtede kvoteordning (EU ETS) siden dennes
start den 1. januar 2005.
Derfor foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren skal kunne fastsætte regler om betaling af gebyrer
for omkostningerne ved den kompetente myndigheds admi-
nistration af metanforordningen, loven og regler udstedt i
medfør af loven.
Reglerne om betaling af gebyrer vil omfatte udgifter, som
efter et rimeligt skøn medgår til den løbende administra-
tion af metanforordningen, herunder omkostninger til sags-
behandling, omkostninger til løbende kontrol og IT-mæssige
udgifter m.m. Reglerne vil også omfatte inspektionsomkost-
ninger.
De administrative omkostninger ved metanforordningen vil
kunne ændre sig løbende fra år til år, og da omkostningerne
vil skulle fordeles ligeligt på et varierende antal betalings-
pligtige, vil der skulle ske en løbende tilpasning af de op-
krævede gebyrsatser i overensstemmelse med Budgetvejled-
ningen.
Det påtænkes, at metanaktører vil blive opkrævet et årligt
gebyr til dækning af administrationsomkostningerne. Her-
7
udover vil metanaktørerne blive opkrævet et inspektionsge-
byr i forbindelse med inspektion. Inspektionsomkostninger-
ne for den enkelte metanaktør påtænkes differentieret efter
hvilken af metanforordningens bestemmelser, inspektionen
udføres.
Metanforordningens artikel 7, giver adgang til, at enhver
fysisk eller juridisk person kan indgive en skriftlig klage til
den kompetente myndighed over en metanaktørs potentielle
overtrædelse af forordningen. Klageadgangen følger af, at
metanemissioner bl.a. påvirker sundheden, og at metanemis-
sionskilder kan ligge tæt på byområder og beboelsesområ-
der. Adgangen til at indgive en klage efter bestemmelsen
er meget bred. Det er således fundet nødvendigt at indføre
en mulighed for, at der ville kunne fastsættes en begrænsen-
de foranstaltning i form af et egentligt klagegebyr. Denne
foranstaltning vil skulle sikre, at en klager foretager en grun-
dig overvejelse af klagens substans forud for indgivelse af
klagen og derfor kun indgiver en velovervejet og velbegrun-
det klage. Foranstaltningerne skal dog ikke være en sådan
barriere, at en klage ikke indgives.
Derfor foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om betaling for indgivelse af
klager til den kompetente myndighed i medfør af metanfor-
ordningens artikel 7.
Det er hensigten at sikre mulighed for, at ministeren vil kun-
ne fastsætte regler om opkrævning af et klagegebyr, f.eks.
på grund af et større ressourceforbrug for den kompetente
myndighed end forventet, som følge af et højt antal af
indkomne klager. Det nærmere omfang af den kompetente
myndigheds ressourceforbrug kan dog først klarlægges, når
den kompetente myndighed har opnået nærmere erfaringer
hermed.
For nærmere om gebyr henvises til lovforslagets §§ 10-11
og bemærkningerne hertil.
2.5. Digital kommunikation og automatisering
2.5.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om digital kommunikation og automatisering på metanfor-
ordningens område.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Af hensyn til en omkostningseffektiv administration af me-
tanforordningen skønnes det nødvendigt, at skabe pligt til,
at al kommunikation mellem den kompetente myndighed og
metanaktører skal ske digitalt. Det foreslås derfor, at skrift-
lig kommunikation til og fra den kompetente myndighed vil
skulle foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer,
digitale formater og identifikationsløsninger, som den myn-
dighede anviser.
Det kan efter omstændighederne følge af myndighedens ge-
nerelle vejledningspligt, at en afsender, der ikke kommuni-
kerer i overensstemmelse med bestemmelsen, henvises til at
anvende den relevante digitale kommunikationskanal. Myn-
digheden bevarer sin mulighed for at tage f.eks. den førs-
te kontakt med en virksomhed i ikke-digital form, hvilket
i praksis eksempelvis kan være nødvendigt i forhold til
udenlandske virksomheder med henblik på, at gøre disse op-
mærksomme på metanforordningens regler, herunder kravet
om digital kommunikation.
Klager over myndighedens afgørelser, såvel som klager i
henhold til metanforordningens artikel 7, vil også skulle
foregå digitalt til myndigheden.
Det foreslås herudover, at myndighedens afgørelser om for-
hold omfattet af metanforordningen vil kunne udstedes ved
hjælp af automatiseret sagsbehandling. Bestemmelsen fore-
slås affattet tilpas bredt, så den kan rumme enhver form for
automatisk sagsbehandling, herunder »automatisk behand-
ling af personoplysninger«, »automatiske afgørelser« og
»automatiske individuelle afgørelser« som omhandlet i da-
tabeskyttelsesforordning (EU) 2016/679, samt »automatisk
sagsbehandling« som omhandlet i forvaltningslovens § 32
b. Anvendelsesmulighederne er ikke begrænset hertil. Mu-
lighederne omfatter alle sagsbehandlingsskridt, som indebæ-
rer en maskinel behandling uden en fysisk person som sags-
behandler, uanset om disse skridt udføres på grundlag af
faste og entydige kriterier eller uden sådanne. Dette brede
tilsigtede anvendelsesområde har baggrund i, at den tekniske
udvikling inden for it-området er ved at frembringe mere
avancerede it-værktøjer, der i de kommende år ventes at stå
til rådighed, både som del af standard-kontorprogrammel og
som del af produkter målrettet den almindelige offentlige
forvaltningsvirksomhed.
I forbindelse med anvendelsen af automatiseret sagsbehand-
ling består der en pligt til at påse tværgående lovgivning
og retsprincipper, herunder forvaltningsloven (LBK nr. 433
af 22. april 2014) og databeskyttelsesforordningen ((EU)
2016/679), samt de til enhver tid værende regler og standar-
der inden for det forvaltnings- og dataretlige område. Her-
af vil der i nogle tilfælde kunne udledes et egentligt krav
om regulering af bestemte automatiseringsprocesser, hvil-
ket ifølge forslaget ligeledes kan tilgodeses gennem regelud-
stedelse med hjemmel i § 12, stk. 3.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om digi-
tal kommunikation og automatiseret sagsbehandling. Det er
hensigten at skabe en udtrykkelig adgang til regulering af
den digitale kommunikation og automatiserede sagsbehand-
ling. Efter forslaget vil ministeren kunne regulere forholde-
ne i administrative regelsæt, hvor dette skønnes nødvendigt
eller hensigtsmæssigt, f.eks. fordi der måtte vise sig et be-
hov for at udveksle data i usædvanlige digitale formater, og
hvor opfyldelsen af dette krav skønnes at være forbundet
med usædvanligt store byrder for de berørte metanaktører
m.v.
8
Bestemmelsen vil skulle supplere metanforordningens be-
stemmelser, hvor en sådan supplering anses for nødven-
dig eller hensigtsmæssig. Ved bestemmelsens anvendelse
tilstræbes løsninger, der vil kunne lette de administrative
arbejdsgange for enten myndighed eller virksomhed, og så
vidt muligt for begge parter på samme tid.
For nærmere om digital kommunikation og automatisering
henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.
2.6. Undtagelser fra indførelse i Lovtidende
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af grundlovens § 22, 2. pkt., at love skal kund-
gøres. Det antages, at kundgørelseskravet også gælder for
bekendtgørelser. Grundloven indeholder ikke bestemte krav
til kundgørelsens form.
Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,
som ændret ved lov nr. 1785 af 28. december 2023 om
ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende, at blandt
andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende,
og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelsesform for
de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kund-
gørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan fra-
viges ved lov, når der fastsættes en alternativ kundgørelses-
måde.
Der findes flere eksempler på, at der i lovgivningen henvises
til tekniske specifikationer, samt at det har været nødvendigt
at fravige den almindelige kundgørelsesordning i Lovtiden-
de på det pågældende ministeriums område.
Af eksempler kan blandt andre nævnes Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. ok-
tober 2021 om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
§ 28 a, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 602 af 10.
maj 2022 om vandforsyning m.v., jf. § 71 a, samt Forsvars-
ministeriets lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017 om
beredskabsloven, jf. § 33 a.
Metanforordningen henviser til tekniske specifikationer og
internationale vedtagelser. Tekniske specifikationer og inter-
nationale vedtagelser indeholder blandt andet standarder,
forskrifter, kodekser og rapporter som er relevante i forbin-
delse med efterlevelsen af visse krav. Disse tekniske specifi-
kationer og internationale vedtagelser kan f.eks. tilgås hos
pågældende myndighed og rekvireres mod betaling hos ret-
tighedshaver, og indføres ikke i Lovtidende.
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det er nødvendigt for ministeren at kunne fastsætte regler
om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekni-
ske specifikationer ikke indføres i Lovtidende.
Der lægges derfor op til, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren efter en konkret vurdering vil kunne undtage
nærmere angivne tekniske specifikationer og internationale
vedtagelser, der henvises til i regler fastsat i medfør af me-
tanforordningen, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I
tilknytning hertil foreslås det, at ministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, hvordan der kan opnås adgang til ind-
holdet af de tekniske specifikationer og internationale vedta-
gelser, der ikke indføres i Lovtidende. Forslaget skal sikre,
at tekniske specifikationer og internationale vedtagelser kan
undtages fra indførelse i Lovtidende og i stedet kundgøres
på anden vis.
Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret
vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan
f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer er ophavsretligt
beskyttede, eller at tekniske specifikationer retter sig mod en
snæver kreds af professionelle brugere.
Tekniske specifikationer, som undtages fra kundgørelseskra-
vet, indeholder oftest standarder, guidelines, normer, klassi-
ficeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitio-
ner udarbejdet af nationale eller internationale standardise-
ringsorganer som f.eks. Oil and Gas Methane Partnership
(OGMP) samt af nationale eller internationale akkrediterin-
gsorganer eller af brancheorganisationer m.v.
Internationale vedtagelser, som undtages fra kundgørelses-
kravet, indeholder oftest rapporter, resolutioner, kodekser,
guidelines m.v. fra FN, UNFCCC eller andre internationale
organisationer.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsatte regler
om, at tekniske specifikationer og internationale vedtagelser,
som der henvises til i regler fastsat i medfør af denne lov,
ikke indføres i Lovtidende. Regler fastsat i medfør af loven,
hvori der henvises til tekniske specifikationer, indføres i
overensstemmelse med den normale kundgørelsesordning i
Lovtidende.
Ministeren fastsætter herefter regler om, hvordan kundgørel-
se af tekniske specifikationer og internationale vedtagelser,
der ikke indføres i Lovtidende, vil skulle ske. Der vil f.eks.
kunne fastsættes regler om, at specifikationerne vil kunne
tilgås uden betaling hos den pågældende myndighed og på
biblioteker landet over, og at specifikationerne derudover vil
kunne rekvireres mod betaling hos rettighedshaver.
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges endvi-
dere til at fastsætte regler om, at tekniske specifikationer og
internationale vedtagelser, der henvises til i regler fastsat i
medfør af denne lov, og som ikke indføres i Lovtidende, kan
undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om,
at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet
i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske
og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer
og internationale vedtagelser anvendes på originalsproget
(typisk engelsk). Eksempelvis henvises i metanforordningen
flere steder til internationale standarder, herunder de tekni-
9
ske vejledningsdokumenter og standarder fra Oil and Gas
Methane Partnership (OGMP), som typisk alene foreligger
på engelsk.
Bemyndigelsen vil blive anvendt, når der efter en konkret
vurdering gør sig tungtvejende hensyn gældende. Dette kan
f.eks. omfatte, at tekniske specifikationer retter sig mod en
snæver kreds af professionelle brugere og er af særlig tek-
nisk karakter. Disse professionelle brugere antages desuden
at være vant til at anvende specifikationer på andre sprog
end dansk.
For nærmere om undtagelser fra indførelse i Lovtidende
henvises til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil.
2.7. Klage
2.7.1. Gældende ret
Det følger af metanforordningens artikel 7, at enhver fy-
sisk eller juridisk person kan indgive en skriftlig klage til
den kompetente myndighed over en metanaktørs potentiel-
le overtrædelse af forordningen. Det bemærkes at denne
klageadgang ikke er en rekursmulighed, men i stedet en
slags anmeldelse med efterfølgende partsstatus for anmelde-
ren. Afgørelser af klager indgivet efter artikel 7 vil derfor
kunne være genstand for administrativ rekurs.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale klage-
regler på metanforordningens område.
2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ved administrationen af metanforordningen, er der behov
for en klageinstans til den kompetente myndigheds afgørel-
ser efter metanforordningen.
Det foreslås, at Energiklagenævnet vil blive administrativ
rekursinstans i forhold til afgørelser truffet i henhold til
metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør af lo-
ven. Energiklagenævnet skønnes bedst egnet, da nævnet i
forvejen behandler klager over afgørelser truffet i henhold
til den beslægtede kvoteordning, som indeholder lignende
krav til overvågning og rapportering af emissioner. Samtidig
foreslås det, at afgørelser truffet af den kompetente myndig-
hed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at afgørelser om klager indbragt for den kom-
petente myndighed jf. metanforordningens artikel 7, ikke vil
kunne påklages til Energiklagenævnet. Behandlingen af så-
danne sager vil kunne kræve, at den kompetente myndighed
vil skulle foretage en inspektion af det påklagede anlæg eller
den påklagede lokalitet. Ved inspektion vil det kunne være
påkrævet, at der foretages tekniske undersøgelser. I praksis
vil dette bl.a. kunne være en måling af metanemissioner
med måleudstyr som passer til opgaven. Når en sådan in-
spektion vil skulle finde sted, særligt på offshore lokaliteter,
vil dette kunne kræve, at de, der vil skulle fortage inspektio-
nen, er i besiddelse af de fornødne sikkerhedsgodkendelser
m.v. Det vurderes endvidere, at udførelsen af en inspektion
vil kræve en særlig teknisk viden af en sådan karakter, at bi-
læggelse af tvister desangående vil kunne kræve en grundig
bevisførelse med inddragelse af sagkyndige m.v. En part,
der har modtaget en afgørelse om en klage indgivet for den
kompetente myndighed jf. metanforordningens artikel 7, vil
kunne indbringe denne afgørelse for domstolene i henhold
til retsplejelovens regler, der tillader en mere vidtgående be-
visførelse, end hvad der ville være muligt i forbindelse med
Energiklagenævnets sagsbehandling. Afgørelser efter meta-
nforordningens artikel 7 vil dog stadig kunne indbringes
for Energiklagenævnet for så vidt angår forvaltningsretlige
forhold.
For så vidt angår klager efter metanforordningens artikel 7
foreslås det ligeledes, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil blive bemyndiget til at kunne fastsætte regler om
betaling af gebyr for indgivelse af disse sager. For nærmere
herom henvises til lovforslagets afsnit 2.4.
Det foreslås, at den kompetente myndigheds afgørelser ikke
vil kunne indbringes for domstolene før den endelige admi-
nistrative afgørelse foreligger, hvorfor rekursmuligheden vil
skulle udnyttes først. Forslaget vil omfatte både afgørelser
efter metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør
af loven. Dette foreslås af ressourcemæssige hensyn til dom-
stolene, samt af hensyn til, at to instanser ikke vil skulle
behandle det samme spørgsmål samtidigt. I forlængelse her-
af foreslås det, at en klage over en afgørelse truffet i henhold
til metanforordningen vil skulle være indgivet skriftligt til
den kompetente myndighed senest 4 uger efter afgørelsen er
meddelt.
Det foreslås endelig, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om
indgivelse af klage, herunder om adgangen til at klage over
afgørelser, der træffes af den kompetente myndighed, hvor-
vidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet og
om formkrav til klagen. Det er hensigten, at skabe adgang
til at regulere klageproceduren inden for metanforordnin-
gen. Derved vil ministeren kunne fastsætte klageadgange,
klagefrister eller klageprocedurer i det omfang, at dette vil
være foreneligt med metanforordningens og lovens øvrige
bestemmelser.
For nærmere om klage henvises til lovforslagets §§ 15 og16
og bemærkningerne hertil.
2.8. Strafansvar
2.8.1. Gældende ret
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om strafansvar og håndhævelse på metanforordningens om-
råde. Det skyldes, at forordningen er et nyt klimainstrument
som ikke tidligere har været reguleret.
Det følger af metanforordningens artikel 5, at den kompe-
tente myndighed under udførelsen af sine opgaver skal træf-
10
fe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forordnin-
gen overholdes.
Metanforordningen indeholder i artikel 33 en rækker pligter
for medlemsstaterne i forhold til at fastsætte regler om sank-
tioner, der skal anvendes ved overtrædelser af forordningens
bestemmelser.
Ifølge artikel 33, stk. 1, skal sanktionerne være effektive, stå
i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. Sanktionerne skal som minimum omfatte bøder,
der står i et rimeligt forhold til miljøskaderne og indvirknin-
gen på menneskers sikkerhed og sundhed, fastsat på et ni-
veau, der som minimum effektivt berøver de ansvarlige den
økonomiske gevinst ved overtrædelsen på en effektiv måde,
og gradvist forhøjes for gentagne alvorlige overtrædelser.
Ifølge artikel 33, stk. 2, litra a-e, skal medlemsstaterne
sikre, at den nationale kompetente myndighed har adgang
til effektive sanktionsmidler, herunder vedtagelse af påbud
om at bringe en overtrædelse til ophør, vedtagelse af en
afgørelse om konfiskation af den opnåede fortjeneste eller
det undgåede tab som følge af overtrædelsen, udstedelse af
offentlige advarsler, vedtagelse af en afgørelse om pålæg af
tvangsbøder og vedtagelse af en afgørelse om pålæg af en
administrativ bøde. I artikel 33, stk. 2, litra b, i den danske
version af forordningen er det engelske begreb »confiscati-
on«, ved en fejl, blevet oversat til »beslaglæggelse«. Den
direkte oversættelse af »confiscation« er »konfiskation«,
mens »beslaglæggelse« oversættes til »seizure«. Forskellen
på »beslaglæggelse« og »konfiskation« er, at »beslaglæggel-
se« kun er midlertidigt, mens »konfiskation« er permanent.
For så vidt angår juridiske personer må de administrative
bøder som omtalt i artikel 33, stk. 2, litra e, ikke overstige
20 % af årsomsætningen i det foregående regnskabsår. For
fysiske personer må de pågældende bøder ikke overstige 20
% af årsindkomsten i det foregående kalenderår.
Ifølge artikel 33, stk. 3, kan de kompetente nationale dom-
stole pålægge bøder efter anmodning fra de kompetente
myndigheder. Bøderne skal være effektive, og deres virk-
ning skal svare til virkningen af de administrative bøder,
der pålægges af administrative myndigheder, hvis en med-
lemsstats retssystem ikke giver mulighed for at pålægge
administrative bøder.
I artikel 33, stk. 5, skal der som minimum kunne pålægges
sanktioner ved følgende overtrædelse:
a) operatørernes, foretagendernes, mineselskabernes eller
importørernes undladelse af at give de kompetente
myndigheder eller verifikatorerne den nødvendige bi-
stand til udførelsen af deres opgaver i overensstemmel-
se med denne forordning
b) operatørernes eller mineselskabernes manglende gen-
nemførelse af de tiltag, der er fastsat i de inspektions-
rapporter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 5 og 6
c) operatørernes eller mineselskabernes manglende fore-
læggelse af de metanemissionsrapporter, der kræves i
henhold til artikel 12, artikel 18, stk. 3, artikel 20 og
artikel 25, stk. 6, herunder den verifikationserklæring,
der udstedes af en uafhængig verifikator i overensstem-
melse med artikel 8, stk. 4
d) operatørernes manglende forelæggelse af et LDAR-
program i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1,
eller manglende gennemførelse af en LDAR-undersø-
gelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, 5 og 6
e) operatørernes manglende reparation eller udskiftning
af komponenter, manglende løbende overvågning af
komponenter og manglende registrering af lækager i
overensstemmelse med artikel 14, stk. 8-13
f) operatørernes manglende forelæggelse af en rapport i
overensstemmelse med artikel 14, stk. 14
g) afblæsning eller afbrænding, herunder rutinemæssig af-
brænding, foretaget af operatørerne eller mineselska-
berne ud over de situationer, der er omhandlet i artikel
15, stk. 2 og 3, artikel 22, stk. 1 og 2, og artikel 26, stk.
2
h) operatørernes eller mineselskabernes manglende påvis-
ning af nødvendigheden af at bruge afblæsning i stedet
for afbrænding og påvisning af nødvendigheden af at
bruge afbrænding i stedet for reinjektion, anvendelse på
anlægget, lagring til senere brug eller udbud af metan
til salg på et marked, for så vidt angår operatører, eller
anvendelse eller mitigering, for så vidt angår minesel-
skaber, i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4 og 6,
artikel 22, stk. 1 og 2, og artikel 26, stk. 2
i) operatørernes manglende udskiftning eller brug af af-
blæsningsudstyr i overensstemmelse med artikel 15,
stk. 5 og 7
j) operatørernes eller mineselskabernes manglende under-
retning eller rapportering af afblæsnings- og afbræn-
dingshændelser i overensstemmelse med artikel 16, ar-
tikel 23, stk. 1, eller artikel 26, alt efter hvad der er
relevant
k) anvendelse af flammetårne eller forbrændingsanordnin-
ger i strid med kravene i artikel 17, 22 og 23
l) den ansvarlige parts manglende anvendelse af mitige-
rende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel
18, stk. 6 og 9
m) importørernes manglende fremlæggelse af de oplysnin-
ger, der kræves i henhold til artikel 27, stk. 1, og bilag
IX
n) importørernes manglende fremlæggelse af de oplysnin-
ger, der kræves i henhold til artikel 28, stk. 1 og 2
o) EU-producenternes eller -importørernes manglende
fremlæggelse af de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 29, stk. 1 og 2
p) EU-producenternes eller -importørernes manglende
overholdelse af de maksimale metanintensitetsværdier
fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i overensstem-
melse med artikel 29, stk. 6.
2.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Grundet de omfattende krav til medlemsstaternes nationale
11
lovgivning om sanktioner ved overtrædelse af metanforord-
ningens bestemmelser er det fundet nødvendigt at foreslå
bemyndigelsesbestemmelser, der forpligter klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte straf af bøde for
overtrædelse af metanforordningens bestemmelser. Det er
samtidig fundet nødvendigt at foreslå en bred adgang til at
straffe manglende efterlevelse af påbud efter forslagets §
7, stk. 1 (påbud om overholdelse af metanforordningens reg-
ler). Som følge heraf foreslås det, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, at kunne straffe med bøde
den, der undlader at efterkomme påbud om overholdelse af
metanforordningen, samt den, der undlader at afgive oplys-
ninger eller afgiver urigtige oplysninger eller vildledende
oplysninger, som krævet efter loven.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren, i forskrifter, der udstedes efter loven, vil kunne
fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne, samt at ministeren får pligt til at fastsætte
bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af regler
fastsat i metanforordningen. Herudover vil ministeren kunne
fastsætte yderligere strafbestemmelser, hvis det findes nød-
vendigt for at sikre overholdelse af metanforordningen.
Desuden foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren får pligt til, at fastsætte regler om konfiskation af
økonomiske fordele opnået ved overtrædelse af regler fastsat
i metanforordningen.
Endelig foreslås det, at der vil kunne pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
For nærmere om straffebestemmelser henvises til lovforsla-
gets § 17 og bemærkningerne hertil.
3. Behandling af personoplysninger og forholdet til data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelseslove
Under administrationen af metanforordningen behandles
kun oplysninger vedrørende virksomheder omfattet af me-
tanforordningen. Der vil som led i administrationen kunne
ske behandling af oplysninger, som kan udgøre almindelige
personoplysninger. Dette vil forekomme, når der er tale om
oplysninger i forbindelse med identificerede eller identifi-
cerbare enkeltmandsvirksomheder, eller fysiske personer.
Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling, herun-
der indsamling, registrering og videregivelse af almindelige
personoplysninger i form af oplysninger om bl.a. navn og
adresse.
Lovforslagets § 4, stk. 2, indeholder en oplysningspligt, der
forventes at betyde, at der sker en indsamling af personop-
lysninger. Efter § 4, stk. 2, kan den kompetente myndighed
bestemme, at en fysisk eller juridisk person, skal afgive
enhver relevant oplysning, herunder på tro og love, som er
nødvendig for at afklare om et aktiv eller en aktivitet er om-
fattet af metanforordningen. Efter bestemmelsen indrømmes
der en bred skønsmargen for den kompetente myndighed i
forhold til, hvilke oplysninger, der kan indhentes, dog med
den begrænsning, at disse oplysninger skal være nødvendige
for at kunne afklare, om et aktiv eller en aktivitet er omfattet
af metanforordningen.
Lovforslagets § 6, stk. 1 og 2, indeholder regler om adgang
til erhvervsmæssige lokaliteter, herunder dokumentation og
optegnelser, når det skønnes nødvendigt for at føre en ef-
fektiv kontrol efter metanforordningen og regler om, at
den kompetente myndighed som led i kontrolbesøg efter
metanforordningen, uden retskendelse, kan foretage tekniske
undersøgelser samt kræve en kopi af dokumentation og op-
tegnelser udleveret. Ved sådanne inspektioner kan der ske
indsamling af personoplysninger, dog kun i det omfang at de
er nødvendige for administrationen af metanforordningen,
loven og regler udstedt i medfør af loven.
Lovforslagets § 8 indeholder en oplysningspligt, der kan
betyde, at der sker en indsamling af personoplysninger. Efter
§ 8, stk. 1, skal metanaktører efter anmodning fra den kom-
petente myndighed afgive enhver oplysning, som skønnes
nødvendig for varetagelsen af den kompetente myndigheds
opgaver i henhold til metanforordningen, loven og regler
udstedt i medfør af loven. Efter bestemmelsen indrømmes
der en bred skønsmargen for den kompetente myndighed i
forhold til, hvilke oplysninger, der kan indhentes, dog med
den begrænsning, at disse oplysninger skal være nødvendi-
ge for at kunne administrere metanforordningen. Efter §
8, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på
tilsyn og kontrol. Det kan have betydning for opbevarede
personoplysninger. Der forventes fastsat regler om pligt til
opbevaring af oplysninger i digital format, så disse let kan
stilles til rådighed for den kompetente myndighed.
Lovforslagets § 9 indebærer indhentning af oplysninger fra
Skatteforvaltningen hvorved der kan ske indsamling af per-
sonoplysninger. Formålet med bestemmelsen er at give den
kompetente myndighed mulighed for at indhente oplysnin-
ger angående importører, for at sikre, at den kompetente
myndighed kan varetage sine opgaver i henhold til meta-
nforordningen. Bestemmelsen indebærer i praksis, at den
kompetente myndighed kan indhente en liste over importø-
rer af de varer, der nævnes i forordningen for at sikre, at den
kompetente myndighed bl.a. kan føre tilsyn med loven og
eventuelt håndhæve loven over for de omfattede importører.
I lovforslagets § 12, stk. 2, foreslås det, at den kompetente
myndigheds afgørelser om forhold omfattet af metanforord-
ningen kan udstedes ved hjælp af automatiseret sagsbehand-
ling. Endvidere følger det af lovforslagets § 12, stk. 3, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler vedr. automatiseret sagsbehandling. Det følger bl.a.
af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, at den
registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse,
der alene er baseret på automatisk behandling. Afgørelser
truffet i medfør af lovforslaget kan være omfattet af data-
beskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1. Det vurderes
dog, at afgørelser efter lovforslaget er omfattet af undtagel-
12
sen i databeskyttelsesforordningen artikel 22, stk. 2, litra
b, hvorefter artikel 22, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis
afgørelser som er hjemlet i EU-ret eller medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som
også fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legi-
time interesser. I de tilfælde hvor der vil blive gjort brug af
muligheden for at træffe afgørelser ved brug af automatise-
ret sagsbehandling vurderes, vil det være forudsat, at også
fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser. Derfor vurderes det, at databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 22, stk. 1, ikke finder anvendelse.
Lovforslagets § 14 indeholder en bemyndigelse for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler,
der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæ-
ve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutio-
ner om forhold omfattet af metanforordningen. Her vil der
eventuelt kunne blive fastsat regler af betydning for person-
oplysninger.
Behandlingen af oplysninger vil alene ske med det formål,
at efterleve de forpligtelser, der følger af metanforordningen
og vil ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5. Det skal bemærkes at de grundlæggende
bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyt-
telsesloven, herunder de grundlæggende principper artikel 5
iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af
de foreslåede bestemmelser.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum for fastsættelse af særregler om behandling af person-
oplysninger. For så vidt angår almindelige personoplysnin-
ger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele
artikel 6, stk. 1.
Grundlaget for behandling af personoplysninger efter lov-
forslagets bestemmelser vurderes at være databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Det vurderes,
at behandling af oplysninger efter dette lovforslag er en nød-
vendighed, for at kunne overholde en retlig forpligtigelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c,
samt at behandlingen af disse oplysninger henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Lovforslaget supplerer
EU-lovgivning, hvori Danmark er pålagt en forpligtelse til
at administrere metanforordningen.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have negative økonomiske
konsekvenser for det offentlige. De negative økonomiske
konsekvenser for det offentlige følger direkte af forordnin-
gen, og disse vil med lovforslaget dækkes af en omkost-
ningsdækkende gebyrordning.
Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitali-
seringsklar lovgivning.
Princip 1 om enkle og klare regler vurderes at være iagtta-
get, idet retsanvenderen på en enkel og klar måde vil kunne
orientere sig i lovforslagets begreber og henvisninger til EU-
retsakter, og derved vil kunne få et fyldestgørende overblik
over metanforordningen.
Princip 2 om digital kommunikation vurderes at være iagtta-
get, idet lovforslaget regulere digital kommunikation, og at
der med forslaget skabes mulighed for at kunne fastsætte
regler om digital kommunikation.
Princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling
vurderes at være iagttaget, idet lovforslaget sikrer, at admi-
nistrationen af metanforordningen i videst muligt omfang
kan ske digitalt og automatiseret, og at der kan fastsættes
regler om blandt andet anvendelse af it-systemer, digitale
formater og identifikationsløsninger.
Princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data vurde-
res at være iagttaget, idet lovforslaget gør brug af begreber,
der allerede er veldefinerede i kvoteordningens regelsæt,
hvortil der henvises i lovbemærkningerne.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering vurderes at være
iagttaget, idet der kan henvises til afsnittet om behandling
af personoplysninger, herunder udveksling af oplysninger
mellem myndigheder for at kunne administrere metanfor-
ordningen og forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven.
Princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vurderes
at være iagttaget, idet anvendelse af offentlig infrastruktur
så vidt muligt vil gøre brug af den allerede eksisterende
infrastruktur.
Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vurderes at være
iagttaget, idet der med lovforslaget skabes mulighed for at
fastsætte regler, der kan sikre en efterfølgende kontrol i
overensstemmelse med de til enhver tid værende EU-retlige
regler og krav på metanforordningens område.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller implemente-
ringsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet, da det foreslås at indføre en gebyrord-
ning, således at den kompetente myndighed kan opkræve
et omkostningsbaseret gebyr for myndighedens sagsbehand-
ling ifm. tilsynsopgaver m.v. De økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet ved gebyret udgør ca. 3,4 mio. kr. årligt.
Herudover vurderes det, at lovforslaget vil medføre begræn-
sede administrative konsekvenser for erhvervslivet. Endvi-
dere vurderes det, at lovforslagets bemyndigelsesbestem-
melser i § 8, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13 og § 16, vil med-
13
føre begrænsede administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Samlet set vurderes disse konsekvenser til at være under
4 mio. kr. årligt.
Øvrige økonomiske og administrative konsekvenser følger
direkte af forordningen.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have begrænsede administrative konse-
kvenser for borgere. Det foreslås, at loven skal indeholde en
bemyndigelse til at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om et gebyr for at klage over operatører-
nes potentielle manglende overholdelse af metanforordnin-
gen til den kompetente myndighed, jf. metanforordningens
artikel 7. Det vil kunne udgøre en mindre begrænsning i
klageadgangen til den kompetente myndighed, ligesom kla-
geadgangen til Energiklagenævnet over afgørelser i sådanne
sager foreslås begrænset til forvaltningsretlige forhold, jf.
lovforslagets § 15, stk. 2. Endelig vil klima-, energi- og for-
syningsministeren i medfør af § 16 kunne fastsætte nærmere
regler for klageadgangen, herunder begrænsninger i klage-
adgange så længe sådanne regler er forenelig med loven og
metanforordningen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1787 af
den 13. juni 2024 om reduktion af metanemissioner i energi-
sektoren og ændring til forordningen (EU) 2019/942.
Forordningen gælder umiddelbart i Danmark fra den 4. au-
gust 2024.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 31. maj
til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Accura Advokatpart, Advokatrådet – Advokatsamfundet,
Ankenævnet på Energiområdet, Akademikerne, Aktivener-
giforbrugere, Andel Energi, Artelia A/S, Biogas Danmark,
Blue Nord, Bopa Law, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, Brintbranchen, Brunata, Bureau Veritas (BV).,
Centrica Energy Trading A/S, CEPOS, Concito, Copenha-
gen Infrastructure Partners, COWI, Crossbridge Energy
Fredericia, DANA Petroleum, DANAK (Den Danske Ak-
krediterings- og Metrologifond), Danmarks Tekniske Uni-
versitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Erhverv,
Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Metal,
Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Shell A/S,
Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Energiforbru-
gere (DENFO), Danske Maritime, DCC Energi Naturgas,
Decentral Energi, Delta Dansk Elektronik, DKCPC, DNV
Business Assurance Denmark A/S, Drivkraft Danmark, EA
Energianalyse, EBO Consult A/S, Energi Danmark, Energi
Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energi-
forum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisam-
menslutningen, Energycluster, European Energy, Everfuel,
Evida, EWE Energie AG, FDO, Fonden Kraka, Force Cer-
tification, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), For-
eningen Biogasbranchen, Forsyningstilsynet, Gas Storage
Denmark, Gaz-system, Green Power Denmark, Greenpeace,
GTS (Godkendt Teknologisk Service), HOFOR A/S, Ineos
Danmark, IDA, Intelligent Energi, Klimaenergi A/S, Kjær-
gaard A/S, Klimarådet, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark) Landsfor-
eningen Levende Hav, Lundsby Biogas, Maabjerg Energy
Center – MEC, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature
Energy, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Energiråd-
givning ApS, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark, Petrogas,
Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab, Procesindu-
strien, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Ren Energi Oplysning
(REO), Rådet for grøn omstilling, SEGES, SMV Danmark,
Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Substain, Sydenergi,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, TotalEnergi-
es Denmark, T-REGS, Vattenfäll A/S, VELTEK, Wintershall
Dea, Wintershall Nordszee B. V. Ørsted, Aalborg Energi-
koncern og 92-Gruppen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget vil medføre negative økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet, da det
foreslås at indføre en gebyrordning, således
at den kompetente myndighed kan opkræve
14
omkostningsbaseret gebyr for myndighedens
sagsbehandling. Ca. 3,4 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget vil medføre begrænsede ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet
ifm. håndtering af gebyropkrævning. Øvrige
administrative konsekvenser følger direkte af
forordningen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget vil have administrative konse-
kvenser for borgere, idet det foreslås, at loven
skal indeholde en bemyndigelse til at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om et gebyr for at klage over operatø-
rernes potentielle manglende overholdelse af
metanforordningen til den kompetente myn-
dighed. Endelig vil klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i medfør af § 16 kunne fast-
sætte nærmere regler for klageadgangen, her-
under begrænsninger i klageadgange så længe
sådanne regler er forenelig med loven og me-
tanforordningen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Metanforordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal ikke gennemføres i national
ret.
Lovforslaget supplerer forordningen ved at fastsætte regler om udpegelsen af den, efter
forordningens artikel 4, kompetente myndighed, samt bemyndigelsesregler om fastsættel-
se af gebyr, klageregler og håndhævelsesregler.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2024/1787
af 13. juni 2024 om reduktion af metanemissioner i energi-
sektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942 (me-
tanforordningen) trådte i kraft den 4. august 2024 og finder
anvendelse i EU’s medlemsstater, herunder Danmark, fra
den 4. august 2024.
Ifølge artikel 288 i TEUF gælder en forordning umiddelbart
i hver medlemsstat, herunder Danmark. En forordning må
som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. Flere
bestemmelser i forordningen kræver imidlertid, at der fast-
sættes supplerende nationale regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 1, at loven supplerer Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om reduktion af metanemissioner i
energisektoren og om ændring af forordning (EU) 2019/942,
(EU) 2024/1787 af 13. juni 2024 med senere ændringer
(metanforordningen) med henblik på at sikre forordningens
anvendelse i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil skulle
læses og forstås som supplement til metanforordningen med
eventuelle senere ændringer.
Loven vil skulle sikre metanforordningens anvendelse i
Danmark. Metanforordningen vil skulle forstås bredt og
vil foruden forordningen skulle omfatte samtlige øvrige EU-
retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførsels-
15
retsakter, der er udstedt eller senere udstedes i medfør af
metanforordningen.
Til § 2
Metanforordningens artikel 1 afgrænser forordningens emne
og anvendelsesområde til en række forhold vedrørende me-
tanemissioner, tilknyttet konkrete aktiver og aktiviteter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 2, at loven finder anvendelse på metanemis-
sioner, aktiver og aktiviteter jf. metanforordningens artikel
1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at lovens anven-
delsesområde vil blive identisk med metanforordningens.
Loven vil således skulle finde anvendelse på metanemissi-
oner knyttet til de i metanforordningens artikel 1, stk. 2,
nævnte »aktiver« og »aktiviteter«. De omfattede »aktiver«
er inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde, permanent
lukkede og forladte brønde, aktive underjordiske kulminer,
kulminer i åbne brud, lukkede underjordiske kulminer og
forladte underjordiske kulminer. De omfattede »aktiviteter«
er efterforskning og produktion af olie og naturgas, og ud-
vinding og behandling af naturgas, transmission og distribu-
tion af naturgas, bortset fra målesystemer på endelige for-
brugssteder og de dele af servicelinjer mellem forsynings-
nettet og målesystemerne, der befinder sig på slutkunders
ejendom, samt underjordisk lagring og drift i LNG-facilite-
ter.
Herudover vil loven skulle finde anvendelse på metanemis-
sioner, der forekommer uden for Unionen, for så vidt angår
råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-mar-
kedet, jf. metanforordningens kapitel 5, jf. artikel 1, stk. 3.
Til § 3
Ifølge metanforordningens artikel 4 skal hver medlemsstat
udpege en eller flere nationale kompetente myndigheder,
der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af forord-
ningen. De nationale kompetente myndigheder skal vareta-
ge opgaverne efter metanforordningens artikel 5, herunder
samarbejde med hinanden og med EU-Kommissionen, samt
overvåge og sikre at forordningen overholdes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås derfor i § 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren udpeger en kompetent myndighed i henhold til
metanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den myndighed,
der vil blive udpeget, vil få beføjelser og forpligtelser, der
tilfalder den kompetente myndighed efter metanforordnin-
gen.
Ministeren vil kunne udpege en offentlig myndighed, der
henhører under ministerens område. Såfremt ministeren ikke
udpeger en kompetent myndighed, vil opgaven som kom-
petent myndighed tilfalde ministeren. Det forudsættes at
ministeren vil udpege Energistyrelsen som kompetent myn-
dighed.
Til § 4
Metanforordningens artikel 1 afgrænser forordningens emne
og anvendelsesområde til en række forhold vedrørende me-
tanemissioner, tilknyttet konkrete aktiver og aktiviteter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den forslåede §
2.
Forordningens ansvarssubjekt er bl.a. den operatør, der dri-
ver eller kontrollerer et aktiv, det mineselskab, som driver
eller kontrollerer en kulmine, det foretagende, der varetager
udvindingen eller produktionen af et fossilt brændstof og
den importør, som bringer et fossilt brændstof fra et tredje-
land i omsætning på EU-markedet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.3 og 3 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at den kompetente myndighed
træffer afgørelse om, hvorvidt et forhold er omfattet af me-
tanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompeten-
te myndigheds afgørelse efter bestemmelsen, vil kunne fast-
sætte i retlig bindende form, hvorvidt et forhold er omfattet
af metanforordningen.
Bestemmelsen ville kunne bruges til tvivlstilfælde, hvor det
kan være nødvendigt, at den kompetente myndighed afgør,
om et forhold er omfattet af metanforordningen.
Den kompetente myndigheds bemyndigelse til at træffe af-
gørelse vil alene kunne angå behovet for en retlig stillingta-
gen i henhold til metanforordningen. Myndigheden vil ikke
kunne benytte bestemmelsen til administrativt at udvide el-
ler indsnævre metanforordningens anvendelsesområde.
Begrebet »forhold« henviser til metanemissioner, jf. meta-
nforordningens artikel 1, stk. 1, tilknyttet de »aktiver«, som
fremgår af metanforordningens artikel 1, stk. 2, litra b og
d, eksempelvis inaktive brønde, aktive eller forladte under-
jordiske kulminer, samt de »aktiviteter«, som fremgår af me-
tanforordningens artikel 1, stk. 2, litra a og c, eksempelvis
produktion, udvinding, transmission, distribution og lagring
af olie og naturgas.
Ansvarssubjektet for den kompetente myndigheds afgørelse
vil blive den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig
for det forhold, der træffes afgørelse om, og dermed den
potentielle metanaktør. Det kan eksempelvis være den, der
driver eller kontrollerer et aktiv eller en aktivitet, eller som
har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med
16
hensyn til den tekniske drift af et aktiv, der kan være omfat-
tet af metanforordningen.
De typer af aktiver, der typisk ville kunne komme i betragt-
ning som genstand for myndighedens afgørelse, er af fysisk
art, såsom konkrete anlæg, arealer, brønde, rørledninger, mi-
ner, m.v.
Det forslås i § 4, stk. 2, at til brug for at træffe afgørelse ef-
ter stk. 1, kan den kompetente myndighed pålægge en fysisk
eller juridisk person at afgive enhver oplysning, herunder på
tro og love, som er nødvendig for at afklare om et forhold er
omfattet af metanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompeten-
te myndighed ville kunne indhente de oplysninger, der er
nødvendige for at afgøre, om et forhold er omfattet af meta-
nforordningen, jf. stk. 1.
Der skal være en rimelig sammenhæng mellem de oplysnin-
ger og den dokumentation, myndigheden kræver udleveret,
og behovet for at afgøre, hvorvidt et aktiv eller en aktivitet
er omfattet af metanforordningen. Den kompetente myndig-
hed vil dog have en bred skønsmargen i denne forbindelse.
En overtrædelse af oplysningspligten kan straffes med bøde,
såfremt højere straf ikke er bestemt efter anden lovgivning,
jf. lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 2.
Den kompetente myndigheds mulighed for eventuelt at kræ-
ve oplysninger afgivet på tro og love er tiltænkt situationer,
hvor myndigheden ikke kan få væsentlige oplysninger be-
kræftet fra uafhængig side, eller hvor en sådan bekræftelse
efter myndighedens vurdering ville pålægge metanaktøren
urimelige byrder. Afgivelse af urigtige eller vildledende
oplysninger på tro og love kan medføre sanktionering i
henhold til straffelovens § 161. Ifølge denne bestemmelse
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, den som for en
offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og
love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er
påbudt eller tilstedt.
Til § 5
Den kompetente myndighed skal under udførelsen af sine
opgaver efter metanforordningens artikel 5 træffe de nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at forordningen over-
holdes. Den kompetente myndighed skal bl.a. kontrollere
dokumentation eller optegnelser, der påviser overholdelse
af forordningens krav, samt udføre fysiske inspektioner
af anlæg, både rutinemæssige og ikke-rutinemæssige, med
samme formål for øje efter forordningens artikel 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 5, at den kompetente myndighed fører tilsyn
og kontrol med overholdelse af denne lov og regler udstedt i
medfør af loven.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente
myndighed vil føre tilsyn og kontrol med loven og regler
udstedt i medfør af loven, herunder vil overveje passende
tiltag hvis efterlevelsen måtte vise sig mangelfuld.
Begrebet »kontrol« skal forstås i overensstemmelse med
inspektion, jf. metanforordningens artikel 6.
Der henvises endvidere til § 6 samt bemærkningerne hertil.
Til § 6
Det fremgår af artikel 5 i metanforordningen, at den kom-
petente myndighed, under udførelsen af dennes opgaver,
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre metanfor-
ordningens overholdelse. Det fremgår endvidere af artikel 5,
at metanaktører yder de kompetente myndigheder al den bi-
stand, der er nødvendig, for at de kompetente myndigheder
kan udføre deres opgaver i henhold til metanforordningen,
navnlig med hensyn til fremlæggelse af dokumentation eller
optegnelser, adgang til anlægget, og, hvis anlægget er belig-
gende offshore, transport til eller fra anlægget.
Det fremgår af artikel 6, i metanforordningen, at den kom-
petente myndighed foretager inspektioner, herunder rutine-
mæssige og ikkerutinemæssige inspektioner. Inspektioner
omfatter, hvor det er relevant, kontrol af anlæg eller revi-
sioner på stedet, undersøgelse af dokumentation og opteg-
nelser, der påviser overholdelse af kravene i forordningen,
detektion og måling af metanemissioner samt eventuelle op-
følgende tiltag, der træffes af den kompetente myndighed
for at kontrollere og fremme overholdelse af kravene i meta-
nforordningen.
Ifølge artikel 6, stk. 4, skal den kompetente myndighed
foretage ikkerutinemæssige inspektioner for at undersøge
begrundede klager som omhandlet i artikel 7 hurtigst muligt
og senest 10 måneder efter den dato, hvor de kompetente
myndigheder får kendskab til sådanne klager eller manglen-
de overholdelse, og for at sikre, hvor de kompetente myn-
digheder skønner det relevant, at der er foretaget lækagere-
parationer eller udskiftning af komponenter i overensstem-
melse med artikel 14, og at der er gennemført mitigerende
foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 18, 22 og
26, samt for at sikre overholdelse, hvis der er indrømmet en
dispensation i henhold til artikel 14, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at den kompetente myndighed, til
enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse,
har adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, herunder doku-
mentation og optegnelser, når det skønnes nødvendigt for at
føre en effektiv kontrol efter metanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompeten-
te myndighed, mod behørig legitimation og uden retsken-
delse, vil have adgang til erhvervsmæssige lokaliteter, når
det skønnes nødvendigt for at kunne kontrollere og fremme
overholdelse af kravene i metanforordningen.
17
Bestemmelsen vil forudsætte, at tvangsindgrebet »skønnes
nødvendigt« for at føre en effektiv kontrol efter metanfor-
ordningen. Det vil derfor skulle skønnes, at det ikke er
muligt at tilvejebringe oplysningerne ved brug af mindre
indgribende foranstaltninger, som eksempelvis indhentelse
af retskendelse forud for udførelse af inspektionen. Behovet
for adgang uden retskendelse knytter sig til ikkerutinemæs-
sige inspektioner, hvor der vurderes at være et tidsmæssigt
hensyn, f.eks. såfremt der er tale om sundhedsfare for det
omkringliggende samfund, og hvor metanaktøren ikke fri-
villigt har givet adgang til »anlæg« og lokaliteter.
Den kompetente myndighed vil kun kunne få adgang til
lokaliteter, herunder lokaler, anlæg m.v., hvor der drives
erhverv, og således ikke til private boliger. I tilfælde, hvor
virksomhedens forretningslokale befinder sig i et privat
hjem, vil den kompetente myndighed dog kunne få adgang
til den del af boligen, hvorfra administrationen af virksom-
heden foregår og hvor virksomhedens dokumentation og
optegnelser befinder sig.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at den kompetente
myndighed vil kunne få adgang til dokumentation og op-
tegnelser, med henblik på at gennemgå materiale, der kan
have betydning for kontrollen. Dette vil være i tilfælde hvor
dokumentationen eller optegnelserne foreligger fysisk såvel
som elektronisk.
Kravet om adgang, for så vidt angår dokumentation og op-
tegnelser, vil kunne opfyldes ved, at metanaktøren giver
online-adgang til det elektroniske materiale, således at den
kompetente myndighed til enhver tid her i landet via f.eks.
en computer med adgang til internettet vil kunne få adgang
til materialet. Det er i så fald uden betydning om den server,
materialet opbevares på, fysisk er placeret her i landet eller
i udlandet. Det samme gælder, hvis metanaktøren anvender
en cloud-løsning, hvor serverens fysiske placering ikke er
kendt. Hvis adgangen ikke gives igennem online-adgang vil
kravet om adgang, for så vidt angår elektronisk dokumenta-
tion og optegnelser, kunne opfyldes ved at den kompetente
myndighed vil kunne få adgang igennem virksomhedens
systemer og enten få materialet udskrevet på papir eller få
en elektronisk kopi, f.eks. på et krypteret USB-stik.
Selvom bestemmelsen vil give den kompetente myndighed
hjemmel til at kunne foretage tvangsindgreb, skal det almin-
delige proportionalitetsprincip, som er fastsat i retssikker-
hedsloven ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligt, følges, således at indgrebet alene foreta-
ges hvis det er nødvendigt. Endvidere vil de øvrige bestem-
melser i retssikkerhedsloven skulle iagttages, hvorved bl.a.
tvangsindgreb alene vil kunne gennemføres efter reglerne
i retsplejeloven, hvis en metanaktør mistænkes for at have
begået strafbare overtrædelser i henhold til metanforordnin-
gen.
Det vil kun være muligt for den kompetente myndighed at
anvende bestemmelserne til brug for at gennemføre kontrol-
len. Det betyder, at bestemmelsen vil kunne anvendes med
henblik på at konstatere, om anlæg er i overensstemmelse
med reglerne i henhold til metanforordningen eller om en
metanaktør lever op til sine forpligtelser. Adgangshjemlen,
»uden retskendelse«, vil som udgangspunkt kun gælde i
relation til ikkerutinemæssige inspektioner. Den kompetente
myndighed vil på forhånd skulle have informeret metanak-
tøren om den forestående inspektion og vil i den forbindelse
skulle have forsøgt at aftale sig adgang til »anlægget« eller
lokaliteten.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at den kompetente myndighed
som led i kontrolbesøg efter metanforordningen, uden rets-
kendelse, kan foretage tekniske undersøgelser samt kræve
en kopi af dokumentation og optegnelser udleveret.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente
myndighed vil kunne foretage tekniske undersøgelser, som
f.eks. målinger af metanemissioner. Endvidere, vil den kom-
petente myndighed kunne kræve kopier af dokumentation
og optegnelser udleveret.
»Dokumentation« vil i den forbindelse både dække over
fysisk og elektronisk dokumentation. Der vil eksempelvis
kunne blive tale om situationer, hvor en metanaktør ikke
har afgivet oplysninger som kræves for, at den kompetente
myndighed vil kunne udføre en effektiv kontrol. Det vil
kun være muligt for den kompetente myndighed at anvende
bestemmelserne til at tilvejebringe oplysninger til brug for
kontrollen.
Den kompetente myndigheds adgang til elektronisk opbeva-
ret materiale vil ikke kunne omfatte dataspejling. Ved data-
spejling tages der en fuldstændig kopi af alle data, der findes
på f.eks. en harddisk, herunder slettede filer.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at politiet om nødvendigt yder
bistand til gennemførelse af kontrol efter stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at politiets bistand
efter bestemmelsen vil begrænse sig til overvindelse af fysi-
ske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. skaf-
fe adgang til et aflåst rum.
Selve kontrollen vil skulle gennemføres af den kompetente
myndighed. Politiets bistand vil skulle ske efter reglerne i
lov om politiets virksomhed. Hvis der på tidspunktet for po-
litiets bistand ved den kompetente myndigheds kontrolbesøg
kommer til at være - eller i forbindelse hermed kommer
til at opstå - konkret mistanke om et strafbart forhold, vil
politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i
overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden
har karakter af efterforskning.
Til § 7
Den kompetente myndighed skal under udførelsen af sine
opgaver efter metanforordningens artikel 5 træffe de nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at forordningen over-
holdes. Efter forordningens artikel 33, stk. 1, litra b og stk.
2, litra a og d skal en medlemsstat bl.a. sikre, at den nati-
18
onale kompetente myndighed som minimum kan pålægge
en person, at bringe en overtrædelse til ophør, samt kunne
vedtage en afgørelse om pålæg af tvangsbøder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at den kompetente myndighed
kan udstede påbud om overholdelse af metanforordningen,
denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente
myndighed vil få en generel adgang til at udstede påbud om
overholdelse af metanforordningens regler, reglerne i loven
og reglerne udstedt i medfør af loven.
Et påbud vil kunne indeholde en frist for efterlevelse, f.eks.
om hvornår en handlepligt senest skal være opfyldt. Hvor
der ikke i forvejen er fastsat administrative regler om læng-
den af fristen for efterlevelsen af påbuddet, vil fristens læng-
de kunne fastsættes skønsmæssigt af den kompetente myn-
dighed. Fastsættelsen vil ske under hensyntagen til adressa-
tens praktiske muligheder for at efterleve påbuddet.
Den foreslåede bestemmelse specificerer ikke, hvem et på-
bud vil kunne rettes imod, således at et påbud vil kunne
bringes i anvendelse over for alle, der har pligt til at over-
holde reglerne under metanforordningen, loven og regler ud-
stedt i medfør af loven. Bestemmelsens sigte vil typisk væ-
re på metanaktørerne, »operatører«, »mineselskaber«, »fore-
tagender« og »importører«. Bestemmelsen vil dog ikke være
begrænset til disse adressater. Den brede kreds af adressa-
ter vil skulle muliggøre administrationen og håndhævelsen
af nugældende og fremtidige EU-retsakter omfattet af meta-
nforordningen.
Et påbud vil både kunne angå efterlevelsen af en forplig-
telse fastsat i metanforordningen, loven og regler udstedt
i medfør af loven, hvis overtrædelse er sanktionspålagt i
medfør af forslagets § 17, såvel som en forpligtelse fastsat
i f.eks. metanforordningen hvis overtrædelse ikke er sankti-
onspålagt.
Hvis en adressat ikke efterkommer et påbud efter den fore-
slåede bestemmelse, vil det kunne resultere i bødestraf iføl-
ge forslagets § 17, stk. 1, nr. 1 eller 2, samt i visse tilfælde
daglige tvangsbøder ifølge forslagets § 7, stk. 2.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at den kompetente myndighed kan
pålægge daglige tvangsbøder til den, der undlader at efter-
komme påbud meddelt efter stk. 1, vedrørende overholdelse
af metanforordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel
16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1,
artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente
myndighed vil kunne træffe afgørelse om pålæg af tvangs-
bøder til den, som er omfattet af og undlader at efterkomme,
et påbud meddelt efter den foreslåede stk. 1, hvis påbuddet
vedrører efterlevelse af metanforordningens artikel 12, arti-
kel 14, stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1,
artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1
og 2.
Den foreslåede bestemmelse har en direkte sammenhæng
med medlemsstatens forpligtelse i metanforordningens arti-
kel 33, stk. 2, litra d. Bestemmelsen vil kun kunne bringes
i anvendelse over for den, der undlader at efterkomme et
påbud om opfyldelse af en eller flere af de specifikke for-
pligtelser i metanforordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14,
artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27,
stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2. De
nævnte artikler indeholder diverse rapporterings- og oplys-
ningspligter, som metanaktørerne (»operatører«, »minesel-
skaber«, »foretagender« og »importører«) skal overholde
over for den kompetente myndighed inden for de i artiklerne
foreskrevne frister, hvorfor overtrædelse heraf anses for at
være let konstaterbar.
En tvangsbøde er et særlig håndhævelsesmiddel, hvis formål
er at gennemtvinge en handlepligt. Selvom en påbudt hand-
lepligt efterfølgende efterkommes udelukker det ikke, at der
kan pålægges en strafferetlig sanktion efter forslagets § 17.
Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bøder, ind-
til den påbudte handling efterkommes. Daglige tvangsbø-
der vil skulle gives for hver kalenderdag, det vil sige syv
dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med skrift-
ligt varsel, hvis det udstedte påbud ikke er blevet efterkom-
met. Det almindelige proportionalitetsprincip medfører bl.a.,
at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til undladelsen,
ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hen-
syn til den handlepligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt bero
på et konkret skøn. En tvangsbøde vil dog mindst skulle
være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig
tvangsbøde, uanset antallet af påbudte handlinger.
De daglige tvangsbøder vil kunne pålægges fra dagen ef-
ter udløbet af den frist som er givet i det pågældende på-
bud. Forudsætningen for pålæg af daglige tvangsbøder vil
være, at den kompetente myndighed i påbuddet forinden
har underrettet den handlepligtige om, at bøden vil blive
pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde
oplysninger om de forhold, der kan udløse tvangsbøden,
oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle
tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangs-
bøden. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med en
uges skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke ef-
terkommes.
Formålet med tvangsbøder er lovliggørelse og ikke straf, og
eventuelle ubetalte tvangsbøder vil således bortfalde, hvis
den som er omfattet af påbuddet gennemfører den påbudte
handling.
Til § 8
Metanforordningen indeholder en række oplysningspligter,
hvor metanak-tører forpligtes til at afgive oplysninger.
19
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at den, der er omfattet af metanfor-
ordningen, efter anmodning fra den kompetente myndighed,
skal afgive alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som skønnes nødvendige for va-
retagelsen af den kompetente myndigheds opgaver i henhold
til metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør af
loven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der er om-
fattet af metanforordningen, efter anmodning ville skulle
afgive alle oplysninger, som skønnes nødvendige for vareta-
gelsen af den kompetente myndigheds opgaver i henhold
til metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør af
loven.
Pligtsubjektet »den« vil ud over metanaktører (»operatø-
rer«, »mineselskaber«, »foretagender« og »importører«) og-
så kunne omfatte andre som er nævnt i metanforordningens
artikel 2, som f.eks. verifikatorer.
Oplysningspligten vil skulle angå alle oplysninger, som
skønnes nødvendige til varetagelse af den kompetente myn-
digheds opgaver i henhold til metanforordningen, loven og
regler udstedt i medfør af loven, hvilket indrømmer den
kompetente myndighed en bred skønsmargen i forhold til,
hvilke oplysninger der kan indhentes.
Den, som oplysningspligten vil kunne gøres gældende over-
for, med hjemmel i den foreslående bestemmelse, har, som
følge af den forvaltningsretlige begrundelsespligt, krav på
at få oplyst formålet med oplysningens indhentning. Er den
oplysningspligtige uenig i den kompetente myndigheds ind-
hentning, vil der kunne indgives klage herover efter regler i
lovforslagets § 15, stk. 1.
Ofte vil oplysningspligter, der er omfattet af den foreslåede
§ 8, være nærmere specificeret i metanforordningen. Den
foreslåede § 8, stk. 1, kan karakteriseres som en opsamlings-
bestemmelse, der har til hensigt at sikre, at den kompetente
myndighed vil kunne indhente fornødne oplysninger også
i situationer, hvor mere konkrete hjemler mangler eller fore-
kommer usikre.
Det bemærkes, at der er tale om en oplysningspligt, hvorfor
retssikkerhedsloven finder anvendelse, herunder § 10 om
retten til ikke at inkriminere sig selv.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger
med henblik på tilsyn og kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima- energi-
og forsyningsministeren vil få mulighed for at fastsætte reg-
ler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn
og kontrol med overholdelse af metanforordningens regler,
loven og regler udstedt i medfør af loven.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne bruges til at
fastsætte regler om, at oplysninger skal opbevares digitalt,
så de nemt ville kunne stilles til rådighed for den kompeten-
te myndighed.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at mini-
steren ville kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger
skal opbevares i et vist tidsrum med henblik på, at den
kompetente myndighed i forbindelse med tilsyn eller kontrol
kan få adgang til disse.
Til § 9
Metanforordningen indeholder en række oplysningspligter
for »importører« af varer som f.eks. råolie, naturgas og kul.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 9, at den kompetente myndighed ved ad-
ministrationen af metanforordningen kan indhente enhver
oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendig for
varetagelsen af den kompetente myndigheds opgaver.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente
myndighed vil kunne indhente enhver oplysning hos Skatte-
forvaltningen, som er nødvendige for varetagelsen af myn-
dighedens opgaver.
Den foreslåede bestemmelse er særlig rettet mod »Importø-
rer« der defineres i metanforordningen som »en fysisk eller
juridisk person, som i forbindelse med en handelsaktivitet
bringer råolie, naturgas eller kul fra et tredjeland i omsæt-
ning på EU-markedet, herunder enhver fysisk eller juridisk
person, der er etableret i Unionen, og som er udpeget til at
udføre de handlinger og formaliteter, der kræves i henhold
kapitel 5«.
Den foreslåede bestemmelsens anvendelsesområde vil være
begrænset af metanforordningens anvendelsesområde, såle-
des at kun oplysninger der er relevante for administrationen
af metanforordningen, loven og regler udstedt i medført af
loven, vil kunne indhentes. Blandt oplysninger som ville
kunne indhentes vil bl.a. være oplysninger om mængden af
importeret olie eller naturgas, samt oplysninger om pålagte
punktafgifter.
Til § 10
»Forurener-betaler-princippet« har på klimaområdet i Dan-
mark været gældende for den nærtbeslægtede kvoteordning
(EU ETS) siden dennes start i 2005 og skal i denne
sammenhæng forstås som »udleder af drivhusgasser-betaler-
princippet«. I den sammenhæng følger det af princippet, at
klima-, energi- og forsyningsministeren ved regeludstedelse
sørger for fuld dækning af de omkostninger, der er forbundet
med myndighedernes sagsbehandling af kvoteordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
20
Det foreslås i § 10, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætter regler om gebyrer til dækning af den kompe-
tente myndigheds omkostninger til administration af meta-
nforordningen, loven og regler udstedt i medfør af loven.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
regler om metanaktørers (»operatører«, »mineselskaber«,
»foretagender« og »importører«) betaling af gebyrer til dæk-
ning af den kompetente myndigheds omkostninger til admi-
nistration af metanforordningen, loven og regler udstedt i
medfør af loven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således kunne
sørge for fuld dækning af de omkostninger, der er forbundet
med myndighedernes sagsbehandling af metanforordningen,
loven og regler udstedt i medfør af loven, i overensstemmel-
se med »forurener-betaler-princippet«.
Bestemmelsen forventes udmøntet af ministeren ved be-
stemmelser i en bekendtgørelse om metanaktørers (»opera-
tører«, »mineselskaber«, »foretagender« og »importører«)
betaling af et årligt gebyr til dækning af de omkostninger,
der er forbundet med den kompetente myndigheds admi-
nistration af metanforordningen, loven og regler udstedt i
medfør af loven. Disse forskrifter vil tage sigte på omkost-
ninger til den løbende administration, tilsyn og kontrol, it-
mæssige udgifter og sagsbehandling af metanforordningen,
loven og regler udstedt i medfør af loven, hen over et
kalenderår. Reglerne vil også omfatte omkostninger til ru-
tinemæssige og ikkerutinemæssige inspektioner. Herudover
forventes der fastsat bestemmelser om den kompetente myn-
digheds opkrævning af gebyret, forfaldstidspunkt, betalings-
form, rykkergebyr og renter.
Da de administrative omkostninger ved metanforordningen
kan ændre sig løbende fra år til år, og da omkostningerne
skal fordeles på et varierende antal betalingspligtige, vil der
skulle ske en løbende tilpasning af de opkrævede gebyrsat-
ser i overensstemmelse med Budgetvejledningen.
Det påtænkes, at metanaktører vil blive opkrævet et årligt
gebyr til dækning af de løbende administrationsomkostnin-
ger, herunder omkostninger til den løbende administration,
tilsyn og kontrol, it-mæssige udgifter og sagsbehandling
af metanforordningen, loven og regler udstedt i medfør af
loven, hen over et kalenderår. Endvidere påtænkes det, at
en metanaktør vil blive opkrævet et særskilt gebyr for in-
spektion, differentieret efter hvilken af metanforordningens
bestemmelser, inspektionen udføres i henhold til. Eksempel-
vis om der er tale om en rutinemæssig inspektion eller en
ikkerutinemæssig inspektion.
Til § 11
Ifølge metanforordningens artikel 7, »kan enhver fysisk el-
ler juridisk person indgive en skriftlig klage til den kom-
petente myndighed over en operatørs, et foretagendes, et
mineselskabs eller en importørs potentielle overtrædelse af
forordningen«. Såfremt klagen er behørigt underbygget og
indeholder tilstrækkelig med dokumentation for en påstået
overtrædelse, skal den kompetente myndighed indlede en
undersøgelse af forholdet og holde klageren underrettet om
de skridt der tages i proceduren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 11, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for indgivelse
af klager til den kompetente myndighed i medfør af meta-
nforordningens artikel 7.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren vil
få mulighed for at kunne fastsætte regler om betaling af et
gebyr for indbringelse af klager for den kompetente myndig-
hed i medfør af metanforordningens artikel 7.
Der er tale om et delvist omkostningsbaseret klagegebyr
for indbringelse af klager for den kompetente myndighed
efter metanforordningens artikel 7. Der vil f.eks. kunne op-
stå et behov herfor, hvis det viser sig, at den kompetente
myndighed har et større ressourceforbrug til behandling af
denne slags sager end forventet, som følge af et højt antal
indkomne klagesager.
Hvorvidt bemyndigelsen vil blive udnyttet, vil afhænge af
antallet af indkomne klager. Derfor vil nødvendigheden og
størrelsen af et sådant klagegebyr først kunne vurderes efter
at metanforordningen har været gældende i en vis periode på
f.eks. 12-24 måneder, hvor den kompetente myndighed har
høstet erfaringer med administrationen af forordningen.
Bemyndigelsen påtænkes udmøntet således, at privatperso-
ner, virksomheder og organisationer vil blive opkrævet et
differentieret klagegebyr, grundet en formodet forskellighed
i den økonomiske styrke. Virksomheder og organisationer
vil således blive opkrævet et højere gebyr for at indgive en
klage efter metanforordningens artikel 7 end en privatper-
son.
En klage indgivet af en fysisk person eller en repræsentant
for en sådan vil som udgangspunkt blive betragtet som ind-
givet af en privatperson. Klager fra foreninger, der alene
anses som klageberettigede som repræsentanter for klagebe-
rettigede privatpersoner, vil også blive betragtet som indgi-
vet af en privatperson.
CVR-registrerede virksomheder er også klageberettigede ef-
ter metanforordningens artikel 7, stk. 1. Det gælder såvel
personligt drevne virksomheder som diverse selskaber. Det
er i den forbindelse uden betydning, hvordan virksomheden
repræsenteres i klagen, herunder ved direktion, bestyrelse
eller rådgivere. Organisationer er foreninger og lignende,
som er klageberettigede i henhold til metanforordningens
artikel 7, stk. 1.
Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage påtæn-
kes det, at der kun skal betales ét klagegebyr. Hvis blot én af
21
klagerne er en virksomhed eller en organisation, vil gebyr-
beløbet for en virksomhed eller organisation blive opkrævet.
Med bestemmelsen vil ministeren endvidere få mulighed
for at fastsætte regler om den praktiske fremgangsmåde for
betaling af gebyret, herunder om elektronisk overførsel eller
giroindbetaling. Desuden vil ministeren kunne fastsætte reg-
ler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om hel eller delvis
tilbagebetaling, hvis klageren får helt eller delvist medhold
eller klagen trækkes tilbage.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at skriftlig kommunikation til og
fra den kompetente myndighed, skal foregå digitalt og under
anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifika-
tionsløsninger, som myndigheden anviser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil blive et
krav om brug af digitale kommunikationskanaler for så vidt
angår skriftlige kommunikation til og fra den kompetente
myndighed.
Formuleringen om, at skriftlig kommunikation »skal foregå
digitalt« indebærer, at myndigheden som udgangspunkt vil-
le kunne se bort fra oplysninger, der modtages via fysisk
post. Oplysninger, der modtages mundtligt, vil kunne kræ-
ves meddelt digitalt, uanset om de måtte være omfattet af en
notatpligt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1.
Ud over de kommunikationskanaler anvist af den kompeten-
te myndighed anses f.eks. e-mail, digital post og selvbetje-
ningsløsninger der stilles til rådighed via internettet som
»digitale« kommunikationskanaler.
Begrebet »it-systemer« vil skulle forstås bredt som alle it-
baserede former for kommunikation eller databehandling,
der kan komme i betragtning i forholdet mellem virksomhe-
den, Europa-Kommissionen og myndigheden. Virksomheder
vil i denne forbindelse have krav på, at der tages passende
hensyn til datasikkerheden, således at der f.eks. ikke gyldigt
ville kunne stilles krav om, at drifts- eller forretningsfor-
hold, der kræver hemmeligholdelse på grund af væsentlig
økonomisk betydning for virksomheden, oversendes pr. al-
mindelig e-mail.
Hvis myndigheden anviser et it-system, vil dette som ud-
gangspunkt blive stillet til rådighed gratis af det offentlige,
idet myndighedens it-omkostninger dog vil indgå i bereg-
ningen af et gebyr, jf. forslagets § 10, stk. 1.
Begrebet »digitale formater« vil skulle markere, at der vil
kunne stilles krav om, at data stilles til rådighed for myndig-
heden i en standardiseret form. Det kan eksempelvis blive
krævet, at data, dokumenter m.v. vil skulle oversendes eller
uploades i gængse dataformater for tekst, tal/regneark eller
billeder m.v., også selv om dette i princippet vil kunne påfø-
re virksomheden en mindre udgift til anskaffelse af gængs
programmel.
Begrebet »identifikationsløsninger« vil skulle forstås som
digitale løsninger, der tillader sikker identifikation af en af-
sender eller systemanvender, eksempelvis MitID.
Formuleringen »som myndigheden anviser« vil indebære,
at den kompetente myndighed som udgangspunkt vil kunne
anvise de gældende kommunikationskanaler via direkte gæl-
dende regler i metanforordningen. Herudover vil den kom-
petente myndighed kunne forpligte borgeren eller virksom-
heden til at anvende en udpeget bestemt kommunikations-
eller databehandlingsløsning. Anvisning vil kunne ske gen-
nem administrativt fastsatte regler, jf. forslagets § 12, stk. 3,
men vil ikke være begrænset hertil, således at også en hjem-
mesideinformation eller en konkret opfordring kan blive en
bindende »anvisning« for adressaten. Skulle en virksomhed
undlade at anvende et anvist it-system m.v., vil dette efter
omstændighederne kunne føre til, at en indberetning, oplys-
ning eller anden kommunikation vil blive anset for ikke at
være kommet frem til myndigheden.
Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra den kom-
petente myndighed« vil indebære, at bestemmelsen ikke vil
kunne anvendes på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegærin-
ger eller andre opgaver, der varetages i henhold til forvalt-
ningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven eller
anden almindelig forvaltningsret. Derimod vil bestemmelsen
angå al kommunikation med myndigheden, der løser virk-
somhedsvendte opgaver under metanforordningen.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at den kompetente myndigheds
afgørelser om forhold omfattet af metanforordningen, loven
og regler udstedt i medfør af loven, kan træffes ved hjælp af
automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den kompetente
myndighed vil kunne benytte sig af automatiseret sagsbe-
handling i afgørelsessager, såfremt afgørelsen vedrører for-
hold omfattet af metanforordningen, loven og regler udstedt
i medfør af loven.
Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« vil omfatte
alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller an-
den væsentlig beslutning vil blive udformet og fremsendt,
uden at en fysisk person er sagsbehandler. Formuleringen
vil omfatte maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund
af faste og entydige kriterier såvel som uden sådanne kriteri-
er. Bestemmelsen vil således favne meget bredt og omfatte
alle situationer, som vil kunne tages i anvendelse i takt med,
at den teknologiske udvikling skaber mulighed herfor.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommu-
nikation og automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den
digitale kommunikation og automatiserede sagsbehandling,
der er beskrevet i forslagets § 12, stk. 1 og 2.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk.
22
1 og 2, hvor det bl.a. fremgår, at myndighederne ifølge for-
slaget vil kunne anvise anvendelsen af bestemte it-systemer,
digitale formater og identifikationsløsninger, også uden at
sådanne krav fremgår af bindende regler. Den foreslåede be-
stemmelse vil dog give mulighed for at regulere forholdene i
administrative regelsæt, hvor dette skønnes nødvendigt eller
hensigtsmæssigt, f.eks. fordi der måtte vise sig et behov for
at udveksle data i usædvanlige digitale formater, og hvor
opfyldelsen af dette krav skønnes at være forbundet med
usædvanligt store byrder for de berørte virksomheder m.v.
Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse til supplering af meta-
nforordningens regler, hvor en sådan supplering kan blive
anset for nødvendig eller hensigtsmæssig. Ved bestemmel-
sens anvendelse vil der skulle tilstræbes løsninger, der vil
kunne lette de administrative arbejdsgange for enten myn-
dighed eller metanaktører, og så vidt muligt for begge parter
på samme tid.
Udtrykket »automatiseret sagsbehandling« vil skulle forstås
bredt i overensstemmelse med stk. 2, og vil omfatte databe-
handling såvel med som uden faste og entydige kriterier. Re-
geludstedelse herom vil efter omstændighederne kunne være
hensigtsmæssig for at sikre en korrekt og transparent anven-
delse af automatiseringsværktøjer ved metanforordningens
forvaltning. Desuden kan et egentligt krav om regulering af
bestemte automatiseringsprocesser følge af de til enhver tid
gældende dataretlige regler og standarder eller forvaltnings-
retlige krav.
Til § 13
Det fremgår af lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1098 af 10. august 2016 om udgivelsen af en Lovtidende,
som ændret ved lov nr. 1785 af 28. december 2023 om
ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende, at blandt
andet love og bekendtgørelser skal indføres i Lovtidende,
og at Lovtidende er den bindende bekendtgørelsesform for
de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kund-
gørelsesordning. Kravet om optagelse i Lovtidende kan fra-
viges ved lov, når der fastsættes en alternativ kundgørelses-
måde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 13, stk. 1, 1 pkt., at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrø-
rende krav til virksomheder, aktiver, m.v., som der henvises
til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte
regler om, at sådanne internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer ikke indføres i Lovtidende.
Ved udtrykket »tekniske specifikationer« forstås især stan-
darder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, ret-
ningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale
eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Oil
and Gas Methane Partnership (OGMP) samt af nationale
eller internationale akkrediteringsorganer eller af brancheor-
ganisationer m.v.
Ved udtrykket »internationale vedtagelser« forstås beslut-
ninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra
FN, UNFCCC eller andre internationale organisationer. I
visse tilfælde kan en forskrift være både en international
vedtagelse og en teknisk specifikation.
Udtrykket »aktiver«, dækker alle former for aktiver, hvilket
også kan angå ikke-fysiske aktiver m.v.
Udtrykket »virksomheder«, dækker over alle aktører, som
er omfattet af metanforordningen, herunder metanaktører,
verifikatorer m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at internationa-
le vedtagelser eller tekniske specifikationer ikke vil blive
kundgjort, hvor ministeren ved bekendtgørelse vælger at
fastsætte bindende krav om, at konkrete internationale ved-
tagelser eller tekniske specifikationer vil skulle overholdes
inden for metanforordningen. Sådanne situationer vil kun
forekomme sjældent i praksis, da de relevante krav ofte
allerede følger af direkte gældende EU-bestemmelser. Disse
vil være gyldige og anvendelige i Danmark uden yderligere
kundgørelse.
Det foreslås i § 13, stk. 1, 2. pkt., at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter regler om, hvordan der kan
tilgås oplysning om de internationale vedtagelser og tekni-
ske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren i alle tilfælde, hvor internationale
vedtagelser eller tekniske specifikationer i medfør af 1. pkt.
undtages fra indførelse i Lovtidende, vil skulle angive, hvor-
ledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet vil
kunne fås. Derved vil virksomheden få mulighed for at gøre
sig bekendt med de pågældende vedtagelser eller specifikati-
oner, som virksomheden vil have pligt til at overholde.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil have en pligt
til at overveje i hvert enkelt tilfælde, på hvilken måde op-
lysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt
vil skulle kunne fås. De oplysningsmuligheder, som ministe-
ren vil kunne fastsætte administrativt, vil afhænge af de
konkrete forhold i det enkelte tilfælde, herunder ophavsretli-
ge vilkår. Eksempelvis kan materialet gøres fysisk tilgænge-
ligt til gennemsyn i ministeriet eller hos en underliggende
institution, navnlig hvis de pågældende vedtagelser eller
specifikationer er undergivet ophavsret og ikke er offentligt
tilgængelige gennem f.eks. biblioteker. I praksis vil der i så-
danne situationer ofte være mulighed for at købe de pågæl-
dende vedtagelser eller specifikationer hos udgiveren, f.eks.
et standardiseringsorgan, hvilket kan være mest praktisk og
omkostningsbesparende for en virksomhed. Gennemsyns-
muligheden har i så fald begrænset praktisk betydning, men
23
tilgodeser princippet om, at bindende retsregler bør være
gratis tilgængelige for offentligheden.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om, at de internationale ved-
tagelser og tekniske specifikationer, som ikke indføres i
Lovtidende jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke
foreligger på dansk.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer affattet på andre
sprog end dansk, som ikke indføres i Lovtidende, undtages
fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk. Dette er begrundet i, at det ofte
er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige
nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på
originalsproget (typisk engelsk).
Til § 14
Det foreslås i § 14, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gen-
nemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den
Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af me-
tanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil få en regulerings-adgang,
der tillader en mere vidtgående regulering, end hvad der
er forudsat ved lovforslagets øvrige bemyndigelser til regel-
fastsættelse, dog kun med henblik på de sjældent forekom-
mende tilfælde, hvor dette må anses for nødvendigt »for
at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget
af Den Europæiske Unions institutioner om metanforordnin-
gen«. Derved vil klima-, energi- og forsyningsministeren
sættes i stand til på ethvert tidspunkt at kunne vedtage en
nødvendig minimumregulering, der er krævet for at Dan-
mark kan leve op til sine EU-retlige forpligtelser.
Bestemmelsen er dermed tiltænkt anvendelse i situationer,
hvor andre eksisterende hjemler til regeludstedelse vil kunne
være usikre, men hvor der f.eks. af tidsmæssige årsager
ikke synes at være passende mulighed for at tilvejebringe
mere sikker lovhjemmel. Forslaget levner i sådanne situati-
oner ministeren en mulighed for at kunne sikre, at dansk
lovgivning vil være indrettet i overensstemmelse med EU-
retlige krav, også angående bestemmelser, hvor lovgiverens
stillingtagen normalt ville blive anset for hensigtsmæssig.
Til § 15
Metanforordningen indeholder i artikel 7 en særlig klagead-
gang, for enhver fysisk eller juridisk person der kan indgive
en skriftlig klage til den kompetente myndighed over en
metanaktørs potentielle overtrædelse af forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at energiklagenævnet behandler
klager over afgørelser truffet af den kompetente myndighed
i henhold til metanforordningen, loven og regler udstedt i
medfør af loven, jf. dog stk. 2, herunder regler fastsat i
medfør af § 16.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet vil blive udpeget som klageinstans for danske myn-
dighedsafgørelser i henhold til metanforordningen, loven og
regler udstedt i medfør af loven. Ud over undtagelsen i be-
stemmelsens stk. 2, vil undtagelser også kunne blive fastsat
af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af lov-
forslagets § 16, som vil tillade regulering af adgangen til at
klage over afgørelser, der i henhold til metanforordningen,
loven og regler udstedt i medfør af loven, bliver truffet af
den kompetente myndighed.
Uden for nævnets kompetence vil være klager over afgørel-
ser i henhold til metanforordningen, som en EU-myndighed
har truffet i forhold til danske personer og virksomheder,
idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten, hvilket
vil kunne resultere i, at klage vil skulle indbringes for en
EU-domstol.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at afgørelser truffet af den kompe-
tente myndighed, jf. metanforordningen artikel 7, alene kan
indbringes for Energiklagenævnet for så vidt angår forvalt-
ningsretlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser, som
træffes af den kompetente myndighed jf. metanforordnin-
gens artikel 7, kun ville kunne indbringes for Energiklage-
nævnet for så vidt angår forvaltningsretlige forhold.
Metanforordningens artikel 7 giver adgang for enhver fy-
sisk eller juridisk person til at indgive en skriftlig klage til
den kompetente myndighed over en metanaktørs potentielle
overtrædelse af forordningen.
En part, der har modtaget en afgørelse om klage indgivet
til den kompetente myndighed jf. metanforordningens arti-
kel 7, vil kunne indbringe denne afgørelse for domstolene
i henhold til retsplejelovens regler, der tillader en mere
vidtgående bevisførelse end hvad der ville være muligt i
forbindelse med Energiklagenævnets sagsbehandling. Und-
taget herfra vil imidlertid være klager, hvor parten finder,
at myndigheden ikke har overholdt forvaltningsretlige regler
og principper, idet sådanne klager altid vil kunne indbringes
for Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Ener-
giklagenævnet vil forblive rette klageinstans om alle forvalt-
ningsretlige forhold om afgørelser truffet af den kompetente
myndighed i henhold til metanforordningen, loven og regler
udstedt i medfør af loven, jf. forslagets stk. 1, også selv om
forslagets stk. 2, vil hindre, at nævnet kan tage stilling til af-
gørelsens materielle indhold. Dermed vil Energiklagenævnet
kunne yde parten i sagen en let tilgængelig retlig beskyttelse
vedrørende spørgsmål om, hvorvidt myndighedsafgørelser
i henhold til metanforordningen, loven og regler udstedt i
24
medfør af loven, som omhandlet i forslagets stk. 1, er blevet
truffet i overensstemmelse med forvaltningsretten.
Udtrykket »forvaltningsretlige forhold«, der afgrænser be-
stemmelsens anvendelsesområde, vil omfatte hele den ge-
nerelle forvaltningsret, som typisk angår myndigheders mu-
lige overtrædelse af forvaltningslovens bestemmelser eller
de uskrevne forvaltningsretlige principper, såsom myndig-
hedens overholdelse af partshøringspligt, begrundelsespligt,
habilitetsregler, tavshedspligt, pligten til at yde klagevejled-
ning eller f.eks. overholdelsen af det forvaltningsretlige lige-
behandlingsprincip, m.v.
Det foreslås i § 15, stk. 3, at den kompetente myndigheds
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed end Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administra-
tive klageadgang vil blive afskåret til anden administrativ
myndighed end Energiklagenævnet. Den overvejende del af
de afgørelser, som den kompetente myndighed vil træffe,
vil være af teknisk karakter og vil forudsætte betydelig tek-
nisk indsigt på området. Denne tekniske indsigt findes i den
kompetente myndighed og Energiklagenævnet.
Det foreslås i § 15, stk. 4, at en klage skal være indgivet
skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klage vil
skulle være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørel-
sen er meddelt. Klagen skal indgives til den kompetente
myndighed, som forudsættes at fremsende klagen og dennes
materiale til Energiklagenævnet.
Klagen vil skulle overholde forslagets krav om, at skriftlig
kommunikation til og fra den kompetente myndighed vil
skulle foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer,
digitale formater og identifikationsløsninger, som myndig-
heden anviser.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 12 og bemærkningerne
hertil.
Lovforslaget vil ikke afskære den almindelige adgang til at
få afgørelser prøvet ved domstolene.
Det foreslås i § 15, stk. 5, at energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov og
regler udstedt i medfør af loven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet vil kunne bemyndige nævnets formand til at kunne
træffe afgørelse i sager, der efter nævnets opfattelse egner
sig hertil. Dette vil f.eks. kunne ske ved, at nævnet udpeger
bestemte typer sager eller afgørelser, der erfaringsmæssigt
ikke giver anledning til principielle overvejelser eller væ-
sentlig tvivl, idet formanden samtidig vil bevare muligheden
for, efter en konkret vurdering af sagen, at tilbagevise atypi-
ske sager til afgørelse i nævnets plenum.
Det foreslås i § 15, stk. 6, at afgørelser ikke kan indbringes
for domstolene, før den endelige administrative afgørelse
foreligger.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at den administrative
rekursmulighed vil blive udnyttet fuldt ud, inden en afgørel-
se kan indbringes for domstolene.
En »endelig administrativ afgørelse« foreligger som regel,
når den øverste administrative klageinstans har fået klagesa-
gens genstand forelagt til prøvelse og enten afgjort spørgs-
målet eller afvist at behandle sagen. Øverste administrative
klageinstans for danske myndighedsafgørelser i henhold til
den forslåede stk. 1, er som udgangspunkt Energiklagenæv-
net.
Til § 16
Det foreslås i § 16, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage,
herunder om formkrav til klagen og undtagelser fra klagead-
gang.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
om indgivelse af klage, herunder formkrav til klagen.
»Nærmere regler« vil eksempelvis kunne omhandle klage-
adgange, klagefrister, eller klageprocedurer, herunder form-
krav og krav om digital indgivelse af klagen, i det omfang,
at dette vil være foreneligt med de øvrige bestemmelser i
loven samt metanforordningen.
Til § 17
Den kompetente myndighed skal under udførelsen af sine
opgaver efter metanforordningens artikel 5 træffe de nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at forordningen over-
holdes. Ifølge metanforordningens artikel 33, stk. 1, skal
medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner, der skal an-
vendes i tilfælde af overtrædelser af forordningen og træffe
alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktions-
reglerne anvendes. Ifølge artikel 33, stk. 1-5, skal medlems-
staterne sikre, at den nationale kompetente myndighed har
adgang til effektive sanktionsmidler, herunder pålæg af bø-
der.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der undla-
der at efterkomme et påbud efter § 7, stk. 1, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning. »Påbud« omfatter bl.a. påbud, hvor en fysisk eller
juridisk person påbydes at bringe et forhold i overensstem-
melse med metanforordningens regler.
25
Bødens størrelse bør fastsættes således, at den ud fra spe-
cialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert
incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå bespa-
relser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.
De, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og
derved konkurrencemæssigt dårligere end de, der ikke lever
op til kravene. Bøder skal i overensstemmelse hermed have
en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få adressa-
terne til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan
betale sig at overtræde reglerne.
Straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende
overtrædelse og tage hensyn til størrelsen af metanaktørens
omsætning, samt om der er tale om gentagne overtrædelser
af ens karakter. Mindre alvorlige overtrædelser af metanfor-
ordningen bør derfor påvirke bødens størrelse i formildende
retning, mens alvorlige overtrædelser bør påvirke bødens
størrelse i skærpende retning. Gentagne overtrædelser af
ens karakter, f.eks. gentagen overtrædelse af rapporterings-
pligten, bør ligeledes påvirke bødens størrelse i skærpende
retning ligesom størrelsen af metanaktørens omsætning bør
gøre.
Bødeniveauet skal i øvrigt stå i et rimeligt forhold til de
miljøskader og indvirkninger på menneskers sikkerhed og
sundhed, som overtrædelsen har forsaget eller potentielt
kunne forsage.
Forslaget lægger op til, at udgangspunktet er en minimums-
bøde på ca. 75.000 kr. eller 10.000 €. Dette er den samme
minimumssats som i den nært beslægtede kvoteordning (EU
ETS).
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder i det
enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne fravi-
ges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Sær-
ligt forhold vedrørende en virksomheds størrelse, grad af
professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirk-
ning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede
præventive virkning differentieret i forhold til virksomhe-
dens størrelse.
Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger, som krævet efter § 4, stk. 2 eller 8,
stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den der undla-
der at afgive oplysninger, eller afgiver urigtige oplysninger
eller vildledende oplysninger, som krævet efter § 4, stk. 2
eller 8, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Den forslåede § 4, stk. 2, angår oplysninger, der er nødven-
dige for at afklare, om et forhold er omfattet af metanforord-
ningen. Den forslåede § 8, stk. 1, angår oplysninger som
skønnes nødvendige for varetagelsen af den kompetente
myndigheds opgaver i henhold til metanforordningen.
Ansvarssubjektet vil være den fysiske eller juridiske person
som en anmodning om oplysninger efter den forslåede § 4,
stk. 2 eller § 8, stk. 1, retter sig mod.
Bødens størrelse bør fastsættes således, at den ud fra spe-
cialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert
incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå bespa-
relser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.
De metanaktører, der overholder reglerne, må ikke stilles
økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere end de
metanaktører, der ikke lever op til kravene. Bøder skal i
overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er
egnede til effektivt at få metanaktørerne til at efterleve reg-
lerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde
reglerne.
Straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende
overtrædelse og tage hensyn til størrelsen af metanaktørens
omsætning, samt om der er tale om gentagne overtrædelser
af ens karakter. Mindre alvorlige overtrædelser af metanfor-
ordningen bør derfor påvirke bødens størrelse i formildende
retning, mens alvorlige overtrædelser bør påvirke bødens
størrelse i skærpende retning. Gentagne overtrædelser af
ens karakter f.eks. gentagen overtrædelse af rapporterings-
pligten, bør ligeledes påvirke bødens størrelse i skærpende
retning ligesom størrelsen af metanaktørens omsætning bør
gøre.
Bødeniveauet skal i øvrigt stå i et rimeligt forhold til de
miljøskader og indvirkninger på menneskers sikkerhed og
sundhed som overtrædelsen har forsaget eller potentielt kun-
ne forsage.
Forslaget lægger op til at udgangspunktet er en minimums-
bøde på ca. 75.000 kr. eller 10.000 €. Dette er den samme
minimumssats som i den nært beslægtede kvoteordning (EU
ETS).
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder i det
enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne fravi-
ges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Sær-
ligt forhold vedrørende en virksomheds størrelse, grad af
professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirk-
ning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede
præventive virkning differentieret i forhold til virksomhe-
dens størrelse.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren, i forskrifter der udstedes efter loven, kan fast-
sætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.
26
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
kunne fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser som udstedes efter loven.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at ministeren i forbin-
delse med udstedelse af administrative regler med hjemmel
i lovforslaget kan fastsætte bødebestemmelser til brug for
tilfælde hvor reglerne overtrædes. Dette kan efter omstæn-
dighederne være påkrævet med henblik på at sikre, at der
står egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af en
manglende efterlevelse af de fastsatte regler.
Bødens størrelse bør fastsættes således, at den ud fra spe-
cialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert
incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå bespa-
relser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.
De metanaktører, der overholder reglerne, må ikke stilles
økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere end de
metanaktører, der ikke lever op til kravene. Bøder skal i
overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er
egnede til effektivt at få metanaktørerne til at efterleve reg-
lerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde
reglerne.
Straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende
overtrædelse og tage hensyn til størrelsen af metanaktørens
omsætning, samt om der er tale om gentagne overtrædelser
af ens karakter. Mindre alvorlige overtrædelser af metanfor-
ordningen bør derfor påvirke bødens størrelse i formildende
retning, mens alvorlige overtrædelser bør påvirke bødens
størrelse i skærpende retning. Gentagne overtrædelser af
ens karakter, f.eks. gentagen overtrædelse af rapporterings-
pligten, bør ligeledes påvirke bødens størrelse i skærpende
retning ligesom størrelsen af metanaktørens omsætning bør
gøre.
Bødeniveauet skal i øvrigt stå i et rimeligt forhold til de
miljøskader og indvirkninger på menneskers sikkerhed og
sundhed, som overtrædelsen har forsaget eller potentielt
kunne forsage.
Forslaget lægger op til at udgangspunktet er en minimums-
bøde på ca. 75.000 kr. eller 10.000 €. Dette er den samme
minimumssats som i den nært beslægtede kvoteordning (EU
ETS).
Bødens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurde-
ring af samtlige sagens omstændigheder i det enkelte tilfæl-
de. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig-
ger skærpende eller formildende omstændigheder efter de
almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særligt forhold
vedrørende en virksomheds størrelse, grad af professionali-
sering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens
størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virk-
ning differentieret i forhold til virksomhedens størrelse.
Det foreslås i § 17, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter bestemmelser om straf af bøde for
overtrædelse af regler fastsat i metanforordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for mini-
steren til at fastsætte bestemmelser om straf af bøde for
overtrædelse af bestemte regler fastsat i metanforordningen,
samt en mulighed for at fastsætte yderligere bestemmelser
om straf af bøde for overtrædelse af de øvrige regler fastsat
i EU-retsakter omfattet af metanforordningen, hvis dette fin-
des nødvendigt for at sikre at forordningen overholdes.
Det er bestemmelsens hensigt, at forpligte den kompetente
myndighed til at fastsætte regler om straf for overtrædelse
af en lang række af metanforordningens regler, som forord-
ningen kræver efter metanforordningens artikel 33, stk. 2,
litra e, og stk. 5. Herudover er det bestemmelsens hensigt
at sikre en bred adgang for ministeren til at kunne fastsætte
bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af regler
fastsat i metanforordningen i bred forstand, såfremt det fin-
des nødvendigt for at sikre, at forordningen overholdes.
Metanforordningen i bred forstand omfatter udover me-
tanforordningen også eventuelle kommende delegerede
retsakter og gennemførelsesretsakter omfattet af forordnin-
gen. Metanforordningens artikel 34 indeholder bl.a. beføjel-
ser til Europa-Kommissionen til at vedtage delegerede rets-
akter.
Ansvarssubjektet vil være den fysiske eller juridiske person
som overtræder bestemmelserne i EU-retsakter omfattet af
metanforordningen.
Bødens størrelse bør fastsættes således, at den ud fra spe-
cialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert
incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå bespa-
relser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.
De metanaktører, der overholder reglerne, må ikke stilles
økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere end de
metanaktører, der ikke lever op til kravene. Bøder skal i
overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er
egnede til effektivt at få metanaktørerne til at efterleve reg-
lerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde
reglerne.
Straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende
overtrædelse og tage hensyn til størrelsen af metanaktørens
omsætning, samt om der er tale om gentagne overtrædelser
af ens karakter. Mindre alvorlige overtrædelser af metanfor-
ordningen bør derfor påvirke bødens størrelse i formildende
retning, mens alvorlige overtrædelser bør påvirke bødens
størrelse i skærpende retning. Gentagne overtrædelser af
ens karakter f.eks. gentagen overtrædelse af rapporterings-
pligten, bør ligeledes påvirke bødens størrelse i skærpende
retning ligesom størrelsen af metanaktørens omsætning bør
gøre.
Forslaget lægger op til at udgangspunktet er en minimums-
bøde på ca. 75.000 kr. eller 10.000 €. Dette er den samme
27
minimumssats som i den nærbeslægtede kvoteordning (EU
ETS).
Fastsættelse af bødens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering af samtlige sagens omstændigheder i det
enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne fravi-
ges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder
efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Sær-
ligt forhold vedrørende en virksomheds størrelse, grad af
professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirk-
ning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede
præventive virkning differentieret i forhold til virksomhe-
dens størrelse.
For så vidt angår juridiske personer må bøder for overtræ-
delse af metanforordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14,
artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27,
stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2
ikke overstige 20 % af årsomsætningen i det foregående
regnskabsår. For fysiske personer må de pågældende bøder
ikke overstige 20 % af årsindkomsten i det foregående ka-
lenderår. Dette følger af forordningens artikel 33, stk. 2,
sidste afsnit.
Det foreslås i § 17, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren fastsætter regler om konfiskation af økonomiske
fordele opnået ved overtrædelse af regler fastsat i metanfor-
ordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en pligt for klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om
konfiskation af økonomiske fordele opnået ved overtrædelse
af regler fastsat i metanforordningen.
Begrebet »økonomiske fordele« vil omfatte en opnået fortje-
neste såvel som et undgået tab, som følge af en overtrædelse
af metanforordningen.
Det er bestemmelsens hensigt at sikre, at den kompetente
myndighed vil få tildelt de fornødne beføjelser som kræves
efter metanforordningens artikel 33, stk. 2, litra b, hvoref-
ter den kompetente myndighed som minimum skal kunne
vedtage afgørelser om konfiskation af den opnåede fortje-
neste eller det undgåede tab som følge af overtrædelse af
forordningens artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel 16, stk.
2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, artikel
28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2, forudsat at de
ikke bringer energiforsyningssikkerheden i fare. I artikel
33, stk. 2, litra b, i den danske version af forordningen
er det engelske begreb »confiscation«, ved en fejl, blevet
oversat til »beslaglæggelse«. Den direkte oversættelse af
»confiscation« er »konfiskation«, mens »beslaglæggelse«
oversættes til »seizure«. Forskellen på »beslaglæggelse« og
»konfiskation« er, at »beslaglæggelse« kun er midlertidigt,
mens »konfiskation« er permanent.
Metanforordningen omfatter ud over forordningen også
eventuelle kommende delegerede retsakter og gennemførel-
sesretsakter. Metanforordningens artikel 34 indeholder bl.a.
beføjelser til Europa-Kommissionen til at vedtage delegere-
de retsakter.
Det foreslås i § 17, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at juridiske per-
soner, ville kunne pålægges strafansvar efter reglerne i straf-
felovens 5. kapitel.
Lovforslaget er erhvervsrettet, og adressaterne for metanfor-
ordningens bestemmelser, herunder strafbestemmelser, vil
typisk være organiseret i virksomhedsform eller som juridi-
ske personer i øvrigt. Det er derfor væsentligt at sikre et
entydigt grundlag for strafbestemmelsers anvendelse i over-
ensstemmelse med reglerne i straffelovens 5. kapitel, der
omhandler strafansvar for juridiske personer, samt i overens-
stemmelse med de dertil knyttede regler og vejledninger,
såsom Rigsadvokatens meddelelser om strafansvar for juri-
diske personer m.v.
Til § 18
Metanforordningen trådte i kraft den 4. august 2024.
Det foreslås i § 18, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven træder i
kraft den 1. januar 2025.
Til § 19
Det foreslås i § 19, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Bestemmelsen følger af, at sagsområdet er overtaget i hen-
hold til henholdsvis den færøske hjemmestyreordning og
den grønlandske selvstyreordning.
28