URU alm. del - svar på spm. 239 om realisering af kulturudveksling i tråd med afrikastrategien efter visumafslag til kunstnere
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 239)
Aktører:
URU alm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uru/spm/239/svar/2073866/2913340.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1 Folketingets Udenrigsudvalg Dato 1. oktober 2024 Bilag Sag P360: 24/42589 Enhed VISUM/AFRPOL/HUMCIV URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 239 fra Karsten Hønge (SF) stillet den 5. september 2024 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen og Udenrigsministeriet vil sikre, at afrikastrategiens planer om styrket mellemfolkeligt engagement og kulturudveksling kan realiseres, når Danmark afviser at udstede visum til kunstnere, hvis ophold er fuldt finansieret – i øvrigt af Udenrigsministeriet? Der henvises til ”De skulle have danset for danske unge. Nu er de stemplet som en sikkerhedstrussel”, www.politiken.dk, den 3. september 2024. Svar Med Afrikastrategien ønsker regeringen at styrke den gensidige forståelse for kulturer og værdier gennem et fokus på aktivt mellemfolkeligt engagement, udveksling og kultursamarbejde. Gennem indsatser under udviklingsbistanden bidrager Danmark fx til, at danske civilsamfundsorganisationer kan arbejde med deres partnere i bl.a. Afrika for at fremme mellemfolkeligt engagement, kulturforståelse og menneskelige relationer. Det inkluderer muligheder for, at tredjelandes borgere kan komme til Danmark inden for det gældende regelsæt vedrørende visum og ophold og de rammer, som er udstukket i Afrikastrategien. Udenrigsministeriet har sammen med Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration taget initiativ til et kommende møde med de danske civilsamfundsorganisationer. Formålet vil være at få skitseret de konkrete problemstillinger, som opleves i praksis, og hvad der i deres optik skal til for at ambitionerne fra bl.a. Afrika-strategien kan realiseres. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 239 Udenrigsudvalget 2023-24