Fremsat den 2. oktober 2024 af beskæftigelsesminister (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 2. oktober 2024 af beskæftigelsesminister (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og
udlændingeloven
(Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT))
§ 1
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 7 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En udenlandsk virksomhed, der er anmeldelses-
pligtig efter stk. 1 eller 2, og som beskæftiger tredjelands-
statsborgere i den forbindelse, skal desuden uploade kopi
af tjenesteydelsesaftalen samt ansættelseskontrakter og op-
holds- og arbejdstilladelser for de pågældende personer.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
2. I § 7 a, stk. 3, 4, 5 og 7, der bliver stk. 4, 5, 6 og 8, ændres
»stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 6« til: »stk. 1-3
og regler fastsat i medfør af stk. 7«.
3. I § 7 d, stk. 1, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
4. I § 7 e, stk. 2, ændres »§ 7 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 6« til: »§ 7 a, stk. 1-3 og regler fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 7«.
5. I § 7 e, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tjenesteyderen skal sørge for, at enhver, der beskæfti-
ges af virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til
Arbejdstilsynet.«
6. I § 7 e, stk. 3, ændres »oplyse eget navn og« til: »fremvise
gyldig legitimation og oplyse«, og »stk. 1 og 2« ændres til:
»stk. 1-3«.
7. I § 7 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kan tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke
fremvise gyldig legitimation efter § 7 e, stk. 2 og 3, kan
Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i
orden inden for en nærmere angivet frist.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
8. I § 7 f, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 2«
til: »stk. 3«, i § 7 f, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1«
til: »stk. 1 og 2«, og i § 7 f, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
9. I § 7 f, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Arbejdstilsynet kan tillige videregive oplysninger om
virksomheder, der er givet et påbud efter stk. 2, til andre
offentlige myndigheder.«
10. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7 a, stk. 1 eller 2« til: »§
7 a, stk. 1-3«.
11. I § 10 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Undlader at efterkomme påbud om fremvisning af legi-
timation efter § 7 f, stk. 2.«
12. I § 10 a, stk. 3, ændres »1-3« til: »1-4«.
13. § 11 affattes således:
»§ 11. Beskæftigelsesministeren fremsætter i folketings-
året 2025-2026 forslag om revision af loven.«
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2.
september 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 44 a, stk. 19, indsættes som 4. pkt.:
»Styrelsen for International Rekruttering og Integration
kan i forbindelse med gennemførelse af kontrollen anmode
Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2024-25
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024-55390
BE010011
personer, der ved kontrollen vurderes at udføre arbejde i
virksomheden, om at fremvise gyldig legitimation.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk.
2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 1-4 og 10, træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 7 a, stk. 6, i lov om
udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 38 af 2. januar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7 a, stk. 7, i lov
om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. denne lovs § 1,
nr. 1.
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 7 a, stk. 7, i lov om
udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 38 af 2. januar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7 a, stk. 8, i lov
om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. denne lovs § 1,
nr. 1.
Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 7 f, stk. 5, i lov om
udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 38 af 2. januar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 7 f, stk. 6, i lov
om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. denne lovs § 1,
nr. 7.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-
vis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) ved udstationering af tredjelandsstats-
borgere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forslag om fremvisning af gyldig legitimation efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i forbindelse med styrelsens kontrolbesøg
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Udgående udlændingekontrol (kontrol på udlændingeområdet)
2.2.1.2. Udlændinges oplysningspligt m.v.
2.2.1.3. Tvangsindgreb (retssikkerhedsloven)
2.2.1.4. Pligten til at medføre opholdskort m.m.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Forlængelse af revisionsbestemmelsen
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
3
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra den
23. maj 2024, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) har indgået med Danmarksdemokrater-
ne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats mod
social dumping. Aftalens formål er at være med til at sikre,
at et sikkert og sundt arbejdsmiljø og fair konkurrence skal
være grundvilkår på det danske arbejdsmarked. Et arbejds-
marked med ordnede forhold, som kommer alle til gavn
– både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som
helhed.
Partierne bag aftalen noterer sig, at det i dag er hver ot-
tende beskæftigede lønmodtager i Danmark, der er uden-
landsk. Partierne bag aftalen vil med aftalen være med til at
sikre, at arbejdet ikke foregår illegalt, og at der ikke foregår
social dumping. I Danmark skal mennesker ikke arbejde
under uacceptable forhold, som står i skarp kontrast til de
forhold, der følger af den danske model.
Med aftalen styrkes indsatsen mod social dumping, bl.a.
med en styrket indsats mod illegal arbejdskraft. Baggrunden
er, at de internationale arbejdstagere, som har de dårligste
vilkår og arbejdsforhold, desuden ofte opholder sig illegalt
i Danmark. Der er således behov for at styrke det retlige
værn mod anvendelsen af illegal arbejdskraft og forhindre,
at udlændinge – uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse
eller i strid med en opholds- og arbejdstilladelse – arbejder
til lavere lønninger og under uacceptable forhold.
Arbejdstilsynet har indsatser mod det illegale arbejdsmar-
ked, der med dette lovforslag vil styrkes. Herudover del-
tager Styrelsen for International Rekruttering og Integration
i fysiske tilsyn sammen med politiet, SKAT og Arbejdstilsy-
net. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
bistår politiet med fokus på, om de antrufne udlændinge har
opholds- og arbejdstilladelse. Derudover foretager styrelsen
selvstændige udgående kontrolaktioner med henblik på at
kontrollere, om betingelserne for en meddelt opholds- og
arbejdstilladelse er overholdt.
Med lovforslaget foreslås det, at Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i forbindelse med egne udgåen-
de kontrolbesøg på virksomheder skal kunne anmode per-
soner, der vurderes at udføre arbejde i virksomheden, om
at fremvise legitimation. Med lovforslaget får Styrelsen for
International Rekruttering og Integration bedre mulighed for
at fastslå, om en person har en opholds- og arbejdstilladelse
udstedt af styrelsen, og derved at kontrollere, at betingel-
serne for opholds- og arbejdstilladelsen er opfyldt. Hvis
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kon-
staterer, at en person arbejder i strid med en af styrelsen
udstedt opholds- og arbejdstilladelse, vil styrelsen vurdere,
om tilladelsen skal inddrages, og om udlændingen og/eller
arbejdsgiveren skal politianmeldes.
Hvis en person ikke fremviser gyldig legitimation, vil Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration efter
omstændighederne underrette relevante myndigheder. Der
henvises til pkt. 2.2.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at udenlandske
tjenesteydere skal sørge for, at enhver, der beskæftiges af
virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejds-
tilsynet, således at enhver, der udfører arbejde i Danmark,
efter anmodning fra Arbejdstilsynet skal fremvise gyldig
legitimation. Såfremt tjenesteyderen eller de ansatte ikke
kan fremvise gyldig legitimation, kan Arbejdstilsynet påby-
de virksomheden, at forholdet bringes i orden inden en
frist. Manglende efterkommelse af påbuddet kan straffes
med bøde.
Som et led i at styrke indsatsen mod brugen af illegal ar-
bejdskraft er aftalepartierne endvidere enige om at give mu-
lighed for flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT). Med lovforslaget foreslås det således,
at udenlandske tjenesteydere skal uploade kopi af tjenestey-
delsesaftalen samt ansættelseskontrakter og opholds- og ar-
bejdstilladelser ved anmeldelse i RUT, når der udstationeres
tredjelandsstatsborgere.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Flere oplysninger i Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT) ved udstationering af
tredjelandsstatsborgere
2.1.1. Gældende ret
Udenlandske tjenesteydere, der midlertidigt leverer tjeneste-
ydelser i Danmark, er omfattet af anmeldelsespligten til
RUT, jf. udstationeringslovens §§ 7 a - 7 f. Anmeldelses-
pligten gælder både virksomheder med ansatte og selvstæn-
digt erhvervsdrivende uden ansatte i visse risikobrancher.
RUT har til formål at understøtte myndighedernes, herunder
Arbejdstilsynets, politiets og skattemyndighedernes arbejde
med at håndhæve de regler, der gælder for udenlandske
4
tjenesteydere og lønmodtagere, som udfører arbejde i Dan-
mark. Registret er desuden et centralt redskab i arbejdsmar-
kedets parters arbejde med at sikre løn- og arbejdsvilkår via
kollektive overenskomster for udenlandske lønmodtagere,
som arbejder i Danmark.
Oplysningerne anvendes også til at udarbejde statistikker i
forbindelse med overvågning af arbejdsmarkedet, ligesom
ATP anvender oplysningerne i forbindelse med administrati-
onen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU).
Erhvervsstyrelsen administrerer RUT og står dermed for
vedligeholdelsen og den tekniske udvikling af registret.
Anmeldelsen til RUT skal ske senest samtidig med, at arbej-
det igangsættes i Danmark. For hver tjenesteydelse skal der
anmeldes en række oplysninger, herunder:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktop-
lysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Virksomhedens branchekode og oplysninger om even-
tuel momsregistrering i hjemlandet.
5) Oplysninger om lønmodtageren, herunder om social-
sikringsforhold i hjemlandet.
6) Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med
tjenesteydelsen, hvis hvervgiveren ikke er en privatper-
son.
Anmeldelsespligten gælder for udenlandske virksomheder,
der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse
med levering af tjenesteydelser efter udstationeringslovens
§ 7 a, stk. 1.
Herudover gælder anmeldelsespligten også for udenlandske
virksomehder, der ved udførelse af arbejde i Danmark leve-
rer tjenesteydelser, uden at betingelserne for udstationering
er opfyldt, jf. udstationeringslovens § 7 a, stk. 2, hvilket
f.eks. omfatter lønmodtagere, hvis tjenesteyderen ikke er
reelt etableret i etableringslandet. Anmeldelseskravene efter
stk. 2 er identiske med anmeldelseskravene efter stk. 1, og
de to kategorier af lønmodtagere behandles ens i loven i
øvrigt. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 626 af 8. juni
2016, med henblik på at sikre, at myndighederne også har
mulighed for at kontrollere, at udenlandske virksomheder,
som ikke er udstationerende virksomheder i forbindelse med
levering af tjenesteydelser til Danmark, overholder den dan-
ske lovgivning.
Anmeldelsespligten til RUT for virksomheder med ansatte
gælder som udgangspunkt ved levering af tjenesteydelser
inden for alle brancher, men der er dog visse undtagelser fra
anmeldelsespligten, f.eks. for visse kortvarige udstationerin-
ger, jf. udstationeringslovens § 7 b, stk. 1, og bekendtgørelse
nr. 1517 af 16. december 2010 om undtagelser fra anmel-
delsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(RUT) (Kortvarige udstationeringer).
Manglende anmeldelse, anmeldelse af urigtige eller mangel-
fulde oplysninger eller anmeldelse, der ikke foretages retti-
digt, kan straffes med bøde, jf. udstationeringslovens § 10 a,
stk. 1, nr. 1.
Det er forudsat i bemærkningerne til udstationeringslo-
vens § 10 a, at bødeniveauet for udenlandske virksom-
heders manglende overholdelse af anmeldelsespligten til
RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde, jf. Folketingstidende
2009-2010 tillæg A, L 157 som fremsat. Straffen fordobles
til 20.000 kr. ved overtrædelser af grovere karakter, hvilket
bl.a. omfatter gentagelsestilfælde, hvor en virksomhed, der
tidligere er dømt for manglende RUT-anmeldelse, vender
tilbage til Danmark eller skifter arbejdssted i Danmark uden
at forlade landet og igen undlader at anmelde sig i RUT, jf.
Folketingstidende 2014-2015 (1. samling) tillæg A, L 102
som fremsat.
Arbejdstilsynet har siden den 1. juni 2010 haft opgaven med
at føre tilsyn med overholdelsen af anmeldelsespligten til
RUT, herunder ved brug af bl.a. administrative bødeforelæg.
Anmeldelsespligten til RUT gælder både for virksomheder,
der er etableret udenfor EU, og for virksomheder, der
er etableret i EU, og som midlertidigt udstationerer tredje-
landsstatsborgere som led i leveringen af tjenesteydelser i
Danmark.
Virksomheder etableret i EU kan gøre brug af retten til fri
udveksling af tjenesteydelser, som er traktatfæstet i TEUF
artikel 56 og suppleres af EU-Domstolens praksis på områ-
det.
Det er en konsekvens af reglerne om fri udveksling af tjene-
steydelser, at en tjenesteyder, der er etableret i en medlems-
stat, har ret til at udstationere sine ansatte i forbindelse med,
at tjenesteyderen skal levere en tjenesteydelse i en anden
medlemsstat, herunder Danmark, uden at der i den forbin-
delse kan stilles krav om opholds- og arbejdstilladelse. Ad-
gangen for en tjenesteyder til at udstationere sine ansatte i
forbindelse med levering af en tjenesteydelse gælder uanset
de ansattes nationalitet.
En tredjelandsstatsborger har således på baggrund af udsta-
tionering en ret til ophold og arbejde under udførelsen af
en konkret opgave. Retten følger af den ret, som tredjelands-
statsborgerens arbejdsgiver har til at levere tjenesteydelser
i en anden medlemsstat. Retten til ophold og arbejde er
dermed begrænset til leveringen af en tjenesteydelse i tilfæl-
de, hvor den fri udveksling af tjenesteydelser udøves af en
virksomhed etableret i EU.
Der gælder en række betingelser for retten til ophold og
arbejde som udstationeret tredjelandsstatsborger. Det kræves
bl.a., at den ansatte tredjelandsstatsborger er reelt udstati-
oneret, dvs. at den pågældende er fast beskæftiget i en
virksomhed, som er etableret i én medlemsstat og leverer
tjenesteydelser i en anden medlemsstat. Det kræves også, at
den pågældende – før udstationeringen – lovligt har opholdt
sig i virksomhedens etableringsland og har ret til at arbejde
dér, og at den pågældende opfylder reglerne om indrejse i
det land, hvortil den pågældende udstationeres. I Danmark
5
skal den ansatte således opfylde udlændingelovens regler
om indrejse, dvs. være visumfri, være meddelt visum til
eller have opholdstilladelse i Danmark eller have en gyldig
opholdstilladelse i et andet Schengenland og have mulighed
for at vende tilbage til hjemlandet eller virksomhedens etab-
leringsland efter udførelsen af arbejdet.
Reglerne om tredjelandsstatsborgeres lovlige ophold i Dan-
mark i forbindelse med, at de udfører opgaver som led i den
fri udveksling af tjenesteydelser, findes i udlændingeloven
og EU-opholdsbekendtgørelsen, jf. herved navnlig EU-op-
holdsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
I det omfang en tredjelandsborger udstationeres fra en virk-
somhed etableret udenfor EU, vil den ansatte skulle have ar-
bejdstilladelse i Danmark efter reglerne i udlændingelovens
kapitel 2. Det følger af udlændingelovens § 13, at udlændin-
ge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet
beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed
eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser
her i landet. Dog er visse udlændinge fritaget for krav om
arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14. En udlænding
kan ligeledes være fritaget for arbejdstilladelse efter reglerne
i udlændingebekendtgørelsens § 24.
Hvis en tredjelandsstatsborger opholder sig ulovligt og/eller
arbejder ulovligt i Danmark, kan Udlændingestyrelsen træf-
fe afgørelse om administrativ udvisning samt meddele et
indrejseforbud.
Afgørelser om administrativ udvisning truffet af Udlændin-
gestyrelsen, kan påklages til Udlændingenævnet.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Regeringen arbejder for, at arbejde i Danmark foregår på
danske løn- og arbejdsvilkår og inden for de regler, der
gælder for EU’s indre marked, herunder rammerne for den
fri udveksling af tjenesteydelser. Den fri udveksling skal
også være fair udveksling. Som det er beskrevet i pkt. 2.1.1
har tredjelandsstatsborgere en ret til ophold og arbejde i
Danmark, når den pågældende reelt er udstationeret i forbin-
delse med levering af en tjenesteydelse. Der ses imidlertid
eksempler på omgåelse af udstationeringsreglerne, hvor per-
soner rekrutteres fra tredjelande til et EU-land alene med
henblik på via reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser
at tage arbejde i et andet EU-land, f.eks. Danmark.
Aftale om en styrket indsats mod social dumping indeholder
bl.a. et initiativ om, at der skal indføres krav om flere op-
lysninger i RUT med henblik på at styrke myndighedernes
indsats mod illegal arbejdskraft.
RUT indeholder som beskrevet i pkt. 2.1.1 en række oplys-
ninger om de personer, der beskæftiges i Danmark som led
i levering af tjenesteydelser. Det er imidlertid Beskæftigel-
sesministeriets vurdering, at registret med fordel kan supple-
res med yderligere oplysninger ved udstationering af tredje-
landsstatsborgere med henblik på myndighedernes kontrol
af, om disse udstationeringer sker inden for reglerne herom.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres et nyt krav om upload i RUT af
tjenesteydelsesaftalen, ansættelseskontrakter og opholds- og
arbejdstilladelser ved udstationering af tredjelandsstatsbor-
gere. Et sådant krav vil understøtte myndighedernes hånd-
hævelse af reglerne om lovligt ophold i Danmark for udsta-
tionerede tredjelandsstatsborgere.
Der foreslås et tilsvarende krav om upload af dokumenter
for udenlandske virksomheder, der ved udførelse af arbejde
i Danmark leverer tjenesteydelser uden at betingelserne for
udstationering er opfyldt, i det omfang de allerede er omfat-
tet af registreringsforpligtelsen i RUT. Hermed vil kravet
f.eks. også omfatte lønmodtagere fra virksomheder, der ikke
er reelt etableret i etableringslandet, og der vil fortsat gælde
den samme regulering af denne kategori af lønmodtagere
som foreslås for egentligt udstationerede lønmodtagere.
Tjenesteydelsesaftalen er den aftale, der indgås mellem tje-
nesteyder og den danske hvervgiver, og som danner grund-
lag for at en eller flere af tjenesteyders ansatte skal udstatio-
neres til Danmark. Tjenesteydelsesaftalen vil kunne bidrage
til myndighedernes vurdering af, om der er tale om en reel
udstationering fra et andet EU-land til Danmark i forbindel-
se med levering af en tjenesteydelse, jf. nærmere pkt. 2.1.1
ovenfor.
Ansættelseskontrakten og opholds- og arbejdstilladelsen vil
kunne bidrage til at belyse, hvem der er arbejdsgiver for den
pågældende tredjelandsstatsborger, og om den pågældende
har den fornødne opholds- og arbejdstilladelse i det land,
som han eller hun udstationeres fra. Et upload af ansættel-
seskontrakten vil kunne understøtte Arbejdstilsynets arbejde
i de tilfælde, hvor der på tilsynet er problemer med at få
afklaret hvem der er den ansvarlige arbejdsgiver efter ar-
bejdsmiljøloven.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og forudsi-
gelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (”arbejdsvil-
kårsdirektivet”) artikel 4, at arbejdsgiveren skal underrette
arbejdstagere om de væsentlige punkter i ansættelsesfor-
holdet. Disse oplysninger skal meddeles skriftligt og inden-
for visse frister. Oplysningerne kan fremgå af ansættelses-
kontrakten eller andre dokumenter, der kan tjene som skrift-
ligt bevis for lønmodtageren. Ved lovforslagets henvisning
til ansættelseskontrakten forstås det eller de dokumenter,
der tjener som bevis til at opfylde arbejdsgiverens pligt i
henhold til de nationale regler, der gennemfører arbejdsvil-
kårsdirektivet.
Arbejdsgiver skal herudover opdatere ansættelseskontrakten
med en række yderligere oplysninger, hvis arbejdstager ud-
stationeres til en anden medlemsstat eller et tredjeland, jf.
nærmere direktivets artikel 7. Det følger heraf, at arbejds-
tager bl.a. skal oplyses om, hvilket land vedkommende skal
udstationeres til og varigheden af udstationeringen. Herudo-
ver skal der oplyses om, hvilken valuta lønnen udbetales i
6
og om eventuelle andre ydelser. Disse supplerende oplysnin-
ger kaldes i visse sammenhænge også for udstationerings-
aftalen, og oplysningerne udgør en integreret del af den
samlede ansættelseskontrakt. Derfor skal denne del af an-
sættelseskontrakten ligeledes uploades i RUT.
For så vidt angår udstationering af arbejdstagere fra virk-
somheder etableret i tredjelande, vil dokumenter, som inde-
holder de særlige forhold forbundet med udstationeringen,
ligeledes anses for at være en del af ansættelseskontrakten,
og der vil skulle ske upload af disse dokumenter som en del
af den samlede ansættelseskontrakt.
Det bemærkes, at det forhold, at de relevante dokumenter er
uploadet i RUT, ikke er ensbetydende med at der foreligger
et reelt ansættelsesforhold, og der skal således altid foreta-
ges en konkret og individuel vurdering af sagen.
Det bemærkes herudover, at i det omfang en tredjelands-
statsborger udstationeres fra en virksomhed beliggende uden
for EU, vil kravet om upload af opholds- og arbejdstilladelse
vedrøre den opholds- og arbejdstilladelse, der er udstedt af
de danske myndigheder.
Ved møde med tredjelandsstatsborgere ansat i en uden-
landsk virksomhed, der ikke har uploadet tjenesteydelsesaf-
tale, opholds- og arbejdstilladelse og ansættelseskontrakt i
overensstemmelse med reglerne, underretter Arbejdstilsynet
politiet. Arbejdstilsynet konstaterer alene, om der er sket
upload; ægtheden eller gyldigheden af dokumenterne efter-
prøves ikke i den sammenhæng.
Det foreslås, at oplysningskravet håndhæves i forbindel-
se med Arbejdstilsynets almindelige tilsyn med manglen-
de/mangelfuld registrering i RUT, jf. udstationeringslovens
§ 7 e-f og § 10 a, stk. 1, nr. 1. Arbejdstilsynet vil såle-
des kunne udstede påbud om upload af tjenesteydelsesafta-
len, ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser
i RUT ved udstationering af tredjelandsstatsborgere. Efter-
kommes påbuddet ikke, vil Arbejdstilsynet underrette politi-
et herom.
Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud
fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder at fast-
sætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau
vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straf-
fens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
2.2. Forslag om fremvisning af gyldig legitimation efter
anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering
og Integration i forbindelse med styrelsens kontrolbesøg
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Udgående udlændingekontrol (kontrol på udlændin-
geområdet)
Det indgår som del af Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integrations almindelige myndighedsudøvelse, at
styrelsen skal føre kontrol med, at betingelserne for de
opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, over-
holdes. Dette indebærer bl.a., at styrelsen fører kontrol med,
at udlændinge i tilknytning til en opholds- og arbejdstilladel-
se udstedt af Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i
landet.
Hovedparten af Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations kontrolindsats i forhold til de af styrelsen ud-
stedte opholds- og arbejdstilladelser gennemføres på bag-
grund af registersamkøring, hvor oplysninger fra styrelsens
sagsbehandlingssystem samkøres med oplysninger fra bl.a.
Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og
indkomstregistret, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 10.
Herudover deltager Styrelsen for International Rekruttering
og Integration bl.a. i udgående kontrol ved virksomhedsbe-
søg i samarbejde med Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og
politiet, primært i regi af den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold (social dumping). Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integrations rolle under udgående kon-
trol i myndighedsamarbejdet er at bistå politiet med kontrol
af, om en antruffen udlænding har lovligt ophold i Danmark
og ret til at arbejde, og styrelsen vejleder om de rettigheder,
som er knyttet til udlændingens opholdsgrundlag. Styrelsen
for International Rekruttering og Integration deltager ved
denne type kontrolbesøg kun i aktioner, hvor politiet delta-
ger.
Ved lov nr. 2195 af 29. december 2020 om ændring af
udlændingeloven (Formodningsafslag på erhvervsområdet
og praktikantområdet, adgang for Styrelsen for International
Rekruttering og Integration til at foretage selvstændige ud-
gående kontrolaktioner, pålæg til virksomheder om at føre
logbog, styrket kontrol via faste kontrolattachéer og adgang
for Styrelsen for International Rekruttering og Integration
til i kontroløjemed at indhente oplysninger fra SafeSeaNet),
som trådte i kraft den 1. januar 2021, fik Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration i udlændingelovens
§ 44 a, stk. 19, hjemmel til at foretage egne kontrolbesøg
hos virksomheder. Bestemmelsen i udlændingelovens § 44
a, stk. 19, blev indført med henblik på at styrke Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations muligheder for at
opdage misbrug med udstedte opholds- og arbejdstilladelser,
idet eventuelle uoverensstemmelser mellem de oplysninger,
som udlændingen og/eller virksomheden har indberettet til
styrelsen, og de faktiske forhold ved kontrolbesøgene her-
ved kan afdækkes.
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, 1. pkt.,
at Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder,
der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstil-
ladelse udstedt af styrelsen, med henblik på at kontrollere
de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold,
7
som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelserne for
opholds- og arbejdstilladelsen overholdes.
Af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, 2. og 3. pkt., følger det,
at adgangen til kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v.
og arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Kontrol
kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til
tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
adgang til kontrol gælder den ejendom og de lokaler,
hvori virksomheden drives, dvs. den erhvervsdrivendes for-
retnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler samt arbejdsste-
der uden for virksomhedens lokaler. Det kan f.eks. være
de steder, hvor et rengøringsfirma udfører rengøringsarbej-
de. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har adgang til at foretage kontrol på de lokaliteter, hvor den
ansatte (udlændingen) fysisk udfører arbejde (arbejdsstedet)
for ved selvsyn at konstatere, om der er overensstemmelse
mellem de oplysninger, som styrelsen har fået fra den an-
satte, og den faktiske virkelighed ude på arbejdsstedet. Kon-
troladgangen omfatter tillige arbejdssteder, der er beliggen-
de som en del af en privat bolig, hvis det er arbejdstagernes
faste arbejdssted. Det kan f.eks. være, hvis en cateringvirk-
somhed drives fra et køkken, der er beliggende i et privat
hjem, når arbejdstageren har sit faste arbejdssted der. Det
kan også være en frisørsalon eller en butik, der er indrettet
i lokaler, der er en del af et privat hjem. Kontroladgangen
omfatter dog ikke arbejdssteder, der er beliggende i ejen-
domme, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig for en
anden end udlændingen eller arbejdsgiveren (tredjemand).
Det fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, at politiet
om fornødent yder Styrelsen for International Rekruttering
og Integration bistand til gennemførelse af kontrollen efter
stk. 19.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
kan gennemføre udgående kontrol efter udlændingelovens
§ 44 a, stk. 19, når styrelsen konkret vurderer, at det er
nødvendigt. Styrelsen kan således kontrollere udlændinge
med opholdstilladelse udstedt af styrelsen med henblik på
beskæftigelse (f.eks. efter positivlisten, positivlisten for fag-
lærte eller beløbsordningen). Kontroladgangen omfatter bl.a.
tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration i forbindelse med en udgående kontrolaktion sam-
men med politiet finder det nødvendigt selvstændigt at fore-
tage yderligere kontrol af, om betingelserne for en udstedt
opholds- og arbejdstilladelse er overholdt. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan også benytte
kontroladgangen f.eks. i forlængelse af, at styrelsen i forbin-
delse med en samkøring af registerdata finder oplysninger,
der konkret giver anledning til yderligere kontrol, eller på
baggrund af konkrete henvendelser fra andre myndigheder
om virksomheden, eller hvis styrelsen som led i styrelsens
almindelige sagsbehandling konkret finder anledning til at
foretage vilkårskontrol.
Vurderingen af, om en udgående kontrol er nødvendig, fore-
tages under iagttagelse af det almindelige proportionalitets-
princip. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion skal således overveje, om andre mindre indgribende
kontrolforanstaltninger kan benyttes, ligesom styrelsens be-
hov for adgang skal vejes op mod de gener, som indgrebet
medfører for udlændingen og arbejdsgiveren.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kon-
trolbesøg er som udgangspunkt uvarslede, og styrelsen kan
som led i kontrolbesøgene stille udlændingen og arbejdsgi-
veren spørgsmål om f.eks. udlændingens løn- og arbejdsfor-
hold med henblik på at fastslå, om betingelserne for en
opholds-og arbejdstilladelse overholdes. Det kan f.eks. være
spørgsmål vedrørende arbejdsopgaver, arbejdstider og løn-
forhold m.v. Udlændingen og arbejdsgiveren vil have pligt
til at besvare disse spørgsmål, jf. udlændingelovens § 40,
stk. 1 og 3.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations ud-
gående kontrol administreres i overensstemmelse med lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter. Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration anvender således kontrolbestem-
melsen, når dette sker som led i en administrativ kontrol, og
der ikke er nogen konkret mistanke om, at udlændingen eller
den, der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart
forhold.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration opret-
ter på baggrund af de oplysninger, som fremkommer under
en udgående kontrol, en sag med henblik på journalisering
af oplysninger. Ligeledes vurderer Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration i de konkrete tilfælde, hvor-
vidt der er grundlag for at påbegynde sagsbehandling med
henblik på at vurdere, om opholds- og arbejdstilladelsen
skal inddrages, og/eller om der er forhold, der skal politian-
meldes. Det bemærkes, at hvis Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i forbindelse med et kontrolbe-
søg med rimelig grund mistænker, at der er begået et straf-
bart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser om straffepro-
cessuelle tvangsindgreb skulle iagttages, jf. retssikkerheds-
lovens § 9, stk. 1, og Styrelsen for International Rekruttering
og Integration vil i så fald overdrage den nærmere under-
søgelse af det eventuelt strafbare forhold til politiet.
2.2.1.2. Udlændinges oplysningspligt m.v.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., har en ud-
lænding oplysningspligt over for udlændingemyndigheder-
ne, idet en udlænding skal meddele de oplysninger, som
er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse
kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen
opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Andre per-
soner, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til
brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele disse
oplysninger, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt.
Endvidere har den, der beskæftiger eller har beskæftiget
en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstil-
8
ladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, oplys-
ningspligt over for udlændingemyndighederne, idet denne
skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og
Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol
af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været
overholdt, jf. udlændingelovens § 40, stk. 3.
Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan straffes med
bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i
indtil 4 måneder, jf. udlændingelovens § 60, stk.1. Endvide-
re følger det af udlændingelovens § 40, stk. 6, at udlændin-
gemyndighederne kan kræve, at erklæring til oplysning i
sager, der henhører under udlændingeloven, afgives på tro
og love. Afgivelse af en falsk erklæring på tro og love kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år efter straffelovens
§ 161.
2.2.1.3. Tvangsindgreb (retssikkerhedsloven)
Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved for-
valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-
ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019
(herefter retssikkerhedsloven), er der gennemført en samlet
regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde,
hvor en forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for
strafferetsplejen at foretage visse former for tvangsindgreb
uden forudgående retskendelse.
Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangs-
måde, som forvaltningsmyndighederne skal følge ved gen-
nemførelsen af et tvangsindgreb, der er omfattet af loven
(kapitel 2).
Det følger således af § 2, at tvangsindgreb kun må anvendes,
hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrække-
lige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet
med indgrebet. Efter § 3 finder forvaltningslovens regler om
bl.a. inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og klagevejled-
ning m.v. anvendelse ved beslutninger om iværksættelse af
tvangsindgreb. Efter § 4 er der pligt til under visse omstæn-
digheder at gøre notat om indholdet af oplysninger, som
en myndighed modtager i en sag om iværksættelse af et
tvangsindgreb.
Herudover følger det af § 5, at parten forud for gennemfø-
relsen af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb
skal underrettes om beslutningen. Bestemmelsen fastsætter
en række krav til underretningen, herunder at underretnin-
gen skal ske skriftligt senest 14 dage inden, at tvangsindgre-
bet gennemføres.
Kravet om forudgående underretning kan fraviges helt eller
delvist i en række tilfælde. Det gælder, hvis øjemedet med
tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forud-
gående underretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis
hensynet til parten selv taler for det, eller partens rettigheder
findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private
eller offentlige interesser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nød-
vendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigs-
økonomiske interesser, herunder forholdet til EU (§ 5, stk.
4, nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet
efter forholdets særlige karakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr.
4), eller hvis forudgående underretning viser sig umulig el-
ler er uforholdsmæssig vanskelig (§ 5, stk. 4, nr. 5). Hvis en
beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gennemføres
uden forudgående underretning, skal beslutningen samtidig
med gennemførelsen af indgrebet meddeles parten skriftligt.
Efter § 6 må tvangsindgreb, der foretages uden for myndig-
hedernes embedssteder, som udgangspunkt kun foretages
mod forevisning af legitimation, og efter § 7 skal tvangs-
indgrebet foretages så skånsomt, som omstændighederne til-
lader det.
Efter § 8 skal myndigheden udfærdige rapport om udførel-
sen af indgrebet, hvis myndigheden under gennemførelsen
af et tvangsindgreb finder, at den, som indgrebet er rettet
imod, har tilsidesat regler i lovgivningen m.v. Rapporten
skal snarest muligt udleveres til vedkommende. Hvis myn-
digheden ikke finder, at den, som indgrebet er rettet imod,
har tilsidesat regler i lovgivningen m.v., skal myndigheden
efter stk. 2 udfærdige og udlevere en rapport om udførelsen
af indgrebet, hvis en part fremsætter begæring om det.
Retssikkerhedsloven indeholder endvidere regler om for-
holdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen af tvangsind-
greb omfattet af loven (kapitel 3).
Det følger således af § 9 bl.a., at hvis en enkeltperson
eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at
have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb
over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe
oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfat-
ter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om
strafferetsplejen. Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet
gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af
straf.
Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke
at inkriminere sig selv, jf. § 10. Bestemmelsen indebærer
bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson
eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan
medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om
pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i for-
hold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de
oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. En myn-
dighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende
ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have be-
tydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædel-
se, jf. lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter § 10, stk. 3.
2.2.1.4. Pligten til at medføre opholdskort mm.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 1, skal en udlænding ved
indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra
være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ud-
lændinge- og integrationsministerens bestemmelse kan god-
9
kendes som rejselegitimation. Efter § 39, stk. 3, 1. pkt., skal
passet eller rejselegitimationen ved ind- og udrejse forevises
for paskontrollen og under ophold her i landet på begæring
forevises for offentlige myndigheder.
Det følger af § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 552 af 27. maj
2024 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebe-
kendtgørelsen), at en udlænding, der er fyldt 18 år, og som
ikke er statsborger i et andet nordisk land eller et land, der er
tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen
om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
Schweiz, under ophold her i landet til stadighed skal medfø-
re dokumentation for sin danske opholdstilladelse.
Dokumentation for opholdstilladelse gives i form af et op-
holdskort (et plastikkort i kreditkortformat), hvoraf bl.a. gyl-
dighedsperioden fremgår, og hvorvidt den pågældende har
ret til at arbejde.
Af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 2, fremgår det, at
en udlænding, der er omfattet af stk. 1, til brug for udstedel-
sen af opholdskort med biometriske kendetegn inden for den
frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, skal henvende
sig til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration for at få optaget biometriske
kendetegn.
Af udlændingebekendtgørelsens § 32, stk. 3, fremgår det,
at en udlænding, der er omfattet af stk. 1, til brug for ud-
stedelsen af opholdskort med biometriske kendetegn, skal
oplyse Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration om sin adresse i Danmark inden
for den frist, der er fastsat af Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er
der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en ud-
lænding, der er omfattet af stk. 1, skal udlændingen under
ophold her i landet til stadighed medføre sit pas eller anden
rejselegitimation. Er udlændingens rejselegitimation afleve-
ret til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration eller politiet, skal udlændingen i
stedet medføre dokumentation herfor. Dette følger af udlæn-
dingebekendtgørelsens § 32, stk. 4.
Er der ikke udstedt bevis for dansk opholdstilladelse til en
udlænding, der er omfattet af stk. 1, og er udlændingen
ikke i besiddelse af pas eller anden rejselegitimation, skal
udlændingen under sit ophold her i landet til stadighed med-
føre dokumentation for sit lovlige ophold her i landet, så-
fremt Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration eller politiet har udstedt sådan do-
kumentation. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens §
32, stk. 5.
Af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, følger det, at
en udlænding, der ikke er statsborger i et andet nordisk land
eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller
er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Sam-
arbejdsområde, eller Schweiz, og som har opholdstilladelse
udstedt af et andet Schengenland, under ophold her i landet
til stadighed skal medbringe sin opholdstilladelse og sit pas
eller anden rejselegitimation, jf. dog stk. 3. Det følger af
udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, sidste pkt., at § 32,
stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, skal en ud-
lænding, der har visum til ophold af mere end 90 dages
varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengen-
land (langtidsvisum), og som i medfør af Schengenkonven-
tionens artikel 21 har ret til at indrejse og opholde sig her
i landet i indtil 90 dage inden for en periode på 180 dage,
under ophold her i landet til stadighed medføre sit visum og
sit pas eller anden rejselegitimation, jf. dog stk. 3. § 32, stk.
4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 3, at
en udlænding, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetil-
ladelse udstedt af et andet Schengenland, eller som har vi-
sum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset
til et andet Schengenland (langtidsvisum), uanset bestem-
melserne i stk. 1 og 2 har ret til uden ugrundet ophold at
rejse gennem Danmark, selv om den pågældende ikke er i
besiddelse af pas eller anden rejselegitimation.
Overtrædelse af udlændingebekendtgørelsens §§ 32 og 33
straffes med bøde, jf. udlændingebekendtgørelsens § 40.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kon-
trolbesøg i medfør af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, kan
alene foretages i virksomheder, der har udlændinge ansat
med en opholds- og arbejdstilladelse udstedt af styrelsen,
ligesom det alene er de udlændinge, som styrelsen har med-
delt opholds- og arbejdstilladelse, der kan være genstand
for kontrollen. På besøgene kontrollerer Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration, om betingelserne for
opholds- og arbejdstilladelsen overholdes, bl.a. ved at stille
spørgsmål til udlændingen og arbejdsgiveren om løn- og
arbejdsforhold.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har
i dag kun hjemmel til på egne kontrolbesøg at kontrollere
de udlændinge, som styrelsen har meddelt en opholds- og
arbejdstilladelse. Styrelsen har således ikke hjemmel til at
kontrollere andre personer under kontrolbesøget. Hvis sty-
relsen antræffer andre personer, som vurderes at udføre ar-
bejde i virksomheden, kan styrelsen ikke i dag anmode den
pågældende om legitimation med henblik på at identificere,
om det er en udlænding med opholds- og arbejdstilladelsetil-
ladelse udstedt af styrelsen, og om den pågældende arbejder
i overensstemmelse med sin opholds- og arbejdstilladelse.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Aftale om en styrket indsats mod social dumping indeholder
bl.a. et initiativ om, at Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration, i forbindelse med udgående kontrolbe-
10
søg i virksomheder, får mulighed for at kræve, at antrufne
medarbejdere identificerer sig.
Det foreslås, at initiativet udmøntes ved, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration i forbindelse med
egne udgående kontrolbesøg skal kunne anmode de person-
er, der vurderes at udføre beskæftigelse i en virksomhed, om
at fremvise gyldig legitimation.
Det foreslås således, at Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration i forbindelse med deres kontrolbesøg
efter udlændingelovens § 44 a, stk. 19, skal kunne anmode
personer, der vurderes at udføre beskæftigelse i virksom-
heden under styrelsens kontrolbesøg, om at fremvise gyldig
legitimation. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 44 a, stk. 19, 4. pkt.
Det vil bero på styrelsens konkrete vurdering på baggrund af
observationer under et kontrolbesøg, hvilke personer det vil
være relevant for SIRI at anmode om at legitimere sig.
Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas, køre-
kort eller sundhedskort. For udenlandske arbejdstagere kan
også visum, ID-kort eller opholdskort udgøre gyldig legiti-
mation, forudsat, at de er udstedt af en offentlig myndighed,
og at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
vurderer dokumenterne egnede som legitimation.
Den foreslåede bestemmelse vil give Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration bedre mulighed for at
fastslå, om en person har en opholds- og arbejdstilladelse
udstedt af styrelsen, og derved at kontrollere, at betingel-
serne for opholds- og arbejdstilladelsen er opfyldt, og om
der f.eks. er udlændinge, der arbejder på virksomheden på
baggrund af en opholds- og arbejdstilladelse udstedt med
henblik på at arbejde for en anden virskomhed.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
efter omstændighederne skulle verificere oplysninger, som
fremkommer under et kontrolbesøg ved søgning i udlændin-
geregistrene med henblik på at kontrollere, at tredjelands-
statsborgere arbejder lovligt.
Hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration
konstaterer, at en person arbejder i strid med en af styrelsen
udstedt opholds- og arbejdstilladelse, vil styrelsen vurdere,
om tilladelsen skal inddrages, og om udlændinge og/eller
arbejdsgiveren skal politianmeldes. Hvis styrelsen får mis-
tanke om, at der arbejdes uden fornøden arbejdstilladelse,
f.eks. i strid med reglerne for udstationering, eller i strid
med en opholdstilladelse udstedt efter regler, der administre-
res af andre myndigheder, vil styrelsen underette relevante
myndigheder og vil generelt vejlede udlænding og arbejds-
giver om reglerne for arbejdstilladelse i Danmark.
Hvis en person ikke fremviser gyldig legitimation, vil Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration efter
omstændighederne underrette relevante myndigheder, f.eks.
Arbejdstilsynet eller politiet.
Der ændres ikke med den foreslåede bestemmelse på de
regler, der i øvrigt gælder for Styrelsen for International Re-
kruttering og Integrations udførelse af kontrolbesøgene efter
udlændingelovens § 44 a, stk. 19. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vil således fortsat skulle udfø-
re kontrolbesøgene i overensstemmelse med lov om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter og forbuddet mod selvinkriminering. Ad-
gangen til at anmode om forevisning af legitimation vil der-
med alene ske som led i en administrativ kontrol, hvor der
ikke er nogen konkret mistanke om, at udlændingen, eller
den der beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart
forhold. Hvis Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i forbindelse med et kontrolbesøg med rimelig
grund mistænker, at der er begået et strafbart forhold, vil
retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangs-
indgreb skulle iagttages, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
som i dag skulle oprette en sag med henblik på journalise-
ring af oplysninger, som fremkommer under en udgående
kontrol. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion vil også som i dag i de konkrete tilfælde skulle vurdere,
hvorvidt der er grundlag for at påbegynde sagsbehandling,
herunder med henblik på at vurdere, om opholds- og ar-
bejdstilladelsen skal inddrages, og/eller om der er forhold,
der skal politianmeldes.
2.3. Fremvisning af legitimation til Arbejdstilsynet
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af udstationeringslovens § 7 e, stk. 3, at en-
hver, der udfører arbejde i Danmark, efter anmodning fra
Arbejdstilsynet skal oplyse eget navn og navnet på den
virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til brug
for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders
overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1.
Efter udstationeringslovens § 7 f, stk. 1, kan Arbejdstilsynet,
såfremt en virksomhed har undladt at foretage anmeldelse
efter § 7 a, påbyde virksomheden, at anmeldelse sker straks.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 1, skal en udlænding ved
indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra
være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter ud-
lændinge- og integrationsministerens bestemmelse kan god-
kendes som rejselegitimation. Efter § 39, stk. 3, 1. pkt., skal
passet eller rejselegitimationen under ophold her i landet på
begæring forevises for offentlige myndigheder.
I Danmark er der ikke lovgivning om, at udenlandske tje-
nesteydere skal sørge for, at personer, der beskæftiges af
virksomheden kan fremvise gyldig legitimation til Arbejds-
tilsynet.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
I forbindelse med Arbejdstilsynets kontrol med anmeldel-
sespligten til RUT føres der bl.a. kontrol med, om der er
11
foretaget korrekt anmeldelse af identiteten af lønmodtage-
re, som virksomheden udstationerer, og udstationeringspe-
riodens varighed, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 6.
Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der kan være vanskelig-
heder forbundet med at fastslå, om et navn, der oplyses
mundtligt, er det samme som det, der er registreret i RUT,
hvis ikke man har mulighed for at se navnet på skrift.
Der er derfor behov for at understøtte kontrollen med, om de
anmeldte oplysninger til RUT er korrekte.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at et effektivt
legitimationskrav bedst fremmes ved, at den udenlandske
tjenesteyder pålægges at sørge for, at personer som beskæf-
tiges af virksomheden kan fremvise gyldig legitimation. Tje-
nesteyderen er i forvejen ansvarssubjekt i forhold til en ræk-
ke forpligtelser over for myndighederne og kan i sin rolle
som arbejdsgiver sørge for, at gyldig legitimation forefindes
hos de beskæftigede. Det er dog fortsat den ansatte selv, der
skal være i besiddelse af legitimationen.
Aftale om en styrket indsats mod social dumping indeholder
således bl.a. et initiativ om, at arbejdsgivere skal sørge for,
at de ansatte efter anmodning fra Arbejdstilsynet fremviser
identifikationspapirer.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at initiativet udmøntes ved at indføre et krav i
udstationeringsloven om, at udenlandske tjenesteydere skal
sørge for, at enhver der beskæftiges af virksomheden kan
fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet. Kravet om-
fatter også tjenesteyderen selv, herunder hvor denne er selv-
stændigt erhvervsdrivende uden ansatte. Der foreslås således
ikke et generelt krav til alle arbejdsgivere om at sikre, at
de beskæftigede i virksomheden kan fremvise gyldig legiti-
mation. Det vil alene være en pligt for udenlandske tjene-
steydere, der udstationerer beskæftigede til Danmark omfat-
tet af udstationeringslovens anmeldelsespligter.
Dog vil pligten for de beskæftigede om at fremvise legiti-
mation være et mere generelt krav. Som det fremgår af
forslaget, vil Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn kun-
ne anmode om gyldig legitimation for at kontrollere, om
den pågældende er anmeldt i RUT. I den forbindelse vil
Arbejdstilsynet kunne anmode enhver, der udfører arbejde i
Danmark om legitimation, dvs. også personer, der viser sig
ikke at være omfattet af anmeldelseskravet i RUT.
Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas, køre-
kort eller sundhedskort. For udenlandske lønmodtagere kan
også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former
for gyldig legitimation, forudsat, at de er udstedt af en of-
fentlig myndighed, og at Arbejdstilsynet vurderer dokumen-
terne egnede som legitimation.
Hvis Arbejdstilsynet møder udenlandsk arbejdskraft i for-
bindelse med tilsyn, vil den tilsynsførende kunne efterspør-
ge gyldig legitimation for at kontrollere, om den pågældende
er anmeldt i RUT. Viser legitimationen, at vedkommende
er tredjelandsstatsborger, vil Arbejdstilsynet kunne finde ar-
bejdstilladelsen i RUT, jf. lovforslagets hovedformål. Hvis
Arbejdstilsynet ikke kan finde arbejdstilladelsen i RUT, eller
er der tvivl om arbejdstilladelsens gyldighed eller ægthed,
kan dette indgå i Arbejdstilsynets vurdering af, om politiet
bør underrettes i forhold til eventuel kontrol af arbejdstilla-
delser.
Kan tjenesteyderen eller de ansatte ikke fremvise gyldig
legitimation, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at
forholdet bringes i orden inden en frist. Manglende efter-
kommelse af påbuddet kan straffes med bøde. Dette omfat-
ter dog alene udenlandske tjenesteydere omfattet af anmel-
delsespligt efter udstationeringsloven, jf. nærmere ovenfor.
Det bemærkes herudover, at hvis den ansatte ikke fremviser
legitimation efter anmodning fra Arbejdstilsynet, vil den
ansatte ikke kunne modtage påbud eller straffes med bøde
i medfør af de foreslåede bestemmelser om ændring af ud-
stationeringsloven, da de foreslåede bestemmelser herom er
målrettet virksomheden og ikke den ansatte selv.
2.4. Forlængelse af revisionsbestemmelsen
2.4.1. Gældende ret
I den gældende lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,
er der indsat en revisionsbestemmelse i lovens § 11. Efter
denne bestemmelse skulle der senest den 1. januar 2024
fremsættes forslag til revision af loven. Der har imidlertid
ved en fejl ikke inden for denne frist været fremsat et lovfor-
slag til revision af loven eller en forlængelse af fristen, f.eks.
i forbindelse med den seneste ændring af udstationeringslo-
ven, jf. lov nr. 159 af 31. januar 2022.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Udstationeringsloven indeholder i §§ 5 og 6 en henvisning
til de regler, der indeholder rettigheder om arbejdsvilkår
inden for bl.a. arbejdsmiljø, ligebehandling, arbejdstid og
ferie. Lønvilkår, herunder mindsteløn, er ikke reguleret ved
lov, men er alene reguleret ved kollektive overenskomster
og individuelle aftaler. I Danmark benyttes systemet med
almengyldige kollektive aftaler ikke.
Forud for implementeringen af udstationeringsdirektivet i
1999 blev det drøftet med arbejdsmarkedets parter, om der
ved lov skulle fastsættes en mindsteløn. Der var enighed
om ikke at anvende muligheden for at fastsætte regler om
mindsteløn på daværende tidspunkt. Revisionsbestemmelsen
i § 11 blev indsat, så man på baggrund af senere erfaringer
kunne få lejlighed til at genoverveje muligheden.
Revisionsbestemmelsen er blevet forlænget i henholdsvis
2002, 2005, 2008, 2011, 2016 og 2020 efter drøftelse med
arbejdsmarkedets parter, hvor der var enighed om, at det
fortsat ikke var aktuelt at lovgive om mindsteløn, men at der
ikke var behov for at ophæve revisionsbestemmelsen. DA
og FH er i 2024 på ny blevet hørt om bestemmelsen og
12
behovet for lovgivning om mindsteløn. DA og FH har i
den forbindelse tilkendegivet, at revisionsbestemmelsen kan
forlænges igen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Der findes ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at
ophæve revisionsbestemmelsen, hvorfor det i lovforslagets
§ 1, nr. 13, foreslås, at revisionsbestemmelsen i udstatione-
ringslovens § 11 forlænges til folketingsåret 2025-2026.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer negative økonomiske konsekvenser
i form af merudgifter i Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration samt Arbejdstilsy-
net. Der er med aftalen afsat i alt 5,1 mio. kr. i 2024 og
7,4 mio. kr. årligt derefter. Udgifterne er fordelt med 5,0
mio. kr. årligt i Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, 0,1 mio. kr. årligt i Erhvervsstyrelsen og 2,3
mio. kr. i Arbejdstilsynet fra 2025 og frem. Lovforslaget
vurderes at medføre begrænsede merudgifter for politiet,
som kan håndteres inden for politiets eksisterende økono-
miske rammer. Forslaget vurderes herudover ikke at have
øvrige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Den foreslåede ændring af udstationeringsloven om upload
af opholds- og arbejdstilladelse, ansættelseskontrakt og tje-
nesteydelsesaftale i RUT ved udstationering af tredjelands-
statsborgere er udformet i overensstemmelse med princip
nr. 2 om digital kommunikation, princip nr. 3 om at mulig-
gøre hel eller delvis sagsbehandling og princip nr. 7 om at
forebygge snyd og fejl. De øvrige principper for digitalise-
ringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for denne del af
lovforslaget.
Forslaget vurderes herudover ikke at have øvrige implemen-
teringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget indeholder krav om, at virksomheder, der vil
udstationere tredjelandsstatsborgere til Danmark, skal uploa-
de ansættelseskontrakter, opholdstilladelser og tjenesteydel-
sesaftaler for de beskæftigede personer i Registret for Uden-
landske Tjenesteydere (RUT). Herudover skal personer der
udfører arbejde i en virksomhed, fremvise gyldig legitima-
tion, hvis Arbejdstilsynet eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration anmoder om det. Endelig fore-
slås det, at virksomheder, der har udstationeret ansatte til
Danmark, skal sørge for at de ansatte kan fremvise gyldig
legitimation.
Forslaget vurderes at medføre begrænsende administrative
konsekvenser for udenlandske virksomheder, som fremover
skal uploade ansættelseskontrakrer mv. i RUT. Forslaget har
ingen konsekvenser for danske virksomheder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekven-
ser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer af udstationeringsloven vurderes at
være i overensstemmelse med artikel 56 om fri udveksling
af tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet (Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996
med senere ændringer) og det tilhørende håndhævelsesdi-
rektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU
af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-
nesteydelser) artikel 9, stk. 2, eftersom forslagene forfølger
legitime formål mht. at kontrollere at tredjelandsstatsborgere
er lovligt udstationerede og ikke går videre end nødvendigt.
Den foreslåede ændring af udlændingeloven om fremvisning
af identifikationspapirer efter anmodning fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration i forbindelse med
kontrolbesøg vurderes ikke at indebære EU-retlige aspekter
i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed og forbud-
det mod systematisk kontrol. Det forhold, at udlændinge
omfattet af disse regler også vil kunne blive anmodet om
at fremvise legitimation i forbindelse med Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integrations kontrolbesøg efter
udlændingelovens § 44 a, stk. 19, udgør ikke systematisk
kontrol af retten til ophold, men en kontrol, hvor alle be-
skæftigede på en arbejdsplads, herunder danske statsborge-
re, anmodes om at fremvise legitimation med henblik på at
identificere udlændinge, som måtte arbejde i strid med en
meddelt opholds- og arbejdstilladelse.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. juni 2024
til den 22. august 2024 (69 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty
International, Arbejdsmiljørådet, AMPRO Paraplyorganisa-
tionen for arbejdsmiljøprofessionelle, Bedsteforældre for
Asyl, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, An-
lægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesud-
13
valg, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dan-
marks Frie Fagforening, Danmarks Rejsebureau Forening,
Danmarks Restauranter & Cafeer, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygt-
ningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK),
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Havne, Danske Kirkers Råd, Danske Rederier, Danske
Regioner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder (tidli-
gere Danmarks Skibsmæglerforening), Danske Universite-
ter, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den danske
Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Men-
neskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Fag-
lige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, DI (Dansk Indu-
stri), DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dommer-
foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen, EU-ROFISH,
European Communications Office (ECO), European En-
vironment Agency, European Investment Bank, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund
(3F), Fagligt Fælles Forbund - Privat Service, Hotel og
Restauration (3F PSHR), Finans Danmark (Tidligere Fi-
nansrådet), Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening (FA), Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Fore-
ning i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, FSR-Danske
Revisorer, Færøernes Landsstyre, Gartneri-, Land- og Skov-
brugets Arbejdsgivere, GLS-A, HK/Danmark, HK/Kommu-
nal, HK/Privat, HORESTA, Håndværksrådet, Indvandrer-
medicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrer-
rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Internatio-
nal Community/Erhverv Aarhus, International Council for
the Exploration of the Sea (ICES), International Organi-
zation for Migration (IOM), ITD Arbejdsgiver, Kirkens
Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Freds-
fonden), Kooperationen (Den kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark), Kristelig Ar-bejdsgiver-
forening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationa-
le Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kommu-
nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunale
Velfærdschefer, Københavns Byret, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen KRIM, Lederne, Medarbejder-
og Kompetencestyrelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino
Danmark, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Odense
Universitetshospital, Plums Fond for fred, økologi og bære-
dygtighed (tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark,
PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsi-
denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Røde Kors, SIRI, SOS Racisme, SMVdanmark,
Udlændingenævnet, Ældresagen og Ægteskab uden grænser.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen Forslaget indebærer samlede udgifter på
5,1 mio. kr. i 2024 og 7,4 mio. kr. årligt
derefter, jf. ”Aftale om en styrket indsats
mod social dumping”. Udgifterne er for-
delt med 5,0 mio. kr. årligt fra 2024 i
Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, 0,1 mio. kr. årligt fra 2024 i
Erhvervsstyrelsen og 2,3 mio. kr. årligt fra
2025 i Arbejdstilsynet. Lovforslaget vur-
deres at medføre begrænsede merudgifter
for politiet, som kan håndteres inden for
politiets eksisterende økonomiske rammer.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Forslaget indebærer behov for it-understøt-
telse, som finansieres inden for de afsatte
midler, jf. ovenfor.
Økonomiske kon- Ingen Ingen
14
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Forslaget har begrænsede administrative
konskekvenser for udenlandske virksom-
heder, som udstationerer tredjelandsborge-
re i Danmark. Forslaget har ingen konse-
kvenser for danske virksomheder.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
De foreslåede ændringer af udstationeringsloven vurderes at være i overensstemmelse med
artikel 56 om fri udveksling af tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet (Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 med senere ændringer) og det
tilhørende håndhævelsesdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af
15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser) artikel 9, stk. 2, eftersom forslagene forfølger
legitime formål mht. at kontrollere at tredjelandsstatsborgere er lovligt udstationerede og
ikke går videre end nødvendigt.
Forslaget om fremvisning af identifikationspapirer efter anmodning fra Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration i forbindelse med kontrolbesøg, vurderes ikke at
indebære EU-retlige aspekter i forhold til EU-reglerne om fri bevægelighed og forbuddet
mod systematisk kontrol.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang også
gælder ved imple-
mentering af ik-
ke-erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af udstationeringslovens § 7 a, at en udenlandsk
virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i
forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde en
række oplysninger til Erhvervsstyrelsen, herunder:
1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktop-
lysninger.
2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.
3) Sted for levering af tjenesteydelsen.
4) Kontaktperson for virksomheden, for virksomheder
med ansatte. Kontaktpersonen skal udpeges af virk-
somheden blandt de personer, der arbejder i Danmark i
forbindelse med levering af tjenesteydelsen.
5) Virksomhedens branchekode og oplysninger om even-
tuel momsregistrering i hjemlandet.
6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udsta-
tionerer, og udstationeringsperiodens varighed.
7) Oplysninger om socialsikringsforhold for de lønmod-
tagere, der er anmeldt oplysninger om efter nr. 6.
15
8) Oplysninger om dansk hvervgiver i forbindelse med
tjenesteydelsen, hvis hvervgiveren ikke er en privatper-
son.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås med et nyt stk. 3 i § 7 a, at en udenlandsk
virksomhed, der er anmeldelsespligtig efter stk. 1 eller 2 og
som beskæftiger tredjelandsstatsborgere i den forbindelse,
desuden skal uploade kopi af tjenesteydelsesaftalen samt
ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser for
de pågældende personer.
Den foreslåede ændring indebærer, at virksomheden skal
uploade en kopi af den aftale, som er indgået mellem tjene-
steyderen og dennes hvervgiver i Danmark. Derudover skal
virksomheden for de udstationerede tredjelandsstatsborgere,
som anmeldes til RUT efter § 7 a, stk. 1, nr. 6, og stk. 2,
nr. 6, uploade ansættelseskontrakter og gyldige opholds- og
arbejdstilladelser fra det EU-land, som virksomheden udsta-
tionerer den pågældende lønmodtager fra.
Offentlige myndigheder med adgang til RUT vil have ad-
gang til de pågældende dokumenter og vil kunne bruge dem
i det omfang, det er relevant for deres myndighedsudøvel-
se. Der vil imidlertid ikke være adgang til dokumenterne for
arbejdsmarkedets parter eller offentligheden i øvrigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 3, der med
forslaget bliver stk. 4, at anmeldelse efter stk. 1 og 2 og
regler fastsat i medfør af stk. 6 skal ske efter lov om frem-
gangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos
Erhvervsstyrelsen.
Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 4, der med
forslaget bliver stk. 5, at oplysninger, der er anmeldt efter
stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 6, alene kan
anvendes til
1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder
overholder lovgivningen i forbindelse med arbejde i
Danmark,
2) danske myndigheders kontrol af overholdelse af betin-
gelserne for at udstationere til Danmark,
3) sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Fond for Udstatio-
nerede og
4) statistik om udenlandske virksomheder og udstatione-
rede lønmodtagere.
Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 5, der med
forslaget bliver stk. 6, at oplysningerne efter stk. 1 og 2
og regler fastsat i medfør af stk. 6 skal anmeldes, senest
samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark
påbegyndes.
Det følger af udstationeringslovens § 7 a, stk. 7, der med
forslaget bliver stk. 8, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte
regler om anmeldelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 og
regler fastsat i medfør af stk. 6, herunder om, hvilke forhold
anmeldere kan eller skal registrere i styrelsens it-system, og
brugen af dette system.
Det foreslås i § 7 a, stk. 3, 4, 5 og 7, der bliver stk. 4, 5, 6 og
8, at henvisningen til stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af
stk. 6, ændres til at henvise til stk. 1-3 og til stk. 7.
Den foreslåede ændring af stk. 3 vil medføre, at de nye an-
meldelseskrav i form af uploading af en række dokumenter
også skal ske efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse
m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede ændring af stk. 4 vil medføre, at der vil
gælde samme regler for anvendelse af oplysninger som
uploades i forbindelse med anmeldelsen, som gælder for
den øvrige del af anmeldelsen efter stk. 1, jf. forslag til krav
om uploading af visse dokumenter i et nyt § 7 a, stk. 3, i
udstationeringsloven.
Den foreslåede ændring af stk. 5 vil medføre, at kravet om,
at der skal ske anmeldelse senest samtidig med at leveringen
af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes, ikke alene gælder
anmeldelse efter stk. 1 og 2, men også omfatter den del af
anmeldelsen, som foreslås i et nyt § 7 a, stk. 3 om uploading
af visse dokumenter. Forslaget medfører også, at kravet i
§ 7 a, stk. 5, 2. pkt., om at ændringer vedrørende oplysnin-
gerne skal anmeldes senest førstkommende hverdag efter
ændringen, også vil omfatte krav om fornyet uploading af
dokumenter, hvis der sker ændringer i disse.
Den foreslåede ændring af stk. 7 vil medføre, at Erhvervs-
styrelsens hjemmel til at fastsætte regler om anmeldelse
af oplysninger også vil omfatte forslaget om uploading af
visse dokumenter i forbindelse med anmeldelsen efter den
foreslåede nye § 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.
Forslaget om at ændre henvisningen i stk. 3, 4, 5 og 7, så der
henvises til stk. 7 og ikke til stk. 6, er en konsekvensændring
som følge af indsættelse af et nyt stykke i § 7 a, hvorefter
stk. 6 bliver til stk. 7.
Det bemærkes, at der har været en lovteknisk fejl i indar-
bejdelsen af § 1, nr. 17 i lov nr. 1939 af 15. december
2020 i den gældende lovbekendtgørelse for udstationerings-
loven. Derfor henviser lovforslaget til ”stk. 1 og 2 og regler
fastsat i medfør af stk. 6”, som vedtaget i lov nr. 1939 i
2020, og ikke til ”stk. 1, 2 og regler fastsat i medfør af stk.
6”, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af udstationeringslovens § 7 d, stk. 1, at tjeneste-
yderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjene-
16
steydelsen påbegyndes, at give dokumentation til hvervgiver
for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a, stk. 1 og 2, hvis tje-
nesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller land-
brug, skovbrug og gartneri.
Det foreslås i § 7 d, stk. 1, at ændre henvisningen til stk. 1
og 2 til at henvise til stk. 1-3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den dokumentations-
pligt tjenesteyder har overfor hvervgiver ikke blot omfatter
de gældende anmeldelseskrav efter udstationeringslovens §
7 a, stk. 1 og 2, men også vil omfatte de nye anmeldelses-
krav i form af uploading af visse dokumenter, jf. forslag til
ny § 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af udstationeringslovens § 7 e, stk. 2, at enhver
tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf, og dennes kontaktperson,
jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, eller § 7 a, stk. 2, nr. 4, efter anmod-
ning skal give Arbejdstilsynet oplysninger, der kan tjene til
at identificere virksomheden, udstationerede lønmodtagere
og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 6.
Det foreslås i § 7 e, stk. 2, at ændre henvisningen til § 7 a,
stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6, til at
henvise til § 7 a, stk. 1-3, og til § 7 a, stk. 7.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen til an-
meldelsesforpligtelsen i § 7 a, stk. 1 og 2, da denne anmel-
delsespligt udvides med en forpligtelse til at uploade visse
dokumenter i forbindelse med anmeldelsen, jf. forslag til ny
§ 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.
Den foreslåede ændring vil medføre, at tjenesteyderens op-
lysningspligt overfor Arbejdstilsynet også vil omfatte oplys-
ninger som kan tjene til at identificere virksomheden, udsta-
tionerede lønmodtagere og arbejdssted, jf. krav om uploa-
ding af visse dokumenter i forbindelse med anmeldelsen
efter den foreslåede nye § 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.
Forslaget om at henvisningen til § 7 a, stk. 6, ændres, så der
henvises til § 7 a, stk. 7, er en konsekvensændring som følge
af indsættelse af et nyt stykke i § 7 a, hvorefter stk. 6 bliver
til stk. 7.
Det bemærkes, at der har været en lovteknisk fejl i indar-
bejdelsen af § 1, nr. 26 i lov nr. 1939 af 15. december
2020 i den gældende lovbekendtgørelse for udstationerings-
loven. Derfor henviser lovforslaget til Ӥ 7 a, stk. 1 og 2, og
regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6”, som vedtaget i lov
nr. 1939 i 2020, og ikke til Ӥ 7 a, stk. 1, 2 og regler fastsat
i medfør af stk. 6”, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 38 af
2. januar 2024.
Til nr. 5
Det fremgår af udstationeringslovens § 7 e, stk. 3, at en-
hver, der udfører arbejde i Danmark, efter anmodning fra
Arbejdstilsynet skal oplyse eget navn og navnet på den
virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til brug
for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheders
overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1 og 2.
Det følger af udstationeringslovens § 7 e, stk. 2, at enhver
tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt efter denne lov
eller regler fastsat i medrør heraf, og dennes kontaktperson,
jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, eller § 7 a, stk. 2, nr. 4, efter anmod-
ning skal give Arbejdstilsynet oplysninger, der kan tjene til
at identificere virksomheden, udstationerede lønmodtagere
og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 6.
I Danmark er der ikke lovgivning om, at udenlandske tje-
nesteydere skal sørge for, at personer, der beskæftiges af
virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejds-
tilsynet.
Det foreslås med et nyt § 7 e, stk. 2, 2. pkt., at tjenesteyderen
skal sørge for, at enhver, der beskæftiges af virksomheden,
kan fremvise gyldig legitimation til Arbejdstilsynet.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 7 e, stk. 2, vil medføre,
at tjenesteyderen skal sørge for, at alle lønmodtagere, der be-
skæftiges af tjenesteyderen i forbindelse med den pågælden-
de tjenesteydelse, skal kunne fremvise gyldig legitimation
på anmodning fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen indebærer
også, at tjenesteyderen selv, såfremt han eller hun er beskæf-
tiget i medfør af den pågældende tjenesteydelsesaftale, på
samme måde kan fremvise gyldig legitimation.
Kravet omfatter således også selvstændigt erhvervsdrivende
uden ansatte. Kravet om, at enhver, der udfører arbejde i
Danmark, skal kunne oplyse navnet på den virksomhed, den
pågældende udfører arbejde for, ændres ikke.
Tjenesteyderen kan i forhold til egne ansatte pålægge disse
at være i besiddelse af gyldig legitimation under udførelsen
af arbejdet efter de almindelige principper om udøvelse af
ledelsesretten. Det er således et almindeligt ansættelsesret-
ligt princip, at en ansat inden for de for ansættelsesforholdet
fastlagte rammer i medfør af ledelsesretten er forpligtet til
at følge de anvisninger, som arbejdsgiver udstikker, og at
det kan have konsekvenser i relation til ansættelsesforholdet,
hvis anvisningerne ikke efterleves.
Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas udstedt
i Danmark eller i udlandet, kørekort eller sygesikringsbe-
vis. For udenlandske lønmodtagere kan også visum, ID-kort
eller opholdskort være mulige former for legitimation. Det
bemærkes, at de nævnte former for gyldig legitimation skal
være udstedt af en offentlig myndighed.
Hvis Arbejdstilsynet møder udenlandsk arbejdskraft i for-
bindelse med tilsyn, vil den tilsynsførende kunne efterspør-
ge gyldig legitimation for at kontrollere, om den pågældende
er anmeldt i RUT. Viser legitimationen, at vedkommende
17
er tredjelandsstatsborger, vil Arbejdstilsynet kunne finde ar-
bejdstilladelsen i RUT. Hvis Arbejdstilsynet ikke kan finde
arbejdstilladelsen i RUT, eller er der tvivl om arbejdstilla-
delsens gyldighed eller ægthed, kan dette indgå i Arbejdstil-
synets vurdering af, om politiet bør underrettes i forhold til
eventuel kontrol af arbejdstilladelser
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 7 e, stk. 3, at enhver, der
udfører arbejde i Danmark, efter anmodning fra Arbejdstil-
synet skal oplyse eget navn og navnet på den virksomhed,
den pågældende udfører arbejde for, til brug for Arbejdstil-
synets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse
af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1 og 2.
Det foreslås at ændre § 7 e, stk. 3, så kravet om at oplyse
eget navn ændres til krav om at fremvise gyldig legitima-
tion.
Den foresåede ændring indebærer, at enhver, der udfører
arbejde i Danmark skal fremvise gyldig legitimation til Ar-
bejdstilsynet efter anmodning herom til brug for Arbejdstil-
synets tilsyn med udenlandske virksomheders overholdelse
af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring indebærer herudover, at den pågæl-
dende ikke blot skal oplyse eget navn, men skal fremvise
gyldig legitimation som dokumentation herfor.
Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas, køre-
kort eller sundhedskort. For udenlandske lønmodtagere kan
også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former
for gyldig legitimation, forudsat, at de er udstedt af en of-
fentlig myndighed, og at Arbejdstilsynet vurderer dokumen-
terne egnede som legitimation.
Kan den pågældende ikke fremvise gyldig legitimation, vil
Arbejdstilsynet kunne udstede påbud til den pågældende
selv, jf. den foreslåede § 7 f, stk. 2, hvis denne er selvstæn-
digt erhvervsdrivende, eller til den udenlandske virksomhed,
såfremt der er tale om en ansat.
Det følger herudover af forslaget, at bestemmelsen udvides
til at omfatte kontrol af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk.
1-3 og ikke alene stk. 1 og 2.
Formålet med ændringen er at opdatere henvisningen til an-
meldelsesforpligtelsen i § 7 a, stk. 1 og 2, da denne anmel-
delsespligt udvides med en forpligtelse til at uploade visse
dokumenter i forbindelse med anmeldelsen, jf. forslag til ny
§ 7 a, stk. 3, i udstationeringsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter udstationeringslovens § 7 f, stk. 1, kan Arbejdstilsynet,
såfremt en virksomhed har undladt at foretage anmeldelse
efter § 7 a, påbyde virksomheden, at anmeldelse sker straks.
I Danmark er der ikke lovgivning om, at udenlandske tje-
nesteydere skal sørge for, at personer, der beskæftiges af
virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejds-
tilsynet, og Arbejdstilsynet har således heller ikke efter
gældende ret mulighed for at udstede påbud herom.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 7 f, stk. 2, som
fastsætter, at såfremt tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke
kan fremvise gyldig legitimation efter § 7 e, stk. 2 og 3, kan
Arbejdstilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i
orden inden for en nærmere angivet frist.
Den foreslåede ændring indebærer, at såfremt Arbejdstilsy-
net under tilsynsbesøg møder beskæftigede, der ikke kan
fremvise gyldig legitimation, kan Arbejdstilsynet påbyde
den udenlandske virksomhed, at forholdet bringes i orden
inden en frist. Fristen fastsættes i den konkrete situation af
Arbejdstilsynet, hvor det dog forudsættes, at der i udgangs-
punktet fastsættes en kort frist på et par dage, idet beskæf-
tigede i Danmark må antages at være i besiddelse af gyldig
legitimation, enten udstedt af danske eller udenlandske myn-
digheder, som kan leve op til kravet i § 7 e, stk. 2 og 3, og
hvor påbuddet således må kunne efterkommes inden for kort
tid.
Manglende efterkommelse af påbuddet vil kunne straffes
med bøde, jf. den foreslåede ændring af § 10 a, stk. 1.
Til nr. 8
Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 3, der med
forslaget bliver stk. 4, at Arbejdstilsynet kan videregive op-
lysninger om virksomheder, der er givet et påbud efter stk.
1 eller pålagt daglige bøder efter stk. 2, til andre offentlige
myndigheder og til faglige organisationer og arbejdsgiveror-
ganisationer.
Det foreslås i § 7 f, stk. 3, at ændre stk. 2 til stk. 3. Forslaget
om at henvisningen til stk. 2 ændres, så der henvises til
stk. 3, er en konsekvensændring som følge af indsættelse af
et nyt stykke i § 7 f, hvorefter stk. 2 bliver til stk. 3.
Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 4, der med
forslaget bliver stk. 5, at klager over eller indbringelse for
domstolene af påbud efter stk. 1 eller pålæg af daglige bøder
efter stk. 2 ikke har opsættende virkning.
Det foreslås i § 7 f, stk. 4, der med forslaget bliver stk. 5, at
ændre stk. 2 til stk. 3, og at ændre stk. 1 til stk. 1 og 2.
Baggrunden for ændringen er, at der med forslaget til et nyt
stk. 2 ikke alene kan gives påbud efter stk. 1, men også
efter det foreslåede nye stk. 2. Formålet med ændringen er at
sikre, at der gives samme vilkår for påbud efter stk. 2 som
for påbud efter stk. 1 for så vidt angår opsættende virkning i
forbindelse med klager eller indbringelse for domstolene.
18
Forslaget om at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 3, er
en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stk.
2 i § 7 f, hvorefter det gældende stk. 2 bliver til stk. 3.
Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 5, der med for-
slaget bliver stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 3.
Det foreslås i § 7 f, stk. 5, at ændre stk. 3 til stk. 4.
Forslaget om at henvisningen til stk. 3 ændres til stk. 4, er
en konsekvensændring som følge af indsættelse af et nyt stk.
2 i § 7 f, hvorefter det gældende stk. 3 bliver til stk. 4.
Til nr. 9
Det følger af udstationeringslovens § 7 f, stk. 3, der med
forslaget bliver stk. 4, at Arbejdstilsynet kan videregive op-
lysninger om virksomheder, der er givet et påbud efter stk.
1 eller pålagt daglige bøder efter stk. 2, til andre offentlige
myndigheder og til faglige organisationer og arbejdsgiveror-
ganisationer.
Det følger af forslagets § 1, nr. 7, at der foreslås en ny hjem-
mel til at udstede påbud ud over den påbudsbestemmelse,
der følger af den gældende § 7 f, stk. 1, i udstationerings-
loven. Der foreslås et nyt § 7 f, stk. 2, som indebærer, at
såfremt tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke kan fremvi-
se gyldig legitimation, jf. forslag til krav om legitimation i
udstationeringslovens § 7 e, stk. 2 og 3, kan Arbejdstilsynet
påbyde virksomheden, at forholdet bringes i orden.
Der foreslås en ny bestemmelse i § 7 f, stk. 3, der med
forslaget bliver § 7 f, stk. 4, hvorefter Arbejdstilsynet tillige
kan videregive oplysninger om virksomheder, der er givet et
påbud efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder.
Med forslaget får Arbejdstilsynet hjemmel til også at videre-
give oplysninger til andre offentlige myndigheder om påbud
udstedt i medfør af forslaget til § 7 f, stk. 2, om at kunne
fremvise gyldig legitimation. Forslaget skal ses i sammen-
hæng med § 7 f, stk. 3, 1. pkt., hvorefter Arbejdstilsynet
har hjemmel til at videregive oplysninger til andre offentlige
myndigheder om påbud efter stk. 1 om manglende anmel-
delse i RUT efter § 7 a.
Det foreslås dog ikke, at der gives hjemmel til, at Arbejdstil-
synet kan videregive oplysninger om påbud om fremvisning
af legitimation til faglige organisationer og arbejdsgiveror-
ganisationer, da der er tale om en anden type påbud end und-
ladelse af at overholde registreringsforpligtelserne i RUT.
Til nr. 10
Det fremgår af udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, at med
bøde straffes den, der på følgende måder overtræder lovens
bestemmelser:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver
urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1
eller 2.
2) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i hen-
hold til § 7 d, stk. 1.
3) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i hen-
hold til § 7 d, stk. 2.
Det er forudsat i forarbejderne til udstationeringslovens
§ 10 a, at bødeniveauet for udenlandske virksomheders
manglende overholdelse af anmeldelsespligten til RUT er
10.000 kr. i normaltilfælde. Straffen fordobles til 20.000 kr.
ved overtrædelser af grovere karakter, hvilket bl.a. omfat-
ter gentagelsestilfælde, hvor en virksomhed, der tidligere
er dømt for manglende RUT-anmeldelse, vender tilbage til
Danmark eller skifter arbejdssted i Danmark uden at forlade
landet og igen undlader at anmelde sig i RUT.
Det foreslås at ændre § 10 a, stk. 1, nr. 1, så der henvises til
§ 7 a, stk. 1-3, og ikke § 7 a, stk. 1 eller 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at manglende eller
mangelfuld upload af tjenesteydelsesaftale, ansættelseskon-
trakter eller opholds- og arbejdstilladelser kan straffes med
bøde. Det kan f.eks. være, hvis dokumenterne slet ikke er
uploadet eller et af de påkrævede dokumenter vedrører en
anden tjenesteydelsesaftale eller en anden lønmodtager.
Til nr. 11
Det fremgår af udstationeringslovens § 10 a, stk. 1, at med
bøde straffes den, der på følgende måder overtræder lovens
bestemmelser:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver
urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1
eller 2.
2) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i hen-
hold til § 7 d, stk. 1.
3) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i hen-
hold til § 7 d, stk. 2.
Det er forudsat i bemærkningerne til udstationeringslo-
vens § 10 a, at bødeniveauet for udenlandske virksom-
heders manglende overholdelse af anmeldelsespligten til
RUT er 10.000 kr. i normaltilfælde, jf. Folketingstidende
2009-2010 tillæg A, L 157 som fremsat. Straffen fordobles
til 20.000 kr. ved overtrædelser af grovere karakter, hvilket
bl.a. omfatter gentagelsestilfælde, hvor en virksomhed, der
tidligere er dømt for manglende RUT-anmeldelse, vender
tilbage til Danmark eller skifter arbejdssted i Danmark uden
at forlade landet og igen undlader at anmelde sig i RUT, jf.
Folketingstidende 2014-2015 (1. samling) tillæg A, L 102
som fremsat.
Det foreslås med et nyt § 10 a, stk. 1, nr. 4, at undladelse af
at efterkomme påbud om legitimation i henhold til § 7 f, stk.
2, tillige kan straffes med bøde.
Forslaget indebærer, at hvis en tjenesteyder ikke efterkom-
mer et påbud om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at enhver,
der beskæftiges af virksomheden, kan fremvise gyldig legi-
timation til Arbejdstilsynet, kan der pålægges straf i form
af bøde for manglende efterkommelse af påbuddet. Bødeni-
19
veauet forudsættes at svare til manglende efterkommelse af
påbud om anmeldelse efter § 7 f, stk. 1. Det følger af § 7 f,
stk. 1, at hvis en virksomhed har undladt at foretage anmel-
delse efter § 7 a, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden,
at anmeldelse sker straks.
Til nr. 12
Det fremgår af udstationeringslovens § 10 a, stk. 3, at ved
straffens udmåling efter stk. 1, nr. 1-3, betragtes det som
en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis over-
trædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
Det foreslås at ændre § 10 a, stk. 3, så der henvises til § 7 a,
stk. 1, nr. 1-4, og ikke § 7 a, stk. 1, nr. 1-3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ved udmåling af
straf for at undlade at efterkomme påbud om legitimation
efter den foreslåede § 10 a, stk. 1, nr. 4, vil det i lighed med
udmåling af straf efter § 10 a, stk. 1, nr. 1-3, også kunne
betragtes som en skærpende omstændighed, hvis overtræ-
delsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller
hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
Til nr. 13
I den gældende lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,
er der indsat en revisionsbestemmelse i lovens § 11. Efter
denne bestemmelse skulle der senest den 1. januar 2024
fremsættes et forslag til revision af loven. Der har imidlertid
ikke inden for denne frist været taget stilling til revionsbe-
stemmelsen, f.eks. i forbindelse med den seneste ændring af
udstationeringsloven, jf. lov nr. 2566 af 13. december 2022.
Det foreslås, at nyaffatte § 11, hvorefter beskæftigelsesmi-
nisteren i folketingsåret 2025-2026 fremsætter forslag om
revision af loven.
Forslaget indebærer, at revisionsbestemmelsen i udstatione-
ringslovens § 11 forlænges til folketingsåret 2025-2026.
Forslaget indebærer desuden, at revisionsbestemmelsen i
udstationeringsloven forlænges således, at der senest i folk-
teingsåret 2025-2026 skal fremsættes et lovforslag om revi-
sion af loven eller en forlængelse af fristen. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.4.
Af lovtekniske grunde er revisionsbestemmelsen foreslået
nyaffattet med henblik på en ensretning af udformningen af
sådanne bestemmelser.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 19, at Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, hvis det skøn-
nes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse har adgang til virksomheder, der har en udlæn-
ding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse udstedt af
styrelsen, med henblik på at kontrollere de oplysninger om
udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til
bedømmelse af, om betingelserne for opholds- og arbejdstil-
ladelsen overholdes. Det følger også af bestemmelsen, at
adgangen til kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v.
og arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler, og at kon-
trol dog ikke kan gennemføres på en ejendom, der tjener til
tredjemands privatbolig eller fritidsbolig.
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 21, at politiet
om fornødent yder Styrelsen for International Rekruttering
og Integration bistand til gennemførelse af kontrollen efter
stk. 19.
Styrelsen kan som led i kontrolbesøgene stille udlændingene
og arbejdsgiveren spørgsmål om f.eks. udlændingens løn- og
arbejdsforhold med henblik på at fastslå, om betingelserne
for en opholds- og arbejdstilladelse overholdes. Det kan
f.eks. være spørgsmål vedrørende arbejdsopgaver, arbejdsti-
der og lønforhold m.v., som de har pligt til at besvare, jf.
udlændingelovens § 40, stk. 1 og 3.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration an-
vender bestemmelsen i udlændingelovens § 44 a, stk. 19, når
dette sker som led i en administrativ kontrol, og der ikke er
nogen konkret mistanke om, at udlændingen, eller den der
beskæftiger en udlænding, har begået et strafbart forhold i
overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltnin-
gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Det foreslås i udlændingelovens § 44 a, stk. 19, at indsætte
som 4. pkt., at Styrelsen for International Rekruttering og
Integration i forbindelse med gennemførelse af kontrollen
kan anmode personer, der ved kontrollen vurderes at udføre
arbejde i virksomheden, om at fremvise gyldig legitimation.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration i forbindelse med kontrolbesøg efter
udlændingelovens § 44 a, stk. 19, ved anmodning om frem-
visning af gyldig legitimation, vil kunne anmode andre per-
soner, der vurderes at udføre beskæftigelse i virksomheden
end dem, styrelsen har meddelt stedfæstet opholds- og ar-
bejdstilladelse med henblik på at arbejde for den pågælden-
de virksomhed, om at fremvise legitimation.
Gyldig legitimation kan f.eks. foreligge i form af pas, køre-
kort eller sundhedsbevis. For udenlandske arbejdstagere kan
også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former
for legitimation. Det bemærkes, at de nævnte former for
gyldig legitimation skal være udstedt af en offentlig myn-
dighed.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil
også som i dag i de konkrete tilfælde vurdere, hvorvidt
der er grundlag for at påbegynde sagsbehandling med hen-
20
blik på at vurdere, om opholds- og arbejdstilladelsen skal
inddrages, og/eller om der er forhold, der skal politianmel-
des. Forhold, der ville skulle politianmeldes, vil eksempelvis
være tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering
og Integration har grund til at tro, at en udlænding opholder
sig eller arbejder ulovligt i landet, herunder hvis udlændinge
ikke kan fremvise dokumentation for lovligt ophold.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025, jf. dog stk. 2-5.
Det vil betyde, at ændringerne i lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. om fremvisning af legitimation til Ar-
bejdstilsynet samt ændringerne i udlændingeloven om frem-
visning af legitimation efter anmodning fra Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil træde i kraft
den 1. januar 2025.
I stk. 2 foreslås det, at § 1, nr. 1-4 og 10, træder i kraft den 1.
januar 2026.
Baggrunden for forslaget i stk. 2 er, at de nye krav om
uploading af dokumenter forudsætter udvikling af IT-syste-
met RUT, som adminsitreres i Erhvervsstyrelsen, og æn-
dringerne af systemet forventes først at være implementeret
i fjerde kvartal 2025. Derfor vil denne del af forslaget først
træde i kraft den 1. januar 2026.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 7 a,
stk. 6, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
§ 7 a, stk. 7, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,
jf. denne lovs § 1, nr. 1.
Forslaget er indsat af ordensmæssige hensyn og indebærer,
at de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i § 7
a, stk. 6, forbliver i kraft, selvom hjemlen til de udstedte be-
kendtgørelser er § 7 a, stk. 6, som med lovforslaget ændres
til § 7 a, stk. 7.
Det foreslås i stk. 4, at regler udstedt i medfør af § 7 a,
stk. 7, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
§ 7 a, stk. 8, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,
jf. denne lovs § 1, nr. 1.
Forslaget er indsat af ordensmæssige hensyn og indebærer,
at de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i § 7 a,
stk. 7, forbliver i kraft, selvom hjemlen til bekendtgørelser-
ne er § 7 a, stk. 7, som med lovforslaget ændres til § 7 a, stk.
8.
Det foreslås i stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 7 f,
stk. 5, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
§ 7 f, stk. 6, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,
jf. denne lovs § 1, nr. 7.
Forslaget er indsat af ordensmæssige hensyn og indebærer,
at de bekendtgørelser, som er udstedt med hjemmel i § 7 f,
stk. 5, forbliver i kraft, selvom hjemlen til bekendtgørelser-
ne er § 7 f, stk. 5, som med lovforslaget ændres til § 7 a, stk.
6.
Til § 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens
§ 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.
Lov om udstationering af lønmodtagere m.v. gælder ikke
for Færøerne og Grønland, jf. udstationeringslovens § 13,
og derfor gælder lovens § 1 heller ikke for Færøerne og
Grønland.
Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke
for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger. Lovens § 2 kan således ved kongelig anordning sæt-
tes helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske henholdsvis grønlandske
forhold tilsiger.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En udenlandsk virksomhed, der er anmeldelsesplig-
tig efter stk. 1 eller 2, og som beskæftiger tredjelandsstats-
borgere i den forbindelse, skal desuden uploade kopi af tje-
nesteydelsesaftalen samt ansættelseskontrakter og opholds-
og arbejdstilladelser for de pågældende personer.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
§ 7 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1, 2 og regler fastsat i medfør af
stk. 6 skal ske efter lov om fremgangsmåden ved anmeldelse
m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen.
Stk. 4. Oplysninger, der er anmeldt efter stk. 1, 2 og regler
fastsat i medfør af stk. 6, kan alene anvendes til
1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder over-
holder lovgivningen i forbindelse med arbejde i Danmark,
2) danske myndigheders kontrol af overholdelse af betingel-
serne for at udstationere til Danmark,
3) sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Fond for Udstatione-
rede og
4) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede
lønmodtagere.
Stk. 5. Oplysningerne efter stk. 1, 2 og regler fastsat i
medfør af stk. 6 skal anmeldes, senest samtidig med at leve-
ringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer
vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest førstkom-
mende hverdag efter ændringen.
Stk. 6. ---
Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse
af oplysninger efter stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af
stk. 6, herunder om, hvilke forhold anmeldere kan eller skal
registrere i styrelsens it-system, og brugen af dette system.
2. I § 7 a, stk. 3, 4, 5 og 7, der bliver stk. 4, 5, 6 og 8, ændres
»stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 6« til: »stk. 1-3
og regler fastsat i medfør af stk. 7«.
22
§ 7 d. Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at le-
vering af tjenesteydelsen påbegyndes, at give dokumentation
til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, jf. § 7 a, stk. 1
og 2, hvis tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksom-
hed eller landbrug, skovbrug og gartneri.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at pligten for tjenesteydere og hvervgivere, jf. stk. 1 og 2,
udvides til at omfatte andre brancher end de i stk. 1 nævnte.
Stk. 4. ---
3. I § 7 d, stk. 1, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 7 e. ---
Stk. 2. Enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt
efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og dennes
kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, eller § 7 a, stk. 2,
nr. 4, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysninger,
der kan tjene til at identificere virksomheden, udstationerede
lønmodtagere og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1, 2 og regler
fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6.
Stk. 3-4. ---
4. I § 7 e, stk. 2, ændres »§ 7 a, stk. 1 og 2, og regler fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 6« til: »§ 7 a, stk. 1-3, og regler fastsat i
medfør af § 7 a, stk. 7«.
§ 7 e. ---
Stk. 2. Enhver tjenesteyder, der er pålagt anmeldelsespligt
efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, og dennes
kontaktperson, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 4, eller § 7 a, stk. 2,
nr. 4, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet oplysninger,
der kan tjene til at identificere virksomheden, udstationerede
lønmodtagere og arbejdssted, jf. § 7 a, stk. 1 og 2, og regler
fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
5. I § 7 e, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tjenesteyderen skal sørge for, at enhver, der beskæftiges af
virksomheden, kan fremvise gyldig legitimation til Arbejds-
tilsynet.«
§ 7 e. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Enhver, der udfører arbejde i Danmark, skal efter
anmodning fra Arbejdstilsynet oplyse eget navn og navnet
på den virksomhed, den pågældende udfører arbejde for, til
brug for Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksom-
heders overholdelse af anmeldelsespligten efter § 7 a, stk. 1
og 2.
Stk. 4. ---
6. I § 7 e, stk. 3, ændres »oplyse eget navn og« til: »fremvise
gyldig legitimation og oplyse« og »stk. 1 og 2« ændres til:
»stk. 1-3«.
7. I § 7 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kan tjenesteyderen eller dennes ansatte ikke fremvi-
se gyldig legitimation efter § 7 e, stk. 2 og 3, kan Arbejds-
23
tilsynet påbyde virksomheden, at forholdet bringes i orden
inden for en nærmere angivet frist.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 7 f. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virk-
somheder, der er givet et påbud efter stk. 1 eller pålagt
daglige bøder efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder
og til faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.
Stk. 4. Klager over eller indbringelse for domstolene af på-
bud efter stk. 1 eller pålæg af daglige bøder efter stk. 2 har
ikke opsættende virkning.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om videregivelse af oplysninger efter stk. 3.
8. I § 7 f, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ændres »stk. 2«
til: »stk. 3«, i § 7 f, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1«
til: »stk. 1 og 2« og i § 7 f, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 7 f. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om virk-
somheder, der er givet et påbud efter stk. 1 eller pålagt
daglige bøder efter stk. 2, til andre offentlige myndigheder
og til faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer.
Stk. 4-5. ---
9. I § 7 f, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Arbejdstilsynet kan tillige videregive oplysninger om virk-
somheder, der er givet et påbud efter stk. 2, til andre offentli-
ge myndigheder.«
§ 10 a. Med bøde straffes den, der på følgende måder over-
træder lovens bestemmelser:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver
urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1 eller
2.
2) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold
til § 7 d, stk. 1.
3) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i hen-
hold til § 7 d, stk. 2.
Stk. 2-3. ---
10. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 7 a, stk. 1 eller 2« til: »§
7 a, stk. 1-3«.
§ 10 a. Med bøde straffes den, der på følgende måder over-
træder lovens bestemmelser:
1) Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver
urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1 eller
2.
2) Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold
til § 7 d, stk. 1.
11. I § 10 a, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Undlader at efterkomme påbud om fremvisning af legiti-
mation efter § 7 f, stk. 2.«
24
3) Undlader at rette henvendelse til Arbejdstilsynet i hen-
hold til § 7 d, stk. 2.
Stk. 2-3. ---
§ 10 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1, nr. 1-3, betragtes
det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der
ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økono-
misk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis
overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
12. I § 10 a, stk. 3, ændres »1-3« til: »1-4«.
§ 11. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget
senest den 1. januar 2024.
13. § 11 affattes således:
»§ 11. Beskæftigelsesministeren fremsætter i folketingsåret
2025-2026 forslag om revision af loven.«
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. sep-
tember 2024, foretages følgende ændring:
§ 44 a. ---
Stk. 2-18. ---
Stk. 19. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksom-
heder, der har en udlænding ansat med en opholds- og
arbejdstilladelse udstedt af styrelsen, med henblik på at kon-
trollere de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsfor-
hold, som er nødvendige til bedømmelse af, om betingelser-
ne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Adgangen
til kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v. og arbejds-
steder uden for virksomhedens lokaler. Kontrol kan dog ikke
gennemføres på en ejendom, der tjener til tredjemands pri-
vatbolig eller fritidsbolig.
1. I § 44 a, stk. 19, indsættes som 4. pkt.:
»Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan
i forbindelse med gennemførelse af kontrollen anmode per-
soner, der ved kontrollen vurderes at udføre arbejde i virk-
somheden, om at fremvise gyldig legitimation.«
25