ERU alm. del - svar på spm. 316 om ministeren vil sikre, at politikredsene har tilstrækkelige ressourcer – både i bemanding og i kompetencer – til at kunne behandle de sager, som videresendes

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del) fra Folketingets
Erhvervsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del), som
Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juni
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars-Christian Brask (LA).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 2. oktober 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Christina Husted Lundø
Sagsnr.: 2024-08001
Dok.: 3339495
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 316
Erhvervsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 316 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”En række sager om hvidvask sendes videre til de lokale
politikredse. Vil ministeren sikre, at politikredsene har
tilstrækkelige ressourcer – både i bemanding og i kompetencer
– til at kunne behandle de sager, som videresendes?”
Svar:
Som justitsminister er jeg optaget af, at vores myndigheder har de bedste
rammer til at udføre deres arbejde. Det er flerårsaftalen for politiet og
anklagemyndigheden for 2021-2023, der pt. sætter de overordnede rammer
for fordelingen af politiets ressourcer.
Som en del af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden for 2021-
2023 blev det bl.a. aftalt, at Hvidvasksekretariatet blev styrket med bl.a.
flere analytikere til at identificere relevante hvidvaskunderretninger og
videreformidle dem til politiet og andre myndigheder.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
NSK har oplyst, at Hvidvasksekretariatets opgave som
Danmarks finansielle efterretningsenhed er at modtage,
analysere og videreformidle underretninger om mulig hvidvask
eller finansiering af terrorisme til kompetente myndigheder,
herunder politikredsene. En hvidvaskunderretning er ikke en
anmeldelse af et strafbart forhold, men en oplysning om f.eks.
usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til den
pågældende kunde.
Hvidvasksekretariatets nyttiggørelse af underretningerne sker
således blandt andet gennem videregivelse af
efterretningsoplysninger til politikredsene. Herunder udarbejder
Hvidvasksekretariatet måludpegningsoplæg, som typisk er
større analyser af potentiel hvidvask, som
Hvidvasksekretariatet, på baggrund af underretninger og andre
oplysninger, har identificeret, undersøgt og beriget, inden de
formidles til f.eks. politikredsene.
På baggrund af indholdet af måludpegningsoplægget eller
hvidvaskefterretningen vurderer politikredsen, om der er
Side 3/3
grundlag for at indlede efterforskning om hvidvask eller anden
kriminalitet, om måludpegningsoplægget eller
hvidvaskefterretningen skal indgå i og underbygge en
igangværende efterforskning, om måludpegningsoplægget eller
hvidvaskefterretningen skal indgå i politiets samlede forståelse
af kriminalitetsbilledet eller risici inden for forskellige områder,
eller om måludpegningsoplægget eller hvidvaskefterretningen
skal henlægges.”
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at Hvidvasksekretariatets analyser
viser, at politiet i stigende grad anvender oplysninger fra underretninger i
deres arbejde med at forebygge og efterforske kriminalitet. I den seneste
feedbackundersøgelse, som Hvidvasksekretariatet har udarbejdet, fremgår
det, at knap 40 pct. af de videregivelser, som Hvidvasksekretariatet har sendt
til politiet, indgår i en konkret efterforskning i sager om økonomisk
kriminalitet, organiseret kriminelle aktører, berigelseskriminalitet,
narkokriminalitet, menneskehandel og meget mere. Der henvises i den
forbindelse til Hvidvasksekretariatets årsrapport 2023, som vedlægges.
Justitsministeriet kan herudover henvise til ministeriets besvarelse af 19.
juni 2024 af spørgsmål nr. 1025 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der
vedlægges.


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1025 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1025 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. juni 2024
Kontor: Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Christina Husted Lundø
Sagsnr.: 2024-07268
Dok.: 3319199
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 316
Erhvervsudvalget 2023-24
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1025 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om måltal kan bremse for, at man
tager fat om de store komplekse sager om økonomisk svindel i
politi- og anklagemyndighed, henset til at man ikke belønnes for
at bruge et år eller mere på en stor sag, men har incitament til at
lave mange små sager?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af politiets mål- og
resultatplan 2024, at politiet effektivt skal efterforske og
forfølge begået kriminalitet, herunder sager vedrørende
økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og it-
kriminalitet samt visse sager vedrørende forbrydelser begået af
udlændinge uden for Danmark. Der er to mål for effektiv
straffesagsbehandling. Det ene mål omfatter
sagsbehandlingstiden for alle sager, der – med undtagelse af
sager om Automatisk Trafikkontrol (ATK) og melde- opholds-
og underretningspligt (MOU) – i gennemsnit i 2024 højst skal
være 180 dage. Det andet mål omfatter sagsbehandlingstiden i
de mest alvorlige straffesager, det vil sige afsoningssager, der i
gennemsnit højst skal være 165 dage i 2024. Sager om
økonomisk svindel, som fører til afsoning, prioriteres derfor
blandt andet i dette mål for sagsbehandlingstiden.
Målsætningerne hviler på en forudsætning om en sund
sagsbeholdning i politiet og anklagemyndigheden, hvor der er
den rette balance mellem antallet af sager, alderen på sagerne og
sagernes kompleksitet.
Politiet har generelt fokus på sager om økonomisk kriminalitet,
og med oprettelsen af National enhed for Særlig Kriminalitet
(NSK) den 1. januar 2022 blev der taget skridt til at styrke
indsatsen mod de mest komplekse og alvorlige sager om bl.a.
økonomisk kriminalitet, herunder organiseret hvidvask,
organiseret skatteunddragelse og svindel.”


ÅRSRAPPORT
Hvidvasksekretariatet 2023
HVIDVASKSEKRETARIATET
DANMARKS FINANSIELLE EFTERRETNINGSENHED
Offentligt
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 316
Erhvervsudvalget 2023-24
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 3
1 Underretninger og videregivelser i 2023 ��������������������������������������������������������������������������������������������� 4
2 Prioriteret samarbejde med andre aktører på særlige risikoområder ������������������������������������������ 15
3 Ny chef for Hvidvasksekretariatet�������������������������������������������������������������������������������������������������������� 17
4 Mere intelligent arbejde med underretningerne������������������������������������������������������������������������������� 18
5 Stadig flere kræfter til det nationale samarbejde ���������������������������������������������������������������������������� 18
6 Styrket inter­
nationalt samarbejde ������������������������������������������������������������������������������������������������������ 20
7 Godt i gang med 2024 �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 24
8 Vil du vide mere?������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������ 25
Årsrapport 2023
Hvidvasksekretariatet
Danmarks finansielle efterretningsenhed, FIU
Kampmannsgade 1, 1604 København V
www.hvidvask.dk
National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK
Udgivet: Maj 2024
Version: 1.0
Design: Anders Cold
Kolofon
2 ÅRSRAPPORT 2023
FORORD
Kære samarbejdspartnere
I 2023 udgav Hvidvasksekretariatet (Danmarks
Finansielle Efterretningsenhed, FIU) Den
Nationale Risikovurdering af Hvidvask 2022.
Risikovurderingen sætter sammen med den
Nationale strategi for forebyggelse og bekæm-
pelse af hvidvask og terrorfinansiering 2022-
2025 retningen for den samlede danske indsats
mod hvidvask og terrorfinansiering – og dermed
også for Hvidvasksekretariatets arbejde. I 2023
har Hvidvasksekretariatet således haft særligt
fokus på de områder, der er vurderet som høj­
risiko i såvel vores arbejde med underretninger,
analyser og vidensformidlingsaktiviteter, som i
vores nationale og internationale samarbejde.
Det gælder særligt i det nordiske samarbejde
og samarbejdet i EU, Egmont og FATF, hvor
vi har lagt vægt på at deltage i de fora, der
behandler områder, der er særligt relevante i en
dansk kontekst. Hvidvask og terror­
finansiering
er grænseoverskridende kriminalitet, og det
fordrer et tæt samarbejde mellem alle landes
Financial Intelligence Units (FIUs). Det gælder
både i forhold til udveksling af operative oplys­
ninger i dagligdagen og i forhold til udveksling af
viden om trends, tendenser og arbejdsmetoder.
I 2023 har det nationale og internationale
samarbejde også handlet om forarbejdet ved­
rørende den kommende hvidvasklovgivning fra
EU (AML-pakken), som kommer til at få betyd­
ning for alle aktører på hvidvaskområdet de
kommende år.
Her i årsrapporten kan du læse meget mere
om Hvidvasksekretariatets fokusområder
og aktiviteter i 2023. Du kan også læse om
antallet af underretninger, der er sendt til
Hvidvasksekretariatet i 2023, om hvordan
vi arbejder videre med oplysningerne for at
identificere kriminelle aktører og netværk, og
om Hvidvasksekretariatets videregivelser til
­kompetente myndigheder.
På vegne af Hvidvasksekretariatet vil jeg gerne
takke både de underretningspligtige og myndig­
hederne for det gode samarbejde i 2023. Jeg
glæder mig til det videre samarbejde i kampen
mod hvidvask og terrorfinansiering.
PETER HØHOLT
—
Centerchef
Danmarks Finansielle Efterretningsenhed
Hvidvasksekretariatet
3
ÅRSRAPPORT 2023
1 UNDERRETNINGER OG
VIDEREGIVELSER I 2023
1.1 HVIDVASKSEKRETARIATET
MODTOG GODT 81.000
UNDERRETNINGER I 2023
I 2023 modtog Hvidvasksekretariatet 81.106
underretninger. Det er 8.677 færre under­
retninger end i 2022.
Udviklingen i 2023 adskiller sig dermed fra
udviklingen de foregående år, hvor antallet
af underretninger til Hvidvasksekretariatet er
steget støt.
Tabel 1
De underretninger, Hvidvasksekretariatet mod­
tager, fordeler sig på tre forskellige typer:
• Suspicious Transaction Report (STR):
Underretning om mulig hvidvask med trans­
aktioner mellem personer eller selskaber,
kontanthævninger eller kontantindsættelser.
• Suspicious Activity Report (SAR):
Underretning om mistænkelig aktivitet,
adfærd eller hændelse, hvori der ikke indgår
transaktioner.
• Terror Financing Report (TFR):
Underretning om mulig terrorfinansiering
indeholdende mistænkelige transaktioner
eksempelvis til og fra høj-risiko-lande.
Kategoriseringen af underretninger foretages af
de underretningspligtige ud fra deres umiddel­
bare vurdering af mistanken.
Fordelingen af underretninger på rapporttyper
fremgår af tabellen nedenfor. I 2023 modtog
Hvidvasksekretariatet 72.040 af typen under-
retninger om mistænkelige transaktioner (STR),
svarende til cirka 89 pct. af alle underretnin­
gerne. Antallet af underretninger om mis-
tænkelige transaktioner er faldet med 3.930
i forhold til året før. Antallet af underretninger
om mistænkelige aktiviteter (SAR) udgjorde
8.807, hvilket er et fald på 4.782 underretnin­
ger i forhold til 2022. Antallet af underretninger
om mulig terrorfinansiering er steget i mindre
omfang fra 224 i 2022 til 259 i 2023.
Antallet af underretninger steg med mere end
25 pct. fra 2021 til 2022. Niveauet i 2023 for
såvel underretninger om mistænkelige transak­
tioner, som for underretninger om mistænkelige
aktiviteter, er højere i 2023 end i 2021.
Antal underretninger sendt til Hvidvasksekretariatet fra 2019-2023
Antal underretninger modtaget 2019 2020 2021 2022 2023 I alt
Total 53.481 73.447 70.449 89.783 81.106 368.266
Antal underretninger sendt til Hvidvasksekretariatet fordelt på rapporttyper
i perioden 2021-2023
Rapporttype 2021 2022 2023
Underretninger om mistænkelige transaktioner (STR) 64.398 75.970 72.040
Underretninger om mistænkelige aktiviteter (SAR) 5.722 13.589 8.807
Underretning om mulig terrorfinansiering (TFR) 329 224 259
I alt 70.449 89.783 81.106
Tabel 2
4 ÅRSRAPPORT 2023
Faldet i antallet af underretninger fra 2022 til
2023 skyldes primært et fald i antallet af under­
retninger fra spiludbydere og et mindre fald i
antal underretninger fra pengeinstitutter.
Faldet i antallet af underretninger om mis­
tænkelige aktiviteter (SAR) skyldes især en
enkelt spiludbyder, der indsendte godt 6.000
af denne type underretninger i 2022.
Som det fremgår af nedenstående tabel,
kommer størstedelen af de modtagne under­
retninger fra pengeinstitutter og dernæst spil­
udbydere, hvilket ligeledes gjorde sig gældende
i de forgangne år. Tallene i parentes efter under­
rettere viser, hvor mange underretningspligtige i
den kategori, der er tilmeldt GoAML og dermed
kan underrette til Hvidvasksekretariatet. Som
det fremgår af tabellen er der stor forskel
på, hvor meget de forskellige typer af under­
retnings­
pligtige underretter, og der er også
stor forskel på, hvor meget de enkelte aktører
­
underretter inden for samme kategori.
Antal underretninger sendt til Hvidvasksekretariatet fordelt på underrettere i perioden
2021-2023*
Underrettere 2021 2022 2023
Pengeinstitutter (166) 54.423 67.630 65.903
Spiludbydere (62) 9.220 13.811 5.493
Revisorer (638) 1.677 1.923 2.611
Udstedere af elektroniske penge og udbydere
af betalingstjenester (73)
3.545 2.596 2.367
Realkreditinstitutter (8) 46 1.166 1.190
Offentlige myndigheder (95) 758 1.408 1.711
Finansiel leasing og udlånsvirksomhed (89) 107 476 727
Valutavekslingsvirksomheder (50) 349 487 579
Advokater (105) 8 9 160
Udbydere af virtuelle tegnebøger og veksling
mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer (14)
37 46 106
Skatterådgivere, eksterne bogholdere mv. (250) 77 75 101
Andre (129) 50 54 58
Sparevirksomheder (28) 108 74 53
Livsforsikringsselskaber og pensionskasser (25) 25 15 27
Ejendomsmæglere (538) 4 14 16
Service Providere (47)** 15 10 16
Investeringsforeninger og fonde (39) 2 1 2
Kunsthandlere og auktionshuse (8) 1 0 2
Fondsmæglerselskaber (33) 0 0 0
Forsikringsformidlere (20) 1 2 0
*) Tallene i tabellen er dynamiske og kan ændre sig fra år til år. Det skyldes, at der kan ske efterregistreringer for tidligere år, da den dato Hvidvask­
sekretariatet modtager underretningen og den dato underretningen registreres i systemet, kan divergere. Yderligere kan underretningspligtige
blive rykket til en anden branchekategori, hvis de er registreret under en branche, som de ikke tilhører.
**) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder: selskabsoprettere, professionelle ledelsesmedlemmer, kontorhoteller mv.
Tabel 3
Figur 1 Underretninger fordelt på
rapporttype i 2023
8.807
72.040
259

Mistænke­lige
trans­aktioner
(STR)
Mistænke­lige
aktiviteter 		
(SAR)

Mulig terror-
­finansiering
(TFR)
5
ÅRSRAPPORT 2023
Der er særligt sket en stigning i antallet af
underretninger fra advokater og revisorer. Dette
skyldes blandt andet, at flere advokater og revi­
sorer kan underrette straks, fordi de har tilmeldt
sig GoAML.
Mens det for nogle underretningspligtige er
blevet en almindelig del af deres daglige
praksis at monitorere og underrette om mis­
tænkelige transaktioner og aktiviteter, er der
også underretningspligtige, som Hvidvask­
sekretariatet sjældent hører fra, og brancher
hvor langt fra alle underretningspligtige har
oprettet sig i GoAML. Det kan skyldes, at der
ikke er tegn på hvidvask, eller at der er en
manglende opmærksomhed på hvidvask.
Hvidvasksekretariatet gør opmærksom på, at de
underretningspligtige har pligt til at underrette
straks, hvis de har en mistanke om hvidvask
eller terrorfinansiering, de ikke kan afkræfte.
Dette er vanskeligt, hvis de underretnings­
pligtige ikke har oprettet sig i GoAML forud for
konstateringen af den mistænkelige adfærd.
Derfor opfordrer vi alle under­
retningspligtige til
at oprette sig i GoAML, så man straks kan sende
en underretning, hvis der er en mistanke, der
ikke kan afkræftes. GoAML er også det system,
Hvidvasksekretariatet ­
anvender til udsendelse
af nyhedsbreve og andre meddelelser.
Det samlede antal underretningspligtige, der
var oprettet i GoAML pr. 31. december 2023
var 2.568. Det vil sige, at kun godt 11 procent
af de minimum 22.000 underretningspligtige
virksomheder, der er omfattet af hvidvasklo­
ven, har oprettet sig i GoAML. På trods af det
procentvise lave antal, var der flere underret­
ningspligtige, der oprettede sig i GoAML i 2023.
Stigningen ses størst blandt ejendomsmæglere,
revisorer og aktører i kategorien skatterådgivere,
eksterne bogholdere mfl.
Tabel 4
Hvidvasksekretariatet arbejder tæt sammen
med både brancheforeninger og tilsynsmyndig­
heder for at øge opmærksomheden på hvidvask
og terrorfinansiering og for at få alle under­
retningspligtige til at oprette sig i GoAML.
Kampen mod hvidvask af ulovligt udbytte er en
fælles sag, og derfor er underretningerne helt
essentielle i arbejdet med at dæmme op for
hvidvask og terrorfinansiering.
Antal underretningspligtige oprettet i GoAML i perioden 2021-2023
Underretningspligtige oprettet i GoAML 2021 2022 2023
Underretningspligtige oprettet pr. 31. december 1.740 1.995 2.568
Boks 1 Har du mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering?
Sådan underretter du
En underretning er en oplysning med
mistanke om mulig kriminalitet, som
fx hvidvask eller terrorfinansiering.
Underretningerne skal sendes direkte til
Hvidvasksekretariatet via portalen GoAML.
Har du endnu ikke adgang til GoAML,
er der hjælp at hente på vores hjemme­
side. Du er også meget velkommen til at
­
kontakte os på telefon: (+45) 4515 4710
eller på vores mail fiu@politi.dk.
6 ÅRSRAPPORT 2023
1.2 VIDEREGIVELSER I 2023
Af tabel 5 fremgår, hvor mange efterretningsop­
lysninger, Hvidvasksekretariatet har fremsendt
til forskellige myndigheder.
En efterretningsoplysning kan enten indeholde
én underretning eller en pakke af underretninger,
som Hvid­
vask­
sekretariatet har analyseret og
eventuelt beriget.
Tabel 5
En underretning kan indgå i forskellige pakker af
efterretningsoplysninger og nyttiggøres i mange
forskellige videregivelser.
Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange
gange en underretning er videregivet til de
enkelte myndigheder.
Antal efterretningsoplysninger som Hvidvasksekretariatet har
videregivet til forskellige myndigheder i perioden 2021-2023*
Modtagere 2021 2022 2023 I alt
Anden offentlig myndighed 3.046 1.214 225 4.485
PET andre administrative oplysninger 1.149 796 244 2.189
PET mistanke om terrorfinansiering 567 508 719 1.794
Politikredsene 1.899 1.773 1.877 5.549
Skatteforvaltningen 4.965 7.445 5.331 17.741
I alt 11.626 11.736 8.396 31.758
*) Tallene i tabellen er dynamiske og kan ændre sig fra år til år. Det skyldes, at der kan ske efterregistreringer for tidligere år.
Antal gange en underretning er videregivet til en myndighed i perioden 2021-2023*
Modtagere 2021 2022 2023 I alt
Anden offentlig myndighed 3.260 2.374 2.084 7.718
PET andre administrative oplysninger 1.931 1.661 525 4.117
PET understøttelse af PET’s operative virke 973 1.528 2.088 4.589
Politiet (politikredsene og NSK) 13.364 22.841 18.737 54.942
Skatteforvaltningen 12.074 23.055 14.584 49.713
I alt 31.602 51.459 38.018 121.079
*) Tallene i tabellen er dynamiske og kan ændre sig fra år til år. Det skyldes, at der kan ske efterregistreringer for tidligere kvartaler. Det bemærkes endvidere,
at den samme underretning kan videregives flere gange, hvorfor antal unikke underretninger, vil være lavere. Oplysningerne i underretningerne bliver ikke
nødvendigvis videregivet i den samme periode, som de er modtaget i. Det skyldes, at underretningerne kan vise sig først at være relevante at videresende
i forbindelse med andre underretninger, der kommer til Hvidvasksekretariatet på et senere tidspunkt, eller i forbindelse med en efterforskning.
Tabel 6
7
ÅRSRAPPORT 2023
I 2023 blev der 38.018 gange videregivet under­
retninger til politikredsene, PET, Skatte­
for­
valt­
ningen og andre offentlige myndigheder. Hvid­
vasksekretariatet videregav således oplysninger
fra færre underretninger i 2023 end i 2022, sva­
rende til et fald på 26 pct., men en stigning på
godt 20 procent sammenlignet med 2021.
Faldet i antallet af gange en underretning er
videregivet til andre myndigheder skyldes blandt
andet, at nogle pakker med efterretningsop­
lysninger indeholder færre underretninger. Det
gælder blandt andet videregivelser til politikred­
sene, hvor der på trods af det samlede fald fra
22.841 til 18.737 underretninger ses en stigning
i antallet af efterretningsoplysninger med under­
retninger fra 1.773 i 2022 til 1.877 i 2023.
Landets politikredse og andre enheder i NSK
forespørger i stigende grad på oplysninger fra
Hvidvasksekretariatet til brug for efterforsknin­
ger om økonomisk kriminalitet og andre forbry­
delser. Når oplysningerne er gjort tilgængelige
for hele dansk politi i databehandlingssystemet
POL-INTEL, kan de nyttiggøres af politiet på
forskellig vis og indgå i en lang række sager og
analyser efterfølgende.
Hvidvasksekretariatets analyser viser, at politiet
i stigende grad anvender oplysninger fra under­
retninger i deres arbejde med at forebygge og
efterforske kriminalitet. I den seneste feed­
backundersøgelse, som Hvidvasksekretariatet
har udarbejdet, fremgår det, at knap 40 pct. af
de videregivelser, som Hvidvasksekretariatet
har sendt til politiet, indgår i en konkret efter­
forskning i sager om økonomisk kriminalitet,
organiseret kriminelle aktører, berigelseskrimi­
nalitet, narkokriminalitet, menneskehandel og
meget mere.
Faldet i antallet af gange en underretning er
videregivet til Skatteforvaltningen dækker
over et fald i antallet af fremsendte efter­
retningsoplysninger til Skatteforvaltningen
i 2023. Niveauet for videregivelser til
Skatteforvaltningen i 2023 er fortsat højere end
niveauet i 2021. Du kan læse mere om videregi­
velser til Skatteforvaltningen nedenfor i afsnittet
Nyttiggørelse af underretninger. Videregivelser
til Skatteforvaltningen har i 2023 især omhand­
let mistanke om udeholdt omsætning, sort
arbejde og kædesvig.
Figur 2 Antal gange underretninger er videregivet til en myndighed,
fordelt på modtagende myndighed i 2023
Anden offentlig
myndighed
PET andre
administrative
oplysninger
PET understøt­
telse af PET’s
operative virke
Politiet
(politi­­kredsene
og NSK)
Skatte­
forvaltningen
15.000
10.000
5.000
0
2.084
525
2.088
18.737
14.584
20.000
8 ÅRSRAPPORT 2023
1.3 NYTTIGGØRELSE AF
UNDERRETNINGERNE
En finansiel efterretningsenheds kerneopgave
er at modtage, analysere og videregive oplys­
ninger om potentiel hvidvask og terrorfinan­
siering. Derfor er alle underretninger med mis­
tanke om hvidvask eller den bagvedliggende
forbrydelse som udgangspunkt relevante for
Hvidvask­
sekretariatet at modtage.
Nyttiggørelsen af underretningerne sker
gennem:
1) Videregivelse til andre myndigheder
2) Udarbejdelse af måludpegningsoplæg eller
andre operative produkter
3) Analyser af trends og tendenser
4) Udarbejdelse af risikovurderinger.
Videregivelser til andre myndigheder
Tal for videregivelser til andre myndigheder
fremgår ovenfor (tabel 5 og 6). Herunder ser vi
nærmere på, hvordan myndighederne nyttiggør
de oplysninger, de får fra Hvidvasksekretariatet.
Politiet bruger blandt andet under-
retningerne i efterforskninger
Når Hvidvasksekretariatet videregiver oplys­
ninger fra en underretning til PET, en politikreds
eller en anden enhed i NSK – enten på fore­
spørgsel eller på eget initiativ – kan oplysnin­
gerne anvendes på følgende måder:
• Som grundlag for en ny efterforskning om
hvidvask eller anden kriminalitet.
• Som materiale til at underbygge en igang­
værende efterforskning.
• Som efterretninger, der kan indgå i politiets
samlede forståelse af kriminalitetsbilledet
eller risici inden for forskellige områder.
Hvorvidt en underretning, der er videresendt til
politiet, fører til efterforskning, sigtelse, tilta­
lerejsning og dom afhænger af en række fak­
torer, fx indholdet af underretningen, poli­
tiets
prioritering samt muligheden for at bevise en
lovovertrædelse.
Efterretningsoplysninger til Skatte­
forvaltningen
giver penge i statskassen
Det er ikke altid, at underretningerne beskri­
ver mistænkelig adfærd, der i første omgang
er en sag for politiet. Mange underretninger
handler om forbrydelser, som andre myn­
digheder har kompetence til at løfte. Det kan
fx være tilfældet med underretninger om
enkeltpersoners skatteunddragelse, som er
relevante oplysninger for Skatteforvaltningen.
I de tilfælde videresendes efterretningsop­
lysningerne til Skatteforvaltningen. Det er
Særlig Kontrol i Skattestyrelsen, der modtager
efterretningsoplysningerne på vegne af hele
Skatteforvaltningen. Efterretningsoplysningerne
udgør et vigtigt bidrag til Skattestyrelsens
muligheder for at målrette og effektivisere kon­
trolindsatsen på området, og oplysningerne
synliggør opdagelsesrisikoen i forbindelse med
skatteøkonomisk kriminalitet.
Hver måned afholder Center for Hvidvask
i Skattestyrelsen møde med Hvidvask­
sekretariatet, hvor antallet af oversendte efter­
retningsoplysninger afstemmes med henblik
på at sikre, at alle afsendte efterretningsoplys­
ninger når frem til Skattestyrelsen. Derudover
oplyser Hvidvasksekretariatet om deres forvent­
ninger til det fremtidige antal oversendelser,
ligesom trends og indhold drøftes løbende.
På baggrund af disse drøftelser foretages der
blandt andet løbende justeringer i kriterierne for
udsøgning af underretninger til Skattestyrelsen
for at sikre, at styrelsen modtager det, som er
relevant for styrelsens kontrolindsats.
Boks 2 Eksempler på videndeling om risikoområder
I 2023 har Hvidvasksekretariatet især haft fokus på videndeling om Den Nationale
Risikovurdering af Hvidvask 2022 og højrisikoområderne heri samt formidling af viden
om den gode underretning. Derfor har vi blandt andet deltaget på Finanstilsynets
Hvidvaskseminar, sat fokus på videndeling og udveksling af oplysninger med
Skattestyrelsen og Toldstyrelsen om handels­
baseret hvidvask, deltaget i internationalt
arbejde om korrespondentbanker og deltaget i den myndighedsfælles case-baserede
undervisning af aktører i de ikke-finansielle brancher.
9
ÅRSRAPPORT 2023
I 2023 er der flere end 14.500 gange vide­
regivet oplysninger fra en underretning til
Skatte­
forvaltningen. Det er knap 8.500 færre
end i 2022, men en stigning i forhold til
2021. Faldet i fremsendte underretninger til
Skatteforvaltningen skyldes blandt andet, at
Hvidvasksekretariatet i perioden har måtte
prioritere ressourcer til anden presserende
sagsbehandling.
Særlig Kontrol i Skattestyrelsen har på bag­
grund af de modtagne efterretningsoplysninger
i 2023 udført 2.051 kontroller med et samlet
provenu på godt 760 millioner kroner.
Underretninger kan blive til
konkrete måludpegningsoplæg
I Hvidvasksekretariatet bruger vi også under­
retningerne til at identificere specifikke perso­
ner, virksomheder og mistænkelige netværk,
som formidles videre til fx politikredsene,
andre enheder i NSK, Skatte­
myndighederne,
PET og andre myndigheder i form af
måludpegningsoplæg.
Måludpegningsoplæg er typisk større ana­
lyser af potentiel hvidvask, som Hvidvask­
sekretariatet på baggrund af underretninger og
andre oplysninger har identificeret, undersøgt
og beriget, inden de formidles til rette kompe­
tente myndighed. I 2023 fremsendte Hvidvask­
sekretariatet 31 måludpegningsoplæg.
Hvidvasksekretariatet bruger
underretningerne til at analysere
hvidvasktendenser
Som tallene viser, er det ikke alle modtagne
underretninger, Hvidvasksekretariatet sender
videre til andre myndigheder. Det betyder dog
ikke, at de ikke bliver nyttiggjort. Alle underret­
ninger indgår i Hvidvask­
sekretariatets samlede
efterretningsbillede og indgår i oparbejdelse
af viden om de metoder, som de mistænkelige
aktører anvender, samt til at blive klogere på
hvidvask inden for specifikke kriminalitetsområ­
der og brancher.
Underretninger er vigtige oplysninger, som
Hvidvasksekretariatet bruger til at analysere
trends og tendenser, som vi formidler i blandt
andet kvartalsrapporter, temarapporter, oplæg,
undervisning samt møder med myndigheder,
brancheforeninger og andre aktører. I arbejdet
med temarapporter og risikovurderinger indgår
underretningerne som vigtig information om,
hvad underretningspligtige ser i overvågningen
af kunderne. Det fortæller noget om, hvilke
metoder der anvendes, men det fortæller
også noget om, hvad der vækker de under­
retningspligtiges opmærksomhed. Det bruger
Hvidvasksekretariatets analytikere til at blive
klogere på tendenser på hvidvaskområdet.
Hvidvasksekretariatet samarbejder i flere
forskellige fora med politikredsene og andre
enheder i NSK om at anvende finansielle
efterretninger i efterforskninger. Det sker
for at styrke samarbejdet på tværs af politi­
ets enheder og for at få informationerne fra
underretningerne ud til dem, der har behov
for dem. Hvidvaskunderretninger bliver derfor
brugt proaktivt af politikredsene og NSK,
hvor de indgår i konkrete straffesager eller til
monitering af bestemte miljøer og personer.
At understøtte politiet i deres anvendelse af
finansielle efterretninger er en vigtig opgave i
Hvidvasksekretariatet.
1.4 AFGØRELSER OM
HVIDVASK I 2023
Hvorvidt en underretning fører til en sag, sig­
telse og dom afhænger af en række faktorer
som fx prioritering og muligheden for at bevise
en lovovertrædelse, sammenhængen med
andre beviser i en straffesag mv. Nedenfor i
tabel 7 fremgår antallet af afgørelser i perio­
den 2018-2023 fordelt efter afgørelsestype for
både fældende og ikke-fældende afgørelser for
simpel og grov hvidvask.
Under-
retning
Videre-
givelse
Efter-
forskning
Sigtelse Tiltale Dom
10 ÅRSRAPPORT 2023
Fældende afgørelser fordelt efter afgørelsestype for simpel og grov hvidvask i perioden
2018-2023
Simpel hvidvask 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Bøde 1 0 3 2 55 172
Betinget dom samt betinget dom og bøde 0 0 1 3 293 674 789
Ubetinget dom 0 0 3 7 69 148
Tiltalefrafald 0 0 2 62 106 234
Andet 0 0 0 0 1 38
I alt 1 1 11 364 905 1.381
Grov hvidvask 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Bøde 0 0 8 1 5 1
Betinget dom samt betinget dom og bøde 0 0 0 2 26 58 232
Ubetinget dom* 0 26 10 105 1.810 387
Tiltalefrafald 0 0 0 2 1 0
Andet 0 0 0 1 0
I alt 0 26 20 134 1.875 620
Kilde: Særtræk fra Rigsadvokaten fra 20. januar 2024.
*) Den markante stigning i antallet af ubetingede domme for grov hvidvask i 2022
skyldes særligt fire sagskomplekser, som står for i alt 1.639 af disse afgørelser.
Der er sket en stor stigning i antallet af fæl­
dende afgørel­
ser om hvidvask fra 2018 til 2023.
Fældende afgørelser om simpel hvidvask (straf­
felovens § 290 a, stk. 1) afgøres oftest med en
betinget fængselsdom eller en betinget fæng­
selsdom og bøde, mens fældende afgørelse
om grov hvidvask (straffelovens § 290 a, stk. 2)
oftest afgøres med en ubetinget fængselsdom.
Det fremgår af tabel 7 nedenfor, at antallet af
fældende afgørelser om simpel hvidvask
(straffe­
lovens § 290 a, stk.1) er steget fra 905 i
2022 til 1.381 i 2023. Antallet af afgørelser om
grov hvidvask (straffelovens § 290 a stk. 2) er
faldet fra 1.875 i 2022 til 620 i 2023.
Den samlede stigning i antallet af afgørelser
skal ses i sammenhæng med, at § 290 a blev
implementeret i straffelo­
ven pr. 1. juli 2018,
hvormed det blev muligt at få kriminelle aktører
dømt for hvidvask, uden at anklagemyndighe­
den skal bevise, hvilken form for kriminalitet de
hvidvaskede penge stammer fra. Der går ofte
tid fra den kriminelle gerning finder sted, til der
falder en afgørelse. Det kan forklare, hvorfor
antallet af fældende afgørelser er lavere i star­
ten af perioden.
For så vidt angår ubetingede domme for hen­
holdsvis grov og simpel hvidvask står tre sags­
komplekser for halvdelen af alle disse afgørelser
i 2023. To af sagerne er fra Københavns Politi og
den sidste er fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Den første ubetingede dom med mange for­
hold er fra Københavns Politi og handler om
ansøgning om lønkompensation fra danske
myndigheder, som vedkommendes virksomhed
ikke var berettiget til. Sagen handler endvidere
om ulovlig omgang med hittegods, hvor tiltalte
havde tilegnet sig receptpligtig medicin fra 35
personer, samt gjort uberettiget brug af flere
personers NemID ved at optage lån og overføre
penge fra personernes konti til sin egen konto.
Endelig blev vedkommende dømt for hvidvask
ved at have modtaget godt otte millioner kroner,
som vedkommende vidste var udbytte fra krimi­
nalitet. Afgørelsen er anket.
Den anden ubetingede dom med mange forhold
fra Københavns Politi, handler om en virksom­
hedsejer, der fordelt over mere end hundrede
gange modtog i alt godt 21 millioner kroner fra
forskellige virksomheder. Pengene var angiveligt
betaling for taletidskort og for at skjule eller til­
sløre pengenes ulovlige oprindelse. Den tiltalte
blev frifundet for flere forhold og i alt dømt for
hvidvask af fire millioner kroner.
Den tredje ubetingede dom med mange forhold
er fra Midt-og Vestjyllands Politi og handler om
en person, som har stillet sine private- og virk­
somhedskonti til rådighed for hvidvask. Omkring
12 millioner kroner, som formodes at være
udbytte fra kriminalitet, blev ført igennem konti­
ene med henblik på videreoverførsel for at sløre
udbyttets kriminelle oprindelse.
11
ÅRSRAPPORT 2023
Tabel 7
Ikke-fældende afgørelser fordelt efter afgørelsestype for simpel og grov hvidvask
Simpel hvidvask 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Frifundet 0 0 0 96 35 168
Påtaleopgivet 1 17 37 552 761 1.531
Forældet 0 0 0 0 0 1
I alt 1 17 37 648 796 1.700
Grov hvidvask 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Frifundet 0 0 0 35 6 43
Påtaleopgivet 0 2 2 2.175 70 732
I alt 0 2 2 2.210 76 775
Kilde: Særtræk fra Rigsadvokaten fra 20. januar 2024.
For så vidt angår ikke-fældende afgørelser om
simpel hvidvask (straffelovens § 290 a stk.1)
er antallet steget fra 2018-2023, se tabel 8.
Stigningen skyldes mere end en fordobling i
antallet af påtaleopgivelser i ikke-fældende
afgørelser om simpel hvidvask i 2023 sammen­
lignet med året inden.
Antallet af ikke-fældende afgørelser om grov
hvidvask er steget fra 76 i 2022 til 775 i 2023.
Antallet af ikke-fældende afgørelser om grov
hvidvask svinger meget i perioden. Det kan skyl­
des, at påtaler opgives i større sagskomplekser.
En fjerdedel af de ikke fældende-afgørelser i
2023 kan henføres til fem sagskomplekser fra
Københavns Politi, Nordsjællands Politi samt
Sydøstjyllands Politi.
Tabel 8
Boks 3 Eksempler på domme
32-årig får to års fængsel for hvidvask af 13 millioner: En mand fra Østjylland blev i
maj 2023 idømt to års fængsel for at have hvidvasket over 13 millioner kroner gennem
sin virksomhed, som blev benyttet som fakturafabrik. Den dømte havde i en periode fra
januar til maj 2019 stillet to virksomhedskonti til rådighed for ukendte medgerningsmænd,
der i perioden havde modtaget og videreoverført lige over 13 millioner kroner via virksom­
hedens konti. Størstedelen af pengene endte i udlandet. Virksomheden havde i praksis
fungeret som en fakturafabrik, der skulle sløre sporet af penge, der formodes at stamme
fra kriminel aktivitet. Ud over fængselsstraffen fik mandens virksomhed en bøde på 6,9
millioner kroner og konfiskeret cirka 800.000 kroner fra virksomhedens konti (NSK 2023).
49-årig mand dømt for forsøg på hvidvask af 29 millioner kroner: I april 2023 fik NSK
dømt en 49-årig for at have modtaget, opbevaret og videreoverdraget 29 millioner kroner
til medgerningsmænd, som leverede pengene videre til bagmænd i Sverige. Manden
blev dømt for i perioden fra 1. marts 2022 til 14. juni 2022 ved 29 forskellige lejligheder
at have modtaget og opbevaret store kontantbeløb svarende til i alt 29 millioner kroner
på sin adresse i Frederikssund samt i et kolonihavehus. Han blev samtidig kendt skyldig
i at have videreoverdraget kontantbeløbene til to øvrige medgerningsmænd, der stod for
fragt og videreoverdragelse af kontanterne til bagmænd i Sverige. Manden fik 2 år og 8
­
måneders fængsel samt advarsel om udvisning af Danmark for forsøg på hvidvask af
særlig grov beskaffenhed (NSK 2023).
45-årig idømt 4 år og 6 måneders fængsel i Nordjyllands største hvidvasksag:
Manden blev idømt fængsel for at drive en fakturafabrik gennem tre virksomheder,
hvor han hvidvaskede cirka 217 millioner kroner. Desuden blev han frakendt retten til
at ­
deltage i ledelsen af et selskab, ligesom han fik konfiskeret lidt over 2,6 millioner
kroner. Du kan læse mere om sagen her.
12 ÅRSRAPPORT 2023
Feedback fra Hvidvask­
sekretariatet til
under­
retningspligtige og myndigheder
En af de måder, hvorpå Hvidvasksekretariatet
giver feedback til de underretningspligtige, er
ved udarbejdelse af feedbackbreve. Hvid­
vask­
sekretariatet udarbejder løbende feedback til
de underretningspligtige, hvor en underretning
har ført til en domfældelse. I feedbackbrevene
angiver Hvidvasksekretariatet, når oplysnin­
gerne fra en eller flere underretninger har været
central(e) for en sag, som har ført til en dom.
Hvidvasksekretariatet udarbejder herudover
løbende rapporter vedrørende kvaliteten
af underretninger sendt fra underretnings­
pligtige til brug for tilsynsmyndighedernes
inspektioner. Disse kaldes tilsynsrapporter.
Tilsyns­
rapporterne har til formål at give de
underretningspligtige en feedback på, hvordan
kvaliteten af deres underretninger er samt at
give tilsynsmyndighederne et indblik i underret­
ningerne fra den underretningspligtige, som de
planlægger en inspektion hos.
Yderligere udarbejder Hvidvasksekretariatet
hvert år en feedbackrapport til landets politi­
kredse og øvrige enheder i NSK, der belyser
anvendelsen af de videregivne hvidvaskun­
derretninger i politiet. Af feedbackrapporterne
fremgår, at stadig flere underretninger indgår i
politiets arbejde med at forebygge og efterfor­
ske kriminalitet.
Ud over de formelle feedbackprocesser giver
Hvidvasksekretariatet løbende feedback på
underretninger på bilaterale møder med tilsyn­
smyndigheder, brancheforeninger og underret­
ningspligtige. Hvidvasksekretariatet har også i
2023 deltaget i en række aktiviteter med oplæg
om blandt andet ’Den gode underretning’.
Feedbacken i disse fora har karakter af aware­
ness-forøgelse, hvor Hvidvasksekretariatet
hæver opmærksomheden på de områder, der
på nationalt plan indeholder de største risici for
hvidvask, og hvordan man indsender en hvid­
vaskunderretning. Hvidvasksekretariatet har en
central placering i myndighedernes hvidvaskind­
sats og er således også typisk kontaktdannende
og i stand til at give overblik på området.
Feedback foregår også på et dagligt plan, hvor
Hvidvasksekretariatet står til rådighed for, at
virksomheder og myndigheder kan henvende
sig på telefon og e-mail. Der er mulighed for at
få direkte feedback på spørgsmål, udformning
og indsendelse af en hvidvaskunderretning samt
konkret feedback på indholdet i underretningen.
Endelig har Hvidvasksekretariatet mere data­
baseret feedback i form af automatiske med­
delelser, der udsendes via GoAML (systemet til
indsendelse af hvidvaskunderretninger) til de
underretningspligtige virksomheder og myndig­
heder. Det kan blandt andet være notifikation
om, at Hvidvasksekretariatet har videregivet
indhold fra en specifik underretning, eller at der
er noget data, der eventuelt kan være behæftet
med fejl eller forbedringspotentiale.
Feedback-
brev
Under­
retnings-
pligtig
Ved dom-
fældelse
Tilsyns­
rapporter
Tilsyns-­
myndig-
heder
Løbende
Bilaterale
møder med tilsyns­
myndigheder, branche­
foreninger og under­
retnings­pligtige. Herudover
automatisk data­baseret
­
feedback i form af
GoAML-noti­fika-
tioner
Løbende
Feedback-
rapport
Politi-
kredse og
øvrige NSK-­
enheder
Årligt
Svar på
henvendel­
ser via tlf. og
e-mail
Virksom­
heder og
myndig-
heder
Dagligt
Illustration 1: Typer af feedback fra Hvidvasksekretariatet
13
ÅRSRAPPORT 2023
Kontantforbudssager i 2023
I 2020 blev beløbsgrænsen for kontantfor­
buddet sænket, således at erhvervsdrivende,
der ikke er omfattet af hvidvasklovens § 1,
stk. 1, ikke må modtage kontantbetalinger på
20.000 kroner eller derover, hvad enten betalin­
gen sker på én gang eller som flere betalinger,
der ser ud til at være indbyrdes forbundet, jf.
hvidvasklovens § 5.
I 2023 har NSK modtaget 101 sager om mis­
tanke om overtrædelse af kontantforbuddet.
Af de 101 sager er 92 blevet efterforsket eller
overgået til juridisk behandling og ni er lukket.
I 2023 lå bøderne typisk på mellem 10.000 og
30.000 kroner, men oftest på mindstebøden på
10.000 kroner. I 2023 blev der idømt en enkelt
bøde på 40.000 kroner, en på 44.000 kroner, en
på 60.000 kroner og en på 230.000 kroner.
De fleste overtrædelser, som der refereres til
ovenfor, skyldes ifølge de erhvervsdrivende, at
de ikke har været bekendt med kontantforbuds­
grænsen, eller at de ansatte havde modtaget
kontanterne enten imod instruks, eller fordi
instrukser ikke var tydelige nok. Et fåtal af over­
trædelserne skyldes, at den erhvervsdrivende
ikke har været opmærksom på, at beløbs­
grænsen er blevet nedsat eller at overtrædelse
indtræder ved modtagelse af 20.000 kroner og
opefter, hvorved kontantmodtagelse af præcis
20.000 kroner også er en overtrædelse.
1.5 BESLAGLÆGGELSER
Pr. 1. januar 2022 trådte en ny fast track-­
ordning for bestemte transaktioner i kraft.
Ord­
ningen har sit juridiske ophæng i hvidvask­
lovens § 26, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 431
af 11. april 2023 om transaktioner omfattet
af § 26, stk. 4.
Fast track-ordningen medfører, at underret­
ningspligtige fra den 1. januar 2022 skal und­
lade at gennemføre transaktioner, hvor fx pen­
geinstitutter har viden om, mistanke om eller
rimelig grund til at formode, at transaktionen
relaterer sig til hvidvask eller terrorfinansiering,
og hvor det samlede indestående er på én mil­
lion kroner eller derover.
Ved modtagelsen af en fast track-underretning
skal Hvidvasksekretariatet inden udløbet af den
efterfølgende bankdag træffe beslutning om,
hvorvidt der i medfør af retsplejelovens § 807 f,
skal foretages en midlertidig beslaglæggelse af
beløbet.
Såfremt Hvidvasksekretariatet vurderer, at der
er grundlag for at foretage midlertidig beslag­
læggelse af beløbet, giver Hvidvasksekretariatet
den underretningspligtige besked herom,
ligesom den, som indgrebet retter sig mod,
af Hvidvasksekretariatet som udgangspunkt
underrettes om den midlertidige beslaglæg­
gelse og om muligheden for at få den midlerti­
dige beslaglæggelse indbragt for retten.
Derefter fremsender Hvidvasksekretariatet sna­
rest muligt sagen til den relevante politikreds
eller NSK til videre foranstaltning, herunder til
vurdering af, hvorvidt sagen skal efterforskes og
om beslaglæggesen skal opretholdes, jf. rets­
plejelovens § 802.
I 2023 var der 34 underretninger, hvor
Hvidvasksekretariatet traf beslutning om mid­
lertidig beslaglæggelse efter retsplejelovens §
807 f af i alt cirka 96 millioner kroner.
Når Hvidvasksekretariatet modtager en under­
retning, der ikke er omfattet af fast track-ord­
ningen, men hvor der er mulighed for at beslag­
lægge penge, er det ikke Hvidvasksekretariatet,
der foretager den midlertidige beslaglæggelse.
Den handling sker i stedet hos den politi­
kreds eller anden enhed i NSK, der får oplys­
ningen om den mulige beslaglæggelse fra
Hvidvasksekretariatet. De tre største modtagere
af oplysninger om mulighed for beslaglæggelse
i 2023, målt på beløb, var NSK, Københavns
Vestegns Politi og Københavns Politi.
14 ÅRSRAPPORT 2023
2
PRIORITERET SAM-
ARBEJDE MED ANDRE
AKTØRER PÅ SÆRLIGE
RISIKOOMRÅDER
2.1 HVIDVASKSEKRETARIATET
OG TOLDSTYRELSEN HAR
STYRKET SAMARBEJDET OM
HANDELSBASERET HVIDVASK
Hvidvasksekretariatet vurderer, at risikoen for,
at kriminelle aktører misbruger de danske og
internationale handelssystemer til at hvidvaske
penge, er høj (Hvidvasksekretariatets Nationale
Risikovurdering af Hvidvask 2022). Hvidvask­
sekretariatet modtager få underretninger om
handelsbaseret hvidvask. Derfor har vi også
i år haft fokus på at styrke samarbejdet med
Told­
styrelsen for at blive klogere på, hvordan
handelsbaseret hvidvask ser ud i en dansk
sammenhæng. Det drejer sig eksempelvis om
at kunne identificere specifikke varegrupper,
der over- eller underfaktureres i Danmark,
identificere hvilke typer virksomheder der
står bag samt om at øge forståelsen for risici
for hvidvask gennem frihandelsområder som
Københavns Frihavn og de særlige sårbarheder
og barriere, der knytter sig hertil. Ud over den
løbende kontakt mellem Hvidvask­
sekretariatet
og Told­
styrelsen, afholder Hvidvask­
sekretariatet
og Told­
styrelsen kvartalsvise møder om strate­
giske og operative emner.
Handelsbaseret hvidvask vil fortsat være i fokus
i 2024, hvor der tilknyttes forskningsressourcer
til området.
Boks 4 Metoder til handelsbaseret hvidvask
• Over- og underfakturering af varer, hvor der bevidst angives forkerte priser på varer
eller services for herigennem, at flytte ulovlige midler fra en aktør til en anden.
• Over- og underdrivelse af handelsvolume­
ner, hvor der angives urigtige mængder
eller vægt af varer eller såkaldte fantomhandler, altså handler, der aldrig finder sted.
• Falsk opgivelse af varer, hvor der i fx tolddo­
kumenter eller faktura angives
én type varer, men sendes en anden – eller der slet ikke sendes nogen varer.
• Genbrug af fakturaer.
• Tredjepartsbetalinger.
15
ÅRSRAPPORT 2023
2.2 MYNDIGHEDSGRUPPE TIL KAMP
MOD MENNESKEHANDEL
Hvidvasksekretariatet arbejder målrettet
med hvidvask relateret til menneskehandel.
Overordnet er området inddelt i tre fokus­
områder, som er menneskehandel til tvangs­
arbejde, menneskehandel til seksuel ud-
nyttelse og online seksuel udnyttelse af børn.
Hvidvasksekretariatet deltager i forskellige
fora, hvor vi kan tilegne os ny viden om hvid­
vask i relation til menneskehandel. I 2023
deltog Hvidvask­­
sekretariatet blandt andet i
en konference i Bulgarien, om den finansielle
efterforskning i sager om menneskehandel. På
konferencen blev det understreget, hvor vigtigt
det er at inkludere det finansielle spor i sager
om menneskehandel.
Center mod Menneskehandel faciliterer en
myndighedsgruppe, der har til formål at sikre
udveksling af viden og samarbejde i konkrete
sager, hvor der er mistanke om menneske­
handel. Myndighedsgruppen består, foruden
Hvidvask­
sekretariatet, af repræsentanter
fra Anklage­
myndigheden, Arbejdstilsynet,
Fødevarestyrelsen, Skattestyrelsen,
Styrelsen for International Rekruttering og
Integration, Syd- og Sønderjyllands Politi,
Udlændingestyrelsen og Center mod
Menneskehandel. Myndig­hedsg­ruppen mødes
minimum en gang hvert halve år.
Hvidvasksekretariatets deltagelse i de
forskellige fora bidrager til vores daglige
arbejde vedrørende hvidvask og menne­
skehandel, herunder måludpegningsoplæg.
Hvidvasksekretariatet har i 2023 udarbejdet to
måludpegningsoplæg med mistanke om hvid­
vask gennem menneskehandel.
Hvidvasksekretariatet har desuden et særligt
fokus på området vedrørende online seksuel
udnyttelse af børn, som behandles særskilt.
Hvidvasksekretariatet modtager typisk mis­
tanke om transaktioner relateret til online sek­
suel udnyttelse af børn fra udenlandske finan­
sielle efterretningsenheder (FIU’s).
2.3 SAMARBEJDE OM BEKÆMPELSE
AF FØDEVAREKRIMINALITET
Hvidvasksekretariatet har i Den Nationale
Risikovurdering af Hvidvask 2022 vurderet, at
det ulovlige udbytte fra fødevarekriminalitet vil
stige frem mod 2025. Hvidvasksekretariatet
arbejder derfor målrettet med hvidvask gennem
fødevarekriminalitet. Vi holder os opdateret på
trends og tendenser, og vi gør brug af målret­
tede screeninger for at fremfinde underretnin­
ger, hvori der er mistanke om hvidvask gennem
fødevarekriminalitet. Hvidvasksekretariatet har
et tæt samarbejde med Fødevarerejseholdet,
hvor vi udveksler erfaringer og viden inden for
fødevarekriminalitet og hvidvask.
En større forståelse for fødevarekriminalitet
øger mulighederne for at kunne identificere
hvidvask i relation til fødevarekriminalitet, her­
under at kunne varsle relevante aktører om
områder, de skal være særlige opmærksomme
på i forhold til hvidvask.
2.4 FÆLLES FRONT MOD
SPORTSKORRUPTION
Hvidvasksekretariatet beskæftiger sig med
bekæmpelse af hvidvask gennem spil og sports­
korruption, herunder matchfixing. Ifølge Europol
er der risiko for, at sports­
klubber, herunder
fodboldklubber, bliver brugt til matchfixing og
væddemålsrelateret svindel. Matchfixing er ofte
arrangeret af orga­
niserede kriminelle aktører,
som også er invol­
veret i andre typer af kriminali­
tet fx narkokrimi­
nalitet, hvidvask og afpresning.
Hvidvasksekretariatet deltager i den nationale
platform for koordinering af bekæmpelse af
manipulation af idrætskonkurrencer. Platformen
er sammensat af repræsentanter fra offentlige
og private interessenter på området, herunder
Anti Doping Danmark, Danmarks Idrætsforbund,
Dansk Boldspil-Union, Danske Licens Spil
A/S, Kulturministeriet, Rigsadvokaten, Spille­
branchen og Spillemyndigheden. Platformen
består af et strategisk forum og et operationelt
forum. Hvidvasksekretariatet deltager i det ope­
rationelle forum.
Truslen i forhold til hvidvask af ulovlige midler,
der stammer fra korruption, herunder sports­-
korruption, er begrænset (Hvidvask­
sekre­
tari­
atets Nationale Risikovurdering af Hvid­
vask
2022). Området er dog særligt prioriteret, fordi
der er brug for at bygge viden op om hvidvask
via sportskorruption i en dansk sammenhæng.
16 ÅRSRAPPORT 2023
3
NY CHEF FOR HVIDVASK-
SEKRETARIATET
I februar 2024 tiltrådte fungerende politiinspek­
tør Peter Høholt stillingen som centerchef for
Hvidvasksekretariatet. Peter kommer fra et job
som afdelingsleder i Afdelingen for Økonomisk
Kriminalitet ved Københavns Politi, hvorfra han
har en længere karriere som efterforsker og
leder.
Som leder har Peter gennem en årrække
arbejdet med efterretning og analyse på både
et strategisk og et operativt niveau, såvel i
Københavns Politi som i Rigspolitiet.
Peter ser meget frem til at bidrage til bekæm­
pelsen af hvidvask og terrorfinansiering i sam­
arbejde med de mange aktører på området.
”Hvidvask er i mine øjne en af de største
krimi­
nalitetsudfordringer vi står overfor, både
nationalt og internationalt, fordi det optræder
på tværs af samtlige kriminalitetsformer med
økonomisk udbytte. Det har en rækkevidde fra
mindre sager, hvor enkeltstående borgerne
bliver svindlet af fx it-kriminelle, til den mest
alvorlige og samfundsskadelige kriminalitet. Det
estimerede omfang af hvidvask på 68 milliarder
kroner om året i Danmark vidner om, at dette
er et kriminalitetsområde, vi skal tage dybt
­alvorligt”, siger han.
Som chef for Hvidvasksekretariatet deltager
Peter som Head of FIU i diverse internationale
fora, herunder i Egmont og i FATF-regi, og i de
strategiske nationale fora, der er etableret på
hvidvaskområdet i Danmark. Du kan læse mere
om det internatonale samarbejde i afsnittet
Styrket internationalt samarbejde.
»Hvidvask er i mine øjne en af de største
krimi­
nalitetsudfordringer vi står overfor,
både nationalt og internationalt, fordi
det optræder på tværs af samtlige krimi­
nalitetsformer med økonomisk udbytte.«
17
ÅRSRAPPORT 2023
4 MERE INTELLIGENT
ARBEJDE MED
UNDERRETNINGERNE
4.1 HVIDVASKSEKRETARIATET
STYRKER DET DATA-SCIENCE-
BASEREDE ARBEJDE
Hvidvasksekretariatet modtager dagligt flere
hundrede underretninger. For at få mest
mulig viden ud af oplysningerne fra de under­
retningspligtige, anvender vi moderne data
science-teknologier og analyseværktøjer.
Derudover kommunikerer vi løbende med de
underretningspligtige om kvaliteten af de data,
vi modtager.
I 2023 har vi udbygget og konsolideret vores
analyseplatform, således at vi nu har det
rette teknologiske fundament til at foretage
netværks­
analyser i stor skala.
Det forbedrede teknologiske fundament og
introduktionen af nye datakilder gør vores ana­
lyser mere effektive og målrettede mod den
mest samfundsskadende hvidvask.
For at kunne fokusere vores analyser mod
de mest risikofyldte hvidvaskområder, vil
Hvidvasksekretariatet gøre det nemmere for de
underretningspligtige at markere, hvilken type
hvidvask der underrettes om. Det vil ske ved,
at vi løbende opdaterer indikatorerne i GoAML,
således at de afspejler de nyeste trends og ten­
denser inden for hvidvask. Arbejdet med opda­
tering af indikatorer påbegyndes i andet halvår
af 2024. Hvidvasksekretariatet vil løbende infor­
mere om opdatering af indikatorer via GoAMLs
beskedsystem.
5 STADIG FLERE KRÆFTER
TIL DET NATIONALE
SAMARBEJDE
I Danmark er den nationale indsats mod hvid­
vask og terrorfinansiering organiseret på tværs
af tre ministerier, fire tilsynsmyndigheder/-or­
ganer og de mere end 22.000 underretnings­
pligtige. Et centralt organ i det samarbejde er
det lovfæstede HvidvaskForum. Formålet med
HvidvaskForum er at sikre samarbejdet mellem
myndighederne som led i indsatsen mod hvid­
vask og terrorfinansiering. Derudover skal det
styrke myndighedernes indsats, gennemførelse
af nationale og internationale forpligtelser samt
vurdere effektivteten af de foranstaltninger, der
er iværksat.
Under HvidvaskForum ligger HvidvaskForum+,
som består af såvel myndigheder som
brancheorganisationer.
Organiseringen af HvidvaskForum fremgår af
boksen og diagrammet på modstående side. Af
illustrationen fremgår også det nye, operative
samarbejdsforum, ODIN.
18 ÅRSRAPPORT 2023
I 2022 blev det nationale samarbejde om øko­
nomisk kriminalitet, herunder hvidvask, styrket
gennem det nye, operative samarbejdsforum,
ODIN (Operationelt Dansk Informations- og
efterretningsNetværk), som ledes af NSK’s
Efterretnings- og AnalyseCenter (EAC).
Formålet med ODIN er, at myndigheder og
private aktører ved fælles indsats bliver bedre
til at forebygge og bekæmpe alvorlig og kom­
pleks hvidvask og terrorfinansiering, samt
andre af Justitsministeriet tilføjede kriminali­
tetsområder. Både myndigheder og udvalgte
private aktører deltager i ODIN. ODIN består
af NSK’s Efterretnings- og AnalyseCenter
og Hvidvasksekretariatet, Finanstilsynet,
Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden,
Advokatrådet samt told- og skatteforvaltningen.
Derudover kan NSK beslutte, at andre relevante
myndigheder samt virksomheder og personer,
der er omfattet af hvidvasklovens § 1, kan del­
tage i samarbejdet.
ODIN har i 2023 haft fokus på facilitering af
hvidvask og styrkelse af myndighedernes tilsyn
og retshåndhævende indsats. I forhold til at
inddrage flere aktører i det operative samar­
bejdsforum har ODIN i andet halvår fået tilknyt­
tet Spillemyndigheden, Advokatsamfundet,
Gældsstyrelsen og Toldstyrelsen. ODINs
Samarbejdsforum er derudover udvidet med
fem private aktører.
Medlemmer af HvidvaskForum
• Erhvervsministeriet med
­
deltagelse af Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen
• Justitsministeriet med deltagelse
af Rigspolitiet, PET, Civilstyrelsen,
Hvidvasksekretariatet og andre
enheder i NSK
• Skatteministeriet med delta­
gelse af Spillemyndigheden og
Skattestyrelsen
• Udenrigsministeriet
• Advokatsamfundet
Illustration 2: Struktur for hvidvasksamarbejdet i Danmark
National enhed for
Særlig Kriminalitet
HvidvaskForum
ODIN Operativt
Samarbejde
International
arbejdsgruppe
Vejledning og
information
Tilsynsforum
HvidvaskForum+
Teknologi-
arbejdsgruppe
Myndigheds-
forum
Samarbejds-
forum
19
ÅRSRAPPORT 2023
6 STYRKET INTER­
NATIONALT SAMARBEJDE
Som Danmarks finansielle efterretningsenhed
(FIU) deltager Hvidvasksekretariatet i internati­
onalt samarbejde med andre FIU’s på både EU
og globalt niveau. Det internationale arbejde er
helt centralt for Hvidvasksekretariatets mulig­
heder for at indhente, dele og videreformidle
operative oplysninger og viden om trends og
tendenser på hvidvaskområdet.
6.1 INFORMATIONER DELES
INTERNATIONALT
Hvidvasksekretariatets primære internationale
samarbejdspartnere er udenlandske FIU’s, som
vi gennem forskellige netværk deler oplysnin­
ger og efterretninger med. Informationerne,
der deles, kan anvendes af modtagerlandene
til efterretningsbrug, det vil sige som baggrund
for opbygning af senere straffesager. Der vide­
regives og modtages, så vidt muligt, oplysnin­
ger, der ikke er behæftet med restriktioner for
anvendelsen.
I FIU-netværkene foretages der primært to typer
af informationsdeling: disseminationsrapporter
og forespørgsler.
En disseminationsrapport er en spontan
fremsendelse af information fra en FIU til en
anden. Denne type information bliver delt, hvis
en FIU er kommet i besiddelse af informa­
tion, der har en forbindelse til en udenlandsk
FIU’s jurisdiktion. Det vil typisk være deling
af mistænkelige transaktioner, hvor en konto,
der stammer fra den udenlandske FIU’s juri­
diktion, er part i transaktionerne. Hvis fx en
dansk borger eller virksomhed har konto i
udlandet, og den udenlandske FIU bliver gjort
opmærksom på mistænkelige transaktioner,
kan den udenlandske FIU sende oplysnin­
gerne til Hvidvasksekretariatet. Det kan også
være udenlandske borgere eller virksomheder
i udlandet, der lader til at misbruge dansk
finansiel infrastruktur til hvidvask. I de tilfælde
sender den udenlandske FIU en besked til
Hvidvasksekretariatet, ligesom vi også kan
sende den slags oplysninger til andre lande.
Informationen deles dermed med det formål, at
gøre en anden FIU opmærksom på potentiel kri­
minalitet, der bliver foretaget i dens jurisdiktion.
En forespørgsel er en anmodning om specifik
information fra en udenlandsk FIU, som er rele­
vant for deres arbejde. En typisk forespørgsel
handler om, hvorvidt Hvidvasksekretariatet har
kendskab til specifikke personer, virksomheder
eller konti i vores database eller i andre registre.
Ofte forespørges der også om information, der
er offentligt tilgængelig såsom hvilke personer
eller virksomheder, der er registeret som ejer
af en virksomhed. Hertil kan der også forespør­
ges om information, som den udenlandske FIU
ikke har i deres database – det kunne fx være
skatteoplysninger.
Det er forskelligt fra FIU til FIU, hvilke registre
– ud over egen database – de har adgang til,
samt hvilken type oplysninger de har hjemmel
til at indhente. Det vil derfor være forskelligt,
hvilken type information de forskellige FIU’s har
mulighed for at dele.
Videregivelsen af information fra
Hvidvasksekretariatet til udenlandske FIU’s
bliver foretaget efter en konkret vurdering af,
om informationerne anses for at være relevante
for den modtagende part, samt om den uden­
landske FIU’s begrundelse for forespørgslen om
oplysninger vurderes at være legitim.
Når Hvidvasksekretariatet modtager oplysnin­
ger fra udlandet, vil vi i videst muligt omfang
søge at analysere, berige og videregive oplys­
ningerne til rette myndighed(er) i Danmark.
Dette sker som en del af Hvidvasksekretariatets
daglige opgaver, og er en vigtig del af de inter­
nationale forpligtelser på området.
I 2023 sendte Hvidvasksekretariatet 122 fore­
spørgsler til udlandet, hvilket er 33 flere end
i 2022, men færre end i 2021, hvor der blev
forespurgt 183 gange. Hvidvasksekretariatet
modtog i samme periode 130 forespørgs­
ler fra udlandet, hvilket er færre end i 2022,
hvor vi modtog 173 forespørgsler. Når
Hvidvaskssekretariatet svarer på forespørgs­
ler fra udlandet, tages der hovedsageligt
udgangspunkt i oplysninger fra én eller flere
underretninger.
20 ÅRSRAPPORT 2023
Boks 5 Globale aktører på hvidvaskområdet
• Financial Action Task Force (FATF) er et mellemstatsligt organ oprettet under G7 i
1989. FATF er en global vagthund for hvidvask- og terrorfinansiering samt finansie­
ring af masseødelæggelsesvåben. FATF har udviklet 40 standarder, som mere end
200 lande har forpligtiget sig til at implementere og overholde og organisationen
understøtter dermed den globale koordinering af indsatsen. FATF evaluerer løbende
de enkelte medlemslandes overholdelse af standarder og indsatser. Danmark blev
sidst evalueret i 2017 og en ny evaluering ventes inden længe. Du kan læse mere
om arbejdet i FATF her: fatf-gafi.org
• Egmont Group faciliterer udveksling af information, viden og samarbejde mellem
landenes Financial Intelligence Units. Der er mere end 170 lande, der deltager i
Egmont-samarbejdet. Du kan læse mere om arbejdet i Egmont her: egmontgroup.org
6.2 HVIDVASKSEKRETARIATET
DELTAGER I FATF’S ARBEJDE
Hvidvasksekretariatet har som vanligt deltaget
i Financial Action Task Force-samarbejdet,
herunder i arbejdsgruppen om risici, trends og
metoder. Deltagelsen omfatter blandt andet
høringer i forbindelse med nye udgivelser samt
deltagelse ved FATF plenar, hvor et eller flere
landes evalueringsrapport (Mutual Evaluation
Report) er på dagsordenen.
Udgivelser fra FATF om hvidvask-
og terrorfinansieringsrisici
I 2023 har arbejdsgruppen om risici, trends og
metoder udgivet flere rapporter om hvidvask-
og terrorfinansieringsrisici. Herunder gives et
kort resume af tre relevante rapporter:
Illicit Financial Flows from Cyber-enabled Fraud
I takt med at digital innovation fortsætter med
at udvikle sig, udvikles kompleksiteten og
omfanget af it-relateret kriminalitet også. FATF
analyserer i samarbejde med Egmont Group og
INTERPOL, hvordan it-relateret kriminalitet har
udviklet sig, dets forbindelser til andre forbrydel­
ser, og hvordan kriminelle aktører kan udnytte
sårbarheder i nye teknologier. Rapporten frem­
hæver, at it-relateret kriminalitet er en stor,
tværnational og organiseret kriminalitet, der
er vokset eksponentielt i de seneste år, både i
mængden af rapporterede bedragerier og deres
globale udbredelse. Sådanne forbrydelser kan
have en ødelæggende indvirkning på enkeltper­
soner, organisationer og økonomier verden over
og kan forårsage betydelige økonomiske tab og
undergrave tilliden til digitale systemer.
FATF påpeger i rapporten, at den transnatio­
nale karakter, hvor der ofte hurtigt overføres til
forskellige jurisdiktioner, gør dette til et globalt
problem.
Rapporten identificerer tre prioriterede områder,
hvor landene bør handle for at tackle denne
type kriminalitet:
1) styrkelse af den nationale koordinering på
tværs af den offentlige og private sektor,
2) støtte multilateralt internationalt samar­
bejde og
3) styrkelse af forebyggelsesindsatsen ved at
fremme bevidstheden om kriminaliteten
og gøre det nemmere, at underrette om
sådanne forbrydelser.
Rapporten identificerer også risikoindikatorer,
som kan hjælpe enheder i den offentlige og
private sektor med at opdage og forhindre it-­
relateret kriminalitet og relateret hvidvask.
21
ÅRSRAPPORT 2023
Money Laundering and Terrorist Financing in
the Art and Antiquities Market
I februar 2023 udgav FATF en rapport om risi­
ciene ved markedet for kunst, antikviteter og
andre kulturelle genstande. FATF fremhæver i
den forbindelse, at markedet for kunst, antikvi­
teter og andre kulturelle genstande er attraktivt
for kriminelle aktører i forhold til hvidvask af
ulovligt udbytte. Det fremhæves desuden, at
kriminelle aktører forsøger at udnytte brugen af
tredjepartsformidlere, mens terrorgrupper kan
bruge kulturelle genstande fra områder, hvor de
er aktive, til at finansiere deres operationer.
Rapporten indeholder en liste over risikoindi­
katorer, der kan hjælpe med at identificere mis­
tænkelige aktiviteter på kunst- og antikvitets­
markederne. Slutteligt fremhæver FATF også
vigtigheden af hurtigt at identificere og spore
kulturelle genstande involveret i hvidvask eller
finansiering af terrorisme.
Rapporten indeholder nogle gode praksisser,
som lande har taget for at løse de udfordringer,
de står over for, herunder etablering af speciali­
serede enheder, adgang til relevante databaser
og samarbejde med eksperter og arkæologer
for at hjælpe med at identificere, spore, efterfor­
ske og hjemsende kulturgenstande.
Misuse of Citizenship and Residency by
Investment Programmes
FATF har i november 2023 udgivet en rap­
port, der omfatter en dybdegående analyse og
forståelse af, hvordan kriminelle aktører kan
udnytte statsadministrerede programmer, der
giver statsborgerskab eller opholdstilladelse til
udenlandske investorer ved at fremskynde eller
omgå normale migrationsprocesser. FATF frem­
hæver, at disse programmer kan hjælpe med
at anspore økonomisk vækst gennem uden­
landske investeringer, men de er også attraktive
for kriminelle, der har til hensigt at hvidvaske
udbyttet fra kriminalitet.
FATF-rapporterne kan findes i deres fulde
længde på fatf-gafi.org/en/publications.
Deltagelse i og bidrag til lande-evalueringer
– Mutual Evaluation Reports
I 2023 blev Luxembourg, Qatar, Indonesien
og Brasiliens indsats for bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering evalueret. Du
kan læse mere om evalueringerne og finde
rapporterne på fatf-gafi.org/en/publications/
Mutualevaluations.
FATF er begyndt at forberede en ny runde af
evalueringer i forhold til medlemslandenes
hvidvask- og terrorfinansieringsindsats. Det
betyder, at Danmarks indsats skal evalueres
inden for de nærmeste år. Som en central aktør
i den danske hvidvaskindsats er Hvidvask­
sekretariatet derfor også genstand for evalue­
ring af FATF.
22 ÅRSRAPPORT 2023
6.3 EGMONT GROUP –
GLOBALT UDSYN
Hvidvasksekretariatet er også medlem af
Egmont Group, som er en samling af 170 FIU’s
fra hele verden, som samarbejder på både
operativt og strategisk niveau. I og med at
hvidvask ofte indeholder grænseoverskridende
aktiviteter, muliggør medlemsskabet af Egmont
Group, at FIU’s kan følge pengestrømme på
tværs af landegrænser. Som medlem af Egmont
Group får Hvidvask­
sekre­
tari­
atet blandt andet
stillet den sikre platform Egmont Secure Web
til rådighed, hvorigennem medlemmerne af
Egmont Group deler efterretningsoplysninger
spontant og gennem forespørgsler.
Ud over det operationelle samarbejde via
Egmont Secure Web består Egmont Group af
fire arbejdsgrupper, hvis formål er fortsat at for­
bedre informations- og vidensdelingen mellem
FIUs. De fire arbejdsgrupper er som følger:
• Information Exchange Working Group
(IEWG)
• Membership, Support, and Compliance
Working Group (MSCWG)
• Policy and Procedures Working Group
(PPWG)
• Technical Assistance and Training Working
Group (TATWG)
Arbejdsgrupperne bliver anvendt til at koordi­
nere internationale projekter, at dele informa­
tion af strategisk karakter såsom nye tendenser
eller metoder på hvidvaskområdet, at optage
nye FIU’s i samarbejdet samt til at dele viden
af juridisk og teknisk karakter. Én af de grupper
Hvidvasksekretariatet deltager i, er en arbejds­
gruppe om fortolkningen af Egmont Group
Charteret, der er nedsat af PPWG.
Sideløbende med arbejdet i arbejdsgrupperne
er medlemmerne i Egmont Group også en del
af en regional gruppe, hvorigennem viden og
udfordringer på regionalt plan deles og disku­
teres. Hvidvasksekretariatet er medlem af regi­
onalgruppen ”Europe I”, som er en samling af
EU-medlemslandene samt EØS-lande.
Det øverste ledelsesorgan i Egmont Group
består af lederne af de 170 FIU’s, som er
medlem af Egmont Group. Hvidvask­
sekre­
tari­
atet har derfor direkte indflydelse på aktiviteter
og beslutninger foretaget i Egmont Group.
Medlemmerne af Egmont Group samles fysisk
to gange om året ved et årligt plenarmøde samt
et arbejds- og regionalgruppemøde. I løbet af
2023 deltog Hvidvasksekretariatet i et arbejds-
og regionalgruppemøde i Senegal og i et plenar­
møde i De Forenede Arabiske Emirater. Du kan
læse mere om arbejds- og regionalgruppemø­
det her og om plenarmødet her.
Der kan læses yderligere om Egmont Group og
organisationens arbejde på egmontgroup.org.
23
ÅRSRAPPORT 2023
7 GODT I GANG MED 2024
Den Nationale Risikovurdering for Hvidvask
2022 og Den nationale strategi for forebyg-
gelse og bekæmpelse af hvidvask og ter-
rorfinansiering 2022-2025 sætter fortsat
retningen for den risikobaserede indsats mod
hvidvask i Danmark. Det gælder også for
Hvidvasksekretariatets indsats og prioritering
af opgaver og ressourcer.
Den stigende digitalisering, professionalise­
ring og internationalisering, vi ser på hvidvas­
kområdet, betyder, at Hvidvasksekretariatet
også i 2024 kommer til at prioritere strategisk
vigtige områder som fx organiserede krimi­
nelle aktører, professionelle rådgivere samt
misbrug af legale virksomhedsstrukturer,
herunder handelsbaseret hvidvask. Disse
prioriteringer afspejler sig i de nationale og
internationale fora og arbejdsgrupper, som
Hvidvasksekretariatet prioriterer i år, herunder
ODIN-samarbejdet som i 2024 blandt andet
fokuserer på at afdække risici i forhold til
betalingstjenesteudbydere (Payment Service
Providers) og virtuelle IBANs (virtuelle interna­
tionale bankkontonumre).
Samtidig fortsætter Hvidvasksekretariatet
aktivt med at skabe og udbygge relationer
til relevante aktører på hvidvaskområdet.
Relationerne er en vigtig kilde for os til viden
om trends, trusler og sårbarheder på speci­
fikke områder, og de er afgørende for, at den
viden, Hvidvask­sekre­tari­a­tet opbygger, hurtigt
formidles og kan anvendes til at forebygge og
bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Den
viden kan vi nu nå lettere og bredere ud med,
fordi vi har fået vores egen hjemmeside på
hvidvask.dk, som vi håber, alle underretnings­
pligtige og andre interessenter vil anvende.
Herudover kommer arbejdet med den kom­
mende hvidvasklovgivning til at præge 2024.
Hvidvasksekretariatet har i samarbejde med en
lang række myndigheder i Danmark fulgt arbej­
det om den kommende EU-hvidvasklovgivning.
Den kommende lovgivning tager udgangspunkt
i EU-Kommissionen lovforslag, der blev frem­
sat den 20. juli 2021.
Den samlede pakke af lov­
forslag indeholder:
I. Etablering af en fælles EU-hvidvask­
tilsyns­myndighed i Frankfurt (Anti-Money
Laundering Authority – AMLA), der også
inkluderer en mekanisme for styrket sam­
arbejde og informationsudveksling mellem
finansielle efterretningsenheder (i Danmark
Hvidvasksekretariatet). Den 13. december
2023 offentliggjorde Europa-Parlamentet,
at der var opnået en aftale om etablering af
en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed. Du
kan finde pressemeddelelsen her.
II. Ny hvidvaskforordning, hvor store dele af
det nuværende hvidvaskdirektiv skal overfø­
res, hvorefter kravene vil være direkte gæl­
dende i medlemsstaterne. Forordningens
formål er at sikre høje og mere harmonise­
rede standarder for hvidvaskbekæmpelse.
Forordningen vil blandt andet fastlægge,
hvilke typer af virksomheder og personer,
der er omfattet af hvidvaskreglerne, samt
kravene til disse.
III. Nyt EU hvidvaskdirektiv (6. hvidvask-
direktiv), som skal træde i stedet for det
nuværende. Det nye direktiv opdaterer en
lang række regler, der på nuværende tids­
punkt fremgår af 4. og 5. hvidvaskdirektiv.
Det nye hvidvaskdirektiv skal desuden
sikre sammenhæng med de øvrige forslag.
Forslaget indeholder blandt andet krav til
nationale risikovurderinger, analyseproduk­
ter fra FIUs samt en præcisering af opgaver
og kompetencer til hvidvasktilsynsmyndig­
heder. Den 16. januar 2024 opnåede
EU-­
Kommis­
sionen, Rådet og Europa-Par-
lamentet enighed i forhold til kommende
hvidvask­
forordning og 6. hvidvaskdirektiv.
Du kan finde pressemeddelelsen her.
IV. Ændring af pengeoverførselsforord-
ningen mht. kryptoaktiver. Ændringen
omfatter implementering af en anbefaling
fra FATF og indebærer, at udbydere af
kryptoaktiver og dertilhørende tjenester
skal opbevare information om sælgere og
købere af kryptoaktiver, således at der er
gennemsigtighed i forhold til, hvem kunden
er. Forhandlingerne i forhold til ændringen i
pengeoverførselsforordningen blev afslut-
tet i 2023. Forordningen finder anvendelse
fra den 30. december 2024. Du kan finde
­pressemeddelelsen her.
24 ÅRSRAPPORT 2023
8
VIL DU VIDE MERE?
Hvis du vil vide mere om Hvidvasks­
ekretariatets arbejde, læse kvartalsrapporter
eller have adgang til temarapporter, så tjek
vores hjemmeside hvidvask.dk.
Har du spørgsmål, input eller andet, er du altid
velkommen til at kontakte os på fiu@politi.dk.
25
ÅRSRAPPORT 2023