Fremsat den 2. oktober 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE10001

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l16/20241_l16_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. oktober 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om social pension, lov om Udbetaling Danmark og
    barselsudligningsloven
    (Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen)
    § 1
    I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af
    2. september 2024, foretages følgende ændring:
    1. I § 72 d, stk. 1, ændres »17.600 kr.« til: »24.700 kr.«
    § 2
    I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1034 af 2. september 2024, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1 a, nr. 39, ændres »Lov om kommunal anvisningsret«
    til: »Lov om boligforhold«.
    2. § 12 a, stk. 6, ophæves.
    3. I § 12 h, 1. pkt., § 13, stk. 5, og to steder i § 19, stk. 4, 1.
    pkt., ændres »Styrelsen for Patientsikkerhed« til: »Styrelsen
    for Patientklager«.
    § 3
    I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse 1002 af
    28. august 2024, foretages følgende ændring:
    1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.350 kr.« til:
    »1.550 kr.«
    § 4
    Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
    Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2024-25
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2024-485
    BE010001
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Ændringer i lov om Udbetaling Danmark
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) udbetales
    én gang årligt til folkepensionister med lave indtægter og
    formue under 99.200 kr. (2024-pl) og er dermed henvendt
    til de folkepensionister, der er dårligst stillet økonomisk, og
    som oplever, at det er svært at få pengene til at slå til.
    Knap hver fjerde af landets folkepensionister modtager
    ydelsen i dag. Cirka hver femte folkepensionist modtager
    den fulde ydelse på 19.900 kr. (2024-pl).
    Aftalepartierne bag ”Grøn luftfart i Danmark” (Socialde-
    mokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti og
    Enhedslisten) er blevet enige om at forhøje den suppleren-
    de pensionsydelse permanent med 4.800 kr. årligt (2024-
    pl). Det foreslås i indeværende lovforslag, at forhøjelsen af
    den supplerende pensionsydelse skal træde i kraft fra 2025
    og følge de gældende regler for formue og indkomst.
    Desuden har lovforslaget en række tekniske ændringer til
    lov om Udbetaling Danmark.
    Lovforslaget indeholder slutteligt et forslag om at forhøje
    bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private
    arbejdsmarked fra 1.350 kr. til 1.550 kr. Den foreslåede
    ændring sker på baggrund af en indstilling fra bestyrelsen i
    Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at bidragssatsen med
    virkning fra 1. januar 2025 bør fastsættes til 1.550 kr.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse
    2.1.1. Gældende ret
    Efter § 72 d i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1042 af 2. september 2024, er folkepensionister, som
    inden den 1. januar i det pågældende år er berettigede til
    pension, jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i
    bestemmelsens stk. 2-6, berettigede til at få udbetalt en årlig
    supplerende pensionsydelse. Efter § 72 d, stk. 1, i lov om
    social pension er den supplerende pensionsydelse angivet til
    17.600 kr. Den supplerende pensionsydelse er i 2024-niveau
    på 19.900 kr.
    Det nævnte beløb i § 72 d, stk. 1, reguleres en gang årligt
    den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
    det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
    cent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan
    deles med 100. Udgiften til den supplerende pensionsydelse
    afholdes af staten.
    2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
    slåede ordning
    Aftalepartierne bag aftalen ”Grøn luftfart i Danmark” er
    enige om at forhøje den supplerende pensionsydelse med
    4.800 kr. årligt (2024-pl). Forhøjelsen skal træde i kraft fra
    2025 og følge de gældende regler for formue og indkomst i
    lov om social pension. Aftalepartierne ønsker med aftalen at
    løfte de svagest stillede folkepensionister med en forhøjelse
    af den supplerende pensionsydelse og dermed hjælpe de
    folkepensionister, der er dårligst stillet økonomisk.
    Det foreslås at forhøje den årlige supplerende pensionsydel-
    se, der udbetales til folkepensionister, som inden den 1.
    januar i det pågældende år er berettigede til pension, og som
    opfylder betingelserne efter § 72 d, stk. 2-6, i lov om social
    pension. Da den supplerende pensionsydelse efter gældende
    2
    regler i § 72 d, stk. 1, er angivet til 17.600 kr. og i 2024-ni-
    veau er på 19.900 kr., foreslås det, at den supplerende pensi-
    onsydelse forhøjes til 24.700 kr. Den foreslåede ændring vil
    derfor forhøje den supplerende pensionsydelse med 4.800
    kr., jf. aftalen ”Grøn luftfart i Danmark”.
    Folkepensionister, der er berettigede til at modtage den årli-
    ge supplerende pensionsydelse, vil med den foreslåede æn-
    dring dermed for fremtiden modtage en forhøjet supplerende
    pensionsydelse.
    Det skønnes, at forhøjelsen af den supplerende pensions-
    ydelse vil bidrage til en lille reduktion i arbejdsudbuddet
    svarende til ca. 20 fuldtidspersoner. Den negative arbejdsud-
    budsvirkning afspejler, at den supplerende pensionsydelse –
    og dermed også en forhøjelse af denne – er indkomstmålret-
    tet, herunder også i forhold til arbejdsindtægt. Indkomstmål-
    retningen indebærer til gengæld, at forhøjelsen af den sup-
    plerende pensionsydelse vurderes at bidrage til en reduktion
    i indkomstforskellene på 0,04 pct.-point målt ved virkningen
    på Gini-koefficienten.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger-
    ne hertil.
    2.2. Ændringer i lov om Udbetaling Danmark
    2.2.1. Gældende ret
    Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges
    Udbetaling Danmark i henhold til lov. Udbetaling Danmark
    administrerer efter gældende regler i § 1 a i lov om Udbe-
    taling Danmark en række finansielle og administrative opga-
    ver vedrørende visse statslige ordninger, herunder efter lov
    om kommunal anvisningsret.
    Udbetaling Danmarks opgaver efter lov om kommunal an-
    visningsret vedrører refusion af kommunernes udgifter til
    erhvervelse af anvisningsret til private boliger. Administrati-
    onen vedrører meddelelse af tilsagn om refusion, modtagel-
    se af opgørelse af udgifter, udbetaling af refusion og modta-
    gelse af revideret regnskab.
    Efter § 12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, kan
    beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at
    brugen af dataenhedens leverancer og resultaterne af kom-
    munernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats løbende
    skal offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
    kruttering på en offentligt tilgængelig hjemmeside på en
    sådan måde, at resultaterne skal kunne sammenlignes på
    tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark og vise ud-
    viklingen over tid. Desuden kan Styrelsen for Arbejdsmar-
    ked og Rekruttering efter bestemmelsen fastsætte regler om,
    at kommunerne og Udbetaling Danmark løbende har pligt til
    at indsende resultaterne af kontrolindsatsen til styrelsen til
    brug for offentliggørelsen.
    Bemyndigelsen i § 12 a, stk. 6, er aktuelt ikke udnyttet.
    Det fremgår af § 12 h i lov om Udbetaling Danmark, at
    kommuner, regioner og Styrelsen for Patientsikkerhed har
    adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvor-
    vidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk social
    sikring, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
    nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordnin-
    ger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget
    af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem
    Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den
    ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side
    om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om er-
    statning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale
    sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse
    nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social
    sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.
    Myndighederne, som er nævnt i § 12 h, har adgang til oplys-
    ninger om sikringsland og oplysninger til brug for mellem-
    statslig refusion af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og
    sygeforsikring af personer, der bor eller opholder sig i et
    andet land end sikringslandet.
    Efter § 13, stk. 3, træffes afgørelser om, hvorvidt borgeren
    skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter reg-
    ler fastsat i medfør af stk. 2, af kommunalbestyrelsen. Kom-
    munen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommu-
    nalbestyrelsen træffer afgørelse. Det fremgår af § 13, stk.
    5, i lov om Udbetaling Danmark, at disse afgørelser af kom-
    munalbestyrelsen kan påklages til Styrelsen for Patientsik-
    kerhed efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet.
    Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
    ordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for
    Patientsikkerhed skal inden for hver deres sagsområde en
    gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen
    i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbrin-
    ges for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæf-
    tigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-
    ordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for
    Patientsikkerhed, jf. § 19, stk. 4, i lov om Udbetaling Dan-
    mark.
    2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
    slåede ordning
    I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi for
    2024 indgår et flerårigt samarbejdsprogram, som blandt an-
    det skal understøtte kommunernes arbejde med at reducere
    udgifterne til administrative opgaver. Som led i dette sam-
    arbejdsprogram er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
    terings benchmarking af kommunernes og Udbetaling Dan-
    marks kontrolindsats, som har været etableret med hjemmel
    i § 12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, blevet af-
    skaffet i foråret 2024. Samtidig er styrelsens systematiske
    opfølgning på kommunernes brug af kontrolsager fra Den
    Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark ophørt.
    Da der således ikke længere er behov for administrativt
    at fastsatte regler om statslig benchmarking af brugen af
    3
    dataenhedens leverancer og resultaterne af kommunernes og
    Udbetaling Danmarks kontrolindsats, foreslås det af ordens-
    mæssige hensyn at ophæve bemyndigelsesbestemmelsen i §
    12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark.
    Det bestående samarbejde mellem Udbetaling Danmark og
    kommunerne om kontrolindsatsen berøres ikke af afskaffel-
    sen af den statslige benchmarking, og det vil uændret være
    frivilligt for kommunerne, om de vil gøre brug af de regi-
    stersamkørte sager fra dataenheden. Den seneste effektmå-
    ling fra KL viser, at knap 40 pct. af kommunernes kontrolsa-
    ger kommer fra dataenheden. Det gør dataenheden til den
    næststørste kilde til kontrolsager i kommunerne.
    Herudover foreslås der mindre ændringer til lov om Udbe-
    taling Danmark som følge af, at Udbetaling Danmarks op-
    gaver efter lov om kommunal anvisningsret er overført til
    lov om boligforhold, og som følge af at dele af Styrelsen
    for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 blev til Styrelsen for
    Patientklager.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkninger-
    ne hertil.
    2.3. Ændring i barselsudligningsloven
    2.3.1. Gældende ret
    Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, 1. pkt., at alle
    arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsord-
    ningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens
    § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsan-
    sat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den
    tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren fastsætter
    nærmere regler om beregningen af bidrag og bidragets stør-
    relse.
    Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 4 a,
    stk. 1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler
    et årligt bidrag på 1.350 kr. til barselsudligningsordningen
    (kaldet Barsel.dk).
    Barsel.dk administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspen-
    sion.
    2.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-
    ede ordning
    Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansie-
    ret, således at udbetaling af refusion til private arbejdsgivere
    og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende samlet
    set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere og selv-
    stændigt erhvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor såle-
    des, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.
    Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension
    årligt en vurdering af bidragssatsens størrelse, så det sikres,
    at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske om-
    kostninger i ordningen. Vurderingen foretages på baggrund
    af beregninger om udviklingen i Barsel.dk.
    Forholdet mellem dagpengesatsen og kroneloftet (den mak-
    simale refusion eller kompensation pr. time i Barsel.dk)
    har væsentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet
    det er forholdet mellem disse satser, som Barsel.dk refunde-
    rer. Kroneloftet fastsættes som udgangspunkt med baggrund
    i stigningstakten i overenskomsten på DA/FH-området,
    mens dagpengesatsen årligt reguleres i medfør af barselslo-
    ven. Der er i en længere årrække sket en større stigning i
    kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har
    bidraget til stigende udbetalinger i Barsel.dk.
    I den nuværende 2-årige overenskomstperiode stiger krone-
    loftet fra 209,16 kr. til 235,18 kr. pr. time (juli 2023 - juni
    2025), mens dagpengesatsen pr. time i samme periode er
    forhøjet fra 120,69 kr. til 126,89 kr. (januar 2023 - december
    2024). Da Barsel.dk refunderer forskellen mellem dagpen-
    gesats og kroneloft er refusionen således steget fra 88,47
    kr. pr. time til 108,29, svarende til 19,82 kr. pr. time. En
    stigning på 12,5 pct. i kroneloftet over 2 år har således
    resulteret i en stigning i refusionssatsen i Barsel.dk på 22
    pct.
    Denne højere stigningstakt i kroneloftet sammenholdt med
    dagpengesatsen, vil år for år medføre højere udbetalinger
    og er dermed den primære udløsende faktor for behovet
    for forhøjelse af bidragssatsen. Effekter af denne tendens er
    ikke indregnet i perioden 2025 og frem, da der arbejdes med
    en teknisk fastholdelse af niveauet i 2024 for kroneloftet og
    dagpengesatsen, som afspejler, at der ikke er grundlag for at
    skønne omkring resultaterne af overenskomstforhandlinger-
    ne i foråret 2025 og stigningen i dagpengesatsen.
    På den baggrund har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-
    lægspension ved brev af 26. april 2024 indstillet til beskæfti-
    gelsesministeren, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.350 kr.
    til 1.550 kr.
    Det foreslås på den baggrund, at det årlige bidrag forhøjes
    fra 1.350 kr. til 1.550 kr.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkninger-
    ne hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    En forhøjelse af den supplerende pensionsydelse med 4.800
    kr. i 2024-pl (svarende til 5.000 kr. i 2025-pl) skønnes
    at medføre en umiddelbar statslig merudgift i 2025-pl på
    1.314,2 mio. kr. i 2025, faldende til 1.294,8 mio. kr. i 2028,
    jf. tabel 1.
    Opgjort efter skat, tilbageløb og arbejdsudbudsadfærd skøn-
    nes merudgiften at udgøre 631,4 mio. kr. i 2025, faldende
    til 622,2 mio. kr. årligt i 2028. Den svagt faldende profil
    skal ses i sammenhæng med den gradvise udfasning af
    den midlertidige forhøjelse af grænserne for indkomstaftrap-
    ning. Merudgifterne finansieres af en passagerafgift på fly-
    rejser, jf. aftale om ”Grøn luftfart i Danmark” af 15. decem-
    ber 2023.
    4
    Tabel 1. Økonomiske konsekvenser
    2025 2026 2027 2028
    Umiddelbar merudgift 1.314,2 1.307,8 1.301,3 1.294,8
    Merudgift efter skat og tilbageløb 625,9 623,4 620,1 616,8
    Merudgift efter skat, tilbageløb og ad-
    færd
    631,4 628,9 625,6 622,2
    Anm. : Der er i de opgjorte virkninger alene taget højde for, at indkomstgrænsen for af-
    trapning af den supplerende pensionsydelse og pensionstillægget gradvist udfases. Ænd-
    ret virkning af demografi efter 2023 og stigende pensionsudbetalinger sfa. modning af
    arbejdsmarkedspensionerne indgår således ikke i opgørelsen.
    Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse skønnes ikke
    at være forbundet med implementeringskonsekvenser. Den
    foreslåede ændring er desuden ikke forbundet med system-
    omkostninger for Udbetaling Danmark.
    Forslaget om ændringer i lov om Udbetaling Danmark og
    forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudlignings-
    ordningen på det private arbejdsmarked vurderes ikke at
    medføre økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
    sekvenser for det offentlige.
    Forslaget skønnes ikke at være forbundet med økonomiske
    konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kom-
    muner eller regioner.
    Lovforslaget vurderes at være udformet i overensstemmelse
    med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Forslaget om forhøjelse af den supplerende pensionsydelse
    samt ændringer i lov om Udbetaling Danmark vurderes ikke
    at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudlignings-
    ordningen på det private arbejdsmarked vil medføre mindre
    økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere og selv-
    stændigt erhvervsdrivende i form af en forhøjelse af den
    årlige bidragssats fra 1.350 kr. til 1.550 kr.
    Forhøjelsen af bidragssatsen til 1.550 kr. pr. fuldtidsansat
    lønmodtager betyder, at der i 2025 vil blive opkrævet 147,2
    mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være
    blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret
    på 1.350 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
    Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2025 vil blive opkræ-
    vet 17,3 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende,
    end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen
    var fastholdt uændret på 1.350 kr.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni 2024
    til den 7. august 2024 (51 dage) været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes
    Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløsheds-
    kassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervs-
    sikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Ar-
    bejdsskadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisi-
    onsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Busi-
    ness Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Artist-
    forbund, Dansk journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesam-
    fund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund,
    Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teater, Danske A-kas-
    ser, Danske Advokater, Danske Patienter, Danske Seniorer,
    Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Kon-
    sulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale
    Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevæ-
    gelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finans
    Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Far, Foreningen for
    Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
    (FSD), Danske Revisorer FSR, Foreningen af Statsforvalt-
    ningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer (FDR), For-
    eningen Mistet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring
    og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-,
    Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørfor-
    eningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommu-
    nale Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),
    KRIFA, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af nuvæ-
    rende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen Spæn-
    dbarnsdød, Lederne, Lægeforeningen, Producentforeningen,
    Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårba-
    re på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND,
    5
    SIND, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Udbetaling Dan-
    mark og Ældre Sagen.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
    gen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekven-
    ser for stat, kommuner
    og regioner
    Ingen. Forhøjelsen af den supplerende pensions-
    ydelse skønnes at medføre statslige ydel-
    sesmæssige merudgifter i størrelsesordenen
    631,4 mio. kr. i 2025, 628,9 mio. kr. i 2026,
    625,6 mio. kr. i 2027 og 622,2 mio. kr. i
    2028.
    Implementeringskonse-
    kvenser for stat, kommu-
    ner og regioner
    Ingen. Ingen.
    Økonomiske konsekven-
    ser for erhvervslivet m.v.
    Ingen. Ændringen af bidragssatsen til barselsudlig-
    ningsordningen på det private arbejdsmarked
    vil medføre mindre økonomiske konsekven-
    ser i form af en forhøjelse af den årlige bi-
    dragssats fra 1.350 kr. til 1.550 kr., hvilket
    skønnes at medføre en samlet merudgift på
    147,2 mio. kr. for private arbejdsgivere og
    på 17,3 mio. kr. for selvstændigt erhvervsdri-
    vende i 2025.
    Administrative konse-
    kvenser for erhvervslivet
    m.v.
    Ingen. Ingen.
    Administrative konse-
    kvenser for borgerne
    Ingen. Ingen.
    Klimamæssige konse-
    kvenser
    Ingen. Ingen.
    Miljø- og naturmæssige
    konsekvenser
    Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten JA NEJ
    Er i strid med de fem
    principper for implemen-
    tering af erhvervsrettet
    EU-regulering (der i
    relevant omfang også
    gælder ved implemente-
    ring af ikke-erhvervsret-
    tet EU-regulering) (sæt
    X)
    X
    6
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter gældende regler i § 72 d, stk. 1, i lov om social pen-
    sion er den supplerende pensionsydelse angivet til 17.600
    kr. Den supplerende pensionsydelse reguleres en gang årligt
    den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for
    det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-
    cent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan
    deles med 100. Reguleringen skete første gang den 1. januar
    2020, jf. § 72 d, stk. 7. Den supplerende pensionsydelse er i
    2024-niveau på 19.900 kr.
    Det foreslås, at i § 72 d, stk. 1, ændres 17.600 kr. til 24.700
    kr.
    Derved angives den supplerende pensionsydelse i 2024-ni-
    veau og løftes med det politisk fastsatte beløb på 4.800 kr.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 1 a, nr. 39, i lov om Udbetaling Danmark,
    at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges
    Udbetaling Danmark i henhold til lov om kommunal anvis-
    ningsret.
    Opgaverne vedrører refusion af kommunernes udgifter til
    erhvervelse af anvisningsret til private boliger. Administrati-
    onen vedrører meddelelse af tilsagn om refusion, modtagel-
    se af opgørelse af udgifter, udbetaling af refusion og modta-
    gelse af revideret regnskab.
    Det foreslås i § 1 a, nr. 39, at lov om kommunal anvisnings-
    ret ændres til lov om boligforhold.
    Forslaget skal ses i sammenhæng med, at bestemmelserne i
    §§ 4 og 6 i lov om kommunal anvisningsret, som vedrører
    Udbetaling Danmarks opgaver, er overført uændret til §§ 55
    og 57 i lov om boligforhold.
    Forslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
    Til nr. 2
    Efter § 12 a, stk. 6, i lov om Udbetaling Danmark, kan
    beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om, at
    brugen af dataenhedens leverancer og resultaterne af kom-
    munernes og Udbetaling Danmarks kontrolindsats løbende
    offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
    ring på en offentligt tilgængelig hjemmeside på en sådan
    måde, at resultaterne skal kunne sammenlignes på tværs af
    kommunerne og Udbetaling Danmark og vise udviklingen
    over tid. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
    fastsætte regler om, at kommunerne og Udbetaling Danmark
    løbende har pligt til at indsende resultaterne af kontrolind-
    satsen til styrelsen til brug for offentliggørelsen.
    Bemyndigelsen er er aktuelt ikke udnyttet og forventes at
    forblive uudnyttet.
    Det foreslås derfor, at § 12 a, stk. 6, ophæves.
    Forslaget vil medføre, at der ikke længere administrativt kan
    fastsættes regler, som forpligter kommunerne og Udbetaling
    Danmark til løbende at indsende oplysninger til Styrelsen
    for Arbejdsmarked og Rekruttering om brugen af dataenhe-
    dens leverancer og resultatet af kontrolindsatsen til brug for
    styrelsens benchmarking.
    Til nr. 3
    Efter § 12 h, 1. pkt., i lov om Udbetaling Danmark, fremgår
    det, at kommuner, regioner og Styrelsen for Patientsikker-
    hed har adgang til oplysninger fra Udbetaling Danmark om,
    hvorvidt en person er omfattet af dansk eller udenlandsk
    social sikring, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-
    ordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012
    vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen
    mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater
    på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden
    side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012
    om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de
    sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs
    afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI
    (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.
    Det fremgår af § 13, stk. 3, 1. pkt., i lov om Udbetaling
    Danmark, at afgørelser om, hvorvidt borgeren skal undtages
    fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler fastsat i
    medfør af stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen. Kommu-
    nen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunal-
    bestyrelsen træffer afgørelse. Det fremgår af § 13, stk. 5,
    i lov om Udbetaling Danmark, at disse afgørelser af kom-
    munalbestyrelsen kan påklages til Styrelsen for Patientsik-
    kerhed efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet.
    I § 19, stk. 4, 1. pkt., i lov om Udbetaling Danmark, fremgår
    det, at Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Uddannelses-
    støtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen
    for Patientsikkerhed inden for hver deres sagsområde en
    gang årligt skal udarbejde en redegørelse om sagsbehandlin-
    gen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der
    indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens
    Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannel-
    sesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrel-
    sen for Patientsikkerhed.
    Dele af Styrelsen for Patientsikkerhed blev pr. 1. juli 2018
    ved lov overført til Styrelsen for Patientklager. Det er derfor
    Styrelsen for Patientklager, som nu varetager ovenstående
    ansvarsområder efter lov om Udbetaling Danmark.
    Det foreslås, at i § 12 h, 1. pkt., § 13, stk. 5, og to steder i
    § 19, stk. 4, 1 pkt., ændres Styrelsen for Patientsikkerhed til
    Styrelsen for Patientklager.
    7
    Forslaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, 1. pkt., at alle
    arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudligningsord-
    ningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslovens
    § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuldtidsan-
    sat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den
    tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministeren fastsætter
    nærmere regler om beregningen af bidrag og bidragets stør-
    relse.
    Det fremgår endvidere af barselsudligningslovens § 4 a, stk.
    1, at udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et
    årligt bidrag på 1.350 kr. til barselsudligningsordningen.
    Det foreslås, at i § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres
    1.350 kr. til 1.550 kr.
    Ændringen vil medføre, at bidragssatsen forhøjes, således at
    den fortsat modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.
    Til § 4
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
    Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da lov om
    social pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudlig-
    ningsloven, der foreslås ændringer i, ikke gælder for Færø-
    erne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne
    eller Grønland.
    8
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1042 af 2. september 2024, foretages følgende æn-
    dring:
    § 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1.
    januar i det pågældende år er berettiget til pension,
    jf. § 12, stk. 1, og som opfylder betingelserne i stk.
    2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse
    på op til 17.600 kr.
    Stk. 2-8. ---
    1. I § 72 d, stk. 1, ændres »17.600 kr.« til: »24.700
    kr.«.
    § 2
    I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1034 af 2. september 2024, foretages følgende
    ændringer:
    § 1 a. Udbetaling Danmark varetager de opgaver,
    der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til:
    1 – 38) ---
    39) Lov om kommunal anvisningsret.
    40 - 45) ---
    1. I § 1 a, nr. 39, ændres »Lov om kommunal anvis-
    ningsret« til: »Lov om boligforhold«.
    § 12 a. ---
    Stk. 2 - 5. ---
    Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om, at brugen af dataenhedens leveran-
    cer og resultaterne af kommunernes og Udbetaling
    Danmarks kontrolindsats, jf. stk. 1-5, løbende of-
    fentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
    kruttering på en offentligt tilgængelig hjemmeside
    på en sådan måde, at resultaterne skal kunne sam-
    menlignes på tværs af kommunerne og Udbetaling
    Danmark og vise udviklingen over tid. Styrelsen
    for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte
    2. § 12 a, stk. 6, ophæves.
    9
    regler om, at kommunerne og Udbetaling Danmark
    løbende har pligt til at indsende resultaterne af kon-
    trolindsatsen til styrelsen til brug for offentliggørel-
    sen, jf. 1. pkt.
    12 h. Kommuner, regioner og Styrelsen for Patie-
    ntsikkerhed har adgang til oplysninger fra Udbeta-
    ling Danmark om, hvorvidt en person er omfattet
    af dansk eller udenlandsk social sikring, jf. Eu-
    ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
    883/2004 om koordinering af de sociale sikrings-
    ordninger med senere ændringer eller afgørelse nr.
    1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i
    henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fælles-
    skab og dets medlemsstater på den ene side og
    Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri
    bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om
    erstatning af bilag II til aftalen om koordinering
    af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede
    EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011
    om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol
    37 til EØS-aftalen. Myndighederne, som er nævnt i
    1. pkt., har adgang til oplysninger om sikringsland
    og oplysninger til brug for mellemstatslig refusion
    af udgifter til pleje- og sundhedsydelser og sygefor-
    sikring af personer, der bor eller opholder sig i et
    andet land end sikringslandet.
    § 13. ---
    Stk. 2 – 4. ---
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk.
    3, 1. pkt., kan påklages til Styrelsen for Patientsik-
    kerhed efter lov om klage- og erstatningsadgang
    inden for sundhedsvæsenet.
    § 19. ---
    Stk. 2 – 3. ---
    Stk. 4. Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Ud-
    dannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevaremini-
    steren og Styrelsen for Patientsikkerhed skal inden
    for hver deres sagsområde en gang årligt udarbej-
    de en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbeta-
    ling Danmark på baggrund af de sager, der indbrin-
    3. I § 12 h, 1. pkt., § 13, stk. 5, og to steder i §
    19, stk. 4, 1 pkt., ændres »Styrelsen for Patientsik-
    kerhed« til: »Styrelsen for Patientklager«.
    10
    ges for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens
    Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Ud-
    dannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevaremini-
    steren og Styrelsen for Patientsikkerhed. Redegø-
    relsen skal indeholde statistik over de ankede sager
    og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks
    afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen følger ka-
    lenderåret og indsendes senest 6 måneder efter
    årets afslutning. Redegørelsen skal forelægges for
    Udbetaling Danmarks bestyrelse, der skal have lej-
    lighed til at afgive sine bemærkninger til redegørel-
    sen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.
    Stk. 5 – 10. ---
    § 3
    I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse 1002
    af 28. august 2024, foretages følgende ændring:
    § 4. ---
    Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuld-
    tidsansat på 1.350 kr.
    Stk. 3 – 6. ---
    § 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed
    betaler et årligt bidrag på 1.350 kr. til barselsud-
    ligningsordningen, når følgende betingelser er op-
    fyldt:
    1 -2) ---
    Stk. 2. ---
    1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres
    »1.350 kr.« til: »1.550 kr.«.
    11