Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsudvalget

Tilhører sager:

Aktører:


Brev UFU.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l7/bilag/1/2913442.pdf

Ministeren
Side 1/1
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
• Kommenteret høringsnotat til L 7 om ændring af forslag til lov om ændring
af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation, lov
om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samar-
bejde med fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond (Justering af
Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for
andre ministre, ophævelse af regler om innovationsmiljøer, fastsættelse af
godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.)
• Høringssvar.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
2. oktober 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
513936
Offentligt
L 7 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25


Indkomne høringssvar.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l7/bilag/1/2913444.pdf

Offentligt
L 7 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Jura
Børsgade 4, postboks 2135
1015, København K
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 7K
Postboks 159
9220 Aalborg Øst
Sagsbehandler:
Anton Bennedsen Yalda-Witt på
vegne af Mads Bang
Telefon: 6196 7477
Email: abyw@adm.aau.dk
Dato: 20-08-2024
Sagsnr.: 2019-009-00394
Høringssvar over udkast til forslag om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi
og innovation, lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med
fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond (Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave
med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovationsmiljøer, fast-
sættelse af godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.)
Aalborg Universitet takker for muligheden for at afgive høringssvar til det foreslåede ændringsforslag vedrørende
Danmarks Innovationsfonds rammer for forskningsfaglige vurderinger. Som et universitet med en betydelig inte-
resse i bevilling af statslige forskningsmidler, ser vi det som afgørende, at ændringerne styrker transparens,
kvalitet og neutralitet i forskningsbevillingsprocessen.
På baggrund af foreliggende forslag har Aalborg Universitet følgende bemærkninger:
• Afhængighed og gennemsigtighed: Det foreslåede ændringsforslag om at lade ministerierne selv stå
for forskningsfaglige vurderinger skaber potentielt usikkerhed omkring potentielle bias og manglende
gennemsigtighed. Det frygtes, at en sådan decentralisering kan svække tilliden til forskningsbevillings-
processen, hvis ikke vurderingerne udføres med fuld neutralitet og uafhængighed. Aalborg Universitet
anbefaler derfor, at der etableres retningslinjer, der sikrer at vurderingerne sikres mod interessekonflikter
og opretholder den nødvendige objektivitet.
• Ressourcer og kapacitet: Overførslen af det forskningsfaglige vurderingsansvar til ministerierne forud-
sætter, at disse besidder tilstrækkelige ressourcer og ekspertise på højeste niveau. Der er en reel risiko
for, at især mindre ministerier ikke har de nødvendige kompetencer til at sikre en vurderingsproces, der
matcher den standard, Innovationsfonden traditionelt har stået for. Det foreslås derfor, at der indføres en
evalueringsmekanisme, hvor ministeriernes kapacitet og kompetencer regelmæssigt vurderes og doku-
menteres, så kvaliteten i vurderingsprocessen kan opretholdes og forbedres.
• Klarhed i ansvarsfordeling: Forslaget om, at vurderingsopgaverne kan overlades til Danmarks Frie
Forskningsfond (DFF), kræver tydelige retningslinjer for ansvarsfordeling og beslutningsprocesser. Det
bør præciseres, hvornår og hvordan en sådan overdragelse kan og skal finde sted, for at undgå overlap
og forvirring i ansvarsområderne. Aalborg Universitet anbefaler, at der udvikles en detaljeret procedure-
beskrivelse, der sikrer, at ansvar og roller er klart defineret og veldokumenteret.
• Bevarelse af kvalitet: Det er afgørende, at decentraliseringen af vurderingsansvaret ikke fører til uens-
artede standarder og dermed svækker kvaliteten af de forskningsfaglige vurderinger og tilliden dertil. For
at modvirke dette bør der indføres ensartede og omfattende kvalitetsstandarder på tværs af alle involve-
rede ministerier og enheder, som skal evalueres løbende.
• Potentielle interessekonflikter: Når ministerier vurderer ansøgninger inden for deres egne områder, er
der en betydelig risiko for interessekonflikter. For at opretholde integriteten i forskningsbevillingsproces-
sen er det afgørende, at der sikres en uafhængig og upartisk vurdering.
• Faglig kvalifikation af forskningskyndige: Aalborg Universitet bemærker desuden, at § 2, stk. 2 i det
foreslåede ændringsforslag tillader, at forskningskyndige med administrativ erfaring kan deltage i vurde-
ringsprocessen. Aalborg Universitet mener, at det er afgørende, at de forskningskyndige, der udpeges
til at vurdere ansøgninger, har dybdegående faglig indsigt og erfaring fra aktiv forskning inden for det
relevante område. Dette vil sikre, at vurderingerne forbliver på højeste faglige niveau.
Aalborg Universitet anerkender potentialet i at inddrage Danmarks Frie Forskningsfond i vurderingsarbejdet, så
længe dette sker på baggrund af klart definerede ansvarsområder, procedurer og retningslinjer. Vi opfordrer til,
at de foreslåede ændringer justeres, så de styrker gennemsigtigheden, opretholder en høj kvalitet i vurderings-
processen og effektivt undgår interessekonflikter.
Tak for muligheden for at afgive dette høringssvar. Aalborg Universitet står til rådighed for yderligere spørgsmål
eller uddybning af vores synspunkter.
På vegne af Aalborg Universitet
Mads Bang
Innovationsdirektør
Innovationsfonden
CVR nr. 29 03 56 95
Europahuset, Europaplads 2, 4. sal
8000 Århus
Tel. +45 6190 5000
kontakt@innofond.dk
Innovationsfonden.dk
23. august 2024
Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond,
lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forskningsinsti-
tutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde og
lov om Danmarks Grundforskningsfond
Innovationsfonden kvitterer for ambitionen om at fastlægge en mere hensigtsmæssig og
fleksibel ramme for fondens arbejde med at foretage forskningsfaglige vurderinger for
andre ministerier i forbindelse med uddeling af statslige forskningsbevillinger.
Innovationsfonden lægger til grund for ændringsforslaget og støtter, at det grundlæg-
gende princip om, at uddeling af statslige forskningsmidler sker i åben konkurrence og
på baggrund af forskningsfaglige vurderinger, fastholdes.
Innovationsfonden lægger ligeledes til grund og støtter, at opgaven med at vurdere og
kvalitetssikre uddelingsprocessen og dermed rammerne omkring statslige uddelinger af
forskningsstøtte, fortsat skal være samlet hos Innovationsfonden, uanset hvilken model
for vurdering af konkrete ansøgninger der af hensyn til fleksibilitet og hensigtsmæssig-
hed anvendes, jf. nedenfor.
Endelig lægger Innovationsfonden til grund og støtter, at det i alle tilfælde fortsat vil være
vedkommende ministerier, der har det forvaltningsretlige ansvar for korrekt uddeling af
egne forskningsstøttemidler, herunder gennemfører partshøring, meddeler tilsagn og af-
slag m.v.
Innovationsfonden har hertil en række konkrete bemærkninger til lovforslaget, som føl-
ger.
Innovationsfonden ser positivt på muligheden for at fravige kravet om, at det i alle til-
fælde er fonden, der skal foretage forskningsfaglige vurderinger af konkrete ansøgninger
fra andre ministerier. Innovationsfonden er således enig i, at i tilfælde, hvor sådanne vur-
deringer kan foretages på tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for vedkommende
ministeriums eget område, vil det være uhensigtsmæssigt, tidsforlængende for ansøger
og mere omkostningstungt for det statslige forsknings- og innovationssystem, hvis Inno-
vationsfonden er forpligtet til også at foretage vurderinger af sådanne konkrete ansøgnin-
ger.
I de tilfælde, hvor den forskningsfaglige vurdering af ansøgninger finder sted i vedkom-
mende ministerium, finder Innovationsfonden, i overensstemmelse med lovforslaget, at
det er vigtigt, at fonden har til opgave at vurdere, hvorvidt vedkommende ministerium rå-
der over de fornødne forskningsfaglige kompetencer i forskningsudvalg eller lign. til at fo-
retage de konkrete forskningsfaglige vurderinger.
2
Innovationsfonden finder, ligeledes i overensstemmelse med lovforslaget og i tråd med
sine indledende bemærkninger, at det er vigtigt, at fonden fortsat har som opgave at vur-
dere uddelingsproceduren, herunder opslagstekst, kriterier, tidsfrister mm., i tilfælde hvor
forskningsfaglige vurderinger af konkrete ansøgninger foretages inden for vedkommende
ministeriums eget område.
Innovationsfonden er ligeledes enig i, at opgaven med at vurdere forskningsfagligt ind-
hold i konkrete ansøgninger fra andre ministerier i visse tilfælde, som beskrevet i lov-
forslaget, kan varetages af Danmarks Frie Forskningsfond, hvis uddelingen vurderes at
falde inden for denne fonds formål. En konkret aftale mellem Innovationsfonden og Den
Frie Forskningsfond vil formentligt skulle udarbejdes som ramme for samarbejdet.
Innovationsfonden finder, i overensstemmelse med lovforslaget og i tråd med indledende
bemærkninger, at det er vigtigt, at fonden fortsat har som opgave at vurdere uddelings-
proceduren, herunder opslagstekst, kriterier, tidsfrister mm., i tilfælde hvor forskningsfag-
lige vurderinger af konkrete ansøgninger foretages med assistance fra Danmarks Frie
Forskningsfond. Det vil ligeledes være Innovationsfonden, der skal være eneste indgang
og som forestår al kontakt med vedkommende ministerier, af hensyn til at opnå en tyde-
lig og ensartet praksis på tværs af sagerne.
Innovationsfonden er enig i, at det i en række tilfælde er hensigtsmæssigt at lade aner-
kendte forskere vurdere de indkomne ansøgninger, særligt hvor forskningsindholdet i an-
søgningerne er væsentligt og/eller komplekst. Med lovforslaget præciseres, at princippet
om anvendelse af anerkendte forskere, der ligger til grund for fondens behandling af an-
søgninger under egne opslag med forskningsindhold, også skal ligge til grund for fon-
dens arbejde med at foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbin-
delse med uddeling af statslige forskningsbevillinger, når der indgår væsentligt og/eller
komplekst forskningsindhold i pågældende ansøgninger.
Innovationsfonden foreslår, at det er op til vedkommende ministerium i samarbejde med
Innovationsfonden at afgøre, fra sag til sag, hvorvidt ansøgninger under en given op-
slagstekst fra vedkommende ministerium vurderes at rumme væsentligt og/eller kom-
plekst forskningsindhold.
Innovationsfonden skal i den sammenhæng gøre opmærksom på, at der er betydelige
forskelle i den konkrete vurderingsopgave, der foretages ved ansøgninger under fondens
egne opslag med forskningsindhold, og den vurdering, der typisk foretages i opgaver for
andre ministerier. Hvor opgaven ved ansøgninger med væsentligt og/eller komplekst
forskningshold under fondens egne opslag, f.eks. Grand Solutions-programmet, rummer
en egentlig fagfællebedømmelse, herunder med karaktergivning ud fra de i opslaget an-
givne kriterier, ranking ift. andre ansøgninger m.v., indeholder opgaven med forsknings-
faglig vurdering af ansøgninger for andre ministerier alene en vurdering af, om ansøgnin-
gen rummer et støtteværdigt forskningsindhold eller ej. Karaktergivning, ranking og be-
slutning om bevilling eller afslag foretages i sådanne sager af vedkommende ministerium
og ikke af Innovationsfonden.
3
Innovationsfonden finder, i overensstemmelse med lovforslaget og ligeledes i tråd med
de indledende bemærkninger, at det er vigtigt, at fonden fortsat har som opgave at vur-
dere uddelingsproceduren, herunder opslagstekst, kriterier, tidsfrister mm., i tilfælde hvor
konkrete vurderinger af ansøgninger foretages af anerkendte forskere.
Innovationsfonden er enig i, at der med fordel kan etableres en ramme for fondens ar-
bejde med at foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbindelse
med uddeling af statslige forskningsbevillinger, der åbner muligheden for, at der indgås
aftaler med vedkommende ministerier om, at det er fondens forskningskyndige medar-
bejdere, og eventuelt eksterne forskningskyndige eksperter, der vurderer ansøgninger
for vedkommende ministerier.
Sådanne aftaler kan med fordel indgås, hvor forskningsindholdet i ansøgningerne ikke
fordrer dyb forskningsindsigt på fagområdet, og inden for teknologier og forskningsområ-
der, hvor fonden har forskningskyndige medarbejdere ansat. Et eksempel er EUDP un-
der Energistyrelsen, hvis anmodninger til fonden ofte omhandler ansøgninger vedrø-
rende test- og demonstrationsprojekter med et begrænset forskningsindhold, og hvor der
aktuelt er etableret et godt samarbejde. I sådanne tilfælde vil anvendelse af anerkendte
forskere ikke være hensigtsmæssig.
Innovationsfonden er, som nævnt ovenfor, enig i, at det for forskningsfaglige vurderinger
for ministerier i sager med væsentligt og/eller komplekst forskningsindhold vil være hen-
sigtsmæssigt at anvende anerkendte forskere til vurdering af konkrete ansøgninger. Da
fonden imidlertid alene sagsbehandler indkomne anmodninger fra andre ministerier, når
sådanne indløber, vil det variere fra år til år, hvor mange sager der løses ved brug af an-
erkendte forskere, og hvor mange sager der løses i de to andre modeller, som i lovforsla-
get er beskrevet som undtagelser. Det kan derfor ikke udelukkes, at sagerne i enkelte år
kan fordele sig således, at et flertal af sager mest hensigtsmæssigt løses i den ene eller
den anden undtagelsesmodel, f.eks. hvis der kun indkommer få sager, der forudsætter
dyb forskningsfaglig indsigt, herunder fra ministerier, der selv har tilknyttet forskningsfag-
ligt personale eller udvalg. Innovationsfonden opfordrer derfor til, at sådanne behovsfor-
hold og variationer i efterspørgsel mellem årene anerkendes som et vilkår, og at det
fremgår af loven, at det i praksis vil være konkrete behov hos vedkommende ministerier,
der styrer fordelingen af sager.
Innovationsfonden gør desuden opmærksom på, at der med lovforslagets ambition om at
sikre større fleksibilitet og en mere hensigtsmæssig ramme om fondens opgave med at
foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbindelse med uddeling af
statslige forskningsbevillinger, etableres tre forskellige modeller for vurdering af konkrete
ansøgninger, jf. nedenfor. Der opstår heraf et behov for at sikre ensartethed på tværs af
opgaverne.
• Model 1: Med brug af forskningsfaglige kompetencer tilknyttet vedkommende mi-
nisterier eller med brug af forskningsfaglige kompetencer tilknyttet Danmarks Frie
Forskningsfond
• Model 2: Med brug af anerkendte forskere, der er eksterne for Innovationsfonden
4
• Model 3: Med brug af Innovationsfondens egne forskningskyndige medarbejdere
evt. suppleret med eksterne forskningskyndige eksperter
Det påpeges, at foranstaltninger, der skal sikre ensartethed, ikke konkret kan beskrives i
loven, men skal beskrives i de retningslinjer, fonden på baggrund af lovens endelige ud-
formning udarbejder som grundlag for den praktiske gennemførelse af opgaverne. Om
sådanne foranstaltningers gennemførelse er omkostningsdrivende, kan ikke vurderes på
nuværende tidspunkt.
Innovationsfonden skal gøre opmærksom på, at lovforslaget kan være drivende for et
øget behov for at anvende faglige følgeomkostninger til honorering af anerkendte for-
skere. Forholdet påvirkes af mulighederne for at indgå aftaler med vedkommende mini-
sterier om, som beskrevet i lovforslaget, at anvende egne forskningskyndige medarbej-
dere i visse sager. Forholdet påvirkes ligeledes af, hvor mange anmodninger fonden
modtager fra andre ministerier og karakteren af disse. Det er således Innovationsfon-
dens forventning, at lovforslaget over en periode vil øge udgifterne til faglige følgeom-
kostninger i form af honorering af anerkendte forskere, men at disse vil variere fra år til
år.
Innovationsfonden er afslutningsvis enig i de foreslåede sproglige præciseringer vedr.
bevillingsbreve (fra ental til flertal).
Med venlig hilsen
Søren Asp Mikkelsen
Vicedirektør, Missioner & Partnerskaber


Høringssvar efter høringsfristen.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l7/bilag/1/2913445.pdf

Til: Høringssvar (hoeringssvar@ufm.dk)
Cc: Louise Kornmaaler (lok@ufm.dk)
Fra: Ragnar Heldt Nielsen (rhn@gts-net.dk)
Titel: SV: Høring: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation m.v.
(Høringsfrist: Torsdag den 22. august 2024, kl. 12)
Sendt: 26-08-2024 13:57
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Kære UFM/ Louise Kornmaaler
Det er gået op for mig, at nedenstående høringssvar meget beklageligt ikke er blevet afsendt som planlagt inden
høringsfristen i sidste uge. Jeg forsøger mig dog alligevel med en afsendelse nu, i håb om at det kan nå at komme med i
høringsskrivelsen.
Jeg beklager den ulejlighed det måtte forårsage.
Med venlig hilsen
Ragnar
Til UFM
Fra GTS-foreningens side har vi med interesse læst forslaget til diverse lovændringer bl.a. lov om teknologi og
innovation fremsendt (fra 28. juni 2024).
Fra GTS hilser vi den foreslåede ændring af godkendelsesperioden længde velkommen (jf. lovforslagets § 2 stk. 2).
Med ændringen kan det sikres, at godkendelsesperiodens længde følger længden af resultatkontraktperioden for GTS-
institutterne. Det vil muliggøre et bedre samspil mellem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og det enkelte institut
samt føre til væsentlige administrative lettelser.
Med venlig hilsen
Ragnar Heldt Nielsen
Direktør
GTS - Godkendt Teknologisk Service
Gregersensvej 1 - 2630 Taastrup
Dir/mob +45 4516 2620
Office +45 4516 2626
rhn@gts-net.dk
Twitter: @ragnarhn
Linkedin profile
www.gts-net.dk
Fra: UFM FP DEP-CJS-JUR - Høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Sendt: fredag, juni 28, 2024 12:00
Til: UFM FP DEP-CJS-JUR - Høringssvar <hoeringssvar@ufm.dk>
Emne: Høring: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation m.v.
(Høringsfrist: Torsdag den 22. august 2024, kl. 12)
Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks
Innovationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter
Offentligt
L 7 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
og samarbejde med fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond i høring. Der henvises til vedhæftede
høringsmateriale.
Vi skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest torsdag den 22. august 2024, kl. 12.
Høringssvar bedes sendt til hoeringssvar@ufm.dk.
Med venlig hilsen
Louise Kornmaaler
Faglig koordinator
Jura
Direkte telefon: +45 7231 8038
E-mail: lok@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Postboks 2135
DK-1015 København K
Telefon: +45 3392 9700
Fax: +45 3332 3501
E-mail: ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
Besøgsadresse:
Børsgade 4
DK-1215 København K
Læs om ministeriets behandling af personoplysninger


Kommenteret høringsnotat.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l7/bilag/1/2913443.pdf

Notat
Side 1/8
Modtager(e) > Uddannelses- og Forskningsudvalget
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Inno-
vationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forsk-
ningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med
fonde og lov om Danmarks Grundforskningsfond
(Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfag-
lige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovati-
onsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte tek-
nologiske serviceinstitutter m.v.)
1. Høringen
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 28. juni 2024 udsendt ovennævnte
udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer.
Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 22. august 2024, kl. 12, var der indkommet 20 hø-
ringssvar, hvoraf 12 indeholder indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor er en alfabetisk oversigt over høringssvarene.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
Advokatsamfundet
AIDS-Fondet
Akademiet for de Tekni-
ske Videnskaber
Akademikerne X X
Akademisk Arkitektfor-
ening
A. P. Møller Fonden
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
Arkitektskolen Aarhus
Bitten og Mads
Clausens Fond
Carlsbergfondet
Center for Regional- og
Turismeforskning
CO-industri X X
Copenhagen Business
School – Handelshøj-
skolen
27. august 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2024-4476
Offentligt
L 7 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
Side 2/8
Danmarks Eksport- og
Investeringsfond
Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse
X X
Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske
Råd
Danmarks Frie Forsk-
ningsfond
X X
Danmarks Grundforsk-
ningsfond
X X
Danmarks Innovations-
fond
X X
Danmarks Naturfred-
ningsforening
Danmarks Tekniske Uni-
versitet
X X
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
X
Dansk Arkitektur Center
Dansk Center for Forsk-
ningsanalyse
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Institut for Inter-
nationale Studier
Dansk Magisterforening
Danske Erhvervsakade-
mier
Danske Professionshøj-
skoler
Danske Regioner
Danske Universiteter X X
De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Dan-
mark og Grønland
De Økonomiske Råd
DEA
Designskolen Kolding
Det Etiske Råd
Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og
Konservering
Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskab
X X
Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejds-
miljø
X X
Side 3/8
Det Obelske Familiefond
Djøf
De Videnskabsetiske
Komitéer i Region Syd-
danmark
Fabrikant Mads Clau-
sens
Fond
Fagligt Fælles Forbund
FH
Fonden Teknologirådet
Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører
X X
Forsvarsakademiet
Færøernes landsstyre
Godkendt Teknologisk
Service (GTS-net)
Industriens Fond
Ingeniørforeningen, IDA X X
IT-Universitetet i Køben-
havn
IT-Branchen
It-Vest
KL X X
Kræftens Bekæmpelse
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Lundbeckfonden
Lægeforeningen
Lægemiddelindustrifor-
eningen (Lif)
X X
Naalakkersuisut i Grøn-
land
Nationalmuseet
National Videnskabs-
etisk Komité
Nordea-fonden
Novo Nordisk Fonden
Nævnet for Videnskabe-
lig Uredelighed
X X
Realdania
Region Hovedstaden X X
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Rektorkollegiet for de
Kunstneriske og Kultu-
relle Uddannelser
Side 4/8
Rigsarkivet
Rigsrevisionen X X
Rockwool Fonden
Roskilde Universitet
Rådet for Grøn Omstil-
ling
Sektorforskningens Di-
rektørkollegium
Siemensfonden
Statens Serum Institut
Syddansk Universitet
Thomas B. Thriges Fond
Trygfonden
Velux Fonden
Villum Fonden
VIVE X X
William Demant Fonden
Aalborg Universitet X X
Aarhus Universitet X X
2. Høringssvarene
Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne
høringssvar om udkastet til lovforslag.
2.1. Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige
vurderinger for andre ministre m.v.
2.1.1. Forskningsfaglige vurderinger på andre ministerområder
DTU og VIVE er positive over for forslaget om, at den forskningsfaglige vurdering
af konkrete ansøgninger skal kunne foretages i ministerierne eller overlades til
Danmarks Frie Forskningsfond, hvor det konkret er relevant.
Danmarks Innovationsfond ser ligeledes positivt på muligheden for at fravige
kravet om, at det i alle tilfælde er fonden, der skal foretage forskningsfaglige vur-
deringer af konkrete ansøgninger fra andre ministerier. Fonden er enig i, at i til-
fælde, hvor sådanne vurderinger kan foretages på tilsvarende forskningsfagligt ni-
veau inden for vedkommende ministeriums eget område, vil det være uhensigts-
mæssigt, tidsforlængende for ansøger og mere omkostningstungt for det statslige
forsknings- og innovationssystem, hvis fonden er forpligtet til også at foretage vur-
deringer af sådanne konkrete ansøgninger. Danmarks Innovationsfond finder det
vigtigt, at fonden har til opgave at vurdere, hvorvidt vedkommende ministerium rå-
der over de fornødne forskningsfaglige kompetencer i forskningsudvalg eller lign.
til at foretage de konkrete forskningsfaglige vurderinger, og at fonden fortsat har
som opgave at vurdere uddelingsproceduren. Fonden bemærker, at den fortsat
skal være eneste indgang og forestå kontakten med vedkommende ministerier af
hensyn til at opnå en tydelig og ensartet praksis på tværs af sagerne.
Side 5/8
Region Hovedstaden kvitterer for forslaget om at lade ressortministerier evaluere
ansøgninger for at opnå en større fleksibilitet og faglighed i evalueringen, men er
bekymret for, om transparensen og kvaliteten i evalueringen reduceres.
Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Akademikerne, Ingeniørforeningen, IDA
og Aalborg Universitet er kritiske over for forslaget om, at den forskningsfaglige
vurdering skal kunne foretages i det enkelte ministerium. Høringsparterne opfor-
drer til at fastholde den nuværende ordning, hvor Danmarks Innovationsfond fore-
tager den forskningsfaglige vurdering af indkomne ansøgninger. Høringsparterne
udtrykker bekymring for manglende gennemsigtighed i vurderingsprocessen og for
forskningens uafhængighed i forhold til risikoen for interessekonflikter og politisk
indblanding i forbindelse med tildelingen af forskningsbevillinger.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke vil ændre ved andre ministeriers pligt til
at forelægge Danmarks Innovationsfond forslag til uddeling af statslige forsknings-
bevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevil-
linger til forskningsbaseret myndighedsbetjening, uanset om bevillingens formål
ligger inden for fondens formål. Det vil også som hidtil være fonden, der skal god-
kende de konkrete uddelingsprocedurer.
Med lovforslaget lægges der op til, at fonden i visse tilfælde skal kunne overlade
den forskningsfaglige vurdering af ansøgninger om forskningsbevilling til det en-
kelte ministerium, hvis det konkret vurderes hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være
relevant i tilfælde, hvor der er nedsat et forskningsudvalg eller på anden måde er
tilknyttet anerkendte forskere på det pågældende ministerområde.
I disse tilfælde skal fonden forinden have vurderet, at den forskningsfaglige vurde-
ring kan foretages på tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for det pågæl-
dende ministeriums eget område.
Ministeriet noterer sig, at flere høringsparter udtrykker bekymring for, om den fore-
slåede ændring kan indebære risiko for uigennemsigtighed, politisk indblanding el-
ler interessekonflikter.
Ministeriet skal hertil bemærke, at alle offentlige myndigheder, herunder ministe-
rier, skal handle inden for rammerne af almindelige forvaltningsretlige regler og
principper om bl.a. ligebehandling og saglighed.
Ministeriet skal derudover henvise til, at en beslutning om, hvem der skal tildeles
en statslig forskningsbevilling, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der
skal hvile på et lovligt og sagligt grundlag.
Med den foreslåede justering af § 5 i lov om Danmarks Innovationsfond vil det li-
gesom i dag være det enkelte ministerium, der varetager sagsbehandlingen i for-
bindelse med afgørelser om tildeling af forskningsbevillinger på ministeriets om-
råde. Det gælder bl.a. sagsoplysning, partshøring og meddelelse af afgørelse om
tildeling eller afslag på bevilling.
Det vil således ligesom i dag være det enkelte ministerium, der er ansvarlig for, at
der træffes afgørelse på et lovligt grundlag, og som led heri bl.a. påser, at der ikke
Side 6/8
inddrages usaglige hensyn i forbindelse med tildelingen af en statslig forsknings-
bevilling.
Ministeriet deler på denne baggrund ikke høringsparternes bekymring over forsla-
get om, at en forskningsfaglig vurdering skal kunne foretages på et andet ministe-
ries område.
2.1.2. Brug af anerkendte forskere og forskningskyndige
VIVE finder det positivt, at det præciseres, at Danmarks Innovationsfonds forsk-
ningsfaglige vurderinger skal ske med brug af anerkendte forskere og har ikke ind-
vendinger mod, at vurderingerne kan ske med inddragelse af forskningskyndige.
VIVE er dog kritisk over for muligheden for helt at erstatte brugen af anerkendte
forskere med forskningskyndige.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab er kritisk over for forslaget om,
at det skal være muligt at bruge forskningskyndige i stedet for anerkendte forskere
til at foretage en forskningsfaglig vurdering. Selskabet finder, at forslaget er meget
bekymrende for dansk forskning, da det vil bryde med det grundlæggende princip
om, at uddeling af statslige forskningsmidler skal ske i åben konkurrence og på
baggrund af en forskningsfaglig vurdering, og at det bl.a. kan betyde, at der bliver
givet forskningsmidler til projekter, der ikke har den fornødne kvalitet.
Aalborg Universitet bemærker, at det er afgørende, at de forskningskyndige, der
udpeges til at vurdere ansøgninger, har dybdegående faglig indsigt og erfaring fra
aktiv forskning inden for det relevante område, så det sikres, at vurderingerne for-
bliver på højeste faglige niveau.
Danmarks Innovationsfond foreslår, at det skal være op til vedkommende mini-
sterium i samarbejde med fonden at afgøre fra sag til sag, hvorvidt ansøgninger
under en given opslagstekst fra vedkommende ministerium vurderes at rumme
væsentligt og/eller komplekst forskningsindhold.
Ministeriet bemærker, at det med lovforslaget foreslås, at Danmarks Innovations-
fonds forskningsfaglige vurdering af indkomne ansøgninger for andre ministre skal
ske med brug af anerkendte forskere, men dog efter aftale med vedkommende mi-
nister vil kunne ske med brug af forskningskyndige, hvis dette undtagelsesvist vur-
deres tilstrækkeligt. Det vil dermed være op til fonden at vurdere, om det i kon-
krete tilfælde vil være tilstrækkeligt at lade forskningskyndige vurdere ansøgnin-
gen.
Spændvidden og forskelligheden i andre ministeriers forskningsbevillinger er stor,
bl.a. vægten af det forskningsfaglige element i forhold til andre elementer, der ikke
har forskningsmæssig karakter. Et ubetinget krav om brug af anerkendte forskere
ved bedømmelsen vurderes at kunne medføre, at det i visse tilfælde kan blive
sværere eller umuligt at finde bedømmere med de rigtige kompetencer i forhold til
en given forskningsbevilling.
Baggrunden for forslaget er dermed at give mulighed for, at den enkelte udde-
lingsprocedure tilrettelægges bedst muligt.
Side 7/8
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det klare udgangspunkt vil være, at fon-
dens forskningsfaglige vurderinger for andre ministre skal ske med brug af aner-
kendte forskere, og at brug af forskningskyndige således vil have undtagelsens
karakter og afhænge af en vurdering af behovet i det konkrete tilfælde.
Ministeriet vil på baggrund af de indkomne høringssvar tydeliggøre dette i lov-
forslagets bemærkninger.
2.2.3. Øvrige bemærkninger
Aalborg Universitet bemærker, at forslaget om, at vurderingsopgaverne kan
overlades til Danmarks Frie Forskningsfond, kræver tydelige retningslinjer for an-
svarsfordeling og beslutningsprocesser.
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) er indstillet på at løse opgaven med at fo-
retage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier, hvis uddelingen sker på
et forskningsområde, der falder inden for DFF’s formål. DFF har dog visse bekym-
ringer i forhold til det ressourceforbrug, der kan være forbundet med et potentielt
større arbejdspres i DFF’s faglige forskningsråd og sekretariat. DDF bemærker
dog, at lovudkastet lægger op til, at varetagelsen af opgaven skal ske efter aftale.
Danmarks Innovationsfond bemærker, at der formentligt vil skulle udarbejdes en
konkret aftale mellem DFF og Danmarks Innovationsfond som ramme for samar-
bejdet.
Ministeriet bemærker, at ressourceforbruget til forskningsfaglig vurdering for andre
ministerier vil afhænge af omfanget af statslige forskningsmidler på de årlige bevil-
lingslove, der skal udmøntes på andre ministerområder, og som ikke er basisbevil-
linger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening.
Ministeriet kvitterer for, at DFF er indstillet på at løse opgaven med at foretage
forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier, hvis uddelingen sker på et
forskningsområde, der falder inden for DFF’s formål.
Ministeriet anerkender, at sådanne yderligere forskningsfaglige vurderinger vil
medføre et vist ressourcetræk hos DFF, og at de nye muligheder forudsætter, at
der på baggrund af drøftelser mellem de to fonde skabes tydelighed om de frem-
adrettede rammer.
2.2. Danmarks Grundforskningsfonds etablering af et datagrundlag
Danmarks Grundforskningsfond finder det positivt, at der med forslaget til ny §
12 i lov om Danmarks Grundforskningsfond lægges op til at anvende OrcID som
koblingsnøgle fremfor CPR-nummer.
DTU er positiv over for forslaget om etablering af et datagrundlag og opfordrer til, at
der indtænkes en standardiseret tilgang til indsamling af data, herunder hensynet til
brugervenlighed.
Side 8/8
Region Hovedstaden ser også positivt til et styrket datagrundlag og foreslår, at
man i dataopbygningen også har fokus på opfølgningen på projekterne, så man
kan følge projekterne over tid.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab bakker ligeledes op om forsla-
get og håber, at data vedr. uddelinger bliver offentligt tilgængeligt, så andre kan
anvende det i analysearbejde.
Ministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget er, at der ønskes oparbejdet et
datagrundlag som muliggør videre analyser med kobling til andre registre. Dette
kræver koblingsnøgler af højst mulig kvalitet. Anvendelse af OrcID skal således
ikke ses som en erstatning for CPR-nummer, men som supplement.
I tilfælde, hvor datagrundlaget indeholder både CPR-nummer og OrcID, vil det så-
ledes give mulighed for i endnu højere grad at koble til relevante registre og fore-
tage bedre analyser, eksempelvis belysning af spørgsmål om eksterne bevillingers
betydning for akademisk progression. Som det fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, skal etableringen af datagrundlaget samt efterfølgende afrapportering, vi-
deregivelse og offentliggørelse af data naturligvis overholde de databeskyttelses-
retlige regler for behandling af personoplysninger.
Det bemærkes endeligt, at ministeriet løbende arbejder på, at data kommer flest
mulige til gavn – eksempelvis via Danmarks Statistiks Forskerservice.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, indehol-
der det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændring:
• Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, tydeliggjort, at det klare
udgangspunkt vil være, at fondens forskningsfaglige vurderinger for andre mi-
nistre skal ske med brug af anerkendte forskere, og at brug af forskningskyn-
dige således vil have undtagelsens karakter og afhænge af en vurdering af
behovet i det konkrete tilfælde.
Der er i lovforslaget foretaget ændringer og præciseringer af sproglig, redaktionel
og lovteknisk karakter.