Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)
Tilhører sager:
Aktører:
BE10003
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l16/20241_l16_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024) Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen) (Lovforslag nr. L 16) Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om Grøn luftfart i Danmark af 15. december 2023 mellem rege- ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socia- listisk Folkeparti og Enhedslisten. Med lovforslaget foreslås det at skabe de lovgivnings- mæssige rammer for, at den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) forhøjes med 4.800 kr. fra 2025 i 2024-pl (svarende til 5.000 kr. i 2025-pl). Lovforslaget skønnes sam- let at medføre en statslig merudgift på 1.314,2 mio. kr. i 2025, faldende til 1.294,8 mio. kr. i 2028. Opgjort efter skat, tilbageløb og arbejdsudbudsadfærd skønnes merudgiften at udgøre 631,4 mio. kr. i 2025, faldende til 622,2 mio. kr. årligt i 2028. Merudgifterne finansieres af en passagerafgift på flyrejser, jf. aftale om ”Grøn luftfart i Danmark” af 15. december 2023. Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse skønnes ikke at være forbundet med administrative økonomiske kon- sekvenser. Endvidere indeholder lovforslaget også et forslag til en ændring af barselsudligningsloven. Med forslaget forhøjes private arbejdsgiveres og selvstændiges årlige bidrag til Bar- sel.dk fra 1.350 kr. til 1.550 kr. Endelig indeholder lovforslaget også forslag til en række tekniske ændringer i lov om Udbetaling Danmark, der er uden indholdsmæssig betydning, og som ikke skønnes at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Lov- forslaget skønnes at medføre økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i form af en forhøjelse af den årlige bidragssats fra 1.350 kr. til 1.550 kr. Forhøjelsen af bidragssatsen til 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager betyder, at der i 2025 vil bli- ve opkrævet 147,2 mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret. Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2025 vil blive opkrævet 17,3 mio. kr. mere fra selvstæn- digt erhvervsdrivende, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin- ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel- villige behandling. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2024-25 Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2024-485 BE010003