Fremsat den 2. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 2. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en
kulstofgrænsetilpasningsmekanisme
Kapitel
Formål
§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmeka-
nisme med henblik på at sikre CBAM-forordningens anven-
delse i Danmark.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) CBAM-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpas-
ningsmekanisme.
2) CBAM: CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold
omfattet af CBAM-forordningen samt regulering i den-
ne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.
Den kompetente myndighed
§ 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den
kompetente myndighed i henhold til CBAM-forordningen.
§ 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig
for de funktioner og opgaver, der påhviler den kompetente
myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
aftale med erhvervsministeren bestemme, at erhvervsmini-
steren er ansvarlig for den kompetente myndigheds funktio-
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
i CBAM-registeret. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan i den forbindelse bemyndige erhvervsministeren til, på
det pågældende ansvarsområde, at udøve de beføjelser, her-
under fastsættelse af regler, der i denne lov er tillagt klima-,
energi- og forsyningsministeren jf. §§ 5-11, § 13 og § 14.
Gebyr
§ 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om gebyrer til dækning af omkostninger forbun-
det med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til
CBAM.
Tilsyn
§ 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn
med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsområde.
Påbud
§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede
påbud om overholdelse af CBAM inden for sit ansvarsområ-
de.
Oplysninger
§ 8. Den, der er omfattet af CBAM, skal efter anmodning
fra klima-, energi- og forsyningsministeren give alle oplys-
ninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministe-
rens opgaver i henhold til CBAM.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på at
føre tilsyn med CBAM inden for sit ansvarsområde.
§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved
administrationen af CBAM indhente enhver oplysning hos
Skatteforvaltningen, som er nødvendig for varetagelsen af
ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Digital kommunikation og automatisering
§ 10. Skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi-
og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af
ministerens opgaver i henhold til CBAM skal foregå digitalt
og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og
identifikationsløsninger, ministeren anviser.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørel-
ser om forhold omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af
automatiseret sagsbehandling.
Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2024-25
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-14682
DB000982
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om digital kommunikation og automa-
tiseret sagsbehandling inden for sit ansvarsområde.
Gennemførelsesforanstaltninger
§ 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller
håndhæve CBAM-forordningen og EU-retsakter om forhold
omfattet af CBAM-forordningen inden for sit ansvarsområ-
de.
Klage
§ 12. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold
til CBAM, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Erhvervsankenævnet behandler klager over afgø-
relser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren om
autorisation i henhold til CBAM.
Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger
efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2, kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2, kan ikke indbringes
for domstolene, før den endelige administrative afgørelse
foreligger.
§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indgivelse af klage inden for sit
ansvarsområde.
Straffebestemmelser
§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7 eller
2) undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i for-
skrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsætte straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i
EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Territorialbestemmelse
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 CBAM’s funktionsmåde og overgangsordning
1.2 Samspillet med CO2-kvoteordningen
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Formål og definitioner
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Den kompetente myndighed
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Gebyr
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tilsyn og påbud
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Oplysninger
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Digital kommunikation og automatisering
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7 Gennemførelsesforanstaltninger
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Klage
2.8.1 Gældende ret
2.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Strafansvar
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956
af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpas-
ningsmekanisme (CBAM-forordningen) trådte i kraft den
17. maj 2023 og forordningen har fundet anvendelse fra den
1. oktober 2023.
CBAM-forordningen er en del af den europæiske lovgiv-
ningspakke »Fit for 55«. CBAM, forkortelse for Carbon
Border Adjustment Mechanism (kulstofgrænsetilpasnings-
mekanisme), skal tjene som et væsentligt element i EU’s
værktøjskasse for at opfylde målet om et klimaneutralt EU
senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen ved at
imødegå risikoen for kulstoflækage som følge af EU’s øgede
klimaambitioner.
Gratistildeling af kvoter i EU’s kvotehandelssystem (EU
ETS, forkortelse for EU’s Emission Trading system) har
3
indtil nu været EU’s primære værktøj til at undgå kulstof-
lækage i den grønne omstilling. CBAM imødegår risikoen
for kulstoflækage på en ny måde, nemlig ved at sikre tilsva-
rende kulstofpriser for importerede og indenlandske produk-
ter. Samtidig bidrager CBAM-forordningen til, at europæ-
iske virksomheder opretholder deres konkurrencedygtighed,
når EU ETS implementeres fuldt i flere sektorer.
Selv om formålet med CBAM er at forebygge risikoen for
kulstoflækage, vil forordningen også tilskynde producenter
fra tredjelande til at anvende teknologier, der er mere ef-
fektive i forhold til at reducere drivhusgasser, således at
der genereres færre emissioner og således betales et lavere
beløb fsva. CBAM ved eksport til EU. Ved import fra et
tredjeland, hvor der gælder CO2-afgifter, fratrækkes eventu-
elle udgifter til disse fra CBAM-udgifterne for en given
vare. Dette skal tilskynde tredjelande til at indføre deres
egne lokale CO2-afgifter. Derfor kan CBAM understøtte
reduktionen af drivhusgasemissioner i tredjelande.
1.1. CBAM’s funktionsmåde og overgangsordning
CBAM-forordningen finder anvendelse på varer opført i for-
ordningens bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse
varer, eller forædlingsprodukter af disse varer som følge
af proceduren for aktiv forædling, importeres til EU’s told-
område. Forordningen fastsætter således regler og forpligtel-
ser for importører af sådanne varer. Varegrupperne omfatter
bl.a. cement, elektricitet, gødning, jern, stål, aluminium og
kemikalier.
Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed, der
skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til den-
ne forordning, og underretter Europa-Kommissionen her-
om. Europa-Kommissionen stiller en oversigt over alle med-
lemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de
øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i
Den Europæiske Unions Tidende og gør disse oplysninger
tilgængelige i CBAM-registret.
Fra 1. oktober 2023 til 31. december 2025 reguleres dele
af CBAM af Europa-Kommissionens gennemførelsesforord-
ning (EU) 2023/1773 af 17. august 2023 om gennemfø-
relsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning 2023/956 for så vidt angår indberetningspligten
med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i over-
gangsperioden (gennemførelsesforordningen). Gennemførel-
sesforordningen fastsætter bestemmelser om indberetnings-
pligten i overgangsperioden. I denne periode har importører
af CBAM-omfattede varer pligt til at overholde gennem-
førelsesforordningens bestemmelser om indberettende kla-
rerers indberetningspligt. I perioden indberetter klarereren
CBAM-rapporter for hvert kvartal senest en måned efter ud-
gangen af hvert kvartal. CBAM-rapporterne skal indeholde
oplysninger om mængden af importerede CBAM-omfattede
varer samt mængden af indlejrede emissioner i disse varer.
Fra 31. december 2024 skal en importør af CBAM-omfatte-
de varer ansøge om status som godkendt CBAM-klarerer
(autorisation) ved den pågældende medlemsstats kompeten-
te myndighed. På baggrund af en række individuelle kriteri-
er godkender eller afslår den kompetente myndighed ansøg-
ningen.
Fra den 1. januar 2026 må der ikke importeres CBAM-om-
fattede varer uden en autorisation. Fra 2027 har en godkendt
CBAM-klarerer pligt til senest 31. maj hvert år, at indberette
den samlede mængde CBAM-omfattede varer, som er im-
porteret det foregående kalenderår og de samlede indlejrede
CO2-emissioner i disse varer. Godkendte CBAM-klarerere
skal dermed foretage den første årlige indberetning i 2027
for CBAM-importen foretaget i 2026. Endelig skal en god-
kendt CBAM-klarerer årligt returnere CBAM-certifikater
svarende til de samlede indlejrede emissioner i disse varer,
hvilket første gang skal ske i 2027, for CBAM-import fore-
taget i 2026. Et CBAM-certifikat svarer til et ton indlejret
CO2.
De nationale kompetente myndigheder sælger CBAM-certi-
fikater på en fælles platform. Prisen på et CBAM-certifikat
følger markedsprisen på en EU ETS kvote.
1.2. Samspillet med CO2-kvoteordningen
Ved kulstoflækage forstås flytning af produktion, og dermed
udledning af drivhusgasser, til lande uden for EU med ingen
eller lavere reduktionsforpligtelser. Udflytning af produktion
reducerer således ikke den globale udledning af drivhusgas-
ser.
Som et instrument til forebyggelse af kulstoflækage og deri-
gennem reduktion af drivhusgasemissioner sikrer CBAM, at
importerede produkter er underlagt et reguleringssystem, der
anvender kulstofomkostninger svarende til dem, der ville
være blevet afholdt under EU ETS, og som resulterer i en
kulstofpris, der svarer til indenlandske produkter.
EU ETS fungerer ved, at de drivhusgasudledende aktører
forpligtes til at overvåge og rapportere deres drivhusgasud-
ledning, samt anskaffe og returnere kvoter svarende til deres
drivhusgasudledning. Mængden af EU ETS kvoter reduce-
res hvert år, hvilket skal bidrage til en omkostningseffektiv
reduktion af drivhusgasudledningen i EU.
EU’s eksisterende mekanismer i kvoteordningen til imøde-
gåelse af risikoen for kulstoflækage i sektorer eller delsek-
torer, hvor en sådan risiko eksisterer, har hidtil bestået af
midlertidige gratistildelinger af EU ETS-kvoter.
Pligten til at returnere CBAM-certifikater indføres gradvist
fra 2027 til 2034, og samtidig udfases gratistildelingen af
EU ETS kvoter. På relativt kort sigt vil CBAM altså erstatte
gratistildelingen af EU ETS kvoter som et effektivt middel
mod kulstoflækage. Den kombinerede og midlertidige an-
vendelse af EU ETS kvoter, der tildeles gratis, og indfasnin-
gen af CBAM vil ikke føre til en gunstigere behandling af
EU-producerede varer sammenlignet med varer, der impor-
teres til EU’s toldområde.
4
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Formål og definitioner
2.1.1. Gældende ret
Det følger af artikel 2, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetil-
pasningsmekanisme, CBAM-forordningen, at forordningen
finder anvendelse på varer opført i forordningens bilag I
med oprindelse i et tredjeland, når disse varer, eller foræd-
lingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for
aktiv forædling, importeres til EU’s toldområde eller føres
til en kunstig ø, en fast eller flydende struktur eller enhver
anden struktur på kontinentalsoklen eller i en medlemsstats
eksklusive økonomiske zone, der støder op til EU’s toldom-
råde. Endvidere følger det af artikel 2, stk. 3, at forordnin-
gen ikke finder anvendelse på varer, der er opført i denne
forordnings bilag I, som importeres til Unionens toldområ-
de, forudsat at sådanne varers egenværdi pr. sending ikke
overstiger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi,
jf. artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009, og
varer, der medbringes i rejsendes personlige bagage fra et
tredjeland, forudsat at disse varers egenværdi ikke oversti-
ger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi, jf.
artikel 23 i forordning (EF) nr. 1186/2009 samt varer, der
skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære
aktiviteter i henhold til artikel 1, nr. 49, i Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/2446.
CBAM-forordningens artikel 3 indeholder en lang række
definitioner.
En »importør« er i forordningen defineret som enten den
person, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri
omsætning af varer i eget navn og på egne vegne, eller, så-
fremt toldangivelsen indgives af en indirekte toldrepræsen-
tant, den person, på hvis vegne en sådan erklæring indgives.
En »toldklarerer« er defineret som en klarerer, der indgiver
en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i
eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse
indgives.
En »godkendt CBAM-klarerer« er efter forordningen en
person, der er godkendt af en kompetent myndighed i over-
ensstemmelse med forordningens artikel 17.
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2023/1773 af 17. august 2023 om gennemførelsesbestem-
melser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2023/956 for så vidt angår indberetningspligten med hen-
blik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangspe-
rioden, gennemførelsesforordningen, defineres »indberetten-
de klarerer« som enten a) den importør, der indgiver en
toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget
navn og på egne vegne, b) den person, der har en tilladel-
se til at indgive en toldangivelse, og som angiver import
af varer, eller c) den indirekte toldrepræsentant, hvis told-
angivelsen indgives af den indirekte toldrepræsentant, hvis
importøren er etableret uden for Unionen, eller hvis den in-
direkte toldrepræsentant har accepteret indberetningspligten
i henhold til artikel 32 i CBAM-forordningen. En »person«
er i CBAM-forordningen defineret som en fysisk person,
en juridisk person eller enhver sammenslutning af personer,
som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-
retten eller national ret anerkendes som havende rets- og
handleevne.
Udover CBAM-forordningen og gennemførelsesforordnin-
gen, pågår der forhandlinger og lovgivningsarbejde med i
alt ni øvrige gennemførelsesretsakter udstedt i medfør af
CBAM-forordningen. Det drejer sig bl.a. om ansøgnings-
processen og betingelserne for autorisation som CBAM-kla-
rerer, CBAM-registret, handel med CBAM-certifikater, ak-
kreditering og verifikationsprincipper, standardformater for
CBAM-rapportering og beregning af indlejrede emissioner,
kulstofprisen betalt i tredjelande og tilpasningen af gratistil-
delte kvoter i kvoteordningen. Endvidere giver CBAM-for-
ordningen hjemmel til udstedelse af delegerede retsakter.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om formål og definitioner på CBAM-området. Det skyldes,
at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et om-
råde, som ikke tidligere har været reguleret.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne,
og forordningers bestemmelser må som udgangspunkt ik-
ke implementeres i dansk ret, jf. EUF-Traktatens artikel
288. Det vurderes dog, at der er behov for at supplere
CBAM-forordningens bestemmelser, således at det med na-
tionale bestemmelser sikres at forordningen kan administre-
res i Danmark og som muliggør en effektiv administration
af CBAM-forordningen, herunder mulighed for at håndhæ-
ve forordningens regler. I den forbindelse vurderes det hen-
sigtsmæssigt, at fastsætte nogle definitioner med henblik
på, at simplificere lovteksten og dermed øge læsevenlighe-
den. Supplerende nationale bestemmelser vil dermed sikre
en effektiv og lettere administration af CBAM, med det
formål at tilgodese både myndigheder og omfattede retssub-
jekter.
Lovforslaget vil i overensstemmelse med CBAM-forordnin-
gen finde anvendelse på fysiske personer, juridiske personer
og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en jurid-
isk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret
anerkendes som havende rets- og handleevne.
Det foreslås, at loven supplerer Europa-Parlamentet og
Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpas-
ningsmekanisme med henblik på at sikre CBAM-forordnin-
gens anvendelse i Danmark.
Det foreslås endvidere at indføre begrebet »CBAM« som
nyt samlebegreb, der ifølge definitionen skal dække CBAM-
forordningen, EU-retsakter omfattet af CBAM-forordnin-
gen, samt regulering i denne lov og regler udstedet i medfør
5
af denne lov. Begrebet »CBAM« omfatter CBAM-forord-
ningen med senere ændringer, samtlige EU-retsakter omfat-
tet af CBAM-forordningen, herunder også kommende EU-
retsakter og samtlige nationale regler, der udstedes i medfør
af loven.
Den foreslåede ordning vil medføre, at loven vil skulle læses
og forstås som supplement til CBAM-forordningen. CBAM-
forordningen vil skulle forstås bredt og vil foruden forord-
ningen skulle omfatte samtlige øvrige EU-retsakter, herun-
der delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der er
udstedt eller senere udstedes i medfør af CBAM-forordnin-
gen.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at loven af-
fattes så kort og læsevenlig som muligt. Vejledninger og
andre ikke-bindende udtalelser vil ikke være omfattet af be-
grebet »CBAM«, men kan indgå i fortolkningen af CBAM’s
bindende regler.
For nærmere om formål, anvendelsesområde og definitioner
henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og bemærkningerne
hertil.
2.2. Den kompetente myndighed
2.2.1. Gældende ret
Det følger af CBAM-forordningens artikel 11, at hver med-
lemsstat udpeger den kompetente myndighed, der skal vare-
tage funktionerne og opgaverne i henhold til forordningen,
og underretter Kommissionen herom.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om udpegning af den kompetente myndighed på CBAM-
området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt kli-
mainstrument på et område, som ikke tidligere har været
reguleret.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med det formål at sikre, at Danmark overholder sine forplig-
telser efter CBAM-forordningens artikel 11, er der behov for
at adressere kompetencespørgsmålet.
Efter CBAM-forordningen skal myndighedsopgaver vareta-
ges af henholdsvis toldmyndigheden, som i Danmark er
Skatteforvaltningen, og den kompetente myndighed. Der
kan alene udpeges én kompetent myndighed i hver med-
lemsstat.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren
udpeger den kompetente myndighed, der vil skulle vareta-
ge funktioner og opgaver i henhold til CBAM-forordnin-
gen. Det forudsættes, at ministeren vil udpege Energistyrel-
sen som kompetent myndighed.
Det findes hensigtsmæssigt, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og erhvervsministeren bør kunne aftale, at
ansvaret for funktioner og opgaver, der efter forordningen
påhviler den kompetente myndighed, skal kunne varetages
af erhvervsministeren. Udover de forordningsbestemte befø-
jelser, der vil kunne blive henlagt til erhvervsministeren, vil
der i den forbindelse være behov for, at erhvervsministeren
vil få de samme beføjelser som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i de nationale supplerende regler. Såfremt
denne ansvarsfordeling effektueres, bør ministrenes beføjel-
ser være afgrænset til det ansvarsområde, som ministrene
hver især vil skulle varetage.
Denne struktur er for det første fundet hensigtsmæssig på
baggrund af det eksisterende samarbejde mellem myndighe-
derne på EU ETS området, hvor overvågning og rapporte-
ring m.v. varetages af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren medens administration af EU-kvoteregisteret samt Kyo-
toregisteret, herunder virksomhedernes transaktioner, vareta-
ges af erhvervsministeren, og for det andet på baggrund af
hvem der besidder kompetencer og eksisterende viden ved-
rørende sammenlignelige opgaver. En sådan fordeling med
eventuel efterfølgende gebyrfinansiering vurderes dermed
mest omkostningseffektiv og vil være til fordel for aktører
omfattet af CBAM, eller aktører som vil blive omfattet af
CBAM.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren er
ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler den
kompetente myndighed. Dog kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren efter aftale med erhvervsministeren bestem-
me, at erhvervsministeren er ansvarlig for den kompetente
myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation
samt transaktioner i CBAM-registeret. Endvidere kan kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren i den forbindelse be-
myndige erhvervsministeren til, på det pågældende ansvars-
område, at udøve beføjelser, herunder fastsættelse af regler,
der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsmini-
steren jf. §§ 5-11, § 13 og § 14.
Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren, med forbehold for de opgaver, der kan
henlægges til erhvervsministeren, vil blive ansvarlig for de
funktioner og opgaver, der efter forordningen pålægges den
kompetente myndighed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive ansvarlig
for at kontrollere CBAM-angivelser, jf. CBAM-forordnin-
gens artikel 19, vejlede importørerne i disses udfyldelse,
håndhæve ved manglende overholdelse af forordningen jf.
CBAM-forordningens artikel 26 og forestå kontrol af ind-
tægter fra salg af certifikater. Disse opgaver vil påhvile
klima-, energi- og forsyningsministeren, fordi ministeren al-
lerede har kompetencer inden for emissionsovervågning og
–rapportering fra EU ETS. Endvidere anvendes samme me-
toder og principper for emissionsovervågning og –rapporte-
ring under EU ETS og CBAM, og klima-, energi- og forsy-
ningsministeren foretager kontrol af indtægterne fra salg af
den danske andel af EU ETS kvoterne.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at funktio-
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
6
i CBAM-registret vil kunne henlægges til erhvervsministe-
ren ved ekstern delegation. Dette betyder at, de kompeten-
cer der oprindeligt henhører under klima-, energi- og forsy-
ningsministeren, vil overføres til erhvervsministeren. Dele-
gationen forventes fastsat ved bekendtgørelse. I givet fald
vil erhvervsministeren blive ansvarlig for beslutninger om
tildeling af eller afslag på autorisation, samt inddragelse af
autorisation ved gentagen overtrædelse af forordningen. Er-
hvervsministeren vil skulle foretage kontrol af importørens
økonomiske og operationelle formåen og håndtere selve
ansøgningen om autorisation, herunder eventuel tilbagekal-
delse og sikkerhedsstillelse. Dertil kommer administration
af konti, returnering af certifikater samt håndhævelse ved
manglende kvartalsvis beholdning. Erhvervsministeren vil
herudover skulle vejlede importørerne om deres ansøgning
om autorisation og deres brug af registeret.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at klima-, ener-
gi og forsyningsministeren vil kunne bemyndige erhvervs-
ministeren til at udøve beføjelser, herunder fastsættelse af
regler, der i denne lov vil blive tillagt klima-, energi- og for-
syningsministeren. Dette vil betyde, at erhvervsministeren
får adgang til at fastsætte administrative regler, herunder
vedrørende gebyrer og sanktioner, udstede påbud, anmode
om oplysninger, føre tilsyn m.v., dog begrænset til erhvervs-
ministerens ansvarsområde.
Erhvervsministeren vil ved udøvelse af beføjelser og fast-
sættelse af regler, være begrænset til det henlagte an-
svarsområde vedrørende autorisation samt transaktioner i
CBAM-registeret. Endvidere vil erhvervsministeren skulle
iagttage eventuelle øvrige begrænsninger som gør sig gæl-
dende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyn-
digelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller an-
den lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databe-
skyttelsesloven.
Ansvaret for ministrenes funktioner og opgaver forventes
i praksis delegeret til henholdsvis Energistyrelsen og Er-
hvervsstyrelsen.
Såfremt erhvervsministeren vil få ansvaret for at varetage
funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transak-
tioner i CBAM-registeret, vil de pågældende myndigheder
i praksis koordinere og samarbejde, så administrationen af
CBAM foregår effektivt og med tydelig ansvarsplacering for
aktørerne.
Det forventes, at delegationen vil ske ved bekendtgørelse og
det forventes endvidere at der vil blive udarbejdet en samar-
bejdsaftale som fastlægger relevante forhold og snitflader
i forbindelse med samarbejdet. En sådan samarbejdsaftale
vil bl.a. fastlægge udveksling af oplysninger, interne proce-
durer, m.v.
For nærmere om den kompetente myndighed henvises til
lovforslagets §§ 3 og 4 samt bemærkningerne hertil.
2.3. Gebyr
2.3.1. Gældende ret
CBAM-forordningen indeholder ikke bestemmelser om ge-
byr. Forordningen fastsætter dog bestemmelser hvor med-
lemsstaten eller den kompetente myndighed forpligtelse til
at udføre en række opgaver. Herunder blandt andet, sagsbe-
handling i forbindelse med importørers ansøgning om god-
kendelse og godkendelsen heraf, jf. CBAM-forordningens
artikel 5 og artikel 7, gennemgang af CBAM-angivelser og i
visse tilfælde beregning af antallet af CBAM-certifikater der
skal returneres, jf. CBAM-forordningens artikel 19, salg og
tilbage køb af CBAM certifikater, jf. CBAM-forordningens
artikel 20 og artikel 23 og håndhævelse af CBAM-forord-
ningens bestemmelser, jf. CBAM-forordningen artikel 26.
Der er på nuværende tidspunkt heller ikke fastsat nationa-
le regler om gebyrer på CBAM-området. Det skyldes, at
CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et områ-
de, som ikke tidligere har været reguleret.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Som beskrevet ovenfor afføder CBAM-forordningen en
række opgaver hos klima-, energi- og forsyningsministeren
og der er dermed behov for at tilvejebringe hjemmel til at
kunne opkræve gebyrer til dækning af udgifter forbundet
med den kompetente myndigheds administration af ordnin-
gen. Det vurderes, at der kan blive behov for finansiering
via et omkostningsdækkende gebyr, som følger »forurener-
betaler-princippet«.
»Forurener-betaler-princippet« er det almindelige udgangs-
punkt inden for dansk miljøret og klimaret. »Forurener-beta-
ler-princippet« betyder, at forurenerne bærer omkostninger-
ne ved deres forurening, herunder omkostningerne til de
foranstaltninger, der træffes for at forhindre, kontrollere og
afhjælpe forureningen, og de omkostninger, denne forure-
ning påfører samfundet. Blandt andet har »forurener-betaler-
princippet« været gældende for administration af kvoteord-
ningen siden dennes start den 1. januar 2005.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler gebyrer til dækning af omkostninger forbun-
det med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til
CBAM.
Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil have adgang til at fastsætte regler
om gebyr, således at der sikres hel- eller delvis omkost-
ningsdækning. Det vil sige, at størrelsen af gebyrer vil
kunne fastsættes således, at de modsvarer de forventede om-
kostninger til administration af CBAM.
De administrative omkostninger ved CBAM vil kunne ænd-
re sig løbende fra år til år. Hvis der vælges at etablere en
gebyrordning, vil der skulle ske en løbende tilpasning af
gebyrsatserne i overensstemmelse med Budgetvejledningen.
Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktio-
7
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan
erhvervsministeren bemyndiges til at udstede regler om ge-
byr til dækning af omkostninger ved erhvervsministerens
opgaver i henhold til CBAM. I givet fald vil erhvervsmi-
nisterens bemyndigelse være begrænset til det henlagte an-
svarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gør
sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren
til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov
eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og
databeskyttelsesloven.
Reglerne om betaling af gebyrer vil kunne omfatte udgifter,
som efter et rimeligt skøn medgår til den løbende admi-
nistration af CBAM, herunder løn- og driftsomkostninger
forbundet kontrol og sagsbehandling af kvartalsvise CBAM-
rapporter og årlige CBAM-angivelser, håndhævelse af im-
portørers manglende eller mangelfulde rapportering, vejled-
ning af importører og verifikatorer om rapporteringskrav,
godkendelse af ansøgninger om autorisation som godkendt
CBAM-klarere, vejledning af importører om returnerings-
forpligtelser samt vejledning om køb og salg af CBAM-cer-
tifikater, samt tilsyn og påbud i forhold til CBAM m.v. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren
kan eventuelt etablere en fælles gebyropkrævning.
For nærmere om gebyr henvises til lovforslagets § 5 og
bemærkningerne hertil.
2.4. Tilsyn og påbud
2.4.1. Gældende ret
Det følger af CBAM-forordningens artikel 19, at Europa-
Kommissionen har en tilsynsrolle i forbindelse med gen-
nemgangen af CBAM-angivelser. Kommissionen kan gen-
nemgå CBAM-angivelser i overensstemmelse med en strate-
gi for revision, der blandt andet inkluderer risikofaktorer,
inden for en periode, der udløber det fjerde år efter det år,
hvor CBAM-angivelserne skulle have været indgivet. Gen-
nemgangen kan bestå i at verificere oplysningerne i CBAM-
angivelsen og i verifikationsrapporter på grundlag af de op-
lysninger, som toldmyndighederne har givet, samt enhver
anden relevant dokumentation og nødvendig revision.
Kommissionen meddeler indledningen og resultaterne af
gennemgangen til den kompetente myndighed i den med-
lemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret,
via CBAM-registret.
Den kompetente myndighed i medlemsstaten kan også gen-
nemgå CBAM-angivelsen inden for den angivne periode og
skal underrette Kommissionen om indledningen og resulta-
terne af gennemgangen via CBAM-registret.
Endvidere skal Kommissionen regelmæssigt angive speci-
fikke risikofaktorer og punkter, der skal være opmærksom-
hed på, baseret på en risikoanalyse. Kommissionen facilite-
rer også udvekslingen af oplysninger med de kompetente
myndigheder om svigagtige aktiviteter og de sanktioner, der
er pålagt i henhold til artikel 26.
Hvis en godkendt CBAM-klarerer ikke indgiver en CBAM-
angivelse i overensstemmelse med artikel 6, eller hvis Kom-
missionen finder, at det angivne antal CBAM-certifikater
ikke er korrekt, foretager Kommissionen en foreløbig bereg-
ning af det antal CBAM-certifikater, der skulle have været
returneret. Den foreløbige beregning fremlægges til vejle-
dende formål for de kompetente myndigheder, der derefter
fastsætter den endelige beregning.
Den kompetente myndighed underretter den godkendte
CBAM-klarerer om det fastsatte antal CBAM-certifikater
og anmoder om, at de yderligere CBAM-certifikater returne-
res inden for en måned. Hvis den kompetente myndighed
beslutter ikke at træffe foranstaltninger efter modtagelsen af
Kommissionens foreløbige beregning, underrettes Kommis-
sionen herom via CBAM-registret. Den kompetente myn-
dighed samarbejder med Kommissionen og andre medlems-
staters myndigheder for at sikre en ensartet og effektiv gen-
nemførelse af CBAM, jf. artikel 17.
Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at antallet
af returnerede CBAM-certifikater overstiger det antal, der
skulle have været returneret, underrettes Kommissionen her-
om. Det overskydende antal returnerede CBAM-certifikater
tilbagekøbes i overensstemmelse med artikel 23.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om tilsyn og påbud på CBAM-området. Det skyldes, at
CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et områ-
de, som ikke tidligere har været reguleret.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med baggrund i de ovenstående forordningsbestemmelser er
der behov for at placere tilsynskompetencen for at sikre en
effektiv gennemførelse og administration af CBAM-forord-
ningen.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsom-
råde.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren vil have
beføjelser til at føre tilsyn med sit ansvarsområde og iværk-
sætte nødvendige tilsynsforanstaltninger.
Endvidere foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan udstede påbud om overholdelse af CBAM inden
for sit ansvarsområde.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren vil have
de nødvendige værktøjer til at håndhæve reglerne og sikre
overholdelse af CBAM-forordningen. Dette vil bl.a. omfatte
håndtering af situationer, hvor der konstateres afvigelser el-
ler uregelmæssigheder i de indgivne CBAM-angivelser, og
de efterfølgende påbud, der vil kunne udstedes.
8
Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktio-
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan
erhvervsministeren bemyndiges til at føre tilsyn med over-
holdelsen af CBAM samt udstede påbud om overholdelse af
CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse
være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige
begrænsninger, som ligeledes gør sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse, som fremgår af denne lov eller anden lovgivning,
herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
For nærmere om tilsyn og påbud henvises til lovforslagets
§§ 6 og 7 samt bemærkningerne hertil.
2.5. Oplysninger
2.5.1. Gældende ret
Det følger af CBAM-forordningens artikel 5, 17 og 25, at
der er specifikke regler og procedurer vedrørende ansøgning
om godkendelse af CBAM-klarerere, samt informationsud-
veksling mellem den kompetente myndighed, toldmyndig-
hederne og Kommissionen.
Artikel 5 beskriver procedurerne for ansøgning om godken-
delse som CBAM-klarerer, herunder de oplysninger, der
skal indsendes ved ansøgningen. Disse omfatter detaljer om
ansøgerens identitet, økonomiske og operationelle kapacitet
og andre relevante informationer, der er nødvendige for at
evaluere ansøgerens egnethed. Afgives de i artikel 5 nævnte
oplysninger ikke til den kompetente myndighed, kan der,
jf. artikel 17, gives afslag på ansøgningen om status som
godkendt CBAM-klarerer.
Artikel 25 fastlægger, at toldmyndighederne kun må tilla-
de import af varer foretaget af godkendte CBAM-klarere-
re. Toldmyndighederne skal regelmæssigt og automatisk
meddele Kommissionen specifikke oplysninger om de varer,
der importeres. Disse oplysninger inkluderer CBAM-klare-
rerens EORI-nummer og CBAM-kontonummer, varernes
KN-kode, mængde, oprindelsesland og dato for toldangivel-
sen og toldproceduren. Kommissionen bruger disse oplys-
ninger til at krydstjekke data i CBAM-registret. Toldmyn-
dighederne kan også videregive fortrolige oplysninger til
Kommissionen og de kompetente myndigheder i de relevan-
te medlemsstater for at sikre overholdelsen af CBAM-reg-
lerne.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er
et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har
været reguleret.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Der er behov for at supplere CBAM-forordningens bestem-
melser for at sikre, at relevante oplysninger kan indhentes
og opbevares på en måde, der understøtter effektiv admini-
stration og tilsyn, herunder blandt andet sikre at de indhen-
tede oplysninger kan anvendes til administrering af CBAM-
certifikater, godkendelser af CBAM-klarerer, håndhævelse
og sanktioner.
Det foreslås, at den, der er omfattet af CBAM, efter anmod-
ning fra klima-, energi- og forsyningsministeren skal give
alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af
ministerens opgaver i henhold til CBAM. Klima-, energi-
og forsyningsministeren vil desuden kunne fastsætte regler
om opbevaring af disse oplysninger med henblik på at føre
tilsyn.
Den foreslåede ordning vil medføre, at forordningens be-
stemmelser suppleres med nationale regler, der fastlægger
mulighederne for at kunne indhente, håndtere og videregive
relevante oplysninger for at sikre en effektiv administration
og håndhævelse af CBAM i Danmark. Den foreslåede ord-
ning vil endvidere sikre, at oplysningerne opbevares korrekt
og er tilgængelige for ministeren, når det er nødvendigt for
at kontrollere overholdelsen af CBAM-reglerne.
Bestemmelserne vil gælde for fysiske personer, juridiske
personer og enhver sammenslutning af personer, der er om-
fattet af CBAM. Dette vil betyde, at alle CBAM-klarerere,
indberettende klarerere og importører, der håndterer CBAM-
omfattede varer, vil være forpligtede til at give de nødvendi-
ge oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren
efter anmodning.
Bestemmelserne vil være begrænset til, at de indhentede op-
lysninger skal være relevante og nødvendige for ministerens
opgaver i henhold til CBAM. Dette vil sikre, at der kun
indsamles oplysninger, som vil have betydning for tilsyn
og administration af CBAM, hvilket vil begrænse byrden
for de omfattede fysiske personer, juridiske personer eller
sammenslutninger af personer samt ministeren.
Det bemærkes, at der er tale om en oplysningspligt, hvorfor
retssikker-hedsloven finder anvendelse, herunder § 10 om
retten til ikke at inkriminere sig selv. Dette vil betyde, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil være afskåret fra at
håndhæve en oplysningspligt, hvis ministeren har mistanke
om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og
oplysningerne vil kunne være af betydning for den nærmere
vurdering heraf.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen,
som er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i
henhold til CBAM.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren vil ha-
ve adgang til at indhente de nødvendige informationer ved
Skatteforvaltningen, fremfor at skulle indhente disse direkte
hos den, der er omfattet af CBAM. Den foreslåede ordning
vil dermed sikre en effektiv administration af CBAM samt
sikre, at administrative byrder begrænses mest muligt.
Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktio-
9
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan er-
hvervsministeren bemyndiges til at anmode den, der er om-
fattet af CBAM, om oplysninger som findes nødvendige for
varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM og
fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik
på tilsyn samt indhente enhver oplysning hos Skatteforvalt-
ningen. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse
være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige
begrænsninger som ligeledes gøre sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, her-
under bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
For nærmere om oplysningspligter henvises til lovforslagets
§§ 8 og 9 samt bemærkningerne hertil.
2.6. Digital kommunikation og automatisering
2.6.1. Gældende ret
Det følger af CBAM-forordningens artikel 5, at ansøgning
om godkendelse til at blive godkendt CBAM-klarerer skal
indgives via CBAM-registeret. Det følger endvidere af præ-
ambel betragtning nr. 60, at der bør oprettes en fælles
central platform for salg og tilbagekøb af CBAM-certifika-
ter. Med henblik på at føre tilsyn med transaktionerne på
den fælles centrale platform bør Kommissionen lette udvek-
slingen af oplysninger og samarbejdet mellem de kompeten-
te myndigheder samt mellem disse myndigheder og Kom-
missionen. Desuden bør der etableres en hurtig informati-
onsstrøm mellem den fælles centrale platform og CBAM-
registret. Det følger af artikel 20, stk. 2, i CBAM-forord-
ningen, at Kommissionen opretter og forvalter den fælles
centrale platform efter en fælles udbudsprocedure mellem
Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen og de
kompetente myndigheder skal have adgang til oplysningerne
på den fælles centrale platform.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale reg-
ler om digital kommunikation og automatisering på CBAM-
området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt kli-
mainstrument på et område, som ikke tidligere har været
reguleret.
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
CBAM-forordningen regulerer direkte, at der i flere tilfæl-
de skal benyttes fælles digitale platforme og registre. Natio-
nal regulering af digital kommunikation og automatisering
er tiltænkt til supplering af CBAM-forordningens bestem-
melser, samt EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen,
hvor en sådan supplering anses for nødvendig eller hensigts-
mæssig.
Ved fastsættelse af administrative bestemmelser tilstræbes
løsninger, der letter de administrative arbejdsgange for enten
minister eller de omfattede fysiske personer, juridiske per-
soner eller sammenslutninger af personer, og så vidt muligt
for begge aktører på samme tid. Det vurderes hensigtsmæs-
sigt at fastsætte regler vedrørende automatiseret sagsbehand-
ling, dels for at imødekomme den digitale udvikling som gør
det muligt at automatisere og dels for at sikre en omkost-
ningseffektiv administration af CBAM. En omkostningsef-
fektiv administration er både til fordel for ministeren, men
også for de omfattede fysiske personer, juridiske personer
eller sammenslutninger af personer, da der med lovforslaget
kan fastsættes regler om gebyr, jf. § 5.
Det foreslås, at skriftlig kommunikation til og fra klima-,
energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagel-
sen af ministerens opgaver i henhold til CBAM, skal foregå
digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale for-
mater og identifikationsløsninger, ministeren anviser.
Det foreslås endvidere, at ministerens afgørelser om forhold
omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret
sagsbehandling.
Det foreslås afslutningsvist, at klima-, energi og forsynings-
ministeren inden for sit ansvarsområde kan fastsætte regler
om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der vil være krav
om brug af digitale kommunikationskanaler for så vidt angår
skriftlig kommunikation til og fra ministeren i forbindelse
med administration af CBAM.
Det kan efter omstændighederne følge af ministerens gene-
relle vejledningspligt, at en afsender, der ikke kommunike-
rer i overensstemmelse med bestemmelsen, henvises til at
anvende den relevante digitale kommunikationskanal. Mini-
steren kan i den forbindelse f.eks. tage den første kontakt
med en fysisk person, juridisk person, eller sammenslutnin-
ger af personer i ikke-digital form.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at ministeren
har en lovfæstet adgang til at benytte automatiseret sagsbe-
handling. Bestemmelsen er foreslået affattet tilpas bredt, så
den kan rumme enhver form for automatisk sagsbehandling,
herunder »automatisk behandling af personoplysninger«,
»automatiske afgørelser« og »automatiske individuelle afgø-
relser« som omhandlet i databeskyttelsesforordning (EU)
2016/679, samt »automatisk sagsbehandling« som omhand-
let i forvaltningslovens § 32 b. Anvendelsesmulighederne er
dog ifølge forslaget ikke begrænset hertil, men omfatter alle
sagsbehandlingsskridt, som indebærer en maskinel behand-
ling uden en fysisk person som sagsbehandler, uanset om
disse skridt udføres på grundlag af faste og entydige kriteri-
er eller uden sådanne. Dette brede tilsigtede anvendelsesom-
råde har baggrund i, at den tekniske udvikling inden for it-
området er ved at frembringe mere avancerede it-værktøjer,
der i de kommende år ventes at stå til rådighed både som del
af standard-kontorprogrammel og som del af produkter mål-
rettet den almindelige offentlige forvaltningsvirksomhed.
I forbindelse med anvendelsen af automatiseret sagsbehand-
ling består der en pligt til at påse tværgående lovgivning og
retsprincipper, herunder forvaltningsloven og databeskyttel-
10
sesforordningen (databeskyttelsesloven), samt de til enhver
tid værende regler og standarder inden for det forvaltnings-
og databeskyttelsesretlige område. Heraf vil der i nogle
tilfælde kunne udledes et egentligt krav om regulering af
bestemte automatiseringsprocesser, hvilket ifølge forslaget
ligeledes kan tilgodeses gennem regeludstedelse med hjem-
mel i § 10, stk. 3.
Den foreslåede ordning vil også medføre, at der skabes en
udtrykkelig adgang til regulering af den digitale kommuni-
kation og automatiserede sagsbehandling. Efter forslaget vil
ministeren kunne regulere forholdene i administrative regel-
sæt, hvor dette skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt,
f.eks. fordi der måtte vise sig et behov for at udveksle data
i usædvanlige digitale formater, og hvor opfyldelsen af dette
krav skønnes at være forbundet med usædvanligt store byr-
der for de berørte aktører m.v.
Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktio-
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan er-
hvervsministeren bemyndiges til tilsvarende beføjelser som
klima-, energi- og forsyningsministeren angående digital
kommunikation, hvilket betyder at kommunikation til og
fra erhvervsministeren vil skulle foregå digitalt og under
anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifi-
kationsløsninger, ministeren anviser. Endvidere vil erhvervs-
ministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kun-
ne træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling. Er-
hvervsministeren vil desuden kunne fastsætte nærmere reg-
ler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehand-
ling. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være
begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige be-
grænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, her-
under bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
For nærmere om digital kommunikation og automatisering
henvises til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.
2.7. Gennemførelsesforanstaltninger
2.7.1. Gældende ret
CBAM-forordningen indeholder flere bestemmelser, hvor
Europa-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter vedrørende de mere konkrete ele-
menter i CBAM, herunder i artikel 5, stk. 8, artikel 6, stk.
6, artikel 7, stk. 7, artikel 9, stk. 4, artikel 14, stk. 6, artikel
17, stk. 10, artikel 18, stk. 1, artikel 21, stk. 3, artikel 25,
stk. 6, artikel 31, stk. 2 og artikel 35, stk. 7. Den første
gennemførelsesforordning udstedt med hjemmel i CBAM-
forordningens artikel 35, stk. 7, blev vedtaget den 17. au-
gust 2023 og handler om gennemførelsesbestemmelser til
CBAM-forordningen for så vidt angår indberetningspligten
med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i over-
gangsperioden.
Det følger af CBAM-forordningens artikel 28, at Kommissi-
onen har beføjelser til løbende at vedtage delegerede retsak-
ter for at sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse af
forordningen. Artikel 28 giver Kommissionen mulighed for
at vedtage delegerede retsakter for at supplere eller ændre
elementer af forordningen. Artikel 28 fastlægger, at Kom-
missionen kan vedtage delegerede retsakter for at fastsætte
ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen,
herunder tekniske og administrative procedurer.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om gennemførelsesforanstaltninger på CBAM-området. Det
skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument
på et område, som ikke tidligere har været reguleret.
2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
På baggrund af uvisheden om det præcise indhold i kom-
mende EU-retsakter med hjemmel i CBAM-forordningen
vurderes det at der er behov for en adgang til at fastsætte
nationale supplerende regler, for at sikre gennemførelsen,
anvendelsen og håndhævelsen af de kommende EU-retsak-
ter. Dette vurderes nødvendigt for at sikre en ensartet og
effektiv gennemførelse af reglerne på nationalt plan.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, an-
vende eller håndhæve CBAM-forordningen og EU-retsakter
om forhold omfattet af CBAM-forordningen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren indrømmes en bred bemyndigelse til at
fastsætte regler, dog begrænset af, at reglerne skal henhøre
under ministerens ansvarsområde inden for rammerne af
CBAM-forordningen. Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse
i situationer, hvor andre gældende hjemler til regeludsted-
else kan være usikre, men hvor der f.eks. af tidsmæssige
årsager ikke synes at være anden passende mulighed for at
tilvejebringe mere sikker lovhjemmel. Derved skal klima-,
energi- og forsyningsministeren sættes i stand til på ethvert
tidspunkt at kunne vedtage en nødvendig minimumsregule-
ring, der er krævet, for at Danmark kan leve op til sine
EU-retlige forpligtelser.
Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktio-
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan
erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der
er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve
retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner
om forhold omfattet af CBAM-forordningen. I givet fald
vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det
henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som li-
geledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsynings-
ministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår
af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvalt-
ningsloven og databeskyttelsesloven.
For nærmere om gennemførelsesforanstaltninger henvises til
lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
11
2.8. Klage
2.8.1. Gældende ret
Det følger af CBAM-forordningens artikel 17, stk. 3, at hvis
den kompetente myndighed finder, at de i artikel 17, stk.
2, fastsatte kriterier for godkendelse som CBAM-klarerer
ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de op-
lysninger som skal fremgå ved ansøgning om godkendelse,
der er opført i artikel 5, stk. 5, gives der afslag på tildeling
af status som godkendt CBAM-klarerer. En sådan afgørelse
om afslag på status som godkendt CBAM-klarerer skal inde-
holde en begrundelse for afslaget og oplysninger om mulig-
heden for at klage. Det følger ligeledes af artikel 1, stk. 8,
sidste pkt., at enhver afgørelse om tilbagekaldelse af status
som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde begrundelsen
for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.
Det følger endvidere af artikel 19, stk. 5, i CBAM-forord-
ningen, at hvis den kompetente myndighed konkluderer, at
det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er
ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse
i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den kompe-
tente myndighed antallet af CBAM-certifikater, som skul-
le have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer
under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissi-
onen. Den kompetente myndighed underretter den godkend-
te CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal
af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte
CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater
inden for en måned. Den kompetente myndigheds afgørelse
skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger
om retten til at klage.
Hertil følger det desuden af artikel 26, stk. 4, litra f, i
CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed,
herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19 fastslår,
at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtel-
sen til at returnere CBAM-certifikater som anført i artikel
26, stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens
toldområde uden at opfylde betingelserne som fastsat i for-
ordningens artikels stk. 2, pålægger den kompetente myn-
dighed bøden i henhold til artikel 26 stk. 1 eller 2, alt
efter hvad der er relevant. Med henblik herpå underretter
den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer
eller, hvis artikel 26 stk. 2 finder anvendelse, personen om
den godkendte CBAM-klarerers eller den i artikel 26 stk. 2
omhandlede persons ret til at klage.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om klage på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-for-
ordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke
tidligere har været reguleret.
2.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ved administrationen af CBAM er der behov for en klagein-
stans til afgørelser truffet i henhold til CBAM, samt behov
for at kunne regulere klageproceduren. CBAM-forordningen
fastlægger en vejledningspligt om klageadgang ved myndig-
hedsafgørelser.
Energiklagenævnet vurderes velegnet som klageinstans, for-
di nævnet i forvejen behandler klager over afgørelser truffet
i henhold til CO2-kvoteordningen. Dette betyder, at Ener-
giklagenævnet besidder den faglige og tekniske viden, og
dermed de fornødne kompetencer til at kunne behandle kla-
ger over afgørelser truffet i henhold til CBAM. Dermed
vurderes det også hensigtsmæssigt at afskære klageadgang
til enhver anden administrativ myndighed.
Erhvervsankenævnet vurderes velegnet som klageinstans,
fordi afgørelser om autorisation i henhold til CBAM vil væ-
re baseret på oplysninger af forretningsmæssig karakter. Er-
hvervsankenævnet besidder de fornødne kompetencer, da
nævnet i forvejen behandler klager over afgørelser af forret-
ningsmæssig karakter. Dermed vurderes det også hensigts-
mæssigt at afskære klageadgang til enhver anden admini-
strativ myndighed.
Det foreslås, at Energiklagenævnet behandler klager over
afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
i henhold til CBAM, dog undtaget klager over afgørelser
om autorisation, som behandles af Erhvervsankenævnet. Af-
gørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed, og afgørelser kan ikke indbringes for domstolene,
før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Det foreslås endvidere, at en klage skal være indgivet skrift-
ligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Det foreslås afslutningsvist, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren inden for sit ansvarsområde kan fastsætte nærme-
re regler om indgivelse af klage.
Den foreslåede ordning vil medføre, at Energiklagenævnet
og Erhvervsankenævnet vil blive administrative klageinstan-
ser i forhold til afgørelser truffet i henhold til CBAM. Befø-
jelsen vil tilfalde Energiklagenævnet og Erhvervsankenæv-
net under hensyntagen til den tekniske og faglige viden, der
kræves i forbindelse med behandling af sådanne klager. En
klage vil skulle være indgivet til Energiklagenævnet eller
Erhvervsankenævnet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørel-
sen er meddelt.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at rekursmu-
ligheden vil skulle udnyttes forud for en eventuel prøvelse
ved domstolene. Dette foreslås af ressourcemæssige hensyn
til domstolene, samt af hensyn til at to instanser ikke vil
skulle behandle det samme spørgsmål samtidigt.
Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om indgivelse af klage, herunder om adgan-
gen til at klage over afgørelser, der træffes af ministeren,
hvorvidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet
eller Erhvervsankenævnet og om formkrav til klagen. Der-
ved vil ministeren kunne fastsætte klageadgange eller klage-
12
procedurer i det omfang, at dette er foreneligt med CBAM’s
øvrige bestemmelser.
Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktio-
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner
i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, vil er-
hvervsministerens afgørelser om autorisation skulle påkla-
ges til Erhvervsankenævnet, som efter denne lov behandler
klage over afgørelser om autorisation. Erhvervsministeren
kan endvidere bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om indgivelse af klage. I givet fald vil erhvervsministerens
bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsom-
råde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig
gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til be-
myndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller
anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og data-
beskyttelsesloven.
For nærmere om klage henvises til lovforslagets §§ 12 og 13
og bemærkningerne hertil.
2.9. Strafansvar
2.9.1. Gældende ret
Det følger indledningsvist af CBAM-forordningens præam-
belbetragtning nr. 26, at medlemsstaterne bør pålægge sank-
tioner for overtrædelser af forordningen og sikre, at sådanne
sanktioner håndhæves. Det følger videre at pålæggelsen af
sanktioner i henhold til forordningen ikke berører sanktio-
ner, som kan pålægges i henhold til EU-retten eller national
ret for overtrædelse af andre relevante forpligtelser, navnlig
dem vedrørende toldregler.
Hertil følger det af CBAM-forordningens artikel 26, stk. 1,
at en godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj
hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer
til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i
det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En sådan bøde
skal svare til den bøde for overskridelse af emissioner, der er
fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og forhøjes
i henhold til artikel 16, stk. 4, i nævnte direktiv, gældende
i det år, hvor varerne importeres. En sådan sanktion finder
anvendelse på hvert CBAM-certifikat, som den godkendte
CBAM-klarerer ikke har returneret.
Det følger endvidere af artikel 26, stk. 2, at hvis en anden
person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til
Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i hen-
hold til denne forordning, pålægges denne person at betale
bøden. En sådan bøde skal være effektiv, forholdsmæssig
og — afhængig af navnlig varigheden, grovheden og omfan-
get, dens forsætlige karakter og gentagelsen af en sådan
manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde
med den kompetente myndighed — være tre til fem gange
større end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året
for indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som
denne person ikke har returneret.
CBAM-forordningens artikel 26 finder anvendelse fra den 1.
januar 2026, jf. CBAM-forordningens artikel 36, stk. 2, litra
b.
CBAM-forordningens kapitel 10 indeholder bestemmelser
angående overgangsperioden. Det følger af forordningens
artikel 32, at i overgangsperioden fra den 1. oktober 2023 til
den 31. december 2025 begrænses importørens forpligtelser
i henhold til forordningen til den indberetningspligt, der
er fastsat i denne forordnings artikel 33, 34 og 35. Hvis
importøren er etableret i en medlemsstat og udnævner en
indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel
18 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis den indirekte
toldrepræsentant indvilliger heri, finder indberetningspligten
anvendelse på en sådan indirekte toldrepræsentant. Hvis im-
portøren ikke er etableret i en medlemsstat, finder indberet-
ningspligten anvendelse på den indirekte toldrepræsentant.
Hertil følger det af artikel 35, stk. 5, at hvor den kompetente
myndighed indleder en korrektionsprocedure og fastslår, at
importøren, eller den indirekte toldrepræsentant ikke har
taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten,
eller hvis den berørte kompetente myndighed fastslår, at
importøren, eller den indirekte toldrepræsentant, ikke har
opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport i over-
ensstemmelse med artikel 35, stk. 1, pålægger denne kom-
petente myndighed importøren, eller den indirekte toldre-
præsentant, en bøde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold
til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Det følger endvidere af artikel 35, stk. 7, litra b, at Kom-
missionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførel-
sesretsakter vedrørende det vejledende interval for bøder,
der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der
skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb,
herunder grovheden og varigheden af den manglende indbe-
retning.
Disse beføjelser er udmøntet ved gennemførelsesforordnin-
gen, hvor det følger af artikel 16, at medlemsstaterne anven-
der sanktioner i følgende tilfælde, hvis den indberettende
klarerer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde
pligten til at indsende en CBAM-rapport eller hvis CBAM-
rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmel-
se med artikel 13, og den indberettende klarerer ikke har
taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten,
såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektions-
proceduren i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4.
Bødens størrelse skal være på mellem 10 og 50 euro pr. ton
ikke-rapporterede emissioner. Bøden stiger i overensstem-
melse med det europæiske forbrugerprisindeks.
Større sanktioner pålægges, når der er indgivet mere end
to ufuldstændige eller ukorrekte rapporter som omhandlet i
artikel 13 i træk, eller varigheden af den manglende rappor-
tering overstiger seks måneder.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler
om straf på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forord-
13
ningen er et nyt klimainstrument på et område som ikke
tidligere har været reguleret.
2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
CBAM-forordningen regulerer direkte bestemte situationer,
hvor der skal sanktioneres, dog vurderes der behov for sup-
plerende bestemmelser om sanktioner i de tilfælde, der ikke
er direkte reguleret i forordningen. Det vil være tilfældet,
hvor påbud meddelt efter lovforslagets § 7 ikke efterkom-
mes, samt hvis der undlades at afgive oplysninger eller afgi-
ves urigtige eller vildledende oplysninger, som krævet efter
lovforslagets § 8, stk. 1. Disse udgør centrale håndhævelses-
midler og vurderes nødvendige at strafbelægge, for at sikre
effektiv administration af CBAM.
Der vurderes endvidere behov for at kunne fastsætte bestem-
melser om straf for overtrædelse af eventuelle bekendtgørel-
sesbestemmelser, som udstedes i medfør af loven. Dette kan
efter omstændighederne være påkrævet med henblik på at
sikre, at der er egnede håndhævelsesmidler til rådighed i
tilfælde af manglende efterlevelse af de fastsatte regler.
Det foreslås, at medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at
efterkomme et påbud udstedt efter § 7 eller undlader at
afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger efter § 8, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i forskrifter, der udstedes efter loven, kan fastsætte
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-
ne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattel-
se, at målsætningen for strafudmålingen bør være, at den
økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud fra spe-
cialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert
incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå bespa-
relser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.
De fysiske personer, juridiske personer eller sammenslutnin-
ger af personer i CBAM, der overholder reglerne, må ikke
stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere,
end de, der ikke lever op til kravene i CBAM. Bøder skal i
overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er
egnede til effektivt at få de pågældende til at efterleve reg-
lerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde
reglerne.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse,
at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågæl-
dende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovhe-
den og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en
sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samar-
bejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeni-
veauet for så vidt angår overtrædelser af påbudsbestemmel-
sen eller oplysningspligten samt overtrædelser af bestem-
melser i forskrifter, der udstedes efter loven, som udgangs-
punkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca.
10.000 euro.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sa-
gens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10.
kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons
størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil
kunne have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn
til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret
i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil
også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på
bødens størrelse.
Der vurderes endvidere behov for at fastsætte regler om
straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter
omfattet af CBAM. Dette vurderes nødvendigt da CBAM-
forordningen foreskriver, at medlemsstaterne bør pålægge
sanktioner for overtrædelser af forordningen og sikre, at
sådanne sanktioner håndhæves, og at forordningen kun re-
gulerer bestemte situationer og dermed overlader fastsættel-
sen af sanktioner for øvrige overtrædelser til medlemsstater-
ne. Endvidere vurderes det nødvendigt for at sikre mulighed
for at kunne strafpålægge i tilfælde af ændring af forordnin-
gen og kommende EU-retsakter i øvrigt i henhold til forord-
ningen.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om straf af bøde for overtrædelse af regler
fastsat i EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forord-
ningen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren forpligtes til at fastsætte bestemmelser
om straf af bøde for overtrædelse af bestemte regler fastsat i
medfør af EU-retsakter omfattet af CBAM.
Begrebet »EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-
forordningen« omfatter udover CBAM-forordningen med
eventuelle senere ændringer også gældende og kommende
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
For så vidt angår CBAM-forordningens artikel 26 fastsættes
direkte, at en godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den
31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der
svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er im-
porteret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En
sådan bøde skal lyde på 100 euro for hvert CBAM-certi-
fikat, der ikke er returneret rettidigt og forhøjes i overens-
stemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks, gælden-
de i det år, hvor varerne importeres, jf. CBAM-forordningen
artikel 26, stk. 1.
Endvidere regulerer CBAM-forordningens artikel 26, stk.
2, direkte, at hvis en anden person end en godkendt CBAM-
14
klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at op-
fylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålæg-
ges denne person at betale en bøde. Bøden skal være tre
til fem gange større end den i stk. 1 omhandlede sanktion,
gældende i året for indførelsen af varerne for hvert CBAM-
certifikat, som denne person ikke har returneret.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at domstolene bør tage stilling til, hvorvidt bøden vil skul-
le være tre til fem gange større end 100 euro for hvert
CBAM-certifikat, der ikke er returneret rettidigt, baseret på
de forordningsbestemte hensyn om, at en sådan bøde skal
være effektiv, forholdsmæssig og afhængig af navnlig varig-
heden, grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og
gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens
vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed.
For så vidt angår gennemførelsesforordningen, fastsætter
den direkte, at hvis den indberettende klarerer ikke har
truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at
indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-rapporten er
ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel
13 og den indberettende klarerer ikke har taget de nødven-
dige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den
kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren
i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, skal overtrædel-
serne straffes med bøde og bødens størrelse skal være på
mellem 10 og 50 euro pr. ton ikke-rapporterede emissio-
ner. Bøden stiger i overensstemmelse med det europæiske
forbrugerprisindeks.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at domstolene vil skulle tage stilling til bødestørrelsen ud fra
de hensyn, som gennemførelsesforordningen fastsætter i ar-
tikel 16, stk. 3 og 4, herunder omfanget af ikke-rapporterede
oplysninger, de ikke-rapporterede mængder af importerede
varer og de ikke-rapporterede emissioner vedrørende disse
varer, den indberettende klarerers parathed til at efterkomme
anmodninger om oplysninger eller til at korrigere CBAM-
rapporten, den indberettende klarerers forsætlige eller uagt-
somme adfærd, den indberettende klarerers tidligere adfærd
med hensyn til overholdelse af indberetningspligten, graden
af samarbejde hos den indberettende klarerer for at bringe
overtrædelsen til ophør, og om den indberettende klarerer
frivilligt har truffet foranstaltninger for at sikre, at lignende
overtrædelser ikke begås i fremtiden.
Større sanktioner pålægges, hvis der er indgivet mere end to
ufuldstændige eller ukorrekte rapporter i træk som anført i
artikel 13. Endvidere vil der kunne pålægges større sanktio-
ner, hvis rapportering ikke er sket inden seks måneder efter
rapporteringsfristen.
Med undtagelse af ovenstående tilfælde foreslås det, at bø-
deniveauet i forbindelse med overtrædelse af regler fastsat i
EU-retsakter omfattet af CBAM vil følge bødeniveauet for
overtrædelse af loven samt forskrifter udstedt i medfør af
loven.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeni-
veauet for så vidt angår overtrædelse af givne regler fastsat
i medfør af EU-retsakter omfattet af CBAM som udgangs-
punkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca.
10.000 euro.
Det foreslås afslutningsvist at selskaber m.v. (juridiske per-
soner) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Den foreslåede ordning vil medføre, et entydigt grundlag for
straffebestemmelsers anvendelse i overensstemmelse med
reglerne i straffelovens 5. kapitel, der omhandler strafansvar
for juridiske personer, samt være i overensstemmelse med
de dertil knyttede regler og vejledninger, såsom Rigsadvoka-
tens meddelelser om strafansvar for juridiske personer m.v.
Bestemmelsen har baggrund i, at lovforslaget primært er
erhvervsrettet, og at adressaterne for CBAM-områdets be-
stemmelser, herunder strafbestemmelser, som regel er orga-
niseret i virksomhedsform eller som juridiske personer i
øvrigt.
Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funkti-
oner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktio-
ner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren,
kan erhvervsministeren bemyndiges til at indlede sanktione-
ring. Erhvervsministeren kan endvidere bemyndiges til at
fastsætte regler tilsvarende klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren angående straf af bøde for overtrædelse af bestem-
melser i forskrifterne. I givet fald vil erhvervsministerens
bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsom-
råde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig
gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til be-
myndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller
anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og data-
beskyttelsesloven.
For nærmere om straf henvises til lovforslagets § 14 og
bemærkningerne hertil.
3. Behandling af personoplysninger og forholdet til data-
beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Under administrationen af CBAM behandles kun oplysnin-
ger vedrørende fysiske personer eller juridiske personer, el-
ler sammenslutninger af personer omfattet af CBAM. Der
vil som led i administrationen kunne ske behandling af
oplysninger, som kan udgøre almindelige personoplysnin-
ger. Dette vil forekomme, når der er tale om oplysninger om
fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder.
Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling, herunder
indsamling, registrering, videregivelse og opbevaring af al-
mindelige personoplysninger i form af oplysninger om bl.a.
navn og adresse.
Lovforslagets § 8 indeholder en oplysningspligt, hvorved
der sker en indsamling og opbevaring af personoplysnin-
ger. Efter § 8 skal den, der er omfattet af CBAM, efter
15
anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren af-
give enhver oplysning, som skønnes nødvendig, for vareta-
gelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM. Efter
bestemmelsen indrømmes der en bred skønsmargen for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren i forhold til, hvilke
oplysninger, der kan indhentes, dog med den begrænsning,
at disse oplysninger skal være nødvendige for at kunne ad-
ministrere CBAM. Ofte vil oplysningspligter følge direkte
af forordningen.
Lovforslagets § 9, indebærer indhentning af oplysninger
fra Skatteforvaltningen, hvorved der kan ske indsamling af
personoplysninger. Formålet med bestemmelsen er at give
klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at ind-
hente oplysninger angående aktører i CBAM, for at sikre, at
ministeren kan varetage sine opgaver i henhold CBAM-for-
ordningen.
I lovforslagets § 10, stk. 2, foreslås det, at klima-, energi-
og forsyningsministerens afgørelser om forhold omfattet af
CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehand-
ling. Endvidere følger det af lovforslagets § 10, stk. 3, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler vedrørende automatiseret sagsbehandling. Det
følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk.
1, at den registrerede har ret til ikke at være genstand for en
afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling. Af-
gørelser truffet i medfør af lovforslaget kan være omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1. Det vurde-
res dog, at afgørelser efter lovforslaget er omfattet af undta-
gelsen i databeskyttelsesforordningen artikel 22, stk. 2, litra
b, hvorefter artikel 22, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis
afgørelser som er hjemlet i EU-ret eller medlemsstaternes
nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som
også fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legi-
time interesser. I de tilfælde hvor der vil blive gjort brug af
muligheden for at træffe afgørelser ved brug af automatise-
ret sagsbehandling vurderes, vil det være forudsat, at også
fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime
interesser. Derfor vurderes det, at databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 22, stk. 1, ikke finder anvendelse.
Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råde-
rum for fastsættelse af særregler om behandling af person-
oplysninger. For så vidt angår almindelige personoplysnin-
ger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele
artikel 6, stk. 1.
Lovforslaget supplerer EU-lovgivning, hvori Danmark er
pålagt en forpligtelse til at administrere CBAM. De forslåe-
de bestemmelser er dermed vurderet nødvendige for at sik-
re, at Danmark kan overholde de forpligtelser, der påhviler
medlemsstaterne og den kompetente myndighed. De foreslå-
ede bestemmelser er endvidere vurderet proportionelle, da
bestemmelserne har til formål at lette de administrative byr-
der for de omfattede aktører og vurderes at stå i rimeligt
forhold til det mål, der forfølges.
Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-
oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 8 og 9,
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra c, jf. stk. 2 og 3, idet CBAM-forordningen
fastsætter en række opgaver som den kompetente myndig-
hed er forpligtet til at udføre. Såfremt ansvaret for den kom-
petente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende au-
torisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges
til erhvervsministeren, vil erhvervsministerens behandling
af personoplysninger på samme vis være omfattet af og
under hensyntagen til databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven. Erhvervsministerens behandling vurderes
at ville ske med tilsvarende grundlag som klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal afslutnings-
vis bemærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmel-
ser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5 også iagttages, når der behandles per-
sonoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have negative økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Negative øko-
nomiske konsekvenser for staten i form af administration af
CBAM følger direkte af forordningen. Såfremt bemyndigel-
sen i forslagets § 5 udmøntes vil statens omkostninger til
administration af CBAM kunne blive dækket af en omkost-
ningsdækkende gebyrordning.
Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskon-
sekvenser. Der følger dog implementeringskonsekvenser
direkte af forordningen, vedrørende administrationen af
CBAM, som med lovforslaget søges formindsket bl.a. ved
at administration af CBAM foreslås håndteret af de ministre,
der har erfaring inden for lignende opgaver.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de
syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Såfremt bemyndigelsen i lovforslagets § 5
udmøntes, vil erhvervslivet dog blive pålagt gebyrbetaling
til dækning af statens omkostninger forbundet med admini-
stration af CBAM. Endvidere kan der være forbundet admi-
nistrative konsekvenser med udmøntningen af lovforslagets
øvrige bemyndigelser, disse er dog ikke kvantificeret. De
administrative konsekvenser følger primært af lovforslagets
oplysningspligt.
CBAM indebærer gradvist stigende økonomiske byrder
16
for importører af de varegrupper, som er omfattet af
CBAM. Disse byrder fremkommer som følge af forpligtel-
ser til at ansøge om godkendelse som CBAM-klarerer, ud-
regne forskellige varers indlejrede emissionsmængde, udfor-
me en årlig CBAM-angivelse og lade en sådan angivelse
verificere af en uafhængig verifikator. Herudover vil en
betydelig byrde fremkomme ved, at pligten for importører
til årligt at returnere CBAM-certifikater, som modsvarer de
indlejrede emissioner i de importerede varer, indfases over
perioden 2026-2034.
Sådanne byrder vil imidlertid ikke være en følge af nærvæ-
rende lovforslag, men resulterer af den direkte gældende
CBAM-forordning samt de hertil knyttede direkte gældende
EU-retsakter.
Lovforslaget vurderes at have begrænsede administrative
konsekvenser for erhvervslivet, det vil sige under 4 mio. kr.
De administrative konsekvenser knytter sig primært til lov-
forslagets krav om oplysningspligt. Endvidere kan der være
forbundet administrative konsekvenser med udmøntningen
af lovforslagets bemyndigelser, disse er dog ikke kvantifice-
ret.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have meget begrænsede admini-
strative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget vil kun ha-
ve konsekvenser for borgerne såfremt borgerne falder ind
under CBAM-forordningens anvendelsesområde, jf. artikel
2. Det foreslås at loven, skal indeholde en oplysningspligt,
som kan have mindre administrative konsekvenser i forbin-
delse med opfyldelse af pligten. Det foreslås endvidere, at
loven skal indeholde en bemyndigelse til at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indgivelse af klage, herunder begrænsning eller afskæring
af klageadgang. Endvidere kan der være forbundet admini-
strative konsekvenser med udmøntningen af lovforslagets
øvrige bemyndigelser, disse er dog ikke kvantificeret. Øvri-
ge negative administrative konsekvenser følger direkte af
forordningen.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. De kli-
mamæssige konsekvenser følger direkte af CBAM-forord-
ningen.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne,
og forordningers bestemmelser må som udgangspunkt ik-
ke implementeres i Danmark, jf. EUF-Traktatens artikel
288. Flere bestemmelser i forordningen kræver imidlertid,
at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger.
Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10.
maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsme-
kanisme. Forordningen har fundet anvendelse i Danmark fra
den 1. oktober 2023.
Lovforslaget muliggør også gennemførelse af forventede
kommende ændringer i forordningen samt gennemførelses-
og delegerede retsakter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli til den
22. august 2024 (53 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
92-Gruppen, Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Asso-
ciation Dansk Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsam-
fundet, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Akademiker-
ne, Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere,
Albertslund Kommune, Allerød Kommune, ALUMECO
ApS, Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på Energio-
mrådet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI, Artelia A/S, Asfaltindustri-
en, Assens Kommune, Ballerup Kommune, BAT-kartellet,
BattMan Energy ApS, BDO Danmark, Better Energy, Bil-
lund Kommune, Bopa Law, Borger, Bornholms Energi og
Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen-
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-
Forretninger, Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Brønd-
by Kommune, Brønderslev Kommune, Business Danmark,
Business Region MidtVest (BRMV), Bygge-, Anlægs- og
Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskade-
fonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro
A/S, Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica
Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri,
Concito, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen
Merchants, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, Daka,
DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkre-
diterings- og Metrologifond), Danmarks Almene Boliger
(BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocam-
pere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rede-
riforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske Uni-
versitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Ex-
ploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center
for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhand-
lerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S,
Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Toldbehand-
ling ApS, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører
og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE
17
ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S,
Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleveran-
dører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedi-
stributører, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske
Tegl, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spil-
devandsforening), DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet,
DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, Deloitte, DELTA
Dansk Elektronik, DHL Express (Denmark) A/S, DI, DOF
BirdLife, Dommerfuldmægtigforeningen, Dragør Kommu-
ne, Drivkraft Danmark, DSV A/S, DTU – Myndighedsbe-
tjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO Con-
sult A/S, Egedal Kommune, EmballageIndustrien, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning A/S
(EBAS), Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Ener-
giklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Ener-
gisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, Enyday,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), Esbjerg
Kommune, European Energy, EUROPEAN GREEN CI-
TIES, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Ener-
gie AG, EY Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune,
FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforenin-
gen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn,
Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-
bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske hus-
holdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende In-
geniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen
Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredensborg
Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand
A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune,
Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frede-
rikssund Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske
revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune,
GAFSAM, Gaz-system, Gentofte Kommune, Gentofte og
Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kom-
mune, GRAKOM, Green Power Denmark, Greenpeace,
GreenTech Advisor, Greve Kommune, Gribskov Kommune,
Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk service), Guldborg-
sund Kommune, H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kommu-
ne, Halsnæs Kommune, Havarikommissionen for Offshore
Olie- og Gasaktiviteter, Hedensted Kommune, Helsingør
Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hess
Denmark ApS, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,
HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og
varme, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, HORE-
STA, Horsens Kommune, Hulgaard advokater, Hvidovre
Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommu-
ne, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark, Ingeni-
ørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvik-
ling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, Ishøj
Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Justitia,
Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kjærgaard
A/S, Klimarådet, Kolding Kommune, Kommunernes Lands-
forening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark), KPMG, Kraka, Køben-
havns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Mil-
jøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvalt-
ningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet,
Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelle-
ejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-
foreningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Langeland Kommune,
LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation,
Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinstitut-
ter, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø
Kommune, Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Sam-
virke, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Maabjerg
Energy Center – MEC, N1 A/S, Nationalbanken, Natio-
nalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy, NetVar-
me, Niras, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommu-
ne, Nordfyns Kommune, Nordisk Energirådgivning ApS,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Nor-
lys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nyborg Kommune,
Nærbutikkernes landsforening, Næstved Kommune, Nævne-
nes Hus, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred
Kommune, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS,
Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt, Planenergi,
Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab, Procesindu-
strien, PWC, Radius Elnet A/S, Rambøll, Randers Kom-
mune, Rebild Kommune, Ren Energi Oplysning (REO),
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Ros-
kilde Kommune, Rudersdal Kommune, RWE Renewables
Denmark A/S, Rødovre Kommune, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for grøn
omstilling, Samsø Kommune, Scan Global Logistics A/S,
SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa,
Silkeborg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køretøjsop-
byggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune, Skive
Kommune, Slagelse Kommune, SMV danmark, SMVdan-
mark, Solar Lightning Consultants ApS, Solrød Kommu-
ne, Sorø Kommune, Spirit Energ, Spyker Energy ApS,
SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut,
Stevns Kommune, Struer Kommune, Substain, Svendborg
Kommune, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kom-
mune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thi-
sted Kommune, Total S. A., TREFOR/EWII, T-REGS, Tøn-
der Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune,
Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforeningen, Vatten-
fall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune, Vejle Kom-
mune, VEKS, VELTEK, VELTEK – VVS- og El-Tekniske
Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Ran-
ders, Vestas Wind systems A/S, Vestforbrænding, Vesthim-
merlands Kommune, Viborg Kommune, Vin og Spiritus Or-
ganisationen i Danmark, Vindenergi Danmark, Vindmøllein-
dustrien, VisitDenmark, Vordingborg Kommune, Wind Den-
mark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF
Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Økologisk Landsfor-
ening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikoncern,
Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.
18
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes ikke at have negative
økonomiske konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner. Negative økonomiske konse-
kvenser for staten i form af administration
af CBAM følger direkte af forordningen. Så-
fremt bemyndigelsen i forslagets § 5 udmøn-
tes vil statens omkostninger til administration
af CBAM kunne blive dækket af en omkost-
ningsdækkende gebyrordning.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes ikke at have imple-
menteringskonsekvenser. Der følger dog im-
plementeringskonsekvenser direkte af forord-
ningen, vedrørende administration af CBAM,
som med lovforslaget søges formindsket bl.a.
ved at administration af CBAM foreslås hånd-
teret af de ministre, der har erfaring inden for
lignende opgaver.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget vil ikke have økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet. Såfremt bemyndi-
gelsen i forslagets § 5 udmøntes, vil erhvervs-
livet dog blive pålagt gebyrbetaling til dæk-
ning af statens omkostninger forbundet med
administration af CBAM. Endvidere kan der
være forbundet administrative konsekvenser
med udmøntningen af lovforslagets øvrige be-
myndigelser, disse er dog ikke kvantificeret.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Lovforslaget vurderes at have begrænsede
administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. De administrative konsekvenser primært
følger af lovforslagets oplysningspligt. Endvi-
dere kan der være forbundet administrative
konsekvenser med udmøntningen af lovfor-
slagets bemyndigelser, disse er dog ikke kvan-
tificeret. Øvrige negative administrative kon-
sekvenser følger direkte af forordningen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget vurderes at have meget begræn-
sede administrative konsekvenser for borger-
ne. De administrative konsekvenser følger pri-
mært af lovforslagets oplysningspligt og kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren bemyn-
digelse til at begrænse eller afskære klagead-
gang. Endvidere kan der være forbundet ad-
ministrative konsekvenser med udmøntningen
af lovforslagets øvrige bemyndigelser, disse
er dog ikke kvantificeret. Øvrige negative ad-
ministrative konsekvenser følger direkte af
forordningen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen. De klimamæssige konsekvenser følger
direkte af forordningen.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
19
Forholdet til EU-retten Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsme-
kanisme. Forordningen har fundet anvendelse i Danmark fra den 1. oktober 2023.
Lovforslaget muliggør også gennemførelse forventede kommende ændringer i forordnin-
gen samt gennemførelses- og delegerede retsakter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2023/956 af
10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasnings-
mekanisme (CBAM-forordningen) trådte i kraft den 17. maj
2023 og har fundet anvendelse i EU’s medlemsstater, herun-
der Danmark, fra den 1. oktober 2023, dog således at artikel
5, 10, 14, 16 og 17 finder anvendelse fra den 31. december
2024, samt at artikel 2, stk. 2, artikel 4, 6-9, 15 og 19,
artikel 20, stk. 1, 3, 4 og 5, og artikel 21-27 og 31 finder
anvendelse fra den 1. januar 2026.
Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne,
og forordningers bestemmelser må som udgangspunkt ik-
ke implementeres i Danmark, jf. EUF-Traktatens artikel
288. Flere bestemmelser i forordningen kræver imidlertid,
at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 1, at loven supplerer Europa-Parlamentet
og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetil-
pasningsmekanisme med henblik på sikre CBAM-forordnin-
gens anvendelse i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil skul-
le læses og forstås som supplement til CBAM-forordnin-
gen. CBAM-forordningen vil skulle forstås bredt og vil
foruden forordningen skulle omfatte samtlige øvrige EU-
retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførsels-
retsakter, der er udstedt eller senere udstedes i medfør af
CBAM-forordningen.
Til § 2
CBAM-forordningen indeholder en række definitioner i arti-
kel 3, der fastlægger de centrale begreber og terminologier,
som anvendes i forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i nr. 1, at definere begrebet »CBAM-forordnin-
gen« som »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil kunne
affattes kort og læsevenligt, idet et kort og præcist begreb
vil kunne anvendes frem for forordningens fulde navn alle
steder det er relevant i loven.
Det foreslås i nr. 2, at definere begrebet »CBAM« som
»CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold omfattet af
CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og regler
udstedt i medfør af denne lov.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil kunne
affattes kort og læsevenlig, idet et kort og præcist begreb vil
kunne anvendes frem for en længere opremsning i stil med
begrebets definition. Begrebet »CBAM« henviser til samtli-
ge EU-retsakter, der er udstedt, senere udstedes eller ændres,
og som ligger til grund for administrationen af de forhold,
der kan henføres under CBAM-forordningen. Herudover er
denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov omfattet
af begrebet.
Til § 3
Efter CBAM-forordningens artikel 11, stk. 1, skal hver med-
lemsstat udpege en kompetent myndighed, der skal varetage
funktionerne og opgaverne i henhold til forordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og bemærkningerne til § 4.
Det foreslås i § 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren
udpeger den kompetente myndighed i henhold til CBAM-
forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den myndighed,
der udpeges, vil få beføjelser og forpligtelser, der påhviler
den kompetente myndighed efter CBAM-forordningen.
Udtrykket »kompetent myndighed« skal forstås i overens-
stemmelse med CBAM-forordningens artikel 11, stk. 1,
hvorefter medlemsstaterne skal udpege en kompetent myn-
dighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i hen-
hold til denne forordning, og underrette Kommissionen her-
om.
Såfremt ministeren ikke udpeger en kompetent myndighed,
20
vil opgaven som kompetent myndighed tilfalde ministe-
ren. Det forudsættes, at ministeren vil udpege Energistyrel-
sen som kompetent myndighed.
Til § 4
Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om an-
svarsplacering, udlicitering af opgaver, herunder også be-
myndigelse til fastsætteregler på CBAM-området.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren er ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler
den kompetente myndighed, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren i udgangspunktet vil være ansvarlig
for alle de funktioner og opgaver, der i henhold til CBAM-
forordningen påhviler den kompetente myndighed, med mu-
lig undtagelse af ansvaret for de funktioner og opgaver som
eventuelt henlægges til erhvervsministeren, jf. stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således bl.a.
skulle kontrollere CBAM-rapporter, vejlede importørerne i
disses udfyldelse, håndhæve ved manglende overholdelse af
forordningen og forestå finanskontrol for indtægter fra salg
af certifikater. Såfremt stk. 2 ikke effektueres, vil klima-,
energi- og forsyningsministeren tillige skulle varetage de
funktioner og opgaver, der beskrives nedenfor til stk. 2.
Ministeren vil kunne delegere sine beføjelser til en offentlig
myndighed, der henhører under ministerens område. Mini-
steren forventes at delegere sine beføjelser i medfør af loven
til Energistyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren efter aftale med erhvervsministeren kan bestemme, at
erhvervsministeren er ansvarlig for den kompetente myndig-
heds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt
transaktioner i CBAM-registeret. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan i den forbindelse bemyndige erhvervs-
ministeren til, på det pågældende ansvarsområde, at udøve
de beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne
lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §§
5-11, § 13 og § 14.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren, efter aftale med erhvervsministe-
ren, vil kunne bestemme, at erhvervsministeren vil være an-
svarlig for udvalgte funktioner og opgaver, som i henhold til
CBAM-forordningen varetages af den kompetente myndig-
hed. Den foreslåede ordning vil dermed medføre, at funktio-
ner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i
CBAM-registret vil kunne henlægges til erhvervsministeren
ved ekstern delegation. Dette betyder at, de kompetencer
der oprindeligt henhører klima-, energi- og forsyningsmini-
steren, vil overføres til erhvervsministeren. Delegationen
forventes fastsat ved bekendtgørelse.
Erhvervsministerens ansvarsområde vil i givet fald være af-
grænset til funktioner og opgaver, der vedrører autorisation
samt transaktioner i CBAM-registret, hvilket særligt angår
CBAM-forordningens artikel 5 om ansøgning om godken-
delse og artikel 17 om godkendelse, dog ikke udelukkende
begrænset hertil. Såfremt ansvarsområdet henlægges til er-
hvervsministeren, vil det omfatte alle kompetencer, der ef-
ter forordningen påhviler den kompetente myndighed, inden
for erhvervsministerens ansvarsområde herunder udveksling
af oplysninger. Dette vil indebære, at erhvervsministeren
inden for sit ansvarsområde, vil kunne udveksle oplysnin-
ger med andre kompetente myndigheder, herunder toldmyn-
dighederne, myndigheder med ansvar for administrative og
strafferetlige sanktioner m.v. Det vil endvidere indebære, at
erhvervsministeren vil være underlagt CBAM-forordningens
artikel 13 om tavshedspligt.
Erhvervsministeren vil i givet fald skulle foretage kontrol
af importørens økonomiske og operationelle formåen og vil
skulle håndtere selve ansøgningen om autorisation, herunder
tilbagekaldelse og sikkerhedsstillelse. Dertil vil erhvervsmi-
nisteren endvidere komme til at administrere konti, returne-
ring af certifikater samt håndhævelse ved manglende kvar-
talsvis beholdning. Erhvervsministeren vil herudover skulle
vejlede importørerne om deres ansøgning om autorisation
og deres brug af registeret.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne bemyndige er-
hvervsministeren til at udøve beføjelser, herunder fastsættel-
se af regler, der i denne lov vil blive tillagt klima-, energi-
og forsyningsministeren. Dette vil betyde at såfremt stk. 2
effektueres vil erhvervsministeren indenfor det pågældende
ansvarsområde kunne og vil skulle udøve de beføjelser der
vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, her-
under vil erhvervsministeren skulle føre tilsyn, udstede på-
bud, anmode om oplysninger m.v. Derudover vil erhvervs-
ministeren blive bemyndiget til at fastsætte administrative
regler, herunder om gebyr og straf med hjemmel i de be-
myndigelser som efter denne lov vil blive tillagt klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Erhvervsministeren vil ved udøvelse af beføjelser og fast-
sættelse af regler, være begrænset til det henlagte an-
svarsområde vedrørende autorisation samt transaktioner i
CBAM-registeret. Endvidere vil erhvervsministeren skulle
iagttage eventuelle øvrige begrænsninger som gør sig gæl-
dende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyn-
digelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller an-
den lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databe-
skyttelsesloven.
Såfremt stk. 2 effektueres, vil forordningen gennemføres i
Danmark ved, at to myndigheder i praksis og i henhold
til lovforslaget varetager opgaver, der samlet udgør de op-
gaver, som CBAM-forordningen og EU-retsakter omfattet
af CBAM pålægger den kompetente myndighed. Der er
søgt fastlagt en klar opgavefordeling, og de pågældende
myndigheder vil i praksis koordinere og samarbejde, så ad-
21
ministrationen af CBAM foregår effektivt og med tydelig
ansvarsplacering for aktørerne.
Det forventes, at delegationen vil blive fastsat ved bekendt-
gørelse og det forventes endvidere at der vil blive udarbej-
det en samarbejdsaftale som fastlægger relevante forhold
og snitflader i forbindelse med samarbejdet. En sådan sam-
arbejdsaftale vil bl.a. fastlægge udveksling af oplysninger,
interne procedurer, eventuel fælles gebyropkrævning, m.v.
Til § 5
»Forurener-betaler-princippet« har på klimaområdet i Dan-
mark været gældende for den nærtbeslægtede kvoteordning
(EU ETS) siden dennes start i 2005 og skal i denne sam-
menhæng forstås som »udleder af drivhus-gasser-betaler-
princippet«. Som konsekvens af princippet, sørger klima-,
energi- og forsyningsministeren ved regeludstedelse for fuld
dækning af de omkostninger, der er forbundet med myndig-
hedernes sagsbehandling af kvoteordningen.
CBAM-forordningen indeholder ikke bestemmelser om ge-
byr. Forordningen fastsætter dog bestemmelser hvor med-
lemsstaten eller den kompetente myndighed forpligtelse til
at udføre en række opgaver. Herunder blandt andet, sagsbe-
handling i forbindelse med importørers ansøgning om god-
kendelse og godkendelsen heraf, jf. CBAM-forordningens
artikel 5 og artikel 7, gennemgang af CBAM-angivelser og
i visse tilfælde beregning af antallet af CBAM-certifikater
der skal returneres, jf. CBAM-forordningens artikel 19, salg
og tilbage køb af CBAM certifikater, jf. CBAM-forordning-
gens artikel 20 og artikel 23 og håndhævelse af CBAM-
forordningens bestemmelser, jf. CBAM-forordningen artikel
26.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostnin-
ger forbundet med varetagelsen af ministerens opgaver i
henhold til CBAM.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
regler om betaling af gebyrer til dækning af ministerens
omkostninger til administration af CBAM.
Endvidere medfører den foreslåede bestemmelse, at ministe-
ren vil kunne sørge for fuld dækning af de omkostninger,
der er forbundet med ministerens sagsbehandling af CBAM,
i overensstemmelse med »forurener-betaler-princippet«.
Bestemmelsen vil, såfremt den udmøntes, kunne anvendes
af ministeren til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse
om betaling af et årligt gebyr til dækning af de omkost-
ninger, der er forbundet med ministerens administration af
CBAM. Sådanne bestemmelser vil kunne tage sigte på den
almindelige administration og sagsbehandling af CBAM hen
over et kalenderår. Der vil endvidere, såfremt bestemmelsen
udmøntes, kunne fastsættes bestemmelser om ministerens
opkrævning af gebyret, forfaldstidspunkt, betalingsform,
rykkergebyr og renter.
De administrative omkostninger ved CBAM kan ændre sig
løbende fra år til år. Hvis der vælges at etablere en gebyrord-
ning, vil der skulle ske en løbende tilpasning af gebyrsatser-
ne i overensstemmelse med Budgetvejledningen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne
bemyndiges til at udstede regler om gebyr til dækning af
omkostninger ved erhvervsministerens opgaver i henhold
til CBAM. Dette vil betyde at CBAM-klarerere muligvis
vil blive opkrævet et særskilt årligt gebyr til dækning
af erhvervsministerens omkostninger til administration af
CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse
være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige
begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, her-
under bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Reglerne om betaling af gebyrer vil kunne omfatte udgifter,
som efter et rimeligt skøn medgår til den løbende admi-
nistration af CBAM, herunder løn- og driftsomkostninger
forbundet kontrol og sagsbehandling af kvartalsvise CBAM-
rapporter og årlige CBAM-deklarationer, håndhævelse af
importørers manglende eller mangelfulde rapportering, vej-
ledning af importører og verifikatorer om rapporteringskrav,
godkendelse af ansøgninger om autorisation som godkendt
CBAM-klarere, vejledning af importører om returnerings-
forpligtelser samt vejledning om køb og salg af CBAM-cer-
tifikater, samt tilsyn og påbud i forhold til CBAM m.v. Kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren
kan eventuelt etablere en fælles gebyropkrævning.
Til § 6
Artikel 19 i CBAM-forordningen specificerer Europa-Kom-
missionens tilsynsrolle i forbindelse med gennemgangen af
CBAM-angivelser. Kommissionen kan gennemgå CBAM-
oplysningerne og verificere oplysningerne inden for en peri-
ode på op til fire år efter angivelsens indgivelse.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den
godkendte CBAM-klarerer er etableret, kan også gennemgå
en CBAM-angivelse inden for den fireårige periode. Den
kompetente myndighed underretter Kommissionen om ind-
ledningen og resultaterne af en gennemgang via CBAM-re-
gistret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 6, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fører tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit
ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
22
og forsyningsministeren vil blive forpligtet til at føre tilsyn
med overholdelse af CBAM-forordningen, EU-retsakter om-
fattet af CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og
regler udstedt i medfør af loven, vilkår stillet efter loven og
afgørelser truffet efter loven, regler udstedt i medfør heraf
eller EU-retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil skulle overveje
passende tiltag, herunder skærpet tilsyn, hvis efterlevelsen
af CBAM måtte vise sig mangelfuld. Bestemmelsen finder
anvendelse indenfor ministerens ansvarsområde i CBAM-
regi.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kun-
ne bemyndiges til at fører tilsyn med overholdelsen af
CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse
være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige
begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, her-
under bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Til § 7
CBAM-forordningens artikel 19 om gennemgang af
CBAM-angivelser og artikel 26 om sanktioner kræver, at
medlemsstaterne etablerer mekanismer for at sikre overhol-
delse, herunder mulighed for at udstede påbud til CBAM-
klarerere om at rette op på uoverensstemmelser eller mang-
lende overholdelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan udstede påbud om overholdelse af CBAM inden for sit
ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren får en generel adgang til at udstede
påbud om overholdelse af CBAM’s regler inden for sit an-
svarsområde.
Et påbud vil udstedes efter konstatering af overtrædelse,
manglende efterlevelse eller afvigelse af forpligtelser i
CBAM. Dette vil bl.a. omfatte håndtering af situationer,
hvor der konstateres afvigelser eller uregelmæssigheder i de
indgivne CBAM-angivelser, og de efterfølgende påbud, der
vil kunne udstedes.
Et påbud vil indeholde en frist for efterlevelse, f.eks. om
hvornår en handlepligt senest skal være opfyldt. Hvor der
ikke måtte være fastsat regler i CBAM’s øvrige bestemmel-
ser for længden af fristen for efterlevelsen af påbuddet,
fastsættes fristens længde skønsmæssigt af ministeren. Fast-
sættelsen sker under hensyntagen til adressatens praktiske
muligheder for at efterkomme påbuddet.
Et påbud vil både kunne angå efterlevelsen af en forpligtelse
fastsat i CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold om-
fattet af CBAM-forordningen, denne lov og regler udstedt i
medfør af loven.
Den foreslåede bestemmelse specificerer endvidere ikke,
hvem et påbud vil kunne rettes imod, således at et påbud
kan bringes i anvendelse over for alle, der har pligt til at
overholde reglerne under CBAM. Dette vil typisk være en
CBAM-klarerer.
Hvis en adressat ikke efterkommer et påbud efter den fore-
slåede bestemmelse, vil det kunne resultere i retlige kon-
sekvenser, herunder bødestraf ifølge forslagets § 14 eller
bøderegler fastsat i medfør af forslagets § 14, stk. 2.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kun-
ne bemyndiges til at udstede påbud om overholdelse af
CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse
være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige
begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, her-
under bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Til § 8
CBAM-forordningens artikel 17 om godkendelse af CBAM-
klarerer, kræver, at CBAM-klarerere indgiver detaljerede
oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes udførel-
se af deres opgaver under CBAM. Dette omfatter blandt
andet indberetning af mængder af importerede varer og de
tilhørende indlejrede emissioner. Oplysningerne skal indgi-
ves i overensstemmelse med specifikationerne, der er fastsat
i forordningen.
Endvidere fremgår det af artikel 35, at den kompetente
myndighed har ret til at indhente yderligere oplysninger
fra CBAM-klarerere i situationer, hvor der er indleveret en
ufuldstændig eller ukorrekt CBAM-rapport.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at den, der er omfattet af CBAM, efter
anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren skal
give alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagel-
sen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der er om-
fattet af CBAM, efter anmodning skal afgive alle oplysnin-
ger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens
opgaver i henhold til CBAM.
Forpligtet efter denne bestemmelse vil ud over CBAM-kla-
23
rerere også være andre, som er nævnt i CBAM-forordnin-
gen, f.eks. verifikatorer.
Oplysningspligten vil angå »alle oplysninger, som findes
nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i hen-
hold til CBAM«, hvilket indrømmer klima-, energi- og for-
syningsministeren en bred skønsmargen i forhold til hvilke
oplysninger, der kan indhentes. Behovet herfor følger af
lovforslagets karakter af en rammelov, der bl.a. skal mulig-
gøre administrationen og håndhævelsen af nugældende og
fremtidige EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen.
Den, som oplysningspligten gøres gældende over for med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse, har som følge af
den forvaltningsretlige begrundelsespligt krav på at få op-
lyst formålet med indhentning af oplysninger. Er den op-
lysningspligtige uenig i klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens indhentning af oplysninger, kan der indgives klage
herover efter lovens § 12, stk. 1 og 2.
Ofte vil oplysningspligter, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelse, være nærmere specificeret i CBAM’s øvrige
regler, herunder navnlig CBAM-forordningen. Derfor kan
den foreslåede bestemmelse karakteriseres som en opsam-
lingsbestemmelse, der har til hensigt at sikre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan indhente fornødne op-
lysninger også i situationer, hvor mere konkrete hjemler
mangler eller forekommer usikre.
Det bemærkes, at der er tale om en oplysningspligt, hvorfor
retssikker-hedsloven finder anvendelse, herunder § 10 om
retten til ikke at inkriminere sig selv. Dette vil betyde, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren vil være afskåret fra at
håndhæve en oplysningspligt, hvis ministeren har mistanke
om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og
oplysningerne vil kunne være af betydning for den nærmere
vurdering heraf.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med
henblik på at føre tilsyn med CBAM inden for sit ansvars-
område.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima- energi-
og forsyningsministeren vil få mulighed for at fastsætte reg-
ler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn
på sit ansvarsområde. Herunder f.eks. at oplysningerne skal
opbevares i et digitalt format, som er læseligt og kan gøre
tilgængeligt for klima-, energi- og forsyningsministeren.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at mini-
steren vil kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger
skal opbevares i et vist tidsrum med henblik på, at klima-,
energi- og forsyningsministeren i forbindelse med tilsyn kan
få adgang til oplysningerne.
Oplysninger som de fysiske personer, juridiske personer og
sammenslutning af personer, eksempelvis vil skulle opbeva-
re vil kunne være data vedrørende importerede varer.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne
bemyndiges til at anmode den, der er omfattet af CBAM,
om oplysninger som finde nødvendige for varetagelsen af
ministerens opgaver i henhold til CBAM og fastsætte regler
om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn. I givet
fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset
til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger,
som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og
forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som
fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a.
forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Til § 9
CBAM-forordningens artikel 25 fastsætter, at medlemssta-
terne skal sikre, at de kompetente myndigheder har adgang
til alle nødvendige oplysninger fra told- og skatteforvalt-
ningerne for at administrere og håndhæve CBAM effek-
tivt. Dette omfatter oplysninger om importerede varer, deres
værdi, mængde, oprindelse, og indlejrede emissioner, som er
afgørende for korrekt administration af CBAM.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 9, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren ved administrationen af CBAM kan indhente enhver
oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendig for
varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil få en bred bemyndigelse til at
indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen, som er nød-
vendig ved administrationen af CBAM. Nødvendige data
kan eksempelvis være data på importører om mængder m.v.,
som er nødvendige for klima-, energi- og forsyningsministe-
rens administration af CBAM.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne
bemyndiges til at indhente enhver oplysning hos Skattefor-
valtningen, som er nødvendige for varetagelsen af erhvervs-
ministerens opgaver i henhold til CBAM. I givet fald vil
erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det
henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som li-
geledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsynings-
ministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår
af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvalt-
ningsloven og databeskyttelsesloven.
Til § 10
CBAM-forordningen regulerer direkte, at der i flere tilfæl-
de skal benyttes fælles digitale platforme og registre. Det
følger af artikel 5 i CBAM-forordningen, at ansøgning om
24
godkendelse til at blive godkendt CBAM-klarerer skal ind-
gives via CBAM-registeret. Det følger endvidere af præam-
bel betragtning nr. 60, at der bør oprettes en fælles central
platform for salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater. Med
henblik på at føre tilsyn med transaktionerne på den fæl-
les centrale platform bør Kommissionen lette udvekslin-
gen af oplysninger og samarbejdet mellem de kompetente
myndigheder samt mellem disse myndigheder og Kommis-
sionen. Desuden bør der etableres en hurtig informations-
strøm mellem den fælles centrale platform og CBAM-regis-
tret. Det følger af artikel 20, stk. 2, i CBAM-forordningen,
at Kommissionen opretter og forvalter den fælles centrale
platform efter en fælles udbudsprocedure mellem Kommis-
sionen og medlemsstaterne. Kommissionen og de kompe-
tente myndigheder skal have adgang til oplysningerne på
den fælles centrale platform.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at skriftlig kommunikation til og fra
klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med
varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM
skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer,
digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren an-
viser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være
krav om brug af digitale kommunikationskanaler for så vidt
angår skriftlig kommunikation til og fra ministeren i forbin-
delse med administration af CBAM.
Formuleringen om, at skriftlig kommunikation »skal foregå
digitalt« indebærer, at ministeren som udgangspunkt kan se
bort fra oplysninger, der modtages via fysisk post. Oplysnin-
ger, der modtages mundtligt, kan kræves meddelt digitalt,
uanset om de måtte være omfattet af en notatpligt i medfør
af offentlighedslovens § 13, stk. 1.
Ud over de kommunikationskanaler anvist af ministeren an-
ses f.eks. e-mail, digital post og selvbetjeningsløsninger, der
stilles til rådighed via internettet som »digitale« kommuni-
kationskanaler.
Begrebet »it-systemer« skal forstås bredt som alle it-basere-
de former for kommunikation eller databehandling, der kan
komme i betragtning i forholdet mellem CBAM-klarerer,
indberettende klarerer eller importører, Europa-Kommissio-
nen og ministeren. Omfattede fysiske eller juridiske person-
er har i denne forbindelse krav på, at der tages passende
hensyn til datasikkerheden, således at der f.eks. ikke gyldigt
kan stilles krav om, at drifts- eller forretningsforhold, der
kræver hemmeligholdelse på grund af væsentlig økonomisk
betydning for en juridisk person, oversendes pr. almindelig
e-mail.
Anviser ministeren et IT-system, vil dette som udgangspunkt
blive stillet til rådighed gratis af det offentlige, idet ministe-
rens it-omkostninger dog indgår i beregningen af et gebyr,
jf. forslagets § 5.
Begrebet »digitale formater« skal markere, at der kan stil-
les krav om, at data stilles til rådighed for ministeren i en
standardiseret form. Det kan eksempelvis kræves, at data,
dokumenter, m.v. skal oversendes eller uploades i gængse
dataformater for tekst, tal/regneark eller billeder m.v., og-
så selv om dette i princippet kan påføre den fysiske eller
juridiske person en mindre udgift til anskaffelse af gængs
programmel.
Begrebet »identifikationsløsninger« skal forstås som digitale
løsninger, der tillader sikker identifikation af en afsender
eller systemanvender, eksempelvis MitID.
Formuleringen »ministeren anviser« indebærer, at klima-,
energi- og forsyningsministeren som udgangspunkt anviser
de gældende kommunikationskanaler via direkte gældende
regler i CBAM. Herudover kan ministeren, forpligte den fy-
siske eller juridiske person til at anvende en udpeget bestemt
kommunikations- eller databehandlingsløsning. Anvisning
kan ske gennem administrativt fastsatte regler, jf. forslagets
§ 10, stk. 3, men er ikke begrænset hertil, således at også
hjemmesideinformation eller en konkret opfordring kan væ-
re en bindende »anvisning« for adressaten. Skulle en fysisk
eller juridisk person undlade at anvende et anvist it-system
m.v., kan dette efter omstændighederne føre til, at en indbe-
retning, oplysning eller anden kommunikation anses for ikke
at være kommet frem til ministeren.
Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra klima-,
energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagel-
sen af ministerens opgaver i henhold til CBAM« indebærer,
at bestemmelsen ikke finder anvendelse på f.eks. besvarelse
af aktindsigtsbegæringer eller andre opgaver, der varetages
i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøop-
lysningsloven eller anden almindelig forvaltningsret. Deri-
mod angår bestemmelsen al kommunikation med ministe-
ren, der løser opgaver under CBAM.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministe-
rens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kan træffes
ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
kunne benytte sig af automatiseret sagsbehandling i afgørel-
sessager, såfremt afgørelsen vedrører forhold omfattet af
CBAM.
Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« omfatter alle
situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller anden
væsentlig beslutning bliver udformet og fremsendt, uden at
en fysisk person er sagsbehandler. Formuleringen omfatter
maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund af faste og
entydige kriterier såvel som uden sådanne kriterier. Bestem-
melsen favner således meget bredt og omfatter alle situatio-
ner, som kan tages i anvendelse i takt med, at den teknologi-
ske udvikling skaber mulighed herfor.
Automatisering af øvrige administrative beslutningsproces-
ser vil som regel ligeledes være tilladt, hvilket følger af
fortolkningsprincippet om »det mindre i det mere«. Således
25
kan myndighedsbeslutninger, der ikke henleder mod en for-
valtningsafgørelse, næppe tillægges mere indgribende kon-
sekvenser for adressaten end retligt bindende afgørelser.
Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation
og automatiseret sagsbehandling inden for sit ansvarsområ-
de.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den
digitale kommunikation og automatiserede sagsbehandling,
der er beskrevet i forslagets § 10, stk. 1 og 2. Bestemmelsen
finder anvendelse indenfor klima-, energi og forsyningsmi-
nisterens ansvarsområde i CBAM-regi.
Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse til supplering af
CBAM’s regler, hvor en sådan supplering anses for nødven-
dig eller hensigtsmæssig. Ved bestemmelsens anvendelse til-
stræbes løsninger, der letter de administrative arbejdsgange
for enten minister eller CBAM-klarerer, og så vidt muligt
for begge parter på samme tid.
Udtrykket »automatiseret sagsbehandling« forstås i over-
ensstemmelse med stk. 2 bredt og omfatter således data-
behandling såvel med som uden faste og entydige kriteri-
er. Regeludstedelse herom kan efter omstændighederne væ-
re hensigtsmæssig for at sikre en korrekt og transparent
anvendelse af automatiseringsværktøjer ved CBAM’s for-
valtning. Desuden kan et egentligt krav om regulering af
bestemte automatiseringsprocesser følge af de til enhver tid
værende dataretlige regler og standarder eller forvaltnings-
retlige krav.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne
bemyndiges til tilsvarende beføjelser som klima-, energi-
og forsyningsministeren angående digital kommunikation,
hvilket betyder at kommunikation til og fra erhvervsmini-
steren vil skulle foregå digitalt og under anvendelse af
de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger,
ministeren anviser. Endvidere vil erhvervsministerens afgø-
relser om forhold omfattet af CBAM kunne træffes ved
hjælp af automatiseret sagsbehandling. Erhvervsministeren
vil desuden kunne fastsætte nærmere regler om digital kom-
munikation og automatiseret sagsbehandling. I givet fald
vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det
henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som li-
geledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsynings-
ministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår
af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvalt-
ningsloven og databeskyttelsesloven.
Til § 11
Det følger af CBAM-forordningens artikel 28, at Kommissi-
onen har beføjelser til løbende at vedtage delegerede retsak-
ter for at sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse af
forordningen. Artikel 28 giver Kommissionen mulighed for
at vedtage delegerede retsakter for at supplere eller ændre
elementer af forordningen. Artikel 28 fastlægger, at Kom-
missionen kan vedtage delegerede retsakter for at fastsætte
ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen,
herunder tekniske og administrative procedurer.
Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning om gen-
nemførelses-bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår indberet-
ningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmeka-
nismen i overgangsperioden blev vedtaget 17. august 2023.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i § 11, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennem-
føre, anvende eller håndhæve CBAM-forordningen og EU-
retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen inden
for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil få en reguleringsadgang,
der tillader en mere vidtgående regulering, end hvad der
er forudsat ved lovforslagets øvrige bemyndigelser til regel-
fastsættelse, dog kun med henblik på de sjældent forekom-
mende tilfælde, hvor dette må anses for nødvendigt for at
gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af
Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af
CBAM-forordningen. Bestemmelsens anvendelse begrænses
til kun at vedrøre klima-, energi og forsyningsministerens
ansvarsområde i CBAM-regi. Derved vil klima-, energi- og
forsyningsministeren sættes i stand til på ethvert tidspunkt
at kunne vedtage en nødvendig minimumregulering, der er
krævet, for at Danmark kan leve op til sine EU-retlige for-
pligtelser.
Bestemmelsen er dermed tiltænkt anvendelse i situationer,
hvor andre gældende hjemler til regeludstedelse kan være
usikre, men hvor der f.eks. af tidsmæssige årsager ikke sy-
nes at være passende mulighed for at tilvejebringe mere sik-
ker lovhjemmel. Forslaget giver i sådanne situationer mini-
steren en mulighed for at sikre, at dansk CBAM-lovgivning
er indrettet i overensstemmelse med EU-retlige krav.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne
bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for at
gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af
Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet
af CBAM-forordningen. I givet fald vil erhvervsministerens
bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsom-
råde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig
gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til be-
myndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller
anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og data-
beskyttelsesloven.
26
Til § 12
Det følger af artikel 17, stk. 3, i CBAM-forordningen, at
hvis den kompetente myndighed finder, at de i artikel 17,
stk. 2, fastsatte kriterier ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren
ikke har fremlagt de oplysninger, der er opført i artikel 5,
stk. 5, gives der afslag på tildeling af status som godkendt
CBAM-klarerer. En sådan afgørelse om afslag på status som
godkendt CBAM-klarerer skal indeholde en begrundelse for
afslaget og oplysninger om muligheden for at klage. Det
følger ligeledes af artikel 1, stk. 8, sidste pkt., at enhver af-
gørelse om tilbagekaldelse af status som godkendt CBAM-
klarerer skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt
oplysninger om retten til at klage.
Det følger endvidere af artikel 19, stk. 5, i CBAM-forord-
ningen, at hvis den kompetente myndighed konkluderer, at
det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er
ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse
i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den kompe-
tente myndighed antallet af CBAM-certifikater, som skul-
le have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer
under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissi-
onen. Den kompetente myndighed underretter den godkend-
te CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal
af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte
CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater
inden for en måned. Den kompetente myndigheds afgørelse
skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger
om retten til at klage.
Hertil følger det desuden af artikel 26, stk. 4, litra f, i
CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed,
herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19, fastslår,
at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtel-
sen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i
artikel 26, stk. 1, eller at en person har indført varer til
Unionens toldområde uden at opfylde betingelserne i denne
forordning som fastsat i artikel 26, stk. 2, pålægger den
kompetente myndighed bøden i henhold til artikel 26, stk.
1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Med henblik her-
på underretter den kompetente myndighed den godkendte
CBAM-klarerer eller, hvis artikel 26, stk. 2 finder anvendel-
se, personen om den godkendte CBAM-klarerers eller den i
denne artikels stk. 2 omhandlede persons ret til at klage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager
over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i henhold til CBAM, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet vil være klageinstans for afgørelser truffet af klima-,
energi, og forsyningsministeren i henhold til CBAM.
Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser
i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i
forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og
sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald
bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal
indbringes for en EU-domstol.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgø-
relserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.
Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsankenævnet behandler kla-
ger over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsynings-
ministeren om autorisation i henhold til CBAM.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsanke-
nævnet vil være klageinstans for afgørelser om autorisation i
henhold til CBAM.
Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser
i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i
forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og
sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald
bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal
indbringes for en EU-domstol.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgø-
relserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil ansvaret for autorisation
blive henlagt til erhvervsministeren, dette vil betyde at af-
gørelser om autorisation træffes af erhvervsministeren. Af-
gørelser om autorisation truffet af erhvervsministeren, vil
skulle påklages til Erhvervsankenævnet.
Det foreslås i stk. 3, at klage skal være indgivet skriftligt
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes
en klagefrist for at undgå situationer, hvor en sen beslutning
om at indgive klage vil medføre, at sagsbehandlingen gen-
nem længere tid fortsætter på et potentielt urigtigt grundlag
med heraf følgende risiko for administrativt ressourcespild
såvel som unødige ulemper for den fysiske person eller juri-
diske person m.v., der har været adressat for den potentielt
fejlbehæftede afgørelse. En klage vil skulle være indgivet
til Energiklagenævnet eller Erhvervsankenævnet skriftligt,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Såfremt en klage
indgives senere end den angivet frist, vil klagen ikke blive
behandlet.
Det foreslås i stk. 4, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administra-
tive klageadgang afskæres til anden administrativ myndig-
hed end Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet. Den
overvejende del af de afgørelser, som vil blive truffet, vil
være af teknisk eller forretningsmæssig karakter og vil for-
udsætte betydelig indsigt på området. Denne tekniske og
27
forretningsmæssige indsigt findes i Energiklagenævnet og
Erhvervsankenævnet.
Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan
indbringes for domstolene, før den endelige administrative
afgørelse foreligger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administra-
tive klagemulighed vil skulle udnyttet fuldt ud, inden en
afgørelse vil kunne indbringes for domstolene. I modsat fald
ville der være risiko for, at en administrativ klageinstans
vurderer klagen samtidig med, at tilsvarende klagepunkter
procederes ved en domstol, hvor der er bedre muligheder for
at få sagen belyst gennem vidneførelse m.v. Dette vil nor-
malt ikke være hensigtsmæssigt, da det kan medføre et ad-
ministrativt ressourcespild. Endvidere er sagsbehandlingen
ved en administrativ klageinstans som regel mere omkost-
ningseffektiv og egnet til at friholde domstolene fra ukom-
plicerede sager, der kan afgøres uden mundtlig forhandling
m.v.
En »endelig administrativ afgørelse« foreligger når den
øverste administrative klageinstans har fået klagesagens
genstand forelagt til prøvelse og enten afgjort spørgsmålet
eller afvist at behandle sagen. Øverste administrative kla-
geinstans for afgørelser truffet af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i henhold til CBAM er Energiklagenævnet
og Erhvervsankenævnet, jf. de foreslåede stk. 1 og 2.
Til § 13
Det foreslås i § 13, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage
inden for sit ansvarsområde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil have adgang til at regulere
klageproceduren inden for CBAM. Derved kan ministeren
fastsætte regler om klagefrister, klageprocedurer og klage-
adgange, herunder begrænsning eller afskæring af klagead-
gang, herunder krav om digital indgivelse af klagen, i det
omfang, at dette er foreneligt med de øvrige bestemmelser i
CBAM. Bestemmelsens anvendelse begrænses til at vedrøre
klima-, energi- og forsyningsministerens ansvarsområde i
CBAM-regi.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indgivelse
af klage. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse
være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige
begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, her-
under bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Til § 14
Det fremgår indledningsvist af præambel betragtning nr. 26 i
CBAM-forordningen, at medlemsstaterne bør pålægge sank-
tioner for overtrædelser af forordningen og sikre, at sådanne
sanktioner håndhæves. Det følger videre, at pålæggelsen af
sanktioner i henhold til forordningen ikke berører sanktio-
ner, som kan pålægges i henhold til EU-retten eller national
ret for overtrædelse af andre relevante forpligtelser, navnlig
dem vedrørende toldregler.
Hertil følger det af artikel 26, stk. 1, i CBAM-forordningen,
at en godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj
hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer
til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i
det foregående kalenderår, pålægges en bøde.
Det følger endvidere af artikel 26, stk. 2, at hvis en anden
person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til
Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i hen-
hold til denne forordning, pålægges denne person at betale
bøden.
CBAM-forordningens artikel 26 finder anvendelse fra den 1.
januar 2026, jf. CBAM-forordningens artikel 36, stk. 2, litra
b.
CBAM-forordningens kapitel 10 indeholder bestemmelser
angående overgangsperioden. Det følger af artikel 32, at
i overgangsperioden fra den 1. oktober 2023 til den 31.
december 2025 begrænses importørens forpligtelser i hen-
hold til forordningen til den indberetningspligt, der er fastsat
i forordningens artikel 33, 34 og 35. Hvis importøren er
etableret i en medlemsstat og udnævner en indirekte toldre-
præsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning
(EU) nr. 952/2013, og hvis den indirekte toldrepræsentant
indvilliger heri, finder indberetningspligten anvendelse på
en sådan indirekte toldrepræsentant. Hvis importøren ikke
er etableret i en medlemsstat, finder indberetningspligten
anvendelse på den indirekte toldrepræsentant.
Hertil følger det af artikel 35, stk. 5, at hvor den kompetente
myndighed indleder en korrektionsprocedure og fastslår, at
importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse
med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har taget
de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, eller
hvis den kompetente myndighed fastslår, at importøren, el-
ler, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32,
den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen
til at indgive en CBAM-rapport i overensstemmelse med
artikel 35, stk. 1, pålægger denne kompetente myndighed
importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse
med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant bøde.
Det følger endvidere af artikel 35, stk. 7, litra b, at Kom-
missionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførel-
sesretsakter vedrørende det vejledende interval for bøder,
der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der
skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb,
herunder grovheden og varigheden af den manglende indbe-
retning.
28
Disse beføjelser er udmøntet ved gennemførelsesforordnin-
gen. Det følger af artikel 16, at medlemsstaterne anvender
sanktioner i følgende tilfælde: hvis den indberettende klare-
rer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde
pligten til at indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-
rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse
med artikel 13, stk. 2, og den indberettende klarerer ikke har
taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten,
såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektions-
proceduren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være
adgang til et egnet håndhævelsesmiddel i tilfælde af, at
en operatør ikke efterkommer klima-, energi- og forsynings-
ministerens påbud om at bringe forhold, der strider mod
CBAM eller mod afgørelser truffet i medfør heraf, i over-
ensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet
frist. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun kunne
sanktionere overtrædelser inden for sit ansvarsområde.
Strafsubjektet vil være den, over for hvem, der er udstedt
påbud efter lovforslagets § 7.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse,
at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågæl-
dende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovhe-
den og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en
sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samar-
bejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeni-
veauet for så vidt angår overtrædelser af påbudsbestemmel-
sen som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr.
svarende til ca. 10.000 euro.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sa-
gens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10.
kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons
størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil
have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå
den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til
den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske
personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens stør-
relse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være
adgang til et egnet håndhævelsesmiddel i det tilfælde, at en
fysisk person, juridisk person eller en sammenslutning af
personer undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger. Klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kun kunne sanktionere overtrædelser inden
for sit ansvarsområde.
Strafsubjektet vil være den, over for hvem, der er anmodet
om oplysninger efter lovforslagets § 8 stk. 1.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse,
at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågæl-
dende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovhe-
den og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en
sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samar-
bejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeni-
veauet for så vidt angår overtrædelser af oplysningspligten,
som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr.
svarende til ca. 10.000 euro.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sa-
gens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10.
kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons
størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil
have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå
den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til
den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske
personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens stør-
relse.
Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan
fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte bestemmelser
om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser, som
udstedes efter loven.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at ministeren i forbin-
delse med udstedelse af administrative regler med hjemmel
i lovforslaget kan fastsætte straffebestemmelser, der kan an-
vendes i tilfælde af, at reglerne overtrædes. Dette kan efter
omstændighederne være påkrævet med henblik på at sikre,
at der står egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde
af en manglende efterlevelse af de fastsatte regler.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse,
at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågæl-
dende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovhe-
den og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en
29
sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samar-
bejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bøde-
niveauet for så vidt angår overtrædelser af bestemmelser i
forskrifter, der udstedes efter loven, som udgangspunkt bør
være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000
euro.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sa-
gens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10.
kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons
størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil
have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå
den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til
den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske
personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens stør-
relse.
Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren fastsætter regler om straf af bøde for overtrædelse af
regler fastsat i EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-
forordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil blive forpligtet til at fastsætte
regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i
EU-retsakter omfattet af CBAM.
Begrebet »EU-retsakter omfattet af CBAM« omfatter ud-
over CBAM-for-ordningen også gældende og kommende
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren i forbindelse med udstedelse af
administrative regler med hjemmel i lovforslaget kan fast-
sætte bødebestemmelser, der kan anvendes i tilfælde af,
at reglerne overtrædes. Dette kan efter omstændighederne
være påkrævet med henblik på at sikre, at der står egnede
håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af en manglende
efterlevelse af de fastsatte regler.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse,
at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågæl-
dende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovhe-
den og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en
sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samar-
bejde med myndighederne.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bøde-
niveauet for så vidt angår overtrædelser af bestemmelser
af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM, som ud-
gangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende
til ca. 10.000 euro.
For så vidt angår CBAM-forordningens artikel 26 fastsættes
direkte, at en godkendt CBAM-klarerer der ikke senest den
31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der
svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er im-
porteret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En
sådan bøde skal lyde på 100 euro for hvert CBAM-certi-
fikat, der ikke er returneret rettidigt og forhøjes i overens-
stemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks, gælden-
de i det år, hvor varerne importeres, jf. CBAM-forordningen
artikel 26, stk. 1.
Endvidere regulerer CBAM-forordningen direkte, at hvis en
anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører va-
rer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne
i henhold til denne forordning, pålægges denne person at
betale en bøde. Bøden skal være tre til fem gange større
end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året for
indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som den-
ne person ikke har returneret.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at domstolene bør tage stilling til, hvorvidt bøden vil skulle
være 3 til 5 gange større end 100 euro for hvert CBAM-
certifikat, der ikke er returneret rettidigt, baseret på de for-
ordningsbestemte hensyn om, at en sådan bøde skal være
effektiv, forholdsmæssig og afhængig af navnlig varigheden,
grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og genta-
gelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje
til at samarbejde med den kompetente myndighed.
For så vidt angår gennemførelsesforordningen, fastsætter
den direkte, at hvis den indberettende klarerer ikke har
truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at
indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-rapporten er
ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel
13 og den indberettende klarerer ikke har taget de nødven-
dige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den
kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren
i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, skal overtrædel-
serne straffes med bøde og bødens størrelse skal være på
mellem 10 og 50 euro pr. ton ikke-rapporterede emissio-
ner. Bøden stiger i overensstemmelse med det europæiske
forbrugerprisindeks.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at domstolene vil skulle tage stilling til bødestørrelsen ud fra
de hensyn, som gennemførelsesforordningen fastsætter i ar-
tikel 16, stk. 3 og 4, herunder omfanget af ikke-rapporterede
oplysninger, de ikke-rapporterede mængder af importerede
varer og de ikke-rapporterede emissioner vedrørende disse
varer, den indberettende klarerers parathed til at efterkomme
anmodninger om oplysninger eller til at korrigere CBAM-
rapporten, den indberettende klarerers forsætlige eller uagt-
somme adfærd, den indberettende klarerers tidligere adfærd
med hensyn til overholdelse af indberetningspligten, graden
af samarbejde hos den indberettende klarerer for at bringe
overtrædelsen til ophør, og om den indberettende klarerer
frivilligt har truffet foranstaltninger for at sikre, at lignende
overtrædelser ikke kan begås i fremtiden.
30
Større sanktioner pålægges, hvis der er indgivet mere end to
ufuldstændige eller ukorrekte rapporter i træk som anført i
artikel 13. Endvidere vil der kunne pålægges større sanktio-
ner, hvis rapportering ikke er sket inden seks måneder efter
rapporteringsfristen.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sa-
gens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-
stændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10.
kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons
størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil
have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå
den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til
den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske
personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens stør-
relse.
Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalselska-
ber, som f.eks. aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber
(ApS), selskaber i andre selskabsformer, foreninger og alle
andre former for juridiske personer, ville kunne pålægges
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Lovforslaget er erhvervsrettet, og adressaterne for CBAM’s
bestemmelser, herunder strafbestemmelser, vil typisk være
organiseret i virksomhedsform eller som juridiske personer i
øvrigt. Det er derfor væsentligt at sikre et entydigt grundlag
for strafbestemmelsers anvendelse i overensstemmelse med
reglerne i straffelovens 5. kapitel, der omhandler strafansvar
for juridiske personer, samt i overensstemmelse med de der-
til knyttede regler og vejledninger, såsom Rigsadvokatens
meddelelser om strafansvar for juridiske personer m.v.
Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren de-
legerer sine beføjelser til Energistyrelsen.
Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kun-
ne bemyndiges til at udøve beføjelser tilsvarende klima-,
energi- og forsyningsministeren så vidt angår sanktionering
samt fastsætte regler i forskrifter der udstedes efter loven,
om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i for-
skrifterne. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse
være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige
begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-,
energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anven-
delse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, her-
under bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at loven træder i kraft den 1. januar
2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven træder i
kraft den 1. januar 2025.
Til § 16
Det foreslås i § 16, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Bestemmelsen følger af, at sagsområdet er overtaget i hen-
hold til henholdsvis den færøske hjemmestyreordning og
den grønlandske selvstyreordning.
31