URU alm. del - svar på spm. 241 om lempelse af visumansøgningsprocedurer i forbindelse med kulturudveksling med Afrika

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uru/spm/241/svar/2073867/2913342.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Folketingets Udenrigsudvalg Dato
1. oktober 2024
Bilag
Sag
P360: 24/42589
Enhed
VISUM/AFRPOL/HUMCIV
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 241 fra Karsten Hønge
(SF) stillet den 5. september 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ønsket om styrket mellemfolkeligt engagement og kulturudveksling med Afrika
udfordres ofte er vanskelige og dyre visumansøgningsprocesser. Eksempelvis skal
en person fra Rwanda personligt aflevere en visumansøgning til Danmark i
Kampala, Uganda, hvorefter ansøgningen færdigbehandles i Nairobi, Kenya. Det
kan således indebære endnu en rejse for ansøger, hvis vedkommende ikke kan
afvente forsendelse af pas med visum. Vil ministeren redegøre for, om der er
behov for at se på og lette visumansøgningsprocedurerne fra især de afrikanske
lande, der i mange tilfælde indebærer (dyre) rejser inden for kontinentet?
Svar
Som led i implementeringen af Afrikastrategien styrkes bl.a. Danmarks
diplomatiske tilstedeværelse i bredden og i dybden i Afrika. Der åbnes ambassader
i Rwanda, Tunesien og Senegal i 2025. Som led i udmøntningen af Danmarks
fremadrettede tilstedeværelse på det afrikanske kontinent vil der også indgå
overvejelser om at åbne visumansøgningscentre, som netop har til formål at sikre
mulighed for, at visumansøgere kan indgive ansøgning på et center i hjemlandet,
mens visumsagsbehandlingen foregår i den regionale visumhub. Der pågår løbende
overvejelser om, hvordan Danmark er bedst mulig repræsenteret med
visumansøgningscentre for at sikre et godt serviceniveau for de visumansøgere,
som gerne vil besøge Danmark.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 241
Udenrigsudvalget 2023-24