Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 10
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
2. oktober 2024
J.nr. 2024 – 485 / 2024 -
1762
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Onsdag den 2. oktober vil jeg fremsætte forslag til lov om ændring af lov om social
pension, lov om Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven (Forhøjelse af den
supplerende pensionsydelse og bidragssatsen til barselsudligningsordningen).
Lovforslaget har tidligere været i ekstern høring i perioden fra den 17. juni til den 7.
august.
Høringen har ikke givet anledning til justering af lovforslaget. Dog bemærkes det, at
Ældre Sagen har fremhævet andre ønsker, som ikke relaterer sig direkte til dette lov-
forslag, og derfor ikke behandles heri.
Jeg vedlægger til jeres orientering høringsvar og -notat samt ligestillingsvurdering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Offentligt
L 16 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om social pension, lov
om Udbetaling Danmark og barselsudlig-
ningsloven (Forhøjelse af den supplerende
pensionsydelse og bidragssatsen til barsels-
udligningsordningen)
September 2024
J.nr. 2024 – 485 / 2024 - 1762
Indledning
Lovforslaget har tidligere været i høring i perioden fra den 17. juni 2024 til den 7.
august 2024.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation
(AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psyki-
atri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dansk
Artistforbund, Dansk journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musi-
kerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tea-
ter, Danske A-kasser, Danske advokater, Danske Patienter, Danske Seniorer, Data-
etisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-
rådet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Erhvervsstyrelsen, Fag-
bevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finans-
tilsynet, Foreningen Far, Foreningen for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark (FSD), Danske Revisorer, FSR, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-
ster, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Foreningen Mistet Barn, Forhandlings-
fællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-,
Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut
for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverfor-
ening (KA), KRIFA, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, Lægeforenin-
gen, Producentforeningen, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sår-
bare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Dan-
mark, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark
og Ældre Sagen.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Offentligt
L 16 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Ankestyrelsen, Dataetisk Råd, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Erhvervsstyrelsen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet, SMV Danmark, Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Udbetaling
Danmark og Ældre Sagen.
Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:
Ankestyrelsen, Dataetisk Råd, Finans Danmark, Finanstilsynet, Forhandlingsfæl-
lesskabet, Erhvervsstyrelsen, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Udbetaling Danmark.
I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-
nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
1) Generelle bemærkninger
SMVdanmark er generelt meget positive over for muligheden for, at selvstændige
kan få barselsrefusion via Barsel.dk.
SMVdanmark har derudover bemærkninger til de enkelte bestemmelser og andre
forslag til ændringer i forbindelse med forslaget om forhøjelse af barselsrefusion
via Barsel.dk. De fremgår og vil blive gennemgået i de relevante afsnit nedenfor.
Ældre Sagen bakker op om den politiske intention, der ligger i aftalen om at for-
høje ældrechecken, nemlig at hjælpe økonomisk dårligt stillede pensionister. Afta-
len vil indebære, at de pensionister, der modtager fuld ældrecheck, vil få en økono-
misk fremgang – om end den foreslåede forhøjelse ikke vil føre til lige så høj købe-
kraft for modtagere af fuld ældrecheck i 2025, som de havde i 2021 før den histo-
risk høje inflation i 2022.
Ældre Sagen har derudover bemærkninger til de enkelte bestemmelser og andre
forslag til ændringer i forbindelse med forslaget om forhøjelse af den supplerende
pensionsydelse (ældrechecken). De fremgår og vil blive gennemgået i de relevante
afsnit nedenfor.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet noterer, at SMVdanmark er meget positive over for mu-
ligheden for, at selvstændige kan få barselsrefusion via Barsel.dk.
Beskæftigelsesministeriet noterer derudover, at Ældre Sagen bakker op om den po-
litiske intention, der ligger bag en forhøjelse af ældrechecken og som foreslås i lov-
forslaget, idet det indebærer, at de pensionister, der modtager ældrecheck, vil få en
økonomisk fremgang.
2) Bemærkninger til lovforslaget
2.1) Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen
SMVdanmark er generelt meget positive over for muligheden for, at selvstændige
kan få barselsrefusion via Barsel.dk, men bemærker samtidig, at ordningen har væ-
ret overfinansieret, og at der ved udgangen af 2023 var opbygget en opsparing, og
3
at det ville være hensigtsmæssigt at nedbringe denne. SMVdanmark bemærker der-
udover, at de selvstændige betaler mere ind til ordningen, end de får ud, hvilket kan
skade opbakningen. SMVdanmark mener derfor, at selvstændiges indbetalinger til
ordningen alene skal gå til at kompensere selvstændige, og anbefaler derfor, at der
opereres med to forskellige bidragssatser i ordningen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at forholdet mellem dagpenge-
satsen og kroneloftet (den maksimale refusion/kompensation pr. time i Barsel.dk)
har væsentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet det er forholdet mel-
lem disse satser, som Barsel.dk refunderer. Kroneloftet fastsættes på baggrund i
stigningstakten i overenskomsten på DA/FH-området, mens dagpengesatsen årligt
reguleres i medfør af barselsloven. Der er i en længere årrække sket en større stig-
ning i kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har bidraget til sti-
gende udbetalinger i Barsel.dk. Stigningen vil år for år medføre højere udbetalin-
ger og er dermed den primære udløsende faktor for behovet for forhøjelse af bi-
dragssatsen. I den nuværende 2-årige overenskomstperiode stiger kroneloftet fra
209,16 kr. til 235,18 kr. pr. time (juli 2023-juni 2025), mens dagpengesatsen i
samme periode er forhøjet fra 120,69 kr. til 126,89 kr. pr. time (januar 2023-de-
cember 2024). Da Barsel.dk refunderer forskellen mellem dagpengesats og krone-
loft, er refusionen således steget fra 88,47 kr. pr. time til 108,29, svarende til 19,82
kr. pr. time. En stigning på 12,5 pct. i kroneloftet over 2 år, har således resulteret i
en stigning i refusionssatsen i Barsel.dk på 22 pct.
Med en bidragssats på 1.550 kr. er det ATP’s vurdering, at der fortsat vil være til-
strækkelig likviditet i Barsel.dk i den kommende periode, således at den også vil
kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med beregningsforudsætningerne.
Tilstrækkelig likviditet er skønsmæssigt vurderet at ligge i intervallet 150-300 mio.
kr. i perioden frem til, at næste bidragsregulering har likviditetsmæssig effekt. Li-
kviditeten anslås i ATP’s beregningsforudsætninger at falde til ca. 250 mio. kr. i 4.
kvartal af 2026. Beskæftigelsesministeriet følger udviklingen i likviditeten tæt, men
finder ikke anledning til at betvivle ATP’s beregningsforudsætninger.
Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at da barselsudligningslovens anven-
delsesområde i 2020 blev udvidet til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende var
det ud fra en præmis om, at de selvstændige så vidt muligt skulle optages på
samme vilkår som privat arbejdsgivere. Det blev således besluttet, at de selvstæn-
diges bidrag skulle svare til bidraget som private arbejdsgivere betaler pr. fuld-
tidsansat. En obligatorisk udligningsordning vil betyde, at der vil være selvstæn-
dige, som kommer til at bidrage til en barselsudligningsordning uden, at de nød-
vendigvis selv får noget igen. Det er også baggrunden for, at bidraget for selvstæn-
dige betragtes som en skat i grundlovens forstand og derfor siden 2020 er fastsat
ved lov. Endelig bemærkes, at formålet med at optage selvstændige i barselsudlig-
ningsordningen var at forbedre orlovsvilkårene for selvstændige og dermed til-
skynde flere selvstændige – både mænd og kvinder – til at holde mere orlov, hvilket
på sigt vil øge udbyttet af ordningen for de selvstændige som gruppe betragtet.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4
2.2) Pensionister, som ikke modtager ældrecheck
Ældre Sagen bemærker, at forslaget ikke hjælper pensionister, som ikke modtager
ældrecheck. Ældre Sagen foreslår i den forbindelse at fremrykke reguleringen af
folkepensionen og andre overførselsindkomster, så ydelserne forhøjes ekstraordi-
nært med 5 procentpoint ud over den almindelige regulering for at indhente efter-
slæbet i forhold til priser og lønninger.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den politiske aftale bag lovforslaget alene
vedrører forhøjelse af ældrechecken. Lovforslaget, som udmønter dele af den poli-
tiske aftale, omhandler derfor alene pensionister, som i forvejen modtager ældre-
check.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.3) Øgede samspilsproblemer for den stigende andel, der får re-
duceret ældrecheck
Ældre Sagen bemærker, at forslaget øger samspilsproblemerne for den stigende an-
del, der får reduceret ældrecheck. For at mindske samspilsproblemerne, som følger
af forslaget, foreslår Ældre Sagen, at der samtidig med forhøjelse af ældrechecken
sker en forhøjelse af grænsen for, hvornår ældrechecken bortfalder, så aftrapningen
ikke stiger. Derudover foreslår Ældre Sagen, at grænsen for, hvornår aftrapningen
af pensionstillægget begynder, bør forhøjes.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget har til hensigt at hjælpe de fol-
kepensionister, der er vanskeligst stillet økonomisk ved at forhøje ældrechecken.
Ældrechecken gives til folkepensionister, der er bevilget folkepension senest 1. ja-
nuar, har en likvid formue, der er mindre end 99.200 kr. (2024), og hvis personlige
tillægsprocent er højere end nul.
Ved at differentiere den personlige tillægsprocent mellem 0 og 100 sikres det, at de
folkepensionister, der er vanskeligst stillet økonomisk, modtager et højere beløb i
ældrechecken. Den personlige tillægsprocent har derudover betydning for, hvor
meget folkepensionisten kan få i varmetillæg og helbredstillæg, da beløbet differen-
tieres på baggrund af denne. En ændring af aftrapningen og formuegrænsen for
den personlige tillægsprocent vil også have betydning for beregningen af varmetil-
læg og helbredstillæg.
Da lovforslaget bygger på en politisk aftale om at forhøje den supplerende pensi-
onsydelse, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at en ændring af beregningsmetoden
ligger uden for den politiske aftale.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
5
2.4) Den negative økonomiske konsekvens af at have formue lidt
over grænsen for ældrecheck
Ældre Sagen bemærker, at forslaget forstærker den negative økonomiske konse-
kvens af at have formue lidt over grænsen for ældrecheck. Ældre Sagen foreslår en
forhøjelse af formuegrænsen for ældrecheck for par, så et par kan have en formue,
der er 1½ gange formuen for en enlig, før ældrechecken bortfalder.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget bygger på en politisk aftale om
at forhøje den supplerende pensionsydelse. Derfor vurderer Beskæftigelsesministe-
riet, at en ændring af formuegrænsen for at modtage ældrechecken ligger uden for
den politiske aftale.
Dernæst bemærker Beskæftigelsesministeriet, at formuegrænsen for ældrecheck er
fastsat efter de gældende regler om helbredstillæg, hvilket betyder, at en forhøjelse
af formuegrænsen for ældrecheck vil få betydning for reglerne om helbredstillæg.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.5) Fødselsdagens betydning for det beløb, som man samlet set
kan modtage i ældrecheck som pensionist
Ældre Sagen bemærker, at forslaget forstærker fødselsdagens betydning for det be-
løb, som man samlet set kan modtage i ældrecheck som pensionist. Ældre Sagen
foreslår, at der indføres en ældrecheck på ¾, ½ og ¼ af den check, der ville være
udbetalt i januar for personer født i hhv. 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal, bereg-
net på samme måde som den check, der udbetales i januar, dvs. ud fra formue pr. 1.
januar og den personlige tillægsprocent.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at opgørelsen af likvid formue og den person-
lige tillægsprocent ligger til grund for, hvorvidt en pensionist kan modtage ældre-
check og beløbets størrelse.
Den likvide formue opgøres af SKAT hvert år den 1. januar, og ældrechecken ud-
betales herefter én gang årligt som en engangsydelse. Det var et politisk valg ved
vedtagelsen af ældrechecken, at denne skulle udbetales én gang årligt på baggrund
af oplysninger fra skattemyndighederne, således at checken kunne udbetales auto-
matisk og uden ansøgning.
Da lovforslaget bygger på en politisk aftale om at forhøje den supplerende pensi-
onsydelse, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at en ændring af beregningsmetoden
ligger uden for den politiske aftale.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.


LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Forslag til lov om ændring af lov om social
pension, lov om Udbetaling Danmark og bar-
selsudligningsloven (Forhøjelse af den sup-
plerende pensionsydelse og bidragssatsen til
barselsudligningsordningen)
September 2024
J.nr. 2024 – 485 / 2024 - 1762
Ydelser
Josephine Amalie Skøt
Baggrund
Lovforslaget udmønter dele af aftale om Grøn luftfart i Danmark, som blev indgået
den 15. december 2023 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Dele af lovforslaget udmøntes på baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejds-
markedets Tillægspension og som led i samarbejdsprogrammet med KL, jf. ØA24.
Formål
Formålet med lovforslaget er at forhøje den supplerende pensionsydelse (ældre-
checken) til de folkepensionister, der er dårligst stillet økonomisk, og som oplever,
at det er svært at få pengene til at slå til. Den supplerende pensionsydelse forhøjes
med 4.800 kr. årligt, så den fremover vil udgøre 24.700 kr. (2024-pl).
Ydermere er formålet med lovforslaget at forhøje bidragssatsen til barselsudlig-
ningsordningen på det private arbejdsmarked fra 1.350 kr. til 1.550 kr. om året. For-
højelsen er indstillet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og afspejler
udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor såvel refusionssatsen (kroneloftet) som
refusionsperioden er steget over de senere år, hvilket væsentligt øger trækket på ord-
ningen.
Endelig indeholder lovforslaget en række tekniske ændringer til lov om Udbetaling
Danmark. Ændringerne er uden indholdsmæssig betydning og er en konsekvens af,
at bestemmelser i lov om kommunal anvisningsret, der relaterer sig til Udbetaling
Danmarks opgaver, er blevet overført uændret til lov om boligforhold, benchmarking
af kommunernes brug af Den Fælles Dataenheds(DFD)-registersamkøringer ophæ-
ves i loven samt, at Styrelsen for Patientsikkerhed ændres til Styrelsen for Patient-
klager overalt i loven, da Styrelsen for Patientklager, varetager de ansvarsområder,
der nævnes under Styrelsen for Patientsikkerhed i loven.
Den primære målgruppe
Forhøjelse af den supplerende pensionsydelse
Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er folkepensionister, som op-
fylder betingelserne for at modtage supplerende pensionsydelse.
Offentligt
L 16 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Bidragssatsen til barselsudligningsordningen
Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er private arbejdsgivere, som
hvert år betaler et bidrag til den obligatoriske barselsudligningsordning per ansat
lønmodtager, samt selvstændigt erhvervsdrivende.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper i lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for vurderingen er, at der med lovforslaget gives lige rettigheder til
kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller utilsig-
tede forskelle for kvinder og mænd.
Det vurderes på den baggrund, at det ikke vil være relevant at gennemføre yderligere
vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.


Sendt til
star@star.dk
ssj@star.dk
Høringssvar ift. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Udbe-
taling Danmark og barselsudligningsloven (Permanent forhøjelse af den supplerende
pensionsydelse og forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsloven)
SMVdanmark kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar. SMVdanmarks bemærkninger ved-
rører barselsudligningsordningen.
Det er besluttet, at udbetaling af refusion til private arbejdsgivere og kompensation til selvstændigt
erhvervsdrivende samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændigt er-
hvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor således, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ord-
ningen. Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension årligt en vurdering af bidragssat-
sens størrelse, så det sikres, at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske omkostninger i
ordningen. Vurderingen foretages på baggrund af beregninger om udviklingen i Barsel.dk.
Det foreslås i lovforslaget, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.350 kr. til 1.550 kr.
Forhøjelsen af bidragssatsen til 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager betyder, at der i 2025 vil blive
opkrævet 147,2 mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være blevet opkrævet, såfremt
bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.350 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2025 vil blive opkrævet 17,3 mio. kr. mere fra selvstændigt
erhvervsdrivende, end der ville være blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret
på 1.350 kr.
SMVdanmarks bemærkninger:
Det bemærkes, at der år for år har været et overskud i Barsel.dk, så der ved udgangen af 2023 var
opbygget en dispositionsfond på 775 mio. kr. Ordningen har således været overfinansieret. Alene de
seneste 3 år har overfinansieringen været på 378 mio. kr. og det vil være hensigtsmæssigt at ned-
bringe opsparingen gennem et mindre årligt underskud i ordningen, da det aldrig har været intenti-
onen, at der har skulle være opsparing i ordningen.
SMVdanmark er meget positive overfor muligheden for, at selvstændige kan få barsels-refusion via
Barsel.dk.
Det er dog med til at skade opbakningen til ordningen blandt de ca. 90.000 bidragspligtige selvstæn-
dige, at selvstændige betaler langt mere ind til ordningen, end de får ud. Ordningen er på den måde
delvist blevet en ekstra skat på selvstændige.
Offentligt
L 16 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Selvstændige betalte således 113 mio. kr. ind men modtog kun 52 mio. kr. i 2023. Det er en genta-
gelse af billedet fra 2022, hvor selvstændige indbetalte 114 mio. kr. og modtog 46 mio. kr. Det bety-
der, at selvstændige som gruppe kun fik udbetalt 46% af dét, de indbetalte til ordningen.
Vi mener principielt, at selvstændiges indbetalinger til ordningen alene skal gå til at kompensere selv-
stændige. Hvis dette havde været gældende i 2023, så havde selvstændiges indbetalinger været væ-
sentligt lavere.
Fraregnet omkostninger til administration betalte selvstændige i 2023 godt 59 mio. kr. for meget ind
til ordningen. Det svarer til ca. 700 kr. pr. selvstændig. Indbetalingen ville således kunne være sænket
fra 1.350 kr. til ca. 640. kr. pr. år.
På samme vis vil det ikke være nødvendigt at hæve bidragssatsen for selvstændige for 2025, hvis
denne justering foretages. Tværtimod vil bidragssatsen fortsat kunne sænkes fra det nuværende ni-
veau.
På den baggrund anbefaler SMVdanmark, at der fremover opereres med to forskellige bidragssatser
i ordningen. Én bidragssats for arbejdsgivere, der dækker det forventede behov for lønrefusion til
arbejdsgivere og én for selvstændige, der dækker kompensation til selvstændige.
Venlig hilsen
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent
T +45 33 93 20 00
M +45 61 96 39 80
SMVdanmark
Islands Brygge 26 | 2300 Kbh. S | SMVdanmark.dk | T +45 33 93 20 00 |
Læs SMVdanmarks Privatlivspolitik
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk og ssj@star.dk
7. august 2024 • CB/MAH
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om
Udbetaling Danmark og barselsudligningsloven (Permanent forhøjelse af den
supplerende pensionsydelse og forhøjelse af bidragssatsen til
barselsudligningsordningen)
Indledning
Ældre Sagen bakker op om den politiske intention, der ligger i aftalen om at forhøje ældrechecken,
nemlig at hjælpe økonomisk dårligt stillede pensionister, som har svært ved at få pengene til at slå
til, når der skal betales regninger og handles i supermarkedet. Aftalen vil indebære, at de
pensionister, der modtager fuld ældrecheck, vil få en økonomisk fremgang – omend den foreslåede
forhøjelse ikke vil føre til lige så høj købekraft for modtagere af fuld ældrecheck i 2025, som de havde
i 2021 før den historisk høje inflation i 2022.
Selvom forslaget hjælper modtagere af ældrecheck, må vi dog samtidig pege på nogle problemer. De
to mest alvorlige er:
For det første hjælper forslaget ikke de pensionister, som ikke modtager ældrecheck – også selvom
deres økonomiske situation er sammenlignelig med mange af dem, der modtager ældrecheck.
For det andet vil forslaget medføre en betydelig forøgelse af samspilsproblemerne for den stigende
andel af ældrechecksmodtagere, der modtager en reduceret ældrecheck. Samspilsproblemer opstår,
når modregning i sociale ydelser mindsker udbyttet af selv at spare op. Det er problematisk set i
forhold til ambitionerne om, at flere skal spare mere op til egen alderdom for at aflaste
folkepensionssystemet.
Der vil altid være en modsætning mellem på den ene side at skabe gode incitamenter til at spare op
til egen alderdom og på den anden side at sikre lighed gennem en socialt målrettet omfordeling. Der
har tidligere været bred politisk enighed om, at det sidste hensyn ikke må veje så tungt, at det
ødelægger det første, dvs. at modregningen i sociale ydelser ikke må være så kraftig, at man i sidste
ende kun får fx 30, 20, 10 – eller nul – kroner ud af at spare 100 kr. ekstra op.
Det var baggrunden for, at Folketinget i 2017 og 2018 vedtog målretning af aldersopsparing og
ekstra skattefradrag for dem, der indbetaler til fradragsberettigede pensioner. Det var også
baggrunden, da man i 2019 vedtog at hæve modregningsgrænsen for ældrecheck og pensionstillæg
med 15.000 kr. af hensyn til dem, der tidligere havde sparet op, men nu var folkepensionister og blev
ramt af hård modregning uden at få glæde af det højere skattefradrag for pensionsindbetaling.
Samspilsproblemerne mindsker ikke kun incitamentet til at spare op for personer, der har udsigt til
en forholdsvis lille pensionsopsparing, der medfører modregning i ældrechecken. Det kan også
udløse utilfredshed med og mistillid til vores pensionssystem, fordi det bidrager til opfattelsen af, at
”det kan ikke betale sig at spare op til pension”, og at ”vi bliver nok alligevel snydt, når vi skal have
pengene udbetalt”.
Side 2 af 4
Vores pointer er uddybet nedenfor sammen med vores forslag til, hvordan problemerne kan
imødegås.
Problem 1: Forslaget hjælper ikke pensionister, som ikke modtager ældrecheck
Størstedelen af folkepensionisterne, der ikke modtager ældrecheck – og i øvrigt modtagerne af andre
overførselsindkomster (førtidspension, dagpenge, kontanthjælp, SU mv.) – vil stadig have et
økonomisk efterslæb i 2025 i forhold til prisudviklingen og i endnu højere grad i forhold til
lønudviklingen.
Det hænger sammen med, at folkepensionen og andre overførselsindkomster reguleres med to års
forsinkelse i forhold til lønudviklingen.
Vi synes ikke, at det er rimeligt, at folkepensionister og andre på overførselsindkomst skal vente
længere end lønmodtagerne med at få genetableret deres købekraft efter inflationskrisen i 2022.
Forslag til løsning:
Ældre Sagen har gennem længere tid foreslået at fremrykke reguleringen af folkepensionen og andre
overførselsindkomster, så ydelserne forhøjes ekstraordinært med 5 procentpoint udover den
almindelige regulering for at indhente efterslæbet i forhold til priser og lønninger.
Den fremrykkede regulering udlignes ved en afdæmpet regulering senere hen, så den langsigtede
økonomiske holdbarhed ikke forrykkes. Dvs. forslaget indebærer ikke højere offentlige udgifter på
lang sigt.
Forslaget om at fremrykke reguleringen vil hjælpe alle folkepensionister, men mest dem med lav
indkomst. Det kan dog ikke erstatte en forhøjelse af ældrechecken, som permanent løfter
indkomsten for økonomisk dårligt stillede folkepensionister.
Problem 2: Forslaget øger samspilsproblemerne for den stigende andel, der får
reduceret ældrecheck
En forhøjelse af ældrechecken vil (pga. indkomstskat samt aftrapning af ældrecheck, boligydelse og
andre sociale ydelser ved højere indkomst) bringe pensionister med reduceret ældrecheck tættere på
det punkt, hvor en indkomstfremgang, fx regulering af privat pension, kan medføre et fald i
indkomst efter skat og modregning i sociale ydelser – det samspilsproblem, som blev nævnt i
indledningen.
Ældrechecken aftrappes efter gældende regler med 34,1 pct. for en enlig og 34,4 pct. samlet for et
par, når indkomsten kommer over grænsen for fuld ældrecheck. Med forhøjelsen af ældrechecken vil
aftrapningen stige til 42,4 pct. hhv. 42,7 pct. Kombineret med indkomstskat og modregning i
boligydelse på 22,5 pct. betyder det, at en pensionist, der er berettiget til en reduceret ældrecheck, og
som samtidig modtager boligydelse, vil miste knap 870 kr. af en indkomstfremgang på 1.000 kr.
Hvis pensionisten også er berettiget til varmetillæg eller helbredstillæg på et par tusinde kroner,
bringer det modregningen over 90 pct. Teoretisk kan der være pensionister, der får så høj en
modregning, at de kan tabe penge på at få en indkomststigning, hvis forslaget vedtages.
Ca. 16 pct. af folkepensionisterne modtog både ældrecheck og boligydelse i 2021. Hovedparten
modtager i dag fuld ældrecheck og vil dermed ikke umiddelbart blive ramt af øget aftrapning af
ældrechecken. Andelen af folkepensionister, der modtager en reduceret ældrecheck, vil dog stige i
årene frem mod 2034, da den midlertidige forhøjelse af beløbsgrænsen for aftrapning af
ældrechecken er under udfasning, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Problemstillingen skal ses i sammenhæng med indførelsen af Obligatorisk Pensionsopsparing (OP),
hvor der fra 2030 indbetales 3,3 pct. af de fleste forsørgelsesydelser bortset fra folkepension og SU.
Side 3 af 4
Da S, SF, RV og Alternativet i december 2018 tilsluttede sig aftalen om ny regulering af
folkepensionen og OP fremgik det, at omfanget af samspilsproblemer skulle undersøges for
personer, der fx modtager ældrecheck. Efter Ældre Sagens opfattelse ændrer en højere modregning
for modtagere af ældrecheck ved forudsætningerne for indførelsen af OP. En del af
overførselsindkomstmodtagerne risikerer reelt ikke at få noget ud af indbetalingen til OP, når der
tages hensyn til skat og modregning i sociale ydelser.
Forslag til løsning:
For at mindske forøgelsen af samspilsproblemerne, som følger af forslaget, foreslår Ældre Sagen, at
der samtidig med forhøjelsen af ældrechecken sker en forhøjelse af grænsen for, hvornår
ældrechecken bortfalder, så aftrapningen ikke stiger. Samtidig bør grænsen for, hvornår
aftrapningen af pensionstillægget begynder, forhøjes.
Sammenhængen mellem aftrapning af ældrecheck og pensionstillæg er sådan, at ældrechecken netop
er aftrappet ved den grænse, hvor aftrapningen af pensionstillægget begynder. Derfor må grænsen
for, hvornår aftrapningen af pensionstillægget begynder, forhøjes tilsvarende, hvis man ikke skal stå
i en situation, hvor ældrecheck og pensionstillæg aftrappes samtidig.
Dette vil give lidt mere til den gruppe af folkepensionister, der får aftrappet ældrechecken, og det vil
give mere til folkepensionister, der får aftrappet deres pensionstillæg.
Folkepensionister, der er berettiget til fuldt pensionstillæg, fordi deres indkomst er lav, men som
ikke får ældrecheck, fordi deres formue er for høj, vil dog stadig ikke få noget ud af forslaget, jf.
problem 1 ovenfor.
Modregningsproblemet i relation til OP kan reduceres ved at ændre OP til en aldersopsparing, dvs.
en ordning uden fradragsret, hvor pensionsforvalteren (ATP) indbetaler 40 pct. af bidraget til Skat,
så der ikke kommer en skatteregning, og hvor der ikke sker nogen beskatning eller modregning i
sociale ydelser ved udbetaling af pensionen. Det vil give et provenu på kort sigt, som kan bruges til
finansiering af andre forslag på pensionsområdet, fx en fremrykning af reguleringen.
Problem 3: Forslaget forstærker den negative økonomiske konsekvens af at have
formue lidt over grænsen for ældrecheck
Forhøjelsen af ældrechecken forstærker den negative økonomiske konsekvens af at have en likvid
formue, der ligger lidt over formuegrænsen for ældrecheck, især for par.
I dag er grænsen for den likvide formue, der medfører bortfald af ældrechecken, den samme for en
enlig pensionist og et folkepensionistpar, mens indkomstgrænsen for ældrechecken er forskellig.
Det betyder, at et stort antal par, der indkomstmæssigt ville være berettiget til fuld eller reduceret
ældrecheck, ikke får nogen ældrecheck, fordi de tilsammen har for stor en formue. Ældre Sagen
skønner, at knap 2/3 af de folkepensionister med lav indkomst, der ikke får ældrecheck, fordi deres
likvide formue er over grænsen for at kunne modtage ældrecheck, er gifte/samlevende pensionister.
Efter vores opfattelse bør formuegrænsen være højere for et par end for en enlig pensionist, men
ikke nødvendigvis dobbelt så høj. Der er nogle ekstraordinære udgifter, der er de samme for en enlig
og et par, fx udgifter til ny vaskemaskine, men der er også udgifter, der er ”individuelle”, og hvor en
samlevende pensionist har behov for samme ”reserve” som en enlig, fx udgifter til tandlæge.
Forslag til løsning:
Ældre Sagen foreslår en forhøjelse af formuegrænsen for ældrecheck for par, så et par kan have en
formue, der er 1½ gange formuen for en enlig, før ældrechecken bortfalder.
Side 4 af 4
Problem 4: Forslaget forstærker fødselsdagens betydning for det beløb, som man
samlet set kan modtage i ældrecheck som pensionist
Forslaget indebærer, at ældrechecken, der udbetales en gang om året i januar, vokser yderligere i
forhold til den månedlige folkepension. Da ældrechecken blev indført i 2003, var den på 5.000 kr.
Det svarede til 55 pct. af den månedlige folkepension for en enlig og 75 pct. for en samlevende
pensionist. Med den foreslåede forhøjelse af ældrechecken vil den fulde ældrecheck svare til 165 pct.
af den månedlige folkepension for en enlig og 227 pct. for en samlevende pensionist. Det er en meget
stor forøgelse af engangsudbetalingen i januar i forhold til den månedlige folkepension.
Da ældrechecken kun udbetales til pensionister, der er berettiget til folkepension i januar, kan en
person, der når folkepensionsalderen i december, modtage ældrechecken en måned senere, mens
den, der når folkepensionsalderen i januar, må vente 12 måneder på at være berettiget til
ældrecheck.
Forslag til løsning:
Ældre Sagen foreslår, at der indføres en ældrecheck på ¾, ½ og ¼ af den check, der ville være
udbetalt i januar for personer født i hhv. 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal, beregnet på samme måde
som den check, der udbetales i januar, dvs. ud fra formue pr. 1. januar og den personlige
tillægsprocent.
Det vil mindske fødselsdagens betydning for, hvornår man kan begynde at få udbetalt ældrechecken,
og hvor stor et beløb man samlet set kan modtage i ældrecheck som pensionist.
Vi vil naturligvis gerne uddybe vores pointer og forslag.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør