ERU alm. del - svar på spm. 373 om genåbning af tusindvis af sager om muligt snyd. »Jeg er rystet«”, bragt i Berlingske Tidende den 5. september 2024, udtaler Erhvervsstyrelsen, at det er oplysninger afgivet til Skattestyrelsen, der er baggrund for genoptagelsen

Tilhører sager:

Aktører:


(20231) ERU alm. del - svar på spm. 373.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/373/svar/2073944/2913531.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
2. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 373 alm. del stillet af udvalget den 10. septem-
ber 2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (Konservative Folkeparti).
Spørgsmål:
I artiklen ”Virksomhedsejer troede, at sagen var lukket. Nu genåbner sty-
relse tusindvis af sager om muligt snyd. »Jeg er rystet«”, bragt i Berlingske
Tidende den 5. september 2024, udtaler Erhvervsstyrelsen, at det er oplys-
ninger afgivet til Skattestyrelsen, der er baggrund for genoptagelsen. Gen-
optagelserne vedrører sager fra 2020-2022. Oplysningerne er derfor senest
inkluderet i oplysningerne afgivet til Skattestyrelsen i 2023 vedrørende
regnskabsåret 2022. Kan ministeren bekræfte, at dette er korrekt? I positivt
fald, vil ministeren da svare på, hvordan Erhvervsstyrelsen kan anse oplys-
ningerne for nye i august 2024, hvis Skattestyrelsen har haft oplysningerne
siden 2023?
Svar:
Erhvervsstyrelsen har oplyst mig om, at styrelsen har behandlet næsten
150.000 slutafregningssager på kompensationsordningen for selvstændige,
bl.a. med hjælp fra data fra offentlige registre. Brugen af data fra offentlige
registre har været en fordel for mange virksomheder, da Erhvervsstyrelsen
er kommet hurtigere i gang med sagsbehandlingen af slutafregningssager,
samtidig med at virksomhederne selv har skullet indberette færre oplysnin-
ger.
Som beskrevet i besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 372 har Erhvervs-
styrelsen i nogle tilfælde dog først fået adgang til sagsrelevante oplysninger
efter, at virksomhedens slutafregningssag(er) er blevet afgjort. Det skyldes
bl.a., at det er muligt for de selvstændige at rette i deres årsopgørelse med
tilbagevirkende kraft, fx kan de rette i deres årsopgørelse for 2020 helt frem
til maj 2024.
Derudover har Erhvervsstyrelsen i nogle tilfælde afventet at påbegynde
sagsbehandlingen af en slutafregningssag til, at de relevante data fra offent-
lige registre har været så endelige som muligt. Derfor kan der indgå oplys-
ninger fra 2023 i nærværende genoptagelsessager, som Erhvervsstyrelsen
ikke tidligere har taget højde for i styrelsens sagsbehandling.
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 373
Erhvervsudvalget 2023-24
2/2
Med undtagelse af enkelte sager, hvor der foreligger en whistleblowerhen-
vendelse eller hvidvaskindberetning, samt sager der er til virksomheders
ugunst, er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at der med det nuværende da-
tagrundlag ikke er behov for at genoptage yderligere sager end den igang-
værende genoptagelsesrunde.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov


(20231) ERU alm. del - svar på spm. 372.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/eru/spm/373/svar/2073944/2913532.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
2. oktober 2024
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 372 alm. del stillet af udvalget den 10. septem-
ber 2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (Konservative Folkeparti).
Spørgsmål:
I forlængelse af artiklen ”Virksomhedsejer troede, at sagen var lukket. Nu
genåbner styrelse tusindvis af sager om muligt snyd. »Jeg er rystet«”, bragt
i Berlingske Tidende den 5. september 2024, vil ministeren da redegøre for,
hvilke nye oplysninger, der har ført til genåbningen af 7.500 sager om co-
ronakompensation?
Svar:
Som offentlig forvaltningsmyndighed er Erhvervsstyrelsen forpligtet til at
sikre korrekte afgørelser og ligebehandling i styrelens sagsbehandling. Er-
hvervsstyrelsen oplyser, at styrelsen derfor løbende i både ansøgnings- og
slutafregningsfasen har anvendt oplysninger fra andre offentlige myndig-
heder om forhold, der har betydning for den kompensation, de selvstændige
er berettigede til.
I nogle tilfælde har Erhvervsstyrelsen først fået adgang til sagsrelevante
oplysninger efter, at virksomhedens slutafregningssag er blevet afgjort. Er-
hvervsstyrelsen har derfor løbende samlet og analyseret, om de oplysnin-
ger, virksomhederne har indsendt til brug for slutafregningen, svarer til op-
lysningerne om virksomhederne i offentlige registre. På kompensations-
ordningen for selvstændige er der identificeret tre væsentlige uoverens-
stemmelser:
- Selvstændige kan kun modtage kompensation, hvis de i indkomståret
har en personlig indkomst på maksimalt 800.000 kr. Erhvervsstyrelsen
er forpligtiget til at genoptage sager, hvor det af offentlige registre
fremgår, at den selvstændige selv har indrapporteret en personlig års-
indkomst på mere end 800.000 kr. og således ikke er berettiget til at
modtage kompensation.
- Selvstændige kan ikke modtage kompensation, hvis de samtidig mod-
tager offentlige ydelser, fx dagpenge. Erhvervsstyrelsen er forpligtiget
til at genoptage sager, hvor det af offentlige registre fremgår, at den
selvstændige i kompensationsperioden har modtaget offentlige ydelser.
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 373
Erhvervsudvalget 2023-24
2/2
- Selvstændige kan i visse kompensationsperioder vælge at modtage en
forhøjet kompensation, hvis de ikke udbetaler mere end 23.000 kr./må-
ned til sig selv fra virksomheden. Erhvervsstyrelsen er forpligtiget til at
genoptage sager, hvor det af offentlige registre fremgår, at den selv-
stændige selv har indrapporteret et overskud i virksomheden på mini-
mum 414.000 kr. svarende til 34.500 kr./måned. Det er Erhvervsstyrel-
sens erfaring, at hvis virksomheden har et overskud af den størrelse, har
den selvstændige som hovedregel også udbetalt mere end 23.000
kr./måned til sig selv i kompensationsperioden.
Erhvervsstyrelsens gennemgang af ovenstående oplysninger har således
ført til, at styrelsen har genoptaget ca. 7.500 slutafregningssager på selv-
stændigordningen.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov