Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Tilhører sager:

Aktører:


    CE1478

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l7/20241_l7_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)
    Uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks
    Innovationsfond, lov om teknologi og innovation,
    lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle
    aktiviteter og samarbejde med fonde og lov om
    Danmarks Grundforskningsfond (Justering af Danmarks
    Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger
    for andre ministre, ophævelse af regler om
    innovationsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for
    godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.)
    (Lovforslag nr. L 7)
    Lovforslaget indeholder forslag til ændringer, der har til
    formål at justere og opdatere de administrative rammer for
    visse ordninger på forsknings- og innovationsområdet.
    For det første foreslås ændringer af lov om Danmarks
    Innovationsfond med henblik på at fastlægge en mere fleksi-
    bel ramme for Danmarks Innovationsfonds opgave med at
    foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier
    i forbindelse med uddeling af statslige forskningsbevillinger.
    Det foreslås bl.a., at Danmarks Innovationsfond skal
    kunne undlade at foretage en forskningsfaglig vurdering
    af indkomne ansøgninger, hvis en sådan vurdering kan
    foretages på et tilsvarende forskningsfagligt niveau inden
    for vedkommende ministers eget område. Derudover fore-
    slås det, at opgaven efter aftale skal kunne overlades til
    Danmarks Frie Forskningsfond, hvis uddelingen sker på
    et forskningsområde, der falder inden for Danmarks Frie
    Forskningsfonds formål.
    For det andet indeholder lovforslaget forslag til opdate-
    ringer af lov om teknologi og innovation. Det foreslås bl.a.,
    at reglerne om innovationsmiljøer bliver ophævet, da inno-
    vationsmiljøordningen er udfaset ved udgangen af 2023 som
    følge af politisk aftale fra 2018 om forenkling af erhvervs-
    fremmesystemet.
    Endelig foreslås det, at der i lov om Danmarks Grund-
    forskningsfond indsættes en bestemmelse om, at fonden skal
    etablere et datagrundlag, der bl.a. kan anvendes til analyser
    og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og
    innovationssystem. Hensigten med denne ændring er at un-
    derstøtte en mere systematisk videnopsamling i forhold til
    fondens aktiviteter.
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar
    2025.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 7 Folketinget 2024-25
    Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2024-5249
    CE001478