Fremsat den 2. oktober 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)

Fremsat den 2. oktober 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde1)
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at udbygge Rute
11 mellem Korskro og Varde, jf. bilag 1.
§ 2. Transportministeren kan foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af an-
lægsprojektet nævnt i § 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3. Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets ind-
virkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v.
§ 4. Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger
ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 i hen-
hold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. ka-
pitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 5. Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse
efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, og § 20 og § 65, stk.
1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning og reglerne i museumslovens kapitel 8 og kapi-
tel 8 a, finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i §
1.
Stk. 3. Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk.
1 og 2, varetages af transportministeren.
§ 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljø-
beskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse
love, samt miljøministerens afgørelser, som træffes efter lov
om skove, kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgø-
relser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love og
regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportmini-
steren.
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens og miljøministerens beføjelser efter de
love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt
sag, der vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens sager omfattet af stk. 1,
herunder anmodninger om aktindsigt i disse sager.
Stk. 5. Transportministeren kan til brug for behandlingen
af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbe-
styrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om,
at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for
en vurdering af forhold, der reguleres efter de love og regler,
der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 7. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herun-
der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med
arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gen-
nemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2024-25
Transportmin., j.nr. 2024-2209
DG000933
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsy-
ningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særlig af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 8. Anlægsmyndigheden skal ved gennemførelsen af an-
lægsprojektet nævnt i § 1 tage hensyn til ledninger omfattet
af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren
med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge
parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem
anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 7, om
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan
transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren,
at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre an-
lægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningse-
jerens regning.
§ 9. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af § 7 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og taksa-
tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v.
finder anvendelse ved erstatningsfastsættelsen.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 10. Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der
kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er
særligt støjramte efter udbygning af anlægsprojektet i § 1.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk.
1 skal været modtaget senest 36 måneder efter, at vejanlæg-
get er taget i brug.
Stk. 3. Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeiso-
lering efter stk. 1 kan påklages til transportministeren. Kla-
gefristen er 4 uger fra den dag, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 4. Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører
60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 11. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
2
Bilag 1
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
3.1.1 Kryds
3.1.2 Lokale veje og stier
3.1.3 Bygværker og samkørselsplads
3.1.4 Erstatningsnatur
3.1.5 Støjreducerende tiltag
3.1.6 Vejafvanding
3.1.7 Trafikafvikling i anlægsperioden
3.2 Trafikale forbedringer
3.3 Ekspropriation
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1 Planforhold
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
4
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.2.3 Påvirkning efter udbygning
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.3.3 Påvirkning efter udbygning
9.4 Fredninger
9.4.1 Eksisterende forhold
9.5 Materielle goder
9.5.1 Eksisterende forhold
9.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.5.3 Påvirkning efter udbygning
9.6 Befolkning og friluftsliv
9.6.1 Eksisterende forhold
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1 Eksisterende forhold
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.8.3 Påvirkning efter udbygning
9.8.4 Bilag IV-arter
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
9.8.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering
9.9 Grundvand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
9.10.4 Afværgeforanstaltninger
9.11 Jord og forurenet jord
5
9.11.1 Eksisterende forhold
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
9.12 Råstoffer og affald
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
9.13.2 Påvirkning af ledninger
9.14 Støjisoleringsordningen
10. Forholdet til EU-retten
10.1 VVM-direktivet
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
10.3 Århus-konventionen
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
10.5 Havstrategidirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget
for etablering af et vejanlæg, herunder for ekspropriation,
der kan forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden
på Rute 11 og trafikafviklingen i endepunkterne i Varde og
Korskro.
I lovforslagets § 1 bemyndiges transportministeren til at
udbygge Rute 11 mellem Korskro og Varde ved at etablere
et ekstra spor på størstedelen af strækningen og en dobbelt-
rettet cykelsti på østsiden af vejen samt udbygge krydset i
Varde og rundkørslen ved Korskro.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispo-
sitioner, der er nødvendige med henblik på at gennemføre
dette anlægsprojekt.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonse-
kvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget en
række bestemmelser, som vil regulere anlægsarbejdet i for-
hold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn,
ledningsarbejder mv.
Det er intentionen, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet til gennemførelse af anlægs-
projektet. Vejdirektoratet vil da være anlægsmyndighed for
projektet omfattet af lovforslaget.
Den vedtagne lov vil skulle udgøre det fornødne rets-
grundlag for, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan
udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsæt-
ning for at gennemføre anlægsprojektet.
Transportministeren foreslås med lovforslaget bemyndiget
til at fastsætte regler om ophævelse af loven, der vedtages
med dette lovforslag, når ministeren vurderer, at anlægspro-
jektet er færdigetableret, og lovens bestemmelser ikke læn-
gere finder anvendelse i praksis.
2. Baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (So-
cialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Allian-
ce, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om Infra-
strukturplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige
ud af forliget, og partiet er dermed ikke længere en del af
aftalen om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. et an-
lægsprojekt om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og
Varde. Denne del af aftalen står Enhedslisten og Alternativet
uden for.
Det fremgår således af den politiske aftale om Infrastruk-
turplan 2035 af 28. juni 2021, at Rute 11 mellem Korskro
og Varde skal udbygges. På den baggrund har Vejdirektora-
tet i 2022-2023 udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af
projektet.
Miljøkonsekvensvurderingen behandler tre projektfor-
6
slag; fuld udbygning, delvis udbygning og 0+-løsning. For-
ligspartierne har den 14. marts 2024 besluttet, at Rute 11
skal udbygges i den fulde udbygning.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennem-
ført en miljøkonsekvensvurdering af projektet, herunder
vurderinger af projektets eventuelle indvirkning på Natura
2000-områder i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3. Miljøkonsekvensvurderingen med tilhørende baggrunds-
dokumentation er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets
hjemmeside. Her findes endvidere et ikke-teknisk resumé af
miljøkonsekvensvurderingen.
Miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning
af Rute 11 mellem Korskro og Varde har været i offentlig
høring i perioden fra den 28. november 2023 til den 2.
februar 2024. Der er afholdt borgermøde den 18. januar
2024. Vejdirektoratet har modtaget 80 høringssvar.
På baggrund af indkomne høringssvar er der udarbejdet et
tillæg til miljøkonsekvensvurderingen. Tillægget har været i
supplerende offentlig høring i perioden 3. juli 2024 til 19.
august 2024. Vejdirektoratet modtog 1 høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat er under
udarbejdelse og vil blive tilgængelige på Vejdirektoratets
hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
Anlægsprojektet omfatter udbygning af Rute 11 med et
ekstra spor på det meste af strækningen, så det bliver en 2+1
vej med udtagelse af strækningen ved Alslev Å, hvor det
af hensyn til åen og den omgivende natur ikke er muligt at
udbygge vejen. Ombygningen af vejen medfører, at hastig-
heden kan fastsættes til 90 km/t på strækningen med lokale
hastighedsnedsættelser til 70 km/t omkring krydsene.
Anlægsprojektet omfatter en dobbeltrettet cykelsti langs
hele Rute 11 på østsiden af vejen, som føres over Alslev Å
på en separat stibro. Cykelstien er 3 meter bred og adskilt
fra kørebanen med en skillerabat. På delstrækninger vil cy-
kelstien blive udformet som en 2-1 vej, som derved også
får funktion som adgangsvej til ejendomme langs Rute 11. I
Varde etableres et venteareal i krydsets nordvestlige hjørne,
og der skabes forbindelse med den eksisterende sti vest
for Ribevej. Ved Korskro anlægges ny stibro over Esbjerg-
motorvejen og tre nye stitunneller under rundkørslen til at
skabe forbindelse til den eksisterende cykelsti ved Tingvejen
og Lundevej.
Håndtering af vejvandet vil blive forbedret i projektet med
opsamling af vandet i dræn eller tætte grøfter, som føres
videre til enten regnvandsbassiner eller nedsivningsbassiner.
3.1.1 Kryds
Langs Rute 11 bliver sideveje og adgange lukket og sam-
let i tre kryds på strækningen ved Gl. Lifstrupvej, Skærbæk-
vej og Tinghedevej. Nye adgangsveje bliver tilsluttet i disse
kryds, og de bliver flere steder anlagt som parallelveje til
Rute 11. Her vil der blive anlagt en lysvold imellem de to
veje for at undgå blænding fra modkørende trafik.
I endepunkterne bliver krydset i Varde ombygget og sup-
pleret med et ekstra spor til trafik på Ribevej/Rute 11 mod
syd. Ved Korskro bliver rundkørslen ombygget til 2 spor
med en separat svingbane (shunt) fra Rute 11 til motorvejs-
rampen mod Esbjerg.
3.1.2 Lokale veje og stier
Alle krydsende veje og adgange til Rute 11 bliver påvirket
af udbygningsprojektet. Der vil ske lukning og omlægning
af sidevejene samt anlæg af nye vejforbindelser for at skabe
adgang til Rute 11 på begge sider af vejen.
Nye adgangsforhold og forlægning af kommuneveje er
skitseret, men vil blive fastlagt i anlægsperioden i dialog
med de berørte lodsejere og kommuner.
3.1.3 Bygværker og samkørselsplads
Der etableres i alt 5 bygværker, hvilket omfatter 2 stibroer
ved henholdsvis Alslev Å og rundkørslen ved Esbjergmotor-
vejen samt 3 stitunneler i rundkørslen ved Korskro. Der er 3
eksisterende bygværker, der bevares. Der anlægges to broer
over Esbjergmotorvejen i rundkørslen ved Korskro og en
stibro over Alslev Å.
Der etableres en samkørselsplads ved Esbjergmotorvejen,
som er planlagt til 35-40 personbiler samt cykelparkering og
tilslutning til Lunde Hovedvej.
3.1.4 Erstatningsnatur
De naturarealer, der skal anvendes til udbygningen af Rute
11 og tilhørende anlæg, erstattes ved udlægning af erstat-
ningsnatur. Det forventes, at der etableres erstatningsnatur
for de permanent inddragede § 3-områder i størrelsesorde-
nen 1:2. Erstatningsarealet skal kompensere for, at nyskabte
naturområder i en årrække vil have en ringere naturtilstand
end den natur, der erstattes.
3.1.5 Støjreducerende tiltag
En udbygning af Rute 11 vil ikke omfatte etablering af
støjskærme, hvilket skyldes, at hovedparten af boligerne kan
karakteriseres som fritliggende samt mindre bysamfund i
Schæfergårde og Ny Lifstrup. Det medfører, at støjafskærm-
ning ikke vil have en tilstrækkelig effekt i forhold til om-
kostningerne.
Det foreslås, at der etableres en ordning, hvor støjramte
boliger vil kunne søge tilskud til støjisolering, svarende til
støjisoleringsordningen i en række andre anlægsprojekter.
3.1.6 Vejafvanding
Den eksisterende afvanding af Rute 11 består primært af
grøfter til nedsivning af vejvand. Der er ingen eksisterende
7
regnvandsbassiner på strækningen. Rundkørslen ved Kors-
kro afvander til motorvejssystemet.
Vejvandet fra Rute 11 vil blive opsamlet i nye tætte grøf-
ter eller trug med dræn langs strækningen. Det afhænger
af pladsforholdene langs vejen, om der etableres trug eller
grøft.
En tredjedel af strækningen ligger i Områder med Særlige
Drikkevandsinteresser (OSD). Her etableres trugopsamling
med trugbrønde og dræn og med opsamling i hovedledning
til regnvandsbassiner. Resten af strækningen ligger uden
for OSD og etableres overvejende med tætte grøfter. Dog
vil nogle strækninger anlægges med trug pga. pladsfor-
hold. Disse trug etableres med afløb til enten tætte bassiner
eller nedsivningsbassiner alt efter beliggenhed på stræknin-
gen.
Overløb i grøfter sker til terræn eller recipient. Ved cy-
kelstien ledes overfladevand til trug eller grøfter. Mellem
lysvolde og vejareal etableres der uden for OSD, trug med
dræn og afløb til nærmeste grøft for udledning til bassin.
Alle regnvandsbassiner etableres med dykket udløb og
afspærringsmulighed, så eventuelt olie- eller kemikaliespild
på vejarealet vil kunne tilbageholdes i bassinerne for at hin-
dre udløb til recipient.
Den konkrete miljøvurdering af projektet gennemgås
under punkt 9 om miljø– og naturmæssige konsekvenser.
3.1.7 Trafikafvikling i anlægsperioden
Anlægsarbejderne vil blive tilrettelagt og udført, så det
forårsager færrest mulige gener for de lokale bysamfund og
de direkte berørte naboer.
Udbygning af Rute 11 gennemføres så vidt muligt inden
for normal arbejdstid på hverdage. Dog vil det i særlige
tilfælde være nødvendigt at udvide arbejdstiden til nat- og
weekendarbejder i korte perioder.
Den nuværende kapacitet på vejen med et spor i hver
retning vil blive opretholdt under hele anlægsperioden – dog
med reduceret hastighed på 50 km/t forbi de igangværende
arbejdsområder.
3.2 Trafikale forbedringer
Ifølge trafikberegningerne vil trafikken på Rute 11 stige
med 5-10 pct. som følge af en udbygning. Trafikken vil
stige med 750-900 køretøjer pr. hverdagsdøgn til ca. 11.200
køretøjer pr. hverdagsdøgn.
Anlæg af et ekstra spor vil forbedre den overordnede tra-
fikafvikling, trafiksikkerhed, fremkommelighed og adgang
til vejnettet samt reducere kødannelser. Det vil have en posi-
tiv påvirkning af de erhverv og landbrug, som har direkte
adgang til Rute 11, da de får bedre vilkår for egen drift samt
tilkørsel til erhvervs- og landbrugsarealerne.
For de ejendomme og erhverv, som får ændret adgangs-
forhold, vil det medføre omvejskørsel og kan vanskeliggøre
drift af arealer. Det gælder særligt for landejendomme, hvor
landbrugsjorden ikke er i direkte tilknytning til ejendom-
men, men er placeret længere væk eller på den modsatte
side af Rute 11.
Der er i projektet arbejdet med at minimere omvejskørslen
for den enkelte lodsejer mest muligt.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er
ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er
nødvendige for projektet, kan foretages i henhold til regler
om ekspropriation til statslige vejanlæg i §§ 96-98 i lov om
offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april
2024 (herefter vejloven).
Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 (herefter ekspropriati-
onsprocesloven), jf. § 95, stk. 1, i vejloven. Ved erstatnings-
fastsættelsen finder § 103 i vejloven anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgel-
ser, ske fremrykket ekspropriation mv. i overensstemmelse
med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer
defineres som en sikringslinje med vejmyndigheden som
påtaleberettiget, som indebærer begrænsninger i ejerens el-
ler andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret
areal, jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myn-
dighed, der administrerer en offentlig vej, jf. vejlovens § 3,
stk. 1, nr. 1.
Der skal erhverves arealer til selve udvidelsen af vejen,
men også til anlæg af nye adgangsveje og parallelveje, samt
forlægning af eksisterende og etablering af nye lokalveje,
etablering af grøfter og regnvandsbassiner, og samkørsels-
plads syd for Esbjergmotorvejen. Der skal derudover erhver-
ves arealer til erstatningsnatur.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejen og til erstatningsnatur, vil der være be-
hov for at kunne anvende arealer midlertidigt i anlægsperio-
den, dvs. langs vejene og omkring kryds og regnvandsbas-
siner. Desuden kan der blive brug for større arbejdsarealer
i forbindelse med anlæg af stibroer og stitunneler ved Al-
slev Å og Esbjergmotorvejen, oplag af materialer og lignen-
de. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt i anlægspe-
rioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
Det forventes, at der skal erhverves ca. 51,4 ha til selve
udbygningen af Rute 11 og ca. 19,3 ha til midlertidige ar-
bejdsarealer samt ca. 4,3 ha erstatningsnatur. Omkring 73
ejendomme forventes berørt af ekspropriation i forskelligt
omfang. Det estimeres, at 10-15 ejendomme kan blive total-
eksproprieret.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til
placering på ejendomme tilhørende tredjemand i udgangs-
punktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lods-
ejer eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante
særlovgivning for de pågældende ledninger.
8
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige
eller permanente anlæg for pålæg af servitutter mv. og for
erstatningsnatur udmåles efter gældende regler og praksis af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
ekspropriationsprocesloven og vejloven.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-di-
rektivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje mv.,
jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt
havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Im-
plementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernba-
neprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgø-
relse om overvågning, samordnet procedure og offentliggø-
relse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 469 af 8. maj 2024
(herefter benævnt one stop shop-bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etable-
ring, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvur-
deringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige di-
rekte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) be-
folkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldig-
hed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet
i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af stats-
lige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vej-
direktoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet hol-
des inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering
og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17
b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til
Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager
stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, even-
tuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn
i forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af
vejlovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samord-
nede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter,
hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering
efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering
efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habi-
tatdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering
og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvens-
rapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke
omfattet af one stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten
skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konse-
kvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et
Natura 2000-område (udpegningsgrundlaget), kan projektet
9
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-dyrearter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også uden for Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, for så vidt område-
beskyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved anlægs-
lov ikke er omfattet af bekendtgørelsen, implementeres visse
dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved
anlægsloven for det pågældende projekt, herunder habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov vil transportmi-
nisteren blive bemyndiget til at gennemføre anlægsprojektet
i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, pro-
jektbeskrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrap-
porten.
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedta-
ges af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til
formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter,
og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurde-
ret i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvens-
rapporten. Anlægsprojektet vil skulle gennemføres inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets
§ 3. Det vil påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at
sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægs-
projektet nævnt i § 1 er det vurderingen, at gennemførslen
af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Lov-
forslaget vil udgøre godkendelse af projektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på bag-
grund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. I an-
lægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødven-
dig grad af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutnin-
ger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den
efterfølgende fase. Det kan eksempelvis være endelig ud-
formning af adgangsveje, som vil ske i dialog med de berør-
te lodsejere.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet på-
begyndes, vil der blive igangsat en projektering af alle tek-
niske og udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirek-
toratet vil på denne baggrund søge tilladelser fra den kom-
petente miljømyndighed på baggrund af et detailprojekteret
anlæg. Den kompetente miljømyndighed vil i denne proces
påse, at gældende regler iagttages og vil dermed sikre, at der
ikke vil ske forringelse af f.eks. målsatte grundvandsfore-
komster og overfladevandområder samt øvrige nødvendige
miljøforhold, der vil kræve tilladelser efter natur- og miljø-
lovgivningen.
Loven vil på nogle punkter fravige bestemmelser i den
almindelige plan, miljø- og naturlovgivning, som indeholder
umiddelbart gældende forbud mod ændring af tilstanden,
etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om for-
udgående tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg
kan etableres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovfor-
slagets § 5.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gæl-
dende ret oftest forudsætte godkendelser, tilladelser eller
dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen mv.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse,
tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning
mv., hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og
landskabet, og som er nødvendige for at realisere et projekt
som det omhandlede, herunder foretages ændringer af til-
standen på arealerne, etablere varige anlæg og installationer
og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til natur-
og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,
hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af § 35, stk. 1 i lov om planlægning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 (herefter planloven),
vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt beliggende
i landzone kræve en landzonetilladelse. Herudover vil der i
nogle tilfælde opstå behov for ændringer i kommune- og lo-
kalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokal-
planer indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer,
10
ændringer i eksisterende planlægning og dispensation fra
eksisterende planlægning.
Endvidere er der i kapitel 2 i naturbeskyttelsesloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 (heref-
ter naturbeskyttelsesloven) fastsat en række forbud mod til-
standsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. følgende
bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og å-beskyttelseslinjen (na-
turbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen (naturbeskyt-
telseslovens § 17), fortidsmindebyggelinjen (naturbeskyttel-
seslovens § 18), kirkebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens
§ 19). Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstands-
ændringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, be-
skyttede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske
overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af
et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttel-
seslinjer eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelses-
lovens §§ 65, stk. 1 og 2, forudsætte dispensation, eventuelt
indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller
erstatningsbiotoper, fra den relevante myndighed, der enten
er miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt
bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse
af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne
land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et offentligt anlæg,
der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23
og 24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Na-
tura 2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også uden for Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er
nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelæg-
ges. One-stop shop bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignen-
de formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og bestand
og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lov om jagt- og
vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj
2023 (herefter jagt- og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk.
1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel mv. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske
dyr og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens
kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbe-
stemmelserne, søges om dispensation fra den relevante myn-
dighed, som er Miljøstyrelsen.
Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023 (herefter skovloven) fastsætter regler om anvendelsen
af fredskovspligtige arealer jf. §§ 8-13. § 25 i skovloven
omhandler registrering af naturmæssigt særlig værdifulde
skove med henblik på beskyttelse deraf. Skovlovens §§
26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af skovna-
turtyper og levesteder for arter i internationale naturbeskyt-
telsesområder og beskyttelse af andre former for naturmæs-
sigt særlig værdifuld skov. Miljøministeren har kompetence
til at dispensere fra nærmere bestemte bestemmelser i skov-
loven.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til
havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sik-
ring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske
planlægning og forberedelse af jordarbejder mv., samt om
bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven fore-
skriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensa-
tion til tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsmin-
der. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, skal standse arbejdet i det omfang, det berører fortids-
mindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturmini-
steren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at
vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-
loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
11
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a.
regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og ind-
satsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik
på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at
forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandram-
medirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevan-
dområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke
hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gen-
nem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov
om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gen-
nemfører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedi-
rektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i
lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12.
januar 2024 (herefter miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse
til, at spildevand tilføres havet, søer og åer. Det fremgår
af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024
om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4, at ved tag- og overfladevand forstås regnvand
fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer,
herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stof-
fer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse
med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig
anden sammensætning.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljøbeskyttelses-
lovens § 19 give tilladelse til, at stoffer, produkter og ma-
terialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund,
nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller
afledes til undergrunden.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.
februar 2024, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrate-
gi, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 (herefter jord-
forureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt,
skal kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealan-
vendelse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en ad-
gang til at klage over de afgørelser, der træffes i relation
til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest
også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning.
Anlægsprojektet vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. inde-
bærer, at anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag
for, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan udføre
de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for
at gennemføre projektet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1
vil indebære, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan
gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i landskabet,
som er nødvendige for at realisere projektet. Disse indgreb
vil blive gennemført i overensstemmelse med anlægslovens
bestemmelser og inden for rammerne af den udførte miljø-
konsekvensvurdering.
Der er i væsentlighedsvurderingen vurderet, at det kan
udelukkes, at projektet har en væsentlig påvirkning af Natu-
ra 2000-området N89, Vadehavet med habitatområde H239
Alslev Ådal, som ligger ca. 450 meter vest for Rute 11. Der
er derfor ikke foretaget en konsekvensvurdering for at afgø-
re, om projektet er skadeligt for områdets udpegningsgrund-
lag jf. habitatdirektivets artikel 6. Habitatområde H239 er
særligt udpeget på baggrund af væsentlig tilstedeværelse
af naturtyperne vandløb med vandplanter (3260), surt over-
drev (6230), revling-indlandsklit (2320) tør- og våd hede
(4030 og 4010), kildevæld (7220) og arterne havlampret,
bæklampret, flodlampret, laks, snæbel og odder, der lever i
Alslev Å.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ik-
ke konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for
de arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog
vil der blive nedrevet bygninger, som kan være potentielle
yngle- og rasteområder for bilag IV-arter (flagermusegnede
huse). Der vil inden nedrivning af flagermusegnede bygnin-
ger og eventuel fældning af flagermusegnede træer blive
etableret afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at
sikre opretholdelse af de påvirkede arters økologiske funk-
tionalitet.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger
af anlægsprojektet i § 1, er det vurderingen, at gennemførs-
len af projektet vil kunne ske inden for rammerne af habitat-
direktivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget vil udgøre godken-
delse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven vil udgøre det
fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb, fore-
slås det i lovforslagets § 5, at visse konkrete bestemmelser
og tilladelseskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke
12
vil finde anvendelse ved gennemførelse af projektet nævnt i
§ 1, og dermed fraviges med anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstat-
ningsnatur uden for anlægsområdet, vil kunne gennemføres
uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og
uden tilladelse mv. efter de regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning vil ikke
medføre, at de planlægningsmæssige, natur- og miljømæssi-
ge hensyn mv., der ligger bag de pågældende bestemmelser i
anden lovgivning, ikke skal varetages i anlægsprojektet. De
nævnte hensyn vil i stedet blive varetaget af anlægsmyn-
digheden i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. De
bestemmelser i anden lovgivning, som ikke vil finde anven-
delse som følge af anlægsloven, jf. lovens § 5, vil omhandle
forhold, som er behandlet og vurderet i miljøkonsekvens-
rapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for,
at det pågældende hensyn vil blive varetaget og reguleres
direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne
hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fort-
sat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truf-
fet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De
kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for
så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fra-
veget i forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende overholdelsen
af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som
fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørel-
ser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde
vil en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning
for projektet. Hvis rekursinstansen finder grundlag for at
hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være
nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af anlægs-
arbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle
afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller
retlig lovliggørelse).
Klagesager vil derfor kunne indebære betydelige og reelle
risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og
dermed fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgø-
relser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes
efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt i
medfør af disse, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Det vil dog som sædvanligt være muligt at
indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks
måneder af hensyn til projektets fremgang. Der vil ligeledes
også være den almindelige adgang til at indbringe klager for
Folketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet i hen-
hold til miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven,
skovloven, vandløbsloven med undtagelse af kapitel 13, og
regler udstedt i medfør af disse love, vil kunne indbringes
for transportministeren, jf. forslaget til § 6, stk. 2. Transport-
ministeren vil - som øverste ansvarlig for projekterne - have
en konkret viden om rammerne for det samlede projekt,
som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingta-
gen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme
grund, at transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte
love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne
hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også
ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
13
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen
om prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højeste-
ret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en
ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine
ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at
en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis
placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejer-
registerloven, og til at betale omkostningerne forbundet her-
med, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage
stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet
nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog, at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004
- sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede
ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet vil gøre det nødven-
digt at gennemføre ledningsarbejder. Der vil bl.a. skulle flyt-
tes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsled-
ninger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af lednin-
ger til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som
udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved eks-
propriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for
de pågældende ledninger. Nærværende lovforslag indehol-
der ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger
på tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder mv.
Transportministeren har en tilsvarende kompetence i an-
dre anlægslove, herunder lov om anlæg af en Nordhavnstun-
nel og lov om udvikling af statsvejnettet.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Ved at udbygge Rute 11, som omtalt i lovforslaget, vil
kapaciteten blive forbedret. Dette vil være medvirkende til
at sikre en bedre trafikafvikling samt en højere regularitet
i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel pendlere
14
som erhvervsliv. Dette vil understøtte verdensmål nummer
9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene
9.1 (Udvikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infra-
struktur af hensyn til økonomisk udvikling og menneskelig
trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden
på strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre det mere
attraktivt at søge job og drive samt etablere virksomhed
i områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst gennem delmål 8.2
(Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus
på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Projektet forbedrer trafiksikkerheden på Rute 11, hvilket
vil understøtte verdensmål nummer 3 Sundhed og trivsel
via delmål 3.6 (Reduktion af antallet af dødsfald og tilskade-
komster som følge af trafikulykker).
Udbygning og efterfølgende drift af Rute 11 kræver både
råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der blive ar-
bejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO2-
reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandører og
CO2-besparende proces- og produktvalg, hvilket vurderes
at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastrukturen
med henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og
miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere
effektiv udnyttelse af ressourcer). CO2-skyggeprisen anven-
des til vurdering af, hvorvidt et CO2-reducerende tiltag står
mål med CO2-gevinsten. Dette vil også understøtte verdens-
mål nummer 12 Ansvarligt forbrug og produktion gennem
delmål 12.2 (Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse
af naturressourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affalds-
generering gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og
genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobi-
litet) som følge af projektet kan have negative konsekvenser
for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsam-
fund, herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr.
indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for
at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styr-
kes.).
Der henvises til lovforslagets punkt 8 om klimamæssige
konsekvenser og punkt 9 om miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af erstat-
ningsnatur, vil understøtte verdensmål nummer 15 Livet på
land, særligt delmål 15.5 (Begrænse forringelse af naturlige
levesteder og stoppe tab af biodiversitet). Der henvises i
øvrigt til lovforslagets punkt 9 om miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har både økonomiske konsekvenser og im-
plementeringskonsekvenser for staten i forbindelse med an-
lægsperioden.
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Trans-
portministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægs-
projekter på vej- og baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikover-
slag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og sam-
let anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående
udgifter såsom projektering, tilsyn og administration, men
ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-
get tillagt ti procent til gennemførelse af projektet (anker-
budgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere
en central reserve på fem procent. Det samlede anlægsbud-
get (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus fem-
ten procent.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter
til bl.a. ekspropriation, jordarbejder og arkæologi ikke kan
beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udform-
ning, mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt,
ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituatio-
nen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de ar-
kæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt
at foretage egentlige udgravninger af fund.
I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt
16 af 24. oktober 2006 og Hovednotat for Ny Anlægsbud-
gettering december 2017) har eksterne rådgivningsteams
gennemført ekstern kvalitetssikring af miljøkonsekvensvur-
deringen. Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen
er, at der ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer,
at anlægsprojektet sendes til godkendelse i det politiske sy-
stem.
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til
510,7 mio. kr. (FFL-24, vejindeks 143,35). Den centrale re-
serve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektoratet
råder over ankerbudgettet.
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag +
10 pct.)
Samlet anlægs-
budget
(basisoverslag +
15 pct.)
444,1 488,5 510,7
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægs-
budget for projektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks
143,35).
Projektet vil kunne gennemføres på ca. fem år fra anlægs-
lovens vedtagelse. Her vil der indledningsvist skulle bruges
omkring 1½ år på udbud, geotekniske boringer, detailpro-
15
jektering, besigtigelse og ekspropriation mv. Herefter vil
anlægsarbejdet kunne startes op, samtidig med at den videre
detailprojektering fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne fær-
diggøres inden for en periode på omkring tre år.
Udbygning af Rute 11 forventes at kunne gennemføres
efter følgende relative tidsplan i forhold til projektets igang-
sætning:
2024-2026: Forventet detailprojektering, udbud, forventet
besigtigelse, forberedende arbejder mv. samt forventet eks-
propriation.
2026-2028: Anlægsarbejder igangsættes, og anlægget
ibrugtages løbende.
2028: Forventet åbning
2029: Færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detail-
projektering af projektet.
År Anlægsbevilling
mio. kr.
2024 16,2
2025 123,7
2026 61,2
2027 140
2028 138,4
2029 31,2
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for pro-
jektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks 143,35) baseret på
projektets bevilling.
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er der gen-
nemført en samfundsøkonomisk analyse, som er en systema-
tisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfun-
det, hvor en række udvalgte effekter omregnes til kroner
og øre. Foruden anlægsomkostninger og driftsøkonomi ind-
går også brugereffekter, gener i anlægsperioden, eksterne
effekter og øvrige effekter herunder miljøeffekter m.m. i
den samfundsøkonomiske analyse. Den samfundsmæssige
forrentning er beregnet til 2,7 pct., og nettonutidsværdien
er opgjort til -85 mio. kr. (FFL-2024, indeks 143,35). Notat
om de samfundsøkonomiske beregninger ligger offentligt
tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside under miljøkon-
sekvensvurderingen for Rute 11.
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementerings-
konsekvenser for det offentlige
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed og har dermed både økonomiske og implementerings-
mæssige konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse
med anlægsperioden.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan
danne baggrund for ekspropriation og udbud, udføres af
transportministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og
eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsar-
bejder udbydes efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med
entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
De berørte kommuner, regioner og statslige styrelser vil i
relation til anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og
anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere,
hvilke krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godken-
delser og dispensationer til projektet som følge af krav hertil
i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres
af anlægsprojektet. Fordelingen af udgifter hertil afhænger
af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet
med gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af
anlægsprojektet som nævnt i § 1, kan således forventes at
skulle afholdes både af projektet og af den enkelte lednings-
ejer.
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg va-
retages af Vejdirektoratet, som vejmyndighed, jf. vejlovens
§ 6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det foreslåede anlægsprojekt vil medføre mindre træng-
sel og mere pålidelig rejsetid, hvilket vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det vil føre
til flere fordele – både ved transport af varer og bedre ad-
gang til arbejdskraft. En fordel vil bl.a. være reducerede
rejseomkostninger, når varer eller tjenesteydelser skal trans-
porteres. Fordelene vil kunne øge virksomhedernes produk-
tivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere indirekte
effekter vil være positive konsekvenser som følge af et stør-
re arbejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne for
pendlerne også vil blive reduceret.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægs-
perioden vil kunne medføre midlertidige negative konse-
kvenser for erhvervslivet. Anlægsarbejdet vil blive tilrette-
lagt med videst mulig hensyntagen til fremkommeligheden
for trafikken.
Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er mu-
ligt endeligt at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekven-
ser ved forslaget. Disse vil skulle opgøres, når lovforslaget
udmøntes.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Konsekvenser består i, at projektet efter fær-
diggørelsen kan føre til mindre trængsel og mere pålidelig
rejsetid, men vil også i anlægningsperioden medføre gener
for erhvervslivet som anvender vejstrækningen, samt for
erhverv der er beliggende langs den pågældende vejstræk-
16
ning. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser forventes
at medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have negative administrative konsekven-
ser for borgerne.
For beboere og virksomhedsejere langs Rute 11, der berø-
res af ekspropriation, vil der dog være midlertidige admini-
strative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretninger-
ne mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive
inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet samt ekspro-
priationsmyndighederne.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunal-
bestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrø-
rende anlægsprojektet til anden administrativ myndighed.
8. Klimamæssige konsekvenser
Udledningerne af CO2-ækvivalenter fra et anlægsprojekt
kan enten opgøres fra forbrugssiden med udgangspunkt i
bruttoudledningerne fra de materialer mv. og det trafikarbej-
de, der indgår i projektet, eller fra produktionssiden med ud-
gangspunkt i projektets virkning på den danske målsætning
om at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter med 70
pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, jf. lov om klima, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021 (herefter
klimaloven). For anlægsprojekter er forskellen på de to op-
gørelser, at opgørelser fra produktionssiden primært medta-
ger det transportarbejde, der sker ved anvendelsen af anlæg-
get efter ibrugtagning, mens udledninger fra etableringen af
anlægget indgår som strukturel effekt under andre sektorer i
klimafremskrivningerne, mens opgørelser fra forbrugssiden
inddrager bruttoudledninger fra etablering af anlægget, her-
under materialer. En bruttoopgørelse af et anlægsprojekts
udledning af CO2-ækvivalenter vil ikke tage højde for, at en
alternativ anvendelse af anlægsmidlerne enten i den private
eller den offentlige sektor også ville indebære en afledt ud-
ledning af CO2-ækvivalenter.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning
af Rute 11 mellem Korskro og Varde er det ikke fastlagt
præcist, hvordan anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektora-
tet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsar-
bejdet via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til
nedbringelse af klimaaftrykket ved produktion af eksempel-
vis asfalt og beton vil blive defineret i den efterfølgende
udbudsproces.
Udbygning af Rute 11 vil medføre en klimapåvirkning
som følge af anlægsarbejde og stigende trafik.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. as-
falt, stål og beton. Fremstillingen af disse vil medføre udled-
ning af CO2, som vil bidrage til den globale opvarmning. I
anlægsperioden skal der bruges entreprenørmaskiner, der
både vil udsende CO2 og luftforurenende stoffer (primært
NOX) og støv.
Vejdirektoratet har beregnet, at CO2-udledningen fra an-
lægsperioden er ca. 26,4 tusind ton, hvor størstedelen af ud-
ledningen er fra transport af materialer til byggepladsen. De
øvrige udledninger kommer fra produktion af materialer og
emissioner fra entreprenørmateriel. Den samlede udledning i
anlægsperioden svarer til 3 pct. af Varde Kommunes samle-
de udledning i 2019 og 2 pct. af Esbjerg Kommunes samle-
de udledning i 2019.
Trafikken på Rute 11 vil medføre en meget begrænset
stigning i CO2. I forlængelse heraf bemærkes, at udled-
ninger af CO2-ækvivalenter fra transporten, herunder også
kvælstofilter (NOX) og partikler fra bilmotorerne, forventes
at blive reduceret i takt med en større andel af elbiler, der vil
medføre mindre emissioner af disse luftforurenende stoffer.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede mil-
jømæssige konsekvenser ved udbygning af Rute 11 mellem
Korskro og Varde, jf. lovens § 1. Lovforslaget medfører i
øvrigt ikke miljømæssige konsekvenser.
9.1 Planforhold
Rute 11 mellem Korskro og Varde er beliggende i landzo-
ne.
Anlægsprojektet er beliggende inden for Varde Kommune
i nord og Esbjerg Kommune i syd, og grænser op til eller
berører arealer, der i kommuneplanrammer og lokalplaner er
udlagt til forskellige formål, herunder rekreative formål/fri-
tidsformål, erhvervsområder og landområder. Det er hoved-
sageligt landområder, der berøres af anlægsprojektet.
Anlægsprojektet vurderes at kunne rummes inden for
kommuneplanernes overordnede formål og påvirker ikke
udnyttelsen og disponeringen af kommuneplanrammeområ-
derne. Anlægsprojektet vurderes tillige at være i overens-
stemmelse med de gældende lokalplaner, dog med undtagel-
se af to lokalplanområder. Anlægsprojektet vurderes ikke at
påvirke udnyttelsen eller disponeringen af samtlige lokalpla-
nområder.
For en samlet oversigt over lokalplaner og kommuneplan-
ramme i nærheden af anlægsprojektet henvises til miljøkon-
sekvensrapportens kapitel 7 om planforhold.
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
Landskabet omkring anlægsområdet består hovedsageligt
af landbrugslandskaber opdelt af store eller små beplant-
ningsbælter og læhegn. Alslev Å, der gennemskærer Rute
11 og Ny Lifstrup, er med sine huse på en række langs vejen
en karakteristisk struktur i landskabet. Landskabet er præget
af de eksisterende vejanlæg og andre tekniske anlæg såsom
bl.a. højspændingsledninger og Esbjerg Lufthavn.
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
Den visuelle påvirkning på landskabet vil primært være
knyttet til områder langs Rute 11 og nær arbejdsarealerne,
og den vil stå på i en periode på ca. 2 år som følge af
17
anlægsarbejderne. Anlægsarbejderne vil derfor medføre en
midlertidig, men længerevarende påvirkning af de visuelle
forhold.
Anlægsaktiviteterne vil tilføje yderligere tekniske elemen-
ter langs vejen, men vil ikke være visuelt forstyrrende på
længere afstand, da terrænvariation og beplantningsbælter
vil afskærme anlægsarbejdet. Der vil være midlertidige visu-
elle påvirkninger fra anlægsarbejdet, maskiner, konstruktio-
ner samt opbevaring af jord og materialer, som påvirker det
visuelle indtryk fra områder, der grænser op til anlægsområ-
det og de omkringliggende landskaber.
Der vil være belysning på arbejdsområderne og ved an-
lægsaktiviteterne langs den eksisterende vej samt lys fra
anlægstrafikken i området.
Den geografiske udbredelse af den visuelle påvirkning
vurderes at være lokal. Særligt i den nordlige del af anlægs-
området i Varde, vil skovområdet begrænse den visuelle
påvirkning på afstand. Ved området omkring Alslev Å vil
den visuelle forstyrrelse være større. Området er dog lavtlig-
gende og rummer i høj grad beplantning, og der er derfor
begrænset udsigt til og fra de omkringliggende mindre veje,
der er knyttet til Rute 11. Den sydlige del af området er i
forvejen stærkt præget af Esbjerg Lufthavn, råstofgrave og
et motorsportscenter.
9.2.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen vil betyde, at der flere steder fjernes en del
af den eksisterende beplantning langs vejen, og dermed vil
landskabsrummet omkring Rute 11 fremover fremstå mere
åbent.
Den karakteristiske bebyggelse ved Ny Lifstrup bevares,
og der ændres ikke ved den eksisterende bro over Alslev
Å, dog etableres der en parallel bro til cykler og fodgænge-
re. Anlægsprojektet medfører derfor en forandring af det
landskabelige udtryk set fra vejen, men den overordnede
oplevelse af landskaberne langs vejrummet vurderes ikke at
blive ændret markant.
Projektområdet vil desuden berøre flere områder med
landskabsudpegninger i Esbjerg Kommune, herunder områ-
der udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sam-
menhængende landskab. Idet udbygningen vil ske i relation
til den eksisterende vej, vurderes anlægsprojektet ikke at
medføre væsentlige ændringer og dermed væsentlige påvirk-
ninger af landskabsudpegningerne.
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
Der vil i anlægsperioden være belysning på arbejdspladser
og ved anlægsaktiviteterne langs den eksisterende vej samt
lys fra anlægstrafikken i området. For at afværge påvirknin-
gen, skal belysningen være nedadrettet og kun være tændt,
når der er aktivitet på arbejdspladsen. Den stationære lyspå-
virkning vil stå på i hele anlægsperioden i den del af året,
hvor der er behov for belysning af arbejdspladser.
Anlægsprojektet vurderes ikke derudover at medføre væ-
sentlige konsekvenser for landskabet og de visuelle forhold,
hvorfor der ikke etableres yderligere afværgeforanstaltnin-
ger.
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
Der findes mange fortidsminder, herunder gravhøje langs
den eksisterende Rute 11, ligesom der er gjort en række
arkæologiske fund på strækningen.
Varde Kommune har ikke udpeget kulturmiljøer inden
for eller i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet for
anlægsprojektet. Derimod har Esbjerg Kommune udpeget to
kulturmiljøer, som krydses af korridoren. Lifstrup og Øluf-
vad samt Skads er udpeget som et kulturmiljø, idet de udgør
udskiftningslandsbyer.
Der er en del fredede fortidsminder med tilhørende for-
tidsmindebeskyttelseslinje inden for eller i umiddelbar nær-
hed til undersøgelsesområdet.
Udover de arkæologiske interesser findes bevaringsvær-
dige bygninger, beskyttede sten- og jorddiger samt udpe-
gede kulturmiljøer omkring Rute 11. Projektet berører in-
gen fredede bygninger. Derimod berøres fire bevaringsvær-
dige bygninger med mellem bevaringsværdi ved udbygnin-
gen. En af de bevaringsværdige bygninger er beliggende i et
udpeget kulturmiljø.
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
Anlægsprojektet vil ikke berøre beskyttede fortidsmin-
der. En række ikke-beskyttede fortidsminder vil dog blive
påvirket i anlægsperioden, men disse udgør alene overpløje-
de gravhøje, som ikke er synlige i landskabet. Ved anlægs-
arbejdet kan der være risiko for at støde på ukendte fortids-
minder eller fund.
I anlægsperioden gennembrydes et enkelt beskyttet sten-
og jorddige, som dog ikke fremstår tydeligt i landskabet i
dag. Det beskyttede sten- og jorddige er allerede inden ud-
bygningen gennembrudt, og dermed vurderes påvirkningen
at være moderat.
Udbygningen omfatter nedrivning af en bevaringsværdig
ejendom i Esbjerg. Påvirkningen er permanent og vurderes
at være væsentlig.
9.3.3 Påvirkning efter udbygning
Der vil ikke være risiko for direkte påvirkning af de kend-
te fortidsminder eller påvirkning af nye fund af arkæologi-
ske interesser i driftsfasen.
I driftsfasen berøres flere beskyttelseslinjer omkring be-
skyttede fortidsminder samt to udpegede kulturmiljøer. Be-
skyttelseslinjerne og kulturmiljøet er allerede i dag påvirket
af den eksisterende Rute 11.
Påvirkningen ved udbygningen vurderes derfor at være
begrænset.
9.4 Fredninger
18
9.4.1 Eksisterende forhold
Der er ingen fredninger inden for projektområdet. An-
lægsprojektet vil derfor ikke udgøre en påvirkning på ek-
sisterende fredninger i hverken anlægsperiode eller driftsfa-
sen.
9.5 Materielle goder
9.5.1 Eksisterende forhold
Langs linjeføringen anvendes arealerne overvejende til
landbrug samt rekreative arealer, naturområder, beboelse og
erhverv. Området er kendetegnet af en relativt kompleks
ejendomsstruktur med mange forskellige ejere.
Rute 11 er lokaliseret tæt på Esbjerg Lufthavn. Der er
udlagt sikkerhedszoner omkring lufthavnen, hvor der af hen-
syn til flysikkerheden er restriktioner i forhold til etablering
af vandhuller og søer.
Påvirkningen vurderes for de menneskeskabte materielle
goder, som i anlægsprojekt er afgrænset til at omfatte land-
brugserhverv, nærliggende erhvervsområder og erhverv ge-
nerelt i forhold til Rute 11 som trafikal forbindelse.
9.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
Udbygningen af Rute 11 vil berøre arealerne til en lang
række landbrugsejendomme langs strækningen. Det vurde-
res, at mulighederne for arrondering af landbrugsjord vil bli-
ve påvirket som følge af den midlertidige arealinddragelse,
dog i et begrænset omfang.
Adgang til landbrugsmarkerne vil kunne blive påvirket
som følge af anlægsarbejdet, anlægstrafikken og midlertidig
lukning af veje, hvilket kan påvirke erhvervet i denne peri-
ode. Det vil i kortere perioder være nødvendigt at lukke
veje midlertidigt, hvilket vil betyde omkørsler for trafikan-
ter, som vil påvirke rejsetiden og vejadgangen til de enkelte
matrikler. Påvirkningen kan virke særligt generende for de
erhverv og landbrug, der er nabo til vejen.
Anlægsprojektet vurderes at ville medføre begrænset på-
virkning af erhverv, herunder landbrug, som følge af midler-
tidig arealinddragelse og gener under anlægsarbejdet, idet
påvirkningen vil være midlertidig, trafikken på Rute 11 op-
retholdes i anlægsperioden og arealerne genetableres efter
vejudbygningen.
9.5.3 Påvirkning efter udbygning
Der vil blive inddraget permanent areal til udbygningen,
som omfatter landbrugsjord, bolig og erhvervsområder, tek-
nisk anlæg, fredskov og beskyttet natur. Påvirkningen vil
være størst for landområder, som omfatter landbrugsjord,
hvor der vil blive inddraget arealer på begge sider af ve-
jen. Desuden vil anlægsprojektet medføre, at der forventes
at blive totaleksproprieret 10-15 ejendomme.
For de erhverv og landbrug, hvor indkørsler og sideveje
nedlægges, kan det påvirke drift og adgang til området,
da nye vejforløb kan vanskeliggøre deres mulighed for til-
og frakørsler, samt drift af arealer. Det gælder særligt for
landejendomme, hvor landbrugsjorden ikke er i direkte til-
knytning til ejendommen, men er placeret længere væk eller
på den modsatte side af Rute 11.
I driftsfasen vurderes anlægsprojektet at ville medføre
en moderat påvirkning af erhverv, herunder landbrug, som
følge af permanent arealinddragelse, da inddragelsen sam-
let set vurderes at være begrænset. Påvirkningen af trafik-
infrastruktur vurderes at ville have en væsentlig positiv
påvirkning på Rute 11, da udbygningen vil forbedre den
overordnet trafikafvikling, fremkommelighed og adgang til
vejnettet, og reducere kødannelser.
I driftsfasen vil vejvand blive opsamlet langs linjeføringen
i form af nedsivningsbassiner, som potentielt kan tiltrække
flere fugle til området, hvilket vil øge risikoen for kolli-
sion mellem fugle og fly. Påvirkningen vurderes at være
væsentlig, og det vil derfor være nødvendigt at implemente-
re afværgetiltag med henblik på at minimere risikoen for
kollision mellem fugle og fly og dermed påvirkning af fly-
sikkerheden. Valg af afværgetiltag fastlægges i detailfasen i
dialog med bl.a. Esbjerg Lufthavn.
9.6 Befolkning og friluftsliv
9.6.1 Eksisterende forhold
På den nordlige del af strækningen i Varde Kommune
ligger Søndre Plantage, hvilket er et stort område med flere
muligheder for rekreative aktiviteter. I Esbjerg Kommune på
den sydlige del af strækningen ligger der en motocrossbane
og en speedwaybane, og der er udlagt et areal til Korskro
Hestemarked, som er en årlig begivenhed med mange besø-
gende.
Vandreruten Drivvejen, som er en trampesti på stræknin-
gen gennem området, krydser Rute 11 umiddelbart syd for
Alslev Å ved Vestervadvej.
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden sikres det, at det er muligt at krydse
Rute 11, så færdsel på stien Drivvejen kan opretholdes. Des-
uden vil de stier, der findes i Søndre Plantage, ikke blive
lukket, da de ligger uden for projektets arbejdsområde.
For befolkningen vil midlertidige lukninger af veje føre
til omkørsler for de trafikanter og cyklister, der færdes i
området. I perioderne med omkørsler kan vejlukningerne
forlænge rejsetiden og virke generende for de mennesker,
der færdes i området til dagligt.
Påvirkningen vurderes at være begrænset.
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
De rekreative stier, der ligger inde i Søndre Plantage, vil
ikke blive påvirket direkte af projektet.
Forløbet af den rekreative trampesti, Drivvejen, vil blive
ændret, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at krydse den
udbyggede vej samme sted som i dag. Forlægningen af
19
trampestien vil først blive endelig fastlagt i detailprojekte-
ringen.
Da der samtidig etableres en ny cykelsti langs Rute 11,
som tilkobles de eksisterende stier i Varde og ved Esbjerg-
motorvejen, vurderes påvirkningen af de rekreative stier at
være moderat positiv.
For befolkningen vil ekspropriation af ejendomme opleves
som en gene, og påvirkningen vil være moderat. Ændringer
af lokale veje og adgangsforhold som følge af udbygningen
vurderes at være begrænset, da der fortsat sikres adgang i
området.
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
Rute 11 er en traditionel hovedlandevej med ejendomme
spredt beliggende langs det meste af strækningen og tæt
på vejen. Det er opgjort, at der er i alt 52 støjbelastede
boliger med Lden ≥ 58 dB. Ud af disse er 19 boliger stærkt
støjbelastede (over 68 dB).
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil kunne forekomme støj fra anlægsarbejdet, når ve-
jen skal udbygges. Omtrent 25-30 boliger må periodevist
forventes at blive udsat for anlægsstøj over vurderingskrite-
riet på 70 dB. Støjgenerne vil forekomme i dagtimerne og
være begrænset til nærområdet og påvirkningerne på men-
neskers sundhed vil være begrænset.
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
Efter udbygning af Rute 11 vil antallet af støjbelastede
boliger falde fra 52 til 46. Samtidig vil antallet af de mest
støjbelastede boliger (over 68 dB) blive reduceret fra 19 til 8
boliger.
Det skyldes hovedsageligt, at en række ejendomme eks-
proprieres i forbindelse med, at vejen udvides med et ekstra
spor i den ene side. Det medfører, at vejen flyttes længere
væk fra boligerne på den anden side. En større afstand mel-
lem vej og bolig er medvirkende til et lavere støjniveau ved
disse boliger.
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
Der etableres en støjisoleringsordning til støjbelastede bo-
liger. Lydisolering omfatter typisk udskiftning af vinduer
og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støj-
niveau. Støjisolering iværksættes for boliger, som har et
højt støjniveau (>63 dB). Se nærmere i punkt 9.14 Støjisole-
ringsordningen.
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonse-
kvensvurderingen foretaget en række feltundersøgelser i
2022 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for
beskrivelse af den aktuelle tilstand, og dermed kvalificere
grundlaget for vurderingen af projektets mulige påvirkning
af områdets natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er
foretaget inden for en undersøgelseskorridor, der er betyde-
lig større end det areal, der skal eksproprieres midlertidigt
og permanent til projektet.
De naturinteresser, der har været i fokus ved feltundersø-
gelserne, er dels natur omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 (beskyttet natur), dels særligt beskyttede arter efter habi-
tatdirektivets bilag IV (beskrives under punkt 9.8.4), dels
fredede, sjældne eller rødlistede arter, dels skovarealer ud-
lagt til fredskov, samt Natura 2000-område N89 Vadehavet
med habitatområde H239 Alslev Å.
Inden for anlægsområdet findes der engarealer og vandlø-
bet Alslev Å, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 3. I området nord for Alslev Å ligger fire enge, hvor natur-
tilstanden er god, mens øvrige undersøgte moser, søer og et
overdrev har moderat, ringe eller dårlig naturtilstand. Alslev
Å, der krydser vejstrækningen, er et målsat vandløb. Vand-
løbet er ifølge vandområdeplanerne 2021-2027 registreret
med dårlig økologisk tilstand (pga. fisk). Målsætningen for
vandløbet er, at det skal opnå god økologisk tilstand.
Der er fredskovspligtige arealer inden for projektområ-
det. De arealer, der fjernes, er beliggende langs vejen og be-
står primært af yngre træer og færre træer i kategorien +30
år samt ydre skovbryn af løvbevoksninger. En stor del af de
berørte træer er nåletræer og vurderes således ikke af høj
biodiversitetsmæssig værdi. Der etableres erstatningsskov i
overensstemmelse med skovloven.
Omkring Rute 11 findes to grønne korridorer bestående
af henholdsvis udpegede naturbeskyttelsesinteresser og po-
tentielle naturbeskyttelsesinteresser på tværs af vejen ved
Søndre Plantage og ved Alslev Å. Derudover er Søndre
Plantage udpeget økologisk forbindelse.
Der er ikke fundet birkemus i forbindelse med feltbesig-
tigelserne. Der er i 2019 registreret birkemus 3,2 km øst
for undersøgelseskorridoren. Birkemusen vurderes derfor
potentielt at kunne findes i området.
I forbindelse med feltkortlægningen er der registreret flere
invasive arter: Almindelig gyvel, glansbladet hæg, klit-fyr,
rynket rose, sildig gyldenris, sitkagran og stjerne-bredribbe.
Odder er på udpegningsgrundlaget for Habitatområde
H239 Alslev Ådal. Der er fundet spor af odder i forbindel-
se med vejoverskæringen ved Alslev Å ved feltarbejde i
2022. Påvirkningen på odder er beskrevet nærmere i punkt
9.8.4.
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil der blive inddraget § 3-beskyttede
naturarealer og fredskov til selve vejudvidelsen og til mid-
lertidige anlægsaktiviteter. Ved Alslev Å foretages desuden
anlægsarbejde i forbindelse med etablering af en ny cykel-
stibro.
Ved udbygningen af Rute 11 inddrages ca. 0,3 ha § 3-be-
skyttet natur og ca. 1,8 ha fredskov. Der vil blive etableret
20
erstatningsnatur ved inddragelse af både § 3-beskyttet natur
og fredskov. Opgraderingen af Rute 11 påvirker samlet set
biodiversiteten omkring projektområdet i mindre grad.
I forbindelse med forbedring af faunapassagen under den
eksisterende bro ved Alslev Å vil den nye banket skulle
opbygges af kampesten, grus eller jord. Arbejdet udføres
så skånsomt som muligt overfor vandløbet, og grus og sten
skal være vasket og rene i forbindelse med nedlægning i
vandløbet for at mindske unødig ophvirvling af finkornet
materiale.
Der er registreret birkemus 3,2 km øst for undersøgel-
seskorridoren. Birkemusen kan derfor potentielt findes i
anlægsområdet. I forbindelse med udvidelse af vejen, foreta-
ges der anlægsarbejde i § 3-beskyttet natur, der potentielt
kunne udgøre et fødesøgningsområde og en spredningskorri-
dor for birkemus. Der etableres afværgeforanstaltninger for
at sikre, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes for
birkemusen.
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i punkt
9.8.5.
9.8.3 Påvirkning efter udbygning
Rute 11 udgør allerede inden udbygningen en barriere i
landskabet, der påvirker naturlig spredning af dyr, dvs. har
barriereeffekt. Der vil være en forøget barriereeffekt af den
fulde udbygning både pga. vejens øgede bredde og en lidt
øget årsdøgnstrafik. Risikoen for trafikdrab af rådyr, dådyr,
krondyr og padder vil derfor også være større. Den samlede
kørsel på strækningen som følge af udbygningen forventes
at stige i begrænset omfang med 5,4 pct. i forhold til 0-alter-
nativet.
Der sker ikke en udvidelse af den eksisterende bro over
Alslev Å. Under broen forbedres faunapassagen til odder
ved etablering af en fast banket i den ene side og genetable-
ring af rampe eller flydeponton til terrænhøjde i den anden
side.
Der bliver anlagt en paddepassage ved Søndre Plantage,
da vejen udvides, og det vil være sværere for padder at kryd-
se vejen. Disse to passager placeres i de økologiske forbin-
delser og understøtter dermed dyrs spredningsmuligheder.
Påvirkningen efter udbygningen vurderes derfor at være
begrænset.
9.8.4 Bilag IV-arter
I miljøkonsekvensvurderingen er der screenet for, hvilke
bilag IV-arter og tilhørende mulige levesteder der har været
relevante at eftersøge ved feltundersøgelser.
Der er konstateret otte arter af flagermus. Det drejer
sig om sydflagermus, vandflagermus, brunflagermus, trold-
flagermus, dværgflagermus, skimmelflagermus, langøret fla-
germus og damflagermus. Der fældes ingen træer i forbin-
delse med anlægsprojektet, der kan være potentielle yngle
– og rastesteder for flagermus. Relevante træer er under-
søgt for egnede yngle- og rasteområder for arter af flager-
mus. Der blev fundet et enkelt træ, der er et egnet yngle- og
rastested. Tracéet er tilpasset træet, der er egnet som yngle-
og rastested, samt de omkringliggende træer, der, pga. deres
alder, er vurderet at kunne blive egnede til flagermus på
sigt. Der vil blive nedrevet bygninger, som kan være poten-
tielle yngle- og rasteområder for flagermus.
I anlægsperioden vil der forekomme øget støj i dagtimer-
ne. Da alle arter af flagermus er nataktive, vil deres vågne
periode primært ligge uden for almindelig arbejdstid. Hvis
der foretages spunsning i forbindelse med etablering af sti-
broen, bliver det foretaget uden for flagermusenes sårbare
perioder.
Der er i forbindelse med feltundersøgelserne registreret
ægklumper fra brun frø og voksne individer af brun frø ved
flere lokaliteter. Da brun frø omfatter både but- og spids-
snudet frø, og kun spidssnudet er en bilag IV-art, kan der
potentielt være bilag IV-padder inden for undersøgelseskor-
ridoren. Der sker ikke nedlæggelse af vandhuller eller op-
land til vandhuller, og der vil dermed ikke ske en påvirkning
af paddernes yngle- og rasteområder. Den samlede bredde
af vejanlægget forøges ved anlægsprojektet, som derved vil
udgøre en forøget barriere for padder.
Ved Miljøstyrelsens seneste overvågning af odder i 2022
er arten registreret i Alslev Å, netop ved overskæringen med
Rute 11. I forbindelse med feltundersøgelserne er der også
fundet spor af arten i forbindelse med vejoverskæringen ved
Alslev Å. Konsekvensen for odderbestanden vurderes at væ-
re ubetydelig, da yngle- og rastesteder for odder ikke bliver
beskadiget eller ødelagt, og den økologiske funktionalitet
dermed opretholdes.
Engene ved Alslev Å er vurderet muligt egnede
som spredningskorridor og fourage-ringsområde for birke-
mus. Det er vurderet, at der ikke er yngle- og rastesteder
for birkemus inden for undersøgelseskorridoren. Der er ikke
registreret birkemus ved feltbesigtigelserne.
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
For at reducere eller afværge projektets påvirkninger på
natur og arter, er det en forudsætning, at der indarbejdes
afværgeforanstaltninger, som beskrevet i det følgende.
Erstatningsnatur for påvirket § 3-beskyttet natur, etableres
i nærhed til eksisterende natur, i forholdet minimum 1:2
og i overensstemmelse med kommende dispensationer fra
kommunerne.
Fredskovspligtige arealer erstattes i forhold 1:2 og i over-
ensstemmelse med kommende dispensationer i henhold til
skovloven.
Inden nedrivning af huse eller fældning af træer, der
potentielt kan udgøre levesteder for flagermus, skal de på-
gældende huse eller træer i god tid inden undersøges for
flagermus. Dette sikrer korrekt udslusning og fældning med
henblik på beskyttelse af individer. Samtidig afklares, hvil-
ke arter af flagermus der eventuelt findes i de pågældende
bygninger og træer, hvorved der kan vurderes, hvilke afvær-
geforanstaltninger der vil være korrekte i forhold til fjernel-
se af levesteder. Påvirkning af levesteder i træer afværges
21
ved, at der for hvert flagermusegnet træ vil ske veteranise-
ring i forholdet 1:2, samt fredning af et træ, inden træerne
fældes. Ved påvirkning af levesteder i bygninger, vurderes
afværgeforanstaltninger konkret for den enkelte art. Ved på-
virkning på arter der både anvender bygninger og træer som
levested, afværges påvirkningen ved veteranisering af træ-
er. Der etableres ikke afværgeforanstaltninger for sydflager-
mus, som udelukkende anvender bygninger som levested,
idet det konkret vurderes at der er egnede bygninger i om-
rådet for arten. Ved etablering af afværgeforanstaltninger
i projektet vil den økologiske funktionalitet af eventuelle
påvirkede arter kunne opretholdes.
Det tilstræbes af hensyn til flagermus, at broen over Al-
slev Å ikke nedrammes. Hvis det alligevel er nødvendigt
at anlægge broen med ramning, skal ramning opstartes i de
ikke-sårbare perioder for flagermus fra 1. maj til 1. juni og
15. august til 15. september, hvor de ikke yngler eller er i
dvale. For at begrænse påvirkningen på vandrende fisk mest
muligt, skal eventuel nedramning af pæle i forbindelse med
etablering af fundering/brovederlag til stibro over Alslev Å,
ske i dagtimerne.
Hvis der opstår behov for natarbejde skal det sikres, at
natarbejde ikke udføres i nærheden af yngle- og rasteområ-
der for flagermus.
Anlægsarbejder og muldafrømning vil foregå i perioderne
15. maj - 15. juni eller 1. september - 1. oktober inden for
birkemus-relevante områder omkring Alslev Å.
Erstatningsbiotop for mulig spredningskorridor for birke-
mus omkring Alslev Å etableres i forholdet 1:2. Etablering
af erstatningsbiotopen skal finde sted minimum et år før
arealinddragelse, således at det sikres, at erstatningsbiotopen
er funktionel, inden der skal ske inddragelse af arealer.
I forbindelse med vejens udbygning vil barriereeffekten
blive større, hvilket medfører, at det vil blive sværere for dyr
at krydse vejen uden at blive kørt ned. For at begrænse bar-
riereeffekten for padder, etableres der en paddepassage ved
Søndre Plantage, der skal understøtte spredningen mellem
vandhuller på tværs af vejen og rasteområder. I tilknytning
til paddepassagen etableres paddehegn, som holder padderne
borte fra vejen og leder dem mod passagen. Ved Alslev Å
etableres en fast banket for at forbedre passagemulighed for
odder.
9.8.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering
Natura 2000-område N89, Vadehavet med habitatområdet
H239 Alslev Ådal ligger ca. 300 meter vest for undersøgel-
seskorridorens grænse. Alslev Å løber igennem undersøgel-
seskorridoren opstrøms habitatområdet.
Desuden ligger habitatområdet H78 Vadehavet med Ribe
Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og fuglebeskyttelses-
område F49 Engarealer ved Ho Bugt ca. 1.700 m nord for
undersøgelseskorridoren. Disse områder er ligeledes en del
af Natura 2000-område N89 Vadehavet.
Habitatområde H239 udgør et areal på 457 ha samt 12 km
vandløb. Alslev Å og Ådal er en vigtig spredningskorridor
med forbindelser til Varde Å, Marbækområdet og Vadeha-
vet. H239 er særligt udpeget på baggrund af væsentlig tilste-
deværelse af naturtyperne vandløb med vandplanter (3260),
surt overdrev (6230), revling-indlandsklit (2320) tør- og våd
hede (4030 og 4010), kilde-væld (7220) og arterne havlamp-
ret, bæklampret, flodlampret, laks, snæbel og odder der le-
ver i Alslev Å.
Der er foretaget væsentlighedsvurdering vedrørende Natu-
ra 2000-området, som indeholder vurderinger af de mulige
påvirkninger, som anlægsprojektet vil kunne have på udpeg-
ningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Rute 11 krydser Alslev Å, som ligger opstrøms habitatom-
rådet. I forbindelse med anlægsprojektet skal der udledes
vand fra 4 bassiner til Alslev Å og tilløb til Alslev Å, der
begge nedstrøms er en del af H239.
Alslev Å og tilløbet har begge høje brinker, og det vur-
deres, at der ikke vil ske oversvømmelse af hverken Al-
slev Å eller tilløbet til Alslev Å. Da der ikke sker en
oversvømmelse fra å-systemet, kan det afvises, at der sker
en væsentlig påvirkning af naturtyperne visse-indlandsklit,
revling-indlandsklit, søbred med småurter, næringsrig sø,
brunvandet sø, våd hede, tør hede, surt overdrev, tidsvis våd
eng, urtebræmmer, hængesæk, kildevæld, rigkær og elle- og
askeskov. Derved vil der ikke blive påvirket terrestriske ha-
bitatnaturtyper ved en udledning til Alslev Å-systemet ved
oversvømmelse.
Vandspejlsstigning vil være lille (under 5 cm). Ændringen
i vandspejlet anses som værende så begrænset, at den ikke
vil give anledning til en påvirkning af vandløbet. Da vandtil-
førslen er lille i forhold til vandløbets kapacitet, vurderes
det, at tilførslen af vand fra bassiner ikke vil påvirke habitat-
naturtypen vandløb, i dette tilfælde Alslev Å.
Øget stoftransport i vandløbet udgør en mulig påvirkning
af snæbel, flodlampret, bæklampret, havlampret og laks. Be-
regningerne for de miljøforurenende stoffer i vejvand viser,
at der for udledningen af overfladevand fra bassiner til tilløb
til Alslev Å ikke sker overskridelser af gældende miljøkva-
litetskrav. Derved kan det afvises, at ovenstående arter på
udpegningsgrundlaget for H239 bliver påvirket af projektet.
Odder er på udpegningsgrundlaget for H239. Odderen er
nataktiv og opholder sig om dagen i huler i brinken, under
trærødder eller under buske. Da der ikke sker en påvirkning
af vandløbets brinker ved projektet, kan det afvises, at der
sker en væsentlig påvirkning af vandløb eller øvrige natu-
rområder, der kan være levested for odder. Ved etablering af
en fast banket med kampesten, forbedres odders mulighed
for at passere.
Der etableres en ny stibro over Alslev Å parallelt med
den eksisterende bro, men med en afstand der sikrer lys til
vandløbet. På baggrund af stibroens lette konstruktion og
placering med afstand til den eksisterende vejbro, således
at der er adgang for dagslys mellem den eksisterende vej
og stibroen, vurderes stibroens skyggevirkning på vandløbet
ikke at påvirke fisk og smådyrs passage i vandløbet. Det kan
på den baggrund afvises, at skyggevirkningerne vil påvirke
22
fisk på udpegningsgrundlaget for habitatområdet (snæbel,
havlampret, flodlampret, bæklampret og laks).
Samlet set vurderes påvirkningerne fra anlægsperioden
og driftsfasen ikke at medføre en væsentlig påvirkning på
Natura 2000-området.
9.9 Grundvand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
Områdets jordlag spiller en vigtig rolle i vurderingen af
den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet, da det
kan have en reducerende virkning over for nedsivende nitra-
tholdigt vand og andre forurenende stoffer.
Den terrænnære geologi omkring Rute 11 består overve-
jende af sandede aflejringer, og der er hydraulisk kontakt
mellem de terrænnære og dybe magasiner. Grundvandet
langs strækningen er derfor geologisk set, sårbart overfor
påvirkninger fra aktiviteter på terræn.
Der er ikke udlagt værdifulde geologiske områder langs
strækningen.
Den nordlige del af linjeføringen ligger i et område med
særlige drikkevandsinteresser, mens den centrale og sydlige
del af strækningen ligger i et område med drikkevandsinte-
resser.
I vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere grund-
vandsforekomster, der overlapper delvist med undersøgel-
sesområder. Den nordlige del af strækningen er omfattet
af en terrænnær grundvandsforekomst med god kemisk og
god kvantitativ tilstand. Strækningen krydser to regionale
grundvandsforekomster, begge med god kvantitativ tilstand
og ringe kemisk tilstand pga. pesticider, nikkel og nitrat,
samt to dybe grundvandsforekomster, begge med god kvan-
titativ tilstand, men ringe kemisk tilstand for den ene af
forekomsterne pga. pesticider.
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
De potentielle kilder til påvirkning af grundvandsforhol-
dene i anlægsperioden er knyttet til spild og uheld i for-
bindelse med anlægsarbejderne. I anlægsperioden vurderes
konsekvensen for påvirkning af grundvandsmagasiner som
begrænset, da det er en forudsætning, at spild håndteres i
henhold til en beredskabsplan for håndtering af spild og
uheld, så risikoen for spild til jorden ved oplagringen af
brændstof til entreprenørmaskiner, håndteringen af mobile
entreprenørtanke og tankning minimeres.
Spild og uheld i anlægsperioden kan desuden medføre
en begrænset til moderat påvirkning af private boringer
langs linjeføringen. Arbejdsarealer placeres og indrettes,
så påvirkning af omgivelser, herunder private boringer, fra
eventuelt spild og uheld i anlægsperioden, minimeres.
Påvirkningen i anlægsperioden vurderes derfor at være
begrænset.
Det forventes, at anlægsarbejdet kan foretages uden
grundvandssænkning, og der er derfor ikke vurderet miljø-
mæssige påvirkninger som følge af grundvandssænkning,
hverken i anlægsperioden eller driftsfasen.
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
Langs hovedparten af strækningen opsamles vejvandet og
ledes til tætte bassiner og herefter videre til recipient. Det
vurderes, at der ikke vil være en påvirkning på grundvands-
magasinerne og -forekomster ved opsamlingen af vejvandet
i tætte bassiner.
Vejvand på den sydlige del af strækningen vil blive nedsi-
vet i bassiner på grund af hensyn til Esbjerg Lufthavn. Ned-
sivning af regnvand i bassinerne kan medføre en påvirkning
på grundvandsmagasinerne. Vejvand langs strækningen ned-
sives allerede inden udbygningen, og vurderes dermed at
udgøre en eksisterende påvirkning af grundvandsmagasiner-
ne i området.
I driftsfasen vurderes konsekvensen for påvirkning af
grundvandsmagasiner og -forekomster som moderat, da
grundvandsressourcen er sårbar, og der kan ske en påvirk-
ning i nærområdet i forbindelse med nedsivning af vejvand
i områder med drikkevandsinteresser. Da nedsivningsbassi-
nerne er placeret mere end 300 m til nærmeste boring med
krav om drikkevandskvalitet, vurderes konsekvensen for på-
virkning af indvinding af grundvand som begrænset.
Da påvirkningen af grundvandsressourcen ved nedsivning
af vejvand fra bassiner vurderes at være begrænset til næ-
rområdet, vurderes det, at der ikke er væsentlige påvirkning
af grundvandsforekomster, samt at nedsivning af vejvand fra
bassiner på den sydlige del af strækningen ikke vil resultere
i forringelse af den nuværende kvalitet eller kvantitet af om-
rådet grundvandsforekomster eller vil hindre målopfyldelse.
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
Den eksisterende Rute 11 krydses i dag af Alslev Å,
som er et målsat tilløb til Varde Å. Målsætningen er god
tilstand med udgangen af 2027, hvilket betyder, at både
den økologiske tilstand og kemiske tilstand samlet set skal
være god. Åen har flere forgreninger, hvoraf en del ikke er
målsat. Der er ingen målsatte søer i undersøgelsesområdet.
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil i anlægsperioden kunne forekomme udvaskning af
finkornet materiale samt spild af miljøfarlige stoffer, som vil
kunne påvirke overfladevand. Påvirkningen vurderes at væ-
re begrænset, da arbejde langs med vandløb skal begrænses,
og regnvandsbassiner, der er forsynet med dykket udløb og
afspærringsmulighed, etableres tidligt i anlægsperioden for
at kunne modstå eventuelle spilduheld samt udvaskning af
finkornet materiale til recipient.
Etableringen af en ny cykelstibro over åen samt etablerin-
gen af en odderbanket i den eksisterende vejunderføring for
Alslev Å kan potentielt påvirke Alslev Å. Ophvirvling af
23
finkornet materiale begrænses ved, at grus og sten til opbyg-
ning af odderpassage afvaskes før nedlægning i vandløbet.
Der vil ikke ske udledning af miljøfarlige forurenede stof-
fer i anlægsperioden.
Anlægsarbejdet vurderes ikke at forringe tilstanden af Al-
slev Å eller hindre målopfyldelse.
Det vurderes dermed, at anlægsarbejderne ikke vil medfø-
re risiko for, at den aktuelle tilstand i disse områder bliver
forringet, ligesom der ikke vil være risiko for at deres fast-
lagte miljømål hindres.
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
Vejvand vil efter udbygningen blive håndteret dels ved
kantopsamling, hvor det ledes i henholdsvis fire regnvands-
bassiner og dels i grøfter, hvor det ledes til to nedsivnings-
bassiner. Der henvises til punkt. 9.9.3 for vurderingen af
påvirkningen ved nedsivning. De fire regnvandsbassiner vil
have udledning til to recipienter, hhv. Alslev Å og Tilløb til
Alslev Å.
Regnvandsbassinerne dimensioneres i henhold til den
bedst anvendelige teknologi (BAT) således, at udledninger-
ne fra bassinerne ikke vil medføre en påvirkning på reci-
pienternes hydrauliske forhold, samt at indholdet af metaller
og andre miljøfarlige stoffer fra vejen og trafikken renses så
meget, at vejvandet, efter umiddelbar fortynding i udløbet til
vandløbene, ikke vil påvirke vandkvaliteten i vandløbene.
Det er vurderet, at udledningen af vejvand ikke vil med-
føre, at der sker forringelse af tilstanden eller hindring af
målopfyldelse i Tilløb til Alslev Å, Alslev Å eller det ned-
strømsliggende vandområde Varde Å samt slutrecipienten
Grådyb vurderet ud fra miljøforurenende stoffer, som typisk
forefindes i vejvand.
Som led i miljøvurderingen er det fastslået, at
koncentrationen af kobber og bisphenol A samt
fire PAH’er; benz(a)pyren, benz(bjk)fluoranthen, in-
deno(1,2,3cd)pyren og benz(ghi)perylen i vejvand på bereg-
ningsniveau ligger over de generelle miljøkvalitetskriterier
for de pågældende stoffer. Det er et iboende faktum ved al-
le regnvandsbetingede udløb, at indholdet med de nuværen-
de teknologiske muligheder, ikke kan elimineres fuldstæn-
digt. Det medfører, at der kan ske overskridelse af de gene-
relle miljøkvalitetskriterier for de pågældende stoffer i selve
udledningspunktet til den ikke-målsatte vandforekomst i Til-
løb til Alslev Å. Selvom de generelle miljøkvalitetskriterier
skulle overskrides i selve udledningspunktet, vil den umid-
delbare fortynding i den ikke-målsatte vandforekomst med-
føre, at koncentrationerne af de pågældende stoffer vil være
inden for de gældende miljøkvalitetskriterier i den målsatte
vandforekomst i Tilløb til Alslev Å.
Udledningen af vejvand vil ikke medføre en ophobning
i sediment af stoffer i koncentrationer, der vil medføre en
forringelse eller hindrer målopfyldelse i Tilløb til Alslev Å,
Alslev Å eller de nedstrømsliggende recipienter.
Indsnævring af Alslev Å på strækningen som følge af
etablering af banket til odderpassage i Alslev Å kan medføre
en mindre forøgelse af vandhastigheden igennem underfø-
ringen samt en begrænset forøgelse af vandspejlet opstrøms
indsnævringen. Der etableres afværgeforanstaltninger, såle-
des at det sikres, at forøgelsen af vandhastigheden igennem
underføringen ikke vil medføre erosion i og omkring under-
føringen.
Forøgelsen i vandhastigheden som følge af indsnævringen
af Alslev Å vil ikke medføre en påvirkning på kvalitetsele-
menterne fisk, smådyr, alger og planter. Indsnævringen af
Alslev Å vil derved ikke medføre en forringelse eller hin-
dring af målopfyldelse i Alslev Å eller det nedstrømsliggen-
de vandområde Varde Å samt slutrecipienten Grådyb.
Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil indebære
risiko for, at den aktuelle tilstand i de berørte målsatte vand-
forekomster, herunder også slutrecipienter, vil blive forrin-
get, og at der ikke vil være forhold, der vil hindre målopfyl-
delse.
9.10.4 Afværgeforanstaltninger
Ophvirvling af finkornet materiale begrænses ved, at grus
og sten til opbygning af odderpassage afvaskes før nedlæg-
ning i vandløbet.
Der etableres erosionssikring i forbindelse med etable-
ring af banket til odderpassage i vejunderføringen i Alslev
Å. Erosionssikringen etableres som en stensikring omkring
broen, således at det sikres, at den forøgede vandføring ik-
ke vil medføre erosion i og omkring underføringen, samt
for at begrænse sandvandring, således at der ikke vil ske
påvirkning af fisk og smådyr, der ikke tåler større mængder
suspenderet materiale i vandfasen samt i gydebanker m.m.
9.11 Jord og forurenet jord
9.11.1 Eksisterende forhold
Anlægsarbejdet for udbygningen af Rute 11 forudsætter,
at en mængde jord skal håndteres og transporteres. Projektet
omfatter arealer, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt
efter jordforureningsloven. Jord inden for vejareal, herunder
rabatjord, betragtes ifølge jordflytningsbekendtgørelsen som
lettere forurenet, da jorden kan indeholde forhøjede koncen-
trationer af tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie.
Der er foretaget en systematisk gennemgang og flyfoto-
kortlægning for at lokalisere fokusområder i undersøgelses-
området i forhold til potentiel forurening og potentiel blød-
bund.
Der er registreret syv forureningskortlagte arealer nær Ru-
te 11. Derudover er der registreret 24 fokusarealer inden
for undersøgelseskorridoren, hvor en tidligere aktivitet eller
ændring i arealanvendelsen har eller potentielt kan have
medført forurening med miljøfremmede stoffer, og der er
registreret seks arealer, hvor der potentielt findes jordbund
med ringe bæreevne. Fokusarealerne udgør bl.a. opfyldte
vandhuller og råstofgrave. Rabatjord langs veje er desuden
generelt lettere forurenet med olie, oliestoffer og tungmetal-
ler.
Når projektet er detailprojekteret, skal der udarbejdes en
24
jordhåndteringsplan, jf. gældende lovgivning, herunder jord-
forureningsloven, miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i
medfør heraf.
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i an-
lægsperioden skal ske med fokus på at minimere og så
vidt muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herun-
der grundvand, overfladevand og følsom natur. Håndtering
af forurenet jord skal ske forskriftsmæssigt i henhold til
gældende lovgivning, herunder jordforureningsloven, miljø-
beskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.
Der søges anvendt så meget projektjord som muligt i for-
bindelse med anlægsarbejdet.
Som udgangspunkt forventes det, at den jord, som opgra-
ves uden for kortlagte arealer, vil være ren eller kun lettere
forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning. an-
lægsprojektets samlede miljøpåvirkning ift. risiko for spred-
ning af forurenet jord vurderes at være begrænset.
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
Langs den udbyggede vej vil jorden med tiden blive dif-
fust forurenet med tungmetaller, olieprodukter og tjærestof-
fer (PAH) fra trafikken. Jorden vil i fremtiden blive betragtet
som lettere forurenet vejjord.
Påvirkning af jord og grundvandsforurening ved spild af
olie og andre miljøfremmede stoffer i forbindelse med uheld
vurderes at være begrænset, da oprydningsarbejdet vil sikre,
at større spild fjernes.
Regnvandsbassinerne anlægges med dykket udløb og af-
spærringsmulighed, så evt. spild på vejen kan tilbageholdes
i bassinerne inden udløb til recipienten. Ved drift skal bassi-
nerne oprenses jævnligt for at fjerne sediment og bundslam.
Der vil derfor skulle ske håndtering af rabatjord og slam
fra regnvandsbassiner i forbindelse med drift, fremtidige
anlægsarbejder langs Rute 11 og oprensning af regnvands-
bassinerne.
9.12 Råstoffer og affald
Der er udpeget flere råstofområder og interesseområder
langs Rute 11. I og nær projektets undersøgelsesområde fin-
des Søhale grusgrav, et råstofgraveområde for sand, grus og
sten. Syd for Esbjergmotorvejen findes råstofinteresseområ-
de Skads.
For bygge- og anlægsaffald forudsættes, at det håndteres
og bortskaffes forsvarligt via bestående ordninger i henhold
til Esbjerg og Varde Kommuners gældende affaldsregulati-
ver.
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil der blive brug for råstoffer og mate-
rialer i form af især grus, asfalt og beton. Behovet for råstof-
fer til udbygning af Rute 11 vurderes at være begrænset.
Bortskaffelse af affald fra projektet forudsættes at over-
holde regulativer og lovgivning på området. Miljøpåvirknin-
gen afhænger af mængder og muligheder for genanvendel-
se. Den opbrudte asfalt kan blive genanvendt til ny asfalt
efter nedknusning, afhængig af kvalitet. Ligeledes kan f.eks.
grus fra eksisterende vejkasser, der opbrydes, genbruges i
projektet.
Andet affald, som ikke kan genanvendes eller nyttiggøres,
vil blive deponeret. Der er et overskud af jord på stræk-
ningen, og der skal derfor i mindre omfang tilføjes jord
udefra. Det bliver nærmere undersøgt i forbindelse med de-
tailprojektet, hvordan jordbalancen kan forbedres.
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
I forbindelse med almindelig drift og vedligeholdelse af
vejen vil der løbende være et mindre forbrug af materialer
i form af sand, grus, asfalt og stål/metal. Der vil desuden
blive dannet mindre mængder affald i forbindelse med den
almindelige drift og vedligeholdelse af Rute 11, som håndte-
res i henhold til de gældende kommunale regulativer. Derfor
vurderes konsekvensen at være ubetydelig.
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 51,4 ha til selve
udbygningen af Rute 11 og ca. 19,3 ha til midlertidige
arbejdsarealer. Omkring 73 ejendomme forventes berørt af
ekspropriation i forskelligt omfang. Det estimeres, at 10-15
ejendomme kan blive totaleksproprieret.
9.13.2 Påvirkning af ledninger
Større ledninger i og i nærheden af Rute 11 er blevet
kortlagt, og omlægning af ledninger vil ske efter dialog og
aftale med ledningsejerne i projekteringsfasen.
På strækningen krydses større og mindre ledninger. Syd
for krydset mellem Ribevej og Esbjergvej krydses Evidas
gasfordelingsledning. Nord for Alslev Å krydses Energinets
to 100 kV-ledninger og Forsvarets olieledning krydses syd
for Alslev Å. Umiddelbart nord for Skærbækvej krydses en
30 kV-luftledning. Langs med nordlig til- og frakørselsram-
pe ved Esbjergmotorvejen ligger en vandhovedledning.
Der ligger desuden mange andre ledninger, kabler og rør,
fx tele- og fiberkabler, mindre vand- og spildevandslednin-
ger og elkabler, som også vil blive kortlagt og håndteret
i den kommende projekteringsfase i samarbejde med de en-
kelte ledningsejere.
9.14 Støjisoleringsordningen
Der vil blive etableret en ordning om tilskud til facadeiso-
lering af særligt støjramte helårsboliger.
Vejdirektoratet vil administrere ordningen og udpeger de
boliger, der omfattes af denne på baggrund af et særskilt
administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger vil typisk
omfatte forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik
på at dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Ud-
pegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af
25
forholdene 12 måneder efter, at det pågældende vejanlæg er
taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det
udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen vil ophøre 60 måneder efter ibrugtagning af det
udbyggede vejanlæg.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet vil kunne gen-
nemføres inden for EU-rettens rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvur-
deringen udført de nødvendige vurderinger af anlægspro-
jektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektora-
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilla-
delsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladel-
seskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurdering af
anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder. Mil-
jøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte miljø-
undersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel
2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse. Lovforslagets punkt 9 indeholder en
sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet. An-
lægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forbe-
redt til at kunne vedtages af Folketinget i enkeltheder ved
lov.
Med Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre an-
lægsprojektet i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøvurderinger. Herefter kan anlægsprojek-
tet gennemføres på grundlag af loven og inden for rammer-
ne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på
miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægspro-
jektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlov-
ens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedu-
re i vejlovens kapitel 2 a.
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i
forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en
vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Na-
tura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ikke kan udeluk-
kes.
Vedtagelsen af anlægsprojektet i lovforslagets § 1 i for-
hold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige
undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det er derfor gennemført inden lovforslagets vedtagelse. Der
er udført de nødvendige vurderinger af projektets påvirknin-
ger af Natura 2000-områder.
Som anført i pkt. 9 er det i forbindelse med miljøkonse-
kvensvurderingen af projektet i lovforslagets § 1 konstate-
ret, at der ikke er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
området N89, Vadehavet med habitatområde H239 Alslev
Ådal. Der er derfor ikke foretaget en konsekvensvurdering
for at afgøre, om projektet er skadeligt for områdets udpeg-
ningsgrundlag, jf. habitatdirektivets artikel 6.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår de
plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en tilsva-
rende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdi-
26
rektivets artikel fem og ni, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke
findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelse ikke hin-
drer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringssta-
tus i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne
i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn til andre bydende nød-
vendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne
konstateret påvirkning af en række bilag IV-arter, hvorfor
der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærme-
re beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægs-
myndigheden udfører afværgeforanstaltninger i henhold til
de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemfø-
relsen af anlægsprojekterne.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren
for projektet vurderet, at den økologiske funktionalitet er
opretholdt i driftsfasen.
10.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkeli-
ge og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimeli-
ge og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet mv.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 (Kommissionen
mod Storbritannien) vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået,
at der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af
et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselemen-
ter (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse
- f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
27
EU-Domstolen har i Association France Nature Environ-
nement-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også
en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af
12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod for-
urening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fast-
sætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyg-
gelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grund-
vandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med
mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets ke-
miske tilstand.
Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og
bekæmpe forurening af grundvandet i Den Europæiske Uni-
on (EU). Direktivet indeholder procedurer til vurdering af
grundvandets kemiske status og foranstaltninger til at redu-
cere niveauet af forurenende stoffer.
Direktivet har ligeledes fokus på grundvandsforekomster-
nes indvirkninger på indbyrdes forbindelse med tilknyttede
overfladeområder og terrestriske økosystemer, som ligeledes
skal beskyttes.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. ja-
nuar 2017, med tilhørende bekendtgørelser Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 er fastsat efter lov om vandplanlægning i be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter. Konkrete miljømål er herved fastlagt
ved bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Fra-
vigelse kan kun ske inden for rammerne af § 4 i bekendt-
gørelsen og/eller § 7 i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april
2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Be-
stemmelserne implementerer vandrammedirektivets artikel
4, stk. 7 omhandlende fravigelser.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18
endvidere fastslået, at kompetente myndigheder ikke kan
træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte
vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vand-
rammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er opfyldte, og at
myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære
en forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden
kan træffe afgørelse.
Udgangspunktet fremgår af § 8 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter, hvorefter myn-
digheder ved administration af øvrig lovgivning, herunder
også dette lovforslag efter vedtagelse, skal forebygge forrin-
gelse af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af
deres miljømål ikke hindres. Fravigelse kan kun ske inden
for rammerne af § 4 i bekendtgørelse om miljømål og/el-
ler § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, hvorefter
det, under en række skærpede betingelser, kan undlades at
gennemføre eventuelle foranstaltninger fastlagt for det kon-
krete vandområde og/eller fravige miljømålet. Fravigelsen
skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes fysiske
karakteristika eller ændringer i en grundvandsforekomsts
niveau, den skadelige indvirkning på vandforekomstens til-
stand skal mindskes mest muligt, ændringerne skal være
begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og der må ikke
være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig bedre
løsning. Fravigelse kræver Miljøstyrelsens tilladelse.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke
umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter ved-
rørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på stræk-
ningerne. Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang
endeligt ved detailprojekteringen. Det sikres, at anlægspro-
jektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af
tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldel-
sen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige
drikkevandsinteresser. I forbindelse med detailprojekterin-
gen vil der blive udført supplerende undersøgelser med hen-
blik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i
forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikke-
vandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters
tilstand.
10.5 Havstrategidirektivet
I henhold til havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fast-
læggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), er Danmark
forpligtet til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i
danske havområder.
Direktivet er implementeret ved lov om havstrategi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 (herefter hav-
strategiloven). Havstrategiloven omfatter alle danske farvan-
de herunder havbund og undergrund på søterritoriet og i de
eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven finder imid-
lertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale farvande,
der strækker sig ud til én sømil uden for basislinjen, i det
omfang disse farvande er omfattet af vandplanlægningen
efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår
i en vedtaget Natura 2000-plan efter Miljømålsloven, jf. lov-
28
bekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023 om miljømål mv. for
internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gen-
nemfører regeringen havstrategier over seksårige cyklus-
ser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden
i havet og de kumulative effekter fra presfaktorer på havmil-
jøet. Med havstrategierne fastsættes desuden miljømål samt
overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsats-
programmer, der er fastsat i havstrategierne.
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet i
dette lovforslag vurderet, at der ikke vil være en væsentlig
påvirkning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der
heller ikke vil være påvirkning af det marine økosystem.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024
til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Esbjerg Kommune, Varde Kommune, Kommunerne
Landsforening (KL), Danske Regioner, Region Syddan-
mark, Beredskabsstyrelsen Sydjylland, DSB, Trafikselska-
ber i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk
Metal, Dansk Transport og Logistik (DTL), DI Transport,
Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA, Håndværksrådet, ITD,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Cyklistforbundet,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ledningsejerfo-
rum, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug,
Dansk Vejforening, Danske Havne, Danske Motorcyklister,
Det Økologiske Råd, Energinet, FDM, Forbrugerrådet, Fri-
luftsrådet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på
Øerne, NOAH, Rigsrevision, Rådet for Bæredygtig Trafik
og Rådet for Sikker Trafik.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Projektet finansieres via finansloven af Trans-
portministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet anlægsbudget i
mia. kr. 2024-prisniveau, FL-24 143,35) an-
slås til 510,7 mio. kr. i 2024-2028.
Udgifter for Vejdirektoratet til drift og vedli-
gehold af de udbyggede statsveje.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Begrænset meradministration i anlægsperio-
den for henholdsvis Transportministeriet og
Vejdirektoratet.
De berørte kommuner vil i relation til projek-
tet skulle behandle diverse ansøgninger og an-
meldelser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre trængsel og
mere pålidelig rejsetid, hvilket medfører
positive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Det fører til flere fordele – både ved trans-
port af varer og bedre adgang til arbejds-
kraft.
Der vil under anlægsarbejdet være trafikale
gener, men arbejderne bliver tilrettelagt, så de
forårsager færrest mulige gener for vejtrafik-
ken.
29
Fordelene kan øge virksomhedernes pro-
duktivitet, da deres konkurrenceevne for-
bedres.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre trængsel og me-
re pålidelig rejsetid.
Der vil under anlægsarbejdet være gener for
erhvervslivet, der anvender og er beliggende
på vejstrækningen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Mindre konsekvenser i forbindelse med eks-
propriationer.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Der forventes en mindre stigning i trafikken
som følge af projektet. Det vil betyde en stig-
ning i CO2-udslippet fra trafikken.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Færre støjbelastede boliger ved at vejen
rykkes længere væk fra de eksisterende bo-
liger på delstrækninger.
Passagemulighederne for odder forbedres
ved Alslev Å ved etablering af en fast ban-
ket.
Inddragelse af beskyttet natur og rekreative
områder i anlægsperioden, samt forstyrrelse
af befolkning ved jordkørsel, ramning af
spunsvægge og andet anlægsarbejde.
Forholdet til EU-retten Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på miljøet og om
inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Det er vurde-
ret, at projektet gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet. På baggrund af
miljøkonsekvensvurderingen er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske
inden for rammerne af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at transportministeren bemyndiges til at
udbygge Rute 11 mellem Korskro og Varde, jf. bilag 1.
Kort over anlægsprojektet kan ses i bilag 1 til loven.
Bestemmelsen vil medføre, at transportministeren vil være
bemyndiget til at foretage udbygningen af Rute 11 mellem
Korskro og Varde, som foruden udbygning af vejen med
et ekstra spor på størstedelen af strækningen også omfatter
bl.a. anlæg af nye lokaleveje og adgangsvej, ombygning af
kryds og rundkørslen ved Esbjergmotorvejen samt en dob-
beltrettet cykelsti langs Rute 11.
Det er hensigten, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet, som står for den egentlige
gennemførelse af anlægsprojektet.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet i § 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre pro-
jektet for udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde
nævnt i § 1 og de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen vil
udgøre hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nød-
vendige med henblik på gennemførelsen af den samlede
30
udbygning, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og nødven-
dige ledningsarbejder m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 4, som forpligter transportministeren til at ud-
føre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved gen-
nemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg findes i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 3, at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gen-
nemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af
projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om
offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
1, hvorefter transportministeren bemyndiges til at udbygge
Rute 11 mellem Korskro og Varde, jf. lovens bilag 1 og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet
og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet,
som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen til anlægspro-
jektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets artikel
6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle
gennemføres inden for rammerne af den udførte vurdering
af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovens § 3. Dette
er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf
fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et pro-
jekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i
stedet for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljø-
konsekvensvurdering vil det være en forudsætning, eventu-
elt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den
tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i § 3
har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af an-
lægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet vil blive
udført inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger,
der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrappor-
terne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed – og i praksis dets entreprenører – at udføre de pågæl-
dende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne
på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurde-
ringer af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet,
indebærer bestemmelsen i § 3 ikke en begrænsning i adgan-
gen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægs-
projektet, når dette i anlægsperioden sker i overensstemmel-
se med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget vil
heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med
andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er
beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst
i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a.
Til § 4
Det foreslås i § 4, at anlægsmyndigheden udfører afværge-
foranstaltninger ved gennemførelse af projektet, jf. § 1, i
henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf.
kapitel 2 a i vejloven.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed vil være forpligtet til at iværksætte afværgefor-
anstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvir-
ke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet,
og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige
forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og ha-
bitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn iværksættes der
gennem loven afværgeforanstaltninger bl.a. for i nødvendigt
omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skade-
lig virkning for habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforan-
staltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end dem, der er nævnt i miljøkonsekvensrappor-
ten, vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderlige-
re feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Der henvises til pkt. 9 i de
almindelige bemærkninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det
vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske
inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og
30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og
2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyttelsen i
EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets
artikel 12.
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
31
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-,
natur- og miljølovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyt-
telsesloven og planloven, som regulerer adgangen til at fore-
tage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i § 1, ikke
kræver tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, og
§ 20, § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af
lovens § 1, vil være undtaget fra kravet om, at der skal
indhentes tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, og natur-
beskyttelseslovens § 20 og at det ikke vil være nødvendigt at
søge dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1
og stk. 2.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte forhol-
det mellem anlægsloven og de regler i plan- og naturlovgiv-
ningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v.
inden foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal
indhentes landzonetilladelse til opførelse af anlæg, der er
omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg
og installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre
anlæg og ændre arealanvendelsen.
På tilsvarende måde vil fravigelsen af naturbeskyttelseslo-
vens § 20 betyde, at der ikke skal indhentes tilladelse til
opførelse af anlæg omfattet af lovforslaget, herunder de
midlertidige anlæg og installationer i åbent land. Opførelsen
af anlæg sker under hensyntagen til landskabelige værdier
og øvrige beskyttelsesinteresser, som bestemmelsen vareta-
ger.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den
øvrige fysiske planlægning og naturbeskyttelseslovens §
20 skal varetage, vil blive varetaget gennem den proces,
der ligger forud for den forventede vedtagelse af anlægslo-
ven. Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering, hvor
bl.a. de planlægningsmæssige, landskabelige og miljømæs-
sige påvirkninger af projektet er beskrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring
af berørte parter er varetaget, dels gennem den forudgående
proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er
afholdt høring med borgermøder, dels gennem den efterføl-
gende ekspropriationsproces, hvor der også vil blive afholdt
offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der
påvirkes af projektet.
Fravigelsen af planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens
§ 20 vil gælde hele vejanlægget, dvs. selve vejen med
tilhørende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjvolde eller
skærme, samkørselspladser, anvendelse af midlertidige ar-
bejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for vejens
etablering og drift. Fravigelsen vil også gælde ved ændrin-
ger i projektet inden for rammerne af vejlovens kapitel 2 a.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der uden dispensa-
tion efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2 kan ske
arbejder inden for sø- og å-, skov- og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18.
Anlægsprojektet, jf. § 1 vil ikke kunne realiseres uden dis-
pensation fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vur-
deres mest hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra
beskyttelseslinjerne fraviges i anlægsloven. Dermed vil der
ikke være behov for at søge om en dispensation.
Der henvises til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger samt
miljøkonsekvensvurderingen for en beskrivelse af de rele-
vante arbejder, som gennemføres i projektet, og som normalt
kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtræ-
delse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for
andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen vil dog kun regulere arbejder, der er omfattet
af lovforslagets § 1, herunder afværgeforanstaltninger om-
fattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af §
1, vil således stadig forudsætte, at Vejdirektoratet indhenter
de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 5
nævnte lovgivning.
Bestemmelsen vil endvidere alene finde anvendelse i an-
lægsperioden, indtil projektet, jf. § 1, er færdigt i sin hel-
hed. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte
love skal det lægges til grund, at anlæggene kan drives og
vedligeholdes på normal vis, når projektet er gennemført,
men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye æn-
dringer i tilstanden, f.eks. i et fredet område eller et natur-
område, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at reglerne om kommune- og lokal-
planer i lov om planlægning og reglerne i museumslovens
kapitel 8 og 8 a, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet
nævnt i § 1.
Det foreslåede vil medføre, at anlægsprojektet ikke kræver
fysisk planlægning efter planloven, men at anlægsloven vil
udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet. Det vil såle-
des ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre
i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre projek-
tet. Arbejderne som følge af anlægsprojektet nævnt i § 1 i
både det permanente og det midlertidige projektområde vil
heller ikke kræve dispensation eller lignende fra eksisteren-
de planlægning. Eksisterende kommune- og lokalplaner for
de arealer, som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med
anlægsloven. Planerne vil imidlertid ikke finde anvendelse i
forbindelse med projektets udførelse.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at museumslovens ka-
pitel 8 og 8 a ikke finder anvendelse, så bevaringsværdige
hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er
32
nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder,
varetages af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og med
inddragelse af de relevante myndigheder.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at hensynene bag bestemmelserne,
der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, varetages af transportministe-
ren.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 5, stk. 1 og 2, vil
indebære, at dele af den almindelige plan-, miljø- og natur-
lovgivning ikke vil finde anvendelse, varetages hensynene
bag disse regler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektora-
tet som anlægsmyndighed skal overholde anlægsloven og
de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærknin-
ger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser, jf.
bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor vil
bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, derfor ikke få betydning
for det beskyttelsesniveau, som normalt vil blive varetaget
gennem de fravegne bestemmelser.
Til § 6
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i for-
slagets § 1 vil der skulle indhentes diverse administrative til-
ladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om vand-
løb. Det er afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at med-
mindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog §
92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger
efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,
i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af
miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7,
stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i
medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b
og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt
i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a
og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a,
stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet
efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Tilsva-
rende gælder fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sager-
ne behandles i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i
dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 27, stk. 1
og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-
ling. Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65
a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af § 60, stk. 1, i skovloven, at afgørelser efter
§ 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§
19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af
miljøministeren eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf.
§ 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyn-
dighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og
andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørel-
ser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.
1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørel-
ser efter § 54 a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den der klager er
klageberettiget i sagen.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at indenrigs- og sundhedsministeren er rekursin-
stans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om
sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Anke-
styrelsen, samt at ministeren er øverste tilsynsmyndighed
i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser
som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i
lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden
lovgivning.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelse
vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter
lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om
vandløb med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love, samt miljøministerens afgørelser efter
lov om skove, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne
i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven
og vandløbsloven gælder for projektet. Det vil betyde, at der
vil blive truffet afgørelser om projektet over for Vejdirekto-
ratet som anlægsmyndighed samt dennes entreprenører. De
kompetente myndigheder vil fortsat have tilsynskompeten-
cen, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt
påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørel-
ser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på projektet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reg-
lerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over
afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug
33
for projektet nævnt i § 1, ikke følger de normale regler i de
respektive love, men afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af
fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige
risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse
og fordyrelse. Afgørelserne kan fortsat påklages til trans-
portministeren, jf. § 6, stk. 2, og for domstolene efter de
almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf.
lovforslagets § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til ar-
bejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter
andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når
disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan
medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de
nævnte love. Forslaget ændrer således ikke ved, at afgørel-
serne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk.
1, nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven
og vandløbsloven vedrørende anlægsprojektet i anlægspe-
rioden, herunder også ved projektændringer godkendt af
Trafikstyrelsen efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hen-
syn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
gennemførelsen af anlægsprojektet kan indgå med betydelig
vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægs-
projektet vil i nogle tilfælde desuden forudsætte forudgåen-
de screening og godkendelse af miljøvurdering. De miljø-
mæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensvurderingerne, og der skal ikke
foretages en ny miljøkonsekvensvurdering. Kommunalbe-
styrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt
i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, når der i til-
ladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive
love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne
vil kunne blive indbragt for domstolene. Forslaget vil heller
ikke ændre ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser
vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er
nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behand-
ling af klagesager efter stk. 2 vil være reguleret af de i stk.
1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder
for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat
gælde. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter
de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en
bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojek-
tet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge
afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesa-
gen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin vi-
den om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i
vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at transportministeren kan beslutte
at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love
og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag,
der vedrører anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kom-
petence til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkelt-
sag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter
de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyt-
tet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn
til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en
myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og
rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen kan
endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis
kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsent-
lig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk. 2
– skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis
efter de love, der er nævnt i stk. 1. Hensynet til anlægs-
projektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller
fordyrelse af anlægsprojektet, kan dog tillægges betydning,
hvis det er muligt efter de pågældende love. Selvom trans-
portministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en nær-
mere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de
almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportmi-
nisteren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en
tilsynssag.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i
sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens
beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed. Sagerne vil kunne blive indbragt for
domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende transportmini-
sterens afgørelser efter stk. 2 og 3 gælder reglerne om søgs-
målsfrist og omkostninger i lovforslagets § 11. Der henvises
til bemærkningerne til § 11.
Den almindelige adgang til at klage til Folketingets Om-
budsmand vil fortsat være gældende.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at de kommunale tilsynsmyndig-
heder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens sager
omfattet af stk. 1, herunder anmodninger om aktindsigt i
disse sager.
34
Den foreslåede § 6, stk. 1, vil indebære fravigelse af særreg-
ler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning efter naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven
og miljøbeskyttelsesloven for anlægsprojektet. Når disse
særregler fraviges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder
få en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgiv-
ning i forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette
ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 4, at de
kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kom-
munalbestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk.
1, om anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstå-
ende begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i
de nævnte love.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre
tilsyn med kommunalbestyrelsens sager om anlægsprojektet
efter forslagets § 6, stk. 1, herunder anmodninger om aktind-
sigt og sagsbehandlingsregler.
Det vil alene være sager efter forslagets § 6, stk. 1, som de
kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn
med i anlægsperioden. Således vil de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke kunne påse kommunernes overholdelse af
f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsakt-
indsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter offentligheds-
loven.
Det foreslås i § 6, stk. 5, at transportministeren til brug for
behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysnin-
ger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt
form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal videregi-
ve de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddel-
se af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed
kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportmini-
sterens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels
til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter
miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilve-
jebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes
område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincip-
pet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over
private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.6.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over
arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger,
i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyn-
digheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales
af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor projektet nævnt i § 1 skal gen-
nemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i
forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemfø-
relsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse,
hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt
af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle
betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt
bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriati-
onsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbesty-
relse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1,
udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at led-
ningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder
inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk.
3, at staten afholder udgifterne til ledningsarbejderne i for-
bindelse med et statsvejsanlæg. Uden for offentligt vejareal
er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer,
der udfører ledningsarbejderne, men med forslaget til stk. 3
præciseres dette.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndigheds arbejder efter § 77, der iværksættes af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
35
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet
i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for led-
ningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mel-
lem vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsar-
bejdets udførelse.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er
anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindel-
se med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages med
henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan til-
rettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæs-
sige måde.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at anlægsmyndigheden ved gen-
nemførelsen af anlægsprojektet, jf. § 1, skal tage hensyn
til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæs-
sige måde for begge parter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektoratet
som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med
ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i
en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde lednings-
protokoller m.v.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at hvis der ikke kan opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af §
7 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori
eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningseje-
ren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført
af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, hvad
der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med
ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på
arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilret-
telægges. Transportministeren vil i så fald kunne kræve,
det vil sige påbyde, ledningsejeren at udføre de lednings-
arbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægs-
arbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan
gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren vil gælde,
uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbej-
der, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene
gør det nødvendigt, skulle rette henvendelse om udstedelse
af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er
grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren. Vejdirek-
toratet skal forinden have drøftet det planlagte anlægsarbej-
de med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-
lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægs-
projektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse,
hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægs-
projektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder
og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil
således f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdig-
gørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser
f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre
entreprenører, der vil blive forsinket i udførelsen af deres
arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være
forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved
en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbej-
de. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningseje-
ren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår
i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum
ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbe-
grænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, svarer desuden, for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til
bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
36
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for eks-
propriationen efter § 96 og de forberedende undersøgelser,
der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige erstat-
ningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel
værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes
at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstat-
ningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at tvister om erstatning for led-
ningsarbejder omfattet af § 7 og tvister om erstatning som
følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således i overensstemmelse
med administrativ praksis på området betyde, at ekspropria-
tions- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropria-
tionsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om
erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede §
7, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet
i medfør af den foreslåede § 8, uanset om det konkrete
anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt
skal behandles af ekspropriationskommissionen i forbindel-
se med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende
anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence
efter lovforslagets § 9 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 7 og 8 vil gælde, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at reglerne i vejlovens § 103 finder
anvendelse ved erstatningsfastsættelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vej-
lovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsæt-
telsen i tvister omfattet af lovforslagets lovens § 9 stk.
1. Det følger heraf, at der i en eventuel erstatning kan
foretages fradrag for generelle og specielle fordele, og at
erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til § 10
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der
været etableret en ordning, hvor støjramte boliger har kun-
net søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning
foreslås lovfæstet for anlægsprojektet nævnt i lovforslagets
§ 1. Der henvises bl.a. til lov nr. 624 af den 11. juni 2024 om
anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse og lov nr. 625 af den 11.
juni 2024 om udbygning af E20 Amagermotorvejen.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at Vejdirektoratet etablerer en
ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet skal etablere
og administrere en ordning om tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1 på baggrund af et særskilt admi-
nistrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at
dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Vejdirek-
toratet udpeger de boliger, der omfattes af ordningen. Ud-
pegningen forventes at ske ud fra facadestøjberegninger på
baggrund af forholdene 12 måneder efter, at hele vejanlæg-
get er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når
det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger, som
Vejdirektoratet udpeger som særligt ramt af støj som følge
af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforsla-
get, kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at ansøgning om tilskud til
facadeisolering efter stk. 1 skal være modtaget senest 36
måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning vil være omfattet af anlægsprojek-
tets økonomi. Af hensyn til den økonomiske afvikling og
afslutning af anlægsprojektet vil det være nødvendigt at ind-
sætte en frist for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et
vejanlæg er taget i brug vurderes at være en rimelig periode
for en ejer af en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker
at foretage støjisolering og søge om tilskud herom. Ansøg-
ning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som nævnt ovenfor som taget i brug,
når vejen er åbnet for trafik i alle spor.
Det foreslås i § 10, stk. 3, 1. pkt., at Vejdirektoratets afgørel-
se om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
transportministeren.
Det foreslåede vil medføre, at Vejdirektoratets afgørelse om
tilskud vil kunne påklages til transportministeren. At Vejdi-
rektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til transport-
ministeren, er i overensstemmelse med hidtidig praksis for
tilsvarende ordninger i andre anlægsprojekter om tilskud til
støjisolering.
Det foreslås i § 10, stk. 3, 2. pkt., at klagefristen er 4 uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
37
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse
skal have klaget inden for 4 uger fra den dag, hvor denne
har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at ordningen om tilskud til fa-
cadeisolering ophører 60 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordnin-
ger vurderes det at være nødvendigt at indsætte en slutdato
for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det vil betyde,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet
inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug. Det
foreslåede vil medføre, at hvis en ansøgning er indsendt in-
den de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskud-
sberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt
og begæring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter,
at vejanlægget er taget i brug, når det udbyggede vejanlæg
er åbnet for trafik i alle spor.
Der henvises herudover til pkt. 9.14 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 11
Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved
domstolene, herunder om betaling for udgifter. Udgangs-
punktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter,
som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand
af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvri-
ge udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens §
312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de
påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne
grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat
fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller inter-
nationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørel-
ser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der
efter en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene
om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil gæl-
de ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en
prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen vil
ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den
pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form
i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendt-
gjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2
a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Tra-
fikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendt-
gøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket
tidspunkt der ligger sidst. Det vil i praksis f.eks. betyde, at
i en situation, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men
afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme uge,
da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da dette tidspunkt
ligger sidst.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at retten ved søgsmål om miljøfor-
hold, der er omfattet af denne lov, skal påse, at omkostnin-
gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af
udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal
forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens
kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre overholdelse af kra-
vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler
ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen vil der-
for skulle forstås i overensstemmelse med konventionen og
VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter
sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af hen-
holdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallika-
ropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissio-
nen mod Storbritannien.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2025.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at transportministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved ud-
stedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på det
tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes even-
tuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevan-
te, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne er
tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en drifts-
fase, og når støjisoleringsordningen er udløbet 60 måneder
efter, at vejanlægget er taget i brug.
38


Fremsat den 2. oktober 2024 af transportministeren (Thomas Danielsen)
Forslag
til
Lov om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde1)
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1. Transportministeren bemyndiges til at udbygge Rute
11 mellem Korskro og Varde, jf. bilag 1.
§ 2. Transportministeren kan foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af an-
lægsprojektet nævnt i § 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 3. Anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres inden
for rammerne af de udførte vurderinger af projektets ind-
virkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje
m.v.
§ 4. Anlægsmyndigheden udfører afværgeforanstaltninger
ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 i hen-
hold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. ka-
pitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 5. Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse
efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, og § 20 og § 65, stk.
1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning og reglerne i museumslovens kapitel 8 og kapi-
tel 8 a, finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i §
1.
Stk. 3. Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk.
1 og 2, varetages af transportministeren.
§ 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter lov om miljø-
beskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i medfør af disse
love, samt miljøministerens afgørelser, som træffes efter lov
om skove, kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens og miljøministerens afgø-
relser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love og
regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportmini-
steren.
Stk. 3. Transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens og miljøministerens beføjelser efter de
love og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt
sag, der vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke til-
syn med kommunalbestyrelsens sager omfattet af stk. 1,
herunder anmodninger om aktindsigt i disse sager.
Stk. 5. Transportministeren kan til brug for behandlingen
af sager efter stk. 2 og 3 fastsætte regler om kommunalbe-
styrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om,
at oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for
en vurdering af forhold, der reguleres efter de love og regler,
der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 7. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herun-
der om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med
arbejder, der iværksættes af anlægsmyndigheden under gen-
nemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf.
dog stk. 2.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2024-25
Transportmin., j.nr. 2024-2209
DG000933
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropria-
tionskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller ved
afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsy-
ningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Stk. 3. Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af
vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særlig af-
talt eller fremgår af stk. 2.
§ 8. Anlægsmyndigheden skal ved gennemførelsen af an-
lægsprojektet nævnt i § 1 tage hensyn til ledninger omfattet
af § 7 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren
med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan
tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge
parter.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 mellem
anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af § 7, om
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller
hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan
transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren,
at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre an-
lægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3. Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningse-
jerens regning.
§ 9. Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af § 7 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af § 8 afgøres af ekspropriations- og taksa-
tionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Reglerne i § 103 i lov om offentlige veje m.v.
finder anvendelse ved erstatningsfastsættelsen.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 10. Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvorefter der
kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er
særligt støjramte efter udbygning af anlægsprojektet i § 1.
Stk. 2. Ansøgning om tilskud til facadeisolering efter stk.
1 skal været modtaget senest 36 måneder efter, at vejanlæg-
get er taget i brug.
Stk. 3. Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeiso-
lering efter stk. 1 kan påklages til transportministeren. Kla-
gefristen er 4 uger fra den dag, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 4. Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører
60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 11. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov
skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er
meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2. Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen
ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Ikrafttræden
§ 12. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lo-
vens ophævelse.
2
Bilag 1
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
3.1.1 Kryds
3.1.2 Lokale veje og stier
3.1.3 Bygværker og samkørselsplads
3.1.4 Erstatningsnatur
3.1.5 Støjreducerende tiltag
3.1.6 Vejafvanding
3.1.7 Trafikafvikling i anlægsperioden
3.2 Trafikale forbedringer
3.3 Ekspropriation
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9.1 Planforhold
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
4
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.2.3 Påvirkning efter udbygning
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.3.3 Påvirkning efter udbygning
9.4 Fredninger
9.4.1 Eksisterende forhold
9.5 Materielle goder
9.5.1 Eksisterende forhold
9.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.5.3 Påvirkning efter udbygning
9.6 Befolkning og friluftsliv
9.6.1 Eksisterende forhold
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1 Eksisterende forhold
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.8.3 Påvirkning efter udbygning
9.8.4 Bilag IV-arter
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
9.8.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering
9.9 Grundvand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
9.10.4 Afværgeforanstaltninger
9.11 Jord og forurenet jord
5
9.11.1 Eksisterende forhold
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
9.12 Råstoffer og affald
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
9.13.2 Påvirkning af ledninger
9.14 Støjisoleringsordningen
10. Forholdet til EU-retten
10.1 VVM-direktivet
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
10.3 Århus-konventionen
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
10.5 Havstrategidirektivet
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget
for etablering af et vejanlæg, herunder for ekspropriation,
der kan forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden
på Rute 11 og trafikafviklingen i endepunkterne i Varde og
Korskro.
I lovforslagets § 1 bemyndiges transportministeren til at
udbygge Rute 11 mellem Korskro og Varde ved at etablere
et ekstra spor på størstedelen af strækningen og en dobbelt-
rettet cykelsti på østsiden af vejen samt udbygge krydset i
Varde og rundkørslen ved Korskro.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispo-
sitioner, der er nødvendige med henblik på at gennemføre
dette anlægsprojekt.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonse-
kvensvurderinger.
Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget en
række bestemmelser, som vil regulere anlægsarbejdet i for-
hold til miljø og planlægning, varetagelse af naturhensyn,
ledningsarbejder mv.
Det er intentionen, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet til gennemførelse af anlægs-
projektet. Vejdirektoratet vil da være anlægsmyndighed for
projektet omfattet af lovforslaget.
Den vedtagne lov vil skulle udgøre det fornødne rets-
grundlag for, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan
udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsæt-
ning for at gennemføre anlægsprojektet.
Transportministeren foreslås med lovforslaget bemyndiget
til at fastsætte regler om ophævelse af loven, der vedtages
med dette lovforslag, når ministeren vurderer, at anlægspro-
jektet er færdigetableret, og lovens bestemmelser ikke læn-
gere finder anvendelse i praksis.
2. Baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (So-
cialdemokratiet) sammen med Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Allian-
ce, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om Infra-
strukturplan 2035. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige
ud af forliget, og partiet er dermed ikke længere en del af
aftalen om Infrastrukturplan 2035.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter bl.a. et an-
lægsprojekt om udbygning af Rute 11 mellem Korskro og
Varde. Denne del af aftalen står Enhedslisten og Alternativet
uden for.
Det fremgår således af den politiske aftale om Infrastruk-
turplan 2035 af 28. juni 2021, at Rute 11 mellem Korskro
og Varde skal udbygges. På den baggrund har Vejdirektora-
tet i 2022-2023 udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af
projektet.
Miljøkonsekvensvurderingen behandler tre projektfor-
6
slag; fuld udbygning, delvis udbygning og 0+-løsning. For-
ligspartierne har den 14. marts 2024 besluttet, at Rute 11
skal udbygges i den fulde udbygning.
2.1 Miljøkonsekvensvurdering og offentlig høring
Forud for udarbejdelsen af lovforslaget er der gennem-
ført en miljøkonsekvensvurdering af projektet, herunder
vurderinger af projektets eventuelle indvirkning på Natura
2000-områder i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk.
3. Miljøkonsekvensvurderingen med tilhørende baggrunds-
dokumentation er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets
hjemmeside. Her findes endvidere et ikke-teknisk resumé af
miljøkonsekvensvurderingen.
Miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning
af Rute 11 mellem Korskro og Varde har været i offentlig
høring i perioden fra den 28. november 2023 til den 2.
februar 2024. Der er afholdt borgermøde den 18. januar
2024. Vejdirektoratet har modtaget 80 høringssvar.
På baggrund af indkomne høringssvar er der udarbejdet et
tillæg til miljøkonsekvensvurderingen. Tillægget har været i
supplerende offentlig høring i perioden 3. juli 2024 til 19.
august 2024. Vejdirektoratet modtog 1 høringssvar.
Alle høringssvar og det samlede høringsnotat er under
udarbejdelse og vil blive tilgængelige på Vejdirektoratets
hjemmeside.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
Anlægsprojektet omfatter udbygning af Rute 11 med et
ekstra spor på det meste af strækningen, så det bliver en 2+1
vej med udtagelse af strækningen ved Alslev Å, hvor det
af hensyn til åen og den omgivende natur ikke er muligt at
udbygge vejen. Ombygningen af vejen medfører, at hastig-
heden kan fastsættes til 90 km/t på strækningen med lokale
hastighedsnedsættelser til 70 km/t omkring krydsene.
Anlægsprojektet omfatter en dobbeltrettet cykelsti langs
hele Rute 11 på østsiden af vejen, som føres over Alslev Å
på en separat stibro. Cykelstien er 3 meter bred og adskilt
fra kørebanen med en skillerabat. På delstrækninger vil cy-
kelstien blive udformet som en 2-1 vej, som derved også
får funktion som adgangsvej til ejendomme langs Rute 11. I
Varde etableres et venteareal i krydsets nordvestlige hjørne,
og der skabes forbindelse med den eksisterende sti vest
for Ribevej. Ved Korskro anlægges ny stibro over Esbjerg-
motorvejen og tre nye stitunneller under rundkørslen til at
skabe forbindelse til den eksisterende cykelsti ved Tingvejen
og Lundevej.
Håndtering af vejvandet vil blive forbedret i projektet med
opsamling af vandet i dræn eller tætte grøfter, som føres
videre til enten regnvandsbassiner eller nedsivningsbassiner.
3.1.1 Kryds
Langs Rute 11 bliver sideveje og adgange lukket og sam-
let i tre kryds på strækningen ved Gl. Lifstrupvej, Skærbæk-
vej og Tinghedevej. Nye adgangsveje bliver tilsluttet i disse
kryds, og de bliver flere steder anlagt som parallelveje til
Rute 11. Her vil der blive anlagt en lysvold imellem de to
veje for at undgå blænding fra modkørende trafik.
I endepunkterne bliver krydset i Varde ombygget og sup-
pleret med et ekstra spor til trafik på Ribevej/Rute 11 mod
syd. Ved Korskro bliver rundkørslen ombygget til 2 spor
med en separat svingbane (shunt) fra Rute 11 til motorvejs-
rampen mod Esbjerg.
3.1.2 Lokale veje og stier
Alle krydsende veje og adgange til Rute 11 bliver påvirket
af udbygningsprojektet. Der vil ske lukning og omlægning
af sidevejene samt anlæg af nye vejforbindelser for at skabe
adgang til Rute 11 på begge sider af vejen.
Nye adgangsforhold og forlægning af kommuneveje er
skitseret, men vil blive fastlagt i anlægsperioden i dialog
med de berørte lodsejere og kommuner.
3.1.3 Bygværker og samkørselsplads
Der etableres i alt 5 bygværker, hvilket omfatter 2 stibroer
ved henholdsvis Alslev Å og rundkørslen ved Esbjergmotor-
vejen samt 3 stitunneler i rundkørslen ved Korskro. Der er 3
eksisterende bygværker, der bevares. Der anlægges to broer
over Esbjergmotorvejen i rundkørslen ved Korskro og en
stibro over Alslev Å.
Der etableres en samkørselsplads ved Esbjergmotorvejen,
som er planlagt til 35-40 personbiler samt cykelparkering og
tilslutning til Lunde Hovedvej.
3.1.4 Erstatningsnatur
De naturarealer, der skal anvendes til udbygningen af Rute
11 og tilhørende anlæg, erstattes ved udlægning af erstat-
ningsnatur. Det forventes, at der etableres erstatningsnatur
for de permanent inddragede § 3-områder i størrelsesorde-
nen 1:2. Erstatningsarealet skal kompensere for, at nyskabte
naturområder i en årrække vil have en ringere naturtilstand
end den natur, der erstattes.
3.1.5 Støjreducerende tiltag
En udbygning af Rute 11 vil ikke omfatte etablering af
støjskærme, hvilket skyldes, at hovedparten af boligerne kan
karakteriseres som fritliggende samt mindre bysamfund i
Schæfergårde og Ny Lifstrup. Det medfører, at støjafskærm-
ning ikke vil have en tilstrækkelig effekt i forhold til om-
kostningerne.
Det foreslås, at der etableres en ordning, hvor støjramte
boliger vil kunne søge tilskud til støjisolering, svarende til
støjisoleringsordningen i en række andre anlægsprojekter.
3.1.6 Vejafvanding
Den eksisterende afvanding af Rute 11 består primært af
grøfter til nedsivning af vejvand. Der er ingen eksisterende
7
regnvandsbassiner på strækningen. Rundkørslen ved Kors-
kro afvander til motorvejssystemet.
Vejvandet fra Rute 11 vil blive opsamlet i nye tætte grøf-
ter eller trug med dræn langs strækningen. Det afhænger
af pladsforholdene langs vejen, om der etableres trug eller
grøft.
En tredjedel af strækningen ligger i Områder med Særlige
Drikkevandsinteresser (OSD). Her etableres trugopsamling
med trugbrønde og dræn og med opsamling i hovedledning
til regnvandsbassiner. Resten af strækningen ligger uden
for OSD og etableres overvejende med tætte grøfter. Dog
vil nogle strækninger anlægges med trug pga. pladsfor-
hold. Disse trug etableres med afløb til enten tætte bassiner
eller nedsivningsbassiner alt efter beliggenhed på stræknin-
gen.
Overløb i grøfter sker til terræn eller recipient. Ved cy-
kelstien ledes overfladevand til trug eller grøfter. Mellem
lysvolde og vejareal etableres der uden for OSD, trug med
dræn og afløb til nærmeste grøft for udledning til bassin.
Alle regnvandsbassiner etableres med dykket udløb og
afspærringsmulighed, så eventuelt olie- eller kemikaliespild
på vejarealet vil kunne tilbageholdes i bassinerne for at hin-
dre udløb til recipient.
Den konkrete miljøvurdering af projektet gennemgås
under punkt 9 om miljø– og naturmæssige konsekvenser.
3.1.7 Trafikafvikling i anlægsperioden
Anlægsarbejderne vil blive tilrettelagt og udført, så det
forårsager færrest mulige gener for de lokale bysamfund og
de direkte berørte naboer.
Udbygning af Rute 11 gennemføres så vidt muligt inden
for normal arbejdstid på hverdage. Dog vil det i særlige
tilfælde være nødvendigt at udvide arbejdstiden til nat- og
weekendarbejder i korte perioder.
Den nuværende kapacitet på vejen med et spor i hver
retning vil blive opretholdt under hele anlægsperioden – dog
med reduceret hastighed på 50 km/t forbi de igangværende
arbejdsområder.
3.2 Trafikale forbedringer
Ifølge trafikberegningerne vil trafikken på Rute 11 stige
med 5-10 pct. som følge af en udbygning. Trafikken vil
stige med 750-900 køretøjer pr. hverdagsdøgn til ca. 11.200
køretøjer pr. hverdagsdøgn.
Anlæg af et ekstra spor vil forbedre den overordnede tra-
fikafvikling, trafiksikkerhed, fremkommelighed og adgang
til vejnettet samt reducere kødannelser. Det vil have en posi-
tiv påvirkning af de erhverv og landbrug, som har direkte
adgang til Rute 11, da de får bedre vilkår for egen drift samt
tilkørsel til erhvervs- og landbrugsarealerne.
For de ejendomme og erhverv, som får ændret adgangs-
forhold, vil det medføre omvejskørsel og kan vanskeliggøre
drift af arealer. Det gælder særligt for landejendomme, hvor
landbrugsjorden ikke er i direkte tilknytning til ejendom-
men, men er placeret længere væk eller på den modsatte
side af Rute 11.
Der er i projektet arbejdet med at minimere omvejskørslen
for den enkelte lodsejer mest muligt.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår det, at ejendomsretten er
ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge
lov og mod fuldstændig erstatning.
Den midlertidige og permanente arealerhvervelse, som er
nødvendige for projektet, kan foretages i henhold til regler
om ekspropriation til statslige vejanlæg i §§ 96-98 i lov om
offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. april
2024 (herefter vejloven).
Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 386 af 13. april 2023 (herefter ekspropriati-
onsprocesloven), jf. § 95, stk. 1, i vejloven. Ved erstatnings-
fastsættelsen finder § 103 i vejloven anvendelse.
Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgel-
ser, ske fremrykket ekspropriation mv. i overensstemmelse
med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer
defineres som en sikringslinje med vejmyndigheden som
påtaleberettiget, som indebærer begrænsninger i ejerens el-
ler andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret
areal, jf. vejlovens § 3, nr. 8. Vejmyndigheden er den myn-
dighed, der administrerer en offentlig vej, jf. vejlovens § 3,
stk. 1, nr. 1.
Der skal erhverves arealer til selve udvidelsen af vejen,
men også til anlæg af nye adgangsveje og parallelveje, samt
forlægning af eksisterende og etablering af nye lokalveje,
etablering af grøfter og regnvandsbassiner, og samkørsels-
plads syd for Esbjergmotorvejen. Der skal derudover erhver-
ves arealer til erstatningsnatur.
Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til ud-
bygning af vejen og til erstatningsnatur, vil der være be-
hov for at kunne anvende arealer midlertidigt i anlægsperio-
den, dvs. langs vejene og omkring kryds og regnvandsbas-
siner. Desuden kan der blive brug for større arbejdsarealer
i forbindelse med anlæg af stibroer og stitunneler ved Al-
slev Å og Esbjergmotorvejen, oplag af materialer og lignen-
de. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt i anlægspe-
rioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
Det forventes, at der skal erhverves ca. 51,4 ha til selve
udbygningen af Rute 11 og ca. 19,3 ha til midlertidige ar-
bejdsarealer samt ca. 4,3 ha erstatningsnatur. Omkring 73
ejendomme forventes berørt af ekspropriation i forskelligt
omfang. Det estimeres, at 10-15 ejendomme kan blive total-
eksproprieret.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til
placering på ejendomme tilhørende tredjemand i udgangs-
punktet sker ved frivillig aftale mellem ledningsejer og lods-
ejer eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante
særlovgivning for de pågældende ledninger.
8
Erstatninger for ekspropriation til brug for midlertidige
eller permanente anlæg for pålæg af servitutter mv. og for
erstatningsnatur udmåles efter gældende regler og praksis af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
ekspropriationsprocesloven og vejloven.
3.4 Miljømæssige vurderinger
3.4.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og
private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-di-
rektivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-di-
rektivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter, implementeret i vejloven ved lov nr. 658
af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje mv.,
jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt
havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om
ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Im-
plementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernba-
neprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgø-
relse om overvågning, samordnet procedure og offentliggø-
relse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om
administration af internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 469 af 8. maj 2024
(herefter benævnt one stop shop-bekendtgørelsen)).
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etable-
ring, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter findes i vejlovens kapitel 2 a.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvur-
deringen skal beskrive og vurdere et projekts væsentlige di-
rekte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1) be-
folkning og menneskers sundhed, 2) biologisk mangfoldig-
hed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet
i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF,
3) jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle
goder, kulturarv og landskabet og 5) samspillet mellem fak-
torerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal beskrivelsen også
omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som føl-
ge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker
og katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag 1,
som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-
ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt
administrativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver
Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af stats-
lige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre et
anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det påhviler Vej-
direktoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet hol-
des inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle
ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsperioden væ-
re omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens §
17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget
de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på mil-
jøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering
og administrativ godkendelse af ændringer eller udvidelser
af anlægsprojektet i anlægsperioden, jf. vejlovens § 17
b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til
Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager
stilling til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, even-
tuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn
i forhold til projekter (ændringer eller udvidelser), hvor der
skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles tilla-
delse.
One stop shop-bekendtgørelsen er udstedt i medfør af
vejlovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og samord-
nede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter,
hvor der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering
efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering
efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habi-
tatdirektivet) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering
og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvens-
rapporten. Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke
omfattet af one stop shop-bekendtgørelsen, men rapporten
skal leve op til de indholdsmæssige krav i VVM-direktivet,
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der
i forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres
en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det. Jf. artikel 6, stk. 1, foretages en væsentlighedsvurdering
med det formål at vurdere, om projektet kan påvirke et
Natura 2000-områdes bevaringsmålsætninger væsentligt, og
dermed om en konsekvensvurdering skal udarbejdes.
Hvis det i væsentlighedsvurderingen ikke kan udelukkes,
at et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevarings-
målsætning væsentligt, skal der herefter udarbejdes en kon-
sekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal forholde sig
konkret til, om projektet skader det konkrete udpegnings-
grundlag for det berørte Natura 2000-område. Hvis konse-
kvensvurderingen viser, at projektet væsentligt skader et
Natura 2000-område (udpegningsgrundlaget), kan projektet
9
ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets ar-
tikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-om-
rådet er opfyldt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-dyrearter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk. 1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også uden for Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16.
One stop shop-bekendtgørelsen implementerer habitatdi-
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, for så vidt område-
beskyttelsen. Da statslige vejprojekter vedtaget ved anlægs-
lov ikke er omfattet af bekendtgørelsen, implementeres visse
dele af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet ved
anlægsloven for det pågældende projekt, herunder habitatdi-
rektivets artikel 6, stk. 3.
3.4.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med Folketingets vedtagelse af denne lov vil transportmi-
nisteren blive bemyndiget til at gennemføre anlægsprojektet
i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, pro-
jektbeskrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrap-
porten.
Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedta-
ges af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a. Bestemmelserne i vejloven har til
formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til
integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse
med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter,
og at der under inddragelse af offentligheden tages hensyn
til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurde-
ret i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvens-
rapporten. Anlægsprojektet vil skulle gennemføres inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen, jf. lovforslagets
§ 3. Det vil påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at
sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for
rammerne af miljøkonsekvensvurderingen.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægs-
projektet nævnt i § 1 er det vurderingen, at gennemførslen
af projektet kan ske inden for rammerne af habitatdirektivets
artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Lov-
forslaget vil udgøre godkendelse af projektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse
med gældende vandplanlægning og havstrategi.
Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på bag-
grund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. I an-
lægsloven beskrives selve anlægsprojektet med en nødven-
dig grad af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre detaljebeslutnin-
ger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den
efterfølgende fase. Det kan eksempelvis være endelig ud-
formning af adgangsveje, som vil ske i dialog med de berør-
te lodsejere.
Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet på-
begyndes, vil der blive igangsat en projektering af alle tek-
niske og udførelsesmæssige forhold i vejprojektet. Vejdirek-
toratet vil på denne baggrund søge tilladelser fra den kom-
petente miljømyndighed på baggrund af et detailprojekteret
anlæg. Den kompetente miljømyndighed vil i denne proces
påse, at gældende regler iagttages og vil dermed sikre, at der
ikke vil ske forringelse af f.eks. målsatte grundvandsfore-
komster og overfladevandområder samt øvrige nødvendige
miljøforhold, der vil kræve tilladelser efter natur- og miljø-
lovgivningen.
Loven vil på nogle punkter fravige bestemmelser i den
almindelige plan, miljø- og naturlovgivning, som indeholder
umiddelbart gældende forbud mod ændring af tilstanden,
etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om for-
udgående tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg
kan etableres eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovfor-
slagets § 5.
3.5 Forholdet til anden lovgivning
3.5.1 Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gæl-
dende ret oftest forudsætte godkendelser, tilladelser eller
dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen mv.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser,
der efter gældende ret foreskriver krav om godkendelse,
tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning
mv., hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og
landskabet, og som er nødvendige for at realisere et projekt
som det omhandlede, herunder foretages ændringer af til-
standen på arealerne, etablere varige anlæg og installationer
og gennemføre afværgeforanstaltninger af hensyn til natur-
og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af,
hvilken lovgivning der finder anvendelse på projektet, eller
hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Som følge af § 35, stk. 1 i lov om planlægning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 (herefter planloven),
vil etablering af visse dele af et anlægsprojekt beliggende
i landzone kræve en landzonetilladelse. Herudover vil der i
nogle tilfælde opstå behov for ændringer i kommune- og lo-
kalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokal-
planer indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer,
10
ændringer i eksisterende planlægning og dispensation fra
eksisterende planlægning.
Endvidere er der i kapitel 2 i naturbeskyttelsesloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 (heref-
ter naturbeskyttelsesloven) fastsat en række forbud mod til-
standsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. følgende
bygge- og beskyttelseslinjer: sø- og å-beskyttelseslinjen (na-
turbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen (naturbeskyt-
telseslovens § 17), fortidsmindebyggelinjen (naturbeskyttel-
seslovens § 18), kirkebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens
§ 19). Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstands-
ændringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, be-
skyttede vandløb, heder, moser, ferske enge og biologiske
overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførelsen af
et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttel-
seslinjer eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelses-
lovens §§ 65, stk. 1 og 2, forudsætte dispensation, eventuelt
indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller
erstatningsbiotoper, fra den relevante myndighed, der enten
er miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt
bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse
af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne
land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af
naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et offentligt anlæg,
der placeres i det åbne land, skal have en godkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23
og 24 regler om offentlighedens adgang til naturen. Naturbe-
skyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholds-
vis adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektivet, pålægger medlemslandene at
bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede
eller karakteristiske, ved at udpege særlige områder, hvor
disse arter og naturtyper er beskyttede.
Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det
sammenhængende europæiske, økologiske netværk, der be-
tegnes Natura 2000.
Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Na-
tura 2000-områdes integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3, og der er derfor krav til myndighederne om at vurdere
konsekvenserne af et projekt i de tilfælde, hvor planen eller
projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter li-
geledes rammer for beskyttelsen af arter og deres leveste-
der. Efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, gælder en
generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres levesteder
også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder
efter habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af
plantearter nævnt i bilag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter
alle vilde fugle også uden for Natura 2000-områderne, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fravigelse
af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og
artikel 13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage
væsentlige samfundsmæssige interesser forudsætter, at der
ikke findes nogen anden brugbar løsning, og at fravigelsen
ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands be-
varingsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitat-
direktivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om
EU-retten.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestem-
melser om, at nærmere angivne arter ikke forsætligt må
forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. I
tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttelseslovens §
29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er
nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelæg-
ges. One-stop shop bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignen-
de formuleringer vedrørende forstyrrelse af arter og bestand
og yngleområders tilstand.
Tilsvarende bestemmelser fremgår af lov om jagt- og
vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj
2023 (herefter jagt- og vildtforvaltningsloven), jf. § 6 a, stk.
1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af
visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt
(herefter artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og plan-
ter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel mv. og
varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter
og fugle, der indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf.
især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og § 10, stk. 1 og 2.
Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske
dyr og planter, som ikke er omfattet af bekendtgørelsens
kapitel 2 og 3. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbe-
stemmelserne, søges om dispensation fra den relevante myn-
dighed, som er Miljøstyrelsen.
Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj
2023 (herefter skovloven) fastsætter regler om anvendelsen
af fredskovspligtige arealer jf. §§ 8-13. § 25 i skovloven
omhandler registrering af naturmæssigt særlig værdifulde
skove med henblik på beskyttelse deraf. Skovlovens §§
26-28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af skovna-
turtyper og levesteder for arter i internationale naturbeskyt-
telsesområder og beskyttelse af andre former for naturmæs-
sigt særlig værdifuld skov. Miljøministeren har kompetence
til at dispensere fra nærmere bestemte bestemmelser i skov-
loven.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.
april 2014, sikres væsentlige bevaringsværdier på land og til
havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a. sik-
ring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske
planlægning og forberedelse af jordarbejder mv., samt om
bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven fore-
skriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensa-
tion til tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsmin-
der. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndigheden,
hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, skal standse arbejdet i det omfang, det berører fortids-
mindet. Fundet vil herefter skulle anmeldes til kulturmini-
steren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at
vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-
loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).
11
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
126 af 26. januar 2017, fastsætter miljøministeren bl.a.
regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og ind-
satsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik
på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at
forebygge forringelse af og opnå god tilstand for overflade-
vandområder og grundvandsforekomster i overensstemmel-
se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandram-
medirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13.
juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområder, at myn-
digheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en
grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis
afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevan-
dområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke
hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gen-
nem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Lov
om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gen-
nemfører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedi-
rektivet.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i
lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12.
januar 2024 (herefter miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse
til, at spildevand tilføres havet, søer og åer. Det fremgår
af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2024
om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4, at ved tag- og overfladevand forstås regnvand
fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer,
herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stof-
fer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse
med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig
anden sammensætning.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til miljøbeskyttelses-
lovens § 19 give tilladelse til, at stoffer, produkter og ma-
terialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund,
nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller
afledes til undergrunden.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.
februar 2024, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger
(havstrategidirektivet). Det følger af § 18 i lov om havstrate-
gi, at statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 (herefter jord-
forureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt,
skal kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealan-
vendelse.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en ad-
gang til at klage over de afgørelser, der træffes i relation
til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest
også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning.
Anlægsprojektet vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a. inde-
bærer, at anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag
for, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan udføre
de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for
at gennemføre projektet. Bemyndigelsen i lovforslagets § 1
vil indebære, at transportministeren ved Vejdirektoratet kan
gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i landskabet,
som er nødvendige for at realisere projektet. Disse indgreb
vil blive gennemført i overensstemmelse med anlægslovens
bestemmelser og inden for rammerne af den udførte miljø-
konsekvensvurdering.
Der er i væsentlighedsvurderingen vurderet, at det kan
udelukkes, at projektet har en væsentlig påvirkning af Natu-
ra 2000-området N89, Vadehavet med habitatområde H239
Alslev Ådal, som ligger ca. 450 meter vest for Rute 11. Der
er derfor ikke foretaget en konsekvensvurdering for at afgø-
re, om projektet er skadeligt for områdets udpegningsgrund-
lag jf. habitatdirektivets artikel 6. Habitatområde H239 er
særligt udpeget på baggrund af væsentlig tilstedeværelse
af naturtyperne vandløb med vandplanter (3260), surt over-
drev (6230), revling-indlandsklit (2320) tør- og våd hede
(4030 og 4010), kildevæld (7220) og arterne havlampret,
bæklampret, flodlampret, laks, snæbel og odder, der lever i
Alslev Å.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ik-
ke konstateret direkte påvirkning af bilag IV-arter inden for
de arealer, som forventes påvirket af anlægsarbejdet. Dog
vil der blive nedrevet bygninger, som kan være potentielle
yngle- og rasteområder for bilag IV-arter (flagermusegnede
huse). Der vil inden nedrivning af flagermusegnede bygnin-
ger og eventuel fældning af flagermusegnede træer blive
etableret afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at
sikre opretholdelse af de påvirkede arters økologiske funk-
tionalitet.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger
af anlægsprojektet i § 1, er det vurderingen, at gennemførs-
len af projektet vil kunne ske inden for rammerne af habitat-
direktivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget vil udgøre godken-
delse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6,
stk. 3.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse
kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets
interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,
at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven vil udgøre det
fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb, fore-
slås det i lovforslagets § 5, at visse konkrete bestemmelser
og tilladelseskrav i planloven og naturbeskyttelsesloven ikke
12
vil finde anvendelse ved gennemførelse af projektet nævnt i
§ 1, og dermed fraviges med anlægsloven.
Anlægsprojektet, afledte terrænreguleringer og erstat-
ningsnatur uden for anlægsområdet, vil kunne gennemføres
uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning og
uden tilladelse mv. efter de regler, som fraviges i § 5.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning vil ikke
medføre, at de planlægningsmæssige, natur- og miljømæssi-
ge hensyn mv., der ligger bag de pågældende bestemmelser i
anden lovgivning, ikke skal varetages i anlægsprojektet. De
nævnte hensyn vil i stedet blive varetaget af anlægsmyn-
digheden i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. De
bestemmelser i anden lovgivning, som ikke vil finde anven-
delse som følge af anlægsloven, jf. lovens § 5, vil omhandle
forhold, som er behandlet og vurderet i miljøkonsekvens-
rapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for,
at det pågældende hensyn vil blive varetaget og reguleres
direkte med anlægsloven.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, her-
under også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for
overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestem-
melserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige befø-
jelser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages
hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 5 og bemærkningerne
hertil.
Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fort-
sat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truf-
fet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godken-
delser over for Vejdirektoratet samt deres entreprenører. De
kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for
så vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fra-
veget i forslaget til § 5, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende overholdelsen
af de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som
fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørel-
ser kan have betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages admini-
strativt, bl.a. til Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver,
som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde
vil en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning
for projektet. Hvis rekursinstansen finder grundlag for at
hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være
nødsaget til at meddele afgørelse om standsning af anlægs-
arbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle
afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller
retlig lovliggørelse).
Klagesager vil derfor kunne indebære betydelige og reelle
risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse og
dermed fordyrelse af anlægsprojektet.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at myndighedernes afgø-
relser vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes
efter de love nævnt i lovforslagets § 6, samt regler udstedt i
medfør af disse, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Det vil dog som sædvanligt være muligt at
indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks
måneder af hensyn til projektets fremgang. Der vil ligeledes
også være den almindelige adgang til at indbringe klager for
Folketingets Ombudsmand.
Myndighedernes afgørelser vedrørende projektet i hen-
hold til miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven,
skovloven, vandløbsloven med undtagelse af kapitel 13, og
regler udstedt i medfør af disse love, vil kunne indbringes
for transportministeren, jf. forslaget til § 6, stk. 2. Transport-
ministeren vil - som øverste ansvarlig for projekterne - have
en konkret viden om rammerne for det samlede projekt,
som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingta-
gen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme
grund, at transportministeren kan beslutte at overtage kom-
munalbestyrelsens beføjelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte
love i sager, der vedrører anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne
hertil.
3.6 Ledninger
3.6.1 Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprin-
cippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse
med arbejder, der iværksættes inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
henhold til ekspropriationsprocesloven eller afgørelse truffet
af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37
og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i
lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
25. april 2023 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår
ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også
ulovbestemt for ledninger i eller over andre arealer end vej-
arealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæste-
princippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder
anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen inde-
bærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsar-
bejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyt-
telse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af
fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens
rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Led-
ninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster᾽᾽ på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af
gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
13
77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat
af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om
Vintapperrampen) udtalte Højesterets flertal, at gæsteprin-
cippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet,
og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten
til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte inde-
bære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom,
at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til også
at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller
omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer
til en flytning eller omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen
om prøvegravninger i Frederikssundsvej) fastslog Højeste-
ret, at der ikke med lov om registrering af ledningsejere
(ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en
ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine
ledningers placering, og at gæsteprincippet indebærer, at
en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis
placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejer-
registerloven, og til at betale omkostningerne forbundet her-
med, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage
stilling til, om arealejerens ændrede anvendelse af arealet
nødvendiggør en flytning eller omlægning af ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR
2007.3009 H - dommen om Flintholm Station) udtalt, at
gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder
udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt",
uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536
H - dommen om Cityringen) fastslået, at cityringlovens §
7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med vej-
lovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lov-
bestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret
på et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der
en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af
dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i
eventuel senere lovgivning.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen
om Aalborg Kloak) udtalte Højesteret, at det ulovbestemte
gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte på tilfælde,
hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med
arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan
ligge i en sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsre-
gel og finder derfor kun anvendelse, hvis ikke andet frem-
går eller kan udledes af den pågældende aftale. Højesteret
fastslog, at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-
ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet
med hjemmel i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det
ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn, der ved aftaler
mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af lednin-
ger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprin-
cip, herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed
kan overføres på sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en
formodning for, at arealejeren selv skal betale for lednings-
omlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse,
hvis dette udgangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004
- sagen om Holstebromotorvejen) fundet, at de hensyn, der
ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer kan begrunde
anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i almin-
delighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne
var anbragt i henhold til deklarationer, der beroede på en
ensidig ejerdisposition, idet en kommune var både lednings-
ejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en
formodning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring
af ledninger har til formål bl.a. at fastslå, at ledningseje-
ren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der sker på
arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt
ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealeje-
ren. Retstillingen var ikke ændret som følge af, at ledninger-
ne var overdraget til andre, hvorfor arealejeren skulle afhol-
de udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor
der var aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en
situation, hvor der er aftalt erstatning, påhviler arealejeren at
godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag for, at lednings-
anlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.6.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede
ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet vil gøre det nødven-
digt at gennemføre ledningsarbejder. Der vil bl.a. skulle flyt-
tes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsled-
ninger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af lednin-
ger til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som
udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved eks-
propriation med hjemmel i den relevante særlovgivning for
de pågældende ledninger. Nærværende lovforslag indehol-
der ikke hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger
på tredjemands ejendom.
Lovforslaget indeholder i §§ 7-9 regler om udførelse af
og betaling for ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts
gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning
af ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om
erstatning for ledningsarbejder mv.
Transportministeren har en tilsvarende kompetence i an-
dre anlægslove, herunder lov om anlæg af en Nordhavnstun-
nel og lov om udvikling af statsvejnettet.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Ved at udbygge Rute 11, som omtalt i lovforslaget, vil
kapaciteten blive forbedret. Dette vil være medvirkende til
at sikre en bedre trafikafvikling samt en højere regularitet
i rejsetiden og dermed være en gevinst for såvel pendlere
14
som erhvervsliv. Dette vil understøtte verdensmål nummer
9 Industri, innovation og infrastruktur, herunder delmålene
9.1 (Udvikling af god, pålidelig, bæredygtig og robust infra-
struktur af hensyn til økonomisk udvikling og menneskelig
trivsel).
Forbedringerne vil også medvirke til at reducere rejsetiden
på strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre det mere
attraktivt at søge job og drive samt etablere virksomhed
i områderne. Dette vil understøtte verdensmål nummer 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst gennem delmål 8.2
(Højere økonomisk produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og innovation, bl.a. gennem fokus
på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer).
Projektet forbedrer trafiksikkerheden på Rute 11, hvilket
vil understøtte verdensmål nummer 3 Sundhed og trivsel
via delmål 3.6 (Reduktion af antallet af dødsfald og tilskade-
komster som følge af trafikulykker).
Udbygning og efterfølgende drift af Rute 11 kræver både
råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der blive ar-
bejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO2-
reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leverandører og
CO2-besparende proces- og produktvalg, hvilket vurderes
at understøtte delmål 9.4 (Opgradering af infrastrukturen
med henblik på øget bæredygtighed og brug af rene og
miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt mere
effektiv udnyttelse af ressourcer). CO2-skyggeprisen anven-
des til vurdering af, hvorvidt et CO2-reducerende tiltag står
mål med CO2-gevinsten. Dette vil også understøtte verdens-
mål nummer 12 Ansvarligt forbrug og produktion gennem
delmål 12.2 (Bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse
af naturressourcer) samt delmål 12.5 (Reducering af affalds-
generering gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og
genbrug).
Den øgede fremkommelighed (og den afledte øgede mobi-
litet) som følge af projektet kan have negative konsekvenser
for verdensmål nummer 11 Bæredygtige byer og lokalsam-
fund, herunder delmål 11.6 (Negative miljøbelastning pr.
indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for
at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styr-
kes.).
Der henvises til lovforslagets punkt 8 om klimamæssige
konsekvenser og punkt 9 om miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
Afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af erstat-
ningsnatur, vil understøtte verdensmål nummer 15 Livet på
land, særligt delmål 15.5 (Begrænse forringelse af naturlige
levesteder og stoppe tab af biodiversitet). Der henvises i
øvrigt til lovforslagets punkt 9 om miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har både økonomiske konsekvenser og im-
plementeringskonsekvenser for staten i forbindelse med an-
lægsperioden.
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget for projektet er udarbejdet efter Trans-
portministeriets retningslinjer for ny budgettering af anlægs-
projekter på vej- og baneområdet.
Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikover-
slag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og sam-
let anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets
overslagssystem. Det vil sige, at det er baseret på teoretiske
mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbej-
der.
Basisoverslag udgør fysikoverslaget tillagt tværgående
udgifter såsom projektering, tilsyn og administration, men
ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoversla-
get tillagt ti procent til gennemførelse af projektet (anker-
budgettet/projektbevilling). Herudover afsættes yderligere
en central reserve på fem procent. Det samlede anlægsbud-
get (totaludgift) vil således udgøre basisoverslaget plus fem-
ten procent.
Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter
til bl.a. ekspropriation, jordarbejder og arkæologi ikke kan
beregnes præcist på forhånd. Projektets detaljerede udform-
ning, mængder mv. kendes først på et senere tidspunkt,
ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituatio-
nen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for
anlægsudgifternes endelige størrelse. Yderligere kan de ar-
kæologiske forundersøgelser vise, at det bliver nødvendigt
at foretage egentlige udgravninger af fund.
I henhold til principperne i ny anlægsbudgettering (Akt
16 af 24. oktober 2006 og Hovednotat for Ny Anlægsbud-
gettering december 2017) har eksterne rådgivningsteams
gennemført ekstern kvalitetssikring af miljøkonsekvensvur-
deringen. Den overordnede konklusion af kvalitetssikringen
er, at der ikke er fundet vægtige forhold, som forhindrer,
at anlægsprojektet sendes til godkendelse i det politiske sy-
stem.
Det samlede anlægsbudget for projektet er beregnet til
510,7 mio. kr. (FFL-24, vejindeks 143,35). Den centrale re-
serve placeres hos transportministeren, mens Vejdirektoratet
råder over ankerbudgettet.
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag +
10 pct.)
Samlet anlægs-
budget
(basisoverslag +
15 pct.)
444,1 488,5 510,7
Tabel 1. Basisoverslag, ankerbudget og samlet anlægs-
budget for projektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks
143,35).
Projektet vil kunne gennemføres på ca. fem år fra anlægs-
lovens vedtagelse. Her vil der indledningsvist skulle bruges
omkring 1½ år på udbud, geotekniske boringer, detailpro-
15
jektering, besigtigelse og ekspropriation mv. Herefter vil
anlægsarbejdet kunne startes op, samtidig med at den videre
detailprojektering fortsættes. Anlægsarbejdet vil kunne fær-
diggøres inden for en periode på omkring tre år.
Udbygning af Rute 11 forventes at kunne gennemføres
efter følgende relative tidsplan i forhold til projektets igang-
sætning:
2024-2026: Forventet detailprojektering, udbud, forventet
besigtigelse, forberedende arbejder mv. samt forventet eks-
propriation.
2026-2028: Anlægsarbejder igangsættes, og anlægget
ibrugtages løbende.
2028: Forventet åbning
2029: Færdiggørelse af projektet
Tidsplanen konsolideres endeligt i forbindelse med detail-
projektering af projektet.
År Anlægsbevilling
mio. kr.
2024 16,2
2025 123,7
2026 61,2
2027 140
2028 138,4
2029 31,2
Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for pro-
jektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks 143,35) baseret på
projektets bevilling.
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er der gen-
nemført en samfundsøkonomisk analyse, som er en systema-
tisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfun-
det, hvor en række udvalgte effekter omregnes til kroner
og øre. Foruden anlægsomkostninger og driftsøkonomi ind-
går også brugereffekter, gener i anlægsperioden, eksterne
effekter og øvrige effekter herunder miljøeffekter m.m. i
den samfundsøkonomiske analyse. Den samfundsmæssige
forrentning er beregnet til 2,7 pct., og nettonutidsværdien
er opgjort til -85 mio. kr. (FFL-2024, indeks 143,35). Notat
om de samfundsøkonomiske beregninger ligger offentligt
tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside under miljøkon-
sekvensvurderingen for Rute 11.
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementerings-
konsekvenser for det offentlige
Projektet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed og har dermed både økonomiske og implementerings-
mæssige konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse
med anlægsperioden.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan
danne baggrund for ekspropriation og udbud, udføres af
transportministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og
eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsar-
bejder udbydes efter gældende regler herfor.
Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med
entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal
projektforløbet styres, kontrolleres og dokumenteres. Vejdi-
rektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne
for at anvende nye metoder og ny teknologi med henblik
på at optimere projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæs-
sigt, økonomisk og tidsmæssigt.
De berørte kommuner, regioner og statslige styrelser vil i
relation til anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og
anmeldelser fra Vejdirektoratet med henblik på at vurdere,
hvilke krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godken-
delser og dispensationer til projektet som følge af krav hertil
i bl.a. natur- og miljølovgivningen.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres
af anlægsprojektet. Fordelingen af udgifter hertil afhænger
af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter forbundet
med gennemførelsen af ledningsarbejder, nødvendiggjort af
anlægsprojektet som nævnt i § 1, kan således forventes at
skulle afholdes både af projektet og af den enkelte lednings-
ejer.
Fremtidig drift og vedligehold af de statslige vejanlæg va-
retages af Vejdirektoratet, som vejmyndighed, jf. vejlovens
§ 6, stk. 2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget
og vurderes ikke at være relevante i forhold til lovforslagets
enkelte dele.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det foreslåede anlægsprojekt vil medføre mindre træng-
sel og mere pålidelig rejsetid, hvilket vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det vil føre
til flere fordele – både ved transport af varer og bedre ad-
gang til arbejdskraft. En fordel vil bl.a. være reducerede
rejseomkostninger, når varer eller tjenesteydelser skal trans-
porteres. Fordelene vil kunne øge virksomhedernes produk-
tivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere indirekte
effekter vil være positive konsekvenser som følge af et stør-
re arbejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne for
pendlerne også vil blive reduceret.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægs-
perioden vil kunne medføre midlertidige negative konse-
kvenser for erhvervslivet. Anlægsarbejdet vil blive tilrette-
lagt med videst mulig hensyntagen til fremkommeligheden
for trafikken.
Det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er mu-
ligt endeligt at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekven-
ser ved forslaget. Disse vil skulle opgøres, når lovforslaget
udmøntes.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Konsekvenser består i, at projektet efter fær-
diggørelsen kan føre til mindre trængsel og mere pålidelig
rejsetid, men vil også i anlægningsperioden medføre gener
for erhvervslivet som anvender vejstrækningen, samt for
erhverv der er beliggende langs den pågældende vejstræk-
16
ning. Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser forventes
at medføre administrative konsekvenser under 4 mio. kr.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have negative administrative konsekven-
ser for borgerne.
For beboere og virksomhedsejere langs Rute 11, der berø-
res af ekspropriation, vil der dog være midlertidige admini-
strative konsekvenser, så længe ekspropriationsforretninger-
ne mv. foregår. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive
inddraget direkte ved breve fra Vejdirektoratet samt ekspro-
priationsmyndighederne.
Lovforslaget afskærer adgangen til at påklage kommunal-
bestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrø-
rende anlægsprojektet til anden administrativ myndighed.
8. Klimamæssige konsekvenser
Udledningerne af CO2-ækvivalenter fra et anlægsprojekt
kan enten opgøres fra forbrugssiden med udgangspunkt i
bruttoudledningerne fra de materialer mv. og det trafikarbej-
de, der indgår i projektet, eller fra produktionssiden med ud-
gangspunkt i projektets virkning på den danske målsætning
om at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter med 70
pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, jf. lov om klima, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021 (herefter
klimaloven). For anlægsprojekter er forskellen på de to op-
gørelser, at opgørelser fra produktionssiden primært medta-
ger det transportarbejde, der sker ved anvendelsen af anlæg-
get efter ibrugtagning, mens udledninger fra etableringen af
anlægget indgår som strukturel effekt under andre sektorer i
klimafremskrivningerne, mens opgørelser fra forbrugssiden
inddrager bruttoudledninger fra etablering af anlægget, her-
under materialer. En bruttoopgørelse af et anlægsprojekts
udledning af CO2-ækvivalenter vil ikke tage højde for, at en
alternativ anvendelse af anlægsmidlerne enten i den private
eller den offentlige sektor også ville indebære en afledt ud-
ledning af CO2-ækvivalenter.
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet for udbygning
af Rute 11 mellem Korskro og Varde er det ikke fastlagt
præcist, hvordan anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektora-
tet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsar-
bejdet via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til
nedbringelse af klimaaftrykket ved produktion af eksempel-
vis asfalt og beton vil blive defineret i den efterfølgende
udbudsproces.
Udbygning af Rute 11 vil medføre en klimapåvirkning
som følge af anlægsarbejde og stigende trafik.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. as-
falt, stål og beton. Fremstillingen af disse vil medføre udled-
ning af CO2, som vil bidrage til den globale opvarmning. I
anlægsperioden skal der bruges entreprenørmaskiner, der
både vil udsende CO2 og luftforurenende stoffer (primært
NOX) og støv.
Vejdirektoratet har beregnet, at CO2-udledningen fra an-
lægsperioden er ca. 26,4 tusind ton, hvor størstedelen af ud-
ledningen er fra transport af materialer til byggepladsen. De
øvrige udledninger kommer fra produktion af materialer og
emissioner fra entreprenørmateriel. Den samlede udledning i
anlægsperioden svarer til 3 pct. af Varde Kommunes samle-
de udledning i 2019 og 2 pct. af Esbjerg Kommunes samle-
de udledning i 2019.
Trafikken på Rute 11 vil medføre en meget begrænset
stigning i CO2. I forlængelse heraf bemærkes, at udled-
ninger af CO2-ækvivalenter fra transporten, herunder også
kvælstofilter (NOX) og partikler fra bilmotorerne, forventes
at blive reduceret i takt med en større andel af elbiler, der vil
medføre mindre emissioner af disse luftforurenende stoffer.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede mil-
jømæssige konsekvenser ved udbygning af Rute 11 mellem
Korskro og Varde, jf. lovens § 1. Lovforslaget medfører i
øvrigt ikke miljømæssige konsekvenser.
9.1 Planforhold
Rute 11 mellem Korskro og Varde er beliggende i landzo-
ne.
Anlægsprojektet er beliggende inden for Varde Kommune
i nord og Esbjerg Kommune i syd, og grænser op til eller
berører arealer, der i kommuneplanrammer og lokalplaner er
udlagt til forskellige formål, herunder rekreative formål/fri-
tidsformål, erhvervsområder og landområder. Det er hoved-
sageligt landområder, der berøres af anlægsprojektet.
Anlægsprojektet vurderes at kunne rummes inden for
kommuneplanernes overordnede formål og påvirker ikke
udnyttelsen og disponeringen af kommuneplanrammeområ-
derne. Anlægsprojektet vurderes tillige at være i overens-
stemmelse med de gældende lokalplaner, dog med undtagel-
se af to lokalplanområder. Anlægsprojektet vurderes ikke at
påvirke udnyttelsen eller disponeringen af samtlige lokalpla-
nområder.
For en samlet oversigt over lokalplaner og kommuneplan-
ramme i nærheden af anlægsprojektet henvises til miljøkon-
sekvensrapportens kapitel 7 om planforhold.
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
Landskabet omkring anlægsområdet består hovedsageligt
af landbrugslandskaber opdelt af store eller små beplant-
ningsbælter og læhegn. Alslev Å, der gennemskærer Rute
11 og Ny Lifstrup, er med sine huse på en række langs vejen
en karakteristisk struktur i landskabet. Landskabet er præget
af de eksisterende vejanlæg og andre tekniske anlæg såsom
bl.a. højspændingsledninger og Esbjerg Lufthavn.
9.2.2 Påvirkning i anlægsperioden
Den visuelle påvirkning på landskabet vil primært være
knyttet til områder langs Rute 11 og nær arbejdsarealerne,
og den vil stå på i en periode på ca. 2 år som følge af
17
anlægsarbejderne. Anlægsarbejderne vil derfor medføre en
midlertidig, men længerevarende påvirkning af de visuelle
forhold.
Anlægsaktiviteterne vil tilføje yderligere tekniske elemen-
ter langs vejen, men vil ikke være visuelt forstyrrende på
længere afstand, da terrænvariation og beplantningsbælter
vil afskærme anlægsarbejdet. Der vil være midlertidige visu-
elle påvirkninger fra anlægsarbejdet, maskiner, konstruktio-
ner samt opbevaring af jord og materialer, som påvirker det
visuelle indtryk fra områder, der grænser op til anlægsområ-
det og de omkringliggende landskaber.
Der vil være belysning på arbejdsområderne og ved an-
lægsaktiviteterne langs den eksisterende vej samt lys fra
anlægstrafikken i området.
Den geografiske udbredelse af den visuelle påvirkning
vurderes at være lokal. Særligt i den nordlige del af anlægs-
området i Varde, vil skovområdet begrænse den visuelle
påvirkning på afstand. Ved området omkring Alslev Å vil
den visuelle forstyrrelse være større. Området er dog lavtlig-
gende og rummer i høj grad beplantning, og der er derfor
begrænset udsigt til og fra de omkringliggende mindre veje,
der er knyttet til Rute 11. Den sydlige del af området er i
forvejen stærkt præget af Esbjerg Lufthavn, råstofgrave og
et motorsportscenter.
9.2.3 Påvirkning efter udbygning
Udbygningen vil betyde, at der flere steder fjernes en del
af den eksisterende beplantning langs vejen, og dermed vil
landskabsrummet omkring Rute 11 fremover fremstå mere
åbent.
Den karakteristiske bebyggelse ved Ny Lifstrup bevares,
og der ændres ikke ved den eksisterende bro over Alslev
Å, dog etableres der en parallel bro til cykler og fodgænge-
re. Anlægsprojektet medfører derfor en forandring af det
landskabelige udtryk set fra vejen, men den overordnede
oplevelse af landskaberne langs vejrummet vurderes ikke at
blive ændret markant.
Projektområdet vil desuden berøre flere områder med
landskabsudpegninger i Esbjerg Kommune, herunder områ-
der udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sam-
menhængende landskab. Idet udbygningen vil ske i relation
til den eksisterende vej, vurderes anlægsprojektet ikke at
medføre væsentlige ændringer og dermed væsentlige påvirk-
ninger af landskabsudpegningerne.
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
Der vil i anlægsperioden være belysning på arbejdspladser
og ved anlægsaktiviteterne langs den eksisterende vej samt
lys fra anlægstrafikken i området. For at afværge påvirknin-
gen, skal belysningen være nedadrettet og kun være tændt,
når der er aktivitet på arbejdspladsen. Den stationære lyspå-
virkning vil stå på i hele anlægsperioden i den del af året,
hvor der er behov for belysning af arbejdspladser.
Anlægsprojektet vurderes ikke derudover at medføre væ-
sentlige konsekvenser for landskabet og de visuelle forhold,
hvorfor der ikke etableres yderligere afværgeforanstaltnin-
ger.
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
Der findes mange fortidsminder, herunder gravhøje langs
den eksisterende Rute 11, ligesom der er gjort en række
arkæologiske fund på strækningen.
Varde Kommune har ikke udpeget kulturmiljøer inden
for eller i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet for
anlægsprojektet. Derimod har Esbjerg Kommune udpeget to
kulturmiljøer, som krydses af korridoren. Lifstrup og Øluf-
vad samt Skads er udpeget som et kulturmiljø, idet de udgør
udskiftningslandsbyer.
Der er en del fredede fortidsminder med tilhørende for-
tidsmindebeskyttelseslinje inden for eller i umiddelbar nær-
hed til undersøgelsesområdet.
Udover de arkæologiske interesser findes bevaringsvær-
dige bygninger, beskyttede sten- og jorddiger samt udpe-
gede kulturmiljøer omkring Rute 11. Projektet berører in-
gen fredede bygninger. Derimod berøres fire bevaringsvær-
dige bygninger med mellem bevaringsværdi ved udbygnin-
gen. En af de bevaringsværdige bygninger er beliggende i et
udpeget kulturmiljø.
9.3.2 Påvirkning i anlægsperioden
Anlægsprojektet vil ikke berøre beskyttede fortidsmin-
der. En række ikke-beskyttede fortidsminder vil dog blive
påvirket i anlægsperioden, men disse udgør alene overpløje-
de gravhøje, som ikke er synlige i landskabet. Ved anlægs-
arbejdet kan der være risiko for at støde på ukendte fortids-
minder eller fund.
I anlægsperioden gennembrydes et enkelt beskyttet sten-
og jorddige, som dog ikke fremstår tydeligt i landskabet i
dag. Det beskyttede sten- og jorddige er allerede inden ud-
bygningen gennembrudt, og dermed vurderes påvirkningen
at være moderat.
Udbygningen omfatter nedrivning af en bevaringsværdig
ejendom i Esbjerg. Påvirkningen er permanent og vurderes
at være væsentlig.
9.3.3 Påvirkning efter udbygning
Der vil ikke være risiko for direkte påvirkning af de kend-
te fortidsminder eller påvirkning af nye fund af arkæologi-
ske interesser i driftsfasen.
I driftsfasen berøres flere beskyttelseslinjer omkring be-
skyttede fortidsminder samt to udpegede kulturmiljøer. Be-
skyttelseslinjerne og kulturmiljøet er allerede i dag påvirket
af den eksisterende Rute 11.
Påvirkningen ved udbygningen vurderes derfor at være
begrænset.
9.4 Fredninger
18
9.4.1 Eksisterende forhold
Der er ingen fredninger inden for projektområdet. An-
lægsprojektet vil derfor ikke udgøre en påvirkning på ek-
sisterende fredninger i hverken anlægsperiode eller driftsfa-
sen.
9.5 Materielle goder
9.5.1 Eksisterende forhold
Langs linjeføringen anvendes arealerne overvejende til
landbrug samt rekreative arealer, naturområder, beboelse og
erhverv. Området er kendetegnet af en relativt kompleks
ejendomsstruktur med mange forskellige ejere.
Rute 11 er lokaliseret tæt på Esbjerg Lufthavn. Der er
udlagt sikkerhedszoner omkring lufthavnen, hvor der af hen-
syn til flysikkerheden er restriktioner i forhold til etablering
af vandhuller og søer.
Påvirkningen vurderes for de menneskeskabte materielle
goder, som i anlægsprojekt er afgrænset til at omfatte land-
brugserhverv, nærliggende erhvervsområder og erhverv ge-
nerelt i forhold til Rute 11 som trafikal forbindelse.
9.5.2 Påvirkning i anlægsperioden
Udbygningen af Rute 11 vil berøre arealerne til en lang
række landbrugsejendomme langs strækningen. Det vurde-
res, at mulighederne for arrondering af landbrugsjord vil bli-
ve påvirket som følge af den midlertidige arealinddragelse,
dog i et begrænset omfang.
Adgang til landbrugsmarkerne vil kunne blive påvirket
som følge af anlægsarbejdet, anlægstrafikken og midlertidig
lukning af veje, hvilket kan påvirke erhvervet i denne peri-
ode. Det vil i kortere perioder være nødvendigt at lukke
veje midlertidigt, hvilket vil betyde omkørsler for trafikan-
ter, som vil påvirke rejsetiden og vejadgangen til de enkelte
matrikler. Påvirkningen kan virke særligt generende for de
erhverv og landbrug, der er nabo til vejen.
Anlægsprojektet vurderes at ville medføre begrænset på-
virkning af erhverv, herunder landbrug, som følge af midler-
tidig arealinddragelse og gener under anlægsarbejdet, idet
påvirkningen vil være midlertidig, trafikken på Rute 11 op-
retholdes i anlægsperioden og arealerne genetableres efter
vejudbygningen.
9.5.3 Påvirkning efter udbygning
Der vil blive inddraget permanent areal til udbygningen,
som omfatter landbrugsjord, bolig og erhvervsområder, tek-
nisk anlæg, fredskov og beskyttet natur. Påvirkningen vil
være størst for landområder, som omfatter landbrugsjord,
hvor der vil blive inddraget arealer på begge sider af ve-
jen. Desuden vil anlægsprojektet medføre, at der forventes
at blive totaleksproprieret 10-15 ejendomme.
For de erhverv og landbrug, hvor indkørsler og sideveje
nedlægges, kan det påvirke drift og adgang til området,
da nye vejforløb kan vanskeliggøre deres mulighed for til-
og frakørsler, samt drift af arealer. Det gælder særligt for
landejendomme, hvor landbrugsjorden ikke er i direkte til-
knytning til ejendommen, men er placeret længere væk eller
på den modsatte side af Rute 11.
I driftsfasen vurderes anlægsprojektet at ville medføre
en moderat påvirkning af erhverv, herunder landbrug, som
følge af permanent arealinddragelse, da inddragelsen sam-
let set vurderes at være begrænset. Påvirkningen af trafik-
infrastruktur vurderes at ville have en væsentlig positiv
påvirkning på Rute 11, da udbygningen vil forbedre den
overordnet trafikafvikling, fremkommelighed og adgang til
vejnettet, og reducere kødannelser.
I driftsfasen vil vejvand blive opsamlet langs linjeføringen
i form af nedsivningsbassiner, som potentielt kan tiltrække
flere fugle til området, hvilket vil øge risikoen for kolli-
sion mellem fugle og fly. Påvirkningen vurderes at være
væsentlig, og det vil derfor være nødvendigt at implemente-
re afværgetiltag med henblik på at minimere risikoen for
kollision mellem fugle og fly og dermed påvirkning af fly-
sikkerheden. Valg af afværgetiltag fastlægges i detailfasen i
dialog med bl.a. Esbjerg Lufthavn.
9.6 Befolkning og friluftsliv
9.6.1 Eksisterende forhold
På den nordlige del af strækningen i Varde Kommune
ligger Søndre Plantage, hvilket er et stort område med flere
muligheder for rekreative aktiviteter. I Esbjerg Kommune på
den sydlige del af strækningen ligger der en motocrossbane
og en speedwaybane, og der er udlagt et areal til Korskro
Hestemarked, som er en årlig begivenhed med mange besø-
gende.
Vandreruten Drivvejen, som er en trampesti på stræknin-
gen gennem området, krydser Rute 11 umiddelbart syd for
Alslev Å ved Vestervadvej.
9.6.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden sikres det, at det er muligt at krydse
Rute 11, så færdsel på stien Drivvejen kan opretholdes. Des-
uden vil de stier, der findes i Søndre Plantage, ikke blive
lukket, da de ligger uden for projektets arbejdsområde.
For befolkningen vil midlertidige lukninger af veje føre
til omkørsler for de trafikanter og cyklister, der færdes i
området. I perioderne med omkørsler kan vejlukningerne
forlænge rejsetiden og virke generende for de mennesker,
der færdes i området til dagligt.
Påvirkningen vurderes at være begrænset.
9.6.3 Påvirkning efter udbygning
De rekreative stier, der ligger inde i Søndre Plantage, vil
ikke blive påvirket direkte af projektet.
Forløbet af den rekreative trampesti, Drivvejen, vil blive
ændret, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at krydse den
udbyggede vej samme sted som i dag. Forlægningen af
19
trampestien vil først blive endelig fastlagt i detailprojekte-
ringen.
Da der samtidig etableres en ny cykelsti langs Rute 11,
som tilkobles de eksisterende stier i Varde og ved Esbjerg-
motorvejen, vurderes påvirkningen af de rekreative stier at
være moderat positiv.
For befolkningen vil ekspropriation af ejendomme opleves
som en gene, og påvirkningen vil være moderat. Ændringer
af lokale veje og adgangsforhold som følge af udbygningen
vurderes at være begrænset, da der fortsat sikres adgang i
området.
9.7 Støj og vibrationer
9.7.1 Eksisterende forhold
Rute 11 er en traditionel hovedlandevej med ejendomme
spredt beliggende langs det meste af strækningen og tæt
på vejen. Det er opgjort, at der er i alt 52 støjbelastede
boliger med Lden ≥ 58 dB. Ud af disse er 19 boliger stærkt
støjbelastede (over 68 dB).
9.7.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil kunne forekomme støj fra anlægsarbejdet, når ve-
jen skal udbygges. Omtrent 25-30 boliger må periodevist
forventes at blive udsat for anlægsstøj over vurderingskrite-
riet på 70 dB. Støjgenerne vil forekomme i dagtimerne og
være begrænset til nærområdet og påvirkningerne på men-
neskers sundhed vil være begrænset.
9.7.3 Påvirkning efter udbygning
Efter udbygning af Rute 11 vil antallet af støjbelastede
boliger falde fra 52 til 46. Samtidig vil antallet af de mest
støjbelastede boliger (over 68 dB) blive reduceret fra 19 til 8
boliger.
Det skyldes hovedsageligt, at en række ejendomme eks-
proprieres i forbindelse med, at vejen udvides med et ekstra
spor i den ene side. Det medfører, at vejen flyttes længere
væk fra boligerne på den anden side. En større afstand mel-
lem vej og bolig er medvirkende til et lavere støjniveau ved
disse boliger.
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
Der etableres en støjisoleringsordning til støjbelastede bo-
liger. Lydisolering omfatter typisk udskiftning af vinduer
og forbedring af facaden for at reducere det indendørs støj-
niveau. Støjisolering iværksættes for boliger, som har et
højt støjniveau (>63 dB). Se nærmere i punkt 9.14 Støjisole-
ringsordningen.
9.8 Natur og biodiversitet
9.8.1 Eksisterende forhold
Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonse-
kvensvurderingen foretaget en række feltundersøgelser i
2022 for at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for
beskrivelse af den aktuelle tilstand, og dermed kvalificere
grundlaget for vurderingen af projektets mulige påvirkning
af områdets natur, dyre- og fugleliv. Feltundersøgelserne er
foretaget inden for en undersøgelseskorridor, der er betyde-
lig større end det areal, der skal eksproprieres midlertidigt
og permanent til projektet.
De naturinteresser, der har været i fokus ved feltundersø-
gelserne, er dels natur omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 (beskyttet natur), dels særligt beskyttede arter efter habi-
tatdirektivets bilag IV (beskrives under punkt 9.8.4), dels
fredede, sjældne eller rødlistede arter, dels skovarealer ud-
lagt til fredskov, samt Natura 2000-område N89 Vadehavet
med habitatområde H239 Alslev Å.
Inden for anlægsområdet findes der engarealer og vandlø-
bet Alslev Å, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 3. I området nord for Alslev Å ligger fire enge, hvor natur-
tilstanden er god, mens øvrige undersøgte moser, søer og et
overdrev har moderat, ringe eller dårlig naturtilstand. Alslev
Å, der krydser vejstrækningen, er et målsat vandløb. Vand-
løbet er ifølge vandområdeplanerne 2021-2027 registreret
med dårlig økologisk tilstand (pga. fisk). Målsætningen for
vandløbet er, at det skal opnå god økologisk tilstand.
Der er fredskovspligtige arealer inden for projektområ-
det. De arealer, der fjernes, er beliggende langs vejen og be-
står primært af yngre træer og færre træer i kategorien +30
år samt ydre skovbryn af løvbevoksninger. En stor del af de
berørte træer er nåletræer og vurderes således ikke af høj
biodiversitetsmæssig værdi. Der etableres erstatningsskov i
overensstemmelse med skovloven.
Omkring Rute 11 findes to grønne korridorer bestående
af henholdsvis udpegede naturbeskyttelsesinteresser og po-
tentielle naturbeskyttelsesinteresser på tværs af vejen ved
Søndre Plantage og ved Alslev Å. Derudover er Søndre
Plantage udpeget økologisk forbindelse.
Der er ikke fundet birkemus i forbindelse med feltbesig-
tigelserne. Der er i 2019 registreret birkemus 3,2 km øst
for undersøgelseskorridoren. Birkemusen vurderes derfor
potentielt at kunne findes i området.
I forbindelse med feltkortlægningen er der registreret flere
invasive arter: Almindelig gyvel, glansbladet hæg, klit-fyr,
rynket rose, sildig gyldenris, sitkagran og stjerne-bredribbe.
Odder er på udpegningsgrundlaget for Habitatområde
H239 Alslev Ådal. Der er fundet spor af odder i forbindel-
se med vejoverskæringen ved Alslev Å ved feltarbejde i
2022. Påvirkningen på odder er beskrevet nærmere i punkt
9.8.4.
9.8.2 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil der blive inddraget § 3-beskyttede
naturarealer og fredskov til selve vejudvidelsen og til mid-
lertidige anlægsaktiviteter. Ved Alslev Å foretages desuden
anlægsarbejde i forbindelse med etablering af en ny cykel-
stibro.
Ved udbygningen af Rute 11 inddrages ca. 0,3 ha § 3-be-
skyttet natur og ca. 1,8 ha fredskov. Der vil blive etableret
20
erstatningsnatur ved inddragelse af både § 3-beskyttet natur
og fredskov. Opgraderingen af Rute 11 påvirker samlet set
biodiversiteten omkring projektområdet i mindre grad.
I forbindelse med forbedring af faunapassagen under den
eksisterende bro ved Alslev Å vil den nye banket skulle
opbygges af kampesten, grus eller jord. Arbejdet udføres
så skånsomt som muligt overfor vandløbet, og grus og sten
skal være vasket og rene i forbindelse med nedlægning i
vandløbet for at mindske unødig ophvirvling af finkornet
materiale.
Der er registreret birkemus 3,2 km øst for undersøgel-
seskorridoren. Birkemusen kan derfor potentielt findes i
anlægsområdet. I forbindelse med udvidelse af vejen, foreta-
ges der anlægsarbejde i § 3-beskyttet natur, der potentielt
kunne udgøre et fødesøgningsområde og en spredningskorri-
dor for birkemus. Der etableres afværgeforanstaltninger for
at sikre, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes for
birkemusen.
Afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i punkt
9.8.5.
9.8.3 Påvirkning efter udbygning
Rute 11 udgør allerede inden udbygningen en barriere i
landskabet, der påvirker naturlig spredning af dyr, dvs. har
barriereeffekt. Der vil være en forøget barriereeffekt af den
fulde udbygning både pga. vejens øgede bredde og en lidt
øget årsdøgnstrafik. Risikoen for trafikdrab af rådyr, dådyr,
krondyr og padder vil derfor også være større. Den samlede
kørsel på strækningen som følge af udbygningen forventes
at stige i begrænset omfang med 5,4 pct. i forhold til 0-alter-
nativet.
Der sker ikke en udvidelse af den eksisterende bro over
Alslev Å. Under broen forbedres faunapassagen til odder
ved etablering af en fast banket i den ene side og genetable-
ring af rampe eller flydeponton til terrænhøjde i den anden
side.
Der bliver anlagt en paddepassage ved Søndre Plantage,
da vejen udvides, og det vil være sværere for padder at kryd-
se vejen. Disse to passager placeres i de økologiske forbin-
delser og understøtter dermed dyrs spredningsmuligheder.
Påvirkningen efter udbygningen vurderes derfor at være
begrænset.
9.8.4 Bilag IV-arter
I miljøkonsekvensvurderingen er der screenet for, hvilke
bilag IV-arter og tilhørende mulige levesteder der har været
relevante at eftersøge ved feltundersøgelser.
Der er konstateret otte arter af flagermus. Det drejer
sig om sydflagermus, vandflagermus, brunflagermus, trold-
flagermus, dværgflagermus, skimmelflagermus, langøret fla-
germus og damflagermus. Der fældes ingen træer i forbin-
delse med anlægsprojektet, der kan være potentielle yngle
– og rastesteder for flagermus. Relevante træer er under-
søgt for egnede yngle- og rasteområder for arter af flager-
mus. Der blev fundet et enkelt træ, der er et egnet yngle- og
rastested. Tracéet er tilpasset træet, der er egnet som yngle-
og rastested, samt de omkringliggende træer, der, pga. deres
alder, er vurderet at kunne blive egnede til flagermus på
sigt. Der vil blive nedrevet bygninger, som kan være poten-
tielle yngle- og rasteområder for flagermus.
I anlægsperioden vil der forekomme øget støj i dagtimer-
ne. Da alle arter af flagermus er nataktive, vil deres vågne
periode primært ligge uden for almindelig arbejdstid. Hvis
der foretages spunsning i forbindelse med etablering af sti-
broen, bliver det foretaget uden for flagermusenes sårbare
perioder.
Der er i forbindelse med feltundersøgelserne registreret
ægklumper fra brun frø og voksne individer af brun frø ved
flere lokaliteter. Da brun frø omfatter både but- og spids-
snudet frø, og kun spidssnudet er en bilag IV-art, kan der
potentielt være bilag IV-padder inden for undersøgelseskor-
ridoren. Der sker ikke nedlæggelse af vandhuller eller op-
land til vandhuller, og der vil dermed ikke ske en påvirkning
af paddernes yngle- og rasteområder. Den samlede bredde
af vejanlægget forøges ved anlægsprojektet, som derved vil
udgøre en forøget barriere for padder.
Ved Miljøstyrelsens seneste overvågning af odder i 2022
er arten registreret i Alslev Å, netop ved overskæringen med
Rute 11. I forbindelse med feltundersøgelserne er der også
fundet spor af arten i forbindelse med vejoverskæringen ved
Alslev Å. Konsekvensen for odderbestanden vurderes at væ-
re ubetydelig, da yngle- og rastesteder for odder ikke bliver
beskadiget eller ødelagt, og den økologiske funktionalitet
dermed opretholdes.
Engene ved Alslev Å er vurderet muligt egnede
som spredningskorridor og fourage-ringsområde for birke-
mus. Det er vurderet, at der ikke er yngle- og rastesteder
for birkemus inden for undersøgelseskorridoren. Der er ikke
registreret birkemus ved feltbesigtigelserne.
9.8.5 Afværgeforanstaltninger
For at reducere eller afværge projektets påvirkninger på
natur og arter, er det en forudsætning, at der indarbejdes
afværgeforanstaltninger, som beskrevet i det følgende.
Erstatningsnatur for påvirket § 3-beskyttet natur, etableres
i nærhed til eksisterende natur, i forholdet minimum 1:2
og i overensstemmelse med kommende dispensationer fra
kommunerne.
Fredskovspligtige arealer erstattes i forhold 1:2 og i over-
ensstemmelse med kommende dispensationer i henhold til
skovloven.
Inden nedrivning af huse eller fældning af træer, der
potentielt kan udgøre levesteder for flagermus, skal de på-
gældende huse eller træer i god tid inden undersøges for
flagermus. Dette sikrer korrekt udslusning og fældning med
henblik på beskyttelse af individer. Samtidig afklares, hvil-
ke arter af flagermus der eventuelt findes i de pågældende
bygninger og træer, hvorved der kan vurderes, hvilke afvær-
geforanstaltninger der vil være korrekte i forhold til fjernel-
se af levesteder. Påvirkning af levesteder i træer afværges
21
ved, at der for hvert flagermusegnet træ vil ske veteranise-
ring i forholdet 1:2, samt fredning af et træ, inden træerne
fældes. Ved påvirkning af levesteder i bygninger, vurderes
afværgeforanstaltninger konkret for den enkelte art. Ved på-
virkning på arter der både anvender bygninger og træer som
levested, afværges påvirkningen ved veteranisering af træ-
er. Der etableres ikke afværgeforanstaltninger for sydflager-
mus, som udelukkende anvender bygninger som levested,
idet det konkret vurderes at der er egnede bygninger i om-
rådet for arten. Ved etablering af afværgeforanstaltninger
i projektet vil den økologiske funktionalitet af eventuelle
påvirkede arter kunne opretholdes.
Det tilstræbes af hensyn til flagermus, at broen over Al-
slev Å ikke nedrammes. Hvis det alligevel er nødvendigt
at anlægge broen med ramning, skal ramning opstartes i de
ikke-sårbare perioder for flagermus fra 1. maj til 1. juni og
15. august til 15. september, hvor de ikke yngler eller er i
dvale. For at begrænse påvirkningen på vandrende fisk mest
muligt, skal eventuel nedramning af pæle i forbindelse med
etablering af fundering/brovederlag til stibro over Alslev Å,
ske i dagtimerne.
Hvis der opstår behov for natarbejde skal det sikres, at
natarbejde ikke udføres i nærheden af yngle- og rasteområ-
der for flagermus.
Anlægsarbejder og muldafrømning vil foregå i perioderne
15. maj - 15. juni eller 1. september - 1. oktober inden for
birkemus-relevante områder omkring Alslev Å.
Erstatningsbiotop for mulig spredningskorridor for birke-
mus omkring Alslev Å etableres i forholdet 1:2. Etablering
af erstatningsbiotopen skal finde sted minimum et år før
arealinddragelse, således at det sikres, at erstatningsbiotopen
er funktionel, inden der skal ske inddragelse af arealer.
I forbindelse med vejens udbygning vil barriereeffekten
blive større, hvilket medfører, at det vil blive sværere for dyr
at krydse vejen uden at blive kørt ned. For at begrænse bar-
riereeffekten for padder, etableres der en paddepassage ved
Søndre Plantage, der skal understøtte spredningen mellem
vandhuller på tværs af vejen og rasteområder. I tilknytning
til paddepassagen etableres paddehegn, som holder padderne
borte fra vejen og leder dem mod passagen. Ved Alslev Å
etableres en fast banket for at forbedre passagemulighed for
odder.
9.8.6 Natura 2000 væsentlighedsvurdering
Natura 2000-område N89, Vadehavet med habitatområdet
H239 Alslev Ådal ligger ca. 300 meter vest for undersøgel-
seskorridorens grænse. Alslev Å løber igennem undersøgel-
seskorridoren opstrøms habitatområdet.
Desuden ligger habitatområdet H78 Vadehavet med Ribe
Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og fuglebeskyttelses-
område F49 Engarealer ved Ho Bugt ca. 1.700 m nord for
undersøgelseskorridoren. Disse områder er ligeledes en del
af Natura 2000-område N89 Vadehavet.
Habitatområde H239 udgør et areal på 457 ha samt 12 km
vandløb. Alslev Å og Ådal er en vigtig spredningskorridor
med forbindelser til Varde Å, Marbækområdet og Vadeha-
vet. H239 er særligt udpeget på baggrund af væsentlig tilste-
deværelse af naturtyperne vandløb med vandplanter (3260),
surt overdrev (6230), revling-indlandsklit (2320) tør- og våd
hede (4030 og 4010), kilde-væld (7220) og arterne havlamp-
ret, bæklampret, flodlampret, laks, snæbel og odder der le-
ver i Alslev Å.
Der er foretaget væsentlighedsvurdering vedrørende Natu-
ra 2000-området, som indeholder vurderinger af de mulige
påvirkninger, som anlægsprojektet vil kunne have på udpeg-
ningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Rute 11 krydser Alslev Å, som ligger opstrøms habitatom-
rådet. I forbindelse med anlægsprojektet skal der udledes
vand fra 4 bassiner til Alslev Å og tilløb til Alslev Å, der
begge nedstrøms er en del af H239.
Alslev Å og tilløbet har begge høje brinker, og det vur-
deres, at der ikke vil ske oversvømmelse af hverken Al-
slev Å eller tilløbet til Alslev Å. Da der ikke sker en
oversvømmelse fra å-systemet, kan det afvises, at der sker
en væsentlig påvirkning af naturtyperne visse-indlandsklit,
revling-indlandsklit, søbred med småurter, næringsrig sø,
brunvandet sø, våd hede, tør hede, surt overdrev, tidsvis våd
eng, urtebræmmer, hængesæk, kildevæld, rigkær og elle- og
askeskov. Derved vil der ikke blive påvirket terrestriske ha-
bitatnaturtyper ved en udledning til Alslev Å-systemet ved
oversvømmelse.
Vandspejlsstigning vil være lille (under 5 cm). Ændringen
i vandspejlet anses som værende så begrænset, at den ikke
vil give anledning til en påvirkning af vandløbet. Da vandtil-
førslen er lille i forhold til vandløbets kapacitet, vurderes
det, at tilførslen af vand fra bassiner ikke vil påvirke habitat-
naturtypen vandløb, i dette tilfælde Alslev Å.
Øget stoftransport i vandløbet udgør en mulig påvirkning
af snæbel, flodlampret, bæklampret, havlampret og laks. Be-
regningerne for de miljøforurenende stoffer i vejvand viser,
at der for udledningen af overfladevand fra bassiner til tilløb
til Alslev Å ikke sker overskridelser af gældende miljøkva-
litetskrav. Derved kan det afvises, at ovenstående arter på
udpegningsgrundlaget for H239 bliver påvirket af projektet.
Odder er på udpegningsgrundlaget for H239. Odderen er
nataktiv og opholder sig om dagen i huler i brinken, under
trærødder eller under buske. Da der ikke sker en påvirkning
af vandløbets brinker ved projektet, kan det afvises, at der
sker en væsentlig påvirkning af vandløb eller øvrige natu-
rområder, der kan være levested for odder. Ved etablering af
en fast banket med kampesten, forbedres odders mulighed
for at passere.
Der etableres en ny stibro over Alslev Å parallelt med
den eksisterende bro, men med en afstand der sikrer lys til
vandløbet. På baggrund af stibroens lette konstruktion og
placering med afstand til den eksisterende vejbro, således
at der er adgang for dagslys mellem den eksisterende vej
og stibroen, vurderes stibroens skyggevirkning på vandløbet
ikke at påvirke fisk og smådyrs passage i vandløbet. Det kan
på den baggrund afvises, at skyggevirkningerne vil påvirke
22
fisk på udpegningsgrundlaget for habitatområdet (snæbel,
havlampret, flodlampret, bæklampret og laks).
Samlet set vurderes påvirkningerne fra anlægsperioden
og driftsfasen ikke at medføre en væsentlig påvirkning på
Natura 2000-området.
9.9 Grundvand og hydrologi
9.9.1 Eksisterende forhold
Områdets jordlag spiller en vigtig rolle i vurderingen af
den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinet, da det
kan have en reducerende virkning over for nedsivende nitra-
tholdigt vand og andre forurenende stoffer.
Den terrænnære geologi omkring Rute 11 består overve-
jende af sandede aflejringer, og der er hydraulisk kontakt
mellem de terrænnære og dybe magasiner. Grundvandet
langs strækningen er derfor geologisk set, sårbart overfor
påvirkninger fra aktiviteter på terræn.
Der er ikke udlagt værdifulde geologiske områder langs
strækningen.
Den nordlige del af linjeføringen ligger i et område med
særlige drikkevandsinteresser, mens den centrale og sydlige
del af strækningen ligger i et område med drikkevandsinte-
resser.
I vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere grund-
vandsforekomster, der overlapper delvist med undersøgel-
sesområder. Den nordlige del af strækningen er omfattet
af en terrænnær grundvandsforekomst med god kemisk og
god kvantitativ tilstand. Strækningen krydser to regionale
grundvandsforekomster, begge med god kvantitativ tilstand
og ringe kemisk tilstand pga. pesticider, nikkel og nitrat,
samt to dybe grundvandsforekomster, begge med god kvan-
titativ tilstand, men ringe kemisk tilstand for den ene af
forekomsterne pga. pesticider.
9.9.2 Påvirkning i anlægsperioden
De potentielle kilder til påvirkning af grundvandsforhol-
dene i anlægsperioden er knyttet til spild og uheld i for-
bindelse med anlægsarbejderne. I anlægsperioden vurderes
konsekvensen for påvirkning af grundvandsmagasiner som
begrænset, da det er en forudsætning, at spild håndteres i
henhold til en beredskabsplan for håndtering af spild og
uheld, så risikoen for spild til jorden ved oplagringen af
brændstof til entreprenørmaskiner, håndteringen af mobile
entreprenørtanke og tankning minimeres.
Spild og uheld i anlægsperioden kan desuden medføre
en begrænset til moderat påvirkning af private boringer
langs linjeføringen. Arbejdsarealer placeres og indrettes,
så påvirkning af omgivelser, herunder private boringer, fra
eventuelt spild og uheld i anlægsperioden, minimeres.
Påvirkningen i anlægsperioden vurderes derfor at være
begrænset.
Det forventes, at anlægsarbejdet kan foretages uden
grundvandssænkning, og der er derfor ikke vurderet miljø-
mæssige påvirkninger som følge af grundvandssænkning,
hverken i anlægsperioden eller driftsfasen.
9.9.3 Påvirkning efter udbygning
Langs hovedparten af strækningen opsamles vejvandet og
ledes til tætte bassiner og herefter videre til recipient. Det
vurderes, at der ikke vil være en påvirkning på grundvands-
magasinerne og -forekomster ved opsamlingen af vejvandet
i tætte bassiner.
Vejvand på den sydlige del af strækningen vil blive nedsi-
vet i bassiner på grund af hensyn til Esbjerg Lufthavn. Ned-
sivning af regnvand i bassinerne kan medføre en påvirkning
på grundvandsmagasinerne. Vejvand langs strækningen ned-
sives allerede inden udbygningen, og vurderes dermed at
udgøre en eksisterende påvirkning af grundvandsmagasiner-
ne i området.
I driftsfasen vurderes konsekvensen for påvirkning af
grundvandsmagasiner og -forekomster som moderat, da
grundvandsressourcen er sårbar, og der kan ske en påvirk-
ning i nærområdet i forbindelse med nedsivning af vejvand
i områder med drikkevandsinteresser. Da nedsivningsbassi-
nerne er placeret mere end 300 m til nærmeste boring med
krav om drikkevandskvalitet, vurderes konsekvensen for på-
virkning af indvinding af grundvand som begrænset.
Da påvirkningen af grundvandsressourcen ved nedsivning
af vejvand fra bassiner vurderes at være begrænset til næ-
rområdet, vurderes det, at der ikke er væsentlige påvirkning
af grundvandsforekomster, samt at nedsivning af vejvand fra
bassiner på den sydlige del af strækningen ikke vil resultere
i forringelse af den nuværende kvalitet eller kvantitet af om-
rådet grundvandsforekomster eller vil hindre målopfyldelse.
9.10 Overfladevand
9.10.1 Eksisterende forhold
Den eksisterende Rute 11 krydses i dag af Alslev Å,
som er et målsat tilløb til Varde Å. Målsætningen er god
tilstand med udgangen af 2027, hvilket betyder, at både
den økologiske tilstand og kemiske tilstand samlet set skal
være god. Åen har flere forgreninger, hvoraf en del ikke er
målsat. Der er ingen målsatte søer i undersøgelsesområdet.
9.10.2 Påvirkning i anlægsperioden
Der vil i anlægsperioden kunne forekomme udvaskning af
finkornet materiale samt spild af miljøfarlige stoffer, som vil
kunne påvirke overfladevand. Påvirkningen vurderes at væ-
re begrænset, da arbejde langs med vandløb skal begrænses,
og regnvandsbassiner, der er forsynet med dykket udløb og
afspærringsmulighed, etableres tidligt i anlægsperioden for
at kunne modstå eventuelle spilduheld samt udvaskning af
finkornet materiale til recipient.
Etableringen af en ny cykelstibro over åen samt etablerin-
gen af en odderbanket i den eksisterende vejunderføring for
Alslev Å kan potentielt påvirke Alslev Å. Ophvirvling af
23
finkornet materiale begrænses ved, at grus og sten til opbyg-
ning af odderpassage afvaskes før nedlægning i vandløbet.
Der vil ikke ske udledning af miljøfarlige forurenede stof-
fer i anlægsperioden.
Anlægsarbejdet vurderes ikke at forringe tilstanden af Al-
slev Å eller hindre målopfyldelse.
Det vurderes dermed, at anlægsarbejderne ikke vil medfø-
re risiko for, at den aktuelle tilstand i disse områder bliver
forringet, ligesom der ikke vil være risiko for at deres fast-
lagte miljømål hindres.
9.10.3 Påvirkning efter udbygning
Vejvand vil efter udbygningen blive håndteret dels ved
kantopsamling, hvor det ledes i henholdsvis fire regnvands-
bassiner og dels i grøfter, hvor det ledes til to nedsivnings-
bassiner. Der henvises til punkt. 9.9.3 for vurderingen af
påvirkningen ved nedsivning. De fire regnvandsbassiner vil
have udledning til to recipienter, hhv. Alslev Å og Tilløb til
Alslev Å.
Regnvandsbassinerne dimensioneres i henhold til den
bedst anvendelige teknologi (BAT) således, at udledninger-
ne fra bassinerne ikke vil medføre en påvirkning på reci-
pienternes hydrauliske forhold, samt at indholdet af metaller
og andre miljøfarlige stoffer fra vejen og trafikken renses så
meget, at vejvandet, efter umiddelbar fortynding i udløbet til
vandløbene, ikke vil påvirke vandkvaliteten i vandløbene.
Det er vurderet, at udledningen af vejvand ikke vil med-
føre, at der sker forringelse af tilstanden eller hindring af
målopfyldelse i Tilløb til Alslev Å, Alslev Å eller det ned-
strømsliggende vandområde Varde Å samt slutrecipienten
Grådyb vurderet ud fra miljøforurenende stoffer, som typisk
forefindes i vejvand.
Som led i miljøvurderingen er det fastslået, at
koncentrationen af kobber og bisphenol A samt
fire PAH’er; benz(a)pyren, benz(bjk)fluoranthen, in-
deno(1,2,3cd)pyren og benz(ghi)perylen i vejvand på bereg-
ningsniveau ligger over de generelle miljøkvalitetskriterier
for de pågældende stoffer. Det er et iboende faktum ved al-
le regnvandsbetingede udløb, at indholdet med de nuværen-
de teknologiske muligheder, ikke kan elimineres fuldstæn-
digt. Det medfører, at der kan ske overskridelse af de gene-
relle miljøkvalitetskriterier for de pågældende stoffer i selve
udledningspunktet til den ikke-målsatte vandforekomst i Til-
løb til Alslev Å. Selvom de generelle miljøkvalitetskriterier
skulle overskrides i selve udledningspunktet, vil den umid-
delbare fortynding i den ikke-målsatte vandforekomst med-
føre, at koncentrationerne af de pågældende stoffer vil være
inden for de gældende miljøkvalitetskriterier i den målsatte
vandforekomst i Tilløb til Alslev Å.
Udledningen af vejvand vil ikke medføre en ophobning
i sediment af stoffer i koncentrationer, der vil medføre en
forringelse eller hindrer målopfyldelse i Tilløb til Alslev Å,
Alslev Å eller de nedstrømsliggende recipienter.
Indsnævring af Alslev Å på strækningen som følge af
etablering af banket til odderpassage i Alslev Å kan medføre
en mindre forøgelse af vandhastigheden igennem underfø-
ringen samt en begrænset forøgelse af vandspejlet opstrøms
indsnævringen. Der etableres afværgeforanstaltninger, såle-
des at det sikres, at forøgelsen af vandhastigheden igennem
underføringen ikke vil medføre erosion i og omkring under-
føringen.
Forøgelsen i vandhastigheden som følge af indsnævringen
af Alslev Å vil ikke medføre en påvirkning på kvalitetsele-
menterne fisk, smådyr, alger og planter. Indsnævringen af
Alslev Å vil derved ikke medføre en forringelse eller hin-
dring af målopfyldelse i Alslev Å eller det nedstrømsliggen-
de vandområde Varde Å samt slutrecipienten Grådyb.
Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil indebære
risiko for, at den aktuelle tilstand i de berørte målsatte vand-
forekomster, herunder også slutrecipienter, vil blive forrin-
get, og at der ikke vil være forhold, der vil hindre målopfyl-
delse.
9.10.4 Afværgeforanstaltninger
Ophvirvling af finkornet materiale begrænses ved, at grus
og sten til opbygning af odderpassage afvaskes før nedlæg-
ning i vandløbet.
Der etableres erosionssikring i forbindelse med etable-
ring af banket til odderpassage i vejunderføringen i Alslev
Å. Erosionssikringen etableres som en stensikring omkring
broen, således at det sikres, at den forøgede vandføring ik-
ke vil medføre erosion i og omkring underføringen, samt
for at begrænse sandvandring, således at der ikke vil ske
påvirkning af fisk og smådyr, der ikke tåler større mængder
suspenderet materiale i vandfasen samt i gydebanker m.m.
9.11 Jord og forurenet jord
9.11.1 Eksisterende forhold
Anlægsarbejdet for udbygningen af Rute 11 forudsætter,
at en mængde jord skal håndteres og transporteres. Projektet
omfatter arealer, hvor jorden kan være forurenet og kortlagt
efter jordforureningsloven. Jord inden for vejareal, herunder
rabatjord, betragtes ifølge jordflytningsbekendtgørelsen som
lettere forurenet, da jorden kan indeholde forhøjede koncen-
trationer af tjærestoffer, tungmetaller eller tung olie.
Der er foretaget en systematisk gennemgang og flyfoto-
kortlægning for at lokalisere fokusområder i undersøgelses-
området i forhold til potentiel forurening og potentiel blød-
bund.
Der er registreret syv forureningskortlagte arealer nær Ru-
te 11. Derudover er der registreret 24 fokusarealer inden
for undersøgelseskorridoren, hvor en tidligere aktivitet eller
ændring i arealanvendelsen har eller potentielt kan have
medført forurening med miljøfremmede stoffer, og der er
registreret seks arealer, hvor der potentielt findes jordbund
med ringe bæreevne. Fokusarealerne udgør bl.a. opfyldte
vandhuller og råstofgrave. Rabatjord langs veje er desuden
generelt lettere forurenet med olie, oliestoffer og tungmetal-
ler.
Når projektet er detailprojekteret, skal der udarbejdes en
24
jordhåndteringsplan, jf. gældende lovgivning, herunder jord-
forureningsloven, miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i
medfør heraf.
9.11.2 Påvirkning i anlægsperioden
Håndtering og mellemdeponering af forurenet jord i an-
lægsperioden skal ske med fokus på at minimere og så
vidt muligt undgå påvirkning af det omgivne miljø, herun-
der grundvand, overfladevand og følsom natur. Håndtering
af forurenet jord skal ske forskriftsmæssigt i henhold til
gældende lovgivning, herunder jordforureningsloven, miljø-
beskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf.
Der søges anvendt så meget projektjord som muligt i for-
bindelse med anlægsarbejdet.
Som udgangspunkt forventes det, at den jord, som opgra-
ves uden for kortlagte arealer, vil være ren eller kun lettere
forurenet og på denne baggrund egnet til genindbygning. an-
lægsprojektets samlede miljøpåvirkning ift. risiko for spred-
ning af forurenet jord vurderes at være begrænset.
9.11.3 Påvirkning efter udbygning
Langs den udbyggede vej vil jorden med tiden blive dif-
fust forurenet med tungmetaller, olieprodukter og tjærestof-
fer (PAH) fra trafikken. Jorden vil i fremtiden blive betragtet
som lettere forurenet vejjord.
Påvirkning af jord og grundvandsforurening ved spild af
olie og andre miljøfremmede stoffer i forbindelse med uheld
vurderes at være begrænset, da oprydningsarbejdet vil sikre,
at større spild fjernes.
Regnvandsbassinerne anlægges med dykket udløb og af-
spærringsmulighed, så evt. spild på vejen kan tilbageholdes
i bassinerne inden udløb til recipienten. Ved drift skal bassi-
nerne oprenses jævnligt for at fjerne sediment og bundslam.
Der vil derfor skulle ske håndtering af rabatjord og slam
fra regnvandsbassiner i forbindelse med drift, fremtidige
anlægsarbejder langs Rute 11 og oprensning af regnvands-
bassinerne.
9.12 Råstoffer og affald
Der er udpeget flere råstofområder og interesseområder
langs Rute 11. I og nær projektets undersøgelsesområde fin-
des Søhale grusgrav, et råstofgraveområde for sand, grus og
sten. Syd for Esbjergmotorvejen findes råstofinteresseområ-
de Skads.
For bygge- og anlægsaffald forudsættes, at det håndteres
og bortskaffes forsvarligt via bestående ordninger i henhold
til Esbjerg og Varde Kommuners gældende affaldsregulati-
ver.
9.12.1 Påvirkning i anlægsperioden
I anlægsperioden vil der blive brug for råstoffer og mate-
rialer i form af især grus, asfalt og beton. Behovet for råstof-
fer til udbygning af Rute 11 vurderes at være begrænset.
Bortskaffelse af affald fra projektet forudsættes at over-
holde regulativer og lovgivning på området. Miljøpåvirknin-
gen afhænger af mængder og muligheder for genanvendel-
se. Den opbrudte asfalt kan blive genanvendt til ny asfalt
efter nedknusning, afhængig af kvalitet. Ligeledes kan f.eks.
grus fra eksisterende vejkasser, der opbrydes, genbruges i
projektet.
Andet affald, som ikke kan genanvendes eller nyttiggøres,
vil blive deponeret. Der er et overskud af jord på stræk-
ningen, og der skal derfor i mindre omfang tilføjes jord
udefra. Det bliver nærmere undersøgt i forbindelse med de-
tailprojektet, hvordan jordbalancen kan forbedres.
9.12.2 Påvirkning efter udbygning
I forbindelse med almindelig drift og vedligeholdelse af
vejen vil der løbende være et mindre forbrug af materialer
i form af sand, grus, asfalt og stål/metal. Der vil desuden
blive dannet mindre mængder affald i forbindelse med den
almindelige drift og vedligeholdelse af Rute 11, som håndte-
res i henhold til de gældende kommunale regulativer. Derfor
vurderes konsekvensen at være ubetydelig.
9.13 Arealindgreb og ledninger
9.13.1 Påvirkning af arealer
Det forventes, at der skal erhverves ca. 51,4 ha til selve
udbygningen af Rute 11 og ca. 19,3 ha til midlertidige
arbejdsarealer. Omkring 73 ejendomme forventes berørt af
ekspropriation i forskelligt omfang. Det estimeres, at 10-15
ejendomme kan blive totaleksproprieret.
9.13.2 Påvirkning af ledninger
Større ledninger i og i nærheden af Rute 11 er blevet
kortlagt, og omlægning af ledninger vil ske efter dialog og
aftale med ledningsejerne i projekteringsfasen.
På strækningen krydses større og mindre ledninger. Syd
for krydset mellem Ribevej og Esbjergvej krydses Evidas
gasfordelingsledning. Nord for Alslev Å krydses Energinets
to 100 kV-ledninger og Forsvarets olieledning krydses syd
for Alslev Å. Umiddelbart nord for Skærbækvej krydses en
30 kV-luftledning. Langs med nordlig til- og frakørselsram-
pe ved Esbjergmotorvejen ligger en vandhovedledning.
Der ligger desuden mange andre ledninger, kabler og rør,
fx tele- og fiberkabler, mindre vand- og spildevandslednin-
ger og elkabler, som også vil blive kortlagt og håndteret
i den kommende projekteringsfase i samarbejde med de en-
kelte ledningsejere.
9.14 Støjisoleringsordningen
Der vil blive etableret en ordning om tilskud til facadeiso-
lering af særligt støjramte helårsboliger.
Vejdirektoratet vil administrere ordningen og udpeger de
boliger, der omfattes af denne på baggrund af et særskilt
administrationsgrundlag. Støjisolering af boliger vil typisk
omfatte forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik
på at dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Ud-
pegningen sker ud fra facadestøjberegninger på baggrund af
25
forholdene 12 måneder efter, at det pågældende vejanlæg er
taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når det
udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Ordningen vil ophøre 60 måneder efter ibrugtagning af det
udbyggede vejanlæg.
10. Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet set, at anlægsprojektet vil kunne gen-
nemføres inden for EU-rettens rammer.
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventi-
onen).
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder
kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om
ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til domstolsprøvelse.
Der er derudover i forbindelse med miljøkonsekvensvur-
deringen udført de nødvendige vurderinger af anlægspro-
jektets påvirkninger af Natura 2000-områder i overensstem-
melse med Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (ha-
bitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
10.1 VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som
ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april 2014), inde-
holder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offent-
lige projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning
på miljøet.
VVM-direktivet er implementeret i vejlovens kapitel 2 a,
og regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige
vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektora-
tets etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg
og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet
opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilla-
delsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladel-
seskravet i VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurdering af
anlægsprojektets indvirkning på Natura 2000-områder. Mil-
jøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse
med kravene i vejlovens kapitel 2 a. De gennemførte miljø-
undersøgelser og høring opfylder kravene i vejlovens kapitel
2 a, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse. Lovforslagets punkt 9 indeholder en
sammenfatning af de vurderede påvirkninger af miljøet. An-
lægsprojektet er således miljøkonsekvensvurderet og forbe-
redt til at kunne vedtages af Folketinget i enkeltheder ved
lov.
Med Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkelt-
heder bemyndiges transportministeren til at gennemføre an-
lægsprojektet i overensstemmelse med lovforslag, projekt-
beskrivelse og miljøvurderinger. Herefter kan anlægsprojek-
tet gennemføres på grundlag af loven og inden for rammer-
ne af de udførte vurderinger af projektets indvirkning på
miljøet. Eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægspro-
jektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlov-
ens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedu-
re i vejlovens kapitel 2 a.
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj
2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fugle-
beskyttelsesdirektivet), er der i Danmark udpeget en række
særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i
forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en
vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området
(konsekvensvurdering), hvis en væsentlig påvirkning af Na-
tura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ikke kan udeluk-
kes.
Vedtagelsen af anlægsprojektet i lovforslagets § 1 i for-
hold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige
undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-områ-
det er derfor gennemført inden lovforslagets vedtagelse. Der
er udført de nødvendige vurderinger af projektets påvirknin-
ger af Natura 2000-områder.
Som anført i pkt. 9 er det i forbindelse med miljøkonse-
kvensvurderingen af projektet i lovforslagets § 1 konstate-
ret, at der ikke er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
området N89, Vadehavet med habitatområde H239 Alslev
Ådal. Der er derfor ikke foretaget en konsekvensvurdering
for at afgøre, om projektet er skadeligt for områdets udpeg-
ningsgrundlag, jf. habitatdirektivets artikel 6.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser
om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget
på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne
træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a), med forbud
mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvaren-
de forpligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår de
plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en tilsva-
rende beskyttelsesordning gælder efter fuglebeskyttelsesdi-
26
rektivets artikel fem og ni, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes
område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Det følger af habitatdirektivets artikel 16, at hvis der ikke
findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelse ikke hin-
drer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringssta-
tus i dens naturlige udbredelsesområde, kan bestemmelserne
i artikel 12 og 13 fraviges af hensyn til andre bydende nød-
vendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i dansk
ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-
bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvalt-
ningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørel-
sen. Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den
nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne
konstateret påvirkning af en række bilag IV-arter, hvorfor
der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærme-
re beskrevet i de bagvedliggende miljøvurderinger. Anlægs-
myndigheden udfører afværgeforanstaltninger i henhold til
de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger ved gennemfø-
relsen af anlægsprojekterne.
Det er for alle bilag IV-arterne i undersøgelseskorridoren
for projektet vurderet, at den økologiske funktionalitet er
opretholdt i driftsfasen.
10.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller dom-
stolsprøvelse i Konvention om adgang til oplysninger, of-
fentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til kla-
ge eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventi-
onen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF
af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og program-
mer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv
85/337 /EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direk-
tiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til
klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver
part under konventionen inden for rammerne af dens natio-
nale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offent-
lighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved
en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuel-
le lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,
der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel
6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-
ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-
ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed
vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-
ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at
fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav
efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-
teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til mil-
jøvurdering af konkrete projekter (VVM) er gennemført i
EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at
medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle kri-
terier i national ret, skal have adgang til administrative el-
ler retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der
er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljø-
et. Denne forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte
EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag også
for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at
anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedu-
rer omfattet af bestemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkeli-
ge og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimeli-
ge og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op
til kravene i Århus-konventionen og VVM-direktivet mv.
Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter
dansk rets almindelige regler, herunder også organisationer
omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således
bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med
EU-retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens
dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11 (Kommissionen
mod Storbritannien) vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle
påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemssta-
terne skal forebygge forringelse af tilstanden for alle mål-
satte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder
og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og
god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekom-
ster senest 2015. Denne frist kan under visse betingelser for-
længes for de enkelte vandforekomster til 2021, henholdsvis
2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-461/13) fastslået,
at der foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af
et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitetselemen-
ter (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse
- f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder,
at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil
enhver yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en
forringelse i direktivets forstand.
27
EU-Domstolen har i Association France Nature Environ-
nement-dommen (C-525/20) endvidere fastslået, at også
en midlertidig kortsigtet forringelse uden langsigtede konse-
kvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedirektivets
forstand.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af
12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod for-
urening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fast-
sætter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde
vandrammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyg-
gelse og kontrol med forurening af grundvandet. Grund-
vandsdirektivet supplerer således vandrammedirektivet med
mere specifikke kriterier for vurdering af grundvandets ke-
miske tilstand.
Formålet med grundvandsdirektivet er at forebygge og
bekæmpe forurening af grundvandet i Den Europæiske Uni-
on (EU). Direktivet indeholder procedurer til vurdering af
grundvandets kemiske status og foranstaltninger til at redu-
cere niveauet af forurenende stoffer.
Direktivet har ligeledes fokus på grundvandsforekomster-
nes indvirkninger på indbyrdes forbindelse med tilknyttede
overfladeområder og terrestriske økosystemer, som ligeledes
skal beskyttes.
EU-Domstolen har i dommen Land Nordrhein-Westfalen
(C-535/18) fastslået, at principperne i afgørelsen C-461/13
om forringelse af tilstanden for overfladevandområder også
gælder for grundvandsforekomster.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller
midlertidig forringelse af tilstanden i målsatte vandforekom-
ster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for forekom-
sterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster.
Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. ja-
nuar 2017, med tilhørende bekendtgørelser Bindende vand-
planlægning for vandrammedirektivets tredje planperiode
2021-2027 er fastsat efter lov om vandplanlægning i be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af
overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-
stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyt-
telsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter. Konkrete miljømål er herved fastlagt
ved bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål
for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Fra-
vigelse kan kun ske inden for rammerne af § 4 i bekendt-
gørelsen og/eller § 7 i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april
2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Be-
stemmelserne implementerer vandrammedirektivets artikel
4, stk. 7 omhandlende fravigelser.
EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18
endvidere fastslået, at kompetente myndigheder ikke kan
træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte
vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vand-
rammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er opfyldte, og at
myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære
en forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden
kan træffe afgørelse.
Udgangspunktet fremgår af § 8 i bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter, hvorefter myn-
digheder ved administration af øvrig lovgivning, herunder
også dette lovforslag efter vedtagelse, skal forebygge forrin-
gelse af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af
deres miljømål ikke hindres. Fravigelse kan kun ske inden
for rammerne af § 4 i bekendtgørelse om miljømål og/el-
ler § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, hvorefter
det, under en række skærpede betingelser, kan undlades at
gennemføre eventuelle foranstaltninger fastlagt for det kon-
krete vandområde og/eller fravige miljømålet. Fravigelsen
skal skyldes ændringer af et overfladevandområdes fysiske
karakteristika eller ændringer i en grundvandsforekomsts
niveau, den skadelige indvirkning på vandforekomstens til-
stand skal mindskes mest muligt, ændringerne skal være
begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og der må ikke
være alternativer, som er en miljømæssigt væsentlig bedre
løsning. Fravigelse kræver Miljøstyrelsens tilladelse.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke
umiddelbart synes at være nogle væsentlige konflikter ved-
rørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på stræk-
ningerne. Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang
endeligt ved detailprojekteringen. Det sikres, at anlægspro-
jektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af
tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldel-
sen af de fastsatte mål for forekomsten i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-
ster.
Dele af anlægsprojektet går igennem områder med særlige
drikkevandsinteresser. I forbindelse med detailprojekterin-
gen vil der blive udført supplerende undersøgelser med hen-
blik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i
forbindelse med etablering af projektet ikke påvirker drikke-
vandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekomsters
tilstand.
10.5 Havstrategidirektivet
I henhold til havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fast-
læggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), er Danmark
forpligtet til at opnå eller opretholde god miljøtilstand i
danske havområder.
Direktivet er implementeret ved lov om havstrategi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024 (herefter hav-
strategiloven). Havstrategiloven omfatter alle danske farvan-
de herunder havbund og undergrund på søterritoriet og i de
eksklusive økonomiske zoner. Havstrategiloven finder imid-
lertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale farvande,
der strækker sig ud til én sømil uden for basislinjen, i det
omfang disse farvande er omfattet af vandplanlægningen
efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der indgår
i en vedtaget Natura 2000-plan efter Miljømålsloven, jf. lov-
28
bekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023 om miljømål mv. for
internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).
Som led i implementeringen af havstrategidirektivet gen-
nemfører regeringen havstrategier over seksårige cyklus-
ser. Havstrategierne indeholder en vurdering af tilstanden
i havet og de kumulative effekter fra presfaktorer på havmil-
jøet. Med havstrategierne fastsættes desuden miljømål samt
overvågnings- og indsatsprogrammer.
Det følger af § 18 i havstrategiloven, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen er bundet af de miljømål og indsats-
programmer, der er fastsat i havstrategierne.
Det er i miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet i
dette lovforslag vurderet, at der ikke vil være en væsentlig
påvirkning af de direkte recipienter. Deraf følger, at der
heller ikke vil være påvirkning af det marine økosystem.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024
til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Esbjerg Kommune, Varde Kommune, Kommunerne
Landsforening (KL), Danske Regioner, Region Syddan-
mark, Beredskabsstyrelsen Sydjylland, DSB, Trafikselska-
ber i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk
Metal, Dansk Transport og Logistik (DTL), DI Transport,
Fagligt Fælles Forbund – 3F, FOA, Håndværksrådet, ITD,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Cyklistforbundet,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ledningsejerfo-
rum, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vandrelaug,
Dansk Vejforening, Danske Havne, Danske Motorcyklister,
Det Økologiske Råd, Energinet, FDM, Forbrugerrådet, Fri-
luftsrådet, Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på
Øerne, NOAH, Rigsrevision, Rådet for Bæredygtig Trafik
og Rådet for Sikker Trafik.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Projektet finansieres via finansloven af Trans-
portministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet anlægsbudget i
mia. kr. 2024-prisniveau, FL-24 143,35) an-
slås til 510,7 mio. kr. i 2024-2028.
Udgifter for Vejdirektoratet til drift og vedli-
gehold af de udbyggede statsveje.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Begrænset meradministration i anlægsperio-
den for henholdsvis Transportministeriet og
Vejdirektoratet.
De berørte kommuner vil i relation til projek-
tet skulle behandle diverse ansøgninger og an-
meldelser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre trængsel og
mere pålidelig rejsetid, hvilket medfører
positive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Det fører til flere fordele – både ved trans-
port af varer og bedre adgang til arbejds-
kraft.
Der vil under anlægsarbejdet være trafikale
gener, men arbejderne bliver tilrettelagt, så de
forårsager færrest mulige gener for vejtrafik-
ken.
29
Fordelene kan øge virksomhedernes pro-
duktivitet, da deres konkurrenceevne for-
bedres.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Projektet medfører mindre trængsel og me-
re pålidelig rejsetid.
Der vil under anlægsarbejdet være gener for
erhvervslivet, der anvender og er beliggende
på vejstrækningen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Mindre konsekvenser i forbindelse med eks-
propriationer.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Der forventes en mindre stigning i trafikken
som følge af projektet. Det vil betyde en stig-
ning i CO2-udslippet fra trafikken.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Færre støjbelastede boliger ved at vejen
rykkes længere væk fra de eksisterende bo-
liger på delstrækninger.
Passagemulighederne for odder forbedres
ved Alslev Å ved etablering af en fast ban-
ket.
Inddragelse af beskyttet natur og rekreative
områder i anlægsperioden, samt forstyrrelse
af befolkning ved jordkørsel, ramning af
spunsvægge og andet anlægsarbejde.
Forholdet til EU-retten Projektet er omfattet af reglerne om vurdering af indvirkningerne på miljøet og om
inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Det er vurde-
ret, at projektet gennemføres inden for rammerne af VVM-direktivet. På baggrund af
miljøkonsekvensvurderingen er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske
inden for rammerne af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder imple-
mentering af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i § 1, at transportministeren bemyndiges til at
udbygge Rute 11 mellem Korskro og Varde, jf. bilag 1.
Kort over anlægsprojektet kan ses i bilag 1 til loven.
Bestemmelsen vil medføre, at transportministeren vil være
bemyndiget til at foretage udbygningen af Rute 11 mellem
Korskro og Varde, som foruden udbygning af vejen med
et ekstra spor på størstedelen af strækningen også omfatter
bl.a. anlæg af nye lokaleveje og adgangsvej, ombygning af
kryds og rundkørslen ved Esbjergmotorvejen samt en dob-
beltrettet cykelsti langs Rute 11.
Det er hensigten, at transportministeren vil delegere sin
kompetence til Vejdirektoratet, som står for den egentlige
gennemførelse af anlægsprojektet.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at transportministeren kan foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-
relsen af anlægsprojektet i § 1.
Det vil medføre, at transportministeren kan gennemføre pro-
jektet for udbygning af Rute 11 mellem Korskro og Varde
nævnt i § 1 og de dertilhørende anlæg. Bestemmelsen vil
udgøre hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nød-
vendige med henblik på gennemførelsen af den samlede
30
udbygning, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og nødven-
dige ledningsarbejder m.v.
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 4, som forpligter transportministeren til at ud-
føre afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen ved gen-
nemførelsen af anlægsprojektet.
Til § 3
Reglerne for miljøkonsekvensvurdering af statslige vejan-
læg findes i vejlovens kapitel 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 3, at Vejdirektoratets
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter, der er omfattet af bilag 1 eller
2, jf. stk. 1 og 2, ikke kræver administrativ tilladelse, når
projektet opnår tilladelse ved anlægslov. Projekter, hvor der
meddeles tilladelse ved anlægslov, kan fritages fra høring af
offentligheden, jf. § 17 h, stk. 6, forudsat at formålet med
dette kapitel, jf. § 1, nr. 6, opfyldes.
Det foreslås i § 3, at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gen-
nemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af
projektets indvirkninger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om
offentlige veje m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
1, hvorefter transportministeren bemyndiges til at udbygge
Rute 11 mellem Korskro og Varde, jf. lovens bilag 1 og
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet
og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet,
som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget vil Folketinget meddele
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen til anlægspro-
jektet og godkendelse i forhold til habitatdirektivets artikel
6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter vil skulle
gennemføres inden for rammerne af den udførte vurdering
af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovens § 3. Dette
er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf
fremgår, at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et pro-
jekt ved anlægslov, skal der ikke meddeles administrativ
godkendelse af miljøkonsekvensvurderingen. Loven træder i
stedet for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en administrativ godkendelse af miljø-
konsekvensvurdering vil det være en forudsætning, eventu-
elt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overens-
stemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den
tilvejebragte miljøkonsekvensrapport. Bestemmelsen i § 3
har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af an-
lægsprojektet. Det er en forudsætning, at projektet vil blive
udført inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger,
der fremgår af og er lagt til grund i miljøkonsekvensrappor-
terne.
Det vil således påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndig-
hed – og i praksis dets entreprenører – at udføre de pågæl-
dende anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne
på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurde-
ringer af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projektet,
indebærer bestemmelsen i § 3 ikke en begrænsning i adgan-
gen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægs-
projektet, når dette i anlægsperioden sker i overensstemmel-
se med reglerne i vejlovens kapitel 2 a. Lovforslaget vil
heller ikke være til hinder for, at andre anlægsmetoder med
andre afledte miljømæssige konsekvenser, end dem som er
beskrevet i loven, anvendes. Nye anlægsmetoder med andre
miljømæssige konsekvenser end dem, der allerede er belyst
i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kapitel 2 a.
Til § 4
Det foreslås i § 4, at anlægsmyndigheden udfører afværge-
foranstaltninger ved gennemførelse af projektet, jf. § 1, i
henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, jf.
kapitel 2 a i vejloven.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed vil være forpligtet til at iværksætte afværgefor-
anstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvir-
ke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet,
og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige
forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og ha-
bitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn iværksættes der
gennem loven afværgeforanstaltninger bl.a. for i nødvendigt
omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skade-
lig virkning for habitattyperne, arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforan-
staltninger, som iværksættes. Andre mulige afværgeforan-
staltninger end dem, der er nævnt i miljøkonsekvensrappor-
ten, vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderlige-
re feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning
af projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil
kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i miljøkonse-
kvensrapporten, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne
skade andre dele af miljøet. Der henvises til pkt. 9 i de
almindelige bemærkninger.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det
vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske
inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og
30, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og
2, og § 7 i jagtloven, der gennemfører artsbeskyttelsen i
EU᾽s fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets
artikel 12.
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er
31
omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-,
natur- og miljølovgivning m.v., herunder bl.a. naturbeskyt-
telsesloven og planloven, som regulerer adgangen til at fore-
tage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at anlægsprojektet nævnt i § 1, ikke
kræver tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, og
§ 20, § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse.
Det foreslåede vil indebære, at anlægsprojektet omfattet af
lovens § 1, vil være undtaget fra kravet om, at der skal
indhentes tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, og natur-
beskyttelseslovens § 20 og at det ikke vil være nødvendigt at
søge dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1
og stk. 2.
Bestemmelsen skal dermed være med til at fastsætte forhol-
det mellem anlægsloven og de regler i plan- og naturlovgiv-
ningen, der stiller krav om tilladelse eller dispensation m.v.
inden foretagelse af fysiske dispositioner i landskabet m.v.
Fravigelsen af planlovens § 35 vil betyde, at der ikke skal
indhentes landzonetilladelse til opførelse af anlæg, der er
omfattet af lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg
og installationer. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre
anlæg og ændre arealanvendelsen.
På tilsvarende måde vil fravigelsen af naturbeskyttelseslo-
vens § 20 betyde, at der ikke skal indhentes tilladelse til
opførelse af anlæg omfattet af lovforslaget, herunder de
midlertidige anlæg og installationer i åbent land. Opførelsen
af anlæg sker under hensyntagen til landskabelige værdier
og øvrige beskyttelsesinteresser, som bestemmelsen vareta-
ger.
De hensyn, som landzonebestemmelserne sammen med den
øvrige fysiske planlægning og naturbeskyttelseslovens §
20 skal varetage, vil blive varetaget gennem den proces,
der ligger forud for den forventede vedtagelse af anlægslo-
ven. Der er gennemført en miljøkonsekvensvurdering, hvor
bl.a. de planlægningsmæssige, landskabelige og miljømæs-
sige påvirkninger af projektet er beskrevet og vurderet.
Hensynet til inddragelse af offentligheden, herunder høring
af berørte parter er varetaget, dels gennem den forudgående
proces omkring miljøkonsekvensvurderingen, hvor der er
afholdt høring med borgermøder, dels gennem den efterføl-
gende ekspropriationsproces, hvor der også vil blive afholdt
offentlige møder og møder med ejerne af de ejendomme, der
påvirkes af projektet.
Fravigelsen af planlovens § 35 og naturbeskyttelseslovens
§ 20 vil gælde hele vejanlægget, dvs. selve vejen med
tilhørende anlæg, f.eks. regnvandsbassiner, støjvolde eller
skærme, samkørselspladser, anvendelse af midlertidige ar-
bejdsarealer og øvrige nødvendige anlæg til brug for vejens
etablering og drift. Fravigelsen vil også gælde ved ændrin-
ger i projektet inden for rammerne af vejlovens kapitel 2 a.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der uden dispensa-
tion efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2 kan ske
arbejder inden for sø- og å-, skov- og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18.
Anlægsprojektet, jf. § 1 vil ikke kunne realiseres uden dis-
pensation fra de omtalte beskyttelseslinjer, hvorfor det vur-
deres mest hensigtsmæssigt, at kravet om dispensation fra
beskyttelseslinjerne fraviges i anlægsloven. Dermed vil der
ikke være behov for at søge om en dispensation.
Der henvises til pkt. 9 i de almindelige bemærkninger samt
miljøkonsekvensvurderingen for en beskrivelse af de rele-
vante arbejder, som gennemføres i projektet, og som normalt
kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller
dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt
fraviges, finder stadig anvendelse for projektet, herunder
også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf for overtræ-
delse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for
andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de
respektive love.
Bestemmelsen vil dog kun regulere arbejder, der er omfattet
af lovforslagets § 1, herunder afværgeforanstaltninger om-
fattet af § 4. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet af §
1, vil således stadig forudsætte, at Vejdirektoratet indhenter
de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i § 5
nævnte lovgivning.
Bestemmelsen vil endvidere alene finde anvendelse i an-
lægsperioden, indtil projektet, jf. § 1, er færdigt i sin hel-
hed. Ved den efterfølgende administration efter de nævnte
love skal det lægges til grund, at anlæggene kan drives og
vedligeholdes på normal vis, når projektet er gennemført,
men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye æn-
dringer i tilstanden, f.eks. i et fredet område eller et natur-
område, finder de normale regler anvendelse.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at reglerne om kommune- og lokal-
planer i lov om planlægning og reglerne i museumslovens
kapitel 8 og 8 a, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet
nævnt i § 1.
Det foreslåede vil medføre, at anlægsprojektet ikke kræver
fysisk planlægning efter planloven, men at anlægsloven vil
udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet. Det vil såle-
des ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre
i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre projek-
tet. Arbejderne som følge af anlægsprojektet nævnt i § 1 i
både det permanente og det midlertidige projektområde vil
heller ikke kræve dispensation eller lignende fra eksisteren-
de planlægning. Eksisterende kommune- og lokalplaner for
de arealer, som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med
anlægsloven. Planerne vil imidlertid ikke finde anvendelse i
forbindelse med projektets udførelse.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at museumslovens ka-
pitel 8 og 8 a ikke finder anvendelse, så bevaringsværdige
hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er
32
nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder,
varetages af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og med
inddragelse af de relevante myndigheder.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at hensynene bag bestemmelserne,
der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, varetages af transportministe-
ren.
Det foreslåede vil betyde, at selv om § 5, stk. 1 og 2, vil
indebære, at dele af den almindelige plan-, miljø- og natur-
lovgivning ikke vil finde anvendelse, varetages hensynene
bag disse regler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektora-
tet som anlægsmyndighed skal overholde anlægsloven og
de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærknin-
ger, samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser, jf.
bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor vil
bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, derfor ikke få betydning
for det beskyttelsesniveau, som normalt vil blive varetaget
gennem de fravegne bestemmelser.
Til § 6
I forbindelse med gennemførelsen af projektet omtalt i for-
slagets § 1 vil der skulle indhentes diverse administrative til-
ladelser, f.eks. efter miljøbeskyttelsesloven og lov om vand-
løb. Det er afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 91, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at med-
mindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog §
92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger
efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler
sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6,
i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af
miljøministeren efter regler udstedt i medfør af lovens § 7,
stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a, afgørelser truffet i
medfør af § 25 eller § 82 samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b
og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter regler udstedt
i medfør af lovens § 7, stk. 1, nr. 8, lovens kapitel 4-6 og 9 a
og afgørelser truffet i medfør af § 25 eller § 82.
Det følger af § 78, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der
udstedes efter loven, kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a,
stk. 2 og 5, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet
efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Tilsva-
rende gælder fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1,
der kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, Sager-
ne behandles i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i
dette kapitel. Miljøministerens afgørelser efter § 27, stk. 1
og 2 og § 65 b, stk. 1 og 3-7, kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afde-
ling. Miljøministerens afgørelser efter § 61 a, stk. 1, og § 65
a, stk. 1 og 4, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det følger af § 60, stk. 1, i skovloven, at afgørelser efter
§ 4, § 6, § 7, stk. 2, § 13, § 15, stk. 2, § 17, stk. 3, §§
19-21, § 38, § 39 og § 51, stk. 2 og 3, der er truffet af
miljøministeren eller efter bemyndigelse fra ministeren, jf.
§ 43, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Det følger af vandløbslovens § 80, stk. 1, at vandløbsmyn-
dighedens afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og
andre økonomiske spørgsmål, og miljøministerens afgørel-
ser efter § 37 a kan påklages til Miljø- og Fødevareklagen-
ævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk.
1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørel-
ser efter § 54 a kan dog ikke påklages.
Efter gældende ret vil disse afgørelser kunne blive påklaget
til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den der klager er
klageberettiget i sagen.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen
tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der
ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage
stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII
følger det, at indenrigs- og sundhedsministeren er rekursin-
stans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om
sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af Anke-
styrelsen, samt at ministeren er øverste tilsynsmyndighed
i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser
som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i
lov om kommunernes styrelse, at reglerne viger for anden
lovgivning.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelse
vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter
lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om
vandløb med undtagelse af kapitel 13, og regler udstedt i
medfør af disse love, samt miljøministerens afgørelser efter
lov om skove, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at reglerne
i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven
og vandløbsloven gælder for projektet. Det vil betyde, at der
vil blive truffet afgørelser om projektet over for Vejdirekto-
ratet som anlægsmyndighed samt dennes entreprenører. De
kompetente myndigheder vil fortsat have tilsynskompeten-
cen, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt
påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørel-
ser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder
anvendelse på projektet.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil indebære, at reg-
lerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over
afgørelser efter disse love i forbindelse med arbejder til brug
33
for projektet nævnt i § 1, ikke følger de normale regler i de
respektive love, men afskæres.
En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af
fremdriftshensyn, da klagesager kan indebære betydelige
risici og usikkerheder for projektet i form af forsinkelse
og fordyrelse. Afgørelserne kan fortsat påklages til trans-
portministeren, jf. § 6, stk. 2, og for domstolene efter de
almindelige regler herom, dog inden for seks måneder, jf.
lovforslagets § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke være begrænset til ar-
bejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter
andre afgørelser efter de i § 6, stk. 1, nævnte love, når
disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan
medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de
nævnte love. Forslaget ændrer således ikke ved, at afgørel-
serne som hidtil skal træffes efter reglerne i de i § 6, stk.
1, nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgnin-
ger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de
krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensatio-
ner m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene afgørelser efter
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven
og vandløbsloven vedrørende anlægsprojektet i anlægspe-
rioden, herunder også ved projektændringer godkendt af
Trafikstyrelsen efter proceduren i vejlovens kapitel 2 a.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-
mæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hen-
syn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et
givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
gennemførelsen af anlægsprojektet kan indgå med betydelig
vægt.
Afgørelser efter de nævnte love i stk. 1 vedrørende anlægs-
projektet vil i nogle tilfælde desuden forudsætte forudgåen-
de screening og godkendelse af miljøvurdering. De miljø-
mæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og
vurderet i miljøkonsekvensvurderingerne, og der skal ikke
foretages en ny miljøkonsekvensvurdering. Kommunalbe-
styrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt
i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, når der i til-
ladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive
love.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at sagerne
vil kunne blive indbragt for domstolene. Forslaget vil heller
ikke ændre ved den almindelige adgang til at klage til Folke-
tingets Ombudsmand.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser
vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er
nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministeren.
Det foreslåede vil betyde, at transportministerens behand-
ling af klagesager efter stk. 2 vil være reguleret af de i stk.
1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder
for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, vil fortsat
gælde. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter
de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en
bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojek-
tet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge
afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesa-
gen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin vi-
den om anlægsprojektet.
Vurdering af klageberettigelsen følger de angivne kriterier i
vandløbsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at transportministeren kan beslutte
at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de love
og regler, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag,
der vedrører anlægsprojektet.
Den foreslåede bestemmelse vil alene give ministeren kom-
petence til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkelt-
sag (call-in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter
de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyt-
tet i tilfælde, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn
til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en
myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og
rammerne for det pågældende projekt. Bestemmelsen kan
endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis
kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsent-
lig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren vil – ligesom efter det foreslåede stk. 2
– skulle træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis
efter de love, der er nævnt i stk. 1. Hensynet til anlægs-
projektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller
fordyrelse af anlægsprojektet, kan dog tillægges betydning,
hvis det er muligt efter de pågældende love. Selvom trans-
portministeren måtte beslutte at træffe afgørelse i en nær-
mere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de
almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportmi-
nisteren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en
tilsynssag.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i
sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens
beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed. Sagerne vil kunne blive indbragt for
domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende transportmini-
sterens afgørelser efter stk. 2 og 3 gælder reglerne om søgs-
målsfrist og omkostninger i lovforslagets § 11. Der henvises
til bemærkningerne til § 11.
Den almindelige adgang til at klage til Folketingets Om-
budsmand vil fortsat være gældende.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at de kommunale tilsynsmyndig-
heder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens sager
omfattet af stk. 1, herunder anmodninger om aktindsigt i
disse sager.
34
Den foreslåede § 6, stk. 1, vil indebære fravigelse af særreg-
ler om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virk-
ning efter naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven
og miljøbeskyttelsesloven for anlægsprojektet. Når disse
særregler fraviges, kan de kommunale tilsynsmyndigheder
få en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgiv-
ning i forhold til andre bygge- og anlægsprojekter. Da dette
ikke er hensigtsmæssigt, foreslås det i § 6, stk. 4, at de
kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kom-
munalbestyrelsens afgørelser omfattet af forslagets § 6, stk.
1, om anlægsprojektet nævnt i § 1. Der henvises til ovenstå-
ende begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i
de nævnte love.
Det foreslåede vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre
tilsyn med kommunalbestyrelsens sager om anlægsprojektet
efter forslagets § 6, stk. 1, herunder anmodninger om aktind-
sigt og sagsbehandlingsregler.
Det vil alene være sager efter forslagets § 6, stk. 1, som de
kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn
med i anlægsperioden. Således vil de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke kunne påse kommunernes overholdelse af
f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsakt-
indsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter offentligheds-
loven.
Det foreslås i § 6, stk. 5, at transportministeren til brug for
behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysnin-
ger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt
form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de love, der er nævnt i stk. 1, inden for den pågældende
kommune.
Det foreslåede skal sikre, at transportministeren vil kunne
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal videregi-
ve de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddel-
se af – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed
kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportmini-
sterens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til dels
til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter
miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilve-
jebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold,
der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes
område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt
form.
Til § 7
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincip-
pet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje,
herunder om nødvendig flytning af ledninger i forbindelse
med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt be-
stemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationskom-
mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåde ved
ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og
38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov
om private fællesveje for så vidt angår ledninger i eller over
private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.6.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at arbejder på ledninger i eller over
arealer i området, hvor anlægsprojektet nævnt i § 1, skal
gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger,
i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægsmyn-
digheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales
af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at arbejder på ledninger i eller
over arealer i området, hvor projektet nævnt i § 1 skal gen-
nemføres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i
forbindelse med arbejder, der iværksættes under gennemfø-
relsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse,
hvis andet er særligt bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt
af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse
efter §§ 37 og 38, jf. § 40 i lov om vandforsyning m.v.
Det foreslåede vil medføre, at ledningsejeren ikke vil skulle
betale for en ledningsomlægning, såfremt dette er særligt
bestemt ved aftale eller det følger af en kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriati-
onsprocesloven eller afgørelse truffet af en kommunalbesty-
relse efter vandforsyningsloven. Det må bero på en konkret
vurdering, hvorvidt en ledning er omfattet heraf.
Det foreslås i § 7, stk. 3, at arbejder på ledninger, jf. stk. 1,
udføres af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er
særlig aftalt eller fremgår af § 7, stk. 2.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive præciseret, at led-
ningsarbejder udføres af ledningsejer. For ledningsarbejder
inden for offentligt vejareal følger det af vejlovens § 77, stk.
3, at staten afholder udgifterne til ledningsarbejderne i for-
bindelse med et statsvejsanlæg. Uden for offentligt vejareal
er udgangspunktet og praksis desuden, at det er ledningsejer,
der udfører ledningsarbejderne, men med forslaget til stk. 3
præciseres dette.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med
en vejmyndigheds arbejder efter § 77, der iværksættes af
vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som
vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage
hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden
35
så tidligt som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med led-
ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
vejmyndigheden og ledningsejeren.
Det fremgår af vejlovens § 79, stk. 4, at Vejdirektoratet
i særlige tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for led-
ningsejerens regning, hvis der ikke kan opnås enighed mel-
lem vejmyndigheden og ledningsejeren omkring ledningsar-
bejdets udførelse.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er
anerkendt i gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindel-
se med anlægsprojekter skal vise hensyn til ledningerne,
herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med
ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på
den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og
ledningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får
mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af
det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at lednings-
ejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren vil således skulle inddrages med
henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan til-
rettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæs-
sige måde.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at anlægsmyndigheden ved gen-
nemførelsen af anlægsprojektet, jf. § 1, skal tage hensyn
til ledninger omfattet af § 7 og drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæs-
sige måde for begge parter.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Vejdirektoratet
som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med
ledningsarbejderne bl.a., ved så tidligt som muligt at indgå i
en dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde lednings-
protokoller m.v.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at hvis der ikke kan opnås enighed
mellem anlægsmyndigheden og ledningsejeren omfattet af §
7 om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori
eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningseje-
ren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre
anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført
af ledningsejeren.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, hvad
der skal gælde, såfremt der ikke kan opnås enighed med
ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på
arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilret-
telægges. Transportministeren vil i så fald kunne kræve,
det vil sige påbyde, ledningsejeren at udføre de lednings-
arbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægs-
arbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan
gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 2, til at udstede et påbud til ledningsejeren vil gælde,
uanset om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbej-
der, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Vejdirektoratet vil som anlægsmyndighed, hvis forholdene
gør det nødvendigt, skulle rette henvendelse om udstedelse
af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er
grundlag for at meddele påbud til ledningsejeren. Vejdirek-
toratet skal forinden have drøftet det planlagte anlægsarbej-
de med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-
lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægs-
projektet og ledningsejeren.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at transportministeren i særlige
tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2,
udføre for ledningsejerens regning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse,
hvor ledningsejeren ikke inden for en i forhold til anlægs-
projektet rimelig frist udfører de påbudte ledningsarbejder
og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil
således f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdig-
gørelsen af ledningsarbejder vil medføre store fordyrelser
f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre
entreprenører, der vil blive forsinket i udførelsen af deres
arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være
forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved
en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbej-
de. Det vil omkostningsmæssigt kunne komme ledningseje-
ren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår
i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum
ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbe-
grænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8,
stk. 3, til at udføre de påbudte ledningsarbejder gælder, uan-
set om det er anlægsprojektet eller dertilhørende arbejder,
der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, svarer desuden, for
så vidt angår ledninger i eller over offentlige vejarealer, til
bestemmelsen i vejlovens § 79, stk. 4.
Til § 9
Det følger af ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, at
ekspropriationskommissionen i forbindelse med prøvelsen
af et anlægsprojekt kan tage stilling til bl.a. ledningsomlæg-
ninger, herunder træffe beslutning om konkrete tekniske
løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som anlægs-
myndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler
om tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragel-
se af ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke
kan nå til enighed, kan spørgsmålet forelægges kommissi-
onen. Dette gælder dog ikke, hvis transportministeren har
meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af bestemte
ledningsarbejder, jf. lovens § 8, stk. 2, da ekspropriations-
kommissionen ikke har kompetence til at efterprøve mini-
sterens afgørelser.
36
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til
spørgsmål om udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf.
ekspropriationsproceslovens § 17, stk. 4, om andre økono-
miske tab end ekspropriationserstatning. Taksationskommis-
sionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været be-
handlet af ekspropriationskommissionen.
Det følger af vejlovens § 103, stk. 1, at erstatning for eks-
propriationen efter § 96 og de forberedende undersøgelser,
der er nævnt i § 99, fastsættes efter de almindelige erstat-
ningsregler.
Af vejlovens § 103, stk. 2, fremgår det, at en eventuel
værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejendom skønnes
at opnå på grund af ekspropriationen, skal fradrages erstat-
ningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis ejendommen
skønnes at opnå en fordel, der er større end det tab, der
påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at tvister om erstatning for led-
ningsarbejder omfattet af § 7 og tvister om erstatning som
følge af en afgørelse truffet i medfør af § 8 afgøres af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Den foreslåede bestemmelse vil således i overensstemmelse
med administrativ praksis på området betyde, at ekspropria-
tions- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropria-
tionsprocesloven har kompetencen til at afgøre tvister om
erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede §
7, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet
i medfør af den foreslåede § 8, uanset om det konkrete
anlægsarbejde, som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt
skal behandles af ekspropriationskommissionen i forbindel-
se med ekspropriation af fast ejendom til det pågældende
anlægsprojekt.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence
efter lovforslagets § 9 til at behandle tvister omfattet af
forslagets §§ 7 og 8 vil gælde, uanset om tvisten udspringer
af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gennemførelsen af
anlægsprojektet.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at reglerne i vejlovens § 103 finder
anvendelse ved erstatningsfastsættelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i vej-
lovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsæt-
telsen i tvister omfattet af lovforslagets lovens § 9 stk.
1. Det følger heraf, at der i en eventuel erstatning kan
foretages fradrag for generelle og specielle fordele, og at
erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at
medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres
ejeren ved foranstaltningen.
Til § 10
I forbindelse med en række andre anlægsprojekter har der
været etableret en ordning, hvor støjramte boliger har kun-
net søge tilskud til støjisolering, og en lignende ordning
foreslås lovfæstet for anlægsprojektet nævnt i lovforslagets
§ 1. Der henvises bl.a. til lov nr. 624 af den 11. juni 2024 om
anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse og lov nr. 625 af den 11.
juni 2024 om udbygning af E20 Amagermotorvejen.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at Vejdirektoratet etablerer en
ordning, hvorefter der kan ydes tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1.
Det foreslåede vil indebære, at Vejdirektoratet skal etablere
og administrere en ordning om tilskud til facadeisolering af
helårsboliger, der er særligt støjramte efter gennemførelse af
anlægsprojektet nævnt i § 1 på baggrund af et særskilt admi-
nistrationsgrundlag. Støjisolering af boliger omfatter typisk
forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at
dæmpe det indendørs støjniveau fra vejanlægget. Vejdirek-
toratet udpeger de boliger, der omfattes af ordningen. Ud-
pegningen forventes at ske ud fra facadestøjberegninger på
baggrund af forholdene 12 måneder efter, at hele vejanlæg-
get er taget i brug. Anlægget betragtes som taget i brug, når
det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle spor.
Med ordningen vil det blive sikret, at de helårsboliger, som
Vejdirektoratet udpeger som særligt ramt af støj som følge
af anlæg og udbygning af vejanlægget omfattet af lovforsla-
get, kan søge om tilskud til støjisolering af facader.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at ansøgning om tilskud til
facadeisolering efter stk. 1 skal være modtaget senest 36
måneder efter vejanlægget er taget i brug.
Den foreslåede ordning vil være omfattet af anlægsprojek-
tets økonomi. Af hensyn til den økonomiske afvikling og
afslutning af anlægsprojektet vil det være nødvendigt at ind-
sætte en frist for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et
vejanlæg er taget i brug vurderes at være en rimelig periode
for en ejer af en støjramt bolig til at beslutte, om man ønsker
at foretage støjisolering og søge om tilskud herom. Ansøg-
ning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som nævnt ovenfor som taget i brug,
når vejen er åbnet for trafik i alle spor.
Det foreslås i § 10, stk. 3, 1. pkt., at Vejdirektoratets afgørel-
se om tilskud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til
transportministeren.
Det foreslåede vil medføre, at Vejdirektoratets afgørelse om
tilskud vil kunne påklages til transportministeren. At Vejdi-
rektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til transport-
ministeren, er i overensstemmelse med hidtidig praksis for
tilsvarende ordninger i andre anlægsprojekter om tilskud til
støjisolering.
Det foreslås i § 10, stk. 3, 2. pkt., at klagefristen er 4 uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
37
Det foreslåede vil medføre, at modtageren af en afgørelse
skal have klaget inden for 4 uger fra den dag, hvor denne
har modtaget Vejdirektoratets afgørelse.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at ordningen om tilskud til fa-
cadeisolering ophører 60 måneder efter, at det pågældende
vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordnin-
ger vurderes det at være nødvendigt at indsætte en slutdato
for ordningen for det enkelte anlægsprojekt. Det vil betyde,
at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet
inden 60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug. Det
foreslåede vil medføre, at hvis en ansøgning er indsendt in-
den de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det tilskud-
sberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt
og begæring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter,
at vejanlægget er taget i brug, når det udbyggede vejanlæg
er åbnet for trafik i alle spor.
Der henvises herudover til pkt. 9.14 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 11
Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved
domstolene, herunder om betaling for udgifter. Udgangs-
punktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter,
som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været
fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand
af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvri-
ge udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens §
312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de
påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne
grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat
fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller inter-
nationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige
retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørel-
ser efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der
efter en vis periode ikke kan rejses tvivl ved domstolene
om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil gæl-
de ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en
prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen vil
ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den
pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form
i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendt-
gjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2
a vedrørende anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Tra-
fikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendt-
gøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket
tidspunkt der ligger sidst. Det vil i praksis f.eks. betyde, at
i en situation, hvor afgørelsen er dateret til en mandag, men
afgørelsen først offentliggøres om torsdagen i samme uge,
da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da dette tidspunkt
ligger sidst.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at retten ved søgsmål om miljøfor-
hold, der er omfattet af denne lov, skal påse, at omkostnin-
gerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende
regler i retsplejeloven om den tabende parts erstatning af
udgifter, som den vidende part har afholdt. Samtidig skal
forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens
kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre overholdelse af kra-
vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler
ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen vil der-
for skulle forstås i overensstemmelse med konventionen og
VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter
sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af hen-
holdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallika-
ropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissio-
nen mod Storbritannien.
Til § 12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at loven træder i kraft den 1.
januar 2025.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at transportministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved ud-
stedelse af en bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på det
tidspunkt, hvor lovens bestemmelser, herunder dennes even-
tuelle pligter og rettigheder, ikke længere vurderes relevan-
te, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbejderne er
tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en drifts-
fase, og når støjisoleringsordningen er udløbet 60 måneder
efter, at vejanlægget er taget i brug.
38